Viljen sidder ikke i armene

Tommeltotter, badeben og

røde negle

Rend og hop med benprotesen

nytAmputAtions

November 2009

2

erimed

www.erimed.se

College Park Accent

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Sandaltån och ett genialiskt fl exibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.

TM

Accent.indd 1 08-10-21 13.30.34

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota.Sandaltån och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.For mer informasjon – ring Ortopedingenjör Matts Larsson tel +46 706 892 135

Artikler til næste nummer:Lene Olesenleneolesen@stofanet.dkIndleveres senest 25. januar 2010

Annoncering:Dansk Handicap ForbundSponsorafdelingenfirma@dhf-net.dkMaterialefrist 3. februar 2010

Abonnement/Medlemsskab:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: dhf@dhf-net.dkHjemmeside: www.dhf-net.dk

Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer:Udkommer ca. 22. februar 2010

Redaktion:Lene Olesen, Solveig Hansen ogBerit Holm Petersen

Fotograf:Jørgen Gade

Formand forAmputationskredsen:Annelise Hansen (ansv. red.)Tlf. 40 19 98 61E-mail: laase-arne@mail.tele.dk

Forside:Martin Jacobsen efter sin Ironman i 2008. Privatfoto.

”I skrivende stund kender vi ikke de nye by- og regionsråds sammen-sætning, men jeg ved, at mange af kandidaterne har lovet noget, som vil lette vores dagligdag og forbedre de amputeredes muligheder og livskva-litet.” Cirka således skrev vores for-mand Steen Nielsen for 7 år siden.Han fortsatte: ”Det plejer så at være sådan, at når der er gået 4 år, ser man tilbage og spørger sig selv, om løfterne er indfriet. Nogle løfter vil være indfriet, men ikke i en sådan grad, at vi kan læne os tilbage og være tilfredse.”Jeg har lige været til generalforsam-ling i Region Hovedstaden. Der var repræsentanter fra flere politiske par-tier, som var inviteret til at redegøre for, hvad de ville gøre for os handi-cappede. De vil så blive inviteret igen til næste år for at stå til ansvar for, hvad de har opnået i regionen.At få politikere til at indse, hvilke problemer kørestolsbrugere kæm-

per med, kan være en udfordring. Københavnsafdelingen afholdt køre-stolsræs, hvor 3 politikere skulle køre fra Kongens Nytorv ad Strøget til Hovedbanegården. Denne strækning er erklæret handicapvenlig. De fik deres sag for. Det var ikke så meget kantstenene, der var problemet, men adgang til de forskellige forretnin-ger og cafeer, og handicaptoiletter. De følte sig diskriminerede, oversete og oplevede dårlig service, noget de ikke havde oplevet før. Borgmesteren for kultur- og fritidsforvaltningen ud-talte bl.a., at hun havde godkendt ad-skillige ramper i byggesager, men nu vidste hun, at en rampe ikke blot er en rampe men skal have rette bredde og stigning.Ugen efter skulle hun sende Salva-tore Chimini af sted på hans svøm-metur fra København til Malmø, og man kunne høre på hendes tale, at hun havde været i nærkontakt med handicapproblemer.

Udgives AF AMpUtAtioNskRedseN, dANsk HANdicAp FoRbUNd

3A · nyt november 2009

bliver løfterne indfriet?

Jeg har på det sidste tænkt over, hvor-dan min omgangskreds har været be-vidst om, at jeg har manglet den ene arm. Det kom sig af, at en veninde ved en sammenkomst sagde, at en i hen-des nabolag havde mistet en arm. Hun havde undret sig over, hvordan man kunne klare sig med kun en arm. Men da hun så mig ved denne sammen-komst, blev hun flov over sine tanker, for i hendes øjne har jeg aldrig været handicappet. Det gav faktisk selskabet anledning til at reflektere over, hvor-dan man ser på andres handi cap, og hvordan man skal takle det.

’Hvordan kan du det?’ og ’Har du vir-kelig svømmet 3,8 kilometer?’. Det er typiske reaktioner fra omverde-nen, når Martin Jacobsen fortæller om sine imponerende sportspræ-stationer. Men de undrende kom-mentarer kommer ikke uden grund. Martin Jacobsen mistede sin højre arm i en ulykke som ti-årig, og derfor virker det næsten usandsynligt, at han blandt andet har gennemført tre Ironman-konkurrencer, som selv for folk, der har begge deres arme i be-hold, er noget af en præstation.

”Folk har det med at være meget im-ponerede over det, og jeg tror, det er fordi, at mange andre handicap-pede måske er lidt mere tilbagelæ-nede. Jeg prøver i stedet at udfordre mig selv og sige, at der ikke er nogen ting, der er umulige. Man får jo ikke noget ud af bare at sætte sig tilbage i sofaen og sige ’det kan man ikke’,” siger 30-årige Martin Jacobsen.

Ulykke på gåRdeNMartin voksede op på en gård i Sten-løse sammen med sine forældre, og det var her, han mistede sin ene arm. En dag, da han var ude for at hjælpe til med arbejdet i marken, skete ulykken. Ti-årige Martin skulle på et tidspunkt fra den ene side af en traktor med en vogn og over på den anden side. Den hurtigste vej var at kravle over, hvor traktoren og vognen var sat sammen. Men på vej over kraftoverføringen, som er en roterende akse, der binder traktoren sammen med vognen, ske-te der noget. Hvad der præcis skete, ved ingen – måske satte hans snøre-bånd sig fast, måske snublede han. I hvert fald gik det så galt, at det meste af hans højre arm blev revet af. På gården blev der hurtigt ringet efter en ambulance, og på Rigshospitalet fik hans forældre at vide, at hvis deres

søn ville overleve ulykken, så ville han højest sandsynligt komme til at være indlagt i et års tid. Men allerede efter 28 dage var Martin hjemme på går-den igen og tilbage på skolebænken hos klassekammeraterne.Efter ulykken startede Martin hos en fysioterapeut, fordi lægerne var bange for, at han ville blive skæv i ryg-gen. Og faktisk var det her, at kimen til hans senere sportspræstationer blev lagt. Fysioterapeuten foreslog nemlig, at han skulle begynde at svømme. ”Jeg synes, at det var noget pjat, for det var sådan noget pigerne gjorde. Men jeg begyndte alligevel, og efter tre år viste det sig, at det havde jeg nok lidt mere talent for end at spille fodbold,” fortæller han. Faktisk var Martin så god i vandet, at han efter kort tid startede i Dansk Handicap Idrætsforbunds svømme-landsholds talentafdeling, og efter et år var han så dygtig, at han blev ud-taget til deres a-landshold.

to gANge til plMartin har svømmet mange stæv-ner både herhjemme og i udlandet, og han har været til De Paralympiske Lege to gange. Blandt andet i 2000, hvor han fik en bronzemedalje i 100 meter brystsvømning i Sydney.

viljen sidder ikke i armene

Af Anna Ruskjær Keemink · Foto: Private

Som ti-årig mistede Martin Jacobsen det meste af sin højre arm i en ulykke, men det har ikke forhindret ham i at levere imponerende sportspræstationer.

4

5A · nyt november 2009

To år efter den præstation var Martin til VM i Argentina, men da han kom hjem derfra, havde han pludselig ikke lyst til at svømme mere. ”Jeg ville gerne prøve noget andet, og så spurgte min daværende kære-ste, om jeg ikke var frisk på at prøve en triatlon. Jeg vidste jo, at jeg kunne svømme og cykle – om jeg også kunne løbe, måtte tiden vise. Så vi meldte os til,” fortæller han. Derfra udviklede tingene sig lige så stille. Cyklerne blev dyrere og dyrere og træningen oftere og oftere. I dag er det faktisk det, der fylder mest i Martins hverdag.Sporten er dog ikke det eneste, der fylder i hans liv. Lige nu er han i lære som mejerist hos Arla og bliver fær-diguddannet i slutningen af 2011. Desuden bor han sammen med sin kæreste og hendes to børn i et ræk-kehus. Men der er ingen tvivl om, at sporten har en stor plads. For selvom Martin kalder sig selv for ’lidt doven’ og ofte kan finde 1000 undskyldnin-ger for at udskyde træningen, så bli-ver det nu alligevel til en del.”Jeg træner hver anden dag – skif-tevis løb og cykling,” forklarer han, og peger ud i rækkehusets lille have, hvor en lækker cykel står parkeret og er klar til næste træningstur.

Meldte sig til iRoNMANI dag er det lidt over tre år siden, at Martin for første gang gav sig i kast med en Ironman.”Det var super sjovt - og meget hårdt. Jeg nåede virkelig at tænke, hvorfor gør jeg det her? Svømningen og cyk-lingen gik lidt af sig selv, og det gik hurtigt. Det hårde var at skulle løbe en maraton bagefter. Men det var jo fedt.”

Martins tid var lige omkring 13 ti-mer, hvilket er ganske pænt. Han mener selv, at han er født med en vilje, der gør, at han nok skal komme igennem tingene lige meget hvad. Og så er det også en mo-tiverende faktor for ham, at han konkurrerer mod folk med begge arme i behold.”Det er fedt at overhale dem op ad et bjerg. Måske tænker de, ’Ej, jeg er blevet slået af en fyr med én arm’. Det giver lidt ekstra,” forklarer han.

eN Ny UdFoRdRiNgEfter den første Ironman på Lanzaro-te, vidste Martin hurtigt, at han ville deltage igen året efter. Det blev så til Nice Ironman i Frankrig, som han fak-tisk også deltog i denne sommer. Martin har sat sig for, at han skal lave én Ironman hvert år.”Jeg synes, det er fedt at udfordre kroppen, og jeg kan godt lide at hol-de mig i god form. Jeg gør det egent-lig ikke så meget for at udfordre mig selv eller for at se, hvor langt jeg kan presse kroppen,” forklarer Martin om baggrunden for at deltage i den hårde konkurrence.Han er dog godt klar over, at det for udenforstående kan virke lidt mær-keligt at have lyst til at udsætte sig selv for så hård en udfordring.”Når man ser på nogen, der laver en Ironman, f.eks. på Lanzarote, så tæn-ker man, de der mennesker, de må være sindssyge. Jeg tror, at man skal være lidt blæst oven i hovedet for at synes, at det er fedt at cykle en hel time, hvor man bare klatrer op ad en vulkan. Men det er altså fedt.”Måske kommer Martins fremtidige

sportsliv ikke kun til at bringe en Ironman om året, for han har for et stykke tid siden fået smag for en ny sportsgren, nemlig banecykling. Og faktisk har han allerede sat sig som mål, at han vil stille op i netop den di-sciplin til PL i 2012 i London. ”Om det er realistisk, det aner jeg ikke, men nu har jeg købt mig en cykel til det og er begyndt at træne. Det er min nye udfordring.”

iRoNMANAlle deltagere skal svømme 3,8 km, cykle 180 km og til sidst løbe 42,195 km.

6

Når man træder ind på Sahvas sili-kone-værksted på Borgervænget i København, møder man en masse afstøbninger i gips, en valsemaskine, farvepulver i plasticbøtter, instrumen-ter, der ligner noget, en tandlæge bru-ger, og - ikke mindst - fire dedikerede medarbejdere, der bruger al deres tid på at fremstille produkter i silikone.Silikone er et materiale, der er lavet af en gruppe kunststoffer, (såkaldte siliciumholdige polymerer), der er be-standige overfor kemiske påvirknin-ger. Det er kendt som et meget blødt og hudvenligt materiale, og det er ideelt at bruge til proteser og ortoser, der har direkte kontakt med huden. Man kan lave overgangene mellem

protese og kropsdel så fine og tynde, at det både kan være svært at se, der er tale om en kunstig legemsdel, og som ikke generer brugeren overho-vedet. Og man kan forme og farve protesen uhyggeligt præcist, så den i højeste grad bliver kundens helt per-sonlige.Når brugeren kommer til Sahva for at få lavet en protese i silikone, tager bandagisten både en afstøbning af stumpen og den legemsdel, der er be-varet. Afstøbningen af den bevarede legemsdel bliver brugt som model til den endelige facon og størrelse på protesen - og farverne fordeles og mikses i silikonen, så fregner, blodårer og negle tydeligt træder frem.

Neglene på fingre og tæer bliver lavet i en hård silikone, der sagtens kan la-keres. Fødder kan formes efter bruge-rens sko og hælhøjder – mens fingre blive lavet, så ringene stadig passer.

kRykkeR, kessleR og opFiNdsoMHedI Sahva har man valgt at prioritere silikone de senere år. Dels er der flere, der gerne vil have proteser i mate-rialet, og dels på grund af silikonens lækre egenskaber.Mange brugere oplever - alene på grund af silikonen - at blive meget bedre til at gå eller arbejde. Blandt de gode eksempler er der en dame, der mangler den forreste del af begge fødder, og som gik med traditionelle proteser og krykker. Sahva lavede i stedet to fødder i silikone, og kom-binationen af materiale og pasform betød, at hun dels kunne smide kryk-kerne, og dels kunne begynde at gå i helt almindelige sko. Et andet eksempel på silikonens for-træffeligheder hører til i kendisgrup-pen. Bokseren Mikkel Kessler kom til Sahva, for at få lavet en aflastning af knoerne, da de efterhånden er meget medtagede af en lang karriere, mange kampe og daglig træning. Løsningen

Silikone er et materiale, som bliver brugt mere og mere til proteser og bandager. Det lugter ikke, bliver ikke gammelt, er godt for huden og kan formes og bearbejdes til produkter, der matcher brugerens hudfarve, åretegninger, facon og struktur.

tommeltotter, badeben og røde negle

Af Merete Nørgaard, Sahva

En afstøbning i gips af den bevarede legems del bliver brugt som model til sili ko-ne produktet. (Foto: Merete Nørgaard)

blev en håndbandage i silikone, der på samme tid beskyttede knoerne og fordelte trykket fra slagene over et større område - og Mikkel Kessler kan nu bokse videre derudad.Det er muligt at lave silikoneproteser til en stump, når blot den er mindst to centimeter lang. Protesen er nem at holde ren med vand og sæbe, li-gesom silikonen også er kendt for sin helende og smertestillende virkning på sår og skader.Derudover kan man også lave mindre ortoser, der kan være med til at kor-rigere en fejlstilling, eller sørge for at en enkelt legemsdel ikke bliver over-belastet.

silikoNe til de FlesteBandagisten vurderer fra person til person, om silikone er en god løsning. Silikoneprodukter er ofte dyrere end traditionelle produkter, men den høje-re pris opvejes langt hen ad vejen af en længere holdbarhed, bedre pasform og de æstetiske muligheder. Prisen på silikoneprodukter bliver blandt andet regnet ud efter materialernes vægt, og en helbens-protese vil i sagens natur derfor koste mere end en enkelt finger. I de tilfælde, hvor bandagisten vur-derer, at silikone er løsningen, er argumenterne ofte så indlysende, at kommunerne vælger at sige ja til den lidt større bevilling. Silikone er sund fornuft med et lækkert tvist.

7A · nyt november 2009

For nogle brugere betyder proteser i silikone både en bedre gang og muligheden for helt almindeligt fodtøj. (Foto: David Braithwaite)

Proteser i silikone holder længe og ser sær-deles naturtro ud. (Foto: David Braithwaite)

I baggrunden: Farvelægning af silikone-produkterne er håndværk og farveforstå-else med kunstnerisk tilsnit. (Foto: Merete Nørgaard)

8

Løbeskolen for benamputerede har denne gang valgt at udfolde sig i ram-merne af Idrættens Hus i Brøndby. Sahva har inviteret til sport og spas, og de bliver bakket op af både fysiote-rapeuter fra den tidligere gangskole i Hammel, Dansk Handicap Idræts-For-bund, en lille håndfuld sponsorer og den professionelle atletikudøver in-denfor handicapidræt, Bo Larsen, som ”special guest”. Og ikke mindst de 25 nysgerrige og positive benamputere-de i alle aldre fra hele landet.

bevægelse på MANge MådeREn af dem, der er med for første gang, er Randi Marstrand på 59 år fra Vanløse. Hun er vild med det!”Jeg fik godt nok også invitationen sidste år, men syntes ikke rigtig jeg var

klar til det. I år så jeg, der stod, man kunne spille badminton, og det tænd-te mig. Det har jeg altid haft lyst til at spille, og min nabo og jeg har også meldt os på et hold derhjemme nu,” fortæller hun fuld af glad forventning.Der er da også allerede fire andre, der har fået gang i ketsjerne, og pres-ser de sidste kræfter ud af trætte og godt brugte kroppe. I dag er det søn-dag, og siden fredag aften har der været bevægelse på programmet. Flere har lært at løbe med protesen på for første gang; andre fået smag for nye idrætsgrene, mens atter an-dre har opdaget, hvor forskelligt man kan klare livet på protese.”Noget der virkelig har gjort indtryk på mig, var, da vi var i svømmehallen lørdag aften. At se hvor forskelligt vi

tog benene af og på, og hvordan vi bevægede os uden protesen. Der er jo så mange måder at gøre det på,” siger Randi Marstrand, som selv blev lårbens-amputeret for tre år siden efter en af de berygtede højresvings-ulykker, hvor hun kom i karambolage med sin cykel og en lastbil.

pRoteseN HoldeRHele idéen med Løbeskolen er at få benamputerede til at bevæge sig mere og bedre – og vise at protesen sagtens kan holde til det! Mange del-tagere fortæller, hvordan de gerne vil dyrke sport, men ikke har været helt sikre på, hvordan det kunne lade sig gøre, eller hvordan de kunne komme i gang med det efter amputationen. Også på dét punkt vil Løbeskolen gerne gøre en forskel, og der er derfor hvert år mulighed for at prøve flest mulige forskellige sportsgrene, lige-som det eneste krav til ”kondi” for at være med er, at man kan holde til at gå og stå med sin protese hele dagen.De professionelle idrætsudøvere er altid en inspiration at have med på Løbeskolerne, og det gælder også dette års gæst, Bo Larsen, som har været aktiv på eliteplan i Handica-pidrætten flere år.

Der er bogstaveligt talt højt til loftet på Løbeskolens sidste dag i september 2009. Anja Andersen Hallen i Brøndby er propfyldt med bolde, svingende ketsjere, romaskiner, masser af grin og god energi fra de 25 benamputerede deltagere.

Rend og hop med benprotesen

Tekst og fotos af Merete Nørgaard, Sahva

FAktA oM løbeskoleN• Løbeskolen arrangeres hvert år med Sahva som primus motor• Løbeskolen holdes over en weekend, én gang om året, og giver deltager-

ne mulighed for at prøve forskellige idrætter, lege og få individuel rådgiv-ning omkring bedre brug af protesen

• Det er forskelligt, hvor i landet Løbeskolen holder til• Alle benamputerede mellem 15 og 60 år bliver inviteret til at deltage• Deltagerne betaler til kost og logi, mens undervisning og træning er gratis• Vil du vide mere om Løbeskolen, kan du kontakte Sahva via deres hjem-

meside: www.sahva.dk

A · nyt november 2009

Mindre kan dog også gøre det, og 16 årige Daniel Wagner Jørgensen er et sprudlende bevis på dette: En trampolinulykke for 1½ år siden ko-stede ham højre ben, men han har kun holdt pause fra springgymnastik-ken den tid, det tog at komme i gang igen – blot nu med protesen.

tRAMpoliNeR og sNowboARd”Jeg har dyrket gymnastik siden, jeg var to år gammel, og det gør jeg sta-dig,” siger han med et charmerende smil, mens han sidder og retter lidt på springfoden. Flere af de andre deltagere har fået lov at låne den lette løbefod, for at prøve hvordan det er, og nu skal den lige justeres, så den igen passer.Daniel Wagner Jørgensen går på Ve-sterlund Efterskole ved Give, som har specialiseret sig i idræt. Det passer lige til ham. Fuld gang i hverdagen og mas-ser af sunde ambitioner. Målet hedder at komme med på atletiklandsholdet i handicapidræt – og gerne blive god nok til at deltage i de Paralympiske Lege i London 2012. Favoritdisciplinen er 100 meter sprint, hvor konkurren-cen lige nu ikke er stor i Danmark.”Faktisk er jeg lige nu den eneste lår-bensamputerede på distancen her-hjemme, så hvis jeg stillede op til DM var jeg sikker på at vinde!” griner han.Om et par uger gælder det de sorte pister på snowboard sammen med

resten af efterskolen. Og han er ikke bange for, at det kan gå galt igen med benene.”Nu ved jeg jo, at man bare kan få nye reservedele,” siger han med glimt i øjet.

iNdeNdøRs UdbytteNormalt har Løbeskolen haft de fle-ste aktiviteter udendørs. På grund af heftig regn har de i år måttet være inde i hallen hele weekenden, og det har været en positiv overraskelse.”Min største frygt var, at deltagerne ikke ville turde helt så meget, som når vi er udenfor, fordi det jo er hår-dere at falde på trægulv end på græs. Men det har overhovedet ikke været noget problem,” fortæller Sahvas chefbandagist, Christer Levin, som har været med til at arrangere Løbe-skolen alle årene.Tværtimod har det vist sig langt mere udbytterigt end nogen turde håbe på. Både deltagere og arrangører nikker samstemmende, og det blev på stedet besluttet, at Løbeskolen vil foregå indendørs fremover.Randi Marstrand har fundet over til romaskinerne, som et par medlem-mer fra Holte Roklub, under Dansk Handicap Idræts-Forbund, instru-erer i at bruge rigtigt. Daniel Wag-ner Jørgensen tager prøvende et par fjedrende hop på den nyjusterede protese, før han løber over og griber

basketbolden sammen med et par stykker af de andre. De fleste er dog ved at være møre. Folk sidder op ad væggen, på bæn-kene eller står rundt om frugtbordet. Der er udsolgt. Men kun indtil næste år, hvor de fleste lover hinanden at ses igen.

Til højre: På Løbeskolen er der mulighed for at teste mange forskellige idrætter. Her prøver Randi Marstrand romaskinen af.

Nederst: Daniel Wagner Jørgensen fik ampu-teret benet efter en trampolinulykke for 1½ år siden.

9

globAl elevI pausen hilser vi på hinanden, Francis Amedor Akwasi på 36 er fra Kumasi, hovedbyen i regnskovs-regionen As-hanti, hjertet af Ghana. Ud over en tur til nabolandene Togo og Nigeria fra dengang, han var så lille, at indtryk-kene ikke rigtig har bidt sig fast, er det hans første rejse udenfor sit eget land. Og han fortæller begejstret fra de sidste dages indtryk. Højskolens globallinie er netop vendt retur fra tre dage i København. Tre dage med besøg hos de danske handicaporga-nisationer, der har ulandsarbejde på programmet og fra hvis partnerorga-nisationer i Ghana, Uganda og Nepal, de otte elever er håndplukket.

ARbejdsUlykkeFrancis betror mig, at han for otte år siden fik sin højre hånd i klemme i en kornmølle. De øvrige arbejdere for-søgte forgæves at slukke maskineriet og vride armen fri, men først efter flere timer, da Francis’ bror blev tilkaldt og havde tilbagelagt et par ki-

lometer, slap Francis ud af møllen med en

stærkt læderet hånd og underarm. Man gjorde, hvad man kunne på hospitalet, lagde hånden og armen i gips, men det ville ikke rigtig hele, og efter næsten tre måneder måtte de træffe den svære beslutning at amputere hånd og un-derarm – der var koldbrand i.På mit lidt naive spørgsmål om ar-bejdsforsikring trækker Francis på skulderen og forklarer, at det var på hans fars kornmølle ulykken skete. Jeg fornemmer, at det er et godt tids-punkt at skifte emne og sidder snart og kigger med på hans kameras lille skærm, der bl.a. viser et eventyrligt pariserhjul, som globaleleverne fandt tid til at muntre sig i i København. Francis fortæller begejstret om al den viden, han allerede har fået på de 1½ måned, han har været i Danmark. Han glæder sig tydeligt til de bun-ker af viden og oplevelser, han har foran sig, men også meget til han er tilbage i Ghana og kan omsætte de mange indtryk til en fornyet indsats i GSPD, hvor han er sekretær i Ashanti-regionens bestyrelse og landssekre-tær i den nyetablerede Sports Wing.

syNligHed og tAkNeMMeligHedUgen efter træffer jeg Francis og

fire andre elever fra Globallinien

igen. De har taget mod invitationen til PTU Østjyllandskredsens general-forsamling. Francis er igen i sin flotte, orange skjorte, og han indrømmer i pausen, at han foretrækker langær-mede skjorter, der skjuler armstum-pen – så kommer der ikke nær så mange nysgerrige blikke og spørgs-mål. Francis spiller fodbold og er en habil løber. Af og til træner han på et rigtigt atletikstadion. De nye Sports Wing har gjort handicapidrætten mere synlig, øget antallet af udøvere og idrætsmuligheder, og er medvir-kende til at en større accept af per-soner med handicap, også på andre områder i det ghanesiske samfund.Under eventuelt beder Francis om ordet og lykønsker PTU Østjylland med den gode stemning og den flot afviklede generalforsamling. Han vil helt sikkert huske denne aften og bruge det i sin organisation, når han er hjemme igen.Det er ikke bare organisationen, der savner Francis, også hans otte sø-skende og fem halvsøskende, fade-ren og hans to (legale) koner.Francis mener, vi skal være glade og taknemmelige for alle de fantastiske muligheder, det giver at bo i et land som Danmark.

Scenen er spisesalen på Egmont Højskolen, tonerne fra Thorbjørn Risagers bluesband fylder rummet, og rundt om mig finder de sidste vej til de ledige pladser. Blandt dem er en ung mand, der skiller sig ud. Han er høj, meget høj, han er mørk i huden, meget mørkere end de fleste - og han mangler en arm…

kulturmøde

Tekst og foto: Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Blinde Abigail og Francis til generalforsamling i PTU Østjylland. Se www.gspdsportswing.com

10

11A · nyt november 2009

Derma ProFlex knæsleeve er fremstillet i Copolymer (TPE) - kendt for at være meget fl eksibel og holdbar. Den specielle strikketeknik og designet mindsker at sleeven folder sig i knæhasen. ProFlex giver brugeren optimal komfort samtidig med at den giver en god kontakt til brugerens protese. ProFlex Short er 8 cm kortere, end den lange model.

Spørg efter ProFlex hos din lokale bandagist.

Derma ProFlexKomfort - Fleksibilitet - Holdbarhed

15°

• Anatomisk design med 15° i knæleddet.

• Ingen folder i knæhasen

• Konisk design for optimal pasform

designet mindsker at sleeven folder sig i knæhasen. ProFlex

komfort samtidig med at den giver en god kontakt til brugerens protese. ProFlex Short

Derma ProFlex knæsleeve er fremstillet i Copolymer (TPE) - kendt for at være meget fl eksibel og holdbar. Den specielle strikketeknik og

Derma ProFlex 453A3

Derma ProFlex Short 453A4

Otto Bock Scandinavia ABTel. 70 22 32 74 • www.ottobock.seFÖR MER INFORMATION RING OHIO WILLOW WOOD

+46 (0)18 34 92 91 WWW.OWWCO.SE

Real solutions foR Real people

pålitlig suspension och stabilitet i och ur vattnet är vad filip behöver för att kunna hålla jämna steg med sitt lilla yrväder. tack vare limblogic Vs, kan familjer såsom Carrolls ha oändligt roligt i poolen och förmågan att hämta poolleksaker om och om igen utan problem.

ett förbättrat förslutningssystem och en noggrann testningsprocedur gör det möjligt för limblogic Vs att överträffa elektronisk industristandard för nedsänkning i vatten. Detta tilllåter att vakumpumpen fullständigt nedsänks i sötvatten och fortsätter ge en säker vakumsuspension. Denna förbättring gör limblogic Vs till den enda vattentäta elektroniska vakumsuspensionen på marknaden.

limblogic™ VsVattentät vakumsuspension

Filip Carroll kärleksfull far | livräddareinstruktör | medicinskt utbildad | pensionerad militär | amputerad

AmpNYT_LLVSH2O-1-2V_Swed.indd 1 10/22/09 2:29 PM

For nogle år siden så jeg på en rehab-messe en video om myo-elektriske armproteser. På videoen var der klip af en lille pige, der hang i to ringe i gymnastiksal, hun brugte prote-se på den ene arm, men hang så godt

i protesen, at hun kunne slippe med den raske hånd og klø sig i næsen…Mine tanker gik til min barndoms armproteser, der mest bare gnavede og var i vejen og blev meget fascine-ret af, hvad der kan laves i dag.Siden fik jeg selv en lille arbejds- og træningsprotese, jeg kunne bruge ved computerarbejde, til trænings-salens snoretræk og ved kajaksejlads. Sikke en landvinding.Jeg var dog lige vidt, når jeg gik til træ-ning på de store bolde, så det har vi nu

med ny stokkelignende armforlænger rådet bod på, se foto. Nu kan jeg der-for lave diverse katteøvelser og andre rygtrænende øvelser, der indebærer at kunne stå i håndstand. Sidste nye opfindelse er, at jeg har fået monteret en krog på stokken, der giver mulighed for at hænge i ribbe. Der er ikke megen elektronik i mine løsninger, men simpel kombination af ønsker/behov og eksi-sterende materialer, der giver mig håb om, at mine rygproblemer kan afhjæl-pes optimalt med symmetrisk træning.

træningsarm

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Privatfoto

13A · nyt november 2009

Hjemmeside om amputation

Hjemmesiden er godt lavet, meget informativ og med et fint lay-out og kan absolut anbefales til både ”gam-le” og nye amputerede.

Her er et uddrag af en mail fra Tonny til redaktionen: Inden jeg blev amputeret undersøgte jeg Internet på kryds og tværs for at finde information fra andre amputati-onspatienter og deres erfaringer med det at leve som amputeret. Jeg kunne ikke finde ret meget brugbart. Jeg tænk-te så, at jeg selv ville lave en hjemme-side som beskrev mit forløb, som i det store hele er gået over alt forventning. Jeg startede med at tage billeder fra dagen før operationen og så ellers hele forløbet igennem indtil i dag. Ligele-des lavede jeg en forløbsoversigt, som beskriver ’højdepunkter’ i forløbet fra 9. september 2008 og frem til i dag. Jeg har også beskrevet lidt omkring mine fantomsmerter lige efter operationen,

Tonny Thiemer Thrane har lavet en hjemmeside www.thraneweb.dk:80/amputation/

samt en masse anden information som jeg fandt interessant. Hjemmesiden blev ikke lavet for, at man skulle have ondt af mig som person, men for at være en hjælp og inspiration til andre ampute-rede, som her kan se, at livet bestemt ikke er slut på grund af et manglende ben. Mange unge mennesker kommer galt afsted i trafikken og ved sportsulyk-ker, og der kan min hjemmeside måske være til inspiration for at komme videre. Nogle mennesker ser lyst på deres situa-

tion, men jeg er sikker på, at der også findes dem, som skal hjælpes ud af selv-medlidenheden og komme videre. Der er selvfølgelig mange skæbner, så man kan nok ikke få alle ’over bakken’ til et lysere syn på tilværelsen, men med min hjemmeside kan man i det mindste se, at der kun er én vej – og det er fremad!

Hessgade 3 · 5500 Middelfart · Tlf. 64 41 84 00Faaborgvej 3-5 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 11 14 81Møllergade 64 D · 5700 Svendborg · Tlf. 62 20 14 84

Brug dinlokalebandagist!- du fi nder os i Odense, Middelfart og Svendborg

Lad os hjælpe dig til et mere aktivt liv

Hos os handler det om livskvalitet, personlig dialog og individuelle løsninger!

©Otto Bock

14

MIDTVESTORTOPÆDI

Da du har valgfrihed af leverandørtil dine hjælpemidler, kan vi alleredei dag byde dig velkommen hos os.På gensyn hos:

Lundholmvej 7 • 7500 HolstebroTel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43mail@midtvest-ortopaedi.dk

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af orto-pædiske hjælpemidler, bl.a.:

BenproteserBenstativerFodkapslerDropfodsortoserKnæ-, arm-, og håndledsbandagerSpecialfremstillede stofstøttekorsetterPlastkorsetterBrokbandagerHåndsyet fodtøjSemiortopædisk fodtøjOrtopædiske tilretninger og reparationerSpecialfremstillede indlæg

••••••••••••

Markedsledende varmehjelpemidler ! TOPP DESIGN - ERGONOMISK TILPASSET

Cypromed AS, Vikavegen 17, 2312 Ottestad, Norge Tlf: +47 62 57 44 33 Fax: +47 62 57 44 34 E-mail: service@cypromed.no www.cypromed.no

Testvinneren er blitt enda bedre!

Cypromed har ytterligere forbedret innerhanskene som

gikk av med seieren i den store brukertesten

av varmehjelpemidler arrangert av det norske Hjelpemiddelmagasinet

Ergostart, Februar 2008

NB ! Alle våre varmeprodukter

kan selvfølgelig spesial- tilpasses ved amputasjoner

Innerhanskene leveres nå med forlenget mansjett som gir mulighet til å velge enten 46 grams - eller det ”store” 95 grams Li-Ion batteriet. Dette batteriet mer enn dobler driftstiden pr. opplading. Plasseringen av batteriet kommer ikke i konflikt med bevegelsen i håndleddet. Innmontering av varmetrådene er også ergonomisk optimalisert.

Be om produktkatalog og nærmere opplysninger !

Se testen på Cypromeds

nettsider www.cypromed.no

Se også Cypromeds øvrige

utvalg av varmehjelpemidler for hender og føtter på www.cypromed.no

tilgæNgelig kliNikI Lystrup ved Slangerup har Cathrine Guldberg åbnet en klinik for Psy-koterapi og livscoaching, der har kørestolsegnede adgangsforhold og toilet. Cathrine, der selv er kørestolsbruger, tilbyder efter fire års uddan-nelse som ID-Psykoterapeut individuel terapi og parterapi. På sin hjem-meside, cathrine-guldberg.dk byder hun sine kunder velkommen med en lykønskning – for som i behandlingsforløbet gælder det om at er-kende og tage (med)ansvar for problemerne. Kontakt Cathrine på mail cathrine.guldberg@gmail.com eller tlf. 20 75 88 27. SH

tillykkeSammenslutningen af europæiske handicap idræts organisationer, Den Euro-pæiske Para lympiske Komité ( EPC), har i september 2009 valgt ny præsident. Valget er faldet på en af Danmarks helt store handicapidrætsudøvere; John

Petersson, kendt som ”Piskeriset”, der de sidste 16 år af det sidste årtusinde høstede ikke færre end seks guld-medaljer til Danmark ved PL, de pa-ralympiske lege.Han gik til valg på visionen om, at Den Europæiske Paralympiske Komi-té skal være førende, når det gælder udvikling af idræt for atleter med et handicap – herunder udviklingen af nye idrætsmuligheder og konkurren-ceformer for atleter med handicap.Amputations-Nyt ønsker både EPC og John tillykke.

koRt Nyt

boligUdveksliNg Hvis du stiller din egen bolig til rå-dighed, er boligudveksling en billig løsning på indkvartering under rejser og ferier.Nu er der kommet en hjemmeside med boligudveksling for mennesker med handicap. På elsaccessible.com finder du en portal, hvor man kan bytte bolig, og ét af søgekriterierne er boliger, der er kørestolstilgæn-gelige. Exchange of Lodging with Services Accessible (ELSA) står bag portalen. SH

slUt Med kRokodilletåReRAlligator er navnet på en løg- og grøntsagshakker, der gør det nemt at hakke ensartede stykker, også hvis man kun har én hånd – og tilmed sparer den tid og tårer. Kan bruges til de fleste grøntsager og frugter. Al-ligator er sikker og let at håndtere og nem og hurtig at rengøre. Tåler opva-skemaskine. Set hos gastromania.dk til kr. 179,95. SH

sid Ned!Krista gik i sine egne tanker med Bil-kas indkøbsvogn, da en fyr bekymret tog ved hendes arm og sagde: ”Uh, den er da helt gal, nu finder jeg en stol, hvor du kan sidde, mens jeg rin-ger efter en ambulance til dig”.Krista overvejede, om hun havde noget i ansigtet eller??? Hun kig-gede ned af sig selv og konstate-rede, at protesen (underbens), der efterhånden var blevet lidt for stor til benstumpen, havde roteret, så pro-tesefoden nærmest vendte bagud, - noget, man ikke nødvendigvis mær-ker, når man går og læner sig op ad en indkøbsvogn.

Hoppe-pRoteseNej, det er ikke en protese, der gør det nemmere at hoppe, men en ame-rikansk pony-hoppe med benpro-tese. Efter at have flygtet fra orka-nen Katrina i Louisiana, blev hoppen bragt til et dyreinternat. Her var den så uheldig at blive skambidt af en Pittbull-terrier, så en del af højre for-ben måtte amputeres, hvis ponyen skulle overleve. Den har nu fået en benprotese som man kan se på www.dyrenesverden.dk/ponyer/104-hoppe-med-protese-spraeder-hab.html

A · nyt november 2009 15

Sportsfoto

16

opstandelsen

stAtistJeg havde sagt ja til at være statist i en zombiefilm -”Opstandelsen”. Cas per Haugegaard har filmselskabet Jawbreaker Productions og havde ef-terlyst nogle med amputationer, der kunne medvirke til synlige, drama-tiske effekter med blodige arm- og benstumper. Da støttekronerne var små, blev min rolle måske lidt min-dre end tiltænkt (transportudgifter) – men meget mere omfattende, end jeg først havde fået opfattelsen af.Midt i februar hev jeg et par dage ud af kalenderen og tog ned i en kold kirke på Lolland, iført noget sort tøj fra en genbrugsbutik. Første dag skulle jeg, som statist, bare sidde i kirken og være tilknappet og følge præstens prædiken opmærksomt og synge med på to vers af ”Altid frejdig” igen og igen og igen. Selv om jeg sad blandt filmens hoved-personer, måtte jeg ikke lade mig mær-ke med dramaet omkring mig, og tro mig, til sidst var jeg også lidt ligeglad, syv timer kan være enormt længe.

Næste dag gik de første par timer med ingenting, fordi sminkøren var forsin-ket, men da jeg ud på aftenen kunne køre derfra, var jeg totalt udmattet.Jeg troede jo, jeg skulle spille død af kvæstelserne, men nej, jeg skulle kæmpe for livet med alle til rådighed eksisterende midler, råbe og skrige af angst og smerte. Jeg lå på det kolde stengulv i kirken, og da vi filmede sce-nen for syvende gang var jeg både træt og arrig og kunne heldigvis lade min irritation få frit afløb ved at vride og vende mig under vægten af min

overfaldsmand og skrige min irrita-tion ind i kameraet, og folk omkring os jublede bagefter højlydt, så noget godt var der kommet ud af det. Jeg orkede ikke at låne badet i degne-kontoret, afleverede blot den afrevne arm og sårsminke til brug til senere. Med sminkeblod i det halve af ansig-tet kørte jeg derfra, - tænk, hvis poli-tiet eller andre havde stoppet mig.

i eN kældeRI en kælder på Nørrebro fortsatte filmoptagelserne weekenden efter,

- Tusinde tak for at du skriver, det har været svært at finde nogen, der var interesserede i at være med... skrev Casper Haugegaard i starten af året til mig, og i næste mail:- Jeg er ved at få et billede af, hvor jeg gerne vil bruge dig i filmen, der finder sted ved en be-gravelse. Her vil du være et familiemedlem, der bliver spist af zombier og får revet sin arm af. Du bliver selv til zombie og kommer igen i en scene, hvor filmens hovedperson prøver at holde dig inde bag en dør, hvor du prøver at komme igennem, her bliver du slået væk med en økse. Og så kommer du igen til sidst i filmen, hvor du som zombie er med til at gennemgnave en af filmens hovedkarakterer, den unge pige Esther.

Så det kommer mest til at være din arm, der bliver vist, og der kommer ikke til at være særlig fysisk krævende scener, hvor du løber og lign.

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Fotos: Janus Vinter

17A · nyt november 2009

her blev jeg sminket noget mere dra-matisk og holdt til bag en barrikade i et af de mørkeste rum i kælderen. På et givet tidspunkt skulle jeg fare frem og overfalde filmens unge Esther og angiveligt gnave lidt i hendes hals. Også denne scene skulle filmes fra forskellige vinkler og med forskellig fokus, den unge pige skreg så livag-tigt, og jeg knurrede og snerrede, blottede tænder og havde flere liter filmblod til at sive ud af munden, adv!Ingen film uden helte, så selvfølgelig skulle et par unge fyre komme den kønne Esther til undsætning, så mere kamp, mere blod, og barrikadens brædder blev mere og mere smadret grundet vores voldsomhed. Min slutscene var min anden død, selv zombier kan dø! I mit tilfælde fordi jeg fik et kors hamret op under hagen, igennem hals og svælg og angiveligt op i hjernen. Det krævede koordination og samarbejde at få mig spiddet på en overbevisende måde, uden jeg kom helt ud af balan-ce, og samtidig skulle huske stillinger og mimik, veksle mellem den ven-skabelige tone med medspillere, fo-

tograf og instruktør og falde tilbage i rollen som afsindig, blodtørstig og endelig slutte af som offer igen.

FilMeNs HANdliNg og idé- Det var det! Tusinde tak fordi du gad at være med...Fedt at du tog dig tid til at tage helt fra Gjern til Lolland og København bare for at råbe og skrige og blive spiddet med et kors. Det sætter jeg stor pris på, og det har været med til at løfte filmen gevaldigt :)Det var Caspers rosende mail til mig, og siden fandt jeg hans ansøgning om filmstøtte og ideen bag filmen:

Filmen omhandler og er skrevet ud fra bibelske fortællinger om ”den yderste dag” eller ”dommedag”, hvor alle vil blive dømt for, hvordan de har levet deres liv. Og de tre søskende bliver igennem filmen stillet over-for deres dæmoner og får hver især chancen for at gøre op med deres fortid og forhold til familien.Ideen med at skrive dette familiedra-ma ind i en så brutal og blodig genre som zombiefilmen, er for bedre at

kunne hive karaktererne ud i ekstre-me følelser og derved få dem til at nå en højere grad af selvransagelse og samtidig at knytte et bånd mellem den ellers så splittede gruppe unge.Zombierne repræsenterer det døde åndelige fællesskab, der har ædt fa-milien op indefra, og som disse unge søskende må kæmpe for ikke at blive fortæret af, da man ved at blive bidt af zombierne slutter sig til dem.

Janus Vinter, der sminkede os, tog undervejs en masse fotos, der skal bruges i en bog om, hvordan man la-ver sin egen ”splatterfilm”

Vi samler stumperne mellem optagelserne.

18

sommermøde

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Fotos: Jørgen Gade

Med Slagsangen fra Dansk Handicap Forbund indledte Tonny Ploug sit op-læg om forbundets bisidderordning for de knap 50 amputerede og pårø-rende, der var forsamlet i juni til kred-sens sommermøde. Selvom det var tredje dag og ovenpå en lang festaf-ten, var både Tonny og deltagerne klar til en orientering om bisidderrollen.Alle kan få brug for en bisidder, enten i det sociale system eller sundheds-systemet. Forbundet har en række bi-siddere, der har gennemgået samme uddannelse som landets øvrige bisid-dere – nemlig via Center for Frivilligt Socialt Arbejde.Ordningen er gratis for det enkelte medlem, og det er fra centralt hold, bisidderne bliver fordelt på de opga-ver, der er. Den enkelte bisidder kan selvfølgelig sige fra, hvis opgaverne bliver for mange eller man fx har samme sagsbehandler, men han el-

ler hun stiller ikke spørgsmål ved den sag, medlemmet ønsker hjælp til – og er heller ikke en ekspert, der fører sagen, men en uvildig sparringspart-ner, der gerne drøfter sagen før og efter mødet med myndighederne, lytter og kan fx bede om en time out på mødet, hvis det føles påkrævet. En bisidder har tavshedspligt og får sine udgifter refunderet fra forbundet.Forbundets rådgivningsteam kan råd-give, sparre og måske hjælpe med evt. ankesager. Har man haft en bisidder med på en sag og fået afslag, er det rådgivningsteamet, der vurderer, om de vil hjælpe med at føre en ankesag. Forespørgsler på bisiddere og rådgiv-ning rettes til social@dhf-net.dk eller på telefon 39 29 35 55.

Blandt Amputationskredsens kon-taktpersoner er der nu tre bisiddere, men rollerne er ganske forskellige.

Kredsens kontaktpersoner og pårø-rende holdt møde, og der var enig-hed om, at bestyrelsen skal prøve at skaffe midler og undervisere, der på et dags- eller weekendkursus kan styrke kontaktpersonerne til opga-ven med at tale med nytilskadekom-ne og andre, der har brug for en snak. Evalueringen viste klart, at deltager-ne havde haft en god weekend med mange indtryk og oplevelser. Forsam-lingen efterlyste lidt flere udendørs aktiviteter, men var samtidig glade for den fine afveksling mellem alvor og humor, leg og snak, hygge og god stemning, de dejlige rammer og den fine service på Sct. Knudsborg.

Lørdag eftermiddag var der efter kaffepausen de uofficielle mesterskaber i boccia for amputerede

og pårørende. Ganske anarkistisk inddelte vi os på hold og med stor variation i kendskab til spil-

let smed vi på skift gennem nogle timer grisen og de kulørte kugler ud på foredragssalens gulv

under kyndig og myndig vejledning fra Arvid Westad og blandede tilråb fra de partiske tilskuere.

Dagen i dag er din, min VENdagen i går kommer ej igen.Dagen er lige her og nu,indholdet skaber du.Fyld den med GLÆDE, varme og troandre skal føle, dagen er go’.Hvor der er vilje, er der vej,nu er der brug for dig.

Lørdag aften kom Læge Bent Ejkard, Dansk Selskab for Medicinsk Humor og underholdt. Han understregede humorens og latterens gavnlige betydning for helbredet, både fysisk og psykisk. Derfor har hospitalsklovne også deres berettigelse. Børnene får ballondyr og et velfortjent frikvarter fra alvoren og de hvide kitler, mens de voksne får lejlighed til at få talt om nogle svære ting.Læs mere på www.medicinskhumor.dk

A · nyt november 2009 19

Vælg frit din leverandør

Bandagist SYD A/S leverer og servicererproteser – ortoser – indlæg og sko m.m.

Autoriserede bandagister:Ketill NæsborgMarna OttosenSusanne Funk

Jette Skøtt

Se også www.bandagistsyd.dk

Horsens 75 54 21 00Esbjerg 75 45 40 71Kolding 75 54 21 00Haderslev 74 52 88 21Åbenrå 74 63 00 97Sønderborg 74 42 12 00

Sidder din protese godt? Vi tilbyder nu en bred vifte af liners. Fra silikone og copolymer til trykudlignende liners i polyurethan med optimal komfort. Otto Bock har markedets bredeste tilbud af liners uanset hvilken type protese du har: ”Pind, ventil eller vakuumteknik med Harmony”. Seneste Nyhed er den Antibakterielle Skinguard-liner (silikonegel).

Spørg efter Otto Bock’s liner hos din lokale bandagist.

Otto Bock Scandinavia ABTel. 70 22 32 74 • www.ottobock.se

Stadion Allé 1 · 8800 Viborg · Tlf. 86 60 31 60 · bandagist-centret.dk

Bandagist-Centret har udvidet sine aktiviteter i Midtjylland med en ny og moderne afdeling ved Viborg Stadion Center. Det er Bandagist-Centrets 9. afdeling i Jylland, hvor vi er markeds-ledende inden for skomageri- og bandagistopgaver.

I Bandagist-Centret arbejder vi hver dag med mennesker, der er ramt af funktionsnedsæt telser, traumer, handicaps eller varige sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser og orto pædisk fodtøj hjælper vi både børn og voksne, så deres livskvalitet forbedres.

Ring venligst til os for tidsbestilling – vi glæder os til at møde dig.

Bandagist-Centret er kommet til Viborg

Viborg-teamet er klartil at tage imod dig

AR

OS

KO

MM

UN

IKATIO

N

20

Fra læserne

Min svigerfarEfter mange års smertehelvede og utallige bypass-operationer i begge ben pga. åreforkalkning, fik min svi-gerfar sidste år amputeret først det ene og kort tid efter det andet ben. Han er nu 75 år, og vi har ikke hørt ham pive over operationerne en ene-ste gang. Tværtimod så har han en enorm livsglæde. Han har fortsat sit liv, som han plejer lige fra første dag. Han får ingen hjælp, men klarer præcis det samme, som han altid har gjort.

Hvis jeg skal give et par eksempler, så ringede min mand til ham, den dag han kom hjem fra sygehuset, efter den første operation. Han ville bare lige høre, hvordan det gik - men svi-gerfar kunne ikke lige komme til tele-fonen på det tidspunkt - han lå nem-lig nede på gulvet og rensede afløb!Et andet eksempel er, at kommu-nen bevilligede ham en rampe, så han kan komme ud og ind af deres hus. Min svigerfar var ikke helt til-

freds med den, og da han er gammel smed, byggede han da bare en selv - ligesom han også har bygget sig en gangbarre, hvor han træner med sine proteser. Min svigerfar går meget op i sin genoptræning, som han stadig-væk passer omhyggeligt. Han er nu så god, at han kan gå omkring deres hus på sine to proteser. Før amputationerne var der stort set græs hele vejen omkring mine svi-gerforældres parcelhus. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, når man sidder i kørestol/går med rollator, så min svi-gerfar besluttede, at der skulle læg-ges fliser hele vejen omkring huset i stedet. De fik en god ven til at lægge fliserne, men de skulle til gengæld finde ud af at få gravet græsset væk først. Min mand og flere andre tilbød adskillige gange at lave dette stykke arbejde, men næ nej! Det kunne han sagtens selv, påstod han. Det troede vi ikke helt på, men vi

blev klogere. Det kunne han! Han har siddet i sin kørestol og kun brugt sine arme til at grave græsset væk.

Min svigerfar har altid elsket at danse, og at han har fået amputeret benene, har ikke forhindret ham i at tage en svingom. Han danser da bare i sin kørestol selvfølgelig!

Derhjemme har min svigerfar altid haft et værksted, hvor værktøjet hang i en højde, som det ikke er mu-ligt at nå fra en kørestol. Det gik jo ikke, så nu har han bygget sig et nyt værksted, hvor han kan sidde ned og alligevel nå sine ting. Lige for tiden er han ved at save og male nogle bræd-der, som skal skiftes ud på deres ude-stue. Han har også selv specialbygget en vogn, som han brugte, da han for nylig malede husets sokkel.

Som min svigerfar siger: Der er ingen ben i et godt liv :-)

Af Jeanette Eriksen

21A · nyt november 2009

Øh…

Nej, Nej…behold deN bare….Vi Vidste jo ikke…

lige et Øjeblik…et eller aNdet sted har jeg eN ti’er…

22

Frihed til at komme videre

Sahva er Skandinaviens førende virk-somhed inden for udvikling, design og produktion af fysiske hjælpemidler. Vores mission er at være en vidensvirk-somhed, der anvender den nyeste teknologi og skaber øget livskvalitet for mennesker med bevægelseshandicap. Kontakt os og hør, hvordan du kommer videre.

Sahva hovedkontor · Borgervænget 5 · 2100 København Ø · Telefon 70 11 07 11 · www.sahva.dk

Ved fremstilling af proteser og ortoser er tillid en nød-vendighed. Hos Sahva følger vores bandagister dig derfor på nært hold både inden,

under og efter fremstilling af det indivi-duelle produkt. Derigennem sikrer vi dig et produkt af høj kvalitet med det formål at give dig et fortsat aktivt liv.

1 hel sides_nyt layout_til kant med nyt nummer_0709.indd 1 23-07-2009 13:45:53

Frihed til at komme videre

Sahva er Skandinaviens førende virk-somhed inden for udvikling, design og produktion af fysiske hjælpemidler. Vores mission er at være en vidensvirk-somhed, der anvender den nyeste teknologi og skaber øget livskvalitet for mennesker med bevægelseshandicap. Kontakt os og hør, hvordan du kommer videre.

Sahva hovedkontor · Borgervænget 5 · 2100 København Ø · Telefon 70 11 07 11 · www.sahva.dk

Ved fremstilling af proteser og ortoser er tillid en nød-vendighed. Hos Sahva følger vores bandagister dig derfor på nært hold både inden,

under og efter fremstilling af det indivi-duelle produkt. Derigennem sikrer vi dig et produkt af høj kvalitet med det formål at give dig et fortsat aktivt liv.

1 hel sides_nyt layout_til kant med nyt nummer_0709.indd 1 23-07-2009 13:45:53

A · nyt november 2009 23

Har du brug for en snak?

Alex geertsenLårbensamputeretMariboMobil: 23 30 50 61

sjællANd og øeRNe

ea eskildsenLårbensamputeretVanløseTlf. 60 15 91 61

lillian larsenArmamputeretJægersprisTlf. 47 53 65 17

poul MarcussenLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 73 27 15

tonny plougLårbensamputeret, skeletforankretNæstvedTlf. 55442151/20426668

lars v. lauritsenLårbensamputeretJyllingeTlf. 28 11 78 66

elisabet sindingBækkenamputeretGentofteTlf. 39 61 69 08Mobil: 30 24 69 08

Hans ole HansenUnderbensamputeretStubbekøbingTlf. 54 60 03 67

Heidi christiansenLårbensamputeret, skeletforankretFrederikssundTlf. 25 30 14 08

Annelise HansenUnderarmsamputeretGillelejeTlf. 49 71 98 61

Arvid westadDobbelt underbensamputeretMiddelfartTlf. 64 41 63 16

FyN

dora jensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90

Finn schartauDobbelt underbensamputeretFaaborgTlf. 62 60 26 11

bjarne MüllerDobbelt knæleds-amputeretSønderborgTlf. 73 68 50 40

sydjyllANd

krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19

Almaz emiliussenDobbelt underbensamputeretHaderslevTlf. 74 52 82 78

lise MoseLårbensamputeretVojensTlf. 62 66 14 26Mobil 40 45 14 26

NoRd- og MidtjyllANd

ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 86 53 80 85

Michael soelberg pedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, ÅrhusTlf. 86 16 30 18

solveig HansenArm- og benamputeretGjernTlf. 41 17 29 45

Helle szydlowskiLårbensamputeretÅrhusTlf. 86 26 24 58

birte HaarboLårbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88

kim brogaard christensenDobb. lårbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22

erling HeinzeUnderbensamputeretHelsingeTlf. 48 71 18 17

Henrik elkær pedersenLårbensamputeretMåløvTlf. 40 98 86 23

Id nr.: 46172Dansk Handicap ForbundHans Knudsens Plads 1A2100 København Ø

enkel, sikker & blødDet nye RHEO KNEE proteseknæled holder aldrig op med at lære, hvordan forskellige mennesker går. Det gør hele tiden sine bevægelser mere jævne og tilpassede til hvert eneste skridt, du tager. Protesen tilpasser sig automatisk til den enkeltes gangmønster og skiftende miljøer og giver dig frihed til at koncentrere dig om, hvad du foretager dig – ikke hvordan du går.

For mere information, kontakt Össur Nordic info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99 – www.ossur.com.