AAU Matchmaker 4, 2011

A A U M A T C H M A K E R

N r.4 , 2011

| AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |

Vesthimmerland – en ukendt jobjagtmark /12

Ny højtalerteknologi giver liv til nyt firma /14

Let og fri adgang til AAU’s forskning /4

DESIGNSTUDERENDE UDVIKLER PRODUKTFOR HEADSET-VIRKSOMHED- NYT FIRMA SKAL BANE VEJEN FOR FLERE LEVERANCER /22

Nr. 4, 2011 | www.match.aau.dk |

RedaktørBeni Maroc Mikkelsen [email protected]

Layout & GrafikBeni Maroc Mikkelsen [email protected]

Faste journalisterCarsten Nielsen [email protected] Jensen [email protected] H. Knudsen [email protected]

FotosTor Bagger ColourboxLars Horn, Baghuset

Kom med din historieHar du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i re-gionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Match-maker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til [email protected]

D Deadline for materiale til næste udgivel-se er 10. februar 2012

Om AAU MatchmakingAalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmu-ligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellem-store virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af uni-versitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighed-erne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskoncep-tet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af match-makere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til sam-arbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs

mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nær-værende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg UniversitetNiels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Østlokale A-1. sal vestTlf. 9940 7376mail: [email protected]: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

3

I N D H O L D

4

Let og fri adgang til AAU’s forskning

6Giv dit ledelsesteam et ekstra gear

8Pålidelig teknologi skal forbinde milliarder af apparater

10Forskningsprojekt på AAU forbedrer syn-lighed af nordjyske virksomheder

12Vesthimmerland – en ukendt jobjagt-mark

14Lydbobler i ambulancer giver liv til nyt firma

16International interesse for baggage-projekt til lufthavne

17IKT-pris gik til professor

18Sørger for ro på hjem-mefronten

20Matchmaking-konferencen: Middagssamtale med perspektiver

21Matchmaking-konferencen: Deltagere glade for AAU-lokalitet

22Opretter firma for at fortsætte fantastisk praktiksamarbejde

24Master i it -Din vej til nye it-kompetencer

26Kunsten at tjene penge og redde verden

28Lettere materialer gavner konkurrenceevnen og klimaet

Let og fri adgang til AAU’s forskningAalborg Universitet sætter nu fokus på fri adgang til universitets forskning via Open Access

Af Allan Clausen, AAU

1. september 2011 iværksatte Aalborg Universitet en Open Access politik, der har som mål at skabe fri adgang til univer-sitetets forskningspublikationer uden finansielle, juridiske eller tekniske begrænsninger. Den nye politik fokuserer på, at forskerne skal være mere opmærksomme på at tilføje en fuldtekst til deres publikationer i AAU’s forskningsportal VBN.

Open Access er et begreb, der omhandler fri adgang til viden-skabelig litteratur. Open Access skal være med til at sprede ny viden i et bredere perspektiv end hidtil, ved at forskningen bliver frit tilgængelig for alle. Med implementeringen af Open Access sigter AAU også mod at fremme forskningen nationalt og internationalt. Danmark er det femte mest internationali-serede land målt på forskningssamarbejde.

Lettere for erhvervslivet

Aalborg Universitet ønsker med sin Open Access-politik også at lette erhvervslivets adgang til forskningen både for at fremme samarbejdet med erhvervslivet men også i be-stræbelserne på at omsætte viden til vækst, produktion og arbejdspladser.

Open Access muliggør, at forskningsformidling bliver et stærk parameter for forskeren på Aalborg Universitet, der nemt og hurtigt får adgang til kollegaers viden og erfaring samt høster store fordele i flere citationer pr. Open Access-publikation.Forskningen på Aalborg Universitet skal selvfølgelig forstsat

være af højeste kvalitet, og peer-review processen, som den er gældende i dag ved publicering i tidsskrifter, skal fortsat prioriteres højt. Open Access-politikken må heller ikke stå til hinder for, at forskning ved AAU fortsat skal publiceres via de mest anerkendte udgivelseskanaler.

Aalborg Universitets rektor Finn Kjærsdam ser Open Access som en demokratisering af adgangen til forskningen.

- Vi ønsker, at vores forskning skal tilgå flest mulige og det såvel både forskere, erhvervslivet samt offentlige og private institutioner mv. Og det er vigtigt for os, at der ikke er øko-nomiske eller juridiske barrierer, som blokerer for den øgede adgang til forskningen.

KONTAKTPERSON

Maria A. MadsenVBN-redaktør på Aalborg Universitet

[email protected] 9940 9399

4

LINKS

LÆS MERE OPEN ACCESS PÅ AAU

WWW.VBN-REDAKTIONEN.AAU.DK/OPENACCESS

QR (Quick Respons)

Vil du være Master i it?Aalborg Universitet udbyder i foråret 2012 fagpakkerne:• It-forretningsmuligheder og tilbudsproces

• Business Pocess Management and Innovation

• Intelligence and the Web (NB: engelsksproget)

• Interaktionsdesign og Usability-evaluering

• Informationsarkitektur

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet- kompetencer, der styrker dig og din virksomhed

Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltids-uddannelse for højtuddannede it-medarbejdere. Uddannelsen udbydes under It-vest samarbejdet. Undervisningen gennemføres som en kombination af netbaseret undervisning og enkelte seminarer.

Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontakt [email protected] for mere information. Du kan også ringe til os på telefon 9940 3064.

Der er studiestart den 1. februar 2012.

5

Giv dit ledelsesteam et ekstra gearMed de rette rammer øges sandsynligheden for, at et ledelsesteam får succes og rykker virksom-heden i positiv retning. Det viser helt ny forskning af psykolog og konsulent Anders Trillings-gaard. Han håber, at den nye viden kan hjælpe danske organisationer til at positionere sig i en verden med øget konkurrence.

Af Susanne H. Knudsen, AAU

Organisering i teams er de seneste år blevet en populær trend i både private og offentlige organisationer. Og umiddelbart er fordelen nem at få øje på: Vi bliver bedre sammen, fordi vi kan udnytte hinandens styrker og kompetencer. Helt så simpelt er det dog ikke, når talen falder på ledelsesteams. Organisering i ledelsesteams slår ofte fejl, og teamet opnår ikke de ønskede resultater. Det er der dog tit indlysende grunde til, forklarer psykolog og konsulent hos Udviklingskonsulenterne, Anders Trillingsgaard, som har afsluttet et erhvervs-ph.d.-projekt på Aalborg Universitet i udviklingen af ledelsesteams i danske organisationer.

- Ledelsesteams er i dag meget populære, men det er ikke altid en god idé at organisere ledergruppen i et team, det afhænger i høj grad af den enkelte virksomhed. Vælger man at organisere sig i et ledelsesteam, er det dog først og frem-mest vigtigt, at den administrerende direktør overvejer, hvilke opgaver temaet skal løse. Den typiske fejl, jeg oplever i dan-ske organisationer, er nemlig, at man fra begyndelsen lægger alle opgaver i ledelsestemaet, men det kræver tid og erfaring at lære at arbejde sammen. Derfor er det vigtigt at begynde med veldefinerede og konkrete opgaver, understreger han.

Vaner låser os fast

Hermed er vejen til succes dog ikke sikret. Udvikling internt i et ledelsesteam er nødvendig for at sikre, at teamet kan løse de fastsatte opgaver og med tiden påtage sig flere. Anders Trillingsgaard har derfor udarbejdet en model for udvikling af ledelsesteams, som han siden afslutningen på sit ph.d.-studium med succes har afprøvet i flere af de største, danske virksomheder.

- Det handler om at fokusere på de udviklingsepisoder, der finder sted i teamet. Vi har nemlig en tendens til hurtigt at finde én måde at arbejde på, og da vaner ofte låser os fast, er faren, at vi bliver effektive, men ikke så effektfulde, som vi kunne blive. Det er derfor nødvendigt at sørge for, at der med mellemrum er tid og anledning til at bryde de mønstre, der hurtigt opstår i en gruppe, mener Anders Trillingsgaard.

Han lægger derfor op til for eksempel at arbejde med drifts-møder én gang om ugen, strategiske møder én gang om må-neden og et seminar én gang om året.

6

- Vi kender jo alle følelsen af at komme til et møde med ti fa-ste punkter på dagsordenen, som lige skal klares på to timer. Så er det meget usandsynligt, at nogen udfordrer rutinen, og derfor er det vigtigt at få styr på mødernes rammer, hvis et ledelsesteam skal udvikle sig.

Mønsterbrud skaber grobund for nyt

Men selv med opgaver, tid og fysiske rammer på plads er der tale om en proces, som hele tiden skal understøttes. Det ken-der du måske fra din egen arbejdsplads? Du sidder i møde efter møde, hvor mødestrukturen enten er lidt løs eller meget stram, og diskussionerne trækker ud. Så pludselig smider din kollega Peter, som hidtil har siddet for bordenden og forsøgt at få styr på mødet, kuglepennen og kigger rundt.

- Jeg er faktisk ikke særlig god til at lede et møde. Gider en af jer andre ikke tage over?

Et øjeblik bliver der helt stille i lokalet. Nogle kigger rundt, an-dre ned i bordet, indtil Trine rejser sig.

- Lad os først blive enige om nogle fælles, vigtige emner, siger hun og begynder at skrive på tavlen.

Snart fyger ideerne gennem luften. Alle byder ind, stemnin-

gen er løftet, og engagementet tydeligt. Kan du genkende den situation? Der sker noget uuventet til et møde, og plud-selig skifter dynamikken i rummet.

- Det er nødvendigt med mønsterbrud som disse, hvis et le-delsesteam for alvor skal udvikles. Tager kollegaerne godt imod en ny fremgangsmåde eller en ny idé, kan det ligefrem danne grobund for, at teamet løser sine opgaver på en mere effektiv måde. Men det er farligt at introducere noget nyt. Derfor er det altid vigtigt, at man samler op efter en sådan situation, så teammedlemmerne også en anden gang tør in-troducere noget nyt. Den rolle kan man enten overlade til en ekstern konsulent eller lade direktøren påtage sig, fortæller Anders Trillingsgaard, som gennem sin forskning har fulgt to virksomheder tæt og identificeret de udviklingsepisoder, som ledelsesteams her har været igennem. Den forskning vil han nu ud og omsætte i andre, danske virksomheder.

- Jeg har set, hvordan det giver ledelsesteamet et ekstra gear, når man sørger for at give ledelsesteamet de rigtige rammer og understøtte udviklingen. Det er der behov for i en globali-seret verden med stigende konkurrence.

Læs mere om hans forskning på www.udviklingskonsulenterne.dk

PÅ BILLEDETPsykolog og konsulent Anders Trillingsgaard har i sit erhvervsph.d.-projekt på Aalborg Universitet fulgt udviklingen af ledelsesteams i to store, dan-ske virksomheder. På den baggrund rådgiver han i dag andre virksomhe-

der til at udnytte det potentiale, der ligger i et ledelsesteam.

7

Pålidelig teknologi skal forbinde milliarder af apparater

Af Carsten Nielsen, AAU

En ambitiøs plan om at nytænke det mobile telenetværks opbygning, så det bliver i stand til at håndtere den eksplosivt voksende kommunikation mellem milliarder af opkoblede apparater, bliver nu hjulpet på vej af en eftertragtet og ærefuld bevilling fra Det Frie Forskningsråds særlige forskerkarriereprogram.

8

Den 37-årige lektor Petar Popovski fra Aalborg Uni-versitets Institut for Elektroniske Systemer er af Det Frie Forskningsråd blevet udpeget til forsk-ningsleder for et projekt, der kan få vidtrækkende

konsekvenser for fremtidens teknologibrug. Aalborg-forske-ren er ekspert i de trådløse teknologier, som allerede har re-volutioneret kommunikationen mellem mennesker, og som nu i stort og stigende omfang også bliver brugt til at forbinde apparater direkte med hinanden i avancerede it-løsninger.

- Kommunikation fra maskine til maskine er et nyt vækstom-råde, hvor et utal af enheder vil kræve trådløse forbindelser med lav datahastighed. Prognoser siger, at der i 2020 vil være mere end 50 milliarder tilsluttede trådløse enheder til forskel-lige løsninger inden for smart grid, måling og kontrol af boli-ger, industri, e-sundhed og så videre. Mit projekt vil bidrage til den nødvendige teknologi for at kunne imødekomme disse milliarder af enheder, forklarer Petar Popovski.

Pålidelighed i høj kurs

En af hans udfordringer består i, at kravene til kommunika-tion mellem maskiner (M2M) er anderledes end kravene til kommunikation mellem mennesker og maskiner (H2M). Når vi surfer mobilt på nettet eller kommunikerer med hinanden via programmer som Skype, skal en mobilcelle det meste af tiden støtte et forholdsvis lavt antal personlige enheder med en høj datahastighed. Det er generelt lige omvendt, når kom-munikationen foregår direkte mellem maskinerne, men til gengæld er der skærpede krav til pålidelighed og sikkerhed.

- Kommunikationen omhandler et stort antal selvstændige enheder, der hver især har relativt lav datahastighed, men meget høje krav til linkets pålidelighed. For eksempel an-vendes det til sikkerhedskrævende løsninger som kritiske alarmer og trafiksignalisering, og det er absolut nødvendigt at have i det mindste lav datahastighed til rådighed stort set hele tiden. Derfor introducerer mit projekt innovative idéer til at løse de to vigtigste udfordringer i M2M-kommunikation: Link-pålidelighed og netværks-skalérbarhed, fortæller Petar Popovski.

Vigtig anerkendelse

Støtten til Petar Popovskis projekt fra Det Frie Forskningsråds karriereprogram ”Sapere Aude” (Vov at vide) er en vigtig an-

erkendelse, fordi han dermed er blevet bedømt til at være i toppen af sit felt. Programmets formål er at give forskningens elite de bedste muligheder for at skabe banebrydende forsk-ningsresultater i international klasse, og Petar Popovski har gjort sit til at sikre gennemslagskraften ved at sammensætte et stærkt hold af internationale samarbejdspartnere bag pro-jektet.

- Det er en milepæl i min forskerkarriere, hvor jeg for første gang får mulighed for at etablere en forskergruppe, der ud-over ph.d.-studerende også består af flere seniorforskere. En sådan dedikeret forskningsgruppe vil frembringe bredere forskningsresultater og vil kunne anvende forskningsresulta-terne i retning af erhvervssamarbejde og fremtidige projekter mere effektivt, siger Petar Popovski.

Med de store faglige ambitioner følger et stort tidsforbrug, men der er plads til andet end trådløse teknologi-tanker i den nyudnævnte makedonsk-fødte forskningsleders liv.

- Når jeg ikke forsker, bruger jeg tiden sammen med min fa-milie. Jeg har to børn, og den yngste er blot få uger gammel. Min kone arbejder også som universitetsprofessor og forsker. Velsignelsen og forbandelsen ved at være forsker er, at græn-sen mellem arbejde og hobby bliver sløret. Ofte har forsknin-gen første prioritet i forhold til andre fritidsaktiviteter. Udover kommunikationsteknologi bruger jeg meget tid på at studere andre teknologier og på at forstå de tekniske og kommer-cielle aspekter. Dog forsøger jeg altid at finde tid til at jogge, spille jazzmusik, læse en god bog, se en god film eller rejse.

KONTAKTPERSON

Petar PopovskiLektor på Institut for Elektroniske Systemer


LINKS

PORTRÆT PÅ FORSKNINGS- OG INNOVATIONSSTYRELSENS WEBSITE

www.fi.dk/tilskud/forsknings-og-innovationsprogrammer/dff-sapere-aude/dff-forskningsleder-modtagere/petar-popovski/

QR (Quick Respons)

9

Forskningsprojekt på AAU forbedrer synlighed af nordjyske virksomheder

Af Katrine Gorm Hansen, AAU

Der er succes bag forskningsprojektet ”Succesfuld International Digitalisering” fra AAU, som til-syneladende har taget fat i en problemstilling, mange virksomheder står overfor i dag – nemlig hvordan man skaber bedre synlighed online. Allerede fra projektets begyndelse har der været en enorm interesse blandt nordjyske virksomheder for at blive involveret. Tiltaget skal være med til at styrke nordjyske virksomheders grundlag for vækst.

- Vi vil gerne hjælpe de nordjyske virksomheder til at blive valgt først! Og det kræver, at vi skaber et større fokus på, hvor-dan den enkelte virksomhed forbedrer sin synlighed online. Vi vil give virksomhederne en bedre indsigt i, hvordan de skaffer adgang til kunderne via online medier, og på den måde får virksomhederne mulighed for at styrke deres eksportstrategi og forbedre grundlaget for vækst, fortæller Kresten Thomsen, projektleder på ”Succesfuld International Digitalisering”.

Projektet ”Succesfuld International Digitalisering” er en del af GLOBAL, som er et EU-rammeprogram, hvor små- og mel-lemstore nordjyske virksomheder kan få hjælp til at arbejde

med virksomhedens aktiviteter udadtil, og som resultat opnå øget vækst. Som udgangspunkt forventede projektgruppen fra ”Succesfuld International Digitalisering” at involvere 40 nordjyske virksomheder i projektet, men det tal er nu blevet opjusteret til 56 deltagende virksomheder frem til september næste år grundet den store interesse.

- Vi har oplevet en kæmpe tilslutning til projektet, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Det er tegn på, at små- og mellemstore virksomheder har anerkendt værdien i at samar-bejde med Aalborg Universitet. Vores ambition er, at virksom-hederne ikke kun får et videns-boost, men at vi også gerne vil

10

være med til at udføre og implementere de konkrete foran-dringer. Strategier skal implementeres for, at de skaber værdi, fortæller Reimer Ivang, projektleder og adjunkt på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Den enkelte virksomhed kommer hver til at gennemgå en proces over tre måneder, som indeholder fem faser. Igennem forløbet får virksomhederne praktiske værktøjer og ny viden til strategisk at vurdere deres digitale muligheder samt hjælp til at udvikle og strukturere et digitalt idékatalog. Og de mø-der andre virksomheder, der ligesom dem selv, har brug for rådgivning i forhold til at forbedre deres synlighed online.

Virksomhederne har i løbet af oktober måned afsluttet den tredje fase – et såkaldt ”Kompetenceforløb”, hvor virksomhe-derne har været samlet i grupper på 14-18 virksomheder. Èn af de deltagende virksomheder er CESS-Danmark A/S, som er international distributør og forhandler af IT-hardware.

- Vi prioriterer international digitalisering højt i CESS-Dan-mark A/S, og derfor fylder det allerede meget i virksomhe-den i dag. Men vi forventer dog, at det vil blive mere udtalt i fremtiden – og det er også grunden, at vi har valgt at blive en del af projektet Succesfuld International Digitalisering. Vi tror på, at projektet kan hjælpe os med at styrke vores digitale synlighed og give os mulighed for at målrette vores indsatser yderligere i forhold til markeder og kunder. Vi er meget posi-tivt overraskede over kompetenceforløbet i oktober. Dagene var velstrukturerede i indhold og indlægsholderne var velfor-beredte og med store faglige kompetencer. Samtidig var for-løbet konkret med vægt på specifikke faglige emner, som kan bringe virksomheden et skridt videre i IT-anvendelsen. Alt i alt vil jeg sige, at projektet er en øjenåbner for nogle vigtige pa-rametre, som er nedprioriterede i mange, hvis ikke de fleste,

danske virksomheder. CESS-Danmark A/S har fået udarbejdet et foranalyse af vores anvendelse af IT, som med tydelighed viser, at vi har mange ting at arbejde med. Og heldigvis for det, fortæller administrerende direktør hos CESS-Danmark A/S, Nikolaj Johansen.

En anden deltagende virksomhed i projektet er Kranteknik A/S, der er leverandør af kranudstyr, taljer og serviceeftersyn. Administrerende direktør hos Kranteknik A/S Carsten Ander-sen mødte projektleder på Succesfuld International Digitali-sering Kresten Thomsen til et møde med Vesthimmerlands Er-hvervsråd, hvor han samme dag lavede en aftale med Kresten Thomsen om at være en del af projektet.

- Vi deltager i projektet Succesfuld International Digitalise-ring, fordi vi har et ønske om at forbedre vores markedsføring på det globale marked. Og det kræver jo i høj grad, at vi bliver mere synlige på den digitale front. Det er også derfor, at vi er så glade for at være med i projektet. Vi har lige gennemgået et kompetenceforløb, og her har vi fundet ud af, at vores nu-værende hjemmeside simpelthen ikke hjælper kunden med at finde os og omvendt. Og det er jo et stort problem, fordi vi selvfølgelig har brug for kunderne for at overleve. Derfor tager vi nu de gode råd til os, som vi er blevet givet igennem projektet, og udvikler en ny hjemmeside, som forbedrer vores tilgængelighed for kunden, og det har vi heldigvis fået nogle meget konkrete idéer til, hvordan vi kan gøre, fortæller ad-ministrerende direktør for Kranteknik A/S, Carsten Andersen.

Det tre måneder lange forløb er ganske gratis, og kommer til at køre tre gange i løbet af det næste halvandet år. Og heldig-vis er der i 2012 plads til nye deltagende virksomheder, der ønsker at forbedre sin synlighed online.

KRESTENTHOMSENProjektleder på ”Succesfuld International Digitalisering” på Aalborg Universitet:

[email protected] 25 75 79 13

KONTAKTPERSONER

REIMERIVANGAdjunkt ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet

[email protected] 99 40 84 42

LINKS

LÆS MERE OM GLOBALISERINGSPROGRAMMET

www.startvaekst.dk/vhnordjylland.dk/globaliseringsprogrammet

QR (Quick Respons)

11

Vesthimmerland – en ukendt jobjagtmark

Af Frank Jensen, AAU

Godt 40 jobsøgende tog gladelig imod tilbuddet om at bruge en oktoberdag på at se nærmere på, hvilke jobmuligheder virksomheder i Vesthimmerlands Kommune har at tilbyde

43 kilometer. Længere er der faktisk ikke fra Aalborg Univer-sitets hovedcampus i Aalborg Øst og til Himmerlandsgade midt i Aars, hovedbyen i Vesthimmerlands Kommune. Alli-gevel skal der noget særligt til, hvis jobsøgende fra Aalborg-området skal kigge forbi en af kommunens virksomheder.

- Medmindre at virksomhederne er repræsenteret på en mes-se eller lignende i Aalborg, er der nok ikke så store chancer for, at jeg vil møde dem. Jeg kender dem ikke rigtigt, men nu får jeg muligheden for at møde dem ved at være med på turen her, siger 24-årige Brian Jensen fra sit sæde i bussen, der netop har forladt NOVI med kurs mod Vesthimmerlands Kommune.

Brian Jensen er nyuddannet landinspektør og ledig. Derfor har han taget imod invitationen om at komme med på Tour

De Vesthimmerland, som byder på tre virksomhedsbesøg og jobdating, alt sammen for at komme nærmere et job, enten et reelt job, et løntilskudsjob eller en virksomhedspraktik. Turen arrangeres af Himmerlands Erhvervsråd, AC Akademikerkam-pagnen, KarriereCentret AAU og Matchmaking AAU.

Med i bussen er omkring 40 andre i en tilsvarende situation. En af dem er Lise Andersen fra Aalborg. Hun er 24 år og blev færdig med sin cand.merc.jur.-uddannelse i juni.- Jobsituationen inden for mit felt er bestemt ikke god. Det er mest i København, der er stillinger, der kunne være relevante for mig, her i området kniber det noget mere. Jeg synes, at et initiativ som det her virkelig er en god mulighed for at komme ud og møde nogle mennesker, så det ser jeg frem til, siger Lise Andersen.

12

AMARBEJDE TERJOB EJ

Større end Danfoss

De første mennesker, som Lise Andersen og de andre får lej-lighed til at møde, er folk fra Vesthimmerlands Kommune. Borgmester Knud Kristensen, kommunaldirektør Mogens Kri-stensen og vicekommunaldirektør Henrik Kruuse tager imod i byrådssalen.

Knud Kristensen lægger ud med at fortælle om Vesthimmer-lands Kommunes fortræffeligheder. Om den smukke natur, de 50 kilometer kyststrækning, og han lægger ikke skjul på, hvorfor han fortæller det.

- Det er jo en salgstale, det her. Vi har brug for mere kvalificeret arbejdskraft end de fleste måske går og tror. Tag eksempelvis Dania. De øger omsætningen, men kan ikke lokalt skaffe den nødvendige arbejdskraft, så vi har brug for jer, siger Knud Kri-stensen.

Og det gælder også for selve kommunen som arbejdsplads.

- Vi er med 3200 ansatte en større arbejdsplads end Danfoss, og vi har cirka otte procent udskiftning om året. Det svarer til 250 stillinger om året, så hold endelig øje med vores hjem-meside. Men hvis I sender en ansøgning, så vis at I har lyst til at være her, lyder ordene fra Mogens Kristensen, inden turen atter går ud i bussen for at køre til jernstøberiet Dania i Aars.1400 grader varm rundvisning

Dania beskæftiger 300 mennesker, heraf 240 ufaglærte, og fabrikken producerer støbegods fra 0,5 til 65 kilo og bruger stort set lige så meget strøm som hele Aars by til hver dag at smelte cirka 220 tons jern, fortæller salgschef Allan Troelsen, inden han tager deltagerne med på en spændende rundvis-ning.

Kontrasten fra kontorenes stilhed er slående. Til trods for, at der er frokostpause og derfor begrænset aktivitet, er det til at høre, at vi er kommet ud i produktionen. Maskiner kører og udsender en hylen, der leder tankerne hen på et besøg hos tandlægen, overalt høres lyden af trykluft, der bruges til at rense støbeemnerne, og pludselig mærker vi, at en gaffel-truck nærmer os bagfra. Vi mærker det, inden vi hører den, for gaffeltrucken kører med en tønde med 1400 grader varmt jern, og strålevarmen når vidt omkring.

En deltager med tyskkundskaberne i orden har kigget på Da-nias hjemmeside og benytter rundturen til at lufte en ide for Allan Troelsen, der måske kan give hende en arbejdsopgave.

- Var det ikke en ide at give de tyske tekster, I har på jeres hjemmeside et brush-up? lyder det håbefuldt.Der bliver ikke umiddelbart noget ud af det skind, men Allan Troelsen kan til gengæld orientere om, at Dania er meget in-teresserede i at indgå i samarbejder med studerende, så den ide er hermed givet videre.

Ikke kun for softwareingeniører

Efter en interessant rundvisning går turen kortvarigt til Aars Messecenter, hvor der venter sandwich, inden turen går til Lyngsoe Systems i Aars, hvor administrerende direktør Finn Mathiassen og division manager Per Ravn tager imod og for-tæller om virksomheden. Fra at være 17 ansatte i 1994 er der i dag 150 ansatte på hovedkontoret i Aars. Derudover har fir-maet kontorer i Tyskland, Rumænien, Canada og USA. Lyngsø udvikler logistikløsninger, der blandt andet gør, at posten kommer frem til rette modtager, og at din bagage ikke havner et eller andet tilfældigt sted, men faktisk kommer frem til dit rejsemål. 70 procent af de ansatte er softwareingeniører, men det skal ikke afholde andre faggrupper fra at søge.- Vi er bestemt åbne over for samarbejder med studerende, og hvis I kunne se jer selv i en funktion her, må I endelig sende os en ansøgning, lyder det fra Finn Mathiassen, og med den opfordring går deltagerne tilbage til Aars Messecenter, hvor repræsentanter fra Sparekassen Himmerland, Reka Bioked-ler, Deloitte, Vesthimmerlands Kommune, Techno-Matic, Agri Nord og Dania står klar til en gang lynjobdating. Ti minut-ter ved hvert firma får deltagerne, og så handler det om at få spurgt ind til jobmuligheder, få nogle gode kontakter og måske få afleveret et cv.

Ansøgninger på vej

Tilbage i bussen er det ved at være tid til at gøre status.

- Jeg synes det har været en fin tur, især var det interessant at se produktionen på Dania, for det er ikke noget, som man ser hver dag. Som jeg forventede er det nok mest Vesthim-merlands Kommune og Agri Nord, der kan være interessant for mig som landmåler, så jeg tror, at jeg sender et par uop-fordrede ansøgninger af sted til dem. Selv om det var en god dag, kunne jeg godt have tænkt mig, at sådan en tour blev planlagt lidt anderledes. Hvis man udelukkende var af sted sammen med andre inden for det samme faglige felt, ville det kunne gøres sådan, at man kun så virksomheder, der kan være relevante for en og derfor interessante, siger Brian Jensen.

Lise Andersen har i løbet af dagen fundet frem til, at det nok kunne være umagen værd at sende ansøgninger til Lyngsoe Systems og til Agri Nord.

- Jeg anede ikke, at Agri Nord har en juridisk afdeling, så der vil jeg søge. Det har været en fin dag, men jeg vil give Brian ret i, at det kunne være godt, hvis man var af sted med andre fra samme fag, så det var mere målrettet.

Få sekunder efter lyder det dog.

- Men på den her måde er der jo så ikke så mange med på touren, der skal slås om de jobs, der kan være relevante for mig, så det er selvfølgelig meget godt, siger Lise Andersen med et stort smil

På billedet

Borgmester Knud Kristensen (K) fortalte, at der i Vesthimmer-lands Kommune er brug for mere kvalificeret arbejdskraft end de fleste nok tror, og han lagde ikke skjul på, at hans tale til deltagerne gerne skulle få dem til at søge job i kommunen.

13

Lydbobler i ambulancer giver liv til nyt firma

Af Tor Asbjørn Thirslund, AAU

Et forskningsprojekts forsøg på at skåne patienter for stressende støj i ambulancer har kickstartet et nyt dansk teknologifirma med speciale i retningsbestemte lydløsninger til sundhedssektoren. Selskabets teknologi løser forhindringer, som hidtil har gjort det svært at kontrollere lydbilledet omkring patienterne.

- Idéen er at give folk et personligt lydmiljø - en personlig lyd-boble. Når højttalerne er placeret i passende afstand, er man nødt til at lave dem retningsbestemte, så lyden kun rammer der, hvor den skal. På samme måde som der er lampeskærme på de fleste lamper. Der er jo ikke så mange, der har pærer, som bare hænger ned fra loftet, forklarer udviklingschef og medstifter Søren H. Nielsen fra Aarhus-firmaet Soundfocus.

Med en ph.d.-grad i akustik fra Aalborg Universitet som faglig bagage har han de seneste 20 år arbejdet med signalbehand-ling og udvikling af lydsystemer for toneangivende danske og udenlandske firmaer. Inspirationen til at starte eget selskab fik han ved en konference om lydmiljøer i hospitalssektoren, som blev arrangeret af Aalborg Universitets særlige netværk for lydspecialister, AkuNet. På konferencen forklarede leden-de overlæge Per Thorgaard fra Aalborg Sygehus, hvorfor han gennem mange år har brugt musik og lydoplevelser som sup-plement til den øvrige behandling.

- At man omgiver sig med et godt lydmiljø, har en positiv ind-virkning på hele ens velvære. Hvis man har et godt velvære kan man godt have ondt, men det generer ikke én så meget. Der er en klar kobling mellem bestemte lyde og at blive dår-ligt tilpas eller godt tilpas. Musikintervention putter simpelt-hen bare noget godt ind i stedet for noget dårligt, forklarer han.

Gode erfaringer skal ind i ambulancerne

Per Thorgaard leder et samarbejde mellem Aalborg Sygehus, Falck og Aalborg Universitet, som forsøger at overføre de gode erfaringer med musikintervention til ambulancerne. Projektet undersøger, om man kan sænke patienters stressni-veau ved at spille specielt komponeret musik for dem i ambu-lancen, men projektet stødte indledningsvis på store tekniske udfordringer:

- Lydmiljøet i ambulancer er forfærdelig træls med støj fra sirener, medicinsk udstyr og selve køretøjet. Problemet i en ambulance og i nogle behandlingssituationer på sygehusene er, at der ikke må ikke være noget omkring patienten, som er i vejen for dine hænder og din behandling. Det vil sige, at du skal have en lydkilde, som giver lyden uden at være i vejen, og det har man ikke tidligere kunnet administrere, siger Per Thorgaard.

Selve lyden skal også nå frem til patienten, uden at den bre-der sig til omgivelserne og forstyrrer redderne og andet per-sonale. En oplagt mulighed er høretelefoner, men forsøg på hospitaler har vist, at patienterne ikke bryder sig om dem, fordi de lukker omverdenen helt ude. Patienterne vil gerne kunne høre, hvad personalet siger. Desuden bliver høretele-foner beskidte, og de kommer nemt til at sidde skævt. Andre forsøg har vist, at almindelige højttalere monteret i ambulan-cer resulterer i et støjinferno for redderen.

14

Når hverken høretelefoner eller almindelige højttalere er vel-egnede til ambulancebrug, er der behov for et specielt kon-strueret lydsystem, og overlæge Per Thorgaard er begejstret for Soundfocus’ løsning med en retningsbestemt personlig lydboble til patienterne:

- Her laver man en lydsøjle, så dén, der skal have lyden, også får den, og meget lidt lyd kommer til de andre. Der er en 20dB forskel på, om man er inde i lydstrålen i forhold til udenfor. Det er en meget kraftig reduktion af reddernes lydniveau. Pa-tienterne vil gerne kunne høre, hvad redderen siger. Tricket, vi har lavet her, er, at vi har lavet en meget koncentreret lyd-boble, som man kan snakke ind i og snakke ud af.

Fra kælderprojekt til virksomhed

Under udviklingen af lydsystemet til ambulanceprojektet var betjeningen af udstyret også en væsentlig faktor. Ambulance-personalet skal ikke bruge en masse tid og kræfter på at finde og starte musikken. Det skal være nemt og hurtigt. Derfor har Søren H. Nielsen udviklet en brugergrænseflade til en iPod Touch. Den er på størrelse med en mobiltelefon, og mange mennesker bruger sådan en til daglig.

- Prototypen, der blev monteret i den første ambulance, og hele programmeringen af systemet blev lavet hjemme i min kælder, fortæller Søren H. Nielsen.

I dag har Soundfocus 4-5 medarbejdere, en håndfuld jyske underleverandører og kontor i Aarhus midtby. Selskabet har også udviklet lofthængte højttaler-løsninger til sengepladser på hospitaler, der bruger den samme arrayteknologi, som be-nyttes i ambulancesystemet. Også her er udfordringen at af-grænse lyden til et begrænset fysisk område, så der ikke bliver støj over det hele.

- Når man hører musik selv, så hører man det oftest ved et niveau over almindelig talestyrke. Patienterne hører den sær-lige musik ved et svagere niveau. Den uønskede lydspred-ning ud af hver højttaler er så svag, at det bliver lige meget, fordi der altid er lidt baggrundsstøj på en hospitalsafdeling, siger Søren H. Nielsen

Sundhedssektoren er et oplagt sted at anvende den retnings-bestemte lydteknologi, men Soundfocus og Søren H. Nielsen har også gjort sig tanker om, hvor den ellers kan gøre gavn. Mulighederne er mange:

- Vi har haft forespørgsler fra udstillings- og museumsver-denen. Lydbobler kan også være interessante i butikker eller stormagasiner, hvor der er mange forskellige mærker repræ-senterede, som hver især vil markedsføre sig med egne sound-brandinger. Alle steder er udfordringen at retningsafgrænse lyden til et givet fysisk område, og det er vores speciale.

FAKTA

Højttaler array-teknologi fungerer ved at placere mange højttalere ved siden af hinanden. Så giver man nogle højttalere et forspring og holder andre lidt til-bage tidsmæssigt. På den måde rammer alle lydbøl-gerne et bestemt sted samtidigt. Der bliver lydbøl-gerne lagt sammen, og lyden bliver stærkere. Andre steder bliver lydbølgerne ikke lagt sammen, og så bliver lyden svagere.

Ambulanceprojektet er gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Sygehus, Soundfocus, Falck, Aalborg Universitet og komponisterne Quiet Please.

AkuNet har eksisteret siden 1996 med det formål at fremme viden- og teknologiformidlingen mellem Aalborg Universitet, Sektion for Akustik og de delta-gende virksomheder.

Søren H. Nielsen har i hele perioden været medlem af styregruppen for netværket. Faglige ankerperso-ner på AAU er professor Dorte Hammershøi og lektor Flemming Christensen

1 m 1 m

To senge med to loft-højtalere af almindelig konstruktion

To senge med Sound-Focus retningsbestem-te højtalere

På billedetSoundFocus direktør Kim Rishøj viser her ambulance-installationen frem.

1515

International interesse for baggage-projekt til lufthavne


Løfter om at afhjælpe milliarddyre problemer med fejlsorteret flybaggage tiltrak sig internatio-nal opmærksomhed, da et dansk forskningsprojekt blev præsenteret for topchefer fra alverdens luftfartsselskaber ved en konference i Singapore.

Over 40 millioner kufferter kommer årligt på afveje rundt om i verden i forbindelse med flyrejser. Konsekvensen er harmdir-rende klager fra utilfredse passagerer og en årlig ekstraudgift til luftfartsindustrien på over 16 milliarder kroner. Højtekno-logifondsprojektet ”BagTrack” med den nordjyske teknologi-virksomhed Lyngsoe Systems A/S i hovedrollen og Aalborg Universitet, Aalborg Lufthavn, SAS og den internationale luftfartsorganisation IATA som partnere lover på baggrund af forundersøgelser at halvere problemets omfang ved hjælp af sporing med RFID-teknologi og tværgående datasystemer.

- Det helt nye i vores tilgang er, at vi kigger på tværs af de mange ansvarsskift, som knytter sig til en kufferts rejse. Bare på en tur fra Aalborg til Frankfurt skifter ansvaret over 10 gange, så der er over 10 forskellige steder, det kan gå galt. De enkelte lufthavne arbejder i øjeblikket meget som øer, hvor baggagehallen i København er én ø og den i Frankfurt er en anden. Vi prøver som de første at anlægge en helhedsbetragt-ning på tværs af alle øerne, forklarer direktør Finn Mathiassen fra Lyngsoe Systems.

Han var selv med, da projektpartnerne præsenterede deres ambitiøse planer for et internationalt publikum ved den store årlige luftfartsevent ”World Passenger Symposium”, som i år blev holdt i Singapore.

- Det er luftfartselskabernes egen organisation IATA, som står bag, og det gav os mulighed for at præsentere vores vision for topfolk fra flyselskaberne. Vi fik snakket med rigtig mange interesserede, og samtidig cementerede det vores forhold til IATA, som er en vigtig partner i vores projekt, fordi organisa-tionen netop er sat i verden for at koordinere på tværs af sel-skaber, siger Finn Mathiassen.

AAU med til at sikre viden og funding

Aalborg Universitets Institut for Matematiske Fag og Institut for Datalogi deltager i projektet med viden om statistiske mo-

deller og effektiv håndtering af store mængder data. Parløbet med universitetet har samtidig banet vej for støtte på 15 mil-lioner kroner fra Højteknologifonden, og uden den ville det ifølge Lyngsoe Systems direktør være umuligt at få den øko-nomisk pressede branche til at engagere sig i projektet.

- Luftfarten svømmer ikke i penge i øjeblikket. Støtten fra Højteknologifonden betyder, at vi kan invitere lufthavne og flyselskaber til at være med i vores showcases, uden at de i første omgang selv behøver at skulle have penge op af lom-men. Til gengæld kan vi bruge deres erfaringer og netværk til yderligere internationalisering af vores løsning, fortæller direktør Finn Mathiassen.

Hos projektpartneren SAS er der en klar forventning om, at den forbedrede håndtering af baggagen vil reducere omkost-ningerne og øge kundetilfredsheden. Det fortæller vicedirek-tør Susanne Dahlberg fra SAS Ground Services i den svenske Arlanda Airport i en præsentationsvideo, som er produceret i forbindelse med fremstødet i Singapore. Scan nedenstående QR-kode med din mobil for at se videoen.

SCAN QR-KODENSE PRÆSENTATION

16

IKT-pris gik til professorAf Carsten Nielsen, AAU

Foto af Lars Horn, Baghuset

Topnavne fra den danske it-branche udpegede vinderen, og stjerneskuespilleren Mads Mikkel-sen stod for kåringen, da professor og serie-iværksætter Steen Andreassen fra Aalborg Universi-tets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi fik overrakt den nordjyske IKT-branches prestige-fyldte BrainsBusiness Award.

Professor Steen Andreassen har været med til at opbygge en sundhedsteknologisk nordjysk erhvervsklynge gennem etab-lering af en række virksomheder, som udspringer af Aalborg Universitets forskning i medicinske beslutningsstøttesyste-mer. Systemerne udnytter teknologi til at redde liv, fordi de hjælper læger og andet sundhedspersonale med at træffe de korrekte valg om eksempelvis dosering af antibiotika og re-spiratorhjælp til intensivpatienter.

Steen Andreassen var beæret over hæderen, men han delte den fluks med både universitetskolleger og virksomhedspart-nere:

- Tak til de mange på universitetet, der gennem årene har væ-ret kreative og er kommet med ideer. Jeg vil også gerne sige tak til de mennesker, der er ansat i de virksomheder, hvor jeg har været heldig at have en finger med i spillet. De har været i stand til at tage den viden og de idéer, og omsætte det til no-get, der ikke bare er til glæde for Nordjylland men for mange mennesker over hele verden, fordi det for de flestes vedkom-mende er eksportvirksomheder, sagde Steen Andreassen.

Ligheder mellem skuespilleren og sundhedsprofessoren

I forbindelse med overrækkelsen fremhævede de danske it-eksperter i dommerpanelet netop, at prismodtager Steen Andreassen i lighed med den prisoverrækkende skuespiller Mads Mikkelsen har været i stand til at komme ud over ram-pen til resten af verden med sin viden og kunnen. Det bliver

der nu en meget konkret ny mulighed for, eftersom en del af prisen er et gavekort på en innovationsrejse, som ifølge pro-fessoren meget vel kan tænkes at føre ham til et projekt i Salt Lake City.

Med sig fra Award-festen fik Steen Andreassen også en skulp-tur samt en god følelse af at være værdsat:

- Vi er alle sammen glade for at få påskønnelse for det, vi laver, og det her er en meget kontant og eksplicit form for påskøn-nelse. Nogle gange, når jeg går og roder med mine forsk-ningsprojekter, føler jeg mig lidt som en tvangsneurotiker. Det projekt, jeg bruger mest tid på lige nu, startede jeg på tilbage i sommeren 1994, så det tager lang tid. Man skal være lidt tosset for at gøre det, men det er godt, når tingene falder i hak, sagde Steen Andreassen.

Prismodtageren

Sten AndreassenProfessor på Center for Modelbaseret Medicinsk Beslutningsstøtte, AAU


SE VIDEO FRA PRISOVERRÆKKELSEN

17

Sørger for ro på hjemmefronten


Sara Harriet Pedersen brugte sin praktiktid ved Aalborg-virksomheden Gabriel A/S til at opfinde et nyt produkt, der skal skabe mere ro i private hjem

Aalborg-virksomheden Gabriel A/S, som er specialist i møbel-stoffer, har udviklet det lydabsorberende materiale Silent So-lution, og det var noget af det første, som Sara Harriet Peder-sen stiftede bekendtskab med, da hun begyndte i praktik hos Gabriel som en del af studiet i Industriel Design på Aalborg Universitet.

- Jeg havde et godt materiale. Spørgsmålet var så bare, hvad jeg skulle bruge det til, så jeg besluttede mig for at under-søge, om der var et marked, som endnu ikke var dækket og derfor kunne være interessant som forretningsområde, siger Sara Harriet Pedersen.

Hun fandt hurtigt ud af, at der allerede fandtes masser af pro-dukter, der kan forbedre akustikken på kontorer, skoler og andre institutioner.

- Det hænger sammen med, at der er lovmæssige krav til, hvor god akustik der skal være sådanne steder, så her SKAL man gøre noget for at forbedre akustikken. Anderledes er det med private hjem, for i bygningsreglementet står blot, at ”Byg-

ninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold”, altså ikke nogen præcise krav, og derfor er der ikke så meget fokus på at for-bedre akustikken i private hjem. Men det burde der være, for hvis man har problemer med akustikken på arbejdet, hvorfor skulle man så ikke have det derhjemme? spørger Sara Harriet Pedersen.

Hun gik derfor i gang med en markedsundersøgelse, der skul-le vise, hvad privatpersoner havde af muligheder, hvis de ville forbedre akustikken i deres hjem. Hun besøgte 10 møbelfor-handlere og byggemarkeder og stillede der spørgsmålet: ”Jeg har et nyt hus, men der er dårlig akustik, hvad vil I råde mig til at gøre?”.

- Min undersøgelse viste tydeligt, at forhandlerne generelt havde en meget begrænset viden om, hvad der kunne gøres. Enten blev jeg rådet til at købe nogle tæpper til at dæmpe ly-den eller også blev jeg rådet til at kontakte den lokale tømrer, som så kunne sætte nogle lydabsorberende loftsplader op. I et byggemarked oplevede jeg endda, at de bare kunne vise mig nogle produkter uden egentligt at vide, hvordan og hvor-

18

for de virkede, så undersøgelsen viste mig klart, at der var et udækket behov på privatmarkedet, siger hun.

Smuk funktionalitet

Men Sara Harriet Pedersen ville lave noget andet end ”blot” endnu en plade til at beklæde loftet eller vægge, og det skulle være noget, som ikke krævede de store håndværkmæssige evner at opsætte for brugerne.

- Det skulle selvfølgelig være funktionelt, men samtidig ville jeg også gerne, at det havde en æstetisk værdi. Det skulle kunne bruges til at udsmykke et rum, så derfor kom jeg frem til en ramme med et hul i, hvor man så kan stille pynteting. Jeg havde også overvejet at lave et ramme som et maleri, men det kunne umiddelbart ikke lade sig gøre, da malingen ville gøre, at luftgennemstrømningen gennem materialet vil blive mar-kant nedsat, og dermed vil det ikke dæmpe lyden i rummet i samme omfang som ellers, siger Sara Harriet Pedersen.Sara Harriet Pedersens forslag har også en anden fordel i for-hold til traditionelle akustikløsninger.

- Rammerne kan sættes op uden videre. Det kræver ikke, at man skal have fat i en håndværker, det er lige til, og afhængigt af rummets størrelse kan alt fra et par rammer eller tre og op gøre en stor forskel i et rum, siger hun, som forventer, at salgs-prisen for en ramme på eksempelvis 40 x 50 centimeter vil lig-ge på 600-800 kroner, hvis produktet når butikkernes hylder.

- Investeringen vil være givet godt ud. Mange ved ikke, at der er dårlig akustik i deres hjem, men når de først har prøvet, hvor godt det kan blive, kan de virkelig mærke forskellen. 1/6 af danskerne over 18 år har en eller anden form for proble-mer med hørelsen. Bedre akustik betyder mindre forstyrrende støj, og det gør, at man bedre kan koncentrere sig. Samtidig kan man bedre høre, hvad der bliver sagt, så man ikke skal ikke koncentrere sig så meget for at høre, og det gør, at man heller ikke bliver så træt og stresset. Svagthørende vil også få stor glæde af et akustisk velafbalanceret rum, idet høreap-paraterne så nemmere opfanger ordene, siger Sara Harriet Pedersen, som blev belønnet med topkarakteren 12 for pro-jektet, da hun fremlagde det til afgangseksamen fra Aalborg Universitet.

Må gerne hænge i vores hjem

Der er også rosende ord fra Malene Timm-Andersen. Hun er projektleder i Gabriel A/S og var kontaktperson for Sara Har-riet Pedersen.

- Sara har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Vi ved endnu ikke, om rammen bliver sat i produktion, men det bliver spændende at se hendes præsentation, siger Malene Timm-Andersen.

Præsentationen går rigtig godt. Sara Harriet Pedersen får forklaret tankerne bag sit produkt og vist en prototype af sin akustikramme til seks af kollegaerne, og reaktionen er positiv.

- Ja, vi er jo i hvert fald tre her, der gerne vil have rammerne hængende i vores hjem, lyder det med et stort smil fra en af kollegaerne.

Men selv om det er uafklaret, om rammen bliver sat i produk-tion, er der flere roser til rammens skaber.

- Under alle omstændigheder har Sara lavet et rigtigt godt researcharbejde, som ikke bare handler om selve produk-tet, men også indeholder en markedsundersøgelse og kort-lægning af afsætningsmuligheder. Hun har lavet en god markedsafdækning med en designers tilgang, siger Malene Timm-Andersen.

Og det har været vigtigt for Sara Harriet Pedersen, som i dag arbejder som industriel designer i en projektansættelse ved Top-Link i Brønderslev

- Jeg ville netop vise, at vi som industrielle designere ikke ”bare” er produktdesignere. Vores uddannelse gør, at vi også kan lave en omfattende baggrundsanalyse og se mulige for-retningsområder for de produkter, som vi designer, siger hun. Og det er lykkedes godt.

- Sara har haft bedre tid til at lave researchen end vi normalt har i vores hverdag. Samtidig har hun været god til at bruge den gode energi og lyst til at undersøge nye områder meget grundigt, som man kommer med som praktikant og næsten nyuddannet, og det bærer resultatet af Saras arbejde i ud-præget grad præg af. Hun har lavet et projekt, som hele vejen igennem er af høj standard, og som har givet os en ny viden om lyd og målgrupper, og den viden vil vi bruge i vores frem-tidige arbejde, så vi har været meget tilfredse med at have Sara i praktik, siger Malene Timm-Andersen.

Og at det ikke bare er flotte ord, når de hos Gabriel A/S siger, at de er glade for at have AAU-studerende i praktik kan ses i firmaets lokaler. Her har en ny fra studiet i Industriel Design på Aalborg Universitet nemlig taget hul på sin praktikperiode.

KONTAKTPERSON

SaraHarriet PedersenFærdiguddannet Industriel Designer


19

SCAN QR-KODENSE INTERVIEW

Middagssamtale med perspektiver

Af Pia Stiggaard Skammelsen AAU

Et samarbejde omkring det visionære og stort anlagte ”Planet Randers”, er et af de konkrete re-sultater af dette års Matchmaking-konference, hvor der blev networket i stor stil.

- Vi kunne ligeså godt have snakket om fodbold, for det hand-ler jo i bund og grund om at finde ud af, hvor man har overlap i interesser.

Sådan fortæller ekstern matchmaker Kristian Kindtler om be-gyndelsen til samarbejdet mellem AAU og Randers Kommune om ”Planet Randers”, der handler om at skabe verdens største zoo og en alt-i-én attraktion i Randers. Når ”Planet Randers” er færdig, er planen, at den skal kunne tiltrække cirka 1 million besøgende om året og beskæftige 150 personer. Randers Regnskov står bag det meget ambitiøse projekt, der skal ændre danskernes opfattelse af oplevelsesturisme.

Studenterprojekter er første skridt

Under festmiddagen på Matchmaking-kon-ferencen faldt Kristian Kindtler, der er administrativ projektleder på ”Planet Randers”, i snak med Henrik Riisga-ard fra Institut for Planlægning, AAU, og det var ikke kun fodbold, der optog de to konferencedel-tagere. Derimod fandt de ud af, at de har en fælles interesse for erhvervsudvikling i sammenspil med naturforvaltning, og det har nu udmøntet sig i et samarbejde.

Første skridt i det nye samarbej-de går på at formulere en række projektopslag til studerende om-kring centrale problemstillinger i projektet. En gruppe fra uddannelsen ”Environmental Management and Su-stainability Science” er allerede i gang med at kigge på sammenhængen mellem for-retningsudvikling og biodiversitet, og der er planlagt flere projekter til foråret.

- Det er væsentligt for Randers Kommune at samarbejde med et universitet omkring udviklingen af projektet. Det tilfører os en viden, som er helt afgørende, når et projekt i denne skala skal realiseres. De studerende bidrager med værdifulde input til foranalyserne og er desuden med til at danne et rigtig godt udgangspunkt for videre samarbejde med universitetet.

Kristian Kindtler (tv) fra Randers Kommune og Henrik Riisager (th) fra Institut for Planlægning på AAU viste sig at være et godt match på dette års Matchmaking-konference.

20

Man kan sagtens forestille sig, at nogle af studenterprojek-terne udvikler sig til egentlige forskningsprojekter, forklarer Kristian Kindtler.

Networking frem for alt

For Kristian Kindtler har Matchmaking-konferencen skabt en ny indfaldsvinkel på samarbejdsmulighederne med Aalborg Universitet. Som han selv udtrykker det:

- Musikken var aldrig kommet til at spille, hvis det ikke var for Matchmaking-konferencen. Det vigtigste ved sådan et arran-gement er uden tvivl den ramme, der skabes for networking.

Det er studielektor og intern matchmaker Henrik Riisgaard meget enig i. Netop derfor synes han også, at den sociale del med fordel kan opprioriteres endnu mere på næste års kon-ference. Han ser også gerne, at endnu flere eksterne match-makere deltager, for det er ifølge ham en helt unik mulighed for at skabe nye samarbejdsrelationer mellem AAU og kom-munerne:

- Jeg tror ikke, jeg ville være stødt på Kristian Kindtler, hvis det ikke havde været for det her seminar. Og de personlige relationer og møder er vigtige, når der skal skabes nye samar-

bejdsflader. Top down-modellen har sin berettigelse, men jeg tror mere på personbårne initiativer, der spirer op nedefra og spreder sig som ringe i vandet.

FAKTABOKS

At networking har stor betydning på Matchmaking-konferencen, er der stor enighed om blandt deltager-ne på Matchmaking-konferencen.

I en rundspørge, som Matchmaking-sekretariatet har foretaget, anfører hele 46,4 procent af de eksterne og 38,9 procent af de interne matchmakere networking som en af hovedårsagerne til, at de deltog i konferen-cen.

En overvejende del af begge grupper synes desuden, at der gerne må være flere netværksaktiviteter på pro-grammet. Og på spørgsmålet om middagen på dag 1 kan undværes, svarer en af de interne matchmakere ”I må være gale!”.

Deltagere glade for AAU-lokalitetAf Janni Riise Larsen, AAU

Da årets Matchmaking-konference løb af stabelen i september, foregik det på AAU campus, hvor deltagerne blev inviteret på en rundtur til udvalgte institutter og fik et godt indblik i de enkelte institutters arbejde og forskningsområder.

At konferencen foregik på AAU, var ifølge deltagerne en både spændende og lærerig ”tæt-på-oplevelse”. Ekstern matchma-ker Henrik Dam fra Hjørring ErhvervsCenter fortæller:

- I stedet for kun at møde personerne, gav det en ekstra di-mension til konferencen, at dag 1 foregik på campus. Man kunne føle rummene, opleve de fysiske rammer, møde de stu-derende og se deres grupperum.

Også ekstern matchmaker Betty Nørgaard Nielsen fra Ma-riager Erhvervsråd er meget positiv over valget af AAU som lokalitet:

- Man fik et indtryk af de kompetente og mangeartede teams, som hvert af de besøgte institutter og laboratorier indehol-der. Det skabte en god stemning at se, hvor velforberedte de interne matchmakere var, og hvordan de reelt samarbejder omkring tværfaglighed og vidensdeling. Det gav desuden en god energi at ”være på vej” fra det ene sted til det andet. Der var mulighed for tværfaglig sparring mellem de besøgende eksterne matchmakere under gåturen, og det gav inspiration at navigere rundt mellem alle de fokuserede studerende,” for-tæller hun.

21

Opretter firma for at fortsætte fantastisk praktiksamarbejde


Et studiesamarbejde med GN Netcom har været så givtigt, at tre nyuddannede industrielle desig-nere nu har åbnet egen virksomhed for at lave opgaver for firmaet.

Det er bestemt ikke usædvanligt, at studerende fra Aalborg Universitet indgår i gode samarbejder med virksomheder, men alligevel er det samarbejde, som tre industriel design-studerende i foråret har haft med GN Netcom noget udover det sædvanlige. GN Netcom laver blandt andet headsets til mobiltelefoner og til kontorbrug. Samarbejdet er nemlig gået så godt, at de tre nyuddannede industrielle designere Rasmus Trudslev Pedersen, Thomas Lænner og Steffen Mølgaard Lar-sen efter afgangseksamen sammen har stiftet virksomheden 57° Nord, opkaldt efter hjembyen Aalborgs breddegrad, for at lave endnu et projekt for GN Netcom.

- Som afgangsprojekt på studiet udarbejdede vi for GN Net-com et forslag til et nyt headset til brug i callcentre, og i for-bindelse med præsentationen henvendte en medarbejder i GN Netcom sig til os for at få vores bud på et andet produkt. Projektet synes vi lød rigtigt spændende, og da vi alle stod uden job efter uddannelsen, lå det lige for at oprette 57° Nord og lave projektet her, siger Rasmus Trudslev Pedersen, som ikke ønsker at konkretisere, hvad projektet drejer sig om.

Forbi målgruppen

Peter Hartmann er senior product marketing manager i GN Netcom, og han vil af konkurrencehensyn heller ikke fortælle ret meget om projektet, men siger dog, at det drejer sig om ”en eller anden form for audiotilbehør til mobiltelefoner”. Det er Peter Hartmann, der har bedt de tre om at komme med deres bud.

- Det har jeg gjort, fordi de tre har været rigtig gode til at være opsøgende. Når de har set en mulighed, har de taget den. Da de så gjorde opmærksom på, at de ikke mente, at vi ville ramme målgruppen med det design, vi havde forestillet os, så jeg det som en god mulighed at lade dem komme med de-res bud på, hvordan produktet skulle se ud. De repræsenterer målgruppen for produktet, og så lå det lige for at lade dem komme med et frisk pust, siger Peter Hartmann.

At det skulle blive til et samarbejde udover arbejdet med gruppens afgangsprojekt, var der nok ingen, der havde reg-

22

net med, da de tre begyndte hos GN Netcom, men de tre har gjort et rigtigt godt indtryk.

- De har været meget udadvendte og gjort meget for at lære folk i firmaet at kende og oprigtigt interesseret sig for, hvad medarbejderne laver. Når det er nysgerrighed og interesse, der driver de tre og ikke bare fordi projektet krævede det, gør det, at medarbejderne meget gerne sætter tid af til at forkla-re om deres område, så det gå-på-mod og den entusiasme, som de tre er kommet med, har virkelig gjort meget for, at opholdet blev så givtigt for begge parter, og at samarbejdet nu fortsætter, siger interaktionsdesigner Henriette Sjögreen Kristensen, der var gruppens kontaktperson under opholdet hos GN Netcom.

Vigtigt at være der

De tre sad fysisk i et storrumskontor i GN Netcom og havde deres daglige gang i virksomheden, og det har været meget givtigt.

- Det var SÅ vigtigt, at vi sad i virksomheden. På den måde kunne vi bare gå hen og prikke én på skulderen og eksem-pelvis høre noget om en teknologi og spørge ind til den frem for at sidde og læse om teknologien, og den direkte kontakt giver bare et meget bedre resultat end hvis vi bare havde læst om emnet, så det har været rigtigt godt. At vi har haft vores daglige gang gjorde også, at vi følte os som en del af virk-somheden, ja det gør vi faktisk stadig, nu vi er i gang med det næste projekt for GN Netcom, siger Rasmus Trudslev Peder-sen, som stadig søger job, mens Steffen Mølgaard Larsen har fået en projektansættelse ved Ghost Design i Norge, og Tho-mas Lænner i begyndelsen af november blev fastansat som industriel designer hos Vikan i Skive, som laver højhygiejniske rengøringsredskaber.

Henriette Sjögreen Kristensen er enig i vigtigheden af, at de tre havde deres daglige gang i virksomheden.

- Hvis de studerende bare kommer forbi virksomheden af og til, kommer de aldrig rigtig til at mærke virksomhedskulturen eller til at føle sig som en del af virksomheden, og de vil kun opleve det, der er planlagt. Ved at være her hver dag fik de også de tilfældige møder ved kaffemaskinen med. De der, ”nåh, det er dig, der er Peter, og det er dig, der arbejder med…”- møder, som kan give nye kontakter og bidrage meget til et projekt, siger hun.

Håb om mere

De tre kører 57° Nord som deltidsbeskæftigelse, mens de pas-ser/søger jobs, men håbet lever.

- Vi er rigtig glade for, at GN Netcom har bedt om vores bud på projektet. Vi vil naturligvis gerne komme til at leve af 57° Nord, men nu må vi se, hvor det fører hen, siger Rasmus Trudslev Pedersen.

Meget tyder imidlertid på, at 57° Nord kan komme til at løse flere opgaver for GN Netcom.

- De vil helt klart være en mulig leverandør fremover. Det, de har leveret indtil nu, har været rigtig godt, og det har jeg og andre produktchefer naturligvis lagt mærke til, så jeg vil be-stemt ikke udelukke, at samarbejdet fortsætter - også efter at det igangværende projekt er afsluttet, siger Peter Hartmann.

Detaljer diskuteres, fra venstre Thomas Lænner, Rasmus Trudslev Pedersen og Steffen Mølgaard Larsen

23

MASTER I IT -DIN VEJ TIL NYE IT-KOMPETENCER

Maj-Britt Skovhus, AAU

Masteruddannelsen i it på Aalborg Universitet giver højtud-dannede it-medarbejdere mulighed for at styrke deres kom-petencer inden for it-udvikling og strategisk udnyttelse af it. Aalborg Universitet har de seneste seks år været en del af uni-versitetssamarbejdet ’It-vest’. Det er de tre vestdanske univer-siteter (Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet), der samarbejder om denne fleksible masterud-dannelse inden for it-området. Hvert år deltager 250 deltids-studerende på et fag under Master i it, og indtil dato har 63 opnået mastergraden.

Uddannelsen henvender sig til personer, der arbejder med:

• udvikling af it • implementering af it • undervisning inden for it.

Tre linjer

Masteruddannelsen i it består af tre linjer. Aalborg Universitet udbyder fem fag i foråret 2012, der fordeler sig således på de tre linjer:

Softwarekonstruktion: Linjen har fokus på principper, teo-rier, metoder og teknikker bag de nyeste it-teknologier. AAU udbyder med start i februar 2012 og slut oktober 2012:

• Intelligence and the Web (undervisning på engelsk)

Interaktionsdesign og multimedier: Linjen har fokus på principper, teorier, metoder og teknikker bag forholdet mel-lem brugere og it-systemer. AAU udbyder med start i februar 2012 og slut i juni 2012:

• Interaktionsdesign og usability-evaluering

Organisation: Linjen har fokus på principper, teorier, me-toder og teknikker bag udvikling og implementering af it til brug i organisatoriske og forretningsmæssige forandrings-processer - herunder it-strategi og -ledelse. AAU udbyder med start i februar 2012 og slut i juni 2012:

• Business Process Management and Innovation• It-forretningsforståelse og tilbudsproces• Informationsarkitektur.

Arbejde og uddannelse – hånd i hånd

Master i it er tilrettelagt på deltid og på en sådan måde, at man kan passe sit daglige arbejde sideløbende med studier-ne. Ved hvert fag er der enkelte seminarer, som kræver frem-møde. Derimellem er der selvstændigt arbejde kombineret med kommunikation via nettet.

KONTAKT

StudievejledningenFor Master i it

Dorte Larsen [email protected] 9940 9965

Læs mere om uddannelsen master i it på www.master-it-vest.dk

24

DET SIGER DE OM MASTER I IT

Business Process Management – et fagområde i rivende udvikling

”BPM er en af de hotteste forkortelser i de større danske virksom-heder i øjeblikket, og ikke mindst derfor er fagområdet i en riven-de udvikling i disse år i Danmark. Fagpakken Business Process Management & Innovation på Master i It-uddannelsen har givet mig en dyb indsigt i området, og gjort mig i stand til at arbejde med forretningsprocesser og strukturen omkring forretningspro-cesser på et meget kvalificeret niveau.

Under uddannelsen har hver enkelt studerende taget udgangs-punkt i cases fra egen virksomhed, som har været yderst givende – både for den enkelte studerende, men også for de medstude-rende. Kombinationen af efteruddannelse på højt niveau og en uddannelsesform med få internater og resten som selvstudie, har givet mig optimale muligheder for at få en kvalificeret efter-uddannelse og samtidig passe en travl hverdag. Jeg vil anbefale alle der arbejder i spændingsfeltet mellem It-systemer og forret-ningsenheder, at overveje denne fagpakke.”

Rene Birk LaursenDirector, Business SolutionsVestas Nacelles PEX

It-forretningsforståelse og tilbudsproces

”Fagpakkens fokus på It-forretningsmuligheder har givet mig en række nye redskaber, der gør mig i stand til mere målrettet at positionere it og teknologi i forhold til organisationens forskel-ligartede forretningsmæssige behov. Men også metoder til at identificere, hvordan teknologien i både større og mindre skala kan skabe innovativ værdi for forretningen. I hverdagen har jeg ansvaret for it-leverandørstyringen, hvorfor fagpakkens fokus på tilbudsproces har givet mig nogle andre vinkler, dels indkøb og håndtering af teknologiservices, herunder konsulentbistand. Jeg har endvidere fået input til, hvordan opgaver bedst muligt sælges ind og tilbydes i forretningen.

Den erfaring, engagement og dynamik, der har været på holdet og hos underviserne, har et højt fagligt og professionelt niveau med en humoristisk tilgang, hvilket har betydet at jeg har set frem til at tage turen fra København til Aalborg for at deltage i undervisningen”.

Ulrik NielsenGroup Portfolio Manager PANDORA A/S

Find den perfekte praktikant eller den rette til dit studiejobUniversity College Nordjylland, Aalborg Universitet og Aalborg Kommune har indgået et

samarbejde for at gøre en ekstra indsats ift. praktik, studiejobs og projektsamarbejder.

Målet er at gøre det lettere for din virksomhed at finde frem til lige nøjagtig den stude-

rende, din virksomhed har brug for.

Klik ind og download brochuren på: www.e-pages.dk/aalborgkommune/398/

Her du kan læse mere om de forskellige muligheder, eventuelle udgifter til den stude-

rende, kontaktpersoner og meget mere.

Scan QR-koden for at åbne brochuren på din mobil K ARRIERECENTRE T

Kunsten at tjene penge og redde verden

Af Jakob Brodersen, DJ

Aalborg Universitet samarbejder med humanitære organisationer som Care, Dansk Røde Kors og Folkekirkens nødhjælp og nordjysk virksomheder i netværket access2innovation. Med en kom-merciel tilgang til udviklingsarbejde er målet at gøre verden bedre – og det skal nok lykkes.

Danske virksomheder kan tjene penge i udviklingslande. Det ved Jonas Dyhr-Johansen, der er direktør for helikopterfirma-et Sky-Watch, der har lokaler i Støvring lidt syd for Aalborg, men som sælger sine fjernstyrede helikoptere over hele ver-den.

Han er om kort tid på vej til Uganda, hvor UNICEF vil afprøve den nye helikopter til overvågning af flygtningelejre.

Firmaet har sammen med erfarne minerydningsfolk fra Folke-kirkens Nødhjælp udviklet den lille, hårdføre helikopter, der på ganske kort tid er blevet et efterspurgt stykke værktøj for nødhjælpsorganisationer verden over.

Samarbejde på tværs af sektorer

At et nystartet firma og Folkekirkens Nødhjælp overhovedet er gået sammen om at udvikle en helikopter, skyldes netvær-ket access2innovation.

Netværket arbejder på at sætte forskere og erhvervsfolk sam-men med humanitære organisationer som Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og CARE Danmark for at udvikle de rigtige løsninger til nogle af verdens store problemer.Enkelt forklaret går access2innovations koncept ud på, at

de humanitære organisationer er med til at identificere spe-cifikke problemstillinger i udviklingslande. Det kan være helt konkrete udfordringer, hvor bønder i Uganda mangler energi til at pumpe vand til markerne når tørken sætter ind eller landsbyer i Tanzania, hvor indbyggerne bliver syge af for-urenet vand fra brønden. Det kan også være problemer med forurening i Vietnam, hvor affald, tom emballage og menne-skelige efterladenskaber bliver kastet i vandet eller efterladt i vejsiden. Der er udfordringer nok at vælge mellem.

De problemstillinger, som bliver afdækket og beskrevet af de humanitære organisationer, bliver bragt videre til forskere ved Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i København og Københavns Universitet, som sammen med danske virksom-heder udvikler nye løsninger. Det sker i samarbejde med de humanitære organisationer, så alle tre partnere er med i pro-cessen om at skabe det bedst mulige produkt.

Når den rigtige løsning er færdigudviklet og klar til at komme på markedet, er fordelene tydelige for alle parter i samarbej-det.

- Access2innovation var for os en ide-generator, der var med til at samle nogen instanser, så vi kunne realisere et slutbru-gerbehov, siger Jonas Dyhr-Johansen.

Scan QR-koden med din mobil for at se videoer

Link

LÆS MERE PÅ NETVÆRKETS HJEMMESIDE

http://www.access2innovation.com/

SCAN QR-KODENSE PRÆSENTATION

SCAN QR-KODENSE TESTIMONIAL

- De har været en rigtig god sparringspartner – først til at være tovholder og samlingspunkt – et vidensfyrtårn, der har givet faklen videre efterfølgende, når konceptet var modent og der var nogle, der kunne tage lederskab på det.

Netværk med resultater

Access2innovation har fungeret i fire år, og udover Sky-Watch-helikopteren har netværket været med til at udvikle biogasløsninger i Bangladesh, en sammenklappelig trillebør og skabt firmaet ViewWorld, der er en smartphone-baseret applikation, der gør det muligt at indsamle og bearbejde data fra mobiltelefoner med brug af billeder og geo-tracking til bl.a. nødhjælp og mobil journalistik. Hovedmanden bag det projekt er den tidligere internationale chef i Folkekirkens Nødhjælp og nuværende udviklingsminister, Christian Friis Bach, der i access2innovations første tre leveår var formand for netværkets styregruppe.

Et andet projekt, som sekretariatsleder Jacob Ravn venter sig meget af, er en grøn generator, der er udviklet af forskere på Aalborg Universitet.

- Typisk bruger man meget forurenende gamle dieselgenera-torer eller brænder husdyrgødning af for at skaffe energi. Vi har en grøn generator, som ved hjælp af solenergi, biogas el-ler vindkraft kan sørge for, at landsbyer, hospitaler eller flygt-ningelejre ude i bushen kan få adgang til ren energi, siger han.

Fordele for alle

En af de mest åbenlyse gevinster ved access2innovations kon-cept er, at alle deltagende parter har fordele af at være med.Virksomhederne får adgang til nye globale markeder med løsninger, der kommer verdens fattige til gode. Samtidig får de adgang til ny viden, branding, behovsanalyse og udvikling i tæt samarbejde med NGOerne og universitetets forskere, der på den måde er med til at løse virkelige og alvorlige pro-blemer med globale perspektiver.

Mest indlysende er dog fordelene for slutbrugerne i udvik-lingslandene, som får innovative løsninger på store og ofte uoverskuelige udfordringer.

Nye virksomheder kan begynde her

Bevæbnet med en række gunstige støtteordninger forbere-der access2innovation lige nu et fremstød, der skal give end-nu flere virksomheder mod på at træde ind i netværket.En gruppe studerende fra AAU er om kort tid på vej til Tan-zania, hvor de sammen med lokale samarbejdspartnere skal være med til at afdække konkrete behov, der på sigt kan kom-me til at danne grundlag for nye forretningsmodeller. Deres erfaringer og anbefalinger skal præsenteres for interesserede virksomheder på en konference i Utzoncenteret i Aalborg 27. januar næste år. Men det er kun begyndelsen, fortæller Jacob Ravn.

- På konferencen i januar har vi fokus på løsninger indenfor vedvarende energi i Tanzania og Uganda, hvor der er store behov; og hvor de NGOer vi arbejder sammen med er solidt forankrede” siger han.

- Vi har midler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og EUs Regionalfond til at gennemføre feasibility studier og udvikle løsninger indenfor både fødevarer og vand – og vi har både forskere og NGOer der brænder for at komme i gang. Der er helt oplagte muligheder for virksomheder, der gerne vil gøre en forskel, som også ser godt ud på bundlinjen.

Netværk med perspektiverAntallet af organisationer, universiteter og virksomheder i access2innovation-netværket er omfattende. Det spænder fra brancheorganisationer som Dansk Industri, Nordjysk Føde-varenetværk og Danish Water Forum til Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Handelshøjskolen, CARE, Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp.

-Vi vil gerne være med til at etablere partnerskaber mellem den private sektor, NGOer og den akademiske verden, som access2inovation repræsenterer, siger Helle Johansen, der er nordisk chef for business outreach i FNs udviklingsprogram, UNDP.

Det, der gør det rigtig spændende er, at access2innovation er med til at bygge bro mellem forskellige partnere og på den måde hjælpe med at dække de udækkede behov. Det er det, der er udfordringen; at få bundet de private virksomheder sammen med dem, der har behovene i udviklingslandene.

Lettere materialer gavner konkurrenceevnen og klimaet


Nye stærke nano-materialer fra et stort EU-støttet forskningsprojekt kan slanke personbilers vægt med helt op til 100 kg og nedsætte brændstofforbruget med fem procent. Resultaterne kommer fra projektet ”Nanotough under ledelse af Aalborg Universitet, og de kan få betydning for danske underleverandørers konkurrenceevne.

- De stigende brændstofpriser og hensynet til miljøet har i forvejen fået bilindustrien til at fokusere meget på vægt. Der-for er det et vigtigt gennembrud, at vi i projektet har været i stand til at finde materialer, som kan reducere en almindelig personbils vægt med yderligere 50-100 kilo, forklarer profes-sor Jesper de Claville Christiansen fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion, som er overordnet koor-dinator for de 11 partnere i EU-projektet.

Lettere - men lige så god

Kofangere til biler er én af de dele, Nanotough-forskerne har haft størst held med at reducere i vægt. Planlagte crashtest i slutningen af året skal være med til at dokumentere, at det er sket uden at gå på kompromis med sikkerheden. Instrument-brættet og dækkene er andre eksempler, hvor projektet har

brugt såkaldt ”nano-ler” til at øge styrken. De samme princip-per går igen i forslagene til klamper og beslag til rumfartsin-dustrien samt i bud på nye emballageløsninger.

En erklæret målsætning med projektet har været at gøre euro-pæiske virksomheder konkurrencedygtige i brancher, som er afhængige af dygtig materialeforskning. Det gavner ifølge ko-ordinatoren også det hjemlige erhvervsliv, selv om de færre-ste forbinder biler, fly og rumfart med danske arbejdspladser.

- Danske virksomheder spiller eksempelvis en meget større rolle i bilindustrien, end de fleste er klar over. Vi har en stor un-derleverance til bilfabrikkerne i Europa, så det er også vigtigt for dansk erhvervsliv, at det har adgang til den nyeste viden om materialer, siger professor Jesper de Claville Christiansen.

LINKS

LÆS MERE PÅ NANOTOUGHS HJEMMESIDE

www.nanotough.aau.dk/

QR (Quick Respons)

NANOTOUGH står for ”Nano-structured Toughened Hybrid Nanocomposites for High Per-formance Applications”.

Hvad står NANOTOUGH for?

28

Documents

AAU Matchmaker 4, 2011