Analyse af idrætsefterskoler Analyse af 35 udvalgte … · 2020-05-21 · 02 2015 1. Forord og resume 03 2. Økonomisk oversigt 2015 04 2.1 Overskud og overskudsgrader 04 2.2 Skolernes

Analyse af idrætsefterskolerAnalyse af 35 udvalgte idrætsefterskolers økonomi 2015September 2016

02

Analyse af efterskoler | 2015

1. Forord og resume 03

2. Økonomisk oversigt 2015 04

2.1 Overskud og overskudsgrader 04

2.2 Skolernes investeringer og finansiering 12

2.3 Skolernes soliditet og likviditet 13

3. Produktivitet 14

Skoler, der indgår i analysen 15

Personer fra Deloitte 16


03

1. Forord og resumeVækstDe 35 idrætsefterskoler, der indgår i årets analyse, har oplevet en samlet vækst i elevtal på 147 årselever siden 2014. Skolerne har haft 5.571 årselever i 2015. Bag denne vækst ligger imidlertid 12 skoler med et fald i elevtal.

Skolerne havde i gennemsnit et overskud i 2015 på 1,7 mio.kr. og en gennemsnitlig overskudsgrad på 6. 2 af skolerne havde underskud i 2015.

Skolerne har et ensartet indtægtsgrundlag, hvor statstilskuddet fortsat udgør en faldende del af indtægterne. Statstilskuddet (ekskl. statslig elevstøtte) udgør 39,7% af indtægterne i 2015, mod 40,6% i 2014.

Indtægts- og omkostningsfordelingerne udgør følgende i 2015 sammenlignet med 2011 (basis år).

Der er ikke sket større ændringer i indtægts- og omkostningsfordelingen over hele perioden 2011-2015.

Hovedtal fra driften:

Skolerne har investeret betydelige beløb i ejendomme og undervisningsudstyr mv. over perioden 2011-2015, 14 mio. kr. igennemsnit pr. skole.

Den samlede finansieringsgrad er faldet i forhold til 2014 og ligger på 50% i gennemsnit. De samlede renteomkostninger ligger på niveau med tidligere år, ca. 6 t.kr. pr. årselev.

Likviditetsgraden er i gennemsnit 62 i 2015 og er steget i forhold til tidligere år.

Skolerne har fortsat en fornuftig soliditetsgrad på ca. 38% i gennemsnit. Enkelte skoler ligger dog med en faretruende lav soliditetsgrad – 2 skoler har en soliditetsgrad under 20.

Hovedtal fra balancen:

Anvendte data Analysen er udarbejdet på basis af data fra ministeriets regnskabsportal. I regnskabstallene kan der være afvigelser mellem de indberettede tal og de faktiske årsregnskaber, herunder fejlindtastninger. Endvidere er heller ikke undersøgt evt. revisionsforbehold mv.

I analysen anvendes begreberne 1. og 3. kvartil. 1. kvartil viser det niveau, hvor 25% af skolerne ligger under (nedre kvartil) og 3. kvartil viser det niveau, hvor 25% af skolerne ligger over (øvre kvartil)

Læser er velkommen til at tage kontakt til os vedrørende analysen. Kontaktinformationer er placeret sidst i analysen.

Gennemsnit 2015 2014 2013 2012 2011

Overskudmio. kr.

1,7 1,4 1,3 1,1 1,1

Årselevtal 159 155 151 146 141

Overskuds-grad

6,4 6,3 5,7 4,6 4,7

Gennemsnit 2015 2014 2013 2012 2011

Likviditets- grad

63 51 56 55 54

Soliditets- grad 38 35 34 32 30

Finansierings-grad 50 51 53 55 56

2015

2011

Undervisningsomkostninger

Ejendomsomkostninger

Kostafdelingsomkostninger

Administrationsomkostninger

Renteomkostninger

Overskud

Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud

Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

2013 2014 2015 Overskud alle 3 år

Primært resultat pr. ansat i t.kr.

Gennemsnit Gennemsnit nederste halvdel Gennemsnit øverste halvdel

2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200

Branchens sundhed, juni 2016 (2015)


Lavere end 10%

Afkast af investeret kapital

Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Branchens sundhed, juni 2014

Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%

Real ændring i privatforbrug og BNP

BRIK (Privatforbrug)

Next11 (Privatforbrug)

Traditionelle markeder(Privatforbrug)

BRIK (BNP)

Next11 (BNP)

Traditionelle markeder(BNP)

(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%

Figur 1: Udvikling i antal årselever

1. Kvartil 2. Kvartil 3. Kvartil

100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 2: Udvikling i overskudsgrad i pct.

1. Kvartil Gennemsnit 3. Kvartil

0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 4: Udvikling i skolepenge, t.kr.


120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 3: Indtægter pr. årselev, t.kr.


65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 7: Udvikling i lærerlønsomkostninger pr. lærerårsværk, kr.


440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 5: Statslig elevstøttes andel af samlede skolepenge


34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 6: Undervisningsomkostninger pr. elev, t.kr.


60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35

Figur 8: Udvikling i ejendomsomkostninger pr. årselev, t.kr.


2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000

Figur 9: Udvikling i bygningsafskrivninger, t.kr.


2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22

Figur 10: Udvikling i kostafdelingsomkostninger pr. årselev, t.kr.


2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6

Figur 14: Udvikling i nettorenteomkostninger pr. årselev, t.kr.


2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500

Figur 12: Udvikling i markedsføringsomkostninger pr. årselev, t.kr.


2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 11: Udvikling i administrationsomkostninger pr. årselev, t.kr.


0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 13: Nul-punkt i resultat, antal elever, der kan mistes

40%

45%

50%

60%

65%

55%

Figur 15: Udvikling i belåningsgrad, ultimo


2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 16: Udvikling i soliditetsgraden, ultimo

Figur 17: Udvikling i likviditetesgrad


0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 18: Årselever pr. lærerårsværk


4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011

Figur 19: Årselever pr. årsværk i alt


04

Over de seneste år er der etableret nye idrætsefterskoler og andre efterskoler har skiftet profil. I år omfatter analysen 35 skoler, der fremgår sidst i analysen.Analysen omfatter 5 års regnskabsdata til sammenligning – det vil sige perioden 2011-2015.

Elevtal Efterskolerne har i 2015 i alt haft 5.571 årselever, hvilket giver et gennemsnit på ca. 159 årslever.

Størrelsesmæssigt er der en forholdsvis stor spredning med hensyn til det gen-nemsnitlige elevtal, hvilket belyses af figur 1.

Den største skole havde 519 årselever i 2015, og den mindste 80.

12 ud af 35 skoler har haft et fald i elevtallet fra 2014 – 2015, men der er ikke tale om større fald.

Overskud og overskudsgrad Skolerne havde i gennemsnit et overskud i 2015 på 1,7 mio.kr. 2 af skolerne havde underskud i 2015.

Ses på overskudsgraden, dvs. overskud før ekstraordinære poster i forhold til indtægter, er udviklingen over de seneste år stort set uændret. Gennemsnittet ligger på 6% i 2015, ligesom i 2014. Bundniveauet – forstået som 1. kvartil – ligger på ca. 3% i 2015.

3. kvartil ligger dog fortsat meget højt, ca. 9%. Højeste observation er 16.

2. Økonomisk oversigt 2015 2.1 Overskud og overskudsgrader

2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011


2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011



05

IndtægtssidenSkolerne havde i gennemsnit indtægter på 25 mio.kr. i 2015. Af indtægterne udgør statstilskuddet i gennemsnit 10 mio.kr. – svarende til 40%. Statstilskuddets andel af de samlede indtægter er falder over perioden 2011-2015.

Figur 3 viser indtægter i gennemsnit pr. årselev – vist som gennemsnit, 1. kvartil og 3. kvartil.

De elementer, der indgår i indtægterne, er statstilskud, skolepenge inkl. statslig elevstøtte og andre indtægter.

Figur 4 viser udviklingen i skolepenge. Skolepengene er generelt steget over perioden, og skolerne ligger meget tæt, da såvel 1. og 3. kvartil samt gennemsnit stort set er ens. Antages, at der generelt afholdes kurser på 42 uger, udgjorde den gennemsnitlige ugepris 2.115 kr. i 2015.

En del af skolepengebetalingen er imidlertid statslig elevstøtte. Den statslige elevstøtte udgør ca. 38% af de samlede skolepenge i 2015.

Udviklingen heri er vist i figur 5. Andelen er faldet over perioden, hvilket vil sige større grad af faktisk forældrebetaling.

PerspektivSkolerne har generelt ensartet indtægts- struktur, og ugeprisen har rundet de 2.000 kr.

En usikkerhedsfaktor fremover kan blive prisen for forældrene, der – før statslig elevstøtte – nærmer sig +90 t.kr. for et eft-erskoleophold. Et andet væsentligt forhold på indtægtssiden er dispositionsbegræn-sninger og om- fordelingsordningen, de vil medføre færre penge fra staten fremover.

2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011


2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011



06

OmkostningssidenDen største omkostningspost er under-visningsomkostningerne. Undervisning-somkostningerne udgør ca. 49% af in-dtægterne i 2015 – lidt højere niveau end i 2014, men lavere end i perioden 2011-2012. Lock-outen i 2013 gav lavere undervisning-somkostninger i 2013.

Undervisningsomkostningerne kan ses i sammenhæng med antallet af årselever. Figur 6 viser udviklingen i undervisning-somkostningerne pr. årselev.

Over perioden har der været en lille stigning i undervisningsomkostningerne pr. elev. Dette hænger godt sammen med løn- og pristalsudviklingen.

2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011



07

Den største del af undervisningsom-kostningen er lærerløn. Udviklingen i gennemsnitlig lærerlønsomkostning er vist i figur 7. Lock-out-året 2013 gav et fald i gennemsnitsomkostningen.

En anden stor omkostningspost er ejen-domsomkostningerne (figur 8).

Skolerne skal i henhold til lovgivningen eje undervisningslokaler, boliger mv.

Skolerne havde i 2015 gennemsnitlige ejen-domsomkostninger på 4,6 mio.kr. Ejendom-somkostningerne består primært af afskriv-ninger, vedligeholdelse, løn til pedeller og rengøring og forbrug af el, vand og varme, forsikring, husleje mv. Omkostningerne udgjorde 18% af indtægterne i 2015.

Gennemsnittet målt pr. årselev udgjorde ca. 29 t.kr. i 2015.

En stor del af ejendomsomkostningerne er bygningsafskrivningerne. Bygningsafskriv-ningerne er en skønsmæssig omkostning, der afhænger af afskrivningsgrundlaget og den valgte brugstid mv. Ses over perioden er de gennemsnitlige bygningsafskrivninger steget jf. figur 9.

Dette hænger sammen med de seneste års store investeringer i bygninger mv. I gennemsnit har skolerne investeret 14 mio.kr. over perioden 2011-2015.

2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011



08

Kostafdelingsomkostninger som ses på Figur 10 udgjorde ca. 3,5 mio.kr. i gen-nemsnit pr. skole i 2015. I 2015 udgjorde kostafdelingsomkostningerne ca. 14% af indtægterne.

Kostafdelingsomkostningerne omfatter lønninger til køkkenpersonale, køb af mad-varer samt kostafdelingsinventar mv.

Gennemsnittet er på ca. 21-23 t.kr. pr. årselev i alle årene, mens 3. kvartal ligger på ca. 24 t.kr. Niveauet på den enkelte skole kan afhænge af personalesammensætning i kostafdelingen, valgt kostpolitik mv.

Administrationsomkostninger udgjorde samlet set ca. 1,9 mio.kr. i 2015 pr. skole, eller ca. 7-8% af indtægterne.

I administrationsomkostningerne indgår markedsføring. Skolerne har afholdt ca. 11 mio.kr. i markedsføringsomkostninger i 2015 mod ca. 6,8 mio.kr. i 2011.

Figur 11 og 12 viser udviklingen over de seneste 5 år.

PerspektivFigurerne ovenfor giver et fingerpeg på, hvor de gennemsnitlige omkostninger ligger for idrætsefterskolerne.

Skoler, der har høje gennemsnitsomkost-ninger, kan formentlig drage nytte af at se, hvad skoler med lave gennemsnitsomkost-ninger gør.

Men en række omkostningstyper er histor-isk eller geografisk betinget.

2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011



Skoler, der har høje gen-nemsnitsomkostninger, kan formentlig drage nytte af at se, hvad skoler med lave gennemsnit-somkostninger gør.


09


10

Robustheden i indtjeningen kan belyses ved at beregne, hvor mange årselever skolerne kan miste, før resultaterne bliver 0.

Figur 13 viser dette, under forudsætning af at alle omkostninger er uændrede. Der er kun medtaget skoler med positive resulta-ter. Figuren viser at robustheden er steget

Finansielle posterEnkelte skoler har såvel renteindtægter som –omkostninger. Samlet set har skolerne renteomkostninger på 6 t.kr. pr. årselev i 2015. Renterne udgør dermed ca. 4% af indtægterne.

Udviklingen i nettorenteomkostningerne fremgår af figur 14.

De finansielle omkostninger er uafhængige af elevtallet, men derimod afhængig af den rentebærende nettogæld.

2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011



11

"Ugeprisen har rundet de 2.000 kr."



2.2 Skolernes investeringer og finansiering

Skolerne har investeret væsentlige beløb i de seneste år. Investeringerne har primært været i bygninger og grunde. Skolerne har i gennemsnit investeret for ca. 14 mio.kr. over perioden 2011-2015. Alene i 2015 har skol-erne i gennemsnit investeret for 2 mio.kr.

Investeringerne er i høj grad finansieret med langfristet gæld.

BelåningsgradSes på udviklingen i belåningsgraden (finansieringsgrad) over perioden, er der ikke noget der tyder på en overbelåning af anlægsaktiverne. Dette fremgår af figur 15, der viser udviklingen i belåningsgraden. Skolerne ligger generelt på en belåningsgrad, hvor det er muligt at optage fuld belåning i realkreditinstitutter.

Det ses også af udviklingen, at belåningsgraderne i gennemsnit er faldet over perioden – også selvom evt. renteswaps skal medtages under langfristede gæld.

2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011


12


2.3 Soliditetsgrad og likviditet

Soliditeten viser skolernes egenkapital i forhold til den samlede balance.

Skolernes soliditet er generelt god og stigende, hvilket fremgår af figur 16.

Der er imidlertid skoler med lav soliditetsgrad. F.eks. ligger 2 skoler med en soliditet på under 20%, hvilket er lavt.

Likviditetsgraden bør som udgangspunkt ligger omkring 80-100. Der er dog ikke fastsat krav til likviditetsgraden og en række skoler har en kassekredit til rådighed som stødpude for likviditetsudsving.

Likviditetsgraderne faldt i 2014 for visse skoler, som trækker gennemsnittet og 3. kvartil ned. Skolerne har bl.a. anvendt egne beholdninger til de løbende investeringer i 2014. I 2015 ses der generelt stigende likviditetsgrader for de fleste skoler, hvilket tyder på lavere investeringer end i 2014.

2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011


13


14

3. Produktivitet

Efterskolernes produktivitet kan opgøres på mange måder, og det er op til den enkelte skole at vurdere, om produktiviteten er som forudsat og planlagt (jf. budgettet).

Meget fokus på ”produktion” kan gå ud over kvaliteten og ”oplevelsen” af et efterskoleophold.

Et nøgletal, som alle skolerne er forpligtet til at oplyse, er ”årselever pr. lærerårsværk”. Figur 18 viser udviklingen for så vidt angår lærerårsværk, og figur 19 viser udviklingen for alle årsværkstyper.

Gennemsnittet for årselever pr. lærerårsværk har i perioden 2011-2015 ligget på ca. 8-8,5, mens de skoler med højeste nøgletal (3. kvartil) ligger på ca. 9 i 2015.

Bliver nøgletallet for lavt, vil der være tale om et faresignal – for få elever eller for mange lærere. Begge dele vil få en afsmittende effekt på økonomien.

Nøgletallet er fast defineret i regnskabsbekendtgørelsen, der primært er styret efter personalekategori, imidlertid skal aktiviteten styre, hvor årsværket medtælles.

Ses der i stedet for nøgletallet ”årselever pr. årsværk i alt” viser udviklingen et gennemsnit på ca. 5 over hele perioden 2011-2015.

Selv om skolerne er vokset betydeligt i perioden, er nøgletallet stort set konstant.

2015

2011





Renteomkostninger

Overskud


Underskud Overskud

53% 39% 30%39%

47% 61%61%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




2013 2014 2015

100

0

-100

-200

300

200



Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

35,3% 41,6%

16,8% 5,3%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%


Solid

itet

32,7% 46,5%

15,5% 5,3%





BRIK (BNP)

Next11 (BNP)


(f) = forecast

2012 2013 2014 2015f 2016f 2017f 2018f 2019f

140

135

130

110

105

100

95

125

120

115

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

48,4% 26,6%

21,9% 3,1%

Lavere end 10%


Højere end 10%

Højere end 15%

Lavere end 15%

Solid

itet

49,1% 32,7%

10,9% 7,3%



100

110

120

130

140

150

160

170

180

2015 2014 2013 2012 2011



0.00

1.00

2.00

3.00

4.00

5.00

6.00

7.00

8.00

9.00

10.00

2015 2014 2013 2012 2011



120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

2015 2014 2013 2012 2011



65

70

75

80

85

90

95

2015 2014 2013 2012 2011



440000

430000

450000

460000

470000

480000

490000

500000

2015 2014 2013 2012 2011



34%

36%

38%

40%

42%

44%

2015 2014 2013 2012 2011



60

65

70

75

80

85

2015 2014 2013 2012 2011

20

25

30

35



2015 2014 2013 2012 2011

400

600

800

1200

1400

1000



2015 2014 2013 2012 2011

19

20

21

23

24

24

22



2015 2014 2013 2012 2011

0

2

4

8

10

12

6



2015 2014 2013 2012 2011

0

0,5

1,000

2,000

2,500

3,000

1,500



2015 2014 2013 2012 2011


8

9

10

11

12

13

14

15

16

2015 2014 2013 2012 2011



0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2014 2013 2012 2011


40%

45%

50%

60%

65%

55%



2015 2014 2013 2012 2011


15

20

25

30

35

40

45

50

2015 2014 2013 2012 2011




0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015 2014 2013 2012 2011


6

6.5

7

7.5

8

8.5

9

9.5

2015 2014 2013 2012 2011



4.4

4.6

4.8

5

5.2

5.4

5.6

5.8

6

6.2

2015 2014 2013 2012 2011


15


• Københavns Idrætsefterskole

• Brøndby Idrætsefterskole

• Sportsefterskolen Sjælsølund

• Gørlev Idrætsefterskole

• Sydøstsjællands Idrætsefterskole

• Haslev Idrætsefterskole

• Sorø Gymnastikefterskole

• Idrætsefterskolen Klintsøgaard

• Gunslevholm Idrætsefterskole

• Gymnastikefterskolen Stevns

• Glamsdalens Idrætsefterskole

• Strib Idrætsefterskole

• Design & Idrætsefterskolen Skamling

• Sportsefterskolen SINE

• Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole

• Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

• Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole

• Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

• Vesterlund Efterskole

• Hellebjerg Idrætsungdomsskole

• Bjerre Gymnastik- og Idrætsefterskole

• Koldingegnens Idrætsefterskole

• Idrætsefterskolen Lægården

• Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole

• Vedersø Idrætsefterskole

• Lyngs Idrætsefterskole

• Tirstrup Idrætsefterskole

• Hou Maritime Idrætsefterskole

• Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole

• Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole

• Galtrup Musik- & Idrætsefterskole

• Skyum Idrætsefterskole

• Onsild Idrætsefterskole

• Himmerlandscentrets Idrætsefterskole

• Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt.

Skoler, der indgår i analysen

16


Peter Nørrevang

[email protected] +45 26 21 13 29

Gøteborgvej 189200 Aalborg SV

Søren Jensen

[email protected] +45 22 20 28 76

Weidekampsgade 6 2300 København S

Morten S. Kristiansen

[email protected]+45 30 93 47 80

Ndr. Ringgade 70A4200 Slagelse

Klaus Tvede-Jensen


City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C

Personer fra Deloitte


17

Morten Gade Steinmetz


City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C

Gert Rasmussen

grasmussen@deloittedk+45 20 53 56 19

Tværkajen 5 5000 Odense C

Claus Kolin


Tværkajen 55100 Odense C

Deloitte i DanmarkKundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgiv-ningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 17 lokale kontorer landet over – de 2 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold brin-ger os i stand til at rådgive på mange niveauer.

Vi er førende inden for vores felt, og vores ca. 2.200 medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en profes-sionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver.

Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt.

Om DeloitteDeloitte leverer ydelser indenfor Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådig-hed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe a kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca. 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu LimitedDeloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udfør-lig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets med-lemsfirmaer.

© 2016 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Toh-matsu Limited

Documents

Analyse af idrætsefterskoler Analyse af 35 udvalgte … · 2020-05-21 · 02 2015 1. Forord og resume 03 2. Økonomisk oversigt 2015 04 2.1 Overskud og overskudsgrader 04 2.2 Skolernes