ATEX-direktivet

- Indflydelsen på gasbranchen

Projektrapport Oktober 2004

ATEX-direktivet - Indflydelsen på gasbranchen

Thomas W. Sødring

Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Titel : ATEX-direktivet

Rapport kategori : Projektrapport

Forfatter : Thomas W. Sødring

Dato for udgivelse : 21.1.05

Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s

Sagsnummer : 726.14; H:\726\14 Atex direktiv\RapportATEXfinal.doc

Sagsnavn : ATEX-direktivet

ISBN : 87-7795-271-5

For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder:

• at DGC er ansvarlig i henhold til ”Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89)”, som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt.

• at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. an-svarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC’s hæftelse.

• at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC’s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse.

• at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC’s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed.

Marts 2000

DGC-rapport 4

Indholdsfortegnelse Side

1 Forord........................................................................................................................................... 5

2 Resumé og konklusion................................................................................................................. 6 2.1 Formål.................................................................................................................................... 6 2.2 Metode ................................................................................................................................... 7 2.3 Konklusion............................................................................................................................. 7 2.4 Det videre forløb.................................................................................................................... 8

3 ATEX-direktiverne ...................................................................................................................... 9 3.1 Direktiv 94/9/EF (artikel 95) ............................................................................................... 10 3.2 Direktiv 99/92/EF (artikel 137) ........................................................................................... 11 3.3 Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære ................................................................. 13 3.4 Klassificering af eksplosionsfarlige områder ...................................................................... 16

4 Gasbranchen............................................................................................................................... 20 4.1 Gastransport ......................................................................................................................... 20 4.2 Gasmåling ............................................................................................................................ 21 4.3 Gasanvendelse og installationer........................................................................................... 22

5 Sammenfatning .......................................................................................................................... 24

Litteraturliste ................................................................................................................................. 28

Bilag 1 Notat vedrørende APV for eksplosiv atmosfære.............................................................. 32

Bilag 2 Notat vedrørende metode til zone-klassificering.............................................................. 54

Bilag 3 Notat vedrørende APV for eksplosiv atmosfære for 80-40 bar M/R station.................... 69

Bilag 4 Notat vedrørende zone-klassificering af M/R skabe ........................................................ 78

DGC-rapport

1 Forord

Europaparlamentet og Europarådet har i sommeren 2003 udsendt direktivet 99/92/EF (ATEX-direktivet). Heri blev de enkelte medlemslande pålagt at gennemføre regler til forbedring af sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare som følge af en eksplosive atmosfære (på fransk "ATmosphere EXplosible"). I den forbindelse har gasselskabernes Teknisk Chef Gruppe derfor bedt Dansk Gasteknisk Center a/s om en undersøgelse af, om dette direktiv har ændret på sikkerhedsniveauet for gasbranchen. ATEX-direktivet kan have betydning for de ingeniører, sagsbehandlere og teknikere i gasbranchen, der i dagligdagen kan komme i kontakt med en eksplosionsfarlig atmosfære. Hensigten med rapporten er at give læseren en indsigt i det nye ATEX-direktiv, implementeringen i Danmark og dets indflydelse på gasbranchen. Rapporten er kvalitetssikret af Michael Ørtenblad. Hørsholm, november 2004 Thomas W. Sødring Projektleder Afdeling for Forbrænding og Miljø

Per G. Kristensen Afdelingsleder Afdeling for Forbrænding og Miljø

DGC-rapport 6/89

2 Resumé og konklusion

Alle arbejdsgivere er med Europaparlamentet og Europarådets Direktiv 99/92/EF /30/ blevet pålagt en pligt til at gennemgå virksomheden med hen-blik på at identificere, klassificere og afmærke de eksplosionsfarlige områ-der på virksomheden. Dvs. områder, hvor der vil kunne forekomme eksplo-siv atmosfære i større eller mindre omfang. Pligten til at identificere, klassificere og afmærke de eksplosionsfarlige om-råder suppleres i direktivet af en pligt til, at virksomheden skal udarbejde et eksplosionssikringsdokument (del af arbejdspladsvurderingen, APV). Inden-rigs- og Sundhedsministeriet har i sommeren 2003 indført direktivet via Bekendtgørelse nr. 590 /37/ og Arbejdstilsynet via Bekendtgørelse nr. 478 /2/. Der er for begge bekendtgørelser en overgangsperiode til den 30. juni 2006 for installationer etableret før sommeren 2003. 2.1 Formål

På grundlag af Europaparlamentet og Europarådets Direktiv 99/92/EF samt Teknisk Chef Gruppes (TCG) ønske om en undersøgelse af ATEX-direktivets indflydelse på gasbranchen, er nærværende rapport udarbejdet for TCG. Rapporten har til formål at foretage: • Vurdering af direktiv 99/92/EF vedrørende klassificering af eksplosions-

farlige områder for gasinstallationer. • Vurdering af ændringen af arbejdspladsvurderingen efter implementering

af eksplosionssikringsdokumentet. I nærværende rapport er det kun Direktiv 99/92/EF, der er vurderet i relation til gasinstallationer. Rapporten kan derfor ikke anvendes på andre forhold uden en sagkyndigs vurdering af sagen.

DGC-rapport 7/89

2.2 Metode

Der tages udgangspunkt i Direktiv 94/9/EF (artikel 95) /29/ og 99/92/EF (artikel 137) for henholdsvis producenter og brugere af udstyr i eksplosi-onsklassificerede områder. Dermed etableres så baggrunden for undersøgel-sen. Deltagelse i konferencen ”Process Safety and Industrial Explosion Protec-tion” den 15.-18. marts 2004 samt i gennemgang af ”The explosion protec-tion document” for at få indblik i ATEX-direktiverne. De myndigheder, der berøres af indførelse af Direktivet 99/92/EF, kontak-tes, og deres vurdering af ATEX-direktivet medtages.

Påvirkningen af gasbranchen vurderes på baggrund af Direktiv 99/92/EF’s indflydelse på klassificering af eksplosionsfarlige områder med gasinstalla-tioner, samt omfanget af den udvidede arbejdspladsvurdering. 2.3 Konklusion

Siden sommeren 2003, hvor Direktiv 99/92/EF trådte i kraft, har der i gas-branchen været uklarhed vedrørende indholdet af ATEX-direktivet og om det medførte yderligere krav til gasinstallationerne. Af gennemgangen af Direktiv 99/92/EF i nærværende rapport fremgår det, at klassificering af eksplosionsfarlige områder for gasinstallationer ikke har ændret sig med indførelsen ATEX-direktivet eller Indenrigs- og Sundheds-ministeriet Bekendtgørelse nr. 590. M/R skabe er derfor forsat klassificeret som ikke-klassificeret. For M/R stationer hos GASTRA og KE kan den nuværende dokumentation for arbejdspladsen, udgøre en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfæ-re. Kravene fra ATEX-direktivet og Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 er dermed opfyldt. For de andre M/R stationer på distributionsnettet skal dokumentationen være udarbejdet inden sommeren 2006. Det er Dansk Gasteknisk Center a/s vurdering, at Direktiv 99/92/EF ikke har ændret på rammerne for gasinstallationer, idet gasbranchen lever op til de sikkerhedskrav, der stilles. Branchen skal dog fremover udarbejde en ar-

DGC-rapport 8/89

bejdspladsvurdering for gasinstallationer, hvor der kan forekomme en farlig eksplosiv atmosfære, samt mærkning og dokumentation for zone-klassificeringen. Det vil sige for M/R stationer samt anlæg, der skal over-holde Gasreglementet B-40 og B-41. Det skal bemærkes, at det er ejeren/arbejdsgiveren af gasinstallationen, der skal sikre, at dokumentation for klassificeringen og arbejdspladsvurderingen er udarbejdet, samt koordineringen med andre arbejdsgivere, så ATEX-direktivet overholdes. 2.4 Det videre forløb

Fra nærværende rapports gennemgang af Direktiv 99/92/EF betydning for gasbranchen har det vist sig, at for M/R stationer på distributionsnettet vil den nuværende dokumentation i fremtiden blive utilstrækkelig. Der er en overgangsperiode til sommeren 2006 for anlæg etableret før sommeren 2003. Indtil sommeren 2006 lever de gamle M/R stationer op til kravene fra Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen. For anlæg etableret efter sommeren 2003 skal ATEX-direktivet overholdes. Det er derfor Dansk Gasteknisk Center a/s anbefaling, at der inden somme-ren 2006 iværksættes en undersøgelse af den eksisterende dokumentation af M/R stationerne i distributionsnettet. Dette bør gøres for hvert distributions-selskab. Efterfølgende udarbejdes en arbejdspladsvurdering og zone-klassificering for de forskellige typer af M/R stationer, så kravet i Direktivet 99/92/EF om dokumentation af sikkerheden på arbejdspladsen overholdes.

DGC-rapport 9/89

3 ATEX-direktiverne

Der har i mange år været regler for elektriske installationer til brug i eksplo-sionsfarlig atmosfære. Fra den 30. juni 2003 er nye EU regler vedrørende brugen af elektrisk og ikke-elektrisk materiel i eksplosionsfarlig atmosfære, samt arbejdets udførelse, blevet obligatoriske. Baggrunden for de nye regler er de såkaldte ATEX-direktiver, der består af Direktiv 94/9/EF for produ-centerne og Direktiv 99/92/EF for brugerne af materiel i eksplosionsfarlig atmosfære. Formålet med de to ATEX-direktiver er at sikre:

• den frie bevægelighed af materiel inden for EU, • sikkerhedsniveau ved udførelse af arbejde i eksplosionsfarlig atmos-

fære og • dokumentation for materiellets egnethed, samt at arbejdspladsens

sikkerheds- og sundhedskrav er opfyldt. Overordnet er der følgende sammenhæng mellem ATEX direktiverne.

Krav til producent 94/9/EF (artikel 95)

Materiels anvendelsesområde, specifikation af materielkategori

Kategori 1Kategori 2Kategori 3

Risikovurdering af materiel

Overensstemmelsesvurdering

(CE-mærkning)

Maksimum krav til materiel

Krav til bruger 99/92/EF (artikel 137)

Fastlæggelse af zoner i

procesanlæg og valg af materiel

Zone 0 Zone 1 Zone 2

Risikovurdering af arbejdsplads

Eksplosionssikringsdokument

Minimum krav til arbejdsplads

I det følgende afsnit gennemgås Direktiv 94/9/EF og Direktiv 99/92/EF, samt hvordan de er implementeret i Danmark.

DGC-rapport 10/89

3.1 Direktiv 94/9/EF (artikel 95)

Direktivet handler om indretningskrav til materiel med egen potentiel tænd-kilde til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Der stilles stort set ens krav til elektrisk og ikke-elektrisk materiel, og at udstyret skal CE og Ex mærkes. For at kunne gøre det, skal fabrikanten lave en risikovurdering, opfylde en række væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, lave fornøden dokumentation samt udfærdige en overensstemmelseserklæring. Afhængig af kategorien af udstyret er der krav om involvering af et bemyn-diget organ. Reglerne er selvfølgelig kun relevante for fabrikanter og leve-randører af materiel beregnet til brug i eksplosionsfarlig atmosfære. Direktiv 94/9/EF trådte i kraft juni 2003 og med hensyn til kravene til ma-skinerne er myndigheden i Danmark Arbejdstilsynet, der har udgivet Be-kendtgørelse nr. 696 om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære. Kravene til det elektriske materiel er beskre-vet i Boligministeriets Bekendtgørelse nr. 697 om elektrisk materiel og elek-triske sikkerhedssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. I dette tilfælde er det Elektricitetsrådet, der er myndigheden. Direktivet indeholder regler, der er fælles for alle EU-lande og direktives krav skal som minimum være overholdt. For CE-mærkning gælder, at den nationale myndighed ikke kan stille strengere krav end direktivets. På den måde har man sikret, at producenten kan sælge det samme CE-mærkede udstyr og maskiner overalt i EU. Hermed er det slut med, at de enkelte lande kan have forskellige indretningskrav. Endvidere giver direktivet fabrikanten ret til fri markedsføring, men samtidig en pligt til at garantere, at direktivets krav er fulgt. Ønskes yderligere informationer vedrørende Direktiv 94/9/EF henvises læ-seren til Europaparlamentets og Europarådets ATEX-vejledning ”Vejled-ning i anvendelse af rådets Direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssyste-mer til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære”, 1. udgave maj 2003. Det materiel der anvendes på arbejdspladsen vurderes ud fra det sikkerheds-niveau, der ønskes på arbejdspladsen. Minimumskravene til sikkerheden på arbejdspladsen er beskrevet i Direktiv 99/92/EF.

DGC-rapport 11/89

3.2 Direktiv 99/92/EF (artikel 137)

Dette direktiv handler om minimumskrav ved arbejde i eksplosionsfarlig atmosfære. Arbejdsgiveren skal i tilknytning til arbejdspladsvurderingen (APV), lave en særlig risikovurdering vedr. eksplosionsfaren, samt udarbej-de arbejdsinstrukser og arbejdstilladelser, hvis det vurderes at være relevant. Områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, skal zoneklassifi-ceres, og nyt udstyr, der anvendes i klassificerede zoner, skal opfylde krave-ne i Direktiv 94/9/EF. Direktiv 99/92/EF trådte i kraft sommeren 2003, og Arbejdstilsynet har im-plementeret hele direktivet med Bekendtgørelse nr. 478 om arbejde i forbin-delse med eksplosiv atmosfære (kapitel 3.3). Med undtagelse af kravene om zone-klassificering og afmærkning, der er implementeret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr. 590 om klassificering af eksplosi-onsfarlige områder (kapitel 3.4), hvor Beredskabsstyrelsen er myndighed. Eksisterende virksomheder er først omfattet fra den 30. juni 2006, dog ikke vedrørende kravene til tekniske hjælpemidler, der skal opfyldes fra den 30. juni 2003. Ved ændringer i eksisterende anlæg bliver reglerne gældende i fuldt omfang. I forbindelse med arbejde i eksplosionsfarlige område fremgår det af Direk-tivet, at følgende er undtaget:

• Områder, der anvendes direkte i forbindelse med samt under medi-cinsk patientbehandling.

• Anvendelse af gasapparater i overensstemmelse med Gasreglemen-tets afsnit C.

• Fremstilling, håndtering, brug, oplagring og transport af eksplosiv-stoffer (herunder fyrværkeri) eller ustabile kemiske stoffer.

• Udvindingsindustri dvs. efterforskning og udvinding af mineralske materialer over og under jorden.

• Benyttelse af land-, sø- og lufttransport, reguleret af internationale aftaler samt EF-direktiver (ADR regler, m.fl.). Transportmidler til brug i potentiel eksplosiv atmosfære er ikke undtaget.

DGC-rapport 12/89

Endvidere er Direktivet rettet mod virksomheder, med arbejdstagere, så føl-gende er også undtaget:

• Private og ikke kommercielle installationer. Selve direktivet består af seks hovedpunkter, hvoraf det sidste punkt er do-kumentation for, at direktivet er fulgt. Indholdet af disse punkter er kort re-sumeret i det følgende. Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner.

Skal udføres i tilstrækkeligt omfang efter følgende principper: 1. Det skal forhindres, at der dannes eksplosive atmosfærer. 2. Man skal undgå antændelse af eksplosive atmosfærer. 3. Skadelige virkninger af en eksplosion skal reduceres.

Vurdering af eksplosionsrisici.

Arbejdsgiveren skal lave en risikovurdering under hensyntagen til: 1. Sandsynligheden for at en eksplosiv atmosfære vil forekomme. 2. Sandsynligheden for at der er antændelseskilder til stede. 3. Processerne og stofferne til stede. 4. Omfanget af de forventede konsekvenser.

Almindelige forpligtelser.

Områder hvor der kan dannes en eksplosiv atmosfære, skal indrettes så-ledes, at arbejdet kan udføres uden risiko, og der skal sikres et passende tilsyn.

Koordineringspligt.

Når arbejdstagere fra flere virksomheder er til stede på samme arbejds-sted, har arbejdsgiveren medansvar for arbejdsstedet samt pligt til at sik-re koordinering af sikkerheden. Alle involverede arbejdsgivere er dog ansvarlige for forhold undergivet hans kontrol.

DGC-rapport 13/89

Zoneklassificering. Arbejdsgiveren skal klassificere og afmærke de områder, hvor der kan forekomme en eksplosiv atmosfære. Om fornødent skal der ske en sær-lig oplæring af arbejdstagerne og udarbejdes skriftlige instrukser samt arbejdstilladelser, før der må arbejdes i de eksplosionsfarlige områder.

Eksplosionssikringsdokument.

Der skal udarbejdes et eksplosionssikringsdokument, hvoraf det frem-går, at der er foretaget en risikovurdering, hvilke områder der er klassifi-ceret, og at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger i henhold til direk-tivets krav.

I Danmark er det valgt at ”Eksplosionssikringsdokument” skal være en del af arbejdspladsvurderingen. Indholdet af den udvidede arbejdspladsvurde-ring gennemgås i kapitel 3.3, og efterfølgende gennemgås metodikken til zone-klassificering i kapitel 3.4. 3.3 Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære

Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at alle led i arbejdet skal plan-lægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-ligt. Siden udgangen af år 2000 har alle arbejdsgivere været omfattet af kra-vet om at udarbejde en arbejdspladsvurdering, hvor formål er:

• at sikre, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,

• at få systematisk overblik og styr på arbejdsmiljøet, • at forebygge fare og ulykker, • at styrke læring i organisation og • at sikre, at virksomheden arbejder systematisk og løbende med at lø-

se problemerne. Indholdet og forløbet af en arbejdspladsvurdering er skitseret i Figur 1, og virksomheden skal sikre, at arbejdspladsvurderingen indeholder disse fire elementer/punkter.

DGC-rapport 14/89

Samarbejde mellem ledelse og ansatte om

arbejdsmiljø

Figur 1: Forløbet af en arbejdspladsvurdering /11/.

I en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære udvides arbejdsplads-vurderingen til at indeholde de dele af Direktiv 99/92/EF som omhandler:

• forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner, • vurdering af eksplosionsrisici, • almindelige forpligtelser, • koordineringspligt og • eksplosionssikringsdokument.

Revideres den generelle arbejdspladsvurdering til arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære bør følgende oplysninger være indeholdt i dokumenta-tionen.

Hvilke arbejdsmiljø-problemer er der typisk

knyttet til virksomhedens branche

Hvordan og hvornår skal næste APV

udarbejdes

1. Identifikation og kortlægning

Hvilke problemer har vi

4. Retningslinjer for handlingsplan

2. Beskrivelse og vurdering

Hvad er årsagen til problemerne

Har tiltagene den ønskede effekt

3. Prioritering og handlingsplan

Hvordan og hvornår skal problemerne løses

DGC-rapport 15/89

• Kortlægning og vurdering af arbejdsplads. o Steder/områder. o Processer/aktiviteter. o Anvendte stoffer og sikkerhedsparametre. o Risikovurdering. o Områder der klassificeres som zoner.

• Prioritering ud fra fastlagte kriterier. • Beskrivelse af hvilke foranstaltninger der er truffet.

o Tekniske. o Organisatoriske.

• Gennemførelse og koordinering.

o Dokumentation for anvendelse og opfyldelse af krav i Ar-bejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 bilag 1.

o Dokumentation af skriftlige instrukser og oplæring. o Dokumentation for fastlæggelse af organisering af samarbej-

de om sikkerhed med ekstern arbejdskraft. o Dokumentation for besiddelse af særlig tilladelse til at udføre

arbejde ved særlig fare. Arbejdsgivere kan kombinere eksisterende risikovurderinger, dokumenter eller andre tilsvarende rapporter og integrere dem i den eksisterende ar-bejdspladsvurdering, så den som helhed er en Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære bør give et overblik over resultaterne af risikovurderingen og de heraf følgende tekniske og organisa-toriske beskyttelsesforanstaltninger for en arbejdsplads og dets arbejdsmiljø. Endvidere skal arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære tilpasses de foreliggende operationelle forhold. Den bør være så velstruktureret og letlæ-selig som muligt, og med hensyn til detaljeringsgraden muliggøre en generel forståelse. Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære bør derfor ikke være for omfattende.

DGC-rapport 16/89

For yderligere detaljer er notatet vedrørende arbejdspladsvurdering for eks-plosiv atmosfære vedlagt som Bilag 1. 3.4 Klassificering af eksplosionsfarlige områder

I Danmark har man valgt at implementere den del af Direktiv 99/92/EF om zone-klassificering og afmærkning af eksplosionfarlige områder med Inden-rigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr. 590 om klassificering af eksplosionsfarlige områder. Den pålægger alle arbejdsgivere en pligt til at gennemgå virksomheden med henblik på at identificere, klassificere og af-mærke de eksplosionsfarlige områder på virksomheden. Dvs. områder, hvor der vil kunne forekomme eksplosive atmosfære i større eller mindre om-fang. Bekendtgørelsen indeholder definitioner af 6 zoner, som eksplosionsfarlige områder inddeles i. Dem for gas, dampe eller tåger er her gengivet: Zone 0: Områder, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte fore-

kommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brænd-bare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft.

Zone 1: Områder, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlig-hedsvis forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blan-ding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft.

Zone 2: Områder, hvor det ikke forventes, at der ved normal drift fore-kommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brænd-bare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft, eller hvis dette sker, da kun i korte perioder.

I forhold til den enkle og kategoriske klassifikationsmetode, der hidtil har eksisteret i de tekniske forskrifter, vil der nu i højere grad være tale om en konkret vurdering af forholdene omkring det aktuelle anlægs udslipskilder, ventilationsforhold m.v. I den forbindelse er der udarbejdet 2 europæiske standarder, der indeholder beregnings- og vurderingsmetoder samt eksempler. DS/EN 60079-10 ”Elek-

DGC-rapport 17/89

triske materiel for eksplosive gasatmosfærer – del 10: Klassificering af far-lige områder” og DS/EN 50281-3 ”Udstyr til brug i områder med brændbart støv – del 3: klassifikation af områder, hvor brændbart støv er eller kan fo-rekomme”. Standarden DS/EN 60079-10 beskriver hvilke forhold, der skal tages hensyn til, når der foretages en samlet vurdering af udslipsgraden, ventilationsgra-den og ventilationens tilgængelighed. Disse tre faktorer anvendes i Tabel 1 til at vurdere klassificeringen af området, og definitionerne på dem er gen-givet i det følgende. Udslipsgrad Kontinuerligt: Udslip som er kontinuerlig, eller længerevarende.

Primær: Udslip som kan forventes at forekomme periodisk eller tilfældigt ved normalt drift.

Sekundær: Udslip som ikke kan forventes at forekomme ved normal drift, men hvis det alligevel sker, da kun sjældent og i korte perioder.

Ventilationsgrad Høj Kan reducere koncentrationen ved udslipskilden praktisk

talt øjeblikkeligt, hvilket medfører en koncentration under den nedre eksplosionsgrænse (LEL). Det medfører en zone af ubetydelig udstrækning.

Middel Kan styre koncentrationen, hvilket medfører en stabil zone-grænse, hvor koncentrationen udenfor zonegrænsen er un-der LEL, så længe udslippet foregår, og hvor en eksplosiv gasatmosfære ikke forekommer i længere tid efter, at ud-slippet er standset.

Lav Kan ikke styre en koncentration, så længe udslippet står på eller kan ikke forhindre, at en eksplosiv gasatmosfære fore-kommer i lang tid, efter at udslippet er standset.

DGC-rapport 18/89

Ventilationens tilgængelighed God Ventilationen forekommer praktisk taget kontinuerligt.

Acceptabel Ventilationen forventes at være til stede under normal drift.

Afbrydelser accepteres, såfremt de forekommer sjældent og kortvarigt.

Dårlig Ventilation som ikke opfylder kravet til god eller acceptabel tilgængelighed.

Ventilationen og udslipskildens betydning for klassifikationen Skemaet i Tabel 1 viser sammenhængen mellem udslipsgraden, ventilati-onsgraden og ventilationens tilgængelighed samt angiver den aktuelle zone-klassificering ud fra disse parametre. For yderligere detaljer er notatet vedrørende metode til klassificering af eks-plosionsfarlige områder vedlagt som Bilag 2.

DGC-rapport 19/89

Tabel 1 Sammenhæng mellem udslipsgrad, ventilation og klassifikation /24/

Ventilation

Ventilationsgrad

Høj Middel Lav

Tilgængelighed Udslipsgrad

God Acceptabel Dårlig God Acceptabel Dårlig God, Acceptabel eller Dårlig

Kontinuerligt (Zone 0 NE)

Ikke klassificeret område 1)

(Zone 0 NE)

Zone 2 1)

(Zone 0 NE)

Zone 1 1)Zone 0

Zone 0 +

Zone 2

Zone 0 +

Zone 1 Zone 0

Primær (Zone 1 NE)

Ikke klassificeret område 1)

(Zone 1 NE)

Zone 2 1)

(Zone 1 NE)

Zone 2 1)Zone 1

Zone 1 +

Zone 2

Zone 1 +

Zone 2

Zone 1 eller

Zone 0 3)

Sekundær 2)(Zone 2 NE)

Ikke klassificeret område 1)

(Zone 2 NE)

Ikke klassificeret område 1)Zone 2 Zone 2 Zone 2 Zone 2

Zone 1 og eventuelt

Zone 0 3)

Note – ”+” angiver ”omgivet af”.1) Zone 0 NE, 1 NE og 2 NE indebærer en teoretisk zone med meget lille udstrækning (NE, negligible extent) under normale forhold. 2) Zone 2 området, som opstår som følge af en sekundær udslipskilde, kan blive større end det zone 2 område, der opstår som følge af en primær eller kontinuerlig udslipsgrad. I sådanne tilfælde skal den største afstand anvendes. 3) Zone 0 kravet er gældende i de tilfælde, hvor ventilationsgraden er så lav og udslippet er så stort, at en eksplosiv gasblanding praktisk taget vil være til stede kontinu-erligt (forholdene nærmer sig en uventileret situation).

DGC-notat 20/89

4 Gasbranchen

Siden indførelsen af Direktiv 99/92/EF i sommeren 2003, har der i gasbran-chen hersket uklarhed om direktivet blev fulgt, og hvad der skulle til for at overholde kravene i direktivet. Indholdet af Direktiv 99/92/EF er gennemgået i kapitel 3.2 samt implemen-teringen i Danmark (kapitel 3.3 og 3.4), for at danne udgangspunktet for en undersøgelse af om gasbranchen lever op til kravene fra direktivet. Det vil sige indenfor rammerne af de respektive fagudvalg for Gastransport (FAU GT), Gasmåling (FAU GM) og Gasanvendelse og Installationer (FAU GI). I de følgende afsnit er der for de nævnte fagudvalg gennemgået det fra ATEX-direktiv, som har indflydelsen på fagudvalget område. For yderligere detaljer henvises til bilag 1 til bilag 4. 4.1 Gastransport

Gasdistributørerne har behov for en undersøgelse af, hvorvidt M/R statio-nerne opfylder de nye krav fra Direktivet 99/92/EF, der i Danmark er im-plementeret ved at udvide arbejdspladsvurderingen til også at omfatte områ-der med eksplosiv atmosfære. Gennemgangen (se bilag 3) har derfor til formål at vurdere, om dokumenterne som en helhed kan udgøre en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Vurderingen er foretaget på baggrund af 80-40 bars M/R-station i Lynge, i GASTRA’s område, der er en del af transmissionsnettet. Det er valgt kun at undersøge denne M/R station, idet GASTRA’s M/R stationer er ens. For-skellen er i princippet kun ind- og afgangstrykket. Arbejdstilsynet kræver, at der foreligger en skriftlig arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære, når virksomheden er omfattet af Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478. For at opfylde dette krav har GASTRA gennemført følgende for deres M/R stationer samt dokumentation for disse.

http://fau.dgc.dk/oversigt.htm

DGC-notat 21/89

• Kortlægning og vurdering af arbejdsplads. • Zone-klassificering af områder. • Beskrivelse af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger. • Gennemførelse og koordinering.

Da alle sikkerhedsdokumenterne er udarbejdet, er det Dansk Gasteknisk Center a/s vurdering, at dokumenterne som en helhed udgør en arbejds-pladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Det vil sige, at M/R stationer, der har ovenstående dokumentation, overholder kravene i Arbejdstilsynets Be-kendtgørelse nr. 478 og dermed Direktivet 99/92/EF. Gennem korrespondance med FAU GT, fremgik det, at de andre selskaber, i de forskellige regioner af Danmark, ikke har en tilsvarende dokumentation på M/R stationerne i distributionsnettet. KE vurderede dog at de havde på grund af at bygas indeholder CO og dermed en ekstra fare for personer. I Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 er der en overgangsperiode til sommeren 2006 for anlæg etableret før sommeren 2003 – så indtil somme-ren 2006 lever de gamle M/R stationerne i distributionsnettet op til kravene fra Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen. For anlæg etableret efter som-meren 2003 skal ATEX-direktivet overholdes. For yderligere detaljer er notatet vedrørende arbejdspladsvurdering for eks-plosiv atmosfære for 80-40 bar M/R station vedlagt som Bilag 3. 4.2 Gasmåling

Hos gasdistributørerne er der behov for fælles regler til zone-klassificering af M/R skabe. I HNG’s område er alle M/R-skabe defineret som zone 2. Det samme har Midt-Nord gjort indtil for nyligt, men efter Sikkerhedsstyrelsens (SIK) anvisning er M/R skabe hos villakunder nu ikke længere zone-klassificeret. SIK’s anvisning bygger på en dispensation fra Arbejdstilsynet fra 1995. Vurderingen (se bilag 4) er foretaget på baggrund af tre forskellige M/R-skabe i HNG’s område og det forudsættes, at gasinstallationerne er udført i henhold til kravene i Gasreglementets afsnit A og B-4, Danmarks Gasmate-riel Prøvning.

DGC-notat 22/89

Ved en unormal driftssituation, såsom en membransprængning eller set-punkt forskydning af den trykaflastende sikkerhedsventil, kan der dannes en eksplosive atmosfære. I praksis forekommer denne unormale driftssituation ikke i M/R skabe for A-installationer. For B-installationer er begge hændelser forekommet, men sandsynligheden derfor er meget lav. Endvidere er personbelastning lav, i det område hvor M/R skabet befinder sig, og odoriseringen vil give et varsel om, at naturgassen er til stede. Ud fra undersøgelsen er det Dansk Gasteknisk Center a/s vurdering, at de undersøgte M/R skabe hos HNG ikke skal klassificeres som eksplosionsfar-ligt område. Det vil sige, at M/R skabe, der overholder Gasreglementet, ikke skal klassificeres, og der er derfor ingen krav til det elektriske udstyr, der anvendes i M/R skabe. For yderligere detaljer er notatet vedrørende zone-klassificering af M/R ska-be vedlagt som Bilag 4. 4.3 Gasanvendelse og installationer

For området for gasanvendelse og installationer gælder der, at for at være omfattet af Direktivet 99/92/EF skal det være en arbejdsgiver der ejer ga-sinstallationen. Endvidere er alle gasinstallationer, der er omfattet af gasdi-rektivet (Gasreglementet afsnit C) undtaget. Derfor er en klassificering eller udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære ikke lov-pligtig for disse installationer Installationer der er omfattet af Gasreglementet B-40 og B-41, skal klassifi-ceres som hidtil. Ejeren af disse skal derfor udarbejde dokumentation for klassificering og udarbejdelse en arbejdspladsvurdering. Disse skal forelig-ge såfremt Arbejdstilsynet foretager en inspektion af anlægget. Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 angiver kun minimumskrav, og at arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmos-fære. Det er op til den enkelte arbejdsgiver, hvis et højere sikkerhedsniveau ønskes.

DGC-notat 23/89

Der er dog krav om, at virksomheden skal ajourføre den samlede arbejds-pladsvurdering minimum hvert 3. år. Det gælder også, hvis der er foretaget justeringer i den mellemliggende periode. Revisionen på de områder, som er blevet ændret i den mellemliggende periode, kan dog udskydes i 3 år, med-mindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet. Gasbranchen er reguleret af Gasreglementet afsnit A og B-4. Følges regle-mentet er sandsynligheden for dannelsen af en farlig eksplosiv atmosfære meget lav, og dermed befinder installationen sig i områder, der klassificeres som ikke-klassificeret område. Der er derfor ingen krav til det elektriske udstyr eller til at der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering, der inklude-rer overvejelser vedrørende farlig eksplosiv atmosfære. Så overholdes Gas-reglementet opfylder gasinstallationen de krav, der stilles i Direktiv 99/92/EF. Af ovenstående gennemgang samt korrespondance med Bjarne Koch og Carsten Nielsen fra FAU GI, er det Dansk Gasteknisk Center a/s vurdering, at ATEX-direktivet ikke vil ændre på de nuværende rammer for gasanven-delse og installationer.

DGC-notat 24/89

5 Sammenfatning

Siden sommeren 2003, hvor Direktiv 99/92/EF trådte i kraft, har der i gas-branchen været en uklarhed vedrørende indholdet af direktivet, og om der var yderligere krav til gasinstallationerne som skulle overholdes. Denne rapport er derfor udarbejdet for Teknisk Chef Gruppe, for at vurdere, om rammerne for gasinstallationer har ændret sig efter, at Direktiv 99/92/EF blev implementeret i Danmark. Baggrunden for de nye regler er de såkaldte ATEX-direktiver, der består af Direktiv 94/9/EF for producenterne og Direktiv 99/92/EF for brugerne af materiel i eksplosionsfarlig atmosfære, hvor formålet er at sikre:

• den frie bevægelighed for materiel inden for EU, • sikkerhedsniveau ved udførelse af arbejde i eksplosionsfarlig atmos-

fære og • dokumentation for materiellets egnethed og at arbejdspladsens sik-

kerheds- og sundhedskrav er opfyldt. Direktiv 99/92/EF er i Danmark blevet implementeret via Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bekendtgørel-se nr. 590, der angiver kravene for henholdsvis en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære og klassificering af eksplosionsfarlige områder. Ind-holdet af disse bekendtgørelser er gennemgået i kapitel 3.3 og 3.4 samt i bilag 1 og 2. For arbejdspladsvurderingen skal det fremhæves, at den kun skal opfylde Arbejdstilsynet Bekendtgørelse nr. 478, hvis der er en farlig eksplosiv atmo-sfære tilstede. Som tommelfinger regel har man valgt, at mere end 10 L eks-plosiv atmosfære som sammenhængende mængde skal i lukkede lokaler altid betragtes som farlig eksplosiv atmosfære, uanset lokalets størrelse.

DGC-notat 25/89

For klassificering af eksplosionsfarlige områder er der udarbejdet en euro-pæisk standard DS/EN 60079-10, der indeholder beregnings- og vurde-ringsmetoder, samt eksempler til at zone-klassificere et givent område. I standarden indgår fire parametre:

1. Udslipsgrad 2. Udslipshastighed 3. Ventilationsgrad 4. Ventilationens tilgængelighed

I forhold til den enkle og kategoriske klassifikationsmetodik, der hidtil har været i de tekniske forskrifter, er der nu i højere grad tale om en konkret vurdering af forholdene omkring det aktuelle anlæg. For fagudvalget for gastransport er omfanget og art af dokumentationen for en M/R station i transmissionsnettet gennemgået, for at vurdere om doku-mentationen som en helhed kan udgøre en arbejdspladsvurdering for eksplo-siv atmosfære. For M/R station kræves følgende dokumentation.

• Kortlægning og vurdering af arbejdsplads • Zone-klassificering af områder. • Beskrivelse af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger. • Gennemførelse og koordinering.

Idet dokumenterne er udarbejdet kan de betragtes som en arbejdspladsvur-dering for eksplosiv atmosfære. Det vil sige, at M/R stationer, der har oven-stående dokumentation, overholder kravene i Arbejdstilsynets Bekendtgø-relse nr. 478 og dermed Direktivet 99/92/EF. For distributionsnettet er der ikke en tilsvarende dokumentation på M/R stationerne i distributionsnettet med undtagelse af KE. Så anlæg etableret efter sommeren 2003 overholder ikke ATEX-direktivet. Der er en over-gangsperiode til sommeren 2006 for anlæg etableret før sommeren 2003 – så indtil sommeren 2006 lever de gamle M/R stationer i distributionsnet op til kravene fra Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen.

DGC-notat 26/89

Gennem fagudvalget for gasmåling har det vist sig, at der hos gasdistributø-rerne er et behov for fælles regler til zone-klassificering af M/R skabe. På baggrund af dette er tre forskellige M/R-skabe i HNG’s område vurderet, hvor det er forudsat, at kravene i Gasreglementets afsnit A og B-4 overhol-des. Undersøgelsen viste, at M/R skabe der overholder Gasreglementet ikke skal klassificeres, og der er derfor ingen krav til det elektriske udstyr, der anven-de i M/R skabe. Indenfor fagudvalget for gasanvendelse og installationers område har det vist sig, via gennemgangen af Bekendtgørelser kapitel 3.3 og 3.4, at Direk-tivet 99/92/EF ikke ændrer på de nuværende rammer for gasanvendelse og installationer. Installationer der er omfattet af Gasreglementet B-40 og B-41, skal klassifi-ceres som hidtil. Ejeren af disse skal derfor udarbejde dokumentation for klassificering og udarbejdelse en arbejdspladsvurdering. Dokumentationen skal foreligge såfremt Arbejdstilsynet foretager en inspektion af anlægget. Med udgangspunkt i rapportens formål har gennemgangen af Direktiv 99/92/EF vist, at der ikke vil være ændringer på områdeklassifikationen for gasinstallationer i eksplosionsfarlige områder. For zone-klassificering er der foretaget en præcisering af metodikken med udgivelsen af standard DS/EN 60079-10. Endvidere har det vist sig for gasinstallationer, hvor der kan fore-komme farlige eksplosiv atmosfære, at såfremt dokumentation er udarbej-det, kan den udgøre en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Di-rektiv 99/92/EF har altså ikke ændret på sikkerhedsniveauet, men indført krav om dokumentation i form af en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære.

DGC-notat 27/89

Endelig skal det bemærkes, at fra konferencen ”Process Safety and In-dustrial Explosion Protection” fremgik det, at det vigtigste i relation til ATEX-direktiverne er processen, og at du har vist, at du er bevist om den mulige fare. Dvs.

1. Har du overvejet de muligheder, der er for dannelsen af en farlig eksplosiv atmosfære,

2. Har du foretaget dig noget for at forhindre dannelsen af en farlig eks-plosiv atmosfære,

3. Har du fjernet de potentielle tændkilder i forhold til din zone-klassificering,

4. har du anvendt tekniske foranstaltninger til at reducere effekten af en eksplosion,

5. har du indarbejdet organisatoriske foranstaltninger og 6. har du dokumenteret, hvad og hvorfor du har gjort det?

En virksomhed der har gennemført disse punkter vil i princippet leve op til minimumskravene i Direktiv 99/92/EF.

DGC-notat 28/89

Litteraturliste

[1] Andreas Andersen og Svend I. Rasmussen ”Maskinteknisk termo-dynamik”, 1990, Polyteknisk Forlag, Lyngby, Danmark, ISBN 87-502-0705-9.

[2] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 ”Bekendtgørelse om ar-

bejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære” af 10. juni 2003. [3] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 ”bekendtgørelse om ind-

retning af tekniske hjælpemidler” af 24. juni 1994. [4] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 669 ”bekendtgørelse ændring

af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler” af 7. august 1995.

[5] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 696 ”bekendtgørelse om ind-

retning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære” af 18. august 1995.

[6] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 831 ”bekendtgørelse ændring

af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler” af 27. november 1998.

[7] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 923 ”bekendtgørelse om ar-

bejde med udvinding af mineralske materialer” af 11. november 1994.

[8] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 ” Bekendtgørelse om an-

vendelse af tekniske hjælpemidler” af 15. december 1992. [9] Arbejdstilsynets At-vejledning C.0.6 ”Brand- og eksplosionfare

ved arbejde med brandfarlige væsker”, april 2001. [10] Arbejdstilsynets At-vejledning C.0.9 ”Støveksplosioner”, juni

2002. [11] Arbejdstilsynets At-vejledning D.1.1 ”Arbejdspladsvurdering –

Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurde-ring”, november 2002.

[12] Arbejdstilsynets At-vejledning F.0.1 ”Naturgasanlæg”, juli 2001. [13] Arbejdstilsynets tjekliste til ”EL-installatører”

[14] Arbejdstilsynets tjekliste til ”Produktion af biogas, gasforsyning,

råstofudvinding, fremstilling af papirmasse, papir og pap, cement-fabrikker, mørtelværker m.v.”

DGC-notat 29/89

[15] Arbejdstilsynets tjekliste til ”VVS-installatører” [16] Beredskabsstyrelsen ”Vejledning om klassificering af eksplosions-

farlige områder” af 30. juni 2003. [17] Boligministeriets bekendtgørelse nr. 697 ” Bekendtgørelse om

elektrisk materiel og elektriske sikkerhedssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære” af 18. august 1995.

[18] CENELEC rapport ”Safety of machinery – Guidance and recom-

mendations for the avoidance of hazards due to static electricity” januar 1999, R044-001:1999.

[19] Dansk Gasmateriel Prøvning ”Gasreglementets afsnit C-1”, juli

1994. [20] Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts Brandteknisk Vejled-

ning 19 ”Eksplosionsfarlige områder” 3. udgave, april 2004. [21] DS/EN 1127-1 ”Maskinsikkerhed, eksplosive atmosfærer, fore-

byggelse og beskyttelse mod eksplosion – del 1: grundlæggende begreber og metodik” 1. udgave september 1997.

[22] DS/EN 13463-1 ”Ikke-elektriske udstyr til brug i eksplosive atmo-

sfærer – del 1: Grundlæggende metoder og krav”, 1. udgave no-vember 2001 samt rettelsesblad DS/EN 13463-1/AC.

[23] DS/EN 50281-3 ”Udstyr til brug i områder med brændbart støv –

del 3: klassifikation af områder, hvor brændbart støv er eller kan forekomme”, 1. udgave september 2002.

[24] DS/EN 60079-10 ”Elektriske materiel for eksplosive gasatmosfæ-

rer – del 10: Klassificering af farlige områder”, 2. udgave april 2003.

[25] DS/EN 60079-14 ”Elektriske materiel for eksplosive gasatmosfæ-

rer – del 14: Elektriske installationer i farlige områder (bortset fra miner)”, 4. udgave, august 2003.

[26] Europa-parlamentets og rådets direktiv 90/396/EØF ”Om tilnær-

melse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater” af 29. ju-ni 1990.

DGC-notat 30/89

[27] Europa-parlamentets og rådets direktiv 92/91/EØF ”Om mini-mumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri” af 3. novem-ber 1992.

[28] Europa-parlamentets og rådets direktiv 92/104/EØF ”Om mini-

mumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikker-hed og sundhed i udvindingsindustri over og under jorden” af 3. december 1992.

[29] Europa-parlamentets og rådets direktiv 94/9/EF ”Om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sik-ringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære” af 23. marts 1994.

[30] Europa-parlamentets og rådets direktiv 99/92/EF ”Om minimums-

forskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyt-telse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære” af 16. december 1999.

[31] Europa-parlamentets og rådets ATEX-vejledning ”Vejledning i

anvendelse af rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om ind-byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære” 1. udgave maj 2003.

[32] Europa-parlamentets og rådets ikke-bindende vejledning for god

praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 99/92/EF Om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sund-hedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hid-rørende fra eksplosiv atmosfære, endelig udgave april 2003.

[33] Gasunie ”Physical properties of natural gases” June 1988, N. V.

Nederlandse Gasunie, Netherlands. [34] IGE/SR/23 ”Venting of Natural Gas” 2nd impression, Communica-

tion 1623, The Institute of Gas Engineers, London, 1995, ISBN 0-7177-0092-5.

[35] IGE/SR/24 ”Risk Assessment Techniques”, Communication 1655,

The Institute of Gas Engineers, London, 1999, ISSN 0367-7850. [36] IGE/SR/25 ”Hazardous Area Classification of Natural Gas Instal-

lations”, Communication 1665, The Institute of Gas Engineers, London, 2000, ISBN 0-7177-0065-8.

DGC-notat 31/89

[37] Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 590 ”Be-kendtgørelse om klassificering af eksplosionsfarlige områder” af 26. juni 2003.

[38] The International Social Security Association ”Gas Explosions –

Protection against explosion due to mixtures of flammable gases, vapours, or mists with air” 2nd ed., International Section on the Prevention of Occupational Risks and Diseases in the Chemical Industry of the International Social Security Association, 2000, Germany, ISBN 92-843-7128-7.

[39] RASE project ”Explosive Atmosphere: Risk Assessment of Unit

Operations and Equipment”, 17th march 2000, EU Project No: SMT4-CT97-2169.

[40] Irving H. Shames ”Mechanics of Fluids” 3rd ed., McGraw-Hill

inc., New York, 1992, ISBN 0-07-112815-8. [41] Ole B. Stampe ”Glent ventilation”, 1977, Glent & CO A/S, Hvid-

ovre, Danmark.

DGC-notat 32/89

Bilag 1 Notat vedrørende APV for eksplosiv atmosfære

Dette notat er udarbejdet, så indholdet af en arbejdspladsvurdering (APV) for eksplosiv atmosfære fremgår og for at en sådan kan udarbejdes for en given arbejdsplads. Direktivet 99/92/EF stiller krav om, at de arbejdsgivere, der berøres af di-rektivet, skal udarbejde dokumentation for, hvordan direktivet er overholdt – det såkaldte eksplosionssikringsdokument. I Danmark er det implemente-ret ved at udvide APV’en til også at omfatte områder med eksplosiv atmo-sfære. Kravene er angivet i Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 ”Be-kendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære” En metode til udarbejdelse af APV for eksplosiv atmosfære kan foretages i fem step.

1. Vurdering af eksplosionsrisiko 2. Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosion 3. Organisatoriske foranstaltninger 4. Koordineringspligt 5. Eksplosionssikringsdokument

Hvor selve processen for udarbejdelsen og de generelle regler er ens, for den generelle arbejdspladsvurdering og en APV for eksplosiv atmosfære, stilles der desuden udvidede krav til indhold af en APV for eksplosiv atmosfære. De fem step gennemgås i nærværende notat i de efterfølgende afsnit med tilsvarende titel. Bagerst i notatet findes en kildeliste samt eksempel på Ar-bejdspladsvurdering (bilag 1A) og Checkliste for APV for eksplosiv atmo-sfære (bilag 1B). Ønskes yderligere information vedrørende indholdet af et eksplosionssik-ringsdokument henvises læseren til kildelisten, herunder Europa-parlamentets og rådets ikke-bindende vejledning for god praksis med hen-blik på gennemførelse af direktiv 99/92/EF om minimumsforskrifter vedrø-rende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare stammende fra eksplosiv atmosfære, endelig udgave april 2003.

DGC-notat 33/89

Indledning

Eksplosionssikring er af stor betydning for sikkerheden, da eksplosioner udgør fare for arbejdstageres liv og sundhed. Faren er følgerne af de ukontrollerede konsekvenser af flamme- og trykpåvirkninger samt forekom-sten af skadelige reaktionsprodukter og forbruget af den til vejtrækningen nødvendige ilt. I nærværende notat anvendes der følgende definitioner: Ved eksplosiv atmosfære forstås en blanding af luft og brændbare gasser, dampe, tåger eller brændbart støv under atmosfæriske betingelser, hvor for-brændingsprocessen efter antændelse breder sig til hele den del af blandin-gen, der endnu ikke er forbrændt. Ved atmosfæriske betingelser forstås som hovedregel en omgivelsestempe-ratur mellem -20 °C og 60 °C samt et trykområde mellem 0,8 og 1,1 bar absolut. Ved farlig eksplosiv atmosfære forstås en eksplosiv atmosfære, som optræ-der i en farlig mængde. Dvs. at den kan udgøre en risiko for arbejdstagernes eller andres sundhed og sikkerhed. Mere end 10 L eksplosiv atmosfære som sammenhængende mængde skal i lukkede lokaler altid betragtes som farlig eksplosiv atmosfære, uanset lokalets størrelse. Ved en tændkilde forstås en kilde, der til en eksplosiv blanding afgiver en bestemt energimængde, der er i stand til at forårsage, at antændelsen spredes i denne blanding. Fastlæggelse af en sammenhængende strategi til at vurdere, forebygge, be-skytte, organisere, koordinere og dokumentere eksplosionssikringen på en arbejdsplade gennemgås i resten af notatet. Vurdering af eksplosionsrisiko

Vurderingen af risikoen for en eksplosion skal foretages uafhængigt af spørgsmålet, om tændkilder er til stede eller kan forekomme. Følgende be-tingelser skal være opfyldt på samme tid, for at der kan forekomme eksplo-siv atmosfære med farlige virkninger:

DGC-notat 34/89

• koncentrationen af brændbare stoffer i luften skal ligge inden for

blandingens samlede eksplosionsgrænse, • farlige mængder af eksplosiv atmosfære og • aktiv tændkilde.

Til undersøgelse af, om disse betingelser er opfyldt, kan vurderingen af eks-plosionsrisici foretages på grundlag af det vurderingsforløb, der er vist i Figur 2. De tankemæssige overvejelser i vurderingen består af følgende fire trin:

1. Estimering af den eksplosive atmosfære. 2. Vurdering af den farlige eksplosive atmosfære. 3. Lokalisering af tændkilder. 4. Estimering af omfanget og størrelsen af eksplosion.

De første tre trin er metoder til bestemmelse af de tre elementer, der skal være til stede for, at der kan forekomme eksplosiv atmosfære med farlige virkninger. Den fjerde og sidste er så resultatet/effekten af eksplosion ud fra vurderingen af de tre foregående punkter. De fire trin kan også beskrives ud fra en praktisk udførelsesmetode:

I. Reducer eller fjern potentielle udslipskilder. II. Øg ventilering, så den eksplosive atmosfære bliver ufarlig.

III. Reducer eller fjern potentielle tændkilder. IV. Begræns effekten af eksplosionen. Dette er sikkerhedsfilosofien, der typisk anvendes indenfor eksplosionfarli-ge områder. Indsatsen for at reducere sandsynligheden for en farlig eksplo-siv atmosfære påbegyndes ved trin I og så fremdeles. Metoden er gengivet i Figur 2 og uddybes yderligere i de tre efterfølgende afsnit: Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosion, Organisatoriske foranstaltninger og Koordi-neringspligt.

DGC-notat 35/89

Figur 2: Vurderingsforløb til identifikation og forebyggelse af eksplosionsrisici /7/.

Er der i tilstrækkeligt omfang sik-ret, at farlig eksplosiv atmosfære ikke kan tændes?

Undgå aktive tændkilder i områder med farlige eksplosiv atmosfære i henhold til zoneklassificeringen!

Kan der opstå eksplosiv atmosfære som følge af en tilstrækkelig fordeling i luft?

Kan der dannes farlig eksplosiv atmosfære?

Anvend passende beskyttelses-foranstaltninger

Hvor kan der forekomme eksplosiv atmosfære?

Foranstaltninger til eksplosionssikring

er påkrævet!

Er der i tilstrækkeligt omfang sikret, at farlig eksplosiv atmosfære ikke kan dannes?

Hvilke zoner kan områderne med farlig eksplosiv atmosfære inddeles i?

Yderligere foranstaltninger til eksplosionssikring er påkrævet!

Yderligere foranstaltninger til eksplosionssikring er påkrævet!

Begræns de skadelige virkninger af eksplosion ved hjælp af konstruktionsmæssige og

1 Er der Brændbare gasser til stede? Foranstaltninger til eksplosionssikring er ikke påkrævet!

NejJa

NejJa

Videre

Nej

Ja

organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger!

Sørg for så vidt muligt at forhindre dannelsen af farlig eksplosiv atmosfære!

Ja

Ja Nej

Nej

Videre

Videre

Videre

2

3

4

DGC-notat 36/89

Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosion

Ved foranstaltninger til forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosion for-stås alle foranstaltninger, der forhindrer, at der dannes en farlig eksplosiv atmosfære, undgår, at en farlig eksplosiv atmosfære antændes eller reduce-rer virkningerne af en eksplosion, med henblik på at beskytte arbejdstager-nes sikkerhed og sundhed. Gennemgangen af en arbejdsplads, hvor der kan forekomme eksplosiv at-mosfære, bør derfor indeholde følgende delelementer:

• Forhindring af eksplosiv atmosfære • Zoneklassificering • Undgå tændkilder • Begrænsning af virkningen fra en eksplosion • Anvendelse af procesudstyr • Krav til arbejdsudstyr

Indholdet i delelementerne gennemgås kort i de efterfølgende 6 afsnit med tilsvarende titel. Forhindring af eksplosiv atmosfære

I henhold til direktivet 99/92/EF skal der først og fremmest træffes foran-staltninger til at forhindre dannelsen af en farlig eksplosiv atmosfære. Dannelsen af farlig eksplosiv atmosfære kan forhindres ved at undgå eller reducere anvendelsen af brændbare stoffer. Dette kan evt. ske ved en erstat-ning af brændbare stoffer med ikke brændbare stoffer. Gas blandet med luft er kun eksplosiv inden for visse koncentrationsgræn-ser. Sikres det, at gas/luftblandingen holdes uden for disse eksplosionsgræn-ser, er der ingen eksplosionsfare. For brændbare væsker er flammepunktet relevant. Når temperaturen ved væskeoverfladen kontinuert holdes tilstrækkeligt langt under flammepunk-tet, dannes der ingen eksplosiv atmosfære.

DGC-notat 37/89

En farlig eksplosiv atmosfære kan også undgås ved at fortynde luftens ilt inde i anlægget eller brændstoffet med kemisk ikke reaktive stoffer. Denne beskyttelsesform kaldes inertisering og kræver kendskab til den minimale eller maksimale iltkoncentrationen, hvor der endnu ikke sker en eksplosion. Kan det ikke forhindres, at der dannes en farlig eksplosiv atmosfære, skal det undgås, at den antændes. De mulige antændelseskilder beskrives i et efterfølgende afsnit. Til at forhindre dannelsen af en farlig eksplosiv atmosfære er der i Tabel 2 angivet de metoder med tilhørende parametre, der indgår i vurderingen.

Tabel 2: Metoder til forhindring af eksplosion.

Forhindring af eksplosion Beskyttelses metode Parameter

Erstatning af brændbare stoffer Forbrændingsegenskaber Flammepunkt

Koncentrationsbegrænsning Øvre eksplosionsgrænser Nedre eksplosionsgrænser Densitet i forhold til luft Flammepunkt

Inertisering Begrænsning af ilt koncentration Undgåelse af tændkilder Antændelsestemperatur

Antændelsesenergi Ledningsevne (Statisk elektrici-tet)

Er det ikke muligt at forhindre udslip af brændbare stoffer, er det ofte muligt at forhindre dannelsen af farlig eksplosiv atmosfære ved ventilation. Det vil sige, at opblandingen af de brændbare stoffer med luft holdes under den nedre eksplosionsgrænse eller, at blandingen begrænses til et lokalt område. Ydermere kan anvendelsen af gasdetektering give en tidlig varsling om dan-nelsen af en eksplosiv atmosfære i nærheden af et procesanlæg. Gasdetekto-rer skal dog anvendes med omtanke og placeres hensigtsmæssigt i forhold til procesanlæg, ellers vil gasdetektorerne være ineffektive og give en falsk tryghed.

DGC-notat 38/89

Er der forsat en farlig eksplosiv atmosfære til stede, efter at der er foretaget foranstaltninger til at forhindre dette, skal der udarbejdes en zoneklassifice-ring for det pågældende område. Zoneklassificering

Den europæiske standard DS/EN 60079-10 beskriver hvilke forhold, der skal tages hensyn til ved klassificering af eksplosionsfarlige områder som følge af gas, dampe eller tåger. De eksplosionsfarlige områder klassificeres i følgende tre grupper. Zone 0: Områder, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte fore-

kommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brænd-bare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft.

Zone 1: Områder, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlig-hedsvis forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blan-ding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft.

Zone 2: Områder, hvor det ikke forventes, at der ved normal drift fore-kommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brænd-bare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft, eller hvis dette sker, da kun i korte perioder.

I standardens bilag B findes en vejledende beregningsmetode til at klassifi-cere områder ud fra en samlet vurdering af udslipskilden, udslipsgraden og ventilationsforholdene. For en nærmere gennemgang af metodikken har DGC udarbejdet et notat vedrørende metode til zone-klassificering. I de områderne, der er klassificeret som zone 0, 1 eller 2, lokaliseres og un-dersøges de mulige tændkilde for at reducere faren for en eksplosion. Undgå tændkilder

Dette kan ske ved hjælp af beskyttelsesforanstaltninger, som tager sigte på at undgå, at der er tændkilder til stede, eller nedsætter sandsynligheden for, at sådanne er til stede. For at fastlægge effektive beskyttelsesforanstaltnin-

DGC-notat 39/89

ger, skal man have kendskab til de forskellige former for tændkilder og de-res funktion. Sandsynligheden for, at en farlig eksplosiv atmosfære og en tændkilde forekommer på samme tid og sted, vurderes og heraf afledes om-fanget af de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Grundlaget herfor er den ovenfor beskrevne zone klassificering, hvoraf der kan afledes beskyttel-sesforanstaltninger i relation til tændkilderne. DS/EN 1127-1 skelner mellem følgende 13 forskellige tændkilder:

1. Varme overflader. 2. Flammer og varme gasser. 3. Mekanisk fremkaldte gnister. 4. Elektriske installationer. 5. Elektriske udligningsstrømme, katodisk korrosionsbeskyttelse. 6. Statisk elektricitet. 7. Lynnedslag. 8. Elektromagnetiske felter fra 9 kHz til 300 kHz. 9. Elektromagnetisk stråling fra 300 GHZ til 3 x 106 GHz. 10. Ioniserende stråling. 11. Ultralyd. 12. Adiabatisk kompression og chokbølger. 13. Kemiske reaktioner.

For yderligere detaljerede oplysninger, om de enkelte tændkilder og vurde-ring heraf, henvises til DS/EN 1127-1. Omfanget af beskyttelsesforanstaltninger retter sig efter sandsynligheden for, at en farlig eksplosiv atmosfære vil forekomme (zone klassificering). Ved fastlæggelse af omfanget skal der derfor som hovedregel tages hensyn til oplysninger i Tabel 3.

DGC-notat 40/89

Tabel 3: Omfang af beskyttelsesforanstaltninger på grundlag af zoneklassi-ficering /7/. Klassificeret område

Tændkilder skal undgås sikkert ved:

Zone 2 • Problemfri drift (normal drift). Zone 1 • Problemfri drift (normal drift) og

• forudsigelige forstyrrelser. Zone 0 • Problemfri drift (normal drift),

• forudsigelige forstyrrelser og • sjældent forekommende driftsforstyrelser.

Er der forsat en farlig eksplosiv atmosfære og tændkilder tilstede, skal der foretages foranstaltninger for at reducere effekten af en eksplosion. Begrænsning af virkningerne fra en eksplosion

I nogle tilfælde er det ikke muligt tilstrækkeligt sikkert at gennemføre be-skyttelsesforanstaltniger i form af forebyggelse af eksplosiv atmosfære og undgåelse af tændkilder. Der skal så træffes foranstaltninger, som begrænser virkningerne af en eksplosion til et acceptabelt niveau. Metoder til dette er angivet i Tabel 4 og kort beskrevet i det følgende. Anlægsdele kan konstrueres, så de kan modstå en eksplosion i den indven-dige del uden at briste. Der skelnes mellem eksplosionssikre konstruktioner, der er designet til det maksimale eksplosionsovertryk og til reduceret eks-plosionsovertryk i forbindelse med eksplosionsaflastning eller undertrykkel-se. Eksplosionstryksikre beholdere og apparater modstår det forventede eksplo-sionsovertryk uden vedvarende at blive deformeret. Hvorimod eksplosions-trykstødsikre er konstrueret således, at de ved en eksplosion i den indvendi-ge del kan modstå et trykstød, svarende til det forventede eksplosionsover-tryk. I den forbindelse kan der forekomme vedvarende deformationer. Eksplosionsaflastning omfatter alt det, der kort tid efter dannelsen af en eksplosion har til formål at åbne det oprindelige lukkede anlæg i en ufarlig retning. Åbninger lukkes op, når et givent aktiveringstryk i det lukkede an-læg nås, og herved kan anlægget konstrueres til et reduceret eksplosions-overtryk.

DGC-notat 41/89

Eksplosionsundertrykkelse er en anden metode til at reducere eksplosions-overtrykket. Metoden virker ved hurtigt at indblæse slukningsmiddel i be-holderen eller apparatet, så eksplosionen ikke når at udvikle sig og slukkes herved. Eksplosionsisolering har til formål at sikre, at eksplosionen ikke forplanter sig til andre dele af procesanlægget med efterfølgende eksplosioner og brand til følge. Af metoder til at isolere eksplosionen kan nævnes:

• hurtig mekanisk afspærring, • flammefælde, • flammespærrer i form af væske eller sluse, • tilførelse af slukningsmiddel eller • hæmning af flammer ved hjælp af høj modstrøm.

De ovennævnte metoder og deres tilhørende parametre, der indgår i vurde-ringen er gengivet i Tabel 4.

Tabel 4: Metoder til begrænsning af eksplosion.

Begrænsning af eksplosion Beskyttelsesmetode Parameter

Eksplosionssikker konstruktion Maksimal eksplosionsovertryk Eksplosionsaflastning Maksimal trykstigning og

eksplosionsovertryk Eksplosionsundertrykkelse Maksimal trykstigning og

eksplosionsovertryk Eksplosionsisolering Minimal eksperimentel

Sikkerhedssprække og flammehastighed

Andre metoder til at sikre procesanlægget er ved anvendelse af procesud-styr, der forebygger dannelsen af den eksplosive atmosfære og deaktiverer potentielle tændkilder.

DGC-notat 42/89

Anvendelse af procesudstyr

De foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosion, der hidtil er beskrevet, kan opretholdes, overvåges eller udløses ved hjælp af sikkerheds-, kontrol- og reguleringsordninger (processtyringsudstyr). Generelt kan processty-ringsudstyr anvendes til forebyggelse af farlig eksplosiv atmosfære, undgå-else af tændkilder eller begrænsning af de skadelige virkninger af en eksplo-sion. I Tabel 5 er vist sammenhængen mellem zone klassificering og krav til pro-cesudstyr afhængig af driftsituationen og tilstedeværelsen af tændkilder.

Tabel 5: Metode til mindskelse af sandsynligheden for tilstedeværelsen af aktive tændkilder /5/,/ 7/. Klassificeret område

Tilstedeværelse af tændkilder

Krav til processtyringsudstyr

Ikke Til stede af hensyn til driften Ingen Zone 2 Til stede af hensyn til driften En enkelt egnet anordning til

at undgå tændkilder Kan ikke forventes ved normal

drift Ingen

Zone 1 Til stede af hensyn til driften To egnede anordninger til at undgå tændkilder1

Kan ikke forventes ved normal drift

En enkelt egnet anordning til at undgå tændkilder

Kan ikke forventes ved normal drift og ved driftsforstyrrelser

Ingen

Zone 0 Kan ikke forventes ved normal drift

To egnede anordninger til at undgå tændkilder1

Kan ikke forventes ved normal drift og ved driftsforstyrrelser

En enkelt egnet anordning til at undgå tændkilder

Kan ikke forventes ved normal drift, ved driftsforstyrrelser og ved sjældent forekommende driftsfor-styrrelser

Ingen

1 Eller en tilsvarende anordning der er afprøvet i henhold til direktiv 94/9/EF.

Idet der skal udføres vedligeholdelse/reparation af procesanlægget eller pro-cesudstyret stilles der yderligere krav til det arbejdsudstyr, der anvendes i et zone-klassificerede område. Dette gennemgås i det følgende afsnit.

DGC-notat 43/89

Krav til arbejdsudstyr

Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdsudstyr og alt installationsmateriale er egnet til anvendelse i eksplosionsfarlige områder. I den forbindelse skal der tages hensyn til de mulige omgivelsesbetingelser på den pågældende ar-bejdsplads. Arbejdsudstyr skal monteres, installeres og anvendes således, at det ikke kan udløse en eksplosion. I de områder, hvor der kan forekomme farlige eksplosive atmosfærer, væl-ges materiel i overensstemmelse med kategorierne i Tabel 6, hvis ikke andet er fastsat i APV for eksplosiv atmosfære. For at materiel kan fungere sikkert i eksplosionsfarlige områder, skal der desuden tages hensyn til yderligere kriterier, så som temperaturklasse, sikringstype, eksplosionsgruppe osv.

Tabel 6: Materiel til anvendelse i de forskellige zoner /7/. Klassificeret område

Kategorier, der kan anvendes uden yder-ligere foranstaltninger

Hvis konstrueret til

Ikke Ingen - Zone 2 II 1 G, II 2 G eller II 3 G Gas/luft blanding

Damp/luft blanding Tåge

Zone 1 II 1 G eller II 2 G Gas/luft blanding Damp/luft blanding Tåge

Zone 0 II 1 G Gas/luft blanding Damp/luft blanding Tåge

For ikke elektrisk arbejdsudstyr skelnes mellem to typer af håndholdt værk-tøj:

a) Værktøj som kun kan forårsage enkelte gnister når de anvendes, som fx skruetrækker, skruenøgle o.a.

b) Værktøj der genererer byger af gnister når de anvendes til savning,

skæring eller slibning. Det håndholdte værktøj må anvendes i klassificerede områder ud fra de an-visninger, der er angivet i Tabel 7.

DGC-notat 44/89

Tabel 7: Værktøjstype til anvendelse i klassificeret område /5/. Værktøjstype der er tilladt Klassificeret

område a b

Ikke Ja Ja Zone 2 Ja Ja, såfremt der ingen farlig

eksplosiv atmosfære er til stede Zone 1* Ja Ja, såfremt der ingen farlig

eksplosiv atmosfære er til stede Zone 0 Nej Nej * Enhver form for værktøj af stål må ikke bruges i zone 1 område, hvis risikoen for en eksplosion skyldes tilstedeværelsen af gasser tilhørende eksplosionsgruppen IIC (acetylen, kuldisulfid, brint) eller brintsulfid, etylenoxid og kulilte. Værktøj af stål må kun bruges i zone 1 område, hvis det sikres, at den farlig eksplosive atmosfære ikke er til stede mens arbejdet udføres.

Såfremt det vurderes nødvendigt, bør anvendelse af værktøj og udførelse af arbejde i zone 1 og 2 være underlagt et ”arbejdstilladelses”system. Dette kan indgå som en del af de organisatoriske foranstaltninger, der anvendes for at undgå en farlig eksplosiv atmosfære. Organisatoriske foranstaltninger

Ved hjælp af organisatoriske foranstaltninger kan arbejdsprocesserne ud-formes således, at arbejdstagerne ikke kan komme til skade som følge af eksplosion. Opretholdelsen af de tekniske foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosioner gennem inspektion, løbende vedligehold og reparation skal ligeledes fastlægge organisatorisk. De organisatoriske foranstaltninger skal også tage højde for mulige veksel-virkninger mellem beskyttelsesforanstaltninger og arbejdsprocesser. Gen-nem en kombination af disse beskyttelsesforanstaltninger skal det sikres, at arbejdstagerne kan udføre det pålagte arbejde uden risiko for deres egen eller andres sikkerhed og sundhed.

DGC-notat 45/89

Kontrol og overvågning

Vedligeholdelse

Afmærkning af EX-område Driftsinstruks

Oplæring/Instruktion

Figur 3: eksempler på organisatoriske foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosioner /7/.

Som organisatoriske foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosioner skal følgende punkter iværksættes:

DGC-notat 46/89

• Udarbejdelse af skriftlige driftsinstrukser, hvis det kræves i henhold til APV for eksplosiv atmosfære.

• Oplæring af medarbejderne med hensyn til eksplosionssikring. • Tilstrækkelige kvalifikationer blandt personale. • Anvendelse af et system med arbejdstilladelser i forbindelse med

farligt arbejde, hvis det kræves i henhold til APV for eksplosiv at-mosfære.

• Udførelse af vedligeholdelsesarbejde. • Udførelse af kontrol og overvågning. • Nødvendig mærkning af eksplosionsfarlige områder.

De organisatoriske foranstaltninger, der træffes til beskyttelse mod eksplo-sioner, skal dokumenteres i APV for eksplosiv atmosfære. Figur 3 viser ek-sempler på organisatoriske foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosion. Udover, at dokumentationen for de organisatoriske foranstaltninger er udar-bejdet, er det også vigtig at arbejdet koordineres både internt i virksomheden og eksternt i forhold til andre arbejdsgivere. Koordineringspligt

Såfremt indbyrdes uafhængige personer eller arbejdsgrupper arbejder samti-dig i nærheden af hinanden, kan der opstå uventede gensidige farer. Disse farer skyldes navnligt, at de pågældende først og fremmest kun koncentrerer sig om deres eget arbejde, mens de ofte ikke har kendskab til eller ikke til-strækkeligt kendskab til påbegyndelsen, arten og omfanget af det arbejde, som skal udføres af personer i nærheden. Det samme kan også være tilfæl-det indenfor en arbejdsgruppe. Når arbejdstagere fra flere virksomheder er til stede på samme arbejdssted, er hver arbejdsgiver ansvarlig for alle forhold, der er undergivet hans kon-trol. Den arbejdsgiver, der i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis har ansvaret for arbejdsstedet, er ligeledes ansvarlig for at koordine-re iværksættelsen af alle foranstaltninger vedrørende arbejdstagernes sikker-hed og sundhed med alle andre arbejdsgivere på arbejdsstedet.

DGC-notat 47/89

Både virksomhedens egne medarbejdere og ordremodtagere samt alle øvrige personer, der arbejder på virksomhedens område, bør rettidigt give arbejds-giveren eller dennes koordinator følgende oplysninger:

• det arbejde, der skal udføres, • forventet påbegyndelse af arbejdet, • forventet afslutning af arbejdet, • arbejdssted, • personaleforbrug, • planlagt arbejdsmetode samt foranstaltninger og procedurer til gen-

nemførelse af APV for eksplosiv atmosfære og • navnet på den eller de ansvarlige.

Med ”Koordineringspligt” på plads samt ”Vurdering af eksplosionsrisiko”, ”Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosion” og ”Organisatoriske for-anstaltninger”, skal det sikres, at forløbet dokumenteres. Derfor indarbejdes dette i APV for eksplosiv atmosfære også kendt som eksplosionssikringsdo-kument. Eksplosionssikringsdokument

I forbindelse med opfyldes af de forpligtelser, der er fastsat i kapitel 2 § 4 i Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478, skal arbejdsgiveren sikre, at der udarbejdes en APV for eksplosiv atmosfære, og at denne løbende ajourføres (se bilag 1A). En APV for eksplosiv atmosfære bør indeholde følgende oplysninger.

• Kortlægning og vurdering af arbejdsplads. o Steder/områder. o Processer/aktiviteter. o Anvendte stoffer og sikkerhedsparametre. o Risikovurdering. o Områder der klassificeres som zoner.

• Prioritering ud fra fastlagte kriterier.

DGC-notat 48/89

• Beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet. o Tekniske. o Organisatoriske.

• Gennemførelse og koordinering.

o Dokumentation for anvendelse og opfyldelse af krav i Ar-bejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 bilag 1.

o Dokumentation af skriftlige instrukser og oplæring. o Dokumentation for fastlæggelse af organisering af samarbej-

de om sikkerhed med ekstern arbejdskraft. o Dokumentation for besiddelse af særlig tilladelse til at udføre

arbejde ved særlig fare. Arbejdsgivere kan kombinere eksisterende risikovurderinger, dokumenter eller andre tilsvarende rapporter og integrere dem i APV for eksplosiv atmo-sfære. APV for eksplosiv atmosfære bør give et overblik over resultaterne af risi-kovurderingen og de heraf følgende tekniske og organisatoriske beskyttel-sesforanstaltninger for et anlæg og dets arbejdsmiljø. Endvidere skal APV for eksplosiv atmosfære tilpasses de foreliggende ope-rationelle forhold. Den bør være så velstruktureret og letlæselig som muligt og med hensyn til detaljeringsgraden muliggøre en generel forståelse. APV for eksplosiv atmosfære bør derfor ikke være for omfattende. I Bilag 1B Checkliste for APV for eksplosiv atmosfære er vist et eksempel på hvad en APV for eksplosiv atmosfære kan indeholde /7/.

DGC-notat 49/89

Kildeliste

1. Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 ”Bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære” af 10. juni 2003.

2. Arbejdstilsynets At-vejledning C.0.6 ”Brand- og eksplosionfare ved

arbejde med brandfarlige væsker”, april 2001.

3. Arbejdstilsynets At-vejledning D.1.1 ”Arbejdspladsvurdering – Vej-ledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering”, no-vember 2002.

4. Arbejdstilsynets tjekliste til ”Produktion af biogas, gasforsyning, rå-

stofudvinding, fremstilling af papirmasse, papir og pap, cementfa-brikker, mørtelværker m.v.”

5. DS/EN 1127-1 ”Maskinsikkerhed, eksplosive atmosfærer, forebyg-

gelse og beskyttelse mod eksplosion – del 1: grundlæggende begre-ber og metodik” 1. udgave september 1997.

6. Europa-parlamentets og rådets direktiv 99/92/EF ”Om minimums-

forskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttel-se for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eks-plosiv atmosfære” af 16. december 1999.

7. Europa-parlamentets og rådets ikke-bindende vejledning for god

praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 99/92/EF Om mi-nimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundheds-beskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære, endelig udgave april 2003.

DGC-notat 50/89

Bilag 1A Arbejdspladsvurdering Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at alle led i arbejdet skal plan-lægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-ligt. Siden udgangen af år 2000 har alle arbejdsgivere været omfattet af kra-vet om at udarbejde en arbejdspladsvurdering. Formål med en Arbejdspladsvurdering (APV) er:

• at sikre, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,

• at få systematisk overblik og styr på arbejdsmiljø, • at forebygge fare og ulykker, • at styrke læring i organisation og • at sikre at virksomheden arbejder systematisk og løbende med at lø-

se problemerne. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at der udarbejdes en skriftlig ar-bejdspladsvurdering, som sikrer, at alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer inddrages i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. APV’en er virksomhedens eget redskab og skal ikke sendes til eller godken-des af Arbejdstilsynet. APV’en skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedens ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet. Dvs. at den skal være tilgængelig for alle, der arbejder på stedet. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at sikkerhedsorganisationen ind-drages i og deltager i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Virksomheden skal ajourføre den samlede APV minimum hvert 3. år. Det gælder også, hvis der er foretaget justeringer i den mellemliggende periode. Revisionen på de områder, som er blevet ændret i den mellemliggende peri-ode, kan dog udskydes i 3 år, medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

DGC-notat 51/89

Indholdet og forløbet er skitseret i Figur 1, og virksomheden skal sikre, at APVen indeholder disse fire elementer/punkter.

Samarbejde mellem ledelse og ansatte om

arbejdsmiljø

Figur 1: forløbet af en APV /3/.

Ønskes yderligere information vedrørende indholdet af en APV henvises læseren til Arbejdstilsynets At-vejledning D.1.1 ”Arbejdspladsvurdering – Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering” samt Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk. På Arbejdstilsynet Hjemmeside forefindes 60 brancherettede APV-checklister, der især henvender sig til virksomheder med færre end ti ansat-te. Endvidere har Arbejdstilsynet udarbejdet 48 brancherettede arbejdsmil-jøvejvisere, hvor virksomhederne kan læse mere om krav til arbejdsmiljøet og gode råd om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer.

Hvilke arbejdsmiljø-problemer er der typisk

knytte til virksomhedens branche

Hvordan og hvornår skal næste APV

udarbejdes

1. Identifikation og kortlægning

Hvilke problemer har vi

4. Retningslinjer for handlingsplan

2. Beskrivelse og vurdering

Har tiltagende den Hvad er årsagen til problemerne ønskede effekt

3. Prioritering og handlingsplan

Hvordan og hvornår skal problemerne løses

http://www.at.dk/

DGC-notat 52/89

Bilag 1B Checkliste for APV for eksplosiv atmosfære Bearbejdet af

Checkliste Kontrol af om dokumentet er fuldstændigt Dato

APV for eksplosiv atmosfære (titel, sted)

Oplysningerne stammer fra Checkpunkt APV for eksplosiv

atmosfære

Andre dokumenter

Skal udarbejdes

Beskrivelse af arbejdspladssted og områder

• Tekstmæssig fremstilling • Situationsplan • Opstillingsplan • Planer over flugt- og

redningsveje

Beskrivelse af processer og aktiviteter

• Tekstmæssig fremstilling • Procesdiagram • Rør- og Instrumenteringsdiagram • Ventilationsplan

Beskrivelse af anvendte stoffer • Tekstmæssig fremstillet • Sikkerhedsdatablad • Sikkerhedsmæssige parametre

Resultater fra risikovurdering • Fremgangmåde ved identifikation

af farer • Eksplosionsfarlige områder i den

indvendige del af anlægsdele (tekstmæssigt)

• Eksplosionsfarlige områder i nærheden af anlægsdele (tekst-mæssigt)

• Zoneklassificering (tekstmæssigt) • Zoneplan (grafisk)

DGC-notat 53/89

Resultater fra risikovurdering (fortsat) • Farer under normal drift • Farer ved igangsætning eller

standsning • Farer i forbindelse med driftsfor-

styrrelser • Farer i forbindelse med rengøring • Farer i forbindelse med ændrin-

ger af processer eller produkter

Tekniske foranstaltninger til eksplosionssikring

• Forebyggende foranstaltninger • Konstruktionsmæssige foran-

staltninger • Processtyringsforanstaltninger • Krav til og valg af arbejdsudstyr

Organisatoriske foranstaltninger til eksplosionssikring

• Skriftlige driftsinstrukser • Brugsinstruktioner for arbejdsud-

styr • Beskrivelse af personlige vær-

nemidler • Certifikater • Dokumentation for oplæringsak-

tiviteter • Beskrivelse af systemet med ar-

bejdstilladelser • Beskrivelse af reparations-, kon-

trol- og overvågningsintervaller • Dokumentation for mærkning af

eksplosionsfarlige områder • Kontrol af effektiviteten

Dokumentation for ansvarlige og kvalificerede personer

Dokumentation for koordinerings-foranstaltninger og – regler

Bilagets indhold herunder andre dokumenter

• … • … • …

DGC-notat 54/89

Bilag 2 Notat vedrørende metode til zone-klassificering

Dette notat er udarbejdet, så et korrekt valg af zone-klassificering af et om-råde, hvor der kan forekomme en eksplosiv atmosfære, kan foretages. Metoden til at zone-klassificere et givent område foretages i fire step:

5. Udslipsgrad 6. Udslipshastighed 7. Ventilationsgrad 8. Ventilationens tilgængelighed

Resultat for zone-klassificeringen findes ud fra skemaet i Tabel 9. De fire step gennemgås i nærværende notatet i de efterfølgende afsnit med tilsva-rende titel. Til notatet benyttes Excel regnearket ”Ventilationsgrad” til at estimere stør-relse af det hypotetiske volumen, ud fra ovenstående metodik, og dermed til bestemmelse af ventilationsgraden (step 3). I samme regneark er angivet sammenhængen mellem trykforhold og udslipshastighed, der benyttes under step 2. Udslipsgraden og ventilations tilgængeligheden (step 1 og 4) vurde-res for det givne tilfælde. Bagerst i notat findes en Symbolliste til forklaring af de forskellige variable der anvendes i notatet, samt bilag 2A Beregning af udslipshastighed og bi-lag 2B Beregning af det hypotetiske volumen. Til udarbejdelse af nærværende notat er følgende kilder anvendt.

• Beredskabsstyrelsen ”Vejledning om klassificering af eksplosions-farlige områder” af 30. juni 2003.

• DS/EN 60079-10 ”Elektrisk materiel for eksplosive gasatmosfærer –

del 10: Klassificering af farlige områder”, 2. udgave april 2003.

• Irving H. Shames ”Mechanics of Fluids” 3rd ed., McGraw-Hill inc., New York, 1992, ISBN 0-07-112815-8.

DGC-notat 55/89

Indledning

Den europæiske standard DS/EN 60079-10 beskriver hvilke forhold, der skal tages hensyn til ved klassificering af eksplosionsfarlige områder som følge af gas eller dampe. De eksplosionsfarlige områder klassificeres i føl-gende tre grupper. Zone 0: Områder, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte fore-

kommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brænd-bare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft.

Zone 1: Områder, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlig-hedsvis forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blan-ding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft.

Zone 2: Områder, hvor det ikke forventes, at der ved normal drift fore-kommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brænd-bare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft, eller hvis dette sker, da kun i korte perioder.

I standardens bilag B findes en vejledende beregningsmetode til at klassifi-cere områder ud fra en samlet vurdering af udslipskilden, udslipsgraden og ventilationsforholdene. Metodikken giver mulighed for bestemmelse af zo-netypen ved:

• Estimering af den mindste ventilationshastighed, der kræves for at forhindre markant opbygning af en eksplosiv gasatmosfære.

• Beregning af et hypotetisk volumen VZ, som giver mulighed for be-stemmelse af ventilationsgraden.

• Estimering af udslippets vedholdenhedstid. • Bestemmelse af zonetypen udfra ventilationsgraden, den tilgængeli-

ge ventilation og udslipsgraden ved anvendelse af Tabel 9. • Kontrol af, at zonen og vedholdenhedstid er i overensstemmelse med

hinanden. I de følgende afsnit beskrives metodikken samt sammenhængen med zone klassifikationen.

DGC-notat 56/89

Udslipsgrad

De grundlæggende elementer til oprettelse af de farlige zonetyper er identi-fikationen af udslipskilden og bestemmelse af udslipsgraden. Da en eksplosiv gasatmosfære kan kun eksistere, hvis en brændbar gas eller dampe er til stede sammen med luft, er det nødvendigt at afgøre, om nogen af disse brændbare materialer kan eksistere i det pågældende område. Al-mindeligvis findes sådanne gasser og dampe inde i procesudstyr, som må-ske, måske ikke kan være helt indkapslet. Det er nødvendigt at finde ud af, hvor en brændbar atmosfære kan eksistere inde i et procesanlæg, eller hvor et udslip af brændbare materialer kan frembringe en brændbar atmosfære uden for et procesanlæg. Hver eneste enhed af procesudstyr bør betragtes som en potentiel kilde til udslip af brændbart materiale. Hvis det er fastslået, at enheden kan slippe brændbart materiale ud i atmosfæren, er det først og fremmest nødvendigt at bestemme udslipsgraden ud fra definitionerne ved at fastlægge udslippets sandsynlige hyppighed og varighed. Definitionerne er: Kontinuerligt: Udslip som er kontinuerligt, eller længerevarende.

Primær: Udslip som kan forventes at forekomme periodisk eller tilfældigt ved normalt drift.

Sekundær: Udslip som ikke kan forventes at forekomme ved normal drift, men hvis det alligevel sker, da kun sjældent og i korte perioder.

Normal drift betyder den tilstand, hvor et anlæg anvendes inden for dets beregnede anvendelsesområde. Dette omfatter også opstart- og nedluknings-forhold. Ved hjælp af denne procedure vil ethvert udslip enten være af en ”Kontinu-e