BRANDVÆSENNR. 5 · juNi 2010

udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

DilemmaerDet danske beredskab har fået et øvelsessekretariat. En ny øvelsesdug kom på bordet ved et velbesøgt øvelsesseminar i maj.

Side 18-21

NR. 5 · juNi 2010 · 8. ÅRGANGiSSN1603-0362

INDholDLedeR: Hvad Nu, NåR maNge iNdsatseR gåR på tvæRs aF iNdsatsomRådeR? Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB ....................................... side 3

NavNe: Ole Hauptmann, indsatslederen fra Seest takker af ....................... side 4 Per Andersen, Helsingør, 60 år .................................................. side 4 Henrik Nilsson, Odders nye chef er ekspert i byggesager................ side 5 Nyt om navne ........................................................................... side 5 Mads Bjerge Nielsen, ny chef i Silkeborg med fokus på udvikling ...... side 6 Frederik Schydt, BRS, fratræder ................................................. side 6

FKB Debat om bestyrelses-struktur ................................................... side 8 Indkaldelse til generalforsamling .................................................. side 9 FKBs bestyrelse, udvalg, arbejdsgrupper og samarbejdspartnere ... side 10 Årsmøde. Stor udstilling i vente .................................................. side 12 Kreds 6: Åbent brev til færøske aviser om røgalarmer................... side 13

NødBeHaNdLeRuddaNNeLse KLaR i RegioN syd ..................... side 14

vejLe oRdNiNgeN ..................................................................... side 15

gRuNdKuRsus i KRisestyRiNg RæKKeR også Ned tiL det KommuNaLe Niveau .......................................................... side 16

gRuNdKuRsus i samFuNdets BeRedsKaB ............................... side 16

BRug FoR pRaKtiKpLadseR ...................................................... side 17

FoKus på diLemmaøveLseR ..................................................... side 18

diLemma på BoRdet ................................................................. side 20

BaNK eFteRLyses ..................................................................... side 21

BRaNdFoRLøB på pLejeHjem i aLLeRød KaN iKKe FoRKLaRes ... side 23

siNe Staten brugte forkert udbudsform til SINE-nettet .......................... side 24 Kontrakten er ikke ugyldig .......................................................... side 24 Forhandlinger ........................................................................... side 24 På vej mod nyt udbud ................................................................. side 25 Midlertidige kontrolrum vil holde længe ........................................ side 25 De midlertidige kontrolrum får flere muligheder ............................ side 25 Tetra er langt mere end radio-snak .............................................. side 26 Alt det nye Tetra ....................................................................... side 27 Kamp til stregen om Tetra 2 ...................................................... side 27 Nye programmer vil gøre hverdagen lettere ................................. side 28 Efterlyser forum for applikationer ................................................ side 28 SINE vil gerne godkende applikationer .......................................... side 29 Certificeret oversigt .................................................................. side 29 Tetra-øvelse mellem Sverige og Tyskland ...................................... side 30 Verdens største Tetra netværk ................................................... side 30 Særlig kryptering mellem lande ................................................... side 30 SINE snakker godt med RAKEL .................................................... side 31 SINE-svigt undersøges fortsat ..................................................... side 32 Glem de dynamiske grupper........................................................ side 32 Terma taber på SINE ................................................................. side 32

7 BeRedsKaBeR sKiLLeR sig ud ................................................ side 33

odiN på KuRsus ........................................................................ side 33

Hvem sæLgeR ........................................................................... side 34

UdgiverForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

redaktionAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dkny adresse pr. 31. maj 2010:juliesmindevej 8, 4180 sorø

ekspeditionLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

annoncerEkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

oplag, pris og UdgivelseOplag: Forventet 3.200 eks.Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. momsVed fejl eftersendes bladet i indtil to måneder.Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måneddog undtaget januar og juli

offentliggørelseSamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BladUdvalgBeredskabschef Jesper Djurhuus (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenViceberedskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenViceberedskabschef Anders Enggaard Brandchef Steen Finne Jensen

layoUtMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

trykRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UdgivelseBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2010 er 19. juli 2010.

BRANDVÆSEN

2 BRANDVÆSEN

hvad nu, når mange indsatser pludselig går på tværs af indsatsområder?alarmcentralerne bør have overblikket. siNe kan skabe overblik. men der er fortsat ikke styr på siNes rolle i forhold til alarmcentraler

Af ole NedahlBestyrelsesmedlem i FKB

For mange år siden – nede i 60’erne – ringede man 0-0-0, når man havde brug for hjælp. En venlig dame fra telefonselskabet spurgte, hvad man ønskede, hvorefter man blev stillet om til det brandvæsen, den politi- eller ambulance-station, der kørte i det pågældende område.

Alle klarede sig selv og havde hver sit overblik.Hvad er der sket siden? Jo, nummeret er ændret til 1-1-2, og telefo-

nen tages på alarmcentralen af en politimand. Nu stilles der ikke længere om til dem, der skal hjælpe, men man tager mod alle oplysninger og sender dem videre i elektronisk form.

Alle har stadig hvert sit overblikKun i Storkøbenhavn er det anderledes – og

har været det siden en gang i 70’erne. Her modtages alarmen på Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der ligger på Hovedbrand-stationen, og personalet er for størstepartens vedkommende brand- og ambulanceuddan-nede. Opkald til politiet stilles videre til – ja, politiet.

Hvad er forskellen? I Storkøbenhavn har alarmcentralen overblik over brandvæsenets beredskab. Hvem er ledig, hvem er på opgave, og hvilke køretøjer er ude af drift. Indsatslederen kan kommunikere direkte med alarmcentralen, der kan reagere på tilbage- og situationsmeldinger, så der altid sendes nærmeste ledige beredskab til nye opgaver.

Assistance til større ulykker og brande kan trækkes fra brandvæsener, der ligger lidt læn-gere fra stedet end det nærmeste, hvis det er af betydning for opretholdelse af beredskabet i forhold til den næste opgave. At politiet så samtidig taler direkte med anmelder, når det drejer sig om politiopgaver gør næppe situa-tionen dårligere.

Vi har altså et område i landet, der kan tjene som model. Hvor der i mange år er indhøstet erfaringer med overblik og styring af ressour-cerne. Erfaringer, man i resten af landet kan kopiere eller bygge videre på.

det forkromende overblikDet ville være nærliggende at indførelse af SINE også bruges til at skabe det overblik over beredskaberne, som er så væsentligt for borgerne – ikke bare ved de små dagligdags-opgaver, men specielt ved de store eller mange sammenfaldende opgaver.

Man kan jo spørge sig selv, hvordan situa-tionen midt i februar var forløbet i Storkø-benhavn uden et samlet overblik. Der var hundreder af ildspåsættelser og deraf følgende samtidige indsatser fra brandvæsenets og politiets side. Indsatser, der gik på kryds og tværs af slukningsområder, og som omfattede mange små og flere store indsatser.

Styring og koordinering af SINE er der ikke styr på. Man har godt nok opfordret kommu-nerne til at gå sammen om fælles vagtcentra-ler, men det er jo ikke løsningen, hvis vi fælles skal hæve os op over det niveau, vi har i dag. Nogen skal jo styre, hvordan man kommuni-kerer i SINE. Der lægges op til, at de enkelte beredskabsaktører selv må finde løsninger, der tilgodeser denne styring. Det virker irrationelt og er næppe i overensstemmelse med ønsket om, at SINE skal bringe overblik.

Det ville være helt naturligt, at alarmcen-tralerne får den styrende og koordinerende opgave.

brug muligHederneLad nu ikke SINE blot blive et spørgsmål om at snakke i radio mellem Gedser og Skagen, men udnyt det potentiale, som SINE har til at skabe overblik og tværgående kommunikation. Ellers er de to milliarder kroner, som indførelse af SINE koster, brugt – sagt mildt – mindre heldigt.

Ret beset kunne vi nøjes med at indkøbe et antal skadestedsradioer til politi, ambu-lancetjeneste m.fl. og så fortsætte med det gammelkendte – ganske vist analoge – radio-system, som faktisk fungerer glimrende på et skadested.

3BRANDVÆSEN

Led

eR

4 BRANDVÆSEN

NavN

e

Seest katastrofen i 2004 vil altid overskygge alle andre indsatser i Ole Hauptmanns 23 år som indsatsleder. Sam-men med politiets indsats-leder Bent Sørensen var han nærmest i orkanens øje i 11 timer, og det var blandt andet på deres hurtige an-befalinger, at beboerne blev evakueret, først i en radius af 500 meter og siden 1.000 meter. Kun derved slap alle beboere uskadte væk.

Ole Hauptmann havde i forvejen et godt kendskab til N.P. Johnsens Fyrværkeri-fabrik og vidste, hvordan fyr-værkeri kunne udarte sig, og erfaringerne fra katastrofen har han siden delt ud af som gæstelærer på Beredskabs-styrelsens skole i Tinglev og

ved utallige foredrag mange andre steder.

Foredragene har samtidig været en psykisk hjælp til at bearbejde oplevelserne. Man har behov for at få det hele talt igennem, også med familien, fortæller han.

Selv om Ole Hauptmann nu er gået på pension, fortsætter han med at berette om Seest. Oplevelserne her er blevet en integreret del af ham og fyl-der naturligt mere end hans 2.500 andre udrykninger med Kolding Brandvæsen.

– brandsyn bør ikke varslesOle Hauptmann havde været CF-assistent i fem år, da han i 1987 blev tilbudt at blive vicebrandinspektør. Han tog

så uddannelsen på Byggetek-nisk Højskole i Horsens, ved DBI og ved Forsvaret, og ikke

ét sekund har han fortrudt beslutningen.

Ud over at køre som ind-satsleder har han i stort set alle årene haft ansvaret for byggesagsbehandling og kørt brandsyn. Faktisk var han og en kollega de første i Danmark til at blive certificeret hos DBI til at foretage brandsyn. Det var en frivillig ordning, hvor de hvert år blev fulgt et par dage både under brandsynene og ved rapportskrivningen. Det er dog flere år siden, at man stoppede denne ordning.

I forbindelse med brand-syn kan Ole Hauptmann ikke undlade at beklage, at brandsyn nu skal anmeldes i forvejen. Han mener helt klart, at det ikke har samme effekt som uanmeldte brand-syn, som tilmed er mindre ressourcekrævende.

Som en lille sidebeskæf-tigelse har Ole Hauptmann undervist for DBI i brand-slukning og brandsikkerhed, primært på Beredskabscenter Gudsø i Fredericia, hvor der blev kørt en del kurser for blandt andet lejrchefer, tag-dækkere og faglærere.

Også denne del er nu slut samtidig med, at han ved udgangen af april gik på pension.

ole Hauptmann, 62 år og viceberedskabschef i Kolding, har ikke ét sekund fortrudt sin ansættelse ved brandvæsnet. Nu gælder det en ny tilværelse som pensionist. Foto: svend erik Brodersen

indsatslederen fra seest takker afViceberedskabschef Ole Hauptmann havde indsatsledervagten, da 800 tons fyrværkeri futtede af. Hans anbefalinger fik afgørende betydingAf Erik Weinreich

60 årPer Andersen er en af brandvæsnets ildsjæle. Han begyndte for 32 år siden som almindelig brandmand i Helsingør og er er i dag viceberedskabschef, souschef samt leder af forbyggende afdeling og Brand- og Dykkerskolen.

Selv om Per Andersen nu fylder 60 år, er han stadig dybt engage-ret i brandvæsenets opgaver. Han kaster sig fortsat med stor entu-siasme over alle opgaver, hvad enten det er drift eller udvikling.

viceberedskabschef per andersen fylder 60 år den 11. august, og Nordsjællands Brandvæsen holder om eftermiddagen reception på brandstationen i Helsingør.

Henrik Nilsson har målrettet uddannet sig til en lederstil-ling i beredskabet, og både det praktiske og det faglige grundlag er helt på plads til de udfordringer, han frem-over vil møde som bered-skabschef i Odder Kommune. Ikke mindst hører han til en gruppe på under 200 dan-skere, der er blevet Master i Brandsikkerhed ved DTU.

– Den uddannelse er det eneste rigtige som baggrund for den brandtekniske bygge-sagsbehandling, mener han selv og fortsætter:

– Ikke alene dygtiggør man sig inden for funktionsbase-rede brandkrav. Man får også en IT-mæssig tilgang til, hvor-dan en brand udvikler sig. Populært sagt gøres branden til formler, så man kan lave en computer-simulering. Sam-tidig giver uddannelsen en særlig viden inden for miljø, kemi, forurening og forsikring.

Henrik Nilsson har også en europæisk diplomuddannelse i brandteknik (CFPA). Den udbydes af DBI og omfatter brandteknisk byggesags-behandling, bare møntet på fx sikkerhedsledere i virksom-heder.

Den praktiske erfaring med røg og ild medbringer Henrik Nilsson fra sine 15 år i Beredskabskorpset, hvor han fik sin officersuddannelse. Han gjorde bl.a. tjeneste på beredskabscentrene i Næst-ved og på Bornholm og slut-tede som faggruppeleder og lærer på Beredskabsstyrelsens Tekniske skole i Tinglev. Her har han undervist på ind-satslederkurser og alle slags brandrelaterede kurser.

I 2002 blev Henrik Nilsson brandinspektør i Slagelse og tre år senere konstitueret som beredskabschef frem til

kommunesammenlægnin-gen. I 2007 gik turen til Nykøbing F. som stations-leder hos Falck, og siden oktober har han været bered-skabsinspektør ved Guldborg-sund Redningsberedskab.

Henrik Nilsson tiltrådte som beredskabschef i Odder den 1. juni, hvor han afløste P.T. Jakobsen, der gik på pension. Han skal desuden varetage de beredskabsmæssige ansvars-opgaver for Samsø Kommune.

5BRANDVÆSEN

NavN

e

styrken hos Henrik Nilsson, 42 år, er kombinationen af praktisk erfaring og teoretisk viden.

Odders nye chef er ekspert i byggesager

Henrik Nilsson er Master i Brandsikkerhed og har undervist på indsatsleder-kurser i Tinglev

Af Erik Weinreich

Master i BrandDTU har siden februar 1999 tilbudt den 2-årige uddan-nelse Master i Brandsikker-hed, hvor der hvert andet år optages ca. 30 studerende.Undervisningen er tilrettelagt som moduler og foregår overvejende som fjernunder-visning på Internettet. Studiemæssigt svarer det til en arbejdsmæs-sig belastning på halv tid.

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærke-dage for redningsberedskabets ledende medarbejdere.

Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk DØGNVAGT 7228 2819

www.bygningskontrol.dk

6 BRANDVÆSEN

NavN

e

Silkeborgs nye beredskabs-chef, Mads Bjerre Nielsen, har ganske vist taget funk-tionsuddannelse i brand, men der er ikke noget aktuelt krav om, at han skal uddanne sig yderligere eller kunne indgå som indsatsleder. Han er deri-mod strategen, der skal have fokus på ledelse og udvikling af nye områder – samt ikke mindst sørge for, at borgerne i Silkeborg får mest mulig værdi for de penge, som beredskabet koster. For som mange andre kommuner skal Silkeborg gennem en massiv sparerunde, hvor beredskabet ikke kan forvente at gå fri.

Mads Bjerre Nielsen er 38 år og kommer fra Århus Brandvæsen, hvor han har

været stabschef og senest afdelingsleder, men han har i hvert fald ikke fulgt den lige vej til beredskabet.

Tværtimod. Han er uddannet erhvervsjurist med speciale i international selskabsbeskat-ning og begyndte sin karriere

i IT- og Telestyrelsen, hvor han blandt andet havde ansvar for fastsættelse af slutbrugerpriser og var med til at udvikle kon-cepter for gennemsigtighed på telemarkedet.

Derefter var Mads Bjerre Nielsen nogle år i den private del af mobilbranchen som produkt- og segmentchef, inden han for fem år siden med sin familie flyttede til Ry ved Århus og blev ansat ved Århus Brandvæsen.

Her havde han ansvar for administration og personale samt flere udviklingsprojekter – heriblandt opgraderingen af sikkerheden på oliehavnen og det udbud om slukning af brande i skibe til søs, som Århus Brandvæsen vandt. Dertil ser-vicering af det politiske system, information og samarbejde med andre brandvæsner.

De to sidste områder for-enedes i efteråret til røg-alarm kampagnen ”Red farmor”, som blev en billig men meget synlig kampagne, fordi så mange kommuner var fælles om udviklingen og udgifterne.

– Det er spændende, at den slags kan lade sig gøre, og jeg vil også gerne i mit nye job arbejde på tværs af grænser, om det så er kommunegræn-ser, myndighedsgrænser eller faggrænser, så vi og borgerne får mest muligt for pengene siger Mads Bjerre Nielsen.

Efter 14 år som direktør i Beredskabsstyrelsen fratræder Frederik Schydt sin stilling i løbet af sommeret. Det har hele tiden været hans

tanke at gå på pension, inden han fyldte 67 år, og han finder tidspunktet belejligt nu. Frederik Schydt fylder 65 år til august.

Efter aftale med Forsvarsministeriet forven-ter Frederik Schydt at holde sin sidste arbejds-dag inden sommerferien.

SIlkEBoRg hAR fåEt Ny BEREDSkABSchEf mED fokuS på uDVIklINg og VAluE foR moNEymads Bjerre Nielsen er uddannet jurist og har senest haft ansvar for administration og tværgående projekter hos århus BrandvæsenAf Erik Weinreich

frederik Schydt fratrædergår på pension efter 14 år som chef for BeredskabsstyrelsenAf Erik Weinreich

mads Bjerre Nielsen tiltrådte den 1. juni som beredskabschef i silkeborg, Han afløser t.K. jensen, der gik på pension for et halvt år siden.

Frederik schydt har været direktør for Bered-skabsstyrelsen siden 1996.

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

FKB

Et naturligt generationsskifte er på vej i FKBs bestyrelse. Det har været planlagt i nogle år, og på generalforsamlin-gen i august lægges der op til nyvalg af tre nye bestyrelses-medlemmer, og til næste år regner Jesper Djurhuus med at blive afløst som formand.

Fra Kreds 4 og 5 er der kom-met forslag om samtidig at ændre på strukturen, således hele bestyrelsen ikke længere vælges direkte. Det blev drøf-tet på et kredsformandsmøde den 25.-26. maj, hvor resulta-tet blev, at såvel bestyrelsens forslag til det kommende valg som det alternative forslag sen-des til høring hos foreningens

A-medlemmer. Med i det alternative forslag er også en ændring af vedtægterne.

Det alternative forslag fra Kreds 4 og 5 vil så blive fremsat på årets general-forsamling, hvis et flertal af A-medlemmerne ønsker det.

bestyrelsens indstilling Efter de nuværende vedtægter

vælges såvel formanden som resten bestyrelsen på gene-ralforsamlingen for perioder

på to år, og bestyrelsen skal ved indstilling af kan-didater vurdere hensynet til en bred faglig og geografisk fordeling blandt bestyrelsens medlemmer.

Bestyrelsens forslag til det kommende bestyrelses-valg lægger vægt både på

kontinuitet og på fornyelse, så bestyrelsen fortsat kan have den brede faglig kompetence.

Samtidig vil en ny besty-relse med både gamle og nye folk kunne videreføre for-eningens arbejde og desuden have tilstrækkelig tid til med en bred debat at forberede valget af ny formand i 2011 og fornyelsen af foreningen i øvrigt.

De nye medlemmer vil li-geledes have tid til at komme ind i de løbende sager og til at opbygge egne kontakter hos samarbejdspartnere.

alternativt forslagKreds 4 og 5 foreslår, at

Debat om bestyrelses-strukturForslag om ny sammensætning af FKBs bestyrelse sendes i høring blandt A-medlemmer

Af Erik Weinreich

8 BRANDVÆSEN

hVIS foRSlAgEt fRA kREDS 4 og 5 VEDtAgES Af gENERAlfoRSAmlINgEN tIl AuguSt, ER koNSEkVENSERNE I NogEN gRAD uoVERSkuElIgE

formand og næstformand skal vælges direkte på gene-ralforsamlingen, og at de fem syddanske kredsformænd derefter skal udgøre resten af bestyrelsen sammen med en fælles repræsentant for de fire største byer (København, Odense, Århus og Ålborg).

Formændene for de to kredse på Færøerne og Grøn-land skal ad hoc kunne indgå i bestyrelsen.

Dette forslag vil betyde en radikal ændret procedure for generalforsamlingens valg til bestyrelsen.

De to kredse foreslår desuden, at FKBs sekretariat udvides med en fast ansat akademiker, der bl.a. skal ekspedere høringssvar og fungere som sekretær for be-styrelsen. En sådan ansættelse vil kunne finansieres gennem et kommunekontingent som supplement til nuværende medlemskontingent.

faggrupperFor et år siden blev der nedsat fire faggrupper med

et bestyrelsesmedlem som formand og med en repræ-sentant for hver kreds.

I forslaget fra kreds 4 og 5 skal faggrupperne alene bestå af en repræsentant fra hver kreds uden en direkte forankring i bestyrelsen. Kon-takten mellem faggrupperne og bestyrelsen vil så kunne foregå gennem sekretariatet, der skal hjælpe med at udfær-dige høringssvar.

Formændene for faggrup-perne skal desuden være FKBs repræsentanter i Beredskabs-styrelsens tilsvarende koordi-nationsudvalg, foreslår de to kredse.

store ændringer kræver mere tidSelvom der er sympati for flere elementer i forslaget, kan FKBs bestyrelse ikke støtte en sådan ændring med så kort et varsel. Så væsentlige ændringer af foreningens vedtægter bør generelt forberedes over en lang periode med tid til debat i medlemskredsen om fordele og ulemper m.m.

Hvis forslaget fra Kreds 4 og 5 vedtages af gene-ralforsamlingen til august, er konsekvenserne i nogen grad uoverskuelige. De før-ste måneder frem til, at der i november har været valg i kredsene, synes problematiske, og i realite-ten kan den nye bestyrelse komme til at bestå af helt nye folk.

Det er uheldigt, at forsla-get ikke sikrer en vis konti-nuitet i bestyrelsen og heller ikke sikrer en bred faglig kompetence i bestyrelsen, mener den nuværende be-styrelse.

FKB

FKBs a-medlemmer får forslaget om vedtægts-ændring til høring inden generalforsamlingen. Foto fra årsmøde 2009.

9BRANDVÆSEN

foreningen af kommunale Beredskabschefer

Indkaldelse til generalforsamling

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

I henhold til § 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling

fredag den 27. august 2010 kl. 10.00 i Kongressalen, Idrættens Hus i Brøndby

Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlem-mer. Seniormedlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. kan overvære general-forsamlingen.

På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. vedtægternes § 4 stk. 8

Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskab for det foregående år (2009). a. FKBs regnskab. b. Regnskab for FKBs legat. 4. Budget for det kommende år (2011), herunder fastsættelse af kontingent. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af formand Jesper G. Djurhuus er konstitueret som formand. Bestyrelsen foreslår valg af Jesper G. Djurhuus for 1 år, så han opnår 2 års formandsperiode. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg er Sven Urban Hansen, Ole Nedahl, Ole Borch og Jørgen Pedersen. De to sidstnævnte ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen indstiller genvalg af Sven Urban Hansen og Ole Nedahl, og nyvalg af Jacob Christensen, Søren Ibsen og Søren Brydholm. Bestyrelsen består herefter igen af 7 personer. 8. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede revisor eller registrerede revisor. Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm. 9. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Bestyrelsen indstiller valg af Leif Bang som kritisk revisor og Jørgen Pedersen som revisorsuppleant.1 0. Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger. 11. Eventuelt.

Evt. forslag, jf. punkt 5, 6 og 7, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen.

Jesper Djurhuus, formand for FKB

10 BRANDVÆSEN

Både FKBs bestyrelse og en hel del andre af foreningens medlemmer er aktive del-tagere i faglige udvalg og arbejdsgrup-per sammen med forskellige samarbejds-partnere. Nogle udvalg er permanente,

mens andre ophører, når de har løst deres opgaver.

Det er ikke mindst gennem disse arbejdsgrupper, at foreningen øver en kompetent og faglig indflydelse for

udviklingen i det danske beredskab, og den indsats, som medlemmerne lægger i dette arbejde, er uvurderligt for for-eningen.

BestyrelseJesper djurhuus formandole borch næstformandole nedahl kassererniels Christensen sekretærsven urban HansenJørgen pedersen

fokusområderForebyggelse og dimensionering Jørgen pedersenKompetenceudvikling sven urban HansenUddannelse niels ChristensenRisikoledelse ole borchKlima ole borchBrandstedsundersøgelser Jørgen pedersenSøredning Jesper djurhuus

fagområderUddannelse og personale niels Christensen og sven urban HansenMateriel, logistik og aftaler ole borch og ole nedahlOperative forhold ole nedahl og sven urban HansenForebyggelse Jørgen pedersen og niels Christensen

driftsområderinformation Områdeformand ole nedahl

Udvalg, arbejdsgrupper m.v. BRANDVÆSEN, Blad- & Informationsudvalg: Jesper djurhuus, sven urban Hansen, ole nedahl, Jørgen pedersen, steen finne Jensen, anders enggaard

Årsmøde og arrangementer Områdeformand sven urban Hansen

kredsebestyrelsens kontaktpersoner vedr. kredsene: 1. Kreds Nordjylland Jørgen pedersen2. Kreds Midtjylland niels Christensen 3. Kreds Syddanmark ole borch 4. Kreds Sjælland sven urban Hansen 5. Kreds Hovedstaden ole nedahl 6. Kreds Færøerne Jørgen pedersen 7. Kreds Grønland Jørgen pedersen

Hver kreds vælger egen formand og næstformand, der 2-3 gange om året mødes med bestyrelsen til gensidig orien-tering og debat om fælles emner. Denne kontakt er efter vedtægtsændringer på sidste generalforsamling udvidet med valg af kredsrepræsentanter til de fire fagområder. Disse svarer i øvrigt til tilsvarende fagområder hos Beredskabsstyrelsen. arBejdsfordelingsplan for Bestyrelsen kontaktområder mv. Kommunernes Landsforening Jesper djurhuus(KL), kontakt niels ChristensenForsvarsministeriet (FMN), kontakt Jesper djurhuus Jørgen pedersenBeredskabsstyrelsen (BRS), kontakt Jesper djurhuus ole borchBRS, Beredskabskontaktudvalget Jesper djurhuus ole borchFMN/BRS, koordinationsfora, planlægning på sikkerheds- og beredskabsområdet Jesper djurhuusFalcks Redningskorps A/S, kontakt Jesper djurhuus Jørgen pedersenBeredskabsforbundet, kontakt ole borch Federation of European Fire Chiefs Ass. Jesper djurhuus ole borchInternational Ass. of Fire Chiefs Jesper djurhuus Jørgen pedersen Nordiske Søsterforeninger Jesper djurhuus(kontaktudvalg) niels ChristensenDBI, Brand- og sikringsteknisk forum peter staunstrupForeningen af Kommunale Beredskabschefers Legat ole nedahlRedningsberedskabsprisen ole borchPRIMO, bestyrelsesmedlem ole borchSINE Konceptgruppen Jesper djurhuus niels Christensen

fagomrÅde 1 – personale og UddannelseOmrådeformand niels Christensen Assisteret af sven urban Hansen aktive Udvalg og arBejdsgrUpperDansk CTIF sven urban Hansen B-F Museet, Frøslev bent ansø Kontaktudvalget for LK for D-brandmænd sven urban Hansen

fkB har en meget stor kontaktfladeFKB er repræsenteret i rigtig mange arbejdsgrupper og udvalg. et stort kontakt-net er en vigtig del af foreningens virkeAf Erik Weinreich

FKBs BestyReLse, udvaLg, aRBejdsgRuppeR, samaRBejdspaRtNeRe juNi 2010

FKB

11BRANDVÆSEN

BRS, K1-udvalg vedr. personel niels Christensenog uddannelse sven urban HansenIM, Dansk Førstehjælpsråd niels mørup Kommunale Højskole, kontaktudvalg sven urban Hansen BRS, A-gruppe ledelseskurser forebyggende Jacob ChristensenFrivilligkontaktudvalget ole borchUddannelsesfagligt dialogforum sven urban Hansen niels Christensen

fagomrÅde 2 – materiel, logistik og aftaler Områdeformand ole borch Assisteret af ole nedahl aktive udvalg og arbejdsgrupperKL, arbejdsgruppe vedr. Falck-kontrakter ole nedahl BRS, Logistiks Koordinationsudvalg (LKU) ole borchPMR-brugergruppen om TETRA Jesper djurhuus BRS, A-gruppe teknisk udstyr niels o. blirup John olsen BRS høringsgruppe vedr. ADR-regler ole borchSKAFORS følgeskadeudvalg Jesper djurhuusParitetisk udvalg for brand- ole nedahlog redningstjenesten (BAR) sven urban HansenArbejdsgruppe vedr. risikoledelse kim lintrup lars rosenwangerVirksomhedsberedskab lars rosenwanger

fagomrÅde 3 – operative forHold Områdeformand ole nedahlAssisteret af sven urban Hansen

aktive udvalg og arbejdsgrupperRedningsberedskabsets Operative ole nedahl samtAnvendelse af SINE kredsenes faggruppe operativt ansvarligeUdvalg for operativt beredskab og ole nedahl samtberedskabsplanlægning kredsenes faggruppe operativt ansvarligeReferencegruppen til Institut for Beredskabsevaluering ole nedahlForsikring og Pension, udvalg om påsatte brande i hjemmet Jens bang Jensen Forsikring & Pension, udvalg om påsatte brande Jens bang Jensen BRS, ODIN brugergruppen ole nedahl SST, Katastrofemedicinsk udvalg Jørgen pedersenRigspolitiets udvalg om alarmcentraler sven urban Hansen

fagomrÅde 4 – foreByggelse Områdeformand Jørgen pedersen Assisteret af niels Christensen

aktive udvalg og arbejdsgruppernedsat af repræsentererSIK Fyrværkeri, arbejdsgruppe til forebyggelse FKB/KL Jørgen pedersen Hans larsenSIK Fyrværkeri, Task force kontrol FKB/KL Jørgen pedersen Dødsbrande, arbejdsgruppe for nedbringelse af dødsbrande FKB Jesper djurhuus BRS Højlagre, arbejdsgruppe vedr. vejledning FKB Carsten randa FKB Funktionsbaseret brandteknisk byggesagsbehandling FKB Carsten randa m.fl.FKB Brandefterforskning FKB Jørgen pedersen Claus smidth Jan kristiansenDBI Brandslukning i undertage FKB Hans larsenDBI Varslingsanlæg FKB Carsten HansenDBI Vandtågeanlæg FKB michael nørgaardDBI Sammenkoblede brandsikringsanlæg FKB per JensenDBI Rumslukningsanlæg FKB per dyrvigDBI Sprinkleranlæg FKB morten bondeDBI Brandalarmeringsanlæg FKB sven urban HansenBRS Brandfarlige væsker FKB Claus olsenBRS Analyse af kommunernes forebyggende aktiviteter FKB Henrik vibitsBRS Arbejdsgruppe vedr. rev. af visse brandforebyggende regelsæt FKB Jan b. kristiansenBRS Arbejdsgruppe vedr. rev. af tek.forsk. for tekniske gasser FKB/KL niels ChristensenEB styrelsen Byggeloven myndighedsopgaver FKB Jørgen pedersenDBI Revision af forskrift 232 FKB ove Holm JensenEU Påsatte brande FKB brian erikssonEU Fireworks and pyrotechnics FKB Hans larsenEU Prevention and investigation FKB Hilmar ChristensenDBI Referencegr. Gulvbelægninger FKB Hilmar ChristensenDBI Referencegr. ABA/AVS personcertificering FKB kristian dorf petersenDBI Referencegr. Produktcertificering Brand & Sikring FKB Jakob ChristensenKL/Miljø-ministeriet Maritime nødområder FKB kaj petersenDBI Aut. brandslukningsanlæg. Retningslinie 04 FKB søren sundbøl DS Revision DS 428 FKB flemming sandEB Styrelsen BR 08 brandforhold FKB Carsten randa

ForkortelserBRS BeredskabsstyrelsenDBI Dansk Brand- og Sikringsteknisk InstitutDS Dansk Standard

EB Erhvervs- og Byggestyrelsen EU Europæiske UnionF&P Forsikring & PensionFMN Forsvarsministeriet

KL Kommunernes LandsforeningPMR Professionel Mobil RadioSIK SikringsstyrelsenSST Sundhedsstyrelsen

FKB

12 BRANDVÆSEN

FKB

Igen i år vil FKBs årsmøde markere sig som Skandinaviens største udstilling for materiel til brand og redning, og antallet af brandpunkter (stande) nær-mer sig sidste års rekord, idet næsten 100 stande er udlejet ved udgangen af maj.

På gulvplan i selve Brøndby Hallen er alle stande reserveret, mens der stadig er plads til enkelte udstillere på balkonen.

Uden for hallen er alle de planlagte stande reserveret, men det er dog muligt at ind-tegne lidt flere kvadratmeter, hvis det skulle vise sig nødven-digt, oplyser beredskabschef Jan Riis, Brøndby, der som årets vært har styr på udstillingen.

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

A COMPANY IN THE VHF GROUP ASA COMPANY IN THE VHF GROUP AS

Fredag, hvor udstillingen er åben for alle, opfordres beredskaberne til at

arrangere ture for alle interesserede medarbejdere, så de får lejlighed til at følge den tekniske udvikling inden

for brand og redning. på grund af den korte afstand fra Brøndby til sverige, vil FKB desuden invitere

svenske beredskabsfolk til at besøge brandpunkterne om fredagen.

StoR uDStIllINg I VENtEskandinaviens største messe inden for brand og redningAf Søren Dam Nielsen

13BRANDVÆSEN

FKB

Kreds 6 Færøerne besluttede på sin generalforsamling den 7.-8. maj at sende et åbent brev til myndighederne gen-nem de færøske aviser med en opfordring om at stramme op på bygningsreglementet på Færøerne. Der var bred tilslutning til brevet, som foreslår, at brandalarmer bliver lovkrav i nybyggeri og bygninger, der tilbyder overnatning. møder i bygderEn strammere lovgivning kan blive endnu et led i den forebyggende indsats, som er ved at blive styrket på Færøerne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at kredsen planlægger at holde forebyg-gende møder på småøer. Formand Sunleiv Højgaard fortæller:

– Jeg har personligt holdt møder i små bygder med 20-50 indbyggere i min kom-mune – og her er de glade for møderne. Typisk indeholder møderne en times teori og bagefter praktiske øvelser med brandslukning.

De små øer har alle udpe-get en frivillig “brandmand”, men de er uden uddannelse, og derfor vil møder med en “rigtig” brandmand være kærkomne.

Samtidig har SINE-projektet

i Danmark givet et overskud af skadestedsradioer, som kredsen på Færøerne nu har mulighed for at sende ud til de små steder, så mulighederne for kontakt med de lokale brandmænd styrkes.

fyrværkeri i kælderenBlandt årets begivenheder kan nævnes et foredrag om fyrværkeri i november. De farverige nytårsraketter er et andet område, hvor reglerne på Færøerne er knap så strikse som i Danmark, og man har bl.a. set eksempler på, at større mængder fyrværkeri bliver op-bevaret i kældre, hvor familier sover ovenover. De lempe-lige regler betyder også, at fyrværkeri, der har overskredet udløbsdatoen i Danmark, kan sælges videre til Færøerne. mål: indsatsleder-uddannelseGeneralforsamlingen drøftede

muligheden for at etablere en indsatslederuddannelse på Færøerne, da der i øjeblikket ingen er. formand genvalgtFormanden, Sunleiv Højga-ard, blev genvalgt på gene-ralforsamlingen, og ledelsen i kreds 6 er derfor uændret.

Efter generalforsamlingen og inden aftenens festmiddag benyttede man lejligheden til en rask fodboldkamp med brandmænd i branddragt, hjelm og støvler. Målman-den havde en C-slange med vand og strålerør i stedet for handsker.

DE Små øER hAR AllE uDpEgEt EN fRIVIllIg “BRANDmAND”, mEN DE ER uDEN uDDANNElSE, og DERfoR VIl møDER mED EN “RIgtIg” BRAND-mAND VÆRE kÆRkomNE

efter færøske forhold var vejret lunt, da kreds 6 sammen med et par borgmestre og gæster fra poli-tiet holdt generalforsamling på en lille ø. Både møde og frokost blev holdt udenfor, og FKBs bestyrel-sesmedlem, Niels Christensen fra ikast, benyttede lejligheden til en orientering om foreningens mange aktiviteter.

Kreds 6 sender åbent brev til færøske aviser:

vi må have strammere regler for røgalarmerEnighed på kredsgeneralforsamling på Færøerne, at reglerne for røgalarmer bør strammesAf Søren Dam Nielsen

14 BRANDVÆSEN

Nødbehandleruddannelsen er på plads i Region Syddan-mark, og de første 16 brand-mænd har netop gennemført et prøvekursus, der blev holdt på Beredskabscenter Gudsø ved Fredericia.

Der er tale om en foreløbig uddannelse alene for Region Syddanmark. Der har ganske vist været gjort forsøg på at sammensætte en fælles uddan-nelse for hele landet, men for-handlingerne ligger stille, og da man i Region Syd havde et akut behov for nye nødbehandlere, valgte man at kickstarte alene.

Når regionerne så en dag bliver enige om en fælles uddannelse, må man til den tid beslutte, om de allerede uddannede nødbehandlere eventuelt skal have et sup-pleringskursus.

forudsætning: førsteHJælp og HatKurset på Gudsø er tilret-telagt af Region Syddanmark i nært samarbejde med Odense Brandvæsen, Bered-skabsstyrelsen Sydjylland og Beredskabscenter Gudsø. Netop det, at regionen har

været tovholder og haft en anæstesilæge, ambulance supervisor og en paramedi-ciner med som undervisere, har sikret et højt niveau.

Desuden var det et krav, at de 16 brandmænd i for-vejen havde en almindelig førstehjælpsuddannelse plus HAT (håndtering af tilska-dekomne), så alle havde de samme forudsætninger. Kurset var koncentreret til to dage, og sluttede med en skriftlig såvel som en praktisk prøve, og alle bestod uden problemer,

beretter viceberedskabschef Jess Damgaard Andersen fra Fredericia, der har været kursusleder.

ny kompetenCeMed en uddannelse som nødbehandler får brandmæn-dene ret til på et skadested – ud over den almindelige førstehjælp – at give medi-cinsk ilt, at anlægge halskrave og til at lægge tilskadekomne personer på spineboard.

– Der er langt megen vægt på, at fokus er på patienten og ikke så meget materiellet.

Nødbehandleruddannelse klar i Region syd

Beredskaberne kunne ikke vente på fælles uddannelse. Vellykket pilotkursus for 16 brandmænd

Af Erik Weinreich

Brandmænd fra odense, middelfart og tønder øver nødbehandling på en brandmand fra Nyborg, mens præhospital leder torsten Lang jensen (til højre) overvåger øvelsen. Foto: preben Bonnén

Ku

Rsu

s

15BRANDVÆSEN

Nødbehandleren handler også under den forudsæt-ning, at den tilskadekomne er i fare, herunder ikke er ABC- stabil, og at der ikke er andet

præhospitalt personale på skadestedet.

I praksis er det regionens præhospitale leder, Torsten Lang-Jensen, der står inde for nødbehandlernes indsats, og det gør han gerne:

– Nødbehandlerne synes fuldt ud at leve op til kursets

målsætning om at give nød-behandlerne bedre forud-sætninger for, sammen med reddere, at kunne håndtere tilskadekomne, herunder at udtage traumepatienter fra biler o.l., siger han.

Ud over livreddende før-stehjælp i forbindelse med frigørelse på et skadested vil der også kunne forekomme situationer, hvor brandmænd alene vil have adgang til en tilskadekommet person. Det kan være i en brændende bygning eller ved kemikalie-

ulykker. Også her vil pa-tienterne kunne få glæde af de prin-cipper for behand-ling af

traumepatienter som indlæ-res på kurset.

veJle-modellenSelve uddannelsen bygger på den nødbehandleruddan-nelse, som det gamle Vejle Amt havde opbygget.

Kurset varer 16 timer fordelt på to dage, og hvert andet år skal det suppleres med et otte timers vedlige-holdelseskursus.

Ud over på Beredskabs-center Gudsø vil nødbe-handlerkurset også blive tilbudt fra Odense Brand-væsens Uddannelsescenter og fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev.

vejle-ordningenSom en del af det præhospitale beredskab indførte Vejle Amt i 2000 en særlig nødbehandleruddannelse for alle amtets beredskaber. 175 brandmænd gennem-førte uddannelsen.

Siden kommunalreformen og nedlæggelse af amterne er der ikke uddannet nye nødbehandlere efter denne ordning.

ABCABC står for airway, breathing and circulation. Det vil sige frie luftveje, vejrtrækning og blodcirkulation.

NøDBEhANDlERNE SyNES fulDt uD At lEVE op tIl kuRSEtS målSÆtNINg om At gIVE NøDBEhANDlERNE BEDRE foRuDSÆtNINgER foR, SAmmEN mED REDDERE, At kuNNE håNDtERE tIlSkADEkomNE, hERuNDER At uDtAgE tRAumEpAtIENtER fRA BIlER o.l.

Ku

Rsu

s

16 BRANDVÆSEN

Det er – heldigvis – sjæl-dent, der er brug for krise-styring, men netop derfor er behovet for at øve bered-skabsplanen så meget desto større. Det er helt grundlæg-gende, at en beredskabsplan skal være let at bruge og kunne virke.

Men hvad med at nuancere beredskabsplanen, så den kan bruges ved blot mindre afvi-gelser i den daglige drift? Så

kender alle planen den dag, hvor det virkelig gælder.

Det er et af flere væsent-lige budskaber, som vice-beredskabsinspektør Daniel Weinreich, Slagelse, havde med hjem fra et grundkursus i samfundets beredskab. Vel at mærke et kursus, som gav ham langt mere end forven-tet. Det handlede ikke kun om krisestyring på nationalt niveau. Kurset kom også ned

og fik fat i lokale beredskabs-stabe, ja helt ned til den kommunale krisestyring, hvor redningsberedskabet befinder sig, lyder en begejstret kom-mentar.

snerydning Daniel Weinreich nævner som eksempel, at en beredskabs-plan kan nuanceres, så den også tager højde for sneryd-ning. Jo oftere planen bruges, jo mere erfaring får man, og samtidig vil man løbende kunne tilpasse planen, så alle kan bruge den.

Hvis beredskabsplanen modsat kun tages frem ved de helt store kriser, vil man mangle den praktiske erfa-ring.

dilemmaøvelserKurset bød på en god blan-ding af teoretiske indlæg på højst en time og gruppe-arbejde om samme emner, hvor de 24 deltagere blev stil-let over for meget forskellige scenarier, hvor de bl.a. skulle

nedsætte en krisestyringsstab på nationalt niveau. Nogle gode dilemmaøvelser, hvor der lige som i virkeligheden ikke findes en endegyldig facitliste på alt.

Daniel Weinreich nævner et scenarie, hvor en ny type influenza var dukket op i et fjernt land. Nu var et fly på vej herfra til Danmark, og nogle passagerer ombord var højst sandsynligt eksponeret til sygdommen. Opgaven lød på at samle den Nationale Operative Stab (NOST) – og finde ud af, hvem skulle indgå i staben.

deltagereKursusdeltagerne havde en meget bred sammensætning med repræsentanter for Forsvarsministeriet, Hjemme-værnet, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, politiet, energinet.dk og de kommu-nale beredskaber. Hovedsage-lig spillede de ”sig selv”, men efter behov kunne de også tage andre kasketter på.

grundkursus i krisestyring rækker også ned til det kommunale niveauHvis krisestyring også bruges ved mindre hændelser, vil brugerne kende beredskabsplanerne, når det virkelig gælder. Grundkursus henvender sig til alle niveauer Af Erik Weinreich

grundkursus i samfundets beredskabBeredskabsstyrelsen holdt i april et grundkursus i samfun-dets beredskab.

Fra kursets indhold kan nævnes • Regeringens krisestyringsorganisation • National operativ stab og lokale beredskabsstabe• Redningsberedskab og Forsvaret• Politi og Sundhedsberedskabet• Sektoransvaret i det kommunale beredskab • Helhedsorienteret beredskabsplanlægning • Sikkerhedstrusler• Krisekommunikation

Ku

Rsu

s

17BRANDVÆSEN

værktøJUdbyttet fra kurset var ikke mindst en masse konkret viden om krisestyring og om, hvordan man organiserer og driver en krisestyringsstab.

Kurset måtte godt have indeholdt lidt mere konkret for kommuner, men alligevel var der masser af udbytte til flere kommunale sektorer. Fx ville en sundhedschef i en kommune også have stor gavn af det, og flere chefer ville få nogle ledelsesmæssige

udfordringer, siger Daniel Weinreich.

Med hjem havde han selv et rigtig godt værktøj til den praktiske risiko- og sårbarhedsanalyse og deraf følgende beredskabsplanlæg-ning i Slagelse. Hidtil har han alene taget udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens mate-riale, som er en stor hjælp.

Men også her må Bered-skabsstyrelsen gerne supplere med et egentligt kursus i bered-skabsplanlægning, mener han.

Professionshøjskolen Metropol i København har brug for praktiksteder til studerende på den nye uddannelse som professionsbachelor i beredskab, der begynder efter som-merferien. Det er en del af konceptet, at de studerende i studieforløbet kommer i praktik, hvor de indgår i dagligda-gen og løser opgaver af relevans for værterne – selvfølgelig med mere og mere baggrundsviden, efterhånden som uddannelsen skrider frem.

Til gengæld er det også forventningen, at praktikværter-ne i forbindelse med de studerendes afsluttende bachelor-projekter vil kunne få udført en del af et udviklings- eller forskningsarbejde.

Et bachelorprojekt varer i ti uger, hvor de studerende kan hjælpe værternes egne medarbejdere med analyser og under-søgelser – lige fra analyse af forebyggende tiltag til sammenlig-ning af indsatser og undersøgelse af tekniske muligheder.

Professionshøjskolen vil gerne i kontakt med beredska-ber, der har relevante opgaver til en praktikant – til glæde for begge parter.

grundkursus i krisestyring rækker også ned til det kommunale niveauHvis krisestyring også bruges ved mindre hændelser, vil brugerne kende beredskabsplanerne, når det virkelig gælder. Grundkursus henvender sig til alle niveauer Af Erik Weinreich

Danmarks dygti gste inden for skadebegrænsning…

...Verdens største inden for fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & MuntersRypevang 5, DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

Ku

Rsu

s

Brug for praktikpladserFørste hold begynder snart på bacheloruddannelsenAf Erik Weinreich

Øvelser skal have et formål. Ud over de 12 årlige vedlige-holdelsesøvelser for brand-

mænd er der ikke mange krav til øvelser, men de burde mere i system, lød det fra

Koldings beredskabschef Søren Ipsen ved indlednin-gen til årets øvelsesseminar i Odense, arrangeret af Det Centrale Øvelsesforum.

Som eksempel nævnte han:• Evakueringsøvelser i institutioner og risiko- virksomheder.• Planlægning og deltagelse i katastrofemedicinske øvelser sammen med det præhospitale beredskab.• Genoptagelse af sam- arbejdsøvelser med total- beredskabet.• Øvelser i kommunens centrale organisation og decentrale krisestyrings- stabe.• Øvelser i krisestyring for de enkelte forvaltninger.• Koordinering af kommu- nens handleplan og res- sourcer ved operativ indsats.

Husk detalJerneDerefter var bolden givet op til indlæg fra vidt forskel-lige dele af lan-

dets beredskab som eksem-pelvis Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsens kontor for Husdyr og Sundhed.

Sidstnævnte overvåger blandt andet for 70 anmel-delsespligtige husdyrsyg-domme og skal hurtigt kunne iværksætte en plan, der i værste fald kan betyde afliv-ning af millioner af dyr – samt måneders karantæne.

Øvelser i det regi vil typisk tage 2-3 dage, fortalte dyrlæge Hanne M. Hansen fra Fødevarestyrelsen, der er meget bevidst om identifika-tion af flaskehalse.

Og så gælder det for resten om at øve alle detaljer helt ned til, hvem der skal op-sætte skilte.

beredskabsstabe vil gerne inviteresI hele spillet om øvelser er det vigtigt, at man prøver

18 BRANDVÆSEN

øveL

seR

Fokus på dilemmaøvelserMasser af relevante input på årets øvelsesseminar. Husk pressen. Husk detaljer. Husk samarbejdspartnere. Husk kriseøvelser i kommunenAf Erik Weinreich

www.storskade.dk

store skader– store udfordringer ...

dØgnVagt

Beredskabschef

Vores nuværende beredskabschef har besluttet at gå på pension. Derfor er stillingen som beredskabschef ved Jammerbugt Kommunes beredskab ledig til besættelse pr. 1. september 2010 eller snarest derefter.

Hele stillingsopslaget kan læses på www.jammerbugt.dk

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vores nuværende beredskabschef Per Nielsen på tlf. 72 57 76 71 eller Teknik- og forsyningschef Peter Laursen på tlf. 72 57 76 61

I hElE SpIllEt om øVElSER ER DEt VIgtIgt, At mAN pRøVER gRÆNSER Af og tøR DummE SIg

grænser af og tør dumme sig, understregede vicepolitiin-spektør Finn Orla Jørgensen.

Som operativ leder hos Midt- og Vestjyllands Politi har han omkring 40 sam-arbejdspartnere i operativt niveau, og hans nøgleord var samarbejde og koordination. Det gælder simpelthen om at minimere kaos-fasen, så indsatsen hurtigst muligt kan køre over på rutiner.

Selv om det generelt er en stor udfordring at få frigivet personale til øvelser på grund af knappe ressourcer, var Finn Orla Jørgensen meget bevidst om øvelsernes værdi, og han opfordrede især til, at samarbejdspartnere inviterer de lokale beredskabsstabe til at øve netværkssamarbejde.

øvelse på videoFinn Orla Jørgensen nævnte, at hans politikreds har fået installeret et videolink til beredskabsstaben, som man er ved at prøve af.

Han bakkede op om et for-slag til, at øvelser kan foregå på video. Det vil spare mange ressourcer. Selve anlægget er købt hos et privat firma og er let at arbejde med, og spørgsmålet om mere

åbenhed, så andre kan få tilladelse til at koble sig på, ligger nu hos Rigspolitiet.

tribune til pressenSøren Urup, vicepolitiin-spektør fra Østjyllands Politi, slog på seminaret til lyd for en særlig pressestrategi ved fuldskalaøvelser, så pressen sikres et godt overblik uden at gå i vejen. Som eksempel nævnte han en stor øvelse

på baneterrænet i Herning, hvor pressen nærmest havde en tribune i form af en bro

hen over skinnerne og blot 50-100 meter fra de mange aktører.

Det gav stor ro i selve øvelsen.

I den forbindelse nævnte Søren Urup også vigtigheden af at dokumentere en øvelse ved hjælp af fotos. Det er langt lettere ved en evalu-ering at tale ud fra fotos end fra en ren tekst.

Formålet med øvelsen i Herning var for øvrigt at belaste samarbejdspartnere som fx sygehusene med en dobbelt ulykke, og en af

erfaringerne fra selve øvelsen var, at det kan være svært at adskille de mange gule veste

fra hinanden.

dilemmaerBeredskabsstyrel-sen arbejder på at skabe øvelses-dilemmaer til at træne kommu-nale krisestyrings-stabe, fortalte sektionschef Chri-

stian Rosgaard fra Beredskabs-styrelsen Midtjylland.

Man vil gerne have bredere scenarier end blot en brand. Det kunne være IT-nedbrud, oversvømmelse, langvarig

strømafbrydelse eller mad-forgiftning på kommunens centralkøkken, så man kan træne krisekommunikation og koordinering af hand-linger og ressourcer. Nogle øvelser kan sagtens gennem-føres på forholdsvis kort tid, så man samme dag kan lave evaluering og efterfølgende melde ud, hvad kan forbedres ude i forvaltningerne, sagde han.

Også Mads Ecklon fra Center for Samfundssikkerhed og Beredskab kom ind på di-

lemmaøvelser og understre-gede, at Kemisk Beredskab og Kriseinfo gerne deltager i planlagte øvelser.

19BRANDVÆSEN

øveLs

eR

Dan L. Skjoldborg, Stationschef Vestegnens Brandvæsen I/S:

“Vi er nu begyndt at bruge Group Planner til vagtplan-lægningen af vores deltids-brandmænd på stationen i Glostrup. Vi har længe vagtplanlagt via et Excel-

ark, og ved opdateringer sendt dette rundt via mail, sammen med opdateret telefonliste, men så fandt vi Group Planner! Nu er alt online, administrationen af vagtplanen er nem og ligetil, medarbejderne er nu en meget større del af dette, samt opdateringen af telefon-listen ligger hos den enkelte. Brandsvendene bruger det flittigt til vagtbytninger. Mailadvisering, sms sender, log og brugbare statistikker, Group Planner, så bliver det ikke nemmere!” Se demoversionen eller prøv

den gratis i 2 måneder på:

foRmålEt mED øVElSEN I hERNINg VAR foR øVRIgt At BElAStE SAmARBEjDSpARtNERE Som fx SygEhuSENE mED EN DoBBElt ulykkE, og EN Af ERfARINgERNE fRA SElVE øVElSEN VAR, At DEt kAN VÆRE SVÆRt At ADSkIllE DE mANgE gulE VEStE fRA hINANDEN

NoglE øVElSER kAN SAgtENS gENNEmføRES på foRholDSVIS koRt tID, Så mAN SAmmE DAg kAN lAVE EVAluERINg og EftERfølgENDE mElDE uD, hVAD kAN foRBEDRES uDE I foRVAltNINgERNE

20 BRANDVÆSEN

øveL

seR

Det er et rigtig godt koncept. Den er overskuelig, forplig-tende og et godt pædagogisk værktøj. Egentlig dynamisk, for vi skaber selv dynamikken, lød det begejstret fra vicebe-redskabschef Thomas Emil Hammerum, Egedal.

Genstanden for denne ros var en øvelsesdug, som Det Centrale Øvelsesforum har opfundet til brug ved kommu-nale dilemmaøvelser, fuldska-laøvelser i lokale beredskabs-stabe eller noget helt tredje.

Øvelsesdugen fik sin debut på et velbesøgt øvelses-seminar, som Det Centrale Øvelsesforum under Bered-

skabsstyrelsen holdt i Odense den 6. maj. Her fik deltagerne i mindre grupper og på tværs organisationer lejlighed til at

afprøve den i praksis, og ro-sen fra Egedal var generel.

Således anbefalede oberstløjtnant John Flarup fra virksom-hedshjem-meværnet, at

øvelsesdugen hurtigst muligt sendes ud, som den er, uden at man afventer de sidste rettelser.

dilemma på bordetStor ros til øvelsesdug som oplæg til øvelser. Kan bruges af alle aktører lige fra kommuner til statslige styrelser. Præsenteret på øvelsesseminar i OdenseAf Erik Weinreich

deltagerne var ikke meget for at slippe øvelsesdugen. det er alle tiders værktøj, var de enige om: (fra venstre) john Flarup, Hjemme-værnskommandoen, Camilla Nordal Rask, århus Brandvæsen, tommy Laursen, specialenheden under Københavns politi, simon Feldbæk Kristensen, sundhedsstyrelsen, og thomas emil Hammerum, egedal Brandvæsen.

øVElSESDugEN fIk SIN DEBut på Et VElBESøgt øVElSESSEmINAR, Som DEt cENtRAlE øVElSESfo-Rum uNDER BEREDSkABSStyRElSEN holDt I oDENSE DEN 6. mAj. hER fIk DEltAgERNE I mINDRE gRuppER og på tVÆRS oRgANISAtIoNER lEjlIghED tIl At AfpRøVE DEN I pRAkSIS, og RoSEN fRA EgEDAl VAR gENEREl

21BRANDVÆSEN

øveLs

eR

Hvad er det så, at øvelses-dugen kan?

Den kan stille relevante spørgsmål til øvelsen under både planlægning, udførelse og evaluering. Det er spørgsmål til øvelsens organisation, formål,

rammer, evaluering, drejebog m.m. Kendte spørgsmål, som er med til at danne et fælles billede af situationen. Eller som Thomas Emil Hammerum nævnte, når der skal skabes en

beredskabskultur, der skal gen-nemsyre hele organisationen.

dugen skaber spørgsmålØvelsesdugen er først og frem-

mest en hjælp til at nå hele vejen rundt og forholde sig til alle væsentlige aspekter, men samtidig når planlæggere og deltagere tættere på hinanden og lærer lidt om andres kultur. Eksempelvis hvor lange vagter de enkelte organisationer har, hvis en indsats tager flere dage.

Og lige pludselig begynder alle de små input, der skaber en god øvelse, at dukke op. Det ene spørgsmål genererer det næste i forhold til det givne scenarie:

Hvad med de små øer. Skal havne- og sognefogeder

adviseres, og hvilke risici er der ved at evakuere udsatte mennesker og dyr – eller ved at lade være?

Skal hospitalerne foretage ekstraordinære hjemsendelser for at have sengepladser nok?

Hvad er hændelsens tids-horisont i forhold til, om flere styrker skal adviseres og være parate til afløsning?

Politiet har mulighed for at holde ambulanceruter fri. Vil det være aktuelt?

Og hvad med sikkerheds-godkendelse til at deltage i den lokale beredskabsstab. I Egedal er to mand godkendt. Er det nok?

Skal man bede Hjem-meværnet hjælpe med til at holde katastrofeturister væk?

LINKwww.øvelsesforum.dk

Bank efterlysesJohn Flarup, Hjemmeværnskommandoen, efterlyste på øvelsesseminaret en scenariebank, hvor øvel-sesplanlæggere kan hente ideer til nye øvelser.

øvelsesdugen er et planlægningsværktøj, der giver input til de væsentligste facetter af en god øvelse.

øVElSESDugEN ER føRSt og fREm-mESt EN hjÆlp tIl At Nå hElE VEjEN RuNDt og foRholDE SIg tIl AllE VÆ-SENtlIgE ASpEktER, mEN SAmtIDIg NåR plANlÆggERE og DEltAgERE tÆttERE på hINANDEN og lÆRER lIDt om ANDRES kultuR

Tænk at have muligheden for at holde din virksomhed på forkant med udviklingen i de kommende år. Vi kalder det X Factor – en unik kombination af den nye, barske Volvo FMX med masser af potentiale, dine køreevner og Volvos ser-vicenetværk. Sæt det hele sammen og du er svær at slå.

Oplev X Factoren allerede i dag på volvofmx.com, eller endnu bedre – kontakt din lokale Volvo forhandler.

den nye volvo FMX

Volvo trucks. driving progress

23BRANDVÆSEN

Det er stadig et ubesvaret spørgsmål, hvorfor branden på et plejehjem i Allerød den 27. april ikke blev opdaget på et tidligere tidspunkt. Politiets teknikere har lavet undersøgelser på brandstedet, men en rap-port foreligger endnu ikke.

Stuen var forsynet med en røgdetektor, mens der var termodetektorer i både køkken og gang. Hele ABA anlægget kontrolleres en gang om året af DBI, og sid-ste eftersyn var sket blot en måned forinden.

Den kraftige brand øde-lagde alle tre detektorer i lejligheden, så det ikke kan konstateres, om de trods eftersynet skulle have været defekte, men for en ordens skyld er detektorerne fra en nabolejlighed sendt til nær-mere undersøgelse. Umid-delbart er der dog intet, der tyder på en fejl.

Anlægget har da heller ikke selv registreret en fejl.

som om, ilden Har fået ekstra næringKun ti minutter inden branden blev opdaget, havde persona-let været inde hos den 73-årige beboer, der omkom ved bran-den. Da sad hun i sin stue.

Da ABA-alarmen så lød, var personalet fremme inden for

to – allerhøjst tre – minutter, og på det tidspunkt var dør-håndtaget allerede så varmt, at man ikke kunne komme ind. Det er ikke logisk, for overtæn-ding sker ikke så hurtigt. Der går mindst fem minutter, siger indsatsleder og vicebered-skabschef Ulrik Bjelbæk.

Førsteudrykningen var frem-me på under ti minutter, og da røgdykkerne et til halvandet minut senere ville trænge ind i den brændende lejlighed, blev de ligeledes overrasket over ildens voldsomhed.

Allerede ude på gangen var der en voldsom røgudvikling, og inde i lejligheden fortalte klare flammer, at der var tale om relativt høje temperatu-rer. Den voldsomme varme gjorde det ligefrem vanskeligt for røgdykkerne at trænge ind i lejligheden, og selv om de fik ilden dæmpet ned, blussede den voldsomt op flere gange, som om den fik ekstra næring.

Røgdykkerne ledte derfor direkte efter et iltapparat, men de fandt ingen spor efter iltflasker, der kunne have givet ekstra næring.

ekstra forHoldsreglerDen nu omkomne kvinde var kendt for at ryge, og pleje-hjemmets personale har flere

gange konstateret, at hun havde tabt en cigaret ned på sig selv eller i en papirkurv. For halvandet år siden var der endda en mindre brand i lejligheden.

Netop derfor var lejlig-heden blevet sikret med brandsikkert gulvtæppe, et rygeforklæde til beboeren, samt en skraldespand.

Man formoder, at branden skyldes rygning, men det i sig selv giver ingen forklaring på den nærmest eksplosive brandudvikling.

åben forbindelseDet brandhærgede ple-jehjem var oprindelig to bygninger opført 1950 med 15 meter mellem. Dengang eksisterede der ikke noget bygningsreglement. Begge bygninger var i to etager med en trappe i midten. Senere er der opført en mid-tersektion i glas, så der var åben, indendørs forbindelse mellem de to oprindelige bygninger.

Ved den sidste renovering i 1991 burde man nok have lavet en brandsektionering og krævet flugtvejstrapper, mener Ulrik Bjelbæk. Men det er selv-følgelig let at være bagklog.

Nu bredte ilden sig først ud ad vinduet i lejligheden

på første sal og fik fat i tag-udhænget. En kraftig vind fik ilden til at brede sig, men den kunne formentlig være standset af en brandsektione-ring mellem bygningerne.

Der var ingen sektionering. Tværtimod var to oprindelige gavlvinduer pillet ud, så der var åben forbindelse mellem de to lofter. De åbne vindu-eshuller virkede præcis, som havde det været branddøre, der blev holdt åbne af kiler.

eftertanke– Det giver selvfølgelig stof til eftertanke, men jeg mener ikke, vi i kommunen har andre eksempler, hvor der kan opstå en lig-nende situation, siger Ulrik Bjelbæk, der gerne havde deltaget i brandstedsunder-søgelsen:

– Der er ingen tvivl om, at vi kunne lære meget af sådant et arbejde, siger han.

Brandforløbet på plejehjem i allerød kan ikke forklaresRøg- og termodetektorer burde have reageret hurtigere, da 73-årig beboer indebrændte. Umiddelbart ingen logisk for-klaring på brandens voldsomme forløb. Bygningen totalskadet. Den var oprindelig opført i 1950 og før bygningsreglementet blev opfundetAf Erik Weinreich

den voldsomme brand på ple-jehjemmet i allerød vil være et naturligt objekt for en brand-efterforskning med deltagelse af folk, der foretager brandtek-nisk byggesagsbehandling.Foto Benny Kühnell, digitalpressen.dk

24 BRANDVÆSEN

siN

e

Da Staten i 2006 skulle finde en leverandør til SINE-nettet, valgte den ikke et traditio-nelt udbud, men en særlig udbudsform, der kaldes kon-kurrencepræget dialog. Nu har Klagenævnet for Udbud

kendt denne udbudsform for stridende mod EUs udbudsdi-rektiv i dette tilfælde.

Kendelsen begrundes med, at kontrakten ikke var særlig kompleks, og at Staten derfor burde have benyttet et almin-

deligt offentligt udbud eller et begrænset udbud. Kendel-sen er afsagt med stemmerne 2-1, og den kan senest den 22. juni indbringes for en domstol.

EU tillader kun udbud som en konkurrencepræget dialog, hvis det ikke er muligt at gennemføre et traditionelt udbud.

Sagen om udbud er en del af en større sag, som Damm

Cellular Systems A/S har anlagt mod Staten, fordi virk-somheden mener, at udbud-det blev gennemført på en sådan måde, at de, der bød, ikke fik lige vilkår.

I alt fem virksomheder og konsortier ønskede at blive prækvalificeret til at byde på milliard-opgaven, der endte med at blive til-delt Dansk Beredskabskom-munikation A/S.

Kendelsen om, at SINE-nettet ikke måtte udbydes i formen “konkurrencepræget dialog” får umiddelbart ikke følger for kontrakten mellem Staten og Dansk Beredskabskommuni-kation, mener advokat René Offersen, der holder kurser i

udbudsregler og har ført flere sager om udbud både ved

Klagenævnet for Udbud og ved lands- og højesteret.

Han henviser til, at klage-nævnet allerede i 2008 har udtalt, at der ikke var grund-lag for at annullere kontrak-ten, og dermed vil den nye kendelse alene få betydning

for eventuelle erstatningskrav fra Damm Cellular Sy-stems, der ikke fik opgaven, og fra den tysk-franske EADS-koncern, der efter ind-

ledende forhandlinger valgte slet ikke at give bud.

StAtEN BRugtE foRkERt uDBuDSfoRm tIl SINE-NEttEtKlagenævn mener ikke, at kontrakten var så kompliceret, at man ikke kunne benytte et almindeligt udbudAf Erik Weinreich

koNtRAktEN ER IkkE ugylDIgKlagenævnets kendelse vil alene kunne få betydning for en eventuel erstat-ningssag, vurderer juridisk ekspertAf Erik Weinreich

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder:

• Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skadsstedsradio med.

• Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykker- ne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på ånde- drætsmasken.

Vil du gerne høre mere?Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration

på 70 13 52 00.

hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder:SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der

Vil du gerne høre mere?

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE

ForhandlingerSINE-sekretariatet og Terma forhandler fortsat om fortolkning og ændring af kontrakten for kontrolrum til SINE-projektet. Parterne ønsker ikke at udtale sig om forhandlingerne.

DEN NyE kENDElSE VIl AlENE få BEtyDNINg foR EVENtuEllE ERStAtNINgS-kRAV fRA DAmm cEllulAR SyStEmS og fRA DEN tySk-fRANSkE EADS-koNcERN

25BRANDVÆSEN

siN

e

For hver dag bliver det mere vanskeligt at finde en løsning, hvor Terma kan få lov til at levere kontrolrumssoftware til SINE-projektet. Hvis love og regler skal overholdes, vil der højst sandsyn-ligt komme et helt nyt udbud.

Alene den tekniske udvik-ling de sidste to år vil betyde,

at en løsning i dag vil ligge så langt fra den oprindelige kontrakt, at et nyt udbud bliver nødvendigt. Det er kun lovligt at foretage mindre ju-steringer i den slags kontrak-ter uden et nyt udbud.

Dernæst ligger i hvert fald de kommunale beredskabers

behov for, hvad et kontrolrum skal kunne, meget langt fra det, som Økonomistyrelsen skrev kontrakt på, selv om kravene ifølge styrelsen selv var udfor-met i et tæt samarbejde med repræsentanter fra de kommuna-le og regionale beredskabsmyn-digheder, KL, Danske Regioner,

politiet, forsvaret, Beredskabssty-relsen og hjemmeværnet.

Endelig er der spørgsmålet om selve udbudsformen. Lige som udbuddet for SINE-nettet blev også udbuddet for kontrolrumssoftware gennemført som såkaldt konkurrencepræget dialog. Denne udbudsform var ifølge Klagenævn for Udbud ikke korrekt, og det er tænkeligt, at den heller ikke var det for kontrolrumsdelen.

Med andre ord: Et nyt ud-bud og dermed en yderligere forsinkelse synes uundgåelig.

Markedet for midlertidige kontrolrum til SINE-projektet ligger åbent. SINE-sekretariatet

har hidtil givet over 30 dispensationer til rednings-beredskaber, der ønsker

bemandede eller ubeman-dede vagtcentraler. Når nu SINE-nettet og terminalerne

fungerer, kan de lige så godt gøre det færdigt.

Dispensationerne er ganske vist givet midlertidigt, så de kan trækkes tilbage, når og hvis et fælles SINE-kontrolrum bliver færdigt, men uofficielt tales der om, at midlertidigt er mindst fem år.

Så gå bare i gang med egne løsninger og med at forhandle fællesskaber for kontrolrum.

SINE-sekretariatet har tilbudt de beredskaber, der har opstil-let midlertidige kontrolrum, at de kan få en såkaldt ICCS. Den vil gøre det muligt at koble flere radiosystemer sammen, herunder at sammenkoble de gamle analoge radioer til den digitale Tetra-teknik.

Med andre ord vil en ICCS udvide brugernes muligheder.

Der er tale om kostbart udstyr, og derfor kræver

SINE-sekretariatet et befolk-ningsgrundlag på mindst 150.000 mennesker, før der opstilles en ICCS. Det kan så enten være et enkelt, stort beredskab eller et samarbejde mellem flere mindre bered-skaber, som ikke nødvendig-vis behøver at være naboer.

En standard ICCS består af fem computere og dermed fem arbejdspladser, som kan forde-les efter ønske. ICCS’en gør det

blandt andet muligt at slå flere talegrupper sammen enten i forbindelse med en indsats eller for at sende en besked. Beskeder er her ikke begrænset til korte tekst-beskeder. Der kan også være tale om større filer, oplyser SINE-sekretariatet.

34 midlertidige løsningerSekretariatet har indtil nu givet dispensationer til 34 midlertidige

kontrolrumsløsninger, først og fremmest til almindelig tale-kommunikation. Nu vil man så også kunne sende data som for eksempel statusmeldinger.

SINE-sekretariatet understre-ger, at ICCS’en er en midler- tidig løsning, der skal pilles ned, når de “autoriserede” SINE-kontrolrum bliver leveret.

ICCS er en forkortelse af Integrated Command and Control System.

på VEj moD Nyt uDBuDLange udsigter for kontrolrumAf Erik Weinreich

mIDlERtIDIgE koNtRolRum VIl holDE lÆNgEingen grund til at vente på en fælles løsning for brand og redningAf Erik Weinreich

DE mIDlERtIDIgE koNtRolRum fåR flERE mulIghEDERtilbud om en iCCs, der kan koble andre radiosystemer på siNe-nettetAf Erik Weinreich

26 BRANDVÆSEN

Brugervenlighed er blevet et modeord hos firmaerne bag den digitale Tetra-teknologi, der knokler for at udvikle nye programmer og nye termina-ler efter kundernes behov.

Det er ikke længere nok at fortælle om bedre lydkvalitet, længere DMO-rækkevidde (ved brug som walkie-talkier) og større sende-sikkerhed.

Nu gælder det både ter-minaler og andre apparater, samt ikke mindst program-mer (applikationer) til alle mulige formål. Dertil en helt ny generation, kaldet Tetra-2 eller TEDS, beregnet for bredbånd med større hastig-hed og mulighed for bl.a. at sende direkte video, om end i en lav opløsning.

Endelig slås hårdt på mu-ligheden for at kommunikere direkte med andre tekno-logier som GSM-nettet og 3G-nettet.

revolutionOgså for brand og redning vil Tetra-teknologien kunne ændre hverdagen, efterhån-den som man vænner sig til at tænke i nye baner.

Den virkelige revolution venter forude i en ikke fjern fremtid, hvor enhver form for registrering vil kunne ske auto-matisk: Tidspunkter for alle hændelser, vandforbrug, måling for farlige gasser, hurtigste kørevej, hvornår hvilke brand-

mænd mødte ind til den enkelte alarm, timeforbrug, beregning af løn og service på materiel.

Med video fra skadesteder vil eksperter andre steder kunne assistere ved komplice-rede opgaver, indsatsledere vil på aktive skærme kunne se

tegninger over bygninger og installationer, og ved brand-syn kan den halve rapport tastes ind på en PDA under

selve brand synet.

For at bruge et forkætret udtryk: Kun fanta-sien sætter grænser.

aktiv pagerBlandt nyhederne på hard-ware-siden kan nævnes pagere til tilkald af deltidsbrandmænd. Bl.a. har franske TPL Systè-

mes en model, hvor

brandmanden med et enkelt tast svarer tilbage, at han er på vej, og systemet kan derefter se hans position og forventet ankomsttid til brandstationen.

Med en SDS tekstbesked til pageren sammen med alarmen er brandmanden desuden på forkant med si-tuationen, når han ankommer til brandstationen.

Smart er det ligeledes at koble alarmeringen sammen med vagtplaner eller feriepla-ner, så kun brandmænd på vagt bliver tilkaldt.

vandtæt og fastmonteretFlere og flere Tetra-terminaler designes til særlige formål.

Det gælder eksempelvis Se-puras nye terminal SRG3900, der er beregnet til montering fast på en politimotorcykel, en redningsbåd eller uden på et brandkøretøj. Den kan fx sidde ved betjeningshåndta-gene til pumpen, hvorfor den naturligvis er vandtæt.

Den store farveskærm med høj opløsning er velegnet også til nat-visning, og så praler Sepura med, at model-len har markedets højeste sendestyrke på 10 watt.

tetra er langt mere end radio-snakModerne kommunikation er også video, automatisk registrering og meget andet, som i dag pakkes fint ind i masser af brugervenlighed Af Erik Weinreich

DEN VIRkElIgE REVolutIoN VENtER foRuDE I EN IkkE fjERN fREmtID, hVoR ENhVER foRm foR REgIStRERINg VIl kuNNE SkE AutomAtISk

sepura har lige præsenteret tetra-terminal sRg3900, der bl.a. er beregnet til udvendig montering på brandkøretøjer. den kendetegnes bl.a. af en stor, højopløselig skærm og knapper, der kan betjenes med handsker.

siN

e

27BRANDVÆSEN

Verdens Tetra Organisationen har i år været samlet til kongres i Singapore, hvor 80 firmaer viste nyheder for den voksende skare kunder inden for beredskaber, transport, havne og store virksomheder.

Public Safety – herunder ikke mindst politi – er langt den største kunde-gruppe, både på grund af sendesik-kerheden ved store hændelser, og fordi Tetra i sidste ende kan give store besparelser.

Også for brand og redning vil Tetra-teknologien kunne ændre hverdagen, efterhånden som man vænner sig til at tænke i nye baner.

På kongressen blev det gang på gang fremhævet, at Tetra ikke er et lukket system. Alt afhængig af kundernes øn-sker er der mange muligheder for sikre sammenkoblinger med andre radionet. Man kan ringe og sende data ud og ind af Tetra-nettet, og Motorola har sågar en Tetra-terminal, der kan gå på internettet.

Standarden for Tetra bred-bånd, også kaldet Tetra 2 eller TEDS, er for længst aftalt, og de to store spillere, Motorola og EADS, kunne i sidste måned begge præ-sentere færdigt TEDS-udstyr til overførsel af store data-mængder, herunder video.

Mens EADS netop har ind-ledt forsøg sammen med det finske beredskabs-net VIRVE, benyttede Motorola Tetra kongressen i Singapore til at præsentere sine TEDS-termi-naler. Også andre producenter arbejder på at udvikle udstyr til Tetra-teknologiens motorvej.

I Danmark er SINE-nettet forberedt for TEDS, og gene-relt vil alle nyere basisstatio-ner let kunne opgraderes til den

nye standard, oplyser Jens Kristiansen, der er vicepræsi-dent for Motorola og firmaets landechef i Danmark.

TEDS er et rent data-net, der skal køre parallelt med det første Tetra-net, og brugen af de to systemer vil ikke influere på hinanden, understreger Jens Kristiansen. Dækningen vil også være ens, med mindre kunden beder om noget andet.

20 gange HurtigereTEDS bruger mere bånd-bredde, men er til gengæld også 20 gange hurtigere end Tetra 1, så det nu bliver muligt at sende en form for komprimeret video, vel at mærke direkte uden for-

sinkelse.

I Danmark forventes TEDS først og fremmest at give blå blink beredskaberne øget mulighed for at overføre kort, tegninger og faste billeder.

Sikkerhedsmæssigt ligger disse data-overførsler fuldt på linje med Tetra 1. Alt kan krypteres, også video, og det er sågar muligt at lave end-to-end kryptering, hvilket vil sige en kryptering mellem to specifikke terminaler, så ingen andre på nettet kan se med. Det klares med en særlig applikation i de to terminaler, fortæller Jens Kristiansen.

Alt DEt NyE tEtRAtetra er ikke begrænsningen, men muligheder, lød det på tetra World Congress i singapore Af Erik Weinreich

Kamp til stregen om tetra 2Ny generation er 20 gange hurtigere. SINE-nettet er forberedt for en udvidelse Af Erik Weinreich

LINKwww.tetraworldcongress.com

motorolas nye teds terminal hed-der mtm5400. programmerne kan opdateres, mens den er i brug, og den er både vand- og støvresistent, så den er velegnet til udendørs montering. desuden kan den benyt-tes som repeater mellem andre terminaler og selve nettet.

selv om teds er tetranettets bredbånd, behøver en basis-station ikke være større end denne transportable mts4e fra motorola. den er på stør-relse med en stor kuffert.

siN

e

Terminaler og kontrolrums-software er blot et lille hjørne af Tetra-systemet, eller måske nær-mere betegnet skelettet til et kæmpe udvalg af muligheder, som kun er i sin spæde start. Nu kommer dét, der virkelig bety-der noget – applikationer, som i Danmark også kaldes tilvalg.

Det er nærliggende at sammenligne terminaler med

computere og kontrolrumssoft-ware med et styresystem som Windows – måske med den mindre Officepakke. Applikatio-nerne er så alle de programmer, som vi hver især køber eller downloader, og som for alvor gør hverdagen lettere.

Et tilvalg, der automatisk tænder lyset og åbner portene, når alarmen lyder på brand-

stationen er kendt i forvejen, og ude i verden er man langt fremme med udvikling at et hav af langt mere komplice-rede applikationer, alle sam-men på en eller anden måde baseret på Tetra-standarden.

Det er alle disse mulig-heder, der gør den digitale radio så interessant for både beredskabet, transportselska-ber og industrien. Bredden kan illustreres af følgende:

rigtige sygeHusI Nürnberg har universitetet haft et pilotprojekt, NOAH, hvor redderne ude på skadeste-det ved hurtige indtast på for-valgte muligheder kunne give oplysninger om patienten. Fra centralt hold blev ambulancen derefter dirigeret til det rigtige sygehus i forhold til skaden.

bemanding af HJertestarterI den hollandske by Hoogeveen blev der i et andet pilotprojekt placeret en hjertestarter for hver fem kilometer på en vej.

Ved et nødopkald til alarmcentralen om et muligt hjertetilfælde, blev der auto-matisk sendt en sms-besked til ti udvalgte personer, der normalt opholdt sig i nærhe-den af den hjertestarter, der var nærmest alarm-opkaldet.

Disse ti personer var alle uddannet i at bruge hjerte-starteren, og forventningen var så, at mindst en eller to ville have mulighed for at bringe hjertestarteren hen til patienten.

alle nummerplader læsesTysk politi har eksperimente-ret med at montere et kamera i patruljevogne, som med en OCR-læser automatisk vil registrere nummerplader på alle forankørende biler.

Numrene sendes til en database, hvor de kontrolle-res, og kun i de tilfælde, hvor et køretøj er efterlyst, sender systemet en melding tilbage til patruljevognen.

overvågning af politietPolitiet er en farlig arbejds-plads i Malaysia, hvor Rohde-Schwarz har kørt en serie pilot-projekter for at bedre sikkerheden for den enkelte politimand. Med en serie små statusmeddelelser kunne man fra kontrolrummet se, om politibilens dør var åben, om blinket er sat til, samt natur-ligvis en position.

Det gav mulighed for at sende hjælp, hvis der ikke blev svaret på radioen, og der dermed var risiko for politi-folkenes liv.

28 BRANDVÆSEN

Nye programmer vil gøre hverdagen lettereDen digitale Tetra-teknologi rummer uanede muligheder for opfindsomme brugereAf Erik Weinreich

- EN DEL AF LS NORDIC APSFOLDAGERVEJ 12A4623 LILLE SKENSVED

TLF: 56 16 19 20FAX: 56 16 19 29WEB: WWW.AUTOTEC.DK

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING

VI KAN LEVERE ALT INDEN FORLYD & LYS TIL DIT KØRETØJ.

RING OG HØR NÆRMERE OMHVAD VI KAN TILBYDE LIGEPRÆCIS DIG OG HVILKENLØSNING DER PASSER DIG BEDST.

SE MERE PÅSE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLERKONTAKT OS.

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN

BEREDSKABAUTOTECBEREDSKAB

ALARM112

BEREDSKABAUTOTECBEREDSKAB

INDSATSLEDER

siN

e

efterlyser forum for applikationerBrug ventetiden på kontrolrum til at udvikle og afprøve nye applikationer, så vil man stå meget bedre rustet, når de store beslutninger skal tages, lyder det fra flere sider i Danmark.

Samtidig efterlyses et forum, der kan skabe overblik over applikationer – både dem, der er udviklet, dem, der er under udvikling, og ønsker til nye applikationer.

Det er korrekt, at både pro-grammer og teknisk udstyr skal godkendes af SINE-sekretariatet, inden det tages i brug på SINE-nettet, men det er ikke uoverkommeligt, og når først et program er godkendt, vil det ofte kunne benyttes til mange bered-skabsmæssige formål, fortæl-ler SINE-sekretariatets teknisk chef, René Secher.

Han opfordrer samtidig beredskaberne til at være kreative til at finde på nye områder, hvor SINE-nettet kan bruges til at sende korte databeskeder. Nettet har blandt andet sin styrke ved at kunne benyttes til meget andet end talekom-munikation.

17.500 kr.Populært sagt, så skal et program godkendes, inden det må lægges ind i en SINE-terminal. Man skal ikke mindst sikre sig, at det ikke kan overbelaste nettet ved at sende meget store datamængder. Tetra-net har trods alt en meget begrænset kapacitet, og det er kun på tale-kanalen, der kan laves prioritering. Data-kanalerne har ikke prioritering, så her vil uvæsentlige data i princippet kunne blokere for vigtige meddelelser fra andre brugere, understreger Hans Jørn Nielsen, der er konsulent for certificering i SINE-sekre-tariatet.

Hvis et program blot skal sende data, vil sekreta-riatet sikre sig, at det har en indbygget flow-kontrol til at begrænse den datamængde,

der sendes. Dernæst skal programmet bruges til et fornuftigt, beredskabsmæs-sigt formål.

En ny applikation kan gen-nemgås på relativt kort tid, og selve certificeringstesten, der koster 17.500 kr. om dagen, klares normalt inden for en dag.

Hvis programmet senere skal bruges til at sende en anden slags data, skal SINE-sekretariatet blot godkende det nye, beredskabsmæssige formål.

Populært sagt ændres sikkerheden jo ikke af, om de pågældende data vedrø-rer de grønne eller de røde knapper.

3 net at vælge mellemHvis datamængden ser ud til at kunne belaste SINE-nettet, kan SINE-sekretariatet henvise til to andre mulig-heder, nemlig GSM-nettet og 3G-nettet.

Det har man allerede gjort for patientjournaler, og hvis et beredskab ønskede status- og positionsmeldinger hvert sekund for 100 køretøjer, ville det også blive afvist, siger Hans Jørn Nielsen.

30 ansøgninger – men ikke til pagereSINE-sekretariatet har hidtil fået 25-30 ansøgninger om

godkendelse af applikatio-ner til beredskabsformål. De drejer sig blandt andet om adresser, der sendes direkte til brandkøretøjers naviga-tionsterminaler.

Derimod er der endnu ikke søgt om at måtte benyt-te en pager over SINE-nettet, selv om sådanne er udviklet. Det kan skyldes, at der er tale om første generations Tetra-pagere, og at brugerne afventer mindre modeller med flere muligheder.

29BRANDVÆSEN

siNe vil gerne godkende applikationerGodkendelse kan ofte klares for 17.500 kr. og kan gælde til mange formålAf Erik Weinreich

siN

e

Certificeret oversigtPå den beskyttede del af SINE-projektets hjemmeside kan beredskabernes superbrugere se en oversigt over de applikationer, der er afprøvet og certificeret af SINE-sekretariatet og DBK.

Oversigten oplyser applikationens navn og leveran- dør, men ikke hvad den specielt egner sig til.

30 BRANDVÆSEN

Sverige og Tyskland planlæg-ger verdens første kommuni-kations-øvelse med sammen-kobling af to nationale Tetra netværk. Øvelsen vil finde sted i november eller december i år.

Øvelsen er et svar på en direkte opfordring fra EUs ministerråd, og den skal vise, at digital kommunikation på tværs af grænser kan ske lige så let som inden for de na-tionale netværk.

Der er tale om det første, lille skridt i en drøm om at kunne koble alle de europæi-ske Tetra-netværk sammen,

så man i teorien kan sende danske beredskabsfolk med deres terminaler til Spanien for at hjælpe i en indsats. Lidt lige som GSM-nettet, hvor man kan tage sin mobiltelefon med sig i hele Europa, forkla-rer René Secher, der er teknisk chef på SINE-sekretariatet.

Inden man når så langt, skal man dog først overvinde en hel del tekniske og politi-ske forhindringer.

At forsøget netop foregår mellem Sverige og Tyskland skyldes, at begge landes net er leveret af samme firma,

nemlig EADS. Motorola er også inviteret til at være med, men har sagt nej tak.

netværk bindes sammenEADS mener at have fundet en metode til at binde de to netværk sammen, uden at det går ud over landenes suveræne kontrol over egne netværk.

Først skal begge lande ud-vælge nogle terminaler, som derpå defineres til at måtte benyttes i begge lande. I disse terminaler lægges nogle faste talegrupper, som umiddelbart

vil være de eneste, der kan benyttes i det andet land.

De ”fremmede” terminaler får således udvalgte rettighe-der, som brugeren ikke kan overskride. Et kontrolrum vil dog formentlig kunne tildele yderligere rettigheder eller lægge talegruppen sammen med andre nationale tale-grupper.

kun et net ad gangenNår en af de godkendte, tyske terminaler bringes ind i Sverige, vil den blive regi-streret i det svenske RAKEL-net, og brugeren vil kunne ringe til svenske kolleger i forhold til de givne tilladelser.

Hvis brugeren så vil ringe hjem til Tyskland, vil signalet gå fra RAKEL-nettet til en gateway og derfra videre gennem faste ledninger til det tyske BOS-net. De to nationale net er således bundet fysisk sammen med ledninger.

Først ville Tyskland have et stort Tetra-net, så skulle der være et net for hver for-bundsstat, og derpå gik man tilbage til den fælles løsning med ét netværk for alt blå blink i alle 16 forbundslande.

Det vil blive verdens største med over 4.500 basisstationer, hvoraf de 500 første er sat op i bl.a. Berlin, Hamburg og Lüneburg. Hele nettet skal stå færdigt i 2012.

EADS er hovedentreprenør på nettet, der skal opereres af Alcatel-Lucent på en 10-

årig kontrakt med BDBOS, der er myndighed for det digitale radionetværk.

Netværket vil få en halv mio. brugere, og de første store ordrer på terminaler er underskrevet. Bl.a. skal Motorola levere 53.000 ter-minaler til brug for forbunds-regeringen, mens Sepura har fået en ordre på 30.000 terminaler til politi, brand og redning i Niedersachsen.

Siemens’ løsning til samtaler mellem forskellige landes bered-skabs-net går på, at meddelelsen først afkodes nationalt og derefter påføres en særlig kryptering mellem de pågældende lande.

Begge lande skal have en gateway fra det nationale bered-skabsnet og ud til andre systemer, og meddelelsen – hvad enten det er tale eller data – kan derefter sendes over satellit el-ler et hvilket som helst IP-netværk til modtagerlandet, hvor den igen afkodes og krypteres om til modtagerlandets system.

Det kan lyde lidt indviklet, men det vil være en fornuftig løs-ning ved store hændelser, hvor beredskaber fra flere lande skal arbejde sammen, eller blot hvis et flådefartøj fra Portugal skulle kommunikere med kolleger i Sverige, fortæller ingeniør Patrick Mächler fra Siemens i Zürich.

tEtRA-øVElSE mEllEm SVERIgE og tySklANDFørste gang man vil forsøge at koble to nationale beredskabs-netværk sammenAf Erik Weinreich

Verdens største tetra netværktysklands beredskabsnet skal være færdigt i 2012Af Erik Weinreich

SÆRlIg kRyptERINg mEllEm lANDEKommunikation over lange afstande kan ske via satellitAf Erik Weinreich

siN

e

LINKLink: www.bdbos.de

31BRANDVÆSEN

En talegruppe ud af seks i det skadestedssæt, som er knyttet til Øresundsbroen, er åbnet, og samtalen med svenskerne fungerer fint, siger Allan Christensen, vice-politiinspektør i Operativ Kommunikation, Københavns Politi. Kommunikationen med svenskerne vil være nødvendig i tilfælde af en hændelse på Øresundsbroen, hvor både dansk og svensk beredskab rykker ud.

– Så det bliver aktuelt ved en hændelse, hvor en dansk indsatsleder gerne vil tale med en svensk. I øjeblikket har vi en fast talegruppe sat op ude på Øresundsbroen. Indtil de andre fem kommer op, taler vi alle sammen i den, fortæller Allan Christensen.

Og allerede nu er han særdeles tilfreds med kommu-nikationen:

– Vi er bedre stillet, end vi nogensinde har været. Med de gamle skadestedsradioer var det ikke altid, man havde dem med i bilerne, siger han.

signaler over grænserAf sikkerhedsgrunde er danske radioer kun registreret i Danmark og svenske kun i Sverige. Fremmede landes radioer skal ikke kunne belaste det danske net. SINE går dog fint igennem i Malmø, har Allan Christensen ved selvtest kunnet konstatere, og der arbejdes i såvel SINE-sekretariatet som i det svenske modstykke på at løse de

nødvendige politiske knuder, så signalerne kan sikres den nødvendige rækkevidde ind over landegrænserne.

Kommunikation på tværs af landegrænser har selv-sagt også relevans ved den dansk-tyske grænse – i særdeleshed, når Femern-forbindelsen står færdig.

– Og det bliver helt sikkert også aktuelt, når sønder-jyderne starter op med SINE-radioerne, bemærker Allan Christensen. Han oplyser videre, at det er Øresundsbroen, som har skullet bekoste radiokommu-nikationen, og derfor er det også den, som har været ude at finde den gateway – eller ”oversætter” – der gør systemerne i stand til at tale med hinanden.

øvelse til efteråretPoliti og beredskab forventer, at der holdes en øvelse på Øresundsbroen i løbet af efteråret. Ikke en fuldskala-øvelse, men noget, der ligner, siger Allan Christensen. Radiosystemet vil blive testet igen ved denne lejlighed.

siNe snakker godt med RaKeLKommunikationen mellem SINE og den svenske søster RAKEL fungerer fintAf Søren Dam Nielsen

siN

e

den næsten 16 km lange øresundsbroFoto: drago prvulovic/øresundsbroen.

Problemerne med den manglende leverance af kontrolrum til SINE-projektet har kostet Terma 85 mio. kr., fremgår det af regnskabet for 2009.

Uden dette tab ville Terma have haft et overskud på 60 mio. kr. efter en omsætning på 1,1 mia. kr.

På grund af de stadig uafsluttede forhandlinger med Staten vil Terma ikke yderligere kommentere tabet, der er posteret som en hensættelse.

32 BRANDVÆSEN

Under COP15 mødet i København i december var et svigt i SINE-kommunikati-onen tilsyneladende med til at forlænge den tid, hvor en masse demonstranter måtte sidde på jorden, bundet sam-men af strips.

I hvert fald fremgår det af indberetninger, at det på grund af problemer med SINE radiosystemet var meget vanskeligt at få klare meldinger igennem om pla-ceringen af flere grupper af autonome.

Problemerne dukkede op første gang, da demonstran-ter gravede omkring 100 brosten op fra pladsen foran Christiansborg. Her blev ra-diosignalet ikke modtaget.

Sammen med teknikere fra DBK undersøger SINE-

sekretariatet alle de hændelser under COP15-mødet, hvor der er meldt om svigt i kom-munikationen. I forhold til det samlede antal opkald er der kun tale om få svigt, men det er alligevel vigtigt at finde årsager til de svigt, der var.

En af de meget omtalte muligheder ved SINE-nettet er muligheden for at lave dy-namiske grupper. Det vil sige, at man fra et kontrolrum kan lave talegrupper for forskel-lige brugere, uden at de selv skal gøre noget.

– Men lad være med det, råder ingeniør Mar-tin Steppler fra det tyske ingeniørfirma P3, der har været konsulent på det tyske Tetranet.

– Grupperne bør være sat op, inden der sker en stor

hændelse, og før man i en stresset situation skal til at identificere nye grupper. De skal laves i forvejen og er så ikke dynamiske.

– Når først der er kog på, er der alt for stor risiko for, at man laver fejl, lige som det vil

tage alt for lang tid at identi-ficere grupperne.

– Derfor fraråder jeg at lave dynamiske grupper, siger Martin Steppler, der godt ved, at netop brandmænd taler meget om dynamiske grupper.

siNe-svigt undersøges fortsatRadioproblemer gav forlænget sidde-tid under COP15Af Erik Weinreich

glEm DE DyNAmISkE gRuppERdet vil tage alt for lang tid i en stresset situation, advarer tysk ingeniørAf Erik Weinreich

tERmA tABER på SINE

siN

e

33BRANDVÆSEN

Mens antallet af blinde alarmer fra blandt andet automatiske brandsikringsanlæg ligger nogenlunde støt i de fleste kommu-ner, skiller beredskaberne i syv kommuner sig positivt ud med markante nedgange i antallet af blinde alarmer, fremgår det af

en statistik fra Beredskabsstyrelsen. For flere af dem er der ligefrem tale om en halvering fra 2007

til 2009, og nu håber Beredskabsstyrelsen, at en undersøgelse af årsagerne kan føre til lignende nedgange andre steder.

De syv kommuner er Guldborgsund, Horsens, Jammerbugt, Lem-vig, Varde og Århus Kommuner samt Bornholms Regionskommune.

Faldet ligger især fra 2007 til 2008 og har så holdt sig i 2009.Det samlede fald af alle blinde alarmer for de syv kommuner

fra 2007 til 2009 var:

• Bornholms Regionskommune ........................... 65 – 16• Guldborgsund Kommune ................................ 124 – 72• Horsens Kommune .......................................... 226 – 195• Jammerbugt Kommune .................................... 44 – 14• Lemvig Kommune ............................................ 25 – 13• Varde Kommune ............................................... 92 – 61• Århus Kommune .............................................. 601 – 429

Beredskabets indtastning i Odin databasen kan for mange ske både lettere og hurtigere, mener Mar-tin Reland fra Beredskabs-styrelsen, der inviterer brugere til et minikursus den 1. juli.

Formålet er at lære deltagerne at bruge Odin til at udfylde og indberette udrykningsrapporter hur-tigt og korrekt, at fremsøge rapporterne igen i oversig-ter og at lave udskrifter.

Kurset vil være en vek-selvirkning af oplæg og individuelle undervisnings-

øvelser og vil ikke kræve særlige forudsætninger. Det gennemføres på baggrund af et vellykket prøvekursus i marts.

Målgruppen er de med-arbejdere i kommunale redningsberedskaber, der skal udfærdige rapporter til ODIN, det vil sige både deltids- og fuldtidsansatte indsats- og holdledere.

oDIN på kuRSuSindberetninger kan ofte foregå lettere og hurtigereAf Erik Weinreich

7 beredskaber skiller sig ud… på den positive måde og kan fremvise stor

nedgang i antallet af blinde alarmer

Af Erik Weinreich

LINKwww.odin.dk

1. affugtningsanlæg

mUnters a/s Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. alarm- og meldeudstyr

s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dks kidde danmark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk metorion mUsic a/s Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. aspirationssystemer

s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kidde danmark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. beredskabskurser

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

5. beredskabsplaner

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

6. brandanlæg

s lindpro a/s Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91s siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. bs-, bd- og f-døre samt branddøre og Jalousier

deko, loft+væg a/s Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk jsa Brand Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

8. brandventilation

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

9. brandvæsenets materiel og udstyr

ac. mejerimaskiner Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE alBatros international a/s Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk aUtotec aps Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk avk international a/s Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. condor international clotHing a/s Præstemarken 13 A, 4700 Næstved Tlf. 55 73 55 73, fax 55 73 55 75 Henning Hansen, mobil 3036 1868 dansk Uniform Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. drÄger safety danmark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk dÜver Brandmateriel a/s Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ferno norden a/s Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com fyns kran Udstyr a/s Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj gkv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk icm sikkerHedsmateriel a/s Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

s kidde danmark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk ld Handel & miljø a/s www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00 Fax 75 85 84 86 Skumvæsker og skumvæsketest fra NORDIC FIRE FOAMs linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk paratecH eUrope Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer procUrator a/s Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered- ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr rescUe trading skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør -- saWo a/s Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk viking life-saving eQUipment a/s Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com

10. dørlukningsanlæg og portautomatik

dorma danmark a/s Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dks falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks kidde danmark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

11. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring

drÄger safety danmark a/s Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks kidde danmark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk safe-vent Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69

12. forureningsbekæmpelses-materiel

s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk ld Handel & miljø a/s www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim- mer m.m. Markedets bredeste pro- gram. Mulighed for levering døg- net rundt.

13. gnistdetektering og -slukning

lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk safe-vent Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69

14. Håndildslukkere, salg og opsætning

Brandsikring danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksteds dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted norit Brandservice Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted rednings-ringen Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted stUdsgaard Brandmateriel Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted

34 BRANDVÆSEN

Hv

em

sæ

LgeR

...

15. informationssystemer

dansk essentecH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook

16. lofts- og vægbeklædning

deko, loft + væg a/s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk

17. maritimt sikkerHedsudstyr

pro-safe reflection a/s Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom- pressorer, reflekser. Uni-safe Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk

18. radio-/kommunikations-udstyr

ingeniørfirmaet H. mortensen a/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 mørkedal telecom a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi- tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere niros commUnications a/s Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com radiocom danmark BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær- bare og mobile radioer. Skade- stedsradioer. Dataradioer. Marine- radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways stevn teknik Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler sWisspHone danmark a/s Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer Zenitel denmark a/s Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

19. rådgivende firmaer

dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dks fire eater a/s Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dks kidde danmark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com

20. sikringsskilte

s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk

21. stationære slukningsanlæg

s BrøndUm a/s 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk dansprinkler aps Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dks falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks fire eater a/s Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dks kidde danmark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dks siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

22. total renovering af sekundærskader

arepa fireneW a/s Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 dansk Bygningskontrol a/s Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 iss damage control Døgnvagt tlf. 70 10 08 88 STORSKADEBEREDSKAB Tlf. 70 10 08 88 GLOSTRUP 38 10 40 11 Holbæk 59 44 40 11 ODENSE 65 93 03 30 VEJLE 75 72 73 48 Esbjerg – Haderslev VORDINGBORG 55 37 19 83 AALBORG 98 15 64 00 Frederikshavn/værft 98 42 64 64 ÅRHUS 87 38 81 81 Aulum – Randers www.iss.dk neris skadeservice a/s Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 skadeservice danmark Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 ssg a/s Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk polygon skadeBegrænsning mUnters fUgtteknik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

23. vagtCentraler

ingeniørfirmaet H. mortensen a/s Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45s innovative BUsiness softWare a/s Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk intergrapH danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

24. vandfyldte slangevinder

s falck teknik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks linde Brandmateriel Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange- skabe – godkendte lotek a/s Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk

25. vandtåge slukningsanlæg

s kidde danmark a/s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk novenco Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.coms siemens a/s, BUilding tecHnologies Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s medlem af sikkerhedsbranchen

35BRANDVÆSEN

Hv

em

sæ

LgeR

...

tEgN EN optAgElSE uNDER

“Hvem sæLgeR ...”Ring til:

ekström annonce servicepå telefon 44 44 77 47

- så er alt i orden!

Når skaden er sket... er SSG på pletten!

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Energivej 3, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249