GRØN BYRUMSPLAN

SKEJBY2030

FORMÅL”Projektet har til formål at tilvejebringe en langsigtet grøn byrumsplan, der i samarbejde med byområdets aktører og interessenter nytænker planlægning, inddra-gelse og dialog, udvikling og drift, land- og bymæssige funktioner og sammenhænge i erhvervsområdet samt finansiering af investeringer og driftsopgaver.

Projektet vil i proces, indhold og resultater demonstrere hvordan en grøn byrumsplan kan nytænke de åbne arealer og byrum i lokalområdet Skejby og herigennem danne forbillede og inspiration for grøn byrumsforvalt-ning i Aarhus Kommune, Danmark samt Internationalt (via EU NSR IVB Interregionalt projekt MP4).

DET ’GODE GRØNNE BYRUM’Kvaliteten af grønne byrum og udearealer er afgørende i fremtidens udvikling af bæredygtige og konkurrence-dygtige bymiljøer.

Gode grønne byrum og udearealer kan understøtte erhvervsmæssig udvikling, tilhørsforhold og identitet, attraktive arbejdspladser, trivsel og sundhed for med-arbejdere og brugere, et levende socialt liv, naturople-velser i det urbane miljø, rekreative muligheder samt bæredygtige løsninger på miljøspørgsmål. Multifunktio-nalitet og sammenhæng er nøgleord.

Gode byrum og udearealer er multifunktionelle og kræ-ver planlægning, forvaltning, anlæg og drift, der går på tværs af traditionelle forvaltningsmæssige og sektori-elle grænser.

Planlægning, forvaltning, anlæg og drift bør derfor invol-vere aktørerne og interessenter på tværs af alle sekto-rer (civilt, privat, offentligt) og på alle niveauer (lokal, regionalt, international). Medejerskab og medansvar er nøgleord.

Gode grønne byrum og udearealer er underlagt en lø-bende dynamik og forandring, hvor planlægning, anlæg og drift løbende skal sammentænkes i en helhed førend værdien af det multifunktionelle potentiale kan indfries.

Bæredygtighed forudsættes af at både økonomiske, so-

ciale og miljømæssige perspektiver indgår i helheden. En fremtidssikret forvaltning af byrum og udearealer kan kun ske ved hjælp af integrering af de forskellige sammenhænge i helheden. Nytænkning, fleksibilitet og dynamik er nøgleord.

SKEJBY SOM VÆRKSTEDSkejbyområdet i Aarhus er i dag i rivende udvikling. Planlægningen fokuserer særligt på at udvikle et nyt centrum i Aarhus Kommune for erhverv, landbrug, ud-dannelse, sundhed og beboelse.

De umiddelbare planlægningsmæssige udfordringer om-fatter blandt andet sikring af nødvendig infrastruktur i form af blandt andet transport og miljø samt tiltrækning og etablering af virksomheder og institutioner i området.

En sideløbende udfordring i området er at sikre en sam-menhæng og funktionalitet i områdets åbne arealer, der kan skabe et levende, dynamisk og attraktivt ’byrum’.

Den nuværende planlægning omdanner funktionerne i tidligere udlagte arealer og åbner op for nye krav og muligheder. Særligt er de tidligere ’mono-funktionelle’ arealer nu sat i spil ved at flere aktører og interesserer samles i området.

I området sker en fortætning af byen hvor det gode grønne byrum sættes i spil som en mulighed og poten-tiale, der kun kan gribes gennem nytænkning.

I sammenhæng med de eksisterende planer og visioner for Skejby-området er det et oplagt at skabe et værk-sted for udvikling og demonstration af det gode grønne byrum som et forbillede og kilde til inspiration.

For at gøre processen overskuelig vælges der et pri-mært fokus på sammenhængene omkring området ved erhvervsklyngen og virksomhederne i området. Virksom-hederne og øvrige deltagende institutioner i området er centrale aktører i processen og samarbejdet mellem offentlige og private aktører.

Udvikling af en tværgående og langsigtet grøn byrumsplan for erhvervsklyngen er samtidigt banebrydende og innova-tivt i både en lokal, national og international kontekst.

MÅLSÆTNINGERI overensstemmelse med principperne om det gode byrum kan der opstilles en række overordnede målsæt-ninger for udviklingen af Skejbyområdet.

Målsætningerne omfatter sammentænkning af erhverv, landbrug, tilhørsforhold og identitet, sundhed, uddan-nelse, beboelse, miljø og klima, natur, rekreativt brug, og sociale tiltag i Aarhus Kommune. Målsætningerne omfatter bl.a.:

• Omdanneetmono-funktionelt’erhvervsområdetiletlevende, attraktivt og dynamisk byområde med en klar identitet, med meningsfulde og multifunktionelle grønne byrum, der kan bidrage til at sikre sammen-hæng i bydelen.

• Skabeogvedligeholdegrønnebyrumogudearealeri sammenhæng med eksisterende områder og kvali-teter, der understøtter udvikling af erhvervsklyngen i Skejby

• Skabeogvedligeholdegrønnerumogudearealer,dersikrer gode attraktive arbejdspladser for medarbej-dere på Skejby Hospital og virksomheder i Skejbyom-rådet.

• Skabeogvedligeholdegrønnerumogudearealerderfremmer udeaktiviteter for medarbejdere, beboere og besøgende.

• Skabeogvedligeholdegrønnerumogudearealer,dersikrer gode rammebetingelser for medarbejdere på tværs af virksomhederne i Skejby.

• Medvirketilmiljømæssigeoptimaleløsningerpåblandt andet klimaområdet (håndtering af regnvand).

• Medvirketilatudvikleetbyorienteretlandbrug,derrummer muliglighed for læring og rekreativeoplevelser for medarbejdere, besøgende og beboere i området

Principper Projektet bygger på nøgleordene for det gode grønne byrum som en række principper, der skal sikre en in-novativ tilgang til planlægningsprocessen og udarbej-

delsen af den grønne byrumsplan i erhvervsområdet i Skejbyområdet.

• Multifunktionalitetogsammenhæng•Medejerskabogmedansvar• Nytænkning,fleksibilitetogdynamik”

- Uddrag af Aarhus Kommunes

”Grøn Byrumsplan I Skejby” 06/07-2011

OM IDÉKATALOGETNedenstående program skal ses som et idékatalog for udviklingenafområdet.Områdetkanfåensmagafde6 biotoper vi foreslår nedenfor, og de kan dyrkes ved at plante grønt på de flade tage, på cykelskure og andre lave bygninger, på grønne facader, samt på selve fladen. Vi foreslår et samarbejde mellem virksomhederne og en til flere landskabsarkitekter, som i fællesskab dyrker hver karakteristika i området.

For at binde det overordnede område sammen foreslår vi en løbe/cykelrute på 10km, med en 5km rute ind-bygget. Belægningens karakter og farve kan være det sammenbindende for området, og belysning og planter planlægges op ad denne rute.

For hver km foreslår vi et belægningsskift i farve, på ruten, og hér vil der samtidig være en aktivitet, som markør af området, og som historiefortæller, der viser at endnu en kilometer er tilbagelagt.

De 18 oplevelser til højre er vores bud på en måde at aktivere området på - fra parkeringstennis og frokost-golf til løberuter gennem majs, lavendel og særlige planter der dufter og blomstrer efter solnedgang.

Hvilke aktiviteter der placeres hvor, vil være en del af den dialog og det fremtidige arbejde der foregår i samarbejdet mellem interessenterne, så alle i bruger-gruppen tilsammen får skabt visionen om det Grønne Byrumsværkste i Skejby.

-3XN

Forslag:

”DANMARK RUNDT I SKEJBY”

10 km løberute gennem

6 danske landskabstyper med

18 grønne oplevelser

og pejlemærker

A.] ENG

F.] SKOV

E.] STRAND

B.] HEDE

C.] OVERDREV

D.] STRANDENG

01]

02]

18]

03]

04]

05]

06]

07]

08]

16]

17]

09]

10]

11]

11]

12]

13]

14]

15]

START

/SLUT

0 KM

/10 KM

1 KM

SHORTCUT:

5 KM RUTE

2 KM

3 KM

4 KM

5 KM

6 KM

7 KM

8 KM

9 KM

Kort Over udviklingsområdet i Skejby

Mål 1:12500; N

Engen er et fugtigt, sollyst område, hvor den lave vegetation domineres af græsser og urter. Engen opstår ved naturlige, ferske vådområder, hvor der har været lang tids høslet eller græsning. Høslet favoriserer de tidligt blomstrende planter, som har sat frø, når høet slås.

Den konstante fjernelse af biomasse bevirker, at engen bliver mindre rig på kvælstof, hvilket afspejler sig i en stor artsrigdom af planter, som-merfugle, padder og fugle. Omforåretliggerengengyldengulhen,farvetaftunge kabbelejer og glinsende, smørgule ra-

nunkler. Hist og her kan du være heldig og finde partier af vore vilde orkideer, gøgeurter, hvis rødviolette- og delikate blomsterstande kræver opmærksomhed. Lad dig underholde af vibehannens karakteri-stiske sangflugt over ynglepladsen, hvor såvel farvetegningens sort-hvide kontrast som den karakteristiske stemme benyttes.

Omsommerenprægesengenstadigafsaftig-grøn frodighed. Det græsgrønne tæppe er al-tid dækket, parat til din frokostkurv og frodig nydelse. Isblåfugl, en skinnende, blå sommerfugl,

soler sig i musevikkens blåviolette, oprette blom-sterklaser. Tidligt om morgenen ligger sensom-merenseng ofte indhyllet i en florlet, hvidlig dis – mosekonens bryg.

Eksempler på planter:Almindelig blåtop; Kærtidsel; Hvidkløver; Alm. Ja-kobsstige; Europæisk engblomme; vævlesbid.

Eksempler på dyreliv:Spættet bredpande; Stregbredpande; Svalehale; Gul høsommerfugl.

BIOTOP A.] ENG

Heden var i fortiden uopdyrkede, skovløse områder, der fandtes på mager og næringsfattig jord. Heden, som vi kender den i dag, er først og fremmest et stykke menneskeskabt kulturlandskab opstået på grund tidligere bønders skrælning af tørv, afgræs-ning og udpining af jordensom følge af dyrkning.

I dag trues hedernes lysåbne landskaber med at forsvinde, sammen med hjejlens vemodige fløjten. Heden ”springer i skov” eller mister sine karakteri-stika pga. af næringsrig nedbør. Hedens jord er tør, sur og udpint, hvilket skaber livs-grundlaget for den helt specielle vegetation.

Hedelyngen dominerer og tiltrækker sig al din opmærksomhed, især når den fremstår som store lyngfarvede flader i sensommerlandskabet, hvor de sukkersøde, nektarrige blomster lokker tusinder af honningbierog andre insekter til.

Heden byder på andre lækkerier - et sandt spisekam-mer af blåbær, tyttebær og revling til kryddersnap-sen. Eller nyd bærrene naturel, mens du for en tid opsluges af stedets ro og uendelighed og lægger dig på ryggen på den varme jord i mos og rensdyrlav.

Eksempler på planter:Alm. blåbær; Sandstar; Almindelig kattefod: Plettet

kongepen (rl); Alm. revling; Smalbladet høgeurt; Alm. gyldenris; Djævlesbid; Gul snerre; Hedelyng; Hedemel-bærris; Alm. blåtop

Eksempler på dyreliv:- Rødrygget Tornskade; Hjejle; Almindelig blåfugl; Brun pletvinge; Markperlemorsommerfugl.

BIOTOP B.] HEDE

Allerede i bronzealderen blev de mest magre, stenede jorde udvalgt som græsningsarealer el-ler overdrev. De lå ofte hen, som de havde ligget siden istiden. På overdrevene græssede kreaturer generationer efter generationer. Tiderne formede sammen med afgræsning, jordbundstype og kli-matiske forhold den biotop, vi kalder overdrev.

I dag er der kun få overdrev tilbage. De består af lavt voksende, græsdomineret vegetationoftest på tør bund som f.eks. skrænter og bak-ker. Jorden er gruset, sandet og næringsfattig. De vilde planter karakteristiske for overdrevet har

tilpasset sig disse helt specielle vækstforhold, tørt og næringsfattigt. Her er mange græsser som f.eks. vellugtende guldaks, der dufter at ku-marin, hvis du knuser planten mellem dine fingre. Ogsåtimianendufterstærkogkrydretidensitrende sommervarme. Kun hjertegræssets små blomsterhjerter bevæger sig let.De blomstrende planter tiltrækker farvestrålende sommerfugle. Små, okkergule sværme af den lille sommerfugl stregbredpande danner en fin far-vekontrast til de blåviolette blomster på blåhat. Overheleherlighedenhængersanglærkenogslårsine fine triller. Stedets stemningsmættede ro

gennembrydes af suset af en rovfugl. Tårnfalken står først stille i luften, men slår lynhurtig ned og griber sit byttedyr med fødderne. Et markfir-ben blev dens bytte.

Eksempler på planter:Vellugtende guldaks; Guldblomme; Alm. løvefod; Alm. draphavre; Håret høgeurt

Eksempler på dyreliv:Apollo; Stregbredpande; Sortåret hvidvinge

BIOTOP C.] OVERDREV

Strandeng er den vegetation, der findes på lavtliggende arealer langs beskyttede salt- og brakvandskyster kyster. Strandengen præges først og fremmest af havets nærhed og det salte vand, der ofte oversvømmer strandengen.

Vegetationen består af salt – og fugttolerante græsser og urter, og holdes nede af græssende kreaturer. Strandengen udgør en barsk korridor mellem havet og det mere bløde landskab længere inde ilandet.Omsommerentillokkendemedhøjt

til den blå, blå himmel og venlig med det bløde græsogsmagerafsaltpålæberne.Omefteråretråt, koldt og blæsende med strandskadens adva-rende skrig over dit hoved.Strandengens planter tåler det saltvand, de nu og da oversvømmes af.

Den saftige, sprøde salturt, kveller, står i vaden længst ude. Saml nogle stykker af den og nyd dens pikante, salte smag til din fisk.

Længere inde på den fugtige strandeng domi-nerer græsserne. Imellem alt det grønne vipper

de sartrosa, sødt krydrede blomsterhoveder af engelsk græs let i vinden, side om side med de mindre prangendeblomsterstande af de blom-strende græsser og siv.

Eksempler på planter:Strand-vortemælk (rl); Baltisk svingel (rl); Jord-bærkløver; Strand kamille; Engelskgræs; Strand-malurt; Strandbede; Strand-karse; Jordbærkløver; Strand-vejbred; Vild hør; Gul evighedsblomst

Eksempler på dyreliv:Strandskade; - Almindelig ryle; Kommabredpande

BIOTOP D.] STRANDENG

Stranden er overgangsområdet mellem havet og landjorden. Stranden formes af bølger, saltvands-sprøjt og tidevand og består af sten, grus og sand; de materialer som havet har ført med sig på dets uendelige vandring.

Strandbredden opleves som en åben flade af sand og sten og former en smuk forgrund til det oceanblå hav. Kun få planter kan klare de ekstreme vækstfor-hold stranden byder på. Strandplanterne, der dukker op ved nærmere efter-syn, kan. De er optimalt tilpassede de ugunstige om-

givelser gennem tusinder af års evolution. Længst ude på stranden i det varme sand borer den grå-grønne strandkål sine lange rødder dybt ned i sandet for at få fat i en smule fugtighed, der hurtigt dræner væk gennem sandet.

Nyd et par blade af den til din frokost! Senere danner små, sukkulente bidende stenurt puder af saftiggrønkølighed hen over det varme sand.

Hjælmen står i fornemme, statelige tuer. Den er godt rustet til miljøet. Bladenes blålige vokslag og deres

sammenrulning beskytter mod fordampning. Læg dig i sommerens, healende, varme sand, lyt til hav-mågernes skrig og bølgendes evindelige slag mod kysten. Lad den krydrede duft at algerne, der danser frem og tilbage i vandkanten, krydre dine næsebor og smag saltet på dine læber.

Eksempler på planter:Strandarve; Alm. strandkål; Dansk kokleare; Sandhjæl-me; Strandsiv; Kruset skræppe; Alm. sodaurt; Strand-kamille; Alm. stedmoderblomst; Alm. hestetunge; Alm. torskemund; Strandfladbælg.

BIOTOP E.] STRAND

I dette naturlige - eller menneskeskabte plantesam-fund dominerer træerne, som udgør ”det grønne tag”. Træernes sammensætning er af afgørende betyd-ning for hvilke planter, du kan finde på skovbunden.

Fugtig, dyb og muldrig er skovbunden på grund af de nedbrudte blade og andet organisk materiale. Der foregår en heftig nedbrydningsaktivitet i muldlaget af regnorme, insekter og svampe - næringsstoffer-nes cyklus er kort. Skovbundens planter er nogle af de første, der blom-strer om foråret. Allerede i april dækker den hvide

anemone skovbunden som et hvidt tæppe – duften af dem og af mulden er duften af skov. Mange andre af skovbundens planter blomstrer tidligt for at udnytte sollyset, der fra løvspring til løvfald opfanges at millioner af udsprungne blade og kun lader få solstråler passere igennem.

Skovsyren har hvidlige kronblade med lilla årer. Nyd dens syrlige, kløverformede lysegrønne blade på din mad året rundt. Selv om gøgen kukker overstadig i maj, maner skoven med dens stilhed og skygge til ro, fordybelse og

eftertænksomhed.Omefteråret,førbladenefalderog skoven igen bliver lys og gennemsigtig, kan du plukke dine tragtkantareller, som ingen andre ved hvor findes.

Eksempler på planter:- Hvidplettet lungeurt (rl); Alm. engelsød; Skovmærke; Skovløg; Mosebunke; Skovsyre; Hvid anemone; Lilje-konval; Skovfladbælg; Alm. bingelurt; Kratviol

Eksempler på dyreliv:Sort apollo; Stor bredpande

BIOTOP F.] SKOV

PARKERINGSØRKEN

A.] ENG

F.] SKOV

E.] STRAND

B.] HEDE

C.] OVERDREV

D.] STRANDENG

01]

02]

18]

03]

04]

05]

06]

07]

08]

16]

17]

09]

10]

11]

11]

12]

13]

14]

15]

START

/SLUT

0 KM

/10 KM

1 KM

SHORTCUT:

5 KM RUTE

2 KM

3 KM

4 KM

5 KM

6 KM

7 KM

8 KM

9 KM

9 TIL 17 - PARKERING >>

28 pladser 1 tennisbane Dobbeltudnyttelse

EFTER 17 - TENNIS = TENNISPARKERING

HVAD NU HVIS... DE STORE

PARKERINGSAREALER KUNNE OMDANNES TIL

TENNISBANER EFTER ARBEJDSTID?

Hvis hver virksomhed omdannede halvdelen af deres parkeringspladser til sportsarealer, kunne området aktiveres og gøres trygt med aktive tennis, squash eller fodboldspillere. Nabovirksomheder kunne have turneringer mod hinanden og skabe relationer på tværs af virksomhederne. En portion af parkerings-pladserne kunne så fritholdes for sportsbaner for de medarbejdere der arbejder sent.

01] TENNISPARKERING

HVAD NU HVIS... MAN KUNNE STÅ PÅ EN

DRIVING RANGE I FROKOSTPAUSEN OG SKYDE

GOLFBOLDE MOD GLASFACADERNE?

Det overraskende pirrer fantasien, som her på Chelsea Piers på Manhattan, hvor de golfspillende øjensynligt får lov at skyde bolde ud i Hudson River. Plads er der masser af i Skejbyområdet, og virksom-hederne kunne sagtens huse en række golfentusia-ster, som kunne mødes på tværs i området.

02.] FROKOSTGOLF

HVAD NU HVIS... ET KANALSYSTEM I OMRÅDET

BRAGTE OVERSKYDENDE REGNVAND TIL

BASSINER OG DAMME?

De stadig kraftigere skybrud i Danmark siller stigen-de krav til nedløbsrør og kloakker. Hvis det oversky-dende regnvand blev samlet i kanaler, ville der være en fin blå tråd der band området sammen og for-skønnede det, samtidig med at der blev taget hånd om problematikken om de oversvømmede kældre. Sportsbaner og andre flade områder kan indrettes så de fungerer som flotte bassiner ved skybrud.

03] OVERSVØMMELSE VS. OVERSKUD

RUM I RUM

A.] ENG

F.] SKOV

E.] STRAND

B.] HEDE

C.] OVERDREV

D.] STRANDENG

01]

02]

18]

03]

04]

05]

06]

07]

08]

16]

17]

09]

10]

11]

11]

12]

13]

14]

15]

START

/SLUT

0 KM

/10 KM

1 KM

SHORTCUT:

5 KM RUTE

2 KM

3 KM

4 KM

5 KM

6 KM

7 KM

8 KM

9 KM

HVAD NU HVIS... MAN ISTEDET FOR DE

VINDOMSUSTE UDEOMRÅDER KUNNE

PLANTE BØGEHÆKKE OG SKABE RUMLIGE

OPLEVELSER TIL OPHOLD, LØB OG ARBEJDE?

De Geometriske Haver i Birk, hører til blandt land-skabsarkitekt C. Th. Sørensens Musiske Haver. De er bygget op omkring princippet om ”enkelthedens kompleksitet” idet de er styret af et ganske simpelt geometrisk regelsæt, der dog ikke umiddelbart er gennemskueligt for den besøgende - En rumlig ople-velse der omdanner marken til kultur.

04] GEOMETISKE HAVER

05] MAJSLØB - RUTE VS. MARK

HVAD NU HVIS... MAN KUNNE LØBE LANGS EN

HØJ RUTE AF MAJSPLANTER, DER SLANGEDE

SIG GENNEM LANDSKABET?

Normalt plantes majs i store felter på marker. Hvis man istedet tog så- og høstbredden på landbrugs-maskinerne, og bredte det samme areal ud som en lang slange, så kunne løbere og cyklister få sig en anden rumlig oplevelse, i læ for strid vind, og slan-gen kunne bruges som show-case, og et stykke land art.

HVAD NU HVIS... MAN PLANTEDE RÆKKER AF

VELDUFTENDE LAVENDELBUSKE LANGS LØBE- OG

CYKELRUTER?

Duften af lavendler er dejlig på en helt universel måde. Såvel som alle mennesker er enige om at va-nilje smager godt, så synes alle også at lavendlers letbitre syrlige og overvældende fuldtonede duft er noget de har lyst til at dufte til, og fordi den er så sammensat kan man gøre det i timevis. Farven er en fryd for øjet, og de helt lilla marker er stadig et særsyn i Danmark.

06] LAVENDELLØB FOR DUFTESANSEN

NATLØB

A.] ENG

F.] SKOV

E.] STRAND

B.] HEDE

C.] OVERDREV

D.] STRANDENG

01]

02]

18]

03]

04]

05]

06]

07]

08]

16]

17]

09]

10]

11]

11]

12]

13]

14]

15]

START

/SLUT

0 KM

/10 KM

1 KM

SHORTCUT:

5 KM RUTE

2 KM

3 KM

4 KM

5 KM

6 KM

7 KM

8 KM

9 KM

07] OPLYST LØBESTI

HVAD NU HVIS... MAN I VINTERHALVÅRET

IKKE VAR NØDT TIL AT DROPPE LØBETUREN

UDE I NATUREN PGA. MØRKE?

Tænk hvis det var trygt og sjovt at løbe i mørket fordi stien var interaktiv og oplyst? Nedenfor ses Søndermarken i København, hvor man kan starte en interaktiv harefunktion. Der vælges hastighed, lampen blinker tre gange i farven, tilknyttet hastig-heden, og harelyset vandrer så fra pullert til pullert. Der lyser den på skift i hver pullert, og så gælder det bare om, at følge lyset og holde trit med haren.

08] DUFTENDE AFTENRUTE

HVAD NU HVIS... MAN VED AFTENTIDE KUNNE

GÅ, LØBE OG CYKLE LANGS EN RUTE AF

PLANTER DER NETOP ÅBNEDE SIG OG DUF-

TEDE I MØRKET?

Tuberose, Natlevkøj, Grandiflora, Vidunderblomst, Måneblomst og Aftenfloks, er de magiske navne der beskriver planterne nedenfor. Ens for dem er, at de dufter og blomstrer i skumringen og om natten. Ved bevist at plante dem langs en rute, kan man vække duftesansen, på et tidspunkt hvor mørket gør at synssansen er hæmmet, og derved skabe et overra-skende sted for alle Aarhus duft- og blomsterelskere.

09] RØD LØBER

HVAD NU HVIS... BELÆGNINGEN I OMRÅDET

LAGDE OP TIL AT HER MÅ DER LØBES,

SPRINGES OG DYSTES?

På en 10 km løberute kunne man møde en fin gum-mibelægning der skiftede farve for hver kilometer manharløbet,gåetellercyklet.Områdetvillesig-nalere at der var andet på spil, og samtidig kunne motionisterne let holde regnskab med hvor lang rute der er tilbagelagt. Rød, magenta, lyng, lilla, blå, cyan, turkis, grøn, gul orange - hvor København har søerne til at tælle kilometer, har Aarhus regnbuen.

URBANT LANDBRUG

A.] ENG

F.] SKOV

E.] STRAND

B.] HEDE

C.] OVERDREV

D.] STRANDENG

01]

02]

18]

03]

04]

05]

06]

07]

08]

16]

17]

09]

10]

11]

11]

12]

13]

14]

15]

START

/SLUT

0 KM

/10 KM

1 KM

SHORTCUT:

5 KM RUTE

2 KM

3 KM

4 KM

5 KM

6 KM

7 KM

8 KM

9 KM

HVAD NU HVIS... MAN KUNNE GÅ EN

TUR UNDER ET TAG AF JORDBÆR I

FROKOSTPAUSEN?

Agro Food Park kunne sprede deres forsøg med Urban Farming ud i området til glæde for områdets brugere - det kunne være frugtordningen var en selvplukker-ordning i samarbejde med de producerende

10] JORDBÆRHIMMEL

11] GRÆSSENDE HUSDYR

HVAD NU HVIS... GEDER OG FÅR GIK RUNDT

SOM SMÅ ØKOLOGISKE GRÆSSLÅMASKINER

FORAN DE SKINNENDE GLASFACADER?

HosB&OiStruer,kanmedarbejdernekiggeudpåde græssende får - en overraskende kontrast til det store firmadomicil. Forskellige grupper af dyr kunne bringes ret tæt på bygningerne, og give en grøn mangfoldighed på stedet, til gavn for de ansatte og måske også for den der normalt slår græsplænerne. Måske en lokal bonde kan sælge sin fåre- og gedeost til kantinerne i området?

HVAD NU HVIS... STORE DRIVHUSE

LEVEREDE SALATER OG KRYDDERURTER TIL

VIRKSOMHEDERNES KANTINER?

Afgrøder dyrket i højden i vand og mineraler istedet for jord - hydroponics - giver et udbytte på ca. 20 gange så meget pr. hektar. Samtidig bringes produk-tionen ind til byen hvor forbrugerne er, og transpor-ten minimeres. Drivhusene står smukt og lyser ved aftentide, og gør området mere trygt at færdes i.

12] VERTIKALT LANDBRUG

KINETIK

A.] ENG

F.] SKOV

E.] STRAND

B.] HEDE

C.] OVERDREV

D.] STRANDENG

01]

02]

18]

03]

04]

05]

06]

07]

08]

16]

17]

09]

10]

11]

11]

12]

13]

14]

15]

START

/SLUT

0 KM

/10 KM

1 KM

SHORTCUT:

5 KM RUTE

2 KM

3 KM

4 KM

5 KM

6 KM

7 KM

8 KM

9 KM

13] VINDFANGERE

HVAD NU HVIS... MAN KUNNE SE OG HØRE

NÆR DET BLÆSTE?

Danmark er et dejligt forblæst lille land, og vind-møllerne er ikke de eneste til at vise og høste den energi. Store skulpturer, som de kinetiske smalle stave nedenfor kan opstilles for at vise alternative måder at bruge vinden på, og vindskulpturer kan spille vindens musik for de forbipasserende, som forstår at vinden er en del af den grønne strategi.

14] MUSCLE BEACH

HVAD NU HVIS... UDENDØRDS FITNESS

CENTRE AKTIVEREDE OMRÅDET TIL GAVN

FOR VIRKSOMHEDER, UDDANNELSER OG

SYGEHUSETS BRUGERE?

Mange af spillerne i området, har i dag badefacili-teter i forvejen. Fine udendørscentre kan aktivere uderummet og give brugerne lys og luft i pauserne, og i perioder hvor de ikke er i brug, kan de stå som rumlige skulpturer i det ofte flade landskab. Skejby Sygehus ville kunne benytte stedet som et fint al-ternativ til al den indendørs genoptræning.

15] CYKELMANGFOLDIGHED

HVAD NU HVIS... EN FIN GRØN CYKELRUTE

GAV DE MANGE CYKLISTER TIL SKEJBY

MULIGHED FOR AT SLIPPE FOR AT KØRE

SAMMEN MED ALLE BILERNE?

En god analyse af fremtidige cyklister mod det nye sygehus kunne kortlægge hvor cyklisterne kommer fra og dermed tilbyde dem en skøn grøn rute til deres destination. Måske var cykelrelaterede sports-pladser til BMX og mountainbike tilknyttet ruten, og der blev lagt særlig vægt på tiltag der kunne frem-me cyklismen. Luftpumbestationer, cykelvaskeplad-ser og gode parkeringsforhold understøtter dette.

GRØN BYGNINGSMASSE

A.] ENG

F.] SKOV

E.] STRAND

B.] HEDE

C.] OVERDREV

D.] STRANDENG

01]

02]

18]

03]

04]

05]

06]

07]

08]

16]

17]

09]

10]

11]

11]

12]

13]

14]

15]

START

/SLUT

0 KM

/10 KM

1 KM

SHORTCUT:

5 KM RUTE

2 KM

3 KM

4 KM

5 KM

6 KM

7 KM

8 KM

9 KM

HVAD NU HVIS... SKEJBY TILBØD EN NY

BYRUMSTYPE - EN LODRET MARGUERITRUTE

- HVOR PLANTERNE GROEDE PÅ DE LODRETTE

MURE?

Alle udekantiner, udemøderum boldbure etc, kunne have en side der vendte ud mod det fælles stisy-stem, som var beplantet forskelligt. På den måde kunne løbere og cyklister bevæge sig gennem en helt anden landskabstypologi end man normalt ken-der.

16] LODRET MARGUERITRUTE

HVAD NU HVIS... TAGENE VAR BIOTOPER FOR

PLANTER OG DYR FRA HELE LANDET?

Tagene på cykelskure, skralderum, parkeringsover-dækninger og andre lave bygninger er meget synlige i området - hvis disse begrønnes med forskellige plantetyper, kan vi berige området med nye dyrear-ter, som særlige sommerfugle, bier og småfugle

17] GRØNNE TAGE

HVAD NU HVIS... HVIS MAN KUNNE SPARE

ENERGI VED AT PLANTE LØVFÆLDENDE

TRÆER FORAN BYGNINGERNES FACADER?

Omsommerenlukkesderformegetlysindibyg-ningerne og vi bruger energi til at køle ned. Hvis der stod store løvfældende træer foran facaderne, ville de tage en del af den overophedning, og om vinteren smider de meget belejliget bladene og tillader al dagslyset at komme ind.

18] LØVFÆLDENDE ENERGIFACADER