Anne Holmen Københavns Universitet Sprog og …... +45 35 32 86 39 [email protected] Long (2005)(ed.): Second Language Needs Analysis Beskæftiger sig især med 1) ud fra metoder

06-12-2018Dias 1

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed

Anne HolmenKøbenhavns Universitet

Sprog og arbejde – hvad ved vi om kursisters sproglige behov?

www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 [email protected]

Centralt begreb: sproglige behov

Behov (den Danske Ordbog):

1) krav, især af fysiologisk, psykisk eller praktisk art, som skal opfyldes for at undgå en utilfredsstillende eller ødelæggende mangeltilstand

2) psykisk lyst eller trang

Sproglige behov:

1) behov for at kunne fungere i bestemte domæner med relevante sproghandlinger og ordforråd

2) behov for at kunne og turde deltage og investere sig selv, erfaringer og holdninger til 1)


Michael Long (2005)(ed.): Second Language Needs Analysis

Beskæftiger sig især med 1) ud fra metoder til at kortlægge, hvilke tasks som er relevante på en given arbejdsplads

Men fx Vandermeeren (i Long, 2005) skelner mellem objektive (baseret på beskrivelse af sprog på arbejdspladsen) og subjektive behov (baseret på beskrivelse af strategier og erfaringer med sprog på arbejdspladsen)


Syn på sprogudvikling: tilegnelse eller socialisering?

Traditionally, language acquisition defines success as the ability of the learner to produce target-like forms of the language, in all dimensions of communicative competence. Language socialisation, by contrast, defines success as the ability to communicate in the language of a particular community and according to its norms (Kramsch 2002: 24)


3 metaforer for sprogudvikling

Delvis inspireret af Claire Kramsch:

Den kognitive forklaring:

Den lærende som computer: input – processering – output

Den sociokulturelle forklaring:

Den lærende som lærling i et praksisfællesskab: deltagelse

Den biografiske forklaring:

Den lærende som herre i eget hus: investering


Centrale begreber

Sproglige behov kan kun forstås i kontekst og med inddragelse af de kommunikationsmuligheder (affordances), som det lokale fællesskab af sprogbrugere (community) åbner op for

Gate-keeping: ingen magtfrie sociale rum

Makkere/mentorer: tilgængelige kommunikationspartnere

Rod Ellis: Nothing succeeds like success!


Kontekster er ikke magtfrie rum

Thomsen & Moes (2002): Kompetencer mellem kulturalisering og mangfoldighed. Om brugen og bedømmelsen af etniske minoriteters kompetencer og ressourcer på det danske arbejdsmarked. AMID working papers 9/2002

Et stort flertal af ledere og tillidsrepræsentanter på kommunale arbejdspladser mener, at ”etniske minoriteter mangler sproglige forudsætninger for at klare opgaverne”

MEN ikke alle de besvarende arbejdspladser havde rent faktisk erfaring med at beskæftige medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund.

Bedømmes sprogproblematikken i et vist omfang på grundlag af forestillinger om sprogets betydning og om mangelfuld sprogkompetence og ikke ud fra erfaring?


Eksempel 1

To medicinstuderende fra Københavns Universitet, begge med dansk som L2

L1: arabisk og svensk

Fra analyse af behov for sprogstøtte under universitetsstudier (engelsk, tysk, fransk, dansk osv.), Sprogstrategisk satsning


”

06/12/2018

9

I forbindelse med skrivning af min bachelorprojekt var det vanskeligt at opnå et højt niveau på dansk. Derfor benyttede jeg en korrekturlæser, som også har hjulpet mig med at formulere mig bedre. Anden udfordring har været at kunne læse anatomi på dansk. Selvom jeg taler, skriver og forstå dansk har det været vanskeligt at komme igennem pensum hurtigt. Tredje udfordring har været at forstå hvad forelæsere siger, specielt når de taler for hurtigt eller utydeligt. Fjerde udfordring er eksamen. En gang oplevede jeg eksamenstiden var ikke tilstrækkeligt. Det var til genetikeksamen hvor vi kun havde 2 timer til rådighed. Takket være jeg havde ekstra tid til at amme mit barn, kunne jeg nå at skrive færdig inden eksamensafslutning. Jeg nåede til gengæld ikke at amme mit barn, men brugte tiden effektivt til at færdiggøre min eksamensbesvarelse.

Medicinstuderende KU (2016)


”I starten af studiet (bachelor-delen) var det en ekstra udfordring for mig at studere i et andet land. Jeg følte mig hæmmet og mere usikker end jeg havde været hjemme i Sverige. Men sådan er det jo når man vælger at studere i et andet land.



”

06/12/2018

11

Nu skriver jag på svenska:

ända sedan jag började plugga i köpenhamn hösten 2012 har jag upplevt en ENORM ångest kring det danska språket. Jag har i flera år försökt lära mig detta språk men har aldrig lyckats. Och tillslut växte det till en sådan stor social fobi att jag inte längre vågade beställa mat på restauranger för att jag kände mig så utblottad, dålig, att jag inte passade in. Jag orkade inte med att folk inte längre förstod vad jag sa. När jag flyttade till Danmark kände jag att en del av min personlighet försvann, hela den delen som sitter i språket; hur man pratar, hur man skämtar, den extra nyansen som gjorde mig till mig. I Danmark blev jag någon annan. Så för mig har språket varit en av de största barriärerna jag någonsin varit med om.



Studerende med dansk L2 (Holmen 2016)

Har mødt dansk

Danskadgangsgivende eksamen

Udenlandskadgangsgivende eksamen

Som modersmål Majoritetsstuderende,inklusiv studerende med tosproget familie

Studerende med dansk familie

Som skolesprog eller nabosprog

Minoritetsstuderende Grønlandske,færøske, islandske, svenske og norske studerende

I forløb, der supplerer udenlandsk adgangsgivende eksamen

Migranter med GIF Migranter og fulldegree studerende med Studieprøven

Har ikke mødt dansk tidligere

Visse nordiske studerende, fulldegree studerende uden Studieprøven


Eksempel 2: Strategier til at overleve i arbejdet

Undersøgelse af behov for danskundervisning af 4 udenlandske læger (pilotprojekt på Herlev Hospital)

Danskkompetencer vurderet ud fra en tilpasset Studieprøve:

Alle 4 læste rimelig godt på dansk

Alle 4 skrev forholdsvis usikkert på dansk

Mht talesprog lå 2 af lægerne ens i at tale og forstå,

mens 2 af lægerne forstod væsentligt mindre end de kunne udtrykke

Strategi: tale om fag, når man ikke forstår et spørgsmål?


Eksempel 3: Internationale medarbejdere på KU

2 surveys med medarbejdere (2014: 70 og 2015: 86)

Frederiksen & Laursen

Hvem taler du dansk med?

Min dansklærer og de andre kursusdeltagere 73 %

Danskere uden for KU 58 %

Kolleger 36 %

Jeg bruger aldrig dansk 8 %


Brug af dansk til akademiske formål

Læser e-mails om forskning 37 %

Læser e-mails om undervisning 34 %

Læser artikler og bøger 17 %

Skriver e-mails om undervisning 17 %

Lytter til forelæsninger 15 %

Skriver e-mails om forskning 15 %

Læser studerendes opgaver 14 %

Diskuterer faglige emner med kolleger 9 %

Administrerer eksamen 6 %

Bruger ikke dansk 62 %


Brug af dansk til praktiske formål

Læser administrativ information fra min arbejdsplads 56 %

Læser dagsordener og referater fra møder 37 %

Lytter til hvad der siges til møder i min enhed 31 %

Lytter til hvad der siges til møder uden for min enhed 23 %

Skriver administrative e-mails 23 %

Taler i telefon 13 %

Skriver dagsordner og referater 10 %

Skriver evalueringer 5 %

Taler til møder i min enhed 5 %

Bruger ikke dansk 37 %


Brug af dansk til sociale formål

Uformelle samtaler 55 %

Frokost med kolleger 31 %

Efter arbejdstid 18 %

Sport med kolleger 9 %

Jeg bruger ikke dansk 42 %


I hvilke arbejdssituationer vil du gerne kunne dansk?

To be able to understand spoken Danish when group conversations are in Danish. Not necessarily be able to respond in Danish, but to keep up with a conversation

I would like to be able to understand meetings and conversations… more complex written documents such as minutes, without using Google translate

Teaching

I would like to write my cv in Danish and the cover letter and be able to do some conversation about job finding


Pædagogiske principper (Frederiksen 2013)

Sprogtilegnelse:

Trække på alle læringspotentialer (affordances)

Gennem forhandling af betydning

Kommunikativt, funktionelt sprogsyn

Alle fire færdigheder (lytte, tale, læse og skrive), men vægtet anderledes – online og tilstedeværelse

Så vidt muligt arbejdspladsrelaterede situationer og emner

Autenticitet

Refleksion og feedback


Eksempel 4: Erfaringer fra praktikophold

Sørensen & Holmen (2004): At blive en del af en arbejdsplads

Praktikanter på 7 arbejdspladser:

• En kommunal rengøring

• En slagter- og delikatesseafdeling i et varehus

• En kantine på en fragtcentral

• En mindre friskole

• En af Post Danmarks afdelinger

• En gæringsfabrik under en medicinalvirksomhed

• Et seminar for en selvstyrende produktionsgruppe på en stor industrivirksomhed


Hvilken kommunikation indgik praktikanten i?

Rengøring – tavst arbejde

Slagterafdeling – envejsinstruktioner

Delikatesseafdeling – forhandlede instruktioner

Kantine – ritualiseret sprog, indforstået small talk

Friskole – talepligt og -ret i forskellige domæner (børn vs. kolleger)

Post Danmark – kakofoni i fordelingen, diffuse tavlemøder, to-vejs samtaler med kunder

Gæringsfabrik – small talk, krise, efterbehandling

Selvstyrende gruppe – gruppediskussion med positioneringer


Deltagelse og sprogligt udbytte

vanskelig og risikabel deltagelse med højt udbytte

social identitet 6

2 5

8

1

7

3 4

fagligt indhold

let deltagelse med lavt udbytte


Pointer

Sprog er vigtig for deltagelse og læring

Sprog er både dansk og andre sprog. Sprog, man ikke behersker, skal først læres

Sprog til specifikke formål læres bedst gennem deltagelse i praksis, fordi det at møde sproget i autentiske og relevante situationer er centralt. Sprog læres i brug.

Men mange praksisfællesskaber ekskluderer deltagere gennem sprog

Undervisning er en genvej, især hvis den baseres på viden om sprogbehov (1 og 2)


Hvorfor er sprogundervisning vigtig?

Deltagelse i undervisning kan give

• Deltagelse i interaktion

• Et møde med relevante sproglige elementer (fx et givet ordforråd eller bestemte tekstgenrer)

• Lejlighed til at bruge sproget og prøve sig selv af, selv om man er usikker

• Mulighed for at få feedback på sit sprog

• Lejlighed til at stille spørgsmål og udvide sin sproglige refleksion

• Mulighed for at overføre viden fra andre kendte sprog

• Dele sine erfaringer vedrørende sprogtilegnelse og sprogbrug med andre

• Tid og rammesætning af alt dette


Deltagelse i undervisning kan give

• Deltagelse i interaktion lytte – tale, accomodation

• Et møde med relevante sproglige elementer (fx et givet ordforråd eller bestemte tekstgenrer) input - exposure

• Lejlighed til at bruge sproget og prøve sig selv af, selv om man er usikker hypotesedannelse

• Mulighed for at få feedback på sit sprog hypoteseafprøvning

• Lejlighed til at stille spørgsmål og udvide sin sproglige refleksion metasprog

• Mulighed for at overføre viden fra andre kendte sprog transfer og translanguaging

• Dele sine erfaringer vedrørende sprogtilegnelse og sprogbrug med andre refleksion og identitet

• Tid og rammesætning af alt dette


Henvisninger

Ellis, Rod (1994): The study of second language acquisition. Oxford University Press

Frederiksen, Karen-Margrete (2013): At finde sin stemme på dansk. Sprogforum 57, 31-37

Holmen, Anne (2016): Dansk som akademisk sprog for nordiske studerende. Sprog i Norden

Holmen, Anne & Risager, Karen (2018): Det flersprogede danske universitet. i Christensen, Tanya & EA (red), Dansk til det 21. århundrede - sprog og samfund. U Press, Danmark, s. 153-170.

Kramsch, Claire (2002): Language Acquisition and Language Socialization. Ecological Perspectives. Continuum

Long, Michael (2005): Second Language Needs Analysis. Cambridge University Press

Sprogforum 56, 57 og 66. Temanumre om sprog og arbejde

Sørensen, Marianne Søgaard & Holmen, Anne (2004): At blive en del af en arbejdsplads – om sprog og læring i praksis.

file:///C:/Users/vct861/AppData/Local/Packages/Microsoft.MicrosoftEdge_8wekyb3d8bbwe/TempState/Downloads/At-blive-en-del-af-en-arbejdsplads.pdf

Thomsen, Margit Helle &Moes, Mette (2002): Kompetencer mellem kulturalisering og mangfoldighed. OM brugen og bedømmelsen af etniske minoriteters kompetencer og ressourcer på det danske arbejdsmarked. AMID Working Papers 9/2002

Documents

Anne Holmen Københavns Universitet Sprog og …... +45 35 32 86 39 [email protected] Long (2005)(ed.): Second Language Needs Analysis Beskæftiger sig især med 1) ud fra metoder