ERHVERVSAKADEMI SJÆLLAND

JORDBRUGSTEKNOLOG – MILJØ & NATUR 2011

Fagprojekt 1. Modul

21. december 2011

Skrevet af: Martin Damgaard Lehmann

Vejleder Christian Olsen

Alley Cropping

Et alternativt dyrkningssystem

1

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Indholdsfortegnelse

PROBLEMFORMULERING: ..................................................................................................... 2

INDLEDNING: ........................................................................................................................ 2

FORMÅL ............................................................................................................................ 3

UDFORDRINGER ................................................................................................................ 3

PEAK-OIL.............................................................................................................................. 4

FORBRUG AF HANDELSGØDNING .......................................................................................... 4

ALTERNATIV TIL HANDELSGØDNING ................................................................................. 5

C/N-FORHOLD I RØD-EL ............................................................................................... 6

UDVASKNING AF NÆRINGSSTOFFER .................................................................................. 8

NEDBØR OG JORDEROSION ................................................................................................ 9

ALLEY CROPPING – EN DEFINITION .................................................................................... 10

MULIGHEDERNE I ALLEY CROPPING ............................................................................... 11

ØGET BIODIVERSITET ................................................................................................. 11

ALLEY CROPPING I ET GLOBALT PERSPEKTIV .................................................................. 12

ET EKSEMPEL FRA ENGLAND .......................................................................................... 13

ALLEYCROPPING I DANMARK ............................................................................................. 14

DEN TEMPEREREDE ZONE ............................................................................................ 14

ETABLERINGSPLANLÆGNING.............................................................................................. 14

SCENARIE 1: EROSIONSKONTROL PÅ JERNDALSGÅRD ..................................................... 15

VALG AF TRÆER.......................................................................................................... 15

VALG AF AFGRØDE ..................................................................................................... 15

PLANTEAFSTANDE ...................................................................................................... 15

SCENARIE 2: GRØNSAGSPRODUKTION OG FRUGTPLANTAGE ........................................... 16

VALG AF TRÆER.......................................................................................................... 16

VALG AF AFGRØDE ..................................................................................................... 16

PLANTEAFSTANDE ...................................................................................................... 16

SCENARIE 3: KORN OG NØDDEPRODUKTION ................................................................... 16

VALG AF TRÆER.......................................................................................................... 17

VALG AF AFGRØDE ..................................................................................................... 17

PLANTEAFSTANDE ...................................................................................................... 17

DISKUSSION ....................................................................................................................... 17

KONKLUSION...................................................................................................................... 18

LITTERATURLISTE .............................................................................................................. 20

2

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Alley Cropping

Et alternativt dyrkningssystem

Problemformulering:

Er det muligt at integrere Alley Cropping til Danske forhold?

Jeg vil med min opgave beskrive Alley Cropping som system. Jeg vil også komme ind på

fordele og ulemper ved systemet. Derudover vil jeg undersøge om det er muligt at integrere

systemet i Danmark, samt forsøge at finde ud af hvorfor systemet ikke anvendes herhjemme i

dag. Jeg vil ligeledes komme med forslag til hvad man evt. kunne dyrke i et sådant system

herhjemme. Jeg vil løbende forsøge at perspektivere til konkrete eksempler rundt i Verden,

ved at give læseren, et både visuelt og teoretisk billede af systemet.

Jeg kommer ikke til at gå i dybden med økonomien, da dette vil få opgaven til at blive for

omfattende. Dog vil jeg forsøge at nævne den kort, da det er en væsentlig faktor, når man skal

argumentere for at etablere et Alley Cropping system. Jeg kommer heller ikke ind på de

øvrige skovlandbrugssystemer. Ligeledes er det heller ikke hensigten af lave en direkte

sammenligning imellem konventionelt samt økologisk jordbrug, og skovlandbrug, da det ikke

er målet med opgaven, og blot ville få den til at blive alt for omfattende. Samtidig skal

systemet også ses som et alternativ for landmænd, der har et ønske om at dyrke en større palet

af afgrøder på sine jorde.

Min målgruppe er folk der har en interesse i skovlandbrugssystemer, og landmænd som

ønsker at omlægge dele af deres bedrift til at dyrke eksempelvis energiafgrøder eller

frugtplantage. Herudover forsøger jeg også at skabe en generel opmærksomhed omkring

denne driftsform, da jeg mener at det er en praksis der ikke er særlig stor fokus på herhjemme.

Indledning:

Kigger vi udover det dyrkede landskab i dag, er det i høj grad præget af monokulturer med

meget lidt biodiversitet til følge. Dette bekræftes i en rapport fra nordisk ministerråd fra

20081. Disse systemer er også baseret på en høj grad af kunstigt input i form af kunstgødning.

Produktion af kunstgødning er dybt afhængig af olie, og er derfor ikke en bæredygtig

ressource. Dog bruges vedvarende energikilder og atomkraft i et vidst omfang til samme

proces, men i forhold til atomkraft er der ligeledes et affalds og efterfølgende

deponeringsproblem som er en helt anden snak. Ifølge energistyrelsen, udgjorde

1 http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2009-509/at_download/publicationfile - hentet d 7/12-11

3

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

kunstgødningsbranchen i Danmark, samlede energiforbrug i 1997 1.637 TJ, svarende til 1,1 %

af industriens samlede energiforbrug2.

For at sikre en fremtidig, og stabil fødevareforsyning, er vi derfor nødt til at fokusere på mere

bæredygtige tiltag, som blandt andet skal være afhængigt af et mindre input af energi fra

fossile kilder. Et af disse tiltag kunne være en større integrering af skovlandbrugssystemer,

såsom Alley Cropping. Et system som dette er, i teorien, afhængigt af et langt mindre input af

energi udefra, og er samtidig med til at opbygge et kulstoflager i jorden og i veddet. En anden

af idéerne med systemet er at bruge de akkumulerede næringsstoffer som træerne i systemet

har optaget3, eksempelvis ved Nitrogenfiksering, som vi blandt andet ser i Rød-el. Dette

kommer jeg ind på senere.

Formål

Mit formål med opgaven er at introducere en alternativ driftsform til det konventionelle

landbrug, som dem, der har knowhow, mulighed og lyst, kan prøve kræfter med. En

omstilling til et system som Alley Cropping er fyldt med en masse udfordringer for den

konventionelle, såvel som den økologiske landmand. Begge to har flere faktorer de skal tage

hensyn til, og som gør en total omlægning til en proces, der ikke vil være realistisk for alle

landmænd i dag.

I det understående afsnit vil jeg skitsere nogle af de udfordringer der unægteligt vil være ved

en etablering af til et skovlandbrugssystem som Alley Cropping, hvis dette ønskes at bruges

til andet end forsøg og hobbylandbrug.

Udfordringer

Som landmand i dagens Danmark, med en samlet gæld på 359 mia.4, er der en masse

udfordringer der skal tages stilling til. En sikker afsætning af de dyrkede afgrøder er blandt

andet én af disse. Men også de store krav fra supermarkederne som efterspørger specifikke

afgrøder til levering få måneder efter. Dette, er ifølge økologisk konsulent Henning Hervik5,

med til at skabe ugunstige forhold for landmanden, som eventuelt ønsker at gå nye veje.

Herudover spiller tidshorisonten også ind, når man kigger på skovlandbrugssystemer. Her ser

vi en typisk tidshorisont på 7-10 år, i hvert fald for frugttræer, før disse begynder at give et

nogenlunde stabilt afkast. Hvorimod tidshorisonten i traditionelt landbrug er 3-5 år, med et

relativt stabilt afkast hver eneste år, og en samtidig mulighed for en relativ hurtig korrigering

af systemet som passer til udbud og efterspørgsel på markedet. Alley Cropping byder også på

2 http://193.88.185.141/Graphics/publikationer/energibesparelser/erhvervslivetsenergiforbrug/kap35.htm - hentet

d. 7/12-11 3 http://www.agroforestry.net/pubs/oachbk.pdf

4 http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-43867832:utraditionelt-krisem%C3%B8de-om-

landbrugg%C3%A6ld.html – hentet d 9/12 5Telefonisk Samtale med Henning Hervik D. 9/12

4

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

andre udfordringer som gør det knapt så realistisk at forestille sig at Alley Cropping skulle

kunne erstatte vores monokulturer i deres nuværende størrelser.

I en publikation fra www.Agroforestry.net6 fra 1999, påpeges områder en relativ høj

etableringspris, og den øgede arbejdsbyrde der vil være når træerne skal beskæres.

Altså kan der kort konkluderes, at der hér er nogle helt centrale udfordringer, som gør det

problematisk at omstille hele sin bedrift til, eksempelvis at dyrke efter

skovlandbrugsprincipper såsom Alley Cropping, eller generelt skabe råderum til nytænkning

og eksperimenter.

Peak-oil

I vores konstante søgen efter vækst, er vores overudnyttelse af fossile ressourcer til billige

brændsler, nået til et punkt som viser en kommende stagnation7, det såkaldte ”Peak-Oil”

8.

Selvom denne stagnation er svær at forudsige, og ikke er 100 % kalkulérbar, kan vi stadig se

en klar tendens til at en stagnation ligger forude. Denne kan selvfølgelig, i takt med at vi

bliver dygtigere til at udvinde olien, udsættes.

Peak-Oil giver os en masse ekstra udfordringer, og når vi har et landbrug som i dag er dybt

afhængig af disse fossile ressourcer, ville en fornuftig tilgang til dette problem være, at man

begynder at undersøge mulighederne for hvordan et mindre energiforbrug kunne opnås, både i

landbruget og i det resterende samfund. En del af denne energinedstigning kan efter min

mening komme ved hjælp af at integrere mere bæredygtige landbrugssystemer som fokuserer

mere på en naturlig recirkulering af næringsstofferne, og generelt på at mindske bruget, eller

helt fjerne behovet for handelsgødning, såsom man gør i det økologiske jordbrug9 hvor man

primært satser på kvælstoffikserende bælgplanter såsom kløver og lucerne10

, og brug af

husdyrgødning.

Forbrug af Handelsgødning

I 2009-10 blev der brugt 225036 tons11

handelsgødning i form af rene næringsstoffer, på et

landbrugsareal på der udgjorde 2.623.975 Ha. Disse tal viser et faldende forbrug, og er faktisk

faldet med 59.069 tons i forhold til i 2004-05 hvor det samlede forbrug af rene næringsstoffer

udgjorde 284.105 tons på et areal på 2.645.305 Ha. Altså kun 21.330 Ha. større end arealet i

2009-10. Kigger man hele tabellen igennem, ses et klart nedafgående forbrug af

6 http://www.agroforestry.net/pubs/oachbk.pdf s. 3 - hentet d 10/12

7 http://www.independent.co.uk/news/science/warning-oil-supplies-are-running-out-fast-1766585.html - hentet d

8/12 8 http://peakoil.com/forums/post351909.html - hentet d 8/12 - se bilag

9 http://orgprints.org/4653/1/4653.pdf s. 12 - tabellen viser omsætningen af kvælstof på økologiske og

konventionelle planteavlsbedrifter fra 1999-02 – hentet d 10/12 10

Økologisk landbrug s. 63 - Landbrugsforlaget 11

http://1.naturerhverv.fvm.dk/virksomheder_i_tal.aspx?ID=11750&Folder=%2f2010%2fHandelsgoedning –

hentet d 11/12

5

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

handelsgødning. Det skal dog lige nævnes at landbrugsarealet også falder i størrelse, og er

siden 1935-36 faldet fra 3.189.819 Ha. til 2.623.975 Ha. Altså et fald på 565.844 Ha. På 75 år.

Det er ikke relevant at perspektivere til forbrug af handelsgødning i 1935-36, da arealerne

ikke var nær så intensivt dyrkede dengang som de er i dag.

Dog kan der konkluderes at næringsstofcirkulationen og udnyttelsen af landbrugsjorden er

meget større i dag, end for 75 år siden, og at dette kan give potentielt større udfordringer at

kontrollere hvis man ikke er omhyggelig i sin forvaltning af jorden, og eksempelvis kommer i

en situation hvor der er et overskud af næringsstoffer som har risiko for at blive udvasket.

Alternativ ti l handelsgødning

En måde at minimere forbruget af

handelsgødning, er at inddrage

primærproducenterne, planterne, som

der gøres i økologisk landbrug der

udover grøngødning, også bruger

husdyrgødning.

I Alley Cropping gøres dette i praksis

ved, at det naturlige løvfald og

nedbrydelse af rodsystemer som er

skåret over, eksempelvis ved brug af en

en grubber. Dette bidrager til en

frigivelse af de akkumulerede

næringsstoffer som planten har optaget.

Dog kan der være visse problemer med

konkurrence om næringsstoffer imellem træerne og de enårige afgrøder ved at have for mange

højtliggende trærødder12

. Som jeg nævnte i indledningen kan nitrogenfikserende træer, såsom

rød-el, på billedet13

, bruges som en form for grøngødning til afgrøderne når bladene falder af,

denne grøngødning tilføres passivt, og er derfor med til at skabe en jordforbedrende effekt,

vel og mærket uden at landmanden behøver gøre noget.

Nitrogenfikseringen kan forløbe pga. det symbiotiske forhold. Symbiosen er karakteriseret

som en gensidig udveksling af næringsstoffer imellem plante og bakterie/svamp. Symbiosen

gør planterne i stand til at fiksere frit atmosfærisk dinitrogen (N2). Symbiosen foregår blandt

andet i bælgplanter, hvor den hér gøres mulig af Rhizobium-bakterier. Det er eksempelvis

kløver og lupin. I et træ som rød-el, er det strålesvampen der indgår i det symbiotiske forhold

med træet. I rød-el er det actinomyceter fra bakterieslægten frankia, som danner symbiosen

med træets rødder.

12

http://www.css.cornell.edu/faculty/lehmann/publ/PlantSoil%20210,%20249-262,%201999%20Lehmann.pdf –

hentet d 8/12 13

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Symbiose.JPG – hentet d 11/12

FIGUR 1- ACTINOMYCETER I SYMBIOSE MED RØD-EL

KILDE: WIKIPEDIA

6

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

C/N-forhold i Rød-el

I et forsøg14

med Elletræet (Alnus Rubra), som dog ikke er en hjemmehørende art, blev der

målt en stigning i det organiske stof i jorden på mellem 4-7 % i samdyrkning med majs over

en periode på 4 år. Dette er højst sandsynligt også gældende for rød-el, måske med nogle

afvigelser. Men da Rød-el besidder de samme N-fikserende egenskaber som de andre

elletræer, kan der godt drages visse ligheder imellem de to. Dette skyldes at Rød-el har et lavt

C/N-forhold=15/1, hvilket bevirker at bladene nedbrydes på mindre end et år. Dette gør de

fordi at det ideelle C/N-forhold for bakteriernes nedbrydelse ligger på mellem 10 og 1515

.

Er C/N-forholdet højere end 25, skal mikroorganismer bruge ekstra kvælstof for at kunne

nedbryde kulstoffet. Dette bevirker at de tager kvælstof fra jorden, som herved bliver

utilgængelig for planterne på det givne område. Dette kvælstof bliver først tilgængeligt igen

når mikroorganismerne der har optaget den, dør, og indgår i jordens humusstof.

Målinger16

har vist at en kontinuerlig tilførsel af organisk stof, som eks. Halm, kan give et

stabilt kvælstofindhold i jordens humus, da der automatisk vil komme mere og mere af denne

i takt med at bakterierne som har optaget kvælstoffet, nedbrydes.

Dertil kan der perspektivers om muligheden af eksempelvis Rød-el som erstatning for halm

nedmuldning vil være realistisk. Hvor halmen udgør 2,5-7 ton pr. Ha, er det meget

usandsynligt at bladene alene fra rød-el vil kunne have samme jordforbedrende egenskaber

som halmen har. Dette skyldes til dels at mængden af blade som nedmuldes ikke vil være nær

så stor som halmen. Men også pga. næringsstoftilgængeligheden i bladende bliver mindre

pga. fordampning fra bladets overflade og fordi at træet hiver en del af bladets akkumulerede

næringsstoffer ind i veddet inden bladet falder ned.

Dette giver noget usikkerhed om bladets endelige C/N-forhold, men man må forvente at

forekomsten af næringsstoffer i det nedfaldne visne blad, vil være en del mindre end i det

ikke-visne blad. Selvom denne faktor spiller ind, vil der dog stadig være et lille supplement til

den jordforbedrende effekt. For at kunne dække, og opfylde afgrødens kvælstofbehov, kunne

man forestille sig at N-fikseringen alene i Rød-el ikke er tilstrækkelig til at understøtte

plantens forbrug af kvælstof. Derfor vil et supplement være nødvendigt. Enten i form af

grøngødning, såsom kløver eller lucerne, eller i form af husdyrgødning. Kunstgødning kan

selvfølgelig også bruges hvis man ikke ønsker en økologisk drift af jorden.

Planter skal også bruge andre næringsstoffer. Disse er primært makronæringsstofferne

fosfor(P) og kalium(K). Da planternes vækst altid er begrænset af det næringsstof der er

mindst af vil det være fornuftigt at have styr på sine kilder til disse næringsstoffer. Jeg vil ikke

gå i dybden med disse, men beskrive dem kort.

14

Ecological basis of agroforestry s. 23 - Daizy Rani Batish ... [et al.]. 15

Økologi – en grundbog s. 74 - Kåre Fog – Gads forlag 16

Økologi – en grundbog s. 75 - Kåre Fog – Gads forlag

7

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Fosfor

De primære kilder til fosfor, som ikke er tilført fra handelsgødning, kommer fra jorden og fra

mineraler og sedimenter, hvor størstedelen af denne er bundet, men også nedbrydelse af

planter og dyregødning frigiver en del fosfor. Udover dette er der også en lille bitte smule fra

atmosfærisk deposition (omkring 0,1 kg17

) og fra en række andre kilder. Disse er dog heller

ikke lige så store som den tilførsel der sker fra jordens naturlige forekomst. I et forsøg i en

skånsk bøgeskov18

fandt man, at der blev frigivet 3,4 kg fosfor om året fra jorden, som ikke

før havde været tilgængeligt for planterne. Trærøddernes fosforoptagelse er i også afhængig af

svampe, og deres svampetråde som indgår i et symbiose forhold med træernes rødder. Dette

symbioseforhold kaldes ektomykorrhiza.19

Mht. Fosfortilførsel i et Alley Cropping system, vil løsningen her være en tilførsel af enten

kunstgødning, eller husdyrgødning, da der stadig er tale om dyrkning af enårige afgrøder som

har et relativt stort behov for fosfor.

DLBR laver i øjeblikket forsøg med Lupin, som menes at kunne frigøre noget af det fosfor

der er bundet i jorden som de andre planter ikke kan få fat i så let.20

Kalium

Metalionet Kalium (K+) optages også i visse mængder af planten. Da Kalium er bundet til

kolloidpartiklerne i jorden, skal dette ske ved en ionbytning, hvor H+-ioner bytter plads med

K+-ionerne på kolloiden, hvorved at disse bliver tilgængelige for planten

21. Denne proces vil

jeg ikke gå nærmere ind i.

Det er bundet store mængder kalium i jorden. Alene i pløjelaget er mellem 30-60 ton Kalium

pr. ha. Det er dog langt fra alt denne der er tilgængelig for planterne. DLBR er i øjeblikket

ved at undersøge22

mulighederne for om brug af en efterafgrøde som gul sennep, kan være en

kilde til kalium. Disse forsøg afsluttes først i 2012, så der foreligger ikke nogle resultater

herfra.

Den tilgængelige Kalium i jorden ligger på mellem 1-2% af den samlede mængde kalium i

jorden pr. ha.23

I dag får man primært kalium fra kunstgødning og husdyrgødning. Dette vil nok også være

tilfældet i et Alley Cropping system, da der stadig vil være et stort behov for tilførsel til de

enårige afgrøder.

Udover disse næringsstoffer, har planterne har også brug for en mængde andre næringsstoffer

som jeg har valgt ikke at komme ind på.

17

Økologi – en grundbog s. 133 figur 8-5 - Kåre Fog – Gads forlag 18

Økologi – en grundbog s. 133 figur 8-5 - Kåre Fog – Gads forlag 19

Økologi – en grundbog s. 134 - Kåre Fog – Gads forlag 20

http://video.dlbr.dk/video/3737537/forsyning-med-fosfor-og-kalium - hentet d 16/12 21

Økologi – en grundbog s. 48 - Kåre Fog – Gads forlag 22

http://video.dlbr.dk/video/3737537/forsyning-med-fosfor-og-kalium - hentet d 16/12 23

http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/PLK05_11_5_3_M_Askegaard.pdf?List=%7B872

da5b4-2926-40fc-902f-96416f83b885%7D&download=true hentet d. 16/12

8

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Udvaskning af næringsstoffer

Snakker man næringsstoffer, kan man ikke komme uden om udvaskning af disse. Uden

rettidig omhu kan man hurtigt stå i en situation hvor der vil være et overskud af

næringsstoffer, særligt nitrat, i jorden. Dette overskud vil, hvis det ikke optages af planterne

kunne udvaskes til nærliggende vandmiljøer hvor det vil skabe en opblomstring af algevækst,

eller til grundvandet hvor det vil øge omkostningerne for rensningen af vandet når dette

udvindes til drikkevand.

For at undgå dette kan man bruge fangeafgrøder. Fangeafgrøder er karakteriseret som

værende en efterafgrøde som er i stand til at optage næringsstoffer, primært nitrat, om

efteråret. Det kunne f.eks. være olieræddike eller hvidkløver.

Ved permanent bevoksning, i form af træer på landbrugsjord, vil disse også bidrage til en

reduktion af udvaskningen. Ifølge

faktabladet ”Skovrejsning på

landbrugsjord”24

, som er udarbejdet på

baggrund af undersøgelser foretaget op

igennem 0’erne. Denne konkluderer at

Nitratudvaskningen er væsentlig mindre på

landbrugsjord som er omlagt til skovdrift,

end i et traditionelt sædskifte.

På en landbrugsjord som er omlagt til

skovareal, vurderet at være en gennemsnitlig

udvaskning på 12 kg N pr/ha om året. I

modsætning til dette vil der være en årlig

udvaskning på 44 kg N pr/ha på lerjord, og

71 kg N pr. ha på sandjord. Dette er altså en

reduktion på henholdsvis 32 og 59 kg N pr.

ha på lerjord og sandjord.25

Der kan derfor godt argumenteres for at udvaskningen på arealer hvor der etableres et Alley

Cropping system, vil være mindre end i en mark med et traditionelt sædskifte. Det har ikke

været muligt at finde nogle brugbare tal til at understøtte denne påstand, men i og med at der,

ligesom i en skov, vil være permanent bevoksning, hvor rodsystemerne vil være mere aktive i

længere tid af året, og derfor også akkumulere næringsstoffer i længere tid og i et dybere

jordlag end de traditionelle fangeafgrøder, vil træer derfor kunne udgøre et godt supplement

til udvaskningsbarrieren. Særligt hvis de kombineres med traditionelle fangeafgrøder.

24

http://130.226.173.223/SNS/upload/SNS/Document/B2_N_Faktablad.pdf - hentet d. 14/12 25

http://130.226.173.223/SNS/upload/SNS/Document/B2_N_Faktablad.pdf - hentet d. 14/12

FIGUR 2- NITRATKONCENTRATIONEN I JORDVAND EFTER

SKOVREJSNING PÅ LANDBRUGSAREAL

KILDE: SKOVREJSNING PÅ LANDBRUGSJORD

9

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Nedbør og jorderosion

I sommeren 2010 havde vi en samlet nedbørmængde på 246 mm, hvilket er 58 mm over

gennemsnittet i årene 1961-90.

I Storkøbenhavn og

Nordsjælland faldt der i

gennemsnit 303 mm

henover sommeren,

hvor det normale

gennemsnit ligger på

182 mm.26

Dette har,

som vi også har set

givet nogle ret

voldsomme regnskyl,

med store lokale

regnmængder til følge.

Disse kraftige regnskyl

rammer selvfølgelig

også landbrugsjorden, og vil, afhængig af tidspunktet på året, forsage udvaskning af nærings-

stoffer eller erosion, hvis vandmængden overstiger markkapaciteten. Markkapaciteten er det

punkt hvor planter kan optage jordvandet uden problemer. Dette gør de fra porer i jorden der

har en størrelse på 0,2-30 mikrometer. Overstiges markkapaciteten, altså fyldes de porer i

jorden på over 30 mikrometer, vil der ske en vandmætning af jorden. Dette sker ofte i

efteråret og om vinteren, og det

er da også her at udvaskningen

og jorderosionen er størst. Dog

vil der også være en chance for

en vandmætning af jorden, og

en potentiel udvaskning eller

jorderosion vil være mulig, når

vi har meget nedbør hen over

en sommer, som eksempelvis i sommeren 2010.

Ifølge økologisk konsulent, Henning Hervik27

, var dette netop tilfældet nogle steder i

Nordsjælland. Her blev der rapporteret om en erodering af pløjelaget. Dette stemmer meget

godt overens med Danmarkskortet ovenfor, der viser fordelingen af nedbøren i sommeren

2010. Det skal dog understreges at jeg ikke har kunnet finde noget skriftlig dokumentation

omkring dette.

26

http://www.dmi.dk/dmi/vejr_i_danmark_-_sommeren_2010 - hentet d. 15/12 27

Telefonisk kontakt d.9/12

FIGUR 3 – NEDBØREN FORDELT I LANDET

KILDE: DMI.DK

FIGUR 4- STATESTIK OVER SOMMEREN 2010

KILDE DMI

10

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Den øgede mængde nedbør

ser, ifølge DMI, ud til at

fortsætte opad. Dette ses

tydeligt på grafen

nedenfor. Her ses at der er

sket en gradvis stigning i

den årlige nedbør fra 1874-

2010, og at den samlede

stigning siden vi begyndte

at registrere

nedbørsmængden, er på

omkring 100 mm henover

de sidste 136 år.

Af dette kan vi derfor konkludere at der, også om sommeren, er et behov for at tænke

erosionsrisikoen ind i det danske landbrug. I et af mine eksempler vil jeg forsøge at beskrive

hvordan man evt. vil kunne bruge Alley Cropping til erosionskontrol i Danmark.

Alley Cropping – En definition

Alley Cropping høre til under dyrkningssystemet kaldet agroforestry28

, på dansk

skovlandbrug. Skovlandbrug tilbyder en palet af løsninger til at kombinere skovdyrkning med

landbrug.

Systemet er bygget op således

at man dyrker enårige

afgrøder i lange rækker,

mellem rækker af træer eller

buske, som man kan se på

billedet til venstre29

. Dog kan

der også dyrkes frugttræer

imellem rækkerne af andre

træer, men jeg vil primært

kigge på mulighederne for at

dyrke enårige afgrøder i

rækkerne.

Idéen med denne strukturering

er at man vil skabe

fordelagtige forhold for både

28

http://www.centerforagroforestry.org/practices/ - hentet d 10/12 29

http://www.4bm.ca/services/agroforestry.cfm - hentet d 10/12

FOTO - VINCENT CHIFFLOT - POPPEL & HVEDE

KILDE: HTTP://WWW.4BM.CA/SERVICES/AGROFORESTRY.CFM

FIGUR 5- HISTORISK NEDBØRSMÆNGDE PÅ ÅRSBASIS

KILDE: DMI

11

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

landmand, jorden og afgrøderne. Dette kommer jeg ind på i det følgende afsnit.

Mulighederne i Al ley Cropping

Alley Cropping kan bruges på mange forskellige måder, og integreres af mange forskellige

grunde. Jeg vil herunder skitsere nogle af de funktioner Alley Cropping kan benyttes til og

deres fordele og ulemper. Afsnittet vil være bygget op i underafsnit, hvor både fordele og

ulemper vil komme til udtryk.

Øget Biodiversitet

”Ved udgangen af 2010 kan vi konstatere, at målet om at standse tabet af biodiversitet ikke er

nået30

. Sådan skriver DMU, Danmarks miljøundersøgelser, på baggrund af en nyudgivet

rapport over Danmarks biodiversitet i 2010. Rapporten er et klart billede på at vi ikke har

forvaltet vores natur på en fornuftig måde. Alley Cropping kan være en brik i genoprettelsen

af den tabte biodiversitet.

I Alley Cropping er der tale om en større biodiversitet i det dyrkede areal, i form af både

enårige afgrøder og træer til enten stævning eller til produktion af eksempelvis hasselnødder31

eller biomasse fra eksempelvis energipoppel32

. Dette giver en masse nyttige sidegevinster. En

af disse er, ifølge Martin Wolfe fra Wakelyns Farm, at træerne kan fange skadelige sporer, og

forhindre dem i at sprede sig til hele marken ved en gradvis reduktion af sporer i hver række

af træer. Dette beskriver han i et radiointerview i Farming today33

. Der ligger dog ingen

videnskabelig undersøgelse bag denne påstand, men man kunne godt opstille hypotesen op

om at der vil være flere af de skadelige sporer der bliver standset pga. træ rækkerne. Dette

kunne primært skyldes den fysiske barriere som træerne udgør, men også reduktionen af

vindhastigheden igennem rækkerne. Her udover har en større biodiversitet på det dyrkede

areal også en betydning for antallet af insekter, hvorved den naturlige biologiske bekæmpelse

bliver større34

. Det virker også hæmmende på skadedyrenes udsyn i forhold til deres søges

efter afgrøderne i et Alley Cropping system.35

Mht. insektliv i systemet, er der i rød-el, ifølge

Ken fern36

, omkring 90 insekter tilknyttet til rød-el37

.

Generelt vil biodiversiteten være større hvis man blander afgrøder og træer sammen, mere

jævnt fordelt over et areal, end ved regulær dyrkning af monokulturer på et areal af samme

størrelse. Da der vil være en større artsdiversitet, af både planter og insekter.

30

http://www.dmu.dk/udgivelser/faglige_rapporter/nr800_849/abstracts/nr815danmarksbiodiversitet2010statusud

viklingogtrusler/ - hentet d 13/12 31

http://www.wakelyns.co.uk/ 32

http://www.unl.edu/nac/agroforestrynotes/an12ac01.pdf side 2 - hentet d 8/12 33

http://www.wakelyns.co.uk/radio.mp3 - hentet d 12/12 34

Ecological basis of agroforestry s. 23 - Daizy Rani Batish ... [et al.]. 35

Ecological basis of agroforestry s. 23 - Daizy Rani Batish ... [et al.]. 36

Forfatter til bogen Plants for a future 37

Plants for a future s. 234 – ken fern – permanent publikations

12

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Erosionskontrol

Rundt omkring i verden bruges Alley Cropping på stejle skrænter for at forhindre erosion.

Erosion kan have store

og uoverskuelige

konsekvenser for

dyrkningskvaliteten af

en jord.

Forsøg udført i

Nigeria38

, viser en

betydelig reduktion af

jorderosion på helt op til

83 % i forhold til

kontrolmarken.

Dette gøres i praksis ved

at plante i konturlinjerne

på skrænterne. Dette

kaldes også kontur Alley

Cropping. Herved kan

der opnås en reducerende effekt af jorderosionen. Dette fungerer i praksis pga. træernes

placering på tværs af bakken i konturlinjerne og pga. deres kroner som ligeledes fungerer som

”stødpude” for kraftig regn, og dels pga. deres rodsystemer og de blade og smågrene som

ligger på jorden. Disse funktioner forhindrer kraftige regnskyl i at ramme den ubeskyttede

jord39

. Herudover mindsker træerne også vindpåvirkningen, så man kan undgå vinderosion

som vi ser godt kan forekomme på meget forblæste områder på vestkysten.

Alley Cropping bruges som værktøj til

erosionskontrol omkring i verden, i

områder som ønskes at dyrkes i

landbrugssammenhæng, men hvor

hældningen på det pågældende terræn

er for stor.

Alley Cropping i et globalt

perspektiv

Idéen med at dyrke i skovlandbrugs

lignende systemer har været brugt

rundt omkring i verden i mange år.

De bedste eksempler, er fra den

tropiske klimazone, hvor systemet bliver brugt i stort omfang til blandt andet erosionskontrol

og til at holde på fugtigheden, men også brugen af N-fikserende planter er meget benyttet, da

38

http://www.springerlink.com/content/n1r6v36761119157/fulltext.pdf s. 148 - hentet d 10/12 39

Ecological basis of agroforestry s. 23 - Daizy Rani Batish ... [et al.].

FIGUR 7- KONTUR ALLEY CROPPING I MEXICO

KILDE: HTTP://CARBONFARMINGCOURSE.COM

FIGUR 6- HTTP://WWW.NAP.EDU

13

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

der er en langt større andel af disse i de tropiske egne. Den tempererede del af verden er også

flittige brugere af systemet. Eksempelvis ligger Center for agroforestry40

i Missouri i USA

som har forsøgsmarker rundt omkring i staten. Og i Groß Zecher, Seedorf i Tyskland41

,

arbejdes der også med systemet.

Et eksempel fra England

Herunder ses eksempler på 3 kombinationer

med hassel. Alle taget fra Wakelyns farm i

Suffolk, England42

. Denne ligger, ligesom

Danmark, også i den nordlige tempererede

zone43

. Wakelyns farm er et økologisk

landbrug.

I dette tilfælde (på Wakelyns farm) giver

hassel afkast i form af nødder, og der køres

med et sædskifte med enårige afgrøder.

Frugtbæringen hos hassel (corylus avellana)

sker omkring 4-5 år efter såning af frøet44

, og

efter 7-10 år, kan der laves træflis når

træerne stævnes.45

Ydermere giver begge

træer også et afkast til de mere

håndværksmæssige kreationer, såsom

pileflet. Altså yder træerne flere funktioner

igennem deres levetid. En anden funktion er

som læhegn for afgrøderne.

De enårige afgrøder kan anskues som både et

økonomisk supplement imens træerne vokser

sig store nok til at begynde at give afkast, og

som en naturlig del af Alley Cropping

systemet, der er med til at give en diversitet,

både biologisk og økonomisk.

Eksemplet her giver et nogenlunde billede af

hvad man ville kunne forvente at dyrke i

systemet på dansk jord.

40

http://www.centerforagroforestry.org/ 41

http://www.agropark.org/agroforstwirtschaft/agroforst-projekte/agroforstsystem-am-schaalsee/ 42

http://www.slideshare.net/guestb48dbd/martin-wolfe-appg24-feb2010 - Hentet D. 7/12-2011 43

Efter Martin Vahls inddeling af klimazoner & plantebælter. Naturgeografi s. 157 - Geografforlaget 44

http://www.haveabc.dk/frontpage.aspx?id=14&type=18&dbid=c4166df9-77cd-43a3-9013-01f8537cfa52 –

hentet d. 7/12-2011 45

http://www.wakelyns.co.uk/ - forklaring af systemet – hentet d. 7/12-2011

14

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Alleycropping i Danmark

At Alley Cropping anvendes med relativ stor succes i det tempererede klima fortæller os, at

der godt kunne være muligheder i systemet herhjemme. Dog er der visse parametre man skal

være opmærksom på ved en etablering af et sådant system på dansk jord.

Den tempererede zone

Selvom vi ligger i den tempereret zone, kan vi ikke sammenligne os direkte med de andre

tempererede zoner. Den store forskel ligger i om der er kystklima, eller fastlandsklima. I

Danmark har vi et tempereret kystklima, hvilket betyder at der ikke er særligt store udsving i

temperaturen. Dette skyldes at havets langsomme opvarmning og nedkøling påvirker

landområderne i nærheden, så der om sommeren afgives kølig luft fra havet indover land, og

om vinteren afgives der omvendt varmere luft. Dette giver os em middeltemperatur på

omkring 0 grader celsius i Januar/Februar måned, og en gennemsnits temperatur på omkring

15-17 grader celsius i Juli/August måned. I forhold til dette, ser vi et noget større udsving i

temperaturen Moskva, som ligger på 55 grader nordlig breddegrad, det samme som Danmark

(København). Dog er forskellen at Moskva er tempereret fastlandsklima, hvilket giver nogle

meget store udsving i temperaturen på årsbasis. Januar/Febuar har således en gennemsnits

temperatur på -10 grader celsius, og i Juli/August en gennemsnits temperatur på omkring 16

grader celsius46

. Dette store udsving skyldes, at landjorden modsat havet, opvarmes hurtigere,

men derfor også afgiver sin varme hurtigere. Der vil derfor ikke være den samme varme og

kuldeafgivelse året igennem, og dette bevirker at der derfor om vinteren kan blive ekstremt

koldt. Dette er selvfølgelig mere og mere relevant jo længere man kommer ind på fastlandet.

Denne viden er vigtig at have når man forsøger at etablere uafprøvede afgrøder i de

forskellige tempererede klimazoner, og jeg vil derfor primært fokusere på hjemmehørende

arter i mit Alley Cropping design.

Etableringsplanlægning

Det første der skal gøres ved en etablering af systemet, er at bestemme formålet. Jeg har valgt

at tage udgangspunkt i 3 scenarier.

1. Et til erosionskontrol på et areal med en hældning på mellem 6-12 %

2. Et til grøntsags produktion kombineret med frugtplantage.

3. Et til kornproduktion kombineret med energiafgrøde og hassel til nøddeproduktion.

Fælles for alle tre er, at der har et ønske om at bibeholde en produktion som kan give et

økonomiske afkast på årsbasis. Scenarierne illustrerer brugen af Alley Cropping i Danmark,

på baggrund af det undersøgte materiale, sådan som jeg kunne forestille mig systemet kunne

bruges. Det skal understreges at alle scenarierne er fiktive.

46

Alverdens geografi – s. 32 - Geografforlaget

15

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Scenarie 1: Erosionskontrol på Jerndalsgård

Jerndalsgård ligger i det kuperede Midtsjælland på grænsen mellem Hvalsø og Tølløse.

Området er en del af Dumpedalen, der ligger som en lang rende igennem området.

Formålet her er at mindske risikoen for jorderosion på området. I dette tilfælde er det en

østvendt skråning med en hældning der ligger mellem 6-12 %. Området ligger ned til et §3

beskyttet vandløb.

FIGUR 8- AREALINFO.DK

Planen er hér, at forsøge at etablere et kontur Alley Cropping system med en energiafgrøde til

stævning og efterfølgende brug af veddet til opvarmning af bolig, samt en permanent

græsbevoksning imellem rækkerne af træer. Dette gøres for at minimere udvaskningen fra

området.

Valg af træer

Træerne bliver primært Rød-el, da disse vokser meget hurtigt. Dels er det, som nævnt

tidligere, med til at opbygge humusindholdet i jorden, hvilket også øger markkapaciteten.

Valg af afgrøde

Afgrøden kommer primært til at være permanent græsbevoksning til produktion af hø og

ensilage. Denne også er med til at mindske erosionen, og samtidig kan give et årligt afkast.

Planteafstande

Ifølge en etableringsvejledning47

fra University of Hawaii, anbefales der en rækkeafstand på

18,3 meter på områder med en hældning på 10 %. Systemet på Jerndalsgård vil komme til at

bestå af permanent bevoksning i form af græs. Herudover lægges der vægt på at der skal være

plads til at komme ind imellem med en mejetærsker hvis det skulle ønskes at ændre

afgrøderne til en anden slags imellem rækkerne af træer.

47

http://www.ctahr.hawaii.edu/wq/publications/Final_FactSheets/Alley_Cropping311.pdf - s 2 hentet 15/12

16

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

Scenarie 2: Grønsagsproduktion og frugtplantage

Gårdejeren har valgt Alley Cropping systemet pga. et ønske om at etablere en frugtplantage

med æble og hasseltræer. Etablering af en frugtplantage med eks. Æbletræer koster imellem

150.000-200.000 pr. ha.48

Under etableringsfasen havde gårdejeren derfor et ønske om at

generere en nogenlunde stabil indkomst på årsbasis indtil plantagen begyndte at give afkast.

Han valgte derfor at dyrke grøntsager imellem rækkerne af frugttræer.

Formålet her er derfor at dyrke økologiske sæsonbestemte grøntsager og frugter, primært

æbler, til afsætning fra egen gårdbutik og i det lokale supermarkeds grøntafdeling, som har en

særlig afdeling for lokalproducerede økologiske varer. Dette scenarie tager også

udgangspunkt i lokal borgerinddragelse, og gården holder derfor åbent hus jævnligt, for at

holde en positiv kontakt til borgerne i lokalsamfundet. Dette gøres også med henblik på at

sikre afsætningen. Der holdes blandt andet saftpresse dage, hvor man kan komme med sine

æbler fra egen have, og få dem presset. Herudover er der etableret en ”høst-selv-have”, hvor

man kan komme og udvælge de grøntsager man vil købe. Der vil også være nogle

mellemrækker med bærbuske imellem træerne og de enårige grøntsagsbede.

Valg af træer

Træerne i systemet består af æbletræer og hasseltræer.

Valg af afgrøde

Afgrøderne er en blanding af forskellige grøntsager. Kartofler, løg, bønner, græskar

Planteafstande

Rækkerne placeres i nord-syd retning for at få optimalt solindfald. Og der etableres et

vildthegn omkring hele området for at undgå skader på afgrøderne og træerne.

Rækkeafstanden vil her være relativ stor, da der lægges vægt på at få nogle veludviklede og

produktive frugttræer ind i systemet. Skal træerne have lov at vokse i 20 år, skal man, ifølge

center for agroforestry49

være en afstand på omkring 40 meter. Det bliver derfor også

afstanden i dette tilfælde. For at opnå en øget lævirkning, og en øget biodiversitet, vælges der

også ekstra rækker imellem, med bærbuske og forskellig slags.

Scenarie 3: Korn og nøddeproduktion

Gårdejeren her, som er økologisk landmand, har længe ønsket at supplere sin kornmark med

en produktion af nødder til salg, og en produktion af en flerårig energiafgrøde brug på egen

ejendom, og måske til salg. Han påtænker at bruge rød-el til dette formål da han derfor kan

minimere udgifterne pga. at rød-el er særlig god til stævning50

. Dette ønske et opstået efter

hans dårlige høstudbytte pga. den ekstreme nedbør de sidste par år er gået kraftigt ud over

hans marker. Han forventer derfor at hans nye Alley Cropping system vil have følgende

funktioner: Læ påvirkning i forhold til vind og regn. Langsigtet afkast i form af

nøddeproduktionen. Denne forventes at give afkast efter 7-8 år. Mellemlangt afkast i form af

energiafgrøden. Denne skulle gerne kunne høstes hver 2-3 år. Kortsigtet afkast i form af det

etårige korn, som gerne skulle få bedre chancer i forhold til vindpåvirkningen på området, og

48

Kilde: Henning Hervik – telefonisk samtale d. 9/12 49

http://www.centerforagroforestry.org/pubs/training/sec3.pdf - side 41 - hentet d 16/12 50

http://www.geus.dk/geus-general/announcements/groenvaekst.pdf - hentet d 15/12

17

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

pga. af træernes beskyttende funktion imod kraftig regn. Herudover har han et ønske om at få

integreret mere biodiversitet i sin mark.

Valg af træer

Træerne består af forskellige hasseltyper, for at sikre en stabil bestøvning. Herudover er Rød-

el valgt til stævningstræ.

Valg af afgrøde

Økologiske kornsorter, blandt andet vinterrug.

Planteafstande

Der er valgt en rækkeafstand på 20 meter imellem rækkerne med Rød-el og kornet. Dette

skyldes at træerne hér ikke for lov at vokse sig store, da de stævnes hver 2-3 år. Imellem

rækkerne af Hassel, er valgt en rækkeafstand på 40 meter, da det hér er planen at få nogle

store flotte hasseltræer som skal give et afkast over de næste mange årtier.

Diskussion

Som jeg nævnte i min indledning, har gælden i det danske landbrug taget overhånd. Dette gør

overskuddet til nytænkning sværere at finde for den enkelte landmand. For at finde det

personlige overskud til at tænke i andre baner, kræver det at de basale menneskelige behov er

opfyldt. Det er, udover de fysiske behov som mad og drikke, også nogle behov omkring

tryghed51

, eksempelvis omkring fremtiden og i ens daglige virke.

Mange landmænd oplever i dag at have en enorm, og meget uoverskuelig gæld til

pengeinstitutterne. Denne gæld gør det meget svært for den enkelte landmand at omlægge sin

bedrift markant, uden godkendelse fra investorer osv. Dette vil unægtelig være en stopklods

for mange, og er uden tvivl med til at hæmme udviklingen, og generel nytænkning i det

danske landbrug.

Dette bekræftes meget godt hvis man inddrager Maslow’s behovspyramide, som fortæller os

noget omkring hvornår en selvrealisering er mulig for den enkelte, og derved lysten til at

udfordres, og til at skabe noget nyt. Set i bakspejlet, har denne selvrealisering ikke særligt

gode vilkår i dansk landbrug anno 2011!

Hvordan skal en integrering af skovlandbrug i Danmark se ud, er ikke nemt at svare på. Dog

vil man kunne sætte nogle kriterier op som muligvis kunne være en katalysator for, bl.a.

skovlandbrug, og andre alternative dyrkningsformer.

I mit eksempel henter jeg inspiration fra Dalby planen52

, som er udarbejdet af foreningen Frie

Bønder – Levende land. Kort fortalt tager denne udgangspunkt i en opsplitning af de store

51

Iflg. Maslow’s Behovspyramide 52

http://www.levende-land.dk/maal_det_vil_vi_fremtidens_landbrug.html - hentet d 16/12

18

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

bedrifter, som styres af en relativ lille håndfuld mennesker. Denne opsplitning kunne, ifølge

en artikel i Tidsskrift om Permakultur53

, skrevet af Phd Studerende Safania Eriksen og

Permakultur diplomholder Tony Andersen, gøres mulig ved at oprette andelsforeninger for

borgere der har interesse i at etablere sig på landet som enten fuldtids eller deltidslandmænd.

Disse andelsforeninger kunne overtage store konkursramte landbrugsbedrifter, og opsplitte

dem i mindre landbrug, da disse, ifølge en artikel54

baseret på flere forskellige undersøgelser

viser, at små landbrug er mere effektive end store landbrug. Der kan selvfølgelig godt være

noget usikkerhed, og nogle ukendte faktorer der spiller ind i disse undersøgelser, men de kan

alligevel godt fungere som rettesnor for en fremtidig landbrugsudvikling, der, efter min

mening, skal pege hen imod nogle mindre bedrifter.

Det sociale aspekt af denne opsplitning vejer også stærkt i overvejelserne. Hvis man, på

andelsbasis, skal indgå i et fællesskab, både økonomisk og dyrkningsmæssigt, er man tvunget

til at have en eller anden målsætning der stemmer overens med gruppens ønsker og behov.

Der vil derfor skulle lægges en masse arbejde i at få denne ”landbrugs-revolution” stablet på

benene, og den vil unægtelig kræve en eller anden form for politisk indgriben for at kunne

følges til døren.

Konklusion

Efter at have undersøgt mulighederne for Alley Cropping i Danmark er jeg kommet frem til at

systemet godt kunne have en fremtid i det Danske landbrug. Systemet indeholder en masse

kvaliteter der vil kunne benyttes på vores breddegrader. Som jeg nævnte i min indledning, har

biodiversiteten i Danmark det ikke særlig godt. Dette bekræftes også i rapporten ”Danmarks

Biodiversitet i 2010” fra DMU, som jeg refererer til i afsnittet omkring øget biodiversitet

længere oppe i teksten.

Ved at integrere Alley Cropping, og skovlandbrugssystemer generelt, vil vi kunne bidrage til

et skub af biodiversiteten i den rigtige retning, primært pga. det øgede antal af plantearter der

etableres ved brug af systemet. Alley Cropping vil også kunne benyttes i kuperede terræner

herhjemme som et værn imod erosion.

Udover dette vil systemet både kunne benyttes af økologiske og konventionelle landmænd,

hvilket det også bliver rundt omkring i verden.

Den øgede fokus på produktion af energiafgrøder vil også kunne bruges i systemet under

danske forhold. Denne model er, som jeg også har været inde på, brugt rundt om i verden,

blandt andet på Wakelyns Farm i England.

Nogle ulemper er der dog også ved systemet. Udover at systemet kræver en del mere

planlægning, både mht. planlægning og afsætning. Vil der også være en øget arbejdsbyrde

ved både etablering og vedligeholdelse af systemet. For at kunne komme til med maskiner, og

53

Tidsskrift om Permakultur – Nr. 6/2011 – Levbaeredygtigt.dk 54

http://www.monbiot.com/2008/06/10/small-is-bountiful/

19

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

for at undgå problemer med skygge fra træerne, vil en jævnlig vedligeholdelse af disse være

nødvendig.

Et punkt som jeg ikke har været inde på er den uens modning af de enårige afgrøder, som

følge af skyggepåvirkningen fra træerne. Dette skyldes at det var meget svært at finde nogle

undersøgelser omkring dette. Dog brugte jeg en anvisning55

fra Center for Agroforestry, hvor

emnet er behandlet, da jeg skulle lave de tre forskellige scenarier

Dele af økonomien i systemet har også en svag side, og der vil være udgifter både ved

etableringen og til vedligeholdelsen. Udover dette har man måske brug for at indkøbe nye

maskiner til at forvalte sit nye dyrkningssystem, og en sikker afsætningsstrategi skal helst

også være på plads inden man kaster sig ud i etableringen.

Det har ikke været muligt at finde noget omkring støtteordninger til etablering af

skovlandbrug. Det er meget tvivlsomt at der vil kunne opnås støtte til etablering af systemet,

da det falder en del uden for kategori. Dog med visse justeringer ville der måske kunne opnås

støtte.

At benytte Alley Cropping som et primært led i en energinedstigning i dansk landbrug, må

nok konkluderes ikke at kunne have den store effekt. Selvom der er visse fordele som kan

spare noget energi, såsom det naturlige løvfald der tilfører næringsstoffer til jorden, og som

vil mindske behovet for tilførsel udefra, vil dette næppe være nok til at understøtte jordens

frugtbarhed hvis der dyrkes enårige afgrøder. Der må derfor også kalkuleres med en kunstig

tilførsel af næringsstoffer til systemet.

Den øgede biodiversitet i systemet kunne, i teorien også spare den konventionelle landmand

for brugen af pesticider, og i den anden ende mindske behovet for at producere disse, men det

har ikke været muligt at finde nogle konkrete forsøg i Alley Cropping systemer omkring

dette.

Nogle af de punkter jeg vurdere som værende særligt stærke ved systemet, er brugen af dette

som værktøj imod vind og jorderosion på udsatte steder, eksempelvis i de områder med en

kraftig hældning, som i mit eksempel fra Jerndalsgård. Her viser systemet en klar styrke.

Dette er dog mest hvis man som landmand insisterer på at dyrke enårige afgrøder på disse

udsatte steder. Det vil uden tvivl give den enkelte landmand mulighed for en arealoptimering,

såfremt lovgivningen ikke direkte forbyder at området dyrkes traditionelt. Det kan også give

den pågældende landmand en større sikkerhed imod skader fra den øgede mængde nedbør vi

har set de sidste par år.

Et punkt som den øgede økonomiske diversitet, syntes jeg helt klart også er værd at have med

i overvejelserne. Faktisk ser jeg dette punkt som en meget stor post på plussiden for systemet.

At kunne etablere eksempelvis en frugtplantage og samtidig sikre en årlig økonomisk gevinst

fra samme areal ved at dyrke enårige afgrøder, alt imens træerne vokser sig store nok til at

give et stabilt afkast, må siges at være et enormt plus ved systemet. Hvis dette så samtidig kan

bibeholdes efter træerne er begyndt at give dette stabile afkast, vil det blot bidrage ekstra til

den økonomiske diversitet. Hvis der eksempelvis er et dårligt æbleår, vil de enårige afgrøder

55

http://www.centerforagroforestry.org/pubs/training/sec3.pdf

20

Alle

y C

rop

pin

g |

21

-12

-20

11

kunne gå ind og fungere som sikkerhedsnet, og afbøde landmandens økonomiske knæfald.

Dette vil altså være en måde at sprede sin risiko, eller som det hedder sig i folkemunde:

”ikke at lægge alle sine æg i én kurv!”

Alley Cropping må siges at ligge i en gråzone imellem hardcore skovlandbrug, såsom

regulære skovhaver hvor der primært satses på flerårige afgrøder og ingen jordbearbejdning,

og så det traditionelle landbrug, med alt hvad dette indebærer. Denne gråzone kan meget vel

have en plads i det danske landbrug, for landmænd der vil noget mere.

Dog vil jeg mene at der er behov for mere forskning på området, og i høj grad noget

letlæseligt litteratur på dansk omkring emnet. Dette afspejler min litteraturliste også meget

godt, da det relevante materiale omkring Alley Cropping, og skovlandbrug generelt, primært

er engelske tekster. Altså spiller tilgængeligheden af viden på modersmålet også en stor rolle

for, at man som almindelig dansker, med et standard engelsk læsningsniveau, vil kunne sætte

sig tilstrækkeligt ind i systemet for at finde interessen for det. Særligt undervisningsmateriale

til landbrugsskolerne ville kunne gøre gavn i forståelsen og udbredelse af systemet.

At interessen og lysten hænger sammen med udbredelsen af systemet, forsøger jeg også at

belyse en smule i min opgave. Her nævner jeg også den store gæld som landbruget lider

under. Denne vil også være en af stopklodserne for den generelle nytænkning inden for dette

område.

Min samlede vurdering af et kommercielt brug af Alley Cropping i Danmark, og

skovlandbrug generelt. Vil nok være, at på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at integrere

det på et plan, som ikke bare er små hobbylandbrug rundt omkring i landet. For at gøre Alley

Cropping til et kommercielt og anerkendt system, vil der være behov for at kigge på

eventuelle tilskudsmuligheder og andre støtteordninger som vil gøre det attraktivt at omlægge

dele, eller hele sin bedrift til Alley Cropping.

Alt i alt vil jeg konkludere at der skal være relativ gunstige forhold tilstede i det danske

landbrug, før vi vil se Alley Cropping systemer skyde op over hele landet. Dermed ikke sagt

at der med tiden ikke vil kunne ske et paradigmeskift som gør denne landbrugspraksis mere

attraktiv og kendt, end den er i dagens Danmark.

Litteraturliste