Social- og Sundhedsudvalget · Høring/borger- og brugerinvolvering Kvalitetsstandarderne har været til høring i Ældrerådet og Handicaprådet i perioden 10.10. – 14.11.2011

Referat

Social- og Sundhedsudvalget

29.11.2011 kl. 15:00Mødelokale 2, Brovst

Jammerbugt Kommune

Social- og Sundhedsudvalget 29.11.2011

Punkter på åbent møde:

132. Orientering om rådighedsbeløb m.v. for beboere på plejecentre 1133. Budgetopfølgning 3-2011 pr. 31.10.2011 Social-og Sundhedsudvalgets område 2134. Tildelingsmodel plejecentre 2012 4135. Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2012 - voksenområdet 6136. Fritvalgsleverandør Kærkommen Nordjylland ApS søger udvidet godkendelse 8137. Embedslægens tilsynsrapport for Birkelse Plejecenter 22.09.11 9138. Embedslæge tilsynsrapport Hune Plejecenter 2011 11139. Embedslægens tilsynsrapport for Plejecenter Solgården 29.09.11 13140. Revidering af handicappolitikken i Jammerbugt Kommune 15141. Revidering af sagsgangsbeskrivelse af tilsynsrapporter Embedslæge/Revas v. Plejecentre, og kommunale bosteder 17142. Evaluering af gennemførelse af brevafsteming på plejecentre 20143. Statistik - Afgørelser fra Det sociale Nævn - Socialforvaltningen 22144. Afgørelser fra Det Sociale Nævn 24145. Meddelelser fra udvalgets medlemmer 26146. Meddelelser fra Forvaltningen 27

Punkter på lukket møde:

Afbud:


132. Orientering om rådighedsbeløb m.v. for beboere på plejecentre

2011-6558/ Jane Hvas

BeslutningstemaOrientering om rådighedsbeløb m.v. for beboere på plejecentre

SagsbeskrivelseTeamleder Henrik Kjeldgaard, Borgerservice, vil på mødet orientere om huslejeniveau for Jammerbugt Kommunes plejecenterpladser.

Endvidere orienteres om rådighedsbeløb for beboere på plejecentre.

Retsgrundlag-

Økonomi og finansiering-

Høring/borger- og brugerinvolvering-

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag:

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Udsat.

Fraværende:

Tilbage til toppen


133. Budgetopfølgning 3-2011 pr. 31.10.2011 Social-og Sundhedsudvalgets område

2010-20834/ Jane Hvas

BeslutningstemaDrøftelse af budgetopfølgning 3-2011 pr. 31. oktober 2011 for Social- og Sundhedsudvalgets områder samt indstilling af udvalgets forslag til tillægsbevillinger vedrørende mer- og/eller mindreudgifter på udvalgets område.

SagsbeskrivelseAdministrationen har gennemført budgetopfølgning 3-2011 pr. 31. oktober 2011. Budgetopfølgningen har til formål at give et skøn over det endelige forbrug i 2011 i forhold til det korrigerede budget efter ”Budgettjek 2011” og budgetopfølgning 2-2011 pr. 30. juni 2011.

Budgetopfølgningen er udarbejdet jævnfør ”Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune”. Det fremgår af økonomistyringsprincipperne, at udvalgene har en forpligtelse til at anvise finansieringsmuligheder, hvis det viser sig, at der er udsigt til merforbrug.

Budgetopfølgningen er gennemført på alle driftsbudgettets aktivitetsområder og afrapporteres på udvalgsniveau herunder på de enkelte politikområder.

Budgetopfølgningen på Social.- og Sundhedsudvalgets område udviser et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på i alt 6,3 mio. kr. De væsentligste afvigelser vedrører følgende områder:

Merudgifter til misbrugsområdet på 2,7 mio. kr.. Der har været en stigning i antallet af behandlinger, som skal gives indenfor en 14-dages periode og dertil kommer overtagelse af gæld fra driften af misbrugstilbud i VråMindreudgifter på §§ 95,95 svarende til 3,727 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 1,317 mio. kr. i forbindelse med særligt dyre enkeltsager.Det foreslås i denne forbindelse om overførsel af 500.000 kr. til brug for anlæg af Krabbens Dagbeskæftigelse, således den samlede ombygning kan finansieres.Merudgifter på tildelingen af ressourcer til plejehjemmene p.g.a. forhøjede belægningsprocenter i forbindelse med udvidet brug af aflastningspladser – her anmodes om en tillægsbevilling på 1,954 mio. kr.Mindreindtægter i forbindelse med kautionsborgere på plejehjem på


503.000 kr. Der anmodes om korrektion af denne post, da den ikke er realiserbar.Mindreforbrug på hjælpemidler 4,036 mio. kr.

Budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Heraf fremgår det på hvilke områder, Social- og Sundhedsafdelingen indstiller, at der søges om tillægsbevillinger.

RetsgrundlagDen kommunale styrelseslov samt ”Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune”.

Økonomi og finansieringSe sagsbeskrivelsen.


Indstilling Socialdirektøren indstiller,at Social- og Sundhedsudvalget drøfter budgetopfølgningen ogat Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og

Kommunalbestyrelsen, at der søges tillægsbevillinger til de mer-/mindreforbrug, der er angivet i bilag

Bilag:Bilag: Budgetopfølgning pr. 31.10.11

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Opføgningen blev drøftet.Social- og Sundhedsudvalget anbefaler de ansøgte tillægsbevillinger til mer- og mindreforbrug.I forhold til overførsel fra drift til anlæg i forbindelse med Krabben ønskes der inden stillingtagen en samlet oversigt over økonomien i forhold til lejeudgift, ombygningsudgifter og potentiel mulighed for besparelse i forbindelse med oprettelse af pladser i dagtilbuddet

Fraværende:

Tilbage til toppen


134. Tildelingsmodel plejecentre 2012

2011-23359/ Svend Åge Fog

BeslutningstemaTildelingsmodel plejecentre 2012

SagsbeskrivelseTildelingsmodellen som anvendes til afregning af plejecentrene vil undergå en mindre justering i 2012.

Tildelingsmodellen er forudsat at være et rammebudget, og beregningen er under forudsætning af antal af somatiske-, demens- og aflastningspladser.

Hidtil har disse normeringsmæssigt udgjort 0,76 medarbejder pr. somatiske plads, og 0,93 medarbejder pr. demens- og aflastningsplads.

Der har været en større pristalsregulering af medarbejderes løn i henhold til overenskomst, end indlagt i den teknisk fremskrevne budgetramme til tildelingsmodellen.

Dette medfører en ændring i 2012, således at normeringen pr. somatiske plads nedsættes til 0,70 medarbejder, medens normeringen pr. demens- og aflastningsplads fastholdes på 0,93 medarbejder.

Herefter kan tildelingsmodellen fortsat holdes inden for rammen.

Såfremt normering pr. somatiske plads ønskes fastholdt på 0,76 medarbejder, skal der undersøges mulighed for tillægsbevilling på kr. 3.255.000.

RetsgrundlagIngen bemærkninger

Økonomi og finansieringDer henvises til vedlagte beregningsmodel

Høring/borger- og brugerinvolveringIkke relevant

Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og tager stilling til


- om ramme til tildelingsmodellen skal overholdes med deraf følgende reduktion af bemanding,

- eller muligheden for tillægsbevilling skal undersøges.

Bilag:Bilag: Tildelingmodel 2012

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Social- og Sundhedsudvalget fastholder, at den økonomisk fastsatte ramme som udgangspunkt skal overholdes. Punktet ønskes uddybet og analyseret inden der træffes beslutning og genoptages på det ordinære møde i januar 2012.

Fraværende:

Tilbage til toppen


135. Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2012 - voksenområdet

2011-17289/ Jane Hvas

BeslutningstemaGodkendelse af ny kvalitetsstandard og revidering af eksisterende kvalitetsstandarder inden for voksenområdet for 2012.

SagsbeskrivelseI henhold til Lov om social service § 91 er kommunerne forpligtet til at offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktik hjælp bevilget efter servicelovens § 83.I medfør af servicelovens § 139 og bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder samt Lov om Frit valg af leverandør er fastsat, at kvalitetsstandarder for personlig og praktik hjælp m.v., samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens §§ 83 og 86 mindst en gang årligt skal følges op af kommunalbestyrelsen.

Kvalitetsstandarderne indeholder informationer til borgerne om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne. Standarderne skal medvirke til at gøre det gennemskueligt, hvad borgerne kan forvente ud fra de politiske beslutninger, der er truffet. Standarderne kan desuden bruges til fastlæggelse af sagsbehandlingsrutiner. Der er udarbejdet håndbøger om borgerstyret personlig assistance (BPA). Håndbøgerne er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde, men er individuelt tilpasset den enkelte kommunes serviceniveau og administrative praksis, og er tænkt som et nyttigt arbejdsredskab og opslagsværk for BPA-brugere, hjælpere og øvrige involverede. Håndbøgerne tilpasses løbende i forhold til løn- og overenskomstændringer. Der er udarbejdet ydelseskataloger ud fra kvalitetsstandarderne og disse er et redskab til visitatorerne således, at niveau for tildeling af ydelser i hele kommunen er så ens som muligt.

Kvalitetsstandard nr. 18 er ændret, omhandler nu plejeboliger og frit valg. Kvalitetsstandard for inkontinenshjælpemidler er ny (nr. 20). Ydelseskatalog for hjemmeplejen (nr. 31) er justeret i forhold til budgettet.Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling indeholder nu både kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling og for alkoholmisbrugsbehandling (67).

Samlet dokument med kvalitetsstandarder og ydelseskataloger der er redigerede i forhold til standarder og kataloger for 2011 er samlet i ét dokument vedlagt som bilag.


RetsgrundlagLov om social service §§ 91 og 139

Økonomi og finansieringDet er tilstræbt, at serviceniveau i kvalitetsstandarderne stemmer overens med det vedtagne budget.

Høring/borger- og brugerinvolveringKvalitetsstandarderne har været til høring i Ældrerådet og Handicaprådet i perioden 10.10. – 14.11.2011. Kvalitetsstandard nr. 67 er eftersendt til Ældrerådet og Handicaprådet den 11.11.2011. Ydelseskatalog for hjemmeplejen (nr. 31) har ikke været en del af høringsmaterialet.

Handicaprådets høringssvar, modtaget 16.11.2011:

”Ang. 14 – Kvalitetsstandard for nødkald: Rådet finder det problematisk, at borgerne skal have installeret en fastnet telefonforbindelse for at kunne få et nødkaldeanlæg installeret, idet tendensen jo går i retning af, at mange borgere efterhånden udelukkende klarer sig med mobiltelefoni.Ellers er kvalitetsstandarderne gennemgået og der er ikke yderligere bemærkninger.”

Ældrerådets høringssvar, modtaget 11.11.2011:

”Ældrerådet tager de redigerede standarder og ydelseskataloger til efterretning og har ingen yderligere bemærkninger.”

Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender kvalitetsstandarder, håndbøger og ydelseskataloger for 2012.

Bilag:Bilag SSU - Samlet dokument med revideret kvalitetsstandarder

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Kvalitetsstandarden vedr. incontinens trækkes tilbage.Øvrige kvalitetsstandarder anbefales godkendt

Fraværende:

Tilbage til toppen


136. Fritvalgsleverandør Kærkommen Nordjylland ApS søger udvidet godkendelse

2011-14842/ Inger Marie Grønborg

BeslutningstemaFirmaet Kærkommen Nordjylland ApS søger godkendelse i Distrikt 1 til personlig pleje og praktisk hjælp

SagsbeskrivelseKærkommen er i forvejen godkendt i Distrikt 2,3 og 4 til personlig pleje døgnet rundt og til praktisk hjælp, søger nu godkendelsen udvidet til at omhandle hele kommunen.

RetsgrundlagServiceloven § 91, stk. 2



Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget godkender Kærkommen Nordjylland ApS som Frit Valgs Leverandør i hele Jammerbugt Kommune

Bilag:

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


137. Embedslægens tilsynsrapport for Birkelse Plejecenter 22.09.11


BeslutningstemaGodkendelse af Embedslægens tilsynsrapport fra tilsyn d. 22. september 2011på Birkelse plejecenter

SagsbeskrivelseTemaet for 2011 handler om fysisk genoptræning og vedligeholdelsestræning.Sundhedsstyrelsens vurdering er, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og manglerDer er især mangler indenfor dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser generelt samt medicinhåndtering og patientrettigheder

Der er udfyldt handleplan efter tilsynet.

RetsgrundlagSundhedsloven


Høring/borger- og brugerinvolveringTilsynsrapporten har været i høring i Ældrerådet:Det er positivt, at der er fulgt op på alle krav ved tilsynet i 2010, og at der ikke er fundet alvorlige fejl og mangler i 2011.

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende rapporten.

Bilag:1-130-r Birkelse Plejecenter1-130-s Birkelse PlejecenterUdfyldt handpleplan - Birkelse Plejecenter

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011


Anbefales godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


138. Embedslæge tilsynsrapport Hune Plejecenter 2011


BeslutningstemaGodkendelse af Embedslægens tilsynsrapport fra d. 15. september 2011 på Hune Plejecenter

SagsbeskrivelseTemaet for 2011 er fysisk genoptræning og vedligeholdelsestræning.Sundhedsstyrelsens vurdering er, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler.Der blev fortsat fundet enkelte fejl og mangler indenfor de fleste af tilsynets områder, selvom der var helt tydelige forbedringer. Der er især mangler indenfor dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser generelt samt medicinhåndtering og patientrettigheder.Sygeplejefaglige optegnelser var ikke ført konsekvent hos alle beboere på plejehjemmet

Der er udarbejdet handleplan

Der vil bliver foretaget uanmeldt tilsyn i 2012



Høring/borger- og brugerinvolveringHøring i Ældrerådet:Ældrerådet udtrykker tilfredshed med de tydelige forbedringer, der er sket på plejecentret og tager rapporten til efterretning

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende rapporten.

Bilag:


1-134-r Hune Plejecenter1-134-s Hune PlejecenterBilag: Udfyldt handleplan Hune Plejecenter

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Anbefales godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


139. Embedslægens tilsynsrapport for Plejecenter Solgården 29.09.11


BeslutningstemaGodkendelse af Embedslægens tilsynsrapport fra tilsyn d. 29.09.2011 på Plejecenter Solgården

SagsbeskrivelseTemaet for 2011 er fysisk genoptræning og vedligeholdelsestræning.Sundhedsstyrelsens vurdering er, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler.Der blev fundet enkelte fejl og mangler i alle tre stikprøver indenfor dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder og ernæring og i to stikprøver tillige en enkelt mangel vedrørende fysisk aktivitet og mobilisering.I to stikprøver var der ikke fejl i medicinhåndteringen, men i den tredje prøve var der fejl.

Der er udfyldt handleplan.

Endvidere er der dagen efter Embedslægetilsynet startet et projekt vedrørende medicinhåndtering” Et plejecenter, hvor vi garanterer høj kvalitet og værner om (patient) sikkerheden”.

Embedslægerne vil foretage uanmeldt tilsyn i 2012



Høring/borger- og brugerinvolveringHøring i Ældrerådet:Udtrykker tilfredshed med de tydelige forbedringer, der er sket på Plejecenter Solgården.

Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende rapporten.


Bilag:1-140-r Solgården - Embedslægens tilsyn 29.09.111-140-s Solgården -Embedslægens tilsyn (skemaer) 29.09.11Projektplan for embedslægens tilsynsbesøgUddfyldt handleplan Solgården tilsynsbesøg 29 09 11

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Anbefales godkendt.

Fraværende:

Tilbage til toppen


140. Revidering af handicappolitikken i Jammerbugt Kommune


BeslutningstemaRevidering af handicappolitikken for Jammerbugt Kommune.

SagsbeskrivelseI henhold til kommunens Handicappolitik skal politikken revideres det andet år i valgperioden, hvilket vil sige, at den skal revideres i 2011.

Direktionen har godkendt, at der igangsættes en proces med et eftersyn og en revidering af handicappolitikken og det understreges, at det er kommunalbestyrelsens handicappolitik og at fagudvalgene skal indtænkes i den første del af processen.

Der er lavet følgende procesplan, hvoraf fremgår, hvem der er de involverede parter samt en oversigt over en tidsplan for revideringen af politikken.

Procesplan for revidering af handicappolitikken:11. oktober 2011

Direktionen godkender nedenstående proces og tidsplan.

Uge 41 - 2011 Sende politikken ud til fagforvaltningerne, hvor politikken gennemgås for det, der er uaktuelt, allerede indfriede mål og handlinger, forslag til eventuelle nye tiltag m.m.Sagsforberedelse til udvalgsbehandling i uge 47-48.

Uge 47- 48 2011

Fagudvalgene behandler sagen, og tager stilling til eventuelle justeringer på det respektive udvalgsområde

Uge 49 2011- uge 1 2012

Arbejdsgruppen* præsenteres for de modtagne bidrag fra fagforvaltningerne og fagudvalgene.Forvaltningen sammenskriver en revideret Handicappolitik.

Uge 3 - 2012 Forslag til revision af Handicappolitikken drøftes i direktionen

Uge 4 201226. januar

Temamøde i KommunalbestyrelsenHandicaprådet inviteres med til temamødet


Uge 5 Arbejdsgruppen foretager eventuelle justeringer efter temamødet og sender det endelige forslag i høring i Handicaprådet og handicaporganisationerne.

Uge 5-6 Høring i Handicaprådet samt handicaporganisationer

Uge 7 Behandling i kommunalbestyrelsenAfhængig af arbejdets omfang og høringssvar kan det blive nødvendigt at udskyde behandling i KMB til marts måned)

* Arbejdsgruppen er nedsat af Handicaprådet og består af 3 medlemmer fra Handicaprådet samt en repræsentant fra DH.

Udviklingsafdelingen understøtter arbejdsgruppens arbejde i et par møder i uge 49 samt uge 1-2.

Ovenstående er vedtaget i Direktionen d. 11. oktober 2011

Fagforvaltningen har ikke bemærkninger til forslaget.

RetsgrundlagIkke relevant

Økonomi og finansieringIkke relevant

Høring/borger- og brugerinvolveringHøring i handicaprådet jf. procesplan

IndstillingSocialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter forslaget til revision af handicappolitikken.

Bilag:Jammerbugt Kommunes Handicappolitik

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Punktet blev drøftet - udvalget har ikke yderligere tilføjelser

Fraværende:

Tilbage til toppen


141. Revidering af sagsgangsbeskrivelse af tilsynsrapporter Embedslæge/Revas v. Plejecentre, og kommunale bosteder

2011-23345/ Jane Hvas

BeslutningstemaForslag til revidering af Sagsgangsbeskrivelse fra juli 2010 - for tilsynsrapporter.

SagsbeskrivelseI forbindelse med behandling af tilsynsrapporter fra Embedslægeinstitutionen og Revas er drøftet mulighed for at fremskynde sagsgangen og mindske bureaukratiet.Der er udarbejdet følgende forslag til ny sagsgangsbeskrivelse:

Forvaltningsservice (Anette Andreasen) modtager tilsynsrapporten fra 1.Embedslægen/ Revas

Forvaltningsservice sender straks rapporten + handleplan/løsning til:2.

- Distriktschefen/ leder af socialpsykiatri (bosteder)- Socialchefen - Teamleder – Myndighed

- Sekretær (Kirsten Odgaard) i Socialafdelingen- Social- og Sundhedsudvalget (tilsynsrapporten).

Forvaltningsservice lægger tilsynsrapporten på hjemmesiden.3.

Forvaltningsservice sender tilsynsrapporten for plejecentre til høring i 4.Ældrerådet og tilsynsrapporten for kommunale bosteder sendes til høring i Handicaprådet.

Ældrerådets/Handicaprådets høringssvar returneres til 5.Forvaltningsservice.

Distriktschefen/leder af socialpsykiatrien skal udfylde og returnere 6.


handleplanen til sekretæren i Socialforvaltningen senest 14 dage efter modtagelse af rapporten fra Forvaltningsservice.Eventuel fravigelse af fristen på de 14 dage skal aftales med Socialchefen

Handleplanen sendes derefter til sekretæren i Socialafdelingen.7.

Sekretæren i Socialafdelingen sender den udfyldte handleplan videre 8.til- Forvaltningsservice, - Socialchefen - Teamleder- Myndighed- Leder af socialpsykiatrien, når det er bostederne

Teamleder-Myndighed udarbejder sagsfremstilling til Social- og 9.Sundhedsudvalget på baggrund af de indkomne handleplaner og høringssvar fra plejecentrene. Leder af socialpsykiatrien udarbejder på samme måde sagsfremstilling vedr. bostederne - punkterne skal påføres kølisten til udvalgsmøde.

Social- og Sundhedsudvalget behandler og godkender rapporterne.10.

Socialchefen er ansvarlig for opfølgning på handleplanerne.11.

Handleplanen vil blive tilrettet i overensstemmelse med ovenstående.

Retsgrundlag-



Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende sagsgangsbeskrivelsen med virkning fra 1. januar 2012.


Bilag:Bilag : Revidering- sagsgangsbeskrivelse (ændringer markeret m. rød skrift)

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Anbefales godkendt idet Mads Guldhammer fortsat ønsker sagerne i Kommunalbestyrelsen

Fraværende:

Tilbage til toppen


142. Evaluering af gennemførelse af brevafsteming på plejecentre

2011-23367/ Svend Åge Fog

BeslutningstemaEvaluering af brevafstemning på plejecentre

SagsbeskrivelsePå møde i Social- og Sundhedsudvalget d. 27. september 2011 blev beskrevet en episode i forbindelse med brevafstemning på et plejecenter, hvor der var en beboer der ikke var på listen over de borgere, der ønskede at brevafstemme.

Efterfølgende har Borgerservice forsøgt at identificere denne fejl. Dette er ikke lykkedes.

Det er aftalt, at der inden næste valg, skal afholdes et koordinerende møde med deltagelse af repræsentanter fra ældreområdet/plejecentrene og Borgerservice. Formålet er en gennemgang af opgaven, og afklaring af forventninger til hinanden.

Det er noteret, at medlemmer af udvalget, har et ønske om, at der skal være en medarbejder/leder der følger med rundt til de borgere på plejecentrene, som ønsker at brevstemme.

RetsgrundlagIngen bemærkninger

Økonomi og finansieringIngen bemærkninger


IndstillingSocialchefen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

Bilag:


Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Taget til efterretning.

Fraværende:

Tilbage til toppen


143. Statistik - Afgørelser fra Det sociale Nævn - Socialforvaltningen


BeslutningstemaStatistik over afgørelser fra Det sociale Nævn – Socialforvaltningen.

SagsbeskrivelseFølgende afgørelse modtaget:

Retssikkerhedsloven Klage over

Stadfæstelse

Hjemvisning Ændring

Jammerbugt km.s klage over afgørelse fra Aalborg km.

Afslag på refusion

Aalborg km. skal yde refusion fra 01.01.10 til Jammerbugt Kommune

RetsgrundlagRetssikkerhedsloven



IndstillingSocialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager nævnets afgørelse til efterretning.

Bilag:



Fraværende:

Tilbage til toppen


144. Afgørelser fra Det Sociale Nævn


BeslutningstemaOversigt over afgørelser fra Det Sociale Nævn på hjælpemidler, boligændringer, personlig og praktisk hjælp.

SagsbeskrivelseAfgørelser fra Det sociale Nævn – Myndighedsafdelingen ( hjælpemidler, boligændringer)

Ansøgt om Klage over Stadfæstelse Hjemvisning ÆndringEl kørestol Afslag xFjernbetjening til motor-/kabinevarmer

Afslag x

Støtte til udskiftning af bil

Afslag x

Støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse

Afslag til fornyet behandling

Støtte til udskiftning af bil

Afslag x

Støtte til køb af bil og afgiftfritagelse

Afslag x

Støtte til køb af bil Afslag xStøtte til udskiftning af batteri (særlig indretning i bil)

Afslag x

Ortopædiske fodindlæg (Korpsbårne hjælpemidler)

Afslag x

Bleer (kropsbårne hjælpemidler)

Afslag x

RetsgrundlagRetssikkerhedsloven

Økonomi og finansiering-Høring/borger- og brugerinvolveringIkke relevant


Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget tager nævnets afgørelser til efterretning.

Bilag:


Fraværende:

Tilbage til toppen


145. Meddelelser fra udvalgets medlemmer

2011-474/ Jane Hvas

BeslutningstemaMeddelelser fra udvalgets medlemmer

Sagsbeskrivelse

Bilag:

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011Mads Guldhammer og Frank Østergaard deltager i konference vedr. IT i sundhedsområdetInvitation fra apoteket

Fraværende:

Tilbage til toppen


146. Meddelelser fra Forvaltningen

2011-473/ Jane Hvas

BeslutningstemaMeddelelser fra Forvaltningen

SagsbeskrivelseOrientering om redegørelse for kommunernes fordeling af § 18-midler i 2010frivillige sociale foreninger.

Status – vikarbureauer/ældreområdet

Bilag:Bilag : Redegørelse - §18Brev til kommunen vedr. §18 midler

Social- og Sundhedsudvalget, den 29.11.2011FuldskalaprojektAftalestyring på sundhedsområdet - indledende orientering

Fraværende:

Tilbage til toppen


Underskrifter

Frank Østergaard (A)Ib Nellemann (V)Jane Nørgaard (A)Mads Guldhammer (F)Otto Kjær Larsen (V)Per Halsboe-Larsen (A)Steen Andersen (T)

Politikområde 06 - 08Budgetopfølgning 2 - 31.10.2011

Kontotekst (Beløb i 1.000 kr.) Budget 2011

Korr.Budget

2011

Forbrug

pr.31/10-2011

Forventet

regnskab 2011

Afvigelse 2.

budgetkontrol (30.06.2011)

Afvigelse 3.

budgetkontrol (31.10.2011)

Ansøgning om

tillægsbevilling Note

40 Socialudvalget 611.166 611.465 459.634 607.134 -1.500 -4.438 -5.244

06 Socialområdet 30.363 31.213 20.259 34.013 100 2.800 2.80042 Botilbud for personer med særlige sociale

problemer 2.119 1.579 1.386 1.779 0 200 200 1

44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for

alkoholskadede 2.222 2.702 3.405 5.302 0 2.600 2.600 1

45 Behandling af stofmisbrugere 1.891 2.801 2.256 2.701 0 -100 -100 1

67 Personlige tillæg m.v. 5.278 5.278 3.297 4.748 -530 -530 -530 2

76 Boligydelse til pensionister 12.207 12.207 4.366 13.087 880 880 880 2

77 Boligsikring 6.646 6.646 5.020 6.396 -250 -250 -250 2

53 Administration vedr. jobcentre 0 0 529

07 Ældre- og handicapområdet 478.391 478.259 373.759 470.921 -1700 -7.338 -8.14417 Specialpædagogisk bistand til voksne 8.322 7.022 3.988 6.670 -300 -352 -352 3

30 Ældreboliger -9.641 -9.641 1.009 -9.641 0 0 0 4

32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 263.913 269.461 221.604 268.180 260 -1.281 -2.087 5

33 Forebyggende indsats for ældre og

handicappede 43.069 44.536 32.783 43.361 -4102 -1.175 -1.1756

34 Plejehjem og beskyttede boliger 1.435 1.435 1.062 1.435 0 0 0 7

35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, bolig indretning og

befordring 34.548 33.108 20.668 29.072 0 -4.036 -4.0368

befordring 34.548 33.108 20.668 29.072 0 -4.036 -4.036

37 Plejevederlag og hjælp til sygear tikler o.lign. ved

pasning af døende i eget hjem 1.052 1.052 1.046 1.552 500 500 500

50 Botilbud til længerevarende ophold 38.468 36.734 28.878 42.017 8631 5.283 5.283 9

52 Botilbud til midlertidigt ophold 63.260 60.843 35.943 51.427 -8895 -9.416 -9.416 10

53 Kontaktperson- og ledsageordninger 3.465 3.465 2.434 3.365 -100 -100 -100

58 Beskyttet beskæftigelse 10.716 10.716 8.903 10.883 185 167 167 11

59 Aktivitets- og samværstilbud 18.376 18.185 14.360 21.207 2121 3.022 3.022 12

72 Sociale formål 1.069 1.069 1.081 1.119 0 50 50

51 Sekretariat og forvaltninger 339 274 0 274 0 0

08 Sundhedsområdet 102.412 101.993 65.616 102.200 100 100 10081 Aktivitetsbestemt medfinansiering af

sundhedsvæsenet 73.155 72.155 45.023 72.155 0 0 0 14

82 Kommunal genoptræning og vedlige

holdelsestræning 9.465 9.185 6.727 9.185 0 0 0

84 Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut 7.241 7.241 5.572 7.541 300 300 300

88 Sundhedsfremme og forebyggelse 5.883 6.502 3.647 6.302 -200 -200 -200

90 Andre sundhedsudgifter 3.806 3.806 2.208 3.806 0 0 0

32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 0 0 0

33 Forebyggende indsats for ældre og

handicappede 1.531 1.491 1.236 1.491 0 0 0

40 Rådgivning og rådgivnings institutioner 87 87 86 87 0 0 0

99 Øvrige sociale formål 1.244 1.526 1.117 1.633 0 0 0 13

Total 611.166 611.465 459.634 607.134 -1500 -4.438 -5.244

Note 1

3. budgetkontrol 31.10.2011


Note 2


05.42 Botilbud for personer med sociale problemer, 05.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem og 05.45 Behandling af stofmisbrugere

05.67 Personlige tillæg m.v., 05.76 boligydelse til pensionister og 05.77 boligsikring

Funktionerne omfatter udgifter og indtægter til dels forsorgshjem og kvindekrisecentre, hvor kommunen har pligt til at betale for borgere der tager ophold i sådanne

foranstaltninger. Derudover er der tale om ambulant behandling ,samt dag- og døgnbehandling af alkoholskadede og stofmisbrugere, hvor der er en behandlingsgaranti.

Pr. 1. maj 2011 overgik selve behandlingen af alkoholdskadede og stofmisbrugere fra regionerne til kommunerne. Jammerbugt Kommune har derfor indgået i et

tværkommunalt samarbejde med 4 kommuner for at drive Behanlingscenter Nordenfjord.

Der blev i forbindelse med budgettjek 2011 (1.budgetkontrol) ,givet en tillægsbevilling til området på 850 t.kr. Der var et merforbrug på området i 2010 på 1.594 t.kr. i forhold

til det vedtagne budget.

Det må konstateres , at der forsat er stor usikkerhed om forbrugsudviklingen på hele området .

I forbindelse med kommunes overtagelse af misbrugsbehandlingen fra regionen pr. 1. maj 2011, overføres restbudget på 196 t.kr. vedr. trækningsret på misbrugsområdet fra

politikområde 7.

På de 3 områder skønnes der samlet med, et merforbrug på 1.400 t.kr. (Har endnu ikke talt med Preben Gram).


Note 3

03.17 Specialpædagogisk bistand til voksne


Note 4

05.30 Ældreboliger



05.67 Personlige tillæg m.v., 05.76 boligydelse til pensionister og 05.77 boligsikring

På funktionen konteres udgifter til objektiv finansiering af regionale tilbud, samt køb af pladser på eksempelvis specialskolen for voksne. Udgifterne har indtil nu været

temmelig svingende, hvorfor det er næsten umuligt at sige hvad udgiften for 2011 vil blive. Forudsætningen for mindreudgiften er, at en fremskrivning af forbrug år til dato .

I forbindelse med kommunes overtagelse af misbrugsbehandlingen fra regionen pr. 1. maj 2011, overføres restbudget på 196 t.kr. vedr. trækningsret misbrugsområdet til

politikområde 6.

På de 3 områder skønnes der samlet med, et merforbrug på 100 t.kr. Det er især udgifter vedr. boligydelse til pensionister som er i vækst. Stigningen modsvares af mindre

udgifter til boligsikring , hvor der de senere år har været større efterregulering end skønnet,

samt personlige tillæg , hvor der generelt ser ud til at være mindre udgifter på hele området.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter forbundet med drift af kommunens ældreboliger og støtte til private ældreboliger. Det forventes pt. at budgettet

overholdes, da budgettet er tilrettet i overensstemmelse med modtaget materiale fra Dan-Ejendomme. jf. principper om balanceleje. Dog kan der opstå lejetab udover det

Pr. 31.10.2011 vurderes det at budgettet til lejetab på de kommunale ældreboliger kan holdes. De øvrige budgetter på funktionen er udarbejdet jf. principper om

balanceleje, og bør derfor være realistiske. Forudsætningen for dette er at niveauet for 1. - 3. kvartal 2011 fortsætter uændret.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter forbundet med drift af kommunens ældreboliger og støtte til private ældreboliger. Det forventes pt. at budgettet



budgetterede i 2. halvår 2011, som vil give afvigelser.

Note 5

05.32 Pleje og omsorg for ældre og handicappede


Samlet

Funktion 5.32 indeholder udgifter til meget forskelligartede opgaver i forbindelse med pleje og omsorg af ældre og handicappede borgere. Ud over at ældre- og sygeplejen

samt driften af kommunens 12 plejecentre udgiftsføres her, indeholder funktionen store udgifter til egen antaget hjælp efter SL §§ 95 og 96 (handicappede) , til borgere i pleje

udenfor kommunen samt udgifter/indtægter vedr. den kommunale madservice. Det samlede budget på funktionen er 269,5 mio.kr. og der forventes ved opgørelse på

forbruget pr. 31.10.2011, en mindreudgift på 1,3 mio.kr. svarende til ca. 0,5%.

Borgere til/fra andre kommuner

Vedrørende borgere der bor på andre kommuners plejehjem (§83 ) forventes et mindreforbrug på 240 t.kr. - forudsat at det nuværende antal ikke stiger. Vi har p.t. 28,86

borgere mod 32 budgetterede. Gennemsnitsprisen svarer til det budgetterde. Vi har p.t. givet 13 kautionstilsagn ud til borgere, der endnu ikke har modtaget bolig i en anden

kommune. Disse er ikke indregnet i budgetkontrollen. Såfremt borgerne tilbydes bolig, vil dette nedbringe mindreudgiften.

Herudover forventes der en mindreindtægt på 505 t.kr. for borgere fra andre kommuner, der p.t. bor i Jammerbugt Kommune. Forudsætningen for dette er at niveauet for

1. - 3. kvartal 2011 fortsætter uændret.

Myndighed

Myndighed forventes at komme ud med et samlet merforbrug på 3,5 mio.kr. Merforbruget skyldes primært merforbrug til BUM-afregning på kommunens plejecentre på

1.954 t.kr. Der er en meget høj belægningsprocent på plejecentrene (96,2% mod budgetteret 95%) samt ekstra oprettede aflastningpladser (ej budgetteret). Oprettelsen af

disse pladser har - alt andet lige - reduceret kommunens udgift til ekstra liggedage på sygehusene (politikområde 08). Der ønskes tillægsbevilling til denne ekstra udgift på

1.954 t.kr. vedr. kommunens plejecentre. For at imødegå denne udvikling ønskes der i budget 2012 omplaceret 2.000 t.kr. til 05.32.32 fra Hjælpemidler (05.32.35) hvor

der vurderes at være midler tilovers.

Budget til forventet indtægt vedr. kommunal andel af madservice samt servicearealer er 703 t.kr. (uændret fra 2010). Da der er sket et voldsomt fald i antal kautionsborgere

på kommunens plejecentre samt fald i den kommunale udgift pr. dag forventes der en mindreindtægt på 503 t.kr. Betaling til og fra kommuner §83 er tidligere korrigeret ved

budgettjek 2011 i modsætning til denne post. Derfor ønskes der en tillægsbevilling på 503 t.kr. til korrektion af denne budgetpost, da den ikke er realisérbar.

For myndighed ønskes der således totalt for funktion 5.32 givet en tillægsbeviling på i alt t.kr. 2.457.


Funktion 5.32 indeholder udgifter til meget forskelligartede opgaver i forbindelse med pleje og omsorg af ældre og handicappede borgere. Ud over at ældre- og sygeplejen samt

kommunens 12 plejecentre udgiftsføres her, indeholder funktionen store udgifter til egen antaget hjælp efter SL §§ 95 og 96, til borgere i pleje udenfor kommunen samt

udgifter/indtægter vedr. den kommunale madservice. Det samlede budget på funktionen er 268,7 mio.kr. og der forventes ved opgørelse på forbruget pr. 30.06.2011, en

merudgift på 0,26 mio.kr. svarende til 1%.

§83 (borgere der bor på andre kommuners plejehjem) forventes et mindreforbrug på 1.057 t.kr. - forudsat at det nuværende antal ikke stiger. Vi har p.t. 28,86 borgere mod 32

budgettjek 2011 i modsætning til denne post. Derfor ønskes der en tillægsbevilling på 503 t.kr. til korrektion af denne budgetpost, da den ikke er realisérbar.

For myndighed ønskes der således totalt for funktion 5.32 givet en tillægsbeviling på i alt t.kr. 2.457.

Leverandør

Plejedistrikterne forventes overordnet stort set at kunne overholde budgettet i 2011.

Leverandører (fælles) forventes ligeledes at kunne overholde budgettet.

Der er ved revisionsgennemgang opgjort en merindtægt på særlig dyre enkeltsager svarende til -1.317 t.kr. hvilket bør gives som en negativ tillægsbevilling. Udgiften

revisionen til udarbejdelse af opgørelsen på 204 t.kr. ønskes ligeledes givet som en tillægsbevilling til på politikområde 13.

Handicap:

Budgettet for § 95 og 96 - borgere der har antaget egen hjælp - forventes at udvise et mindreforbrug på -3.727 t.kr. hvilket bør gives som en negativ tillægsbevilling. Der er

taget udgangspunkt i de borgere vi kender idag, samt de personer vi positivt ved starter i et tilbud i 2011 . I løbet at de t sidste halve år har vi fået et par nye borgere med

døgndækning på disse funtioner, hvorfor mindreforbruget ikke slår igennem til 2012.

Det store mindreforbrug skyldes hovedsagligt merindtægter fra vunden ankesag og regionsmedfinansiering fra tidligere år på ialt. 4.222 t.kr. Disse modsvares dog i mindre

grad af tilbagebetaling af refusion for særlig dyre enketlsager.

Vi har p.t 29,79 helårsbevilling mod 35 budgetteret. Gennemsnitsprisen er stort set uændret i forhold til budgettet.

Det ønskes at der overflyttet 500 t.kr. fra dette overskud til anlæg til brug for Krabbensdagbeskæftigelse, således der kun gives en negativ tillægsbevilling på -3.227 t.kr.

Samlet søges for hele funktion 5.32 en negativ tillægsbevilling på -2.087 t.kr.

merudgift på 0,26 mio.kr. svarende til 1%.


5.33 - 5.59 - Generelt for handicapområdet

3. Budgetkontrol 31.10.2011


budgetterede. Gennemsnitsprisen svarer til det budgetterde. Vi har p.t. givet 13 kautionstilsagn ud til borgere, der endnu ikke har modtaget bolig i en anden kommune. Disse

er ikke indregnet i budgetkontrollen. Såfremt borgerne tilbydes bolig, vil dette nedbringe mindreudgiften. Herudover forventes der en mindreindtægt på 1.005 t.kr. for

borgere der p.t. bor i Jammerbugt Kommune. Forudsætningen for dette er at niveauet for 1. og 2. kvartal 2011 fortsætter uændret.

Budgettet for § 95 og 96 - borgere der har antaget egen hjælp - forventes at udvise et mindreforbrug på -3.653 t.kr. Der er taget udgangspunkt i de borgere vi kender idag, samt

de personer vi positivt ved starter et tilbud i 2011 . Inden for den sidste måned har vi fået et par nye borgere, der behøver døgndækning, hvorfor mindreforbruget ikke kan

holdes i 2012.

Vi har p.t 29,79 helårsbevilling mod 35 budgetteret. Gennemsnitsprisen er stort set uændret i forhold til budgettet.

Herudover er der fra Regionens side givet medfinansiering på en enkelt sag, tilbage til 2009. Disse merindtægter er medtaget i budget kontrollen, reguleret for en

mindreindtægt på særlig dyre enkeltsager.

Myndighed forventes at komme ud med et samlet mindreforbrug på -201 t.kr. Mindreforbruget skyldes primært ovenstående forventninger på §95 og 96. Disse positive

afvigelser nedjusteres især pga. merforbrug til BUM-afregning på kommunens plejecentre på 2.205 t.kr. Der er en meget høj belægningsprocent på plejecentrene (97,1% mod

budgetteret 95%) samt ekstra oprettede aflastningpladser (ej budgetteret). Oprettelsen af disse pladser har - alt andet lige - reduceret kommunens udgift til ekstra liggedage

på sygehusene (politikområde 08).

Budget til forventet indtægt vedr. kommunal andel af madservice samt servicearealer er 703 t.kr. (uændret fra 2010). Da der er sket et voldsomt fald i antal kautionsborgere på

kommunens plejecentre forventes der en mindreindtægt på 353 t.kr. Betaling til og fra kommuner er tidligere korrigeret ved budgettjek 2011 i modsætning til denne post.

Plejedistrikterne forventes at overskride budgettet med 413 t.kr. i 2011. Leverandører

(fælles) forventes stort set at kunne overholde budgettet.

2. Budgetkontrol 30.06.2011

Handicapområdet har gennem de sidste 3 år haft en stærk stigende vækst. Stigningen er sket både med hensyn til priser og antallet af borgere der modtager hjælp. Væksten er i

2011 bremset helt op.

Handicapområdet styret fortsat stramt. Der har gennem de sidste måneder været en tendens til flere uforudsete udgifter, der skyldes øgende antal brugere grundet sygdom og

tilflytning. Disse udgifter er dog modsvaret afnedgang i andre sager.

Afdelingen er stadig i gang med revisitering af hjemtagne sager.

Kort samlet overblik: (Forklaring under hver enkelt funktion).

Funkt. Antal Gns. pris Afvigelse til korr. budget

5.17 - 352 t.kr.

5.32 29 554 t.kr. - 3.227 t.kr. (Indeholder § 95, § 96)

5.33 92 416 t.kr. - 1.175 t. kr.

5.37 500 t.kr.

5.50 46 1.068 t.kr. 5.283 t.kr.

5.52 91 578 t.kr. - 9.416 t.kr.

5.53 - 100 t.kr.

5.58 76 141 t.kr. 167 t.kr.

5.59 79 203 t.kr 3.022 t.kr.

5.72 50 t.kr.

TOTAL 31.10.2011 -5.248 t.kr

Handicapområdet har gennem de sidste 3 år haft en stærk stigende vækst. Stigningen er sket både med hensyn til priser og antallet af borgere der modtager hjælp. Væksten er i



Dette skyldes hhv. stram styring, vundne ankesager og en merindtægt fra særydelser for 2010.

Handicapområdet omfatter støtte i form af timer fra socialspykriatrien, særydelser (ydelser der gives, hvis borgeren behøver hjælp ud over sit "normale" tilbud - her tænkes

specielt på botilbud og dagtilbud), botilbud - både længerevarende og midlertidige, hjælp til pasning af døende, aktivitets- og samværstilbud , beskyttet beskæftigelse samt

hjælp til merudgifter eks. i forbindelse med sygdom.

Udgifterne hænger i et vist omfang sammen. Således at man på nogle punkter kan få et botilbud både som en § 85, §107 eller § 108. Er der stigning i antallet på disse §§ vil også

udgifterne til særydelser og dagbeskæftigelse stige.

Når budgettet lægges, har vi nogle bevillinger som vi kender cpr. nr. på, men som starter efter budgettidspunktet. Når det drejer sig om en bevilling til et botilbud, vil dette typisk

blive budgetlagt på § 107 (Midlertidig botilbud). Når så bevillingen er sat i værk, viser det sig ofte, at botilbuddet bliver bevilliget efter § 85. Derfor vil der ofte være

uoverensstemmelse mellem budget og faktiske bevillinger - totalt vil udgiften ikke stige.

Ved budgetkontrollen er der taget udgangspunkt i de personer og udgifter vi kender i dag, tilrettet med de priser vi indtil nu har kunnet få oplyst (det skal bemærkes at det ikke

har været muligt at få fat i alle 2011 priserne). Dertil er medtaget de borgere vi endnu ikke har givet et tilbud, men som vi er sikre på får et inden for de næste måneder, samt

de personer vi ved kommer over til os fra Børn og Unge. Herfra er fratrukket de personer vi i dag ved kommer i et andet og billigere tilbud og de personer vi ved ikke behøver så

meget hjælp som tidligere. Der er ikke lagt personer ind vi på nuværende tidspunkt ikke har et cpr. nr. på. Der har indtil 2010 været en stigning i antallet af borgere der behøver

hjælp, hvorfor vi kan frygte, at der kommer flere til i månederne der kommer. Dette vil medføre et større merforbrug end vi idag forventer, hvis ikke tilgangen modsvares af

tilsvarende fald i antal eller pris.

Vi har på området ændret konteringspraksis, således at særydelser konteres til den ydelse den er knyttet til. Dette betyder ikke noget for de totale udgifter, men en ændring i

forhold til vedtaget budget 2011.

Desuden har vi udarbejdet en simulering på indtægterne fra den særlig dyre refusionsordning, ud fra de udgifter vi havde i 2009. Dette tilrettet med de nye grænser. De nye

grænser for 2011 er : 0 - 900 t.kr. = 0% - fra 901 - 1.690 t.kr. = 25% og fra 1.691 t.kr og opefter = 50%. .

Vi fik ved budgetlægningen samt ved det efterfølgende budgettjek pålagt en besparelse på ialt 4.500.000 kr. Disse penge skulle findes ved revisitation af hjemtagne sager.

Note 6

05.33 Afløsning, aflastning og hjælp m.v. jf. § 84, 85 og 102


grænser for 2011 er : 0 - 900 t.kr. = 0% - fra 901 - 1.690 t.kr. = 25% og fra 1.691 t.kr og opefter = 50%. .

Vi fik ved budgetlægningen samt ved det efterfølgende budgettjek pålagt en besparelse på ialt 4.500.000 kr. Disse penge skulle findes ved revisitation af hjemtagne sager.

Beløbet med undtagelse af et par hundredetusinde er effektueret.

Kort samlet overblik: (Forklaring under hver enkelt funktion).

Funkt. Antal Gns. pris Afvigelse til korr. budget

5.17 - 300 t.kr.

5.32 30 554 t.kr. - 2.986 t.kr. (Indeholder § 95, § 96)

5.33 93 424 t.kr. - 4.102 t. kr.

5.37 500 t.kr.

5.50 49 1.085 t.kr. 8.631 t.kr.

5.52 94 575 t.kr. - 8.895 t.kr.

5.53 - 100 t.kr.

5.58 75 144 t.kr. 185 t.kr.

5.59 79 192 t.kr 2 .121 t.kr.

TOTAL 30.06.2011 -4.946 t.kr

Vi har i dag 276 personer, der modtager hjælp efter ovennævnte §§. Heraf har 183 personer modtaget hjælp i form af bostøtte fra egen leverandør.

Flere og flere botilbud skifter fra at være § 107 og 108 til at være opretet efter § 85. Derfor sker der en udgiftsglidning fra disse §§ og her til.Flere og flere botilbud skifter fra at være § 107 og 108 til at være opretet efter § 85. Derfor sker der en udgiftsglidning fra disse §§ og her til.


Note 7

05.34 Plejehjem og beskyttede boliger



Vi har idag 237 personer , der modtager hjælp på denne funktion. Det er personer der modtager alt fra 1 time eller mere pr. uge i hjælp til reelle botilbud. (Botilbud der er

oprettet efter § 85, har ikke lovpligtig tilsyn)

Som beskrevet ovenfor, skal mindreforbruget ses i sammenhæng med de andre funktioner og ikke isoleret. En person der før ville være anbragt i botilbud efter § 107 og § 108,

vil i dag også kunne have botilbud efter § 85 eller have mulighed for at bo i egen bolig med støtte.

Særydelser blev tidligere bogført på denne funktion. Udgifterne er i dag flyttet ud til de funktioner, hvortil de er knyttet. Eksempelvis vil en særydelse givet til en person der

behøver hjælp i et midlertidig botilbud blive bogført på funktionen for botilbud. Dette vil fremadrettet give en mere korrekt opgjort gennemsnitspris for disse tilbud.

Der forventes brugt 19.000 timer á 377 kr. på Kommunens egen bostøtteordning. Det skal bemærkes at vi har haft en merindtægt på 1.900.000 grundet tilbagebetaling af

særydelser fra egne tilbud (socialpsykiatrien - uforbrugte timer 2010) .

Ved budgetlægningen for 2011, blev det besluttet at spare 4.500.000 kr. via revisitation af hjemtagne sager. Vi er godt i gang med denne arbejde og forventer at besparelsen vil

kunne hentes hjem.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger efter § 192 i lov om social service.

Pr. 31.10.2011 forventes budgettet til aflastningsboliger af holde - forudsat at niveauet for 1. - 3. kvartal 2011 fortsætter uændret.

Note 8

05.35 Hjælpemidler



Note 9

05.50 Længerevarende botilbud § 108


Budgetopfølgning er et forsigtigt skøn, som tildels også baseres på erfaringsdata fra foregående år og udvikling m.h.t antal sager og forbrug. Ud fra dette forventes budget 2011

pt. at holde. Der er i juni måned sket en nedjustering af budgettet med 850 t.kr. som en del af den generelle rammebesparelse på ældreområdet.

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger efter § 192 i lov om social service.

Der må ikke opkræves for huslejedelen, når en borger med egen bolig er beboer i en aflastningsbolig. Derfor vil der være en kommunal udgift på disse boliger. Det skønnes at

budgettet holder ud fra forbruget pr. 30.06.2011.

Vi har på funktionen idag 46,54 helårsbevillinger mod et budget på 43 helårsbevillinger. Gennemsnitsprisen er idag 1.067 t.kr. mod forventet 972 t.kr. Den store ændring i

gennemsnitsprisen skyldes især særydelser som er flyttet hertil jf. tidligere forklaring .

Et botilbud, hvor vi har en dyr borger, har flyttet status fra en §108 til en § 85, hvilket betyder et mindre merforbrug på denne funktion.

Budgettet til hjælpemidler vurderes ved opfølgningen pr. 31.10.2011 at være større end de forventede udgifter. Hvis udviklingen fortsætter uændret i 4. kvartal 2011 forventes

der især en mindreforbrug på støtte til køb af biler på 6.000 t.kr. samt et lille mindreforbrug på støtte til køb af arm- og benproteser på 222 t.kr. Der forventes ca. 1.000 t.kr. i

merforbrug på boligindretning og 1.114 t.kr. i merforbrug på hjælpemiddelhåndtering ,da denne udgift ikke tidligere har været budgetlagt. Dette er dog rettet op fra budget

2012. Totalt set er der på funktion 05.32.35 en forventning om et mindreforbrug på 4.036 t.kr. som bør gives som en negativ tillægsbevilling.

Et botilbud, hvor vi har en dyr borger, har flyttet status fra en §108 til en § 85, hvilket betyder et mindre merforbrug på denne funktion.


Vi har på funktionen idag 48,59 helårsbevillinger mod et budget på 43 helårsbevillinger. Gennemsnitsprisen er idag 1.085 t.kr. mod forventet 972 t.kr. Den store ændring i

gennemsnitsprisen skyldes især særydelser som er flyttet hertil jf. tidligere forklaring .

Se endvidere budgetbemærkningerne - generelt på handicapafdelingen.

Note 10

05.52 Midlertidig botilbud § 107



Note 11

05.58 Beskyttet beskæftigelse § 103


Vi har idag 91 helårsbevillinger på funktionen mod 106,50 budgetteret. Gennemsnitsprisen er 575 t.kr. (incl. særydelser ) mod budgetteret 585 t.kr.

Det store spring i antal skyldes at de borgere vi forventede ved budgetlægningen skulle have et midlertidig bortilbud har fået hjælp efter andre §§.

Vi har siden sidste budgetkontrol fået 400 t.kr. tilbage vedr. tidligere år.

Se endvidere budgetbemærkningerne - generelt på handicapafdelingen.

Vi har i dag 75,29helårsbevillinger på funktionen mod 80 budgetteret. Gennemsnitsprisen er til gengæld steget fra budgetteret 134 . mod 144 t.kr realiseret.

Vi har idag 93,87 helårsbevillinger på funktionen mod 106,50 budgetteret. Gennemsnitsprisen er 575 t.kr. (incl. særydelser ) mod budgetteret 585 t.kr.

Det store spring i antal skyldes at de borgere vi forventede ved budgetlægningen skulle have et midlertidig bortilbud har fået hjælp efter andre §§.

Note 12

5.59 Aktivitets og Samværstilbud § 104



Note 13

05.99 Øvrige sociale formål - Frivillighuset


Vi har på funktionen 78,95 helårsbevillinger med 71 budgetteret Dette er en stigningpå 8 personer. Gennemsnitsprisen er 192 t.kr. mod budgetteret 183 t.kr.

Der er forventes udgifter på 1.655 t.kr. til særydelser .

I forbindelse med overtagelse af lejemålet bredgade 39, Pandrup 1. oktober 2010, er der fortaget diverse indkøb af inventar mv. , som ønskes udgiftsført som en anlægsudgift.

Beløbet skønnes til at blive 107 t.kr.

Der er overført 107 t.kr. i overskud fra 2010 til 2011. Dette overskud ønskes overført til anlæg.

Vi har på funktionen 78,95 helårsbevillinger med 71 budgetteret Dette er en stigningpå 8 personer. Gennemsnitsprisen er 203 t.kr. mod budgetteret 183 t.kr.

Der er forventes udgifter på 2.055 t.kr. til særydelser .

Note 14

4.81 Aktivitetsbaseret sundhed

Prognosemæssigt ser aktivitetsbaseret sundhed (betaling af indlæggelser på hospital) ud til at holde. Der er dog altid usikkerhed omkring efterreguleringer på området. Vi har

tidligere betalt store efter reguleringer i de første måneder af det nye år, hvorfor der kan komme afvigelser senere.

Model for tildeling af budgetter til plejecentrene i Jammerbugt Kommune 2012 (INDE)

Plejecentre %

Somatisk Aflastn./demens i alt nat somatisk afl.dem. i alt nat somatisk afl/demens i alt jf. tildeling I alt incl. tillæg

Klim 10 10 1,9 7,00 8,90 821.630 2.631.869 0 3.453.499 3.453.499 3,0

Solgården 52 15 67 5,7 36,40 13,95 56,05 2.464.890 13.685.719 5.245.648 21.396.257 21.396.257 18,7

Solbakken 26 25 51 5,7 18,20 23,25 47,15 2.464.890 6.842.859 8.742.746 18.050.496 18.050.496 15,8

Møllegården 23 3 26 1,9 16,10 2,79 20,79 821.630 6.053.299 1.049.130 7.924.058 7.924.058 6,9

Biersted 13 4 17 1,9 9,10 3,72 14,72 821.630 3.421.430 1.398.839 5.641.899 5.641.899 4,9

Kaas Pa 22 0 22 1,9 15,40 0,00 17,30 821.630 5.790.112 0 6.611.742 6.611.742 5,8

Pandrup 16 15 31 3,8 11,20 13,95 28,95 1.643.260 4.210.990 5.245.648 11.099.898 11.099.898 9,7

V. Hjermitslev 19 1 20 1,9 13,30 0,93 16,13 821.630 5.000.551 349.710 6.171.891 6.171.891 5,4

Saltum 12 10 22 1,9 8,40 9,30 19,60 821.630 3.158.243 3.497.099 7.476.971 7.476.971 6,5

Hune 18 0 18 1,9 12,60 0,00 14,50 821.630 4.737.364 0 5.558.994 5.558.994 4,9

Birkelse 22 0 22 1,9 15,40 0,00 17,30 821.630 5.790.112 0 6.611.742 7.711.742 5,8

Aabybro 37 9 46 3,8 25,90 8,37 38,07 1.643.260 9.737.915 3.147.389 14.528.564 14.528.564 12,7

I alt 270 82 352 34,20 188,97 76,26 299,43 14.789.342 71.060.462 28.676.208 114.526.012 115.626.012 100

Normering:

nat 1,90

somatisk 0,70afl/demens 0,93

Kroner årsløn fuldtidsansat

nat 432.437

somatiskaflastning/demens 376.032

Samlet beløb til fordeling 115.626.000

Budget 2012:

BUM konto inde 94.449.000 532 03 006 08

Aabybro Plc. - lønbudget 14.437.000 532 40 020 08

Birkelse Plc. - lønbudget 6.649.000 532 42 020 07

Birkelse udegrp. B 2012 1.191.000 532 42 025 03

Forlods er reserveret:

Udeboliger, Birkelse 1.100.000 532 42 275-06

Antal Beboere normering Tildeling i kr

Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger

2012

Sundhedsområdet

Ældreområdet

Madserviceområdet

Handicapområdet

Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2012 – Revidering 2


IndholdOversigt over ændringer 3

2 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning 7

3 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse 11

11 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp 15

12 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje 21

13 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter 25

14 Kvalitetsstandard for nødkald 28

16 Kvalitetsstandard for visitation til ældreboliger 30

18 Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger (”Ny”) 34

19 Kvalitetsstandard for udbringning af dagligvarer 38

20 Kvalitetsstandard for inkontinenshjælpemidler (NY) 40

31 Ydelseskatalog for hjemmeplejen 42

67 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Servicelovens § 101 og alkoholmisbrugsbehandling efter Sundhedslovens § 141 (”Ny”) 49

70 / 71 Borgerstyret personlig assistance - håndbøger 52

Ikke ændrede kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 53


Oversigt over ændringer

Kvalitetsstandard: Ændringer:2 Kommunal genoptræning § 86

Hvem kan få træningstilbudSidste afsnit, sidste sætning er ændret til:.. som dublerer et andet kommunalt træningstilbud.

Hvor findes kommunens træningscentreAdressen på Træningscenter i Pandrup er rettet til:Industrivej 30

Hvad koster træningstilbuddetTilføjet:Kørsel til og fra træningstilbuddet skal du selv betale.

Er der mulighed for kørsel i forbindelse med træningstilbuddetHele afsnittet er slettet.

TelefontiderEr ændret til telefontid hverdage kl. 08.00 – 12.00.

3 Genoptræning § 140 Hvor findes kommunens træningscentreAdressen på Træningscenter i Pandrup er rettet til:Industrivej 30

Hvem leverer træningenSidste sætning ændres til: Dette skal aftales med koordinator i Sundhedsafdelingen.


11 Praktisk hjælp Hvad kan ydelsen indeholdeFørste afsnit, første linje tilføjet...vedligeholdende rengøring..2. afsnit – ændret:Oprydning og udluftning ændret til udluftning.Rengøring efter uheld f.eks. med urin / afføring og Vanding af blomster er føjet til 2. afsnit i stedet for 3. afsnit.3. afsnit – Slettet:Punktet ’Andet”, herunder ”rengøring af hjælpemidler” og ”Mikroovn/kaffemaskine/elkedel” er slettet.

Hvad vil ikke indgå i ydelsenSlettet: ..indvendig (vinduesvask).Slettet: Der indgår ikke opstart af rengøring i meget snavsede hjem.Slettet: Der indgår ikke strygning af tøj.Tilføjet: Borger skal selv have brugbar støvsuger.

Kommunens kvalitetsmål1. afsnit:Højst 5 hverdage er ændret til højst 4 uger..2. afsnit:.. skriftlig afgørelse med begrundelse er ændret til .. skriftlig afgørelse..

Hvad orienteres borgeren omSidste punkt tilføjet:At, ved skift af leverandør er der 30 dages overlevering er ændret til At, ved skift af leverandør er der løbende måned + 30 dages overlevering.

Kontakt til visitatorKontakt til ergoterapeuter er slettet.


Hjemmet som arbejdspladsNyt afsnit er tilføjet – se standarden.

12 Personlig hjælp og pleje Medfører ydelsen omkostninger2. afsnit er ændret til:Der er ingen brugerbetaling for midlertidig og varig hjælp.3. afsnit er slettet.

Jammerbugt Kommunes kvalitetsmål1.afsnit .. skriftlig afgørelse med begrundelse er ændret til .. skriftlig afgørelse..

TelefontiderEr ændret til telefontid hverdage kl. 08.00 – 12.00. Samt slettettelefonnr. til terapeuterne.


13 Midlertidigt ophold på plejecenter

LovgrundlagSlettet i Stk. 1: ..(midlertidige ophold)...ægtefælle, forældre eller andre..

Hvornår kan der tilbydes midlertidigt opholdÆndret: punkt 1 .. eller kun vanskeligt kan udføres i egen hjem er ændret til.. kan varetages i eget hjem.Slettet: Punkt 2 og 3.

Varighed af midlertidigt ophold på plejecenterÆndret. 2. sætning:..aflastning ændret til aflastningsopholdet.

Tildeling af midlertidigt opholdAfsnittet er ændret til:Myndighedsafdelingen skønner, hvem der har mest behov for tildeling af pladsen.

Hvor kan der tilbydes midlertidigt opholdAngivelse af ”antal pladser” på plejecentrene er slettet.

Pris for midlertidigt ophold på plejecenter1. sætning Borgeren skal betale er ændret til Borgeren betaler.Tilføjet afsnit:Beløbet opkræves gennem kommunens økonomiske afdeling.Og tilføjet sidst i afsnittet:Ved udskrivelse fra sygehuset afholder Region Nord udgifter til transport.Hvad skal der medbringesTilføjet:Digitaltermometer,Fodtøj,Bleer, kateterposer m.v.

TelefontiderEr ændret til telefontid hverdage kl. 08.00 – 12.00. samt slettet et telefonnr. til terapeut.


14 Nødkald Hvad koster ydelsen for borgerenSidste punkt om bortkomne sendere er slettet.Tilføjet nyt punkt:Kald og test af nødkaldet registreres som samtaler og skal betales af borger.

Hvordan tildeles hjælpen Slettet:2. afsnit, 2. og 3. sætning tilføjet et nyt punkt:Nødkaldet vil blive inddraget såfremt borger ikke gennem længere tid anvender den bærbare kalder om hals eller på arm.

Kontakt til visitatorSlettet telefonnr. til terapeuterne.


16 Visitation til ældreboliger Hvordan søger man en kommunal ældreboligTilføjet: link til hjemmeside

KlagemulighederTilføjet i 1. afsnit:..Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen og kan være mundtligt eller skriftlig..Sidste afsnit:2. sætning er slettet og ændret til: ..Sagen bliver genvurderet af Myndighedsafdelingen, hvorefter du vil få svar..

Kontakt til visitatorSlettet et telefonnr.


18 Visitation til plejeboliger

Kvalitetsstandarden er ændret fra garanti eller frit valg af bolig til visitation til plejeboliger. Fremstår derfor som ny kvalitetsstandard.

”Ny”

19 Udbringning af dagligvarer

Hvilke forpligtelser har borgerenSlettet: Borgeren skal selv bestille varer efter leverandørens anvisning.

Kontakt til visitatorSlettet et telefonnr. til terapeut.


20 Inkontinenshjælpe-midler Ny kvalitetsstandard.


31 Hjemmeplejen TøjvaskSlettet punkterne med opgaverne undtagen ’pakke til vaskeri’.

AndetSlettet punkterne med opgaverne undtagen ’Oprydning af køleskab’

Bad4. punkt: slettet ”og ukomplicerede fødder”

67 Stofmisbrugsbehandling efter Servicelovens §101 og alkoholmisbrugsbehandling efter Sundhedslovens § 141

Kvalitetsstandarden er ændret til også at dække alkoholmisbrugs behandling.

”Ny”

70/71 Håndbøger – Borgerstyret personlig assistance

Løn under sygdomÆndret fra 3 uger til: Efter 21 kalenderdage udbetales sygedagpenge for maks. 37 timer pr. uge i resten af sygeperioden..


2 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning

LovgrundlagLov om Social Service § 86.

Hvad er vedligeholdende træning/genoptræningGenoptræning uden sygehusindlæggelseEt tilbud til borgere med midlertidige funktionsnedsættelser som ikke behandles på sygehus, som har brug for målrettet, tidsbegrænset træning for så vidt muligt at genopnå det hidtidige funktionsniveau.

Vedligeholdende træningEt tilbud til borgere med varige funktionsnedsættelser, som har behov for målrettet, tidsbegrænset træning for at forhindre yderligere funktionstab eller forbedring af det hidtidige funktionsniveau.

Hvad er formålet med træningenAt gør dig i stand til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt og dermed øge livskvaliteten. Træningstilbuddet tager sit udgangspunkt i det, der er meningsfyldt og vigtigt for dig.

Hvem kan få træningstilbudDu kan få et træningstilbud hvis:

Du har en fysisk funktionsnedsættelse på grund af sygdom, som ikke er behandlet på sygehuset. Genoptræningen skal sigte mod at bringe dig op på samme funktionsniveau, som før sygdommen.Du på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale behov, har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

Det er en forudsætning for, at du kan deltage i et træningstilbud, at du ikke modtager et andet offentligt finansieret træningstilbud, som dublerer et andet kommunalt træningstilbud.

Hvordan får du et træningstilbudDu kan selv eller ved hjælp fra familie, venner og bekendte søge om træningstilbud. Din læge eller andre fagpersoner kan søge på vegne af dig.

Træningstilbud søges ved henvendelse til en af Jammerbugt Kommunes visitatorer, der ud fra en individuel konkret vurdering træffer afgørelse om, om du er berettiget til et træningstilbud. Formålet med træningstilbuddet aftales med dig, og dette danner grundlag for indholdet i de ydelser, du tilbydes.


Træningstilbuddet vil som udgangspunkt være tidsbegrænset. Ved slutningen af træningsforløbet vil visitator revurdere dit behov for hjælp (træning og hjemmehjælp).Ændrer forudsætningerne for træningstilbuddet sig under forløbet kan træningstilbuddets omfang ændres eller træningsforløbet kan bringes til ophør.

Hvilke aktiviteter kan indgå i træningstilbuddetInden træningen starter foretager terapeuten relevante undersøgelser og tests.Med udgangspunkt i dine overordnede mål aftaler du sammen med terapeuten delmål for træningsindsatsen.

Træning på træningscenter kan bl.a. indeholde:Opvarmning.Træning af koordination og balance.Træning af styrke og udholdenhed.Træning af specifikke muskler og led.Træning i forflytning og af gang.Træning af psykosociale relationer.Træning af daglige færdigheder.Instruktion i selvtræningsprogrammer.

Træning i eget hjem kan blandt andet indeholde:Træning i almindelig daglig levevis (ADL). Det kan være bad, påklædning,

forflytning, madlavning, indkøb, trappegang.Funktionstræning i mindre udstrækning.Instruktion i selvtræningsprogrammer.

Forløbet afsluttes med relevante tests, der kan vise din fremgang i funktionsniveau.

Hvor findes kommunens træningscentreTræningen foregår som udgangspunkt på et af kommunens træningscentre. I begrænset omfang kan træningen foregå i dit hjem.

Træningscenter Pandrup, Industrivej 30, Pandrup.Sundhedshuset, Sygehusvej 6, Brovst.

Træningen kan foregå andre steder f.eks. i forbindelse med holdtræning.

Hvornår foregår træningen Træningen foregår på hverdage i dagtimer.

Træningstilbuddets varighed og hyppighedTræningens varighed og hyppighed beror på en individuel vurdering i forhold til diagnose og forløb.


Aktiviteter, som ikke indgår i træningstilbuddetFysioterapeutisk behandling, vederlagsfri fysioterapi samt genoptræning efter sundhedsloven i forbindelse med genoptræningsplan fra sygehus.

Hvem leverer træningenDet er ergoterapeuter og fysioterapeuter fra Sundhedsafdelingen, der leverer træningen. Du har ikke mulighed for at vælge andre leverandører.

Hvad koster træningstilbuddetTræningstilbuddet er gratis for dig. Kørsel til og fra træningstilbuddet skal du selv betale.

Kommunens kvalitetsmål for ydelsenAt du har en skriftlig afgørelse ang. træning senest 10 hverdage fra din henvendelse til visitator.At genoptræningsforløbet starter senest 10 hverdage efter afgørelsen foreligger.At vedligeholdende træningsforløb starter senest 20 hverdage efter afgørelsen foreligger.At leverandøren overholder de aftaler, der er indgået med dig. Det aftalte tidspunkt skal overholdes med højst en halv times afvigelse ellers skal leverandøren give dig besked. Aflyser leverandøren en aftale har du ret til en ny tid.At 80 % af brugerne opnår de opstillede mål og/eller en bedret funktionsevne.

Hvad er dine forpligtigelserVi forventer, at du er motiveret for træning. Du skal aktivt tage del i træningen og være i stand til at modtage instruktion/ny indlæring. Vi forventer, at du prioriterer træningen - møder op og deltager aktivt i træningen. Hvis du ikke prioriterer træningen og gentagne gange melder afbud eller udebliver fra træningen, vil din bevilling på træning blive taget op til revurdering.Du skal meddele Jammerbugt Kommune, hvis dine forhold ændres, så det påvirker tildelingen af ydelsen. Hvis du er forhindret i at modtage træning på det aftalte tidspunkt, skal du give besked senest dagen før kl. 12. Hvis du selv aflyser træningen kan du ikke forvente at få en anden tid.Hvis træningen skal foregå i dit hjem og du ikke har meldt afbud og ikke åbner døren, vil medarbejderen af hensyn til din sikkerhed kontakte pårørende eller hjemmeplejen. Hvis det ikke er muligt vil medarbejderen rekvirere en låsesmed. Udgiften til låsesmeden påhviler dig. Hvis en medarbejder beskadiger ting i dit hjem, skal leverandøren straks have besked med henblik på en eventuel erstatning. Det er alene et anliggende mellem dig og leverandøren.

Særlige forholdMedarbejderne er omfattet af Arbejdsmiljøloven, uanset om træningen foregår på et center, i træningslokaler i lokalområdet eller i brugerens eget hjem. Loven siger at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det vil sige, at hjemmet skal være indrettet, så medarbejderen kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.


Jammerbugt Kommune ønsker at sikre medarbejderne en røgfri arbejdsplads – og et sundt arbejdsmiljø. Der kan derfor ikke pålægges en medarbejder at arbejde mens der ryges.

Medarbejderen har tavshedspligt om forhold, de ser og hører i forbindelse med deres arbejde. Tavshedspligten gælder også efter ansættelsesforholdet er hørt op.

Medarbejderne må ikke modtage gaver eller lån af brugeren. Hvis de overtræder det, vil det medføre en tjenstlig undersøgelse og eventuel afskedigelse.

KlageadgangDu har mulighed for at klage over afgørelsen. Du kan klage over afgørelsen senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Klagen kan være mundtlig eller skriftlig. Kommunen foretrækker en skriftlig klage, og det vil lette behandlingen af sagen, hvis du i klagen skriver så udførligt som muligt, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.

Du skal sende din klage til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro. Klager over kommunens afgørelse om genoptræning og vedligeholdelsestræning kan sendes til Det Sociale Nævn.

Det Sociale nævn behandler klager over den måde en sag er blevet behandlet på og over konkrete afgørelser.

Klager over kommunens serviceniveau eller sagsbehandling f.eks. sagsbehandlingstiden og personalet skal rettes til kommunalbestyrelsen.

Noter

Det er muligt at kontakte visitatorerne skriftligt eller personligt:

Kontakt til visitatorMyndighedsafdelingen, Borgervænget 12, 9460 Brovst

7257 7590

TelefontiderMandag – fredag 08.00 - 12.00

Leder for udførende terapeuterMobil: 41 91 36 03


Postadresse:Jammerbugt KommuneToftevej 439440 Aabybro


3 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse

LovgrundlagSundhedsloven § 140

Hvad er formålet med genoptræningenFormålet med genoptræningen er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som før indlæggelse eller bedst mulig funktionsevne.

Hvem kan få træningstilbudDu kan få genoptræning, hvis du, ved udskrivelse fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning. Sygehuset udarbejder en personlig genoptræningsplan.

Det er en forudsætning for, at du kan få et træningstilbud, at du ikke modtager et andet offentligt finansieret træningstilbud for samme diagnose.

Hvordan får du et træningstilbudI forbindelse med din indlæggelse vurdere en læge om du har behov for genoptræning efter udskrivelse. Sygehuset sender en genoptræningsplan til Jammerbugt Kommune.

Ændrer forudsætningerne for træningstilbuddet sig under forløbet, kan træningstilbuddets omfang ændres eller træningsforløbet kan bringes til ophør.

Hvilke aktiviteter kan indgå i træningstilbuddetInden træningen starter foretager terapeuten relevante undersøgelser og tests.Med udgangspunkt i dine overordnede mål aftaler du sammen med terapeuten delmål for træningsindsatsen.

Træning på træningscenter kan bl.a. indeholde:OpvarmningTræning af koordination og balanceTræning af styrke og udholdenhedTræning af specifikke muskler og ledTræning i forflytning og af gangTræning af psykosociale relationerTræning af daglige færdighederInstruktion i selvtræningsprogrammer.

Træning i eget hjem kan bl.a. indeholde:Træning i almindelig daglig levevis (ADL). Det kan være bad, påklædning, forflytning, rengøring, madlavning, indkøb, trappegang.Funktionstræning i mindre udstrækning.Instruktion i selvtræningsprogrammer.


Forløbet afsluttes med relevante tests, der kan vise din fremgang i funktionsniveau.Hvor findes kommunens træningscentreTræningen foregår som udgangspunkt på et af kommunens træningscentre. I begrænset omfang kan træningen foregå i dit hjem.

Træningscenter Pandrup, Industrivej 30, Pandrup.Sundhedshuset, Sygehusvej 6, Brovst

Træningen kan foregå andre steder f.eks. i forbindelse med holdtræning.

Hvornår foregår træningenTræningen foregår på hverdage i dagtimer.Træningstilbuddets varighed og hyppighedTræningens varighed og hyppighed beror på en individuel vurdering i forhold til diagnose og forløb.

Aktiviteter, som ikke indgår i træningstilbuddetFysioterapeutisk behandling og vederlagsfri fysioterapi.

Hvem leverer træningenDet er ergoterapeuter og fysioterapeuter fra Sundhedsafdelingen, der leverer træningen. Du kan vælge at deltage i genoptræning i en anden kommune. Dette skal aftales med koordinator i Sundhedsafdelingen.

Hvad koster træningstilbuddetTræningstilbuddet er gratis for dig.

Er der mulighed for kørsel i forbindelse med træningstilbuddetI henhold til Sundhedsloven § 172:Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140:

Hvis borgerens tilstand udelukker transport med offentlige transportmidler.Hvis borgeren modtager pension efter de sociale love, samt at udgiften med det billigste, forsvarlige befordringsmiddel til og fra genoptræningen overstiger 25 kr. i alt.Hvis afstanden til eller fra genoptræning overstiger 50 km, samt udgiften med det billigste, forsvarlige befordringsmiddel til og fra genoptræningen overstiger 60 kr. i alt.

Befordringsgodtgørelse kan ydes som refusion af udgifter til busbillet eller statens laveste takst.

Kommunens kvalitetsmål for ydelsenAt du har en skriftlig afgørelse ang. træning senest 5 hverdage fra visitationen har modtaget din genoptræningsplan.At du kontaktes senest 5 hverdage efter afgørelsen foreligger angående


genoptræningsforløbets startdato.At leverandøren overholder de aftaler, der er indgået med dig. Det aftalte tidspunkt skal overholdes med højst en halv times afvigelse ellers skal leverandøren give dig besked. Aflyser leverandøren en aftale har du ret til en ny tid.At 80 % af brugerne opnår de opstillede mål og/eller en bedret funktionsevne.

Hvad er dine forpligtigelserVi forventer, at du er motiveret for træning. Du skal være i stand til aktivt at tage del i træningen og være i stand til at modtage instruktion/ny indlæring. Vi forventer, at du prioriterer træningen og møder op og deltager aktivt i træningen. Hvis du ikke prioriterer træningen og gentagne gange melder afbud eller udebliver fra træningen, vil din bevilling på træning blive taget op til revurdering.Du skal meddele Jammerbugt Kommune, hvis dine forhold ændres, så det påvirker tildelingen af ydelsen. Hvis du er forhindret i at modtage træning på det aftalte tidspunkt, skal du give besked senest dagen før kl. 12. Hvis du selv aflyser træningen kan du ikke forvente at få en anden tid.Hvis træningen skal foregå i dit hjem og du ikke har meldt afbud og ikke åbner døren, vil medarbejderen af hensyn til din sikkerhed kontakte pårørende eller hjemmeplejen. Hvis det ikke er muligt vil medarbejderen rekvirere en låsesmed. Udgiften til låsesmeden påhviler dig. Hvis en medarbejder beskadiger ting i dit hjem, skal leverandøren straks have besked med henblik på en eventuel erstatning. Det er alene et anliggende mellem dig og leverandøren.

Særlige forholdMedarbejderne er omfattet af Arbejdsmiljøloven, uanset om træningen foregår på et center, i træningslokaler eller i eget hjem. Loven siger at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det vil sige, at hjemmet skal være indrettet, så medarbejderen kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Jammerbugt Kommune ønsker at sikre medarbejderne en røgfri arbejdsplads – og et sundt arbejdsmiljø. Der kan derfor ikke pålægges en medarbejder at arbejde mens der ryges.

Medarbejderne har tavshedspligt om forhold, de ser og hører i forbindelse med deres arbejde. Tavshedspligten gælder også efter at ansættelsesforholdet er hørt op.

Medarbejderne må ikke modtage gaver eller lån af brugeren. Hvis de overtræder det, vil det medføre en tjenstlig undersøgelse og eventuel afskedigelse.

KlageadgangSundhedspersonalets faglige vurderinger og behandling kan du klage over til:

Sundhedsvæsenets PatientklagenævnFrederiksborggade 15, 2.sal1360 København K


Elektronisk klageadgang på www.pkn.dkServiceniveauet herunder ventetider, organiseringen og omfanget af genoptræningen kan du klage over til:

Jammerbugt KommuneToftevej 439440 Åbybro

Du skal sende din klage senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Klagen kan være mundtlig eller skriftlig. Kommunen foretrækker en skriftlig klage, og det vil lette behandlingen af sagen, hvis du i klagen skriver så udførligt som muligt, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.

Klagen bliver behandlet indenfor 4 uger, hvorefter du vil få svar.

Noter

Det er muligt at kontakte visitatorerne skriftligt eller personligt:

Kontakt til visitatorMyndighedsafdelingen, Borgervænget 12, 9460 Brovst 7257 7590

TelefontiderMandag - fredag 08.00 - 12.00

Leder for udførende terapeuterMobil: 41 91 36 03

Postadresse:Jammerbugt KommuneToftevej 439440 Aabybro


11 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp

LovgrundlagHjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service § 83, stk. 1 nr. 2.

Hvilket behov dækker ydelsenDu kan få hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Hvad er formålet med ydelsenFormålet med den praktiske hjælp er i samråd med dig at støtte og hjælpe med rengøring i hjemmet med udgangspunkt i at du bevarer / genvinder et fysisk eller psykisk funktionsniveau.

Hvem er berettiget til ydelsenHjælpen gives ud fra hjælp-til-selvhjælpsprincippet, hvilket betyder, at der ikke kan bevilliges hjælp til opgaver som husstanden selv kan løse.Der ydes hjælp til rengøring til borgere, der på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv eller meget vanskeligt kan udføre opgaven.

Det er visitatorerne i Myndighedsafdelingen, der vurderer, om borgernes behov berettiger til at modtage ydelsen og træffer afgørelse om den konkrete hjælp.

Omfanget af den praktiske hjælp, som borgeren er berettiget til, vurderes ud fra en individuel faglig bedømmelse, og tager udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan klare.I afgørelsen tages hensyn til om din situation kan bedres ved hjælp af genoptræning i henhold til Lov om social service § 86 eller kan afhjælpes med hjælpemidler eller boligændringer med henblik på, at du selv kan varetage opgaven.

Der kan tilbydes hjemmehjælp til praktisk bistand i de hjem, hvor pårørende hjælper borgeren med personlig pleje. Ved pårørende forstås en ægtefælle / samlever eller hjemmeboende børn. Det er en forudsætning for at tilbyde hjælp, at den pårørende varetager så mange opgaver i hjemmet, at det reducerer husstandens muligheder for at føre en aktiv tilværelse.

Hvad kan ydelsen indeholdeDer kan ydes hjælp til vedligeholdende rengøring i de rum borgeren benytter dagligt som hovedregel:

Opholdsstue-Soveværelse-Køkken-Badeværelse-Nødvendigt gangområde-


Den praktiske hjælp kan omfatte følgende opgaver:Støvsugning-Gulvvask-Afstøvning / aftørring-Opvask efter borger -Rengøring af badeværelse kan omfatte; Vaskekumme, bruseniche, toilet, pudse spejl, -vaske gulv, tømme affaldsspand Rengøring af køleskab -Udluftning-Målrettede pædagogiske opgaver-Indkøb.-Rengøring efter uheld f.eks. med urin / afføring.-Vanding af blomster.-

Hjælpen ydes som udgangspunkt i et areal på 65 m2 hver 14. dag. Udover hjælpen til den grovere rengøring, har borgeren i forlængelse af den visiterede rengøring 15 minutter ekstra, som kan anvendes efter borgerens ønske. Betingelsen er, at opgaven skal kunne foregå arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

Hvad vil ikke indgå i ydelsen Der indgår ikke hovedrengøring.Der indgår ikke udvendig vinduesvask.Der indgår ikke flytning af tunge møbler under rengøring.Der indgår ikke rengøring ved flytning og rengøring før og efter håndværkere.Der indgår ikke oprydning / rengøring under og efter gæstebesøg.Der indgår ikke pasning af og rengøring efter husdyr.Der indgår ikke malerarbejde, havearbejde og snerydning.Der indgår ikke fyring i fast brændselsfyr og brændeovn.

Leverandøren stiller de nødvendige rengøringsartikler til rådighed.Borger skal selv have brugbar støvsuger.

Varighed og hyppighedHjælpen tildeles midlertidigt eller varigt.Rengøringshjælpen ydes som udgangspunkt hver 14. dag i tidsrummet kl. 8.00 - 17.00 på hverdage.

Kan borgeren bytte ydelserBorgeren har mulighed for fleksibel hjemmehjælp, dvs. mulighed for fra gang til gang at aftale, hvordan udførelsen af hjælpen skal tilrettelægges.

Valgfriheden består i, at der helt eller delvist kan fravælges en ydelse til fordel for en anden ydelse indenfor samme tidsramme.

Aftalte ændringer skal noteres og skal underskrives af både borger og leverandørens personale.


Når borgeren har fravalgt en ydelse, kan borgeren ikke efterfølgende kræve, at den bliver leveret.Det er vigtigt, at leverandørens medarbejder hele tiden vurderer, hvornår og i hvilken sammenhæng det er forsvarligt helt eller delvist at bytte en ydelse ud til fordel for andre ønsker. Hvis leverandørens personale er i tvivl, skal han / hun give den hjælp, som borgeren er tildelt i afgørelsen.

Hvis borgeren gentagne gange fravælger en bestemt ydelse, giver dette Myndighedsafdelingen anledning til at vurdere, om der skal ændres i den bevilligede hjælp.

Kommunens kvalitetsmålDer går højst 4 uger fra henvendelsen vedrørende ansøgning om hjælp til visitator tager kontakt til borgeren for at aftale tid for hjemmebesøg.

Den aftalte hjælp iværksættes senest 10 hverdage efter besøget. Efter visitationen modtager borgeren senest 5 hverdage efter hjemmebesøget en skriftlig afgørelse samt klagevejledning.

Arbejdet i hjemmet tilstræbes organiseret således, at borgeren har den / de samme hjælpere.

Hvad orienteres borgeren omBorgeren orienteres om på hvilke tidspunkter hjælperne kommer for at udføre de -visiterede ydelser.Når et planlagt besøg flyttes mere end en time orienteres borgeren.-At der kan forekomme flytning af planlagte besøg. Erstatningsbesøg vil blive givet -indenfor 5 hverdage.At der - efter forudgående aftale, som følge af helligdage, kan forekomme flytning af -aftale om rengøring.Leverandørens medarbejdere har tavshedspligt og bærer navneskilt med logo fra -leverandør.At, ved skift af leverandør er der løbende måned + 30 dages overlevering.-

Hvordan sikres opfyldelsen af kommunens kvalitetsmålDer foretages løbende borger tilfredsheds undersøgelser.

Hjemmet som arbejdspladsNår du modtager hjælp, pleje eller støtte, er dit hjem personalets arbejdsplads, og personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at dit hjem som arbejdsplads bliver gennemgået, således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø:

Forventes det, at du accepterer de krav, som arbejdsmiljøloven stiller til indretning af hjemmet set i forhold til den bevilgede hjælp.Kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at installere hjælpemidler i hjemmet


(f.eks. en personlift, plejeseng eller lignende), og at dine pårørende flytter møbler, fjerner tæpper m.v.Skal der være oplyste og ubesværede adgangsforhold, herunder ryddet for sne.Skal evt. husdyr i hjemmet være lukket inde, når leverandøren kommer for at udføre den bevilligede hjælp.Forudsætter det i henhold til § 12 i lob nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfrie miljøer, at der ikke ryges mens leverandøren opholder sig i borgerens hjem.

Hvad er Jammerbugt Kommunes rygepolitikDer må ikke ryges inden døre i Jammerbugt Kommunes bygninger og i kommunale transport biler.

Det gælder også for arbejdspladser, der tillige udgør bolig for borgere, idet borgeren dog selv fastlægger rygepolitikken i ”sin egen bolig”. Rygning er dog ikke tilladt, mens ansatte opholder sig i boligen.Der kan dispenseres for indretning af rygerum for brugere på følgende områder: Demensafsnit, aktivitetscentre / væresteder.Jammerbugt Kommune støtter rygere i bestræbelser på at blive røgfrie ved tilbud gennem Sundhedsafdelingen.

Frit valgI henhold til lov om social service § 91, stk. 4, har du mulighed for at vælge mellem de leverandører, der er godkendt af Jammerbugt Kommune til at udføre den hjælp, der er truffet afgørelse om.

Formålet er, at du får indflydelse på, hvilken leverandør der skal udføre hjælpen.

Hvis du både er bevilliget hjælp til personlig pleje og til praktisk hjælp, har du mulighed for at vælge én leverandør til udførelse af personlig pleje, og en anden leverandør til udførelse af praktisk hjælp eller omvendt.

Du kan finde information om de godkendte leverandører i deres informationsmateriale som du kan få hos kommunens visitatorer.

Det er kommunen, som sørger for aftaler og afregninger med de godkendte leverandører.

Hvis du ønsker at skifte leverandør af hjemmehjælp skal du kontakte kommunens visitatorer. Der er som hovedregel en måneds opsigelsesvarsel ved skift af leverandør. Indtil da vil du få hjælpen, derfra hvor du plejer.

Det er den kommunale myndighed som har ansvaret for din hjælpHjemmehjælp skal i henhold til lov om social service § 83 gives efter, hvad den enkelte har brug for, og det er fortsat kommunen der har ansvaret for, at du får den hjælp du har brug for. Afgørelsen om hjælp skal derfor træffes af en visitator, der er ansat i den


kommunale myndighedsafdeling.

Den kommunale myndighed laver ikke om på, hvor meget hjælp du kan få, hvis du vælger en privat leverandør. Leverandøren har dog pligt til at give visitator besked, hvis din situation ændrer sig og du får brug for mere eller mindre hjælp.

Fleksibel hjemmehjælpI henhold til lov om social service § 94, har du mulighed for at vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om. Formålet er, at du og udfører sammen kan lave mere frie aftaler om hvilke opgaver, du ønsker udfører, skal løse.

Det betyder, at du, som hjemmehjælpsmodtager, selv kan være med til at tilrettelægge, hvilke opgaver din hjemmehjælper skal løse for dig.

Det kan være at du engang imellem får brug for at bytte dig til andre opgaver end dem, der er truffet afgørelse om.

Hvis en opgave fravælges i forhold til en anden, er det personalets pligt at notere de aftalte fravigelser på et skema, og at du attesterer det. Hvis en pårørende for eksempel har støvsuget for dig, så kan du aftale med din hjemmehjælper, at han/hun bruger tiden på noget andet.

Du kan som udgangspunkt selv bestemme hvilke opgaver, du ønsker at bytte dig til. Din mulighed for at bytte rundt på ydelserne gælder både den praktiske hjælp og den personlige hjælp.

Du kan dog ikke bytte dig til personlig pleje, hvis du ikke i forvejen er visiteret til den type hjælp.

Omfanget af ydelserne skal svare til omfanget af den opgaver, du vælger fra. Hvis du ønsker at bytte ydelser, skal du drøfte det med din udfører. I den forbindelse kan du ikkeklage over, at fravalgt hjælp ikke er blevet udført.Udfører skal ud fra et fagligt hensyn vurdere, om det vil være forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for noget andet. Herunder om det er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

Hvis det viser sig, at du gennem længere perioder har byttet hjælpen til en bestemt type opgave væk, skal kommunens visitatorer i samarbejde med dig lave en ny vurdering af dine behov for hjælp.

KlageadgangDu har mulighed for at klage over afgørelsen. Du kan klage over afgørelsen senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen. Klagen kan være mundtlig eller skriftlig. Kommunen


foretrækker en skriftlig klage, og det vil lette behandlingen af sagen, hvis du i klagen skriver så udførligt som muligt, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.

Du skal sende din klage til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro. Hvis Jammerbugt Kommune ikke kan imødekomme din klage vil den blive sendt til Det Sociale Nævn, Aalborghus Slot, Slotspladsen 1, 9000 Aalborg.

Det Sociale Nævn behandler klager over den måde en sag er blevet behandlet på og konkrete afgørelser.


Kontakt til visitatorMyndighedsafdelingen, Borgervænget 12, 9460 Brovst Visitatorer

7257 7590


PostadresseJammerbugt KommuneToftevej 439440 Aabybro


12 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje

LovgrundlagLov om social service § 83, stk. 1 nr. 1.

Hvilket behov dækker ydelsenHjælp og støtte til personlig pleje.

Hvad er formålet med ydelsenAt støtte og hjælpe borgeren med personlig pleje med udgangspunkt i, at borgeren bevarer, genvinder eller forbedrer sit fysiske eller psykiske funktionsniveau.

Hvem er berettiget til ydelsenHjælpen gives ud fra hjælp-til-selvhjælpsprincippet, hvilket betyder, at der kun bevilliges hjælp til de opgaver borgeren ikke selv kan klare.Hjælpen gives som varig eller midlertidig hjælp / støtte.

Støtte og/eller hjælp til personlig pleje gives til borgere, der helt eller delvis er ude af stand til at varetage den personlige pleje, toiletbesøg, indtagelse af mad m.m.Der kan gives støtte og/ eller hjælp til personlig pleje flere gange i døgnet.

Hvad kan ydelsen indeholdeHjælp og/ eller støtte til personlig pleje og omsorg, omfatter en lang række ydelser.

Hjælpen omfatter blandt andet morgen- /aftentoilette, bad/hårvask, hudpleje / barbering, af- /påklædning, hjælp til anretning og servering af mad og drikke, hjælp til medicinindtagelse og anden hjælp efter konkret individuel vurdering.

Hvad vil ikke indgå i ydelsen Fodpleje, hårfarvning, permanent og speciel opsætning af hår. Der kan som udgangspunkt ikke bevilges fast vagt i eget hjem.

Fleksibel hjemmehjælpIfølge Lov om social service § 94a, har borgeren mulighed for fleksibel hjemmehjælp.

Den visiterede hjælp er knyttet til de visiterede opgaver, der som udgangspunkt skal udføres. Der er dog mulighed for, at borgeren kan få udført andre opgaver, inden for den tidsramme, der er visiteret.

Er der valgmulighed mht. leverandørHvis det ikke er muligt at stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har


behov for hjælp til personlig pleje, kan kommunen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Personen som udvælges, skal godkendes af Jammerbugt Kommune.

Hvis borgeren er under 67 år og har betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og dermed behov for personlig hjælp, pleje og støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet mere end 20 timer ugentlig, kan vedkommende iht. § 95 stk. 2 i lov om social service vælge, at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Hvem leverer ydelsenHjælpen udføres af en leverandør som er godkendt af Jammerbugt Kommune, eller af en person som borgeren selv har udpeget iht. Lov om social service § 95.

Personen skal godkendes af Myndighedsafdelingen, og ansættes af Jammerbugt Kommune.

Borgeren har ret til frit valg af leverandør iht. Lov om social service § 91.

Kompetencekrav til udførerUddannelse som:Social– og sundhedshjælper, social– og sundhedsassistent, sygehjælper, plejehjemsassistent, hjemmehjælper ansat før 1.1.2007 (lettere plejeopgaver) og sygeplejerske.

Udfører skal være bekendt med mål for ældreplejen og Jammerbugt Kommunes værdigrundlag.

Medfører ydelsen omkostningerPersonlig pleje tildeles både som varig eller midlertidig hjælp efter en individuel vurdering.

Der er ingen brugerbetaling for varig og midlertidig hjælp.

Hvis borgeren ikke har afmeldt et aftalt besøg, og hjælper ikke kan komme i kontakt med borgeren, er der brugerbetaling ved tilkald af låsesmed.

Hvordan tildeles hjælpenVurderingen af behovet for hjælp og /eller støtte til personlig pleje, foretages af en visitator fra Myndighedsafdelingen i samarbejde med borgeren.

Borgeren kan henvende sig til Myndighedsafdelingen for at aftale besøg. Pårørende, læge, sygehus eller andre kan også kontakte Myndighedsafdelingen.


Jammerbugt Kommunes kvalitetsmålDen aftalte hjælp iværksættes senest 5 hverdage efter besøget. Efter visitationen modtager borgeren senest 5 hverdage efter hjemmebesøget, en skriftlig samt en klagevejledning. Akut her og nu hjælp iværksættes straks.

Behovet for hjælp og/eller støtte revurderes løbende og i henhold til borgerens behov. Der udarbejdes en skriftlig afgørelse, hvoraf det fremgår hvilken hjælp og/eller støtte der er bevilliget.

En aftale anses for overholdt, når besøget gives +/- 1 time fra aftalt tidspunkt. En aftale er overholdt, når besøget er givet inden for samme dag, og brugeren er orienteret om evt. ændringer af tidspunktet. Ydelser under personlig pleje aflyses ikke.

Arbejdet i hjemmet tilstræbes organiseret således, at borgeren har den/de samme hjælpere.

Er der særlige forhold at tage hensyn tilHjælperen er omfattet af arbejdsmiljøloven når han/hun arbejder i brugerens hjem. Arbejdet skal iht. § 42 udføres sundheds– og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Der udarbejdes arbejdspladsvurdering ved 1. besøg af leverandøren. Herved afdækkes det, om det er nødvendigt at flytte møbler eller installere hjælpemidler i borgerens hjem for at sikre, at hjælperen kan udføre sit arbejde indenfor arbejdsmiljølovens rammer.

Der stilles endvidere krav om at der ikke ryges i hjemmet, i det tidsrum hvor personale opholder sig i hjemmet.

Personalet har tavshedspligt.

Hjemmet som arbejdspladsNår du modtager hjælp, pleje eller støtte, er dit hjem personalets arbejdsplads, og personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at dit hjem som arbejdsplads bliver gennemgået, således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø:

Forventes det, at du accepterer de krav, som arbejdsmiljøloven stiller til indretning af hjemmet set i forhold til den bevilgede hjælp.Kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at installere hjælpemidler i hjemmet (f.eks. en personlift, plejeseng eller lignende), og at dine pårørende flytter møbler, fjerner tæpper m.v.Skal der være oplyste og ubesværede adgangsforhold, herunder ryddet for sne.Skal evt. husdyr i hjemmet være lukket inde, når leverandøren kommer for at udføre den bevilligede hjælp.Forudsætter det i henhold til § 12 i lob nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfrie miljøer, at der ikke ryges mens leverandøren opholder sig i borgerens hjem.


KlageadgangDu har mulighed for at klage over afgørelsen. Du kan klage over afgørelsen senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen. Klagen kan være mundtlig eller skriftlig. Kommunen foretrækker en skriftlig klage, og det vil lette behandlingen af sagen, hvis du i klagen skriver så udførligt som muligt, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.


Det Sociale Nævn behandler klager over den måde en sag er blevet behandlet på og over konkrete afgørelser.


Noter


TelefontiderMandag - fredag 08.00-12.00



13 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter

LovgrundlagLov om social service § 84, stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Hvornår kan der tilbydes midlertidigt opholdHvis borgeren har et udtalt fysisk og/eller psykisk plejebehov, der ikke kan varetages i eget hjem.Hvis borgeren har et betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau, hvor det vurderes at borgeren ikke kan være alene og hvor ægtefælle/samlever midlertidig er væk fra hjemmet, f.eks. i akutte tilfælde hvor rask ægtefælle indlægges eller har behov for ferie.

Det er en forudsætning, at andre hjælpeforanstaltninger er afprøvet f.eks. at borgeren har de nødvendige hjælpemidler og der er forsøgt øgning af hjemmehjælpen døgnet rundt.

Hvordan kan borgere komme på midlertidigt opholdVed henvendelse til Myndighedsafdelingen.

Typer af midlertidige opholdAflastningsophold:

For at aflaste ægtefælle/samlever i en kort periode eller at ægtefælle/samlever skal opå ferie.

Til støtte og lindring på grund af alvorlig sygdom.o

Vurderingsophold: Formålet er at vurdere, hvor borgeren kan / skal bo i fremtiden.

Genoptræningsophold:Formålet er at borgeren deltager aktivt i genoptræning, så borgeren igen kan klare sig i eget hjem. Forudsætningen for genoptræningsophold er, at borgeren er motiveret og deltager aktivt i og tager medansvar for genoptræningsforløbet.

Varighed af midlertidigt ophold på plejecenterAflastningsophold:Op til 2 uger. Aflastningsopholdet ender altid med, at borgeren flytter hjem igen.

Vurderingsophold:Op til 3 uger med løbende vurdering af varighed.


Efter ca. 14 dage afholdes et vurderingsmøde på plejecentret med borger og evt. pårørende, samt evt. deltagelse af kontaktperson på plejecentret.

Myndighedsafdelingen er ansvarlig for at indkalde til dette. Bliver konklusionen på mødet, at borgeren har behov for en plejebolig, tildeles en ledig plejebolig på et af Jammerbugt Kommunes plejecentre.

Såfremt det ikke er det plejecenter borger helst vil bo på, har borgeren mulighed for at ønske tilflytning dertil. Takkes der nej til den tilbudte plejebolig skal borgeren flytte hjem i egen bolig med den fornødne hjælp i ventetiden.

Genoptræningsophold:Op til 3 måneder med løbende vurdering af varighed.

Tildeling af midlertidigt opholdMyndighedsafdelingen skønner, hvem der har mest behov for tildeling af pladsen.

Hvor kan der tilbydes midlertidigt opholdPandrup PlejecenterV. Hjermitslev PlejecenterAabybro PlejecenterBiersted PlejecenterSolbakken, BrovstMøllegården, BrovstSolgården, Fjerritslev

Pris for midlertidigt ophold på plejecenterBorgeren betaler for kost og vask af sit tøj.Beløbet opkræves gennem kommunens økonomiske afdeling.Borgeren skal selv betale for transport til og fra det midlertidige ophold.Ved udskrivelse fra sygehuset afholder Region Nord udgifter til transport.

Hvad skal der medbringesHjælpemidlerDigitaltermometerTøj, fodtøj og toiletartiklerMedicin, bleer, kateterposer m.v.Enkelte møbler f.eks. TV og lænestol.

KlageadgangDu har mulighed for at klage over afgørelsen. Du kan klage over afgørelsen senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Klagen kan være mundtlig eller skriftlig. Kommunen foretrækker en skriftlig klage, og det


vil lette behandlingen af sagen, hvis du i klagen skriver så udførligt som muligt, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.


Det Sociale Nævn behandler klager over den måde en sag er blevet behandlet på og over konkrete afgørelser.


Kontakt til visitatorMyndighedsafdelingen, Borgervænget 12, 9460 Brovst

7257 7590

TelefontiderMandag - fredag08.00 - 12.00

PostadresseJammerbugt KommuneToftevej 43, 9440 Aabybro


14 Kvalitetsstandard for nødkald

LovgrundlagYdelsen er udformet på baggrund af lov om social service § 112.

Hvilket behov dækker ydelsenBehov for at få hjælp ved akut opståede situationer, hvor der ikke er muligheder for på anden vis at tilkalde hjælp eller afvente anden relevant hjælp.

Hvad er formålet med ydelsenAt borgeren får hjælp ved akut opstået behov.

Hvem er berettiget til ydelsenBorgere, der har behov for at kunne tilkalde akut hjælp, hvor tilkaldelse af hjælp ikke kan afhjælpes på anden vis og hvor borgeren er i stand til at bruge kaldeanlæg. Det kan f.eks. være borgere med svære hjerte– eller lungelidelser eller med udtalt faldrisiko.

Årsagen til faldtendensen skal være lægeligt udredt med henblik på behandlingsmuligheder.

Hvad kan ydelsen indeholdeVed kald på nødkald, vil der primært ske telefonisk henvendelse til borgeren for at afklare behov for besøg. Kan der ikke etableres telefonisk kontakt aflægges besøg hurtigst muligt dvs. indenfor 30 minutter.

Hvad koster ydelsen for borgerenInstallationen af nødkald og opsættelse af nøgleboks er gratis for borgeren.Borgeren betaler for:

En fastnet telefon eller et abonnement på IP telefoni.Telefonabonnement.Nødkaldsopkald (almindelig telefontakst).At adgangsforholdene er oplyste i mørke (sensor på udendørslampe).

Kald og test af nødkaldet registreres som samtaler og skal betales af borger.

Hvad vil ikke indgå i ydelsenDer kan ikke gives en bevilling

alene på baggrund af, at borger eller pårørende føler utryghed. Der henvises her til at tegne et abonnement på en tryghedsalarm hos privat udbyderhvor der er opstået enkeltstående tilfælde af behov for at kunne tilkalde hjælphvor borgerens behov kan løses på anden vis, f.eks. via brug af fastnet-, trådløs– eller mobiltelefon, eller ved besøg i hjemmet i en kortere periodehvor forandringer af forhold i hjemmet kan minimere eller fjerne behov for at kunne tilkalde hjælp


hvor der er andre i hjemmet, der kan tilkalde hjælp via telefon, ved akut opstået behov for hjælp.

Hvordan tildeles hjælpenAnsøgning om nødkald rettes til visitatorerne i Myndighedsafdelingen, der foretager en konkret individuel vurdering af behovet hos den enkelte borger.

Nødkald bevilges som et hjælpemiddel. Bevilling af nødkald vil blive ændret såfremt det vurderes:

at der ikke længere er behov for nødkald at der forekommer misbrug af nødkald eller at borgeren ikke skønnes, at kunne gøre brug af nødkald.Nødkaldet vil blive inddraget såfremt borger ikke gennem længere tid anvender den bærbare kalder om halsen eller på armen.

Bliver et nødkald beskadiget vil det blive konkret og individuelt vurderet om udgiften skal påhvile borgeren.

Der går højst 3 hverdage fra henvendelsen vedrørende ansøgning om nødkald til visitator tager kontakt til borgeren for at aftale tid for visitationsbesøg.

KlageHvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse, skal du indgive din klage til Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Nordjylland, Aalborghus Slot, Slotspladsen 1, 9000 Aalborg.





16 Kvalitetsstandard for visitation til ældreboliger

LovgrundlagÆldreboliger er omfattet af Lov om almene boliger § 5.

Hvilke behov dækker ydelsenÆldreboliger tildeles ældre, som har særligt, varigt behov for handicapvenlig boligindretning.

Hvad er formålet med ydelsenAt, opfylde den ældres behov for en handicapvenlig bolig, med henblik på at fremme den ældres mulighed for klare sig selv bedst muligt.

Hvem er berettiget til at modtage ydelsenBorgere i Jammerbugt Kommune er i henhold til gældende lovgivning ansvarlige for egen boligsituation, men ved særlige behov kan man søge en ældrebolig.

Ved tildeling af en ældrebolig tages der hensyn til, hvordan borgeren klarer hverdagen med hensyn til:

Personlig plejePraktiske opgaverHvordan borgeren færdes i og udenfor sit hjemBorgerens mentale og psykiske situationBorgerens sociale relationerBorgerens aktuelle helbredstilstandBorgerens nuværende boligsituation.

Der bliver i vurderingen lagt vægt på om: Borgeren har et behov for særlig boligindretning på baggrund af sit fysiske,

psykiske eller sociale funktionsniveau, som ikke kan tilgodeses i nuværende eller anden bolig.

Borgerens behov for pleje og praktisk bistand ikke kan varetages i nuværende bolig.

Flytning til ældrebolig vil fremme borgerens samlede funktionsniveau

Alder er ikke et kriterium for at få en ældrebolig.Salg af nuværende bolig er ikke et kriterium for at få en ældrebolig. Boligselskaberne i Jammerbugt Kommune har også ældreegnede almene boliger. Alle kan henvende sig til boligselskaberne og blive skrevet op.

Hvordan søger man en kommunal ældreboligAnsøgningsskema fås ved henvendelse til:Borgerservice tlf.: 72 57 77 77 (ma- ons 10-14, to 10-17, fre 08-13)Visitator tlf.: 72 57 75 90 (man-fre 08-12)


www.jammerbugt.dk

Hvad er kommunens kvalitetsmålNår ansøgningsskemaet er indgivet, går der højst 10 hverdage før en visitator fra Myndighedsafdelingen kontakter borgeren for at aftale et visitationsbesøg.

Ved visitationsbesøget, hvor pårørende gerne må deltage, udfylder visitator sammen med borgeren en funktionsvurdering, som danner grundlag for behandlingen af ansøgningen i visitationsudvalget.

Ansøgningen vil blive behandlet snarest muligt og senest 6 uger efter modtagelsen af ansøgningsskemaet.

Borgeren vil snarest derefter få skriftligt svar på ansøgningen. Såfremt borgeren bevilges en ældrebolig, og der ikke er ledige boliger optages borgeren på venteliste.

Når der bliver en ledig bolig, tilbydes denne til den borger, der ud fra en faglig vurdering har det største behov. Der tages så vidt muligt hensyn til borgerens ønsker vedr. beliggenhed.

KlagemulighederSåfremt du ønsker at klage over kommunens afgørelse, kan du klage til Det Sociale Nævn. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen og kan være mundtlig eller skriftlig. Kommunen foretrækker en skriftlig klage, og det vil lette behandlingen af sagen, hvis du i klagen skriver så udførligt som muligt, hvor du er utilfreds med afgørelsen.

Du skal indsende din klage til Jammerbugt Kommune. Toftevej 43, 9440 Aabybro. Sagen bliver genvurderet af Myndighedsafdelingen, hvorefter du vil få svar. Hvis klagen ikke imødekommes videresender Jammerbugt Kommune klagen til Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen i Nordjylland.

Ældreboliger i Jammerbugt KommuneBiersted:

Teglværksvej 14A-L, Biersted (Domea)Stationsvej 53A-G, Biersted (Domea)

Birkelse:Birkevangen 4-28, Birkelse (Kuben)Hjortsvej 9-17, Birkelse (Domea)

Blokhus:


Møllevej 10-24 (Lejerbo)

Brovst:Egevej 6 (Kuben)Parkvej 28-36 (kun lige numre) (Kuben)Kirkegade 3, I-Q, 2. sal (Kuben)Mølleparken 1-41 (kun ulige numre) (Kuben)

Fjerritslev:Parkvænget 31-73/Parkvej 12-40 (Kuben)Parkvej 42-90, Fjerritslev (Fjerritslev Boligforening)

Gjøl:Kildevangen, Gjøl (Domea)Kirkebakken, Gjøl (Boligselskabet Nordjylland)

Klim:Ældreboliger, Solkrogen (Kuben):

nr. 8-10-12-14 A-14 B-17-19

Nørhalne:Vadumvej 35 A-I, Nørhalne (Domea)Vadumvej 40 A-44 D, Nørhalne (Domea)

Saltum:Nolsvej 10 A-F (Nørresundby Boligselskab)Fælledvej 2 A-2 C + 4 A-4 D (Lejerbo)Ths, Jensensvej 2 A+B+4 (Lejerbo)

Aabybro:Anlægsvej 3 A-7 B (Domea)Anlægsvej 11-33 (Domea)Torvestræde 1-5 (Domea)Torvestræde 10-24 (Domea)

Boligselskaber/Ejendomsadministration:Boligselskabet Nordjylland, Tlf: 98 92 63 33Domea, Tlf: 76 64 66 70Fjerritslev Boligforening, Tlf: 98 21 17 72Kuben, Tlf: 70 30 28 00Lejerbo, Tlf: 70 12 13 10Nørresundby Boligselskab, Tlf: 96 32 40 70

Noter



TelefontiderMandag -fredag08.00 - 12.00



18 Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger

Lov grundlagPlejeboliger er omfattet af Lov om Social Service § 192.Lov om Almene boliger § 5 stk. 2.

Hvilket behov dækker ydelsenPlejeboliger tildeles ældre med varig og betydelig nedsat funktionsevne. Plejeboliger dækker borgerens behov for en bolig med særlig indretning og for at få en omfattende pleje.

Hvad er formålet med ydelsenAt sikre egnede boligtilbud til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende pleje, omsorg og socialt samvær.

Hvem er berettiget til at modtage ydelsenBorgere i Jammerbugt Kommune er i henhold til gældende lovgivning ansvarlige for egen boligsituation, men ved særlige behov kan man søge en plejebolig.

Ved tildeling af en plejebolig tages der hensyn til, hvordan borgeren klarer hverdagen med hensyn til:

Personlig plejePraktiske opgaverHvordan borgeren færdes i og udenfor sit hjemBorgerens mentale og psykiske situationBorgerens sociale relationerBorgerens aktuelle helbredstilstandBorgerens nuværende boligsituation

Der bliver i vurderingen lagt vægt på om:Borgerens funktionsevne er nedsat i en sådan grad, at der er behov for personlig pleje og/ eller omsorg de fleste af døgnets timer.Borgerens psykiske funktionsevne er nedsat i en sådan grad, at der er behov for guidning og hjælp til at strukturere døgnet og de daglige gøremål.Borgeren har behov for et beskyttet miljø, som ikke kan tilgodeses i den nuværende bolig.Nuværende bolig begrænser borgerens mulighed for at modtage pleje på grund af krav til et sikkert arbejdsmiljø for personalet.


Alder og ensomhed er ikke i sig selv kriterier for at få en plejebolig. At den nuværende bolig er for stor, eller haven er blevet uoverskuelig er ikke kriterier for at få en plejebolig.

Hvordan søger man en kommunal plejeboligAnsøgningsskema fås ved henvendelse til:Borgerservice tlf.: 72 57 77 77 (ma- ons 10-14, to 10-17, fre 08-13)Visitator tlf.: 72 57 75 90 (man-fre 08-12)www.jammerbugt.dk

Hvad er kommunens kvalitetsmålNår ansøgningsskemaet er indsendt, går der højest 10 hverdage før en visitator fra Myndighedsafdelingen kontakter borgeren for at aftale et visitationsbesøg.

Borgeren kan invitere en pårørende eller en anden bisidder til samtalen.

Ved visitationsbesøget udfylder visitator sammen med borger en funktionsvurdering, som danner grundlag for behandlingen af ansøgningen i visitationsudvalget.Visitator kan have brug for at indhente oplysninger hos andre for at få sagen tilstrækkelig belyst. I disse tilfælde skal borgeren give sit samtykke først.

Ansøgningen vil blive behandlet på boligvisitationsmøde, der som hovedregel afholdes første torsdag hver måned. Ansøgningen, funktionsvurderingen og evt. supplerende oplysninger, samt Jammerbugt Kommunes kriterier for visitation til en plejebolig danner baggrund for afgørelsen om tildeling af en bolig.

Borgeren vil snarest efter boligvisitationsmødet få skriftligt svar på ansøgningen. Såfremt borgeren bevilges en plejebolig og der ikke er ledige boliger optages borgeren på venteliste. Når der bliver en ledig plejebolig, tilbydes denne til den borger, der ud fra en faglig vurdering har det største plejebehov. Der tages så vidt muligt hensyn til borgerens ønsker vedr. beliggenhed. Kun i det tilfælde hvor der ikke er afgørende forskelle i behovet hos borgere på venteliste, tildeles boligen efter anciennitet på ventelisten.

Bolig i en anden kommune/ ansøgere fra andre kommunerAnsøgere, der af deres bopælskommune er visiteret til en plejebolig, har ret til frit at vælge et lignende boligtilbud i en anden kommune. Det er dog en forudsætning, at pågældende borger også opfylder tilflytningskommunens kriterier for visitation til en plejebolig. Der vil således ske en visitation til bolig både i fraflytningskommunen og i tilflytningskommunen.

Plejeboliger i Jammerbugt KommuneBirkelse Plejecenter, Birkevangen 2, 9440 Aabybro (98 24 31 00)Biersted Plejecenter, Teglværksvej 17, 9440 Aabybro (72 57 86 10)Møllegården Plejecenter, Vestergade 9, 9460 Brovst (72 57 86 70)Solbakken Plejecenter, Park/Egevej, 9460 Brovst (72 57 86 80 / 72 57 86 87)


Solgården Plejecenter, Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev (72 57 87 10 / 72 57 85 82)Klim Ældrecenter, Solkrogen 21, 9690 Fjerritslev (72 57 87 30 / 98 22 56 77)Vester Hjermitslev Plejecenter, Ingstrupvej 7, 9700 Brønderslev (72 57 87 60)Aabybro Plejecenter, Vestergade 30, 9440 Aabybro (98 24 21 55)Pandrup Plejecenter, Bredgade 101, 9490 Pandrup (72 57 86 30)

Garanti eller Frit valg af plejebolig – valget er ditLovgrundlagLov om Social Service § 192a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192 eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på venteliste. Stk. 2 Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58a i lov om almene boliger m.v.

Hvad betyder dit valgNår Myndighedsafdelingen har godkendt dig til en plejebolig, kan du vælge:

Om du vil have tilbudt en plejebolig i Jammerbugt Kommune, senest 2 måneder efter, at du er godkendt, ellerOm du selv vil bestemme, på hvilket plejecenter og i hvilken kommune du ønsker at bo.

Hvis du vælger at være på ’’den generelle venteliste’’, er du omfattet af plejeboliggarantien, og Jammerbugt Kommune skal, jfr. lovgivningen tilbyde dig en plads indenfor 2 måneder, men du kan i så fald ikke selv vælge et bestemt plejecenter.

Hvis du vælger at være på ’’den specifikke venteliste’’, er du ikke omfattet af plejeboliggarantien, men du har ret til, at vælge en bestemt bolig. Der vil i så fald ikke være en tidsfrist for, hvornår du får tilbudt en bolig.

Hvis du opholder dig på en aflastningspladsHvis du opholder dig på en aflastningsplads, og er blevet godkendt til en plejebolig, vil du blive betragtet som omfattet af plejeboliggarantien, og være på ’’den generelle venteliste’’.

Ønsker du imidlertid ikke den tilbudte bolig, kan du ikke fortsat være på aflastningspladsen, men du må flytte i eget hjem. Hvis du vælger at flytte ind i den tilbudte bolig, er du velkommen til efterfølgende at komme på ’’den specifikke venteliste’’, indtil du får dit ønske opfyldt.

ÆgtefælleHvis en ægtefælle også ønsker at komme i en plejebolig som ’’rask ægtefælle’’, kan I ønske bolig på begge ventelister. Du kan godt få et andet tilbud i ventetiden, hvis du har


behov for det.

Hvis du vil skifte ventelisteDu kan til enhver tid ændre din beslutning om hvilken venteliste, du ønsker at stå på. Hvis du flytter fra ’’den specifikke venteliste’’ til ’’den generelle venteliste’’, vil de 2 måneders garanti tælle fra den dato du skifter venteliste.

KlagemulighederSåfremt du ønsker at klage over kommunens afgørelse, kan du klage til Det Sociale Nævn. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen og kan være mundtlig eller skriftlig. Kommunen foretrækker en skriftlig klage, og det vil lette behandlingen af sagen, hvis du i klagen skriver så udførligt som muligt, hvor du er utilfreds med afgørelsen.

Du skal indsende din klage til Jammerbugt Kommune. Toftevej 43, 9440 Aabybro. Sagen bliver genvurderet af Myndighedsafdelingen, hvorefter du vil få svar. Hvis klagen ikke imødekommes videresender Jammerbugt Kommune klagen til Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen i Nordjylland.

KontaktMyndighedsafdelingenBorgervænget 129460 Brovst

7257 7297 Minna Mortensen



19 Kvalitetsstandard for udbringning af dagligvarer

Lov grundlagYdelsen er udformet på baggrund af lov om social service § 83 og § 88 stk. 2.

Hvilket behov dækker ydelsenBehov i forbindelse med varetagelse af nødvendige opgaver i hjemmet i form af udbringning af dagligvarer, som borgeren midlertidigt eller varigt ikke selv er i stand til at klare på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller helt særlige sociale forhold.

Hvad er formålet med ydelsenAt støtte borgeren på områder, hvor de personlige funktionsevner er utilstrækkelig til at bringe dagligvarer hjem, for dermed at bidrage til:

At borgeren har mad og drikke i hjemmet.At borgeren får bragt dagligvarer uden selv at skulle betale gebyr for udbringning.At sikre borgeren velvære og trivsel.

Hvem er berettiget til ydelsenYdelsen tildeles borgere der fysisk, psykisk og eller mentalt er ude af stand til selv at bringe dagligvarer hjem.

Kendetegnende for borgere, der modtager udbringning af dagligvarer er, at:Borgeren ikke har pårørende / netværk, der kan og vil varetage udbringning af dagligvarer. (Modtageren af ydelsen vil ofte være beskrevet i fællessprog indenfor funktionsniveau 3 eller 4.)

Hvad kan ydelsen indeholdeUdbringning af dagligvarer.I særlige tilfælde sættes indkøbsvarer i køleskab eller fryser.Der kan bevilges maksimum 1 levering pr. uge.

Hvad koster ydelsen for borgerenBorgeren betaler for varernes pris. Det er Jammerbugt Kommune der betaler for udbringningen.

Hvad indgår ikke i ydelsenDer ydes ikke refundering af udgifter til udbringning ved køb af dagligvarer hos anden


leverandør end de leverandører Jammerbugt Kommune har indgået aftale med.

Hvilke forpligtigelser har borgerenBorgeren skal være hjemme, når varerne leveres.Borgeren skal betale leverandøren kontant eller via sit pengeinstitut tilmelde betalingen til leverandøren via PBS.Returflasker afregnes kontant med leverandøren.Borgeren skal sikre, at der er tydeligt husnummer og lys omkring indgangen f.eks. ved opsætning af lys censor.

Hvilke valgmuligheder er der mht. leverandørYdelsen er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør. Borgeren kan vælge mellem godkendte leverandører. Information om godkendte leverandører kan rekvireres hos Myndighedsafdelingen eller på Jammerbugt Kommunes hjemmeside www.jammerbugt.dk.

Skift af leverandør kan ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

Hvordan tildeles hjælpenYdelsen bevilges af visitator i Myndighedsafdelingen.

KlageDu kan klage skriftligt eller mundtligt. Ønsker du at klage over afgørelsen, skal du henvende dig til Myndighedsafdelingen.





20 Kvalitetsstandard for inkontinenshjælpemidler

Lovgrundlag§ 112 stk. 1 i Lov om Social Service§10 stk. 4 i Lov om Social Service (rådgivning 7 træning i brug)

Hvilke behov skal ydelsen dækkeKompensation for varig inkontinens (manglende evne til at holde på urin eller afføring)

Hvad er formålet med ydelsenFormålet er at gøre borgeren så uafhængig og selvhjulpen som muligt, og at give borgeren mulighed for at opnå en værdig livsførelse på trods af inkontinens.

Hvem er berettiget til ydelsenDer ydes støtte til hjælpemidler til personer fra og med 18 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller3) er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Borgeren skal have en kronisk inkontinens.

Borgeren skal være udredt og behandlet i forhold til sin inkontinens efter Klinisk vejledning fra Dansk Selskab for almen medicin om udredning og behandling af inkontinens i almen praksis. Denne udredning foregår i samarbejde med egen læge og Jammerbugt Kommunes kontinenssygeplejerske. Inden en bevilling på et hjælpemiddel kan gives, skal behandlings-, træningsmæssige samt andre muligheder være udtømte og beskrevet.

Undtagelsesvist kan kravet om udredning fraviges når ulemperne ved udredning er større end de forventede fordele ved samme.

Hvad kan indgå i ydelsenBleer, katetre, katetertilbehør, uridomer, fixeringstrusse. (nettrusse)Indtil en bevilling foreligger skal borger selv betale for hjælpemidler.

Hvad indgår ikke i ydelsenEngangshandsker, vaskeklude, underlag, sædeskåner, trusseindlæg, gazekompres, skyllevæsker, afspritningsmidler og midler til lokalbedøvelse. Hjælpemidler under behandlings- og træningsforløb.

Ydelsens omfang


Udredning ud fra Minimal Care princippet: Urininkontinens er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Derfor er det nødvendigt med en udredning, så bagvedliggende årsager kan afdækkes og behandles. Minimal care er en basal non kirurgisk udredning, et minimalt undersøgelsesprogram, der skal klassificere inkontinens og udelukke alvorlige sygdomme eller simple årsager til inkontinens. Man afdækker problemet, størrelsen og indvirkning på livskvaliteten og personens formåen.

Rådgivning og vejledning i brugen af hjælpemidlet.

Henvendelse om et hjælpemiddelAnsøgning om et inkontinenshjælpemiddel kan rettes direkte til kontinenssygeplejerskeneller via Myndighedsafdelingen.Tidsfrister:Ved ansøgning om en blebevilling tages kontakt til borgeren senest 4 uger efter henvendelse. Tidsfrist for endelig afgørelse af bevilling vil være afhængig af hvilken udredning og behandling der skal foretages.

Øvrige forholdHvis forudsætninger for bevillingen ændres, revurderes denne. Borgeren har pligt til at oplyse, hvis hjælpemidler ikke længere bruges. Bevillingen kan herefter inddrages.

KlageadgangDu har mulighed for at klage oven den trufne afgørelse inden 4 uger fra modtagelse af afslag. Klagen kan være mundtlig eller skriftlig. Kommunen foretrækker en skriftlig klage, og det vil lette behandlingen af sagen, hvis du i klagen skriver så udførligt som muligt, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Hvis vi ikke giver dig medhold i klagen, sendes den videre til Statsforvaltningen i Nordjylland.

KontaktKontinenssygeplejerskeMajbritt Ulstrup

41 91 14 27

MyndighedsafdelingenBorgervænget 129460 Brovst

Minna Mortensen 72 57 72 97


31 Ydelseskatalog for hjemmeplejenIndledning og formål

Ydelseskatalog er et arbejdsredskab for visitatorer i Jammerbugt Kommune.

Kataloget synliggør det gældende serviceniveau. Det vil sige, at det synliggør, hvilke

ydelser, der kan/skal ydes den enkelte borger. Kataloget beskriver rammer for tildeling af ydelser, som sker efter en konkret individuel vurdering.

Tidsmæssige perspektiver

I forbindelse med vurderingen af tid ved de enkelte ydelser, har vi valgt at følge de funktionsniveauer, som er beskrevet i Fælles Sprog II. Derfor skal angivelsen af tid læses således:

1. Lette begrænsninger

2. Moderate begrænsninger

3. Svære begrænsninger

Alle tidsangivelser er vejledende.

Ydelseskatalog for praktisk hjælp

Ydelse Rengøring

Rengøringsareal generelt svarende til en ældrebolig på 65 m²

Opgaven omfatter typisk

StøvsugeStøve af (borde/køkkenbord/TV/vindueskarme/spindelsvæv)GulvvaskRengøring af badeværelse

HåndvaskoRengøring af og omkring toiletoSpejloHyldeoFliser omkring håndvasko

Blomstervanding30 min 40 min 50 min


Hyppighed Normalt hver 14. dag, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Ydelse Tøjvask


Pakke til vaskeriKlares sammen med andre opgaver/

2 min

5 min 5 min

Ydelse Indkøb


Bestille varerInklusivt tjek af køleskab/

2 min

Inklusivt tjek af køleskab/

5 min

Inklusivt tjek af køleskab/

5 min

Sætte varer på pladsKlares sammen med andre opgaver/

2 min

Inklusiv tjek af køleskab/

5 min

Inklusiv tjek af køleskab/

5 min

Hyppighed Hjælp ved indkøb udføres som hovedregel én gang ugentligt, dog efter konkret individuel vurdering af behov

Ydelse Andet



Oprydning af køleskab (hver 2. uge) Klares sammen med andre opgaver/

0 min

5 min 5 min

Rengøring af køleskab (hver 4. uge)10 min 10 min 10 min

Skifte af sengelinned5 min 5 min 5 min

Hyppighed Ud fra konkrete individuelle behov

Ydelseskatalog for personlig pleje

Ydelse Bad


Brusebad, sengebad, vask ved håndvaskHårvask / Tørring / FriseringFodbadNegleklipning (hænder)Speciel hudpleje BarberingTandbørstning/mundplejeAf- og påklædningTørre vand op efter badOprydningLejring og forflytningAndre opgaver (Make-up, smykker og lign.)

15 min 30 min 45 min

Hyppighed Efter konkret individuel vurdering fra 1-7 x ugentligt

Ydelse Øvre toilette



Tandbørstning/mundplejeSpeciel hudplejeBarberingFriseringAf- og påklædningOprydning / rengøring af håndvaskForflytningNegleplejeAndre opgaver (Make-up, smykker og lign.)

5 min 15 min 20 min

Hyppighed Efter konkret individuel behov fra 1-7 x ugentligt

Ydelse Nedre toilette


ForflytningToiletbesøgInkontinensplejeKatheter og stomiplejeAf- og påklædningOprydning Speciel hudpleje

5 min 10 min 10 min

Hyppighed Efter konkret individuel behov, fra 1 til 7 x daglig

Ydelse Toiletbesøg


Hjælp til toiletbesøgInkontinenspleje

2 min 5 min 10 min

Hyppighed Efter konkret individuel behov, fra 1 til flere x daglig

Ydelse Kathether & stomipleje


Pose og pladeskiftPosetømningSkift af ventil

2 min 5 min 10 min


Hyppighed Efter konkret individuel behov

Ydelse Af- og påklædning


Af- og påklædning2 min 5 min 10 min

Hyppighed 2 x daglig

Ydelse Hjælp til kropsbårne hjælpemidler


Påsætning af/aftagning af proteserVask i hånden (støttestrømper/korset o.l.)

2 min 5 min 10 min

Hyppighed Efter konkret individuel behov

Ydelse Forflytning/lejring


Støtte ved gangOp af og i sengVending/lejring i sengAnvendelse af lift

2 min 5 min 10 min


Ydelse Psykisk støtte


Psykisk støtteOpringning/støtte til at fastholde struktur på hverdagen

2 min 5 min 10 min



Ydelse Ernæring


Morgenmad/ anrette aftensmad/ mellemmåltid (inkl. oprydning)

Klares sammen med andre opgaver/

5 min

10 min 15 min

Støtte / hjælpe i spisesituationKlares sammen med andre opgaver/

2 min

10 min 15 min

Opvarmning i microovn10 min 10 min 10 min

Servering af væskeKlares sammen med andre opgaver/

0 min

5 min 5 min

Sondeernæring10 min 15 min 25 min

Hyppighed Fra 1 til flere x dagligt

Ydelse Medicingivning


Hjælp til indtagelse af doseret medicinKlares sammen med andre opgaver/

0 min

2 min 5 min


Hyppighed Fra 1 til flere x dagligt


67 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Servicelovens § 101 og alkoholmisbrugsbehandling efter Sundhedslovens § 141

LovgrundlagLov om social service § 101 om behandling for stofmisbrug og Sundhedsloven § 141 om behandling for alkoholmisbrug.

Jammerbugt Kommunes kvalitetsstandard på stof- og alkoholmisbrugsområdet indeholder generel information til borgerne om tilbud til de borgere, der ønsker behandling for stof- og alkoholmisbrug.

Behandlingen er baseret på frivillighed fra misbrugerens side.

MålsætningerAlkoholMålsætningen for et ambulant- eller døgnbehandlingstilbud er, at hjælpe borgere i Jammerbugt Kommune ud af et alkohol- eller medicinmisbrug.

StofMålsætningen for et ambulant- eller døgnbehandlingstilbud er, at hjælpe borgere i Jammerbugt kommune ud af et misbrug og støtte til et liv uden stoffer.

Jammerbugt Kommunes tilbud på stof- og alkoholmisbrugsbehandlingsområdetUvisiterede tilbudAlle borgere i Jammerbugt Kommune kan tilbydes følgende uvisiterede tilbud:

Åben og anonym rådgivningForebyggelse og opsøgende arbejdeSamarbejde med relevante parter

Visiterede tilbudNedenstående behandlingstilbud tager alle udgangspunkt i en udredning og efterfølgende visitation. Ved visitationen tages der stilling til et af nedennævnte tilbud:

Ambulant dagbehandlingDøgnbehandlingEfterbehandling (efter tilbud om døgnbehandling)

SubstitutionsbehandlingEfter en udredning kan en borger i Jammerbugt Kommune visiteres til en konsultation ved en speciallæge, som er ansvarlig for ordination af substitutionspræparater.

Målgruppen for stof- og alkoholmisbrugsbehandlingMålgruppen for behandling for stof- og alkoholmisbrug er borgere i Jammerbugt


Kommune over 18 år.

Særlig målgruppeUnge under 18 årUnge under18 år er omfattet af garantien for behandling for stof- og alkoholmisbrug.

Målsætningen er, at unge under 18 år, med et begyndende misbrug, tilbydes støtte til at komme ud af dette.Rådgivning og behandling tilbydes, så vidt muligt, i nærmiljøet.

Samarbejdsaftale om ambulant behandlingJammerbugt Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner (Behandlingscenter Nordenfjord) vedrørende tilbud om ambulant misbrugsbehandling. Læs evt. mere om ambulant misbrugsbehandling på Behandlingscenter Nordenfjords hjemmeside www.jammerbugt.dk/Nordenfjord.

Rettigheder og PligterAlkoholmisbrugsbehandlingEfter Sundhedslovens § 141 har en borger krav på at få et vederlagsfrit behandlingstilbud inden for 14 dage, når behandlingsbehovet er dokumenteret og en visitation er foretaget. Borgeren har frit valg mellem relevante behandlingstilbud.

Ambulant behandling og rådgivning kan tilbydes borgeren anonymt.

StofmisbrugsbehandlingEfter Servicelovens § 101 har en borger krav på at få et behandlingstilbud inden for 14 dage, når behandlingsbehovet er dokumenteret og en visitation er foretaget. Borgeren har frit valg mellem relevante behandlingstilbud.Hvis borgeren visiteres til et døgnbehandlingstilbud beregnes en egenbetaling for kost og logi.

Rådgivning kan tilbydes anonymt, hvis borgeren ønsker det.

KlageadgangDer kan klages over en afgørelse. Klagen kan indgives mundtligt eller skriftligt til Jammerbugt Kommune inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor borgeren har modtaget afgørelsen. Hvis borgeren klager skriftligt, skal klagen sendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro. Når Jammerbugt Kommune har modtaget klagen, vil afgørelsen blive revurderet. Fastholdes afgørelsen vil den blive sendt til: Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Nordjylland, Aalborghus Slot, Slotspladsen 1, 9000 Aalborg, til videre behandling.


KontaktoplysningerAl kontakt vedrørende rådgivning og behandling på stof- og alkoholmisbrugsområdet kan rettes til Misbrugskonsulenterne.

Misbrugskonsulenterne træffes på følgende telefon- og mailadresser:72 57 76 84, e-mail: [email protected]

eller72 57 76 13, e-mail: [email protected]

www.jammerbugt.dk/Nordenfjorde-mail: [email protected]


70 / 71 Borgerstyret personlig assistance - håndbøger

70 Brugerhåndbog i Servicelovens § 95, side 29og71 Brugerhåndbog i Servicelovens § 96, side 30

15.4 Løn under sygdomDine fastansatte hjælpere har ret til løn under sygdom i 21 kalenderdage, forudsat at hjælperen har været ansat i mindst 8 uger før sygefraværet, og have haft mindst 74 arbejdstimer.

Kommunen dækker nødvendige omkostninger efter regning. Handicapafdelingens administration vil oplyse dig om kommunens retningslinjer for dette.

De første 3 uger modtager din hjælper løn i henhold til vagtplanens timer.

Efter 3 uger kan der højst udbetales løn for gennemsnitligt 37 timer pr. uge i resten af sygeperioden. Arbejdstidsbestemte tillæg beregnes forholdsmæssigt efter nedgang i timetallet.

Efter 21 kalenderdage udbetales sygedagpenge for maks. 37 timer pr. uge i resten af sygeperioden.

Hjælperens timer skal påføres timeindberetningslisten i kolonnen ”sygetimer”.


Ikke ændrede kvalitetsstandarder og ydelseskataloger

Følgende kvalitetsstandarder og ydelseskataloger samt håndbøger er uændrede i forhold til de standarder der blev godkendt for 2011, og fremgår ikke af herværende dokument.

Senest godkendt

1 Kvalitetsstandard Den visiterede indsats- aktivitetsområdet KMB 16.12.104 Ydelseskatalog Genoptræning uden sygehusindlæggelse KMB 16.12.105 Ydelseskatalog Genoptræning efter sygehusindlæggelse KMB 16.12.1015 Kvalitetsstandard Sygepleje KMB 16.12.1017 Kvalitetsstandard Kostforplejning til terminale borgere på plejecenter KMB 16.12.1032 Ydelseskatalog Sygepleje – assistenter KMB 16.12.1033 Ydelseskatalog Sygepleje – sygeplejersker KMB 16.12.1041 Kvalitetsstandard Madservice hjemmeboende borgere KMB 25.08.1142 Kvalitetsstandard Madservice plejehjem KMB 25.08.1153 Kvalitetsstandard Bostøtte § 85 KMB 16.12.1054 Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance § 95 KMB 16.12.1055 Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance § 96 KMB 16.12.1056 Kvalitetsstandard Ledsagelse § 97 KMB 16.12.1057 Kvalitetsstandard Kontaktperson døvblinde § 98 KMB 16.12.1058 Kvalitetsstandard Støtte- og kontaktperson § 99 KMB 16.12.1059 Kvalitetsstandard Merudgifter § 100 KMB 16.12.1060 Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse § 103 KMB 16.12.1061 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud § 104 KMB 16.12.1062 Kvalitetsstandard Botilbud §§ 107,108 KMB 16.12.1065 Kvalitetsstandard Specialundervisning for voksne § 1 KMB 16.12.10

13. oktober 2011 J.nr. 1-17-130/7/SIF Embedslægerne Nordjyl-land Nytorv 7, 2. 9000 Aalborg Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post [email protected] Dir. tlf. E-post [email protected]

Tilsynsrapport 2011

BIRKELSE PLEJECENTER

Adresse: Birkevangen 2, 9440 Aabybro

Kommune: Jammerbugt

Leder: Forstander, social- og sundhedsassistent Karin Nielsen

Telefon: 98 24 31 00

E-post: [email protected]

Dato for tilsynet: 22. september 2011

SST-id: PHJSYN-00001074 P-nr.: 1003057914 Tilsynet blev foretaget af: Oversygeplejerske Annika From

Side 2 13. oktober 2011 Sundhedsstyrelsen

Plejehjemstilsynet i 2011 Med ændring af sundhedsloven i 2008 blev det vedtaget, at Sundhedsstyrel-sen kan undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed.

I forbindelse med tilsynene i 2011 vil der blive taget stilling til, om pleje-hjemmet skal have tilsyn i 2012. Hvis plejehjemmet ikke skal have tilsyn i 2012, vil det fremgå af tilsynsrapporten. De plejehjem, der ikke får tilsyn i 2012, vil få tilsyn i 2013.

Temaet for 2011 handler om fysisk genoptræning og vedligeholdelsestræ-ning. Temaet sætter fokus på vurdering af beboernes træningsbehov og skal belyse, hvordan træningsbehovet vurderes. I forbindelse med tilsynet vil le-delsen og personalet blive bedt om at udfylde et spørgeskema vedrørende træning. Besvarelserne af spørgsmålene fremgår af bilaget til tilsynsrappor-ten.

Temaet skal udelukkende give Sundhedsstyrelsen mere viden om området og inspirere plejehjemmene til at reflektere over egen praksis. Det indgår ikke i hovedkonklusionen og i beskrivelsen af fejl og mangler i tilsynsrapporten.

Herudover er der ikke sket ændringer siden tilsynet i 2010.

Konklusion Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler.

Der var især mangler indenfor dokumentation i de sygeplejefaglige opteg-nelser generelt samt medicinhåndtering og patientrettigheder.

Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet ef-terlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold.

Embedslægerne skal anmode om, inden for 6 uger efter modtagelse af til-synsrapporten i høring, at få en handleplan for, hvordan de nedenfor anførte krav vil blive imødekommet. Det skal heri oplyses:

1. Hvilke løsninger, der vil blive iværksat. 2. Hvornår kravene vil være imødekommet. 3. Hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vur-

deret.

Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol


med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesø-get.

Afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet 2011

Sundhedsstyrelsen har ved tilsynet fundet afvigelser fra gældende regler in-den for sundhedsområdet, som giver anledning til følgende krav:

• At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde.

• At der hos alle beboere foreligger en helhedsvurdering med ajourfør-te beskrivelser af de 11 sygeplejefaglige problemområder.

• At der foreligger en oversigt over beboerens aktuelle sygdomme og handicap.

• At det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læ-ger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme.

• At pleje- og behandling er beskrevet for alle beboernes sundheds-problemer.

• At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten.

• At der er angivet enkeltdosis og maksimal døgndosis for p.n. medi-cin.

• At behandlingsindikationer som anført af lægen fremgår af medicin-listen.

• At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinlisten anførte medicin.

• At der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæsker-ne/doseringsposerne.

• At alle doseringsæsker mærkes med beboerens navn og person-nummer.

• At det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår egen læ-ge har revideret medicinordinationerne.

• At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser.

• At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sy-geplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes til-kendegivelser på baggrund af den givne information.


• At personalet undlader at bære smykker og ur på hænder og under-arme i arbejdstiden.

• At ernæringsplaner systematisk bliver evalueret.

• At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er vurderet.

Grundlaget for konklusionen fremgår af beskrivelsen af plejehjemstilsynet nedenfor.

Tilsynet BIRKELSE PLEJECENTER havde 22 beboere fordelt i to boenheder fordelt på hver sin gang.

I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med lederen af pleje-hjemmet, der orienterede om personalets sammensætning og kompetence, om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige do-kumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget, og personale samt beboere blev interviewet. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicin-håndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplek-se plejebehov.

Opfølgning på tidligere tilsyn

Kravene ved tilsynet i 2010 var fulgt idet der var udarbejdet en handleplan for samtlige krav. Handleplanen var drøftet på personalemøder og lederen foretog stikprøver af den sundhedsfaglige dokumentation ca. hver tredje må-ned.

Sundhedsadministrative forhold Instrukser

Alle plejehjem skal have instrukser for de fem områder, der er nævnt neden-for. Det fremgår af afsnittet ”Sundhedsfaglige instrukser” i det vedlagte af-rapporteringsskema. De fem områder er:

1. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling 2. Plejepersonalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for be-

handling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering


En instruks er en forskrift for, hvordan personalet skal forholde sig i en be-stemt situation, herunder hvilke procedurer, de skal følge.

En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe in-struksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen.

Plejehjemslederen oplyste, at plejehjemmet havde skriftlige instrukser for alle fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for.

Instruksen for medicinhåndtering manglede en beskrivelse af håndtering af dosisdispenseret medicin. Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke blev anvendt dosisdispenseret medicin. Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i papirformat samlet i et ringbind på personalekontoret.

Nye instrukser og ændringer blev introduceret på personalemøder og i nogle tilfælde via opslag.

Nyansatte blev introduceret til instrukserne.

Kommunens sygeplejefaglige konsulent sikrede, at instrukserne blev gen-nemgået med henblik på revision, der blev afholdt et møde en gang årligt, hvor forstanderen deltog.

De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftli-ge instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne delvist blev fulgt i det daglige arbejde.

De skriftlige instrukser var daterede, signerede og forsynet med dato for, hvornår de var trådt i kraft, og hvornår de var blevet ajourført, og de inde-holdt en præcisering af den personalegruppe, de var skrevet for.

Afvigelser fra gældende regler medfører følgende krav:


Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser

De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk omsorgsjournal. Plejehjemmet havde i maj 2011 taget denne i brug.

Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. To af optegnelserne indeholdt en aktuel helhedsvurdering af beboerens sund-


hedstilstand, der omfattede de 11 sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og som tilsynet omfatter. I en af stikprøverne var helhedsvurderingen ikke aktu-el på alle områder efter beboeren havde været indlagt på sygehus. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og be-handling.

I ingen af de tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes syg-domme og handikap. I en stikprøve manglede en beskrivelse af forhøjet blodtryk, jernmangel og B 12 vitaminmangel og i en anden stikprøve mang-lede en beskrivelse af depression. I en tredje stikprøve var oplysningerne be-skrevet forskellige steder i de sygeplejefaglige optegnelser, så det var svært at danne sig et overblik.

Hos beboere med kroniske sygdomme var det beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme i to af stikprøverne.

De sygeplejefaglige optegnelser hos to af beboerne indeholdt ikke konse-kvent en beskrivelse af pleje- og behandling i relation til beboernes syg-domme og sundhedsfaglige problemområder. Der var for eksempel ikke en beskrivelse af den daglige pleje hos en dement beboer og hos en beboer, der havde været indlagt på sygehuset, var beskrivelsen af plejen ikke ajourført i forhold til den aktuelle situation. Hos en beboer manglede en beskrivelse af, hvilke tiltag, der skulle iværksættes, når beboeren ikke fik sin medicin. Der var udarbejdet handleplaner for specifikke problemer i to af stikprøverne.

Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev rutinemæs-sigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser.

Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante må-lepunkter opfyldt i de tre stikprøver.


• At der hos alle beboere foreligger en helhedsvurdering med ajourfør-te beskrivelser af de 11 sygeplejefaglige problemområder.

• At der foreligger en oversigt over beboerens aktuelle sygdomme og handicap.



Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.


Medicinhåndtering

Plejehjemmet anvendte ikke dosispakket medicin fra apoteket, men udeluk-kende medicin doseret i doseringsæsker af personalet.

Dokumentationen af medicinordinationerne var ikke korrekt i nogen af de tre stikprøver. Følgende var i enkelte tilfælde ikke dokumenteret:

- det aktuelle handelsnavn,

- enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin,

- behandlingsindikation.

Der var i to af stikprøverne overensstemmelse mellem den ordinerede medi-cin og den i medicinlisten anførte medicin.

Antallet af tabletter angivet i medicinlisten var i overensstemmelse med an-tallet af tabletter i doseringsæskerne i to stikprøver. I en af stikprøverne var et præparat angivet til indgift til natten, præparatet blev givet om aftenen.

Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i be-boerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Aktuel medicin ikke blev holdt adskilt fra ikke aktuel medicin.

Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i en af tre stikprøver. I to af stikprøverne var der en enkelt æske, der ikke var mærket korrekt. Det var ikke aktuelt at kontrollere anbrudsdato på medicin-ske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbar-hedsdato.

I ingen af tre stikprøver fremgik det, hvornår medicinordinationerne sidst var gennemgået i samarbejde med den praktiserende læge.

Plejehjemmet havde ikke fælles medicin eller depot af akut medicin med undtagelse af adrenalin.




• At behandlingsindikationer som anført af lægen fremgår af medicin-listen.



• At der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne/ doserings-poserne.

• At alle doseringsæsker mærkes med beboerens navn og person-nummer.

• At det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår egen læ-ge har revideret medicinordinationerne.

Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

Adgang til sundhedsfaglige ydelser

Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægen, sygebesøg, indhent-ning af oplysninger og revision af medicinlisten.

Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt geronto-psykiatrisk team fungerede tilfredsstillende.

Der var et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse. Ved udskriv-ning af beboerne fra sygehus fik plejehjemmet relevante oplysninger om un-dersøgelse, behandling og pleje.

Alle beboere var blevet orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamin og kalciumtilskud.

Patientrettigheder

Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik ikke af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en på-rørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling.

Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behand-ling. Informationen blev ikke rutinemæssigt dokumenteret i de sygeplejefag-lige optegnelser, og beboernes og de pårørendes/værgens tilkendegivelse fremgik ikke systematisk.

Det blev endvidere oplyst, at hvis en beboer ikke ønskede at blive behandlet, blev pårørende/værge og egen læge - efter aftale med beboeren - informeret og eventuelt inddraget i det videre forløb.

Personalet oplyste, at de kun videregav helbredsoplysninger til de pårørende, hvis der var indhentet samtykke fra beboeren. Samtykket blev noteret i de sygeplejefaglige optegnelser.

Efter det oplyste blev beboernes krav på sundhedspersonalets tavshed om helbredsforhold efterkommet.





Sundhedsstyrelsens vejledning om patienters/beboeres retsstilling på pleje-hjem og i plejeboliger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne

Personalet oplyste, at de var instrueret i håndhygiejne.

Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at en enkelt af personalet havde smykker på hænder. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende hånd-sprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshåndklæder og engangs-handsker.

Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: www.ssi.dk. Programmet kan bruges til at lære, hvor-dan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smitte-spredning.


• At personalet undlader at bære smykker og ur på hænder og under-arme i arbejdstiden.

Ernæring

Personalet oplyste, at beboerne altid fik tilbud om at blive vejet, når de flyt-tede ind på plejehjemmet og efterfølgende med jævne mellemrum. For bebo-ere med særlige ernæringsmæssige behov blev der udarbejdet en kost-plan/ernæringsplan. Planen blev vurderet med jævne mellemrum samtidig med, at beboeren fik kontrolleret vægten. Der var opmærksomhed på bebo-ernes væske- og fødeindtagelse, og der blev ført væske- og ernæringsregn-skab hos beboere, som havde problemer med at spise og drikke.

I stikprøverne var der eksempel på en beboer, der havde særlige ernærings-mæssige behov, der var lagt en ernæringsplan, men der forelå ingen evalue-ring af den.


Beboerne tilkendegav ved tilsynet, at de fik nok at spise og drikke. Desuden oplyste beboerne og personalet, at beboerne fik den hjælp, de havde behov for i forbindelse med måltiderne.

Der var ingen beboere med ernæringssonde.


• At ernæringsplaner systematisk bliver evalueret.

Aktivering og mobilisering

Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventu-elle behov for træning blev vurderet af personalet ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fy-sisk funktionsniveau fik via visitation tilbud om træning ved terapeut. Resul-tatet af evt. træning blev vurderet og dokumenteret i de sygeplejefaglige op-tegnelser.

I to af stikprøverne forelå ingen dokumentation for, at beboerens behov for træning var vurderet.

Der var opmærksomhed på forebyggelse af fald. Faldepisoder blev registre-ret i de sygeplejefaglige optegnelser. Herudover registrerede plejehjemmet systematisk fald med henblik på forebyggelse.

Personalet oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboe-re med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige opteg-nelser.


• At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er vurderet.

Bygningsforhold og indeklima

Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var indeklimaproblemer, som havde betydning for beboernes sundhed.

Kvalitetssikring og egenkontrol

Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfat-te den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde taget indberetningssystemet i brug. Fejl og utilsigtede hændelser ved-rørende pleje og behandling blev indberettet.

Der foregik på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølgning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering og fald med henblik på fore-byggelse.


Tema 2011: Fysisk genoptræning og vedligeholdelsestræ-ning

Lederen oplyste, at beboernes fysiske funktionsniveau, beboernes behov for vedligeholdelsestræning og for genoptræning blev vurderet inden for en må-ned efter indflytningen på plejehjemmet. Vurderingen blev altid foretaget af plejepersonalet og ved behov af fysioterapeut/ergoterapeut.

Plejehjemmet havde ikke ansat fysioterapeuter/ergoterapeuter, men pleje-hjemmet havde fast samarbejde med fysioterapeuter/ergoterapeuter med henblik på vurdering og træning af beboerne og vejledning af plejepersonalet ved behov.

Der var træningsredskaber til rådighed på plejehjemmet. Plejehjemmet hav-de undervisningsmateriale, men ikke undervisningsprogrammer vedrørende fysisk træning.

Nyt personale fik ikke undervisning i vurdering af beboernes fysiske funkti-onsniveau og vurdering af behovet for fysisk træning eller tilrettelæggelse af fysisk vedligeholdelsestræning.

Plejehjemmet havde ikke skriftlige retningslinjer for vurdering af fysisk funktionsniveau og behov for fysisk træning.

I forbindelse med tilsynet blev en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper anmodet om at besvare en række spørgsmål vedrørende deres opgaver i forbindelse med vurdering af beboernes fysiske funktionsni-veau, behov for træning samt planlægning af vedligeholdelsestræning.

De to sundhedspersoner oplyste, at de vurderede beboernes fysiske funkti-onsniveau og at vurderingen omfattede en række konkrete funktioner, f.eks. balance og gangdistance. Vurderingen blev af begge beskrevet i den sygeple-jefaglige dokumentation.

Begge planlagde selvstændigt/sammen med en terapeut fysisk vedligeholdel-sestræning og træningsplanen blev dokumenteret.

Begge udførte vedligeholdelsestræning.

Ingen af det adspurgte personale havde efter basisuddannelsen modtaget un-dervisning i tilrettelæggelse af fysisk vedligeholdelsestræning.


Annika From Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yder-ligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med pleje-hjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk. Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats.

1

Jr. nr.: 1-17-130/7 P-nr.: 1003057914

SST-id: PHJSYN-00001074

Tilsynsførende: Annika From

Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker

Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland

Besøgsdato: 22. september 2011

Plejehjem: BIRKELSE PLEJECENTER

Adresse: Birkevangen 2

9440 Aabybro

Region: Nordjylland

Kommune: Jammerbugt kommune

Antal beboere: 22

Leder: Forstander/ social- og sundhedsassistent Karin Nielsen

Tlf: 98 24 31 00


2

Overordnet konklusion på tilsynet

Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden

Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler

X

Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden

Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til alvorlig kritik

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn X

Krav Ja Nej 1011 Instrukser X 1012 Sygeplejefaglige optegnelser X 1013 Medicinhåndtering X 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser X 1015 Patientrettigheder X 1016 Hygiejne X 1017 Ernæring X 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering X 1019 Bygningsforhold og indeklima X 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol X

A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Ja Nej Ikke aktuel 414 Der er en skriftlig instruks for personalets

kompetence, ansvars- og opgavefordeling X

411 Den skriftlige instruks beskriver det faste personales kompetence, ansvars- og opgavefordeling

X

412 Den skriftlige instruks beskriver vikarers kompetence, ansvar og opgaver

X

413 Den skriftlige instruks beskriver regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver

X

3

B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Ja Nej Ikke aktuel 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i

forbindelse med beboernes behov for behandling

X

511 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde, herunder tilkald af læge

X

512 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med kronisk sygdom, herunder kontakt til læge

X

514 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med terminal behandling af beboerne, herunder tilkald af læge

X

C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Ja Nej 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal

forholde sig ved smitsomme sygdomme X

D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja Nej 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i

håndhygiejne X

613 Personalet undlader at bære smykker/ure på hænder/underarme

X

617 Der er mulighed for at vaske og afspritte hænderne X 615 Der er engangshåndklæder til rådighed X 616 Der er engangshandsker til rådighed X

E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser –Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel 244 De er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og

adgang til de sygeplejefaglige optegnelser X

241 Den skriftlige instruks beskriver personalets opgaver og ansvar i forbindelse med dokumentation i de

X

4

sygeplejefaglige optegnelser 242 Den skriftlige instrukser beskriver krav til indhold og

systematik i de sygepleje-faglige optegnelser X

243 Den skriftlige instruks beskriver opbevaring af de sygeplejefaglige optegnelser

X

F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser – Generelt Ja Nej 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én

journal) X

227 Personale, der deltager i observation, behandling og pleje, har adgang til at indføre notater i de sygeplejefaglige optegnelser

X

G. Medicinhåndtering – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering Ja Nej Ikke aktuel 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering X 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets

kompetence i forbindelse med medicinhånd- tering

X

162 Den skriftlige instruks beskriver dokumentation af medicinordinationer, herunder telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin

X

165 Den skriftlige instruks beskriver, hvordan medicin dispenseres

X

163 Den skriftlige instruks beskriver medicinadministration, herunder instrukser for identifikation af beboeren og beboerens medicin

X

164 Den skriftlige instruks beskriver modtagelse af medicin, herunder kontrol og dokumentation af at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen

X

166 Den skriftlige instruks beskriver håndtering af dosisdispenseret medicin

X

167 Den skriftlige instruks beskriver samarbejdet med de behandlende læger vedr. medicinordination

X

5

H. Medicinhåndtering – Generelt Ja Nej 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles

medicin, bliver overholdt X

141 Udlevering af medicin sker på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og –år eller ved sikker genkendelse

X

143 Personalet sikrer, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder

X

I. Sundhedsfaglige instrukser – Generelt Ja Nej 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle

medarbejdere X

312 De skriftlige instrukser er kendte og følges af personalet X 313 De skriftlige instrukser er daterede, signerede og forsynet

med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring, samt indeholder en præcisering af den personalegruppe, de er skrevet for

X

Stikprøve 1

1.1 Sygeplejefaglige optegnelser De sygeplejefaglige optegnelser indeholder som et minimum en beskrivelse af, hvorvidt beboeren

har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej 2111 Aktivitet (ADL) X 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse X 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion X 2114 Smerter X 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens X 2116 Vejrtrækning og kredsløb X 2117 Søvn og hvile X 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel

funktion X

2119 Hud og slimhinder X 21110 Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og

obstipation X

21111 Ernæring X

6

1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en

beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap X

217 Hos beboere med kroniske sygdomme er det beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om kontrol af de kroniske sygdomme

X

212 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en aktuel beskrivelse af pleje og behandling

X

214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af resultatet af pleje og behandling

X

213 Indikation for behandling fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser

X

1.1.2 Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel 222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle

ark i de sygeplejefaglige optegnelser X

223 Der er dato (dag, måned, år) på alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser

X

224 Alle notater i de sygeplejefaglige optegnelser er signerede

X

225 Rettelser i de sygeplejefaglige optegnelser foretages således, at den oprindelige tekst fremgår, og rettelserne er signerede

X

226 De sygeplejefaglige optegnelser opbevares utilgængeligt for uvedkommende

X

1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel 1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller

seponering X

1113 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin

X

1114 Præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke

X

1115 Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin

X

1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin X 1117 Behandlingsindikation X 1.2.1. Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel 121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for

uvedkommende X

7

122 Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin

X

124 Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, er mærket med beboerens navn og personnummer

X

125 Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin

X

126 Den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning

X

127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning

X

128 Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin er i orden X 129 Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv.

med begrænset holdbarhed X

1.2.2. Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin Ja Nej Ikke aktuel 130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede

medicin og den i medicinskemaet anførte medicin X

131 Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinskemaet og antallet af tabletter i doseringsæskerne

X

132 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin

X

1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel 911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i

hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge

X

914 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje

X

1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring Ja Nej Ikke aktuel 711 Beboerne bliver vejet ved indflytningen X 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at

beboerens ernæringsbehov er vurderet og beskrevet X

712 Hvis beboeren har særlige ernæringsmæssige behov, er der lagt en kost- eller ernæringsplan

X

8

713 Kost- eller ernæringsplanen bliver evalueret regelmæssigt, herunder kontrol af beboerens vægt

X

1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 811 Beboernes aktuelle funktionsniveau er beskrevet X 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet X 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et

dokumenteret tilbud herom X

814 Effekten af træningen er dokumenteret X 815 Vurdering og behandling af beboere med risiko for

udvikling af tryksår er dokumenteret X

Stikprøve 2



funktion X


obstipation X

21111 Ernæring X 2.1.1 Sygdomme, pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en



X


X

214 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en X

9

beskrivelse af resultatet af pleje og behandling 213 Indikation for behandling fremgår af de

sygeplejefaglige optegnelser X




X


X


X


X


seponering X


X


X


X


uvedkommende X


X


X


X


X

127 Ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og X

10

mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning






X


X



X


X




X


X

2.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 811 Beboernes aktuelle funktionsniveau er beskrevet X 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet X

11

813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et dokumenteret tilbud herom

X



Stikprøve 3



funktion X


obstipation X




X


X


X


X




X

12


X


X


X


seponering X


X


X


X


uvedkommende X


X


X


X


X


X



3.2.2. Personalet sikrer, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin Ja Nej Ikke aktuel

13

130 Der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin

X


X


X



X


X




X


X





Tema 2011

14

Spørgsmål til lederen eller dennes stedfortræder

1. Bliver alle beboeres fysiske funktionsniveau altid vurderet inden for en måned efter indflytningen af

Ja Nej T10 Plejepersonalet X T11 Fysioterapeuter X T12 Ergoterapeuter X T13 Plejepersonale og fysioterapeuter i fællesskab X T14 Plejepersonale og ergoterapeuter i fællesskab X T15 Andre X

2. Bliver alle beboeres behov for fysisk vedligeholdelsestræning altid vurderet inden for en måned efter indflytningen af

(ved fysisk vedligeholdelsestræning forstås træning, der udføres med faste intervaller, og som skal vedligeholde de fysiske færdigheder, f.eks. at gå ture, rejse sig fra en stol og stå ud af og lægge sig i sengen.) Ja Nej T21 Plejepersonalet X T22 Fysioterapeuter X T23 Ergoterapeuter X T24 Plejepersonale og fysioterapeuter i fællesskab X T25 Plejepersonale og ergoterapeuter i fællesskab X T26 Andre X

3. Bliver beboernes behov for fysisk genoptræning altid vurderet inden for en måned efter indflytningen af

( ved fysisk genoptræning forstås f.eks. den træning en patient har behov for efter at have været sengeliggende på grund af influenza for at genvinde det fysiske funktionsniveau, patienten havde før sygdommen indtraf. Spørgsmålet drejer sig ikke om genoptræning efter udskrivning fra hospital, hvor der foreligger en genoptræningsplan). Ja Nej T30 Plejepersonalet X T31 Fysioterapeuter X T32 Ergoterapeuter X T33 Plejepersonale og fysioterapeuter i fællesskab X T34 Plejepersonale og ergoterapeuter i fællesskab X T35 Andre X

4. Er følgende terapeuter en del af personalet på plejehjemmet/bostedet? Ja Nej T40 Fysioterapeuter X T41 Ergoterapeuter X T42 Andre med speciale i fysisk træning X

15

5. Kommer følgende terapeuter udefra fast på plejehjemmet/bostedet med henblik på vurdering og træning af beboerne og vejledning af personalet?

Ja Nej T50 Fysioterapeuter X T51 Ergoterapeuter X T52 Andre med speciale i fysisk træning X

6. Har plejehjemmet/bostedet på anden måde fast samarbejde med følgende terapeuter

Ja Nej T60 Fysioterapeuter X T61 Ergoterapeuter X T62 Andre med speciale i fysisk træning X T63 Hvis ja, beskrive samarbejdet ved beboere, der er visiteret til træning. T70 Er der træningsredskaber (kondicykel, maskiner

til muskeltræning o.lign) til rådighed på plejehjemmet/bostedet?

X

T80 Har plejehjemmet/bostedet undervisningsmateriale vedrørende fysisk træning?

X

T90 Har plejehjemmet/bostedet undervisningsprogrammer vedrørende fysisk træning?

X

T100 Får nyt personale undervisning i vurdering af beboernes fysiske funktionsniveau?

X

T110 Får nyt personale undervisning i vurdering af beboernes behov for fysisk træning?

X

T120 Får nyt personale undervisning i tilrettelæggelse af fysisk vedligeholdelsestræning?

X

Retningslinjer Har plejehjemmet/bostedet skriftlige retningslinjer for vurdering af fysisk funktionsniveau og for vurdering af behov for fysisk træning, der beskriver Ja Nej T130 Personalets opgaver og ansvar i forbindelse med

vurdering af beboernes fysiske funktionsniveau X

T131 Personalets opgaver og ansvar i forbindelse med vurdering af beboernes behov for fysisk vedligeholdelsestræning

X

T132 Personalets opgaver og ansvar i forbindelse med vurdering af beboernes behov for fysisk genoptræning

X

T133 Hvad der skal indgå i en vurdering af beboernes fysiske funktionsniveau

X

T135 Samarbejde med terapeuter ved vurdering af beboernes fysisk funktionsniveau og træning

X

T134 En standardiseret metode til vurdering af beboernes fysiske funktionsniveau

X

T136 Udarbejdelse og evaluering af træningsplaner X

16

T137 Anvendelse af specifikke træningsredskaber X

Spørgsmål til personalet: 1 Hvad er din uddannelse? T210 Sygeplejerske T211 Social- og sundhedsassistent X T212 Social- og sundhedshjælper T213 Andet Ja Nej T220 Vurderer du beboernes fysiske funktionsniveau? X

Omfatter din vurdering følgende funktioner? Ja Nej T230 Balanceevne X T231 Gangdistance med hjælpemidler X T232 Gangdistance uden hjælpemidler X T233 Om beboeren kan rejse sig og sætte sig på en stol X T234 Om beboeren kan flytte sig ved egen hjælp f.eks. fra seng

til stol X

T235 Andet X T235 Beskriv T240 Beskriver du vurderingen af beboerens fysiske

funktionsniveau i f.eks. en handleplan /plejeplan eller i et fokusområde?

X

Spørgsmål 5 Ja Nej T250 Vurderer du beboernes behov for fysisk træning X T260 Planlægger du selvstændigt fysisk vedligeholdelses-

træning? (ved fysisk vedligeholdelsestræning forstås træning der skal vedligeholde de fysiske færdigheder, f.eks at gå ture, rejse sig fra en stol og stå ud af og læg- ge sig i sengen)

X

T270 Planlægger du sammen med en terapeut fysisk vedligeholdelsestræning?

X

T280 Udfører du vedligeholdelsestræning? X T290 Indgår der vedligeholdelsestræning i den personlige

pleje? X

T300 Beskriver du i f.eks. en handleplan /plejeplan eller i et X

17

fokusområde, hvordan den fysiske vedligeholdelsestræning skal udføres?

T310 Har du efter din basisuddannelse modtaget undervisning i vurdering af det fysiske funktionsniveau?

X

T320 Har du efter din basisuddannelse modtaget undervisning i tilrettelæggelse af fysisk vedligeholdelsestræning?

X

Spørgsmål til personalet: 2 Hvad er din uddannelse? T210 Sygeplejerske T211 Social- og sundhedsassistent T212 Social- og sundhedshjælper X T213 Andet Ja Nej T220 Vurderer du beboernes fysiske funktionsniveau? X


til stol X

T235 Andet X T235 Beskriv T240 Beskriver du vurderingen af beboerens fysiske


X



X


X

T280 Udfører du vedligeholdelsestræning? X

18

T290 Indgår der vedligeholdelsestræning i den personlige pleje?

X

T300 Beskriver du i f.eks. en handleplan /plejeplan eller i et fokusområde, hvordan den fysiske vedligeholdelsestræning skal udføres?

X


X


X

Handleplan - Embedslægens tilsyn v. Birkelse Plejecenter d. 22.september 2011

1

KONKLUSION

Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler.

Der var især mangler indenfor dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser generelt samt medicinhåndtering og patientrettigheder.

Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold.

Embedslægerne skal anmode om, inden for 6 uger efter modtagelse af tilsynsrapporten i høring, at få en handleplan for, hvordan de nedenfor anførte krav vil blive imødekommet.

Det skal heri oplyses:

1. Hvilke løsninger, der vil blive iværksat.2. Hvornår kravene vil være imødekommet.3. Hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vurderet.

Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrolmed, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget

Handleplan - Embedslægens tilsyn v. Birkelse Plejecenterd. 22.september 2011 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLIG DEADLINE

2

AFVIGELSER FRA GÆLDENDE REGLER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET 2011


Der er udarbejdet sygeplejefaglig mappe med instrukser, disse revideres 1 x årligt min. Tages op med jævne mellemrum

Såfremt medarbejder ikke følger instruks, tages samtale herom, og i enkelte tilfælde kan advarsel komme på tale

Leder/

medarb.

Løbende

At der hos alle beboere foreligger en helhedsvurdering med ajourførtebeskrivelser af de 11 sygeplejefaglige problemområder.

Gennemgang ag samtlige bb., og der hvor der er fundet mangler er disse rettet af kontaktperson

Stikprøvekontrol x 2 årligt Leder/kontaktperson

Er igangsat

At der foreligger en oversigt over beboerens aktuelle sygdomme oghandicap.

Der foreligger oversigt ved samtlige bb, og de to der ikke var ok ved tilsyn er rettet.

Stikprøvekontrol x 2 årligt Leder/kontaktperson

Er igangsat

At det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende lægerom kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme

Der er i ass. gr. truffet aftale om at lave journalnotat på medicin og beh. gennemgang.

Når medicin og beh. Gennemgang er gennemført og skrevet i Uniq omsorg. Fremskrives det i kalender dato for næste gennemgang.

Social og sundhedsassistenter

Er igangsat

At pleje- og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer.

Da vores erfaring med Uniq omsorg endnu er nyt, har vi ikke nået at lave alle handleplaner optimale.

Der er forsat arbejde med at udfærdige disse planer, ligesom undervisning er ved at blive planlagt

Medarb./Leder

Medio dec. 2011

At det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinlisten

Der er udarbejdet en turnus på tjek af hinandens arbejde assistenterne imellem

for at sikre tingene omkring medicin er i orden

Ved at en anden ass. end den der udfører doseringen, eller udarbejdelse af skema kigger efter, bør mindske fejlene

Leder/Social og sundhedsas.

1.dec 2011

At der er angivet enkeltdosis og maksimal døgndosis for p.n. medicin.

Alle PN. ordinationer tjekkes, og evt. mangler rettes

Ved at indføre krydstjek af medicinskemaer og doseringer skulle denne fejl kunne undgås fremadrettet


Er igangsat

At behandlingsindikationer som anført af lægen fremgår af medicinlisten.

Alle medicinskemaer er gennemgået og rettet.

Manglerne bør ikke findes længere Social og sundhedsassistenter

Er lavet


3

At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den imedicinlisten anførte medicin.

Der laves krydstjek på alle medicinskemaer og dosering.

Dette skulle gerne imødegå lignende fejl. Opfølgning hv. 14. dag


1.11.2011

At der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne/doseringsposerne.

Dette tjekkes ved hver medicinudlevering hos bb.

Fejl vil blive set og handlet på. Alle medarbejdere der udleverer medicin

Er igangsat

At alle doseringsæsker mærkes med beboerens navn og personnummer.

Alle medicinæsker gås efter og mærkes op ved mangler

Tjekkes ved hver dosering hv. 14 dag Alle medarbejdere i plejen der udleverer medicin

1.11.2011

At det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår egen læge

har revideret medicinordinationerne.

Dette skrives som journalnotat ved hver bb. Ny aftale skrives i kalender

Sikrer at der sker opfølgning 1 x årligt Socail og sundhedsassistenter/Leder

15.12.2011

At det fremgår af dokumentationen, hvem der varetager beboernes

helbredsmæssige interesser.

Dette er noteret ved samtlige bb. Det er nu tydeligt hvem der er sundhedsværge for de bb. der ikke selv kan tage vare på opgaven

Kontaktperson

Løbende

At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefagligeoptegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information.

Der laves journalnotat + en underskreven samtykkeerklæring, der opbevares i bb. Chartek på vagtstuen.

Der indhentes samtykkeerklæring i hvert enkelt tilfælde, dog min. 1 x årligt

Kontaktperson/Medicinansvarlig

Løbende

At personalet undlader at bære smykker og ur på hænder og underarmei arbejdstiden.

Der var en medarb. Der bar smykker ved tilsynet, det sker ikke igen.

Der tjekkes dagligt om, der er nogen der har glemt at få smykkerne på underarmene af.

Medarb./Leder

Løbende

At ernæringsplaner systematisk bliver evalueret.

I gangsatte ernæringsplaner evalueres 1 x mdr. medmindre andet er nødvendigt.

Sikrer at der følges op på igangsatte planer 1 x mdr.

Kontaktperson/Køkkenfaglig medarb.

Løbende


4

At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er vurderet.

Ved behov for genoptræning/vedligeholdelsestræning skabes dialog med kommunens terapeuter for klarhed om hvem og hvad er opgaven

Sikrer at vore bb. får den nødvendige

Genop/vedligeholdelses træning

Kontaktperson

Løbende

FORELAGT BRUGER-PÅRØRENDERÅDET

Høringssvar Dato D. 17.10.2011 intet at bemærke

OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE TILSYN

Kravene ved tilsynet i 2010 var fulgt idet der var udarbejdet en handleplan for samtlige krav. Handleplanen var drøftet på personalemøder og lederen

foretog stikprøver af den sundhedsfaglige dokumentation ca. hver tredje måned

sæt X DER ER IKKE I TILSYNSRAPPORTEN PEGET PÅ BEHOV FOR ÆNDRINGER/JUSTERINGER ELLER GIVET ANBEFALINGER OM FREMTIDIG PRAKSIS

Dato: Sign.

På de punkter, hvor der i tilsynsrapporten er peget på behov for ændringer, fremsat forslag til justeringer eller i øvrigt er givet anbefalinger om overvejelser af praksis, skal ovenstående udfyldes.

NÆSTE TILSYN: ?

VEJLEDNING

Det udfyldte skema skal fremsendes til Voksen-Handicapafdelingen /Kirsten Odgaard email: [email protected] senest 14 dage efter institutionens modtagelse af rapporten. Hvis fristen ikke kan overholdes skal det aftales med Voksen-Handicapchefen Svend Åge Fog.


5


Tilsynsrapport 2011

Hune Plejecenter

Adresse: Hansensvej 2, Hune, 9492 Blokhus

Kommune: Jammerbugt

Leder: Gruppeleder/ social- og sundhedsassistent Jonna Underlin

Telefon: 98 20 93 14


Dato for tilsynet: 15. september 2011 og 23. september 2011 for samtale

SST-id: PHJSYN-00001078 P-nr.: 1003381649 Tilsynet blev foretaget af: Oversygeplejerske Karen Marie Dencker


Plejehjemstilsynet i 2011

Med ændring af sundhedsloven i 2008 blev det vedtaget, at Sundhedsstyrel-sen kan undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed.






Der blev fortsat fundet enkelte fejl og mangler indenfor de fleste af tilsynets områder, selvom der var helt tydelige forbedringer. Der var især mangler in-denfor dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser generelt samt medi-cinhåndtering og patientrettigheder.

De sygeplejefaglige optegnelser var ikke ført konsekvent hos alle beboere på plejehjemmet, hvilket var en alvorlig fejl og mangel, som straks efter tilsynet blev rettet op på.


Embedslægerne skal anmode om, inden for 6 uger efter modtagelse af til-synsrapporten i høring, at få en handleplan for, hvordan de nedenfor anførte krav vil blive imødekommet. Det skal heri oplyses:

1. Hvilke løsninger, der vil blive iværksat. 2. Hvornår kravene vil være imødekommet.


3. Hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vur-deret.

Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesø-get.

Med baggrund i afvigelser fra gældende regler ved dette års tilsyn vil Sund-hedsstyrelsen ved Embedslægerne Nordjylland foretage uanmeldt tilsyn i 2012.




• At det systematisk og rutinemæssigt fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af be-boerens kroniske sygdomme.


• At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling.

• At indikation for behandling rutinemæssigt fremgår af de sygepleje-faglige optegnelser.

• At medicinlisten føres systematisk og entydigt.



• At behandlingsindikationer fremgår af medicinlisten.


• At ikke aktuel medicin bliver holdt adskilt fra aktuel medicin.

• At det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår egen læ-ge sidst har revideret medicinordinationerne.




• At personalet følger plejehjemmets procedure for håndhygiejne.

• At beboernes ernæringsbehov er vurderet.

• At der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov.

• At virkningen af træningen bliver evalueret.


Tilsynet Hune Plejecenter havde 18 beboere fordelt på to etager.

I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med én af de to ansatte social- og sundhedsassistenter samt opfølgende telefonisk kontakt til gruppe-lederen. Der blev orienteret om personalets sammensætning og kompetence, om den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige do-kumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget, og personale samt beboere blev interviewet. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicin-håndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplek-se plejebehov.

Der var ansat to social- og sundhedsassistenter foruden lederen. Hjemmesy-geplejen kunne tilkaldes ved behov for tilsyn, rådgivning og specifik opga-veløsning hele døgnet. Der var ingen planlagt samarbejde med hjemmesyge-plejen.


Kravene ved tilsynet i 2010 samt det opfølgende tilsyn var delvist fulgt, idet der fortsat blev arbejdet med at bringe dokumentationen i de sygeplejefagli-ge optegnelser samt medicinhåndteringen i overensstemmelse med gældende regler. Der var samarbejde med kommunens ressourceperson herom.





handling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering.


En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe in-struksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år, hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen.

Det blev oplyst, at plejehjemmet havde skriftlige instrukser for samtlige fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for.

Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i et ringbind på kontoret i stueetagen. Nye instrukser og ændringer blev introduceret via gruppeleder og drøftet på gruppemøder. Det blev oplyst, at nyansatte blev introduceret til instrukserne.

En gruppe med ledere fra kommunens plejehjem sikrede, at instrukserne blev gennemgået med henblik på revision.

De personalemedlemmer, der blev interviewet, var ikke alle orienteret om de skriftlige instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne blev delvist fulgt i det daglige arbejde.





De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk omsorgsjournal.

Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. Alle tre optegnelser indeholdt en aktuel helhedsvurdering af beboerens sundheds-tilstand, der omfattede samtlige 11 sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og


som tilsynet omfatter. Næsten alle beskrivelser var fyldestgørende og ajour-førte. Det kunne konstateres, at der ikke var udarbejdet helhedsvurdering i én af de første tre udvalgte beboere, hvorfor der blev udvalgt en anden beboer. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den fornødne pleje og behandling.

I alle tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap.

Hos beboere med kroniske sygdomme var det fortsat ikke beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroniske sygdomme.

De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje- og behandling i relation til de fleste af beboernes syg-domme og sundhedsfaglige problemområder i form af en døgnrytmeplan for den daglige pleje og behandling evt. suppleret med handleplaner og notater i journalen for specifikke problemer. I en af stikprøverne manglede eksempel-vis beskrivelse af pleje og behandling ved tilbagevendende psykiske proble-mer og uro.

Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev ikke rutine-mæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Eksempelvis fremgik det ikke, hvilken effekt der var af indsats vedrørende ernæringsproblemer, ob-servation af hudproblemer eller resultater af urinprøve. Der manglede indi-kation for urinundersøgelse.

Der blev arbejdet med at få mere systematik og rutine i anvendelse af døgn-rytmeplaner versus handleplaner for specifikke problemer og i at få systema-tiseret dokumentation vedrørende opfølgning og evaluering på pleje- og be-handling i handleplaner og/eller journalnotater.

Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var samtlige af alle relevante målepunkter opfyldt i de tre stikprøver.


• At det systematisk og rutinemæssigt fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af be-boerens kroniske sygdomme.



• At indikation for behandling rutinemæssigt fremgår af de sygepleje-faglige optegnelser.



Medicinhåndtering

Plejehjemmet anvendte ikke dosispakket medicin fra apoteket, men alene medicin doseret i doseringsæsker af personalet.

Dokumentationen af medicinordinationerne var ikke systematisk og korrekt i nogen af de tre stikprøver. Følgende var i flere tilfælde fortsat ikke doku-menteret:

- Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægen har ordineret medicin.

- Det aktuelle handelsnavn.

- Maksimal døgndosis for pn-medicin.

- Behandlingsindikation, sådan som den fremgår af lægens ordination.

I én af stikprøverne var det ikke den senest reviderede udgave af medicinli-sten, der forelå ved den dispenserede medicin.

Der var i to af stikprøverne overensstemmelse mellem den ordinerede medi-cin og den i medicinlisten anførte medicin.

Antallet af tabletter angivet i medicinskemaet var i overensstemmelse med antallet af tabletter i doseringsæskerne i samtlige stikprøver.

Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i be-boerens medicinbeholdning i alle stikprøver. Aktuel medicin blev holdt ad-skilt fra ikke aktuel medicin i to stikprøver.

Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle tre stikprøver. Det var ikke aktuelt at kontrollere anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes ikke medicin med overskredet holdbarhedsda-to.

I én af de tre stikprøver fremgik det, hvornår medicinordinationerne sidst var gennemgået i samarbejde med den praktiserende læge.



• At medicinlisten føres systematisk og entydigt.




• At behandlingsindikationer fremgår af medicinlisten.


• At ikke aktuel medicin bliver holdt adskilt fra aktuel medicin.

• At det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår egen læ-ge sidst har revideret medicinordinationerne.



Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede generelt tilfreds-stillende. Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægen, sygebesøg, indhentning af oplysninger eller revision af medicinlisten.




Patientrettigheder

Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser i to stikprøver, om det var beboeren selv eller en pårørende/værge, der gav informeret samtykke til behandling.












Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Et enkelt personalemedlem havde neglelak på, hvilket ikke var i overensstemmelse med plejehjemmets proce-dure for håndhygiejne. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangshåndklæder og en-gangshandsker.

Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: www.ssi.dk. Programmet kan bruges til at lære, hvor-dan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smitte-spredning.


• At personalet følger plejehjemmets procedure for håndhygiejne.

Ernæring


I to stikprøver forelå relevant dokumentation. I én stikprøve var oplysnin-gerne om beboerens ernæringsbehov ikke entydige og der forelå ingen kost-plan.








Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventu-elle behov for træning blev vurderet af plejepersonalet ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik via egen læge tilbud om træning på plejehjemmet. Resultatet af evt. træning blev ikke rutinemæssigt vurderet og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser.

I stikprøverne havde én beboer tilbud om træning. Effekt af træningen var ikke evalueret.


Personalet oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboe-re med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige opteg-nelser, hvor det var aktuelt.


• At virkningen af træningen bliver evalueret.




Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfat-te den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet


havde endnu ikke taget indberetningssystemet i brug, eftersom der ikke hav-de været afviklet kursus med henblik på implementering.

Der foregik internt på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølg-ning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering og fald med henblik på forebyggelse.


Lederen oplyste, at beboernes fysiske funktionsniveau, behov for vedlige-holdelsestræning og for genoptræning blev vurderet inden for en måned efter indflytningen på plejehjemmet. Vurderingen blev altid foretaget af plejeper-sonalet og ved behov for vedligeholdelses- eller genoptræning blev egen læ-ge kontaktet med henblik på visitation til terapeut.

Plejehjemmet havde ikke ansat fysioterapeuter/ergoterapeuter, men havde samarbejde med fysioterapeuter/ergoterapeuter hos beboere visiteret til træ-ning med henblik på træning af beboeren og vejledning af plejepersonalet.

Der var ikke træningsredskaber til rådighed på plejehjemmet. Plejehjemmet havde ikke undervisningsmateriale eller undervisningsprogrammer vedrø-rende fysisk træning.

Nyt personale fik ikke undervisning i vurdering af beboernes fysiske funkti-onsniveau eller vurdering af behovet for fysisk træning eller tilrettelæggelse af fysisk vedligeholdelsestræning.


I forbindelse med tilsynet blev en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper anmodet om at besvare en række spørgsmål vedrørende deres opgaver i forbindelse med vurdering af beboernes fysiske funktionsni-veau, behov for træning samt planlægning af vedligeholdelsestræning.

De to sundhedspersoner oplyste, at de vurderede beboernes fysiske funkti-onsniveau, og at vurderingen omfattede en række konkrete funktioner, f.eks. gangdistance. Vurderingen blev af social- og sundhedsassistenten beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation.

Social- og sundhedsassistenten planlagde selvstændigt/sammen med en tera-peut fysisk vedligeholdelsestræning og træningsplanen blev dokumenteret.


Begge udførte vedligeholdelsestræning.

Ingen af det adspurgte personale havde efter basisuddannelsen modtaget un-dervisning i tilrettelæggelse af fysisk vedligeholdelsestræning.

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske / Annika From Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yder-ligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med pleje-hjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk. Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats.

1

Jr. nr.: 1-17-134/7

P-nr.: 1003381649

SST-id: PHJSYN-00001078

Tilsynsførende: Karen Marie Dencker

Ansvarlig v/embedslæge: Karen Marie Dencker



Plejehjem: Hune Plejecenter

Adresse: Hansensvej 2

9492 Blokhus

Region: Nordjylland


Antal beboere: 18

Leder: Gruppeleder/ social- og sundhedsassistent Jonna Underlin

Tlf: 98 20 93 14


2


Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden


X



Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist 1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn X

Krav Ja Nej 1011 Instrukser X 1012 Sygeplejefaglige optegnelser X 1013 Medicinhåndtering X 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser X 1015 Patientrettigheder X 1016 Hygiejne X 1017 Ernæring X 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering X 1019 Bygningsforhold og indeklima X 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol X

A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Ja Nej Ikke aktuel 414 Der er en skriftlig instruks for personalets

kompetence, ansvars- og opgavefordeling X


X


X


X

3

B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Ja Nej Ikke aktuel 513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i

forbindelse med beboernes behov for behandling

X


X


X


X

C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Ja Nej 611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal

forholde sig ved smitsomme sygdomme X

D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja Nej 612 Der er procedurer for instruktion af personalet i

håndhygiejne X


X


E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser –Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel 244 De er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og

adgang til de sygeplejefaglige optegnelser X


X

4




X

F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser – Generelt Ja Nej 221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én

journal) X


X

G. Medicinhåndtering – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering Ja Nej Ikke aktuel 168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering X 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets


X


X


X


X


X


X


X

5

H. Medicinhåndtering – Generelt Ja Nej 123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles

medicin, bliver overholdt X


X


X

I. Sundhedsfaglige instrukser – Generelt Ja Nej 311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle

medarbejdere X



X

Stikprøve 1



funktion X


obstipation X

21111 Ernæring X

6

1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel 216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en



X


X


X


X




X


X


X


X


seponering X


X


X


X


uvedkommende X

7


X


X


X


X


X






X


X



X


X




X

8


X





Stikprøve 2



funktion X


obstipation X




X


X


9






X


X


X


X


seponering X


X


X


X


uvedkommende X


X


X


X


X


10







X


X



X


X




X


X

2.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel 811 Beboernes aktuelle funktionsniveau er beskrevet X 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet X

11


X



Stikprøve 3



funktion X


obstipation X




X


X


X


X




X

12


X


X


X


seponering X


X


X


X


uvedkommende X


X


X


X


X


X




13


X


X


X



X


X




X


X





Tema 2011

14



Ja Nej T10 Plejepersonalet X T11 Fysioterapeuter X T12 Ergoterapeuter X T13 Plejepersonale og fysioterapeuter i fællesskab X T14 Plejepersonale og ergoterapeuter i fællesskab X T15 Andre X


(ved fysisk vedligeholdelsestræning forstås træning, der udføres med faste intervaller, og som skal vedligeholde de fysiske færdigheder, f.eks. at gå ture, rejse sig fra en stol og stå ud af og lægge sig i sengen.) Ja Nej T21 Plejepersonalet X T22 Fysioterapeuter X T23 Ergoterapeuter X T24 Plejepersonale og fysioterapeuter i fællesskab X T25 Plejepersonale og ergoterapeuter i fællesskab X T26 Andre X


( ved fysisk genoptræning forstås f.eks. den træning en patient har behov for efter at have været sengeliggende på grund af influenza for at genvinde det fysiske funktionsniveau, patienten havde før sygdommen indtraf. Spørgsmålet drejer sig ikke om genoptræning efter udskrivning fra hospital, hvor der foreligger en genoptræningsplan). Ja Nej T30 Plejepersonalet X T31 Fysioterapeuter X T32 Ergoterapeuter X T33 Plejepersonale og fysioterapeuter i fællesskab X T34 Plejepersonale og ergoterapeuter i fællesskab X T35 Andre X

4. Er følgende terapeuter en del af personalet på plejehjemmet/bostedet? Ja Nej T40 Fysioterapeuter X T41 Ergoterapeuter X T42 Andre med speciale i fysisk træning X

15


Ja Nej T50 Fysioterapeuter X T51 Ergoterapeuter X T52 Andre med speciale i fysisk træning X


Ja Nej T60 Fysioterapeuter X T61 Ergoterapeuter X T62 Andre med speciale i fysisk træning X T63 Hvis ja, beskrive samarbejdet Samarbejde med ergoterapeuter kun vedrørende

hjælpemidler. Samarbejde med fysioterapeut hos beboere visiteret til træning. T70 Er der træningsredskaber (kondicykel, maskiner


X


X


X


X


X


X

Retningslinjer Har plejehjemmet/bostedet skriftlige retningslinjer for vurdering af fysisk funktionsniveau og for vurdering af behov for fysisk træning, der beskriver Ja Nej T130 Personalets opgaver og ansvar i forbindelse med

vurdering af beboernes fysiske funktionsniveau X


X


X


X


X


X

16

T136 Udarbejdelse og evaluering af træningsplaner X T137 Anvendelse af specifikke træningsredskaber X

Spørgsmål til personalet: 1 Hvad er din uddannelse? T210 Sygeplejerske T211 Social- og sundhedsassistent X T212 Social- og sundhedshjælper T213 Andet Ja Nej T220 Vurderer du beboernes fysiske funktionsniveau? X


til stol X

T235 Andet X T235 Beskriv ADL generelt T240 Beskriver du vurderingen af beboerens fysiske


X



X


X


pleje? X

17


X


X


X

Spørgsmål til personalet: 2 Hvad er din uddannelse? T210 Sygeplejerske T211 Social- og sundhedsassistent T212 Social- og sundhedshjælper X T213 Andet Ja Nej T220 Vurderer du beboernes fysiske funktionsniveau? X


til stol X

T235 Andet X T235 Beskriv Daglige aktiviteter T240 Beskriver du vurderingen af beboerens fysiske


X



X


X

18


pleje? X


X


X


X

Handleplan - Embedslægens tilsyn v. Hune Plejecenter d. 15.september 2011

1

KONKLUSION

Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Der blev fortsat fundet enkelte fejl og mangler indenfor de fleste af tilsynets områder, selvom der var helt tydelige forbedringer. Der var især mangler indenfor dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser generelt samt medicinhåndtering og patientrettigheder. De sygeplejefaglige optegnelser var ikke ført konsekvent hos alle beboere på plejehjemmet, hvilket var en alvorlig fejl og mangel, som straks efter tilsynet blev rettet op på. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige for-hold. Embedslægerne skal anmode om, inden for 6 uger efter modtagelse af tilsynsrapporten i høring, at få en handleplan for, hvordan de neden-for anførte krav vil blive imødekommet. Det skal heri oplyses: 1. Hvilke løsninger, der vil blive iværksat.

2. Hvornår kravene vil være imødekommet 3. Hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vurderet. Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget. Med baggrund i afvigelser fra gældende regler ved dette års tilsyn vil Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne Nordjylland foretage uan-meldt tilsyn i 2012.


AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLIG DEADLINE

2


At personalet følger instrukserne i det daglige arbejde.

Instrukserne tages med som fast punkt på vores gruppemøder

At alle bliver bekendt med instrukser-ne. Der vil være opfølgning hver 3. uge

Jonna Un-derlin. Grup-peleder

01022012

At det systematisk og rutinemæs-sigt fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læ-ger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme.

Dette vil blive noteret i Resumeet i det sidste punkt: Obs af virkning og bivirkning, faste aftaler

At aftalerne bliver synliggjorte.

Aftalerne bliver ajourført

Jonna Un-derlin.

01112011

At pleje- og behandling er beskre-vet for alle beboernes sundheds-problemer.

Opfølgning på døgnrytmer og handlepla-ner. Vi har fokus på undervisning i brugen af omsorgssystemet

Afvigelser i sundheden bliver synlig-gjort og fulgt op på. Vi får extern un-derviser i brugen af Uniq omsorg.

Jonna Un-derlin

At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling.

Som ovenstående

At indikation for behandling ruti-nemæssigt fremgår af de sygeple-jefaglige optegnelser.

At vi får strammet op på dokumentationen i forhold til indikationer.

At de sygeplejefaglige optegnelser er opdateret

Alle assisten-ter

At medicinlisten føres systematisk og entydigt

Er i orden

At det aktuelle handelsnavn frem-går af medicinlisten.

Er i orden

At der er angivet enkeltdosis og maksimal døgndosis for p.n. medi-cin.

Er i orden

At behandlingsindikationer fremgår af medicinlisten. At der er over-ensstemmelse mellem den ordine-rede medicin og den i medicinlisten anførte medicin.

Er i orden

At ikke aktuel medicin bliver holdt adskilt fra aktuel medicin.

Er i orden



3

At det fremgår af de sygeplejefag-lige optegnelser, hvornår egen læ-ge sidst har revideret medicinordi-nationerne

Er i orden

Dokumenteres i resume under Virkning og bivirkning

Revideres min. 1 x årligt eller efter behov.

At det fremgår af dokumentatio-nen, hvem der varetager beboer-nes helbredsmæssige interesser.

Dokumenteres i resume under: Relationer til familie

At der ikke er tvivl om hvem der tager ansvar for beboernes helbredsmæssi-ge interesser

Ass. gruppen 01022012

At informeret samtykke til behand-ling bliver dokumenteret i de syge-plejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes til-kendegivelser på baggrund af den givne information

Som ovenstående + Informeret samtykke skrives på stamkortet

At personalet følger plejehjemmets procedure for håndhygiejne

Gennemgår de sygeplejefaglige instrukser på gruppemøderne

Procedure følges Jonna Un-derlin

01022012

At beboernes ernæringsbehov er vurderet.

Ved indflytning vejes beboeren og der udregnes BMI hvis borgeren ønsker dette

Der sker løbende vurderinger af beho-vet for ændringer i ernæringen

Plejegruppen

At der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov

Er i orden

At virkningen af træningen bliver evalueret

Der laves handleplaner på træningen som vi selv står for. Den daglige ADL

FORELAGT BRUGER-PÅRØRENDERÅDET

Høringssvar Dato


Kravene ved tilsynet i 2010 samt det opfølgende tilsyn var delvist fulgt, idet der fortsat blev arbejdet med at bringe dokumentationen i de sygepleje-faglige optegnelser samt medicinhåndteringen i overensstemmelse med gældende regler. Der var samarbejde med kommunens ressourceperson herom.




4

Dato: 04.11.2011 Gruppeleder Jonna Underlin

På de punkter, hvor der i tilsynsrapporten er peget på behov for ændringer, fremsat forslag til justeringer eller i øvrigt er givet anbefalinger om overvejelser af prak-sis, skal ovenstående udfyldes.

NÆSTE TILSYN: 2012

VEJLEDNING


mailto:[email protected]


Tilsynsrapport 2011

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN

Adresse: Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev

Kommune: Jammerbugt

Leder: Gruppeleder/ social- og sundhedsassistent Tina Troelsen

Telefon: 72 57 87 10


Dato for tilsynet: 29. september 2011

SST-id: PHJSYN-00001085 P-nr.: 1003377423 Tilsynet blev foretaget af: Oversygeplejerske Karen Marie Dencker


Plejehjemstilsynet i 2011

Med ændring af sundhedsloven i 2008 blev det vedtaget, at Sundhedsstyrel-sen kan undlade tilsyn det efterfølgende år, hvis der ved tilsynet ikke findes fejl og mangler, som kan give problemer for beboernes sikkerhed.






Der blev fundet enkelte fejl og mangler i alle tre stikprøver indenfor doku-mentation i de sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder og ernæring og i to stikprøver tillige en enkelt mangel vedrørende fysisk aktivitet og mo-bilisering. I to stikprøver var der ikke fejl eller mangler i medicinhåndterin-gen, men i den tredje stikprøve var der flere fejl og mangler.


Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesø-get.

Med baggrund i afvigelser fra de gældende regler fra dette års tilsyn vil Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne Nordjylland foretage uanmeldt tilsyn i 2012.




• At de 11 problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vej-ledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation.

• At der foreligger en oversigt over beboerens sygdomme og handi-cap.


• At pleje- og behandling er beskrevet for alle beboernes sund-hedsproblemer.


• At behandlingsindikation fremgår af medicinlisten.

• At der er anbrudsdato på medicinske salver og dråber.

• At der ikke opbevares medicin med udløbet holdbarhedsdato.

• At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin.

• At udlevering af medicin til beholdningen sker på baggrund af sik-ker identifikation.




• At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet.



Tilsynet Plejehjemmet Solgården havde 67 beboere fordelt på fem afdelinger. Afde-lingerne var fordelt i et højhus med to afdelinger i tre etager, hvoraf den ene etage havde 12 boliger til borgere på midlertidigt ophold. Der var tillige to afdelinger i stueplan, hvoraf den ene afdeling var med ni boliger for borgere med demens.

I forbindelse med tilsynet blev der afholdt samtale med gruppelederen, der orienterede om personalets sammensætning og kompetence, om den sund-hedsfaglige arbejdstilrettelæggelse og den sygeplejefaglige dokumentation. Efterfølgende blev plejehjemmet besigtiget, og personale samt beboere blev interviewet. Den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen blev vurderet hos tre tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov.

Der var to sygeplejersker på hverdage i dagvagt og fremover tillige i aften- og nattevagt, men indtil dette blev indført, kunne hjemmesygeplejen tilkal-des for tilsyn, rådgivning og specifik opgaveløsning. Der var altid social- og sundhedsassistenter i dag-, aften- og nattevagt.

Der blev arbejdet med etablering af teams.


Kravene ved tilsynet i 2010 var fulgt, idet kravene var blevet drøftet og kommunens ressourceperson inden for dokumentation var blevet tilknyttet plejehjemmet. Der var foregået sidemandsoplæring, audit med andre pleje-centre og audit internt mellem afdelingerne på plejehjemmet.




handling 3. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom 4. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser 5. Medicinhåndtering


En instruks skal indeholde en præcisering af, hvilken personalegruppe in-struksen er skrevet for. Derudover skal det fremgå med dag, måned og år,


hvornår instruksen trådte i kraft, og hvornår den er blevet ajourført og hvem, der er ansvarlig for instruksen.

Det blev oplyst, at plejehjemmet havde skriftlige instrukser for samtlige fem områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for.

Instrukserne var tilgængelige for alle medarbejdere i et ringbind i hver boen-hed. Nye instrukser og ændringer blev introduceret via gruppeleder og syge-plejersker. Nyansatte blev introduceret til instrukserne.

En gruppe med ledere fra kommunens plejehjem sikrede, at instrukserne blev gennemgået med henblik på revision.

De personalemedlemmer, der blev interviewet, var orienteret om de skriftli-ge instrukser. Stikprøvekontrol viste, at instrukserne blev delvist fulgt i det daglige arbejde.





De sundhedsfaglige forhold blev dokumenteret i elektronisk omsorgsjournal.

Ved tilsynet blev tre beboeres sygeplejefaglige optegnelser gennemgået. To af optegnelserne indeholdt en aktuel helhedsvurdering af beboerens sund-hedstilstand, der omfattede samtlige 11 sygeplejefaglige problemområder, som er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige opteg-nelser og som tilsynet omfatter. I én stikprøve manglede fyldestgørende og ajourførte beskrivelser vedrørende udskillelse af affaldsstoffer samt ernæ-ring. Vurdering af problemområderne er nødvendig for at udføre den for-nødne pleje og behandling.

I to af de tre stikprøver var der en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap. I den tredje stikprøve manglede beskrivelse vedrørende blod-tryksforhøjelse og hjertekrampe.

Hos beboere med kroniske sygdomme var det ikke rutinemæssigt beskrevet, hvilke aftaler der var med den behandlende læge om kontrol mv. af de kroni-ske sygdomme.

De sygeplejefaglige optegnelser hos de tre beboere indeholdt konsekvent en beskrivelse af pleje- og behandling i relation til de fleste af beboernes syg-domme og sundhedsfaglige problemområder i form af en handleplan for den


daglige pleje- og behandling samt handleplaner for specifikke problemer el-ler notater i journaldelen. Der var for eksempel ikke en beskrivelse vedrø-rende pleje og omsorg i forbindelse med adfærdsmæssige reaktioner.

Opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling blev ikke helt ru-tinemæssigt anført i de sygeplejefaglige optegnelser. Eksempelvis fremgik det ikke, hvilken effekt der var af beroligende medicin eller opfølgning på observationer af vandladningsproblemer eller vægttab.

Vedrørende opbevaringen af de sygeplejefaglige optegnelser og den måde, notaterne blev skrevet på (angivelse af beboerens navn og personnummer, dato for notaterne, signering af notaterne og rettelser), var alle relevante må-lepunkter opfyldt i de tre stikprøver.


• At de 11 problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vej-ledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation.

• At der foreligger en oversigt over beboerens sygdomme og handi-cap.


• At pleje- og behandling er beskrevet for alle beboernes sund-hedsproblemer.



Medicinhåndtering

Plejehjemmet anvendte dosispakket medicin fra apoteket og medicin doseret i doseringsæsker af personalet.

Dokumentationen af medicinordinationerne var næsten korrekt i alle tre stik-prøver. Følgende var i et enkelt tilfælde i en enkelt stikprøve ikke dokumen-teret:

- behandlingsindikation som anført af den ordinerende læge.

Der var i to af stikprøverne overensstemmelse mellem den ordinerede medi-cin og den i medicinlisten anførte medicin. I den tredje stikprøve var et præ-parat angivet til indgift én gang det ene sted og to gange det andet sted.

Antallet af tabletter angivet i medicinlisten var i overensstemmelse med an-tallet af tabletter i doseringsæskerne i alle stikprøver.


Medicinen blev opbevaret forsvarlig. Den ordinerede medicin fandtes i be-boerens medicinbeholdning i tre stikprøver. Aktuel medicin blev holdt ad-skilt fra ikke aktuel medicin.

Doseringsæsker og beholdere med ophældt medicin var mærket korrekt i alle tre stikprøver. Der var ikke rutinemæssigt anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. Der fandtes medicin med overskredet holdbarhedsdato.

I én af tre stikprøver fremgik det, hvornår medicinordinationerne sidst var gennemgået i samarbejde med den praktiserende læge. I de to øvrige stik-prøver blev det oplyst, at der aktuelt pågik en gennemgang.

I én stikprøve havde personalet ikke sikret, at beboerens identitet var i over-ensstemmelse med angivelse af navn på medicinemballagen, idet et præparat blev fundet i en anden beboers medicinbeholdning.



• At behandlingsindikation fremgår af medicinlisten.

• At der er anbrudsdato på medicinske salver og dråber.

• At der ikke opbevares medicin med udløbet holdbarhedsdato.

• At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin.

• At udlevering af medicin til beholdningen sker på baggrund af sik-ker identifikation.



Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende Der var ikke problemer vedrørende kontakt til lægen, sygebesøg, indhent-ning af oplysninger eller revision af medicinlisten. Der var tydelige forenk-linger efter at muligheden for kommunikation via fax var indført.





Patientrettigheder

Plejehjemmet havde en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv var i stand til at varetage deres helbredsmæssige interesser. Det fremgik af de sygeplejefaglige optegnelser, om det var beboeren selv eller en pårø-rende/værge, der gav informeret samtykke til behandling.










Sundhedsstyrelsen konstaterede ved tilsynet, at ingen af personalet havde smykker og ur på hænder eller underarme. Der var mulighed for at vaske hænder og anvende håndsprit i beboernes bolig, hvor der også var engangs-håndklæder og engangshandsker.

Statens Serum Instituts e-learning program om håndhygiejne er tilgængeligt på deres hjemmeside: www.ssi.dk. Programmet kan bruges til at lære, hvor-


dan man opretholder en høj håndhygiejnekvalitet til forebyggelse af smitte-spredning.

Ernæring


I stikprøverne var beboernes ernæringsbehov ikke rutinemæssigt vurderet og beskrevet, og der manglede kostplan/ ernæringsplan hos beboere med særli-ge ernæringsmæssige behov.







Ved tilsynet blev det oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau og eventu-elle behov for træning blev vurderet af plejepersonalet ved indflytningen, og at det blev beskrevet i de sygeplejefaglige optegnelser. Beboere med nedsat fysisk funktionsniveau fik tilbud om træning i aktivitetscenteret. Der var til-bud om gymnastik. Resultatet af evt. træning blev vurderet og dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser.

I stikprøverne var beboernes behov for træning ikke rutinemæssigt vurderet og beskrevet.


Personalet oplyste, at plejehjemmet ikke havde problemer med tryksår. Der var de nødvendige trykaflastende hjælpemidler til rådighed, og personalet var opmærksom på at forebygge tryksår. Vurdering og behandling af beboe-re med risiko for udvikling af tryksår fremgik af de sygeplejefaglige opteg-nelser.



• At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning er beskrevet.




Fra efteråret 2010 blev patientsikkerhedsordningen udvidet til også at omfat-te den kommunale sundhedssektor og de sociale institutioner. Plejehjemmet havde endnu ikke taget indberetningssystemet i brug. Der manglede instruk-tion, men denne var undervejs.

Der foregik internt på plejehjemmet en systematisk registrering og opfølg-ning af fejl og mangler vedrørende medicinhåndtering og fald med henblik på forebyggelse.


Lederen oplyste, at beboernes fysiske funktionsniveau, behov for vedlige-holdelsestræning og for genoptræning blev vurderet inden for en måned efter indflytningen på plejehjemmet. Vurderingen blev altid foretaget af plejeper-sonalet og ved behov for genoptræning tillige af terapeuter.

Plejehjemmet havde ansat ergoterapeut i aktivitetscenter. Der kom fast fysio-terapeuter/ergoterapeuter på plejehjemmet med henblik på vurdering og træ-ning af beboerne og vejledning af plejepersonalet hos beboere visiteret til træning.

Der var træningsredskaber til rådighed på plejehjemmet via aktivitetscenter, hvor der tillige var undervisningsmateriale og undervisningsprogrammer vedrørende fysisk træning.

Nyt personale fik ikke undervisning i vurdering af beboernes fysiske funkti-onsniveau, og vurdering af behovet for fysisk træning eller tilrettelæggelse af fysisk vedligeholdelsestræning.


I forbindelse med tilsynet blev en social- og sundhedsassistent anmodet om at besvare en række spørgsmål vedrørende sine opgaver i forbindelse med vurdering af beboernes fysiske funktionsniveau, behov for træning samt planlægning af vedligeholdelsestræning.

Det blev oplyst, at beboernes fysiske funktionsniveau blev vurderet og at vurderingen omfattede en række konkrete funktioner, f.eks. forflytningsevne. Vurderingen blev beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation.


Social- og sundhedsassistenten planlagde selvstændigt/sammen med en tera-peut fysisk vedligeholdelsestræning og træningsplanen blev dokumenteret.

Social- og sundhedsassistenten udførte vedligeholdelsestræning.

Det adspurgte personale havde efter basisuddannelsen ikke modtaget under-visning i tilrettelæggelse af fysisk vedligeholdelsestræning.

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske / Annika From Oversygeplejerske Hvis der er spørgsmål eller noget, der er uafklaret, eller I har behov for yder-ligere at drøfte tilsynet med os, er I velkommen til at kontakte os. Tilsynet er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilsyn med pleje-hjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder. Denne vejledning kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk. Af vejledningen fremgår det, at tilsynet alene omfatter den sundhedsfaglige indsats.

1

Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085

Tilsynsførende: Karen Marie Dencker

Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker



Plejehjem: PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN

Adresse: Aggersundvej 31

9690 Fjerritslev

Region: Nordjylland


Antal beboere: 67

Leder: Gruppeleder/ social- og sundhedsassistent Tina Roelsen

Tlf: 72578710


2


Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger

Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden


X



Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej Delvist

1010 Der er fulgt op på tidligere tilsyn X

Krav

Ja Nej

1011 Instrukser X 1012 Sygeplejefaglige optegnelser X 1013 Medicinhåndtering X 1014 Adgang til sundhedsfaglige ydelser X 1015 Patientrettigheder X 1016 Hygiejne X 1017 Ernæring X 1018 Fysisk aktivitet og mobilisering X 1019 Bygningsforhold og indeklima X 1020 Kvalitetssikring og egenkontrol X

A. Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Ja Nej Ikke aktuel

414 Der er en skriftlig instruks for personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling

X


X


X


X

3

B. Personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Ja Nej Ikke aktuel

513 Der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling

X


X


X


X

C. Personalets opgaver i forbindelse med smitsom sygdom – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med beboernes behov for behandling Ja Nej

611 Der er en skriftlig instruks for, hvordan personalet skal forholde sig ved smitsomme sygdomme

X

D. Hygiejne - Generelt Der er beskrevne arbejdsgange og hjælpemidler til opfyldelse af almindelig anerkendt hygiejnisk standard Ja Nej

612 Der er procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne

X


X


E. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser –Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for personalets opgaver i forbindelse med føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel

244 De er en skriftlig instruks for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser

X


X

4




X

F. Føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser – Generelt Ja Nej

221 De sygeplejefaglige optegnelser føres ét sted (i én journal)

X


X

G. Medicinhåndtering – Instruks Ledelsen sikrer, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering Ja Nej Ikke aktuel

168 Der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering X 161 Den skriftlige instruks beskriver personalets


X


X


X


X


X


X


X

5

H. Medicinhåndtering – Generelt Ja Nej

123 Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, bliver overholdt

X


X


X

I. Sundhedsfaglige instrukser – Generelt Ja Nej

311 De skriftlige instrukser er let tilgængelige for alle medarbejdere

X



X

Stikprøve 1


har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Ja Nej

2111 Aktivitet (ADL) X 2112 Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse X 2113 Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion X 2114 Smerter X 2115 Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens X 2116 Vejrtrækning og kredsløb X 2117 Søvn og hvile X 2118 Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel

funktion X


obstipation X

21111 Ernæring X

6

1.1.1 Sygdomme, pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel

216 De sygeplejefaglige optegnelser indeholder en beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap

X


X


X


X


X

1.1.2 Formelle krav til de sygeplejefaglige optegnelser Ja Nej Ikke aktuel

222 Beboerens navn og personnummer er anført på alle ark i de sygeplejefaglige optegnelser

X


X


X


X


X

1.2 Medicinhåndtering 1.2. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal følgende dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser: Ja Nej Ikke aktuel

1112 Dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering

X


X


X


X

1116 Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin X 1117 Behandlingsindikation X 1.2.1. Ledelsen sikrer, at medicinen opbevares forsvarligt. Personalet sikrer, at der forefindes medicin til beboeren i overensstemmelse med medicinordinationerne, og at medicinen ikke er for gammel Ja Nej Ikke aktuel

121 Medicinen opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende

X

7


X


X


X


X


X





X


X


X

1.3 Patientrettigheder De sygeplejefaglige optegnelser indeholder oplysninger om information til beboerne eller til de pårørende om planlagt pleje og behandling af beboeren og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse herpå (informeret samtykke) Ja Nej Ikke aktuel

911 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser, i hvilket omfang beboeren er i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse varetages af pårørende eller værge

X


X

1.4 Ernæring Beboerne sikres tilstrækkelig ernæring Ja Nej Ikke aktuel

711 Beboerne bliver vejet ved indflytningen X 714 Det fremgår af de sygeplejefaglige optegnelser at



X

8


X

1.5 Fysisk aktivitet og mobilisering Der forligger en vurdering af beboernes behov for vedligeholdelsestræning og/eller genoptræning, og der er tilbud om træning ved træningsbehov Ja Nej Ikke aktuel

811 Beboernes aktuelle funktionsniveau er beskrevet X 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet X 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et




Stikprøve 2




funktion X


obstipation X

21111 Ernæring X 2.1.1 Sygdomme, pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel


X


X


X


9





X


X


X


X


X



X


X


X


X



X


X


X


X


X


10






X


X


X



X


X





X


X


811 Beboernes aktuelle funktionsniveau er beskrevet X 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet X

11


X



Stikprøve 3




funktion X


obstipation X

21111 Ernæring X 3.1.1 Sygdomme, pleje og behandling Ja Nej Ikke aktuel


X


X


X


X


X



X


X

12


X


X


X



X


X


X


X



X


X


X


X


X


X




13


X


X


X



X


X





X


X


811 Beboernes aktuelle funktionsniveau er beskrevet X 812 Beboernes behov for træning er vurderet og beskrevet X 813 Hvis beboeren har behov for træning, foreligger der et




Tema 2011

14



Ja Nej

T10 Plejepersonalet X T11 Fysioterapeuter X T12 Ergoterapeuter X T13 Plejepersonale og fysioterapeuter i fællesskab X T14 Plejepersonale og ergoterapeuter i fællesskab X T15 Andre X


(ved fysisk vedligeholdelsestræning forstås træning, der udføres med faste intervaller, og som skal vedligeholde de fysiske færdigheder, f.eks. at gå ture, rejse sig fra en stol og stå ud af og lægge sig i sengen.) Ja Nej



( ved fysisk genoptræning forstås f.eks. den træning en patient har behov for efter at have været sengeliggende på grund af influenza for at genvinde det fysiske funktionsniveau, patienten havde før sygdommen indtraf. Spørgsmålet drejer sig ikke om genoptræning efter udskrivning fra hospital, hvor der foreligger en genoptræningsplan). Ja Nej


4. Er følgende terapeuter en del af personalet på plejehjemmet/bostedet? Ja Nej

T40 Fysioterapeuter X T41 Ergoterapeuter X T42 Andre med speciale i fysisk træning X

15


Ja Nej

T50 Fysioterapeuter X T51 Ergoterapeuter X T52 Andre med speciale i fysisk træning X


Ja Nej

T60 Fysioterapeuter X T61 Ergoterapeuter X T62 Andre med speciale i fysisk træning X T63 Hvis ja, beskrive samarbejdet Efter visitation T70 Er der træningsredskaber (kondicykel, maskiner


X


X


X


X


X


X

Retningslinjer

Har plejehjemmet/bostedet skriftlige retningslinjer for vurdering af fysisk

funktionsniveau og for vurdering af behov for fysisk træning, der beskriver

Ja Nej

T130 Personalets opgaver og ansvar i forbindelse med vurdering af beboernes fysiske funktionsniveau

X


X


X


X


X


X

T136 Udarbejdelse og evaluering af træningsplaner X

16

T137 Anvendelse af specifikke træningsredskaber X

Projektplan for distrikt 1. Jammerbugt kommune

Projektplan for projektleder og gruppe: Plejecenter Solgården.

Projekttitel: Et plejecenter hvor vi garanterer høj kvalitet og værner om (patient)sikkerheden.

Formål for projektet:

Spørgsmål til afklaring

Hvorfor dette projekt?Hvad ønsker vi - udbytte?

Plejecenter Solgården har udfordringer vedrørende medicinhåndtering, hvor der arbejdes hen mod fasteprocedurer i plejepersonalets arbejdsgang, som kan medvirke til at kvalitetssikre borgernesmedicinering. Dokumentationen og ajourføring af medicinpræparater, herunder kopimedicinens navn, styrke og dosis er en udfordring.Ved at forankre kvalitetstiltagene lokalt på alle afdelinger sikrer Solgården, at samme arbejdsgange bruges af alle medarbejdere, og det gør medicinhåndteringen mere sikkert, især for vikarer og afløsere blandt plejepersonalet.Vi ønsker en kvalitetssikring af det daglige arbejde og en garanti for borgerens sikkerhed.

LeverancerSpørgsmål til afklaring?

Hvad skal vi levere for at nå målsætningen?Hvilke resultater skal nås?

Vi skal arbejde i overensstemmelse med service,- og sundhedsloven.-En høj faglighed og ansvarlighed ved vores medarbejdere.-At sikre den tilfredse borger, som er et af vores strategiske mål.-

Succeskriterier

Effektmål?

At vi fremover får et ordinært tilsyn-At vi sikrer borgerens kontinuitet ved ens handlinger.-At personalet tager ejerskab i et lærende miljø.-At vi er åbne og ærlige om de fejl der sker og lærer af dem.-At vi gør op med den gamle kultur hvor fejl ikke bliver italesat. -

Projektplan.

Opdeling af projektet i hovedområder (hvis det er relevant)

1:Modtagelse af nye beboere; lave en fast procedure ved indflytning.

2:Faste procedure ved medicinhåndtering.

3:Faste retningsliner for den sygeplejefaglige dokumentation, ved ændring i medicin eller læge kontakt.

4:Opfølgning af kvalitetssikring i hverdagen.

Fase 1.Første dag, efter embedslæge besøg:

Indsatsområde 1Alle borgernes medicinkasser og skemaer vil blive kigget igennem og kontrolleret -

for at undgå evt. seponeret medicin i skabene, der har overskredet udløbsdatoen og smides væk.Grundet tvivls spørgsmål ang. procedure ift. medicin, kontaktet embedslæge.-Projektplan; Et plejecenter hvor vi garanterer høj kvalitet og værner om -sikkerheden

Fase 2.Definition af milepæle/delresultaterindenfor hver af de enkelte indsats- områder.

Indsatsområde 2.Modtagelse af nye beboere; lave en fast procedure ved indflytning.

Delmål.For at observere borgeren bedst fra første dag, vil vi tilbyde en vejning og aftale -med borgeren alt efter det individuelle behov og vi vil tilbyde kontinuerlig opfølgning.

Samtidig vil vi gerne tilbyde borgeren at måle deres værdier. Blodtryk og puls -samt evt. temperatur.

Ved indflytning vil vi gerne have klarlagt retningslinjerne/samtykke med hensyn til, -om personalet må/skal kontakte relevante samarbejdspartnere.

Senest 1måned efter indflytning på faste stuer skal journalen være udfyldt i -forhold til livshistorie, anamnese, sygeplejefaglig resumer samt relevante handleplaner inklusivt døgnrytmeplanen.Og på aflastningsstuerne skal resume og handleplaner være opdaterede inden 5 dage.

Det er allerede en del af vores procedure, men nogle punkter vi ønsker ekstra -fokus på.

Fase 2.Medicinhåndtering. Indsatsområde 3

Faste procedure ved medicinhåndtering.

Delmål.Helt konkret har embedslægens besøg skabt fokus på medicinhåndtering ude på plejecentrene. Og det betyder, at det faste personale har taget endnu mere ansvar for at oplære de nye og afløsere i instrukserne – og i det hele taget sørge for, at alle kender procedurerne.

Proceduren:

Medicinen leveret dagen før af apotekerbud kommer med ud til -morgenmødet og medicinen stilles op i køkkenskabet hos borgeren. Det kontrolleres, at navnet på borgeren og medicin stemmer overens.

Ved doseringen skal det kontrolleres, at lægens indikation stemmer -overens med medicinskemaet.

Ved anbrud på medicin, med begrænset holdbarhed, skal anbrudsdatoen -altid noteres på emballagen.

En gang om året skal seponeret eller overskydende medicin kontrolleres -om anvendelsesdatoen er udløbet. Samtidig skal dette opbevares særskilt i en aflukket pose.

Det skal kontrolleres, at medicin som står på medicinskema, forefindes i -beholdningen.

Medicinskemaerne skal altid stemme overens med embedslægens -retningslinjer/ anbefalinger.

Ved kvalitetssikring af medicinhåndtering på plejehjem/ i hjemmeplejen kan man opnå:

at sikre, at den rette bruger får det rette lægemiddel på det rette tidspunkt på

at kunne dokumentere dette at opfylde myndighedernes krav til beskrivelse af rutinerne for medicinhåndtering at etablere lette og sikre arbejdsgange omkring medicinhåndtering

at medarbejderne bliver trygge med medicineringsprocessen og at den enkeltes ansvar er beskrevet at mindske antallet af utilsigtede hændelser og

en øget kvalitetsbevidsthed

rre anmærkninger til embedslægernes tilsynsrapport.

procedurer for udlevering af medicin sikre, at ingen beboere Personalet opnår en øget kvalitetsbevidsthed i

Medicinafstemning ved ind- og udskrivning over for hjemmeboende og beboere på plejecentre, som

anvender flere lægemidler samtidigt, anbefales det, at der sker en systematisk medicinafstemning efter indlæggelse og ambulatoriebesøg. Resultatet

egen læge og hjemmesygepleje fra ambulatorier.

Fase 3Sygeplejefaglig dokumentation

Indsatsområde 4Faste retningsliner for den sygeplejefaglige dokumentation, ved ændring i medicin eller læge kontakt.

Procedure.

Fast procedure vil være når borgeren bliver syg/får en kronisk sygdom – noteres det i anamnesen – i sygeplejefagligt resume i anamnesen – i sygeplejefagligt resume beskrives hvordan det påvirker borgerens krop, der oprettes evt. relevante handleplaner og døgnrytmeplanen ajourføres ift. ændrede handlinger, hvis ny medicin oprettes det på medicinskemaet.

Handleplan - Embedslægens tilsyn v. Plejecenter Solgårdend. 29.09.11

1

KONKLUSION

Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler.

Der blev fundet enkelte fejl og mangler i alle tre stikprøver indenfor dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser, patientrettigheder og ernæring og i to stikprøver tillige en enkelt mangel vedrørende fysisk aktivitet og mobilisering.

I to stikprøver var der ikke fejl eller mangler i medicinhåndteringen, men i den tredje stikprøve var der flere fejl og mangler.Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold.

Som driftsansvarlig myndighed er Jammerbugt kommune ansvarlig for at følge op på Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for de enkelte plejehjem i kommunen. Sundhedsstyrelsen forventer således, at kommunen fører kontrol med, at plejehjemmet følger op på påviste fejl og mangler ved tilsynsbesøget.

Med baggrund i afvigelser fra de gældende regler fra dette års tilsyn vil Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne Nordjylland foretage uanmeldt tilsyn i 2012.

Handleplan - Embedslægens tilsyn v. Plejecenter Solgårdend. 29.09.11 AFVIGELSER HANDLEPLAN / LØSNING EFFEKT / OPFØLGNING ANSVARLI

GDEADLINE

2


At de 11 problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning,er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation.

Kontaktperson har ansvaret for at når der sker der sker ændringer i borgerens situation skal det sygeplejefaglige resume ajourføres. Dette skal ske i samarbejde hjælpere og assistenter imellem.

Opgaven skal løses kontinuerligt og skal ses som en daglig opgave i forbindelse med journal skrivning. I forbindelse med daglig pleje af borgeren skal der reflekteres og ændres i journal hvis borgerens situation ikke svarer til journalens indhold.

Primært er det kontaktpersonen der har ansvaret. Men alle har et fælles ansvar hvis der opleves fejl eller mangler.

At der foreligger en oversigt over beboerens sygdomme og handicap.

Sygeplejersker og assistenter skal arbejde kontinuerligt. Dvs. at når der konstateres sygdomme/handicaps skal det beskrives i borgerens anamnese. Og efter udskrivelse fra sygehus skrives relevante oplysninger ind ifølge udskrivningsbrev. Oplysninger kan også komme fra myndighedsafdelingen. Eller oplysninger fra borgeren selv eller fra dennes pårørende.

Assistent møder skal bl.a. sikre at alle lærer at arbejde ud fra denne model således at processen bliver en naturlig måde at arbejde på.

Derudover kommer vores ressourceperson rundt i huset og får lavet en rød tråd i processen så alle bliver bevidste om kravene ift. anamnesen.

Sygeplejersker og assistenter.


GDEADLINE

3

At det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme.

Ved lægekontakt ang. blodprøvesvar skal der hver gang spørges ind til tid til nye blodprøver og hvilke andre kontroller der f.eks. skal laves i eget hjem. Det kan være BT og Puls måling, bls. profil, vægtkontrol og status på medicin. Derudover kan der være lavet aftaler med forskellige speciallæger.

Ved kontakt til borgerens egen læge samt efter kontakt til speciallæger.


At pleje- og behandling er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer.

Der tages udgangspunkt i borgerens sygeplejefaglige resume og derefter oprettes der relevante handleplaner på de enkelte problemer/behov.

Der oprettes handleplaner på nye/akutte opståede problemer/behov. Der kan være kortsigtede eller langsigtede mål afhængig af problemet. Handlinger skal være synlige i døgnrytmeplanen for at sikre kontinuitet hos borgeren.

Kontaktperson i samarbejde med relevante kollegaer.

At der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling.

På alle handleplaner skal der være opfølgningsdato som er fundet ud fra problemets omfang og vigtighed. I omsorgssystemet kan der skrives lister ud på hvilke handleplaner som der skal følges op på hvilke datoer. Derudover skal det sættes på kørelisten den aktuelle dag for opfølgning.

Problemer og behov bliver fulgt op på kontinuerligt. Bliver hele tiden ajourført ift. borgerens aktuelle situation.

Relevant faglært personale ift. problemet/behovet.


GDEADLINE

4

At behandlingsindikation fremgår af medicinlisten.

Der udarbejdes retningslinjer for udfyldelse af medicinlister. Ved dosering kontrolleres labels på medicin sammen med indikation på medicinlisten.

Min.hv. 14 dag vil indikation blive kontrolleret når der doseres medicin.


At der er anbrudsdato på medicinske salver og dråber

I de enkelte teams bliver der talt om og påpeget, at når der tages ny medicin i brug skal anbrudsdato påføres og obs. på holdbarhed.

Hver gang medicinen skal gives skal anbrudsdato kontrolleres. Alle

At der ikke opbevares medicin med udløbet holdbarhedsdato.

Mindst 1 gang om året skal medicin som ikke er i brug og som er opbevaret i aflukket særskilt pose kontrolleres for holdbarheds dato.

Aktuel medicin er adskilt fra medicin som ikke er i brug og som derved er blevet for gammelt. Da det er adskilt fra relevant medicin er der ingen risiko for, at det bliver givet.


At der er overensstemmelse mellem den ordinerede medicin og den i medicinskemaet anførte medicin.

Ved hver dosering skal sygeplejerske/assistent sikre at ordination på labels fra apoteket svar til ordination på medicinskemaet.

Sikrer at der sker en kontinuerlig opfølgning og derved minimerer risikoen for fejl og mangler.


At udlevering af medicin til beholdningen sker på baggrund af sikker identifikation.

Alle doseringsæsker skal være påført fulde navn og cpr. nummer.

Når medicin sættes på plads kontrolleres navn og stue nr.

Ved hver dosering.

Hver gang medicin sættes på plads hos borgeren.

Sygeplejersker og assistenter.Alle


GDEADLINE

5

At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefagligeoptegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information.

I det sygeplejefaglige resume under psykosociale forhold beskrives hvem der har det stedfortrædende samtykke ift. at varetage borgerens helbredsmæssige interesser og økonomiske forhold hvis denne ikke selv er i stand til det.

I daglig journalnotat skal der hver gang der tages kontakt til lægen beskrives at ifølge aftale med og at borgeren eller dennes pårørende er underrettet samt at informationen er accepteret eller er indforstået med.

Borgerens rettigheder overholdes og handlinger sker i samarbejde og i overensstemmelse med borgeren eller dennes pårørnende.


At beboernes ernæringsbehov er vurderet.

Alle bliver tilbudt vejning ved indflytning eller ved behov for eller hvis borgeren ønsker det.

Fokus på ernæringstilstand samt muligheden for indsats ift. borgerens BMI.

Alle

At der udarbejdes ernæringsplaner for de beboere, der har behov.

Der oprettes handleplan på behovet. Der iværksættes handlinger og der samarbejdes evt. med kommunens diætist.

Fokus på BMI samt meget målrettede handlinger når diætisten inddrages.

Alle.


GDEADLINE

6

At beboernes behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning erbeskrevet.

I resume er borgerens bevægeapparat beskrevet og der er udarbejdet handleplan på funktionsbestemmelse vurderet fra kommunens fys. mhp. vedligeholdelsestræning.I daglig journalnotat ajourfører fys. træningstilbud samt forløb.

Der er også mulighed for at bruge aktivitetscenterets ergoterapeut på Solgården.

Fokus på mobilitet samt brug af borgerens egne ressourcer.At der er fokus på det hele menneske for at bevare livskvalitet og færdigheder.

Alle

FORELAGT BRUGER-PÅRØRENDERÅDET den 9.11.2011

Høringssvar Dato


Kravene ved tilsynet i 2010 var fulgt, idet kravene var blevet drøftet og kommunens ressourceperson inden for dokumentation var blevet tilknyttetplejehjemmet. Der var foregået sidemandsoplæring, audit med andre plejecentre og audit internt mellem afdelingerne på plejehjemmet.


Dato: Sign.

På de punkter, hvor der i tilsynsrapporten er peget på behov for ændringer, fremsat forslag til justeringer eller i øvrigt er givet anbefalinger om overvejelser af praksis, skal ovenstående udfyldes.

NÆSTE TILSYN: 2012


GDEADLINE

7

VEJLEDNING


HANDICAPPOLITIK IJAMMERBUGT

1 Handicap forstås som fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Baggrund

I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken skal være med til at understøtte visionen om, ”at Jammerbugt Kommune er et godt sted at leve”. Handicappolitikken er derved et led i at virkeliggøre, at denne vision gælder for alle, også for handicappede 1.

Udarbejdelsen af en handicappolitik skal desuden ses som kommunens opbakning til et sæt standardregler ”om lige muligheder for handicappede”, som blev vedtaget i FN’s generalforsamling i 1993. Jammerbugt Kommune ønsker dermed at leve op til den moralske og politiske forpligtelse, der ligger i at tilslutte sig FN’s beslutninger.

Udarbejdelse og sammenhæng til andre politikområder

Handicappolitikken er blevet udformet på baggrund af arbejdet i en bredt sammensat projektgruppe og i tæt samarbejde med kommunens Handicapråd. Det har desuden været vigtigt, at handicappolitikken formuleres så samtlige forvaltninger bliver aktive medspillere i udmøntningen af politikken. Denne tværfaglighed er af stor betydning på handicapområdet, da handicappedes livsbetingelser i særlig grad påvirkes af samspillet mellem potentielle tilbud, deres tilgængelighed og kommunens service.Kommunens politik og engagement på det enkelte område kan have stor betydning for det liv et menneske med handicap kan leve. Handicappolitikken i Jammerbugt Kommune bygger på en overordnet vision for området samt 7 målsætninger med konkrete handlingsanvisninger. I de årlige budgetter og kontrakter om aftalestyring indarbejdes forslag om, hvorledes målene på kortere og længe sigt kan nås. Handicappolitikken revideres det andet år i valgperioden.

2 Det offentlige rum forstås her som adgang til kommunale bygninger og anlæg, adgang til forretninger, rekreative områder mv., men også som adgang til kommunens informationskanaler og kommunikationsmuligheder.

Visionen

Jammerbugt Kommune er en attraktiv og rummelig kommune med plads til alle.Det betyder, at alle kommunens borgere, uanset fysisk og psykisk formåen har mulighed for at få et godt, indholdsrigt og aktivt liv, og for at kunne påvirke og bidrage til udviklingen i kommunen.Kommunen ønsker dermed også, at alle borgere sikres mulighed for uddannelse, beskæftigelse, adgang til det offentlige rum2 og mulighed for at deltage i aktiviteter.

Målsætning 1

Handicappede har størst mulig indflydelse på egne forhold og på tilrettelæggelse af kommunens tilbud.

Dette viser kommunen i sine handlinger ved:At sikre at kommunens Handicapråd høres forud for Kommunalbestyrelsens beslutninger på området. At Handicaprådet har mulighed for at tage spørgsmål af principiel karakter op til drøftelse. At handicappede, bruger-/pårørenderåd og myndigheder indgår i dialog for at sikre handicappede medindflydelse på tilrettelæggelsen af deres dagligdag, uanset om de bor i eget hjem, eller i botilbud.

Målsætning 2

Kommunen tilbyder lette og enkle adgangsformer til relevant information om forhold, der vedrører handicappede.Dette viser kommunen i sine handlinger ved:

At Jammerbugt Kommunes hjemmeside indeholder let tilgængelig information om støttemuligheder og tilbud til handicappede samt links til relevante institutioner.At hjemmesiden løbende forbedres.

At der er mulighed for at få teksten læst op.

At udarbejdede kvalitetsstandarder for handicapområdet gøres tilgængelige på hjemmesiden.At nye kommunale tiltag på handicapområdet annonceres, såvel på hjemmesiden, som i lokale ugeaviser.

Målsætning 3

Tilgængeligheden i det offentlige rum er god og skal til stadighed forbedres.

Dette viser kommunen i sine handlinger ved:At der i forbindelse med nybyggerier skal være fokus på, at indretningen er handicapegnet. I bygninger med flere etager skal der etableres elevator eller liftsystemer jf. Bygningsreglementet kap. 3.2.At der i forbindelse med bygningsændringer, nyrenoveringer og udskiftninger altid skal være fokus på, at der etableres handicapegnede løsninger. jf. Bygningsreglementet kap. 3.2).At kommunen i forbindelse med anlægsarbejder vil forbedre adgangen til offentlige bygninger, herunder indtænke og vurdere muligheden for at etablere ledelinjer til synshandicappede, sikre fri passage for kørestolsbrugere, etablere ramper eller sænkede fortovskanter så kørestolsbrugere uhindret kan passere vejbanen.At kommunen i forbindelse med udbygning og etablering af adgangsforhold til rekreative områder vil undersøge og om muligt etablere handicapegnede adgangsforhold og stisystemer.At vejlede og stille sin ekspertise til rådighed ved byfornyelsesprojekter,

renovering af forretningsgader ol. for at sikre, at adgangen til private, eller selvejende institutioner, forretninger mv. bliver handicapegnet. At arbejde for at offentlige transportmuligheder, bygninger, veje og fortovsarealer er handicapegnede3

I videst muligt omfang at tilgodese handicappede ved adgangen til rekreative områder.

3 Ved handicapegnet forstås her, at den handicappede har uhindret passage og i videst muligt omfang ved egen hjælp kan få adgang. Dvs. ved egen hjælp at kunne benytte transportmidler, passere øre, bevæge sig frit i en bygning, mellem niveauer, benytte toiletter og faciliteter. Det betyder også passage på fortove mv.

Målsætning 4

Handicappede tilbydes mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter og sociale aktiviteter.Dette viser kommunen i sine handlinger ved:

At handicappede får stillet faciliteter til rådighed i Jammerbugt Kommune på lige fod med de øvrige idrætsforeninger i kommunen. At kommunen undersøger om mulighederne for at udøve handicapidræt kan forbedres ved at indgå i samarbejde med nabokommuner. Dette har baggrund i, at kommunens eget befolkningsgrundlag for denne idrætsform begrænser muligheden for et varieret udbud af tilbud. At kommunen vil bakke op om, at handicaprådene er katalysator i en samarbejdsproces sammen med idrætsforeningerne.

Målsætning 5

Handicappede børn skal tilbydes egnede dagtilbud, handicappede børn og unge skal tilbydes relevante undervisningstilbud, og unge, der ønsker at flytte hjemmefra, skal desuden kunne tilbydes en passende ungdomsbolig, evt. i et bofællesskab.

Dette viser kommunen i sine handlinger ved:At børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne så vidt det er muligt integreres i almindelige dagtilbud. Er det ikke muligt, tilbydes specialtilbud. Råder Jammerbugt Kommune ikke selv over det rigtige

tilbud, kan det etableres i samarbejde med andre kommuner, eller ved at de nødvendige pladser købes ved institutioner, der har de nødvendige kompetencer.At undervisningen tilrettelægges og tilbydes ud fra den enkelte elevs forudsætninger. At det tilstræbes, at undervisningen i skolen foregår i normalklasser og suppleres med den nødvendige specialundervisning. I det omfang hvor det ikke er muligt, tilbydes der undervisning i specialklasser. Dette kan være i samarbejde med andre kommuner, eller ved at der købes pladser på specialskoler, hvor de handicappede elever sikres en undervisning, der er tilpasset deres funktionsnedsættelse.At unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, tilbydes Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Målsætning 6

Handicappede, eller forældre til handicappede børn skal i videst muligt omfang sikres mulighed for at bo i egen/eksisterende bolig uanset fysisk eller psykisk funktionsevne. Derfor skal handicappede, eller forældre til handicappede børn have tilbudt nødvendige og relevante hjælpemidler, have tilbudt nødvendig praktisk hjælp og tilbudt nødvendig personlig hjælp.

Dette viser kommunen i sine handlinger ved:At der i Jammerbugt Kommune er et bredt udbud af boligtilbud for handicappede.At den praktiske hjælp kan ydes på flere måder. Det kan være i form af nødvendig hjemmehjælp, eller for borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at der ansættes en, eller flere handicaphjælpere. At tilbyde aflastningshjælp til handicappede, hvor en stor del af hjælpefunktionen varetages af den nærmeste familie. At tilbyde forældre med et handicappet barn aflastning, så deres mulighed for at deltage i aktiviteter sammen med familiens øvrige børn, er til stede.

Målsætning 7

Handicappede i Jammerbugt Kommune skal primært i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Er dette ikke muligt arbejder kommunen for, at der etableres et individuelt tilpasset beskæftigelsestilbud.

Dette viser kommunen i sine handlinger ved:At Jammerbugt Kommune gennem sit holdningsbearbejdende arbejde er med til at fremme jobmulighederne for handicappede, både i kommunen, og ved private virksomheder. Kommunen arbejder bl.a. gennem opsøgende virksomhed på at overvinde de barrierer, der kan være af såvel fysisk eller psykisk karakter, så handicappede kan sikres et job. At stille relevante og nødvendige hjælpemidler til rådighed, hvor det sikrer beskæftigelse. At tilbyde en række muligheder for beskyttet beskæftigelse, hvis etablering på det ordinære arbejdsmarked ikke er mulig.

At arbejde tæt sammen med de kommunale jobcentre, som råder over en række handicapkonsulenter, der kan være med til at koordinere den kommunale indsats. At tilbyde senhandicappede4 revalidering og/eller aktivering, hvis det vurderes, at de herigennem kan sikres beskæftigelse.

Vedtaget i kommunalbestyrelsen d. 20. november 2008.___________________

4 Dvs. mennesker, der ikke har et medfødt handicap, men som har fået det senere i livet.

Jammerbugt Kommune 2009

Tilsynsrapporter fra Embedslæge og Revas - Plejecentre / egne bostederSagsgangsbeskrivelse

Forvaltningsservice (Anette Andreasen) modtager tilsynsrapporten fra 1.Embedslægen/ Revas

Forvaltningsservice sender straks rapporten + handleplan/løsning til:2.

- Distriktschefen/ leder af socialpsykiatri (bosteder)- Socialchefen - Teamleder – Myndighed

- Sekretær (Kirsten Odgaard) i Socialafdelingen- Social- og Sundhedsudvalget ( tilsynsrapporten).

Efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen lægger Forvaltningsservice lægger 3.tilsynsrapporten på hjemmesiden.

Forvaltningsservice sender tilsynsrapporten for plejecentre til høring i Ældrerådet 4.og tilsynsrapporten for kommunale bosteder sendes til høring i Handicaprådet.

Ældrerådets/Handicaprådets høringssvar returneres til Forvaltningsservice.5.

Distriktschefen/leder af socialpsykiatrien skal udfylde og returnere handleplanen til 6.sekretæren i Voksen-Handicapafdelingen senest 14 dage efter modtagelse af rapporten fra Forvaltningsservice.Eventuel fravigelse af fristen på de 14 dage skal aftales med Socialchefen

Distriktschefen/leder af socialpsykiatrien forelægger tilsynsrapporten for bruger-7.pårørenderådene. Høringssvaret skal påføres nederst på handleplanen. Handleplanen sendes derefter til sekretæren i Socialafdelingen.

Sekretæren i Socialafdelingen sender den udfyldte handleplan+ høringssvar fra 8.bruger-pårørenderådene videre til- Forvaltningsservice, - Socialchefen- Teamleder- Myndighed-Leder af socialpsykiatrien, når det er bostederne

Teamleder-Myndighed udarbejder sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalget 9.på baggrund af de indkomne handleplaner og høringssvar fra plejecentrene. Leder af socialpsykiatrien udarbejder på samme måde sagsfremstilling vedr. bostederne - punkterne skal påføres kølisten til udvalgsmøde.

Social- og Sundhedsudvalget beslutning fremsendes til Kommunalbestyrelsen, der 10.skal godkende tilsynsrapporten behandler og godkender rapporterne.

Socialchefen er ansvarlig for opfølgning på handleplanerne.11.

§ 18-REDEGØRELSEN 2010

DET KOMMUNALE SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

En kvantitativ analyse af kommunernes fordeling af § 18-midler

- udarbejdet af Ankestyrelsen

Kolofon

Udgivet af

Social- og Integrationsministeriet,

oktober 2011

Redaktion:

Ankestyrelsen

Layout:

Silkeborg Bogtryk | Skabertrang

ISBN.: 978-87-7546-233-9

Publikationen findes kun i

en elektronisk udgave.

indholdsfortegnelse

1 resumé 4

2 støtten til det frivillige sociale arbejde 7

2.1 Udbetalt § 18-støtte og statstilskUd 2002-2010 8

2.2 UUdnyttede § 18-midler 11

2.3 anden økonomisk støtte end efter servicelovens § 18 13

2.4 lokaler, sekretariatsbistand og anden ikke økonomisk hjælp 15

3 de støttede frivillige foreninger 17

* bilag 21

bilag 1 statistikkens baggrUnd og metode 22

bilag 2 Udbetalt støtte, bloktilskUd mv. 2010 24

bilag 3 Udviklingen i § 18-støtte og anvendte tilskUd 27

bilag 4 spørgeskema om frivilligt socialt arbejde 2010 28

4 l resUmé

ikke alle kommUner Udnytter bloktilskUd-det fUldt UdI 2010 udbetalte kommunerne 142,5 mio. kr. i støtte til det fri-

villige sociale arbejde efter servicelovens § 18, hvilket svarer

til, at kommunerne i gennemsnit udbetalte 96 procent af det

bloktilskud, de modtog fra staten, som støtte til det frivillige

sociale arbejde. Til sammenligning udbetalte kommunerne

i 2009 101 procent af det bloktilskud, de modtog fra staten,

som støtte til det frivillige sociale arbejde.

Kommunerne modtog i 2010 i alt 148,4 mio. kr. i bloktilskud

fra staten, og de anvendte dermed 5,9 mio. kr. mindre, end de

modtog i statstilskud.

Set i lyset af kommunernes mindre forbrug skal det samtidig

nævnes, at 36 procent af kommunerne har overført uforbrug-

te § 18-midler til 2011. Som forklaring herpå er bl.a., at der har

været mangel på ansøgninger, der opfylder de opstillede kri-

terier, og svigtende kvalitet i ansøgningerne. I 2009 overførte

41 procent af kommunerne uforbrugte § 18-midler.

I lidt under en tredjedel af kommunerne blev der udbetalt

mere til det frivillige sociale arbejde, end kommunerne

modtog som bloktilskud, og tilsvarende udbetalte knap hver

tredje kommune mindre end 50 procent af statstilskuddet

som § 18-støtte.

1 Resumé

resUmé l 5

Lidt over hver tredje kommune, svarende til 36 procent, har

overført uudnyttede § 18-midler i 2010. Det er lidt færre end

i 2009.

Kommunerne har tilsammen overført 7,8 mio. kr. til 2011. Det

svarer til, at hver af disse i alt 35 kommuner i gennemsnit

overførte 224.083 kr. i uudnyttede § 18-midler til 2011. Belø-

bet er ca. 10.000 kr. mindre pr. kommune end i 2009.

Lidt over halvdelen af kommunerne udbetalte økonomisk

støtte til frivillige aktiviteter udover den økonomiske støtte,

de ydede efter servicelovens § 18, på i alt 62,7 mio. kr. Det sva-

rer til, at de kommuner, der udbetalte denne form for støtte,

i gennemsnit støttede med et beløb svarende til 1,2 mio. kr.

pr. kommune.

Lidt over fire ud af fem kommuner yder desuden andre

former for støtte end kontant støtte. Der er typisk tale om

hjælp i form af støtte til lokaler, sekretariatsbistand, konsu-

lentbistand, annoncering og lignende.

ældre og sygdomsgrUpper er målgrUppen for over halvdelen af aktiviteterneÆldre er målgruppen for indsatsen i lidt under 40 procent

af de 4.953 foreninger, kommunerne har oplyst om. Det er

samme andel af de samlede støttede aktiviteter som i 2009.

Den økonomiske støtte, der blev udbetalt til aktiviteter for

ældre, udgjorde en fjerdedel af den udbetalte støtte i 2010,

hvilket er en mindre stigning i forhold til 2009.

Sygdomsgrupper er den næststørste målgruppe. Lidt over

hver sjette støttede aktivitet vedrører sygdomsgrupper (15

procent). Den kontante støtte til disse foreninger udgør

under en tiendedel af den samlede støtte, hvilket ligeledes

er en mindre stigning i forhold til 2009.

I lidt færre af aktiviteterne, nemlig omkring en tiendedel, er

målgruppen børn, unge og familier (11 procent) samt handi-

cappede (8 procent). I forhold til 2009 er der for disse grupper

tale om uændrede andele.

figUr 1.1 Bloktilskud og udbetalt støtte 2002-2010. Mio. kr. Faste priser 2010.

135

140

145

150

155

mio. kr.

130

125

120

2002 2003 2004 2005 2007 2008 2009 2010

udbetalt § 18-støtte modtaget statstilskud

6 l resUmé

I gennemsnit modtog den enkelte forening 23.112 kr. i støtte

i 2010. Det er et fald i forhold til 2009 og 2008 på ca. 8 procent,

men en stigning i forhold til 2007 på 16 procent.

Der er stigende tendens til, at de foreninger, der får bevilli-

get støtte til det frivillige arbejde, er foreninger, der tidligere

har modtaget støtte. I 2010 var 85 procent af de foreninger,

der modtog støtte, foreninger, som også tidligere har fået

støtte. Det er den højeste andel siden 2007.

For landet som helhed kan der ikke ses en direkte sammen-

hæng mellem de kommuner, der i 2010 ydede forholdsvis me-

get støtte efter § 18 og de kommuner, der benyttede reglerne

for tildeling af økonomisk støtte efter anden lovgivning.

Derimod kan der ses en tendens til, at de kommuner, der

yder en forholdsvis mindre del af statsstilskuddet efter § 18,

er kommuner, der i lidt højre grad tildeler støtte efter anden

lovgivning. Samme tendens var også gældende i 2009.

lov om social service

§ 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbej-

de med frivillige sociale organisationer

og foreninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt

afsætte et beløb til støtte af frivilligt

socialt arbejde.

Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges

af den enkelte kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter retnings-

linjer for kommunalbestyrelsens ind-

sendelse af redegørelser om den lokale

udvikling i det frivillige sociale arbejde

og retningslinjer for den centrale

opfølgning.

støtten til det frivillige sociale arbejde l 7

Staten tildeler hvert år kommunerne et tilskud til det frivil-

lige sociale arbejde som bloktilskud. Kommunernes opgave

er blandt andet at samarbejde med de frivillige sociale for-

eninger samt medvirke til at understøtte og styrke det lokale

frivillige sociale arbejde.

Der er ikke i lovgivningen krav om, hvor stort et beløb kom-

munerne skal udbetale. Mange kommuner supplerer støtten

til det frivillige arbejde via andre regler end servicelovens

§ 18. Ud over støtte efter servicelovens § 18 yder lidt over

halvdelen af kommunerne økonomisk støtte til indsatser

eller projekter, hvor det frivillige sociale arbejde indgår som

del af aktiviteterne.

Samtidig er det således, at godt tre ud af fire kommuner yder

andre former for støtte end kontant støtte. Det kan være

hjælp til lokaler, sekretariatsbistand, konsulentbistand, an-

noncering eller lignende.

2 støtten til det fRivillige sociale aRbejde

8 l støtten til det frivillige sociale arbejde

2.1 Udbetalt § 18-støtte og statstilskUd 2002-2010

I 2010 udbetalte kommunerne 142,5 mio. kr. i støtte til det

frivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18. Det er 6,7

mio. kr. mindre i udbetalt støtte til foreningerne end i 2009

og ligeledes mindre end i 2005 og 2008, men mere i udbetalt

støtte end i perioden 2002 – 2004 (PL 2010), jf. tabel 2.1.

København og Frederiksberg kommuner udbetalte 21,9

mio. kr. i støtte, svarende til godt 15 procent af den samlede

udbetalte støtte i 2010. Landets øvrige kommuner anvendte

tilsammen 120,7 mio. kr., hvilket udgjorde knap 85 procent.

Frem til 2006 ydede amterne økonomisk støtte til det frivil-

lige sociale arbejde, ligesom amterne modtog statstilskud

hertil. I forbindelse med kommunalreformen blev amternes

andel af bloktilskuddet til det frivillige sociale arbejde over-

ført til fordeling mellem kommunerne. I 2007 modtog kom-

munerne dermed yderligere 10 mio. kr. i tilskud, jf. bilag 3.

Det bloktilskud, som staten udbetalte kommunerne til det

lokale frivillige sociale arbejde, var for hele landet på 148,4

mio. kr. Kommunerne anvendte i 2010 på landsplan således

5,9 mio. kr. mindre i § 18-støtte, end de modtog i statstilskud.

Siden 2002 er det alene i 2005 samt 2008 og 2009, at kom-

munerne udbetalte mere i § 18-støtte, end de modtog over

bloktilskuddet.

I 2010 udbetalte København og Frederiksberg kommuner 5,4

mio. kr. mere, end de modtog i bloktilskud. Udbetalingerne

i 2010 i de øvrige kommuner er imidlertid, ligesom tidligere,

lavere end de beløb, som kommunerne modtog over bloktil-

skuddet. I 2010 udbetalte disse kommuner i gennemsnit min-

dre i støtte til det frivillige sociale arbejde, end de modtog i

tilskud, svarende til 92 procent af statstilskuddet.

Udviklingen i den Udbetalte støtteLidt under en tredjedel af kommunerne udbetalte mere til

det frivillige sociale arbejde i 2010, end de modtog i bloktil-

skud. Godt to ud af tre kommuner udbetalte mindre end de

modtog som bloktilskud, hvilket er en lidt større andel end

i 2009. Der er dog fortsat en stor andel af kommunerne, der

støtter de frivillige med mere, end kommunerne modtager i

bloktilskud, jf. tabel 2.2.

Note: Tabellen viser udviklingen i bloktilskuddet og den udbetalte støtte fra 2002 til 2010 i faste priser. Støttebeløbet til det frivillige arbejde er PL-reguleret i forhold til udviklingen i modtaget statstilskud. Grundlaget, hvilket vil sige de faktiske beløb, der ligger til grund for beregningen, kan ses i bilag 3. Fra 2002 til 2005 ydede amterne tilskud til det frivillige sociale arbejde. Amternes støttebeløb mv. fremgår af bilag 3.

2002 2003 2004 2005 2007 2008 2009 2010

alle kommuner (ekskl. København og frederiksberg)

udbetalt § 18- støtte 125,2 113,2 110,6 127,4 121,0 120,5 125,3 120,7

modtaget i statstilskud 131,9 131,9 131,9 131,9 131,9 131,9 131,9 131,9

merforbrug -6,7 -18,7 -21,3 -4,5 -10,9 -11,4 -6,6 -11,2

København og frederiksberg kommune

udbetalt § 18- støtte 16,5 15,7 16,5 20,3 21,9 24,8 25,4 21,9


merforbrug 0 -0,8 0 3,8 5,4 8,3 8,9 5,4

i alt

udbetalt § 18- støtte 147,0 133,8 132,3 150,9 142,3 146,4 149,2 142,5


merforbrug -1,4 -14,6 -16,2 2,5 -6,1 -2,0 0,8 -5,9

tabel 2.1 Udviklingen i udbetalt § 18-støtte og modtaget statstilskud i mio. kr. PL 2010.


forskel mellem kommUnerneI lighed med tidligere er der i 2010 relativt stor forskel på,

hvor meget den enkelte kommune udbetaler i tilskud til det

frivillige sociale arbejde pr. indbygger. I 2010 varierede §

18-støtten fra 59 kr. pr. indbygger i den kommune, der udbe-

talte mest, til 4 kr. pr. indbygger i den kommune, der udbe-

talte mindst til foreningerne, jf. kort 2.1.

Kommunerne i region Syddanmark og region Midtjylland

støtter de frivillige foreninger med det højeste beløb pr.

indbygger, i gennemsnit 31 kr. Herefter følger kommunerne

i region Hovedstaden, der støtter med 23 kr. pr. indbygger,

mens region Sjælland og region Nordjylland begge udbetaler

19 kr. pr. indbygger til det frivillige sociale arbejde.

De største kommuner med over 100.000 indbyggere støttede

i gennemsnit det frivillige arbejde med 37 kr. pr. indbygger,

hvilket er en stigning på 4 kr. i forhold til 2009. I de kommu-

ner, der har mellem 50.000 og 100.000 indbyggere, lå støtten

i gennemsnit på 26 kr. pr. indbygger. I de mindste kommuner

med under 50.000 indbyggere anvendte kommunerne i gen-

nemsnit 19 kr. pr. indbygger.

De største kommuner betaler dermed i gennemsnit næsten

dobbelt så meget til frivilligt socialt arbejde pr. indbygger

som de mindste kommuner. Både i de mellemstore kom-

muner og i de mindste kommuner er der tale om stort set

uændrede støttebeløb pr. indbygger i forhold til 2009.

§ 18-støtte i større og mindre kommUnerDer er tendens til, at jo flere indbyggere, der er i kommu-

nerne, des større andel af bloktilskuddet udbetaler kom-

munerne til foreningerne som § 18-støtte. De kommuner,

der har flest indbyggere, støtter således det frivillige sociale

arbejde med mere, end de modtager i bloktilskud. De mindre

kommuner med færrest indbyggere, udbetaler generelt et

mindre beløb i § 18-støtte end det bloktilskud, de modtager

fra staten.

De 6 største kommuner med over 100.000 indbyggere an-

vendte i 2010 i gennemsnit 134 procent af bloktilskuddet,

hvorimod de kommuner, der havde færre end 50.000 indbyg-

gere udbetalte 69 procent til det frivillige sociale arbejde. For

landet som helhed udbetalte kommunerne 96 procent af det

tilskud, de modtog fra staten, i § 18-støtte til foreningerne, jf.

2002 2003 2004 2005 2007 2008 2009 2010

Kommuner i pct. der anvender:

under 25 pct. 7 7 7 6 1 1 2 4

25 – 49 pct. 18 20 19 21 30 19 21 26

50 -74 pct. 23 27 24 23 29 33 31 24

75 – 100 pct. 28 24 28 25 16 20 14 16

over 100 pct. 24 23 21 25 24 27 32 30

i alt 100 101 99 100 100 100 100 100

tabel 2.2 Kommunernes udbetalte § 18-støtte som andel af statstilskuddet i procent.

Note: Decimalafrundinger har medført, at procenten ikke summer til 100. For anskuelighedens skyld er der anført 100 som procentsum.


tabel 2.3.

støtte pr. indbygger■ Under 10 kr

■ 10 - 24 kr.

■ 25 - 39 kr.

■ Over 40 kr.

kort 2.1 § 18-støtte til det frivillige sociale

arbejde i 2010 pr. indbygger.

antal indbyggere pr. kommune

antal kommuner

§ 18 støtte i 1.000 kr.

bloktilskud i 1.000 kr.

§ 18 støtte i procent af tilskud (gns.)

100.000 og derover 6 51.981 38.676 134

75.000-99.999 11 28.622 25.008 114

50.000-74.999 18 23.477 28.692 82

under 50.000 63 38.466 56.028 69

hele landet 98 142.546 148.404 96

tabel 2.3 Udbetalt § 18-støtte og modtaget bloktilskud. Efter antal indbyggere. 2010.


2.2 UUdnyttede § 18-midler

35 kommuner, hvilket svarer til 36 procent, har overført

uudnyttede § 18-midler fra 2009 til 2010. Det er 4 kommuner

færre end i 2009, jf. figur 2.1.

Hovedparten af de kommuner, der har overført § 18-mid-

ler fra 2009 til 2010, er mindre kommuner. Det beløb, som

kommunerne har overført i uudnyttede § 18-midler, er på

tilsammen 7,8 mio. kr. Beløbet svarer til, at hver af de i alt 35

kommuner i gennemsnit overførte 224.083 kr. i uudnyttede

§ 18-midler til 2010. Det er i gennemsnit ca. 10.000 kr. mindre

pr. kommune i uudnyttede midler end i 2009.

Årsagen til, at kommunerne har overført uudnyttede §

18-midler til 2010, er i under en tredjedel af kommunerne

mangel på ansøgninger, som opfylder de opstillede kriterier

for at modtage støtte. I lidt over en tiendedel af kommu-

nerne har det været vurderingen, at kvaliteten i ansøgningen

ikke har været tilfredsstillende, jf. tabel 2.4.

figUr 2.1 Har kommunerne overført uudnyttede § 18-midler?

30

40

50

60

70

Kommuner

20

10

0

2008 2009 2010

ja – har overført § 18-midler nej - har ikke overført § 18-midler

tabel 2.4 Årsager til, at kommunen har overført uudnyttede § 18-midler.

2008antal

2008Procent

2009antal

2009Procent

2010antal

2010Procent

mangel på ansøgninger, der opfylder opstillede kriterier 22 46 18 38 14 30

Kvaliteten i ansøgningerne var ikke tilfredsstillende 6 13 9 19 6 13

andet 20 42 20 43 26 57

i alt 48 100 47 100 46 100

Note: Det er muligt for kommunerne at svare bekræftende på mere end et af spørgsmålene. På grund af decimalafrundinger summerer hele tabellen ikke til 100 procent.


Flere kommuner har oplyst om andre årsager til, at kommu-

nerne har overført uudnyttede § 18-midler.

En af årsagerne til, at midlerne ikke er blevet anvendt fuldt

ud i 2010 er, i lighed med tidligere, at der i støtteperioden har

været projekter, der alligevel ikke kom i gang, eller at der var

foreninger, der havde et mindre forbrug end først antaget,

og som derfor har tilbagebetalt alle eller nogle af midlerne.

Der er desuden ansøgere, som ikke har været i stand til at

gennemføre hel- eller delprojekter. Det kan eksempelvis

dreje sig om et årsmøde for frivillige, der blev aflyst, eller

om udgifter til pjecer og andet, som ikke var færdiggjort ved

årets udgang.

En enkelt kommune nævner, at det siden 2007 ikke har været

muligt at udbetale det budgetterede beløb på grund af for

få relevante ansøgninger. En anden kommune oplyser, at

ansøgningsrunden i november blev rykket til 2011 på grund

af lokale strukturændringer.

En del kommuner har flere ansøgningsrunder. De fleste har

to, men enkelte op til 4 runder. Disse kommuner prioriterer

også at have penge til sidste runde. I flere kommuner er det

desuden en fast praksis at gemme en akutpulje eller restpul-

je, der kan søges løbende hele året både til nye initiativer og

til akut opståede behov. Disse kommuner får ikke altid brugt

bevillingen fuldt ud. De afsatte midler, der ikke anvendes,

overføres som hovedregel til efterfølgende år.

Stort set alle de kommuner, der har overført uudnyttede §

18-midler til 2011, oplyser, at midlerne anvendes til frivilligt

socialt arbejde. Udover at bidrage til næste års pulje er der

nogle kommuner, der vælger at vægte særlige indsatser.

En kommune har eksempelvis anvendt midler til udgifter

ved afholdelse af valg til nyt frivilligråd og har derudover

overført midler som tilskud til en Frivilligmesse i 2011. En

anden kommune har anvendt en del af de overførte beløb til

at finansiere etableringen af et nyt frivillighedssted for de

frivillige foreninger.

Derudover iværksætter Frivilligrådet i en kommune forskel-

lige aktiviteter for alle frivillige sociale foreninger i kom-

munen, blandt andet temadage og foredrag, som de ubrugte

beløb benyttes til. En anden kommune har anvendt midler til

en pjece om kortlægning af det frivillige arbejde.


2.3 anden økonomisk støtte end efter servicelovens § 18

Kommunerne har for 2010 oplyst om den samlede økonomi-

ske støtte udover den økonomiske støtte, der ydes efter servi-

celovens § 18. Det kan eksempelvis være økonomisk støtte til

korterevarende projekter, bevillinger, der løber over flere år,

eller støtte, der ydes under kommunens enkelte forvaltnings-

områder eller driftsområder. Det kan også være økonomisk

støtte til frivilligcentre. Det er et krav, at det frivillige sociale

arbejde er en væsentlig del af aktiviteten eller indsatsen.

Lidt over halvdelen af kommunerne har oplyst, at de i 2010

støttede det frivillige sociale arbejde økonomisk udover den

støtte, som kommunerne ydede efter servicelovens § 18.

Det er det højeste antal kommuner siden gennemførelse af

kommunalreformen i 2007 og dermed en stigning i andelen

af kommuner, der støtter med anden økonomisk hjælp, i

forhold til årene 2007-2009, jf. figur 2.2.

53 kommuner, svarende til 55 procent, har oplyst, at de i 2010

støttede det frivillige sociale arbejde med tilsammen 62,7

mio. kr. udover hjælpen efter servicelovens § 18. Det svarer

til, at de kommuner, der udbetalte denne form for støtte, i

gennemsnit udbetalte 1,2 mio. kr. pr. kommune til frivilligt

socialt arbejde udover § 18-støtten, jf. tabel 2.5.

Det samlede støttebeløb på 62,7 mio. kr. kan ikke sammenlig-

nes direkte med de økonomiske oplysninger om støtte til ak-

tiviteter udover § 18-støtten, som er offentliggjort tidligere.

Fra 2010 er spørgsmålene om anden eller supplerende støtte

til § 18-støtten ændret og samlet til et spørgsmål. Dette er

gjort for bedst muligt at belyse omfanget af den samlede

økonomiske støtte, der ydes af kommunerne til det frivillige

sociale arbejde udover servicelovens § 18.

I 2009 oplyste kommunerne, hvor meget de havde ydet i

økonomisk støtte til frivillige aktiviteter inden for det so-

ciale område efter servicelovens § 79. Denne paragraf anven-

des også til anden økonomisk støtte end til frivilligt socialt

arbejde.

Derudover oplyste kommunerne i 2009 også om, hvor meget

de havde udbetalt i økonomisk støtte efter andre regler end

servicelovens § 18 og § 79. Disse beløb kunne før 2009 – helt

eller delvist – indgå som en del af besvarelsen om de støtte-

beløb, som blev medregnet efter blandt andet servicelovens

§ 79. Disse to beløb udgjorde i 2009 tilsammen 63,0 mio. kr.

figUr 2.2 Økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde udover den støtte, der ydes efter servicelovens § 18.

30

40

50

80

60

90

70

100Pct.

20

10

02008 20102007 2009

ja nej


hvilke indsatser og aktiviteter modtager anden økonomisk støtte?De indsatser og aktiviteter, som kommunerne støtter udover

servicelovens § 18, og hvor frivilligt socialt arbejde indgår som

et væsentligt element, dækker et bredt område. Nogle af disse

indsatser og aktiviteter vil også kunne være omfattet af støtte

efter servicelovens § 18. Det kan være økonomisk støtte til:

frivilligcentre og koordinatorer mv.:• OprettelseafFrivilligcenter

• DriftafogdriftstilskudtilFrivilligcenter

• Løntilfrivilligkoordinatorersamtdeltidsansatte

sociale caféer og væresteder: • Tilskudtilsocialeværestedermedfrivilligtarbejde

• Driftafaktivitetscentreforældreogpensionister

• Værestedforindvandrerkvinder

• Værestedfordemente

• Socialeværestederogcaféerforudsatte

• Forbedringaflokalerogaktivitetsmuligheder

• Seniorklubber,ProjektSeniorhus

• Støttetilnatvarmestue

sUndheds- og omsorgsprojekter:• Patientforeningsaktiviteter

• Motionsarrangementerforudviklingshæmmedeog

sindslidende

• Aktiviteterforudsatteunge

• Omsorgsarbejde,sundhedsfremmeogsocialeaktiviteter

styret af frivillige

• Hjælptilhjemløse,blandtandettilgenhusning

• Aktiverendeogforebyggendeaktiviteterforældreog

handicappede

• Undervisningiatlevemedkronisksygdom

• Motionforældre,pensionistsvømningmv.

• Besøgsvennerogvennekredseforsindslidendesamtved

plejehjem, plejecentre og plejeboliger, kontaktpersoner

• Telefonkæde

bydelsprojekter og boligsociale indsatser: • Medborgerhuse

• Aktivitetscentresamtbetalingforforsamlingshusemv.

til brug for frivillige sociale foreninger og frivilliggrupper

• Driftstilskudtilpensionisthusemedblandtandetsund-

hedsnetværk

• Seniorcentreogklubberforældredrevetpåfrivilligbasis

• Sundhedogtrivseliboligområderne,SundByindsats

• Beboerrådgivning

andet:• Driftstilskudtilenrækkesocialeforeninger

• Lokalerogforbrugtilforeninger

• Generelletilbudmedaktiverendeogforebyggendesigte

• Tilskudtilselvhjælpogselvhjælpsgrupper

• Venneforeninger

• Pensionistforeninger,pensionist-ogældreaktiviteter,

ældreblad

• Aktiviteterogudflugter,sommerferieture,sommerlejr

for udsatte børn

• Rådgivningogvejledning

• Kurser,eftermiddagshøjskoler

Bilag 2 indeholder en kommunefordelt oversigt over udbe-

talingen af § 18-støtte og en oversigt over de kommuner, der

har oplyst om de samlede økonomiske støttebeløb, der lig-

ger udover de tilskud, kommunerne yder efter servicelovens

§ 18.

Samlet set kan der ikke ses en direkte sammenhæng mellem

de kommuner, der i 2010 ydede forholdsvis meget efter §

18, og de kommuner, der benyttede reglerne for tildeling af

økonomisk støtte efter anden lovgivning. Derimod kan der

tabel 2.5 Har kommunen støttet indsatser eller aktiviteter økonomisk, hvor frivilligt socialt arbejde

indgår som en væsentlig del af aktiviteterne i 2010?

antal Procent samlet beløb gns. pr. kommune

ja 53 55 62.675.373 1.182.554

nej 43 45 … …

i alt 96 100 62.675.373 1.182.554



ses en tendens til, at de kommuner, der yder en forholdsvis

mindre del af statsstilskuddet efter § 18, er kommuner, der i

lidt højre grad tildeler støtte efter anden lovgivning.

Således tildeler 41 procent af de kommuner, der udbetaler

mere i § 18-støtte end de modtager i statstilskud, også øko-

nomisk støtte efter anden lovgivning. Hvorimod 50 procent

af de kommuner, der støtter det frivillige sociale arbejde

med mindre, end kommunen modtager i statstilskud, også

yder økonomisk støtte efter anden lovgivning. De forholds-

vis få kommuner, der støtter det frivillige sociale arbejde

med mindre end 25 procent af det beløb, kommunerne mod-

tager i bloktilskud, støtter ikke det frivillige sociale arbejde

økonomisk efter anden lovgivning.

2.4 lokaler, sekretariatsbistand og anden ikke økonomisk hjælp

Lidt flere end tre ud af fire kommuner ydede andre former

for støtte end økonomisk støtte. Det kan være hjælp til

lokaler, sekretariatsbistand, konsulentbistand, annoncering

eller lignende. Andelen af kommuner, der yder andre former

for støtte end kontant støtte, har været stigende siden 2007,

jf. tabel 2.6.

De kommuner, der ydede andre former for hjælp end økono-

misk støtte, har oplyst, at de især støtter de frivillige forenin-

ger med lokaler, som kommunerne stiller til rådighed eller

betaler huslejen for samt lignende støtte. Denne form for

hjælp ydes af 88 procent af kommunerne.

Lidt over halvdelen af kommunerne støtter det frivillige

arbejde med konsulentbistand og næsten halvdelen med

sekretariatsbistand. Endelig hjælper knap en tredjedel af

kommunerne med annoncering, jf. tabel 2.7.

tabel 2.6 Har kommunen ydet andre former for støtte end kontant støtte?

2007Pct.

2008Pct.

2009Pct.

2010Pct.

2010antal

ja, yder andet end kontant støtte 70 75 77 86 83

nej, yder ikke anden form for støtte 30 25 23 14 13

i alt 100 100 100 100 96


2007Pct.

2008Pct.

2009Pct.

2010Pct.

2010antal

lokaler 85 70 77 88 73

sekretariatsbistand 33 30 31 47 39

støtte til annoncering 40 24 24 31 26

Konsulentbistand 48 33 43 51 42

andet 28 17 22 24 20

tabel 2.7 Andre former for støtte end kontant støtte.

Note: Spørgsmålene om, hvorvidt kommunen giver støtte i form af konsulentbistand og annoncering, indgik ikke på spørgeskemaerne fra 2005 og tidligere. Konsulent-bistand og annoncering var former for støtte, som flere kommuner tidligere redegjorde for under svarkategorien ”Andet”. Bygger på svar fra 83 kommuner.


Det fremgår, at hjælp til lokaler har været den dominerende

støtteform siden 2007. Samtidig ses en stigning i andelen af

kommuner, der yder sekretariatshjælp. Der er desuden tale

om en stigning i andelen af kommuner, der yder støtte i form

af konsulentbistand samt anden støtte.

Under kategorien ”Andet” har 20 procent af kommunerne op-

lyst, at de har ydet andre former for ”ikke økonomisk” støtte.

Der er tale om hjælp og støtte til samme type af aktiviteter

og indsatser, som kommunerne også tidligere støttede med.

Kommunerne oplyser, at de tilbyder foreningerne rådgivning

og vejledning, konsulentbistand samt sekretariatsbistand.

Flere kommuner hjælper med trykning af materiale, ko-

piering, udarbejdelse af foldere, annoncering, PR og andet

oplysningsmateriale, der synliggør og informerer om for-

eningerne.

Mange kommuner stiller lokaler til rådighed, betaler for for-

eningernes brug af aktivitetscentre eller giver tilskud til brug

af blandt andet forsamlingshuse, skoler og institutioner. En

kommune udlåner kommunens sundhedsbus til de frivillige.

Nogle kommuner hjælper i forbindelse med projekteringsfa-

sen for etablering af frivilligcenter mv. og med oprettelse og

fornyelseaffrivilligeforeningersCVR-registreringer.

Flere kommuner nævner, at de har ansat frivilligkonsulenter.

Der er også kommuner, der hjælper med koordinering af

netværk for frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde,

samt generel udvikling af området.

Der er desuden kommuner, der støtter det lokale frivillige

arbejde gennem kompetenceudvikling, kurser, temamøder

og uddannelse af frivillige. Kommunerne hjælper endvidere

med rekruttering og fastholdelse af frivillige samt opstart af

nye initiativer.

sammenfatning l 17 de støttede frivillige foreninger l 17

Kommunerne har i 2010 oplyst om 5.161 frivillige sociale ak-

tiviteter, der har modtaget økonomisk støtte efter servicelo-

vens § 18. Det er en beskeden stigning i antallet af bevillinger

på lidt under 1 procent sammenlignet med 2009.

målgrUpper for aktiviteterneUd af de i alt 5.161 frivillige aktiviteter og initiativer i 2010

har kommunerne belyst de 4.953 med hensyn til målgrup-

per og støttebeløb. Ældre er målgruppen for indsatsen i

lidt under 40 procent af aktiviteterne, sygdomsgrupper er

målgruppe for 15 procent af de støttede aktiviteter og i lidt

færre, nemlig cirka 11 procent, er målgruppen børn, unge og

familier, jf. tabel 3.1.

Det er en mindre del af aktiviteterne, der retter sig mod

udvalgte grupper som for eksempel handicappede, kvinder

eller mænd i krise, misbrugere eller tidligere misbrugere,

hjemløse, sindslidende, ensomme, flygtninge/indvandrere,

ofre for vold eller seksuelle overgreb samt pårørende til de

nævnte grupper. Disse grupper udgør hver fem procent eller

derunder af de støttede foreninger.

De bevillinger, hvor kommunerne har indsendt oplysninger

om antallet af foreninger og målgrupper for de frivillige

aktiviteter, beløb sig til i alt 114.472.000 kr. Det svarer til godt

80 procent af den samlede udbetalte støtte i 2010, jf. tabel

2.1. De største samlede beløb er udbetalt til aktiviteter, hvor

målgruppen er ældre, misbrugere og tidligere misbrugere,

samt ”andre”. Mindre grupper som hjemløse, ofre for vold el-

ler seksuelle overgreb og pårørende modtog hver især støtte,

der svarer til en procent af det samlede støttebeløb.

3 de støttede fRivillige foReningeR

18 l de støttede frivillige foreninger

De aktiviteter, som kommunerne har beskrevet under ka-

tegorien ”Andre ”, dækker mange forskellige aktiviteter og

retter sig mod forskellige målgrupper.

Flere kommuner oplyser, at de arbejder med andre eller flere

målgrupper end dem, der er angivet på spørgeskemaerne.

Det er målgrupper eller svarkategorier for ”generelle sociale

organisationer”, ”frivillighedsformidlinger” og ”selvhjælps-

grupper” samt ”væresteder”. Det er også nogle af de akti-

viteter, som flere kommuner har oplyst om under ”andre”

aktiviteter.

Derudover nævnes projekter inden for menighedspleje og

genbrugsforretninger med humanitære formål. Der er des-

uden en del kommuner, der støtter aktiviteter, hvor sport,

motion, krop og sundhed indgår som væsentlige elementer.

Der kan også være tale om støtte til specifikke foreninger

som boligforeninger, diabetesforeninger, veteranforening

for soldater, foreninger for bøsser og lesbiske eller særlige

samt enkeltstående arrangementer som kulturweekender og

sociale arrangementer.

Kommunernes oplysninger giver generelt et billede af en

bred og mangfoldig frivillig indsats, der retter sig mod

mange forskellige målgrupper.

den gennemsnitlige økonomiske støtte til frivillige aktiviteterI gennemsnit modtog den enkelte forening 23.112 kr. i støtte

i 2010. Det er et fald i forhold til 2009 og 2008 på ca. 8 procent,

men en stigning i forhold til 2007 på 16 procent. I 2009 lå

den gennemsnitlige støtte pr. forening på 25.090 kr. i 2008

på 25.451 kr. og i 2007 udgjorde den 19.944 kr. pr. forening, jf.

figur 3.1.

antal Procent samlet støttebeløb

i 1.000 kr.

støttebeløb i procent

Ældre 1.956 39 28.772.098 25

børn, unge og familier 521 11 12.030.504 11

Kvinder eller mænd i krise 98 2 2.645.126 2

handicappede 403 8 6.450.481 6

misbrugere eller tidligere misbrugere 143 3 9.065.788 8

hjemløse 26 1 1.126.633 1

sindslidende 191 4 7.826.022 7

sygdomsgrupper 756 15 9.086.279 8

flygtninge / indvandrere 263 5 10.082.517 9

ensomme 129 3 2.089.891 2

ofre for vold eller seksuelle overgreb 40 1 1.501.852 1

Pårørende til ovennævnte grupper 54 1 776.067 1

andre 373 8 23.018.542 20

tabel 3.1 Målgrupper for det kommunalt støttede frivillige arbejde i 2010.

de støttede frivillige foreninger l 19

De aktiviteter, der retter sig mod misbrugere og tidligere

misbrugere, modtog i gennemsnit mest i støtte i 2010. Det

var samme tendens, der var gældende i 2009 og 2007. Den

gennemsnitlige støtte pr. forening vedrørende misbrugere

og tidligere misbrugere blev i 2010 imidlertid næsten halve-

ret i forhold til bevillingerne i 2009.

Mange af de foreninger, hvor aktiviteterne primært retter

sig mod et mindre antal personer i forhold til den samlede

målgruppe for det frivillige arbejde, modtager generelt mere

i støtte end gennemsnittet.

figUr 3.1 Den gennemsnitlige støtte til frivillige foreninger fordelt efter målgrupper. 2007 til 2010.

Note: De stiplede linjer angiver gennemsnittet pr. projekt pr. år på landsplan. Gennemsnittet udgjorde i 2010 23.112 kr. pr.. projekt, i 2009 25.090 kr., i 2008 25.451 kr. og 19.944 kr. i 2007

misbrugere eller tidligere misbrugere

andre

hjemløse

sindslidende

flygtninge/indvandrere

ofre for vold eller seksuelle overgreb

Kvinder eller mænd i krise

børn, unge og familier

ensomme

handicappede

Ældre

Pårørende til ovenfor nævnte grupper

sygdomsgrupper

0 20 40 60 80 100 120 140

2007 2008 20102009 1000-kr.

20 l de støttede frivillige foreninger

Det gælder især misbrugere og tidligere misbrugere samt

hjemløse. Men også foreninger, der retter sig mod sindsli-

dende samt kategorien ”andre”, modtager større tilskud end

gennemsnittet. Dette gælder i lidt mindre omfang kvinder

og mænd i krise, flygtninge/indvandrere og ofre for vold eller

seksuelle overgreb.

Omvendterdenstøtte,dertildelesdeenkelteforeningerfor

ældre, børn, unge og familier samt handicappede og syg-

domsgrupper i gennemsnit mindre end støtten til de øvrige

frivillige aktiviteter. De aktiviteter, som modtog de laveste

gennemsnitlige beløb i 2009, var projekter for pårørende,

ældre og for sygdomsgrupper.

har projekterne tidligere modtaget støt-tet efter § 18?Der er stigende tendens til, at de foreninger, der får bevilli-

get støtte til det frivillige arbejde, er foreninger, der tidligere

har modtaget støtte. I 2010 var 85 procent af de foreninger,

der modtog støtte, foreninger, som også tidligere har fået

støtte. I 2009 var det tilfældet for fire ud af fem foreninger.

Den samme fordeling kunne ses i 2008, jf. tabel 3.2.

2007Procent

2008Procent

2009Procent

2010Procent

har tidligere modtaget § 18-midler 73 80 80 85

har ikke tidligere modtaget § 18-midler 27 20 20 15

i alt 100 100 100 100

tabel 3.2 Andel af foreninger, der tidligere har modtaget § 18-midler

Note: 2010-tallene bygger på svar fra 95 kommuner.

sammenfatning l 21

* bilag

22 l bilag

bilag 1 statistikkens baggrUnd og metode

baggrUnd og metodeDet er efter aftale med det daværende Socialministeriet (nu

Social- og Integrationsministeriet) besluttet, at Ankestyrel-

sen opretter en statistik om det frivillige sociale arbejde, der

skal erstatte de årligt tilbagevendende survey-undersøgelser.

Baggrunden for etableringen af en statistik er især, at de

oplysninger, som Ankestyrelsen for 2010 og fremover skal

indsamle om det frivillige sociale arbejde, i det væsentligste

er basisoplysninger om ressourcer, herunder økonomi. Disse

spørgsmål har været tilbagevendende i de senere år, og det

forventes, at de skal gentages for at gøre det muligt at følge

udviklingen i støtten til det frivillige sociale arbejde over tid.

For kommunerne vil dette betyde større gennemskuelighed i

indberetningerne, dels fordi indberetningen om det frivillige

sociale arbejde i høj grad skal gentages fra år til år, og dels

fordi oplysningerne om indberetningerne vil være frit tilgæn-

gelige hele året. Indberetningerne vil også blive mindre ar-

bejdskrævende, idet statistikken nu indeholder færre spørgs-

mål end de tidligere årligt tilbagevendende undersøgelser.

Rammerne for § 18-statistikken er blevet besluttet af en

arbejdsgruppe bestående af Frivilligrådet, Kommunernes

Landsforening samt det daværende Socialministeriet (nu

Social- og Integrationsministeriet). De indhentede data er

indsamlet på baggrund af en landsdækkende spørgeskema-

undersøgelse.

hent selv oplysninger i tal fra ankestyrelsenSom noget nyt vil det nu være muligt for den enkelte kom-

mune, forening eller journalist at hente kommunefordelte

oplysninger om det frivillige sociale arbejde på Ankestyrel-

sens hjemmeside: www.ast.dk, søg: Tal fra Ankestyrelsen,

Frivilligt socialt arbejde.

Her er det fra i år muligt at finde en række oplysninger om

det frivillige sociale arbejde, der kan overføres til egen pc

ellerudskrives.Oplysningernekansammensættesogud-

trækkes efter eget valg, og de kan vises grafisk eller som tal i

tabeller i flere formater.

De data, der er tilgængelige for offentligheden i Tal fra Anke-

styrelsen, er oplysninger, der er indhentet via den landsdæk-

kende spørgeskemaundersøgelse.

spørgeskemadelenAnkestyrelsen udsendte 11. april 2011 et spørgeskema til

landets kommuner. Herefter er de kommuner, der ikke over-

holdt svarfristen, blevet rykket for oplysninger både via mail

og ved telefoniske henvendelser. De sidste besvarelser er

sendt til Ankestyrelsen sensommeren 2011.

Undersøgelsen indeholder svar fra 96 kommuner og besva-

relsesprocenten er 98. Ankestyrelsen har imidlertid supple-

ret spørgsmålet om udbetalt § 18-støtte med oplysninger fra

Danmarks Statistik, og besvarelsesprocenten vedrørende

dette spørgsmål er på den baggrund 100.

Det er ikke alle kommuner, der har svaret på samtlige spørgs-

mål, og det er heller ikke alle kommuner, der nødvendigvis

skal besvare samtlige spørgsmål. Derfor kan antallet af

svarkommuner variere i rapportens tabeller og figurer. Antal-

let af besvarelser kan aflæses i forbindelse med de enkelte

tabeller mv.

I flere tabeller er opdelingen af kommunerne mv. videreført

fra tidligere redegørelser om det frivillige sociale arbejde for

at lette en eventuel sammenligning, jf. eksempelvis tabel 2.1.

om udviklingen i udbetalt § 18-støtte og modtaget statstil-

skud. Amternes udbetalte støtte og modtagne statstilskud er

PL-reguleret frem til 2005.

I de tilfælde, hvor kommuner ikke har besvaret spørgsmålet

om den årligt udbetalte støtte, er beløbene suppleret med

oplysninger fra regnskabssystemet. I 2007 - 2010 er der tale

om konto 5.99.003. For året 2005 er der dog for enkelte kom-

muner anvendt de kommunefordelte beløb fra statstilskud-

det.

I nogle af tabellerne har decimalafrundinger medført, at

procenten ikke summer til 100.

Udgifterne til det frivillige sociale arbejdeUndersøgelsen beskriver blandt andet kommunernes tilskud

til det frivillige sociale arbejde. Nogle kommuner har ikke

indsendt alle de ønskede økonomioplysninger. For at få et

fuldt dækkende billede af den udbetalte støtte til forenin-

gerne har Ankestyrelsen derfor i enkelte tilfælde anvendt

oplysninger fra Statistikbanken i Danmarks Statistik vedrø-

rende enkelte kommuner. Disse supplerende oplysninger er

hentet fra konto 5.99.003 i budget- og regnskabssystemet,

Frivilligt socialt arbejde.

bilag l 23

I de kommuner, hvor udgiftsniveauet i Danmarks Statistik

varierede mest i forhold til de oplysninger, Ankestyrelsen har

modtaget, har vi sendt individuelle e-mails til de pågældende

kommuner med henblik på verificering af oplysningerne. I

nogle tilfælde har Ankestyrelsen også rettet telefonisk hen-

vendelse til kommunerne, især for eventuelt at korrigere

økonomioplysninger om § 18-støtten i 2010. I alle tilfælde har

kommunerne bekræftet, at de oplysninger, som er tilsendt

Ankestyrelsen, er korrekte.

De kommunefordelte opgørelser over støtten til det frivillige

socialearbejdei2010fremgårafkort1ogbilag2.Vedsammen-

ligning af de enkelte kommuners støtte til det frivillige sociale

arbejde i bilag 2 skal der gøres opmærksom på, at retningslin-

jerne for kontering af udgifterne til frivilligt socialt arbejde

indebærer en vis frihed for kommunerne. Kommunerne kan så-

ledes vælge at opføre udgifterne til for eksempel frivilligcentre

under konto 5.99.003, hvilket vil sige frivilligt socialt arbejde

efter servicelovens § 18, eller de kan vælge at placere udgifter-

ne på andre konti, hvor det lokalt findes hensigtsmæssigt.

Det betyder, at den direkte sammenligning af kommunernes

støtte til det frivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18

må tages med denne form for forbehold. Hen imod halvdelen

af kommunerne har eksempelvis et eller flere frivilligcentre i

kommunen, hvor konteringen således kan variere.

de støttede aktiviteterDet har ikke været muligt at indsamle alle oplysninger om

samtlige støttede foreninger i 2010. Kommunerne har oplyst

om 5.161 frivillige sociale aktiviteter. Heraf har kommunerne

oplyst om 4.953 bevillinger til frivillige foreninger og den §

18-støtte, de modtog i 2010, fordelt efter de målgrupper, for-

eningerne retter sig mod.

I 2007 oplyste kommunerne, at det samlede antal foreninger

i landet, der modtog støtte, var ca. 6.300. De frivillige forenin-

ger, som kommunerne har oplyst om i 2010, antages på den

baggrund at udgøre ca. 80 procent af de samlede støttede

foreninger. De ca. 5.000 foreninger, som kommunerne har

belyst med hensyn til blandt andet målgrupper, vurderes at

være tilstrækkeligt grundlag til at give et retvisende billede af

fordelingen af støtten mellem de forskellige målgrupper.

24 l bilag

bilag 2 Udbetalt støtte, bloktilskUd mv. 2010

Område Udbetalt § 18-støtte i 1000 kr.

Bloktilskud i 1000 kr.

§ 18-støtte i procent af

bloktilskud

Øvrig støtte i 1000 kr. 1)

Indbyggere i 2010 2)

Hele landet 142.546 148.404 96 61.675 5.534.637

Region Hovedstaden 39.374 44.628 88 17.073 1.680.170

101 København 17.840 14.100 127 10.000 528.208

147 Frederiksberg 4.023 2.448 164 - 96.718

151 Ballerup 548 1.344 41 480 47.652

153 Brøndby 461 1.008 46 356 33.795

155 Dragør 82 312 26 171 13.564

157 Gentofte 2.877 1.776 162 - 71.052

159 Gladsaxe 619 1.692 37 1.387 64.102

161 Glostrup 103 564 18 - 21.296

163 Herlev 1.338 756 177 - 26.556

165 Albertslund 306 828 37 305 27.730

167 Hvidovre 507 1.404 36 167 49.724

169 Høje-Taastrup 599 1.296 46 1.936 47.664

173 Lyngby-Taarbæk 1.151 1.356 85 350 52.237

175 Rødovre 522 1.068 49 549 36.233

183 Ishøj 174 684 26 - 20.606

185 Tårnby 1.119 1.056 106 521 40.383

187 Vallensbæk 139 312 45 31 14.045

190 Furesø 228 912 25 - 38.232

201 Allerød 298 540 55 414 24.089

210 Fredensborg 858 1.032 83 - 39.226

217 Helsingør 1.636 1.704 96 - 61.143

219 Hillerød 237 1.200 20 - 47.473

223 Hørsholm 273 612 45 406 24.378

230 Rudersdal 356 1.392 26 - 54.444

240 Egedal 395 960 41 - 41.513

250 Frederikssund 431 1.164 37 - 44.182

260 Halsnæs 288 864 33 - 31.077

270 Gribskov 1.116 1.044 107 - 40.694

400 Bornholms kommune 849 1.200 71 - 42.154

bilag l 25




bloktilskud



1085 Region Sjælland 15.799 22.344 71 5.574 820.564

253 Greve 276 1.236 22 - 47.826

259 Køge 605 1.572 38 - 57.125

265 Roskilde 2.120 2.052 103 1.320 81.947

269 Solrød 79 528 15 - 20.882

306 Odsherred 339 936 36 603 33.030

316 Holbæk 1.053 1.896 56 519 69.550

320 Faxe 390 936 42 - 35.306

326 Kalundborg 2.320 1.380 168 - 49.265

329 Ringsted 1.251 864 145 - 32.584

330 Slagelse 1.739 2.208 79 - 77.475

336 Stevns 279 588 47 63 21.931

340 Sorø 303 792 38 485 29.522

350 Lejre 255 648 39 182 26.794

360 Lolland 1.117 1.536 73 509 46.984

370 Næstved 1.887 2.136 88 948 81.112

376 Guldborgsund 938 1.764 53 945 62.912

390 Vordingborg 849 1.272 67 - 46.319




bloktilskud



1083 Region Syddanmark 36.806 32.640 113 21.698 1.200.277

410 Middelfart 827 996 83 - 37.661

420 Assens 590 1.128 52 - 42.054

430 Faaborg-Midtfyn 1.599 1.392 115 - 52.085

440 Kerteminde 255 624 41 2.200 23.770

450 Nyborg 358 876 41 295 31.690

461 Odense 5.642 5.220 108 9.956 188.777

479 Svendborg 1.888 1.572 120 - 58.998

480 Nordfyn 699 792 88 145 29.638

482 Langeland 255 408 62 - 13.510

492 Ærø 120 192 63 - 6.679

510 Haderslev 1.246 1.548 80 643 56.346

530 Billund 911 696 131 - 26.160

540 Sønderborg 2.882 2.088 138 2.308 76.439

550 Tønder 768 1.140 67 578 39.710

561 Esbjerg 3.872 3.192 121 1.300 115.114

563 Fanø 164 84 195 - 3.219

573 Varde 1.121 1.320 85 2.075 50.378

575 Vejen 689 1.164 59 221 42.768

580 Aabenraa 1.070 1.668 64 1.977 59.978

607 Fredericia 1.420 1.380 103 - 49.849

621 Kolding 5.241 2.340 224 - 89.071

630 Vejle 5.190 2.820 184 - 106.383




bloktilskud



1082 Region Midtjylland 39.278 33.084 119 15.515 1.253.998

615 Horsens 1.753 2.244 78 1.818 81.957

657 Herning 2.833 2.232 127 200 85.548

661 Holstebro 1.452 1.500 97 500 57.056

665 Lemvig 562 612 92 - 21.790

671 Struer 411 624 66 - 22.483

706 Syddjurs 803 1.068 75 - 41.392

707 Norddjurs 472 1.056 45 - 38.148

710 Favrskov 663 1.176 56 78 46.529

727 Odder 336 564 60 - 21.721

730 Randers 1.975 2.556 77 1.431 94.750

740 Silkeborg 1.210 2.292 53 230 88.481

741 Samsø 142 120 119 - 4.010

746 Skanderborg 1.505 1.416 106 262 57.303

751 Århus 16.330 8.124 201 7.730 306.650

756 Ikast-Brande 688 1.068 64 - 40.312

760 Ringkøbing-Skjern 1.571 1.536 102 1.234 58.439

766 Hedensted 1.030 1.188 87 339 45.982

779 Skive 2.583 1.296 199 1.145 48.137

791 Viborg 2.959 2.412 123 547 93.310




bloktilskud



1081 Region Nordjylland 11.288 15.708 72 1.815 579.628

773 Morsø 685 636 108 - 21.833

787 Thisted 1.309 1.248 105 - 45.297

810 Brønderslev-Dronninglund 637 960 66 - 35.804

813 Frederikshavn 1.757 1.752 100 - 62.007

820 Vesthimmerland 583 1.068 55 - 38.106

825 Læsø 43 72 60 - 1.969

840 Rebild 657 744 88 - 28.852

846 Mariagerfjord 806 1.140 71 - 42.604

849 Jammerbugt 671 1.032 65 150 38.927

851 Aalborg 3.107 5.220 60 1.665 197.426

860 Hjørring 1.033 1.836 56 - 66.803

1) Økonomisk støtte, der ligger udover den, kommunerne yder efter servicelovens § 18.2) Befolkningstal 1. jan. 2010. Danmarks Statistik. Statistikbanken. I tabellen angiver ”–” uoplyste.

Note: Retningslinjerne for kontering af udgifterne til frivilligt socialt arbejde indebærer en vis frihed i kommunerne. Kommunerne kan således vælge at opføre udgifter-ne til for eksempel frivilligcentre under konto 5.99.003, hvilket vil sige frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 18 eller de kan vælge at placere udgifterne på andre konti, hvor det lokalt findes mere hensigtsmæssigt. Det betyder, at den direkte sammenligning af kommunernes støtte til det frivillige sociale arbejde efter servicelo-vens § 18 må tages med denne form for forbehold. Mange kommuner har eksempelvis et eller flere frivilligcentre i kommunen, hvor konteringen således kan variere.

26 l bilag

bilag 3 Udviklingen i § 18-støtte og anvendte tilskUd

Udviklingen i Udbetalt støtte og anvendte tilskUd 2002 til 2010 i løbende priserI tabellen nedenfor vises i løbende priser det materiale, der

ligger til grund for rapportens tabel 2.1 om udbetalt støtte

og statstilskud i perioden 2002 til 2010. Tabel 2.1 er i faste

priser PL2010, mens nedenstående er i løbende priser.

I 2010 udbetalte kommunerne 142,5 mio. kr. i støtte til det

frivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18, hvilket i

løbende priser var et fald på 2,2 mio. kr. i forhold til 2009. Det

er det næsthøjeste beløb, der er udbetalt i støtte til det frivil-

lige sociale arbejde i perioden 2002-2010.

København og Frederiksberg kommuner udbetalte 21,9 mio.

kr. i støtte, hvilket er en stigning i forhold til 2009 på 1,0 mio.

kr. De øvrige kommuner anvendte 120,7 mio. kr., som svarer

til et fald på 3,1 mio. kr. i forhold til 2009.

Kommunerne modtog i 2010 i alt 148,4 mio. kr. i bloktilskud

fra staten til det frivillige arbejde. Kommunerne anvendte

dermed 5,9 mio. kr. mindre end de modtog i statstilskud. Det

svarer til, at kommunerne under et anvendte 96 procent af

bloktilskuddet.

2002 2003 2004 2005 2007 2008 2009 2010

alle kommuner (ekskl. København og frederiksberg)

udbetalt § 18- støtte 88,4 82,4 82,4 98,1 109,4 113,3 123,8 120,7

modtaget i statstilskud 93,1 96 98,3 101,6 119,3 124 130,3 131,9

merforbrug -4,8 -13,6 -15,9 -3,5 -9,9 -10,7 -6,5 -11,2

København og frederiksberg kommune

udbetalt § 18- støtte 13,7 13,4 14,5 18,3 17,9 20,6 20,9 21,9


merforbrug 0 -0,7 0,1 3,4 4,4 6,9 7,3 5,4

alle amter

udbetalt § 18- støtte 11,2 10,5 10,7 10,5 - - - -

modtaget i statstilskud 7,6 7,8 7,9 8,3 - - - -

merforbrug 3,6 2,8 2,8 2,2 - - - -

i alt

udbetalt § 18- støtte 113,3 106,3 107,6 126,9 127,3 135,8 144,7 142,5


merforbrug -1,1 -11,6 -13,1 2,1 -5,5 -1,9 0,8 -5,9

tabel 3.3 Udviklingen i udbetalt støtte og modtaget statstilskud. Løbende priser. Mio.kr.

bilag l 27

bilag 4 spørgeskema om frivilligt socialt arbejde 2010

Kommune:

Kontaktperson:

Telefonnummer:

E-mail:

spørgsmål om støtten

1. oplys det Udbetalte støttebeløb til frivilligt socialt arbejde i kr. - jf. servicelovens § 18:

a. Regnskab 2010

2. har kommUnen overført evt. UUdnyttede § 18-midler fra 2010 til 2011?

Ja eller nej: L L

2.a hvis „ja“ i spørgsmål 2, hvilket beløb har kommUnen overført fra 2010 til 2011?

Beløbet i hele kr.

2.b hvis „ja“ i spm. 2, hvad er årsagen til at kommUnen har overført UUdnyttede § 18-midler fra 2010 til 2011?

Markér det eller de relevante felter

a. Manglede ansøgninger, der opfyldte opstillede kriterier L

b. Kvaliteten i ansøgningerne var ikke tilfredsstillende L

c. Andet L Hvis markering i „c. Andet“, oplys hvad:

2.c hvad anvender kommUnen de UUdnyttede § 18-midler til?

Hvis kommunen har overført uudnyttede § 18-midler fra 2010 til 2011 oplys kort hvad midlerne anvendes /

påtænkes anvendt til:

28 l bilag

3. har kommUnen i 2010 støttet indsatser eller projekter med økonomiske tilskUd, hvor frivilligt socialt arbejde indgår som en social indsats over for Udsatte borgere?

Der ønskes oplysninger om det samlede økonomiske tilskud udover den støtte, der er oplyst i spørgsmål 1 om støtte efter

servicelovens § 18. Tilskuddet kan eksempelvis omfatte økonomisk støtte til korterevarende projekter, bevillinger der løber

over flere år eller støtte, der ydes under kommunens enkelte forvaltningsområder / driftsområder, men også økonomisk

støtte til eksempelvis frivilligcentre. Der ønskes alene oplysninger om indsatser, hvor frivilligt socialt arbejde er involveret

som del af aktiviteten / indsatsen.

Ja eller nej: L L

3.a hvis „ja“ i spørgsmål 3, angiv den samlede støtte for året 2010:

Hvis det præcise beløb ikke kendes, kan der anvendes et kvalificeret skøn

Beløbet i hele kr.

3.b beskriv kort hvilke støttede aktiviteter, der er tale om:

Beskrivelse af støttede aktiviteter:

4. har kommUnen ydet andre former for støtte end kontant økonomisk støtte i 2010 (f.eks. stillet lokaler til rådighed)?

Markér det relevante felt

Ja eller nej: L L

4.a hvis „ja“ til spørgsmål 4, oplys hvilke andre former for støtte end kontant økonomisk støtte, kommUnen har ydet i 2010:

Markér det eller de relevante felter

a. Lokaler L

b. Sekretærbistand L

c. Støtte til annoncering L

d. Konsulentbistand L

e. Andet L Hvis markering i „e. Andet“, angiv hvilken:

bilag l 29

støtten fordelt på foreningerne

5. hvor mange frivillige sociale foreninger modtog § 18-støtte i 2010?

Antal frivillige sociale foreninger

6. målgrUpperne i den frivillige indsats

Oplys om det samlede antal foreninger inden for hver af de enkelte målgrupper og den udbetalte § 18-støtte

Antal foreninger og samlet støttebeløb

a. Ældre

b. Børn, unge og familier

c. Kvinder eller mænd i krise

d. Handicappede

e. Misbrugere eller tidligere misbrugere

f. Hjemløse

g. Sindslidende

h. Sygdomsgrupper

i. Flygtninge/indvandrere

j. Ensomme

k.Ofreforvoldellerseksuelleovergreb

l. Pårørende til ovennævnte grupper

m. Andre

Hvis oplysning i „m. Andre“, angiv hvem:

30 l bilag

7. i hvilket omfang har aktiviteterne tidligere fået støtte via § 18:

Kendes den præcise procentfordeling ikke, kan der anvendes et kvalificeret skøn

Procent

a. Aktiviteter, der ikke tidligere har fået støtte

b. Aktiviteter, der tidligere har fået støtte

i alt (a+b)=100 pct. 100

8. hvis kommUnen har Udpeget en særlig kontaktperson til det frivillige sociale arbejde, oplys navn og e-mail på kontaktperson:

Kontaktperson:

E- mail:

9. indsamler kommUnen systematisk information om, hvilke aktiviteter der faktisk gennemføres for de bevilligede § 18-midler?

Markérdetrelevantefelt

Ja eller nej: L L

9.a indsamler kommUnen systematisk dokUmentation for bl.a. at påse, om § 18-midlerne anvendes i overensstemmelse med de ansøgninger, hvorefter midlerne er bevilliget?

Ja eller nej: L L

eventUelle bemærkninger til besvarelsen af skemaet kan noteres her:

bilag l 31


social- og integrationsministeriet

Holmens kanal 22

1060 København K

[email protected]

www.sm.dk

Ministeren

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected]

J.nr. 2011 - 2258

Kommunalbestyrelsesmedlemmer________________________________________________________________7. november 2011

Redegørelse for kommunernes fordeling af § 18-midler i 2010

Jeg vedhæfter hermed § 18-redegørelsen for 2010 vedrørende kommunernes fordeling af § 18-midler til frivillige sociale foreninger, jf. vejledning til servicelovens § 18.

I år består § 18-redegørelsen udelukkende af en kvantitativ analyse af støtten til det frivillige sociale arbejde og de støttede frivillige foreninger. Samarbejdet mellem kommunerne og de frivillige belyses i stedet i en årsrapport udarbejdet for Social- og Integrationsministeriet af Center for frivilligt socialt arbejde, som udkom i maj 2011 med titlen ”Den frivillige sociale indsats – Årsrapport 2010”.

I forbindelse med udarbejdelsen af henholdsvis årsrapporten og redegørelsen for 2010 har der været nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Frivilligrådet, KL samt det daværende Socialministeriet (nu Social- og Integrationsministeriet).

Som noget nyt bliver centrale tal over fordelingen af § 18-midlerne nu tilgængelige via Ankestyrelsens hjemmeside (http://www.ast.dk/tal_fra_ankestyrelsen) i ”Tal fra Ankestyrelsen”. Her findes statistikker om velfærds- og socialområdet. Brugere får dermed mulighed for at sammensætte deres egen statistik, at udtrække og gemme data, grafik mv. Det er således muligt for kommunerne og andre interessenter hurtigt at sammenligne kommuner med hinanden via denne statistik.

Social- og Integrationsministeriet følger den overordnede udvikling i samarbejdet mellem kommunerne og den frivillige sektor. Et samarbejde, som er af stor betydning for løsningen af de sociale udfordringer i kommunerne. De frivillige foreninger yder et vigtigt bidrag og er med til at styrke og udvikle lokale netværk og engagementet blandt borgerne i samfundet. Det er derfor vigtigt løbende at have fokus på udviklingen af dette samarbejde, herunder den økonomiske udvikling i fordelingen af § 18-midler.

Med venlig hilsen

Karen Hækkerup

Documents

Social- og Sundhedsudvalget · Høring/borger- og brugerinvolvering Kvalitetsstandarderne har været til høring i Ældrerådet og Handicaprådet i perioden 10.10. – 14.11.2011