Astma-Allergi Bladet MArts 2012

Nyt fra forskNiNgeN:

Hårfarvning påvirker dit immunsystem 22

NR. 2 - MARTS/APRIL 2012

Udgivet af Astma-Allergi Danmark

www.astma-allergi.dk

mad med merete:

Hvilken type fødevareallergiker er du? 19

Plant din egen pollenfri zoneStort tema om at skabe udendørs arealer næsten fri for pollen i haven og i byen

astmahjemmet i koNgsberg:

Scrapbog af et lille stykke Danmarks- historie 27

Lalandia!Weekendtilbud for hele familienside 24

Pollenbiolog Jane Sommer er

forårsklar, men hendes haveoutfit

mangler noget.Side 10

Ekstra omsorg for børnene – få hul i begge ører samtidig.

Har du et barn, som gerne vil have huller i ørerne?Selv når et barn har set frem til den store dag, sker det, at barnet fortryder efter det første hul.

Derfor har Blomdahl udviklet medicinsk dobbeltpiercing. Det betyder, at barnet får lavet hul i begge ører samtidig. Det går hurtigere, føles tryggere og er mere skånsomt for barnet.

Blomdahl er medicinsk piercing og hudvenlige smykker udviklet i samråd med hudlæger. En tryg måde at være fi n på hver dag, uden risiko for hud og helbred. www.da.blomdahl.com

Medicinsk dobbeltpiercing – det bedste for barnet.

MEDICINSKØREPIERCING

0 % NIKKEL

3

indholdAstmaAllergi udgives af:Astma-Allergi DanmarkUniversitetsparken 44000 RoskildeTlf. 43 43 59 11Fax 43 43 54 33Mail: [email protected]

Redaktør Martine [email protected] chefredaktørLise NørgaardØvrig redaktionStine Ramlyng, Betina Hjorth, Janne Sommer, Jeannette Amsinck, Ewa DaniélProduktionsansvarlig Helle SchultzDirektør Thorkil KjærTryk DatagrafGrafisk design DatagrafAnnonceekspedition Jonna VintherDansk Mediaforsyning ApSTlf. 70 22 40 88, [email protected]

AstmaAllergi Nr. 2 – marts/april 2012Oplag 17.500. AstmaAllergi udkommer seks gange årligt. Næste blad 3/2012 udkommer 25 april. Deadline er 14 marts 2012. Løssalgspris er 40 kr. ISSN 1904-2027. Papir trykt med vegetabil-ske farver på papir, der er ISO 1400 1 Cer-tificeret, Emas mærket samt FSC certifi-ceret. CO2-udledningen ved produktio-nen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulte-rer i en tilsvarende CO2-reduktion. Bla-dets deadline var d. 24 januar 2012. Gengivelse af artikler og andet ind-hold må kun ske med tilladelse fra AstmaAllergi og med synlig kildeangi-velse jævnfør ophavsrets lovens bestemmelser om citatret.Astma-Allergi Danmark kan ikke tage ansvaret for virkning af annoncerede produkter.

FORSIDE: Janne Sommer, pollenbiolog i Astma-Allergi Danmark. Foto: Martine Bentsen

Kort og Godt

Mad med Merete

Nyt fra Forskningen

Kursustilbud

Spørg Rådgivningen

Fra medlem-til-medlem

Lokalnyt

Guide: Plant din egen pollenfri zone

Byrum med pollenfri planter

Vi har brug for grønne byrum

Regionsmøder: Kom og bliv hørt

Et lille stykke Danmarkshistorie i Norge

Scrapbog: Astmalindring i de norske fjelde

Få det bedre med dit atopiske eksem

4

19

22

24

32

35

35

10

14

16

20

27

28

34FAST

E SI

DER

ARTI

KLE

R

Skal Danmark asfalteres?

AstmaAllergı marts/april 2012

Nej! Vi ønsker ikke et gennem-asfalteret Dan-mark - lige så lidt som kunstige blomster er at foretrække frem for den ægte vare.

Vi undrer os dog over, at birk og græs - og i stigende grad også træet platan – fortsat er blandt de foretrukne plantevalg, når udendørs arealer i byerne skal beplantes. Disse tre planter er blandt de 100 plantearter, der giver menne-sker med astma og allergi allerflest gener.

Der findes – hold nu fast – 250.000 plante-

arter, der IKKE giver mennesker med allergi og astma symptomer. 250.000.

Lige så lidt, som vi ønsker Danmark asfalte-ret, ønsker vi heller ikke forbud mod eller krav om at man skal fælde alle birketræer og fjerne alle græsplæner, men vi mener, at det er på tide, at man kommer i gang med at indrette det offentli-ge rum, så det er sundt for alle at være der.

I Norge er man godt på vej, det kan du læse om i temaet.

Hvis du som politiker eller arkitekt også gerne vil vide mere, så giv os endelig et ring – vi vil med glæde fortælle om de gode alternativer.

TemaPollenfri udearealer – sådan!

s. 9-17

birkelund blev til kirsebærlundside 16

gUide: Plant din egen pollenfri zoneside 10

byrum med pollenfri planterside 14

Ekstra omsorg for børnene – få hul i begge ører samtidig.

Har du et barn, som gerne vil have huller i ørerne?Selv når et barn har set frem til den store dag, sker det, at barnet fortryder efter det første hul.

Derfor har Blomdahl udviklet medicinsk dobbeltpiercing. Det betyder, at barnet får lavet hul i begge ører samtidig. Det går hurtigere, føles tryggere og er mere skånsomt for barnet.

Blomdahl er medicinsk piercing og hudvenlige smykker udviklet i samråd med hudlæger. En tryg måde at være fi n på hver dag, uden risiko for hud og helbred. www.da.blomdahl.com

Medicinsk dobbeltpiercing – det bedste for barnet.

MEDICINSKØREPIERCING

0 % NIKKEL

Kort og godt

4 MARTS/ApRIL 2012

PoLLeN Så er den altså god nok. 12. januar gik de første pollen fra el og hassel i pollenfæl-den i København, og de efterfølgende dage kunne pollenbiolog og leder af de danske pollentællinger, Janne Sommer, se et til to pollen i fælden, som hun, pga. den varme vinter, allerede startede op 27. de-cember 2011. Dagens Pollental offentlig-gøres dog først, når mængden af pollen er mere konstant, fx tre på hinanden følgende dage med flere pollen. Det satte regn og temperaturer om-kring frysepunktet dog en stopper for 15. januar, og så kom vinteren.

UNdersØgeLse I 2011 blev ca. 140.000 danskere eks-rygere. Det viser ny undersøgelse af dansker-nes rygevaner, som Epinion har lavet for Sund-hedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Be-kæmpelse og Danmarks Lungeforening. Det er dog ikke lige let for alle at fastholde rygestoppet, selv om det i første omgang lykkes at blive røgfri. Det kan være en lang proces at holde op med at ryge.

– Mange rygere og eks-rygere siger, at især støtte fra deres venner, familie og kollegaer gør, at rygestoppet kan lykkes, fortæller Anne Brandt, adm. direktør i Danmarks Lungeforening.

Læs mere om undersøgelsen på: lunge.dk under NYHEDER

Rygere stopper i stort tal

Den rene luft er i fokus i hele verdenkamPagNe Retten til at trække vejret frit er vigtig for os og vores børn. Frisk luft holder os sunde, giver livskvalitet og mindsker problemer med astma og allergi. Derfor vil vi gerne gøre en bred indsats for at sikre, at vi får renere luft, siger Thorkil Kjær, di-rektør hos Astma-Allergi Danmark.

Der skal være mindre for-urening i luften både fra bi-

ler, toge, skibe og brændeov-ne, men også fra pollen, spo-rer og andre allergener.

Og arbejdet for at sikre ren luft er ikke bare varm luft. Bå-de lokalt, nationalt og globalt er den rene luft en prioritet på den politiske dagsorden, og det er første skridt til at få gjort en forskel.

Vores europæiske allergi-paraplyorganisation EFA, har bl.a. sat ren luft på dags-

ordenen med hvidbogen ‘A Breath of Fresh Air’ i slutnin-gen af 2011, og World Aller-gy Organization (WAO) har også bedre luftkvalitet inklu-deret som arbejdsområde for 2011-2012.Læs mere på: astma-allergi.dk/renluft

Havde du pollensymptomer i januar?

Gratis event om sundhed og klima

LØb Kan du løbe 10 km eller måske mere? Og vil du opleve en af Danmarks smukkeste strækninger? Så tilmeld dig Etapeløbet Hærvejen, der løber af stablen 23.-24. juni.

Løbet er arrangeret af Løbeklubben på facebook, som i samarbejde med sponsorer-ne At Work Skolen og Kaiser Sport har valgt at donere alle deltagergebyrer ubeskåret til Astma-Allergi Danmarks arbejde.

Der løbes ad Hærvejen fra Padborg op til Viborg. Der er 28 etaper á 10 km, og du vælger selv hvor mange etaper, du vil løbe. Der løbes i samlet flok med 6 min/km. Læs mere om løbet i næste blad og på facebook.com/Haervejsloebet.

Løb en tur op ad Hærvejen og støt os!

eVeNt Kan konsekvensen af klimaforandringerne være mere astma og allergi? Så-dan lyder et af spørgsmåle-ne på et stort event, der lø-ber af stablen i Operaen i København d. 25. april kl. 14.00 til 17.00 i forbindel-se med Danmarks EU-for-mandskab. Operaen bliver denne dag lavet om til et stort forsøgs- og vidensla-boratorium, hvor du på egen krop kan opleve, hvad klimaforandringer kan be-tyde. Til stede vil være flere prominente talere, og du kan bl.a. møde Astma-Al-lergi Danmark, Køben-havns Universitet og Ale-xandra Instituttet. Alle er velkomne og det er gratis.

Læs mere på: astma-al-lergi.dk/nyheder.

Pollenkorn fra hassel forstørret mange

tusind gange. Illu: Lis Højlund Pedersen

5

marts

1. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Aalborg

5. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Assens

6. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Jammer-bugt Kommune

12. Eksemskole i Randers14. Foredrag om forebyggelse af

allergi hos småbørn i Vording-borg

19. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Odsherred Kommune

19. Foredrag om forebyggelse af allergi hos småbørn i Vejen Kommune

21. Temadag om indeklima på Nationalmuseet i København kl. 9.15

24. Weekendtur til Sea West i Nørre Nebel

aPriL16. Eksemskole i Næstved17. Lungecafé i Allerød25. Klimaevent i Operaen

i København27. Weekendophold i Lalandia

Læs mere om de enkelte arran-gementer og hvordan du tilmel-der dig her i bladet og på: astma-allergi.dk/kalender.

Kalenderen

Ny aPP Dine spørgsmål om medicin er nu kun et klik væk fra et svar. Med app’en Medicintjek får du via din smartphone en nem adgang til oplysninger om din medicin. Bag den gratis app, der er udviklet til både iPhone og Android står Lægemiddelstyrelsen. Læs mere på medicintjek.dk.

SU og medicin og allergi er en cocktail der ender som dårlig økonomi. Selvfølgelig har jeg slækket på min medicin og cremer.. desværre

Kommentar fra Mette I.S. på Astma-Allergi Danmarks facebook-side, hvor vi

i starten af januar spurgte: Medicin kan være en stor udgift på budgettet.

Har du nogensinde droppet at købe forebyggende astmamedicin – eller

brugt mindre end lægen anviser – for at spare penge? I alt 31 kommenterede

spørgsmålet, og i politiken d. 14. januar kunne man læse historien:

’Fattige dropper livsvigtig medicin’. Find artiklen her: pol.dk.

3 nye med Den Blå Krans

plaster uden allergi. Efterspørgslen fra vores medlemmer har været der længe, og nu er det lykkedes Ecopeople at udvikle et plasterprodukt, der er fri for kolofonium, fri for latex og med en hudvenlig åndbar tekstil. plasteret er selvfølgelig deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.ecoPeople Plaster sensitive, 24 stk. plaster i forskelli-ge størrelser og fås i Netto-butikker over hele landet i første omgang dog kun fra den 26. – 31. marts.

Der er ikke længe til bikini-sæsonen, og nu kan du blive bikiniklar med en nyhed fra Vivag. Deklareret Feminin intimbarbergele til barbe-ring af særligt sarte hudom-råder. Barbergeleen kan og-så sagtens bruges af mænd til helt almindelig ansigts-barbering. Vivag feminin intimbarbergele fås på apoteker og i Matas. 150 ml. til vejledende udsalgspris 75,95 kr.

Matas lancerer endnu et deklareret produkt i deres naturøko-serie, nemlig Ma-tas Natur Øko ansigts-peeling. produktet er uden parfume, farvestoffer og parabener og bærer både Den Blå Krans og Svane-mærket. 80 ml. til vejle-dende udsalgspris 69,95 kr. fås i Matas og på matas.dk.

Dyr medicin får os til at droppe den

Medicintjek på mobilen

Forhandles kun på apoteket

Øger hudens fugtindhold

Genopbygger hudens naturlige forsvar

Dæmper kløe og irritation

Hvorfor er det vigtigt at vaske atopisk hud?

Eksemhud bliver nemt angrebet af bakterier, fordi huden er beskadiget. Bakterier fremkalder irritation og forværrer eksemet. Vask af huden fjerner bakterier og mindsker risikoen for nye eksemudbrud.

Bliver huden ikke mere tør af at blive vasket?

Det er vigtigt at vælge et vaskeprodukt, der ikke indeholder sæbe. Exomega Vaskeolie og Vaskegel er sæbefrie, vasker huden helt ren og nedsætter samtidig tørhed og kløe.

EXOMEGATil tør, irriteret og atopisk hud

Exomega serien er specielt udviklet til atopisk og meget tør hud. Udover vaskeprodukter indeholder serien lotion, creme og fedtcreme til opfølgende pleje.

NYHEDSæbefri vaskegel uden

parabener og parfume

Exomega serien er specielt udviklet til atopisk og meget tør hud. Udover vaskeprodukter indeholder serien lotion, creme og fedtcreme til opfølgende



6590-Exomega Annonce 210x280+5.indd 1 24/10/11 16.47

7

Forhandles kun på apoteket

Øger hudens fugtindhold

Genopbygger hudens naturlige forsvar

Dæmper kløe og irritation

Hvorfor er det vigtigt at vaske atopisk hud?

Eksemhud bliver nemt angrebet af bakterier, fordi huden er beskadiget. Bakterier fremkalder irritation og forværrer eksemet. Vask af huden fjerner bakterier og mindsker risikoen for nye eksemudbrud.

Bliver huden ikke mere tør af at blive vasket?

Det er vigtigt at vælge et vaskeprodukt, der ikke indeholder sæbe. Exomega Vaskeolie og Vaskegel er sæbefrie, vasker huden helt ren og nedsætter samtidig tørhed og kløe.

EXOMEGATil tør, irriteret og atopisk hud

Exomega serien er specielt udviklet til atopisk og meget tør hud. Udover vaskeprodukter indeholder serien lotion, creme og fedtcreme til opfølgende pleje.



Exomega serien er specielt udviklet til atopisk og meget tør hud. Udover vaskeprodukter indeholder serien lotion, creme og fedtcreme til opfølgende



6590-Exomega Annonce 210x280+5.indd 1 24/10/11 16.47

Skriv elektronisk dagbog og:

”At bruge Netallergi.dk har gjort mig sikker på, at jeg har pollenallergi, og gjort mig mere opmærksom på, at jeg fejler noget, som jeg dog kan symptombehandle.”

Christian Bjerregaard-Olsen, 26-årig pollenallergiker fra Aarhus.

Bliv klogere på din pollenallergiHar du pollenallergi og vil du gerne vide mere om dine symptomer, så kan du igen i år bruge det elektroniske redskab netallergi.dk til at registrere dine allergisymptomer sæsonen igennem. Det gjorde 200 pollenallergikere sidste år og blev klogere på deres allergi.

A F M A RT I N E B E N TS E N

Det er endnu for tidligt at kunne udlede noget over-ordnet af de data, som 200 pollenallergikere sidste år indtastede på sitet netaller-gi.dk. Men leder af under-søgelsen, professor Torben Sigsgaard, er foreløbig glad for de resultater, som 2011 har vist.

– Vi havde et ønske om, at mindst 100 ville bruge netallergi.dk og registrere deres symptomer, i stedet kom vi op på 200 menne-sker, og det er jo langt flere end vi havde turdet håbe på, siger han.

Det er første gang, at en gruppe forskere og fagfolk indenfor pollenområdet fra Aarhus Universitet, Dan-marks Miljøundersøgelser og Astma-Allergi Danmark går sammen om at få dan-ske pollenallergikere til at registrere deres symptomer hver dag i pollensæsonen.

Hensigten er at sam-menligne de indtastede symptomer med andre fak-torer end det daglige pol-lental, for at se, om der er andet, der har indflydelse på, hvad der giver pollenal-lergikere symptomer i hver-dagen. De andre faktorer er bl.a. mængden af ozon, mængden af forurening, vejr- og vindforhold.

Grafen viser, at den 26-årige Christian Bjerrega-ard-Olesen fra Aarhus, har pollenallergisympto-mer fra den 14. maj til den 21. maj 2011. De mør-kerøde prikker er hans lungesymptomer, altså hvordan symptomerne påvirker hans evne til at få vejret. De orange er hans øjne/næse-symptomer. De lyseblå prikker indikerer generne, altså hvor meget han selv mener, han er generet af sine

symptomer. De mørkeblå prikker viser, hvor me-get hans adfærd er påvirket af symptomerne, dvs. hvor svært han har ved fx at udføre sit arbejde el-ler i det hele taget være nogen steder.

Professor toben sigsgaard: Enkelte dage har Christian gener mellem 80 og

100, og det er meget. Det interessante ved Chri-stian er, at han er testet i forhold til birkepollen. Men Christians data understøtter tidligere for-modninger om, at vi kan se reaktionerne, før vi kan påvise allergien. Helt specifikt kan vi bruge Christians data til at komme tættere på, hvilket allergen der er i luften på det pågældende tids-punkt, samtidig skal vi tjekke om sol og forure-

ning kan have haft indflydelse netop disse dage.

Pollenallergiker Christian bjerregaard-olesen: -Helt tilbage til folke-skolen har jeg haft symptomet på pol-lenallergi. De kom al-tid omkring de skrift-lige eksamener, hvor jeg var ret generet af løbende næse og klø-ende øjne, og det syntes jeg var mær-keligt. Men det var faktisk først i 2010, at jeg blev testet ved en blodprøve hos

min læge, og den var negativ. Alligevel har jeg de sidste tre år brugt bl.a. næsespray på de dage, hvor birkepollen er værst, og det har hjulpet. At bruge Netallergi.dk har gjort mig sikker på, at jeg har pollenallergi, og gjort mig mere opmærksom på, at jeg fejler noget, som jeg dog kan symptom-behandle.

En 26-årigs pollensymptomer

6751_Neutral_Allergitjek_Ann_DK_210x280_TRYK.pdf 1 21/11/11 09.28

9

I Danmark er vi rigtig gode til at plante med birk og græs i vores haver og i byerne. Netop disse to planter er blandt de 100 mest allergene planter, der findes, og skyld i de fleste danskeres allergisymptomer hver pollensæson. Men der findes 250.000 plante alternativer. 250.000! Det handler bare om, at vi begynder at ændre vores plantevaner – både i haven og i byen. I dette tema giver vi både dig, politikerne og landskabsarkitekterne gode råd til, hvordan vi sammen kan blive bedre til at skabe – næsten – pollenfri oaser både derhjemme i din have og i byen, hvor mange mennesker færdes.

Det får du:• Guide til at lave din egen pollenfri zone, side 10

• Byrum med pollenfri planter, side 14

• 250 birketræer blev til kirsebærtræer midt i København, side 16

• Vi har brug for grønne byrum, side 16


I L LUST RAT I O N E R O G F OTOS : B E N T J O H N S E N , V E N L I GST U D L å N T M E D T I L L A D E LS E F RA H A N S DAT T E R N A N N A J O H N S E N O G CO py DA N ,

Gy L D E N DA LS STO R E DA N S K E , K ø B E N H AV N S U N I V E RS I T ET, A R K I T E KT F I R M A ET H AC K ET T, H A L L , M C K N I G H T.

TA K F O R L å N A F H AV E T I L KA R O L I N E L AWæT z .

TemaPollenfri udeareal – Sådan!

Pollenfri udearealer – sådan!

stort tema:

hasseL

græs

birk


10 MARTS7ApRIL 2012

Frem med skovlen, på med gummirøjserne. Kom ud i haven og få skabt din helt egen athjuufri grønne oase. Vores pollenbiolog Janne Sommer og hendes norske kollega Hallvard Ramfjord giver dig de bedste tip til at vælge de helt rigtige planter, blomster og træer til haven, terrassen og altanen.


næsten

1

2

3

4

5

6

7

8

sådan kommer du godt i gang

Start med at tegne en skitse, og tænk over hvilke behov haven skal dække: skal det være legeplads, rekreativ oase, grøntsagshave eller bare nem at holde

Overvej herefter, hvor din favoritplads skal være. Tænk over vind- og solretning, og hvor naboen har sin kompost og evt. træer, der kan give allergiproblemer

Vælg planter, der er insektbestøvede eller planter, der ikke er kendt for at give allergi

plant planter og træer, der afgiver duft, længst væk fra soveværelset og udeområder, hvor du skal opholde dig meget

Undgå for meget græsplæne og/eller erstat i stedet med fx mikrokløver

planlæg en grøn væg ud mod trafikeret vej, da planter skaber filter mod støj, støv og for-urening

Mælkebøtter har fået en renæssance, og mange lader dem stå i haven, for de er indbyden-de for i sær børn. Men vær opmærksom på, at har du allergi over for bynkepollen, så kan du få høfebersymptomer af at røre ved dem

Gør haven spiselig for børn og voksne, lav et lille område med frugttræer, grøntsager og/el-ler små bær, som jordbær eller blåbær.

Få flere gode råd her: dinhverdag.astma-allergi.dk/tipstilhverdagogferie/haven

Plant din egen pollenfri zone

Det gode haveoutfit• handsker: Mange planter kan være hudirriterende,

og mennesker der opholder sig meget i deres have og udfører havearbejde kan udvikle kontaktallergi, hvis de håndterer visse planter hyppigt. Brug derfor altid handsker, når du håndterer planter

• hav et haveoutfit: Hav et sæt tøj, du altid tager på, når du går i haven og skift, når du skal ind igen. Selv om du planter din ha-ve pollenfrit er det svært at undgå at få pollen i tøjet, så skift til rent tøj fx i et bryggers eller gang, så du ikke ta-ger pollen med inden døre

• solbriller og hat: Brug solbriller, de kan holde pollen væk fra dine øjne og hatten kan forhindre, at pollen sætter sig i dit hår

Hvor mange pollen er der i luften i dag?Scan QR-koden med din iphone, og du er i gang med at hente Astma-Allergi Danmarks pollen-app – helt gratis! Så kan du hver dag hele pollensæsonen sikre dig adgang til Dagens pollental med Dit Mobile pol-lental. Med app’en kan du finde Dagens pollental, skri-ve dagbog over dine symptomer og meget mere. Se mere: astma-allergi.dk/ditmobilepollental

Lærk

fjerbregNe

GUIDE

11 11

Find én fejl på billedet af vores pollenbiolog Janne Sommer. Hvad mangler hun? Korrekt, nemlig handsker!

Plant din egen pollenfri zone

12 MARTS/ApRIL 2012

Planter unden allergifremkaldende pollen– riv ud og tag med til planteskolen, du kan alligevel ikke huske navnene i hovedet

Avnbøgehæk (Carpinus betulus) Azalea Bøgehæk (Fagus) Clematis Egehæk (Quercus)Fjerbregne illustration Frugttræer som æble og pære Fyr (pinus) Ginkgo bilobaGran (picea eller Abies) Heste-kastanie (Aesculus hippocastantantum)Lind (Tilia)Lærk (Larix) Løn (Acer)Magnolia Mahoniaprunus (fx blomme, mirabel,fuglekirsebær, slåen, hæg, rosenmandel)Ribs (Ribes)RododendronRoserRubus (fx hindbær og brombær)Røn (Sorbus)Sommerfugleblomst (Buddleja)Syren (Syringa) - de svagtduftende ellerduftløse arterTulipantræ (Liriodendron)Vildæble (Malus sylvestris)

Vil du have flere konkrete råd?på side 19 finder du en oversigt med gode bøger og artikler, som kan give dig endnu mere inspiration og konkrete råd til at komme godt i gang.

Skal du fælde dit gamle birketræ? Må du fælde naboens?Hvis du eller en i din familie har slem birkepollenallergi, så overvej at fæld jeres birketræ. Det kan dog ikke fjerne alle gener, men de værste gener fra birkepollen er lige ved træet. I kan dog ikke fælde naboens, men måske tage en snak med dem, måske går de alligevel med over-vejelserne. Du kan få hjælp til nabohåndtering og haverettigheder her:• Hegnsloven - hegnsloven.dk• parcelhusejernes Forening - landsforening-parcelhus.dk

Pollenfri oase på altanenBare fordi du ikke har en hel have, kan du også sagtens skabe din egen lille grønne pollenfri zone. • Er der sol eller skygge eller meget vind, det har betydning for hvilke

planter der kan gro i potterne• Vælg forskellige slags planter fra listen og se, hvad der gør sig bedst

på din altan. Det er surt at købe en hel bynke sommerfugleblomster, hvis de ikke kan trives i miljøet på din altan

• på en altan er du altid tæt på, undgå planter med stærkt duftende blomster

CLematis

fjerbregNe

magNoLia

Lærk

sådan tackler du astmaen – som pårørende

www.fria.se • +46 (0)31-734 13 30 • [email protected]

...så vælg Fria – lige så godt som almindeligt brød.

Har du en god smag?

Ad-Venture

Skandinavisk markedsleder indenfor glutenfrit brød

Nu kan du blive ven med Fria på Facebook

120113 allmän 2 12-01-11 12.37 Sida 1

14 MARTS/ApRIL 2012

Allergisymptomer kan let undgås i det offentlige rum.

Sådan lød budskabet, da det Norske Astma- og Allergiforbund (NAAF) i slutningen af 1980‘erne og begyndelsen af 1990‘erne begyndte at interessere sig for, hvorfor man egentlig brugte planter i det offentlige rum, der gav den stigende grup-pe pollenallergikere gener, når man vidste, at der fandtes et par hundredetusinde an-dre plantemuligheder.

Det var i sær to medarbejdere, der satte debatten i gang. Pollen- og aerobiolog Hallvard Ramfjord og Fylkessekretær Mari-anne Bjerke, der begge arbejdede for NAAF i Trondheim.

– Vi ved, at de lokale kilder til allergene pollen bidrager mest. Også selv om en del pollen kommer med langtransport, så er det det lokale arbejde med at plante ander-ledes, der gavner pollenallergikere mest, siger Hallvard Ramfjord og Marianne Bjer-ke fortsætter:

– Vi kiggede rundt i bybilledet og spurg-te os selv, hvorfor fx sygehuset skulle spre-de pollen til i forvejen syge? Et sygehus, der gør dig mere syg. Det var et paradoks at have planter i og udenfor sygehuset, der kan give både allergikere, astmatikere og duftfølsomme symptomer. Senere så vi på busstoppestederne, hvor der står smukke blomsterkummer, men planterne gav mas-ser af allergisymptomer, siger hun.

alternativer frem for forbudSåledes begyndte arbejdet med at udarbej-de lister over gode plantevalg, tale med po-litikere og offentlige institutioner, og i dag har Trondheim en politik, der tager ud-gangspunkt i, at det offentlige rum skal være tilgængeligt for alle. Det har ifølge Marianne Bjerke og Hallvard Ramfjord ikke

resulteret i et mere asfalteret bybillede el-ler flere kunstige blomster, rettere er be-plantningen i bybilledet nu blevet mere va-rieret, fordi man er blevet tvunget til at tænke i alternative plantevalg. Og det er den udvikling, de bifalder.

– Vi ved, at netop allergifremkaldende pollen begrænser en stor mængde menne-skers mulighed for at være i det offentlige rum. Vores mål er at gøre det offentlige rum tilgængeligt for alle. Ikke via forbud, men ved at tilbyde alternativer. Vi vil ikke være plantepoliti, men være med til at sik-re, at man fx planter pollenvenligt i nærhe-den af sygehuse og offentlige institutioner, siger Marianne Bjerke.

fra tåbelig til mere end tåleligMarianne er i dag ansat som konsulent med fokus på pollen, allergi og astma hos Helsedirektoratet i Oslo (svarerende til Sundhedsstyrelsen herhjemme red.). Og det er netop i Oslo, at AstmaAllergi Bladet møder de to i efteråret 2011 ved en dialog-konference om pollen, planter og tilgænge-lighed for alle - arrangeret af Helsedirekto-ratet.

– Det skabte stor samfundsdebat den-gang i slutningen af 1990‘erne, da vi for al-vor begyndte, og det var svært at få igen-nem politisk, nogle synes idéen var direkte tåbelig, men det forsvandt. I dag er det norske samfund anderledes positivt ind-stillet over for allergikere, siger hun.

sådan kan vi forebyggeGruppen af allergikere bliver større hver dag i Norge, og det er især børn og unge, der får allergi og astma.

– For netop børn og unge vil bl.a. pol-lenfri beplantning ude og inde være med til at lette hverdagen og give dem færre

sympto-mer. Men det kræver øget vi-den om, hvilke fakto-rer der påvirker og trigger deres allergi- og astmasymptomer. Men det er en særdeles vigtig opgave at løse, så udviklingen ikke løber løbsk, siger Anders Smith, der er se-niorrådgiver i Helsedirektoratet, og oprem-ser de forskellige tiltag, man har taget for at hindre og forebygge udviklingen i Nor-ge.

I 2008 udgav Helse- og Omsorgsdepar-tementet (svarer til Sundhedsministeriet herhjemme red.) ‘National Strategi for forebyggelse og behandling af astma- og allergisygdomme’, der løber til 2012.

I forordet skriver Helse- og Omsorgsmi-nister Sylvia Brustad:

"Flere forskningsresultater viser, at år-sagerne (til astma og allergi red.) i stadig stærkere grad kan knyttes til miljøfaktorer, udendørs såvel som indendørs (...) Med National strategi for forebyggelse af astma- og allergisygdomme ønsker vi at gøre det, vi kan for at standse den stigende fore-komst af disse sygdomme.

Her er der bl.a. fokus på, hvordan man kan forebygge ved bl.a.:

– Reducering af pollen som allergipro-blem ved restriktioner på beplantning af birk og andre allergifremkaldende træer og planter i tætbebyggede områder.

– Et nationalt kompetencecenter for forebyggelse af helbredsproblemer relate-ret til planter.

Ud over denne nationale strategi er der udarbejdet Folkehelseloven, der trådte i kraft 1/1 2012, som sætter fokus på ‘Sundhed i alt hvad vi gør’, der også ind-drager tiltag vedr. astma og allergi.

Sidst men ikke mindst arbejder Norsk

”Det skabte stor samfundsdebat dengang i slutningen af 1990‘erne, da vi

for alvor begyndte, og det var svært at få igennem politisk, nogle synes

idéen var direkte tåbelig, men det forsvandt. I dag er det norske samfund

anderledes positivt indstillet over for allergikere.”Marianne Bjerke, konsulent med fokus på pollen, allergi og astma hos Helsedirektoratet i Oslo

TemaPollenfri udearealer– Sådan!

Byrum med pollenfri planter - Sådan!græs

hasseLDe små pollenfri frø, du sår dette forår i din have, kan være med til at flytte, hvordan vi beplanter udendørsarealerne i byerne. Sådan er det fx gået i Norge, hvor politikken: Tilgængelighed for alle, sætter fokus på, at man vælger blandt de 250.000 plantealternativer, der ikke giver allergigener.

Standard på at fastlægge universelle stan-darder for, at allergifremkaldende planter skal undgås i planlagte udeområder, og at visse allergifremkaldende træer slet ikke må benyttes.

hele samfundet skal være medI NAAF er generalsekretær Geir Endregard glad for de positive landevindinger, der er gjort især de sidste 6-7 år. Men han under-streger vigtigheden af, at hele samfundet skal kunne se fidusen.

– Sundhed er det nye buzzword, hvis vi kan vise, at der er bedre sundhed ved at bygge på en bestemt måde eller ved at be-plante et område på en bestemt måde, så er det attraktivt. Men det nytter ikke, at det kun er os, der er med på idéen. Hele sam-fundet skal være med. Det skal ikke ske ved, at nogen har ondt af allergikerne. Man skal handle efter den bedste kvalitet for al-le, siger han.

den danske udfordringUdfordringen i Danmark er, at man endnu ikke har haft den store samfundsdebat. Man har med andre ord ikke samfundet med - endnu.

– Det er endnu ikke en naturlig måde at tænke på, når man fx skal planlægge eller beplante et byrum. Men jo tidligere allergi-en og plantevalget tænkes ind i processen des bedre, man skal simpelthen træne by-planlæggere, landskabsarkitekter og politi-kere i at vælge andre planter fra start, siger pollenbiolog i Astma-Allergi Danmark Jan-ne Sommer og fortsætter:

– Der findes 250.000 planter, der ikke giver allergisymptomer og 100, der gør. Hvordan får vi ændret vaner, så man ikke

vælger de 100 også selv om de er nogle af de mest kendte og samtidig mest hårdføre træer at plante i en storby?

Janne Sommer fremhæver, at der i Dan-mark har været enkeltstående gode eksem-pler på, at man kan ændre en ellers fast-lagt plantekurs (se case side 16). Og i Aar-hus offentliggjorde byrådspolitikere i 2011, at man vil opføre en allergivenlig skov.

– Det er et godt tiltag, der viser, at der rundt om i Danmark er mennesker, der er klar til at gøre en forskel, men jeg så aller-helst at vi ikke var nødt til at give allergi-kerne deres egen skov, men at det normale byrum kunne rumme dem. Særligt i denne tid, hvor mange kommuner sidder med kli-matilpasningsplaner, da er det vigtigt at tænke fornuftigt plantevalg for alle byens borgere, siger hun.

Der er med andre ord fortsat langt fra et par spæde tiltag til at have en hel strategi for, hvordan man sikrer tilgængelighed for alle i byen - også de miljøhæmmede.

”Der findes 250.000 planter, der ikke

giver allergisymptomer og 100, der gør.

Hvordan får vi ændret vaner, så man ikke

vælger de 100 også selv om de er nogle af

de mest kendte og samtidig mest hårdføre

træer at plante i en storby?”

pollenbiolog Janne Sommer om udfordringerne:

af alle danskere har pollenallergi

17 %

mener, at deres høfeber har negativ indflydelse på arbejdsliv og privatliv fx samværet med børn, evnen til at motionere samt at være med til fx skole- eller firmaudflugter.

50 %

over de planter, flest danskere er allergiske over for:

1. Græs2. Birk3. Bynke

Top 3

Tip: Få godagdang.dkDet danske website godadgang.dk er et udemærket forsøg på at hjælpe mennesker med forskelllige udfor-dringer. Herunder også mennesker med astma, allergi og duftoverfølsomhed, der kan være hæmmet af om-givende miljøfaktorer. Sitet opdateres hyppigt med go-de råd til kulturoplevelser, restauranter og hoteller.

ask

15

16 MARTS/ApRIL 2012

I disse måneder er et kæmpe plantebed ved at blive klargjort på Vartov i København lige ved siden af Københavns Rådhus. Her skal et par hundrede fugle-kirsebærtræer plantes dette for-år, og i sensommeren 2012 står en helt ny grøn plads klar midt i København til glæde for alle.

Men så glædeligt så det ikke ud i november 2009, da nyhe-den om projektet blev offent-liggjort. I den oprindelige plan havde man valgt birketræer. Et valg, som bl.a. Astma-Allergi

Danmark understregede det uheldige i, fordi:• Birkepollen er blandt de

mest allergifremkaldende pollen overhovedet. På en skala fra et til fem, hvor fem er det mest allergene, er den en femmer.

• Generne fra birkepollen er værst lokalt, dvs. lige der hvor birketræet står

• København i forvejen er Danmarks pollenbombe nr. 1, når det handler om birk. Mængden af birkepollen er

steget med næsten 400 pct. de sidste 30 år. Det skyldes bl.a. de grønne kiler i ”fem finger planen” samt birke-skovene på Amager.

• Den ekstremt centrale pla-cering pladsen har tæt ved den tungt trafikerede H.C. Andersens Boulevard, idet studier har vist, at der op-står en cocktail-effekt, så pollen bliver endnu mere allergifremkaldende ved at blive udsat for bilos.

Den lange liste over gode argu-menter for at vælge birketræer-ne fra og en liste over gode al-ternative træer sendte pollen-biolog hos Astma-Allergi Dan-mark, Janne Sommer, af sted til projektbagmændene, og efter et par måneder blev hun ind-budt til et dialogmøde. I sidste ende valgte Københavns Kom-mune at lytte til de gode ind-vendinger, og birk blev erstat-tet af fuglekirsebær. n

Tema

Vi har brug for grønne byrum

250 birketræer blev til kirsebærtræer

Følg udviklingen af pladsen: www.kk.dk/borger/byogtrafik/anlaegsprojekter/Pladserogophold/Vartov.aspx

Vores generelle sundhedstilstand er afhængig af, at vi er tæt på grønne udearealer. Allergikere og astmatikere har også behov for grønne oaser - bare helst dem uden allergene pollen. Hvorfor er det så svært at vælge andre planter? Stig L. Andersson, Danmarks ledende landskabsarkitekt byplanlægger og nyudnævnt professor ved KU Life, svarer.

Mængden af mennesker, der gerne vil bo i storbyen er sti-gende. Samtidig får stadigt fle-re mennesker allergi og under-søgelser viser, at andelen af mennesker med allergi er størst i storbyen. Det stiller krav til, hvordan det offentlige rum skal

indrettes, hvordan det skal be-plantes, og hvad der skal være af muligheder for de forskellige grupper af mennesker, der op-holder sig her.

Der kommer stadigt større fokus på sundhed i byplanlægningen,

hvilket bl.a. betyder flere grønne arealer - hvorfor er det overho-vedet vigtigt at have grønne storbymiljøer?

-For det første kan vi lære af naturens måde at håndtere fx store mængder vand, vores ur-bane kloaksystemer har vist sig

ikke at kunne holde til det. Åb-ne arealer med græs og tæt be-plantning i bymiljøet er samti-dig med til at sænke tempera-turen lokalt op til flere hundre-de meter væk fra et grønt om-råde, hvilket igen er positivt, da bygningerne ellers holder A

F M

AR

TIN

E B

EN

TS

EN

Pollenfri udeareal – Sådan!

Find 250 fejl. Sådan kommer Vartov i København til at tage sig ud fra sensommeren 2012 – dog med fuglekirsebærtræer i stedte for 250 birketræer.

birk

17

Kilder til hele dette tema er:● ”Gode råd er grønne” Af Marianne Bjerke og Hallvard Ramfjord

● Folkehelseloven, Helsedirektoratet, vedtaget 24/6 2011, trådte i kraft 1/1 2012

● Nasjonal strategi for forebygging og behandling av astma- og allergisykdommer, Helse- og Omsorgsdepartementet, 2008-2012

● ‘Den allergivennlige hagen’ af Hallvard Ramfjord

● Norsk Standard for Universell utformning av opparbeidete uteområder, NS 11005, punkt 5.2.12

● ’Sundhed og landskabsarkitektur’, artikel af Ulrika K. Stigsdotter og Thomas B. Randrup i tidsskriftet Landskab udgave nr. 7, 2007


på varmen. For det andet viser flere undersøgelser, at beplant-ning er med til at modvirke stress hos mennesker og der-med give os bedre livskvalitet. Jo flere træer des bedre for sundhed og velfærd. For det tredje er der den økonomiske side af at gøre byen mere grøn, nemlig at boligerne i de områ-der hvor der er meget grønt, stiger i værdi i forhold til boli-ger uden tæt tilknytning til grønne arealer.

I Norge tager man i byplanlæg-ningen udgangspunkt i at tage hensyn til alle borgere herunder bl.a. miljøhæmmede, har man et lign. udgangspunkt i Dan-mark?

-Det er også et krav her-hjemme, men vi har ikke været lige så gode til at implementere det som nordmændene. Man kan sige, at man i Norge lykke-des med at implementere det i

75 % af tilfældene, så langt er vi ikke herhjemme. De stiller skrappere krav, end vi gør i Danmark.

Hvorfor tror du, det er så svært at vælge andre planter end dem, man altid har brugt?

-Både i Norge og herhjemme kan man sige, at der er/har væ-ret en reaktionær holdning til plantevalg, hvor man foretrak hjemmehørende arter. Klima-forandringerne øger antallet af invasive arter og gør generelt, at vi som landskabsarkitekter må se på andre arter end dem, vi kender. Det har betydet et stadigt stigende fokus på biodi-versitet, hvor man i stedet for at vælge en planteart, så væl-ger man flere forskellige plan-tearter og træer og sætter sam-men. Hvor æstetikken engang gik på, at alt skulle være ens, så gælder det nu om at plante meget forskelligt sammen.

Er æstetik afgørende for hvilke plantevalg, man træffer?

-Jeg vil hellere sige det på den måde, at der er en træghed i, hvordan vi synes og har syn-

tes et bybillede kan se ud. Vi har haft nogle meget fastlåste opfattelser af, at sådan som by-billedet så ud for 100 år siden, sådan skal det også se ud i dag. Det er langsomt ved at ændre sig. Når det gælder planter, så tænker man mere og mere i kli-mareducerende beplantning, fx laver man tæt beplantning for at skabe optimal klimatil-pasning, og samtidig laver man stor variation i det plantede for at opnå større robusthed. Så selv hvis enkelte planter eller træer går ud, så er der hele ti-den træer og planter, der kan eksistere. Denne store variation må alt andet lige også være nyttig for pollenallergikere, for-di man netop ikke planter 300 birketræer på samme sted (som man fx har haft gjort på Ama-ger red.).

Hvad ville du sige til at få en li-ste over de 100 mest allergif-remkaldende planter for bedre at kunne tage hensyn til den sti-gende mængde pollenallergike-re i byen?

-Jeg er generelt imod at planlægge ud fra forbud, jeg vil

hellere tage det positive ud-gangspunkt og sige, hvad er det, vi gerne vil have eller hvil-ke alternativer er der. Forbud er uhensigtsmæssige, de slår idé-processerne ihjel. n

Stig L. Andersson grundlagde i 1992 tegnestuen SLA, hvor han i dag er kreativ direktør. SLA har flere projekter i Norge og tegnestuen vandt sidste år et projekt om at lave en helt ny CO2-neutral bydel i Trondheim.

Læs mere på sla.dk

Astma- og allergiguide til plantebøger, -artikler og websites:

”gode råd er grønne” Af Marianne Bjerke og Hallvard Ramfjord“Allergyfree Gardening”: www.allergyfree-gardening.com/

“safe sex in the garden”: www.npr.org/templates/story/story.php?storyId= 1249976

astma-symptomfri have: www.allergyfree-gardening.com/articles/38-the-asthma-friendly-garden.html

artikel i New york times: www.nytimes.com/2010/04/06/opinion/06ogren.html

hasseL

græs

CLematis

stokrose

”Både i Norge og herhjemme kan man sige, at der er/har været en reaktionær holdning til plantevalg, hvor man foretrak hjemmehørende arter.”

kan du roligt plante

kan du roligt

plante

18 MARTS/ApRIL 2012

Bedre vejrtrækning med Pep/Rmt™

Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret metode til respirationstræning. Træningen kan let integreres i selv en travl hverdag.

Pep/Rmt er et behandlingstilbud til dig, der lider af: • KOL • Astma • Bronkitis • Lungefibrose • Cystiskfibrose • Lungebetændelse

DukanvælgemellemetkompletPep/Rmttræningssætbeståendeafenmaske(fåsi5forskelligestørrelser),8forskelligemodstandeogventil(taskemedfølger)ellerenPEPfløjteogmodstandeefteregetvalg.

FordelevedbådePep/RmttræningssættetogPEPfløjten: • Nematanvende • Hurtigatmontereogafmontere • Træningkanudføres,nårdetpasserdig • Nematrengøre • Modstandenkanændresitaktmeddit behov

Dinbehandlingskalforegåviaegenlæge,mendueraltidmegetvelkommentilatkon-takteospåtelefon 4371 3377 med dine spørgsmål

Besøg os på www.astratech.dk

Ring til os på 4371 3377

77970-DK-1109 Pep-Rmt Advertisement NYT FORMAT PR. 01.01.2012 210 x 280 + 5 mm.indd 1 14-11-2011 14:57:20

19

Bedre vejrtrækning med Pep/Rmt™

Pep/Rmt er en nem og veldokumenteret metode til respirationstræning. Træningen kan let integreres i selv en travl hverdag.

Pep/Rmt er et behandlingstilbud til dig, der lider af: • KOL • Astma • Bronkitis • Lungefibrose • Cystiskfibrose • Lungebetændelse

DukanvælgemellemetkompletPep/Rmttræningssætbeståendeafenmaske(fåsi5forskelligestørrelser),8forskelligemodstandeogventil(taskemedfølger)ellerenPEPfløjteogmodstandeefteregetvalg.

FordelevedbådePep/RmttræningssættetogPEPfløjten: • Nematanvende • Hurtigatmontereogafmontere • Træningkanudføres,nårdetpasserdig • Nematrengøre • Modstandenkanændresitaktmeddit behov

Dinbehandlingskalforegåviaegenlæge,mendueraltidmegetvelkommentilatkon-takteospåtelefon 4371 3377 med dine spørgsmål

Besøg os på www.astratech.dk

Ring til os på 4371 3377

77970-DK-1109 Pep-Rmt Advertisement NYT FORMAT PR. 01.01.2012 210 x 280 + 5 mm.indd 1 14-11-2011 14:57:20

Mad med Merete

Merete Mortensen interesserer sig passio-neret for mad og har gennem mange år været frivillig madskribent for Astma-Aller-gi Danmark. Hun er selv allergiker. Du kan komme med forslag, input, risog ros til [email protected].

merete mortensenMadskribent og allergiker

Sæt dig selv på menuen – også når du skal ud! Sådan lyder et af mine motto’er. Drop den misforståede beskedenhed og ring og fortæl værterne, hvad du kan og ikke kan tåle. Det oplever jeg, gør det lettere for værten. Det er hverken besværligt eller insisterende. Det værste du kan gøre er at prøve at skjule din fødevareallergi. Det fjerner andres mulighed for at ville give dig en god madoplevelse.

Ja, hvad gør du? Svaret på spørgsmålet vil nok afhæn-ge af, hvor i livet du er som fødevareallergiker. Er du li-ge blevet udredt? Eller tilhører du den gruppe, som har lært det på den hårde måde, som fx undertegnede, der siden 1970’erne har levet med ikke at kunne tåle mad, som indeholder æg, mælk og fisk. Og oplevet he-le turen fra total mangel på forståelse fra omgivelser-ne til at fødevareallergi nu (næsten) er almindelig aner kendt. Eller er du midt imellem?

Selv om både vennekredsen og behandlingssyste-met nu har et højere oplysningsniveau, er der fortsat brug for, at vi på smarte måder gør livet let for os selv og vores værtsfolk, der jo gerne vil have en mindevær-dig fest sammenkomst, som alle kan se tilbage på med glæde. Så mit ønske for jer kære læsere, skal være det, at vi hjælper hinanden med at stå frem som føde-vareallergikere. Nu skal det være slut med at dukke sig!

Vi skal turde markere, at der er noget, vi ikke kan tåle, og ikke bare være en stor undskyldning over for værtsfolk eller familie. For et stykke tid siden hjalp jeg en veninde med at lave mad til en større sammen-komst, og vi havde meldt menuen ud i god tid. Allige-

vel kom en gæst, som havde problemer med mælk, ud i køkkenet for at høre om, hvad der var i retterne. Hun fortalte, at hun selv havde taget mad med. Jeg spurgte hende, hvorfor hun ikke havde meddelt mig, hvad hun ikke kunne tåle, hvortil hun svarede, at hun ikke ville lave problemer. Jeg nåede at ændre enkelte ting, så hun kunne fornemme den anderledes (og lækre) mad.

Vi skal ikke være bange for at bede køkkenet om hjælp, og vi skal opdrage hinanden til at være gode værter og gæster.

De fleste kokke og kogekoner / -mænd vil sætte en ære i at hjælpe dig, hvis du bare giver dem en fair mulig-hed for at planlægge menuen. Det er intet problem at erstatte forretten med rejer og laks med et stykke bre-saola med rucola på.

Jeg har været ude for at værtinden spurgte, om jeg ikke bare kunne nøjes med at spise lidt, for der var ikke ret meget mælk i, hvortil jeg spurgte, om hun ville be-de en diabetikker om at spise sukker. Det var måske ik-ke særlig pænt af mig, men det illustrerer meget godt, at vi stadig har en opgave derude. Vi vil også have del i de gode retter!

Hvilken type fødevareallergiker er du?

Brug vores

opskriftsdatabase på www.astma-allergi.dk, søg på opskrift. Her kan du altid finde en opskrift på mad, kage eller brød,

du kan tåle.

Vær i god tid. Ring og tal med værten om menuen, spørg om noget evt. kun-ne ændres. Lav en sød pjece, hvoraf det fremgår, hvad du tåler og ikke tåler. Lav den evt. lidt humoristisk, fx som collage. foreslå opskrifter, som er nemme at have med at gøre.ros værter/kokke

1

2

3

4

4 gode tips, når du skal spise ude

● deN heNsyNsfULde: Tager du selv mad med, når du er inviteret til større sammenkomster som fa-milie- og firmafester?

● deN hØfLige: Spiser du, hvad der bliver sat foran dig - vel vidende, at der er en regning, som efter-følgende skal betales?

● deN tiLPassede: Nøjes du med at nippe til pynten og dét, du kan se, er rene råvarer, du ved, du kan tåle?

20 MARTS/ApRIL 2012

kom og blivhØrt

A F J y T T E G R OV E

F OTOS : U T zO N C E N T R ET, A R OS , H O US E O F D ES I G N ,

KU LT U RSTAT I O N E N VA N L ø S E

REGION HOVEDSTADENTirsdag d. 6. marts, kl. 19-21 Kulturstationen Vanløse Frode Jakobsens Plads 4, 1. 2720 Vanløse

REGION SJÆLLAND Torsdag d. 8. marts, kl. 19-21Astma-Allergi Danmarks Hus Universitetsparken 44000 Roskilde

REGION SYDDANMARKTirsdag d. 13 marts, kl. 19-21Nicolai-komplekset, House of Design Skolegade 2D6000 Kolding

Kortere ventetider på udredning og be-handling, bedre fødevaremærkning, mere ren luft, større udbredelse af Den Blå Krans. I Astma-Allergi Danmark sætter vi emner med fokus på astma, allergi og ek-sem på dagsordenen. Som forening er vi optaget af, hvad der interesserer dig som medlem. Derfor kommer vi i marts måned rundt på fem regionsmøder i hele landet for at høre om netop din hjertesag. På regions-møderne kan du:• møde medlemmer af bestyrelsen og di-

rektøren for Astma-Allergi Danmark • få indflydelse på og deltage i debatten

om, hvordan vi fremover skal arbejde for at forbedre hverdagen for alle med ast-ma og allergi samt for deres pårørende

• møde andre medlemmer af Astma-Aller-gi Danmark fra din region.

Vi vil rigtig gerne møde dig, så mød op og giv din mening til kende.

21

A F J y T T E G R OV E

F OTOS : U T zO N C E N T R ET, A R OS , H O US E O F D ES I G N ,

KU LT U RSTAT I O N E N VA N L ø S E

www.scandan-import.dk

EN GOD NATS SØVN!Mini Jumbuk uldsengetøj er sagen.

Uld giver komfort og ensartet temperatur.Dynelængde: 220 cm, bredde i 4 str.

Underlag m/enkelt el. dobb. uldlag i 5 str.Beskyttet med Ultra-fresh. Vaskbar.

5 års garanti

SCANDANLøvegade 57 • 4200 Slagelse

Tlf. 58 52 45 09ÅBENT: Tirs.-fredag kl. 13.00-18.00

Lør. kl. 10.00-13.00. Man. lukket.

AUSTRALSK KVALITET





5 års garanti




AUSTRALSK KVALITET





5 års garanti




AUSTRALSK KVALITET





5 års garanti




AUSTRALSK KVALITET





5 års garanti




AUSTRALSK KVALITET





5 års garanti




AUSTRALSK KVALITET





5 års garanti




AUSTRALSK KVALITET

SPANIEN– ALICANTE

Torreviejas saltsøer og klare luft.

190 m2 Feriehus i 2 etager

(Max 8 Prs)

+45 4077 7936 +45 2227 6936

WWW.CASALARSEN.DK

AllerGuard® Tlf.: 6617 2511 • 4063 3552

www.allerguard.dk • [email protected]

En God Morgen - Hver Morgen!

AllerGuard® allergentæt betræk beskytter effektivt mod husstøvmideallergener.

Vævet af mikrofibre, blød som silke og med

meget høj sovekomfort.

Overtræk til madras, pude og dyne, eller AllerGuard® dyne og pude med fyld af 90%

håndsorteret polske gåsedun.

REGION NORDJYLLANDTorsdag d. 15. marts, kl. 19-21Utzon CenterSlotspladsen 49000 Aalborg

REGION MIDTJYLLANDOnsdag d. 14. marts, kl. 19-21Aros, Aros Allé 2 8000 Aarhus C. Er du med til regionsmødet betyder det, at du også har fri adgang til gallerierne på dagen. Aros har åbent til kl. 22.

du får indflydelsePå regionsmødet kan du lade dig vælge som stemmeberettiget til landsmødet. Landsmødet er Astma-Allergi Danmarks øverste myndighed. På landsmødet vælger de stemmeberettigede, der er blevet valgt på regionsmøderne, bestyrelsen. Landsmø-det finder sted d. 12. maj 2012 i Odense.

alle er velkomneAlle er velkomne på regionsmøderne, men du skal være medlem af Astma-Allergi Dan-mark for at deltage i afstemninger eller stil-le op som stemmeberettiget til landsmødet. Kun medlemmer tilmeldt folkeregistret i den pågældende region er valgbare.

Er du ikke medlem af Astma-Allergi Danmark i forvejen, kan du melde dig ind direkte på regionsmøderne. Du kan også melde dig ind på http://www.astma-allergi.dk/blivmedlem

Som medlem er du med til at støtte vo-res arbejde for at skabe bedre vilkår for mennesker, der nu og i fremtiden lider af astma, eksem og allergi.

har du spørgsmål om regionsmøderne?Du kan tilmelde dig, og du er også velkom-men til at kontakte os, hvis du har spørgs-mål. Telefonisk kan du få fat i os på 43 43 59 11 eller på 43 22 16 66. Du er også vel-kommen til at skrive en mail til Jytte Grove hos Astma-Allergi Danmark: [email protected].

er du forhindret i at møde op?For at deltage i landsmødet kræves det, at du deltager og vælges som stemmeberetti-get på regionsmødet. Er du forhindret i at møde op, så skal vi have et brev eller en mail fra dig, hvor du angiver, at du er parat til, på regionsmødet, at lade dig vælge, dvs. at du giver os dit kandidatur skriftligt.

Send brev til:Astma-Allergi DanmarkUniversitetsparken 44000 RoskildeEller send mail til:[email protected]

"Vi vil rigtig gerne møde dig, så mød op og giv din mening til kende."

Nyt fra forskningen

Hårfarvning påvirker dit immunsystemFarver du jævnligt hår og har du astma, allergi eller eksem, så skal du måske overveje det igen. Ny dansk forskning viser nemlig, at jævnlig brug af hårfarve påvirker dit immunsystem.

UdredNiNg Tidligere farvede vi hår, når de første grå af slagsen viste sig. I dag begynder vi at farve hår allerede inden teenage-årene, og for de fleste af os bliver det at farve hår en lige så naturlig del af hverdagen som at trække vejret.

De seneste år har forskerne fattet øget interesse for, hvad det gør ved os, at vi udsætter os selv for hårfarvning. Og nu viser et dansk studie, at du ikke kun øger din risiko for at udvikle allergi ved at farve hår jævnligt, men at hele dit immunsystem påvirkes.

Det er ny viden, der er vigtig at have for øje, især hvis du allere-de har astma, allergi eller eksem, for påvirkningen af immunsy-

stemet kan betyde, at din astma, allergi eller dit eksem lettere vil blive trigget, end hvis du ikke farvede hår.

Bag undersøgelsen, der blev offentliggjort i 2011, står lektor ved Institut for International Sundhed, Immuno-

logi og Mikrobiologi Charlotte Menné Bonefeld i Vi-dencenter for Allergi. Hun har undersøgt, hvordan brugen af permanente hårfarver (dvs. hårfarver der ikke kan vaskes ud), som kan købes i butikkerne kan fremprovokere allergi, og hvorvidt regelmæs-

sig brug af hårfarve påvirker immunsystemet.

din krop husker allergiske reaktionerI kroppen har vi såkaldte T-celler, som bl.a. hjælper kroppen med at fjerne infektioner, T-

cellerne har hukommelse og har man tidligere haft en infektion, kan T-cellerne huske infektio-

nen og vil reagere hurtigere næste gang, du udsættes for den samme infektion. Desværre kan denne hukommelse også have en mindre

god effekt, det er nemlig også dem, der husker en hårfarveal-lergi og dermed sørger de for, at vi får en reaktion hver gang, vi

udsættes for hårfarve.I undersøgelsen udsatte man mus for hårfarve tre dage i træk

og ventede yderligere tre dage, hvorefter man undersøgte deres immunsystem. Ved undersøgelsen så man voldsom hævelse og rødme, og for at være sikker på, at det var allergi, valgte man at undersøge antallet af T-celler, der havde delt sig.

hårfarvning giver allergiResultatet var, at hårfarvning giver allergi både ved: • Rene farver • En blanding med oxidationsmiddel • En blanding med oxidationsmiddel, der blev skyllet ud efter brug.

Det overraskende i resultatet var, at en blanding af farve og oxida-tionsmiddel også øger risikoen for allergi, man har nemlig tidlige-

22 MARTS/ApRIL 2012

Foto: colourbox

23

re troet, at netop det, at man blandende farven op med oxidati-onsmiddel ville reducere allergirisikoen. Men det er altså ikke til-fældet.

Man har også tidligere troet, at det, at hårfarven kun sidder i 30 min, hvorefter man vasker det ud, gjorde, at man ikke reage-rede og udviklede allergi overfor farver. Og det er altså forkert. Allergiudviklingen er en smule mindsket af, at stoffet vaskes ud, men det er en meget lille mindskning.

reaktionen er lokal, men hele kroppen påvirkesHerefter ønskede forskerne at undersøge, hvorvidt hårfarve kun påvirker lokalt eller om det påvirker hele kroppen/immunsyste-met.

Også ved dette forsøg kunne man måle påvirkning hos de mus, der var udsat for farven og for blandingerne. En hårvask ef-ter 30 minutter viste dog en mindre reduktion i påvirkningen. Der sås allergiudvikling både ved farve, blanding og blanding med efterfølgende hårvask.

hvorfor får så få mennesker så hårfarveallergi?Med resultaterne kan man undre sig over, at det kun er 5 % men-nesker, der reagerer på hårfarve. Forskernes tese er, at den regel-mæssige farvning påvirker vores immunforsvar dog uden, at im-munforsvaret viser synlige tegn på det.

De lavede derfor et opfølgende studie, hvor de farvede muse-ne hver 14. dag og vaskede farven af efter 30 minutter. Det blev gjort i alt seks gange, hvorefter man undersøgte deres immunsy-stem.

Her fandt man, at der var mindre risiko for udvikling af allergi ved regelmæssig hårfarvning end hvis man udsættes for en høj koncentration. Det skyldes, at man ved regelmæssig hårfarvning - udover de allergifremkaldende celler - også danner allergihæm-mende celler.

kan kroppen så bekæmpe andre sygdomme?Hårfarve er med andre ord meget potent i forhold til allergiudvik-ling og denne udvikling bliver fremskyndet, hvis man blander far-ve med oxidationsmiddel. Samtidig sker der, ved regelmæssig brug af hårfarve, en ændring og en påvirkning af immunforsvaret.

Hvad disse påvirkninger og forandringer af immunforsvaret be-tyder for kroppens mulighed for at bekæmpe andre sygdomme, det ved vi endnu ikke, og da forsøgene er lavet på mus ved man endnu ikke om resultaterne kan overføres på mennesker, men det er forskerne i gang med at undersøge.

Charlotte Menné Bonefeld blev 23. november 2011 tildelt LEO Pharma Forskningsfonds årlige sølvpris på 500.000 kr. for sin forskning inden for hudens immunsystem.

En bra början på ditt nya år!Bjud på något hembakat som passar alla smaker!

Enkelt och lätt med Finax Surdegsbrödmix...

Varför inte baka en äpplepaj med Finax Crunch…

Ett saftigt havrebröd med Finax mix...

Beskytter dig mod påvirkning fra husstøvmider i sengen. Effekten er blandt andet dokumenteret i et studie med danske børn.

ALLERGY CONTROL betræk kan be- stilles til madrasser, puder og dyner.

Vælg mellem stof i microfiber eller luksus bomuld i rene naturmaterialer.Begge betræk har optimal luft- og fugtafledning med høj komfort.

Nu med 60 dages Tilfredshedsgaranti.

ALLERGY CONTROL®

allergibetræk

Læs mere på jepsenhealthcare.dk eller ring 4499 1432.

Fokus på allergi, astma og eksem siden 1989

JHC_astama_ann.indd 1 25/11/11 15.35

Steadyflamefyrfadsstagen

http://steadyflame.mono.net

Nyt innovativt design forminimering af indeklima-gener ved brug af levende lys.

Att. Astmatikere – Allegikere– KOL-lidende – Ældre samtSmåbørnsfamilier

Allergi og hårfarvning • I Danmark har 20 % af 11-15 årige prøvet at farve hår, og sammenlagt farver 70

% af alle danske kvinder hår, og ca. 15 % mænd har prøvet at farve deres hår. Heraf udvikler 5 % allergi.

• Et af de mest allergifremkaldende stoffer er p-phenylenediamine også kaldet ppD. Stoffet giver den mørke farve og indgår i ca. 70 % af alle permanente hårfarver. Der må ifølge EU-lovgivning max. indgå 4 % ppD i en hårfarve, og da man blander hårfarven op med et oxidationsmiddel er den faktiske koncentra-tion, som forbrugerne udsættes for, på 2 %. I Danmark har Folketinget i efter-året 2011 vedtaget, at man pga. stoffets allergifremkaldende effekt ønsker en udfasning af stoffet over de næste 5 år.

Weekendophold i LalandiaTag familien med på en hyggelig weekend i Lalan-dia i Billund. Med fri adgang til badeland. I løbet af weekenden er der oplæg om astma og eksem, og lørdag aften vil der være et arrangement for hele familien.Vi booker husene, og der vil i denne forbindelse være en mindre egenbetaling. Herudover skal I selv betale for kost og anden forplejning samt el og vandforbrug i husene. Familieopholdet er for familier med børn mellem 0-18 år, hvoraf et eller flere af børnene har allergi, astma eller atopisk eksem. Søskende er velkomne. Dato: 27. - 29. aprilpris: Se astma-allergi.dk/priser

træklatring på kragerup godsKom og ’Go High’ på Kragerup Gods i Ruds Vedby. Dagen starter med fælles morgenmad og en snak om astma. Derefter får vi professionel instruktion i, hvordan vi færdes på godsets ’Go High’- træ-klatringsbane. Der er baner af forskellig sværheds-grad, så alle kan være med. Efter frokosten vil der være et foredrag om at turde ’bryde grænser’.Medlemsarrangementet er for familier med ast-mabørn mellem 10-18 år ifølge med forældre. Sø-skende er velkomne. Læs mere om ’Go High’ på Kragerup Gods: kragerup.dk.Dato: 4. maj (St. Bededag)pris: 200 kr. pr. familie

eksemskoleKurset er henvendt til alle, der døjer med atopisk eksem – både børnefamilier og unge og voksne. Overlæge Charlotte Mørtz og sygeplejerske Anne-Marie yde-Andersen er eksperterne, der deler ud af deres mangeårige erfaring med eksem og hudpleje. Skolerne er sponseret af Astellas pharma, Apote-kernes a.m.b.a. og Orion pharma. Tilmelding nød-vendig.

dato og sted:12/3 – Scandic Hotel Kongens Ege, Gl. Hadsundvej 2,

8900 Randers16/4 – Hotel Kirstine, Købmagergade 20,

4700 Næstved

Læs mere

om vores kurser

på www.astma-allergi.dk/kurser

vi tilbyder dette forår afslappende weekendophold og aktive fridage på Astma-Allergi Danmarks populære kurser.

Kom i Lalandia og op i trætoppene

med astma og eksemTilmelding Lalandia og Kragerup: [email protected] Eksemskole: [email protected] eller ring til Astma-Allergi Danmark på tlf.: 43 43 59 11

kursus tilbud

25

Nyt fra forskningen

For lidt søvn gør dig mere allergiskDer kan være en sammenhæng mellem antallet af timer du sover og allergi. Det viser nyt studie blandt unge kinesere med høfeber og allergi over for fødevarer.

Vi ved alle, at det er om natten, når vi so-ver, at kroppen restituerer sig og gør klar til en ny dags dont.

Og vi ved også hvor uoplagte, vi kan være, når vi ikke har fået nok søvn, hvilket ofte sker i perioder med stort arbejdspres, eksamensperioder og familieforøgelser.

Nu har et kinesisk forskerhold så opnå-et resultater, der understreger vigtigheden af at få den rette mængde søvn hver nat – i al fald, hvis du vil undgå allergi.

De har opdaget, at hvis du i gennemsnit sover for lidt, så kan det gøre dig mere al-lergisk.

for lidt søvn gør dig mere sensibiliseretForskerne har undersøgt søvnmønster og risiko for at være sensibiliseret over for fø-devarer og luftbårne allergener blandt ki-nesiske unge.

Forskerne sammenlignede den tredje-del af de unge, der sov mest, med dem, der sov mindre og mindst.

Gruppen af unge, der sov mindre og mindst havde hhv. halvanden gang og ca. dobbelt så stor sandsynlighed for at have

en positiv priktest over for fødevarer end dem, der sov mest. Ved de luftbårne aller-gener fx høfeber, var der også en forøget ri-siko for symptomer ved mindre søvn.

Derudover var en sammenhæng mel-lem, at jo mindre de unge sov, des flere po-sitive resultater var der i priktesten.

hvor meget skal du så sove?Overlæge Jan Ovesen fra Scansleep, der dagligt udreder og behandler mennesker med søvnproblemer er ikke overrasket over resultaterne om, at søvn gør dig mere udsat for symptomer som i dette tilfælde er høfeber og allergi over for fødevarer.

– Ved søvnforstyrrelser, dårlig søvn og mangel på søvn rammes immunforsvaret. Derfor er det heller ikke overraskende, at det nu er påvist, at mennesker med allergi, som jo især har behov for et optimalt im-munforsvar, får hyppigere symptomer ved for lidt søvn. I vores klinik ser vi, at folk i al almindelighed, der hyppigere sover for lidt ofte har tendens til småskavanker, si-ger han. Med andre ord kræver et optimalt immunforsvar, at man får nok søvn.

Hvad er nok søvn for især unge som er ble-vet undersøgt her?

– Hvis du er teenager, så er det 8-10 ti-mer. Rent søvnfysiologisk kommer vok-sensøvnen først, når du bliver 20-21 år, dvs. det er først her, du får et fast søvn-mønster, og man med alvor kan fastslå om man har tendens til at være A- eller B-men-nesker. Overvægten af teenagere udvikler en tendens til B-mennesker, men det bør altså ikke bekymre, for en del ændrer det sig, siger Jan Ovesen.

Kilde: Association between short sleep du-ration and the risk of sensitization to food and aero allergens I rural Chinese adole-scents. Zhang s. et al. Clin Exp Allergy 2011 Apr;41(4):547-55.

Foto: Colourbox

26 MARTS/ApRIL 2012

Nyt fra forskningen

er det sværere at få børn, når man har allergi, astma og eksem? Det vil Elisabeth Juul Gade, der er læge og PhD studerende ved Bispebjergs Lunge-forskningsenhed, undersøge i et nyt stort studie. Hun søger derfor mennesker med astma, allergi og/eller eksem, der har svært ved at få børn.

Baggrunden for studiet er, at det klinisk er observeret, at mange patienter med uforklaret barnløshed samtidig lider af ast-ma og allergi, og at netop denne gruppe synes vanskeligere at fertilitetsbehandle end andre patienter.

Hensigten er at undersøge 400 diagno-sticere uforklarede barnløse (50 % med astma, allergi eller eksem og 50 % raske uforklarede barnløse).

Projektet laves i samarbejde med Pro-fessor og gynækolog Svend Lindenberg, Copenhagen Fertility Center og Astmapro-fessor Vibeke Backer fra Bispebjergs Lun-geforskningsenhed. Kontakt Elisabeth Juul Gade for at høre mere: tlf.: 26149695 eller mail: [email protected]

fondsbevilling til eksemforsker. Er der en sammenhæng mellem bakterier og heling af håndeksem? Det skal PhD Mi-chael Dyrgaard Lundov fra Videncenter for Allergi i gang med at undersøge. Han har modtaget 965.000 kr. fra Region Hovedsta-dens Forskningsfond til Sundhedsforsk-ning til projektet ”Bakterier og Håndek-sem”. Formålet med projektet er at under-søge samspillet mellem bakterier og helin-gen af håndeksem, og om patienter med håndeksem er hyppigere bærere af antibio-tikaresistente bakterier.

Ny professor i Lungemedicin. Peter Lange er navnet på Danmarks nyeste lungeprofessor. Han blev udnævnt 2/12 2011 og er overlæge, dr.med. på Den lun-gemedicinske sektion på Hvidovre Hospi-tal. Det 5-årige forskningsprofessorat skal fokusere på forebyggelse af KOL og lunge-kræft og bidrage til viden om, hvilke tiltag der har den største forebyggende effekt. Professoratet er tilknyttet Institut for Fol-kesundhedsvidenskab ved København Universitet.

Verdens største allergikongres kom-mer til københavn. Øget opmærksomhed om allergien og fremtidig sikring af bedre diagnosticering og behandling af allergi. Det er blot et par af de ønsker, danske læger og sundheds-faglige interessenter håber, at afholdelsen af verdens største allergikongres i Køben-havn i 2014, kan bidrage til. Det er den 33. kongres af slagsen (den første blev afholdt i 1950 i Paris), og det er den europæiske allergiorganisation European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI), der står bag kongressen, hvor over 8.000 læger fra hele verden forventes at deltage.

Komfort og ydelse forenes......

Philips Respironics OptiChamber Diamond og LiteTouch maske er designet med henblik på at optimere

deponering af inhalationsmedicin i lungerne. Det anti-statiske kammer holder på den forstøvede

medicin og dette giver dine patienter bedre tid til at inhalere medicinen. Den lave modstand i

ventilerne tillader en ubesværet respiration gennem kammeret. Maskens bløde, kurvede pude hviler

blidt mod huden i ansigtet og kræver kun et minimalt tryk for at opretholde en optimal forsejling.

Besøg os på: www.philips.com/optichamberdiamond

Philips Home Healthcare Solutions A/S

Nybrovej 83

DK-2820 Gentofte

Tel: +45 39771700

Fax: +45 39630801

27 27 27

”Som 10-årig fik jeg livet

tilbage, da jeg efter samlet to

års hospitalsindlæggelse blev

sendt på astmasanatorium i

Kongsberg i Norge. Her var der

mennesker, der gav mig det jeg

havde brug for: Ren luft,

menneskelig omsorg og

fantastiske oplevelser

i naturen”.

Karsten yde, astmabarn på Kongsberg

Et lille stykke Danmarkshistorie - i Norge

A F ST I N E RA M Ly N G

Behandlingen på astmahjemmet i Norge bestod af medicin, frisk luft, varieret kost og menneskelig omsorg. De astmabørn man modtog på sanatoriet i Norge havde det meget forskelligt.

– Der var stor spredning i børnenes fysi-ske og psykiske tilstand. Nogle havde blå læber, fordi de manglede ilt, andre hostede meget og andre igen så bedre ud fra star-ten. Vi fik børn op til Norge, som bogstave-lig talt aldrig fik et anfald under opholdet, mens andre ofte måtte ind og sidde i inha-lationsrum for at få undersøgt, hvad de fej-lede, siger Hanne Krogh, der er uddannet forsorgspædagog og som var ’Tante Hanne’ på astmahjemmet i halvandet år fra som-meren 1970.

Man forsøgte at gøre det hjemligt for bør-nene, selv om det var et behandlingshjem. Kongbergs forstander Thyra Jensen blev benævnt ”Plejemor” og en del af persona-let blev kaldt for ”tanterne”.

For nogle var opholdet den bedste tid i deres liv, for andre var bl.a. adskillelsen fra forældre et stort traume.

– I dag ville man ikke sende små børn afsted alene i knap fire måneder, men den-gang var det sådan man gjorde. Ligesom astmabørn indlagt på hospitalet hjemme i Danmark kun måtte få besøg af deres foræl-dre to gange ugentligt, fordi det gav for me-get uro med de grædende børn, fortæller Hanna Krogh.

Her, 30 år efter at astmahjemmet lukke-de, har mange af de gamle astmabørn fun-

det hinanden igen på facebook i grupperne ”Venner fra Astmahjemmet i Kongsberg” og ”Astmahjemmet i Norge”. Derudover mødtes nogle af dem sågar i virkeligheden i januar, da knap 50 mennesker havde sat hinanden stævne i Skanderborg for at ud-veksle gamle minder.

Hanne er en af drivkræfterne i at få samlet gamle astmabørn og vil lave en bog om astmasanatoriet.

Er du gammelt astmabarn fra Kongs-berg og ønsker du kontakt med andre? Du kan enten finde dem på i Facebook-grupperne ”Venner fra astmahjemmet i Norge” og ”Astmahjemmet i Norge” el-ler ved at ringe til Hanne Krogh på tlf. 22 47 86 05

Op mod 5000 danskere bærer i dag rundt på et lille stykke Danmarkshistorie. Det er de ”gamle astmabørn”, der i perioden 1950-1979 blev sat på Oslobåden og sendt knap fire måneder på astmasanatorium i Norge, fordi datidens behandling ikke var tilstrækkelig.

Astmahjemmet i Kongsberg• Astmahjemmet ligger 2 km fra byen Saggrenda i

Kongsberg Kommune i Norge• Astmahjemmet var en gave fra Norge til Dansk

Røde Kors, som tak for hjælpen under krigen, og blev officielt indviet 5. september 1950

• Ca. 5000 børn fra 2-13 år var afsted• Børnene var afsted i 3 1/2 måned.

LEG I KLIPPERNE, 1962

28 MARTS/ApRIL 2012

Scrapbog fra dengang man fik:

Astmalindring i de norske fjeldeI dag har astmabørn medicin med i skoletasken. Fra 1950 til 1979 havde man ikke den mulighed, der blev børn med slem astma sendt til de norske fjelde på astmasanatorium i Kongsberg i Norge. Via facebook deler børnene, der i dag er voksne, deres minder om inhalationsrum, stensamlinger og identitetstab.

I N DSA M L ET O G R E D I G E R ET A F ST I N E RA M Ly N G

Børnene blev visiteret til at komme på astmasanatoriet af Dr. Flensborg på Rigshospitalet. De børn der kom fra fattige kår kunne søge sygekassen om kaution for opholdet, mens børn af mere bemidlede forældre skulle betale 10 kr. per døgn. Rejse- og lommepenge til børnene udgjorde 75 kr., som forældrene indbetalte inden afrejsen.

28 MARTS/ApRIL 2012

koNgSbeRg

LARSeNS PLADS

Fot

o fr

a G

oogl

e M

aps

Turen fra Larsens Plads i København til Astmahjemmet i Kongsberg med Oslo-færgen tog ca. 20 timer. Den sidste bid af ruten foregik med bus.

” jeg husker, at jeg skulle dele køje med en pige, jeg ikke kendte og at stort set alle børnene blev søsyge på turen. tidligt om morgenen blev vi vækket, så vi kunne se indsejlingen i oslofjorden, og det land vi skulle være i de næste mange måneder.

Gunhild Skou, 60 år, var på astmahjemmet som 11-årig i 1962.

fARvEL TIL MOR OG fAR

” jeg husker, da jeg stod i afgangshallen med et nummer om halsen. Vi havde alle fået tildelt et nr. som også var syet ind i alt vores tøj. i 1971 var jeg nr. 23. mit nummer blev råbt op, og det var farvel til familien.

Karen Møller Mørck, 54 år, var på astmahjemmet to gange

første gang som 10-årig i 1968 og i 1971 som 13-årig

29

Astmahjemmet – også bare kaldet Kongsberg – troner på klipperne i de norske fjelde, ca. 300 meter oppe.

ET NyT HOLD ASTMABØRN

På hvert hold var der op til 60 børn i alderen ca. 2 til 13 år, som sov på stuer med 6 drenge eller 6 piger på hver.

OvERSIGT OvER STuERNE fRA 1962

POINT fOR BEDSTE SENGEREDNINGBørnene snittede barkbåde, som de satte i bækken. Bevaret siden 1962 af Gunhold Skou.

29

” Vi spillede lang- og rundbold på et jævnt stykke jord foran astma-hjemmet. i 1972 lavede vi 'store' 6. klasser teater. om aftenen var de store børn ofte nede i kælderen og høre plader, som de unge pædagoger havde med, vi lavede læderting, arbejdede med glasperler og brugte løvsav til at lave brevknive med.”

Bill Jørgensen, 51 år, var på astmahjemmet tre gange, første gang som 6-årig i 1967

og herefter som hhv. 9- og 11-årig.

” der var flere attraktive hverv, man kunne opnå som enkeltperson, fx var der en, der havde det ærefulde hverv at hejse flagene. Nogle gange skiftede det hver uge og nogle gange hver 14. dag. der var to danske flag med et røde kors flag i midten.”

Karsten yde, 57 år, var på astmahjemmet som 10-årig i 1955..

mor til 5.000 astmabørnThyra Jensen var astmahjemmets forstan-derinde, og både børn og tanter husker hende, som en aktiv og kunst- og musikin-teresseret kvinde, der holdt af flagrende, farverige gevandter. Hun blev plejemor med stort p for næsten 5.000 astmabørn og havde sit virke på astmahjemmet fra 1952 til det lukkede i 1979.

Når jeg fik et astmaanfald om natten håbede jeg, at det var Plejemor, der var tilkalde-sygeplejerske den nat. Når hun havde lyttet på mine lunger og givet mig medicin, blev hun nemlig siddende på sengekanten indtil medicinen begyndte at virke. hun spurgte, hvordan jeg havde det, og hun trøstede og opmuntrede med et klap på skulderen eller ved at holde i hånd.

Norman Nielsen, var på Astmahjemmet i vinteren 1960 til 1961.

”

Om vinteren var der

masser af sne og

bakkerne omkring

astmahjemmet blev

indtaget til skiløb i den

kolde friske fjeldluft.

Tante Jytte var ”geologen”, der opfordrede børnene til at finde sten – eller juveler, som de blev omtalt – i naturen. Hendes begejstring over stenene smittede af på en stor del af børnene.

TANTE JyTTE OG STENSAMLINGEN

SKILØB fRA 1953

30 MARTS/ApRIL 2012

PLEJEMOR uNDERHOLDER I 1960

Der blev holdt fastelavn, opført teaterstykker og leget vandkamp. Underholdning og små kulturoplevelser var en vigtig del af hverdagen på astmahjemmet.

fASTELAvN 1958

” Naturen deroppe var helt fantastisk. astmahjemmet lå i et område, der var nært knyttet til byens opståen og sølvminerne. Vi fandt klippehuler, ledte efter sølv og sendte barkbåde af sted i bækken. Vi plukkede også blåbær og legede fangelege i skoven, og jeg blev næsten fri af min sygdom.”

Karsten yde, 57 år, var på astmahjemmet som 10-årig i 1965

”

”

”

INHALATIONSRuMMET På KONGSBERG, 1974mine værste minder handler om inhalationsrummet, hvor jeg sammen med en hel gruppe andre børn kom ind i et rum og blev sat side ved side. her fik hvert barn så en slags gummi-gasmaske på. ekstrakt af fx hund eller hest blev hældt op i en kolbe, der stod og boblede, og så gik akten ellers ud på at sidde og trække vejret gennem masken for at undersøge, om det var noget, man ikke kunne tåle. jeg husker stadig lugten af gummi og den voldsomme viden om, at ”nu går du ind i det her, og du kommer ikke ud, før du har fået et anfald”. Når anfaldet så kom, fik vi ofte en sprøjte med adrenalin. fælles for os astmabørn var jo, at vi var underbehandlede i en grad, så ethvert astmaanfald var mere eller mindre på liv og død.”

Karen Møller Mørck, 54 år, var på astmahjemmet to gange, første gang som 10-årig i 1968 og i 1971 som 13-årig.

Foto fra 1970 (nr. 3 fra højre er Bill Revsgaard Jørgensen med indbundne eksemhænder)

hver anden dag var vi til konsultation hos lægen. her blev vi undersøgt og fik sprøjter med det, vi ikke kunne tåle, og vi fik også taget såkaldte svedeprøver med nogle elektroder på huden, som skulle teste for æg- eller melallergi. jeg led bl.a. af eksem og hver aften af tanterne smurt efter alle kunstens regler og fik bundet hænderne ind. for mit vedkommende for at undgå at smøre alt salven af i sengetøjet, mens det for andre primært handlede om, at

de ikke skulle kradse sig selv til blods i søvne, hvis eksemet kløede.”

Bill Jørgensen, 51 år, var på astmahjemmet tre gange,

første gang som 6-årig i 1967 og herefter som hhv.

9- og 11-årig.

FarveL TiL aSTmahjemmeTAstmahjemmet i Kongsberg lukkede i 1979, tiderne var skiftet, der var bl.a. sket markante forbedringer af astmaudredningen og –behandlingen. Efter 1979 og frem til slutningen af 1990’erne afholdt Astma-Allergi Danmark tre uger lange frivillige vinterlejre for danske astmabørn forskellige steder i de norske fjelde. Lige så langsomt ebbede interessen ud i takt med den fort-sat stigende forbedring af både medicin og udredning af astma.

det aktive friluftsliv havde en væsentlig del af den terapeutiske virkning på os astmabørn. det var i hvert fald vendepunktet for mig, når det gjaldt fysisk udfoldelse.”

Finn Johannessen, 66 år, var på astmahjemmet som 12-årig i 1958.

31

tak til Især tak til Tante Hanne Krogh, Gunhild Skou, Finn Johannessen, Karsten yde, Birgit Brisson, Nor-man Nielsen, Erling Bent peder-sen, Karen Mørck, Bill Jørgensen for at bidrage med erindringer, anekdoter, optegnelser og fotos.

”” astmahjemmet i kongsberg står virkelig som et fysisk og psykisk slaraffenland for mig. det var nok ikke helt det samme for de børn, som ikke kunne forstå, hvorfor de ikke kunne være sammen med deres forældre.”

Bill Jørgensen, 51 år, var på astmahjemmet tre gange, første gang som 6-årig i 1967

jeg sagde det aldrig højt til nogen, men der er da perioder hvor jeg har tænkt ”jeg orker ikke mere”, når jeg igen ikke kunne trække vejret. jeg følte mig anonymiseret, mine forcer og interesser var ikke det, der talte. hjemme havde jeg en position og blev set. jeg følte mig meget alene uden min søster, som jeg altid var sammen. jeg opfattede mig selv som rimelig selvkørende, inden jeg tog af sted, men på en måde tabte jeg min person, min identitet ved opholdet.”

Karen Møller Mørck, 54 år, var på astmahjemmet to gange, første gang som 10-årig i 1968 og i 1971

som 13-årig.

32 MARTS/ApRIL 2012

Spørg rådgivningen

du kan kontakte os på to måderEnten kan du kan ringe til os mandag til fredag mellem kl. 9.00-12.00 og ons-dag mellem kl.16.00-18.00 på 43 43 42 99 (gratis og for alle)

Er du medlem, kan du bruge vores Net-Rådgivning, hvor du kan sende dit spørgsmål til os per mail – via vores hjemmeside. Du skal bare have medlems-nummeret parat – så svarer vi dig, inden der er gået fem hverdage og ofte før.

ewa daniélToksikolog

Christine højer eriksenSygeplejerske

janne sommerpollenbiolog

betina hjorthErnærings- og Husholdnings-økonom

jeannette amsinck Sundhedsplejerske

Skal jeg gemme alle boner for at få støtte?min søn har astma og ek-

sem, og jeg skal søge kommunen om merud-

gifter efter §41 i Lov om Social service. udover reglerne om, at der skal være tale om et barn un-der 18 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller indgribende kro-nisk eller langvarig lidelse, samt regler om minimumsbeløb, så er vi blevet uenige om, hvorvidt jeg skal dokumentere mine udgifter ved at gemme boner?

venlig hilsenErik

!Kære ErikDet er svært at give et entydigt svar. Når du søger kommunen

om hjælp til dækning af merudgif-ter, skal der laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfø-rer af merudgifter.

Det er oplagt, at det ikke er muligt at dokumentere fremtidige merudgifter med kvitteringer mv. idet udgifterne endnu ikke er afholdte. Lovgivningen er klar. I servicelovens § 41, stk. 3 står der:

”Der skal sandsynliggøres merudgifter … ”.

Men i bekendtgørelsen (nr. 347 af 18.4.2011) står i § 4: ”Merudgif-terne kan fastsættes på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumen-terede udgifter.” Det har fået kommunerne til at kræve dokumentation.

Socialministeriet ændrede i 2011-udgaven af Vejl. nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familier og lavede denne tilføjelse til pkt. 147: ”At merudgif-terne skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne.” I pkt. 151 er teksten blevet ændret til: ”Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen kunne sandsynlig-gøre eller eventuelt dokumentere de væsentligste udgifter, pågældende har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når modtageren får ydelsen for første gang.”

I 2011-vejledningen er det således to steder (pkt. 147 og pkt. 151) blevet forsøgt tydeliggjort, at merudgifter skal sandsynliggøres.

Mange forældre til børn med handicap har det helt fint med at dokumentere, hvilke merudgifter de har haft i det forløbne år. Nogle forældre finder, at det generelt faktisk er lettere at sandsynliggøre det kommende års merudgifter ved at dokumentere det forløbne års afholdte udgifter i form af boner mv. i stedet for at skulle sandsynliggøre merudgifterne ved beskrivelser mv.

Mit svar er altså ikke entydigt, men lige så meget op

til, hvad I føler jer mest trygge ved i forhold til at holde styr på omkostningerne i det daglige. I kan finde mere hjælp her:http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhjelp/merudgifter-til-born/praksisnytnr72011.pdf

Venlig hilsenBetina Hjorth

33

Kan jeg smøre min krop i mandelolie, når jeg krydsreagerer på mandler?

jeg er allergisk over for det meste pollen, og min blod-prøve for birk er så høj, at

den er umålelig. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg skal tænke over krydsallergier, hvilket ikke er helt let, da jeg elsker alt frugt og grøntsager. Jeg har en normal sund hud, som jeg smø-rer med mandelolie i et tyndt lag. Jeg ved, at birk kan krydsrea-gere med mandler, men gælder det også mandelolie?

venlig hilsenMichaela

!Kære MichaelaDer er som regel ingen sam-menhæng mellem pollenaller-

gi/krydsreaktioner og anvendelse af produkter til huden. Det er nem-lig to forskellige allergier, der er ta-le om. Mandelolie giver sjældent allergi, og desuden er proteinerne i olien nedbrudt ved hjælp af op-varmning. Så der burde altså ikke være noget til hinder for, at du fortsat anvender mandelolie til din hud.

Du nævner også, at du elsker frugt og grøntsager, og det er helt rigtigt, at birk og andre former for pollen kan krydsreagere med for-skellige fødevarer. Du skal dog væ-re opmærksom på, at listen over de fødevarer, der krydsreagerer med fx birk, ikke er en forbudsliste, men kan bruges som en vejledning i, hvilke fødevarer du skal være op-

mærksom på. Det frugt og grønt, du ikke reagerer på, kan du sagtens spise.

Når kroppen reagerer på nogle frugter og grøntsager, er det fordi den ikke kan skelne mellem de al-lergifremkaldende stoffer/protei-ner i pollen og lignende proteiner i fødevarer. Fx er der proteiner i mandler, som ligner proteiner, der er i birk, og det kan kroppen reage-re på, hvis man spiser mandler og samtidig er allergisk overfor birk.

Venlig hilsenJeannette Amsinck

jeg har fået konstateret fruk-tosemalabsorption og er i tvivl om, det er en slags al-

lergi og vil høre om I kender til dette. Jeg får meget ondt i ma-ven, når jeg ved en fejl får spist noget med fruktose. Jeg synes, det er svært at finde noget om dette emne, og er der noget der hedder frugtallergi?

venlig hilsenTilde

!Kære TildeFruktosemalabsorption er ikke en allergi, men mere en funkti-

onel tarmlidelse, og vi ved derfor

ikke så meget om emnet. Og nej, der findes ikke noget, der hedder frugtallergi.

Læge Eivind Gudmand-Høyer skriver i en artikel, at det forment-lig handler om hvilke mængder fructose man indtager, da det kun er frit fruktose og kun hvis forhol-det mellem fruktose og glucose er ”skævt”, at fructosen malabsorbe-res. Der, hvor det sker i naturen er i æbler, pærer og honning.

Når du har symptomer, kan det være en idé at skrue ned for mængden af disse frugter og evt. juice. Alternativt at lade dem indgå som en del af et større måltid.

Fruktose i form af kommercielt

fremstillede fruktose-sirupper be-nyttes især i USA som sødemiddel i softdrinks, slik og kager. Nogle af disse sirupper indeholder op til 90 % fruktose. Derudover benyttes fruktose i forskellige sportsdrikke og som sødemiddel til diabetikere.

Du kan læse mere om emnet her: www.gastrolab.dk

Venlig hilsenBetina Hjorth

Har jeg frugtallergi?

34 MARTS/ApRIL 2012

VideogUide tiL at:

Få det bedre med dit atopiske eksemde klassiske informationspjecer lever stadig, men hos Videncenter for allergi vil man gerne sikre, at mennesker fra alle samfundslag opnår bedst mulig viden om deres sygdom. derfor laver man også professionelle web-videoer - seneste skud på stammen er videoen om atopisk eksem. Videoen har sit helt eget site - nemlig atopisk-eksem.dk.


Det kan være svært at læse om, hvordan man smører sit eksembarn bedst, mens en video, der viser hvor meget, og i hvor tykt lag. Man skal smøre, kan hjælpe en godt på vej.

Det er noget af filosofien bag en ny vi-deo om børneeksem eller atopisk eksem. Professor, overlæge Lone Skov ved afdelin-gen for Hudsygdomme og allergi på Gen-tofte Hospital har været med til at tilrette-lægge indholdet, og hun er ikke i tvivl om, at videoen er et godt supplement til de klassiske pjecer.

-Først og fremmest, så er det ikke alle, der kommer herind og får en pjece, og det er heller ikke alle, der er så gode til at læse

eller som i det hele taget får læst en pjece. Her er video et rigtig godt alternativ og et supplement til pjecerne. For videoen kan danne billeder ved at vise fx, hvordan du smører dit eksem. Samtidig er nettet let til-gængeligt, så det bliver lige pludselig nemt for nye patienter at få viden, siger hun.

Målgruppen for filmen er hovedsagelig forældre til børn. Op til 20 % af alle børn i Danmark får børneeksem. For de fleste går eksemet væk i puberteten, men atopisk ek-sem rammer også unge og voksne.

find filmen herPå atopisk-eksem.dk kan du finde filmen. På sitet gives også en række gode råd om

kløe, indsmøring og håndeksem lige til at downloade og printe. Hudlæger vil auto-matisk modtage filmen på dvd til brug i de-res praksis. Andre interesserede kan rekvi-rere eksemplarer i Videncentret, så længe lager haves.

Filmen om atopisk eksem er produceret i et samarbejde mellem afdelingen for Hudsygdomme og allergi på Gentofte Ho-spital, Pædiatrisk afdeling, Herlev Hospi-tal, speciallægepraksis, Astma-Allergi Dan-mark, Atopisk Eksem foreningen og Sund-hedsstyrelsen.

Andre web-videoer fra Videncenter for Allergi om håndeksem: handeksem.dk.

Bag om atopisk eksem• 20 % af alle børn i Danmark i alderen 0-5 år får

atopisk eksem. I 75 % af tilfældene forsvinder sygdommen i løbet af barndommen eller puber-teten. Atopisk eksem rammer dog også unge og voksne.

• Har en af dine forældre børneeksem, så er der 30 % risiko for, at du får det. Har begge dine foræl-dre det, så er der 75 % risiko for, at du får det.

• Læs mere om børneeksem på astma-allergi.dk/eksem

Stillbilleder fra videoen, som du finder på: atopisk-eksem.dk

35

Fra medlem til medlem og lokalnyt

Fra medlem til medlem

digt indsendt af Ulla borgen, odense:

Træk vejret!Jeg kan ikke trække vejret.”Luk øjnene og koncentrér dig.Hvor svært kan det være”.Bare en enkelt lille bitte vejrtrækning.

Mit hjerte banker i små hop.Så hårdt at jeg kan høre det.Mine ører er ved at sprænges.”Kom nu, træk vejret!”

Min krop er tung som bly.Jeg kan ikke se, jeg kan ikke høre.Jeg kan ikke røre mig.”Er der nogen?”

”Kom nu, træk vejret.Du kan godt”.En vejrtrækning af gangen.Det skal nok gå, så kan jeg komme hjem.

Hjem.Der er så meget jeg mangler at sige og gøre.At tilgive, blive tilgivet, elske.Er det virkelig nu jeg skal dø?Jeg vil ikke, jeg vil ikke, jeg vil ikke.”Træk vejret”.Det kan ikke allerede være slut.”Træk vejret!”

sommerhus i Nordjylland udlejesHuset er på 77 m2 og ligger på Brøndbækken 71 i øster Hurup i Nordjylland. Huset indeholder tre soverum med seks sovepladser (to i hvert rum). I badeværelset er der bruser og vaskemaskine og tørretumbler. I køkken/alrum er der opvaskemaskine, køle/frys, ovn, kogeplader, brændeovn, tv, parabol, dvd, radio med cd og båndspiller. Trægulve i alle opholdsrum. Huset ligger på lukket vej med kun 800 m til god og børnevenlig strand. Der er 2000 m til byens havn, 200 - 1500 m til indkøb og spisesteder. Rygning og husdyr er ikke tilladt. prisen ligger fra 2800 kr. - 4200 kr. + forbrug alt efter sæson. Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske enten på tlf. nr. 21472226 eller på mail [email protected].

ferie ved havet i ebeltoft – sommerhus velegnet for allergikereI øer ved feriebyen Ebeltoft ligger ”Toppen”, højt beliggende i sommerhusområde tæt ved vandet. Hyggeligt træhus, ny-moderniseret, der ligger for enden af blind vej i meget rolige og børnevenlige omgivelser. Røgfrit og nemt at rengøre med klinker og trægulv. 3 værelser med 6 sovepladser. Køkken med ny opvaskemaskine og kombiovn. Badeværelse med brus og ny vaskemaskine. Hyggelig stue med brændeovn og playstation2. Stor græsplæne og terrasse med stort overdækket areal samt Weber gasgrill. Se mere på www.voressommerhus.dk. Tlf. 86 98 09 95 eller [email protected].

hUsk at tiLmeLde dig

astma-aLLergi

daNmarks

NyhedsbreV:

astma-allergi.dk/

tilmeldnyhedsbrev

LokalnytNORDSJÆLLANDgeneralforsamlingDer indkaldes til generalforsamling i Astma-Allergi Nordsjælland mandag d.19. marts kl.19.00 i Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 C, 3400 Hillerød.Dagsorden :1. Valg af dirigent2. årsberetning3. Regnskab4. Forslag til arbejdsopgaver5. Valg af medlemmer til bestyrelsen6. Valg af revisor7. Indkomne forslag8. EventueltForslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før. Adressen er Astma-Allergi Nordsjælland c/o Ingelise Biering, Toftemarken 33, 3200 Helsinge eller [email protected]

Ny LungecafeDer er startet en ny Lungecafe i Frederiksværk.Adressen er Skjoldborg, Valseværksstræde 5 A, Frederiksværk.Her afvikles der jævnligt arrangementer. Tidspunkter og emner vil kunne ses på vores hjemmeside.

allerød lungecafeSkovens Vej 6, Allerød.Tirsdag den 20. marts kl. 15 – 17.: Orientering fra Apoteket.Tirsdag den 17. april kl. 15 – 17: Kort oplæg ved fysioterapeut Jette Sanderhoff og derefter gåtur i skoven med indlagte øvelser, der styrker musklerne.

World asthma dayTirsdag den 1. maj kl. 13 - 17Vi er i Slotsarkaderne I Hillerød og tilbyder i dagens an-ledning lungefunktionsmåling, kuliltetest, vejledning i inhalationsteknik, medicin m.m. og konkurrencer med små præmier.Læs mere på: www.astma-nordsj.dk som løbende op-dateres.

Vh Ingelise Biering

NORDJyLLANDNu er det to år siden lokalforeningen for Nordjylland lukkede ned.Vi har i en overgangsperiode på de sidste to år fungeret som netværksgruppe.Overgangsperioden er nu slut, og der planlægges ikke flere aktiviteter i Nordjylland fra vores side.Vi vil gerne takke for tiden der er gået. Tak til alle, der har bakket op om vores arrangementer.Har du ideer til kommende arrangementer, kan henvendelse ske til Astma-Allergi Danmark. på vegne af netværksgruppenKarin Dahl Assing

RETTELSER TIL BLAD NR. 1-2012I blad nr. 1-2012 vil vi gerne rette følgende:• på side 12 skrev vi, at ViFAB havde ’gennemført

undersøgelsen’, de har kun ’offentliggjort’ den.• på side 13 røg kilden ud af pladsmangel. Kilden

til teksterne i Dit Alternative Leksikon er ViFAB.• på side 13 er den rette web-adresse til Sam-

menslutningen af Alternative Behandlere: alter-nativ-behandling.dk.

• på side 21 i guiden ’Vildt Fedt’ var prisen på cre-men Abena Intensive Care næsten tre gange så høj, som angivet. Den korrekte pris er inkl. moms og fragt 127 kr. Den kan ikke købes på apoteket, men her: www.abenaprivat.dk

36 MARTS/ApRIL 2012

Al henvendelse til: Astma-Allergi Danmark. Tlf. 43 43 59 11

AstmaAllergı marts/april 2012

Allergodil® (azelastin) mod høfeber

Undgå røde øjne og løbende næse

Allergodil® (azelastin) NæsesprayIndikation: Allergisk rinit. Dosering og indgivelsesmåde: Næsespray. Voksne og børn over 6 år: Et pust i hvert næsebor 2 gange dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning. Effekt opnås inden for 15 minutter efter indgift. Virkningen varer mindst 12 timer efter indgift af sidste dosis. Hold hovedet opret efter indsnusning. Herved undgås en eventuel bitter smag. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Der mangler dokumentation om effekt og sikkerhed hos børn under 6 år. Interaktioner: Der er ikke udført specifikke interaktionsstudier. Der forventes ingen klinisk relevante interaktioner. Graviditet: Bør kun anvendes med forsigtighed til gravide. Amning: Azelastin bør kun anvendes på tvingende indikation i ammeperioden. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Ikke mærkning. Bivirkninger: Det kan forventes at 1 – 10 % af de behandlede oplever bivirkninger. Almindeligste bivirkninger er irritation af næseslimhinden og bitter smag. Overdosering: Der er ikke rapporteret tilfælde af overdosering efter anvendelse af næsespray. Varenummer: 000799. Pakninger og priser pr. 9. januar 2012: Næsespray, 0,14 mg/dosis, 70 doser; ingen fast pris. Udlevering: HF. Tilskudsstatus: Klausuleret tilskud. Markedsføringsindehaver: Meda AS, Solvang 8, 3450 Allerød. www.meda.dk.

Allergodil® (azelastin) ØjendråberIndikation: Forebyggelse og behandling af symptomer forårsaget af sæsonbetinget allergisk conjunctivitis. Forebyggelse og behandling af symptomer forårsaget af ikke-sæsonbetinget allergisk conjunctivitis. Dosering og indgivelsesmåde: Øjendråber. Sæsonbetinget allergisk conjunctivitis: Voksne og børn over 4 år: En dråbe i hvert øje to gange dagligt. Dosis kan øges til fire gange dagligt. Bør tages forebyggende ved forventet kontakt med allergener. Ikke-sæsonbetinget allergisk conjunctivitis: Voksne og børn over 12 år: En dråbe i hvert øje to gange dagligt. Dosis kan øges til fire gange dagligt. Hver enkel behandling bør begrænses til maksimalt 6 uger, da sikkerhed og effekt kun er demonstreret i op til 6 uger. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Som med andre oftalmologiske væsker anbefales det ikke at anvende Allergodil® ved samtidig anvendelse af kontaktlinser. Interaktioner: Ikke relevant for behandlingen. Graviditet: Bør kun anvendes med forsigtighed til gravide. Amning: Kan ikke anbefales. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Det er ikke sandsynligt, at en mild forbigående irritation, der kan komme efter applikation, kan have betydning. I tilfælde af uklart syn bør patienten informeres om at vente med at køre bil eller betjene maskiner, indtil synet igen er klart. Bivirkninger: Lejlighedsvis mild, forbigående irritation af øjet. Bitter smag er rapporteret i sjældnere tilfælde. I meget sjældne tilfælde kan forekomme allergiske reaktioner. Overdosering: Ikke forventelig. Varenummer: 000475. Pakninger og priser pr. 9. januar 2012: Øjendråber, opløsning 0,05 %, 6 ml; ingen fast pris. Udlevering: HF. Tilskudsstatus: Klausuleret tilskud. Markedsføringsindehaver: Meda AS, Solvang 8, 3450 Allerød. www.meda.dk.

Forkortet i forhold til de af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresuméer. De godkendte produktresuméer kan vederlagsfrit rekvireres hos Meda AS eller ses på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Meda AS · Solvang 8 · 3450 Allerød · Tlf. +45 44 52 88 88 · www.meda.dk · [email protected]

Virker hurtigt!

Documents

Astma-Allergi Bladet MArts 2012