36
TEMA: FERIE & REJSER 2. årgang / 4. udgave / juni 2007 / www.odlmagasinet.dk FREMTIDSFORSKEREN OG FERIESÆLGEREN ENIGE: DRØMMEFERIEN SKAL VÆRE UNIK KRAFTIG VÆKST I MINIFERIER TIL VIRKSOMHEDER: NÅR BUSINESS MØDER PLEASURE REPORTAGE FRA SKONNERTEN LOVISE MOLAND: MED VIRKSOMHEDEN BAG RORET GLÆSELS FORRETNINGSEVENTYR: FRA KAPELMESTER TIL KUGLEGRILLER

4 OdL Magasinet juni 2007

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Til denne udgave af OdL Magasinet har vi stillet uret til sommertid, og sætter derfor skarpt på ferier og rejser. Læs de spændende artikler om sejlads, mad og Århus - byen med den fortræffelige beliggenhed ved vandet.

Citation preview

Page 1: 4 OdL Magasinet juni 2007

TEMA:

FERIE & REJSER

2. årgang / 4. udgave / juni 2007 / www.odlmagasinet.dk

FREMTIDSFORSKEREN OG FERIESÆLGEREN ENIGE:drØMMeFerien skaL Være unik

KRAFTIG VÆKST I MINIFERIER TIL VIRKSOMHEDER:når Business MØder pLeasure

REPORTAGE FRA SKONNERTEN LOVISE MOLAND:Med VirksOMheden Bag rOret

GLÆSELS FORRETNINGSEVENTYR:

Fra kapeLMester tiL kugLegriLLer

Page 2: 4 OdL Magasinet juni 2007

OdL Magasinet

Redaktion: Camp4Ansvarshavende redaktør: Kristoffer Okkels

Camp4 ApSSøren Frichs Vej 40A8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 5383E-mail: [email protected]: www.odlmagasinet.dk

Næste nummer udkommer i september 2007.

Deadline til næste nummer: 10. august 2007

Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet skriftligt til redaktionen. Artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis udtryk for Byggeselskab Olav de Lindes hold-ninger. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra Camp4 ApS.

Layout: Zeuner Grafisk aswww.zeuner.dk

Forsidefoto: Simon Jeppesen

Annoncer: Nord AdvertisingViby Ringvej 5-118260 Viby JTlf. 3697 0080

Oplag: 8.000

Vind i håret Og kuL på griLLen

Til denne udgave af OdL Magasinet har vi stillet uret til sommertid, og sætter der-for skarpt på ferier og rejser. Vi tager jer blandt andet med en tur vestpå til en in-spirerende omgang Limfjordssejlads, og giver jer Jan og Miriam Glæsels personlige bud på glæden ved at grille.

Sammen med fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen kigger vi i krystalkuglen og vurderer trends og tendenser i fremtidens ferieformer – både for medarbejdere og virksomheder. Samtidig giver Peter Dals-gaard fra DanParcs og Kim Heiberg fra

DFDS konkrete bud på, hvordan virksom-heder allerede i dag kan sende medarbej-derne på ferie.

Personligt skal jeg nyde sommeren på havet, hvor min kone og jeg sammen med vores hund sejler det danske farvand tyndt. Efter lange aftener og weekender med forberedelser, er båden nu klar til at give os det tiltrængte afbræk fra hverda-gens udfordringer. Klar til at tage os ud på havet, hvor følelsen af total frihed giver ro i sjælen og ny energi.

Uanset hvordan I vælger at koble af og

genoplade batterierne, håber jeg, I finder spændende læsning og inspiration i denne sommerudgave af OdL Magasinet.

På vegne af Byggeselskab Olav de Linde vil jeg ønske alle en rigtig god sommer.

Erik Wilhelmsen

Chefkonsulent,Byggeselskab Olav de Linde

www.odlmagasinet.dk2

Page 3: 4 OdL Magasinet juni 2007
Page 4: 4 OdL Magasinet juni 2007

Fremtidens Ferie: retrO-charMe i nOrdkOrea?

Vores opfattelse af det at holde ferie er under forandring. dels blandes arbejde og fritid i højere grad sammen, dels vil vi ikke længere passivt følge et forud-bestemt program. det er programmet, der skal følge os. en fremtidsforsker og en sælger af oplevelser giver hver deres bud på fremtidens ferie.

Fremtidens oplevelsesrejser kommer til at byde på

eventyrlige rollespil i stor stil. Var det noget med et par uger

som hobitter på New Zealand, en mulighed for at genoplive

vikingetiden på Island, eller måske en tur til Nordkorea og

få en smagsprøve på diktaturets ’retrocharme’?

www.odlmagasinet.dk4

Page 5: 4 OdL Magasinet juni 2007

retrO-charMe i nOrdkOrea?

A f : Jou r n A l i s t si mon Je ppe s e n

Engang betød det at holde ferie, at man steg ombord i et fly og blev fløjet af sted til en destination, hvor der var lagt et pro-gram af rejseselskabet. Et program, man mere eller mindre slavisk fulgte, for så kunne man blot koncentrere sig om det, som man var taget på ferie for: At slappe af. Sådan er det ikke mere.

Arbejde og fritid hænger mere og mere sammen. Vi er altid til at få fat på via net eller mobil, selv når vi er i sommerhus. Til gengæld får flere og flere arbejdsrelate-rede møder og konferencer karakter af fritids- og ferieaktiviteter.

Flere kombinerer business og pleasureDanParcs driver ferie- og kursuscentre i Løgstør og Silkeborg. Peter Dalsgaard, ak-

tivitetschef hos DanParcs, kan berette om en voldsom vækst inden for det marked, der har med kombinationen af arbejde og fritid at gøre.

– Det er eksempelvis firmaet, som tager til konference i Silkeborg, hvor de efter en lang dag ved konferencebordet skal team-builde ved skovsøen. Herefter tilbereder deltagerne selv lækker mad på grillen; gode bøffer, friske salater og måske flam-berede frugter til dessert. Aftenen sluttes af med bålhygge i tipien, hvor der nydes en cognac til kaffen eller den varme kakao, samtidig med der fortælles masser af gode ”røverhistorier” inden gæsterne går gen-nem den mørke skov med pandelamper – tilbage til centret, fortæller Peter Dals-gaard levende og fortsætter:

– Et arrangement som ”Bålaften med bålmad” har oplevet en markant frem-gang på over 60 procent frem til maj 2007

www.odlmagasinet.dk 5

Page 6: 4 OdL Magasinet juni 2007

i forhold til samme tidsrum sidste år, efter vi har produktudviklet aktiviteten, så den nu byder på et komplet arrangement, lyder det fra DanParcs aktivitetschef, der dog understreger, at aktiviteten altid bør blive tilrettelagt i samarbejde med kunden, så de får en usædvanlig og anderledes ople-velse.

Offline som statussymbol Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning fortæller, at den individualiserede ferie er del af en trend, som vil fortsætte i fremtiden:

– Vi vil ikke på ferie med et system, som vi underlægger os. Det er systemet, der skal indrette sig efter hvad vi vil. Vi vil have unikke, individuelle oplevelser, og de skal være af høj kvalitet – slut med bad på gangen.

– Der er en trend hen imod sammen-blanding af arbejde og fritid. Vi er altid til rådighed, vi er altid online. Men snart vil der komme en modtrend, hvor vi ”glem-mer” mobilen derhjemme. Hvor vi er ikke længere er online hele tiden. Det kan gå hen og blive et statussymbol ikke at være tilgængelig, spår Klaus Mogensen.

Vækst i unikke oplevelserEfterspørgslen på unikke oplevelser vil løbende sætte spot på uprøvede feriemål. Klaus Mogensen har en række bud på fremtidige feriemål og -tilbud:

– I fremtiden bliver rollespilsferier en stor ting. Tilbring et par uger som del af et Ringenes Herre-univers på New Zealand, hvor fi lmene oprindeligt blev optaget. Lev tilværelsen som hobbit eller ork. Eller hvad med en vikingeferie på Island med øksekast og mad på bål, foreslår fremtids-forskeren og fortsætter:

– I USA er der allerede nu mulighed for at tage på murder-mystery-ferier. Man fl yt-ter ind på en herregård i tiden omkring 1920, et mord bliver begået og den skyl-dige er en af feriegæsterne.

– Et andet kommende hot feriemål kan blive Nordkorea, hvor de gamle kom-munistbygninger kan have en særlig re-tro-charme. Det afhænger selvfølgelig af situationen, for vi vil helst ikke se for me-get fattigdom og tyranni, fortæller Klaus Mogensen.

En del af fremtidens oplevelsesrejser er her allerede. I DanParcs kan man få til opgave at bringe en klase dynamit op i en

mineskakt, inden det hele eksploderer. Bagefter er der stammeråd, hvor man dis-kuterer, hvordan den oplevelse kan bruges i organisationen derhjemme:

– Kun fantasien sætter grænser, fortæl-ler Peter Dalsgaard og understreger for-skellene til fortidens kanindræberkurser:

– I dag skal folks grænser fl yttes, ikke overskrides.

– Vi vil ikke på ferie med et system, som vi

underlægger os. Det er systemet, der skal indrette

sig efter hvad vi vil, vurderer fremtidsforsker

Klaus Æ. Mogensen fra Institut

for Fremtidsforskning.

Hos DanParcs oplever man for tiden en kraftig

vækst i antallet af firmaer, der ønsker at give

medarbejderne en ferieoplevelse sammen

med konferencen.

www.odlmagasinet.dk6

Page 7: 4 OdL Magasinet juni 2007

Telefon: 87 61 37 27

Telefon: 96 86 76 60

Telefon: 86 74 08 99

Marøgelhøj 4 · DK-8520 Lystrup · Tlf.: 8674 1699 · Fax: 8674 1655 · www.aarhus-diamantboring.dk

Page 8: 4 OdL Magasinet juni 2007

Landsdækkende miljørådgivning med nærvær!

Litauen

Sverige

Danmark

Specialer:

• Jord- og grundvandsforurening

• Miljøundersøgelser og risikovurderingi forhold til omgivende miljø

• Miljømæssig due diligence

• Industrimiljø

• Vandforsyning og vandbehandling

• Forureningsoprensning herunderin-situ oprensninger

• Byggemodning af forurenede grunde• Arbejdsmiljø

Kompetencer:

• Troværdig og ua�ængig rådgivning

• Skræddersyede løsninger

• Fokus på kvalitet og økonomi

• Højt kvalificerede medarbejdere

• Løser opgaver både nationalt oginternationalt

Hovedkontor: Dansk Geo-servEx a/s Jelshøjvænget 11, Skåde8270 HøjbjergTlf.: 7010 3400Fax: 8736 2223

www.dge.dkwww.dge-group.com

DGE Århus · DGE Sjælland · DGE Nibe · DGE Vejen · DGE Horsens · DGE Fyn · DGE Storstrøm · DGE Vejle · DGE Viborg · DGE EnviSave KrusåDGE Mark och Miljö AB Kalmar · DGE Mark och Miljö AB Malmö · DGE Mark och Miljö AB Göteborg · DGE Baltic Soil and Environment Litauen

Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Page 9: 4 OdL Magasinet juni 2007

skiBet er Ladet Med…der er mange muligheder for at blande konference- og mødefaciliteter med et element af eventyr, som stadig flere

firmaer efterspørger. Også til søs er der – i denne gamle søfartsnation – en lang række spændende ilbud.

Interessen for at kombinere forretning og ferie er i

vækst. DFDS Seaways har de senere år oplevet en

markant stigning i efterspørgslen på minicruises til

erhvervslivet. Her er det ’Pearl of Scandinavia’.

A f : Jou r n A l i s t si mon Je ppe s e n

– Hvis jeg tæller vores arrangementer, er der krafteddermame mange.

Skipper Ove Karlsen studerer sin kalen-der:

– I hele juni er der tre dage, hvor vi ikke sejler. Og dem skal jeg da nok få solgt.

Skipper Karlsen sejler med det gode sejl-skib Frem fra havnen i Kolding, og han mærker tydeligt den øgede interesse for at kombinere oplevelser med forretning. Flere og fl ere fi rmaer vælger nemlig at kombinere det traditionelle møde med et eventyr til søs. Skipperen fortæller også gerne om, hvordan hans gæster nærmest kræver at blive sat til at arbejde på turen.

De vil sætte sejl og navigere, og i det hele taget vil de røre ved tingene med deres egne hænder.

ikke kun gamle sejlskibeDet er ikke kun de gamle sejlskuder, som har oplevet en markant stigning i interes-sen fra fi rmaer, der ønsker en tur på van-det. En af de store aktører på markedet til søs er DFDS Seaways, hvor salgschef Kim Heiberg fortæller om en iøjnefaldende fremgang i antallet af solgte pladser på ru-ten København – Oslo, hvor indholdet er en dagskonference i festlig indpakning.

– Hvert år har vi 55.000 overnatninger, som er konferencerelaterede. Og det vel og mærke ikke kun københavnere. Der er

www.odlmagasinet.dk 9

Page 10: 4 OdL Magasinet juni 2007

en stadig stigende omsætning fra jyske og fynske virksomheder, som køber den fær-dige pakke med transport frem og tilbage med Cimber Air, fortæller Kim Heiberg, der også har et bud på, hvorfor fl ere og fl ere vælger at holde deres konference til søs.

– Det er svært at produktudvikle et kon-ferencelokale. Det man til gengæld kan produktudvikle er alt det rundt om, og det har vi forsøgt at gøre hos DFDS, lyder det fra salgschefen.

Wild West eller Moulin rougeEn konferencetur foregår typisk på den måde, at deltagerne mødes ved båden over middag, holder deres konference un-der sejladsen, mens aftenen er henlagt til

vinbaren. Næste dag i Oslo er der f.eks. mulighed for en 25 kilometer lang tur på mountainbike eller andre – mindre anstrengende – naturoplevelser. Det hele tilrettelægges selvfølgelig efter de ønsker, som de deltagende medarbejdere måtte have.

På andendagen fortsætter konferencen typisk om eftermiddagen, hvor de mange oplevelser på miniferien forhåbentligt har været med til at løfte energiniveauet med ind i mødelokalet. Om aftenen indtages maden på en af de seks temarestauranter, som for eksempel er bygget op omkring det vilde vesten eller Frankrigs Moulin Rouge:

– Masser af franske fristelser på et Mou-lin Rouge MiniCruise. Midt imellem Kø-

Når den formelle agenda er ved vejs ende, er det

oplagt at invitere medarbejdernes familier ombord,

og lade den afslappede stemning på sejlskibet danne

rammerne for en festlig afslutning på dagen.

www.odlmagasinet.dk10

Page 11: 4 OdL Magasinet juni 2007

Udover det faglige indhold på en konference til søs,

er der rig mulighed for at lade medarbejderne

få en fælles oplevelse, der kan danne basis

for samtaler i månederne efter.

nyttige links:www.fremcharter.dk – Sejlskibet Frem, der sejler ud fra Kolding

www.brita-leth.dk – To-mastet skonnert, der kan chartres fra Århus

www.dfdsseaways.dk/dsW/da/Business/ – Information om DFDS’ konferencecruises

benhavn og Oslo kan du opleve atmosfæ-ren fra århundredeskiftets Paris, prokla-merer hjemmesiden.

Og fordelene ved at invitere medar-bejdere eller forretningsforbindelse på miniferie er mange. Uanset om turen er henlagt til Kolding Fjord med sejlskib eller til Kattegat med en kæmpe cruiser, er alle deltagere samlet til søs uden mulighed for at blive kaldt væk i en taxa. Og udover det faglige indhold, får deltagerne en fælles oplevelse, der kan danne basis for samta-ler i månederne efter.

Sidste år havde DFDS Seaways en stig-ning i omsætningen på miniferier på 12%, og intet tyder på, at lysten til at stikke til søs har stoppet. I første kvartal af 2007 har stigningen været på 14%. Men frem-gangen gavner både store og små. Skip-per Karlsen har sejlet med Frem i 19 år. De første år var det svært at få til at løbe rundt. Det er det ikke mere:

– Der er mange forespørgsler, som vi ikke kan overkomme, fortæller skipperen med et smil på læben.

Skipper Karlsen fra det gode skib Frem kan også

berette om en øget interesse.

I juni måned er sejlskibet kun ledigt i tre dage.

www.odlmagasinet.dk 11

Page 12: 4 OdL Magasinet juni 2007

VSG - Vagt & Service GruppenAut. Vagtfirma - Erhvervsrengøring - siden 1990

VSG - Vagt & Service Gruppen - Søren Frichsvej 42A st. tv. - 8230 ÅbyhøjTlf: 8615 7181 - Fax: 8615 7188 - www.vsg.dk - E-mail: [email protected]

www.km-tagdaekning.dkTelefon: 76 71 01 01 · Fax: 76 71 01 02

Stadionvej 28 · 7323 Give

Page 13: 4 OdL Magasinet juni 2007

BeskatningVed rejseaktiVitet

ForretningsrejserEn medarbejder er ikke skattepligtig af en egentlig forretningsrejse. Deltager den på-gældendes ægtefælle i en sådan rejse, og er ægtefællens deltagelse også klart forret-ningsmæssigt begrundet, skal der heller ikke ske beskatning af værdien af ægte-fællens rejse. En ægtefælles deltagelse vil normalt kun anses for forretningsmæssigt begrundet, såfremt ægtefællen tillige er ansat i firmaet.

studierejserDeltagelse i en studierejse, der primært til-godeser arbejdsgiverens interesser, med-fører ikke beskatning af medarbejderen, uanset rejsens generelle karakter eller den turistmæssige værdi for medarbejderen. Det er i den forbindelse et krav, at rejsens studiemæssige element er relevant for virk-

somheden. Er dette ikke tilfældet, eller er det studiemæssige element ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal medar-bejderen beskattes.

Spørgsmålet om, hvorvidt rejsen pri-mært har været afholdt i virksomhedens interesse, afgøres ud fra en samlet bedøm-melse af rejsens indhold, herunder forhol-det mellem erhvervsmæssige og turistmæs-sige islæt under rejsen.

FerierejserVed rene ferierejser, som arbejdsgiveren betaler for medarbejderen uden direkte sammenhæng med virksomhedens akti-viteter, vil der skulle ske beskatning hos medarbejderen. Tilsvarende gælder, hvis arbejdsgiveren betaler rejseudgifterne for en ledsager, ægtefælle eller familie. Medar-bejderen beskattes af den samlede værdi.

kombinerede rejser (forretningsrejse/ferie – bagatelgrænsen)Hvis der afholdes ferie i forbindelse med en i øvrigt ikke-skattepligtig forretnings-rejse, er værdien heraf som udgangspunkt skattepligtig. Værdien fastsættes som de meromkostninger, der er forbundet med ferieopholdet, og er omfattet af bagatel-grænsen.

BelønningsrejserBelønningsrejser til medarbejderne, herunder til eventuelle ægtefæller, skal beskattes hos medarbejderen. Får med-arbejderen udbetalt et kontant beløb til dækning af ferierejsen, eller refunderes denne efter regning, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag.

når medarbejdere rejser på firmaets regning må man skelne mellem, hvilket formål rejsen har, for at kunne afgøre, om medarbejderen skal betale skat af rejsens værdi. der skelnes således mellem forretningsrejser, studierejser,

ferierejser, kombinerede rejser og belønningsrejser.

A f : tA x m A n Ag e r JAc ob Øs t e rg A A r d

o g pA rt n e r ol e sØr e n s e n, er n s t & You ng Å r h us

13www.odlmagasinet.dk

Page 14: 4 OdL Magasinet juni 2007
Page 15: 4 OdL Magasinet juni 2007

Fast samarbejdspartner med Olav de Linde

Søren Frichs Vej 34D • 8230 Åbyhøj • Tlf. 8615 4866 • Åbningstider: Man-fre kl. 10:00-17:30 Lørdag kl. 10:00-14:00

Page 16: 4 OdL Magasinet juni 2007

gLæseLs griLLerier

www.odlmagasinet.dk16

Page 17: 4 OdL Magasinet juni 2007

jan og Miriam glæsel elsker at lave mad på Weber-grill. de elsker det så meget, at de har lavet en kogebog om det, som er solgt i over 300.000 eksemplarer. det gør dem til partnere både privat og professionelt. det kan kun lade sig gøre ved hjælp af disciplin og gensidig respekt.

ægteskabelige virksomhed, som er centre-ret omkring Weber-grillen.

husk lige grillenDet var en tilfældighed, der sendte Jan og Miriam Glæsel ud på det eventyr, der nu har varet otte år. Jan Glæsel er en erfaren musiker, og arbejdede blandt andet som kapelmester på DR-programmet ”Husk Lige Tandbørsten”. I et af de direkte pro-grammer blev han – uden varsel fra værten Casper Christensen – sat til at dyste mod sit orkester i viden om sig selv. Orkesteret havde fået spørgsmålene i forvejen, så Jan tabte stort og måtte afgive sin gamle grill til orkestermedlemmerne. Da importøren af Weber i Danmark så det, forærede de fluks Jan Glæsel en ny grill, og da ægtepar-

ret Glæsel fik den, blev de ramt. De be-gyndte at grille for alvor, og de blev bedre og bedre. Det nød deres venner godt af, og de foreslog til sidst, at nu måtte Jan og Miriam da lave en kogebog.

Fra tanke til handling er der ikke langt i familien Glæsel. De tog kontakt til Webers danske agent, der sendte dem videre til det europæiske hovedkontor i Frankfurt. Her blev moderselskabet ganske enkelt imponeret af Glæslernes entusiasme – Jan mødte op til det første møde med Webers logo klippet i nakken, mens Miriam havde lavet et, ifølge hende selv, fremragende oplæg. Weber gav grønt lys for brugen af Webers logo og brand, og siden tegnede de sig for de første 5.000 eksemplarer af bogen ”Brug låget når du griller.” Derfra gik det slag i slag, bogen kom til salg i byg-gemarkederne, og de efterfølgende ud-gaver har indtil videre solgt over 300.000 eksemplarer.

diplomatiets kunstMens vi snakker, bliver kyllingestykkerne grillet, skåret i stykker og kastet sammen

Fyldet er lagt på tortillaerne, og de er på grillen. Nu

smelter osten og hylder det hele ind i ”Gourmet-lim”

A f : Jou r n A l i s t si mon Je ppe s e n

Det er Jan Glæsel, der tænder op i grillen. Det med ild er jo mandens opgave. Når så grillen er klar, kommer Miriam med de små, marinerede kyllingestykker – hove-dingrediensen i en af familien Glæsels ab-solutte favoritter: Quesadillas con pollo. På mere mundret dansk: madpandekager med kylling.

Jan og Miriam Glæsel bor idyllisk midt-vejs mellem Fredensborg og Humlebæk på Sjælland. I det stråtækte hus er de mand og kone. Ved siden af huset er der endnu en bygning, der rummer Jans studie og Miriams kontor. Når de træder over dør-tærsklen til annekset, er de kolleger i den

Klar til indtagelse. Quesadillas con pollo tilberedt på grill.

www.odlmagasinet.dk 17

Page 18: 4 OdL Magasinet juni 2007

med de øvrige ingredienser. Det er Jans opgave. Miriam overtager igen, da fyldet skal fordeles på de færdigkøbte tortillas, som ryger over på grillen. Og så skal man passe på, for de tynde pandekager får let for meget.

Jan og Miriam er faktisk ikke glade for betegnelsen ”kogebog”. De foretrækker ordet ”manual”.

– Vi er ikke kokke. Vi vil lære folk at lave den mad, som de kender – bare på grill, fortæller Miriam Glæsel, der i øvrigt un-derstreger, at ægteparret hele tiden har været klar over farerne ved at blande fa-milie- og arbejdsliv, hvorfor det da også har været nødvendigt med klare regler og aftaler fra starten af.

– Fysisk bevæger vi os ganske vist kun 10 meter for at komme over til det hus, der rummer mit kontor og Jans studie, men psykisk tager vi hjemmefra. Det er ikke no-get med at gå over og sætte en vask over i arbejdstiden, fortæller Miriam Glæsel med et smil.

Det fremstår vigtigt for Glæslerne, at der respekt for hinandens arbejdsopga-

ver, og at man undlader at gå ind over den anden parts arbejdsområder. De praktiske ting omkring hele Weber-even-tyret – bogudgivelsen, distributionen, aftaler om foredrag og demonstrationer til byfester, har det således været Miriam, der har taget sig af, ligesom Jan giver te-lefonen videre til sin kone, når der skal laves aftaler med journalister og pressen.

hjælper andre med drømmenDet er ikke slut med at grille for Jan og Miriam, men grill-eventyret er trappet ned. Privat står de fortsat over kullene 4-5 gange om ugen, men kogebogen er givet videre til Weber-koncernen, som har ud-givet den i en række europæiske lande. I Danmark sælger bøgerne imidlertid stadig 40.000-45.000 eksemplarer hvert forår. Men efter at have koncentreret sig om grillen i de seneste otte år, har Miriam nu taget en uddannelse som coach. Og med sine erfaringer fra Weber-eventyret kan hun rådgive andre om, hvordan de fører deres projekter ud i livet – for, som hun siger:

– Det er vigtigt ikke at sidde i hængekø-jen og fortryde alt det, vi ikke fi k gjort.

Hun griner til sin mand og fortsætter:– Det sjoveste ved at have gjort det er, at

vi har gjort det. Miriam tager kyllinge quesadillas’erne

af grillen, skærer dem i kvarte og anret-ter dem med guacamole og chilisovs. Det smager fantastisk.

Og køkkenrengøringen er hurtigt over-stået:

– Der er en meget stor emhætte i et ude-køkken, griner Jan Glæsel.

Der er ikke meget køkkenrengøring i et udekøkken.

Men til gengæld meget aske.

FaktaJan Glæsel:

• Født 1958 på Frederiksberg i Køben-havn.

• Uddannet trompetist i Tivoligar-den.

• Komponist, arrangør og producer. • Kapelmester for bl.a. Linie 3, Dansk

Melodi Grand Prix, Husk Lige Tand-børsten og Meyerheim og Co.

Miriam Glæsel:

• Født 1961 på Frederiksberg i Køben-havn.

• Uddannet eksportsælger.• Solgte dansk tøj i Frankrig. Det blev

hun træt af og skiftede til et job som produktionsleder hos Nordisk Film, hvor hun bl.a. stod for at udvælge deltagere til Lykkehjulet og til Me-yerheim og Co.

Parret har to drenge på henholdsvis 14 og 21.

18 www.odlmagasinet.dk

Page 19: 4 OdL Magasinet juni 2007

Kyllingestykkerne har ligget i marinade,

nu steger de. Miriam Glæsel tager sig af

det delikate, Jan er mere til store stege.

Ingredienserne kastes rundt inden de skal videre til tortillas og grill.

www.odlmagasinet.dk 19

Page 20: 4 OdL Magasinet juni 2007

Malerarbejde · Aarhus Malerforretning ApSTelefon: 40 40 78 45

Jernaldervej 41 G, 8210 Århus V

Garageporte · Hejseporte · Brandporte · PortsluserLæsseramper · Montage · Salg · Service

v/ Finn Hansen · Ambolten 43 · 6000 KoldingTelefon: 70 22 46 00 · Telefax: 70 22 46 01

Web: www.danskport.dk

Page 21: 4 OdL Magasinet juni 2007

B Y G G E S E L S K A B

6.000 m2

Domicilbygning

Indrettes i samarbejde m/lejer

Leje fra kr. 750 - 950,- pr. m2

Brendstrupgårdsvej

Læs mere og hent prospekter på:

www.olavdelinde.dk

2.800 m2

Midt i Århus City

Regulære lokaler

Leje kr. 1.000,- pr. m2

Ny Banegårdsgade 55

218 m2

Regulære lyse lokaler

Belig. i håndværkerkvarter

Leje kr. 550,- pr. m2

Jarlsberggade 15

80 el. 105 m2

Regulære lokaler

P-pladser i gården

Leje kr. 450,- pr. m2

Wichmandsgade 11, 1.

460/700 m2

Totalrenoverede lokaler

Stor lofthøjde

Leje fra kr. 700,- pr. m2

Edisonsvej 2/Tolderl.vej 15 fra 90-159 m2

Total renoverede lokaler

Tæt på havn og banegård

Leje fra kr. 650-700,- pr. m2

Wichmandsgade 5

671 m2

Regulære lokaler

Belig. i håndværkerkvarter

Leje fra kr. 550,- pr. m2

Jarlsberggade 15

Ca. 2.020 m2 /1.010 m2

Kontorlokaler/depot

Billige lokaler

Leje kr. 450,- pr. m2

Wichmandsgade 12393 m2

Regulære lokaler

Central beliggenhed

Leje fra kr. 475,- pr. m2

Middelfartvej 9-11

Ca. 3.200 m2

Gode lagerlokaler m/rampe

3 porte og p-pladser

Leje kr. 275,- pr. m2

Wichmandsgade 12202/146 m2

Gode tilkørselsforhold

Central beliggenhed

Leje fra kr. 600,- pr. m2

Rugårdsvej

1.113 m2

Regulære lokaler

Central beliggenhed

Leje fra kr. 700,- pr. m2

Rugårdsvej 101

Alle beløb er ekskl. moms

Ledige lejemål Århus: Tlf. 8615 4244

Ledige lejemål Odense: Tlf. 6544 4244

Byggeselskab Olav de Linde V I S K A B E R L I V

Frichsparken, Søren Frichs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • Tlf. 8615 4244 • www.olavdelinde.dk

Page 22: 4 OdL Magasinet juni 2007

kyLLinge QuesadiLLasi kØkkenet

• Lav marinaden ved at blande alle ingre-dienserne. Hæld den over kyllingestrim-lerne.

• Lad det marinere indtil du er klar med fyldet.

• Grøntsagsfyld: Skær alle grøntsagerne ud i små stykker og vend dem sammen med osten i en skål.

• Guacamole: Skær avocadokødet fri, kom det i en skål og mos det straks med citronsaften. Brug en gaffel. Skær toma-ter i små tern, brug kun det faste kød fra tomaten – ellers bliver det for vandet. Tilsæt øvrige ingredienser og smag til.

• Stil gerne guacamolen på køl til du skal servere den.

Ved griLLen

• Læg kyllingestrimlerne på en oliesmurt rist over direkte varme. Vend dem, så de er grillede på begge sider.

• Skær de varme kyllingestrimler i mindre stykker og bland dem med grønsager og ost.

• Pensl den ene side af tortillaen med olie og læg den olierede side direkte på ri-sten, til den har fået grillstreger.

• Vend tortillaen og læg en fjerdedel af fyldet på i et jævnt lag.

• Læg en tortilla ovenpå. Grill ca. 2 mi-nutter. Pensl oversiden af tortillaen, før du vender.

• Tag en tallerken og grillspatel til hjælp, når du skal vende tortillaerne. Grill på

OpskriFt:22 www.odlmagasinet.dk

Page 23: 4 OdL Magasinet juni 2007

kyLLinge QuesadiLLas

Vesterbro Trælasthandel ÅrhusDaugbjergvej 17 • 8100 Århus C • Tlf. 8731 0255

De bedste håndværkerehandler i STARK

0652_ann_2.indd 1 21/08/06 15:50:01

begge sider, til osten er smeltet – osten er ‘limen’ i disse snacks. Brug en piz-zaskærer til at skære quasadillaerne i kvarte stykker.

• Server med Fruens guacamole

ingredienser (4 persOner)

• 8 stk. soft tortilla – størrelse medium• 250 g kylling skåret i brede strimler• Olie til pensling

Marinade tiL kYLLing

• Saft fra 1 appelsin• 1 dl teriyakisauce• 2 spsk. olie

• 2 spsk. krydderi efter smag – f.eks. en mexicansk blanding

• Marineringstid cirka 20 minutter

grØnt FYLd

• 3-4 forårsløg• 1 ⁄2 rød peber snittet i fi ne tern• 1 ⁄2 rød chili – i fi ne tern• 1 cm frisk ingefær• Salt og peber• 250 g revet cheddarost• Olie til pensling

Fruens guacaMOLe

• 2 modne avocadoer• Saft af 1 ⁄4 citron el. 1 ⁄2 lime• 1-2 modne tomater• 1-2 fed presset hvidløg• 2 spsk Chunky salsa – styrke efter eget valg• 2 spsk cremefraiche 18 %• 1 spsk syltede jalapeños – fi nt hakket• Rød chili i tynde skiver – efter smag• Smag til med salt og peber

Opskrift lånt fra: Glæsels Grillerier. Udgivet på Aschehoug Forlag, 249 kr.

www.odlmagasinet.dk 23

Page 24: 4 OdL Magasinet juni 2007

Grønnegade 68 · 8000 Århus C · tlf. 70 22 42 11 · email: [email protected] · www.gpp.dk

Telefon: 86 16 47 55 · Telefax: 86 16 13 [email protected]

Brendstrupvej 37 · 8200 Århus N

Faber er din professionelle partner inden for ud- og indvendig solafskærmning.– Til både private og erhverv.

Telefon: 63 67 12 00 · www.faber.comFaber Danmark A/S · Hestehavevej 22 · 5856 Ryslinge

Listetækning - Tagreparation - TagrenovationTagpapdækning - Tagfoliedækning - Tagvedligeholdelse

Gratis tageftersyn og uforpligtende tilbudTelefon: 23 36 24 27 · Fax: 36 45 24 27Tolderlundsvej 3, Port 13, 5000 Odense C

TOPTagdækning

Sandblæsning af: Huse · Broer · Skibe · Kirker m.m.

Frølund SandblæsningTelefon: 97 11 66 11 · Mobil: 40 72 55 23

www.mobil-sandblaesning.dk · [email protected]ølundvej 87, Hammerum 7400 Herning

Page 25: 4 OdL Magasinet juni 2007

HP Pavilion notebookfra kr. 4.500,-

HP Pavilion desktopfra kr. 4.000,-

Klik ind på

www.flc.dkfor aktuelle priser!

Ét system, én stil– flot udseende og effektivt indre

... siden 1990

... Danmarks eneste erhvervsshowroom!

FLC Danmark ApSHP Videncenter

Trindsøvej 7A - 8000 Århus Cwww.flc.dk - [email protected]

Tlf. 70 25 09 55

Vin og vingavertil erhverv

Vi er specialister i fi rmagaver.

Alle

pris

erer

incl

.mom

s.

2004 Côtes du Rhône, Domaine St-AnthelmeDruerne håndhøstes og udbyttet er begrænset, så den fl otte fyldeopnås. I den fl otte årgang 2004 får man en fi n og drikkemodenvin på nuværende tidspunkt.Normalpris kr. 69,75

2003 Red Diamond Cabernet SauvignonVores store succes fra Washington State, USA.Smagen er kraftig og nuanceret med en robust karakter. Fylden ogeftersmagen er silkeblød.Normalpris kr. 98,00

SE MEGET MERE PÅ VINKYPEREN.DK

VINKYPEREN VINIMPORTFrichsparken, Søren Frichs Vej 40B8230 ÅbyhøjTlf: 8612 5520 - [email protected]

Gavekartoner og trækassermed eget logo

- det er billigere end du tror!Kontakt os for et tilbud

Kvalitetsvin til stærke priser!

Tilbud gælder så længe lager haves, eller til 30/6-07.

79,75Pr. fl .

49,75Pr. fl .

SPAR 20,- kr.

SPAR 18.25,- kr.

Juni_2007.indd 1 30-04-2007 14:03:09

Page 26: 4 OdL Magasinet juni 2007

www.odlmagasinet.dk26

Lovise Moland er en gammel dame fra 1904. den tomastede skonnert sejlede engang med fragt i de danske farvande. nu sejler hun med en an-den last; grupper af forretningsfolk, der ønsker en anderledes ramme for deres møder.

A f : Jou r n A l i s t si mon Je ppe s e n

– De er jo vant til at lave noget. Sådan nogle gamle købmænd forstår at arbejde hårdt.

Henny Kjeldsen betragter sin mand Holger, mens han slider med at få sejlet op. Holger og Henny drev indtil for to år siden Spar-købmanden i Brande i Midt-jylland. Nu er de sammen med syv andre købmandspar fra Fyn og Jylland taget på tur med det gode skib Lovise Moland for

at spise en god frokost, snakke forretning med kolleger og få en god, fælles oplevelse til søs.

Skonnertsejlet, stagfokken og inderklyve-ren er kommet op. Det er cirka en tredjedel af, hvad den gamle skude kan sætte, men det er meget passende, for som skipper Tonny Schnoor bemærker, mens han står ved roret og støt styrer skuden ud i Limfjor-den, er der jo kommet mad på bordet.

nyt liv til en gammel dameLovise Moland er en skonnert fra 1904. Frem til 1960 sejlede hun fragt i de danske farvande – det kunne være kartofler fra Samsø til København, landbrugsmaskiner videre til Limfjorden, korn fra Dover Ode til Ålborg og tilbage til København med cement fra Nørre Sundby. Lastbilerne ud-konkurrerede hende dog med tiden. Ef-

terfølgende fungerede hun som lystfisker-skude i 30 år før Tonny Schnoor og hans partnere i det Skivebaserede firma Sailor Life købte Lovise, ansigtsløftede hende, så hun igen havde samme profil, som da hun var en ung skude for 100 år siden.

Fra begyndelsen af hendes nye liv blev hun tæt knyttet til det lokale erhvervsliv i Skive. Firmaet Moland Byggevarer påtog sig et sponsorat for Lovise, som derfor kom til at hedde Lovise Moland, og det er en konstellation, som begge parter har været glade for. Moland bruger skibet som en del af deres kundepleje, og for skipper Tonny Schnoor betyder det private samar-bejde en øget frihed:

– Det er helt afgjort positivt, at erhvervs-livet går ind i kulturbevaring i stedet for at Lovise skal ud og bede staten om penge, vurderer Schnoor, der sammen med sine

Med FirMaet Ved rOret

Skipper Tonny Schnoor ved roret af Lovise Moland.

Den godt 100 år gamle skonnert har tidligere fungeret som fragtskib

– i dag består fragten af erhvervsfolk.

www.odlmagasinet.dk26

Page 27: 4 OdL Magasinet juni 2007

Med FirMaet Ved rOret

Stævnen af Lovise Moland på vej gennem Limfjorden.

partnere i Sailor Life desuden har fået en ikke uvæsentlig bonus fra samarbejdet med det private erhvervsliv:

– Vi er blevet meget bevidste om evnen til at navigere på land med en virksomhed, der meget gerne skal både vedligeholde de gamle træskibe og kunne betale løn til de involverede.

teambuilding til søsI dag er 70% af Lovise Molands ture de-dikeret til fi rmaarrangementer som det i dag, hvor en fl ok Sparkøbmænd har boo-ket skibet. En type arrangement, som har været i voldsom vækst for skibet, er team-building-turene, hvor de deltagende deles

op i tre grupper, som i 24 timer skal sejle skibet. En gruppe på sejlene, en på navi-gationen og en på madlavningen. Efter tre timer roterer grupperne og skal så dels vi-deregive erfaringer til den næste gruppe, dels tilegne sig erfaringer i deres næste arbejdsområde. Hvis det ikke fungerer, ses det med det samme: Sejlene blafrer, maden brænder på.

En proceskonsulent samler erfaringer op den næste dag: Hvordan foregik rota-tionen; formåede folk at sige fra, hvis de ikke havde viden nok til at løse en opgave; hvordan sikrede grupperne, at viden ikke blev tabt? Og så gentages sejladsen med de nye erfaringer.

www.odlmagasinet.dk 27

Page 28: 4 OdL Magasinet juni 2007

erFa-grupper med socialt twist Helt så voldsomt går det ikke til her. Det er frokosttid, og de 16 deltagere går til den med god appetit. De deltagende Sparkøb-mænd er fra afdelinger i Jylland og på Fyn, som er store nok til at have en slagterafde-ling. Det oprindelige formål med gruppen var erfaringsudveksling i en såkaldt ERFA-gruppe, men med årene har det udviklet sig til i ligeså høj grad at være et socialt arrangement.

Gruppen har siden da været på vinrej-ser sammen, og denne – deres årlige tur – skiftes de til at arrangere. Idéen er, at de skal præsenteres for den del af landet, som værterne, i dette tilfælde Per og Her-dis Brusgaard, Superspar i Vorupør, kom-mer fra. Så hvad er mere naturligt, end at se det hele fra søsiden?

Og der er ingen tvivl om, at deltagerne nyder turen. Børge Larsen, Superspar As-sens, styrer sikkert skuden, Grethe og Erik Ørsted fra Sparbutikken i Randers nyder solen, en fadøl og hinanden. Resten små-snakker på dækket, nyder udsigten – eller spiller kort under dæk.

en skude til århusSailor Life har indtil videre tre skuder som Lovise Moland til søs. En fjerde er på vej; galeasen Bessie Ellen, der fra 1. juni skal sejle på Østkysten af Jylland med Århus som udgangspunkt. Tonny Schnoor glæ-der sig:

– Der er masser af muligheder og et perfekt farvand. Når byen åbner sig mod havnen bliver det langt mere attraktivt at bruge vandet. Desuden er der mange små virksomheder, og det er i det hele taget et spændende område i vækst.

På Lovise Moland skal sejlene ned. Mæn-dene indskrives ubarmhjertigt til at slide under Tonnys vagtsomme blik. Skuden lægger til, og Henny, Holger og resten af Sparkøbmændene går fra borde – mætte, tilfredse og en fælles oplevelse rigere.

Yderligere informationer om Sailor Life kan fin-des på http://www.sailorlife.dk/

Lovise Moland for fulde sejl igennem Limfjorden.

Frokosten indtages under dæk. Appetitten hos Spar-købmændene

er stor efter den megen søluft og det hårde slid med at sætte sejlene.

Sejlene skal ned inden skibet kan lægge til.

Gæsterne sættes til det hårde arbejde – og nyder det!

www.odlmagasinet.dk28

Page 29: 4 OdL Magasinet juni 2007

Den Rullende Maler udfører alle former for malerarbejde.– Til både private og erhverv.

Telefon: 60 93 49 86 · www.denrullendemaler.dkDen Rullende Maler · Palstrupvej 22 · 8840 Rødkærsbro

Telefon: 86 15 34 00 · Telefax: 86 15 78 88

Trindsøvej 15, 8000 Århus C

Midtjysk Farvecenter_ref._m_logo1 1 19-02-2007 14:43:21

Jysk Plante- og Anlægsteknik ApSSalonikivej 10, 8530 Hjortshøj

Tlf.: 86 99 91 66 · Mobil: 29 27 73 66E-mail: [email protected] · www.j-p-a.dk

JYSK PLANTE- OGANLÆGSTEKNIK ApS

Jysk_Plante_ref._m_logo - 74x1051 1 16-02-2007 16:11:48

Tlf: 86 23 00 55 · Bil: 28 40 59 22 · Fax: 86 23 03 55E-mail: [email protected]

Ølstedvej 2 B · Lisbjerg · 8200 Århus N

ingeniør- & entreprenør

Totalrenoveringaf badeværelser

med vinyl

Speciale i afslibning af ferniserede og malede gulve, parketgulve i alle træsorter samt trapperog dørtrin. Moderne plasticlakering, lud- og oliebehandling.

Alt i gulvbelægning: vinyl, linoleum, nålefilt, væg-til-væg tæpper og trægulveUdfører bl.a. arbejde for mange boligforeninger og Byggeselskabet Olav de Linde.

Tilbud gives.Altid smukt og reelt arbejde.

Besøg vores forretning og se det store udvalg i maling, tæpper, gulve og gardiner.Medlem af GSO, GVK og GAF

Johann Gutenbergs Vej 3 8200 Århus N Tlf. 87 41 09 00

Professionel Kloakservice

DØGNVAGT 64 42 10 82 DØGNVAGT 66 10 99 00

. Slamsugning

. Højtrykspuling

. Industrispuling

Professionel Industri- og Kloakservice

. TV-Inspektion

. No-Dig løsninger

. Rod- og betonskæring

. Slamsugning

. Højtrykspuling

. Industrispuling

. TV-Inspektion

. No-Dig løsninger

. Rod- og betonskæring

SLAMSON ApSWindelsvej 140, 5100 Odense CTel. 66 10 99 00 . Fax 65 90 44 09 E-mail: [email protected] . www.slamson.dk

FKS A/STværvejen 15, 5580 Nørre AabyTel. 64 42 10 82 . Fax 64 42 28 82E-mail: [email protected] . www.fks-as.dk

FREMTIDEN - ER UNDER OS

FREMTIDEN - ER UNDER OS

Page 30: 4 OdL Magasinet juni 2007

www.odlmagasinet.dk30

Page 31: 4 OdL Magasinet juni 2007

kOM tiL århus – nyd Bugten

”Beliggenheden er fordelagtig. havnen fortræffelig, og så er der strandene nord og syd for byen…” Omtrent sådan fortalte en rejsefører i 1902

om århus’ lyksaligheder. han skulle dog ikke blive den sidste, der roste byen i omtrent samme vendinger.

A f : lok A l h i s tor i k e r he n r i k fode

Forfatteren Acton Friis brugte måske endog stærkere ord i sit store værk ”De jyders land” i begyndelsen af 1930’erne, for han fastslog, at ”ingen dansk provinsby har en så pragtfuld beliggenhed som År-hus. De øvrige provinsbyer ligger dybt i en fjordbund, mens Århus er den eneste, der vender ud mod det åbne, fri hav ...”. I de følgende år blev Århus konstant rost, og sidst i 1930’erne benyttede postvæsenet et stempel, der opfordrende sagde: ”Hold ferie ved Århusbugten”.

Fra Marselisborg til silistriaDet var også nok at komme efter såvel nord som syd for byen. I 1897 havde byen

erhvervet arealerne fra Marselisborg Gods og åbnet dem for publikum. ”Naturfristel-ser” lå lige uden for byen, og der kom sta-dig flere til. Blommehaven med camping-plads, DUI lejrplads, cykle- og vandrestier og den bekendte natursti, for slet ikke at glemme bademulighederne ved stranden. Stedet var fuldt af oplevelser med mærke-lige navne og rester fra byens tidlige indu-strialisering.

Det er navne som Varna og Silistria, der vækker mindelser om Sortehavet, mens spor af gamle mølledamme og vandmøl-ler, der i ældre tid leverede kraft til pa-pirfabrikation, klædefremstilling og også til fremstilling af hestesko, fortæller om fortidens energikilder. Det er Thors Mølle et eksempel på. Marselisborgskovene rum-

Sådan blev Bugt og kystopland skildret i en

turistbrochure sidst i 1930’erne. Det er Bugten med de

mange vige med rige muligheder for vandreture langs

kysten eller sejlads på Bugten.

Små dampskibe besejlede regelmæssigt Bugten fra midt i 1870’erne. Det var transport af varer til og fra

kystoplandet, men det var også passagerer og turister. Her er det selskabets sidste damper, I.P. Petersen,

der er på vej ud af havnen.

www.odlmagasinet.dk 31

Page 32: 4 OdL Magasinet juni 2007

Få jeres helt egen firmaølbrik! Perfekt som:- Bordskåner i mødelokalet / firmabaren / kantinen - Firma- eller produktpræsentation på messer - Gave til medarbejdere og samarbejdspartnere - Sjov og anderledes gimmick til firmafesten

F I R M A Ø L B R I K?

Læs mere, se eksempler og bestil på:

Bag facaden

Mag. art Henrik Fode, forfatter og lokalhistoriker, er daglig ansvarlig for Århus Byhistoriske Fond med adresse på Bymuseet. Han er til-lige freelance forsker og formidler af byhistorie og erhvervshistorie.

Telefon: 86 12 61 22 · Telefax: 86 12 63 89www.ppradio.dk · [email protected]

Klintegården, Skovvejen 44 · 8000 Århus C

mer også et navnestof, der går langt tilbage og rummer uhygge så vel som fornøjelige indslag: Ulvegraven, Svenskemosen, men der er også Flyvebakken og Ma´Gesens Hul og Tudsedammosen, for blot at pege på enkelte.

den maleriske udsigt fra risskovMod nord har naturen på samme måde velsignet byen. Her møder den rejsende på sin vej ud af byen Risskov, der har til-hørt byen siden middelalderen. Herfra fi k havnen i Åen sit tømmer til bolværker og andre havneanlæg. Her blev der hentet brænde, og her blev der rekreeret om søn-dagen og kærestefolk så hinanden dybt i øjnene, mens Bugten så til. Det var også her, tidens kunstmalere fangede den lille by med domkirkespiret. Det kunne være en Peder Holm, men også mindre kendte malere nød at betragte byen fra de stejle klinter.

Mellem skrænterne og skoven gik den oprindelige vej mod Grenå. I 1870’erne blev den plads overtaget af det nye jern-baneanlæg til Grenå, men da var Dron-ning Margrethes Vej allerede blevet umo-derniseret og hed ikke længere Vejen til Vejlby. Det var herude kloge lægehoveder i 1850erne fandt, at luften var så god og sund, at det var det rette sted at opføre det store statshospital. Det blev ført en vej ned fra Vejlby-vejen til hospitalet, og langsomt åbnede den vej for et helt nyt mondænt bo-ligkvarter i krattet. Alt det blev naturligvis fremmet af den lille station, som Statsba-nerne havde åbnet i Risskov.

cykelstier og standsparceller Ved århundredskiftet var der skabt en direkte forbindelse langs vandet for cykli-ster, for ude på Fedet i Strandvænget havde man opført en moderne cykelbane. Den fi k nu kun en kort levetid, mere livskraft var der i badehoteller og siden sommerhu-se. For borgerskabet blev det efterhånden almindeligt at nyde sommeren herude.

En del af livet ved en badestrand eller badeanstalt er

oplevelsen ved at se på hinanden. Billedet er fra Den

permanente badeanstalt midt i 1930’erne.

Det var der nu også andre, der gene vil-le, for her havde militæret indrettet sky-debaner med skydevolde ud mod Bugten. Kombinationen af landliggere og soldater var ikke ideel og til sidst måtte militæret fortrække og villaer rykkede nu i hastigt tempo frem langs Bugten.

Det var stadig moderne i 1920’erne og 1930’erne at tage på udfl ugt. Det kunne være til restaurant Vejlby fed eller måske den mere mondæne ”Bellevue” og siden måske helt ud til Åkrogen. Mellem restau-ranterne var der ideelle bademuligheder, og om sommeren blev der i lokalpressen talt om ”fl uepapiret”.

Efterkrigsårene ændrede på det bil-lede. Sommerhusene forsvandt ét efter ét for at blive erstattet af villaer, der blev stadig større. Målet for alle var havudsigt, en kamp om træernes højde hører derfor med til dagliglivet blandt borgerskabet på Fedet.

Navnestoffet på de mange stikveje mod stranden rummer kulturhistorie. Nav-nene fortæller om tidligere ejere af store standsparceller, der blev udstykket for at opfylde ønsker og behov for de invade-rende århusianere. Aage Bergs Vej, Prins Knuds Vej eller Jacob Adelborgs Allé rum-mer alle en historie.

Det moderne Århus er i dag en by, der fortsat nyder godt af den smukke belig-genhed ved Bugten. Det forpligter, for det samspil skal gå videre til de næste ge-nerationer.

Om Bugten, strandlivet og samspillet mellem Bugt og by, kan der læses meget mere i: ”Århus-bugten, natur og mennesker”, der blev udsendt af Byhistorisk Fond i 2006.

www.odlmagasinet.dk32

Page 33: 4 OdL Magasinet juni 2007

Søren Frichs Vej 38A, 8230 Åbyhøj - Århus. Tlf. 86 15 99 44. E-mail: [email protected]

www.ey.com/dk

Nøglen til vækst

Page 34: 4 OdL Magasinet juni 2007

Havremarken 4, 3650 ØLSTYKKEwww.VITRAL.dk · [email protected]

Page 35: 4 OdL Magasinet juni 2007

charlotte L. clausenChefkonsulentTlf.: 8939 7095E-mail: [email protected]

peter BisgaardLeder af Bazar FynTlf. 6614 42 44E-mail: [email protected]

rasmus nielsenTegnestueleder OdenseBygningskonstruktør BTHTlf.: 6544 4240E-mail: [email protected]

Olav de LindeIndehaver og adm. direktør Tlf.: 8939 7073E-mail: [email protected]

Ole ByrielDirektør Tlf.: 8939 7071E-mail: [email protected]

jens erik MengAfd.- og udlejningschef OdenseTlf: 65 44 42 48E-mail: [email protected]

jørgen skovBazarchefTlf.: 2810 6697E-mail: [email protected]

erik WilhelmsenChefkonsulentTlf.: 8939 7087E-mail: [email protected]

annette skov andersenAdministrationschefTlf.: 8939 7081E-mail: [email protected]

Bent WernerFormandTlf.: 2810 6623E-mail: [email protected]

niels christiansen ChefkonsulentTlf.: 6544 4253E-mail: [email protected]

kOntaktBYggeseLskaBOLaV de Linde

Byggeselskab Olav de LindeFrichsparkenSøren Frichs Vej 38A8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 4244 Fax: 8615 1048

Byggeselskab Olav de LindeThrige-FirkantenEdisonsvej 35000 Odense CTlf.: 6544 4244Fax: 6611 1168

jytte gramRegnskabsassistentDebitorstyringTlf.: 8939 7072E-mail: [email protected]

www.odlmagasinet.dk 35

Page 36: 4 OdL Magasinet juni 2007

“Et hus med 1000vis af klinker”

Kig ind på Østre Gjesingvej og få inspiration oghjælp til at vælge de helt rigtige klinker, nårboligen skal fornys. Vort udvalg i fliser og klinkerspænder lige fra bad til terrasse.

STEFFENSENS BYGNINGSARTIKLER A/SØstre Gjesingvej 18-20 - 6715 Esbjerg N

Telefon: 75 45 98 00

Udstilling åben:ma. 7-20, ti.- fre. 7-17.30,

lø. 8 -12

FA. OLE SURLAND A/S · Borggyden 4, Østrup - 8900 Randers

Marmorsplitgulve · Granitgulve · Klinkegulve · Klinker · Egen import

Telefon: 86 44 20 81 · Fax: 86 44 25 95 · Mobil: 40 18 10 81