40 år for Danmark

SØNDAG 08-01-12

18-19

En god dame for Danmark 4-78-9 Mors sønderjyske forbindelse er en stor arv

En Cath i dronningens fodspor 10-1213 Folkets røst

Margrethe har fået, så diademet passer 14-1516-17 Winni fejrer dronningen og sig selv

Hun sætter sin hat, som hun vil 18-1920 Tronen er en pind, og dér bliver dronningen siddende

Er et tillæg til JydskeVestkysten i anledning

af dronning Margrethes 40-års regeringsjubilæum.

Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktion: Per Guldberg

Klausen. Forsideillustration: Poul Bjørn.

16-17

4-7

40 ÅR FORDANMARK

40 ÅR FOR DANMARK22

Det er en ofte gentaget republikansk påstand,at en royal majestæt i Danmark ikke er valgtaf folket – i modsætning til hvad der villevære tilfældet, hvis nationen i stedet havdeen præsident. I kongeriget er tronen et arve-stykke.

Men der er noget helt specielt ved dendronning, der nu kan fejre 40-års jubilæum som monark. Dron-ning Margrethe II er rent faktisk folkevalgt.

Dronning Ingrid og kong Frederik fik tre døtre med Margre-the som den førstefødte. Margrethe, Benedikte og Anne-Marie

fik aldrig en bror. Derfor ville det blive den daværendekonges bror, prins Knud, eller hans ældste søn, der skul-le afløse Frederik IX som konge.

DEN RÆKKEFØLGE BLEV DER ÆNDRET PÅ ved en grundlovs-ændring i 1953. Én af ændringerne var en ny tronfølge-lov, der skulle gøre det muligt for en prinsesse at bliveregent. I folkeafstemningen skulle vælgerne altså tagestilling: Margrethe eller Knud.

På forhånd havde alle politiske partier i Folketinget –minus Danmarks Kommunistiske Parti – anbefalet et jatil grundlovsændringen. Og dermed også et ja til Mar-grethe. Det var der også 78 procent af vælgerne, dergjorde med deres kryds. Men deltagelsen var lav, oghvis ikke tronfølgeloven havde været med på stemme-sedlen, ville afstemningen sandsynligvis være blevet er-klæret ugyldig, fordi valgdeltagelsen så ikke var nået opover de krævede 45 procent.

Margrethe har aldrig været kronprinsesse. Efter folke-afstemningen fik hun titel af tronfølger, og om nogen har farsefterfølger bidraget til ligestillingen mellem mænd og kvinder iDanmark.

DRONNINGEN HAR I 40 ÅR vist, at folket valgte rigtigt. Hun er må-ske ikke elsket som sin far. Kong Frederik var mere folkelig –det har aldrig været Margrethes stærkeste side. Men som den

selvsikre tyske alt-kansler, HelmutSchmidt, har sagt engang, han blev sam-menlignet med forgængeren Willy Brandt:»Hellere være respekteret end populær«.Og respekteret – der er dronning Margre-the. I en grad, så hun altså også er blevetpopulær.

Som ung tronfølger var hun den kejtedearkæolog. Som voksen dronning har hunogså haft mod til at springe ud som

kunstner. Vel er hun ingen stjerne på det felt, men hun har enevne som maler og designer, der til fulde retfærdiggør, at hunogså tør vise sig frem som andet end dronning.

I 40 ÅR HAR DRONNINGEN VÆRET ANFØRER for det danske konge-rige. Det er sket med en godkendt balance mellem det at holdesig til de spilleregler, der gælder for en monark, og som er tra-ditionelle med dybe rødder i fortiden, og så en tidsvarende ud-gave af en tronebesidder med øje for at kunne videregive mo-narkiet til sin efterfølger. Og gennem det royale røgslør er detlykkes at præsentere nogle synspunkter, der har givet dronnin-gen hendes helt egen profil. Den er alt andet end dumsmart.

Hun er pligtopfyldende – og vel i grunden også lidt stædig.Derfor bliver dronningen også – som hun selv udtrykker det –siddende på sin pind. Lige indtil hun dør.

Den sorg haster ikke.

introTekst: Poul-Erik ThomsenTlf. 7211 4024,[email protected]

Folkevalgt dronning

Til lykke med jubilæet,Deres Majestæt.

“Sove uden Vello®

Topmadras..?ikke på vilkår”Erna Hjorting er overbevist..!”Efter blot 8 nætter medtop madrassen, vil jeg påingen måde undvære den. I dag har jeg en Vello Top-madras både derhjemmeog i sommerhuset.”

Gratismed hver madras!1 par luksus magnetsåler

SÅ LÆNGE LAGER HAVESJANUAR TILBUD

LÆS MERE OM SMERTELINDRING Rekvirer GRATIS Vellos store farvebrochure, hvor du kan læse alt om smertelindring, hvordan magneterne hjælper og udtalelser fra folk, der har fået en betydelig bedre helse efter brugen.

Ring på tlf.

75 21 11 10og få en snak om smerte-

lindring med magnetterapi

Eller bestil på:

www.velloshop.dk

Produceret på egenfabrik i Tyskland

med garanticertifikat

på op til 30 år!

Ortenvej 60 - 6800 Vardewww.vello.dk

Åben kl. 9.00 - 15.30

NETOP NU!!1.998,- Vello® Topmadras

med magnetterapiDen kendte RoyalWellness giver ednu bedre smer-telindring, da den nu er pro-duceret med 2 baner ekstra kraftige magnetfelter.

Genkender du disse symptomer:• Spændings hoved pine

• Smerter i hånd leddet

• Nakkesmerter

• Kolde, ømme fødder

• Skuldersmerter

• Knæsmerter

• Kramper i be nene

• Rygsmerter

• Muskelkramper

• Sportsskader

• Søvnproblemer

• Spændinger

Vi ønsker alle at sove godt om natten, men skal man tidligt op om morgenen er søvnen særdeles vigtigt.

��

��

Smertelindring �� !�� "��

# �� "�$��

%��$��$�� &� �� $��

� �� $��

Livskvalitet'�� '��(�)*�� $��

Inga og Nils kom af med smerterne og sover nu bedre!

��

VelloFlex® Magne terne er frem stillet til smertelindring og klassificeret som medicinsk udstyr. CE reg: EN46001

+%%,%-&

Vi sælger netop nu et parti afden kendte Vello topmadras med

magnetterapi til smertelindring


Dronningen er bega-vet. Hun har enstor pligtfølelse,der styrer alt,hvad hun tænkerog gør. Hun er og-så dronning for

sine modstandere – og hun er et

usædvanligt rutineret statsoverho-ved.

Det er en tidligere ansat, der ud-trykker sin uforbeholdne beundringfor chefen.

– Jeg synes jo, at dronningen er endejlig dame.

I 14 år var Søren Haslund-Christen-

sen den administrerende direktør ivirksomheden Kongehuset meddronning Margrethe som den arbej-dende bestyrelsesformand. Det er nuni år siden, at det på Amalienborg forsidste gang hed »træd af« for den rej-seglade Haslund, der også har en for-tid som topofficer i forsvaret.

Søren Haslund-Christensen er giftmed Marianne, der gik i børnehave ogi skole sammen med den daværendeprinsesse Margrethe.

Dronningen havde således alleredeet godt kendskab til Haslund, da hani 1989 blev hendes tredje hofmar-skal.

1972På Christiansborg Slot udråber statsminister Jens Otto Krag (S) 15. januar den 31-årigetronfølger Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid til Danmarks dronning efter kong Frederik IX's død. Ved en folkeafstemning stemmer et flertal på 63, 2 procent for dansk indmeldelse i EF. Jens Otto Krag meddeler fra Folketingets talerstol overraskende, at han træder tilbage som statsminister – partifællen Anker Jørgensen overtager posten.

En god dame

Søren Haslund-Christensen vari 14 år dronningMargrethes nærmestemedarbejder og er en stor beundreraf sin tidligere chef. Foto: Bent Midstrup

Hofmarskal■ Kongehusets daglige administration, hofstaben, har til huse i en sidebygning til Amalienborg Slot, Det Gule Palæ. Hoffet ledes af en hofmarskal, der svarer til en administrerende direktør med dronningen som arbejdende bestyrelsesformand.■ Dronning Margrethe udnævnte i 1972 godsejer og diplomatKjeld Gustav Knuth-Winterfeldt som sin første hofmarskal. Hanblev i 1976 afløst af den tidligere socialdemokratiske kulturminister og viceudenrigsminister Hans Sølvhøj, der kom fra posten somgeneraldirektør i Danmarks Radio. Søren Haslund-Christensen gjorde karriere i forsvaret – blandt andet som chef for 1. JydskeBrigade i Fredericia – og var generalmajor, da han i 1989 blevdronningens tredje hofmarskal. I 2003 afløste juristen og diplomaten Ove Ullerup – født i sønderjyske Toftlund – Haslund-Christensen som hoffets øverste chef. Han er fortsat hofmarskal.■ Kabinetssekretæren, der blandt andet assisterer ved udarbejdelsen af taler og i samspillet med regeringen, og ceremonimesteren, der er arrangementschef, udgør sammen med hofmarskallen dronningens vigtigste rådgivere.

HovedsponsorBilletsalg: tlf. 7442 8702 - online: www.sommerrevy.dk

Velkommen til Sønderborg Sommer Revy 2012

Spilleperiode

22.5. til 21.7.

Thomas Pakula

Kasper Gattrup

Trine Gadeberg

Ann Hjort

Flemming Jensen

Leif Maibom

Prøv den ægte smag fra

Graasten

40 ÅR FOR DANMARK 55

– Det var sikkert også en fordel formig, at jeg var husar.

Søren Haslund-Christensen afløsteHans Sølvhøj.

– Dronningen første hofmarskal varKnuth-Winterfeldt. Det var et klogtvalg. Han havde en fortid som am-bassadør, og han var den helt rigtigetil at bygge et nyt hof op. At dronnin-gen så udpegede Sølvhøj som dennæste hofmarskal var intet mindreend genialt. Sølvhøj var socialdemo-krat, og på den måde fik dronningenandre socialdemokrater, der måskeellers havde forholdt sig skeptisk tilmonarkiet, med ind på de bonedegulve.

Søren Haslund-Christensen var hof-marskal i de år, da to prinsesønnervoksede op, til tider i oprørte vande,da deres far og dronningens mand fikvanskeligt ved at finde sig til rette på

sin plads, da dronningen blev ramt afsygdom, men da hun også satte sigsolidt til rette på tronen – efterladen-de monarkiets republiktilhængeresom et ubetydeligt mindretal.

En usikker MargretheDen senere hofmarskal var dengangofficer i hæren, og det ligger efter-hånden 40 år tilbage i tiden, mensom så mange andre danskere huskerSøren Haslund-Christensen billedetaf en ny dronning, der stod på en bal-kon ud mod Christiansborg Slots-plads med daværende statsministerJens Otto Krag ved sin side. Frysendeog med forgrædte øjne. Klædt i sort.

– Dronningen var tæt knyttet til sinfar, og derfor var det en meget storsorg for hende, at han døde. Det erden sorg, hun viser på balkonen. Mendet er også tydeligt, at dronningen er

usikker. Ikke i forhold til, om hunskulle tage opgaven – den pligt var enselvfølge for hende. Usikkerhedenbunder i det spørgsmål, den ungekvinde stiller til sig selv: Er jeg mongod nok?

Haslund svarer 40 år senere påspørgsmålet:

– Det er dronningen. Hun fandt sigselv og trådte i karakter. Dronningenhar vist sig at være god nok!

Han har let ved at analysere sigfrem til forklaringen.

– Dronningen kender sine spillereg-ler. Mange aktiviteter er fastlagt igrundloven. Og når det gælder stats-besøg, er rammerne bestemt på enwienerkongres helt tilbage i 1815,men de er fortsat gældende. Hun er

NYTÅRSTALEN 1972Jeg tror, at det er en udbredt følelse i vort land – ligesom i mange af de lande, vi er nært knyttet til – at det moderne industrialiserede samfund går en lang række alvorlige problemer i møde. Problemer såvel af social og økonomisk som af menneskelig og ikke mindst miljømæssig karakter. Hvis det fri og tolerante velfærdssamfund, vi hidtil har kendt, og som har værdi for os, skal kunne fortsætte, er det nødvendigt, at disse problemer finder en løsning. Jeg håber, og jeg tror, at vor livsholdning og vore institutioner må vise sig at slå til.

for Danmark

FORTSÆTTES SIDE 6-7


efterhånden blevet meget rutineret iden rolle, hun skal spille. Dronningener et statsoverhoved på samme mådesom en præsident.

Søren Haslund-Christensen beskri-ver også dronningen som én, der al-drig »bare« gør noget.

– Dronningen ved, hvad hun vil, ogder er aldrig noget, der er tilfældigt.

Alligevel mener ekshofmarskallen,at det er lykkedes dronning Margre-the at følge med tiden.

– Hun begyndte som dronning medtæerne indad og med ryggen modmuren. Nu er dronningen en modenkvinde, der også kan udnytte denfantastiske erfaring, hun har fået. Jegvil sige det på den måde, at dronnin-gen er blevet herre i sit eget hus.

Det uforudsete interviewDet var under Haslunds hofmarskal-tid, at dronning Margrethe mistedesin mor. Og dronning Ingrids bort-gang i 2000 var en meget stor sorgfor den ældste datter.

– Det var det for både dronningenog hendes to søstre. De var alle tretæt knyttet til deres mor, og dronningIngrid var en fascinerende kvinde,der var kommet til Danmark medmange gode impulser fra Sverige, oghun spillede en stor rolle i den måde,dronning Margrethe udviklede sig påsom monark.

Som hofmarskal kom Søren Has-lund-Christensen også tæt på ægte-parret Margrethe og Henrik.

– En hofmarskal skal dog ikke blan-de sig i ægteskabet – og i dronnin-gens private forhold i det hele taget.

Det blev alligevel nødvendigt, daprinsgemalen i februar 2002 flygtedetil sit Château de Caïx i Frankrig. Somden eneste blev dagbladet B.T.’s hof-reporterr, Bodil Cath, inviteret medindenfor på vinslottet, og hun fik sitlivs interview, da prins Henrik gavudtryk for sin fortvivlelse og frustra-tion over ikke kun at skulle holde sitét skridt bag sin kone, men også stå iskyggen af sin ældste søn.

Både Frederik og Joachim havdekørt alt for vildt i bil og havde væretindblandet i forskellige affærer, dermåske ikke var prinseværdige, menprinsgemalens udtalelser blev denhidtil voldsomste krise for dronnin-gen og hendes familie.

Søren Haslund-Christensen huskerden da også tydeligt.

– Problemet blev større af, at vi varganske uforberedte på situationen.Men Danmark blev jo ikke republik afden grund.

Men i de 14 år, Haslund var chef iDet Gule Palæ, oplevede han normalt

altid en dronning, der havde styr påalt. Det gælder også for de årlige nyt-årstaler, som flere gange har væretmed til at tegne dronningens profil.

Bemærkelsesværdigt var det, atdronningen allerede i sin første nyt-årstale virkede usædvanligt forudse-ende.

»I Europa har vi set væsentligeskridt mod en udsoning af modsæt-ningsforholdet mellem de to Tysk-land«, sagde dronningen blandt an-

det på den sidste dag i 1972 – og alt-så mange år før Murens fald.

I samme tale nævnte dronningen,at miljøet er et af de problemer, vi gåri møde. Og til ønsket om fred føjerhun til, at »skal freden vindes, er dettillige nødvendigt, at vi ikke begræn-ser vor horisont til at blot at omfatteos selv og vore egne behov, men at viogså tænker på de fattigste dele afverden«.

Den tidligere hofmarskal forklarer,

at nytårstalerne skrives efter udkastfra både Statsministeriet og Uden-rigsministeriet.

– Blandt andet for at undgå, atdronningen og statsministeren sigerhelt det samme i deres nytårstaler.

I hofstaben er det kabinetssekretæ-ren, der samarbejder med dronnin-gen om talen, men Haslund har aldrigværet i tvivl om, at dronning Margre-the også altid selv sætter sit helt per-sonlige præg på talen.

1973De olieproducerende lande i OPEC indleder embargo mod de vestlige lande, der støtter Israel under Yom Kippur-krigen, og udløser derved den første oliekrise. 35 mennesker omkommer efter pyroman-brand på Hotel Hafnia i København – først i 1987 tilstår en evnesvag person at være gerningsmanden.Ved folketingsvalget går de etablerede partier voldsomt tilbage – til gengæld stormer de nye partierCentrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet ind ved det, der er blevet kendt som jordkredsvalget.

EN GOD DAME FOR DANMARK

Hofmarskal Søren Haslund-Christensen modtager dronning Margrethe ved ankomsten til nytårstaffel på Amalienborg 1. januar 2000.

FORTSAT FRASIDE 4-5

– Og igen kommer det dronningentil gode, at hun kender de spillereg-ler, hun virker efter. Derfor er hun engod dame for Danmark.

NYTÅRSTALEN 1973Knappe tider har vi kendt mange gange – også i vor nyere historie. Men hver gang har det øgede pres også givet anledning til større sammenhold ogforståelse for hinandens problemer. Lad os vise os selv og verden, at de godetider, vi har oplevet, ikke har taget vore gode egenskaber fra os, men at vi som før er i stand tid til at møde modgang med fortrøstning og godt humør.

Statsoverhoved■ Det danske monarki er ifølge grundlovenkonstitutionelt, hvilket indebærer, at dronningen ikke på egen hånd kan udførepolitiske handlinger. Selv om dronningenunderskriver alle love, har disse kun gyldighed, når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur.■ Som statsoverhoved medvirker dronningen ved regeringsdannelser. Efter rådgivning fra repræsentanter forde politiske partier opfordrer dronningenden partileder, der har flest mandater bagsig i Folketinget, til at søge en regeringsammensat og udnævner denne efterdannelsen. Desuden står dronningen formelt i spidsen for regeringen, hvilket indebærer at føre forsædet i Statsrådet,hvor de vedtagne love underskrives.■ Statsministeren og udenrigsministerenmøder regelmæssigt til referat hos dronningen for at orientere om den senestepolitiske udvikling.■ Dronningens nytårstaler skrives i et samspil med Statsministeriet og Udenrigsministeriet.■ Dronningen står i spidsen, når der modtages statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder, eller der aflægges statsbesøg i udlandet. Hun modtagerligeledes udenlandske ambassadører, der– inden de kan varetage deres hverv somambassadør i landet – afleverer deres akkreditiver. Desuden giver dronningenmed korte mellemrum offentlig audiens,hvor enhver borger kan møde frem for attakke for embedsudnævnelser, tildeling afdekorationer, fortjensttegn eller lignende.■ Et særligt regentflag markerer, hvordronningen opholder sig her i landet. Når dronningen er i udlandet, overtages regentopgaven herhjemme af kronprinseneller i hans fravær af prins Joachim. Prinsesse Benedikte kan også overtage opgaven, hvis hun opholder sig i Danmark.

Dronningen■ Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingridblev Danmarks dronning Margrethe 2. vedsin fars død 14. januar 1972. Hendes Majestæt Dronningen er født 16. april1940, datter af dronning Ingrid, død 2000,og kong Frederik, død 1972.■ Officiel titel: Dronning til Danmark.■ Valgsprog: »Guds hjælp, folketskærlighed, Danmarks styrke«. ■ Ved tronfølgeloven af 27. marts 1953gik Margrethe fra at være prinsesse til at blive tronfølger.■ Tronfølgeren blev gift 10. juni 1967 medHenri Marie Jean André greve de Labordede Monpezat, som ved brylluppet blevprins Henrik af Danmark. Tituleres Hans kongelige højhed Prinsgemalen.■ Børn: Hans kongelige højhed KronprinsFrederik André Henrik Christian, født 26.maj 1968. Hans kongelige højhed Prins Joachim Holger Waldemar Christian, født 7. juni 1969.

Foto: Søren Steffen

Tekst: Poul-Erik ThomsenTlf. 7211 4024, [email protected]

40 ÅR FOR DANMARK881979Efterlønnen indføres i Danmark. Grønland får hjemmestyre 1. maj efter at have stemt ja ved en folkeafstemning året før. Efter folketingsvalget i oktober afløses SV-regeringen af ensocialdemokratisk mindretalsregering – Anker Jørgensen fortsætter som statsminister.

Det var kong Chri-stian X, der påden berømte hvi-de hest red ind idet genforenedeSønderjylland i1920. Et stort øje-

blik. Og kongen har blandt andet lagtnavn til både en bro og et hospital.Alligevel blev det hans svigerdatter,dronning Ingrid, der skabte den ro-senduftende kæde mellem Danmarkskongefamilie og Sønderjylland. Deter den arv, hendes ældste datter,dronning Margrethe, i dag bærerrundt på. Og arven er stor.

Allerede som kronprinsesse knytte-de Ingrid sammen med kronprinsFrederik de første forbindelser tilgrænselandet, da parret i 1936 fikoverdraget brugsretten til GråstenSlot. Ingrids kontakt til socialdemo-kratiske politikere som I.P. Nielsen ogPeter Gorresen og senere til venstre-manden Kresten Philipsen bragtehende tæt på grænselandet, og søn-derjyderne tog Ingrid til sig som de-res helt egen dronning.

Gråsten Slot blev en betydnings-fuld milepæl for den svenskfødteprinsesse, der selv fortalte, at det ik-ke mindst var den tyske besættelse afDanmark og de oplevelser, hun fikisær i Sønderjylland i de fem mørkeår, der gjorde hende til en dansker.For dronning Ingrid blev slottet i Grå-sten også stedet, hvor hun i mange årog helt frem til sin død i 2000 samle-de sin familie hver sommer.

Ingrid og BittenDet er dette sommerroyale samlings-punkt, der er en del af dronning Mar-grethes arv efter moderen. Efter atden ældste søn er blevet gift og harfået børn, har det vist sig, at det ikkeer nogen nem opgave – selv om isærsøstrene prinsesse Benedikte og eks-dronning Anne-Marie forsøger athjælpe storesøster med at holde fast itraditionen. På flere andre måder harprinsesse Benedikte også påtaget sigansvaret for at gå i sin mors sønder-jyske fodspor.

Dronning Ingrid fik et noget nærvenindeforhold til »Danfoss-dronnin-gen«, Bitten Clausen, med blomsterog haven som den gensidige forkær-lighed. Forbindelsen mellem konge-familien og Clausen-familien er ble-vet holdt ved lige, og i dag er JørgenMads Clausen udnævnt til kammer-herre af dronning Margrethe.

Gråsten Slot er dog også blevet etproblem for dronningen. Hun har til-syneladende vanskeligt ved at finde

en arving til slotte i familien. I 2001fortalte dronning Margrethe i et inter-view med JydskeVestkysten, at hunforestillede sig, at kronprinsen skulleovertage brugsretten til Gråsten Slot,når han blev gift. Den plan har dron-ningen senere gentaget, og hun satteogså årstal på: I 2006 overtager kron-prinsparret slottet i Sønderjylland.

Det er ikke sket. Årsagen er en vel-

bevaret hemmelighed. JydskeVestky-sten har flere gange spurgt til sagen.Det seneste svar fra hoffets kommu-nikationschef, Lene Balleby, er yderstkortfattet og bidrager ikke til en af-klaring af mysteriet: Spørgsmålet bli-ver ganske enkelt afvist med henvis-ning til, at »overvejelser ikke delesmed offentligheden, før det bliver re-levant«.

Tidligere fremsatte gætterier om, atkronprinsparret ganske enkelt ikke erinteresseret i at fortsætte den tradi-tion, dronning Ingrid skabte, får altsålov til fortsat at svæve frit i luften.

Splid og bitterhedEt andet slot i Sønderjylland – det iMøgeltønder – var en gave, som dron-ning Margrethe på vegne af sin den-

Mors sønderjyske forbindelse

Dronning Ingridskabte den megetstærke kæde mellemden kongelige familie og Sønder-jylland på sommer-slottet i Gråsten.I dag benytterfamilien ikke slotteti samme omfangsom tidligere.Arkivfoto

Magnetsmykkeskrinet - Mere energi - mindre SmerteØg dit velvære med smyker fra Energetix.Har du lyst til at høre mere eller holde en smykkepræsentation ogfå 10% af salget til selv at handle for, er du velkommen til at kontakte mig.

Se smykkerne på: www.magnet-skrinet.energetix.tvLæs mere på: www.magnetsmykkeskrinet.skysite.dk

Trekantens Hypnose- og Magnetterapi5Path-hypnose - Ønsker du forandring - vil du få forandring• Føler du dig låst fast og begrænset i din hverdag? • Lider du af kroniske smerter - kan hypnose være en mulighed for dig.• Ønsker du at blive bedre til at præstere indenfor dit job, din sport eller

bare at få et øget selvværd ?Så kan jeg tilbyde dig støtte til at opnå dine mål ved hjælp af 5Path-hyp-noseterapi, som er særdeles effektiv terapi til at bryde gamle tankemøn-stre og vaner

Kontakt Pia Petersen eller Freddy PetersenMobil 31 32 71 83 / 20 45 43 28

Til lykke med jubilæetRegenten, Hendes Majestæt Dronningen, har i hele sit liv haften helt særlig tilknytning til Sønderjylland. Vi glæder os især iGråsten og i Sønderborg over den trofaste og varme tilknyt-ning, som Kongehuset gennem årtier har haft og fastholder.

Et stort til lykke med 40 års regent-jubilæumSønderborg Byråd

40 ÅR FOR DANMARK 99NYTÅRSTALEN 1979Man kan sagtens give problemerne navn og adresse, men er de i virkeligheden ikke tegn på en usikkerhed, som er af menneskelig art, og som deles af alle aldersgrupper og samfundslag? Jeg synes, vores reaktion på 70’ernes energikrise og økonomiske nedtur tyder på det, for det er da en underlig mistrøstighed, der har grebet os alle sammen. Følte vi os simpelt hen uretfærdigt behandlet af skæbnen, da 70’erne ikke kunne byde os den fortsatte fremgang, som 60’erne havde vænnet os til?

gang syvårige søn Joachim overtog.Giverne var kongefamiliens godevenner, men forholdet mellem dron-ningen og Schackenborgs schackskegrevepar endte i splid og bitterhed.Og det på begge sider. Det viste sig,at prins Joachim overtog et slot, dermest af alt kunne betegnes som etgodt håndværkertilbud, og derforblev gaven dyr for modtageren.

Da det så endelig lignede et lykke-ligt eventyr med den kommendeslotsfrue, Alexandra, der for førstegang talte dansk foran slottet og be-gejstrede alle, fik den fortælling så al-ligevel en ulykkelig afslutning. Schac-kenborgs mure holdt ikke til ægte-skabet, og skilsmissen mellem prinsJoachim og prinsesse Alexandra, derblev degraderet til grevinde, gjortondt langt ind i dronningen og prins-gemalens Amalienborg.

I dag er slottet i den charmerendelandsby i Danmarks sydvestligstehjørne igen et prydstykke af konge-huset med prins Joachim, prinsesseMarie, prins Henrik og endnu en ar-ving på vej som stedets forvaltere.

Andre slotteFor prinsesse Marie var det et stortøjeblik, da hun var værtinde for julen2010 med svigerforældrene som hæ-dersgæster. Med en række opgaver erprinsessen allerede ved at være for-ankret i landsdelen, og på mange må-der er det prins Joachim, der nu haransvaret for kongefamiliens sønder-jyske forbindelser.

Ikke fordi dronningen ikke vedgårarv og gæld efter sin mor. Men hunhar altså også sit eget MarselisborgSlot i Aarhus, og prinsgemalen har sitslot i Frankrig. Derfor kan det blivenødvendigt for Gråsten at pudse glo-rien, hvis ikke glemslens støv skallægge sig over fortidens ingridskestjernedrys.

er en stor arv

Skilsmissen mellem prins Joachim og prinsesses Alexandra skabte tvivl om prinsens fortsatte tilstedeværelsei Møgeltønder, men sammen med prinsesse Marie og prins Henrik junior har prins Joachim igen fundet sigtil rette på slottet, hvor han også er chef for et gods. Foto: André Thorup


40 ÅR FOR DANMARK10101984Apple Macintosh introduceres af Apple-computer i en Super Bowl-reklame med billeder fra GeorgeOrwells bog »1984«. Under et voldsomt stormvejr forulykker en Mærsk-helikopter under flyvning fra Esbjerg til en boreplatform i Gorm-feltet – tre omkommer. Folketingsvalget i januar bliver en personlig triumf for statsminister Poul Schlüter, da hans parti, Det Konservative Folkeparti, med 42 mandater får det bedste valg nogen sinde, og firkløverregeringen samlet set styrkes.

Bodil Cath blev endag kaldt ind påchefredaktørenskontor på B.T.:

»Nu skal du prø-ve noget, du ikkehar prøvet før. Du

skal skrive om de kendte«.Den unge journalist med de søn-

derjyske rødder var glad for sit jobpå erhvervsredaktionen og sagde tilchefen: »Jamen, jeg kender ingenkendte«.

»Nej, netop derfor. Så er du hellerikke venner med dem«, sagde redak-tøren – og så var den samtale slut.

De kendte og de kongelige interes-serede faktisk ikke Bodil Cath.

– I begyndelsen så jeg på de konge-lige, som en læge ser på sine patien-ter: Jeg fulgte godt med i deres virke,men jeg tog det ikke med hjem, for-tæller Bodil Cath med sin klukkendelatter.

Bondepige og hummergaflerDet skulle ændre sig. I knap 35 årfrem til 2008 var hun for B.T. de kon-geliges »journalistiske skygge«. Ognok har Bodil Cath skrevet tusindvisaf artikler, som har haft indflydelsepå mange danskeres syn på dronningMargrethe og hendes familie, mendronningen har så sandelig også haftstor indflydelse på Bodil Cath.

– Husk på: Jeg er jo bare en bonde-pige fra Als, og her har jeg altså ikkelært at spise med hummergafler –men det har jeg lært siden. Mit liv iskyggen af dronningen har faktiskhaft en vis form for opdragende virk-ning på mig. Jeg har for eksempel få-et en anden garderobe, end jeg ellersville have haft, og jeg har også fåeten vis interesse for juveler, smiler ensmykkeglad Bodil Cath.

Monarki og eventyrHun har været på et utal af rejser ver-den rundt med kongefamilien, og ik-ke mindst på rejserne har hun set, atde kongelige har en funktion og erderes penge værd.

– Jeg ved godt, at nogle mener, atkongehuset er en anakronisme – ogdet kan man også sige, at det er. Mender må være plads til et monarki i etlille land som Danmark. Vi tror jo, atvi er verdens navle, men der er fak-tisk mange, der ikke ved, hvad Dan-mark er, og tror, at det er hovedsta-den i Sverige – og her er det jo fint, at

En Cath i dronningens

FORTSÆTTES SIDE 12

40 ÅR FOR DANMARK 1111NYTÅRSTALEN 1984...det er der også andre, der har måttet føle, nemlig gæstearbejderne og deres familier. Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores »danske humor« og små, dumsmarte bemærkninger. Så mødervi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt!

fodspor

Bodil Cath har interviewet de kongelige mangegange uden dog at blive venner med dem. Der vil altid være en afstand. Her ses hunmed dronning Margrethe den sidste gang, hun deltog i det årlige pressemøde på Châteaude Caïx i Frankrig, hvor hun af prins Henrik fik engave i form af et portræt af prinsen i sølvramme.Scanpix

Som fuldblods sønderjyde varBodil Cath ikke ukendt medkongehuset, da hun blev hof-

reporter. Hendes farmor på Als havdeen stor samling kongebilleder, og Bo-dil Cath lovede sin farmor at passe pådem. Da hun flyttede til Københavnsidst i 1960’erne, fungerede konge-billederne i begyndelsen som fodpa-nel i køkkenet.

Blandt billederne var to flotte por-trætter af den danske kejserinde Dag-mar og hendes mand, den russiskezar. Da kejserinde Dagmar skullegenbegraves og føres fra Danmark tilRusland, var mange efterkommere afRomanoff-slægten på besøg i Køben-havn.

Dimitri Romanoff og hans kone ernære bekendte af Bodil Cath og skulletil middag efter dagens begravelses-højtidelighed med den danske konge-familie. Det endte med, at Dimitri togotte ekstra russiske gæster med, ogde satte sig i spisestuen med Dagmarog zaren som tilskuere fra deres ram-mer på væggen.

De russiske gæster med royale rød-der spiste rødbedesuppe og moredesig til klokken fem næste morgen, dade skulle med et fly tilbage til SanktPetersborg.

Den dag glemmer Bodil Cath aldrig.

Konge-billedersom fodpanel

BODIL CATH OM

40 ÅR FOR DANMARK12121986Den svenske statsminister, Olof Palme, udsættes for et skudattentat på vej hjem fra biografeni Stockholm og dør efterfølgende for øjnene af sin kone. Firkløverregeringen vedtager kartoffel-kuren for at fremme opsparing og mindske gælden i Danmark. 56,2 procent danskere stemmer ja til Danmarks tilslutning til EF-pakken, mens 43,8 procent stemmer nej– herefter kan Danmark ratificere traktaten om det indre marked, som træder i kraft året efter.

kongefamilien er med til at sætte ospå verdenskortet.

– Der er ikke mange kongedømmeri verden mere, men alle kender even-tyrerne om konger og dronninger ogprinser og prinsesser. Her i Danmarkhar vi altså den ægte vare! Og så læn-ge kongehuset er så god til at mar-kedsføre os, skal vi da være superlyk-kelige og glade, slutter Bodil Cath sintale for monarkiet.

Hun er overbevist om, at monarkietvil bestå i mange år, »så længe de op-fører sig ordentligt«, som Bodil Cathtilføjer.

Hun har formatBodil Cath synes, at dronning Margre-the er en meget beundringsværdigkvinde.

– Hun udstråler dronningestatus,og når hun ankommer til et arrange-ment, har hun et uomtvisteligt for-mat. Jeg har også altid været fascine-ret af hendes sprogbrug. Jeg sagdeengang til hende i et interview, at jegbeundrer hende for alt det, som hunskulle sætte sig ind i, og så sagdehun: »Ved De hvad, fru Cath, jeg harjo heller ikke en gulvskrubbe, jeg skalsvinge«.

Det har bestemt ikke altid været li-ge let at være hofreporter i forhold tildronning Margrethe.

– Hun er jo ikke meget talende ogikke altid let at slå mange bemærk-ninger af. Hun er en meget majestæ-tisk dame, men det ligger jo også iden rolle, siger Bodil Cath.

Det har været lidt lettere at slå enbemærkning af prins Henrik. BodilCath har mødt prinsen mange gange,og i 2002 fik hun et journalistiskscoop, da han meget åbenhjertigt for-talte Bodil Cath om sine frustrationerover at blive skubbet fra andenplad-sen til tredjepladsen i den kongeligerangorden. Det var en historie, somikke kun rystede kongehuset, mengik verden rundt.

Prins Henrik betyder meget– Jeg er en stor beundrer af prinsge-malen. Der er nogle, der ævler om, athan ikke taler ordentlig dansk, menhan har et ordforråd som de færrestedanskere, og så bare fordi han harlidt accent..., fnyser Bodil Cath og til-føjer med et grin:

– Der var jo også nogle, der sagde,at det tog lang tid for mig at taledansk, bare fordi jeg taler sønder-jysk. Men jeg er jo ikke blevet mob-bet. Mange skulle skamme sig overden mobning, de har udsat prinsenfor.

Bodil Cath er slet ikke i tvivl omprins Henriks betydning for dronnin-gen.

– Dronningen har sagt til mig i etinterview, at hun ikke tror, at hunhavde klaret det så godt uden prin-sens støtte, og der er ingen tvivl om,at prinsgemalen har en stor del afæren for, at dronningen klarer det sågodt. Og det tror jeg ikke, at alle dan-skere er klar over. Hans interesserhar påvirket hende meget. Prins Hen-rik er en meget boglig og filosofiskmand. Han har altid været loyal overfor sin kone, og han har aldrig villetandet end at støtte hende og væreved hendes side.

Royale erindringerBodil Cath stoppede på B.T. i 2008 ef-ter 40 år i Det Berlingske Hus – herafde fleste som hofreporter for B.T. I2009 udgav hun sine royale erindrin-ger i bogen »Mit liv som Cath«.

– Mit liv havde været helt anderle-des, hvis jeg ikke havde været hofre-porter. Jeg har også skullet interesse-re mig for dronningens interesser oghar læst mere om arkæologi, end jegellers ville have gjort. Jeg glor for ek-sempel mere på gravfund nu, end jeggjorde før. Men det er jo ikke sådan,at jeg er blevet en kopi af noget. Alt-så: Dronningen er dronningen, og Bo-dil Cath er Bodil Cath!

EN CATH I DRONNINGENS FODSPOR

Tekst: Anette JorsalTlf.2720 1457 , [email protected]

Bodil Cath■ Egentlig døbt Bodil Cathrine Nissen, men blev til Bodil Cath, da en redaktions-sekretær syntes, at det var for langt et skribentnavn ved artiklerne.■ Født og opvokset på Als i 1945. Hendes far var snedker i Guderup.■ Begyndte på journalistuddannelsen påDybbølposten i Sønderborg og gjorde denfærdig på Frederikshavns Avis.■ Ansat på et par lokalaviser på Fyn, inden hun blev hentet til Berlingske som politireporter. Skiftede til B.T.,hvor hun først i 1970’erne blev hofreporter.■ Gift i 1984 med sin mangeårige kæresteKjeld Kjeld Krogsgaard. Samme år fik de datteren Anna-Christine.Skilt efter 16 års ægteskab. ■ Bodil Cath bor i dag i Hellerup og holder en del foredrag om sit liv som hofreporter.Og så vil hun gerne til Indien. Det er et afde få store lande, hun ikke har nået at se på sine mange rejser.

DEN STØRSTE OPLEVELSEJeg har set hele verden på kryds ogtværs med dronningen. Jeg har væretmed til middag i Det Hvide Hus i Washington, og jeg har hilst på Nelson Mandela – det var som attrykke historien i hånden. Og jeg har været med til kron-prinsens bryllup. Jeg har væretmeget privilegeret, at jeg har været med på sidelinjen i næsten 35 år.

DEN MEST PINLIGE OPLEVELSEDet var engang i Australien, da jegvar hoppet i poolen på hotelletmidt mellem flere programpunkter.Pludselig kigger jeg ind i dronnin-gens øjne og kan se, at jeg er kommeti royalt farvand, hvor jeg ikke bør være. Jeg vender mig om for at svømme ind til kanten og ser så ind i prinsens øjne. Jeg er helt befippet,da jeg endelig kommer ind til kanten,og bagefter ærgrede jeg mig overmin befippelse.

FORTSAT FRA SIDE 10

40 ÅR FOR DANMARK 1313NYTÅRSTALEN 1986Vi er ved at forstå, at de ydre omgivelser er en del af den arv, vi skal forvalte – at også de naturgivne værdier skal gives videre til næste generation. Men det er ikke nok, at vi er opmærksomme på rammerne. Kernen i vor kulturarv er respektenfor det enkelte menneske og viljen til at række en hjælpende hånd til den, der har hjælp behov. Det har vi lært fra barnsben,og vi har prøvet at indrette vort samfund efter det. Men er det ikke ved at blive for koldt, for automatisk? Er der ikke en tendens til, at vi viser for megen respekt og for lidt omsorg, tager for lidt hensyn - menneskeligt hensyn?

Folkets røst

HVAD SYNES DU OM DRONNING MARGRETHE?

VIKTORSØRENSEN53 år, Ringkøbing:Hun gør det vist udmærket.Hun har da ingen store ulykkerlavet endnu. Men jeg synes snart, at hun bør overdragetronen til kronprins Frederik. Han burde prøve at tage noget ansvar – det trængerhan til.

K. OLSEN68 år, Esbjerg:Dronning Margrethe er denbedste regent i hele verden! Man hører ofte, at folk klagerover, at de bruger for mangepenge. Men kongehuset er da de bedste til at repræsentere Danmark udadtil.

JACOB LINDGREEN

23 år, Esbjerg:Hun er generelt en rigtig

fin dame. Jeg følger ikke såmeget med i alt det, men jeg ser hende som en anstændig

repræsentant for Danmark.Jeg kan godt lide kongehuset,

for hvis ikke vi havde det, var det ikke rigtig Danmark.

Det er en historisk vigtigdel af nationen.

ANKERSØRENSEN59 år, Esbjerg:

Jeg synes, at dronningenklarer det udmærket,

og hun sælger Danmark godt. Jeg synes selvfølgelig, man

bør bevare kongehuset,og jeg tror, at dronning

Margrethe bliver siddendepå sin plads, så længe

hun lever.

ELLYMCLAUGHLIN

47 år, Esbjerg:Hun er meget fin, fordi hunpasser vores land – jeg siger »vores land«, for jeg har boet

her i 20 år. I Tanzania, hvor jeg kommer fra, har man

en præsident, der bestemmer.Jeg synes måske, at dronningen

bør bestemme noget merei Danmark.

HANSJØRGEN KRUSE74 år, Esbjerg:Jeg er republikaner og mener, at kongehuset er forældet. Den institution bør nedlægges.Vi er ikke undersåtter, menborgere. Margrethe er sikkerten udmærket mor – men hunhar også penge til det. Jeg synes, at man skulle givede penge til folk, der virkeligsavner noget.

THERESE BROKHATTINGEN20 år, Esbjerg:Jeg ved faktisk ikke rigtig,hvad jeg synes. Hun burde i hvert fald holde op med at ryge. Der er så megetdebat om rygning og sundhed,og hun er ikke noget godt forbillede, når hun ikke går forrest. Ellers synes jeg, at hun gør det meget godt– men hun bruger for mange penge.

BO LUNDQUIST20 år, Esbjerg:Jeg ved ikke – jeg synes da, at det er spændende med de kongelige. Det er vel fint nok, at hun sidder der og ryger cigaretter og skriverunder på nogle papirer og sådan noget. Jeg ved ikkeengang rigtigt, hvad de andre hedder – jo, manden,hedder han ikke Henrik?

JYTTERANKENBERG

69 år, Esbjerg:Jeg synes faktisk, at man skal skrotte kongehuset.

Især Mary er lidt af en dyr dame.Margrethe har egentlig klaret det godt i alle de år. Det er de

dyre svigerdøtre, der gør, at jeg taber respekten for

kongehuset.

CHARLOTTE VOHS

19 år, Esbjerg:Margrethe er en herlig kvinde.

Jeg går ikke meget op i alt det med de kongelige, men

dronningen virker på en mådemeget folkelig, og det kan jeg godt lide. Det der med »Gud bevare Danmark« og

sådan noget – det synes jeg, at hun gør godt.

LOTTE JENSEN

43 år, Esbjerg:Jeg synes, at dronningen klarer

det rigtig flot. For mig at se stårhun for nogle af de vigtigste

danske værdier – som foreksempel at samle familien.

Vi skal selvfølgelig bevare dendanske kongefamilie. Hvis jeg

skal sige noget negativt, må det være hendes rygning – det

skal hun altså holde op med.

TRINE PEDERSEN13 år, Tjæreborg:Jeg ved ikke særlig meget omde kongelige, men jeg synesda, at de klarer sig meget godt. Dronningen er god til at holde nytårstalen, og så virker det som om, at hun er en meget venlig dame. Jeg synes, at vi skal have et kongehus i Danmark.

Foto: Annett [email protected]

Tekst: Ronja [email protected]

40 ÅR FOR DANMARK14141992Folkeafstemningen i Danmark om Maastricht-traktaten ender i et overraskende nej – 50,7 procentstemmer nej, mens 49,3 stemmer ja. Danmark vinder europamesterskabet i fodbold ved at besejreTyskland 2-0 i finalen på Nya Ullevi i Göteborg. Demokraten Bill Clinton vælges til ny præsidenti USA ved at besejre den siddende republikanske præsident, George Bush.

Hun kommer vak-lende ind frabalkonen, halv-snalret efter athave fejret sin70-års fødsels-dag sammen

med den fadbamsedrikkende stats-minister Lars Løkke Rasmussen. Vi eri Cirkusrevyen på Bakken i Køben-havn i sommeren 2010. Ulf Pilgaarder for dronningen ved det nok ikkeengang selv gang klædt ud som enrygende morsom majestæt, og publi-kum får sig bogstaveligt talt et kon-geligt grin.

– Vi har fået, så diademet passer,indrømmer den vaklende dronningog glæder sig blandt andet over, atder er rigeligt med sjatter, for det ersom regel intet problem, når det erprinsens vin, der er på bordet.

For en grinagtig gangs skyld ladesHans Kongelige Højhastighed, kron-prinsen, stort set i fred i det syv mi-nutter lange revynummer, men tilgengæld får prinsgemalen både vådtog tørt på.

– Det er os, Margrethe, der trækkerdet store læs – hvis han da ellers gi-der gå med, lyder det knastørt fraden halvsnalrede majestæt alias denlige så høje og lige så gamle Ulf Pil-gaard.

Hun forstår med egne ord ikke enkongelig fis af det hele, når Henrik iNiels Ellegaards tykmavede skikkelseforsøger at udtrykke sig på det ge-brokne dansk, der er blevet hans fol-kelige varemærke. Vi hører hansglubske, altid gardersultne gravhun-de gø, og Henrik spørger: »Skal jegente yndene ind?«.

Det fatter majestæten ikke en kon-gelig fis af, men finder dog efter læn-gere betænkningstid ud af, at hanmener at hente hundene ind.

Det gør han så, mens hun – lettetover at have undgået at høre et afprinsens erotiske volapykdigte – gårop og knalder kongelige brikker.

Dronningens fald– Er dronningen nem at gøre grinmed? spørger vi Ulf Pilgaard.

– Vi har alle sammen nogle karakte-ristika, man kan gøre grin med og pa-rodiere. I mit tilfælde er det måskelettere at gøre, fordi dronningen ogjeg har samme højde og er næsten li-ge gamle. Hvis vi var kinesere, ville vibegge være blevet født i dragens år.

– Hvad synes du er sjovest veddronningen?

Margrethe har fået, så

40 ÅR FOR DANMARK 1515NYTÅRSTALEN 1992Det er dejligt, at vi spontant kan juble over dansk fodbold, og at de røde og hvide farver er det selvfølgelige symbol på vores glæde. Jeg er glad for, at det ikke længere er »smart« at omtale vort eget land med lidet pyntelige tillægsord. Der er kommet en langt større interesse for vorerødder og stolthed over den arv, vi er fælles om. Men det må aldrig føre os ud i den misforståelse,at alt dansk er godt, ubetinget, og alt det fremmede mistænkeligt, blot fordi det er fremmed.

– Det er jo det, der er blevet skrevetom. For eksempel at hun har væretklodset og er faldet både på trapperog over sine egne ben. Det er svært atsætte superlativer på noget, der ersjovt. Jeg har faktisk haft samme pro-blem med mine lange skanker. Dettog mig mange år at vænne mig til ik-ke at falde over en fodbold.

– Hvad laver man absolut ikke sjovmed, når man parodierer dronnin-gen?

– De mere intime og private ting.Det skal være noget mere generelt,man laver sjov med – noget, alminde-lige mennesker kan forholde sig til.Hverdagsting. Men måske skulle vi la-ve noget med at gå på toilettet en dag– hvem ved?

– Får vi dig at se i en ny dronninge-parodi?

– Det er ikke sikkert. Hvis man gårtilbage i tiden, er der faktisk gået optil ti år mellem, at jeg har parodieretdronningen. Jeg ved da godt, at detsikkert vil blive nævnt, når jeg en-gang er død, men vi er piskede til ik-ke at blive en stor gentagelse af osselv i Cirkusrevyen. Vi skal blive vedmed at finde på nye idéer, siger UlfPilgaard, der uden dronningeklæderer klar til at optræde i Cirkusrevyen2012.

Kongeligt grin■ Du kan få dig et både gratis ogkongeligt grin, hvis du klikker ind påhttp://www.youtube.com/watch?v=t1bRwb10TwE&feature=relatedog genoplever Ulf Pilgaard som dronningMargrethe i Cirkusrevyen 2010. ■ Der findes også numre fra andre år,ligesom det her også er muligt at se Preben Kristensen fra Linie 3 gøre tyktog kærligt grin med den danske regent.

Ulf Pilgaard, der her ses som majestæteni Cirkusrevyen 2006, har gjort grin med dendanske dronning siden 1967, da hun stadigvar tronfølger og forlovet med prins Henrik.Foto: Jeppe Michael Jensen

diademet passer

Tekst: Carsten B. GrubachTlf. 2060 4547, [email protected]

40 ÅR FOR DANMARK16161998Ved folketingsvalget bevarer Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ved hjælp af et færøskmandat regeringsflertallet, og Poul Nyrup Rasmussen (S) kan fortsætte som statsminister. Overraskende storkonflikt på det danske arbejdsmarked – senere kaldt gærkonflikten på grund af massiv hamstring af gær til brødbagning – efter en urafstemning, der forkaster både aftaler og efterfølgende mæglingsforslag. Storebæltsbroen åbnes – togene havde allerede kørt et år gennem tunnelen.

Winni fejrerdronningenog sig selv

To minutter efter, atstatsminister JensOtto Krag (S) frabalkonen på Chri-stiansborg Slots-plads havde udråbttronfølgeren, prin-

sesse Margrethe, til Danmarks dron-ning, blev Winni Borgdal født påSønderborg Sygehus. Og så sprangchampagnepropperne på fødegan-gen for den lille nye verdensborger,der så dagens lys 15. januar 1972samtidig med, at Danmark fik endronning.

– Jeg blev faktisk født fire-femuger for tidligt, så jeg kom i kuvøse,siger Winni, der i dag hedder Borg-dal Bonnichsen og glæder sig til atfejre sin runde fødselsdag med enstor fest for 45 gæster på lørdag.

Og når det så bliver midnat, kanchampagnepropperne springe end-nu en gang for en nu 40-årig kvinde,der har haft et livligt liv med spæn-dende job og to parforhold.

– Jeg har haft en meget tryg op-

vækst i en kernefamilie sammenmed min lillesøster, og vi flyttedeefter at have boet i Sønderborg ogEsbjerg til Kolding, da jeg var fire år.Og her har jeg så boet siden, sigerWinni, der som alenemor til to dren-ge har haft stor hjælp af sin mor, nårbørnene skulle passes.

Der er nemlig meget gang i WinniBorgdal Bonnichsen. Mange i hen-des store omgangskreds undrer sigtit over, hvordan hun dog kan nå altdet, hun når. Hun er salgschef i No-va Bags, der sælger tasker. Firmaeter en del af Auluna Leather Compa-ny A/S, som holder til i Aulum vedHolstebro, men Winni kører Jyllandog Fyn rundt for at betjene omkring200 kunder.

Arbejde er fritid– Jeg blev udlært i en skobutik, ogjeg har altid godt kunnet lide dendirekte kundekontakt, siger denhandelsskoleuddannede Winni, deraltid er blevet bakket godt op af si-ne forældre.

Gennem årene har hun været sæl-ger af legetøj, tøj, avis- og radioan-noncer og har oplevet at blive fyret,fordi hun og hendes anden mandblev kærester, da de arbejdede sam-men. Det måtte man altså bare ikkei det firma.

– Man kan vist godt sige, at mit ar-bejde også er del af min fritid, fordet fylder rigtig meget. Jeg får dogtid til at løbe lidt sammen med enveninde, men ellers er der nok atgøre derhjemme – blandt andet medat køre mine sønner, Victor på otteog Daniel på 18 år, til forskelligeting. Daniel er dog god til at hjælpe,når det kniber med tiden.

Frederik er en stegWinni blev gift i 1993, men ægteska-bet med Daniels far, en gammel sko-lekammerat, holdt kun i to år. Sidenboede hun sammen med Victors far.De seneste seks år har hun væretalenemor, og hun venter med siteget skævt smilende udtryk på prin-sen på den hvide hest.

– Kronprins Frederik er jo taget.Han er ellers en steg. Det der glimt iøjet, siger Winni Borgdal Bonnich-sen med himmelvendte øjne.

Bortset fra svagheden for kron-prinsen har hun stort set sammeforhold til kongehuset som de flesteaf sine fem millioner landsmænd.

– Jeg kan godt lide kongehuset ogsynes, at det gør det godt. Jeg kanda huske, at vi gjorde noget stort udaf det, da Joachim blev gift medAlexandra. Da sad vi hjemme foranskærmen og fulgte med. Og jeg såda også, da Frederik blev gift medMary. Ellers følger jeg kongehuset iugebladene, for jeg kan godt lide atlæse om de kendte og de kongelige,siger Winni, der natten til søndagkan drikke et glas champagne forbåde dronningen og sig selv.

Tekst: Carsten B. GrubachTlf. 2060 4547, [email protected]

40 ÅR FOR DANMARK 1717NYTÅRSTALEN 1998Måske tænker vi i det daglige ikke så meget på grundloven. Men er det i virkeligheden ikke er sundhedstegn? Det betyder, at vores grundlov virkelig er blevet det grundlag, vi bygger vort samfund på. Den er gået os i blodet i en sådan grad, at dens regler og rettigheder følesindlysende. Alligevel ved vi godt, at de idealer og værdier, der er indfældet i grundloven, ikke er nogen selvfølge. De skal bruges og holdes i hævd – ellers visner de og dør.

Winni følger som mange andredanskere med i kongehusets liv ved at læse ugeblade. Foto: Ludvig Dittmann

’’Hvis jeg skulle sige noget til dronning Margrethe påhendes jubilæumsdag, skulle det være »Tillykke medos«. Selv om jeg er født i et kongeligt øjeblik, venterjeg stadig på prinsen på den hvide hest.

Winni Borgdal Bonnichsen

40 ÅR FOR DANMARK18182001Flere end 3000 mennesker dræbes 11. september ved terrorangreb på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington D.C. SAS-fly forulykker i Milano – 118mennesker omkommer, da flyet rammer et sportsfly på landingsbanen under take-off.Der holdes folketings-, kommunal– og amtsrådsvalg i Danmark – Anders Fogh Rasmussen(V) bliver statsminister i en ny VK-mindretalsregering.

Dronning Margretheer helt sin egen,når hun vælgertøj. Hun har ikkebrug for en sty-list, men er selvmed helt ned i de-

taljen, når der skal syes en dragt ellerformes en hat.

– Hun har sat sig helt ud over mo-den, og jeg tror, at det er klogt gjort,siger Else Skjold.

Hun er ph.d-studerende ved De-signskolen Kolding, hvor hun forskeri mode og foretager forskellige garde-robeundersøgelser.

I stedet for at følge moden hardronning Margrethe skabt sin egenstil. Den er klassisk med et lidt kon-servativt snit og ofte med referencertilbage i tiden, men altid med et sik-kert øje for farver og detaljer.

– Ved at kombinere snittet medstærke farver formår hun at sætte sithelt eget personlige præg, og hun ertydeligt en dame, der er helt bevidstom, at hun bliver set på. Jeg tror, athun nyder at lege med farverne. Deter ikke lige meget for hende, om deter en blommefarve eller en fersken-farve. Farverne skal passe helt ned idetaljen, siger Else Skjold.

Hat og tøj skal matcheDet ses helt tydeligt i dronningensvalg af hatte. Der er altid et stilsikkertmatch mellem hat og dragt eller kjo-le.

Else Skjold er gode venner meddronningens hattemager – eller mo-dist, som det korrekt hedder. Han har

egen forretning midt i København oghar i godt 20 år skabt alle dronnin-gens hatte.

Og der bliver ikke bare ringet fraslottet, når nye hatte skal kreeres.Nej, Per Falk Hansen, der stort set al-drig giver interview, får besøg afdronningen selv.

– Hun har enten hele dragten medeller stofprøver fra det tøj, som hat-ten skal passe til. Falk Hansen udar-bejder så nogle prøver, som skal god-kendes. Hun er selv med til at sættefarverne sammen, og hun går heltned i detaljen med farverne og er me-get bevidst om, at farverne rammerden rette tone, fortæller Else Skjold.

– Stilmæssigt trækker hun ofte entråd tilbage til gamle dage, da alle gikmed hat og holdt på formerne. Gen-nem denne ramme udtrykker hun sig

personligt – meget ofte med stærkefarver, men også med brocher og hat-tenåle.

– Hun er rigtig dygtig til at være le-gende og poetisk i sit hatteudtryk,samtidig med at hun holder på for-merne, som hun skal som en dron-ning, siger Else Skjold.

Hun fornemmer klart et nordisk i-slæt i dronningens garderobe.

– Hvis man sammenligner hendemed de andre kongehuse, er de me-get mere formelle. Hun kan til gen-gæld godt lide at udfordre de normer,der er, og det kan vel siges at væredansk. Uden at hun kammer over.

– Hun får det nordiske i form af detlyriske og poetiske ind i sin stil. Tilgengæld er hendes farver ikke nordi-ske, men meget stærke. Alt i alt giverdet en meget personlig stil, siger ElseSkjold.

Kjoler som i eventyreneNår det gælder de store kjoler til gal-lafest, er der også en klar linje.

– Det er jo nærmest som et eventyr.Hun giver os, hvad vi gerne vil se hosen dronning i eventyret, og det er ty-deligt, at hun har sin egen personmed hele vejen.

På spørgsmålet om, hvorvidt ElseSkjold kunne tænke sig at se dronnin-gen i noget helt andet, kommer sva-ret prompte:

– Nej, det ville være synd – for så erdet jo ikke dronning Margrethe...

Hun sættersin hat,som hun vil

Tekst: Anette JorsalTlf. 2720 1457, [email protected]

Fem typer hatte■ Else Skjold kan se fem forskellige slagshatte i dronningens garderobe.■ Der er den store, overdådige hat med pynt som fjer, bånd og sløjfer.■ Der er den helt enkelte hat som pilleæsken, der er praktisk på karretturene.■ Der er de klassiske, bredskyggede hatte.■ Der er de maritime hatte. Det kan værei stærk rød eller blå med kanter og oftemed en cocarde – en stofblomst.■ Og endelig er der de meget afslappedehatte, som er en kasket eller en stråhat– oftest med et tørklæde, der igenmatcher den øvrige påklædning.

Scanpix

40 ÅR FOR DANMARK 1919NYTÅRSTALEN 2001Den tirsdag eftermiddag i september, mens vi chokerede fulgte begivenhederne i New York og Washington, blev der lukketop for frygten: Hvad ville blive det næste? Hvem kan føle sig sikker? Det ved vi ikke - det kan vi aldrig vide. Måske er detden vigtigste erkendelse, den væsentligste erfaring, 11. september har at give os. Tilværelsens usikkerhed er et af de grundvilkår, som vi i Danmark er så lykkeligt lidt fortrolige med. Derfor er det også godt at mærke, at vi ikke har ladet os gribe af panik eller ladet os lamme, men roligt forsøger at leve videre og passer vor daglige dont.

Else Skjold vil gerne kigge ind ivores garderobe. Den sigernemlig en hel del om os.

Hun er i øjeblikket ph.d.-studeren-de ved Designskolen Kolding og CBS– Copenhagen Business School. Hen-des projekt handler om vores garde-robe og især, hvorfor vi bliver mereglade for det ene stykke tøj frem fordet andet.

Hun gennemfører en række garde-robeundersøgelser, hvor deltagernemodtager tøj, som de skal gå mednogle måneder. Derefter skal hun se,hvor tøjet er landet i skabet. Hvadblilver brugt mest, og hvad er røgetbagerst på hylden – og især hvorfor.

Det handler med andre ord ikke ommode og trend.

– Det handler om, hvad der sker,når vi har købt tøjet. Hvad er det, dergør, at folk bliver mere glade for no-get end for andet? fortæller ElseSkjold og fortsætter:

– Vi smider 13 kilo tøj ud per per-son om året. Med garderobeundersø-gelserne interesserer vi os for, hvor-dan det spild kan mindskes.

Skolers viden kombineresHun kombinerer i sin ph.d. CBS’ vi-den om markedsundersøgelser meddesignskolens kendskab til materia-ler og konstruktion af tøj.

Else Skjold er cand.mag. i modernekultur og kulturformidling fra Køben-havns Universitet i 2003. I 2006 blevhun forskningsassistent på Design-skolen Kolding, hvor hun også under-viser. Hun afslutter sin ph.d. om etårs tid.

Hun indgår derudover i et virksom-hedssamarbejde med Ecco, hvor manud fra brugerundersøgelser ser på,hvorfor folk holder mere af nogle skoend andre.

Else Skjold er ph.d-studerende og underviserpå Designskolen Kolding, og det er Mads Nør-gaards herrekollektioner, hun bruger i sinebrugerundersøgelser.

Hun bliver klogerepå vores garderobe


2010Den globale økonomiske krise hersker. Mislykket terrorforsøg på Hotel Jørgenseni København udført af den tjetjensk-belgiske statsborger Lors Doukaiev. En eksplosion på en olieboreplatform i Den Mexicanske Golf koster 11 mennesker livet og medfører en større udslipskatastrofe.

NYTÅRSTALEN 2010Kriser og vanskelige tider har Danmark kendt mange af i tidens løb, men vi er sammenkommet igennem dem, og alle har været med. Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve indog sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blivemistroiske over for hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver?

GENNEMGANGEN AF ÅRENES VIGTIGSTE BEGIVENHEDER OG DRONNING MARGRETHES NYTÅRSTALER ER SAMLET AF CARSTEN B. GRUBACH, [email protected]. BILLEDERNE FRA ÅRENE MED DRONNING MARGRETHE SOM REGENT ER UDSENDT AF SCANPIX

Kongen leve, kon-gen er død.

Det er den offi-cielle proklama-tion, som enstatsminister be-nytter, når han

fra en balkon på Christiansborg Slotmeddeler folket, at en monark erdød, og at efterfølgeren er tiltrådt.Teksten er fra længe før, kvinder ind-gik i »kongerækken«. Den blev senestbrugt af Jens Otto Krag for 40 år si-den.

Den konge, der skulle leve, var endronning. Margrethe 2. af Danmark.

Og dronningen ved, at næste gang,en statsminister står på balkonen, erdet hende, der er »den døde konge«.

Dronning Margrethe er 71 år og harsåledes nået pensionsalderen. Dethar flere gange ført til spekulationerom, at dronningen måske ville ladesig pensionere eller i hvert fald gå påefterapanage og i stedet overladeredriften af monarkiet til kronprinsen.

»Jeg har kilder tæt på kongehuset,der kender både prins Henrik ogdronning Margrethe«, sagde journali-sten John Lindskog, da han i 2009 varforfatteren til en bog, hvor den heltstore »afsløring« var, at dronningenville forlade tronen for i stedet at bo-sætte sig sammen med sin Henrik påChâteau de Caïx i Frankrig.

»Rygtet har intet på sig«, lød dendengang fra kommunikationschefen ikongehuset, Lene Balleby. Og dron-ningen er da også fortsat dronning.

Dronningen selv har altid selv af-vist enhver tanke om at træde tilbagei det, der for hende vil være i utide,for i stedet at overlade tronen til sinældste søn. Det skete blandt andet iet interview med JydskeVestkystenfor ti år siden, da dronningen førstegang brugte det udtryk, der senere erblevet hendes standardsvar:

»Vi bliver siddende på pinden«.

Den danske modelTronen er altså en pind. Og dronnin-gens anden søn, prins Joachim, harda også kun bidraget til opfattelsenaf, at det kun er døden, der kan skilledronningen fra opgaven som Dan-marks monark.

– Der vil i stigende omfang væreforpligtelser, som kronprinsparret el-ler andre i familien overtager, men

der er også fortsat opgaver, som kundronningen kan løse, har prinsen tid-ligere sagt.

En kender af dronning Margrethe,hendes tidligere hofmarskal SørenHaslund-Christensen, tror heller ikke

på, at dronningen træder tilbage førtid.

– Kronprins Frederik bliver ikkekonge, før dronningen er død. Det erden danske model, og den vil en altidpligtopfyldende dronning følge.

Tronen er en pind, og dérbliver dronningen siddende

Det er en sorg, der udstilles fra en balkon, når en ny monark bliver udråbt. Sådan var det for dronning Margrethe, der mistede sin far, og ved detnæste generationsskifte vil den næste kong Frederik netop have mistet sin mor, når han overtager tronen. Scanpix


Documents

40 år for Danmark