Aamosen_skitseprojekt_rapport_1

Odsherred Statsskovdistrikt

Naturgenopretning i Åmosen Skitseprojekt

August 2006

Naturgenopretning i Åmosen

• P

:\63623A\3_Pdoc\DOC\Gældende versioner\Aamosen_skitseprojekt_rapport_110806_1.doc

2

.

Odsherred Statsskovdistrikt

Naturgenopretning i Åmosen Skitseprojekt

August 2006

Dokument nr. 63623-01

Revision nr. 1

Udgivelsesdato 14. august 2006

Udarbejdet Bent Aaby, Henrik Lynghus, Søren Hinge-Christensen, Signe Nepper-Larsen, Jeppe Sikker Jensen,

Ulf Kjellerup, Dorte Vigsø

Kontrolleret Steffen Brøgger-Jensen

Godkendt Henrik Lynghus


• P


3

.

Indholdsfortegnelse

1 Forord 8

2 Resumé 10 2.1 Målsætning 10 2.2 Scenarier for vandstandshævning 10 2.3 Baggrund og historik 10 2.4 Store Åmose i dag 11 2.5 Konsekvenser 15

3 Formål, baggrund og historik 17 3.1 Projektets formål 17 3.2 Baggrund 17 3.3 Åmosens dannelse og natur fra fortid til nutid. 19 3.3.1 Åmosens dannelse under sidste istid 19 3.3.2 Den første del af varmetiden 11.500-6.000 år før

nutid 20 3.3.3 Subborealtid 6.000 – 2.500 år før nutid 24

4 Organisation 28 4.1 Skitseprojektering 28 4.2 Styregruppe 28 4.3 Følgegruppe 28

5 Åmosen i dag 30 5.1 Landskab, jordbund og geologi 30 5.1.1 Landskabets tilblivelse 30 5.1.2 Jordbund 31 5.2 Kulturhistoriske værdier 33 5.2.1 Eksisterende værdier 33 5.2.2 Trusler mod kulturarven 36 5.3 Arealanvendelse, pleje og vedligehold 38 5.4 Vandbalance og vandføring 39 5.4.1 Datagrundlag 39


• P


4

.

5.4.2 Metode 40 5.4.3 Resultater 41 5.5 Næringsstofbelastning 44 5.6 Planmæssige bindinger 45 5.6.1 National lovgivning – international forpligtelse 45 5.6.2 § 3-beskyttet natur 48 5.6.3 Fredninger 50 5.6.4 Lavbundsområder 52 5.6.5 MVJ-områder 52 5.7 Naturværdier i Åmosen 53 5.7.1 Nutidens natur i Danmark og Åmosen 53 5.7.2 Store Åmose som kerneområde 54 5.7.3 Centrale lokaliteter i Store Åmose 55 5.7.4 Kortlagte naturtyper i Store Åmose 56 5.7.5 Åmosens sjældne sjællandske natur 61 5.7.6 Fuglelivet i Store Åmose idag 68 5.7.7 Pattedyr i Store Åmose i dag 69 5.7.8 Truede arter 70 5.7.9 Potentialer for naturværdierne 73 5.8 Friluftsliv 74 5.9 Jagt 74 5.10 Forurenede grunde 74 5.11 Tekniske anlæg 74

6 Overordnet projektbeskrivelse 76 6.1 Principper for valg af scenarier 76 6.1.1 3 scenarier og et projektkatalog 76 6.1.2 Vandstandshævning i Åmose Å 76 6.2 Scenarie-beskrivelse 76 6.2.1 Scenarie 1, Friholdelse af Åmose Å 76 6.2.2 Scenarie 2 Opstemninger i Åmose Å til kote 22,75

ved Tømmerupgård og til kote 23,25 ved Magleørevlen 83

6.2.3 Scenarie 3 Opstemninger i Åmose Å til kote 23,25 ved Tømmerupgård og til kote 23,75 ved Magleørevlen 84

6.2.4 Scenarie 4 Opstemninger i Åmose Å til kote 23,50 ved Tømmerupgård og til kote 24,0 ved Magleørevlen 85

6.2.5 Opbygning af stryg 85 6.2.6 Sektioneret stryg-afløb 88 6.3 Metode for konsekvensbeskrivelser 89 6.3.1 Beregning af vandspejlspunkter 90 6.3.2 Beregning af åbne vandflader 90


• P


5

.

6.3.3 Beregning af drændybder 91 6.3.4 Manuelle tilpasninger 91

7 Konsekvensvurdering 92 7.1 Landskab 92 7.1.1 Scenarie 1 92 7.1.2 Scenarie 2 92 7.1.3 Scenarie 3 93 7.1.4 Scenarie 4 93 7.2 Kulturhistoriske værdier 93 7.2.1 Data 94 7.2.2 Bevaringskriterier 94 7.2.3 Scenarie 1 95 7.2.4 Scenarie 2 95 7.2.5 Scenarie 3 95 7.2.6 Scenarie 4 95 7.3 Arealanvendelse 95 7.3.1 Scenarie 1 98 7.3.2 Scenarie 2 98 7.3.3 Scenarie 3 99 7.3.4 Scenarie 4 100 7.4 Vandbalance og vandføring 101 7.4.1 Scenarie 1 101 7.4.2 Scenarie 2 101 7.4.3 Scenarie 3 101 7.4.4 Scenarie 4 101 7.5 Næringsstofbelastning og vandkvalitet 102 7.5.1 Positive effekter 102 7.5.2 Negative effekter 103 7.5.3 Scenarie 1 103 7.5.4 Scenarie 2 104 7.5.5 Scenarie 3 104 7.5.6 Scenarie 4 104 7.6 Naturværdier i Åmosen 105 7.6.1 Den næringsfattige natur 106 7.6.2 Den kalkrige natur 108 7.6.3 Andre naturtyper 109 7.6.4 Fugle 109 7.6.5 Pattedyr 114 7.6.6 Padder og krybdyr 114 7.6.7 Insekter 115 7.6.8 Truede arter i skove 115


• P


6

.

7.6.9 Truede arter i moser 116 7.6.10 Truede arter i søer, vandhuller og vandløb 116 7.6.11 Konklusion 116 7.7 Naturpleje i en genoprettet Åmose 117 7.7.1 Plejeindsats nødvendig 117 7.7.2 Naturpleje og Natura 2000 handlingsplanen 117 7.7.3 Engangsindgreb 118 7.7.4 Kontinuerlig pleje 118 7.7.5 Plejekrævende arealer 120 7.8 Friluftsliv 120 7.8.1 Adgangsveje og parkering 121 7.8.2 Opholdssteder 121 7.8.3 Informationstavler 122 7.8.4 Uforstyrrede områder 122 7.8.5 Sti-systemer 122 7.8.6 Udsigtspunkter 123 7.8.7 Oldtidslokaliteter 124 7.8.8 Nye broer 125 7.8.9 Sejlads 126 7.8.10 Formidlingsbygning 127 7.9 Jagt 127 7.10 Tekniske anlæg 128 7.10.2 Scenarie 1 130 7.10.3 Scenarie 2 131 7.10.4 Scenarie 3 134 7.10.5 Scenarie 4 135 7.11 Forurenede grunde 137

8 Projektøkonomi 138 8.1 Generelt 138 8.1.1 Projektrelaterede udgifter 138 8.1.2 CO2-regnskab 139 8.1.3 Beregningsnøgle for arealkompensation 140 8.1.4 Udgifter til arkæologiske nødgravninger 142 8.2 Omkostningsoverslag 143 8.2.1 Scenarie 1 144 8.2.2 Scenarie 2 145 8.2.3 Scenarie 3 146 8.2.4 Scenarie 4 147 8.2.5 Sammenholdning af etableringsomkostninger 148

9 Juridiske forhold 149 9.1 Generelle juridiske forhold 149


• P


7

.

9.2 Ukendte bygninger 149 9.3 Særlige bestemmelser 150 9.3.1 Ejendomsretlige aspekter 150 9.3.2 VVM/SMV 151 9.3.3 Naturbeskyttelsesloven 152 9.3.4 Vandløbsloven 152 9.3.5 Kommunal og regionplaner 153 9.3.6 Etablering af bufferzoner omkring

beskyttelseskrævende naturtyper 153 9.4 Muligheder for lodsejerkompensation 153 9.4.1 Frivillig afhændelse/Salg 154 9.4.2 Jordfordeling/jordbytte 154 9.4.3 VMPII-vådområder 154 9.4.4 Fredningserstatning 155 9.4.5 Ekspropriation 155 9.4.6 Anlægslov 155

10 Lodsejerundersøgelse 157

11 Værdisætning af scenarier 158 11.1 Baggrund 158 11.2 Metodevalg 158

12 Tegningsfortegnelse 160

13 Referencer 161

Bilagsfortegnelse

Bilag nr. 1: MIKE 11 modellering Bilag nr. 2: Modtaget materiale Bilag nr. 3: Tekniske anlæg Bilag nr. 4: Biologiske registreringer Bilag nr. 5: Zoologi Bilag nr. 6: Beregning af CO2 regnskab Bilag nr. 7: Vurdering af arealerstatninger Bilag nr. 8 Værdisætning af scenarier Bilag nr. 9 Friluftsrådets forslag til fremme af Friluftslivet Bilag nr. 10 BlomInfos procesrapport for laserscanningen


• P


8

.

1 Forord Åmosen på Sjælland var tidligere et udstrakt mose- og engområde, der siden stenalderen er blevet udnyttet af mennesker. Det er Sjællands største sammenhængende lavbundsområde, der gennem Tissø og Halleby Å afvander til Jammerland Bugt i Storebælt.

Området er af international arkæologisk betydning. Det er nordeuropas rigeste fundområde for fiskepladser og indlandsbebyggelse fra jægerstenalderen (før 3950 f.Kr.) og vådbundsofringer fra bondestenalder (3950-1700 f.Kr.). Gennem de seneste 60 år er nogle af de mest betydningsfulde fund fra disse tidsaldre gjort i den centrale del af Åmosen. Der findes fortsat mange fortidsminder af enestående videnskabelig værdi i projektområdets moselag.

Figur 1-1 Åmosen og omgivelser som de så ud på Videnskabernes Selskabs kort

1768-1805.

Ved gennemførelsen af flere dræn- og landvindingsprojekter fra 1930 til 1960'erne blev den centrale del af Åmosen drænet med henblik på udnyttelse af det vidtstrakte areal til tørveproduktion og landbrug. Mose-områderne blev udtørret, krat og skov ryddet og vandløbene blev rettet ud til dybt nedskårne kanaler og grøfter. Herved blev området ændret fra oprindelig natur til intensivt drevet landbrugsareal.


• P


9

.

I processen gik naturværdierne kraftigt tilbage, både i omfang og diversitet. Enkelte små lommer med den oprindelige natur er bevaret i områdets højmoserester. Også kulturarven lider stor skade på grund af den intensive dræning. Mosens særlige kulturhistoriske kvaliteter i form af genstande af organiske materialer nedbrydes, når jordbunden drænes og luft trænger ned i de øvre jordlag.

Miljøministeriet og Kulturministeriet har iværksat dette skitseprojekt med henblik på at få belyst muligheder, begrænsninger, konsekvenser og økonomi forbundet med en genopretning af den naturlige vandstand i området. Der er til formålet nedsat en styregruppe, bestående af Skov- og Naturstyrelsen, samt Kulturarvsstyrelsen samt en følgegruppe med repræsentanter fra lokalområdet, lodsejerne, interesseorganisationer og det lokale politiske miljø.

Skitseprojektet beskriver de eksisterende forhold og giver en beskrivelse og konsekvensvurdering af i alt 4 scenarier for vandstandshævning i området. Scenarie 1 bør dog betragtes som et tilvalgsscenarie, hvorfra mindre del-projekter kan anvendes til supplering af scenarierne 2, 3 og 4, hvor disse måtte findes utilstrækkelige. Dette skyldes, at geografisk isolerede indgreb ikke i tilstrækkelig grad kan sikre en tilstrækkelig vådgøring.

Foto nr. 1-1 Typisk parti i den centrale del af østlige Store

Åmose. Åen har karakter af dyb afvandingskanal. De drænede moseflader kendetegnes af en mosaik af brakarealer, kornmarker og træbevoksede naturarealer. Efter sjællandske forhold er området bemærkelsesværdigt frit for bebyggelse,trafikstøj og kunstig belysning. Foto A. Fischer 2006.


• P


10

.

2 Resumé 2.1 Målsætning Tiltag i den østlige del af Store Åmose skal sikre vandstandshævning i området, enten ved hævning af det generelle vandspejl i Åmose Å eller ved lokale tiltag hvor vandspejlet i mindre vandløb, grøfter og dræn hæves.

Formålet med hævning af det øvre grundvandspejl er:

1 Sikring af eksisterende naturværdier

2 Sikring af fortidsminder

3 Forbedring af forhold for natur, landskab, friluftsliv m.v. i området.

4 Juridiske forpligtigelser i medfør af Habitatdirektivet og som angivet i nyere lovgivning

2.2 Scenarier for vandstandshævning Det er valgt at beskrive 3 forskellige scenarier (scenarie 2, 3 og 4) for generel vandstandshævning i østlige Store Åmose. Grundet Åmose Å’s længdefald fra øst mod vest og området generelle topografi er det besluttet at beskrive hvert scenarie ved hævning af vandstanden i Åmose Å i 2 positioner:

1 Ved Magleørevlen

2 Ved Tønmmerup Gård/Verup Mose

Disse to positioner er valgt ud fra en overordnet vurdering af jordbundsforhold og det opstrøms liggende terræn. Opstemninger af vandstanden ved disse lokaliteter vil kunne sikre en kontrolleret vandstandshævning til de valgte niveauer.

Der er desuden beskrevet et scenarie 1, der illustrerer mulighederne for lokale vandstandshævninger udenfor Åmose Å i områdets sidetilløb, grøfter og dræn. Dette scenarie skal betragtes som et projektkatalog til supplering af scenarierne 2, 3 og 4, hvor den generelle vandstandshævning fra disse måtte findes utilstrækkelig.

2.3 Baggrund og historik Store Åmose på Sjælland var tidligere et udstrakt mose- og engområde, der siden stenalderen er blevet udnyttet af mennesker. Det er Sjællands største sammenhængende lavbundsområde.


• P


11

.

Området er af international arkæologisk betydning. Det er nordeuropas rigeste fundområde for fiskepladser og indlandsbebyggelse fra jægerstenalderen (før -3950 f.Kr.) og vådbundsofringer fra bondestenalder (3950-1700 f.Kr.). Gennem de seneste 60 - 70 år er nogle af de mest betydningsfulde fund fra disse tidsaldre gjort i den centrale del af Åmosen, og der er fortsat store kulturhistoriske værdier tilbage - specielt i den østlige del af mosen, som denne rapport omhandler.

Ved gennemførelsen af flere dræn- og landvindingsprojekter fra 1930 til 1960'erne blev den centrale del af Åmosen drænet med henblik på udnyttelsen af det vidtstrakte areal til tørveproduktion og landbrug. Moseområderne blev udtørret, krat og skov ryddet og vandløbene blev rettet ud til dybt nedskårne kanaler og grøfter. Herved blev området ændret fra oprindelig natur til intensivt drevet landbrugsareal.

I processen gik naturværdierne kraftigt tilbage, både i omfang og diversitet. Enkelte små lommer med den oprindelige natur er bevaret i områdets højmoserester. Også kulturarven lider stor skade på grund af den intensive dræning. Mosens særlige kulturhistoriske kvaliteter i form af genstande af organiske materialer nedbrydes, når jordbunden drænes og luft trænger ned i de øvre jordlag.

Miljøministeriet og Kulturministeriet har iværksat dette skitseprojekt med henblik på at få belyst muligheder, begrænsninger, konsekvenser og økonomi forbundet med en genopretning af den naturlige vandstand i området

Skitseprojektet beskriver de eksisterende forhold og giver en beskrivelse og konsekvensvurdering af i alt 4 scenarier for vandstandshævning i området. Scenarie 1 bør dog betragtes som et tilvalgsscenarie, hvorfra mindre del-projekter kan anvendes til supplering af scenarierne 2, 3 og 4, hvor disse måtte findes utilstrækkelige. Dette skyldes at geografisk isolerede indgreb ikke i tilstrækkelig grad kan sikre en tilstrækkelig vådgøring.

2.4 Store Åmose i dag Terrænet i Store Åmose Den østlige del af Store Åmose består af vidtstrakte, næsten konturløse flader, afbrudt af resterne af de tidligere højmoseområder, også kaldet Lyngene. Ved bakjefoden mod nord og syd rejser terrænet sig noget stejlere imod det omgivende bakkelandskab.

Siden det store tørlægningsprojekt i 1960'erne har terrænet i de tidligere moseområder på grund af koldforbrænding sat sig kraftigt, nogle steder over 1 meter.

Store Åmoses landskab og udviklingshistorie De dominerende landskabstræk omkring Åmosen er primært dannet under den afsluttende fase af sidste istid, hvor et stort isfremstød fra sydøst, det såkaldte Bælthavsfremstød, dannede de store morænebakker i området nord for Åmosen, på strækningen mellem Undløse og Bjergsted Bakker. Isfremstødet nåede sin maksimale udbredelse for ca. 15.000 år siden.

Under afsmeltningen af isen formede smeltevandet et bredt flodleje, hvor Store Åmose ligger i dag. Dette flodleje fungerede som samlebrønd for smeltevandsfloder fra store dele af Øst- og Sydøstsjælland.


• P


12

.

Udløbet skete gennem et forholdsvis snævert udløb ved Bromølle, men dette skred sammen og lavede en spærring, så hele flodlejet blev forvandlet til en stor sø med udløb op gennem Bregninge Ådal og videre til Saltbæk Vig. Umiddelbart efter istiden eroderedes de aflejringer bort, der havde spærret ned mod Lille Åmose. Herved ændrede afløbet retning og gik nu i stedet ind i Lille Åmose og videre til Tissø og Storebælt. Dette afløb lå lavere og derfor fik åmosesøen i løbet af meget kort tid en nedgang i vandstanden, på 2-3m. For omkring 6000 år siden begyndte søen for alvor at gro til, og der opstod en næringsrig rørsump vekslende med frodig kærvegetation. Enkelte steder var der også udviklet elleskov. Denne udvikling fortsatte indtil for ca. 2000 år siden, hvor de sidste rester af sø forsvandt, og nu var Åmose Å den eneste åbne vandflade. Flere steder opstod der omkring 3700 år før nutid højmose, og hedelyng og andre surbundsarter indfandt sig hurtigt. Store Åmose udviklede sig således med tiden til Sjællands største moseområde med en mosaik af forskellige mosetyper.

Allerede i 1700-tallet var man begyndt at skære tørv i Store Åmose, men først da vandmøllen ved Bromølle blev nedlagt i 1777 blev tørveskæring i større stil mulig. Herefter foregik der en intensiv tørveproduktion helt frem til efter 2. verdenskrig. Ved tørvegravningen fjernedes næsten al tørv. De sidste rester af højmose kan i dag findes på "lyngene", bl.a. Ulkestrup Lyng, Sandlyng og Storelyng.

Det første større drænarbejde fandt sted i begyndelsen af 1930erne. Det gav bedre mulighed for tørvegravning, ligesom der var græsning mm. I slutningen af 1950erne gennemførtes yderligere afvandingsprojekter i Store Åmose, hvor bl.a. Åmose Å blev gravet dybere. Derefter kunne man begynde med agerdyrkning. Op igennem 1960'erne gennemførte Hedeselskabet en intensivering af dræningen. Denne dræning har medført en betydelig sætning af terrænet. I Kongemosen har terrænoverfladen således sat sig med mere end 1,5 m siden dræningen og agerdyrkningen begyndte i 1960.

Vandet i Store Åmose Det store tørlægningsprojekt medførte voldsomme ændringer i Store Åmoses hydrologi. Den naturlige grundvandsstand blev afsænket med flere meter, åer og bække blev uddybet og udrettet som kanaler med stejle sider uden bevoksning eller variation. De vandlevende dyr kan på grund af bygningen af flere styrt med op til 2 meters fald forhindret i at vandre frit i vandløbssystemet.

De store arealer med rørskovsbeklædte moser, enge og søer forsvandt og området blev lagt om til intensivt dyrkede jorde.

Med intensivering af landbruget i oplandet til Store Åmose er der gennem tiden tilledt store mængder næringsstoffer. Stofmængden er dog gennem målinger i de sidste 16 år registreret at være aftagende, hvilket skyldes forbedret spildevandsrensning og mere effektiv gødskning af landbrugsarealer i oplandet.

Planforhold Projektområdet for naturgenopretningen er udpeget som en del af ”EF-habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å”, som er på 3400 ha. I alt er ca.1700 ha eller 85 % af projektområdet udpeget som habitatområde. Cirka en tredjedel af projektområdet er registreret af Vestsjællands Amt som § 3-beskyttet natur jf. naturbeskyttelsesloven, se faktaboks. Der er registreret 473


• P


13

.

ha mose, 136 ha fersk eng, 22 ha sø og lidt overdrev i projektområdet. I alt er ca. 32 % af projektområdet omfattet af § 3-beskyttelsen.

Kun en mindre del af Åmosens projektområde er fredet ved to forskellige kendelser - Kongemose-Sandlyngfredningen og Husede-mark fredningen fra henholdsvis 1947 og 1993.

Naturen i Store Åmose I Store Åmose findes våde mose- og engområder, større skove, søer og i de sydlige dele naturtyper som overdrev og småbiotoper. Men går man lidt tættere på naturen i Åmosen, er det tydeligt, at sammenhængen mellem naturområderne afbrydes af udstrakte dyrkede arealer, herunder stærkt drænede lavbundsjorder, der tidligere har indeholdt våde enge og moser. Disse jorder er i dag artsfattige kulturenge, græsmarker og konventionelle marker i omdrift. I de senere år er store dele af disse jorde udlagt som brak. I dele af området er der desuden plantager med nåletræer. Inden for Store Åmose findes følgende områder, der stadig rummer naturværdier: • Ulkestrup Lyng • Sandlyng • Storelyng • Verup Mose • Åmose Ådal • Garbølleområdet Størsteparten af delområderne Ulkestrup Lyng, Verup Mose, Sandlyng og Storelyng er § 3-registreret som mose. I ’lyngene’ er der desuden registreret en del § 3-beskyttede søer, hvilket oftest er gamle tørvegrave, der enten er ved at gro til i rørsump eller danne hængesæk af tørvemosser (Sphagnum). Ned mod Åmose Å ligger der en del ferske enge, mens der i området omkring Garbølle er små vandhuller, moser og enge, samt mindre § 3-overdrev. Her virker naturen desuden mere opsplittet i småbiotoper med en del mindre plantager og levende hegn.

Den næringsfattige vådbundsnatur i ’lyngene’ i Store Åmose er relativt sjældent forekommende på Sjælland. Der findes i alt kun 3 steder på Sjælland med aktiv højmose. Det er foruden Ulkestrup Lyng også Skidendam ved Helsingør og Holmegårds Mose ved Fensmark. Højmosen er derfor en sjælden og truet naturtype i Østdanmark samt i resten af Europa. Blandt andet derfor er naturtypen udpeget som prioriteret i EF-habitatdirektivet.

Også den kalkelskende natur på fugtig jordbund er et sjældent syn på Sjælland. I Store Åmose findes den bl.a. i Verup Mose og Sandlyng.

Kulturen og arkæologien i Store Åmose Åmosen er internationalt kendt for sine talrige og usædvanligt velbevarede stenalderfund. Intet andet sted i Europa kan fremvise en så rig og varieret kulturarv fra perioden 9000- 3000 f.Kr. Det her behandlede projektområde i Østlige Store Åmose rummer særligt mange og særligt velbevarede fortidsminder fra dette tidsrum.


• P


14

.

Særlig betydningsfuld kulturarv fra stenalderen forekommer følgende steder:

• Ulkestrup Lyng, bopladser og offerfund fra jæger/fisker stenalder og tidlige del af bondestenalder. Mange af bostederne knytter sig til fiskepladser langs øst og vestsiden af lyngen.

• Storelyng, internationalt unikke koncentrationer af bopladser og offerpladser fra stenalderen.

• Maglelyng, fiskepladser fra jæger/fisker stenalder og offerpladser fra begyndelsen af bondestenalderen.

• Bodal Mose, bopladser fra jæger/fisker stenalder og offerpladser fra begyndelsen af bondestenalderen af international betydning.

• Kongemose, internationalt værdifulde bopladser og fiskepladser, der er fredet og en mindre vandstandshævning er gennemført.

• Fugleå Enge, rige fiskepladser fra jæger/fisker stenalder og boplads slutningen af sidste istid. Lokaliteter af den slags er sjældne på landsplan.

• Verup Mose Nord, bopladser og fiskepladser fra jæger/fisker stenalder og offerpladser fra bondestenalder.

De væsentligste områder er vist på kortudsnittet herunder

Figur 2-1 Oversigtskort

Friluftsliv I dag findes ikke større friluftsaktiviteter i området. Adgangsforholdene til Åmosen må generelt betragtes som temmelig begrænsede. Det er i dag ikke muligt at færdes på tværs eller på langs af projektområdet i østlige Store Åmose, da området ikke gennemskæres af offentlige veje eller stier.


• P


15

.

2.5 Konsekvenser Natur Den centrale del af Østlige Store Åmose er med forekomst af Pigsmerling, Stor Vandsalamander og Odder udpeget i henhold til Habitatdirektivet. Dette betyder at Danmark har forpligtet sig til at tilvejebringe forhold, der bevarer og forbedrer vilkårene for disse arter.

Den kraftigt sænkede vandstand i området giver kun meget ringe levevilkår for den vilde natur. Således findes der i dag ikke større sammenhængende naturarealer. Dog findes der, på enkelte lokaliteter spor efter det oprindelige diverse naturindhold, som området engang rummede.

Kun på "Lyngene", samt enkelte andre isolerede lokaliteter findes stadig de særligt sjældne og beskyttelseskrævende plantearter.

De vandlevende dyr har også dårlige vilkår, en række styrt på områdets vandløb forhindrer faunapassagen og den næsten brutale udretning af Åmose Å og sidetilløbene hertil levner ikke mulighed for en acceptabel vandløbskvalitet.

Konsekvenser for naturen er vurderet ud fra en vurdering af de fremtidige forhold efter en hævning af vandstanden i projektområdet som beskrevet under de enkelte scenarier, og under forudsætning af, at området gives den nødvendige plejeindsats.

Det er vurderet at der over tid kan tilvejebringes gode forhold for områdets natur gennem scenarierne 3 og 4. Dog bør der især omkring vandstandshævning på Lyngene suppleres med tiltag beskrevet i scenarie 1 for at sikre naturlig hydrologi og tilvækst i tørvedannelsen.

Scenarie 2 er vurderet utilstrækkeligt.

Kultur Store Åmose rummer nogle af Nordeuropas mest betydende fundsteder fra stenalderen og det kan karakteriseres som Europas rigeste fundområde for kunst fra mellemstenalderen. Tusindvis af fortidsminder er gennem tiden kommet til syne i forbindelse med områdets opdyrkning og der er sket en detaljeret kortlægning af de formodede værdier i området.

På grund af tørlægningen af området og den deraf forårsagede proces med sætninger, udtørring og svind i jordbunden er fortidsminderne i dag under hastig nedbrydning.

Det er vurderet at kulturarven vil nyde størst beskyttelse gennem de største vandspejlshævninger som beskrevet i scenarierne 3 og 4, der vil tilvejebringe de bedste betingelser for bevarelse af fortidsminderne. Scenarie 1 og 2 vil ikke kunne sikre områdets betydende kulturværdier for eftertiden..

Økonomi Et projekt i den Østlige del af Store Åmose vil, uanset valg af scenarie, være ret omkostningstungt på grund af udgifter til kompensation for forringelse af dyrkningssikkerhed og arealerhvervelse i området.

Udgifter til etablering af vandstandshævning, afværgeforanstaltninger og engangspleje er, områdets størrelse taget i betragtning, reelt ganske


• P


16

.

begrænsede, typisk i størrelsesordnen halvdelen af de formodede udgifter til arealkompensation.

De største udgifter er forbundet med den største vandstandshævning i scenarie 4, scenarie 3 vil være noget billigere og scenarie 2 medfører de færreste udgifter. Både scenarie 2, 3 og 4 bør overvejes suppleret med udvalgte aktiviteter som beskrevet under scenarie 1 for at sikre natur og fortidsminder.


• P


17

.

3 Formål, baggrund og historik 3.1 Projektets formål Tiltag i den østlige del af Store Åmose skal sikre vandstandshævning i området, enten ved hævning af det generelle vandspejl i Åmose Å eller ved lokale tiltag hvor vandspejlet i mindre vandløb, grøfter og dræn hæves.

Formålet med hævning af det øvre grundvandspejl er:

1 Sikring af eksisterende naturværdier

2 Sikring af fortidsminder

3 Forbedring af forhold for natur, landskab, friluftsliv m.v. i området.

4 Juridiske forpligtigelser i medfør af Habitatdirektivet og som angivet i nyere lovgivning

3.2 Baggrund I de seneste år er der udført en række undersøgelser af naturforholdene i og omkring Åmosen på Sjælland med henblik på at genskabe dele af mosens tidligere naturkvaliteter.

Der er gennemført flere naturgenopretningsprojekter i mindre skala med fokus på vandstandshævning og senest har lokale interessenter i samarbejde med Friluftsrådet udført et undersøgelsesprojekt med henblik på etablering af en eventuel naturpark for Åmosen-Tissø.

Naturparkprojektets overvejelser omkring vådgøring af østlige Store Åmose var baseret på data fra et skitseprojekt til vådgøring af dele af det areal, som behandles i nærværende rapport. Dette projekt blev udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen i slutningen af 1990’erne og dannede desuden grundlag for handlingsplanen ”Vestsjællands Grønne Hjerte” fra 2001. Om dette skitseprojekt kan nu konstateres, at det blev gennemført på et i flere henseender mangelfuldt datagrundlag. Der blev bl.a. brugt begrænsede ressourcer på opmåling af topografi m.v. Afstrømningen i Åmose Å blev undersøgt på baggrund af forholdsvist grove beregningsmetoder, og der kunne derfor ikke gennemføres detaljerede vurderinger af vandspejlsforhold og øvrige konsekvenser af et vådgøringsprojekt. Projektets antagelser byggede på traditionel tænkning omkring vandstandshævning og der blev ikke taget hensyn til de særlige komplikationer, som knytter sig til fænomenet tørkesprækker.

Siden undersøgelsesprojektets færdiggørelse er der desuden sket en skærpelse af forholdene omkring EF-Habitatdirektivet, der nødvendiggør en revurdering


• P


18

.

af de retlige aspekter omkring et natur- og kulturbevarende projekt i Store Åmose.

Skov- og Naturstyrelsen, ved Odsherred Statsskovdistrikt har nu, i samarbejde med Kulturarvstyrelsen igangsat skitseprojektering af et større sammenhængende vandstandshævningsprojekt for den østlige del af Store Åmose.

Figur 3-1 Projektområdet vist på luftfoto. (Copyright:DDO2004land, COWI A/S)

Projektet fokuserer både på genskabelse af mosens natur gennem vandstandshævning, og på sikring af Åmosens unikke kulturarv i form af fortidsminder fra stenalderen.

Som baggrund for skitseprojektet findes en række tidligere undersøgelser. For at sikre et så korrekt topografisk grundlag for projektet som muligt er der desuden gennemført laserscanning-baseret detailopmåling af hele projektområdet og de tilgrænsende arealer.

Hele det opmålte areal er analyseret med henblik på kortlægning af den eksisterende hydrologi og der er gennemført en dynamisk hydraulisk modellering for Åmose Å og de større sidetilløb.

Endvidere er der gennemført detaljeret kortlægning af naturtyper. Desuden er data fra tidligere lignende feltundersøgelser indsamlet og geokodet til brug for


• P


19

.

detaljeret kortlægning af de eksisterende naturværdier indenfor projektområdet. Oplysninger om kulturhistoriske værdier er indhentet fra Kulturarvsstyrelsen som i første halvdel af 2006 har foretaget opdatering af sine registreringer og vurderinger af fortidsminder i Åmosen

Endelig er der indhentet oplysninger om:

• eksisterende tekniske anlæg gennem Ledningsejerregistret (LER)

• drænforhold fra Hedeselskabets virksomhed i området (kopier af drænkort i Kulturarvsstyrelsens arkiv).

• eksisterende planforhold og bindinger gennem Vestsjællands Amt

Der er desuden gennemført en undersøgelse af lodsejernes holdning til projektet som behandles i en separat rapport og som sammen med afrapportering fra Følgegruppen og nærværende rapport indgår som del i den samlede politiske afvejning.

3.3 Åmosens dannelse og natur fra fortid til nutid.

3.3.1 Åmosens dannelse under sidste istid Åmosens mere end 30 km2 store og dybe bassin blev dannet af strømmende smeltevand da ismasserne fra det sidste isfremstød smeltede bort fra det centrale Sjælland i slutningen af sidste istid. Landskabets udformning og geologiske opbygning er resultatet af de processer og begivenheder, der fandt sted under og umiddelbart efter istiden, der startede for ca. 115.000 år siden, og som sluttede for 11.500 år siden. I løbet af disse 100.000 år har Vestsjælland været dækket af is flere gange, men det bakkede morænelandskab omkring Åmosen med mange dødishuller, er overvejende skabt i forbindelse med den gradvise tilbagesmeltning af isen fra det sidste ishavsfremstød, det såkaldte Bælthavsfremstød, der fandt sted for ca. 15.000 år siden. Det var det samme fremstød, som også dannede Odsherredbuerne, Bjergsted Bakker og Røsnæs, der hører til nogle af landets mest markante bakkestrøg.


• P


20

.

Figur 3-2 Kortudsnit fra Per Smeds Landskabskort visende de overordnede

geomorfologiske landskabstyper omkring Åmosen.

Efter at isen var smeltet væk fra selve Åmoselavningen strømmede der store mængder smeltevand gennem dalen og der aflejredes tykke lag af grus, sand, silt og ler. Smeltevandsaflejringerne kan følges mod vest forbi Bromølle, hvor smeltevandet eroderede en meget dyb og smal kløft i morænebakkerne. Vandet løb videre mod nordvest og nåede Saltbæk Vig, hvor der blev dannet en bred smeltevandsslette og vest herfor et stort delta, der den dag i dag kan ses i Kattegat. Efterhånden som isafsmeltningen aftog, blev vandføringen gennem Bromølle kløften også mindre, og omkring 13.900 før nutid skred udløbet sammen, så den tidligere smeltevandsslette i Åmosedalen blev forvandlet til en sø, der var opdæmmet. I løbet af de følgende ca. 2.400 år frem til istidens slutning, blev der aflejret ler, silt og dynd (gytje) på søens bund. Disse aflejringer er alle kalkholdige og omkring 4-6 meter tykke, hvor mægtigheden er størst. Silt og ler er mest afsat i de kolde perioder, mens gytje dominerer i Allerødtid, der var en varmeperiode i slutningen af istiden. Aflejringer fra Bøllingtid, som også var en ret varm periode i slutningen af istiden, er også fundet i Åmosen.

3.3.2 Den første del af varmetiden 11.500-6.000 år før nutid Denne periode omfatter tidsafsnittende Præborealtid, Borealtid og Atlantisk Tid. De kulturhistoriske perioder er jæger/fisker stenalder med maglemosekultur, kongemosekultur og ertebøllekultur.


• P


21

.

Åmosesøen ændrer udløb Da istiden sluttede for 11.500 år siden skete der et markant fald i søens vandstand på 2-3 meter i løbet af kort tid. Denne pludselige og omfattende tømning af en betragtelig del af smeltevandssøen skyldtes, at Åmosens afløbsforhold blev ændret. Den særlig store afsmeltning og dermed stærke vandføring, der kom ved varmetidens begyndelse resulterede i højere vandstand i søen og kraftigere afstrømning, som eroderede de aflejringer væk, som havde spærret for det lavere liggende udløb ved Strids Mølle. Herved blev der passage fra Åmosen – forbi Bromølle og Strids Mølle til Lille Åmose og videre til Tissø og Storebælt. Det er således først i begyndelsen af vores varmetid, Holocæn, at Åmosen får dannet sit nuværende drænforløb.

Åmosesøen og naturen Vores varmetid, Holocæn, begyndte med en forbavsende hurtig og kraftig temperaturstigning. På Grønland er den målt til 15-17 grader, men i NV-Europa har den været en del mindre, men stadig meget betydelig. Det varmere klima afspejler sig tydeligt i Åmosensøens miljø og aflejringsforhold. Overalt ses et 5-10 cm tykt sandlag, der blev dannet ved den omtalte vandstandssænkning over kort tid. Herefter følger tynde lag af finkornet olivengrøn gytje med mange algerester, der veksler med lyse lag af kransnålalger. Begge typer aflejring er meget kalkrige og op til 80% af tørvægten er kalk. De ses som hvidlige lag i drængrøfter og langs hovedkanalen, der løber gennem Åmosen. De kalkrige gytjelag er afsat i Åmosesøen, i en mere end 2.000 år lang periode frem til omkring 9.000 år før nu, som er begyndelsen af Atlantisk Tid.

Pollenundersøgelser viser, at egnen omkring Åmosen i den første tid efter istidens afslutning var dækket af lysåben birkeskov og ca. 4-500 år senere indvandrede skovfyr. De to træarter prægede herefter den lysåbne skov indtil hassel indfandt sig, som den første skyggetålende træart.

Hasselskove dækkede herefter egnen i mere end 1.000 år inden denne skovtype blev erstattet af løvskov med lind, eg, elm og el. Det skete lidt før begyndelsen af Atlantisk Tid. I den første tid med lysåben skov kunne man træffe bl.a. vildhest, europæisk bison, elg og urokse. I hasselskovenes tid indvandrede de egentlige skovdyr, som kronhjort, rådyr, bæver og vildsvin. Åmosens sø- og sumpaflejringer rummer et stort antal skeletter af disse dyrearter.


• P


22

.

Foto nr. 3-1 Udgravning af skelet af en kronhjort, som druknede i østlige Store

Åmose i stenalderen. Flere steder i mosen er regulære ophobninger af sådanne dyreskeletter. Åmosens mange og velbevarede skeletter af fisk, fugle og pattedyr giver den status af internationalt værdifuldt arkiv over dyrelivets udvikling i nordeuropæisk stenalder. Foto Gert Brovad, Zoologisk Museum.[2001-rapportens side 15]

Hasselskovene dominerede i en periode, hvor klimaet var relativt varmt og tørt. Derfor var vandstanden i Åmose-søen lav, men fra begyndelsen af Atlantisk Tid (ca. 9.000 år før nu) og gennem de følgende 3.000 år steg vandstanden i søen flere gange. Så med tiden forvandlede søen sig fra en lavvandet sø til en stor og ret dyb sø. På søbunden aflejredes en olivengrøn, kalkholdig gytje, hvori der er fundet rester af malle, gedde, aborre, brasen og skalle. På søbunden levede muslinger og snegle, hvis skaller findes spredt i gytjen, og nogle steder danner de hele lag.

Skovnaturen Den omgivende skov var domineret af skovlind, og mange forskellige træarter var til stede, bl.a. to arter eg, tre arter elm 2 arter birk og 2 arter løn. Desuden var der ask, el, hassel vedbend, kristtorn og mistelten. Den relativt tætte skovstruktur medførte, at de store græsædere – elsdyr og urokse - forsvandt fra området. Faunaen prægedes nu af krondyr, rådyr og vildsvin. Nok var skoven blevet tættere, men der var stadig lyskrævende urter tilstede. De fandtes i små lysninger, som opstod ved stormfald, eller hvor træer døde af alder. Bæverens dæmningsbyggeri satte større og mindre arealer under vand, og i disse bæverdamme fandtes en artsrig sumpvegetation med græsser og urter. I åslynger og langs åbrinker var der erosion, som også gav plads for en lyskrævende urtevegetation. Urterne var også udbredt på visse mosetyper, så løst anslået har 10-20 % af skovlandskabet været træfrit eller meget lysåbent i Atlantisk Tid. Omkring Åmose-søen var der et rigt dyreliv med varmekrævende arter som krøltoppet pelikan, europæisk sumpskildpadde og malle. Klimaet var dengang varmt med temperaturer omkring 2 grader varmere end i dag.


• P


23

.

Åmose-søen og verdenshavet Vandstandsstigningerne i Atlantisk Tid var et samspil mellem øget nedbør og hævning af grundvandstanden. Grundvandstanden påvirkes af havniveauet, og det steg meget hurtigt omkring 8.000 år før nutid. I Storebælt er der således målt en havstigning på 20-30 meter over en 1.000 årig periode. Det betød, at store landområder blev dækket af hav. Herefter skete der flere mindre forskydninger af kysten. Disse ændringer skyldtes pludselig tilførsel af store mængder ferskvand til verdenshavet bl.a. fra store smeltevandssøer i Nordamerika og issmeltning ved Antarktis. Ændringerne forplantede sig også ind til Åmose-området, og medførte højere vandstand, så mosepartier i søens bredzone pludselig rev sig løs og nu flød på søens overflade.

Søen har nok været stor, men den har ikke virket stor, fordi en række sandtanger og næs skød sig ud i bassinet og opdelte søfladen. Disse tanger var sikkert skovbevoksede. Søbredderne var bugtede og her var der en varieret mosevegetation, der omkransede de beskyttede vige. Det gav mulighed for et varieret og rigt fugleliv. Det gav også gode jagt- og fiskemuligheder for jæger/fisker stenalders befolkning.

Figur 3-3 Livet i Åmosen for 9000 år siden. Fisk var "det

daglige brød" og man bosatte sig helt ude i kanten af rørskoven for at være så tæt ved "spisekammeret" som muligt. Tegningen er en rekonstruktion baseret på konkrete fund fra området sydøst for Ulkestrup Lyng. Tegning H. Vester Jørgensen.


• P


24

.

3.3.3 Subborealtid 6.000 – 2.500 år før nutid Denne tidsperiode kaldes også yngre bondetid og dækker de kulturhistoriske perioder bondestenalder og bronzealder.

Søen forsvinder I begyndelsen af denne tidsperiode sker der en mere omfattende tilgroning af søområdet, som følge af faldende vandstand. Tilgroningen afspejler sig i afsætning af grove brednære gytjelag med pinde, blade og ituslåede snegle- og muslingeskaller og tørvelag med tagrør, dyndpadderokke og kærmangeløv. Tilgroningsfasen fortsætter de følgende 4000 år, og de sidste sørester forsvinder først omkring Kristi fødsel. Herefter er Åmose Å den eneste større åbne vandflade, der slynger sig gennem mosen. Mosens historie De ældste tørvelag er dannet på meget våd bund, hvor vandet har været ret næringsrigt. Det er derfor en hurtigvoksende og ret stærkt omsat brun sumptørv, der bliver afsat. De våde forhold har bevirket, at træer ikke kunne vokse på mosen. Efterhånden som tørvetykkelsen øges og vandstanden på mosen falder, så får pil og el mulighed for at indvandre flere steder. Den åbne sumpvegetation får efterhånden en spredt trævækst hist og her, og hvor tørven er mindre våd udvikles en egentlig ellesumpskov, hvor eg også har vokset. Asken kunne man træffe på fugtig og næringsrig bund med god grundvandsbevægelse. Denne udvikling sker et stykke tid inde i bondestenalder, men stadig er der store åbne sumpområder, hvor vandstanden er meget høj.

Gennem dette store moseområde løb en række bække og mindre åer, der kom fra bakkelandet og fortsatte ud i mosens centrale del, hvor de blev forenet med Åmose Å. Det er vandløb, som i dag hedder, Lyngbækken, Fugleå, Sandlyng Å, Akademigrøften og Brovad Grøft. Dette netværk af tilløb og selve Åmose Å er nøglen til forståelse af den udvikling, der sker fra omkring 4.000 år før nutid og i de følgende århundreder. Vandløbene fører næringsrigt vand fra det omgivende morænebakkeland ud til Åmose Å. Næringsstofferne sikrer et stabilt næringsrigt miljø i vandløbenes nærhed. Det samme gør sig gældende omkring Åmose Å og i en zone langs mosens rand, som direkte modtager næringsrigt grundvand og overfladevand fra morænebakkerne. Men uden for bredzonen og mellem de nævnte vandløb har vandbevægelsen været meget ringe eller næsten helt stillestående i det flade moselandskab.

Når vandet står stille tilføres der ikke nye næringsstoffer til erstatning for dem, der udvaskes og forsvinder. Det dengang meget næringsfattige regnvand var med til at forstærke denne proces, og resultatet blev, at disse områder blev mere og mere næringsfattige og sure, mens åløbsarealerne og randzonen opretholdt den tidligere næringstilstand. Der skete derfor ikke større vegetationsændringer her, men i de stadig mere næringsfattige områder forsvandt ellen og i stedet blev birk den dominerende træart. Den tålte de sure og næringsfattige forhold. Til sidst blev mosebunden så sur og næringsfattig, at tørvemosser begyndte at brede sig, og kort efter bukkede birken også under. Området var nu blevet træfri højmose, hvor hedelyng kunne vokse.

Højmosen dannes


• P


25

.

Nye kulstof-14 dateringer viser, at højmosedannelsen begynder omkring 3.700 år før i dag. Det er samtidig med bronzealderens begyndelse. Disse undersøgelser er fra Ulkestrup Lyng, og siden da er der her dannet ca. 2,5 meter højmosetørv. Tørven er påvirket af dræning og derfor sunket noget sammen. Så højmosetørven har nok oprindeligt været mere end 3 meter tyk i den centrale del af Ulkestrup Lyng. Udviklingen er forløbet på samme måde i de andre områder med højmosevegetation. Områderne benævnes ’lyng’, fordi hedelyng har været en almindelig plante her: Ulkestrup Lyng, Storelyng, Maglelyng, Sandlyng m.fl. Det er tænkeligt, at disse højmoser også rækker tilbage til bronzealderens begyndelse.

Siden da har Åmosen således bestået af åbne lyngklædte højmoseflader, der havde en hvælvet overflade og bulede sig op i det flade moselandskab. I mellem højmoserne var der vidtstrakte åbne sumpområder, hvor urterne dominerede og hvor birk, el og pil forekom spredt eller i mere tætte bestande.

Åmosens afvanding De nævnte forhold eksisterede til ind i 1900-tallets begyndelse, og først i 1931-33 kom der et afgørende indgreb i mosens natur og vandbalance, så den for alvor ændrede udseende. Det skete ved en regulering og uddybning af Åmose Å. Projektet blev gennemført uden offentlig støtte, og forholdene på den tid medførte, at man af økonomiske grunde var meget beskeden med dimensioneringen af åen. I de følgende årtier gik åen derfor ofte over sine bredder.

Afvandingen betød, at man nu kunne intensivere tørvegravningen og under 2. Verdenskrig og tiden derefter blev der foretaget omfattende tørvegravninger og affræsninger af tørv, så næsten hele mosen fik fjernet et tørvelag på 1m til 2,5 m. Det medførte naturligvis, at der opstod yderligere behov for afvanding, når de tidligere tørveindvindingsarealer skulle anvendes landbrugsmæssigt.

Efter en række sognemøder, hvor de ulidelige vandstandsforhold blev drøftet med repræsentanter fra Hedeselskabets kontor i Slagelse, blev der nedsat et lodsejerudvalg med hofjægermester J. Estrup, Kongsdal, som formand. Udvalget anmodede i 1951 Hedeselskabet om at udarbejde et projekt til forbedring af afvandingsforholdene ved uddybning dels af Åmose Å, og dels af dens vigtigste tilløb på strækningen mellem Undløse bro og Bromølle bro.

Projektet lå færdigt i 1953, blev færdiggjort i 1960'erne og indebar ved gennemførelsen, at Åmose Å blev uddybet på en ca. 17 km lang strækning med dimensioner svarende til en afstrømning på 40 l/sek./km2. I tiden 1920-1955 har en større afstrømning end de nævnte 40 l/sek./km2 kun fundet sted en eneste gang. I alt skulle der uddybes, reguleres eller rørlægges ca. 34 km vandløb. Herved sænkedes vandstanden i mosen med ca. 2 m. 307 lodsejere var interesseret i afvandingsprojektet, og de rådede over 2600 ha. Omkostningerne var i 1953 anslået til 4 mio. kr. Omkostningerne blev dog noget større, bl.a. fordi projektet også kom til at omfatte en ca. 1 km lang jernbetontunnel, som kan føre en vandmængde på 65.000 m3 i timen. Hedeselskabet gennemførte projektet de følgende år, hvorved de nuværende afvandingsforhold blev etableret.


• P


26

.

Foto nr. 3-1 Bro over Sandlyng Å bygget i 1960, som led i det store

tørlægningsprojekt. Broen befinder sig på Magløvej. Foto A. Fischer.

De efterfølgende årtiers dræning og dyrkning har resulteret i en betydelig terrænsætning som følge af kompaktering og koldforbrænding af tørven. På de opdyrkede arealer kan man se oppløjede stumper af tidligere generationer af drænrør af ler og cement.


• P


27

.

Foto nr. 3-2 Kongemosen før naturgenopretning. Jordfygning var

almindeligt forekommende på de effektivt drænede jorde af tørv og søkalk. Foto A. Fischer 1984.

Foto nr. 3-3 Kongemosen efter naturgenopretning. Spændende natur

over terræn, gode bevaringsforhold for kulturarv under jorden. Dræningen er ophørt i 1995, og der er etableret en lille sø, hvor der hvert forår udfolder sig et rigt fugleliv. Billedet er optaget i samme retning som ovenstående foto, men fra et punkt lidt længere "bagud". Foto A. Fischer sommer 2006.


• P


28

.

4 Organisation 4.1 Skitseprojektering Dette skitseprojekt er udarbejdet af COWI. Projektleder for COWI har været Henrik Lynghus, desuden har en lang række eksperter indenfor forskellige faggrupper bidraget til det færdige projekt.

Til gruppen er desuden tilknyttet professor Bent Aaby, samt landbrugretskonsulent Jes Løkkegård.

Skitseprojektet er gennemført i perioden maj - august 2006.

4.2 Styregruppe Styregruppen, der forestår udarbejdelse af skitseprojekt m.v. består af følgende:

• Formand: Statsskovrider Arne Jørgensen, Odsherred Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen (SNS)

• Forstfuldmægtig Mikael Kirkebæk, Driftsområdet, SNS. • Projektleder Morten Rolsted, Odsherred Statsskovdistrikt, SNS • Kontorchef Erik Johansen, Kulturarvsstyrelsen • Arkæolog Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen.

4.3 Følgegruppe Til skitseprojektet for Åmosen er der nedsat en følgegruppe, der består af følgende organisationer:

• Kjeld Henning Hansen, (Formand), Vestsjællands Amt (A) • Kjeld Braun, Stenlille, Jernløse og Dianalund Kommunes repr. (V) • Flemming Larsen, Friluftsrådet • Henrik Bundgaard, Sommerhus- og Frijordsejerne • Karsten Vig Jensen, Landbosjælland • Peter Christensen, Sjællandske Familielandbrug • Sussi Neergaard, Foreningen til bevarelse af naturen i den østlige del af

Åmosen (frem til foreningen valgte at melde sig ud den 26. juni 2006) • Arne Hastrup, Danmarks Naturfredningsforening • Niels Wickman, Det Regionale Museumsråd

Følgegruppens opgave har været, at rådgive Styregruppen med hensyn til forskellige aspekter ved en eventuel vandstandshævning i projektområdet. Dette kan blandt andet dreje sig om følgende aspekter:

• Tekniske løsninger, • Naturmæssige forhold,


• P


29

.

• Kulturhistoriske forhold, • Geografiske forhold, • Adgangsforhold for offentligheden, • Anvendelse af arealerne, • Langsigtede plejeplaner, • Juridiske forhold


• P


30

.

5 Åmosen i dag 5.1 Landskab, jordbund og geologi

5.1.1 Landskabets tilblivelse De dominerende landskabstræk omkring Åmosen er primært dannet under den afsluttende fase af sidste istid, hvor et stort isfremstød fra sydøst, det såkaldte Bælthavsfremstød, dannede de store morænebakker i området nord for Åmosen, på strækningen mellem Undløse og Bjergsted Bakker. Isfremstødet nåede sin maksimale udbredelse for ca. 15.000 år siden.

Under afsmeltningen af isen formede smeltevandet et bredt flodleje, hvor Store Åmose ligger i dag. Dette flodleje fungerede som samlebrønd for smeltevandsfloder fra store dele af Øst- og Sydøstsjælland.

Udløbet skete gennem et forholdsvis snævert udløb ved Bromølle, men dette skred sammen og der blev derved dannet en stor sø med udløb op gennem Bregninge Ådal og videre til Saltbæk Vig. Umiddelbart efter istiden eroderedes de aflejringer bort, der havde spærret ned mod Lille Åmose. Herved ændrede afløbet retning og gik nu i stedet ind i Lille Åmose og videre til Tissø og Storebælt. Dette afløb lå lavere og derfor fik åmosesøen i løbet af meget kort tid en vandstand, der var 2-3m lavere. For omkring 6000 år siden begyndte søen for alvor at gro til og der opstod næringsrig rørsump vekslende med frodig kærvegetation. Enkelte steder var der også udviklet elleskov. Denne udvikling fortsatte indtil for ca. 2000 år siden, hvor de sidste rester af sø forsvandt, og nu var Åmose Å den eneste åbne vandflade. Flere steder opstod der omkring 3700 år før nutid højmose, og hedelyng og andre surbundsarter indfandt sig hurtigt. Store Åmose udviklede sig således med tiden til Sjællands største moseområde med en mosaik af forskellige mosetyper.

Allerede i 1700-tallet var man begyndt at skære tørv i Store Åmose, men først da vandmøllen ved Bromølle blev nedlagt i 1777 blev tørveskæring i større stil mulig. Herefter foregik der en intensiv tørveproduktion helt frem til efter 2. verdenskrig. Ved tørvegravningen fjernedes næsten al tørv. De eneste rester af højmose kan i dag findes på "lyngene", bl.a. Ulkestrup Lyng, Sandlyng og Storelyng.

Det første større drænarbejde fandt sted i begyndelsen af 1930erne. Det gav bedre mulighed for tørvegravning, ligesom der var græsning mm. I slutningen af 1950erne gennemførtes yderligere afvandingsprojekter i Store Åmose, hvor bl.a. Åmose Å blev gravet dybere. Derefter kunne man begynde med agerdyrkning. Op igennem 1960'erne gennemførte Hedeselskabet en intensivering af dræningen. Denne dræning har medført en betydelig sætning af


• P


31

.

terrænet. I Kongemosen har terrænoverfladen således sat sig med mere end 1,5 m siden dræningen og agerdyrkningen begyndte i 1960.

Hvad er koldforbrænding

Koldforbrænding er nedbrydning af tørv og andre organiske aflejringer. Koldforbrænding opstår, når jordlag med organisk indhold (muld, tørv, planterester m.v.) tilføres luft fra atmosfæren ved f.eks. sænkning af det naturligt forekommende grundvandsspejl. Grundvandspejlet udgør en meget markant grænse for jordbundens iltindhold, idet der er målt høje koncentrationer få cm over grundvandet, mens ilten er forsvundet allerede nogle få cm under grundvandspejlet. Samtidig foregår transport af ilt op til 10.000 gange hurtigere over grundvandsspejlet end under.

Ilten øger nedbrydningshastigheden meget betydeligt sammenlignet med iltfrie forhold, og for eksempel angreb fra svampe kan kun finde sted, når der er ilt til stede. Koldforbrænding som følge af dræning vil ofte medføre endog meget kraftige sætninger i terrænet, observationer fra en lokalitet i Kongemosen har vist, at 35 års intensiv dyrkning og dræning har resulteret i en sænkning af terrænoverfladen på godt 1,5 meter.

Koldforbrændig af det organiske materiale i organiske jordlag som f.eks. mosejord betyder, at terrænoverfalden vil fortsætte med at sætte sig indtil den befinder sig få centimeter over sommergrundvandsspejlet, eller indtil de underliggende smeltevandslag blotlægges. Det vil således være et spørgsmål om tid før størstedelen af Åmosen vil ende i en vandlidende tilstand.

Faktaboks nr. 1 Hvad er koldforbrænding . Grafik H. Matthiesen, Nationalmuseets Bevaringsenhed. Gengivet efter ”Kulturarv i Naturpark Åmosen-Tissø”, 2005.

5.1.2 Jordbund Mens Store Åmose var et stort flodleje for smeltevand, blev der aflejret smeltevandssand og grus. Disse aflejringer ses i dag som en bræmme omkring de centrale dele af Åmosen. De centrale dele består af postglaciale tørve- og


• P


32

.

dyndaflejringer afsat under de forskellige sø- og mosestadier som Åmosen har gennemgået. Det omkringliggende opland består hovedsagligt af glaciale moræneaflejringer.

Figur 5-1 Jordartskort over Store Åmose (Kilde: GEUS, 1999)

De mange års dræning har medført, at der i de afvandede tørvelag er opstået tørkesprækker i tørven, som ikke lukkes igen og derfor virker som naturlige dræn (se kap. 5.2.2.).


• P


33

.

Foto nr. 5-1 Arkæologisk prøvehul på bopladsen Åkonge med kulturlag gennemsat

af tørkesprækker. Kulturlaget er kendetegnet af de udstrittende grene. Tørkesprækkerne øger bortledningen af grundvand til den kunstigt sænkede Åmose Å 100 m borte. (Foto: A. Fischer)

Der er i forbindelse med skitseprojektet ikke gennemført egentlige jordbundsundersøgelser, da dette bør gennemføres i forbindelse med et detailprojekt.

Vurdering af jordbundsforhold og placering af anlæg er sket på baggrund af jordartskort og basisdatakort, idet dette grundlag vurderes tilstrækkeligt i denne projektfase.

Stryg er søgt placeret på, eller nær eksisterende sandrevler, der gennemskærer Store Åmose, for at sikre en tilstrækkelig stærk fundering af disse hydrauliske anlæg. Denne placering vil desuden reducere risikoen for høj gennemsivning udenom stryg-konstruktionerne, idet det ikke vurderes sandsynligt, at der findes tørkesprækker af betydning i eller omkring sandrevlerne.

5.2 Kulturhistoriske værdier

5.2.1 Eksisterende værdier Åmosen er internationalt kendt for sine talrige og usædvanligt velbevarede stenalderfund. Intet andet sted i Europa kan fremvise en så rig og varieret kulturarv fra perioden 9000- 3000 f.Kr. Det her behandlede projektområde i Østlige Store Åmose rummer særligt mange og særligt velbevarede fortidsminder fra dette tidsrum. Kulturarvsstyrelsen ønsker i videst muligt omfang fortidsminderne i dette område bevaret på stedet til gavn for eftertiden, som vil have bedre undersøgelsesmetoder og vil stille andre spørgsmål end nutiden.

Halleby-Åmose Å dannede i stenalderen en hovedvandvej, hvor egnens befolkning i stammebåde padlede ind fra hovedbopladserne ved kysten til


• P


34

.

sommeropholdstederne ved bredderne af indlandet søer og moser. Man fiskede og ofrede i åbent vand, og man boede helt ude i sumpen – ofte på kanten af flydende tørveøer. Det er netop denne – for nogle nutidsmennesker – unaturligt våde levevis, der har sikret de enestående bevaringsforhold for let forgængelige materialer (se nedenstående foto).

Foto nr. 5-2 Et kik ned i en 6000 år gammel køkkenmødding, som næsten

udelukkende består af husholdningsrester i form af hjorteknogler, fiskeskæl, hasselnøddeskaller etc – ting som normalt ville være rådnet bort efter få år, men som er bevaret i Åmosen takket være en særlig jordbundskemi og (ind til for få år siden) konstant vandmættede jordlag. De mange bopladser gør Åmosen til det vigtigste fundområde for indlandsbopladser fra jægerstenalderen i Nordvesteuropa. Foto A. Fischer.

Området i Store Åmose var et særdeles attraktivt jagt og fiskeområde med de talrige lavvandede bugter og bagvedliggende skove. I de senere perioder af oldtiden, hvor søen var blevet omdannet til en mose, blev den anvendt til at lægge offergaver ud for at sikre de højere magters velvilje (se nedenstående).


• P


35

.

Figur 5-2 Rekonstruktion af en offerplads fra bondestenalder, hvor Åmosen var en

af de vigtigste lokaliteter i Europa for ofringer i vådbund. Tegning B. Brorson Christensen på grundlag af fund fra lokaliteten Øgårde båd III sydøst for Mosegården ved Undløse.

En række bopladser, offersteder og fiskepladser kom frem ved tørvegravning under og efter 2. Verdenskrig og blev udgravet af arkæologer fra Nationalmuseet. Udgravningerne gav rige fund af stammebåde, fiskeredskaber, våben, hytter, køkkenmøddinger med mere og fundmaterialerne omfattede blandt andet flint, keramik, træ, nøddeskaller, dyreknogler, hjortetak, fiskeben, muslingeskaller og insektrester. Mest opsigtsvækkende var alle de organiske materialer, som udelukkende var bevaret på grund af det vandmættede og iltfrie miljø i mosen.

Særlig betydningsfuld kulturarv fra stenalderen forekommer følgende steder (se oversigtskortet for placering af lokaliteterne):

• Ulkestrup Lyng, bopladser og offerfund fra jæger/fisker stenalder og tidlige del af bondestenalder. Mange af bostederne knytter sig til fiskepladser langs øst og vestsiden af lyngen.

• Storelyng, internationalt unikke koncentrationer af bopladser og offerpladser fra stenalderen.

• Maglelyng, fiskepladser fra jæger/fisker stenalder og offerpladser fra begyndelsen af bondestenalderen.

• Bodal Mose, bopladser fra jæger/fisker stenalder og offerpladser fra begyndelsen af bondestenalderen af international betydning.

• Kongemose, internationalt værdifulde bopladser og fiskepladser, der er fredet og en mindre vandstandshævning er gennemført.

• Fugleå Enge, rige fiskepladser fra jæger/fisker stenalder og boplads slutningen af sidste istid. Lokaliteter af den slags er sjældne på landsplan.


• P


36

.

• Verup Mose Nord, bopladser og fiskepladser fra jæger/fisker stenalder og offerpladser fra bondestenalder.

Derudover er der en række kulturmiljøer, der vidner om aktiviteterne i nyere tid. Det drejer sig særlig om relikter fra tørvegravningsperioden. I Ulkestrup Lyng, Storelyng, Verup Mose syd og Garbølle Nørremose kan således genfindes tilvoksede tørveskær af forskellige aldre og udformninger.

Grusvejen fra Bodal, via Magleø til Maglelyng er anlagt oven på en gammel tipvognsbane, der har været anvendt til at transportere tørven ud af mosen. Endelig kan de dybt nedgravede og udrettede Åmose Å og Sandlyng Å ses som kulturminder over en tid, hvor dansk landbrug i effektivitetens tegn satte sit hidtil største menneskeskabte aftryk på landskabet.

5.2.2 Trusler mod kulturarven Ved dræning af tørvejorde sættes der gang i en række processer, som forringer bevaringsforholdene for det arkæologiske materiale. Nogle af processerne er kortvarige, mens andre strækker sig over længere tid og begge har de dramatisk effekt på genstandenes bevaringstilstand. For oversigtens skyld kan de deles op i nogle hovedprocesser (se figur 2 fra kulturarv s.46)

• Afvanding og sætning

• Udtørring og svind

• Omsætning af organisk materiale

• Forsuring

• Mekanisk påvirkning ved pløjning

Disse processer er forklaret i de efterfølgende afsnit.

Figur 5-3 Skematisk fremstilling af de forskellige processer, som sættes i gang ved

dræning af tørvejorde. Ved omsætning af tørven kan der desuden ske en syreproduktion, som gør jorden mere sur. Grafik H. Matthiesen,


• P


37

.

Nationalmuseets Bevaringsenhed. Gengivet efter ”Kulturarv i Naturpark Åmosen-Tissø”, 2005.

Afvanding og sætning Igennem de sidste 75 år har jordoverfladen i Åmosen sat sig kraftigt som følge af tørvegravning og dræning. Undersøgelser har vist at de mest dramatiske sætninger er sket umiddelbart efter første afvanding.

Ved gennemgang af Hedeselskabets drænplaner for området ses det, at det har været nødvendigt at lægge nye drænrør inden for 7-15 år efter første dræning, fordi området har sat sig så meget, at jorden igen var blevet vandlidende. Sætningerne i forbindelse med efterfølgende dræninger er ikke helt så dramatiske som efter første dræning. Da der ikke har været gennemført nydræninger i Store Åmose de sidste 15-20 år må det formodes, at denne proces er aftagende.

Det må tilsvarende antages at nydræning af de lavtliggende tørvejorde, der allerede har gennemgået omfattende sætninger, ikke vil være muligt uden en yderligere uddybning af Åmose Å og sænkning af vandspejlet i denne. Alternativt vil området skulle drænes ved pumpning, men denne løsning anses ikke for hverken realistisk eller gennemførlig på grund af lovmæssige begrænsninger.

For de arkæologiske fund betyder det, at kulturlagene bliver presset sammen, så forskellige bosættelsesfaser kan være sværere at skelne fra hinanden. Meget skrøbelige genstande kan blive klemt flade eller knække, men ellers vil hele det arkæologiske genstandsmateriale være bevaret, bare i en mere kompakteret form. Afvanding og sætning hører til de processer der hat størst virkning i begyndelsen og de beskrevne ændringer er dem der sker de første 20-30 år efter indgrebet.

Udtørring og svind Tørkesprækker er udbredte i Åmosen, hvor de kan nå hele vejen ned gennem kulturlagene. Der er i 2001 foretaget nogle sammenlignende gravninger i Åmosen, hvor to tidligere udgravninger blev genåbnet for at vurdere en eventuel udvikling i bevaringstilstanden. På Præstelyng-bopladsen blev profiler opmålt under udgravningen i 1970, efter at området var blevet drænet i 1968. På Åkonge-bopladsen blev profilerne opmålt i 1985, 25 år efter at området blev drænet første gang. I begge tilfælde viste den fornyede opgravning i 2001 en udvikling i omfanget af tørkesprækker - de var blevet betydeligt bredere og nåede længere ned i 2001 end ved de tidligere udgravninger. Omfanget af dette fænomen var ikke kendt da rapporten ”Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte” blev skrevet. Dannelsen og udvidelsen af tørkesprækker er formentlig ikke stoppet, men finder stadig sted under tørre og varme somre, hvor vandspejlet når langt ned i og i nogle tilfælde endda under kulturlagene. En øget aktivitet fra blandt andet muldvarpe og regnorme i tørre jorde kan ligeledes give opblanding af kulturlagene og et mekanisk slid (bioturbation). Arkæologisk træ er specielt sårbart overfor udtørring. Udtørring og svind er ofte forbundet med langsomtvirkende processer, hvor f.eks. træ langsomt nedbrydes for til sidst at kollapse. Det er særligt virkningen af disse ødelæggende processer vi ser i dag.

Omsætning af organisk materiale Iltmålinger i tørvelagene viser, at koncentrationen af ilt falder ned gennem jordlagene, ned mod grundvandsspejlet. Vandspejlet udgør en meget markant


• P


38

.

grænse, idet der er målt høje koncentrationer få cm over grundvandet, mens ilten er forsvundet allerede nogle få cm under vandspejlet. Samtidig foregår transporten af ilt op til 10.000 gange hurtigere over grundvandsspejlet end under. Ilten øger nedbrydningshastigheden meget betydeligt sammenlignet med iltfrie forhold, og for eksempel angreb fra svampe sker næsten udelukkende, når der er ilt til stede.

Omsætningen af det organiske materiale i kulturlagene viser sig blandt andet derved, at lagene bliver mørke og svære at skelne fra hinanden, plante- og dyrerester nedbrydes, genstande af træ ødelægges af svampe og bakterier, kollagen forsvinder fra knogler mm. Der er her tale om et direkte tab af arkæologisk information og ikke blot en ”kompaktering”. Omsætning af selve tørven (også kaldet koldforbrænding, se Faktaboks nr. 1 Hvad er koldforbrænding?”) giver endvidere en sætning af området, som ligger ud over den allerede omtalte fysiske sætning. De forskellige bidrag kan være svære at adskille, men det anslås at koldforbrændingen giver en indsynkning af størrelsesorden én til nogle få cm om året afhængigt af grundvandstanden, omfanget af pløjning og eventuel gødskning af området.

Denne omsætning af det organiske materiale er ikke afsluttet, men finder stadig sted i Åmosen. Hvis omsætningen skal bremses eller næsten ophøre, kræves en hævning af vandstanden.

Forsuring Det er karakteristisk for mange fund i Åmosen, at muslingeskallerne i de øverste lag af køkkenmøddinger helt havde mistet deres kalkindhold, så der kun var en tynd organisk hinde tilbage af dem. Der er formentlig tale om en indirekte effekt fra dræningen, idet omsætningen af tørv/gytje giver en vis syreproduktion, som kan opløse kalk. Ligesom skaller indeholder knogler en kalkdel (apatit), der kan opløses af syre. Det vurderes at opløsning af kalkdele i skaller og knogler kan være i gang flere steder i Åmosen, men en endelig vurdering af omfang og hastighed vil kræve yderligere undersøgelser. Ud fra en summarisk visuel bedømmelse virker knoglematerialet endnu forholdsvis velbevaret på de senest undersøgte lokaliteter, bl.a. bopladserne Præstelyng og Åkonge.

Mekanisk påvirkning ved pløjning

Koldforbrænding af pløjelaget betyder, at laget gradvist svinder i tykkelse. Tempoet i denne proces øges ved tilførsel af gødning – husdyrgødning såvel som kunstgødning. Dette svind i pløjelagets tykkelse indebærer, at hvis man opretholder konstant pløjedybde, så vil ploven hvert år skrælle sig et stykke dybere ned i moselagene og dermed gradvist destruere mere og mere af kulturarven

5.3 Arealanvendelse, pleje og vedligehold Ifølge AIS er omkring halvdelen af arealet indenfor projektområdet landbrugsjord. Omdriftsarealerne bliver hovedsagligt anvendt til korn- og græsproduktion. I de senere år er store dele af disse arealer blevet udlagt som brak.


• P


39

.

Arealanvendelse Arealandel (%) Bebyggelse i åbent land, veje (3-6 m) 0,6 Eng/mose 31,6 Græsarealer 0,8 Hede/overdrev 1,0 Landbrug 50,7 Skov 12,6 Sø/vandløb >8-12m 2,4 Uklassificeret 0,3

Tabel 5-1 Arealanvendelsen inden for projektområdet på godt 2000 ha (Kilde: Arealinformationssystemet -AIS, Miljøministeriet, http://ais.dmu.dk. Revideret 30.04.2002)

Enge og moser udgør herefter den næststørste arealklasse. Heraf kan det ses at der er 473 ha der er registreret som mose i amtets §3-registrering mod 136 ha eng. Af mosearealet udgør "lyngene" ca. halvdelen af arealet. Disse højmoserester er domineret af opvækst af birk samt tilplantning af nåletræer. "Lyngene" anvendes i dag primært til jagt og den pleje, der bliver gjort er mest i form af rydning af træer i forbindelse med jagten.

På engene forekommer der nogen græsning med heste og kvæg.

5.4 Vandbalance og vandføring

5.4.1 Datagrundlag Til beregning af vandbalancen for den østlige del af Åmosen er der anvendt følgende data:

Afstrømnings og vandstandsmålinger fra DMU's fagdatacenter ved Ugerløse Bro (DMU st. nr. 550017, HU. nr. 55.06) og Bromølle (DMU st. nr. 550018, HU. nr. 55.01) fra 1989 til 2004 danner baggrundsinformationer til de hydrauliske forhold i Åmose Å.

Ugerløse Bro ligger ca. 4 km opstrøms projektområdet. Oplandet til denne målestation er ca. 113 km2. Målestationen ved Bromølle ligger ca. 10 km nedstrøms projektområdet og oplandet er ca. 292 km2.

Der er anvendt nedbørsdata fra DMI's 20 km grid for perioden 1961-90. Nedbøren er korrigeret ud fra standard korrektioner angivet i DMI's standardværdier (1961-90) af nedbørkorrektioner. Data fra gridcelle nr. 20135.

For at beskrive de afvandingsmæssige forhold er der foretaget en simulering i MIKE 11 af vandstanden i Åmose Å, som den foregår i dag og vandstandene ved medianvandføringen er trukket ud i Åmose Å og sidetilløb. Ud fra disse er der beregnet en vandstand ud i terrænet med en gradient på 1,5 ‰ gennem jordmatricen.

Dette resulterer i et billede af hvad den mulige drændybde er i nærmeste større vandløb. Det er dog ikke sikkert, at den mulige drændybde er udnyttet på hver eneste mark, der kan derfor være lokalt dårlige drænforhold, der resulterer i højere vandstande.


• P


40

.

5.4.2 Metode Vandbalance Der er opstillet en månedsbaseret vandbalance for oplandet til Åmose Å ved udløbet af projektområdet ved Tømmerupgård på baggrund af de ovenfor beskrevne data.

Arealafstrømningen ved Ugerløse Bro er blevet beregnet på baggrund af ovennævnte vandføringsmålinger og oplandstørrelser. Der er gjort den antagelse, at afstrømningen i den resterende del af oplandet svarer til oplandet til Ugerløse Bro og afstrømningen ved Tømmerupgård er blevet beregnet.

Den aktuelle fordampning er skønnet således at det antages, at den er lig den potentielle om vinteren, mens den om sommeren er reduceret, da der ikke er vand til rådighed for fordampning.

Vandbalance for oplandet til Åmose Å opstilles af følgende komponenter:

AO = N - Ea + Gi + ∆R

hvor: AO er den overfladiske afstrømning fra det sekundære magasin

N er nedbøren på arealet

Ea er den aktuelle fordampning fra arealerne

Gi er grundvandsindsivningen fra primære magasin (netto)

∆R er ændringen i magasinforholdene over tid

Der foregår nogen vandindvinding ved private boringer i oplandet, men vi går ud fra, at der er balance på den måde, at det indvundne vand udledes i samme opland. Der sker ikke kendt eksport af vand fra kildepladser ud af oplandet eller markvanding og deraf øget fordampning, som de to ting, der kan skabe større underskud i vandbalancen. Afvandingsforhold På kortene 2.5.1 - 2.5.5 er den mulige drændybde ved medianafstrømning i Åmose Å og sidetilløb vist. Disse kort viser altså ikke det sande billede af hvorledes de enkelte markers dræntilstand er, da det ikke er sikkert, at den mulige drændybde er udnyttet.

Det er ikke tilladt at nydræne eller lægge dræn dybere, men selvom jorden har sat sig betydeligt siden drænene blev lagt, foregår den meste dræning gennem tørkesprækkerne i tørven, der så at sige er blevet selvdrænende.

For at forsøge, at skabe et billede af hvorledes de nuværende afvandingsforhold er, er der alle koter på kendte åbne vandspejl blevet indfanget vha. resultatet fra laserscanningen. Dette giver i det mindste et øjebliksbillede af hvordan drænsituationen så ud den 23. marts 2006.


• P


41

.

Medianminimum beskriver en situation med en lav sommervandføring. Hvert andet år vil der forekomme lavere vandføring end denne.

Median beskriver den typiske vandføring der kan opleves 50 % af tiden. I halvdelen af tiden vil åen således have en højere vandføring end denne og i den anden halvdel vil de være lavere. I modsætning til gennemsnit er medianen god, da den ikke er følsom overfor ekstreme værdier.

Medianmaksimum beskriver en situation med en høj vandføring. Hvert andet år vil der forekomme højere vandføring end denne.

Absolut maksimum eller periode maksimum er den højest registrerede vandføring i den pågældende måleperiode.

Arealafstrømning beskriver afstrømningen pr. arealenhed inden for oplandet til et vandløb. Det er således et udtryk for hvor meget af det vand, der falder som nedbør, der når vandløbet.

Korrigeret nedbør er nedbøren korrigeret for systematiske fejl som skyldes måleudstyrets opbygning og placering. De målte nedbørsmængder underestimerer generelt den faktiske nedbør på grund af vindeffekter og wettingtab, der især er store når der falder sne. De registrerede nedbørsværdier skal korrigeres for disse systematiske fejl for at få den reelle nedbør. Til dette anvendes DMI's standardværdier for nedbørskorrektioner (1961-90).

Potentiel fordampning afhænger af de klimatiske forhold - især af globalindstrålingen, lufttemperaturen og vind - og beregnes af DMI ved hjælp af den modificerede Penman formel eller Makkinks formel, der giver lidt højere værdier. Her er anvendt DMI's 20x20 km klimagrid.

Aktuel fordampning er skønnet ud den potentielle fordampning samt kendskab til området evne til at holde på vandet. Om vinteren, hvor jorden er vandmættet er den aktuelle fordampning lig den potentielle, men efterhånden som jordmagasinet tømmes bliver den aktuelle fordampning mindre; alene på grund af mangel på tilgængeligt vand.

Sekundært magasin består af den gundvandsforekomst, der kan forekomme i de øvre jordlag pga. standsende lag e. lign., men som ikke udgør en grundvandsressource, der kan udnyttes.

Faktaboks nr. 2 Anvendte hydrologiske termer om afstrømningshændelser

5.4.3 Resultater Vandbalance Afstrømningssituation Vandføring, Ugerløse Bro

(l/s) Vandføring, Tømmerupgård (l/s)

Medianminimum 41 81

Median 368 746

Medianmaksimum 3601 7232

Absolut maksimum 5182 10396

Tabel 5-2 Vandføringer i Åmose Å ved hhv. Ugerløse Bro og Tømmerupgård ved udløbet af projektområdet.

Som det ses sker der et betydeligt bidrag til vandføringen i Åmose Å fra Ugerløse Bro til udløbet af projektområdet. Denne stigning skyldes bidrag fra sidetilløbene.

Som det ses af Figur 5-3 er der stor årstidsvariation på afstrømningen i Åmose Å. Åen har en meget lav sommervandføring, og med den meget lave gradient


• P


42

.

på vandløbet gennem projektområdet betyder det, at vandet nærmest står stille i vandløbet gennem sommeren.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

mm

Nedbør Akt. fordampning Afstrømning

Figur 5-4 Nedbør, aktuel fordampning og afstrømning for oplandet til Åmose Å

.

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Nedbør. korr. 68 43 54 45 50 57 70 67 64 67 74 78

Pot. fordampning 5 12 30 56 88 104 107 85 53 27 10 4

Akt. ford. (skønnet)

5 12 30 56 70 70 70 70 53 27 10 4

Afstrømning 38 35 32 16 7 3 3 3 8 13 19 30

Netto vandbalance

25 -3 -8 -27 -27 -16 -3 -6 4 27 45 44

Kumuleret vandbal. 25 22 14 -13 -40 -56 -59 -65 -61 -34 11 55

Tabel 5-3 Månedsbaseret vandbalance for oplandet til Åmose Å. Alle værdier er i mm.

Over året ser den samlede vandbalance således ud (alle tal er i mm):

207 (Ao) = 736 (N) - 475 (Ea) + Gi


• P


43

.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Rel.

varia

tion

i fug

tighe

d (%

)

Figur 5-5 Relativ variation i fugtighedsforholdene i Åmosen opgjort på

månedsbasis.

Opgørelsen i Tabel 5-3 giver et billede af variationen i vandindholdet i tørven hen over året. Vandbalancen giver det største nettooverskud i mosens tørv i december måned. I Figur 5-4 er vandindholdet i december måned således sat til 100 % svarende til en fuldstændigt vandmættet tørv og i august måned, hvor der er det største underskud, er vandindholdet sat til 0 %.

Over året ser den samlede vandbalance således ud (alle tal er i mm):

207 (Ao) = 736 (N) - 475 (Ea) + Gi + ∆R

Samlet set for oplandet foregår der en grundvandsudsivning på 54 mm om året svarende til 12,2 mio m3. Bag dette tal kan der dog gemme sig store lokale variationer. Efter de store drænprojekter i 1960'erne observeredes en mindre stigning i vandføringen i Åmose Å. Der ses desuden også en del mindre søer og langs bakkefoden rund i Store Åmoses kant. Noget kan således tyde på, at der lokalt i projektområdet foregår en grundvandsindsivning. Samlet set opvejes denne dog i det samlede opland i den opstillede vandbalance.

Afvandingsforhold Som det ses af kort 2.5.1 - 2.5.5 har størstedelen af projektområdet en mulig afvandingsdybde på mere end 1 meter. Dette skyldes primært, at vandløb og grøfter i området er gravet meget dybt. Typisk 1,5 - 3 m under det omkringliggende terræn.

Hvis man ser på afvandingssituationen d. 23. marts 2006 ser fordelingen af drænklasserne således ud:


• P


44

.

Drændybde Areal (ha)

> 1 m 1.106

0,8 - 1,0 m 278

0,5 - 0,8 m 270

0,25 -0,5 m 212

0 - 0,25 m 75

Vanddækket 50

Tabel 5-4 Arealstørrelse fordelt på drænklasser

5.5 Næringsstofbelastning Åmose Å modtager vand og næringsstoffer fra regnbetingede udledninger i oplandet samt fra diffuse kilder i form af udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealerne i oplandet. Oplandet af Åmose Åen opstrøms af projektområdet udgør ca.140km2, hvorimod oplandet til selve projektområdet måler ca. 90 km2.

Det samlede bidrag i oplandet af kvælstof og fosfor til Bromølle Bro målestation er opgjort af DMU fra 1989 til 2004. De årlige koncentrationer er vist i nedenstående figurer og de årlige mængder er angivet i Tabel 5-5.

Figur 5-6 Årlig koncentration af kvælstof og fosfor Åmose Å , målt ved Bromølle Bro for perioden 1989 - 2004

Både fosfor og kvælstof viser en generelt faldende koncentration i de 16 seneste år, formentlig et produkt af forbedret spildevandsrensning og en bedre gødningsudnyttelse. Den årlige gennemsnitskoncentration er derfor beregnet ud fra målinger mellem 1999 og 2004, hvorefter kvælstofkoncentrationen ligger på 5,6 mg/l og fosforkoncentrationen på 0,12 mg/l.

Kvælstof (total) i Åmose Å

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

[mg/

l]

Fosfor (total) i Åmose Å

0

0.05

0.1

0.15

0.2

0.25

0.3


• P


45

.

År Kvælstof mg/l

Fosfor mg/l

Kvælstof t/år

Fosfor t/år

Kvælstof fra oplandet t/år/km2/

Fosfor fra oplandet t/år/km2

1989 6,17 0,29 218,20 10,26 0,75 0,04

1990 8,7 0,23 480,65 12,71 1,65 0,04 1991 7,97 0,19 569,86 13,59 1,95 0,05 1992 8,39 0,13 497,23 7,70 1,70 0,03 1993 7,89 0,13 578,89 9,54 1,98 0,03 1994 7,05 0,15 779,44 16,58 2,67 0,06 1995 5,34 0,11 413,38 8,52 1,42 0,03 1996 3,91 0,15 72,91 2,80 0,25 0,01 1997 5,46 0,12 136,79 3,01 0,47 0,01 1998 8,32 0,11 628,52 8,31 2,15 0,03 1999 6,17 0,14 514,37 11,67 1,76 0,04 2000 5,74 0,12 397,96 8,32 1,36 0,03 2001 5,89 0,12 436,88 8,90 1,50 0,03 2002 5,15 0,13 477,51 12,05 1,64 0,04 2003 4,38 0,09 151,36 3,11 0,52 0,01 2004 6,20 0,11 285,81 5,07 0,98 0,02

Middel 5,59 0,12 377,31 8,19 1,29 0,03

Tabel 5-5 Årlig stoftransport i Åmose Å, middelværdi er beregnet ud fra målinger mellem 1999 og 2004

I gennemsnit tilstrømmer der hvert år ca. 180t kvælstof og ca. 4t fosfor til projektområdet. Fra selve oplandet til projektområdet kan der forventes et årligt bidrag til stoftransporten på ca. 120t kvælstof og ca. 3t fosfor.

5.6 Planmæssige bindinger

5.6.1 National lovgivning – international forpligtelse Projektområdet for naturgenopretningen er udpeget som en del af ”EF-habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å”, som er på 3400 ha. I alt er ca.1700 ha eller 85 % af projektområdet udpeget som habitatområde, se figur.


• P


46

.

Figur 5-7 Projektområdet Store Åmose er udpeget som EF-habitatområde nr. 137.


• P


47

.

Fakta: Om EF-Habitatdirektivet

EU-landene vedtog i 1992 habitatdirektivet med det formål at sikre den biologiske mangfoldighed. Et direktiv er juridisk bindende for medlemslandene, og EU-direktiver er EU’s måde at ’lovgive’ på. Med habitatdirektivet er Danmark forpligtet til at indarbejde direktivets bestemmelser i dansk lov-givning, hvilket er sket med de seneste ændringer af skovloven, naturbeskyttelsesloven og lov om miljømål.

I Danmark er udpeget 254 habitatområder som led i de internationale forpligtelser i forhold til direktivet. Et af dem er EF-habitatområde nr. 137, som bl.a. omfatter østlige Store Åmose. Udpegningen af Store Åmose er ligesom for de øvrige danske habitatområder sket, fordi man har dokumenteret eller har en begrundet formodning om, at der i området findes særlige naturtyper eller arter, som EU har udpeget som værende af fællesskabsbetydning.

Grænserne for et habitatområde ligger fast - i modsætning til områder med § 3-beskyttet natur – og det udpegningsgrundlag, som området er udpeget for, er også lovfæstet. Det skete til trods for, at dokumentation for aktuel udbredelse og økologisk tilstand for de forskellige naturtyper og bestande af arter ikke var tilvejebragt fuldstændig, inden områderne blev udpeget.

I et habitatområde skal det sikres, at de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundla-get, har en såkaldt ”gunstig bevaringsstatus”. Det vil sige, at der ikke må ske negative på-virkninger af arter og naturtyper på grund af aktiviteter i området. Aktiviteter som foregår udenfor området, og har en negativ indvirkning på biologiske forhold inde i habitatområdet, skal også afværges. Desuden skal de enkelte medlemslande sørge for, at der sker forbed-ringer for naturen i områderne f.eks. i form af naturpleje eller naturgenopretning, hvis beva-ringsstatus ikke er gunstig. Ved man f.eks., at der tidligere har forekommet naturtypen ”aktiv højmose” (habitatnaturtype nr. 7110) i et habitatområde, og er den ved at forsvinde pga. dræning og tilgroning, er den danske stat forpligtet til at forbedre forholdene for højmosen. Danmarks Miljøundersøgelser har opstillet en række kriterier for gunstig bevaringsstatus for de enkelte naturtyper og arter, som habitatområderne er udpeget for at beskytte og udvikle (Søgaard et al. 2003).

Udover udpegningen af habitatområder betyder EF-habitatdirektivet, at Danmark skal beva-re arter, som er af fællesskabsbetydning – dvs. at arterne er særlig strengt beskyttet, da de set i et europæisk perspektiv er truede. Beskyttelsen gælder dyre- og plantearter nævnt i habitatdirektivs bilag II og IV, uanset om de forekommer inden for et beskyttet område eller udenfor. For dyrenes vedkommende forbydes forsætligt drab, forstyrrelse, opbevaring, transport og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder samt utilsigtet drab med væsentlig negativ indflydelse. For planterne gælder forbud mod plukning, indsamling, opbevaring, transport og salg mm.

Faktaboks nr. 2 Beskrivelse af EF-Habitatdirektivet

I habitatområde nr. 137 er det tre dyrearter – fisken pigsmerling samt stor vandsalamander og odder – og 12 naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget, se Tabel 5-6. Man kan inddele naturtyperne i fire hovedgrupper – søer og vandløb (habitatnaturtype 3140, 3150, 3260), næringsfattige vådområder (7140), kalkprægede vådområder/overdrev (6210, 6230, 7210, 7230) og skov (9130, 9160, 91D0, 91E0). Disse hovedgrupper af natur anvendes senere i afsnit 5.7.


• P


48

.

Art/naturtype nr. Art/naturtype 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige

orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7210 *Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Tabel 5-6 Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. * angiver at naturtypen er prioriteret og dermed særlig vigtig for EU.

Fakta: Basisanalyse og handlingsplaner for habitatområder I henhold til lov om miljømål skal der udarbejdes en samlet plan for alle habitatområder senest i 2009. Handlingsplanerne skal derefter revideres, udbygges og opdateres hvert 6. år.

Inden man kan lave handlingsplan, skal der først gennemføres en basisanalyse for hvert område. Basisanalysen består af tre dele: - Kortlægning af naturtyper og levesteder for arter, som området er udpeget for - Vurdering af tilstanden og foreløbig vurdering af trusler - Resumé på kortbilag

Ud fra basisanalyse kan der fastsættes mål og laves et indsatsprogram, der har som formål at sikre en gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget, samt forbedre status, hvis denne ikke er tilfredsstillende.

Ved hjælp af de nyeste redskaber til naturplanlægning/vurdering af naturtilstand fra Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser kan tilstanden i de undersøgte områder vurderes ud fra en skala I – V (god naturtilstand til dårlig naturtilstand) (Skov- og Naturstyrelsen, 2003; 2005; Danmarks Miljøundersøgelser, 2005). Systemet modsvarer nogenlunde den skala, som anvendes i EU's Vandrammedirektiv, hvor man bl.a. bruger termen ”god økologisk tilstand” om f.eks. en sø eller et vandløb

Faktaboks nr. 3 Basisanalyse og handlingsplaner for habitatområder

5.6.2 § 3-beskyttet natur Cirka en tredjedel af projektområdet er registreret af Vestsjællands Amt som § 3-beskyttet natur jf. naturbeskyttelsesloven, se faktaboks. Der er registreret 473 ha mose, 136 ha fersk eng, 22 ha sø og lidt overdrev i projektområdet. I alt er ca. 32 % af projektområdet omfattet af § 3-beskyttelsen.


• P


49

.

Figur 5-8 Vestsjællands Amts registrering af § 3-beskyttet natur som mose, fersk

eng, sø og overdrev.


• P


50

.

Fakta: Naturbeskyttelseslovens §3

Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske overdrev med et samlet areal over 2.500 m2, alle vandløb som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m2 er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Loven beskytter naturtyperne mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, dræning, anlæg, tilplantning og opfyldning. § 3 er en såkaldt forbudsbestemmelse. Det vil sige, at hvis der er påtænkt et indgreb, der vil ændre den beskyttede naturtypes tilstand, skal amtsrådet altid ansøges om tilladelse. Efter gennemførsel af strukturreformen pr. 1.1.2007 er det kommunerne, som har ansvaret for sagsbehandling i forhold til § 3 i naturbeskyttelsesloven, og som skal ansøges om evt. dispensation.

Registreringen af § 3-beskyttede naturtyper er altid vejledende. Søges der om dispensation fra lovgivningen omkring tilstandsændringer, vil en vurdering hos den ansvarlige myndighed altid baseres på en konkret vurdering. Et § 3-område kan derfor godt vise sig at være af mindre eller større udbredelse end først registreret, og et område kan vokse sig ud eller ind under §3-beskyttelsen. Grænserne for § 3-områder er derfor ikke fastsat ved lov, men beror på en aktuel konkret vurdering.

Faktaboks nr. 4 Indholdet i Naturbeskyttelseslovens § 3.

5.6.3 Fredninger Kun en mindre del af Åmosens projektområde er fredet ved to forskellige kendelser - Husede-mark fredningen og Kongemose-Sandlyng fredningen fra henholdsvis 1947 og 1993:

• Fredningen af Husede-marken omfatter 12,5 ha med stor tæthed af bo- og offerpladser fra stenalderen. Fredningen, som blev tinglyst i 1947, tog ikke højde for efterfølgende tiders effektive dræning og pløjning, og moselagene med deres kulturlevn er nu under alvorlig nedslidning.

• I 1993 blev Kongemosen og Sandlyng Mose under godset Bodal fredet, i alt 230 ha. Fredningen blev gennemført som første etape i en større arkæologisk fredning i Åmosen.. Fredningen kan betegnes som en såkaldt ambulancefredning for et areal med særlig stor koncentration af særligt værdifulde og særligt dyrkningstruede bopladser fra stenalderen. Fredningen af Kongemosen og Sandlyng Mose er Danmarks hidtil største arkæologisk begrundede arealfredning. Fredningen blev i 1995 fulgt op med naturgenopretning med afbrydelse af dræn og grøfter. Den kunstigt nedgravede Åmose Å og et tæt net af tørkesprækker i moselagene betyder, at der ikke er opnået den varige sikring af områdets fortidsminder, som var formålet med fredningen. Der er adgang for gående til området ad en grusvej fra Bodal


• P


51

.

Foto nr. 5-3 Oldtidsfund på Husede-marken. Ploven havde for

nylig skrællet sig nogle cm ned i hidtil uforstyrrede tørvelag. Det kunne man se af de mange tørveklumper og stumper af træ, som flød på jorden. Et sted var der også spor af en 6000 år gammel boplads, som især gav sig til kende ved en mængde knogler af de dyr, menneskene havde spist på stedet. Foto A. Fischer 2004.


• P


52

.

Figur 5-9 Eksisterende fredninger i Store Åmose - Husede-mark og

Kongemose/Sandlyng Mose fredningerne.

Ifølge Vestsjællands Amts Regionplan 2005-2016 foregår der vurderinger af behovet for yderligere fredninger i Åmose-komplekset. En vurdering af behovet for revision af eksisterende og måske utidssvarende fredninger i amtet som helhed er udarbejdet i 2001.

5.6.4 Lavbundsområder Inden for projektområdet er 90% af arealet udpeget af Vestsjællands Amt som potentielt vådområde. Dette betyder, at området er klassificeret som arealer, der er potentielt egnede som vådområder.

5.6.5 MVJ-områder Landmænd kan søge tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder).

Inden for projektområdet er 1.856 ha (svarende til 93%) udpeget som SFL-område. Heraf var der i 2005 indgået MVJ-aftale på 846 ha (42%). Fordelingen af aftaletyper fordeler sig som vist i nedenstående tabel.


• P


53

.

Aftaletype Areal (ha)

20-årig udtagning af agerjord 178

Etablering af efterafgrøder 141

Etablering af vådområde 7

Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer 218

Miljøvenlig drift af græsarealer 5

Nedsættelse af kvælstoftilførslen 252

Pleje af græs- og naturarealer 45

I alt 846

5.7 Naturværdier i Åmosen

5.7.1 Nutidens natur i Danmark og Åmosen Naturen har det skidt i Danmark. På trods af en forbedret beskyttelse af den tilbageværende natur, er tilbagegangen fortsat de seneste 20 år. Wilhjelm-udvalget – nedsat af regeringen med det formål at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse – konkluderede i sin rapport fra 2001, at kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet ikke tidligere har været så ringe. Det kunne både landbruget, Friluftsrådet og en række grønne organisationer blive enige om. Det Europæiske Miljøagentur vurderer ligeledes, at biodiversiteten i EU sandsynligvis også vil blive forringet. På EU-topmødet i Göteborg i 2001 enedes regeringscheferne derfor om, at faldet i den biologiske mangfoldighed skal bringes til ophør inden udgangen af 2010. Samme budskab står at læse i EU’s 6. miljøhandlingsprogram.

Naturforringelse var allerede foruroligende stor i slutningen af 1980'erne, så derfor vedtog EU-landene i 1992 det såkaldte EF-Habitatdirektiv med henblik på at bevare truede, sårbare eller sjældne arter og deres levesteder. Danmark er forpligtiget til at efterleve Habitatdirektivet og indarbejde dets krav i dansk lovgivning (se i øvrigt afsnit 5.6). I modsætning til tidligere naturbeskyttelseslovgivning kræver habitatdirektivet, at områdets naturkvaliteter bevares og i nogle tilfælde skal de forbedres. Det kan derfor være nødvendigt at foretage naturgenopretning og aktiv pleje for at opnå gunstig bevaringsstatus for områderne. Odder og stor vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde 137. Gunstig bevaringstilstand for disse to arter kan betinge, at vandstanden hæves i projektområdet.

Det er blandt andet disse nationale og internationale forpligtigelser, der er medvirkende til, at staten ønsker at undersøge mulighederne for naturgenopretning i Åmosen, der er et af de 254 udpegede habitatområder i Danmark.

Mosenaturen er truet i Danmark. Således var der i midten af 1800-tallet 20-25 % af landet, der var så vådt, at der blev dannet tørv. I dag er vort land drænet så intensivt, at kun ca. 2 % af landet er tørvedannende - hvilket svarer til kun 1/10 af det oprindelige areal. Det er med andre ord et helt andet landskab, vi oplever i dag end for blot 150 år siden. Tilbagegangen har betydet, at en lang række vådområder er forsvundet, mens andre er blevet opdelt i små isolerede enheder.


• P


54

.

Netværket af levesteder for vådbundsarterne er gået i stykker, og derfor trues en lang række moseplanter og -dyr af udryddelse. Åmosen er desværre et godt og typisk eksempel på denne negative naturudvikling.

Åmosen var engang Sjællands største sammenhængende vådområde. Trods omfattende og intens dræning, opdyrkning, nåletræsplantning og brug af sprøjtemidler og tilførsel af næringsstoffer er der stadig en værdifuld og bevaringsværdig natur i Åmosen. Med en afbalanceret naturgenopretning vil der være gode muligheder at sikre store sammenhængende naturområder, så der kan opbygges robuste bestande af arter, som er knyttet til vådbundsarealer – både de næringsfattige, de næringsrige og de kalkholdige.

Det gælder, når vi ser det i et dansk perspektiv, og måler det på europæisk plan. I det følgende beskrives disse naturværdier.

5.7.2 Store Åmose som kerneområde Ser man på et oversigtskort over Store Åmose på Vestsjælland, virker projektområdet som ét stort kerneområde samlet omkring Åmose Å, der går tværs igennem området fra øst til vest. Et kerneområde er et stort sammenhængende naturområde, hvor der er mange forskellige naturtyper og dermed levesteder for dyr og planter, der stiller vidt forskellige krav til f.eks. fødesøgning, overvintring, skjulesteder og yngleområder. Adskillige økologiske studier har vist, at jo større et kerneområde er, jo flere dyre- og plantearter kan man finde. Samtidig er tætheden og kvaliteten af spredningskorridorer som f.eks. vandløb og levende hegn afgørende for, om dyr og planter kan sprede sig til og fra området og således opretholde levedygtige bestande.

Figur 5-10 Det danske landskab er et mosaiklandskab, der består af større

sammenhængende naturområder (kerneområder), splittet op af dyrkede marker samt vejanlæg, intensivt drevne skove m.v. Spredningen mellem kerneområderne sker via spredningskorridorer og mellemliggende små naturarealer, de såkaldte trædesten.

I Store Åmose er der da også våde mose- og engområder, større skove, søer og i de sydlige dele naturtyper som overdrev og småbiotoper. Men går man lidt tættere på naturen i Åmosen, er det tydeligt, at sammenhængen mellem naturområderne afbrydes af dyrkede arealer, herunder stærkt drænede


• P


55

.

lavbundsjorder, der tidligere har indeholdt våde enge og moser. Disse jorder er i dag artsfattige kulturenge, græsmarker og konventionelle marker i omdrift. I de senere år er store dele af disse jorde udlagt som brak. I dele af området er der desuden intensivt drevne plantager med nåletræ.

Kerneområdet Store Åmose er derfor ikke længere så sammenhængende, som forskellige landskabshistoriske undersøgelser har dokumenteret, at området har været tidligere (se afsnit 3.3). Der er dog stadig bevaret naturværdier i området. Formålet med at beskrive naturværdierne i dette skitseprojekt er dels at gøre rede for, hvilke værdier der kan blive påvirket af vandstandshævningen i de forskellige scenarier, dels er det væsentligt at kende de naturmæssige udviklingspotentialer i området på kort og langt sigt. I forhold til planerne om naturgenopretning er det afgørende, at der – så at sige - er noget natur at bygge på. Ligeledes skal en eventuel vandstandshævning gennemføres med hensyntagen til værdifulde arter eller naturtyper, så disse ikke lider skade i processen jf. habitatdirektivet. For at genskabe artsrige enge, moser og skove skal der være spredningskilder i nærheden. Det skal være områder med en artsrig og karakteristisk flora og fauna, som kan indvandre til de nye genskabte naturområder, når dyrkningsforhold, vandstandsforhold og næringsstofforhold ændres i området på grund af naturgenopretningen.

Foto nr. 5-1 Tranebær, en typisk plante i næringsfattige moser, findes bl.a. i

Ulkestrup Lyng.

5.7.3 Centrale lokaliteter i Store Åmose I det følgende koncentreres beskrivelserne og vurderingerne omkring følgende delområder i projektområdet:

• Ulkestrup Lyng • Sandlyng • Storelyng • Verup Mose • Åmose Ådal


• P


56

.

• Garbølleområdet

Figur 5-11 Kort over vigtige biologiske områder. Lyngene er alle tidligere aktive

højmoser (habitatnaturtype 7110), der i dag er ændret til naturtypen ”nedbrudt højmose” (habitat naturtype 7120) eller skovbevoksede tørvemoser (habitatnaturtype 91D0) på grund af tørvegravning, afvanding og tilplantning.

Udover de rent biologiske kvaliteter i dag og på længere sigt er det også et lovmæssigt krav, at der foretages en konsekvensvurdering af naturkvaliteten. Det skyldes, at 85 % af projektområdet for naturgenopretningen er EF-habitatområde (se afsnit 5.6). I et senere afsnit gennemgås de forskellige registreringer af udbredelsen af udpegningsgrundlaget i Store Åmose, da det er væsentlig at anvende denne viden i konsekvensvurderingen af de biologiske forhold i scenarierne for naturgenopretning.

5.7.4 Kortlagte naturtyper i Store Åmose § 3-beskyttede naturtyper Vestsjællands Amt har i henhold til § 3 i naturbeskyttelsesloven registreret søer, moser, ferske enge og biologiske overdrev i projektområdet. I alt er ca. 32 % af projektområdet omfattet af § 3-beskyttelsen. Vestsjællands Amt har udover selve inddelingen af naturtyperne efter definitionerne i § 3 i naturbeskyttelsesloven lavet en finere inddeling inden for hovedgrupperne, f.eks. for moserne, der er opdelt som mose (her forstået som lavmose) og pilesump, og engene, der er opdelt i eng, kultureng og skoveng, se kortbilag 2.6. Denne opdeling baserer sig på registreringer af indikatorplanter i felten. Vestsjællands Amt har leveret data over fundne plante- og dyrearter, som indgår i den samlede vurdering af naturkvaliteten i Store Åmose.


• P


57

.

Størsteparten af delområderne Ulkestrup Lyng, Verup Mose, Sandlyng og Storelyng er § 3-registreret som mose. I ’lyngerne’ er der desuden registreret en del § 3-beskyttede søer, hvilket oftest er gamle tørvegrave, der enten er ved at gro til i rørsump eller danne hængesæk af tørvemosser (Sphagnum). Ned mod Åmose Å ligger der en del ferske enge, mens der i området omkring Garbølle er små vandhuller, moser og enge samt mindre § 3-overdrev. Her virker naturen desuden mere opsplittet i småbiotoper med en del mindre plantager og levende hegn.

Habitatnaturtyper jf. udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 137 Projektområdet for naturgenopretningen er udpeget som EF-habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, se i øvrigt afsnit 5.6.

Der er på nuværende tidspunkt ikke gennemført en dækkende basisanalyse af hele habitatområdet med det formål at kortlægge konkret udbredelse af de forskellige habitatnaturtyper (se faktaboks i afsnit 5.6.). I bilagsrapport 4 gennemgås forskellige institutioners indsats med kortlægning, men i nærværende afsnit præsenteres kun COWIs kortlægning fra 2006, som har søgt at detaljere, udbygge og verificere andre kortlægninger foretaget af Skov- og Naturstyrelsen og Vestsjællands Amt. Der, hvor COWIs kortlægning ikke dækker, er anvendt Vestsjællands Amts registrering af habitatnaturtyper i forbindelse med NOVANA (det nationale naturovervågningsprogram). Resultatet af denne nye kortlægning af aktuel forekomst af habitatnaturtyper er vist på kortbilag 2.6.

Det skitseprojekt, som præsenteres i denne rapport, kan betragtes som en del af den lovbestemte handlingsplan for habitatområde nr. 137, som ikke endnu er endelig formuleret. Man er så at sige begyndt at formulere forslag til naturgenopretning, der kan være med til at sikre gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget, uden at basisanalysen er færdiggjort. Men da skitseprojektet også har andre formål end de rent biologiske, især sikring af de internationalt vigtige arkæologiske interesser, har man valgt at gå i gang med nærmere overvejelser om naturgenopretning. Det væsentlige er, at skitseprojektet ikke må være i modstrid med sikring af de vigtigste habitatnaturtyper i området. Dette vurderes senere i denne rapport.


• P


58

.

Aktive højmoser (7110)

Højmoser er moser, som kun modtager vand gennem nedbør. Vegetationen domineres af tørvemos. Mosen betegnes som en aktiv højmose, sålænge den har sin naturlige vandbalance. På tuer: rosmarinlyng, fåblomstret star, rensdyrlaver, rundbladet soldug, tuekæruld,

alm. flagelmos, rundbladet tørvemos og andre tørvemosser, tranebær, hedelyng og revling. I høljer og andre våde partier: alm. star, dyndstar, langbladet soldug, liden soldug, hvid næbfrø, brun næbfrø og blomstersiv .

Nedbrudte højmoser med mulighed for genopretning (7120)

Højmoser, som har fået ødelagt eller forstyrret deres naturlige vandbalance, men hvor der fortsat vokser højmoseplanter. Ændringerne er ofte sket ved menneskelig påvirkning, f.eks. afvanding eller gravning af tørv. Hovedparten af arterne vil ofte være de samme som i den aktive højmose. Naturtypen omfatter

lokaliteter, hvor vandbalancen stadig er mulig at genoprette, og hvor det gennem pleje af naturen kan forventes, at den oprindelige højmosevegetation genopstår, og at der igen sker dannelse af tørvelag indenfor ca. 30 år.

Overgangstyper af moser og hængesæk (7140)

Denne naturtypes fællestræk er, at den dannes flydende i vandskorpen af søer eller vandhuller. Efterhånden kan hængesækken vokse sig så tyk på grund af tørvedannelse, at den kun gynger eller

skælver lidt, når man går på den. Arter: Hvid næbfrø, næbstar, trådstar, blomstersiv, kragefod, dyndstar, bukkeblad, grenet star, kærdueurt, fin kæruld, trindstænglet star, hjertelæbe, mygblomst, brun næbfrø, eng-troldurt og flere tørvemose- og andre mosarter.

Rigkær (7230)

1. Moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt, således at den særlige rigkærsvegetation opstår. Med græsning eller slåning er vegetationen åben og

lavtvoksende som regel med mange små starer og mosser. Uden græsning eller slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede typer, som efterhånden ændres til krat eller sumpskov. Arter: Sort skæne, rustskæne, diverse stararter, bredbladet kæruld, butblomstret siv, kødfarvet gøgeurt, purpurgøgeurt, mygblomst, pukkellæbe, sumphullæbe, vibefedt, melet kodriver, fladtrykt kogleaks, fåblomstret kogleaks, leverurt, kærsvovlrod, hjortetrøst, engrørhvene, tagrør samt en række mosser.

Skovbevoksede tørvemoser (91D0)

Bevoksninger domineret af birk, skovfyr eller rødgran på fugtig til våd tørveholdig bund med højt grundvandsspejl. Vandet er næringsfattigt, svarende til højmoser og fattigkær. r. Arter: Hundehvene, dunbirk, grå star, stjernestar, alm. star, næbstar, tørst, spidsblomstret siv, blåtop, skovstjerne,

rødgran, skovfyr, tørvemosearter (Sphagnum spp.), tranebær, mosebølle, engviol og revling.

Blåtopeng 6410

Eng- og kærsamfund, som udvikles på steder med svingende grundvandstand. På kalkrig bund udvikles artsrige samfund med arter fra rigkær (se naturtype 7230), mens der på kalkfattig bund ses meget blåtop og siv. Arter: På kalkrig bund: Blåtop, blågrøn star, almindelig star, pilealant, strandnellike, butblomstret siv, melet kodriver, seline, engskær og kantbælg. På kalkfattig bund: Blåtop, engviol, rank viol, sumpsnerre, knopsiv, spidsblomstret siv, slangetunge, kærhøgeskæg, mangeblomstret frytle, opret potentil,

liggende potentil, sumpkællingetand, bakkenellike og bleg star.

Våde dværgbusksamfund med klokkelyng (4010)

Vegetation domineret af dværgbuske, som trives ved fugtige forhold, f.eks. klokkelynghede og hedemose med dværgbuske. Arter: klokkelyng, rosmarin-lyng, mosebølle, hedelyng og tranebær samt tørvemosser.

Figur 5-12 De væsentligste habitatnaturtyper i habitatområde nr. 137 med beskrivelse og karakteristik (www.skovognatur.dk). Habitatnaturtype 4010, 6410, 7110 og 7120 er ikke med i udpegningsgrundlaget, men vurderes at være udbredt i habitatområdet i dag.

COWIs registrering i 2006 I forbindelse med skitseprojektet for Store Åmose, igangsat af Skov- og Naturstyrelsen i 2006, har COWI søgt at kortlægge habitatnaturtyperne


• P


59

.

yderligere i maj – juli 2006. Resultatet af denne kortlægning er nærmere beskrevet i bilag 4 ” Bidrag til Natura 2000 basisanalyse og indledende naturplanlægning for EF-habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å”.

Feltarbejdet blev koncentreret omkring ’lyngene’, bl.a. for at påvise forekomst af indikatorarter på næringsfattig natur på våd bund. Et væsentligt bidrag til eftersøgningen af disse arter har været ”Biologiske værdier i Store Åmose”, udgivet af Vestsjællands Amt i 1998 og udarbejdet af Biomedia ved botanikerne Jon Feilberg og Henry Nielsen.

Det har vist sig, at mange af de arter, som er fundet af amtet og Biomedia i 1998, faktisk stadig forekommer i ’lyngene’ i 2006. Arterne er sjældne på Sjælland, men de har åbenbart en rimelig stabil forekomst i Store Åmose, koncentreret i relativ små bestande i bl.a. Ulkestrup Lyng, Sandlyng og Verup Mose.

Foto nr. 5-2 Dette lille område i Ulkestrup Lyng er klassificeret som 'aktiv højmose'

(7110). Her vokser mange arter af tørvemos (Sphagnum), soldug, klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, mosebølle og tuekæruld. Foto G. Calow

I Ulkestrup Lyng er der blevet udpeget et meget værdifuldt, men lille område med naturtypen 7110 ’aktiv højmose’, der i habitatdirektiv-sammenhæng er en prioriteret naturtype og meget sjælden i Danmark. I Ulkestrup Lyng findes desuden 'skovbevokset tørvemose' (naturtype 91D0) på store arealer. Nogle steder er dette dog vurderet til at være 'nedbrudte højmoser med mulighed for genopretning' (naturtype 7120). Der er desuden mindre områder med 'klokkelynghede' (4010) og 'hængesæk' (naturtype 7140).

I Verup Mose er der et område i den vestlige del med 'blåtopeng' (naturtype 6410) i mosaik med 'rigkær' (naturtype 7230) og 'skovbevokset tørvemose'


• P


60

.

(naturtype 91D0). Der findes også et vandhul af typen 3140 'kalkrige søer og vandhuller med kransnålsalger'. I den centrale del af Verup Mose er der registreret et stort område med 'klokkelynghede' (naturtype 4010).

I Sandlyng Mose findes 'skovbevokset tørvemose' (naturtype 91D0) på store arealer. Der er desuden en veludviklet 'hængesæk' (naturtype 7140) og et mindre område med 'klokkelynghede' (naturtype 4010).

I Storelyng er naturtypen 'skovbevoksede tørvemoser' dominerende. Der er et lille område med naturtypen 'overdrev på mere eller mindre kalkholdig bund' (naturtype 6210) og 'klokkelynghede' (naturtype 4010). I den sydlige del uden for selve lyngen er der et område med 'blåtopeng' (naturtype 6410).

Figur 5-13 Registrering af habitatnaturtyper i Store Åmose, koncentreret omkring

’lyngerne’. Udarbejdet af COWI på baggrund af feltarbejde i juni – juli 2006.

Ved vi nok om habitat-naturen i Store Åmose? De forskellige registreringer af habitatnaturtyper i Store Åmose, gennemført af forskellige parter i perioden 2001 – 2006 giver tilsammen et tilfredsstilende dækkende billede af udbredelsen af habitatnaturtyperne. Dette billede er som


• P


61

.

tidligere nævnt nødvendigt at skaffe sig, inden et naturgenopretningsprojekt igangsættes med f.eks. vandstandshævning og specifik naturpleje. Men på grund af områdets størrelse samt naturlig succession er det svært at være meget præcis i sin klassificering og afgrænsning af de forskellige typer. Nogle af naturtyperne kan udvikle sig hen mod mere tilgroede typer på grund af den naturlige succession, mens andre naturtyper er mere stabile. Projektområdets naturindhold er således relativt dynamisk og afspejler de vandstands-, næringsstof- og driftsforhold, som findes/fandtes i Store Åmose. I afsnit 5.7.5 gives en mere samlet gennemgang af de væsentligste værdier i Store Åmose, der udgør grundlaget for de senere konsekvensvurderinger.

5.7.5 Åmosens sjældne sjællandske natur Den sjællandske natur er i kraft af den landskabelige udvikling, landbrugsudviklingen og urbanisering generelt isoleret til kystnære områder, større skove ved bl.a. Hvalsø og relativt få større ådale og vådområder. Den næringsfattige vådbundsnatur, som vi ser den i ’lyngene’ i Store Åmose, er sjældent forekommende på Sjælland. Koncentrationen og udviklingspotentialet for denne naturtype i østlige Store Åmose gør området unikt i Østdanmark. Der findes i alt kun 3 steder på Sjælland med aktiv højmose. Det er foruden Ulkestrup Lyng også Skidendam ved Helsingør og Holmegårds Mose ved Fensmark. Højmosen er derfor en sjælden og truet naturtype i Østdanmark samt i resten af Europa. Blandt andet derfor er naturtypen udpeget som prioriteret i EF-habitatdirektivet.

Også den kalkelskende natur på fugtig jordbund er et sjældent syn på Sjælland. I Store Åmose er typen ikke videre udbredt, men den findes bl.a. i Verup Mose og Sandlyng. Ser man på hele Sjælland, findes der veludviklede kalkprægede moser og enge i Saltbæk Vig, Tryggevælde Ådal, Vasby og Sengeløse Mose, Krogenlund Mose og enkelte andre steder.


• P


62

.

Figur 5-14 Næringsfattig natur og kalkpræget natur i større vådområder på

Sjælland. Den næringsfattige natur omfatter egentlige aktive højmoser samt næringsfattige moser, hvoraf nogle tidligere har været højmose.

Ud fra en spredningsøkologisk betragtning kan de konkluderes, at de små ”lommer” med næringsfattig / kalkelskende natur på fugtig jordbund i Store Åmoses ’lynger’ er meget bevaringsværdige som spredningskilder og fremtidige kerneområder for netop denne naturtype. Der er relativ stor afstand til de nærmeste lignende naturtyper på Sjælland, og nogle af de vigtige indikatorarter er ikke i stand til at sprede sig over særligt lange afstande. De skal derfor helst vokse lige i nærheden af de områder, som man vil genoprette, eller har overlevet i jordens frøbank for at kunne fremspire og vokse i området igen.

Den næringsfattige natur på fugtig jordbund I forhold til habitatdirektivet omfatter denne gruppe følgende habitatnaturtyper, som er kortlagt i 2006 og tidligere i Store Åmose, se afsnit 5.7.4:

• Aktiv højmose (naturtype 7110), nedbrudt højmose med mulighed for genopretning (naturtype 7120), skovbevokset tørvemose (naturtype 91D0), hængesæk (naturtype 7140) og fugtig klokkelynghede (naturtype 4010).


• P


63

.

Figur 5-15 På dette kort vises forekomst af indikatorplantearter for næringsfattig

natur på fugtig jordbund. Der er vist udbredelsen af arter som tyttebær, mosebølle, femradet ulvefod, klokkelyng, rosmaringlyng, grå star, kongebregne, mosepors, øret pil, tue-kæruld, rundbladet soldug, tranebær, hvid næbfrø, tormentil, kragefod, alle arter af tørvemos/Sphagnum.

Planter og dyr knyttet til det næringsfattige og sure miljø findes først og fremmest i højmosen. Dræning og tørvegravning har imidlertid medført, at det oprindelige højmoseareal på ca. 5 km2, som fandtes i Ulkestrup Lyng, Sandlyng, Maglelyng, Storelyng og Verup Mose, nu næsten er forsvundet som aktiv og levende højmose, og i stedet er disse ’lyng’-områder blevet til nedbrudt højmose eller skovbevokset tørvemose.

Kun et lille område i Ulkestrup Lyng på 0,5-1 ha kan stadig betegnes som levende aktiv højmose (naturtype 7110). Det naturligt lysåbne moseparti invaderes af birk, og trods tidligere gravning af små tørvegrave findes her stadig langt de fleste af de arter, der hører hjemme på højmosen. Det gælder blandt andet rosmarinlyng, klokkelyng, hedelyng, mosebølle, revling, hvid


• P


64

.

næbfrø, tue-kæruld, rundbladet soldug og flere arter af tørvemos. I en zone uden om det aktive højmoseareal i Ulkestrup Lyng er højmosen nedbrudt og stærkt præget af dræning (naturtype 7120). Mange af de nævnte højmosearter er forsvundet, men forholdene er ikke værre, end at det er muligt at genoprette det ødelagte, og bringe området tilbage til aktiv højmose i løbet af nogle få årtier. Det kan kun ske, hvis der sættes ind med en målrettet naturgenopretning, hvor man forsøger at genskabe højere vandstand.

I den vestlige del af Ulkestrup Lyng er der i et hjørne af et lysåbent område en stor bestand af rundbladet soldug. Den interessante baggrund bag denne forekomst er, at der på et tidspunkt er blevet fældet birkeskov/krat her for at skabe bedre muligheder for vildtet. I et fugtigt hjørne kom der adskillige soldug-planter, som er en meget karakteristisk indikatorplante for næringsfattig mose. Dette kan fortælle os, at bliver der åbnet op, fældet krat og gjort mere vådt, er potentialet til stede for, at der kan udvikles mere af den type natur, som vi er forpligtet til at beskytte i henhold til habitatdirektivet. Soldugplanterne er enten spredt hertil via vinden som frø eller har overlevet i jordens frøbank og spiret op ved de nye gunstige forhold.

Foto nr. 5-3 I dette område i Ulkestrup Lyng er der midt i et rodet område, hvor der

er fældet træer af hensyn til jagten, genopstået næringsfattig mose. Her ses store bevoksninger af rundbladet soldug (de små røde pletter på fotoet), der straks har nydt godt af de lyse forhold, der er skabt på lokaliteten. Foto G. Calow

De øvrige ’lynge’ er nu dækket af tæt birkeskov, tilplantet med nåletræ eller holdes åbne af hensyn til jagtinteresserne. De skovbevoksede tørvemoseområder (naturtype 91D0) har kun en sparsom bundvegetation med bl.a. blåtop, bølget bunke, hindbær, mosebølle, håret frytle og hestegræs. Enkelte steder kan man være heldig at møde den sjældne kongebregne eller en fugthede-indikator som klokkelyng.


• P


65

.

Flere steder i ’lyngene’ er der store tørvegrave. I disse tørvegrave vokser blandt andet klokkelyng, smalbladet kæruld, pors, tørst, birk, og i bunden er der flere arter af tørvemos. Der kan være begyndende hængesæksdannelse (naturtype 7140) i nogle af tørvegravene; dette er bl.a. registreret af COWI i 2006 i Ulkestrup Lyng og Sandlyng.

Er tørvegraven dybere, så bunden består af næringsrig sumptørv eller algegytje, så ser vegetationen helt anderledes ud. Her vokser mere næringskrævende arter som: øret pil, grå pil, el, bredbladet dunhammer, tagrør, rørgræs, kærtidsel, almindelig fredløs, trævlekrone og topstar.

Den kalkrige natur på fugtig jordbund I forhold til habitatdirektivet omfatter denne gruppe habitatnaturtyperne Rigkær (naturtype 7230), Kalkmoser med hvas avneknippe (naturtype 7210), som er kortlagt i 2006 og tidligere i Store Åmose:

Figur 5-16 Forekomst af indikatorplantearter for kalkelsekende natur på fugtig

jordbund. Der er medtaget arter som gul frøstjerne, skov-hullæbe, seline, fruebær, kødfarvet gøgeurt, leverurt, vinget perikon, hirse-star og vild hør.


• P


66

.

Foto nr. 5-4 Gul Frøstjerne er indikator for mose på kalkrig bund. Arten findes flere

steder i Store Åmose. Foto S. Nepper-Larsen

Kun få steder i Danmark ligger kalken så højt oppe, at den har indflydelse på plantevæksten. Åmosen er et af disse steder, men den kalk, der er tale om, ligger ikke i overfladen. Den gemmer sig under flere meter tørv og algegytje. Det er den kalk, der blev dannet, da Åmosen var sø i tiden umiddelbart efter sidste istid. For at nå ned til kalken, skal der graves særligt dybt. Sker det, er der skabt et vandmiljø, som for 10-11.000 år siden har givet grobund for en række af de arter, der levede her i landet i slutningen af sidste istid og den første periode efter istidens ophør. I Åmosen er de bl.a. repræsenteret ved sjældne blomsterplanter som stivhåret kalkkarse, sandkarse, gul frøstjerne, butblomstret siv, kløvkrone, seline, rank viol, stortoppet rapgræs, vinget perikon og leverurt. Efter årtusinders fravær er de nu igen en del af Åmose-naturen takket være tørvegravning og anden menneskelig aktivitet. Sjældne mosser og insekter hører med til dette kalkmiljø. Rigkærene i Store Åmose er dog ikke rigtigt udviklede og artsrige, som man ellers finder dem andre steder i Danmark. De kan derfor ikke værdisættes særligt højt, men de vidner om det spredningspotentiale, som findes i området.

Naturen er dynamisk, og gøres der ikke en aktiv indsats for at holde kalklagene åbne, så vil der i løbet af nogle årtier være sket så kraftig en tilgroning, at kalklagene bliver dækket. Gradvist vil kalklagenes indvirkning på vandmiljøet blive så forringet, at den sjældne kalktilknyttede natur vil forsvinde. Tilgroning med trævækst og tiltagende skygge er en anden af de farer, der truer den lysåbne natur, som den fandtes for 10.000 år siden og tidligere. Målrettet og


• P


67

.

aktiv pleje er derfor nødvendig for at opretholde det kalkrige vandmiljø og den natur, der hersker her.

Overgangstyper i Åmose Ådal og på øvrige arealer Uden for ’lyngerne’ findes der også store naturområder som naturskovsprægede delområder, sjapvandsområder for fugle og § 3-beskyttet enge langs Åmose Å i midten af projektområdet.

Langt det meste af Åmosens natur findes, hvor der er et næringsrigt miljø. Næringsstofferne er tilført med åløb og grøfter fra det nærliggende morænelandskab, ligesom den store Åmose Å fører næringsrigt vand med sig fra sit østlige opland. Kærtørven og den underliggende algegytje frigiver også næringsstoffer, når den nedbrydes, og endelig kommer der mange næringsstoffer fra landbruget i området via vandløb, lukkede dræn og åbne grøfter. Naturen i store dele af mosen er derfor præget af en næringsrig flora og fauna. Sådanne forhold er ikke specielle for Åmosen, men er almindelige i store dele af landet, så derfor er det mest de almindelige arter, der træffes her. Dog kan man enkelte steder træffe på risdueurt, hundehvene, kær-fnokurt, rank høgeurt eller sort pil, som alle er rødlistede karplanter i henhold til rapporten ’Biologiske værdier i Store Åmose’ udgivet af Vestsjællands Amt i 1998.

Flere steder i Store Åmose, især i Verup Mose og i lyngene, findes skovbevoksninger, der er opstået som følge af naturlige tilgroningsprocesser efter ophør af drift og udnyttelse af disse arealer. Disse skovbevoksninger fremstår i dag som naturlige bevoksninger, der på trods af deres unge alder besidder store værdier som levested for fugle, insekter og træboende svampe. Områderne kan som i lyngene være domineret af birk, med indblanding af pil og røn, eller på mere næringsrig bund som i Verup Mose med en varieret blanding af pil, bævreasp, tørst, birk, og andre arter.

Der er således tale om en naturskov i dens yngste fase, med en dominans af pionerarter, men ikke desto mindre meget vigtig for forekomsten af insekter, træboende svampe og fugle.


• P


68

.

Foto nr. 5-4 Der er en del områder i Store Åmose, der har naturskovspræg, og her

findes blandt andet almindelig hvidmos, som i sjældne tilfælde kan danne store og tætte puder. Foto: G. Calow.

5.7.6 Fuglelivet i Store Åmose idag Fuglelivet i Store Åmose i dag er senest beskrevet af H. Wejdling og S. Harding i Fuglene i Østlige Store Åmose (DOF-Vestsjælland 2006) og M.B. Hansen et al. i Pilotprojekt "Naturpark Åmosen" - Oversigt over fugle og fuglelokaliteter i undersøgelsesområderne (DOF-Vestsjælland 2005). Følgende oversigt bygger i særdeleshed på disse to kilder. Der henvises til de respektive rapporter for en nærmere beskrivelse af grundlaget for de informationer, der sammenstilles i de to rapporter.

Store Åmoses fugleliv er i dag karakteriseret ved en meget begrænset forekomst af eng- og mosefugle, trods Åmosens størrelse. Størstedelen af de åbne arealer er tørre og delvis i omdrift og her er fuglefaunaen meget fattig og - bortset fra enkelte par af vibe, der næppe har ynglesucces – er området uden egentlige eng- og mosefugle.

Retablering af en højere grundvandstand i Kongemosen i 1995 har medført en betydelig fremgang for fuglelivet i denne del af Åmosen. Den lavvandede sø tiltrækker flere arter af svømme- og vadefugle såvel i yngle- som i træktid, men på grund af områdets begrænsede størrelse ikke i store mængder.


• P


69

.

Foto nr. 5-5 Trane og fiskeørn ses på træk og som tilfældige gæster i Åmosen, foto

fra www.skovognatur.dk

Trane er i de senere år registreret et par gange som rastende omkring Kongemosen.

Forekomsten af vandhønsene vandrikse og plettet rørvagtel i Store Åmose er i øjeblikket snævert knyttet til Kongemosen. Engsnarre findes spredt over hele St. Åmose primært på brakarealer med halvhøj til høj vegetation. Alle tre arter forekommer regelmæssigt, om end fåtalligt. Det vides ikke med sikkerhed om de alle yngler i området.

Rovfuglene i Store Åmose er karakteriseret af forekomster af fødesøgende individer af de mest almindelige arter som musvåge og spurvehøg, der yngler i de nærliggende skove. Tårnfalk yngler inden for området. Også rørhøg yngler sandsynligvis. Fiskeørn er i de senere år set i træktiden ved Kongemosen. Området benyttes ligeledes af rød glente og lærkefalk der de sidste år er ynglende i de tilgrænsende skove udenfor projektområdet.

Vibe er den mest almindelige vadefugl i Store Åmose i øjeblikket, da den stiller de færreste krav til biotopen. Artens ynglesucces er dog formentlig meget begrænset, da engarealerne (uden for Kongemose-området) og markerne tørrer meget hurtigt ud om foråret - på det tidspunkt, hvor viben har behov for adgang til fugtig jordbund, hvor den finder føden til ungerne. Også dobbeltbekkasin er udbredt i Store Åmose, hvor den finder egnede ynglepladser i de fugtigste dele, hvor en tilgroning er i gang.

Den mest almindelige spurvefugl tilknyttet enge, engpiberen, er udbredt i Store Åmose, men dens bestand synes at være faldende.

Det vurderes at Kongemosen alene tiltrækker omkring 60 forskellige ynglende fuglearter, hvortil kommer rastende og overvintrende fugle. Konsekvensen af vandstandshævningen i Kongemosen giver således et fingerpeg om det meget store potentiale, der ligger i en generel vandstandshævning i den østlige Store Åmose.

5.7.7 Pattedyr i Store Åmose i dag Hjortevildt (rå og kronvildt) er almindeligt forekommende sammen med de mest alm. rovdyr såsom ræv, grævling ilder og mink. Generelt vurderes det, at


• P


70

.

hjortevildtets tilstand vil være afhængig af valgt scenarie og plejetiltag i projektområdet. Med hensyn til odderen, er denne ikke registeret de seneste årtier. DNA analyse viste, at Novana-registeringen har vist sig at være en fejlregistering.

5.7.8 Truede arter De truede arter omfatter de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 137, bilag II/IV-arter i henhold til habitatdirektivet samt en række fuglearter, der er registreret i området.

Habitatarter Habitatområde nr. 137 er udpeget bl.a. på baggrund af dokumenteret forekomst af tre dyrearter opført på habitatdirektivets bilag II, se i øvrigt afsnit 5.6:

• Pigsmerling (Cobitis taenia ) • Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) • Odder (Lutra lutra)

Pigsmerlingen er en 8-10 cm stor bundfisk, en af de mindste fiskearter i Danmark, som lever i åer, bække og søer med svagt strømmende eller stillestående vand og uforstyrret sandet, siltet eller mudret bund. Pigsmerling er hovedsageligt nataktiv, og fisken ligger om dagen nedgravet i bunden. Den er sjælden i Danmark, og findes kun i få vandløb på Fyn og Sjælland.

På Sjælland har Pigsmerlingen en betydende forekomst i Åmose Å. Fiskeundersøgelser i Åmose Å systemet gennemført 1999 og 2003 viste forekomst af Pigsmerling i 2003 på knap 5 % af de undersøgte stationer/lokaliteter. Den blev konstateret i den øvre del af hovedløbet samt i den nedre del af Bøstrup Å. Der var en meget stor tæthed med 154 stk. pr. 100 m2 i Bøstrup Å (Vestsjællands Amt, 2003).

Foto nr. 5-5 Pigsmerling, foto fra www.skovognatur.dk

Det er vigtigt, at der er rigelig forekomst af vandplanter, da det er her æggene lægges, og det er her, fisken kan søge skjul. Pigsmerling lever af bl.a. smådyr.

For at sikre en naturlig bestand af pigsmerling, skal arten kunne vandre frit i vandsystemet mellem gydeområderne og opvækstområderne. Eventuelle spærringer skal fjernes. Desuden skal der være rent vand i vandløbene, og en god fysisk variation med lavvandede grusområder, hvor strømmen er frisk, og mere roligtflydende dybe partier. I lysåbne vandløb vil forskellige vandplanter hele året være en forudsætning for et godt levested for pigsmerling.


• P


71

.

Foto nr. 5-6 Stor vandsalamander, foto fra www.skovognatur.dk

Stor vandsalamander er en paddeart, som er knyttet til rene vandhuller uden fisk. Arten har størst ynglesucces i lysåbne vandhuller på max. 500 – 750 m2, hvor der gerne må forekomme flydebladsvegetation og klart vand. Habitatvision (2006) angiver, at der ikke findes sikre oplysninger om forekomst af stor vandsalamander i habitatområdet. De nyeste angivelser er fra Vestsjællands Amt fra 1992, hvor amtet selv vurderer data som tvivlsomme. Habitatvision vurderer dog, at det er sandsynligt, at arten findes inden for projektområdet – der er bare ingen dokumentation for en aktuel udbredelse af arten.

Foto nr. 5-7 Odder. Foto fra www.skovognatur.dk

Odder blev omkring 1980 anset som uddød på Sjælland. Ud fra vildtudbyttestatistikken har odder haft en betydelig bestand i projektområdet til engang omkring 1960. I midten af 1990’erne blev odderen genfundet i det nordvestlige Sjælland ved Halleby Å og Bregninge Å/Salbæk Vig (Leth & Byrnak 1996).

Andre sjældne arter Udover habitatarterne har Habitatvision (2006) beskrevet forekomst af forskellige insekter, hugorm m.v. Insektlivet i lyngene omfatter (eller har indtil fornylig omfattet) flere arter, som er sjældne i Danmark, og hvor bestandene i Åmosen udgør de sydvestligste udløbere af større forekomster på Den Skandinaviask halvø. Den rødlistede engperlemorsommerfugl er sidst fundet i 1990 i Ulkestrup Lyng; arten er sårbar (VU) ifølge DMUs seneste rødliste (DMU, 2006). Tidligere rødlistet sommerfugl skovbjørn blev registreret i 2006,


• P


72

.

og den rødlistede bølleblåfugl (NT = næsten truet ifølge DMUs seneste rødliste, 2006) er registreret i Ulkestrup Lyng i 1990.

Foto nr. 5-8 Den rødlistede sommerfugl skovbjørn blev fundet ved feltarbejdet i

2006. Foto: Jacob Heilmann-Clausen, Habitatvision.

Hugorm kendes fra området, herunder Ulkestrup Lyng, Verup Mose og Sandlyng, men dens forekomst er ikke blevet dokumenteret ved undersøgelserne i 2006.

Sjældne planter I Ulkestrup Lyng findes en del arter, som er sjældne på Sjælland. Det er bl.a. kongebregne, hvid næbfrø, rosmarinlyng, tue-kæruld, mosebølle, grå star, femradet ulvefod, rundbladet soldug, tyttebær og klokkelyng. Alle arterne er samtidig indikatorer på næringsfattige moser med meget tørv, og mange af arterne findes på aktive højmoser. I Ulkestrup Lyng angives desuden hele 11 arter af tørvemosser (Sphagnum sp.) i rapporten ”Biologiske værdier i Store Åmose”, hvilket er meget bemærkelsesværdigt i sjællandske moser. Det vurderes, at disse arter stadig findes i Ulkestrup Lyng.

Verup Mose er også en vigtig lokalitet i forhold til forekomsten af sjældne planter. Her findes mange af de samme sjældne arter som i Ulkestrup Lyng. Desuden er der kalkelskende arter som kødfarvet gøgeurt, leverurt, gul frøstjerne, stivhåret kalkkarse og vinget perikon. Mønstret med de kalkelskende arter sammen med højmose/næringsfattig lavmose-indikatorer gentager sig i Sandlyng Mose og Storelyng.


• P


73

.

Figur 5-17 Ud fra forskellige aktuelle registreringer ved COWI (2006), Skov- og

Naturstyrelsen (2006) og Vestsjællands Amt (1998, 2001-2006)) kan der laves et prikkort over forekomsten af forskellige sjældne planter. Inden for hver lokalitet undersøgt af COWI optræder der kun en prik, mens Biomedias registeringer ….afventer SHC.

Der forekommer et betydelig antal træboende svampe i Store Åmose. De fleste er almindelige arter, men den gullistede art hængerør blev fundet i Ulkestrup Lyng (Habitatvision 2006).

5.7.9 Potentialer for naturværdierne For projektområdet Store Åmose vurderes det, at der stadig er små områder tilbage med værdifuld natur, selvom mosen har været afvandet, tørvegravet og nu er inde i en uheldig accelererende udvikling, hvor tilgroningen med birk og blåtop øges i takt med afvandingen. Jo mere krat og skov, des mere vand fordamper samtidig fra mosen Der foretages stort set ikke nydræning, men der bliver alligevel gradvist mere tørt, fordi hver tør sommer medvirker til at øge tørkesprækkernes mængde og dybde.

Denne udvikling vurderes at kunne vendes, så projektområdet på sigt kan indeholde større kerneområder med de ønskede naturtyper og derved gøre naturtyperne mindre følsomme overfor ændringer. Med mere våd næringsfattig natur / kalkrig natur vil der kunne opstå større og mere velegnede levesteder for


• P


74

.

insekter, padder, krybdyr osv. Potentialet for at kunne gavne naturværdierne med passende indgreb vurderes at være stort.

Det er en forudsætning, at der er kontinuerlig naturpleje i form af græsning/høslæt på næsten alle arealer, hvor det er muligt i forbindelse med en vandstandshævning. Naturplejen er kontinuerlige tiltag, som enten kan opnås ved frivillige aftaler med lodsejere eller de udføres af en offentlig myndighed for at sikre den kontinuitet, som er så vigtig for at beskytte naturværdierne. Naturplejen skal være målrettet mod at sikre lysåbne områder med den korrekte vandstand, pH og næringsstofindhold.

5.8 Friluftsliv I dag findes ikke større friluftsaktiviteter i området. De væsentligste interesser fokuseres på de enkelte lodsejeres egeninteresser såsom motion, fiskeri, ridning m.v.

Sydvest for projektområdet, ved Niløse Holme findes en put-and-take fiskesø.

Adgangsforholdene til Åmosen må generelt betragtes som temmelig begrænsede. Det er i dag ikke muligt at færdes på tværs eller på langs af projektområdet i østlige Store Åmose, da området ikke gennemskæres af offentlige veje eller stier.

Tilsvarende er det, bortset fra de eksisterende offentlige veje langs mosens periferi, vanskeligt at bese Åmosen.

Der findes en del stier og mindre veje som kan anvendes til ridning og vandreture, men disse er generelt ikke offentligt kendte.

5.9 Jagt Der er store jagtinteresser i og udenfor projektområdet. De primære arter af jagtlig interesse er råvildt, fasan, ænder samt på sigt kronvildt, hvis bestanden fortsat stiger i området.

Mange steder er der gjort en del for at forbedre vilkårene for de jagtbare arter, herunder etableret vandhuller, fjernet birkeskov og krat mm.

5.10 Forurenede grunde Ifølge Vestsjællands Amts kortlægning er der ikke registreret forurenede grunde inden for projektområdet.

5.11 Tekniske anlæg I bilag 3 er beskrevet de forekommende ejendomme, eksisterende tekniske anlæg, hovedforsyningsanlæg og veje. Sekundære anlæg såsom stikledninger og forsyning af enkeltejendomme er ikke beskrevet, da kortlægning af sekundære ledninger bør gennemføres i et evt. detailprojekt.

I forbindelse med kortlægning af eksisterende tekniske anlæg er der rettet henvendelse til Ledningsejerregistret (LER) med anmodning om fremsendelse af ledningsoplysninger for alle kendte ledningsanlæg indenfor eller i nærheden af projektområdet.


• P


75

.

Der er desuden indhentet registreringer over eksisterende ejendomme gennem Vestsjællands Amt, samt Direktoratet for fødevareerhverv (DFFE).

Det skal indledningsvist pointeres, at der for nogle områder ikke er modtaget de ønskede oplysninger om eksisterende ledningsanlæg, på trods af at der er rettet henvendelse om dette til LER. Dette kan skyldes at de eksisterende ledninger og anlæg ikke er registreret, eller at de pågældende ledningsejere ikke har udleveret disse oplysninger indenfor skitseprojektets gennemførelse mellem maj og juli 2006.

Manglende ledningsoplysninger bør indhentes i en senere projektfase.

Gennemgang af eksisterende ledninger og anlæg har vist, at de væsentligste konsekvenser ved en vandstandshævning i Åmosen koncentrerer sig om eksisterende ejendomme (kendte og ukendte), og om el-forsyningsanlæg.


• P


76

.

6 Overordnet projektbeskrivelse 6.1 Principper for valg af scenarier

6.1.1 3 scenarier og et projektkatalog Det er valgt at beskrive 3 forskellige scenarier (scenarie 2, 3 og 4) for vandstandshævning i østlige Store Åmose. Grundet vandløbets længdefald fra øst mod vest og områdets generelle topografi er det besluttet at beskrive hvert scenarie ved hævning af vandstanden i Åmose Å i 2 positioner:

1 Ved Magleørevlen

2 Ved Tømmerup Gård/Verup Mose

Disse to positioner er valgt ud fra en overordnet vurdering af jordbundsforhold og det opstrøms liggende terræn. Opstemninger af vandstanden ved disse lokaliteter vil kunne sikre en kontrolleret vandstandshævning til de valgte niveauer.

Der er desuden beskrevet et scenarie 1, der illustrerer mulighederne for lokale vandstandshævninger udenfor Åmose Å i områdets sidetilløb, grøfter og dræn. Dette scenarie skal betragtes som et projektkatalog til supplering af scenarierne 2, 3 og 4, hvor den generelle vandstandshævning fra disse måtte findes utilstrækkelig. Gennemførelse af scenarie 1 medfører ikke i sig selv tilfredsstillende forhold for natur og kultur.

6.1.2 Vandstandshævning i Åmose Å Scenarierne 2, 3 og 4 beskriver alle muligheder og konsekvenser ved en vandstandshævning i Åmose Å.

For alle scenarier beregnes vandstandsforhold ved:

• medianminimum (vandføring, der underskrides en gang hvert andet år) • median (hyppigst forekommende vandføring) • periode-maximum (højeste vanføring målt 1989 - 2004).

Se Faktaboks 2 for nærmere om de anvendte termer.

De beregnede vandstande er vist på konsekvenskortene.

6.2 Scenarie-beskrivelse

6.2.1 Scenarie 1, Friholdelse af Åmose Å Der henvises generelt i dette afsnit til tegning nr.3.1.1 - 3.1.5 i kapitel 12.


• P


77

.

Det skal indledningsvist påpeges, at Scenarie 1 ikke kan betragtes som en selvstændig løsning. Scenarie 1 består af en række tiltag, som har omfang inden for et begrænset område og vil derfor ikke resultere i acceptable forhold for kultur og natur, idet der ikke kan opnås en stabil vandstandshævning alene ved opstemning i eksisterende grøfter og dræn.

Dette skyldes at den øvre jordbund gennem intensiv dræning og den efterfølgende koldforbrænding (se Faktaboks nr. 1 Hvad er koldforbrænding) er blevet så permeabel (gennemstrømmelig), at områdets afstrømning let og hurtigt kan løbe gennem jordbundens tørkesprækker til Åmose Å.

Et eksempel på denne effekt kan betragtes ved Kongemosen, hvor et tidligere naturgenopretningsprojekt er forsøgt gennemført ved opstemning af Kongemosegrøften. Intentionerne med denne opstemning var etablering af et større vanddækket område.

De ønskede vandstande i dette projektområde har dog aldrig indfundet sig, idet vand fra området strømmer hurtigere fra området gennem jordmatricen end tilstrømningen kan kompensere for.

Kun gennem en generel hævning af vandspejlet i Åmose Å, som beskrevet under scenarie 2, 3 og 4, kan de forskellige tiltag beskrevet i scenarie 1 få en reel betydning/effekt i Store Åmose.

Generelt Scenarie 1 er et projektkatalog, der beskriver vandstandshævende indgreb, der kan bidrage til genopretning af naturlig hydrologi i lavbundsområder og lynge (rester af tidligere højmoser) indenfor projektområdet, uden at påvirke afstrømningen eller vandstandsforholdene i Åmose Å. Alle sådanne tiltag skal planlægges med hensyntagen til oplandets afstrømningsforhold, således at utilsigtede opstuvninger og/eller oversvømmelser undgås.

Lavbundsområder Alle indgreb sigter mod at genskabe naturlig hydrologi nær- eller opstrøms det lokale indgreb. Naturlig hydrologi skal forstås således at den øvre grundvandsstand søges etableret nær terræn, dog uden at der herved opstår egentlige permanente søer.

Indgreb på regulativmæssige vandløb er forudsat gennemført ved sikring af faunapassage. Hævning af vandstanden i vandløb sker derfor ved etablering af fiskepassable stryg, der overordnet set etableres ved hævning af vandløbets bund over en strækning, således at vandlevende dyr er i stand til at passere stryget med og mod strømretningen.

Stryg etableres med 5-10 promilles længdefald og kan udformes med tværprofil indeholdende midtløb til lave vandføringer og bundløb til middel- og høje vandføringer. Stryg kan udformes således at de efter ganske få sæsoner indgår som en naturlig del af vandløbssystemet.

Vandstand i grøfter kan hæves ved at tilkaste grøften eller bygge en overfaldskant til sikring af et ønsket vandspejlsniveau. Anlæg bør sikres mod erosion eller sætninger som følge af blød bund.

Rørlagte dræn kan sløjfes ved overgravning og tilfyldning af en strækning af ledningsgraven med en tæt jordart, typisk ler. Det skal dog undersøges om større dræn fører afstrømning fra højere beliggende jorde. Skulle dette være


• P


78

.

tilfældet, skal drænledninger fra højere beliggende jorde føres til terræn og ledes ud i skræntfoden.

’Lyngene’ Gennemførelse af en del af de i Scenarie 1 beskrevne tiltag er af afgørende betydning for beskyttelse og fremme af de eksisterende naturværdier i "lyngene" indenfor projektområdet. Dog vil en gennemførelses af tiltagene i scenarie 1 ikke alene kunne sikre lyngene.

Lyngene er tidligere højmoseområder, der gennem en vandstandshævning kan genskabes. Dette kræver dog særlige tiltag omkring lyngene, idet de karakteristiske højmoseplanter, herunder tørvemosserne, kræver særdeles næringsfattige vækstforhold med lav pH for at trives. Bliver den hydrologiske gradient for stor, vil det forstærke den negative udvikling for moseområderne med afvanding, udtørring og omsætning af tørven. Herved forsvinder de små lommer med næringsfattige plantesamfund på våd bund.

Lyngene bør isoleres i hydrologisk forstand, så områderne på sigt kun tilføres regnvand. Dette er udgangspunktet for, at der overhovedet kan genopstå aktiv højmose jf. beskrivelsen af habitatnaturtyper i afsnit 5.7. Vand fra oplandet eller fra Åmose Å betragtes i disse områder som "forurenet", idet overfladevandet i dræn, grøfter og vandløb indeholder store mængder næringsstoffer.

Tilføres næringsstoffer som kvælstof og fosfor til plantesamfundene i lyngene via overfladevand (eller via øget atmosfærisk deposition f.eks. i forbindelse med udvidelse af nærliggende større husdyrbrug), vil der ske et dramatisk skift i artssammensætningen i lyngene. Højtvoksende næringselskende plantearter som f.eks. stor nælde, gråpil, birk og græsset blåtop vil udkonkurrere de lavtvoksende indikatorplanter for højmose og andre næringsfattige naturtyper som f.eks. hængesæk. Herved forsvinder disse sjældne naturtyper i denne del af Sjælland.

Foreslåede tiltag Der foreslås gennemført lokale vandstandshævende anlæg indenfor projektområdet Åmose Å mellem Undløse Bro og Skellingsted Bro i form af:

• Sløjfning af rørlagte hoveddræn • Sløjfning/tilfyldning af grøfter • Åbning af rørlagte vandløb • Omlægning af eksisterende vandløb • Etablering af skot og afspærringer • Etablering af faunapassable stryg på vandløb • Sløjfning af faunaspærringer • Øvrige mindre anlæg såsom nye markoverkørsler m.v.

Sløjfning af rørlagte hoveddræn bør gennemføres, hvor der indenfor projektområdet ønskes en reduceret dræn-effektivitet, så der kan opnås grundvandsstand nær terræn. Oplysninger omkring hoveddræn er søgt indhentet gennem arkivalske oplysninger om Hedeselskabets drænaktivitet i mosen. Hvor disse oplysninger har været anvendelige til lokalisering af større dræn er der foreslået sløjfning af disse dræn.

Erfaringsmæssigt kan disse drænoplysninger være upræcise og ufuldstændige, og det bør derfor forventes, at der skal gennemføres søgning efter


• P


79

.

drænsystemer. Dette kan med fordel udføres på basis af en gennemgang af eksisterende rørudløb til vandløb og grøfter i området. Eksisterende vandløbsregulativer gennemgås og hvor disse indeholder oplysninger om rørudløb tages udgangspunkt i disse oplysninger. På grøftesystemer, eller hvor der ikke findes oplysninger om rørudløb i vandløbsregulativer, kan det foreslås at bede de lokale lodsejere om at udpege placeringen af dræn, samt at eftersøge synlige rørudløb ved en markgennemgang langs vandløb og grøftesystemer.

Indsatsen overfor rørlagte dræn kan derfor meget vel få et større omfang end antaget i dette skitseprojekt.

Sløjfning af grøfter er foreslået gennemført ved tilkastning af eksisterende grøfter, der virker drænende på mosearealerne indenfor projektområdet. På større grøftesystemer er foreslået flere lokaliteter, hvor grøfterne tilkastes.

Tilkastning kan bedst ske ved anvendelse af lokal jord fra tidligere års grøfteoprensning, idet opgravet materiale herfra oftest er placeres langs med grøfternes sider.

Det foreslås ikke at tilkaste grøfter i fuld længde, idet dette ikke vil medføre en betydende forbedring af naturlig hydrologi ift. lokale tilkastninger. En total tilkastning/sløjfning af grøfter vil samtidigt nødvendiggøre udførelse af anlægsarbejder over størstedelen af Åmosens arealer.

Foto nr. 6-1 Opstemning af vandstand i grøft med reguleringsbygværk i Varde Ådal.

Foto H. Lynghus.


• P


80

.

Åbning af rørlagte vandløb udføres, hvor eksisterende vandløb er rørlagt over længere strækninger. Åbning af vandløb foreslås gennemført ved slyngning af vandløbet omkring den eksisterende linieføring for rørlægningen, eventuelt hævning af bundløbet til et niveau nær terræn, hvor en hævning af den øvre grundvandstand er ønskelig eller kan tillades, samt udlægning af passende bundsubstrat (grus og sten) til sikring mod erosion, gydebanker m.v.

Omlægning af eksisterende vandløb skal gennemføres med hensyntagen til vandløbets nuværende vandløbskvalitet. Der bør ikke gennemføres omlægning eller ændring på regulativbelagte vandløb, der medfører forringede forhold for vandløbenes vandkvalitet, vandløbskvalitet, passageforhold o.s.v.

Der foreslås følgende specifikke tiltag på eksisterende vandløb:

• Etablering af faunapassabelt stryg i Sandlyng å • Omlægning af Lyngbækken og etablering af 2 faunapassable stryg • Etablering af faunapassabelt stryg på Fugle Å • Etablering af faunapassabelt stryg på Åmosen ved styrtet nedstrøms

Undløse Bro

Etablering af skot og afspærringer etableres især på "lyngene", hvor der i dag findes grøfter, tørveskær eller andre lavninger, der kan afdræne områdets overflade.

Skot og afspærringer skal udføres med hensyntagen til den skrøbelige overflade på de få tilbageværende rester af højmosenatur. Det skal således sikres, at der ikke sker færdsel med tungt materiel, gravning eller anden forstyrrende adfærd ved etablering af sådanne skot og afspærringer.

Ved tilsvarende restaureringsprojekter for bevarelse af højmodsenatur i England er anvendt vandtætte plader af f.eks. PE (PolyEthylen), der nedpresses i mosefladen på tværs af eksisterende grøfter. Pladernes overflade afsluttes nær, eller let hævet (få centimeter) over terræn.


• P


81

.

Foto nr. 6-2 Opstemning af vand i tidligere tørveskær i højmose, White Moss, North

Cumbria, England. Tørveskæret ses som en lys stribe midt i billedet. Foto H. Lynghus

Faunapassable stryg på vandløb.

På Åmose Å findes et styrt nedstrøms Undløse Bro. Styrtet er udformet med 8 kamre i beton og har et samlet fald på ca. 2 m. Styrtet må betragtes som ikke-passabelt for de fleste arter af vandlevende dyr.

Et faunapassabelt stryg kan etableres relativt tæt på og nedstrøms styrtet, således at det ikke medfører ændringer i Åmose Å's vandstand og afstrømning ovenfor det nye stryg.

Stryget vil få en længde på 200 - 400 m. Grundet de store variationer i Åmose Å's vandføring over året bør stryget udformes med bundløb til høje- og normale afstrømninger samt en midtløbsrende til lave afstrømninger.

Et faunapassabelt stryg kan etableres på Sandlyng Å nedstrøms et eksisterende styrt omkring station 8950 (600 m efter åens passage af Øbrovej). Det eksisterende styrt har et fald på ca. 2 m over ca. 30 m (67 promilles længdefald) og dette må betragtes som ikke faunapassabelt for de fleste arter.

Stryget bør etableres relativt tæt på det nuværende styrt, og skal udformes således at etableringen ikke medfører ændringer i Sandlyng Å's vandstand og afstrømning ovenfor det nye stryg. Stryget vil få en længde på 300-400 m.

Tilsvarende bør et mindre styrt omkring station 11100 med et fald på 0,5 m sløjfes og erstattes af faunapassabel løsning, såsom et kort stryg på 50 - 100 m.

Stryg bør generelt gives et længdefald på 5-10 promille for at tilgodese passage af de mere langsomt svømmende arter.


• P


82

.

Der foreslås desuden udført faunapassable stryg 2 steder på Lyngbækken, samt på Fugle Å.

Sløjfning af faunaspærringer bør ske for at forbedre passagemulighederne for vandlevende arter i områdets vandløb. Alle styrt, rørlagte strækninger bortset fra markoverkørsler og rørbroer, brøndstyrt, overfaldskanter m.v. bør sløjfes og erstattes af passable vandløbsforløb.

Omlægning af Lyngbækken bør gennemføres mellem station 1100 og 2400 for at friholde Ulkestrup Lyng fra gennemstrømning af næringsrigt vand fra oplandet. Lyngbækken foreslås derfor omlagt vest og syd om Ulkestrup Lyngs afgrænsning og det eksisterende vandløbsprofil bør tilkastes 2-3 steder for at bidrage til lyngens genetablering som lokal højmose.

Ved etablering af et af scenarierne 2-4 vil Lyngbækkens længde blive reduceret, idet bækken vil få udløb i det vandområde, der vil opstå syd for Ulkestrup Lyng. Det vil derfor ikke være nødvendigt at omlægge bækken helt til det nuværende forløb af Åmose Å, blot det sikres at der kan etableres en strømrende gennem området.


• P


83

.

6.2.2 Scenarie 2 Opstemninger i Åmose Å til kote 22,75 ved Tømmerupgård og til kote 23,25 ved Magleørevlen

Der henvises generelt til tegning nr. 3.2.1 - 3.2.5, samt faktaboks 2 i dette afsnit. Dette er det tørreste scenarie. I en våd vintersituation (median maksimum) vil vandstanden i projektområdet hæves ca. 0,05 m ved Tømmerupgård og ca. 0,25 m ved Magleørevlen i forhold til eksisterende forhold. Der etableres faunapassable stryg ved Tømmerupgård og Magleørevlen som følger:

Tømmerupgårdstryget Værdi Enhed

Medianminimumvandføring Q med,min 80 l/sek

Medianvandføring, Q med 740 l/sek

Periode max vandføring, Q max 10.400 l/sek

Længde 220 m

Omtrentlig bredde ved indløb 8 m

Bredde af overløbskant 120 m

Normal vandstand (Q med), kote ift. DVR90 22,9 m

Højeste vandstand (Q max), kote ift. DVR90 23,7 m

Magleørevlen Værdi Enhed




Længde 200 m m






• P


84

.


Der henvises generelt til tegning nr. 3.3.1 - 3.3.5 og faktaboks 2 i dette afsnit. Dette scenarie betegnes som "fugtigt". I en våd vintersituation (median maksimum) vil vandstanden i projektområdet hæves ca. 0,25 m ved Tømmerupgård og ca. 0,75 m ved Magleørevlen i forhold til eksisterende forhold. Der etableres faunapassable stryg ved Tømmerupgård og Magleørevlen som følger:

Tømmerupgård Værdi Enhed




Længde 280 m









Længde 200 m m






• P


85

.


Der henvises generelt til tegning nr. 3.4.1-3.4.5 og til faktaboks 2 i dette afsnit. Dette er det vådeste scenarie. I en våd vintersituation (median maksimum) vil vandstanden i projektområdet hæves ca. 0,6 m ved Tømmerupgård og ca. 1,0 m ved Magleørevlen i forhold til eksisterende forhold. Der etableres faunapassable stryg ved Tømmerupgård og Magleørevlen som følger:

Tømmerupgård Værdi Enhed




Længde 300 m









Længde 200 m m





6.2.5 Opbygning af stryg Faunapassable stryg på vandløb skal opbygges, således at de tilgodeser en række tekniske, æstetiske, hydrauliske og biologiske hensyn.

Primært skal strygene være rimeligt robuste og så vedligeholdelsesfri som muligt, gerne i et niveau svarende til det øvrige vandløb.


• P


86

.

Foto nr. 6-3 Eksempel på stryg ved Solbjerg Enge under udførelsen og efter

idriftsættelse. Foto H. Lynghus.

Strygene bør således designes således, at vedligehold begrænses til beskæring af grøde og bevoksning. Strygene opbygges typisk af en særlig fremstillet stenblanding, hvis sammensætning sikrer anlægget mod erosion, samtidigt med at der ved næsten alle afstrømningsforhold er op- og nedstrøms passage for fisk og vandlevende dyr.

Stryg skal desuden udformes således, at de efter få vækstsæsoner fremstår som en naturlig del af vandløbet. Lige linier og geometrisk definerede former bør så vidt muligt undgås.


• P


87

.

Foto nr. 6-4 Stenstryg fra Strødam Enge med tydeligt dobbelt profil. Foto H.

Lynghus.

Strygene bør udformes med dobbelt- eller tredobbelt profil, således at høje afstrømninger afledes gennem det fulde stryg-profil, samtidigt med at længerevarende afstrømning kan ske gennem midtløbet i perioder med ringe eller ingen nedbør i oplandet. Herved optimeres mulighederne for at vandløbet kan fungere som faunapassage over længst mulige perioder.

I Åmose Å vil der være behov for et stryg med tredobbelt profil bestående af:

• Et midtløb til afledning af små vandføringer

• Et bundløb til afledning af normale vandføringer

• En overløbskant til afledning af høje afstrømninger

Baggrunden for dette behov er, at det generelt ønskes at begrænse vandstandsvariationen ovenfor strygene til maximalt 0,5 m mellem vandstand for median minimum og maksimal vandstand. Da variationen i vandføringen i Åmose Å er meget høj (laveste afstrømning 40 l/s og højeste 5100 l/s ved Ugerløse Bro) er der behov for at kunne aflede både meget begrænsede og meget store vandmængder uden at dette medfører ukontrollerede opstuvninger i området.

Stryget sikrer udligning af højdeforskelle i vandløbet og for at sikre passage for alle arter i vandløbssystemet bør længdefaldet ikke være stejlere end 5-10 promille. I udformning af strygene er antaget et længdefald på 7-8 promille. Stejlere fald bør ikke anvendes, da enkelte arter kan have vanskeligt ved at passere i opstrømsretning, grundet de høje vandhastigheder, der opstår ved stejlere længdefald.

På grund af de store højdeforskelle vil strygenes længde variere mellem 220 og 340 m. Der vil derfor være behov for etablering af hvilebassiner for fisk og vandlevende dyr på vej mod strømmen. Sådanne hvilebassiner kan etableres med en afstand af 50-100 m.


• P


88

.

Kun den omgivende topografi er begrænsende for, hvor meget det er muligt at hæve vandstanden ved etablering af stenstryg i vandløbet. Strygets længde defineres af vandstandshævningen og det valgte længdefald.

Strygene vil samtidigt kunne udformes med gydebanker, strømlæ m.v. Grundet det kraftige længdefald vil strygene bidrage til iltning af vandet i vandløbet, og herved til forbedring af vandkvalitet og vandløbskvalitet. Stenstryg tiltrækker ofte fugle såsom vandstær og isfugl, der kan finde føde i og omkring stryget.

I skitseprojektet er der planlagt stryg 2 steder på Åmose Å. Desuden er der i forbindelse med scenarie 1 beskrevet stryg på de sidetilløb, der i dag er forsynet med f.eks. styrt, der forhindrer opstrøms faunapassage. Et eksempel herpå er Sandlyng Å, der har flere styrt med op til 2 m's fald.

6.2.6 Sektioneret stryg-afløb Stryg kan udføres med mulighed for regulering af vandstanden ovenfor strygene. Det er muligt at justere vandstanden nogle cm op og ned for at sikre nøjagtig overholdelse af den forudsatte vandstand. Desuden kan det i særlige og kortvarige tilfælde (typisk i efteråret) vil være ønskeligt at sænke vandstanden nogle decimeter for at lette gennemførelse af arkæologiske undersøgelser af fortidsminder tæt under overfladen af søerne.

Ønskes en sådan mulighed for justering af vandstand mellem forskellige årstider kan der, som alternativ til traditionelle stenstryg anvendes sektionerede stryg-afløb, udformet som stryg.

Denne løsning åbner mulighed for kontrol og regulering af vandstanden i de opstrøms liggende vådområder, kombineret med faunapassagemuligheder. Løsningen udformes som en række forsænkede udløbsåbninger langs den ene side af vandløbet. Disse åbninger etableres som regulerbare sluser eller som faste udløb beklædt med natursten.

Løsningen indebærer, at der på en strækning etableres 2 parallelle vandløb, et øvre og et nedre. Der afledes vand fra øvre til nedre vandløbsstrækning gennem en række åbninger i forskellige højder.

Regulering af afstrømning, opholdstid og vandstandshøjder sker ved, at den åbning, der findes længst nedstrøms afleder en vandføring svarende til f.eks. sommervandføringen og de øvrige opstrøms beliggende åbninger gradvist tillader en stigende afstrømning. De øverste åbninger kan udføres regulerbare, hvorimod den nedstrøms liggende åbning generelt ikke bør udføres regulerbar, idet dette vil kompromittere faunapassabiliteten.

Ønskes perioder med højere vandstand, kan den lavest beliggende åbning lukkes helt eller delvist, hvorefter vandstanden vil stige og afstrømningen sker gennem de højereliggende åbninger.

Herunder er vist en stiliseret plantegning, der illustrerer reguleringsprincippet for et sektioneret stryg-afløb.


• P


89

.

A. Laveste stryg-afløb med justeringsåbning

B. Mellemste stryg-afløb med justeringsåbning

C. Øverste stryg-afløb med justeringsåbning

D. Strømrender udformet som stenstryg mellem tilløb og afløb

E. Vandløbets tilløb

F. Vandløbets afløb.

Figur 6-1 Stiliseret skitse af et sektioneret stryg

Stryg-afløbene kan eksempelvist justeres, således at åbning A gives det lavest beliggende udløb og således betjener sommervandføringen. Ved højere afstrømninger i vandløbet stiger vandstanden i tilløbet og afstrømning begynder gennem åbning B. Under høje afstrømninger aktiveres åbning C, der udformes som et egentligt nødoverløb med stor kapacitet.

Ønskes der f.eks. højere vandstand i engarealerne om foråret for at tilgodese ynglende fugle, kan dette gennemføres ved at hæve eller helt lukke for åbning A. Herefter vil det være kapacitet og koten for udløbet der bestemmer vandstandsforholdene opstrøms det sektionerede stryg-afløb.

Denne løsning kan delvist skjules i terrænet, men vil dog alt andet lige være større og mere synlige end en løsning baseret på tærskler. Eventuelt kan dele af anlægget skjules, dette kan dog erfaringsmæssigt reducere mulighederne for drift og vedligehold. En stibro kan placeres valgfrit omkring denne fuldt faunapassable løsning.

Skitseprojektets scenarier 2-4 er baseret på etablering af traditionelle stryg, og beskrivelsen af sektionerede stryg-afløb skal derfor blot anvendes til orientering.

Det anbefales dog, at etablering af sektionerede sideoverløb overvejes nøje i de senere faser, da der både af hensyn til kultur, natur og landbrug kan vise sig gavnligt at justere sæsonvist på vandstanden i projektområdet.

Det bør nævnes, at etablering af sektionerede stryg-afløb vil være forbundet med højere udgifter til projektering og gennemførelse end valg af en løsning baseret på traditionelle stryg.

6.3 Metode for konsekvensbeskrivelser Til beregning af konsekvenskortene er anvendt en GIS-baseret model til beregning af vandspejle ud i terrænet fra kendte vandspejlskoter. Dette værktøj hedder EngGIS og er udviklet af Kampsax A/S, der nu ejes af COWI A/S.

A B

C D D D

F

E


• P


90

.

Værktøjet har været anvendt til adskillige projekter, hvor vandstandshævning har indgået. Herunder flere naturgenopretningsprojekter og Vandmiljøplan II projekter.

Værktøjet er baseret på MapInfo, hvor resultaterne også videre bearbejdes vha. modulet Vertical Mapper, der kan modellere med grid-baserede data og foretage rumlige analyser.

Den overordnede metode til beregning af afvandingsforholdene er ens for de fire scenarier. Dog skiller scenarie 1 sig ud fra de andre ved, at det ikke er muligt at foretage en hydraulisk modellering af forskellige afstrømningssituationer. Derfor vises kun en uspecificeret gennemsnitssituation for dette scenarie.

6.3.1 Beregning af vandspejlspunkter Scenarie 1 For hvert tiltag (stryg, grøftetilfyldning, afspærring mv.) afgrænses et opland vha. af den digitale terrænmodel (DTM) og for hvert opland kan den laveste drænkote fastsættes enten i form af koten for kanten på bygværket eller det laveste terrænpunkt i oplandets grænse.

Der laves et net af punkter med 50 meters mellemrum. Alle punkter inden for hvert opland tildeles værdien for drænkoten i det pågældende opland.

I tilfælde, hvor der etableres afspærringer eller stryg på større grøfter, regnes der med en gradient på 1 promille op igennem vandløbet/grøften, således at der afsættes punkter op gennem vandløbet/grøften, der får stigende værdi i takt med stigende afstand fra opstemningen.

Ud fra disse vandløbspunkter tildeles punkterne i 50 m nettet samme værdi som det nærmeste vandløbspunkt inden for oplandet.

Scenarierne 2-4 Resultatet fra MIKE 11 simuleringen er en punktfil med punkter op igennem de modellerede vandløb, hvor der til hvert punkt er knyttet en værdi svarende til vandstanden ved hhv. medianminimum, median og absolut maksimum vandføring.

Ud fra disse vandløbspunkter tildeles punkterne i 50 m nettet samme værdi som det nærmeste vandløbspunkt inden for oplandet til det pågældende vandløb.

6.3.2 Beregning af åbne vandflader Alle scenarier Nettet af punkter interpoleres derefter til et net med en opløsning på 10 m, hvor hver gridcelle derefter har værdien svarende til det kommende vandspejl. Til interpoleringen anvendes en standard TIN interpolation i Vertical Mapper.

Derefter trækkes dette vandspejlsgrid fra DTM'en. Dette resulterer i et grid, hvor negative værdier betyder, at der står åbent vand og positive værdier, at der er tørt. Vha. dette grid trækkes der en linie gennem alle celler med værdien 0. Denne linie indikerer den kommende grænse for åbne vandflader.

For scenarierne 2-4 gøres dette for såvel medianminimum, median og absolut maksimum vandføringerne.


• P


91

.

6.3.3 Beregning af drændybder Alle scenarier Langs grænserne for de beregnede vandflader ved medianvandføringerne samt allerede kendte eksisterende åbne vandflader afsættes et punkt for hver 20. m. Fra højdemodellen snappes terrænkoten det pågældende sted.

Disse punkter sammenlægges med alle vandspejlspunkterne i vandløbene fra MIKE 11 beregningerne. Ud fra disse vandspejlspunkter tildeles punkterne i et nyt 50 m net en værdi svarende til værdien af det nærmeste vandløbspunkt inden for oplandet tillagt en afstandsgradient på 1,5 promille. For scenarie 1 gennemføres denne del kun i de oplande, hvor der kommer frit vandspejl.

Alle punkter indenfor de åbne vandflader erstattes med punkterne beregnet i det første 50 m net, for at få en vandret vandflade.

Derefter interpoleres der et nyt grid ud fra 50 m nettet. Griddet beregnes vha. af en standard TIN metode i Vertical Mapper og får en gridstørrelse på 10 m. Hver gridcelle får derved en værdi svarende til vandspejlskoten ved median vandføring.

Derefter trækkes dette vandspejlsgrid fra DTM'en. Dette resulterer i et grid, hvor negative værdier betyder, at der står åbent vand og positive værdier, at der er tørt. Vha. dette grid laves der konturer/isolinier, der beskriver hhv. vanddybden og drændybden i de påvirkede områder.

Det er meget vigtigt at pointere, at kortene kun viser den mulige drændybde, hvis der drænes til nærmeste større vandløb eller grøft. Lokalt dårlige drænforhold er ikke medtaget i denne modellering og der kan derfor være områder med en lavere drændybde end angivet på kortene. Dette har imidlertid ingen betydning for de i projektet foreslåede tiltag.

6.3.4 Manuelle tilpasninger Der foretages dog en manuel korrektion af konsekvenskortene, idet der opstår nye åbne vandspejle udenfor de tidligere beregnede vandspejle i og med, der regnes med en gradient ud fra vandspejlene i anden omgang. Dette vil ikke komme til at svare til virkeligheden. Disse arealer vil ikke blive vanddækkede, men jorden vil blive vandmættet en stor del af året. Det er derfor valgt at give dem en egen signatur, der kaldes ’sjapvand’ på konsekvenskortene.

I scenarie 1 foreslås lukning af alle muligheder for overfladeafstrømning gennem åbne grøfter, tørvegrave mm. på "lyngene". Arealer påvirket af disse tiltag får ligeledes en egen signatur, kaldet "Potentielle højmoseflader", der indikerer, at der i disse skabes forbedrede muligheder for tørvetilvækst og dermed på sigt mulighed for dannelse af et sekundært grundvandsspejl.


• P


92

.

7 Konsekvensvurdering 7.1 Landskab

7.1.1 Scenarie 1 Scenarie 1 er ikke et selvstændigt scenarie og beskrives derfor kun for de definerede områder, som scenariet dækker. Samtlige beskrivelser i scenariet kan tilvælges i scenarie 2, 3 og 4.

Lyngene vil gennem de vandstandshævende foranstaltninger i- og omkring mosearealerne få en forhøjet fugtighedsgrad. Denne vil dog ikke kunne etablere sig uden gennemførelse af scenarie 2, 3 eller 4, da afstrømning fra lyngene ellers vil ske vertikalt gennem de sprækkefyldte tørvelag til et øvre grundvandsspejl flere meter under terræn.

Flere sidetilløb (Sandlyng Å, Lyngbækken og Fugle Å) er foreslået etableret med faunapassable stryg, således at vandespejlsniveauet i disse stryg kan etableres nær terræn. Dette vil medføre at vandløbene bliver mere synlige.

7.1.2 Scenarie 2 Scenarie 2 vil resultere i dannelsen af lavvandede søer opstrøms begge stryg. Der vil desuden opstå større områder med vådbundsarealer med forskellig fugtighedsgrad. Denne løsning vil medføre det mindste projektareal.

Der vil opstå en del småsøer og paddehuller i området som følge af den forhøjede grundvandsstand.

De få skovbevoksede områder vil kunne brede sig, dog må det forudses at nåletræer vil blive begrænset i vækst, alternativt gå ud som følge af en forhøjet vandstand.

Områdets generelle udtryk vil være en mosaik af rørskov, moser og enge. Dog vil udsigt til et egentligt sammenhængende vandspejl være begrænset.

Løsningen vil landskabeligt set ikke være langtidsstabil, idet den lave vanddybde i de vanddækkede arealer vil medføre, at området indenfor 10-20 år vil blive næsten fuldstændig tilgroet med rørskov. Dette kan over en længere årrække medføre at områdets rørbevoksede områder igen hæver sig som følge af tilførsel til overfladen af biomasse.

Dog vil området stadig have en fri strømrende, hvor Åmose Å's forløb ligger i dag.

Den forhøjede grundvandsstand vil ikke alene kunne sikre at et forhøjet vandstandsniveau i- og omkring lyngene kan stabilisere sig over en årrække.


• P


93

.

7.1.3 Scenarie 3 Scenarie 3 vil resultere i dannelsen af ret store søer opstrøms begge stryg. Der vil desuden opstå større områder med vådbundsarealer med forskellig fugtighedsgrad. Denne løsning vil medføre det næst-største projektareal.

Der vil opstå mange småsøer og paddehuller i området som følge af den forhøjede grundvandsstand, tilsvarende scenarie 2.

De få skovbevoksede områder vil kunne brede sig, dog må det forudses at nåletræer vil blive begrænset i vækst, mange vil gå ud som følge af en forhøjet vandstand.

Områdets generelle udtryk vil være en vidtstrakt mosaik af søer, rørskov, moser og enge. Åbent sammenhængende vandspejl vil kunne ses i store områder.

Løsningen vil være langtidsstabil, idet vanddybden i store dele af de vanddækkede arealer vil være over 0,5 m. Da tagrør sjældent vokser på dybder over 0,5 - 1 m vil området kunne stabilisere sig med markante sø-flader.

Den forhøjede grundvandsstand vil kunne sikre at et forhøjet vandstandsniveau i- og omkring lyngene kan stabilisere sig over en årrække.

7.1.4 Scenarie 4 Scenarie 4 vil resultere i dannelsen af store søer opstrøms begge stryg. Der vil desuden opstå større områder med vådbundsarealer med forskellig fugtighedsgrad. Denne løsning vil medføre det største projektareal.

Der vil opstå mange småsøer og paddehuller i området som følge af den forhøjede grundvandsstand, tilsvarende scenarie 2.

De få skovbevoksede områder vil kunne brede sig, dog må det forudses at nåletræer vil blive begrænset i vækst. De fleste nåletræsbevoksninger vil gå ud som følge af en forhøjet vandstand.

Områdets generelle udtryk vil være en vidtstrakt mosaik af søer, rørskov, moser og enge. Åbent sammenhængende vandspejl vil være en mere dominerende landskabelig effekt end i scenario 3.

Løsningen vil være langtidsstabil, idet vanddybden i store dele af de vanddækkede arealer vil være over 0,5 m. Da tagrør sjældent vokser på dybder over 0,5 - 1 m vil området kunne stabilisere sig med store og markante sø-flader.

Den forhøjede grundvandsstand vil kunne sikre, at et forhøjet vandstandsniveau i- og omkring lyngene kan stabilisere sig over en årrække.

7.2 Kulturhistoriske værdier Behovet for en varig beskyttelse af de store arkæologiske forekomster af international og national værdi i Åmosen er en af årsagerne til, at der er foreslået et naturgenopretningsprojekt.

Disse værdier har siden drænprojekternes gennemførelse været udsat for løbende nedbrydning og mekanisk sammenpresning. Ikke desto mindre findes der inden for projektområdet fortsat kulturhistoriske bevaringsværdier i et omfang og en kvalitet, som ikke kendes bedre andetsteds i Nordvesteuropa.


• P


94

.

7.2.1 Data Til vurdering af scenariernes effekt er anvendt følgende data:

• 50 fundsteder med særlige bevaringskvaliteter og hvor topkoten af kulturlaget er kendt.

• KUAS udpegning af større bopladsområder, større fiskepladser og større offerområder af særlig bevaringsværdi.

KUAS har gennem mange år gennemført en overvågning og registrering af fundsteder i østlige Store Åmose. Disse fortidsminder er alle velbevarede, kulturhistorisk værdisatte og topkoten af kulturlaget er kendt. Flere af dem vurderes at være af international og national bevaringsværdi.

Det sidste datasæt, der er anvendt til at vurdere effekten af vådgøringen på kulturmiljøet er en udpegning af større bopladsområder, større fiskepladser og større offerområder. Udpegningen er dels baseret på allerede kendte fund og dels på modelbaserede forudsigelser om, hvor der – ud fra kendskabet til moselagens bevaringstilstand og fortidsmindernes placering i det oprindelige landskab - kan forventes, at der gemmer sig flere uopdagede kulturværdier.

Der er desuden udtaget data fra DKC-databasen pr. juni 2006. Det bemærkes, at DKC fundene også omfatter fundsteder, hvor de pågældende genstande er fjernet. Fundstederne indikerer således, hvor man må forvente at flere værdier er gemt. I de fleste tilfælde er koterne for kulturlagene ikke kendt, men erfaringsmæssigt vides det, at toppen af kulturlagene typisk befinder sig mellem 25 og 50 cm under terrænoverfladen. Alt mindre end 25 cm under terræn må anses at være ødelagt ved jordbearbejdning, fjernet eller nedbrudt.

DKC-fundene er således ikke værdisatte og disse data er derfor kun af kvantitativ karakter.

7.2.2 Bevaringskriterier For at forhindre fortsat nedbrydning af kulturlagene med deres indhold af oldsager af organisk materiale (planteføde, redskaber af træ, ben og hjortetak, hyttegulve af bark, både af udhulede træstammer mv.), er det nødvendigt at hæve vandstanden i området. Tidligere undersøgelser har vist, at der kan komme ilt helt ned til og endda få cm under grundvandsspejlet. Ilten giver mikroorganismer mulighed for at omsætte de organisk materialer – oldsager såvel som mosesedimenter. Kulturlagene skal til en hver tid være dækket af stillestående vand, hvis deres væsentligste videnskabelige kvaliteter i form af genstande af organisk materiale skal bevares.

Samtidig skal det også sikres, at vandstanden over fundstederne ikke bliver så høj, at der opstår erosion fra bølger. Denne risiko anses dog for at være lille i en sø med de dybdeforhold og den vegetation, der i praksis kan komme på tale i østlige Store Åmose.

For at sikre, at de kulturlag, som de forskellige scenarier beskytter også virkeligt bliver sikret mod udtørring selv i en længerevarende tør sommersituation er det valgt at anvende vandstanden ved medianminimum, samt en vandret gradient ud i jordmatricen. Hver andet år vil man i gennemsnit opleve somre, hvor der er mindre vandføring end medianminimum.


• P


95

.

Det bør dog noteres, at vurdering omkring bevarelse af kulturværdier er baseret på en statisk betragtning af forholdene umiddelbart efter gennemførelse af en vandstandshævning.

En sådan betragtning bør dog anses som noget konservativ, idet der i løbet af kort tid vil opstå et vækstlag i områder med sjapvand med efterfølgende dannelse af tørv. Også tagrørsrhizomer anses for at være fugtighedsbevarende. Sådanne vækst/tørvelag vil fungere fugtbevarende og med tiden øge dækningsgraden af kulturværdier i området.

7.2.3 Scenarie 1 Scenarie 1 vil være utilstrækkelig til bevaring af de kulturhistoriske værdier. Store dele af de kendte fundsteder vil ikke blive påvirket af vandstandshævningerne. Det vil bl.a. gælde et bredt område langs med Åmose Å med internationalt unikke bopladser og offerpladser, som ikke vil opleve vandstandshævning.

7.2.4 Scenarie 2 Scenarie 2 vurderes overordnet set at være utilstrækkelig til bevaring af de kulturhistoriske værdier. De fleste kendte fundsteder af særlig værdi vil ikke blive påvirket af vandstandshævningerne. På mindre arealer vil der blive tale om reduktion af den hastighed, hvormed fortidsminderne for øjeblikket nedbrydes.

7.2.5 Scenarie 3 Scenarie 3 vurderes overordnet set at kunne sikre bevaring af en væsentlig del af de kulturhistoriske værdier, herunder flere af Åmosens mest unikke bopladser og offerpladser. For sikring af yderligere et betydeligt antal fundområder, specielt på arealer i nogen afstand fra Åmose Å kan scenariet suppleres med en række projekter fra scenarie 1. Herved vil væsentlige dele af de kendte fundsteder og udpegede særlige interesseområder vil blive beskyttet gennem vandstandshævningerne.

7.2.6 Scenarie 4 Scenarie 4 vil resultere i varig sikring af en meget stor del af fortidsminderne i projektområdet, herunder hovedparten af de nationalt og internationalt mest unikke bopladser og offerpladser. For sikring af yderligere et betydeligt antal værdifulde fund-områder, specielt på arealer i nogen afstand fra Åmose Å, kan scenariet suppleres med en række projekter fra scenarie 1. Herved vil meget store dele af de kendte fundsteder og udpegede særlige interesseområder vil blive beskyttet gennem vandstandshævningerne.

7.3 Arealanvendelse Ved ændring af afvandingsforholdene i projektområdet ændres også mulighederne for arealanvendelsen.

I det følgende anses et areal for værende påvirket, hvis den mulige drændybde ændres til under 1 meter. Arealer, hvor den mulige drændybde forbliver over 1 meter anses i arealanvendelsesmæssige sammenhænge ikke for at være


• P


96

.

påvirket, da almindelig korndyrkning stadig er muligt og kun de færreste træsorter er følsomme overfor drændybder på 1 meter.

I det følgende er arealerne for hvert scenarie opgjort i nedenstående klasser afhængigt af de fremtidige drænforhold. I nedenstående skema beskrives hvilke mulige driftsmæssige anvendelsesmuligheder arealerne får, samt hvilke plejetiltag, der er nødvendige, hvis den ønskede effekt skal nås.


• P


97

.

Drænforhold Betegnelse Mulig anvendelse Plejetiltag

Landbrugsproduktion med omdrift. Dog med visse begrænsninger i forhold til korndyrkning.

Omdrift, græsning eller høslet

Drændybde 0,8 - 1,0 m

Omdriftsarealer

Skovdrift.

Arealer, der kan anvendes til græs i omdrift. Ingen begrænsninger i forhold til kørsel med landbrugsmaskiner.

Høslet eller græsning påkrævet for at holde arealet fri for opvækst af træer


Tørre enge

Skovdrift med træarter, der tåler vandlidende jorder (el, ask, birk etc.)


Våde enge Arealer, der kan anvendes til græsning og høslet. Kørsel med tunge landbrugsmaskiner vanskeligt i vinterhalvåret.

Høslet eller græsning påkrævet for at holde arealet fri for opvækst af træer.

Drændybde 0 - 0,25 m

Vandmættet

Arealer, der kan anvendes til græsning og høslet med særligt køretøj med lavt akseltryk. Ved græsning skal det dog sikres at dyrene har tørrere arealer at opholde sig på.

Høslet eller græsning påkrævet for at holde arealet fri for opvækst af træer.

Drændybde 0 Sjapvand Arealer, der halvdelen af tiden vil stå med vand i terrænoverfladen. Disse arealer vil kunne anvendes til ekstensiv græsning og/eller høstning af tagrør vha. et køretøj med lavt akseltryk.

Høslet eller græsning påkrævet for at holde arealet fri for opvækst af træer og tagrør.

Vanddybde 0 - 0,50 m

Indre tagrørszone

Arealer, der vil blive domineret af tagrør, siv, dunhammer og andre planter, der tåler permanent vand i rodzonen. Vil kunne anvendes til høstning af tagrør vha. et køretøj der kan flyde på vandet eller med et lavt akseltryk.

Høstning af tagrør.

Vanddybde 0,50 - 1,0 m

Ydre tagrørszone

Arealer, med spredt forekomst af tagrør, siv, dunhammer og andre planter, der tåler permanent vand i rodzonen, men afbrudt af partier med åbent vandspejl. Vil evt. kunne anvendes til høstning af tagrør vha. et køretøj/båd der kan flyde på vandet.

Høstning af tagrør eller fjernelse af rhizomer kan eventuelt fortages hvis det vurderes, at rørskoven bliver for stor. I øvrigt bør denne zone overlades til den naturlige dynamik, hvor isen vil flytte rundt på og fælde tagrørene.

Vanddybde > 1,0 m

Åbent vand Arealer, med åbent vand og spredt vandplantevegetation.

Ingen

Tabel 7-1 Fremtidig drift og pleje


• P


98

.

Det skal bemærkes, at ikke alle områder indenfor de kulturhistoriske interesseområder kan anvendes til græsning, da kreaturerne med opæltning af jorden kan ødelægge fundene.

7.3.1 Scenarie 1 Arealfordelingen inden for det påvirkede areal i scenarie 1 vil være som følger:

Betegnelse Areal (ha) Heraf kulturhistorisk interesseområde

Omdriftsarealer 167 52

Tørre enge 235 83

Våde enge 192 77

Vandmættet 205 96

Sjapvand 109 37

Indre tagrørszone 75 37

Ydre tagrørszone 15 52

Åbent vand 3 0,1

Potentiel højmose 134 27

I alt 1.135 461

Tabel 7-2 Arealfordelingen inden for de områder, der påvirkes af scenarie 1.

Det samlede påvirkede areal udgør således 1.135 ha i scenarie 1. Heraf er der 741 ha, hvor græsning eller høslet er påkrævet for at sikre sig at den ønskede effekt opnås. 722 ha af disse plejekrævende arealer ligger i Særligt Følsomme Landbrugsområder, der gør det muligt at modtage støtte til ekstensiv drift gennem MVJ-ordningen. Af hensyn til bevarelse kulturlagene skal græsning undgås i områder, hvor der er risiko for at kreaturerne tramper fundene i stykker. Det vil sige på enge (inkl. den vandmættede zone og sjapvandzonen) inden for kulturinteresseområderne. For scenarie 1 drejer det sig om 293 ha ud af de 741 ha.



• P


99

.



Tørre enge 230 94

Våde enge 194 97

Vandmættet 194 110

Sjapvand 63 36



Åbent vand 3 1,3

I alt 990 473,3


Det samlede påvirkede areal udgør således 989 ha i scenarie 2. Heraf er der 681 ha, hvor græsning eller høslet er påkrævet for at sikre sig at den ønskede effekt opnås. 663 ha af disse plejekrævende arealer ligger i Særligt Følsomme Landbrugsområder, der gør det muligt at modtage støtte til ekstensiv drift gennem MVJ-ordningen. Af hensyn til bevarelse kulturlagene skal græsning undgås i områder, hvor der er risiko for at kreaturerne tramper fundene i stykker. Det vil sige på enge (inkl. den vandmættede zone og sjapvandzonen) inden for kulturinteresseområderne. For scenarie 2 drejer det sig om 337 ha ud af de 681 ha.



• P


100

.



Tørre enge 260 82

Våde enge 218 93

Vandmættet 214 120

Sjapvand 43 19



Åbent vand 16 10

I alt 1231 549


Det samlede påvirkede areal udgør således 1.231 ha i scenarie 3. Heraf er der 735 ha, hvor græsning eller høslet er påkrævet for at sikre sig at den ønskede effekt opnås. 714 ha af disse plejekrævende arealer ligger i Særligt Følsomme Landbrugsområder, der gør det muligt at modtage støtte til ekstensiv drift gennem MVJ-ordningen. Af hensyn til bevarelse kulturlagene skal græsning undgås i områder, hvor der er risiko for at kreaturerne tramper fundene i stykker. Det vil sige på enge (inkl. den vandmættede zone og sjapvandzonen) inden for kulturinteresseområderne. For scenarie 3 drejer det sig om 314 ha ud af de 735 ha.




Tørre enge 250 62

Våde enge 234 73

Vandmættet 243 99

Sjapvand 54 9



Åbent vand 75 42

I alt 1464 597


Det samlede påvirkede areal udgør således 1.464 ha i scenarie 4. Heraf er der 781 ha, hvor græsning eller høslet er påkrævet for at sikre sig, at den ønskede effekt opnås. 753 ha af disse plejekrævende arealer ligger i Særligt Følsomme


• P


101

.

Landbrugsområder, der gør det muligt at modtage støtte til ekstensiv drift gennem MVJ-ordningen. Af hensyn til bevarelse kulturlagene skal græsning undgås i områder, hvor der er risiko for at kreaturerne tramper fundene i stykker. Det vil sige på enge (inkl. den vandmættede zone og sjapvandzonen) inden for kulturinteresseområderne. For scenarie 4 drejer det sig om 243 ha ud af de 781 ha.

7.4 Vandbalance og vandføring Ved etablering af et større frit vandspejl vil vandbalancen blive ændret lokalt, da fordampningen øges.

Effekten på årsbasis er dog relativt begrænset, da fordampningen er størst om sommeren, hvor vandføringen er lavest. Dette vil medføre let reducerede afstrømninger nedstrøms projektområdet i sommerhalvåret.

Denne vandbalance effekt er således størst jo større vandflader, der dannes ved vådgøringen.

En anden effekt som følge af vådgøringsprojektet er mindskede maksimal afstrømninger nedstrøms projektområdet. Vådområdet vil fungere som et magasin, der vil tage toppen af de høje vandføringer. Oversvømmelsesrisikoen nedstrøms projektområdet mindskes hermed.

7.4.1 Scenarie 1 Da der ikke foretages indgreb i Åmose Å, og de oversvømmede arealer er begrænsede, vurderes scenarie 1 kun at påvirke vandbalancen i området i meget begrænset omfang. Vandføringen i Åmose Å påvirkes ikke og kun i de mindre grøfter og vandløb, der opstemmes, vil der være en påvirkning af vandføringen.

Samlet set vurderes scenarie 1 ikke at påvirke vandbalance eller vandføring.

7.4.2 Scenarie 2 Ved scenarie 2 øges fordampningen med ca. 1,5 % på årsbasis i forhold til de eksisterende forhold.

Samlet set vurderes scenarie 2 kun at påvirke vandbalance og vandføring i meget begrænset omfang.

7.4.3 Scenarie 3 Ved scenarie 3 øges fordampningen med ca. 2 % på årsbasis i forhold til de eksisterende forhold.

Samlet set vurderes scenarie 3 kun at påvirke vandbalance og vandføring i meget begrænset omfang.

7.4.4 Scenarie 4 Ved scenarie 4 øges fordampningen med ca. 2,5 % på årsbasis i forhold til de eksisterende forhold.

Samlet set vurderes scenarie 4 kun at påvirke vandbalance og vandføring i begrænset omfang.


• P


102

.

7.5 Næringsstofbelastning og vandkvalitet Gennemførelse af vådgøringscenarier vil dels have nogle umiddelbare negative påvirkninger af næringsstofbelastningen i området samt nogle positive effekter såvel umiddelbart som på længere sigt.

7.5.1 Positive effekter En umiddelbar positiv effekt på næringsstofbelastningen ved vådgøringsscenarierne er, at der tages omdriftsarealer ud af drift, der på nuværende tidspunkt bliver tilført store mængder næringsstoffer. I VMPII og VMPIII vådområdeordningerne regnes der med en reduktion i udvaskningen på 45-50 kg N/ha.

Omfanget af denne effekt er naturligvis afhængig af omfanget af gødskede arealer, hvor gødskning ophører.

En anden positiv effekt ved vådgøring er den øgede nedbrydning af kvælstofforbindelser, der bliver i området. Under vandmættede/iltfrie forhold foretager anaerobe bakterier en nedbrydning af organisk materiale, hvor de forbrænder kvælstofforbindelser, som frigives til luften som frit kvælstof. Denne proces kaldes denitrifikation og foregår særligt i de vandmættede zoner.

Ifølge DMU's retningslinier udarbejdet i forbindelse med VMPII har undersøgelser vist, at der ved oversvømmelser af vandløbsvand med en mindre kvælstofkoncentration (over 2-3 mg/l) i årsgennemsnit kan fjernes ca. 1 kg N/ha/oversvømmet døgn. I vandløb med højere koncentration (over 5 mg/l) kan fjernelsen nå op på 1,5 kg N/ha/oversvømmet døgn. For at ovenstående faktorer kan anvendes, kræves det, at der hele tiden bliver tilført nyt vand, dvs. permanent vanddække er ikke godt nok, der skal tilføres nyt vand i en lind strøm (vandet skal strømme på arealerne). Endvidere har erfaringer vist, at når man længere væk fra vandløbet end 100 meter sker der ikke længere vandudskiftning.

I Åmose Å er gennemsnitskoncentrationen 5,6 mg N/l og oversvømmelse mere eller mindre permanent. Optimalt set kan der således omsættes omkring 550 kg N/ha/år. Men det er tvivlsomt om der tilføres nyt vand hele tiden i randområderne. Så et konservativt gæt vil nok nærmere være omkring 200 kg N/ha oversvømmet areal.

Omfanget af denne effekt er således afhængig af dels at der tilføres næringsstoffer med vandet og dels størrelsen af den vandmættede zone.

Desuden foregår der en mekanisk tilbageholdelse af partikelbårne næringsstoffer. Denne effekt gælder især for fosfor, der bundfældes i søer.

Omfanget af denne effekt er afhængig af størrelsen af og vandets opholdstid i de vanddækkede arealer.


• P


103

.

Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4

Omdriftsareal, der tages ud (ha) 445 347 482 625

Reduktion (t N/år) 20-22 16-17 22-24 28-31

Vanddækket og vandmættet areal (ha) 201 212 375 583

Reduktion (t N/år) 40 42 75 117

Tabel 7-6 Oversigt over hvor store omdriftsarealer, der tages ud af omdrift og hvor store arealer, der bliver vandmættede/vanddækkede i de fire scenarier, samt reduktion af kvælstofbelastning ved de fire scenarier.

7.5.2 Negative effekter Den umiddelbare negative påvirkning består i risikoen for fosforfrigivelse fra tidligere omdriftsarealer til de nedstrøms beliggende vandområder.

Store dele af projektområdet består af intensivt dyrkede marker, der årligt gødskes og sprøjtes. Ved vådgøring af projektområdets omdriftsjorde vil der kunne frigives næringsstoffer og pesticider, der over en årrække vil blive transporteret gennem jordmatricen eller langs overfladen til de vanddækkede arealer og videre med strømmen til de nedstrøms beliggende vandområder i Åmose Å systemet.

Dette kan medføre forøget tilførsel af både kvælstof (N) og fosfor (P) til Tissø, der herved kan få forringet sin vandkvalitet. Især fosfor kan vise sig at give effekter for søens vandkvalitet.

En stor del af de frigivne næringsstoffer vil dog kunne omsættes lokalt eller under transporten gennem sedimentation, denitrifikation, absorption, adsorption og en række andre naturligt forekommende renseprocesser.

Effekten er dog begrænset til de første år efter vådgøringen. Frigivelse af næringsstoffer kan reduceres gennem ophør af gødskning i en årrække forud for vådgøring af omdriftsjorde. Herved vil der være mulighed for braklægning og høslæt, høstet biomasse kan herefter fjernes fra området, og mængden af næringsstoffer i området reduceres.

Omfanget af risikoen for fosfortabet er afhængigt af hvor store omdriftsarealer, der vådgøres.


Omdriftsareal, der oversvømmes (ha) 40 39 111 201

Tabel 7-7 Oversigt over hvor store omdriftsarealer, der oversvømmes, hvorved der opstår risiko for udvaskning af næringsstoffer til nedstrøms vandområder.

Det er i dette skitseprojekt ikke indeholdt egentlige detaljerede vurderinger af de mulige effekter hidrørende fra en potentiel frigivelse af næringsstoffer.

7.5.3 Scenarie 1 Såvel omsætning og frigivelse af næringsstoffer vurderes at få de mindste effekter i scenarie 1. Det er et relativt lille omdriftsareal, der oversvømmes, hvorved arealet frigivelsen af næringsstoffer er lille og den negative effekt


• P


104

.

begrænses kun lidt. Men, samtidig er de permanent positive effekter, der opnås ved vådgøring, også meget begrænsede. Dels på grund af det begrænsede areal, der påvirkes og dels på grund af den begrænsede mængde næringsstoffer, der tilføres, da der ikke ledes vand ind over de vådgjorte arealer fra Åmose Å. Selvom det er ganske store omdriftsarealer, der tages ud, sammenlignet med de øvrige scenarier, er det en begrænset effekt, der opnås.

Scenarie 1 vurderes således samlet set kun, at have en lille positiv effekt på næringsstofbelastningen i området.

7.5.4 Scenarie 2 Scenarie 2 minder på mange måder om scenarie 1. Det er dog et lidt mindre omdriftsareal, der tages ud af drift, men til gengæld står disse arealer i direkte forbindelse med Åmose Å, hvilket øger risikoen for frigivelse af næringsstoffer. Denne negative effekt vurderes dog opvejet af den øgede nedbrydning af kvælstofforbindelser, der opnås ved netop at lede åens vand ind over de oversvømmede arealer, hvorved der bliver tilført mange kvælstofforbindelser til omsætning.

Scenarie 2 vurderes således samlet set, at have en positiv effekt på næringsstofbelastningen i området.

7.5.5 Scenarie 3 Scenarie 3 har en række positive effekter på næringsstofbelastningen. Til den positive side er det større omdriftsareal, der udtages, samt den øgede mængde vand fra Åmose Å, der tilføres de vandmættede arealer, hvor omsætningen af kvælstofforbindelser kan finde sted. Søarealerne vil også få et omfang, at der vil medfører, at der vil kunne ske en tilbageholdelse af partikelbårne næringsstoffer. Dette har særlig betydning for fosforforbindelserne.

Til gengæld vil der de første år efter vådgøringen være en større frigivelse af næringsstoffer fra omdriftsarealer i scenario 3 end fra scenarie 1 og 2, da et større omdriftsareal oversvømmes. Denne negative effekt vurderes dog opvejet på sigt af de positive effekter.

Scenarie 3 vurderes samlet set over en årrække, at have en betydelig positiv effekt på næringsstofbelastningen i området.

7.5.6 Scenarie 4 Ved scenarie 4 vil der både være en større frigivelse af næringsstoffer de første år efter vådgøringen og en større positiv effekt i kraft af et større omdriftsareal, der tages ud af omdrift.

Ligeledes vil effekten af øget næringsstofomsætning i vådområderne være større i forhold til scenarie 3.

Scenarie 4 vil med det store søareal have den største effekt mht. tilbageholdelse af partikelbårne næringsstoffer; dette gælder især fosfor.

Samlet set vil scenarie 4 have den største positive effekt på næringsstofbelastningen i området.


• P


105

.

7.6 Naturværdier i Åmosen Overordnet set vil en naturgenopretning med vandstandshævning, som i scenarie 2, 3 og 4 og en samlet plejeplan med både engangsindgreb og kontinuerlig pleje øge områdets biologiske mangfoldighed, leve op til EF-habitatdirektivets krav om sikring af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget og samtidig kunne tilgodese en række andre interesser, som er beskrevet i de øvrige kapitler i denne rapport. Nogle af scenarierne vil leve op til Habitatdirektivets krav om sikring af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget.

De naturmæssige konsekvenser ved de forskellige scenarier gennemgås i det følgende, hvor der fokuseres på, om scenariet giver:

• Sikring af eksisterende højmoserester

• Mere højmose /næringsfattig lavmose

• Sikring af kalkkær (men ikke på bekostning af den næringsfattige natur)

• Flere sjapvandsprægede enge for truet flora og fauna.

• Forbedrede sprednings- og levemuligheder for odder, stor vandsalamander og pigsmerling

• Mulighed for naturpleje i form af græsning og/eller høslæt

Det skal understreges, at der kun gives en foreløbig overordnet vurdering af betydningen af de forskellige scenarier i forhold til, at projektområdet samtidig er EF-habitatområde nr. 137. Et konkret naturgenopretningsprojekt vil kræve en egentlig konsekvensvurdering i forhold til Habitatdirektivet, jf. lov om miljømål og div. vejledninger fra Skov- og Naturstyrelsen. Når et scenarie er valgt, og der foreligger en mere præcis projektbeskrivelse, vil der skulle gennemføres en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering.


• P


106

.

Foto nr. 7-1 Der er levende tørvemos (slægten Sphagnum) i Store Åmose. Disse

mosser er forudsætningen for gendannelse af næringsfattige mosetyper, herunder hængesæk og højmose. Foto: S. Nepper Larsen.

7.6.1 Den næringsfattige natur Det vigtigste og mest værdifulde eksempel på næringsfattig natur på våd bund er resterne af aktiv højmose, hængesæk og delvist nedbrudt højmose i Ulkestrup Lyng. De vigtigste forudsætninger for disse naturtyper er en konstant vandmætning med næringsfattigt og surt vand. Vandet skal være stillestående eller sive langsomt fra de centrale dele af mosen ud mod kontaktzonen til den omgivende lavmose, som er påvirket af mere næringsrigt grundvand. Der må således ikke under nogen omstændigheder tilledes næringsrigt vand fra omgivelserne. Områderne bør også sikres et gunstigt lokalklima med høj luftfugtighed. Det kan bedst opnås ved høj vandstand på de omgivende arealer.

Pleje af aktiv højmose og nedbrudt højmose skal ske ved fjernelse af birkeopvækst og effektiv lukning af alle former for kunstige dræn. Der må ikke foretages græsning, da dyrenes tilstedeværelse kan forårsage en kunstig næringsberigelse af området.

Det vurderes, at selvom disse naturtyper er sparsomt udbredt og findes på ret små lokaliteter, er der et stort potentiale for, at mosetyperne kan opstå andre steder. De karakteristiske arter findes spredt i mosen, og en tilfældig rydning i forbindelse med jagtinteresser har vist, at de karakteristiske arter kan spredes hertil, ligesom det må forventes, at arterne i en eventuel frøbank kan aktiveres.

I forhold til vandstandshævning vil alle scenarierne have en gavnlig effekt for den næringsfattige natur, da gradienten for højmosens vandspejl vil blive lavere, og vandet derfor vil stå højere og sive langsommere ud mod randzonen.


• P


107

.

Den største effekt opnås ved den største vandstandshævning i scenarie 4, men der opnås også en god effekt i scenarie 3. Hvis det samtidig kan kombineres med mindre tiltag, som at føre grøfter med næringsrigt vand uden om de fremtidige næringsfattige moser i Ulkestrup Lyng (som angivet i scenarie 1), vil der kunne skabes et stort og sammenhængende kerneområde med højmosenatur i forskellige udviklingsstadier med hængesæksdannelse og spredning af højmosearter fra det lille område i midten. I scenarie 3 og 4 vil det åbne vandspejl mange steder ligge tæt ved højmosens naturlige randområde og understøtte et højt grundvandniveau i lyngen og høj luftfugtighed i lokalområdet. Scenarie 2 vil kun i begrænset udstrækning have gavnlig virkning på naturkvaliteterne i lyngene, og vil næppe skabe gunstig bevaringsstatus for højmoseresterne.

Færdsel og plejemuligheder kan gennemføres i alle scenarier, disse er dog kun beskrevet for de påvirkede områder i scenarie 1, under den forudsætning at de gennemføres under et af de øvrige scenarier, da scenarie 1 ikke kan gennemføres alene med nogen betydende effekt.

I Sandlyng Mose ser det ud til, at der kan blive lidt forhøjet vandstand, især ved scenarie 4, hvor der vil blive vandmættet jord i den vestlige del af mosen. Dette vil sammen med en rydning af birkeopvækst og konvertering af nåletilplantede parceller til urtedominerede arealer kunne medvirke til at genskabe forskellige typer af næringsfattig mose med værdifuld natur. Scenarie 2 vil kun have lille effekt på vandstanden, og Sandlyng Mose formodes ikke at kunne opnå gunstig bevaringsstatus under disse forhold. Færdsel og plejemuligheder anses for tilfredsstillende i alle scenarier.

I Storelyng vil scenarie 2 kun i begrænset udstrækning have gunstig indvirkning på naturforholdene i de centrale dele af den tidligere højmose. Derimod vil der være en klar effekt i mosens randområder, hvor der skabes flere arealer med sjapvand. Scenarie 3 antages at have en positiv effekt på naturen i centralområdet, og skaber også store arealer med høj vandstand i de øvrige dele. Scenarie 4 vil ligeledes skabe høj vandstand i store dele af mosen samtidig med at søarealet udvides betydeligt. Både scenarie 3 og 4 antages at kunne bidrage væsentligt til sikring af gunstig bevaringsstatus for områdets arter og naturtyper. Dog må det forventes, at mulighederne for naturpleje og færdsel vil blive noget vanskeliggjort ved scenarie 4.

I Verup Mose vil de omkringliggende lavmoseområder blive væsentlig begunstiget af vandstandsstigningen i scenarie 2. Og navnlig i sydøst vil der opstå store sjapvandsarealer. Men på de tidligere højmosearealer i den centrale del af Verup Mose syd vil scenarie 2 antagelig kun have meget begrænset effekt på naturforholdene. Det samme gælder Verup Mose nord. Scenarie 3 og særligt scenarie 4 forventes at have betydelig og gunstig indvirkning på naturforholdene og sikre genskabelse af næringsfattige mosearealer. Færdsel og naturpleje anses for tilfredsstillende i senarie 1-3, mens naturplejen kan blive lidt vanskelig i scenarie 4.

For Lillelyng ser det ud til, at der med scenarie 3 og 4 bliver mulighed for at få en mere våd mose igen. Hvorvidt denne bliver næringsfattig, afhænger af, om jorden er næringsfattig og sur. Det forventes dog, at den høje vandstand medfører, at der på ny dannes tørv, og at trævæksten bliver hæmmet af den høje vandstand. Scenarie 2 vil også have en gunstig indvirkning på områdets dyre-


• P


108

.

og planteliv, men effekten vil være mindre end for scenarierne 3 og 4. Færdsel og naturpleje vil være tilfredsstillende i scenarie 1-3, og muligvis lidt vanskeligere i scenarie 4.

I Garbølle Mose sker der en vandstandsstigning, men da mosen er præget af relativ næringsrige naturtyper, vil scenarierne ikke have betydning for den næringsfattige natur. Der vil til gengæld være mulighed for opståen af flere småbiotoper og udvidelse af eksisterende småmoser, som vil være interessant i en jagtmæssig sammenhæng. Mere natur i dette område vil være gavnligt i forhold til de sjældne plantearter, der findes her.

Måske kan der skabes næringsfattige mosetyper andre steder i projektområdet, men det afhænger af de næringsfattige arters spredningspotentiale, samt om de nye naturområder er meget præget af tidligere tiders dyrkning i form af en bunden næringsstofpulje med kvælstof og fosfor i jorden. Dette vil gøre det sværere for de lavtvoksende moseplanter at indvandre, da andre mere konkurrencedygtige og næringselskende arter som tagrør, nælde, tidsler og andre højtvoksende urter hurtigt vil dominere og skabe rørsump.

7.6.2 Den kalkrige natur Der findes kalkelskende arter mange steder i projektområdet - både rørsumparter som gul frøstjerne, kalkeng-arter som seline, vinget perikon og kødfarvet gøgeurt og mere tørbundselskende arter som stivhåret kalkkarse m.v.

Der er mulighed for at skabe mere kalkeng (naturtype 7230) flere steder i Åmosen, hvor kalkholdige aflejringer er blotlagte. De bedste muligheder for udbredelse af denne naturtype findes nok i dele af Verup Mose. Her vil en kombination af intensiv græsningspleje og vandstandshævning som i scenarie 2 - 4 kunne skabe mere kalkeng, som vil have gunstig bevaringstilstand. Potentialet er sandsynlivis også stort i dele af Garbølle Nørremose, hvor der både kan skabes kalkeng og rørsump med kalktilknyttede arter. Det understøttes af nutidig forekomst af bl.a. gul frøstjerne, kær-fnokurt mm.

Flere af de kalktilknyttede arter tåler kun en lav næringsstofbelastning. Det gælder bl.a. kransnålalgerne. En meget høj vandstand kan medføre, at kalkområder overskylles med næringsrigt vand, hvilket vil være skadeligt for sådanne arter.

Det skal dog understreges, at der ikke findes mange af de sjældne og karakteristiske kalkarter i området i dag, og man derfor med tiden skal håbe på langdistancespredning med f.eks. vind af arter som vibefedt, mygblomst og andre orkidéer hen ad vejen. Disse arter findes sjældent eller aldrig i frøbanken i jorden.

I dag er frilagte lag med stort kalkindhold kun tilstede i dybe tørvegrave, grøftesider og steder, hvor der ligger opgravet sødynd (gytje). Åmosen har imidlertid kalkoldige gytje- og lerlag mange steder i sin undergrund, hvor disse søaflejringer blev dannet i slutningen af sidste istid og i de første årtusinder efter istidens ophør. Blotlægning af nogle af disse lag kunne indgå, som en del af naturgenopretningen og for at skabe gunstige vækstforhold for en række kalktilknyttede arter, som i dag er sjældne eller truede. Det må gælde for alle scenarier.


• P


109

.

7.6.3 Andre naturtyper Skovene Vandstandshævning vil på kort sigt gavne de træboende svampe ved at skabe et stort input af dødt ved i oversvømmede områder. De langsigtede effekter vurderes også at være positive, idet selv de vådeste scenarier (3 & 4) ikke indebærer at de nuværende skovbevoksede områder med værdi for træboende svampe sættes under vand.

En øget åbenholdelse i form af græsnings/høslætspleje vil have en negativ effekt på flora og fauna knyttet til træ, i det omfang der foretages egentlige skovrydninger af hjemmehørende træarter. Dette gælder især på den lidt rigere bund, hvor der findes ældre træer med anseelige dimensioner. En begrænset rydning af skov med henblik på at genskabe højmose-natur er dog helt uproblematisk. På længere sigt vil en kombination af vandstandshævning og urørthed i udvalgte skovbevoksede områder kunne skabe et meget værdifuldt miljø for flora og fauna tilknyttet dødt træ i sumpskove. Denne skovtype er meget sjælden i Danmark og indeholder en lang række arter, der er sjældne eller truede.

7.6.4 Fugle I dette afsnit gives en beskrivelse af den forventede effekt af vandstandshævninger på fuglefaunaen. Der lægges vægt på en beskrivelse af muligheder for de arter af fugle, der afspejler forekomst og udbredelse af søer og andre vådområder - og som i den danske naturforvaltning er underlagt særlige hensyn. Det kan være gennem artens tilstedeværelse på den danske rødliste for truede arter eller Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. De omtalte fuglearter er tillige alle arter, der er tilknyttet vådområder. Det skal dog understreges, at Åmosen ikke er udpeget som fuglebeskyttelsesområde i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet.

En naturgenopretning, der baserer sig på en vandstandshævning i størstedelen af Store Åmose, med efterfølgende forvaltningstiltag (afgræsning, høslæt, færdelsregulering mv.) vil gavne en lang række fugle, ynglefugle såvel som rastende og overvintrende arter. Mange fuglearter reagerer meget hurtigt på en vandstandshævning, der således vil afspejle sig i markant øgede forekomster af fugle året rundt.

I det følgende afsnit gives en kortfattet beskrivelse af mulige effekter på udvalgte ynglefuglearter, der hver især vil bidrage til at karakterisere Store Åmose som en værdifuld fuglelokalitet efter en vandstandshævning.

Rørdrum Rørdrum er opført på bilag I i Fuglebeskyttelsesdirektivet. Rørdrum forekommer i udstrakte rørskove og vil kunne forventes at indvandre til Store Åmose efter en vandstandshævning i de områder af mosen, hvor græsning og høslæt ikke vil kunne imødegå en massiv fremvækst af tagrør og andre høje sumpplanter. Rørdrum optræder i dag regelmæssigt i Lille Åmose, hvor den sandsynligvis yngler. Arten kræver adgang til åbent vand inden for rørskoven, og den vil derfor have særlig gunstige betingelser, hvor en rørskov breder sig ud over vandfyldte grøfter og kanaler.


• P


110

.

Storke Såvel den hvide stork som den sorte stork er anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og på den danske rødliste. Hvid stork som Kritisk Truet og sort stork som Forsvundet. En vandstandshævning i Store Åmose vil give begge arter meget gode fødesøgningsmuligheder, den hvide stork på engene og den sorte stork i de vanddækkede kanaler og grøfter i tilgroede områder og i sumpskoven.

Ingen af arterne forekommer i dag naturligt som ynglefugle på Sjælland, men en indvandring synes mulig på grund af de forventede meget fine betingelser for begge arter. Den sorte stork vil formentlig kunne finde egnede redelokaliteter i nogle af de skovområder, der omgiver Store Åmose. Hvid stork har ynglet på Sjælland indtil sidste halvdel af forrige århundrede og vil nemt kunne finde egnede redesteder.

Havørn Havørnen er efter en markant bestandsøgning i Danmark i de seneste år fjernet fra den danske rødliste, men optræder fortsat på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Arten yngler i dag ved Skarresø ved Jyderup samt ved Tystrup-Bavelse Søerne syd for Sorø. Havørnen er som ynglefugl tilknyttet fiskerige søer og vil næppe kunne finde tilfredsstillende betingelser ved de forventede, beskedne vandstandsniveauer i Store Åmose. Området vil derimod kunne give arten gode muligheder i vinterhalvåret gennem en forventet stor forekomst af overvintrende vandfugle, som havørnen lever af under vinteren. Herved vil en vandstandshævning kunne bidrage til at støtte den lille, men voksende danske ynglebestand af havørn.

Rørhøg Rørhøgen er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men er dog i Danmark en forholdsvis jævnt udbredt ynglefugl. En vandstandshævning vil utvivlsomt gavne arten, der i et stort vådområde med en mosaik af rørskov og åbne, våde arealer vil kunne have en stor bestand, måske op til ca. 10 ynglepar.

Trane Tranen er opført på bilag I i Fuglebeskyttelsesdirektivet. I de seneste år er den danske ynglebestand af trane gået frem fra få par til næsten 40 par, og arten er derfor ikke længere anset som en truet ynglefugl i Danmark. Imidlertid er der stadig ingen ynglepar på Sjælland, hvilket en udbredt vandstandshævning i østlige Store Åmose måske kan ændre på. Områdets udstrakte arealer med kratskov på våd til fugtig bund, samt store områder med lavt vand og sjapvand udgør ideelle betingelser for tranen. Efter den lokale vandstandshævning ved Kongemosen er der således set 1-2 traner gennem sommeren de sidste par år.

Engsnarre Engsnarren er opført på den danske såvel som den globale rødliste som Sårbar. Engsnarren har formået at få fodfæste i området primært i halv til høj stiv ukrudtsvegetation. Således er de mange beskidte brakmarker i hele St. Åmose, artens primære valg af lokalitet. Det er rigtigt, at arten oprindelig har været tilknyttet høslætsenge, men dem er der ikke mange af. I dag er der således enten vådt, kreaturafgræsset eller brak. En vandstandshævning er ikke ubetinget af det gode for engsnarre og under alle omstændigheder betinget af den efterfølgende tilstand/pleje. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en


• P


111

.

forvaltningsplan for engsnarren, hvortil henvises for yderligere detaljer om artens krav til ynglestedet.

Plettet rørvagtel Den plettede rørvagtel er opført på bilag I i Fuglebeskyttelsesdirektivet, men vurderes ikke til at været truet i Danmark. Arten er tilknyttet de fugtigste dele af høslæts- og græssede enge og vil således kunne få meget gode betingelser i Store Åmose efter en vandstandshævning.

Almindelig ryle Den almindelige ryle er opført på den danske rødliste som Moderat Truet som følge af den markante tilbagegang, der har ramt den danske ynglebestand igennem de sidste 50 år. Arten er tillige med på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Den almindelige ryle vil måske kunne indfinde sig som ynglefugl i Store Åmose efter en vandstandshævning, hvor der efterfølgende græsses hårdt på fugtige men ikke våde arealer. Miljøministeriets forvaltningsplan for engfugle anviser de rette plejemetoder for almindelig ryle.

Brushane Brushanen er opført på den danske rødliste som Moderat Truet og optaget på bilag I i Fuglebeskyttelsesdirektivet. Arten er tilknyttet kortgræssede, fugtige enge, men findes efter en voldsom tilbagegang i Danmark nu næsten kun på strandenge. Det er derfor usikkert om den vil indvandre til Store Åmose efter naturretableringen, selv om store arealer med fugtig eng kan blive genskabt.

Sortterne Sortternen er opført på den danske rødliste som Moderat Truet og er tillige på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Arten er i tilbagegang herhjemme og er i dag en sjælden og meget lokalt forekommende ynglefugl. På Sjælland er der formentlig kun enkelte par (Midtsjælland). Sortternen forekommer især ved åbne, våde enge og flydebladsvegetation i søer og moser, idet den skal have adgang til åbent vand. Den forventede fordeling af biotoper i Store Åmose efter vandstandshævningen synes at være meget ideel for sortternen, der er kendt for at kunne reagere hurtigt på tilvejebringelsen af velegnede biotoper.

Mosehornugle Mosehornuglen er opført på den danske rødliste som Sårbar og som Truet på den globale rødliste. Arten er ligeledes på bilag I i Fuglebeskyttelsesdirektivet. Mosehornuglen er blevet påfaldende sjælden som ynglefugl i Danmark og yngler nu næppe regelmæssigt på Sjælland. Mosehornuglen kræver adgang til store, overvejende åbne eng- og mosearealer. Efter en vandstandshævning vil Store Åmose udgøre en velegnet lokalitet for mosehornuglen.

Andre fuglearter

Sorthalset lappedykker er fåtallig som ynglefugl i Danmark og meget sporadisk i sin optræden. Den er dog ikke længere opført på den danske rødliste. Arten reagerer som ofte hurtigt og positivt på sørestaureringsprojekter og er særlig tiltrukket af oversvømmelser af næringsrig landbrugsjord. Det må forventes at den sorthalsede lappedykker vil kunne indfinde sig i Store Åmose meget hurtigt efter en vandstandshævning. Arten ynder dog at yngle i kolonier af hættemåge, som yder den en vis beskyttelse mod prædatorer. En etablering i Store Åmose


• P


112

.

synes dermed at afhænge af en indvandring af hættemåger, hvilket sandsynligvis vil ske.

Stor Kobbersneppe Stor kobbersneppe er sjælden som ynglefugl på Sjælland, hvor den dog forekommer som ynglefugl i den nærliggende Lille Åmose. Arten er opført på den danske rødliste som Næsten Truet, hvilket betyder at den har en stabil, men lille og meget spredt forekommende ynglebestand herhjemme. En vandstandshævning i Store Åmose vil sandsynligvis medføre en indvandring af denne art til mosen, hvilket vil styrke den østdanske bestand af stor kobbersneppe.

Dværgterne og Fjordterne Begge arter er anført på bilag I af Fuglebeskyttelsesdirektivet og har spredte og fåtallige yngleforekomster i Danmark, men vurderes ikke som værende truet. Dværgternen optræder som ynglefugl ved Tissø som en af de eneste danske indlandslokaliteter, og det anses ikke som sandsynligt at den vil indvandre til Store Åmose. Fjordternen findes derimod på indlandslokalieter og vil kunne forekomme som ynglefugl i Store Åmose efter en vandstandshævning, hvor de største og dybeste vandflader vil findes.

Hættemåge Ifald der måtte opstå en koloni af hættemåger, vil det gavne mange arter der nyder beskyttelse i hættemågekolonien. Mange arter yngler således sammen med hættemåge. Lærkefalk og Rød Glente Lærkefalken og glenten er flere gange truffet i området og yngler udenfor projektområdet. Et vådområde med mange vandinsekter (guldsmede) samt en øget mængde andre fuglearter vil givet forbedre vilkårene for begge arter.

Pungmejse Pungmejsen er anført på den danske rødliste som sårbar på grund af en meget beskeden ynglebestand i Danmark. Arten optræder i tilgroede moser med åbent vand og vil dermed kunne finde glimrende betingelser i en naturretableret Store Åmose.

Som det er iagttaget ved Kongemosen efter vandstandshævningen forventes en markant stigning i antallet af ynglende andefugle i hele Store Åmose. Udbredelsen af permanent vanddækkede arealer vil være af en størrelsesorden, der vil kunne tiltrække betydelige antal af ynglende ænder og grågæs og bringe Store Åmose op blandt de vigtigste andefuglelokaliteter i Danmark.

Rastende og overvintrende fugle

Rastende og overvintrende ænder, svaner og gæs vil nyde godt af vandstandshævningen over så store arealer som i scenarierne 3 og 4. Lavvandede områder og andre fugtige til våde arealer med periodevise oversvømmelser er ideelle rastepladser for andefugle. Hertil kommer at et område af Store Åmoses størrelse og fredelige beliggenhed vil være af særlig betydning for rastende og overvintrende andefugle.

Blandt vadefuglene vil Store Åmose kunne få stor betydning for en lang række arter, de fleste dog i forholdsvis beskedne tal. Kvantitativt vil især vibe, hjejle,


• P


113

.

brushane, flere arter af klirer, samt dobbeltbekkasin kunne forventes at optræde i særlig bemærkelsesværdige antal.

Rovfugle tiltrækkes af de større fødemængder, Store Åmose vil tilbyde som en konsekvens af vandstandshævningen og en samtidig ekstensivering af driften.

Konklusion

En vandstandshævning som beskrevet i scenarierne 2, 3 og 4 vil have en markant positiv indflydelse på fuglelivet i Store Åmose året igennem. Det er jf. afsnit 7.6.1 overvejende sandsynligt, at en vandstandshævning vil resultere i en indvandring af flere arter af fugle, for hvilke Danmark har et særligt beskyttelsesmæssigt ansvar.

Det gælder for scenarierne 2-4, at en vandstandshævning bør efterfølges af en permanent eller regelmæssig drift af de fugtigere arealer gennem græsning eller høslæt. En sådan forvaltning vil begunstige fuglearter, der er afhængig af lysåbne og fugtige/våde arealer, og som i dag er meget fåtallige i Danmark - i særdeleshed på Sjælland.

I nedenstående tabel findes en oversigt over de forventede effekter på fuglefaunaen på en vandstandshævning som beskrevet i de 4 scenarier, dels grupper af fugle, dels udvalgte og særligt beskyttelseskrævende fuglearter.


Andefugle, ynglende

-1 0 1 1

Andefugle, rastende

-1 0 1 1

Vadefugle, ynglende

-1 1 1 1

Vadefugle, rastende

-1 1 1 1

Hvid stork -1 0 1 1

Rørdrum -1 0 1 1

Fiskeørn -1 -1 1 1

Trane -1 0 1 1

Vandhøns (inkl. engsnarre)

-1 -1 1 1

Sortterne -1 -1 1 1

Mosehornugle -1 1 1 0

Tabel 7-8 Værdisætning af de fire scenarier for fugle, især vandfugle og særligtbeskyttelseskrævende fugle.Oversigtlig værdisætning, 1: Gode betingelser, 0: Acceptable betingelser, -1: Dårlige betingelser.


• P


114

.

Sammenfattende kan det konkluderes at scenarie 1 ikke vil medføre tilstrækkelig fugtiggørelse af jordbunden til at styrke de omtalte fuglearter. Ingen af de omtalte arter vil derfor forventes at indvandre i nævneværdigt omfang.

Scenarie 2 vil i særlig grad kunne gavne mosehornugle, da grundvandstanden hæves i størstedelen af området, uden at det medfører udstrakte flader med sjapvand og åbent vand. Det forventes at nogle arter af vadefugle, især vibe og hjejle, vil finde gode betingelser med dette scenarie. For alle øvrige nøglearter vil dette scenarie være mindre gavnligt end de vådere scenarier 3 og 4.

Scenarie 3 og 4 giver ikke de store forskelle i positive effekter på fuglefaunaen i forhold til hinanden. I begge tilfælde vil der kunne opnås særdeles store og positive effekter på alle forekommende arter af vand- og mosefugle. Det er sandsynligt, at scenarie 3 vil indebære de bedste muligheder for vadefugle, trane og vandhøns, mens scenarie 4 vil være bedst for andefugle, rørdrum og fiskeørn. Meget vil dog afhænge af den kommende naturpleje, der vil være nødvendig for at sikre de rette betingelser for nøglearterne omtalt i de foregående afsnit.

7.6.5 Pattedyr En vandstandshævning som beskrevet i scenarie 3 og 4 vil medføre ændrede vilkår for pattedyrfaunaen. De store vandflader vil medføre, at landlevende arter som rådyr vil flytte fra de åbne områder langs Åmose Å længere ud i kanten af Store Åmose. En højere vandstand vil gavne arter, der sætter stort pris på vand, ikke mindst odder (se nedenfor) og flagermus, hvoraf flere arter gerne jager over åbne vandflader, især nær løvskov, løvtræer eller buske. For de skovlevende arter, herunder den rødlistede skov-mår vil en vandstandshævning næppe i sig selv have større betydning, da de større skovbevoksede områder (inkl. Sandlyng Mose, hvor arten blev set) ikke oversvømmes i væsentligt omfang. Det må dog forventes at der skabes flere halvåbne skovmoser, som vil give gode fødemuligheder og skjul for rådyr mv.

En betydelig vandstandshævning vil uden tvivl øge værdien af Åmose Å som potentielt levested for odderen. Dels fordi vanddybden øges i åen og dels fordi der skabes større søer i tilknytning til åen, som kan forbedre odderens jagtmuligheder og behov for uforstyrrethed.

Scenarie 1 vil være helt utilstrækkeligt til at bedre forudsætningerne for etablering af odder, mens scenarie 2-4 alle vil have en væsentlig positiv effekt. Scenarie 3 vurderes at være lidt bedre end scenarie 4 ved at bibeholde et lidt længere å-forløb med egnede brinker og områder, hvor odderen kan etablere sit bo. Det skal understreges, at der uanset scenarie formodentlig skal iværksættes et genudsættelsesprojekt for at få odderen til at yngle i området eller at der skabes spredningsmuligheder fra eksisterende leveområder. Det er vigtig at sikre, at arten kan bevæge sig uset mellem bo og vand. Det kan derfor anbefales at ekstensivere eller ophøre med pleje af tilbageværende bredder og brinker langs Åmose og Sandlyng Å efter en vandstandshævning.

7.6.6 Padder og krybdyr En vandstandshævning vil være til gavn for både padder og krybdyr i de fleste delområder. Vandstandshævningen vil skabe en mængde nye mindre


• P


115

.

vandhuller i mosaik med nuværende skov og mosaik-prægede landskaber længere væk fra Åmose Å. Dette vil særligt gavne pattedyrfaunaen, der således vil få væsentligt bedre betingelser ved scenarie 3 og 4. I flere områder, navnlig Garbølle, er der dog allerede nu så mange vandhuller i forhold til arealet med tør bund, at en vandstandshævning ikke skønnes at have nogen særlig betydning.

For krybdyrfaunaen vil effekten af øget åbenholdelse og ekstensivering af driften overgå effekten af en vandstandshævning. Begge tiltag vil dog være nødvendige for at genskabe særligt højmosenaturen, som formodentlig har været og stadig er af betydning for firben og hugorm.

Samlet for krybdyrenes vedkommende betyder det, at scenarie 2 formentlig vil være det optimale for arter af krybdyr set under et, mens de vådere scenarier 3 og 4 synes at gavne især snogen.

7.6.7 Insekter En vandstandhævning vil næsten overalt være til gavn for insektfaunaen, men man bør være meget opmærksom på, at de værdifulde skovenge, der findes i flere områder, ikke bliver så våde, at en mekanisk åbenholdelse eller afgræsning vanskeliggøres. I scenarie 3 og 4 sættes en del nuværende engområder under vand, men generelt er der tale om områder, der ikke vurderes at indeholde væsentlige insektmæssige værdier.

Også en øget åbenholdelse i form af græsnings/høslætspleje kan blive til stor gavn for insektfauanen, afhængigt af hvordan åbenholdelsen opnås og prioriteres. I de skov- og kratbevoksede områder vil skabelse af permanente eller semipermanente lysninger være meget værdifulde, på fattig tørvebund i form af gendannede højmose-flader og på rigere bund som skovenge. Høslet uden tilskudsgødskning vil være optimal på skovengene, og vil her kunne skabe/opretholde levevilkår for flere truede arter. Tilsvarende vil et øget areal med højmosevegetation kunne sikre flere truede arter, herunder bølle-blåfugl, der i dag findes i Åmosen.

For insekterne er den samlede vurdering, at insekter tilknyttet vådere habitater vil gavnes af scenarie 3 og 4, mens insekter, der især lever på tørrere bund og i skove, vil trives med scenarie 2 og 3. I begge tilfælde er scenarie 1 utilstrækkeligt til at forbedre betingelserne for insekter.

7.6.8 Truede arter i skove Rødliste 1997 (Miljøministeriet) viser, at omkring 54% af de truede, sårbare eller sjældne arter i Danmark er knyttet til skov. Skovene er dermed den naturtype, der rummer langt de fleste af de særligt beskyttelseskrævende arter. Det gælder særligt for svampe, laver, biller og pattedyr. Det er særligt vigtigt at prioritere gammel skov, for her lever mange laver, karplanter og biller, der er truede eller sjældne. Det er derfor af stor betydning, at der i projektområdet findes skov – og gerne gammel løvskov - der kan komme til at henligge i naturtilstand.

Mest skov vil være til stede i scenarie 1, men denne vil være på forholdsvis tør bund. Ved stigende vandstand som i scenarie 2-4 vil kvantiteten af skov blive


• P


116

.

reduceret, men det antages at naturkvaliteten vil være høj og måske højere, jo vådere det bliver. I de vådeste scenarier 3-4 vil der være grundlag for udvikling af en værdifuld ellesumpskov og andre våde og sjældne skovtyper flere steder.

7.6.9 Truede arter i moser I moser findes omkring 10% af de rødlistede arter i Danmark og i ferske enge er det næsten 3%. Disse naturområder er det vigtigste levested for de beskyttelseskrævende arter af dagsommerfugle, og rødlistede karplanter har deres næstvigtigste levested her. Indenfor moserne er det overgangsrigkæret, der rummer flest truede karplantearter (se også Rødliste ’90, Miljøministeriet 1991).

Projektets scenarier 2-4 vil alle have en gunstig indflydelse på flora og fauna knyttet til moser og ferske enge. Særligt scenarie 3 og 4 vil indeholde store arealer med mulighed for genskabelse af ferske enge og forskellige mosetyper. Scenarie 1 vil ikke medføre forbedringer for truede arter i moser. Pleje vil være en vigtig forudsætning for beskyttelse af arter knyttet til lysåben, lav eng- og mosevegetation med naturlig højt vandspejl.

7.6.10 Truede arter i søer, vandhuller og vandløb I søer og vandløb findes næsten 12% af de rødlistede arter (Rødliste 1997). Søerne er det vigtigste levested for padder, der kræver beskyttelse, idet samtlige arter yngler i vandhuller. Vandhuller er derfor en meget vigtig naturtype at beskytte. Vandløbene er det vigtigste levested for de rødlistede døgnfluer, slørvinger, vårfluer, kvægmyg og fisk. I projektdesignet er der lagt vægt på at skabe eng- og moseområder med så høj vandstand, at der dannes sjapvand og vandhuller.

Projektets scenarier 2-4 vil skabe større og mindre søarealer med omgivende rørsump eller mose- og engarealer. Særligt scenarie 3 og 4 vil fremme dannelsen af damme og søer. For vandløbenes vedkommende vil de i stor udstrækning blive opretholdt i scenarie 1 og 2. I scenarie 3 vil Åmose Å kanalens høje sideanlæg bevirke, at der stadig må forventes en del strømmende vand her, hvilket vil være til gavn for flere truede fiskearter. Denne effekt vil være mindre i scenarie 4.

7.6.11 Konklusion For at sikre en markant forbedring af naturværdierne i Store Åmose skal særligt to aspekter opfyldes: 1) en udbredt vandstandshævning, og 2) en ekstensivering af driften.

For langt de fleste arters og naturtypers vedkommende vil en vandstandhævning have en meget synlig og positiv effekt. Der er meget få arter, der ikke vil blive styrket af en vandstandshævning.

Effekten af en vandstandshævning vil ofte afhænge af, hvordan den efterfølgende drift af området vil foregå. Det konkluderes for en lang række arters og naturtypers vedkommende, at den positive effekt vil afhænge af, om en pleje kan iværksættes for at hindre tilgroning. Lysåbne naturtyper har en stor værdi og tiltrækker en lang række i øvrigt fåtallige arter. Omvendt vil en udbredt tilgroning med tagrør og pilesump have en negativ effekt på den biologiske diversitet i Store Åmose.


• P


117

.

7.7 Naturpleje i en genoprettet Åmose

7.7.1 Plejeindsats nødvendig Det kan ikke understreges for mange gange, at naturgenopretning med vandstandshævning først rigtig gavner den samlede biologiske mangfoldighed, hvis der samtidig udarbejdes og realiseres en samlet detaljeret plejeplan med dels engangsindgreb i form af træfældning og kratrydning og efterfølgende kontinuerlig græsning, rørhøst og/eller høslæt. Dette er en ubetinget forudsætning for områdets fremtidige diversitet efter en vandstandshævning.

Mange af de naturtyper og arter, der i dag er sjældne i Danmark, er forsvundet på grund af ophørt drift på lysåbne naturtyper som enge og overdrev. Samtidig kan en voldsom tilgroning med f.eks. birk virke modsat vandstandshævning, da træerne fordamper store mængder vand fra området.

Græsning i Store Åmose bør primært foregå med kvæg af en race, som er hårdfør og kan gå ude store dele af året. Høslæt kan også tages i brug, især hvis det viser sig, at der kan blive mangel på græsningsdyr. Et eksempel på dette er den igangværende græsningspleje på strandengene på Saltholm, hvor man efterhånden har svært ved at skaffe dyr nok, trods at der er forskellige støtteordninger, som kan anvendes til formålet.

7.7.2 Naturpleje og Natura 2000 handlingsplanen Naturpleje kan ses som naturforvaltningstiltag, der dels skal foretages inden en egentlig naturgenopretning gennemføres med vandstandshævning (= engangsindgreb), og dels skal anvendes som kontinuert middel til at styre den naturlige succession, som naturtyperne vil undergå henover tid (= kontinuerlig pleje).

Målsætningen med projektet i Åmosen bl.a. er:

• Sikring af eksisterende højmoserester

• Mere højmose /næringsfattig lavmose

• Sikring af kalkkær (men ikke på bekostning af den næringsfattige natur)

• Flere sjapvandsprægede enge for truet flora og fauna.

I afsnit 5.6 er beskrevet de bestemmelser om Natura 2000-handlingsplan som gælder for alle habitatområder i Danmark, der skal ligge klar senest i 2009. En handlingsplan vil indeholde bestemmelser om nødvendig naturpleje og naturgenopretning, som skal gennemføres for at opfylde kravet om gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som habitatområderne er udpeget for.

Dette skitseprojekt kan betragtes som en del af den lovbestemte handlingsplan for habitatområde nr. 137, som ikke er endeligt formuleret endnu. Man er så at sige begyndt at formulere forslag til naturgenopretning og naturpleje, der kan være med til at sikre gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget, uden at basisanalysen er fuldstændig færdiggjort.


• P


118

.

I det følgende gives der derfor forslag til mulig naturpleje og i økonomi-afsnittet er der skønnet et overslag for disse aktiviteter. Hvordan plejeindsatsen finansieres, hvem der udfører den osv., vil skulle besluttes ifm. valg af scenarie.

7.7.3 Engangsindgreb Engangsindgreb i naturpleje består ofte i rydning og fældning af træer og buske samt vandstandshævning, som er beskrevet i dette skitseprojekt.

Rydning af vedplanter Nær de små rester af aktiv højmose samt i de områder, hvor det vurderes, at der potentielt kan gendannes højmose/næringsfattig lavmose, er der i dag massiv tilgroning med bl.a. dunbirk.

Rydningen af birk er et nødvendigt engangsindgreb som led i den plejeplan, der skal udarbejdes for hele Åmose-området i forbindelse med den Natura 2000-handlingsplan, som opstilles for området.

Rydning af dunbirk er meget arbejdskrævende og kostbart. Som eksempel kan gives Storstrøms arbejde med rydning af birkekrat i højmose Holmegårds Mose. Her er i 1990 brugt 30-35.000 kr./ha/år for at rydde birk fra højmosefladerne.

Desuden vil en rydning som engangsindgreb næppe være nok til at forhindre mere tilgroning, da birkefrø kan leve længe i jordens frøbank og derved spire frem og tilgro moseområderne igen og igen.

Rydning vil omfatte bortskæring af birketræer i ca. 1 ms højde og bortfjernelse af det afskårne materiale. Det bedste ville selvfølgelig være helt at fjerne rodknold osv., men det er omkostningsfuldt. Ved nedskæring i 1ms højde går birkene ud efter en årrække og kan så fjernes helt.

Det kan ikke på nuværende tidspunkt opgøres, hvor meget opvækst, der skal ryddes. Men tager man som eksempel arealet af "lyngene" (= Ulkestrup Lyng, Storelyng og Sandlyng) og sætter en nutidspris på 40.000 kr./ha/år, vil der være tale om et engangsindgreb i naturpleje til godt 5 mio. kr.

7.7.4 Kontinuerlig pleje Mange af de naturtyper og arter, der i dag er sjældne i Danmark, er forsvundet på grund af ophørt drift på lysåbne naturtyper som enge og overdrev. Samtidig kan en voldsom tilgroning med f.eks. birk virke modsat vandstandshævning, da træerne fordamper store mængder vand fra området.

Der er lavet en vurdering af, hvor store områder, der kan plejes til at være mere lysåbne naturtyper ved hjælp af græsning, høslæt og rørskær.

Ud fra oplysninger om tilskud inden for MVJ-ordningerne under Fødevareministeriet (MVJ = miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under EU's landbrugsstøtteordninger) er der givet et bud på omkostninger ved kontinuerlig pleje i form af græsning/høslæt, under forudsætning af, at der opnås aftaler med private jordbrugere i Åmosen. Til sammenligning kan henvises til ordningerne på Saltholm, hvor der foregå græsning af strandeng i stor skala. Her udsættes kvæg fra både Sjælland, Fyn og Jylland hvert år i græsningssæsonen ved hjælp af forskellige støtteordninger.


• P


119

.

Omkostninger ved græsning og/eller høslæt samt rørskær Græsning i Store Åmose bør primært foregå med kvæg af en race, som er hårdfør og kan gå ude store dele af året. Høslæt kan også tages i brug, især hvis det viser sig, at der kan blive mangel på græsningsdyr.

Det kan tænkes, at enkeltstående eller en kreds af landmænd i området kunne være interesseret i at indgå i ordninger med henblik på at sikre græsning af arealerne. Åmosen rummer med de potentielt store græsningsarealer og sin nationale særegenskab indtjeningsmuligheder for markedsføring af eksempelvis mælke- og kødprodukter fra kvæg, som tilbringer en stor del af græsningsperioden på arealer indenfor projektområdet. Markedsmulighederne for dette bør undersøges nærmere

Høslæt i større skala vil foregå med maskiner, ligesom rørskær foregår med særligt maskinel, der kan køre i de meget våde arealer. Rørskær kan have en vis kommerciel interesse ved afhænding til tækkemænd.

Foto nr. 7-2 Rørhøster. Foto: H. Lynghus

Prisen for de forskellige plejemetoder angives til:

• Areal til græsning eller høslet: I MVJordningerne takseres dette inden for støtteordningen "Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer" til 0-1528 kr. pr. ha. Der kan desuden være tale om et evt. tillæg til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer på 280 - ca. 3.354 kr. pr. ha1

• Areal til rørhøst (indre-/ydre rørzone): Priser for rørskær pr. hektar er ansat til 1000 - 2000,- pr ha pr. år. Eventuelle indtægter ifm. salg af tagrør kan vanskeligt beregnes, men disse må antages at kunne dække rørhøsteraktiviteter efter en årrække, når tagrørsvæksten er etableret og

1 * Beløbet svarer til udbetalingsloftet på 450 euro/ha, som gælder hvis arealet tidligere har været som vedvarende græs el. lign.


• P


120

.

stabil. Det er således antaget at der efter 5-10 år ikke vil være udgifter forbundet med rørskær.

7.7.5 Plejekrævende arealer Ud fra de opstillede scenarier er det muligt at vurdere, hvor mange hektarer, der kan indgå i en naturplejeplan. Dette er gjort ud fra en forventning om de samlede arealer med en drændybde på mellem 1 m under terræn til sjapvandsområder.

Ud fra de opstillede scenarier er det muligt at vurdere, hvad det koster at pleje de mange hektar i årlige omkostninger, der kan indgå i en naturplejeplan. I tabellen herunder ses den samlede fordeling af arealer, der vil blive plejekrævende i form af græsning, høslet eller rørhøst. Kun den indre rørzone er medtaget I plejekrævende arealer.


I alt (ha) heraf i SFL (ha)




Areal til græsning eller høslet 446 500 627 696

Areal til høslet 295

722

180

663

108

714

85

753

Areal til rørhøst (indre-/ydre rørzone)

75/15 132/15 189/128 267/187

Tabel 7-9 Muligt græsnings- og høsletsareal i de fire scenarier

Ved en vandstandshævning med etablering af store områder med lavvandede søer vil der over tid opstå vidtstrakte arealer domineret af tagrør. Disse arealer skal drives og plejes gennem regelmæssig høst af tagrør.

De afhøstede rør kan, hvis kvaliteten tillader det, anvendes som tække-materiale. Alternativt kan rørene anvendes som energikilde ved afbrænding.

De kommende tagrørsskove vil få en betydelig udstrækning, uanset valg af scenarie. Det bør derfor forudsættes, at der i forbindelse med planlægning og gennemførelse af områdets pleje indkøbes en rørhøster, der kan betjene hele området. Det vil ikke være realistisk at udstyr af denne størrelse anskaffes og anvendes af den enkelte lodsejer.

Arealer med stort publikumstryk bør plejes med henblik på den mere intensive færdsel i området. Langs vandrestier kan der ryddes smalle bræmmer på nogle meters bredde for at forbedre publikums muligheder for at overse nærområdet. Stier bør ryddeligholdes jævnligt.

Omkring særlige publikumsfaciliteter som fuglekiggerhuse, fugletårne, informationstavler bør der være fri adgang. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af forslag til fremme af friluftsivet.

7.8 Friluftsliv Anlæg til fremme af friluftslivet bør udformes med omtanke for den massive publikumsinteresse, som et projekt i Åmosen vil medføre. Alene Åmosens arealmæssige størrelse gør området ganske unikt og dette kan medføre besøgende fra det meste af Sjælland.


• P


121

.

Publikumsfaciliteter og anlæg bør derfor søges placeret nænsomt i naturen og landskabet således, at disse hverken medfører gener for de lokale beboere eller for de biologiske og kulturhistoriske værdier i området.

Der bør udarbejdes informationsfoldere med oplysning om projektet til fremlæggelse i informationsstandere i området, på offentlige biblioteker, offentliggørelse på internettet o.s.v.

Faciliteterne bør udformes med øje for både børn og voksne. Der bør gives markant fokus på faciliteter til brug for undervisningsformål for områdets skoler og læreanstalter, faglige ekskursioner og tilsvarende.

Det anbefales desuden, at dele af publikumsfaciliteterne udformes således, at disse kan befærdes af handicappede eller gangbesværede medborgere. Der kan eksempelvist indrettes lave plankebroer, hvorfra rullestolsbrugere kan fiske eller se på fugle. Indretning af sådanne faciliteter bør ske med hensyntagen til let adgang og anvendelse.

Der vil være en række aktiviteter, der er uønskede i området. Således bør motoriseret færdsel udover nødvendig færdsel med henblik på pleje, samt drift og vedligehold, forbydes.

Ligeledes bør der ske begrænsning i færdsel med hunde. Løse hunde bør under ingen omstændigheder tillades, da de skræmmer de vildtlevende dyr. Hunde bør formenes adgang til de uforstyrrede områder (se nedenfor).

Der bør ske en beslutning omkring det ønskede niveau for friluftsliv i- og omkring det nye naturområde. Herunder er anvist en række tiltag, der kan overvejes. Hvert tiltag er beskrevet med angivelse af, om det enkelte tiltag anses for at være nødvendigt eller optionelt.

Andre støjende aktiviteter bør tilsvarende begrænses eller forbydes i- eller nær de uforstyrrede områder.

7.8.1 Adgangsveje og parkering Der skal anlægges adgangsvej til området med tilstrækkelig kapacitet til parkering og køretøjers indbyrdes passage. Indledningsvist foreslås etablering af parkeringspladser med kapacitet til 15 - 20 biler, samt 2 turistbusser/handicapbusser.

Adgangsvejene kan etableres fra Gl. Lårup i syd til parkeringsplads umiddelbart vest for Akademigrøftens passage af eksisterende grusvej fra Bodal, samt fra Undløse By i nord til parkeringsplads nær Mosegård.

Anlæg af parkeringspladser og adgangsveje vil kræve at tilsyn med og vedligehold af eventuelle private grusveje overtages af det offentlige.

Adgangsveje anses for at være nødvendige anlæg.

7.8.2 Opholdssteder Der kan etableres raste- og opholdssteder på udvalgte positioner i området. Det bør sikres, at disse opholdssteder forsynes med f.eks. borde og bænke, samt affaldsstativer.

Dette antyder at opholdsstederne bør etableres i forbindelse med parkeringspladserne for at sikre mulighed for tømning af affaldsstativer.


• P


122

.

Opholdssteder anses for at være nødvendige anlæg.

7.8.3 Informationstavler Ved opholdssteder skal der opstilles informationstavler med oplysning om området, dets historie, naturgenopretningstiltagene, kulturarven m.v. De naturmæssige og kulturmæssige interesser bør her sidestilles.

Informationstavler kan desuden undtagelsesvist overvejes opstillet enkelte steder langs med stisystemet, med oplysning om lokale fugle, dyr og plantearter, der forekommer i området samt på kulturhistoriske lokaliteter med særlig fortælleværdi (f.eks. drivjagt på kronhjort på Kongemose-revlen).

Informationstavler anses for at være nødvendige anlæg.

7.8.4 Uforstyrrede områder Placering af stisystem og øvrige publikumsfaciliteter bør placeres og indrettes med hensyntagen til områdets natur. Endelig placering bør derfor besluttes på baggrund af en række udpegede områder, der udlægges som uforstyrrede.

Dette skyldes, at en række fugle (større rovfugle m.fl.) og pattedyr (odder, skovmår) kræver ro og fred. Daglig færdsel på vandre- og trampestier er derfor uforenelig med sådanne arters tilstedeværelse i området.

Indledningsvist kan det foreslås, at Ulkestrup Lyng og den nordligste del af Verup Mose og de nære omgivelser udlægges som uforstyrret område. Desuden kan det overvejes at lade store dele af området mellem Store Lyng og Garbølle Nørremose være uforstyrrede arealer. Dog skal normal færdsel på de eksisterende grusveje fortsat kunne ske.

Reservation af uforstyrrede områder anses for at være en nødvendighed.

7.8.5 Sti-systemer Området bør indeholde et begrænset stisystem.

Der kan etableres et offentligt stisystem fortrinsvist på offentligt ejede arealer, baseret på grusstier, trampestier og plankestier. Stierne bør udformes således, at de kan befærdes af gående, evt. med barnevogn. Cykling og ridning i området bør kun ske på særligt afmærkede ruter, da intensiv trafik med f.eks. mountainbikes kan være til gene for de øvrige besøgende.

På våde eller vanddækkede strækninger kan der etableres plankebroer(se f.eks. Foto nr. 7-4 Fuglekiggerhus fra De Østlige Vejler skjult i rørskov. Foto: H. Lynghus.), hvor publikum "går på vandet". Plankebroer sikrer samtidig fri bevægelse for vand langs overfladen, kontra en jorddæmning med stien placeret på dæmningskronen. Der skal dog forventes et vist behov for vedligehold af sådanne plankebroer.

Plankebroer bør etableres med dækket mindst 0,2 m over højeste vandstand. I områder med vanddybde over 0,5 m bør plankebroerne forsynes med rækværk. Ved pleje af området kan det vælges at opretholde bræmmer af rørbevoksning langs plankebroerne, så publikum kan færdes næsten skjult gennem området uden at genere fuglelivet på de åbne vandflader.

Fra hovedstierne kan der udlægges trampestier gennem de mere robuste naturområder. Dette kan kun ske i områder, der ikke lejlighedsvist eller


• P


123

.

permanent oversvømmes. Traceet for trampestier kan, hvis dette skønnes relevant, flyttes af hensyn til sårbar natur, særligt sky arter m.v. Hovedstiernes trace bør dog fastlægges fra projektets indledende faser.

Stierne skal føre de besøgende rundt til forskellige naturtyper og publikumsfaciliteter som f.eks. fugleskjul, udkigspunkter, informationstavler, aktivitetsfelter, rasteområder og lignende

Sti-systemet bør føres som en rundtur, således at de besøgende ikke tvinges til at gå tilbage ad den samme vej, som de kom.

Sti-systemet kan suppleres med ridestier. Ridestier bør etableres således, at ridende og vandrende kan passere hinanden uden gener og uden at hestene forvolder skade på vandrestierne

Dele af sti-systemet, der vil være beliggende nær oversvømmede flader, excl. trampestier bør etableres forud for en vandstandshævning. Adgangsmuligheder for materiel vil være markant forringet efter en vandstandshævning.

Etablering af et sti-system gennem en central del af området anses for at være nødvendige. Dele af stisystemet kan reduceres, men der bør etableres adgang for offentligheden til de mest interessante arealer.

7.8.6 Udsigtspunkter Udsigtspunkter kan opstilles på lokaliteter med mulighed for særligt godt udsyn over et stort areal og særlige positioner med godt udsyn til et begrænset areal af særlig interesse.

Udsigtspunkter bør placeres nær offentlige veje. Her må det forventes at besøgende standser op og parkerer. Det bør derfor overvejes at etablere egentlige rasteområder ved disse udsigtspunkter med borde, bænke, affaldsstativer og informationstavler.

Foto nr. 7-3 Fugletårn i De Østlige Vejler. Foto H. Lynghus


• P


124

.

Positioner med godt udsyn til særligt interessante lokaliteter kan udformes som fuglekigger-huse, eventuelt som fugletårne. Egentlige tårne bør dog kun placeres op ad eksisterende høje træer, da de ellers vil være meget synlige på lang afstand og dermed "stikke ud" i landskabet, se eksemplet herover.

Foto nr. 7-4 Fuglekiggerhus fra De Østlige Vejler skjult i rørskov. Foto: H.

Lynghus.

Fuglekiggerhuse kan udformes på land eller som pælehuse på vand. Især huse på pæle er spændende for besøgende, herved kan man komme helt tæt på livet i rørskov og sø. Et fuglekiggerhuse placeret på grænsen af rørskovens udbredelse (0,5 - 1 m dybde) vil kunne byde på udsyn over både fri vandflade og nær-kig til tagrørssump med et rigt fugle-, insekt og planteliv.

Fuglekiggerhuse anses for at være nødvendige anlæg. Fugletårne anses for at være optionelle anlæg, der kun bør placeres i forbindelse med eksisterende træ-bevoksninger.

7.8.7 Oldtidslokaliteter På både det lokale museum og på Nationalmuseet udstilles løbende en række af de meget betydende fund fra stenalderen, der gennem tiderne er gjort i Åmosen. Det kan dog være vanskeligt for museernes gæster at forestille sig de omgivelser, hvori disse fund blev gjort. Et projekt i Åmosen kan bibringe de besøgende stor indsigt omkring dette.

Det kan overvejes at informere særskilt om et lille udvalg af særligt interessante og allerede udgravede lokaliteter og illustrere f.eks. om placering og indretning af en oldtidsboplads med hytte, køkkenmødding, flinthuggerværksted, fiskeplads m.v. Fundstederne kan præcist markeres i terrænet og vises på


• P


125

.

informationstavle med oversigtskort visende fundenes art (foto) og placering (pæl med farvet top eller særligt symbol i terrænet).

Omridset af hytter og andre fund kan på denne måde markeres og de mange fund fra stenalderen kan herved gøres mere nærværende og realistiske for besøgende.

Naturgenopretning i Store Åmose vil byde publikum på enestående muligheder for indlevelse i stenaldermenneskenes naturomgivelser, idet scenarie 3 og især scenarie 4 vil have betydelig overensstemmelse med de omgivelser, der fandtes på stedet i stenalderen.

Information omkring områdets unikke kulturværdier anses for at være nødvendigt. Etablering af egentlige oldtidslokaliteter anses for at være optionelle anlæg.

7.8.8 Nye broer En rundtur gennem Åmosen vil medføre behov for krydsning af større vandløb og grøfter. Mindre grøfter og vandløb kan krydses med spang (vandret placerede planker) eller små træbroer.

Krydsning af Åmose Å nødvendiggør særlige anlæg af sti-broer med en anseelig størrelse, idet disse må antages at skulle have et frit spæn på 10 - 15 m. Broerne bør udformes med respekt for det område broen placeres i. Således bør det overvejes at opføre træbroer frem for brokonstruktioner i stål eller beton.

Foto nr. 7-5 Mindre træbro i Lyngby Åmose. Foto H. Lynghus

Brokonstruktionen bør have en frihøjde på mindst 0,2 m over højeste vandspejl. Hvis der tillades sejlads med f.eks. kano bør brokonstruktionens underside være hævet mindst 1,5 m over normalt vandspejl. Af hensyn til rationel pleje kan det


• P


126

.

overvejes at etablere en bro over Åmose Å, som kan benyttes både af kreaturer og landbrugsmaskiner.

Nye broer anses for at være nødvendigt, da det ellers vil være umuligt at færdes i området.

7.8.9 Sejlads Det kan overvejes at tillade sejlads med kano gennem området fra styrtet nedenfor Undløse Bro til Skellingsted Bro. En kano-tur på Åmose Å gennem det store sø- og rørskovsområde kan blive en meget spændende natur-oplevelse med mulighed for at opleve området indefra.

Sejlads bør dog forbydes i fuglenes yngleperiode og kan således kun foregå i perioden 1. juli - ultimo oktober. Sejlads bør desuden begrænses til særligt afmærkede vandflader, således at sejlads ikke medfører gener for lodsejere, natur m.v.

Sejlads vil fordre etablering af isætningsfacilitet nedenfor det eksisterende styrt nedstrøms Undløse Bro, samt etablering af bære-steder for kanoer ved de to stryg, da det i praksis ikke vil være muligt at sejle på strygene. Der bør således skiltes imod sejlads på styrt og stryg og etableres egentlige kano-spærringer i form af skråtstillede flydespærrer eller lignende.

Sejlads vil desuden kræve at nye stibroer over Åmose Å etableres med tilstrækkelig frihøjde til at tillade sejlads under bro-konstruktionen.

Foto nr. 7-6 Åmose Å og det tilhørende naturområde vil kunne bære kanosejlads i

begrænset omfang. Foto: H. Lynghus

Anlæg til eventuel sejlads anses for at være optionelle anlæg.


• P


127

.

7.8.10 Formidlingsbygning Det kan desuden overvejes at etablere en informations- og formidlingsbygning med fokus på kultur og natur. Bygningen bør forsynes med overnatningsmuligheder i det fri såsom shelters/kopier af stenalderhytter.

Her kan omegnens skoler besøge området og tilbringe timer eller dage med undervisning i emner som biologi, kulturhistorie og arkæologi, tørvegravning, fuglekending, fiskeri, botanik, "lav din egen flintekniv"-værksted o.s.v. Det vil være oplagt at opbygge en integreret undervisning i historie og biologi med udgangspunkt i den fortidige jæger-samler-fisker-tilværelse i mosen og elevernes muligheder for med passende biologisk kundskab at skaffe sig føden på samme måde i en naturgenoprettet Åmose.

En formidlingsbygning må forventes kun at være åben i sommerhalvåret, hvor faciliteten må antages (i perioder) at være bemandet med natur- og kulturhistorisk kompetent personale.

En formidlingsbygning skal etableres med adgang til offentlig vej og en nedlagt landbrugsejendom anses som særligt egnet til formålet. En sådan ejendom vil samtidig kunne opfylde behov for opbevaring af maskiner og materialer til områdets pleje, drift og vedligehold. Undervisningen kan understøttes med en lille udstilling af og om fund af bopladser, måltidsaffald, stammebåde, fiskeredskaber, menneske- og dyreskeletter mv. fra mosen. En sådan udstilling vil samtidig kunne benyttes af øvrige besøgende i Åmosen.

I tilknytning til en sådan permanent udstilling kan der desuden indrettes mulighed for at vise aktuelle fund fra igangværende arkæologiske udgravninger i Åmosen. Supplerende kan publikum evt. tilbydes mulighed for guidet besøg på igangværende udgravninger i Åmosen (specielt i de dele af mosen, som ligger uden for projektområdet, og som derfor ikke sikres ved vådgøring).

Anlæg af formidlingsbygning anses for at være et optionelt anlæg.

7.9 Jagt En af de væsentligste friluftsmæssige interesser knyttet til området i dag er jagt. Store Åmose er ikke udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, og projektet medfører derfor ikke forhindringer for fortsat jagt på privatejede arealer svarende til lovgivningen indenfor området.

Eventuel jagt på offentligt ejede arealer nær områder med offentlig adgang vil dog være betinget af visse begrænsninger, eventuelt begrænsning i de perioder, hvor området besøges af publikum.

Der tilstræbes ikke indskrænkning af den eksisterende jagt på privatejede matrikler. De beskrevne naturgenopretningsscenarier gennemføres alle med hensyntagen til de eksisterende arter og der vil sandsynligvis ikke ske en reduktion af mængden af dyr i området. Der vil dog med sikkerhed ske en ændring af sammensætningen og fordelingen af de jagtbare arter.

Den fremtidige jagt vil være afhængig af valgt scenrio og gennemførelsen af plejetiltag.


• P


128

.

Afhængig af senarie og plejetiltag, kan der ved gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt ske en forøgelse af leve-, opholds, og fødesøgningslokaliteter. Gennemførelse af scenarier med etablering af større sammenhængende vandflader på lavtliggende dele af de nuværende omdriftsarealer forventes at medføre en betydelig stigning i tilstedeværelsen af ande- og vadefugle, mens råvildt, kronvildt og fasan meget vel kan tænkes at være vigende inden for projektområdet ved den samme etablering af vandflader.

Nedgangen vil dog særligt for agerhøne, hare og fasan bliver opvejet af de forbedrede fødemuligheder, der vil fremkomme på de store ekstensivt drevne engarealer omkring de kommende rørskove og vandflader. Rørskovene og de mere tørre øer, der vil fremkomme i rørskovene vil samtidig give særdeles gode dækningsmuligheder for særligt råvildt og fasan.

En ændring i biotoper/artssammensætning vil også i et vist omfang give sig udtryk i ændrede jagtmuligheder. Muligheden for jagt på svømmeænder og gæs inden for projektområdet vil givet forbedres. Området vil utvivlsomt kunne trække store mængder krikænder i det tidlige efterår og samtidig være en fortrinlig ynglebiotop for såvel krikænder som grågæs.

Ved en sammenligning mellem scenarierne vil scenarierne 3 og 4 med de store engarealer, åbne vandflader og rørskove påvirke jagten mest forstået på den måde, at jagten på ande- og vadefugle, agerhøns og hare vil blive forbedret, mens der vil kunne forekomme en mindre lokal nedgang i bestanden af råvildt og fasaner.

Scenarierne 1 og 2 vil påvirke jagten mindst. Her vil der næppe være nogen mærkbar tilbagegang i fasan- eller råvildtbestanden inden for projektområdet. Bestandene af hare og agerhøne vil nyde godt af de store engarealer, men den positive effekt på ande- og vadefugle vil blive markant mindre pga. af de mindre åbne vandflader og vådområder.

Det er vanskeligere at vurdere påvirkningen på kronvildt, da de ikke er så stationære, men færdes over store områder. De er imidlertid meget afhængige af store uforstyrrede områder. I samtlige scenarier vil der opstå sådanne områder i stor stil. Særligt i rørskovene og på "lyngene". Samlet set vil scenarierne ikke have en negativ effekt på kronvildtbestanden. Tiltagene på "lyngene" i scenarie 1 vil formodentlig have en positiv effekt.

7.10 Tekniske anlæg Generelt omkring ejendomme

Dårligt drænede bygninger er efterfølgende defineret som bygninger, hvis formodede fundamentsunderside ligger under niveau for mulig drændybde, som vurderet i de enkelte scenarier.

Generelt omkring elforsyningsanlæg

Gennem området forløber 2 øst-vestgående højspændingstraceer hhv. nord og syd for Åmose Å. Begge anlæg er oplyst af SEAS til at fungere som tændkabler uden anvisning af kilovolt-belastningen.

Begge traceer forløber fra en større transformerstation umiddelbart nord for Skellingsted Bro mod øst. Traceet nord for åen består af dobbeltmaster med en


• P


129

.

indbyrdes afstand på ca. 200 m. Syd for åen er ledningerne ophængt i enkeltmaster med ca. 200-250 m's indbyrdes afstand.

Omlægning eller afværgeforanstaltninger for disse anlæg skal under alle omstændigheder vurderes i forbindelse med et detailprojekt for et valgt scenarie. Det skal her særskilt vurderes i hvor stort et omfang det er nødvendigt at etablere omlægning eller anlægge nye adgangsveje til elmasterne.

Elforsyningsanlæg, inkl. hovedforsyning såsom højspændingsanlæg, er under normale omstændigheder placeret over private/offentlige lodsejeres matrikler på "gæsteprincippet", hvilket antyder, at sådanne anlæg er placeret som gæst på matriklen. Skulle der blive gennemført ændringer, der forhindrer eller forringer f.eks. adgang til anlæggene, skal gæsten selv foranstalte de nødvendige ændringer.

En nylig afgørelse omkring fordeling af udgifter mellem Århus Amt og det lokale elforsyningsselskab i forbindelse omlægning af højspændingsanlæg ved etablering af en ny sø ved Egå nord for Århus medførte beslutning om, at el-selskabet skal afholde nødvendige udgifter i forbindelse med forlægning eller kabellægning af egne anlæg.

Udgifter forbundet med eventuel omlægning af el-forsyningsanlæg er af denne årsag antaget at være udgiftsneutrale for et naturgenopretningsprojekt.

Generelt om spildevandstekniske anlæg

Indenfor den påvirkede del af projektområdet er der ikke modtaget oplysninger omkring større offentlige spildevandsanlæg, såsom renseanlæg, pumpestationer og hovedledninger.

Ejendomme indenfor det påvirkede område, registrerede såvel som ikke registrerede, er alle antaget tilsluttet privat spildevandsanlæg (trix-tank, septiktank eller tilsvarende).

Hvor afvandingsdybden reduceres på grund af vandstandshævning i Åmosen skal det for hver ejendom vurderes om en hævet øvre grundvandsstand kan påvirke afledningsevnen for de enkelte trix- eller septiktanke. Det bør således sikres at der kan tilvejebringes en højde mellem sivedræn og grundvand på mindst 0,5 m, alternativt bør spildevandsafledningen for de pågældende ejendomme ændres for projektets regning.

Kan en sådan mindste sive-højde ikke tilvejebringes bør de enkelte ejendommes spildevandsafledning ændres ved alternativ udformning eller etablering af pumpestation og tilslutning til det kommunale spildevandssystem. Hvor flere ejendomme er beliggende nær hinanden bør det tilstræbes at pumpestationer betjener så mange ejendomme som muligt for at reducere det fremtidige behov for drift og vedligehold.

Omkostninger til nødvendige ændringer af eksisterende lovlige forhold bør dækkes af projektet.

Generelt om Telekommunikationsanlæg Der er ikke registreret hoved-kabler (lysleder eller tilsvarende) for telekommunikation indenfor projektområdet.

Stikledninger til enkeltejendomme er typisk placeret ca. 0,5 m under terræn i vejrabatter eller tilsvarende og antages generelt ikke påvirket af en


• P


130

.

vandstandshævning. Der skal dog i en senere fase rettes henvendelse til forsyningsselskabet vedrørende dette.

7.10.2 Scenarie 1 Ejendomme Ejendomme eller bygninger må anses for påvirkede, hvis den øvre afvandingsdybde hæves over bygningernes fundaments-underside.

Til vurdering af dette er følgende overordnede retningslinier antaget:

• Fundamentsunderside for bygninger er 1 m under terræn.

• Ingen ejendomme i lavbundsområderne har kælder.

Dårligt drænede bygninger er efterfølgende defineret som bygninger, hvis formodede fundamentsunderside ligger under niveau for mulig drændybde, som vurderet i de enkelte scenarier.

I tabellen herunder er vist antallet af dårligt drænede bygninger ved gennemførelse af scenarie 1, sammenholdt med de eksisterende forhold. Se kapitel 9.2 for beskrivelse af de ejendomsretlige aspekter.

Dårligt drænede bygninger Kendte bygninger Ukendte bygninger

Eksisterende forhold 0 2

Scenarie 1 0 2

Tabel 7-10 Dårligt drænede bygninger, Scenarie 1

Afvandingstekniske anlæg Eksisterende afvandingstekniske anlæg vil blive påvirket i begrænset omfang i scenarie 1, afhængigt af, hvilke af de foreslåede tiltag, der vælges gennemført ifm. scenarierne 2, 3 eller 4.

Scenariet indeholder forslag om adskillige tiltag såsom tilkastning af grøfter, søgning og blokering af dræn m.v. Der foreslås desuden etableret faunapassable stryg på Sandlyng Å, Lyngbækken og Fugle Å.

Dog er stryg på Sandlyng Å foreslået placeret, således at disse ikke medfører nogen opstuvning udover de eksisterende forhold.

For hver af de gennemførte tiltag skal konsekvenserne opstrøms undersøges og opstrøms liggende tilledninger såsom drænledninger, der betjener arealer og anlæg, der ikke ønskes påvirket, skal lokaliseres og føres til terræn i skråningsfod.

De fleste afvandingstekniske anlæg, der er foreslået, er dog beliggende indenfor projektområdet og påvirkningen fra disse vil således være begrænset til selve projektområdet.

Stryg på Sandlyng Å er foreslået udført således at åens vandstand ovenfor stryg ikke ændres. Stryg udføres faunapassabelt indenfor det eksisterende vandløbsprofil med 5-10 promilles længdefald og der etableres en mindre slynget strømrende i midten af det nye bundløb til at sikre faunapassage i perioder med lav afstrømning.


• P


131

.

Bunden foreslås opbygget med en velgraderet stenblanding af grus og sten med et lavt indhold af kalk og kridt (af æstetiske årsager). Der etableres strømlæ af kampesten eller trærødder med jævne mellemrum. På stryg over 100 m's længde skal der, ved anvendelse af stejlere længdefald end 7 promille overvejes etableret hvilebassiner pr. 50 m, således at flest mulige arter tillades opstrøms passage.

Spildevandsanlæg Der findes 2 ukendte ejendomme, der forventes at blive dårligt drænede (se ovenfor). Det antages dog, at vandstandshævningen forbundet med scenarie 1 ikke vil påvirke eksisterende trix- og septikanlæg.

Dette baseres på, at alle forslag til lokale indsatser indeholdt i scenarie 1, i forbindelse med detailprojektering, kan udformes således, at de ikke medfører gener for eksisterende spildevandsanlæg.

Overslagsmæssigt må det antages at –nogle få ejendomme påvirkes og at spildevandsafledningen for disse skal ændres, f.eks. ved tilslutning til offentlig kloaksystem.

Elforsyning Etablering af vandstandshævende anlæg i scenarie 1 forventes ikke at ville påvirke funderingsforholdene væsentligt for disse anlæg. De to højspændingstraceer passerer vådgjorte arealer på korte strækninger som følger:

Nordlige trace

• syd for Ulkestrup Lyng (ca. 300m)

Sydlig trace

• den sydlige ende af det allerede vådgjorte areal i Kongemosen (ca. 300m)

Alle ejendomme i området er forsynet med 400V. Stikledninger til enkeltejendomme, der fortsat skal anvendes til beboelse eller drift antages ikke påvirket.

Vejanlæg Eksisterende veje indenfor den del af projektområdet, der får ændret afvandingsdybde må anses for at blive påvirket i ikke-væsentlig grad for scenarie 1.

Indenfor den påvirkede del af projektområdet findes ingen asfaltveje og kun ganske få grusveje.

Kørespor i de dele af området, der bliver vanddækket eller får en afvandingsdybde på 0,25 eller mindre vil blive mindre farbare end i dag.

De to broer, der krydser Sandlyng Å ved hhv. Magleøvej og ca. 500 m opstrøms denne forventes ikke påvirket.

7.10.3 Scenarie 2 Ejendomme Ejendomme eller bygninger må anses for påvirkede, hvis den øvre afvandingsdybde hæves over bygningernes fundament.



• P


132

.

• Fundamentsdybde for bygninger er 1 m under terræn.


I tabellen herunder er vist antallet af dårligt drænede bygninger ved gennemførelse af scenarie 2, sammenholdt med de eksisterende forhold.



Scenarie 2 19 4


Afvandingstekniske anlæg Dele af de eksisterende afvandingstekniske anlæg vil blive påvirket i scenarie 2.

Særligt de ånære dele af eksisterende vandløb, grøfter og dræn, samt de opstrøms liggende strækninger på vandløb, der ændres ved etablering af stryg, tilkastning eller afpropning vil få ændret deres afvandingsevne.

Stryg etableret på Åmose Å vil påvirke den generelle vandstand i projektområdet. Vandstanden ovenfor det eksisterende styrt nedstrøms Undløse Bro vil ikke blive påvirket.


Alle afvandingstekniske anlæg, der er foreslået, er dog beliggende indenfor projektområdet og vil således kun påvirke selve projektområdet. Denne vurdering er baseret på, at der ikke antages nogen betydende påvirkning i områder, der fremover må vurderes at få en mulig afvandingsdybde på over 1,0 m. Påvirkede områder er vist ved farvelægning på konsekvenskortene 3.2.1-3.2.5

Spildevandsanlæg Ejendomme indenfor det påvirkede område, registrerede såvel som ikke registrerede, er alle antaget tilsluttet privat spildevandsanlæg (trix-tank, septiktank eller tilsvarende).

Der findes 23 ejendomme, der forventes at blive dårligt drænede (se ovenfor). Det må antages, at vandstandshævningen forbundet med scenarie 2 kan påvirke eksisterende trix- og septikanlæg, der udleder til sivedræn.

Overslagsmæssigt må det antages at ca. 20 - 25 ejendomme påvirkes og at spildevandsafledningen for disse skal ændres for projektets regning, f.eks. ved tilslutning til offentlig kloaksystem.

Elforsyning Etablering af vandstandshævende anlæg i scenarie 2 forventes i begrænset omfang at ville påvirke funderingsforholdene for et antal elmaster. De to højspændingstraceer passerer vådgjorte arealer på korte oversvømmede strækninger som følger:


• P


133

.

Nordlige trace

• syd for Ulkestrup Lyng (ca. 800m)

• syd for Kildegård nær Åmose Å (ca. 100m)

• nordøst for Store Lyng (ca. 100m)

Sydlig trace


Foto nr. 7-7 Åmosen gennemskæres af flere elforsyningstraceer. Foto: H. Lynghus.


Vejanlæg Eksisterende veje indenfor den del af projektområdet, der får ændret afvandingsdybde må anses for at blive påvirket i ikke-væsentlig grad for scenarie 2.

Indenfor den påvirkede del af projektområdet findes ingen asfaltveje og kun ganske få grusveje.




• P


134

.


Til vurdering af dette er antaget samme overordnede retningslinier som for scenarie 2. I tabellen herunder er vist antallet af dårligt drænede bygninger ved gennemførelse af scenarie 3, sammenholdt med de eksisterende forhold.



Scenarie 3 23 4


Afvandingstekniske anlæg Dele af de eksisterende afvandingstekniske anlæg vil blive påvirket i scenarie 3. Næsten alle ånære dele af eksisterende vandløb, grøfter og dræn, samt de opstrøms liggende strækninger på vandløb, der ændres ved etablering af stryg, tilkastning eller afpropning vil få ændret deres afvandingsevne.

Stryg etableret på Åmose Å vil påvirke den generelle vandstand i projektområdet. Ovenfor det eksisterende styrt nedstrøms Undløse Bro vil vandstanden ikke blive ændret.


Alle afvandingstekniske anlæg, der er foreslået, er dog beliggende indenfor projektområdet og vil således kun påvirke selve projektområdet. Denne vurdering er baseret på, at der ikke antages nogen betydende påvirkning i områder, der fremover må vurderes at få en mulig afvandingsdybde på over 1,0 m. Påvirkede områder er vist ved farvelægning på konsekvenskortene 3.3.1-3.3.5



Antages samme overordnede forudsætninger, som for scenarie 2 må det antages at ca. 25 - 30 ejendomme påvirkes og at spildevandsafledningen for disse skal ændres for projektets regning, f.eks. ved tilslutning til offentlig kloaksystem.

Elforsyning Etablering af vandstandshævende anlæg i scenarie 3 forventes at ville påvirke funderingsforholdene et antal elmaster. De to højspændingstraceer passerer vådgjorte arealer på korte oversvømmede strækninger som følger:


• P


135

.

Nordlige trace

• syd for Ulkestrup Lyng (ca. 1000 m)

• syd for Kildegård nær Åmose Å /ca. 200m)


Sydlig trace

• i Verup Mose (ca. 200m)

• den sydlige ende af det allerede vådgjorte areal i Kongemosen


Vejanlæg En del af de eksisterende veje indenfor den del af projektområdet, der får ændret afvandingsdybde må anses for at blive påvirket i scenarie 3.

Færdsel ad Magleøvej vil stadig være mulig ved punktvise hævninger af grusvejens trace ved Maglelyng. Det antages at ca. 600 m grusvej skal hæves.


Indenfor den påvirkede del af projektområdet findes ingen asfaltveje.




• Fundamentsdybde for bygninger er 1 m under terræn.


I tabellen herunder er vist antallet af dårligt drænede bygninger ved gennemførelse af scenarie 4, sammenholdt med de eksisterende forhold.



Scenarie 4 35 4

Tabel 7-13 Dårligt drænede bygninger, scenarie 4

Afvandingstekniske anlæg En del af de eksisterende afvandingstekniske anlæg vil blive påvirket i scenarie 1. Særligt de vandløb, grøfter og dræn, der ændres ved etablering af stryg, tilkastning eller afpropning vil få ændret deres afvandingsevne.


• P


136

.


De fleste afvandingstekniske anlæg, der er foreslået, er dog beliggende indenfor projektområdet og vil således primært påvirke selve projektområdet.

Stryg på Sandlyng Å er foreslået udført således at åens vandstand ovenfor stryg ikke ændres. Stryg udføres faunapassabelt indenfor det eksisterende vandløbsprofil med 5-10 promilles længdefald og der etableres en mindre slynget strømrende i midten af det nye bundløb til at sikre faunapassage i perioder med lav afstrømning.

Bunden foreslås opbygget med en velgraderet stenblanding af grus og sten med et lavt indhold af kalk og kridt (af æstetiske årsager). Der etableres strømlæ af kampesten eller trærødder med jævne mellemrum. På stryg over 100 m's længde skal der, ved anvendelse af stejlere længdefald end 7 promille overvejes etableret hvilebassiner pr. 50 m, således at flest mulige arter tillades opstrøms passage.



Antages samme overordnede forudsætninger, som for scenarie 2 må det antages at ca. 40 ejendomme påvirkes og at spildevandsafledningen for disse skal ændres for projektets regning, f.eks. ved tilslutning til offentlig kloaksystem.

Elforsyning Etablering af vandstandshævende anlæg i scenarie 4 forventes at ville påvirke funderingsforholdene for et antal elmaster. De to højspændingstraceer passerer vådgjorte arealer på korte oversvømmede strækninger som følger:

Nordlige trace

• syd for Ulkestrup Lyng (ca. 1500 m)

• syd for Kildegård nær Åmose Å (ca. 300m)


Sydlig trace

• i Verup Mose (ca. 700m)


• i Maglelyng (ca. 200m)



• P


137

.

Vejanlæg En del af de eksisterende veje indenfor den del af projektområdet, der får ændret afvandingsdybde må anses for at blive påvirket i scenarie 4.

Færdsel ad Magleøvej vil stadig være mulig ved punktvise hævninger af grusvejens trace ved Maglelyng. Det antages at ca. 1200 m grusvej skal hæves.


Indenfor den påvirkede del af projektområdet findes ingen asfaltveje.

Kørespor i de dele af området, der bliver vanddækket eller får en afvandingsdybde på 0,25 eller mindre vil blive mindre farbare eller helt ufremkommelige sammenlignet med i dag.

7.11 Forurenede grunde Da der ikke er registreret forurenede grunde inden for projektområdet vil vådgøringen ikke at have effekt på dette område.

Skulle der senere ved en senere kortlægning fremkomme forurenet jord skal håndteringen ske i henhold til Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord med seneste revisioner samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer samt offentligt vejareal.

Pr. 1. januar 2007 træder lov nr. 507 af 7. juni 2006 om ændring af lov om forurenet jord i kraft, samtidig med kommunalreformen. I loven er beskrevet kompetencerne for regionerne og kommunerne med hensyn til forurenet jord.

Overordnet skal regionsrådet, her Region Sjælland, overtage amternes arbejde med at kortlægge forurenede arealer samt gennemføre undersøgelser og oprydningsprojekter, mens kommunerne overtager de mere borgernære opgaver.


• P


138

.

8 Projektøkonomi • For hvert scenarie foretages et skøn over arealerstatningen baseret på

ændringerne i arealanvendelsen. Hertil lægges omkostningerne forbundet med den permanente erhvervelse af de områder som påregnes erhvervet af staten. Dette drejer sig om arealer hvor friluftslivet og plejen må antages at blive særdeles belastende for den enkelte lodsejer, hvor der er behov for hyppig justering i plejen og hvor der er meget store beskyttelseshensyn.

• For hvert scenarie foretages et skøn over de samlede udgifter i forbindelse med etablering og fremtidig pleje og vedligehold - herunder også udgifter til eventuel udgravning af kulturminder, der ikke kan sikres ved tiltagene.

• For hvert scenarie foretages en vurdering over de samlede økonomiske gevinster projektet medfører i form af øget grundværdi, friluftsliv, næringsstofreduktion, etc.

8.1 Generelt

8.1.1 Projektrelaterede udgifter For at gennemføre et naturgenopretningsprojekt i Åmosen skal der afholdes en række direkte udgifter til arealkøb og -erstatning, anlægsarbejder, faciliteter til friluftsliv m.v. Det kan desuden blive relevant at gennemføre nødgravning ifm arkæologiske fundsteder.

Projektet vil desuden ændre de lokale og regionale økonomiske vilkår til udnyttelse af områdets ressourcer såsom landbrug og jagt. Samtidigt vil forbedret offentlig adgang og tiltag ifm. friluftslivet skabe grundlag for øget turisme og dermed øget omsætning i lokalområdet.

Endelig vil projektet medføre en række miljømæssige konsekvenser for vankvalitet og biodiversitet der vil få betydning for lokalområdet.

Disse økonomiske og miljømæssige konsekvenser vil ikke have direkte indvirkning på projektøkonomien, men de vil i høj grad have betydning for det lokale samfund og befolkningen.

Sådanne økonomiske effekter kan dog kun beskrives gennem en samfundsøkonomisk eller en lokaløkonomisk analyse, der ikke er udarbejdet i denne projektfase.

Gennemførelsen af et naturgenopretningsprojekt vil med stor sandsynlighed udløse krav om VVM-redegørelse. En samfundsøkonomisk analyse bør gennemføres som en integreret del af denne analyse.


• P


139

.

De økonomiske opstillinger i dette afsnit fokuserer derfor udelukkende på projektøkonomien omkring etablering af et vandstandshævningsscenarie og den fremtidige pleje af et naturområde i Åmosen.

8.1.2 CO2-regnskab Ved nedbrydning af tørv og andre organiske aflejringer frigives der drivhusgasser, som er skadelige for klimaet. Gennem et naturgenopretningsprojekt, som indebærer, at arealer bliver vanddækkede, er det muligt at begrænse nedbrydningen og dermed frigivelsen af drivhusgasser.

De vanddækkede arealer i henholdsvis scenario 1 og 2 er for små til, at det er muligt at lave tilfredsstillende beregninger med hensyn til reduktionen af frigivne drivhusgasser. I scenario 3 og 4 er arealerne dog af en sådan størrelse til at sådanne beregninger kan foretages.

Det er beregnet, hvor stor frigivelsen af kuldioxid (CO2), lattergas (N2O) og metan (CH4) vil være i hhv. scenarie 3 og 4., hvis de arelaer der vil blive berørt ikke dække med vand (se bilag xx for beregningerne)

I scenario 3, vil 1181 ha blive berørt og frigivelsen vil være 18.702,9 tons CO2-ækv.år-1. I scenario 4 er det berørte areal 1413 ha, hvorfra der kan blive friget 23.147,7 tons CO2-ækv.år-1 Den samlede emission af CO2-ækvivalenter pr arealenhed er for scenarie 3 ca. 15,8 tons CO2-ækv ha-1år-1 og for scenarie 4 ca. 16,4 tons CO2-ækv ha-1år-1. Til sammenligning er den tilsvarende emission fra danske organiske jorde i gennemsnit 14,7 tons CO2-ækv. ha-1år-1 (Gyldenkærne et al. 2005). Scenarie 3 og 4 giver således en gennemsnitlig emissionsværdi, der ligger tæt på landsgennemsnittet. For at opfylde EU's forpligtigelse i hht. Kyoto-protokollen, er der indført et kvotesystem, hvor CO2-ækvivalenter frit kan omsættes. I 2002 regnede regeringen med en pris på 120 kr. for 1 tons CO2-ækvivalent. Prisen er politisk fastsat og beregnet på danske tiltag. Det er tilladt at lade en reduktion som følge af et eventuelt naturgenopretningsprojekt gå ind i det nationale regnskab. Anvendes denne kvotepris på den aktuelle emission af drivhusgasser for scenario 3 og 4, så er resultatet som følger: Scenarie 3:

• 18.702,9 tons CO2-ækv.år-1 á 120 kr. tons-1 = 2.24 mio. kr. år-1 Scenarie 4:

• 23.147,7 tons CO2-ækv.år-1 á 120 kr. tons-1 = 2.78 mio. kr. år-1 Ved gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt baseret på hhv. scenario 3 og 4, vil der kunne spares et beløb som angivet ovenfor, såfremt vandstanden kommer til at ligge i den højde, som er beskrevet for hhv. scenarie 3 og 4. Scenarie 3 og 4 vil være tørvedannende i store områder og antages at binde mere kulstof end der frigives til atmosfæren.


• P


140

.

8.1.3 Beregningsnøgle for arealkompensation En vandstandshævning i Åmosen vil medføre oversvømmelse af de laveste arealer og forringede afvandingsbetingelser for randarealerne omkring de oversvømmede arealer.

Dette vil medføre reduktion af de i dag drænede og derfor dyrkningsegnede arealer, der findes langs Åmose Å indenfor projektområdet. En sådan forringelse af den enkelte lodsejers mulighed for indtjening bør kompenseres, enten ved køb/byttejord eller ved arealerstatning.

Princip for vurdering af arealerstatning Beregningen af arealerstatningen udføres som en helt overordnet beregning og tager ikke hensyn til individuelle forhold på de enkelte ejendomme i projektområdet. Specifikke vurderinger for enkeltejendomme bør gennemføres i en senere detailprojektfase.

Den eksisterende arealanvendelse kortlægges på baggrund af følgende AIS-kategorier:

• Landbrug/omdriftsjorde

• Eng/mose

• Græsarealer

• Hede/overdrev

• Skov

Den fremtidige arealanvendelse Den fremtidige sandsynlige arealanvendelse for scenarie 2, 3 og 4 er opgjort ved at sammenholde konsekvenskortene for hvert scenarie med registreringen af de eksisterende forhold, jf. AIS.

På dette grundlag er det herefter opgjort, hvor mange ha der ikke ændrer status. Det forudsættes, at uændret anvendelse ikke medfører erstatning. Herefter er det opgjort, hvor mange ha der flyttes fra en anvendelse til en anden og dermed udløser en arealerstatning.

For at beregne arealerstatningen for arealer, der overgår fra en anvendelse til en anden, er der på baggrund af skønnede afståelsespriser for den enkelte kategori beregnet værdiforringelser, jf. nedenstående skema.


• P


141

.

kr./ha Nuværende areal-anvendelse

Fremtidig areal-anvendelse

Afståelsespris * Værdiforringelse **

Fuld udtagning af omdriftsarealer

150.000

Eng/mose (§3) Uændret 60.000 0 Sø/vand 45.000Græsarealer Uændret 75.000 0 Eng/mose 15.000 Sø/vand 60.000Hede/overdrev Uændret 50.000 0 Eng/mose 0 *** Sø/vand 35.000Landbrug/omdrift Uændret 150.000 0 Eng/mose 90.000 Sø/vand 135.000Sump/krat 25.000 Skov Uændret 75.000 0 Sump/krat 50.000 Sø/vand 60.000

* Afståelsespriserne er alle skønnede minimumsværdier

** Værdiforringelsen er beregnet på baggrund af de skønnede afståelsespriser

*** Hvis værdiforringelsen beregnes, ville der skulle betales kr. 10.000,- for ændringen af anvendelsen fra hede/overdrev til eng/mose. Dette er ikke modregnet i erstatningsberegningen for scenarierne.

Tabel 8-1 Værdiforringelse anvendt til vurdering af arealerstatning

Områder erhvervet af staten Områder der erhverves permanent, skal prissættes indenfor de registrerede AIS-kategorier over den eksisterende anvendelse. Arealerne prissættes efter de skønnede afståelsespriser.

Herefter skal arealerstatningen for friluftsområdet tillægges arealerstatningen for hvert af scenarierne 2, 3 og 4.

Værdi af jagt Området omkring Åmosen tilbyder i dag gode muligheder for jagt og indtægter i forbindelse med udlejning af jagt. Især bukkejagt kan være en betydelig indkomst, svarende til kr. 500 - 1000,- pr ha pr år.

Værdien af jagt er dog vurderet ikke at have indflydelse på projektøkonomien. Dette begrundes med, at den enkelte lodsejer enten bevarer ejendomsretten og dermed jagten på arealet, alternativt sælges jagten med arealet og en ny jagtret overtages ifm. byttejord eller tilsvarende.


• P


142

.

Jagtens karakter kan dog ændres ved en vådgøring i retning af en forbedret andejagt nær de oversvømmede områder, hvor bukkejagten så til gengæld vil blive reduceret..

Vinterfodring må dog stadig anses for nødvendig, hvis vildtbestanden ønskes bevaret.

Herunder er angivet økonomiske overslag for hvert scenarie. Det bør indledningsvist bemærkes at de økonomiske omkostninger forbundet med scenarie 1 udelukkende indeholder etableringsomkostninger, da scenariet ikke kan gennemføres selvstændigt.

Dette betyder blandt andet at udgifter til f.eks. arealerstatninger m.v. ikke er beregnet for scenarie 1, da disse vil bør vurderes i forbindelse med enten scenarie 2, 3 eller 4.

De beregnede arealerstatninger inklusive omkostningerne for offentlig erhvervelse for scenarie 2, 3 og 4 fremgår af nedenstående tabel. Afslutningsvis er tillagt 10 pct.s usikkerhed, hvorefter beløbene er afrundet.

Arealerstatning for scenarie 2, 3 og 4 Scenarie2 Scenarie 3 Scenarie 4 Arealerstatning/værdiforringelse kr.

45.000.000 63.000.000 86.000.000

Friluftsområde kr 13.000.000 13.000.000 13.000.000 Arealerstatning i alt 58.000.000 76.000.000 99.000.000 Arealerstatning i alt + 10%, afrundet

64.000.000 84.000.000 109.000.000

Tabel 8-2 Beregnede arealerstatninger *Arealerstatning er inklusive statslig arealerhvervelse

8.1.4 Udgifter til arkæologiske nødgravninger I forbindelse med etablering af stryg og andre anlæg, der kræver udgravning eller på anden måde kan forstyrre fortidsminder skal der iflg. Museumslovens §§25 - 27 gennemføres nødgravning.

Det er her antaget at de nødvendige arbejdsområder ifm etabllering af strygene vil være:

Scenarie Udgift i mio. kr.

1 1,0

2 0,7

3 0,9

4 1,0

Tabel 8-3 Skønnede udgifter til nødgravning for hvert scenarie


• P


143

.

8.2 Omkostningsoverslag Økonomien er ikke bedømt med anvendelse af den karakterskala som de øvrige emner, men i stedet forbundet med de omkostningsoverslag for hvert scenarie, der hver er opdelt i 4 parametre som følger:

• Anlæg • Friluftsliv • Afværgeforanstaltninger • Arealkompensation

Der er desuden vist en post til uforudseelige udgifter, der er anslået til 30 % af udgifter til anlæg, friluftsliv og afværgeforanstaltninger.

Der er indarbejdet en ansættelse af udgifter til nødgravning af kulturfundlokaliteter i forbindelse med de beskrevne anlægsarbejder som beskrevet under projektforslaget.

Udgifter til engangstiltag for pleje på Lyngene er indeholdt under anlægsarbejder, da disse aktiviteter gennemføres integreret med entreprenørarbejderne.

Udgifter til løbende pleje af naturarealerne omfatter bl.a. pleje af rørskovsarealer, samt høslæt på enge.

Omkostningsoverslag for scenarie 1 er kun gennemført for de beskrevne anlæg. Overslaget indeholder ikke udgifter til friluftsliv eller arealkompensation, da scenariet er et tilvalgskatalog til brug for supplering af de øvrige scenarier og dermed ikke kan stå alene.

For alle scenarier er der udført en beregning af nutidsværdien. Baggrunden for dette er, at omkostninger til investeringer vil ske på forskellige tidspunkter over en årrække og kan derfor faktisk ikke summeres til en total på denne simple facon. Simpelt sagt er udgifter længere ud i fremtiden "billige" grundet den økonomiske vækst.

Den totale omkostning er netto-nutidsværdi som beregnes vha en forrentningsfaktor på 6% for omkostninger over tid (iht Finansministeriets retningslinier). Netto-nutidsværdien (NPV) skal også benyttes til at sammeligne omkostningerne scenarierne imellem.

Det bør bemærkes, at netto-nutidsværdien er beregnet uden hensyntagen til eventuelle scrap-værdier. Dette vurderes dog ikke at have betydning for sammenligningen af scenarierne.


• P


144

.

8.2.1 Scenarie 1 Omkostningsoverslaget for scenario 1 er i prisniveau 2006 vurderet som følger:

Post nr.

Aktivitet Udgift (mio. kr.)

1 Anlægsarbejder 17

2 Udgifter til pleje 1

3 Afværgeforanstaltninger 1

4 Ledningsomlægning 1

5 Uforudsete udgifter (30% af post 1, 2 og 3) 5

Samlede etableringsudgifter 25

Tabel 8-4 Omkostningsoverslag, scenarie 1

En beregning af nutidsværdien over en 20-års horisont er vist grafisk herunder:

Nutidsværdi af i samlede investerings- og driftsomkostninger

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

Scenario 1

1.00

0 kr

Anlægsarbejder i alt Udgifter til friluftsliv i alt Afværgeforanstaltninger i alt Uforudsete udgifter (30%) Arealkompensation i alt


• P


145

.


Post nr.



2 Anlæg til fremme af friluftsliv og pleje 14


4 Arealerstatning, inkl. ledningsomlægning 76






0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

Scenario 2

1.00

0 kr



• P


146

.


Post nr.











0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

Scenario 3

1.00

0 kr



• P


147

.


Post nr.











0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

Scenario 4

1.00

0 kr

Anlægsarbejder i alt Udgifter til friluftsliv i alt Afværgeforanstaltninger i alt Uforudsete udgifter (30%) Arealkompensation


• P


148

.

8.2.5 Sammenholdning af etableringsomkostninger De samlede investeringer ifm. etableringsomkostninger er vist i søjlediagrammet herunder.

Omkostninger

020406080

100120140160180


Mio

kr.

Uforudsete udgifterArealkompensationAfværgeFriluftslivAnlæg

Figur 8-1 Samlede omkostninger for de 4 scenarier

Søjlediagrammet viser de beregnede etableringsomkostninger i prisniveau 2006.

Som det fremgår forventes udgifter til arealkompensation at blive de dominerende udgifter.


• P


149

.

9 Juridiske forhold 9.1 Generelle juridiske forhold De juridiske forhold herunder særlig lodsejerinteresserne og de konkrete kompensationsordninger, den enkelte lodsejer måtte foretrække spiller en ganske central rolle i projektets realisering. Nedenfor omtales de generelle og specifikke juridiske forhold der har betydning for projektets gennemførelse. I sidste ende ses lodsejerinteressernes formulering dog som et af de afgørende elementer i at tilvejebringe en løsning.

De generelle juridiske forhold, med indflydelse på projektet kan groft deles i to grupper. Disse er:

• nødvendige tilladelser og godkendelser der skal indhentes forud for iværksættelsen

• ejendomsretlige aspekter/konsekvenser af projektets gennemførelse, herunder kompensation/ekspropriation

For de nødvendige tilladelser og godkendelser gælder, at det er karakteren og omfanget af projektet og de indvirkninger det sandsynligvis giver anledning til, der er afgørende for, hvilke tilladelser og godkendelser der er relevante.

I samarbejde med statsskovdistriktet, den lokale landbrugskonsulent og COWI beskrives de mulige støtteordninger, der kan bringes i spil i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt baseret på vandstandshævning i Åmosen.

Der rettes kontakt til de ansvarlige nøglepersoner, der gennemfører den ejendomsmæssige forundersøgelse med henblik på vurdering af omfang af tilgængelige byttejorde i den nære omegn, idet EU's harmoni-krav må antages at være en af de tungtvejende faktorer i indgåelse af frivillige aftaler omkring realiseringen af projektet.

9.2 Ukendte bygninger I forbindelse med gennemførelse af skitseprojektet er indhentet oplysninger om eksisterende ejendomme. Disse oplysninger fremgår at kortmaterialet. Der er desuden gennemført en screening af projektområdet på baggrund af ortofotos (COWI 2004) og her igennem er en række ikke-registrerede bygninger eller bygningsdele identificeret (herefter benævnte "ukendte bygninger").

Disse bygninger og bygningsdele er vist på kort nr. 2.2.

Den retlige stillingtagen til erstatning for sådanne ukendte bygninger er ikke belyst i det følgende. Dette skyldes at der i projektet ikke kan skelnes mellem


• P


150

.

om disse ejendomme er lovligt eller ulovligt opført og om der kan/bør ske lovliggørelse af bygninger og bygningsdele.

Det vurderes umiddelbart, at der ikke kan vindes hævd på disse ukendte bygninger, idet man kun kan vinde hævd på en ret, der vedrører anden mands ejendom. De ukendte ejendomme er med stor sandsynlighed opført af ejeren af den matrikel hvor de ukendte bygninger er beliggende, og dermed kan der næppe påberåbes hævdvunden ret.

Det kan være muligt, at de ukendte bygninger har været opført så længe, at det kan blive vanskeligt for tilsynsmyndigheden at gøre noget ved det. Der gælder nogle almindelige forvaltningsretlige regler om passivitet, der bestemmer, at tilsynsmyndigheden ikke må forholde sig passivt, hvis den bliver opmærksom på en ulovlighed. Men hvis tilsynsmyndigheden ikke har haft mulighed for at vide noget om bygningerne, vil disse efter omstændighederne kunne kræves fjernet, selv mange år efter at de er opført.

Tilsynsmyndigheden for sådanne bygninger er den stedlige kommune fsva byggelovens og planlovens regler.

Hvis der er tale om bygninger, der samtidig er opført i strid med naturbeskyttelsesloven, er det amtet, der indtil 1.1.2007 har tilsynskompetencen.

En vurdering af disse bygningers eventuelle lovliggørelse bør således ske efter en konkret vurdering af den enkelte ejendom/bygning udført af tilsynsmyndigheden.

Det er tilsvarende usikkert om der kan/skal ydes erstatning til ejere af ukendte bygninger i forbindelse med en vandstandshævning.

Der er på den baggrund ikke sket vurdering af sådanne ukendte bygningers mulige lovliggørelse, omkostninger forbundet med dette, eller en eventuel erstatningspligt i forbindelse med et naturgenopretnings- og vådgøringsprojekt i Åmosen. Projektet indeholder derfor blot en kortlægning af disse ejendommes tilstedeværelse på tidpunktet for kortlægningen.

9.3 Særlige bestemmelser

9.3.1 Ejendomsretlige aspekter Ejendomsretlige aspekter i forbindelse med projektets gennemførelse omhandler dels selve ejendomsformationsproblematikken, der oftest er knyttet til jordfordeling, og dels spørgsmålet om kompensation ved hel eller delvis afståelse som følge af projektets gennemførelse. Begge de nævnte ejendomsretlige aspekter er velbelyste i praksis og giver som regel ikke anledning til store juridiske problemer.

De jordfordelingsmæssige problematikker handler oftest om at have de nødvendige procedurer på plads i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

For så vidt angår afståelse af ejendom til realisering af projektet kan dette ske efter aftale, ved fredning eller ved ekspropriation. Naturbeskyttelsesloven indeholder i dag hjemler til at gennemføre såvel fredning som ekspropriation af ejendomme til naturgenopretning. De tre fremgangsmåder virker supplerende på den måde, at aftale oftest vil være den foretrukne fremgangsmåde. Aftale


• P


151

.

suppleres af ekspropriation for så vidt angår ejendomme, hvis ejere ikke ønsker at indgå aftale om afhændelse. For så vidt angår fredning supplerer dette såvel aftale som ekspropriation, idet fredning kan anvendes i relation til de ejendomme, der ikke kan eksproprieres under det givne formål og som ikke kan overtages ved aftale.

Det foreslås at ekspropriationer sker med grundlag i Naturbeskyttelseslovens § 60.

9.3.2 VVM/SMV Gennemførelsen af naturgenopretning i Åmosen skal miljøvurderes. Da gennemførelsen af projektet sandsynligvis både vil udløse en pligt til at gennemføre en strategisk miljøvurdering (SMV) af plangrundlaget og tillige en VVM-vurdering af projektet foreslås det at miljøvurderingen af plan og projekt integreres i hinanden.

Det er på nuværende tidspunkt afklaret at gennemførelsen af et konkret projekt - uanset om dette måtte være baseret på scenarie 2, 3 eller 4 - vil være VVM-pligtigt, samlebekendtgørelsens bilag 1, nr. 15 -

Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m³, eller hvor vandarealet øges med 300ha eller mere.

Projektet forudsætter tillige tilvejebringelsen af relevante planretningslinier i form af et regionplantillæg og en miljøvurdering (SMV) af denne plan vil ligeledes være et krav.

Det bemærkes i den forbindelse at amtsrådene endnu har kompetencen til at vedtage regionplantillæg inden udgangen af 2006, så længe disse tillæg ikke strider mod den eksisterende regionplans principper og retningslinier. Efter 2006 vil kompetencen på dette område overgå til staten.

I samarbejde med Vestsjællands Amt/relevant myndighed udføres en VVM-screening af projektet, der har til formål at afgøre, om projekter skal gennemgå en VVM-proces med krav til offentlighedsfaser m.v. beskrevet i Bekendtgørelse nr 1006 af 20/10/2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).

Gennemførelsen af en strategisk miljøvurdering (SMV) bygger på anvendelsen af samme metode som i en VVM-redegørelse. Kravet er i modsætning til VVM knyttet til vedtagelsen af planretningslinier og vil omhandle de sammen emner som en VVM-redegørelse, dog med færre detaljer.

Strategisk Miljøvurdering bygger på en tre trins procedure der har følgende indhold:

1 Afgrænsning af og fastlæggelse af detaljeringsgrad i miljøvurderingen

2 Gennemførelse af miljøvurdering

3 Afrapportering af miljøvurdering


• P


152

.

Eksempel på rå processkitse i strategisk miljøvurdering:

• Udarbejdelse af af udkast til afgrænsningsrapport

• Udkast til afgrænsningsrapport sendes til relevante myndigheder

• Kommentarer indarbejdes og endelig afgrænsningsrapport udarbejdes

• Miljøvurdering gennemføres på grundlag af den i afgræsningsrapporten fastlagte metode og afgrænsning

• Miljøvurdering udsendes i høring til myndigheder og offentlighed samtidig med den vedtagne plan

• Kommentarer og indsigelser indsamles

• Udkast til udtalelse om hvorledes og i hvilket omfang miljøvurderingen har haft indflydelse på beslutning udarbejdes

Tabel 9-1 Procesforløb for SMV

En strategisk miljøvurdering indeholder tillige forslag til indikatorer for hvorledes den vedtagne plans miljøindvirkninger overvåges.

9.3.3 Naturbeskyttelsesloven I henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper og bestemmelser om beskyttelseslinier til vandløb, søer, skove, fortidsminder samt Museumslovens bestemmelse om fredede fortidsminder foretages en vurdering af, om de forskellige scenariers gennemførelse vil kræve dispensation fra disse regler. Man må f.eks. ikke ændre på tilstanden i en beskyttet mose eller eng ved hævning af vandstanden, før der er givet dispensation.

Da en del af området er Natura 2000-område samt indeholder arter, der er strengt beskyttet iflg. Habitatdirektivets bilag IV, er det væsentligt at se på scenariernes evt. indflydelse på disse aspekter. Desuden skal der udarbejdes en Natura 2000-plan for alle danske områder til 2009, og det vil være helt naturligt at sætte genopretningsplanerne i relation til denne plan. Interessenter og ansvar for disse planer identificeres i projektet, så der kan gives bud på størst mulig synergieffekt med anden planlægning.

I projektet drøftes det nærmere med centrale medarbejder i Skov- og Naturstyrelsen vedr. Natura 2000, om naturgenopretningsplanerne vil kræve gennemførelse af en separat konsekvensvurdering i henhold til styrelsens egen vejledning fra 2001 ”Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder”.

Fremgangsmåden ved gennemførelsen af projektet er i Naturbeskyttelseslovens regler ikke nøjere beskrevet, idet loven blot henviser til at reglerne vedr. erstatning til lodsejere i forbindelse med fredning også gælder for kompensation og/eller ekspropriation til naturgenopretning.

9.3.4 Vandløbsloven Det vurderes at Vandløbslovens bestemmelser ikke er relevante for gennemførelsen af etableringsprojektet.


• P


153

.

9.3.5 Kommunal og regionplaner Det bemærkes at kommunerne ikke har fået en selvstændig planlægningskompetence for så vidt angår naturgenopretningsprojekterne. Denne er i stedet overgået til det statslige apparat.

Særlige bestemmelser m.v. fra den eksisterende kommunale og regionale planlægning inddrages i aktiviteten med beskrivelse af de eksisterende forhold, så dette kan være basis for forslag til scenarier og gennemførelse af pleje og genopretning.

9.3.6 Etablering af bufferzoner omkring beskyttelseskrævende naturtyper

I Åmosen findes naturtyper, der er meget følsomme overfor næringsstofpåvirkning og pesticider. Det gælder blandt andet højmosearealer og vandområder med kransnålalger, hvor der er fastsat tålegrænser på 5-10kg N/ha/år (Søgaard et al. 2003).

For at opfylde habitatdirektivets krav til gennemførelse af aktive bevaringsforanstaltninger, så de særligt sårbare naturtyper opnår gunstig bevaringsstatus (jævnfør direktivets artikel 6, stk. 1 og 3 og habitatbekendtgørelsens §1, stk. 2 og §6, stk. 2) kan det eventuelt komme på tale at etablere en bufferzone omkring naturtyperne 3140, 7110, 7120 og 7140. Inden for zonen må der ikke gødskes eller anvendes pesticider. En 300 m bufferzone må umiddelbart anses at yde tilstrækkelig beskyttelse mod den lokale påvirkning fra ammoniak-kvælstof, jævnfør Wilhjelmudvalgets anbefalinger (2001) og Nordjyllands Amts fastsættelse af bufferzone i dele af Lille Vildmose (NKN afgørelse af 26. juni 2006).

Zonen vil kun berøre mindre arealer, som er i omdrift eller anvendes som eng/græsareal. Dette vil gælde for alle scenarier.

Her er kun omtalt de naturtyper, der har den laveste tålegrænse. En række naturtyper har højere tålegrænser overfor kvælstofnedfald (naturtype 6210, 6230 og 7230), og for skov-naturtyperne er der endnu ikke fastsat tålegrænser. Det kan derfor blive nødvendigt at etablere flere bufferzoner, ligesom deres bredde må vurderes konkret.

9.4 Muligheder for lodsejerkompensation Overordnet bør der tidligst muligt tilvejebringes et overblik over, hvilke former for afhændelse eller rådighedsindskrænkelse, der bliver relevant for de enkelte ejendomme der skal indgå i realiseringen af projektet. Dette overblik tilvejebringes med henblik på at muliggøre.

• iværksættelse og afslutning alle processer forbundet med afhændelse der kræver offentligretlig hjemmel

• iværksættelse og afslutning af alle aftaleforhandlinger ved frivillig afhændelse

Da jordbytning ligeledes forventes at være en af de centrale omdrejningsmekanismer i en fornuftig projektøkonomi, bør iværksættelse af grundlaget for en samlet jordbytnings-proces også etableres tidligt.


• P


154

.

Det kan i denne forbindelse overvejes at inddrage Direktoratet for fødevareerhverv (DFFE), idet denne organisation har stor erfaring omkring netop indgåelse af aftaler om jordbytte.

9.4.1 Frivillig afhændelse/Salg Som omtalt ovenfor er den foretrukne måde at inddrage private ejendomme i et projekt af denne type afhændelse - hel eller delvis - ved aftale. Det foreslås, at der på grundlag af en samlet oversigt indledes forhandlinger med de lodsejere, der ønsker at indgå salgsaftaler for deres jorder så tidligt som muligt, med henblik på at skabe overblik over forventningerne til kompensationens størrelse ved afhændelse.

Ved de indledende forhandlinger skabes der hurtigt et overblik over lodsejere med hvem forhandlingsløsninger bør søges fremmet og lodsejere med hvem en forhandlingsløsning ikke vil være mulig.

9.4.2 Jordfordeling/jordbytte Jordfordeling/jordbytte anses for at være en central mekanisme i tilvejebringelsen af en fornuftig finansieringsramme for projektet. Jordfordeling/jordbytte kan ske på grundlag af gensidig aftale eller på grundlag af en offetlig myndigheds beslutning herom med hjemmel i lov. For VMPII-vådområder har Jordfordelingskontoret i Fødevareministeriet hjemmel til at træffe beslutning om jordfordeling.

Jordfordeling/jordbytte skal foregås af en ejendomsmæssig forundersøgelse, der bl.a. skal sikre at jordens bonitet svarer til de ønsker og krav, der rimeligvis kan stilles i lyset af den afståede jords bonitet. Sådanne undersøgelser kan gennemføres på grundlag af frivillige aftaler eller v.h.a. hjemmel i lov.

Da jordfordeling/jordbytte regnes for en central mekanisme i den samlede finansiering af projektet er det væsentligt at denne proces planlægges og gennemføres tidligst muligt i projektforløbet. Grundlaget for jordfordelingsprocessen vil være en komplet ejendomsfortegnelse.

Det bør overvejes at etablere en jordfond, som gør at staten aktivt kan opkøbe jord, når muligheden opstår i områderne omkring Åmosen.

9.4.3 VMPII-vådområder For VMPII-vådområderne gælder at der er to centrale virkemidler. Disse er:

• de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ)

• naturgenopretning

Naturgenopretning, der sker i forbindelse med VMPII-vådområder, kan tvangsmæssigt underkastes en ejendomsmæssig forundersøgelse og beslutning om jordfordeling. Denne forestås i så fald af Styrelsen for FødevareErhverv's Jordfordelingskontor. Da fokus i forbindelse med naturgenopretning i høj grad er frivillig medvirken hertil fra lodsejere betyder det at der i videst muligt omfang bør søges forhandlingsløsninger. I særlige tilfælde kan ekspropriation komme på tale, men dette må forventes at være undtagelsen.


• P


155

.

9.4.4 Fredningserstatning Fredningserstatning i forbindelse med Åmosen kan komme på tale hvor det ikke er muligt at inddrage arealer/ejendomme under ekspropriation eller opnå afhændelse ved aftale. Fredningserstatninger udmåles på grundlag af den værdiforringelse arealet/ejendommen påføres af fredningsindgrebet.

Ved fredningssager er udgangspunktet det påvirkede areal hvor nedgangen i handelsværdi vurderes. Beløbet udbetales udbetales som engangserstatning. Der er altså ikke tale om driftstabserstatning eller en kapitalisering af et sådant tab og beløbet undtaget for indkomstbeskatning.

Beløbsstørrelserne i fredningssager, hvor Naturklagenævnets træffer afgørelse vil varierer da der er tale om individuelle vurderinger fra sag til sag.

Hvis der sker direkte skade på huse, bygninger eller tekniske anlæg, er det en konkret vurdering hvor meget der skal betales i erstatning - dvs. alt efter skadens omfang.

Fredning sker gennem særskilt anlagt fredningssag og afgøres i første instans af Fredningsnævnene. Erstatninger over 100.000 kr./sag skal endvidere behandles af Naturklagenævnet. Afgørelse af erstatningens størrelse kan dernæst tillige indbringes for Taksationskommissionen.

9.4.5 Ekspropriation Ekspropriation er en tvangsmæssig afståelse af en ejendom - hel eller delvis - til fordel for almenvellet. I dette projekts sammenhæng er hjemlen til at ekspropriere ejendomme at finde i Naturbeskyttelseslovens § 60. Ekspropriationsprocessen sker på grundlag af erstatningsudmålingsproceduren i forbindelse med Naturbeskyttelseslovens fredningsbestemmelser.

9.4.6 Anlægslov Gennemførelsen af naturgenopretningsprojektet i Åmosen kan ligeledes ske på grundlag af en anlægslov på lignende måde, som det var tilfældet for Skjern Å projektet. Når denne mulighed behandles på dette sted, er det begrundet i det forhold, at ministeren formelt set har mulighed for at lade projektet behandle som en anlægslov i Folketinget.

Det bør imidlertid bemærkes at vedtagelsen af projektet på grundlag af en anlægslov ikke vil være retligt anbefalelsesværdigt, da der allerede eksisterer en særlig hjemmel i Naturbeskyttelseslovens § 60, som netop er tiltænkt funktionen som beslutnings- og ekspropriationsgrundlag.

Det kan i den forbindelse anføres, at der næppe kan antages at være frit valg mellem de to hjemmelsgrundlag, idet det generelt må antages at den i Naturbeskyttelseslovens § 60 anførte fremgangsmåde skal følges. Det må ligeledes stå klart at muligheden for at anvende anlægslovshjemlen kan ske i det omfang det med sikkerhed kan antages at hjemlen i Naturbeskyttelseslovens § 60 ikke er anvendelig.

Gennemføres projektet v.h.a. en anlægslov vil anlægslovens bestemmelser dels indeholde det lovhjemlede grundlag for gennemførelsen af ekspropriationer til realisering af det valgte projekt og dels indeholde det nødvendige grundlag for afholdelsen af offentlige udgifter forbundet med realiseringen af projektet.


• P


156

.

En anlægslov skal fremlægges i Folketinget og følge den almindelige lovgivningsprocedure fastsat i Folketingets forretningsorden. Normalt forventes det at en lovs gang igennem denne procedure varer 8-10 måneder. Ved fremlæggelsen af loven for Folketinget skal der samtidig foreligge en miljøvurdering af det i lovforslaget omhandlede projekt.


• P


157

.

10 Lodsejerundersøgelse Sideløbende med dette skitseprojekt er der gennemført en lodsejerundersøgelse. I skitseprojektet er der sket en kortlægning af lodsejerforholdene indenfor projektområdet med henblik på identificering af lodsejere og matrikler, der påvirkes af et naturgenopretningsprojekt.

Undersøgelsen er initieret af et stærkt ønske fra projektorganisationen, styregruppe og følgegruppe, om at sikre størst mulig borgerinddragelse og et højt informationsniveau i lokalområdet. Den gennemføres ved Advokat Jes Løkkegård.

Undersøgelsen omfatter gennemførelse af interviews med lodsejere i Åmosen og en overordnet screening af projekternes gennemførlighed på baggrund af interviews, områdernes beskaffenhed, tilstedeværelsen af byttejorde m.v.


• P


158

.

11 Værdisætning af scenarier Der henvises i dette afsnit generelt til bilag 8: Notat om retningslinier for værdisætning af scenarier.

11.1 Baggrund Værdisætning af et naturgenopretningsprojekt er en kompleks sammenligning af et stort antal emner, der prioriteringsmæssigt alt andet lige vil variere fra person til person. Der kan kun vanskeligt opstilles videnskabeligt korrekte analyser af et projekts sande værdier, da den summerede værdi vil bestå af parametre, der matematisk ikke kan lægges sammen. Populært sagt vil en værdisætning af et projekt for Åmosen være "at sammenligne æbler og pærer". Vurderingen er subjektiv og uvidenskabelig.

Det er dog vigtigt, at et skitseprojekt, der skal udgøre en del af et beslutningsgrundlag for det videre forløb, resulterer i en række retningsangivere eller, om man vil, anbefalinger, der kan anvendes af lodsejere, interessenter og beslutningstagere i det politiske forum i forbindelse med valg af endelig løsning.

De gennemførte vurderinger giver dog i de fleste sammenhænge klare retningsanvisninger, på trods af de mange subjektive vurderinger.

11.2 Metodevalg I forbindelse med en samlet vurdering af et projekt i Store Åmose, har vi valgt at inddele en værdisætning af projektmulighederne i en række overordnede emner, som følger:

• Naturværdier • Landskab og friluftsliv • Kulturarv • Vandløb, sø og næringsstoffer • Økonomi

Lodsejerholdninger, vil også indgå i den samlede vurdering. Disse undersøges jf. kapitel 10 i separat rapport, som er under udarbejdelse.

Hvert overordnet emne, undtagen emnet økonomi, er under-inddelt i en lang række parametre. De enkelte parametre er herefter bedømt efter en simpel skala som følger:

• Vurderes resultaterne at blive ikke acceptable gives karakteren -1 • Vil resultaterne være neutrale eller acceptable gives karakteren 0 • Forventes gode resultater gives karakteren 1


• P


159

.

Der er desuden givet en kort beskrivelse med begrundelse for karaktergivningen for hver parameter.

Herefter er de rene talværdier sammenholdt for hhv. eksisterende forhold, scenarie 1, scenarie 2, scenarie 3 og scenarie 4 og for hver overordnet emne er der fremstillet et søjlediagram med emnernes talværdier, der kan ses i de følgende kapitler.

Disse søjlediagrammer kan dermed betragtes som overordnede retningsangivere for værdien af den enkelte løsning indenfor de 4 emner (ekskl. økonomi).

Emnet økonomi er vurderet på baggrund af en række økonomiske anlægsoverslag for omkostninger, der er inddelt i hovedposter som følger:

• Anlæg • Friluftsliv • Afværgeforanstaltninger • Uforudseeelige udgifter • Arealkompensation

Hver hovedpost er beskrevet udfra en række underposter. For hvert scenarie er beregnet en samlet etableringsudgift, samt en nutidsværdi for de samlede omkostninger over en 20 årig tidshorisont.


• P


160

.

12 Tegningsfortegnelse Nr Titel Målestok

1 Oversigtskort

1 Oversigtstegning med angivelse af kortinddeling, delområder og oplandsgrænser

1:60.000

2 Eksisterende forhold 2.1 Planforhold 1:25.000

2.2 Tekniske anlæg 1:25.000

2.3 Arealanvendelse iht. AIS 1:25.000

2.4 Topografiske forhold 1:25.000

2.5.1 - 2.5.5 Eksisterende afvandingsforhold 1:10.000

2.6 Kortlagt natur 1:25.000

2.7 Kulturværdier 1:25.000

3 Projektkort 3.1.1- 3.1.5 Vandstandshævningskort, scenarie 1 1:10.000

3.2.1 - 3.2.5 Vandstandshævningskort, scenarie 2 1:10.000



3.6 Forslag til fremme af friluftsliv 1:15.000

4 Konsekvenskort 4.1 Kulturværdier 1:25.000


• P


161

.

13 Referencer Andersen, K. 1983. Stenalderbebyggelsen i Den Vestsjællandske Åmose. Fredningsstyrelsen. København. Anonym 1956. Åmosens afvanding. Hedeselskabets Tidsskrift, 15: 328-334. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Vestsjællands Amt. 2001. Christoffersen, J. 2006. Åmoserne – Tissø. Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Årets gang på Kalundborg og Omegns Museum 2005. Kulturhistorier, beretning og regnskab. Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg. Coles, B. 1995. Wetland Management. A survey for English Heritage. University of Exceter. Exceter. Dahl, K., 1994. Fredede områder i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening, Skarv, Høst & Søn.

Danmarks Miljøundersøgelser, 2005. Vurdering af naturtilstand. Faglig rapport nr. 548.

DMU 2006. Den danske rødliste. http://redlist.dmu.dk, 31. juli 2006.

Fischer, A. 1985. Den Vestsjællandske Åmose som kultur- og naturhistorisk reservat. Antikvariske Studier 7: 170-176. Fredningsstyrelsen. København. Fischer, A. 1999. Stone Age Åmose. Stored in museums and preserved in the living bog. I Coles, B. et al. (eds) Bog Bodies, Sacred Sites and Wetland Archaeology. University of Exceter. Exceter. Forslag til Naturpark Åmosen-Tissø. Sammenfattende Rapport 2005. Udgivet af Styregruppen for undersøgelsesområdet Naturpark Åmosen-Tissø. Hansen, M.B. et al. 2005. Pilotprojekt "Naturpark Åmosen" - Oversigt over fugle og fuglelokaliteter i undersøgelsesområderne. DOF-Vestsjælland.

Hansen, M.B. et al. 2005. Pilotprojekt "Naturpark Åmosen" - Oversigt over fugle og fuglelokaliteter i undersøgelsesområderne. DOF-Vestsjælland.

Harritz, P. H., 2001. Danmarks fredede områder. Politikens forlag.

Jørgensen, H. & T. Karlog, 2005. Maskinel drift af høenge. URT temanummer om høenge. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Botanisk Forening.

Koch, E. 1998. Neolithic Bog Pots from Zealand, Møn, Lolland and Falster. Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab. København.


• P


162

.

Koch, E. 2003. Stenalderbønder på sommerjagt – bopladsen Storelyng VI i Åmosen. Nationalmuseets Arbejdsmark 2003: 209-229. Kulturarv i Naturpark Åmosen-Tissø 2005 (flere artikler). Styringsgruppen for Naturpark Åmosen-Tissø i samarbejde med Kalundborg og Omegns Museum og Nationalmuseet. Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg. Noe-Nygaard, N. 1995. Ecological, sedimentary, and geochemical evolution of the late-glacial to postglacial Åmose lacustrine basin, Denmark. Fossils & Strata, 37: 1- 435. Noe-Nygaard, N. og Ulfeldt Hede, M. 2004. Tissø, Lille Åmose og Store Åmoses dræningssystem gennem 18.000 år. I Pedersen. L. (red.) Tissø og Åmoserne – kulturhistorie og natur. Årbog for kulturhistorien i Holbæk Amt 2003: 127-154. Ovesen, C. H. 2004: The pilot area of Åmose Å-Halleby Å valley in West Zealand, Denmark. I Iiro Ikonen ed. Fogur er hlidin, Fair is the blooming meadow. A study of traditional Nordic and Baltic rural landscapes and biotopes and their survival in modern times. Nordisk Ministerråd. København. Pedersen, L. 2001. Som perler på en snor – kulturmiljøer fra Store Åmose til Storebælt. Fra Holbæk Amt 2001: 35-66. Pedersen, L. (red.) 2004. Tissø og Åmoserne – kulturhistorie og natur. Fra Holbæk Amt 2003.

Skov- og Naturstyrelsen, 2003. Idékatalog til naturplanlægning.

Skov- og Naturstyrelsen, 2005. Udkast til vejledning om Natura 2000 basisanalysen.

Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baattrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J.R., Aude, E. & Nygaard, B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udg. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 457: 460 s. (elektronisk). Wejdling, H. og S. Harding, 2006. Fuglene i Østlige Store Åmose. DOF-Vestsjælland.

Vestsjællands Amt, 2003. Fiskeundersøgelse i Åmose Å og Kærby Å.

Vestsjællands Amt & Skov- og Naturstyrelsen, 1998. Idéskitse. Skitse til natur- og kulturforvaltningsplan for Halleby Å – Åmose Å systemet 1998. Wilhjelmudvalget, 2001. En rig natur i et rigt samfund, 120 sider. www.sns.dk


• P


163

.

Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte 2001. Handlingsplan for naturgenopretning og beskyttelse af kulturmiljøet i den østlige del af Store Åmose: 1-70. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Vestsjællands Amt.


• P


164

.

Bilag nr. 1: MIKE 11 modellering Beskrivelse og dokumentation for hydraulisk modellering


• P


165

.

Bilag nr. 2: Modtaget materiale


• P


166

.

Bilag nr. 3: Tekniske anlæg


• P


167

.

Bilag nr. 4: Biologiske registreringer


• P


168

.

Bilag nr. 5: Zoologi


• P


169

.

Bilag nr. 6: Beregning af CO2 regnskab


• P


170

.

Bilag nr. 7: Vurdering af arealerstatninger


• P


171

.

Bilag nr. 8 Værdisætning af scenarier


• P


172

.

Bilag nr. 9 Friluftsrådets forslag til fremme af Friluftslivet


• P


173

.

Bilag nr. 10 BlomInfos procesrapport for laserscanningen

Note. Der er efter denne procesrapport er færdiggjort blevet fremsendt opmålingen af et areal på ca. 6,5 ha mellem Niløse og Verup. Området var blevet laserscannet, men ikke leveret med i første leverance, da det lå udenfor det bestilte areal.

Derudover er der et areal lige nord for Bodal, hvor højdemodellen ikke dækker ud til projektgrænsen. Men manglen vurderes ikke have konsekvenser for konklusionerne i skitseprojektet. Der bør dog foretages en supplerende opmåling af området inden detailprojektering.

Documents

Aamosen_skitseprojekt_rapport_1