Ang. cand. mag. Peter Martinussens ansøgning

Jeg har kendt Peter Martinussen, siden jeg ansatte ham på Danmarks

Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier

som studentermedhjælper tilbage i februar 2006. Bekendtskabet er fortsat

lige til 2011, hvor jeg med stor fornøjelse bedømte den sidste opgave Peter

havde skrevet som danskstuderende.

DGCSS forsker i dansk talesprogs udvikling i perioden 1900 til 2000. I

denne periode forandrer Danmark sig på en række områder. I vores arbejde

med sprogforandringer lægger vi særlig vægt på tre historiske processer:

urbanisering,

ændringer i familiestruktur og opdragelse samt

mobilitet og internationalisering.

Det sproglige materiale består af gentagelser af tidligere dialektologiske og

sociolingvistiske undersøgelser foretaget på seks forskellige lokaliteter

fordelt ud over Danmark.

Centrets forskning tager således udgangspunkt i en stor

mængde talesprog i form af optagelser, som bearbejdes på forskellige

niveauer. Først skrives optagelserne ud under anvendelse af en række

konventioner for, hvordan man gengiver talesprog på skrift, og med strikt

overholdelse af Retskrivningsordbogens normer. Dernæst læses der

korrektur på udskriften, og så er den i princippet klar til at blive analyseret

på alle de forskellige niveauer, vi arbejder på. Som (næsten) alle andre på

centret begyndte Peter som udskriver. Det gjorde han udmærket.

Centret har som et særkende, at vi også analyserer optagelserne ud fra

tekstuelle forhold. Denne analyse er samlet i den såkaldte

diskurskontekstanalyse, hvis formål er at karakterisere optagelserne i deres

forskellighed (interview, gruppesamtale mm.) og at finde frem til de

mønstre i optagelserne, som falder inden for kendte tekstbegreber som genre

og interaktionsstruktur. Her fandt Peter på plads, og det er da også

interessen for genre, der kom til udtryk i Peters sidste opgave, som var en

tour de force i genreteori.

Dato: 13-01-2012

Til hvem dette måtte vedrøre

Peter Martinussen har som sit klare særkende, at han kan begejstres. Hans

begejstring smitter, og det betyder, at han med sit fine faglige grundlag kan

inspirere en hel gruppe af kolleger eller medarbejdere. Det vil han have stor

glæde af, det vil hans arbejdsgiver have endnu større udbytte af, og hans

kolleger vil få en altid glædespredende, fagligt velfunderet generøs

samarbejdspartner.

med de venligste hilsener

Frans Gregersen

professor, dr. phil., centerleder