700 MILLIONER TIL STRATEGISK FORSKNING I 2008– præsentation af forskningstemaer

Det Strategiske Forskningsråd

700 millioner til strategisk forskning i 2008 - præsentation af forskningstemaer

Udgivet afDet Strategiske ForskningsrådForsknings- og InnovationsstyrelsenBredgade 401260 København K

Telefon: 35 44 62 00Fax: 35 44 62 01

Marts 2008

Publikationen kan også hentes påForsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: www.fi.dkISBN (internet): 978-87-920-8165-0

Design: Bysted A/STryk: DatagrafOplag: 2.500ISBN: 978-87-920-8164-3

Forord – forskningstemaer i 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Strategisk forskning – fokus på problemløsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Internationale målsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Forskningstemaer 2008. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Energi og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Vedvarende energi sat i system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Miljøteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Transportforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13Fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15Biologisk produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15Individorienteret sundhedsindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens . . . . . . . . . . . . . . . . . .16Klinisk forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19Tværgående brug af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . .21Informations- og kommunikationsteknologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Brugerdreven innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Uddannelsesforskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Professionsuddannelsernes arbejdsfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Netværksmidler til forberedelse af EU-ansøgninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Samarbejde med små og mellemstore virksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Ansøgningens hvem og hvad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Årskalender for strategisk forskning 2008. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Om Det Strategiske Forskningsråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Bestyrelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Det Strategiske Forskningsråd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Programkomiteer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39Kontakt og yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41Andre støttemuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD – FORSKNINGSTEMAER I 2008

Strategisk forskning er forskning inden for områder, der kan være drivkraften i den fortsatte velstandsudvikling eller bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer.

I denne pjece præsenterer Det Strategiske Forskningsråd de forskningstemaer, der kan søges støtte til i 2008. Det Strategiske Forsk - ningsråd har opslået midlerne samlet i marts 2008. Formålet med pjecen er at give et sam- let overblik over forskningstemaerne. Yderli-gere information om opslag, ansøgningsfrister og kontaktpersoner findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside www.fi.dk.

Det er regeringens målsætning, at den offentlige finansiering af forskning og udvik-ling skal udgøre en procent af bruttonational-produktet i 2010. Regeringen har tilkendegivet, at der vil blive afsat midler på finansloven, således at denne målsætning kan nås. Det er samtidig målsætningen, at den privat finansie-rede forskning og udvikling skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet. Det er en udfordring at nå denne målsætning.

Strategisk forskning er karakteriseret ved, at forskningen tager udgangspunkt i samfunds-udfordringer og er problemorienteret, fx forskning i miljø og energieffektive teknologier eller forskning i bedre forebyggelse på sund - hedsområdet. Støtte ydes til projekter, der fremmer en bæredygtig udvikling af hele samfundet og økonomisk vækst til gavn for os alle. Det er Det Strategiske Forskningsråds opfattelse, at det er frugtbart at krydse faglige forskningsområder og indgå i tvær-disciplinære projekter. Det er desuden et særkende, at strategisk forskning inddrager både offentligt og privat ansatte forskere i de

enkelte projekter eller på anden måde indebæ-rer et samarbejde mellem offentligt støttet forskning og private aktører. Strategisk forskning kan både være grundlagsskabende forskning, som undersøger nye felter, og anvendt forskning, der målrettet går efter løsning af et specifikt problem. Det er afgø-rende, at forskningen skal bidrage til at skabe en effekt, værdi og nytte for velfærdssamfun-det og bidrage til at give det danske svar på fremtidens udfordringer i en globaliseret verden.

Det Strategiske Forskningsråd har nogle generelle tværgående prioriteringer. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at fremme internationalt samarbejde i forskningen, herunder samarbejde med de nye vækst lande. Det Strategiske Forskningsråd ønsker også at styrke samspillet mellem den offentligt finansierede forskning og resten af samfun-det, herunder privat finansieret forskning, private organisationer, erhvervsliv og offent-lige institutioner. Det Strategiske Forsknings-råd anser desuden forskeruddannelse som et vigtigt element i strategisk forskning, da dette har betydning for udviklingen af de danske forskningsmiljøer. Endvidere er god forsknings-ledelse af væsentlig betydning for en succes-fuld gennemførelse af forskningsprojekter.

Marts 2008

Peter ElvekjærFormand for bestyrelsen,Det Strategiske Forskningsråd

5

6

Strategisk forskning er forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede områder. Forskningstemaerne er udvalgt inden for problemområder, hvor Danmark kan udvikle nye forskningskompetencer eller styrke de eksisterende. Forskningen har på kortere eller længere sigt et væsentligt samfundsmæssigt potentiale. Den strategiske forskning kan være af grundlagsskabende karakter eller have en anvendelsesorienteret tilgang.

Bevillingerne til strategiske forskningsprojek-ter er relativt store. Forskningsprojekternes størrelse betyder, at de kan involvere flere forskningsmiljøer og inddrage både offentlige og private, nationale og internationale aktører. Forskningsprojekterne bidrager desuden til tværfagligt samarbejde og dialog mellem forskere med forskellig faglig tilknytning.

Strategisk kvalitetDet Strategiske Forskningsråd vurderer et forskningsprojekts kvalitet ud fra tre ligevær-dige kriterier: Forskningens relevans, forsknin-gens effekt og forskningshøjden.

Relevans Kravet om relevans betyder, at det forventes, at strategisk forskning på kortere eller længere sigt kan bidrage til løsningen af

væsentlige samfundsmæssige udfordringer i den offentlige eller private sektor. Det kan eksempelvis være inden for sundhedsområ-det, ældreplejen, energi- og miljøområdet, udviklingen af danske erhvervsmæssige styrkepositioner eller udviklingen af små og mellemstore virksomheder.

Effekt Kravet om effekt betyder, at forskningen skal have potentiale til at bidrage til værdiskabelse i den offentlige eller private sektor. Effekten kan også være mere langsigtet ved eksempel-vis at bidrage til udviklingen af nye forsknings-områder, nye forskeruddannelser og uddannel-sen af mere kvalificerede kandidater.

Forskningshøjde Kravet om forskningshøjde betyder, at høj videnskabelig kvalitet er en forudsætning for, at det overhovedet kan komme på tale at give offentlig støtte til et projekt.

STRATEGISK FORSKNING – FOKUS PÅ PROBLEMLØSNINGER

7

Strategisk forskning er forskning inden for tematisk afgrænsede og politisk

prioriterede områder

k afgrænsede og politisk

Strategisk kvalitet

Forskningshøjde

Relevans

Effekt

8

Det Strategiske Forskningsråd lægger vægt på at styrke den internationale dimension i dansk forskning og i danske forskeres netværk på områder, hvor det kan bidrage til at styrke dansk forskning.

Samarbejde med de bedste internationale forskere i andre lande kan bidrage til at løfte vidensniveauet og styrke danske forskeres position og udviklingsmuligheder. Det Strate-giske Forskningsråd ønsker derfor at støtte projekter, der i størst muligt omfang involverer internationale aktører eller internationalt samarbejde.

Internationalt samarbejde er nødvendigt for at positionere Danmark som et videnbaseret samfund, og dermed styrke Danmarks kon - kurrencekraft i europæisk og global sammen-hæng. Internationalt forskningssamarbejde udgør desuden et vigtigt grundlag for at udvikle internationale handelssamarbejder. Det gælder både på det tekniske område og det sociale og sundhedsmæssige område.

Et internationalt forskningssamarbejde er således grundlaget for at styrke danske private og offentlige virksomheders sam-arbejde med internationale private og offent-lige virksom heder.

Inddragelse af internationale dimensioner indgår i vurderingen af forskningsprojekterne. Der er en stor fleksibilitet i mulig hederne for at etablere internationalt samarbejde i strate-giske forskningsprojekter. Det Strategiske Forskningsråds bevillinger kan rumme støtte til samarbejde med udenlandske forsknings-miljøer og internationalt forskersamarbejde, til indkøb af fremragende forskning fra uden - landske forskningsmiljøer og til hjemtagning af gæsteforskere.

INTERNATIONALE MÅLSÆTNINGER

9

På de følgende sider præsenteres de forsk-ningstemaer, der kan søges støtte til i Det Strategiske Forskningsråd i 2008. De temaer, der beskrives, er blevet fastlagt i politiske

aftaler om finansloven, herunder globalise-ringsaftalen. Der tages dog forbehold for Folketingets vedtagelse af finansloven for 2008.

FORSKNINGSTEMAER 2008

Energi og miljø Tværgående brug af nanotekno-logi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi

Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikations-teknologi

Informations- og kommunikations-teknologi

Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi

Brugerdreven innovation

Uddannelsesforskning

Professionsuddannelsernes arbejdsfelt

Vedvarende energi sat i system

Miljøteknologi

Fødevarer

Biologisk produktion

Individorienteret sundhedsindsats

Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens

Transport

Klinisk forskning

10

BÆREDYGTIG ENERGI OG MILJØ

11

Inden for dette tema er udfordringen at øge andelen af vedvarende energi og mindske afhængigheden af fossile brændsler, samt på længere sigt at skabe et vedvarende og miljømæssigt bæredygtigt energisystem.

Der gives støtte til forskning inden for vedva-rende energi og miljømæssigt bæredygtige energiteknologier som fx vindkraft, bioenergi, solceller, brændselsceller, energibesparende teknologier, bølgeenergi, energi- og miljørigtig

udnyttelse af affald, brintbærende energisy-stemer, udnyttelse af træ og andre biobrænds- ler, geotermi, systemmæssige sammenhæn-ge, sundhedsmæssige aspekter af produktion, transport og udnyttelse af energi (herunder fx støj og elektromagnetiske felter), energitekno-logier i relation til miljø og ændrede klimabetin-gelser samt energi- og miljøeffektiv transport inkl. alternative brændstoffer og andre perspektivrige teknologier.

Danmark har været et foregangsland inden for udvikling og brug af vedvarende energi. For at fastholde denne position kræves fortsat forskning med udgangspunkt i såvel kendte som mindre kendte styrkepositioner

inden for vedvarende energi. Der kan søges om

midler til forskning inden for vedvarende energi, hvad angår materialer, komponenter, sensorer, procesteknologi og systemløsninger, idet der lægges vægt på samspillet mellem vedvarende energiteknologier og det samlede energisystem.

Miljøteknologi er teknologi, der bidrager til at begrænse den nuværende belastning af miljøet. Det drejer sig om teknologier til at reducere forurening ved hjælp af rensning eller lignende, om mere miljøvenlige produk-

ter og produktionsprocesser, om mere effektiv ressourcehåndtering og om

miljøeffektive teknologiske systemer1. Strategisk forskning i miljøteknologi er relevant, når der inden for de mulige anvendelses-områder er potentiale for at

skabe nye væsentlige bidrag til at skabe velstandsudvikling eller løse prioriterede miljøudfordringer. Der gives støtte til forskning inden for følgende områder:

Klima, vand og vandforsyning, miljømæssige aspekter af husdyrproduktion, luftforurening, miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, jord- forurening og moniterings- overvågnings- og kortlægningsteknologi samt vurderingsværk-tøjer. Prioritering blandt de nævnte områder fremgår af opslaget.

1 Dette er den definition, som såvel OECD som EU arbejder med.

ENERGI OG MILJØ

VEDVARENDE ENERGI SAT I SYSTEM

MILJØTEKNOLOGI

TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR

13

Transport er på mange måder en livsnerve i et moderne samfund og udgør en stor økonomisk sektor i Danmark. Transportvæksten medfører stigende trængsel og dermed potentielt mere spildtid, både for den enkelte borger og for erhvervsvirksomheder. Hertil kommer den potentielt stigende miljøbelastning.

Der gives støtte til projekter inden for adfærd og mobilitet, transport, lokalisering og planlæg-ning, samfundsøkonomiske analyser og trafik- prognoser, beslutningsprocesser og regulering på transportområdet, intelligente transport-systemer, trafiksikkerhed, godstransport og logistik, samt globale og lokale forsynings-kæder.

TRANSPORTFORSKNING

14

SUNDHED, FØDEVARER OG VELFÆRD

15

Danmark har gode muligheder for at fremme udviklingen af rene og sunde højkvalitets- fødevarer fremstillet i et bæredygtigt miljø. Forskning i råvarers genetiske, molekylære og fysiologiske egenskaber kan frembringe ny viden om sundhedsfremmende og sundheds-skadelige stoffer i planter, kød og fisk. Krav til optimal hygiejne og sporbarhed er væsentlige konkurrenceparametre for fødevareindustrien. Nye teknologier kan medvirke til at udvikle resistente eller modstandsdygtige råvarer og til at forbedre styring og kontrol af forarbejd-nings- og produktionsprocesser.

Der kan gives støtte til forskning inden for sundhedsfremmende og sundhedsskadelige stoffer i planter og dyr, samt i produktions-, distributions- og opbevaringsmetoder af råvarer og produkter, der sikrer minimal belastning af terrestriske og akvatiske miljøer.

Det vil være hensigtsmæssigt, at forskningen anvender en holistisk tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af infektioner i hele fødevare-kæden fra primærproduktion til forbrug.

Endvidere kan der gives støtte til forskning inden for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og spredning af resistente mikro-organismer og inden for udbygning af ekspertise vedr. biologisk beredskab i relation til terror-bekæmpelse. Forskningen kan bl.a. frembringe viden, som kan anvendes i jordbrugets avlsarbejde og til udvikling af effektive styringsredskaber til kontrol og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Endvidere er antibiotikaresistens et relevant indsatsom-råde. Endelig kan der inden for dette tema søges midler til forskning i biologisk produktion af fødevarer.

Biologisk produktion er produktion og anven-delse af biologiske organismer som råvarer og/eller som ’cellefabrikker’ til fremstilling af biologiske produkter, både på food og non-food området.

Den molekylærbiologiske og genetiske viden kan danne grundlag for udvikling af biologiske processer, hvorved der med de levende organismer som råvarer kan laves nyttige produkter med mindre miljøbelastning. Planter, alger, svampe og andre mikroorganismer kan anvendes til fremstilling af højteknologiske produkter som fx lægemidler og bioplast,

enzymer, brændstof, opløsningsmidler og andre kemiske stoffer samt fødevareingre-dienser baseret på naturens egne stoffer.

Der er behov for forskning, der i et internatio-nalt perspektiv dokumenterer den biologiske produktions bæredygtighed med en satsning inden for brug af nyttige og ufarlige levende organismer som planter, bakterier, svampe og alger som produktionsorganismer. Forskningen må gerne både kunne danne basis for dansk produktion og for eksport af videnbaseret teknologi.

FØDEVARER

BIOLOGISK PRODUKTION

16

INDIVIDORIENTERET SUNDHEDSINDSATS Den indsats, der hidtil har været ydet i sundhedssektoren i form af undersøgelse, behandling og overvågning, har fortrinsvis været en populationsorienteret indsats baseret på patientens diagnose med begræn-set skelen til individuelle biologiske og sociale forskelligheder og behov. Dette har for nogle patienter ført til overbehandling og for andre til underbehandling, og dermed har befolknin-gen ikke fået det optimale udbytte af de ressourcer, der er blevet brugt i sundhedssek-toren. Der er således en stigende erkendelse af, at manglende fokus på det enkelte individs individuelle behov hverken er optimalt for individet eller for samfundet. Herudover har forskning i det menneskelige genom og anden bioteknologisk forskning gjort det muligt at udvikle nye behandlingsmetoder.

Der gives støtte til forskning i den enkelte patients helt specifikke behov for individ-baserede, skånsomme behandlings- og undersøgelsesmetoder, nanomedicin, gen- og cellespecifikke lægemidler, celleterapi og informationsteknologi, herunder individ-baseret kræftbehandling. Endvidere gives der støtte til forskning i teknologiunderstøttelse af patientens egenomsorg, således at patien-ter selv kan være med til overvågning og behandling af egen sygdom. Blandt mulige indsatsområder kan nævnes diabetes, blodfortyndende behandling, forhøjet blod-tryk, astma og kronisk hjertesygdom. Endelig kan der gives støtte til forskning i undersøgel-sesmetoder, ordination og distribution af lægemidler samt behandlingsformer tilpasset individuelle behov.

Fødevare- og sundhedssektorerne spiller hver især en væsentlig rolle ikke blot for de implicerede parters og samfundets indtjening og beskæftigelse, men for hele befolkningens livskvalitet og velfærd. Der er derfor behov for at udvikle begge sektorers evne til at imøde-komme fremtidens forbrugerønsker og -behov nationalt og internationalt samt for at sikre, at dette sker på en konkurrence- og bæredygtig måde. Der kan ydes støtte til forskning i udfordringer og udviklingsmuligheder i brudfladen imellem sundheds- og fødevareom-

rådet set i forhold til globale udviklingstenden-ser. Desuden kan der ydes støtte til forskning i samspillet imellem kost og gener, som kan medvirke til udvikling af bedre og solidt funderede kostanbefalinger og en forbedret sundhedstilstand på individ-, gruppe- og populationsniveau. Der kan endvidere ydes støtte til forskning i hvilken medicin, der virker på hvilke patienter, i medicinresistens samt i den belastning, overmedicinering giver på patienternes helbred.

SAMMENHÆNGEN MELLEM FØDEVARER, SUNDHED, LIVSSTIL OG MEDICINRESISTENS

17

18

INDIVID, SUNDHED OG SAMFUND

1919

Traditionelt har klinisk forskning stået stærkt i Danmark.

Der er et stigende behov for klinisk forskning, som afprøver nye teknolo-

gier og nye behandlingsformer, og som kan inkludere et fokus på de organisatoriske forholds indfly-delse på effektiviteten og resul - tatet af patientens behandling.

Der kan søges støtte til klinisk forskning omhandlende patientnær

forskning, interventionsforskning og sundhedstjenesteforskning.

Den patientnære forskning omfatter den behandlingsmæssige og sygdomsbekæm-

pende patientforskning med fokus på den enkelte patients behandling, patientforløb

og behandlingsopfølgning. Interventions-forskning med effektmåling på patientni-veau har to mulige og ofte overlappende interventionssteder – nemlig intervention med direkte ændring i behandling af den enkelte patient eller risikofaktor for sygdom eller mere indirekte intervention via organi-sationsændringer, som sekundært forven-tes at give ændret patientbehandling. Sundhedsvæsnets organisering og dets følger for patienten udgør det centrale felt i sundhedstjenesteforskning.

Områderne er nærmere beskrevet i opsla-get. Forskningsprojekterne kan omfatte et eller flere af disse tre områder.

Inden for alle tre forskningsområder lægges der vægt på, at effekterne måles på outcome i forhold til den enkelte patient.

KLINISK FORSKNING

20

STRATEGISKE VÆKSTTEKNOLOGIER

21

Der er et stort potentiale for banebrydende innovationer ved at koble nanoteknologi,

bioteknologi og informations- og kommunika tionsteknologi (IKT). Der gives derfor støtte til forskning på højt interna-tionalt niveau, der går på tværs af etable-

rede videnområder og omfatter et tæt sam - arbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og andre forskningsinteressen-ter. For at et projekt kan opnå støtte, skal det

rumme aktive bidrag fra mindst to af de tre områder: nanoteknologi, bioteknologi og IKT. Projektet skal gennemføres således, at der opnås en markant synergi mellem mindst to af disse områder, der bidrager til den samlede forskningshøjde i projektet. Områderne skal ikke nødvendigvis optræde med samme vægt, men projektet må kræve mindst to af de tre områders aktive medvirken.

TVÆRGÅENDE BRUG AF NANOTEKNOLOGI, BIOTEKNOLOGI OG INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

NANOTEKNOLOGI, BIOTEKNOLOGI OG INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommu-nikationsteknologi (IKT) er

generiske teknologier, som kan anvendes inden for mange områder. De

strategiske forskningsmidler udbydes til forskningsaktiviteter inden for

nanoteknologi, bioteknologi og IKT, der kan bidrage til at identificere og

udvikle fremtidige muligheder for erhvervs-mæssig innovation og løsning af samfunds-mæssige problemstillinger. Det kan fx være inden for fødevarer, sundhed, nonfood, materialeteknologi, energi og miljø. Der gives støtte til forskning på højt internationalt niveau, hvor mindst ét af de tre forsknings-områder nanoteknologi, bioteknologi og IKT indgår med en betydelig vægt.

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGIInden for området informations- og kommuni-kationsteknologi (IKT) fokuseres både på forskning inden for områder, hvor dansk forskning og erhvervsliv allerede har opbygget særlige styrkepositioner, og på områder hvor der er kvaliteter til at udvikle nye styrkeposi-tioner. Midlerne udbydes til forskningsaktivite-ter, der ligger inden for områderne:

Pervasive computingPervasive computing er rettet mod, hvordan IKT integreres i systemer, processer og aktiviteter baseret på mobile og trådløse grænseflader i kombination med forskellige former for netværksteknologier. Forskningen kan fx omfatte intelligente trafiksystemer, innovation af forretningsprocesser, energisty-ring og e-sundhed.

Digital forvaltningDigital forvaltning er rettet mod mere effektiv forvaltning og IKT-baseret servicelevering direkte til borgere og virksomheder.

Grøn IKTGrøn IKT er rettet mod alternative IKT-løsnin-ger og -konfigurationer, der medfører mindre energiforbrug eller mindskelse af miljøpåvirk-ninger.

Endvidere kan en mindre del af midlerne reserveres til forskning i anvendelse af frekvenser i de landsdækkende digitale tv-sendenet (MUX).

22

23

24

DET KREATIVE OG INNOVATIVE SAMFUND

25

Formålet med forskningstemaet er at styrke tværfaglig forskning inden for områderne krea-tivitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi.

Midlerne udbydes til forskning, hvor mødet mellem ledelse og kreative processer står i centrum. Dette indebærer, at den konstruktive spænding mellem det planlagte og det spon- tane må være i fokus. Oplevelsesøkonomien udgør også et væsentligt forsknings område, eftersom dette område stort set er overset i forskningssammenhænge. Som bidrag til at opbygge forskning på området er der derfor brug for eksplorative forskningstilgange, hvor der fx lægges stor vægt på casestudier.

Ønsket om at få deltagere fra mange miljøer og interessenter fra både den private og den offentlige sektor betyder, at mere interaktive metoder bliver aktuelle. Sådanne metoder kræver designede samarbejdsformer mellem forsker og praktiker. Interaktive metoder implicerer, at der både skal sikres relevans i den praktiserede forskning og skabelse af en grundlæggende viden, der inddrager både den mere formelle akademiske viden og omverde-nens ofte uformelle viden og erfaring.

Der lægges vægt på, at forskningsprojekterne er teoretisk og metodisk reflekterede og bidrager til at skabe og praktisere kvalitative metoder.

Forskning i brugerdreven innovation indebærer et bottom-up perspektiv på innovation, idet brugernes (fremtidige og ikke-erkendte) behov, indspil og ideer bliver brugt i en helhedsorienteret og fagligt funderet innovati-onsproces. Forskning i brugerdreven innova-tion skal bidrage til at give relevant ny viden, der kan bruges til at udvikle, organisere og lede sådanne innovationsprocesser.

Midlerne udbydes til forskning, der kan skabe viden om brugerdreven innovation på et meget højt internationalt niveau. Der ønskes forskning i, hvordan brugere kan involveres i mange forskellige former for innovationsprojekter og konkrete forslag til forskningsprojekter, der omhandler innovationsprocesser inden for følgende typer af innovationer: Social-, organisatorisk-, proces-, produkt-, tjeneste- og oplevelsesinnovationer.

KREATIVITET OG INNOVATION, NYE PRODUKTIONSFORMER OG OPLEVELSESØKONOMI

BRUGERDREVEN INNOVATION

26

UDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING

27

Formålet med forskningsprogrammet er at understøtte regeringens uddannelsesmålsæt-ning om, at mindst 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at mindst 50 procent af de unge skal have en videregående uddannelse.

Forskningen skal bidrage til, at danske uddannelsers kvalitet lever op til de aktuelle og fremtidige behov for faglige kompetencer og ny viden i virksomhederne, på arbejdsmar-kedet og i samfundet generelt. Uddannelser-ne skal give den enkelte kvalifikationer på højt niveau set i national og international sammen-hæng og bidrage til udviklingen af personlige og sociale kompetencer. Der kan gives støtte til primærforskning såvel som forskning rettet mod uddannelsesforskningens infrastruktur med henblik på uddannelsernes kvalitet på alle niveauer – før-skole, skole, ungdomsud-dannelse, erhvervsuddannelse og videregå-ende uddannelse.

Der lægges vægt på, at forskningsindsatsen inden for uddannelse, læring og kompetence-udvikling kan tilvejebringe evidensbaseret viden om uddannelserne, deres forudsætnin-ger, og det uddannelsessystem, de indgår i.

Der kan søges støtte til interventionsforsk-ning, der vedrører undersøgelser af, hvad der virker i uddannelsesmæssige sammenhænge, og som derved kan bidrage til en evidensbase-ret udvikling af uddannelserne. Endvidere kan søges støtte til at foretage cost-benefit analyser, der fokuserer på, hvor i uddannel-sesforløbet en indsats har størst effekt, og hvilke indsatser der giver de bedste resulta-ter. Og der kan søges støtte til forskningspro-jekter, der undersøger årsagssammenhænge og udvikler metoder til problemløsning, herunder metoder til at modvirke negative forudsætninger hos udsatte børn og unge og børn og unge med anden etnisk baggrund.

Forskningsprogrammet skal medvirke til at sikre en høj kvalitet inden for professionsud-

dannelserne, og til at sikre, at de matcher arbejdsmarkedets behov.

Kvaliteten af uddannelserne har stor betyd-ning for samfundet generelt og særligt for de institutioner og virksomheder, der er aftagere af de færdiguddannede. Den skal således være med til at sikre, at danske institutioner og virksomheder er konkurrencedygtige på det internationale marked.

Der udbydes midler til forskning, der afdækker uddannelsernes kvalitet og

relevans og samspillet mellem teori

og praksis. Endvidere kan søges støtte til forskning i fagdidaktiske problemstillinger. Der gives støtte til forskning i grundlagene for studerendes valg og fravalg af uddannelse. Herunder til undersøgelser af, hvilke faktorer der har betydning for de unges valg af uddannelse på kort og på langt sigt, og af hvilken betydning et voksende internationalt marked har for de unges valg af uddannelse.

Der kan endvidere søges støtte til kompara-tive analyser eller andre studier, der kan bi- drage til at belyse, hvordan man kan for bedre de danske uddannelser. Ligesom der også her kan søges støtte til interventionsforskning og til at foretage cost-benefit analyser.

UDDANNELSESFORSKNING

PROFESSIONSUDDANNELSERNES ARBEJDSFELT

28

EU-MIDLER OG SMÅ OG

MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

29

Tendensen i EU’s rammeprogrammer for forskning går mod større strategiske projekter og netværk på tværs af Europa, og det er derfor besluttet at fremme dansk deltagelse i disse projekter.

Midlerne bruges til at medfinansiere store netværk bestående af offentlige og private

aktører, der forbereder og koordinerer den danske deltagelse i EU’s forskningsprogram-mer. Det kan ske inden for alle faglige områder, der er af strategisk forskningsinteresse for Danmark.

Det Strategiske Forskningsråd prioriterer virksomheders deltagelse i strategiske forskningsprojekter højt, og ser gerne både

små og store virksomheder som deltagere i de projekter, rådet støtter. For at

overkomme nogle af de mulige barrierer, der kan være for specielt mindre

virksomheders deltagelse, giver rådet de igangværende projekter

mulighed for at få støtte til i kortere forløb at åbne for deltagelse fra små og mellemstore virksomheder, som de ikke allerede samarbejder med.

Midlerne udbydes i fri konkurrence mellem de igangværende og nyligt afsluttede projekter gennem et separat opslag. En af betingelserne for at modtage støtte er, at forskningsprojek-terne annoncerer invitationerne til samarbejde bredt. Midlerne uddeles i mindre portioner og kan anvendes til dækning af omkostninger forbundet med både etablering og gennem-førelse af forskningssamarbejde mellem forskningsinstitutioner og små og mellem-store virksomheder.

NETVÆRKSMIDLER TILFORBEREDELSE AF EU-ANSØGNINGER

SAMARBEJDE MED SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

30

Hvem kan deltage?Det Strategiske Forskningsråds programmer er åbne for alle offentlige og private aktører. Projekterne vil normalt blive gennemført i et samarbejde mellem offentlige og private parter i et organisatorisk og ledelsesmæssigt set-up, der beskrives i ansøgningen. Bevillin-gen administreres normalt af den institution eller virksomhed, hvor bevillingsmodtageren er ansat, og bevillingsmodtageren er ansvarlig over for Det Strategiske Forskningsråd.

Det internationale samarbejde har en central plads hos Det Strategiske Forskningsråd. Der opfordres til at danne samarbejder på tværs af landegrænser, og Det Strategiske Forsknings-råd yder derfor tilskud til udgifter i forbindelse med samarbejde mellem danske og udenland-ske forskningsaktører. Der kan fx søges om støtte til omkostninger knyttet til internatio-nalt forskningssamarbejde, til ”indkøb” af forskning fra udenlandske forskningsmiljøer og til omkostninger ved ”hjemtagning” af gæste-forskere. Der stilles ikke krav til ansøgeres statsborgerskab, forskningsinstitutionernes hjemsted eller krav om en bestemt geografisk lokalitet for udførelsen af forskningsaktivite-ter. Det er dog et krav, at de støttede forsk-ningsaktiviteter fremmer og styrker dansk forskning.

VirkemidlerDer kan søges om støtte til projekter, der benytter sig af et af følgende virkemidler:

Strategiske forskningscentreStrategiske forskningscentre benyttes som virkemiddel, hvor der er behov for fokuserede miljøer af høj videnskabelig karakter med stor strategisk betydning og et stort samfunds- og erhvervslivspotentiale.

En bevilling til et strategisk forskningscenter vil typisk ligge på 20-30 mio. kr. med en varighed på 5-7 år. Der forventes en væsentlig medfinansiering afhængig af emneområdet.

Strategiske netværkStrategiske netværk anvendes på områder, hvor der er et stort fremtidigt forskningsbe-hov, hvor den forskning, der foregår, er spredt, og hvor der derfor er behov for at styrke netværksdannelsen mellem de eksisterende forskningsmiljøer.

En netværksbevilling, der både dækker forsknings- og netværksaktiviteter, ligger typisk på 10-20 mio. kr. og løber over ca. 5 år. Der forventes en væsentlig medfinansiering fra parterne i netværket.

Mindre, strategiske forskningssatsningerMindre, strategiske forskningssatsninger er midler til væsentlige forskningsprojekter, der kan fremme forskningsinstitutionernes og virksomhedernes udvikling af tværgående kompetencer med henblik på innovation og efterfølgende markedsføring.

Der kan som hovedregel søges om støtte på op til 15 mio. kr. til projekter med et samlet budget (dvs. summen af støtte og medfinan-siering) på mindst 10 mio. kr. og en varighed på 3-5 år. Der forventes en vis medfinansiering fra projektparterne.

Det er ikke alle virkemidler, der anvendes inden for alle de opslåede temaer. Ligeledes kan der forekomme afvigelser i bevillingernes størrelse og løbetid – se derfor nærmere i de konkrete opslag.

Vurderingen af ansøgningerBehandlingen af ansøgninger forløber som hovedregel i to runder.

I ansøgningens fase et er det væsentlige forskningsprojektets idé og relevans. Ansøg-ningerne i fase et vurderes af Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer, der består af anerkendte forskere inden for de faglige områder. Der foretages på baggrund af strategiske kvalitetskriterier en grundig og

ANSØGNINGENS HVEM OG HVAD

31

seriøs vurdering af ansøgningerne. Afhængigt af størrelsen af den samlede bevillingsramme inviteres en del ansøgere til at indsende en endelig ansøgning. Ansøgningens fase et sikrer en ubureaukratisk ansøgningsproces, hvor opdelingen i to faser sikrer, at forskere ikke bruger unødig tid på at skrive den ende-lige ansøgning.

I den endelige ansøgningsrunde sendes den overvejende del af de indkomne ansøgninger til international bedømmelse. Hvis der inden for nogle forskningstemaer generelt søges om mindre beløb, kan ansøgningerne dog umiddel-

bart vurderes i programkomiteerne. De inter- nationale bedømmere vurderer ansøgningerne på baggrund af deres faglige kendskab til forskningsområdet. Ansøgerne får mulighed for at udtale sig om de internationale bedøm-melser (partshøring), før ansøgningen behand-les i programkomiteerne. Ansøgningerne vurderes af den samlede programkomite. Vurderingen sker på baggrund af ansøgning, international bedømmelse og partshøring og ud fra de vurderingskriterier, der fremgår af de enkelte opslag. Her er vurderingen af den strategiske kvalitet (relevans, effekt og forskningshøjde) et væsentligt element.

32

ÅRSKALENDER FOR STRATEGISK FORSKNING 2008

Forskningstema Ramme Opslag Informationsmøde

Energi og miljø 78 mio. kr. 10. marts 2008

13. marts 2008Vedvarende energi sat i system 13 mio. kr. 10. marts 2008

Miljøteknologi 55 mio. kr. 10. marts 2008

Transportforskning 29 mio. kr. 10. marts 2008

Fødevarer 57 mio. kr. 10. marts 2008

Biologisk produktion 26 mio. kr. 10. marts 2008

Individorienteret sundhedsindsats 54 mio. kr. 10. marts 2008 27. marts 2008

Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens

78 mio. kr. 10. marts 2008

Klinisk forskning 39 mio. kr. 10. marts 2008

Tværgående brug af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi

78 mio. kr. 10. marts 2008

Der afholdes 5 regionale informationsmøder: 10.-14. marts 2008

Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi

44 mio. kr. 10. marts 2008

Informations- og kommunikationsteknologi 36 mio. kr. 10. marts 2008

Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelsesøkonomi

26 mio. kr. 10. marts 2008

1. april 2008

Brugerdreven innovation 43 mio. kr. 10. marts 2008

Uddannelsesforskning 30 mio. kr. 10. marts 200828. marts 2008

Professionsuddannelsernes arbejdsfelt 10 mio. kr. 10. marts 2008

Netværksmidler til forberedelse af EU-ansøgninger

10 mio. kr. 10. januar 2008

Samarbejde med små og mellemstore virksomheder

En mindre del af bevillingen til de relevante temaer

Endnu ikke fastlagt

Denne matrix opdateres løbende på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: www.fi.dk, hvor der også findes opslag med detaljeret information om ansøgningskrav og -procedurer mv.

33

Frist for ansøgninger– fase et

Frist for endelige ansøgnin-ger fra de parter, der inviteres til at lave en sådan

Frist for ansøgninger til temaer uden prækvalifikation

7. maj 2008 10. september 2008

7. maj 2008 10. september 2008

7. maj 2008 10. september 2008

15. maj 2008 23. september 2008

29. april 2008 9. september 2008

29. april 2008 9. september 2008

29. april 2008 9. september 2008

29. april 2008 9. september 2008

6. maj 2008 3. september 2008

Der benyttes ikke prækvalifikation

21. august 2008

Der benyttes ikke prækvalifikation

28. april og 21. august 2008

Der benyttes ikke prækvalifikation

28. april og 21. august 2008

29. april 2008 19. september 2008

29. april 2008 19. september 2008

29. april 2008 10. september 2008

29. april 2008 10. september 2008

Der benyttes ikke prækvalifikation

27. marts 2008

Der benyttes ikke prækvalifikation

Endnu ikke fastlagt

34

Det Strategiske Forskningsråd blev oprettet den 1. januar 2004 som en nyskabelse inden for det danske forskningsrådssystem. Rådet arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. Hensigten er at bidrage til at sikre Danmarks position som velfærds-mæssig, økonomisk og videnskabelig front-løber i globale sammenhænge også på langt sigt. Herudover arbejder Det Strategiske Forskningsråd for at identificere forskning, der fokuserer på løsningen af væsentlige samfundsmæssige problemer.

Rådet bidrager til, at grundlæggende forskning og traditionelt adskilte forskningsfelter flettes sammen med stærke anvendelsesorienterede perspektiver, så samspillet og dialogen mellem

forskere og øvrige interessenter styrkes. I den sammenhæng er det et vigtigt perspektiv at fremme alliancer mellem danske forskere og de bedste forskere såvel fra de traditionelt forskningsstærke lande som fra de nye vækstlande.

Det er Det Strategiske Forskningsråds opgave at afsøge nye forskningstendenser samt at yde forskningsfaglig rådgivning.

Den strategiske forskning gennemføres med henblik på at bidrage til forskeruddannelse og for at sikre en positiv udvikling af de danske forskningsmiljøer og forskningsinstitutioner.

Det er Det Strategiske Forskningsråds mål at fremme en forskning, der går på tværs af offentlige og private institutioner og på tværs

OM DET STRATEGISKE FORSKNINGSRÅD

35

af discipliner og faggrænser. Det er eksempel-vis vanskeligt at forestille sig et højteknolo-gisk samfund, der ikke kombinerer tekniske med mere humanistiske og samfundsfaglige perspektiver. Ligeledes er det oplagt, at udviklingen af sundere fødevarer sker igennem et samspil mellem biovidenskabelige, produk-tionstekniske og sociologiske indsigter.

Det Strategiske Forskningsråd består af en bestyrelse og et antal programkomiteer.

36

Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse består af en formand og otte medlemmer. Den er sammensat af medlemmer med indsigt i både den offentlige og private forskningsver-den.

BESTYRELSEN

Formand: Group Senior Vice President Peter Elvekjær, Grundfos Management A/S

Næstformand: Professor Esther Fihl, Center for Kom parative Studier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Dekan Frede Blaabjerg, Det Ingeniør-, Natur- og Sund-hedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Underdirektør Karin Hamberg, LEO Pharma A/S

36

37

Direktør Bjørn Lykke Jensen, Byggedivisionen, Teknologisk Institut

Dekan Mogens Hørder, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Professor Ole Lehrman Madsen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet og direktør for Alexandra Instituttet

Dekan Børge Obel, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown

37

38

DET STRATEGISKE FORSKNINGSRÅD

BESTYRELSE

Pro

gra

mk

om

itee

n fo

r

Bæ

red

yg

tig E

ne

rgi o

g M

iljø

Pro

gra

mk

om

itee

n fo

r

Su

nd

he

d, F

ød

ev

are

r og

Ve

lfærd

Pro

gra

mk

om

itee

n fo

r

Stra

teg

isk

e V

æk

stte

kn

olo

gie

r

Pro

gra

mk

om

itee

n fo

r

Ind

ivid

, Su

nd

he

d o

g S

am

fun

d

Pro

gra

mk

om

itee

n fo

r

Tra

ns

po

rt og

Infra

stru

ktu

r

Pro

gra

mk

om

itee

n fo

r

Ud

da

nn

els

e o

g K

om

pe

ten

ceu

dv

iklin

g

Pro

gra

mk

om

itee

n fo

r

De

t Kre

ativ

e o

g In

no

va

tive

Sa

mfu

nd

39

PROGRAMKOMITEER

Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse nedsætter en række programkomiteer, der varetager udmøntningen af forskningstema-

erne. Af nedenstående skema fremgår, hvilke programkomiteer der er ansvarlige for udde-ling af midlerne i 2008.

Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø

- Energi og miljø- Vedvarende energi sat i system- Miljøteknologi

Programkomiteen for Transport og Infrastruktur

- Transportforskning

Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd

- Biologisk produktion- Individorienteret sundhedsindsats - Sammenhængen mellem fødevarer,

sundhed, livsstil og medicinresistensProgramkomiteen for Uddannelse og Kompetenceudvikling

- Uddannelsesforskning- Professionsuddannelsernes arbejdsfelt

Programkomiteen for Det Kreative og Innovative Samfund

- Kreativitet og innovation, nye produktions-former og oplevelsesøkonomi

- Brugerdreven innovation

Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier

- Tværgående brug af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi

- Nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi

- Informations- og kommunikationsteknologi

Programkomiteen for Individ, Sundhed og Samfund

- Klinisk forskning

40

41

KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION

Det Strategiske Forskningsråd betjenes af et sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrel-sen.

Sekretariatet står til rådighed med yderligere information om de enkelte programmer og om strategisk forskning generelt.

KontaktDet Strategiske Forskningsråds sekretariatForsknings- og InnovationsstyrelsenBredgade 401260 København K

telefon 35 44 62 00fax 35 44 62 01fi@fi.dkwww.fi.dk

Informationer om telefonnumre og e-mail adresser på sekretariatets medarbejdere findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside www.fi.dk.

42

ANDRE STØTTEMULIGHEDER

VidenskabsministerietDet Frie Forskningsråd: http://fi.dk/site/forside/raad-komiteer-udvalg/det-frie-forskningsraadRådet for Teknologi og Innovation: http://fi.dk/site/forside/raad-komiteer-udvalg/raadet-for-teknologi-og-innovationKommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland: www.kvug.dkEurocenter: www.fi.dk

Offentlig forskningsfinansieringDanmarks Grundforskningsfond: www.dg.dkHøjteknologifonden: www.hoejteknologifonden.dkElforsk: www.danskenergi.dkEnerginet.dk: www.energinet.dk

Andre ministerierEnergistyrelsen: www.ens.dkErhvervs- og Byggestyrelsen: www.ebst.dkKulturministeriet: www.kum.dkMiljøstyrelsen: www.mst.dkMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: www.fvm.dkVelfærdsministeriet: www.social.dkUdenrigsministeriet: www.um.dk

Internationale organerCordis: www.cordis.europa.euEuropean Science Foundation: www.esf.orgEU’s 7. rammeprogram: www.ec.europa.eu/research/fp7Nordforsk: www.nordforsk.orgNordisk Energiforskning: www.nordicenergy.net

43

Det Strategiske ForskningsrådForsknings- og InnovationsstyrelsenBredgade 40 1260 København K

Telefon: 35 44 62 00fi@fi.dkwww.fi.dk