3
29. oktober 2010 Læs om: computerspil som moderne legekul- tur, Harry Potter, Duke Nukem og om lån af spil via nettet. &

Artikler i Aarhus Stiftstidende 29. oktober 2010

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Computerspil som moderne legekultur, Harry Potter, Duke Nukem og om lån af spil via nettet.

Citation preview

Page 1: Artikler i Aarhus Stiftstidende 29. oktober 2010

29. oktober 2010

Læs om: computerspil som moderne legekul-

tur, Harry Potter, Duke Nukem og om lån af

spil via nettet.

&

Page 2: Artikler i Aarhus Stiftstidende 29. oktober 2010

aoa-familie .06 / FREDAG 29. OKTOBER 2010

Børnene får ikke bare spil med Mario eller tv-programmer med Hannah Montana men også bøger, tøj, legetøj og musik med de samme figurer

Af Stine Liv [email protected]

Børn, der vokser op i dag, tager compute-ren, computerspil og internettet fuldstæn-dig for givet.

De kender ikke til en verden uden di-gitale medier og de opfatter derfor heller ikke computeren som noget særligt sam-menlignet med andre medier, kommuni-kationsmidler eller legetøj. For dem er computeren – og mere specifikt computer-spil – blot en af flere veje til at komme i leg og til at udleve fortællinger, kropslige udtryk og identitetsdannelse.

Kendetegnende for børns lege- og me-diekultur i dag er, at den på forskellig vis er hægtet op på større medie- og forbrugs-kredsløb. Succesfulde, verdensomspæn-dende brands lige fra Mario Bros, Byg-gemand Bob, Pokémon og High School Musical spiller på en mængde forskellige platforme, hvorfor en film, et computer-spil eller et tv-program kun yderst sjæl-dent står alene.

Tværtimod følges den skærmbaserede tekst op af legetøj, bøger, tøj, musik og an-dre former for merchandise. Det betyder, at børns mediekultur i høj grad er bygget op om universer, og at de forskellige pro-dukter inden for universet understøtter forskellige aspekter af børns leg.

Således tilbydes børn og unge hele »pakker« bestående af fortællinger at lege ud fra og ikke mindst rekvisitter og arte-fakter at lege med.

Når vi vil forstå betydningen af compu-terspil i børns liv skal vi derfor holde os for øje, at de indgår som en – betydnings-fuld – del af børns samlede lege- og me-diekultur. Ligeledes er det nødvendigt at

forstå at computerspil er en praksis, der finder sted på en række platforme, fra pc over stationære spillekonsoller (Playsta-tion, Wii, X-box) til i stigende grad mobi-le konsoller (Nintendo DS, PSP) og ikke mindst telefoner, Iphones, Ipods og Ipads.

Spillekultur er altså andet og mere end teenagedrenge, der sidder dage og næt-ter involverede i komplicerede online spil-leuniverser, det er i særdeleshed også en aktivitet, vi (børn såvel som voksne) bæ-rer med os og bruger til at udfylde hver-dagens pauser og mellemrum med. Og endelig er computerspil i stigende grad i bevægelse, fra kælderen og børneværel-set til skolegården, skoven og byens rum, hvor spil kobles med fysisk aktivitet. Ek-sempelvis kobles spilleelementer på klat-restativet, der lægges GPS skattejagter ud i skoven og eksperimenteres med koblin-gen af fysiske og virtuelle spilleuniverser.

Computerspil er altså ikke til at komme udenom – og er nok kommet for at blive. Og at spille computerspil er som sagt me-get andet end at ’nørde’ foran skærmen. For langt de fleste børn og unge er spil en aktivitet, de foretager sig sammen med andre. Enten konkret, ved at de sidder sammen omkring skærmen, udveksler tips og tricks og lærer af hinandens kom-petencer i forhold til at gennemføre spil-lets baner. Eller i en gruppe af kammera-ter hvor snakken går om computerspil og forskellige børn anerkendes for deres for-skellige kompetencer og viden om spillet.

For en nuanceret forståelse af compu-terspil må man nødvendigvis også for-holde sig til hvad det er for spil, børnene spiller. Genrerne er mange og udbuddet bliver stadig bredere. De senere år har der særligt været fokus på at udvikle spil, der tilgodeser piger, der ikke har lyst til ac-tion og vold, når de spiller. Ligeledes er markedet for lærings- og undervisnings-spil bugnet, med en lang række titler af svingende kvalitet. Problemet med disse kan være at de ikke tager spilelementet alvorligt – at de simpelthen ikke er sjove nok. Når computerspil virker taler de til fantasien, til kroppen og til den sociale in-teraktion mellem børn – og mellem børn og voksne.

Af Steen Nielsen og Mette Kirkegaard [email protected]

Så er det den 18. november, at fil-men Harry Potter og Dødsregalier-ne (første del) har premiere.

Men hvordan kommer man i den rette magiske stemning, før man ser den? Skal man læse hele

serien igen? Eller er det mere stem-ningsfyldt at høre musikken? Måske vil en lille filmmaraton med de foregå-ende film fungere for nogle, mens spil-lene for andre kan være den bedste vej ind i Potter-universet. Spilbibliote-karerne anbefaler opvarmning til den nye film ved hjælp af den sidste Har-

ry Potter, der gik på tværs af medier-ne: Harry Potter og Halvblodsprinsen.

BogenEn af de mere action prægede bøger i serien, den store overordnede fortæl-ling om Voldemort tager fart og bå-de fjender og venner bliver langsomt bragt i stilling til det ventede opgør.

Bogen slutter med et storslået og trist farvel til en af Harrys største støtter. Bogen (og de andre i serien) er fremragende underholdning og helt oplagt som opvarmning, inden man skal ind og se filmen.

SpilletHar du altid drømt om selv at spille

Quidditch eller svinge tryllestaven i en rask lille duel, så er spillet mulig-vis lige det du leder efter.

Spillet er en af de bedre i serien af Harry Potter spil, men der mangler noget, før man virkelig oplever den magiske stemning der er over hog-warts og potter universet. God op-varmning til de mindre børn.

FilmenDen sjette film er en af de absolut bed-re i serien. Her er gensyn med alle de gamle bekendtskaber og nye karak-ter, som Horace Slughorn (Horatio Schnobbevom) spillet af Jim Broad-bent.

Filmen er som de andre i serien li-

ge dele komik, ungog magi. Som opvafilm kan en samletmaraton varmt an

MusikkenMusikken til Harrblodsprinsen er sklas Hooper. Han inJohn Williams kenTheme), som er gåne.

Men ellers er desang, der adskillersik fra de andre i sgodt baggrundstapbogen.

Opvarmning til Harry Potter — på tværs af medier

Foto: Colourbox

COMPUTERSPIL ER MODERNE LEGE

Page 3: Artikler i Aarhus Stiftstidende 29. oktober 2010

. aoa-familie 07/FREDAG 29. OKTOBER 2010

Duke Nukem is back (måske)! Den grove, chauvinistiske, voldelige, men alligevel sært charmerende spilfigur, fik sit gennembrud i spillet Duke Nu-kem 3D (1996), men var allerede på ba-nen i to tidligere spil Duke Nukem (1991) og Duke Nukem II (1993).

Duke Nukem 3D adskilte sig fra andre af tidens skydespil ved at spil-figuren Duke havde en tydelig per-sonlighed, en personlighed der var meget inspireret af 80’ernes mange actionhelte. Spillet var også grafisk meget flot og blev blandt andet rost højt i en anmeldelse i Troldspejlet, en anmeldelse der stadig kan ses, hvis man kigger forbi troldspejlets hjem-meside. Denne personlighed, med til-hørende grove sprog, sammen med spillets realistiske grafik og inklusi-onen af letpåklædte kvinder, gjorde at spillet løb ind i en voldsom kritik og mange steder kun udkom i censu-

rerede udgaver.På trods af de spilmæssige kva-

liteter, censuren og Dukes person-lighed huskes Duke Nukem måske bedst for al balladen om den efterføl-ger der skulle laves. En efterfølger der første gang blev annonceret i 1997 og så siden har levet en omtumlet tilvæ-relse med skiftende spilstudier, sags-anlæg og en forsinkelse af så utroli-ge dimensioner, at de fleste havde op-givet håbet om nogensinde at se det udgivet.

Men nu er der endnu engang håb forude, Gearbox Software skulle væ-re i gang med efterfølgeren: Duke Nukem Forever, der forventes klart til næste år. Blast from the past hå-ber at de mange år ikke har slidt alle kanterne af Dukes personlighed, og at spiloplevelsen også holder i det 21. århundrede.

Blast from the Past

gdomsfilm, action armning til den nye t Harry Potter film-

nbefales.

ry Potter og Halv-krevet af Nicho-nkorporerer dele af ndte tema (Hedwig’s ået igen i alle filme-

et brugen af kor-r denne films mu-serien. Kunne være pet til genlæsning af

rneAf Maria Sofie Aleberg [email protected]

Har du et lånerkort med pinkode til et bibliotek i Århus kommune, får du nu mulighed for at låne compu-terspil og sprogprogrammer via In-ternettet.

Den nye service som Århus Kom-munes Biblioteker tilbyder kom-munens borgere fra den 1. novem-ber 2010 hedder Spilogmedier.dk. Tilbuddet er en udvidelse af Århus Kommunes Bibliotekers netmedier, som findes via linket http://www.aakb.dk/netmedier

Lige nu indeholder Spilogmedi-er.dk ca. 70 spil og pc-programmer, som du kan downlåne til din egen pc. Men Spilogmedier.dk forventer at øge udbuddet med 50-200 spil og pc-programmer om året.

Spilogmedier.dk stræber efter at tilbyde flest mulige typer af compu-

terspil og pc-programmer til både børn og voksne. Der er i øjeblikket flest spil til børn – og af de popu-lære kan nævnes Hugo, Pixeline og Flunkerne.

Spilogmedier.dk indeholder både kommercielle titler, mere nichepræ-gede titler og independent games. Spilogmedier.dk er let at bruge. Når man har downloadet spillet funge-rer det i 7 dage, hvorefter det ophø-rer med at virke - samme spil kan først lånes igen efter 30 dage. Iføl-ge redaktør Lone Hejlskov Munke-bjerg er der flere interessante titler på vej bl.a. strategispil til den ældre målgruppe.

Alle spil og programmer er kryp-teret og kopisikret, hvilket forhin-drer uautoriseret kopiering af tit-lerne.

Maria Sofie Aleberg Rousing er mediekonsulent ved ITK – Medier, Århus Kommune

Lån et spil via nettet

Billedet viser holdet bag projektet Gaming – når biblioteket spiller med, hvor vi arbejder med formid-ling af (computer)spil og spilkultur i biblioteksregi.

Lisbeth Overgaard Nielsen har en tværgående baggrund fra Medievi-denskab og Æstetik & Kultur fra Aar-hus Universitet, mens Steen Nielsen

og Mette Kirkegaard Jensen er ud-dannet bibliotekarer med speciale i computerspil og spilkultur.

Vi vil skrive om gaming her i avi-sen, hvor vi ofte inviterer gæsteskri-benter ind fra spilverdenen - fra pro-fessionelle gamere til spilforskere, spiludviklere eller passsionerede ak-tører fra den danske spilscene.

Holdet bag gaming-siderne

Fra venstre: Lisbeth Overgaard Nielsen, projektleder, Steen Nielsen, spilbibliotekar og Mette Jensen, spilbibliotekar.

!VIL DU VIDE MEREHvis du vil vide mere om

børn og computerspil, kan du fx finde information i:

Jessen, Carsten (2001): Børn, leg og computerspil. Odense Universitetsforlag

Eller på: http://www.videnskab.dk/content/dk/blogs/leg_og_robotter

Stine Liv Johansen fortæller om børns medievaner i foredraget »Er børn holdt op med at lege?« på Hovedbiblioteket den 17. november kl. 16.30.

Stine Liv Johansen, ph.d., forsker i børns leg og mediebrug ved Aarhus Universitet. Hun er forfatter til afhandlingen ’Seere i bleer – når små børn møder medier’ og er tilknyttet projektet »Legende familier i biblioteket« samt Center for Playware.

{

{

{

{

{

EKULTURSIDERNE HER ER ET SAMARBEJDE MELLEM HOVEDBIBLIOTEKET OG ÅRHUS STIFTSTIDENDE OM FORMIDLING AF GAMING OG COMPUTERSPIL.

Bibliotekets gamingeks-perter står klar med gode råd og svarer på spørgsmål på stiften.dk, mens det her på siden handler om anbefalinger, nyheder, klassikere, interviews med interessante gaming-aktører og spændende vinkler på gaming.

GAMING