Den Tyske Arbejdsfront og fag-bevægelsen i de tysk besatte lande*

Af Fritz Petrick

Indledning

Den Tyske Arbejdsfront (DAF) (Die Deutsche Arbeitsji'ont), som de alli-

erede erklærede opløst den 10. oktober 1946, var blevet etableret af Hitler

selv den 10. maj 1933 i Berlin. Og den havde fulgt hans »nationalsocialisti-ske fagforeningsidé«til punkt og prikke. Som følge heraf var den »ikke et

klassekampsorgan« og accepterede ikke eksistensen af »andre fagfor-bund«. Det »nationalsocialistiske fagforbund« havde oprindeligt blot

fået den noget knudret formulerede opgave »at øge nationaløkonomiens

sikkerhed via en organisatorisk sammenlægning af bestemte grupper af

aktører i nationaløkonomien og at sikre dens kraft via en korrigerendeeliminering af alle de misforståelser, som i yderste konsekvens kan ind-

virke destruktivt på det nationale folkelegeme, skade folkefællesskabets,og dermed statens, levende kraft og sidst, men ikke mindst, blive til skade

og fordærv for selve økonomien.«1Og pseudo-fagforbundet DAF kom da

også hurtigt til at ligne en tvangsorganisation, der organiserede arbejdereog funktionærer sammen med selvstændige i »rigsvirksomhedsfælles-skaber« og integrerede dem i Det tredje Riges statssystem. For det nazisti-ske diktatur var DAF og dens sociale skuespil ikke blot til pynt, som gan-ske vist ofte udfyldte sit formål, men DAF var utvivlsomt også en af regi-mets grundpiller.

Selvom DAF, der var et »forbund tilknyttet«NSDAP, hurtigt blev Tysk-lands største civile organisation - i 1940 var der cirka 23.000.000 medlem-

mer, deriblandt 1.432.000 funktionærer, hvoraf 1.400.000 var ulønnede -

* Denne forskningsberetning bygger hovedsageligt på kilder, som Karl Heinz Roth har

gjort tilgængelige, samlet og vurderet. Jeg er ham og Hamburger Stiftung für Sozialge-schichte des 20. Jahrhunderts stor tak skyldig for deres generøse støtte.

87

og helt til krigens afslutning fungerede særdeles effektivt set ud fra Hitlers

synspunkt, er den kun blevet behandlet relativt kortfattet i den efter-

følgende historieskrivning, og dens betydning er blevet undervurderet.

Den er ofte blevet stillet på samme niveau som Nationalsocialistisk

Folkevelfærd (Vblkswohljåzhrt)og Vinterhjælpen (Winterhiljüwerk). I1950,erne blev der i henholdsvis Vestberlin og Vesttyskland skrevet to

afhandlinger - med henholdsvis Walther Hofer og Wolfgang Abendroth

som vejledere - der havde mammutorganisationens historie som emne.

Den første af dem gik relativt hurtigt i glemmebogen, mens den anden

stadig betragtes som standardværkz.

Der mangler fortsat en nyere samlet fremstilling af DAF i krigstiden.Denne har hidtil været næsten fuldstændig negligeret selvom nye grun-

dige undersøgelser, som jeg her bygger på, for længst har vist, at »Krigs-udbruddet medførte at DAF fik endnu større chancer for at få ind-

ñydelse«3.Heinrich August Wincklers formodning om, »at hvis Tysklandhavde vundet krigen, ville DAF være blevet endnu mere betydnings-fuld«4,forekommer nu langt mere sandsynlig.

Robert Ley, som Hitler allerede i november 1932 havde udnævnt til at

efterfølge Gregor Strasser som rigsorganisationschef for NSDAP, og

som dermed var blevet optaget blandt lederne i NS-bevægelsen, stod i

spidsen for DAF. Han begik selvmord den 25. oktober 1945, da han ved

Nürnberg-domstolen var anklaget for at være blandt de værste tyskekrigsforbrydere. Som så mange andre er han blevet utilstrækkeligtbehandlet i historiebøgerne. Det skulle blive en amerikaner, der ud-

sendte den første biografi om »DAF”s rigsleder«5.De omtalte undersøgelser kaster især lys over enkelte af DAFs virkefel-

ter. Det materiale, som Hamburger Stiftung für Sozialgeschichte des 20.

Jahrhunderts har udsendt om DAF,s arbejdsvidenskabelige institut, der

blev oprettet i 1935, kan bidrage til en bedømmelse af hele organisatio-nen.Ved dette institut udførte man et omfattende intellektuelt arbejde for

at udvikle »socialstrategier« for »Det tredje Rige« og »Nyordningen af

Europa«. Så sent som i marts 1944 - med vilje umiddelbart før afholdel-

sen af ILO”s konference i Philadelphia - organiserede instituttet et »so-

cialvidenskabeligt diskussionsmøde« i Bad Salzbrunn (Szczawno Zdröj)i Nederschlesien, hvor et fremtidigt »Europa uden proletarer« blev be-

handlet af deltagere fra hele 17 lande, der var allieret med eller besat af

Tysklandö.

Ikke alene undlod de tyske fagforbunds ledelser stort set at gøre mod-

88

stand mod den udvikling, der førte til oprettelsen af DAE de tilskyndedeoven i købet til den. Som den tyske fagbevægelseshistoriker Gerhard

Beier, der i Danmark ikke mindst er kendt for sit arbejde i forbindelse

med denne artikels emne, har fastslået, fulgte deres ledelser fra 1930 en

»afventende strategi«og i februar/marts 1933 endda en »tilpasnings-tak-

tik«7.Og deres »artikler og bekendtgørelserfra april 1933« har givet en

anden forsker »det indtryk, at førende fagforeningsmedlemmer lå under

for den brune irrationalitets fascination og var blevet gerningsmænd af

overbevisning«8Det gælder udtrykkeligt for lederne af de socialdemokratiske organisa-

tioner, der var sluttet sammen i Allgemeiner Deutscher Gewerkschaftsbund(ADGB), som med sine over ñre millioner medlemmer -i slutningen af

1932 - var de største. De bekæmpede ikke alene KPD, men distancerede

sig efterfølgende også fra SPD og fra de principper, der gælder for et

parlamentarisk demokrati. Den 9. april 1933 erklærede de, at de grundlæg-gende var villige til at indordne deres organisationer under staten, til at

ændre disses form og til at »gennemføre en ensartet struktur for den tyskefagbevægelse«.I lyset af den senere udvikling forekommer det grotesk, at

ADGB”s ledelse endda anbefalede Hitler »at indsætte en rigskommissærfor de faglige organisationer«.9Den 28. april 1933 erklærede ADGB,s

ledelse ligesom ledelsen af paraplyorganisationen for de - »antimarxisti-

ske« - kristelige fagforbund, som i slutningen af 1932 i alt havde 1,3 millio-

ner medlemmer, og den væsentligtmindre hovedorganisation for de libe-

rale fagforbund, der havde 100.000 medlemmer, at man var »rede til positivdeltagelse i arbejdet for den nye stat«1°.Det »nationalsocialistiske fører-

princip« var det eneste, de ikke ville indordne deres organisationer under.

De havde allerede opfordret fagforeningsmedlemmerne til at deltage i

de demonstrationer, som de nye magthavere foranstaltede 1. maj - denne

dag blev fra da af fejret som »national arbej dsfestdag« af Hitlertyskland -

for at markere den organiserede arbejderklasses samhørighed med nati-

onalsocialismen. Dagen efter beordrede Ley SA og SS til at besætte de frie

fagforbunds kontorer og tage adskillige fagforeningsledere i »beskyttel-sesarrest«. Det var ganske enkelt ikke længeremuligt at gøre modstand.

I løbet af de næste dage blev de kristelige og liberale fagforbund mere eller

mindre frivilligt underlagt Leys »Aktionskomitê til beskyttelse af det ty-ske arbejde« (Aktionskomitee zum Schutz der deutschen Arbeit). Den 6.

maj 1933 kunne Ley meddele, at alle tyske fagforbund betingelsesløsthavde underkastet sig »Føreren«. Der var ikke flere hindringer for opret-telsen af DAF.

89

DAF og den tyske ekspansions- 0g anneksionspolitik

Også i Danzig/Gdansk satte nationalsocialisterne sig omgåendepå fag-foreningerne, men det var ikke tilfældet i Saar-området. Forbundene dér

afbrød forbindelsen til de »ensrettede« fagforbund i selve Riget. Udenfor

Tysklands grænser kunne Ley ikke opfylde sit mål, nemlig at få DAF in-

ternationalt anerkendt som de tyske arbejderes fagforbund og interesseor-

ganisation. Han måtte forlade lLO”s konference, som han ijuni 1933 var

taget til Geneve for at deltage i med uforrettet sag. Hans nederlag blevimidlertid mindre betydningsfuldt, daTyskland meldte sig ud af Folkefor-bundet. Og på trods af sin mislykkede debut på det udenrigspolitiske om-

råde, kunne DAF begynde at bidrage til den tyske ekspansions-, annek-sions- og okkupationspolitik i Saar-området.

Før man kunne tænke på at få de derværende fagorganisationer inkor-

poreret i DAF, måtte man overbevise dem om fordelene ved en »genind-lemmelse« af Saar-området i Riget. Og fra DAF”s side var det ingen rin-

gere end hovedorganisationskontorets leder, Claus Selzner, der stod for

dette arbejde. Selzner stammede fra naboområdet Pfalz, hvor han alle-

rede i 1925 havde meldt sig ind i den nationalsocialistiske bevægelse.Førhan blev leder af hovedorganisationskontoret, havde han været adjudantfor gauleiteren i Pfalz, Josef Bürckel, der havde fungeret som gauleiter i

Saarpfalz og været NSDAP”s kommissær for Saar-området siden februar

1933, og som i august 1934 blev udnævnt til Rigskanslerens befuldmægt-igede i Saar-området.ll Bürckel lagde selv stor vægt på at få indflydelsepå de faglige organisationer i Saar-området. Det skulle hurtigt vise sig,at disses modstand var overraskende svag. Den 19. oktober 1933 fusionere-

de de kristelige og de liberale organisationer, hvis ledelser allerede på for-

hånd ønskede at gå i brechen for en »genindlemmelse«. Som et resultat af

fusionen opstod den 29. oktober 1933 Deutsche Gewerkschaftsfront, som

samlet meldte sig ind i Deutsche Front.12 De socialdemokratiske fagfor-bund, der opponerede mod »genindlemmelsen«,oprettede 1. november

1933 som følge heraf Freie Gewerkschaftsfront, hvis indflydelse Bürckel og

Selzner samarbejdede om at bekæmpe med alle midler.13Efter folkeafstemningen, hvor Saar-områdets indbyggere som bekendt

stemte massivt for en indlemmelse i Riget, udnævnte Hitler Bürckel til

»Rigskommissær for genindlemmelsen af Saar-området« (Reichskom-missarjür die Rückgliederungdes Saargebietes). DAF opstod officielt i

Saar-landet (som området hed fra 1936) 15. maj 1935 og overtog de faglige

90

organisationer pr. 1.juni. Efter at have overdraget fagforbundenes formu-

er, faste ejendom og kontorer til DAF14 vendte Selzner tilbage til Berlin.

Tre år senere gik Bürckel og Selzner i aktion igen, denne gang i Wien.Ved

anneksionen af Østrig, somVærnemagten havde besat 12. marts 1938, fun-

gerede Bürckel først som »Provisorisk chef for reorganiseringen af det

østrigske NSDAP« (Kommissarischer Leiter zur Reorganisation der

NSDAP österreichs)og fra 23. april 1938 som »Rigskommissær for Øst-

rigs genforening med Det tyske Rige« (Reichskommissar für die Wieder-

vereinigung österreiches mit dem Deutschen Reich). Og Selzner, som Leyhavde givet fuldmagt til at »repræsentere sig i alle anliggender, der berø-

rer Østrig«,15besatte den nye stilling som »Fastfrysningskommissær«-

(Stillhaltekommissar), hvis funktion det var at fastfryse lønninger og an-

dre arbejdsbetingelser på status quo-niveau, som Arthur Seyss-Inquarthavde oprettet, og skulle »sørge for, at alle foreninger, organisationer og

forbund blev organiseret og ledet i overensstemmelse med de national-

socialistiske principper«.16Lederen af »DAF,S Afdeling for socialt selv-

styre«, Theodor Hupfauer, beskæftigede sig i sin egenskab af »Stedfor-

trædende Rigskommissær for opbygningen af DAF« særligt med det

laugs-agtige Einheitsgewerkschaft, som havde erstattet de socialdemokra-

tiske fagforbund, der som bekendt allerede var blevet opløst i 1934, og hvis

konfiskerede formue også var overgået til Einheitsgewerkschaft.17DAF

indledte officielt sit arbejde i »Ostmark« 1. august 1938.

DAF deltog i anneksionerne af Sudeterområdet, hvor Selzner og Hup-fauer ligeledes gik i aktion,18af Memelområdet, de polske territorier, Eu-

pen-Malmedy, Luxemburg, Elsass-Lothringen samt af de Slovenske om-

råder i ex-Jugoslavien efter samme mønster, som var blevet brugt i Saar-

området og Østrig. Dog omfattede DAF,s virksomhed her kun medlem-

mer af de tyske befolkningsgrupper, mens man ikke inkluderede de andre

nationaliteter. For så vidt som disse havde selvstændige fagorganisa-tioner, blev de opløst.19I overensstemmelse hermed optrådteDAF i før-

ste omgang slet ikke i Rigsprotektoratet Böhmen og Mähren, det eneste

område der blev besat før krigen uden at blive annekteret, eller i de områ-

der i Øst- og Sydeuropa, som blev besat under krigen uden at blive annek-

teret.

91

DAF og den tyske okkupationspolitikRigsprotektoratet Böhmen 0g Mähren

Men Rigsprotektoratet Böhmen og Mähren udviklede sig hurtigt til et

særtilfælde for DAF.20 Selvom det var i modificeret form, kunne fagfor-bundene i de områder, der stod under den tjekkiske protektoratsregering-i modsætning til i de tysk besatte områder i det polske generalgouverne-ment og, især,de besatte (sovjetiske) østområder - fortsat eksistere, hvilket

medførte, at der i februar 1940 blev oprettet et »Rigsprotektorensforbindelsesled til de faglige organisationer« (Vêrbindungsstelledes Reichs-

protektors zu den Gewerkshaften) ,som Wilhelm Köster, der tidligere havde

været ansat i Hupfauers Afdeling for socialt selvstyre, blev leder for.I denne sammenhæng skal kun et andet særtilfælde nævnes, nemlig

Rigskommissariatet Ostland, hvor Otto Marrenbach - en person, jegskal vende tilbage til senere -i foråret 1943 lod oprette et »Centralt kon-

tor for faglige organisationer« Zentralstellefür Berufsverbände),dvs. for

de estiske, lettiske og litauiske fagforbund, der i mellemtiden var blevet

rekonstrueret efter DAF,s retningslinier.21

Her skal jeg kun ganske kort komme ind på ensretningen af de tidligerestærke tjekkiske fagforeninger, der var tæt knyttet til de politiske partier.Alle undtagen de kommunistisk ledede forbund havde allerede den 2.

marts 1939 erklæret sig indforstået med dannelsen af et politisk neutralt

enhedsforbund. »Arbejdstagernes nationale centralforbund« (NationaleGewartschaftszentrale der Arbeitnehmer) (Národni odborová ustrédna

zaméstnanecká - NOUZ) blev dannet den 18. marts 1939,umiddelbart ef-

ter den tyske indmarch i Prag, og forbundet besluttede under de givneomstændigheder at give afkald på strejkeretten. I begyndelsen bestod

NOUZ af et »Fællesforbund for arbejderorganisationer« (Zentrale der

Arbeitergewerkschaften) (Ustrédi délnickych jednot) og et »Fællesfor-

bund for de privatansatte funktionærers organisationer« (Zentrale der

Gewerkschaften der Privatangestellten) (Ustrêdi jednot soukromych za-

méstnancu) samt af 26 enkeltforbund. Det var socialdemokrater, der

stod i spidsen for forbundet, først Antonin Zelenka og senere Václav Sto-

ces, som var formand, da NOUZ af frygt for en fuldstændigopløsning af

organisationen besluttede også at give afkald på overenskomstretten ogselv søge kontakt til DAF.

Stoces, samarbej dsvillighed gjorde det nemmere for Köster at få indfly-delse på NOUZ, som blev reorganiseret i overensstemmelse med hans

92

krav. NOUZ fik først et centralsekretariat, der hørte til blandt de funkti-

oner, der var underlagt hans myndighed, og som lagde de to »Fællesfor-

bund« og de 26 enkeltfagforbund sammen til 11 store industriforbund

samt tilpassede hele organisationen DAF,s retningslinier.Der blev åbenbart sat stor pris på Kösters bidrag til okkupationspolitik-

ken. Hans kompetenceområdeblev hele tiden udvidet af både DAF og

Rigsprotektoren. I januar 1944 blev han også dekoreret: han modtogkrigsfortj enstkorset af første klasse. Samtidig blev han forñyttet til Paris,hvor man tydeligvis havde brug for hans erfaringer. I marts 1944 blev Ru-

dolf Kasper, der tidligere havde fungeret bl.a. i Norge, udnævnt til at efter-

følge Köster i Prag.22

De besatte norske områder

Når man tager i betragtning, at størstedelen af Polen blev annekteret og

likvideret som stat (Generalgouvernementet er allerede blevet omtalt)straks efter at være blevet erobret og delt, og at Danmark kunne besættes

med fredelige midler (endnu et særtilfælde, som jeg skal komme tilbagetil), så var Norge den første stat, hvis territorium blev gjort til tysk besæt-telsesomrâde under 2. verdenskrig. Og da den planlagte fredelige besæt-telse viste sig at mislykkes, og der altså var opstået en uforudset situation,der nødvendiggjorde og muliggjorde improvisationer, begyndte DAF

omgående - allerede inden kamphandlingerne var overstået! * at gribeind i udformningen af okkupationspolitikken.

Som det også havde været tilfældet i Saar-området og Østrig, udnævnteHitler en rigskommissær, som skulle være ansvarlig for »de besatte områ-

der i Norge«; det blev dog ikke Josef Bürckel, som lige var blevet udnævnt

til rigsstatholder i Wien, men derimod gauleiter i Ruhr-området, Josef

Terboven. Og fra DAF var det heller ikke Claus Selzner eller Theodor

Hupfauer, der blev sendt til Norge, men derimod den tidligere omtalte

Otto Marrenbach, som både optræder her og andre steder i artiklen.

Marrenbach, der var handelsuddannet, var en nær medarbejder af R0-

bert Ley, som han allerede havde sluttet sig til i 1927 i dennes hjembyWaldbröl i Bergisches Land. Han havde været næstkommanderende i

DAF,s rækker siden 1. juni 1933. Ley gjorde ham til sin chefadjudant og

overlod DAF,s forretningsførelse til ham.23 Og denne mand hørte til det

lille følge,der kom til Oslo den 21. april 1940 sammen med Josef Terbo-

ven. Dér oprettede han »Afdeling Marrenbach«, som hans efterfølgerkort efter omdøbte til »Afdeling for arbejde og socialvæsen« (Abteilung

93

Arbeit una' Sozialwesen) og integrerede i den »Hovedsektion for national-

økonomi« (Hauptabteilung Volkwirtschaft), som i mellemtiden var blevet

oprettet under den nye rigskommissærsmyndighed.24Marrenbachs efterfølger i Norge var Karl Bertrams, som også stam-

mende fraWaldbröl og havde fundet vej til den nationalsocialistiske bevæ-

gelse dér i 1927. På Marrenbachs foranledning kom han allerede den 23.

april 1940 til Oslo, hvor han skulle være »DAF,s ansvarlige for Norge« -

hvilket Terbovens tilforordnede Højere 88- og politifører meddelte Hit-

ler den 5. maj 194025.Mens Marrenbach allerede vendte tilbage til Tysk-land 21. maj 1940, blev Bertrams i Norge som leder af Afdelingen for ar-

bejde og socialvæsen til september 1940. Hans efterfølgerepå denne postblev den netop omtalte Rudolf Kasper, derefter fra oktober 1941 Herbert

Köhler og fra januar 1942 Fritz Johlitz, der alle ligesom Bertrams hørte til

DAF,s funktionærkorps.26I Norge stod DAF over for en overordentlig stærk enhedsfagbevægelse,

der oven i købet havde en nær tilknytning til det - regerende - socialdemo-

kratiske arbejderparti. Imidlertid var ledelsen af landsorganisationen(LO) ikke i stand til at handle samlet i lyset af den overraskende tyske in-

vasion. Formanden Konrad Nordahl og sekretæren Elias Volan var først

fulgt med regeringen og kongefamilien, der var flygtet ind i landet den 9.

april 1940. Mens et opråb,der var underskrevet af Nordahl og hans næst-

formand Lars Evensen og sendt fra den del af landet, der endnu ikke var

besat, 11. april opfordrede alle tillidsfolk til at »organisere arbejdernesindsats i landets forsvar«27,appellerede de medlemmer af LO,s sekretari-

at, der var blevet i Oslo, hvortil Volan også var vendt tilbage, dagen efter til

hver eneste norsk mand og kvinde om at »blive på sin post og gøre sin

pligt«28.Den 26. april 1940 kontaktede MarrenbachVolan, der nu ñingerede som

formand for LO i de besatte norske områder, og de indledte de forhand-

linger”,der skulle føre til en »fastfrysningsaftale«.I følge den ville »ind-

griben ved lovgivning«i de faglige organisationers interesseområder ikke

forekomme, så længe de accepterede, at strejkeforbuddet og lønstoppetvar uomgængelige konsekvenser af krigstilstanden og forholdt sig loyaltover for besættelsesmagten.30Endelig kunne Marrenbach også overtale

Volan til at godtage en generel lønsænkning.31Marrenbach ville ganskeåbenbart gradvist omforme den enhedsfagbevægelse,man havde mødt i

Norge, efter DAF”s model. Den 26. juli 1940 forelagde Bertrams rigskom-missæren et koncept for en sådan udvikling i form af en 21 sider lang be-

tænkning om »De norske fagforbunds fremtid«32.Det fremgår af senere

94

beretninger fra Afdeling for arbejde og socialvæsen, at også hans efter-

følgere konsekvent fulgte dette koncept.Bertrams koncept havde som målsætning, at den »proces til politisk

sammenknytning af Norge med det Stortyske Rige« som rigskommis-særen på en eller anden måde skulle lede » - forhåbentlig _ vil forløbe

hurtigere og mere intensivt på de områder, der omfatter det folkelige liv

og organisationen heraf (altsåbla. af fagbevægelsen)end på det statsligeområde«33.Derfor skulle de norske fagforbund »bringes til at tage kon-

takt til Den tyske Arbejdsfront i Berlin, i første omgang på et rent fagligtgrundlag, men med en kamuñeret påvirkning for øje«. Senere skulle de

»betingelsesløst tilpasse sig institutionerne i Berlin«.34

Efter Bertrams, opfattelse bekræftede LO-ledelsens samarbejdsvillig-hed efter landets besættelse den erfaring, man havde gjort i Tyskland,nemlig »at en interesseorganisation af faglig art i længden på en eller an-

den måde må og vil komme overens med den herskende politiske magt,hvis den ikke vil ødelægge sig selv«35.Den notoriske »organisationse-goisme, der kendetegner de faglige organisationers apparat« Ville ogsåmuliggøre den »personalemæssige, organisatoriske og finansielle gen-

nemsyring«, som i sidste ende skulle føre til, at LO undergav sig Nasjo-nal Samling (NS), der åbent samarbejdede med besættelsesmagten.

I denne sammenhæng traf Afdeling for arbejde og socialvæsen, som

ville sikre sig, at den også i fremtiden kom til at fungere som sidste in-

stans i behandlingen af fagforeningsspørgsmålet, allerede på det tids-

punkt en række forberedelser. Da Nordahl, Evensen og andre faglige lede-

re, der var fillgt med regeringen og kongefamilien, indtil disse flygtede til

England, i juni 1940 vendte tilbage til hovedstaden, fik de forbud mod

overhovedet at deltage i Los arbejde i fremtiden. Og den 28. august fik

Rudolf Kasper til opgave at finde en erstatning forVolan36,der havde vist

sig »ikke at være driftig nok«37 i forhold til de forestillinger, Bertram

havde gjort sig. I forbindelse med den slags personaleudskiftninger»fandt der lidt efter lidt en omstilling til fører- og ansvarsprincippetsted«38.Allerede den 10. juli 1940 var der også blevet gennemført en

»autorisationspligt for alle LO,s formueretslige dispositioner og

forpligtelser« - med tilbagevirkende kraft til den 24. april, datoen for

rigskommissærens officielle tiltrædelse.39Alle udgifter over 500 kroner

skulle forelæggesAfdeling for arbejde og socialvæsen og godkendes.Da Terboven den 28. september 1940 indledte opbygningen af fremti-

dens NS-regime med at udnævne »kommisariske« statsråd (= ministre),måtte Volan fratræde sin plads i Los ledelse til fordel for Jens Tangen.

95

Tangen var ganske vist indforstået med at arrangere de »studierejser« til

Tyskland for fagforeningsfolk, som Bertrams havde anbefalet, og han rej-ste selv til Tyskland med en LO-delegation i begyndelsen af 1941 for at

lære DAF,s organisation at kende, men han modsatte sig med held alle

foranstaltninger, der kunne føre til, at LO blev underordnet NS, sådansom det ellers var planlagt. Da Socialministeriet under ledelse af NS-

statsråd Birger Meidell, som efter Bertrams koncept skulle være aktivt i

den sammenhæng, »havde svigtet« i forhold til det synspunkt, der var

fremherskende i Afdeling for arbejde og socialvæsen, oprettede Kasper i

begyndelsen af juni 1941 et »Direktorat for arbejdsorganisation«, der

skulle »fremskynde fagforbundenes fremtidige udvikling med henblik

på en omorganisering hhv. en indlemmelse i Nasjonal Samling« Men

NS-funktionæren Edvard Stenersen, som man havde betroet ledelsen af

direktoratet, »svigtedefuldstændig« Direktoratet blev opløst af Herbert

Köhler, efter at rigskommissæren med rå vold havde slået de osloske ar-

bejderes »mælkestrejke«den 8. og 9. september ned og samtidig havde

gjort kort proces med LO-ledelsen.

»Mælkestrejken«,som 25.000 arbejdere deltog i, var blevet udløst af den

lynhurtige forringelse af levevilkårene -

og i sidste instans af, at den hid-

tidige levering af morgenmadsmælk blev indstillet. Derpå erklærede Ter-

boven 10. september »civil undtagelsestilstand« og lod alle ledende

fagforeningsñmktionærer - deriblandt Tangen - arrestere. Mange af sa-

gerne blev afgjort af 88- og politiretten, der var blev indsat som standret.

To fagforeningsledere - Viggo Hansteen og Rolf Wickstrøm - blev skudt

omgående,mens 25 andre ñk lange fængselsstraffe.Nu overtog (fastfrys-nings-)kommissærerfra NS ledelsen af fagorganisationerne. Odd Fossum

overtog Tangens stilling.Umiddelbart efter at strejken var blevet slået ned, og LO var blevet ens-

rettet, begyndte Terboven at afslutte forberedelsesfasen for oprettelsen af

et NS-regime. 1. februar 1942 trådte NS,s »Fører« Vidkun Quisling som

»statsminister« i spidsen for en »national regering«, som han ville have

legitimeret af et »Riksting«, hvor fag- og interesseorganisationerneskulle udgøre den korporative basis. I forlængelse af disse bestræbelser

tog Köhler og Johlitz »i den grad fat på at få skabt en organisation efter

samme retningslinier som DAF i Riget, at denne kunne have været opret-tet 1. maj l942«4°.Denne »tvangsorganisation for alle erhvervsaktive«

skulle hedde »Norges Arbejdsforbund« (Norges Arbeidssamband - NAS).Medlemskab var obligatorisk for »samtlige erhvervsaktive, uanset om de

er selvstændige,mnktionærer, arbejdere, bønder, kunstnere eller embeds-

96

mænd«41.De 35 enkeltforbund i LO, hvis medlemstal i mellemtiden kun

var faldet med omkring 50.000 - fra godt 350.000 til 300.000 - blev ind-

skrænket til 14. Tilsvarende blev den faglige presse også reduceret. Fra 14.

marts 1942 udkom der yderligere en ugeavis, »Norsk Arbeidsliv«, som var

formet efter tyske forbilleder. Ligeledes efter tyske forbilleder blev der ud-

arbejdet »omfattende organisations- og personaleplaner« for NAS, ogdets arbejdsopgaver blev fastlagt i enkeltheder. Medlemsbøger og kontin-

gentmærker forelå som planlagt.Alligevel fandt hverken oprettelsen af NAS eller indkaldelsen af Riks-

tinget sted, for det norske Quisling-regime stødte på en uoverstigeligmodstand. I de ensrettede fagforbund formåede hemmelige aktionsko-mitéer at udmanøvrere NS-kommissærerne, og de bidrog - også med kir-

kens støtte - væsentligt til, at der opstod en bred protestbevægelsemod, at

der skulle indføres »ungdomstjeneste«, som man kendte den fra »Hitler-

jugend« i Tyskland samt oprettes en tvangsorganisation for lærere. Af be-

kymring for at denne bevægelseskulle komme til at omfatte arbejderne påde krigsnødvendigeVirksomheder og byggepladser, lod Terboven pla-nerne for NAS henlægge.Oprettelsen af »Rikstinget« blev opgivet, fordiHitler 11. august 1942 efter at have hørt Terbovens foredrag om situationeni Norge besluttede, at Quislings-regimets beføjelser ikke skulle udvides, sålænge krigen stod på.42Kort efter udtalte Hitler i en samtale med Arthur

Seyss-Inquart, som han havde udnævnt til »rigskommissær for de besatteområder i Nederlandene« den 18. maj 1940, noget i retning af »at eksperi-mentet Norge ikke var lykkedes«43.

De besatte områder i Nederlandene

Ganske vist havde man som bekendt slet ikke foretaget et sammen-

ligneligt eksperiment i Nederlandene. I modsætning til NS og Quisling i

Norge havde National-Socialistische Bewegung, NSB, og Anton Mussert iNederlandene ikke dannet et samarbejdsregime. Ikke desto mindre var

der 1. maj 1942 blevet oprettet en »Nederlandsk Arbejdsfront« (Neder-landse Arbeitsfront - NAF) som resultat af DAF,s påvirkning af landets

faglige organisationer.44Denne påvirkning var begyndt 1. juni 1940. Den

dag rejste Marrenbach, som her dukker op igen, til Haag, næsten umid-

delbart efter sit ophold i Norge. Blandt hans ledsagere var lederen af

DAF,s sektion for afdelinger for juridisk bistand,Werner Hellwig, der ef-

ter aftale med Seyss-Inquart oprettede et forbindelsesled til de nederland-

ske fagforbund, som først blev ledet af generalkommissæren for finanser

97

og økonomi, Hans F ischböck, og siden af generalkommissær for folkeop-lysning og propaganda samt for administration af NSB, Franz Schmidt.

Snart begrænsede»Dienststelle Hellwig«,saktiviteter sig ikke kun til Ne-

derlandene. På udtrykkelig opfordring af DAF°s rigsleder begyndte det

også at fungere i Belgien og Frankrig - noget jeg vil komme tilbage til.

I Nederlandene fandtes der ved siden af det socialdemokratisk domine-

rede Nederlandsk Forbund af »Faglige Organisationer« (NederlandseVerbond van Vakverenigingen - NVV), hvis 49 enkeltforbund tilsammen

talte 319.000 medlemmer, to relativt store religiøse fagforbund - »Det ka-

tolske Fabriksarbejderforbund« (Rooms Katholiek I⁄Verkliedenverbond -

RK WV) med 187.000 medlemmer -

og det protestantiske »Kristeligt-na-tionalt Fagforeningsforbund« (Christelijk National Vakverboond - CNV)med 121.000 medlemmer - samt »Den nederlandske Fagforeningscen-tral« (Nederlandse Vakcentrale) for funktionærer og embedsmænd med

50.000 medlemmer. Lederne af de store forbund - Evert Kupers fra

NVV, A.C. de Bruijn fra RKWV og Anton Stapelkamp fra CNV - var

ikke flygtet, men var derimod blevet i landet.

Hellwig satte sig først i forbindelse med NVV*s ledelse for at få en

»fastfrysningsaftale«, hvilket stemte fuldstændig overens med Marren-

bachs fremgangsmåde i Norge. Men i modstrid med sit løfte om ikke at

gribe ind i fagforbundenes indre anliggender stillede han allerede den 16.

juli 1940 »fagforeningsapparatetsorganisationsegoisme« på en hård prø-

ve. Den dag indsatte han Hendrik Jan Woudenberg fra NSB som »fast-

frysningskommissær« og afsatte Kupers og dennes suppleant”.Samtidigbad han NVV,s andre bestyrelsesmedlemmer om at blive på deres poster

- hvad de i de fleste tilfælde også gjorde -

og om at støtte Woudenberg,hvis opgave bestod i at »skabe grundlag for en gradvis løsrivelse af de

marxistisk organiserede arbejdere fra det marxistiske tankegods«46.I NVVarbejdede der - udover Woudenberg, som efterhånden fik afske-

diget 28 modstandere fra ledelsesniveauet, der havde cirka 300 medlem-

mer, og gennemført »Førerprincippet«også i enkeltforbundene47 -to ty-ske »forbindelseskommissærer« fra Dienststelle Hellwig: Fritz Kern og

Hans Schleinitz. De var samtidig ansvarlige for henholdsvis RKWV og

CNV. For at bevare deres organisationer prøvedelederne af disse to for-

bund at undgå enhver konñikt både med det ensrettede NVV og med

DAF5s repræsentanter. Da de på Leys invitation i begyndelsen af novem-

ber 1940 rejste på en »studierejse«til Tyskland med en fagforeningsdelega-tion for at lære DAF,s organisation at kende, kunne de ikke vide, at Hitler

allerede havde godkendt »en opløsning af de religiøse fagforbund«48.

98

I de religiøseforbund formuleredes modstanden især mod det pres for

en fusion med NVV og dermed for en ensretning, som de i stadig højeregrad blev udsat for, efter at strejken den 25. februar 1941 var blevet slået

ned og en række fagforeningsñmktionærermidlertidigt var blevet an-

holdt. Da Hellwig den 25. juli 1941 lod RKWV”s kontorer besætte og

lagde organisationen under Woudenberg, protesterede de Bruijn ener-

gisk. Den samlede bestyrelse trådte tilbage. Det nyttede ikke noget, at

Hellwig erklærede: »Dette er ikke ensbetydende med en opløsning af for-

bundet, og det er heller ikke på nogen måde en (tvunget) sammenlægningmed NVV, hvilket De jo er betænkelig overfor. Fagforeningsledelserne fårblot en ensartet struktur.«49Også medlemmerne fulgte ledelsens eksem-

pel -

og bispernes anvisninger -

og meldte sig ud af det ensrettede for-

bund. Den 1. december 1941 havde over 90% meldt sig ud. Helt på samme

måde forløb ensretningen af CNV, hvis formand var blevet sat i fængselsom gidsel allerede i slutningen af juni 1941. Omtrent 75% af medlemmer-

ne meldte sig ud af det ensrettede forbund.

Disse eksempler skulle komme til at danne skole. Da Woudenberg og

Hellwig 1. maj 1942 omformede de tvangsfusionerede forbund til NAF,nedlagde 75% af NVV,s medarbejdere også deres hverv. Den boykot af

NAF, som de anbefalede, blev fulgt af langt over halvdelen - 60% - af

medlemmerne. Det enorme svind i medlemsskaren kunne end ikke opve-

jes af, at hele personalet på bestemte industrivirksomheder blev tvungettil kollektiv indmeldelse eller af andre foranstaltninger. I tiden derefter

havde NAF op imod 200.000 medlemmer og var dermed trods alt langtden største masseorganisation under nationalsocialistisk ledelse, lige-som det gjaldt DAF i Tyskland.50

Belgien og den besatte del af Frankrig

Jeg har allerede nævnt, at Dienststelle Hellwigs aktiviteter omfattede Bel-

gien og -i en periode også - Frankrig. I betragtning af DAF,s forbindel-

ser til fagbevægelsen kunne Hellwig i foråret 1941 virkelig hævde, at »hele

Vesteuropa«51var underlagt ham. Ley måtte personligt sikre, at DAF fik

indñydelse på udformningen af okkupationspolitikken hos general Ale-

xander von Falkenhausen, der i sin egenskab af øverstkommanderende

for værnemagten i Belgien (og Nordfrankrig) havde kontrol med alle mi-

litære og politiske beføjelser. I overensstemmelse hermed kunne Diensts-

stelle Hellwig først træde i aktion i Bruxelles, efter at der i oktober 1940 var

99

indgået en aftale mellem Ley og generalen.52Hellwig selv blev i Haag,mens en af hans medarbejdere - en vis Dr.Voss, som det desværre er umu-

ligt at finde yderligere oplysninger om - overtog ledelsen af afdelingen i

Bruxelles, der var en del af militærforvaltningen.DAF kom altså først relativt sent i gang med arbejdet i Belgien og også i

Frankrig. De belgiske fagorganisationer havde allerede overlevet flere

måneder under tysk besættelsesmagt, da Voss tog kontakt med dem.

»Belgisk Fagforbund« (BelgischVakverbond - BVV = ConfédérationGéné-

rale du Travail (CGT) de Belgique), der havde 575.000 medlemmer, og som

tidligere havde været tæt knyttet til det socialistiske parti, var det største.

Derefter fulgte det katolske »Almindeligt Kristeligt Fagforbund« Ølge-meen Christelijk Vakverbond - ACV = Confêdération des Syndicats Chré-

tiens) med 350.000 medlemmer og »Landsforbund af Liberale Fagfor-eninger« Ølgemeene Centrale der liberale Vakverbonden [van Beroepsve-

reeningingen van België] = Centrale Générale des Syndicats libéraux de

Belgique) med kun 70.000 medlemmer.

BVV,S ledere var først ñygtet til Frankrig, men efter dets nederlag var de

ñeste vendt tilbage. Den tidligere partiformand Hendrik (Henri) de Man

trådte nu frem som talsmand for BVV. To dage efter Frankrigs nederlaghavde han erklæret sit parti opløst og havde hilst det, han mente var en

»alderssvækket verdens sammenbrud«, velkommen som »en befrielse

for arbejderklassen og socialismen«53Ifølge en beretning fra militærfor-

valtningen fra 24. september 1940 tilstræbte han »at få skabt en belgiskarbejdsfront efter DAF,s retningslinier, som skal omfatte såvel arbejdsta-

gere som arbejdsgivere og bane vej for en ny social orden. Også på dette

punkt skal det første skridt være at danne en enhedsfagbevægelse...«53.Konsulenten for en af landets mindre fagforbund, »F lamsk National-

syndikat« (Vlaamsch Nationaal Syndikaat - VNS) med 40.000 medlem-

mer,Viktor Leemans, opponerede mod de Mans forestillinger. Leemans

havde længe argumenteret for dannelsen af en »Arbejdsorden« (4rbeids-

orde), som »efter DAF”s forbillede forener alle erhvervsaktive på et natio-

nalt-folkeligt grundlag i en organisation, der omfatter såvel det sociale

som det økonomiske og det kulturelle liv« og som ville skabe »en Hamsk

enhedsfagbevægelsesom et forstadium for denne udvikling«55.Selvom

dette koncept helt tydeligt fremmede planen om at udskille Flandern fra

Belgien og indlemme det i det »Storgermanske Rige«, som okkupations-magten og især Hitler støttede, tvang den aktuelle situation Hellwig og

Voss til at foretrække de Mans forslag, som oven i købet allerede havde

ført til, at BVV oprettede »BelgiskeArbejderes Enhedssyndikat« (Syndi-

100

cale Unie der Belgische Arbeiders). På deres initiativ tilsluttede ACV sigsyndikatet.

Den 22. november 1940 kunne Dienststelle Hellwig efter aftale med mi-

litærforvaltningengå et skridt Videre og omdanne syndikatet til »Union

af Håndens og ÅndensArbejdere« (Unie der Hand- en Geestesarbeiders =

Union des Travailleurs Manuels et Intellectuels), der også omfattede de libe-

rale organisationer og VNS, og som efterhånden skulle få alle de belgiskeorganisationer til at smelte sammen til en enhedsorganisation. Med det

formål for øje gik man bevidst med til, »at man ved denne konstellation

selvfølgeligi starten måtte ty til en del af de hidtidige fagforeningsrepræ-sentanter«56,som beredvilligt stillede sig til tjeneste. Unionens ledelse be-

stod af et »ottemands-udvalg«med to repræsentanter fra hver af de fire

organisationer. F. V. Grauls, som de Man havde anbefalet, blev for-

mand.57 Som resultat af fusionen ville man opnå at »få bortskaffet ueg-nede fagforeningsledere« samt at »registrere og beslaglægge de fagligeorganisationers formuer«.

Men fusionen forløb kun trevent. Efter strejkerne i januar 1941 blev den

især forsinket af, at ACV standsede sin deltagelse 12. marts 1941. Derpåudsendte Dienststelle Hellwig sine sagsbehandlere til fagforbundenesom »observatører«. Desuden udstedte militærforvaltningenen forord-

ning om indsættelse af kommissærer, som Dienststelle Hellwig havde ud-

arbejdet. I august 1941 overtog en kommissær formandsposten i ACV.

Derefter fik man gennemtvunget, at forbundene fusionerede inden forUnie's rammer. Ottemands-udvalget blev omdannet til en direktion, ogGrauls blev erstattet med den flamske kollaboratør Edgard Delvo. Efter

Dienststelle Hellwig,s opfattelse kunne man »betragte den indre udvik-

ling i den nye enhedsorganisation, der blev ledet centralt efter Fører-prin-cippet, som afsluttet medio 1942«58.Men Unie blev ikke omdannet til en

arbejdsfront-organisation efter DAF”s mønster.

Efter at have oprettet filialen i Bruxelles kunne Dienststelle Hellwig ogsåetablere en midlertidig afdeling -ledet af Siegfried Bollacher - under den

øverstkommanderende for værnemagten i Frankrig, hvis militærfor-

valtning imidlertid kun havde magt over det »besatte område i Frank-

rig«59.Men dens limktioner blev snart overført til en arbejdsgruppe un-

der ambassaden, der »var ansvarlig for behandling af alle politiske spørgs-mål i de besatte 0g ubesatte dele af Frankrig«6°.Denne gruppe, der

begyndte at få indflydelse på de franske fagorganisationer, blev ledet af

Ansvarlig for sociale spørgsmål, Franz Gosse, en tidligere socialdemo-

101

krat og fagforeningsfunktionær.61Fra DAF,s side var det ikke længereDi-

enststelle Hellwig, der var involveret, men derimod det nyoprettede»Centralkontor for International Socialstruktur« (Zentralamtfür Interna-

tionale Sozialgestaltung), som især havde sit virkeområde i de stater, for-

trinsvis i Sydeuropa, som var kommet - henholdsvis skulle komme - un-

der tysk overherredømme uden en militær besættelse, og som jeg derfor

ikke skal komme ind på i denne sammenhæng.Det gælderogså for Frankrig, hvor der udover de relativt små kristelige

fagforbund i Confédération Francaise des Travailleurs Chrétiens (CFTC)kun fandtes de socialistiske fagforbund, der var sluttet sammen i Conté-

dération Generale du Travail (CGT), der mere end nogen anden organi-sation repræsenterede den franske arbejderbevægelse. På besættel-

sestidspunktet havde CGT ganske vist mistet en stor del af sin tidligerebetydning. Uden at støde påvæsentligmodstand kunneVichy-regeringenopretholde et strejkeforbud, diktere fagforeningernes opløsning den 9. no-

vember 1940 og derefter indføre sin egen korporativistiske tvangsorgani-sation med Charte du Travail fra 4. oktober 1941. Gosse formåede kun at

få indflydelse på nogle få samarbejdsvillige højreorienterede fagfor-eningsledere i det besatte område af landet i kredsen omkring GeorgesDumoulin, som fulgte Marcel Déat og etablerede en »Faglig

Propagandacentral« (Centre Syndicaliste de Propagande) i Rassemble-

ment Nationale Populaire”srammer.62

Danmark

Det er nu på tide at vende tilbage til Danmark, som officielt slet ikke

gjaldt som et »besat område«, og som allerede af den grund må anses

for at være et særtilfælde. Den tyske regering havde allerede på forhånd

erklæret over for den danske regering, at den gav afkald på »at anfægte

Cecil v. Renthe-Fink, tysk gesandt i Danmark 1936-42, udbeder sig i dette

telegram af 9.11.1940 til understatssekretær Luther (leder af den afdeling,der bl a. havde til opgave at plejejbrbindelse med nazistiske partier i udlan-

det) i det tyske udenrigsministerium et telegrajisk svar. Spørgsmålet var; om

det i samtale med legationssekretærMeissner af Lauritz Hansen udbedte

studieophold hos DAF kan jinde sted fra den 15. november 1940, idet denne

ønskede at omforme de danske fagforeninger efter DAF s forbillede. (Foto:Preben From) ›

102

'*

3 5.; .“.. .

»

, 'telegram '3

; r' ;2' :vsácvâ « ..(0ff'en)*-'* ›

.

, .k'1 ' Eg"- :',.",, . :.t:v__.'.'..›'»'lv › _ ›

. ".(

n.'1 J. r. gun ,n ›«'.| v .;' '. -.-.

få?? "i *f *3 1- ›- :lim-'W :r'

-;__›;:-:;;.

"fâ/.ngoxâanhagän,.den 9.',Nureubaral940 ›

.9.55›Uhr›. ' *-

n -, '. ”0. t <

4ivi;.'älweâår.'gden.9;Kbyeibç'r“1940D

'

w

"xx; 1222 ma. 8.11; .-,

9› Pär* Ge'aa'ndteh Luther. '_ T

_

.

v å..

W,

.

'

› (Yáraitzenâorå'e'röinlgte'xjByänischer'üeuerkächaftën ,æ

- Inuitáliansea, hat in Geåpräcämit _I›eg.Sekr.Haisaner_

_.å

f 'g'olusÅøx-t;dass o'r bosfngiçhiiga;.dänische Geuarkachaften*"

“ 7 " nick lutter. ñer Doutabhëáålrbeitsfront uzugeatalten.Diêaon ëthitt,hä1t 1-8th Hansen unter anderen für

.oñorâarlich,' du gr'døi' Lnn'icht' ist, âaåsdie Tang-.- w

ik§ii däniuéhex: Årboit'or hi Deutschland in den kamandenJâänn sina snigende ZahlVminut: 11:8, die nprgrga-

,

. nintpgischgohglton "men kann._uapx;inDäñ'e'uark'

väghicheyxáosialåGøalchtapunktevertretan verden 119i: Dentâchlanñ.

*

ø

:

»Ha Qoinon'Binblickin. die. Einzicptungonder

fbêgzttchånbiatch-opt” gouinnen; brâjêhte'Láurits(ion Innach vår. ibn eine Binladiiågldei-BJJ'. zu

gang. attak14-tågigan'StuçiiønaüfenthaltxiuDehtaáhláixd_

. gu* ymittalç. 83 intereaaleran iháwkg'ruáâéåltz'liéhialieç

'

in Deutschland gatroffenen sozialen'vårånåtaliungeh,*

'

A 4 *inkooçdo'fq'Kiaft åmh ,Fx-enden,dig_Zusaunietiarboit'å' W: “1*årgangågbågtgâheåuna*lrbeitnehgbi'fJâer'Reichaaf-åâiiådiánatxupdjig sqziglç Beågápunäjdea'Lañaerieiiem.

til' j "Laurits dangon.wgnáchfi'juáfüzz'qçë'bbaäåiéhuáfén, mk

«

.Q M UfnpnrdorGeyerkgçhaftápidemarfordernêhe'ppclitiaéhenML3 L egna mvhg'gápyda'sëidi'efEinlaáåizázáuçh_etwa 8i'

pyláoi';ii'i!:']:ø2.fåç.'.'tüä'fááåiçfftbbêié'Yái-Yretarder. M irhitgåbemrga'âigatåiaäáinbågtikfbñysåii:aollan.

. Rå.:'

Vox-32214339.".Eil*.i3.å<3§:xå§:iuzjchZd§e_.DsÅ.F.›zu einem. har _10-14âtägigenglutenähahgfürvdgni.15.1i2foveçbaxj.;d.Js;'»'

;High-*nåh*Hypáéyixpçl.içágihåynäh'érleë:bénenhénâçiv;›'

»NmYçêt'ñtbi-;aer:Gçiêrkngmsgêgsrgäniäámagi-Es;fat für“áåhåh af' ståleåmgçnhfmuritå Eanáên'êafabrédét

.-,=çgigF-";W'U3Ålm'T.5'.

é?

› v'

c. -ra's ws - r

,, _

v

.

;få»zzxwråsyçëgëgaæågáëç;käytwnzqulgân5011.,..und.æresseçkaina g

gggçgggiggghgng;ågtnla'duäg.gáëpjçeu'çacggëaå;339H_tisch'*1-*.éáüäsmachlechtäQ-Zi'f'Fifâêå5' "r'

“

-*'

I um', ". VH * "Ju-1k; 3..' 61%,; .

r :1.327:'i

.

Å

'

*if*TK*V'Ergittaunmhheieung;Å'* ›'› v

__“<'

WM ⁄.J

f

393222931212:

.⁄_ ,gå/“A Ø27/ 2

5”,

I

'

.x_

Ju

kongeriget Danmarks territoriale integritet og politiske uafhængig-hed«63.Gesandt Cecil von Renthe-Fink, som stadig var knyttet til uden-

rigsministeriet, skulle i sin egenskab af »rigsbefuldmægtiget«blot »føre

tilsyn med« den danske regerings virksomhed”. Han kunne ikke selv

gribe legislativt eller eksekutivt ind.

Den danske regering - en koalitionsregering bestående af Socialdemo-

kratiet og Det Radikale Venstre, der den 9. april 1940 blev udvidet til en

»samlingsregering«med deltagelse af tre repræsentanter fra hhvVenstre

og de Konservative -ledet af Thorvald Stauning indtil dennes død den 3.

maj 1942 havde omgåendemeddelt den tyske regering, at den ville »ordne

landets forhold under hensyntagen til den besættelse, der har fundet

sted«65.Da regeringen igen omdannede sig den 8. juli 1940, fik den nye

udenrigsminister Erik Scavenius den til at lægge sig fast på en erklæringom, at det for Danmark nu gjaldt om »at finde sin plads i et nødvendigt og

gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland«66.Denne linie blev også

fulgt af ledelsen af de danske fagforbund (De samvirkende Fagforbund -

DsF), som var tilknyttet Socialdemokratiet. Det Viste sig allerede ved, at

DsF i betragtning af de herskende omstændigheder uden modstand gav

afkald på strejkeretten.Det kom DAF, som ikke umiddelbart kunne få indflydelse på udform-

ningen af okkupationspolitikken i Danmark, til gode, at »presseattaché«Gustav Meissner straks efter Frankrigs nederlag havde taget kontakt til

Erik (Julius Christian) Scavenius (1877-1962) blev cand. polit. 1901 og efterindtræden i diplomatiet kontorchef i udenrigsministeriet 1909. Herefter var

han udenrigsminister 1909-10 og 1913-20. Under første verdenskrig håndhæ-vede han stærkt den danske neutralitet. Scavenius var landstingsmedlem forDet radikale Venstre 1918-20 og 1925-22 I den mellemliggende periode var

han 1922-24 partiformand 1924-32 var Scavenius gesandt i Stockholm, hvor-

efter han forlod udenrigstjenesten for at blive bestyrelsesformand for »Politi-ken« 1932-40. Den 811940 trådte han så indi regeringen som udenrigsmini-ster. For Scavenius var målet at få Danmark så smertefrit som muligt gennem

besættelsen. Billedet viser Scavenius idet tyskerigskancellisfestsal ifærdmed

at afgive sin regeringserklæringom antikominternpagten den 25. november

1941. 9. november 1942 tiltrådte Regeringen Scavenius. Det lykkedes Scave-

nius i samarbejde med dr Best at få gennemførtrigsdagsvalget i marts 1943,men derefter var tiden løbet fra samarbejdspolitikken. Den 29. august 1943

gik regeringen af og Scavenius epoke var forbi. (ABA) ›

104

Fotografiet, der er optaget i Haslev efter krigen, viser fra venstre til højrepres-seattacheen ved det tyske gesandtskab Gustav Meissnet; SS-BrigadenÆhrerPaul Kannstein og den tyske gesandt i Danmark 1936-42 Cecil v. Renthe-

Fink.

Meissner (født 1910) virkede fra 1939-43 som presseattache samt kontakt-

mand til det danske nazistparti. Paul Kannstein var fra 12.4.1940 til

29.8.1943 kommitteret for spørgsmål vedrørende den indre forvaltning under

den tyske rigsbefuldmægtigede.6.10.1943 forlod han Danmark for at tiltræde

en stilling som krigsforvaltningschef i Norditalien. Cecil v. Renthe-Fink er be-

skrevet i en anden billedtekst. (ABA)

106

den danske fagbevægelsesledelse og havde gjort sig til talsmand for DAFs

interesser. Allerede den 21. august 1941 kunne han i en notits til den tyske

udenrigsminister i forbigåendenævne »fagforbundenes aktuelle planerom at danne en fælles organisation med arbejdsgiverne, omtrent efter

den TyskeArbejdsfronts mønster«67.Den 9. november 1940 telegraferede Renthe-Fink til det tyske udenrigs-

ministerium, at Laurits Hansen, der var blevet valgt til formand for DsFi

1939, havde sagt til Meissner, at »han planlagde at omforme de danske

fagforbund efter den Tyske Arbejdsfronts retningslinier«, og Renthe-

Fink meddelte videre: »For at få indblik i den Tyske Arbejdsfronts struk-

tur ønsker Laurits Hansen, at DAF inviterer ham på et cirka 2 uger langt

studieophold i Tyskland. Laurits Hansen ønsker, at invitationen ogsåskal gælde cirka otte af hans medarbejdere, deriblandt to repræsentanter

for arbej dsgiverorganisationerne, så han kan få den nødvendige politiskeopbakning til den planlagte omlægning af fagforbundene.«68

Efter krigen fortalte både Laurits Hansen og Meissner en noget anden

historie om, hvordan den første »studierejse«til Tyskland, en dansk dele-

gation havde været på,var kommet i stand.Ved et forhør 3. december 1946

erklærede Laurits Hansen, at det var Meissner, der havde taget initiativ til

rejsen, og Henning Dalsgaard, der havde udpeget deltagerne.69Meissner

har kun bekræftet den første del af denne udtalelse, dels et par dage efter,70dels i sine memoirer, der er udkommet for ikke så længe siden, hvori han

også hævder, at deltagerlisten, der var udarbejdet- ikke af Dalsgaard -

men derimod af Staunings departementschef Alex Christiansen og Lau-

rits Hansen, var blevet »spillet ham diskret i hænde«71.Den social-

demokratiske nationaløkonom 0g socialpsykolog Dalsgaard, som Scave-

nius havde anbefalet Renthe-Fink, havde imidlertid, fortæller Meissner,formidlet kontakten mellem ham og Laurits Hansen og havde været

»den, der reelt havde banet vej for den tysk-danske faglige kontakt, der

kom i gang i 1940«72.Men Dalsgaard forsikrede den 10. december 1946,at han ikke havde haft noget at gøre med at forberede Laurits Hansens

og delegationens Tysklandsrejse.73Denne delegation - som blev fulgt op af to andre i henholdsvis foråret

og efteråret 1941 under ledelse af næstformand i DsF, Ejler Jensen og den

ovenfor nævnte Alex Christiansen - blev ganske vidst budt velkommen til

Berlin af Marrenbach, som her nævnes for sidste gang, men det havde

ingen følger for udformningen af forholdet mellem DAF og DsF. Meiss-

ner var fortsat den ledende forhandler på tysk side. Da Willi Nagel, som

DAF,s Afdeling for arbejdsaktion Ørbeitseinsatz)havde sendt til Køben-

107

Billedet viser Lauritz Hansen siddende ved sit skrivebord med medarbejdereomkring sig på sit kontor på Rosenørns Allé fra hans formandsperiode forDsF 1939-42. Hans virke er beskrevet i en billedtekst i Kirchhoür'sartikel.

(ABA)

havn 10. december 1940, tog kontakt til Laurits Hansen, forlangte Renthe-

Fink, at udenrigsministeriet sørgede for, »at Dr. Nagel under alle om-

stændigheder bliver underlagt mig, således at vi kan sikre, at vores poli-tik fortsat bliver tilrettelagt på en ensartet måde«74.Den 4. februar 1941

blev Nagel indkaldt til militærtjeneste, og han blev erstattet af Walter

Heitman, der i henhold til sine instrukser samarbejdede med det tyskeArbejdsministeriums repræsentant, Ernst Heise,75og udelukkende

beskæftigede sig med de danskere, der arbejdede i Det tyske Rige.På dansk side var Dalsgaard fortsat den vigtigste forhandler. Han blev

leder af det dansk-tyske pressesekretariat, som blev oprettet 1. januar 1941,og som Meissner brugte til at forsyne de danske fagorganisationers presse

108

med propagandamateriale, der især stammede fra DAF,s arbejdsviden-skabelige institut. Dalsgaard sørgede også for, at Meissner kom i kontakt

med en række socialdemokratiske fagforeningsfunktionærer,der fra maj1941 havde udgivet tidsskriftet »Globus«, hvori de stadig mere åbent gav

deres sympati for »den ny orden« til kende. Efter at nogle enkelte medlem-

mer fra Fritz Clausens Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti(DNSAP) var blevet optaget i kredsen, forberedte Meissner dannelsen af

et »Dansk Arbej dsfællesskab - DA«, som skulle fremmes af DAF og støt-

tes af DNSAP. Dalsgaard hævder, at han ikke tog del i selve grund-læggelsen, der fandt sted i begyndelsen af 1942 og medførte at fagfor-bundsledelsen tog afstand fra udviklingen.76

I øvrigt forsøgte selv Meissner i sin tid at bilde Laurits Hansen ind, at

Værnemagten skulle stå bag DA.77Alligevel fik den mindste af alle de or-

ganisationer, der var blevet oprettet efter DAF”s mønster i de besatte lan-

de, ingen nævneværdig indflydelse. De danske fagforbund blev på ingenmåde svækket af DA. De blev heller ikke opfordret til at omdanne sig pånogen anden måde, især da deres ledelse samarbejdede med DAFog sam-

tidig fulgte regeringens samarbejdskurs. Laurits Hansen gik oven i købet

ind i regeringen. Han var socialminister i den regering, som Scavenius

præsenterede 9. november 1942, og som sad til 29. august 1943.

Afslutning og konklusion

Alti alt er de ting blevet bekræftet, som Roth allerede erkendte og beskrev

i den første omfattende undersøgelse om »Archipel der Deutschen Ar-

beitsfront«782DAF, som er blevet overset og undervurderet i forsk-

ningen, var en vigtig faktor i udformningen af det Tredje Riges politik,både på det indenrigspolitiske område og når det gælder ekspansions-,anneksions- og okkupationspolitikken. DAF deltog i »nyordningen af

Europa« efter det koncept, der var blevet udformet i 1933, og som man

havde etableret sig efter, før 1935 var omme. I de annekterede områder

var det ikke ret tydeligt, fordi fagbevægelsendér straks blev ensrettet. Li-

gesom i selve Tyskland overtog DAF dens plads -

og annekterede altså så

at sige fagbevægelsen.Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre i de okku-

perede områder. Ide områder, der blev anset for at være »germanske«,og

som derfor skulle integreres i et socialt og politisk ensartet »Storger-mansk Rige«, prøvede DAF lidt efter lidt at nå frem til en lignende løs-

ning og omforme fagforbundene til organisationer, der passede ind i

DAF,s struktur. Dette gælder også omvendt: De okkuperede områder,

109

wwwMumk

1

wëwwmmëæmå

Wäwww..

u

man?sw&

...än

;

wwå

ws?www/W

Lägg

måmämáwæwgår«,

,,

S

mrwmmin?

årøâääMNâ_,

æ

H

4

Å

c

;53.?

W

”Regn

hvor repræsentanter for DAF, såsom Marrenbach og Hellwig, ñk indfly-delse på fagorganisationernes udvikling, var ogsådem, som okkupations-magten betragtede som »germanske« og derfor en del af fremtidens

»Storgermanske Rige«. Sådan en fremgangsmåde var imidlertid

overflødig i de områder, som først skulle »germaniseres« i et sådant

Rige. Med undtagelse af Tjekkiet, som blev besat før krigen, og vel ogsåaf de baltiske stater, der blev lagt sammen i Rigskommissariatet Ostland,

gælder det for alle de okkuperede områder i Østeuropa. Der »var«, som

Roth har påpeget »alt anderledes«, for der skulle befolkningerne und-

være alle deres egne organisationer og være underlagt det tyske -

og ger-

manske! - »arbejdsleder/herre-lag« - for så vidt som man overhovedet

planlagde at lade dem overleve.79Roths systematisering af de pågældendelande er dog mindre overbevi-

sende. Efter at have omtalt de annekterede områder behandler han de be-

satte områder i Sovjetunionen og Sydøsteuropa, for til sidst meget detal-

jeret at komme ind på de højt industrialiserede lande, dvs. Norge (og en

passant Danmark) og Nederlandene, Belgien og Nordfrankrig - medVi-

chy-Frankrig som »særtilfælde« - samt »Protektoratet Böhmen og Mäh-

ren«, Andetsteds har han behandlet det indtil slutningen af 1942 ikke-be-

satte Vichy-Frankrig på linie med Sydøsteuropa, fordi fagforeningsledel-serne begge steder »i udstrakt grad efterlignede« udviklingen i de

okkuperede lande i Vest- og Nordeuropa, »også uden direkte at være un-

der tysk overherredømme«8°. Denne systematisering yder hverken det hi-

storiske forløb eller de førende aktørers tænke- og handlemåde ret-

færdighed. DAF var opstået som følge af reorganiseringen af den tyskefagbevægelse.Efter anneksionerne, hvor Selzner og Hupfauer deltog for

DAF, var organisationen blevet »stortysk«,og på basis af dens erfaringerudviklede og praktiserede den derpå en strategi til ensretning og

I tidsskriftet »Globus Tidsskrift for Nutidskultur; Planøkonomi 0g Geopoli-tik«,derfra maj 1941 udgaves af en række socialdemokratiske fagforenings-funktionærer;iblandedes en stadig større del forståelsesartikler om det tyskeNeuropa, det tyske folks kulturfrembringelser, det tyske folks glorværdigekamp imod den bolsjevistiske verdensfjende etc. mellem historiske og geo-

grafiske artikler samt noveller af radioanmelderen z'»Fædrelandet«, Harald

Bergstedt. I nr. 21,januar 1943 s. 42 jinder vi lederen af Københavns Folkekor,

Jørgen Nielsens udmeldelsesbrev til bestyrelsen for Socialdemokratisk Vælg-4 erforening i Frederiksbergs 3. kreds aftrykt. (Foto: Preben From)

111

reorganisering af de faglige organisationer i de af de okkuperede områ-der, der skulle udgøre fremtidens »Storgermanske Rige«, idet også Pro-

tektoratet Böhmen og Mähren, der i begyndelsen var blevet noget for-

sømt, blev inddraget. Den »storgermanske« fase i DAF”s udvikling be-

gyndte med Marrenbachs arbejde i Norge, blev fortsat af Dienststelle

Hellwig”sindsats i Nederlandene og Belgien og havde en medarbejder i

Danmark i form af Paul Meissner - hvis arbejde dog var mindre vellyk-ket. Selvom DAF,s arbejde, ligesom dannelsen af det »StorgermanskeRige«, ikke blev afsluttet, opnåedeman absolut bemærkelsesværdigere-

sultater.

På baggrund af de erfaringer, DAF,s okkupationspolitikere havde gjorti Tyskland og de annekterede områder, opfordrede de i første omgang de

faglige organisationer til at føre en »fastfrysningspolitik«,hvilket med-

førte, at de skulle give afkald på strejkeretten og retten til at forhandle

overenskomster. Derefter forlangte de en mere eller mindre omfattende

ensretning og nyorganisering af fagorganisationerne. Endelig skulle de

underordnes landenes fascistiske partier, sådan som de havde været fra

begyndelsen i Tyskland, og der skulle dannes en »Arbejdsfront«, hvad

den så end skulle hedde. Fra DAF°s synspunkt lykkedes denne plan bedst

i Protektoratet Böhmen og Mähren samt i Nederlandene. I Belgien og

Norge udeblev dannelsen af en »Arbejdsfront«, mens man i Danmark

slet ikke opnåedenoget.DAF*s repræsentanter mødte meget varierende faglige strukturer og

helt forskellige holdninger blandt ledelserne i de forskellige okkuperedeområder. Størst lighed med den tyske fagbevægelse før 1933 havde den

belgiske bevægelse. Men der fandtes en flamsk organisation, der pågrund af sin holdning til det »Storgermanske Rige« var okkupationsmag-ten særligt sympatisk. I Nederlandene var der to stærke kristelige fag-forbund med et betydeligt modstands-potentiale. I Norge og Danmark

havde man altid haft en socialdemokratisk domineret enhedsbevægelse.I Protektoratet Böhmen og Mähren var der blevet dannet et upolitisk en-

hedsforbund umiddelbart før besættelsen og DAF,s indgriben, der i før-

ste omgang slet ikke var planlagt. I Belgien var der også ved at opstå et

sådant enhedsforbund, allerede før Dienststelle Hellwig fik etableret sin

filial i Bruxelles.

Jeg har her sammenlignet den tilpasning til de nye magtforhold, som

karakteriserede fagforeningsledelserne i de okkuperede lande med de ty-ske fagforeningsledelsers adfærd i tiden omkring »magtovertagelsen« -

på samme måde som Beier har gjort det for Danmarks81 og Hirschfeld

112

for Nederlandenes82vedkommende, og som Roth helt generelt har gjortdet83.Og parallellerne er da heller ikke til at komme uden om. Men lige sålidt kan man se bort fra, at de tyske fagforeningsledere i 1933 gik ind i et

samarbejde med de nationalsocialister, der netop var kommet til magten,mens fagforeningslederne i de okkuperede områder forsøgte at undgå et

sådant samarbejde med de hjemlige nationalsocialister, der blot blev pro-

tegeret af okkupationsmagten, og -ikke mindst af den grund - mere eller

mindre beredvilligt kollaborerede med repræsentanter for okkupations-magten. I den forstand har Roth ret, når han konstaterer, at der i Dan-

mark, Nederlandene, Belgien og Frankrig fandtes »kollaborerende fag-lige lilnktions-eliter«84,som gav DAF indflydelse på deres organisatio-ners udvikling. Ganske vist var der også forskelle på det punkt. Laurits

Hansens samarbejde85-især med DAF - gik meget længere i ord end i

gerning. Det udelukkede den »omorganisering« af de danske fagfor-bund efter DAF”s forbillede, som han selv havde bragt på bane. I Neder-

landene og i Belgien, hvor i hvert fald lederne af de kristelige organisati-oner modsatte sig en ensretning af deres forbund, samt i Norge, hvor den

faglige ledelse gik fra kollaboration til modstand, blev en sådan »omor-

ganisering« mere eller mindre generelt gennemført.

Oversættelse: Louise Fluger Callesen

Noter

1. Adolf Hitler: Mein Kampf, München 1930, s. 6706:: 12. kapitel »Die Gewerkschafts-

frage«,her 5. 675i'.

2. Hans Joachim Reichardt: Die Deutsche Arbeitsfront. Ein Beitrag zur Geschichte des

nationalsozialistischen Deutschlands und zur Struktur des totalitären Herrschañssy-stems. Dissertation, Berlin 1956; Hans-Gerd Schumann, Nationalsozialismus und Ge-

werkschaftsbewegung. Die Vernichtung der deutschen Gewerkschañen under der Auf-

bau der »Deutschen Arbeitsfront«, Hannover/ Frankfurt a.M. 1958. - I Østtyskland var

jeg den første historiker, der fik lejlighed til at belyse DAF,s integration i det nationalso-

cialistiske statssystem (Fritz Petrick: Zur sozialen Lage der Arbeiterjugend in Deutsch-

land 1933 bis 1939,Berlin 1974, s. 3811).Reinhard Giersch har til Lexikon zur Parteienge-schichte, bind 1, Leipzig 1983 skrevet en kort og informativ samlet fremstilling under

indførslcn Deutsche Arbeitsfront (DAF) 1933-1945, s. 548-569.

3. Gunther Mai: »Warum steht der deutsche Arbeiter zu Hitler?« Zur Rolle der Deutschen

Arbeitsfront im Herrschaftssystem des Dritten Reiches, i: Geschichte und Gesellschaft,12 (1986), s. 230.

4. Heinrich Auglst Winckler: Vom Mythos der Volksgemeinschañ (=Anmeldelse af Ti-

mothy W. Mason, Arbeiterklasse und Volksgemeinschaft, Opladen 1975), i: Archiv für

Sozialgeschichte, 17 (1977), s. 486.

113

5. Ronald Smelser (University of Utah, Salt Lake City), Robert Ley, Hitler's Labor Front

Leader, Oxford/NewYork /Hamburg, 1988. Tyskudgave med titlen Hitlers Mann an der

»Arbeitsfront«: Robert Ley. Eine Biographie, Paderborn, 1989.

6. Sozialstrategien der Deutschen Arbeitsfront. Herausgegeben von der Hamburger Stif-

tung für Sozialgeschichte des 20. Jahrhunderts, bearbeitet und eingeleitet von Karl

Heinz Roth, Karsten Linne og Michael Hepp, Teil A (6 Bände): Jahrbücher des Arbeits-

wissenschañlichen Instituts der Deutschen Arbeitsfront 1936-1940/41. Reprintausgabemit Kommentar und Register; Teil B (3 Abteilungen): Periodika, Denkschriften, Gut-

achten und Veröffentlichungendes Arbeitswissenschaftlichen Instituts der Deutschen

Arbeitfront. Mikroñche-Ausgabe einschliesslich Begleitband, München/Leipzig/Lon-don/NewYork/Paris 1986-1992.

Karl Heinz Roth: Intelligenz und Sozialpolitik im »Dritten Reich«. Eine historisch-

metodische Studie am Beispiel des Arbeitswissenschaftlichen Instituts der Deutschen

Arbeitsfront, Stuttgart 1993. - Idem., Sozialimperialistische Aspekte der Okkupations-politik: Strategien und Aktivitäten der Deutschen Arbeitsfront (DAF), i: Faschismus

und Rassismus. Kontroversen um Ideologie und Opfer, udgivet af Werner Röhr (et al.),Berlin 1992. - Idem., Die Sozialpolitik des »europäischenGrossraums« im Spannungs-feld von Okkupation und Kollaboration (1938-1945).Bisherige Forschungen - Quellen-probleme - erste Ergebnisse, i: Okkupation und Kollaboration (1938-1945).Beiträge zu

Konzepten und Praxis der Kollaboration in der deutschen Okkupationspolitik, zusam-

mengestellt und eingeleitet von Werner Röhr (= Europa unterm Hakenkreuz. Die Ok-

kupationspolitik des deutschen Faschismus [1938-1945].Achtbändige Dokumentenedi-

tion, Ergänzungsband 1, Herausgegeben vom Bundesarchiv). - Ulrich Zucht: Das Ar-

beitswissenschaftliche Institut und die Naziñzierung der Sozialwissenschaften in

Europa 1936-1944, i: 1999. Zeitschrift ñir Sozialgeschichte des 20. und 21. Jahrhunderts,

4(1989), H. 3. - Smlg. Ronald Smelser: Die Sozialplanung der Deutschen Arbeitsfront, i:

Nationalsozialismus und Modernisierung, udgivet af Michael Prinz og Rainer Zitel-

mann, Darmstadt 1991.

7. Gerhard Beier: Kollaboration mit dem Nationalsozialismus? Zum verhalten der Ge-

werkschaften im Dänemark der Besatzungszeit und dem Deutschland der Machtergrei-fung Adolf Hitlers, i: Grenzfriedenshefte (Husum), 1973,hæfte 1, s. 43-51; hæfte 2, s. 81-89,her s. 46 og 48.

8. Manfred Scharrer: Anpassung bis zum bitteren Ende. Die freien Gewerkschaften 1933, i:

Idem. (red), Kampñose kapitulation. Arbeiterbewegun 1933, Reinbek bei Hamburg1984, s. 113.

9. Die Gewerkschaften in der Endphase der Republik 1930-1933 (: Quellen zur Ge-

schichte der deutschen Gewerkschañsbewegung im 20. Jahrhundert, bind 4), Köln

1988, s. 882, dok. 197.

10. Op.cit., s. 907, dok. 209.

11. Gerhard Paul: Josef Bürckel - Der rote Gauleiter, i: Ronald Smelser/Enrico Syring/Rainer Zitelman (Red), Die braune Elite II. 21 weitere biographische Skizzen, Darm-

stadt 1993, s. 51 ff.

12. Patrick von zur Mühlen: »Schlagt Hitler an der Saar!« Abstimmungskampf, Emigra-tion und Widerstand im Saargebiet 1933-1935,Bonn 1979, s. 74, 9711'.

13. Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 356. - Ernst Heindorf var DAF”s Saar-ekspert

114

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

(Fritz Jacoby: Die nationalsozialistische Herrschaftsübernahme an der Saar, Saar-

brücken 1973,s. 143).Klaus-Michael Mallmann/Gerhard Paul: Herrschaft und Alltag. Ein Industrierevier

im Dritten Reich, Bonn 1991, s. 99.

Berlin Document Center (BDC), Claus Selzners dossier.

Nachrichtenblatt des Stillhaltekommissars für die Wiedervereinigung österreichs mit

dem Deutschen Reich, 1938, s. 1. Her citeret efter Hans-Dietrich Loock: Zur »Grossger-manischen Politik« des Dritten Reiches,Vierteljahrshefte ñir Zeitgeschichte, 8 (1960), s.

47, note 55.

Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 356. - Smlg. sammenstillingen af de pågæl-dende forordninger udstedt mellem april og juni 1938 i: Der Reichskommissar ñ'xr die

Wiedervereinigung österreichs mit dem Deutschen Reich, Mitteilungen über den Auf-

bau der Deutschen Arbeitsfront in der Ostmark, udg. af Stellvertreter des Reichskom-

missars für den Aufbau der DAF, Dr. Hupfauer,Wien, årgang 1938, nr. 1 og 2.

Anordnung Leys über die Abstellung Selzners und Hupfauers zum Reichskommissar

ñir das sudetendeutsche Gebiet, i: Amtliches nachrichtenblatt der DAF, 4(1938), nr. 8

fra 18. oktober 1938.

Roth: Die Sozialpolitik, s. 5231'.

Smlg. til det følgendeDetlev Brandes: DieTschechen unter deutschem Protektorat, del 1,München/Wien 1969, 5. 228i; Roth: Die Sozialpolitik, s. 552ñ'.

Roth: Die Soaizlpolitik, s. 527.

Det skal nævnes, at Köster var leder af DAF”s landsgruppe i Norge i slutningen af de-

cember 1944. - Roth: Die Sozialpolitik, s. 556.

Smelser: Hitlers Mann, s. 154; Roth: Die Sozialpolitik, s. 527, note 304; BDC, Otto Mar-

renbachs dossier.

Hans-Dietrich Loock: Quisling, Rosenberg und Terboven. Zur Vergeschichte und Ge-

schichte der nationalsozialistischen Revolution in Norwegen, Stuttgart 1970, s. 364;Roth: Die Sozialpolitik, s. 535f.

BDC, Karl Bertrams dossier.

Roth: Die Sozialpolitik, s. 636.

Citeret efter Alfred Skar: Fagorganisasjonen i Norge, bind 4: Under okkupasjonen1940-1945, Oslo 1949, s. 34.

Citeret efter Kurt Aagesen: Fagopposisjonen av 1940, i: Norge og den 2. verdenskrig:1940 - fra nøytral til okkupert, Oslo/ Bergen/Tromsø 1969, s. 374.

Riksarkiv (RA) Oslo, Der Reichskommissar für die besetzten norwegischen Gebiete

1940-1945, F D 5325/45, Abteilung Arbeit und Sozialwesen « Gruppe Verbandswesen -

Jahresbericht 1940/41/42, 22. Februar 1943.

Roth: Die Sozialpolitik, s. 535.

Skaar: s. 112.

Loock: Quisling, s. 45111”.

Citeret efter Loock: Quisling, s. 455.

Citeret efter Loock: Quisling, s. 454.

Citeret efter Loock: Quisling, s. 451.

Aagesen: s. 445.

RA Oslo, Der Reichskommissar für die besetzten norwegischen Gebiete 1940-1945, FD

115

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

116

5325/45, Abteilung Arbeit und Sozialwesen - Gruppe Verbandswesen - Jahresbericht

1940 /41 /42, 22. Februar 1943.

Op.cit.Op.cit., Ein Jahr Reichskommisar für die besetzten norwegischen Gebiete. Bericht der

Hauptabteilung volkswirtschaft.

Op.cit., Abteilung Arbeit und Sozialwesen - Gruppe Verbandswesen - Jahresbericht

1940/41/42, 22. Februar 1943.

Aufbau und Aufgaben von »Norges Arbeidssamband«, 14. Februar 1942, citeret efter

Thomas Christian Wyller: Nyordning og motstand. En framstilling og en analyse av

organisasjonenes politiske funksjon under den tyske okkupasjonen 25.9.1940-25.9.1942,Oslo 1958, s. 119 og 343, note 71.

Akten zur deutschen auswärtigenPolitik 1918-1945 (ADAP), Serie E: 1941-1945,bind III

(16. Juni bis 30. September 1942),Göttingen 1974, s. 3071:, Dok. 182: Aufzeichnung des

Reichsministers und Chefs der Reichskanzlei (Hans Heinrich) Lammers, 12. August1942.

Seyss-Inquart til Himmler, 29. Mai 1943, citeret efter Louis de Jong: Het koninkrijk der

Nederlanden in den tweede wereldsoorlog 1939-1945, Dee16: Juli ,42 » Mei ,43, *s-Gra-

venhage 1975, s. 558. - Seyss-Inquart henviser til en samtale med Hitler den 3. oktober

1942.

Roth: Die Sozialpolitik, s. 542; Gerhard Hrischfeld, Fremdherrschatt und Kollabora-

tion. Die Niederlande Unter deutscher Besatzung 1940-1945, Stuttgart 1984, s. 73.

S. de la Bella var jøde og blev arresteret 20. juli 1940. Han døde i 1942 i koncentrations-

lejren Dachau.

Meldungen aus den Niederlanden vom 30. Juli 1940, citeret efter Loock: Zur »Gross-

germanischen Politik«, s. 47, note 55.

Roth: Die Sozialpolitik, s. 541.

ADAP, Serie D: 1937-1945,bind XIII/ 2 (15.September bis 11. Dezember 1941),Göttingen1970, s. 489, Dok. 373: En repræsentant for den udenrigspolitiske afdeling under Rigs-kommisæren for de besatte områder i Nederlandene (Otto Bene) til udenrigsministe-riet, Den Haag, 1. oktober 1940: »Opløsningen af de religiøse fagforbund, foreningerog partier blev godkendt af Føreren.«

Citeret efter Hirschfeld: s. 72.

Hirschfeld: s. 73; Roth: Die Sozialpolitik, s. 5431'.

Citeret efter J. .I van Bolhuis/B.C Slotemaker: De Duitse Penetratie in Vakcentralen en

Social Wetgeving, i: Onderdrukking enVerzet: Nederland in Oorlogstij (1,bind III, Arn-

hem/Amsterdam, 1947, s. 380.

Roth: Die Sozialpolitik, s. 543.

Wilfried Wagner: Belgien in der deutschen Politik während des Zweiten Welkrieges,Boppard am Rhein 1974.

Archives Nationales Paris, AJ 40, nr. 312, dossier 4, Entwicklung und genwärtigerStand

der Gewerkschaftfrage, 24. September 1940, s. 5.

Op.cit., s. 4.

Op.cit., nr. 311, dossier 1, Gesamtbericht (Entwurf) über die Tátigkeitder Dienststelle

Dr. Hellwig beim Militärbefehlshaber in Belgien und Nordfrankreich für die Zeit von

Oktober 1940 bis 31. Dezember 1941, s. 4.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83

84.

85.

Op.cit., nr. 315,dossier 1,Dr. Messinger Aktennotitz: Besprechung mit Herrn Professor

de Man am 8. November 1940, 10. November 1940.

Op.cit., nr. 311,dossier 1, Gesamtbericht (Entwurf), s. 14.

Roth: Die Sozialpolitik, s. 546.

ADAP, D. bind X (23. Juni bis 31. August 1940), Frankñirt a.M. 1963, s. 334, Dok. 282:

Rigsudenrigsministeren til Chefen for Værnemagtens Øverste Kommando, 3. august1940.

Roth: Die Sozialpolitik, s. 465, 546.

Op.cit., s. 550.

Memorandum fra den tyske regering til den danske regering, 9. april 1940, I: Parlamen-

tarisk kommission, Betænkning og beretninger fra de af Folketinget nedsatte kommis-

sioner i henhold til Grundlovens § 45 (PK), bind IV, København 1948, s. 18,dok. 10.

Keitel til Ribbentrop, 2. april 1940, bilag 2: Yderligere ønsker om udformningen af sam-

arbejdet med den danske og norske regering, i: PK, bind XII, København 1951, s. 124.

Peder Munch til Renthe-Fink, 9. april 1940, PK, bind IV, s. 21, dok 12.

ADAP, Serie D, bind X, s. 195, dok. 181 (bilag).PK, bind XIII, København 1954, s. 311, dok. 101.

Politisches Archiv des Auswärtigen Amtes (PA AA), Inland I Partei, Paket 49⁄3,Renthe-

Fink til Luther (Tlf.nr. 1222), 8.11.1940. - Teksten blev 14. november 1940 overgivet fra AA

Referat Partei (Pusch) til DAF Referat Ausland (Alfred Knoche).PK, bind VIII, København 1950, s. 122f.

Op.cit., s. 125.

Gustav Meissner: Dänemark unterm Hakenkreuz. Die Nord-Invasion und die Beset-

zung Dänemarks 1940-1945, Berlin/Frankfurt a.M. 1990, s. 155.

Op.cit., s. 294.

PK, bind VIII, s. 123.

PPAA, Inland I Partei, Paket 49⁄1,Renthe-Fink til Udenrigsministeriet, 17.januar 1941.

Op.cit., Ebner til Udenrigsministeriet, 12. april 1941.

PK, bind VIII, s. 142. - Dalsgaard havde kontakt med såvel DAF,s arbejdsvidenskabe-lige institut og især Wolgang Pohl som med Tysk Institut for psykologisk forskning og

psykoterapi (der var blevet tilknyttet DAF,s Afdeling for erhvervsopdragelse og virk-

somhedsledelse).Ved dette institut arbejdede lægen John Rittmeister, som tilhørte mod-

standsbevægelsen og blev arresteret 26. september 1942, dømt til døden 12. februar 1943

og henrettet 13. maj 1943. Dalsgaard var en god ven af Rittmeister. Efter at have deltaget i

mødet i Bad Salzbrunn hoppede han af til Sverige. Straks efter sin ankomst 18. septem-ber 1944 blev han arresteret af politiet og udleveret til det danske politi 25. juli 1945. Hanblev først løsladt 5. december 1947.

PK, bind VIII, s. 125.

Roth: Die Sozialpolitik, s. 509-556.

Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 367, 372.

Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 366.

Beier: s. 85.

Hirschfeld: s. 68, note 75.

Roth: Sozialimperialistische Aspekte, s. 366

Roth: Intelligenz und Sozialpolitik im »Dritten Reich«, s. 106.

Beier: s. 44, mener, at Hansens politik, »lignede en opportunistisk kollaboration«.

117

Forkortelser

ACV Algemeen ChristelijkVakverbond/Confédérationdes Syndicats Chretiens

ADGB Allgemeiner Deutscher Gewerkschaftsbund

BVV Belgisch Vakverbond/Confédération Générale du Travail de BelgiquiCFTC Contêdération Francaise des Travailleurs Chretiens

CGT Confêdération Générale du Travail

CNV Christelijk National Vakverbond

DAF Die Deutsche Arbeitsfront

DsF De samvirkende FagforbundILO International Labour OrganizationKPD Kommunistische Partei Deutschlands

NAF Nederlands Arbeitsfront

NAS Norges Arbeidssamband

NOUZ Nationale Gewerkschañszentrale der Arbeitnehmer (Narodni odborováüstredna zaméstnanecká)

NS Nasjonal SamlingNSB National-Socialistische BewegungNSDAP Nationalsozialistische Deutsche ArbeiterparteiNVV Nederlandse Verbond van VakverenignenRKWV Rooms KatholiekWerkliedenverbond

SPD Socialdemokratische Partei Deutschlands

VNS Vlaamsch Nationaal Syndikaat

118