Anbefalinger om bygherrens koordinering af

ARBEJDSMILJ

2

Udarbejdet af Bygherreforeningens

ARBEJDSMILJUDVALG Jan Quitzau-Rasmussen (formand), Bygningsstyrelsen

Allan Rahn Svendsen, Vejdirektoratet

Dorthe Beckwith, BaneDanmark

Karin Adriansen, Kbenhavns Kommune

Stine Tarhan, Gentofte Kommune

Svend-Erik Due, Kbenhavns Kommune

Redaktion: Line Maj Aagreen, Mette Boje Larsen og

Hanne Ullum (Bygherreforeningen)

Illustrationer: Frits Ahlefeldt-Laurvig

Udgivet af Bygherreforeningen februar 2014

2

FORORD

Bygherrerne engagerer sig i arbejdsmiljet Arbejdsmiljet p danske byggepladser har desvrre ikke forbedret sig vsentligt i de se-neste 30 r. Antallet af ulykker og skader er konstante, og der er stadig mange hndvrke-re, som forlader arbejdsmarkedet med nedslidningsskader. rsagerne er mange, men un-dersgelser viser, at alle parter i byggeprocessen kan bidrage til at ge sikkerheden og for-bedre arbejdsmiljet i udfrelsen og i de frdige projekter. Som indkbere og udbydere har bygherrerne mulighed for at pvirke processen gennem mlstninger og krav til de vrige parter i processen. Herigennem kan bygherren medvirke til at forebygge ulykker og generelt forbedre vilkrene for alle som arbejder p byggeplad-sen, og alle som skal udfre driftsopgaver i det frdige byggeri. Den danske lovgivning er i de seneste r blevet skrpet p arbejdsmiljomrdet - ogs i forhold til bygherrens ansvar - og det m derudover forventes, at myndighederne i de kom-mende r vil undersge, om man lever op til lovgivningens krav. Med denne udgivelse giver Bygherreforeningen en rkke anbefalinger til, hvordan danske bygherrer kan efterleve kravene. Der gives ogs bud p, hvordan de - udover krav til samar-bejdspartnerne - kan styrke arbejdsmiljprocesserne gennem klare strategier, synlighed i processen, opflgning og opbakning til parterne. Anbefalingerne er ikke en vejledning, men tegner en udviklingsretning, som bygherrerne kan stile imod. Anbefalinger om bygherrens koordinering af arbejdsmilj er udarbejdet af Bygherreforenin-gens Arbejdsmiljudvalg, som en revision af den tidligere udgivelse fra 2010. Det er forenin-gens hb, at anbefalingerne kan give inspiration og tegne en linje for arbejdsmiljprocesser i bygherreorganisationer i de kommende r.

4

5

INDHOLD

FORORD ................................................................................................................................................. 2

INDHOLD ................................................................................................................................................ 5

INTRODUKTION ..................................................................................................................................... 7

ARBEJDSMILJANSVAR OG KOORDINATORROLLER ..................................................................... 8

INDLEDENDE OVERVEJELSER............................................................................................................ 9

PROJEKTERING................................................................................................................................... 12

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) .................................................................................. 14

ARBEJDSMILJJOURNALEN OG OVERDRAGELSE AF VIDEN ...................................................... 15

UDBUD OG ENTREPRISEFORBEREDELSE ...................................................................................... 16

UDFRELSESFASEN OG OPGAVEDELING ...................................................................................... 17

OVERDRAGELSEN TIL KOMMENDE BRUGERE/LEJERE ................................................................ 19

LINKS OG HENVISNINGER ................................................................................................................. 20

BILAG 1 EKSEMPEL P JOURNAL SOM LOGBOG ........................................................................ 23

6

7

INTRODUKTION

Arbejdstilsynets bekendtgrelse nr. 117 af 5. februar 2013 Bekendtgrelse om bygherrens pligter plgger bygherren en rkke ansvarsomrder i forhold til at sikre arbejdsmiljet p byggepladser og i de frdige byggerier. Da arbejdsmiljomrdet omfatter juridisk ansvarspdragende lovgivning for bygherren, giver dette anledning til srlig opmrksomhed. Bygherren har ansvaret for at koordinere arbejdsmilj under projektering og udfrelse, s alt arbejde kan udfres sikkerheds- og sundhedsmssigt forsvarligt for bde de udfrende i byggeperioden og nr byggeriet efterflgende tages i brug. Ansvaret kan ikke uddelegeres, men det kan de opgaver, der phviler bygherren. Bekendtgrelsen glder for bygherrer, nr det m forventes, at der vil blive udfrt arbejde af mindst to virksomheder samtidigt p byggepladsen. Strsteparten af Bygherreforeningens medlemmer vil derfor ofte skulle efterleve denne bekendtgrelse. Denne seneste udgave af bekendtgrelsen medfrer nye ansvarsomrder for bygherren herunder afholdelse af opstartsmder og gennemfrelse af sikkerheds-runderinger. Arbejdstilsynet forventes at udarbejde en vejledning, der skal uddybe bekendtgrelsen. Herudover har Branchearbejdsmiljrdet for Bygge og Anlg (BAR-BA) i samarbejde med en rkke organisationer, herunder Bygherreforeningen, udarbejdet et detaljeret faktablad om bygherrens pligter, der giver overblik i bde planlgnings-, projekterings- og udfrelsesforlbet. Denne publikation supplerer og uddyber faktabladet, enten hvor det ikke vurderes fuldt dkkende, eller hvor Bygherreforeningen vurderer, at der er behov for egentlige anbefalinger. Du kan med fordel starte med at lse faktabladet, som kan hentes p: www.bar-ba.dk Bygherreforeningens anbefalinger er mlrettet den professionelle bygherre, der forudsttes at have et vist kendskab til arbejdsmiljomrdet. Formlet med anbefalingerne er at give bygherren et bedre overblik over, hvor udfordringerne ligger i koordination af sikkerheds- og sundhedsarbejdet under planlgning, projektering, udbud og udfrelse - hvordan planlgger og gennemfrer bygherren bedst et arbejdsmiljmssigt fornuftigt forlb? Bygherreforeningen er af den holdning, at bygherren ved at stille krav til arbejdsmiljforhold, herunder sikkerhed og sundhed, medvirker til at skabe gode arbejds-vilkr bde under selve byggeriet, men ogs nr bygningen er taget i brug. Et godt arbejdsmilj vurde-res at f en positiv indvirkning p projektets konomi og tidsplan.

http://www.bar-ba.dk/bygherre-og-raadgivere/materialer-bygherre-og-raadgiver/faktablad-om-bygherrens-pligter/

8

ARBEJDSMILJANSVAR OG KOORDINATORROLLER

Hvilket ansvar har bygherren? P byggepladser phviler det grundlggende arbejdsmiljretlige ansvar for medarbejdernes sikkerhed og sundhed arbejdsgiveren. Ved bygge- og anlgsprojekter er ansvaret som udgangspunkt entreprenrens inden for de respektive entrepriser. Bygherren har imidlertid de pligter, der specifikt er plagt i de srlige arbejdsmiljregler vedr-rende bygge- og anlgsprojekter, herunder isr bekendtgrelse nr. 117 af 5. februar 2013 (herefter blot Bygherrebekendtgrelsen). De vrige parter er ligeledes underlagt lovgivning om arbejdsmilj, herunder entreprenren som arbejdsgiver og rdgiveren bekendtgrelse om projekterendes og rdgiveres pligter m.v. Bygherrens ansvar kan ikke uddelegeres. Det kan kun opgaverne, som rdgivere og entre-prenrer derefter planlgger og gennemfrer p bygherrens ansvar.

Bygherren er i sidste ende ansvarlig for disse ansvarsomrder og kan straffes for forsm-melser/overtrdelser. Nr opgaver uddelege-res, skal bygherren derfor sikre sig, at opga-verne varetages kompetent, for der er kun n, der har ansvaret, bygherren. I udfrelsen er det i srlig grad fllesomr-derne, som bygherren skal have fokus p, og i vrigt vre opmrksom p, at de vrige parter har et eget ansvar, som de selvstndigt skal efterleve. Bygherrens skal sledes ptage sig eget ansvar, men ikke andres.

Koordinatorroller Bygherren skal udpege en koordinator for hhv. projektering og udfrelse til at varetage arbej-det med sikkerhed og sundhed: 1. Arbejdsmiljkoordinator (P) projektering 2. Arbejdsmiljkoordinator (B) Udfrel-

se/byggeri.

Ansvarsomrder i Bygherrebekendtgrelsen:

Bygherren skal medvirke til, at arbejdet udfres sikkerheds- og sundheds-mssigt fuldt forsvarligt og koordinere arbejdsmiljarbejdet under projektering og i byggeperioden, herunder; Udpege en koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under

projekteringen af bygge- og anlgsprojektet - arbejdsmiljkoordinator (P)Udpege en koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under udfrelsen af bygge- og anlgsarbejdet - arbejdsmiljkoordinator (B)

Bygherren har ansvar for flg. opgaver, der kan varetages af arbejdsmiljkoor-dinatoren: Udarbejde og ajourfre byggepladsens plan for sikkerhed og sund-

hed (PSS) p strre byggepladser, eller nr arbejdet indeholder srligt farligt arbejde.

Afgrnse sikkerhedsforanstaltninger i fllesomrder Gennemfre kontrol af aftaler med arbejdsgiverne om fllesforanstalt-

ningerne. Anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis bygge- eller anlgsarbej-

det har et vist omfang. Gennemfre opstartsmder med arbejdsgivere, der skal udfre arbejder

p pladsen. Gennemfre sikkerhedsrunderinger mindst n gang hver 14. dag. Afholde sikkerhedsmder med arbejdsgivere og arbejdsmiljorganisati-

onen p byggepladsen. Udarbejde journal til brug for fremtidig drift og vedligehold i den fr-

dige bygning.

9

INDLEDENDE OVERVEJELSER

Bygherren anbefales at: Have en overordnet arbejdsmiljpolitik

for bygge- og anlgsprojekter, der afspej-les i udbudsdokumenter.

Signalere tydeligt i sit udbudsmateriale, fx i byggeprogrammet og byggesagsbeskri-velsen, at arbejdsmilj og sikkerhed er af betydning for bygherren og for selve projek-tet.

Standardisere de arbejdsmiljmssigt relevante dele af flgende dokumenter: - Overordnede retningslinjer for arbejds-

milj inden for bygherrens strategier og -politikker.

- Idoplg/byggeprogram. - Udbudsmaterialer vedrrende projekte-

ringsydelsen, herunder ydelsesbeskri- velser samt paradigmer, der skal anven-des under projekteringen og udfrelsen.

- Udbudsmaterialer vedrrende entrepri-searbejderne, herunder Byggesagsbe-skrivelsen og Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS).

Bygherren skal selv bre sikkerhedsudstyr ved tilstedevrelse p byggepladsen, her-under sikkerhedshjelm og -sko. Det under-streger bygherrens holdning. Vr profes-sionel. Srg for selv at have udstyret, s I ikke behver at lne af entreprenren.

Opstilling af krav Arbejdsmiljkrav og kriterier skal vre s klare som muligt. Det er ikke en videnskab men sund fornuft, der skal sikre, at skader p byg-gepladsen begrnses. Bygherren br sikre sig, at de rette kompeten-cer er til stede, nr kravene fastlgges, enten ved interne ressourcer eller ved tilkb af eks-tern bistand (bygherrerdgivning), til tidligt (under programmeringen) at kunne prcisere kravene i ydelsesbeskrivelser til de projekte-rende vedrrende arbejdsmilj, herunder fx nr FRI og Danske ARKs ydelsesbeskrivelser anvendes. Byggeprogrammet br kun indeholde den

mere generelle arbejdsmiljpolitik, som bygherren nsker at udtrykke.

Det skal ud fra en konomisk og projektre-lateret betragtning overvejes, hvorvidt de arbejdsmiljmssige ydelser, der "kan" indg i ydelsen, skal ndres til "skal" indg i ydelsen.

10

Arbejdsmiljkoordinatorer Det er angivet i bygherrebekendtgrelsen og uddybet i faktabladet, hvilke opgaver de to koordinatorfunktioner skal udfre. Det er dog afgrende, at bygherren i hvert projekt konkret tager stilling til koordinatorer-nes roller og ansvar. Herunder om de skal varetages i egen organisation eller overdrages til eksterne rdgivere. Nogle bygherreorgani-sationer hndterer koordinatorrollen internt, men typisk placeres koordinatorrollen eksternt, hos rdgivere eller i entreprenrvirksomheder. I det flgende tager beskrivelserne udgangs-punkt i, at bygherren vlger at kbe ydelsen, og dermed skal kravspecificere herom fx i en udbudssituation. Beskrivelserne giver dog samtidig et billede af, hvilke kompetencer, bygherren skal besidde, hvis han vlger at varetage koordinatorrollen i egen organisation. Bygherren skal frst og fremmest overveje, hvordan koordinatorrollerne varetages i de forskellige faser, og hvordan viden overleve-res. Koordinatorrollerne er overvejende knyttet til to delprocesser i det samlede forlb pro-jektering og udfrelse og vil for strre bygge-projekter skulle udfres af to eller flere forskel-lige personer.

Koordinatorrollen afhnger af ud-budsform og projekt For sm byggeopgaver vil en arbejdsmiljko-ordinator med tilstrkkelige viden og erfaring til at varetage rollen i bde projekterings- og udfrelsesfasen ofte vre tilstrkkelig. Men det vurderes, at den samme person p strre opgaver kun sjldent besidder de forndne kompetencer og kapacitet til at varetage begge omrder. I en todelt proces - projekteringsfase med rdgivere og udfrelsesfase med fag-, stor- eller hovedentreprenrer - er der en faseopde-ling, som koordinatorrollerne kan relateres til. Her vil arbejdsmiljkoordinator (P) ofte vre p rdgiversiden. For hovedentrepriser vil arbejdsmiljkoordinator (B) tilsvarende ofte vre p entreprenrsiden p samme mde som byggeledelsesfunktionen ofte vil vre det. For fag- og storentrepriser vil arbejdsmiljko-

ordinator (B) ofte vre p rdgiversiden, som normalt ogs byggeledelsesfunktionen. Indgr partnering, vil arbejdsmiljkoordinator (P) normalt vre p rdgiverside, mens place-ring af arbejdsmiljkoordinator (B) afhnger af entrepriseform. I en mere sammenhngende proces totalen-treprise og offentligt privat partnerskab (OPP) er projekteringen en del af ydelsen hos den ansvarlige for udfrelsen, og der vil i hjere grad vre en glidende overgang mellem projektering og udfrelse. Bde arbejdsmilj-koordinator (P) og arbejdsmiljkoordinator (B) vil normalt vre p entreprenrsiden p sam-me mde som byggeledelsesfunktionen. Bygherren anbefales at: Besidde kompetence inden for arbejds-

milj, ved interne ressourcer eller ved til-kb af ekstern bistand, til at kunne udbyde koordinatorrollen, herunder kunne beskrive, udbyde, bedmme og kontrollere koordina-toropgavens varetagelse.

Anvende standardiserede formuleringer i ydelsesbeskrivelsen for arbejdsmiljko-ordinator (P), der entydigt fastlgger det ansvar, denne har som en del af projekte-ringen til at beskrive arbejdssikkerheds-mssigt forsvarlige arbejdsgange eller for-anstaltninger, og til at gribe ind under pro-jekteringen, sfremt der beskrives forhold, der er sikkerhedsmssigt uforsvarlige (ar-bejdsmiljmssig bygbarhed). Disse krav fremgr nedenfor.

I denne forbindelse anbefales det generelt at stille krav om godkendt arbejdsmilj-uddannelse og dokumenteret erfaring med arbejdsmiljarbejde p byggepladser, s krav til uddannelse og erfaringer ikke er afhngigt af strrelsen af byggepladsen. En lille byggeplads kan have en hj kom-pleksitet i udfrelsen fx med vanskelige ud-gravninger, stillads og i forbindelse med bygninger i brug eller hvor trafikale forhold pvirkes.

11

Standardisere egne paradigmer. Dette er at foretrkke frem for at anvende de for-skellige eksterne sikkerhedskoordinatorers egne retningslinjer, som ofte vil vre vidt forskellige.

Sikre uafhngig arbejdsmiljkoordine-

ring. Koordinatorydelsen kan enten indg i totalrdgivningsydelsen eller vre en sepa-rat ydelse.

Der kan ikke siges noget entydigt om forde-le og ulemper ved at indkbe koordine-ringsrollen som separat ydelse eller som del af totalrdgivning, herunder byggeledel-se. Der kan vre uhensigtsmssige sam-menfald af interesser, nr opgaven lses i en og samme virksomhed, men nogle byg-herrer foretrkker at indkbe samlede ydelser oplever strre tillid til koordinator, nr denne ikke kommer fra en fremmed virksomhed. Som minimum br koordinati-onen placeres i en uafhngig afdeling af vrige ydelser og den enkelte bygherre br tage stilling til eventuelle uhensigtsmssig-heder i sammenfald af ydelser.

Stille krav til begge typer arbejdsmilj-koordinatorer ud over faktabladets ret-ningslinjer: - Generel viden om sikkerheds- og

sundhedsmssige forhold i vrigt, samt indgende kendskab til arbejdsmarkeds-forhold, overenskomster mv.

- Evne til at trffe beslutninger og at gen-nemfre dem.

Stille krav til arbejdsmiljkoordinator (P) ud over faktabladets retningslinjer: - Praktisk erfaring med projektering, hvor

arbejdsmiljhensyn er blevet indarbejdet og anvendt under udfrelsen. Erfaringen skal svare til strrelsen og kompleksite-ten af det konkrete projekt.

- Evne til at gennemskue projektets effekt bde i gennemfrelsesfase og i drifts-/brugsfasen. Her kan Vrdibygs vejled-ning Driftorienteret byggeproces benyt-tes.

- Evne til at facilitere processen i projekte-ringsfasen og her skabe ejerskab for arbejdsmilj og sikkerhed samt involvere de rigtige personer fra fx projekterings-team og driftspersonale.

- Der br ligeledes prioriteres medarbej-dere med byggepladserfaring til at vare-tage koordinatorrollen under projekte-ring.

Stille krav til arbejdsmiljkoordinator (B) ud over faktabladets retningslinjer: - Praktisk erfaring i ledelse af et bygge-

og anlgsarbejde. - Krve, at dokumentation for uddannelse

og erfaring vedlgges tilbud, ligesom navn p arbejdsmiljkoordinatorer kr-ves indarbejdet i kontrakter (person-bundet opgave, s koordinatoren ikke udskiftes uden bygherrens samtykke).

Tildelingskriterier eller mindstekrav Bygherrens krav til arbejdsmiljkoordinator (P) br enten indg i tildelingskriterierne, idet der ikke m forekomme gentagelser til udvlgel-seskriterierne, der anvendes ved prkvalifika-tion af de bydende. Eller bygherren kan vlge en model, hvor der i ydelsesbeskrivelsen stilles mindstekrav til kompetencer. Der er gode erfaringer med denne lsning, hvor man er helt sikker p, at der ikke konkurreres p arbejds-miljkoordinering, men at man (som minimum) fr en bestemt kvalitet i ydelsen. Sfremt arbejdsmiljrdgivningen under pro-jekteringen indkbes separat, kan alle tilde-lingskriterierne vre fokuseret p arbejdsmil-jkoordinatorrollen. Sfremt arbejdsmiljkoor-dineringen indgr i en totalrdgivningsydelse kan arbejdsmilj indg som et delkriterium. Tildelingskriterier anbefales opbygget over konkrete krav i det kommende projekt, fx forslag til valg af procesbeskrivelser for kom-plicerede arbejdsprocesser p byggepladsen, forslag til organisering af arbejdsmiljarbejdet og beskrivelse af konkrete lsningsmodeller for arbejdsmiljet.

http://www.vaerdibyg.dk/index.php?option=com_content&view=article&catid=296&child=296&id=186&Itemid=171

12

PROJEKTERING

Overblik og fokus Arbejdsmiljkoordinator (P) skal varetage bygherrens ansvar under projekteringen ved at have fokus p, hvordan det fremtidige ar-bejdsmilj pvirkes, herunder at: Udfrelsen af byggearbejderne kan ske p

en forsvarlig mde p byggepladsen. Byggeriet efterflgende er forsvarligt at

arbejde i for de kommende brugere. Det kan vedligeholdes arbejdsmiljmssigt

forsvarligt af brugere og driftsorganisatio-nen.

Fokus for arbejdsmiljkoordinator (P) er derfor at gennemskue projektets konsekvenser bde i bygge- og driftsfasen. Alts at vurdere, om de valgte lsninger kan gennemfres og anvendes uden sikkerheds- og sundheds-mssige konsekvenser (arbejdsmiljmssig bygbarhed). Koordinatoren skal i bund og grund kunne stille de rigtige sprgsml og samle de rigtige kompetencer til at besvare dem, herunder ogs kommende brugere samt kommende drifts- og vedligeholdspersonale. Se evt. Vrdibygs vejledning driftorienteret byggeproces

Ansvarsfordeling Projekteringslederen har

1ansvaret for at

planlgge arbejdsmiljet i udfrelsen og i det frdige byggeri. Arbejdsmiljkoordinatoren har ansvaret for lbende at oplyse rdgivere og bygherren om bl.a.: Kritiske omrder i projektet. Arbejdsmiljmssigt kritiske materialer og

arbejdsprocesser, der indgr i det projekte-rede.

Arbejdsmiljmssige forhold er de tilstrkkeligt indarbejdede?

Sikkerheds- og sundhedssprgsml under-vejs i projekteringen.

Fremtidigt arbejdsmilj for alle typer bruge-re.

Projekteringsansvaret ligger ubetinget hos projekteringslederen, men koordinatoren har pligt til at oplyse bygherren og de projekteren-de om de arbejdsmiljmssige forhold. Det er projekteringslederens ansvar at inddrage koordinator. Det kan vre hensigtsmssigt at prcisere forventningerne til projekteringslede-ren i udbudsmaterialet, herunder organiserin-

1 Bekendtgrelse 574 om projekterendes og rdgiveres pligter. Se evt. mere p byggeproces.dk

gen af koordinatorrollen, fx mder med koordi-nator. I vrigt kan henvises til bekendtgrelse om projekterendes og rdgiveres pligter.

Paradigmer Hvis bygherren vlger at have egne paradig-mer frem for at anvende de forskellige rdgive-res paradigmer, skal standardiseringen opve-jes i forhold til det ndvendige lbende opdate-ringsbehov, som bygherren m ptage sig ansvaret for. Flergangsbygherrer vil normalt have fordel af standardiseret udbudsmateriale. Der stilles da som krav, at rdgivere skal anvende disse paradigmer.

Koordinatorens gennemslagskraft Hidtidige erfaringer viser, at arbejdsmiljkoor-dinatorer (P) ofte har haft svrt ved at f lydhrhed overfor mulige fremtidige arbejdsmil-jmssigt problematiske forhold under udf-relsen samt drift og vedligehold efter ibrugtag-ning. Det er derfor meget vigtigt, at bygherren sttter op om arbejdsmiljkoordinatorens (P) rolle og ansvar, og fastlgger dette allerede i forbindelse med udbud af projekteringsydel-sen. Bygherren anbefales derfor at: Prcisere overfor de projekterende

betydningen af arbejdsmiljkoordinator-funktionen som en del af bygherrens ar-bejdsmiljpolitik, samt hvilken rolle og an-svar koordinatoren har. Det anbefales byg-herren at deltage i et af de frste projekte-ringsmder og prsentere koordinatoren.

Krve, at arbejdsmiljkoordinator (P) deltager p projekteringsmderne, og at arbejdsmilj er et punkt p dagsordner for mderne med henblik p at afdkke risici for sikkerhed og sundhed ved de valgte lsninger.

Krve, at der gennemfres arbejdsmilj-projekteringsmder med deltagelse af de projekterende for lbende at granske pro-jektmaterialet med henblik p at afdkke arbejdsmiljrisici ved de valgte lsninger.

http://vaerdibyg.dk/index.php?option=com_content&view=article&catid=296&child=296&id=186&Itemid=171http://vaerdibyg.dk/index.php?option=com_content&view=article&catid=296&child=296&id=186&Itemid=171http://www.byggeproces.dk/

13

Opgaver Det anbefales, at arbejdsmiljkoordinator (P) har flgende opgaver:

Rdgive bygherren og vrige projekteren-

de tilstrkkeligt om tilrettelggelsen af ar-bejdsmiljarbejdet under projekteringen og udfrelsen samt den kommende driftsfase.

Sikre valg af lsninger, der er arbejdsmil-

jmssigt bygbare og som kan fungere i driftsfasen, herunder processer og materia-ler med lavest mulig sikkerheds- og sundhedsmssige risici.

Processer og materialer for vanskelige arbejdsprocesser skal vre beskrevet, her-under skal evt. farligt arbejde vre klart defineret og beskrevet.

Sikre fastlggelse af en rimelig tidsplan,

der forebygger risikofyldte arbejdsproces-ser. Se fx Vrdibygs vejledning Tidsplan-redegrelse.

Srge for, at arbejdsmiljrelevante forun-dersgelser beskrives, planlgges og gennemfres betids, herunder f.eks. as-best, skimmelsvamp, forurening med PCB og bly samt olieprodukter mv. Som del her-af indgr ogs registrering og indtegning af risikofyldte installationer, herunder el-kabler og gasledninger.

Koordinere projekteringsarbejdet vedr-rende arbejdsmilj mellem rdgiverne herunder, at arbejdsmilj indgr som en del af projekteringsmder og granskningsm-der.

Indarbejde krav til sprogfrdigheder for de arbejdsmiljansvarlige inden for de en-kelte entrepriser i udbudsmaterialer.

Dette skal gennemfres gennem nje granskninger og stikprvevis verificering af det projekterede og det vrige udbudsmateria-le.

Sprog og kultur Sfremt der i projektet bliver beskftiget fremmedsprogede medarbejdere, anbefales det, at respektive arbejdsgivere (entrepren-rer) skal: Srge for, at relevante dele af bl.a. PSS og

vrige sikkerhedsinstruktioner oversttes til respektive land(e)s sprog, som medar-bejder kommer fra, eller til et fllesprog, der kan forsts.

For strre byggepladser, stille tolk til disposition til fx sikkerhedsmder og sik-kerhedskurser mv.

Srge for, at der p de enkelte sjak er mindst 1 dansktalende, der kan kommuni-kere direkte med vrige kollegaer fx ved en arbejdsskade.

Evt. anvende illustrationer eller piktogram-mer som formidlingsmetode.

Dokumentation og statusrapporter Arbejdsmiljkoordinatoren udarbejder doku-mentation til bygherren om forhold, som vedr-rer arbejdsmiljet for de efterflgende faser. Herunder indgr udarbejdelse og ajourfring af journalen, hvori koordinator skal angive srli-ge forhold til information for fremtidige drifts- og vedligeholdelsesmedarbejdere. Der kan aftales en nrmere fastlagt plan for at oriente-re bygherren om status for projektet. Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) skal i nsten frdig form indg i udbudsmaterialet og lbende opdateres jf. nste afsnit.

http://www.vaerdibyg.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=63&catid=297&child=297&Itemid=171http://www.vaerdibyg.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=63&catid=297&child=297&Itemid=171

14

PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) Det anbefales, at arbejdsmiljkoordinator (P) har til opgave at: Sikre en nje sammenhng mellem

byggesagsbeskrivelsen og PSS. Langt den overvejende del af de arbejdsmilj-mssige krav og ydelser skal fremg af PSS.

PSS i nsten frdig form indgr i udbuds-materialet til entreprenrer, s de arbejds-miljmssige opgaver fremgr klart for de bydende - dels s arbejdsmiljforholdene er klart beskrevet, dels for at f ydelserne konkurrenceudsat.

Efter indgelse af kontrakt med entrepre-nrerne har disse ansvaret for at udfylde resterende data i PSS relateret til deres re-spektive entrepriser. Herunder data om fir-ma/medarbejdere og evt. ndrede udfrel-sesmetoder i forhold til det udbudte.

PSS skal lbende tilpasses til byggeplad-sen, nr der sker ndringer, bl.a. s PSS benyttes aktivt gennem hele byggeproces-sen. Der er erfaringen, at der ofte er ud-stedt "straks pbud" herom fra Arbejdstilsy-nets side, sfremt PSS er "forldet".

Bygherren skal i vrigt anfre, hvornr i pro-cessen ansvaret for PSS eventuelt overgr fra koordinator (P) til koordinator (B).

15

ARBEJDSMILJJOURNALEN OG OVERDRAGELSE AF VIDEN Bygherren har iflge bekendtgrelsen ansvaret for, at der udarbejdes en arbejdsmiljjournal. Denne journal skal som minimum indeholde en liste over de srlige forhold om sikkerhed og sundhed, der br tages hensyn til i den efter-flgende drift og vedligehold. Bygherreforeningen vurderer, at journalen kan f get positiv betydning for det samlede projekt, hvis den benyttes aktivt som egent-lig logbog og dialogredskab undervejs i processen. Det er en anbefaling, som gr ud over bekendtgrelsens rammer, men som vil kunne bidrage til en mere fokuseret risikovur-deringsproces. Forslaget gr derfor p at anvende journalen lbende gennem projekteringen til systema-tisk at identificere og klassificere risici, fx i forbindelse med projekteringsmder. Journa-len anvendes fx i skemaform med beskrivelse af bygningsdele, konkrete problemer, ls-ningsmodeller og beslutning om afhjlpning i udfrelses- og driftsfasen, med angivelse af ansvarshavende for hndtering, og hvornr det specifikke forhold skal vre afklaret. "Trafikly-set" fra mnsterarbejdspladsmetoden

2 kan

dertil anvendes til at styre erkendte risici og afhjlpning heraf. I Bilag 1 er vist et eksempel p en journal, der kan anvendes som logbog. Formlet er, at journalen ved overdragelse til udfrelse udelukkende indeholder emner markeret med "grnt", sledes at alle sikker-hedspunkter har fundet en fornuftig lsning inden udfrelsen. Afslutningsvis indarbejdes beslutninger i udbudsmaterialet (PSS, bygge-sagsbeskrivelser og arbejdsbeskrivelser). Formlet med journalen bliver dermed en fortlbende risikovurdering, hvor arbejdsmil-jkoordinator (P) stter fokus p kritiske processer i henholdsvis udfrelsesfasen og driftsfasen. Journalen vil da kunne understtte arbejdsmiljkoordinator (P)s arbejde og do-kumentere de overvejelser og beslutninger, som kommer undervejs, efterhnden som projektet tager form.

2 Mnsterarbejdspladsen er en metode til intern sikker-

hedsdokumentation, der kortlgger og risikovurderer arbejdsprocesser og fysiske forhold. Trafiklyset synliggr registreringerne ved hjlp af rde, gule og grnne markeringer af, hvorvidt sikkerheden lever op til standar-den. Ls mere p: byggeproces.dk

Under udfrelsen hndteres konkrete pro-blemer p tilsvarende vis. Ved overgang til driftsfasen indgr journalen i drift- og vedlige-holdsmaterialet og afspejler her kun srlige forhold vedrrende sikkerhed og sundhed, der vil skulle tages hensyn til ved fremtidige drift- og vedligeholdsarbejder, fx rengring af svrt tilgngelige tagvinduer og svrt tilgngelige termostatventiler og ventilationsanlg. Bygherren anbefales at: Lade arbejdsmiljkoordinator (P) udarbejde

journalen og lbende flge op p denne under projekteringen. Det vil da normalt vre arbejdsmiljkoordi-nator (P)s ansvar fra projektering over ud-frelse til aflevering og overdragelse at samle alt for drift- og vedligeholdelsesfasen relevant som sledes udfrt, nr der afle-veres og overdrages til kunden/brugeren og det fremtidige drifts- og vedligeholdsperso-nale.

Lade journalen udvide iflge ovenstende til at vre en logbog som opflgnings-vrktj under projektering og udfrelse.

Koordinator efter en nrmere fastlagt plan orienterer bygherren (fx p bygherremder) om status p journalen/logbogen.

Lade arbejdsmiljkoordinator (P) orientere arbejdsmiljkoordinator (B) om journa-len/logbogen. Arbejdsmiljkoordinator (P) har ansvaret for opdatering af journalen igennem udfrelsen som en del af projekt-opflgningen.

Stille krav om et egentligt overleveringsm-de fra arbejdsmiljkoordinator (P) til ar-bejdsmiljkoordinator (B).

http://www.bar-ba.dk/ulykker/moensterarbejdspladsen/http://www.byggeproces.dk/entreprenoer/udfoerelsesfasen/forebyggelse%20i%20udfoerelsesfasen/

16

UDBUD OG ENTREPRISEFORBEREDELSE Bygherren anbefales at: Arbejdsmiljkoordinator (P) bistr de

projekterende i kvalitetssikring af ud-budsdokumenterne, herunder varetager ansvaret for, at de arbejdsmiljsikkerheds-mssige forhold er fyldestgrende beskre-vet i byggesags-, arbejds- og bygnings-delsbeskrivelserne samt i PSS.

Stille krav i udbudsmaterialet om at entre-prenren skal udpege og udarbejde tids-plan over srligt farlige arbejder. Derudover kan bygherren indarbejde krav i byggesagsbeskrivelsen om, at entrepren-rerne supplerer med en arbejdsproces-/sikkerhedsvurdering og godkendelse af andre risikofyldte arbejdsprocesser, inden arbejdet pbegyndes. Fx tunge bjlker, lft mm. Dette for at forebygge risikoen for ar-bejdsskader og fejlhndtering af processer.

Indarbejde arbejdsmiljmssige krav til entreprenrer af mere generel karakter i byggesagsbeskrivelsen, idet langt den overvejende del af de arbejdsmiljmssige krav og ydelser skal fremg af Plan for Sik-kerhed og Sundhed (PSS).

PSS skal i udkast indg i udbudsmateri-alet til entreprenrer, s de arbejdsmilj-mssige opgaver fremgr klart for de by-dende.

Arbejdsmiljkoordinator (P) afklarer sikker-hedsmssige grnseflader mellem de enkelte entreprenrer (arbejdsgivere) og at arbejdsmiljforholdene i fllesomrderne er fyldestgrende beskrevet i byggesags-beskrivelsen og i PSS.

Arbejdsmiljkoordinator (P) bistr i arbejdet med at vurdere indkomne tilbud p udf-relsen, med srlig fokus p, hvordan krav til arbejdsmiljmssige forhold er doku-menteret og opfyldt i de enkelte bud.

Arbejdsmiljkoordinator (P) forbereder processen for sikkerhedsarbejdet under udfrelse i dialog med bygherren og gerne med inddragelse af koordinator (B), som skal udfre aktiviteterne senere. Herunder fx forberede anvendelse af principperne for Mnsterarbejdsplads og/eller Byggeriets Sikkerhedsmlinger under selve udfrel-sen. Inddragelse af koordinator (B) sikrer ejerskab for processerne.

Prcisere betydningen af et godt arbejds-milj p byggepladsen med udgangspunkt i bygherrens arbejdsmiljpolitik. Det anbe-fales bygherren at foretage dette i forbin-delse med deltagelse p opstartsmder med entreprenrerne.

Overveje at afstte tid til projektoptime-ring, inden byggeriet gr i gang. Se fx Vrdibygs vejledning Projektoptimering.

http://www.bar-ba.dk/ulykker/moensterarbejdspladsen/http://www.bar-ba.dk/ulykker/sikkerhedsrundering/materialer-sikkerhedsrundering/byggeriets-sikkerhedsmaalinger/http://www.bar-ba.dk/ulykker/sikkerhedsrundering/materialer-sikkerhedsrundering/byggeriets-sikkerhedsmaalinger/

17

UDFRELSESFASEN OG OPGAVEDELING

Koordinering af arbejder p byggepladsen har til forml, udover at forebygge skader og ulykker, ogs at f arbejdet til at glide fornuftigt og at f samarbejdet optimeret. Selvom arbejdsmiljkoordinering under bygge-riet har vret et bekendtgrelseskrav i meget lngere tid end arbejdsmiljkoordinering under projekteringen, er der alligevel behov for, at bygherren med sine handlinger un-dersttter den rolle, som arbejdsmiljkoor-dinator (B) skal varetage. Det kan fx ske ved at bygherren prciserer betydningen af et godt arbejdsmilj p byggepladsen med udgangs-punkt i bygherrens arbejdsmiljpolitik. Kort sagt, at bygherren "alts mener det alvorligt". Som anfrt i indledningen til disse anbefalinger har bygherren et betydeligt ansvar for ar-bejdsmiljet, som ikke kan delegeres. Herud-over ligger der ogs etiske holdninger til at undg skader p byggepladsen mest muligt, og at bygherren har et nske om at sikre et godt omdmme i forhold til offentlighed og interessenter. Arbejdsmiljkoordinator (B) skal i udfrel-sesfasen isr have fokus p koordinering af selve byggepladsen og de aktiviteter, som sker her. Det vil sige at afgrnse sikkerheds-foranstaltninger i fllesomrderne og koordi-nere sikkerhedsarbejdet. Disse forhold skal vre fastlagt allerede i de kontrakter, som ligger til grund for koordinator (B)s arbejde. Derudover skal koordinator (B) sikre over-gangen af projektet til driftsfasen. Det betyder, at sikkerhedskoordinator (B) i srlig grad skal have erfaring med udfrelsen af projekter, der har samme karakter som det konkrete bygge- og anlgsprojekt og gerne have erfaringer med at implementere byggeriet i driften. Her skal bygherren igen skele til bde strrelse og kompleksitet og sikre sig, at arbejdsmiljkoordinator (B)s erfaring doku-menteres allerede i tilbudsgivningen. Vrdibygs vejledning Commissioning-processen kan give inspiration til dette arbej-de. Opgavevaretagelsen er ikke vsentligt forskel-lig, uanset om arbejdsmiljkoordinator (B) organisatorisk er placeret i bygherrens egen

organisation, p rdgiverside eller p entre-prenrside. For sm projekter kan arbejdsmil-jkoordinator (P) vre den samme som ar-bejdsmiljkoordinator (B). Arbejdsmiljkoordinator (B) skal have evne til at facilitere processen i udfrelsesfasen, herunder skabe ejerskab for arbejdsmilj og sikkerhed p byggepladsen og involvere de rigtige personer fra fx projekteringsteam, udfrelse og driftsfase. Han skal samtidig vre kompetent til at trffe beslutninger, ofte i tidsmssigt og konomisk pressede situatio-ner. Bygherren anbefales at have flgende an-svarsfordeling mellem arbejdsmiljkoordi-nator (P) og arbejdsmiljkoordinator (B) under udfrelsen: Arbejdsmiljkoordinator (P) planlgger og

gennemfrer overdragelse af arbejdsmilj-koordinationen mellem arbejdsmiljkoordi-nator (P) og (B) inden arbejder pbegyndes p byggepladsen, herunder ogs etablering af denne.

Arbejdsmiljkoordinator (P) planlgger og deltager i opstartsmder med entrepren-rer. Mderne ledes af arbejdsmiljkoordina-tor (B).

Arbejdsmiljkoordinator (P) har ansvaret for at formidle viden om evt. ndringer i det projekterede (under kontraktforhandlinger og under udfrelsen) til arbejdsmiljkoordi-nator (B). Dette omfatter selvflgelig n-dringer, der medfrer lbende justeringer i PSS.

Arbejdsmiljkoordinator (P) tilretter som del af den lbende projektopflgning journalen, s den passer til det evt. justerede projekt-materiale og til de reelt udfrte arbejder p byggepladsen.

Arbejdsmiljkoordinator (B) har ansvaret for at opdatere PSS iflge nedenfor.

Arbejdsmiljkoordinator (B) har ansvaret for sikkerhedsrunderinger iflge nedenfor.

http://www.vaerdibyg.dk/index.php?option=com_content&view=article&catid=296&child=296&id=185&Itemid=171http://www.vaerdibyg.dk/index.php?option=com_content&view=article&catid=296&child=296&id=185&Itemid=171

18

Arbejdsmiljkoordinator (B) har ansvaret for at orientere arbejdsmiljkoordinator (P) om forhold under udfrelsen, der har indflydel-se p journalen og dermed p den efterfl-gende drift- og vedligeholdsfase iflge ne-denfor.

Begge koordinatorer skal efter en nrmere fastlagt plan orientere bygherren om status p ovennvnte punkter.

Bygherren anbefales at arbejdsmiljkoordi-nator (B) har flgende overordnede opga-ver: Ansvar for at afholde opstartsmder med

arbejdsgivere (entreprenrer) og deres ar-bejdsmiljorganisation, inden arbejder p byggepladsen startes op.

Entreprenrer har ansvaret for at formidle til respektive medarbejdere og at instruere dem i PSS og arbejdsprocesbeskrivelser for srligt kritiske processer og materialer. Medarbejderne m ikke g i gang med ar-bejderne, uden en instruktion. Kritiske pro-cesser omfatter ogs srligt farligt arbejde. Bemrk, at dette anbefales at glde alle arbejdsgivere (entreprenrer) p bygge-pladsen, selvom bekendtgrelsen ikke er srlig tydelig her. Det medfrer, at bygher-ren (dvs. arbejdsmiljkoordinator (B)) har ansvaret for at registrere samtlige ar-bejdsgivere (entreprenrer), ogs under-entreprenrer helt ud i yderste led.

Ansvar for at opdatere PSS, nr der sker ndringer, herunder den lbende tilpasning til arbejdernes fremdrift p byggepladsen. PSS skal vre opdateret, inden arbejderne sttes i gang.

Ansvar for mindst hver 14. dag at planlg-ge og gennemfre sikkerhedsrunderinger (efter principperne for Mnsterarbejdsplads og/eller Byggeriets Sikkerhedsmlinger) og planlgge og gennemfre sikkerhedsm-der. Det anbefales ogs at entreprenrerne medvirker til at tilrettelgge runderingerne p sikkerhedsmderne, s der sikres ejer-skab til den mde, de gennemfres p.

Nogle bygherrer har gode erfaringer med at lade entreprenren udfre sikkerhedsrun-deringer, men i samarbejde med koordina-tor (B).

Bygherren skal have information om anmeldelser til RUT-registeret. Koordinator indsamler information og gennemfrer stik-prvevis kontrol af, om entreprenrer (virk-somhed og kontaktperson) er RUT-registrerede (ansvaret for denne opgave kan vre placeret p andre ansvarlige).

Stikprvevis kontrol af, om fremmedspro-gede har forstet de arbejdsmiljmssige anvisninger gldende for byggepladsen. Dette med udgangspunkt i kravene i ud-budsmaterialer. Dette er entreprenrens arbejdsgiveransvar, som bl.a. lftes ved at overstte materialer og anvende tolke

Orientere arbejdsmiljkoordinator (P) om forhold under udfrelsen, der har indflydel-se p journalen og dermed p den efterfl-gende drift- og vedligeholdsfase jf. neden-for.

http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoemner/andre-emner/registret-for-udenlandske-tjenesteydere-rut.aspx

19

OVERDRAGELSEN TIL KOMMENDE BRUGERE/LEJERE Nr et byggeprojekt er frdigt, skal det afleve-res fra entreprenrerne og efter afhjlpning af fejl og mangler overdrages til brugerne. Her-under den kommende drifts- og vedligeholds-organisation. Her har journalen som en del af drifts- og vedligeholdsmaterialet en afgrende betydning for de arbejdsmiljmssige forhold i fremtidige driftsopgaver. Bygherren anbefales at: Journalen opdateres - Arbejdsmiljkoor-

dinator (P) sikrer, at erfaringer under udf-relsen, der har medfrt ndringer i pro-

jektmaterialet, og som pvirker arbejdsmil-jet i det efterflgende drift og vedligehold, indarbejdes i journalen. Bidrag indhentes bl.a. fra arbejdsmiljkoordinator (B).

Der aftales en srlig overleveringsproce-dure, hvor arbejdsmiljkoordinator (B), en-treprenrer, relevante drifts- og vedlige-holdsfolk og eventuelt ogs arbejdsmiljko-ordinator (P) deltager. Her gennemgs journalen, som arbejdsmiljkoordinator (P) har opdateret med projektndringer, samt driftsinstruktioner og kvalitetssikringsmate-riale.

20

LINKS OG HENVISNINGER

Hvis du vil have mere viden om arbejdsmilj og god inspiration til dit arbejde er her en rkke henvisninger: Arbejdstilsynet Myndighed p arbejdsmiljomrdet. Find lovgivning, vejledninger og informationsmateri-ale. www.at.dk BAR Branchearbejdsmiljrdet for Byg-geri og Anlg Webportal med diverse vejledninger til rdgive-ren, arbejdsmiljkoordinatoren og bygherren, herunder faktablad om bygherrens pligter: www.bar-ba.dk Byggeproces.dk Webportal med anbefalinger og eksempler p gode arbejdsmiljprocesser i bygge- og an-lgsbranchen. BAR-Bygge og Anlg str bag portalen i samarbejde med Bygherreforenin-gen, Foreningen af Rdgivende Ingenirer og Danske Arkitektvirksomheder. www.byggeproces.dk Byggeriets Arbejdsmiljbus (BAM-BUS) Mobil konsulenttjeneste, som har til forml at formidle god arbejdsmiljpraksis til byggeplad-ser og til byggevirksomhederne og deres ansatte. Etableret og finansieret af en rkke af byggeriets arbejdsmarkedsparter. Bygherre-foreningens medlemmer kan gennem en srlig aftale gre brug af bam-bus konsulen-terne til at vejlede om arbejdsmiljprocesser. www.bam-bus.dk EU-guiden Vejledning om forstelse og gennemfrelse af byggedirektivet Fuld titel: Ikke-bindende vejledning om god praksis for forstelsen og gennemfrelsen af direktiv 92/57EF (byggepladsdirektivet) ec.europa.eu Vrdiskabende byggeproces Har udgivet en rkke vejledninger, hvoraf flere kommer med gode bud p processer som forbedrer planlgningen og stter fokus p samarbejdet. www.vaerdibyg.dk

Dansk Asbestforening Interesseorganisation under Dansk Byggeri og brancheforening for virksomheder, der har specialiseret sig i asbestsaneringer og lignen-de saneringsopgaver. Udgiver vejledninger om fx asbest- og pcb-saneringer. www.asbest.dk PCB-GUIDEN PCB-guiden er et led i regeringens handlings-plan mod PCB i bygninger fra maj 2011, og skal vejlede borgere, kommuner og virksom-heder i, hvordan de hndterer PCB. pcb-guiden.dk

http://www.at.dk/http://www.bar-ba.dk/bygherre-og-raadgivere/materialer-bygherre-og-raadgiver/faktablad-om-bygherrens-pligter/http://www.byggeproces.dk/http://www.bam-bus.dk/http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=630&type=2&furtherPubs=yeshttp://www.vaerdibyg.dk/http://www.asbest.dk/http://pcb-guiden.dk/

21

BILAG

22

23

BILAG 1 EKSEMPEL P JOURNAL SOM LOGBOG Det foresls, at journalen systematisk gennemgr alle de vsentligste bygningsdele med reference til fx bygningsdele, men p det enkelte projekt udbygges efter behov. Der kan sledes arbejdes p et overordnet niveau, eller mere detaljeret afhngig af den konkrete byggesag.

Karakter Tidspunkt Objekt Beskrivelse Risici Lsningsmodel Ansvarlig

Ydervgge

Drift Facade, vinduer Vinduer krver pudselsning A: Etablering af pudsevogn

B: Leje af lift

Dk

Udfrelse Gulv, overflade Epoxy er foreskrevet i lagerhal. Risiko ved udfrelse for udfrende og andre fag p pladsen.

A: Alternativ overflade

B: Foreskrive vrn samt forudstte at alle andre arbejder i omrdet lukkes ned under udlgning + x dage

El-anlg

Drift Belysning, loft, foyer

Udskiftning af lyskilder krver stillads eller lift.

Uhensigtsmssigt at stte lift eller stillads op, da det er publikumsomrde, som skal afsprres.

A. Montering af motoriseret snoretrk til pendler.