Embed Size (px)
Citation preview
Kandidatspeciale
Når amning ikke lykkes
En kvalitativ interviewundersøgelse af mødres oplevelser efter de har opgivet at amme
af
Jette Schilling Larsen
________________________________________________________________________________________________ Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitet nr. 153/2008
KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE
Navn: Jette Schilling Larsen Modul: Kandidat speciale Måned og år: August 2007 Vejleder: Hanne Kronborg Anslag: 189.200
Når amning ikke lykkes
En kvalitativ interviewundersøgelse af mødres oplevelser efter de har opgivet at amme
Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 6A
Bygning 1633 8000 Århus C
Copyright © Jette Schilling Larsen og Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Elektronisk udgivelse på http://www.folkesundhed.au.dk/kandidatspecialer ISSN 1602-1541. ISBN 978-87-92261-15-1
Dette kandidatspeciale har i 2007 udgjort grundlaget for tildeling af kandidatgraden i sygepleje (cand.cur.) ved Aarhus Universitet
Resumé Mødre, der forventer at amme, føler sig mislykkede, når de må opgive at amme. Denne
undersøgelse ser mødre, der opgiver at amme, selv om de gerne vil amme, i et socialt og
kulturelt perspektiv. Undersøgelsen beskriver mødres oplevelser, efter de har opgivet at
amme, og besvarer spørgsmålene ”Hvad får mødre til at føle, at de lykkes, efter de har
opgivet at amme?” og ”Hvordan kan sundhedsplejersken bidrage til, at mødre føler, at
de lykkes, efter de har opgivet at amme?”.
Metode: Undersøgelsen bygger på en socialkonstruktiv videnskabsteoretisk position
formuleret af Søren Barlebo Wenneberg. Der blev foretaget en kvalitativ
interviewundersøgelse på baggrund af Steinar Kvales metode. Syv mødre, der havde
opgivet at amme, blev interviewet 3½ -4½ måned efter fødslen af deres første barn. Som
analysemetode blev meningskondensering anvendt.
Resultater: Mødrene i undersøgelsen oplevede, at deres kontakt med barnet var god og
følte sig tæt knyttet til barnet, efter de opgav at amme. Det var svært at finde ud af, hvad
der er god spædbarnsernæring, når barnet ikke ammes. Mødre følte sig eneansvarlige
for spædbarnsernæring. Mødre følte, at de lykkedes, når de oplevede at barnet udviklede
sig og trivedes.
Konklusion: Sundhedsplejersken kan bidrage til, at mødre føler, at de lykkes, efter de
har opgivet at amme, på et universalistisk niveau og på et konkret situationsorienteret
praksisniveau. Sundhedsplejen skal planlægges, så sundhedsplejersken er til rådighed
for mor, når hun har brug for det. På basis af mødrenes oplevelser konstrueres et forslag
til sundhedsplejerskens bidrag til mødre, der ikke ammer. Forslaget kan anvendes som
grundlag for en debat blandt sundhedsplejersker om opgaver og muligheder i forhold til
mødre, der ikke ammer. Forslaget kan desuden anvendes af den enkelte
sundhedsplejerske som grundlag for hendes overvejelser i forhold til, hvordan hun
overfor den enkelte mor kan bidrage til, at mor føler, at hun lykkes. Der afsluttes med
perspektiver i forhold til, hvordan der oplyses om amning og spædbarnsernæring og der
gives forslag til nye undersøgelser.
Summary When breastfeeding is unsuccessful
– a qualitative interview study on mothers experiences after giving up breastfeeding
Mothers, to whom breastfeeding are important, feel unsuccessful, when they have to
give up breastfeeding. This study examines mothers’ experiences after they give up
breastfeeding and ask the questions: “What makes women feel successful as a mother,
when they have to give up breastfeeding?” and “How can the health visitor help mothers
feel successful?”.
Method: A social constructive approach was used in a qualitative interview study.
Seven mothers, who had given up breastfeeding, were interviewed 3½ to 4½ months
after giving birth to their first child.
Results: Mothers experienced a good relationship and felt attached to their child, when
they gave up breastfeeding. It was hard to figure out the best way to feed a baby, when
the baby is not breastfed. Mothers felt, they succeeded as mothers, when they
experienced the child developing and thriving. Mothers feel responsible for all aspects
of child nutrition.
Conclusion: The health visitor can contribute to the feeling of success on two levels, a
universal and a concrete-situation-oriented level. It is important that the health visitor is
available, when the mother needs her. The experiences of the mothers are used to
construct a proposal to, how the health visitor can contribute to mothers´ feeling of
success, when they do not breastfeed. The proposal can be used as the basis of
discussions between health visitors on tasks and possibilities in relation to mothers, who
do not breastfeed. The proposal can also be used by the health visitor in her
considerations on, how to contribute to mothers´ feeling successful. Suggestions for
how to inform on breastfeeding and child nutrition are addressed.
Indhold
Indhold
1. INDLEDNING........................................................................................................................................ 1
1.1 FØLER MØDRE SIG MISLYKKEDE, NÅR DE OPGIVER AT AMME?............................................................ 1 1.2 EN OPGAVE FOR SUNDHEDSPLEJERSKEN? ........................................................................................... 2 1.3 SPECIALETS OPBYGNING..................................................................................................................... 3
2. LITTERATURGENNEMGANG.......................................................................................................... 4 2.1 LITTERATURSØGNING......................................................................................................................... 4 2.1 AT BLIVE MOR .................................................................................................................................... 4 2.2 HVEM OPGIVER AT AMME OG HVORFOR? ............................................................................................ 5 2.3 HVORDAN TALES OG SKRIVES DER OM AMNING? ................................................................................ 6
2.3.1 Hvordan fremstilles amning i Danmark?................................................................................... 7 2.3.2 Et socialt og kulturelt perspektiv ............................................................................................... 9
2.4 HVAD HAR MØDRE BRUG FOR? ......................................................................................................... 10 2.6 SAMMENFATNING AF LITTERATURGENNEMGANG ............................................................................. 11
3. FORMÅL OG PROBLEMFORMULERING ................................................................................... 13 4. METODE .............................................................................................................................................. 14
4.1 VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT ........................................................................................ 14 4.2 UNDERSØGELSENS SOCIALKONSTRUKTIVE POSITION........................................................................ 14 4.3 VALG AF METODE TIL INTERVIEW OG ANALYSE................................................................................ 15 4.4 DET KVALITATIVE INTERVIEW .......................................................................................................... 16
4.4.1 Overvejelser og valg i forbindelse med interview.................................................................... 16 4.4.2 Personlig baggrund før interview ............................................................................................ 18 4.4.3 Interviewguide.......................................................................................................................... 19
4.5 INTERVIEWPERSONERNE................................................................................................................... 19 4.5.1 Udvælgelse af og kontakt til mødre.......................................................................................... 20 4.5.2 Beskrivelse af mødrene og deres situation............................................................................... 21 4.5.3 Interviewsituationen................................................................................................................. 22
4.6 REFLEKSIONER EFTER INTERVIEW .................................................................................................... 22 4.7 TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW .................................................................................................... 23 4.8 MENINGSKONDENSERING ................................................................................................................. 23
5. MØDRES OPLEVELSER................................................................................................................... 27 5.1 BESLUTNINGEN................................................................................................................................. 27
5.1.1 Tiden op til beslutningen.......................................................................................................... 28 5.1.2 Beslutningen – et vendepunkt................................................................................................... 30 5.1.3 At træffe beslutningen .............................................................................................................. 31
5.2 KONTAKTEN MED BARNET................................................................................................................ 33 5.3 AT MALKE UD ................................................................................................................................... 35 5.4 FLASKE! HVORDAN? ........................................................................................................................ 36
5.4.1 Den hårde mave ....................................................................................................................... 38 5.4.2 Overgangskost ......................................................................................................................... 39
5.5 NÆSTE GANG.................................................................................................................................... 40 5.6 SUNDHEDSPLEJERSKEN..................................................................................................................... 41 5.7 DELKONKLUSION 1 ........................................................................................................................... 43
6. MØDRES FØLELSE AF AT LYKKES............................................................................................. 45 6.1 DEN NØDVENDIGE BESLUTNING........................................................................................................ 45 6.2 AT GØRE DET BEDSTE FOR BARNET................................................................................................... 47 6.3 KONTAKTEN MED BARNET................................................................................................................ 48 6.4 DELKONKLUSION 2 ........................................................................................................................... 51
Indhold
7. SUNDHEDSPLEJERSKENS BIDRAG TIL AT MOR FØLER, AT HUN LYKKES................... 52 7.1 ANERKENDELSE FRA OMGIVELSERNE ............................................................................................... 52 7.2 FØLGER AF AT OPFATTE AMNING SOM NOGET NATURLIGT................................................................ 54 7.3 MORS ANSVAR.................................................................................................................................. 56 7.4 ASPEKTER I FORHOLD TIL SPÆDBARNSERNÆRING ............................................................................ 58
7.4.1 Flaske, hvad nu? ...................................................................................................................... 58 7.4.2 Er udmalkning altid hensigtsmæssig?...................................................................................... 62 7.4.3 Forstoppelse............................................................................................................................. 64 7.4.4 Overgangskost ......................................................................................................................... 65 7.4.5 Viden om spædbarnsernæring ................................................................................................. 66
7.5 DELKONKLUSION 3 ........................................................................................................................... 68 8. VURDERING AF UNDERSØGELSEN............................................................................................. 69
8.1 UNDERSØGELSEN ............................................................................................................................. 69 8.2 ANVENDELIGHEDEN AF RESULTATERNE ........................................................................................... 70
9. FORSLAG TIL SUNDHEDSPLEJEPRAKSIS................................................................................. 73 9.1 SUNDHEDSPLEJERSKENS BIDRAG PÅ DET UNIVERSALISTISKE NIVEAU............................................... 73 9.2 SUNDHEDSPLEJERSKENS BIDRAG PÅ DET KONKRETE SITUATIONSORIENTEREDE PRAKSISNIVEAU..... 76
9.2.1 Etableringsfase: ....................................................................................................................... 77 9.2.2 Sundhedsfremmende fase ......................................................................................................... 78 9.2.3 Afsluttende fase ........................................................................................................................ 79
10. KONKLUSION .................................................................................................................................. 81 11. PERSPEKTIVER............................................................................................................................... 83 12. REFERENCER .................................................................................................................................. 85 13. BILAGSOVERSIGT.......................................................................................................................... 89
BILAG 1. STUDIER ANVENDT TIL LITTERATURGENNEMGANG ................................................................. 90 BILAG 2. INTERVIEWGUIDE .................................................................................................................... 95 BILAG 3. BREV TIL SUNDHEDSPLEJERSKER............................................................................................. 97 BILAG 4. BREV TIL MØDRE ..................................................................................................................... 98
Indledning
1. Indledning
Som sundhedsplejerske har jeg ofte mødt mødre, der gerne vil amme, men som må
opgive. Disse mødre har arbejdet ihærdigt på at få amningen til at fungere for dem selv
og deres barn, og må efter en afvejning af, hvad der er bedst for barn, mor og familie,
træffe beslutningen om at give modermælkserstatning. At vælge det bedste for barn,
familie og sig selv må være at lykkes i rollen som mor. Men alligevel har jeg oplevet, at
det kan være svært at opgive amningen og at disse mødre føler sig frustrerede, kede af
det og mislykkede, når de må opgive at amme. Jeg har derfor ofte overvejet, hvordan
jeg som sundhedsplejerske hjælper mødre, der har opgivet at amme, selv om amning er
af stor betydning for dem. Dette speciale omhandler derfor mødre, der gerne vil amme,
men som må opgive og sundhedsplejerskens opgaver i forhold til disse mødre.
1.1 Føler mødre sig mislykkede, når de opgiver at amme? Det er således min personlige erfaring som sundhedsplejerske af, at mødre kan
føle sig mislykkede, når de opgiver at amme, der danner baggrund for dette speciale.
Det er en opfattelse, jeg ikke er alene om.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er det en uundgåelig følge af oplysning om amningens
fordele, at mødre, der må opgive at amme, kan føle sig mislykkede som mødre
(Sundhedsstyrelsen 2006 s. 78). En undersøgelse har vist, at amning er af stor betydning
for 89 % af danske mødre (Foverskov H.K. 2000 s. 30), men alligevel ammer kun 59 %,
når barnet er fire måneder gammelt (Sundhedsstyrelsen 2006 s. 17). Det vil sige, at
mindst 30 % af de danske mødre ammer ikke, så længe som de gerne ville.
Vejledningen til sundhedspersonalet lyder på at anerkende denne gruppe af mødre for
deres indsats og bekræfte mor i, at det er bedst for barnet og familien, at barnet får
kunstig ernæring (Sundhedsstyrelsen 2006 s. 78). Sundhedsstyrelsen er altså af den
opfattelse, at det ikke kan undgås, at mødre føler sig mislykkede og at
sundhedspersonalet med en anerkendelse af indsatsen kan trøste med, at barnet bare kan
ernæres kunstigt. Men hvordan mon det føles at give ens spædbarn noget kunstigt –
kommer man ikke til at føle sig endnu mere mislykket? Og hjælper anerkendelse og
bekræftelse i at det er bedst, når alternativet til amning fremstilles som noget kunstigt?
Og kan det virkelig ikke undgås, at mødre, der opgiver at amme, føler sig mislykkede
som følge af oplysning om amningens fordele?
1
Indledning
Mødre har reageret på den måde, amning og modermælkserstatning fremstilles på
både i samfundet generelt og i sundhedsvæsenet specielt. De har oprettet en
hjemmeside, www.flaskebarn.dk, hvor man blandt andet kan læse om mødres
oplevelser med amning og kontakt med sundhedssystemet i forbindelse med problemer
med amning. Disse oplevelser vidner om mange frustrationer og oplevelser af at føle sig
svigtet af sundhedssystemet. Der efterlyses respekt for mødre, der ikke ammer og flere
nuancer i forhold til den måde spædbarnsernæring fremstilles på i dag (Bille H. & Ruby
L. 2007).
Andre sundhedsplejersker har ligesom jeg oplevet, at mødre plages af dårlig
samvittighed, når amning opgives. En gruppe sundhedsplejersker opfordrer til, at
overskrifter om amningens lyksaligheder droppes og at der i stedet skabes en debat om,
hvad der er et godt måltid for spædbarnet, da ”den nuværende fastfrosne fremhævelse af
brysternæring har særdeles uheldige og direkte unødvendige konsekvenser” (Backmann
B. et al. 2007). Sundhedsstyrelsen, mødre og sundhedsplejersker er altså enige om, at
mødre kan føle sig mislykkede, når de må opgive at amme. Der er i dag gode
alternativer til amning, nemlig modermælkserstatning af god kvalitet
(Sundhedsstyrelsen 2006 s. 78). Det medfører derfor ikke nogen fare for barnet på kort
eller lang sigt at blive ernæret med modermælkserstatning. I et samfund som det danske
er der altså i dag et fuldgyldigt alternativ til amning. Mødre behøver derfor ikke at være
bange for hverken deres barns liv eller sundhed eller at føle sig som dårlige mødre, når
de må opgive at amme. Jeg finder det derfor urimeligt, at en stor del af de danske mødre
kan føle sig mislykkede på denne baggrund og mener, det er relevant at søge at ændre
disse forhold.
1.2 En opgave for sundhedsplejersken? Hvis disse forhold skal ændres, er det så en opgave for sundhedsplejersken? I
bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge er det fastlagt,
at sundhedsplejen blandt andet skal tilbyde sundhedsfremmende og forebyggende
foranstaltninger overfor alle børn i deres hjem og oplyse og vejlede forældre for at
fremme børnenes sundhed og trivsel (Sundhedsministeriet 2002). Der er i dag en
udbredt opfattelse af, at sundhed i en familie er afhængig af, hvordan de enkelte
familiemedlemmer har det (Hall E.O.C. 2007 s. 10). Det vil sige, at når mor føler sig
2
Indledning
utilstrækkelig og har dårlig samvittighed over at opgive amning, kan det have
indflydelse på det lille barns oplevelse af sin omverden.
Sygeplejens og dermed også sundhedsplejens sociale mandat er ifølge professor
Marit Kirkevold at lindre lidelse og fremme livsopretholdende og sundhedsfremmende
aktiviteter (Kirkevold M. 2003 s. 18). I forhold til mødre, der opgiver at amme vil det,
derfor være en sundhedsfremmende og forebyggende indsats ikke blot i forhold til mor,
men også i forhold til barnets sundhed og trivsel at arbejde for, at mor ikke føler sig
utilstrækkelig og har dårlig samvittighed. Det vil sige at det falder indenfor
sundhedsplejerskens opgaver at arbejde for at mor ikke føler sig utilstrækkelig og har
dårlig samvittighed, når hun opgiver at amme.
Sundhedsplejerskers arbejde indenfor ammevejledning er meget lidt beskrevet
(Kronborg H. 2006 s. 8) og slet ikke beskrevet i forhold til mødre, der opgiver at amme.
At beskrive hvordan sundhedsplejersken kan gribe sit arbejde an i forhold til mødre, der
opgiver at amme, er derfor relevant. Målet med dette speciale er derfor at give forslag
til, hvad sundhedsplejersker kan bidrage med i forhold til mødre, der opgiver at amme.
1.3 Specialets opbygning For at konstruere et forslag til brug i sundhedsplejepraksis, er der foretaget en
empirisk undersøgelse af mødres oplevelser, efter de har opgivet at amme. Specialet er
derfor struktureret i forhold til at fremstille denne undersøgelse. Som baggrund for
undersøgelsens tema fremstilles i følgende afsnit en gennemgang af litteratur om emnet.
I afsnit 3 formuleres undersøgelsens formål og spørgsmål og i afsnit 4 gennemgås det
videnskabsteoretiske grundlag og metoden for den empiriske undersøgelse. Dernæst
fremstilles resultatet af undersøgelsen i afsnit 5. I afsnit 6 og 7 fortolkes og diskuteres
resultaterne, i afsnit 8 vurderes undersøgelsen i forhold til metode og anvendelse, før
der i afsnit 9 fremstilles et forslag til sundhedsplejepraksis. I afsnit 10 konkluderes og
afslutningsvis perspektiveres undersøgelsen i afsnit 11.
3
Litteraturgennemgang
2. Litteraturgennemgang Før den endelig beslutning om hvad der skulle undersøges og hvordan det skulle
gøres, foretog jeg en gennemgang af eksisterende litteratur i relation til, hvad det vil
sige at blive mor, hvorfor og hvornår mødre opgiver at amme, hvilke forventninger, der
er til mødre, det vil sige, hvilke kulturelle og sociale opfattelser, der knytter sig til
amning og moderskab og hvad nybagte mødre har brug for.
2.1 Litteratursøgning Der er foretaget en systematisk litteratursøgning, i forhold til hvad der sker
omkring mødre, der opgiver at amme. Der er søgt i følgende databaser: Medline,
CINAHL, PsycINFO, Scopus, SveMed+, Web of Science. Der er desuden søgt på
biblioteker (JCVU og bibliotek.dk). Søgeordene var: breastfeeding, motherhood,
mothers, cessation, bottle feeding, experiences, behaviour, Scandinavia, nurse, health
visitor og kombinationer af disse.
Litteraturen, der gennemgås her, er undersøgelser, der er udgivet indenfor de
sidste 10 år, da amning er afhængig af den tid og sammenhæng, den udøves i (Dahl L.
2004;Maher V. 1992). Der blev i udvælgelsen lagt vægt på, at der var en systematisk og
gennemskuelig fremlæggelse af emne, metode og resultater, samt et eksplicit
videnskabsteoretisk grundlag for undersøgelsen. Der er primært søgt efter
skandinaviske undersøgelser, da mødre i Skandinavien vil være præget af, at de
skandinaviske velfærdssamfund bygger på en særlig socialpolitisk model (Dencik L. &
Jørgensen P.S: 1999 s. 15). Da der ikke findes mange studier fra Skandinavien,
inddrages også undersøgelser foretaget i vestlige lande med en ammepolitik i henhold
til WHO´s anbefalinger (WHO 2003). Undersøgelser om mødre til syge eller for tidligt
fødte børn er ikke medtaget, da særlige forhold med hensyn til amning og etablering af
amning gør sig gældende her (Sundhedsstyrelsen 2006 kap. 12). Undersøgelserne, der
gennemgås i det følgende, kan ses i bilag 1.
2.1 At blive mor At blive mor er en forandringsproces (Mercer R.T. 2004;Nelson A.M. 2003). Den
amerikanske sygeplejeforsker Ramona Mercer beskriver forandringsprocessen, som
kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel kastes ud i, som nogle overlappende
faser. Den første fase (graviditeten) er præget af engagement, tilknytning og
4
Litteraturgennemgang
forberedelse, den anden fase (to til seks uger efter fødslen) af at blive bekendt med, at
lære og fysisk heling, den tredje fase (to uger til fire måneder) af at være på vej mod en
ny normalitet og den fjerde fase (omkring fire måneder) af at opnå en identitet som mor
(Mercer R.T. 2004 s. 231). Tiden efter fødslen er præget af konflikter, usikkerhed, frygt
og følelsesmæssig labilitet (Nelson A.M. 2003 s. 476). Samtidig er det nødvendigt at
lære nye færdigheder og mødre har brug for en følelse af at gøre det rigtige (Wilkins C.
2006).
Specielt de første uger efter fødslen kan altså være kaotiske, hvor mor både er
optaget af at lære sit barn at kende, af at lære, hvordan hun tager sig af barnet og
samtidig er svækket efter fødslen og i gang med en fysisk omstillings- og helingsproces.
Det vil sige, at mødre, der opgiver at amme, befinder sig på et kaotisk tidspunkt i deres
liv, hvor det samtidig med omstillingen til at blive mor er nødvendigt at lære meget nyt
og få en følelse af at gøre det rigtige.
2.2 Hvem opgiver at amme og hvorfor? Mors alder, uddannelsesmæssige baggrund og socioøkonomiske status har i en
række undersøgelser vist at have indflydelse på ammeperiodens længde
(Sundhedsstyrelsen 2006). Det vil sige at jo ældre mor er, jo længere uddannelse og
højere social gruppe desto større sandsynlighed for, at hun ammer i længere tid.
Sundhedsplejerske, ph.d. Hanne Kronborg har desuden fundet, at en række psykosociale
faktorer har indflydelse på ammeperiodens længde. Det vil sige, at mors intention om,
tiltro til og erfaring med amning har indflydelse på, om mor lykkes med at amme
(Foverskov H.K. 2000). Undersøgelser viser, at førstegangsfødende ikke ammer så
længe som flergangsfødende (Sundhedsstyrelsen 2006) og at en stor del af mødrene
holder op med at amme indenfor de første 5 uger (Kronborg H. & Væth M. 2004). Det
vil sige, at en stor del af de mødre, som sundhedsplejersken møder, der har opgivet at
amme, er førstegangsmødre midt i forandringsprocessen til at blive mor.
Jordemoder Dorthe Taxbøl (1998) har undersøgt faktorer og sammenhænge, der
påvirker mødre til at stoppe amning tidligere end de selv havde forventet. Taxbøl har
fundet, at forventningerne ikke ligner den virkelighed, kvinderne oplever. Dette
bevirker usikkerhed, som efterhånden fører til et så stort pres, at den første flaske gives
for at løse problemet. Der er forskel på førstegangs- og flergangsfødende mødres
oplevelser og hvad de føler sig presset af. (Taxbøl D. 1998). En gruppe amerikanske
5
Litteraturgennemgang
sygeplejeforskere konkluderer i et studie af mødres oplevelser med ”korttidsamning”, at
der for nogle mødre går meget lang tid – måneder eller år – med skyldfølelse over ikke
at amme deres børn, mens andre relativt hurtigt kunne arbejde sig gennem deres
skyldfølelse (Mozingo J.N. et al. 2000). En norsk sundhedsplejerske har fundet, at
mødre føler et pres til at amme og har dårlig samvittighed, når de ikke lykkes. Mødre,
der ikke ammer efterlades i et ”ingenmandsland”, hvor de både mangler praktisk hjælp
og støtte og bliver set ned på. Mødre føler sig desuden dårligt forberedte både i forhold
til amning og i forhold til livet med et lille nyfødt barn (Tønjum L. 1997;Tønjum L.
2001).
Det vil sige, at mødre, der står midt i forandringsprocessen til at blive mor, kan
føle et stort pres, som de ikke får støtte og hjælp til at håndtere. Hvis mødre er dårligt
forberedte på både amningen og livet med det nyfødte barn, har mødre, der opgiver at
amme, formentlig brug for ekstra støtte, ikke mindst fordi nogle mødre bærer den
dårlige samvittighed med sig i lang tid. Denne dårlige samvittighed kan måske tilskrives
de forventninger mødre og omgivelser har til amning og livet med det spæde barn.
Disse forventninger påvirkes af hvilke kulturelle og sociale opfattelser, der knytter sig
til amning og moderskab. Opfattelser som kommer til udtryk gennem den måde, der
tales og skrives om amning på (Tønjum L. 1997). Dette ses der derfor nærmere på i
næste afsnit.
2.3 Hvordan tales og skrives der om amning? Amning er et centralt emne i forhold til folkesundheden i de industrialiserede
lande (Meyer D.M. & de Oliveira D.L. 2002;Wall G. 2001 s. 592). I litteratur om
amning og moderskab er opfattelser af amning og moderskab tæt sammenknyttet
(Knaak S. 2005b) og opfattelser af amning og moderskab kommer derfor til udtryk i
litteratur til forældre og sundhedsprofessionelle. Denne litteratur har flere set på.
Den canadiske sociolog Glenda Wall (2001) har fundet, at måden, der tales og
skrives om amning på, er med til at lægge et pres på mødre, der ikke ammer. En anden
canadisk sociolog Stephanie Knaak (2005) konkluderer, at amning repræsenterer en
medicinsk gylden standard for spædbarnsernæring og en moralsk gylden standard for
moderskab. Amning fremstilles som en nem proces, som alle motiverede mødre kan
lykkes med. Dette står i kontrast til de mødre, der må opgive at amme og som fortæller,
at de føler sig isolerede, at deres kroppe har fejlet og at de fundamentalt har fejlet som
6
Litteraturgennemgang
mødre (Wall G. 2001 s.598). I litteratur om amning og spædbørn er der et
børnecentreret fokus, der gør barnet og ikke moderen til centrum for ammediskursen.
Det forventes, at mødre ammer og lever sundt, så barnet kan få det bedst mulige. Hvis
barnet ikke ammes, lægges der op til, at der blandt andet er risiko for en ikke optimal
tilknytning og et barn, der ikke kan udnytte sit hjernemæssige potentiale. Det gør, at
mødre opfattes som dårlige mødre, når de ikke ammer (Wall G. 2001 s. 604). Mor kan
derfor ikke føle sig tilfreds med andre beslutninger end dem, der fører til vellykket
amning. Valget omkring spædbarnsernæring er i dag bundet til opfattelser af succes og
fiasko, hvilket lægger et pres på mødre om ikke bare at træffe den rigtige beslutning,
men også til at lykkes lige meget hvilken situation eller omstændighed hun står i (Knaak
S. 2005a s. 212). I lighed med dette har den svenske jordemoder Lena Dahl i sin
doktorafhandling fundet, at diskurser om amning slører, hvad det er mødre har brug for
for at lykkes med amning. Dermed står mødre isolerede, når de har problemer med
amning og bliver set ned på, fordi amning gøres til noget naturligt, alle mødre kan
uafhængigt af kultur og social kontekst (Dahl L. 2004 s. 143).
Det kan altså være problematisk at opgive at amme, og mødre, der opgiver at
amme, har skyldfølelse og mangler tillid til egne evner som mor. På den anden side har
den engelske sociolog Elizabeth Murphy fundet, at mødre, der af forskellige grunde må
opgive at amme, aktivt modstår en fortolkning af, at deres måde at give mad skulle være
et udtryk for, at de er utilstrækkelige eller uansvarlige som mødre (Murphy E. 2000 s.
319). Mødre, der opgiver at amme, kan altså på den ene side føle sig utilstrækkelige og
på den anden side udadtil modstå en fortolkning af, at de er utilstrækkelige eller
uansvarlige. Dette vil sige, at det at opgive at amme er et følsomt emne, hvor mor både
kæmper med en følelse af at være utilstrækkelig og på den anden side for ikke at blive
anset for at være utilstrækkelig eller uansvarlig af omverdenen. Det vidner om, at
måden amning fremstilles på fra sundhedsmyndighedernes side, kan være et problem
for mødre, der ikke ammer. Men kun udenlandske undersøgelser har set på, hvordan
amning fremstilles. Hvordan amning fremstilles i Danmark behandles i næste afsnit.
2.3.1 Hvordan fremstilles amning i Danmark? Som udtryk for hvordan amning fremstilles fra de danske sundhedsmyndigheders
side, tager jeg her udgangspunkt i pjecer udarbejdet til forældre (Jerris T.
2005;Sundhedsstyrelsen 2005b) og anbefalinger til sundhedspersonale (Sundheds-
7
Litteraturgennemgang
styrelsen 2005a; Sundhedsstyrelsen 2006) som udgives af Sundhedsstyrelsen for at
oplyse, opmuntre og opfordre til amning.
I forhold til mødre fremstilles amning som noget stort set alle kvinder kan (det
nævnes ikke hvem, der ikke kan). Amning skal læres, men det vigtigste er at have lyst
til at amme og tillid til, at brysterne kan producere præcis den mælk, barnet har brug for
(Jerris T. 2005 s. 1-2;Sundhedsstyrelsen 2005b s. 25). Det vil sige, at amning fremstilles
som noget, alle kan lære, hvis de bare har lyst. Denne fremstilling af amning som en
kompetence alle kvinder kan lære står i kontrast til, at en tredjedel af de danske mødre
må opgive at amme, selv om amning har stor betydning for dem. I første sætning om
amning i begge udgivelser nævnes det at amning er godt for barnet eller den bedste
ernæring for spædbarnet (Jerris T. 2005 s. 1;Sundhedsstyrelsen 2005b s. 25). Alle
mødre vil det bedste for deres spædbarn, så denne fremstilling giver et indtryk af, at alle
mødre, der vil deres barn det bedste, naturligvis ammer. Fordelene ved amning
opsummeres derefter og amning fremstilles som noget naturligt, alle mødre kan, hvis de
bare har lyst. Mødre og deres omgivelser kan på denne baggrund forvente, at amning er
noget, man gør på naturligste vis. Når mor får problemer med at få amningen til at
fungere, er det således hendes eget ansvar, for alle kvinder kan amme. Denne opfattelse
af amning er problematisk, da den skjuler, at amning er en kompetence, som skal læres
og et arbejde, som for de fleste tager mange kræfter (Dahl L. 2004 s. 142-143). Når
amning fremstilles som noget naturligt, lever mors forventninger til amning ikke op til
virkeligheden, når hun får problemer og må opgive, og hun står tilbage med
fornemmelsen af, at hun har svigtet, når hun ikke kan det, som alle kvinder
tilsyneladende kan.
I forhold til sundhedspersonale fremstilles amning også som det bedste for barnet.
Der lægges her vægt på, at ammede børn har en nedsat dødelighed i forhold til kunstigt
ernærede børn (Sundhedsstyrelsen 2006 s. 9). Jeg formoder, at udtrykket ”kunstigt
ernærede børn”, dækker over børn ernæret med modermælkserstatning. Når udtrykket
”kunstig” bruges om alternativet til amning, giver det modermælkserstatning en negativ
klang i forhold til amning, som benævnes naturlig (Sundhedsstyrelsen 2006 s.18). Det
vil sige, at overfor sundhedspersonale fremstilles modermælkserstatning som noget, der
medfører en øget dødelighed. Men disse oplysninger bygger på undersøgelser foretaget
i ulande, hvorfor resultaterne vanskeligt kan overføres til danske forhold, hvor der er
8
Litteraturgennemgang
helt andre hygiejniske og økonomiske muligheder for at ernære et barn med
modermælkserstatning. Samlet må indtrykket som de sundhedsprofessionelle får af
disse anbefalinger være, at det indebærer en væsentlig sundhedsrisiko at ernære et barn
med modermælkserstatning. Sundhedspersonale, der står overfor mødre, der ikke
ammer, kan altså implicit være påvirket af, at amning fremstilles som naturligt, og
alternativet – modermælkserstatning, som sundhedsskadeligt og i værste fald
livstruende. At sundhedspersonalet er påvirket af disse opfattelser vidner nogle af de
beskrivelser af ammeforløb, som kan læses på www.flaskebarn.dk om. Man kan på den
baggrund spørge om mødre, der ikke ammer får den støtte, de har brug for?
2.3.2 Et socialt og kulturelt perspektiv Der er endnu en problemstilling i forhold til måden amning fremstilles på, som er
relevant i denne sammenhæng. Hverken i forhold til mødre eller sundhedspersonale
skelnes der nemlig mellem modermælk og amning. Amning har at gøre med både den
fysiologiske mulighed for at danne modermælk og er en metode til at overføre mælken.
Amning er derfor ikke bare en passiv overførsel af modermælk, så selv om mor har de
fysiologiske forudsætninger, er det ikke givet at amning lykkes (Dahl L. 2004). Dette
vidner adskillige sider om almindelige ammeproblemer i pjecer og anbefalinger om. Når
amning fremstilles som noget naturligt, får de fleste indtryk af, at det er noget, man bare
gør, men 43 % af mødrene rapporterer at de har haft problemer med amning (Foverskov
H.K. 2000). For at få amning til at fungere skal der mere til. Kronborg har i sin
afhandling ud fra videnskabelige undersøgelser om amning formuleret mål for, hvad
mor skal kunne for at gennemføre at amme (Kronborg H. 2006 s. 11). For at kunne nå
disse mål, kræver amning en indsats fra mor, at hun er opmærksom, har tillid til egne
evner og kan hengive sig til det lille barn døgnets 24 timer.
Måden, amning fremstilles på overfor mødre og sundhedspersonale, skjuler derfor
at amning er en praktisk kompetence, som kræver tid og kræfter og tålmodighed, og
derfor ikke er noget alle bare kan. Med andre ord er amning socialt og kulturelt
konstrueret som noget naturligt, og denne konstruktion af amning sætter vilkår for,
hvordan amning fungerer i praksis og for mors egen og omgivelsernes opfattelse af
hende, når hun opgiver at amme. På andre tider og i andre kulturer har man ikke haft
samme opfattelse af amning (Løkke A. 1998;Maher V. 1992). Det er derfor nødvendigt
at sætte amning i en social og kulturel sammenhæng (Dahl L. 2004 s. 143). Når jeg her
9
Litteraturgennemgang
fokuserer på, hvordan sundhedsplejersken kan hjælpe mødre, når de må opgive at
amme, selv om de gerne vil amme, må det være vigtigt at have disse perspektiver med.
Det er altså nødvendigt at se mødre, der opgiver at amme, selv om de gerne vil amme i
et socialt og kulturelt perspektiv, og ikke kun som et praktisk problem, der kan løses
med en flaske modermælkserstatning.
2.4 Hvad har mødre brug for? Sundhedsplejens sociale mandat bygger på forventninger fra forældre og samfund
om at formidle sundhedspolitisk vejledning. Men det kan være svært at overføre
sundhedspolitiske vejledninger til praksis i dag. En svensk forskergruppe har fundet, at
fokus i sundhedsplejen over tid er ændret fra barnets fysiske sundhed til psykosociale
problemer. Fra en opfattelse af at børns sundhed generelt er en samfundsmæssig pligt,
sker der en glidning som i 1990–erne fører til en opfattelse af børns sundhed som et
individuelt ansvar for forældre (Hallberg A.-C. et al. 2005 s. 201). Der hersker altså en
opfattelse af, at mødre i dag er individuelt ansvarlige for deres barns sundhed.
Sundhedsplejerskens vejledning skal derfor gøre dem i stand til at træffe informerede
valg. Men hvordan vejledes mødre til ikke blot for at træffe et informeret valg, men
også til at have det godt med dette valg?
Den irske jordemoder Patricia Warren har set på sammenhængen mellem social
støtte og tro på egne evner i forhold til spædbarnspleje. Førstegangs mødre giver udtryk
for at have brug for mere information om spædbarnsernæring fra professionelle og
støtte, der opmuntrer og giver større tro på egne evner i forhold til spædbarnspleje.
Mødres oplevelser og opfattelser i forhold til støtte er ikke udforsket (Warren P.L.
2005).
En skotsk forskergruppe peger i en undersøgelse af mødres oplevelser af støtte i
forbindelse med spædbarnsernæring på, at forholdet mellem nye mødre og
sundhedsprofessionelle afhænger af, hvordan de ernærer deres børn. Undersøgelsen
peger på, at mødre, der ammer favoriseres. Der sættes derfor spørgsmålstegn ved, om
mødre, der giver flaske får, tilstrækkelig støtte (Cairney P., Alder E.M., & Barbour R.S.
2006). Nelson mener desuden, at der er en manglende opmærksomhed på mødrene selv
i de første måneder efter fødslen, hvilket medfører at mødres behov ikke imødekommes
(Nelson A.M. 2003 s. 476).
10
Litteraturgennemgang
Mozingo et al. konkluderer, at mødre, der tidligt må opgive at amme, kan føle sig
skyldige og kan have brug for hjælp til at bearbejde disse følelser (Mozingo J.N., Davis
M.W., Droppleman P.G., & Merideth A. 2000). Ifølge Wilkins må professionel pleje
lige efter fødslen ikke kun dreje sig om de fysiske undersøgelser, men også fokusere på
mødrenes individuelle behov for støtte, så mødrene får selvtillid og tro på, at de kan
tage sig af deres spædbarn (Wilkins C. 2006).
Den finske sygeplejeforsker Terese Bondas har fundet tre udfordringer i sygepleje
til mødre, der lige har født. Den ene er at forstå omsorgens betydning, den anden
bevidst at involvere familie og andre nye mødre, og den tredje at se at den nye mor både
har behov for at drage omsorg for det lille barn og har behov for at blive draget omsorg
for af familie, venner og af professionelle omsorgspersoner (Bondas-Salonen T. 1998).
Den støtte og vejledning mødre, har brug for, når de opgiver at amme, skal altså
både give mulighed for, at mor skal kunne træffe informerede valg, men samtidig også
gives på en måde, så mor får mulighed for at bearbejde sine følelser og får selvtillid og
tro på egne evner. Men der er en manglende opmærksomhed på mødre i tiden efter
fødslen generelt og i forhold til mødre, der ikke ammer specielt. Dette står i kontrast til,
at mødre har brug for omsorg fra blandt andet de sundhedsprofessionelle, for at hun selv
kan være i stand til at drage omsorg for det lille barn. Det står desuden i kontrast til, at
jeg i afsnit 2.2 fandt, at mødre, der opgiver at amme, har brug for ekstra støtte.
2.6 Sammenfatning af litteraturgennemgang Nybagte mødre står midt i en kaotisk forandringsproces, hvor specielt de første
uger kan være præget af usikkerhed og konflikt. Kvinder skal lære meget nyt og har
brug for at føle at de lykkes midt i denne forandringsproces. Mødre kan være dårligt
forberedte på livet med det nyfødte barn og mødre, der opgiver at amme har desuden
dårlig samvittighed. De er påvirket af, at amning fremstilles som noget naturligt, der
gør, at mor ikke lever op til egne og andres forventninger, når amning må opgives. Det
forstærker en følelse af ikke at lykkes. På baggrund af dette må det siges, at denne
gruppe af mødre formentlig har brug for ekstra støtte.
Litteraturen viser, at den støtte og vejledning mødre har brug for, når de opgiver
at amme, både skal give mulighed for at træffe informerede valg, og give mulighed for
at bearbejde følelser og få selvtillid og tro på egne evner. At amning fremstilles som
noget naturligt medvirker til en manglende opmærksomhed på mødre i tiden efter
11
Litteraturgennemgang
fødslen generelt og i forhold til mødre, der ikke ammer specielt. Dette står i kontrast til,
at mødre har brug for omsorg fra blandt andet de sundhedsprofessionelle, for at hun selv
kan være i stand til at drage omsorg for det lille barn.
12
Formål og problemformulering
3. Formål og problemformulering Amning fremstilles i dag som noget naturligt, alle mødre kan og som det bedste
og sundeste for barnet. De fleste mødre forventer og ønsker derfor at amme deres barn,
ligesom det fra samfund og omgivelser forventes, at mødre ammer. Så når mødre
opgiver at amme, lever de ikke op til deres egne og omgivelsernes forventninger. De
kan derfor føle sig mislykkede. Men mødre, der opgiver at amme, bliver ikke ved med
at føle sig mislykkede. Så hvad er det der får mødre til at føle, at de lykkes, når de ikke
ammer? Og hvordan kan sundhedsplejersken være med til, at mødre føler, at de lykkes?
Der findes ikke litteratur, der beskriver mødres oplevelser, efter de har opgivet at
amme. Jeg vil derfor beskrive mødres oplevelser efter de har opgivet at amme og på
baggrund af disse oplevelser beskrive, hvad der får mødre til at føle at de lykkes. Med
andre ord hvordan skabes et moderskab, når man ikke lever op til egne og andres
forventninger?
Mødre er omgivet af barnets far, familie, venner, sundhedsprofessionelle og
udenforstående, der alle kan have indflydelse på mors oplevelse af at lykkes.
Sundhedsplejersken er derfor kun en blandt mange, som har indflydelse på mors følelse
af at lykkes. Sundhedsplejerskens indsats vil derfor være et bidrag til mors følelse af at
lykkes. At opgive at amme er et følsomt emne. Det er ikke beskrevet, hvilken hjælp
mødre har brug for, efter de har opgivet at amme eller hvad sundhedsplejersken kan
bidrage med.
Formålet med dette speciale er at beskrive, hvad mødre oplever, efter de opgiver
at amme, at afdække, hvad der har betydning for, at mødre føler, at de lykkes som mor
og komme med forslag til, hvordan sundhedsplejersken kan bidrage til, at mødre føler,
at de lykkes, efter de har opgivet at amme.
Det fører til følgende problemformulering:
• Hvilke oplevelser har mødre, der forventede at skulle amme, efter, at de har
opgivet at amme?
• Hvad får mødre til at føle, at de lykkes som mødre, efter de har opgivet at
amme?
• Hvordan kan sundhedsplejersken bidrage til, at mødre føler, at de lykkes, efter
de har opgivet at amme?
13
Metode
4. Metode For at beskrive mødres oplevelser, efter de har opgivet at amme og hvordan
kvinder konstruerer dem selv som mødre, når de må opgive at amme, søger jeg ny
information og nye vinkler. Formålet lægger derfor op til åbne, eksplorerende
interviews (Kvale S. 1994 s. 104), der kan afdække kvalitative betydninger af mødres
oplevelser. Jeg har derfor foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse med deltagelse
af førstegangsmødre.
I dette afsnit gennemgås først de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser,
som lå til grund for udførelsen af interviewundersøgelsen. Derefter fremstilles hvordan
undersøgelsen blev udført, hvilke interviewpersoner, der deltog og hvad der
kendetegnede dem og den situation de var i. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse af
transskriberings – og analyseprocessen.
4.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Jeg har i afsnit 2.4.2 argumenteret for, at det er nødvendigt at se mødre, der
opgiver at amme i en social og kulturel sammenhæng. En socialkonstruktivistisk tilgang
forholder sig til, at den sociale virkelighed er foranderlig og afhængig af kulturel og
historisk placering (Rendtorff J.D. 2003 s. 99). Socialkonstruktivisme er en bred gruppe
af videnskabsteoretiske tilgange (Bertilsson M. 1998 s. 9;Collin F. 2003 s.
248;Jørgensen M.W. & Phillips L. 1999 s. 13), som kan bruges til at sætte
spørgsmålstegn ved det, vi opfatter som selvfølgeligt (Wenneberg S.B. 2000 s. 17). Jeg
har problematiseret den selvfølgelige opfattelse af, at amning er noget naturligt og
antaget, at mødres opfattelse af dem selv som mødre påvirkes af denne gængse
opfattelse af, hvordan man bør tage sig af sit barn. En socialkonstruktivistisk tilgang er
derfor valgt i forhold til problemstillingen.
4.2 Undersøgelsens socialkonstruktive position I ”Socialkonstruktivisme – positioner, problemer og perspektiver” har cand. merc.
dat., ph.d. Søren Barlebo Wenneberg beskrevet en socialkonstruktivistisk position, der
ikke kun har til formål at beskrive samfundsmæssige og sociale processer, men også
rummer en normativ dimension (Wenneberg S.B. 2000 kap. 15). Det vil sige en
position, der ikke bare vil påvise fejl og irrationaliteter, men også vil tage ved lære af
dem og anvise mere formålstjenlige handlinger. Målet er, at socialkonstruktivisme kan
14
Metode
bruges konstruktivt og ikke blot beskrives og diskuteres (Wenneberg S.B. 2000 s. 9).
Formålet med dette speciale er netop både at beskrive mødres oplevelser og på
baggrund af dem give konstruktive forslag til sundhedsplejerskens bidrag. Den
socialkonstruktive position, som Wenneberg har beskrevet, er derfor udtryk for
specialets videnskabsteoretiske forståelse.
Ifølge Wenneberg vil videnskab altid opstå på basis af individuelle opfattelser
eller oplevelser. Der kan ikke opnås sikker viden i absolut forstand. Han holder fast i, at
der eksisterer en erkendelsesuafhængig fysisk verden, som påvirker os, og opretholder
desuden troen på videnskabens rationalitet, som han baserer på at være åben for kritik
og en vilje til at ville kritisere. Dette fører til et syn på viden, hvor viden ikke skal
vurderes på dens sandhed, men i forhold til de handlinger den muliggør. Videnskab skal
derfor forstås og vurderes i forhold til dens anvendelse, det vil sige, hvad videnskabelig
viden betyder for vores samfund. Det omgivende samfunds mest afgørende
vurderingskriterium bliver derfor om den videnskabelige viden, man vil anvende er
troværdig (Wenneberg S.B. 2000 s. 190-194). Resultatet af denne undersøgelse
vurderes derfor i forhold til anvendelsesmulighederne og undersøgelsen er søgt udført
og fremstillet på en sådan måde, at metoden er eksplicit og dermed kan gøres til
genstand for kritik.
Virkeligheden skal i så høj grad som muligt have lov til at påvirke
vidensproduktionsprocessen (Wenneberg S.B. 2000 s. 193). Jeg har derfor ikke bragt
teorier ind før i diskussionen af interviewresultaterne, og har i stedet bestræbt mig på, at
stille mig åben for den virkelighed, som mødre oplever. Da jeg ikke havde prøvet at
interviewe før, har jeg, for at muliggøre en kritik af metoden og forhåbentlig hindre, at
jeg begik for mange begynderfejl, dog valgt at læne mig op ad en teori omkring
kvalitative forskningsinterview og analysen af disse.
4.3 Valg af metode til interview og analyse ”InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview” (1994) af
professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale danner grundlag for mine overvejelser i
forhold til design, udførelse og analyse af de kvalitative forskningsinterview, som denne
undersøgelse bygger på.
Ifølge Kvale er målet med et kvalitativt forskningsinterview, at interview-
forskeren kan konstruere en fortælling, der yder de interviewedes historier om deres
15
Metode
livsverden retfærdighed og give fortællingens læsere ny viden og indsigt (Kvale S. 1994
s. 87). Når jeg her vil beskrive mødres oplevelser, efter de har opgivet at amme, og hvad
det er der gør, at de føler at de lykkes, på trods af at de ikke lever op til egne
forventninger om at amme, er målet at konstruere en fortælling om kvinders oplevelser
og konstruktion af dem selv som mødre, efter de har opgivet at amme og dermed give
ny viden og indsigt i forhold til sundhedsplejerskens bidrag til mødre, der opgiver at
amme.
Kvale har desuden beskrevet, hvordan den nye interviewforsker kan udføre og
analysere et forskningsinterview og træffe reflekterede beslutninger om undersøgelses-
processen på basis af viden om emnet og om metodens muligheder og konsekvenser
(Kvale S. 1994 s. 92).
En af de filosofiske tankegange, som Kvale præsenterer som central for det
kvalitative interview er det, han kalder den postmoderne tænkning. Undersøgelser
indenfor denne tænkning søger ikke sand viden, men lægger vægt på produktion af
nyttig viden (Kvale S. 1994 s. 52).
Da målet for denne undersøgelse er anvendelig viden produceret på en tillids-
vækkende facon har jeg valgt Kvale, da hans metode er udførligt beskrevet, lægger op
til anvendelighed og stemmer overens med opgavens videnskabsteoretiske ståsted.
4.4 Det kvalitative interview Et kvalitativt forskningsinterview er en samtale med en struktur og et formål.
Struktur og formål sættes af forskeren og denne definerer og kontrollerer derfor
interviewsituationen (Kvale S. 1994 s.19). Jeg vil her beskrive de valg og overvejelser,
der er gjort, for at jeg kunne definere og kontrollere interviewsituationen og skabe en
struktur, så undersøgelsen kan opfylde sit formål. Ifølge Kvale er spørgsmålet om
validitet ikke knyttet til et bestemt stadium af undersøgelsen, men relevant under hele
undersøgelsesprocessen (Kvale S. 1994 s. 231). De overvejelser, der er gjort for at sikre
en løbende kontrol af kvaliteten af denne undersøgelse er derfor medtaget i det
følgende.
4.4.1 Overvejelser og valg i forbindelse med interview Før udførelsen af interviewet gjorde jeg overvejelser i forhold til om
undersøgelsen var nødvendig og om hvilke konsekvenser undersøgelsen kunne få for
16
Metode
mødre generelt og for de deltagende mødre specielt. Litteraturgennemgangen blev
derfor foretaget for at afdække, at der ikke findes eksisterende viden, som kunne give de
svar, jeg søgte (Kvale S. 1994 s. 117). Det blev også klarlagt, at der fandtes et behov for
den viden, som denne undersøgelse søger. Undersøgelsen rummer et normativt aspekt,
idet der sigtes mod at undersøgelsen kan få indvirkning på praksis ved at give forslag til
sundhedsplejerskens bidrag (Kvale S. 1994 s. 117). Det vil sige, at fremstille viden om
og skabe opmærksomhed omkring sundhedsplejerskers muligheder for at bidrage til, at
mødre føler, at de lykkes, på trods af at de må opgive at amme. Det var dermed sikret at
der var en så væsentlig grund til at foretage undersøgelsen, at det var værd at ulejlige
mødre med interview.
Undersøgelsen kunne have både positive og negative konsekvenser for de
deltagende mødre. At deltage i et interview kan få indvirkning på mors opfattelse af sin
egen situation. Det vil sige, deltagelse i undersøgelsen rummede mulighed for, at mor
kunne afklare sine oplevelser i forbindelse med at opgive at amme, da mor i interviewet
fik lejlighed til at reflektere over sine oplevelser. Interviewet betød for den deltagende
mor, at hun udleverede sig selv, sine oplevelser og synspunkter til mig. Jeg indledte
derfor med en præsentation af undersøgelsen og formålet med interviewet. Jeg
bestræbte mig på at være indfølende og opmærksom på reaktioner fra mor. Da et
forskningsinterview kan nærme sig et terapeutisk interview (Kvale S. 1994 s. 117),
lavede jeg en tydelig afrunding og afslutning af interviewet, så mor fik lejlighed til at
komme med tanker og refleksioner, som jeg ikke havde fået spurgt til.
Da det at opgive at amme kan være et følsomt emne for den enkelte mor, er det
tilstræbt at beskytte den enkelte mors identitet. Kun jeg selv har derfor haft adgang til
interviewene og mødrenes identitet er sløret, idet jeg har anvendt fiktive navne og ikke
har medtaget oplysninger om mødrene som for eksempel arbejde, uddannelse eller
alder. Jeg mener ikke, at dette har haft indflydelse på resultatet af undersøgelsen. Jeg
lagde desuden i både mundtlig og skriftlig kontakt med mødrene vægt på, at de til
enhver tid før og under interviewet kunne sige fra og udgå af undersøgelsen. Ved
kontakt til den lokale videnskabsetiske komite er det afklaret, at undersøgelsen ikke
falder ind under biomedicinsk forskning.
For at rapportere viden, der er så sikker og verificeret som mulig (Kvale S. 1994
s.117) afklarede jeg under interviewet forståelsen af mors oplevelser ved at stille
17
Metode
uddybende eller afklarende spørgsmål. Analysen og fortolkningen af mødrenes
oplevelser blev dermed indledt allerede under interviewet, idet jeg bestræbte mig på
direkte at spørge til, om min forståelse var rigtig og ved at afprøve fortolkninger under
interviewet.
Da interview er et håndværk, der baserer sig på den enkelte interviewers viden om
emnet og indføling med den interviewede (Kvale S. 1994 s. 112), kan min manglende
erfaring med interview smitte af på kvaliteten af denne interviewundersøgelse. Udover
kendskab til emnet på et teoretisk plan, var jeg som sundhedsplejerske desuden fortrolig
med det miljø, hvor interviewene blev foretaget og fortrolig med den hverdag, der
knytter sig til at være mor til et spædbarn (Kvale S. 1994 s. 103). Jeg håbede derfor, at
min erfaring som sundhedsplejerske kunne danne en modvægt til min erfaring som
interviewer, så jeg, på trods af at jeg var nybegynder som interviewer, kunne finde frem
til ny brugbar viden. I praksis viste min erfaring som sundhedsplejerske at være vigtig,
idet den gjorde, at jeg under interviewet følte mig på hjemmebane, og derfor kunne
koncentrere mig om det at interviewe.
Interview er levede samtaler, det vil sige, de foregår i omgivelser og en
atmosfære, som har indflydelse på det enkelte interview. For at imødekomme og
fastholde dette, tog jeg efter hvert interview notater om den konkrete sammenhæng,
som interviewet foregik i.
4.4.2 Personlig baggrund før interview Som interviewer har jeg stor indflydelse på interviewsituationen og dermed også
på den viden, der indhentes. Hensigten her var at være åben i håb om at kunne nå til ny
erkendelse af, hvad mødre oplever efter de har opgivet at amme. Men det var også
nødvendigt at have viden om emnet for at kunne stille betydningsfulde spørgsmål, der
kunne være med til at skabe viden gennem et forskningsinterview (Kvale S. 1994 s.
103). Jeg kunne derfor ikke stille mig helt åben til emnet. Derfor beskrev jeg, før
interviewene blev foretaget, mine egne forudsætninger i forhold til emnet, for at være
bevidst om og fastholde min forforståelse. Denne forforståelse beskrives i dette afsnit.
På det personlige plan har jeg som mor til tre børn ukomplicerede ammeforløb
bag mig. Jeg har derfor ikke selv prøvet, hvad det vil sige at opgive amning, men jeg
har selv gennemlevet den første kaotiske tid med et spædbarn. Otte år som
sundhedsplejerske har givet mig lejlighed til at møde mødre, der midt i denne kaotiske
18
Metode
tid har opgivet at amme. Jeg har derfor ofte drøftet, hvordan det opleves og hvilken
betydning det har haft.
Mine faglige oplevelser og interesse for denne gruppe af mødre har ført til, at jeg
også på et teoretisk plan har arbejdet med emnet. Dette har dels medført, at jeg har en
omfattende viden om emnet og dels gjort mig bevidst om, at de gængse opfattelser af,
hvad der er godt for spædbørn har stor magt og påvirker både mødre og
sundhedsplejersker.
Min forforståelse i forhold til det at være mor indebærer, at mødre altid forsøger
at gøre det bedste, de kan for deres børn, ud fra de givne sociale, kulturelle, økonomiske
og historiske forudsætninger.
4.4.3 Interviewguide Til forberedelsen af disse interview hørte udarbejdelsen af en række spørgsmål til
en interviewguide (se bilag 2). Formålet med interviewspørgsmålene var at udløse
mødrenes spontane beskrivelser af deres oplevelser (Kvale S. 1994 s. 136).
Interviewguiden var netop en guide, som ikke skulle være styrende for interviewet, men
i stedet havde til formål at hjælpe mig til at stille åbne og letforståelige spørgsmål. Jeg
valgte derfor at have mange spørgsmål i guiden. Interviewguiden var ikke fast, men
revideredes i takt med, at jeg fik mere indsigt gennem interview med mødre og
påbegyndte transskription og analyse af de første interview (se afsnit 4.7 og 4.8).
Interviewguiden skulle desuden være med til at sikre, at jeg fik stillet afklarende
spørgsmål, så jeg i interviewsituationen afklarede meningen og eliminerede
flertydighed, for at have et udgangspunkt for analysen som var så pålideligt som muligt.
Spørgsmålene, der blev stillet under interview fulgte ikke rækkefølgen i guiden,
da jeg lod mors fortælling og oplevelser være styrende. Guiden blev mest anvendt som
en checkliste til at sikre, at jeg kom rundt om emnet.
4.5 Interviewpersonerne I dette afsnit beskrives udvælgelse og kontakt til de mødre, der deltog i
undersøgelsen. Dernæst beskrives, hvad der kendetegnede mødrene, den situation de var
i omkring fødselstidspunktet og interviewsituationerne.
19
Metode
4.5.1 Udvælgelse af og kontakt til mødre Antallet af interviewpersoner måtte ikke blive for stort, da det ville være
uhensigtsmæssigt med et meget stort og uoverskueligt materiale (Kvale S. 1994 s. 178).
Jeg havde kun en begrænset tid til rådighed til dette speciale, og planlagde derfor
interview af 5-10 mødre. Jeg forventede at interviewe til et mætningspunkt var nået,
hvor yderligere interview ikke tilføjede ret meget ny viden (Kvale S. 1994 s. 109).
Mødre til denne undersøgelse blev udvalgt efter følgende kriterier:
Førstegangsmødre, der gerne ville amme, men havde opgivet helt inden barnet var 6
uger gammelt. Da mødre i de første 6 uger efter fødslen befinder sig i en kaotisk
forandringsproces, antog jeg, at det i denne forandringsproces er særlig vigtigt at få en
følelse af at lykkes som mor. Helt at have opgivet at amme, vil sige hverken at amme
eller malke ud og give modermælk på flaske, ud fra en antagelse om, at mødre, der
giver udmalket modermælk, vil sidestille dette med amning. Mødrene kunne formulere
sig nuanceret og forståeligt på dansk. Mor og barn måtte ikke have været alvorligt syge
i de første fire måneder efter fødslen, da jeg antog, at særlige forhold gør sig gældende
for mors oplevelser, når mor eller barn er alvorligt syge. Jeg vurderede, at et godt
interviewtidspunkt ville være, når barnet var cirka fire måneder gammelt, da mødre
ifølge Mercer har opnået en identitet som mor på dette tidspunkt (se afsnit 2.1). Da jeg
ønskede så mange aspekter på mødres oplevelser som muligt, blev mødrene, der deltog i
undersøgelsen udvalgt efter et tilfældighedsprincip, idet førstegangsmødre, der havde
født i januar og februar 2007, blev kontaktet. Jeg håbede dermed at få kontakt med
mødre med forskellig social baggrund og livssituation.
Sundhedsplejersker i Kolding og Fredericia Kommune var behjælpelige med at
skaffe kontakt til mødre, der opfyldte de ovenstående kriterier (se bilag 3).
Sundhedsplejerskerne foretog en opringning til mødrene, forklarede kort om
undersøgelsen og hvad den indebar. Når mødrene overfor sundhedsplejerskerne havde
givet tilsagn om at deltage, tog jeg telefonisk kontakt for at aftale tid og sted for
interviewet og samtidig sikre det, at de havde forstået, hvad interviewsamtalen gik ud på
og at de når som helst kunne springe fra. Mødre, der havde givet tilsagn om at deltage,
modtog desuden et brev med skriftlig information om undersøgelsen (bilag 4). Jeg fik
kontakt med i alt syv mødre. Jeg havde forventet at interviewe til et mæthedspunkt var
nået, men vurderede, at det indenfor den tidsmæssige ramme jeg havde til rådighed ikke
20
Metode
var hensigtsmæssigt at vente, til flere mødre kunne inkluderes. Alle kontaktede mødre
ønskede at deltage og ingen fortrød deltagelse efter nærmere information om
undersøgelsen.
4.5.2 Beskrivelse af mødrene og deres situation Mødrene var mellem 26 og 36 år gamle. Mødrene var alle førstegangsfødende og
i et fast parforhold. Alle partnere havde haft orlov efter fødslen og var indlagt sammen
med mor på barselshotel, så snart det kunne lade sig gøre. Børnene var på
interviewtidspunktet mellem 3½ og 4½ måned gammel.
Mødrene havde forskellig uddannelsesmæssig og arbejdsmæssig baggrund. En
havde ikke en afsluttet uddannelse og var i gang med et revalideringsforløb, men hun
var ikke selv optimistisk og luftede tanken om førtidspension til mig. En var netop
færdig som bachelor og skulle i gang med en anden længerevarende uddannelse efter
barselsorlov. En var selvstændig mens de øvrige havde fast arbejde på baggrund af
kortere eller mellemlange uddannelser.
Der var således tale om en forholdsvis homogen gruppe af mødre. Aldersmæssigt
var alle på nær en, tæt på den gennemsnitlige alder for en førstegangsfødende, der i
2006 var på 28,8 år (Sundhedsstyrelsen 2007). Deres sociale situation var
grundlæggende ens med et fast parforhold og for de fleste en fast tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Mødrene betegnede alle deres graviditeter som normale, kun en havde været til
ekstra kontroller på sygehuset, på grund af diabetes hos mor. Mødrene havde alle
oplevet komplikationer, som stort blodtab, sphincterruptur, kejsersnit, bristninger eller
indlæggelse af barnet på neonatalafdeling lige efter fødslen.
Alle børn var født omkring terminstidspunktet. To børn blev indlagt på
neonatalafdeling. Det ene på grund af vejrtrækningsbesvær og lavt blodsukker lige efter
fødslen og det andet til behandling og forebyggelse af lavt blodsukker, da mor havde
diabetes. De blev begge udskrevet til barselsafdelingen indenfor de første 48 timer.
Ingen af mødrene fik barnet lagt til brystet umiddelbart efter fødslen. Kun to blev
udskrevet fra sygehuset med et barn, der ammedes, de opgav begge at amme cirka fem
uger efter fødslen. Fire blev udskrevet for at malke ud og give modermælk på flaske, de
holdt op med at malke ud tre til fem uger efter fødslen. En opgav helt at amme ved
udskrivelsen.
21
Metode
Mødrene havde alle før fødslen haft en forventning om, at de skulle amme deres
barn. Kun en havde inden fødslen gjort sig overvejelser om, hvad hun ville gøre, hvis
amningen af en eller anden grund ikke lykkedes.
4.5.3 Interviewsituationen Alle interview foregik hjemme hos mødrene og varede mellem 50 og 90 minutter.
Børnene sov eller blev lagt til at sove, når jeg kom, og mor måtte typisk se til dem et par
gange under interviewet. De fleste af børnene vågnede under interviewet og var derefter
med på sidelinien. Jeg har ved gennemlytning af interviewene været opmærksom på,
om mødrenes koncentration om interviewet ændrede sig, når børnene vågnede, men har
ikke fundet, at der var mærkbare forskelle i koncentration eller svarlængde – blot af og
til lidt længere pauser eller snak med barnet.
Alle interview blev indledt med en kort introduktion til interviewets formål, til
optagelse af lydfiler og til behandlingen af interviewene bagefter, herunder sløring af
mødrenes identitet og sletning af lydfiler efter transskription.
Mødrene var forberedte på, at jeg kom. De viste stor interesse for undersøgelsen
og havde alle gjort sig tanker om deres oplevelser på forhånd, en havde skrevet sine
tanker ned. Ved afslutning af interviewet udtrykte de alle håb om, at deres oplevelser
kunne anvendes. ”Jeg håber, der kan hjælpes, så man ikke behøver at være så frustreret”
(Maja). En anden tilføjede til håbet om anvendelsen af undersøgelsen: ”om ikke andet
så har jeg da fået det snakket igennem endnu en gang” (Tine). En mor havde gjort sig
store overvejelser om sin deltagelse, da hun havde det svært med nye mennesker,
tidligere havde haft depression og brugte meget energi før hun skulle noget nyt. Denne
mor udsatte interviewet en uge, da hendes barn blev sygt, men meldte ikke fra og var
under interviewet meget engageret og udtrykte efterfølgende, at det havde været godt at
tale oplevelserne igennem. Dette illustrerer, at emnet, rummer frustrationer og at
mødrene dels fandt emnet vigtigt, og dels også selv fik et udbytte af interviewet.
4.6 Refleksioner efter interview At udføre interview var nyt for mig, men jeg fandt ikke denne form svær. På
mange punkter mindede det om den måde jeg tidligere har grebet mit
sundhedsplejerskearbejde an på, hvor jeg spurgte til mødres oplevelser af deres børn
som udgangspunkt for min vejledning. Jeg kunne derfor bruge min erfaring som
22
Metode
sundhedsplejerske og min fortrolighed med mødres situation med et lille spædbarn som
modvægt til min manglende erfaring som interviewer. Der var dog en ting, som jeg
allerede ved det første interview blev opmærksom på, nemlig forskellen på at være
interviewer og at være sundhedsplejerske. Som interviewer var det således ikke min
opgave at hjælpe mødrene til at finde frem til den bedste måde at tage sig af barnet på,
men at indsamle deres oplevelser og bringe dem til at reflektere over deres egen
situation. Mødrene vidste godt, at jeg også var sundhedsplejerske, i få tilfælde fik jeg
stillet konkrete sundhedsplejefaglige spørgsmål, som jeg så svarede på.
4.7 Transskribering af interview Interviewsamtalerne blev optaget på lydfil og jeg foretog selv transskriberingen.
Der blev transskriberet løbende, det vil sige, transskriberingen startede, da de første
interview var foretaget. Formålet med denne fremgangsmåde var at få mulighed for, at
jeg allerede her kunne se temaer, som det ville være vigtigt at få uddybet i de næste
interviews. Dette var en hjælp i forhold til revidering af interviewguiden og gjorde at
analyseprocessen blev indledt under transskriberingen (Kvale S. 1994 s. 170).
Da det talte sprog ikke bare lader sig oversætte til skrift uden at der kan ske skift i
mening og udtryk (Kvale S. 1994 s. 167 og s. 171), har jeg ved transskriptionen forsøgt
at formulere mødrenes udsagn på skrift på en måde, som jeg forestiller mig, mødrene
selv ville have ønsket samtidig med at jeg har bestræbt mig på, at teksten fortsat giver
en fornemmelse af den samtale, der foregik under interviewet. Alle interview blev
transskriberet i deres fulde længde.
4.8 Meningskondensering Efter at have foretaget og transskriberet de syv interview havde jeg et stort
materiale. For at beskrive mødres oplevelser på baggrund af dette materiale, blev
meningskondensering valgt som analysemetode. Meningskondensering lægger op til at
udtrykke situationen set fra mødres synspunkt og anvendes i forhold til kvalitative
undersøgelsers omfattende og komplekse interviewtekster. Analysemetoden er ofte
anvendt som fænomenologisk metode, men kan også anvendes i forhold til andre kvali-
tative undersøgelser (Kvale S. 1994 s. 194). Meningskondensering går ud på at se efter
de naturlige betydningsenheder og udlægge deres hovedtemaer. Meningskondensering
består af fem trin (Kvale S. 1994 s.192):
23
Metode
1. Gennemlæsning af interview for at opnå fornemmelse af helheden De transskriberede interview blev gennemlæst. Efter selv både at have stået for
interview og transskribering havde jeg en god fornemmelse af helheden for alle
interviews.
2. Bestemmelse af naturlige betydningsenheder som de udtrykkes af interviewpersoner
De naturlige betydningsenheder, som mødrene havde udtrykt blev bestemt.
3. Temaer, der dominerer en bestemt betydningsenhed De naturlige betydningsenheder blev udtrykt i centrale temaer. Disse temaer kom
mødrene i alle interviews på en eller anden måde ind på. Følgende temaer vil blive
behandlet i dette speciale: ”Beslutningen”, ”Kontakten med barnet”, ”At malke ud”, ”At
give flaske”, ”Næste gang” og ”Sundhedsplejersken”.
4. Spørgsmål ud fra undersøgelsens formål For hvert tema i analysetrin 3 blev der formuleret spørgsmål som kunne være med til at
beskrive mødres oplevelser, efter de havde opgivet at amme. Disse spørgsmål
præsenteres i indledningen til hvert enkelt tema i afsnit?
5. Sammenknytning i deskriptivt udsagn De enkelte temaer blev beskrevet og underbygget af interviewcitater for til sidst at nå
frem til deskriptive udsagn om mødres oplevelser efter de har opgivet at amme. Hvert
interview blev analyseret særskilt, hvorefter de deskriptive udsagn om mødres
oplevelser efter de har opgivet at amme blev samlet til den færdige fremstilling med
inddragelse af udsagn fra alle interview.
For at illustrere analysemetoden ses i tabel 1 et eksempel på, hvordan der i det
transskriberede interview blev bestemt naturlige betydningsenheder (analysetrin 2) og
udtrykt temaer (analysetrin 3) på baggrund af de naturlige betydningsenheder. Teksten i
kursiv i den naturlige enhed angiver interviewer og er taget med for at vise, hvordan jeg
i løbet af interviewet stillede spørgsmål for at fortolke, afklare og uddybe mors
oplevelser. Spørgsmålene (analysetrin 4) ”Hvilke oplevelser knytter sig til tiden lige før
amning opgives?” og ”Hvordan opleves beslutningen om at opgive bagefter?” blev
stillet til de naturlige enheder og temaer i eksemplet. De deskriptive udsagn (analysetrin
5) der kom ud af eksemplet var:
”Maja følte sig afmægtig, når hendes barn vågnede og hun vidste, at hun ikke kunne tilfredsstille hans sult, fordi han ikke kunne få fat ved brystet. Hun sammenlignede sig med de andre mødre og følte sig utilstrækkelig og anderledes.”
24
Metode
”At beslutte at give flaske betød, at Maja fik vished for, at barnet fik det godt. Der var en mulighed for at tage sig af barnet på en forsvarlig måde. Det oplevedes som en god løsning.”
Analyseprocessen blev påbegyndt allerede under interviewet og transskriptionen.
Analyseprocessen har været en cirkulær proces med tilbagevenden til de oprindelige
transskriberede interviewtekster gentagne gange for at sikre at nuancer og forskelle kom
med i beskrivelsen af mødres oplevelser. De deskriptive udsagn, som analyseprocessen
mundede ud i, blev igen sammenskrevet og resultatet af denne proces fremstilles i næste
afsnit.
25
Metode
Tabel 1 Eksempel på trin 2 og 3 i analyseprocessen Naturlig enhed Centralt tema 1. De første fem døgn deroppe, når folk
kom og besøgte os, det var lige før hvis de vækkede ham, så var jeg lige før, jeg slog dem ihjel. For når de vækkede ham, så var det ensbetydende med, at han skulle have mad og så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre! Så du var sådan lidt panikken, for du var ikke sikker på at du kunne stille ham tilfreds?
2. Nej, og jeg var jo nødt til at skulle gå med ham. De sad jo i flæng på patienthotellet og ammede overalt! Stille og roligt, de der små børn der bare lå der .. og suttede - og jeg sad med ham inde på værelset, stiv som et bræt og han skreg I kæmpede..
3. 1½ time om at give ham mad ikke, så jeg vidste godt at hvis der var nogen der kom for at se ham, så så vi ikke dem mere Så det var værsgo og kigge og så..? Ja så var jeg nødt til at gå med ham ind på værelset, hvor han skreg i 1½ time. Det var jo… det duede ikke. Så det var en lettelse at få den flaske?
4. Ja, det var, det sagde næsten sig selv, at da hun kom med malkemaskinen, efter hun havde taget ham med, så løb det bare. Sådan et stykke i en flaske.. jeg sad bare, hold da op det er jo helt vildt og der er kun gået et kvarter.
5. Det var bare som om det hele oppe i hovedet det kunne bare slappe af Der gled et eller andet på plads oppe i dit hoved om at du ikke var den eneste der kunne give ham mad, man kunne finde andre løsninger på det? Ja og han skulle nok få det godt Så du begyndte også at se, at der var et lys?
6. Ja der var en verden udenfor at sidde med ham der skriger. Så det var en god løsning
1. Maja føler sig afmægtig, når hendes barn vågner Fortolkning 2. Maja sammenligner sig med de andre mødre og føler sig anderledes og forkert 3. Maja må gå ind på værelset og barnet
skriger i 1½ time, så gæsterne ser hun ikke mere til
Fortolkning 4. Da mor har besluttet at malke ud og
give på flaske, begynder mælken pludselig at løbe
5. Mor kan slappe af og er nu sikker på at
hendes barn vil få den mad han har brug for og dermed få det godt.
Fortolkning 6. Der var en anden løsning, der indebar
at mor ikke skulle sidde med et skrigende barn
26
Mødres oplevelser
5. Mødres oplevelser I analyseprocessen fremkom temaer om mødres oplevelser. Materialet efter de
syv interview var omfattende. Jeg har derfor valgt, at fremstille de dele af temaerne,
hvor der fremkom nye vinkler og som kan have betydning i forhold til
sundhedsplejerskens arbejde.
De seks temaer jeg vil behandle er:
• ”Beslutningen” – om mødrenes oplevelser før og i forbindelse med, at de opgav
amning.
• ”Kontakten med barnet” – om mødrenes oplevelser af kontakten til deres barn
• ”At malke ud” – om mødrenes oplevelser i forbindelse med at malke ud og give
modermælk på flaske.
• ”At give flaske” – om mødres oplevelser i forbindelse med at give flaske
• ”Næste gang” – om mødres tanker og forestillinger om amning af deres næste
barn.
• ”Sundhedsplejersken” – om mødrenes kontakt til sundhedsplejersken.
Til hvert tema er stillet analysespørgsmål, disse analysespørgsmål præsenteres i
forbindelse med det enkelte tema. For at illustrere mødrenes oplevelser og for at
anskueliggøre, hvordan jeg er kommet fra mødrenes beskrivelser af deres oplevelser til
min fremstilling af mødres oplevelser, er der i det følgende medtaget citater fra
interviewene. Afsnittet munder ud i en delkonklusion, der sammenfatter mødrenes
oplevelser, efter de opgav at amme.
5.1 Beslutningen At opgive at amme, når man gerne vil amme, indebærer på et eller andet
tidspunkt at skulle se i øjnene, at amningen ikke lykkes og derefter træffe en beslutning
om, hvordan barnet ernæres. Mødrene i undersøgelsen fortalte alle om denne
beslutning, omstændighederne den var truffet under og hvad det havde betydet for dem
at træffe denne beslutning. Det første tema jeg vil behandle er derfor ”At opgive
amning”.
Det kan undre, at der i en undersøgelse af mødres oplevelser efter de har opgivet
at amme, medtages mødres oplevelser før og i forbindelse med, at de opgiver. Men
27
Mødres oplevelser
mødrenes oplevelser før og i forbindelse med, at de opgav, havde indflydelse på,
hvordan de følte bagefter og derfor også noget om hvad sundhedsplejersken kan bidrage
med.
Analysespørgsmålene som besvares i dette afsnit er, ”Hvilke oplevelser knytter
sig til tiden lige før amningen opgives?”, ”Hvorfor opgives amning?”, og ”Hvordan
opleves beslutningen om at opgive bagefter?”
5.1.1 Tiden op til beslutningen Mødrene havde før fødslen fået et indtryk af, at amning var noget naturligt, alle
kunne, og det kom bag på dem, at de fik problemer med at amme. Eva havde før fødslen
besluttet, at hun ikke ville amme i offentlighed, men kun Nina havde inden fødslen
overvejet, hvad hun ville gøre, hvis hun ikke kunne amme, fordi hun havde set sin
søster kæmpe for at få amningen til at fungere og havde dengang syntes at det havde for
store omkostninger. Maja havde været så forudindtaget i at skulle amme, at hun ikke før
fødslen havde skænket muligheden for, at hun ikke kunne amme, en tanke.
”Jeg tænkte, at hvis jeg ikke kunne amme ham, så fik han da ingen mad. Der var ikke noget at gøre – der var ikke noget alternativ. Og det selv om man med sin fornuft godt ved, at selvfølgelig gør han det.” (Maja)
Mødrene i undersøgelsen havde alle oplevet komplikationer i forbindelse med
fødslen eller umiddelbart efter. Derfor blev ingen af børnene lagt til brystet umiddelbart
efter fødslen. Allerede her følte flere af mødrene, at de var kommet forkert fra start, da
de havde hørt, hvor vigtigt, det var at få barnet lagt til lige efter fødslen.
Tiden på sygehuset var præget af uro og problemer. Det var svært at få barnet til
at sutte hos mor. Barnet var uroligt og sov næsten ikke. Mødrene oplevede, at barnet
ikke fik opfyldt sine basale behov for mad og søvn.
”Og han græd og græd og græd og græd. Og han sov jo ikke – altså.” (Anne) ”Jeg blev ked af det, han blev ked af det, det tog jo tit et kvarter – tyve minutter, før han kom i gang, og så havde han skreget i ti minutter og var fuldstændig udmattet, og så suttede han i fem og faldt i søvn Så faldt han i søvn af udmattelse? Ja, så sad jeg og nev i hans ører for at få ham til at spise, for han var jo ikke mæt. Det var ikke til at holde ud!” (Maja)
Alle mødre i undersøgelsen gav udtryk for bekymring og utilstrækkeligheds-
følelse i forbindelse med tiden, før de opgav at amme. De var optaget af at gøre det
28
Mødres oplevelser
rigtige for at få amningen til at fungere, og var indlagt i længere tid end forventet, i håb
om at få amningen til at fungere. De var derfor åbne for råd og vejledning fra personalet
på sygehuset, men følte at de fik modsatrettede råd og vejledning. På trods af at
mødrene havde svært ved at relatere vejledningen til deres egen situation, forsøgte
mødrene at følge de råd de fik, også selv om de ikke selv troede på at det virkede. Det
kom bag på dem, at amning var så svært og de kunne ikke finde nogen forklaring på,
hvorfor de havde problemer. De var bekymrede for barnet og havde svært ved at
overskue, hvordan de skulle magte opgaven med det lille barn derhjemme.
Tine havde en opfattelse af, at det spæde barn gennem amningen skulle få en
oplevelse af tryghed og velvære. Så for Tine var det værste, at hun ikke følte, barnet fik
en god oplevelse.
”Men det er det der med den dårlige oplevelse jeg følte at hun havde. Det var det værste, nej det værste var vel at give det op eller at jeg ikke følte at hun fik en god oplevelse, for det ville jeg selvfølgelig gerne have at hun fik.” (Tine)
For mødrene overskyggede problemerne med at få barnet til at sutte alt andet, så
følelsen af ikke at lykkes, blev meget markant. For Nina levede kontakten med hendes
barn under amningen ikke op til hendes forventninger. Hun følte ikke, det var rigtigt, at
hendes barn skulle blive så desperat.
”Jeg havde forventet, at hun var sådan en lille glad en, og så lå hun bare der ved brystet og skreg. Jeg fik helt antipati imod det, det var slet ikke hyggeligt. Hun var helt oppe at køre, og det kunne jeg slet ikke ha´”. (Nina)
Det at amme var meget stressende, gav en følelse af afmagt og føltes som en lang kamp.
Det, at barnet var grædende og desperat, føltes forkert.
”For det er virkelig stressende at sidde der, du sveder og den lille sveder og bliver alt for varm, så han skal have tøjet af, for du kan mærke, at han bare brænder, - så bliver man endnu mere.. og så begynder hjertet bare og pumpe endnu mere.” (Ditte)
Maja sammenlignede sig med de andre mødre på barselsafdelingen og fandt sig selv
anderledes og utilstrækkelig, fordi hun ikke kunne få drengen til at sutte og dermed
falde til ro, som hun havde forestillet sig, at hun kunne som mor.
De to mødre, der blev udskrevet med et barn, der ammedes, var begge meget
trætte og afkræftede, enten på grund af et stort blodtab under fødslen eller en alvorlig
29
Mødres oplevelser
sphincterruptur, som medførte store smerter og at mor kun kunne amme liggende i de
første uger. Anne havde store smerter i forbindelse med amning. Smerter, som kom bag
på hende og som hun ikke kunne få nogen forklaring på hverken på sygehuset, hos egen
læge eller hos sundhedsplejersken. Hun fik desuden brystbetændelse flere gange, og
hendes barn tog ikke på og var meget urolig. Hun besluttede derfor at stoppe med at
amme, da barnet var cirka 6 uger gammelt og fik medicin for at få mælken til at
forsvinde. Anne havde hyppige besøg af sundhedsplejersken i denne periode.
Kun Eva opnåede at amme uden smerter. Men hendes barn tog efter de første par
uger ikke nok på og var uroligt. Eva blev af sundhedsplejersken vejledt til at lægge
barnet til ofte, men havde svært ved at gennemføre dette, da hun fik mange
modsatrettede råd fra familien og selv følte sig usikker på, om det nu kunne passe at
barnet skulle spise så ofte. Eva begyndte derfor at give flaske ved siden af, hvilket førte
til, at hun i en periode først tilbød brystet og derefter gav flaske. Barnet var ofte uroligt
om natten og det førte til en følelse af afmagt hos Eva, som gjorde, at hun til sidst bad
lægen om piller til at stoppe mælken.
Beslutningen om at tage medicin for at stoppe mælken blev taget efter lange og
svære overvejelser. Både Eva og Anne beskrev processen med først at komme til læge
og her fortælle, hvorfor de ikke kunne fortsætte med at amme og derefter rent faktisk
tage medicinen. Der gik flere dage fra de havde pillerne, til de tog dem.
Tiden op til beslutningen om at opgive amning blev truffet, blev oplevet så
stressende, at flere nævnte muligheden for at få en fødselsdepression, hvis perioden med
det urolige, utilfredse barn og den udmattede mor fortsatte.
”så det skal tages i opløbet og det må ikke trækkes, der skal snakkes om det her og nu” (Anne).
Maja følte, at det ikke at kunne tilfredsstille barnet indebar en mulighed for ikke at
kunne overskue at være mor, det vil sige ikke kunne overskue at tage sig af barnet.
5.1.2 Beslutningen – et vendepunkt Inden beslutningen om at give flaske blev truffet, var barnet altså uroligt og
utilfreds, og mødrene var bekymrede for, om det fik sine basale behov i forhold til mad
og søvn opfyldt. For de mødre, der ikke fik amningen til at lykkes, var det uholdbart at
tage hjem fra sygehuset, når barnet var uroligt og blev tilbudt mad af kop. Der måtte
30
Mødres oplevelser
derfor træffes en beslutning om, hvordan barnet skulle ernæres. Fire af mødrene traf
beslutningen om at malke ud og give modermælken på sutteflaske, mens Ditte i
forbindelse med udskrivelsen besluttede at gå over til modermælkserstatning.
Efter at være gået over til flaske fik mødrene en fornemmelse af, at barnet
trivedes. Beslutningen om at opgive amning blev derfor et vendepunkt for mødrene.
Mødrene tillagde det stor betydning, at barnet efterfølgende blev roligt, kunne sove og
begyndte at udvikle sig. Det var meget vigtigt at kunne se, at barnet havde det godt. Det
gjorde at beslutningen om at give flaske blev oplevet som en stor lettelse.
”Så tog vi hjem dagen efter, så var jeg frisk og klar til at tage hjem, nu virkede det, nu kunne han jo få mad, og han blev jo lige pludselig meget roligere – meget rolig.” (Maja)
Der var nu sikkerhed for, at barnets behov for mad kunne tilfredsstilles.
De to mødre, der ammede, opgav, efter at deres barn havde tabt sig. Ingen af
mødrene fik derfor en oplevelse af, at deres barn begyndte at tage på, fordi de ammede
dem. Da Anne erkendte, at hun ikke kunne få amningen til at fungere, og derefter
oplevede, hvordan barnet reagerede, da det havde fået den første flaske, gjorde det
udslaget.
”Så sagde jeg ”Jeg kan ikke få det til at fungere” Så da han fik en flaske der, jeg tror, han spiste 150 ml første gang han fik noget, og så kunne man bare se, at de store øjne blev bare sådan helt ”åhhhh jeg er mæt”” (Anne)
For Anne var det at give flaske en så stor lettelse, at hun ville ønske, at hun havde gjort
det noget før. At opgive amning betød også for Eva en stor lettelse, da hun så kunne se
hvor meget, hendes barn fik at spise. De følte begge bagefter et stort behov for at sikre
sig, at deres barn fik nok at spise og var optaget af, om deres barn tog på. De syntes i
den forbindelse at der havde været for lang tid mellem besøgene fra sundhedsplejersken,
efter de havde opgivet at amme. Anne var skuffet over, at hun ikke efter at have opgivet
at amme fik barnet vejet så ofte, som mens hun havde problemer med at amme.
5.1.3 At træffe beslutningen Beslutningen om at opgive amning blev for fem af mødrene truffet på sygehuset,
mens de to mødre, der ammede, havde kontakt til deres sundhedsplejerske på dette
tidspunkt. Der var forskel på, hvordan mødrene oplevede den hjælp, de fik fra
sundhedspersonale til at træffe beslutningen om at give flaske.
31
Mødres oplevelser
Tine fik, før hun blev udskrevet, hjælp af en sygeplejerske på barselsafdelingen til
at træffe beslutningen om at malke ud og give på flaske. Tine var ikke i stand til selv at
tage initiativ til at træffe beslutningen, fordi hun så gerne ville amme og derfor var
tilbøjelig til at blive ved med at prøve. Hun var derfor glad for at få hjælp til at få truffet
beslutningen, uden at hun følte sig presset til det.
Ditte var indlagt i otte dage for at prøve at få amningen til at fungere og havde
ved udskrivelsessamtalen fortsat ikke en løsning. Hun malkede ud, hvilket var
smertefuldt for hende, og barnet var meget uroligt og utilfreds. Hun blev af lægen ved
udskrivelsen opfordret til at fortsætte med at malke ud, men følte ikke, at dette var en
overskuelig løsning for hende, når hun kom hjem.
”Der var ikke en eneste af dem, der spurgte: ”hvordan ville I have det hvis I skulle ryge på sutteflaske, ville du være helt vildt ked af det, hvis du ikke kunne amme ham så?”” (Ditte)
Der blev ikke under indlæggelsen nævnt andre muligheder end amning fra personalets
side. Da Ditte ikke fandt det forsvarligt at tage hjem uden at kunne overskue, hvordan
hun skulle give sit barn mad, traf hun selv beslutningen om at give
modermælkserstatning på flaske og stoppe udmalkning, lige før hun skulle hjem. Ditte
diskuterede i forbindelse med beslutningen om at give modermælkserstatning risikoen
for, at hendes barn skulle få flere infektioner end andre børn med sin kæreste. Men i
situationen med et uroligt barn, som hun ikke følte, at hun kunne tage sig af på
forsvarlig vis, var det at tage sig af det lille spæde barn her og nu vigtigere end, hvad
fremtiden eventuelt ville bringe. Bagefter undrede det Ditte, at muligheden for at ernære
barnet med modermælkserstatning slet ikke blev taget op og at hun, selv om hun var
indlagt netop for at få styr på amningen, ikke fik hjælp til at træffe beslutningen.
Anne og Nina lagde begge vægt på, at de selv traf beslutningen og selv tog
initiativerne i forhold til, hvad der var det rigtige for dem og deres barn. Samtidig lagde
Nina vægt på, at hendes sundhedsplejerske hjalp hende med beslutningen om at holde
op med at malke ud.
”Så kom sundhedsplejersken efter et par dage, så sagde jeg det til hende og så var hun simpelthen så dejlig og sagde ”Og hvad vil du nu gerne?” Det var min beslutning, det var ikke hendes, det var ikke hvad alle andre sagde. Sundhedsplejersken hjalp dig med beslutningen om, at nu holdt du op med at malke ud?
32
Mødres oplevelser
Ja og det har været en utrolig stor hjælp, at hendes holdning er ”hvad har du det bedst med?” – ikke hvad der står i bøgerne eller hvad alle andre mener” (Nina)
Det havde stor betydning for Nina, at sundhedsplejersken tog udgangspunkt i, hvad
Nina havde det bedst med.
Da mødrene på undersøgelsestidspunktet så tilbage på deres beslutning, var det
svært for dem at forklare, hvorfor amning ikke lykkedes for dem. Tine havde i starten
haft det meget dårligt med ikke at kunne amme. Hun blev ved med at tænke, at hvis hun
nu havde prøvet lidt mere med suttebrik, så kunne det måske have ladt sig gøre. Hun
vidste godt, at hun havde gjort et stort stykke arbejde for at få amningen til at fungere,
men det gled i baggrunden og kunne være svært at genkalde sig.
Fædrene deltog i mødrenes overvejelser i forhold til at opgive amning. Mødrene
beskrev, at fædrene var overraskede over de store problemer amningen forvoldte og
havde svært ved at forholde sig til at noget, der skulle være så godt og sundt, skabte uro
og var årsag til bekymringer og store smerter. Beslutningen om at opgive amning blev
truffet af mødrene, som derefter fik opbakning til beslutningen af fædrene. Det var af
stor betydning for mødrene at fædrene bakkede op, og at de ikke på længere sigt havde
stillet spørgsmålstegn ved beslutningen om at opgive amning.
At opgive amning var meget følelsesladet. Nina og Ida havde følt, at de havde
fået god hjælp og støtte fra deres familie. Men Anne kunne ikke bruge sine forældre. De
kunne ikke huske, hvad det vil sige at have et spædbarn.
”Det de har lært den gang, det er faktisk ubrugeligt nu, alle de ting de måtte den gang, det må man slet ikke.” (Anne 33 år)
Anne havde derfor en helt uvant konflikt med sin far, da hun opgav at amme. Dette fik
Anne til at føle sig svigtet på et tidspunkt, hvor hun havde allermest brug for støtte. Det
var for nogle af mødrene svært at bruge deres forældre i forhold til deres nye situation. I
stedet brugte de søstre, svigerinder eller veninder med børn, når der var spørgsmål, men
havde i den forbindelse ikke altid tillid til om de svar, de fik, var rigtige.
5.2 Kontakten med barnet At blive mor indebærer at få ansvaret for et lille spædbarns liv og udvikling – en
stor omvæltning, hvor det lille barn pludselig har presserende behov, som må opfyldes
her og nu. Et af behovene er en tæt kontakt med de mennesker, der omgiver det.
33
Mødres oplevelser
Mødrene i undersøgelsen lagde alle vægt på deres kontakt med spædbarnet. Temaet har
jeg kaldt for ”Kontakten med barnet”. Analysespørgsmålet som jeg har stillet til dette
tema er ”Hvordan opleves kontakten med barnet efter amning opgives?”
Mødrene oplevede alle her tre til fire måneder efter fødslen en god kontakt med
deres barn og kunne ikke forestille sig, at de ville have haft en bedre kontakt med
barnet, hvis de havde ammet det. Ditte fremhævede, at hun ikke havde savnet noget i
forhold til at give sit barn kontakt og nærhed.
”Samtidig så har du ham jo på akkurat samme måde, nede på armen, som du vil have, hvis man ammer ham, og han kan mærke dit hjerte og dufte kropsduftene og man har øjenkontakt så der, på den konto har jeg ikke savnet noget.” (Ditte)
Ditte følte desuden, at hun, fordi hun ikke ammede, havde haft et større overskud til
også at lege meget med sit barn. Tine syntes, det var svært at tage fra barnet og mente,
at hun psykisk var lige så knyttet til barnet, som hvis hun havde ammet.
”Der er mange, der siger ”nå jamen det er meget nemmere at give flaske, så kan du jo bare aflevere hende!” Ja, fysisk eller praktisk, men psykisk er det akkurat det samme for mig… Men derfor er det stadig det samme for mig, psykisk er det det samme, ja nu har jeg ikke prøvet det andet, men det synes jeg.” (Tine)
Nina havde fra starten været meget bevidst om, at det kun skulle være hende og hendes
mand, der skulle give mad. Hun fik dette råd fra en sygeplejerske på barselsafdelingen,
og havde været meget glad for det. Nina lagde vægt på at det skulle være hyggelige
stunder, når hendes barn skulle have mad, og følte, at den tid skulle hun have sammen
med barnet. Ida lagde ligeledes vægt på, at barnet skulle have kontakt, når det skulle
spise. Maja havde valgt, at kun hun og barnets far gav mad for at give barnet kontakten
med mor og far, og fordi hun følte, hendes barn havde det bedst sådan.
Mødrene oplevede generelt, at der i de nærmeste omgivelser, såsom familie,
venner og mødregruppe, var forståelse for hvorfor de havde opgivet at amme. Men de
mødte meget lidt forståelse fra udenforstående, som ikke kendte til de nærmere
omstændigheder. Specielt i forhold til udenforstående følte flere af mødrene, at deres
kontakt med barnet ikke blev anerkendt på lige fod med ammende mødres kontakt. Tine
34
Mødres oplevelser
følte, at der ofte blev talt meget om amning og amningens fordele, når hun var i
sammenhænge, der handlede om fødsel og spædbørn.
”amning og amning og amning… så tænker man lige ”Jamen okay, mit barn er altså velfungerende og vi har det godt sammen, selv om hun ikke bliver ammet”” (Tine)
Tine følte sig ramt, når der blev talt om, hvor længe man burde amme og at det ikke
blev anerkendt, at hendes barn udviklede sig godt og at hun som mor havde et godt
forhold til sit barn, selv om det ikke blev ammet. Det kunne være anstrengende at skulle
forklare sig til udenforstående. Ida oplevede det som indblandende og
grænseoverskridende, når udenforstående forsøgte at aftvinge hende en forklaring på,
hvorfor hun ikke ammede. Maja sammenlignede sit barn med andre børn og syntes, han
trivedes og var mere rolig end ammede børn, men følte ikke, at dette blev værdsat.
”I forhold til ammebørn er han måske nok et meget roligt barn, han græder ikke ret meget og sover godt og sådan. Det må også tælle lidt” (Maja)
Hun havde indtrykket af, at omgivelserne mente, at det vigtigste var at amme.
”Der er jo ikke noget større. Det er lige før, det er vigtigere at amme end at barnet trives” (Maja)
5.3 At malke ud Mødrene i undersøgelsen havde alle forventet, at de skulle amme, og startede
derfor med at forsøge at etablere amning. Men det lykkedes ikke for fem af dem, og de
stod derfor med et valg om to andre måder at ernære deres spædbarn på: at malke ud og
give modermælk på flaske eller at give modermælkserstatning på flaske. Fire mødre
valgte at malke ud og måtte igennem to beslutninger i forbindelse med at opgive at
amme, nemlig først at malke ud og måtte senere tage en beslutning om, hvor længe de
ville blive ved med at malke ud. At malke ud medførte, at mor måtte bruge tid og energi
på noget andet end det, der føltes som det vigtigste - nemlig at tage sig af barnet.
Temaet har jeg kaldt ”At malke ud” og analysespørgsmålet, der besvares er ”Hvilke
oplevelser knytter der sig til at malke ud?”
Mødrene begyndte at malke ud på sygehuset. Kort tid før udskrivelsen blev det så
besluttet at mor skulle fortsætte med udmalkning hjemme. Tine og Maja syntes begge,
at det var meget hårdt at malke ud, og havde det ikke godt med det.
35
Mødres oplevelser
”Jeg havde det ikke ret godt med at malke ud, jeg syntes det var frustrerende” (Maja)
De fortsatte dog begge to indtil gentagne brystbetændelser, store smerter og en faldende
mælkemængde fik dem til at tage beslutningen om at stoppe udmalkning og
udelukkende give modermælkserstatning. Tine følte, at det at bruge så lang tid på at
malke ud gik ud over hendes tid til at have kontakt med barnet, og at det føltes, som om
far fik alle de gode stunder med barnet på puslebordet, mens hun måtte sidde med
malkemaskinen i stedet. Hendes hverdag var blevet meget bedre, efter hun var holdt op
med at malke ud. Hun havde nu et overskud til at være sammen med sit barn, som hun
ikke havde, da hun malkede ud. Maja oplevede det som en stor lettelse, da hun holdt op
med at malke ud. Hun ville ønske, at hun var holdt op med at malke ud noget før.
Bagefter begyndte hun at få overskud og følte sig som en helt anden og bedre mor.
Ida og Nina fandt det at malke ud meget tidskrævende, men også noget de gjorde
uden at tænke nærmere over, om omkostningerne ved det var for store. Efter
udmalkning i henholdsvis 3 og 5 uger faldt mælkemængden drastisk og de besluttede at
stoppe udmalkning. Det kom bag på dem, at mælkemængden pludselig forsvandt.
Ida havde, da hun var i ”Ammestuen” i Storcenteret for at varme mælk, følt, at
ammende mødre sendte hinanden blikke, som om hun var en dårlig mor, fordi hun gav
flaske. Om det bare var en fornemmelse hun fik, vidste hun ikke selv, men hun havde
følt det, til trods for at hun varmede udmalket modermælk, og dermed havde lagt et stort
arbejde i at give hendes barn modermælken. Maja anerkendte ikke selv sin indsats for at
sørge for at give barnet modermælken. Hun måtte mindes om, at hun faktisk havde
sørget for at hendes barn fik modermælken:
” Det hjalp også når andre sagde, ”at han har jo da fået din mælk i tre uger. Det er jo fint”. Nå…ja det har han jo også altså” (Maja)
5.4 Flaske! Hvordan? Efter beslutningen om at give flaske var taget meldte en ny række spørgsmål sig
for mødrene. Spørgsmål som hvilken slags modermælkserstatning, hvilke sutter og
flasker? Hvad stiller man op med rengøringen og hvad gør man, når man ikke er
hjemme? Og hvordan med overgangskost og flaskebørn? Temaet i dette afsnit
omhandler de praktiske ting, som man som mor må forholde sig til, når barnet skal have
flaske. Spørgsmålene som besvares her er ”Hvilke oplevelser knytter der sig til at give
36
Mødres oplevelser
flaske?” og ”Hvor får mødrene viden om, hvordan de skal gribe de praktiske ting an?”
”Hvad får mødrene til at begynde at give overgangskost?”
Behovet for at bruge modermælkserstatning opstod fra den ene dag til den anden.
At give flaske var for mødrene en helt ny verden at skulle forholde sig til. Det var svært
at finde ud af hvad der var det bedste og hvad man skulle være opmærksom på i forhold
til flaske ernæring. Anne havde brugt både sundhedsplejerske og egen læge i
forbindelse med problemerne med at få amningen til at fungere. Men hun havde ikke
drøftet med dem, hvad hun skulle gøre, hvis hun opgav at amme.
”Der mangler jeg efter amning, hvad sker der så, modermælkserstatning, hvor lang tid, hvor meget og hvilke mærker og sådan nogen ting” (Anne)
Det mærke modermælkserstatning, som blev anvendt på sygehuset, var det
foretrukne. Det blev taget for givet at det præparat, sygehuset anvendte, var det bedste.
Eva fik i starten fat på modermælkserstatning som primært var for præmature, fordi det
blev anbefalet i en forretning for babyudstyr, men gik over til mærket som de brugte på
sygehuset, efter at have talt med sundhedsplejersken.
Hvordan flasker og sutter blev rengjort beroede i et vist omfang på tilfældigheder,
ikke fordi mødrene ikke gik op i at sørge for rene flasker, men fordi det var svært at få
viden om, hvordan man skulle gøre. Eva havde brugt Internettet som den primære kilde
til, hvordan flasker og sutter skulle gøres rene og fandt sin egen metode til at skolde
flasker. Ida havde gjort, som de gjorde på sygehuset.
”Vi har i hvert fald gjort, ligesom de gjorde inde på sygehuset, det regner jeg med er den rigtige måde” (Ida)
Ditte havde sluttet sig til, at når de gik op i at rense flaskerne på sygehuset, så skulle
man også gøre det derhjemme.
Ninas mor hjalp til, at der fra starten var faste rutiner i forhold til rengøring og
tilberedning af modermælkserstatning. Dette så Nina som en stor hjælp til at få det
praktiske til at fungere, så der altid var rene flasker og modermælkserstatning parat, for
hun syntes, at det var et stort arbejde at have et flaskebarn.
”Der er virkelig meget mere arbejde i at have flaskebarn end hvis du kunne amme” (Nina)
37
Mødres oplevelser
Tine fik ved udskrivelsen fra sygehuset to siders papirer om de praktiske ting ved at gå
over til flaske og følte ikke, at hun manglede oplysninger. Men hun fandt det at gøre
flasker rene besværligt og tidskrævende, ligesom det kunne være besværligt, når man
ikke var hjemme. For Anne var tiden i forbindelse med at hun opgav at amme, så
kaotisk, at hun efterlyste oplysninger om flaskerengøring og hygiejne og holdbarhed i
forhold til modermælkserstatning. Bagefter følte hun, at det hun havde gjort byggede
på, hvad hun tilfældigvis kunne finde ud af på Internettet og i babyudstyrsforretningen.
Maja oplevede, at de praktiske ting omkring flaskerne fyldte meget i starten og tillagde
dem stor vægt.
”Altså dør han, hvis flasken har stået 10 minutter for længe eller hvad snakker vi om? For i starten da troede man jo, at han døde hele tiden, hvis man gjorde noget forkert” (Maja)
Hun var bange for at gøre noget forkert, og følte at det kunne få fatale konsekvenser.
Men det var svært at finde ud af, hvad der var det rigtige at gøre. Efterhånden var hun
blevet mere afslappet, men ville gerne, at der var noget på skrift om, hvordan man gør
det bedste for ens barn, når man ikke ammer. Maja efterlyste derfor konkret information
om at gå over til sutteflaske.
” Det kunne være rigtig rart, at ligesom man har 800 foldere om, hvordan det er at amme, at man så bare havde én om, hvordan det er ikke at amme, og hvad er det man skal tænke over og hvad skal man tage stilling til og hvordan kan man løse nogen af de der problemer.” (Maja)
Maja havde brugt sin sundhedsplejerske til mange af disse spørgsmål, men syntes, at der
var brug for noget ved siden af, for hun vidste ikke altid, hvad hun skulle spørge om på
forhånd, og ofte dukkede problemet op i en weekend.
Fædrene deltog i de praktiske gøremål, som at skaffe flasker og modermælks-
erstatning og på længere sigt lave modermælkserstatning og rengøre flasker. Men det
var mødrene, der undersøgte og traf beslutninger i forhold til modermælkserstatning,
flasker og sutter.
5.4.1 Den hårde mave Seks af de syv børn fik problemer med maven, da de begyndte at få
modermælkserstatning. Dette viste sig ved hård, knoldet afføring, uro og gråd ved
afføring. Det kom bag på mødrene, at børnene fik disse gener og vakte bekymring. At
38
Mødres oplevelser
barnet havde ondt ved afføring, var noget både mor og far gik op i, men det var mor, der
undersøgte og traf beslutninger om, hvad der skulle gøres. Hvad de skulle stille op med
problemet, og om det var noget alvorligt, var svært for mødrene at finde ud af.
Nina havde løst problemet ved at skifte modermælkserstatningspræparat, gå til
zoneterapeut og skifte flaskesutter. Anne havde fundet sin egen løsning med massage af
maven hver morgen, hvilket begrænsede problemet, men hun havde følt sig alene med
problemet og syntes det var svært at finde ud af, hvad der var det bedste at gøre. Hun
blev sendt frem og tilbage mellem apotek og sundhedsplejerske, fordi apoteket ikke
umiddelbart ville sælge hende Laktulose, selv om hun havde fået det anbefalet af
sundhedsplejersken. Det gav Anne et indtryk af, at Laktulose var et farligt stof, som kun
skulle gives meget begrænset.
Ditte havde fået det indtryk, at maveproblemerne kunne være en slags kolik. Derfor
havde hun forventet, at de var væk, da barnet var ca. tre måneder gammel, men da
barnet var over fire måneder var der stadig problemer, og det gav anledning til
bekymring. Ditte var bange for at der kunne være noget alvorligt i vejen. Ditte havde
derfor en aftale med egen læge om en nøjere undersøgelse, hvis det ikke var forsvundet,
når barnet skulle til fem måneders undersøgelse. Hun var desuden begyndt med at give
barnet sveskemos i håb om at det ville hjælpe.
Fem af mødrene gav Laktulose i kortere eller længere perioder. Der var forvirring
omkring, hvor meget Laktulose, der skulle gives og hvor længe man skulle blive ved
med det. Dette gav anledning til spekulationer om, hvorvidt Laktulose kunne være
skadeligt eller nedsætte appetitten. Laktulose blev derfor givet i korte perioder og i små
doser, og mødrene oplevede ringe effekt af det.
5.4.2 Overgangskost Mødrene i undersøgelsen havde gjort sig overvejelser i forhold til overgangskost.
Flere af mødrene var begyndt, mens Anne utålmodigt ventede på, at hendes
sundhedsplejerske skulle komme fire dage efter, barnet var blevet fire måneder. Hun var
usikker på, om hun skulle starte med overgangskost, når barnet var præcis fire måneder
gammelt og ville gerne i god tid have styr på, hvad barnet skulle have at spise og
hvordan hun skulle gribe det an. Eva var meget opmærksom på, hvor meget barnet
spiste. Hun var derfor også startet med skemad så tidligt som muligt, da det fik hende til
at føle sig mere sikker på at barnet fik nok at spise. Hun førte skema over, hvor meget
39
Mødres oplevelser
og hvor ofte barnet spiste og hvor tit det havde afføring og gik først roligt i seng, når
hun syntes, barnet havde spist, som det skulle. Det førte til, at Eva for at sikre sig, at
barnet fik nok at drikke, begyndte at tilsætte sukker til drikkevandet.
”Man gør alt for at hun kan få noget væske her, om vi så må gå lidt udenom, så gør vi det, for hovedsagen er at hun spiser og har afføring” (Eva)
For Eva var det vigtigste, at barnet spiste og havde afføring, selv om hun vidste, at man
ikke behøvede at tilsætte sukker til drikkevandet, og at det kunne være en dårlig vane på
længere sigt, var det så vigtigt at få skrevet på skemaet, at barnet havde drukket så og så
meget, at hun gik ”udenom”. For Ditte var overgangskosten en mulighed for at afprøve
en mulig løsning på problemerne med obstipation.
Mødrene omtalte ikke, at barnet skulle være klar til at spise med ske, men var i
stedet optaget af de praktiske forhold i forbindelse med overgangskost og af familiens
forventninger om, at barnet snart skulle spise med ske. Det var mødrene, der tog stilling
til, hvornår barnet skulle begynde med overgangskost.
5.5 Næste gang Den oprindelige interviewguide indeholdt ikke spørgsmål om, hvordan mødrene
så deres situation i forhold til at få et barn mere. Men allerede ved det første interview
blev jeg opmærksom på, at netop denne problemstilling kunne være nærværende for
mødrene tre til fire måneder efter fødslen af deres første barn. For at sikre at jeg kom
rundt om dette emne i de øvrige interview, tilføjedes et spørgsmål i interviewguiden.
Alle mødre bragte dog selv dette emne på bane i løbet af interviewsamtalen, hvilket
indikerer, at det var et væsentligt emne for mødrene. Spørgsmålet som besvares i
forhold til dette tema er ”Hvilke tanker gør mødre sig i forhold til amning af deres næste
barn?”
Nogle af mødrene var indstillet på at prøve igen.
”Det (at amme) vil jeg da gerne prøve næste gang, helt sikkert. Der vil jeg da også være meget mere rolig omkring det. Det kan jeg mærke. Jeg ved jo, at hvis ikke det virker, jamen så er der andet, der virker. Så kan man godt give sig ro til at prøve, fordi man ved, at det ikke er død og pine, hvis ikke det virker.” (Maja)
40
Mødres oplevelser
Maja havde en tro på, at det kan lade sig gøre, fordi hun næste gang ved, at der findes et
godt alternativ til amning, så hun roligt kan forsøge. Men Maja havde gjort op, at hun
ikke ville malke ud igen. Det var så belastende, at hun ikke ville gøre det igen.
”Jeg skal aldrig malke ud igen. Næste gang enten så ammer vi eller også så gør vi ikke. Der er ingen mellemting.” (Maja)
Ditte var så glad for at give flaske denne gang, så hun ville gøre det på samme måde
næste gang. Det havde været så stressende og smertefuldt at forsøge at amme, at hun
ikke havde lyst til at prøve at amme igen, men ville måske malke ud i den første uge for
at give råmælken.
Ida forventede at få de samme problemer med sår på brystvorten, men var
indstillet på at forsøge. Nina ville være meget mere opmærksom på at få hjælp de første
gange barnet skulle lægges til. Og hvis det ikke lykkedes der, så ville hun hurtigt træffe
en beslutning om at malke ud den første tid, som hun gjorde denne gang. Eva mente, at
hun kunne få amningen til at fungere næste gang, hvor hun ville være mere forberedt på,
hvad det ville sige, og være mere sikker, så hun ikke lyttede til og blev forvirret af alle
de forskellige råd og meninger, som familien var kommet med. Anne tænkte meget over
næste gang og efterlyste vejledning om, hvordan det ville blive og om hun kunne
forvente at få de samme problemer næste gang.
5.6 Sundhedsplejersken Alle mødre i undersøgelsen havde kontakt med sundhedsplejerske. Temaet i dette
afsnit omhandler sundhedsplejersken. Spørgsmålet, der er stillet i forhold til dette tema
er ”Hvilke oplevelser knytter sig til kontakten med sundhedsplejersken?”
Ingen af mødrene havde haft kontakt med sundhedsplejen inden fødslen. Mødrene
blev derfor udskrevet fra sygehuset uden at kende deres sundhedsplejerske. Det første
besøg af sundhedsplejersken fik mødrene tre til seks dage efter udskrivelsen fra
sygehuset. Beslutningen om at opgive amning blev for fem af mødrenes vedkommende
truffet lige før udskrivelsen. Det var altså i forbindelse med udskrivelsen fra sygehuset,
at de fleste af de praktiske spørgsmål i forhold til flaskeernæring og udmalkning opstod.
Det var derfor ikke sundhedsplejersken, der blev brugt til at besvare disse spørgsmål,
men i stedet fandt mødrene selv frem til, hvordan de kunne tackle de praktiske ting
omkring udmalkning, modermælkserstatning og flaskegivning.
41
Mødres oplevelser
Det var vigtigt, at sundhedsplejersken fik set, at man havde gjort, hvad man
kunne for at få amningen til at fungere. Tine blev ved det første besøg af sin
sundhedsplejerske opfordret til igen at forsøge at amme, for at Tine kunne undgå det
store arbejde med at malke ud. Hun fik derfor vejledning i, hvordan hun kunne gøre det.
På trods af at Tine ikke følte, at hun havde overskud og mod på at forsøge igen, efter at
have kæmpet med det og kun mødt nederlag på sygehuset, forsøgte Tine sig alligevel,
men det lykkedes ikke. Da sundhedsplejersken kom igen efter en uge, var det vigtigt for
Tine, at sundhedsplejersken så, at hun forsøgte og så, at det ikke kunne lade sig gøre.
Anne og Eva følte også, at det var vigtigt, at sundhedsplejersken havde set, at man
havde forsøgt at få amningen til at fungere
Evas barn tog ikke på, og Eva havde efter sundhedsplejerskens vejledning forsøgt
at lægge barnet til noget oftere. Men barnet var fortsat uroligt, og Eva overvejede at
stoppe med at amme. Hun vidste ikke, om hun turde fortælle sundhedsplejersken om
disse overvejelser. Hun blev derfor positivt overrasket, da sundhedsplejersken ikke stod
stejlt på, at hun skulle amme, men i stedet gik ind i en konstruktiv dialog om, hvordan
Eva kunne gribe problemerne an.
Mødrene satte pris på sundhedsplejerskens bemærkninger om barnets trivsel og
mors indsats for at prøve at amme. Da Eva følte, at familien stillede spørgsmålstegn ved
barnets trivsel, betød et notat fra sundhedsplejersken, om at barnet trivedes på
modermælkserstatning, at Eva følte sig mere sikker på, at hun gjorde det rigtige. Da
Tine holdt op med at malke ud, fik hun anerkendelse fra sundhedsplejersken, hvilket
betød meget for hende.
”Hun (sundhedsplejersken) sagde til mig, at det havde jeg gjort godt” (Tine 28 år)
Maja oplevede sundhedsplejersken som meget hjælpsom og neutral. Maja følte
sig som en speciel art, fordi hun ikke kunne få amningen til at fungere, for det havde
alle andre i familien kunnet finde ud af. Sundhedsplejerskens opbakning til at finde
frem til, hvad der fungerede for dem, var derfor en meget stor hjælp for Maja til selv at
finde ud af, hvad hun følte var det rigtige.
”Der var hun (sundhedsplejersken) meget god til at snakke om at ”hvis det fungerer for jer, det er jo det vigtigste”. Det er jo det, der tæller som nummer et!” (Maja)
42
Mødres oplevelser
At tage kontakt til sundhedsplejersken med spørgsmål var noget der først blev gjort
efter modne overvejelser. I stedet blev Internettet og omgangskredsen brugt.
Sundhedsplejersken blev af mødrene anset for at være en vigtig person i forløbet.
At hun kom på besøg i hjemmet var betydningsfuldt og gjorde at kontakten med hende
blev opfattet som meget personlig. Maja efterspurgte mere viden, om
sundhedsplejerskens forudsætninger for at vejlede og om hun også havde nogle
personlige erfaringer at trække på og ikke kun havde læst det hele i en bog.
5.7 Delkonklusion 1 Resultatet af undersøgelsen af mødres oplevelser, efter de har opgivet at amme er
nu fremstillet. Jeg vil her sammenfatte mødres oplevelser, efter de har opgivet at amme,
og dermed på baggrund af denne undersøgelse give et svar på det første spørgsmål i
problemformuleringen ”Hvilke oplevelser har mødre, der forventede at skulle amme,
efter de har opgivet at amme?”
Inden fødslen blev amning anset som noget naturligt, mødrene var derfor stort set
uforberedte på at få problemer. Hvorfor mødrene fik problemer med amning var svært
for dem at forklare, ligesom det kunne være svært at fastholde det store arbejde de
havde gjort for at få amningen til at fungere. Mødrene i undersøgelsen opgav at amme
på baggrund af en uholdbar situation, hvor de ikke kunne tilfredsstille deres barns
basale behov. At opgive at amme var et vendepunkt, der gjorde, at barnet fik sine basale
behov opfyldt og gjorde en kontakt mellem mor og barn mulig. Mødrene prioriterede at
være meget sammen med deres barn og at kun mor og far skulle give mad. Kontakten
med barnet var på undersøgelsestidspunktet god og mødrene følte sig tæt knyttet til
deres barn. At malke ud var en stor belastning, og flere af mødrene ville ønske, at de var
holdt op med at malke ud noget før.
Det var vigtigt for mødrene at gøre det bedste for barnet, men det var svært at
finde ud af, hvad der var god spædbarnsernæring, når man ikke ammede. Mødrene var
specielt i starten usikre på, om de gjorde det rigtige. Det var tilfældigt, hvordan mødrene
fandt ud af, hvad de skulle gøre. Det var mødrene, der traf beslutninger i forhold til at
opgive amning, udmalkning, modermælkserstatning, behandling af forstoppelse og
hvornår barnet skulle have overgangskost, det vil sige i forhold til alle aspekter af
spædbarnsernæring. Fædrene blev taget med på råd, men mor havde den endelige
beslutning.
43
Mødres oplevelser
Mødrene fik opbakning fra fædrene. Det var følelsesladet at opgive at amme, og
mødrene mødte ikke altid den forståelse, som de følte de havde brug for eller forventede
fra familie og venner. Udenforstående var uforstående for at mødrene ikke ammede, og
mødre følte sig ramt af bemærkninger.
Mødrene satte pris på sundhedsplejersken, men kontaktede hende først efter nøje
overvejelser. Mødrene gjorde sig tanker og overvejelser i forhold til hvordan amning
kunne gennemføres næste gang.
44
Mødres følelse af at lykkes
6. Mødres følelse af at lykkes Efter mødrenes udsagn var børnene på undersøgelsestidspunktet alle i god trivsel,
alderssvarende udviklede og mødrene beskrev en god kontakt med deres barn. Det vil
sige mødrene i undersøgelsen følte sig alle i stand til at tage sig af deres barn på en
sådan måde, at barnet fik sine basale behov opfyldt og følte sig tæt knyttet til deres
barn. Mødrene i denne undersøgelse må altså siges at have haft en følelse af at være
lykkedes, til trods for at de måtte opgive amning og dermed ikke levede op til deres
egne og andres forventninger. Deres oplevelser ser på den baggrund ud til at kunne
anvendes til at søge svar på det andet spørgsmål i problemformuleringen ”Hvad får
mødre til at føle, at de lykkes, efter de har opgivet at amme”.
Efter at have foretaget, transskriberet og analyseret interview af mødre, efter de
har opgivet at amme, sad jeg tilbage med et indtryk af, at det vigtigste for mødrene, som
deltog i undersøgelsen var, at deres barn udviklede sig og trivedes. Påstanden som jeg
vil argumentere for i dette afsnit er derfor, at mødrene i undersøgelsen følte, at de
lykkedes, når de oplevede at deres barn udviklede sig og trivedes. For at indkredse dette
fortolkes og diskuteres resultaterne i forhold til omstændighederne mødrene var i, da de
måtte opgive at amme, at mødrene var optaget af at gøre det bedste for deres barn og
hvad kontakten med barnet betød. Der inddrages undersøgelser og teori, som kan være
med til at forklare og uddybe forståelsen af mødrenes situation og sætte resultaterne af
denne undersøgelse i relation til andre undersøgelser.
6.1 Den nødvendige beslutning Mødrene i undersøgelsen var alle opsat på at amme. De havde forberedt sig på at
skulle amme og havde gjort sig forestillinger om, at det var det bedste. Flere af dem
havde også forestillet sig, hvordan de ville gribe det an, for eksempel ikke at have lyst
til at amme i offentlighed. Amning var højt prioriteret, og mødrene gik så at sige
gennem ild og vand for at få det til at lykkes. De forsøgte trods træthed, ødelagte
brystvorter, brystbetændelse og store smerter alt, hvad de kunne for at få amningen til at
fungere. De forsøgte sig endda med forskellige forslag, som de ikke på forhånd troede
på. Mødre blev ved med at amme på trods af smerter og udmattelse og tog først piller
for at stoppe mælken efter lange og svære overvejelser. Det var ikke nok at overbevise
45
Mødres følelse af at lykkes
lægen om, at det var det bedste at gøre, de brugte selv flere dage på at overveje det,
inden de tog pillerne.
Gruppen af mødre, der deltog i denne undersøgelse sprang altså ikke over, hvor
gærdet var lavest. De havde en opfattelse af, at amning var det bedste for deres barn og
forsøgte alt, hvad der var muligt, for at få amningen til at lykkes. Men på trods af alle
anstrengelser lykkedes amningen ikke. Situationen var derfor uholdbar. Barnet var
uroligt og fik ikke sine basale behov for mad og søvn opfyldt. Mødrene følte sig
utilstrækkelige, var bekymrede for barnet og havde svært ved at overskue, hvordan de
skulle magte opgaven med barnet derhjemme. At fortsætte med at forsøge at få
amningen til at fungere var det samme som at fortsætte med at have følelsen af, at
barnet ikke fik sine behov opfyldt, og at mor derfor ikke tog sig af barnet på forsvarlig
vis. At opgive amning var således ikke et fravalg af amning, men en erkendelse af, at
amningen ikke fungerede tilfredsstillende og det at fortsætte med at forsøge at få
amningen til at fungere ville være at udsætte barnet for alvorlig fare. Med andre ord det
at opgive amning var for mødrene i undersøgelsen den eneste forsvarlige måde at tage
sig af barnet på. Derfor kunne argumenter om, at amning på længere sigt kan forebygge
sygdomme, ikke bruges i den konkrete situation, for på tidspunktet, hvor amningen blev
opgivet, sås ingen mulighed for at få amningen til at fungere. Da det kan være til stor
fare for barnet, hvis amningen ikke kommer ordentligt i gang og der ikke gives anden
væske (Schack-Nielsen L. & Michaelsen K.F. 2007) var det den eneste ansvarlige
løsning. At opgive amning var altså ikke et valg. For mødrene i undersøgelsen var det
en nødvendig beslutning. Mødrene i denne undersøgelse traf dermed den eneste
beslutning, der kan give mening for en mor, nemlig den beslutning, der førte til en
sikring af barnets overlevelse og trivsel. At opgive amning blev på den måde det eneste
rigtige.
At opgive at amme var derfor for mødrene i undersøgelsen ensbetydende med, at
de fik en oplevelse af, at de var i stand til at tage sig af barnet. Det vil sige, at opgive
amning var medvirkende til, at mødrene oplevede, at de lykkedes. Mødrene i
undersøgelsen traf altså en nødvendig beslutning, fordi de var optaget af at gøre det
bedste for deres barn. I det næste afsnit ses på, hvordan det at gøre det bedste for barnet
kom til udtryk også, efter de havde opgivet at amme.
46
Mødres følelse af at lykkes
6.2 At gøre det bedste for barnet I afsnit 2.3 fandt jeg, at der lægges pres på mødre for at få dem til at amme, fordi
det, når amning bliver opfattet som noget naturligt, alle mødre kan, forventes, at
ligegyldig hvilken situation eller omstændighed de står i, kan amning lykkes. Mødrene i
denne undersøgelse traf for de flestes vedkommende selv beslutningen om at opgive
amning. Når der ikke blev drøftet andre muligheder end det at amme, kan det tolkes,
som om omgivelserne forventede, at amning kunne lade sig gøre lige meget hvad.
Majas tanker om, at barnet ikke kunne få mad, hvis amningen ikke lykkedes,
understreger, at andre muligheder ikke nævnes. Det tyder på, at mødrene i denne
undersøgelse kan have været udsat for et pres fra omgivelserne om at lykkes med at
amme. Men på trods af dette pres fulgte mødrene i undersøgelsen deres egen
fornemmelse for, hvad der var bedst – i dette tilfælde nødvendigt for deres barn.
Mødrene i undersøgelsen blev bekymrede og urolige, når de følte, at deres barn
ikke fik sine basale behov opfyldt. Det var betydningsfuldt, at barnet var roligt, sov og
udviklede sig, og det vigtigste var, at barnet havde det godt. Når mødrene gennemgik
smerter og ubehag, for at få amningen til at lykkes, må det have været, fordi amning var
vigtig for dem. Men da de fandt ud af, at amningen ikke kunne tilfredsstille deres barns
behov, opgav de amning, på trods af at flere af dem før fødslen havde anset amning for
at være en vigtig del af det at være mor. Mødrene blev ved med at malke ud, til trods for
ubehag, besvær og følelse af at gå glip af kontakt med deres barn, fordi de mente, at
modermælk var det bedste for barnet. Med andre ord mødrene satte barnets trivsel og
velvære foran egne behov. Noget tilsvarende har Helseth fundet i en undersøgelse af
blandt andet forældres oplevelser med kolikbørn, der tilsvarende er urolige og
utrøstelige. Forældrene i den undersøgelse havde barnets velvære i fokus og prøvede alt
for at sikre barnets velvære (Helseth S. 1999).
Mødrene i undersøgelsen måtte altså gå imod egne og omgivelsernes
forventninger om, at de skulle amme. Det at barnets trivsel og velvære blev sikret, var
vigtigere end egne og omgivelsernes forventninger til, hvordan de skulle tage sig af
deres barn. De var altså i stand til at sætte barnets trivsel og velvære foran egne
forventninger og presset fra omgivelserne om at amme.
Når nu det ikke lykkedes for mødrene at amme, prioriterede de at være meget
sammen med barnet, lege meget med det og sørgede for, at det var mor og far, der gav
47
Mødres følelse af at lykkes
flaske. Med andre ord, forsøgte de at indstille sig på den situation, de var i, og prøvede
at få det bedste ud af den. At mødre indstiller sig på og forsøger at få det bedste ud af
situationen har en undersøgelse af kvinders tilpasning til at være mor i Norge, Sverige
og USA også fundet. Ifølge denne var der ikke forskel på norske, svenske og
amerikanske kvinders oplevelse af at tilpasse sig moderskabet, på trods af at de
amerikanske kvinder havde meget kortere tid til rådighed, før de igen skulle på arbejde,
end norske og svenske kvinder (Kiehl E.M: & White M.A. 2003).
Mødrene satte altså barnets velvære og trivsel forrest og forsøgte at få det bedste
ud af situationen. Med andre ord mødrene forsøgte at gøre det bedste for barnet. Ved at
indstille sig på situationen og prioritere deres barns velvære og trivsel, fik mødrene en
oplevelse af, at de fik en god kontakt til barnet.
6.3 Kontakten med barnet Da barnet begyndte at få flaske, fik mødrene vished for, at barnet fik sine basale
behov for mad opfyldt. Desuden oplevede mødrene, at barnet kunne sove. Da kontakten
med barnet, inden mor opgav at amme, var præget af uro og frustration for både mor og
barn, var det at give flaske en befrielse. Pludselig faldt barnet til ro og der var mulighed
for at få en positiv kontakt med barnet. Beslutningen om at opgive amning var det
vendepunkt, der gjorde at mødrene i undersøgelsen fik en fornemmelse af at kunne
magte opgaven med at tage sig af det lille barn. Den blev startskuddet til en positiv
kontakt mellem mor og barn og oplevedes som den rigtige beslutning bagefter.
På tidspunktet for undersøgelsen oplevede mødrene alle, at de havde en god
kontakt med barnet, flere af dem fortalte, at de følte sig tæt knyttet til barnet. De var
optaget af, at barnet skulle have positiv kontakt. De fleste havde bevidst prioriteret, at
det kun var dem og far der skulle have den tætte kontakt med barnet i forbindelse med
måltiderne. At mødrene på den måde var optaget af og prioriterede kontakten med
barnet, kan forklares ud fra den opfattelse vi i dag har af spædbørn og hvad spædbørn
har brug for. I løbet af det 20. århundrede skete der et skift i opfattelsen af spædbørn, i
forhold til hvad de er i stand til og hvad de har brug for. Med en videnskabelig
erkendelse af, at en tæt tilknytning1 mellem forældre og spædbarn er af afgørende
1Der findes mange udtryk for den følelsesmæssige kontakt mellem mor og barn. Jeg har her valgt at anvende udtrykket tilknytning, som er meget brugt, og som blandt andet bruges af Sundhedsstyrelsen for at fremhæve fordele ved amning (Sundhedsstyrelsen 2006 s. 13)
48
Mødres følelse af at lykkes
betydning for barnets udvikling, begyndte en ny måde at se spædbørn på og dermed
blev der også lagt vægt på barnets relation til omverdenen (Madsen S.Aa. 1996 s. 13).
At barnet skal have kontakt til sin mor (og/eller sin far) anses i dag for at være
livsvigtigt for det spæde barn (Gullestrup L. 2005 s. 16). Et personligt og engageret
forhold til spædbarnsomsorg er derfor slået bredt an (Madsen S.Aa. 1996 s. 12). Det
forventes, at mødre engagerer sig i deres børn, er sammen med dem og giver dem en
positiv kontakt. Rettet direkte til forældre i bogen ”Sunde børn” har Sundhedsstyrelsen
formuleret det under overskriften ”Kontakt og samvær”:
”Giv barnet kærlighed. Det er altafgørende for, at barnet kan udvikle sit følelsesliv og blive et menneske med selvværd og tillid til sig selv.” (Sundhedsstyrelsen 2005b s. 13)
Det ser ud til, at mødrene i undersøgelsen var påvirket af denne opfattelse af, hvad børn
har brug for og derfor prioriterede, at deres barn fik en god og positiv kontakt. Med
andre ord mødrene levede op til den opfattelse, vi har i dag af, hvad der er vigtigt for
barnets udvikling både på kort og lang sigt.
Når mødrene lagde vægt på, at de havde en god kontakt og prioriterede denne,
kan det tolkes, som om de gennem denne kontakt fik en fornemmelse af at lykkes og
den var med til at opbygge en tryg tilknytning mellem mor og barn. En god kontakt med
barnet var altså med til at få mødrene til at føle, at de lykkedes. Men hvornår fik
mødrene denne oplevelse af at have god kontakt med barnet?
Mødrene oplevede, at barnet, før de opgav at amme, var uroligt og sov meget lidt.
Det er derfor ikke sandsynligt, at børnene var i stand til at indgå i en positiv kontakt
med deres omverden, når de både var sultne og trætte. Da mødrene begyndte at give
flaske, ændredes dette. Barnet fik sit behov for mad tilfredsstillet og blev dermed i stand
til at indgå i en positiv kontakt med mor og faldt til ro og kunne sove. Set fra mors
synsvinkel var dette en stor lettelse. Pludselig kunne hun se, at barnet blev mæt og
veltilpas. Barnet blev i stand til at indgå i en kontakt og der var mulighed for en
begyndende tilknytning mellem mor og barn. At give flaske var derfor for mødrene
ensbetydende med noget positivt, nemlig en god kontakt med barnet og på længere sigt
en tryg tilknytning mellem mor og barn.
At mødrene har haft denne oplevelse af, at det først var efter de havde opgivet at
amme, at de fik mulighed for en god kontakt med barnet, kan forklares med psykologen
Lise Gullestrups beskrivelse af, at barnet har brug for hele oplevelser med dem, der har
49
Mødres følelse af at lykkes
omsorgen for det. Det vil sige tilbagevendende oplevelser af at blive mødt og
tilfredsstillet. For eksempel at barnet, når det får mad, både får tilfredsstillet sin sult og
får kontakt. Det vil sige, at barnet både fysisk og psykisk får en oplevelse af at være
mæt og veltilpas og derefter kan sove afslappet (Gullestrup L. 2005 s. 20-21). At få mad
indebærer altså for det lille barn både at blive tilfredsstillet fysisk og psykisk, og er
forudsætningen for at en positiv tilknytning mellem mor og barn. Da mødrene havde
problemer med amning kunne barnet ikke tilfredsstilles på denne måde. At give flaske
gav derimod barnet oplevelsen af at blive mødt og tilfredsstillet og var dermed med til
at danne basis for en tilknytning mellem mor og barn. Det ser altså ud til, at for mødrene
i undersøgelsen var det at give flaske med til at fremme tilknytningen mellem mor og
barn og dermed med til at få mor til at føle, at hun lykkedes.
Der hersker i dag en opfattelse af, at amning fremmer tilknytning mellem mor og
barn (Sundhedsstyrelsen 2006 s. 13). For mødrene i denne undersøgelse var amning
ikke fremmende for tilknytningen mellem mor og barn. Det var derimod det at give
flaske, der gav mulighed for en tilknytning mellem mor og barn. Fundene i denne
undersøgelse strider altså mod et af de argumenter, som gives i forhold til fordelene ved
at amme. Der findes få undersøgelser af tilknytningen mellem mor og barn i forhold til
måden, barnet spiser på. I en undersøgelse af mødres opfattelse af vellykket amning
beskriver mødre en tilknytning mellem mor og barn som et kendetegn ved vellykket
amning. Men den samme undersøgelse viser også, at hvis barnet ikke er tilfreds, når det
ammes, opfattes amningen ikke som vellykket (Leff E.W., Gagne M.P., & Jefferis S.C.
1994). Det vil sige, at mødre, der lykkes med at amme, beskriver amning som
fremmende for tilknytningen mellem mor og barn. Men derfra kan man ikke slutte, at
tilknytningen skulle være anderledes eller dårligere, når barnet ikke ammes. To andre
undersøgelser viser, at amning ikke nødvendigvis er en faktor, der indvirker på mødres
tilknytning til deres spædbørn. Wilkinson & Scherl har i en kombineret interview- og
spørgeskemaundersøgelse af 60 mødre fire til seks måneder efter fødslen ikke fundet
forskelle på mødres tilknytning til deres barn i forhold til, om barnet blev ammet eller
fik flaske (Wilkinson R.B. & Scherl F.B. 2006). Drake et. al. har gennem en kvantitativ
spørgeskemaundersøgelse undersøgt faktorer, der kan forudsige mødres lydhørhed
overfor deres barn. Undersøgelsen baseres på 180 amerikanske mødres svar to til fire
måneder efter fødslen. I en sammenligning af ammende mødre og flaskemødre, kunne
50
Mødres følelse af at lykkes
der ikke påvises forskelle i mødres lydhørhed over for deres barn (Drake E.E. et al.
2007).
På baggrund af dette kan det se ud til, at det ikke så meget er måden barnet får
mad på, der er vigtig, men mere om mor og barn er i stand til at mødes i en positiv
kontakt med hinanden, der gør en tilknytning imellem dem mulig. For mødrene i denne
undersøgelse var det altså det at kunne tilfredsstille barnets basale behov for mad, der
dannede basis for at en tilknytning mellem mor og barn kunne etableres og dermed for
at mor kunne få en følelse af at lykkes.
6.4 Delkonklusion 2 I det foregående har jeg fortolket og diskuteret resultaterne af undersøgelsen for at
besvare det andet spørgsmål i problemformuleringen ”Hvad får mødre til at føle, at de
lykkes, efter de har opgivet at amme?”
Jeg har fundet, at det at opgive at amme var en nødvendig og den eneste
ansvarlige beslutning for at sikre barnets overlevelse og trivsel. For mødrene i
undersøgelsen var det at give flaske med til at sikre, at barnets basale behov blev
dækket. At begynde at give flaske betød derfor, at mødrene fik en følelse af, at de kunne
magte opgaven og dermed af at de kunne lykkes. Det gav dem desuden en oplevelse af
at få en god kontakt med barnet og der var basis for en tilknytning mellem mor og barn.
Mødrene var optaget af barnets velvære og det var vigtigt for mødrene, at barnet havde
det godt. Med andre ord ved at prioritere deres barns behov og ved at opleve en god
kontakt med barnet fik mødrene en følelse af, at barnet udviklede sig og trivedes. Netop
denne følelse af at barnet udviklede sig og trivedes, lagde mødrene i undersøgelsen
vægt på. Mødrene prioriterede deres barns velvære og trivsel og var optaget af at gøre
det bedste for barnet, også selv om det betød at de måtte sætte egne behov til side. Men
netop ved først og fremmest sørge for barnets behov, fik mødrene en følelse af at de
kunne magte opgaven og dermed at de kunne lykkes. Ved at sørge for at barnet fik sine
basale behov opfyldt, oplevede mødrene også, at barnet trivedes og udviklede sig.
Jeg vil derfor konkludere, at oplevelsen af at barnet udviklede sig og trivedes, fik
mødrene i undersøgelsen til at føle, at de lykkedes.
51
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
7. Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes Jeg vil nu gå videre til det næste spørgsmål i problemformuleringen: ”Hvordan
kan sundhedsplejersken bidrage til, at mødre føler, at de lykkes, efter de har opgivet at
amme?”. I forrige afsnit fandt jeg, at mødrene følte, at de lykkedes, når deres barn
trivedes og udviklede sig. Hvis sundhedsplejersken skal bidrage til, at mor føler, at hun
lykkes, skal sundhedsplejersken derfor bidrage til, at mor føler, at hun tager sig af sit
barn, så det trives og udvikler sig. Resultaterne fortolkes og diskuteres derfor i forhold
til, hvad der kan få mor til at føle, at hun tager sig af sit barn på en måde, så det udvikler
sig og trives.
For at finde frem til hvordan sundhedsplejersken kan bidrage til, at mødre føler, at
de lykkes, er denne fortolkning og diskussion struktureret i fire delafsnit. Først ses på
hvad anerkendelse betød for mødrene, derefter hvilken betydning det fik, at mødrene
opfattede amning som noget naturligt og hvorfor mødrene traf alle beslutninger i
forhold til spædbarnsernæring. Spædbarnsernæring anses for at være en central del af
sundhedsplejerskens rådgivning til forældre (Sundhedsstyrelsen 2005a s. 7). Det
forventes derfor, at sundhedsplejersker varetager denne opgave, med andre ord det er en
del af sundhedsplejens sociale mandat (Kirkevold M. 2003 s. 16). Afsnittet her
indeholder derfor en længere fortolkning og diskussion af forskellige aspekter i forhold
til spædbarnsernæring. Til sidst sammenfattes i en delkonklusion.
I de enkelte delafsnit gives først en fortolkning, hvor resultaterne inddrages,
derefter diskuteres i relation til andre undersøgelser, teori eller anbefalinger, som kan
være med til at uddybe og forklare resultaterne, og til sidst beskrives hvordan
sundhedsplejersken kan bidrage. Undersøgelser og teori, der inddrages er udvalgt efter
relevans for emnet og deres mulighed for at give forklaringer eller forståelse af
mødrenes oplevelser.
7.1 Anerkendelse fra omgivelserne Der er i dette speciale lagt op til at se mødre, der opgiver at amme i et socialt og
kulturelt perspektiv (se afsnit 2.3). I det ligger at omgivelserne har indflydelse på
mødre, jeg vil derfor begynde med at se på, hvad anerkendelse fra omgivelserne betød
for mødrene i undersøgelsen.
52
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
Fædrene i undersøgelsen bakkede op om mødrene. De deltog i pasningen af det
spæde barn og var med som sparringspartner i mors overvejelser i forhold til at opgive
amning. Når fædrenes opbakning var af stor betydning for mødrene, kan det tolkes, som
om det var vigtigt for mødrene at få fædrenes anerkendelse af, at de havde truffet den
rette beslutning.
Familie og venners reaktioner var ikke så entydige som fædrenes. Nogle mødre
oplevede stor støtte og anerkendelse fra familien, i forhold til den måde de tog sig af
deres barn på, mens andre oplevede, at det at opgive at amme gav uvante konflikter og
at familien tvivlede på, om barnet kunne trives. De mødre, der havde fået støtte og
anerkendelse fra familie og venner lagde stor vægt på den, mens de, der havde oplevet
uvante konflikter og tvivl følte sig svigtet. Det kan tolkes, som om det at få
anerkendelse fra de nærmeste var vigtigt for mødrene.
Mødrene lagde vægt på, at sundhedsplejersken havde set, at de havde gjort, hvad
de kunne for at få amningen til at lykkes. Det vil sige, at de fik anerkendelse for, at de
havde gjort, hvad der var muligt for at få amningen til at lykkes. Sundhedsplejerskens
bemærkninger om barnets trivsel og udvikling blev der også lagt vægt på, og det var et
savn for Anne, at barnet ikke blev vejet så ofte, efter hun opgav amning. Det vil sige,
hun havde brug for den anerkendelse der lå i, at barnet voksede. Nina havde brug for
sundhedsplejerskens vurdering, inden hun stoppede med at malke ud. Det kan tolkes
som om sundhedsplejerskens anerkendelse, var vigtig for mødrene.
Overfor udenforstående måtte mødre forklare sig og oplevede at blive aftvunget
forklaringer på, hvorfor de ikke ammede. Maja havde indtrykket af, at amning blev
anset som vigtigere, end at barnet trivedes, og det derfor var underordnet, at hendes barn
trivedes og udviklede sig. Tine følte ikke, at det blev anerkendt, at hun havde et godt
forhold til sit barn. Det vil sige, udenforstående var uforstående overfor mødrenes
situation og anerkendte ikke mødrenes indsats. Den manglende anerkendelse fra
udenforstående medførte, at mødrene følte sig forkerte og at deres indsats for at tage sig
af deres barn blev underkendt.
Det var altså vigtigt for mødrene at få anerkendelse fra omgivelserne, men
mødrene fik ikke altid denne anerkendelse fra deres omgivelser. Mødrene havde
tværtimod oplevet, at omgivelserne ikke anerkendte dem, fordi de ikke levede op til
forventningerne om at amme.
53
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
Det var svært at fastholde oplevelserne på sygehuset, hvor mødrene havde
kæmpet for at få amningen til at fungere. Mødrene havde desuden svært ved at forklare,
hvorfor de ikke kunne få amningen til at fungere. Det vil sige samtidig med, at mødrene
ikke fik anerkendelse for deres indsats i forhold til at gøre det bedste for deres barn,
havde mødrene svært ved selv at forklare og fastholde, at de havde gjort, hvad de kunne
og truffet en nødvendig beslutning. Det kan ikke have bidraget til at mødrene følte at de
gjorde det rigtige for deres barns udvikling og trivsel, og dermed til en følelse af at
lykkes.
På baggrund af ovenstående ser det ud til, at sundhedsplejersken kan bidrage til,
at mødre oplever, at de lykkes, ved at anerkende deres indsats. Det kan gøres dels ved at
sætte ord på mors indsats og ved at beskrive barnets udvikling og trivsel. Dels ved at
fastholde ikke blot lige efter mor har opgivet, men også på lidt længere sigt, at mor har
gjort, hvad hun kunne for at få amningen til at fungere og hjælpe mor med at forklare,
hvorfor hun fik problemer med at amme. Dette uddybes i næste afsnit.
7.2 Følger af at opfatte amning som noget naturligt I afsnit 6.1 kom jeg frem til, at det at opgive amning var en nødvendighed for
mødrene i undersøgelsen. Det er nærliggende at tro, at netop det at opgive amning var
nødvendigt for barnets overlevelse og trivsel, ville være noget mødrene brugte til at
fastholde, at det var den eneste rigtige beslutning de traf, og at denne beslutning faktisk
var medvirkende til at de kunne lykkes som mødre. Men det var ikke noget mødrene her
nogle måneder efter at have opgivet at amme var meget bevidste om. For at forklare
dette vil jeg se på, hvilken betydning det fik, at mødrene opfattede amning som noget
naturligt.
Kun en af mødrene havde før fødslen gjort sig overvejelser omkring, hvad hun
ville gøre, hvis amning ikke lykkedes. De andre havde alle opfattet amning som noget
naturligt, alle kvinder kunne, hvis de bare ville. De havde gjort sig tanker om, hvilket
forløb de ville få næste gang, men satte ikke de komplikationer de havde haft i
forbindelse med fødsel og barsel i relation til de problemer, de havde haft denne gang
og havde på undersøgelsestidspunktet svært ved at forklare, hvorfor det ikke lykkedes
dem at amme.
54
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
At mødrene alle havde haft komplikationer i forbindelse med fødsel og barsel, og
barnet derfor ikke var blevet lagt til i forbindelse med fødslen, var ikke noget mødrene
brugte som en forklaring på, at de ikke kunne amme. En undersøgelse har vist, at
forstyrrelser i den første periode efter fødslen, kan påvirke barnets sutteteknik (Righard
& Alade 1990 ). Det er derfor ikke overraskende, at mødrene i denne undersøgelse fik
problemer i forhold til at barnets sutteteknik.
Mere overraskende er det måske, at sundhedspersonalet, som var i kontakt med
mødrene, ikke hjalp dem til at sætte komplikationerne i forbindelse med, at amning ikke
lykkedes for dem. Men også sundhedspersonalet må forventes at opfatte amning som
noget naturligt (se afsnit 2.3.1). Ifølge Dahl får opfattelsen af, at amning er noget
naturligt den konsekvens, at der stilles spørgsmålstegn ved den enkelte kvinde og
hendes valg, og ikke ved om vilkårene i forhold til den sociale og praktiske virkelighed
for mødre og børn gør amning mulig (Dahl L. 2004 s. 128- 132). Det vil sige, at
sundhedspersonalet formentlig har sat spørgsmålstegn ved, om mor havde gjort, hvad
hun kunne og ikke ved om hendes situation gjorde amning mulig. At amning opfattes
som noget naturligt ser derfor ud til at kunne forklare, hvorfor mødrene ikke satte deres
ammeproblemer i forbindelse med komplikationerne ved fødsel og barsel, og at de ikke
fik hjælp fra sundhedspersonalet til at sætte deres muligheder for at lykkes med amning
i forhold til deres situation.
Når mødrene ikke satte deres situation i relation til deres muligheder for at amme,
fik det indflydelse på de forestillinger, de havde om deres muligheder for at amme
næste gang. Det kan ikke have bidraget til deres følelse af at lykkes, at de ikke kunne
forklare hvorfor det var nødvendigt at opgive at amme.
Hvis sundhedsplejersken skal bidrage til, at mødre føler, at de lykkes, skal hun i
lyset af denne undersøgelse hjælpe mor med at sætte hendes situation i relation til
mulighederne for at amme. Det vil sige arbejde for, at mor får en fornemmelse af, at
hendes beslutning om at opgive amning var en nødvendig og rigtig beslutning, som
viser, at mor formår at tilsidesætte sine egne behov for at præstere det, der forventes (at
amme barnet) og i stedet prioritere barnets trivsel og udvikling og i yderste konsekvens
barnets overlevelse. Sundhedsplejersken skal desuden indgå i en drøftelse af mors
55
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
muligheder i forhold til næste gang, så mor på et nuanceret grundlag har mulighed for at
beslutte, hvordan hun næste gang vil gribe spørgsmålet om spædbarnsernæring an.
7.3 Mors ansvar Mødrene i undersøgelsen traf den endelige beslutning om at opgive amning,
ligesom de fandt frem til, hvordan det var bedst at give flaske, hvordan udmalkning
kunne lade sig gøre og besluttede, hvornår overgangskost skulle introduceres. Det var
desuden mødrene, der undersøgte og afprøvede forskellige måder at afhjælpe barnets
problemer med hård mave. Fædrene var med på råd, men i sidste ende var det mødrene,
der tog stilling til alle disse forhold. Med andre ord mødrene var eneansvarlige for
barnets ernæring og dermed også for barnets trivsel. I dette afsnit ses på, hvorfor det var
mødrene alene, der traf disse beslutninger.
Men kan det passe at det i vores moderne samfund med fokus på ligestilling
mellem kønnene og fædre, der deltager mere i deres børns liv end nogensinde før
(Dencik L. 2005 s. 28) fortsat er mødre, der bærer ansvaret for spædbørns ernæring og
trivsel? Ifølge Daniel Stern har kulturen udnævnt mor til at være den ansvarlige
beskytter af det spæde barn (Stern D.N. 1999 s. 18 og s. 86). Skandinaviske
undersøgelser viser, at kvinderne selv og deres nærmeste forventer, at amning og plejen
af det spæde barn er mors ansvar. Mødrene foretrækker at gøre tingene selv, og bruger
ikke deres netværk efter fødslen (Sørensen L. & Hall E. 2004). I hverdagslivet
indebærer barselsorloven, at kvinder får hovedansvaret for både barn og husholdning
døgnet rundt. Det opfattes både af mødre og fædre som mest rationelt og naturligt, at
mor tager sig af barnet og sørger for husholdningen (Dahl L. 2004 s. 108). Mænd
handler ud fra, at amning hovedsageligt er kvindens problem (Taxbøl D. 1998). Mødre
er særligt engagerede i barnet og barnets velvære (Helseth S. 1999 s. 182) og
hovedansvarlige for familien (Olesen B.R. 1997 s. 126).
At mødrene i undersøgelsen var ansvarlige for barnets ernæring og trivsel, er altså
set i lyset af disse undersøgelser ikke overraskende. Det overraskende her er, at gruppen
af mødre, som indgik i denne undersøgelse, tilsyneladende ikke fik støtte og hjælp i
tiden umiddelbart efter fødslen. Mødrene i denne undersøgelse havde alle oplevet
komplikationer i forbindelse med fødsel og havde desuden haft store problemer med at
få etableret amning. Disse problemer blev opfattet som så store, at flere af mødrene
nævnte muligheden for fødselsdepression. Det vil sige udover at være midt i den
56
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
omstillingsproces, det er at blive mor (se afsnit 2.1), kan mødrene, der deltog i denne
undersøgelse, betragtes som en gruppe med brug for ekstra støtte og hjælp fra
sundhedspersonalet i tiden lige efter fødslen. Men fik de denne støtte?
Mødrenes oplevelser i forhold til sundhedspersonalet var meget forskellige. Hvor
nogle oplevede at have fået hjælp til at træffe beslutningen på det tidspunkt, hvor de
havde brug for det, oplevede andre, at den vejledning de fik, var modsatrettet eller ikke
kunne bruges på det tidspunkt, de fik den. Maja vidste ikke altid, hvad hun skulle
spørge om på forhånd. Det kan tolkes, som om hun havde indtrykket af, at hun selv
skulle forudse, hvad hun kunne få brug for. Det vil sige, at hun ikke forventede, at
sundhedsplejersken satte sig ind i, hvad hun kunne have brug for at vide fremover.
Mødrenes oplevelser peger altså på, at sundhedspersonalet blev brugt som
sparringspartner, hvis de bød sig til, men mødrene opsøgte sjældent disse. Det vil sige,
at mødrene følte sig eneansvarlige for barnets ernæring og trivsel og ikke forventede at
kunne få hjælp fra sundhedspersonalet i forhold til dette. Det kan forklare, at mødrene
tilsyneladende ikke fik den hjælp fra sundhedspersonalet, som man kunne forvente i
kraft af den særligt belastende situation, mødrene i undersøgelsen var i.
At mødrene i undersøgelsen tilsyneladende ikke fik den hjælp og støtte deres
situation egentlig berettigede til, svarer til det Nelson har fundet, om at der er en
manglende opmærksomhed på mødrene selv i de første måneder efter fødslen (Nelson
A.M. 2003). Mødre har brug for omsorg for at kunne drage omsorg for det spæde barn
(Bondas-Salonen T. 1998). En forudsætning for at mor kan tage sig af barnet – og
dermed lykkes, er altså at mor får den omsorg og opmærksomhed, hun har brug for.
Hvis mor skal have denne omsorg og opmærksomhed fra sundhedsplejersken, skal hun
have kontakt med sundhedsplejersken. Men når mødre føler sig eneansvarlige for
barnets ernæring og trivsel, tager mødre ikke selv initiativ til at opsøge
sundhedsplejersken.
Hvis sundhedsplejersken skal bidrage til, at mødre føler, at de lykkes, indebærer
det på baggrund af denne undersøgelse, at hun er særligt opmærksom på de mødre, der
har problemer med at amme eller lige har opgivet at amme og sørger for at være til
rådighed. Det indebærer, at sundhedsplejersken har et samarbejde med
barselsafdelingen, så hun får kendskab til de mødre, der har været udsat for
57
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
komplikationer eller har problemer med amning. Sundhedsplejersken skal være den
udfarende i kontakten og sørge for at være til rådighed, når mor har brug for det.
Tilbuddet om sundhedspleje skal desuden være tilgængeligt for mor på en måde, så hun
ved, hvordan hun kan bruge det og hvad en sundhedsplejerske kan bruges til.
7.4 Aspekter i forhold til spædbarnsernæring En central del af det at være mor til et spædbarn handler om, hvad barnet skal
spise og hvornår. Da mødrene i undersøgelsen var optaget af at gøre det bedste for deres
barn, indebar det, at de var optaget af forskellige aspekter i forhold til
spædbarnsernæring. Jeg vil derfor i dette afsnit diskutere disse aspekter. Afsnittet er delt
op i fire emner: ”Flaske hvad nu?”, hvor mødrenes oplevelser i forbindelse med at give
flaske diskuteres, ”Det hensigtsmæssige ved at malke ud?” hvor mødres oplevelser i
forbindelse med at malke ud diskuteres, ”Den hårde mave” hvor mødres oplevelser i
forbindelse med forstoppelse diskuteres og ”Overgangskost”, hvor mødres oplevelser i
forhold til overgangskost diskuteres. Til slut diskuteres nogle generelle aspekter i
forhold til viden om spædbarnsernæring.
7.4.1 Flaske, hvad nu? Da mødrene i undersøgelsen opgav at amme, indebar det at tage stilling til,
hvordan barnet skulle ernæres og hvordan dette kunne gøres bedst muligt. Kun en af
mødrene havde gjort sig overvejelser i forhold til, hvad hun ville gøre, hvis hun ikke
kunne amme. De øvrige mødre, havde opfattet amning som noget naturligt, som ikke
ville volde dem problemer, og havde derfor ikke forberedt sig på, hvad de skulle gøre,
hvis de ikke kunne amme. Mødrene var meget opmærksomme på, at barnet skulle have
det bedst muligt, så det var vigtigt at gøre det rigtige. Behovet for at give flaske opstod
med kort varsel og det var nødvendigt her og nu at skaffe flasker og
modermælkserstatning eller finde ud af, hvordan udmalkning rent praktisk kunne
fungere hjemme. Mødrene i undersøgelsen forsøgte på mange forskellige måder at
skaffe sig oplysninger om, hvordan det var bedst at flaskeernære et barn, men havde
ikke tid til at sikre sig, at det var den bedste måde, de fandt frem til. De måtte forlade sig
på, hvad de tilfældigvis kunne finde ud af i forhold til flasker, sutter,
modermælkserstatning, udmalkning samt hvordan det var forsvarligt at rengøre
flaskerne. Det medførte situationer, hvor de ikke var helt sikre på, hvad der var det
58
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
rigtige. Det bidrog til en følelse af, at det man foretog sig var tilfældigt og gav
anledning til bekymring. Fædrene blev taget med på råd, men det var mødrene, der tog
beslutningen om at opgive amning og undersøgte, hvordan barnet bedst kunne ernæres.
Mødrene var alle medtaget efter komplicerede fødsler og et fysisk og psykisk
belastende forløb på sygehuset med et uroligt spædbarn og meget lidt søvn. Oven i dette
skulle mødrene forholde sig til, hvordan de bedst muligt kunne ernære deres barn, efter
de havde opgivet at amme. Mødrenes oplevelser tyder altså på, at mødre, der opgiver at
amme, stilles overfor meget store krav om både at varetage deres nye situation som
mødre og selv finde frem til, hvordan de ernærer deres barn bedst muligt.
Mødrene var indlagt i længere tid end forventet på grund af problemerne med
amning, men hvad mødrene skulle stille op, hvis amning ikke lykkedes blev først taget
op i forbindelse med udskrivelse. Mødrene fik ikke tilbudt kontakt med
sundhedsplejersken før eller lige i forbindelse med udskrivelse og kun en fik vejledning
med hjem fra sygehuset i forhold til rengøring af flasker. Da mødrene ikke kendte deres
sundhedsplejerske før fødslen, var det ikke muligt for dem at bruge sundhedsplejersken
i forhold til spørgsmålene omkring modermælkserstatning, udmalkning og flasker.
I lyset af denne undersøgelse ser det ikke ud til, at den måde sundhedssystemet i
forhold til nybagte mødre er bygget op på, tager højde for at mødre, der opgiver at
amme er i en speciel situation, hvor de kan have brug for mere støtte og vejledning, end
mødre, der ammer har. At der fra sundhedssystemet ikke er opmærksomhed på
mødrenes situation efter fødslen og at mødre, der ikke ammer ikke får tilstrækkelig
støtte har andre også fundet (Cairney P., Alder E.M., & Barbour R.S. 2006;Nelson A.M.
2003)
Mødrene stod altså i en situation, hvor de havde brug for hjælp og vejledning i
forhold til, hvordan de bedst greb tingene an, men der var tilsyneladende ikke hjælp at
hente i sundhedsvæsenet og kun få af mødrene havde mulighed for at hente hjælp hos
den ældre generation eller hos venner. Mødrene måtte derfor sætte deres lid til, hvad de
tilfældigvis kunne finde og deres måde at gribe flaskeernæringen an på blev derfor
præget af tilfældigheder og deres egen sunde fornuft.
Dette kan forstås ud fra den samfundsudvikling, som ifølge Dencik & Jørgensen
har præget de skandinaviske samfund siden 1960. Samfundet i dag er blandt andet
præget af, at traditioner forsvinder og der stilles store krav til den enkelte om at træffe
59
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
egne valg og selv tage ansvar (Dencik L. & Jørgensen P.S: 1999 s. 13-14). Der er derfor
ikke traditioner for, hvordan den nybagte mor skal tage sig af det lille spædbarn, hun
forventes selv at tage ansvar og finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Mødrene i
undersøgelsen kunne derfor ikke anvende deres forældres erfaringer med spædbørn. De
tog ansvaret for barnets ernæring på sig, men havde svært ved at finde ud af, hvad der
var det rigtige at gøre.
At det ikke var så ligetil at finde ud af, hvad der var det rigtige at gøre, har den
engelske sociolog Anthony Giddens forklaret ved, at de moderne vestlige samfund er
kendetegnet ved blandt andet abstrakte systemer (Giddens A. 1991s. 15-21). En del af
disse systemer er ekspertsystemer, der bygger på viden, som er uafhængig af den tid og
det sted, den anvendes. Alle aspekter af det sociale liv gennemtrænges af
ekspertsystemer, det enkelte menneske kan derfor ikke gennemskue systemernes
funktion (for eksempel om maden, vi spiser, er i orden), men må have tillid til at
systemet fungerer (Giddens A. 1991 s. 18). Dette gør det svært for den enkelte mor at
gennemskue, om kvaliteten af modermælkserstatning er, som den skal være. For
mødrene i undersøgelsen var det derfor svært at finde ud af, hvilken
modermælkserstatning de skulle bruge. De støttede sig til et andet ekspertsystem og
besluttede derfor alle at bruge det mærke modermælkserstatning, som blev brugt på
sygehuset.
Sundhedsplejen er en del af det ekspertsystem, der tilbyder mødre råd og
vejledning i forbindelse med ernæring af spædbørn (Sundhedsstyrelsen 2005a s. 7).
Mødrene i denne undersøgelse var alle tilknyttet en sundhedsplejerske. De havde på den
måde tilknytning til et ekspertsystem, som havde til formål at give råd og vejledning om
ernæring af spædbørn. Hvorfor havde de så problemer med at finde ud af, hvad der var
det rigtige at gøre?
Vi har tidligere set, at sundhedsplejersken ikke var til rådighed, da mødrene blev
udskrevet. Det vil sige, at de ikke havde kontakt til sundhedsplejersken på det
tidspunkt, hvor de havde brug for råd og vejledning i forhold til at give flaske og bruge
modermælkserstatning. Da sundhedsplejersken ikke var tilgængelig, måtte mødrene
forlade sig på andre kilder til viden. Viden om de praktiske ting omkring
modermælkserstatning og flasker blev derfor præget af tilfældigheder. At det desuden
60
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
var mødrene, der var hovedansvarlige for, at barnet trivedes, bidrog til, at mødrene følte
sig usikre og blev bekymrede.
På baggrund af denne undersøgelse ser det ud til, at den måde ekspertsystemet
omkring spædbarnsernæring er organiseret på, virker på en sådan måde, at
sundhedsplejersken ikke er tilgængelig for alle mødre på et tidspunkt, hvor de har stor
brug for råd og vejledning.
Også de to mødre, der ammede ved udskrivelsen, og derfor havde kontakt med
sundhedsplejersken, da de opgav at amme, havde haft været svært at finde frem til, hvad
der var det rigtige at gøre, når barnet ikke blev ammet. At Eva var bange for reaktionen
fra sundhedsplejersken i forhold til at stoppe med at amme må betyde, at Eva havde en
helt bestemt forventning om, hvad sundhedsplejersken ville mene – nemlig at hun skulle
fortsætte med at amme. Fordi Eva forventede, at sundhedsplejersken ville have hende til
at fortsætte med at amme, kan det se ud til, at Eva ikke forventede, at sundheds-
plejersken var en, hun også kunne bruge i forhold til for eksempel modermælks-
erstatning og flaskehygiejne. Anne fik hyppige besøg af sundhedsplejersken i
forbindelse med ammeproblemer, men havde ikke drøftet med sundhedsplejersken,
hvad hun skulle gøre, hvis hun opgav at amme.
Det kan altså på baggrund af disse mødres oplevelser se ud til, at oplysninger om
praktiske forhold i forbindelse med ophør af amning ikke bliver drøftet på trods af store
problemer med at få amning til at fungere. Mødrene havde som eneansvarlige for
barnets ernæring svært ved at finde ud af, hvad der var det rigtige at gøre. At være
usikker på hvad der er rigtigt, bidrager ikke til en følelse af at lykkes.
Hvis sundhedsplejersken skal bidrage til at mor lykkes, skal hun derfor give mor
en følelse af at gøre det rigtige. Det kan hun for det første gøre ved at være tilgængelig
for mor, på det tidspunkt hvor mor har brug for vejledning i forhold til ernæring af
spædbørn. For det andet skal mor være klar over, hvad hun kan bruge
sundhedsplejersken til. For det tredje skal sundhedsplejersken stille viden om
spædbarnsernæring til rådighed, så mor har mulighed for at træffe reelle valg om, hvad
der er det bedste i forhold til hendes barn.
61
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
7.4.2 Er udmalkning altid hensigtsmæssig? Mødrene i undersøgelsen, der malkede ud må have haft en opfattelse af, at det at
malke ud var godt for deres barn, da de brugte meget tid og energi på det og nogle
endda fortsatte med at malke ud til trods for gentagne brystbetændelser og store smerter.
De mødre, der malkede ud, greb muligheden for at ernære barnet på den måde, som de
havde forventet, men måtte bruge meget tid og energi på det. De gjorde altså en ekstra
indsats for at ernære barnet med det, som de mente, var det allerbedste. Men mødrene i
undersøgelsen måtte mindes om denne indsats, følte, at de gik glip af kontakten med
barnet eller at der blev kigget skævt efter dem, fordi barnet fik flaske, selv om de gav
udmalket modermælk. Det ser derfor ud til, at for disse mødre var det at malke ud og
give modermælken på flaske ikke ligeså godt som at amme. Det kan tolkes, som om de
opfattede det at kunne lægge barnet til brystet som en vigtig del af det at være sammen
med barnet. At mødrene gjorde et stort stykke arbejde, for at tilbyde barnet
modermælken og dermed det ernæringsmæssigt bedste, var derfor underordnet. Det var
det at skulle give flaske i stedet for at give bryst, der betød noget. Med andre ord de
havde forestillet sig, at den vigtigste kontakt, de skulle have med barnet, var gennem
amningen. Det kan for eksempel forklare, at Tine følte, at hun gik glip af kontakten med
sit barn, da hun måtte bruge meget tid på at malke ud, og derfor måtte overlade en del af
pasningen og kontakten med barnet til far.
At forvente at skulle amme indebærer at have en forestilling om at være sammen
med barnet på en helt speciel måde i den første tid. At opgive at amme betyder derfor at
gøre op med både forestillingen om, hvordan barnet skulle ernæres i den første tid og
med forestillingen om, hvordan man som mor er sammen med barnet. At malke ud er
derfor en mellemløsning, hvor mødre må opgive forestillingen om, hvordan de skal
være sammen med deres barn, men ikke behøver at opgive forestillingen om, hvordan
barnet skal ernæres. Inden undersøgelsen antog jeg, at mødre ville sidestille det at amme
med at malke ud (se afsnit 4.5.1). Men ud fra denne undersøgelse tyder det på, at mødre
ikke sidestiller at malke ud med at amme. Mødre, der malkede ud, befandt sig derfor i
en situation, hvor de både brugte ekstra meget tid og mange kræfter på at sørge for, at
deres barn fik mad og samtidig gjorde de kun det, de opfattede som det næstbedste.
Det er ikke nyt, at udmalkning er så stort et arbejde. I ”Håndbog om Vellykket
amning – anbefalinger til sundhedspersonale” beskrives udmalkning som hårdt arbejde,
62
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
hvor der er brug for aflastning og hjælp til praktiske ting. Udmalkning kan komme på
tale, hvor mor og barn må være adskilt eller barnet er for svagt til at sutte
(Sundhedsstyrelsen 2006 s. 136). Det var ikke tilfældet for de fire mødre i
undersøgelsen, der malkede ud. De valgte denne løsning, fordi barnet ikke kunne finde
ud af at sutte hos mor.
Der bliver i vejledningen til sundhedspersonale og til mødre lagt vægt på, at
barnet har en god sutteteknik (Sundhedsstyrelsen 2005b s. 28;Sundhedsstyrelsen 2006
kap. 5). Hvis barnet ikke kan finde ud af at sutte anbefales det at ”starte forfra”
(Sundhedsstyrelsen 2006 s. 54), men der findes ikke undersøgelser, der har set på om
denne metode virker. Der findes heller ikke undersøgelser, der kan give svar på om det
at malke ud og give modermælk på flaske, er hensigtsmæssigt, når barnet ikke kan finde
ud af at sutte hos mor. Den umiddelbare fordel ved at malke ud må være, at barnet
ernæres med modermælk. Men ifølge en oversigtsartikel af Schack-Nielsen &
Michaelsen kan der findes positive effekter af ernæring med modermælk på
populationsniveau, men disse effekter er små og usikre på individniveau (Schack-
Nielsen L. & Michaelsen K.F. 2007). Den enkelte mor, der malker ud for at give sit
barn den bedste ernæring, vil altså ikke umiddelbart kunne mærke nogen forskel.
Når mødrene i undersøgelsen af barselsafdelingen blev vejledt til at malke ud
efter at have opgivet at få amning til at fungere, må det bero på en opfattelse af, at når
man ikke kan amme, så kan man gøre det næstbedste – malke ud. Men spørgsmålet er,
om det er det næstbedste for alle mødre, når mødre i undersøgelsen havde det dårligt
med at malke ud og følte, at de gik glip af noget i forhold til barnet, og bagefter
ønskede, at de havde stoppet udmalkning noget før. I lyset af ovenstående må det siges,
at det at malke ud ikke umiddelbart er hensigtsmæssigt for alle mødre til raske
spædbørn, der har problemer med at sutte hos mor.
De to mødre, som ikke tænkte nærmere over udmalkning, fandt det tidskrævende,
og de var ærgerlige og overraskede, da mælken forsvandt. Det var dog forventeligt, at
mælken forsvandt, når barnet ikke begyndte at die i løbet af 2. – 3. leveuge
(Sundhedsstyrelsen 2006 s. 136). Mødrene har altså ikke haft denne viden, når det kan
komme bag på dem, at mælken forsvinder. Det kan derfor se ud til, at mødre, der
malker ud, ikke har fået den information, der er nødvendig for at kunne forholde sig til,
om udmalkning er det rette valg for dem. Det tyder på, at udmalkning opstartes på en
63
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
formodning om, at udmalkning må være godt, og uden at det store arbejde i forbindelse
med udmalkning sættes i relief til, hvilke fordele og ulemper, der er for mor og barn ved
udmalkning i den konkrete situation.
Sundhedsplejerskens bidrag i forhold til mødre, der malker ud eller overvejer at
gøre det, vil i lyset af denne undersøgelse rette sig mod flere ting. For det første skal
sundhedsplejersken bidrage med information om, hvordan udmalkning rent praktisk
lader sig gøre og hvor længe man kan forvente at kunne malke ud. For det andet skal
sundhedsplejersken opstille fordele og ulemper ved udmalkning, så mor på et oplyst og
nuanceret grundlag kan tage stilling til om udmalkning vil bidrage til, at hun føler at
hun lykkes, og om det for hende er arbejdet værd.
7.4.3 Forstoppelse Det var ikke kun i forbindelse med at begynde at give flaske og udmalkning, at
mødrene ikke fik tilstrækkelig med råd og vejledning. Også i forbindelse med
forstoppelse som følge af modermælkserstatning gav mødrene udtryk for, at det var
svært at finde ud af, hvad der var det rigtige at gøre. I dette afsnit diskuteres aspekter i
relation til dette.
Mødrene var uforberedte på, at børnene fik problemer med hård mave og var
bekymrede for hvad der kunne være i vejen. De var opsat på at hjælpe barnet bedst
muligt, men det var svært at finde ud af, hvad der var galt og hvad de kunne gøre ved
det. Det gav anledning til bekymring og spekulationer i forhold til, om der var noget
alvorligt i vejen med barnet, som formentlig ikke har bidraget til mødrenes oplevelse af
at lykkes. Men hvad ved vi egentlig om forstoppelse i forbindelse modermælks-
erstatning?
Ifølge Sundhedsstyrelsen er forstoppelse et hyppigt problem hos børn ernæret
med modermælkserstatning og som oftest en tilstand i sig selv. Sundhedsstyrelsen
anbefaler at langtidsbehandle med Laktulose i mindst 4-6 uger med minimum 1 ml/kg
og mange børn har brug for 2 ml/kg. Der lægges vægt på, at det er vigtigt at behandle
med tilstrækkelig Laktulose for at udelukke alvorlige sygdomme (Sundhedsstyrelsen
2005a s. 76). Der findes altså en anbefaling for behandling af forstoppelse.
Når mødrene i undersøgelsen var usikre på, hvor meget og hvor ofte de skulle
give Laktulose og fik indtrykket af, at Laktulose var farligt at give over længere tid, kan
64
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
det se ud til at børnene, der havde problemer med forstoppelse blev underbehandlet. Det
kan have været medvirkende til, at problemerne trak ud og uhensigtsmæssigt i det
tilfælde, hvor mor var bekymret for en alvorlig sygdom. Ikke alle mødre var klar over,
at forstoppelse i forbindelse med ernæring med modermælkserstatning er et hyppigt
problem. Det kan altså se ud til at mødrene i undersøgelsen ikke fik tilstrækkelig
information om forstoppelse i forbindelse med anvendelse af modermælkserstatning og
ikke var klar over, hvordan det anbefales at behandle denne forstoppelse.
Flere af mødrene anvendte forskellige metoder for at afhjælpe barnets
forstoppelse. Der findes ikke undersøgelser i forhold til effekten af at skifte
modermælkserstatning, sutter, zoneterapi eller give massage i forhold til at behandle
forstoppelse som følge af modermælkserstatning. Det kan derfor være svært at udtale
sig om effekten af disse metoder, men ingen af metoderne er farlige for barnet.
Hvis sundhedsplejersken skal bidrage til, at mor føler, at hun lykkes, skal
sundhedsplejersken bidrage til, at mor føler, at hun kan tackle problemerne med
forstoppelse. Gennem en drøftelse af det enkelte barns problemer kan
sundhedsplejersken hjælpe mor med at klarlægge problemerne og på baggrund af
information om forstoppelse som følge af modermælkserstatning, hjælpe mor med at
finde ud af, hvordan hun kan gribe problemerne an. Det vil sige gennemgå og følge op
på behandling med Laktulose, men også fortælle om andre metoder, som nogle mødre
har haft gavn af, men som ikke er undersøgt.
7.4.4 Overgangskost Det sidste aspekt i forhold til spædbarnsernæring handler om overgangskost. I
undersøgelsen var de to af mødrene, der havde ammet deres barn og i forbindelse med
dette oplevet, at barnet havde tabt sig, meget optaget af at begynde med
overgangskosten.
Eva førte fortsat skema over, hvor meget hendes barn spiste og tilsatte sukker, på
trods af bedre vidende, for at være sikker på, at barnet drak en vis mængde. Hun var
begyndt med overgangskost ved fire måneder uden bevidst at overveje, om barnet var
klar til at spise med ske. Anne gik op i, hvor meget hendes barn vejede, og var optaget
af at komme i gang med overgangskosten. Hun var derfor frustreret over, at
sundhedsplejersken først kom 5 dage efter, at hendes barn var blevet 4 måneder. Hun
65
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
havde altså indtrykket af, at overgangskosten skulle starte præcis, når barnet var fire
måneder og havde ikke gjort sig overvejelser i forhold til, om barnet var klar til at spise
med ske. Ditte startede med skemad tidligt, fordi hun forventede, at skemaden kunne
afhjælpe nogle af obstipationsproblemerne.
Spørgsmål om introduktion af overgangskost har ændret sig over tid. I dag
anbefales det, at barnets udvikling og parathed skal være afgørende for, hvornår
overgangskosten introduceres, men at det tidligst skal ske ved fire måneder og ofte først
når barnet er seks måneder (Sundhedsstyrelsen 2005a s. 49). Da ingen af mødrene i
undersøgelsen gav udtryk for, at deres barns udvikling og parathed skulle være
afgørende i forhold til at begynde at give skemad, kan det se ud til, at mødrene ikke var
klar over anbefalingen om, at lade barnets udvikling og parathed være styrende for
introduktionen af skemaden. Det tyder på, at mødrene i undersøgelsen ikke fik
tilstrækkelig information om, hvad der i dag anses for at være det bedste tidspunkt at
starte med overgangskost. Det kan give problemer, hvis barnet introduceres til
overgangskost, før det er klar til det.
Hvis mor skal føle, at hun lykkes, skal sundhedsplejersken bidrage med viden om
overgangskostens sammensætning og kriterier for, hvornår barnet er parat til
introduktion af overgangskost. En drøftelse af, hvornår det enkelte barn er klar til at
spise med ske, kan også hjælpe mor, ligesom det overfor den enkelte mor i god tid må
tages op, hvad hun forventer af sundhedsplejersken og hvornår spørgsmålet om
overgangskost skal drøftes.
7.4.5 Viden om spædbarnsernæring Der er i det foregående diskuteret fire aspekter af mødres oplevelser i forhold til
ernæring af deres spædbarn. Gennemgående for mødrenes oplevelser i forhold til disse
aspekter har været, at mødrene har haft svært ved at finde ud af, hvad der var det rigtige
at gøre, og at de ikke har fået tydelig eller tilstrækkelig information. At mødre ikke altid
bliver informeret om alle aspekter af spædbarnsernæring fra sundhedsprofessionelle, har
Hauck & Irurita også fundet (Hauck Y. & Irurita V.F. 2002 s. 74). Fägerskiöld et. al. har
fundet, at mødre ikke er tilfredse med de råd, de får, når de holder op med at amme
(Fägerskiöld A.M., Wahlberg V., & Ek A.-C. 2001). Det ser altså ud til at det ikke kun
66
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
er mødrene i denne undersøgelse, der har oplevet, at de ikke fik tilstrækkelig
information, når de ikke ammede.
Spædbarnets ernæring anses i dag for at være af afgørende betydning for barnets
vækst og trivsel og for barnets sundhed på længere sigt. Det forventes, at
sundhedsplejersker og praktiserende læger varetager denne vejledning af forældre i
forhold til spædbarnsernæring på en ensartet og kvalificeret måde (Sundhedsstyrelsen
2005a s. 7). Der er altså i Danmark et system, som skal bidrage til, at mødre har adgang
til tilstrækkelig viden om spædbarnsernæring, så de kan træffe hensigtsmæssige valg for
dem selv og deres barn. Men i lyset af denne undersøgelse ser det ud til, at dette system
ikke altid imødekommer de behov for rådgivning, som mødre har efter de har opgivet at
amme. Det kan ikke fremme mors følelse af at lykkes.
Hvis mødre skal føle, at de lykkes som mødre, er det i forhold til
spædbarnsernæring vigtigt at de føler, at de gør det rigtige. For at de kan have tillid til,
at det de gør, er det rigtige, bliver mødre i dag nødt til at stole på de abstrakte systemer,
der er tilgængelige i forhold til spædbarnsernæring (Giddens A. 1991 s. 18). De skal
altså kunne stole på det abstrakte system, som formidler viden om spædbarnsernæring.
Det vil sige, at mødre skal have tillid til, at sundhedsplejersken formidler den til enhver
tid bedste viden om spædbarnsernæring.
Den viden, som sundhedsplejersken skal formidle om spædbarnsernæring skal
ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger være ”opdateret viden”. Dette udtryk dækker
over, at der hele tiden kommer ny viden til i forhold til ernæring af spædbørn. Viden om
spædbarnsernæring er desuden præget af kultur og tradition (Sundhedsstyrelsen 2005a
s. 7).
Hvis sundhedsplejersken skal bidrage til, at mødre føler, at de lykkes med at
amme, er det derfor nødvendigt, at hun arbejder for, at det system, hun er del af, kan
imødekomme de behov, mødre har. Det vil sige, at sundhedsplejersken er tilgængelig,
når mor har brug for hende. Det er desuden nødvendigt med et system, der kan stille den
nødvendige viden til rådighed. Det vil sige, at sundhedsplejersken skal kunne formidle
den viden vi for tiden anser for at være den bedste viden, på en måde så mor både har
tillid til, at det er den bedste viden i forhold til spædbarnsernæring og på en måde, så
mor forstår og kan anvende denne viden. Det stiller krav til uddannelsen og
67
Sundhedsplejerskens bidrag til at mor føler, at hun lykkes
efteruddannelsen af sundhedsplejersker, der skal stile imod, at sundhedsplejersker er i
stand til at rådgive om ernæring af spædbørn på en måde, så mødre har tillid til, at den
viden sundhedsplejersken formidler, er den for tiden bedste viden på området. Måden,
sundhedsplejersken rådgiver på, skal desuden tage højde for den specifikke situation
mor er i og hvilken viden hun på forhånd har om spædbarnsernæring.
7.5 Delkonklusion 3 På baggrund af undersøgelsen ser det ud til, at sundhedsplejersken på en lang
række områder kan bidrage til, at mødre føler, at de lykkes, efter de har opgivet at
amme. Jeg vil derfor nu sammenfatte dette afsnit ved svare på det sidste spørgsmål i
problemformuleringen: ”Hvordan kan sundhedsplejersken bidrage til, at mødre føler, at
de lykkes, efter de har opgivet at amme?”
Sundhedsplejersken kan bidrage til, at mor føler, at hun lykkes, efter hun har
opgivet at amme, ved at anerkende mors indsats, sætte mors situation i relation til
hendes muligheder for at amme og hjælpe mor med at fastholde, at det var nødvendigt
og det eneste forsvarlige at opgive amning. Sundhedsplejersken må bidrage med viden
om de aspekter i forhold til spædbarnsernæring, som mor har brug for, på det tidspunkt
hvor mor har brug for dem.
Hvis sundhedsplejersken skal være i stand til at bidrage med dette, er det
nødvendigt at sundhedsplejersken er tilgængelig på det tidspunkt, hvor mor har brug for
hende. Det er desuden nødvendigt, at sundhedsplejersken er i stand til at formidle den til
enhver tid bedste viden om spædbarnsernæring. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at
sundhedsplejersken er opmærksom på, at hun skal være den, der tager initiativ til
kontakt og vurderer, hvad der i forhold til den enkelte mor i hendes konkrete situation er
brug for.
På baggrund af undersøgelsen har det altså været muligt at finde frem til, hvordan
sundhedsplejersken kan bidrage til, at mor føler, at hun lykkes, efter hun har opgivet at
amme. Før jeg fremstiller et forslag konstrueret på grundlag af undersøgelsen vil jeg
vurdere undersøgelsen og hvad den kan anvendes til.
68
Vurdering af undersøgelsen
8. Vurdering af undersøgelsen Jeg vil i dette afsnit vurdere undersøgelsens resultater. Ifølge Kvale må det
vurderes, hvilken valideringsform der er relevant for undersøgelsen (Kvale S. 1994).
Som konsekvens af specialets videnskabsteoretiske position vil jeg i dette afsnit vurdere
værdien af de resultater, der er fremkommet i relation til en socialkonstruktiv opfattelse.
Med en socialkonstruktiv position er det ikke målet at skaffe sikker viden, som
udtryk for kun én korrekt opfattelse af virkeligheden (Kvale S. 1994 s. 234;Wenneberg
S.B. 2000s. 194). Ifølge Wenneberg skal resultaterne vurderes i forhold til, om der kan
være tillid til måden resultaterne er fremkommet på og om resultaterne kan anvendes
(Wenneberg S.B. 2000 s. 194). Når jeg her skal vurdere værdien af de fremkomne
resultater, vil jeg derfor først gennemgå, hvorledes undersøgelsesmetoden er
ekspliciteret, med det formål at fremskaffe viden, der kan være tillid til. Derefter
vurderes hvad resultaterne af undersøgelsen kan anvendes til.
8.1 Undersøgelsen Ifølge Kvale er spørgsmål om verifikation af en interviewundersøgelse ikke
forbeholdt et bestemt stadium af undersøgelsen, men er relevant under hele
forskningsprocessen (Kvale S. 1994 s. 231). Jeg har derfor gennem hele undersøgelses-
processen været opmærksom på at gøre det muligt for andre at vurdere, om der kan
være tillid til resultaterne af denne undersøgelse. De overvejelser der er gjort i løbet af
undersøgelsesprocessen for at sikre så valide resultater som muligt, er beskrevet i
metodeafsnittet.
Valget af kvalitative interview som metode har gjort det muligt at beskrive
mødres oplevelser. Det har været en fordel at anvende Kvales beskrivelse af
interviewmetoden, da jeg, på trods af at jeg er nybegynder som interviewer, føler, at jeg
har været i stand til at beskrive mødres oplevelser. Valget af metode kan derfor siges at
være hensigtsmæssigt og har forhåbentlig bidraget til, at der kan være tillid til
resultaterne.
Jeg valgte at interviewe, da børnene var cirka fire måneder. Mødrene i
undersøgelsen var alle forholdsvis sikre i deres moderrolle, da de alle formåede at tackle
interview og barn på en gang. Interview med mødre, der havde ældre børn havde måske
givet flere nuancer i forhold til overgangskost. På den anden side kunne et senere
69
Vurdering af undersøgelsen
tidspunkt have fået flere detaljer til at forsvinde for mor. Interview med mødre, der
havde yngre børn, kunne måske have bragt flere oplysninger i forhold til beslutningen,
men havde så ikke givet oplysninger i forhold til overgangskost og kontakt på lidt
længere sigt. Jeg havde forventet at interviewe til et mæthedspunkt var nået, men havde
kun mulighed for at interviewe syv mødre. I lyset af det omfattende materiale og at den
homogene gruppe af mødre, der indgik i undersøgelsen, vurderer jeg, at flere
interviewpersoner ikke havde ført til et andet resultat. Jeg fik ikke kontakt med en
varieret gruppe af mødre. At der er tale om en homogen gruppe af mødre, styrker dog
anvendeligheden af undersøgelsen, idet forslaget til sundhedsplejepraksis kan
konstrueres på grundlag af en gruppe af mødre, som i mange henseender ligner
størstedelen af de mødre, som sundhedsplejersker møder i praksis
Det grundlag som undersøgelsen bygger på, må derfor siges at være en gruppe af
mødre, som sundhedsplejersker ofte møder, interviewet på et tidspunkt, der må siges at
være hensigtsmæssigt. Ud fra undersøgelsens udførelse og den gruppe af mødre, den
bygger på, mener jeg derfor godt resultaterne kan anvendes til at konstruere et forslag til
sundhedsplejerskepraksis.
8.2 Anvendeligheden af resultaterne Hvordan kan resultatet af denne kvalitative undersøgelse af syv
førstegangsmødres oplevelser, efter de har opgivet at amme, så anvendes? Resultaterne
af en sådan kvalitativ undersøgelse kan ikke generaliseres, hvilket heller ikke har været
målet. Men undersøgelsen har beskrevet mødres oplevelser, og på den baggrund
bidraget med viden, som jeg mener, kan anvendes til at konstruere et forslag, som kan
være grundlag for diskussion af de forhold mødre, der opgiver at amme, bydes i dag og
hvordan sundhedsplejersker kan være med til at disse forhold forbedres, så den første
tid efter fødslen bliver mindre konfliktfyldt og kan danne basis for tilknytning mellem
mor og barn – den tilknytning som i dag betragtes som grundlaget for barnets udvikling
og sundhed. Det vil sige undersøgelsens resultat kan anvendes til at skabe debat og
refleksion i forhold til førstegangsmødre, der opgiver at amme. Da flergangsmødre og
mødre, der vælger ikke at amme, sandsynligvis vil have de samme problemer med at
finde ud af, hvad der er god spædbarnsernæring og hvad de kan anvende
sundhedsplejersken til, mener jeg, at undersøgelsens resultat også kan anvendes til at
diskutere, hvilket tilbud, der er relevant for disse grupper.
70
Vurdering af undersøgelsen
Undersøgelsen har desuden sat spørgsmålstegn ved opfattelsen af amning som
noget naturligt og kan derfor anvendes til at skabe debat om det hensigtsmæssige i
denne opfattelse. I lyset af denne undersøgelse ser det ud til, at det vil være til gavn for
mødre, der ikke ammer, at der i stedet for at betragte amning som noget naturligt, alle
kan, lægges vægt på, at mødre vil deres børn det bedste. Denne undersøgelse har vist, at
beslutninger i forhold til ernæring af spædbørn træffes på baggrund af mors oplevelse
af, hvordan hun bedst muligt sikrer barnets overlevelse og udvikling. Dette får
konsekvenser for, hvad der skal lægges vægt på i forbindelse med vejledningen af
mødre, der har problemer med amning eller har opgivet at amme. Undersøgelsen kan
derfor forhåbentlig være med til at afhjælpe, at mødre får dårlig samvittighed og føler
sig som dårlige mødre, fordi de ikke ammer.
I næste afsnit fremstilles et forslag til sundhedsplejepraksis. Men hvordan kan
undersøgelsens resultat anvendes i forhold til sundhedsplejepraksis? Jeg mener, at dette
forslag kan anvendes i forhold til praksis, da det er en beskrivelse af
sundhedsplejerskens bidrag, som tager udgangspunkt i, at den enkelte sundheds-
plejerske skal vurdere, hvad hun i forhold til den enkelte mor kan bidrage med, så mor
føler, at hun lykkes. Det vil sige, at forslaget ved at beskrive sundhedsplejerskens bidrag
tilbyder sundhedsplejersker et grundlag for deres refleksioner i forhold til, hvad de kan
bidrage med i deres praksis. Undersøgelsen kan dermed være med til at skabe refleksion
og sætte spørgsmålstegn ved det der opfattes som selvfølgeligt, hvilket er målet for en
socialkonstruktiv undersøgelse (Thomsen K. 2003 ;Wenneberg S.B. 2000s. 17).
Men hvor kan forslaget anvendes? Mødrene, der deltog i undersøgelsen var en
gruppe af førstegangsmødre, der opgav tidligt og havde haft komplikationer i
forbindelse med fødsel og barsel. Det gør, at deres problemer og frustrationer formentlig
har været mere tydelige, end det vil være tilfældet for mødre, der opgiver senere, eller
har børn i forvejen. Jeg mener dog, at forslaget kan anvendes af sundhedsplejersker i
forhold til mødre, der ikke ammer, da forslaget netop lægger op til, at sundheds-
plejersken lytter til den enkelte mor for at finde ud af, hvordan sundhedsplejersken
bedst kan bidrage til, at mor føler, at hun lykkes.
Ved at konstruere et forslag til sundhedsplejerskens bidrag til mødre, der har
opgivet at amme, åbnes der mulighed for en debat blandt sundhedsplejersker om deres
opgaver og muligheder i forhold til mødre, der ikke ammer. Da sundhedsplejerskens
71
Vurdering af undersøgelsen
bidrag ikke tidligere er beskrevet, kan forslaget ikke sammenlignes med andres forslag,
men lægges nu frem som et forslag, som andre kan forholde sig til og gøre til genstand
for kritik.
72
Forslag til sundhedsplejepraksis
9. Forslag til sundhedsplejepraksis I afsnit 7 fandt jeg på baggrund af undersøgelsen frem til en række måder, hvorpå
sundhedsplejersken kan bidrage til, at mødre føler, at de lykkes. Disse bidrag er her
anvendt til at konstruere et forslag, der har til formål, at sundhedsplejersken kan bidrage
til at mødre, der opgiver at amme, føler, at de lykkes.
Sundhedsplejersken kan bidrage til, at mødre føler, at de lykkes, ikke bare i den
direkte kontakt, men også ved at påvirke det system, hun selv er den del af (se afsnit
7.5). Det svarer til de to sammenvævede niveauer, et universalistisk niveau og et
konkret situationsorienteret praksisniveau, som sygepleje – og dermed sundhedspleje
ifølge den danske sygeplejeteoretiker Merry Scheel består af (Scheel M.E. 2005 s. 199).
Jeg har derfor ladet mig inspirere af Scheel og vil i det følgende fremstille mit forslag i
forhold til disse to niveauer. De to niveauer kan ikke ses uafhængigt af hinanden, men
er for overskuelighedens skyld delt i det følgende.
9.1 Sundhedsplejerskens bidrag på det universalistiske niveau Ifølge Scheel handler sygeplejepraksis på det universalistiske niveau om at
medvirke til at tilvejebringe sunde livsbetingelser for befolkningsgrupper i samfundet.
Det vil sige rettet mod at fremme gavnlige og bekæmpe skadelige forhold i
omgivelserne, herunder at give støtte til personer og grupper, så de ved egen hjælp kan
klare deres sundhedsmæssige problemer og dermed bedre deres livsbetingelser (Scheel
M.E. 2005 s. 198). Dette niveau handler altså om, hvordan sundhedspleje er prioriteret,
så grupper, der har særligt behov tilgodeses. Denne prioritering skal ske ud fra et
moralsk princip om at tage ansvar for dem, der har mest behov. Det vil sige de grupper i
samfundet som af forskellige grunde ikke har samme muligheder som andre (Scheel
M.E. 2005 s. 198). Når sundhedsplejersker skal overveje, hvordan de skal prioritere,
skal de altså være opmærksom på, hvem der har mest behov for sundhedspleje.
Både undersøgelsen og litteraturgennemgangen (se afsnit 7.4.1 og 2.2) har vist, at
mødre, der opgiver at amme er en gruppe af mødre, der kan have brug for ekstra
opmærksomhed fra sundhedsplejersken. Men også det forhold at det for mødrene var
svært at finde frem til, hvad der var god spædbarnsernæring, når barnet ikke ammedes,
gør at sundhedsplejersken har et særligt ansvar for at denne gruppe af mødre tilgodeses,
ikke bare i forbindelse med, at de opgiver at amme, men også på længere sigt.
73
Forslag til sundhedsplejepraksis
I det følgende beskrives, hvordan sundhedsplejen ifølge resultatet af denne
undersøgelse skal tilrettelægges på det universalistiske niveau, hvis sundhedsplejersken
skal bidrage til, at mødre føler, at de lykkes, efter de har opgivet at amme. I tabel 1 ses
forslaget i punktform. Forslaget til hvordan sundhedsplejen på det universalistiske
niveau skal tilrettelægges, sigter mod, at sundhedsplejersken er tilgængelig for mødre,
når de opgiver at amme og at mor kan have tillid til, at den viden sundhedsplejersken
formidler i forhold til spædbarnsernæring er den for tiden bedste viden. Det kan lade sig
gøre på flere måder, som det vil være en fordel at kombinere.
Sundhedsplejerskens tilbud tilrettelægges med hjemmebesøg som det centrale, da
der her er mulighed for en personlig kontakt, som mødrene i undersøgelsen satte pris på.
Et tilbud om graviditetsbesøg til førstegangsfødende, så sundhedsplejersken er en kendt
person for mor inden fødslen og mor før fødslen ved, hvad sundhedsplejersken kan
tilbyde (se også det konkrete situationsorienterede niveau). Et samarbejde mellem
fødested og sundhedsplejerske, så kontakten med sundhedsplejersken er etableret inden
udskrivelse, enten telefonisk eller ved besøg før udskrivelsen. Mulighed for at
sundhedsplejersken kan tilbyde mor besøg på det tidspunkt, hvor hun har brug for det.
Det vil sige, at sundhedsplejersken har mulighed for at tilrettelægge sit arbejde så
fleksibelt, at mor kan få besøg, når der er brug for det. Et skriftligt materiale, som
fortæller mødre om, hvordan de griber spædbarnsernæring an, når de ikke ammer. Hvis
sundhedsplejen skal være et ekspertsystem, som mødre har tillid til, skal sundhedsplejen
desuden arbejde for et velfungerende samarbejde med andre relevante ekspertsystemer:
fødested, praktiserende læge og apotek. Hvis sundhedsplejersken skal være i stand til at
formidle viden om spædbarnsernæring, må uddannelsen og efteruddannelsen af
sundhedsplejersker lægge vægt på, at sundhedsplejersken ikke bare ved, hvad der i dag
anses for at være bedste viden om spædbarnsernæring, men også er i stand til at
formidle denne på en måde, så mor har tillid til og kan anvende denne viden. Det er
desuden vigtigt, at sundhedsplejersken har mulighed for at opdatere sin viden løbende.
For eksempel med arbejdsgrupper, der sørger for at sundhedsplejerskerne i kommunen
får den nyeste viden om spædbarnsernæring. For at give mulighed for at mor også i
forbindelse med næste barn føler, at hun lykkes, skal sundhedsplejen tilrettelægges, så
der er mulighed for et graviditetsbesøg til flergangsfødende, der opgivet at amme deres
første barn, for opfølgning og forberedelse på det næste barn.
74
Forslag til sundhedsplejepraksis
Tabel 2 Forslag til sundhedsplejerskens bidrag på det universalistiske niveau
Formål: Sundhedsplejersken er tilgængelig når mor har brug for det og mor har tillid til at sundhedsplejersken formidler den for tiden bedste viden om spædbarnsernæring • Hjemmebesøg • Tilbud om graviditetsbesøg til førstegangsfødende
• Etablering af kontakt før udskrivelse
• Fleksibel planlægning, der giver mulighed for besøg ved behov
• Skriftligt materiale om spædbarnsernæring, når barnet ikke ammes
• Samarbejde med fødested, praktiserende læge og apotek
• Uddannelse og efteruddannelse af sundhedsplejerske med henblik på viden og
formidling i forhold til spædbarnsernæring
• Mulighed for løbende opdatering i forhold til viden om spædbarnsernæring
• Graviditetsbesøg til flergangsfødende, der opgav at amme deres første barn
75
Forslag til sundhedsplejepraksis
9.2 Sundhedsplejerskens bidrag på det konkrete situationsorienterede praksisniveau
Et universalistisk niveau er ifølge Scheel ikke tilstrækkeligt, da pleje og omsorg
er knyttet til konkrete sygeplejesituationer. Det er nødvendigt med et konkret
situationsorienteret niveau, der udtrykker personlig involvering i bestemte sygepleje og
omsorgssituationer (Scheel M.E. 2005 s. 199). Det vil sige et niveau, hvor
sundhedsplejersken er personligt involveret i den konkrete situation med mor og barn
og søger at bidrage til, at mor får oplevelsen af, at hun lykkes som mor.
Som struktur for forslaget til sundhedsplejerskens bidrag på dette niveau, har jeg
valgt at bruge Chalmers (1992) teori om sundhedsplejepraksis. Teorien er udarbejdet på
baggrund af et grounded theory studie baseret på interview med 45 erfarne
sundhedsplejersker. Ifølge Chalmers foregår sundhedsplejerskens arbejde i tre faser: en
etableringsfase, en sundhedsfremmende fase og en afslutningsfase. Chalmers teori er
individrettet, og derfor velegnet til at beskrive det konkrete situationsorienterede
praksisniveau.
Forslaget er konstrueret på baggrund af undersøgelsen. For at uddybe
sundhedsplejerskens bidrag er der kombineret med den viden, der i dag er tilgængelig i
forhold til spædbarnsernæring. Forslaget ses i tabel 2, rækkefølgen i forslaget er ikke
prioriteret, da det vil være sundhedsplejerskens vurdering af, hvad der er væsentligt i
forhold til den enkelte mor, der afgør, hvordan der skal prioriteres.
Overordnet for de tre faser er det vigtigt, for at bidrage til at mor føler, at hun
lykkes, at sundhedsplejersken er den udfarende og tager initiativer i forhold til
etablering af kontakt, men også i forhold til hvilke emner, der tages op, hvornår og på
hvilken måde disse emner drøftes. Med andre ord skal sundhedsplejersken vedkende sig
det ansvar, der ligger i, at hun har viden om spædbarnsernæring og ved at mødre, der
opgiver amning, kan føle sig mislykkede og være i en situation, hvor de har brug for
selv at blive draget omsorg for af deres omgivelser, for at være i stand til at drage
omsorg for spædbarnet. Dette ansvar har Scheel beskrevet (Scheel M.E. 2005 s. 236).
Sundhedsplejersken kan kun bidrage til, at mor føler, at hun lykkes, hvis mor har
tillid til sundhedsplejersken. Forslaget her bygger derfor på, at sundhedsplejersken
forholder sig til mor på en måde, så tillid er mulig. Sundhedsplejersken kommer mor i
møde og tilkendegiver, at hun vil have med mor at gøre (Scheel M.E. 2005 s. 228).
76
Forslag til sundhedsplejepraksis
Ifølge Jensen & Johnsen kræver det, at sundhedsplejersken laver menneskearbejde før
ekspertarbejde (Jensen T.K: & Johnsen T.J. 2000 s. 26). Det vil sige, hun tager sig tid til
at høre på mor og forsøge at forstå situationen ud fra mors måde at se tingene på, før
hun tager stilling til, på hvilken måde hun bedst kan hjælpe mor i den konkrete
situation.
Cand. comm., ph.d. Birgitte Ravn Olesen har ved et studie af sundhedsplejerskers
besøg i mellemlagsfamilier givet et bud på en udviklingsorienteret
sundhedsplejepraksis, som har til formål at tilbyde forældre alternative syn på den
virkelighed, de tager for givet (Olesen B.R. 1997 s. 183). Mit forslag er tænkt som en
udviklingsorienteret sundhedsplejepraksis som Olesen har beskrevet den. For mødre,
der føler sig mislykkede, efter at have opgivet at amme, vil det for eksempel være at
tilbyde en anden vinkel på det at opgive amning. En vinkel, der lægger vægt på, at det at
opgive at amme var det nødvendige og ansvarlige at gøre i forhold til den situation mor
var i. Ved en udviklingsorienteret praksis kan sundhedsplejersken dermed hjælpe mor
til at forklare problemerne med amning ud fra, de vilkår hun havde.
Det følgende forslag er tænkt i forhold til sundhedsplejerskens kontakt med mor i
hjemmebesøg. Elementer af forslaget vil også kunne anvendes i forhold til
mødregrupper, åbent hus og telefonkonsultationer. Rækkefølgen i forslaget er ikke
udtryk for prioritering, da det forudsættes, at sundhedsplejersken altid vurderer den
enkelte mors situation, for at finde frem til hvordan hun i den enkelte situation bedst kan
bidrage til mors følelse af at lykkes (Scheel M.E. 2005 s. 265).
9.2.1 Etableringsfase: I etableringsfasen lærer mor og sundhedsplejerske hinanden at kende. Det er her
grundlaget for det videre samarbejdsforhold grundlægges (Chalmers K.I. 1992).
Mødrene i undersøgelsen kendte ikke deres sundhedsplejerske på forhånd og det at få
besøg af sundhedsplejersken var for mødrene meget personligt. Sundhedsplejersken
skal derfor for at danne grobund for samarbejde i etableringsfasen arbejde for at opnå
mors tillid. Sundhedsplejersken skal derfor lytte til mors oplevelse af fødsel og
barselsperiode og barn, og med udgangspunkt i mors oplevelse af situationen aftale,
hvordan samarbejdet fremover skal tilrettelægges.
Hvis mor skal gøre brug af sundhedsplejersken skal hun kende tilbuddet og
sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken må derfor i etableringsfasen beskrive
77
Forslag til sundhedsplejepraksis
sundhedsplejerskens tilbud og de faglige og personlige forudsætninger
sundhedsplejersken har. Sundhedsplejersken skal desuden tage initiativ til at gensidige
forventninger drøftes.
9.2.2 Sundhedsfremmende fase I den sundhedsfremmende fase arbejder mor og sundhedsplejerske sammen for at
forøge barnets og mors sundhed (Chalmers K.I. 1992). Mor og sundhedsplejerske må
derfor samarbejde for, at mor føler, at hun lykkes som mor. Grundlaget for samarbejdet
er aftalt i etableringsfasen, men gensidige forventninger må løbende afklares for hele
tiden at være sikker på at forstå hinanden. Sundhedsplejerskens bidrag i den
sundhedsfremmende fase skal sigte mod, at mor føler, at hun tager sig af barnet, så det
udvikler sig og trives.
Sundhedsplejersken skal stille viden til rådighed, så mor føler sig sikker på, at
hun handler ud fra den bedst tilgængelige viden om spædbarnsernæring, hvad enten det
drejer sig om modermælkserstatning, udmalkning, hygiejne, forstoppelse eller
overgangskost. I tabel 2 har jeg i underpunkter skitseret, hvad sundhedsplejersken skal
være opmærksom på. Det er desuden vigtigt, at hun holder sig orienteret om den nyeste
viden i forhold til spædbarnsernæring (se også det universalistiske niveau).
For at mor kan få en oplevelse af, at barnet trives og udvikler sig ved, skal
sundhedsplejersken beskrive barnets udvikling både skriftligt og mundtligt, hver gang
sundhedsplejersken ser barnet. Det kan være med til at bekræfte og fastholde for mor, at
barnet er i en god udvikling.
Hvis mor skal føle, at hun gør eller har gjort det så godt som muligt for sit barn,
er det også vigtigt, at hun får drøftet oplevelserne i forbindelse med amning igennem.
Sundhedsplejersken kan derved hjælpe mor med at fastholde, at beslutningen om at
opgive var en nødvendig beslutning, der viser, at mor prioriterer sit barns velvære og
trivsel som det vigtigste. Sundhedsplejersken kan hjælpe mor med at sætte problemerne
med amning i relation til hendes situation omkring fødslen. Det vil sige fastholde og
anerkende den store indsats mor gjorde for at få amningen til at lykkes.
For at give mor oplevelsen af, at hun lykkes i sin kontakt med barnet, skal
sundhedsplejersken drøfte oplevelsen af kontakten med barnet med mor.
Sundhedsplejersken skal sætte ord på den kontakt, hun ser mellem mor og barn.
78
Forslag til sundhedsplejepraksis
Sundhedsplejersken kan desuden give eksempler på, hvordan denne kontakt sikres for
spædbarnet.
9.2.3 Afsluttende fase Den afsluttende fase indebærer, at sundhedsplejersken afslutter kontakten med
familien (Chalmers K.I. 1992). Mødrene i undersøgelsen stod ikke for at skulle afslutte
kontakten med sundhedsplejersken endnu. Men deres oplevelser giver alligevel
lejlighed til overvejelser om, hvordan sundhedsplejersken i den afsluttende fase kan
bidrage til, at mor føler, at hun lykkes.
Mødres erfaringer i forhold til amning har indflydelse på mødres tiltro til og
chancer for at få amningen til at fungere næste gang (Foverskov H.K. 2000 ).
Sundhedsplejersken kan derfor ved en indgående drøftelse af problemerne i forhold til
amning denne gang, mors opfattelse af disse problemer og ved at sætte mors erfaringer i
relation til situationen bidrage til, at mor dels føler, at hun er lykkedes som mor på bedst
mulig måde denne gang og dels give mor lejlighed til at drøfte sine forventninger til
næste gang.
I evalueringsfasen skal sundhedsplejersken desuden evaluere hele forløbet med
mor. Det vil sige, drøfte med mor, hvordan hun har oplevet forløbet. Ifølge Chalmers er
afslutningen af forløbet mellem mor og sundhedsplejerske ikke altid aftalt. I forhold til
mødre, der ikke ammer, vil det være hensigtsmæssigt, at sundhedsplejersken i
evalueringsfasen aftaler med mor, hvornår kontakten skal afsluttes og her åbner en
mulighed for en kontakt i forbindelse med næste graviditet (se det universalistiske
niveau).
79
Forslag til sundhedsplejepraksis
Tabel 3 Forslag til sundhedsplejerskens bidrag på det konkrete situationsorienterede praksisniveau Formål: at mor føler, at hun tager sig af barnet, så det udvikler sig og trives Etableringsfase:
skabe grobund for samarbejde og opnå tillid ved at - Tage udgangspunkt i mors oplevelser af fødsel, barselsperiode og
barn - klarlægge gensidige forventninger - beskrive sundhedsplejerskens tilbud - sundhedsplejerskens personlige og faglige forudsætninger
Sundhedsfremmende fase: Formidle viden om spædbarnsernæring i forhold til
- Modermælkserstatning o hvilke former for modermælkserstatning o at barnet selv regulerer hvor ofte og hvor meget
- Hygiejne o Rengøring af sutteflasker og sutter o Holdbarhed og opbevaring af modermælkserstatning
- Udmalkning o fordele og ulemper ved udmalkning o hvordan udmalkning kan lade sig gøre o hvor længe man kan forvente at kunne opretholde
mælkeproduktionen o holdbarhed og opbevaring af modermælk
- Forstoppelse o Hyppig tilstand hos børn ernæret med
modermælkserstatning o Klarlægge barnets problemer o Gennemgå og følge op på behandling med Laktulose o Drøfte alternative metoder med mor
- Overgangskost o Aftale med mor hvornår hun har brug for information om
overgangskost o Drøfte tegn hos barnet, der kunne tyde på at det er parat til
skemad Tydelig vurdering af barnets trivsel
- i skrift og tale beskrive barnets udvikling - drøfte og aftale med mor hvor ofte hun har brug for at få barnet vejet
Drøfte mors oplevelser med amning og hvordan hun har det med forløbet - sætte mors problemer i relation til hendes situation - fastholde og anerkende mors indsats for at få amningen til at fungere - fastholde og anerkende mors beslutning om at opgive amning som
rigtig og nødvendig for barnets velvære og trivsel Drøfte kontakten med barnet
- drøfte mors oplevelse af kontakten med barnet - sætte ord på mors kontakt med barnet - give eksempler på hvordan barnet sikres en tryg og tæt kontakt
Evalueringsfase: Drøfte mors forventninger til næste gang
- erfaringer fra amning denne gang - ligheder og forskelle som kan forventes i forhold til næste gang
Evaluere forløbet - hvad gik godt denne gang - hvordan har det været at give flaske, når man forventede at amme - hvilke erfaringer er værd at tage med videre
80
Konklusion
10. Konklusion Dette speciale tog udgangspunkt i praksisoplevelser af, at mødre, der forventer at
skulle amme, føler sig mislykkede, når amning ikke lykkes for dem. Da hverken mødres
oplevelser, efter de har opgivet at amme eller sundhedsplejerskens arbejde i forhold til
mødre, der ikke ammer, ikke er beskrevet, var formålet med undersøgelsen at beskrive
mødres oplevelser, efter de havde opgivet at amme, at afdække hvad, der får mødre, der
opgiver at amme til at føle, at de lykkes og på baggrund heraf at komme med forslag til,
hvordan sundhedsplejersken kan bidrage til, at mødre føler, at de lykkes som mødre,
efter de har opgivet at amme.
Det kvalitative forskningsinterview, som Steinar Kvale har beskrevet det, blev
valgt som metode, og syv førstegangsmødre blev interviewet 3½ til 4½ måneder, efter
de havde født. Meningskondensering blev anvendt som analysemetode af
interviewmaterialet.
Mødrene i undersøgelsen oplevede, at de var stort set uforberedte på, at de kunne
få problemer med at amme og havde efterfølgende svært ved at forklare, hvorfor de fik
problemer. Det var nødvendigt at opgive amning, da mødrene var i en uholdbar
situation med et sultent uroligt barn. At opgive amning var et vendepunkt, der gjorde, at
barnet fik sine basale behov opfyldt og mødrene fik for første gang en følelse af at de
kunne tilfredsstille deres barn. Efter mødrene opgav at amme, oplevede de, at de fik en
god kontakt med barnet, som de alle følte sig tæt knyttet til på undersøgelsestidspunktet.
Mødrene var eneansvarlige for beslutninger i forhold til alle aspekter af
spædbarnsernæring og oplevede, at det var svært at finde ud af, hvad der var god
spædbarnsernæring, når man ikke ammede. Mødrene satte pris på kontakten med
sundhedsplejersken, men vidste ikke altid hvad hun kunne bruges til, og kontaktede
først sundhedsplejersken efter nøje overvejelser.
På baggrund af en fortolkning af mødrenes oplevelser kan det konkluderes, at
mødrene i undersøgelsen følte, at de lykkedes, når de kunne opfylde barnets behov for
mad og på længere sigt, når de oplevede, at deres barn udviklede sig og trivedes. Det vil
sige, at for mødrene i undersøgelsen blev deres moderskab skabt gennem en følelse af,
at de kunne tage sig af deres barn på en sådan måde, at det trivedes og udviklede sig.
Hvis sundhedsplejersken skal bidrage til, at mor føler, at hun lykkes som mor,
skal sundhedsplejerskens bidrag derfor rette sig mod, at mor føler, at hendes barn
81
Konklusion
udvikler sig og trives. Det får konsekvenser for sundhedsplejerskens praksis både på et
universalistisk og et konkret situationsorienteret praksisniveau. Det vil sige, at både
prioriteringen og organiseringen af sundhedsplejen skal rette sig mod, at mødre, efter de
opgiver at amme, får en følelse af, at de lykkes som mødre, ligesom sundhedsplejersken
i den direkte kontakt med mor skal arbejde for, at mor føler, at hendes barn trives og
udvikler sig. En udviklingsorienteret sundhedsplejepraksis kan være en tilgang til
mødrene, som kan sætte dem i stand til selv at være bevidst om, hvad det er, der får dem
til at føle, at de lykkes.
Ved at se mødre, der opgiver at amme i et socialt og kulturelt perspektiv, er der
givet et forslag til sundhedsplejerskens bidrag til mødre, der ikke ammer.
Undersøgelsen har vist at mødre, der ikke ammer, har behov for sundhedsplejersken.
Sundhedsplejersken skal være den udfarende og tilgængelig for mor, på det tidspunkt
mor har brug for hende.
Undersøgelsen kan anvendes til at sætte fokus på mødres situation lige efter
fødslen. Forslaget kan anvendes til at skabe debat blandt sundhedsplejersker om,
hvordan det sikres, at den store gruppe af mødre, der ikke ammer, bliver imødekommet
og får en oplevelse af, at de lykkes som mødre. Undersøgelsens resultat kan desuden
anvendes til at skabe debat om, hvilket tilbud mødre, der ikke ammer skal have fra
sundhedsvæsenet.
Jeg har her konstrueret en fortælling om kvinders oplevelser og hvad
sundhedsplejersker kan bidrage med for, at mødre føler, at de lykkes. Mødres oplevelser
efter de har opgivet at amme er blevet beskrevet, der er dermed givet stemme til en
gruppe af mødre, som indtil nu ikke har fået megen opmærksomhed udover at være den
uheldige del af statistikkerne om amning. Der er altså skabt ny viden og der er givet
forslag til, hvordan sundhedsplejersker kan bidrage til at mødre, der ikke ammer, føler,
at de lykkes. Jeg håber derfor, undersøgelsen kan være med til, at mødre ikke behøver
føle sig mislykkede, fordi amning ikke lykkes.
At undersøgelsen har gjort det muligt at konstruere et forslag til brug i praksis,
gør at undersøgelsen udover at sætte spørgsmålstegn ved forhold, som vi tager for givet
også har opfyldt den normative dimension i det socialkonstruktive position, som
undersøgelsen bygger på.
82
Perspektiver
11. Perspektiver Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det på grund af oplysning om amningens fordele
ikke undgås, at mødre kan føle sig mislykkede som mødre, når de ikke kan amme
(Sundhedsstyrelsen 2006 s. 78). En af de fordele, der trækkes frem, er at amning
fremmer tilknytningen mellem mor og barn. For mødrene i denne undersøgelse var det
modsatte tilfældet, amning var en forhindring for at mor og barn kunne mødes. Hvis
mødre ikke skal føle sig mislykkede, efter de har opgivet at amme, ser det på baggrund
af denne undersøgelse ud til, at det er nødvendigt at nedtone vigtigheden af, at barnet
ammes og i stedet se på, hvordan barnet for det første sikres den nødvendige mad, og
for det andet sikres en god kontakt til mor. I stedet for at fokusere på om mødre ammer,
mener jeg derfor, det er vigtigere at fokusere på, at mødre føler sig i stand til at tage sig
af deres barn, så de oplever at det trives og udvikler sig. Et perspektiv i forhold til denne
undersøgelse er derfor at se kritisk på og skabe debat om, hvordan der oplyses om
amning og spædbarnsernæring.
På baggrund af denne undersøgelse er der også behov for, at der skabes debat, om
hvordan kvinder forberedes til at amme. Udover opfattelsen af at amning er noget
naturligt, opfattes amning i dag også som noget, der skal læres (Sundhedsstyrelsen 2006
s. 18). En konsekvens af denne opfattelse er, at hvis amning skal læres, så er der også
nogen, der ikke lærer det. Hvis det skal forhindres, at mødre føler sig mislykkede på
baggrund af den måde amning fremstilles på, ser det i lyset af denne undersøgelse ud til,
at der når kvinder forberedes til at amme skal lægges større vægt på, at amning er en
læreproces for både mor og barn. Det er nødvendigt i forberedelsen af mødre at hjælpe
dem med at forholde sig til, at amning ikke altid lykkes, men at vi i dag heldigvis har en
anden mulighed for at ernære barnet, der gør, at barnet kan udvikle sig og trives ligeså
godt, som hvis det var blevet ammet.
Denne undersøgelse har vist, at det får konsekvenser for mødre, når amning
opfattes som noget naturligt. For mødrene i denne undersøgelse fik det den konsekvens,
at mødrene var uforberedte på og havde svært ved at forklare, at de fik problemer med
at amme. Det var specielt et problem, at børnene ikke fik lært, hvad det vil sige at sutte
hos mor. En dimension, som for mødrenes vedkommende ikke var noget, de overvejede
kunne blive et problem inden fødslen. De havde, i kraft af at de forventede, at amning
var noget naturligt, ikke forudset, at barnet ikke kunne finde ud af at sutte hos mor og
83
Perspektiver
det kom derfor bag på dem. Vi ved meget lidt om, hvordan barnet lærer en god
sutteteknik eller hvordan sundhedspersonalet vejleder mødre i forhold til børn, der ikke
kan finde ud af at sutte. Der er derfor behov for forskning i forhold til spædbørns
sutteteknik og hvordan der vejledes i forhold til børn, der ikke kan finde ud af at sutte.
Mødrene i denne undersøgelse havde haft det så svært, mens de kæmpede med at
få amningen til at fungere, at flere af dem tænkte på fødselsdepression. På baggrund af
denne undersøgelse bør det derfor tages meget alvorligt, når mødre har problemer med
at amme. For sundhedspersonale betyder det, at de skal være ekstra opmærksomme på
de mødre, der har problemer med amning. Hvordan sundhedspersonale skal gribe det an
og hvordan samarbejdet mellem fødested og sundhedspleje skal fungere for at sikre, at
mødre, der har problemer med at amme, får hjælp på det tidspunkt, de har behov for det,
er ikke beskrevet. En undersøgelse af dette vil derfor være relevant.
Undersøgelsen har sat fokus på det, vi tager for givet i forhold til amning - nemlig
at amning er noget naturligt. Undersøgelsen viser, at det får utilsigtede konsekvenser,
når amning fremstilles som noget naturligt, alle kan. Ved at se amning som en social
konstruktion er der i denne undersøgelse givet stemme til en gruppe af mødre, som
ellers ikke er blevet hørt. Et perspektiv i forhold til denne undersøgelse er derfor, at der
ved at se kritisk på forhold vi tager for givet, kan gives stemme til grupper, som ellers
ikke bliver hørt. Det giver mulighed for at leve op til det etiske ansvar, som
sygeplejersker har (Scheel M.E. 2005 s. 196).
Efterord Jeg har her konstrueret en fortælling om mødres oplevelser, efter de har opgivet at
amme. Denne fortælling var ikke blevet til uden de mødre, der så beredvilligt stillede op
til interview. Den var heller ikke blevet til uden hjælp fra sundhedsplejerskerne. Jeg vil
derfor her sige tak til både mødre og sundhedsplejersker. Uden dem havde denne
undersøgelse ikke været mulig.
Jette Schilling Larsen
84
Referencer
12. Referencer Backmann B., Emanuel B., Kornerup S., Hansen C., & Schmidt J. 2007, "Vi ønsker nybagte forældre en vellykket start. Amning eller ej!", Synergi, vol. 3, no. 11.
Bertilsson M. 1998, "Social konstruktivisme: Et erkendelsessociologisk perspektiv," in Socialkonstruktivisme Bidrag til en kritisk diskussion, Järvinen M. & Bertillson M., eds., Hans Reitzels Forlag, København, pp. 17-40.
Bille H. & Ruby L. Flaskebarn.dk. http://www.flaskebarn.dk/profile.html . 28-2-2007. Ref Type: Electronic Citation
Bondas-Salonen T. 1998, "New mothers´ experiences of postpartum care - a phenomenological follow-up study", Journal of Clinical Nursing, vol. 7, pp. 165-174.
Cairney P., Alder E.M., & Barbour R.S. 2006, "Support for infant feeding: mothers´perceptions", British Journal of Midwifery, vol. 14, no. 12, pp. 694-700.
Chalmers K.I. 1992, "Giving and receiving: an empirically derived theory on health visiting practice", Journal of Advanced Nurcing, vol. 17, pp. 1317-1325.
Collin F. 2003, "Socialkonstruktivisme i humaniora," in Humanistisk Videnskabsteori, Collin F. & Køppe S., eds., DR Multimedie, København, pp. 248-275.
Dahl L. 2004, Amningspraktikens villkor En intervjustudie av en grupp kvinnors föreställningar på och erfarenheter av amning ACTA UNIVERSITATIS GOTHOBURGENSIS, Göteborg.
Dencik L. 2005, Mennesket i postmoderniseringen Billesø & Baltzer, Værløse.
Dencik L. & Jørgensen P.S: 1999, Børn og familie i det postmoderne samfund Hans Reitzels Forlag, København.
Drake E.E., Humenick S.S, Amankwaa L., Younger J., & Roux G. 2007, "Predictors of Maternal Responsiveness", Journal of Nursing Scholarship, vol. 39, no. 2, pp. 119-125.
Fägerskiöld A.M., Wahlberg V., & Ek A.-C. 2001, "Maternal expectations of the child health nurse", Nursing and Health Sciences, vol. 3, pp. 139-147.
Foverskov H.K. 2000, Er amning for alle? Master of Public Health, Aarhus Universitet, Århus.
Giddens A. 1991, Modernity and Self-Identity Self and Society in the Late Modern Age Polity Press, Cambridge.
Gullestrup L. 2005, At blive et med sig selv - om udvikling af det 0-5 årige barns SELV Frydenlund, København.
85
Referencer
Hall E.O.C. 2007, When a newborn or small child is critically ill Århus Universitet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Århus.
Hallberg A.-C., Lindbladh E., Petersson K., Råstam L., & Håkansson A. 2005, "Swedish child health care in a changing society", Scandinavian Journaol of Caring Sciences, vol. 19, pp. 196-203.
Hauck Y. & Irurita V.F. 2002, "Incompatible Expectations: The Dilemma of Breastfeeding Mothers", Health Care for Women International, vol. 24, pp. 62-78.
Helseth S. 1999, Hjelp i skrikende stund Utvikling av en modell for helsesøstertilnærmning til foraldre og barn når spedbarnet har kolikk Det Samfunnsvitenskapelige Fakultet, Universitetet i Oslo, Oslo.
Jensen T.K: & Johnsen T.J. 2000, Sundhedsfremme i teori og praksis, 2. edn, Forlaget Philosophia, Århus.
Jerris T. 2005, Kort og godt om amning, 6. edn, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kbh.
Jørgensen M.W. & Phillips L. 1999, Diskursanalyse som teori og metode Roskilde Universitetsforlag, Roskilde.
Kiehl E.M: & White M.A. 2003, "Maternal adaptation during childbearing in Norway, Sweden and the United States", Scandinavian Journal of Caring Sciences, vol. 17, pp. 96-103.
Kirkevold M. 2003, Videnskab for praksis? Gads Forlag, Kbh.
Knaak S. 2005a, "Breast-feeding, Bottle-feeding and Dr. Spock: The Shifting Contaxt of Choice", Canadian Review of Sociology & Anthropology, vol. 42, no. 2, pp. 197-216.
Knaak S. 2005b, "Breast-feeding, Bottle-feeding and Dr. Spock: The Shifting Context of Choice", Canadian Review of Sociology & Anthropology, vol. 42, no. 2, pp. 197-216.
Kronborg H. 2006, Tidligt ammeophør - kan det forebygges? Et forskningsprojekt i sundhedsplejens praksisfelt Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Århus.
Kronborg H. & Væth M. 2004, "The influence of psychosocial factors on the duration of breastfeeding", Scandinavian Journal of Public Health, vol. 32, pp. 210-216.
Kvale S. 1994, InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview Hans Reitzels Forlag, Kbh.
Leff E.W., Gagne M.P., & Jefferis S.C. 1994, "Maternal Perceptions of Successful Breastfeeding", Journal of Human Lactation, vol. 10, no. 2, pp. 99-104.
Løkke A. 1998, Døden i barndommen Nordisk Forlag A/S, København.
86
Referencer
Madsen S.Aa. 1996, Bånd der brister - bånd der knyttes Hans Reitzels Forlag, København.
Maher V. 1992, The antropology of breast-feeding Berg Publishers Limited, Oxford.
Mercer R.T. 2004, "Becoming a Mother Versus Maternal Role Attainment", Journal of Nursing Scholarship, vol. 36, no. 3, pp. 226-232.
Meyer D.M. & de Oliveira D.L. 2002, "Breastfeeding policies and the production of motherhood: a historical-cultural approach", Nursing Inquiry, vol. 10, no. 1, pp. 11-18.
Mozingo J.N., Davis M.W., Droppleman P.G., & Merideth A. 2000, ""It Wasn´t Working": Women´s Experiences with Short-Term Breastfeeeding", American Journal of Maternal and Child Nursing, vol. 25, no. 3, pp. 120-126.
Murphy E. 2000, "Risk, Responsibility and Rhethoric in Infant Feeding", Journal of Contemporary Ethnograhy, vol. 29, no. 3, pp. 291-325.
Nelson A.M. 2003, "Transition to Motherhood", Journal of Obstetric, Gynecologic and Neonatal Nursing, vol. 32, no. 4, pp. 465-477.
Olesen B.R. 1997, Omsorg som profession - et studie af roller og replikker i sundhedsplejebesøget Munksgaard, København.
Rendtorff J.D. 2003, "Socialkonstruktivisme og hermeneutik," in Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab, Hansen H.P. & Sehested K., eds., Roskilde Universitetsforlag, Roskilde, pp. 99-131.
Righard, L. & Alade, M. O. 1990, "Effect of delivery room routines on success of first breast-feed", The Lancet, vol. 336, no. 8723, pp. 1105-1107.
Schack-Nielsen L. & Michaelsen K.F. 2007, "Amningens effekter", Ugeskrift for Læger, vol. 169, no. 11, pp. 985-993.
Scheel M.E. 2005, Interaktionel sygeplejepraksis, 3. edn, Munksgaard, København.
Sørensen L. & Hall E. 2004, "Resources among New Mothers", Vård i Norden, vol. 24, no. 1, pp. 20-24.
Stern D.N. 1999, En mor bliver til Hans Reitzels Forlag, København.
Sundhedsministeriet 2002, "Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger til børn og unge," in Sundhedsloven.
Sundhedsstyrelsen 2005a, Anbefalinger for spædbarnets ernæring, 2. edn, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kbh.
Sundhedsstyrelsen 2005b, Sunde børn Vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år, 7. edn, Sundhedsstyrelsen, København.
87
Referencer
Sundhedsstyrelsen 2006, Håndbog i VELLYKKET AMNING - anbefalinger til sundhedspersonale, 3. edn, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kbh.
Sundhedsstyrelsen 2007, "Fødselsregisteret 2006 (foreløbig opgørelse)", Nye tal fra Sundhedsstyrelsen, vol. 4.
Taxbøl D. 1998, "Dråben, der får bægeret til at flyde over" Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Kbh.
Thomsen K. 2003, "God socialkonstruktivistisk forskning?," in Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab, Hansen A.D. & Sehested K., eds., Roskilde Universitetsforlag, Roskilde, pp. 198-231.
Tønjum L. 1997, "Ammepres og dårlig samvittighet", Sykepleien, vol. 1.
Tønjum L. 2001, "Når kvinner gir opp ammingen", Sykepleien, vol. 8.
Wall G. 2001, "Moral constructions of motherhood in breastfeeding discourse", Gender & Society, vol. 15, no. 4, pp. 592-610.
Warren P.L. 2005, "First-time mothers: social suppoert and confidence in infant care", Journal of Advanced Nurcing, vol. 50, no. 5, pp. 479-488.
Wenneberg S.B. 2000, Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver Samfundslitteratur, Frederiksberg.
WHO 2003, Global Strategy for infant and Young Child Feeding WHO, Geneva.
Wilkins C. 2006, "A qualitative study exploring the support needs of first-time mothers on their journey towards intuitive parenting", Midwifery, vol. 22, pp. 169-180.
Wilkinson R.B. & Scherl F.B. 2006, "Psychlogical health, maternal attachment and attachment style in breast- and formula-feeding mothers: a preliminary study", Journal of Reproductive and Infant Psychology, vol. 24, no. 1, pp. 5-19.
88
Bilagsoversigt
13. Bilagsoversigt Bilag 1. Studier anvendt til litteraturgennemgang side 90 Bilag 2. Interviewguide side 95 Bilag 3. Brev til sundhedsplejersker side 97 Bilag 4. Brev til mødre side 98
89
Bilag 1
Bilag 1. Studier anvendt til litteraturgennemgang Studie, årstal
Land Design Population Formål Hovedresultat
Bondas-Salonen, T. (1998)
Finland LongitudineltInterview studie
9 mødre Interviewet 4 gange på 3 år
At undersøge og beskrive den nye mors oplevelser af pleje efter fødslen
Den nye mor håber på kompetence og hjælp efter fødslen, det inkluderer altid omsorg. Der er en balance mellem hvor meget det kan forventes at mødre kan læse og hvor meget der skal diskuteres med jordemoder. Omsorgspersoner omkring mor må involveres. Mor har brug for både at blive draget omsorg for og for at drage omsorg for. Mor har brug for fred og ro med sin nyfødte og sin familie. Er hospitalet det rette sted?
Cairney P.A. Alder E.M. Barbour R.S (2006)
Skotland Spørgeskema 297 førstegangs-mødre over 23 år, med ukom- plicerede graviditeter
At undersøge mødres opfattelse af sundheds-professionelles adfærd i forhold til ammemødre og flaskemødre en måned efter fødslen
Nye mødre fik mindre støtte fra jordemødre end fra læger og sundhedsplejersker, jordemødre var mere tilbøjelige til at favorisere ammende kvinder. Specielt mødre, der ikke ammede, opfattede jordemødre på denne måde
Dahl L. (2004)
Sverige Interview før og efter fødslen
8 kvinder med erhvervs-arbejde
At beskrive og analysere vilkår for ammepraksis ud fra mødres forventninger og erfaringer med amning
Arbejdet med at amme tager i kvinders kræfter, så de ikke orker at engagere sig uden for hjemmet i de første måneder. Amning kræver, som alt andet arbejde individuel kundskab, tid og praktisk hjælp for at udvikles til en kompetence. Amning romantiseres i stedet for at opfattes som en kompetence som kvinder tilegner sig gennem hårdt arbejde. Det er nødvendigt at sætte viden om amning i en social og kulturel sammenhæng.
90
Bilag 1
Socio-demografiske faktorer har betydning for ammevarigheden, men når der tages hensyn til psykosociale variable som intention om, tiltro til og erfaring med at amme, bliver disse faktorer insignifikante
Foverskov H.K. (2000)
Danmark Observationsstudie af en fikseret kohorte
471 mødre At opnå viden om hvorfor nogle kvinder holder op med at amme og beskrive betydningen af støtte og information fra sundhedsvæsenets side
Hallberg A.C. Lindbladh E. Petersson K. Råstam L. Håkansson A. (2005)
Sverige Diskurs-analyse
Et udvalg af officielle dokumenter om udvikling af sundhedspleje fra 1930 til 2000
At få forståelse for de aktuelle tendenser og problemer i dagens svenske sundhedspleje
Det er svært at overføre sundhedspolitiske anbefalinger til praksis. Der er sket et skift i fokus fra at børns sundhed opfattes som en samfundsmæssig pligt, overføres til børns sundhed i løbet af 1990´erne opfattes som forældrenes individuelle ansvar.
Knaak S. (2005)
Canada Historisk indholds analyse Institutionel etnografi inspirereret af Dorothy Smith
Fire udgaver af Dr. Spock´s Baby and Child Care
At forklare i hvilken sammenhæng valg er organiseret i diskursen om spædbarnsernæring og hvordan disse valg har ændret sig over tid
Diskurserne om valg i forhold til spædbarnsernæring har ændret sig markant i de sidste 50 år. Fra at være et valg er det blevet mere i stil med et direktiv, fordi de to alternativer amning som idealet og flaskegivning som den absolut sidste udvej. Derfor er der i dag et rigtigt valg og et forkert valg.
Kronborg H.; Væth M. (2004)
Danmark Spørgeskema 471 mødre At beskrive ammemønstre og undersøge i hvilket omfang psykosociale faktorer er relateret til ammelængde og kan bruges til at identificere mødre med stor risiko for at stoppe med at amme tidligere end planlagt
En relativ stor gruppe af mødre kan ikke leve op til egne forventninger og den af sundhedsmyndighederne anbefalede varighed af amning. Tiltro til, tidligere erfaring med og viden om amning er psykosociale faktorer som har indvirkning på om man ammer så længe som forventet. De første fem uger efter fødslen er specielt vigtige, da ammeophør ofte sker her.
91
Bilag 1
Mercer R.T. (2004)
USA Gennemgang og syntese af forsknings-resultater
Studier om udviklingen af Maternal Role Attainment (MRA) og studier om forandrings-processen til at blive mor
Gennemgang af udviklingen af MRA og forandringsproces-sen til at blive mor
Mødres beskrivelser af den livsforandrende oplevelse det er at blive mor er ikke indeholdt i begrebet MRA. Mors personlighed fortsætter med at udvikle sig i takt med barnets udvikling. Det foreslås at anvende begrebet ”Becoming a mother” (BAM) i stedet for MRA
Meyer D.M.; de Oliveira D.L. (2002)
Brasilien Kultur analyse
Amme promoverings guide og avisartikler
At afdække hvordan definitionen af amning som en væsentlig del af moderskab i de vestlige lande har haft indflydelse på ammepolitik
Amning er et centralt emne for fremme af folkesundheden. Ammepolitikken spreder et kraftfuldt netværk af social kontrol og disciplin, som sundhedspersonale, der udbreder ammepolitikken må være opmærksom på
Mozingo J.N. et al. (2000)
USA Fænomeno-logisk interview-undersøgelse
9 mødre At undersøge kvinders levede erfaringer, når de begynder at amme, men stopper inden for de to første uger efter fødslen
Mødre beskrev uoverensstemmelse mellem høje idealiserede forventninger og tidlige ammeproblemer. Mødre havde en følelse af skyld, skam og af at fejle Mødre var ikke passive modtagere af ekspertvejledning om spædbarnsernæring. De modstod en fortolkning af, at deres måde at give mad skulle være et udtryk for, at de var utilstrækkelige eller uansvarlige som mødre. Men ingen af mødrene satte spørgsmålstegn ved at de var ansvarlige for deres barns sundhed på kort og lang sigt
Murphy E. (2000)
England Interview- undersøgelse6 interview fra sidst i graviditeten og til barnets 2. fødselsdag
24 førstegangs-mødre der startede med atamme, men senere introducerede modermælkserstatning
At undersøge hvordan mødre, derhar handlet på måder defineret som risikable, griber ind i denne trussel mod deres identitet som moralske, ansvarlige, kloge og neoliberale personer
Nelson A.M. (2003)
USA Metasyntese (Noblit & Hare)
Ni kvalitative studier om forandringsprocessen til at blive mor
Syntese af kvalitative studier
Mødre var overvældede og uforberedte på forandringsprocessen til at blive mor, på trods af forberedelse. Nye mødre følte sig usikre på deres evne til at være forældre. Oplevelsen af forandringsprocessen var ikke ens for alle.
92
Bilag 1
Taxbøl D. (1998)
Danmark Interview- undersøgelse Grounded Theory
8 interviews med mødre der holdt op med at amme inden barnet var 5 måneder 2 interview med mødre der ammede, da deres barn var 6 måneder
At uddybe og skaffe ny viden om de faktorer og sammenhænge, der påvirker kvinder til at stoppe amning tidligere, end de selv havde forventet
Mødre opgav at amme, efter et tiltagende pres, som for førstegangsfødende blev skabt af forventningen til hvordan et spædbarn reagerer, og livet med spædbarnet og tyngden af ansvaret for barnet samtidig med at mor ikke har tid til at få opfyldt egen behov. For flergangsfødende blev presset skabt af en oplevelse af at forsømme det store barn, manglende tid til at få opfyldt egne behov og forventning om at det nye barn er en kopi af det ældre.
Tønjum L. (1997)
Norge Fokusgruppe interview
24 kvinder med problematiske ammeerfa-ringer
At få indsigt og forståelse for ammeproblemer og hvordan det opleves at give op
Mødre efterlyste praktiske færdigheder for hvordan de skulle møde ammeproblemer og vidste for lidt om de problemer de kunne møde i forbindelse med amning. Mødre blev efterladt i ”ingenmandsland” på grund af blandt andet manglende netværk og korte indlæggelser. Mødre der mislykkes med amning har ret til støtte og anerkendelse af deres indsats som mor.
Tønjum L (2001)
Norge Fokusgruppe interview
24 kvinder med problematiske ammeerfa-ringer
At få indsigt og forståelse for ammeproblemer og hvordan det opleves at give op
Mødrene stopper med at amme på tre måder: Døgnslutterne stopper med at amme hurtigt, over timer til døgn Ugeslutterne glider over til flaskeernæring uden en overvejet beslutning Månedsslutterne der gennem måneder forsøger at opretholde amning og som tager en meget velovervejet beslutning
93
Bilag 1
Wall G. (2001)
Canada Kritisk dekon-struktion af aktuelt uddannelsesmateriale om amning
Materiale om amning rettet mod mødre, sundheds-personale og offentligheden generelt
At undersøge hvordan oplevelsen af at være mor formes af de moralske og kulturelle konstruktioner omkring amme diskurser
Et godt moderskab kædes sammen med amning i det undersøgte materiale. Ikke at amme er at risikere barnets sundhed og der stilles spørgsmålstegn ved om man ønsker at være en god mor. De kulturelle og materielle realiteter, der gør amning svær, mødes i materialet med urealistiske råd og mødres problemer må, hvis de overhovedet ses, løses individuelt
Warren P.L. (2005)
Irland Deskriptiv spørge-skemaus.
135 førstegangs-mødre
At undersøge forholdet mellem støtte til førstegangsmødre og deres tiltro til at kunne tage sig af deres spædbarn
Førstegangsmødre har brug for information om spædbarnsernæring fra sundhedsplejersker og jordemødre og støtte der giver tro på egne evner i forhold til spædbarnspleje.
Wilkins C. (2005)
UK Interview-undersøgelseGrounded Theory
8 førstegangs-fødende kvinder
Forståelse for førstegangsmødres oplevelser af de første uger af moderskabet, og hvilken støtte der letter disse mødres tilpasning
At den professionelle pleje efter fødslen fokuserer på mødres individuelle behov på måder, så mødres tiltro til egen evner opbygges. Der er brug for opmærksomhed på følelserne indlejret i ”at gøre det rigtigt”
94
Bilag
Bilag 2. Interviewguide Interviewguide Kort præsentation og lidt om det praktiske i interviewet Indledende spørgsmål: Mors baggrund og livssituation
Hvor gammel er du?
Bor du sammen med barnets far?
Arbejde/uddannelse
Mors oplevelse Hvilke forventninger havde du til det at amme?
Hvilke overvejelser gjorde du i forhold til amning før fødslen?
Kan du beskrive den første tid med dit barn?/ Hvordan var den første tid med dit barn?
Kan du beskrive, hvordan du havde det i den første tid efter du begyndte at give flaske?
Er der nogen specielle oplevelser du kan huske fra tiden lige efter du begyndte at give
flaske?
Hvad gjorde det ved dig, når du skulle give dit barn mad/var sammen med dit barn?
Har det haft nogen betydning at andre også kunne give dit
barn mad?
Har du oplevet noget der har overrasket dig efter du er begyndt at give flaske?
Har du haft nogen særlige oplevelser, som har påvirket dig?
Hvem har givet flaske? Har I tænkt over hvem der skulle give flaske?,
Hjælpespørgsmål:
Hvornår holdt du op med at amme?
Hvornår gik det op for dig, at du måtte opgive at amme?
Hvordan var det at give den første flaske?
Tog det lang tid for dig at vænne dig til at give flaske?
Gør du dig tanker om flere børn? Og hvad tænker du i forhold til dem?
95
Bilag
Omgivelserne Forventede din mand/kæreste, at du skulle amme?
Har din familie eller din mands familie haft forventninger?
Hvordan reagerede din mand/kæreste da du måtte opgive? Hvordan reagerede din
familie? Hvordan reagerede din mands familie?
Har du fået reaktioner fra venner/bekendte/mødregruppe/sundhedsplejerske/læge?
Kan du huske nogen specielle oplevelser med reaktioner fra dine omgivelser, efter du
begyndte at give flaske?
De praktiske ting Kan du fortælle noget om de praktiske ting ved at give flaske?
Hvordan har du fundet ud af, hvordan det rent praktisk var bedst?
Er der noget omkring det at give flaske som du synes er vigtigt at vide, hvis man ikke
har prøvet det før?
Hjælpespørgsmål:
Er der fordele ved at give flaske frem for at amme?
Hvordan har de praktiske gøremål i forhold til at give flaske været?
Hvordan klarer du det praktiske når du ikke er hjemme?
Hvordan har du fundet ud af hvilken modermælkserstatning du skulle
bruge?
Afrunding Når du ser tilbage på tiden lige efter fødslen, er der så noget du gerne ville have vidst
dengang, som du ved nu?
Før vi afslutter, er der så noget, du er kommet i tanke om, som er vigtigt at få med i
forhold til dine oplevelser efter du måtte opgive at amme?
Spørgsmål fremhævet med kursiv er tilføjet den oprindelige interviewguide efter de første interview.
96
Bilag
Bilag 3. Brev til sundhedsplejersker
Fredericia, maj 2007 Kære Sundhedsplejerske I forbindelse med mit speciale på kandidatuddannelsen i sygepleje arbejder jeg med en undersøgelse af mødres oplevelser, efter de har opgivet at amme. På baggrund af interview med mødre, skal undersøgelsen munde ud i forslag til sundhedsplejerskens opgaver i forhold til denne gruppe af mødre. I den forbindelse håber jeg, at du vil hjælpe mig. Jeg vil gerne i kontakt med førstegangsmødre, der før fødslen forventede, at de skulle amme, men som helt har opgivet at amme i løbet af de første 6 uger efter fødslen. Jeg vil gerne tale med mødrene, når deres børn er ca. 4 måneder gamle, det vil sige født i januar eller februar 2007. Det er desuden vigtigt, at mor forstår og kan udtrykke sig på dansk og at hverken mor eller barn har været alvorligt syge i de første fire måneder efter fødslen. Hvis du har kontakt med en mor/mødre, som opfylder kriterierne, håber jeg, du vil have ulejlighed med at ringe dem op for at høre, om de vil være med i undersøgelsen og hvis de vil det, få tilladelse til at udlevere deres navn og telefonnummer til mig. Jeg vil derefter kontakte dem for yderligere information om undersøgelsen. Til mor kan du oplyse, at undersøgelsen drejer sig om, hvad mødre oplever, efter de har opgivet at amme. Undersøgelsen skal bruges til at beskrive, hvad mødre har brug for fra sundhedsplejersken, efter de har opgivet at amme. Samtalen med mor kan for eksempel foregå hjemme hos hende selv, hvor hun naturligvis kan passe sit barn samtidig. Jeg forventer, at samtalen tager 1-1½ time. Det er selvfølgelig frivilligt for mødrene at deltage, og mødre, der har sagt ja til at deltage, kan på et hvilket som helst tidspunkt fortryde og melde fra. Hvis du får kontakt med mødre, der gerne vil deltage, kan du kontakte mig på mail eller telefon. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte mig pr. mail eller telefon. Når jeg er færdig med undersøgelsen, vil jeg selvfølgelig gerne præsentere resultaterne for dig og dine kolleger. Venlig hilsen og på forhånd tak Jette Schilling Larsen Sundhedsplejerske, stud. cur.
97
Bilag
Bilag 4. Brev til mødre
maj 2007 Kære
Tak fordi du vil deltage i min undersøgelse af mødres oplevelser, efter de har opgivet at amme. Jeg er sundhedsplejerske og studerer sygepleje ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Undersøgelsen foretages i forbindelse med min afsluttende opgave på dette studie. På baggrund af samtaler med mødre, vil jeg beskrive, hvad mødre har brug for fra sundhedsplejersken, efter de har opgivet at amme. Jeg vil derfor gerne tale med dig om dine oplevelser. For at få alle detaljer med, vil jeg optage samtalen. Lydfilen med samtalen vil kun blive benyttet i forbindelse med min opgave og vil blive slettet, når opgaven er afsluttet. Navne og personlige oplysninger vil blive ændret i opgaven. Selve samtalen tager 1-1½ time, der er naturligvis plads til afbrydelser, hvis dit barn har behov for din opmærksomhed undervejs. Det er selvfølgelig frivilligt, om du vil deltage. Selv om du har sagt ja, kan du på et hvilket som helst tidspunkt fortryde og melde fra. Vi ses den
Venlig hilsen
Jette Schilling Larsen Sundhedsplejerske
98
