Produktion og arbejdsmarkedunder besættelsen:

Normalitet 0g unormalitet i maskin-

og skibsbygningsindustrierne

Af Jan Pedersen

Det var den samvittighedsløse, kriminelle sortbørsspekulantHarryLime, spillet af Orson Welles i filmen Den tredje Mand (1949), der hæv-

dede, at torneroselandet Schweiz efter århundreders fred og frihed ikke

havde bibragt civilisationen andet end: kuk-uret. Den charmerende, men

ryggesløse mand havde naturligvis ikke ret, hverken inden for filmens fik-

tive univers eller i virkeligheden. Og dog er replikken tankevækkende.Welles1henleder opmærksomheden på, at det gode er lettere at få øje på

og værdsætte, når det indgår i kampen mod det onde, end når det er sigselv nok.

Det er måske den samme tanke der gør, at mange danskere, også blandt

dem der ikke selv har oplevet verdenskrigen og besættelsen, ser på denne

tid med meget blandede følelser. Man erkender, at samarbejdspolitikkensparede befolkningen for lidelser og afsavn, men føler samtidig, at mod-

standerne af samarbejdet gjorde, hvad der for den enkelte måtte være det

eneste rigtige: at sætte sig op mod besættelsesmagten med alle til rådi-

ghed stående midler.

Den danske fagbevægelseog de øvrige organisationer og institutioner

på arbejdsmarkedet var blandt de kræfter, der fuldt ud gik ind på samar-

bej dspolitikken fra først til sidst.2 Man opretholdt så vidt muligt normale

tilstande, dvs. undgik konfrontationer, der kunne sætte organisationerneseksistens på spil. Så vidt det var muligt blev den normale forretningsgangopretholdt. At underkaste disse ikke-begivenheder en nærmere drøftelse

kan på baggrund af den dramatiske og grufulde krig forekomme, om ikke

profant, så dog ligegyldigt.Trods forhåndsindtrykket af ro og normalitet er det selvfølgelig ikke

229

givet, at arbejdsmarkedet og organisationerne forblev upåvirkedeaf feks.

den stigende modsætning mellem befolkningen og besættelsesmagten.Det er imidlertid nok så meget i en anden sammenhæng,jeg mener, em-

net kan have interesse. Den generelle forståelse af institutioners indret-

ning og funktion bliver skarpere og mere perspektivrig, når man kender

til, hvordan de reagerer under atypiske forhold. Ud fra disse betragtningerspørges: I hvor høj grad blev normaliteten trods alt anfægtet, enten vedændret adfærd inden for systemet eller ved svigtende accept af deeksisterende regler? Hvilke ændringer skete der i de økonomiske for-

hold, der danner baggrunden for arbejdsmarkedets adfærdsmønster?

Var der nogen sammenhæng mellem den økonomiske og institutionellenormalitet (eller mangelen på samme)? Fik de særlige forhold under be-

sættelsen virkninger, der rakte ud over befrielsen?

ArbejdsmarkedslovgivningenDet er ikke første gang, der gøres forsøg på at analysere disse forholdVi

ved allerede meget om feks. arbejdskonflikter under besættelsen: deres

hyppighed, varighed og antal deltagere.3Arbejdsnedlæggelser var den

første tid meget fåtallige,hvorefter antallet atter begyndte at tiltage. Be-

dømt under et var tiden fra besættelsen til befrielsen en af de mest lavin-

tensive perioder med arbejdskonflikter i dette århundrede. Konflikt-

hyppigheden var forholdsvis stor, men konflikterne havde i gennemsnitfå deltagere og var ret kortvarige. Der var ingen lock-outer, og strejkermåtte i princippet heller ikke finde sted. Hovedorganisationerne havde i

fællesskab udarbejdet et forslag til en midlertidig arbejdsmarkedslov; den

blev vedtaget ved tredjebehandling i Folketinget d. 13. september 1940.4Det centrale i lovgivningen var, at overenskomstfornyelser skulle ske gen-nem en form for tvungen voldgift, hvis det ikke var muligt at forhandle sigfrem til et resultat. Også andre interessekonflikter skulle behandles pådenne måde, mens retskonñikter, dvs. spørgsmål om fortolkning af gæl-dende aftaler samt klager over aftalebrud fra den anden parts side, fort-

sat skulle gå gennem de normale kanaler.5Den almindelige fredspligt, der i praksis omfattede stort set alle andre

situationer end netop overenskomstfornyelserne, havde været i kraft pådet danske arbejdsmarked siden det centraliserede overenskomstsystemsopståen. Siden den første lov om Den faste Voldgiftsret (Arbejdsretten) i

19106havde der eksisteret et magtorgan, der i form af bod kunne påføreen effektiv sanktion mod brud på fredspligten. Med besættelsestidens sær-

230

lige lovgivningblev fredspligten endnu mere omfattende, hvilket som sagt

afspejler sig i konñiktstatistikken. Men sanktionsniveauet var ikke steget:

»ulovlige«konflikter skulle fortsat gå gennem det normale fagretslige sy-

stem, hvis sidste instans var Den faste Voldgiftsret. Først på dette tids-

punkt kunne strejkende arbejdere »dømmes«, og den tyske tilstedevæ-

relse i landet ændrede ikke på, at der højst kunne idømmes bøder. Små-

konñikter blev ikke under besættelsen ligefrem kriminaliseret af den

danske stat eller undertrykt af besættelsesmagten som udtryk for økono-

misk sabotage eller politisk subversion. Ikke desto mindre må det tillæg-

ges betydning, at muligheden for at etablere konflikter i forbindelse med

overenskomstfornyelserne var sat ud af kraft.

Centralorganisationen og Sammenslutningen

Idet følgende vil jeg se på forholdene for en af arbejdsmarkedets store og

vigtige grupper, nemlig de faglærte metalarbejdere organiseret i Dansk

Smede- og Maskinarbejderforbund (DSMF).Valget af netop denne grup-

pe frem for andre skyldes, at Centralorganisationen af Metalarbejdere(CO), Danmarks første store faglige kartel, kan betragtes som de

industrielle fags førende organisation på arbejdersiden, ligesom Sam-

menslutningen af Arbejdsgivere inden for Jern- og Metalindustrien var

det hos arbejdsgiverne.7I 1935 var godt 20% af arbejderne i industri og

håndværk beskæftigeti metalindustrien, heraf var knap tre fjerdedele fag-lærte.8Centralorganisationens medlemstal steg fra knap 40.000 i midten

af 1930ërne over 54.000 ti år senere til over 100.000 i begyndelsen af

1950”erne.9

Lige fra begyndelsen i 1912 var DSMF den absolut største medlemsor-

ganisation. CO bestod desuden af Dansk Formerforbund og nogle små

forbund, også hovedsagelig med faglærte arbejdere som medlemmer.

De ufaglærte i Dansk Arbejdsmands Forbund (DAF, senere Dansk Ar-

bejdsmands- og Specialarbejderforbund (DASF), i dag Special-

arbejderforbundet i Danmark (SiD)) og Kvindeligt Arbejderforbund(KAD) tilsluttede sig først i 1949. På omtrent samme tid fik centralor-

ganisationen tilslutning fra flere andre faggrupper som elektrikere, rør-

og blikarbejdere m. 11. Disse sidstnævnte fags repræsentationpå CO-

overenskomstens område var hver for sig ikke særlig stor, men den efter-

hånden meget brede tilslutning til C0 betød alligevel en styrkelse. En

virkelig kartelfunktion blev etableret inden for metalindustrien. Allerede

langt tidligere var det imidlertid den DSMF-dominerede Centralorgani-

231

sation, der gav tonen an. Sammenslutningens overenskomster med de

forbund, der stod uden for Centralorganisationen, var i nogen grad op-

bygget på samme måde som dennes,10og C0 og Sammenslutningen harogsåhaft betydelig indflydelse på arbejdsmarkedets generelle ordninger.11

Den egentlige overenskomst mellem Centralorganisationen og Sam-

menslutningen suppleredes af de såkaldte »Fælles Værkstedsregler«og»Regler for Behandling af Faglig Strid«. Dette aftalekompleks er en afde vigtigste institutioner på det industrielle arbejdsmarked. Det gennemaftalerne etablerede lønsystem var et bevægeligt»minimallønssystem«,dvs. lønnen forhandledes lokalt og løbende, hvad enten der var tale om

ren timeløn eller forskellige former for præstationsløn. Man kan derfor

gå ud fra, at C0 og de beslægtedegrupper har været en meget væsentligigangsætter for den lønglidning, der skete mellem overenskomst-

fornyelserne, og som virkede normdannende for reguleringen af

»normalløns«-overenskomsterne i mange industrier uden for Jernetsområde.

Metalindustriens regler for behandling af faglig strid har siden 190212foreskrevet, at der ved lokal uenighed, hvad enten det var om forhold,der ikke var omfattet af overenskomsten (interessekonñikt),eller om for-

tolkningen af de eksisterende regler (retskonflikt), - skulle afholdes

forhandlingsmøder med repræsentation fra DSMF/CO og Sammenslut-

ningen. Disse møder fandt sted på to forskellige niveauer. På det første,»mæglingsmødet«, kunne der enten bestemmes en løsning, eller sagenblive henvist til fornyet lokal forhandling eller til næste niveau,»timandsmødet«. Såfremt der heller ikke her blev opnået en løsning,kunne sagen gå til frivillig voldgift.Var der ikke enighed om denne frem-

gangsmåde, lå vejen åben for at indbringe sagen for Den fasteVoldgiftsret,såfremt der var tale om brud på overenskomsten eller på anden måde

uenighed om overenskomstens fortolkning. Hvis det var en interessekon-flikt13uden dækning i bestående aftaler, kunne der i princippet varsleskonflikt efter de gældende regler.

Et tydeligt formål med dette system var at sikre, at der ikke udbrød lo-

kale konflikter, eller, såfremt dette alligevel skete, at få dem bragt til afslut-

ning så hurtigt som overhovedet muligt. En gennemlæsningaf de årligeDSMF-beretningers14afsnit om afholdte mæglingsmøder viser, at langtde fleste sager blev indbragt af arbejdersiden, og at lokale arbejdsned-læggelser,overarbejdsvægringero.l. stort set altid var anledningen, nårarbejdsgiveren var indklageren. Også arbejderne indbragte tilfælde, hvor

arbejdsgiveren angiveligt havde forbrudt sig mod gældende aftaler. Da

232

arbejderne j 0 ikke i kraft af ejendomsretten havde nogen juridisk lilnderet

magt over forholdene på arbejdspladsen, og da de for at opnå overens-

komster havde fraskrevet sig retten til uden videre at nedlægge arbejdet,handlede mange af sagerne imidlertid om forhold, hvor arbejderne men-

te at have et rimeligt krav til arbejdsgiveren. Det kunne feks. være et

spørgsmål om akkordberegning, et ønske om smudstillæg ved en be-

stemt type arbejde eller en protest mod anvendelse af ufaglært arbejds-kraft på områder, hvor faglærte plejede at være enerådende. Meget ofte

blev kravene enten imødekommet, eller der blev indgået en form for kom-

promis, feks. i form af garanti mod yderligere skridt, der gik imod arbej-dernes interesser. I andre tilfælde kunne forhandlingerne føre til, at arbej-dernes krav blev trukket tilbage, feks. ved at sagen blev afsluttet uden no-

gen opfølgning på parternes udtalelser. I atter andre tilfælde blev sagen

videresendt til næste led i systemet.Den store variation i sagernes indhold og udfald peger på, at systemet

ikke blot var et middel til at opsamle og afdæmpe konflikter mellem over-

enskomstforhandlingerne, men at det havde en mere selvstændig og vidt-

gående rolle. I korthed kan det formuleres sådan, at jernindustriens af-

talegrundlag var et ñntmærkende justeringsinstrument, en institution,

hvorigennem organisationerne løbende kunne tale sig til rette og træffe

afgørelser i relativ enighed, dels byggende på det aftalemæssige grund-lag, dels på grundlag af præcedens og velerhvervede rettigheder og ende-

lig på baggrund af den økonomiske og afsætningsmæssige situation og'

den deraf affødte stemning blandt medlemmerne på begge sider. Det sto-

re antal sager og det forhold, at næsten alle spørgsmål kunne kanaliseres

gennem systemet, medfører, at mæglingssagerne giver et godt billede af,hvad der rørte sig på arbejdspladserne.

Viser billedet så, at de arbejdsmarkedsmæssige forhold under besættel-

sen i det store og hele var enten normale eller unormale inden for maskin-

og værftsindustrierne? Normalitet er jo et ñygtigtbegreb, der afhænger af

den baggrund, begivenhederne udspiller sig på. Før jeg forsøger at be-

svare spørgsmålet,vil jeg derfor angive nogle data, der belyser branchens

generelle forhold, især den økonomiske tilstand under besættelsen og i de

forudgående og efterfølgende tiår.

Den økonomiske udvikling i maskinindustrien og påværfterne

Efter den tyske okkupation blev mange af de vigtige handelsmæssigeforbindelser med udlandet afbrudt, i første række dem til England. Både

233

Danske maskinfabrikker og skibsværfter, produktionsværdi 1931 -1955

(i 1929- priser)800 16

70015

14

600 13l-

g 500 12 5Q -;- 11 á i

240°

10 15-'-300 9

802 0

7

100 61931 1933 1935 1937 1939 1941

1z319451947 19491951 19531955

.._ Produktionsværdi i alt _ Produktionsværdi pr. arbejderFigur 1

Kilde: Den industrielle produktionsstatistik

med Tyskland og andre lande under nazi-tysk herredømme fortsatte han-

delen, dog uden at kompensere for de tabte markeder.15 Den danske

økonomi blev med det samme negativt påvirketaf besættelsen, men mel-

lem 1941 og 1944 skete der dog en delvis restituering gennem vækst i den

samlede bruttofaktorindkomst.16

Noget mørkere tegner billedet sig for den danske industriproduktion.Efter den første nedgang var besættelsestiden præget af stagnation.17Ma-

skin- og værftsindustriernes forhold fulgte i det store og hele dette møn-

ster (figur 1).Ved slutningen af verdenskrigen indtrådte atter en tydelignedgang i produktionen, antagelig foranlediget af sammenbruddet i den

tyske økonomiske sfære, som Danmark jo nu var en del af.

Produktionen blev holdt oppe ved en øget anvendelse af arbejdskraft, påbekostning af kapitalanvendelsen. Det medførte det i sig selv positive, at

arbejdsløsheden faldt, hjulpet på vej af bl.a. arbejdsfordelingsordningerog det ulyksalige »tysklandsarbejde«.18Det danske industrisamfunds

historie er kendetegnet ved en næsten ubrudt vækst. Man forventer ikkeat se et fald i produktiviteten pr. ansat, end ikke når arbejdstiden går ned.

Oftest opvejes arbejdstidsnedsættelser af investeringer i et større og/ellermere moderne produktionsapparat. Besættelsen var imidlertid kende-

tegnet ved et markant og vedholdende lavt produktionsresultat pr. be-

skæftigetarbejder.

234

Tilførsel af metalbearb. mask. til det danske marked 1931 -1955

(i 1929- priser)50

400-

40 300

5 30

g §200 ;á

'E 20

100

10

...n-In. /o

-- 0

1931 1933 1935 1937 1939 1941

lå?1945 1947 1949 1951 1953 1955

_.. Årets tilførsel i alt

__ Foreg. års tilførsel ift. årets antal arb. på maskinfabr. og værfter

Figur 2

Kilder: Den industrielle produktionsstatistik og udenrighandelsstatistikken

Svigtende investeringer og råvareforsyningerer nærliggendeårsager til

dette. Jeg har for maskin- og Værftsbrancherne forsøgt at beregne det år-

lige forbrug af arbejdsmaskiner til forarbejdning af metaller (figur 2 og

appendiks 1).Både i absolutte tal og pr. beskæftiget arbejder er forbrugetstigende, men som følge af den bratte nedgang i krigens første år er ni-

veauet lavere end før krigen. Dette markerer både et afbræk i den langsig-tede udvidelse af kapitalapparatet og et efterslæb i den nødvendige

vedligeholdelse i form af genanskaffelse af udslidte enheder. Under forud-

sætning af uændret relativt prisniveau for kapitalvarer og ingen eller kun

svag teknologisk forandring skal det årlige indkøb af maskiner 0.1. være i

det mindste uforandret for at undgå, at der via slid og udskrotning sker en

nedbygning af kapitalapparatet.Faldeti råvareforsyningerer søgt illustreret gennem tilførslen af jern og

stål til det danske marked (figur 3). I modsætning til investeringerne fort-

satte dette fald helt til 1945.

De to nævnte omstændigheder vil, enten hver for sig eller tilsammen,let medføre et fald i arbejdsproduktiviteten. Forbruget af råvarer er ikke

under normale omstændigheder bestemmende for produktiviteten, sna-

rere en iimktion af den, men ved en længerevarendestørre eller mindre

akaæring af forsyningerne kan determinationsforholdet være omvendt.

Denne tankegang indebærer, at rå- og hjælpestoffer anskues som en

substituérbar produktionsfaktor: Inden for Visse grænser kan svigtende

235

Tilførsel af jern og stål til det danske marked 1931 -1955(i 1929- priser)

200 6

5150

4

s'- .9 100 3 c: t-

M E M

22

50

1

0 01931 1933 1935 1937 1939 1941

lå?1945 1947 1949 1951 1953 1955

_._ Tilførsel i alt

__ Tilførsel ift. antal arb. på maskinfabr. og værfter

Figur 3

Kilder: Udenrigshandelsstalistikken og den industrielle produktionsstatistik

Danske maskinfabrikker og skibsværiter, produktion pr. arbejder 1935-1950'

(i 1929- priser omsat til naturlige logaritmer)9,6

9,5

9,4

9,3

9,2

9,1

9

8,9

8,8

8,7

8,61935 1937 1939 1941

Ål19431945 1947 1949

In(kr.)

+ konstateret værdi

'_ estimeret ud fra tilførsel af maskiner og råvarer

Figur 4

Kilde: regressionsanalyse, jvf. teksten og appendiks 2

forsyninger modarbejdes ved at sætte ekstra arbejdskraft ind, f.eks. til at

forarbejde forhåndenværende råvarer, der ikke i kvalitet eller dimensio-ner er optimale, men dog brugbare.

Eftersom faldene i kapital- og råvareforsyningerhavde forskellig rytme0g timing, har jeg ñmdet det nyttigt at teste antagelsens gyldighed ved

hjælp af en såkaldt regressionsanalyse. Denne statistiske teknik går ud

236

Arbejdstimer i dansk metalindustri 1931-1955(gennemsnit pr. arbejder pr. år)

2500

2400

2300

Timer

1900

1800

1931 1933 1935 1937 1939 1941 1943 19451947 1949 1951 1953 1955

År

Figur 5

Kilde: Den industrielle produktionsstatistik

på at fastslå, i hvor høj grad og med hvilken grad af sandsynlighedvariationerne i én variabel kan tænkes at være udtryk for variationerne i

en eller flere andre variable. Der udregnes en regneforskrift for, hvordan

den førstnævnte, afhængige variabels skiftende størrelse bedst muligt kan

ses som udtryk for de andre variables størrelse. Endvidere beregnes et

mål for, hvor godt denne forskrift passer på de faktisk konstaterede stør-

relser. En grafisk illustration af den mulige sammenhæng mellem falden-

de arbejdsproduktivitet på den ene side og svigtende investeringer og

råvareforsyningerpå den anden, er vist i figur 4. Øvrige oplysninger om

analysen er givet i appendiks 2. Der er tale om en meget stærk støtte til

hypotesen om en sammenhæng. Den såkaldte determinations-

koefficient, betegnet R2,har en værdi af 0,86, hvilket betyder, at ca. 85%

af variationerne i arbejdsproduktiviteten inden for modellens ramme la-

der sig forklare ved hjælp af den samlede effekt af svingningerne i kapi-talforbrug og råvaretilførsel.

Regressionsanalysen må dog ikke opfattes som et fuldgyldigt »bevis«for den specifikke hypotese eller et udsagn om, at vi har at gøre med en

økonomisk lovmæssighed.Der er blot tale om en afprøvelse af, om den

postulerede historiske sammenhæng har støtte i den målelige samvaria-

tion mellem de udvalgte variable.

Endnu en mulig forklaringsvariabel er antallet af arbej dstimer (figur 5).Færre arbejdstimer pr. ansat samtidig med et fald i årets produktions-

237

værdi pr. arbejder er naturligvis fuldt foreneligt med konstant arbejdspro-duktivitet, målt pr. mandetime. I hvert fald i 1945 forekommer det sand-

synligt, at det ringe antal arbejdstimer har påvirketårets produktions-resultat pr. ansat.

Jeg har gennemført en analyse som den ovenfor beskrevne, hvor antal-let af arbej dstimer for hver ansat i metalindustrien indgår som tredie for-klarende variabel, ved siden af investeringer og råvaretilførsel. Modellensforklaringskraft blev imidlertid ikke bedre af dette, og jeg undlader at

gengive resultaterne. En antydning af årsagen til arbejdstidens mang-lende forklaringskraft i modellen fås, når man af figurerne 1 og 5 ser, at

produktivitetsløftet efter krigen lod sig gennemføre uden at arbejdstidenigen kom op på det niveau, der var fremherskende før krigen.

Effekten af feks. arbejdsfordeling er omgærdet med usikkerhed og beh-øver ikke at blive så stor, som man kunne forvente. En times afkortning afden daglige eller ugentlige arbejdstid vil ikke nødvendigvis indebære en

blot tilnærmelsesvis tilsvarende reduktion i den produktion, det enkelteindivid vil være villig eller i stand til at yde i løbet af dagen eller ugen.

Mæglingsmøderne: Business as usual

Men var arbejdsforholdene i øvrigt normale, når man ser bort fra nedbyg-ningen af kapitalapparatet, den svigtende forsyning af rå- og hjælpestofferog de mulige virkninger af ændrede beskæftigelsesforhold?August-oprøret og folkestrejkerne er klare symptomer på, at man blandt

arbejderne ikke var indifferente over for besættelsessituationen og dens

tryk, tvang og ufrihed. På den anden side skal man ikke være blind for,at besættelsesårene, især hvis man fokuserer på udviklingen efter

katastrofeåret 1940, ikke var uden lyse sider for nogle. Ledigheden gikikke kun ned pga. sminkede arbejdsløshedstal, tvangsforanstaltningerog tysklandsarbejde. Frem til krigens sidste år skete der en tilpasning til

det tyske herredømmes særlige økonomiske vilkår og samtidig en delvis

genopretning af førkrigsårenes gennemsnitlige levestandard for de

beskæftigede, - hvoraf der altså var blevet væsentligt flere.19Inden for ma-

skin- og værftsindustrierne ligesom på entreprenørområdetmedførteværnemagtens store behov og uindskrænkede købekraft en afsætning,der blev yderligere styrket af det krigsførende Tysklands interesse i gen-nem udenrigshandelen at drage nytte af de gode produktionsfaciliteter iden danske jernindustri, ikke mindst påværfterne.20

En del af sandheden om forholdene på det danske arbejdsmarked un-

238

Sagsantal påmæglingsmødermellem DSMF og Sammenslutningen 1910- 1917 og 1921- 1955

(korrigeret for beskæftigelsens størrelse)400

350

“38800150Indeks

(=100i

år

1910)

Ul5--081910 1915 1920 1925 1930

År1935 1940 1945 1950 1955

_._ Mål! værdi _ Trend

Figur 6Kilder: DSMFs beretning 1956 L 25 ogs. 83; Johansen: Dlnsk økonomik Jannik. ubel1.4.jvf. appendiks 1

Note: Der er benyttet skøn ved værdien for 1941.

der besættelsen er, at man drog en vis nytte af krigsforholdene. Der var

mange generende momenter, men i jernindustrien, høstede man en rela-

tiv fordel ved at modtage de af krig og besættelse affødte ordrer, uden at

de enkelte virksomheder og de ansatte og deres familier på den anden

side løb nogen stor risiko for at blive ramt af krigshandlinger. Dette var

baggrunden for, at man med held kunne tilstræbe opretholdelse af nor-

malitet på arbejdsmarkedet. Den i indledningen refererede konfliktstati-

stik viser, at der ikke skete nogen eksplosiv vækst i antallet af konñikter,men heller ikke herskede en tilstand, hvor ingen arbejdere kunne eller

turde gøre krav gældende. Antallet af behandlede sager på DSMFs og

Centralorganisationens mæglingsmøder underbygger påstanden. Som

det er påpeget af Hans Kirchhoff,21tyder den kraftige stigning i antallet

af sager fra 1941 til 1942 på en øget faglig aktivitet. Dette skal imidlertid

nok for en stor del ses som et fænomen, der falder inden for normalite-

tens rammer.

I det lange løb,målt som tendensen i perioden 1905-1955, voksede antal-

let af sager med ca. 5% om året, dog undtaget de turbulente år ved slut-

ningen af første verdenskrig.22Det er naturligt at antage, at væksten til

dels er afhængig af, at der blev stedse flere arbejdspladser og gennem-

snitligt ñere ansatte på den enkelte arbejdsplads. Sagsfrekvensen pr. be-

skæftiget medlem af DSMF, målt på en indeksskala med værdien for år

239

1910 som 100, udviser generelt kun en ret beskeden vækst, et mønster der

heller ikke brydes i besættelsesårene (figur 6).De årlige afvigelser fra trendkurven hænger sammen med både den

igangværendemellemlange konjunktur og med den øjeblikkeligesitua-tions særlige omstændigheder. Men afstanden mellem besættelsestidens

værdier og den langsigtede tendens er ikke så stor, at den stigende aktivi-tet i enkelte besættelsesår falder uden for den strukturelle normalitets

rammer, sådan som det var tilfældet efter 1. verdenskrig. Svingningerneer markante, men det er de også på andre tidspunkter af det langsigtedeforløb.

Burmeister & Wain

Den tilsyneladende normalitet, som de gennemsnitlige værdier udtryk-ker, kan naturligvis være et produkt af variationer mellem byer, regionerog typer af arbejdspladser. Jeg har til nærmere undersøgelse udvalgtBurmeister & Wain i København, landets største j ernindustrielle arbejds-plads, hvis arbejdere var blandt de drivende kræfter under Folkestrejken i

1944.23DSMF 0g Sammenslutningens mæglingsmødestatistik udviser

langthen det samme mønster for B&W som for metalindustrien som hel-

hed (tabel 1).Man ñnder atter en kraftig stigning i antallet af sager i 1942,

AR ANTAL ANDEL

1935 9 4,1%1936 14 5,0%1937 18 4,7%1938 20 6,6%1939 16 5,2%1940 10 4,2%1941 13 4,0%1942 31 6,0% ;ZMi1943 23 4 1% æglzrtgssagerved):

D

1944 21 5,0% DSMFs medlemmer pa,

B&-W 1935 - 1942 antal1945 29 6,1% .

1946 36 5 9% sager pgandel af samtlige

1947 37 6,3% mæangssagermed DSMF

1948 28 4”4% som en ene part.,

oKilde: C0⁄DSME1949 27 io Æberetninger.

240

Angrebet den ZZ januar1943 er nok det kendteste

luftangreb mod Danmark

under anden verdenskrig.Formålet med angrebetvar ikke udelukkende

ødelæggelseaf B & W's

skibsværft (selvom eng-

lænderne havde formod-ning om, at væftetfrem-stillede dieselmotorer til

ubåde),men nok så megetet signal til befolkningenom, at industrisabotagevar at foretrækkefrem forluftangreb med de deraffølgende større skader forden civile befolkning Ialt

32 bomber faldt over en

strækningpå ca. 1 km. fraGunløgsgade isyd til lidt

nord for Knippelsbro.Bomberne, hvoraf mange

var med tidsforsinkelse,udløste en evakuering afomkring 2300 personer I

alt krævede angrebet 8

dræbte,25 hårdt sårede og

43 lettere sårede danske

ofre. Angrebet skete på

opfordring af den danske

modstandsbevægelseogSOE. Resultaterne lokalt

set for B & Wblev betrag-telige. Allerede imarts 43

anstiftedes en sabotage-brand og yderligere fem sabotageaktionerfandt sted mellem december 1943

og maj 1944. Kortet viser nedslagsstederne for de 32 bomber; der blev nedka-

stet. (Brøndsted: De fem lange år. 1946. s. 421)

IÅNGEBRO

O4 NJALSGADE

:1

241

B&W 1935-1950, udvalgte tal fra beretninger og regnskaber.(i l929-priser)

16 8000

14 7500

127000

g1°

vr

E8

5500<1

65000

4 4500

2 4000

1935 1937 1939 1941 1943 1945 1947 1949

År

+ Bundndtægt _._ Beskæftigelse(arbejdere og funktiouærer)

+Overskud før afskrivning«

Figur 7

Kilde: Selskabets trykte beretninger og regnskaber

men også i de fem undersøgte førkrigsår kunne udsvingene være tem-

melig store. B&W,s andel af det samlede antal mæglingssager er, omend

med variationer, i det store og hele på samme niveau i den 15-års periode,jeg har undersøgt. Man bør dog lægge mærke til, at mens antallet af be-

skæftigedeDSMF-medlemmer i hele landet var stigende gennem krigs-ärene, så var beskæftigelsenpå B&W faldende i samme tidsrum (figur 7).Dette er et klart indicium for, at den faglige mobilisering på B&W om-

kring 1942 og de følgende år var relativt kraftigere end på gennemsnittetaf metalindustriens arbejdspladser. Lidt forsigtighed er dog på sin plads,for det kan ikke antages, at korrelationen mellem antallet af faglige sager

og antallet af beskæftigede arbejdere er lige så stærk inden for et enkelt

firma som den er, når der måles på en hel branche.

Det generelt høje faglige aktivitetsniveau på store jernindustrielle virk-

somheder, »smedearbejdspladser«,er af Hans Kirchhoff blevet medtagetsom forklarende faktor i forbindelse med de politiske massestrejker un-

der besættelsen. Især skibsværfterne ses som oplagte arnesteder for pro-

test- eller oprørsbevægelsermed rod i arbejderklassen.24En form for ge-nerel sammenhæng mellem den fagforeningsmæssige og den politiskemobilisering er plausibel. Sammenhængen medførte imidlertid ikke, at

de arbejdsmarkedsmæssige forhold i mere snæver forstand kom ud af de-

res normale leje. Lønmæssigt gik B&Wsmedene i løbet af be-

sættelsesårene en smule tilbage i forhold til de øvrige københavnske

242

Billedet viser maskinhallen 0g omgivelser på B & Wefter bombardementet

den 221.1943. (ABA)

DSMF-medlemrner, for derefter atter at hale ind på gennemsnittet, såle-des at man i l9521å næsten nøjagtig på gennemsnittet, hvilket endda var

lidt bedre end situationen i 1935.25Disse beskedne forskydninger fore-

kommer tilfældige og aldeles inden for normalitetens rammer.

En gennemgang af B&Wmælingssagernes indhold viser, at der mest var

tale om almindelige sager, sådan som disse er beskrevet i det foregående.

Mange af disse trivielle sager, op mod en tredjedel, handlede dog om

problemer med ændrede arbejds- og pausetider pga. mørklægningskra-

vet, aflønning i forbindelse med luftalarm og sabotagebegivenhedersamt andre forhold, der nok tilhørte dagligdagen, men ikke den normale

dagligdag fra før krigen. Desuden er der registreret et par sager om del-

tagelse i prøvesejladser med tyske skibe. Kun disse meget få sager var ty-

deligt politisk farvede og demonstrerede en reaktion på, at B&W var en

virksomhed af særlig økonomisk og logistisk betydning for besæt-

telsesmagten, både med bygningen og måske især med reparationen af

skibe og motorer. Det sidste har dog sikkert været en torn i øjet for

243

Nybygninger afleveret fra danske værfter 1935-1950(bruttoregistertons)

5°

\ ;A1935 1937 1939 1941

Åi9431945 1947 1949

+ B&W ..._ Danske værfter

__ Danske værfter bortset fra B&W

Figur 8

Kilder: Johansen: lndustriens..., tabel 86; Eriksen: Værftet..., fortegnelse over nybygninger

mange på virksomheden. Et spørgsmål er, om der bag den tilsyneladendenormalitet kan anes forsøg på at kaste grus i det tyske maskineri? B&W”s

økonomiske resultat under besættelsen kan ikke direkte udnyttes til at

bestemme, om sådanne mulige bestræbelser blev kronet med held.

Beskæftigelsen var klart vigende, hvilket også afspejles i mængden af

færdigbyggedeskibe i løbet af krigsårene(figur 8).B&W var traditionelt afhængig af at kunne operere på et globalt mar-

ked,26og indskrænkningen af aktiviteterne under krigsårene har været

uundgåelig.Trods dette tyder indtægternes og overskuddets størrelse (fi-gur 7) ikke på, at firmaet har haft katastrofalt svært ved økonomisk at

klare sig gennem besættelsesårene. Det kan selvfølgelig ikke af den

grund udelukkes, at man gennem faglige trakasserier, neddrosling af

arbejdstempoet og småsabotage27har forsøgt at hæmme en effektiv

produktionsgang. Den normale prisdannelsesmekanisme kan, på trods

af statens kontrolbestræbelser, ikke antages at have været fuldt ud i kraft

under besættelsen.28B&W har næppe været helt uden mulighed for at

overvælte virkningerne af mindsket effektivitet på priserne.Disse spekulationer anfægter dog ikke indtrykket af, at der i langt stør-

stedelen af tiden blev arbejdet ret normalt på ñrmaets værksteder, og at de

behandlede mæglingssager faktisk var trivielle, selv når de var udsprun-get af særligebesættelsestidsforhold.

Et år var B&W,s regnskabstal bemærkelsesværdigt langt nede, nemlig i

244

M3*

(q;kw

.w

Under angrebet på B & Wramtes også et boligkvarter. I Gunløgsgade5, hvor

sprængningskommandoen vidste, at der var en bombe, viste det sig ved nær-

mere eftersyn at dreje sig om to. Efter rådslagningpå stedet besluttedes det at

fire bomberne ned udenfor huset ved hjælpaf et taljetrækfastgjort til den mod-

satte side af gaden. Derefter var planen at transportere bomberne ud til kajenpå en transportvogn for så at sprænge dem på ti meter vand Dette lykkedesmed den første bombe. Den anden detonerede under nedfringen den 29. ja-nuar kl. 16.40. Heldigvis var sprængningsholdet 0g Falck-folkene sekunder

forinden gået i dækning (ABA)

1944. Det skyldtes ikke udelukkende, at der nu var ved at blive lukket ogslukket for det normale økonomiske liv i den tysk dominerede del af ver-

den. B&W blev mellem december 1943 og maj 1944 ramt af fem store

sabotageaktioner, de første fire af dem udført af BOPA, den sidste af Hol-

ger Danske.29 Tidligere i krigen havde B&W ikke været udsat for større

krigshandlinger med undtagelse af det berømte luftbombardement d. 27.

245

januar 1943. Bombardementet blev udnyttet til at overbevise danskerne

om, at industrisabotage var et godt og rigtigt middel mod tyske inter-

esser, bl.a. fordi det i sin virkning var mere skånsomt over for civilbefolk-

ningen end ñyangreb.30Sabotageaktionerne mod B&W,s produktionsapparat er blevet anslået

til at have udrettet skader på tilsammen 6 mio. kr. ,31hvilket, selv om fir-

maet var forsikret, er tilstrækkeligt til at give udslag på årsregnskabet,både pga. de med oprydning og geninstallering forbundne omkostningerog pga. den fysiske skadevoldelses blokering af produktion og omsætning.

Uden at det egentlig kommer den her behandlede problemstilling ved,skal det nævnes, at aktionerne mod B&W lader til at have nydt almindeligforståelse, ja ligefrem sympati blandt både ansatte og ledelse i firmaet.

Dette fremgår bl.a. af sabotørernes beretninger om arbejdernes reaktio-

ner under selve begivenhederne.32Der er også udsagn om, at ñrmaets

forsøg på under oprydningsarbejdet at redde tysk ejendom var mindre

end halvhjertede.”

Konklusion

Maskin- og værftsindustrierne i Danmark var besættelsen igennem præ-get af en betydelig grad af normalitet. De samlede økonomiske virkningeraf krigen var negative, men forholdsvis begrænsede, og fremgangen i be-

skæftigelsenvar ligefrem positiv. Genetableringen af den normale faktor-

sammensætning og af produktionens mængde og effektivitet efter krigengik så hurtigt, at besættelsestiden økonomisk nærmest er at betragte som

en parentes.De lokale arbej dsmarkedsforhold blev ikke rystede af besættelsen. Pro-

duktivitetsudviklingen lader til overvejende at have været bestemt af inve-

steringer og råvareforsyninger.Der er heller ikke andet, der tyder på, at

arbejderne i større grad havde held til eller overhovedet forsøgte at ob-

struere den tyske krigsøkonomi gennem slow-down eller udnyttelse af

det fagretslige system til at eskalere striden med arbejdsgiverne ud over,

hvad den normale interessehævdelse krævede. Derved ville man forment-

lig også have medvirket den beskæftigelsesfremgangog forholdsvis gun-

stige udvikling i levestandarden, der prægede størstedelen af den frede-

lige og kollaborationsbetonede besættelse af Danmark.

De gamle institutioner på det metalindustrielle arbejdsmarked ñk be-

kræftet deres funktionsduelighed i løbet af besættelsesårene. De viste sigfortsat egnede til at håndtere konflikter på en for begge parter acceptabel

246

måde. De ændrede forhold gav ikke anledning til at forkaste eller ændre

den hævdvundne metode: at benytte den stadige strøm af møder om små

og store emner til - på forskellige, men sammenknyttede centraliserings-niveauer- at diskutere, føle hinanden på tænderne og, på baggrund af den

erhvervede viden om modpartens stilling og intentioner, så vidt muligt nået kompromis. Sådan foregik det for det meste også på en ellers i mange

henseender speciel arbejdsplads som B&W, både før, under og efter be-

sættelsen. Man kan sige, at unormaliteten ikke erstattede normaliteten,men lejrede sig oven på den, - i et tyndt lag.

Op mod disse forhold trådte modstandsbevægelsen,deriblandt indu-

strisabotørerne. Eksemplet B&W tyder på, at en vellykket sabotagehavde en betydelig effekt sammenholdt med hvor relativt få personer og

beskedne mængder af krigsmateriel, der indgik i operationerne. »Denstille modstand« eksisterede vel nok, men det var den rigtige modstand

der gjorde en forskel.

Noget andet er, at besættelsestiden, trods den gennnemgåendebeva-

relse af normaliteten, meget vel kan have bidraget til en længerevarende

nydannelse på det arbejdsmarkedsmæssige felt. Mellem Påskekrisen i

1920 og Augustoprøret 1943 samt folkestrejkerne i 1944 havde ingen politi-ske massestrejker fundet sted i Danmark. Før 1. verdenskrig var fænome-

net helt ukendt. Men efter besættelsen har politisk motiverede

arbejdsnedlæggelser forbundet med protestdemonstrationer vendt mod

skiftende regeringers overenskomstindgreb og generelle økonomiske po-litik ikke været helt ualmindelige, selv om det først var i 1970,erne, de for

alvor blev hyppige.34En direkte og umiddelbar kausalitet er der ikke tale

om. På den anden side er det svært at afvise, at krigen og besættelsen

havde langtidsholdbare virkninger på befolkningens mentale indstillingtil statsmagt, organisationer og andre autoriteter?5 Også på mange

arbejdspladser blev den politiske kultur og tænkemåde forandret.

Den kortvarige, politisk motiverede eller politisk tonede arbejdsned-læggelse/manifestation,udgående fra bestemte arbejdspladser med højt

fagligt aktivitetsniveau og stærkt præget af fagbevægelsens venstrefløjmed DKPi spidsen, var i den lange efterkrigstid en ny »institution« i sam-

fundet. Den opnåede dog kun en mindre, supplerende rolle ved siden af

de strukturer på arbejdsmarkedet der var bærende i det lange løb.

247

Noter

1.

99'

9°

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

Replikken er ikke med i den fortælling, der dannede grundlag for ñlmen. Forfatteren,Graham Greene, har selv gjort opmærksompå, at det var Orson Welles, der førte den

ind i drejebogen (forordet i Graham Greene, The Third Man, s. 3).Eiler Jensen og Kaj Bundvad i Frisch m.ñ. (red.), Danmark besat 0g befriet, bd. II, s. 221;A. Kocik og Henry Grünbaum i Bertolt mil. (red.), Under Samvirkets Flag, s. 191 og ss.

20611.

Mikkelsen, Arbejdskonflikter i Danmark 1848-1980, diagrammerne 8.1 og 8.2 samt tabel

A.7.

Skade, »Danmark under Krigen«, s. 30f; Rigsdagstidende 1939-40, Tillæg C, ss. 2070-

2075.

Fremgår implicit af lovens §4, stk. 1.

Krarup, Arbejdsretten, ss. 32-37.

Hvor intet andet angives, er kilden til oplysninger om »Jernets« hovedorganisationerLund, Sammenslutningen og Centralorganisationen.Lund, Sammenslutningen..., s. 274.

Samme, bilagstabel 2.

Samme, ss. 84t', 113f,187.

Jacobsen, Kollektivarbejdsret, s. 47.

Lund, Sammenslutningen. ss. 66-68.

Den i »Jernet« instiftede skelnen mellem rets- og interessekonñikter har siden 1910 ogsåværet en Vigtig del af grundlaget for de generelle retsregler på arbejdsmarkedet (Jacob-sen, Kollektiv arbejdsret. ss. 39, 217ñ').Indtil 1948 som del af Centralorganisationens beretning, herefter selvstændig publika-tion.

Johansen: »The Danish Economy at the Crossroads Between Scandinavia and Euro-

pe«, s. 451'.

Johansen: Dansk økonomisk statistik, tabel 10.5.

Johansen, Industriens vækst og vilkår; tabel 173.

Hansen/Henriksen: Dansk socialhistorie, ss. 58-62.

la Cour (red.), Danmark under besættelsen, bd. 2, s. 269; Hansen/Henriksen, Dansk s0-

cialhistorie, s. 4111'.

Rohde (red.), Frit Danmarks Hvidbog, bind 2, ss. 27-33, Levevilkår under besættelsen, s.

115;la Cour (red.), Danmark under Besættelsen, bd. 2, s. 273.

Kirchhoff, Augustoprøret1943,bd. 1, s. 244.

I år 1919 var der 924 stridsspørgsmål til behandling på mæglingsmøderne mellem

DSMF og sammenslutningen mod 555 i 1943, og antallet af DSMF-medlemmer var

endda kun det halve af, hvad det var i 1940,erne (DSMF,s beretning 1956, tabellerne s.

25 og s. 83).Årene 1918,1919 og 1920 er i nærværende artikel holdt uden for beregninger-ne, da afvigelserne er så store, at det feks. i figur 6 ville være svært at skelne de øvrigevariationer i serien.

Kirchhoff: Kamp eller tilpasning, ss. 137 og 139.

Kirchhoñ', Augustoprøret1943, s. 247.

Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, lønstatistik for København, diverse år-

gange.

248

26. Pedersen: »The Production and Sale of Industrial Knowledge«,s. 238 og spredt27. Eksempler på, hvordan »den stille sabotage«kunne udføres er giveti Jensen, »De sej-

lede ikke«, ss. 35-38.

28. Jensen, Levevilkår under besættelsen, ss. 1181'og 215; Rohde (red), Frit Danmarks Hvid-

bog, ss. 27-33.

29. Hansen mil., »Industrisabotagen under besættelsen i tal og kommentarer«, ss. 70-78.

30. Om dette var formålet med bombardementet er et andet og omstridt spørgsmål,jvf. den

omfattende redegørelse og diskussion i Kristensen m.ñ.,Vestallierede luftangreb i Dan-

mark under 2. verdenskrig, ss. 371-412.

31. J vf. note 29 og samme kilde, s. 80. I beløbet er inkluderet en halv million kr. fra en sa-

botagebrand i marts 1943.

32. Brandt/Christiansen: Sabotage, Kbh. 1945, s. 66f;33. Kristensen mil.: Vestallierede luftangreb”, s. 3881'.

34. Mikkelsen, Arbejdskonflikter i Skandinavien, s. 324111;Rasmussen/ Rüdiger: Danmarks

historie, ss. 39, 59f, 121,30011.

35. J vf. Kirchhoñ': Kamp eller tilpasning, s. 135.

Litteratur og øvrige kilder

Bertolt, Oluf mil. (red.): Under Samvirkets Flag, Kbh. 1948

Brandt, Børge/Christiansen, Kaj: Sabotage, Kbh. 1945

Centralorganisationen af Metalarbejdere, årsberetningerCour,Vilh. la (red): Danmark under Besættelsen I-III, Kbh. 1945-47

Dansk Smede og Maskinarbejderforbund, lønstatistik for København

Dansk Smede og Maskinarbejderforbund, årsberetningerEriksen, Erik: Værftetbag de 1000 skibe. Burmeister & Wizin Skibsværft1843-1993, Kbh. 1993

Greene, Graham: The Third Man & The Fallen Idol, London 1983 (Heinemann, New Wind-

mill Series 161; 1. udg. af The Third Man 1950)Hansen, Jesper Vang mil.: »Industrisabotagen under besættelsen i tal og kommentarer«,

Årsskriftfor Frihedsmuseets Venner 1984, ss. 4-100

Hansen, Svend Aage: Økonomisk vækst i Danmark I-II, Kbh. 1977 (2. udg.)Hansen, Svend Aage/ Henriksen, Ingrid: Dansk socialhistorie 1940-83, Kbh. 1984

Jacobsen, Per: Kollektiv arbejdsret, Kbh. 1982 (3. udg.)Jensen, JP.: »De sejlede ikkel«,Årsskriftfor Frihedsmuseets Venner 1976, ss. 1-42

Jensen, Sigurd: Levevilkår under besættelsen. Træk af den økonomiske og sociale udvikling i

Danmark under den tyske besættelse 1940-45, Kbh. 1971

Johansen, Hans Chr.: Dansk økonomisk statistik 1814-1980. Danmarks historie bind 9, Køben-

havn 1985

Johansen, Hans Chr.: Industriens vækst og vilkår 1870-1973, Odense 1988

Johansen,-Hans Chr.: »The Danish Economy at the Crossroads Between Scandinavia and

Europe«, Scandinavian Journal of History, vol. 18, No 1, ss. 37-56, 1993

Kirchhoñ', Hans: Augustoprøret1943.Samarbejdspolitikkens fald. Forudsætninger og forløb.En studie i kollaboration og modstand, Kbh. 1979

Kirchhoff, Hans: Kamp eller tilpasning. Politikerne og modstanden 1940-45, Kbh. 1987

Krarup, Ole: Arbejdsretten, Kbh. 1980

249

Kristensen, Henrik Skov mil.: Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. Verdenskrig 1-2,Århus 1988

Kærgård,Niels: Økonomisk vækst. En økonometrisk analyse af Danmark 1870-1981 , Kbh. 1991

Ljungberg, Jonas: Priser och marknadskräfteri Sverige 1885-1969. En prishistorisk studie,Lund 1990

Lund, Reinhard: Sammenslutningen og Centralorganisationen. Tilblivelse og udvikling, Kbh.

1972

Mikkelsen, Flemming: Arbejdskonflikter i Skandinavien 1848-1980, Odense 1992

Pedersen, Jan: »The Production and Sale of Industrial Knowledge: International Licensingof the Danish B&W Marine Diesel Engine, 1912-32«,Scandinavian Economic History Re-

view, vol. XLI, No 3, ss. 221-241, 1993

Rasmussen, Hanne / Rüdiger,Mogens: Tiden efter 1945. Danmarkshistorie bind 9, Kbh. 1990

Rigsdagstia'endeRohde, Peter P. (red.): Frit Danmarks Hvidbog. Besættelsestiden i Dokumenter og Kommenta-

rer I-II, Kbh. 1945-46

Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jern- og Metalindustrien i Danmark, mæg-lingssager, Statens erhvervshistoriske Arkiv.

Skade, Rigmor: »Danmark under Krigen. Økonomiske Foranstaltninger i Perioden Juli-

September 1940«,tillæg til Økonomi og Politik, 14. Årg.,nr. 3, 1940

Statistiske Efterretninger, nr. 1 af hver årgang (engrospristallet)Statistiske Meddelelser, 4. række (den industrielle produktionsstatistik)Statistisk Tabelværk,5. række, litra D (udenrigshandelsstatistikken)

APPENDIKS 1

Tidsserierne

De i figurerne viste tidsserier er, for så vidt de lader sig opgøre i kr., omregnet til faste

priser. Prisindekset er udledt af forholdet mellem Danmarks samlede bruttofaktorind-

komst målt i løbende og faste priser. Den benyttede kilde er Svend Aage Hansen, Økono-

misk vækst i Danmark, bind 11, bilagstabellerne 3 og 4.

Tilførslen af jern og stål (figur 3) er dog fastprisberegnet ved hjælp af Danmarks Statistiks

engrosprisindeks for »jern,metaller og varer deraf«, offentliggjort i Statistiske Efterretnin-

ger.

Jeg har sammenlignet det på bruttofaktoropgørelserne baserede indeks med forskelligeandre. Bortset fra 1941-1946, hvor BFI-indekset ligger noget højere, er det meget tæt på den

forbrugsdeñator Niels Kærgaard har benyttet i Dansk økonomisk vækst (tabel 1). Mest inte-

ressant er det vel, hvilke resultater indekset giver sammenlignet med prisserier, der specieltbeskriver udviklingen inden for produktionen af maskiner og skibe. Nogen dansk serie fin-

des ikke, så jeg har sammenlignet med resultaterne i Jonas Ljungberg, Priser och marknad-

skrafter i sverige 1885-1969 (appendix 2, serierne PX14 (maskinindustri), PX16 (værftsindu-stri) og PXI (al industri)) Sammenligningen viser et fælles mønster, ganske vist brudt af

særlig hurtig prisstigning i Danmark ved besættelsens begyndelse, men herefter atter med

meget høj grad af parallelitet i udviklingen. Det er bemærkelsesværdigt,at værftsindustrien

havde stærkt stigende relativpriser, mens maskinindustriens var stærkt faldende.

Forsyningen med metalbearbejdende maskiner (figur 2) er målt ved at sammenlægge den

hjemlige produktion med importen og fratrække eksporten.

250

Samme fremgangsmådeer benyttet til at måle forsyningen med jern og stål (figur 3). Re-

sultaterne er af forskellige grunde lidt mere usikre, bl.a. har det været nødvendigtat benytteskøn for den beskedne indenlandske produktion før 1947. Usikkerheden kan dog næppehave væsentligekonsekvenser.

Figlr 5 er baseret på den samlede metalindustri, da der ikke foreligger data specielt for

maskinfabrikker og værfter.

Figur 6 fremstiller i indekseret form antallet af mæglingsmøder divideret med antallet af

beskæftigedeDSMF-medlemmer. Sidstnævnte størrelse er fremkommet ved at sammen-

holde medlemstallet med fagets arbejdsløshedstal.Værdien for året 1941 er til dels skønnet;

der foreligger ikke i den benyttede kilde ledighedstal for dette år, og jeg har derfor antaget,at andelen af DSMFs beskæftigede medlemmer var den samme i 1941 som i 1940. Da året

1941 endvidere markerer en ændring i arbejdsløshedstallenes opgørelsesmåde,er der ikke

fuldkommen sammenlignelighed mellem på den ene side de foregående og på den anden

side de efterfølgende års værdier. For konklusionerne har denne beskedne fordrejning næp-pe betydning.

I tabel 1 er 13 ikke individuelt specificerede mæglingsspørgsmåli 1943 opgjort som én sag.

Spørgsmålene drejede sig om problemer i forbindelse med overflytning af firmaets kedels-

medie fra maskinfabrikken på Christianshavn til værftet på Refshaleøen. Spørgsmåleneblev alle løst påmæglingsmødet.Uenigheden om vilkårene for overfiytningen er i opgørel-sen endvidere repræsenteret med de to ud af de i alt 15 uspecificerede spørgsmål,der blev

sendt videre til timandsmøde.

I året 1937 registrerer DSMFS beretning kun mæglingssagerne fra B&W,s skibsværft. An-

tallet af sager er derfor suppleret med fire sager vedrørende de øvrige afdelinger, registreret i

Sammenslutningens arkiv.

APPENDIKS 2:

RegressionsanalysenArbejdsproduktivitet estimeres som produkt af maskininvesteringer pr. arbejder og til-

gang af materialer pr. arbejder.(Y/L) , (arbejdsproduktivitet) er produktionsværdien pr. arbejder på danske maskin-

fabrikker og skibsværfter i årene 1935-1950 (jvf. figur 1).a er en konstant.

(R/L) , (råvaretilførselpr. arbejder) er forholdstallet mellem tilførslen af jern og stål til det

danske marked og antallet af beskæftigede arbejdere på maskinfabrikker og skibsværfter i

årene 1935-1950 (ij. figur 3).(K/L), (kapitaltilførselpr. arbejder) er forholdstallet mellem tilførslen af metalbearbej-

dende maskiner til det danske marked i årene 1934-1949 (t-l) og antallet af beskæftigede ar-

bejdere på maskinfabrikkker og skibsværfter i de respektive efterfølgende år (t),jvf. figur 2.

Det antages med andre ord, at maskiner er et år om at blive indkøbt, installeret og indkørt

på det sted, hvor de skal bruges, hvorimod der ikke regnes med nogen længere forsinkel-

seseffekt for råvarer.

r,- er et uafhængigt restled, der formodes at være normalfordelt.

Der gøres opmærksom på, at (R/L) , og (K/L), er »stedfortrædervariable«. Der foreliggerikke data for maskininvesteringerne i maskin- og skibsbrancherne, og produktionsstatis-tikkens branchespecifikke mål for råvareforbrugetville være vanskeligt at arbejde med.

251

Det kan imidlertid antages, at de to nævnte brancher læggerbeslag på en stor og ret ensartet

andel af det samlede forbrug af metalbearbejdende maskiner og jern og stål.

R2 .85897

R2 (justeret) .83727

SE .07726

Variable b SE Beta

ln(R/L), .222632 .036130 .671157

ln(K/L), .101377 .023380 .472294

(a 6.921287 .272999)

Durbin-Watson Test = 1.50974

252