kommune.viborg.dk · 2018-11-02 · 1 Social- og Sundhedsudvalget 01-11-2018 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Præsentation af Kontaktstedet Huset og Bostøtten

Social- og Sundhedsudvalget

Referat

Mødedato: Torsdag den 1. november 2018

Mødetidspunkt: 12:30

Sluttidspunkt: 16:00

Mødelokale: Kontaktsted HusetSt. Sct. Hans Gade 6, 8800 Viborg

Medlemmer: Åse Kubel Høeg, Niels Dueholm, Claus Nielsen, Elo Nielsen, Ove Kent Jørgensen

Fraværende: Ingen

1

Social- og Sundhedsudvalget01-11-2018

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Præsentation af Kontaktstedet Huset og Bostøtten ............................................2

2. Budgetopfølgning pr. 30. september 2018 (bevillingssag)...................................3

3. Godkendelse af kvalitetsstandarder for Socialområdet 2019................................6

4. Plan for revidering af Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp 2019 ...........................................................................................................8

5. Godkendelse af samarbejdsaftale vedr. rygestopindsats ...................................10

6. Dagsorden til temamøde med borger- og pårørenderåd på psykiatriområdet .......12

7. Ansøgning fra Fristedet om tilskud - § 18 midler..............................................14

8. Evaluering af studietur .................................................................................16

9. Styringsmodel - drøftelse af indsatser for temaet "Sundhed" .............................18

10. Drøftelse af idræt og bevægelse på socialområdet i Viborg Kommune.................20

11. Socialområdet: Statistik over klager til Ankestyrelsen 1. halvår 2018 (orienteringssag) ........................................................................................23

12. Status på magtanvendelser på Socialområdet 1. halvår 2018 (orienteringssag) ...25

13. Sagsbehandlingstider på Socialområdet 1. halvår 2018 (orienteringssag)............28

14. Tilsyn på Socialområdet (orienteringssag) ......................................................31

15. Puljetilsagn fra Sundhedsstyrelsen på 3,1 mio. kr. til kompetenceudvikling på Socialområdet (orienteringssag)....................................................................33

16. Aktuelt i det tværsektorielle sundhedssamarbejde (Orienteringssag) ..................35

17. Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m...............................................................................38

18. Mødeliste for Social- og Sundhedsudvalget 2019 .............................................39

19. Mødeliste for Social- og Sundhedsudvalget 2018 .............................................41

20. Arvesag - LUKKET SAG ................................................................................43

Underskriftsside..................................................................................................44

2


-

1. Præsentation af Kontaktstedet Huset og Bostøtten

Sagsnr.: 18/45323Sagsansvarlig: Mie Klarsø

RESUMESocial- og Sundhedsudvalget afholder dagens møde i Kontaktstedet Huset. Mødet indledes med, at afdelingsleder Gitte Ranneberg Skaarup byder velkommen og præsenterer Kontaktstedet Huset og Bostøtten.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at orienteringen om Kontaktstedet Huset og Bostøtten tages til efterretning.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget tog orientering om Kontaktsted Huset og Bostøtten til efterretning.

SAGSFREMSTILLINGHistorikIntet. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseIntet. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

3


-

2. Budgetopfølgning pr. 30. september 2018 (bevillingssag)

Sagsnr.: 18/40220Sagsansvarlig: Bjarne Hansen

RESUMEAlle udvalg udarbejder 3 gange årligt en budgetopfølgning hhv. 31. marts, 30. juni og 30. september. Udvalgenes opfølgninger samles efterfølgende i en fælles sag, der forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. I denne fælles sag kan det ses, om der forventes økonomisk balance for hele Viborg Kommunes regnskab. I denne sag er det forventede regnskabsresultat for Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2018 og sammenholdt med det oprindelige og det korrigerede budget, lige som afvigelser i forhold til budgetopfølgningen opgjort pr. 30. juni 2018 er vist.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi), 1. at budgetopfølgningen pr. 30. sept. 2018 godkendes. 2. at driftsbevillingen (udgift) på politikområdet Sundhed i 2018 forøges med 2.557.000 kr. og 3. at merudgiften i 2018 på 2.557.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi), 1. at budgetopfølgningen pr. 30. sept. 2018 godkendes. 2. at driftsbevillingen (udgift) på politikområdet Sundhed i 2018 forøges med 2.557.000 kr. og 3. at merudgiften i 2018 på 2.557.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.

SAGSFREMSTILLINGHistorikIntet. Inddragelse og høringIntet. Beskrivelse

4


I den efterfølgende tabel 1 er det forventede regnskabsresultat for Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområder opgjort pr. 30. september 2018 og sammenholdt med både det oprindelige og det korrigerede budget samt det forventede resultat ved den seneste budgetopfølgning (30. juni 2018). I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget, der er det aktuelle budget, som udvalget kan disponere inden for. Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger - herunder overførsler af uforbrugte budgetbeløb fra 2017.

Mio. kr. (minus = indtægter)

BudgetForventet regnskab

Forventet afvigelse

Oprindeligt

Korrigeret

30. septemb

er

I forhold til oprindeligt budget (kol 1)

I forhold korr.budget (kol. 2)

Forskel på forv. regnskab 30.06 og 30.09 (minus = mindreudg. pr. 30.09)

1 2 3 4 5 6Drift

Serviceudgifter Sundhedsområdet 442,6 472,2 473,0 30,4 0,9 -1,4 Socialområdet 455,2 466,6 448,3 -6,9 -18,3 -1,8Serviceudgifter i alt 897,9 938,8 921,4 23,5 -17,4 -3,2 Anlæg Anlæg, skattefinansieret 12,0 9,3 2,5 -9,5 -6,8 0,0Anlæg ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0Anlæg i alt 12,0 9,3 2,5 -9,5 -6,8 0,0 Drift og anlæg i alt 909,9 948,0 923,9 14,0 -24,1 -3,1

Tabel 1 KONKLUSIONBudgetopfølgningen viser en mindreudgift på Socialområdet på 18,3 mio. kr. og en merudgift på Sundhedsområdet på 0,9 mio. kr. På anlægsbudgettet forventes en mindreudgift på 6,8 mio. kr., som følge af forsinkelse i afholdelsen af udgifter på flere projekter. Herunder er de enkelte hovedområder kort kommenteret. En mere detaljeret redegørelse for afvigelser kan ses i vedlagte bilag nr. 1. SERVICEUDGIFTER SocialområdetDer forventes en mindreudgift på politikområdet på 18,3 mio. kr., som hovedsageligt vedrører centrale konti.Af mindreudgiften er 6,2 mio. kr. engangsbeløb. 3,5 mio. kr. vedrører 2017, idet betalinger fra Region Midtjylland for respiratorbrugere under BPA ordninger først er indtægtsført i 2018. Desuden er der en mindreudgift vedrørende velfærdsteknologi på 2,7 mio. kr., som er udtryk for en forsinkelse i

5


projekterne, som på sigt forventes indhentet. Uden disse engangsbeløb er mindreforbruget på 12,1 mio. kr., hvor mindreudgiften for hele politikområdet i 2017 var på 21 mio. kr.Øvrige væsentlige årsager til mindreudgiften er en mindreudgift/merindtægt vedrørende BPA ordninger på 2,4 mio. kr. (vedrørende 2018) samt en merindtægt vedrørende refusion for særligt dyre enkeltsager på 2,9 mio. kr. SundhedsområdetSundhedsområdet viser et merforbrug på 0,9 mio. kr.Der er merudgifter på Kommunale Medfinansieringsudgifter mm. på 2,6 mio. kr., som søges finansieret af kassebeholdningen.På de øvrige driftsområder er der mindre udgifter på i alt 1,7 mio. kr. ANLÆGTotalt set for anlægsprojekterne under Social- og sundhedsudvalget forventes en mindreudgift på 6,8 mio. kr. som følge af, at udgifter først afholdes i 2019. Den største afvigelse vedrører Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften med 4,1 mio. kr. fordi der afventes prissætning af byggegrund. Resten af afvigelsen fordeler sig med mindre beløb på flere projekter. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2017 (sag nr. 4), at udvalgene i forbindelse med hver af de kvartalsvise budgetopfølgninger udarbejder oversigt over det forventede tidsforløb for de største anlægsprojekter. Da udvalgene på nuværende tidspunkt har afleveret forslag til anlægsbudget for 2019-2022, er materialet vedr. tidsplanerne primært udarbejdet til brug for budgetopfølgningen i 2018. Der er udarbejdet oversigter for de projekter, hvor der er afsat beløb i 2018 og hvor udgiften til projektet i 2018-2022 udgør min. 2 mio. kr. De forventede tidsforløb for Social- og Sundhedsudvalgets projekter er vedlagt som bilag nr. 2. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Detaljeret forklaring på afvigelser 366136/182 Åben Forventet tidsforløb for anlægsprojekter 366167/18

http://kommune.viborg.dk/Politik/Dagsordener-og-referater/Dagsordner-og-referater-fra-byraad-udvalg-raad-naevn/Oekonomi-og-Erhvervsudvalget/2017/6/14juni2017201706140830#4

6


-

3. Godkendelse af kvalitetsstandarder for Socialområdet 2019


RESUMEKvalitetsstandarderne for Socialområdet revideres en gang årligt. Social- og Sundhedsudvalget præsenteres for Kvalitetsstandarder for Socialområdet 2019 med henblik på godkendelse.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at Kvalitetsstandarder for Socialområdet 2019 godkendes.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget godkendte Kvalitetsstandarder for Socialområdet 2019.

SAGSFREMSTILLINGHistorikKvalitetsstandarderne for Socialområdet revideres som udgangspunkt en gang årligt. Som følge af revideringen af Serviceloven pr. 1. januar 2018, godkendte Social- og Sundhedsudvalget senest en justering af Kvalitetsstandarder for Socialområdet 2017-2018 på mødet den 22. marts 2018 (sag nr. 11). Inddragelse og høringUdkastet til kvalitetsstandarder for 2019 er blevet kvalificeret i FagMED Social.Som noget nyt, og efter ønske fra Handicaprådet, har formandskaberne for Handicaprådet og Udsatterådet været inviteret til et fælles møde med forvaltningen, med henblik på en kvalificering af udkastet til kvalitetsstandarder forud for den politiske behandling.Bemærkningerne fra FagMED og råd er indarbejdet i de reviderede kvalitetsstandarder. BeskrivelseKvalitetsstandarderne er udarbejdet med udgangspunkt i Viborg Kommunes Socialpolitik og skal understøtte tankerne heri. Kvalitetsstandarderne er primært målrettet borgere med særlige behov, som i kvalitetsstandarderne kan få indblik i, hvad Socialområdet i Viborg Kommune giver støtte til, og hvordan tildelingen af støtte foregår. Derudover skal kvalitetsstandarderne fungere som:

Et arbejdsredskab til brug for visitation i Socialafdelingen Et styringsredskab for administration og politisk ledelse Et værktøj til sikring af ensartethed i behandlingen af kommunens borgere

De beskriver kort sagt den støtte, borgere som hovedregel kan forvente.

https://kommune.viborg.dk/Politik/Dagsordener-og-referater/Dagsordner-og-referater-fra-byraad-udvalg-raad-naevn-2018til2021/Social-og-Sundhedsudvalget/2018/3/22032018201803221230#11

7


Kvalitetsstandarderne er et dynamisk dokument, som løbende justeres efter ændringer i lovgivningen og tilpasses politisk vedtagne beslutninger på området for voksne med særlige behov. Ændringer i kvalitetsstandarderneDe ændringer, der er fortaget i kvalitetsstandarderne for 2019 er langt overvejende af formidlingsmæssig karakter, idet hele afsnit 1 ’Generel information’ er revideret med henblik på øget relevans og tilgængelighed for borgerne. Andre konkrete ændringer i Kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov 2019 fremgår her under. Ændringerne i teksten i kvalitetsstandardernes afsnit 2 er markeret med rød skrift. Tekst, der foreslås slettet, er desuden gennemstreget. Oversigt over ændringerne: Afsnit Kort beskrivelse af ændringen2.4 Det er præciseret, at støtte efter servicelovens §83 er inkluderet i den samlede støtte

som gives på botilbud. For borgere, som bor i botilbud, visiteres derfor ikke til særskilt støtte efter §83.

2.6 Det er præciseret, at kvalitetsstandarden for støtte efter servicelovens §85 gælder for borgere, som bor i boliger, der ikke er kommunalt visiterede.Det er præciseret, at kørsel ikke indgår som en del af ydelsen.Uaktuelle oplysninger om afslutning af kontakten er slettet. Der ydes en større indsats for at opnå kontakt med borgerne end den tidligere beskrevne indsats.

2.12 Det er tilføjet, at støtte efter servicelovens §101a kan være individuelt forløb.2.17 Oplysninger om støtte til deltagelse i behandlingstilbud er præciseret.

Oplysninger om støtteniveauer, som primært var målrettet medarbejdere i Socialafdelingen, er slettet.Det er præciseret at der følges op på indsatsen 4 måneder efter opstart. Herefter følges op efter enten 3, 6 eller 12 måneder, på baggrund af en individuel vurdering af behovet for opfølgning.

2.18 Oplysninger om støtte til deltagelse i behandlingstilbud er præciseret.Oplysninger om støtteniveauer, som primært var målrettet medarbejdere i Socialafdelingen, er slettet.

AlternativerIntet. TidsperspektivKvalitetsstandarder for Socialområdet 2019 træder i kraft pr. 1. januar 2019.Næste revidering af kvalitetsstandarderne vil ske i efteråret 2019. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Kvalitetsstandarder Socialområdet 2019 370476/18

8


-

4. Plan for revidering af Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp 2019

Sagsnr.: 18/49361Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup

RESUMEByrådet skal årligt revidere kommunens kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp. Forvaltningen fremlægger hermed en procesplan for revideringen af kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandarden vedrører både sundheds- og omsorgsområdet og sagen forelægges derfor både Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at forslaget til proces for revidering af kvalitetsstandarder godkendes.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget godkendte forslag til proces for revidering af kvalitetsstandarder.

SAGSFREMSTILLINGHistorikByrådet godkendte den 20. december 2017 (sag nr. 44) Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp 2018. Inddragelse og høringForvaltningen går i dialog med Handicaprådet og Ældrerådet om deres forslag til tilretning af Kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp 2019. BeskrivelseKvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp beskriver serviceniveauet for de borgere i Viborg Kommune, der har behov for hjælp. 2018-udgaven af kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Kvalitetsstandarden skal revideres årligt. Forvaltningen vil derfor gennemgå og tilrette Kvalitetsstandarden, således at denne afspejler den nyeste lovgivning og eventuelle nye og ændrede ydelser i Viborg Kommune. Forvaltningen vil desuden gå i dialog med Ældrerådet og Handicaprådet om rådenes forslag til tilretninger af kvalitetsstandarden. Centralt i dialogen vil være rådenes forslag og ønsker til tilretninger af kvalitetsstandarden, f.eks. kommunikationsmæssige forbedringer samt afklaring af uklarheder i beskrivelserne. Ønsker til serviceforbedringer indgår ikke i dialogen. Rådene har tidligere i år ønsket at blive inddraget tidligt i processen frem for at inddragelsen sker ved en formel høring. Ved dette års revision vil der derfor også blive gennemført en tidlig dialog med rådene, og denne tidlige inddragelse træder i stedet for en efterfølgende høringsproces. Det foreslås derfor at processen er:

https://kommune.viborg.dk/Politik/Dagsordener-og-referater/Dagsordner-og-referater-fra-byraad-udvalg-raad-naevn/Byraadet/2017/12/20december2017201712201700#44

9


November: Forvaltningen gennemgår og tilretter kvalitetsstandarden sammen med de decentrale enheder.

December: Dialogmøde med formandskaberne for Handicapråd og Ældreråd og eventuel tilretning af kvalitetsstandarden på baggrund heraf.

Januar. Det færdige udkast til Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp 2019 forelægges Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på efterfølgende godkendelse i byrådet.

AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Kvalitetsstandarder_2018_2.pdf 357087/18

10


-

5. Godkendelse af samarbejdsaftale vedr. rygestopindsats

Sagsnr.: 18/40425Sagsansvarlig: Christina Lindgaard Ovesen

RESUMESundhedskoordinationsudvalget godkendte den 27. juni 2018 en samarbejdsaftale vedrørende rygestopindsatser med anbefaling om, at regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser i regionen tiltræder aftalen. På dagens møde behandler Social- og Sundhedsudvalget samarbejdsaftale vedrørende rygestopindsats med henblik på at indstille til byrådet, at samarbejdsaftalen godkendes.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet, 1. at samarbejdsaftalen vedrørende rygestopindsats godkendes.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget indstiller til byrådet, 1. at samarbejdsaftalen vedrørende rygestopindsats godkendes.

SAGSFREMSTILLINGHistorikI forbindelse med Sundhedsaftalen 2015-2018 blev det aftalt at styrke den systematiske indsats for at mindske tobaksforbruget. Indsatsen består i at øge rekrutteringen af rygere til rygestopindsatserne og sikre rygerne rådgivning om rygestop og relevant henvisning til rygestopforløb. Samarbejdsaftalen vedrørende rygestopindsatser følger op på denne aftale. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseSamarbejdsaftale vedrørende rygestopindsatser er vedlagt som bilag 1. Målgruppen for rygestopindsatsen er borgere over 14 år, som har kontakt til et hospital i Region Midtjylland. Samarbejdsaftalen forpligter parterne på:

En systematisk indsats på hospitalerne i forhold til at henvise patienter elektronisk til kommunale rygestopforløb.

Kommunerne kontakter borgeren indenfor en uge efter henvisningen er modtaget med henblik på at opsætte en uforpligtende, afklarende samtale.

11


Kommunerne tilbyder gratis rygestopmedicin til udvalgte grupper (socialt og/eller økonomisk udsatte borgere, herunder borgere udenfor arbejdsmarkedet samt borgere tilknyttet socialpsykiatrien, rusmiddelcenteret mv.)

Viborg Kommune har i det seneste år haft et samarbejde med hospitalerne om rygestopindsatser. Samarbejdet omfatter borgere, der er i kontakt med et hospital og som ønsker at stoppe med at ryge. Samarbejdsaftalen vedrørende rygestopindsatser er en formalisering af dette samarbejde. AlternativerIntet. TidsperspektivSundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at regionsrådet og de 19 kommunalbestyrelser tiltræder aftalen, således alle hospitaler og kommuner har godkendt og igangsat implementering af aftalen den 1. januar 2019, samt at aftalen er implementeret med udgangen af 1. kvartal 2019. Samarbejdsaftalen monitoreres kvartalsvist det første år, indsatsen løber og halvårligt det efterfølgende år. Herefter vurderes det, hvorvidt indsatsen fortsat skal monitoreres. Evalueringen foretages primo 2020. Der vil i forbindelse med evalueringen også blive fulgt op på, hvilke omkostninger kommunerne har haft i forbindelse med indsatsen. Økonomiske forhold og konsekvenserUdgifter forbundet med Viborg Kommunes hidtidige samarbejde med hospitalerne om rygestopindsatser er afholdt indenfor det nuværende budget. Forvaltningen vurderer, at udgifter til rygestopindsatser, der følger af samarbejdsaftalen, kan afholdes indenfor det nuværende budget forudsat, at der ikke sker en væsentlig stigning i antallet af borgere, hospitalerne henviser til rygestop i Viborg Kommune. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Samarbejdsaftale vedr. rygestop 287544/18

12


-

6. Dagsorden til temamøde med borger- og pårørenderåd på psykiatriområdet


RESUMEForvaltningen fremsætter forslag til dagsorden til Social- og Sundhedsudvalgets fællesmøde med borger- og pårørenderådene på psykiatriområdet den 12. november 2018.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at forslag til dagsorden til fællesmøde med borger- og pårørenderådene på psykiatriområdet godkendes.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget godkendte forslag til dagsorden til fællesmøde med borger- og pårørenderådene på psykiatriområdet.

SAGSFREMSTILLINGHistorikIntet. Inddragelse og høringDa årets andet fællesmøde er en temadrøftelse, indsender borger- og pårørenderådet ikke konkrete spørgsmål, som ønskes dagsordenssat. BeskrivelseFor at sikre et godt samarbejde med borger- og pårørenderådene inden for psykiatriområdet afholder Social- og Sundhedsudvalget to årlige møder med borger- og pårørenderådene. Næste møde med borger- og pårørenderådene inden for psykiatriområdet er et temamøde om ’Ulighed i sundhed’. Mødet holdes mandag den 12. november 2018 kl. 13.00-14.30 på Guldblommevej 4. Forslag til dagsorden fremgår af bilag 1. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet.

13


Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Dagsorden til temamøde den 12. november 2018 med borger- og pårørenderåd

på psykiatriområdet370233/18

14


-

7. Ansøgning fra Fristedet om tilskud - § 18 midler

Sagsnr.: 18/51779Sagsansvarlig: Jan Skougaard

RESUMEFristedet har anmodet om et ekstraordinært tilskud på 150.000 til driften i 2018, idet uforudsete personaleomkostninger gør den videre drift særdeles kompliceret.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. til politisk drøftelse og stillingtagen.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget drøftede sagen og besluttede at tildele 150.000 kr. af § 18 midlerne, idet beløbet modregnes i bevillingen for 2019.

SAGSFREMSTILLINGHistorikFristedet, et socialt psykiatrisk værested, er drevet af midler fra § 18 og via en samarbejdsaftale også delvist finansieret af Socialområdet Fristedet har en 3-årig bevilling som er gældende i perioden 2017 – 2019. Fristedet får 735.000 årligt fra § 18-midlerne. Denne bevilling er vedtaget 1. december 2016 i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (sag nr. 9). Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseBestyrelsen for Fristedet har den 10. oktober 2018 fremsendt en ansøgning på et ekstraordinært driftstilskud på 150.000 for 2018, for at løse et uforudset likviditetsproblem. Fristedet oplyser, at et tilskud i løbet af oktober måned er nødvendigt for at sikre værestedets fortsatte drift. Der gøres desuden opmærksom på, at en eventuel bevilling kan modregnes i en bevilling for 2019. Henvendelsen fra Fristedet er vedlagt som bilag 1. Derudover har Fristedet udarbejdet en kort beskrivelse af de enkelte udgiftsposter. Dette materiale er vedlagt som bilag 2. Udgifterne i bilag 2 er samlet opgjort til 136.799 kroner. Da der er tale om personhenførbare oplysninger i fremstillingen er der tale om lukkede bilag. Alternativer

https://kommune.viborg.dk/Politik/Dagsordener-og-referater/Dagsordner-og-referater-fra-byraad-udvalg-raad-naevn/Social-og-Arbejdsmarkedsudvalget/2016/12/01122016201612011245#9

15


Intet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserDer er aktuelt 503.000 kroner tilbage af indeværende års budget for støtte til frivilligt socialt arbejde. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Lukket 2 Lukket

16


-

8. Evaluering af studietur

Sagsnr.: 18/17400Sagsansvarlig: Brian Kristiansen

RESUMESocial- og Sundhedsvalget og Ældre- og Aktivitetsudvalget var på studietur den 6. og 7. september 2018. Med inspiration fra oplæg på turen drøfter udvalget hvilke initiativer, der bør arbejdes videre med i Viborg Kommune.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at oplæggene fra studieturen drøftes med henblik på afklaring af hvilke initiativer, der eventuelt bør arbejdes videre med i Viborg Kommune.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget drøftede oplæggene fra studieturen og tilkendegav, at der bør arbejdes videre med:

· Afklaringsboliger med inspiration fra Odense· Projektet ”Sammen med borgerne” og beskrivelsen af seks livssituationer med inspiration fra

Rødovre· Headspace med inspiration fra Rødovre· Rygestopindsats med inspiration fra Gladsaxe.

SAGSFREMSTILLINGHistorikSocial- og Sundhedsudvalget og Ældre- og Aktivitetsudvalget var den 6. og 7. september 2018 på studietur til Odense, Sorø, Rødovre, Gladsaxe og København. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseStudieturen var arrangeret således, at nogle oplæg var fælles for begge udvalg, mens andre var for hvert af de respektive udvalg. De fælles oplæg havde fokus på tværgående emner så som rehabilitering, lighed i sundhed, sammenhæng i patientforløb og aktørernes indsatser på tværs af organisation og fagområder. Program for studieturen, referater og oplæg fra de enkelte besøg er vedlagt med henblik på evaluering af studieturen og afklaring af, hvilke initiativer Viborg Kommune eventuelt skal arbejde videre med. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet.

17


Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Referater fra studieturen 2018 362310/182 Åben Oplæg fra Odense Kommune 371243/183 Åben Oplæg fra Region Sjælland 371374/184 Åben Oplæg fra Rødovre - Headspace 371282/185 Åben Oplæg fra Rødovre - Sundhedsmæssige udfordringer 371379/186 Åben Oplæg fra Rødovre - Sammen med borgeren 371385/187 Åben Oplæg fra Gladsaxe - Velkomst og introduktion 376289/188 Åben Oplæg fra Gladsaxe - Apotek-Kommunesamarbejde 376300/189 Åben Oplæg fra Gladsaxe - Røgfri arbejdstid 376308/1810 Åben Oplæg fra Gladsaxe - Røgfri Skoletid 389304/18

18


-

9. Styringsmodel - drøftelse af indsatser for temaet "Sundhed"

Sagsnr.: 18/51099Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup

RESUMEByrådet afholdte temamøde om styringsmodellens første tema ”Sundhed” den 5. september 2018. Der er nu lavet en opsamling fra dette møde. Med baggrund i opsamlingen drøfter udvalget indsatser, som kan understøtte disse målsætninger.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at sagen drøftes med henblik på at formulere indsatser for temaet ”Sundhed”.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget drøftede indsatser for temaet ”Sundhed”: Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav at have fokus på én indsats i forhold til målsætningerne vedrørende rygning og henstillede til, at forvaltningen udarbejder en sag om røgfri arbejdstid til næste møde i udvalget. Social- og Sundhedsudvalget arbejder endvidere med en indsats i forhold til ”sund kost” og ”fysisk aktivitet” på kommunens tilbud både i forhold til borgere og personale. Social- og Sundhedsudvalget arbejder videre med at formulere indsatser for temaet ”sundhed” på et temamøde i første kvartal 2019 og på et kommende fællesmøde med Ældre- og Aktivitetsudvalget.

SAGSFREMSTILLINGHistorikDen 5. september 2018 blev det første tema ”Sundhed” i den nye styringsmodel drøftet på et temamøde for byrådet. De øvrige vedtagne temaer i styringsmodellen – og som drøftes på de to kommende temamøder for byrådet – er:

Bæredygtighed Vækst og socialt ansvar Læring og uddannelse Oplevelser og fællesskaber

Inddragelse og høringIntet. Beskrivelse

19


På temamødet drøftede Byrådet – såvel i grupper som i plenum – temaet vedr. sundhed, herunder hvilke målsætninger som skal være gældende for dette tema. En opsamling på disse drøftelser er vedlagt som bilag nr. 1. På baggrund af de formulerede målsætninger for temaet ”Sundhed” drøfter og kommer med forslag til indsatser (gerne tværgående), der kan understøtte disse målsætninger. De fire målsætninger er:

· Andelen af unge rygere er halveret inden 2025. Der er 20 % færre rygere i alle aldersgrupper.

· Mindst 85 % af alle borgere i Viborg Kommune er fysisk aktive i 2025.

· Andelen af borgerne i Viborg Kommune med et sundt kostmønster skal stige til 88 % i 2025.

· Mindst 80 procent af alle borgere i Viborg Kommune vurderer deres generelle trivsel og

livskvalitet som høj i 2025. Skabelonen til udvalgets arbejde med indsatser under temaet sundhed vedlægges som bilag nr. 2. AlternativerIntet. TidsperspektivMålsætninger til de øvrige fire temaer drøftes på temamøder for byrådet den 10. oktober 2018 og 21. november 2018. Efter temamøderne kan fagudvalgene begynde at drøfte indsatser for de enkelte temaer. Målsætningerne for samtlige temaer i styringsmodellen forventes endelig godkendt på byrådets møde den 19. december 2018, jf. tidsplanen i bilag nr. 3. Fagudvalgene drøfter og udarbejder forslag til indsatser løbende. Der vil være en samlet drøftelse af alle indsatser på byrådets plankonference i april 2019. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Opsamling fra byrådets temamøde om styringsmodel – Sundhed, den 5.

september 2018376334/18

2 Åben Skabelon for udvalgenes arbejde med indsatser 376338/183 Åben Tids- og procesplan for arbejdet med ny styringsmodel fra efteråret 2018 og

frem376339/18

20


-

10. Drøftelse af idræt og bevægelse på socialområdet i Viborg Kommune

Sagsnr.: 18/50386Sagsansvarlig: Kristine Brodam

RESUMEPå baggrund af en temadrøftelse den 31. maj 2018 (sag nr. 2) bad Social- og Sundhedsudvalget forvaltningen om at afdække idræt og bevægelse på de sociale tilbud i Viborg Kommune. Forvaltningen præsenterer her resultaterne fra den afdækning af området, der er foretaget.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at udvalget drøfter tilbud og indsatser på socialområdet, der retter sig mod bevægelse og idræt.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget drøftede tilbud og indsatser, der retter sig mod bevægelse og idræt på Socialområdet og udtrykte anerkendelse af omfanget af bevægelses- og idrætsaktiviteter på Socialområdet. Social- og Sundhedsudvalget tilkendegav et ønske om et samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget samt Idrætsrådet om udvikling af yderligere indsatser inden for idræt og bevægelse på psykiatri- og handicapområdet.

SAGSFREMSTILLINGHistorikSocial- og Sundhedsudvalget fik på mødet den 31. maj 2018 et oplæg fra Idrætskonsulenter fra Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) om deres tilbud om idræt til mennesker med psykisk sygdom (sag nr. 2). På den baggrund bad Social- og Sundhedsudvalget forvaltningen om at afdække idræt og bevægelse på socialområdet i Viborg Kommune. Forvaltningen præsenterer her resultaterne fra den afdækning af området, der er foretaget. Inddragelse og høringFor at afdække området så bredt som muligt, er afdelingslederne på socialområdet og frivillighedskoordinatoren blevet interviewet. Således har hver afdeling haft mulighed for at beskrive, hvordan de arbejder med idræt og bevægelse aktivt – både i formaliserede sammenhænge og som en naturlig del af den støtte , medarbejderne yder. Derudover har forvaltningen aflagt besøg i Morsø Kommune, der har samarbejdet tæt med Dansk Arbejder Idræt for at skabe idrætsaktiviteter for borgere, der er tilknyttet socialområdet. BeskrivelseAfdækning af bevægelse og idræt Udgangspunktet for afdækningen har været socialområdets ledergruppes definition af idrætstilbud og bevægelsesindsatser;· Al intenderet aktivitet, der fokuserer på bevægelse



21


· Idræt og bevægelse skal dække både de aktiviteter, vi selv faciliterer og de der faciliteres af foreninger og organisationer. Ift. sidstnævnte gælder det, at vi understøtter aktiviteten med kørsel, kontakt eller andet.

På tværs af socialområdet er tilgangen til idræt og bevægelse, at den faglige indsats skal rette sig mod at styrke borgerne til at deltage i idrætsaktiviteter i det almene hverdagsliv. Afdækningen (bilag 1) viser, at bevægelse er en naturlig del af den faglige indsats, som medarbejderne på socialområdet yder i hverdagen. Derudover kommer de særligt tilrettelagte aktiviteter, hvor fokus primært er på bevægelse og idræt. Afdækningen viser også, at for at lykkes med at skabe bevægelse blandt borgerne er det afgørende, at medarbejderne er rustet til og har fokus på bevægelse og idræt. Derfor er der kontinuerligt fokus på det på områderne. Afdækningen viser endvidere, at der grundlæggende er forskel på, hvilke tilbud, der er på et botilbud og et aktivitetstilbud. Kernen i aktivitetstilbuddene er at aktivere borgerne. Der er derfor et naturligt fokus på idræt og bevægelse. Aktivitetstilbuddene på både handicap- og psykiatriområdet har fysiske, kreative og praktiske aktiviteter. På botilbuddene er der også en række aktiviteter, som borgerne kan vælge at deltage i. En del botilbud har træningsfaciliteter på stedet. Derudover er der typisk enkelte borgere på et botilbud, der træner i fitnesscenter, eller deltager i fritidsaktiviteter i enten det almene foreningsliv, HandicapIdræt (foreningens formål er at skabe grundlag for udøvelse af handicapidræt under betryggende forhold for psykisk udviklingshæmmede) eller Lavia (i handicapidrætsforeningen LAVIA er det muligt, at dyrke forskellige idrætsaktiviteter for fysisk handicappede i alle aldre. Foreningen har 130 medlemmer i Viborg Kommune.). Udover at afdække hvilke typer af aktiviteter borgerne kan benytte, er der som led i afdækningen også forsøgt opgjort hvor stort aktivitetsniveauet er. Det fremgår af bilag 2. Besøg i Morsø Kommune Morsø Kommune fik tilbage i 2014 tildelt 1,2 mio. kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til et projekt med Dansk Arbejder Idræt (DAI). Formålet var at få sat fokus på bevægelse for borgerne på socialområdet. Morsø Kommune fremhæver inklusion, som den største gevinst ved projektet. Derudover ser man indikationer på, at fokus på idræt og bevægelse har først til lavere medicinforbrug, færre indlæggelser og mindre behov for bostøtte (bilag 3). Morsø Kommune ansatte, som en del af projektet, en idrætskoordinator. De tilskriver en stor del af succesen til idrætskoordinatoren og har derfor valgt at fastholde en stilling som idrætskoordinator efter projektperioden. Opgaven med idræt og bevægelse er således forankret hos én medarbejder og ikke som i Viborg, hvor idræt og bevægelse aktuelt er et fælles ansvar på tværs af medarbejdergruppen. Under besøget beskrev Morsø Kommune de konkrete initiativer, der er sat i værk af idrætskoordinatoren. Det var bl.a. oprettelsen af en idrætsforening for psykisk sårbare. Morsø beskriver det som et udtryk for inklusion, fordi de psykisk sårbare får dannet private netværk med hinanden. Det har medført, at de kommunale medarbejdere i flere sammenhænge har kunne trække sig, fordi borgerne nu kan løse mindre udfordringer eller opgaver med deres nye netværk. Derudover har indsatserne primært været i form af at åbne medarbejdernes blik for andre former for idræt end de traditionelle som fodbold og håndbold. Det er sket ved undervisning fra DAI og på baggrund af initiativer fra idrætskoordinatoren. Det aktuelle projekt i Viborg Kommune på Handicapområdet med HandiLeg er netop et initiativ, der har samme formål – nemlig at vise nye måder for bevægelse og aktivitet. De konkrete arrangementer for borgerne spænder bredt fra eksempelvis en tur i en løbevogn til Jernvilje-Løbet – et 3 km. landevejsløb.

22


Initiativerne og arrangementerne er således i tråd med de aktuelle tilbud i Viborg Kommune. Den tydeligste forskel på indsatsen i Morsø Kommune og Viborg Kommune er derfor ansættelsen af idrætskoordinatoren. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Overblik over idrætstilbud og bevægelsesindsatser på socialområdet i Viborg

Kommune, bilag 1.pdf372863/18

2 Åben Oversigt over aktiviteter, bilag 2.pdf 372874/183 Åben Idrætsprojekt i Morsø Kommune, bilag 3 372902/18

23


-

11. Socialområdet: Statistik over klager til Ankestyrelsen 1. halvår 2018 (orienteringssag)

Sagsnr.: 18/44958Sagsansvarlig: Eva Knudsen

RESUMEI denne sag præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for Ankestyrelsens ankestatistik for 1. halvår 2018.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning, og 2. at sagen sendes til orientering i Handicaprådet.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget sender sagen til orientering i Handicaprådet.

SAGSFREMSTILLINGHistorikI denne sag præsenteres Social- og Sundhedsudvalget for Ankestyrelsens ankestatistik for 1. halvår 2018. Ankestatistikken er vedlagt som bilag 1. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseViborg Kommune lå i 1. halvår 2018 over landsgennemsnittet inden for servicelovens område. Se tabel 1 i bilag 2. Bemærk at serviceloven går på tværs af forvaltningsområder og udvalgsområder i Viborg Kommune. Konkret har der på tværs af forvaltningerne været 57 klager til Ankestyrelsen i forhold til serviceloven. Se bilag 1. Af disse er 34 stadfæstet, 10 er ændret og 13 er hjemvist. En sag hjemvises når Ankestyrelsen ikke kan tage stilling til sagen og vurderer, at kommunen skal indsamle flere oplysninger og genbehandle sagen. En hjemvisning betyder derfor ikke, at kommunen nødvendigvis træffer en anden afgørelse. Ses der isoleret på de dele af serviceloven som hører under Social- og Sundhedsudvalget har der været 19 klager i alt. Heraf er 11 stadfæstet, tre er ændret og fem er hjemvist. Se tabel 2 i bilag 2.Tabellen er opdelt mellem de forskellige paragraffer. Ankestyrelsens afgørelse og det totale antal klagesager inden for hver paragraf fremgår. Som det ses af tabel 2 i bilag 2 har det særligt været på områderne merudgifter og socialpædagogisk bistand at der har været klaget over kommunens afgørelse. I forhold til de tre hjemviste sager om socialpædagogisk støtte har Ankestyrelsen bedt Viborg Kommune om at indhente yderligere oplysninger fra andre relevante fagpersoner i disse tilfælde botilbud og bostøtte. Det har man fremover fokus på at inddrage i sagsbehandlingen fra start.

24


Refleksion og læringSagsbehandlerne bestræber sig altid på at belyse en sag meget grundigt. Hvad der udgør en tilstrækkelig belysning af en sag er derfor også på nogle områder et resultat af prøvninger hos Ankestyrelsen, hvorefter Ankestyrelsens anvisninger indarbejdes i nye sager. Dermed er prøvninger af sager ved Ankestyrelsen og Ankestyrelsens principafgørelser helt afgørende for at fastlægge, hvordan kommunernes praksis i forbindelse med sagsbehandlingen skal være.Der er stor opmærksomhed på afgørelserne fra Ankestyrelsen, og der arbejdes løbende med at mindske antallet af klager over kommunens afgørelser. Det sker blandt andet igennem en systematisk opsamling på sager med principiel og generel betydning for sagsbehandlingen. Det sker for eksempel ved, at afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver delt i afdelingerne således, at der i de kommende afgørelser kan rettes ind efter Ankestyrelsens henvisninger. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Statistik over klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og

beskæftigelsesområdet - Ankestatistik - Viborg Kommune324738/18

2 Åben Overblik Socialområdet 1. halvår 2018 362716/18

25


-

12. Status på magtanvendelser på Socialområdet 1. halvår 2018 (orienteringssag)


RESUMEDenne sag er et supplement til den årlige opfølgning på magtanvendelser, da udvalget på mødet i marts 2018 ønskede en status efter et halvt år. Opgørelsen viser, at der ikke har været nogen magtanvendelser uden for lovgivningen på Viborg Kommunes egne tilbud i 1. halvår 2018. På de eksterne tilbud som Viborg Kommune benytter til sine borgere har der været 13 magtanvendelser uden for lovgivningen.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning, og 2. at sagen sendes til orientering i Handicaprådet.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning, men fastholder fokus på magtanvendelser på Socialområdet. Social- og Sundhedsudvalget sender sagen til orientering i Handicaprådet.

SAGSFREMSTILLINGHistorikSocial- og Sundhedsudvalget ønskede på mødet den 22. marts 2018 (sag nr. 10) en status på magtanvendelser på Socialområdet efter et halvt år. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseViborg Kommune skal registrere og behandle alle tilfælde af magtanvendelser, foretaget på kommunens tilbud og magtanvendelser over for Viborg-borgere med ophold på eksterne tilbud. Status 1. halvår 2018 – interne tilbudAntallet og fordelingen af magtanvendelser i Viborg Kommunes socialområde i 1. halvår 2018 fremgår af tabel 1 i bilag 1. Tabel 1: Magtanvendelser i 2014 - 1. halvår 2018 på Viborg Kommunes egne tilbud

År Magtanvendelser i alt på interne tilbud2014 502015 30


26


2016 252017 45

1. halvår 2018 22 Da opgørelsen kun dækker det første halve år i 2018 er det svært at sammenligne direkte med tallene fra de tidligere år. De 22 magtanvendelser i 1. halvår 2018 (se tabel 1) tyder dog på at tallene ender på samme niveau som i 2017. Som det fremgår af tabel 1 i bilag 1 er 14 tilfælde af magtanvendelser sket på Fynbohus. Vedlagt som bilag 2 (lukket bilag) findes en redegørelse fra Fynbohus. Der har i denne periode ikke været nogen tilfælde af magtanvendelser uden for lovgivningen på Viborg Kommunes tilbud. Det er en klar forbedring i forhold til de 11 tilfælde der var i 2017. En magtanvendelse kan for eksempel være uden lovhjemmel, hvis det i den efterfølgende analyse konkluderes, at medarbejderen kunne have forsøgt sig med en anden pædagogisk tilgang for at aflede borgeren, eller at borgeren ikke var i akut fare da magtanvendelsen fandt sted. Begge dele er forudsætninger for, at en magtanvendelse er lovlig. Status 1. halvår 2018 – eksterne tilbudOversigten i bilag 1 omhandler både registrerede magtanvendelser på Viborg Kommunes tilbud samt magtanvendelser i forhold til Viborg-borgere, der bor på eksterne tilbud ved enten en region, et selvejende opholdssted eller en anden kommune. På de eksterne tilbud var der i 1. halvår 2018 22 tilfælde af magtanvendelser. Heraf var 13 uden for lovgivningen. Det er en stigning i forhold til 2017 hvor der for hele året var 5 magtanvendelser uden for lovgivningen. Arbejdet med magtanvendelserDer arbejdes intensivt med at tilrettelægge den pædagogiske indsats så magtanvendelser så vidt muligt undgås. Generelt påvirkes tallene både af den pædagogiske indsats og medarbejdernes evne til at forudse og forebygge situationer, hvor magtanvendelser kan opstå, men de påvirkes også i høj grad af, hvilke borgere der bor på kommunens tilbud og hvordan deres adfærdsmønstre er. Antallet af magtanvendelser minimeres ved, at medarbejderne bruger pædagogiske metoder til at lave en struktur og tryghed i dagligdagen, der betyder at borgerne i mindre grad reagerer udadrettet. Socialområdet arbejder målrettet på at undgå eller minimere hændelserne. Det sker blandt andet ved at tilbuddene altid analyserer og drøfter magtanvendelser efterfølgende. Det sker for at styrke medarbejdernes opmærksomhed på, at bruge de bedste pædagogiske redskaber og at bruge den mindst indgribende tilgang, over for den enkelte borger. Socialområdets fagkonsulent for magtanvendelser registrerer og behandler alle magtanvendelser. Fagkonsulenten følger udviklingen i antallet og typen af magtanvendelser tæt, for at sikre, at principperne i servicelovens bestemmelser om magtanvendelser efterleves og at antallet af magtanvendelser minimeres. Det sker i en løbende dialog mellem konsulenten og tilbuddets ledelse og medarbejdere. Det sker også igennem konsulentens opfølgning på konkrete magtanvendelser (handleplaner, rådgivning, vejledning mv.) samt undervisningstilbud til medarbejdere og studerende. Endvidere fører Socialtilsyn Midt og borgerens sagsbehandler tilsyn med tilbuddenes håndtering af magtanvendelser og kendskab til lovgivningen om magtanvendelser. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet.

27


Juridiske og planmæssige forholdRegeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre ogSocialistisk Folkeparti har den 31. august 2018 indgået aftale om revision af servicelovens bestemmelser om magtanvendelse på handicapområdet.En del af aftalen er, at der skal skabes en ny, klar hjemmel til, at personalet kan anvende fysisk guidning af borgere som led i varetagelsen af den daglige omsorg, herunder for at sikre tryghed og trivsel på botilbud og plejehjem. Fysisk guidning kan ske af hensyn til borgeren selv for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed. Fysiskguidning kan også ske af hensyn til en anden borger eller af hensyn til fællesskabet på botilbuddet m.v. i situationer, hvor borgerens adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller i situationer, hvor en beboer er gået ind i en anden beboers egen bolig. Fysisk guidning har ikke karakter af magtanvendelse, men er en del af omsorgen og skal derfor ikke registreres og indberettes. Der må ikke ske fastholdelse i forbindelse med fysisk guidning.

BILAG1 Åben Oversigt over magtanvendelser på interne og eksterne tilbud 1. halvår

2018345840/18

2 Lukket

28


-

13. Sagsbehandlingstider på Socialområdet 1. halvår 2018 (orienteringssag)


RESUMESocial- og Sundhedsudvalget orienteres om sagsbehandlingstiderne i Socialafdelingen fra 1. halvår 2018.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning, men fastholder fokus på sagsbehandlingstider på Socialområdet.

SAGSFREMSTILLINGHistorikPå mødet den 22. marts 2018 (sag nr. 9) blev Social- og Sundhedsudvalget orienteret om sagsbehandlingstiderne for 2017. I denne sag fremlægges status for 1. halvår 2018. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseSocialafdelingen (myndighed og visitation for Socialområdet) har for 1. halvår 2018 registreret sagsbehandlingstiderne på de fem hovedområder, hvor afdelingen har haft svært ved at overholde tidsfristerne. Det er konkret på nedenstående områder:

Hjælp til udvikling af færdigheder (SEL §85) Personlig hjælperordning (SEL §96) Dækning af merudgifter (SEL §100) Midlertidigt botilbud (SEL §107) Længerevarende botilbud (SEL §108)

Registreringen på de fem områder (tabel 1) viser at tidsfristerne ikke på alle områder efterleves fuldt ud. Socialafdelingen arbejder løbende på at forbedre arbejdsgange med henblik på overholdelse af sagsbehandlingstider samt borgerens oplevede kvalitet af sagsbehandlingsforløbet. Som det fremgår af tabel 1 lykkes det ikke i alle tilfælde at overholde tidsfristerne. De enkelte forløb evalueres internt i Socialafdelingen, så der opnås læring herved.


29


Socialafdelingen skal som led i sagsbehandlingen indhente oplysninger til brug for sagens afgørelse, ligesom det er centralt at borgeren inddrages i sagsforløbet. Det er erfaringen, at det indimellem kan være vanskeligt at indhentet disse oplysninger samt få planlagt et forløb, som også tager hensyn til borgeren inden for de fastsatte tidsfrister. Det er i væsentlig grad baggrunden for overskridelsen af tidsfrister i de sager, hvor det er sket. Tabel 1: Sager fra perioden 1.1.-30.6. 2018Paragraf I alt Overholder frist Overholder ikke frist§85 (6 ugers frist) 109 81 28§96 (4 ugers frist) 3 2 1§100 (8 ugers frist) 8 5 3§107 (8 ugers frist) 17 10 7§108 (8 ugers frist) 1 0 1 Hjælp til udvikling af færdigheder (SEL §85)§85: I 12 af de 28 sager skyldes overskridelserne at borgeren er udeblevet fra et aftalt møde. I 10 sager har der været tvivl om, hvorvidt borgeren skulle tilbydes en indsats og hvordan indsatsen bedst leveres, hvorfor yderlige oplysninger er blevet indhentet. I fire sager har der været tvivl, hvorvidt borgeren ville profitere mest af bostøtte fra handicap- eller psykiatriområdet. For at komme de mange udeblivelser i møde, er der nu lavet en ny organisering i forhold til §85 der betyder, at sagsbehandler møder borgeren meget tidligt i forløbet. Der er tre fremskudte sagsbehandlere indenfor psykiatri, to indenfor handicap og en halv sagsbehandlerstilling indenfor udsatte, som alle er placeret i driften og kan være med til at få afklaret behovet for støtte meget hurtigt. Organiseringen er på plads pr. 1. december 2018 og forventes at medvirke til, at fristerne overholdes fremover. Personlig hjælperordning (SEL §96)I den sag hvor tidsfristen er overskredet, har det ikke været muligt at indhente oplysninger fra borgeren. Dækning af merudgifter (SEL §100)I 2 ud af de 3 overskredne sager har borger ikke besvaret henvendelser og er udeblevet fra møder. I den tredje sag har der været udfordringer med at indhente sagsakter fra anden kommune. Generelt er det en udfordring for afgørelser på merudgiftsområdet, at der skal indhentes lægelige oplysninger – ofte fra flere læger. Da lægerne har 4 uger til at besvare anmodningen om lægelige oplysninger, kan det gøre det vanskeligt at overholde sagsbehandlingsfristen i kommunen. Midlertidigt botilbud (SEL §107)I 3 af de 7 overskredne sager skyldes det, at der afventes oplysninger fra bl.a. tidligere kommune og uddannelsessted. Længerevarende botilbud (SEL §108)I den konkrete sag var det vanskeligt at finde et egnet botilbud. Indsatser i SocialafdelingenSagsbehandlerne er blevet specialiseret i forhold de sagstyper de behandler, og man forsøger at begrænse spredningen i den enkelte medarbejders portefølje. Det påtænkes at lave en hotline til arbejdsmarkedsområdet – fx på Jobigen -hvor der kan gives sparring ind i konkrete sager, for at undgå at Socialafdelingen bliver flaskehals. Manglende oplysninger er et generelt problem. Der er derfor et stort fokus på, at oplysninger skal indhentes som det første, når sagsbehandlingen starter. AlternativerIntet.

30


TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

31


-

14. Tilsyn på Socialområdet (orienteringssag)

Sagsnr.: 18/35510Sagsansvarlig: Niels Broch Knudsen

RESUMESocial- og Sundhedsudvalget forelægges hermed en orientering om de tre typer af social- og sundhedsfaglige tilsyn indenfor Socialområdet. Der orienteres samtidig om, hvordan der efterfølgende arbejdes med tilsynsrapporterne med henblik på udvikling og læring.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at udvalget tager orienteringen om tilsyn på Socialområdet til efterretning.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen om tilsyn på Socialområdet til efterretning og bemærkede, at udvalget læser tilsynsrapporter med stor interesse. Social- og Sundhedsudvalget har noteret sig, at der er tale om positive tilsynsrapporter.

SAGSFREMSTILLINGHistorikIntet. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseDer føres tre former for fagligt tilsyn indenfor Socialområdet. De gennemføres af henholdsvis Socialtilsyn Midt, BDO for Viborg Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Socialtilsyn Midt fører driftsorienteret tilsyn med sociale døgntilbud samt botilbud uden døgnbemanding for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Socialtilsynet fører samtidig tilsyn med forsorgstilbud for hjemløse samt tilbud om rusmiddelbehandling. I Viborg Kommune fører Socialtilsyn Midt tilsyn med 24 tilbud.

Viborg Kommune fører gennem BDO tilsyn med samværs- og aktivitetstilbud indenfor Socialområdet samt et privat botilbud beliggende i kommunen. Formelt set har Viborg Kommune selv rollen som tilsynsmyndighed. Med henblik på at kommunen ikke fører tilsyn med sig selv, er der dog indgået en aftale med BDO om at gennemføre tilsynene på vegne af kommunen. Der gennemføres årligt 10 af denne type tilsyn indenfor Socialområdet.

32


Styrelsen for Patientsikkerhed har siden begyndelsen af 2018 haft til opgave at gennemføre risikobaserede tilsyn på botilbud og rusmiddeltilbud indenfor det sociale område. Tilsynet er af sundhedsfaglig karakter og har forskellige fokuspunkter for hvert år. Styrelsen har indtil videre gennemført ét tilsyn indenfor Socialområdet i 2018. Dette tal kan dog ændre sig, hvis styrelsen ønsker at føre tilsyn med flere tilbud.

De tre nævnte former for tilsyn har det tilfælles, at de gennemføres ved besøg på det enkelte tilbud, hvor tilsynsførende indgår i en dialog med lederen samt repræsentanter for henholdsvis medarbejdere og borgere. Derudover får tilsynsførende adgang til dokumentation og fysiske forhold med henblik på at danne sig et samlet billede af den faglige praksis i tilbuddet. Der er dog forskel i tilsynenes metodiske værktøjer og faglige fokus i forbindelse med et tilsynsbesøg. Det er også fælles for de tre former for tilsyn, at tilsynsførende efterfølgende udarbejder en tilsynsrapport. Heri vurderes tilbuddets faglige praksis ud fra de faglige standarder, tilsynsmyndigheden har opstillet. I forbindelse med tilsynsrapportens udarbejdelse får lederen af tilbuddet mulighed for at rette faktuelle fejl. Derudover er der ikke mulighed for at påvirke tilsynsrapportens udfald. Hvis tilsynsførende bliver opmærksom på forhold, der ikke overholder de faglige standarder, vil det fremgå af tilsynsrapporten. Ved fund af meget kritisable forhold kan der samtidig udstedes et påbud om hurtigst muligt at bringe forholdet i orden. Da tilsynene lægger op til læring og udvikling, vil tilsynsrapporter ofte indeholde anbefalinger til faglige forbedringer på tilbuddene. I praksis vil tilsynsførende oftest indgå i en dialog med lederen af tilbuddet om både kritisable forhold og mindre kritisable forhold allerede i forbindelse med tilsynsbesøget. Når en tilsynsrapport indeholder forhold, der nødvendiggør justering af den faglige praksis, udarbejdes en handleplan for, hvordan og hvornår det sker. Tilsynsmyndigheden godkender eller orienteres samtidig om handleplanen. Tilsynsrapporter offentliggøres på tilbuddenes egne hjemmesider, ligesom de sendes til orientering hos medlemmerne af Social- og Sundhedsudvalget samt i Handicaprådet. Derudover drøftes tilsynsrapporterne både i ledelsessystemet indenfor Socialområdet og på tværs af Social, Sundhed & Omsorg med henblik på at uddrage læring af dem. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

33


-

15. Puljetilsagn fra Sundhedsstyrelsen på 3,1 mio. kr. til kompetenceudvikling på Socialområdet (orienteringssag)


RESUMESocialområdet har modtaget tilsagn fra Sundhedsstyrelsen vedr. puljen: Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper. Projektet på Socialområdet har fokus på den sundhedsfaglige indsats på kommunens botilbud.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed og Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning og udtrykte tilfredshed med tilsagnet om puljemidler.

SAGSFREMSTILLINGHistorikSocialområdet søgte før sommer om støtte fra Sundhedsstyrelsen til projektet ”Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats på de psykiatriske botilbud i Viborg Kommune”. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseViborg Kommune har modtaget tilsagn om at Sundhedsstyrelsen giver et tilskud på 3,1 mio. kr. til projektet. Puljeperioden er fra 1. oktober 2018 til 31. december 2020. Projektet omfatter blandt andet et samarbejde med Bjerringbro Apotek om undervisning af medarbejderne på kommunens botilbud. Formålet er at alle medarbejdere, uanset uddannelsesbaggrund, føler sig trygge og kompetente i forhold til at løse deres opgaver i relation til den sundhedsfaglige indsats. Den sundhedsfaglige indsats skal også styrkes igennem ansættelsen af to sundhedsfaglige koordinatorer, der på tværs af Socialområdet skal stå for:

Opdatering af, og undervisning i, generelle og lokale procedurer og retningslinjer Sparring og supervision til medarbejderne på botilbuddene Kompetenceudvikling af alle medarbejdere, uanset faggruppe, i de 12 sygeplejefaglige

indsatser Kompetenceudvikling inden for medicinhåndtering (i samarbejde med farmaceuter fra

Bjerringbro Apotek)

34


Projektets formål er at sikre borgerne på de psykiatriske botilbud et højt niveau af den sundhedsfaglige indsats og forebyggelse af utilsigtede hændelser, hvor alle medarbejdere, uanset faggruppe, kan understøtte borgernes trivsel i forhold til de 12 sygeplejefaglige indsatser og medicinhåndtering. Projektet har også fokus på kompetencerne hos medarbejdere på handicap- og udsatteområdet, som arbejder med borgere der har en psykisk diagnose. Det er til gavn for borgernes velbefindende og dermed deres udbytte af den pædagogiske indsats og det relationelle arbejde. Dermed bliver kvaliteten i den sundhedsfaglige indsats en forudsætning for en vellykket socialpædagogisk indsats. Projektet er beskrevet i ansøgningsskemaet i bilag 1. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forholdIntet.

BILAG1 Åben Ansøgningsskema 166028/18

35


-

16. Aktuelt i det tværsektorielle sundhedssamarbejde (Orienteringssag)

Sagsnr.: 18/32830Sagsansvarlig: Jónas Thor Björnsson

RESUMEI denne sag orienteres om nogle af de aktuelle sager, der behandles eller er behandlet i det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem hospital, almen praksis og kommunerne.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at orienteringen omkring aktuelle sager i det tværsektorielle sundhedssamarbejde tages til efterretning.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen omkring aktuelle sager i det tværsektorielle sundhedssamarbejde til efterretning.

SAGSFREMSTILLINGHistorikDet er aftalt med Social- og Sundhedsudvalget og Ældre- og Aktivitetsudvalget, at Forvaltningen løbende orienterer om det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseOrganiseringen af sundhedssamarbejdet mellem hospital, almen praksis og kommunerne består af en lang række forskellige udvalg/grupper bemandet med embedsmænd/fagfolk og nogle også med regionale og lokale politikere. Mange af disse fora er sagsforberedende, indtil regionsråd og byråd skal tage endelig beslutning om konkrete samarbejdsaftaler og indsatser, men der tages også initiativer, som ikke forventes at kræve politisk mandat. Nedenfor gives en orientering om aktuelle sager fra forskellige fora i det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Klyngestyregruppen i Midtklyngen (Hospitalsenhed Midt, Regionspsykiatrien, Almen praksis og de 3 kommuner i Silkeborg, Skive og Viborg) Forskningsprojekt i animation til digital patientinformation på tværs af hospital, kommuner og praksis i Midtklyngen I Klyngestyregruppen i Midtklyngen har man igangsat en prøvehandling, hvor målet er at gøre den skriftlige information borgerne får, når de er i berøring med sundhedsvæsenet, mere tilgængelig. Ca. 20 % af borgerne har lave sundhedskompetencer med hensyn til at tilegne sig den skriftlige information de får fra hospital, almen praksis og kommunerne. Prøvehandlingen skal gøre denne skriftlige information tilgængelig gennem animationsfilm.

36


Prøvehandlingen vil have fokus på målgruppen med kroniske smerter i lænderyggen. Mange af borgerne i målgruppen har først forløb hos egen læge, derefter på hospitalet og efter udskrivning, forsætter forløbet i det kommunale sundhedscenter. Der vil blive udarbejdet en film for hvert område; en der beskriver forløbet hos egen læge, en der beskriver forløbet på hospitalet og en der beskriver forløbet i sundhedscenteret. Filmene vil have ensartet udtryk, og være tilgængelige på de forskellige hjemmesider. Formålet med projektet vil være at undersøge, om de borgere, som har set filmen, er bedre informeret om deres forløb, end en tilsvarende gruppe af borgere, som ikke har set filmen. En forsker ved Hospitalsenhed Midt har beskrevet et projekt, der kan afprøve, om forståelsen kan forbedres via animeret information. Der vil blive ansøgt om fondsmidler til projektet, der har et samlet budget på 2,6 mio. kr. Blandt de fondsmidler der søges, vil der blive ansøgt om 0,5 mio. kr. i ”Folkesundhed i Midt”, som hovedsageligt skal gå til forskningsprojektet. Det er en forudsætning for at kunne gennemføre projektet, at der stilles en underskudsgaranti på 2 millioner kr. Hospitalsenhed Midt stiller garanti for 2/3 af beløbet og de tre kommuner skal stille en underskudsgaranti, hvor de tilsammen dækker 1/3 af underskuddet. Kommunernes andel vil i givet fald først komme til udbetaling i 2020. For Viborg Kommune vil underskudsgarantien på 275.000 kr. Yderligere medfinansiering sker via medarbejdertimer. Underskudsgarantien kommer kun i spil, hvis der ikke kan ske finansiering via puljer, og tidligst i 2020. I Viborg Kommune vil de 275.000 kr. blive afholdt af Animationspuljen. Model og anbefalinger ift. ældresygdomme Den demografiske udvikling tilsiger, at kommunerne må forvente et øget behov for at forebygge, at ældre borgere bliver geriatriske patienter. Derfor er der arbejdet med en tværgående model, med en række anbefalinger i forhold til at forebygge og håndtere geriatriske forløb på tværs af sektorer, som skal bidrage til at give den ældre borger større mulighed for at opretholde sit almindelige hverdagsliv og funktionsniveau. Det skal ligeledes være med til, at give de fagprofessionelle et fælles sprog og udvikle deres faglige kompetencer, så de kan bruges på tværs af sektorer. Den fælles model og anbefalinger indeholder 4 elementer i forhold til ældresygdomme og er godkendt i den regionale akutstyregruppe i juni 2018 og i Sundhedsstyregruppen den 16. august 2018.

Telefonrådgivning til almen praksis og kommuner, som implementeres senest 31.12.2018. Kompetenceudvikling på tværs af sektorer Fokus på at etablere større adgang til subakutte vurderinger af ældre. Der skal ses på udgående rådgivende funktioner.

På seneste møde den 1. oktober i Klyngestyregruppen i Midtklyngen blev man enige om, at implementering og monitorering af model og anbefalinger, forankres i klyngestyregruppen undergruppe for den voksne patient og borger. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forhold

37


Intet.

38


-

17. Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m.

Sagsnr.: 17/63872Sagsansvarlig: Mie Maretti Nielsen

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at orienteringen og meddelelserne tages til efterretning.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen og meddelelserne til efterretning.

SAGSFREMSTILLINGMeddelelser og gensidig orientering fra forvaltning og udvalg.

39


-

18. Mødeliste for Social- og Sundhedsudvalget 2019


RESUMEI henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal udvalget godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at der tages stilling til mødelisten.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget godkendte mødelisten for 2019.

SAGSFREMSTILLINGHistorikByrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseMødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f). Hvis Social- og Sundhedsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forhold

http://kommune.viborg.dk/Politik/Dagsordener-og-referater/Dagsordner-og-referater-fra-byraad-udvalg-raad-naevn/Byraadet/2014/12/17122014201412171700#6

40


For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra udvalget som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

BILAG1 Åben Social- og Sundhedsudvalget - mødeliste 2019 378074/18

41


-

19. Mødeliste for Social- og Sundhedsudvalget 2018


RESUMEI henhold til de af byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal udvalget godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

INDSTILLINGDirektøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, 1. at der tages stilling til mødelisten.

BESLUTNING I SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 01-11-2018Social- og Sundhedsudvalget godkendte mødelisten for 2018.

SAGSFREMSTILLINGHistorikByrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste. Inddragelse og høringIntet. BeskrivelseMødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f). Hvis Social- og Sundhedsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f. AlternativerIntet. TidsperspektivIntet. Økonomiske forhold og konsekvenserIntet. Juridiske og planmæssige forhold

http://kommune.viborg.dk/Politik/Dagsordener-og-referater/Dagsordner-og-referater-fra-byraad-udvalg-raad-naevn/Byraadet/2014/12/17122014201412171700#6

42


For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (andre hverv efter anmodning fra byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra udvalget som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

BILAG1 Åben Social- og Sundhedsudvalget - mødeliste 2018 391861/18

43


-

20. Arvesag - LUKKET SAG

Sagsnr.: 18/47794Sagsansvarlig: Lone Møller Jørgensen

44


Underskriftsside

Åse Kubel Høeg

Claus Nielsen

Ove Kent Jørgensen

Niels Dueholm

Elo Nielsen

Bilag: 2.1. Detaljeret forklaring på afvigelser

Udvalg: Social- og SundhedsudvalgetMødedato: 01. november 2018 - Kl. 12:30

Adgang: ÅbenBilagsnr: 366136/18

1

Social- og Sundhedsudvalget

Sammendrag af budgetopfølgningen

Det samlede forventede regnskab pr. 30. september 2018 for Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde fremgår af nedenstående tabel.

Mio. kr. (minus = indtægter)Budget Forventet

regnskab Forventet afvigelse

Oprindeligt

Korrigeret

30. sept.

I forhold til oprindeligt budget (kol 1)

I forhold korr.budget (kol. 2)

Forskel på forv. regnskab 30.06 og 30.09 (minus = mindreudg. pr. 30.09)

1 2 3 4 5 6Drift

Serviceudgifter Sundhedsområdet 442,6 472,2 473,0 30,4 0,9 -1,4 Socialområdet 455,2 466,6 448,3 -6,9 -18,3 -1,8Serviceudgifter i alt 897,9 938,8 921,4 23,5 -17,4 -3,2 Anlæg Anlæg, skattefinansieret 12,0 9,3 2,5 -9,5 -6,8 0,0Anlæg ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0Anlæg i alt 12,0 9,3 2,5 -9,5 -6,8 0,0 Drift og anlæg i alt 909,9 948,0 923,9 14,0 -24,1 -3,1

DRIFT:

Politikområdet SundhedPolitikområdet forventes at vise en merudgift på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 0,2%.

Politikområdet:Sundhedsområdet

Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (mio. kr.): - = mindreforbrug+ = merforbrug

0,9Kommunal Medfinansiering (KMF)

Det forventede forbrug er beregnet på 7 måneders afregninger januar – juli 2018 omregnet til 12 måneder ud fra betalingsflowet i 2017.

2,5

Vederlagsfri fysioterapi Resultatet er beregnet på baggrund af afregninger for 6 mdr. januar – juni 2018 omregnet til 12 måneder.

1,9

Driften på Sundhed Der forventes mindre forbrug på områderne Rehabiliteringscenter Viborg, træning efter sygehusindlæggelser og sundhedscentret mm.

-1,9

Rammereguleringskonto Ikke disponeret beløb -1,1Øvrig -0,5

2

Politikområdet SocialområdetPolitikområdet forventes at udvise en mindreudgift på 18,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 3,9%.

Politikområdet:Socialområdet

Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (mio. kr.): - = mindreforbrug+ = merforbrug

Central (Visitationen) Mindreforbruget på de centrale konti skyldes flere forhold.

Af mindreforbruget er 6,2 mio. kr. engangsbeløb, hvoraf 3,5 mio. kr. vedrører 2017, idet betalinger fra Region Midtjylland for respiratorbrugere under BPA ordninger først er indtægtsført i 2018. Mindreudgiften kan henføres til ny aftale med Region Midtjylland om afregning for respiratorbrugere, der blev indgået i 2017. Derudover er der mindreudgifter på 2,7 mio. kr. til velfærdsteknologi på grund af forsinkelse i projekterne. Mindreudgiften svarer til det overførte mindreforbrug fra 2017 vedrørende velfærdsteknologi.

Der forventes mindreudgifter/merindtægter vedrørende BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) i 2018 på 2,4 mio. kr. Endvidere er der en merindtægt vedrørende særligt dyre enkeltsager på 2,9 mio. kr. samt et overført mindreforbrug fra 2017 på centrale konti på 8,9 mio. kr.

Vedrørende særlige pladser på psykiatriske afdelinger er der indarbejdet en udgift på 1,6 mio. kr. Folketinget vedtog i 2017, at regionerne skal etablere 150 af disse særlige pladser på landsplan, heraf 32 i Region Midt. Udgiften for Viborg Kommune vil være større i 2019 og følgende år, hvor alle pladser er etableret med fuld årsvirkning.

-17,7

Decentral (driften) -0,5

Handicap De største mindreudgifter vedrører bostøtten, Kærsangervej 252 samt udgifter til afdelingsledere. Der er også tilbud med merudgifter, hvor den største er på Tårnly.

-2,9

Psykiatri Merudgiften skyldes strukturelle udfordringer og tomme pladser på tilbud, hvor det er svært at tilpasse udgifterne på grund af tilbuddenes størrelse (få pladser). I merudgiften er modregnet overført mindreforbrug fra 2017 på 0,7 mio. kr.

1,4

3

Udsatte Totalt set forventes balance på den decentrale del af udsatteområdet med mindre afvigelser i begge retninger på de enkelte tilbud.

0

Øvrige Merudgiften vedrører udgifter til elever i psykiatrien samt udgifter til sekretariatet i Social, sundhed og Omsorg.

1,0

Politikområdet i alt -18,2

Bilag: 2.2. Forventet tidsforløb for anlægsprojekter



Forundersøgelse

År Til og med 2017

1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4.

Forventet overførsel fra året før 93%

Budget efter overførsel

7.112

Sagen kan ses her:

529600 Rehabilitering Klosterhaven og Klostertoften

Afsat budget 4.396

Projekt / kvartal (alle beløb i 1.000 kr.)

2018 2019 2020 2021 2022Sum

2018-2022

4.396 4.096 0 0 0

4.096 0 0 0

4.396

Udbud / licitation Udførelse Ibrugtagning

Forklaring til oversigterneFormålet med oversigten:

Økonomi- og Erhvervsudvalget har på mødet den 14. juni 2017, sag nr. 4 besluttet, at der til hver af de 3 kvartalsvise budgetopfølgninger skal udarbejdes forventede tidsplaner for anlægsprojekter ud fra visse

beløbsmæssige afgrænsninger. I nedenstående er medtaget alle projekter, hvortil der er afsat beløb i budgettet for 2018 og hvor der samtidig i perioden 2018-2022 sammenlagt er afsat min. 2 mio. kr. på budgettet.

Formålet med oversigten er løbende at følge med i, om anlægsbudgettet fortsat er retvisende og om der er behov for at ændre på det nye basisbudget for 2019-2022.

De anvendte smileys:

De anførte smileys er derfor valgt ud fra en vurdering af, om projekterne følger den tidsplan, der var gældende på budgetlægningstidspunktet og som budgettet derfor af afsat ud fra. Vurderingen af farverne på de

anvendte smileys er primært sket ud fra, hvor stor en procentandel af 2018-budgettet, der skønnes overført til 2019.

Hvis der efterfølgende er godkendt andre ”interne” tidsplaner for projekterne er det i tabellen under overskriften ”Fremdrift” markeret, om disse følges.

Visning af tidsforløb:

Tidsforløbet er markeret i 5 faser med hver sin kvartalsvise farvemarkering.

Hvilke faser, der er markeret med hvilke farver kan ses øverst på hver side.

Projekteing

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

Tidsplan og økonomi:Der er endnu ikke modtaget svar fra boligselskabet vedrørende deres henvendelse til SKAT om prissætning af grundstykket.

Status og aktiviteter mv.:Der er ikke kommet en tilbagemelding fra Boligselskabet Sct. Jørgen om, hvad byggeretten i Klostertoften

koster. Dette er afgørende for hele projektøkonomien, så der kan ikke igangsættes noget, inden dette er

afklaret.

Projektet kører planmæssigt:

Væsentlige udfordringer - kan afværges med korrigerende handlinger:

Kritisk afvigelse:

4.396Seneste politiske behandlinger: 26. april 2018 i Social- og Sundhedsudvalget Fremdrift (set i forhold til seneste tidsplaner):

Forventet forbrug 300 4.096

Afkrydsningsfelt

Afkrydsningsfelt 4

Afkrydsningsfelt

Forundersøgelse Udbud / licitation Udførelse IbrugtagningProjekteing

År Til og med 2017

1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4.

Forventet overførsel fra året før 50%

Budget efter overførsel

30

1.000 9.297 4.000 0 0

500 0 0 0

Tidsplan og økonomi:

Der er afholdt rådgiverudbud og frigivet anlægsmidler til fase 2 og 3.

Status og aktiviteter mv.:Projekteringsarbejde påbegyndt.

542112 Vibohøj - fase 2 og 3

Afsat budget 1.000 8.797 4.000

Projekt / kvartal (alle beløb i 1.000 kr.)

2018 2019 2020 2021 2022Sum

2018-2022

13.797

Projektet kører planmæssigt:

Væsentlige udfordringer - kan afværges med korrigerende handlinger:

Kritisk afvigelse:

13.797Seneste politiske behandlinger: BYR 20/6 2018 Fremdrift (set i forhold til seneste tidsplaner):

Forventet forbrug 500 9.297 4.000

Afkrydsningsfelt

Afkrydsningsfelt 4

Afkrydsningsfelt

Afkrydsningsfelt

Bilag: 3.1. Kvalitetsstandarder Socialområdet 2019



Forside

Kvalitetsstandarder 2019

Socialområdet

1

Kvalitetsstandarder 2019 for Socialområdet ved Viborg Kommune

Viborg Kommune

Socialafdelingen

Prinsens Alle 5

8800 Viborg

E-mail: [email protected]

Hovedtelefon: 30 30 34 28

Du kan ringe til Socialafdelingens hovedtelefon

mandag til fredag kl. 10.00 - 12.00.

Du kan ringe til din sagsbehandler alle hverdage

mellem kl. 8.30 – 9.30.

For yderligere information om Socialafdelingen

henvises til Viborg Kommunes hjemmeside

www.viborg.dk.

2

Indholdsfortegnelse

1 GENEREL INFORMATION

1.1 Indledning 4 1.2 Læsevejledning 4 1.3 Målgruppe 5 1.4 Organisering og BUM 5 1.5 Visitation og sagsbehandling 6

2 KVALITETSSTANDARDER

2.1 Rådgivning 11 2.2 Omsorgsforpligtelse 11 2.3 Tidlig forebyggende indsats 12 2.4 Personlig pleje og praktisk hjælp 13 2.5 Afløsning/aflastning 13 2.6 Socialpædagogisk støtte 14 2.7 Borgerstyret personlig assistance (BPA) 17 2.8 Ledsageordning 19 2.9 Kontaktperson for døvblinde 20 2.10 Støtte- og kontaktperson 21 2.11 Merudgifter 22 2.12 Socialbehandling for stofmisbrug 23 2.13 Tilskud til særlig specialiseret behandling 25 2.14 Beskyttet beskæftigelse 25 2.15 Aktivitets- og samværstilbud 26 2.16 Befordring 27 2.17 Midlertidig boform med og uden døgndækning 28 2.18 Længerevarende boform med eller uden døgndækning 29 2.19 Ophold på krisecenter 31 2.20 Ophold på forsorgshjem 32 2.21 Specialundervisning for voksne 33

3 LOVGRUNDLAG

3.1 Lov om Social Service 35

4 BILAG

4.1 BILAG 1 – Voksenudredningsmetoden (VUM). 44

| 4

1 Generel information

1. GENEREL INFORMATION

4

1.1 Indledning

I Viborg Kommunes Kvalitetsstandarder

2019 for støtte til voksne med særlige be-

hov finder du en beskrivelse af Viborg Kom-

munes serviceniveau på Socialområdet.

Kvalitetsstandarderne giver dig et indblik i,

hvad Viborg Kommune giver støtte til og

hvordan tildelingen af støtte foregår. Kvali-

tetsstandarderne skal dermed bidrage til

forventningsafstemning og et godt samar-

bejde mellem dig og de medarbejdere som

bevilger støtten såvel som de medarbej-

dere som støtter dig i hverdagen.

Ud over at give dig et indblik i processen

omkring bevilling af støtte, skal kvalitets-

standarderne fungere som:

• Et arbejdsredskab for medarbejdere i

Socialafdelingen

• Et styringsredskab for administration

og politisk ledelse

• Et værktøj til sikring af ensartethed i

behandlingen af kommunens borgere.

Udgangspunktet for kvalitetsstandarderne

er Viborg Kommunes Socialpolitik. Social-

politikken handler om, hvordan Viborg

Kommune vil samarbejde med dig om, at

du får det bedst mulige liv. Socialpolitik-

kens vision er: Livet er dit – Vi støtter, ud-

fordrer og skaber værdi i fællesskab.1

Derfor er grundtanken i kvalitetsstandar-

derne, at du skal have størst mulig indfly-

delse på dit eget liv. Som kommune vil vi

understøtte dig i at tage ejerskab over dit

eget liv og tage ansvar for dig selv og din

familie. Og så vil vi udfordre dig til at nå

nye mål.

Målet med støtten er, at du bliver i stand

til at mestre så meget som muligt i hverda-

gen. Det mål arbejder vi hen imod ved at

løse opgaverne sammen med dig – ikke for

dig. Dit liv er i centrum og medarbejdernes

opgave er at koordinere en sammenhæn-

gende indsats. Det betyder, at medarbej-

derne vil facilitere eller understøtte støtten

til dig med fokus på dine muligheder for at

mestre din hverdag, b.la. i samarbejde med

pårørende, foreninger, virksomheder eller

ved hjælp af velfærdsteknologiske løsnin-

ger, som kan støtte dig i hverdagen.

Uanset hvilken form for støtte du bliver til-

budt, skal støtten og samarbejdet med os

altså give dig mulighed for at leve et mere

selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv –

hele livet.

1.2 Læsevejledning

Kvalitetsstandarderne indeholder følgende

oplysninger:

• Afsnit 1 indeholder generel infor-

mation om sagsbehandling og visi-

tation på Socialområdet.

1 www.viborg.dk/socialpolitik

• Afsnit 2 indeholder selve kvalitets-

standarderne, hvor de forskellige

indsatsers formål og indhold er be-

skrevet.

• Afsnit 3 indeholder uddrag af Lov

om Social Service, som støtten på

Socialområdet bevilges efter.

5

• Afsnit 4 indeholder bilag.

Kvalitetsstandarderne er et dynamisk do-

kument, som løbende justeres efter æn-

dringer i lovgivningen og tilpasses politisk

vedtagne beslutninger. Kvalitetsstandar-

derne gennemgår derudover en fast årlig

revision, hvorefter de godkendes af Viborg

Kommunes Social- og Sundhedsudvalg.

Både de medarbejdere der visiterer og de,

der yder støtten til dig, skal kende kommu-

nens serviceniveau. Derfor er der i de en-

kelte kvalitetsstandarder beskrevet en vej-

ledende ramme for omfanget af den en-

kelte indsats. Det er vigtigt at understrege,

at dette kun er en vejledning og ikke en be-

skrivelse af krav til den indsats som du

modtager.

1.3 Målgruppe

Målgruppen for den støtte, som beskrives i

kvalitetsstandarderne, er borgere over 18

år med betydelige fysiske og/eller psykiske

funktionsnedsættelser eller særlige sociale

problemer, der vurderes i målgruppen for

støtte efter Lov om Social Service (Service-

loven) §§ 81, 82 a-d, 83, 84, 85, 96, 97, 98,

99, 100, 101, 101a, 102, 103, 104, 105, 107,

108, 109 og 110 samt lov om specialunder-

visning.

Uddrag af Lov om Social Service ses i kvali-

tetsstandardernes afsnit 3.

1.4 Organisering og BUM

Socialområdet består af Socialafdelingen

(myndighed) og tre driftsområder (tilbud-

dene): Handicap, Psykiatri og Udsatte.

Samarbejdet mellem Socialafdelingen og

driftsområderne er organiseret efter en så-

kaldt dialogbaseret BUM-model (Bestiller-

Udfører-Modellen). Socialafdelingen står

for bevilling af støtte til borgere, der har el-

ler er i risiko for at få begrænsninger i de-

res fysiske, psykiske og/eller sociale funkti-

onsevne. De tre driftsområder - handicap,

psykiatri og udsatte – leverer de bevilgede

ydelserne til borgerne. Nogle typer af

støtte bevilges af den enkelte sagsbehand-

ler, andre typer, herunder fx botilbud, be-

vilges af et visitationsudvalg, som består af

Socialafdelingens leder, Socialchefen, samt

lederne fra driftsområderne.

Det centrale afsæt for BUM-modellen er en

adskillelse af de to forskellige kommunale

roller. Bestilleren har på den ene side an-

svaret for at fokusere på brugerens behov

og for at udmønte kommunens serviceni-

veau gennem beskrivelse af ydelser og gen-

Socialafdelingen

Handicap

Psykiatri

Udsatte

Visitationsudvalg

6

nem visitation. På den anden side har udfø-

rerenheden ansvaret for at levere og doku-

mentere det aftalte serviceniveau.

1.5 Visitation og sagsbehandling

Hvis du ønsker at søge om hjælp og støtte

fra Viborg Kommune på grund af fysiske

og/eller psykiske funktionsnedsættelser el-

ler særlige sociale problemer, skal du hen-

vende dig til Socialafdelingen.

På Socialområdet i Viborg Kommune bevil-

ges støtte ud fra en konkret og individuel

vurdering af dit behov og din samlede livs-

situation.

En sagsbehandler vil derfor samarbejde

med dig om at beskrive dit behov for

støtte. Hvis du ikke selv kan fortælle om

din situation, samarbejder sagsbehandle-

ren med din værge/pårørende og eventu-

elle medarbejdere, som kender dig.

Beskrivelsen af dit behov for støtte laver I

med udgangspunkt i Voksen-udrednings-

metoden (VUM), som sætter rammen for

din samtale med sagsbehandleren. I meto-

den indgår forskellige emner, som det kan

være relevant at tale om for at belyse dine

udfordringer, ressourcer, ønsker og behov.

Det handler om:

• Dine udfordringer

• Din hverdag

• Dine omgivelser

7

Under hvert af de tre emner rummer meto-

den forskellige områder, som det kan være

relevant at tale om. Dem kan du se i figuren

på forrige side.

Samtalen handler alene om de emner, der

har betydning for din situation, og formålet

er, at hjælpe dig til at kunne klare så meget

som muligt selv.

Med afsæt i dine oplysninger laver sagsbe-

handleren en samlet udredning og beskri-

velse af din situation og dine behov for

støtte.

Sagsbehandleren kan tænke velfærdstek-

nologiske løsninger ind i forhold til den

støtte du tildeles, for at understøtte målet

om at gøre dig mest muligt selvhjulpen og

uafhængig af andres hjælp.

Sagsbehandling og afgørelser

Når du og din sagsbehandler har beskrevet

din situation og dit behov for støtte, skal

Viborg Kommune træffe en afgørelse om,

hvilken støtte, du bevilges.

Nogle typer af støtte er sagsbehandleren

bemyndiget til at træffe afgørelse om. Ved

mere omfattende indsatser vil afgørelsen

blive truffet af Socialområdets visitations-

udvalg.

Du kan modtage en mundtlig afgørelse

umiddelbart efter visitationsudvalgets

møde. En skriftlig afgørelse vil blive sendt

til dig senest 5 hverdage efter visitations-

mødet. Hvis du får afslag på den støtte, du

har søgt om, vil du altid få en konkret

skriftlig begrundelse herfor.

Skriftlige afgørelser vedlægges altid en

skriftlig klagevejledning.

Klagemulighed

Viborg Kommune håber naturligvis, at du

er tilfreds med den tildelte støtte. I tilfælde

af at du ikke er tilfreds med den støtte du

modtager, skal du rette henvendelse til So-

cialafdelingen.

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse,

skal du kontakte Socialafdelingen senest 4

uger efter, at du har modtaget afgørelsen.

Socialafdelingen er forpligtet til at genvur-

dere afgørelsen. Såfremt afgørelsen fast-

holdes, sender Socialafdelingen klagen

sammen med sagens akter til Ankestyrel-

sen.

Handleplan og mål

Hvis Socialafdelingen bevilger støtte til dig,

bliver du tilbudt en handleplan efter Lov

om Social Service § 141.

Med udgangspunkt i din § 141 handleplan

opstiller du sammen med Socialafdelingen

et eller flere mål for den støtte, du bevil-

ges.

Sammen med den medarbejder der støtter

dig, aftaler du, hvordan I skal arbejde, for

at du når dine mål.

Støtten ydes som udgangspunkt i en tidsaf-

grænset periode, svarende til den tid det

forventes, at det vil tage dig at nå målet.

Inden perioden udløber, følger du og den

medarbejder, der støtter dig, op på må-

lene, og sammen med Socialafdelingen ta-

ges der tages stilling til dit fremtidige be-

hov for støtte.

Også hvis du har behov for støtte i længere

perioder – måske hele livet – vil der lø-

bende blive arbejdet med at understøtte

dig i at nå konkrete mål for dit liv, med ud-

gangspunkt i din livssituation.

Hvis du har behov for det, kan du modtage

mere end et tilbud, og der kan være tale

om en kombination/koordinering af indsat-

ser og tilbud fra flere forvaltninger i Viborg

Kommune.

8

De bærende principper i visitation og sags-

behandling

Socialafdelingen visiterer ud fra det rehabi-

literende perspektiv med udgangspunkt i

din samlede livssituation og mulighed for

at opnå et så selvstændigt liv som muligt.

Derfor har Socialafdelingen fokus på:

• Tidlig og målrettet indsats.

• At prioritere tilbud i borgeres nær-

miljø, når det er muligt, for at

styrke netværket omkring den en-

kelte. Faglige hensyn prioriteres

dog over geografiske hensyn.

• At borgere indgår i beskæftigelse,

uddannelse og/eller fritidsaktivite-

ter, da det er en stor del af den re-

habiliterende proces. Det er her

vigtigt at tænke beskæftigelse

bredt, da der er mange måder at

opleve arbejdsidentitet på.

• At tilbyde den mindst indgribende

foranstaltning, der løser borgerens

behov.

• At velfærdsteknologi og nye digi-

tale løsninger medtænkes for at

fremme mestring og livskvalitet.

Sagsbehandlingstider i Socialafdelingen

Emne Tidsfrister

Rådgivning 2 uger

Husvilde 4 dage

Hjælp til udvikling af færdig-heder

a) Ansøgning om ændringer: 4 uger b) Nye ansøgninger: 6 uger

Personlig hjælperordning a) Ansøgning om ændringer, hvor alle oplysninger beror på sagen: 4 uger

b) Ansøgning om ændringer, men der skal indhentes nye op-lysninger: 8 uger

c) Nye ansøgninger: 12 uger

Ledsageordning 4 uger

Kontaktperson for døvblinde 4 uger

Støtte- og kontaktperson Irrelevant – da der er tale om opsøgende (løbende) arbejde.

Dækning af merudgifter 8 uger

Behandling af misbrugere (social behandling)

2 uger for stofmisbrugere. Henvendelsesdato = ansøgnings-tidspunkt 2 uger for alkoholmisbrugere. Henvendelsesdato = ansøg-ningstidspunkt, jf. dog også Sundhedslovens § 141.

Tilbud af behandlingsmæssig karakter

4 uger

Beskyttet beskæftigelse 4 uger

Aktivitets- og samværstilbud 4 uger

Tilbud om bostøtte 6 uger

Midlertidigt botilbud 8 uger

Længerevarende botilbud 8 uger

Førtidspension Fra sagen er rejst, dvs. når alle relevante aspekter og oplysnin-ger beror på sagen: op til 12 uger

Bistandstillæg Fra sagen er rejst, dvs. når alle relevante aspekter og oplysnin-ger beror på sagen: op til 12 uger

9

Plejetillæg Fra sagen er rejst, dvs. når alle relevante aspekter og oplysnin-ger beror på sagen: op til 12 uger

Sagsbehandlingstiderne angiver den tid

kommunen har til rådighed til sagsbehand-

ling. Det er altså tiden der må gå, fra det

tidspunkt hvor en borger ansøger om

støtte, til der er truffet afgørelse om ansøg-

ningen.

Målet er, at sagsbehandlingstiderne nås i

90 % af alle sager. Der vil dog være enkelte

sager, hvor sagsbehandlingstiden forlæn-

ges, fordi der eksempelvis skal indhentes

omfattende lægelig dokumentation, for at

belyse sagen tilstrækkeligt. Det er især til-

fældet i forbindelse med nogle ansøgninger

om botilbud, bostøtte og dækning af mer-

udgifter.

Hvis det ikke er muligt at overholde sagsbe-

handlingstiden, vil sagsbehandleren fra So-

cialafdelingen orientere ansøger om, hvor-

når vedkommende kan forvente at mod-

tage en afgørelse.

2 Kvalitetsstandarder

2. KVALITETSSTANDARDER

11

2.1 Rådgivning Serviceloven § 81

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats til voksne med

nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Hvad er formålet med

indsatsen?

Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer i det omfang, det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau og at yde kompensation, omsorg og pleje.

Hvad indgår i indsat-

sen?

Indsatserne skal:

- forebygge at den enkeltes problemer forværres

- understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer el-

ler fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og

personlige funktioner

- forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt,

tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje

- fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes

mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer

- sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes

særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boli-

ger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

Indsatsens omfang? Afhænger af den enkeltes konkrete behov, bl.a. om borgeren allerede har en

plan f.eks. en jobplan, behandlingsplan eller genoptræningsplan.

Hvor leveres indsat-

sen?

Rådgivningen ydes af sagsbehandlere i Socialafdelingen efter nærmere aftale.

Det kan være på rådhuset, på hospitaler, telefonisk eller pr. mail.

Er der egenbetaling? Ingen egenbetaling.

Hvor ofte følges op på

indsatsen? Opfølgning på indsatsen foretages efter behov.

Særlige bemærknin-

ger

- Indsatsen kan gives åbent og anonymt. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service.

2.2 Omsorgsforpligtelse Serviceloven § 82

Kommunalbestyrelsen har en særlig omsorgsforpligtelse over for borgere, som på grund af betydelig

nedsat psykisk funktionsevne, ikke selv er i stand til at overskue konsekvenserne for eget liv og hel-

bred, som følge af fravalg.

12

Hvad er formålet

med indsatsen?

Formålet med at yde omsorgen er både at øge den enkeltes selv- og medbe-stemmelse, værdighed og sociale tryghed, og at forbedre den enkeltes gene-relle handlemuligheder og livsvilkår. Hvis en borger fravælger den tilbudte støtte skal kommunen sikre at borgeren er klar over eventuelle konsekvenser af sit fravalg.


sen?

Med udgangspunkt i, hvad der er væsentligt for borgeren, tilrettes måden at yde den tildelte støtte ud fra borgerens ønsker om at modtage støtten. Pårørende eller andre, der har tilknytning til borgeren vil blive inddraget så de kan medvirke til at varetage borgerens interesser.

Indsatsens omfang?

Hvis en borger med nedsat psykisk funktionsevne fravælger nødvendig støtte/hjælp, vil der ud fra en konkret individuel helhedsvurdering, blive iværk-sat relevant indsats med henblik på at sikre borgeren mod omsorgssvigt.

Hvem leverer ind-

satsen?

Socialområdet.


Hvor ofte følges op

på indsatsen?

Opfølgning på indsatsen foretages efter behov.


ger.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Omsorgspligten må ikke gennemføres med fysisk magt.

2.3 Tidlig forebyggende indsats Serviceloven §§ 82 a-d

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgere der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller soci-

ale problemer en tidlig forebyggende indsats.

Hvad er formålet

med indsatsen?

Det er en forudsætning for at kunne give tilbud om tidlig forebyggende ind-sats, at kommunen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.


sen?

Den tidlige forebyggende indsats omfatter:

- tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte

- tilbud om individuel hjælp og støtte i en tidsbegrænset periode på op til 6 måneder, som tilbydes borgere på baggrund af en individuel behovsvurde-ring fra Viborg Kommunes side

- Socialt Akuttilbud, hvor borgeren selv kan henvende sig

- støtte i tilbud i samarbejde med civilsamfundet og den frivillige sektor

Indsatsens omfang? Indsatsen løber indtil indsatsmålet er opfyldt.

13

Hvem leverer ind-

satsen?

Socialområdet og frivillige organisationer.

Er der egenbetaling? - Ingen egenbetaling. - Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med

arrangementer, befordring mv.


på indsatsen?

Opfølgning på indsatsen foretages efter behov.


ger.

- Der er tale om en kan-bestemmelse i Lov om Social Service. - Kommunens afgørelse om iværksættelse af en tidlig, forebyggende indsats

kan ikke påklages til Ankestyrelsen jf. servicelovens §§ 82 a-d. - Der er ikke frit valg af leverandør på indsats.

2.4 Personlig pleje og praktisk hjælp Serviceloven § 83

For kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp efter Servicelovens § 83, henvises til Viborg

Kommunes kvalitetsstandarder på ældre- og sundhedsområdet på Viborg Kommunes hjemmeside

www.viborg.dk.

For borgere, som er visiteret til et af Socialområdets botilbud med døgndækning, er den støtte som

sædvanligvis gives efter servicelovens §83 en del af den samlede, helhedsorienterede indsats som gi-

ves på botilbuddet. Derfor visiteres der ikke til særskilt støtte efter §83 for den målgruppe.

2.5 Afløsning/aflastning Serviceloven § 84

Afløsning/aflastning til ægtefæller, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med

nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, som har behov for afløsning/aflastning som kon-

sekvens af funktionsnedsættelsen.

Hvad er formålet

med indsatsen?

At ægtefæller, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, bliver afløst/aflastet.


sen?

Afløsning/aflastning dækker over to forskellige former for aflastning. 1) Afløsning dækker timeaflastning i borgerens eget hjem uden overnat-

ning. Behovet for afløsning skal være en konsekvens af borgerens funktionsnedsættelse. Her gives en samlet mængde timer, som kan bruges hen over en må-ned.

2) Aflastning dækker døgnaflastning uden for borgerens eget hjem. Beho-vet for aflastning skal være en konsekvens af borgerens funktionsned-sættelse. Her gives hjælpen som en samlet mængde døgn, der skal dække et helt års aflastning.

14

Ved døgnaflastning dækkes der ligeledes den nødvendige tilhørende transport.

Indsatsens omfang?

- Afløsning bevilges og tilrettelægges efter borgerens individuelle behov.

- Aflastningen bevilges ud fra en vurdering af familiens behov for aflastning med døgndækning i op til 85 døgn om året.


sen?

Afløsning foregår i borgerens eget hjem. Aflastning foregår uden for borgerens hjem i særlige aflastningstilbud eller på Socialområdets botilbud.

Er der egenbetaling? Ved aflastning er der egenbetaling i forhold til kørsel, forplejning, tøjvask og

lignende.


på indsatsen?

Der foretages opfølgning minimum én gang årligt.


ger.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. - Aflastning efter Sundhed og Omsorgs kvalitetsstandarder indgår ikke i ind-

satsen.

2.6 Socialpædagogisk støtte Servicelovens § 85

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af

færdigheder til personer i ikke-kommunalt visiterede boliger, der har behov herfor på grund af bety-

delig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Hvad er formålet

med indsatsen?

Den socialpædagogiske støtte arbejder hen imod at udvikle eller vedligeholde

borgerens funktionsniveau således, at borgeren bedre bliver i stand til at få et

hverdagsliv på egne betingelser og dermed opnår størst mulig indflydelse på

egen tilværelse.


sen?

Indsatsen tilbydes ud fra nedenstående temaer i Voksenudredningsmetoden

(VUM – se nærmere beskrivelse i afsnit 1.3):

- Praktiske opgaver i hjemmet

- Samfundsliv

- Socialt liv

- Sundhed

- Kommunikation

- Mobilitet

- Egenomsorg

Praktiske opgaver i hjemmet omfatter:

At skabe struktur i hverdagen og hermed støtte borgeren i at udvikle og/eller

vedligeholde sit funktionsniveau med henblik på at bevare boligen. Herunder

træne og understøtte borgeren med henblik på oprydning og rengøring af

hjemmet, tøjvask og/eller vaskeordning samt indkøb af dagligvarer.

15

Der ydes ikke personlig og praktisk hjælp efter SEL § 85, hvis borgeren ikke

selv kan deltage. Herunder udførelse af hovedrengøring, hverdagsrengøring

og oprydning samt udførelse af indkøb og ærinder.

Samfundsliv omfatter:

Hvis borgeren ikke har andet netværk end det kommunale, kan der gives

støtte til koordinering af ind- og/eller udflytning. Der ydes ikke støtte til udfø-

relse af rengøring, ned- og udpakning af inventar samt istandsættelse af bolig

som borgeren fraflytter/tilflytter.

Støtte borgeren i at udvikle og/eller vedligeholde sit funktionsniveau med henblik på at få forståelse for sin økonomiske situation og dermed admini-strere egen økonomi f.eks. ved at etablere betalingsservice/budgetkonto, be-tale regninger samt etablere afdragsordninger. Der ydes ikke hjælp til regninger o.a. såfremt det kan køres via PBS samt

”ydelser” der kan varetages af banken eller værgen. Bostøtten administrer

ikke borgerens økonomi eller hæver penge for borgeren uden borgens delta-

gelse.

Socialt liv omfatter:

Støtte borgeren i at udvikle og/eller vedligeholde sit funktionsniveau med

henblik på at træne borgerens sociale kompetencer for at kunne indgå i en

mere aktiv livsudfoldelse og undgå isolation i hjemmet og dermed få træning i

at leve med sin funktionsnedsættelse. Herunder træning i at agere i det of-

fentlige rum i en begrænset periode for at opretholde netværk bl.a. ved at in-

troducere til kommunens kontakt- og støttecentre.

Der ydes ikke ledsagelse til fritidsaktiviteter eller aktiviteter, hvor der ikke er

tilknyttet en pædagogisk opgave.

Sundhed omfatter:


henblik på at opretholde eller påbegynde lægeordineret behandling i det

etablerede behandlingssystem samt støtte og vejlede i sunde kostvaner og

hensigtsmæssig livsførelse. Ledsagelse med offentlige transportmidler kan i

begrænset omfang indgå som en del af støtten.

Der ydes ikke sygeplejefaglig, lægefaglig og fysioterapeutisk behandling. Der

gives endvidere ikke psykologbehandling samt eksempelvis samtaleterapi.

Kommunikation omfatter:


henblik på at støtte borgeren i at gennemgå og handle på modtaget post (her-

under digital post) samt kontakt til offentlige myndigheder. Herunder også

træning i anvendelsen af kommunikationsmidler og teknikker som digitale

borgerbetjeningsløsninger.

Mobilitet omfatter: Støtte borgeren i at udvikle og/eller vedligeholde sit funktionsniveau med henblik på selv at kunne færdes i det offentlige rum

16

Egenomsorg omfatter:


henblik på at kunne varetage egen personlig hygiejne så som at børste tæn-

der, blive vasket, klippet og barberet samt påklædning i forhold til årstiden i

det omfang hvor det er borgeren selv, der er den aktive.

Den socialpædagogiske støtte tildeles med udgangspunkt i nedenstående

støtteniveauer jf. Viborg Kommunes ressourcetildelingsmodel på det sociale

område:(Viborg Kommunes ressourcetildelingsmodel ses på hjemmesiden

www.viborg.dk)

Meget let - socialpædagogisk indsats til nogle få almindelige daglige gøremål

og aktiviteter.

Borgeren kan overskue og udføre alle aktiviteter, med enkelte undtagelser.

Borgeren har behov for en let rehabiliterende indsats.

Let – socialpædagogisk indsats til nogle almindelige daglige gøremål og aktivi-

teter.

Borgeren kan overskue og udføre de fleste aktiviteter. Borgeren har behov for

en let kompenserende/ rehabiliterende indsats.

Moderat – socialpædagogisk indsats til almindelige daglige gøremål og aktivi-

teter.

Borgeren kan i perioder overskue og udføre nogle aktiviteter. Borgeren har

behov for en rehabiliterende indsats og /eller en kompenserende indsats.

Omfattende – socialpædagogisk indsats til en del almindelige daglige gøremål

og aktiviteter.

Borgeren kan i perioder overskue og udføre nogle aktiviteter. Der er en del ak-

tiviteter, borgeren ikke kan udføre. Borgeren kan udføre enkelte dele af aktivi-

teterne. Borgeren har behov for en rehabiliterende indsats og /eller en kom-

penserende indsats.

I helt særlige tilfælde kan omfanget af støtten udvides udover ovenstående 4 niveauer. Dette vil ske ud fra en individuel vurdering af den enkelte borgers behov.

Indsatsens omfang? Støtten ydes som udgangspunkt som en midlertidig støtte, hvor behov for

støtteniveau evalueres løbende, da der også vil være borgere der har behov

for støtte over en længere periode.


sen?

Som udgangspunkt tilrettelægges den socialpædagogiske støtte efter borge-

rens konkrete og individuelle behov og gives som udgangspunkt som træ-

nings- og kursusforløb i grupper, virtuelt og/eller som individuel støtte.

Ved flytning leveres indsatsen ved ind- og udflytning.


17

Borgeren afholder selv udgifter forbundet med indsatser ved den socialpæda-gogiske støtte, eksempelvis rengøringsmidler og eventuelle udgifter ved soci-ale aktiviteter.


på indsatsen?

Der foretages opfølgning efter behov.

Indsatsen justeres løbende og ophører når borgeren har nået sine indsatsmål.

Ved hver opfølgning vurderes det, om målene er opnået og der tages stilling

til, om der er behov for at fortsætte træningen. Den socialpædagogiske støtte

har et rehabiliterende sigte og ophører når målene for støtte er nået.


ger. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service.

- Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen.

- Støtte efter Servicelovens § 85 udføres som hovedregel ikke uden borge-rens deltagelse/tilstedeværelse.

- Kørsel indgår ikke som en del af ydelsen.

- Såfremt 2-3 på hinanden følgende besøg aflyses afsluttes kontakten. Forud for afslutning af kontakten undersøges omsorgspligt jf. § 82 se af-snit 2.2.

- Ved de forskellige indsatser skal mulighederne for støtte efter Servicelo-vens § 83, værgemål og pensionsloven vurderes.

- Indsatserne leveres i tæt samarbejde med egen læge, sygehus, regions-psykiatri, borgerens pårørende samt andre kommunale forvaltninger.

- Såfremt der ydes hjælp efter servicelovens §§ 83, 84 og 86 parallelt med denne ydelse, skal der ske en koordinering blandt dem, der leverer ydelserne.

2.7 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Serviceloven § 96

Sammenhængende og helhedsorienteret støtte til borgere, som har et omfattende hjælpebehov der ikke kan tilgodeses gennem de øvrige bestemmelser i Serviceloven vedr. personlig pleje og praktisk hjælp (§ 83), afløsning/aflastning af nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne (§ 84), genoptræning (§ 86) eller ledsagelse (§ 97).

Hvad er formålet

med indsatsen?

BPA er et tilbud til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psy-

kisk funktionsevne. Ordningen gør det muligt for borgerne at få udbetalt et

kontant tilskud til selv at antage den hjælp, der er påkrævet, for at borgeren

kan skabe sig en selvstændig tilværelse i egen bolig.

Støtten tager således udgangspunkt i borgerens medbestemmelse, så borge-ren, trods omfattende funktionsnedsættelse, har mulighed for deltagelse i samfundet.

Hvad indgår i ind-

satsen?

Med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af borgerens behov

udmåles der tilskud til følgende:

- Personlig pleje og praktisk hjælp

- Ledsagelse

- Personalemøder

18

- MUS-samtaler

- Arbejdspladsvurdering (APV)

- Oplæring af nye hjælpere samt eventuelle kurser til hjælperne

- Lovpligtige forsikringer

- Dækning af hjælperrelaterede udgifter i forbindelse med aktiviteter samt i

husholdningen

- Lønadministration

Viborg Kommune dækker udgifter til aflønning af hjælpere med udgangspunkt

i KL’s overenskomst for ikke-uddannede social- og sundhedshjælpere.

Indsatsens omfang? BPA-ordningen tilrettelægges og ydes på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Hvem leverer ind-

satsen?

Socialafdelingen udmåler timer, kontant tilskud samt rådgiver og vejleder om BPA-ordningen. Borgeren har følgende valgmuligheder i forhold til BPA-ordningen: - Borgeren er både arbejdsleder og arbejdsgiver og varetager de dertilhø-

rende opgaver, også lønadministration m.v. - Borgeren er arbejdsleder og arbejdsgiver, men har valgt at Viborg Kom-

mune, skal varetage lønadministrationen. - Borgeren er arbejdsleder, men har valgt at overdrage arbejdsgiveransva-

ret til en nærtstående, forening eller privat virksomhed. I de tilfælde hvor borgeren benytter sig af muligheden for at overdrage ar-bejdsgiveransvaret til en forening eller privat virksomhed yder Viborg Kom-mune et administrationsbidrag. Ordningen kan kombineres med personlig pleje og praktisk hjælp efter ser-vicelovens § 83.

Er der egen beta-

ling?

Som udgangspunkt er der ingen egenbetaling. Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg kan dette inddrages helt eller delvist. Dette vil bero på en konkret og individuel vurdering.


på indsatsen?


Opfølgningen består af et tilsyn samt en revurdering af ordningen.


ger.

- Der kan læses nærmere om de konkrete vilkår for BPA i Viborg Kommunes brugerhåndbog for Borgerstyret Personlig Assistance.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Viborg Kommune bevilger ikke BPA efter Servicelovens § 96, stk. 3, da

dette er en kan-bestemmelse i Lov om Social Service. - Afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp meddeles med et

varsel på mindst 14 uger fra det tidspunkt, hvor borgeren har modtaget afgørelsen.

19

2.8 Ledsageordning Serviceloven § 97

Ledsagelse for borgere, som ikke er i stand til at færdes ude på egen hånd.

Ledsagelsen er til borgerens selvvalgte aktiviteter for at sikre, at den pågældende kan

deltage i et socialt liv efter eget ønske.

Hvad er formålet

med indsatsen?

Vi støtter borgere med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse, dog ikke

borgere med sindslidelse eller misbrug, i at deltage i det sociale liv med ledsa-

gelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet.

Hvad indgår i ind-

satsen?

Ledsagelsen er til borgerens selvvalgte aktiviteter for at sikre, at den pågæl-

dende kan deltage i et socialt liv efter eget ønske.

Indsatsens omfang?

Der kan bevilges ledsagelse til personer under folkepensionsalderen, dog kan

aldersgrænsen ikke blive mindre end 67 år. Borgeren bevarer retten til ledsa-

gelse efter overgang til folkepension, hvis ordningen er bevilget før folkepen-

sionsalderen.

Ledsagelse ydes med 15 timer om måneden under betingelse af at:

- Borgeren ikke kan færdes alene uden for hjemmet pga. betydelig og varigt

nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

- Borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk

indhold.

- Borgeren kan give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at

deltage i forskellige aktiviteter.

- Borgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten.

Der er mulighed for at opspare timer, som kan benyttes i en samlet pulje. Hvis

der ønskes opsparing, skal dette søges hos sagsbehandleren i Socialafdelin-

gen. Der kan maksimalt opspares 90 timer inden for 6 måneder.

Hvem leverer ind-

satsen?

En person som er udpeget af borgeren, og som bliver ansat i kommunens led-sagerkorps. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til borgeren.

Er der egen beta-

ling?

- Ingen egenbetaling.

- Borgeren kan søge dækning af ledsagerens udgifter i forbindelse med led-sagelsen jf. gældende satser. Borgeren skal sandsynliggøre udgifterne.

- Borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen.


på indsatsen?



ger.

- Ledsagelsen kan medtages midlertidigt til udlandet. Jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet.

- Indsatsen gives ikke til borgere med misbrug eller sindslidelse eller hvor indsatsen er dækket ind efter anden indsats, herunder servicelovens §§ 83, 84, 85, 86, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service.

20

2.9 Kontaktperson for døvblinde Serviceloven § 98

Vejledning nr. 5 til serviceloven

Støttekontaktperson til døvblinde borgere skal sikre at døvblinde bryder deres isolation og lever et så

normalt liv som muligt på trods af deres svære funktionsnedsættelse.

Hvad er formålet

med indsatsen?

Der er to formål med kontaktperson til døvblinde:

- At give borgeren der er døvblind mulighed for støtte, der kan være med til

at bryde isolation

- At bidrage til at borgeren der er døvblind kan leve så normalt et liv, som

muligt.


sen?

Kontaktpersonen besøger den døvblinde i hjemmet og er dennes bindeled til omgivelserne. Kontaktpersonen har opgaver indenfor: - Ledsagelse til indkøb, besøg, møder, kurser og andre aktiviteter - Brevlæsning/avislæsning - Behjælpelig med kontakt til læge/hospital og andre offentlige

myndigheder Almindelig praktisk støtte i hjemmet og personlig pleje hører ikke med til de funktioner, som kontaktpersonen skal udføre.

Indsatsens omfang Der foretages en konkret, individuel vurdering i forhold til personkreds og ud-

måling af omfang. Voksenudredningsmetoden (VUM) anvendes til at kvalifi-

cere ansøgningen om udmåling. Der vil blive tilbudt en § 141 handleplan efter

Serviceloven.

Hvem leverer indsat-

sen?

Specialuddannede kontaktpersoner ansat via samarbejde med Center for

Døve, eller anden person med særlige viden/interesse på området, som mod-

tager instruktion/uddannelse i samarbejde med Center for Døve.

Borgeren der er døvblind kan selv være med til at finde frem til kontaktperso-

nen og skal selv godkende den der ansættes.

Det er et krav at den der ansættes kan kommunikere med borgeren der er

døvblind.

Er der egen betaling?

Borgeren skal dække egne udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter. Borgeren betaler også kontaktpersonens nødvendige udgifter til fx møder el-ler kurser. Ligeledes afholder borgeren kontaktpersonens ekstra udgifter til fx café, restaurant mv., men borgeren kan søge dækning af kontaktpersonens udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Udmålingen foregår på samme måde som ved udmåling efter servicelovens § 97. Borgeren skal sandsynliggøre ud-gifterne.


på indsatsen?



ger.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service.

21

- Afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra det tidspunkt, hvor borgeren har modtaget afgørelsen.

2.10 Støtte- og kontaktperson Serviceloven § 99

Opsøgende indsats overfor svært isolerede borgere. Den opsøgende indsats har til formål at opnå

kontakt, for derefter at undersøge et fremtidigt støttebehov med henblik på at styrke muligheden for

et liv på egne præmisser.

Den opsøgende indsats bliver som oftest iværksat efter bekymring fra pårørende, naboer

eller netværk.

Hvad er formålet

med indsatsen?

Vi opsøger og skaber kontakt med, de mest socialt udsatte og isolerede, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Vi arbejder for at bevare og styrke borgerens mulighed for at opbygge og fast-holde kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov, og gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og de øvrige etablerede tilbud.


sen?

Indsatsen kan tildeles de mest socialt udsatte og isolerede borgere med sinds-lidelse og misbrug, som lever isoleret og i synlig nød. F.eks. borgere der er hjemløse og der ikke umiddelbart kan opnås kontakt til og som lever i en syn-lig nød eller som lever en psykisk belastende tilværelse. Der foretages opsøgende arbejde for at skabe kontakt til borgeren. Der arbej-des på at skabe kontakt mellem borgeren og omverdenen (kommunale myn-digheder, væresteder, behandlingssystemet, læge, tandlæge med videre) samt samarbejde med netværk (pårørende, ejendomsfunktionær mv.).

Indsatsens omfang

Indsatsen kan ikke være permanent. Der kan imidlertid ikke fastsættes en tidsmæssig ramme for hvor lang tid, det tager at etablere en kontakt, og hvor-når støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes. Indsatsen stopper som en § 99, så snart der er skabt en relation, og der er skabt overblik over borgerens situation.


sen?

Der hvor borgeren måtte opholde sig når vedkommende er parat til at indgå

kontakt med medarbejderen.

Er der egen betaling? - Ingen egenbetaling. - Brugeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen.


på indsatsen?

Der foretages løbende opfølgning.


ger.

- Borgeren kan afslå at modtage et tilbud om hjælp fra en støtte- og kon-taktperson.

- Borgeren kan være anonym. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service.

22

2.11 Merudgifter Serviceloven § 100

Merudgifterne skal dække udgifter, som borgeren har som følge af sin varigt nedsatte funktionsevne.

Det er således udgifter, som ligger ud over, hvad der er almindeligt at have udgifter til samt udgifter,

som er en direkte følge af funktionsnedsættelsen.

Merudgifterne skal sikre, at borgeren lever så normalt som muligt på trods af funktionsned-

sættelsen samtidig med, at den skal sikre at funktionsevnen ikke forværres.

Hvad er formålet

med indsatsen?

At medvirke til, at borgeren og dennes familie kan leve et almindeligt liv på

samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne på samme alder og i

samme livssituation.


sen?

Kompensation til borgeren grundet den varigt nedsatte fysiske eller psykiske

funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsæt-

telsen.

Målgruppe: - Indsatsen kan tildeles borgere over 18 år, som ikke modtager folkepen-

sion, eller som har opsat deres folkepension. - Indsatsen kan tildeles borgere med en langvarig lidelse, hvis konsekvenser

er af indgribende karakter i den daglige tilværelse som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

- Indsatsen tildeles ikke borgere, der har fået tilkendt førtidspension efter regler gældende indtil 1. januar 2003, medmindre borgeren er bevilget servicelovens § 96 hjælperordning (BPA).

Særligt om udgifter:

- Udgiften skal overstige 6.408 kr. pr. år i 2018 jf. serviceloven, dette sva-rende til 534 kr. pr. måned.

- Udgiften skal sandsynliggøres, og den skal være en følge af den nedsatte funktionsevne.

- Udgiften skal være nødvendig og som led i den daglige tilværelse.

- Udgifter der kan dækkes efter anden lovgivning indgår ikke i indsatsen.

Indsatsens omfang Det er en kontant indsats, der udbetales månedligt.

Hvis borgerens sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet:

- 534 kr. – 1.500 kr. om måneden (2018-priser), udgør tilskuddet et stan-

dardbeløb på 1.000 kr. pr. måned.

- 1.501 kr. – 2.500 kr. pr. måned (2018-priser), udgør tilskuddet et stan-

dardbeløb på 2.000 kr. pr. måned.

Hvis borgeren kan dokumentere merudgifter på over 2.500 kr. pr. måned,

ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter.


sen?

På borgerens Nem Konto.

Er der egenbetaling? Der fratrækkes udgiften til normalt forbrug, dvs. de udgifter borgere uden funktionsnedsættelse også har.

23


på indsatsen?

Der foretages opfølgning efter behov og minimum hvert 2. år.


ger.

Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service.

2.12 Socialbehandling for stofmisbrug Servicelovens §§ 101 og 101 a

Råd og vejledning samt behandling af stofmisbrug for borgere over 18 år.

Hvad er formålet

med indsatsen?

At tilbyde behandling for stofmisbrug for derigennem at opnå et bedre og

sundere liv for borgeren.


sen?

§ 101

Alle kan henvende sig enten personligt eller telefonisk. Hvis der søges be-

handling efter servicelovens § 101, påbegyndes denne inden for behandlings-

garantien senest 14 dage fra behandlingsansøgning.

Når en borger henvender sig startes et afklaringsforløb, hvor der udarbejdes

en behandlingsplan.

Påbegyndelse af behandling består i første led af en afklaring omkring den enkeltes situation, konsulentens vurdering af behandlingsbehov, motivation samt ansøgers eget behandlingsønske og vurdering af behandlingsbehov for det videre behandlingsforløb. Indsatsen omfatter: - Råd og vejledningssamtaler – rettet mod borgere der ønsker råd og

vejledning om muligheden for behandling. Råd og vejledningssamtalen er uforpligtende, og kan være anonym. Er borgeren i målgruppen til behandling tilbydes samtale ved sociallæge ansat i rusmiddelregi inden for behandlingsgarantien på 14 dage.

- Ambulante tilbud – det primære behandlingsmæssige sigte med det ambulante forløb fremgår af borgerens individuelle mål, opstillet i samarbejde med konsulenterne på området. I det ambulante tilbud skelnes der mellem støttende forløb, strukturerede forløb, dagbehandling og efterbehandling.

- Substitutionsbehandling i henhold til Sundhedslovens § 142 – den medicinske behandling sker i samråd med læge og varetages af sygeplejefagligt personale. Substitutionsbehandlingen vil efter behov blive suppleret med social indsats, for at sikre eller øge det aktuelle funktionsniveau. I forbindelse med substitutionsbehandlingen tilbydes værested, hvor der arbejdes med en anerkendende praksis i borgerkontakten. Tilbuddet har ikke noget primært behandlingsmæssigt sigte og indeholder bl.a. udekørende aktiviteter og samvær i ressourcesvage borgeres eget hjem.

24

- Forbehandling i Viborg Arrest – som indsat i Viborg Arrest tilbydes den indsatte afklaring af motivation for forandring/behandling. Tilbuddet er målrettet indsatte i arresten der har et problematisk forbrug af euforiserende stoffer.

§ 101 a

Helt Anonym Viborg, er rettet mod borgere over 18 år, som har et behand-

lingskrævende misbrug men ikke har andre sociale problemer. Borgergruppen

er kendetegnet ved at have et ønske om anonymitet, at have en tæt tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og ved at de typisk ikke vil

opsøge den ordinære misbrugsbehandling efter § 101.

Tilbuddet består af en afklarende, individuel samtale efterfulgt af et individu-

elt- eller gruppeforløb fordelt på 12 mødegange. Herefter er der tilbud om en

individuel afsluttende samtale.

Indsatsens omfang Vurderes ud fra en konkret individuel vurdering.


sen?

Ambulant behandling - § 101

Borgeren har mulighed for frit valg af ambulante behandlingstilbud. Hvis bor-

geren vælger en anden udbyder inden for samme koncept, der er visiteret til,

kan behandlingsgarantien på 14 dage dog fraviges, ligesom retten til frit valg

kan fraviges, hvis hensynet til borgeren taler for det.

Ambulant behandling - § 101 a

Behandlingen finder sted uden for Rusmiddelcentret og uden for ordinær ar-

bejdstid.

Døgnbehandling

Tilbydes borgeren et døgnbehandlingsophold har Viborg Kommune samar-

bejde med en bred vifte af behandlingsinstitutioner. Tilbuddene er udvalgt

med henblik på at kunne matche den enkelte borgers behov og ressourcer

med et konkret behandlingstilbud, og en evidensbaseret tilgang.

Er der egenbetaling? For døgnbehandling kan der fastsættes egenbetaling på baggrund af en indivi-duel socialfaglig vurdering med udgangspunkt i det vejledende rådighedsbe-løb. Egenbetalingen er kun i forhold til kost og logi, ikke behandlingsudgiften. Ambulant/medicinsk behandling kræver ikke egenbetaling.


på indsatsen?

Der foretages opfølgning minimum hver 10 uge for døgnbehandling.


ger.

- Målgruppen er kendetegnet ved at have andre væsentlige sociale pro-blemer.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Viborg

Kommune er godkendt i Byrådet den 29. oktober 2014. Se nærmere på rusmiddelcentrets hjemmeside: www.rusmiddelcenter.viborg.dk.

http://www.rusmiddelcenter.viborg.dk/

25

På hjemmesiden beskrives også rammer og indhold i ambulante tilbud på både stof- og alkoholbehandling ved Rusmiddelcenter Viborg.

2.13 Tilskud til særlig specialiseret behandling Serviceloven § 102

Tilbud af behandlingsmæssig karakter, der er nødvendig med henblik på at bevare eller forbedre bor-

gerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, herunder psykologbehandling.

Hvad er formålet

med indsatsen? - At borgeren bevarer eller forbedrer sin fysiske, psykiske eller sociale funk-

tion.

- At understøtte bedre udviklingsmuligheder.


sen?

Speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov og hvor rele-

vant behandling inden for det sædvanlige behandlingssystem ikke kan opnås.

Indsatsens omfang Som udgangspunkt ydes maksimum 15 timer.

I særlige tilfælde kan bevillingen forlænges ud fra en konkret individuel vurde-

ring.


sen?

Hvor den nødvendige behandling udbydes.

Er der egenbetaling? Der opkræves betaling svarende til egenbetalingen for et tilsvarende eller

sammenligneligt behandlingstilbud.


på indsatsen?

Der foretages opfølgning når behandlingen er afsluttet eller løbende under

behandlingen.


ger. - Indsatsen gives kun til behandling udført af sygesikringsgodkendte fagper-

soner og af psykologer, der er godkendt af Dansk Psykologforening.

- Indsatsen er subsidiær til behandling efter anden lovgivning, primært sy-gesikringsloven.

- Der er tale om en kan-bestemmelse i Lov om Social Service.


2.14 Beskyttet beskæftigelse Serviceloven § 103

Tilbud til borgere under folkepensionsalderen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på

normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Hvad er formålet

med indsatsen?

- At borgeren får mulighed for at yde efter evne i et produktivt arbejde og dermed øge selvværd og livskvalitet.

- At borgeren får mulighed for at skabe et kollegialt netværk.

26


sen?

- Beskyttet beskæftigelse. - Arbejdsdusør for borgere der modtager pension.

Indsatsens omfang? Beskyttet beskæftigelse er fleksibel efter borgerens behov. Ved ændring af timetal beror på en fornyet visitation. Der er mulighed for deltidspladser.


sen?

Indsatsen leveres i et pædagogisk egnet tilbud, der fremgår af Tilbudsporta-

len, som tilgodeser borgerens ønsker og behov.



på indsatsen?

Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år.


ger.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Befordring skal vurderes sammen med indstilling til beskyttet beskæfti-

gelse, jf. § 105, stk. 2 i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen.

2.15 Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven § 104

Tilbud til borgere om relevante aktiviteter samt modtage støtte og træning i daglige funktioner og

sociale sammenhænge.

Hvad er formålet

med indsatsen?

Vi støtter og udfordrer borgeren, med henblik på - At borgeren opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livs-

vilkår og mestrer sine vanskeligheder. - At borgeren får mulighed for at øge sine mestrings- og handlekompeten-

cer. - At borgeren får mulighed for at deltage i sociale fællesskaber udenfor

hjemmet. - At borgeren øger sin mulighed for inklusion i samfundet som aktiv med-

borger. - At borgeren øger sine muligheder for at komme tættere på uddannelse og

beskæftigelse. - At borgeren får mulighed for at forbedre sin livskvalitet.


sen?

Indsatsen tilbydes ud fra nedenstående temaer i VUM

- Socialt liv

Støtte borgeren i at udvikle og/eller vedligeholde personlige og sociale

kompetencer gennem forskellige former for grupper og aktiviteter

- Samfundsliv

Støtte borgeren til at tage ansvar for eget liv samt være en aktiv del af

samfundet.

- Sundhed

Støtte borgeren til at leve et sundt og aktivt liv

- Kommunikation

Støtte borgeren til at forbedre egen evne til kommunikation

27

- Mobilitet

Støtte borgeren i at færdes i samfundet blandt andre mennesker

- Egenomsorg

Støtte og bevidstgøre borgeren i forhold til personlig fremtoning

Indsatsens omfang - Bevilling af aktivitetstilbud til borgere sker på baggrund af en konkret indi-

viduel vurdering med afsæt i borgerens indsatsmål, - ud fra dette planlæg-

ges borgerens individuelle forløb

- Der er åben adgang til samværstilbud (kontaktsteder2) jf. målgruppebe-

skrivelse


sen?

Indsatsen leveres i et tilbud, der fremgår at Tilbudsportalen og som tilgodeser

borgerens mål.

Er der egenbetaling? - Ingen egenbetaling. - Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse

med arrangementer mv.


på indsatsen?

Der foretages løbende opfølgning i aktivitetstilbud, men ikke i samværstilbud.


ger.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Befordring skal vurderes sammen med indstilling til aktivitets- og sam-

værstilbud, jf. § 105, stk. 2 i Lov om Social Service. - Kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betyde-

lig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til et aktivi-tets- og samværstilbud, jf. § 104 i Lov om Social Service.

- Den sociale træning kan ikke foregå i borgerens hjem. - Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen.

2.16 Befordring Serviceloven § 105, stk. 2 samt bekendtgørelse nr. 483 af 19/5/2011

Befordring af borgeren fra eget hjem til beskyttet beskæftigelse eller aktivitets og samværstilbud

(dagtilbud).

Hvad er formålet

med indsatsen?

Vi støtter borgere, som ikke er i stand til at færdes alene i trafikken, og som ikke kan oplæres ved hjælp af trafiktræning, i at komme til og fra dagtilbud.


sen?

Kørsel med billigst egnede befordringsmiddel. Fx taxa eller handicapkørsel.

Indsatsens omfang Vurderes ud fra en konkret individuel vurdering.


sen?

Indsatsen leveres kun mellem borgerens hjem og dagtilbuddet.

Er der egenbetaling? Der er ingen egenbetaling for borgere i aktivitets- og samværstilbud (§ 104).

2 Kontaktstedet Huset, Kontaktsted Bjerringbro og Kontaktsted Karup

28

Egenbetalingen for borgere i beskyttet beskæftigelse (§ 103) svarer til et pen-

sionistkort med offentlige transportmidler.


på indsatsen?

Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år


ger.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service - Befordring skal vurderes sammen med indstilling til aktivitets- og sam-

værstilbud, jf. § 105, stk. 2 i Lov om Social Service. - Borgere, der er bevilget beskyttet beskæftigelse efter § 103, skal selv af-

holde udgiften til daglig befordring til/fra virksomheden inden for en af-stand af 10 km.


2.17 Midlertidig boform med og uden døgndækning Serviceloven § 107

Midlertidigt botilbud er til borgere, der i en afgrænset og midlertidig periode bor i en boform eller et botilbud for derigennem at afhjælpe problemer eller optræne og udvikle færdigheder, så borgeren bliver i stand til at klare hverdagen i en almindelig bolig. Hvad er formålet

med indsatsen?

Midlertidige botilbud skal sikre en boligmæssig ramme, som er med til at af-

klare borgerens funktionsniveau, ressourcer og behov med henblik på at til-

byde den rette (fremtidige) boform.


sen?

Ophold på midlertidige botilbud dækker et samlet tilbud af socialpædagogisk bistand, praktisk hjælp og pleje, træning ift. hverdagslivet og støtte til delta-gelse i behandlingstilbud. Indsatsen kan derudover ske i form af midlertidige ophold udmøntet som af-lastning. Indsatsen ydes med udgangspunkt i følgende støtteniveauer ud fra Viborg

Kommunes ressourcetildelingsmodel på det sociale område:

(Viborg Kommunes ressourcetildelingsmodel ses på hjemmesiden www.vi-

borg.dk)

Meget omfattende - socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste almindelige daglige gøremål og aktiviteter. Borgeren kan overskue og udføre få aktiviteter. Borgeren kan udføre enkelte dele af aktiviteterne med støtte. Borgeren har behov for en rehabiliterende indsats og /eller en kompenserende indsats. Vidtgående - socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til de fleste almindelige daglige gøremål og aktiviteter. Borgeren kan udføre få aktiviteter. Borgeren kan udføre enkelte dele af aktiviteterne med vidtgående støtte. Borgeren har behov for en rehabiliterende indsats og /eller en kompenserende indsats.

29

Gennemgribende - socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til alle almindelige daglige gøremål og aktiviteter. Borgeren er ude af stand til ved egen indsats at udføre aktiviteter, og har brug for fuldstændig personassistance for at kunne udføre aktiviteter. Borgeren har behov for en rehabiliterende indsats og /eller en kompenserende indsats. Fuldstændig - socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til alle almindelige daglige gøremål og aktiviteter. Borgeren er ude af stand til ved egen indsats at udføre aktiviteter, og har brug for fuldstændig personassistance, fra mere end én medarbejder, for at kunne udføre aktiviteter. Borgeren har behov for en rehabiliterende indsats og /eller en kompenserende indsats.

Indsatsens omfang Op til to år.


sen?

Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen.

Er der egenbetaling? Egenbetaling beregnes individuelt ud fra en samlet vurdering af borgerens ud-gifter og indtægter. Som udgangspunkt betaler borgeren egne leveomkostnin-ger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. Der er mulighed for tilkøb af ledsagelse under ferie, hvis botilbuddet kan sikre at ferien kan gennemføres medarbejdermæssigt forsvarligt.


på indsatsen?

Der følges op på indsatsen 4 måneder efter opstart. Herefter følges op efter

enten 3, 6 eller 12 måneder, på baggrund af en individuel vurdering af beho-

vet for opfølgning.


ger.

- Der er tale om en kan-bestemmelse i Lov om Social Service. - Boformen er midlertidig, og tildeles som udgangspunkt borgere der for-

ventes, med en kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger.

- Alternativt kan midlertidige boformer tilbydes borgere, som venter på en plads i en længevarende boform.


2.18 Længerevarende boform med eller uden døgndækning Serviceloven § 108 (eller servicelovens § 85 i boformer oprettet efter almenboliglovens § 105)

Længerevarende botilbud er til borgere, som på grund af betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et botilbud med eller uden døgndækning

samt socialpædagogisk støtte og er kendetegnet ved at være borgere, der har brug for kontinuitet.

30

Hvad er formålet

med indsatsen?

At borgeren modtager længerevarende ophold i boform, der tilgodeser behov

for omfattende støtte til almindelige daglige funktioner herunder pleje og om-

sorg samt støtter op om behandling. Borgeren støttes og udfordres i at ud-

vikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og sociale færdigheder med hen-

blik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet.


sen?

Indsatsen dækker et samlet tilbud af socialpædagogisk bistand, praktisk hjælp og pleje, træning ift. hverdagslivet og støtte til deltagelse i behandlingstilbud. Indsatsen ydes med udgangspunkt i følgende støtteniveauer ud fra Viborg

Kommunes ressourcetildelingsmodel på det sociale område:

(Viborg Kommunes ressourcetildelingsmodel ses på hjemmesiden www.vi-

borg.dk)

Gennemgribende - socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til alle almindelige daglige gøremål og aktiviteter. Borgeren er ude af stand til ved egen indsats at udføre aktiviteter, og har brug for fuldstændig personassistance for at kunne udføre aktiviteter. Borgeren har behov for en rehabiliterende indsats og /eller en kompenserende indsats. Fuldstændig - socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til alle almindelige daglige gøremål og aktiviteter. Borgeren er ude af stand til ved egen indsats at udføre aktiviteter, og har brug for fuldstændig personassistance, fra mere end én medarbejder, for at kunne udføre aktiviteter. Borgeren har behov for en rehabiliterende indsats og /eller en kompenserende indsats.

Indsatsens omfang Over to år.


sen?

Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen.

Er der egenbetaling? Egenbetaling beregnes individuelt ud fra en samlet vurdering af borgerens ud-gifter og indtægter. Som udgangspunkt betaler borgeren egne leveomkostnin-ger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. Der er mulighed for tilkøb af ledsagelse under ferie, hvis botilbuddet kan sikre at ferien kan gennemføres medarbejdermæssigt forsvarligt.


på indsatsen?

Som udgangspunkt foretages opfølgning hvert andet år eller efter behov.


ger.

- Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værge-mål vurderes.

- Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er frit valg af leverandør på indsatsen. Det er en forudsætning, at det

tilbud borgeren ønsker er på samme niveau vedrørende indhold og pris, som det tilbud Viborg Kommune ville visitere til.

31

2.19 Ophold på krisecenter Serviceloven § 109 samt bekendtgørelse om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i Lov

om Social Service.

Ophold for kriseramte kvinder samt støtte og omsorg. Børn til de kriseramte kvinder kan få ophold

på krisecentret.

Hvad er formålet

med indsatsen?

At give midlertidigt ophold, omsorg og støtte til kvinder, der har været udsat

for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller sam-

livsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under op-

holdet omsorg og støtte.


sen?

Kvinden kan selv henvende sig direkte til krisecentret uden forudgående visi-

tation fra kommunen. Lederen af krisecentret træffer afgørelse om optagelse

og udskrivning.

Hvis der ikke er plads på det pågældende krisecenter, men kvinden er berettiget til ophold, er Viborg Kommune forpligtet til at hjælpe kvinden til et ophold på et andet krisecenter. Under opholdet ydes støtte og omsorg, tilbud om handleplaner samt sikret ophold, rådgivning og efterværn. Viborg Kommune skal tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn samt tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes ophold. Behandlingen skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov.

Indsatsens omfang Et midlertidigt døgntilbud.


sen?

På krisecentre over hele landet.

Er der egen betaling? Egenbetaling for ophold i boformer efter § 109 udgør 84,- pr døgn (2018-ni-veau). Satserne for egenbetalingen dækker både selve opholdet, samt beta-ling for el og varme samt betaling for eventuelle børn. Udover betaling for op-hold kan der fastsættes særskilt betaling for udgifter til kost og vask.


på indsatsen?

Krisecentrene er omfattet af Socialtilsynet, der udfører tilsyn.

Opfølgningen vurderes i forhold til den konkrete sag, som kommunen får

kendskab til.

I tilfælde hvor der er børn indblandet er kommunen forpligtet til gennem til-

syn at følge op på, om der er behov for individuel støtte til børnene både un-

der og efter ophold på krisecentret. Denne opfølgning foretages af Viborg

Kommunes Familieafdeling.


ger.

Afgørelser efter § 109, stk. 3, der træffes af lederen af boformen, kan indbrin-ges for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område.

http://socialforvaltning.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?hashparam=p109&schultzlink=lov20050573#p109

32

2.20 Ophold på forsorgshjem Serviceloven § 110

Midlertidigt ophold for hjemløse samt støtte til etablering af en stabil boligsituation.

Hvad er formålet

med indsatsen?

At afhjælpe hjemløshed og funktionel hjemløshed, indtil der er etableret en

stabil boligløsning.


sen?

Ophold på forsorgshjem kræver ingen forudgående visitation. Det er lederen

på det pågældende forsorgshjem, der træffer afgørelse, om hvorvidt borgeren

tilhører boformens målgruppe og er derfor ansvarlig for både optagelse og

udskrivning.

Hvis der ikke er plads på det pågældende forsorgshjem, men borgeren er berettiget til ophold, er forstanderen forpligtet til at hjælpe til et ophold på et andet forsorgshjem. Indsatsen omfatter: - Midlertidigt ophold på forsorgshjem - Støtte til afhjælpning af særlige sociale problemer - Hjælp til at søge mere permanent bolig - Hjælp til ansøgning om støtte i henhold til anden lovgivning - Hjælp til samarbejdet med støtteforanstaltninger i henhold til anden

lovgivning I samarbejde med borgeren udredes og afklares borgerens muligheder i fremtiden herunder konkretisering af evt. hensigtsmæssig støtte efter udflytning med henblik på stabilisering / forbedring af borgerens sociale situation. Servicetilbuddet afpasses med de gældende kvalitetsstandarder i henhold til §85, §107 & §108. På forsorgshjemmet udarbejdes der i dialog med beboeren en plan for opholdet på forsorgshjemmet. Hvis opholdet strækker sig ud over én måned, kontakter sagsbehandleren fra Socialafdelingen, forsorgshjemmet med henblik på udarbejdelse af en handleplan efter SEL §141. Denne koordineres med forsorgshjemmets opholdsplan.

Indsatsens omfang Et midlertidigt døgntilbud.


sen?

Forsorgshjem i hele landet.

Tilbuddet skal være godkendt og optaget på www.tilbudsportalen.dk

Er der egenbetaling? Egenbetaling for ophold i boformer efter § 110 udgør 87,- pr. døgn (2018-ni-veau). Satserne for egenbetalingen dækker både selve opholdet, samt beta-ling for el og varme. Udover betaling for ophold kan der fastsættes særskilt betaling for udgifter til kost og vask.


på indsatsen?

Opfølgningen vurderes i forhold til den konkrete sag, som kommunen får

kendskab til.

http://socialforvaltning.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?hashparam=p110&schultzlink=lov20050573#p110

33


ger.

Forsorgscenter Viborg arbejder ud fra principperne i Housing First. Afgørelser efter § 110, stk. 3, der træffes af lederen af boformen, kan indbrin-ges for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område.

2.21 Specialundervisning for voksne Lov om specialundervisning for voksne

Borgeren opnår strategier og metoder, der gør, at han/hun lærer at kompensere for sin funktions-

nedsættelse gennem anvendelse af nye strategier.

Hvad er formålet

med indsatsen?

Vi støtter borgeren i at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkeltes

funktionsnedsættelse.


sen?

Indsatsen kan tildeles borgere med funktionsnedsættelse, på baggrund af en anmodning om specialundervisning fra specialskole eller lignende. Der ydes befordring efter behov.


sen?

Indsatsen udbydes primært på specialskoler for voksne og på tale-, høre- og

synsinstitutter (kommunikationscentre), samt kommunernes egne tilbud, eller

tilbud som drives af regionerne efter aftale med kommunerne.


Indsatsens omfang

Indsatsens omfang beror på en individuel tilrettelagt undervisningsplan, der

udarbejdes i samråd med deltageren.


på indsatsen?

Det vurderes løbende, og senest halvvejs i undervisningsforløbet, hvorvidt borgeren profiterer af tilbuddet. Opfølgningen afsluttes med en rapport, som konkluderer, hvorvidt formålet med undervisningen er opfyldt.


ger.

- - Specialundervisning for voksne kan ikke være prøveforberedende under-

visning eller uddannelse. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Specialundervisning for

Voksne.

30

3 Lovgrundlag

3. LOVGRUNDLAG

35

3.1 Lov om Social Service Lov nr. 660 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015

§ 3 a Kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96 og 98 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. 1. pkt. gælder ligeledes for kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter §§ 32 og 36, om frakendelse af bilstøtte efter § 114 inden udløbet af genanskaffelsesperioden og om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, som børne- og socialministeren har fastsat i medfør af § 42, stk. 4.

Stk. 2. Iværksættelse af kommunalbesty-relsens afgørelser efter bestemmelserne nævnt i stk. 1 må i de tilfælde, hvor kom-munalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når vars-lingsperioden, jf. stk. 1, er udløbet

§ 81 Formålet med at yde støtte efter denne lov til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes be-hov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er mu-ligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje. Ind-satserne til voksne skal således

1. understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt for-bedre den enkeltes sociale og person-lige funktion,

2. forbedre mulighederne for den enkel-tes livsudfoldelse gennem kontakt, til-bud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje

3. fremme inklusion i samfundet, herun-der medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer, og

4. sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes sær-lige behov i egen bolig, herunder i boti-lbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

§ 82 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven

§ 82 a Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at

36

funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 82 b Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.


§ 82 c Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører.

Stk. 2. Formålet med et socialt akuttil-bud er at tilbyde personer med psykiske li-delser akut støtte, omsorg og rådgivning.

§ 82 d Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte efter §§ 82 a og 82 b etableret i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller

forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.


§ 83

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

1. personlig hjælp og pleje, 2. hjælp eller støtte til nødvendige prakti-

ske opgaver i hjemmet og 3. madservice

Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt el-ler varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbesty-relsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp ef-ter stk. 1. Stk. 4. Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bi-drage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne eller særlige sociale pro-blemer. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fast-sætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjæl-pen skal løbende tilpasses modtagerens behov. Stk. 6. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kom-munalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83. Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gi-ves som generelle tilbud efter § 79. Stk. 8. Kommunen skal ved tilrettelæggel-sen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt re-spektere dennes vejledende tilkendegivel-ser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).

37

§ 83 a Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korte-revarende og tidsafgrænset rehabiliterings-forløb til personer med nedsat funktions-evne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktions-evne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage ud-gangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsori-enteret og tværfagligt. Kommunalbestyrel-sen skal fastsætte individuelle mål for reha-biliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet. Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende til-passes udviklingen i modtagerens funkti-onsevne. Hvis modtageren ikke gennemfø-rer et rehabiliteringsforløb, skal kommunal-bestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6.

§ 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløs-ning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlerti-digt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

§ 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til perso-

ner, der har behov herfor på grund af bety-delig nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller særlige sociale problemer.

§ 96 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgers-tyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjæl-pere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at bor-geren er i stand til at fungere som arbejds-leder for hjælperne. Det er desuden en be-tingelse, at borgeren kan fungere som ar-bejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstå-ende, en forening eller en privat virksom-hed, der er godkendt af Socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjæl-perne vedrørende spørgsmål om ansæt-telse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen el-ler den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til bor-gere, der ikke er omfattet af personkred-sen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sam-menhængende hjælp for borgeren. Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren el-ler en nærstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.

§ 96 a Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assi-stance, herunder om dækning af udgifter til

38

hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative op-gaver m.v. samt andre udgifter for borge-ren, der er forbundet med den modtagne hjælp. Stk. 2. Modtager borgeren selv eller en nærtstående tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret per-sonlig assistance efter § 96, udbetales til-skuddet månedsvis forud. Er der indgået aftale om, at tilskuddet overføres til en godkendt forening eller privat virksomhed, udbetales tilskuddet månedsvis bagud. Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, in-tegration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om udbetaling og regule-ring af tilskud, regnskabsaflæggelse og til-bagebetaling af tilskud.

§ 96 b Flytter en person fra en kommune, der ud-betaler tilskud efter §§ 95 eller 96, skal den hidtidige opholdskommune, uanset reg-lerne i § 9 i lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område, fortsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye op-holdskommune har truffet afgørelse om til-skud efter §§ 95 eller 96. Stk. 2. Har en kommune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kommunen krav på refu-sion herfor fra den nye opholdskommune. Refusionskravet omfatter tilskud, som den hidtidige opholdskommune har betalt efter borgerens flytning fra den tidligere op-holdskommune og frem til datoen for den nye opholdskommunes afgørelse.

§ 96 c Hvis en borger, der modtager tilskud efter §§ 95 og 96, dør, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen dækker dog eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, in-tegration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om udbetaling.

§ 97 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 ti-mers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at alders-grænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne. Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsa-gelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre op-gaven. Kommunen skal godkende og an-sætte den udpegede person. Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansæt-telse af personer med en meget nær til-knytning til den, der er berettiget til ledsa-gelse efter stk. 1 eller stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan be-slutte at tilbyde personer, som er beretti-get til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv anta-ger. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. Stk. 6. Modtageren kan opspare timer in-den for en periode på 6 måneder. Kommu-nalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor. Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsage-rens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dæk-kes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Be-løbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren. Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter § 96. Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, in-tegration og sociale forhold kan i en be-kendtgørelse fastsætte regler om betingel-ser for ledsageordningen.

39

§ 98 Kommunalbestyrelsen skal i fornødent om-fang tilbyde hjælp i form af en særlig kon-taktperson til personer, som er døvblinde.

§ 99 Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindsli-delser, til personer med et stof- eller alko-holmisbrug og til personer med særlige so-ciale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

§ 100 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om so-cial pension har opsat udbetalingen af fol-kepensionen. Det er en betingelse, at mer-udgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter an-den lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgif-ter for den enkelte, f. eks merudgifter til in-dividuel befordring, håndsrækninger og fri-tidsaktiviteter. Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merud-gifter udgør mindst 6.408 kr. pr. år sva-rende til 534 kr. pr. måned. Tilskuddet ud-gør et standardbeløb på 1.000 kr. pr. må-ned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 534 kr.-1.500 kr. om måne-den, og et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgif-ter er i intervallet 1.501 kr.-2.500 kr. om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over 2.500 kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter. Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, in-tegration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter

der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om per-sonkredsen for merudgiftsydelsen. Stk. 5. Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, for-højet almindelig og almindelig førtidspen-sion m.v., er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

§ 101 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behand-ling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kom-munen. Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fast-sætter i en bekendtgørelse regler om be-handling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 4. En person, der er visiteret til be-handling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller pri-vat behandlingstilbud af tilsvarende karak-ter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlings-tilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbruge-ren taler for det.

§ 101 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til per-soner, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre soci-ale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indgår af-tale med to eller flere leverandører af til-bud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, jf. stk. 1, hvoraf mindst ét til-bud skal være beliggende uden for kommu-nen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at

40

en person, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. stk. 1, kan henvende sig til kommunen ano-nymt via hjemmeside eller telefonisk og indgå aftale om en afklarende samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende sam-tale skal tilrettelægges på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer af-gørelse om behandling efter stk. 1 på bag-grund af en afklarende samtale, jf. stk. 3, hvorefter personen henvises til de behand-lingstilbud, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med efter stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan be-slutte, at de leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal behandle henvendelser, jf. stk. 3, og træffe afgørelse om behandling på baggrund af en afkla-rende samtale. Stk. 6. Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Behandlingen efter stk. 1 skal fo-regå adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Stk. 8. Behandlingen efter stk. 1 skal ud-gøre et afgrænset behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde gruppebe-handling og mulighed for en individuel, af-sluttende samtale.".

§ 102 Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne el-ler med særlige sociale problemer. Tilbud-det gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borge-rens fysiske, psykiske eller sociale funktio-ner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

§ 103 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyt-tet beskæftigelse til personer under folke-pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social

pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-lige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan be-nytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

§ 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivi-tets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne eller med særlige sociale proble-mer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkå-rene.

§ 105 Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter §§ 103 og 104. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, in-tegration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsud-gifter i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og 104.

§ 107 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlerti-digt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne eller særlige sociale pro-blemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold

1. til personer med betydelig nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almin-delige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

2. til personer med nedsat psykisk funkti-onsevne eller med særlige sociale pro-blemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse

41

vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

§ 108 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af bety-delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner el-ler pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud ef-ter stk. 1, og som ønsker at flytte til en an-den kommune, har ret til et tilsvarende til-bud i en anden kommune. Det er en forud-sætning, at den pågældende opfylder be-tingelserne for at blive optaget i både fra-flytningskommunen og tilflytningskommu-nen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 om-fatter ret til, at ens ægtefælle, samlever el-ler registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret part-ner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, in-tegration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betin-gelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, in-tegration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Fæ-røerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, in-tegration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikker-hedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region

eller en eller flere kommuner til at mod-tage personer i de boformer, der er omfat-tet af stk. 1, når disse personer

1. efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse,

2. i henhold til dom eller kendelse skal anbringes I en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funkti-onsevne eller undergives tilsyn, herun-der med mulighed for administrative anbringelse, eller

3. som vilkår for tiltagefrafald eller prøve-løsladelse skal anbringes I en boform for personer med betydelig nedsat psy-kisk funktionsevne eller undergives til-syn, herunder med mulighed for admi-nistrativ anbringelse.

§ 109

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlerti-

digt ophold i boformer til kvinder, som har

været udsat for vold, trusler om vold eller

tilsvarende krise i relation til familie- eller

samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsa-

get af børn, og de modtager under ophol-

det omsorg og støtte.

Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske ano-

nymt ved egen henvendelse eller ved hen-

visning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om op-

tagelse og udskrivning.

Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3

hverdage efter afgørelse om optagelse i

boformen give en orientering herom til

kommunalbestyrelsen i den kommune, der

har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf.

§§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt

muligt inden udskrivning fra boformen, dog

senest 3 hverdage herefter, give en orien-

tering herom til kommunalbestyrelsen i

den kommune, der har pligt til at yde hjælp

efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale

område.

Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5

42

skal som minimum indeholde kvindens og

eventuelle børns navne og cpr-numre samt

dato og begrundelse for henholdsvis opta-

gelsen og udskrivningen. For kvinder, der

optages i boformen anonymt, jf. stk. 2,

udelades kvindens og eventuelle børns

navne og cpr-numre, og det skal i øvrigt

sikres, at kvindens anonymitet oprethol-

des.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

indledende og koordinerende støtte og vej-

ledning til kvinder på boformer efter denne

bestemmelse. Den indledende rådgivning

skal iværksættes så tidligt som muligt efter

orientering om optagelse i boformen og

skal introducere kvinden til den koordine-

rende rådgivning og skabe kontakt mellem

kvinden og en medarbejder, der varetager

den koordinerende rådgivning. Den koordi-

nerende rådgivning gives i forhold til bolig,

økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitu-

tioner, sundhedsvæsen m.v. og skal under-

støtte de enkelte dele i kommunalbestyrel-

sens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksæt-

tes, senest når forberedelsen til udflytning

fra boformen påbegyndes, og gives, indtil

kvinden og eventuelle børn er etableret i

egen bolig.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

psykologbehandling til alle børn, som led-

sager moderen under dennes ophold i bo-

former efter denne bestemmelse. Behand-

ling skal have et omfang på mindst fire ti-

mer og op til ti timer afhængigt af barnets

behov. Behandlingen skal udføres af en au-

toriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psy-

kologbehandling gælder uanset opholdets

varighed. Tilbuddet skal iværksættes under

selve opholdet eller i umiddelbar forlæn-

gelse heraf.

§ 110

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlerti-

digt ophold i boformer til personer med

særlige sociale problemer, som ikke har el-

ler ikke kan opholde sig i egen bolig, og

som har behov for botilbud og for tilbud

om aktiverende støtte, omsorg og efterføl-

gende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1

kan ske ved egen henvendelse eller ved

henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om op-

tagelse og udskrivning.

Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3

hverdage efter afgørelse om optagelse i

boformen give en orientering herom til

kommunalbestyrelsen i den kommune, der

har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf.

§§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt

muligt inden udskrivning fra boformen, dog

senest 3 hverdage herefter, give en orien-

tering herom til kommunalbestyrelsen i

den kommune, der har pligt til at yde hjælp

efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale

område.

Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5

skal som minimum indeholde personens

navn og cpr-nummer samt dato og begrun-

delse for henholdsvis optagelsen og ud-

skrivningen.

| 47

4 Bilag

4. BILAG

4.1 BILAG 1 - Voksenudredningsmetoden (VUM)

Grundlaget for visitation til ydelser for

voksne med særlige behov er voksenudred-

ningsmetoden. Metoden anvendes til sags-

behandling og udredning af borgere med

særlige behov.

Formålet med metoden er, at understøtte

en målrettet og lovgyldig sagsbehandling

på området. For at sikre lovgyldighed i

sagsbehandlingen bygger metoden på sy-

stematiske arbejdsgange fra borgerens

henvendelse (sagsåbning), oplysning af sa-

gen (udredning) til opfølgning på den

iværksatte indsats (sagsopfølgning).

Sagsbehandleren får, med voksenudred-

ningsmetoden et redskab til, en strukture-

ret viden om borgerens problemer,

ressourcer og ønsker og skaber dermed

grundlag for, at træffe en afgørelse.

Udredningen indeholder 11 temaer og fem

funktionsniveauer.

De 11 temaer er:

1. Fysisk funktionsnedsættelse 2. Psykisk funktionsnedsættelse 3. Socialt problem 4. Praktiske opgaver i hjemmet 5. Samfundsliv 6. Socialt liv 7. Sundhed 8. Kommunikation 9. Mobilitet 10. Egenomsorg 11. Omgivelser

44

45

De fem funktionsniveauer er:

0 = Intet problem (ingen, fraværende, ube-

tydelig)

1 = Let problem (en smule, lidt)

2 = Moderat problem (middel, noget)

3 = Svært problem (omfattende, meget)

4 = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)

I temaerne vurderes graden af borgerens

funktionsnedsættelse, og vedkommende

får en score fra 0-4; funktionsniveauet.

Borgerens funktionsniveau vurderes for-

skelligt alt efter hvilke temaer, der arbejdes

med. For temaerne ”psykisk funktionsned-

sættelse”, ”fysisk funktionsnedsættelse” og

”socialt problem” vurderes de objektive

forhold/kriterier omkring borgerens funkti-

onsniveau. En borger som eksempelvis er

fysisk handicappet, men kompenseret med

hjælpemidler vil vurderes uden effekten af

disse hjælpemidler.

For temaerne ”praktiske opgaver i hjem-

met”, ”samfundsliv”, ”socialt liv”, ”sund-

hed”, ”kommunikation”, ”mobilitet” og

”egenomsorg” beskrives hvorledes borge-

rens funktionsnedsættelse påvirker de for-

skellige temaer. Funktionsniveauet angives

inklusiv de hjælpemidler som borgeren rå-

der over i forvejen. Hvis en borger som ek-

sempel har en hørenedsættelse, men er

kompenseret med høreapparat og ved at

anvende dette høreapparat, ikke er be-

grænset i sin kommunikation med omver-

denen, indgår dette i vurderingen.

Temaet ”omgivelser” beskriver hvorvidt

der er faktorer i borgerens omgivelser, som

påvirker borgerens mulighed for at deltage

aktivt i samfundet. Der angives ikke funkti-

onsniveau for temaet.

På baggrund af udredningen foretager

sagsbehandleren en samlet funktionsvur-

dering af borgerens behov for støtte. Den

samlede funktionsvurdering angives ud fra

fem niveauer:

A = Intet problem

B = Let problem

C = Moderat problem

D = Stort problem

E = Fuldstændigt problem

Den samlede funktionsvurdering er altså

udtryk for sagsbehandlerens faglige vurde-

ring af borgerens samlede behov for støtte.

Men vurderingen er ikke udtryk for et gen-

nemsnit af funktionsniveauerne i de bely-

ste temaer. Der kan således være sager,

hvor borgeren har en lav score på hvert af

de afdækkede temaer i udredningen, men

får en høj score på den samlede funktions-

vurdering på grund af kompleksiteten for

problemstillingerne samlet set.

Det er sagsbehandlerens ansvar at oplyse

sagen tilstrækkeligt til, at der kan træffes

en afgørelse. Sagsbehandleren skal være

opmærksom på ikke at overoplyse sagen.

Oplysningerne i sagen skal være relevante

for den givne ansøgning og skal kun om-

fatte de informationer, der er nødvendige

for at opnå formålet med udredningen.

Socialområdet

Socialafdelingen

Prinsens Alle 5

8800 Viborg

Tlf.: 30 30 34 28

[email protected]

www.viborg.dk

Bilag: 4.1. Kvalitetsstandarder_2018_2.pdf



2018

Kvalitetsstandarderfor personlig pleje og praktisk hjælp

IndholdForord 3

Kontaktoplysninger 4

1. Generel information1 1 Visitationsprocessen 6

1 2 Forventninger 7

1 3 Information om forskellige typer hjemmepleje 8

1 4 Valgfrihed og egenbetaling 10

1 5 Fleksibel pleje 11

1 6 Servicemål 12

1 7 Kvalitetsmål, opfølgning og værdier 14

2. Kvalitetsstandarder2 1 Træning 16

2 2 Forebyggelse og sundhedsfremme 19

2 3 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretninger 21

2 4 Personlig pleje og praktisk hjælp 23

2 5 Boliger 32

LovgrundlagServiceloven 34

Sundhedsloven 37

Almenboligloven 38

Som formand for Ældre- og Sundhedsudval-get er jeg glad for at kunne præsentere Kvali-tetsstandarden for 2018

Med Kvalitetsstandarden ønsker jeg at give dig et indblik i, hvordan det politisk beslutte-de serviceniveau hænger sammen med den hjælp, du kan få inden for personlig pleje, praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb, træning, hjælpemidler, teknologier m m

Kvalitetsstandarden er også tænkt som et supplement til den generelle information, som du får igennem visitatorerne, når du henvender dig i Visitation Sundhed og Om-sorg med behov for hjælp

Du kan derfor bruge Kvalitetsstandarden til at orientere dig om:

• Serviceniveauet i Viborg Kommune• Hvilken hjælp og støtte, du kan forvente at

modtage • Hvilke krav og forventninger, du kan stille

til Viborg Kommune• Hvilke krav og forventninger, Viborg Kom-

mune kan stille til dig

Målet med vores hjælp er, at du som borger så vidt muligt skal hjælpes til at klare dig selv i hverdagen, og dermed få et bedre liv Viborg Kommune kommer ikke og løser opgaverne for dig Kommunen kommer og løser opga-verne sammen med dig Viborg Kommune støtter dig i at udføre opgaverne selv, og hjæl-per dig, hvor du ikke kan Det vigtigste er, at

kommunens hjælp gør en positiv forskel, og at du reelt oplever, at du i samarbejde med kommunen kan leve et selvstændigt, me-ningsfuldt og aktivt liv – hele livet

Byrådet har godkendt en Senior- og Værdig-hedspolitik for Viborg Kommune I politikken formulerer Byrådet en række målsætninger og indsatser på Ældreområdet Politikken er udarbejdet i samspil med borgere, medarbej-dere og andre interessenter på området

Politikken handler om, hvordan Viborg Kom-mune vil sikre gode og værdige seniorliv Her har kommunen disse visioner:

• Samarbejde om et meningsfuldt seniorliv• Aktivt medborgerskab og sund livsførelse• Trivsel og tryghed, hvis behovet for hjælp

opstår

Hvis du vil læse mere, kan du finde Senior- og Værdighedspolitikken på Viborg Kommunes hjemmeside

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til kommunen eller en af de medarbejdere, som kommer i dit hjem

God læselyst

Mette NielsenFormand for Ældre- og Sundhedsudvalget

Forord

3

Kontaktoplysninger Visitation Sundhed og Omsorg er afdelingen, hvor du skal henvende dig, hvis du ønsker at søge om hjælp og støtte i din hverdag

Du kan træffe os telefonisk• Har du behov for personlig pleje, praktisk hjælp,

træning m.m.

Vi træffes på telefon 87 87 61 00

Man-, tirs-, tors- og fredag mellem kl 9 00 og kl 12 00

Onsdag mellem kl 13 00 og kl 14 00

• Har du behov for hjælpemidler, boligindretninger, teknologier m.m.

Vi træffes på hverdage mellem kl 8 00 og kl 10 00 på telefon 87 87 61 35

Du kan også træffe os gennem digitale selvbetjenings-løsninger

Vi vil meget gerne opfordre til, at du anvender vores di-gitale selvbetjeningsløsninger, når du vil søge om hjælp og støtte Der er 2 forskellige selvbetjeningsløsninger:

1 Selvbetjeningsløsningen på www.viborg.dk under fanerne ”Borger” - ”Seniorer og pensionister”

eller

2 Selvbetjeningsløsningen på www.borger.dk under fanen ”Ældre”

Begge selvbetjeningsløsninger er brugervenlige, og du kan finde ansøgningsskemaer til stort set alle ydelser Når du udfylder et ansøgningsskema, vil det automa-tisk blive sendt til os, og du vil få en kvittering i din digi-tale e-boks, når vi har modtaget din ansøgning

Ofte har vi behov for lægeoplysninger, for at behandle din ansøgning På sundhed.dk kan du finde din person-lige e-journal Hvis du udskriver relevante lægeoplys-ninger fra e-journalen, scanner det ind, og sender det

til os, kan vi hurtigt påbegynde sagsbehandlingen Al-ternativt skal vi i gang med at indhente lægeoplysnin-ger

Når du sender fortrolige og personfølsomme oplysnin-ger, skal du af sikkerhedsmæssige årsager aldrig sende via din almindelig mailboks

Du skal sende via digital post på borger.dk eller via e-boks

4

1. Generel information

5

1.1. Visitationsprocessen1. Ansøgning Når du ansøger, bliver din ansøgning modta-get af en visitator Du oplyser, hvad du gerne vil ansøge om, og vi registrerer din ansøgning elektronisk i vores omsorgssystem

Er du indlagt på hospitalet, vil hospitalet snak-ke med dig om, hvilken hjælp du har behov for inden du kan udskrives, og hospitalet tager kontakt til os Vi iværksætter den hjælp, du har behov for, og senere følger vi op på hjæl-pen i samarbejde med den hjemmeplejele-verandør, som kommer hos dig Hjælpen kan igangsættes med det samme, når du kommer hjem fra hospitalet, hvis du har behov for det Du vil opleve, at hjælpen tilpasses løbende, ef-terhånden som din tilstand udvikler sig

2. Indsamling af oplysningerFor at behandle din ansøgning, skal vi afdække dit behov for hjælp og støtte, og snakke med dig om dine ressourcer og begrænsninger og dine ønsker og prioriteringer for fremtiden

Måske kan hjælpen iværksættes med det samme under telefonsamtalen, eller også skal der en mere grundig sagsbehandling til, hvor vi planlægger et møde på Rådhuset eller kommer på besøg hos dig Aftales der besøg, anbefales det, at du inviterer en pårørende, en bekendt eller en frivillig bisidder med til be-søget

3. AfgørelseAfgørelsen træffes med udgangspunkt i Vi-borg Kommunes Kvalitetsstandard, den gæl-

dende lovgivning på området, og de oplysnin-ger som vi har indsamlet (f eks lægefaglige oplysninger eller oplysninger fra kommunale medarbejdere) Visitator udarbejder et afgø-relsesbrev/aftaleskema, hvor det beskrives, hvilken hjælp du er bevilget, og hvilket formål, der er med at bevilge dig hjælpen Afgørelsen sender vi til dig, og du vil enten få den i din e-boks eller som brev i din postkasse

4. Valg af leverandør Når du er bevilget hjælp, kan du frit vælge, om du vil have en kommunal eller privat leveran-dør Du kan vælge blandt en række private le-verandører af hjemmepleje, som er godkendt af kommunen Du kan læse mere herom i af-snit 1 4

5. BestillingNår du har valgt, hvem du gerne vil have til at levere hjælpen hos dig, tager visitator kon-takt til den valgte leverandør og bestiller din hjemmepleje Du vil derefter blive kontaktet

6. KlagemulighedEr du ikke tilfreds med den hjælp og støtte, som vi har bevilget dig, skal du vide, at du har mulighed for at klage over din afgørelse En eventuel klage skal være modtaget inden 4 uger efter det tidspunkt, hvor du har modta-get afgørelsen Klagefristen udløber ved kon-tortids ophør på fristens sidste dag Viborg Kommune er forpligtet til at genvur-dere afgørelsen Hvis Viborg Kommunes af-gørelse fastholdes oversendes din klage og sagens akter til Ankestyrelsen

6

1.2. Forventninger Når du er bevilget hjælp og støtte skal du in-formeres om, hvad du overordnet kan forven-te af hjemmeplejen, og vi skal oplyse dig om, hvad vi forventer af dig

Vi oplever jævnligt, at nogen har en anden forventning til hjemmeplejen end den, som de modtager Det er der gode grunde til, da den hjemmepleje, som vi tilbyder i dag, er an-derledes end den hjemmepleje, vi tilbød tid-ligere

Vi kommer ikke længere og løser opgaverne for dig Vi kommer og løser opgaverne sam-men med dig Vi støtter dig i at udføre opga-verne selv, og vi hjælper dig, hvor du ikke kan Det primære formål med vores hjælp er at fremme dine muligheder for at klare dig selv i videst mulig omfang

Det vigtigste er, at vores hjælp gør en positiv forskel, og at du reelt oplever, at du i samar-bejde med os kan leve et mere selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet

Hvad kan du forvente af hjemmeplejen?Vi bestræber os på at levere en sammenhæn-gende og tværfaglig hjælp og støtte, som er tilrettelagt med udgangspunkt i dine ønsker og behov

Vi tilbyder forskellige former for hjælp og støtte afhængig af dit behov Eksempelvis til-byder vi rehabiliteringsforløb og hjælpemid-ler, før vi tilbyder hjemmepleje, hvis vi vurde-rer, at du kan forbedre din funktionsevne

Det er visitatorer, som vurderer, hvilken form for hjælp du kan tilbydes, og det er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassi-stenter, hjemmetrænere, sygeplejersker eller terapeuter, som leverer hjælpen

Du vil få den hjælp og støtte, du har behov for, og i et samarbejde tilpasser vi hjælpen løben-de

Vi forsøger, så vidt det er muligt, at inddrage dine pårørende og holder dem informeret i det omfang, som du ønsker det Vi inddra-ger mest de pårørende, som du bor sammen med, men også gerne familiemedlemmer, som du ikke bor sammen med eller andre fra din omgangskreds

Hvad forventer hjemmeplejen af dig?Vi har en forventning om, at du deltager ak-tivt og viser interesse for at klare dig selv, så længe som muligt

Vi forventer, at du udfører de opgaver, som du selv kan, og at du samarbejder med os om at udføre de opgaver, som du har behov for hjælp til

Du kan med fordel også lave aftaler med dit netværk om, hvordan de bedst kan støtte dig, så de også kan arbejde målrettet på at frem-me dine muligheder for at klare dig selv i vi-dest mulig omfang

7

1.3. Information om forskellige typer hjemmeplejeRehabiliteringsforløbHvis du har problemer med at udføre hverda-gens gøremål, tilbyder vi korterevarende og tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb Formå-let vil være at forbedre din funktionsevne, så du igen kan udføre hverdagens gøremål

Rehabiliteringsforløb tilrettelægges i samar-bejde med dig, og udføres af et tværfagligt team bestående af både social- og sundheds-uddannede, hjemmetrænere, sygeplejersker og terapeuter

I samarbejde aftales nogle mål, som du ger-ne skal og vil opnå i rehabiliteringsforløbet Et eksempel kunne være at tage et brusebad eller at kunne støvsuge

Målene justeres i takt med, at du udvikler dig, og hjælpen fra det tværfaglige team tilpasses herefter

Du vil få den hjælp og støtte under forløbet, som du har behov for, og vi vil være optaget af at løse opgaverne sammen med dig, så vi kan hjælpe dig til at klare opgaverne selv

I et rehabiliteringsforløb vil du opleve, at der bliver brugt mere tid i starten, hvorefter tids-forbruget vil falde, indtil du ideelt set kan kla-re dig selv igen

Hjælpemidler og teknologierHvis vi vurderer, at der er nogle hjælpemidler, som kan gøre dig uafhængig af andres hjælp, så afprøver vi dem i samarbejde med dig Må-ske kan en badebænk netop være med til, at du igen selv kan tage bad

Vi arbejder også med teknologiske løsninger, som enten kan gøre dig mere selvhjulpen el-ler lette hjemmeplejens arbejde Eksempelvis har vi gode erfaringer med toiletter med skyl- og tørrefunktion, til dem, som har behov for hjælp under toiletbesøg, ligesom opsætning af en teleskærm kan etablere hurtigt kontakt mellem dig og hjemmeplejen

I Viborg kommune kan visse former for syge-pleje, hjælp og støtte ydes virtuelt gennem en skærm, som er koblet til internettet I praksis betyder det, at du bliver ringet op af en syge-plejerske eller anden kommunal medarbejder f eks i forbindelse med behov for hjælp til me-dicingivning, behov for guidning, støtte eller opfølgende samtaler Fordelene ved virtuel hjælp og støtte er mange; diskretion, fleksi-bilitet og høj kvalitet i opgaveløsningen Læs mere på kommunens hjemmeside

Uanset formålet med at anvende hjælpemid-ler og teknologier, så er det vigtigt, at vi ud-nytter alle de muligheder der er, for at gøre dig mere selvhjulpen og uafhængig

Hjælpemidlerne udlånes fra Viborg Kommu-ne, og skal afleveres tilbage, når du ikke har brug for dem længere

8

HjemmeplejeHvis du ikke kan opnå at klare dig selv, kan vi tilbyde dig hjemmepleje Hjemmeplejen til-rettelægges i samarbejde med dig og udføres af uddannet personale ved at inddrage rele-vante hjælpemidler og teknologier

Vi vil arbejde målrettet på at vedligeholde de funktioner, du har Du vil få den hjælp, som du har behov for, og vi vil være optaget af at løse

opgaverne sammen med dig Du vil blive ind-draget i at løse de opgaver du selv kan, og vi vil hjælpe med det, som du ikke kan

Hjælpen vil løbende blive tilpasset dine be-hov

9

1.4. Valgfrihed og egenbetaling Valgfrihed Bor du i eget hjem, og er du bevilget enten hjemmepleje, madservice eller vareudbring-ning, har du mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere hjælpen Du kan vælge mellem de kommunale og private leverandører, der er godkendt af Viborg Kommune

Visitator oplyser dig om, hvem der er god-kendt, som leverandører af hjemmepleje, madservice og vareudbringning og udleverer informationsmateriale

Du kan også se, hvem der er leverandører på www viborg dk under ”Borger” - ”Seniorer og pensionister” – ”Hjemmepleje” – ”Leveran-dører af hjælp” Vi kan også sende dig en liste over leverandørerne, og endelig har vi også no-get skriftligt materiale, som vi kan udlevere

Du har mulighed for selv at vælge, om en del af hjælpen (f eks den praktisk hjælp) skal le-veres af en privat hjemmepleje mens andre dele (f eks personlig pleje) udføres af den kommunale hjemmepleje

Er du bevilget et rehabiliteringsforløb har du ikke valgfrihed Her er det som udgangspunkt den kommunale hjemmepleje, som kan leve-re hjælpen Er du ikke blevet selvhjulpen igen-nem rehabiliteringsforløbet og har du fortsat behov for hjemmepleje, så har du valgfrihed

EgenbetalingFor visse ydelser opkræves en egen betaling • Madservice

• Forplejning, rengøringsartikler og vask m m på plejecentre

• Visse kørselsordninger

10

1.5. Fleksibel plejeNår du er bevilget personlig pleje og/eller praktisk hjælp, er det muligt at bytte noget af hjælpen ud med en anden hjælp

Der er ingen regler for, hvilke opgaver du kan få hjælp til Blot du beder personalet om at løse opgaver, som man med rimelighed kan forvente denne kan løse

Vi har ingen regler for, hvornår det ikke er i or-den, at du bytter din hjælp ud med en anden hjælp Blot du ikke fravælger en nødvendig hjælp, som du har brug for

Du skal lave aftalen om at bytte med perso-nalet, som kommer hos dig, og så vidt mulig fra gang til gang af hensyn til planlægningen Den hjælp du ønsker at bytte dig til, skal kun-

ne leveres inden for den tidsramme, der er sat af til at levere den hjælp, som du er bevilget Du kan altså ikke bytte dig til ekstra tid

Du kan kun bytte dig til hjælp til personlig pleje, hvis du i forvejen er tildelt hjælp til per-sonlig pleje Hvis du kun er tildelt hjælp til rengøring, kan du altså ikke bytte dig til hjælp til at komme i bad

Dette kaldes fleksibel pleje, og det ændrer ikke ved dine øvrige rettigheder Blot du ikke systematisk fravælger den samme hjælp hver gang I den situation vil vi lave en helhedsvur-dering af, om den hjælp du modtager, svarer til dit behov

11

1.6. Servicemål Personlig pleje • Iværksættes hurtigst muligt i forhold til dit

behov og senest 5 hverdage efter visitation

• Kan ydes hele døgnet alle ugens dage

• Kan som hovedregel ikke aflyses

Praktisk hjælp • Iværksættes hurtigst muligt i forhold til dit

behov og senest 12 dage efter visitation

• Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage

• I tilfælde af aflysning ydes erstatnings-hjælp inden for 5 dage

Hjælp til indkøb og vareudbringning• Iværksættes hurtigst muligt i forhold til dit



Madservice• Iværksættes hurtigst muligt i forhold til dit


• Maden kan fravælges helt eller for en kor-tere periode

• Til- og framelding af maden skal ske til le-verandøren senest dagen før inden kl 12 00

• Kontaktinformation skal fremgå af det ud-leverede materiale fra leverandøren

• Løbende justering og vejledning af madle-veringen afhængig af ændringer i borge-rens behov for ernæringsrigtig kost

Træning• Iværksættes hurtigst muligt i forhold til dit



12

Sygepleje • Iværksættes hurtigst muligt i forhold til dit

behov og senest 7 hverdage efter lægeordi-nation

• Udføres hele døgnet alle ugens dage

• Ydelsen kan ikke aflyses

For kvalitetsmål for de enkelte ydelser henvi-ses der til Kvalitetsstandardens 2 del

Forsinkelse og aflysningerHvis hjælpen forsinkes mere end en time i forhold til det aftalte tidspunkt, vil du blive kontaktet telefonisk

Leverandøren må ikke aflyse din hjælp til personlig pleje og madservice Hvis hjælpen undtagelsesvis udebliver, så kontakt din leve-randør

Du skal være hjemmeHjemmepleje udføres kun, når du er til stede i dit hjem Det er derfor vigtigt at du melder afbud til hjemmeplejen, hvis du ikke er hjem-me, bortrejst eller indlagt på tidspunktet for et aftalt besøg Afbud skal meldes senest kl 12 00 dagen før

Hvis du ikke har meldt afbud, vil hjemmeple-jen, af hensyn til din sikkerhed, kontakte dine pårørende Hvis dette ikke er muligt, vil der blive sendt bud efter en låsesmed Udgiften til låsesmeden vil vi opkræve af dig

13

1.7. Kvalitetsmål, opfølgning og værdierViborg Kommunes overordnede kvalitetsmål er følgende:

• At du oplever, at vores hjælp gør en positiv forskel og at vi arbejder på at fremme dine muligheder for at klare dig selv i videst mu-lig omfang

• At du er tilfreds med de medarbejdere, der tildeler og leverer hjælpen

• At vores hjælp og støtte leveres efter det overordnede formål med tildelingen

• At du er tilfreds med den hjælp og støtte du modtager

• At du oplever en sammenhængende og ko-ordineret indsats

• At hjælpen tilrettelægges, så vidt det er muligt, således at den udføres af den/de samme medarbejdere

• At hjælpen og støtten bliver iværksat inden for de aftalte servicemål og de vedtagne tidsfrister

OpfølgningOpfølgning på kvalitetsmålene kan ske ved:

• Stikprøvekontrol

• Egenkontrol

• Tilfredshedsundersøgelser

• Revisitation

Værdier • At kontakten med visitationen og hjemme-

plejen altid opleves som respektfuldt

• At medarbejderne udviser situationsfor-nemmelse og altid er venlige og imøde-kommende over for dig og dine pårørende

Husk medarbejderne har tavshedspligt Tavs-hedspligten ophører ikke, selv om medarbej-deren skifter job

14

2. Kvalitetsstandarder

15

2.1. Træning

2.1.1. Genoptræning efter servicelovenServiceloven § 86, stk. 1 Hvem kan modtage indsatsen?Borgere med behov for genoptræning til af-hjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i til-knytning til en sygehusindlæggelse, og som ikke er i stand til at opnå vanligt funktionsni-veau gennem en anden form for træning

Hvad er formålet med indsatsen?• At borger efter sygdom genvinder tabte

funktioner og færdigheder i en sådan grad, at borger efterfølgende selv kan forbedre og vedligeholde disse

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?• Ofte en forundersøgelse, en træningsind-

sats, og afsluttende undersøgelse/test

• Træning i almindelige daglige gøremål så-som fx at støvsuge, tage bad m m

• Træning af balance, udholdenhed, konditi-on, muskelstyrke, bevægelighed, udholden-hed mm

• Træning af nedsat hukommelse, koncen-trationsbesvær, manglende evne til at strukturerer m m

ServiceniveauVi tilrettelægger altid en individuel træning Vi tilbyder træningen på vores træningscen-tre (som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret), i eget hjem, og på nogle af vores midlertidige ophold Træningen kan foregå på hold, individuelt eller ved selvtræ-ning under vejledning med hjemmeøvelser

2.1.2. Vedligeholdende træning Serviceloven § 86, stk. 2

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere med behov for hjælp til at vedlige-holde fysiske eller psykiske færdigheder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller særlige sociale problemer

Hvad er formålet med indsatsen?• At borger bevarer eksisterede funktioner

og færdigheder såvel fysisk som psykisk



• Daglige øvelser igangsat af terapeuter, ud-ført af hjemmeplejen efter instruktion fra terapeuter Øvelserne følges op af terapeut ved behov eller halvårligt

ServiceniveauVi tilrettelægger altid en individuel træning Vi tilbyder træningen på vores træningscen-

16

tre (som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret) eller i eget hjem Trænin-gen kan foregå på hold, individuelt eller ved selvtræning under vejledning med hjemme-øvelser

2.1.3. Genoptræning efter sundheds-lovenSundhedsloven § 140

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genop-træning, og har fået en genoptræningsplan

Hvad er formålet med indsatsen?• At borger opnår samme grad af funktions-

evne som tidligere eller bedst mulig funk-tionsevne såvel bevægelses- og aktivitets-mæssigt, kognitivt, emotionelt som socialt



• Træning i almindelige daglige gøremål så-som fx at støvsuge, tage bad m m

• Træning af balance, udholdenhed, konditi-on, muskelstyrke, bevægelighed, udholden-hed mm

• Træning i styrkelse af hukommelse, kon-centration og evne til strukturering m m

ServiceniveauVi tilrettelægger altid en individuel træning Vi tilbyder træningen på vores træningscen-tre (som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret) i eget hjem, og på nogle af vores midlertidige ophold Træningen kan foregå på hold, individuelt eller ved selvtræ-ning under vejledning med hjemmeøvelser

17

2.1.4. Vederlagsfri fysioterapi Sundhedsloven § 140 a

Hvem kan modtage indsatsen?Ordningen omfatter en afgrænset gruppe af borgere og kræver lægehenvisning Der fin-des en samlet diagnoseliste på Sundhedssty-relsens hjemmeside www.sst.dk

Du kan frit vælge om vederlagsfri fysioterapi skal leveres af kommunale fysioterapeuter eller en praktiserende fysioterapeut, som er godkendt af regionen

Hvad er formålet med indsatsen?• At forbedre funktioner, vedligeholde funk-

tioner eller forhale forringelse af funktio-ner hos borgere med varige handicaps

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?• Ved førstegangshenvisning og ved forny-

et henvisning udarbejder terapeuten en beskrivelse af borgers funktioner og funk-tionsnedsættelse Beskrivelsen skal anven-des som grundlag for målsætningen og planlægningen af en effektiv behandling Beskrivelsen er desuden udgangspunkt for, at henvisende læge skal vurdere behovet for fortsat fysioterapi

• Styrketræning, balancetræning, konditi-onstræning, udholdenhedstræning mm

Serviceniveau Vi tilrettelægger altid en individuel træning Vi tilbyder træningen på vores træningscen-tre (som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret) og på nogle af vores mid-lertidige ophold Ydelsens omfang er bestemt i overenskom-sten for vederlagsfri fysioterapi, og foregår som udgangspunkt på hold

18

2.2. Forebyggelse og sundhedsfremme

2.2.1. Forebyggende hjemmebesøgServiceloven §79a

Hvem kan modtage indsatsen?I dit fyldte 75 år tilbydes borgeren et forebyg-gende hjemmebesøg Fra det fyldte 80 år og fremover tilbydes et besøg en gang om året Der tilbydes desuden forebyggende hjemme-besøg efter behov i alderen 65 til 79 år, til bor-gere som er i særlig risiko for fysisk, psykisk eller socialt funktionstab Enke/enkemænd modtager et tilbud om besøg 6-8 uger efter de er blevet alene

Borgere der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp, modtager ikke tilbuddet

Hvad er formålet med indsatsen?Formålet med besøget er at bidrage til tryg-hed og trivsel i hverdagen Gennem råd og vejledning vil medarbejderne prøve at hjæl-pe til, at borgeren så vidt muligt kan klare sig selv og dermed oplever den bedst mulige hverdag De forebyggende medarbejdere for-søger at løse små problemer, før de vokser sig store og uoverskuelige

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?Den forebyggende medarbejder tager ud-gangspunkt i, hvad der er vigtigt for den en-kelte i forhold til sundhed og forebyggelse af sygdom Det er først og fremmest borgeren, der afgør hvad samtalen skal dreje sig om

Det kan f eks være:• Helbred og trivsel

• Glæder og vanskeligheder ved at blive ældre

• Dagligdagen – hvad går godt, og hvad er svært?

• Netværk og ensomhed, det er vigtigt at få sat ord på ensomheden og give borgeren mere viden om mulighederne for at bryde ensomheden

• Kost, motion, indretning af bolig og fore-byggelse af fald

• Vejledning til at tackle kronisk sygdom

Et forebyggende hjemmebesøg kan ofte give netop det lille skub, der skal til for at hverda-gen kan blive bedre

De forebyggende medarbejdere har en sund-hedsfaglig uddannelse og et bredt kendskab til såvel sociale som sundhedsmæssige forhold De har stor viden om forebyggende og sund-hedsfremmende tilbud i Viborg kommune

Den forebyggende medarbejder kan ikke be-villige ydelser som f eks hjemmehjælp, træ-ning og hjælpemidler

ServiceniveauSamtalen varer ca 1 time, og medarbejderen har tavshedspligt om indholdet i samtalen Det er frivilligt, om borgeren ønsker at mod-tage besøg

19

2.2.2. Aktiviteter Serviceloven § 79

Hvem kan modtage indsatsen?Viborg Kommunes tilbud om aktiviteter for ældre varetages af fem teams, der geografisk dækker hele kommunen Der er både åbne til-bud og tilbud, der skal visiteres til

De åbne tilbud, der beskrives her kan benyttes af alle pensionister i Viborg kommune Hvis borger bevilges kørselsordning transporteres der til nærmeste egnede tilbud

Hvad er formålet med indsatsen?At opretholde borgers fysiske og psykiske funktionsniveau samt sociale kompetencer Der arbejdes ud fra værdierne nærvær – sam-vær – mestring

Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?Aktiviteterne tilrettelægges i samarbejde med brugere og frivillige og tager udgangs-punkt i de ønsker og behov brugerne giver udtryk for

Der tilbydes en lang række varierede aktivite-ter, som søger at dække behov for såvel fysisk og psykisk aktivitet samt socialt samvær med andre

Vi graduerer aktiviteterne, så den enkelte kan udnytte sine ressourcer og føle sig tilpas ud-fordret Der arbejdes ud fra en rehabiliteren-de tilgang og der er udvidet fokus på at fore-bygge isolation og ensomhed

Yderligere information om tilbud kan fås ved direkte henvendelse til de enkelte teams Kon-taktoplysninger findes på Aktivitet & Udvik-lings hjemmeside - www aktiviteten viborg dk

ServiceniveauI Viborg Kommune er der decentral visitation til aktiviteter Det betyder, at det er aktivitets-personalet, der træffer afgørelse i sagen, og det er således også her, der skal ansøges om aktiviteter med personale tilknyttet

Der kan forekomme udgifter til materialer og forplejning Der kan ud fra en konkret faglig vurdering tilbydes kørsel til aktivitetstilbud-det Der er egenbetaling hertil

20

2.3. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretninger

2.3.1. Hjælpemidler, forbrugsgoder og teknologierServiceloven §§ 112, 113

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere med en varig nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne, når hjælpemidlet/for-brugsgodet:

1 i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne

2 i væsentlig grad kan lette den daglige til-værelse i hjemmet, eller

3 er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv

Hvad er formålet med indsatsen?• At borgere får mulighed for at leve en så

normal og selvstændig tilværelse som mu-lig

• At borgere i størst mulig grad gøres uaf-hængige af andres bistand i dagligdagen

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?• Rådgivning, vejledning, afprøvning, in-

struktion og tilpasning

• Der ydes støtte til udskiftning og reparati-on efter behov til hjælpemidler

• Der ydes ikke støtte til udskiftning og repa-ration af forbrugsgoder

ServiceniveauDer ydes hjælp til anskaffelse af det bedst eg-nede og billigste hjælpemiddel Hjælpen ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturel hjælp Der ydes ikke hjælp til alminde-lige driftsudgifter såsom batterier, pærer mm Der ydes hjælp til anskaffelse af forbrugsgo-der med et beløb svarende til 50% af prisen på et standardprodukt Der ydes ikke hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, f eks støvsugere

2.3.2. Boligindretning Serviceloven §116

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere med en varig nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne, hvor det skønnes, at en ændring af boligen er nødvendig, for at af-hjælpe eller i betydelig grad mindske bolig-mæssige ulemper Det er ikke tilstrækkeligt, at en ændring ud fra en gennemsnitsbetragt-ning anses for hensigtsmæssig

Hvad er formålet med indsatsen?• At borgere får mulighed for at leve en så

normal og selvstændig tilværelse som mu-lig

• At borgere i størst mulig grad gøres uaf-hængige af andres bistand i dagligdagen

• At hjælpen også kan være med til at lette andres arbejde i forhold til borgeren

21

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?Hjælpen ydes uanset om borger bor i lejlig-hed, ejerlejlighed, andelsbolig, eget hus, bo-fællesskab eller har varigt ophold hos familie Borger skal selv afholde udgifter til reparation og vedligeholdelse af en boligindretning

Kun hvor det ikke er muligt at reparere en bo-ligindretning, kan der ydes støtte til udskift-ning

ServiceniveauDer ydes ikke hjælp til boligmæssige foran-staltninger, som alene eller overvejende har karakter af istandsættelse, almindelig vedli-geholdelse eller modernisering

2.3.3. Kvik Service

Hvem kan modtage indsatsen?Kvik Service er et åbent tilbud for borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne, som opfylder betingelserne for udlån af hjælpemidler

Hvad er formålet med indsatsen?At borgere kan få straks-sagsbehandling på ansøgninger om standard hjælpemidler som f eks badebænke, rollatorer, gribetænger m m

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?• Der tilstræbes, at der kan ske udlevering af

hjælpemidlet med det samme, der kan dog være situationer, hvor der skal indhentes yderligere oplysninger

• Vejledning i indstilling og anvendelsen af hjælpemidlet

• Aflevering af hjælpemidler, som der ikke mere har brug for

• Aflevering/tidsbestilling af hjælpemidler, som skal repareres eller udskiftes

• Udstilling af mindre hjælpemidler til f eks køkkenarbejde og personlige pleje

Serviceniveau• Kvik service er åben på tirsdage mellem kl

9 00 og 12 00 og torsdage ml kl 13 00 og 15 30

• Der er lukket i forbindelse med ferie og helligdage Tiderne varierer og findes på kommunes hjemmeside under ”Borger” – ”Seniorer og pensionister” – ”Hjælpemidler – ”Kvikservice”

Kvik Service ligger på samme adresse som Viborg Kommunes Hjælpemiddelservice, Ålandsvej 4, 8800 Viborg

22

2.4. Personlig pleje og praktisk hjælp

2.4.1. Personlig plejeServiceloven §§ 83 og 83a

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere med behov for hjælp og støtte til personlig pleje på grund af nedsat fysisk el-ler psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Hvad er formålet med indsatsen?• Det primære formål med vores hjælp er at

fremme borgernes muligheder for at klare sig selv i videst mulig omfang

• Hvis borgerne ikke kan opnå at klare sig selv, vil det primære formål være at vedli-geholde de funktioner, de har

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Vi støtter borgerne i at udføre opgaverne

selv

• Vi hjælper, hvor borgerne ikke kan

• Vi tilbyder korterevarende rehabiliterings-forløb før hjemmepleje og fastsætter mål for hjælpen

Eksempler på hjælp til personlig pleje:• Hjælp til brusebad, toiletbesøg, påklæd-

ning, barbering m m

• Hjælp til at komme fra seng til stol, hjælp til at komme i seng, hjælp til at ligge godt

• Hjælp til personlige hjælpemidler såsom høreapparater, briller, proteser m m

• Hjælp til at strukturere hverdagen, drage egenomsorg og udføre aktiviteter og ruti-ner

ServiceniveauDu kan læse mere om servicemålene for per-sonlig pleje i afsnit 1 6 under ”Generel infor-mation” her i Kvalitetsstandarden

Tidspunktet for hjælpens udførelse planlæg-ges i et samarbejde mellem borger og leve-randør under hensyntagen til arbejdets tilret-telæggelse og borgerens ønsker

2.4.2. Praktisk hjælpServicelovens §§ 83 og 83a

GenereltBorgere med har behov for hjælp og støtte til praktisk hjælp på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Hvad er formålet med indsatsen?• Det primære formål med vores hjælp er at

fremme borgers muligheder for at klare sig selv i videst mulig omfang

• Hvis borger ikke kan opnå at klare sig selv, vil det primære formål være at vedligehol-de de funktioner, de har

23

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Vi støtter borgerne i at udføre opgaverne

selv

• Vi hjælper, hvor borgerne ikke kan

• Vi tilbyder korterevarende rehabiliterings-forløb før hjemmepleje og fastsætter mål for hjælpen

Praktisk hjælp omfatter: • Vareudbringning

• Indkøb, ernæring

• Madservice

• Rengøring

• Tøjvask

Opgaverne uddybes i følgende afsnit

ServiceniveauDu kan læse mere om servicemålene for prak-tisk hjælp i afsnit 1 6 under ”Generel informa-tion” her i Kvalitetsstandarden

Vareudbringning

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere der ikke er i stand til at handle dag-ligvarer på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Vareudbringning kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven (f eks ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn)

Hvad er formålet med indsatsen?• Der henvises til formålet for praktisk hjælp

• At sikre at borger har de nødvendige dag-ligvarer til brug i husholdningen

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?• Udbringning af bestilte dagligvarer

ServiceniveauDu kan læse mere om servicemålene for vare-udbringning i afsnit 1 6 under ”Generel infor-mation” her i Kvalitetsstandarden

Kommunen har indgået kontrakt med to le-verandører om udbringning af varer Du kan selv vælge, hvilken af de to leverandører, der skal levere dine varer

Du kan også vælge andre leverandører end de leverandører, som kommunen har kontrakt med, f eks den lokale købmand Men du skal være opmærksom på, at der så kan blive op-krævet et beløb for udbringningen som du selv skal betale

24

Indkøb

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere der ikke er i stand til at bestille dag-ligvarer eller sætte dagligvarer på plads på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller særlige sociale problemer

Hjælp til indkøb kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven (f eks ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn)


• At sikre at borger har de nødvendige dag-ligvarer til brug i husholdningen

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?• Bestilling af dagligvarer

• Hjælp og støtte til at udarbejde en indkøb-sliste

• Hjælp og støtte til at sætte varer på plads

ServiceniveauDu kan læse mere om servicemålene for ind-køb i afsnit 1 6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden Der ydes hjælp til indkøb af dagligvarer én gang om ugen

Ernæring

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne eller særlige sociale problemer ikke er i stand til at opretholde en optimal ernærings- og sundhedstilstand

Hvad er formålet med indsatsen?Borgeren fremmer eller bevarer ernæringstil-standen gennem en god og målrettet ernæ-ringsrigtig kost med det formål, at borgerens selvhjulpenhed fremmes eller det aktuelle funktionsniveau stabiliseres

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?På baggrund af en konkret, individuel vurde-ring kan følgende aktiviteter indgå:• Bestilling af fødevarer ved kommunens le-

verandører

• Tilberede og servere morgenmad

• Smøre, anrette og servere måltider til da-gens 4-5 måltider

• Opvarmning og servering af færdigretter primært i mikrobølgeovn, som borgeren selv anskaffer

• Hjælp til indtagelse af mad og drikkevarer

• Oprydning efter måltid og god madhygiejne

25

Borgere som er i risiko for fejl- eller underer-næring samt borgere med et utilsigtet vægt-tab ydes en ekstraordinært hjælp f eks koge eller stege æg, koge havregrød, koldskål m m

ServiceniveauDer kan læses mere om servicemålene for praktisk hjælp i afsnit 1 6 under ”Generel in-formation” Hjælpen er behovsorienteret og beror altid på en individuel vurdering Viborg Kommunes hjemmepleje samarbejder med klinisk diætist mhp at borgerens ernæ-rings- og sundhedsmæssige tilstand forbed-res

Madservice

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere eller ægtefæller, som pga kort- eller langvarig sygdom eller manglende ressourcer ikke selv er i stand til at tilberede det varme måltid

Hvad er formålet med indsatsen?At opretholde eller genvinde god ernærings- og sundhedsmæssig tilstand

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?• Levering af køle-vakuum producerede var-

me måltider og diæter, som varieres efter årstiderne og borgernes ernæringsbehov og ønsker

• Tilberedning og levering af madpakker til ældre

• Mulighed for levering af diæter som kan behandle og forebygge livsstilssygdomme

• Diætetisk vejledning ved klinisk diætist

ServiceniveauDer kan læses mere om servicemålene for madservice i afsnit 1 6 under ”Generel infor-mation” her i Kvalitetsstandarden

Leveringen er afhængig af leverandørens pro-duktionsform og borgerens ønsker

Ved de godkendte leverandører er der valgfri-hed mellem 14 hovedretter og 14 forretter og desserter Maden leveres ugentligt Der er dog ikke valgmuligheder ved specialdiæter Serve-ringstilbuddet følger til en hver tid gældende anbefalinger - både diætetiske anvisninger og fødevaresikkerhedslovgivning

I øjeblikket er der ingen godkendte leverandø-rer, der tilbyder daglig levering af varm mad

26

Rengøring

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller særlige sociale problemer der ikke er i stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med rengøring Hjælp til rengøring gives, hvis der ikke er an-dre i husstanden (f eks ægtefælle, samboen-de eller voksne hjemmeboende børn), der kan udføre opgaven

Hvad er formålet med indsatsen? • Der henvises til formålet for praktisk hjælp

• At sikre at borger får hjælp til den nødven-dige hverdagsrengøring

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?• Støvsugning, gulvvask og støvaftørring i

nødvendige rum og på frie flader og arealer

• Nødvendig rengøring af badeværelse

• Rengøring af frie flader og arealer i køkke-net

• Skift af sengetøj

• Vande blomster, lufte ud m m

ServiceniveauDer kan læses mere om servicemålene for praktisk hjælp i afsnit 1 6 under ”Generel in-formation” her i Kvalitetsstandarden Der ydes hjælp til nødvendig hverdagsrengøring hver

14 dag, som udgangspunkt på et areal sva-rende til en 2-værelses lejlighed (ca 67 m2), med fokus på de fem brugsrum; køkken, stue, badeværelse, soveværelse og entre, men altid på baggrund af en individuel vurdering I helt særlige tilfælde kan der ydes ekstra rengø-ring, som f eks af helbredsmæssige årsager eller ved specielle hygiejniske behov

Tøjvask

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller særlige sociale problemer der ikke er i stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med tøjvask

Hjælp til tøjvask kan gives, hvis der ikke er an-dre i husstanden (f eks ægtefælle, samboen-de eller voksne hjemmeboende børn), der kan udføre opgaven


• At sikre at borger har rent tøj til rådighed

27

Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? • Vask af tøj i hjemmet eller på fælles vaskeri

• Hjælp til at sortere, pakke og bestille af-hentning af tøj til vaskeri

• Tørretumbling, ved behov ophængning og nedtagning af tøj

• Lægge tøj sammen og på plads

ServiceniveauDer kan læses mere om servicemålene for praktisk hjælp i afsnit 1 6 under ”Generel in-formation” her i Kvalitetsstandarden Tøjvask ydes én gang om ugen eller hver 14 dag

2.4.3. Aflastning/afløsningServiceloven § 84

Hvem kan modtage indsatsen? Ægtefælle, forældre eller andre nære pårøren-de, der passer en borger med nedsat fysisk el-ler psykisk funktionsevne

Hvad er formålet med indsatsen? Formålet er at yde aflastning/afløsning til den person, der passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen?• Tilbud om et dagcenterophold på en af de

visiterede pladser i Aktivitet & Udvikling Her tilbydes en lang række varierede akti-viteter, som søger at dække behov for så-vel fysisk og psykisk aktivitet/træning som socialt samvær med andre Dagsrytmen tilrettelægges ud fra en fast struktur, hvor genkendelighed og tryghed er nøgleord Der visiteres til dagtilbud gennem Visitati-on Sundhed og Omsorg og Demenscenter Viborg

• Tilbud om hjælp til praktisk hjælp i hjem-met (f eks rengøring, tøjvask, vareudbring-ning, madservice)

• Tilbud om afløsning i hjemmet, hvis borge-ren der passes, ikke er i stand til at deltage på et dagcenterhold

ServiceniveauViborg Kommune råder over et antal aflast-ningspladser, hvor borgere kan få ophold op til fem uger i forbindelse med ægtefælles be-hov for ferie eller aflastning

2.4.4. Midlertidige pladserServiceloven § 84, stk. 2 og §86, stk. 1

Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med et akut opstået behov for en periode med døgndækket pleje og/eller træ-ning, som ikke eller kun vanskeligt kan foregå i eget hjem

28

Hvad er formålet med indsatsen? At borgeren modtager et målrettet observa-tions-, trænings- eller plejetilbud i en midler-tidig periode på tre-fem uger I denne periode arbejdes der målrettet med, at borgeren igen kan opholde sig i egen bolig, eller det skal af-klares hvilken boform borgeren i fremtiden vil have brug for

Indsatsen kan indeholde:• Pleje og træning

• Observation, udredning

• Aflastning for ægtefælle

ServiceniveauYdelsen er behovsbestemt efter en individuel vurdering

2.4.5. OmsorgstandplejeSundhedsloven § 131

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere, der kun vanskeligt kan benytte de al-mindelige tandplejetilbud på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap

Hvad er formålet med indsatsen? At tilbyde tandpleje til voksne, som ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Almen og individuel forebyggelse af syg-

domme i tand-, mund- og kæberegion

• Hjælp til mundhygiejne, herunder oplys-ning og instruktion i tandpleje til den en-kelte borger og til relevant omsorgsperso-nale

ServiceniveauTandpleje efter behov

LeverandørEn borger, der får tilbudt omsorgstandpleje ved Den kommunale Tandpleje, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker, der vil indgå en tandplejeaftale

Pris Der kan opkræves egenbetaling til omsorgs-tandpleje Viborg Kommune har besluttet, at alminde-lige undersøgelser og mindre behandlinger er gratis, og at der opkræves en egenbetaling ved større behandlinger Egenbetalingen kan max udgøre 520 kr årligt (2018 priser/regu-leres årligt)

29

2.4.6. SygeplejeSundhedsloven § 138

Hvem kan modtage indsatsen?• Borgere med behov for lægeordineret

hjemmesygepleje

• Borgere der har brug for omsorg og almen sundhedsvejledning

• Borgere der har behov for kompleks og/el-ler akut hjemmesygepleje

Hvad er formålet med indsatsen? • At gennemføre, observere og følge op på

lægeordinerede undersøgelser og behand-linger

• At identificere og iværksætte forebyggen-de sygepleje i forhold til fysiske, psykiske og sociale behov

• At forebygge uhensigtsmæssige indlæg-gelser på hospitalet

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Eksempler på sygepleje:

• Lægeordinerede undersøgelser og behand-linger samt visiterede sygeplejeydelser

• Råd og vejledning om sundhed og forebyg-gelse

• Målrettede pædagogiske opgaver samt psykisk pleje og omsorg

• Hud-, sår-, kateter- og stomipleje

• Medicinhåndtering: til stabil medicinering tilbydes dosisdispensering og til ustabil medicinering ydes medicindispensering med egen betaling til doseringsæsker

Serviceniveau Der kan læses mere om servicemålene for sy-gepleje i afsnit 1 6 under ”Generel informati-on” her i Kvalitetsstandarden

Viborg Kommune har etableret et akut-team, der skal arbejde på at forhindre uhensigts-mæssige indlæggelser Akutteamet råder over tryghedspladser, hvor borgere kan få op-hold fra 3 til 5 dage i stedet for indlæggelser

2.4.7. ”Klippekortet”

Hvem kan modtage indsatsen?De svageste hjemmehjælpsmodtagere i egen bolig, der er afhængige af hjælp til at klare hverdagen samt beboere på plejecentre Bor-gere, der som følge af betydelig nedsat funk-tionsevne, har et plejebehov som nødvendig-gør omfattende pleje og omsorg og som vil opnå en forholdsmæssig stor ændring i livs-kvalitet gennem ydelser som kommunen ikke tilbyder i forvejen og hvor der ikke kan findes andre løsninger gennem eksisterende mulig-heder som f eks frivillige, ledsagelse, aktivite-ter m v

30

Hvad er formålet med indsatsen?• at styrke livskvaliteten for de svageste

hjemmehjælpsmodtagere samt beboere på plejecentre

Indsatsen kan bl.a. indeholde:• hyggesnak

• ekstra rengøring

• indkøb

• ledsagelse, hvis du f eks vil på museum el-ler i svømmehallen

• besøg hos familie og venner

• gåture

Tilbuddet består af ekstra tid til hjemmehjælp hver uge, som borgeren selv kan være med til at bestemme, hvad skal bruges til Borgerne bestemmer desuden selv hvornår hjælpen skal leveres Hvis borgeren ønsker at spare sammen og i stedet modtage ekstra hjælp hver anden uge, er der også mulighed for det Der er enkelte begrænsninger på, hvilke op-gaver personalet må udføre Den ekstra hjem-mehjælp kan f eks ikke anvendes til havear-bejde

Borgerens behov for klippekortet revurderes løbende

2.4.8. Ledsagerordning for 67+ årigeServicelovens §85

Hvem kan modtage indsatsen?Målgruppen er borgere med fysisk eller psy-kisk funktionsnedsættelse, der ikke kan fær-des uden for hjemmet på egen hånd Tildeling af ledsagerordning sker efter en konkret, indi-viduel vurdering

Hvad er formålet med indsatsen?Ordningen giver borgere, der ikke er i stand til at færdes uden for hjemmet på egen hånd, mulighed for at være aktive uden for hjemmet

Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Ledsagerordningen giver dig mulighed for at deltage i kulturliv og ved sociale arrangemen-ter F eks :

• Teater• Biograf • Bibliotek • Foredrag

• Gåture

Serviceniveau Ledsagerordningen giver dig ret til op til 8 ti-mers ledsagelse om måneden Ledsageren er en af Viborg Kommunes medarbejdere Der er ikke mulighed for at opspare timer fra måned til måned Du har mulighed for at søge om refusion af udgifter til din ledsager til befor-dring og andre aktiviteter (entre, billetter mv ) op til 883 kr årligt

31

2.5. Boliger

2.5.1 Almene ældreboligerAlmenboligloven §§ 5 og 54

Hvem kan modtage indsatsen?Borgere, der på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, har særligt behov for en bolig, der er egnet til pleje og brug af hjælpe-midler

Hvad er formålet med indsatsen?At give borgeren mulighed for at blive længst muligt i en egnet bolig, som understøtter og sikrer, at borgeren kan fastholde færdigheder længst muligt

2.5.2 PlejeboligerAlmenboligloven §§ 5 og 54

Hvem kan modtage indsatsen? • Borgere der på grund af betydeligt og va-

rigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne, har behov for omfattende hjælp eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis

• Borgere, der har et plejebehov som nød-vendiggør omfattende pleje- og omsorgs-tilbud i døgnets 24 timer

Hvad er formålet med indsatsen?Boligen skal give mulighed for nærhed, tryg-hed og overskuelighed for borgeren

2.5.3 Specialiserede plejeboligerAlmenboligloven §§ 5 og 54

Viborg Kommune har en række specialiserede boliger til plejekrævende borgere med særli-ge behov Denne specialisering gør det muligt at indrette afsnit, der tager højde for borgeres særlige behov Specialiserede plejeboliger kan f eks være for ældre, plejekrævende borgere med:• Demens

• Fysisk eller psykisk handicap

• Senhjerneskade

• Psykisk sygdom

• Misbrugsproblemer

32

Lovgrundlag

33

Serviceloven Lov nr 573 af 24 juni 2005, jf lovbekendtgørelse nr 254 af 20 marts 2014

§ 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslin-jer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene

Stk 2 Afgørelser efter stk 1 kan ikke indbringes for an-den administrativ myndighed

Stk 3 Sundheds- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk 1, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen

§ 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt fore-byggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og som bor i kommunen, jf dog stk 2 og 3

Stk 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggen-de hjemmebesøg til alle borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75 år

Stk 3 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen

Stk 4 Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, jf dog stk 1 og 2

Stk 5 Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83, fra ordningen om forebyggende hjem-mebesøg

Stk 6 Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte reg-ler om de kommunale forpligtelser efter stk 1-5, herun-der om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger og om andre måder at gennemføre det forebyggende hjem-mebesøg på end ved besøg i hjemmet

§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde1) personlig hjælp og pleje,2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i

hjemmet og3) madservice Stk 2 Tilbuddene efter stk 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver

Stk 3 Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk 1

Stk 4 Tilbud om hjælp efter stk 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Stk 5 Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuel-le mål for hjælp efter stk 1 til den enkelte modtager af hjælpen Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov

Stk 6 I forbindelse med afslutning af et rehabiliterings-forløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83

Stk 7 Tilbuddene efter stk 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79

34

Stk 8 Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m v for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivel-ser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter)

§ 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vur-deres at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk 1 Vurderingen skal være individuel og konkret og tage ud-gangspunkt i modtagerens ressourcer og behov

Stk 2 Rehabiliteringsforløbet, jf stk 1, skal tilrettelæg-ges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt Kom-munalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet

Stk 3 De fastsatte mål og tidsrammen for rehabilite-ringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af for-løbet Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med mod-tageren

Stk 4 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf stk 2 Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne Hvis mod-tageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf § 83, stk 6

§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller af-lastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårø-rende, der passer en person med nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne

Stk 2 Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for om-sorg og pleje

§ 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til af-hjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehu-sindlæggelse

Stk 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til per-soner, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor

§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne, når hjælpemidlet1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den

nedsatte funktionsevne,2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i

hjemmet eller3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et

erhverv

Stk 2 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjæl-pemiddel skal leveres af bestemte leverandører I forbin-delse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leveran-døraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne

35

Stk 3 Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf dog stk 4 Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en an-den leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leveran-dør Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandør-aftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel

Stk 4 Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjæl-pemidler efter stk 3 gælder ikke, hvis kommunalbesty-relsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansø-geren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør

Stk 5 Social-, børne- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om

1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjæl-pemiddel,

3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som ud-lån eller udleveres som naturalydelse,

4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for ud-levering af visse hjælpemidler fra en offentlig insti-tution, og

5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud

§ 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har sær-ligt behov for en plads på et plejehjem, jf § 192, eller for en almen plejebolig, jf § 5, stk 2, i lov om almene boliger m v , en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste

Stk 2 Garantien efter stk 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m v

Stk 3 Social-, børne- og integrationsministeren fast-sætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads

36

SundhedslovenLov nr 546 af 24 juni 2005, jf lovbekendtgørelse nr 913 af 13 juli 2010

§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagel-sen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis Stk 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Stk 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m v samt rådgiv-ning m v i forhold til kommunernes indsats efter stk 1 og 2

§ 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og be-handlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud Stk 2 Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med re-gionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstand-pleje for de af stk 1 omfattede personer

§ 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes ve-derlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen

§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræ-ning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf § 84 om genoptræningsplaner

Stk 2 Kommunalbestyrelsens indsats efter stk 1 til-rettelægges i sammenhæng med de kommunale træ-ningstilbud m v i henhold til anden lovgivning

Stk 3 Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk 1 ved at etablere be-handlingstilbud på egne institutioner eller ved indgå-else af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner

Stk 4 Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsæt-ter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud

§ 140 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvis-ning

Stk 2 Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter læ-gehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private instituti-oner

Stk 3 Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsæt-ter regler om behandling efter stk 1 og 2 og om patien-tens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud

37

AlmenboliglovenLov nr 374 af 22 maj 1996, jf lovbekendtgørelse nr 1023 af 21 august 2013

§ 5. Almene ældreboliger er:1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om

offentlig støtte efter denne lov er mærket som al-mene ældreboliger

2) Kommunale og regionale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap

3) Ældreboliger, der den 31 december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støt-te efter den tidligere lov om boliger for ældre og per-soner med handicap

4) Lette kollektivboliger, der den 31 december 1996 til-hørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri

5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk 3

6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene æl-dreboliger i medfør af § 2, stk 4

7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Lands-byggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk 1, mærkes som almene ældreboliger

8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk 1, nr 6 og 7, mærkes som almene ældreboliger

9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og par-celhuse, der erhverves af en almen boligorganisati-on med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger

10) Almene familie- og ungdomsboliger, som kommu-nalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler frem-over skal mærkes som almene ældreboliger

11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene ældreboli-ger

12) Boliger etableret af selvejende ældreboliginstitutio-ner i henhold til det tidligere kapitel 9 a, jf lovbe-kendtgørelse nr 857 af 8 august 2006

13) Tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyt-tede boliger, som omdannes til ustøttede almene plejeboliger efter § 143 i

14) Friplejeboliger, som ministeren for by, bolig og land-distrikter efter lov om friplejeboliger godkender afhændet med henblik på anvendelse som almene ældreboliger

Stk 2 Plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for perso-ner med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service

Stk 3 Almene ældreboliger kan etableres som bofælles-skaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som indi-viduelle eller kollektive bofællesskaber Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder Kommunalbestyrel-sen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bo-fællesskabet består af mindst 3 boenheder

Stk 4 Bestemmelserne i stk 1, nr 7, 8 og 10, finder tilsva-rende anvendelse ved ommærkning til almene ældre-boligbofællesskaber

Stk 5 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger fremover anvises som almene ældrebolig-bofællesskaber

Stk 6 Servicearealer er arealer, der anvendes til om-sorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger

38

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorgani-sation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger Kommunal-bestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til an-dre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds Ved ledig-hed skal boligerne på ny søges udlejet til den beretti-gede personkreds Kommunalbestyrelsen udøver anvis-ningsretten Den kommune, som efter § 115, stk 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboli-ger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger

Stk 2 Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds Kom-munalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds, der er nævnt i stk 1, 1 pkt , hvis bo-ligerne ikke kan udlejes til personkredsen, der er nævnt i 1 pkt Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf dog § 185 b, stk 3

Stk 3 Almene ældreboliger, der indrettes som bofælles-skaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf stk 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsent-lige udlejes til den berettigede personkreds

Stk 4 Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker Kommu-nen garanterer endvidere for boligtagerens kontrakt-mæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning

39

Kvalitetsstandarder

Bilag: 5.1. Samarbejdsaftale vedr. rygestop



Regionshuset

Viborg

Sundhedsplanlægning

Skottenborg 26

Postboks 21

DK-8800 Viborg

Tel. +45 7841 0000

[email protected]

www.rm.dk

Dato 30-05-2018

Sagsbehandler Trine Oksbjerg

[email protected]

Tel. +4521526496

Sagsnr. 1-31-72-52-18

Side 1

Samarbejdsaftale vedr. rygestop

Region Midtjylland og kommunerne i regionen indgår en

samarbejdsaftale om en systematisk indsats for at mindske

tobaksforbruget.

Samarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og

hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har

tiltrådt aftalen.

Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at regionsrådet og de 19

kommunalbestyrelser i Midtjylland tiltræder aftalen således, at alle

hospitaler og kommuner 1. januar 2019 har igangsat implementering

af aftalen og at aftalen er implementeret med udgangen af 1. kvartal

2019.

Baggrund

Rygning hører til blandt de forebyggelige risikofaktorer, som har

størst betydning for folkesundheden, og undersøgelser viser, at der er

store sundhedsmæssige gevinster såvel som besparelser for

kommunen ved kommunale rygestopforløb (VIVE 2018).

Befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det? 2017 viser, at 16 %

af alle borgere i Region Midtjylland ryger dagligt, og at 70 % af

dagligrygerne har et ønske om at stoppe med at ryge. Blandt de

rygere, der øsnker at stoppe med at ryge, ønsker 54 % af

storrygerne (> 15 cigaretter dagligt) og 36 % af moderatrygerne

(<15 cigaretter dagligt) at få hjælp til deres rygestop1. Der er således

potentielt meget at vinde ved at forstærke rygestopindsatsen. Dette

bakkes op af satspuljeprojektet "Forstærket indsats over for

storrygere i Vestklyngen", som har medført en ottedobling af

deltagere på kommunernes rygestopkurser og som har vist, at 44 %

af deltagerne, der gennemfører rygestopkurset er røgfri seks

måneder efter kursets afslutning.

1 Larsen FB, Pedersen MH, Lasgaard M, Sørensen JB, Christiansen J,

Lundberg A, Pedersen SE, Friis K. Hvordan har du det? 2017 –

Sundhedsprofil for region og Kommuner (Bind 1). Aarhus: Defactum,

Region Midtjylland 2018.

Side 2

Kommunerne har jf. Sundhedslovens §119, stk. 2 ansvaret for den

borgerrettede forebyggende og sundhedsfremmende indsats,

herunder rygestopindsatsen. For at understøtte kommunens arbejde,

blev det med Sundhedsaftalen 2015-2018 aftalt at styrke den

systematiske indsats for at mindske tobaksforbruget. Det er aftalt, at

hospitaler skal henvise borgere til kommunale rygestoptilbud, at alle

borgere, der ryger, skal tilbydes henvisning til rygestoptilbud samt at

frontpersonalet på hospitalerne skal styrkes i at have opmærksomhed

på rygevaner.

Det er aftalt, at kommuner og hospitaler i aftaleperioden udvikler en

systematisk indsats, der øger rekrutteringen af rygere til

rygestopindsatserne og sikrer at alle rygere får rådgivning om

rygestop og relevant henvisning til rygestopforløb. Nærværende

samarbejdsaftale følger op på dette.

Formål

Samarbejdsaftalen vedr. rygestop skal sikre at alle rygere, som har

kontakt til et hospital i Region Midtjylland og som har et ønske om at

deltage i et rygestopforløb, henvises til rygestopforløb i kommunerne

i forbindelse med kontakt til et hospital i Region Midtjylland.

Mål

Målet for samarbejdsaftalen er tilsvarende de mål, der var i

storrygerprojektet i Vestklyngen:

At der henvises 150 borgere til kommunale rygestopforløb pr.

kvartal pr. klynge, svarende til 750 borgere pr. kvartal i

Region Midtjylland.

At 65 % af deltagerne i de kommunale rygestopforløb

gennemfører forløbet.

At 60 % af deltagerne er røgfri ved afslutning af forløbet.

At 40 % af deltagerne er røgfri seks måneder efter indsatsen.

Om indsatsen

Vestklyngen har fra 2015-2017 haft et satspuljeprojekt "Forstærket

indsats overfor storrygere i Vestklyngen". Projektet har resulteret i en

stor stigning i antallet af deltagere i de kommunale rygestopforløb og

44 % af deltagerne er røgfri et halvt år efter rygestoppet.

Nærværende samarbejdsaftale tager derfor udgangspunkt i de gode

resultater projektet i Vestklyngen.

Indsatsen har tre kerneelementer:

1. En systematisk indsats på hospitalerne i forhold til at henvise

patienter elektronisk til kommunale rygestopforløb.

2. Kommunerne kontakter borgeren inden for én uge efter

henvisningen er modtaget, med henblik på at opsætte en

uforpligtende, afklarende samtale.

Side 3

3. Kommunerne tilbyder gratis substitution (rygestopmedicin) til

udvalgte grupper.

Konceptet tager udgangspunkt i Very Breaf Advice-metoden (VBA-

metoden), hvor alle patienter bliver spurgt til rygevaner. Såfremt

patienten ryger, rådgiver sundhedspersonalet om, at den mest

effektive rygestopmetode er en kombination af professionel

rådgivning og rygestopmedicin. Såfremt patienten ønsker det,

henviser sundhedspersonalet til det kommunale rygestopforløb. Det

kommunale sundhedscenter kontakter herefter patienten inden for

syv dage. Patienten bliver tilbudt en uforpligtende, afklarende

samtale med en kommunal rygestoprådgiver. På baggrund af den

afklarende samtale visiteres patienten til et relevant og individuelt

tilpasset rygestopforløb. Såfremt patienten opfylder konkrete krav,

der fastlægges lokalt, tilbydes vedkommende gratis rygestopmedicin i

periode, der ligeledes fastlægges lokalt.

Målgruppe:

Alle unge og voksne over fra 14 år og opefter, der har kontakt til et

hospital i Region Midtjylland samt pårørerende til personer, som har

kontakt til et hospital i Region Midtjylland og som ryger dagligt.

Monitorering

Indsatsen monitoreres således at der kan følges op på følgende

elementer i indsatsen:

Antal elektroniske henvisninger fra de enkelte

hospitalsafdelinger (det afklares pt, om det er muligt kan

trække data herpå. I Vestklyngeprojektet er henvisningerne

registreret manuelt).

Deltagere på kommunale rygestopforløb (data fra

rygestopbasen).

Andel af deltagere, der gennemfører rygestopforløbet (data fra

rygestopbasen).

Andel af deltagere, der gennemfører rygestopforløbet, som er

røgfri efter end forløb (data fra rygestopbasen).

Andel af deltagere, der gennemfører rygestopforløbet, som er

røgfri seks måneder efter endt forløb (data fra rygestopbasen)

Socioøkonomiske karakteristika for deltagere på

rygestopforløb (data fra rygestopbasen).

Socioøkonomiske karakteristika for deltagere der har

gennemført rygestopforløb (data fra rygestopbasen).

Socioøkonomiske karakteristika for deltagere, der hhv.

lykkedes og ikke lykkedes med deres rygestop (data fra

rygestopbasen).

Der vil i 2019 blive fulgt op på ovenstående parametre kvartalsvist,

således at første moniotorering finder sted pr. 31. marts 2019. i 2020

Side 4

vil der blive fulgt op halvårligt hvorefter det vurderes, hvorvidt der

fortsat skal følges op på indsatsen.

Evaluering

På baggrund af den ovenstående monitorering evalueres

samarbejdsaftalen primo 2020 med henblik på evt. tilretninger af

aftalen.

Side 5

Bilag 1

Notat: Kommunale omkostninger ved spredning af en forstærket

indsats for rygere

Med afsæt i de gode erfaringer fra Vestklyngens projekt ”Forstærket

indsats over for storrygere i Vestklyngen” besluttede

Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) på møde 4. april 2018, at der

skal udarbejdes et udkast til en fælles samarbejdsaftale for området,

der dækker hele Region Midtjylland. I forbindelse med beslutningen

blev der bedt om en analyse af de økonomiske omkostninger for

kommunerne ved indsatsen.

I Vestklyngen er følgende tre elementer vigtige i konceptet: 1) en

systematisk indsats på hospitalet ift. at henvise patienter til

kommunale rygestoptilbud, 2) at kommunerne efterfølgende

kontakter patienterne inden for en uge med henblik på at aftale en

uforpligtende, afklarende samtale og 3) at kommunerne tilbyder

gratis substitution (rygestopmedicin) til udvalgte grupper. Andre

kommuner i regionen har eller agter at iværksætte lignende tilbud,

men der kan være nogen forskel kommunerne imellem ift. indhold og

varighed af forløb samt hvilke målgrupper, der indgår i den enkelte

kommunernes indsats. Hertil kommer, at der ikke er ensartethed i

forhold til fastsættelse af timepriser på tværs af kommunerne. Det er

derfor vanskeligt at anslå et specifikt omkostningsniveau i

kommunerne ved indførelsen af rygestopindsatsen.

I nedenstående afsnit er oplistet nogle eksempler på, hvordan

kommunerne har arbejdet med rygestopindsatsen indtil videre.

Beregningen af et rygestopforløb

Med udgangspunkt i viden fra Vestklyngeprojektet og øvrige

kommuner, der har arbejdet med rygestopindsats opstilles herunder

en tentativ beregning af, hvad ét gennemsnitligt rygestopforløb for en

dagligryger koster på tværs af de midtjyske kommuner.

Rygestopmedicin til 4 uger 750,00 kr.

Rådgivningsforløb (gennemsnitligt

4,5 timer á 350 kr. + 80 kr. til

halvårlig opfølgning)

1.655,00 kr.

Individuel støtte (gennemsnitligt 2

timer á 350 kr.)

700,00 kr.

Administrative opgaver (45 min á

350 kr.)

262,50 kr.

Omkostning i alt pr.

rygestopforløb

3.367,50 kr.

Beregningen er alene udtryk for et bud på, hvad ét rygestopforløb vil

koste. Der er således ikke indregnet udgifter til f.eks. kompetenceløft

Side 6

til personale ift. VBA-metode (henvisningsmetoden Very Brief Advice)

og tid til koordinering mellem hospital og kommunerne og intern

koordinering imellem de kommunale forvaltninger. De 350 kr. pr.

time er udtryk for en ”fremmødetimepris”, hvor der er taget højde for

ferie, sygdom, mødeaktivitet, efteruddannelse og øvrige

administrative opgaver.

Af samarbejdsaftalen fremgår det, at målet er, at 750 borgere pr.

kvartal (på årsbasis 3000 borgere) i Region Midtjylland henvises til

den forstærkede indsats for storrygere i kommunerne. Med afsæt i

prisen for ét rygestopforløb på 3.367,50 kr. vil omkostningen for

de 3000 borgere være på 10.102.500 kr. fordelt forholdsvist

imellem de 19 kommuner.

Nogle eksempler på kommunale omkostninger til rygestopindsatsen

I Holstebro Kommune har man opstillet tre scenarier for

rygestopindsatsen. Scenarie 2 beskriver en indsats svarende til den

indsats, man havde i projektperioden ("forstærket indsats til

storrygere i Vestklyngen"). Her ydes en indsats med

rygestoprådgivning kombineret med rygestopmedicin til storrygere,

med et mål om gennemsnitligt 3 ugers ventetid. Rygstoprådgivningen

gives forsat til andre dagligrygere, men hvor den gratis

rygestopmedicin ikke indgår i tilbuddet. Ca. 600 borgere, svarende til

ca. 10% af rygerne i Holstebro Kommune, vil årligt kunne få et

rygestoptilbud. Scenarie 2 er i 2018 vurderet til et ressourcetræk på

1.065.000 kr. Dette skal ses i forhold til ”basisindholdet” i et scenarie

1, hvor forventningen er, at der skulle afsættes 259.000 kr. De

1.065.000 kr. vurderes i øvrigt til at være 820.000 kr. for lidt i

forhold til det reelle finansieringsbehov.

I Herning Kommune har man som i Holstebro opstillet forskellige

scenarier omkring rygestopindsatsen. Af de fire scenarier, man har

opstillet i Herning Kommune, har man politisk besluttet at iværksætte

et scenarie, hvor rygestopsrådgivning kombineres med fire ugers

gratis rygestopsmedicin og en ekstra rekrutteringsindsats. Baseret på

erfaring fra storrygerprojektet forventes, at 400 storrygere ønsker

hjælp årligt, hvoraf størstedelen får gratis rygestopmedicin i fire uger.

Det forventes, at 264 borgere stopper med at ryge ved hjælp af

indsatsen. Omkostningen til gennemførelse af dette scenarie vurderes

i 2018 til at være 870.000 kr.

I Skanderborg Kommune arbejder man med fremme af røgfrihed

under visionen ”Røgfrit Skanderborg 2025”. En særlig indsats sker

over for storrygere, som tilbydes gratis nikotinerstatning i op til 6

uger. Rygestopforløbet i Skanderborg Kommune er på mange måde

sammenlignelig med den storrygerindsats, som blev gennemført i

projektet i Vestklyngen.

Side 7

I 2017 blev der afholdt 381 rygestopforløb i Skanderborg Kommune.

Heraf var 351 storrygere med et dagligt forbrug på over 15 cigaretter

om dagen. Skanderborg Kommunes samlede omkostninger pr.

rygestopforløb vurderes til at være et sted mellem 4.000 – 5.000 kr.

Bilag: 6.1. Dagsorden til temamøde den 12. november 2018 med borger- ogpårørenderåd på psykiatriområdet



1. Velkomst og præsentation af politikerne v/ Social- og Sundhedsudvalgsformand Åse Kubel Høeg

2. Af byrådets konstitueringsaftale for 2018-2021 fremgår, at ”der skal være særlig opmærksomhed på handicap- og psykiatriområdet i sammenhæng med sundhedsområdet”. Socialchef Ulrik Johansen vil give en kort præsentation af baggrunden for valg af temaet ’Ulighed i Sundhed’.

3. Fælles drøftelse af, hvordan der skabes øget lighed i sundhed for borgere med psykiske lidelser,

herunder en drøftelse af, hvordan vi kan samarbejde - både med de enkelte borgere samt borger- og pårørenderådet - om at øge ligheden i sundhed.

4. Eventuelt.

5. Afrunding af dagens møde.

Dagsorden

Mødedato: 12. november 2018

Mødetidspunkt: 13.00 – 14.30

Mødested: Mødelokale på Guldblommevej 4, 8800 Viborg.

Mødeleder: Social- og Sundhedsudvalgsformand Åse Kubel Høeg

Referent: Sekretariatschef Gitte Bundgaard

Mødedeltagere: Social- og Sundhedsudvalget, repræsentanter fra Borger- og pårørenderåd på psykiatri- og udsatteområdet og repræsentanter fra Forvaltningen

Fraværende:

Dato: 03-10-2018

Sagsnr.: 16/67908Sagsbehandler: vpeb2

Bilag: 8.1. Referater fra studieturen 2018



OPSAMLING PÅ STUDIETURSOCIAL- OG SUNDHEDSVALGET ÆLDRE- OG AKTIVITETSUDVALGET 6. og 7. september 2018

Indholdsfortegnelse

Program....................................................................................................................................................3Oplæg i Ældre- og Handicapforvaltningen – Odense Kommune..............................................................5Oplæg på Kallerupvej ...............................................................................................................................7Oplæg om den nære psykiatri – Ældre- og Handicapforvaltningen – Odense Kommune .......................8Oplæg Broen til bedre sundhed – Region Sjælland – Sorø .....................................................................11Oplæg om samskabelse og ulighed i Sundhed – Rødovre Kommune ....................................................13Oplæg om rygestopindsatser – Gladsaxe Kommune .............................................................................15Oplæg om forebyggelse, rehabilitering mv. – Københavns Kommune..................................................17Oplæg om den sociale hjemmepleje – Københavns Kommune.............................................................19

3

Program

Program for SSU/ÆAU studietur september 6. til 7. september 2018

Torsdag 6. september 2018Tid AktivitetKl. 06.50 Afgang Karup (Midtjyllands lufthavn) Bemærk vi kører med bus.

Fælle

s SSU

/ÆAU

Transport Køretid Karup til Odense 2t og 15m.

SSU ÆAUKl. 9.00

Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune De vil fortælle om arbejdet med rehabilitering. I forvaltningen arbejdes der i forløb og ikke i sektorområder. Dvs. at de arbejder på tværs af ældre, sundhed og voksensocialområdet.

Kl. 11.00 Fælle

s SSU

/ÆAU

v/ Direktør Gitte Østergaard og Rådmand Søren Windell

Kl. 11.00

Opd

elt

Pause Transport

Kl. 11.15 Den nære psykiatri

1. Bevægelsen fra døgn til dag i forløb for sindslidelse - hvordan den rehabiliterende tilgang kan give mening i en hverdag med psykisk sygdom

v/ Forløbschefer Vibeke Madsen og Yvonne Edvardson

2. Gratis psykologhjælp til unge. Hvordan har Odense Kommune arbejdet med det, og hvad er

de foreløbige resultater. v/ Sundhedschef Charlotte Scheppan og formand

for sundhedsudvalget Brian Skov Nielsen

Kl. 12.45

Opd

elt S

SU/Æ

AU

Ældre- handicapforvaltningen, Odense Kommune

Rådgivnings- og kontaktcenter for demensramte og pårørende

Kallerupvej er en inspirationskilde til, hvorledes beskedne fysiske rammer

kan rumme så mangfoldige personligheder og interesser. Kallerupvej er et åbent møde

og værested – et aktivitetscenter, der er brugerdrevet, og som lader sig udvikle i takt

med brugernes ideer og inputs.

v/ Leder Anja Kajbjerg Kallerupvej, Odense Kommune

Kl. 13.00

Kl. 15.00

Fælle

s SSU

/ÆAU

Transport og frokost

Kl. 15.00 Broen til bedre sundhed

Kl. 16.30 Opd

elt

v/ Peter Bindslev Iversen, Region Sjælland - Sorø Kl. 16.45 Mod København

Kl. 18.00 Ankomst til hotel i København

Kl. 18.30 Aftensmad

4

Fredag 7. september 2018Tid SSU ÆAU

Kl. 8.00 Transport TransportKl. 8.30

Kl. 10.30

Opd

elt S

SU/Æ

AU

Samskabelse og ulighed i Sundhed Fremskudte indsatser i boligsociale områder,

sundhedstjek i bosteder, mental sundhed: Headspacecenter og læserguide på biblioteker

og samarbejde mellem beskæftigelse og sundhedscenter. Headspacecenteret og Kærene (almennyttigt boligområde) vil indgå som besøg.

v/ Social- og Sundhedsdirektør Henrik Abildtrup

mfl., Rødovre Kommune

Forebyggelse, rehabilitering, demensindsats og sammenhæng

Tværsektionelt samarbejde om sammenhængende forløb for borgere med

medicinske problematikker, hvor målgruppen er den ældre medicinske patient. Projektet har fokus

på rehabilitering og træningstilbud, inkl. døgntilbud og telemedicin, kompetenceudvikling med henblik på tidlig opsporing og finansiering.

Københavns Kommune

Kl. 10.30 Transport til næste besøg Transport til næste besøgKl. 11.00

Kl. 11.00

Den Sociale HjemmeplejePå mødet præsenteres vi for en indsats, hvor

borgeren har mulighed for at komme i kontakt med hjemmeplejen døgnet rundt, få besøg af

faste hjælpere og med let adgang til hjemmesygeplejen. Derudover er der fokus på, at

hjemmeplejen kender lokalområdet og hjælper med kontakt til andre relevante tilbud i både

kommunalt og frivilligt regi. v/ Borgercenterchef Søren Schielder

Københavns Kommune

Kl. 13.00

Opd

elt S

SU/Æ

AU

Rygestopindsatser Gladsaxe Kommune har indført både røgfri skoler og røgfri arbejdstid. De vil præsentere os for den

proces de har haft, og de udfordringer og resultater de har fået. Desuden har kommunen et

interessant samarbejde med kommunens apoteker om henvisning til kommunale

forebyggelsestilbud, bl.a. rygestopindsatser. v/ Formand for Sundheds og

rehabiliteringsudvalget Dorthe Wichmand Müller mfl. Gladsaxe Kommune

Slutter kl. 12.30

Kl. 15.00 Fly til Midtjyllands Lufthavn (Karup) afgang kl. 15.00 (Ank. 15.50)

5

Oplæg i Ældre- og Handicapforvaltningen – Odense Kommune

Referat

Kort beskrivelseÆldre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune har siden 2010 arbejdet rehabiliterende og tværfaglig. Kommunen er specialiseret i forløb, der er tværfagligt sammensatte som f.eks. botilbud og plejecentre såvel som tværfaglige udekørende grupper. Direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen, Gitte Østergaard, orienterede om det rehabiliterende og tværfaglige arbejde i Odense Kommune.

Transformationen fra kompensation og søjleopdeling til rehabilitering og tværfaglighed Med transformationen flyttes fokus fra medarbejdernes faglighed til borgerens ønsker og mål. Medarbejdernes faglighed anvendes til at afklare, hvorledes borgerens mål kan realiseres. Det fordrer en kulturændring.

Baggrunden for transformationen Den demografiske udvikling og restlevetiden efter pensionering medførte et behov enten for nedskæringer eller et paradigmeskifte. Det blev et paradigmeskifte.

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt

samarbejdsproces mellem borgere, pårørende og medarbejdere med det formål at borgeren får et selvstændigt og meningsfuldt liv. Der er ingen, der ønsker sig, at kommunen er den mest betydende relation.

Rehabiliteringsarbejdet fordrer systematik i form af udredning, plan, indsats og evaluering.

Borgerens ønsker og mål er sjældent store eller ressourcekrævende, men udfordringen er at afdække mål og ønsker, hvorfor medarbejderne skal beherske den motiverende samtale.

Transformationen fordrer vedvarende politisk og ledelsesmæssig insisteren på det rehabiliterende arbejde, kompetenceudvikling og en anerkendelse af, at det tager tid.

Rehabiliteringsforløbene Odense er ikke organiseret i søjler, men specialiseret i forløb der er tværfagligt sammensat. Forløbene er Fysisk Funktionsnedsættelse, Vedvarende Sygdomsudvikling, Medfødt Hjerneskade,

Sindslidelse og Erhvervet Hjerneskade. Tværfaglighed er nødvendig, fordi effekten på borgerens funktionsevne er større, der er kortere og

færre hospitalsindlæggelser, bedre overlevelse, mindre afhængighed af hjælp, hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet og mindre sygefravær.

Oplæg ved: Adm. Direktør for Ældre- og handicapforvaltningen Gitte Østergaard og Rådmand Søren Windell (C)

Oplæg med overskriften: Fra kompensation og søjleopdeling til rehabilitering og tværfaglighed

Deltagere:Direktør Gitte ØstergaardRådmand Søren Windell

Bilag:

Viborg Kommune september 2018.pdf

Deltagere fra Viborg Kommune:Åse Kubel Høeg (V) - formandNiels Dueholm (A) - næstformandClaus Nielsen (C)Elo Nielsen (F)Ove Kent Jørgensen (O)Lone Langballe (O) - formandEva Pinnerup (A) - næstformandUlrik JohansenPeter Borup SørensenMaila TandrupMette AndreassenGitte Bundgaard (ref.)

6

Ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen Ledelse af rehabilitering er samtidig ledelse af monofaglighed og tværfaglighed. Ledelse er afgørende for at lykkes med transformationen fra kompensation til rehabilitering. Derfor

er roller og ansvar defineret for alle ledelseslag og medarbejdere. Det skaber gennemsigtighed og tydelighed.

Udfordringer i arbejdet med rehabilitering. Rehabilitering er vanskelig: I sektorovergangen, fordi forløbstænkningen er fremmed for bl.a. sygehusene. Når der ikke koordineres godt nok mellem faggrupper eller på tværs af døgn, og fordi tværfaglighed

vil medføre, at der kommer mange medarbejdere i det enkelte hjem. I samarbejdet med pårørende, der ikke kan påberåbe sig et givet serviceniveau. Derfor kom der

indledningsvist mange klager fra pårørende. Der er ingen, der syntes, at rehabilitering er dårlig, men mange der syntes, at organiseringen er

dårlig, fordi man gerne vil samarbejde med kolleger fra egen faggruppe.

Status på udviklingen af den rehabiliterende forvaltning i Odense Kommune Efter 8 år er der taget vigtige skridt i den rigtige retning, men der er fortsat behov for fokus på

målsætningsarbejdet og antallet af medarbejdere i hjemmet. Der er formentlig 80 % af medarbejderne, der arbejder rehabiliterende. Det er lettest at skabe flow, når alle borgere er i midlertidige bofællesskaber, og langt vanskeligere

for borgere der har boet i botilbud en stor del af deres liv.

7

Oplæg på Kallerupvej

Referat

Kort beskrivelseKallerupvej er et åbent møde- og værested for demensramte og pårørende. Det er beliggende lidt uden for Odense i relativt beskedne rammer. Kallerupvej er brugerdrevet og udvikles i overensstemmelse med brugernes ønsker, behov og initiativer. Der er brugere fra hele Fyn og dele af Jylland. Kallerupvej har fået stor mediebevågenhed de seneste år og har endvidere tjent som inspiration for flere kommuner, der har etableret rådgivnings- og kontaktcentre for demensramte og pårørende. Leder af Kallerup Anja Kajbjerg orienterede om Kallerupvej.

Organisering Kallerupvej er en selvejende forening med en bestyrelse

på ni medlemmer, en lønnet centerleder, 60 frivillige og ca. 150 brugere fra Fyn og dele af Jylland.

Kallerupvej blev etableret i 2000 i samarbejde med Odense Kommune og Alzheimerforeningen Fyn.

Kallerupvejs tilbud Information og oplysning om demens til den enkelte

borger, der frygter at være ramt af demens; til pårørende, der mener at kunne observere begyndende demens og til foreninger og andre, der har en interesse i sygdommen og livet med samme. Det kan være lederen af Kallerupvej, der giver information og oplysning, men det kan også være pårørende og demensramte. I tillæg hertil er der en demensklumme i ugeavisen og Alzheimer-avisen.

Rådgivning og støtte til demensramte og deres pårørende. Kallerupvej fungerer som aflastning for og støtte til ægtefæller, når de er på arbejde eller varetager andre gøremål. Det er endvidere et tilbud til den demensramte om en struktur på en hverdag, der ellers kan forekomme både tom og meningsløs.

En lang række af aktiviteter, der som udgangspunkt er defineret og efterspurgt af borgerne. Det kan være Kallerupherrerne med ønske om virksomhedsbesøg, eller Kalleruptøserne med ønske om cafébesøg og hygge. Det kan også være hækklipning eller andet vedligehold af arealerne omkring Kallerupvej.

Udvikling, idégenerering og projekter, hvor en del af centerlederens tid går med formulering af projektbeskrivelser og udarbejdelse af puljeansøgninger til projekter efterspurgt at brugerne og bemandet af de frivillige.

VærdierVærdierne er formuleret i tæt dialog med brugerne. Værdierne er:

Anerkendelse – dvs. det at blive set, hørt og lyttet til Inddragelse i beslutningsprocesser Fælles tredje, dvs. det at deltage i meningsfulde aktiviteter Medborgerskab, dvs. deltagelse i fællesskaber Flow, dvs. kreativ udfoldelse og fordybelse

Oplæg ved:Anja Kajbjerg

Oplæg med overskriften: Kallerupvej – Rådgivnings- og Kontaktcentret for demensramte og pårørende i Odense

Deltagere: Leder af rådgivningscenteret Anja Kajbjerg

Deltagere fra Viborg Kommune:Lone Langballe (O) - formandEva Pinnerup (A) - næstformandMaila TandrupGitte Bundgaard (ref.)

Bilag:

Powerpoint Kallerupvej September2018.pdf

8

ØkonomiKallerupvej får et kommunalt tilskud til drift på 700.000 kr., §18 midler i størrelsesordenen 300.000 kr., projektmidler og en mindre deltagerbetaling. I tillæg hertil får Kallerupvej 200.000 kr. til teknologibiblioteket og en udviklingspulje på 20.000 kr.

Tilbud til brugernePool, petanque, café/kortspil, banko for ældre med demens, netavis, kor, åben café for ny-diagnosticerede, naturtræning, teknologibiblioteket fra hvilket diverse hjælpemidler kan lånes mod en mindre egenbetaling, bowling, byhøjskole, højskolecafé og kreative forløb.

Tilbud til pårørendeTelefonisk og personlig rådgivning, ægtepargrupper, pårørendegrupper, åben café, teknologibiblioteket, motion, højskolecafé, festlige begivenheder, naturtræning og banko.

Hvad er centralt for Viborg Kommune? Viborg kommune er en af de 14 kommuner, der har fået puljemidler til at oprette et Rådgivnings- og Aktivitetscenter, inspireret af Kallerupvej. Viborg Kommune fik inspiration til, hvordan vi kan arbejde mere brugerdrevet og rekruttere flere frivillige. Derudover blev de dementes muligheder for transport til og fra centeret drøftet.

9

Oplæg om den nære psykiatri – Ældre- og Handicapforvaltningen – Odense Kommune

Referat

Kort beskrivelseDer var indledningsvist et oplæg om bevægelsen fra døgn til dag i forløb for sindslidelse, herunder en belysning af spørgsmålet om, hvordan den rehabiliterende tilgang kan give mening i en hverdag med psykisk sygdom. Der var efterfølgende et oplæg om Gratis psykologhjælp til unge, herunder spørgsmålet om, hvordan Odense Kommune har arbejdet med Gratis psykologhjælp til unge og de foreløbige resultater af arbejdet.

Fra døgn til dagFokus på inklusion ved en bevægelse væk fra længerevarende og midlertidige døgntilbud og til mere i egen bolig. Der blev samtidig skåret i budgettet (20 mio. kr.). Selvom der er kommet flere borgere til i målgruppen, er øvelsen lykkedes.

Forløbene er systematiseret, og borgerne vil gerne flytte fra botilbud til egen bolig (vil gerne kunne klare sin egen hverdag).

Spor 1: Gik fra 160 til 135 døgnpladser, lukning af 8 støttecentre/opgangsfællesskaber. De unge ønskede ikke at være en del af opgangsfællesskaber, men vil hellere være i egen bolig med almindelige naboer. Opgangsfællesskaber er de pårørendes ønske. Besparelsen på de færre døgnpladser blev brugt til udvidelse af bostøtten, hvilket affødte et behov for et rehabiliteringshus (under § 107 – med begrænsning på nogle uger). Og det virker, og gør bl.a. netværket mere trygt.

Det er vigtigt for borgeren, at målene og planen for indsatsen laves sammen med borgeren hjemme, fremfor på hospitalet.

Udfordringerne: Bl.a. dyrere husleje i egen bolig.

Spor 2: Faglighed i fokus – de er blevet fagligt meget dygtigere. 20 pladser mere er nu lukket (§ 108), og de er gået fra 135 til 115. Fokus er på at udvikle faglige metoder til målgruppen, set i et rehabiliterende perspektiv, og at yde støtte der hvor borgeren er. Det er kulturforandringer for både borgere, pårørende og medarbejdere.

Oprettelse af bostøttekontakten, hvor borgeren ikke bliver afsluttet, men har mulighed for at kontakte kommunen ad hoc, i stedet for at fastholde det ugentlige besøg. Målgruppen er dem med de sværeste udfordringer.

Tværfagligheden er en forudsætning for en helhedsorienteret indsats. Det fokus havde de allerede, men tværfagligheden har udviklet sig over årene. Både det relationelle og fagligheden bærer det blandt medarbejderne.

Oplæg ved: Forløbschef Vibeke MadsenForløbschef Yvonne Edvardson Sundhedsdirektør Charlotte ScheppanUdvalgsformand Brian Skov Nielsen

Oplæg med overskriften: Den nære psykiatri

Deltagere:Forløbschef Vibeke MadsenForløbschef Yvonne EdvardsonSundhedsdirektør Charlotte ScheppanUdvalgsformand Brian Skov Nielsen (Ø)

Deltagere fra Viborg Kommune:Åse Kubel Høeg (V) - formandNiels Dueholm (A) - næstformandClaus Nielsen (C)Elo Nielsen (F) Ove Kent Jørgensen (O) Ulrik JohansenPeter Borup Sørensen (ref.)Mette Andreassen

10

Borgere med misbrug, sindslidelse eller lav IQ kan nemt falde mellem to stole. Derfor har de oprettet fem døgntilbudspladser frem for kun mange individuelle tilbud, således de kan imødekomme de nye målgrupper.

Gratis psykologhjælp til ungeDer kan gives op til fem samtaler (officielt) i de gratis anonyme psykologsamtaler indenfor målgruppen 13-30 år, da behovet ofte ses i teenagealderen. De har måttet fordoble budgettet fra 1,5 mio. kr. til 3 mio. kr., men alligevel er der venteliste. Det bliver til ca. 1.100 henvendelser på et år.

Det er ikke et rådgivningstilbud, men et psykologforløb, og derfor kan man gå over grænsen på fem samtaler. Odense Kommune har ansat seks psykologer til opgaven, og erfaringen er, at de unge hjælpes og kommer videre. Der er tale om reel behandling – ikke endnu et rådgivningstilbud. Også tre familiebehandlere til gruppen 13-18 år sidder sammen med psykologerne i projektet, hvilket giver god synergi.

De unge skal henvende sig telefonisk indenfor de to timer, som telefonen har åbent dagligt. Psykologen laver herefter en screening, og er opmærksom på de øvrige tilbud på området. Til denne målgruppe er det vigtigt, at det er gratis. I sjældne tilfælde kan der oprettes en sag på personnummerniveau og dermed laves henvisninger til psykiatrien.

Målgruppen er afgrænset bl.a. i dialog med praktiserende læger og psykologer. Målgruppen er ikke lægehenviste psykologsamtaler.

Odense Kommune har haft tilbuddet et år. 64 % af henvendelserne er fra kvinder, og der er lidt flere henvendelser fra de 19-26-årige. Problematikkerne er angstsymptomer, depressive symptomer, belastninger i familien, stress, vanskeligheder i forbindelse med uddannelse og arbejde.

Odense Kommune markedsfører sig via postkort, der deles rundt på uddannelsesinstitutioner m.fl., plakater og en YouTube-film.

Konklusionen på funktionsniveauet efter et forløb er forbedring på alle parametre.Af øvrige erfaringer har ventelisten været en udfordring, omfanget af administrative opgaver har været større, og betydningen af vejvisningsindsatsen/netværket har været en vigtig læring.

Næste skridt for Odense Kommune er at beskrive en tættere sammenhæng mellem de mange forskellige tilbud, og der er nu en reform på vej om bedre veje til uddannelse og job, som der skal spilles sammen med.

11

Oplæg Broen til bedre sundhed – Region Sjælland – Sorø

Referat

Kort beskrivelseBroen til bedre sundhed er et regionalt-kommunalt-privat partnerskabsprojekt. Partnerskabsprojektet blev etableret i 2013 og forventes at skulle eksistere de kommende 20 til 30 år med det formål at samarbejde om projekter, der bidrager til mere lighed i sundhed i Guldborgssund og Lolland Kommuner. Visionen om mere lighed i sundhed er formuleret med afsæt i WHO’s brede sundhedsbegreb. De aktiviteter og projekter, der iværksættes i regi af Broen til bedre sundhed skal være evidensbaserede, løftes i samarbejde på tværs af region, kommuner og private og implementeres systematisk og effektivt. Chefkonsulent og sundhedsøkonom Peter Bindslev Iversen orienterede om Broen til bedre sundhed.

Udfordringen Der er relativt mange lavt uddannede, overvægtige,

rygere og fysisk inaktive borgere i Region Sjælland. Der er endvidere relativt mange med en problematisk alkohol-adfærd, og mange der har et dårligt selvvurderet helbred. Det tager 20, 40 eller 60 år at ændre et sådant mønster, og det ændres kun i et tæt samarbejde mellem kommuner, region og private.

Investeringer i folkesundhed giver ikke afkast og slet ikke på den korte bane.

Informationskampagner og vejledning virker ikke. Derfor prøver man sig frem – laver små skala projekter og udbreder dem, hvis de virker, og forkaster dem hvis de ikke gør.

Det fælles populationsansvar I 2012 besluttede regionen at iværksætte 1) Broen til

bedre sundhed som et tværsektorielt program med det formål at fremme lighed, og 2) en befolkningsundersøgelse relateret til Broen for bedre sundhed. Tidshorisonten er lang og i al fald 2013-2040.

Broen til bedre sundhed har fokus på at bryde grænser og udvikle ny kultur. Metoden er evidens, skalering, data, evaluering og læring. Fokus er på Lolland-Falster.

Samarbejde på tværs af sektorer og nedbrydning af eksisterende grænser kræver tid og vilje, hvorfor indsatsen er ledelsesmæssigt forankret i toppen.

Regionen finansierer programsekretariatet og kommunerne finansierer befolkningsundersøgelsen. Trygfonden har endvidere bidraget med 20 mio. kr.

Indsatsen Indsatserne er mange og omfatter bl.a. Sund uddannelse, Hjernemad, Begge hjul på jorden,

Sammen om min vej, Familie og alkohol, Nyt forskningscenter, Lolland-Falster undersøgelsen, Rekruttering/fastholdelse af læger, Akutteams, Tidlig opsporing mm.

Sund uddannelse betyder bl.a., at 1-2 måltider indtages i skolen. Filosofien er dels, at skolen er normsættende, dels at det er nødvendigt at begynde med børn, når det tager 40 år at ændre usund adfærd. I det lys er det meningsløst at fokusere på +40-årige.

Oplæg ved:Peter Bindslev Iversen, Chefkonsulent, Programkontoret for Broen til bedre sundhed – Region Sjælland

Oplæg med overskriften: Broen til bedre sundhed

Deltagere: Peter Bindslev Iversen

Deltagere fra Viborg Kommune:Åse Kubel Høeg (V) - formandNiels Dueholm (A) - næstformandClaus Nielsen (C)Elo Nielsen (F) Ove Kent Jørgensen (O) Lone Langballe (O) - formandEva Pinnerup (A) - næstformandUlrik JohansenPeter Borup SørensenMaila TandrupMette AndreassenGitte Bundgaard (ref.)

Bilag:

Præsentation Viborg Kommune september 2018 - dittes kom.pptx

12

Hjernemad er et samarbejde med fødevarebanken om morgenmad til morgenmadscafeer, drevet af elever og lærere på skolerne, først på Lolland og nu i store dele af Guldborgsund. Effekten er mere ro, færre konflikter, mindre stress og mere energi sidst på dagen.

Sammen om min vej er et projekt, der handler om at identificere de mest ressourcekrævende borgere, kortlægge ressourcer, præferencer og udfordringer, designe og skalere intervention og opbygge et struktureret samarbejde på tværs af sektorer. Projektet har medført færre genindlæggelser, bedre tværfaglig og tværsektoriel koordinering og øget patienttilfredshed. Projektet er overgået til drift, og nøglen til succes er relationel koordinering på tværs af sektorer.

Data er et afgørende styringsredskab i indsatsen.

LOFUS – Lolland Falster Undersøgelsen (en befolkningsundersøgelse) Det er første og eneste befolkningsundersøgelse med fokus på husstande i en dansk landbefolkning.

Målet er at indhente data til brug for forskning.

Læring

Tværsektorielt samarbejde og integration af det social- og sundhedsfaglige arbejde er vigtigt. Samarbejdspartnere har forskellige incitamenter til at handle som de gør. Det fordrer gensidig

forståelse, vedholdende fokus og respekt.

13

14

Oplæg om samskabelse og ulighed i Sundhed – Rødovre Kommune

Referat

Kort beskrivelseRødovre Kommune har ca. 40.000 borgere, 16.000 arbejdspladser og 3.300 ansatte. Social- og Sundhedsforvaltningen ledes af Social- og Sundhedsdirektør Henrik Abildtrup, der i umiddelbar forlængelse af sin ansættelse i 2016 iværksatte et udviklings- og samskabelsesprojekt – Sammen med borgeren- for hele social- og sundhedsområdet. Henrik Abildtrup orienterede om projekt Sammen med borgeren. Han orienterede endvidere om de sundhedsmæssige udfordringer i Rødovre Kommune, herunder om unges mentale trivsel/sundhed. I forlængelse heraf orienterede Mette Refslund Søndergaard om HeadSpace og deres arbejde med sårbare unge. Afslutningsvis var der et oplæg ved Susanne Mikkelsen om Kærenes boligsociale arbejde med særligt fokus på sundhedsindsatser, efterfulgt af en gåtur i området.

Samskabelsesprojektet Sammen med borgerenSammen med borgeren bygger på følgende fire principper:

Processer og tilgange er tænkt og set fra borgerens perspektiv

De rette løsninger er ikke nødvendigvis kommunens løsninger

Vi taler ikke om borgeren, men med borgeren, når vi finder løsninger

Én indgang – sammenhængende og helhedsorienterede løsninger

Udgangspunktet for enhver indsats er, at det er borgerens livssituation, der sætter holdet. Derfor har ledelse, faglige organisationer og andre interne og eksterne parter været på en borgerrejse. Det stærke er, at alle aktører er trådt i borgerens sted og ud af egen organisatoriske kontekst og på denne vis fået borgerens blik på organisationen. På denne vis har alle aktører været tvunget til at sætte sig ud over egen faglighed, lovgivning med videre både i borgerrejsen, men også i den indsats der tilbydes den enkelte borger.

På grundlag af observationer af 150 borgere er følgende seks livssituationer beskrevet:

Jeg bor på botilbud – mit liv er… Vi er en familie med et barn med særlige behov, som er

ved at blive voksen. Vi er en familie, hvor mor eller far har en

kræftdiagnose. Jeg er blevet syg og afhæng af at modtage sygedagpenge.

Oplægsholdere på Headspace:Henrik Abildtrup, Janne Egelund Andersen, Marianne Hallberg og Mette Søndergaard

Oplægsholder ifm. det boligsociale arbejde i Kærene: Susanne Mikkelsen

Oplæg med overskriften: Samskabelse og ulighed i Sundhed – Rødovre Kommune

Deltagere:Social- og Sundhedsdirektør Henrik AbildtrupAdministrationschef Janne Egelund AndersenForebyggelseskonsulent Marianne HallbergFra HeadSpace: Mette Refslund Søndergaard, Centerchef RødovreFra det boligsociale arbejde i Kærene: Susanne Mikkelsen, Boligsocial medarbejder

Deltagere fra Viborg:Åse Kubel Høeg (V) - formandNiels Dueholm (A) - næstformandClaus Nielsen (C)Elo Nielsen (F) Ove Kent Jørgensen (O) Ulrik JohansenPeter Borup SørensenGitte Bundgaard (ref.)

Bilag:

Oplæg - besøg fra Viborg Kommune 7.09.2019.pdf

Powerpoints - Sammen med Borgeren.pptx

Powerpoints - sundhed.pptx

15

Jeg er netop udskrevet fra hospital, men er ikke rask. Jeg bor på plejehjem – mit liv.

Med afsæt i livssituationen sættes holdet og ledetrådene for det videre arbejde er ”mød mig”, ”hjælp mig med at finde vej” og ”husk min verden skal med”.

HeadSpace HeadSpace tilbyder unge mellem 12 og 25 år anonym og gratis samtale om det, der optager eller

bekymrer den unge. Der er endvidere en chat rådgivning. HeadSpace Rødovre har to fastansatte, en centerchef og tre kommunale medarbejdere. De fleste

rådgivere er frivillige. Det er meget forskellige udfordringer, unge kommer med. Nogle har brug for at tale om problemer i

familien, tristhed, præstationsangst, sorg eller ensomhed. Andre har brug for praktisk bistand til besøg hos læge, jobsøgning eller andet. Det er altid den unges behov der definerer samtalen.

Det er fortrinsvist frivillige, der tilbyder samtaler, hvilket vurderes at være en værdi i sig selv, da den unge oplever, at det er et levende, engageret menneske, der møder pågældende, og ikke én der sidder der, fordi pågældende får løn for det.

De frivillige er en mangfoldig skare, der rekrutteres ved ansøgning, samtale og ansættelse.

Kærernes boligsociale arbejde Rødovre Kommune har i mere end 20 år haft et formaliseret samarbejde med en række

boligafdelinger i Kærene, hvor der bor cirka 3.000 beboere. Samarbejdet blev etableret på baggrund af stigende uro i området med kriminalitet, utryghed og hærværk til følge.

Den overordnede styring af det boligsociale samarbejde varetages af en styregruppe, i hvilken Rødovre Kommune og de deltagende boligafdelinger deltager. Den boligsociale medarbejder fungerer som sekretær for styregruppen.

Samarbejdet finansieres af boligafdelingerne og kommunen i fællesskab. Der ydes ikke tilskud fra Landsbyggefonden.

Cafébibliotek, kvindegrupper, multibaner, brugerdesignede legepladser, bybier, fælles juleaften, tryghedsvandringer og feriekolonier er nogle af initiativerne i Kærernes boligsociale arbejde.

Bybi er et projekt, hvor områdets beboere forsøger sig med biavl og slyngning af honning. Der er 20 fritidsbiavlere fra området, og forventningen er, at der kan produceres 500 kg honning. Håbet er, at der kan tjenes lidt på salget af honning, men projektet handler primært om at skabe sociale netværk med andre i området. Det samme gælder for hønsehuset og de små haver, der er rundt omkring i området. De giver liv, og bringer beboerne ud af lejlighederne og i dialog med hinanden.

Gennem samarbejde med borgerne, boligforeningerne, frivillige og ikke mindst politiet er det lykkedes at gøre Kærene til et mere trygt og levende boligområde.

16

Oplæg om rygestopindsatser – Gladsaxe Kommune

Referat

Kort beskrivelseDorthe Wichmand Müller bød velkommen, hvorefter Henning Hornekær orienterede om røgfri arbejdstid i Gladsaxe, herunder processen for implementering af røgfri arbejdstid før, under og efter beslutningen samt læringen af processen. Mads Aagaard orienterede efterfølgende om røgfri skoletid, herunder planer for fremtidig implementering, og Elisabeth Schulz og Kirsten Gerholt orienterede om samarbejdet mellem Gladsaxe Kommunes forebyggelsescenter og Søborg-/Buddinge Apoteker.

Rygning på arbejdspladsen i et historisk perspektivI 1998 var det tilladt at ryge på kontorer og i kantinen. Der blev solgt øl i kantinen og serveret snaps om fredagen. I 2003 blev der etableret rygerum, og rygning på kontorerne blev forbudt. I 2007 blev lov om røgfrie miljøer indført, og den 16. august 2007 vedtog Hovedudvalget i Gladsaxe Kommune en fælles rygepolitik, hvor al indendørs rygning blev forbudt, ligesom medarbejderne fik forbud mod at ryge, der hvor børn og unge færdedes.

Røgfri arbejdstid i Gladsaxe KommuneI 2012 tilkendegav direktionen et ønske om røgfri arbejdstid i Gladsaxe Kommune. HovedMed var positiv, men hele Medsystemet blev inddraget i en høring. Høringsprocessen tog et år. I februar 2013 besluttede Hovedudvalget, at Gladsaxe Kommune skulle være røgfri i arbejdstiden fra 1. januar 2015, således at der ikke måtte ryges i arbejdstiden. Der er ikke rygeforbud i forbindelse med hjemmearbejde, og politikerne er ikke omfattet. Kommunen har ikke oplevet mange problemer med håndhævelsen af beslutningen, men der har været udfordringer, når personalet har været på koloni, eller i forhold til de medarbejdere der ikke har betalt frokostpause. Det har været nødvendigt at afskedige to medarbejdere i håndhævelsen af forbuddet.

Røgfri skoletidGladsaxe kommune har fra 1. august indført røgfri skoletid for alle elever på skolerne. Skolerne har været røgfri i flere år, men rygeforbuddet betyder, at eleverne ikke må ryge den tid de er på skolen – heller ikke i pauserne, selvom de går uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både tobak og snus. Kommunen har siden 2015 haft obligatorisk rygeforebyggelse blandt børn og unge, blandt andet gennem teaterforedraget ACT ON IT – Don’t smoke, der vises for alle 7. klasser. Efter teaterforedraget får klasserne besøg af en sundhedsplejerske, der fortæller om konsekvenserne af rygning.

Oplæg ved:Henning Hornekær, Mads Aagaard, Elisabeth Schulz, Kirsten Gerholt og Steen Rank Petersen

Oplæg med overskriften: Rygestopindsatser - Gladsaxe

Deltagere: Dorthe Wichmand Müller, formand for Sundheds- og RehabiliteringsudvalgetHenning Hornekær, forhandlingschef fra Strategi, Kommunikation og HRMads Aagaard, teamleder for politisk betjening og analyse i SkoleafdelingenElisabeth Schultz, Søborg-/Buddinge ApotekerKirsten Gerholt, Gladsaxe Kommunes ForebyggelsescenterSteen Rank Petersen, sundhedschef

Deltagere fra Viborg Kommune:Åse Kubel Høeg (V) - formandNiels Dueholm (A) - næstformandClaus Nielsen (C)Elo Nielsen (F) Ove Kent Jørgensen (O) Ulrik JohansenPeter Borup SørensenGitte Bundgaard (ref.)

17

Samarbejde mellem Gladsaxe kommunes forebyggelseskonsulenter og Søborg-/Buddinge Apotek om lokal forebyggelse og sundhedsfremme Samarbejdet er meningsfuldt, fordi apoteket har en høj tilgængelighed og lokal forankring, og fordi størstedelen af befolkningen kommer på apoteket. Apoteket taler således med rigtig mange mennesker, men har ikke tidligere haft nogle steder at henvise dem til. Med det etablerede samarbejde kan apoteket henvise til en konkret forebyggelseskonsulent.

18

Oplæg om forebyggelse, rehabilitering mv. – Københavns Kommune

Referat

Kort beskrivelseSundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har ansvaret for sundhedstilbud til alle Københavnere, og ansvaret for ældre- og plejetilbud til borgere over 65 år. Forvaltningen er inddelt i fem distrikter, der hver varetager alt fra hjemmepleje til plejecentre og tilbud til ældre. Der er 10.000 ansatte i forvaltningen, og hvert af de fem områder har ca. indbyggermæssigt et antal svarende til Viborg kommune. Der er et budget på 6.5 milliarder.

Ældrepolitikken – Lev stærkt hele livet Centralt er tryghed, frihed og medborgerskab, som handler mere om værdiarbejdet end om penge. Alle medarbejdere arbejder med politikken en gang årligt for at komme med ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre – det skaber ejerskab. Tryghed og frihed – tilbyde de ældre den rigtige hjælp

døgnet rundt. Der arbejdes med ressourcefordelingen over døgnet, samt tværfaglighed og rehabilitering.

Medborgerskab – fokus på fællesskaber og aktiviteter til alle ældre, herunder fokus på forebyggelse af ensomhed. Dette både i foreninger, klubber, dagcentre, på plejecentre og i eget hjem.

Buddyordninger – på plejecentre til nye beboere. Det er en bedre velkomst og introduktion til at komme som ny beboer.

Tilbud til pårørende – pårørende er ikke bare nogle der ”følger med”, de skal også have tilbud og integreres.

Forebyggende tilbud til den ældre borger (gennemsnitsalder på brugergruppen er 69 år)De forebyggende tilbud er forankret i et sundhedshus med et borgergrundlag på 105.000. Der arbejdes med hele KRAM paletten samt genoptræningsplaner, forebyggende træning og aktivitet. Alle, der kommer i kontakt med enheden, skal igennem en helhedssamtale omkring KRAM faktorerne. Der arbejdes med det dobbelte KRAM inspireret af Peter Thybo, hvor der er fokus på de sociale fællesskaber. Det er nemlig bevist, at sociale relationer er af større betydning for vores sundhed end f.eks. et rygestop er. Der er desuden fokus på kost i samarbejde med hjemmeplejen, og flere borgere bruger klip fra deres klippekort til at komme ud og få købt mad med god vejledning og hjælp. Borgerne kan også komme i aktivitetscenter og købe mad med rabat. Der er fokus på fysisk aktivet og kost i hjemmeplejen, og dermed er der et tæt samarbejde mellem det forebyggende tilbud og hjemmeplejen. Der er desuden et særligt center for tilbud til kræftramte, diabetes mv.

Udrednings- og rehabiliteringsforløb ved anmodning om støtte fra hjemmeplejen Denne enhed er forankret i myndighedsafdelingerne. Der findes en myndighed for hver af de fem store distrikter.63 % får aktuelt et rehabiliteringsforløb tildelt i forbindelse med udredning og kontakt til hjemmepleje. Med et rehabiliteringsforløb forstås en målrettet afdækning af borgermål, etableringer af indsatser og

Oplæg ved:Signe Riis Andersen leder i afd. for Ældreliv Søren Marquard Jensen, teamleder, Sundhedshus AmagerAnne Lambert Vestergaard, specialkonsulent i afd. for MyndighedHanne Hein, sundhedsfaglig specialkonsulent i afd. for MyndighedTana Anneke Bredesen, projektleder i afd. for Rehabilitering

Deltagere:Søren Marquard Jensen, teamlederAnne Lambert Vestergaard, specialkonsulentHanne Hein, sundhedsfaglig specialkonsulentTana Anneke Bredesen, projektleder

Deltagere fra Viborg:Lone Langballe (O) - formandEva Pinnerup (A) - næstformandMaila Tandrup (ref.)Mette Andreassen

19

evaluering af indsatser. Der evalueres løbende og altid efter 12 uger. Der er fokus på, at borgeren skal kunne mere selv, og at borger og fagprofessionelle sætter mål – sammen. Der er en tovholder i forhold til hver borger, og der anvendes en effektmålingsmodel – PSFS. Der måles på bl.a. mestring og livskvalitet, og 53 % har et positivt udbytte i forhold til at opnå et større funktionsniveau. Det kræver koordinering og tværfaglighed at arbejde på denne måde.

Organisering af demensindsatsen, samarbejde med frivillige og pårørende/pårørendetilbud 2.500 borgere er udredt med diagnosen demens i København. De arbejder med demensansvarlige visitatorer i kommunen, og alle fem distrikter har demensafsnit på deres plejecentre. Desuden skal de til at bygge det første specialcenter for demens. I dag har de inspirationslejligheder til demente, hvor borgerne kan komme og se på ideer til hjælpemidler og indretning. Demensrådgivere og vejledere er ansat til at hjælpe bredt og gennemføre dialoger med borgere og pårørende. Kurser – lær at tackle og pårørende højskoler. Der arbejdes målrettet med 15 ugers træningsforløb til demensramte, da der er evidens for, at træning er vigtig for demente. Desuden arbejdes der med afløsning i eget hjem til demente og deres pårørende. De laver mange aktiviteter for demente, både med frivillige og ansatte, som er studerende, bl.a. læse højt venner, spisevenner, træningsmakkere osv. Der er ikke så mange effektmål på området. Der anvendes GBS – demens care mapping – for at følge behovet hos borgerne. Derudover anvendes en model for at afdække stemning, forvirring og ængstelighed.

Projekt Sikker Sammenhæng (2016-2019) – et tværsektorielt projekt ml. Københavns kommune, Bispebjerg, Frederiksberg hospital og Dansk Selskab for patientsikkerhedFormålet med projektet er at skabe bedre borgerforløb ved at reducere ventetiden til udskrivelse til rehabilitering/rehabiliteringspladser, samt nedbringe akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser.

I det brede samarbejde anvendes forbedringsmodellen, som er en metode udviklet i Dansk selskab for patientsikkerhed, og som også bruges i projektet I sikre hænder, hvilket de fleste kommuner arbejder med i forbindelse med fald, medicin og liggesår i forhold til den ældre borger.

Hovedpointerne i projektet er systematik, kommunikation og aftaler, samt samarbejde og fokus på arbejdsgange og overgange. Der laves fælles udredning og fælles tavlemøder med fokuseret anvendelse af data. Det er et meget spændende projekt, men da afrapporteringen ikke er færdig, er der ingen resultater at se endnu. Rapporten, der bliver udarbejdet, har blandt andet også fokus på at gå i borgerens fodspor – flere borgerforløb er fulgt undervejs, hvor der har været en intervention med de involverede parter, borgere, pårørende og fagprofessionelle. Der er fokus på velfærdsteknologi og fælles faglige systemer, således man kan afholde audit og tavlemøder på tværs af kommune, hospital osv.

20

Oplæg om den sociale hjemmepleje – Københavns Kommune

Referat

Kort beskrivelseDer var indledningsvist en kort præsentation af Socialforvaltningen i Københavns Kommune, efterfulgt af en præsentation af Socialudvalgets socialstrategi for 2018-2021. Der var afslutningsvist en præsentation af Københavns Kommunes hjemmepleje for borgere med handicap og psykosociale problemer – Den sociale Hjemmepleje.

Socialforvaltningen – fokus på brugertilfredshed, mål og ledelseKøbenhavns Kommune har 9.000 ansatte i socialforvaltningen. Det er et mål om at have en by med plads til alle – også københavnere med særlige behov – og der er udarbejdet en ny socialstrategi i 2018. Her er man gået fra et markant fokus på performancemål til brugertilfredshedsundersøgelser og langt færre mål.

Fokus er på en helstøbt og langsigtet løsning, sammen med borgeren, og at få lagt en plan som er systematisk og sammenhængende – de er ikke i mål med dette endnu. Desuden er der fokus på ledelse – alle ledere skal som min. afholde én 1:1 samtale om måneden med deres leder, hvor fokus er på at lede de resultater, principper og udviklingsplaner, som er sat i gang. Der arbejdes også med en bottom-up tilgang og lokale udviklingsmål – 3-5 mål pr. område – så der er mange mål lige nu.

Social hjemmeplejeDer er 4.700 borgere i gruppen for social hjemmepleje, og der er afsat 350 millioner i budgettet. Der er ansat 20 hjemmepleje-visitatorer på området til at visitere social hjemmepleje for borgere i gruppen 18-65 år. Der er desuden en lille gruppe på ca. 20 %, der er over 65 år, som forbliver i social hjemmepleje og ikke flytter over til forvaltningen for Sundhed og Omsorg, da de har alkohol, psykiatriske og andre socialpædagogiske behov, som bedst dækkes af den sociale hjemmepleje.

Københavns Kommune vil gerne arbejde mere med sammenhæng i indsatser, men det er svært med den rehabiliterende tankegang og dækning over døgnet. Der er aktuelt mest fokus på den logistiske dækning af ruter. Der er en afdeling på ti personer ansat i en udskrivningsenhed, som støtter i forhold til den hjælp, der skal etableres. Der er lavet et særligt korps i psykiatrien, kom trygt hjem, som arbejder med at forebygge genindlæggelser og tilbagefald. Der er teams af faste medarbejdere omkring nogle borgere. På Socialområdet har man udliciteret al vask af tøj for borgere.

Kompetenceudvikling, fastholdelse og onboardingDer er igangsat en uddannelse af planlæggere, som skal gøre det mere effektivt i den sociale hjemmepleje. Derudover skal man til at se på virtuel hjemme- og sygepleje. Man har også købt et nyt system, hvor der sker en optimering og opkvalificering af retningslinjer og procedurer i syge- og hjemmeplejen (VAR). Der er fokus på rekruttering, fastholdelse og onboarding, da de vil gerne blive bedre til at modtage og fastholde medarbejdere. Desuden er der et stort fokus på forebyggelse og håndtering af vold og trusler, da der har været meget tragiske episoder over de sidste år i Københavns

Oplæg ved:Borgercenterchef Søren Schielder

Deltagere:Borgercenterchef Søren Schielder

Deltagere fra Viborg Kommune:Lone Langballe (O) - formandEva Pinnerup (A) - næstformandMaila Tandrup (ref.)Mette Andreassen

Bilag:

PP- præsentation af Socialstrategi,udviklingsplaner og Den sociale hjemmepleje.pptx

21

kommune med dødeligt udfald for medarbejdere. Et sidste fokuspunkt er forebyggelse af nedslidning af de +55-årige, hvorfor man kigger på motion i arbejdstiden som et vigtigt redskab.

22

Bilag: 8.2. Oplæg fra Odense Kommune



Historien om den store

udvikling i Ældre- og

Handicapforvaltningen:

Fra

kompensation

og

søjleopdeling

til

rehabilitering

og

tværfaglighed

Viborg Kommune

6. september 2018

ved

Adm. Direktør

Gitte Østergaard

DAGSORDEN I DAG- Hvad er det for en transformation, vi har været

igennem?

- Hvad startede den med?

- Hvordan arbejder vi med rehabilitering?

- Rehabiliteringsforløbene

- Ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen

- Når det er svært at arbejde med rehabilitering

- Status på vores arbejde med den

rehabiliterende forvaltning.

2005Kompensation er vejen frem

2010”Træning

som Hjælp”

2013”SystematiskRehabilitering”

Forløbs-inddeling 2014

?HVORDAN NÅR VI I MÅL MED DE FORSKELLIGE TILTAG?

PROGRAM-MET

Januar 2015

Borgeren som aktiv samarbejdspartner

Den rehabiliterende forvaltning

Ny tværfaglig organisering

KOMPETENCE-UDVIKLING

-Træningsmiljø-Undervisning

-Mi

Effektkæder Organisations-tilpasning

2016 2017STATUSPå den

rehabiliterende forvaltning

HVORDAN ORGANISERER VI OS?2012

”Borgereni centrum”

STATUS

2011Rehabili-terings-strategi

Januar 2009Odense Kommune: Ældre, Handicap,

Psykiatri og Sundhed

”Fag-søjle-opdeling”

”Den normale tilstand” ”Ulykken”

Du er faldet – lad os kompensere dig for, hvad du ikke længere kan. Vi ved lige,

hvad der skal til.

Hjælpemidler Praktisk bistand Personlig pleje Træning

Faldende funktionsevne

Et eksempel på det kompenserende paradigme.

Vi kan se, at du kan mindre. Lad os hjælpe dig noget mere med ting, som VI tror er godt

for dig.

Nu har vi kompenseret dig længe, det bliver nok ikke bedre – lad os gøre noget

mere.

VI Så EN TYDELIG UDVIKLING - OG DEN MÅTTE VI FORHOLDE OS TIL

12

14

16

18

20

22

19

82

19

83

19

84

19

85

19

86

19

87

19

88

19

89

19

90

19

91

19

92

19

93

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

Mænd Kvinder

Restlevetid fra pensionering

90

95

100

105

110

115

2010 2011 2012 2013

Udviklingen i befolkningen

18-66 årige 67-79 årige 80-84 årige 85-89 årige 90 årige+

Velfærdssamfundet v. 2.0

DER VAR TO VEJE AT GÅ

NytænkningNedskæring

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en

borger, pårørende og medarbejdere.

Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige

begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et

selvstændigt og meningsfuldt liv.

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og

består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

HVAD ER REHABILITERING, OG HVORFOR REHABILITERING?

SYSTEMATIK I REHABILITERINGSARBEJDET

”Jeg vil gerne have, at tingene bliver som

før jeg fik blodprop”.

"Jeg vil gerne kunne ordne min have

igen.”

”Jeg vil gerne have mig et arbejde, så jeg

møder mennesker og får kolleger.”

”Jeg vil gerne kunne handle i Rema1000.”

”Jeg vil gerne kunne komme op og gå på

benene.”

”Jeg vil gerne flytte fra botilbud til egen

bolig.”

EN SPECIALISERING AF DE TVÆRFAGLIGE INDSATSER - FORLØB

Som den eneste kommune i Danmark har Odense valgt at specialisere

sig i forløb, som er tværfagligt sammensatte. Det gælder ikke bare for

botilbud og plejecentre, men for de tværfaglige udekørende grupper.

Forløbene er:

• Fysisk Funktionsnedsættelse

• Vedvarende Sygdomsudvikling

• Medfødt Hjerneskade

• Sindslidelse

• Erhvervet Hjerneskade

Politik, Strategi og Udvikling

René Lorenz

Politik og Strategi

Implementering og Udvikling

Økonomi og HR

Jeanette Andresen

Økonomi og Effekt

HR

Sundhed, forebyggelse og

frivillighed

Jan Lindegaard

Mad og Måltider

Sundhed og Forebyggelse

Frivillighedsområdet

Myndighed

René Lorenz

Myndighed Syd

Myndighed Nord

Nord

Else Bønding

Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse

Forløb Medfødt hjerneskade

Forløb Vedvarende Sygdomsudvikling

Forløb Sindslidelse

Forløb erhvervet hjerneskade

Syd

Kim Bøg Jensen

Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse

Forløb Medfødt Hjerneskade

Forløb Vedvarende sygdomsudvikling

Forløb Sindslidelse

Aften/Nat

ÆHF’s overordnede

organisationsdiagram

TVÆRFAGLIGHED ER ET MUST!Syddansk Universitet konkluderer i et studie, at en gennemgang af litteraturen

entydigt viser, at tværfagligt teamsamarbejde på en lang række områder fremmer

effekten for borgerne:

Det drejer sig bl.a. om:

• bedre effekt på funktionsevne

• kortere hospitalsindlæggelse

• færre hospitalsindlæggelser

• bedre overlevelse

• færre post-operative komplikationer

• mindre afhængighed af hjælp

• hurtigere tilbagevenden på arbejdsmarkedet

• mindre sygefravær

Vores egne testrul i testhallen før organisationsændringen

viste også, at tværfagligt samarbejde er helt afgørende,

hvis vi vil arbejde effektivt med rehabilitering.

FYSISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSEBorgerne i forløbet er meget forskellige; der kan

være tale om borgere med behov for

genoptræning og midlertidig støtte i hjemmet,

borgere med vedvarende sygdomme, der har

brug for varig støtte, eller borgere med kræft, der

har brug for hjælp døgnet rundt.

Inden for forløbet bliver der leveret hjemmepleje,

sygepleje, praktisk bistand og træning til

borgerne.

VEDVARENDE SYGDOMSUDVIKLING

Forløbet er målrettet, der forventes at få det dårligere

både fysisk, psykisk og social på grund af sygdom. De

kan på grund af sygdommen have svært ved at

overskue, forstå, strukturere og tolke information om

deres forløb.

Inden for forløbet er der både dagtilbud til demente,

plejecentre og udkørende grupper.

FORLØB MEDFØDT HJERNESKADE

I forløbet støtter vi mennesker med medfødte

hjerneskader både unge og ældre.

Borgerne er kendetegnet ved autisme, mental og

fysisk udviklingshæmning eller motoriske

handicaps, der skyldes hjerneskader.

De får støtte via botilbud, dagtilbud og

støttetilbud.

FORLØB SINDSLIDELSE

I dette forløb støtter vi borgere med svære

sindslidelser. Det kan være unge som ældre, der

har brug for støtte til uddannelse, job eller som er

i et botilbud.

Vi leverer støtte i form af hjælp fra udkørende

grupper, bostøtte, botilbud, beskyttet

beskæftigelse og dagtilbud.

FORLØB ERHVERVET HJERNESKADEForløb erhvervet hjerneskade er for borgere,

der har fået en hjerneskade og som følge

heraf har både mentale og fysiske

funktionsnedsættelser.

Årsagen til hjerneskaderne kan være mange;

f.eks. blodpropper i hjernen,

forgiftningsskader, malersyndrom og ulykker.

Af tilbud kan nævnes

hjerneskaderådgivningen, specialiserede

plejecentre og botilbud.

Aksel vil klare sig selv

Inger kan klare det meste igen

Bjarne og Conny vil gerne bo for sig selv

ET PAR EKSEMPLER PÅ REHABILITERING

http://youtu.be/hC63XqD0GCo

https://youtu.be/olQvxeYtnHQ

https://www.youtube.com/watch?v=3bNUEUJUaAY&feature=youtu.be

LEDELSE ER ALTAFGØRENDE FOR AT DET LYKKES!!

LÆRING ER MÅLET - STYRING ER MIDLET

Strategisk niveau Taktisk niveau Operationelt niveau

Rehabiliteringsleder• Gennemsigtighed i indsatsen

• Daglig styring -> Hvad virker,

hvad virker ikke

• Justering af indsatser

• Optimere arbejdsprocesser

og medarbejder kompetencer

Forløbschef• Horisontal læring

• Kobling af aktiviteter og

effektopnåelse

• Udviklingsperspektiv på

sammensætning af

kompetencer og faglighed

Niv. 1 og 2• Politiske og administrative

tværgående prioriteter

• Udpegning af strategiske

indsatsområder

• Effektbaseret styring

• I overgange mellem sektorer;

• Når der ikke koordineres godt nok

mellem faggrupper eller på tværs af

døgnet Når der er mange (nye) i

hjemmet.

• Samarbejde med pårørende: f.eks.

• Når borgernes ønsker går imod

fastlagte serviceniveauer

• Når de individuelle ønsker og det

økonomiske incitament ikke kan

mødes.

NÅR REHABILITERING ER SVÆRT…Eksempler på borgersager, der

viser, at det altså ikke er nemt.

STATUSrehabiliterende

forvaltningpå den

En af konklusionerne i forhold til rehabilitering er:

• At vi allerede har taget mange vigtige skridt i den rigtige retning- blandt andet oplever borgerne, at

samarbejdet er betydeligt forbedret i form af ligeværdighed i samarbejdet og en individuel tilgang.

• Der er dog fortsat behov for fokus på kompetenceudvikling, ligesom der fortsat skal arbejdes med at få

implementeret de nye rolle- og ansvarsbeskrivelser, fordi det vil styrke sammenhængskraften mellem

ledelseslagene.

En anden konklusion er:

• At borgerne oplever, at rehabilitering giver mening for deres daglige liv.

• Til gengæld er der fortsat udviklingspotentiale, blandt andet i forhold til at mange medarbejdere skal

have mere fokus på målsætningsarbejdet, og at der er et ønske om større kontinuitet i, hvor mange

forskellige, der kommer i borgernes hjem.

Og så

er der behov for se mere differentieret på rehabilitering: ”rehabilitering” og ”habilitering”

KONKLUSIONERNE

Bilag: 8.3. Oplæg fra Region Sjælland



Præsentation for Viborg KommuneBroen til Bedre Sundhed Peter Bindslev Iversen, 6. september, 2018

Agenda

• Udfordringen

• Det fælles populationsansvar – hvordan i praksis

• Indsatsen – vores fire spor og andre projekter

• Data som styringsredskab

• LOFUS – Lolland Falster Undersøgelsen

UDFORDRINGEN

19% med dårlig selvvurderet helbred 17% med usundt kostmønster 21% med svær overvægt 19% daglige rygere 19% med problematisk alkoholadfærd 33% som er fysisk inaktive eller utilstrækkeligt fysisk

aktive i fritiden

Data fra Sundhedsprofilen 2017 for Region Sjælland

Folkesundhed• Højeste antal diabetikere i regionen• Højeste antal svært overvægtige i

regionen• Høj andel rygere• Lavt selvvurderet helbred

Socio-økonomisk• Laveste indkomst• Lavt uddannelsesniveau• Høj andel af sårbare børn

Sundhedssystemet• Rekruttering af læger og psykiatere• Dårlige kvalitetsindikatorer• Voksende sundheds-omkostninger

• Stigning i akut behandling

Hvorfor Lolland-Falster?

Trivsel blandt børn og unge

Kommune 2014/2015 2015/2016 2016/2017

Guldborgsund 25,60% 30,70% 29,80%

Holbæk 25,60% 27,50% 26,90%

Kalundborg 22,60% 23,90% 23,30%

Lolland 20,30% 30,10% 30,80%

Næstved 28,90% 31,70% 29,90%

Odsherred 22,50% 23,90% 22,50%

Ringsted 25,50% 29,60% 28,00%

Roskilde 32,30% 38,40% 32,70%

Slagelse 26,30% 29,20% 31,00%

Sorø 22,90% 27,50% 25,50%

Stevns 23,20% 28,10% 25,00%

Vordingborg 20,80% 26,30% 24,40%

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk

Det fælles populationsansvar – hvordan i praksis?

Regionsrådets opdrag i budget 2012

• ”Broen til bedre sundhed” etableres som et tværsektorielt program og partnerskab i 2013. Formålet er:

• Fremme lighed i sundhed med fokus på Lolland-Falster• Evidens • Spredning• Forskningsunderstøttet

• Der igangsættes en befolkningsundersøgelse relateret til ”Broen for bedre sundhed”

Partnerskabets udvikling

9

2012 2013 2014 2015 2016 2017

Baggrunds-analyse

Kommissorium Programstrategi Politisk følgegruppe

Kommunernes budgetaftale

Regional politisk opdrag

To styregrupper Reorganisering

Kick- Off seminar

Tænketanke Tænketanke afslutning

Ny portefølje 2018-21

Interventioner Interventioner Interventioner Interventioner Interventioner10 pilotprojekter 3 projekter 1 projekt

Tværsektoriel database

1 projekt 4 projekter +Fælles lærings- og forbedrings-metode

Budget Budget Budget Budget Budget Budget

1,0 mio.kr. 2,0 mio.kr.(drift) 3,0 mio.kr.(drift)6 mio. kr. fonde

3,0 mio.kr. (drift)2,0 mio.kr. fonde

3,0 mio.kr.(drift)0,85 mio.kr. fonde

3,0 mio.kr.(drift)22,5 mio.kr. fonde

Note: Eksklusiv Lolland- Falster Undersøgelsen, forskningsaktiviteter, rekrutterings- og fastholdelsesindsatser.

Broen til Bedre Sundhed

• Mål: Lighed i sundhed

Fokus på at: • Bryde grænser, udfordre

eksisterende rammer. • Udvikle ny kultur, fleksible

løsninger, fælles ansvar m.m.

Metode: Evidens, skalering, data, evaluering, læring m.m.

Broens organisation

INDSATSEN

Broens aktiviteter

- Sund Uddannelse. - Hjernemad.- Begge Hjul på Jorden.- Sammen om min vej.- Familie og Alkohol. - Sundhedsplejen på opsøgende

besøg i tilflytterfamilier med børn.

- Familie og Børn.- Systematisk import og eksport

af viden.

- Nyt forskningscenter.- Lolland-Falster Undersøgelsen.- Sammenhængende

patientforløb.- Rekruttering/fastholdelse af

læger/speciallæger.- Akutteams. - Tidlig opsporing - Psykisk sårbare børn og unge. - …

Skolen som sund ramme fordi: • En stor del af børnenes

tid bliver brugt i skolen.• 1-2 måltider bliver

indtaget i skolen.• Skolen skaber sociale normer.• Skolen påvirker både elever,

lærere, forældre og lokalsamfund.

Sund Uddannelse?

• Skal give eleverne: − Viden og oplevelser med en sund livsstil. − Sunde handlekompetencer.Det skal være let og sjovt at leve sundt.

• Bred indsats: Skolesport, Boost, X:IT m.m.

• Resultat: Større viden om sundhed, større trivsel, mere sved på panden, færre bevæger sig ikke m.m.

• Synergi ved koordineret indsats.

Sund Uddannelse

Et sundt morgenmåltid i skolens café:• Bedre forudsætninger for at få mest muligt

ud af dagens undervisning. • Socialt frirum. Hvordan? • Samarbejde med fødevareBanken. • Frisk mad, men f.eks. i forkert emballage.• Støttet af TrygFonden.

Hjernemad

• Besøgt af mere end 600 elever hver dag -Heraf en del, der ikke før fik morgenmad.

• Mere ro, større koncentration.• Færre konflikter, nye relationer.• Mindre stres hjemme.• Mere energi sidst på dagen. • Større trivsel.

Eleverne fortæller.

Virker det?

http://regionsjaelland.23video.com/evaluering-af-hjernemad-hvad-mener-eleverne

Begge Hjul på Jorden

Cykler som klassesæt. Cykel- og trafiktræning. Uddannelse af Kloge Hænder. Udeskole. Følgeforskning. Evaluering og vidensdeling.

Støttet af TrygFonden, samarbejde med Absalon, CELF m.fl.

http://regionsjaelland.23video.com/begge-hjul-pa-jorden-besog-pa-celfmp4

Hvem har nydt godt af det?• Ca. 1.100 børn på 7.-9.kl. skoler• 2.100 børn har deltaget i skolesport• 5.700 elever, fordelt på 17 skoler bliver tilbudt

morgenmad(mellemmåltid)• Fødevarebanken åbner første rute til Region Sjælland• Fire skoler har fået cykelklasse-sæt og der er udviklet

undervisninsplaner og app. Udbredelse• Styregruppen fortsætter

• Skolesport udbredes på alle skoler (ca. 8.800 elever)• Projekt hjernemad – fra madspil til skolemad• X`it udbredes

• Udbredelse øvrige 17 kommuner• Udbredelse nationalt

19

Sund Uddannelse

Sammen om min vej:

• Identificerer de mest ressourcekrævende borgere.

• Kortlægger målgruppens ressourcer, præferencer,

udfordringer og prioriteringer.

• Designer og skalerer interventioner.

• Opbygger struktureret samarbejde på tværs.

Sammen om min vej

Målgruppen• Bopæl i Guldborgsund eller Lolland Kommune.• Mellem 18 og 70 år.

• Har en eller en kombination af følgende:- Fysiske helbredsproblemer.- Psykisk sygdom og/eller misbrug.- Sociale udfordringer.

• Har en eller en kombination af følgende:- 3 akutte indlæggelser indenfor 6 måneder,

eller 2 akutte indlæggelser inden for 30 dage.- Flere forskellige og hyppige kontakter på tværs

af social- og sundhedsvæsenet. Eller er i risiko for at få det.

Deltagernes sundhedsudfordringer

Før inklusion, april 2016• Bor alene i lejemål.• Forældre ”orker ikke mere”.• Flerårigt alkoholmisbrug.• KOL.• Fyret fra job sommer 2015 pga. misbrug.• Gentagne akutte indlæggelser fra juli 2015 til marts

2016. Pga. vejrtrækningsproblemer og til afrusning.• Sparsom kontakt til praktiserende læge siden 2010.

Ønsker og drømme for fremtiden• At have noget at stå op til.• Komme ud at sit misbrug.• At komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Intervention• Støtte til kontakt og opfølgning v. praktiserende læge.• Kontakt til sygehuset med henblik på de-briefing.• Kontakt til kommunale aktører (jobcenter, kommunale

sundheds- og rehabiliteringstilbud).• Coaching og vejledning via besøg i hjemmet og pr.

telefon.• Håndholdt forløb i starten – nu kontakt efter behov.

Status oktober 2017• Ikke været indlagt siden maj måned 2016.• Har været i fast arbejde siden februar 2017.• Er ude af sit misbrug.• Har fået et godt forhold til sine forældre.• Ved hvor han kan henvende sig ved spørgsmål i forhold

til sin situation.

Case A: Mand i 40’erne

Målgruppens sundhedstilstand• Øget andel af borgere med et godt selvvurderet helbred• Øget livskvalitet

Øget klinisk og brugeroplevet kvalitet• Reduceret antal af genindlæggelser• Forbedret tværfaglig og tværsektoriel koordinering• Øget andel af borgere som oplever god sammenhæng i sundheds- og sociale ydelser• Øget patienttilfredshed

Mere effektiv anvendelse af eksisterende midler, omkostninger per capita • De samlede sygehusbaserede omkostninger reduceret / marginalt faldende• Antallet af akutte ydelser for målgruppen reduceret• Hyppigere kontakt til kommunal ambulant behandling• Hyppigere kontakt til praktiserende læge.

Resultater

StyregruppeVicedirektør, Nyk. F. sygehusLedende oversygeplejerske, Psykiatri SydCenterchef for Social- og handikap, GBS (formand)Centerchef, Center for Sundhed & Omsorg, GBSVicecenterchef, Center for Sundhed & Omsorg, GBSSundheds- og Ældrechef, LOStedfortræder i Center for socialpsykiatrien, LOLægelig udviklingskonsulent, Region SjællandProgramchef, Broen til bedre Sundhed

Projektleder

ForretningsudvalgRepræsentanter fra styregruppen

Projektteam(flerfagligt)

Programkontoret Broen til bedre sundhedProgramchef, Broen til bedre Sundhed

Lægefaglig konsulentAnalysekonsulent

KommunikationsmedarbejderSDU

Udvikling af ydelses- og omkostningsdatabase

Projektorganisering – tværsektorielt ejerskabProjekt nu overgået til drift

Data og database

Et styringsredskabI sammen om min vej

Regionale data:

• Regionale omkostninger: Brug af somatiske og psykiatriske sygehuse (LPR/E-sundhed)• Brug af almen praksis: Honorar for ydelsestype, Primær Sundhed• Tilskud til medicin: Tilskudsstørrelse, ACT, Primær Sundhed• Brug af akut og planlagt kørsel, Præhospitalt Center

Kommunale data:

• Sociale ydelser, f.eks. bostøtte• Sundhedsydelser, f.eks. hjemmehjælp• Arbejdsmarkedsområdet, f.eks. enkelte ydelser• Overførselsindkomster

Database: Omkostninger og ydelser

Kommunale ydelser (Lolland Kommune)

Aktivitet ambulant somatik

Lolland-Falster Undersøgelsen

Mål

• Indsamling af data til forskning.• Opbygning af forskningsdatabase og biobank.• Opbygning af lokalt forskningsmiljø.• Udligning af social ulighed i forskning?

Partnere: • Region Sjælland • Nykøbing F. Sygehus • Lolland Kommune • Guldborgsund Kommune

Design

• Det er unikt: − Omfattende dataindsamling.− Kombination af spørgeskema, kliniske

undersøgelser og biologisk materiale. − Stærkt socialt og psykisk fokus.− Fokus på husstande, inklusiv børn.− Kontrolgruppe.

• Første undersøgelse i en dansk landbefolkning.

• Sammenhæng med Østerbro- og Næstvedundersøgelsen.

• Mere end 10.000 deltagere.

• Fra babyer til ældre.

• Forskningsdata i høj kvalitet.

• Godt rygte i befolkningen.

• Stor mediebevågenhed.

Status?

Eksempler på forskning

• Familiemønstre for fysisk aktivitet.• Ufrivillig vandladning og hormonelle ubalancer.• Kan tarmbakterier helbrede? • Gammel før tid? • Kronisk nyresygdom• Øre-, næse-, halssygdomme• Multisygdom og social ulighed• Psykisk helbred blandt børn og unge• Verdens lykkeligste?

HVAD HAR VI LÆRT?

Læring 1

• Det populationsbaserede fællesansvar• Udsathed og ulighed bliver ”grundlagt” allerede i førskolealderen• Der er et stort potentiale for bedre integration i det social- og sundhedsfaglige

arbejde• Tværsektoriel dataunderstøttelse og –ledelse + forskning

• Det ligeværdige samarbejde i et partnerskab• Indled partnerskabet tidligt• Udvis forståelse for at parterne kan have forskellige incitamenter til at handle som

de gør• Erkend at det kræver et vedholdende fokus• Arbejd proaktivt med faseovergange: Hvordan kommer vi fra en projektorienteret

tilgang til at arbejde mere målrettet med partnerskabets samlede kapacitet?

37

Læring 2

• Governance-strukturen• Det der ikke er et politisk anliggende i en region kan være det i en kommune.• Der skal sikres sammenhæng mellem de ledelsesmæssigt udformede

strategiske planer og de udførende led• Tager alle toget samtidigt?

• Praktisk • Lav en programstrategi • Metode og spredning

38

SPØRGSMÅL?

TAK

www.regionsjaelland.dk/broen

Bilag: 8.4. Oplæg fra Rødovre - Headspace



På besøg i headspace Rødovre

den 7. september 2018

v. centerchef Mette R. Søndergaard, ungerådgiver Trine Haahr

Jakobsen og frivillig Lene Nielsen

Hvad er headspace? - Vejen til i dag og vores tilgang

- Hvad tilbyder vi de unge?

Hvorfor headspace?- Mistrivsel blandt unge

- De unges egne ord

Program

Det Sociale Netværk præsentation Side 3

Visioner: • Ingen børn og unge skal slås med problemer alene.

• Forebygge så problemer ikke vokser sig for store.

• Det skal være nemt at få hjælp – sikre tilgængelighed.

Altså sikre at danske børn og unge kommer godt ind i

voksenlivet.

Vores visioner


Vi tilbyder gratis og anonym rådgivning til unge i alderen ca. 12-25 år.

headspace er…- En hjælp til alle unge uanset problemstilling.

- En tidlig forebyggende indsats og dermed også gerne et

førkommunalt tilbud.- Et frivilligbåret tilbud.

Hvad er headspace?

Vejen til headspace

2009: Det Sociale Netværk

Etableret af Poul Nyrup Rasmussen.

Aftabuisering af psykisk sårbarhed.

2013: Det australske headspace tilpasses danske forhold og bliver til headspaceDanmark. 6 centre åbner.

Et dansk civilsamfundsprojekt.

Samarbejde på tværs af instanser og faggrupper.

2018: 18 centre på landsplan

Et mål om at være landsdækkende.


Hvordan har vi kunnet vokse?

• Samarbejde med kommune og region – midler, lokaler og ansatte

• Civilsamfundsprojekt - frivillighed

• Non-profit organisation – fonde og støtte

• Samarbejde med andre samarbejdspartnere i lokalsamfundet


Hvad betyder headspace?

headspace – ”hoved-rum”

Et sted hvor man kan tale om det, der er svært



Samtaler med frivillige ungerådgivere og

enkelte ansatte (tavshedspligt).

Hjælp til mere praktiske ting, som fx

besøg hos lægen, kontakt til kommunen,

besøge jobcenteret.

Brobygning – headspace er én indgang

til hjælp

Chatrådgivning – man-tors kl.12-18

Hvad tilbyder headspace?

På unges præmisser


Der tages udgangspunkt i de unges præmisser og behov.

Ingen kan gå forkert, og der er plads til både stort og småt.

Samtale i headspace – hvordan?


Hvordan tager man kontakt til headspace?• Kommer ind fra gaden – åben dør og ingen ventetid

• Booker en tid – sms, ring eller mail

• Bliver taget godt imod, ca. 1 times samtale. Mulighed for at gøre noget andet, fx gå en tur.

Samtalen• Samtale med to rådgivere på den unges præmisser

• Man kan komme de gange, det er meningsfuldt

• Praktisk hjælp

Metode(frihed)

• To på samtalen – flere perspektiver

• Skabe et refleksionsrum og dermed også styrke

refleksionsevnen

• Metodefrihed men nysgerrigheden der fører an

• Hjælp til selvhjælp

• Sidde på hænderne


Rådgivning på de unges præmisser

”Det, der er rigtig godt her i headspace, er, at dem man taler

med ikke er dømmende overfor de ting, som man fortæller (...)

De er gode til at skabe tryghed, også fordi, at man føler, at man

er på bølgelængde med dem - at man er ligeværdige. Det er

som om, at I virkelig har lyst til at tale med mig, at I brænder for

det, fordi I er meget interesserede og har engagement. Det har

virkelig hjulpet mig meget.”

(Citat: Oskar, 17 år)


Hvorfor frivillighed

• Frivillighed – en ligeværdig relation, som skaber tryghed og tillid.

• At kunne være en objektiv sparringspartner og gøre brug af

nysgerrighed og dermed skabe et refleksionsrum.

• Hvordan arbejder vi med frivillighed?


Kvalitetssikring af det frivillige arbejde

• Ansøgning og frivilligsamtale

• Introweekend og temaaftener

• Mesterlære: To til samtalerne

• Sparring efter hver samtale

• Opfølgende samtaler m. ansatte

• Supervision hver 8. uge


Hvorfor headspace?

Side 15

Trivsel

Mistrivsel

De fleste unge har det godt, men…

Generelle udfordringer

Mange trives – men ungdommen er en svær livsfase:

- Overgangsfase – fra barn til voksen

- Mange forandringer – kroppen, skole, vennekreds mm.

- Identitet – at blive sin egen, afsøge grænser

- Løsrivelse men behov for tryghed og stabilitet

- Mange forskellige arenaer at navigere i som ung


Mange tanker og følelser er på spil


De unges egne ord

De unge giver selv udtryk for at:

- Det er rart at have et sted, hvor man kan sige tingene højt. Det

kan noget særligt, at man sidder overfor en frivillig, som bare

er der for én og kan være objektiv.

- De oplever at blive mødt og lyttet til med aktive ører.

- De oplever at blive taget alvorligt og tager derfor også egen

situation alvorligt.

- De oplever, at det at søge hjælp og støtte kan være en positiv

oplevelse.

- Deres trivsel fremmes.


Forebyggelse i fokus

Vi arbejder også med aftabuisering og normalisering

gennem synlighedsaktiviteter – for at modgå disse udtryk:

- Det er bare mig! Alle de andre klarer sig godt.

- Jeg ved ikke, hvor jeg skal søge hjælp.

- Man skal være psykisk syg for at få hjælp.

- Jeg skal bare tage mig sammen.


For mere info


www.headspace.dk

Bilag: 8.5. Oplæg fra Rødovre - Sundhedsmæssige udfordringer



Sundhedsmæssige udfordringer i

Rødovre Kommune

Sundhedsprofilen 2017Risikofaktor Rødovre

2017Region H

2017Viborg 2017

Dårligt fysisk helbred* 12 % 9 % 11,9

Daglig rygning* 18 % 16 % 17 %

Fysisk aktivitet < WHO standard. 28 % 26% 30%

Overvægt* – moderat/ svær 34 %/17 % 31 %/13% 36%/19%

Dårlig mental sundhed 14 % 14 % 12,6 %

Højt stressniveau (Data Danskernes sundhed 2017)

24 % 25 % 25%

Svage sociale relationer 20 % 21 % -

Rødovres sundhedsmæssige udfordringer

RygestopCafemodellen• 35 deltagere • 76% rygestop

Gruppekursus

Forebyggelse• Sundhedsplejen systematisk i

8. klasse• VBA i første besøg hos familierne

RekrutteringFacebook, Lokalavisen, www.rk.dk, postkortVBA modellen, idræts-/kulturforeninger

Forskellige rygestop modellerGruppekurser, individuelt,Unge, E-Kvit

Lokation:Sundhedscenter og lokalt

http://www.rk.dk/

Rødovres sundhedsmæssige udfordringer Overvægt

Holbækmodellen

Vores adfærd afviger ofte fra vores gode intentioner

Forskellige mennesker =Forskellige metoder

Tidlig indsats:• Vægtenheden for børn og

unge• Systematisk indsats

Indsatser for voksne:• Sundhedssamtale• Styrke til vægttab• Individuelt forløb• Torsdagsvejning• Holbækmodellen for voksne

Rødovres sundhedsmæssige udfordringer.

Fysisk inaktivitetSamarbejde med Kultur- og FritidBiblioteketFolkeoplysningsudvalgIdrætsforeningerne

Særlige tilbud til motion: - for børn og unge- for unge ledige

cykelløb

Fokus på at bevæge sig.• Idrætsskole i Rødovre• Cykelstier og cykelløb• Naturens Rige – grønne rum• Mandagsgang fra

Sundhedscenter• Styrker fysisk aktivitet i

forløbsprogrammer• Styrker fysisk aktivitet i

Vægtenheden

Unges mentale trivsel/sundhed

Udfordring Alle > 16 år Rødovre

Unge 16-24 årige

25-34 årige

Højt stressniveau 25 % 32 % 29 %

Mental sundhed 14 % 20 % 17 %

Ensomhed 7 % 12 % 11 %

Svage sociale relationer

20 % 22 % 17 %

Sundhedstiltag indenfor mental sundhed

Voksne

• Stressramte- samarbejde mlm. Jobcenter og Sundhedscenter

• Mental Balance• Sundhedssamtaler• Aktivt frivillige sociale

foreninger• Læseguides

Børn/unge

• Børnehuset • Udviklingscenter Skiftesporet• Familiehuset • Forældrenetværk for

forældre til børn med autisme-spektrumforstyrrelser.

• Bydelsmødre • ”Teenager i Familien” • Headspace

Bilag: 8.6. Oplæg fra Rødovre - Sammen med borgeren



Sammen med BorgerenViborg Kommunes Social- og

Sundhedsudvalg

2

Rødovre Kommune

• Ca 40.000 borgere • 16.000 arbejdspladser• 12,1 Km2 • 3.300 ansatte

Social- og SundhedsforvaltningenSocial- og

SundhedsdirektørHenrik Abildtrup

Børne- og Familieafd.Sara Claces

Rødovre JobcenterJakob Duvå

Social- og Psykiatriafd.Jens Damsø

BorgerserviceDan Jacobsen

Ældre- ogHandicapafd.Allan Pedersen

Sekretariatet for Sundhed, Udvikling og

AdministrationJanne Egelund Andersen

Film

Sammen med Borgeren

4 principper:• Processer og tilgange er tænkt og set

fra borgerens perspektiv• De rette løsninger er ikke

nødvendigvis kommunens løsninger• Vi taler ikke om borgeren, men med

borgeren, når vi finder løsninger• Én indgang - sammenhængende og

helhedsorienterede løsninger.

DET ER BORGERENS LIVSSITUATION, DER SÆTTER HOLDET

Livssituationer indtil nu

Jeg bor på et botilbud. Mit liv er..

Jeg er blevet syg og afhængig af at modtage

sygedagpenge

Vi er en familie med et barn med særlige behov, som er

ved at blive voksen

Jeg er netop udskrevet fra hospital

men er ikke rask

Vi er en familie, hvor mor eller far har en kræftdiagnose

Jeg bor på plejehjem. Mit liv er……

Forforstå- forstå-skab- virk

Hvad siger deltagerne til processen?

”Og selv tak, fordi i lytter til borgerne. Jeg tror virkelig, at det er vejen frem”

”Det har været fedt at være en del af noget og blive mødt af kommunen som en ligestillet og ikke med kommunen som regerende enhed”Annemette - borger

”Hvor har jeg savnet en dag som denne, hvor fokus er på kræftramte børnefamiliers særlige udfordringer.Dejligt at I som kommune bringer dette fokus i spil og dejligt, at I anlægger en så åben og undersøgende dialog. Det giver den berørte borger klarhed om deres behov. Det er supergodt og kan være med til at gøre en forskel for familierne”Kirsten – psykolog på Kræftlinjen

…Og jeg er sikker på, at der vil opstå nye samarbejdsflader, der kan skabe glæde og livskvalitet som output hos de borgere, vi er til for, deres pårørende og andre i nærmiljøet.”Lotte – leder på Bofællesskaberne

”Når vi mødes på denne måde, er det som om deres historier får endnu mere liv, fordi jeg ikke skal være sagsbehandler og hele tiden vurdere, om noget har relevans for sagen eller ej. Det vil sige, at alt hvad de siger, har legitimitet og er vigtigt...”Louise – Børne/Familieafdelingen

Bilag: 8.7. Oplæg fra Gladsaxe - Velkomst og introduktion



Viborg Kommunes Social- og Sundhedsudvalg på besøg i

Gladsaxe Kommune 7. september, 2018

Velkomst v/Dorthe Wichmand Müller, udvalgsformand for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget

Velkomst og introduktion til dagens programHvornår? Hvad? Hvem?

11.00-11.15 Velkomst og introduktion til dagens program Dorthe Wichmand Müller, formand for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget

11.15-11.45 Oplæg om røgfri arbejdstid i Gladsaxe Kommune

Henning Hornekær, forhandlingschef fra Strategi, Kommunikation og HR

11.45-12.15 Oplæg om røgfri skoletid i Gladsaxe Kommune

Mads Aagaard, teamleder for politisk betjening og analyse i Skoleafdelingen

12.15-12.25 Kort frokostpause (vi spiser evt. videre under næste oplæg)

12.25-12.55 Oplæg om samarbejde mellem apotek og kommune

Elisabeth Schultz, Søborg-/Buddinge Apoteker og Kirsten Gerholt, Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter

12.55-13.00 Kort opsamling på dagens møde Steen Rank Petersen, sundhedschef

Bilag: 8.8. Oplæg fra Gladsaxe - Apotek-Kommunesamarbejde



Samarbejde mellem Apoteket og Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter

Elisabeth Schultz, FarmaceutOg

Kirsten Gerholt, Sygeplejerske

SØBORG og BUDDINGE

I projektet

”Samarbejde mellem kommuner og apoteker om lokal forebyggelse og sundhedsfremme” har vi valgt at samarbejde om:

Henvisning af borgere til Forebyggelsescentret, som har brug for redskaber til at tackle deres hverdag med den sygdom, de har.

Hvordan har processen været?

• Samarbejdet startet som projekt • Internat i Fredericia • Detaljeret plan • Faste personer tilknyttet hele forløbet• Opbakning fra ledelserne

• Eneste region som gennemførte projektet!

https://youtu.be/Q3hdD-Tn5Uw

Hvad har vi lært af samarbejdet? (opmærksomhedspunkter)

• Kræver al personalets involvering • Tovholdere fra begge sider• Løbende opdatering af alle medarbejdere• Deltagelse i hinandens morgen/aftenmøder• At der skal være noget i det for begge parter (sikre win-win)

Hvad har vi planer om at samarbejde om fremover?

• Vi fortsætter med samme plan – skal revitaliseres efter sommerferien.

• Medarbejderne i Forebyggelsescentret skal have medicinsamtalen / TPI (tjek på inhalationen) på apoteket, med som en del af viften af muligheder.

• Apoteket fortsætter med at henvise borgere til forebyggelses tilbuddene i Forebyggelsescentret.

Rygestop samarbejde

• Apoteket henviser til Rygestop i kommunen

• Samarbejde omkring udlevering af nikotins substitution

Bilag: 8.9. Oplæg fra Gladsaxe - Røgfri arbejdstid



Rygepolitik i Gladsaxe

Oplæg for Viborg Kommunes social- og sundhedsudvalg 7. september 2018

Historie

• I 1966 udgav ledelsen et lille skrift, hvor ”nogle af de regler, der er givet i årenes løb og som fremdeles har gyldighed2 blev beskrevet.

• Om tobaksrygning hed det: Det er ikke tilladt at ryge i ekspeditionstiden i de kontorer, hvor der finder publikumsbetjening sted. Såfremt der finder tobaksrygning sted på et kontor inden ekspeditionstiden påbegyndes, må der drages omsorg for forsvarlig udluftning.

• I 2003 besluttede direktørkredsen i Gladsaxe at det ikke længere skulle være tilladt at ryge på kontorerne på Gladsaxe Rådhus. Der blev etableret indendørs rygerum.

Historie fortsat

• Lov om røgfri miljøer trådte i kraft 15. august 2007.• 16. august 2007 vedtog Hovedudvalget en fælles rygepolitik,

hvor al rygning indendørs på arbejdspladser i Gladsaxe blev forbudt. Rygerummene blev nedlagt, og på de enkelte arbejdspladser skal lederen anvise, hvor evt. rygning kan foregå udendørs.• På skoler og daginstitutioner blev det forbudt børn og unge at

ryge på institutions område. Medarbejdere måtte ikke ryge på områder, hvor børn og unge har adgang.

Historie fortsat

• Borgere i private hjem må ikke ryge, når der er personale til stede for at yde praktisk eller personlig hjælp.• Hvis reglerne ikke overholdes skal nærmeste leder tage

forholdet op ved en samtale. I gentagelsestilfælde kan disciplinære sanktioner komme på tale.• 15. august 2012 trådte en ændring af lov om røgfrie miljøer i

kraft.

Historie fortsat

• Stramningerne blev diskuteret i Hovedudvalget September 2012, her tilkendegav Direktørerne første gang, at de ønskede at Gladsaxe Kommune blev en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.• Hovedudvalget nedsatte på dette møde en arbejdsgruppe,

der skulle forberede en høring i hele MED-organisationen om sagen.

Historie fortsat

• Høringen tog et år.• På et møde august 2013 kunne Hovedudvalget ikke blive

enige• Sidste knast var en diskussion om medarbejderne måtte ryge

på vej til og fra arbejde, hvis de var i uniform/arbejdstøj med Gladsaxe Kommunes logo.• Det landede med henstilling om at medarbejderne undlod at

ryge. Herefter blev den nye rygepolitik vedtaget. Den trådte i kraft 1. januar 2015.

Erfaringer med rygepolitik i Gladsaxe

• Den har nu eksisteret i næsten 4 år.• Der har været flere tjenstlige samtaler• 2 medarbejdere er blevet afskediget på grund af rygning, den

ene var tillidsrepræsentant• Samlet set er der meget lidt uro om det

Bilag: 8.10. Oplæg fra Gladsaxe - Røgfri Skoletid



Røgfri SkoletidErfaringer fra Gladsaxe Kommune

v/ Mads AagaardTeamleder skoleafdelingen

Dagsorden

Baggrund og grundlag for Røgfri skoletid ImplementeringSkolernes erfaringer indtil nu

Gladsaxe skolevæsen

• 10 folkeskoler• Mellem 2 spor og 5 spor (350 og op til 1000 elever)• Store socioøkonomiske

forskelle skolerne imellem

Sundhedsprofil

• Gladsaxe Kommune hvert år siden skoleåret 2004/2005 udarbejdet en sundhedsprofil for eleverne i 9. klasse på folkeskoler og private skoler i kommunen

• Formålet med sundhedsprofilen er at følge sundhedsadfærd og sundhedstilstand blandt kommunens 9. klasseelever for at målrette de sundhedsfremmende indsatser

Færre elever er daglig rygere

2014/20154% af eleverne fra 9. kl. er daglig rygere




Sundhedsprofil

Obligatorisk rygeforebyggelse blandt børn og unge

• Siden 2012 har alle elever fra 7. og 8. klasse haft obligatorisk rygeforebyggende undervisning

• I 2013 blev den obligatoriske rygeforebyggende undervisning udbygget, da Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget afsatte midler fra puljen til ”Strategi for lighed i sundhed” til udvikling af teaterforedraget ”ACT ON IT”

”ACT ON IT”

• Teaterforedraget ACT ON IT – Don’t smoke bliver vist for alle kommunens 7. klasser

• Teaterforedraget bruger teatrets virkemidler til at fortælle de unge, hvordan rygning kan skade dem. Efter teaterforedraget får klasserne besøg af en sundhedsplejerske, der fortæller om konsekvenserne af rygning.

• Samme sundhedsplejerske kommer på besøg igen i 8. klasse.

Røgfri arbejdstid > < Røgfri skoletid

• Som fortalt har arbejdstiden siden 2015 været røgfri for alle ansatte i Gladsaxe Kommune

• Betød vores unge måtte noget som vores voksne ikke måtte…

Politisk ambition:Fra røgfri skoler til røgfri skoletid• Røgfri skoletid vil fremme en røgfri kultur på og omkring skolerne,

som kan forebygge rygestart for de elever, der fristes af kammerater til at prøve, ligesom det vil kunne udskyde rygestart for andre.

• Røgfri skoletid er et strukturelt forebyggelsestiltag, og erfaringer med strukturel forebyggelse er, at særligt socialt udsatte børn og unge profiterer af sådanne tiltag

Overvejelser vedr. implementering af røgfri skoletid• Siden folkeskolereformen er der i Gladsaxe arbejdet systematisk

med at styrke det fælles skolevæsen – Ny ledelsesstruktur– Tværgående fælles implementering af de bærende strategier

• Enkelte skoler havde udgangsforbud

- skulle alle have det?

• Skulle de øvrige skoler følge efter eleverne på gaderne?

Kommunikation

• Kommunikation til skolen• Kommunikation til elever og forældre– Både på intra og forældremøder

• Involvering af elevråd

• Fælles drøftelse af hvordan skolen skal håndtere elever der bliver taget i at ryge

Skolernes erfaringer

• Skolerne er generelt positive

• Rygning er ikke en omfattende problemstilling

• Mulighed for at gribe ind: ,,Enkelte elever er blevet taget i at ryge. Efterfølgende blev forældrene orienteret, og eleverne fik udleveret et tilbud om rygestopkursus”.

• Kraftig signalværdi – særlig brugbar i forhold til forebyggelse

Opmærksomhedspunkter

Inden implementering• fælles forståelse for ikke at have forståelse for rygning i

skoletiden• aktive forebyggelsestiltag

• fælles tilgang til unge der stadig ryger

?

Bilag: 9.1. Opsamling fra byrådets temamøde om styringsmodel – Sundhed, den5. september 2018



1

Opsamling fra Byrådets temamøde om styringsmodel – Sundhed, den 5. september 2018

Opsamling fra gruppedrøftelserOverordnet var der opbakning til eksemplerne på målsætninger under teamet ”Sundhed”.

Rygning Især blev der peget på, at en målsætning om rygning er meget relevant. Der bør både være en

målsætning på de unge under 18 år – og for rygere generelt. Målsætningen for rygning bør tage udgangspunkt i en konkret procentsats – hvor er vi nu, og hvor

langt skal vi ned? Der kan eventuelt sættes mål for ikke at ryge ved 15-årsalderen.

Fysisk aktivitet Man bør anvende ”motion” i stedet for fysisk aktivitet Hvordan indretter vi byens fysik så den understøtte bevægelse? Er er en social slagside? Vi skal ikke blot aktivere dem, der er sunde i forvejen.

Overvægt Der er allerede fokus på kost i dagtilbud – kunne der være et større fokus på kost i folkeskolen, fx

madordning? Det sunde valg skal være det lette valg – kunne omskrives til: Det skal være let at vælge sundt. Er BMI det rigtige mål for overvægt?

Trivsel og livskvalitet Fokus på mental sundhed og trivsel – men mangler vi indikatorer? Fokus på de der er uden for arbejdsmarkedet, uddannelse og det store fællesskab. Ensomhed og mobning har en stor negativ påvirkning af den mentale trivsel

Øvrige forslag og opmærksomhedspunkter Forebyggelse er det vigtigste element i sundhed! Viborg Kommunes medarbejdere som ”rollemodeller” Mindst 50 % af alle borgere er medlem af en forening Hvordan kommunikerer vi mål og indsatser, så vi når andre end de allerede ”frelste”? Fx

”Lokaldysten”, ”By på skrump” eller ”Pokemon Go!” Mål om overvægt skal måske helt udgå eller erstattes af en målsætning om alkohol. Mål om at binde region, kommuner og almen praksis bedre sammen. Det er vigtigt at der kan måles løbende, fx årligt.

Forslag til justerede målsætning

Sundhed Mål / indikatorerAndelen af unge rygere er halveret inden 2025. Der er 20 % færre rygere i alle aldersgrupper.

Mindst 85 % af alle borgere i Viborg Kommune er fysisk aktive i 2025.

Andelen af borgerne i Viborg Kommune med et sundt kostmønster skal stige til 88 % i 2025.

Vi vil højne den fysiske, mentale og sociale sundhed i Viborg Kommune for at øge borgernes samlede trivsel.

Mindst 80 procent af alle borgere i Viborg Kommune vurderer deres generelle trivsel og livskvalitet som høj i 2025.

2

”Baseline” for de enkelte målsætninger (2017)

1. I Viborg Kommune var 17 % af alle borgere dagligrygere i 2017. Kigger man på de 16 til 24-årige var 14 % af dem dagligrygere, hvilket er under gennemsnittet sammenlignet med alle borgerne i de midtjyske kommuner.

Ser man på denne aldersgruppe, er antallet af dagligrygere faldet fra 16 % i 2010 til 14 % i 2017, dog er faldet stagneret i sundhedsprofilerne fra 2013 til 2017.

2. I Sundhedsprofilen spørges til hvor mange dage om ugen, man er fysisk aktiv mindst 30 minutter pr. dag. I Viborg Kommune var 81 % af alle borgere i 2017 fysisk aktiv mindst 30 minutter om ugen.

3. I Viborg Kommune vurderer 68 % af befolkningen i 2017, at de har god eller virkelig god trivsel og livskvalitet. Kigger man på niveauet for 2017, er der tale om et fald på 8 procentpoint i forhold til 2013

4. I 2017 var der 15 % i Region Midtjylland der havde et usundt kostmønster, mens det i Viborg Kommune var 17 % - og således 83 % som havde et sundt kostmønster. Kigger man isoleret set på Viborg Kommune, så er andelen af befolkningen med et usundt kostmønster steget fra 15 % til 17 % mellem 2010 og 2017. I alle de midtjyske kommuner havde 15 % af befolkningen et usundt kostmønster.

Bilag: 9.2. Skabelon for udvalgenes arbejde med indsatser



Ny styringsmodel – mål og indsatser

Udvalg:___________________

Sundhed Mål / indikatorer IndsatserAndelen af unge rygere er halveret inden 2025. Der er 20 % færre rygere i alle aldersgrupper.

---

Mindst 85 % af alle borgere i Viborg Kommune er fysisk aktive i 2025.

---

Andelen af borgerne i Viborg Kommune med et sundt kostmønster skal stige til 88 % i 2025.

---

Vi vil højne den fysiske, mentale og sociale sundhed i Viborg Kommune for at øge borgernes samlede trivsel.

Mindst 80 procent af alle borgere i Viborg Kommune vurderer deres generelle trivsel og livskvalitet som høj i 2025.

---

Bilag: 9.3. Tids- og procesplan for arbejdet med ny styringsmodel fra efteråret2018 og frem



Tids- og procesplan for arbejdet med ny styringsmodel fra efteråret 2018 og frem

Tidspunkt Indhold Aktør4. oktober 2018 Udsendelse af opsamling vedr. Sundhed til byråd Byråd

10. oktober 2018 Temamøde for Byrådet- Godkendelse af målsætninger vedr. Sundhed- ”Læring og Uddannelse” samt ”Oplevelser og

Fællesskaber” drøftes-

Byråd

26. oktober 2018 Udsendelse af opsamling til byråd vedr. ”Læring og Uddannelse” samt ”Oplevelser og Fællesskaber”

30. oktober – 1. november 2018 og kommende udvalgsmøder

Udvalgene kan begynde at drøfte indsatser for det første tema ”Sundhed”, og kan på de følgende møder drøfter indsatser for de øvrige temaer i løbet af, at der bliver formuleret målsætninger m.v.

Fagudvalg

21. november 2018 Temamøde for byrådet- Godkendelse af målsætninger vedr. Læring og

Uddannelse” samt ”Oplevelser og Fællesskaber”- ”Bæredygtighed” samt ”Vækst og socialt ansvar”

drøftes

Byråd

30. november 2018 Udsendelse af opsamling til byråd vedr. ”Bæredygtighed” samt ”Vækst og socialt ansvar” drøftes

12. december 2018 Drøftelse af styringsmodel og koordinering Økonomi- og Erhvervsudvalget

19. december 2018 Temamøde for byrådet- Godkendelse af ”Bæredygtighed” samt ”Vækst og

socialt ansvar”- Drøftelse af videre proces

Byråd

19. december 2018 Godkendelse af samtlige målsætninger i byrådet og hermed den samlede styringsmodel

Byråd

11.-12. april 2019 Byrådets Plankonference: Opsamling på fagudvalgenes arbejde med indsatser m.v. og koordinering – og eventuelt behandling af forslag som kan indgå i budgetlægningen.

Drøftelse af fremtidig opfølgning og evaluering af målsætninger.

Byråd

Bilag: 10.1. Overblik over idrætstilbud og bevægelsesindsatser på socialområdeti Viborg Kommune, bilag 1.pdf



Oversigt over tilbud og indsatser på Socialområdet, der

retter sig mod bevægelse og idræt 1. Baggrund Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 31. maj 2018 bedt om et overblik over aktiviteter,

der retter sig mod bevægelse og idræt på socialområdet i Viborg Kommune. For at afdække

området så bredt som muligt, er afdelingslederne på socialområdet og frivillighedskoordinatoren

blevet interviewet. Således har hver afdeling haft mulighed for at beskrive, hvordan de arbejder

med idræt og bevægelse aktivt – både i formaliserede sammenhænge og som en naturlig del af

den støtte og omsorg, medarbejderne yder.

Udgangspunktet for interviewene har været ledergruppens definition af idrætstilbud og

bevægelsesindsatser;

• Al intenderet aktivitet, der fokuserer på bevægelse

• Idræt og bevægelse skal dække både de aktiviteter, vi selv faciliterer og de der faciliteres af

foreninger og organisationer. Ift. sidstnævnte gælder det, at vi understøtter aktiviteten

med kørsel, kontakt eller andet.

2. Generelle tendenser Når en borger selv henter sin post, vasker sit tøj, tilbereder sin egen frokost dækker bord, vander

blomster eller pynter til jul, så er det alt sammen en del af de faglige hverdagsindsatser, hvor

borgeren bliver styrket i at mestre eget liv. Det er samtidigt en integreret og bevidst del af

aktiviteten, at borgeren får bevæget sig. Bevægelse er på den måde en naturlig del af den faglige

indsats, som medarbejderne på socialområdet yder i hverdagen. Derudover kommer de særligt

tilrettelagte aktiviteter, hvor fokus er på bevægelse og idræt. Nogle botilbud har lavet

piktogrammer med aktiviteter som dans og gåture.

På tværs af socialområdet er tilgangen til idræt og bevægelse, at den faglige indsats skal rette sig

mod at styrke borgerne til at deltage i idrætsaktiviteter i det almene hverdagsliv. Inklusionen i det

almene hverdagsliv går forud for at oprette specialiserede tilbud. Derfor er medarbejderne gået

fra at arrangere aktiviteter for borgerne på tilbuddene til i dag, at have fokus på at motivere

borgerne til bevægelse, som en naturlig del af hverdagen og til at dyrke idræt i civilsamfundet.

Der er dog behov for en opmærksomhed på den enkelte borgers økonomi i denne sammenhæng.

Borgerne har typisk ikke et stort økonomisk råderum, og det kan derfor være svært for den

enkelte borger at prioritere udgifter til idræt.

Viborg Kommune har, som Danmarks andenstørste kommune, et nødvendigt fokus på at sikre en god geografisk spredning af aktiviteterne. Der er dog fortsat en mindre gruppe borgere, særligt borgere med psykiske lidelser, der har valgt at bosætte sig isoleret fra omverdenen. For den mindre gruppe af borgere er transporten til aktiviteterne både en økonomisk og en personlig udfordring.

I tråd med Socialpolitikken arbejder medarbejderne med udgangspunkt i, at den enkelte borger

skal have størst mulig indflydelse på eget liv. Samtidigt skal medarbejderne hjælpe borgeren til at

sætte nye mål for eget liv. Medarbejderne kan derfor opleve en pædagogisk udfordring i forhold

til både at imødekomme borgerens egne ønsker i forhold til idræt og bevægelse, og hvad der vil

være mest hensigtsmæssigt for borgeren.

Afdelingslederne oplever, at der fra borgernes side er en vigende interesse for idrætsdage eller

stævner for det samlede socialområdet. For at motivere borgerne til at deltage i stævner eller

lignende, er det afgørende, at borgeren kan spejle sig i de øvrige deltagere. Der vil således være

interesse for målrettede arrangementer for afgrænsede målgrupper på socialområdet.

Afdelingslederne peger på, at det er afgørende at få motiveret medarbejderne for at lykkes med et

stærkt fokus på bevægelse og idræt. Medarbejderne er rollemodeller for borgerne på

socialområdet. Ofte er bevægelses- og idrætsindsatserne båret af konkrete medarbejdere, der har

en særlig interesse for sport.

I det følgende beskrives overordnet de idræts- og bevægelsesindsatser, der er på socialområdet i

Viborg Kommune. Overblikket er opdelt i tre afsnit om henholdsvis handicap, psykiatri og udsatte.

Hvert afsnit er igen opdelt i, hvordan tilbuddene arbejder med idræt og bevægelse, hvordan man

samarbejder med frivillige organisationer og hvilke særlige initiativer, der er på området.

3. Handicap På handicapområdet adskiller de tre former for tilbud – bostøtte, botilbud og aktivitetscenter - sig

i forhold til, hvordan man har fokus på idræt og bevægelse.

Kernen i aktivitetscentret er at aktivere borgerne. Der er derfor et naturligt fokus på idræt og

bevægelse. Aktivitetscentrene i Viborg Kommune har både kreative, praktiske, sansemotoriske og

fysiske aktiviteter. De fysiske aktiviteter kan bl.a. være skovarbejde, havearbejde, svømning eller

sport såsom boldspil, hockey, spinning, løb eller bowling. Men også i de sansemotoriske og

praktiske aktiviteter er der fokus på bevægelse, når man danser for at stimulere sanserne, eller når

en praktisk opgave eksempelvis er at tømme postkasse og fordele post til beboerne.

Også på botilbuddene er der en række aktiviteter, som borgerne kan vælge at deltage i. Aktuelt er

flere botilbud eksempelvis optaget af projekt HandiLeg. En del botilbud har træningsfaciliteter på

stedet, eksempelvis motionscykler og løbebånd. På Fynbohus har man løbebånd, motionscykler og

sofacykler, hvor der er aftalt et træningsprogram, som borgeren skal følge dagligt. På Gimle

arrangeres ugentligt rideture og svømning.

Botilbuddene har cykler, som borgerne kan bruge, og enkelte steder også duo-cykler, hvor

borgeren kan cykle med en medarbejder eller en frivillig. Langt de fleste borgere cykler eller går,

da de ikke har bil. Fra Skaglen cykler størstedelen eksempelvis til Trepas eller Skriversvej.

Bostøtten kan ikke på samme måde stille træningsredskaber til rådighed for den enkelte, men de

åbne kontaktsteder arrangerer fysiske aktiviteter, som borgeren frivilligt kan tilmelde sig. Det kan

være en ugentlig gåtur eller tur i svømmehal. I bostøtten er der også fokus på bevægelse ved

eksempelvis, at tage samtaler med borgerne på en gåtur i stedet for at sidde hjemme. I den

gruppebaserede bostøtte vil der til efteråret være et modul om, hvordan man kan deltage i

foreningslivet.

Samarbejde med frivillige På de fleste botilbud er der borgere, der deltager i fritidsaktiviteter hos HandicapIdræt1 eller

Lavia2. Der er også botilbud, hvor borgerne deltager i fritidsaktiviteter, som er arrangeret af det

almene foreningsliv. Det kan være fodbold hos VFF, boksning i Viborg Bokseklub, træning i

fitnesscenter eller håndbold hos VHK.

Der er også eksempler på at frivillige dyrker motion med borgerne, eksempelvis spiller en borger

fra Skriversvej badminton med en frivillig.

I det åbne kontaktsted i Viborg afvikles der jævnligt aktiviteter, hvor unge får mulighed for at

afprøve fritidstilbud i det almene foreningsliv med støtte fra en medarbejder fra bostøtten. Det

kan enten være de unge selv eller frivillighedskoordinatoren, der har arrangeret aktiviteten.

En række botilbud har en støtteforening, som kan hjælpe med indkøb af redskaber til at skabe

aktiviteter.

Særlige initiativer

Gåture med hund

På Fynbohus har man en hund boende, som beboerne sammen med en frivillig eller en

medarbejder kan gå en tur med og på Katrinehaven kommer frivillige med hunde og går ture med

borgerne.

Idrætsdag

For første gang har Katrinehaven i september 2018 arrangere en idrætsdag.

4. Psykiatri Som på handicapområdet adskiller de tre former for tilbud på psykiatriområdet– bostøtte,

botilbud og Center for Mestring - sig i forhold til, hvordan man har fokus på idræt og bevægelse.

I Center for Mestring er idræt- og bevægelsesaktiviteterne skemalagt. De 155 borger, der aktuelt

er på Center for Mestring, kan sammen med en medarbejder fra Center for Mestring vælge, hvilke

hold, han eller hun vil have gavn af at deltage på. Aktuelt er der idrætstilbud såsom flere former

for styrketræning hver dag og et ugentligt mountainbikehold. Der er en ugentlig gå-gruppe,

naturplejegruppe, udegruppe og en gruppe med mild bevægelse. Derudover er der aktivitetstilbud

i haven tre gange ugentligt.

1 Foreningens formål er at skabe grundlag for udøvelse af handicapidræt under betryggende forhold for psykisk

udviklingshæmmede. Læs mere på hjemmesiden.

2 I handicapidrætsforeningen LAVIA er det muligt, at dyrke forskellige idrætsaktiviteter for fysisk handicappede i alle aldre. Foreningen har 140 medlemmer i Viborg Kommune. Læs mere på hjemmesiden.

http://www.vhif.dk/

http://www.lavia-viborg.dk/

På det åbne kontaktsted Huset er der også et ugeskema med aktiviteter bl.a. gåture, bevægelse og

gymnastik. Derudover står Huset for en ugentlig aktivitetsdag på Gymnastik Højskolen, hvor

deltagerne eksempelvis kan spille fodbold eller hockey.

På Guldblommevej er der indrettet en træningsrum for beboerne, som de frit kan benytte. På de

øvrige botilbud, har man valgt ikke at have træningsfaciliteter på stedet. Her arbejder man i stedet

på, at få borgeren til at træne i et fitnesscenter eller deltage i idræt i foreningslivet. På Stokrosevej

træner en stor andel af de unge i almindelige fitnesscentre, mens man i Søhuset har igangsat et

målrettet forløb for en gruppe mænd, der skal gøre dem i stand til at træne selv i et fitnesscenter.

Det er primært borgernes sammensætning på tilbuddet, der afgør om man vælger at træne på

stedet eller uden for botilbuddet. For en borgergruppe kan det dog være hensigtsmæssigt at

starte træningen i botilbuddet og så flytte den gradvis til fitnesscentret.

På Kærsangervej er der medarbejdere, der løbetræner med borgerne. Borgerne kan også træne

mountainbike med en medarbejder. Kærsangervej stiller mountainbikes til rådighed.

Både på botilbuddene og i bostøtten arbejder medarbejderne på at motivere borgerne til at være

aktive i løbet af dagen, og en-til-en samtaler mellem borger og medarbejder foregår ofte på en

gåtur.

Flertallet af borgerne har ikke bil og transporterer sig derfor primært med cykle. Botilbuddene

låner cykler ud til beboerne. Eksempelvis cykler en borger fra Guldblommevej hver dag til job i

Hald Ege.

Samarbejde med frivillige En del borgere dyrker selv idræt og motion i det almindelige foreningsliv, eks. svømmeklub, fitness

og fodbold.

På Stokrosevej har støtteforeningen indkøbt klippekort til fitness og svømning til beboerne.

På Kærsangervej er man ved at starte et samarbejde op med Ungdommens Røde Kors.


Motionsgrupper

På Søhuset er der aktuelt oprettet to nye motionsgrupper. En for kvinder der gerne vil tabe sig og

en for mænd, der gerne vil træne i et fitnesscenter.

Psykiatriens Søndersøløb

I år var det 16. gang, at Center for Mestring i samarbejde med Viborg Idrætstråd afholdt

Psykiatriens Søndersøløb. Forberedelserne til Søndersøløbet starter allerede i januar, dels med

planlægning og dels med træning i løb/gå grupper fra centeret. Såvel borgere som medarbejdere i

Center for Mestring er i dagene op til løbet - og i særdeleshed på løbsdagen - engageret i den

fællesopgaveløsning i afviklingen af løbet. Løbsdeltagerne kommer fra Danmark vest for

Storebælt. Deltagerantallet til Psykiatriens Søndersøløb har i de seneste år været på 300-400,

hvoraf hovedparten er mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed. Derudover deltager

medarbejdere og pårørende, dog uden for konkurrencen.

Tæl-Skridt

Center for Mestring deltager årligt i tæl-skridt-kampagnen, hvor medarbejdere og borgere dyster

om at nå flest skridt.

5. Udsatte Det generelle billede på området er, at borgerne her har kortere ophold og kontakt til

institutionerne i forhold til borgerne på handicap og psykiatriområdet. Idræt og bevægelse er på

udsatteområdet kendetegnet ved ikke at være skemalagt, men indgår som en integreret del af

hverdagen eller opstår som enkelte aktiviteter henover året – planlagt af enten medarbejdere

eller borgere. Det kan eksempelvis være gåture, ridning, kanotur, bowling eller cykelture. Dog har

forsorgshjemmet en ugentlig aktivitetsdag med eksempelvis gåture eller svømning på

programmet.

Borgerne på udsatteområdet har ofte ingen bil og transport foregår derfor ofte gående eller på

cykel. Både krisecenter og forsorgshjem har cykler som beboerne kan låne efter behov. På

Krisecentret lærer man fra tid til anden også kvinder at cykle, hvis de ikke kan det, når de flytter

ind.

Samarbejde med frivillige På krisecentret kommer ”Spillopperne” fra Ungdommens Røde Kors hver lørdag formiddag i et par

timer og leger og hygger med børnene. Aktiviteterne spænder fra kælkning til gåture, spilledage

og ture på legepladser.

Forsorgshjemmet har flere gange deltaget i Gadefodbold, som arrangeres af Ombold.


Morgengymnastik

Hver morgen samles beboerne og medarbejderne til morgensamling på krisecentret, som altid

afsluttes med morgenstræk.

Frit lån og brug

På rusmiddelcentret findes bordtennis, pool og dart i huset, som alle, der kommer i værestedet frit

kan benytte. Beboerne på forsorgshjemmet har også mulighed for at låne adgangskort til

fitnesscenter eller låne kanoer.

6. Erfaringer fra tidligere indsatser Viborg Kommune har tidligere haft gode erfaringer med at uddanne sundhedsguides. Det var

medarbejdere og borgere, der blev uddannet til at tale om sundhed og bevægelse med borgerne

på socialområdet.

Bilag: 10.2. Oversigt over aktiviteter, bilag 2.pdf



Bilag 2 til møde i Social- og Sundhedsudvalget den 1. november 2018

Oversigt over aktiviteter på tilbuddene på handicap- og psykiatriområdet*, der retter sig mod idræt og bevægelse.

Daglige gåture

Ugentlige cykelture/Mountainbike

Ugentlig løbetræning

Ugentligt træning på botilbuddet

Ugentlig træning i Fitnesscenter

Fælles daglig morgengynmastik

Øvrige aktiviteter

Handicap Katrinehaven Alle Enkelte Enkelte Enkelte Enkelte - -

Safranvej Flertallet Enkelte Enkelte - - - -

Egehøj Bjerringbro

Flertallet Enkelte - - - - -

Gudenåvej Enkelte - - Enkelte - - -

Bostøtten Bjerringbro og bofællesskabet Albo

Flertallet Enkelte Enkelte - Enkelte - -

Aktivitetshuset Gimle

Flertallet (ugentligt)

Flertallet (om sommeren) - - - - Gåture i skov/natur (4 borgere 2 gange ugentligt, 6 borgere 1 gang ugentligt. Ugentlig ridning (12 borger) Ugentlig svømning (11 borgere) HandiLeg

Fynbohus Flertallet Enkelte - Halvdelen Enkelte - HandiLeg

Kærsangervej 68

Flertallet Enkelte Enkelte HandiLeg

Kærsangevej 252

Flertallet Enkelte Enkelte - Enkelte - -

Tårnly (Mangler)


Åvang Flertallet Enkelte Enkelte går til zumba ugentligt.

Aktivitetshuset Skriversvej (Mangler)

HandiLeg.

Stadionkollegiet Halvdelen Enkelte Enkelte - Enkelte - Enkelte spiller håndbold ugentligt.

Solvænget Flertallet Enkelte - - - - Enkelte spiller håndbold og fodbold ugentligt.

Skaglen Flertallet Halvdelen - Enkelte Enkelte - -

Merkurvej Flertallet Enkelte - Enkelt - - -

Asmild Toft Flertallet Enkelte Enkelte - Enkelte - Ugentlig svømning (3 borgere) Ugentlig fysioterapi (2 borgere)

Vesterbrogade Flertallet Enkelte - - Enkelte - Ugentlige hold i hockey (3 borgere, ridning (5 borgere), svømning (3 borgere) og fysioterapi (4 borgere)

Psykiatri Center for Mestring

Flertallet Ugentligt mountainbikehold med 9 deltagere

- Flertallet - For alle 9 deltagere på henholdsvis et ugentligt skov- og et havehold.

Psykiatrisk fysioterapi

Enkelte - - - 3 ugentlige hold

- 2 ugentlige varmtvandsbassinshold. Motionshold (uden redskaber). Afspænding / bevægelses hold.

Guldblommevej 14-16

Flertallet - - Èn - - -

Guldblommevej 1

Flertallet Enkelte - Enkelte Enkelte - -

Stokrosevej Flertallet Enkelte - - Enkelte - -


Huset Flertallet Enkelte - - Enkelte Enkelte -

Gl. Finderupvej, Rosengården, Søbo, Søhuset, Sct. Jørgens Vej, Grundtvigsvej

Flertallet Enkelte - Enkelte - - -

*Udsatteområdet er udeladt, da de kun er i kontakte med borgeren i kort periode.

Bilag: 10.3. Idrætsprojekt i Morsø Kommune, bilag 3



Idrætsprojekt i Morsø KommuneIndflydelse på egen sundhed for psykiske udviklingshæmmede og psykiatriske patienter

Morsø Kommunes projekt under puljen ”Partnerskabspuljen” blev bevilget 1.200.000 kr. fra Ministeriet

for Sundhed og forebyggelse til anvendelse inden 31. december 2017.

Der er i projektperioden indsendt statusrapporter, og da projektet nu afsluttes pr. 30. marts 2018,

udarbejdes denne slutrapport.

Slutrapporten suppleres af et regnskab.

Morsø KommuneJernbanevej 77900 Nykøbing Mors

Tlf.: 99 70 70 00www.mors.dk

”Det har været helt afgørende for projektets succes, at der hele vejen igennem har været stor opbakning fra både personale og ledelse. Samtidig har det også været enormt vigtigt og dejligt at se, at der ved f.eks. større arrange-menter også har været vist stor interesse og bakket flot op fra de lokale politikere og fra cheferne fra forvaltningerne.”

1

Partnerskabet er blevet forandret un-dervejs i projektet. DGI (Danske Gym-nastik og Idrætsforeninger) trak sig fra projektet, og samtidig med indtrådte DAI (Dansk Arbejder Idrætsforening) i projektet som partner og dermed medlem af styregruppen. DAI er mere målrettet målgruppen for projektet, og har dermed haft langt større erfaring at byde ind med. DAI var ikke kendt da projektet startede, og var derfor ikke involveret fra starten af projektet.

Partnerskabet har fungeret rigtigt godt, og der er gennem partnerskabet blevet mulighed for at bruge hinanden mere, end hvis der ikke var et partner-skab. Der har været et stort ejerskab fra hele styregruppen til projektet, og det har gjort at alle har været klar til at bidrage.

Partnerskabet har bidraget med gode inputs, sikring af fremdrift i projektet samt den enkelte for-enings kendskab til målgruppen.

Partnerskabet har medvirket til en udvikling af det fælles samarbejde, både eksisterende samarbejder og nye samarbejder.

Alle samarbejdsparter i projektet tilk-endegiver, at det har været et godt og positivt projekt, og målgruppen har i stor udstrækning profiteret positivt af aktiviteterne.

Projektet har opnået formålet med at etablere et stærkt samarbejde mellem de aktører, som i dagligdagen har kon-takt til målgrupperne – et samarbejde som alle parter kan trække på også efter projektperiodens ophør. Særligt mulighederne for fremadrettet at bruge hinanden som sparringspartnere, til idéudveksling og udvikling vurderes som gode.

Partnerskabets gennemførelse og resultaterI relation til beskrivelsen af partnerskabet og eventuelle senere godkendte ændringer

10

Morsø Kommune har efter projekt-periodens udløb prioriteret, at kom-munens idrætskoordinator har kunnet gennemgå DAI-uddannelsen til fysisk aktivitetskonsulent. Desuden kigges der nærmere på muligheden for, at Morsø Kommune kan blive landets første kommune til at certificere hele personalet inden for socialpsykiatrien udi idræt (en såkaldt ’idrætscertificer-ing’) – en certificering, som DAI står for.Projektets positive erfaringer har ført til, at det på det socialpsykiatriske område er besluttet, at idræt og bev-ægelse tænkes ind som en del af den enkelte beboers pædagogiske handle-plan – f.eks. som indsats i forbindelse med ensomhed.

Ligeledes har projektets positive resul-tater medført, at omkringliggende kom-muner henvender sig til os med ønske om erfaringsudveksling og viden-deling omkring arbejdet med disse målgrupper.

Endelig er Morsø Kommune inviteret af DAI til en konference på Christiansborg i april 2018 for at fortælle om kommun-ens gode projekterfaringer med part-nerskabsprojektet og med tilknytning af idrætskoordinator på det socialpsy-kiatriske område.

Efter projektetMed baggrund i den succesfulde projektgennemførelse, har Morsø Kommune valgt at permanentgøre idrætskoordinatorrollen, således at den fortsætter efter projektperioden.

På kort sigt har vi oplevet, at projektet har skabt interesse for, at brugerne selv tager initiativer. Der er knyttet kontakt til de lokale foreninger, og der er igangsat aktiviteter. Projektet har gjort nytte, og der er opnået mange gode resultater. Projektet sætter ikke sygdom i fokus, men sport, idræt og resultater. Der er et socialt aspekt, brugerne lærer hinanden at kende på tværs af grupperne. Stabiliteten hos den enkelte fremmes.

Personalet er blevet langt mere op-mærksomme på motion, og det opleves også at initiativer kommer fra personalegruppen, der motiverer den enkelte bruger. Der er sket en holdnings- ændring, så fokus er blevet flyttet.

Det første halve år i projektet gik fint (nyhedens interesse), men de efterfølg-ende måneder var hårde. Der skulle skarpt fokus, fastholdelse fra både idrætskoordinator samt ledelse på at personalefokus var, hvor det skulle være.

Projektets to målgrupper er meget forskellige i behov og ressourcer, og det har derfor været vigtigt at afholde diverse arrangementer og idrætstilbud særskilt for hver målgruppe.

Ved at skabe håndholdte tilbud, som har været målrettet målgrupperne, har vi bidraget til projektets langsigtede mål; at mindske den sociale ulighed i sundhed. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen.

Anvendelse af partnerskabserfaring og resultaterDer er opnået i forbindelse med partnerskabets gennemførelse

”Limfjordens Idrætsforening gør at jeg kommer ud blandt nogle, der forstår hvordan jeg har det. Vi har alle sammen vores særheder, vi forstår hinanden.” Citat:

Daisy, 33 årBeskæftigelse: Førtidspensionist

Diagnose: personlighedsforstyrrelse2

”Limfjordens Idrætsforening gør at jeg kommer ud blandt nogle, der forstår hvordan jeg har det. Vi har

alle sammen vores særheder, vi forstår hinanden.”Citat: Daisy, 33 årBeskæftigelse: FørtidspensionistDiagnose: personlighedsforstyrrelse

Vigtigste positive gevinst ved projek-tet er, at det i dén grad har været net-værksskabende og hjulpet til inklusion i det omkringliggende samfund. Heru-dover er der indikatorer der peger på at idræt og bevægelse har en positiv virkning på medicinforbrug og behov for bostøtte.

Det er undervejs i projektet blevet meget tydeligt, at for at kunne lykkes med at opnå så gode resultater, som det er sket med projektet Indflydelse på egen sundhed, er det altafgørende, at der er et kontinuerligt fokus på idræt og bevægelse, både blandt medarbejderne og fra ledelsen. En stærk ledelsesmæssig opbakning til at kunne arrangere aktiviteter med idræt og bev-ægelse smitter positivt af på personalet. Der opleves på det socialpsykiatriske om-råde i Morsø Kommune en meget engag-eret medarbejdergruppe, som vil idræt og aktiviteter for målgruppen.

Medarbejdernes engagement smitter afpå målgruppen. Borgerne vil meget gerne afsted til diverse aktiviteter – og der er også rigtig gode eksempler på, at borgerne gerne selv tager initiativ til aktiviteter.

Positive gevinster ved projektet og vigtige erfaringerPå evaluerende styregruppemøde forud for færdiggørelsen af denne rapport oprid-sede lederne af henholdsvis Morsø Bofælleskaber og Morsø Dagtilbud samt kom-munens idrætskoordinator de væsentligste positive gevinster ved projektet:

9

De psykisk sårbare har fået deres egen idrætsforening i form af Limfjordens Idrætsforening. DAI har stor erfaring med arbejdet med at involvere de psykisk sårbare i idrætsforeningslivet, og har i løbet af dette projekt vist som en utrolig stærk og helt afgørende medspiller, særligt i forhold til opret-telsen af Limfjordens Idrætsforening. Indledningsvist var DGI en del af partnerskabsaftalen, men de pegede selv på DAI som en mere oplagt del af partnerskabet på grund af deres store erfaring med inklusion af de psykisk sårbare borgere.

Projektet har vist, at det er utroligt vigtigt, at der er fokus på, hvem der indgås partnerskabsaftale med – at partnerne kan løfte opgaven. DAI viste sig som en særdeles kompetent partner og oprettelsen af Limfjordens Idræts-forening, der i dag tæller ca. 60 aktive medlemmer, har i dén grad medvirket til inklusion og netværksskabelse, først og fremmest med ligestillede, psykisk sårbare.

Det var tydeligt, at der blandt denne målgruppe var et klart behov for en idrætsforening og for muligheden for dannelse af netværk uden at skulle føle sig ’udstillet’. Oprettelsen af Limfjordens Idrætsforening har været med til at modgå stigmatiseringen omkring det at være psykisk syg, ligesom den har været med til at skabe netværk.

Hvor de psykisk syge tidligere i stor udstrækning afholdt sig fra at invol-vere sig i idrætsforeninger på grund af frygten for at blive stigmatiseret, er det med Limfjordens Idrætsforening nu lykkedes at aktivere en stor gruppe psy-kisk sårbare, som nu igennem idræts-foreningen deltager i stævner med ligesindede over hele landet. Også her har partnerskabet med DAI vist sig at være vigtigt, idet kommunens idræts-koordinator har kunnet profitere af DAIs netværk og derved skabt et værdi-fuldt netværk til andre kommuners idrætskoordinatorer.

3

”For første gang i mit liv,har jeg kunne holde fast i en

hobby. Fokus på kroppen frem for tankerne, det gør, at

mit liv er blevet meget mere tåleligt og nemmere”.

Citat: Robert, 40 år

Beskæftigelse:FørtidspensionistDiagnose: asperger

8

Løbende i projektperioden har der været afholdt uddannelsesdage for hele personalegruppen, hvor uddan-nelsesdagene har været forestået af samarbejdspartnere i projektet.

Efter sundhedskonferencen har der været afholdt to halve uddannelsesdage for det socialpsykiatriske personale med fokus på idræt og med afprøvning af aktiviteter til borgerne. Det har bidraget til en opkvalificering af personalet med fokus på metodeudvikling og inspiration til afholdelse af aktiviteter for målgruppen. Disse har endvidere inspireret til yderligere aktiviteter og givet svar på hvilket niveau af aktiviteter, målgruppen kan ”klare”. Og med projektets positive erfaringer har det heldigvis vist sig, at målgruppen faktisk kan – og vil – rigtig mange aktiviteter.

Anvendelse af partnerskabserfaring og resultater Fortsættelse...

Erfaringerne fra idrætsområdet, at ligeså afgørende oprettelsen af egen idrætsforening for psykisk sårbare var for at få de psykisk sårbare borgere til i højere grad at involvere sig i idræts- og bevægelsesaktiviteter, ligeså af-gørende var det, at denne gruppe også fik deres egen café og mødested for ligestillede. Tidligere var målgrup-pens tilbud ”Klubben”, hvor også de udviklingshæmmede kom.

De psykisk sårbare har derfor fået deres egen café, ”Café 47”, hvor de kan mødes én gang om ugen. Det helt store fokus i ”Klubben” var tidligere på maden – både for de udviklings-hæmmede og de psykisk sårbare, dette er nu flyttet væsentligt, til i stedet først og fremmest at ligge på sundhed, bevægelse og socialt samvær

SIND har igennem hele partnerskab-sprojektet været en del af styregruppen og en både naturlig og væsentlig medspiller i forhold til arbejdet med de psykisk sårbare. Projektet har bidraget til, at samarbejdet mellem SIND, Daghus Morsø og Aktivitetscentret er blevet markant bedre. SIND deltager på café for de psykisk sårbare én gang månedligt, hvilket har betydet, at borgerne har fået større tilknytning til SIND og dermed også i langt højere grad end tidligere benytter sig af SIND og deres tilbud.

For de udviklingshæmmede i målgrup-pen er situationen en noget ander-ledes end hos de psykisk sårbare. De udviklingshæmmede vil gå til det, som det øvrige samfund går til, særligt håndbold og fodbold. Og her ønsker borgerne i udpræget grad også at være en del af det etablerede og ordinære foreningsliv på lige vilkår med de øvrige medlemmer.

Det er lykkedes at inkludere de udviklingshæmmede i de eksister-ende idrætsforeninger igennem blandt andet fodboldklubben MorsØ FC og håndboldklubben HF Mors, hvor der er oprettet hele tre såkaldte special olym-pics-hold. Disse hold fungerer på lige vilkår som de øvrige hold, med klub-bernes officielle klubdragter og med profilsider på klubbernes hjemmesider.Som nævnt tidligere er der også sket en større transformation af dagtil-buddet Klubben, der nu udelukkende er et tilbud for de udviklingshæmmede. Klubben er flyttet i nye lokaler, men vigtigst af alt er der sket et paradig-meskifte fra et altoverskyggende fokus på mad og samvær i forbindelse med måltiderne til nu fokus på motion og sundhed.

47

Eksempler på aktiviteter for mål-grup-pen: Svømning, Jernviljeløbet, senior-gymnastik, OL, åben vejning, håndbold (HF Mors – Special Olympics), fodbold (MorsØ FC) samt mange enkelstående arrangementer.Målsætning om en inklusion af 100 borgere i alt fra de to målgrupper er altså til fulde indfriet. Samlet skønnes det, at mellem 150 og 200 borgere har haft glæde af de mange aktivitetstilbud i forbindelse med projektet.

Udover denne slutrapport, blev der i marts 2017 afholdt en afsluttende sundhedskonference. På konferencen blev resultaterne fra projektet præsen-teret under følgende temaer:

• Viden om at starte en fritidsklub for psykisk udviklingshæmmede

• Hør i detaljer idrætskoordinator fortælle om projektet

• Mød de forskellige samarbejdspart-nere og lokale idrætsforeninger

• Kom i dialog med borgere, som del-tager i de forskellige tilbud

• Mød medarbejdere indenfor bostøtte og dagtilbud

• Hør hvordan idrætsprojektet integreres i det sociale pædagogiske arbejde

• Få indsigt i at starte en idrætsforening indenfor psykiatri

• Info om opstart af café tilbud for psy-kisk sårbare.

”Jeg har diagnosen depression. Det at sidde hjemme og isolere sig, det er ikke vejen frem. Limfjordens idrætsforening har givet mig mod på at komme ud blandt andre.” Citat:

EgonBeskæftigelse: FlexjobDiagnose: depression

Udviklingshæmmede generelt og foreningstilknytningDet anslås, at mellem 75 og 100 borgere har deltaget i forbindelse med idrætskoor-dinatorens aktivitetstilbud. Tilbuddene er oftest periodiske forløb, der gentages – og som løbende tilpasses målgruppen.

6

Mens nogle af aktiviteterne er lavet i eget regi, er en del af aktiviteterne lavet i det allerede etablerede foreningsliv. Det har givet en god forudsætning for flere deltagere, at der er sket forankring i foreningslivet og der er for de lokale foreninger skabt en større diversitet i målgrupperne. Og resultaterne på særligt håndboldsiden taler helt for sig selv.

Projektet har bidraget til metodeud-vikling. Undervejs i projektet har vi klar opsamlet viden om, hvilke idrætstilbud der særligt appellerer til målgrupperne. Herudover er vi blevet klar over, hvor vigtigt det er at have en koordinator til at organisere aktiviteterne, deltagerne og samspillet med den almindelige hverdag.

Idrætskoordinatoren har lavet neden-stående opgørelse over antal personer, der har deltaget i aktiviteter i løbet af projektperioden. Mange af disse er blevet ’kernebrugere’ og deltager i flere forskellige aktiviteter, andre kommer til og fra afhængig af aktivitetstilbuddet. Der kommer til stadighed nye til.

Opgørelsen dækker aktiviteter i dagtil-buddene og bostederne samt fritidsak-tiviteter generelt. Man kan tale om en ’idrætskoordinatoreffekt’, hvor både personale og borgerne ved, hvad koor-dinatoren kan på; at der løbende er nye aktiviteter, idéudveksling både med borgere og personale mv.

Psykiatrien generelt – og LIFDet anslås, at mellem 100 og 125 psy-kiatriborgere har deltaget i forbindelse med idrætskoordinatorens aktivitet-stilbud. Omtrent halvdelen af disse er pt. aktive flere gange ugentligt.Eksempler på aktiviteter for mål-gruppen: Fodbold (inden- og udendørs), badminton, floorball, pilates, styrket-ræning, krolf, winterwalk (i samarbejde med DAI og SIND), hverdagscykling, cachibol, zumba, løbe-/gåklubben Jernvilje i Hverdagen (i samarbejde med løbeklubben Pinen og Plagen), Sjov og Bevægelse, svømning, åben vejning, idrætsaktiviteter i Café 47 samt mange enkeltstående arrangementer og stævner.

5

Målet for projektet har været, at idræts-koordinatoren skulle opbygge direkte relation med individer fra målgruppen, og dermed være en vigtig del af at rekruttere til de forskellige tilbud og arrangementer og efterfølgende fast-holde målgruppen i tilbuddene. Idrætskoordinatoren har været koordi-nerende, motiverende i forhold til både målgruppen og partnerskabet. Idræts-koordinatoren har selv forestået en stor del af tilbud og arrangementer.

Projektet har bidraget til, at den sociale ulighed i sundhed er mindsket, fordi:Målgruppen har i projektet – via idræts-koordinatoren selv været med til at forme aktiviteterne og egen rolle. Dette har udover at fremme den enkeltes stabilitet, også givet et ejerskab til aktiviteterne og stort fremmøde. Dette er gældende for både de psykisk udviklingshæmmede og de psykia-triske borgere og har medvirket til at give større lighed i sundhed.

Herudover er det væsentligt at nævne, at særligt for de psykiatriske borgere har det gjort en stor forskel for dem, at deres egen idrætsforening er blevet oprettet.

Projektet har bidraget til, at flere i målgruppen trives og har god mental sundhed, fordi:I samarbejde med målgruppen er der udviklet, startet og videreudviklet fysiske aktiviteter. Aktiviteterne har været med til at fremme målgruppens fysiske sundhed samt skabt netværk blandt deltagerne. Og netværkene er skabt på tværs af målgruppen.

Projektet har bidraget til, at flere bevæger sig mere i dagligdagen, fordi:Medarbejderne har været på kurser og har derfor fået en helt anden opmærksomhed på, hvordan bevæg-else kan leges ind i hverdagen, og hvilken sammenhæng det har for trivsel i målgruppen.Herudover har de målrettede aktivi-teter gjort, at deltagerantallet har været stort, og dermed er flere i bevægelse i dagligdagen.

Dokumentation for partnerskabets resultaterI forhold til de opstillede mål/operationelle målepunkter, herunder så vidt muligt mål for den sundhedsmæssige effekt.

Bilag: 11.1. Statistik over klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser påsocial- og beskæftigelsesområdet - Ankestatistik - Viborg Kommune



Ankestyrelsens statistikker

Ankestatistik 1. halvår 2018Viborg Kommune

28. august 2018

Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser påsocial- og beskæftigelsesområdet

Ankestyrelsen har i 1. halvår 2018 modtaget 171 klagesager over kommunens afgørelser på social- ogbeskæftigelsesområdet.

I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 159 sager.

Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområderog afgørelsesmåder, for Viborg Kommune og landet som helhed.

Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 1. halvår 2018

LAB LAS PL SDP SL ØVR I altViborg Stadfæstelse 3 34 1 22 34 3 97

Ændring / Ophævelse 5 14 10 29Hjemvisning 2 4 2 13 21Afvisning 3 6 3 12I alt 13 58 1 27 57 3 159Omgørelsesprocent 70 35 8 40 34

Landstotal Stadfæstelse 795 2.820 589 1.786 3.173 348 9.511Ændring / Ophævelse 173 974 23 220 445 43 1.878Hjemvisning 92 553 75 135 1.211 53 2.119Afvisning 86 454 55 167 417 51 1.230I alt 1.146 4.801 742 2.308 5.246 495 14.738Omgørelsesprocent 25 35 14 17 34 22 30

Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 1. halvår 2018 samt antallet af verserende sager, fordeltpå lovområder.

Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 1. halvår 2018

LAB LAS PL SDP SL ØVR I altViborg Tilgang 10 63 4 28 63 3 171

Verserende 5 42 5 17 64 4 137Landstotal Tilgang 818 4.084 616 2.107 5.086 506 13.217

Verserende 524 3.109 231 1.196 3.913 284 9.257

Forklaring

Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne:

LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsatsLAS: Lov om aktiv socialpolitikPL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspensionSDP: SygedagpengeSL: Serviceloven (fx særlig støtte – børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv)ØVR: Almenboligloven, Andre love - tidligere nævnsområder, Boligstøtteloven, Dagtilbudsloven,

Integrationsloven, Kontantydelsesloven, Lov om kompensation for handicappede i erhverv,Repatrieringsloven, Seniorjobloven

Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring/ophævelse ogstadfæstelse, jf. følgende:

Afvisning/bortfald:

Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage,hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kanogså skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af andengrund bortfalder

Hjemvist: Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelseen gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorligesagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Detkan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, somkommunen skal tage med i en afgørelse.

Ændring/Ophævelse:

Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv deafviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, ogomgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager.

Yderligere data

Der er via Ankestyrelsens hjemmeside – tal fra Ankestyrelsen – mulighed for at hente mere detaljerede data forantallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis.

Data og kontakt

Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til: Stine Bagge Keinicke på email: [email protected], telefon: 61 89 71 70 ellerNiels Thorning email: [email protected], telefon: 61 89 73 24.

Bilag: 11.2. Overblik Socialområdet 1. halvår 2018



Tabel 1: Sammenligning af ændrede eller hjemviste sager i procent (omgørelsesprocenten) for hele landet og Viborg Kommune for årene 2013- 1. halvår 2018

Tabel 2: Oversigt over afgørelser inden for Social- og Sundhedsudvalgets område

Afgjort (antal sager i alt) Stadfæstet Ændret Hjemvist Afvist

Serviceloven i alt 19 11 3 5 0

1.15 Voksne - merudgifter - § 100 6 6 0 0 01.23 Voksne - socialpædagogisk bistand - § 85 6 2 1 3 01.14 Voksne - borgerstyret personlig assistance - § 96 3 1 1 1 01.26 Voksne - ledsageordning - § 97 2 2 0 0 01.18 Voksne - botilbud - §§ 107-110 1 0 1 0 01.27 Voksne - støtte og kontaktperson - §§ 98 og 99 1 0 0 1 0

2. halvår 2013 2014 2015 2016 2017 1. halvår 2018

Hele landet Viborg

Hele landet Viborg

Hele landet Viborg

Hele landet Viborg

Hele landet Viborg

Hele landet Viborg

Serviceloven på tværs af forvaltninger 29% 24% 34% 30% 33% 38% 37% 34% 38% 32% 34% 40%

Bilag: 12.1. Oversigt over magtanvendelser på interne og eksterne tilbud 1.halvår 2018



Viborg Kommune § 125 stk. 1 Alarm- og pejle-system

§ 125 stk. 3 Særlige døråbnere

§ 126 a Fastholdelse i forbindelse med hygiejne

§ 126 stk.1 Akut fastholdelse

§ 128 Anvendelse af beskyttelsesmidler

Andre tilfælde

I alt Heraf magtanvendelser uden for lovgivningen

Egehøj 1 1 0Fynbohus 1 14 15 0Katrinehaven 1 1 0Kærsangervej 1 1 0Stadionkollegiet 1 1 0STU 1 1 0Tårnly 1 1 0I alt 3 18 22 0

Eksterne tilbud § 125 stk. 1 Alarm- og pejle-system

§ 125 stk. 3 Særlige døråbnere

§ 126 a Fastholdelse i forbindelse med hygiejne

§ 126 stk.1 Akut fastholdelse

§ 128 Anvendelse af beskyttelsesmidler

Andre tilfælde

I alt Heraf magtanvendelser uden for lovgivningen

Bilstrupvej, Skive Kommune 2 2 1Fuglemosevej, Silkeborg Kommune 1 1 1Fønix, selvejende 1 1 1Labyrinten, Lemvig Kommune 3 3 2Mosetoft, Region Midtjylland 10 10 5Multihuset, Silkeborg 1 1 1Nattergalevej, Skive Kommune 1 1Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland 1 1 1Station Vest, selvejende 1 1 2 1I alt 3 17 1 1 22 13

Bilag: 15.1. Ansøgningsskema



1

Ansøgningsskema for puljeprojekt:

”Genopsalg: Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper”

Frist for indsendelse af ansøgning

18. juni 2018 kl 12.00

Skemaet sendes til

[email protected]

Mrk. 4-1214-416/1

Alle rubrikker i skemaerne skal besvares.

Ansøgningsskemaet indeholder:

Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 3: Budgetskema for projektperioden Skema 4: Budget for hvert år

Der anmodes om, at ansøgningen udfyldes kort og præcist. Skema 2 må max fylde fem sider, udfyldt med skrifttype Verdana, str. 10.

mailto:[email protected]

2

Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte

1. Projektets titel: Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats på de psykiatriske botilbud i Viborg Kommune

Ansøger:

Adresse:

CVR nr.:

Navn på projektledere:

Stillingsbetegnelse:

Tlf. nr.:

E-mail:

Navn på projektets juridisk ansvarlige person:

Stillingsbetegnelse: Tlf.nr.:

E-mail:

Kontaktperson:E-mail:

Viborg Kommune

Prinsens alle 5, 8800 Viborg

CVR:2918 9846

Jane Aslaug

Leder af psykiatriområdet, Viborg Kommune

21268441

[email protected]

Ulrik Johansen

Socialchef

29 16 02 70

[email protected]

Eva [email protected]

2.

Ansøgers personlige underskrift:

Sted: Viborg

Underskrift:

Dato: 18/6 20183. Samarbejdsproj

ekt/partnerskab

Ansvarlig kontaktperson:

Undervisning i medicinhåndtering v. farmaceuter fra Bjerringbro Apotek. Undervisningsopgaven have været udsendt til apotekerne i Viborg Kommune, og Bjerringbro Apotek indgav det mest fordelagtige tilbud. Efter ønske, kan en indholdsbeskrivelse af undervisningen fremsendes.

Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Viborg Kommune og Bjerringbro Apotek, som er betinget af midler fra denne pulje.

Tina Jobling, Apotekerforeningen




3

Lene Just, apoteker Bjerringbro Apotek

4. Ansøger og samarbejdspartneres forudsætninger for at gennemføre projektet:

Viborg Kommune har igennem flere år haft fokus på at styrke den sundhedsfaglige indsats på kommunens botilbud.Man har blandt andet implementeret ”I Sikre Hænder” (ISH) - med dertilhørende undervisning og kompetenceudvikling. I dette projekt bygges der videre på den viden der er opbygget igennem ISH og igennem arbejdet med KRAM.

5. Projektlederes uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence:

Jane Aslaug er uddannet fysioterapeut og har igennem de seneste 5 år været leder af psykiatrien i Viborg Kommune. Hun har en master i Etik og værdier i organisationer fra Aarhus Universitet.Jane har erfaring fra implementering og ledelsesmæssig forankring af flere store projekter på psykiatriområdet.

6. Der ansøges om i alt: 3.106.906 kr. (jævnfør budgetskema)

7. Projektets varighed: Projektet forventes igangsat 1/10 2018

og afsluttet 31/12 2020

8. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side:

Ja__ Nej _X_

9. Egenfinansiering i projektet:

25.000 kr. til udgifter til ekstern undervisning i medicinhåndtering.

Herudover udgifter til undervisningsmaterialer, samt kørsel, kontorfaciliteter og øvrige udgifter (bortset fra løn) til de to sundhedsfaglige koordinatorer.

Derudover planlægges der på psykiatriområdet kompetenceudvikling indenfor udvalgte emner indenfor: 1) sygdomslære og diagnosesystem, 2) borgere med psykiske sygdom og behandlingskrævende somatiske sygdomme og 3) borgere med dobbeltdiagnoser (psykisk sygdom og misbrug).

Viborg Kommune finansierer selv undervisningen og vikardækningen for de 85 medarbejdere, i forhold til undervisningen i disse emner, som i høj grad understøtter formålet med puljen. Undervisningen planlægges i efteråret 2018 og afvikles i 2019 og 2020. Da omfanget af undervisningen endnu ikke er fastlagt, er der ikke sat beløb på denne del af egenfinansieringen.

10. Projektets samlede budget: 3.131.906

11. Tidligere bevilget støtte fra

Nej.

4

Sundhedsstyrelsen inden for samme fagområde:

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

1.Projektets titel:

Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats på de psykiatriske botilbud i Viborg Kommune.

2.

Baggrund og formål med projektet:

Baggrund:Borgerne på de psykiatriske botilbud er ofte i behandlingsforløb hos egen læge, sygehuset eller behandlingspsykiatrien. Samtidig er tendensen, at borgerne udskrives fra sygehus/behandlingspsykiatrien tidligere i behandlingsforløbene end hidtil.

Borgerne er derfor meget afhængige af, at medarbejderne på botilbuddene, uanset faggruppe, er i stand til at understøtte deres behandlingsforløb. Det handler både om et fokus på de 12 sygeplejefaglige fokusområder og på medicinhåndtering. Begge dele er særligt vigtige for gruppen af borgere på botilbuddene, som stort set alle er medicinerede på grund af deres psykiske sygdomme.

Et fokus på et kompetenceløft inden for disse områder er særligt relevant på de psykiatriske botilbud, da borgerne jf. ovenstående ofte er del af meget komplekse behandlingsforløb.

Samtidig er en stor del af personalet ikke sundhedsfagligt uddannet. Der er dog brug for et generelt kompetenceløft inden for de 12 sygeplejefaglige indsatsområder og inden for medicin. En nylig gennemført rundspørge blandt medarbejderne på de psykiatriske botilbud i Viborg Kommune viser, at 29% angiver, at de har behov for mere viden om medicin for at løse deres daglige opgaver.

Der er derfor brug for en ekstra indsats for at sikre, at medarbejderne kan tilbyde borgerne en kvalificeret sundhedsfaglig indsats. Derfor ønsker Viborg Kommune at søge om støtte til nedenstående projekt.

Formål:

Projektets formål er at sikre borgerne på de psykiatriske botilbud et højt niveau af den sundhedsfaglige indsats og forebyggelse af utilsigtede hændelser, hvor alle medarbejdere, uanset faggruppe, kan understøtte borgernes trivsel i forhold til de 12 sygeplejefaglige indsatser og medicinhåndtering. Det er til gavn for borgernes velbefindende og dermed deres udbytte af den pædagogiske indsats og det relationelle arbejde. Dermed bliver kvaliteten i den sundhedsfaglige indsats en forudsætning for en vellykket socialpædagogisk indsats.

3.Projektets

Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats på de psykiatriske botilbud i Viborg Kommune

5

overordnede mål (én linje):

Delmål (én linje pr. delmål):

1) En styrkelse af de sundhedsfaglige kompetencer på tværs af hele personalegruppen

2) En præcisering af roller og ansvar i forbindelse med de sundhedsfaglige indsatser

3) At stille muligheden for supervision og sparring til rådighed for alle medarbejdere

4.

Projektets fokus- eller indsatsområder:

Den sundhedsfaglige indsats skal styrkes igennem ansættelsen af to sundhedsfaglige koordinatorer, der på tværs af psykiatriområdet skal stå for:

1) Opdatering af, og undervisning i, generelle og lokale procedurer og retningslinjer

2) Sparring og supervision til medarbejderne på botilbuddene3) Kompetenceudvikling af alle medarbejdere, uanset faggruppe i de

12 sygeplejefaglige indsatser4) Kompetenceudvikling inden for medicinhåndtering (i samarbejde

med farmaceuter fra Bjerringbro Apotek)

Det er afgørende at alle medarbejdere, uanset uddannelsesbaggrund, føler sig trygge og kompetente i forhold til at løse deres opgaver i relation til den sundhedsfaglige indsats.

I en rundspørge blandt medarbejderne på botilbuddene efterspørger 29% mere viden om medicin (virkning og bivirkning). Derfor vurderes det, at kompetenceudvikling er en del af løsningen i forhold til at styrke den sundhedsfaglige indsats på kommunens psykiatriske botilbud.

5.

Projektets målgruppe(r):

Projektets primære målgruppe er medarbejderne på de psykiatriske botilbud.Projektet omfatter alle faggrupper, inkl. det pædagogiske personale.

Der er i alt 85 medarbejdere på de psykiatriske botilbud i Viborg Kommune og de fordeler sig således mellem faggrupperne:

Faggruppe (fastansatte) Antal medarbejdereSOSU-assistent 34Pædagog 30Plejer 7Ergoterapeut 5Sygeplejerske 5Omsorgsmedhjælper 2SOSU-hjælper 1Socialrådgiver 1I alt 85

Projektets sekundære målgruppe er de ca. 150 beboere på de psykiatriske botilbud. En styrket sundhedsfaglig indsats vil ikke alene gavne borgernes sygdomsmestring, men også deres mulighed for at profitere af den pædagogiske indsats.

6. Aktiviteter og Aktiviteterne er målrettet medarbejdere på botilbud der arbejder med

6

metoder (angiv i punktform):

borgere med psykiske lidelser:

- Kompetenceudvikling i forhold til de 12 sygeplejefaglige indsatser (varetages af de to sundhedsfaglige koordinatorer)

- Kompetenceudvikling i forhold til medicinhåndtering (varetages af farmaceuter fra Bjerringbro Apotek i samarbejde med de to sundhedsfaglige koordinatorer)

- Supervision og sparring for både det sundhedsfaglige og det pædagogiske personale i forhold til varetagelse af sundhedsfaglige opgaver, behandling og medicinering (varetages af de to sundhedsfaglige koordinatorer)

- Opdatering af og undervisning i, generelle og lokale procedurer og retningslinjer (varetages af de sundhedsfaglige koordinatorer på tværs af botilbud i samarbejde med botilbuddene)

7.

Projektets bidrag til at øge kvaliteten i den kommunale sundhedsindsats:

Det er et helt centralt formål for projektet at øge kvaliteten af den kommunale sundhedsindsats for borgere med psykiske lidelser.

Det sker igennem et øget fokus på de 12 sygeplejefaglige indsatser og på medicin (håndtering, observation, virkning/bivirkninger). I projektet investeres der i at give medarbejderne et kompetenceløft, der skal gøre dem i stand til at løse de sundhedsfaglige opgaver med høj kvalitet. Både igennem den konkrete undervisning, men også igennem supervision og sparring fra de to sundhedsfaglige koordinatorer. Det er samtidig forventningen at kompetenceudviklingen vil bidrage til, at medarbejderne på tværs af faggrupper, får et fælles ”sundhedsfagligt” sprog, som mindsker risikoen for misforståelser og giver en fælles forståelse af borgernes sundhedsmæssige udfordringer.

Det er også formålet med projektet at forbygge utilsigtede hændelser på botilbuddene. For borgerne betyder det en øget tryghed og at man som borger oplever, at medarbejderne er kompetente og opmærksomme på alle 12 sygeplejefaglige problemområder. Det giver borgeren plads til at fokusere på egen recoveryproces. Samtidig giver det plads til, at borgeren vil kunne få et større udbytte af den pædagogiske indsats, når de sundhedsfaglige præmisser er på plads.

I sidste ende er det forventningen, at projektet vil bidrage til en reduktion i uhensigtsmæssige genindlæggelser. Det er til stor gavn for borgerne, og vil være del i ambitionen om at reducere uligheden i sundhed, som desværre er en realitet for denne borgergruppe.

Projektet vil derfor bidrage til både en øget kvalitet i den kommunale sundhedsindsats, men også til en øget livskvalitet for borgerne.

8. Dokumentation og afrapportering (angiv i punktform foreløbige forslag indikatorer, der

Der er endnu ikke et komplet overblik over hvilke indikatorer der skal følges op på i projektet. Et foreløbigt bud vil være følgende:

- Kvantitativt: Alle fastansatte medarbejdere har deltaget i kompetenceudvikling vedr. de 12 sygeplejefaglige problemområder.

- Kvantitativt: Alle fastansatte medarbejdere har deltaget i kompetenceudvikling vedr. medicin

7

måles på):- Kvantitativt: Alle botilbud med borgere med psykiatriske lidelser har

fået opdateret procedurer og retningslinjer

- Kvantitativt: Der kan observeres et fald i utilsigtede hændelser

- Kvalitativt: Medarbejderne føler sig trygge ved at løse deres del af de sundhedsfaglige opgaver og har et fælles sprog med sundhedsfaglige begreber, som sikrer en styrket indsats.

9. Projektets organisering og bemanding, herunder ledelsesmæssig forankring:

Projektet er organiseret omkring ansættelsen af to sundhedsfaglige koordinatorer. De er ansvarlige for den daglige drift, planlægning af undervisning og for gennemførelsen af projektets aktiviteter.

Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra ledelsen på psykiatriområdet samt Socialchef Ulrik Johansen.

Den ledelsesmæssige forankring styrkes samtidig af at alle personaleledere skal deltage i den decentrale undervisning. Både i forhold til de 12 sygeplejefaglige indsatser og i forhold til medicin.

Det er personaleledernes ansvar at sikre, at den tillærte viden kommer i spil i dagligdagen, og at der sikres plads til flerfaglig refleksion omkring emnerne. Forankringen i praksis bliver samtidigt et fokusområde i relation til den øvrige kompetenceudvikling, der planlægges på psykiatriområdet.

Mulige metoder til at sikre ledelsesmæssigt fokus og at medarbejdernes nye kompetence kommer i spil, er for eksempel indførelsen af faste tidspunkter til tværfaglig refleksion med udgangspunkt i botilbuddets beboere. Erfaringer viser, at hvis man formår at holde fokus på de faglige drøftelser (og ikke fortaber sig i ”drift og praktik”), så er der et stort udbytte af sådanne møder.

10. Tids- og projektplan:

Projektet forventes igangsat: 1. oktober 2018og afsluttet: 31. december 2020

Angiv en plan for hvert finansår:

År Måned Aktivitet Ansvarlig2018 1.

novemberAnsættelse af to sundhedsfaglige koordinatorer/ projektledere

Jane Aslaug

2018 November - december

Opdatering og revidering af procedurer og lokale retningslinjer Planlægning af undervisningen i 2019

Varetages af de sundhedsfaglige koordinatorer på tværs af botilbud.

2018-2020

Løbende supervision og sparring for både det sundhedsfaglige og det pædagogiske personale i

Varetages af de sundhedsfaglige koordinatorer på tværs af botilbud.

8

forhold til varetagelse af behandlingsopgaver, herunder medicinering

2019 Januar - juni

Kompetenceudvikling i forhold til de 12 sygeplejefaglige indsatser

Varetages af de sundhedsfaglige koordinatorer.

2019 August – december

Kompetenceudvikling i forhold til medicin

Varetages af farmaceut fra Bjerringbro Apotek i samarbejde med de sundhedsfaglige koordinatorer.

2020 Januar - juni

Opfølgning på kompetenceudvikling og opsøgende besøg på botilbuddene.

Varetages af de sundhedsfaglige koordinatorer.

2020 August – december

Evt. opsamlingsundervisning i de 12 sygeplejefaglige indsatser og medicin

Varetages af farmaceut fra Bjerringbro Apotek i samarbejde med de sundhedsfaglige koordinatorer.

2020 Oktober – december

Evaluering af projektet. Varetages af de sundhedsfaglige koordinatorer.

9

Skema 3: Budget for projektperioden

1. Projektets titel:Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats på de psykiatriske botilbud i Viborg Kommune.

Navn: Jane AslaugTlf.nr.: 212684412.

Regnskabsansvarlig: E-mail: [email protected]

3. Revisor: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Aktivitetsomfang (antal)

Timetal og sats Beløb i kr. Noter

4. Projektledelse/-deltagelse:

2 personer ansat 37t/uge i 2,25 år

8.658 timer a 278,64 kr. pr. time

2.412.465

5. Uddannelse, kurser, konferencer o.lign.

Vikardækning: 85 personer a 30 timer

Ekstern undervisning i medicin (ekskl. moms)

2.550 timer a231,86 kr. pr. time

70 timer

591.226

84.000

6. Materialer og/eller konkrete værktøjer/metode:

7. Rejser og transport inkl. opholdsudgifter:

8. Serviceydelser, herunder konsulentbistand mv.:

9. Administration, revision:

Administration(regnskab)

Revision

15 timer a 281,00 kr. pr. time7.500 kr. pr. år

19.215

10. Andet:

ANSØGT BELØB I ALT:

3.106.906


1

Skema 4: Budget for hvert år

Projektets titel: Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats på de psykiatriske botilbud i Viborg Kommune

2018(beløb i kr.)

2019(beløb i kr.)

2020(beløb i kr.) Samlet beløb

Evt. egenfinansiering

Fra Sundhedsstyrelsen





Evt. egen-finansie-ring

Fra Sund-hedsstyrelsen

Projektledelse 251.038 1.066.862 1.094.565 2.412.465

Uddannelse, kurser, workshops,

konferencer og lign.25.000 474.762 200.464 25.000 675.226

Materialer og/eller konkrete

værktøjer/metode

Serviceydelser, herunder fx

konsulentbistand mv.

Andet 9.581 9.634 19.215

I alt 251.038 25.000 1.551.205 1.304.663 25.000 3.106.906

Bilag: 18.1. Social- og Sundhedsudvalget - mødeliste 2019



* Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: ”060615 (Svend Pedersen)”.

Mødeliste 2019Social- og Sundhedsudvalget

Dato Tidspunkt Aktivitet Sted GodkendelseLitra F

03. januar 12.30-16.00 Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde M1.4

17. januar 17.00-18.00 Fællesmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget M5

22. januar KL’s SundhedskonferenceHotel Comwell Skovbrynet 16000 Kolding

28. januar 14.30-16.00 Fællesmøde mellem Ældre- og Aktivitetsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget M1.4

31. januar 12.30-16.00 Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde TUBA

28. februar

12.30-16.00

16.00-17.00

17.00-18.00

Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde

Evt. Indvielse af Sundhedssatellit Ørum?

Borgermøde

Sundhedssatellit Ørum

28. marts

12.30-16.00

16.00-17.00

17.00-18.00


Evt. Indvielse af Sundhedssatellit Bjerringbro?

Borgermøde

Sundhedssatellit Bjerringbro

02. maj12.30-16.00

16.30-18.00


Ældre- og Aktivitetsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets fællesmøde med Handicaprådet

Viborg Krisecenter

M5

9-10. maj Begge dage KL’s Social- og Sundhedspolitisk Forum Aalborg Kongres og Kultur Center

06. juni

12.30-16.00

16.30-17.30

17.30-18.30


Møde med Udsatterådet

Møde med Frivillighedsrådet

Miniregnskoven / Ungdomskollegiet Tårnly

Tilgår

Tilgår

11. juni

13.00-14.30

15.00-17.00

Møde med brugere og pårørende på psykiatriområdet

Ældre- og Aktivitetsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets halvårlige fællesmøde med FællesMED SSO og de faglige organisationer

Guldblommevej

Multisalen

25. juni 16.30-17.0017.00-18.00

Møde med brugere/pædagoger på handicapområdetMøde med brugere og pårørende på handicapområdet Multisalen

15. august 13.00-16.00 Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde Fynbohus

19. september 12.30-16.00 Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde Sundhedssatellit Stoholm


9. oktober 15.00-16.30 Møde med Ældre- og Aktivitetsudvalget M1.4

31. oktober12.30-16.00

16.30-17.0017.00-18.00


Møde med brugere/pædagoger på handicapområdetMøde med brugere og pårørende på handicapområdet

Rusmiddelcenter Viborg

Tilgår

6. november16.30-17.30

17.30-18.30

Møde med Udsatterådet

Møde med Frivillighedsrådet

M5

M5

20. november KL’s Handicap- og Psykiatrikonference Radisson Blu Aarhus

28. november12.30-16.00

16.30-18.00


Møde med Handicaprådet

Sundhedssatellit Møldrup

M1.4

4. december

13.00-14.30

15.00-17.00



Guldblommevej

Multisalen

Bilag: 19.1. Social- og Sundhedsudvalget - mødeliste 2018




Mødeliste 2018Social- og Sundhedsudvalget

Dato Tidspunkt Aktivitet Sted GodkendelseLitra F


16. januar 09.00-16.15 KL’s SundhedskonferenceHotel ComwellSkovbrynet 16000 Kolding


01. marts 12.30-16.00 Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde Rehabiliterings-center Viborg

07. marts 16.00-19.00 KKR Midtjylland konference – Den nære psykiatriJysk Park, Radisson Blu, Ansvej 108, 8600 Silkeborg

14. marts 09.00-15.30 Præsentationskonferencen for ”Hvordan har du det? 2017”Herning KongrescenterØstergade 37, 7400 Herning

11.30-12.00 Fællesmøde mellem Børne- og Ungeudvalget og Social- og Sundhedsudvalget Multisalen

12.30-15.30 Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde Sundhedssatellit Karup22. marts

15.30-16.30 Social- og Sundhedsudvalget – borgermøde Sundhedssatellit Karup

12. april 16.00-17.3017.30-19.00

Halvårligt møde med UdsatterådetHalvårligt møde med Frivillighedsrådet

De Frivilliges HusDe Frivilliges Hus

11.00-12.00 Indvielse af indgangspartiet i Center for Mestring

12.00-15.30 Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde26. april

16.00-17.00 Social- og Sundhedsudvalget - borgermøde

Center for Mestring

17-18. maj Hele dagen KL`s Social- og Sundhedspolitisk Forum Aalborg Kongres og Kultur Center

31. maj11.00-16.00

16.30-18.00


Ældre- og Aktivitetsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets årlige fællesmøde med Handicaprådet.

Katrinehaven

Katrinehaven

12. juni 15.00-18.00 Politisk kick-off, ny sundhedsaftaleGolf Hotel/Salonen, Hans Tausens Allé 2, 8800 Viborg

20. juni13.00-14.30

15.00-17.00



Guldblommevej

M5


21. juni 12.30-16.00 Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde M5

8. august 16.30-18.00 Møde om administration af §18 midler M5

13. august 14.30-16.00 Møde med Beskæftigelsesudvalget M1.4

11.30-12.00

12.30-16.00

Fællesmøde mellem Børne- og Ungeudvalget og Social- og Sundhedsudvalget

Ordinært Social- og Sundhedsudvalgsmøde16. august

16.00-17.00 Social- og Sundhedsudvalget - borgermøde

M5

Sundhedscentret

21. august 16.30-17.0017.00-18.00


MultisalenMultisalen

6.-7. september Begge dage Studietur med Ældre- og Aktivitetsudvalget Odense og København

06.30-09.00

09.00-16.00


Velfærdsteknologisk konference 201820. september

I bus

Odense

23. oktober 08.30-15.30 Besigtigelsestur Tilgår

25. oktober16.00-16.30

16.30-18.0018.00-19.30

Rundvisning på rådhuset

Halvårligt møde med UdsatterådetHalvårligt møde med Frivillighedsrådet

Mødes på 1. sal

M5M5

01. november12.30-16.00

16.30-17.0017.00-18.00



Bostøtte Viborg/Kontaktsted Huset

M5M5

12. november13.00-14.30

14.30-16.00


Møde med Ældre- og Aktivitetsudvalget

Guldblommevej

Guldblommevej

28. november Tilgår senere KL’s Handicap- og Psykiatrikonference Radisson Blu Århus

29. november12.30-16.00

16.30-18.00


Møde med Handicaprådet

M5

M5

10. december 19.00-20.30 Dialogmøde med borgere med interesse for Socialområdet Multisalen

18. december 15.00-17.00Ældre- og Aktivitetsudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets halvårlige fællesmøde med FællesMED SSO og de faglige organisationer

Multisalen


Documents

kommune.viborg.dk · 2018-11-02 · 1 Social- og Sundhedsudvalget 01-11-2018 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Præsentation af Kontaktstedet Huset og Bostøtten