2382 rentegning helse 10 2014 epaper

Udgave 10 / december 2014

helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest laest e sundheds-magasin

GIV DINE ØJNE ETSERVICE-EFTERSYN

STORT TEMA OM:KOL


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Danmarks mest laest e sundheds-magasin


STORT TEMA OM:KOL

FRA ALLE OS TIL ALLE JER: SUND JULEKALENDER

Jeg føler mig stadig som en 38-årig

2 helse / december 2014

helse: xxxxxx

MEC Denmark

KNAS MEDKNOGLERNE?

TAL MED DIN LÆGE

aros

kom

mun

ikat

ion.

dk

Er du kvinde over 50 år eller mand over 60 år, og kan du svare ja til et af de tre punkter? Så bør du tale med din læge.

• Har dine forældre haft knogleskørhed?

• Har du haft knoglebrud, fx brækket et håndled ved dagligdags aktiviteter eller fald fra stående stilling?

• Har du spinkel kropsbygning?

Læs mere på www.knasmedknoglerne.dk

478-006 Helse 420x275 mm opslag.indd 1 30/10/14 09.31

helse: xxxxxx

helse / december 2014 3

MEC Denmark

KNAS MEDKNOGLERNE?

TAL MED DIN LÆGE

aros

kom

mun

ikat

ion.

dk

Er du kvinde over 50 år eller mand over 60 år, og kan du svare ja til et af de tre punkter? Så bør du tale med din læge.

• Har dine forældre haft knogleskørhed?

• Har du haft knoglebrud, fx brækket et håndled ved dagligdags aktiviteter eller fald fra stående stilling?

• Har du spinkel kropsbygning?

Læs mere på www.knasmedknoglerne.dk

478-006 Helse 420x275 mm opslag.indd 1 30/10/14 09.31


helse: xxxxxx

Rema 1000

Discount med holdning!

0.89-1.66 pr. stk.

Hånd-creme100 ml

2480

248,00 pr. ltr.

Organic Circle• Uden parfume

• Svanemærket(gælder ikke vatrondeller og sikkerhedsvatpinde)

• Deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmarkk(gælder ikke vatrondeller og sikkerhedsvatpinde)

• Økologisk certificeret af ECOCERT Greenlife

• Udviklet i Danmark og findes kun i REMA 1000

0.89-1.66 pr. stk.

Håndsæbe500 ml

2440

48,80 pr. ltr.

0.89-1.66 pr. stk.

Sikkerheds-vatpinde

56 stk.

895

0,16 pr. stk.

0.89-1.66 pr. stk.

Ansigts-creme

50 ml

3960

792,00 pr. ltr.

0.89-1.66 pr. stk.

Vat-rondeller

40 stk.

1295

0,32 pr. stk.

0.89-1.66 pr. stk.

Rense-servietter

25 stk.

2490

1,00 pr. stk.

Sundhed_BF_3 sider helse 04/11/14 14.34 Side 1


Jul og sundhed

Side 36

nummerHelse / Udgave 10 / december 2014

10 52

Hold du din hjerne skarp22

Rygestop:Du kan godt62

AMD – en folkesygdom i øjnene74

Sundt mellem julefrokosterne44

I dette

Briller eller operation?

Side 70

Fokus på sund aldring:

10 Kirsten Vaupel: Jeg føler mig stadig som en 38-årig

16 Trives du med din sundhed?

18 Din indsats gør en positiv forskel

22 Sådan holder du hjernen skarp

26 Feminin og fræk på Lanzarote

Sundhed.dk:

30 Tænk på dengang, man rodede rundt i papirrecepterne

Sund jul

36 Spis dig sund i julen

40 Bente Klarlund: Julen handler ikke om sundhed

42 HELSEs sunde julekalender

Tema om KOL

52 Lungebetændelsen var KOL

54 Hvad er KOL?

56 KOL-patienter gode til at hjælpe hinanden

62 Rygestop: Du kan godt

Værd at vide om synet

68 Giv dine øjne et serviceeftersyn

70 Briller eller operation?

74 AMD – en folkesygdom i øjnene

At synge gør i hvert fald én glad, det er faktisk en naturlig ansigtsløftning.Kirsten Vaupel

Hvad er sundhed for dig

og trives du med den?

Side 16

+

Tema om

Sund aldring

helse: indhold

Hver gang i helse Nyt fra Danske Regioner 32 Fra redaktionen 34 Opskrifter 44 Konsultation 50 Konkurrence 51 Synspunkt 64 Hjernegymnastik 80


helse: leder



Helse: forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest laeste sundheds-magasin

GIV DINE ØJNE ETSERVICE- EFTERSYN

STORT TEMA OM:KOL


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: forebyggelse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse

Danmarks mest laeste sundheds-magasin


STORT TEMA OM:KOL

FRA ALLE OS TIL ALLE JER: SUND JULEKALENDER

Jeg føler mig stadig som en 38-årigDen største risiko

er uundgålig

For nogle år siden var der en tragisk melding om to kvinder i 70’erne, der forsvandt på en vandretur på Madeira. Jeg kender ikke de to kvinder, og jeg kender ikke alle omstændighederne omkring deres ulykke, men jeg kan

huske, at jeg, til trods for de tragiske omstændigheder, syntes, det var inspireren-de at høre om disse seje kvinder, der tog på sådan en fantastisk tur “i deres alder”. I mellemtiden er jeg blevet klogere. Der er nemlig mange mennesker i 70’erne, 80’erne og 90’erne, som har fantastiske og aktive oplevelser ude i verden. Selv om der ikke er mange 90-årige, der løber maraton på den kinesiske mur, så kender jeg selv en 90-årig, der i år var i Tyrkiet på kulturrejse med sin 60-årige datter.

Sådan vil jeg gerne blive gammel. Med masser af lyst til livet og en fysik, der ikke begrænser mig for meget. Men hvad så – kan vi “afl yse alderdommen” og være evigt unge? Desværre nej, for når vi ser på de forskellige sundhedsmæs-sige risikofaktorer, der er i livet, så er den største ikke rygning eller alkohol, men alder. Og den er svær at komme udenom med livet i behold.

Risikoen for kræft, hjertekarsygdomme og mange andre sygdomme stiger kraftigt med alderen. Uanset hvordan vi har levet vores liv. Men det betyder ikke, at løbeture, sund mad og et liv uden røg er nyttesløst, for hvis man i stedet ser på, hvor mange år man kan forvente at leve, hvor mange år man kan for-vente med kroniske sygdomme og nedsat livskvalitet, så gør livsstilen en stor forskel. De seneste 400 år er den forventede livs-længde næsten fordoblet, og det skyldes i høj grad, at vi i dag lever meget sundere. Så velkommen til den sunde alderdom.

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse: leder

Sådan vil jeg gerne blive gammel. Med masser af lyst til livet og en fysik, der ikke begrænser mig for meget.Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse Nr. 10 / 201460. årgangISSN 0018-0149

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør

RedaktionPeter Larsen, ansvh. redaktørLene Jæger Thomsen, redaktørMalene Tonnung, redaktionschef

[email protected]

ForsidefotoBritt Lindemann

Design og produktionMediegruppen as 2382

TrykAller Tryk

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHelse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal ifl g. Gallup: 406.000

AbonnementFå Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon på:

9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre.


Exuviance

THE DERMATOLOGYFOUNDATION

ORI

GINAL QUALITY GU

ARA

N

TEED BY EXUVIA

NC

E

AUTHORIZEDPROFESSIONAL


helse: nyt

Sygt sundt teaterFylder sundhedskulturen for meget i vores bevidsthed? Bruger vi for mange kræfter på at forholde os til motion, sund kost og den dårlige samvittighed over ikke at efterleve idealerne? Det mener teatertruppen ”Teatret st. tv.”, der har lavet komedien ”SygtSund”, som fortæller om anorektiske Emilie, der skyller sit fedt ud i toilettet – og hendes mor, Anette, der har styr på alle sine fysiske behov gennem sit særlige Control Master 2020-armbånd. Forestillingen kan opleves på Teater GROB, Nørrebrogade 37 i København fra 29. november til den 12. december. Komedien henvender sig særligt til unge over 14 år. Se mere på grob.dk eller teatretsttv.dk.

Hjælp mod diarreDiarre smitter nemt. Hvis ét familie-medlem har fået lidelsen, følger resten ofte efter. Tasectan behandler diarre hos både småbørn og voksne. Produktet danner ifølge producenten en gelatinefi lm mellem tarm indholdet og tarmvæggen, så den irriterede slimhinde bliver modstandsdygtig over for vira, bakterier og parasitter. T asectan virker indenfor 12 timer. Få mere at vide på www.tasectan.dk. For handles på apo teket. Vejledende udsalgspris er 89 kroner for 15 kapsler a 500 mg til voks-ne eller 20 kapsler a 250 mg til børn.

BLØDE HÆNDER I EN HÅRD TIDEfterårets og vinterens blæst giver tør hud, sprukne læber og ødelagte neglebånd, hvis du ikke tager nogle forholdsregler. Med Cosborgs Hand Care ved hånd-vasken er du tættere på bløde og sunde hænder vinteren igennem. Produktet indeholder blandt andet sheasmør, nøddeolie, kæmpenatlysolie, E- og B- vitaminer, der virker fugtgivende og ifølge produ centen fremmer hudens naturlige helingsproces gennem tilførsel af næring til de små blodkar i huden. Du kan læse mere på www.cosborg.dk. Cremen forhandles på apoteket, hos Matas og i helsekost forretninger. Vejledende udsalgspris er 129 kroner for 50 ml.

Det kan være svært at forklare eksempelvis ord-blindhed, demens, ADHD eller epilepsi for børn. ”Skal jeg fortælle dig om …?” er titlen på en bog-serie, der er rettet mod børn fra syv år og opefter. I bogen optræder en karakter, der lettilgængeligt og nærværende kan fortælle om de ud fordringer, li-delsen giver karakteren selv og om givelserne. Bog-serien, der er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag, omfatter indtil videre demens, adoption, autisme, ADHD, type 1-diabetes, epilepsi, OCD, ordblindhed, Aspergers og Tourettes syndrom.Bogserien er skrevet af forskellige forfattere, men alle er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag, vejledende udsalgspris ligger på 149 kroner.

Dråber til trætte øjneDøjer du med tørre, trætte eller irriterede øjne, når du har kørt bil, set fj ernsyn eller siddet foran computeren? Måske kan et par dråber øjenlotion hjælpe. Scan Øjen lotion indeholder kun

naturlige ingredienser og er nem at anvende.Øjenlotionen forhandles blandt andet på apo-teket og i Matas. Vejledende udsalgspris er 49,50 kroner for 15 ml.

helsenyt

Hjælp til at forstå

helse: xxxxxx


Carat - ARLA

Venere

Miss Relax

Relax Unisex Klasse 1 og 2

Wonder Model Maman

www.solidea.com

På apoteket

udstråling og velvære

Med et strejf af glamour giver SOLIDEA sundhed og velvære til dine ben - hele året

GRADUERET KOMPRESSION

SOLIDEA DANMARK - Tlf.: 32 530448 - [email protected]

ÅRETS JULEGAVE

Verdens bedste Rejsestrømper

helse: interview


Jeg føler mig stadig som

en 38-årigKirsten Vaupel har stået på scenen, siden hun var ti år, og sangen er med til at holde hende livsglad. Desuden spiller hun tennis fl ere gange om ugen, tænker over hvad hun spiser, og holder liv i lidenskaben i sit ægteskab. Hun er lige fyldt 70 år, har udgivet sin anden roman og kan slet ikke holde op med at være kreativ.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Britt Lindemann

Den 31. oktober fyldte operasan-ger, forfatter og foredragsholder Kirsten Vaupel 70 år. Dagen in-

den udkom hendes anden roman, der kredser om temaer, som – det til tider – anstrengte forhold mellem forældre og deres voksne børn, retten til at have sit eget liv, selv om børnene synes, man skal stå til rådighed for dem og børnebørne-ne, jagten på lidenskaben, veninder, et forlist ægteskab og den evige tvivl.

Vi møder Kirsten Vaupel i huset i Holte nord for København, hvor hun bor sammen med sin mand gennem 30 år, Hans-Georg Møller, kaldet Gorm. De har lige været ude at spille tennis i to timer, noget Kirsten først begyndte på, da hun som knap 40-årig brød ud af sit ægteskab, hvor der også var tre

børn, og fandt sammen med sin nuvæ-rende mand.

– Jeg har aldrig rigtig motioneret, men mit job har ikke været stillesid-dende, jeg har løbet meget og danset meget. Jeg har altid spist fornuftigt, drukket lidt for meget, men spist for-nuftigt, smiler Kir-sten Vaupel, der hver dag drikker en hjemmelavet valnøddesnaps til frokost sammen med sin mand.

– En enkelt snaps sætter gang i forbrændingen og er godt for blodomløbet, slår hun fast.


helse: interview


helse: interview

– Længe før det var moderne, havde min mor fokus på kosten. Vi fik aldrig fed mad, så det kan jeg slet ikke lide. Jeg elsker ganske vist piskefløde til en svam-pesovs, men jeg kan ikke lide opbagt sovs og tunge retter med sovs og kar-tofler. Jeg bliver da lidt for tyk ind i mel-lem, men så får jeg det dårligt, mærker, at jeg ikke kan de ting, jeg gerne vil, og så er jeg god til at lade være med at spi-se, til jeg har tabt mig igen.

Kirsten Vaupel er en smuk, vital og velplejet 70-årig, og hun siger da også selv, at hun nok er lidt forfængelig.

– Men jeg kan da godt finde på at gå ned i byen uden makeup, i shorts og med uredt hår, der bare er sat hurtigt op. Det kunne jeg ikke, da jeg var 40. Hvis jeg skulle komme i den forfærdeli-ge situation, som hovedpersonen i min bog, at min mand døde og jeg skulle have et seksuelt forhold til en ny mand, ville jeg nok fokusere på at tage mig godt ud i begyndelsen, men man glemmer hurtigt alt det ydre, når man sidder og snakker. Jeg tror ikke, den el-skede ser, om man har mascara på eller

ej. Nogle gange siger jeg til Gorm ”vend dig om og fortæl mig, hvilket no-get tøj jeg har på. Eller om jeg har fået nye briller.” Det har han ofte svært ved at svare på, fordi han fokuserer på an-dre ting end det ydre.

Kirsten Vaupel tror ikke på cremer, til gengæld ved hun, det er sundt at synge.

– Vi sangere har produceret så man-ge endorfiner gennem tiden, så vi har

som cirka 40-årige, nemlig at de ikke kan spille ungpigeroller mere. Og hen-des stemme egnede sig kun til ungpi-geroller.

– Jeg blev aldrig ældre end 18 år på scenen. Mens andre kunne skifte over til roller som ammen eller moren, så udviklede min stemme sig ikke til at bli-ve lyrisk sopran, så naturen begrænse-de mig. Men så måtte jeg jo finde på noget andet.

Kirsten Vaupel fik job som tv-journa-list og studievært på Kanal 2 og lavede sine egne programmer til en svensk tv-kanal. Men hun savnede at synge.

– Min krop havde behov for at syn-ge, jeg fik faktisk abstinenser. Jeg blev ganske enkelt sur. Under et interview med Kim Larsen, spurgte han mig, hvorfor jeg ikke sang mere? Det tænkte jeg meget over, og da jeg senere fik en sangopgave, som jeg skulle træne mig op til, vendte mit gode humør tilbage.

– Men jeg kunne sagtens høre, det ikke lød, som det gjorde engang. Så jeg var tvunget til også at finde andre veje. Og så var jeg så heldig at løbe ind i Kir-

mere at stå imod med. Det er altså min egen hjemmestrikkede teori! Men at synge gør i hvert fald én glad, det er faktisk en naturlig ansigtsløftning. Da jeg holdt op som operasanger som 40-årig, gik jeg og blev i dårligt humør.

Kirsten Vaupel fortæller, at hun ople-vede det, mange skuespillere løber ind i

At synge gør i hvert fald én glad, det er faktisk en naturlig ansigtsløftning.

– Det højeste, man kan opnå, er at blive en gammel klog kone. Det er da efterstræbelsesværdigt.


helse: interview

sten Siggaard og Lise-Lotte Norup i en musicalforestilling. Det blev startskud-det til Swing Sisters og foreløbig 22 vid-underlige år i en helt ny verden for mig.

Kirsten fortæller om en oplevelse, hun havde på et shaman-kursus for nogle år tilbage.

– Jeg er ikke noget religiøst menne-ske, men jeg afskriver ikke andre ideer eller andres ideer. Så min nysgerrighed havde fået mig til at deltage på dette shaman-kursus, hvor vi blandt andet skulle ligge på gulvet med lukkede øjne og røre ved sidemanden. Jeg kunne ikke rigtig ”se” noget om hende, der lå ved siden af mig, der dukkede ikke no-get op i min underbevidsthed, men hun skulle fortælle, hvilket dyr hun så mig som. Jeg havde nok forventet, at hun så en lille fugl, fordi jeg jo synger, men hun så en myresluger! Hun forkla-rede, at den finder mad og udveje lige-gyldigt hvilken situation, den er i. Og sådan så hun også mig – og hun kend-te mig altså overhovedet ikke – som en der altid finder en måde at overleve på. Og det havde hun ret i. Jeg har været nede og skrabe bunden, fordi der ikke kom jobtilbud i perioder. Men så måtte jeg se at finde på noget andet. Og jeg har heldigvis altid haft kræfter, held og været begunstiget af ikke at have større økonomiske problemer.

Lidenskaben blusser opSelv om Kirsten Vaupel lever i et lykke-ligt ægteskab, har hun i sin nye roman skrevet om at møde kærligheden og li-denskaben som 67-årig. Hendes hoved-person, Agnete, har en affære med sin ungdomskærlighed, og lidenskaben blusser op igen. Men det kan den også gøre, selv om man er i et årelangt æg-teskab ifølge Kirsten Vaupel.

– Der er ikke lukket for lidenskaben, muligheden for, at alt kan ske, er til stede. Det handler om at vedligeholde den kærlighed, man har været så heldig at finde, ikke tage hinanden som en selvføl-ge og ikke glemme at se hinanden. Hvis du ikke ser din elskede, så forsvinder han eller hun. Enten helt væk eller ned i et hul, fordi man føler sig overflødig.

Romanen ”Dønningerne” er ikke en selvbiografi, men Kirsten Vaupel har brugt egne erfaringer, lyttet til veninder, brugt fantasien og sat det hele sammen til en historie om en kvinde, der føler sig klemt mellem børn, børnebørn, forventninger og dårlig samvittighed, og som står fast på sin ret til at have sit eget liv og derfor køber en enkeltbillet til Spanien. Her mødes hun med sin ungdoms elskede, og lidenskaben blusser op igen.

– Ideen til bogen udsprang af, at jeg hørte en kvinde sige, hun var frustreret over, hun slet ikke havde lov til at have sit eget liv. At børne-ne forventede, hun stod til rådig-hed for dem med pasning af bør-nebørnene og anden praktisk hjælp. Og de kunne ikke forstå, hvorfor hun ind i mellem ikke hav-de tid til at stille op.

– Jeg synes, ambitionsniveauet hos de unge er for højt i dag. De skal hente børnene tidligt, gå til hundrede ting, tidligt i seng, have det rigtige tøj på, jeg tror, de spæn-der sig selv hårdt for, og så bliver de sure, når vi ikke kan komme og aflaste dem. Jeg havde ikke den slags ambitioner, da jeg havde små børn, jeg var ligeglad, hvad mine børn havde på af tøj, og det kunne da godt være, dynebetrækket i bar-nevognen var lidt nusset …

Kirsten Vaupel blev skilt fra sine børns far, da børnene var mellem syv og 17 år. Men det var ikke en nem beslutning, og tvivlen nagede hende, ligesom hun stadig kan komme i tvivl om små og store be-slutninger i livet.

Nogle siger, det burde forbydes at blive skilt, når man har små børn. Men når man får børn, bliver det hele et praktisk cirkus, som man skal have til at fungere. Man glem-mer, man er et kærestepar, der har børn, som jo er kærlighedsfrugten af forholdet. Jeg var da også i tvivl, da jeg skulle skilles. Gør man nu noget, der skader andre? Hvordan

Kort om Kirsten

• Født 31. oktober 1944 i Stockholm.

• Optaget i DR’s pigekor som ti-årig.

• Udannet operasanger på konserva-

torium der Stadt Wien 1964 – 1968.

• Sunget 15 år på Den Jyske Opera.

• Gæstespillet på Odense Teater,

Nørrebros Teater og Betty Nansen

Teatret, samt på adskillige scener i

udlandet.

• Har medvirket i Ingmar Bergmans fil-

matisering af Mozarts ”Tryllefløjten.”

• Optræder med underholdningsmu-

sik i gruppen Swing Sisters sam-

men med Lise-Lotte Norup og Kir-

sten Siggaard.

• Har medvirket i flere spillefilm,

blandt andet ”Idioterne” og ”Mifu-

nes sidste sang.”

• Gift med tv-journalist Hans-Georg

Møller, kaldet Gorm.

• Har to sønner, en datter og seks

børnebørn i alderen fire til 14 år.

• Uddannet voksenunderviser.

• Foredragsholder.

+

Hvis du ikke ser din elskede, så forsvinder han eller hun. Enten helt væk eller ned i et hul, fordi man føler sig overflødig.Kirsten Vaupel


helse: interview

kan vi stadig vise, vi elsker vores børn? Der begynder livet at koste. Der begyndte jeg for alvor at få en samvittighed. Jeg blev voksen, da jeg blev skilt.

Kirsten Vaupel fortæller, hun altid har vidst, hun ville skrive en roman. Nu har hun skrevet to.

– Jeg opdagede, hvor sjovt, jeg syntes, det var. Når man hele livet har levet af at være kreativ, er det svært at holde op. I takt med jeg har sunget mindre, har jeg fået et større behov for at være kreativ på an-dre måder. Jeg har altid godt kunnet lide at skrive, og jeg har en livlig fantasi, så det falder mig ikke svært. Jeg er desuden et meget disciplineret menne-ske, det er man nødt til at være inden for teaterver-denen, og det har jeg kunnet bruge i forhold til at sætte mig og skrive.

Kirsten Vaupel fortæller videre, at hun altid har in-teresseret sig for ord. Hun er klassisk sproglig student med græsk og latin som hovedfag og synes, det er sjovt at fi nde ud af, hvor ordene stammer fra, hvordan de hænger sammen og er bygget op. Men selv om hun er aktiv og nysgerrig, kan hun sagtens slappe af.

– Jeg er også god til at sidde stille på en solseng i fem timer og læse en bog. Jeg hører ikke til dem, der

ikke kan sidde stille. Men jeg kan godt lide at udtrykke mig, for-midle, og jeg kan rigtig godt lide at holde foredrag og snakke om noget, jeg synes er spændende, fortælle om de ting, jeg brænder for.

Kirsten Vaupel giver stadig koncerter med Swing Sisters, der fortolker gamle swingnumre fra ind- og udland. Og i parrets lej-lighed i Sydspanien synger hun ind i mellem i danskerklubben og fortæller lidt om sangene.

Den dårlige samvittighedKirsten Vaupel og hendes mand rejser en del. To gange om året er de i lejligheden i Spanien, og i deres arbejde som ambassadø-rer for organisationen Care, har de fl ere gange været i Afrika.

– Jeg har blandt andet været i Tanzania, på Zanzibar og i Ken-ya for at se, hvordan det går med de projekter, Care støtter. Men Gorm og jeg har også selv rejst i Afrika på egen hånd. Vi kan godt lide at se på dyr, både de store og de små, siger hun.

Men det er ikke altid lige po-pulært, at bedsteforældrene er væk, når der er brug for dem til at passe børnebørnene.

– Vi løb også hurtigt, da vi var unge og havde små børn. Og min mor var fl ink til at kom-me og passe børnene, men vi havde altid en ung pige i huset, mens bør-nene var små, og så måtte vi skære ned på nogle andre ting. Da jeg var ung, var jeg meget væk to gange tre måneder om året, fordi jeg var tilknyttet Den Jyske Opera. Jeg har tit – på en drilsk, men kærlig måde – fået skudt i skoene, at jeg ikke var en ”rigtig” mor. Og jeg har da også været plaget af dårlig samvittig-

hed på mange måder. Men jeg kan ikke lave det om. Og jeg ville heller ikke, hvis jeg kunne. Nogle ting skulle jeg nok aldrig have gjort, men jeg gjorde det så godt, jeg kunne på det tidspunkt. Og det har da noget med egoisme at gøre. Set i bakspejlet kunne jeg godt have været lidt mindre egoistisk på nogle områder.

Kirsten Vaupel tilføjer, at hun elsker sine børnebørn, og hun meget gerne passer dem.

– Jeg savner dem vildt nogen gange, det der kropslige savn, hvor man bare gerne vil knuse og kysse dem. Og hvis du spør-ger dem, passer vi dem alt for sjældent. Men har kvinder i min alder ret til vores eget liv? Ja! Det vil jeg til hver en tid kæmpe for, vi har. Vi har aftjent vores børnepligt. Og jeg kan ikke se, hvorfor de unge har det hårdere, end vi havde det. Vi skal respek-tere hinandens liv, det går begge veje. Jeg håber, min bog kan fungere som et konstruktivt de-batindlæg og bane vejen for en større accept og forståelse ge-nerationerne imellem.

Kirsten Vaupel er allerede i gang med endnu en roman, og hun nyder den store frihed, der ligger i at kunne skrive hvor som

helst og når som helst. Om hun overvejer pensi-on? Helst ikke, siger hun.

– 70 år er jo oldtudsegam-

melt, men jeg føler mig stadig som en 38-årig. Desuden er alder uinteressant, så længe man er rask. Jovist har jeg ondt i skulde-ren og i håndleddet ind i mellem af for meget tennis, men vi er gode til at fokusere på de positi-ve ting her i huset. Hvor er vi heldige, hvor er vi privilegerede. Jeg er meget taknemlig og yd-myg over det gode liv, jeg har.

Set i bakspejlet kunne jeg godt have vaeret lidt mindre egoist isk på nogle områder.

Kirsten Vaupel elsker sine børnebørn og passer

dem meget gerne.

LYT TIL DIN MAVE!

Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som findes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

Få mere info på arla.dk/laktosefri

ARLA® LAKTOSEFRI MÆLK ERFREMSTILLET EFTER EN PATENTERET METODE, HVOR LAKTOSEN FJERNES

UDEN AT DU GÅR GLIP AF DEN GODE SMAG AF FRISK DANSK MÆLK.

18016375 Arla Laktosefri 180x235+5.indd 1 24/09/14 13:40

helse: xxxxxx


LYT TIL DIN MAVE!

Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som findes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

Få mere info på arla.dk/laktosefri

ARLA® LAKTOSEFRI MÆLK ERFREMSTILLET EFTER EN PATENTERET METODE, HVOR LAKTOSEN FJERNES

UDEN AT DU GÅR GLIP AF DEN GODE SMAG AF FRISK DANSK MÆLK.

18016375 Arla Laktosefri 180x235+5.indd 1 24/09/14 13:40

16 helse / december 201416 helse / december 2014

Det vigti ge er ikke alti d at

vaere sund, det vigti ge er at

have et godt og menings-

fu ldt liv, uanset helbred.

Kost, Rygning, Alkohol og Motion. De fl este af os kender godt til de klassiske KRAM-faktorer, der har

stor indfl ydelse på vores sundhed. Men

ligeså velkendt er det, at der er rigtig mange af os, som ikke lever op til alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Måske bliver der ikke serveres nok fi sk på mid-

dagsbordet, måske bliver der ikke moti-oneret nok, måske bliver der drukket lidt for meget rødvin fredag aften. Vi ved godt, hvad der er det rigtige at gøre,

De fl este af os ved godt, hvad der er sundt og godt for os, men mange af os vælger alligevel igen og igen at gøre noget andet. Måske fordi at vi ikke altid trives med det sunde liv?

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

Trives du med din sundhed?


Fokus på Sund

aldring

helse: fokus


men alligevel gør vi det ikke. For nogle er det med stort velbehag, og for andre er det en kilde til dårlig samvittighed. Uanset, hvor-dan vi har det med vores undla-delsessynder, så er det interessant at se på vores personlige forkla-ringer.

En god grund til at ændre hverdagenErgoterapeutforeningen har i et nyt projekt set nærmere på net-op denne del af sundheden – eller mangel på samme, og de er klar med nye budskaber til vores sundhed. Ikke i stedet for de klassiske KRAM-faktorer, men med fokus på helt andre sund-hedsfremmende faktorer. For som mange har måttet sande – både behandlere, terapeuter og klienter – så kan det være en kompliceret sag at lægge sin livsstil om. De fleste af os har trods alt formet et liv, som giver mening og værdi.

– Ergoterapeuter møder ofte mennesker, der af den ene eller anden årsag har fået ændret sine livsbetingelser. Det kan være en patient med leverskader efter al-kohol eller en patient med KOL ef-ter cigaretter. Selv om det kan vir-ke som en detalje, at man ikke længere kan drikke alkohol eller ryge, så kan det være meget svært for den enkelte at skulle finde ud af at leve sit liv på andre betingel-ser. For alkoholen eller cigaretter-ne er også en del af ens identitet og sociale liv, siger Lene Barslund, der er ergoterapeut og næstfor-mand i Ergoterapeutforeningen, hvor hun har været med til at ud-vikle det nye koncept.

Hvem er du, hvis du skal lave livet om?Hvis man altid har været den sjo-ve pige til festerne, der dansede på

bordene og gik sidst hjem, eller den smarte, dødsforagtende leve-mand, så er det ikke nemt at lade hverken alkoholen eller cigaretter-ne være og i stedet gå tidligt hjem i seng. Sundhed er sjældent i sig selv motiverende – men den gode følelse i kroppen, udsigten til at blive en aktiv bedsteforælder eller forfængelighed kan være meget mere motiverende. Det handler om at finde ud af, hvad der er det vigtige i livet for det enkelte men-neske – hvilke værdier er vigtige – og så tage udgangspunkt i det, når man skal se på mulighederne for at ændre på livsstilsfaktorer.

– Når man kommer på syge-huset eksempelvis på grund af en hjerneblødning, så er lægen god til at fortælle patienterne om de muligheder, der er for medi-cinsk behandling og hvilke livs-stilsfaktorer, der er afgørende for at begrænse sygdommens ud-vikling, men patienterne kan også have brug for hjælp til at finde ud af, hvordan man skal leve videre med de nye omstæn-digheder. Det kan være praktiske ting, som at lære at bruge offent-lig transport og gå med en stok, hvis man har været vant til at køre sin egen bil, siger Gunner Gamborg, der er formand i Ergo-terapeutforeningen og ligeledes en af idémagerne bag det nye koncept.

– Grundlæggende handler det om, at ”det gode liv” ikke er det samme for os alle sammen, men vi har alle sammen ret til at være aktive og være noget for andre, og det skal vi blive bedre til at støtte op om, når vi taler med mennesker om sundhed og livs-stil, siger Gunner Gamborg.

Det vigtige er ikke altid at være sund, det vigtige er at have et godt og meningsfuldt liv, uan-set helbred.

Hvad er TRIV-faktorer?

TRIV er en sammentrækning af fire faktorer, som

Ergoterapeutforeningen har identificeret som af-

gørende for oplevelsen af, at ens liv har værdi og

mening.

T – for tilgængelighed. Hermed tænkes både

på dine muligheder for at komme rundt i

dine omgivelser og omgivelsernes mulighed for

at komme til dig – hvordan er adgangen til trans-

portmidler, er du på e-mail og facebook, bor du

tæt på dine kære? Er det nemt at komme og be-

søge dig, og er det nemt for dig at besøge andre?

R – for relationer og roller – har du mange eller

få relationer? Hvordan er kvaliteten af dem?

Og hvilke roller har du? Det kan være, at du altid

har været handyman for dine venners venner, el-

ler mormor, som altid passer børnebørnene, når

der er sygdom og ferie. Hvor vigtigt er det for dig

nu, og hvad er vigtigst?

I – for interesser. Hvad interesserer dig? Det kan

være blomster, biler, frimærker, aktiemarkedet

eller litteratur. Hvordan kan de dyrkes, og hvad

kræver de af tid, fysisk formåen og måske økono-

mi?

V – det sidste bogstav står for vilje og vaner.

Nye livsomstændigheder kræver, at man ser

på sit livs vaner og finder ud af, om man har viljen

til at ændre dem. Uanset om man gerne vil lave

om på sin livsstil for at forebygge helbredsproble-

mer, eller om man er tvunget til det af sygdom,

handicaps eller måske en ægtefælles død, så er

det afgørende, at man overvejer, om ens vaner

stadig er hensigtsmæssige, eller om man har vil-

jen til at leve anderledes.

+

Vi ved godt, hvad der er det rigtige at gøre, men alligevel gør vi det ikke. For nogle er det med stort velbehag, og for andre er det en kilde til dårlig samvittighed.


helse: fokus


helse: fokus

En af de patientgrupper, der kan drage nytte af en livsstilsændring, er visse type 2-diabetikere. Dem,

hvor både tallet på badevægten og tallet for langtidsblodsukkeret er for højt. Lige netop denne patientgruppe kan være svær at overbevise om eff ekten af en mere aktiv livsstil, men resultatet af et nyt forskningsprojekt er et fremragende argu-ment for at rejse sig fra sofaen. Det viser nemlig, at overvægtige og dårligt regule-rede type 2-diabetikere taber sig og får en bedre blodsukkerregulering, hvis de kom-binerer medicin med træning. Overlæge og leder af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, Tina Vilsbøll, forkla-rer baggrunden for projektet:

– Vi har masser af dokumentation for, at medicinen virker, så det er ikke svært at forklare type 2-diabetikerne, hvorfor de skal tage medicin. Men der er ikke så me-get dokumentation for, at kombinationen af motion og medicin virker endnu bedre

end medicin alene. Nogle type 2-diabeti-kere tror desværre, at hvis de tager deres medicin, kan de fortsætte en usund og inaktiv livsstil og tage elevatoren frem for trapperne. Vi ville gerne vise, at det virke-lig hjælper at yde en indsats selv ved at dyrke regelmæssig motion, selv om man også tager sin diabetesmedicin.

Svært at bryde vanerI projektet medvirkede 33 over-vægtige og dårligt regulerede type 2-diabetikere. Over et for-løb på 16 uger blev den ene halvdel af patienterne be-handlet med den GLP-1 base-rede diabetesmedicin Victo-za, og den anden halvdel fi k placeboinjektioner. Alle delta-gerne dyrkede intensiv, su-perviseret træning tre gange om ugen i form af to timers spinning og en times styrke-

Din indsats gør en positiv forskelHvorfor motionere, når man allerede får medicin for det forhøjede blod-tryk, kolesteroltal eller blodsukker? Fordi det gør en positiv forskel. Det viser et projekt med dårligt regulerede type 2-diabetikere, der udover at tage medicin, også begyndte at træne intensivt.

Af: Britt Nørbak / Foto: Colourbox

Fokus påSund

aldring

Kombinati onen af moti on og medicin, gør den st ore forskel.


træning. Gruppen, der både fi k medicin og trænede, oplevede et markant fald i langtidsblodsukkeret og et gennemsnit-ligt vægttab på 3,4 kilo, altså et bedre re-sultat end ved brug af medicin alene. Der var til gengæld ikke signifi kante æn-dringer i disse tal hos den anden grup-

helse / december 2014 19helse / december 2014 19

helse: fokus

pe. Begge grupper i dette for-søg oplevede dog markant forbedring af konditionen og et fald i fedtprocenten.

– Kombinationsbehandlin-gen har en imponerende virk-ning. Vi har dog brug for fl ere træningsstudier. Gerne hvor det bliver undersøgt, hvilken type træning, der er bedst, og om man eventuelt kan nøjes med mindre end den halve ti-mes daglige motion, Sund-hedsstyrelsen anbefaler. For vi ved alle, at det virkelig er svært at fi nde tiden og moti-vationen til en halv times mo-tion hver dag; vi har travlt, det regner, måske er konen sur eller hunden død. Undersø-gelser viser, at folk typisk fal-der tilbage i de gamle inaktive vaner efter et halvt år. Der er også nogle af deltagerne i vo-res studie, der er faldet tilbage i deres gamle vaner, men de fl este er heldigvis meget be-gejstrede for de mål, de har opnået, så de er fortsat med motionen. Virkningen af kom-binationsbehandlingen har for nogen været en øjenåb-ner, der har ændret deres liv, siger Tina Vilsbøll.

Egenindsats virkerDe 33 deltagere måtte hver-ken ændre spisevaner eller dyrke ekstra motion på egen

hånd. De skulle kun motionere under professio-nel overvågning tre gange om ugen. Tina Vils-bøll har på fornemmelsen, at det gennemsnit-lige vægttab og blodsukkerfald kunne være endnu fl ottere, hvis projektet også havde inde-holdt en kostændring, men det bør naturligvis undersøges nærmere.

– Resultatet var måske blevet endnu fl ottere, hvis træning og medicinsk behandling blev kom-bineret med en kostintervention, men det kan bli-ve for meget for ét projekt at have så mange vari-abler i spil. Det, der kan overraske lidt i projektet, er, at motion alene ikke førte til et markant vægt-tab eller pænere blodsukker, men ‘kun’ gav en om-fordeling af fedtet på kroppen. Det er altså kombi-nationen af motion og medicin, der gør den store forskel.

Nogle diabetikere har komplikationer, de så-kaldte følgesygdomme, og derfor er det vigtigt med et skræddersyet træningsprogram.

– Man skal ikke træne til en Ironman, hvis man har følgesygdomme, men mindre kan også gøre det. Det handler om at fi nde den træningsform, der er bedst for den enkelte patient, og som pa-tienten ikke kører træt i, understreger Tina Vilsbøll. Hun og kollegerne er nu gået i gang med et nyt studie, hvor de undersøger, om præ-diabetikere, altså folk, der er i højrisikogruppen for at udvikle diabetes, kan udskyde eller undgå sygdommen ved hjælp af træning. Da hun bliver bedt om at komme med et bud på, om kombinationen af me-dicin og motion kan gøre en positiv forskel for an-dre patientgrupper end diabetikere, siger hun:

– Der er lavet nogle studier på andre syg-domme, blandt andet lungesygdomme, hvor det viste sig, at patientens egen indsats gør en positiv forskel. Det kan aldrig skade at dyrke mo-tion, hvis motionsformen er tilpasset den enkel-te patient.

Diabetesforskning i verdensklasse

Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital har i 2014 modtaget

Region Hovedstadens årlige forskningspris, Global Excellence. Prisen på

1,5 mio. kr. blev givet for centrets banebrydende forskning, der har været

med til at kortlægge nye sammenhænge inden for type 2-diabetes.

Du kan læse mere om diabetes og Center for Diabetesforskning i Helses

februarnummer 2015.

+


Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80

www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

Minnesota-behandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol.Vi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

SJÆLLAND - JYLLAND

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Ole ”Bogart”Michelsen

SOMPEX LYSVore naturligt udseende

batterilys har en overflade af ægte stearin og en bevægende

flamme, hvilket gør at defuldstændigt ligner rigtige lys!

Lysene er velegnede tilallergikere og astmatikere

SODFRILYS.DKKøbes på


helse: nyt

NYD ELLER FORTRYD JULEMADENDen ofte fede julemad kan være lidt af en udfordring for din fordøjelse. Ondt i maven, oppustethed, kvalme, diarre og halsbrand er ubudne gæster i julehyggen. Silicea Ma-ve-Tarm Direct siges at binde smitstoffer og giftstoffer, hvorefter de udskilles naturligt fra kroppen gennem mavetarmkanalen. Det er mineralsk kiselsyregel, der er præparatets ak-tive hjælpestof. Silicea Mave-Tarm Direkt fås i Matas til en vejledende udsalgspris på 250 kroner for 30 breve. Dosering: Ét brev dagligt.

En metaanalyse af ernæringsforskning fra Harvard Uni-versity fastslår, at kvalitet og sammensætning er vigti-gere end mængder, når man kigger på fedtstoffer og kulhydrater. Hvis du spiser en kost, der er rig på fuld-korn, frugt, grøntsager, bælgfrugter og nødder, og du holder igen med alkohol, sukkersøde drikkevarer, raffinerede kornprodukter og kød fra firbenede dyr, er

du godt på vej. Med den kost kan du tabe dig, samt forbedre krop-pens blodsukker niveau og kole-

steroltal. Så betyder det ikke så meget, om du sværger til mid-

delhavskost, lavglykæmisk eller vegetarisk –

grund pillerne er de samme.

Kilde: diabetes.dk

Flere hjælper ved hjertestopDanskerne er blevet bedre til at hjælpe, når med borgere falder om med hjerte-stop. I 2001 var det blot i 19 procent af tilfældene, at forbipasserende trådte til og hjalp med livreddende førstehjælp – nu er tallet steget til 64 procent ifølge nye tal fra Dansk Hjertestopregister. Den målrettede indsats har øget antallet af overle-vende efter hjertestop.

Kilde: Hjerteforeningen.dk

Vind smykker fra BlomdahlDen svenske smykkeproducent Blomdahl er specialist i at skabe allergifri skønhed. For der er jo egentlig ikke nogen grund til at lide for skønheden, vel? Nikkel-allergi er en kontaktallergi, der kan udvikles når som helst i livet, og selv såkaldt nikkelfrie smykker af guld, sølv eller andre metaller, kan sagtens byde på rester af nikkel. Blomdahl producerer smykker af nøje udvalgte plast-former og titan - af ren medicinsk kvalitet. Yderlaget lægges kun på de dele af smykket, der ikke kommer i kontakt med huden.Helse sætter ti sæt Trillium Flower Crystal øreringe til en værdi af 349 kroner på højkant. Smykket er en efterårsnyhed i titan fra Blomdahl, og du kan vinde et, hvis du svarer korrekt på følgende spørgsmål:

Hvilke materialer bruger Blomdahl til sine smykker?1: Træ og støbejern2: Plast og titan3: Papir og filt

Send dit svar til:[email protected] eller til Helse, Mediegruppen as, Porschevej 12, 7100 Vejle, senest den 10. januar 2015. De ti vindere får direkte besked og offentlig-gøres på vores Facebook side.

helsenyt

Danske kostråd holder


Årets julegaveidé – til dig selv eller én du holder afModtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 199,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected] eller på telefon 9644 4542

Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til kr. 289,- pr. år inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

Hel

se 0

2 - 2

013

Navn:

Adresse:

Postnummer og by:

Telefon:

Anden leveringsadresse:

Navn:

Adresse:

Postnummer og by:

jeg vil gerne tegne et års abonnement på Helse (10 udgaver)

Ja tak

Forlaget Mediegruppen+ + + 17746 + + +7993 Sydjylland – Fyn USF B

Pors

chev

ej 1

2, 7

100

Vej

le

Du kan best ille på:

Helse– et helt år

kr. 199,-Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr


julegaveidé – til dig selv eller én du holder afModtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse. Få et års abonnement (10 udgaver) for kun kr. 199,-. Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Prisen er inkl. porto og ekspedition.

www.helse.dk, [email protected]

Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet

kr. 199,-Inkl. porto og

ekspeditionsgebyr


helse: xxxxxx

Sådan holder du

hjernen skarp

Sådan Sådan holder du holder du

hjernen hjernen skarpskarpskarpskarp

Fokus på Sund

aldring

Hver morgen, når du vågner, er levetiden for os mennesker blevet forlænget med omkring seks timer. Sådan har udviklingen været i over 150 år i de europæiske lande, der har de længste middellevetider. Danmark ligger en smule bagefter, men vi er i færd med at hale lidt ind på de lande, der ligger i førerfeltet, når det gælder levetider.

Af: Aldersforsker, dr. med. Henning Kirk / Foto: Scanpix/Iris

helse: fokus

Det er selvfølgelig ikke så afgørende, hvor længe vi lever. Vigtigere er det, hvordan vi har det, mens vi lever. Det gælder

ikke mindst hjernens sundhed og vores evne til at bruge hovedet og leve et aktivt liv sammen med andre mennesker. I det følgende vil jeg især sætte fokus på vores muligheder for at

holde hjernen skarp og forebygge de-menssygdom. På det område har forsk-ningen de seneste år givet os spæn-dende ny viden, og her vil jeg omsætte denne viden til praktisk brug: Hvad du selv kan gøre for at holde hjernen skarp.


helse: fokus

Hjernen – dit livslange byggeprojektDa jeg blev læge i 1970’erne, lærte vi, at man fødes med en hjerne med et vist antal nerveceller (neuroner), og så mi-stede man mange af disse celler med årene.

Dette har forskningen vendt op og ned på. Vi fødes med en meget umo-den hjerne. Der er ganske vist et pænt antal neuroner, blandt andet til at styre de refl ekser, som er medfødte. Og så er der også neuroner, som dannes i fo-sterstadiet. For eksempel dem, der ud-vikles, når vi hører mors stemme eller musik. Men i forhold til hjernen i bar-neårene, er det beskedent med neuro-ner ved fødslen.

Vi danner nemlig først neuroner, når vi oplever noget. Når vi lærer noget. Men så går det også stærkt, for hos spædbarnet kan der dannes op til en kvart million nye neuroner i minuttet.

Og vi bliver så ved med at kunne dan-ne nye neuroner hele livet.

Man kan nu sige, at vi har fl est neuro-ner i teenage-årene, men herefter mi-ster vi fl ere, end vi kan erstatte med nye.

Det kan umiddelbart lyde lidt trist. Men vores muligheder i voksenalderen ligger i, at vi kan blive bedre til at ud-nytte de neuroner, vi har. Vi kan danne nye neuroner hele livet, og det sker, når vi “bruger hovedet” – og resten af krop-pen. Det er ligesom et byggeprojekt: Vi bygger op, vi bygger ud. En gang imel-lem river vi noget ned – når vi for ek-sempel holder op med at beskæftige os med noget, der ellers var en del af vo-res aktiviteter. Men så kan vi bygge no-get andet op i stedet, og på den måde formes hjernen afhængigt af, hvad vi bruger den til. Neuronerne indgår i for-bindelser med andre i netværk, og det er disse netværk, som rummer vores viden og erfaring. Når vi lærer noget

nyt, udvides netværk, og måske skabes der også forbindelser mellem fl ere net-værk. Potentialet er enormt, for vi har i alt i hjernens “over-etage” (frontallap-perne og de øvrige tre sæt hjernelap-per) omkring 25 milliarder neuroner. Kapaciteten er så stor, at vi aldrig fuldt ud vil kunne udnytte de mange mulig-heder for at skabe forbindelser mellem de mange neuroner.

Den modne hjernes mulighederSelvom der i voksenårene dør fl ere neuroner, end der dannes, har vores modne hjerne fl ere muligheder for at kompensere og eff ektivisere. Vi bliver med årene bedre til at udnytte samar-bejdet mellem højre og venstre hjerne-halvdel, og derved udvider vi hjernens kapacitet i forhold til tidligere i livet, hvor vi typisk løste opgaver overvejen-de ved hjælp af enten venstre eller høj-re hjernehalvdel.

BlomdahlER DU GLAD FOR FLOTTE SMYKKER?Det er vi også. Vi synes tilmed, at det er vigtig, at du kan bære dine fl otte smykker uden at være urolig for nikkel, cadmium, bly og andre uhensigtsmæssige stoffer. Samtidig synes vi, at dine børn eller børnebørn skal have samme mulighed. Derfor fi ndes Blomdahl piercing og smykker.

Det er en kunst at lave fl otte smykker. Det er endnu sværere at lave fl otte smykker, som samtidig tager hensyn til helbre-det. Det kræver ambitiøs produktudvikling, nøjagtighed og uafhængige kvalitetskontroller, hvilket alle ikke formår at klare uden at gå på kompromis med hudvenligheden. Vi går aldrig på kompromis. Vores smykker skal både være fl otte og uskadelige at gå med.

Blomdahl er en tryg måde at være fl ot på hver dag.

www.blomdahl.dk

Blomdahl er medicinsk ørepiercing og hudvenlige smykker udviklet i samråd med hudlæger.


helse: fokus

Vi bliver ganske vist langsommere til at lære noget, der er helt nyt for os. Til gengæld kan vi bruge vores viden og erfaring til hurtigere at hænge det nye op på det, som i forvejen fi ndes i hjernens netværk.

Endelig er der det gode mundheld om “øvelse gør mester”. Mange af hverdagens rutiner er indarbejdet i netværk i hjernens “underetage” (blandt andet lillehjernen, ikke ryg-marven!). Så jo mere vi i løbet af livet øver os på det, som vi gerne vil holde ved lige, des bedre er vi i stand til at udføre opgaverne.

Så konklusionen er: Alderen bety-der absolut ikke, at vi ikke kan lære nyt. I moden alder bruger vi hjernen anderledes – og mere eff ektivt eller økonomisk – end da vi var yngre. Men tingene kommer ikke af sig selv. Det gælder om at træne og vedlige-holde sin hjerne, og her har forsknin-gen de senere år kunnet pege på nogle konkrete råd, hvis man ønsker at holde sin hjerne i form.

Gode råd om hjernens vedligeholdelseHvis du vil holde hjernen skarp, er det vigtigt med den fysiske form. Fysisk ak-tivitet giver hjernen et bedre miljø at være i. Først og fremmest: et bedre kredsløb – og det er vigtigt, for hjer-nens behov for blodforsyning er meget større end andre organers. Det gælder om at forebygge mikroblodpropper, som ellers giver mange ældre voksne problemer, især i frontallapperne – dér, hvor vi “har bolde i luften” (arbejdshu-kommelsen). Fysisk aktivitet giver også en bedre stresskontrol, og det er vigtigt, for vedvarende stress sli-der på vigtige dele af hjernen.

Og så er det selvfølgelig ikke lige-gyldigt, hvad man bruger hovedet til. Det er vigtigt at øve rutiner, men det er også vigtigt at bryde rutiner. Hjer-nen kan godt lide overraskelser. Dem kan man for eksempel få ved at være

sammen med børnebørn eller andre børn. Eller ved ikke at sidde ved samme kaff ebord, hver gang man er sammen med andre mennesker.

Sprog og musik har stor betydning for hjernens udvikling og vedligeholdelse. Ved læsning, ved at lytte, ved at diskutere og ved at skrive, styrkes og vedligeholdes de højere hjernefunktioner. Og så er der musikken. Ved at lytte til musik og sang, gerne noget, du ikke før har hørt, bliver din hjerne spændstig. Eller endnu bedre: Spil selv, eller syng – alene eller sammen med andre.

Demens kan forebyggesHvis du holder din hjerne skarp, forebygger eller ud-skyder du samtidig udviklingen af demenssygdom. Det gælder både din fysiske form og de forskellige aktiviteter, hvor du “bruger hovedet”. Det har vist sig, at nattesøvnen især bør have vores opmærksomhed. Når vi sover, bliver hjernen i bogstavelig forstand va-sket. Man har ved nye scanningsmetoder vist, at neuronerne skrumper, mens vi sover (op til 40 pro-cent). Det sker ved, at der udfi ltreres væske fra celler-ne, og med væsken udskilles også aff aldsstoff er. Det-te er vigtigt, for neuronerne udfører i dagtimerne et meget energikrævende arbejde som led i håndterin-gen af signaler.

Ved Alzheimers demens kan man ved scanning se karakteri-stiske udfældninger af af-faldsproteiner, og man mener, at disse er medvirkende årsag til

demenssygdommens udvikling. Det er også vist, at personer med mange års søvnproblemer har stør-re risiko for udvikling af demens.

Så hvis du vil nedsætte risikoen for at udvikle demens, så sørg for fysisk aktivitet, sov godt – og brug hovedet alsidigt, så neuronerne bliver stimu-leret og vedligeholdt.

Sådan holder du hjernen skarp

• Vær fysisk aktiv (pulsen

op mindst 30 minutter om

dagen).

• Undgå vedvarende stress

(men hjernen kan godt lide

travlhed!).

• God nattesøvn “renser” hjer-

nen. Og mellem drømmene

opfrisker den gårsdagens

indlæring af nyt. Fysisk akti-

vitet er “naturens sovepille”.

• Øv dig på de færdigheder, du

ønsker at vedligeholde.

• Bryd rutiner, tag en anden

rute, når du går eller cykler

en tur.

• Hav planer for din dag og din

uge – og for resten af livet.

• Træf nye mennesker – og

vær sammen med og leg

med børn.

• Træn dit sprog ved at læse

og lytte og ved at diskutere

og skrive (breve, mails, dag-

bog, erindringer).

• Lær eller vedligehold frem-

medsprog. Flersprogede får

skarpere hjerne.

• Lyt til musik – og spil eller

syng selv (mange er glade

for at synge i kor).

• Brug computer alsidigt: til

mails, skype, informations-

søgning, spil og så videre.

Computeren er en god sti-

mulans for hjernen – men

husk pauser, så kroppen kan

blive rørt!

• Du skal ikke “holde dig ung”

– men bevare din barnlige

nysgerrighed.

+Fakta

Henning Kirk er aldringsfor-

sker, dr.med. Har været le-

der af Gerontologisk Insti-

tut og skrevet en række

bøger om aldring, hjerne

og sundhed. Hans nyeste

bog, “En kort guide til et

langt liv”, udkom i 2014.

Det er vigti gt at øve ruti ner, men det er også vigti gt at bryde ruti ner

Mere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

Prøv det originale Q10 produktHvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv den originale Q10 blanding, som er brugt i det epokegørende Q-Symbio studie – og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning. God hygiejne.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

DK_

Q10

_AD_H

else_2

10x275

_111

4

helse: xxxxxx


Pharma NordMere end 90 videnskabelige studier dokumenterer produktets egenskaber.

Det originale Q10 brand fra Pharma Nord.

Resultatet af 23 års produktudvikling og forskning.

Hvorfor nøjes med det næstbedste?

Prøv det originale Q10 produktHvis man ikke har prøvet Bio-Quinone Q10, har man ikke fået det fulde udbytte af stoffet Coenzym Q10. Prøv den originale Q10 blanding, som er brugt i det epokegørende Q-Symbio studie – og oplev forskellen.

Luft- og fugttæt blisterpakning. God hygiejne.

Bio-Quinone Q10 er udvalgt som referenceprodukt i international forskning.

Produceret, pakket og kvalitetskontrolleret på Pharma Nords egen virksomhed i Danmark.

Lysbeskyttede kapsler med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie.

Bio-Quinone Q10 Gold med C-vitamin, som bidrager til et normalt energistofskifte.

100% naturidentisk Q10 Precise Ingredients.

Dokumentation på optagelighed, virkning* og sikkerhed.

Tilmeld dig Pharma Nord’s gratis Helsenyt på www.pharmanord.dk

*) Naturligt coenzym Q10 med C-vitamin, som bidrager til reduktion af træthed og energiløshed samt til et normalt energistofskifte.

DK_

Q10

_AD_H

else_2

10x275

_111

4


helse: fokus

Breathe in. Breathe out. Beautiful,” hvisker instruktøren med sensuel stemme.

Solen skinner fra en meget blå himmel. Med jævne mellemrum sender vinden et kærkomment pust nedover de femten forventningsfulde kvinder, der står og trækker vejret ind og ud på en smuk måde. De 30 fødder hviler på et stort grønt underlag på en af Club La Santas sportsscener på Lan-zarote.

65-årige Hanne Birch og 67-årige Ellen Quvang er blandt de femten, der har meldt sig til workshoppen Fræk, Feminin og Fantastisk, som Club La Santa har arrangeret. Foran dem venter en uge med dans, yoga, mindful vejrtrækning og selvfølgelig fræk og feminin fi tness. En uge med lige dele fo-kus på motion og velvære.

Feminin og fræk Hverken Hanne Birch eller Ellen Quvang er helt unge længere, men de har et aktivt liv til fælles. De træner op til fi re gange om ugen og tager på aktive ferier sammen. Senest tog de til Lanzarote, hvor de dyrke-de masser af sport på Club La Santa.

Af: Sara Pape / Foto: Sara Pape

Fokus på Sund

aldring

Ellen Quvang (forrest) og

Hanne Birch i matchende

trøjer og med solbriller.



helse: fokus

Begyndte at motionere som 60-årigVenindernes liv har dog ikke altid haft fi tness på program-met. Ellen Quvang har vandret og cyklet en del. Men det var en personlig træner, der for fem år siden fi k Hanne Birch til at ændre livsstil.

– Jeg har aldrig rørt mig. Jeg har altid kørt til og fra ar-bejde i bil. Men da jeg som 60-årig gik på efterløn, blev jeg opfordret af min søn Lasse, der selv er meget glad for sport, til at få en personlig træner.

Hanne Birch tog imod sønnens opfordring, selvom det var grænseoverskridende at skulle møde op i et fi tnesscenter.

– Jeg tror, mange ældre har svært ved at se sig selv sådan et sted. Med spejle og unge mennesker i smart tøj.

Men Hanne Birch kom af sted, og i dag er det kun en god uge, hvis hun har trænet mindst tre, helst fi re gange. Ofte sammen med Ellen i den klub i Aarhus, hvor de beg-ge er medlemmer.

Fræk og fantastiskTilbage på det grønne underlag på Lanzarote er den smukke vejrtrækning blevet skiftet ud med en fræk attitu-de og en stang mellem benene.

Alle deltagerne prøver, alt hvad de kan at følge instruktø-rens sexede og kælne bevægelser rundt om stangen. En dunkende rytme fl yder ud af højttalerne, mens TopGunn synger: Du er fræk i dine høje hæle, fræk…

Det er tydeligt, at hæmningerne står lidt i kø, og det er ikke kun solen, der giver en intens varmefølelse i kinderne.

– Jeg elsker danse- og fi tnesstræning, men jeg er slet ikke til det der med at lege missekat og se fræk ud. Det er altså ikke noget for én i min alder, siger Hanne Birch

Fræk, Feminin og Fantastisk

Er et koncept, der tager udgangspunkt i, at man skal bevæ-

ge kroppen for at bevæge sindet. Gennem bevægelse, vejr-

trækning og holdningstræning får man indsigt i, hvordan

man åbner op for kroppen og sindet og dermed lærer at ud-

trykke de frække, feminine og fantastiske sider enhver kvin-

de har. Se mere her: www.sofieb.dk

+

Begyndte at motionere som 60-årig

Hanne fortrænger

hæmningerne for

en stund og vrik-

ker med til Fræk

fi tness- øvelserne.Hjælp en ordblind

Gør det let og sjovtat læse og skrivepå computeren

En hjælp der har livslang betydning og som har forbedret livet for mange både i skole, privatliv og på arbejdet

10.000 Dictus p10.000 Dictus programmer er solgt siden 2006.

Skriv med Dictus fra 1.250 kr. (privat)Læs med ClaroRead for 600 kr.

www.dictus.dk

Dictus til ordblinde


helse: fokus

bagefter timen, men smiler alligevel bredt.

Også Ellen Quvang føler, det er lidt grænseoverskridende med de meget frække bevægelser.

– Som ældre kan man meget hurtig komme til at føle sig lidt latterlig, når man ligger der og vrider sig. Omvendt er det jo dejligt en gang i mellem at overskride nogle grænser og få følelsen af, at man stadig kan være med.

Gladere for kroppenEllen og Hanne har overskredet mange grænser de seneste fem år på deres vej mod en sundere og stærkere krop. Også ugen på Lanzarote har budt på masser af udfordringer som stejl vulkanvan-dring, masser af yoga, dans og selvføl-gelig fræk og feminin fi tness.

– Vi har slet ikke haft problemer med at følge med, selvom vi er de ældste på holdet. I det hele taget kan jeg meget mere med min krop nu end for fem år si-den, hvor jeg ikke rørte mig, fortæller Hanne Birch og fortsætter:

– Jeg er i bedre humør, har mere overskud og kæmper ikke med en træt, tung krop. Det er ret fantastisk, men ikke noget man kommer sovende til. En krop skal bruges og trænes, hvis man vil have en god alderdom, under-streger hun.

Ellen Quvang nikker.

Småskavanker er ingen hindringHun fi k konstateret knogleskørhed alle-rede som 50-årig. Sidenhen er piske-smæld og slidgigt fl ere steder i kroppen fulgt oveni.

– Med alderen får vi alle sammen et el-ler andet bøvl, vi skal tage hensyn til. Jeg har oplevet, at det har hjulpet mig rigtig meget at dyrke sport. For fi re år siden kunne jeg ikke gå ned i knæ. Nu luger jeg haven uden problemer, siger Ellen og be-viser sit udsagn med en dyb squat.

– Jeg elsker bare at røre mig. Jeg tænker sport ind i mange daglige gøre-mål. Jeg tager altid trappen, og hvis jeg skal vaske vinduer, bliver det med de helt store armbevægelser.

– Der vælger jeg nu en vinduespud-ser, konstaterer Hanne tørt, inden begge kvinder slår over i et stort grin.

Masser af tidBåde Hanne Birch og Ellen Quvang le-ver i dag alene. De er enige om, at de er privilegerede, fordi de har så meget tid til at gøre det, der får dem til at have det så godt med sig selv.

– Da jeg var ung og havde mand og små børn, var der slet ikke tid. Nu er der jo nærmest ikke andet, og så kan man jo lige så godt bruge den på noget, der giver så meget velbehag. Jeg vil i hvert fald hel-lere dyrke sport end at være frivillig i en genbrugsbutik, siger Hanne.

Omgivelsernes reaktionHanne Birch og Ellen Quvang føler, at deres børn er gode til at forstå, at motio-nen er noget, som bliver prioriteret højt.

– Mine børn ved, hvornår jeg træner, så der spørger de ikke, om jeg kan hjælpe, siger Hanne.

Begge har dog også oplevet, at nogle veninder har været noget forbeholdne over for al den motion.

– De kan godt fi nde på at spørge, om det ikke er lige lovlig meget sport, man dyrker. Eller om man ikke burde passe lidt på. Jeg tror, det er fordi, de ikke selv har prøvet velværet ved en fysisk sund krop. Og det er altså også meget svært at komme i gang, hvis man har ondt i sin krop. Problemet er bare, at det jo bider sig selv i halen. Ofte har man jo ondt, for-di man ikke rører sig, påpeger Ellen.

Flere aktive ferier venterGodt hjemvendt fra Lanzarote har Ellen og Hanne ikke ondt nogle steder. Turen blev ellers indledt med en sund om-gang skepsis.

– Jeg troede ikke, at Club La Santa ville være noget for os. Jeg var bange for, at det var alt for stort. At vi ikke pas-sede ind eller kunne fi nde rundt. Men vi blev meget positivt overraskede. Det var også rart, at vi var to af sted, men nu kunne jeg sagtens fi nde på at tage alene derned, understreger Hanne.

Både hun og Ellen er ellers enige om, at de sammen skal af sted til Club La Santa igen. De er også enige om, at næste gang er en uge ikke nok.

– Der var mange ting, vi gerne ville prøve, men som vi ikke nåede, så næste gang skal vi være der i to uger, siger Hanne.

– Jeg skal i hvert fald prøve det der, hvor man står op på et surfbræt og padler, indskyder Ellen.

Men inden turen igen skal gå til Lan-zarote og Club La Santa, har sportspiger-ne både en tur til Tyrkiet og en yogarejse til Indien, som skal nydes.

Stejl vulkanvandring, hvor turen bød på me-

ditation og åndedrætsøvelser på toppen.

I 2014 blev Club La Santa udvidet

med 96 luksus lejligheder, designet af

den danske arkitekt, Henning Larsen.


Your care

Gør din hverdag bedre med velvære for hele kroppen

N A T U R L I G L I N D R I N G A F F Y S I S K E S M E R T E R

YourCare Body puden Anbefales som afslapnings- og afl astningspude.For gravide og ammende, urolige personer, og vedlængerevarende sengeleje

For yderligere information:YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · [email protected] · www.yourcare.dk

Biofreeze®

-eff ekti v smertelindring for akti ve i alle aldre

CE-mærket Medical Device

Knas med nakken?Veludhvilet?Sover du godt?▪ Fås i 6 varianter▪ Minder om en alm. hovedpude▪ Kan bruges af hele familien▪ Åndbare, allergivenlige fi bre▪ Vaskbar og anti -støvmidebehandlet betræk/Microstop

www.yourcare.dk

Vaskbar og anti -støvmidebehandlet

www.yourcare.dk

2013-85_YC_HELSE 180x115mm.indd 1 19/12/13 14.57

Tilpasset mænd og kvinder Tilpasset forskellige livsfaser

Skræddersyede vitamin- og mineraltabletter

Skræddersyede vitaminer til digwww.multi-tabs.dk

Det er vigtigt at få en varieret og afbalanceret kost og føre en sund livstil. Kosttiskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

Nyhed på apoteket!


helse: sundhed.dk

”Tænk på dengang, man rodede rundt i

papirrecepterne”Når man som Annelise har en kronisk sygdom, kan det være svært at holde styr på recepterne. Derfor går Annelise ofte ind på sundhed.dk, hvor hun kan se et samlet overblik over sin medicin.

Af: Ursula Holton / Foto: Lars Bech

Når 57-årige Annelise Møller trækker et nummer på apoteket, er det ikke bare for at hente køresygepiller, næsespray eller en

pakke Panodil til køkkenskabet. Med en kronisk blodsygdom og en mand, som også er i medicinsk behandling, er situationen en helt anden. Til sam-men har de 15 forskellige præparater at holde styr på, og det kan derfor være lidt af en opgave at få den rette medicin hjem til privaten på Nørrebro:

– Det kan være noget værre rod. Det skal jo planlægges, så det passer ind i vores behandling. Nogle recepter får jeg for eksempel fra lægen, an-dre fra hospitalet og så er der en masse hånd-købsmedicin, lyder det fra Annelise, der har været diagnosticeret kronisk syg i 18 år. Lige siden det år Bjarne Riis vandt Tour De France, husker hun.

”Det er jo fordi, jeg ikke kan holde til mere”Især de senere år er der blevet skruet op for medicinen i Annelises behandling, og selvom et fl exjob og to børn, der for længst er fl øjet fra reden, kan lyde som en let overkommelig hverdag, så er det anderledes, når man lider af en kronisk, behandlingskrævende sygdom.

– Mange tænker måske ”ej, hvor dejligt”, når jeg fortæller, at jeg arbejder 16 timer om ugen, men det er jo ikke fordi, jeg render rundt i Tivoli og hygger mig mandag formid-

dag. Det er jo fordi, jeg ikke kan holde til mere. Jeg går hjem og sover, eller hvad der nu skal til for at restituere, og så skal jeg jo også have passet mine kontroller, mine ugentlige blodprøver og sørge for at have al medicinen hjemme. Det kan være lidt af et planlægningsarbejde.

Vil selv tjekke op på tingeneFor at holde overblik over de mange præparater bruger Annelise det digitale medicinoverblik på sundhed.dk. Her kan hun ved at logge ind med sit NemID få et samlet overblik over sin aktuelle medicin og sine recepter – og det er en mulighed, hun er glad for. Det er nemlig med kyshånd, at hun tager imod alle tiltag, der gør, at hun føler sig mindre som ”hende den syge”:

– Jeg har brugt medicinprofi len på sundhed.dk i fl ere år. Jeg logger ofte på, hvis jeg for eksempel ikke lige kan hu-ske, om en recept er aktiv, eller om jeg skal have ringet til min læge for at få den fornyet. Det er rart ikke altid at være afhængig af at have en person i den an-den ende af røret, fortæller hun og tilfø-jer, at det generelt er vigtigt for hende at kunne tjekke op på tingene selv.

– Som patient har jeg jo en holdning til tingene, og derfor kan jeg godt lide

Hvad er Medicinkortet?

Medicinkortet giver dig

et overblik over din aktu-

elle medicin, dine afslut-

tede behandlinger samt

recepter to år tilbage i

tiden. Du får adgang til

Medicinkortet ved at

logge på sundhed.dk

ved hjælp af NemID.

Med 15 forskellige typer medicin i huset er det en udfordring at holde styr på det hele.


helse: sundhed.dk

idéen om selv at have adgang til alle de oplysninger, der findes om mig. For det første får man et større an-svar for, at behandlingen fungerer godt, og for det andet føler man sig mere sikker. Selvfølgelig vil der være komplicerede situationer, som man ikke selv kan tage stilling til, men der er det jo godt, vi har lægen.

Det nye medicinkort giver et bedre overblikAnnelise har dog ikke kun været tilfreds med medicinprofilen. For eksempel har det været for forvir-rende, at udgåede og aktive recep-ter har været blandet sammen. Hun blev dog positivt overrasket, da hun for nyligt loggede ind på sundhed.dk for at se sin medicin. Den tidlige-re medicinprofil på sundhed.dk er nemlig erstattet af Medicinkortet, og den nye visning er i brugertests

blevet fremhævet som mere logisk og nem at overskue. Annelise er enig, og selvom hun ikke oplever væsentlige æn-dringer i forhold til, hvad hun kan, så synes hun, at den forbedrede brugervenlighed gør en stor forskel.

– Nu, når der er blevet rettet på bruger-fladen, så synes jeg, det giver et bedre over-blik. Det er klart blevet mere overskueligt.

Forbedringer er der dog stadig plads til, hvis man spørger Annelise.

– Jeg kunne for eksempel godt tænke mig, at der kom et felt til receptfornyelse og ét til bestilling af medicin på apoteket. Det ville klart betyde shortcuts (genveje, red.) for os, der lever med en kronisk sygdom, ly-der opfordringen fra Annelise, og selvom der ikke på nuværende tidspunkt er lagt op til sådanne muligheder i medicinkortet, fin-der hun stadig plads til optimisme:

– Der sker jo hele tiden noget. Tænk på dengang, man rodede rundt i papir-recepterne.

Det kan du finde svar på i Medicinkortet:

• Navnet på medicinen, som din læge

har ordineret til dig.

• Hvor meget du skal tage og for

hvad.

• Hvornår du skal begynde og stoppe

med at tage medicin, som ikke er en

fast/varig behandling.

• Hvordan du skal tage medicinen.

• Recepter fra 2 år tilbage.

• Apoteksudleveringer.

• Dine børns medicin og recepter.

Det kan du ikke finde på i Medicinkortet:

• Vaccinationer – gå til fmk-online.dk.

• Tilskudssaldo.

• Mulighed for direkte recept-

udlevering/receptfornyelse.

+

Medicin hjælper Annelise

Møller og hendes mand med

at leve et godt liv med deres

kroniske lidelser - men det er

en udfordring at have over-

blikket over det hele.


helse: nyt fra Danske Regioner


Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Tre nye akuthelikoptere dækker DanmarkSiden oktober har tre ekstra helikoptere våget over Dan-mark. De supplerer resten af akutberedskabet og hjælper akut syge patienter, hvor tiden er afgørende. Helikopterne, der har base i Ringsted, Skive og Billund, er et samarbejde mellem de danske regioner, og de er på vingerne 24 timer i døgnet. Akuthelikopterne fl yver 240 km/t – eller 4 km i minuttet – og skal være med til at sikre, at patienterne kan komme hurtigere til sygehuset, også når de skal til et af de specialiserede sygehuse for at få den behandling, de har brug for.

Kilde: Region Sjælland

Danmark i Europas top-3 på diabetes-behandlingDanske diabetikere hører til blandt dem, der får den bedste behandling i Europa. Danmark bliver kun over-halet af Sverige og Holland. Det viser Euro Diabetes In-dex 2014. I sammenligningen bliver den danske diabe-tesbehandling rost for at være hurtig til at indføre ny medicin, og der er også blevet kigget på adgangen til læger, sygeplejersker og øjenundersøgelser i behand-lingen. Det danske center for diabetesforskning, DD2, der er et af verdens største, er også noget af grunden til den fi ne placering. På centret kan diabetikere få tegnet deres genetiske profi l og derfor få tilbudt lige præcis den behandling, der bedst hjælper dem.

Kilde: Aarhus Universitetshospital

DE NYE SYGEHUSE FÅR ENESTUER TIL ALLENår de nye sygehuse åbner dørene, bliver det til nye byg-ninger, hvor den fysiske indretning er lavet til at give de bedste sammenhængende forløb til patienterne. Det be-tyder blandet andet, at de nye sygehuse vil have enestuer til alle patienter og plads til, at pårørende kan overnatte. Det viser en ny optælling. Ændringerne skal sikre den tryggest mulige indlæggelse, fordi risikoen for infektioner er mindre på enestuer. Samtidig kan mere behandling foregå på stuen, så patienterne skal fl yttes mindre rundt. Regionerne bygger i alt 16 nye sygehuse med tilskud fra staten.

Kilde: Danske Regioner

Hver anden dansker dør på hospitaletSygehuset bliver sidste stop for hver anden dansker, mens 20 procent dør på plejehjem og 23 procent i eget hjem. Det viser en ny analyse fra Danske Regioners ana-lysemagasin REGIO, som peger på, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at tale med patienterne og indrette forløbet efter de døendes og de pårørendes ønsker til den sidste tid. De fl este vil nemlig hellere dø hjemme el-ler på hospice end på hospitalet. Inspiration kan for ek-sempel fi ndes hos Aarhus Universitetshospital, der i fl ere år har tilbudt døende patienter en samtale om mulighe-derne for at indrette deres sidste tid bedst muligt.

Kilde: Danske Regioner

/ december 2014/ december 2014

helse: xxxxxx


Skodborg

NY LIVSSTIL MED THOMAS RODE

FUNCTIONAL LIFESTYLE EVENTS

helse: fra redaktionen

JulehjælpFor mange er julen rigtig kompliceret. Familien er ikke altid den trygge ramme, som det er hyggeligt at komme tilbage til. Og minder om barndommens jul kan være alt andet end gode. Nogle foretrækker derfor at holde julen alene, men det kan være et svært valg, når alle andre halser af sted for at være klar til årets høj-depunkt. For moderne familier kan julen også være besværlig. Mange er skilt og har svært ved at få puslespillet til at gå op. Nogle forældre trækker det korte strå og må sidde alene. Frivillige stiller sig til rådighed for arrangementer for de ”jule-løse”, hvorved de hjælper andre og måske også sig selv. Det er i hvert fald blevet så populært at arbejde som frivillig juleaften, at det ikke bare er noget, man kan komme til, men som man må stå i kø til – og eventuelt kan man først komme til at hjælpe næste år. Det gode hjerte er blevet populært og har den indbyggede sidegevinst, at det også letter de frivilliges hjerte for den besværlige jul. Så måske er det rigtigt, at julen er hjerternes fest.

Susanne Lunn, Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Hjerternes festJulen er hjerternes fest. Vi klipper julehjerter. Er sammen med folk, som står vores hjerter nær. Vi spiser fedende mad (der dog ikke ligefrem gavner hjertet). Snupper en tablet til at ta’ den ekstra mavesy-re, man ofte får i “(jule)-gave” efter at have spist for fedt. Vi drikker rigeligt med alkohol til julefrokosten, og dulmer ho-vedpinen med en omgang smertestillende medicin. Men spis og drik dog bare løs :-). De mange sundhedsmæssige (herunder læ-gemiddelrelaterede) problemer vi oplever i sundhedsvæsenet, skyldes generelt IKKE det, vi indtager mellem jul og nytår, men det vi indtager mellem nytår og jul. Hjertelig og glædelig jul til alle.

Lotte Stig Nørgaard, lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet

Julen er ikke kun

traditionerJulen er også familepuslespillets tid. Hvert år sidder mindst en patient i min stol og er blevet til overs uden at vide, hvad hun skal gøre af sig selv. Orker hun at tage til søsteren og hen-des børn, nu hvor hendes egne skal være hos faderen? Eller skulle hun melde sig i køen af frivillige hos Kir-kens Korshær? En af de bedste juleaf-tener, jeg selv har haft, var på Teneri-fe, hvor min datter var på studieophold sammen med en dansk veninde. Min søn og jeg rejste derned, og juleaften var der fuldt hus med venindens mor og en fl ok andre ud-lændinge, der ikke lige havde noget sted at være. Maden var improviseret på det lokale markede, og gæsterne havde deres egen stol med i sporvog-nen. Der var trangt, gaverne erindrer jeg intet om, men til gengæld var stemningen i top. Hvad vi manglede i traditioner, var der så rigeligt kom-penseret for i form af menneskelig varme og det mål af højtidelighed, ju-leaften bringer med sig. Det giver no-get til en selv at byde en tiloversble-ven indenfor – husk gerne det både mellem jul og nytår og mellem nytår og jul.

Lene Agersnap,

praktiserende læge

Susanne Lunn, Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Lene Agersnap,

praktiserende læge

mellem jul og nytår og mellem nytår

Susanne Lunn

Lene Agersnap

Lotte Stig Nørgaard Vibeke Pilmark

re, man ofte får i “(jule)-gave” efter at have spist for fedt. Vi drikker rigeligt med alkohol til julefrokosten, og dulmer ho-vedpinen med en omgang smertestillende medicin. Men spis og drik dog bare løs :-). De mange sundhedsmæssige (herunder læ-

Julen er ikke kun

traditionerJulen er også familepuslespillets tid. Hvert år sidder mindst en patient i min stol og er blevet til overs uden at vide, hvad hun skal gøre af sig selv.

helse: fra redaktionen


Hvad drejer det sig egentligt om?I de fl este hjem samles familien til julefest med spisning og gavebyt-ning. Det er en dag på året, hvor den demente tante også kommer med, selv om det kan være lidt pinligt ind imellem. Familiens ældre får en chance for at blive opdateret på de mange børnebørn, som måske ellers befi nder sig fj ernt fra dem i hverdagen. Nu har samfundet jo æn-dret sig med mange skilsmisser og tilhørsforhold af varierende karakter og med varierende grader af ”god stemning” blandt de fraskilte. Man kan godt få en fornemmelse af, at nogle er inde, og nogle er ude i dette spil. Jeg ved ikke, hvor mange, der ender alene juleaften, men fornem-mer, at antallet er stigende. Det er nok heller ikke så slemt en enkelt jul eller to ind imellem, men jeg fornemmer det som noget konstant for mange, måske specielt for dem, der er lidt anderledes.

Måske skulle vi til at se lidt på, hvis hjerter, der holder fest juleaften, og hvem, der ikke er ”inviteret” til festen?

Jens Rikardt Andersen, lektor ved institut for idræt og ernæring

ved Københavns Universitet

Jul i skilsmissefamilierDet kan være svært at få julekabalen til at gå op i skilsmissefamilier og familier. For skal der holdes jul to eller tre gange, eller skal man indfø-re nye og andre traditioner? Sidste år skulle vi ikke fejre jul med bar-nebarnet, og det skal vi heller ikke i år. Tre hold bedsteforældre skal tilgodeses, og det er svært. Sidste år hyggede vi os med en alternativ dag, vi kaldte julemandens værksted, hvor der blev produceret jule-pynt og konfekt. I år bliver det nok en tur i teater og se juleforestilling og lidt julehygge bagefter. På den måde får vi markeret julen sam-men, uden at barnebarnet skal igennem op til tre juleaftener!

Vibeke Pilmark, fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten.

Ha’ en god aften!Når familien samles juleaften, så glæder det mig. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så glædes jeg mere over, at familien er samlet, den gode mad og de mange samtaler, end fordi det er juleaften. Når jeg ser børn med deres gaver, så kan jeg jo godt se, at dagen har en særlig stor betydning for nogle, men for mig er aftenen ikke bedre, fordi det er jule-aften. Det kunne være en dag i påsken, i sommerfe-rien eller en tilfældig weekend, hvor vi havde tid til at være sammen og nyde hinandens selskab. Jeg ved, at julen er noget særligt for mange, men jeg sy-nes, at vi skal passe på med at tænke, at hvis vi er alene juleaften, så er vi særligt ulykkelige eller en-somme – ligesom vi ikke behøver at være specielt lykkelige, fordi vi er sammen med en masse menne-sker juleaften. Når alt kommer til alt, er det bare en aften, og den siger ikke noget om, hvor mange, der elsker os, eller hvor lykkelige vi er. Uanset, hvordan du skal holde din aften, så håber jeg, den bliver god – ligesom alle andre aftener i dit liv.

Morten Grønbæk, professor i folkesundhed

ved Københavns Universitet og Formand for

Vidensråd for Forebyggelse.

Nonstop nydelseJeg er en af de heldige, hvor julen er helt ukompli-ceret. Selv om jeg kommer fra en skilsmissefamilie, og vi er mange hele-, halv- og papsøskende, som kan ”slås” om at holde julen, så falder alt på plads i fordragelighed. Jeg kan være sammen med min mand og børn hver jul, og vi har vores traditioner med mad og gaver og måske en tur i kirken. I mit arbejde har man altid en overordentligt travl hver-dag, så måske er det derfor, at julen bliver ved med at være noget ganske særligt for mig. Når compute-ren er slukket, og mobiltelefonen ligger død, så bre-

der den skønneste ro sig i mit sind. Vi laver mad, ser fj ernsyn, går en tur i skoven og alt, alt for hurtigt må jeg sande, at julen er blevet til nytår, og hverdagen banker på igen. Men juledagene er nonstop nydelse for mig – og jeg glæder

mig som et lille barn år efter år.



ved Københavns Universitetmand og børn hver jul, og vi har vores traditioner med mad og gaver og måske en tur i kirken. I mit arbejde har man altid en overordentligt travl hver-dag, så måske er det derfor, at julen bliver ved med at være noget ganske særligt for mig. Når compute-ren er slukket, og mobiltelefonen ligger død, så bre-

der den skønneste ro sig i mit sind. Vi laver mad, ser fj ernsyn, går en tur i skoven og alt, alt for hurtigt må jeg sande, at julen er blevet til nytår, og hverdagen banker på igen. Men juledagene er nonstop nydelse for mig – og jeg glæder

mig som et lille barn år efter år.






Jens Rikardt Andersen

Morten Grønbæk

Lene Jæger Thomsen


helse: xxxxxxhelse: xxxxxx


Mange har oplevet at tage på i et eller andet omfang i juletiden. Men svaret ligger ikke alene hos

de fede fødevarer, vi oftest forbinder med juletiden. Svaret ligger i mængderne af det, vi spiser. Vi hygger mere om maden end resten af året, og bliver inviteret til den ene julefrokost efter den anden, hvor vi liiiige skal have en lille portion mere – for det smager jo så dejligt! Men en lille portion mere her og der resulterer i hur-tig vægtøgning. Til gengæld kan vi sag-tens nyde julens goder med god samvit-tighed, hvis vi bare kunne nøjes med mindre mængder. Der er nemlig mange sundhedsfremmende elementer i en god danske julekost.

En snaps og en øl styrker hjertetAlkohol har været meget omdiskuteret i forhold til sundhed. Er det sundt, eller er det ikke sundt? Svaret er, at alkohol har visse sundhedsfremmende eff ekter, men

Nu’det jul igen!

Mange frygter for sundheden, når tiden med de mange julefrokoster, fed mad og alkohol igen nærmer sig. Men vi behøver ikke at være så bange for juletiden, når det kommer til vores helbred. Der er nemlig mange sund-hedsfremmende fødevarer forbundet med den søde tid.

Af: Henriette Schmølz / Foto: Colourbox, Scanpix/Iris

ligesom den fede mad, skal alkohol også indtages med måde – ellers fordufter alle de gode egenskaber. I Danmark drikker vi meget alkohol i sammenligning med an-dre lande, også mere end vi bør. Sund-hedsstyrelsen anbefaler, at vi ugentligt holder os til et indtag på syv genstande for kvinders vedkommende og 14 gen-stande for mænd. Når dette anbefales, er det vigtigt at huske på, at det er anbefa-lingen for et kontinuerligt indtag i løbet af ugen – drukture også kaldet binge

drinking, hvor man indtager mere end fem genstande ved samme lejlighed, an-befales ikke!

Undersøgelser har påvist, at menne-sker, der ikke indtog alkohol, havde en større risiko på 40-60 procent for at dø af en hjertekarsygdom, end de, der indtog alkohol. Dette resultat var det samme, da man efterfølgende tog hensyn til, at nog-le af dem, der ikke drak alkohol, ikke gjor-de det på grund af sygdom og medicin.


helse: fokus

Fokus på

sund jul

De positive virkninger af alkohol er blandt andet, at det hæmmer sammen-klumpningen af blodet (blodpladeaggre-gationen), samtidig med at det reducerer mængden af fi brinogen, der kan give blodpropper, og øger fi brinolysen, der kan opløse blodpropper. Dertil kommer, at al-kohol øger ”det gode” kolesterol (HDL), og sænker ”det dårlige” kolesterol (LDL).

På trods af de gode egenskaber ved al-kohol, er det vigtigt at huske på, at det ikke kan afvises, at alkohol også har negative virkninger på kredsløbet. Når indtaget overstiger to genstande om dagen, synes især hjerneblødnings-risikoen at stige.

Derudover er det vigtigt at huske på, at alkohol indeholder kalorier, så det skal man tænke over, inden man fylder glas-set og tallerkenen.

Festlige fi skEn anden fast bestanddel af et traditio-nelt julebord er fi sk. Fisk indeholder den

helse: xxxxxx


essentielle fedtsyre omega-3, der bidra-ger til normalfunktion af vores hjerne og nervesystem, og derudover reduce-rer infl ammatoriske reaktioner.

Foruden den kendte fedtsyre, indehol-der fi sk også zink, jod og selen, der alle styrker immunforsvarets funktion. Zink er også en vigtig komponent i optagelsen af jern og A-vitamin, uden zink kan man komme i mangel af de to på trods af et ellers tilstrækkeligt indtag. Jod regulerer vores stofskifte, og selen forebygger hjer-tekarsygdomme. Sild er en af de rigeste kilder til disse fantastiske sager.

Rødkål, surkål og grønkålKål hører julen til. Og her er der virkelig meget godt at hente. Især grønkål er rig på lækkerier til kroppen som kostfi -bre, A-vitamin, niacin og calcium.100 gram grønkål indeholder: • Halvdelen af dit daglige behov for

A-vitamin, der er afgørende for blandt

andet øjnenes evne til at adaptere sig til mørke, samt opretholdelse af nor-male slimhinder, der er kroppens før-ste forsvar imod bakterier.

• Cirka en fj erdedel af dit daglige behov for B3-vitamin (niacin), der blandt an-det indgår i dannelsen af serotonin, der har stor betydning for vores humør.

• Cirka en fj erdedel af dit daglige behov for calcium, der udover at være godt for knoglerne, kan transportere noget af det ekstra fedt fra maden ud med aff øringen.

• Cirka en fj erdedel af dit daglige behov for kostfi bre. Et tilstrækkeligt indtag af kostfi bre mindsker risiko for forstop-pelse, og kostfi bre kan også bidrage til en beskyttelse mod fedme og tyk-tarmskræft.

Julens appelsiner er ikke kun til pyntAppelsiner ligger på de mange borde eller hænger i vinduerne iført nelliker og sløjfebånd, men de kan med stor


ellers tilstrækkeligt indtag. Jod regulerer vores stofskifte, og selen forebygger hjer-tekarsygdomme. Sild er en af de rigeste

Kål hører julen til. Og her er der virkelig meget godt at hente. Især grønkål er rig på lækkerier til kroppen som kostfi -bre, A-vitamin, niacin og calcium.bre, A-vitamin, niacin og calcium.

• Halvdelen af dit daglige behov for A-vitamin, der er afgørende for blandt

for knoglerne, kan transportere noget for knoglerne, kan transportere noget af det ekstra fedt fra maden ud med af det ekstra fedt fra maden ud med af det ekstra fedt fra maden ud med af det ekstra fedt fra maden ud med aff øringen.

eller hænger i vinduerne iført nelliker og sløjfebånd, men de kan med stor og sløjfebånd, men de kan med stor

helse: fokus

Best i l grat is vareprøver på SylliFlor.dk · Tl f . : 75 555 777

K ø b p å a p o t e k e t , i h e l s e k o s t e l l e r p å w w w . b i o d a n e p h a r m a . c o m

Staushedevej 10 · 6621 GESTEN · Danmark

BESVÆR MED MAVEN?TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS

NYHEDSylliFlor® Æble og kanel

Smager i munden - virker i maven.SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

75 555 777

BESVÆR MED MAVEN?TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS


helse: xxxxxx

fordel indtages, eventuelt i ste-det for pebernødder, når vi hygger om julebordet. Det an-befales, at vi dagligt indtager 75 milligram C-vitamin – og en appelsin på 100 gram indehol-der hele 60,8 milligram af vid-undervitaminet. C-vitamin (askorbinsyre) har mange for-dele, C-vitamin:

Indgår i opbygning af kolla-gen, der er et bindevævsprotein i knogler, hud, blodkar og tænder – derfor kan appelsiner blandt andet forebygge appelsinhud!

Indgår i en del af de proces-ser, der danner antiinfl ammatori-ske virkninger i kroppen.

Beskytter mod dannelse af de kræftfremkaldende stoff er (nitro-saminer), der dannes ud fra nitrit, der ofte tilsættes kødpålæg.

Øger udskillelsen af tungme-taller.

Dæmper allergiske reaktioner ved både at hæmme udskillelsen af histamin og samtidig øge nedbrydningen af dette.

Kanel bli’r strøet, det gør grøden sød…Kanel har været i søgelyset de senere år, fordi det indeholder

det leverskadende stof kuma-rin. På baggrund af undersø-gelser har man fundet frem til, hvor meget kumarin, der skal til, før man er i risiko for skade på leveren samt andre uønskede virkninger af stoff et. Ud fra disse undersøgelser har sundhedsmyndighederne i EU fastsat en grænse for tolerabel daglig indtagelse (TDI). TDI angiver, hvor meget af et stof man dagligt kan indtage uden af udsætte sig selv for fare. For ku-marin er TDI sat til 0-1 mikrogram per kilo kropsvægt. Det vil sige, at vejer man 60 kilo, så kan man med god samvittighed spise 60 mikrogram kumarin, hvilket svarer til cirka to gram almindeligt kanel. EFSA (Euro-pean Food Safety Authority) oplyser, at man kan over-skride indtaget med op til tre gange i én til to uger, uden at behøve at bekymre sig om sit helbred. Derfor er der ingen grund til bekymring, hvis du får lidt ekstra kanel i juletiden – hvilket næsten er uundgåeligt. Vil du gerne være på den sikre side, kan du også vælge at købe såkaldt ”ægte kanel” eller ”Ceylon kanel”, der indeholder væsentligt mindre kumarin end den tradi-tionelle ”Kassiakanel”.

Kanel har også gode eff ekter i forhold til sund-heden, da det virker virus-hæmmende og har en anti-infl ammatorisk eff ekt.

Mandler, der dufter brunt og brændtI den søde juletid breder duften af brændte mandler sig på alle gader og stræder. Ser vi bort fra laget af sukker, som mandlerne er kapslet ind i, er mandler rigtig gode for vores helbred. Mandler er sprængfyldt med kalium, calcium, magnesium og forfor:

Kalium er vigtig for opretholdelse af normalt blod-tryk og er dermed medvirkende til regulering af hjer-terytmen.

Calcium er som tidligere nævnt godt for knoglerne, men derudover også medvirkende til udskillelse af en smule af det ekstra fedt i juletiden via aff øringen.

Magnesium har stor betydning for normalfunktion af immunsystemet, nervesystemet og det hormonelle system samt for bugspytkirtlens, leverens og tarmens funktion. Mangel på magnesium er en vigtig fak-tor i udviklingen af sukkersyge og for lavt blod-sukker. Magnesium øger virkningen af østrogen,

og er derfor vigtigt for kvinder efter over-gangsalderen.

Forfors hovedopgave er deltagelse i kroppens produktion af energi til cel-

lerne.

Mørk chokolades lyse siderChokoladen skal ikke gemmes helt væk – så længe den er mørk! Mørk chokolade indehol-der mange antioxidanter, som blandt andet fl avanoler fra ka-kaoen. Antioxidanter bidrager til kroppens antioxidative for-svar, der forebygger oxidativt stress, der er en øget dannelse af frie radikaler som følge af rygning, luftforurening, tung-metaller, psykisk stress og im-munreaktioner. Disse frie radi-kaler har ødelæggende eff ekt på vores celler, og kan give øget risiko for kræft, men det kan mørk chokolade altså være med til at bekæmpe.

Velbekomme!

Vidst e du …… at mange patt edyr selv kan danne C-vita-min, men mennesker og marsvin skal indtage vitaminet via kost en.

senere år, fordi det indeholder Magnesium har stor betydning for normalfunktion af immunsystemet, nervesystemet og det hormonelle system samt for bugspytkirtlens, leverens og tarmens funktion. Mangel på magnesium er en vigtig fak-tor i udviklingen af sukkersyge og for lavt blod-sukker. Magnesium øger virkningen af østrogen,

og er derfor vigtigt for kvinder efter over-gangsalderen.


lerne.

Magnesium har stor betydning for normalfunktion af immunsystemet, nervesystemet og det hormonelle system samt for bugspytkirtlens, leverens og tarmens funktion. Mangel på magnesium er en vigtig fak-tor i udviklingen af sukkersyge og for lavt blod-sukker. Magnesium øger virkningen af østrogen,

og er derfor vigtigt for kvinder efter over-


Velbekomme!

helse: fokus

det leverskadende stof kuma-

uønskede virkninger af stoff et. Ud fra disse undersøgelser har sundhedsmyndighederne i EU fastsat en grænse for tolerabel daglig indtagelse (TDI). TDI angiver, hvor meget af et stof man dagligt kan indtage uden af udsætte sig selv for fare. For ku-marin er TDI sat til 0-1 mikrogram per kilo kropsvægt. Det vil sige, at vejer man 60 kilo, så kan man med god


HovedpinexNy Pinex Junior Mikstur (paracetamol) – mildt smertestillende og febernedsættende

Nu uden parabener

Fås kun på apoteket • Læs mere på pinex.dk Pinex® Junior (paracetamol) 24 mg/ml. Indikationer: Svage smerter. Febernedsættende. Kontraindikationer: Overfølsomhed over

for paracetamol eller hjælpestofferne, dårlig lever. Dosering: Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Anvend vedlagte målebæger ved dosering. Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed hvis du har nedsat nyre- og leverfunktion. Udvis forsigtighed hvis du lider af astma og samtidig er overfølsom over for acetylsalicylsyre. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Indeholder natriummetabisulfit (E223), sorbitol (140 mg/ml) samt 1,7 mg natrium pr. ml. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Interaktioner: Bør tages mindst 1 time før eller 4-6 timer efter colestyramin (mod for højt kolesterol). Tal med lægen hvis du tager blodfortyndende medicin (eks. warfarin) eller medicin mod epilepsi (eks. fenytoin, carbamazepin). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Pakninger og priser pr. december 2013: Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 25,90 kr. og 200 ml: 46,05 kr. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk Udlevering: HX18, HA18. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Actavis Group hf, Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S.

Pinex Junior Mikstur | Paracetamol

21593_annonce_210x275_Forbruger.indd 1 20/01/14 08.58

helse: xxxxxx


starcom - actavis

HovedpinexNy Pinex Junior Mikstur (paracetamol) – mildt smertestillende og febernedsættende

Nu uden parabener

Fås kun på apoteket • Læs mere på pinex.dk Pinex® Junior (paracetamol) 24 mg/ml. Indikationer: Svage smerter. Febernedsættende. Kontraindikationer: Overfølsomhed over

for paracetamol eller hjælpestofferne, dårlig lever. Dosering: Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Anvend vedlagte målebæger ved dosering. Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed hvis du har nedsat nyre- og leverfunktion. Udvis forsigtighed hvis du lider af astma og samtidig er overfølsom over for acetylsalicylsyre. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Indeholder natriummetabisulfit (E223), sorbitol (140 mg/ml) samt 1,7 mg natrium pr. ml. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Interaktioner: Bør tages mindst 1 time før eller 4-6 timer efter colestyramin (mod for højt kolesterol). Tal med lægen hvis du tager blodfortyndende medicin (eks. warfarin) eller medicin mod epilepsi (eks. fenytoin, carbamazepin). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Pakninger og priser pr. december 2013: Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 25,90 kr. og 200 ml: 46,05 kr. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk Udlevering: HX18, HA18. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Actavis Group hf, Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S.

Pinex Junior Mikstur | Paracetamol

21593_annonce_210x275_Forbruger.indd 1 20/01/14 08.58


helse: xxxxxx


helse: xxxxxx

Professor, debattør, forfatter og læge Bente Klarlund Pe-dersen både arbejder, skriver og forsker i sundhed, men personligt mener hun faktisk ikke, at hverken julen eller

livet generelt skal dreje sig om sundhed.– Sundhed er ikke trumf, siger Bente Klarlund Pedersen,

da Helse besøger hende på hendes kontor på Rigshospitalet og fortsætter:

– Der er noget, der er vigtigere end sundheden. Jul drejer sig ikke om sundhed, men om traditioner og familien. Det skal man have sig for øje. Det handler ikke om at lave en ka-loriefri sylte eller en mager and. ”Hvordan kommer jeg igen-nem julen uden at tage på”, står der i overskrifter – bare det ordvalg. ”At komme igennem julen”. Julen er ikke noget, man skal igennem. Julen er en fest, og den skal nydes, fast-slår Bente Klarlund Pedersen, som leder Center for Aktiv Sundhed, der fi nansieres af Trygfonden. Til gengæld synes hun, man skal overveje, hvor lang en fest man skal holde.

Hvor længe varer julen?At dømme efter butikkerne og julekatalogerne, så begynder ju-len i begyndelsen af november, og med nytårsaften som af-

Julen handler ikke om sundhedMager fl æskesteg og kalorielet ris a la mande. Ideerne til en ”sund jul” er mange, men lev hellere sundt mellem julefrokosterne og nyd den gode mad i godt selskab, lyder rådet fra professor Bente Klarlund Pedersen.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Kamilla Bryndum

Fokus på sund jul

helse: fokus

helse: xxxxxx


helse: fokus

Giv dig selv en julegave, allerede når julen be-

gynder – motioner hver dag, så du kan styrke dig

selv til festerne.

Nødder og tørret frugt feder typisk lige så me-

get som chokolade, så spis det, du synes sma-

ger bedst. Hellere lidt, men godt.

Det er aldrig sundt at overspise, men nyd den

mad, du får serveret til festerne i passende

portioner, og vær så ekstra opmærksom på at

få grove grøntsager og sund mad mellem fe-

sterne.

Drikker du alkohol, så gør det sammen med

maden. Det får din promille til at stige lang-

sommere, og det er den høje promille, der er

farlig for din krop.

Husk, hvad julen handler om – vi skal være

sammen med dem, vi holder af og gøre gode

gerninger. Det udløser både serotonin og do-

pamin, som gavner vores sundhed og humør –

og det fører hverken til kræft, hjertekarsyg-

domme, diabetes eller andre sygdomme.

slutning kan julen på den måde strække sig over mange uger. En anden måde at se det på er, at den primært består af en julefrokost med vennerne, arbejdet, familien, juleaften og nytårsaften, hvor imellem der ligger mange dage, som ikke har så meget med julens madtraditioner at gøre, og hvor vi har god mulighed for at passe på vores sundhed.

– Hvis man giver den fuld skrue med gløgg, juleknas og ekstra portioner mad i seks-syv uger, så har det en omkostning på sundhe-den, men man kan jo også vælge at nyde de fester, der er, og så fo-kusere på at leve ekstra sundt i mellem festerne, siger Bente Klarlund Pedersen, som især ser mulighed for, at man kan bruge motion til at holde fast i sundheden.

Motion beskytter mod farligt fedt– Set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, så betyder det ikke så meget, om normalvægtige eller let overvægtige tager et par kilo på i løbet af julen, hvis vi bare motionerer dagligt. Motionen får fedtet til at placere sig på lår og hofter, hvor det ikke har nogen særlig betyd-ning i forhold til vores sundhed. Uden motion vil fedtet i stedet hobe sig op mellem organerne i bughulen, og det er det fedt, som skader vores sundhed. Fedtet mellem organerne skaber en betændelsesre-aktion i kroppen, som kan kædes sammen med både diabetes, hjer-tekarsygdomme, kræft og andre sygdomme.

Hvor hurtigt sådan en betændelsesreaktion kommer, kan forsker-ne endnu ikke sige noget fast om, men den vil helt sikkert opstå, hvis man lever seks eller syv uger med fed og sød mad – medmindre man motionerer tilsvarende.

– Motionerer man, kan man spise næsten hvad som helst. Mo-tionen opbygger muskler, som er bedre til at optage fedt og suk-ker, så det ikke cirkulerer rundt i blodet og belaster organer og blodkar.


Blødgør og beskytter hænderCosborg HandCare er en effektiv specielcreme, der plejer tørre og ru hænder,

så huden bliver blød, smidig og velplejet. Samtidig opnår huden bedre beskyttelse mod påvirkninger.

Det er ofte vand, vind og vejr kombineret med store temperatur svingninger ude og inde, som udtører huden. De aktive indholdsstoffer fremmer hudens naturlige helings proces og virker samtidig hudbeskyttende gennem tilførsel

af næring til de små blodkar i huden.

www.cosborg.com

CosborgBIOHEALTHCARE

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretningerForhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretningerForhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger

Urea og Allantoin er begge vigtige blødgørere og fremmer hudens helingsproces og modvirker revnedannelse. Sheasmør og kæmpenatlys olie har fugtgivende og gen op byggende virkning på huden. Macadamia nød de olie har fugtighedsbe varende og hudbeskyttende egenskaber. Endelig virker vitaminerne B3, B5 og vitamin E beskyttende for hudens funktioner.

Uden

parabener,

parfume og

farvestoffer

NYHED

Bliv inspireret af vores julekalender de naest e sider!


helse: fokus

Julen er tid til gode gerninger - i år kan du gøre en god gerning for dig selv. Nyd julen med god samvittighed og pas samtidig godt på dit helbred med masser

af aktivitet. Julekalenderen er lavet specielt til Helses læsere af Bente Klarlund, Morten Zacho og fl ere andre medarbejdere fra Center for Aktiv Sundhed.

Bodsøvelser efter juleudskejelser i weekenden

Julebagning og julepyntning

De bedste julekalorie-forbrændere

Gå intervalgang i 30 min., hvor

du skiftevis går 3 min så hurtigt

du kan og 3 min. i almindeligt

tempo.

Download evt. app`en Interwalk

30 – 20 –10: 30 sek. løb med

lav hastighed, 20 sek. løb i

moderat tempo, og dernæst

10 sek. sprint. Dette gentages

fem gange. Herefter kort pau-

se. Blokken kan gentages en

eller flere gange.

Tag 45 min. cykeltur, hvor

du mindst to gange sprinter

i 5 min.

Lav 10 s quats med eller uden

vægte og 10 armstrækkere

fra gulv, stolsæde eller bord.

Slap af et minut og gentag i

alt tre gange.

Mandag Ti rsdag Onsdag

Slå større brød op end du

kan bage. Det er godt for

mullerne.

Find 20 stykker julepynt, der

skal hænge højt og 20 stykker,

der skal hænge lavt. Skift mel-

lem at pynte højt og lavt.

Lig i planke, mens du læser op-

skriften på småkagerne. Lav

wall-sitting, mens du pisker de-

jen sammen og squats foran

ovnen, mens kagerne bager.

Nu skal træet pyntes. Hæng

ekstra meget på i år og skift

mellem at hænge højt og

lavt. Tag en generalprøve på

juledansen om træet.

Lav 10 ”Burpees”:

Bøj i knæene, sæt hænderne i

jorden, og sæt af så du hopper

ud i en planke på strakte arme.

Kom herefter ind med fødder-

ne til hænderne igen ved at

sætte af, og vend tilbage til den

stående udgangsposition.

Lav 100 julesprællemænd

Hop på stedet, hvor du skifter

mellem spredte og samlede ben.

Samtidig skifter armene mellem

at være over hovedet og ned

langs siden.

Lav gadedrengeløb med høje

knæ i 10 min. Få evt. nogle børn

med til det – så kan du lade som

om, at det er for deres skyld.

Lav gadedrengeløb med høje

knæ i 10 min. Få evt. nogle børn

med til det – så kan du lade som

om, at det er for deres skyld.

Du er nu i fin form til at nyde

dansen om juletræet uden at bli-

ve forpustet. Find under træet

en gave til dig selv: et par nye lø-

besko, en badedragt, et medlem-

skab af en boldklub eller lign.


Fokus på

sund jul

Tag ud og haeng på køleskabet


helse: fokus

Sådan leger man ”mus”. Man vælger én, der skal være den, som går

uden for døren. De andre lægger en masse pebernødder op på bor-

det, og vælger én pebernød, som er ”musen”. Den, der er den, kom-

mer ind, og skal nu spise en pebernød ad gangen, men når han eller

hun tager ”musen” råber alle de andre ”MUS”, og den, der ér den, må

ikke tage flere pebernødder. Deltagerne kan nu være den efter tur.

Juleshopping Klar til julefrokost Julerengøringog julefrokoster

Julelege

Torsdag Fredag Lørdag Søndag

I dag gælder det

om at gå så mange

skridt som muligt,

mens du shopper.

Brug en skridttæl-

ler eller download

en app, der tæller

dine skridt.

Når du står i kø i

butikken, så udnyt

tiden til at lave

knibeøvelser. Når

du skal til næste

etage, så tag trap-

pen i løb. Når du

skal til næste butik,

så sæt tempo på

skridtene.

Drop bilen til ind-

køb. Tag cyklen og

kør hjem med ga-

verne, hver gang

du har købt mere,

end du kan bære.

Juleballer:

Træd langsomt 10

gange op og ned

på en skammel

med det ene ben.

Derefter 10 gange

med det andet

ben. Gentag 3 gan-

ge. Øvelsen giver

baller af stål.

Julesixpack:

Lig på ryggen med

hænderne ud for

ørerne. Løft ben og

skuldre så albuerne

rører ved knæene.

Lav 3 gange 15 gen-

tagelser. Selv om

du ikke kan se den,

så er det rart at

vide, at der inde un-

der julefedtet fak-

tisk er en sixpack.

Lav ”Lunges” ved

støvsugning og

gulvvask. Tag

store skridt og gå

ned i knæ. Begynd

julefrokosten med

en walkathon.

Tør borde af, vask

vinduer indvendigt

og måske også

gulve. Gør det med

en klud i hver

hånd, så det bliver

god træning.

Begynd julefro-

kosten med en

”tour de chambre”,

hvor I cykler fra

hjem til hjem og ta-

ger en lille bitte en.

Skovl sne i ekstra

højt tempo. Hvis

der ikke er sne, så

fej fortovet. Når du

skovler og fejer, så

husk at skifte side

efter hver femte

bevægelse, så du

ikke bliver ”skæv”.

Lav musikalsk stole-

leg med familie og

venner. Der er hele

tiden en stol for lidt.

Når musikken stop-

per, er man ”ude”,

hvis man ikke finder

en stol.

Gæsterne deles

op i to hold. En

deltager stiller sig

på en stol med

bagdelen til sin

gruppe. Med bag-

delen skal han/

hun stave et ord,

som gruppen skal

gætte.

Leg denne variati-

on over legen mus,

hvor det gælder

om at få så mange

pebernødder som

muligt. Den, der er

”den”, skal løbe en

gang omkring hu-

set for hver peber-

nød, han/hun har

vundet.

Julebryst: Lav arm-

bøjninger på gul-

vet med en meters

afstand mellem

hænderne. Lav så

mange du kan og

gør det tre gange i

alt. Lav dem evt.

med støtte på

knæene eller op

ad en væg.


Tag ud og haeng på køleskabet


helse: xxxxxx


helse: xxxxxx

I stedet for at sidde til julefrokosten med dårlig samvittighed, så sørg for at være ekstra sund alle de dage, du ikke er inviteret til fest. Her fi nder du seks nye opskrifter med grove grøntsager og god smag. Kombiner dem med daglig motion, så behøver julen slet ikke at belaste sundheden i år.

Ekstra sundt mellem

helse: opskifter


helse: xxxxxx


ÆBLE OG GULEROD MED LUFTTØRRET SKINKE

1 person

Det skal du bruge:

1 æble

1 gulerod

2-3 skiver lufttørret skinke, eksempelvis

parma

1 skive rugbrød

1 tsk olie

1 tsk honning

½ citron

Salt og peber

Sådan gør du:

Skræl eventuelt guleroden og skær den i

fine stykker. Skær æblet over i kvarte, fjern

kernehuset og skær bådene i fine stykker.

Fordel gulerods- og æblestykker på en tal-

lerken. Kom skinken oven på. Skær rug-

brødet i tern og rist dem på en slip let-pan-

de med lidt olie og honning. Kom ristet

rugbrød på toppen af skinken og dryp lidt

citronsaft over. Smag til med salt og peber.

Ekstra sundt mellem

GRØNTSAGS-SPAGHETTI MED PISTACIENØDDER

4 personer

Det skal du bruge:

2 squash

1 citron, saften af

20 g smør

100 g pistacienødder uden skal

Rigeligt med persille

Salt og peber

Sådan gør du:

Skær de to squash helt tyndt ud som

lange spaghettier og læg dem i isvand

med citron. Smelt smørret på en pan-

de, kom pistacienødder og hakket per-

sille ved og steg i et par minutter.

Hæld kogende vand over squashstrim-

lerne og lad dem trække i et par mi-

nutter. Dryp dem godt af og kom

smørsovsen over. Smag til med salt,

peber og citronsaft.

BAGT FISK MED CITRON OG URTER

4 personer

Det skal du bruge:

1 økologisk citron

2 rensede dorader (alle slags

fisk kan bruges her)

Masser af krydderurter, eksempelvis

dild og persille

Salt og peber

Sådan gør du:

Skær citronen i skiver, bland med

krydderurter og krydr med salt og pe-

ber. Kom blandingen ind i fisken. Bind

eventuelt madsnor om fisken, så den

holder bedre på saften. Skær et par

overfladiske ridser i skindet. Bag fiske-

ne i ildfast fast med bagepapir i ovnen

ved 180 grader i cirka 15 minutter, alt

efter hvor store de er. Hellere lidt for

lidt end lidt for meget.

helse: opskifter



helse: xxxxxx

BLOMKÅLSSALAT MED PARMESAN OG KAPERS

4 personer

Det skal du bruge:

½-1 blomkål

50 g parmesan

½ glas/bøtte kapers

Krydderurter, eksempelvis skovsyre og dild

Vinaigrette eller citronsaft og olivenolie

Sådan gør du:

Skær blomkål og parmesan helt tyndt på et mandolinjern.

Kom kapers og urter på. Inden servering skal salaten have lidt

vinaigrette eller bare frisk citronsaft og god olivenolie.

SPINAT MED BLØDKOGT ÆG, OST OG URTER

1 person

Det skal du bruge:

100 g spinat, frisk eller frossen

1 tsk smør

1 æg

30 g hård ost, eksempelvis Präst eller parmesan

1 lille håndfuld krydderurter, eksempelvis skovsyre

Lidt friskrevet muskatnød

Salt og peber

Sådan gør du:

Damp spinaten i en lille gryde med lidt vand. Vend smør-

ret i. Kom ægget i en anden lille gryde med vand og skru

op for fuldt blus. Når vandet koger, skal ægget have 3 mi-

nutter – så er det fint blødkogt. Pil forsigtigt ægget og læg

det på den afdryppede spinat på en tallerken. Kom ost i

flager og hakkede krydderurter oven på. Krydr med fri-

skrevet muskatnød, salt og peber.

UperfektDen ellers så perfekte Christian Bitz indrømmer i sin nye bog, at han heller ikke er sund

hele tiden. I stedet giver han her godt råd til, hvordan man kan blive lidt sundere – uden

at skulle have dårlig samvittighed over de ting, der ikke er så sunde. Det handler om at

holde en god balance. Udover Christian Bitz kommentarer og betragninger, så indehol-

der bogen også en række nye opskrifter. Uperfekt er udkommet på Politikens Forlag og

koster 300 kroner i vejledende udsalg.

+


helse: opskifter

helse: xxxxxx


RØD GRAPE MED KYLLING OG CITRONGRÆS

1 person

Det skal du bruge:

1 rød grape, appelsin eller ½ pomelo

100 g kogt kylling

1 stængel citrongræs

Salt og peber

Sådan gør du:

Skræl citrusfrugten og skær den i skiver

eller både. Kom stykker af kogt kylling

på og fintsnittet citrongræs på toppen.

Smag til med salt og peber.

helse: opskifter


Jerntilskud- uden forstoppelse

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk

Fordelene ved aminoJern er:• Optages 2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud• Ingen gener som fx forstoppelse• Ingen animalske ingredienser, gluten, lactose eller gær

Til 40 eller 100

dages dagligt

forbrug af jern


helse: nyt

Giv en hjælpende albue til svagtseende

”Jeg vil gerne hjælpe, men hvordan?” Tænker du sådan, når du møder men-nesker med synsnedsættelse? Så hent den nye app ”Ledsageteknik”. App’en giver gode råd, og fotos viser helt kon-krete teknikker. For eksempel er det i de fl este situationer en god idé at give en albue i stedet for en hånd. App’en er udviklet for at gøre det nemt, sikkert og værdigt at give en hjælpende hånd til mennesker, som kun kan se ganske lidt eller slet ikke.

Bag app’en står IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede. App’en kan down-loades gratis til iPhone og iPad i AppStore ved at søge på ”Ledsage teknik”.

1.200Omtrent så mange danske mænd dør hvert år af prostatakræft, mens omkring 4.200 får diagnosen. Overlevelseschan-cerne er forholdsvis gode, hvis syg-dommen opdages på et tidligt stadie. Når kræften har spredt sig til knoglerne, kan den ikke længere helbredes. Bayer Healthcare Pharmaceuticals har udvik-let en behandling, der ved hjælp af ra-dioaktiv alfastråling angriber kræftcel-lerne lokalt i knoglerne med minimal påvirkning af det omkringliggende væv. Xofi go, som behandlingen hedder, er blevet testet i et stort studie med delta-gelse af 900 forsøgspersoner. Den gen-nemsnitlige overlevelsestid blev for-længet med 3,6 måneder.

Kilde: Bayer

Julen er en dejlig tid med masser af lækker julemad og konfekt. Men ofte kan det tage overhånd, og man bruger hele januar og februar på at smide de ekstra kilo, der har sat sig på sidebenene. Med det nye Glucomannan Complex kan du få en hjælp til ikke at overspise i de gode sager. Pulveret røres op i væske og drikkes straks. Indtag det lige inden, du sætter dig til bords, så får du straks en behagelig mæthedsfornemmelse uden at stoppe sulten helt. Det vil sige, at du stadig kan nyde den gode mad bare i lidt mindre mængder. Glucomannan Complex er tilført en pre-biotika, som desuden styrker tarmfl oraen og den gode mavefornemmelse. Kan købes i Matas, helsekostbutikker og på apoteket til en vejledende udsalgspris på 248,50 kroner. Læs mere på www.natur-drogeriet.dk.

Genoptræn dig til livet Neurofys henvender sig primært til dig, der har funktionsproblemer på baggrund af en neurologisk diagnose eller skade. Klinikken tilbyder specia-liseret, intensiv neurologisk rehabilitering og genoptræning. Der tilbydes blandt andet neuropsykologisk praksis, taleundervisning, kognitiv træning, træning af inkontinens og sexologisk rådgivning. Udover intensiv genop-træning tilbydes endvidere vederlagsfri fysioterapi (individuelt eller på hold efter lægehenvisning) samt undervisning, supervision og rådgivning af på-rørende og fagpersonale. Der er desuden mulighed for, at dine pårørende kan deltage i pårørendegruppe. Du kan høre mere om Neurofys på telefon 96 10 20 45 eller besøge www.neurofys.dk.

Q10 styrker hjertetEn international undersøgelse viser, at coenzym Q10 er eff ektiv i behandlingen efter hjertesvigt. 420 patienter med kronisk hjertesvigt blev fulgt i to år. Halvdelen af patienterne fi k Q10 tre gange dagligt, mens den anden halvdel fi k virkningsløse kapsler (placebo). Efter to år var der 43 procent færre hjerte -relaterede dødsfald i Q10-gruppen i for-hold til placebo-gruppen. Ligeledes var der 43 procent færre hjerte-relatere-de komplikationer i Q10-gruppen. Q10 er en naturlig bestanddel af alle vo-res celler, så behandlingen er stort set uden bivirkninger. Alle patienterne i undersøgelsen tog også deres læge ordinerede medicin under forsøget.

Kilde: American College of Cardiology

helsenythelsenythelsenythelseLAD VÆRE MED AT OVERSPISE

Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København KForbrugerkontakt: Telefon: 32 66 27 50, telefontid 9–12, [email protected]

Følg os på Facebook og download vores opskrifts-app!

Reducer kalorierne. Bevar smagen.Prøv en unik nyhed, der forener det bedste fra to verdener. Vores SteviaSukker er udvundet af steviaplanten, som stammer fra Sydamerika, og af vores sukkerroer. Kombinationen giver dig steviaens kalorie -frie sødme, samtidig med at du får sukkerets fyldige smag og hjælp til en hurtigere hævning og en god farve. En skefuld SteviaSukker svarer til en skefuld almindeligt sukker, men indeholder kun halvt så mange kalorier. Ikke noget kunstigt hokus-pokus, kun naturlig nydelse!

GODE OPSKRIFTER OG MERE OM STEVIA-SUKKER FINDER DU PÅ DANSUKKER.DK


MEC - Nordic...

Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København KForbrugerkontakt: Telefon: 32 66 27 50, telefontid 9–12, [email protected]

Følg os på Facebook og download vores opskrifts-app!

Reducer kalorierne. Bevar smagen.Prøv en unik nyhed, der forener det bedste fra to verdener. Vores SteviaSukker er udvundet af steviaplanten, som stammer fra Sydamerika, og af vores sukkerroer. Kombinationen giver dig steviaens kalorie -frie sødme, samtidig med at du får sukkerets fyldige smag og hjælp til en hurtigere hævning og en god farve. En skefuld SteviaSukker svarer til en skefuld almindeligt sukker, men indeholder kun halvt så mange kalorier. Ikke noget kunstigt hokus-pokus, kun naturlig nydelse!

GODE OPSKRIFTER OG MERE OM STEVIA-SUKKER FINDER DU PÅ DANSUKKER.DK


helse: konsultation

Det er koldt og mørkt udenfor, selv om arbejdsdagen er begyndt. Jeg er over-rasket, da jeg ser min 76-årige patient

komme smilende ind i konsultationen. Han kommer til årskontrol for forhøjet blodtryk, men ligner bestemt ikke en, der har brug for en læge.

Jeg siger spontant til ham, at han ser fem år yngre ud, end da jeg så ham sidst, og spørger, hvad der er sket. Han fortæller, at han er blevet forelsket og har fået en kære-ste. Han fortæller også, at han er stoppet med at ryge, at han har tabt sig fem kilo, og at han er begyndt at dyrke regelmæssig motion.

Jeg prøver at absorbere de mange nye in-formationer. Jeg har mange gange forsøgt mig med motiverende samtaler for at få ham til at stoppe med at ryge og begynde at dyrke motion. Nogle gange med kortvarig eff ekt, men når jeg skal være ærlig, har det for det meste været nyttesløst. Nu har han fl yttet sig langt mere på et halvt år end på de seneste mange år, hvor jeg har haft ham som patient.

Hans gode humør smitter, og vi sidder begge og smiler lidt. Jeg tænker over det, der er sket og årsagen til, at hans nye livssi-tuation har haft så afgørende betydning for hans fysiske og psykiske trivsel.

Der kommer hele tiden nye bud på bedre trivsel, livskvalitet og lykke. Der er velmenen-de bud på alle hylder og til alle livssituatio-ner lige fra radio og tv til ugeblade og selv-udviklingsbøger. Der er bestemt også

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har haft det bedre!

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

”Livsomvaeltende begivenheder, som dem pati enten over for mig oplever, er langt mere eff ektf ulde end noget, man kan laese sig ti l eller opnå ved moti verende samtaler.”

gode bud ind imellem. Det slår mig alligevel, at jeg har mødt dette før. Livsomvæltende begivenheder, som dem patienten over for mig oplever, er langt mere eff ektfulde end noget, man kan læse sig til eller opnå ved motiverende samtaler.

Der er solid forskning, der underbygger, at noget af det mest afgørende for god trivsel er meningsskabende relatio-ner. Oplevelsen af mening og sammenhæng er afgørende for, at vi som mennesker har det godt, og relationer med fø-lelsesmæssig tyngde har stor betydning for de valg, vi træff er for os selv og vores nærmeste. Selv om jeg gerne har villet danne en meningsskabende / meningsdannende relation med min patient, så har han tilsynela-dende fundet me-get mere mening i en anden relation. Man kan investere sin tid og energi i relationer, og ofte vil vi få noget fi nt tilbage, men man hver-ken kan eller skal styre eller kontrollere relationen.

Jeg er nysgerrig og spørger, hvordan han stoppede med at ryge. Han siger, at hans nye kæreste fortalte ham, at hun ikke ville kysse et askebæger, og at han derfor måtte vælge mellem cigaretterne og muligheden for at kysse hende, og så havde han valgt det sidste.

Selv om vi kun har været sammen 15 minutter, virker det ikke så koldt og mørkt udenfor længere. Jeg siger til ham, at det glæder mig meget at se, at han har det så godt og ønsker for ham, at han må passe på den fi ne gave og opgave, det er, at han holder noget af et andet menneske i sin hånd. Han fortæl-ler, at han føler sig heldig, og at han ikke havde troet, at han i sin høje alder igen skulle opleve at blive forelsket. Jeg giver ham ret i, at der er grund til at være taknemmelig både for at møde kærligheden, og at kærligheden ikke har nogen alder.

helse: xxxxxx


helse: konkurrence

Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 9. januar 2015.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Vind Året der gik 2014600 spørgsmål fordelt på 150 forskellige emner om både store og små begivenheder fra året der gik – fra kultur til politik og fra sport til sladder. Et spil tager 5-10 minutter, og i æsken er der mange timers underholdning – I bestemmer selv, hvor lang tid det skal tage at fi nde årets største Bez-zerwizzer. For 2 til fl ere spillere. Fra 15 år.

Vi udtrækker fem vindere, der får et spil hver.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 9. januar 2015:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål:

Sådan deltager du:

Hvad hedder den tidligere spanske konge, der i juni meddelte, at han ville abdicere og give tronen videre til sin søn Felipe?

Francisco

Juan Carlos

Alberto

Hvilken farlig bakterie blev i sensommeren fundet i forskelligt kødpålæg fra firmaet Jørn A. Rullepølser og menes at have været årsagen til flere menneskers død?

Listeria

Salmonella

Legionella

Hvilken amerikansk sangerinde indgik i 2014 en aftale om at designe og promovere undertøj og nattøj for det danske lingerifirma Change?

Christina Aguilera

Lady Gaga

Britney Spears

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Konsultation

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 9. januar 2015:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Samlet vaerdi 645,-



helse: KOL

Lunge-betændelse

var KOL

Tema om

KOL

Niels Raes opvarmer sit hus med brændeovn. For to år siden var brændeovnen blevet utæt. Det gjorde vinteren kold og indekli-

maet dårligt. Niels fi k lungebetændelse et par gange og kom i behandling hos sin læge, så da han igen blev træt og stakåndet, var han ikke i tvivl om, hvad han fejlede.

Men denne dag var beskeden en anden.- Lægen sagde, at jeg havde KOL og sendte

mig til lungemedicinsk afdeling, hvor de tog for-skellige prøver, men beskeden var den samme. Jeg skulle have medicin og holde op med at ryge.

Børnene må hjælpeBeskeden ramte Niels Raes hårdt. Siden han var ung, har han arbejdet hårdt inden for mange for-skellige fag. Han har været sygehjælper, slagteri-arbejder og senest havde han fået arbejde på ma-rinaen i Køge.

- Jeg har knoklet røven ud af bukserne. Nu kan jeg ingenting. Jeg har ingen energi. Det har man ikke, når man ikke får luft nok.

Efter lægens besked ringede Niels Raes efter de to af sine tre børn, som bor i Danmark, og fortalte dem om situationen.

- Det var hårdt. ”I bliver nødt til at hjælpe mig, for jeg kan ingenting”, sagde jeg til dem. Det var

Det var ikke første gang Niels Raes havde lungebetændelse, så han var ikke så meget i tvivl om, hvad diag-nosen ville være, da han kom til læge. Men denne gang var lægens diagnose KOL.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Tine Goll



helse: KOL

Det var også hårdt for dem at høre. Jeg kan ikke lave dagens gode gerning mere, og det gør ondt på mig.

Hele systemet bliver belastetSom tidligere sygehjælper ved Niels Raes en hel del om, hvordan kroppens systemer fungerer, så derfor behøvede lægerne heller ikke at bruge lang tid på at forklare ham, hvorfor det er vigtigt at holde op med at ryge, når man har en lungesygdom.

- Når kroppen ikke får luft nok, så er det jo ikke kun lungerne, det går ud over. Det belaster også kredsløbet, hjer-tet og hele systemet. Jeg har jo tre voksne børn, som jeg gerne vil være sammen med, så jeg bliver nødt til at passe på mig selv. Hvis jeg ikke var holdt op med at ryge, så var jeg død i dag. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

50 år med røgNiels Raes begyndte at ryge, da han var knægt, og selv om der både har været perioder med mange cigaretter og pe-rioder med få cigaretter, så har der altid været røg i Niels Raes’ liv. Statistisk set er han da også en af de rygere, som har sværest ved at holde op: mand, ældre end 50 år, enlig og et stort alkoholindtag.

Godt for hjerte, hjerne og synVegetabilsk Omega-3™ er ud vundet af bæredygtige hav-alger, som er et ideelt plante-baseret alternativ til fiskeolie.

• Bæredygtigehav-algermedhøjt naturligt indhold af DHA og EPA

• Medkun2synkevenlige kapsler daglig opnår du maksimal effekt

• Plantebaseretog100% vegetabilsk

• FDA-godkendteproduktions-anlæg

• Ingenbismagogmiljøgifte

• Dokumenteretvirkning

• FåshosMatas,ihelsekost-butikker, førende apoteker og netshops

Vegetabilsk Omega-3™ helt uden fisk...

NYHED

MA r In

E Al g

Er

Er DEn DIrEktE VE

j tIl

OM

EgA - 3

BÆREDYGTIG

PRODUKTION

dansk farmaceutisk industri a-s

Tlf. 4486 0550www.dkpharma.dk

Vedligeholder normal hjerte- og hjernefunktion samt syn. Den gavnlige effekt opnås ved en daglig dosis på250mgDHAog EPA. Daglig dosispå2kapslerindeholder250mgDHAog125mg EPA.

- Men det hjælper jo ikke noget. Jeg ved jo godt, hvad det ville gøre ved hele systemet, hvis jeg blev ved med at ryge.

Han blev sendt til Køge Kommu-nes rygestop-kurser. Til at begynde med skiftede han cigaretterne ud med pibe, og efterfølgende smed han de smukke træpiber i den repa-rerede brændeovn en efter en og lod dem bogstaveligt talt gå op i røg. Selv om det nu er mere end et år si-den, han slukkede sin sidste pibe, så kommer han stadig forbi ryge-stop-rådgivningen. Her har han fået gode venner, og han vil også gerne inspirere andre til at stoppe.

- Når jeg kan, så kan alle andre også. Når jeg møder en ung mand, der lige er begyndt at ryge, så siger jeg til ham, at han skal stoppe med det samme. Det tager kun syv minut-ter at ryge en cigaret, men det tager resten af livet at stoppe med at ryge.

Det bliver aldrig bedreI dag har Niels Raes kun 30 procent af sin lungekapacitet tilbage. Det er så lidt, at selv små anstrengelser får ham til at hive efter vejret, og at han altid mangler energi.

- Hvis jeg laver nogle pludselige anstrengelser eller bliver stresset, fø-les det, som om lungerne klapper sammen. Funktionen stopper lige pludselig. Så bliver jeg nødt til at bøje mig ned og vente på at få luft igen og tage min inhalator-medicin, som jeg i forvejen skal have tre til fi re gange om dagen – men når det er slemt, må jeg tage ekstra.

Niels Raes har også en pakke med binyrebarkhormon-tabletter liggen-de, men han vil helst undgå for me-get medicin – især binyrebarkhor-moner – selv om lægerne har forsikret ham om, at det ikke skader ham. Efter Niels Raes er holdt op med at ryge, har han bremset udvik-lingen af sygdommen, men han kan ikke genvinde den tabte lungefunkti-on.

Niels Raes’ bedste råd til et godt liv med KOL

• Hold op med at ryge.

• Lad være med at gøre noget pludse-

ligt, som stresser lungerne. Hvis du vil

motionere, så find en form, som ikke

giver anfald af åndenød.

• Sæt dig stille og nyd roen.

• Kan du ikke slappe af, så prøv at drik-

ke en enkelt øl eller et glas rødvin.

• Sørg for at have et transportmiddel,

så du kan komme omkring. Det bed-

ste er at tage cyklen, men jeg har selv

en knallert, så jeg kan komme rundt.

+


helse: KOL

Hvad er KOL?Tema om KOL

Mere end 200.000 danskere er diagnosticeret med lungesygdommen KOL, og man mener, at der er lige så mange, som lever med sygdommen uden at vide det.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

KOL er en forkortelse for det ikke så mundrette Kronisk Obstruktiv Lun-

gesygdom, hvilket igen dækker over forskellige underdiagno-

ser. KOL er en fællesbetegnel-se for flere forskellige lunge-sygdomme, der er kende-tegnet ved, at luftvejene bliver snævre, så der ikke kan passere så meget luft igennem. Det kan både skyldes en kronisk betæn-delsestilstand, som bety-

der, at væggene i luftvejene bliver tykke og ujævne af ar-

væv, og det kan skyldes, at de små tråde, der holder de mind-ste luftveje udspilet, er gået til grunde, så luftvejene klapper sammen. Hos mange KOL-pa-tienter er det en kombination af begge dele. Både arvæv i luft-

vejene og ødelæggelse af de elastiske tråde gør det svært for patienterne at trække vejret – især det at

få pustet ud, så man kan få frisk luft ind, giver mange patienter problemer. Tilstanden er kro-nisk – har man først fået KOL, vil man altid have det, men man kan mindske generne ved rygestop, behandling med luft-vejsmedicin, motion og be-grænsning af luftforurening – eksempelvis ved så vidt muligt at undgå stearinlys, meget tra-fikos, mados og luftforurening på arbejdspladser.

KOL er i 85 til 90 procent af alle tilfælde et resultat af ryg-ning. De resterende 10 til 15 procent af KOL-patienterne har sygdommen af andre grunde.

Kroppen bruger ilt i rigtig mange af sine funktioner. Der skal blandt andet bruges ilt til, at hjernen kan fungere, at cel-lerne kan forny sig, og at vi kan holde vores forbrænding og dermed energi niveau oppe. KOL-patienter bruger meget energi på at trække vejret, og kan derfor føle sig trætte, og det kan være svært at over-komme både fysiske og psyki-ske strabadser. Ofte kommer sygdommen snigende lidt ef-ter lidt, og mange tilpasser sig nemt til de første mange be-grænsninger. De lærer at holde pauser på trappeafsatser, und-lader at tage på krævende gå-ture og accepterer, at de lige skal hoste det første kvarters tid om morgenen.

De første tegn på KOL

• Åndenød ved fysisk anstrengelse, som andre

jævnaldrende fint kan klare. Det kan eksempelvis

være at gå op ad trapper til anden sal.

• Hoste med eller uden slim.

• Gentagne lungebetændelser eller andre

luftvejsinfektioner.

• Kronisk træthed.

+


helse: KOL

Se, hvordan du bruger inhalatoren korrekt på

Har du eller

astmaKOL?

Almindeligvis holdes

luftevejene udspilede af

små elastiske fibre og

overfladen er jævn, så

luften nemt kan passere.

Her er luftvejene ujævne

og forsnævrede af be-

tændelse og arvæv efter

lungebetændelser og

luftvejsinfektioner.

Her er nogle af de små fibre,

der holder luftvejene udspi-

lede, gået til, og luftvejen er

klappet en smule sammen,

så der ikke kan passere så

meget luft frem og tilbage.

Forsnaevrede luftveje ved KOL

KOL er i 85 til 90 procent af alle tilfaelde et resultat af rygning

FAKTA OM KOL

Det anslås, at

430.000 danskere har KOL, men

halvdelen ved ikke,

de har sygdommen.

Hver dag dør

16 danskere på grund af KOL.

Hver

5. ryger over 35 år har en lungesygdom.

Danmark har den højeste

dødelighed af KOL i EU.

Kilde: Danmarks LungeforeningKOL er oftest værst om morgenen,

fordi lungefunktionen i forvejen er la-vest på dette tidspunkt, og det rammer ekstra hårdt, når lungekapaciteten er nedsat af KOL. Raske mennesker vil ikke bemærke det, fordi lungerne i for-vejen har en væsentlig overkapacitet. Alle menneskers lungekapacitet bliver desuden nedsat med alderen – derfor bliver KOL også værre med alderen.

Er du ryger eller tidligere ryger, æl-dre end 35 år og har et eller flere lun-gesymptomer, bør du få tjekket sine lunger. En lungefunktionsmåling kan

afsløre, om du har nedsat lungefunktion og muligvis en uopdaget lungesygdom. Målingen kan laves hos din praktiserende læge og tager omkring fem minutter. Hvis man opdager en lungesyg-dom i god tid, kan man få behandling, leve længere og med langt mere livskva-litet. Der er rigtig gode mu-ligheder for at holde KOL stabil, hvis man holder op med at ryge, tager sin me-dicin, motionerer og er op-mærksom på at behandle de tilstødende komplikatio-ner som eksempelvis lunge betændelse.

Prøv det selv

Vil du gerne prøve, hvordan det er at have KOL

med en lungekapacitet nedsat til omkring det hal-

ve, så prøv at tage et almindeligt sugerør i mun-

den og træk kun vejret gennem det. Løb eventuelt

et par gange op og ned ad trapper for at få en for-

nemmelse af, hvordan fysiske strabadser føles.

+


helse: KOL

Tema om KOL

Gode til at hjælpe

hinanden

KOL-patienter:



helse: KOL

Patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, i daglig tale KOL, skal ikke bare slås med sygdommen. De er også i risiko for at udvikle angst og depressioner. Men patienterne kan hjælpe hinanden til et bedre liv.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Scanpix/Iris

Når man spørger patienter med KOL, hvordan de har det med deres sygdom, så er det ofte et lidt dunkelt og kompliceret billede, der tegner sig. Mange

KOL-patienter oplever, at de mangler forståelse fra omver-den for sygdommens natur og konsekvenser. Psykolog In-geborg Farver- Vestergaard rådgiver KOL-patienter gennem Danmarks Lungeforening og er selv i gang med et forsk-ningsprojekt, der skal undersøge, hvordan man bedst kan hjælpe KOL-patienter til et mere velfungerende liv med sygdommen.

– Der er ikke én årsag til, at mange patienter føler sig alene med deres sygdom. Alene det, at de fl este patienter er i 60’erne, når den konstateres, betyder, at mange har oplevet at miste venner, familiemedlemmer og måske en ægtefælle. Og blandt dem, der er tilbage, vil der også være en del, som har sygdomme og handicaps, der betyder, at de har brug for hjælp. Samtidig er der mange, der ikke ved, hvilke konsekvenser KOL har, så omverden viser muligvis ikke sympati og interesse på samme måde, som hvis man har fået konstateret kræft eller en anden alvorlig sygdom, siger Ingeborg Farver-Vestergaard, som peger på, at et af problemerne muligvis er, at der ikke er enighed om, hvor-dan sygdommens navn skal udtales – er det med et fl adt ”o” som i ”kold” eller et rundt ”o” som i ko? Den slags gør det svært at få sygdommen almindeligt kendt og omtalt i medierne. Danmarks Lungeforening bruger udtalelsen ”kold”, hvilket der vist også er ved at være bred enighed om. Men herfra er der stadig lang vej til, at sygdommen og dens natur er almindeligt kendt.

– Sygdommen er så uforudsigelig. Det gør det svært for mange at lægge planer, for de ved ikke, hvordan de har det i morgen, næste uge eller næste måned, siger Ingeborg Farver-Vestergaard.

Det hjælper at tale om detEn undersøgelse foretaget af ph.d.-studerende Alice Jessie Clark fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Køben-havns Universitet i 2012 viste, at hvis man ikke selv vurde-rer, at man har et menneske, man er fortrolig med, så er risikoen for at udvikle KOL dobbelt så stor.

Marie Elsborg Madsen fra Danmarks Lungeforening er antropolog, og hun arbejder på et projekt, som skal være med til at afdække behovet for social kontakt blandt

KOL-patienter. I den forbindelse har hun undersøgt, hvordan deres sociale kontakt er i dag, og hvad behovet er:

– Der er ikke mange, der bruger ordet ”ensom” om sig selv. Måske er det ikke et ord, man forbinder med den oplevelse, man har. Men, der er mange, som udtrykker, at de kan føle sig isolerede, alene eller har svært ved at blive forstået af deres omverden.

Hvis man ikke selv vurderer, at man har et menneske, man er fortrolig med, så er risikoen for at udvikle KOL dobbelt så st or.

Har du KOL?Så er måltider og motion vigtigtGå på apoteket og få en snak om, hvordan du kan forbedre din KOL

345006_Fresenius_annonce_Har-du-KOL_90x121.indd 1 08/10/14 14.34


helse: KOL

Marie Elsborg Madsen deler oplevelserne af at være alene op i forskellige typer og årsager. Det kan være, at ens omgangskreds ikke er ret stor – og de vigtigste er måske døde eller syge. Det kan være, at kvaliteten af relationerne ikke lever op til behovet. Nogle KOL-syge kan opleve, at deres familie og ven-ner har travlt med arbejde og fritid i modsætning til deres egen hverdag, hvor tiden kan føles lang. Det kan også være, at følelsen hænger sammen med no-get mere eksistentielt, som man også ser det inden for andre alvorlige kroniske sygdomme, eller at det er svært at få formidlet til omverden, hvordan man har det. Men det hjælper at tale om det og finde ud af, at man ikke er den eneste i verden med de problemer. I kommunerne er der i dag tilbud om et rehabilite-ringskursus til KOL-patienter, og Ingeborg Farver-Ve-stergaard opfordrer til, at man deltager:

– Alene det, at finde ud af at andre har det på samme måde som en selv, kan være gavnligt.

På kurserne er der undervisning i både brug af medicin, motion, der hjælper, og andre muligheder for livsstilændringer, som kan holde sygdommen i ave – og så er der altså også mulighed for at møde andre patienter, som mere eller mindre er i samme situation som en selv.

Hold fast i det sociale livSamtaler med andre patienter kan også give inspira-tion til, hvordan man bedst muligt holder fast i det sociale liv, som man allerede har. Det kan være svært for KOL-patienter at deltage i selskaber, da der

Prøv, om du kan acceptere din situation – det er nemmere sagt

end gjort, men hvis du anerkender din situation, er det også

nemmere at blive opmærksom på, hvilke situationer, der er

svære, og hvad der helt konkret giver dig problemer. Og når du ved

det, kan du begynde at søge efter løsninger. Livet med KOL er ikke

det samme som livet uden KOL. Vær undersøgende i forhold til din

situation og muligheder. Er der nogle særlige tilbud til KOL-patien-

ter, der hvor du bor? Undervisning i vejrtrækningsøvelser, motion

og medicin kan være afgørende for, at du lever et godt liv med KOL.

Søg rådgivning og netværk hos din patientforening. Danmarks

Lungeforening har mange tilbud til KOL-patienter. Læs mere på

www.lunge.dk, hvor du også kan bestille pjecer og informations-

materiale. Her finder du også Snak om lunger – et online møde -

sted for patienter og pårørende,.

Tal med andre KOL-patienter og få inspiration til, hvordan man kan

klare forskellige situationer. Det kan være alt fra, hvordan man taler

med venner og familie til, hvordan man oplever situationer med

sygdomsanfald.

Der kan være stor forskel på dagene med KOL. På de dårlige dage

har du måske brug for noget helt andet end på de gode dage. Lav

en seddel med det, du skal huske at spørge din læge eller pårørende

om, når det er svært. Så er det nemmere at huske det på de gode

dage, hvor du har overskuddet til at få det gjort – og så er det på

plads til næste gang, der er en dårlig dag.

Hav en lille seddel i lommen, du kan vise, hvis du får et anfald af

åndenød. Beskriv, at du lider af lungesygdommen KOL, som kan

give anfald af åndenød. Skriv også gerne, om du ønsker at være

alene eller gerne vil have, at nogen bliver hos dig, til anfaldet er

gået over. Det kan være en god hjælp, hvis du får et anfald og ikke

kan sige noget.

Nogle har iltflasker, og så er det meget synligt, men ellers kan det vaere svaert for både patienter og pårørende at gøre sygdommen konkret.


helse: KOL

phillips

Ingeborg Farver-Vestergaard

Psykolog og Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet,

hvor hun sammen med kolleger er ved at undersøge, hvil-

ke former for psykoterapi, der gavner KOL-patienter mest.

I den forbindelse har hun analyseret på cirka 20 tidligere

undersøgelser, og hun kan se, at der er en tendens til, at

de behandlinger, som både arbejder med tankemønstre

og kropsbevidsthed i forhold til sygdommen, ser ud til at

have en god effekt. På den baggrund er hun også ved at

afprøve en nyere behandlingsmetode, hvor man, ud over

at arbejde med tankerne om sygdommen og ved anfald af

åndenød, også arbejder med vejrtrækning og mindful-

ness. Desuden sidder Ingeborg Farver-Vestergaard i tele-

fonrådgivningen hos Danmarks Lungeforening, hvor hun

taler med patienter om de udfordringer, de oplever.

Marie Elsborg Madsen

Antropolog og projektmedarbejder ved Danmarks Lunge-

forening. Hun arbejder på projektet ”Fra ensomhed til vir-

tuelle fællesskaber”, som støttes af VELUX FONDEN. I den

forbindelse har hun været med til at undersøge, hvordan

KOL-patienter oplever deres sociale liv. Formålet med pro-

jektet er at udvikle et virtuelt værktøj, der kan hjælpe de

patienter, der føler sig isolerede. Læs mere om projektet

på www.lunge.dk

+

+

er så mange ting, som kan påvirke deres sygdom. Det kan både være selve planlægningen, hvor de har svært ved at forudse, om de har det godt en dag eller to frem i tiden, og det kan være rent praktiske forhold i forbindelse med sociale arrangementer. Stearinlys på bordene, de andre gæsters parfume, os fra madlavningen og selvfølgelig røg fra cigaretter er bare nogle af de ting, som kan betyde, at en KOL-patient ikke kan deltage.

– Jeg tror, det er meget almindeligt i vores del af ver-den, at vi har svært ved at bede om hjælp og bede andre om at tage særlige hensyn. Så er der mange, der synes, det er nemmere bare at blive væk, fortæller Marie Els-borg Madsen, som dog tilføjer, at det ikke er noget, hun kan henvise til nogle konkrete undersøgelser på, men hun bliver bakket op af Ingeborg Farver-Vestergaard.

– Folk forstår ikke rigtig, hvordan sygdommen påvir-ker patienterne, og hvordan de skal tage hensyn. På-

Få hjælp til at lette din vejrtrækning i Philips Onlineshop. Spring køen over på www.homecareshop.philips.dk

Altid forrest i køen

Bestil Optichamber

Diamond spaceren inden

1. December 2014 og få

25% rabat



rørende fortæller ofte, at de føler sig util-strækkelige – de har svært ved at forstå, hvordan sygdommen opleves af patien-terne, og patienterne ser ikke rigtig syge ud. Nogle har iltfl asker, og så er det meget synligt, men ellers kan det være svært for både patienter og pårørende at gøre sygdommen konkret. Det er heller ikke sådan, at patienterne siger: ”Det var den dag, jeg fi k KOL”. Sygdommen kom-mer mere snigende, og mange bliver først diagnosticeret med lungebetændel-se fl ere gange, så astma og så KOL. Det er glidende overgange, og det gør det svært for både patienter og pårørende.

Åndenød giver angst Et af de karakteristiske symptomer fra KOL er anfald af åndenød. Det kan ud-

løses af eksempelvis fugtig luft, stearin-lys, anstrengelse – eller angsten for at få åndenød. Men det er ikke altid, det er muligt at pege på en konkret årsag og det er heller ikke muligt for alle patien-ter at undgå anfaldene.

– Det er utroligt, utroligt skræm-mende, når man ikke kan trække vejret. Hertil kommer også følelsen af kontrol-tab, nogle føler sig udstillet, andre er bange for at være alene. Det kan også være forbundet med en skyldfølelse, si-ger Ingeborg Farver-Vestergaard, som hører mange patienter fortælle om skyldfølelser over, at de har udviklet sygdommen, og mange oplever også, at omverdenen bebrejder dem.

Det er ironisk, at angsten for at få åndenød kan være med til at udløse et

anfald af åndenød, og kommer ån-denøden først, så er angsten med til at forstærke den. Det kan blive en ond cirkel, som kan tage modet fra nogle patienter, inden de er kommet ud ad døren. Men kommer man ikke ud ad døren, er risikoen for isolation, ensom-hed og endda udvikling af en depres-sion større.

– Nogle gange handler det bare om at få det sagt. Mange ved ikke, hvordan de skal tage hensyn, men hvis man selv siger: ”Tak for invitationen, jeg vil så gerne til din fest, men jeg kan jo ikke tåle stearinlys, eller at der bliver røget indenfor. Kan det lade sig gøre at und-gå det?”, så er det meget nemmere for dem, der inviterer, slutter Ingeborg Far-ver-Vestergaard af med at sige.

Det er utroligt, utroligt skraem-mende, når man ikke kan traekke vejret. Herti l kommer også følelsen af kontroltab, nogle føler sig udst illet, andre er bange for at vaere alene.

helse: KOL

GSK

Hvornår har du sidst fået kontrolleret

din astma eller KOL?

DK

/FFT

/008

4/14

a -

nove

mbe

r 20

14

07:00

20:00

08:00

04:0019:00

08:00

13:00

15:00

10:0008:00

15:00

02:00

17:00

19:0017:00

Kan din hverdagforbedres?

13:00

17:00

10:00

18:00

Nykær 68DK-2605 Brøndby

DK_FFT_0084_14a_Relvar_annonse_210x275_nov2014.indd 1 10.11.2014 09:34:52


helse: KOL

Du kan godt!Det kan være rigtig svært at holde op med at ryge. Uanset om man er direktør eller dag-plejemor, om man er læge eller lærer, så kan de små hvide djævle sende en til tælling. Men selv om det er svært, så kan det godt lade sig gøre.

Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Tine Goll, Scanpix/Iris

Hvorfor ryger du?

Inden du forsøger at lægge cigaret-

terne fra dig, så stil dig selv nogle

enkle spørgsmål:

• Hvad gør cigaretterne for mig?

• Hvilke fordele er der ved at ryge?

• Hvilke ulemper er der ved at ryge?

• Hvad gør rygning ved mig?

• Hvilke fordele giver det?

• Hvilke ulemper giver det?

Statistisk set så er det næsten umu-ligt for nogle mennesker at holde op med at ryge. De bliver ofte ka-

rakteriseret som ”de ressourcesvage”. Altså dem, der ikke er tilknyttet arbejds-markedet, har ingen videregående ud-dannelse, måske har de sociale proble-mer, måske har de en dårlig økonomi. Men vores alle sammens dronning er et klassisk eksempel på, at det ikke er ens sociale baggrund, der er afgørende for, om man er ryger eller ikke-ryger. På samme måde behøver det heller ikke at være afgørende for, om man kan holde op med at ryge, viser et projekt fra Køge Kommune. Projektet hedder Sund Zone og arbejder med sundhedsfremme i et nærmiljø i boligområdet Ellemarken, der er et af kommunens socialt belastede

boligområder. Her arbejder sundheds-plejerske Charlotte Baeré som rygestop-rådgiver, og resultaterne er intet mindre end imponerende:

– Jeg kan kun mindes to deltagere, der er stoppet i projektet uden at være stoppet med at ryge. Men for nogle er det en meget længere proces end de to til tre måneder, som typisk er tids-rammen på andre rygestopkurser.

Du kan, hvad du vilRygestopforløbet i Køge Kommunes sundhedsprojekt er skabt med udgangs-punkt i Kræftens Bekæmpelses ”Kom & Kvit”-koncept for rygestop, men hertil har Charlotte Baeré og hendes kolleger tilført mere samtale og en næsten ube-grænset mulighed for at få støtte. Selve

Tema om KOL


helse: KOL

Læs alt om medicin og sygdomme på

Kold eller varm ?????Hvad er forskellen – og hvordan er behandlingen?

lungebetændelse?

kurserne bliver afholdt hver anden uge i et fast tidsrum, men derudover er der mulighed for at komme forbi kontoret, som er etableret i en af lejlighederne i boligkomplekset eller ringe i løbet af ugen, hvis der er noget, der bliver svært, eller man har brug for lidt ekstra støtte.

– Det kan være nogle af dem, der er holdt, som skal forbi, fordi de er invite-ret til fest i weekenden og er i tvivl om, hvordan de skal lade være med at tæn-de en cigaret i løbet af aftenen. Så taler vi lidt om det, siger en tydeligt tilfreds rygestoprådgiver.

Et skridt ad gangenMange af de rygere, som Charlotte Ba-eré møder i sit arbejde, har røget langt størstedelen af deres liv, og det er ikke nogen nem beslutning at lægge den vane fra sig. Men hos Charlotte og hen-des kolleger er man også velkommen, selv om man ikke er klar til at forsøge sig med at stoppe.

– Vi holder informationsmøder, hvor vi slet ikke taler om at stoppe, men hvor vi fortæller om, hvad cigaretterne gør ved en. Det kan være, at det er første skridt, som får nogle til at overveje om de skal stoppe. Det kan være en lang proces, men det vigtige er, at der her er tid og plads til alle dem, der har lyst.

For mange rygere er der fl ere stadier på vejen til livet som ikke-ryger: en fase som ryger, hvor man ikke er interesse-ret i at stoppe, en fase hvor man over-

vejer at stoppe, en fase hvor man har besluttet sig for at stoppe, men endnu ikke gjort det, fasen hvor man faktisk lader være med at tænde en cigaret og endelig en fase, hvor det drejer sig om at holde fast i rygestoppet. Uanset, hvil-ken fase man befi nder sig i, så støtter Charlotte Baeré og hendes kolleger de mennesker, de møder – og de støtter og inspirerer hinanden ved møderne.

– Jeg taler kun rygestop med dem, der har lyst til det. Man stopper ikke med at ryge, fordi konen eller lægen el-ler jeg synes, det er en god idé. Det skal komme fra en selv, afslutter Charlotte Baeré.

Nogle gange kommer ønsket om at holde op med at ryge ved, at man stiller sig selv nye spørgsmål om ens vaner.

Kom godt i gang med dit rygestop

Langt de fleste kommuner – hvis ikke alle – tilbyder rygestopkurser. Henvend dig til din

kommune for at høre om de lokale muligheder.

Få gode råd om rygestop på www.stoplinien.dk, som er en hjemmeside udarbejdet af

Sundhedsstyrelsen. Her er desuden diverse pjecer om rygestop på andre sprog: Blandt

andet tyrkisk, arabisk, somali og urdu.

www.e-kvit.dk er en digital rygestopguide, som hjælper og støtter med sms’er. Program-

met fås også som app til smartphones – hent den gratis i App Store eller Google Play.

+

med at ryge, fordi konen eller lægen el-ler jeg synes, det er en god idé. Det skal

Der er kaff e og kage på bordet i El-

lemarken, når motiverede beboere

mødes for at tale rygestop – men

ingen askebægre.


helse: klumme

KOL er en langsomt fremadskridende lungesyg-dom, hvor lungefunktionen i løbet af årtier ned-sættes så meget, at man bliver forpustet ved

selv små anstrengelser. På grund af danskernes meget liberale holdning til tobaksrygning er KOL meget ud-bredt i Danmark. Vi har faktisk den kedelige europa-rekord i dødsfald af sygdommen, og cirka 10 danskere dør hver dag på grund af KOL.

Som lungemediciner mener jeg, at man i Dan-mark bør sætte hårdere ind mod rygning for eksem-pel ved at forhøje prisen på cigaretter, som man har gjort det i Norge. Imidlertid er en betydelig forhøjel-se af tobaksafgifter eller stramninger i rygeloven slet ikke politisk gangbare på Christiansborg. Derfor er det godt, at politikerne er parate til noget andet end blot at sidde med hænderne i skødet, mens fl ere og fl ere danskere dør af KOL. I regeringens nye sund-hedsudspil ”Jo før –jo bedre” indgår også tidlig op-sporing af patienter med KOL. Det er godt, fordi de fl este patienter med en ikke alt for fremskreden KOL kan få et godt liv, hvis de holder op med at ryge, er fysisk aktive og tager inhalationsmedicin.

Tidlig og målrettet måling af lungefunktion i almen praksis har rigtig gode chancer for at fi nde mange borgere, som er i gang med at udvikle KOL. De fl este alment praktiserende læger råder over det nødvendi-ge måleudstyr og kompetencer til disse pusteprøver, men i dag anvendes målingerne alt for lidt. Derfor er det glædeligt, at der i regeringens satsning er afsat penge til de ekstraudgifter, som disse målinger koster.

Nu nytter det dog ikke så meget at påvise en syg-dom tidligere i forløbet, hvis man ikke kan gøre no-get ved den … Også her er der imidlertid gode mu-ligheder, når det drejer sig om KOL. En pædagogisk

Tidlig målrettet diagnostik af KOL – måske på vej i Danmark?

SynspunktHoldningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2014. I denne måned er det Peter Lange, Professor på Institut for Folkesundhedsviden-skab på Københavns Universitet, Lungemedicinsk overlæge på Hvidovre Hospital, Formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og medlem af Lægeforeningens Vidensråd for Forebyggelse.

Professor

Peter Lange

Nu nytt er det dog ikke så meget at påvise en sygdom ti dligere i forløbet, hvis man ikke kan gøre noget ved den …

forklaring af resultatet af pusteprøven har vist sig at fremme rygestop. De fl este kommuner og hospitaler har tilbud til personer med KOL i form af rehabiliteringsprogrammer, som kan forhindre den muskelsvækkelse, som ofte følger med sygdommen, og relevant inhalationsmedicin kan øge lunge-funktionen og dermed hjælpe KOL-patienten med at gen-nemføre den fysiske træning.

Men borgere med høj risiko for at få KOL – det vil typisk være rygere – skal også have lyst til at få tjekket lungerne. Noget, som ikke sker i dag, måske fordi mange er bange for, at konsekvensen af målingen bliver en samtale om nødven-digheden af at stoppe med tobak-ken. Både rygestop, vedvarende fysisk træning og fasthol-delse af medicinsk behandling kræver en stærk motivation hos den enkelte borger og fortsat støtte fra fagpersoner og familie. Sidegevinster ved tidlig opsporing er dog mange og vigtige. Indsatsen vil utvivlsomt reducere antallet af danskere, som i fremtiden fortsætter med at ryge, hvilket vil have en afgørende eff ekt på folkesundheden. I den forbindelse er det vigtigt, at man styrker rygestop-aktiviteter-ne og gør hjælpemidler til rygestop billigere, gerne for alle, men især for patienterne, så fl ere kan prøve dem og ad den vej kvitte tobakken. Det bliver spændende at se, om opspo-ringen lykkes, og om vi ad den vej kan reducere den betrag-telige sygdomsbyrde, som KOL i dag påfører både det dan-ske samfund og det enkelte menneske. I hvert fald skal regeringen have ros fra mig for at have fået øje på de kroni-ske lungesygdomme i en debat, som i mange år primært har fokuseret på kræft og hjertesygdom, og for at have taget KOL med i deres sundhedsudspil for de næste år.


Synspunkt

Ønsker du større tryghed i din familie?

Sådan fungerer det

Erik har brug for hjælp, og trykker på sin lille alarmsender.

Tryghedscentralen modtager alarmen og ringer til Eriks datter.

Datteren modtager opkaldet og får kontakt til sin far.

Bor du eller et ældre familiemedlem alene?

Er svimmelhed og fare for fald en del af dagligdagen?

En tryghedsløsning giver forbindelse til en bemandet tryghedscentral 24 timer i døgnet.

Få mere information: Tlf. 87 93 50 07 www.tryghedscentralen.dk

Træn din vejrtrækning

Maribo Medico ønsker vi at vidensdele og bibringe løsninger, som giver det enkelte menneske mulighed for at vælge et godt og sundt liv!

POWERbreathe - håndvægten til dine lungemusklerVed træning af 2 x 30 indåndinger dagligt styrkes lungemuskulaturen mærkbart og vejretrækningen forbedres allerede efter 14 dages brug.

POWERbreathe K3 viser dit træningsresultat og dine forbedringer med det samme og giver dig en oversigt over dine seneste 30 træningssessioner.

Velegnet til KOL, astma og andre luftvejslidelser. Se mere på www.maribomedico.dk

Resultat efter kun 14 dage

Ved træning af 2 x 30 indåndinger dagligt styrkes lungemuskulaturen mærkbart og

viser dit træningsresultat og dine forbedringer med det samme og

www.maribomedico.dk

PB_Lungenyt.indd 1 10-10-2014 11:19:57


helse: nyt

Soyalys forurener mindreStearinlys er hyggelige i den mørke tid, men mange ville nok undlade at tænde dem, hvis de vidste, hvor meget de for-urener. Uanset, om du bruger ren stea-rin eller lys af bivoks, udsender lys en ret kraftig partikelforurening. Soyalys reducerer forureningen betragteligt. ”By Ransborg” er en dansk virksomhed, der producerer 100 procent rene soyalys. Lysene er fri for farve og unødvendig kemi. Priseksempel: 36 fyrfadslys for 98 kroner. Forhandles blandt andet på www.soyalys.dk. .

Ny rehabilite-ringsklinik på Vejlefj ordREMEO er et globalt plejekoncept for patienter med behov for respiratorisk rehabilitering etableret af The Linde Group. Nu er Linde Healthcare/AGA Danmark og Vejlefj ord Rehabiliterings-center i færd med at etablere en klinik for pleje og rehabilitering af patienter med behov for respiratorisk support. Den kommer til at hedde REMEO Vejlefj ord og åbner i foråret/sommeren 2015. REMEO Vejlefj ord kommer til at tilbyde nyrenoverede lokaler i særdeles smukke naturomgivelser. I dag fi ndes der 30 klinikker verden over. REMEO Vejlefj ord bliver den første klinik i Dan-mark. Læs mere på www.remeo.com.

Foryngelseskur til håretDet er ikke kun mænd, der taber håret; kvinder kan også opleve et stort hårtab. Gibidyl Advanced Shampoo er ifølge producenten blevet testet i kli-niske forsøg, hvor produktet har skabt både stør-re hår volumen og hårtæthed. Årsagen skal, ifølge producenten, fi ndes i, at Gibidyl forbedrer blod-gennemstrømningen i hovedbunden og tilfører hårsækkene mere ilt. Gibidyl er fri for parabener, parfume og farvestoff er, og kan købes på apoteket og i Matas. Vejledende udsalgspris er 279 kroner for 150 ml. Du kan læse mere på www.cosborg.dk.

En undersøgelse blandt gravide på Næstved Sygehus har vist, at jern af typen jernchelat kan forebygge jern mangel med færre bivirkninger end andre jerntilskud. Jernchelat optages lettere og giver færre mavegener, og dosis kan tilmed halveres. Det jernchelat-præparat, der blev brugt i undersøgelsen, var AminoJern fra Ferrochel, der forhandles af Pharmovital. Det fås både på apoteket, hos Matas og i helsekost-forretninger. Vejledende udsalgspris 79,95 kroner for 40 tabletter. Dosering: En tablet dagligt. Se mere på aminojern.dk

DASEFERIEN ER AKTIVRejseselskabet Apollo har undersøgt danskernes motionsvaner på ferie-destinationerne. Konklusionen er klar: Daseferien ved poolen er ikke så dasende, som den har været. Faktisk ønsker to ud af tre feriegæster at være aktive i ferien, og løb, svømning og hiking er ikke overraskende de mest populære motionsformer hos begge køn. Derudover viser undersø-gelsen blandt andet, at mændene ikke er så begejstrede for yoga og pila-tes som kvinderne (ikke så overraskende), mens kvinderne er knapt så vil-de med tennis og golf som mændene.

Kilde: Apollo

helsenytSoyalys

Mindre jern til gravide

Find saft, kraft og inspiration – sundheds-evergreens, specielle titler

og tilbud. God og sikker levering.

Bestil pånaturlishoppen.dkeller ring på tlf. 7584 1200

alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Tilb

ud

gæ

lder

til 8

. jan

uar

20

14 e

ller

så læ

ng

e la

ger

hav

es

Pris 249,-

Sådan bli’r du (måske) 100Ny bog fra læge Carsten Vagn-Hansen, der sætter fokus på, at det i høj grad er op til det enkelte menneske selv at opnå en høj levealder og samtidig bevare en god livskvalitet. Han mener, at det er en kombination af fortidens medicin og fremtidens (energi- og bevidsthedsmedicin) sammen med vores egen livslyst, der kan hæve vores levealder, endda betragteligt.Letlæst og fuld af gode råd til læseren.

BESTILLINGSNR: 1481 H

Mad med gran

De færreste af os har brugt gran i maden tidligere, men det er faktisk en overset råvare, som f.eks. indianere har brugt i hundredvis af år. Johanne Bjørndahl og Julie Swane har lavet en lille bog om gran som spise, hvornår og hvordan du kan finde og bruge de forskellige grantyper, og så selvfølgelig opskrifter på forskellige retter med gran. Smagen kan bruges i både søde, syrlige og salte sammenhænge.


Kun 199,- Kun 99,-

Stenalderkost– Palæoopskrifter til det moderne menneske

Den kendte gourmetkok, Thomas Rode, fortæller om sin kostomlægning, hvor han har kvittet pasta, ris, hvede og sukker og nu lever af stenalderkost, også kaldet palæokost. Det har fået ham til at smide hængebrysterne, har markeret hans muskler og givet ham energi.Med 80 lækre opskrifter.


Pris 229,-

STOP stofskiftevanviddet

Bogen, der er skrevet af Janie Bowtorpe, indeholder en opdateret viden om stofskiftesygdomme, binyreproblemer og hormoner. Janie Bowtorpe er selv mangeårig stofskiftepatient, og har samlet viden fra div. specialister, men også erfaringer fra andre stofskifteramte fra hele verden. Bl.a. om behandling med naturligt ekstrakt af skjoldbruskkirtler med naturlige stofskifte-hormoner, der bedrer eller fjerner symptomer.


Tilbud Tilbud

Tilbud

Sund Skepsis

Syv Sunde SkridtSyv Sunde Skridt giver dig enkle redskaber til større vitalitet og glæde – uden stress. Sunde tiltag i hverdagshøjde, som kan anvendes selv i den travleste dagligdag, for sundhed skal ikke være svært. Tværtimod skal det være let og fyldt med glæde.Bogen handler om sund mad og motion, men også om betydningen af en god nattesøvn, om glæde og motivation....

Spar 150,- Normalpris 249,-


Kun 59,-

Sådan bli’r du (måske) 100Sådan bli’r du (måske) 100Sådan bli’r du (måske) 100Sådan bli’r du (måske) 100Sådan bli’r du (måske) 100Sådan bli’r du (måske) 100Sådan bli’r du (måske) 100Sådan bli’r du (måske) 100Sådan bli’r du (måske) 100

Nyhed

Nyhed



Rigtigt mange oplever problemer med at se tilfredsstillende ved dår-lig belysning eller i mørke. Langt

størstedelen er ældre, men yngre perso-ner kan også opleve disse symptomer, fortæller øjenlæge Peter Kofoed, der til dagligt arbejder i egen praksis i Hvidov-re. Det kan der være fl ere årsager til:

– Det, at man med alderen ser dårli-gere i mørke, kan være på grund af den naturlige aldringsproces, hvor der sker optiske og mekaniske forandringer i øjets linse og pupil. Pupillen bliver min-dre med alderen, linsen bliver tykkere og tættere. Desuden nedsættes øjets evne til at vænne sig til ændringer fra lys og mørke, som kaldes mørkeadap-tation, væsentligt med alderen.

SE R V

I C E E FT E R S Y N

Har man problemer med at se i mørket, skyldes det oftest, at man har brug for briller eller skal have korrigeret sin styrke. Men det kan også være første tegn på alvorlige øjen-

sygdomme, så det er vigtigt, at man tager en snak med egen læge eller øjenlæge.

Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Scanpix/Iris

En anden forklaring på, at man gene-relt ser bedre ved skarpt lys og dårligere i mørke, hænger sammen med øjets ana-tomi. Når pupillen udsættes for lys, træk-ker den sig sammen og bliver mindre, og dermed mindskes eff ekten af bygnings-fejl, langsynet- eller nærsynethed. Synet bliver altså skarpere.

– Men omvendt, når pupillen udvider sig i mørke, bliver øjets ukorrektheder tydeligere, da en større del af linsen og hornhinden tages i brug, siger Klaus Tri-er, der er speciallæge i øjensygdomme og har drevet egen klinik i 21 år.

Tegn på sygdom eller blot brug for briller?Bliver du blændet af modkørende biler i

mørket, kan det også have andre år-sager.

– Forstadier til sygdommen grå stær er ofte årsagen til blændingsge-ner ved skarpt lys. Det skyldes, at lin-sens proteiner klumper sig sammen og gør linsen uklar og gul, og dermed slører synet, forklarer Klaus Trier.

Peter Kofoed tilføjer, at personer med diabetes har større risiko for pro-blemer med nattesynet, hvilket skyl-des, at et for højt blodsukker med ti-den kan ødelægge nethindens blodkar og nerver og dermed nethindens funktion. De første symptomer på dia-betisk nethindesygdom kan derfor være dårligt nattesyn – formentligt på grund af nedsat tilpasning til mørke.

Vaerd at vide om SYNET


helse: værd at vide


strålelegemets muskler

Iris (regnbuehinden)

forreste øjenkammer

hornhinden

linse

strålelegeme

blikhinde kirtel

vene

arterie

synsnerve

senehinde

nethinden

glaslegemetden gule plet (macula)

pupil


PUPILØjets pupil bliver mindre med alderen, hvilket gør,

at der trænger mindre lys ind i øjet. Det betyder, at

man får brug for tilsvarende mere lys for at kunne

se under dårlige lysforhold.

Aldersbetingede små pupiller kaldes senil miosis,

og det kan man ikke gøre noget ved.

LINSENI øjet sidder der en linse lige bag ved pupillen og

regnbuehinden. Det er linsen, der gør, at man kan

fokusere skarpt. Linsen justerer øjets fokus, så

man kan se skarpt både tæt på og på afstand. Lin-

sen består fortrinsvis af vand og proteiner. Protei-

nerne er arrangeret meget præcist, hvilket gør, at

linsen er klar, og at lyset kan passere igennem lin-

sen og frem til nethinden.

Som led i den naturlige aldringsproces bliver lin-

sen tykkere og tættere og mere gullig. Dette gør,

at det med alderen bliver tiltagende sværere at se

under dårlige lysforhold.

Sjældnere årsager til dår-ligt nattesyn kan også være mangel på A-vitamin eller zink, da disse stoffer er vigtige for at opretholde nethindens funktion.

Det er selvfølgelig vig-tigt at konsultere egen læge eller øjenlæge, hvis man fornemmer foran-dringer ved ens syn, så man hurtigt kan få afdæk-ket, om der er tale om reel sygdom. Men i det hele ta-get er det vigtigt, at få tjek-ket synet rutinemæssigt for eksempel hvert andet år, når man er oppe i alde-ren, eller hvis man oplever nytilkomne synsgener, op-fordrer begge øjenlæger.

– Den mest sandsynlige årsag til, at mange oplever forringet nattesyn, er dog, at man i realiteten går rundt og har brug for bril-ler, eller de briller, man i forvejen har, er forkert styr-ke, pointerer Klaus Trier.

Dårligt nattesyn – undgå bilkørsel, når det er mørkt– Har man dårligt nattesyn og føler sig tiltagende usikker i trafikken efter mørkets frembrud – trods korrekt brillestyrke og fra-vær af øjensygdomme i øvrigt – skyldes dette for-mentligt nedsat evne til til-passe sig til mørke, hvilket der ikke findes nogen be-handling i mod. I så fald skal man overveje, om det stadig er forsvarligt at køre bil om natten. Er man i tvivl, bør man diskutere sagen med sin praktise-rende læge eller med sin øjenlæge, råder Peter Ko-foed.

Den naturlige aldringsproces

MØRKEADAPTATIONØjets evne til at tilpasse sig mørke nedsættes lige-

ledes med alderen som led i den naturlige aldrings-

proces. Denne omstillingsproces mellem lys og

mørke er kompliceret og foregår på nervecelle-

niveau i øjets nethinde og kaldes mørkeadaptation.

Dette anses for at være hovedårsagen til proble-

mer med at se i mørke, hvis der ikke er anden påvi-

selig sygdom i øjet. Undersøgelser har vist, at den-

ne proces, hvor der gradvist sker en nedsættelse af

evnen til mørkeadaptationen, begynder allerede

fra 20-års alderen og fortsætter livet ud.

Mørkeadaptation sker ved at fotoreceptorerne, som

er nethindens sanseceller, skal genskabe sit fotopig-

ment efter at have være udsat for lys. Denne proces

kaldes synspigment cyklus (visual cycle). A-vitamin

og zink er essentielle stoffer i denne proces.

Der er tale om mikrobiologiske processer på cel-

lulært niveau, som med alderen fungerer mindre

effektivt. Aktuelt kan man behandlingsmæssigt

ikke gøre noget ved dette.

Udarbejdet af øjenlæge Peter Kofoed



Briller eller operation?

Alder, sygdomme og bygningsfejl. Der er flere grunde til, at vores syn ikke er optimalt, og der er også flere løsninger.

Af: Siff Malue Nielsen og Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox, Scanpix/Iris

Brillen blev opfundet i det 13. år-hundrede, og kontaktlinsen blev udbredt efter 2. Verdenskrig. I

1980’erne og 1990’erne blev meget af den teknik, som i dag anvendes ved øjenope-rationer, også grundlagt, så i dag har de fleste med synsnedsættelser flere mulig-heder.

Briller kan være med til at give et an-sigt karakter og stil, men de dugger nemt om vinteren, glider ned på næsen i var-men og falder af under sport. Måske er det derfor, at kontaktlinser er blevet så udbredt i de senere år. Omkring 700.000 danskere bruger i dag kontaktlinser.

– Har man en styrke på eksempelvis minus 8, er det så godt som umuligt at se noget uden briller, fortæller Jesper Hjortdal, der er klinisk professor og over-læge på Aarhus Universitetshospitals øjenafdelingen. Det kan være en af grun-

Vaerd at vide om

SYNET




dene til at overveje at få foretaget en synskorrigerende operation. Men det er vigtigt, at man er bekendt med alle fordele og ulemper.

Meget sikker operationI Danmark udføres der hvert år omkring 40.000 øjen-operationer på henholdsvis offentlige og private hospita-ler.

– Når der er tale om deciderede indgreb, hvilket det er ved operationer, så vil der alt andet lige altid være mulighed for bivirkninger. Derfor er vigtigt, at patienter-ne bliver gjort opmærksomme på eventuelle risici, og at de har forstået, hvad de kan forvente efter en operation. Det er jo ikke nødvendigvis alle, der helt kan smide bril-lerne, nogle får blot et bedre syn, siger Jesper Hjortdal.

Inden for de seneste 15-20 år, er der er sket en enorm stor udvikling af øjenoperationer. I dag er det muligt at blive opereret for de fleste skavanker som bygningsfejl, nærsynethed og langsynethed. Nærsynethed er lettere at behandle end bygningsfejl, mens svære grader af langsynethed er vanskeligere at behandle.

Meget få alvorlige bivirkninger– Man hører jævnligt om skrækhistorier i medierne, hvor folk advarer mod at få foretaget øjenoperationer, men det drejer sig i realiteten om ganske få procenter, der rent faktisk oplever, dét vi kalder ”alvorlige bivirkninger”. Behandlingen er efterhånden alment anerkendt, laserne er blevet mere avancerede, og kirurgerne er blevet bedre til at udføre operationerne, understreger Jesper Hjortdal.

Resultatet efter de fleste øjenoperationer er et stabilt syn, der holder i mange år. Komplikationerne er sjældne, og egentlige katastrofer som følge af operationen er uhyre sjældne. Cirka 75 procent får et fint resultat, 20 procent får bedre syn, men ikke helt så godt som forven-tet, og kun nogle få procenter får alvorlige problemer som følge af en øjenoperation.

Hvem kan operere?Der er rigtig mange operationer, som i dag finder sted på de private hospitaler, hvor patienterne selv betaler, men man kan også blive opereret på de offentlige sygehuse uden egenbetaling.

I Danmark udføres der hvert år omkring 40.000 øjenoperationer på henholdsvis offentlige og private hospitaler.

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 22 83 22 48

STOPPET NÆSE? BIHULEBETÆNDELSE?

POLLENALLERGI?

Salt og kropstempereret vand

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter

• Næseskylning skader ikke dine slimhinder

• Miljøvenligt plastprodukt (PEHD)

• Vejl. pris 60 kr.

Skyl næsen og tør efter

Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.

Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

Det koster kun 250 kr. om året.

Se alle medlemsfordelene på mcsforeningen.dk

MCS ForeningenForeningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme

– for et duftfrit offentligt rum

[email protected] • tlf. 70 20 10 37

Er DU generet af mindst én almindeligtforekommende duft?

Så har du måske MCS (duft- og kemikalieoverfølsomhed).

Hjælp os med at udbrede kendskabet til MCS – bliv medlem af vores forening.

Vidste du...

at parfume indeholder skadelige stoffer, der kan påvirke dit barns hverdag!



De mest almindelige øjenoperationer

LaseroperationerAnvendes til at korrigere for en synsnedsættelse. Denne

operation anvendes typisk til yngre mennesker i alderen

20 til 40 år. Operationen kan anvendes ved nærsynethed

helt ned til omkring minus 9 dioptrier, afhængig af hornhin-

dens tykkelse. Er man mere nærsynet end det, skal man i

stedet anvende en anden operation, da linsen ellers bliver

for tynd. Operationen er ikke egnet ved langsynethed.

Der findes overordnet tre forskellige typer af laseroperatio-

ner, som off� icielt kaldes PRK, LASIK og SMILE. Hvilken type

laseroperation, man får foretaget, afhænger af synsfejlen

og hornhindens tykkelse.

Udskiftning af linserAnvendes til grå stær og det såkaldte ”alderssyn”. Mange

får deres symptomer i 40 til 50 års alderen, hvor ”armene

bliver for korte” til at læse en bog eller avis – der er brug for

læsebriller. Alderssyn vil før eller siden komme til alle, der

bliver gamle nok. Tilstanden skyldes, at øjet evne til at ak-

kommodere bliver nedsat med alderen. I praksis betyder

det, at linsens evne til at danne den krumning, som er nød-

vendig til at fokusere tæt på bliver nedsat. Selv personer,

som har lidt under nærsynethed eller langsynethed det

meste af deres liv, vil før eller siden udvikle alderssyn.

Ved behandlingen af alderssyn bliver øjets naturlige linse

delvist udskiftet med en kunstlinse (delvist, fordi linsekaps-

len forbliver i øjet). Linserne fås i dag med flere fokuspunk-

ter, så man både kan læse, fokusere på ansigter og køre bil

uden at skulle bruge briller. I modsætning til briller med gli-

dende overgang og så skal man ikke kigge i en bestemt ret-

ning for at få et skarpt billede. Til gengæld oplever nogle, at

der kan komme ”ringe” omkring lys, når de eksempelvis kø-

rer bil i mørke. Selv om linserne er forholdsvist nye, så er

materialerne og teknikken den samme som ved grå stær,

der er den mest udbredte øjenoperation.

Linser bag pupillen Anvendes ved svære synsnedsættelser op til plus eller mi-

nus 20 dioptrier. Denne metode kan altså også anvendes

ved langsynethed. Metoden kaldes også ICL, hvilket er en

forkortelse for Intra oCular Lens. Metoden korrigerer syns-

fejl ved at sætte en kontaktlinse ind foran øjets egen linse.

Linsen er en kunstlinse, der permanent korrigerer synsfejl. I

modsætning til kontaktlinsen, som sættes uden på horn-

hinden, implanteres linsen her direkte ind i øjet – mellem

iris og kroppens naturlige linse. Den sørger sammen med

kroppens naturlige linse for, at lyset samles korrekt, og

mange kan slippe for at bruge briller efterfølgende.

Information om de forskellige øjenoperationer stammer fra EuroEyes.

– For at vi kan operere en patient, skal han eller hun være henvist fra den praktiserende øjenlæge. Vi arbejder med nogle helt skarpe retningslinjer, hvor man enten skal have mere end minus seks dioptrier (dioptrier er den lægelige term for styrken, red.) på begge øjne. Eller man skal have en forskel i brydningsstyrken på de to øjne på mere end tre dioptrier. Eller man skal have bygningsfejl på tre dioptrier eller mere, siger professor og overlæge Jesper Hjortdal.

Der er altså tale om folk med svære synsnedsættelser, og der er også nogle undta-gelser. Det kan være, at man af fysiske eller psykiske år-sager ikke kan bruge briller el-ler linser, understreger over-lægen. De private klinikker arbejder ikke med samme skarpe retningslinjer. Her er det op til en selv, at vurdere, hvornår man føler sig så ge-neret, at man ønsker at få foretaget en operation, selv om de private hospitaler også kan afvise at operere en pa-tient, hvis de ikke mener, at det vil være gavnligt.

Jesper Hjortdal anerkender privatklinikkerne, men råder til, at man som patient gene-relt er kritisk. Det er vigtigt, at man får stillet de rette spørgs-

mål for at få afdækket både fordele, ulemper og risici. En mulighed er at læse om det på nettet, men også at rådføre sig hos nogle specialister.

– Det er for eksemplet vig-tigt, at ens syn har været sta-bilt i mindst et år, inden man får foretaget en operation. Det er også derfor, at vi meget sjældent opererer børn og unge, da deres syn kan ændre sig hurtigt, siger Jesper Hjort-dal og gør opmærksom på, at selv om man har fået korrige-ret en synsnedsættelse med en laseroperationer, da man var ung, så kan man som alle andre få brug for en læsebrille med årene.

Hvad er bygningsfejl?

Udover, at man kan være

nærsynet eller langsynet,

så har de fleste menne-

sker også en bygningsfejl,

som kan være større eller

mindre. Bygningsfejlen be-

tyder, at man ser tingene

lidt ude af proportion – li-

gesom i en spejlsal – det

kan ofte korrigeres med

linser eller med laser.

+

Omkring 700.000 danskere bruger i dag kontaktlinser.

Få en øjenbehandling, der giver dig dit skarpe syn tilbage – uden briller.

De fleste får brug for læsebriller omkring 45-års alderen. Er du én af

dem, der drømmer om at smide læsebrillerne? Hos EuroEyes tager

vores højt specialiserede læger sig af dit syn. Ved at bruge den nyeste

tekno logi sikrer vi, at du kan føle dig helt tryg.

Vi er Europas førende eksperter inden for synskorrigerende øjenbe-

handlinger, og har udført over 300.000 laser- og linseoperationer.

Læs mere på euroeyes.dk

eller ring til os på tlf. 7027 4553.

København Aarhus Aalborg Esbjerg Herning Tlf: 7027 4553 euroeyes.dk

”“Det er helt fantastisk – en helt ny verden

Lene Stakroge, 61 år

Gør som Lene– få et liv uden briller!

helse: xxxxxx


Euro Eyes

Få en øjenbehandling, der giver dig dit skarpe syn tilbage – uden briller.

De fleste får brug for læsebriller omkring 45-års alderen. Er du én af

dem, der drømmer om at smide læsebrillerne? Hos EuroEyes tager

vores højt specialiserede læger sig af dit syn. Ved at bruge den nyeste

tekno logi sikrer vi, at du kan føle dig helt tryg.

Vi er Europas førende eksperter inden for synskorrigerende øjenbe-

handlinger, og har udført over 300.000 laser- og linseoperationer.

Læs mere på euroeyes.dk

eller ring til os på tlf. 7027 4553.

København Aarhus Aalborg Esbjerg Herning Tlf: 7027 4553 euroeyes.dk

”“Det er helt fantastisk – en helt ny verden

Lene Stakroge, 61 år

Gør som Lene– få et liv uden briller!



AMDVaerd at

vide om

SYNET


AMDVaerd at

vide omvide omvide

SYNET

en folke-sygdom i øjneneJo ældre vi bliver, jo større er risiko-en for, at vi stifter bekendtskab med øjensygdommen AMD. Cirka 40 pro-cent af de 70-årige eller ældre har sygdommen i en eller anden grad.

Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Colourbox, Scanpix/Iris

AMD, som er en forkortelse for Aldersrelate-ret Macula Degeneration, er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum –

også kaldt den ”gule plet” eller macula. Førhen blev sygdommen også kaldt øjenforkalkning, men nu, hvor man kender mere til sygdommen,

er den gamle betegnelse ”forkalkning” mis-visende.

Jo ti dligere sygdommen bliver

opdaget, jo let-tere er den at

behandle



– Der er nemlig ikke tale om forkal-kede blodkar, som for eksempel kan give risiko for blodprop i ben, hjerte og hjerne, fortæller Louise Hillerup Han-sen, der er overlæge og sammen med professor Michael Larsen og overlæge Josefi ne Fuchs, leder AMD-teamet i Øjenafdelingen på Glostrup Hospital.

Sygdommen begynder med ophob-ning af aff aldsstoff er i nethinden. Når ophobningerne bliver til synlige gule pletter, ved det lag af nethinden, der hedder pigmentepitelet, kaldes de ”dru-ser”. Druser er det tidligste synlige tegn på AMD. Er der fl ere druser i nethinden beskrives tilstanden som regel som ”tidlig tør AMD”. De såkaldte ”druser”, gi-ver sjældent mærkbare symptomer, forklarer Louise Hillerup Hansen.

De første symptomer på AMDSymptomerne vil komme gradvis, og oplever man for eksempel, at brillerne lige pludselig ikke hjælper mere, eller at lige linjer begynder at bugte og bølge, kan det være første tegn på AMD.

– Andre vil ofte se farverne svagere eller fornemme en grålig plet midt i synsfeltet, som ikke forsvinder. Og har man et eller fl ere af disse symptomer, er det vigtig straks at gå til øjenlæge. Da sygdommen udvikler sig hurtigt – ofte

over dage eller uger – er tidlig behand-ling afgørende. For jo tidligere syg-dommen bliver opdaget, jo lettere er den at behandle, råder Louise Hillerup Hansen.

Ingen godkendt behandling af tør AMDDen samme sygdom kan udvikle sig til enten tør AMD eller våd AMD. Op til 85-90 procent af dem, der udvikler sygdommen, ender desværre med at få tør AMD, hvor man mister sansecel-lerne i centrum af nethinden. Konse-kvensen er kraftig synsnedsættelse, og der fi ndes i øjeblikket ikke nogen god-kendt behandling til denne sygdom.

– Det er yderst frustrerende, at der stadig ikke fi ndes en behandling af tør AMD, da det jo er langt de fl este, der ender op med den diagnose. Men hos nogle patienter, kan en bestemt sam-mensætning af vitaminer og mineraler nedsætte risikoen for udvikling af sen tør eller våd AMD, fortæller Louise Hille-rup Hansen.

Våd AMD kan stabiliseresDe resterende 10 – 15 procent, der udvikler AMD får altså det, man kalder våd AMD. Til forskel fra tør AMD, er der så at sige aktivitet i sygdommen, idet

Pålidelig og lydsvag trappelift til kurvedeeller lige trapper. Let af– og påstigning.

Landsdækkende salg og service. Ring og hør mere på:

Tlf. 24 65 22 14 · www.trappeliften.dk

Trappeliften til hjemmet

Trappeliften til hjemmet

Pålidelig og lydsvag trappelift til kurvede eller lige trapper.

Let af- og påstigning.Landsdækkende salg og service.

Ring og hør nærmere på:

Tlf. 24 65 22 14 www.trappeliften.dk



der produceres vækstfaktorer, som bi-drager til dannelsen af utætte blodkar. Da blodkarrene er utætte, betyder det, at der siver blod og væske ud i nethin-den, som er med til at nedsætte synet.

Der fi ndes stadig ingen helbredende behandling til våd AMD, men det er i dag muligt via indsprøjtning af medicin at stabilisere sygdommen. Medicinen, der sprøjtes direkte ind i øjets indre, hæmmer væksten af de sygelige utæt-te blodkar, sådan at synet kan blive bedre eller en forværring kan bremses.

– Det er vigtigt at forstå, at våd AMD er en kronisk sygdom. For langt de fl este patienter kræver det behandling hver måned i fl ere år, før sygdommen er i ro. Og opdages sygdommen først, når den er fremskreden, så kan den ikke altid be-handles, siger Louise Hillerup Hansen.

Når behandlingen er indledt, følges patienten tæt. Hver eneste måned skal man komme ind forbi en øjenafdeling, hvor man de første tre måneder vil få en indsprøjtning. Herefter bliver nethinden scannet, og ud fra et tværsnitsbillede, der sammenholdes med en synstest, vurderes eff ekten af behandlingen. Her-efter fortsætter man med en månedlig synstest og scanning, men der gives kun indsprøjtninger, hvis der er væske-ophobning eller blødning i nethinden. Det skyldes blandt andet, at der altid er en risiko ved at give en injektion. Og som det er nu, skal patienterne fortsæt-te med kontroller resten af deres liv.

Mere eff ektiv behandling af våd AMD Før 2007 fandtes der ingen behandling, der kunne forbedre synet hos dem, der fi k konstateret våd AMD, og der var rela-tivt mange, der endte op med at miste læsesynet helt. Men heldigvis blev ny medicin introduceret. Sidenhen har det taget fart, og behandlingen er kun blevet bedre. Sidste år kom der ny medicin på markedet, hvor man havde håbet, at pa-tienterne kunne nøjes med at skulle forbi øjenafdelingen hver anden måned, men sådan er det desværre ikke gået, siger Louise Hillerup Hansen.

Med den behandling, der er i dag, kan op til en tredjedel af patienterne få forbedret deres syn, og en anden tred-jedel kan få stabiliseret deres syn. For mange betyder det en enormt stor forskel, for eksempel at patienterne nu kan læse, se fj ernsyn eller har mulig-hed for at køre bil.

– Men der er stadig mere end en tredjedel med våd AMD, hvor synet fortsat bliver dårligere trods behand-ling. Så vi må ikke læne os tilbage. Der skal stadig arbejdes på endnu bedre behandling. Og det er både i forhold til tør og våd AMD, pointerer øjenlægen og fortæller, at der allerede nu er fl ere og bedre behandlinger under udvikling.

For eksempel forventer man, at be-handlingsmulighederne af våd AMD vil blive langt mere eff ektive inden for de næste fi re år. Blandt andet er der udsig-ter til en kombination af to forskellige indsprøjtninger.

Beskyt dit syn mod ADMMen inden der kommer behandling til tør AMD og endnu bedre behandlinger til våd AMD, er det vigtigt ikke bare at lade alderen passivt komme snigende.

– En varieret kost, sund livsstil, motion og afholdelse fra cigaretter kan være med til at hæmme udviklingen af AMD. En bestemt sammensætning af vitami-ner og mineraler kan hos udvalgte for-mer af sygdommen også nedsætte risi-koen for forværring. Præparaterne hed-der eksempelvis Cezin, Synvital og Vitalux. Øjenforeningen ”Værn om synet” har lavet en rigtig god brochure, som gi-ver gode råd om sammensætning af kosttilskud, fortæller Louise Hillerup Han-sen.

En sammensætning af vitaminerne C, E og mineralerne zink og kobber samt plantepigmenterne betakaroten eller lutein/zeaxanthin i doseringer langt over den normale anbefaling har i en stor amerikansk undersøgelse vist sig at kunne reducere risikoen for, at moderat AMD forværres til middelsvær eller svær AMD med cirka 25 procent.

En varieret kost , sund livsst il, moti on og afh oldelse fr a cigarett er kan vaere med ti l at haemme udviklingen af AMD

En varieret kost ,

Årets julegaveidé! Slip for briller & linser.Rigtig mange mennesker er irriterede over at bruge briller eller kontaktlinser i hverdagen. De ønsker at slippe for besværet og i stedet nyde en friere og mere aktiv tilværelse. Er du én af dem?

Hos Memira behandler vi alle former for synsfejl – uanset om du er nærsynet, langsynet, har bygningsfejl eller alderssyn. Vi er specialister i øjenoperationer, og det skal du have lov at nyde godt af.Memira giver derfor dig en gratis undersøgelse i julegave!

Ved en undersøgelse får du svar på, om du er egnet til en behandling hos Memira, og klar til at møde 2015 med ”nye øjne”. Ring til os i dag på 88 80 28 00 eller book tid på vores hjemmeside.

88 80 28 00 • www.memira.dkVi har klinikker i alle større byer – også tæt på dig.

GavekortVærdi 300,-

Gratis undersøgelse*

* G

æld

er t.

o.m

. den

31/

1 20

15. O

plys

ven

ligst

kod

en “H

else

” ved

boo

knin

g af

und

ersø

gels

e.

Fakta

AMD er en forkortelse af den læ-

gelige betegnelse Aldersrelateret

Macula Degeneration, men syg-

dommen bliver også kaldt al-

derspletter på nethinden. Det er

en invaliderende sygdom, der pri-

mært påvirker læsesynet, og som

er svær at behandle og ofte forår-

sager blindhed. Men behandlin-

gerne bliver bedre, og udsigterne

lysere.

Sygdommen er dog stadig den

hyppigste årsag til alvorlig syns-

nedsættelse og læseblindhed hos

ældre i Danmark og resten af den

vestlige verden.

+

helse: xxxxxx


Årets julegaveidé! Slip for briller & linser.Rigtig mange mennesker er irriterede over at bruge briller eller kontaktlinser i hverdagen. De ønsker at slippe for besværet og i stedet nyde en friere og mere aktiv tilværelse. Er du én af dem?

Hos Memira behandler vi alle former for synsfejl – uanset om du er nærsynet, langsynet, har bygningsfejl eller alderssyn. Vi er specialister i øjenoperationer, og det skal du have lov at nyde godt af.Memira giver derfor dig en gratis undersøgelse i julegave!

Ved en undersøgelse får du svar på, om du er egnet til en behandling hos Memira, og klar til at møde 2015 med ”nye øjne”. Ring til os i dag på 88 80 28 00 eller book tid på vores hjemmeside.

88 80 28 00 • www.memira.dkVi har klinikker i alle større byer – også tæt på dig.

GavekortVærdi 300,-

Gratis undersøgelse*

* G

æld

er t.

o.m

. den

31/

1 20

15. O

plys

ven

ligst

kod

en “H

else

” ved

boo

knin

g af

und

ersø

gels

e.


helse: nyt

Julemærket som pyntVi sender færre julekort og køber færre julemærker. Det kan mærkes på jule-mærkehjemmene, hvor 750 børn hvert år får redskaber til at undgå mobning og social isolation. Julemærket kan også fi nt bruges på gavepapiret, på til/fra-kort og som pynt på julebordet. Årets julemærke er lavet af Jakob —Kühnel, der er uddannet fra Det Konge-lige Danske Kunstakademi.Du kan købe årets julemærke hos Post Danmark, Bilka, SuperBest, Kop & —Kande, Bog & Idé, Spar, Eurospar, Min Købmand og på julemaerket.dk.

Ny biografi omkokken Søren GerickeHan er blevet kaldt både gal, manisk og Danmarks største kok. En ny biografi fortæller historien om kokken Søren Gerickes liv og karriere, der har været en konstant rejse mellem rampelys og mørke. Gennem samtaler med Søren Gericke selv og personer omkring ham giver bogen et nyt billede af kokken, som af både medier og sig selv i mange år var gemt bag den speed-snakkende og lidt skøre facade.

Gericke – en biografi er skrevet af Niels C. Svanborg, udgivet på forlaget Indblik, vejle-dende udsalgspris er 299 kroner. Læs mere om bogen på www.forlagetindblik.dk.

Eau Thermale Avène XeraCalm A.D. er navnet på en ny serie hudplejeprodukter fra Pierre Fabre, der virker dæmpende på kløe, rødme og irritation i huden. Producenten har kopieret en mikrofl ora fra termal kildevandet, der har nogle særlige, blød-gørende og irritations dæmpende egenskaber. XeraCalm A.D omfatter tre produkter: Vaskeolie, creme til moderat tør hud og en fyldig fedtcreme til meget tør hud. Formålet er at genopbygge hudens beskyttende barriere og mindske kløe eff ektivt.XeraCalm A.D. forhandles på apotekerne, hvor den vejledende udsalgspris for 200 ml XeraCalm A.D. Balm er 179,50 kroner.

Samme produkt i ny indpakning OsteoRemin Forte fra Biosym er et plantebaseret kost tilskud med magnesium, calcium, K2- og D3-vitamin. Produktet relanceres nu i en ny kapsel-form. Skiftet fra tabletter til kapsler betyder, at den daglige dosis bliver en anelse mindre, hvorfor an-tallet i glasset også reduceres. 120 tabletter erstat-tes af 90 kapsler. Osteo Remin Forte fås i Matas og helsekostforretninger. Vejledende udsalgspris er 239 kroner for 90 kapsler – svarer til 30 dages for-brug. Se mere på www.biosym.dk.

helsenyt

NY HUDPLEJE SERIE TIL TØR OG IRRITERET HUD

Julemærket

HELE DANMARKS JULEMÆRKE

tak for din støtte t il børn på Julemærkehjem

Omega-3 for veganereDet kan være en udfordring at få omega-3 fedt syrer nok, hvis du er veganer. For uden de fede fi sk er der ikke meget andet end hørfrø og rapsolie til at dække behovet i hverdagen. Vegetabilsk Omega-3 fra Dansk Farmaceutisk Industri er et særligt produkt til vegeta-rer og veganere. Kapslerne indeholder omega-3-fedt-syrer fra bæredygtige marine alger og består udeluk-kende af DHA og EPA.

Forhandles på udvalgte apoteker, hos Matas og i helsekostforretninger. Vejledende udsalgspris er 399 kroner for 180 kapsler (svarer til tre måneders forbrug). Få mere at vide på www.dkpharma.dk


Synvital og Synvital Plus- dokumenterede kosttilskud til øjnene*

• Fås nu også på apoteket• Indeholder antioxidanter• Med lutein og zeaxanthin

Yderligere information eller spørgsmål påtlf: 57 82 03 05 eller på mail: [email protected]

*Synvital og Synvital Plus indeholder zink, der bidrager til at vedligeholde et normalt syn

- Omsorg for dit syn

www.medivit.dk

Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på [email protected]

180x115_Arveannonce.indd 1 13/05/13 13.30


Hjerne-Sjove opgaver

ti l hovedet

gymnastik

helse: udfordring

Kryds

Den svære


Vind

SudokuPraemie

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs, og send det til os, så deltager du i lodtræk-

ningen om en Vilact Skin Cream og lip balm til en samlet værdi af 218 kroner. Send svaret

til Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse “december”. Vinderen udtrækkes den 9. januar. Vinderen får direkte

besked og off entliggøres på Helses Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi

kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.


Nu kan du også læse helse på iPadlæse helse

Gratis

Jul og nytårTag på jule- eller nytårsferie i et nyrenoveret hus i Dronningens

Ferieby og nyd de smukke rammer og den dejlige natur.

En uge for kr. 2.870,- inkl. en sæk brænde til brændeovnen. Vinterferie i uge 7 og 8 med fri entré til Grenaa SvømmehalTag ungerne med på vinterferie i Dronningens Ferieby. Vi arrangerer

2-3 aktiviteter for hele familien i løbet af ugen.

En uge for kr. 3.157,- Prisen er inkl. slutrengøring men ekskl. el og varme, som betales efter forbrug.

Online booking

www.dronningensferieby.dk

Adresse

Dronningens Ferieby 1

DK-8500 Grenaa

Kontakt

Telefon +45 87 58 36 50

[email protected] Ferie uden forhindringer

Faciliteter

» Vandre- og løberuter

» Udendørs fitnesspavilloner

» 50-100 meter til stranden

» Badebro

» Helt ny legeplads

» Hoppepude

» Udlejning af mooncars,

cykler og dobbeltcykler

Oplev vores

nyrenoverede

huse

helse: næste nummer

næste nummerHelse / Udgave 01 / januar 2015

Spørg HELSEI 2015 får du mulighed for at stille spørgsmål til

HELSEs redaktionsgruppe. Redaktionsgruppen

består af en række eksperter, som kan besvare

dine spørgsmål om sundhed, forebyggelse,

behandling og sygdomme. Skriv allerede nu

dit spørgsmål til spø[email protected], så kan det

være, at det bliver dit spørgsmål, som vi besva-

rer i HELSEs nye brevkasse.

På gensyn

Når man er sådan en som mig, kan man i bund og grund ikke lide at tage medicin, men jeg har valgt at gøre det alligevel, for den oplevelse, jeg havde med blodproppen og det epileptiske anfald, vil jeg ikke have igen. Sanne Salomonsen

For otte år siden fik Sanne Salo-monsen en blodprop i hjernen efterfulgt af et epileptisk anfald og ti måneder med depression. I dag tager hun medicin,. Hun tør ikke andet.

Helse har mødt Sanne Salomonsen

Mange mennesker har et had-kærlighedsforhold til deres medicin. På den ene side er medicinen nødvendig for at leve, på den anden side er den en daglig påmindelse om kroppens forgængelighed. Og desuden er prisen for medicinen ikke kun økonomisk – meget medicin kan føre til, at man får nye sygdomme. HELSE ser nærmere på medicinen, dens muligheder og begrænsninger.

Ud-kommer 15. januar

2015

Hvad hjælper på

dine rygsmerter?

Av, min ryg!Inden for det sidste år har omkring knap 2.000.000 danskere haft ondt i ryggen. Årsagerne er mange, og heldigvis er det oftest forbigående. Find ud af, hvad du selv kan gøre for et lindre det, mens det er værst.


helse: xxxxxx


happydays

Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

70 20 34 48

REJS MED RABAT Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.299,-Pris uden rejsekode 1.449,-

Pristillæg fra 1.5.2015.: 300,-

• 3 overnatninger• 3 x morgenbuffet• 1 x 2-retters middag• 1 x 4-retters middag • 1 x aperitif• 1 x udlån af badekåbe

Clarion Collection Hotel Temperance ��Malmø er tæt på og fuld af overra-skelser. Og på det flotte, 4-stjernede Clarion Collection Hotel Temperance bor I midt i centrum omgivet af sevær-digheder. Her er få skridt til Gamla Stans hyggelige kvarterer, torve og små sidegader, der er særdeles butiks- og restauranttætte. Efter lørdagens gode middag med udsigt over byens kanaler på Restaurant Skeppsbron 2 kan det anbefales at tage en prome-nadetur i parkerne omkring renæssan-ceslottet, hvor også det flotte Casino Cosmopol ligger. Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

Hotel Gasthof Erholung Når man kører sydpå gennem Tyskland, er Harzen det første bjerg-område, man møder – blot 3-4 timer syd for den danske grænse. I hjertet af den populære feriedestination lig-ger Braunlage, som er en helt karak-teristisk Harzenby med sine originale, gamle træhuse omkring den gamle hovedgade. Jeres hotel, der ligger 300 m fra hovedgaden, følger op på traditionerne i sin stil og indretning, og her tager tredje generation af fami-lien Winkel imod. Tag svævebanen fra centrum af byen op til toppen bjerget Wurmberg.Kurafgift EUR 2,20 pr. person pr. døgn.

3 dages på 4-stjernet hotel i Malmø centrum, Sverige 6 dage på hotel i Braunlage, Midttyskland

Ratzeburg – øbyen på saltvejen4 dage på 4-stjernet hotel i Nordtyskland

Weekend i Malmø Det historiske Harzen

REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Fredage frem til 19.12.2014 samt 9.1.-12.6.2015. Valgfri i perioderne 26.-31.12.2014, 27.3.-4.4., 30.4.-1.5. og 14.-15.5.2015.

• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet• 2 x kaffe med kage• 1 x enkel aftenbuffet• 1 x 3-retters middag på

Restaurant Skeppsbron 2• Fri Wi-Fi



• 5 overnatninger• 5 x morgenbuffet• 5 x 3-retters middag/buffet• Fri entre til byens svøm-

mehal samt friluftsbad inkl. transfer

• 10 % rabat på billet til Harzer Schmalspurbahnen



REJSEKODE:HELSE

Ankomst: Valgfri ankomst frem til 11.12.2014 samt 10.1.-19.8.2015.

3 overnatninger 999,-Ekstranat inkl. morgenbuffet 399,-

Der Seehof

Ankomst: Valgfri frem til 26.12.2014 samt 19.1.-27.9.2015.

Julemarked i Malmø: 450 m.i Malmø: 450 m.

Julemarked Lübeck: 29 km. 24.11.-28.12.2014

Der Seehof ��Den idylliske øby midt inde i den nordty-ske naturpark Lauenburgische Seen danner en naturligt romantisk ramme, hvor du al-tid er tæt på vandet, hvor end du befin-der dig. Hotellet ligger ned til vandet på landtungen, der danner vejen ind til øen, og udsigten er intet mindre end fantastisk. Ratzeburg er den tyske multikunstner Ernst Barlachs fødeby, og derfor er der naturlig-vis et seværdigt museum til hans minde indrettet i hans gamle hjem. Desuden er den massive domkirke i røde teglsten et prægtigt syn, og kirken regnes i dag blandt hovedværkerne i middelalderens mur-stensarkitektur.

Julemarked i Wernigerode: 25 km. 28.11.-22.12.2014.


helse: xxxxxx

Dansikring

Vidste du, at glædens højtid også er højtid for indbrud og brand?

Nordens mest solgte privatalarm!Når du køber en Verisure Start tyverialarm, opgra-derer vi netop nu til vores Verisure Home, hvori der indgår to røgdetektorer, uden forhøjet installations-pris. Værdi 1.000 kr.

Verisure Home, 1.495 kr. i installation (normal pris: 2.495 kr.)Alarmpakken indeholder: 1 VBox, 1 betjeningspanel, 1 sirene, 1 åbningskon takt, 1 fotodetektor, 2 røgdetek-torer, 1 StarKey og alarmskilte. Abonnement fås fra 199 kr./md. Tilbuddet gælder frem til d. 31. dec. 2014.

Intelligente røgdetektorer.Røgdetektorerne er koblet sammen med fotodetekto-ren, der, i tilfælde af brandalarm, tager en serie billeder og sender dem til vores kontrolcentral. Dermed kan vores alarmoperatører hurtigt verificere, hvorvidt der er tale om røgudvikling og kontakte brandvæsenet. Røgdetektorerne er overvåget døgnet rundt, også når tyverialarmen ikke er slået til.

Verisures kontrolcentral er bemandet 24 timer i døg-net, 365 dage om året og er godkendt af Rigspolitiet.

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Alle

pris

er e

r in

kl. m

om

s. D

er t

ages

forb

eho

ld fo

r tr

ykfe

jl o

g p

risæ

ndrin

ger

.

Pas på familien og hjemmet med en privatalarm fra Verisure!

Og netop nu sparer du 1.000 kr. på Verisure Home.

Indbrud• I 2013 var der 41.888 indbrud i private

hjem i Danmark.

• Antallet af indbrud stiger med mere end 20% i fjerde kvartal.

Brand• I december 2012 steg antallet af brand

i hjemmet med mere end 40% i forhold til gennemsnittet.

• 600.000 danske hjem har ikke en funge-rende røgalarm.

Kilder: Danmarks Statistik, nordstat.net, Beredskabsforbundet og Brandbevægelsen.

Documents

2382 rentegning helse 10 2014 epaper