Skeletforankring – nu også i Danmark

Fod på protesen

Når pulsen stiger, falder meningsløsheden

nytAmputAtions

August 2009

2

erimed

www.erimed.se

College Park Accent

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota. Sandaltån och ett genialiskt fl exibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.

TM

Accent.indd 1 08-10-21 13.30.34

Accent, en knapptryckning mellan högklackat och barfota.Sandaltån och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rörelsen i ankeln.For mer informasjon – ring Ortopedingenjör Matts Larsson tel +46 706 892 135

Artikler til næste nummer:Lene Olesenleneolesen@stofanet.dkIndleveres senest 1. oktober 2009

Annoncering:Dansk Handicap ForbundSponsorafdelingenfirma@dhf-net.dkMaterialefrist 22. oktober 2009

Abonnement/Medlemsskab:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 København ØTlf. 39 29 35 55E-mail: dhf@dhf-net.dkHjemmeside: www.dhf-net.dk

Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer:Udkommer ca. 10. november 2009

Redaktion:Lene Olesen, Solveig Hansen ogBerit Holm Petersen

Fotograf:Jørgen Gade

Formand forAmputationskredsen:Annelise Hansen (ansv. red.)Tlf. 40 19 98 61E-mail: laase-arne@mail.tele.dk

Forside:Her bliver en underbensprotese gjort klar til at prøve. Den har den meget brugte dynamiske fod.

Jeg vil sige tak til vore medlemmer, for at de bakker vore arrangementer op på sådan en dejlig måde. Det er dejligt at se, at det, vi igennem tiden har gjort os så meget umage med, falder i medlemmernes smag. Vi har bl.a. haft spejl- og latterterapi, vi har gjort gymnastik på plænen, spillet petanque ude og boccia inde, danset kørestoledans. Vi har haft besøg af bandagister, som kunne vejlede mht. proteser, af hospitalsklovn, af fysiote-rapeut, af zoneterapeut. Vi er godt i gang med at udforme programmet til generalforsamlings weekenden.

Vi Må også se FReMDer er for tiden megen omtale af de urimeligheder, vi alle møder, når vi skal have hjælpemidler. Der er sagt, at der ligger en masse proteser – ubrug-te – men det kan jo være, at bruger-ne er blevet trætte af at vente på, at der skal ske noget, så de kan bruge

dem. Vi må med bl.a. Dansk Handicap Forbunds hjælp få gjort de relevante myndigheder opmærksomme på de uligheder, vi kommer til at se. Der er allerede flere beviser både fra bru-gere og behandlere. Der skal jo snart være kommunalvalg, så må vi se at ”komme frem i skoene” og prøve at påvirke, hvor vi kan.Jeg har selv en pynteprotese liggen-de. Ja en PYNTEprotese. Hvad skal jeg med den? Jeg har i min tid haft 3. Den første fik jeg, da jeg var 10 år, i tredje klasse. Der var det spændende at kun-ne danse med rigtig holdning! Men hvor folk gloede efter mig – de var jo vant til at se mig uden. Den anden fik jeg et par år senere, da jeg skulle konfirmeres og synes, det så pænt ud med lange handsker til konfirmati-onskjolen. Upraktisk. Nu indgår den i mine børns skoles teater-rekvisitlager. Og den sidste fik jeg, da jeg på mit ar-bejde fik en forkert arbejdsstilling, og

UdgiVes AF AMpUtAtioNskRedseN, dANsk HANdicAp FoRbUNd

3A · nyt august 2009

der er snart kommunalvalg

da jeg ikke havde en arbejdsprotese ”kunne det da godt være at en ny ville hjælpe”. Den synes børnebørnene er sjov at lege med.

Vi ses til generalforsamlingen, håber jeg – og husk først til mølle princippet gælder.

4

”Det fungerede ikke godt for Heidi med en almindelig femurprotese”, fortæller overlæge ved Frederikssund Sygehus Ole Maagaard Christensen. ”Der var mange problemer, og vi overvejede, om der kunne være an-dre muligheder.”Valget faldt på skeletforankring. Denne metode går kort fortalt ud på at indoperere et søm i knoglemarvs-hulen, hvori der efter endnu en ope-ration kan skrues en forlænger – en såkaldt distance, som går ud igennem et hul i huden, og hvorpå, der kan fastgøres en protese. Metoden har været benyttet i Sverige i efterhånden flere år, og i Tyskland har cheflæge

Horst Aschoff gjort erfaringer på Sana Kliniken i Lübeck siden 1999, hvor man indtil nu har udført indgrebet på godt 60 femur-amputerede og for ny-lig også på en crus-amputeret.

”På grund af Heidis forholdsvis store kropsvægt, valgte vi at benytte den tyske frem for den svenske metode”, fortæller overlæge Ole Maagaard Christensen. Den tyske model adskiller sig i forhold til den svenske ved, at sømmet, som indopereres i knoglen er længere. Den fylder hele knoglen ud, hvorimod den svenske kun går en del op i knog-lemarvshulen.

Heidis FoRløbAugust 2007 ændrede Heidis tilvæ-relse sig markant. Uopmærksom gik hun hen ad perronen for pludselig at lande på skinnerne, hvor hun blev på-kørt af et tog. Ulykken kostede hende det ene ben fra låret. Det var dog først et år efter, at tanken om skeletforank-ring begyndte at tage form. I januar 2009 var Heidi til sin første forundersøgelse med henblik på at vurdere hendes fysiske og mentale egnethed til denne anderledes prote-seforankring.

Det kræver to operationer at få lavet en skeletforankret protese, og Heidi blev således opereret første gang for et halvt år siden. Det foregik i Frederiks-sund 31. marts 2009. Her fik hun først taget tre cm af knoglen og tilpasset bløddele, hvorefter hun fik det 18½ cm lange søm indopereret i knoglemarvs-hulen. Operationen tog omkring to en halv time, og Heidi var indlagt en uge.I den første uge efter operationen var smerterne meget slemme, og stum-pen var meget øm, ligesom fantom-smerterne, som Heidi altid har haft, blev forværrede umiddelbart efter operationen. De kom dog snart tilba-ge på det samme stadium som før.Normalt skal der gå seks uger mellem de to operationer, men allerede 5. maj 2009 var Heidi klar til operation num-mer to, hvor distancen skulle monte-res på sømmet i knoglen, og hullet i huden skulle laves. Denne operation blev foretaget i Tyskland og tog om-kring en halv time under fuld narkose. Allerede samme dag tog Heidi hjem, hvor hun blev indlagt på Frederiks-sund Sygehus i en uges tid.

teAMet oMkRiNgNår den anden operation foretoges i Tyskland, skyldtes det ikke vanskelig-

skeletforankring – nu også i danmark

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

Heidi Christiansen har, som den første i Danmark, fået foretaget operationerne, som gør det muligt at forankre en protese direkte på knoglen – en såkaldt skeletforankret protese. Det skete på Frederikssund Sygehus.

Sømmet, som er opereret i Heidis lårbens-knogle og de dele, der hører til.

5A · nyt august 2009

heder ved selve operationen, men det faktum, at der var fagfolk fra flere lande samlet her til et to-dages symposium. De var interesserede i at lære om me-toden. F.eks. er amerikanerne meget interesserede nu, da de har en stor op-gave i at rehabilitere hjemvendte vete-raner fra krigene i Irak og Afghanistan.

Fra Danmark var der også en hel dele-gation af sted. En repræsentant fra det firma, som producerer de kirurgiske søm, var med, fysioterapeut Lene Jæ-ger, som skal genoptræne Heidi bagef-ter, var med, bandagist Jan Nielsen var der og selvfølgelig de to overlæger fra Frederikssund sygehus Asghar Mog-haddam og Ole Maagaard Christensen.

op At stå Fem dage efter anden og sidste ope-ration var Heidi oppe at stå på knog-len. Hun måtte dog ikke belaste med fuld vægt. Hun havde fået et lille øve-ben, som hun måtte støtte på med cirka 25 kilo.”Det var en mærkelig oplevelse”, for-tæller Heidi. ”Jeg fik fornemmelsen af at have fået mit eget ben igen.”Belastningen blev øget gradvist med 10 kilo hver uge og 5. juni nåede Heidi sin normale kropsvægt og måtte be-laste fuldt ud. Det var ni uger efter første operation.”De første 14 dage til tre uger skulle jeg dog gå med 2 krykker”, fortæller Heidi.

FoRdele, UleMpeR og RisiciDer er åbenlyse fordele ved en skelet-forankret protese. Man opnår en god gangfunktion med de rette protese-komponenter, og der er ikke proble-mer med sved, tryk og gnavsår, som i hylsterproteser. Man får også en større bevægelsesfrihed, idet der ikke er et hylster i vejen. Desuden sidder pro-tesen altid korrekt. Den giver sig ikke, men følger altid amputantens bevæ-gelser fuldt ud. Men der er også flere ulemper. Der kan bl.a. være noget med varme. Pga. metallets varmeledende egenskaber skal man beskytte sig ved solbad eller i sauna. Det kan også være problema-tisk at bade i svømmehallen eller fersk-vandsøer. Så må man have en særlig silikonehætte til at holde vandet væk.

Men den store udfordring ved knog-leforankring er naturligvis infektions-risikoen. Da der er adgang direkte ind i kroppen og ind til knoglen, skal den knogleforankrede amputant være meget omhyggelig med hygiejnen.

Protesen er nem at sætte på, og den sidder altid korrekt.

Heidi har lige fået protesen. Hun går og støtter direkte på knoglen for første gang.

6

Man skal rense et par gange dagligt, ligesom man kan risikere at skulle be-handles med antibiotika ind imellem pga. infektion.Men hvis uheldet skulle være rigtig ude, kan sømmet tages ud igen, og knoglemarvshulen renses op. ”Det vil kunne kræve flere indgreb og indlæggelse, som i værste fald kan vare op til et år, før der er styr på infektionen”, fortæller Ole Maagaard Christensen. Går det knap så galt, kan man nemt afmontere distancen, som går gen-nem huden. Sy til, og amputanten kan bruge en almindelig protese som før.

beHANdliNgeN i dANMARkHeidi Christensen er den første og ind-til nu eneste patient i Danmark, men allerede nu leder man på Frederiks-sund Sygehus efter den næste patient.”Vi går forsigtigt frem i starten og vil være meget omhyggelige med at udvælge den næste patient, fortæl-ler overlæge Ole Maagaard Christen-sen. ”Vi vil kun foretage indgrebet på patienter, som er amputerede som følge af ulykke i første omgang. På længere sigt kan patientgruppen må-

ske udvides, men i starten vil vi være meget restriktive.”

Han fortæller videre, at behandlin-gen på sigt gerne skal kunne tilbydes flere amputanter om året og på flere sygehuse, men den store udfordring ikke er selve det kirurgiske indgreb,

som ud fra et lægefaglig synspunkt er et ligeud ad landevejen indgreb. Hvem er egnet? Hvordan bygger vi et beredskab op, så vi er til stede, hvis patienten får problemer? Det er nog-le af de udfordringer, som følger med omkring skeletforankring.Som det er nu, slipper lægerne kon-takten med patienten, når sårene er hele, og patienten udskrives. Skelet-forankring kræver lægefaglig kontrol og ambulatorier.

Amputations-Nyt har fået lov til at følge Heidi Christensens første tid med skeletforankret protese. Vi vil så-ledes følge op på hendes forløb i de næste numre af bladet.

iNteResseRet i skeletFoRANkRiNg?

Kontakt Frederikssund Sygehus på tlf. 48 29 53 89

læs MeRe oM beHANdliNgeN:Sverige: www.sahlgrenska.se/su/osseointegrationTyskland: www.endo-exo.de

lige FøR deAdliNeHeidi:– går nu halvdelen af tiden uden stokke og ved længere distance med een stok uden albuestøtte– har sat kørestolen i depot. Tager også benet på, hvis hun skal op om natten– har som noget nyt gået med shorts denne sommer. ”Måske fordi det fø-les som et rigtigt ben”, siger hun

– er faldet flere gange. En gang gik protesen løs i samlingen, men ingen al-vorlig skade på benstumpen, kun ømhed– det vædsker stadig fra hullet, men det er meget aftagende– har fået mere overskud. Skal i jobtræning og er påbegyndt slankekur.

Heidi er forsynet med et computerstyret C-Leg.

tidligeRe ARtikleR oM skeletFoRANdRiNg i AMpUtAtioNs-Nyt

Oktober 2001, juli 2005 og august 2008.

De to sidste blade kan læses på vores hjemmeside www.dhf-net.dk

7A · nyt august 2009

Hessgade 3 · 5500 Middelfart · Tlf. 64 41 84 00Faaborgvej 3-5 · 5250 Odense SV · Tlf. 66 11 14 81Møllergade 64 D · 5700 Svendborg · Tlf. 62 20 14 84

Brug dinlokalebandagist!- du fi nder os i Odense, Middelfart og Svendborg

Lad os hjælpe dig til et mere aktivt liv

Hos os handler det om livskvalitet, personlig dialog og individuelle løsninger!

©Otto Bock

Derma ProFlex knæsleeve er fremstillet i Copolymer (TPE) - kendt for at være meget fl eksibel og holdbar. Den specielle strikketeknik og designet mindsker at sleeven folder sig i knæhasen. ProFlex giver brugeren optimal komfort samtidig med at den giver en god kontakt til brugerens protese. ProFlex Short er 8 cm kortere, end den lange model.

Spørg efter ProFlex hos din lokale bandagist.

Derma ProFlexKomfort - Fleksibilitet - Holdbarhed

15°

• Anatomisk design med 15° i knæleddet.

• Ingen folder i knæhasen

• Konisk design for optimal pasform

designet mindsker at sleeven folder sig i knæhasen. ProFlex

komfort samtidig med at den giver en god kontakt til brugerens protese. ProFlex Short

Derma ProFlex knæsleeve er fremstillet i Copolymer (TPE) - kendt for at være meget fl eksibel og holdbar. Den specielle strikketeknik og

Derma ProFlex 453A3

Derma ProFlex Short 453A4

Otto Bock Scandinavia ABTel. 70 22 32 74 • www.ottobock.se

FERIECENTER SLETTESTRAND :

Velkommen til et hav af tilbud ved Danmarks flotteste Ve-sterhavsnatur.

Nye MAXI-lejligheder på 125 m2: Med rumdækken-de loftshejs, elevationssenge, specialbadeværelse og sydvendt terrasse.

Ny aktivitetsleder: Esben tilbyder aktiviteter for alle - uanset funktionsniveau bl.a. vandtræning, styrke- og genoptræning på specialmaskiner, guidet ture på mountainbikes, i kørestol, på hesteryg eller i hestevogn m.m.

Nye behandlings- og velværetilbud: Massage, zo-neterapi, heilpraktik og afspænding - også i vand.

Nye aktivitetstilbud på vores ”sattelitgård”, Den gamle Smedje: Overnatning som ”i de go’e, gamle dage” - staldmiljø med hestekæl, ridestier, køre-stolsforhindringsbane, shelters, bålplads m.m. - alle tilbud klar til 1. april 2009.

Indhent tilbud på ophold, pension, fester, arrangementer, kurser, aktiviteter og forkælelse.

Tlf.: 98 21 70 44 - E-mail: Mail@slettestrand.dk Besøg vor hjemmeside: www.slettestrand.dk

Vi passer på dig og dit miljø

8

Det er klart, at en protesefod skal passe til ham eller hende, der skal bruge den. Derfor er der stor forskel på en fod, der skal bruges til masser af sport, og en fod, der egentlig mest af alt skal se pæn ud.Den kosmetiske del af foden består som regel af et hårdt gummimateriale eller silikone, formet som en sko eller en fod og med eller uden tæer. Funk-tionsdelen er inde i foden og kan både være metal, kul, kiler og led. Det er derfor den usynlige del af foden, der afgør, hvad den kan og ikke kan. Fødderne bliver kun sjældent special-designet. Til gengæld har de store virksomheder, der har specialiseret sig i fremstilling af protesekompo-nenter, alle et bredt udvalg af fødder i deres sortiment, med priser, der spænder fra 2.000 til 30.000 kroner for en fod.

FøddeR UdeN ledDe såkaldte ”rigide” fødder lever gan-ske godt op til deres navn. Den ene-ste bevægelse, der er mulig, er den, brugerens vægt kan tvinge frem ved at presse fodens gummimateriale sammen, når man går. De fleste typer af rigide fødder har en lidt blødere del af (skum)gummi under hælen og forfoden, som gør, at brugeren oplever en lille smule hjælp til at gå – men heller ikke mere end dét.

Fødder uden led er rigtig gode til folk, der er lidt usikre i deres gang, el-ler som får protese for første gang og mest af alt har brug for at være sikre på, at foden ikke pludselig drejer eller bøjer sig i en anden retning end den, man havde tænkt sig. De fås med mange forskellige hælhøjder, hvilket betyder, at det altid er muligt at finde

en fod, der passer til brugerens typi-ske sko. De rigide fødder er også de billigste. De holder længe og går sjældent i stykker. En meget almindelig type er en såkaldt SACH fod (Solid Ankle Cushioned Heel). Så hvis din bandagist snakker om sådan en fod, ved du nu hvilken type, han mener.

Protesefødder fås i ligeså mange varianter, der er behov for, men groft sagt kan de sorteres i tre overordnede grupper: Fødder uden led, fødder med led og dynamiske fødder, der aktivt arbejder med brugeren. Og i sin egen lille gruppe er den intelligente fod, der kan det hele (næsten) selv.

Fod på protesen

Tekst og fotos af Merete Nørgaard, ortopædist

Silikone er et meget spændende materiale at arbejde med, og for protesefødder betyder det, at man kan få den kunstige fod til fuld-stændig at ligne den raske.

FøddeR Med ledFødder med led bruges efterhånden sjældent. De bliver typisk erstattet med en dynamisk fod i stedet, som jeg gennemgår i næste afsnit.Fødder med led er for den mere aktive protesebruger og kan groft sagt deles ind i to typer: fødder med ét led og fødder med ”multi-led”. Begge typer kan bevæge sig, og – som navnet an-tyder – i enten én eller flere retninger. Mange gange vil bandagisten vælge en fod med led til ham eller hende, der er amputeret over knæet, da der så er brug for større hjælp fra prote-sen, for at kunne gå ordentligt. Det vil være - endda meget - vanskeligt for en lårbens- eller hofteamputeret at få bevægelsen ved gang ordentlig henover en helt stiv fod.Fødder med led er en smule dyrere end den stive fod. De vejer også lidt mere – men tilbyder til gengæld også mere bred funktion for brugeren.

deN AktiVe FodDen dynamiske fod er lavet af kul og er helt essentiel for sportsudøveren - eller den meget aktive protesebru-ger. Spektret af dynamiske fødder spænder i dag så vidt, at det pris-mæssigt er blevet muligt at anvende en dynamisk fod i den ”mindst dyna-miske” ende af skalaen som standard til rigtig mange proteser.De fleste, der har fulgt med i for ek-sempel de Paralympiske Lege, har sik-kert lagt mærke til, hvordan mange at-leter ikke gør brug af nogen kosmese

over deres kunstige fod – og endda hvordan ben og fod ofte løber ud i ét, som én lang bøjet bane af hårdfør kul. Den lange kul-fod er ekstrem god til at opfange energi og hjælpe bruge-ren ud over stepperne ved at fungere som noget lignende en fjeder.Fidusen er, at ”kul-skelettet” i foden bliver presset sammen af bruge-rens vægt og derved opsamler dén energi, der opstår ved bevægelsen.

Herefter re-turnerer foden den lagrede energi, når brugeren tager næste skridt frem-ad. På den måde hjælper foden brugeren frem, og selvom man er kom-met langt i udvik-lingen af disse typer fødder, bliver der stadig forsket rigtig meget i det.

kUl og sNydFodens dynamiske kul-skelet kan fås i mange ”sværhedsgrader” - og med mange muligheder for kosmese omkring - og er

9A · nyt august 2009

En kosmetisk fod i silikone, bliver lavet i hånden, til den enkelte bruger hver eneste gang.

10

derfor brugbar til både sportsman-den og den ældre, der gerne vil have fodens energi, men samtidig har brug for stabiliteten. Hvor meget og lidt foden kan lagre og fjedre er be-stemt af selve kullets opbygning, og disse forskellige ”skeletter” af kul kan så lægges ind i en kosmetisk gummi-form, der ligner en fod. Til sportsbrug er disse fødder gen-stand for en diskussion om, hvorvidt de kan opfattes som paralleller til præstationsfremmende midler; for er det løberen selv, der er dygtig – eller er det hans protese, der pacer ham uforholdsmæssigt kraftigt frem?For den mere almindelige protese-bruger kan den dynamiske fod give en naturlig gang med mulighed for at ændre både fart og retning uden de store problemer; ligesom den i højere grad end andre typer af fødder kan være med til at aflaste det raske ben.De aktive fødder ligger i den dyreste ende af prisskalaen, da både teknologi-en og materialet kræver mere af dem, der fremstiller dem. For nogle af de

største atleter i verden bliver fødderne endda specielt fremstillet til præcis dén person, som skal bruge dem.

coMpUteRstyRet FodSom det sidst nye på markedet for protesefødder, er det muligt at få en fod, styret af en mikroprocessor. Den-ne fod falder uden for kategori, men skal alligevel nævnes.Foden kan ”læse” underlaget og til-passer sig terrænet, uanset om det går op eller ned. Det vil sige, at foden for eksempel selv løfter tæerne op, når det går op ad bakke. Netop fodens bevægelse op og ned er en kæmpe fordel for brugeren, da han så har mulighed for at støtte med hele fodfladen - hvilket ikke altid lader sig gøre med de lidt mere stive typer. Foden er dog ikke ret tit bandagistens første-valg, og det skyldes dels, at den er ret tung, dels at det er svært at lave en kosmese over den, og - ikke mindst - prisen, som ligger helt oppe på om-kring 70-80.000 kroner.Chefbandagist Christer Levin, som er ansat på bandageriet Sahva i Køben-havn, der er landets største leverandør af proteser, har da også kun ”solgt” fire af disse computerfødder til dato.

”Det er kun til dem, som virkelig har brug for det, og som bevæger sig meget! Jeg har for eksempel givet denne type fod til en færing, som har sine heste gående i fjeldet, og derfor har brug for at kunne bevæge sig ubesværet i det ujævne terræn,” for-klarer han med et smil.

diAlogeN eR AFgøReNdeNår man skal have en ny protese – en-ten for første gang eller blot en forny-else af den gamle, er det altid en god idé at have gjort sig klart, hvad man gerne vil kunne med sit ben. Bandagisten ved, hvad der rører sig på mulighedernes marked indenfor fødder, og han eller hun vil derfor kunne komme med gode forslag til den mest optimale løsning for dig. Alligevel er det vigtigt, at du også selv kommer på banen, hvis du for eksempel går og drømmer om at komme til at spille golf, har planer om at træne op til maraton – eller hvis du er blevet dårligere gående og derfor har brug for mere stabilitet i din protese. Hvis ikke protesen er en privat sag, er det i hvert fald en personlig sag. Også når det gælder om at få fod på den.

Fødder for enhver smag og stil. To dynamiske modeller i midten, flankeret af rigide typer.

Glæden har dog aftaget gevaldigt siden, idet det viste sig, at de smukke fødder med tæer er lavet i et mate-riale, som ikke kan holdes rent. De er blevet helt sorte, så de kommer ikke

ud og bliver luftet, lige me-get hvor varmt det end

bliver.

Men skal det virkelig være så grimt? Behø-ver vi acceptere det, eller er der andre mu-ligheder? Kan vi tillade os at drømme om pro-tesefødder og arme, som ligner rigtige menneskelemmer? Det engelske firma Dorset Orthopaedic ser ud til at kunne gøre drømmene til virke-lighed. Kig selv på www.dorset-ortho.co.ukFirmaet laver protese-

overtræk på forskellige måder. En af dem er med silikone. For nogle kan det være befriende at få en protese, som naturligt ligner det modsvaren-de ben eller den modsvarende arm. Personen kommer i fokus, frem for at opmærksomheden hviler på prote-sen, eller energien bruges på at skjule det kunstige lem.Ifølge firmaets brochure kan silikone formes meget præcist. Ikke to personer er ens, så coveret fremstilles helt indi-viduelt og er håndlavet. I overensstem-melse med de individuelle hensyn kan alle de følgende elementer blive inkor-poreret i ethvert kosmetisk overtræk:• Farve – afpasses præcist til perso-

nens hudnuance• Negle – formes, så de modsvarer

den anden hånds negle i form, farve og fremtoning

• Hår – matches i forhold til farve, pla-cering, retning og tæthed

• Hårsække – sørger for dybde i det endelige hudlignende cover

• Vener – for større na-turlighed

• Modermærker – pla-ceres som ønsket

• Tatoveringer – kan blive inkorporeret

• Form – skulptureres fuld-stændig individuel

På Orthopädie + Reha-technik mes-sen sidste år i Leipzig var Dorset Or-thopaedic repræsenteret. De havde nogle meget fine produkter med, som denne artikels billeder viser.

Vil du gerne læse mere om kosmetiske proteser, bragte vi i maj 2007 i Ampu-tations-Nyt en artikel ”Funktionelle æstetiske armproteser”. Bandagist Stig Jensen fra Sahva videregav her no-get af sin viden herom. Artiklen kan læses på dhf-net.dk.

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk · Foto: Jørgen Gade

så smukt kan det bliveJeg havde egentlig vænnet mig til ikke længere at have tæer, og pyt de gjorde jo alli-gevel ingen gavn på et par protesefødder. Men da jeg så for nogle år siden fik en fod med tæer på, blev jeg alligevel meget glad. Ja faktisk kisteglad. Forfængeligheden betyder altså også noget for mig, selvom jeg i mange år har forsøgt at fortrænge den følelse.

Mon det er Paul McCartney’s eks Heather Mills under-bensprotese? Matthew Hughes fra firmaet påstod det, men mon ikke hun selv havde brug for den?

Protese eller? Denne hånd er ikke fra det engelske firma, men et tilsvarende fransk.

Læg mærke til hårvæksten. Den ser meget naturtro ud.

11A · nyt august 2009

lægebReVkAsseNspørgsmål: Jeg har hørt at motion forlænger livet. Er det rigtigt?svar: Dit hjerte er programmeret til at slå et vist antal slag i løbet af livet. Spild dem ikke ved at dyrke motion. Alt bliver slidt efter hver omgang motion og det gælder også dit hjerte, så at få det til at slå hurtigere hjælper selvfølgelig ikke. Vil du leve længere? Tag dig en lur.

13A · nyt august 2009

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Når pulsen stiger, falder meningsløsheden

I august sidste år fremlagde Det Na-tionale Forskningscenter for Velfærd, SFI, en rapport, der viser, at handi-cappede oftere end andre føler sig ensomme, savner mening i hverda-gen og har svært ved at knytte tætte sociale relationer.- Mange handicappede er blevet fra-røvet muligheden for det, de gerne vil. Idrætten giver dem en chance for at selvudvikle, præstere og gå efter det perfekte, fortalte idrætsforsker Thomas Gjelstrup Bredahl fra Syddansk Uni-versitet til Jon Bøge Gehlert, Kristeligt Dagblad, hvis artikel jeg her refererer.

Ifølge Thomas Bredahl er sociale relationer afgørende for en persons sundhed. Idrætsforeninger dækker det sociale behov og skaber mening. Og alle har behov for at føle mening med tilværelsen. Idræt fremkalder fø-lelser, som man ellers ikke kommer i kontakt med i hverdagen som vrede, jubel, glæde og spontanitet. - Idrætten giver lov og plads til sådan-ne følelser, og hvis en handicappet er bundet meget til hjemmet, har ved-kommende ikke berøringsflade med disse uregerlige, men sunde, følelser, betonede Thomas Bredahl i artiklen.

Idrætskonsulent Handicapidrættens Videnscenter, Tine Soulié er enig:

Handicappede føler oftere end andre meningsløshed i hverdagen, men det kan idræt ændre.

- Idræt giver succesoplevelser, som måske er sjældne, og de oplevelser er uvurderlige. Videnscenteret forsker i effekterne af handicapidræt og har som hovedtese, at succeser og kom-petencer opnået gennem idræt viser den handicappede person, at han el-ler hun har styrker, som kan bruges i arbejdslivet.

Jackie Christiansen mangler sit ven-stre ben. Som ung brækkede han benet i en fodboldkamp, der gik koldbrand i det, og derfor måtte det amputeres. Løsningen på det manglende ben blev en benprotese, og Jackies sportsliv fortsatte. Siden Jackie på en handicapidrætslejr før-ste gang slog den danske rekord i kuglestød for handicappede har han kombineret fuld-tidsarbejde, familieliv og elitetræning. En træ-ning, der kulmine-rede med verdens-rekorden ved De Paralympiske Lege i Kina, men som også har kastet europa- og verdensmester-skaber af sig. Da Jackie Christiansen i en pe-riode efter sin proteseoperation ikke kunne dyrke sport, savnede han

ifølge artiklen at bruge kroppen til noget. Han manglede den seriøsitet og præstation, der lå i sporten. Kilde: Kristeligt Dagblad 1. oktober 2008, 1. sektion, side 2, Jon Bøge Gehlert, gehlert@kristeligt-dagblad.dk

14

Indkomne forslag kan sendes til An-nelise Hansen, Hillerødvejen 62, 3250 Gilleleje eller på mail: laase-arne@mail.tele.dk senest 4 uger i forvejen.

Vedtægtsændring ad 4: Bestyrelsen foreslår, at den udvides med 2 perso-ner til 7 som oprindeligt:Vedtægtsændring: Paragraf 5 stk. 1: AK ledes af en bestyrelse på 5 - 7 medl. Stk.2: Bestyrelsen består af formand og kasserer samt næstformand, og sekretær og 1-3 menige medlemmer. Formand og kasserer vælges direkte. Bestyrelsen konstituerer sig med næst-formand og sekretær umiddelbart efter generalforsamlingen.Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsen er til stede.

Sammen med generalforsamlingen vil der hen over weekenden 5.-7. no-vember være et medlemsarrange-ment med foredrag, evt. fremvisning af div. køretøjer, møde for kontakt-personer og pårørende, m.v. Festmiddag, musik og dans til levende orkester lørdag aften

For tilmelding kontakt Erling Heinze på eheinze@gmail.com eller tlf. 48711817.Der gælder først til mølle princippet.

indkaldelse til generalforsamlingHermed indkaldes til Amputationskredsens ordinære general-forsamling på Skt. Knudsborg, Brenderup på Nordvestfyn, lør-dag d. 6. november 2009.

FoReløbig dAgsoRdeN1. Valg af dirigent2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab4. Indkomne forslag5. Valg af formand 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er: Annelise Hansen, Elisabet Sinding, Hans Ole Hansen og Arvid Westad

7. Valg af suppleanter 8. Fremtidigt arbejde9. Eventuelt

A · nyt august 2009 15

Vælg frit din leverandør

Bandagist SYD A/S leverer og servicererproteser – ortoser – indlæg og sko m.m.

Autoriserede bandagister:Ketill NæsborgMarna OttosenSusanne Funk

Jette Skøtt

Se også www.bandagistsyd.dk

Horsens 75 54 21 00Esbjerg 75 45 40 71Kolding 75 54 21 00Haderslev 74 52 88 21Åbenrå 74 63 00 97Sønderborg 74 42 12 00

Sidder din protese godt? Vi tilbyder nu en bred vifte af liners. Fra silikone og copolymer til trykudlignende liners i polyurethan med optimal komfort. Otto Bock har markedets bredeste tilbud af liners uanset hvilken type protese du har: ”Pind, ventil eller vakuumteknik med Harmony”. Seneste Nyhed er den Antibakterielle Skinguard-liner (silikonegel).

Spørg efter Otto Bock’s liner hos din lokale bandagist.

Otto Bock Scandinavia ABTel. 70 22 32 74 • www.ottobock.se

Stadion Allé 1 · 8800 Viborg · Tlf. 86 60 31 60 · bandagist-centret.dk

Bandagist-Centret har udvidet sine aktiviteter i Midtjylland med en ny og moderne afdeling ved Viborg Stadion Center. Det er Bandagist-Centrets 9. afdeling i Jylland, hvor vi er markeds-ledende inden for skomageri- og bandagistopgaver.

I Bandagist-Centret arbejder vi hver dag med mennesker, der er ramt af funktionsnedsæt telser, traumer, handicaps eller varige sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser og orto pædisk fodtøj hjælper vi både børn og voksne, så deres livskvalitet forbedres.

Ring venligst til os for tidsbestilling – vi glæder os til at møde dig.

Bandagist-Centret er kommet til Viborg

Viborg-teamet er klartil at tage imod dig

AR

OS

KO

MM

UN

IKATIO

N

16

goldeN HoURI Danmark sker der ca. 20.000 trafik-uheld om året, ca. halvdelen med personskade. Fra der bliver ringet 112 er der det, der i fagsprog hed-der Golden Hour, Den Gyldne Time, hvor hvert kostbart minut tæller. Når ulykken er sket og hjælpen tilkaldt, er der typisk 10-15 personer involveret i redningsaktionen. Indsatslederne vurderer fx brandfare/eksplosionsfa-re, sikrer den øvrige trafik bedst mu-ligt, vurderer hele tiden situationen og leder det øvrige redningsmand-skab. Falckredderne samarbejder om at stabilisere, berolige, undersøge og om nødvendigt starte den livredden-de behandling.

peRsoNlige opleVelseRMogens Zarling har ikke bare været blandt redningspersonalet i mange situationer, han har også været øjen-vidne til en ulykke:

– En bil kører frontalt ind i en lygte-pæl, føreren ryger ud af forruden i højre side – i tyve sekunder høres kun en hjulkapsels snurren og lyden af bil-stumper, der falder til jorden, så bry-

des stilheden af et sønderflængende smertensskrig og nysgerrige og vel-menende hjælpere stimler sammen.– Tab er en del af livet, forklarede Falcklægen med eksempler på det dilemma, man oplever i situationer, hvor fx ældre mennesker er blevet stærkt forbrændt. Mogens Zarling gav dramatiske eksempler på læge-faglige og etiske dilemmaer, og det, der gjorde størst indtryk på os var, at han har mistet sine to sønner ved ulykker, den ene i et trafikuheld, den anden ved noget arbejde med høj-spænding.Der blev også tid til, at de knap halv-treds medlemmer kunne dele nogle af deres oplevelser i den samlede forsamling og weekenden igennem i pauser, ved måltiderne, ved billard-bordet i ”Hulen” osv.

i HeNNiNgs åNdBestyrelsen havde lavet et program for weekenden med inspiration fra kredsens afdøde formand. Der var således indlæg om engagement og positivt livssyn fra zoneterapeut El-len Kryger og Gabriella Nagy, der har skrevet en bog om, hvad man kan gøre, når man er ked og trænger til at få ryddet op i sit liv.Zoneterapi virker beroligende, lin-drende, og man kan oftest opleve

effekt efter ganske få behandlinger. Traditionelt gives terapien på begge fødder, men kan også gives i ansigtet og på det ikke-amputerede bens ner-vebaner. Ubalance viser sig som over- eller underenergi i vores organer, der påvirker hinanden indbyrdes. Efter en grundig indføring i organ-uret og be-tydningen af at lytte til kroppens sig-

naler, kunne interesserede modtage prøvebehandlinger, der havde overra-skende god effekt på de fleste af os.– Lyt altid til, hvad der rør sig i hjertet – og vedstå, hvem du er! Handling gi-ver forvandling! Så enkle var Gabriella Nagys budskaber til os, og hun gav os også et par visualiseringsøvelser, så vi kunne gå fra vågen energi til et medi-tativt frikvarter, som hun anbefaler, vi tager os tid til flere gange dagligt.– Husk, du og andre er så meget mere end det synlige, sagde Gabrial-la Nagy og spurgte til Livets bagage: – Hvor meget slæber du egentlig rundt på? AF med smerten og UD med tyngden! – I har ét liv, nyd det! Formanede hun og bad os være HER og NU!

balance i livet

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Fotos: Jørgen Gade

Sommerens medlemsweekend på Sct. Knudsborg, Fyn, startede meget dramatisk. Efter ankomst, velkomst, indkvartering og en dejlig middag havde bestyrelsen fået Falcklæge Mogens Zarling til at berette om sine oplevelser ved ulykker - fra der ringes 112 til ambulancerne med patienterne når bedst egnede hospital eller traumecenter.

” Tab er en del af livet”

” Lyt altid til, hvad der rør sig i hjertet”

A · nyt august 2009 17

Fysisk bAlANceThomas Borregaard fra SAHVA for-klarede om betydningen af optimalt tilpassede proteser, og hvordan det altid er en udfordring for nye prote-sebrugere, der pludselig skal klare sig uden de sædvanlige signaler til hjer-nen fra sensorer i hud, led og musk-ler fra det amputerede ben. Hjernen må ”nøjes” med input fra øje og øre og signaler fra det tiloversblevne og ”fra protesen”, når den dirigerer be-vægeapparatet til, hvordan balance bedst muligt opnås/bevares. – Forudsætningen for god gangtræ-ning er en god balance og en god stå-stilling, supplerede Anita Axelsen. Hun er en af de fire fysioterapeuter, SAHVA ansatte på Fyn og i Jylland sidste år. – Svimmelhed og usikkerhed i svært terræn opstår, fordi vi som voksne ikke træner balancen, forklarede Ani-ta Axelsen og fik os op af stolene for at prøve et par små øvelser:

Vip frem og tilbage, rul hen over fod-sålerne fra hæl til tå – også med luk-kede øjne. Ræk ud til højre og ven-stre, skråt frem, stå med skråtstillede fødder og prøv øvelserne igen. Man kan med en partner træne alminde-lige boldkast og indlægge forskellige udfordringer, så man skal gribe oppe, nede, til siderne osv.

VæR beVidstDeltagerne fik mulighed for at teste egen balance/ligevægt på en balan-ceplade, der med en rød laser-stråle afslører, om vægtbæring er ligeligt for-delt mellem ben/fødder, og om prote-sen er tilpasset, så man kan stå afslap-pet og naturligt. Laserstrålen skal helst gå som en streg gennem næse og midt ned og fra siden gennem hofte, knæ og bageste tredjedel af foden. Mange af deltagernes bandagister fik ud fra resultaterne rosende ord ”med på vejen” for godt udført arbejde.

Thomas Borregaard understregede vigtigheden af, at vi er parate til at kritisere og stille krav til proteserne og vores gangfunktion. Er balancen ubalance, kan det give meget ube-hag. Han gik selv i mange år hos en tandlæge og opbyggede gennem årene en skræk og ubehag for tand-lægebesøg, men tænkte ikke over, at det kunne være anderledes. Da han flyttede til en ny by, fik han ny tand-læge og fandt ud af, at jo, det KAN være anderledes!

Walgerholm 16-183500 Værløse

En hilsen fraHANDICAPPEDES KUVERTERINGSBUREAU

Traditionelt gives zoneterapi på begge fødder,

men kan også gives i ansigtet og på det ikke-

amputerede bens nervebaner.

Man kan træne sin balance ved almindelige boldkast og indlægge forskellige udfordringer, så man skal gribe oppe, nede, til siderne osv.

Deltagerne fik mulig-

hed for at teste egen

balance/ligevægt på

en balanceplade.

18

MIDTVESTORTOPÆDI

Da du har valgfrihed af leverandørtil dine hjælpemidler, kan vi alleredei dag byde dig velkommen hos os.På gensyn hos:

Lundholmvej 7 • 7500 HolstebroTel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43mail@midtvest-ortopaedi.dk

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af orto-pædiske hjælpemidler, bl.a.:

BenproteserBenstativerFodkapslerDropfodsortoserKnæ-, arm-, og håndledsbandagerSpecialfremstillede stofstøttekorsetterPlastkorsetterBrokbandagerHåndsyet fodtøjSemiortopædisk fodtøjOrtopædiske tilretninger og reparationerSpecialfremstillede indlæg

••••••••••••

Ort. Skomagermester Annegrethe Olesen

Aut. Bandagist Carsten Olsen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

Ort. SkomagermesterTina Jensen

A Fillauer Company

Plié är ett av de snabbaste microprocessorstyrda knäna på marknaden. Det ger dig en trygg, säker och energisnål gång i din vardag.

Vid frågor, kontakta din bandagist eller • Centri AB +46 8 505 332 00 • www.centri.se

Annons Plié 2009 dk .indd 1 2009-07-24 10:14:03

sVæVeFlyVNiNg Med HåNdbetjeNiNgSvævefly har hidtil været lukket land for kørestolsbrugere og gang-besværede; vel og mærke hvis man ønskede at være piloten selv. Men et dansk, ombygget fly giver nu mulighed for, at man kan komme på vingerne ved egen hjælp.

De kalder sig Humlebierne, for de gør det umulige. Flyet betjenes af et håndtag i stedet for brug af fodpedaler, og foreløbig er det kun en lille håndfuld Humlebier, som er ved at lære at håndtere et svævefly hos Midt-sjællands Svæveflyveklub. Det er et to-sædet ASK-21 skolesvæveflyver, der er blevet udrustet med et fabriksgodkendt, de- og genmonterbart håndkit, der parallelt kan overtage siderorsfunktionen i forsædet, så den kan flyves uden brug af benene! Håndkittet er sponsoreret af bl.a. Fabrikant Mads Clausen fonden (Danfoss).- Vort næste mål bliver en tilsvarende ombygning af en ASK-21 på vores jy-ske base, Vejle svæveflyveklub VSK. Det koster 67.000 kr. at få ombygget et svævefly, så det kan håndbetjenes. Herudover skal der også rejses midler til ombygning af toiletter.

Humlebierne er en nystiftet forening med det formål at muliggøre, at menne-sker med fysisk handicap kan dyrke svæveflyvning på lige vilkår med andre i helt almindelige svæveflyveklubber. Vil du vide mere, så tjek ind på humlebierne.dk eller kontakt Leck Lo Eriksen, tlf. 27 30 06 02 eller Henrik Torp, tlf. 20 25 05 42 SH, kilde: RYK!, artikel skrevet af Birgitte Bjørkman

koRt Nyt

kAleNdeReN6. – 8. november Den årlige generalforsamling

teleMediciNsk såRVURdeRiNgDigital Sundhed og MedCom har ansøgt Fonden til investering i ar-bejdskraftbesparende teknologi om 9.1 mio. til forsøg med telemedicinsk sårvurdering. Med teknologien vur-derer man at kunne mindske antallet af fodsårskomplikationer hos diabe-tespatienter og derved undgå en del af de ca. 600 amputationer, der årligt udføres herhjemme pga. fodsår.

Hjemmesygeplejersken fotograferer fodsåret og lagrer billedet i en on-line baseret journal. Herefter kan lægen vurdere såret og vurdere behovet for evt. behandling på et sårambula-torium. Telemedicin giver en fleksi-bel og billig mulighed for løbende at vurdere sårpatienterne og gribe ind, før det er for sent. Hvis fonden væl-ger at støtte forsøget, vil det i første omgang blive afprøvet i to regioner og otte kommuner, inden det sættes i værk på landsplan. BHP

de kolde gysTo kolde brusebade dagligt kan ifølge en amerikansk forsker forebygge og måske kurere depression. Koldt vand stimulerer hovedet og dermed hjer-nestammen, hvorved produktionen af noradrenalin øges. Én af årsagerne til depression er netop mangel på noradrenalin. Nikolai Shevchuk fra Vir-ginia Commonwealth University me-ner desuden, at kuldechokkenes små stød på hjernen også er gavnlige, da vi mennesker er skabt til og har brug for ekstreme temperaturforskelle men kun sjældent oplever dem.SH/kilde: Illustreret Videnskab nr. 8/2008

FRA læseRNeEn stor TAK til bestyrelsen samt per-sonalet for endnu et vellykket ar-rangement på Sct. Knudsborg med inspirerende foredragsholdere – som hver især gav stof til eftertanke – samt et værdifuldt socialt samvær.

”Ved du – hvor langt et håb kan gå – og med hvor lidt det lader sig nøje? Ved du hvor langt en tro kan nå – med bare håbet for øje?”

”Mist aldrig troen på dine medmen-nesker – før det modsatte er bevist.”

Jytte Rasmussen, Vordingborg

HVoR Høj eR dU?Tonny, der er benamputeret, rin-gede til lægen for at blive henvist til en diætist, og lægesekretæren stil-lede et par uddybende spørgsmål, blandt andet spurgte hun: Nå, hvor høj er du?– Ja, det kommer jo an på, svarede Tonny – hvilket ben, jeg står på…

A · nyt august 2009 19

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk · Foto: Kirsten Borges Hornemann

klaver for venstre hånd alene

Hans Brofeldt har interesseret sig for ”Klaver for venstre hånd alene” i mere end 30 år og er verdenskendt indenfor området. På sin hjemme-side www.left-hand-brofeldt.dk/ har han samlet over 6000 kompositioner, forskning fra hele verden, et fyldigt komponistregister og anekdoter. Han er et unikum indenfor nichen og korresponderer med musikinteresse-rede over hele kloden. Med websi-den ønsker Hans Brofeldt at udvide kendskabet til den unikke kunst, og opfordrer læserne til at bidrage med yderligere viden om komponister og arbejder.

HVoRFoR VeNstRe og ikke HøjRe HåNd?Der findes også klaverstykker skrevet til højre hånd alene, men i antal er de slet ikke så mange som til ven-stre. Det skyldes, at venstre hånd i langt højere grad er egnet til at spille alene. Et musikstykke er forenklet en melodi med et akkompagne-ment, som er nogle toner lavere. På den måde passer det godt til ven-stre hånden alene: melodien spilles med tommelfingeren og akkompag-nementet med de øvrige fire fingre. Spændvidden mellem pege –og tommelfinger er også stor, hvilket muliggør en afstand mellem melodi og akkompagnement.Skulle det samme spilles med højre hånd, ville lillefingeren skulle spille melodien, men den er slet ikke så stærk som tommelfingeren, ligesom spændvidden mellem lillefinger og ringfinger er kort.

eN iNspiRAtioNskildePaul Wittgenstein (1887-1961) er et eksempel på en pianist, som skabte sig en karriere som venstrehåndspia-nist. Han fik skudt armen af i Før-ste Verdenskrig, men blev senere

koncertpianist. Han kom fra en rig familie, som efter krigen betalte store komponister som Ravel, Richard Strauss og Sergej Prokofjev for at skrive kompositioner specielt til ham. Paul Wittgenstein blev en inspirati-onskilde for mange og fik klavermu-sikken for venstre hånd til at blom-stre op. For mange pianister også i dag bruges kompositioner for ven-strehånd ofte som ekstranumre, som en slags blærerøvsnumre.Hans Brofeldt, som nu er førtidspen-sionist, bruger mange timer dagligt på at opdatere, besvare mails og lede efter nyt til hjemmesiden. For at sikre, at hans værdifulde arbejde ikke går tabt, den dag han ikke selv kan mere, har han lavet en aftale med le-deren af International Piano Archives, som er et stort og velanset musikar-kiv ved universitetet i Maryland, USA. Han har lovet at videreføre hjemme-siden, når Hans Brofeldt ikke ønsker det mere. Men lad os håbe, at der er længe til endnu.

Kilde: Kristelig Dagblad 2008 og www.left-hand-brofeldt.dk/

Hvad gør den passionerede pianist, som mister sin højre hånd? Hvad gør det unge menneske, som brændende ønsker at lære at spille klaver, men som er amputeret på højre arm? Opgiver de begge deres passion? Nej, ikke nødvendigvis. Faktisk er der utallige klaverværker skrevet for venstre hånd alene lige såvel som en nylig skrevet klaverskole.

20

21A · nyt august 2009

… 129, 130, 131, 132, 133, …

”Hvem ved, Hvad Han Havde fundet på som det næste”.

… men Han Havde da kun smilet til mig…”

22

Frihed til at komme videre

Sahva er Skandinaviens førende virk-somhed inden for udvikling, design og produktion af fysiske hjælpemidler. Vores mission er at være en vidensvirk-somhed, der anvender den nyeste teknologi og skaber øget livskvalitet for mennesker med bevægelseshandicap. Kontakt os og hør, hvordan du kommer videre.

Sahva hovedkontor · Borgervænget 5 · 2100 København Ø · Telefon 70 11 07 11 · www.sahva.dk

Ved fremstilling af proteser og ortoser er tillid en nød-vendighed. Hos Sahva følger vores bandagister dig derfor på nært hold både inden,

under og efter fremstilling af det indivi-duelle produkt. Derigennem sikrer vi dig et produkt af høj kvalitet med det formål at give dig et fortsat aktivt liv.

1 hel sides_nyt layout_til kant med nyt nummer_0709.indd 1 23-07-2009 13:45:53

A · nyt august 2009 23

Har du brug for en snak?

Alex geertsenLårbensamputeretMariboMobil: 23 30 50 61

sjællANd og øeRNe

ea eskildsenLårbensamputeretVanløseTlf. 60 15 91 61

lillian larsenArmamputeretJægersprisTlf. 47 53 65 17

poul MarcussenLårbensamputeretNæstvedTlf. 55 73 27 15

tonny plougLårbensamputeret, skeletforankretNæstvedTlf. 55442151/20426668

lars V. lauritsenLårbensamputeretJyllingeTlf. 28 11 78 66

elisabet sindingBækkenamputeretGentofteTlf. 39 61 69 08Mobil: 30 24 69 08

Hans ole HansenUnderbensamputeretStubbekøbingTlf. 54 60 03 67

Heidi christiansenLårbensamputeret, skeletforankretFrederikssundTlf. 25 30 14 08

Annelise HansenUnderarmsamputeretGillelejeTlf. 49 71 98 61

Arvid WestadDobbelt underbensamputeretMiddelfartTlf. 64 41 63 16

FyN

dora jensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90

Finn schartauDobbelt underbensamputeretFaaborgTlf. 62 60 26 11

bjarne MüllerDobbelt knæleds-amputeretSønderborgTlf. 73 68 50 40

sydjyllANd

krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19

Almaz emiliussenDobbelt underbensamputeretHaderslevTlf. 74 52 82 78

lise MoseLårbensamputeretVojensTlf. 62 66 14 26Mobil 40 45 14 26

bent dam NielsenLårbensamputeretHorsensTlf. 75 61 00 48

NoRd- og MidtjyllANd

ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 86 53 80 85

Michael soelberg pedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, ÅrhusTlf. 86 16 30 18

solveig HansenArm- og benamputeretGjernTlf. 41 17 29 45

Helle szydlowskiLårbensamputeretÅrhusTlf. 86 26 24 58

birte HaarboLårbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88

kim brogaard christensenDobb. lårbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22

erling HeinzeUnderbensamputeretHelsingeTlf. 48 71 18 17

Henrik elkær pedersenLårbensamputeretMåløvTlf. 40 98 86 23

Flex-Foot® Assure

Flex-Foot® Assure – komfort og sikkerhed

Kontakt din bandagist eller besøg vores hjemmeside, www.ossur.com, for yderligere informationer.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked. Vi bruger en

stor del af vores omsætning til forskning og udvikling og har for tiden 317

registrerede patenter.

Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor ortopædien.

Løsninger, der forbedrer menneskers liv. ”Life Without Limitations”, er

vores motto.

Flex-Foot® Assure er perfekt til personer, der primært bevæger sig i nærmiljøet, f.eks. går ud og handler, er i haven eller foretager sig andre enkle huslige sysler.

Flex-Foot® Assure er konstrueret til at give dig et symmetrisk bevægelsesmønster med komfort og stabilitet. Alt sammen for at mindske belastningen på din krop og give dig en så komfortabel og sikker gang som muligt samt sørge for, at du orker det, du vil.

Nyhed!

Id nr.: 46172Dansk Handicap ForbundHans Knudsens Plads 1A2100 København Ø