Anbefalinger fra arbejdsgruppe 1: Overgang mellem studie ......Anbefalinger fra arbejdsgruppe 1: Overgang mellem studie- og arbejdsliv ... anbefaling. 6 Operationalisering af kommissoriet

1

Studiereform for den lægevidenskabelige uddannelse, AU

Anbefalinger fra arbejdsgruppe 1:

Overgang mellem studie- og arbejdsliv

Forår 2009

2

Indholdsfortegnelse

Baggrund for anbefalingerne ...............................................................................................................3

Operationalisering af kommissoriet .....................................................................................................6

Arbejdsgruppens 10 anbefalinger ........................................................................................................7

Implikationer for studiet på baggrund af anbefalingerne.....................................................................9

Litteratur og referencer ......................................................................................................................19

Bilag 1 – Overgangsproblematikken..................................................................................................21

Bilag 2 - Eksempel på klinikophold medicinsk afdeling, inddragende de 10 anbefalinger: .............22

Bilag 3 - Eksempel på klinikophold ortopædkirurgisk afdeling, inddragende de 10 anbefalinger: ..24

Bilag 4 - Eksempel på klinikophold i almen praksis, inddragende de 10 anbefalinger:....................26

Bilag 5 – The RIME Evaluation Framework: A Vocabulary of Professional Progress: ...................27

3

Overgang mellem studie- og arbejdsliv

Baggrund for anbefalingerne

Arbejdsgruppe 1 har af studienævnet fået til opgave at give konkrete anbefalinger til, hvordan

overgangen mellem studie- og arbejdsliv kan lettes.

Gruppens medlemmer

Arbejdgruppen har haft følgende sammensætning:

Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning:

Professor Peder Charles, Formand for arbejdsgruppen

Lægestuderende Bente Arboe, Mediciner Rådet

Lægestuderende Sidsel Hastrup, Mediciner Rådet

Reservelæge Maja Sidelmann Basnov, Herning, GYL

Klinisk lektor Johnny Keller, Ortopædkirurgi, E, Århus

Ekstern lektor Ole Mølgaard, Anæstesi, Århus

Klinisk lektor Bent Raungaard, Hjertemedicin, A, Århus

Professor Bo Christensen, Almen medicin, AU

Professor John Michael Hasenkam, Nationale Råd, DMS

Uddannelseskoordinerende overlæge Lene Mortensen, Viborg Sygehus

Cheflæge Tove Nilsson, Ålborg Sygehus

Specialkonsulent Mette Dremstrup, Sekretær for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen har valgt at definere ”overgang mellem studie- og arbejdsliv” som det tidspunkt,

hvor den studerende aflægger sit lægeløfte som kandidat (cand.med.) og påbegynder den kliniske

basisuddannelse.

Der er angivet en række klare mål for medicinstudiet, som er formuleret i de 23 kompetencer

(SVF/AU). Samtidig er det også væsentligt at have de forventninger for øje, som borgere,

sundhedsvæsen og de modtagende kliniske afdelinger/almen praksis, har, når den unge læge møder

på sin første arbejdsdag efter overgangen (Mørcke & Eika, 2002).

4

Sundhedsstyrelsen har defineret et af formålene med den kliniske basisuddannelse som følger:

Et centralt formål den kliniske basisuddannelse er, at den skal fungere som en

læringsramme for den nyuddannede læges overgang fra den universitære

uddannelse til det kliniske arbejde med alt, hvad det indbefatter af såvel medicinske

ekspertiser som kommunikative og professionelle kompetencer mv. Det drejer med

andre ord om at "lære at være læge" ved rent faktisk at være læge, at komme til at

føle sig "hjemme i den hvide kittel", og at tage det dertil hørende ansvar på sig

samtidig med at evnen til at kunne varetage dette udvikles (SST, 2008).

I betragtning af, at Sundhedsstyrelsen ikke har foretaget en mere stringent definition af

’Lægerollen’, tillader arbejdsgruppen sig at anvende ovenstående citat som udtryk for en definition,

hvor dette måtte være nødvendigt.

Vi betragter således forberedelsen til lægerollen som værende en fortsat bestræbelse på tiltagende

selvstændighed gennem såvel studium som arbejdsliv (Holmboe et.al., 2008).

Overgangen mellem studie- og arbejdsliv markerer samtidig overgangen mellem to fundamentalt

forskellige måder at arbejde og lære på. Den studerende stifter tidligt i medicinstudiet bekendtskab

med den kliniske verden og oplever allerede dér forskellen på det at lære i en skolastisk

sammenhæng, og det at lære på en arbejdsplads, hvor hensynet til patienterne kommer først.

I Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse (SST, 2008) er angivet en

række forskelle på måder at lære på (se bilag 1).

Mange studerende og nyuddannede kandidater oplever en kløft mellem studie og arbejdsliv, og de

nyuddannede læger oplever tidligt at stå med et (for) stort klinisk ansvar. I denne fase af deres

karriere bliver nyuddannede ofte i tvivl om, hvorvidt de kan udfylde deres tiltænkte rolle i

arbejdslivet (Brandt & Hering, 2008). Praksischokket, som dette usikre forhold mellem viden, den

yngre læge og praksis kaldes, er et velkendt og velbeskrevet fænomen - både inden for den almene

professionsforskning (Fibæk, Moos & Salling Olsen, 2005) og specifikt fra studier af danske

turnuslæger (Bayer et.al., 2002; Henriksen et.al., 2003).

5

Der findes således en lang række faktorer, som har indflydelse på de nyuddannede lægers

umiddelbare oplevelse af overgangen:

� Usikkerhed med den nye situation som nyuddannet læge , socialt, praktisk, kollegialt og

uddannelsesmæssigt.

� Der er mange forskellige uddannelsesmæssige forventninger der skal matches (egne,

vejlederes, patienters, og det øvrige personales).

� Ny kontekst – nyt læringsparadigme (SST, 2008).

� Der er mange multi- eller inter-professionelle hensyn at tage. Disse skal koordineres, og det

skal erfares, hvordan man tackler instruktioner, konflikter og udreder de forskellige

magtrelationer.

� Information – tid, sted, mængde, detaljeniveau etc.

� De nyuddannede læger oplever, at aftagerne forventer høj grad af selvstændighed (Mørcke

& Eika, 2002).

Endvidere er basisuddannelsen pr. 1. august 2008 blevet forkortet med et halvt år, og de kommende

læger forventes hurtigere at være i stand til/rustet til at vælge og gennemføre en

speciallægeuddannelse. Dette giver en række særlige udfordringer, som det er nødvendigt at

forholde sig til i forbindelse med en studiereform (Dehn, 2007; Hojat & Zuckermann, 2008).

Kort fortalt kan man derfor betegne arbejdsgruppens anbefalinger som en beskrivelse af, hvordan

praksischok bedst forebygges.

Arbejdsgruppens opgave i forbindelse med reformen er således at sikre, at studiet undervejs tilbyder

relevante initiativer, der imødegår de kendte problemer, som erfaringsmæssigt opstår i forbindelse

med overgangen mellem studie- og arbejdsliv. Arbejdsgruppen har således udarbejdet en række

anbefalinger, som fremgår af afsnit 3. Disse anbefalinger begrundes yderligere og vil uvægerligt

stille en række udfordringer til studiet. Implikationerne for studiet og dermed også aktørerne:

Fakultet, klinikstederne og de studerende, udfoldes i en række konkrete punkter under hver

anbefaling.

6

Operationalisering af kommissoriet

På baggrund af ovenstående, har arbejdsgruppen valgt at udarbejde efterstående operationalisering

af Studienævnets kommissorium:

Universitetet skal i højere grad ruste de studerende til at håndtere de ændrede vilkår på fornuftig vis.

I den forbindelse opstillede studienævnet to visioner for studiet, som arbejdsgruppen skulle bidrage

med konkrete anbefalinger til:

� Understøtte at de studerende i stigende grad opnår målbeskrivelsens praksiskompetencer og

føler sig tilstrækkelig kompetente heri.

o Dvs. at arbejdsgruppen bl.a. skal anskueliggøre sammenhængen mellem studienævnets

mål og de kliniske afdelingers forventninger til de færdige læger efter overgangen

(målet).

• Sikre en klar progression gennem semestrene, så de studerende i stigende grad selvstændigt

løser deres (kliniske arbejds-) opgaver.

o Dvs. at arbejdsgruppen således skal anvise måder, hvorpå de kliniske afdelingers

forventninger kan mødes med de studerendes forventninger. Dette skal ske ved at anvise

initiativer under studiet – herunder de kliniske afdelingers egne bidrag i forbindelse med

studiets klinikophold (processen).

Det er nødvendigt, at de studerende trænes gennem hele uddannelsen, så de efter endt uddannelse

kan fungere i en almen praksis og på en sygehusafdeling, både fagligt, professionelt og socialt, samt

at dette kan foregå uproblematisk i forhold til de syv lægeroller, der kendetegner den postgraduate

uddannelse frem mod speciallægeautorisation. Dette vil lette overgangen mellem studie- og

arbejdsliv og opfylde forventningerne hos såvel nyuddannet læge, kolleger, samarbejdspartnere i

øvrigt og arbejdsgiver.

Sådanne krav til uddannelsen og de studerende indebærer umiddelbart, at der stilles krav til

afdelingerne om at legitimere og konkret beskrive de studerendes adgang til at løse konkrete

beskrevne opgaver i klinikken, ud fra de af studienævnet opstillede mål.

Disse beskrivelser skal være godkendt af studienævnet, så det sikres, at de forventede mål kan

opfyldes.

7

Arbejdsgruppens 10 anbefalinger

Arbejdsgruppen har arbejdet med flere spor i forbindelse med progression, og med hvordan de

studerende understøttes i at opnå praksiskompetencerne: Øget krav til faglig og social integration af

den studerende i klinikafdelinger/praksis, at teori og praksis integreres i samlede forløb så

handlingskompetence opnås i større omfang. Progressionen understøttes og sikres ved:

• Anvendelse af RIME (Pangora 2008) - bilag 5

• udpegning af personlig vejleder i alle delforløb

• udpegning af en gennemgående mentor

• øget undervisning i kommunikation og samarbejde, samt

• fokus på uddannelsesmiljøet i klinikken

I det følgende præsenteres ti anbefalinger:

1. Aktiv klinik

Studerende skal have en aktiv rolle i klinikken med tiltagende selvstændighed under

kvalificeret supervision og vejledning i forhold til patienter og andre

kollegaer/samarbejdspartnere (Elisabeth Paice et.al., 2002a, 2002b)

2. Teorioverføring (transfer)

Teori, færdighedstræning og klinik inden for ét hovedområde bør følges ad på samme

semester/semestre, så de studerende sikres mulighed for umiddelbart at omsætte teori til

praksis

� Der henvises til anbefalingerne fra arbejdsgruppe 3 (Sammenhæng og kontinuitet for

fagene) og arbejdsgruppe 5 (Overensstemmelse mellem kompetencemål og

udprøvningsformer).

3. Lægerollen

De studerende skal trænes i lægerollen og trænes i at træffe selvstændige beslutninger, så

kandidaten besidder disse kompetencer (SST 2008).

4. Klinikophold

Der bør være obligatoriske længerevarende klinikophold kombineret med kortere valgfrie

8

ophold. Der anbefales obligatoriske klinikophold i kirurgi, medicin, almen medicin og

psykiatri. Øvrige kliniske elementer bør være valgfrie.

� Begrebet ’kliniske elementer’ dækker over både traditionelle klinikophold og andre

initiativer, der skal forbedre de kliniske kompetencer. Eksempler herpå kan være

simulations- og færdighedstræning, samt tilsvarende mindre kurser.

� Det er på ovennævnte fire afdelingstyper, at der er bredt udsnit af de store klassiske

patientgrupper og dermed af læringspotentielle situationer, således at de studerende kan

tilegne sig de fire praksiskompetencer, og den vigtige træning af lægerollen som følger

heraf. Længere tid på en afdeling vil sikre træning af handlingskompetence, da der

herved skabes tryghed, godt kendskab til arbejdsgange og til vejledere.

5. Undervisningskompetence

De studerende bør opnå basale undervisningskompetencer gennem teori og praktisk

erfaringer med at undervise yngre årgange.

6. Kommunikation og samarbejde

De studerende bør arbejde i rammer, hvor der stilles krav til ansvarlighed overfor løsning

af tildelte opgaver i teamet, og skal dermed være i stand til at kommunikere og

samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere på forskellige niveauer.

7. Karrierevejledning

Der skal indgå karrierevejledning under hele kandidatstudiet, så kandidaten ved afsluttet

studie så vidt muligt kan fokusere sin speciallægeuddannelse (Ref.: Dehn, 2007; Hojat

et.al., 2008; SST bekendtgørelse om 4 års-regelen og karrierevejledning)

8. Personlig (hoved) vejleder

Der bør udpeges en personlig vejleder (hovedvejleder) til den studerende på hvert

kliniksted

� Studieordningen skal definere formål, opgaver og ansvar

9

9. Mentorordning

Der bør indføres mentorordning/erfaringsgrupper på sidste del af studiet (Sambunjak

2006).

10. Afdelingsevaluering

Afdelingens uddannelsesmiljø skal evalueres af de studerende ved afslutningen af

klinikopholdet, med henblik på at monitorere om rammerne for at opnå de aftalte,

handlingsorienterede kompetencemål er til stede.

� Universitetet vurderer løbende klinikstederne på baggrund af de studerendes

elektroniske evalueringer, og klinikstederne får mulighed for at optimere rammerne og

de studerendes udbytte af klinikopholdet. Det bliver muligt at fravælge mindre gode

kliniksteder, hvis disse ikke kan forbedres.

Implikationer for studiet på baggrund af anbefaling erne

Forudsætninger og Studiets mål

Som nævnt indledningsvis er arbejdsgruppens anbefalinger funderet i et ønske om at sikre, at de

studerende er forberedt på de krav, de vil blive mødt med som læger (efter overgangen). Det

betyder endvidere, hvor der findes kurser postgraduat, skal disse bringes i sammenhæng med

kursernes indhold efter endt medicinstudium, ligesom der under studiet skal sikres en klar

progression frem mod (arbejds-)livet som læge jf. kompetencebeskrivelsen for lægevidenskabelig

kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet (Aarhus Universitet, 2006).

Anbefalingernes implikationer for aktørerne: Fakultet, klinikstederne og de studerende.

Ad anbefaling 1 – Aktiv klinik

Fakultetets overordnede opgaver

� Alle afdelinger og almen praksis, der indgår i klinikophold bør anvende RIME i forhold

til kursusbeskrivelsen af klinikopholdet og i forbindelse med planlægning af

undervisningen i klinikken.

10

� Det indebærer, at der stilles krav til afdelingerne om at legitimere og konkret beskrive de

studerendes adgang til at løse konkrete opgaver i klinikken. Bilag 2, 3 og 4 er konkrete

eksempler på hvordan rammerne og læringsmetoderne kunne beskrives af afdelingerne.

� Det er væsentligt, at den studerende får en sådan tilknytning til klinikstedet, at der kan

opbygges gensidig tillid og opleves progression i klinikstedets forventning og den

studerendes kompetencer. Det bør tilstræbes, at varigheden af de obligatoriske

klinikophold minimum er 8 uger1 på samme afdeling. Varighed afhænger af hvilke

kompetencer man skal opnå. Konsekvensen kan meget vel blive, at de studerende stifter

bekendtskab med færre kliniksteder end i dag.

� Tilknytning til samme afdeling/praksis kunne også efterfølgende fortsætte over flere

semestre, hvor det kunne være en til flere gange om ugen, den studerende har opgaver,

der skal løses i det fasttilknyttede fagteam. Det vil medvirke til, at afdelingen/praksis

kan inddrage den studerende mere, og dermed også bliver motiveret for at investere

mere i den enkelte studerende. Omvendt får de studerende bedre tilknytning til

samarbejdspersonerne og bedre kendskab til arbejdsgangene og dermed langt bedre

træning i rollen som læge.

� Opgaveløsningen skal give mening for både den studerende og for klinikstedet.

Samtidigt skal der være sammenhæng i de opgaver, de studerede skal løse, og opgaverne

skal være tilrettelagt, så der er mulighed for at få vejledning. Læringsmålene angiver,

hvad de studerende skal lære. Arbejdsplan er et redskab til at sikre adgangen til de

opgaver, de studerende skal løse.

� Arbejdsgruppen har drøftet hele dages klinikophold for at skabe kontinuitet og tid til

journalskrivning. En anden mulighed kunne være deling på nogle udvalgte dage, med

klinikophold om formiddagen og teori om eftermiddagen. Man må dog ikke udvande

tilstedeværelsen af sammenhængende tilstedeværelse i klinikken. Det anbefales også

fortsat at inddrage andre tidspunkter end dagtid på de afdelinger og praksis, hvor der er

relevant aktivitet på andre tidspunkter end dagtid (f.eks. skadestue, akutmodtagelser,

fødegang og lignende). Dog skal læringsmål og metoder, vejledning og evaluering af

kompetence også beskrives konkret for disse aktiviteter.

1 For eks. almen medicin muligvis fordelt 1-2 gange fire uger, og for psykiatri kun 4 uger.

11

� De fremtidige akutmodtagelser (FAME-enheder) er naturlige læringssteder for

klinikophold i vagten. Det er vigtigt, at specialernes arbejde bredt indgår i klinikken,

med tilknytning til stationære afsnit, operationsafsnit og adgang til ambulante

funktioner.

Fakultetets konkrete opgaver

� Få lange klinikophold er med til at sikre god overgang mellem studie- og arbejdsliv for

at sikre, at de studerende har mulighed for få et tilhørsforhold/ en bedre tilknytning til

klinikken og omvendt.

� Fakultetet skal stille krav til de kliniske afdelinger om at fremlægge en plan for, hvordan

praksiskompetencerne tænkes opnået, dvs. hvordan arbejdsplanlægning tænkes udført,

hvilke lærings- og evalueringsmetoder der bringes i anvendelse, samt hvordan der

arbejdes med, at uddannelsesmiljøet evalueres og kvalitetssikres. Fakultetet

kvalitetssikrer at disse planer og mål opfyldes, og foretager løbende godkendelse af at

afdelingen lever op til dette.

Klinikkens opgaver

� For at opnå praksiskompetencerne er det nødvendigt, at de studerende har adgang til

konkrete opgaver/patienter i klinikken. Det betyder at afdelingen og almen praksis har

ansvar for at skabe rammerne for, at studerende kan opnå kompetencemålene. Det kan

gøres ved at indføje opgaverne i arbejdsplanlægning, anvende relevante læringsmetoder,

sikring af rette vejledning og evaluering samt at sikre ”det gode” uddannelsesmiljø.

� De studerende skal tilknyttes og følge den vagthavende, så de i størst mulig grad

eksponeres for en ung læges faktiske arbejdsopgaver og – situation. Det er netop her,

man på første hånd kan observere akut opståede situationer, der kræver selvstændig

handling. En måde at implementere et sådant krav er, at den medicinstuderende følger en

basislæges vagtplan (dog eksklusiv nattevagter, hvor læringspotentialet for den

medicinstuderende vurderes som værende for ringe).

� Afdelingerne og almen praksis, der indgår i klinik, skal definere, hvem der udarbejder

arbejdsplaner, hvem de studerende er tilknyttet hver dag, og hvordan afdelingen og

almen praksis ser sig selv i forhold til at være en restriktiv eller ekspansiv

læringsafdeling.

12

Den studerendes opgave

� De studerende har ansvar for at opnå kompetencerne under de givne rammer og med

hjælp fra vejleder.

� De studerende forventes at være opsøgende og tage ansvar for egen læring.

Ad anbefaling 2 – Teorioverføring

Fakultetets konkrete opgaver

� Det er nødvendigt at koordinere uddannelsen, så de enkle færdigheder trænes først i

uddannelsen, og at de studerende gradvist trænes i mere og mere komplekse

kompetencer, jf. RIME.

� Det er nødvendigt at træne de studerende i samspillet mellem teori og praksis, så de

trænes i at anvende deres teoretiske faglighed i praksissituationer og omvendt.

� Kurserne arrangeres således, at der er direkte sammenhæng mellem basal teori,

færdighedstræning og klinikophold.

Klinikkens opgaver

� Det er nødvendigt at træne de studerende i samspillet mellem teori og praksis så de

trænes i at anvende deres teoretiske faglighed i praksissituationer og omvendt

� Klinikstederne påtager sig et medansvar for, at den færdighedstræning der ligger forud

for klinikopholdet matcher de opgaver, der ligger i klinikken. Det sker bedst ved at

klinikstedets vejledere indgår i truppen af undervisere i den basale teori og

færdighedstræning, der går forud for klinikopholdet.


� Den studerende skal være opsøgende for at praksistræne sine

teoretiske/laboratorietrænede færdigheder i kliniske ophold.

Ad anbefaling 3 – Lægerollen

Fakultetets opgaver

� Anvendelse af porteføljer er et nyttigt værktøj til oplæring i klinikken, hvilket vil

understøtte den brug af portefølje, der finder sted fra starten af postgraduate ansættelser

13

� En sådan brug af portefølje skal bringes i overensstemmelse med anbefalingerne fra

arbejdsgruppe 5 om overensstemmelse mellem kompetencemål og udprøvningsformer.

Klinikkens opgaver

� Det er væsentligt, at de studerende kan finde en rød tråd igennem uddannelsesforløbet, der

er sammensat så kompetencemålene bliver gradvist mere og mere komplekst sammensatte

af flere slags kompetencer. Herunder at de i starten møder meget selekterede/enkle

patienter/problemstillinger, hvorimod de hen i mod slutningen af uddannelsen gradvist

møder mere og mere uselekterede og komplekse patienter.

� Det skal være klart for alle afdelinger og almen praksis, der indgår i uddannelsen, på hvilket

niveau i forhold til RIME de skal bidrage til de 4 praksiskompetencer, og hvordan dette skal

opnås og evalueres. Dette bør beskrives i godkendte programmer for klinikopholdet,

udformet i samarbejde mellem kliniksted og universitet.

� Afdelingerne skal byde ind med konkrete uddannelsesprogrammer for de studerende, hvilke

mål og læringssituationer de studerende skal arbejde med for at opnå komplekse

kompetencer.

� Brug af portefølje kunne være et nyttigt værktøj til oplæring i klinikken, hvilket vil

understøtte den brug af portefølje, der finder sted fra starten af postgraduate ansættelser.

Nærværende arbejdsgruppe afventer anbefalinger fra arbejdsgruppe 5 (Overensstemmelse

mellem kompetencemål og udprøvningsformer).


� Det er de studerendes ansvar at kende egne kompetencemål og opsøge lægerollens

muligheder for at udprøve disse i samråd med vejleder.

Ad anbefaling 4 – Klinikophold


� De valgfrie blokke skal indeholde specialer, som de studerende ellers ikke stifter

bekendtskab med i klinikken, for at fremme tidligt karrierevalg og dermed lette overgangen

fra studielivet. Man kan forestille sig, at valgfriheden kunne være inden for nærliggende

specialer på forskellige semestre. Det vil ikke være muligt, at de studerende skal have

uddannelse inden for alle specialer. (Riley et.al., 2008)

14

Klinikkens opgaver

� De studerende bør arbejde i rammer, hvor der stilles krav til ansvarlighed overfor løsning af

tildelte opgaver i teamet og dermed skulle være i stand til at kommunikere og samarbejde

med tværfaglige samarbejdspartere på forskellige niveauer. Konkrete eksempler ses i bilag

2, 3 og 4,


� At opsøge de opgaver/funktioner, der er defineret til studenten i klinikkens team.

Ad anbefaling 5 – Undervisningskompetence


� Arbejdsgruppen anbefaler, at alle studerende skal lære basal underviserkompetence.

Dette vil have mange fordele for den studerende under tilegnelse af færdigheder. F.eks. i

forbindelse med kommunikationstræning, øge ansvarlighed i forbindelse med at ”tage

uddannelse” og bidrage til at lette overgangen fra studie til arbejdsliv (Dandavino

(2007)).

� Tilsvarende når de alle på et tidligt tidspunkt skal vejlede yngre kollegaer/studerende.

� Fakultetet skal etablere et valgfrit modul, med en uges ’Teaching Qualification’

(Dandavino (2007)). I en amerikansk undersøgelse tog 15 % af de 4.-års studerende et

sådant ugelangt kursus (Pasquale, 2002).

� Arbejdsgruppen anbefaler også, at der oprettes valgfag inden for emnet ’basal

vejledningsteknik’, så særligt interesserede får mulighed for fordybelse. Dette vil udover

vejledningskompetencen gøre de studerende bedre til at efterspørge relevant vejledning i

deres daglige arbejde – de bliver bedre til at ”tage” uddannelse.

Klinikkens opgaver

� Når den studerende er i længerevarende obligatoriske ophold aftales mulighed for

undervisningsoplæg sammen med vejleder, f.eks. for afdelingens læger eller lignende.


� Den studerende anbefales at søge mulighed for træning af undervisningskompetence,

ikke mindst på de kliniske ophold, hvor der er mulighed for praktisk vejledning.

15

Ad anbefaling 6 – Kommunikation og samarbejde


� At der indføres struktureret undervisning i kommunikation jf. anbefalingerne om

kommunikation fra arbejdsgruppe 2.

� At der sikres struktureret undervisning i samarbejdskulturer, konfliktløsning og

hospitalskultur, og at denne viden trænes i praksis på klinikstederne, ved at dette indgår i

de opstillede mål for klinikophold samt i evalueringen af dette.

� Arbejdsgruppe 1 kan fuldt ud tilslutte sig følgende formulering fra Arbejdsgruppe 2: Vi

anbefaler, at det bliver et generelt mål for den lægevidenskabelige kandidatuddannelse

på Aarhus Universitet, at samarbejde og kommunikation skal gives plads på skemaet,

ikke bare som pæne hensigtserklæringer, men som reelle indholdselementer.

� I forlængelse deraf er det tilsvarende nødvendigt at sikre den praktiske sammenhæng

mellem kommunikationsundervisningen på de forskellige progressionsniveauer gennem

uddannelsen fra student til speciallæge.

Klinikkens opgaver

� At viden om samarbejdskulturer, konfliktløsning og sundhedsvæsenets kultur trænes

konkret, og at dette indgår i de konkrete opstillede rammer og mål for klinikophold samt

i evalueringen af dette.

� At udbyde teamtræning, hvori de studerende indgår.


� Under klinikophold at fokusere på træning i kommunikation og samarbejde dette samt at

aktivt opsøge supervision og feedback på både patientkommunikation og samarbejde

med afsnittets/vagtens personale. Det er vigtigt, at den studerende er særligt opmærksom

på egne styrker og svagheder indenfor dette område.

Ad anbefaling 7 – Karrierevejledning


� Der skal vejledes systematisk om speciallægeuddannelsen gennem hele/sidste del af

kandidatuddannelsen for at sikre, at de studerende kender deres valgmuligheder.

16

� Der bør planlægges med dels kollektiv information på universitetet og dels indførelse af

dette som opgave under mentorordningen.

� I forbindelse med kollektiv vejledning bør der fokuseres på: Videreuddannelsessystemet

og krav til forskellige hoveduddannelsesforløb, forskningsmuligheder og

konsekvenserne af andre karriere muligheder.

Klinikkens opgaver

� Der skal under de kliniske ophold vejledes systematisk om speciallægeuddannelsen og

karrieremuligheder.

� Klinikstederne skal opfordres til at have fokus på karrierevejledning for den enkelte

studerende under klinikophold, som en defineret vejlederopgave, så karrierevalget så

vidt muligt er afklaret ved studieafslutning.


� Være opsøgende i forhold til muligheder for afprøvning af de ønsker den enkelte har for

at afklare og indsnævre disse. Dette dels ved kendskab til specialerne i teori og praktik,

dels ved at opsøge vejledning.

Ad anbefaling 8 – Personlig vejleder


� Vejledere i klinikken skal have en formaliseret vejlederuddannelse. Det bør overvejes

om læger i den kliniske basisuddannelse er de naturlige vejledere for de lægestuderende

(Ref.: Pasquale & Cukor (2007))

� Fakultetet skal sikre, at der stilles krav til afdelingerne om kvalificerede vejlederkræfter,

samt at det af afdelingernes materiale fremgår, hvordan de vil gennemføre aftalen.

Klinikkens opgaver

� Personlig (hoved) vejleder skal udnævnes på hver afdeling af klinikansvarlige overlæge,

så hver studerende ved ankomst får en vejleder på samme afsnit/funktionsområde.

� Ud fra målene for opholdet varetager den personlige vejleder den generelle vejledning,

med understøttelse og sikring af rette progression under opholdet og rette personlige

udvikling.

17

� Den personlige vejleder hjælper også den studerende til, at de beskrevne læringsrammer

er til stede, og sørger sammen med klinikansvarlige overlæge for at eventuelle mangler

rettes op ved ændrede tiltag, så rammerne er til stede for, at målene opnås.

� Den personlige vejleder bedømmer, hvorvidt den studerende kan bestå klinikopholdet

� Klinikken skal sikre, at vejlederne er i besiddelse af vejledningskompetencer på niveau

med formaliseret vejlederuddannelse. Det bør overvejes om læger i den kliniske

basisuddannelse er de naturlige vejledere for de lægestuderende (Ref.: Pasquale & Cukor

(2007)


� Den studerende skal følge den plan der lægges ved start og sørge for at få de aftalte

kompetencer. Hvis ikke det går som planlagt skal den studerende kontakte vejleder og

evt klinikansvarlig overlæge. Den studerende skal forberede sig til samtalerne, med

refleksion over den forløbne periode, hvad er gået godt og hvad er ikke gået godt eller er

ikke lykkedes at komme til, samt forberede forslag til evt justeringer. Den justerende

skal overholde at komme til de aftalte samtaler.

Ad anbefaling 9 – Mentorordning

� Mentor er en erfaren læge, der følger en fast gruppe af studerende og basislæger i sidste

del af studiet til og med afslutning af den kliniske basisuddannelse. Gruppen bør have en

størrelse af 6-10 personer (Sambunjak et.al., 2006; Brandt & Hering Nielsen, 2008).

� Mentorordningens mål og opgaver bør beskrives konkret. Den kan alternativt udfoldes

som erfaringsgrupper/reflekterende teams (Brandt & Hering Nielsen, 2008).

Arbejdsgruppen anbefaler, at det opstartes som en prøveordning evt. som et

forskningsprojekt, der evalueres efterfølgende.

Ad anbefaling 10 – Afdelingsevaluering


� Der skal anvendes enkle validerede redskaber til evalueringen af uddannelsesmiljøet på

klinikstedet. Der findes aktuelt ikke et sådant beregnet på danske klinikophold, men et

skema, der kan dække alle klinikophold kan med fordel udarbejdes og valideres til brug

18

for kvalitetssikring af uddannelsesmiljøet. Det anbefales, at Fakultetet igangsætter et

sådant arbejde (DREEM, Sue Roff).

Klinikkens opgaver

� Sikrer (vejleder og klinikansvarlig overlæge) at den studerende har gennemført

evalueringen inden klinikopholdet godkendes. Sikre at man løbende justerer

klinikopholdets rammer under hensyn til evalueringsresultaterne.


� Det er obligatorisk at foretage en evaluering af afdelingen inden opholdet slutter. Den

studerende foretager evalueringen inden sidste samtale med vejleder hvor evalueringen

evt. gennemgås.

19

Litteratur og referencer

� Bayer M, Henriksen AH, Larsen K et al: Turnuslægers praksislæring. København: H:S Postgraduate Medicinske Institut, 2002.

� Bleakley A: Pre-registration house officers and ward-based learning: a ‘new apprenticeship’ model. Medical Education 2002;36:9-15.

� Boor K, Scheele F, Van der Vleuten CPM, Teunissen PW, Den Breejen EME, Scherpbier AJJA: How undergraduate clinical learning climates differ: a multi-method case study. Medical Education 2008;42:1029-1036.

� Brandt RG, Hering Nielsen C: Gruppesupervision af yngste læger. Ugekrift for Læger 2008;170(44):3549-3552.

� Dandavino M, Snell L, Wisemann J: Why medical students should learn how to teach. Medical Teacher 2007;29(6):558-565.

� Dehn P: Yngre lægers specialevalg – frit valg på alle hylder eller? Kandidatspeciale. Københavns Universitet. August 2007.

� Dornan T, Boshuizen H, King N, Scherpbier A: Experience-based learning: a model linking the processes and outcomes of medical students’ workplace learning. Medical Education 2007;41;84-91.

� Fibæk Laursen P, Moos L, Salling Olsen H et al: Professionalisering: en grundbog. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag, 2005.

� Fox RA, Ingham Clark CL, Scotland AD & Dacre JE: A study of pre-registration house officers' clinical skills. Medical Education 2000;34:1007-1012.

� Henriksen A-H, Ringsted C, Bayer M, Larsen K: Turnuslægers læring: overgang fra studie til praksis. Et pilotstudie. Ugeskrift for Læger 2003;165(36)3410-3413.

� Hering Nielsen C, Charles P: Uddannelse af Turnuslæger i Århus Amt. Projekt BLITS – Århus Amt 2005.

� Hering Nielsen C, Charles P, Möger C, Felsby S: Den gode uddannelsesafdeling på et universitetshospital. Projekt UNI-VID. Århus: Århus Universitetshospital Århus Sygehus. 2005.

� Hojat M, Zuckerman M: Personality and specialty interest in medical students. Medical Teacher 2008;30:400-406.

� Holmboe ES, Davis MH, Carraccio C: Portfolios. Practical Guide to the Evaluation of Clinical Competence. Elsevier. 2008.

� Pangora L, Holmboe ES: Evaluation Forms and Global Rating Scales. Practical Guide to the Evaluation of Clinical Competence. Elsevier. 2008.

� Mann KV, Sutton E, Frank B: Twelve tips for preparing residents as teachers. Medical Teacher 2007;29:301-306.

� Mørcke AM, Eika B: What are the clinical skills levels of newly graduated physicians? Self-assessment study of an intended curriculum identified by a Delphi process. Medical Education 2002,36:472-478.

� Paice E, Moss F, Heard S, Winder B, McManus IC: The relationship between pre-registration house officers and their consultants. Medical Teacher, 2002;36(1):26-34.

� Paice E, Rutter H, Wetherell M, Winder B, McManus IC: Stressful incidents, stress and coping strategies in the pre-registration house officer year. Medical Teacher, 2002;36(1):56-65.

20

� Pasquale SJ, Cukor J: Collaboration of junior students and residents in a teacher course for senior medical students. Medical Teacher 2007;29(6):572-576.

� Pasquale SJ, Pugnaire MP: Preparing medical students to teach. Academic Medicine 2002;77:1175-1176.

� Perera J, Lee N, Win K, Perera J, Wijesuriya L: Formative feedback to students: the mismatch between faculty perceptions and student expectations. Medical Teacher 2008;30:395-399.

� Ramani S, Leinster S: AMEE Guide no. 34: Teaching in the clinical environment. Medical Teacher 2008;30:347-364.

� Riley S, Ferrell WR, Gibbs TJ, Murhpy MJ, Cairns W, Smith S: Twelve tips for developing and sustaining a programme of student selected components. Medical Teacher 2008;30:170-376.

� Ringsted CV, Pallisgaard J & Henriksen AH: New official objectives for the training programme of pre-registration house officers' (PRHOs') training: are the training sites able to meet them? (in Danish). Ugeskrift for Læger 2004;166(21):2011-2014.

� Roff S: The Dundee Ready Educational Environment Measure (DREEM) – a generic instrument for measuring students’ perceptions of undergraduate health professions curricula. Medical Teacher 2005;27:322-325.

� Sambunjak D, Straus SE, Marusic A: Mentoring in Academic Medicine. A Systematic Review. JAMA 2006;296(9):1103-1115.

� Sundhedsstyrelsen: Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse. København 2008.

� Wall D, Bolshaw A, Carolan J: From undergraduate medical education to pre-registration house officer year: how prepared are students? Medical Teacher 2006;28(5):435-439.

� Aarhus Universitet: Kompetencebeskrivelse for den lægevidenskabelige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet, 2006 http://www.medu.au.dk/forside/uddannelse/udvikling/studiereform/baggrundspapirer/kompetencebeskrivelsen

21

Bilag 1 – Overgangsproblematikken

Allerede tidligt i medicinstudiet stifter den studerende bekendtskab med den kliniske verden og oplever der forskellen på det at lære i en skolastisk sammenhæng og det at lære på en arbejdsplads, hvor hensynet til patienterne kommer først. Forskellen på disse to måder at lære på kan forenklet opstilles således:

Fra: → → → Til: Skolastisk læringskultur: � Identitet og adfærd som studerende � Ansvar for at opsøge og erhverve sig viden

og kunnen med primært henblik på beståelse af eksaminer (og senere kandidatgrad)

Klinisk arbejdspladskultur: � Identitet og adfærd som læge, kollega og

medarbejder � Ansvar for at opsøge læring og erhverve sig

både ny praktisk erfaring og ny teoretisk viden mv. med henblik på optimal patientbehandling

Observatør: � Regelbaseret læring baseret på generelle,

eksternt bestemte mål � Ansvarsfri deltagelse i forbindelse med

klinikophold

Aktør: � Erfaringsbaseret læring baseret på

personlige, integrerede og praksisbaserede mål

� Ansvar for patienter Kommunikation / samarbejde: � Foregår mellem medstuderende og med

lærerkræfter med samme forståelse og forventninger

� Primært ansvar ift. egen læring og evt. medstuderendes

Kommunikation / samarbejde: � Ansvar for situationsrelevant information og

samarbejde med patienter og med andre faggrupper med anden forståelse og andre forventninger

� Foregår som kollegial udveksling med relevant klinisk ageren og patientbehandling som formål

Fokus på viden: � Succes måles på erhvervet og

demonstreret/præsenteret teoretisk viden � Kontekst: Eksamen � Anvendelse: vil ofte være som isoleret

præsentation ved eksaminer

Fokus på kunnen: � Succes måles på viden omsat i relevant

klinisk praksis � Kontekst: Patientbehandling/-forløb � Anvendelse: vil ofte være af længere

varighed og/eller kræve opfølgning Fokus på fagets delementer: � Viden tilegnes fragmenteret i kraft af

pensum, fagopdeling mv. og eksamensformer

Fokus på fagets helheder: � Behov for at kunne kombinere faglig viden

fra flere områder og se deres relevans på tværs af de kliniske sammenhænge de forekommer i

At blive præsenteret for entydighed i lærebøger: � Den boglige fremstillings forenkling af

forekomsten af lægefaglige emner/fænomener

At blive præsenteret for og forvente kompleksitet: � Den kliniske virkeligheds uforudsigelighed

og flertydighed forekommende i sygdomsbilleder hos konkrete patienter / patientforløb

Kilde: Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, 2008

22

Bilag 2 - Eksempel på klinikophold medicinsk afdeli ng,

inddragende de 10 anbefalinger:

Medicinstuderende tildeles klinikophold 8 uger på medicinsk afdeling (4)2. Formål: at sikre • træning i og integration af teoretiske og praktiske faglige kompetencer (1,2,3,5) • træning i beslutningstagning (1,2,3,6) • træning i kommunikations- og samarbejdskompetencer (1,2,3,6) • vurdering af den studerendes egnethed i forhold til ovenstående kompetencer(1,2,3,6,8) • karrierevejledning (3,7,8) Introduktion og hovedvejleder (8) Inden start tilsendes plan for introduktionen. Der laves introduktionsprogram, der indebærer rundvisning og introduktion til afdelingens organisatoriske rutiner, som nyansatte får, samt adgang til IT som for reservelæger og introduktion i vigtigste instrukser. (Dog vil der i elektronisk journal ikke gives adgang til medicinordination, som derfor skal laves i samarbejde med læge.). Der er inden start tildelt en hovedvejleder til den studerende, en læge der er tilknyttet samme afsnit/team. Disse mødes 1.dag og aftaler møde for at udarbejde plan for opholdet ud fra program for klinikophold. Her indføres personlige planer for opholdet, ekstra kompetenceudfordringer, plan for karrierevejledning. Under opholdet mødes de to ca. ugentligt ½-1 time, hvor der gøres status med refleksion over ugens hændelser med revision/nyopsætning af mål og opgaver for den kommende uge. Ved afslutning laves slutevaluering af opholdet og vejleder laver skriftlig status på de mål der er for opholdet. Praksistræning under opholdet (1,2,3) Den studerende tilknyttes et delafsnit på afdelingen, hvor den faste tilknytning medfører at opgaver i dagfunktionen udføres i samarbejde med den faste stab af læger, plejepersonale og sekretærer, samt de tilknyttede terapeuter. Den studerende indgår som træningslæge under supervision og vejledning, med faste daglige opgaver. Alle afdelingens læger vil fungere som kliniske vejledere for den studerende, men primært de læger der er tilknyttet samme afsnit/team. Arbejdsplanen lægges for hele opholdet, så den foreligger ved start, når der skal udarbejdes plan for den studerendes ophold sammen med vejleder. Arbejder i dagfunktion kl. 8-15, i det fast tilknyttede afsnit. Deltager desuden i vagtfunktion på hverdage kl. 15-23 efter arbejdsskema, ca. 1 gang per uge. Følges så vidt muligt med samme 1-2 reservelæger i vagten, evt. læger fra afsnittet/teamet, så der kan følges op og den superviserende læge kender den studerendes kompetenceniveau. Dagfunktion: Dagen starter med afdelingens øvrige læger til konference, hvor der diskuteres om udvalgte patienter og episoder fra vagten og der er evt. afdelingsundervisning. Herefter følger den studerende lægerne fra sit team/afsnit på afsnittet. Hovedvægten af arbejdsdagene er dagfunktion på sengeafsnit. Den studerende får tilknyttet 4 patienter, som

2 Tallene i parentes henviser til de specifikke anbefalinger.

23

vedkommende skal have ansvar for under supervision af afsnittets øvrige læger på dagfunktion. Skal gå stuegang, lave journaloptagelse og undersøgelser, deltage i informationssamtaler, evt. følge med patienten til us og anden behandling. Herudover deltager den studerende i de øvrige aktiviteter i det tilknyttede afsnit og i afdelingen. Den studerende kan gå til undervisning, efter aftale fx med til undersøgelser og træning i fys-ergo med afsnittets patienter, i ambulatorier tilknyttet afsnittet eller andre medicinske specialer ud fra aftaler. Vagt: Den studerende deltager i vagten, i den periode, der er mest at lære, derfor ikke i nattiden. Deltager i vagtkonference, journalskrivning, opfølgning på planer, skadestuearbejde og hjertestop, røntgenus. og lignende Ved start på vagten aftales opgaver med superviserende reservelæge.

24

Bilag 3 - Eksempel på klinikophold ortopædkirurgisk afdeling,


Medicinstuderende tildeles klinikophold 8 uger på ortopædkirurgisk afdeling (4)3. Formål: at sikre • træning i og integration af teoretiske og praktiske faglige kompetencer (1,2,3,5) • træning i beslutningstagning (1,2,3,6) • træning i kommunikations- og samarbejdskompetencer (1,2,3,6) • vurdering af den studerendes egnethed i forhold til ovenstående kompetencer(1,2,3,6,8) • karrierevejledning (3,7,8) Introduktion og hovedvejleder (8) Inden start tilsendes plan for introduktionen. Der laves introduktionsprogram, der indebærer rundvisning og introduktion til afdelingens organisatoriske rutiner, som nyansatte får, samt adgang til IT som for reservelæger og introduktion i vigtigste instrukser. (Dog vil der i elektronisk journal ikke gives adgang til medicinordination, som derfor skal laves i samarbejde med læge.). Der er inden start tildelt en hovedvejleder til den studerende, en læge der er tilknyttet samme afsnit/team. Disse mødes 1.dag og aftaler møde for at udarbejde plan for opholdet ud fra program for klinikophold. Her indføres personlige planer for opholdet, ekstra kompetenceudfordringer, plan for karrierevejledning. Under opholdet mødes de to ca. ugentligt ½-1 time, hvor der gøres status med refleksion over ugens hændelser med revision/nyopsætning af mål og opgaver for den kommende uge. Ved afslutning laves slutevaluering af opholdet og vejleder laver skriftlig status på de mål der er for opholdet. Praksistræning under opholdet (1,2,3) Den studerende tilknyttes et delafsnit på afdelingen, hvor den faste tilknytning medfører at opgaver i dagfunktionen udføres i samarbejde med den faste stab af læger, plejepersonale og sekretærer, samt de tilknyttede terapeuter. Den studerende indgår som træningslæge under supervision og vejledning, med faste daglige opgaver. Man bør her være særlig opmærksom på at arbejdsopgaver kan deles op i mindre opgaver, som studenten kan udføre. Alle afdelingens læger vil fungere som kliniske vejledere for den studerende, men primært de læger der er tilknyttet samme afsnit/team. Arbejdsplanen lægges for hele opholdet, så den foreligger ved start, når der skal udarbejdes plan for den studerendes ophold med vejleder. Arbejder i dagfunktion kl. 8-15, i det fast tilknyttede afsnit. Deltager desuden i vagtfunktion på hverdage kl. 15-23 efter arbejdsskema, ca. 1 gang per uge. Følges så vidt muligt med samme 1-2 reservelæger i vagten, evt. læger fra afsnittet/teamet, så der kan følges op og den superviserende læge kender den studerendes kompetenceniveau. Dagfunktion: Dagen starter med afdelingens øvrige læger til konference, hvor der diskuteres om udvalgte patienter og episoder fra vagten og der er evt. afdelingsundervisning. Herefter følger den studerende lægerne fra sit team/afsnit på afsnittet. Hovedvægten af arbejdsdagene er dagfunktion på sengeafsnit. Den studerende får tilknyttet 2-4 patienter, som


25

vedkommende skal have ansvar for under supervision af afsnittets øvrige læger på dagfunktion. Skal gå stuegang, lave journaloptagelse og undersøgelser, deltage i informationssamtaler, evt. følge med patienten til us og anden behandling. I ambulatoriet følger den studerende lægen 1-2 dage, hvorefter han/hun selv forestår en forundersøgelse. Den studerende gennemgår patienten for vejlederen og kommer med forslag til udredning/behandling. Når dette er klaret af skal studenten diktere journalen, evt. kan vejlederen diktere hvordan planen skal føres ud i livet (bestille undersøgelser etc. afhængig af, hvad der lokalt er hensigtsmæssigt). Herudover deltager den studerende i de øvrige aktiviteter i det tilknyttede afsnit og i afdelingen. Den studerende kan gå til undervisning, efter aftale fx med til undersøgelser og træning i fys-ergo med afsnittets patienter, i ambulatorier tilknyttet afsnittet eller andre medicinske specialer ud fra aftaler. Ved operationer deltager studenten som assistent. Det bør tilstræbes, at studenten under opholdet selv forestår dele af en operation f. eks. åbning af sår og lukning af sår med vejlederen som assistent. Vagt: Den studerende deltager i vagten, i den periode, der er mest at lære, derfor ikke i nattid. Deltager i vagtkonference, journalskrivning, opfølgning på planer, skadestuearbejde og hjertestop, røntgenus. og lignende. Ved start på vagten aftales opgaver med superviserende reservelæge.

26

Bilag 4 - Eksempel på klinikophold i almen praksis,


Medicinstuderende tildeles klinikophold 10 dage hos en praktiserende læge (4)4. Formål: at sikre • træning i og integration af teoretiske og praktiske faglige kompetencer (1,2,3,5) • træning i beslutningstagning (1,2,3,4,6) • træning i kommunikations- og samarbejdskompetencer (1,2,3,6) • vurdering af den studerendes egnethed i forhold til ovenstående kompetencer(1,2,3,6,8) • karrierevejledning (3,7,8) Introduktion og hovedvejleder (8) Fra afdeling for almen medicin tilsendes inden start plan for introduktionen. Der laves introduktionsprogram, som indebærer rundvisning og introduktion til lægehuset organisatoriske rutiner, samt mulighed for adgang til IT. I den teoretiske undervisning på afdeling for almen medicin gennemgås lægehåndbogen med henblik på introduktion i vigtigste kliniske problemstillinger. Der er inden start tildelt en tutorlæge som fungerer som hovedvejleder til den studerende. De mødes 1.dag og udarbejder en plan for opholdet ud fra program for klinikophold. Her indføres personlige planer for opholdet, ekstra kompetenceudfordringer, plan for karrierevejledning. Under opholdet mødes de kontinuerligt (ca., ½ time dagligt), hvor der gøres status med refleksion over dagens hændelser med revision/nyopsætning af mål og opgaver for den kommende uge. Ved afslutning laves af den studerende slutevaluering af opholdet foruden en status på de mål, som er nået under opholdet. Status godkendes af hoved-vejlederen. Praksistræning under opholdet (1,2,3) Den studerende indgår som træningslæge under supervision og vejledning, med dagligt selvstændige konsultationer. Man bør her være særlig opmærksom på at konsultationen kan deles op i mindre opgaver, som studenten kan udføre. Alle lægehusets læger vil fungere som kliniske vejledere for den studerende. Arbejdsplanen lægges for hele opholdet, så den foreligger ved start, når der skal udarbejdes plan for den studerendes ophold med vejleder. Arbejder primært i dagfunktion kl. 8-16. Dagfunktion: Den studerende følger den praktiserende læge i alle dennes funktioner. Det er telefon konsultation, konsultation, hjemmebesøg og konferencer i lægehuset. Den studerende skal have selvstændige konsultationer dagligt, som gennemgås efterfølgende med vejleder. Den studerende skal præsenteres for de mange forskellige kliniske problemstillinger, som præger almen praksis. Det er den akutte patient, kontrol af kronikeren, udredning af ikke kliniske problemstillinger og forebyggende børn- og graviditetsundersøgelser Vagt: Den studerende kan eventuelt efter aftale deltage i lægevagt.


27

Bilag 5 – The RIME Evaluation Framework: A Vocabula ry of Professional Progress:

28

Documents

Anbefalinger fra arbejdsgruppe 1: Overgang mellem studie ......Anbefalinger fra arbejdsgruppe 1: Overgang mellem studie- og arbejdsliv ... anbefaling. 6 Operationalisering af kommissoriet