AAU Matchmaker 4, 2014

h a c k e r a d fæ r d k a n

g a v n e v i r k s o m h e d e n

i n t e n s i v d u e l

m o d h a r v a r d o g y a l e

temaProblembaseret

læring

nr. 4, 2014

beton med et strejf af teater10

studerende giver inPut til lokale virksomheder 11

teamwork nødvendigt for at komme ud i rummet 12

den korte vej til studentersamarbejde14

hackeradfærd kan gavne virksomheden16

”matchmaking seriouslyaffects your relations” 18

når musikken taler20

anvendt filosofi 22

2 hurtige til morten Ziethen23

20

K o m m e d d i n h i s t o r i eHar du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredje,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er rele-

vant for AAU Matchmaker, er du velkommen

til at kontakte os.

mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 19. januar 2014.

redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

layout & grafik

designwerke / [email protected]

faste journalister

Carsten Nielsen / [email protected]

Frank Jensen / [email protected]

Susanne Knudsen / [email protected]

Anne Bloksgaard / [email protected]

fotos

Colourbox.com

AAU

Adam Lehn

abonnementskontakt

Merete Wolder Lange / [email protected]

I N D H O L D

4

med filosoffen På job23

ikt-branchen i fokus24

lokalt særPrægskal hjælPe nordjyskerhvervsudvikling26

arrangementer28

8

Pbl baner vej for innovationog samarbejde4

erhvervsParatestuderende og smv’erer et godt match 6

intensiv duel mod harvard og yale8

Aalborg Universitet kører længst på literen, hvad angår forskning og in-

novation i samarbejde med erhvervslivet. Det konkluderer prorektor In-

ger Askehave på baggrund af tal fra Dansk Industri, der for nylig bad

sine medlemmer pege på deres bedste samarbejdspartnere. En af for-

klaringerne kan være den problembaserede tilgang til læring (PBL), som

AAU er verdenskendt for. Her arbejder AAU-studerende med projekter,

der tager udgangspunkt i reelle problemer og ofte i samarbejde med er-

hvervslivet. Det betyder blandt andet, at kandidaterne er godt rustet til at

indgå i de sammenhænge, de bliver mødt af på en arbejdsplads.

Dette nummer af AAU Matchmaking har tema om Problembaseret Læring.

Læs om AAUSAT-projektet, hvor studerende og ansatte fra forskellige af-

delinger, specialiseringer og årgange gennem 14 år har arbejdet sam-

men for at udvikle satellitter. Det er der foreløbigt kommet tre satellitter

ud af og to mere på vej. Du kan også læse om , hvordan hackerkulturen

kan lære lovlydige virksomheder noget om kreativitet og innovation.

Og så har AAU Matchmaking lanceret et nyt initiativ,

”Projektbørs”, hvor virksomheder og organisationer

har mulighed for at præsentere deres projekt-

idéer over for studerende, hvilket gør sand-

synligheden for gode match endnu større.

Glædelig jul og god læselyst.

Pia Stigaard SkammelSen,

redaktør

L æ N g s t p å L I t e r e N

Om AAU mAtchmAking

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,

som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som

til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-

ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-

tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter

- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at

nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og

en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes

svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig

i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,

som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de

rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på

hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit

lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking-sekretariatet, som har til op-

gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi

har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de

fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere

eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde

med AAU, udgives af Matchmaking-sekretariatet. Læs mere om mulighederne

på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking-sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal vest

Tlf. 9940 7376

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

med filosoffen På job23

ikt-branchen i fokus24

lokalt særPrægskal hjælPe nordjyskerhvervsudvikling26

arrangementer28

Pbl baner vej for innovationog samarbejde4

erhvervsParatestuderende og smv’erer et godt match 6

intensiv duel mod harvard og yale8

3 AAU MATCHMAKERTEMA: ProblEMbAsErET læring

SynS-punkt

fakta

Inger Askehave er prorektor for Aalborg Universitet og professor

i professionel kommunikation. I denne udgave af ”Synspunkt”

stiller hun skarpt på PBL-modellens betydning for AAUs samar-

bejde med erhvervslivet.

4TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER

Halvdelen af virksomhederne har samarbejdet med Aalborg Universi-

tet, og otte ud af ti af landets store industrivirksomheder vurderer, at

Aalborg Universitet er god eller meget god til at uddanne de medarbej-

dere, virksomhederne efterspørger.

AAU’s skudsmål er næsten lige så godt, når man stiller samme spørgs-

mål til virksomhedernes innovationsansvarlige. Set fra innovationsaf-

delingerne i danske industrivirksomheder overgås Aalborg Universitet

kun af DTU.

På Aalborg Universitet er vi stolte af universitetets gode omdømme i

industrien. Tager man hensyn til, at danske universiteter ikke har lige

store forskningsmidler til rådighed, får Aalborg Universitet den mest

positive vurdering af industrivirksomhederne ifølge Dansk Industri.

Aalborg Universitet kører med andre ord længst på literen, hvad an-

går forskning og innovation i samarbejde med erhvervslivet, når man

spørger industrien.

Vi vælger at fortolke virksomhedernes fine vurdering af universitetet

som et tegn på, at vores pædagogiske værktøjskasse rummer redska-

ber, der netop udvikler vores studerende og forskeres evne til samar-

bejde med det omgivende samfund.

Først og fremmest ser vi vores vellykkede samarbejdsrelationer til

private og offentlige virksomheder og institutioner som et resultat af

Aalborg Universitets målrettede brug af problembaseret læring - også

kendt som PBL.

PBL blev tidligt valgt som den dominerende læringsform, da AAU blev

startet i midten af 1970’erne, og 40 års brug af PBL har placeret sam-

arbejde med eksterne partnere centralt i universitetets udvikling, for

samarbejde er selve kernen i PBL.

Gennem PBL opdrager vi vores studerende til at undersøge og løse aka-

demiske problemstillinger i fælleskab gennem samarbejde. Det sker som

gruppearbejde om et fælles projekt, og allerede i studietiden får AAU’s

studerende mulighed for at samarbejde med virksomheder uden for uni-

versitetet om løsning af projekter, som har betydning for virksomhederne.

For studerende, der senere vælger en akademisk karriere som for-

skere på Aalborg Universitet, er forskning i samarbejde med virksom-

heder derfor en helt naturlig vej til innovation og ny viden – ikke mindst

takket være forskernes erfaring med PBL.

Problembaseret læring er med andre ord en afgørende faktor i Aalborg

Universitets gode resultater med eksterne samarbejder. Betyder det,

at universitetet har realiseret sine ambitioner om samarbejde med er-

hvervslivet?

På ingen måde, og Dansk Industris undersøgelse sætter netop fingeren

på nogle af de områder, hvor Aalborg Universitet kan udvikle samar-

bejdet med erhvervslivet.

Dels har kun halvdelen af de adspurgte industrivirksomheder prøvet at

samarbejde med Aalborg Universitet. Vi har altså til gode at etablere

samarbejdsrelationer til den anden halvdel, og vi kan sikkert også ud-

vikle vores samarbejde med virksomheder i servicesektoren.

Dels antyder Dansk Industris undersøgelse, at store industrivirksom-

heder har et mere positivt syn på Aalborg Universitet end små og

mellemstore virksomheder. Mens 80 procent af de store industrivirk-

somheder mener, at AAU er god til at uddanne kandidater, som virk-

somhederne har brug for, er andelen af små og mellemstore virksom-

heder med samme holdning en anelse mindre.

Små og mellemstore virksomheder er vigtige, for de udgør rygraden i

dansk erhvervsliv, men små virksomheder har vanskeligere end store

virksomheder ved at gøre brug af universiteternes viden. For Aalborg

Universitet såvel som for andre universiteter er videnspredning til min-

dre virksomheder derfor en opgave, som vi kan blive bedre til at løse.

For mange små virksomheder er innovation og viden afgørende for, om

virksomhederne kan vokse og overleve på længere sigt, og på Aalborg

Universitet vil vi gerne være med til at sikre fremtiden for flere små

virksomheder.

p B L B a N e r v e jf O r I N N O v a t I O N O g s a m a r B e j D e

a f I N g e r a s k e H a v e , p r O r e k t O r

aalborg universitet tog en flot andenPlads, da industriens interesseorganisation, dansk industri, for nylig bad sine medlemmer industrivirksomhederne, Pege På deres bedste samarbejdsPartnere

blandt universiteterne.


e r H v e r v s p a r a t e s t u D e r e N D e O g s m v ’ e r

e r e t g O D t m a t c H a f a N N e B L O k s g a a r D

aalborg universitets PoPulære Pbl-model – også kendt som ”aalborgmodellen” – er med til at sikre, at broen mellem uddannelsesinstitutionen og erhvervslivet

er kort, solid og nem at forcere.

temaProblembaseret

læring

Forkortelsen ”PBL” står for problem- og projektbaseret læring. Læringsformen er en af hovedårsagerne til, at AAU har udviklet sig til et overordentligt eftertragtet studiested og en foretrukken samarbejdspartner for erhvervslivet.

Undervisningsmodellen betyder rent praktisk, at ca. halvdelen af hvert semester bruges på at skrive projekt – oftest som et sam-arbejde mellem grupper bestående af 3-6 studerende og en virk-somhed med en reel problemstilling eller udfordring. Fokus i pro-jektarbejdet er på problemorientering, gruppearbejde, samarbejde, tværfaglighed og autentiske problematikker.

Afprøvning Af nye områder

En af de virksomheder, som har gode erfaringer med at samarbejde med studerende, er Dataproces i Nibe. Virksomheden udvikler Big Data-analyser og -softwareløsninger til store, digitale administratio-ner - primært til danske kommuner. Her kan der skabes store vær-dier ved fx at automatisere den dataintegration og –validering, der pt. foretages af medarbejderne, og der er millionbesparelser at hente for kommunerne. Virksomheden er grundlagt af Morten Lindblad og Kjar-tan Jensen, som begge er uddannet cand.oecon. fra AAU og dermed ’opflasket’ med PBL-metoden. Partner og direktør Morten Lindblad fortæller:

- Vi bruger bl.a. studerende, når nye områder skal prøves af. Vi er på mange måder en pionervirksomhed og afsøger hele tiden nye og bedre løsninger. Derfor er det af stor værdi, at vi gennem studerendes ana-lyse kan få indblik i nye metoder og områder uden selv at skulle bruge mange ressourcer på det. De studerendes arbejde giver os et solidt grundlag for at vurdere, om det nye område er noget, vi bør satse på.

Dataproces arbejder netop nu på få en fast aftale med Institut for Da-talogi om hvert år at tage 9. semesters studerende ind i virksomheden – først i et praktikforløb og efterfølgende i specialeforløb, så de stude-rende i alt er et år i virksomheden.

- Ud over det flotte arbejde, de studerende leverer, giver samarbejdet os også et rigtigt godt grundlag for rekruttering – vi får set potentielle medarbejdere grundigt an i sådan et samarbejdsforløb. Vi får også et tættere forhold til forskerne – og derigennem indblik i den nyeste vi-den, hvilket er afgørende for en virksomhed som vores, hvor vi hele tiden er forrest i udviklingen, siger Morten Lindblad.

fremtidssikring Af sAmArbejdet

PBL-modellen har været et grundlæggende element i AAU’s virke siden opstarten for 40 år siden, og læringsformen vil også komme til at tegne AAU i årene fremover. Dekan for det Teknisk-Naturvi-denskabelige Fakultet, Eskild Holm Nielsen, som er ansvarlig for området ”Innovation” i AAU’s strategi for de kommende år, siger:

- Som en del af den kommende nye strategi for Aalborg Universi-tet sætter vi yderligere fokus på innovation, herunder især samar-bejdet med omgivelserne. I den sammenhæng har vi særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. PBL er grundstenen i vo-res samarbejde med erhvervslivet: At de studerende arbejder med projekter, der tager udgangspunkt i reelle problemer, giver stort udbytte for både de studerende, AAU og erhvervslivet.

Netop PBL har i sagens natur også stort fokus i fremtidsstrategien. Ud over det tætte samspil med virksomhederne undervejs i de stu-derendes uddannelse gør, PBL-metoden dem også til nogle af de


mest eftertragtede kandidater, når erhvervslivet søger nye med-arbejdere. Dekan for det Humanistiske Fakultet Lone Dirckinck-Holmfeld, som er ansvarlig for udviklingen af PBL i AAU’s strategi for de kommende år, siger:

- PBL giver vores studerende kvalitet og kant og bringer dem en fod foran på arbejdsmarkedet. Når vores kandidater igennem deres studietid har arbejdet problem- og projektorienteret, tværfagligt og forankret i den virkelige verdens problemer, betyder det, at de fra dag ét er parate til at indgå i de sammenhænge, de bliver mødt af på en arbejdsplads. Det værdsættes og efterspørges kraftigt af vore aftagervirksomheder – såvel private som offentlige. Det er blandt andet denne kvalitet, kant og ”employability” vi vil sikre også fremadrettet med det strategiarbejde, der nu skydes i gang.

glade for aau-kandidater

Hos Arkitektfirmaet Huskon i Brønderslev ansatte man lige ef-

ter nytår 2013/2014 Michael Sørensen, bygningsingeniør fra

AAU, til en nystartet afdeling – med så stor succes, at man snart

vil kigge samme sted efter 1-2 ingeniører mere. Arkitekt Brian

Demuth Jensen siger:

- Kandidater fra AAU har et rigtig godt ry. De er nytænkende og

ikke bange for at tage fat – faktisk oplever vi ofte, at Michael

tænker endnu længere, end vi egentlig havde forventet. De er

blevet vænnet til at tænke selv, og det er rigtig godt!

Hos virksomheden Dolle i Frøstrup, som er verdens største pro-

ducent af lofttrapper, har man i årenes løb ansat mere end 10

kandidater fra AAU. COO Lars Torrild siger:

- De studerende bliver helt fra start sat i grupper med 7-8 andre

studerende med forskellige baggrunde og tilgange til den fæl-

les opgave, så de har erfaring med, hvordan man får sådan et

samarbejde til at fungere. Det er en rigtig god kompetence at stå

med, når man kommer ud i en virksomhed.


8TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER8tema: fremtidens udfordringer AAU MATCHMAKER

En intensiv afdeling på et hospital er bare ikke et sted, man har lyst til

at være patient. Ender man der, er det nemlig ofte ensbetydende med,

at man er i livsfare, og kroppen er stresset. Det medfører ofte, at pa-

tienternes blodsukker er forhøjet, og dermed øges risikoen for at dø af

sin sygdom. Derfor er det meget vigtigt at insulinbehandle patienter-

ne, så blodsukkerværdien kommer under kontrol, men for at gøre det

bedst skal sundhedspersonalet kende patientens insulinfølsomhed, og

den kan ikke bare lige sådan måles. Men lektor Ulrike Pielmeier fra

Aalborg Universitet udviklede og testede i sit ph.d.-studie softwaresy-

stemet Glucosafe. Ved at indtaste blandt andet patientens vægt, køn,

alder og højde kan systemet ved hjælp af matematiske formler ud-

regne insulinfølsomheden, og det har givet gode resultater.

- Et pilotforsøg i 2009 viste, at uden Glucosafe havde 43 procent af

patienterne en blodsukkerværdi i det optimale område, men med råd-

givning fra Glucosafe steg tallet til 84 procent. Og i 2013 lavede vi et

studie med data fra over 2000 patienter, hvor det viste sig, at Glucosafe

gav bedre insulinanbefalinger end et system kaldet eProtocol-insulin,

som de bruger på Intermountain Healthcare (IH) i Salt Lake City i USA,

siger Ulrike Pielmeier.

Klargøring til KlinisK test

IH’s kliniske personale har udviklet eProtocol-insulin, og systemet er

senere blevet tilpasset af førende forskere fra blandt andet Harvard

og Yale, men hidtidige undersøgelser viser altså, at AAU’s system er

bedre. Nu skal det testes i dagligdagens kliniske praksis i USA, og det

skal Kasper Aarup Houlberg og Mette Evald hjælpe med til. Ulrike Piel-

meier er vejleder for de to sundhedsteknologistuderende på niende

semester, som nu tilbringer et halvt år i USA.

Testen går ud på, at en applikation tilfældigt enten henviser en patient

til en Glucosafe-behandling eller til en eProtocol-behandling, og sene-

re skal resultaterne så sammenlignes. Falder testen ud til Glucosafes

fordel, vil IH fremover benytte systemet på alle hospitalets intensivaf-

delinger, men inden testen går i gang, skal applikationen GlucoComp

stykkes sammen, og det arbejder Kasper Aarup Houlberg og Mette

Evald nu med.

- Vi er blevet taget rigtigt godt imod, og personalet har gjort meget for,

at vi er blevet en del af deres team af ingeniører, og vi bliver anset som

eksperter på en del af GlucoComp. Arbejdet er virkelig spændende, for

vi arbejder med personer med vidt forskellige baggrundsprofiler og

erfaringer, og som er helt anderledes end hvad vi er vant til. På den

måde lærer vi en masse nyt – også om ting uden for vort eget felt,

siger de to.

Og så kommer kompetencer fra uddannelsen dem til gode i arbejdet.

- Igennem projektarbejde på AAU lærer vi at arbejde i teams, og det har

givet os nogle erfaringer, som er super vigtige, når flere mennesker ar-

bejder sammen om et større projekt som det her. Det er rart at få bekræf-

tet, at det vi lærer på uddannelsen kan anvendes i praksis, så vi glæder

os til det fortsatte arbejde med projektet, siger Kasper Aarup Houlberg

og Mette Evald, der kommer tilbage til Danmark kort efter nytår.

I N t e N s I v D u e L m O D H a r v a r D O g Y a L e

a f f r a N k j e N s e N

temaProblembaseret

læring

er aau’s system til at måle og styre blodsukker bedre end det system, som kloge hoveder fra blandt andet harvard og yale har udviklet? det er to sundheds-

teknologistuderende fra aalborg universitet nu taget til usa for at undersøge.


Hjørrings fremtidige teater- og oplevelseshus var inspirationskilde,

da 330 studerende fra byggeriets uddannelser deltog i jubilæumsud-

gaven af den nordjyske ”Betonworkshop”. Gennem 10 år har det tvær-

faglige uddannelsestiltag givet tusinder af unge en bedre forståelse

for hinandens arbejde og for verdens mest benyttede byggemateriale.

Opgaven til de studerende fra UCN, AMU Nordjylland og AAU’s uddannel-

ser inden for Byggeri & Anlæg og Arkitektur & Design var i år at samar-

bejde om at skabe betonelementer med tematisk afsæt i det nye teater.

Resultatet af fire hektiske dages anstrengelser bliver udstillet i gågaden

i Hjørring og forsynet med infotavler om det kommende kulturhus med

planlagt åbning i 2016.

- Der vil også blive brugt meget beton i det hus, men i første omgang

bliver der ikke så meget skulptur over det, som i dét, I har lavet. Men det

skal have den samme høje kvalitet, som I har været med til at mestre her,

sagde en imponeret Hjørring-borgmester Arne Boelt, efter at han havde

inspiceret de nyligt støbte emner og takket de studerende for indsatsen.

Virksomheder og organisationer står bag

Studerende Stefan Nebel Rasmussen fra Arkitektur og Design på AAU var

selvkritisk i forhold til resultatet men glad for processen:

- Resultatet blev anderledes, end vi havde forestillet os til at begynde

med, fordi vi blev pressede på tid. Vi var kun fire i vores gruppe, så vi var

slet ikke klar med formene, da betonen kom. Det betød, at vi måtte justere

på designet, men det er også en meget lærerig erfaring. Samarbejdet

fungerede godt, og alle hjalp hinanden.

Idéen med det velafprøvede og jubilerende koncept for betonworkshop-

pen er netop at simulere en byggeproces i et komprimeret tidsforløb:

- Hjørring er bygherren, og de studerende repræsenterer alle parterne

i en typisk byggeproces - rådgivende ingeniører, designere, arkitekter

og entreprenører. De studerende starter tirsdag morgen uden at vide

ret meget om betonkonstruktioner, og så ender de fredag med et helt

håndgribeligt resultat, som en masse andre får at se, forklarer lektor og

medarrangør Eigil V. Sørensen fra Aalborg Universitets Institut for Byg-

geri og Anlæg.

Betonbranchens organisationer og virksomheder er med i kredsen bag

workshoppen. Til gengæld nyder de godt af, at næste generation i byg-

geriet får et mere nuanceret indblik i, hvad beton kan og kræver.

B e t O Nm e D e t s t r e j f a f t e a t e r

a f c a r s t e N N I e L s e N

temaProblembaseret

læring

fakta

Betonworkshop arrangeres af Center for Betonuddannelse, som

ud over uddannelsesinstitutionerne tæller Teknologisk Institut,

Dansk Byggeri og Dansk Beton. Læs mere på www.vikanbeton.dk.


s t u D e r e N D eg I v e r I N p u t t I L L O k a L e v I r k s O m H e D e r

a f s u s a N N e H . k N u D s e N

temaProblembaseret

læring

Kreative studerende og nordjyske virksomheder mødes hvert år i

workshoppen U-CrAC. Her får de studerende en forsmag på den virke-

lighed, der venter efter studiet, og virksomhederne får nye løsninger

på aktuelle udfordringer.

Begyndelsen af september betyder studiestart på AAU. Men hvert

år har nogle lidt mere travlt end andre. Studerende på Interaktive Di-

gitale Medier, Arkitektur & Design, Oplevelsesdesign og Entrepre-

neurial Engineering har nemlig sammen med studerende på UCN

mulighed for at deltage i den tværfaglige, casebaserede og bru-

gerorienterede workshop User-Driven Creative Academy (U-CrAC).

Workshoppen løber over tre uger og har tre faser, hvor de stude-

rende arbejder med at identificere et problem, målgruppeanalyse,

problemløsning samt produktion af en film omkring hele processen.

- Vi vil gerne afspejle den virkelighed, de studerende kommer ud i. Her

skal de indgå i tværfaglige teams, og det vil vi gennem U-CrAC gerne give

dem kompetencer til. Samtidig laver de studerende noget, der er ved-

kommende og relevant for virksomhederne, og jeg oplever, at det er en

enorm energikilde for dem, fortæller lektor Søren Bolvig fra Institut for

Kommunikation, som er en af initiativtagerne til U-CrAC.

Kreative løsninger

Ud over de to nordjyske uddannelsesinstitutioner spiller erhvervslivet

nemlig også en aktiv rolle i U-CrAC. Virksomheder kan forud for work-

shoppen byde ind med aktuelle udfordringer, som de herved får nye per-

spektiver og kreative løsninger på.

- Leos Legeland deltog i workshoppen i år, og de gik tilbage efter anden

uge og implementerede nogle af de løsninger, de havde fået, i deres sms-

service, siger Søren Bolvig.

Derudover sørger kræfterne bag U-CrAC for, at virksomhederne bliver

en del af et netværk og kan inspirere hinanden.

- Det unikke ved U-CrAC er, at workshoppen på den måde giver input

til både de studerende, erhvervslivet og til forskningen. Vi forskere kan

nemlig efterfølgende bruge observationer fra workshoppen i vores

forskning, forklarer Søren Bolvig.

fakta

- U-CrAC blev skabt i 2008 af Søren Bolvig og professor mso Nicola

Morelli (dengang begge Institut for Arkitektur og Medieteknologi)

samt lektor Claus Rosenstand fra Institut for Kommunikation

- Workshoppen bliver afholdt hvert år i september

- I år deltog 230 studerende

- Virksomheder kan løbende byde ind med cases til næste år

- Læs mere på www.ucrac.dk


t e a m wO r k N ø Dv e N D I gt f O r at kO m m e u D I r u m m e t


temaProblembaseret

læring

12TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKER12 AAU MATCHMAKERtema: fremtidens udfordringer

tre egne satellitter i kredsløb i rummet og to mere På vej derud næste år.det er det højtflyvende resultat af 14 års samarbejde mellem studerende,

forskere og virksomheder i aalborg universitets studentsPace-Program.nede På jorden har satsningen sendt en ny generation af grundige og

gruPPearbejdende ingeniører ud i erhvervslivet.

Satellitterne er små ”cubesats” på 10x10x10 centimeter, som fx bliver

brugt til at indsamle oplysninger om skibstrafikken ved Grønland for

Søfartsstyrelsen. Den kommende AAUSAT4 skal gøre overvågningen

endnu bedre, og efterfølgeren AAUSAT5 får en særlig PR-dimension,

fordi det europæiske rumfartsagentur ESA vil sende den op med sam-

me ekspedition som Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen.

- Vi er blevet kendt for at lave noget godt håndværk ude i verden, og de

studerende lærer meget af at gøre ting helt færdige i den høje kvalitet,

som rumfart kræver. Der er ikke så meget rumindustri i Danmark, så de

fleste af dem havner i noget andet. Men de har nyttige erfaringer med

sig, siger lektor Jens Dalsgaard Nielsen fra Institut for Elektroniske Sy-

stemer, som har været med siden begyndelsen.

studerendes eget initiativ

Forskere fra AAU var også med i udviklingen af den første danskbyggede

satellit, Ørstedsatellitten, som blev sendt op med en NASA-raket i februar

1999. I dens rumbegejstrede slipstrøm bad studerende om selv at få lov

til at prøve kræfter med satellitter.

- De havde hørt om en ny amerikansk idé med cubesats, som gjorde

det forholdsvis nemt at komme i rummet. Den første blev udviklet i

et hurtigt forløb fra 2001 til 2003 og kom med på den første cubesat-

opsendelse nogensinde i juni 2003. Men det var altså de studerende,

ikke de ansatte, der sparkede det hele i gang, og en meget stor del af

det foregår stadig som fritidsprojekt sideløbende med studierne, un-

derstreger Jens Dalsgaard Nielsen.

strenge krav

En af de nuværende hovedkræfter i laboratoriet, hvor satellitterne bliver

bygget, er elektronikstuderende Mathias Mølgaard:

- Fagligt får vi en del erfaringer som vi ellers ikke ville have fået på uni-

versitetet. Vi skal lave elektronik, mekanik og software af meget høj kva-

litet, selv om vi har et stramt budget. Produktet skal både virke første

gang og hver gang. Det er ikke nok, at det fungerer til en demonstration til

eksamen. Det er en anderledes måde at arbejde på i forhold til kurser og

projektarbejde, men vi bruger naturligvis meget af teorien fra kurserne

og erfaringen fra vores semesterprojekter til at løse de problemer, vi står

over for i Student Space Lab, fortæller Mathias Mølgaard.

AAUSAT4 er en del af ESA’s ”Fly Your Satellite” program for studerende.

I sommer var Mathias Mølgaard og en medstuderende i Holland for at få

kontrolleret deres arbejde på ESA’s særlige testcenter ESTEC.

- Det er ikke en del af studiet at kunne teste en satellit på en måde, så

vi har tillid til, at den vil virke i rummet, efter at den er blevet sendt op

med en raket. Så det har vi været nødt til selv at lære. Samarbejdet med

ESA har været utroligt spændende, og mange af de studerende har været

af sted på længere ophold i Holland. Men også samarbejdet med lokale

teknologivirksomheder som fx Hytek i Aalborg har været interessant og

lærerigt, siger Mathias Mølgaard.

løfter arven

Problembaseret projektarbejde og læring i grupper er en vigtig del af

Aalborg Universitets pædagogiske DNA. Satellitprojektet er et eksempel

på, hvad det kan føre til.

- PBL og Aalborg-modellen er ikke noget, vi tænker over til daglig. Men

hele projektet kan kun lade sig gøre, hvis vi samarbejder, så det er i prak-

sis en meget stor del af vores hverdag. På AAUSAT-projektet arbejder vi

sammen fra flere forskellige afdelinger, specialiseringer og årgange for

at få et fælles projekt til at lykkes. Der er behov for folk med forskellig

viden inden for fx antennedesign, powersystemer, mekanisk design og

meget andet. Vi skal også have styr på en masse juridiske spørgsmål

omkring rumlovgivning, så det er en bred skare af folk, som er med i

samarbejdet. Teamwork er en nødvendighed for at få noget sendt i rum-

met, fastslår Mathias Mølgaard.

Han og de andre nuværende studerende på projektet er også bevidste

om, at de skal løfte arven fra forgængerne:

- Selvfølgelig er det spændende at være med til at bygge videre på de

succeser, som tidligere satellitter fra Aalborg Universitet har været. Hel-

digvis har vi fået en masse erfaring fra de tidligere studerende, som vi

kan bygge videre på. Så vi håber da, at vi kan leve op til det gode omdøm-

me og kan sende endnu en satellit i rummet, som virker efter hensigten,

siger Mathias Mølgaard.

fakta

aau’s satellit-tidslinje

Med i Ørstedsatellitten: 1993-1999

AAU CUBESAT: 2001-2003

AAUSAT-II: 2003-2008

Med i ESA’s SSETI EXPRESS: 2003-2005

AAUSAT3 2008-2013

AAUSAT4 2013-2015

AAUSAT5 2013-2015

Læs mere på www.space.aau.dk


- Kort fortalt går det nye initiativ ”Projektbørs” ud på, at vi afholder en

dag, hvor virksomheder, organisationer og studerende kan mødes. Virk-

somhederne har på forhånd indsendt et oplæg til en projektide, som de

studerende har haft lejlighed til at læse. På projektbørsen får virksom-

hederne mulighed for at præsentere deres projektideer, og efterføl-

gende kan de studerende tale med virksomheden og spørge dybere ind

til problemstillingerne. Ved at sætte de potentielle samarbejdspartnere

sammen på den her måde, forøges chancen for at skabe det bedste

match, fortæller Jacob Dronninglund Knudsen fra AAU Matchmaking.

ProjektoPlæg gav Pote

En af de virksomheder, der har fundet de perfekte projektpartnere

gennem projektbørsen, er Pilebyg A/S i Hjørring, som laver støjskær-

me og støjhegn af levende pil. Virksomhedens projektoplæg handlede

om, hvordan de bedst kan profilere sig på sociale medier, med det in

mente, at deres kunder er organisationer, kommuner og byplanlæg-

gere. Vibe Gro, der er ansvarlig for information og dokumentation i

Pilebyg, fortæller:

- Vi er nok ret atypiske, når man tænker socia-

le medier, da vi ikke går efter privatkunder

og eksempelvis ingen Facebookside har.

Vi fandt i første omgang intet match

på selve præsentationsdagen, men

fik kort tid efter en henvendelse fra

en gruppe fra studiet Interaktive Digitale Medier, som havde set vores

opslag online. Vi holdt et møde med dem, og det stod hurtigt klart, at

de var de helt rette for os!

en suveræn oPlevelse

Resultatet af samarbejdet blev manuskript til en række profilfilm for Pilebyg

A/S, der kan bruges på sociale medier – i de konkrete sammenhænge og på

de medier, der kan ramme virksomhedens målgruppe. Vibe Gro fortæller:

- Det var fantastisk at samarbejde med de studerende, som helt fra start

forstod det dilemma, vi står i, hvad angår de sociale medier, og som var lidt

’skæve’ og ikke bare tænkte, at vi skal gøre som alle andre. Det var pragt-

fuldt at opleve de ting, der sker, når vi som virksomhed bliver sat sammen

med studerende fra et læringsmiljø, hvor de er vante til at arbejde med

medier og tænke anderledes. Vi har fået nogle rigtigt gode oplæg til vores

profilfilm, og det er udelukkende et ressourcespørgsmål, hvornår de bliver

ført ud i livet. Og hvis det ikke kan gøres gennem et semesterprojekt, har vi

en aftale med de studerende om, at de gerne vil hjælpe med det gennem en

ansættelse som studentermedhjælpere. Alt i alt har det været en suveræn

oplevelse for os! understreger hun.

viden møder verden

Også blandt underviserne på AAU hilses initiativet velkommen. Insti-

tutleder på Institut for Læring og Filosofi, professor Annette Lorent-

sen, siger:

- PBL-undervisningsformen er en metode, hvor de studerende støttes

i at generere ny viden. Ligesom på forskningssiden genereres ny viden

i AAUs ånd bedst ved at spille sammen med omverdenen. Derfor ram-

mer det nye initiativ lige ind i AAUs DNA: Viden der gør en forskel – og

AAU som et sted hvor viden møder verden.

D e N k O r t e v e j t I L s t u D e N t e r s a m a r B e j D e

a f a N N e B L O k s g a a r D

en af grundstenene i Pbl-metoden er de studerendes samarbejde med erhverslivet omkring deres Projekter. et nyt initiativ fra aau matchmaking

gør det endnu lettere for virksomheder, organisationer og studerendeat finde de rette ProjektPartnere.

temaProblembaseret

læring

vibe gro



H a c k e r a D fæ r D k a N g a v N e v I r k s O m H e D e N


slæk På kontrollen og tag ved lære af hackerne. sådan lyder oPfordringen til erhvervslivet fra to danske it-forskere, som har kulegravet 25 års kommunikation

i et af verdens største hacker-fællesskaber for at finde kreativ insPiration.

16TEMA: ProblEMbAsErET læring AAU MATCHMAKERtema: fremtidens udfordringer 16 AAU MATCHMAKER

Hackerkulturen, som får dygtige digitale rebeller til at lege sig frem til

uventede teknologiske nyskabelser, kan også lære lovlydige virksom-

heder noget om kreativitet og innovation. Det er en af hovedkonklusio-

nerne i ny it-forskning fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet:

- Hackerkulturens gode sider bliver overset på grund af massemedi-

ernes fordomsfulde og forsimplede billede af hackere. Men hackere er

mere end skurke og tyve i den digitale tidsalder. Vores forskning prø-

ver at give et mere sandt billede og bidrage med opdateret viden om

hackerkulturen som en kilde til kreativitet og nye idéer, fortæller ph.d.-

stipendiat Frank Ulrich fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi.

Hackerkulturen spænder over en række forskellige ”scener” med for-

skellige mål. Nogle angriber sikkerhedssystemer, andre er softwarepi-

rater, fildelere, digitale kunstnere, hacktivister, open source udviklere

osv. Eller sågar ”IKEA hackers”, der designer nye ting med dele fra

eksisterende IKEA-møbler.

Men hackerne har nogle grundlæggende fællestræk, som også har vist

sig i ”Danmarkshistoriens største hackerretssag”, hvor to personer er

dømt for at bryde ind i it-virksomheden CSC’s servere med det offent-

liges CPR-oplysninger.

- En del af det kulturelle mindset er en dyb foragt for autoriteter, og en

holdning om at information skal være fri. Så den sag overraskede mig

ikke, siger Frank Ulrich.

kulegravning af død kos kult

Sammen med lektor Sune Dueholm Müller fra Institut for Marketing og

Organisation på Aarhus Universitet har han gravet sig dybt ned i hack-

ernes verden og hackernes egne ord. De to forskere har gennemført en

computerstøttet tekstanalyse af kommunikationen på et af de ældste

og bedst kendte hacker-websites for at få et overblik over hackernes

værdier og kulturelle profil. I alt drejer det sig om 2000 siders tekst og

næsten en million ord, som i perioden fra 1984 til 2009 er blevet bragt

i det elektroniske nyhedsmagasin fra hackerwebsitet ”Cult of the Dead

Cow” (Den Døde Kos Kult).

- Hackerfællesskabet fremstår som en resultatorienteret og kreativ

kultur, der er optaget af ambitiøse mål og af at vinde gennem at kon-

kurrerede med hinanden og med andre hackergrupper. I hackerkultu-

ren er det evner og bedrifter, som giver magt, prestige og indflydelse.

Der er ikke noget formelt hierarki. Det er også en kultur, som sætter

pris på diskretion og på fleksibilitet. En af de ting, som overraskede os,

var hvordan hackere benytter egne standarder til at fremme kvaliteten

i kreativitet og innovation. Men standarderne bliver konstant udfordret,

hvis der kommer en ny teknologi, eller man finder en mere effektiv

måde at udføre et projekt på, opsummerer Frank Ulrich.

hurra – vi bliver hacket!

De to it-forskere har beskrevet deres fund og metoder i en videnskabelig

artikel forud for en international konference på Hawaii næste år. Desuden

arbejder de nu på at kommunikere anbefalingerne ud til erhvervslivet:

- Selskaber, som står over for hyperkonkurrence, er tvunget til at gen-

opfinde sig selv og udforske nye muligheder. Vi mener, at de kan finde

inspiration og tage ved lære af hackerkulturen. Vi opfordrer dem fx til

at være åbne for fordelene ved at lade deres idéer og produkter blive

hacket. Også selv om det udfordrer den nuværende adfærd hos mange

virksomheder, der typisk gemmer sig bag sikkerhedsmure og hemme-

ligholdelse, siger Frank Ulrich.

Anbefalingen ledsages af eksempler på virksomheder, der har vovet

at bryde med vanetænkningen og ladet hackere lege med deres tekno-

logi. For eksempel oplevede LEGO, at softwaren til deres Mindstorms-

robotter blev hacket efter lanceringen. I stedet for at forsvare rettig-

hederne juridisk, indså LEGO potentialet og arbejdede sammen med

hackerne om næste opdaterede udgave af systemet. Resultatet var et

bedre produkt, en loyal kundebase og større omsætning.

hackere På indersiden

Men forskerne anbefaler også at tage de bedste sider af hackerfæl-

lesskabet og prøve at overføre dem til virksomhedens egen innovati-

onskultur. Ikke ved at slippe al kontrol og lade kreativiteten gå amok.

Men gennem en form for planlagt indre rebel-virksomhed, hvor det er

okay for ansatte at udfordre eksisterende forretningsdogmer ved at

udforske nye muligheder, tage chancer og forfølge idéer med en iværk-

sætteragtig ihærdighed.

- De nytænkende og markedsskabende ideer kan lige så godt komme

fra ansatte, som er frustrerede over fejlfyldt software og ineffektive

produktionsfaciliteter, som de kan komme fra formaliserede forsk-

nings- og udviklingsprocesser. Hackere er kompetente innovatører,

som har fokus på at mestre dét, de arbejder med. At forstå hacking er

en nøgle til at forstå hemmeligheden bag at vedligeholde en kultur af

kreativitet og innovation, som samtidig overholder de kvalitetsstan-

darder, der kræves i moderne forretning, mener Frank Ulrich.

frank ulrich Ph.d.-stiPendiat, institut for datalogi,

aalborg universitet, mobil 5040 3066.


fakta

virksomhederne PÅ turen

Skive:

Fur Museum

Kilde A/S

DEIF

Dantherm

Skive Kommune

Viborg:

Grundfos

Jysk Display

AC Hydraulic

Viborg Kommune

Randers:

DanDomain

VERDO

PRPDAN

Randers Kommune


Tour de MidT – eT saMarbejdsTilTag

Turen blev til i samarbejde med de tre midtjyske kommuner Skive, Vi-

borg og Randers. AAU Matcherne havde én dag i hver kommune og

besøgte her tre virksomheder samt kommunen. Formålet var at sætte

fokus på spændende virksomheder i midtjyske kommuner, som ikke

har en ”storby” i baglommen, samt gøre virksomhederne opmærksom-

me på diversiteten af fagligheder og muligheder, som studerende fra

Aalborg Universitet giver. Vigtige effekter ved tiltag som Tour de Midt

er den mediebevågenhed og viraleffekt, som gode historier kan skabe.

Derfor skrev AAU Matcherne blogindlæg hver dag, som de delte på so-

ciale medier. Derudover blev der skrevet en forside- og dobbeltsides

artikel i Skive Folkeblad om turen.

inTeressen skal gå begge veje

AAU Matcherne fik åbnet øjnene for nye muligheder, fortæller Ramsin

Rommel:

- Som oplevelsesdesigner var Tour de Midt en fryd. DanDomain er en

spændende IT virksomhed, der arbejder med user experience design

og digitale løsninger. Jydsk Display er interessant, fordi man kan de-

signe og arbejde med brugeroplevelser på messer.

En anden øjenåbner var, at repræsentanterne fra virksomhederne ofte

ikke besad en stilling, som de var direkte uddannet til:

- En af de pointer, der specielt blev fastslået igennem turen var, at

ens uddannelse ofte er et startpunkt for ens karriere. Turen gav mig

en forståelse for, at det ikke kun er i store virksomheder, at der er po-

tentielle jobmuligheder – tværtimod, udtaler erhvervsjura-studerende

Nancy Ingleton.

Peter Friis, Managing Director i Kilde A/S, lukker gerne dørene op en

anden gang:

- Vi ønsker at have mere med Aalborg Universitet at gøre. Det er vigtigt

at få udbredt kendskabet til vores virksomhed, så vi kan få fat i de dyg-

tige studerende, når vi får brug for nye medarbejdere.

Han mener dog, at studerende også selv har et ansvar for at være op-

søgende, når de skal finde sig et job.

- Vi har fx lige ansat en civilingeniør fra Aalborg Universitet, som kon-

taktede os uopfordret - så den går begge veje, understreger Peter Friis.

Hvorfor MaTcHMaking MelleM sTuderende og virksoMHeder?

En undersøgelse fra Rambøll viser:

- at virksomheder med højtuddannede generelt har en højere vækst

i beskæftigelsen og produktiviteten end virksomheder uden højtud-

dannet arbejdskraft. Langt størstedelen af den øgede beskæftigelse i

virksomheder, som ansætter den første højtuddannede, sker i form af

ikke-højtuddannede personer.

Derfor er tiltag som ”Tour de Midt” vigtige for at få virksomhederne

og de studerende til at møde hinanden. Ikke alle studerende ønsker at

bosætte sig i landets største byer. Derfor er det nødvendigt at skabe

en bevidsthed om, hvilke jobmuligheder der findes fx i små og mel-

lemstore virksomheder, så der kan skabes mere vækst og velfærd i

lokalområderne.

fakTa aau MaTcHer

AAU Matcher er en unik skare af frivillige og erhvervsrettede stude-

rende fra forskellige institutter på Aalborg Universitet, der gennem

studietiden gør en særlig indsats for at netværke og formidle sam-

arbejdstilbud med erhvervslivet til studerende. Læs mere på bloggen

www.aaumatcher.dk

” m atc H m a k I N g s e r I O u s LY a f f e c t s YO u r r e L at I O N s ”

a f s u s a N N e H . k N u D s e N

sådan udtrykte en aau-studerende sig om det at netværke På den tre dage lange netværkstur, tour de midt. her åbnede 10 virksomheder fra randers, viborg og

skive dørene for studenterambassadørerne aau matcher. formål: at skabekendskab til hinandens muligheder og danne relationer mellem de studerende

og virksomhederne, som ønsker mere højtuddannet arbejdskraft.


Du gør det sikkert også indimellem. Sandsynligvis helt ubevidst. Altså

lytter til musik, som spejler dit humør. Musik kan nemlig fremme tanker,

følelser og stemninger, som kan være svære at sætte ord på. Det betyder

også, at musik kan bruges som kommunikationsværktøj for mennesker,

der har svært ved at udtrykke sig med ord. Det kan fx være mennesker

med autisme eller en demenssygdom. Men også voksne med psykiske

diagnoser som skizofreni eller personlighedsforstyrrelser har stor ef-

fekt af musikterapi som et supplerende behandlingstilbud til samtale-

terapi og medicin. Det er baggrunden for, at Aalborg Universitetsho-

spital, Psykiatrien og AAU i 1994 åbnede den fælles Musikterapiklinik.

- Med musikterapi kan vi reducere angst, stress og depression, for-

di udøvelse af eller lytning til musik påvirker og regulerer stressni-

veauet. Og så motiverer musikterapi patienterne til at frigøre fastlåste

energier og udtrykke følelser og stemninger, som de oftest holder til-

bage. Voldsom aggression kan fx spilles ud på trommesættet og skabe

ramme for nye handle- og samværsmønstre, fortæller Inge Nygaard

Pedersen, som er leder af Musikterapiklinikken og lektor på Institut for

Kommunikation på AAU.

Samarbejde på tværS af faggrænSer

Og den nordjyske Musikterapiklinik er faktisk helt unik. Den er ikke

alene den eneste af sin art i Danmark. Den er også den eneste euro-

pæiske musikterapiklinik, hvor forskning kombineres med behandling

direkte i det kliniske miljø. ’

- Det er utroligt vigtigt, at musikterapien foregår, hvor patienterne er

vant til at komme, og det er vigtigt for os, at vi kan samarbejde tæt

omkring forløbene med andre faggrupper. Vi har bl.a. mulighed for at

tilbyde ambulante forløb efter korte indlæggelser, og det er der mange

patienter, der har brug for, understreger Inge Nygaard Pedersen.

N å r m u s I k k e N t a L e ra f s u s a N N e H . k N u D s e N

et unikt samarbejde mellem aalborg universitetshosPital, Psykiatrien og aau omkring danmarks eneste musikteraPiklinik inden for det Psykiatriske område er en succes. voksne med Psykiske diagnoser som skiZofreni og Personligheds-

forstyrrelser har nemlig vist sig at have stor effekt af musikteraPi.

tema: fremtidens udfordringer 20 AAU MATCHMAKER

N å r m u s I k k e N t a L e ra f s u s a N N e H . k N u D s e N

f å N Y H e D e r f r a a a u m a t c H m a k I N g

p å L I N k e D I N

modtag uPdates i din nyhedsstrøm PÅ linkedin om nyeste forskning, arrangementer, efter-/videreuddannelse og samarbejds-

muligheder med aalborg universitet.

www.linkedin.com/comPany/aau-matchmaking

I 2011 oprettede AAU Danmarks første og stadig eneste uddannelse i

Anvendt Filosofi. Denne uddannelse har et særligt fokus på, hvordan filo-

sofien kan anvendes i praksis i både offentlige og private organisationer.

- Det betyder, at de studerende med afsæt i filosofien bliver i stand til

på alle mulige måder at forstå, forstyrre, forandre og dermed i videste

forstand berige den måde, man tænker om ting og sager, mennesker

og virkelighed inden for alle mulige praksisfelter, siger Morten Ziethen,

som er adjunkt på Institut for Læring og Filosofi.

Fra begyndelsen har Anvendt Filosofi derfor også været en populær

uddannelse med omkring 60 nye studerende hvert år. De første af dem

blev bachelorer i sommer, og mange er nu fortsat på den toårige kan-

didatuddannelse. Her har de fået selskab af filosofistuderende fra an-

dre universiteter samt af bl.a. sygeplejersker og journalister. Anvendt

Filosofi er nemlig på kort tid også blevet en populær uddannelse uden

for AAU’s mure.

a N v e N D t f I L O s O f Ia f s u s a N N e H . k N u D s e N

På den nye uddannelse i anvendt filosofi bliver de studerende trænet i at udfordre den måde, offentlige og Private organisationer fungerer og arbejder På.

tema: fremtidens udfordringer 22 AAU MATCHMAKER

case

case

a N v e N D t f I L O s O f Ia f s u s a N N e H . k N u D s e N

Hvad er forskellen på Filosofi og Anvendt Filosofi?

Den største forskel er, at man som studerende på Anvendt Filosofi ikke

blot skal kunne sine filosofiske teorier, man skal også kunne bringe

dem i et interagerende forhold med verden. Dette er i mine øjne en stor

fordel for vores studerende pga. den læringsmæssige effekt, og fordi

de efter uddannelsen ikke skal spørge sig selv, hvad deres filosofiske

viden og dannelse kan bruges til, eftersom de allerede har svaret på

netop det spørgsmål siden 1. semester.

Hvad kan man bruge en uddannelse i Anvendt Filosofi til?

Mennesket kan til stadighed mere, men som følge heraf er det også

kommet i tvivl om, hvorvidt det faktisk vil - og må - alt det, det nu kan.

Her kan filosofien forholde sig reflekteret til de mange spørgsmål, som

er opstået i slipstrømmen af vores moderne

kunnen. Af samme grund hører vi også

fra institutioner og virksomheder, at

de netop nu mangler kandidater, der

formår at kombinere det filosofiske

perspektiv med et sektorspecifikt

kendskab inden for fx landbrug,

sundhed eller økonomi.

morten ziethen

2 hurtige til morten ziethen:

- Da jeg startede min jobsøgning, blev jeg rådet til at udelade, at jeg

er filosof, men det er jo min fagidentitet, griner Signe Guldhammer

Lystbæk.

I 2014 blev hun nemlig uddannet cand. mag. i historie med tilvalgs-

fag i anvendt filosofi. Og heldigvis lyttede Signe Guldhammer Lystbæk

ikke til de gode råd. I dag er det hendes baggrund som filosof, hendes

arbejdsgiver fremhæver, når hun bliver præsenteret for nye kunder.

- Jeg arbejder i dag som kommunikationskonsulent i virksomheden By

Mathew i Hjørring, hvor vi har specialiseret os i mærkbar kommunika-

tion i forhold til samfundsmæssige udfordringer. Her beskæftiger jeg

mig med alt fra tekstforfatning til konceptudvikling, eventplanlægning

og undervisning. Min styrke er i den forbindelse, at jeg formår at sætte

teori bag vores koncepter. Og så er jeg vant til at uddrage essensen af

store filosofiske værker, og den evne kan jeg nu bruge, når jeg arbejder

med koncepter for mange forskellige typer virksomheder. Derudover

specialiserede jeg mig i etik på uddannelsen, og det bruger jeg, når

jeg i dag underviser på UCN i etik i forbindelse med produktudvikling,

forklarer Signe Guldhammer Lystbæk, som i det hele taget ikke er i

tvivl om, hvad filosoffers styrke er i erhvervslivet.

- Grundlæggende skaber vi forståelse

mellem faggrupper. Og det er der be-

hov for både i den private og offent-

lige sektor.

med filosoffen PÅ job

signe guldhammer lystbæk


Aalborg Universitet er en af kernepartnerne i IKT-klyngen BrainsBusi-

ness, der i 2013 modtog EU-kommissionens Gold Label-pris som en

af Europas mest velfungerende klynger – ikke mindst på grund af det

stærke netværk og samarbejde mellem universitet og erhvervsliv, som

er med til at sikre, at den viden, der skabes af studerende og forskere

på AAU, bringes i anvendelse i virksomhederne og samfundet omkring.

Klyngen uddelte i år for femte gang BrainsBusiness Award – en pris,

der er oprettet for at sætte regionalt og nationalt spotlight på de man-

ge kompetencer, de nordjyske virksomheder, forskere og studerende

har på IKT-området, og samtidig underbygge den fællesskabsfølelse,

der findes i klyngen, hvor der er et helt unikt samspil mellem virksom-

heder og universitet. Dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Hanne Kathrine Krogstrup er ikke i tvivl om BrainsBusiness’ betydning

for det nordjyske IKT-miljø:

- Vi har som universitet en udfordring, der hedder, at vi skal gribe

erhvervslivet, når de kommer til os. Så kan vi nemlig bruge det som

traktor for selv at udvikle os. Og det tror jeg, samarbejdet med IKT-

området og erhvervslivet generelt kan hjælpe os med. Det er en win-

win-situation, som giver os et miljø, som er unikt i både Danmark og

Europa, hvor universitet og erhvervsliv arbejder supergodt sammen.

Pris for videnbaseret vækst

Netop innovation og evnen til at finde en niche, hvor viden anvendes til

at skabe forretning på nye måder, var grundstenene i dommerpanelets

begrundelse for valget af CompanYoung som årets vinder. Virksomhe-

den hjælper uddannelsesinstitutioner, virksomheder og brancheorga-

nisationer med at tiltrække unge, elever, studerende og nyuddannede

– blandt andet på baggrund af indgående kendskab til de unges IKT-

vaner samt en række skræddersyede rekrutteringsportaler.

Formand for dommerpanelet, direktør i Crayon Group Charlotte Schnack,

udtalte ved overrækkelsen:

CompanYoung har fokuseret skarpt på sit produkt og har skabt en ni-

che inden for kombinationen af kommunikation, IT og rekruttering. Det

har medført en vækst, som vi er meget imponerede over.

Tidligere vindere tæller Xtel ApS, EMD International, Progressive Me-

dia og i 2011 professor Steen Andreassen fra AAU’s Institut for Medicin

og Sundhedsteknologi.

I k t - B r a N c H e N I f O k u sa f a N N e B L O k s g a a r D

den 2. oktober blev der sat fokus På den stærke nordjyske ikt-klynge, da brainsbusiness uddelte den eftertragtede brainsbusiness award.

Prisen uddeles til en virksomhed, organisation eller Personlighed, der Påsærlig vis har formået at omsætte viden til forretning, og i år gik Prisen

til den unge aalborgensiske virksomhed comPanyoung.

fakta om brainsbusiness

BrainsBusiness er samlingspunktet for hele det nordjyske IKT-

miljø. Klyngen arbejder for at understøtte innovation og sam-

arbejde mellem virksomheder og mellem forskning og virk-

somheder – og derigennem skabe vækst og arbejdspladser i

Nordjylland. BrainsBusiness afholder løbende IKT-faglige ar-

rangementer, faciliterer fokusnetværk og igangsætter innovati-

onsprojekter. Læs mere på www.brainsbusiness.dk


Stemningsbillede fra

BrainsBusiness Award 2014,

der blev afholdt i

Europahallen.

fakta om brainsbusiness

BrainsBusiness er samlingspunktet for hele det nordjyske IKT-

miljø. Klyngen arbejder for at understøtte innovation og sam-

arbejde mellem virksomheder og mellem forskning og virk-

somheder – og derigennem skabe vækst og arbejdspladser i

Nordjylland. BrainsBusiness afholder løbende IKT-faglige ar-

rangementer, faciliterer fokusnetværk og igangsætter innovati-

onsprojekter. Læs mere på www.brainsbusiness.dk

Vinderne af BrainsBusiness

Award 2014: CompanYoung ApS

Vinderne af BrainsBusiness Award 2014:

CompanYoung ApS. TV: CEO og medstifter

Kevin Rebsdorff, TH: CCO og medstifter

Daniel Birkholm


fakta

Projektet ”Stedskvaliteter, Erhvervspotentialer og Vækst” (SEV)

kører frem til september 2015. Det nordjyske Vækstforum og de

nordjyske kommuner støtter projektet med to millioner kroner.


Aalborg Universitet, alle de nordjyske kommuner og Region Nordjyl-

land er med i det nye samarbejde. Projektet har et budget på to mil-

lioner kroner, finansieret af kommunerne og Vækstforum Nordjylland.

- Vi vil have øget opmærksomhed på lokale erhvervsmuligheder. Hvor-

dan kan forskellige steders særegne kvaliteter og ressourcer aktive-

res og skabe lokale arbejdspladser og aktivitet? Og kan man dermed

bidrage yderligere til at gøre forskellige typer af områder attraktive?

Det er nogle af de spørgsmål, vi skal arbejde med, forklarer lektor og

projektleder Carsten Jahn Hansen fra Center for Fysisk Planlægning

på Aalborg Universitet.

Flytning Fra land til by

Baggrunden for det nye projekt er demografi og urbanisering. Folk flyt-

ter til byerne. Både internt i de enkelte kommuner og på tværs af dem.

- Danmarkskortet forandrer sig hastigt i disse år, og det har store kon-

sekvenser for mulighederne for erhvervsudvikling og vækst. Stadig

større områder har nu negativ befolkningsudvikling med færre i den

arbejdsdygtige alder. På samme tid udfordres de store byer af øget

tæthed og på deres konkurrenceevne. Så tilsammen handler det om at

gentænke og skabe bedre sammenhænge regionalt. Byerne og land-

områderne har brug for hinanden. Derfor vil vi se på, hvad forskellige

steder, fra storby til vandkant, har af potentialer og forbindelser, som

kan hjælpe erhvervsudviklingen, opsummerer Carsten Jahn Hansen.

Projektet ”Stedskvaliteter, Erhvervspotentialer og Vækst” (SEV) samle-

de i starten af november repræsentanter for kommunerne og regionen

til workshop i Aalborg ZOO. Ud fra egne erfaringer drøftede deltagerne

potentialets størrelse og mulighederne for at stimulere det med politik

og strategi. Desuden blev de præsenteret for inspirerende eksempler,

hvor steders potentiale er udnyttet. Det kan være med en lokal råvare

som omdrejningspunkt i ”Dansk Skaldyrcenter” i Nykøbing Mors eller

en aktivitet i landskabet som mountainbikemiljøet ved Rebild. Men det

kan også være i kraft af kompetencer som de attraktive udviklermiljøer

omkring Nordkraft og Aalborg Havnefront.

- Kommunernes udviklings- og planmedarbejdere havde mange gode

bud på, hvordan stedbundne kvaliteter i højere grad kan gentænkes i

forhold til deres potentiale for erhvervsudvikling. Kommunerne er al-

lerede involveret i mange projekter, men der var også enighed om, at

der skal strategiske indsatser til, hvor man kommer tættere på både

virksomheder og civilsamfundet. Altså tættere på den lokale virkelyst,

fortæller Carsten Jahn Hansen.

ikke bare oplevelser og turisme

Et af problemerne i dag er ifølge projektlederen at få koblet fysisk

planlægning og erhvervsudvikling på måder, der matcher den nye vir-

kelighed, hvor globalisering når ud i alle hjørner, og hvor selv de mind-

ste steder specialiserer sig for at finde deres rolle i udviklingen.

- Vi ved ikke ret meget om stedskvaliteternes erhvervsmæssige poten-

tialer, medmindre de ligger inden for oplevelser og turisme. Men hvad

med alle de andre erhverv, set i lyset af stedskvaliteter? Der er brug

for mere fokus på, hvad stedet har af betydning for virksomheder, og

på det lokales potentiale i forhold til at skabe vækst i såvel byområder

som landdistrikter. Vores projekt skal koble viden om steder og er-

hverv og hjælpe kommunerne og regionen med deres erhvervsudvik-

lingsstrategier og planlægningsarbejde. Helst så by- og landområder

supplerer hinanden bedre i fremtiden, siger Carsten Jahn Hansen.

L O k a Lt s æ r p r æ gs k a L H j æ L p e N O r D j Y s k e r H v e r v s u D v I k L I N g


nyt Projekt fokuserer På steder i nordjylland, som takket være særlige lokale kvaliteter har Potentiale til at skabe hårdt tiltrængt erhvervsudvikling

og vækst. lokale råvarer, natur, unikke sPortsfaciliteter eller en høj koncentration af mennesker med bestemte komPetencer er eksemPler

På ”stedskvaliteter” med muligheder i, som skal udnyttes bedre.


aalborg universitet ønsker alle en glædelig jul

På AAU Matchmaking glæder vi os tilat skabe gode match mellemvirksomheder/organisationer

og AAU i 2015.

Documents

AAU Matchmaker 4, 2014