Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Oplæg Nyborg Strand

20. Januar 2009

1/37

Modersmål

Dansk som andetsprog

Tosprogede børn2/37

Betydning af sprog for børns udvikling

Program:

• Hvem er de tosprogede børn i Danmark?

• Modersmål og andetsprog

• Sproglig udvikling: kreative konstruktioner ud fra det kendte

• Sproglige læringsmiljøer: dialoger

• Sprog og øvrig udvikling3/37

Officiel definition

Tosprogede elever er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk

(Lov om folkeskolen § 4)4/37

Pædagogisk definition

Tosprogede børn er børn, der i det daglige møder og bruger to sprog

(Undervisningsvejledning, Fælles Mål i dansk som andetsprog)

5/37

Pædagogisk forståelse

Det særlige for tosprogede børn er, at deres sprogudvikling finder sted på to eller flere sprog

(Undervisningsvejledning i Dansk som andetsprog, Fælles Mål s. 102)

6/37

• Abkhasisk Hausa Rohinga• Afrikaans Hebraisk Romani• Akan (fante og twi) Hindi Rumænsk• Albansk Hollandsk Russisk• Amharisk Hviderussisk Serbisk• Arabisk Igbo Sindhi• Armensk Indonesisk Singhalesisk• Assyrisk Irsk Slovakisk• Azerbadjansk Islandsk Slovensk• Azeri Italiensk Somali• Bahdini Japansk Soninké• Bambara Kabylsk Sorani • Bemba Katalansk Sorbisk• Bengalsk Khazakisk Spansk• Berberisk Khmer Svensk• Bosnisk Kikongo Susu• Bulgarsk Kikuyu Swahili• Burmesisk Kirundi Tagalog• Chin Koreansk Tamilsk• Dansk Krio Tatarisk• Dansk tegnsprog Kroatisk Thai• Dari Kurmanji Tigré• Edo Lettisk Tigrinya• Engelsk Lingala Tjekkisk• Esperanto Litauisk Turkmensk• Estisk Luganda Twi• Farsi Mandarin Tyrkisk• Filippinsk Makedonsk Tysk• Finsk Malinké Ukrainsk• Flamsk Mandinka Ungarsk• Fransk Min Urdu• Frisisk Moldavisk Uzbekisk• Fulfulde (peul) Nepalesisk Vestgrønlandsk• Færøsk Norsk Vietnamesisk• Georgisk Oromo (galla) Wolof• Græsk Pashto Wu• Gujarati Polareskimoisk Xhosa• Gælisk Polsk Yue• Hakka Portugisisk Zaza 7/37• Hassaniya Punjabi Zulu• Østgrønlandsk• Risager 2006: Sprog i Danmark

• Abkhasisk Hausa Rohinga• Afrikaans Hebraisk Romani• Akan (fante og twi) Hindi Rumænsk• Albansk Hollandsk Russisk• Amharisk Hviderussisk Serbisk• Arabisk Igbo Sindhi• Armensk Indonesisk Singhalesisk• Assyrisk Irsk Slovakisk• Azerbadjansk Islandsk Slovensk• Azeri Italiensk Somali• Bahdini Japansk Soninké• Bambara Kabylsk Sorani • Bemba Katalansk Sorbisk• Bengalsk Khazakisk Spansk• Berberisk Khmer Svensk• Bosnisk Kikongo Susu• Bulgarsk Kikuyu Swahili• Burmesisk Kirundi Tagalog• Chin Koreansk Tamilsk• Dansk Krio Tatarisk• Dansk tegnsprog Kroatisk Thai• Dari Kurmanji Tigré• Edo Lettisk Tigrinya• Engelsk Lingala Tjekkisk• Esperanto Litauisk Turkmensk• Estisk Luganda Twi• Farsi Mandarin Tyrkisk• Filippinsk Makedonsk Tysk• Finsk Malinké Ukrainsk• Flamsk Mandinka Ungarsk• Fransk Min Urdu• Frisisk Moldavisk Uzbekisk• Fulfulde (peul) Nepalesisk Vestgrønlandsk• Færøsk Norsk Vietnamesisk• Georgisk Oromo (galla) Wolof• Græsk Pashto Wu• Gujarati Polareskimoisk Xhosa• Gælisk Polsk Yue• Hakka Portugisisk Zaza• Hassaniya Punjabi Zulu• Østgrønlandsk 8/37• Med grønt: sprog der undervises i i skoler og på universiteter

• Abkhasisk Hausa Rohinga• Afrikaans Hebraisk Romani• Akan (fante og twi) Hindi - Rumænsk +• Albansk - Hollandsk + Russisk• Amharisk Hviderussisk Serbisk• Arabisk - Igbo Sindhi• Armensk Indonesisk Singhalesisk• Assyrisk Irsk + Slovakisk +• Azerbadjansk Islandsk + Slovensk +• Azeri Italiensk + Somali -• Bahdini Japansk Soninké• Bambara Kabylsk Sorani • Bemba Katalansk + Sorbisk• Bengalsk Khazakisk Spansk +/-• Berberisk Khmer Svensk +• Bosnisk - Kikongo Susu• Bulgarsk Kikuyu Swahili• Burmesisk Kirundi Tagalog• Chin Koreansk Tamilsk -• Dansk Krio Tatarisk• Dansk tegnsprog Kroatisk - Thai -• Dari Kurmanji Tigré• Edo Lettisk + Tigrinya -• Engelsk + Lingala Tjekkisk +• Esperanto Litauisk + Turkmensk• Estisk + Luganda Twi• Farsi - Mandarin - Tyrkisk -• Filippinsk Makedonsk Tysk +• Finsk + Malinké Ukrainsk• Flamsk + Mandinka Ungarsk +• Fransk + Min Urdu• Frisisk + Moldavisk Uzbekisk• Fulfulde (peul) Nepalesisk Vestgrønlandsk +• Færøsk + Norsk + Vietnamesisk -• Georgisk Oromo (galla) Wolof• Græsk + Pashto Wu• Gujarati Polareskimoisk Xhosa• Gælisk Polsk + Yue• Hakka Portugisisk + Zaza 9/37• Hassaniya Punjabi Zulu• Med Rødt: sprog, der gives modersmålsundervisning i i Kbh. + = konventionsforpligtelse Østgrønlandsk•

• Abkhasisk Hausa Rohinga• Afrikaans Hebraisk Romani• Akan (fante og twi) Hindi Rumænsk• Albansk Hollandsk Russisk• Amharisk Hviderussisk Serbisk• Arabisk Igbo Sindhi• Armensk Indonesisk Singhalesisk• Assyrisk Irsk Slovakisk• Azerbadjansk Islandsk Slovensk• Azeri Italiensk Somali• Bahdini Japansk Soninké• Bambara Kabylsk Sorani • Bemba Katalansk Sorbisk• Bengalsk Khazakisk Spansk• Berberisk Khmer Svensk• Bosnisk Kikongo Susu• Bulgarsk Kikuyu Swahili• Burmesisk Kirundi Tagalog• Chin Koreansk Tamilsk• Dansk Krio Tatarisk• Dansk tegnsprog Kroatisk Thai• Dari Kurmanji Tigré• Edo Lettisk Tigrinya• Engelsk Lingala Tjekkisk• Esperanto Litauisk Turkmensk• Estisk Luganda Twi• Farsi Mandarin Tyrkisk• Filippinsk Makedonsk Tysk• Finsk Malinké Ukrainsk• Flamsk Mandinka Ungarsk• Fransk Min Urdu• Frisisk Moldavisk Uzbekisk• Fulfulde (peul) Nepalesisk Vestgrønlandsk• Færøsk Norsk Vietnamesisk• Georgisk Oromo (galla) Wolof• Græsk Pashto Wu• Gujarati Polareskimoisk Xhosa• Gælisk Polsk Yue• Hakka Portugisisk Zaza• Hassaniya Punjabi Zulu 10/37• Østgrønlandsk• Med rødt: de store minoritetssprog

Safas eventyr: Kongerne og deres børn Safa: Markaas buu boqorka yiri: war joog, abdhaha wee dhib

badanyihiin(Så sagde kongen advarende: Pas på, pigerne kan være ret

krævende)Kha: Han spørger hans bror … war joog … hvordan skal jeg forklare det?Safa: War joog … er det ikke ligesom isilaali?

(pas på dig selv)Ami.: Det der war joog betyder det ikke pas på?Kha: Pas på, så sagde hans bror, altså kongen, ham der havde pigerne,

pas på pigerne de er altså megetSafa: IrriterendeKha: Irriterende. De siger: Far, vi vil have det og det

(ler, mens hun imiterer døtrenes affekterede viften med hænderne)

Fra Ulla Lundquist, 2008 s. 111 11/37

Gruppesamtale mellem Frank, Kenny og Eda, 4. klasse, KøgeprojektetFrank: domosensik

(du er et svin)Eda: hvad?Frank: domosensikEda: eek domuz salak pis

(æsel, svin, fjols, ulækker)Frank: det skal nok være rigtigt pis domuzsensik

(du er et ulækkert svin)Eda: manyak aptal geri zekali

(idiot, fjols, idiot)Kenny: hold lige kæftEda: ja jeg kan xxxKenny: du kan gå ned og snakke med tyrkerneFrank: eller også kan du gå ud og snakke med hamEda: du kan gå og snakke ogFrank: du kan gå ned og snakke med Deutschland alles bis

SchweinFra Jens Normann Jørgensen 2008, s. 84

12/37

Modersmål = hjemmets/familiens sprog

Andetsprog = omverdenens sprog

samfundsinstitutionernes sprog

Begge sprog har betydning for læring og identitet 13/37

Kurdisk pige, 7 år, Enghave Plads skole. Billedfortælling. Ex på dansk som andetsprog

Drengen hedder Dangel. Han går i … Han går vej på skole. Han ser en æble på træet. Og så kravler han op på træet. Skal jeg sige hvorfor?

Drengen går i vej på skole. Han kikker op på træet. Der er en æble. Og så … Og så kravler han op på træet og så kikker han på den og så falder han af på den og så siger han aaa! Så træen … så grenen går i stykker og så falder han ned og så han han er på hospitalet og han er syg på hospitalet. Så god weekend 14/37

Parallel til børnesprog

• Barn: Hvad er det?

• Mor: Det er fars pibe

• Barn: Far pibe

• Mor: Mm – far er gået på arbejde

• Barn: Gået arbejde?

• Mor: Ja15/37

I børnehaven kommer Peter løbende og falder.

Pædagog: Hvad skete der?Barn1: Han glad lige derovrePædagog: Gjorde han det?Barn2: Ja han glidede og så slog

han sigPædagog: Nå. Han gled ovre ved

stolen. Hans sko er også meget glatte 16/37

Kreativ orddannelse

Højhusgudinden

Skibskylling

17/37

Under billedlotteriGülsün:det er migVoksen: hvad er det – det er et jordbærGülsün:cilekVoksen: hvad for noget?Gülsün:cilekVoksen: cilek – på tyrkisk?Gülsün:ja – cilek, cilek, cilekVoksen: jordbær(fra Jette Løntoft & Kirsten Raal) 18/37

B1: Quemado er også godeVoksen: hvad? B1: hvordan siger man quemado i øh?Voksen: på svensk?B1: jaVoksen. Hvad er quemadoB2: quemado en øhB1: como se dice quemado en sueco?B3: esta quemadoB1: pero en suecoB2: det brænderB1: brænder er også godeVoksen: det brænder?B1: mm. Brænder også gode. Forstår du det?Voksen: altså de her brændte, de her brændte pandekager som er lidt mørkeB3: mmVoksen: ja. De er smaddergode. Nu vil jeg smage en brændt pandekageB1. en brændtVoksen: mm. Som er lidt sort. Nu skal jeg smage om den er godB4: sort, sort, sort

(Kerstin Naucler) 19/37

Samtale mellem voksne og børn i børnehaveV1: Nu skal vi lave, jeg vil gerne have atV2: Sch!V1: vi laver en ordentlig stor ring. Masa og Mako kan begyndeV1: kan I lave en ordentlig ringB1: ja det kan jeg…V2: ja I skal alle have jeres fødder inde i midten

Så vi kan se at de er i midten. I skal ikke sidde på demB2: sådan herB3: til en lille ringV2: sådan en fin cirkel. Lige præcisV1: ja. Ved I hvad vi forestiller nu? Vi skal alle have fødderne

sådan her. Hvad kommer I til at tænke på? Kommer I til at tænke på noget?B3: jaV1: se hvordan vi laver cirklenB3: en grydeV1: en gryde. Nej. Jeg kommer til at – du skal også sætte dine fødder sådan herB2: en boldB1: en boldV1: jo måske en bold menB3: solenV2: solen, det var godtV1: sagde du det?B3: jaV2: ja det gjorde hanV1: han er en vaks fyr. Jeg tænkte lige på … se her det er ligesom en cirkel og så er vi solstråler(Kerstin Naucler: Hemspråket i förskolan) 20/37

Samtaler mellem børnB1: ved du hvad jeg har set i TV?B2: hvad?B1: at en ubåd og et menneske sad på ubåden (utydeligt) … og så

kom ubåden ikke op. De døde ikkeB2: det er bare film. De ser ud som om det er virkelighed, men det er

bare film. Ved du det?

B1: ja film er ikke morsommeB2: fim er ikke virkelighed. Ved du det?B1: Marsmænd kan også ses på TVB2: ja, men marsmænd er heller ikke virkelighedB1: mennesker som er klædt ud til marsmændB2: ja og film som skal være spændende

Men James Borg det er en rigtig mand. Det er en mand. Han er ikke klædt ud. Det er han ikke. Man kan tydeligt se hans tøj

(Kerstin Naucler) 21/37

B1: en raket ser du – ser du velRaket, raket, paket (ler)

B2: korvosetB1: korvoset (ler)B2: og sætter fast den derB1: korvosær, korvosærB2: hold nu op O (= B1)B1: hold nu op OB2: så vil jeg ikke lege mereB1: okay så holder jeg op… B1: nu kommer der nogen der. Jeg tror godt jeg ved hvem det erB2: hvemB1: Sankta LuciaB2: KorviB1: vikia

Det ser du joRaket paket (ler)

B2: korvosetB1: korvoset(Kerstin Naucler) 22/37

Dialoger – inddragelse i meningsfuld kommunikation giver

• Behov for at forstå andre i stadig nye situationer• Behov for selv at blive forstået• Opmærksomhed på, hvordan andre taler• Opmærksomhed på, hvordan man selv taler• Erfaringer med, hvordan sprog fungerer• Anerkendelse 23/37

Lily Wong Fillmore: om tosprogede børn, som er nye i en børnegruppe, fx i en børnehave

Trin 1: barnet etablerer sociale relationer til børn og voksne, der taler det nye sprogBarnet bruger mange faste udtryk, kropssprog og gestus

Trin 2: barnet koncentrerer sig om at kommunikere og begynder at opløse de faste udtryk

Barnet bruger nye tøvende sætninger, taler lavt

Trin 3: barnet begynder at fokusere på at tale som de andreBarnet bliver sikrere, taler højere, retter sig selv og

eventuelt andre24/37

Børns kognitive strategiergå ud fra, at andre siger noget relevant og rigtigtbrug bestemte udtryk, du forstårbrug hvad du har så godt som muligttag de store linier først – gem detaljerne

Børns sociale strategiergå ind i en gruppe og lad, som om du forstår, hvad der skergiv indtryk af, at du forstår sproget (med et par velvalgte ord)regn med dine venners hjælp

25/37

Pædagogisk rød tråd

Der må anlægges et helhedssyn – en rød tråd – som går på, at det flersprogede barn har de bedste muligheder for en god sprogudvikling og gode skoleresultater, når både modersmålet og svensk som andetsprog udvikles og anvendes i kundskabstilegnelsen i et socio-kulturelt støttende miljø

Fra Axelsson et.al: Den röda tråden 2002, s. 21827/37

I en børnehave sidder Rasmus, Bekir og Thomas, tre 4-årige drenge, for sig selv i et stille hjørne og leger med nogle biler, som de har slæbt ind fra nabostuen. Efter et stykke tid spørger Rasmus Bekir, om han ikke lige henter fyveren. Bekir ser sig spørgende omkring og kigger til sidst eftertænksomt ned på sine fødder, mens han hvisker ucagi. Da der ikke sker mere, ser Thomas op og siger langsomt og tydeligt: du skal hente en fly-ve-ma-ski-ne. Imens rejser Rasmus sig op og laver motorlyde med armene bredt ud til siden. Bekir nikker og går ind på nabostuen efter en flyvemaskine, mens han for sig selv siger: ucak – flyver, flyver, flyver.

Pædagog1: Kan du ikke se, at vi har et problem med de drenge. De vil så gerne lege sammen, men Bekir har ikke noget

sprog

Pædagog2: Jeg synes ellers han er meget godt med. Men vi skal nok arbejde lidt mere målrettet med hans begreber

28/37

Professionel sproglig vurderingDagbogsnotat:Bekir er stadig forholdsvis ny i børnehaven og har endnu ikke lært så meget dansk. Men hans adfærd og hans opmærksomhed på de andre børn viser, at han har mod på at lære dem at kende og blive en del af deres fællesskab. Han bruger tilsyneladende alle sanser for at forstå, hvad der bliver sagt omkring ham, og har ørerne åbne for det dansk, der tales. Han virker bevidst om, at dansk og tyrkisk ikke er samme sprog, og at han må se at få lært dansk(fra Fokus på tosprogede småbørn)

29/37

Chancelighed i uddannelse?

In Denmark, as well as in the four other Nordic countries, the policy is that all children and youths shall have equal access to education and that the obstacles that individuals may have to conquer to gain the experience and knowledge that is required will be removed. It was first seen as important to establish equality between young people coming from different regions, then between the gender groups and between different socio-economic groups and most recently between groups with different ethnical backgrounds (Ekholm, 2003, p.13). 30/37

Dårlige skoleresultater

“In comparison with the education systems of the reference countries [Canada, United Kingdom, Finland, Norway and Sweden], Denmark appears to be failing to offer its students an equal chance of success. Teachers have good conditions of service and the system is well resourced. Yet, somehow, these positive features have not produced the desired outcomes for the least advantaged students – those with the most to gain from the education system” (OECD 2004, p. 64). 31/37

Tre centrale virkemidler til at forbedre udsatte børns uddannelsesmuligheder:

• Skolens ethos/værdigrundlag• Børns og forældres oplevelse af

sammenhæng i skolens virksomhed• Rekontekstualisering – bygge bro mellem

hverdagserfaringer og skolekundskaber(Anne Maj Nielsen m.fl. 2006: Skolen og den

sociale arv) 32/37

Danmarks Evalueringsinstitut: Undervisning af tosprogede elever. 2007

Nogle skoler ser isoleret på sprogkundskaber som forudsætning for fagligt udbytte frem for at se på elevernes sprogtilegnelsesproces som forudsætning for og en del af elevens faglige udbytte. Disse skoler ser sprog som noget eleverne mangler, snarere end noget de gradvist bygger op i forskellige sammenhænge. Når mange lærere anlægger et mangelsyn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetencer, vurderer evalueringsgruppen at der er stor risiko for at de tilsvarende sænker deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes udbytte af undervisningen (s. 24) 33/37

Skoleleder:

Det bliver mere og mere klart for os, at gennemskuelighed er et nøgleord for os. Vi har således eksperimenteret med fleksible skemaer, omlagte uger og lignende, men nærmer os den konklusion, at kontinuitet i organisationen og fleksibiliteten i de voksnes sind er det, der giver vores elever de bedste afsæt for en god skolegang

34/37

Tak for ordet!

Held og lykke med det pædagogiske arbejde

35/37

Henvisninger

Axelsson, Monica m.fl. (2002), Den röda tråden. Utvärdering av Stockholm stads storstadssatsning. Stockholm: Språkforskningsinstituttet i Rinkeby

Collier, Virginia (1995), Second Language Acquisition for School. Academic, cognitive, sociocultural and linguistic processes. I Alatis m.fl, (red), Linguistics and the education of language teachers. Georgetown Round Table on Languages and Linguistics. Washington DC

Danmarks Evalueringsinstitut (2007), Undervisning af tosprogede elever i folkeskolenHolmen, Anne (1999), Sproglig vurdering af tosprogede børn. I Fokus på tosprogede

småbørn. Socialministeriet og Undervisningsministeriet, 33-40Holmen, Anne (2006), Pædagogisk praksis. I Karrebæk (red), Tosprogede børn i det

danske samfund. Reitzels forlag, 204-234Horst, Christian (2006), Retten til modersmålet. I Horst (red), Interkulturel Pædagogik.

Flere sprog – problem eller ressource? Kroghs ForlagJørgensen, Jens Normann (2008), Poly-Lingual Languaging. Evidence from Turkish-

Speaking Youth. I Lytra & Jørgensen (red.), Multilingualism and Identitities across Contexts. Københavnerstudier i tosprogethed 45, 129-150

Lundquist, Ulla (2008), At strække sproget. I Laursen m.fl. (red.), Sproget med i alle fag – andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriet 36/37

Løntoft, Jette & Kirsten Raal (1998), Fra fil til elefant. Om tosprogede småbørns sprogtilegnelse. Specialpædagogisk Forlag.

Naucler, Kerstin (1987), Språkmiljö och språkinlärning. Slutrapport från projektet Hemspråket i förskolan. Göteborgs Universitet, Sprins rapport 38

Nielsen, Anne Maj m.fl. (2006), Skolen og den sociale arv. Socialforskningsinstituttet

OECD (2004), Rapport om grundskolen i Danmark. Uddannelsesstyrelsen

Risager, Karen (2006), Hvilke sprog tales der i Danmark? Sprogforum 36, 13-14

37/37