August 2013 Land - BeRightThereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/...Nr. 5 / 2013 udkommer 30. september 2013 annoncer: Dg media as Tlf. 70271155 [email protected]

55. årgang

4

Land inspektøren

August 2013

Danmarks vestligste landinspektørkontor flyver med på udviklingen

Vejtilladelse? 1.000 kroner, tak!

De nye kommuneplaner tager form

Mange landinspektører må klare sig uden fagfæller

Nye VVM-regler på vej

Mentor-rollen giver luft under vingerne

HR-

Des

ign.

dk

Leica Nova MS50 – Verdens første multistation

Du har kun et øjeblik til at træffe den rigtige beslutning. Den ultimative performance og pålidelighed er derfor altafgørende. Vores nye Leica Nova MS50 multistation kombinerer totalstation, billedbehandling og scanning-teknologier i en samlet og helt unik løsning. Løsningen dækker hele arbejdsprocessen fra indsamling og visualisering, henover beslutning og handling til endelig leverance.Leica Nova: en helt ny dimension indenfor måleteknik

www.leica-geosystems.com/nova

Leica Nova MS50Træf den rigtige beslutning

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 4 / august · 201355. årgang

Kort og godt

2 Leder: En ny start

3 Kort nyt

34 Ejendomsjura: Uvedkommende færdsel

36 Ejendomsjura: Vejret- tigheders beskyttelse

38 Fagligt talt

40 Nyt fra sekretariatet

46 Arrangementer & efteruddannelse

48 Medlemsnyt

49 Sekretariatschefens klumme

30

5 De nye kommuneplaner tager form Særligt grundvand og detailhandel er varme emner, når stat og kommuner mødes om 2013-kommuneplanerne.

8 Tusind kroner for en tilladelse Nye regler åbner for kommunalt gebyr for behandling af sager om private veje.

10 Mange landinspektører er uden fagfæller Det kræver en særlig indsats at fastholde sin faglighed, når man er den eneste af sin slags på jobbet.

16 Klimatilpasning kalder på nytænkning Kommunerne må kaste sig ud i nye samarbejdsformer for at få succes med klimaplanlægningen.

20 Danmarks vestligste landinspektør- kontor er blevet flyvende Lille kontor i Vestjylland er klar til nye opgaver med nyindkøbt drone.

24 Væsentlige ændringer på vej i VVM-reglerne Både i EU og herhjemme barsler man med tiltag, som vil resultere i betydelige ændringer af VVM-reglerne.

30 Landinspektør deler sine erfaringer med studerende Rollen som mentor kan give ny luft under vingerne.

42 Kan man vinde hævd over et udskilt vejareal med eget litra? Se svaret i denne artikel med en case fra Gudenåens Træksti.

34

HR-

Des

ign.

dk

Leica Nova MS50 – Verdens første multistation

Du har kun et øjeblik til at træffe den rigtige beslutning. Den ultimative performance og pålidelighed er derfor altafgørende. Vores nye Leica Nova MS50 multistation kombinerer totalstation, billedbehandling og scanning-teknologier i en samlet og helt unik løsning. Løsningen dækker hele arbejdsprocessen fra indsamling og visualisering, henover beslutning og handling til endelig leverance.Leica Nova: en helt ny dimension indenfor måleteknik

www.leica-geosystems.com/nova

Leica Nova MS50Træf den rigtige beslutning

2 LANDINSPEKTØREN 4 2013·

LeDer · TEKST: HENNINg ELmSTRØm, foRmAND foR DDL

LandinspektørenNr. 4 / august 201355. årgang

Artiklerne i Landinspektøren står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København V

Tlf. 3886 1070

E-mail: [email protected] www.ddl.org

sekretariatets telefontider:mandag-torsdag kl. 09.00 – 16.00fredag kl. 10.00 – 14.00

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, J-grafik

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 270 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening

Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer: Nr. 5 / 2013 udkommer 30. september 2013

annoncer: Dg media asTlf. [email protected]

Deadline for artikler og annoncer i 2013:Nummer 5/2013: 5. september 2013

Nummer 6/2013: 31. oktober 2013

stillingsannoncer ekspedition:Dg media asTlf. 70271155Pris: 25 kr. pr. spalte mm baseret på to spalter pr. side + momsminimumspris: 650 kr. + moms

Oplag: 1.700 stk. medlem af Dansk fagpresseforening.

Forside-foto:Landinspektør majbrit mortensen fra geopartner Landinspektørgården a/s i Ringkøbing i gang med at teste firmaets nyindkøbte drone.foto: Torben Lund Christensen

Udtrykket er anvendt politisk i mange sammenhænge i de senere år som udtryk for måder at komme ud af krisen på. Og senest anvendte Natur- og Landbrugskommissionen det på forsiden af rapporten fra april 2013.Efter sommerferien vil mange med udgangspunkt i de opladte batterier sætte sig mål for resten af året og fremtiden i øvrigt. Der vil være mål på det personlige plan og der vil være mål omkring arbejdslivet og den professionelle målsætning.På det faglige plan er der nok at tage fat på.

• Viharpåpeget,atplansystemetiDanmarkbørsendestil hovedeftersyn. Ikke kun planloven, men tilhørende relevante love bør revideres for at skabe bedre baggrund for erhvervs- livet, borgernes og kommunernes interesser. Frøene til dette arbejde blev sået i foråret og vore mange kolleger indenfor planlægning i kommunerne kan bidrage til at fremme denne proces. Metaltræthed kan – som påpeget af Niels Østergård – kun bekæmpes med nytænkning og modernisering. Det må vi levere.

• Defriegrunddataharskabtensandeuforiogerogsåpåalle måder et stort spring fremad politisk og praktisk. Mange steder i udlandet ryster man på hovedet og påpeger forhold omkring brugerbeskyttelse, men selv i de mest konservative lande anes en fornemmelse af, at trenden er sat og at udviklingen også i disse lande går vores vej. Nu er ”champagne- glassene” tømt og euforien skal omsættes i handling. De mange navngivne initiativer i den fællesoffentlige digitalise- ringsstrategi suppleres allerede af nye forslag. Og leveran- dørerne halser efter alle de nye muligheder. Vi skal blande os i denne spændende udvikling, hvor landinspektøren er centralt placeret i såvel udvikling som anvendelse af de mange data.

• EnrækkeafNatur-ogLandbrugskommissionensanbefalinger vil inddrage landinspektørerne i kommunerne, fordi det åbne land vil forandres i de kommende år, hvis anbefalingerne følges til dørs. Den tværgående rolle er som skræddersyet til de kompetencer landinspektøren har. Også anbefaling nr. 34

En ny start – Bedre Jordfordeling – rummer store perspektiver. Den historiske tradition for jordfordeling kan danne baggrund for en fornyet og vitaliseret jordfordelingsindsats. Og jordfordeling er ikke kun forbeholdt det åbne land, men er et værktøj, der også i byerne kan anvendes til byudvikling og byfortæt- ning. Fortiden har vist, at gode initiativer på dette område kan løbe ud i sandet. Det er op til os at medvirke til, at det ikke sker denne gang.

• Tinglysningsreformenfyldersnartfireårogerpåadkomst- og panteområdet en succes både i relation til den offentlige og den private målsætning. Det bevirker, at lysten til at er- kende, at byrderubrikken halter langt efter, ikke er til stede. Workshoppen ”Er tinglysningen gearet til fremtidens digitale samfund” i april 2013 påviste store uløste problemer omkring oprydning af og stedfæstelse af servitutter. De initiativer som allerede betænkning 1461 fra 2005 pegede på omkring oprydning, er blevet i mølposen. Stedfæstelsen har ført en ussel tilværelse i et tomrum mellem Tinglysningsretten/Domstols- styrelsen og Geodatastyrelsen. Tidspunktet for det første efter- syn af tinglysningsloven nærmer sig og med workshoppen markerede vi fra landinspektørside vilje til at komme videre.

Der er flere områder, hvor en ny start er tiltrængt.Lad den nyvundne energi fra sommeren få frit løb.

kOrt Nyt

Fagligt Møde med egen Facebook-sideFagligtMøde2014fikijunisinheltegenFacebook-sidemedtitlen ”Fagligt Møde 2014 – Landinspektørernes mødested”. Her kan du følge med i udvalgets arbejde hen imod næste års landinspektør-møde i Nyborg, og – ikke mindst – har du via Facebook-siden mulighed for at påvirke planlægningen af det storemøde.Sidenerkommetfintfrastartoghariskrivendestund, kort efter sin fødsel, fået 82 likes. Facebook er i denne sammenhæng tænkt som et supplement til foreningens øvrige information om Fagligt Møde på hjemmesiden og i ’Landin-

Vindere af poster-udstilling kåretDet blev de to geoinformatik-studerende Mathias Kofoed Poul-sen og Peter Christian von Westphal Thomsen fra landinspek-tøruddannelsen i København, der vandt poster-konkurrencen blandt landinspektørstuderende på Nordkrafts udstilling i juni, hvor de studerende viste deres bachelor- og afgangsprojekter frem. Vinder-posteren med titlen ’Gravsteder i den digitale ver-den’ vil sammen med de øvrige posters på udstillingen måske kunne opleves også af dem, der gik glip af sommerens udstil-ling i Aalborg. Fagligt Møde-udvalg arbejder nemlig på at gen-skabe udstillingen på næste års Fagligt Møde i Nyborg. tlc

3LANDINSPEKTØREN4 2013·

spektøren’. Alle er velkomne til at kommentere mv. på Fagligt Mødes Facebook-side. Fagligt Møde-udvalg er i øvrigt for alvor gået ind i den kreative fase, hvor ideer til indlæg under årets tema ”Infrastruktur – Danmark i bevægelse” bliver prøvet af, ogdeførstemuligeoplægsholderebliveridentificeretogkon-taktet. Udvalget har blandt andet besluttet, at en opfølgning på Galileo-programmet og de frie kortdata får fast plads på de kommende møder, og formentlig fortsætter dette års markeds-plads også, dog i en lidt revideret form. Og så arbejder vi på en ide om en event/workshop med inddragelse af både med-lemmer og ny brancherelevant teknologi. Udvalget er stadig åbent for gode ideer, og her er Facebook en oplagt mulighed for dialog. Den gode, gamle mail er selvfølgelig også åben. Morten Krebs

UDstILLING

Testcentret i Østerild fulgte reglerneAnlægsloven for det omdiskuterede nationale testcenter for vind-møller i Østerild er ikke i strid med hverken EU-direktiver eller VVM-direktivet. Det fastslog Vestre Landsret den 27. juni i en sag, der tilbage i 2010 blev anlagt mod Miljøministeriet af Lands-foreningen for Bedre Miljø og en række borgere. Sagsøgerne mente, at anlægsloven, der muliggør testcenteret, er vedtaget i strid med Danmarks forpligtelser efter habitat- og fuglebeskyt-telsesdirektiverne samt VVM-direktivet, og sagsøgerne mente derfor, at anlægsloven var ugyldig. Tidligere har også EU-Kom-missionen modtaget en klage angående testcentret i forhold til EU-retten. Kommissionen besluttede, at der ikke var grundlag for at rejse en sag. tlc

UDDaNNeLse

Aalborg op – København nedDa tallene for ansøgere til de videregående uddannelser blev gjort op den 5. juli havde i alt 44 ansøgere søgt om optagelse på landinspektøruddannelsen. Det er en pæn fremgang på godt 15 procent sammenlignet med tallene for 2012. I forhold til sidste år er der i øvrigt vendt op og ned på fordelingen af stu-derende mellem Aalborg og København. 26 ansøgere har i år valgt Aalborg, mod Københavns 18. De tilsvarende tal sidste år var 13 i Aalborg og 25 i København. tlc

VINDMøLLer

NyBOrGMøDe

Gratis adgang til tingbogenTrenden med gratis adgang til data har nu bredt sig til tingbo-gen. Den 1. juli blev det ganske gratis for alle at søge oplys-ninger online i tinglysningssystemet. Hidtil har det kun været ejeren, der gratis kunne se oplysninger om sin egen ejendom, mens andre måtte betale 30 kroner pr. opslag. Men nu kan alle altså gratis søge oplysninger om alle faste ejendomme og andelsboliger. Den gratis adgang til opslag i tinglysningssyste-metfinansieresvedatsættetinglysningsafgiftenopfra1.400til 1.660 kroner. Prøv selv på www.tinglysning.dk tlc

tINGLysNING


kOrt Nyt

Den gyldne kølle igen på spilSå nærmer tiden sig for dette års DM i landinspektørgolf, der finderstedfredagden13.september2013påTrelleborgGolf-klubiSlagelse.Turneringeneråbenforallegolfinteresseredelandinspektørersamtpåhæng,ligesomgolfinteresseredeansat-te i landinspektørforretningerne er velkomne til at kæmpe med. Der dystes, som traditionerne foreskriver, om trofæet Den gyld-

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: [email protected]

www.dsm-silkeborg.dk eller www.ddl.org

Formanden med Team Rynkeby til ParisDdL-formand Henning Elmstrøm slog her i sommer to fluer med ét smæk, nemlig kunsten at kombinere motion og samtidig støtte et godt formål. Det skete, da han deltog i det stadig mere populære Team Rynkeby-cykelløb, hvor en masse glade cykel-amatører bruger en uges tid på at cykle fra Danmark til Paris. Rytterne samler penge ind til Børnecancerfonden via diverse arrangementer og aktiviteter, og en lang række sponsorer spyt-ter ligeledes i kassen. Flokken af cykelryttere er inddelt i for-skellige teams, og på deltagerlisten på DdL-formandens hold, TeamRynkebyRinge,figureredeiårblandtandrepolitikerneKristian Thulesen Dahl, Manu Sareen, Eva Kjær Hansen og Laurits Tørnæs. Så mon ikke Elmstrøm, udover at trampe i pe-dalerne, har brugt noget energi på at gøre opmærksom på land-inspektørernes fortræffeligheder. Det var i øvrigt medarbejdere i den fynske juicevirksomhed Rynkeby Foods A/S, som tilbage i 2002 stiftede Team Rynkeby. Første år deltog elleve ryttere. I år var antallet af Team Rynkeby-ryttere oppe på omkring et tusinde. Og fra et indsamlingsresultat på 38.000 kroner det før-ste år voksede det indsamlede beløb til Børnecancerfonden sidste år til over 16 millioner kroner. Årets cykelløb fandt sted fra den 13. – 19. juli, hvilket var efter bladets deadline. tlc

CykeLLøB

Henning Elmstrøm i komplet cykel-outfit fanget på Sydfyn under et træningsløb i starten af juni som optakt til den lange tur til Paris. Her flankeret af sønnen, Troels, der også tog turen med til frankrig på samme cykelteam som faderen. I dette træningsløb styrtede holdkammeraten Kirke- og ligestillingsminister manu Sareen i øvrigt så uheldigt, at han brækkede skulderen. Elmstrøm senior røg i asfalten i samme styrt, men slap med skrækken og nogle hudafskrabninger. foto: Knud Korsgaard

GOLF

ne kølle, der er turneringens vandrepokal. Turneringen afholdes som en hyggelig stableford-match over 18 huller, efterfulgt af middag og præmieoverrækkelse i restauranten på Vilcon Golf-hotel, som ligger i forbindelse med golfbanen. Alle i målgruppen kan deltage uanset alder og handicap. Sidste år blev turnerin-gen afholdt i Sorø, hvor eftermiddagen og aftenen blev tilbragt i godt selskab blandt både erfarne og nye deltagere i turnerin-gen og bød på en god golfrunde i dejligt, men lidt blæsende vejr – efterfulgt af kolde fadøl og en lækker middag. Golfkon-kurrencen er en god mulighed for at tilbringe en hyggelig efter-middag blandt andre landinspektørgolfere, og vi håber, at end-nu flere end sidste år vil deltage i årets arrangement og at vi dermed kan sætte deltagerrekord i 2013. Læs nærmere om til-melding på side 46. Søren Amdi Jensen

AAK er aflivet – og genopstået som AkademikernesEt overvældende flertal af landinspektører har hidtil været for-sikret mod arbejdsløshed gennem Akademikernes a-kasse (AAK). Pr. 1. juli fusionerede AAK med Ingeniørernes a-kasse, IAK, til den nye a-kasse Akademikernes, med tilnavnet ’Ambitiøs a-kasse’. Den nye arbejdsløshedskasse har mere end 180.000 medlemmer og er dermed landets største a-kasse for højtuddan-nede. Samtidig er det den billigste på området med et årligt kontingent på 4.812 kroner. Akademikernes har hovedkontor i København samt kontorer i Aarhus, Odense og Aalborg. Des-uden planlægger a-kassen at åbne kontor i Esbjerg i 2014. tlc

a-kasse


pLaNLÆGNING ·TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

idtvejs gennem 2013 har halv-delen af landets kommuner enten fået deres nye kommu-

neplan endeligt vedtaget, har afsluttet eller er i gang med den offentlige høring af kommuneplanforslaget. Det giver travl-hed hos Naturstyrelsen, som koordinerer statens indsigelser i forhold til kommu-nernes planlægning. Sanne Kjær, der er deneneaffirekontorcheferiNatursty-relsen med ansvar for tilsynet med den kommunale planlægning, er trods travl-hed op til sommerferien, fortrøstnings-fuld og tilfreds med processen indtil nu. ”Set fra statens side går det godt. Kom-munerne gør sig umage med at overholde de krav, staten på forhånd har meldt ud,” siger kontorchefen. Af de 38 kom-muneplaner, som havde været i høring på tidspunktet for interviewet med San-ne Kjær, havde Naturstyrelsen på statens vegne gjort indsigelse med vetovirkning mod 31 af planforslagene, og heraf var 12 af indsigelserne blevet ophævet igen. ”Staten går efter at undgå indsigelser. Nogle gang kan kommunerne ikke nå at

De nye kommuneplaner tager formHalvdelen af kommunerne har nu offentliggjort deres nye kommuneplanforslag. Staten gennemgår alle planerne, og har valgt at sætte særlig fokus på ni emner i denne kommuneplanrunde. Især grundvand og detailhandel er ofte varme temaer, når stat og kommune går i dialog om kommuneplanernes indhold.

få for eksempel redegørelser på plads inden for høringsperioden, uden at der er en uløselig konflikt. I andre tilfælde er der uløselige konflikter, hvor staten står fast på en indsigelse. Men som regel forhandler vi os til rette,” pointerer Sanne Kjær.

MaLUrt I GrUNDVaNDet

Forud for Kommuneplan 2013 meldte regeringen en række fokusområder ud, hvor Naturstyrelsen har et stærkt man-dat til at forfølge de statslige interesser i kommuneplanlægningen særlig nøje – heriblandt beskyttelsen af grundvandet inden for de såkaldte OSD-områder; Områder med Særlige Drikkevandsinte-resser. ”Miljøministeriet har brugt lang tid på at udvikle en trinmodel med virksom-hedslister til OSD-områder. Ifølge model-len kan byudvikling som udgangspunkt godtfindestediOSD-områder,nårkom-munen kan redegøre for, at det ikke er grundvandstruende. Det gælder også NFI-områder (NitratFølsomme Indvind-

ingsområder, red.), hvor der dog er skær-pede redegørelseskrav og hvor nogle ty-per virksomheder ikke må placere sig,” siger Sanne Kjær, der generelt synes, kommunerne har taget godt imod model-len, og som anerkender det store arbejde, mange kommuner har haft med grund-vandsplanlægningen. Slagelse Kommune er en af de kom-muner, som har haft deres kommune-planforslag ude i høring, og som for ny-lig har forhandlet med staten om ind-holdet i planen. Her er man ikke oven-ud begejstret for statens krav på dette område. ”Reglerne for OSD-områder er meget detaljerede og med et stort redegørelses-krav,” siger planlægger i Slagelse Kom-mune, Jeanette Olsen, og fortsætter: ”Vi har ikke lagt nye arealer ud eller ændret i eksisterende udlæg, men allige-vel er vi reelt sat på standby indtil den statslige grundvandskortlægning i 2016 er færdig for vores kommune,” siger Jeanette Olsen og gør opmærksom på, at Slagelse Kommune har den ekstra

pLaNLÆGNING


midtvejs inde i 2013 er omtrent halvdelen af kommuneplanerne blevet sendt i offentlig høring, og ni kommuner har fået deres nye kommuneplan endeligt vedtaget. Kilde: Naturstyrelsen

Endeligt vedtaget

forslag er i høring/under behandling mod vedtagelse

Endnu ikke offentliggjort


udfordring, at langt størstedelen af kom-munen er omfattet af OSD-områder. Ringkøbing-Skjern Kommune er en anden kommune, som har været igennemforhandlinger med Naturstyrelsen om deres kommuneplanforslag. Og også her er grundvand det tema, som ifølge kom-munens planchef, Niels Peter Lauridsen, har givet kommunen flest panderynker. ”Jeg synes ikke rigtig effekten står mål med indsatsen på OSD-området. Vi har gjort det, fordi vi skulle, men vi mener faktisk ikke, lovgivningen er helt opti-mal,” siger Niels Peter Lauridsen, der samtidig understreger, at kommunen er helt enig i formålet med indsatsen, nem-lig at beskytte drikkevandet.

Nye kraV OM kLIMa OG LaNDBrUG

Som noget nyt skal kommuneplanerne nu indeholde retningslinjer for klimatil-pasning og for lokalisering af biogasan-læg og anlæg til store husdyrbrug. Hvor klimaplanlægningen, ifølge Sanne Kjær, går ret glat – godt hjulpet på vej af den indsats som kommunerne og Miljømini-steriets såkaldte klimarejsehold allerede har ydet på området – så ser det ander-ledes broget ud med hensyn til landbrugs-planlægningen, som ifølge Sanne Kjær volder en del vanskeligheder i kommu-nerne og hvor staten i mange tilfælde må gå ind og præcisere kravene. Det kan de nikke genkendende til i Slagelse Kom-mune. ”På nær to områder måtte vi pille resten af områderne til store landbrug ud af planen igen – enten fordi de lå inden for kystnærhedszonen eller i OSD-områder,” siger planlægger Jeanette Olsen. Hun nævner samtidig, at det reelt ikke betyder det store, da der pt. ikke er efterspørgsel efter den type anlæg i kommunen ligesom det i øvrigt fortsat kan lade sig gøre at etablere store husdyrbrug uden for om-råderne. Også i Ringkøbing-Skjern Kommune måtte de rette planforslaget til på land-brugsområdet for at få statens blå stem-pel. ”Vifikenindsigelse,fordiviikkehavdelavet kort over områderne. Det påpegede Naturstyrelsen, at vi skulle, og det har vi så efterkommet,” fortæller planchef Niels Peter Lauridsen.

HOLD HUs MeD jOrDeN

Byvækst er også blandt de temaer som staten fokuserer særligt på i Kommune-plan 2013. Det drejer sig blandt andet om at begrænse arealudlæg langs mo-torveje. ”Naturstyrelsen står på et forholdsvist stærkt mandat i forhold til at håndhæve, at arealer langs motorveje skal forbe-holdes transporttunge erhverv,” siger kontorchef Sanne Kjær. Kommunerne skal skrive dette ind i kommuneplanens retningslinjer, og så er det lagt ud til kommunerneatdefinereogadministre-re, hvad en transporttung virksomhed konkret er. I det hele taget har staten fokus på at begrænse nye arealudlæg. Det gælder særligt i kommuner, som i forvejen har tilstrækkeligt med arealudlæg til de næste 12 år. ”Vi ser stadig eksempler på kommu-ner, som gerne vil have nye arealudlæg spredt ud over det hele, selvom mange ogsåarbejderfintmedbyfortætning.Staten har stor fokus på, at der ikke ind-drages mere frugtsommelig jord, end nødvendigt,” påpeger Sanne Kjær og understreger, at Naturstyrelsen også her har et stærkt mandat at administrere ud fra, og at staten er klar til at udfordre kommunernes planlægning med analyser om fremtidig byvækst. Et tema, hvor der ikke er det store ma-nøvrerum for planlægningen, er detail-handel. Måske netop derfor fylder det emne godt på møderne mellem Natur-styrelsen og kommunerne. ”Mange kommuner ønsker nye areal-udlæg til butikker – også en del ønsker,

som ikke kan lade sig gøre. De statslige interesser på detailhandelsområdet er meget sammenfaldende med loven, der er meget detaljeret på dette felt, og en del kommuner mangler at leve op til lovens krav om redegørelse mv. Det gør vi dem så opmærksomme på,” siger Sanne Kjær.

sIDste kLUMp eFter VaLGet

Planchef Niels Peter Lauridsen fra Ring-købing-Skjern Kommune er glad for det samarbejde kommunen og Naturstyrel-sen har haft i forbindelse med Kommu-neplan 2013. ”Vi tog en tidlig dialog med Natursty-relsen,hvorvifikafstemtforventning-erne.Sidenfikviforhandletmangetingpå plads i høringsperioden. Og nu har vi fået brev fra Naturstyrelsen om, at de kan frafalde deres indsigelse, hvis vi gør det og det. Det er vi meget til-fredse med,” understreger kommunens planchef. Samme indtryk af processen har de i Slagelse Kommune, hvor kommune og statfikhøvletalleknastervækindenudgangen af offentlighedsfasen, så det endte med, at kommunen helt undgik at få en statslig indsigelse. ”Staten er bestemt optaget af, at meget skal kunne lade sig gøre. Samtidig står vi ret fast på statens fokusområder,” siger Sanne Kjær, der forventer, at de sidste 10 - 20 kommuneplanforslag først sen-des i høring en gang efter kommunalval-get til november.

Staten har udpeget disse fokusområder for kommuneplan 2013:• Klimatilpasning• Kystnærhedszonen• Naturnetværk• Værdifuldesammenhængendelandskabsområder• Områdermedsærligedrikkevandsinteresser(OSD)• Lokaliseringafstorelandbrugogbiogasanlægsamtsammenhængende landbrugsområder• Vindmøller• Byvækst–skalskeibyzone,arealudlægbegrænsestil12årsforbrug, og arealudlæg langs motorveje forbeholdes transporttunge erhverv


ejeNDOMsjUra · TEKST og foTo: fINN KJÆR CHRISTENSEN, AALBoRg UNIVERSITET

en 15. februar 2013 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, der gør det muligt for kommunerne i

flere tilfælde at opkræve et gebyr på 1.000 kroner til behandling af en ansøgning efterprivatvejsloven. Der er tale om regler, som kommunen kan vælge at gøre brug af. I disse økonomisk trængte tider skulle man tro, at kommuner i stor stil havde valgt at udnytte denne mulighed – det ser indtil videre bare ikke ud til at være tilfældet. De første kommuner har dog valgt gebyrerne til.

HVOr er GeByrerNe VaLGt tIL?

I en søgen efter hvorvidt kommunerne har taget politisk stilling til muligheden for gebyrer på sager om private fællesveje, er der fundet tre kommuner – Thisted, Ringkøbing-Skjern og Viborg kommuner – som alle i et eller andet omfang har valgt gebyrer til. Der blev ikke fundet kommuner, der politisk havde valgt ge-byrerne fra, men det skal dog bemærkes, at det med en sådan søgen ikke er muligt at se, om kommuner har valgt gebyrer fra, hvis beslutningen om dette er truffet ved at undlade at sætte det på dagsordenen. Det kan ikke udelukkes, at der er flere kommuner end de fundne, der har valgt at anvende de nye muligheder for at op-kræve gebyrer, og det er sandsynligt, at der er kommuner, som er på vej med po-litisk behandling af spørgsmålet. De tre nævnte kommuner har først truffet be-slutningen om det indenfor de seneste to til tre måneder, og der er derfor tale om næsten dugfriske beslutninger. Omvendt må det lave antal af kommuner, der har taget reglerne til sig på nuværende tids-

Tusind kroner for en tilladelse

punkt, også repræsentere en vis tøven hos kommunerne.

tO VINkLer på GeByrer

I kommunernes politiske behandling af, hvorvidt de vælger de nye muligheder for gebyrer til, tegner der sig to vinkler. Det kan være som adfærdsregulering (læs: færre henvendelser til kommunen) eller som indtægtskilde. Thisted Kommune har for eksempel valgt kun at anvende de ge-byrer som kommunen vurderer, har en adfærdsregulerende effekt. I økonomi-udvalgets referat fra mødet den 22. maj 2013 formuleres det således: ”Opkræv-ning af gebyr vil bevirke, at den enkelte borger en ekstra gang overvejer, hvorvidt det er nødvendigt, at inddrage Thisted Kommune eller om sagen kan løses af parterne imellem. Endvidere forventer Teknisk Forvaltning, at antallet af res-sourcekrævende klager fra borgere redu-ceres væsentligt”.

Omvendt har for eksempel Ringkøbing-Skjern Kommune valgt at pålægge ge-byrer, hvor de vurderer, at det ikke be-grænser antallet af ansøgninger (jf. refe-rat fra Teknik og Miljø-udvalgsmøde den 2. april 2013). Det må antages, at motiva-tionen for at vælge gebyrerne til er ind-tægterne. Et andet eksempel er Viborg Kommune, der har valgt at anvende næ-sten hele pakken af gebyrer med henblik på at modvirke pålagte budgetreduk-tioner – altså som indtægtskilde (jf. refe-rat fra Teknik og Miljø-udvalgsmøde den 29. maj 2013). Det skal bemærkes, at Viborg Kommune først begynder at op-kræve gebyrer, når ”staten reducerer kommunens bloktilskud”.

GeByrer på GrøN erkLÆrING?

Gebyrmulighederne kan på flere punkter også komme til at berøre matrikulære sager i byer og bymæssige områder. Det er for eksempel tilfældet i Ringkøbing-

En ansøgning fra en grundejerforening til en trafiksænkende forandring på en privat fællesvej, som denne spærring for kørende trafik, vil kunne koste 1.000 kroner i gebyr.

Nye regler åbner for, at kommuner kan opkræve et gebyr for behandling af sager om private veje. Det kan også komme til at berøre matrikulære sager.


Skjern Kommune, der netop har valgt gebyrer, der kan ”opkræves i forbindelse med kommunens nødvendige godkendelse af de matrikulære sager”, jf. referat fra Teknik og Miljø-udvalgsmøde den 2. april 2013. Konkret har kommunen valgt ge-byrer på godkendelse af vejadgang i for-bindelse med udstykninger m.v. og god-kendelse af vejudlæg i byen.

De gebyrmuligheder, der kan berøre matrikulære sager er en kommunes:• Godkendelseafvejadgangeiforbin- delse med udstykninger m.v. i forhold til private fællesveje (PVL § 32)• Godkendelseafudlægafprivatfælles- vej i byen i forbindelse med den matri- kulære sag (PVL § 27)• Godkendelseafændretbenyttelseaf eksisterende overkørsel på privat fælles- vej i byen (PVL § 63)• Godkendelseafflytningafeksisterende overkørsler til privat fællesvej i byen (PVL § 62)• Godkendelseafekstraoverkørseltil privat fællesvej i byen (PVL § 62)

Et eksempel på, hvordan gebyrerne kan komme til udtryk i en matrikulær sag, er en stor boliggrund, der deles i to grunde (somvistifiguren).Derskaludlæggesen privat fællesvej over del nr. 1. Del nr. 2 skal have en ny overkørsel til denne vej, mens del nr. 1’s eksisterende overkørsel udvides til at skulle benyttes af både del nr. 1 og del nr. 2. Hertil kommer, at kom-munen skal godkende den nye parcels vejadgang efter privatvejslovens § 32. Hvis gebyrmulighederne er fuldt imple-menteret vil sagens godkendelse efter pri-vatvejsloven i alt løbe op i 3.000 kroner i gebyrer.

GeByr på kLaGer tIL VejDIrektOratet

Udover kommunernes nye gebyrmulig-heder er der også kommet et gebyr på 1.000 kroner til behandling af klager til Vejdirektoratet over kommunens afgø-relse efter lov om private fællesveje. Det er dog sådan, at hvis klagen fører til at kommunens afgørelse bliver ophævet eller den ændres, så tilbagebetales geby-ret. Det samme gør sig gældende, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen til Vejdirektoratet.

KoMMUNENS MULighEDEr For AT opKr æVE gEbyr i ForbiNDELSE MED ANSøgNiNgEr EFTEr priVATVEjSLoVEN(Bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje – nr. 124 af 08/02/2013)

Kommunen kan opkræve et gebyr på 1.000 kroner til behandling af ansøg-ning ved private fællesveje i byer og bymæssige områder i forbindelse med:• udstykningerm.v.påprivatefællesveje(§32)• vejudlægafprivatefællesveje(§27).• yderligereoverkørslerellerflytningafeksisterendeoverkørslerpåprivate fællesveje (§ 62).• benyttelseafeksisterendeoverkørslerpåprivatefællesveje(§63).• tildelingafvejrettighedertilprivatefællesveje(§26).• fordelingafudgiftertilanlægafenprivatfællesvej(§42).• forandringerogfærdselsreguleringerpåprivatefællesveje(§57)• fremspringendebygningsdele,tankanlæg,vejskilte,færdselstavleroghegn på private fællesveje (§ 60).• beplantningpåprivatefællesveje(§61).• andenbrugafvejareal(§66).

Kommunen kan opkræve et gebyr på 1.000 kroner til behandling af ansøgning ved private fællesveje på landet:• nedlæggelseafprivatefællesvejeafkommunenefter§§72-78(§12).

1 2

Et eksempel på hvordan gebyrerne kan komme til udtryk i en matrikulær sag.

offentlig vej

Pr.fl.vej

(første) nyoverkørsel (§62)0 kr.

godkendelse afvejadgang (§32)1000 kr.

Ændret benyttelseaf overkørsel (§63)1000 kr.

Udlæg af pr.fl.vej(§27)1000 kr.

1 2


arBejDsMarkeD · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST

Eneste landinspektør

på arbejdspladsenfor omkring 70 landinspektører er det et dagligt vilkår at være den eneste landinspektør på arbejdspladsen. Vi har spurgt fem landinspektører fra hver deres felt om fordele og ulemper ved den situation. Tværfaglig sparring med andre faggrupper er en af de helt store fordele, mens det kræver særlig bevidsthed at fastholde og udvikle sin oprindelige faglighed.


Central rolle i en verden af sten og undergrund

Max Nykjær Strunck arbejder med foto-grammetri ved GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – hvor han leder flyfoto-laboratoriet. Her kræver det gode for-midlingsevner og et fast greb om egen faglighed at samarbejde med de andre faggrupper.

DesidstefireårharMaxNykjærStrunckarbejdet for GEUS inden for et speciale i fotogrammetri, hvor målet er at trække tredimensionale oplysninger om de af-bildede genstandes geometri og beliggen-hedudaffotos.MaxNykjærStruncksar-

bejde består i at klargøre billederne, så det er muligt for andre at arbejde med datafrafotografierne.Specialetharhanudviklet gennem tidligere ansættelser ved COWI og Scankort, og ikke mindst ved GEUS.

speCIaLIst I et sMørHUL

”Jegbefindermiggodtmedatværespe-cialist på arbejdspladsen. Det giver mig en central rolle i forhold til opgaverne,” sigerMaxNykjærStrunck.Idetdagligesamarbejder han primært med geologer både i og udenfor huset, men ind imel-lem er der også projekter, hvor han sam-arbejder med andre med viden indenfor fotogrammetri. ”Udviklingen af en given opgave kan

gå noget hurtigere, når der er flere at sparre med, som taler om det samme og harsammefaglighed,”sigerMaxNykjærStrunck. Han har flere gange oplevet, at et di-rekte samarbejde med andre med sam-me faglighed har sat skub i udviklingen af nogle arbejdsgange og målemetoder. Det er særligt i implementeringen af nye arbejdsgange og målemetoder, at den direkte sparring med andre fagfæller er givtig. I det daglige kan han også have brug for sparring med andre med samme viden om fotogrammetri. Når det sker tager han fat i nogen i sit netværk. Senest var det hans vejleder på studiet han ringede til, men der er også en del ingeniører med samme viden, som han trækker på. Han er medlem af et fotogrammetrinetværk på LinkedIn, men det benytter han ikke særlig meget. Virkeligheden som den eneste land-inspektør på en geologisk arbejdsplads ser ikke ud til at ændre sig i fremtiden, ogdeterMaxNykjærStrunckhelttilpasmed. Det er kun i forbindelse med sær-lige projekter, at GEUS henter fagfæller indenfor fotogrammetri ind. Deltagelse i et internationalt netværk indenfor foto-grammetri er måske det næste faglige skridtpåvejen.MaxNykjærStruncksavner egentlig ikke sparring med land-inspektører, men han har ind imellem brug for at trække på folk, der taler foto-grammetriens sprog.

max Nykjær Strunck har udviklet sig til specialist i fotogrammetri. Han nyder den rolle i det daglige, og trækker på andre specialister, når han implemen-terer og udvikler nye metoder og arbejdsgange. Privatfoto


et fælleskommunalt netværk af land-inspektører ville også kunne spare res-sourcer og forenkle sagsbehandlingen i kommunen.

Flere faggrupper giver nuancer i sagsbehandlingen

Landinspektør Malene Mølbak fra Ishøj Kommune syntes specielt i begyndelsen af karrieren, at det var udfordrende at stå alene med sin faglighed. I dag har hun lært at navigere i det, og ny-der at være i orkanens øje, hvor hun ofte skal skærpe sin faglighed.

Som eneste landinspektør i Ishøj Kom-mune bliver Malene Mølbak brugt på alle mulige områder, og det er en rolle hunbefindersiggodtmed. ”Man skal ikke undervurdere, at det er med til at gøre det spændende, at man får en central rolle i løsningen af opga-verne,” siger Malene Mølbak. Hun blev færdig som landinspektør i 1994 og begyndte sin kommunale kar-riere i Høje Taastrup Kommune, hvor opgavernevarlidtmerefagspecifikke,fordi det var en større kommune end hendes nuværende arbejdsplads. Den-gang følte hun sig rigeligt udfordret af at sidde alene med nogle af opga-verne. I dag kan hun konstatere, at det ikke har skræmt hende, da hun er skiftet til en langt mindre arbejdsplads, hvor hun derfor har brug for en langt bredere faglighed.

INGeN FINe FOrNeMMeLser

”I en lille kommune skal man ikke føle sigforfintilatlaveenopgave,derikkeerfagspecifik,”sigerMaleneMølbak.Hun oplever, at det er med til at skærpe hendes fokus på egen faglighed, at hun sidder alene med den. Hun skal hele tidenholdefasti,hvadhunspecifiktkan bidrage med til opgaveløsningen, og det skaber en spændende dynamik og interessante løsninger, at det ikke er folk med samme faglighed som hende selv, hun skal samarbejde med.

BrUG FOr sparrING

”Det er ikke altid, at vi landinspektører

arBejDsMarkeD

Travl landinspektør i kommunal forvaltning søger fagfæller

I Helsingør Kommune savner Erling Kristensen næsten dagligt en fagfælle at sparre med i sit arbejde med GIS. Mange problemstillinger lander på hans bord, fordi han sidder som den eneste med sin faglige ekspertise, for der er brug for en landinspektør i mange forskellige sager.

Erling Kristensen har arbejdet med GIS siden 1985 både som privatpraktiserende landinspektør, som systemchef i Kort & Matrikelstyrelsen i 1990’erne, og som kon-sulent for Helsingør Kommune, hvor han nu er ansat. Han har fungeret som eneste landinspektør samme sted siden 2007.

FaGLIG BreDDe er eN styrke

”Som landinspektør har jeg en bred til-gang til løsningen af de faglige problemer, og det oplever jeg ofte er en styrke i mit arbejde,” siger Erling Kristensen. På sund-hedsområdet er han for eksempel ikke alene fokuseret på kommunens økonomi

i etableringen af ældredistrikter, men ser også på placeringens betydning for til-gængeligheden., der samlet set også giver store besparelser. Han sparrer med landinspektører fra andre kommuner blandt andet i netvær-ket hovedstadsregionens kortsamarbejde (HRKS), og kommunalt open source net-værket KOSGIS, men han kunne godt bruge et kommunalt netværk af landin-spektører, der til daglig sidder med lig-nende problemstillinger som ham selv.

søGer saMMe VIDeN

”Det ville give et fagligt løft, hvis jeg kun-ne sparre med andre landinspektører di-rekte i det daglige,” siger Erling Kristensen. GIS-området bliver mere og mere tek-niskogfagspecifikt,ogErlingKristensenskolleger har ofte ikke den samme viden, og det kan godt være en udfordring. Samtidig ville det også betyde, at han bedre kunne komme ind på nye fagom-råder med sin viden. I dag må han ind imellem lukke døren for nye opgaver, for-di han sidder alene med sin viden. Aller-helst ville han gerne have en ekstra kolle-ga med samme faglige baggrund, men

”Det har en enorm betydning for arbejdsopgaverne, at man taler samme sprog,” siger Erling Kristensen, landinspektør i Helsingør Kommune. Privatfoto


har de rigtige svar på problemerne,” sig-er Malene Mølbak og griner. Alligevel har hun brug for faglig spar-ring med fagfæller. I det daglige sparrer hun med privatpraktiserende landinspek-tører i verserende sager, og så deltager hun i et eksternt netværk indenfor vej, planlægning, byggeri og ekspropriation. Her har hun lejlighed til at sparre med landinspektører, jurister, ingeniører og byggesagsbehandlere. De drøfter primært ejendomsretlige og naboretlige spørgsmål. ”Det er rigtig godt at kunne sparre på konkrete sager, hvor der er sat tid af, og hvor der er fastsat en dagsorden for spar-ringen,” fortæller Malene Mølbak. Hun har meget brug for den direkte personlige kontakt i sparringen. Digitale erfagrupper kan godt fungere, men det er nemmere at tage kontakt med spørgs-mål, når man har mødt hinanden. Hun har forsøgt, i samarbejde med en anden kommune på vestegnen, at få et kom-munalt netværk op at stå på ejendoms-retlige og matrikulære spørgsmål, men det er kun i sin vorden lige nu. Ind imellem kunne hun godt bruge en

kollega med samme faglige baggrund, men det mener hun ikke er realistisk i så lille en kommune, og hun nyder rigtig meget at samarbejde med andre fag-grupper. Det skaber liv og debat, og gør sagsbehandlingen sjovere.

Landinspektør bygger mo-deller over travl trafik

Søren Hasling Pedersen har udviklet sig fra et speciale i arealforvaltning og planlægning til specialist i trafik-modeller efter tre år på DTU. I dag har han primært brug for at sparre med andre GIS-specialister og tænker sjæl-dent over, at han står alene på arbejds-pladsen med sin faglige baggrund.

De sidste tre år har Søren Hasling Peder-sen haft sin gang på Danmarks Tekniske Universitets Data- og Modelcenter, hvor han samarbejder med meget forskellige faggrupperomatudviklenyetrafikmo-deller. Det er et fagligt specialiseret om-råde, og det har betydet, at han har ud-

”Sparringen med andre faggrupper er noget af det, der gør sagsbehandlingen spændende og udfordrende,” siger malene mølbak, der er ansat som landinspektør i Ishøj Kommune på Københavns vestegn. Privatfoto

Som gIS-specialist har Søren Hasling Pedersen mest brug for at sparre med andre specialister, men han bruger også sin faglighed som landinspektør. Privatfoto

viklet sig lidt væk fra den mere klassiske del af landinspektørfaget. ”Jeg gør ikke noget aktivt for at skille mig ud som landinspektør, men jeg skju-ler heller ikke, at jeg er det,” siger Søren Hasling Pedersen. Karrieren på DTU kom i gang efter seks ugers selvvalgt uddannelse i data-basesystemer. Det gav ham hård på brys-tet i forhold til de opgaver, der var på DTU, og den selvsikkerhed skabte mu-lighedenforenkarriereindenfortrafik-modellering. Kurset føltes som et enormt løft i hans GIS-kompetencer, og i dag fø-ler han sig fortrolig med de overordnede principperitrafikmodellering. Søren Hasling Pedersen har egentlig sjældent skænket det en tanke, at han sidder som eneste landinspektør. De er flere på arbejdspladsen, der har GIS-fær-digheder med fra uddannelsen, så der er rigelig af kompetente at sparre med. Alligevel kan han ind imellem byde ind med en særlig sikkerhed i kraft af sin faglige baggrund. ”Jeg er den eneste, der ikke bliver lam-met af angst, når et geodatasæt skal trans-


arBejDsMarkeD

formeres, og så er det sjovt, at ”landmå-leren” kan løse opgaven,” siger Søren Hasling Pedersen med en lun undertone i stemmen. Han tror, at det har større betydning for de landinspektører, der arbejder med de traditionelle dele af faget, at de er alene på arbejdspladsen. ”Jeg har taget GIS-delen med over i en helt anden verden, og der er jeg ikke alene,” tilføjer han. Han har primært brug for at sparre med andre GIS-specialister, og de bruger ofte eksterne konsulenter, der sidder med den specialviden. Skulle han savne noget, så var det muligheden for at sparre med et netværk, der ikke er baseret på kon-trakter og konsulentbistand.

Supporter med landinspektør som varemærke

René Agger Sørensen har arbejdet med support for Dansk Fjernvarme-forsyningers EDB-selskab siden 2001. Han oplever, at han kan bruge sin faglige baggrund som et kvalitets-varemærke, der giver ham visse for-dele, når han skal vejlede og sparre med andre faggrupper.

Via netværksGIS analyserer René Agger Sørensen, hvordan ledningsnettet kan hænge sammen. Som landinspektør bi-drager han med at få paragraffer og prak-sis til at følges ad. Matrikellovgivningen gør René Agger Sørensen det ikke meget i længere, men andre lovområder for for-syningsvirksomheder har han helt under huden. ”Baggrunden som landinspektør har især sine fordele i håndteringen af data, og når sammenhængen mellem teori og praksis skal gå hånd i hånd, ” siger René Agger Sørensen.

trIVes MeD eN FaGLIG BreDDe

Tilværelsen som eneste landinspektør på en arbejdsplads med primært supportere med økonomisk baggrund og it-eksper-ter er både spændende og giver positive udfordringer. Han bliver dagligt skærpet på sin faglige bredde, fordi supporten spænder over mange elementer lige fra

WMStilophavsretogindsigtispecifikkeit-programmer. ”Det er sjovt og udfordrende, at man skal være velorienteret om alt, hvad der vedrører branchen, og så er det en dejlig fornemmelse, at der altid er nok at bi-drage med,” siger René Agger Sørensen.

taLer saMMe sprOG

René Agger Sørensen spekulerer ikke meget over, at han er den eneste land-inspektør på arbejdspladsen. Det er et vilkårsomsupporter,atmanskalfindeet niveau for samtalen og kommunikere med mange forskellige faggrupper. Det er vigtigt, at han formår at stikke en fingerijorden,ogfinderetfællessprog,så den viden han kan bidrage med ikke fortaber sig i tågerne. Han skal have enderne til at mødes, og der føler han sig godt rustet med den bredde, der er i uddannelsen. Samtidig har han forstå-else for dataforædling og han ved, hvor vigtigt udførslen i praksis får for det videre arbejde. ”Gennem uddannelsen og arbejdet har jeg lært mig, hvordan man skynder sig langsomt. Det har stor værdi i mit daglige arbejde, hvor jeg sikrer hver opgaves kva-litet, mens stadig mange opgaver presser sig på,” siger René Agger Sørensen.

et GeNkeNDeLIGt VareMÆrke

It-support er René Agger Sørensens ty-piske opgave, men han underskriver sig

altid som landinspektør. Han oplever, at det er et varemærke, som kunderne ken-der, og ved, hvad de kan forvente sig af. Viden om kort og opmåling er forbundet med varebetegnelsen for en landinspek-tør, og det er et godt udgangspunkt for det samarbejde, som René Agger Søren-sen indgår i. ”Billedet af en landinspektør er i dagmere og andet end kort og grønne gum-mistøvler,” siger René Agger Sørensen.

At stå alene med sin faglighed på en arbejdsplads kan ifølge organisationspsykolog, adjunkt og ph.d. på Københavns Universitet, Janne Skakon, betyde følgende:• Flerfagligeinputkanløfteengivenopgave,hvismangiverpladstildet• Spændendeoginnovativeløsninger,hvismangivertidtilprocessen,ogdefag- lige kompetencer bliver udnyttet optimalt• Dererrisikoformagtkampemellemfaggrupperne• Detkanværesværtatholdesigfuldtopdateretindenforsitfag• Dererrisikofor,atderopstårflaskehalse,ogopgaverikkebliverløst

Janne Skakon anbefaler dette til personer, som står alene med deres faglighed på en arbejdsplads:• FålavetenfagligpersonligplanvedMUS-ellerGRUS-samtalen• Holddigopdateretviakurserognetværk• Tagpåbesøgpåandrearbejdspladser• Arbejdmedsupervisionpåtværsafarbejdsgrupper• Findevt.enmentor,somdukansparremedudenforarbejdspladsen• Etableretfagligtnetværk,hvisduikkeerietiforvejen

Rene Agger Sørensen bruger fortsat sin uddan-nelse som et varemærke. Det virker i en verden af it-eksperter, og han har dagligt nytte af uddan-nelsens faglige bredde. Privatfoto

INDSAML KOMMUNIKÉR LEVÉR

Vi har tilføjet en masse kapacitet

Uden at fjerne noget af dens enkelthed

TRIMBLE TSC3

HER FINDER DU SUCCES

DEN NYE OG FORBEDREDE TRIMBLE TSC3

LANDMÅLINGSCOMPUTER

Problemet med fornyelser og forbedringer er alt for ofte, at

det gør udstyret ukendt og anderledes. Dette er ikke

tilfældet med den nye Trimble TSC3 landmålingscomputer.

Denne nye feltløsning, der er optimeret til Trimble Access,

giver bedre dataindsamling, beregning og flere

tilslutningsmuligheder end nogen sinde tidligere, uden at

man mister de kendte funktioner, som har gjort vores

opmålingssystemer berømte.

INDSAML, KOMMUNIKÉR OG LEVÉR:

En større farveskærm giver mulighed for flere funktioner

fra kortvisningen og mere direkte adgang til de nødvendige

funktioner for at gennemføre jobbet. Og lader dataene

strømme uhindret med Bluetooth, WiFi og mobilt modem.

Feltsoftwaren Trimble Access gør det muligt at hente data

fra den interne GPS, kompasset og kameraet og anvende

dem i arbejdsprocessen. Med et enkelt arbejdsgang kan

der automatisk tilføjes billeder som attribut til ethvert

punkt, der opmåles.

Enklere og mere effektivt? Ja. Mere kompliceret? Slet ikke.

Den nye Trimble TSC3 landmålingscomputer gør utroligt

komplicerede ting – på en måde som gør dit

arbejde lettere.

For mere information om den nye Trimble TSC3, besøg: trimble.com/TSC3

© 2011, Trimble Navigation Limited. Alle rettigheder forbeholdes. Trimble, globen og triangle symbolet er varemærker der tilhører Trimble Navigation Limited og som registrerets i USA og andre lande. Trimble Access er varemærker som tilhører Trimble Navigation Limited. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. SUR-192-DK

SUR-192-DK_Trimble_TSC3_Single_0311.indd 1 13/05/2011 11:17:13 a.m.


kLIMapLaNLÆGNING · TEKST: SoPHIE DIgE IVERSEN, CECILIE RAVN-CHRISTENSEN

limaet ændrer sig – og det be-tyder nye udfordringer for den fysiske planlægning, der skal håndtere og tilpasse sig

de ændrede forhold. Kommunerne er der-for blevet pålagt at udarbejde klimatilpas-ningsplaner i løbet af 2013. Planens for-mål er at koordinere kommunernes kli-maindsats, og samtidig skal den enkelte kommune skabe konsensus i planlæg-ningen, så planens indhold forankres i den samlede, fysiske planlægning. Planen berører således en lang række eksiste-rende sektorplaner, som på den baggrund skal tilpasses indholdet i klimatilpasnings-planen. Dette medfører, at forholdene omkring klimatilpasningsplanen er så komplekse, at det skaber store udfor-dringer vedrørende koordinering og hel-hedstænkning af planlægningen, hvilket smitter af på både implementeringen og udarbejdelsen af planen. For at håndtere dette, stilles der store krav til anvendel-sen af tværgående samarbejder – både i forhold til at vælge de rigtige klimatiltag og skabe opbakning til dem, men ligeledes for at sikre den rette koordinering med den resterende, kommunale planlægning. Undersøgelsen viser, at kommunernes håndtering af klimatilpasningsplanen skal bygge på intensive, tværgående samarbej-der, der fungerer i netværk med tætte og fleksible relationer. Kommunerne skal

Klimatilpasning kræver forandring i kommunerne

samtidig indstille sig på, at tilgangen til planlægningsopgaven skal forandres, så de traditionelle arbejdsgange og –møn-stre samt kommunernes organisering i relation til klimatilpasning ændres.

pLaNLÆG I saMarBejDsNetVÆrk

For at skabe et godt og velkoordineret im-plementeringsforløb for klimatilpasnings-planen skal de involverede aktører indgå i samarbejdsnetværk, hvor processerne er iterative og den gensidige afhængighed mellem aktørerne fremherskende. Plan-lægningens fokus og indhold skal således udvikles via dette samarbejdsnetværk. Afhængighedsrelationen mellem aktør-erne skal bygge på tillid, og ikke mindst skal alle aktører være afhængige af de input, som leveres af andre. Denne af-hængighed mellem aktørerne skal fremme engagementet og motivationen til at del-tage i implementeringen, og på den måde kan der skabes et implementeringsnet-værk, hvor idéer, visioner og løsninger kan skabes i åbne fora. Vejen til en god klimatilpasningsplan består netop af åbenhed og dialog, og rammerne for samarbejderne skal derfor støtte op om dette. Selve relationerne i samarbejdsnetvær-ket skal bygge på udviskede roller, hvilket betyder, at de positioner og roller, som hver enkel aktør går ind i samarbejdet

med, skal nedtones. Aktørerne skal deri-mod fokusere på det fælles projekt, som klimatilpasningsplanen udgør – og på den baggrund bidrage med anbefalinger ud fra specialiseret viden og erfaringer.

VILje, respekt OG FÆLLes VIsION

Samarbejdet mellem de aktører, der er in-volveret i arbejdet omkring klimatil-pasningsplanen, skal særligt bygge på tre elementer: Vilje, respekt samt fælles mål/visioner. Aktørernes vilje til samarbejde skal til en vis grad bære samarbejderne igennem. Det kræver vilje at se udover sine egne interesser og i stedet fokusere på helhe-den, hvilket netop er, hvad der kræves i forbindelse med implementeringen af klimatilpasningsplanen. Viljen skal des-uden være til stede, når kommunen skal ændre sin traditionelle tilgang til planlæg-ningsprocessen for i stedet at basere plan-lægningen for klimatilpasning på brede, tværgående samarbejder. Sidst, men ikke mindst, kræver det vilje fra aktørerne og interessenternes side at indgå aktivt i planlægnings- og udarbejdelsesproces-serne vedrørende planen. Klimatilpasning er generelt et felt, hvorviljen til at ville er afgørende. De ind-holdsmæssige krav til klimatilpasnings-planen er vage, og det kræver derfor en stor portion vilje og mod fra særligt kom-

Nytænk jeres organisation. og samarbejd på tværs på en ny måde. Det er vejen frem for kommunerne, når de skal tilpasse planlæg-ningen til fremtidens klima. Det konkluderer en undersøgelse fore-taget i forbindelse med et speciale på landinspektøruddannelsen, som belyser kommunernes udfordringer ved implementeringen af klimatilpasningsplanen.

Kommunerne skal i langt højere grad gøre brug af en aktiv inddragelse af interessenter, dvs. borgere, virksomheder, lodsejere og interesseorganisationer m.fl. i klimatilpas-ningsarbejdet. Ofte betragtes denne inddragelse som et ubelejligt og forstyrrende element fra kommunal side – noget der skal gennemføres, men hvorfra udkommet er begrænset. Hvis klimatilpasningsplanerne skal få den ønskede succes og bygge på en bred opbakning blandt borgerne, der trods alt skal leve med den planlægning, kommunen gennemfører, skal tilgangen til interessent-inddragelsen grundlæggende forandres.

Sophie Dige Iversen og Cecilie Ravn-Christensen,

nyuddannede landinspektører



kLIMapLaNLÆGNING

mune og spildevandsselskab at implemen-tere en vidtgående og visionær plan, der bygger på alternative tilgange og tiltag. Men det er netop denne type indsatser, der er brug for! Ved implementeringsprocessen skal der endvidere være respekt mellem ak-tørerne – særligt i relation til de forskel-lige rammebetingelser, som disse er underlagt. I samarbejdsnetværket under-streges behovet for en fælles forståelse for de muligheder og begrænsninger, hver enkel aktør har. Begrænsningerne influ-erer på de tiltag, det er muligt at gennem-føre – hvis aktørernes vilje er stor, kan disse begrænsninger evt. udfordres, men respekten mellem aktørerne skal bevares. Dette er desuden en forudsætning for, at der kan opbygges den nødvendige tillid mellem aktørerne. Det bedste grundlag for en helheds-orienteret og velkoordineret klimatilpas-ningsplan skabes gennem fastlæggelsen af fælles mål og visioner for planen, som alle aktører kan stå inde for. Det er et krav, at denne afklaring sker tidligt i processen, så det kan danne fundamentet for plan-lægningsarbejdet. Mål og visioner skal desuden afspejle det ambitionsniveau, aktørerne kan enes om at fastlægge.

pLaNeN skaL FOraNkres

Klimatilpasningsplanernes succes er af-hængig af, at de forankres bredt. Foran-kringen skal først og fremmest ske ved, at der skabes en ejerskabsfølelse til pla-nen – hvilket gælder for såvel kommu-nalpolitikere, kommunale planlæggere, øvrige aktører som interessenter. Planlægningsprocessen skal i sig selv bidrage til, at det nødvendige ejerskab til klimatilpasningsplanen opnås. For at dette kan lykkes, er inddragelsestids-punktet for interessenter og aktører et essentielt element. Overordnet set skal det slås fast, at inddragelsen skal ske så tidligt som muligt, hvorved muligheden for, at skabe det nødvendige ejerskab til planen, forøges. Inddragelsen skal des-uden ske på baggrund af tillid og en følt afhængighed aktørerne imellem, hvilket danner grundlag for aktive samarbejder. Kommunerne skal i langt højere grad gøre brug af en aktiv inddragelse af in-teressenter, dvs. borgere, virksomheder,

lodsejere og interesseorganisationer m.fl. i klimatilpasningsarbejdet. De relevante interessenterskalfindesudfradenkon-krete problemstilling og de lokale forhold, der påvirker denne.

NytÆNk INDDraGeLsesFOrMeN

Ofte betragtes inddragelse som et ube-lejligt og forstyrrende element fra kom-munal side – noget der skal gennemfø-res, men hvorfra udkommet er begræn-set. Hvis klimatilpasningsplanerne skal få den ønskede succes og bygge på en bred opbakning blandt borgerne, der trods alt skal leve med den planlægning, kommunen gennemfører, skal tilgangen til interessentinddragelsen grundlæg-gende forandres. Inddragelsen bidrager med en række positive aspekter til plan-lægningen, som ikke skal undervurderes – og der skal fra kommunal side fokuseres

på de muligheder og input, der opstår gennem en aktiv og involverende ind-dragelse. Generelt gælder det om at inddrage interessenter på en ny måde, så der ikke blot ’indkaldes til høring’. Dette kan ek-sempelvis gøres ved at afholde fokus-gruppemøder, hvor der er fokus på dia-logen mellem kommune og interessent. Samtidig kan der etableres kontakter til personer i lokalmiljøet, der kan fungere som ’ambassadører’ for planlægningen og på den måde skabe kendskab og inte-resse herom. Inddragelsen bør desuden være et kontinuert forløb, hvor der skal afholdes adskillelige mindre møder, frem for blot et enkelt stort møde. Skive Kommune har succes med en utraditionel tilgang til interessentind-dragelse i forbindelse med klima- og energiprojekter. Her er kommunens plan-

UNDErSøgELSENS ForMåLImplementeringen af klimatilpasningsplanen er en stor udfordring for kommuner-ne, da den indbefatter et utal af brikker, der skal samles og koordineres på rekord-tid.Undersøgelsensformålvarderforatfindeenløsningpå,hvordankommunernekan håndtere og organisere de tværgående samarbejder om planen i implemen-teringsprocessen, så resultatet bliver en plan, der både indeholder de helt rigtige klimatiltag, og samtidig formår at inddrage alle de interessenter og aktører, der er nødvendige. Undersøgelsen omhandler således de processuelle perspektiver for klimatilpasningsplanen gennem et fokus på følgende:Hvad er kommunens udfordringer?Hvem bør deltage i implementeringen?Hvordan skal implementeringen håndteres?

KLiMAET æNDrEr Sig…Klimaændringerne er igennem de senere år tillagt et større og større fokus – og i Danmark forventes klimaændringerne blandt andet at medføre:• øgetnedbør,• højerevandstandisåvelvandløb,søer,fjordesomhav,• flereogkraftigerestormeKlimaændringerne vil således betyde, at de ekstreme vejrhændelser, vi har oplevet de senere år, bliver hyppigere og voldsommere. Det er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at ruste Danmark til kampen mod fremtidens klima og følgerne heraf.Dette har medført, at regeringen og KL har indgået aftale om, at der i løbet af 2013 skal implementeres klimatilpasningsplaner i de danske kommuner. Planens formål er at give et overblik over den enkelte kommunes samlede klimatilpasningsindsats, og den skal enten integreres i kommuneplanen eller være et tillæg hertil. Der skal foreligge et forslag til planen inden udgangen af 2013. Indholdsmæssigt stilles der krav til, at kommunen foretager en udpegning af de om-råder, der er i fare for at blive oversvømmet. Dette gøres på baggrund af en risiko-kortlægning (oversvømmelsesrisiko sammenholdt med værdier).


læggere ikke ansvarlige for den inddra-gelse, der skal ske – i stedet er ansvaret placeret i en separat organisation. Dette bevirker, at planlæggerne kan koncen-trere sig om planlægningen, mens andre med særlig viden og erfaring inden for inddragelse og strategisk tænkning gen-nemfører aktive og involverende inddrag-elsesprocesser. Inddragelsen sker i øjen-højde med interessenterne, og der er et stort fokus på at skabe et godt miljø for inddragelsen. Det gælder ofte om at bryde de vante rammer, så både interessenter og kommunens repræsentanter er fri-gjorte fra de påvirkninger, som kan op-stå fra de konkrete, fysiske rammer eller lignende. I Skive Kommune sker dette eksempelvis ved, at interessenterne invi-teres på udflugt for at se et allerede gen-nemført og lignende projekt. Udflugtens destination er i denne sammenhæng imidlertid ikke afgørende. Derimod er de muligheder for samtale og dialog, der opstår under turen – under uformelle rammer – af afgørende betydning.

BeHOV FOr paraDIGMeskIFt

Klimatilpasningsplanens kompleksitet kræver, at der gøres op med den tradi-tionelle, sektoropdelte tilgang til plan-lægningsprocessen. Ændringen i denne tilgang er særlig vigtig netop i forhold til forvaltning for vandrelaterede emner, da vand ikke lader sig styre af hverken ad-ministrative eller sektorielle grænser. Først og fremmest skal den planlæg-ning, der støtter op om klimatilpasnings-planen, organiseres efter, hvad der er for-nuftigt ift. vandets adfærd og dermed de lokale forhold – ligesom tiltagene i klima-tilpasningsplanen skal bygge på dette. Det er således af afgørende betydning, at organisationen sker på baggrund af, hvor problemerne opstår – og hvad de skyldes. Det betyder, at planlægningen de fleste steder skal ske på tværs af ad-ministrative grænser. Denne tilgang medfører, at planlæg-ningen for vand ikke som hidtil skal be-tragtes i 2D, hvor vandet i terrænet til-lægges det primære fokus. Vandet skal derimod betragtes i 3D, så hele vandets kredsløb spiller ind i planlægningen for klimatilpasning. Grundtanken bag dette er en erkendelse af, at det i en planlæg-

Kommuneplan

Vandhandle-planer

Indsatsplanerfor grundvands-

beskyttelse

Vandforsynings-plan

Natura 2000-handleplan

KlimatilpasningsplanVandløbs-regulativer

Spildevandsplan

Risikostyrings-planer

Klimalokalplan Beredskabsplan

Sophie Dige Iversen og Cecilie Ravn-Christensen er nyuddannede landinspektører fra Aalborg Universitet. De har specialiseret sig inden for studieretningen Land Ma-nagement og har sammen skrevet specialet ”Implementering af klimatilpasnings-planen - hvem, hvad, hvordan?” om klimaplanlægning, hvorfra undersøgelsen, som danner baggrund for denne artikel, stammer.

ningsmæssig henseende ikke er optimalt udelukkende at fokusere på ét aspekt af vand – derimod skal de lokale, geogra-fiskeforholdspilleind,ligesomnedbør,afstrømning og andre forhold skal indgå.

OrGaNIsatIONeN skaL NytÆNkes

Når planlægningen for klimatilpasning i relation til vand skal ske efter et nyt para-digme, kræver det en række ændringer i den kommunale organisation, der skal håndtere det. Den stringente siloopdelingmellem sektorer og forskellige tematise-ringer af vand skal nedbrydes, da de ikke tilgodeser de behov, som en tværgående og helhedsorienteret tilgang til klimatil-pasning kræver. Kernen i den nye organisering skal være geografien,dadeterden,derbinderallefaglighederne og sektorerne sammen. Detgeografiskefokusbetyderdesuden,at de administrative grænser skal ’udvi-

skes’, når der skal klimatilpasses. Vandet løber, hvor det vil – og planlægningen for klimatilpasning, der skal afhjælpe de ud-fordringer, de forøgede mængder vand medfører, skal derfor ikke være bundet af ufleksible, administrative grænser. Kommunerne er den helt centrale aktør i arbejdet med klimatilpasning. De har den eksekverende rolle i forbindelse med klimatilpasningsplanen og kan sikre, at planen forankres lokalt. Undersøgelsen belyser dog, at henholdsvis regionerne og vandoplandsstyregrupperne kan spille en mere indgående rolle i relation til de samarbejder, som klimatilpasningsplanen skal bygge på. Regionerne kan facilitere samarbejder på tværs af kommunegræn-ser i regionen, mens vandoplandsstyre-grupperne kan koordinere de indsatser og tiltag, der skal gennemføres for, at vi i fremtiden kan håndtere de udfordrin-ger, et ændret klima medfører.

Det komplekse billede over klimatilpasningsplanens relationer til de øvrige kommunale planer.


Udkantskontor helt på forkantgeopartner Landinspektørgårdens filial i Ringkøbing er landets vestligst beliggende landinspektørkontor. Det lille kontor med 3½ medarbejdere er dog langt fra at være en stillestående udkantsar-bejdsplads. Et glimrende eksempel herpå er en spritny drone, som netop er ankommet til kontoret, da ’Landinspektøren’ kigger forbi.

ommermanovertre-fireejere,erder altid én, som er på tværs”. Det er først på formiddagen en

ganske almindelig onsdag i juni. Vi be-finderospåenstoroghøjtbeliggendegrund i Søndervigs yderste sommerhus-række, ude i det vestjyske klitlandskab. Landinspektør Arne Vedsted er i gang med at forklare den sjællandske som-merhusejer og hans ledsager, hvordan man kan nedlægge en tinglyst vej, hvor flere lodsejere skal give deres tilladelse. De to sjællændere griner højlydt af land-

inspektørens bemærkning om besværlig-hederne ved mange lodsejere i en sag. Sommerhusejeren har bedt om dette møde med den lokale landinspektør for at få vurderet mulighederne for at fra-stykke to sommerhusgrunde samt flytte grundens eksisterende ældre sommer-hus, så det kan blive moderniseret og samtidig få en mere ugenert beliggen-hed, lige op til klitfredningslinjen. Ejeren ønsker med andre ord landinspektørens rådgivning, så han har et godt grundlag at træffe sin beslutning på.

Arne Vedsted forklarer stille og roligt om skatteforhold, bygge- og beskyttelses-linjer, vejadgang og meget andet. Han råder ejeren til at tage en tidlig snak med kommunen om mulighederne for at flytte huset på grunden, som er et stort ønske fra ejers side. Efter en times tid runder landinspek-tøren mødet af med at love, at han har et skitseforslag med omtrentlige bygge-felter klar på kontoret i Ringkøbing dag-en efter. Det passer med, at ejeren kan køre forbi og hente det, når han og led-sageren kører retur til Østdanmark. Eftermødet bruger Arne Vedsted lige en eks-trahalvtimestidiområdetpåatfindeog indmåle ejendommens skel med sit gps-grej for at have helt styr på alle de-taljer i sagen.

trOFaste MeDarBejDere

Oppe på første sal, oven over en el-forret-ning, og midt i et erhvervsområde ud til byens indfaldsvej mod øst, Herningvej, ligger Ringkøbings eneste landinspektør-forretning. Her på adressen Birkmosevej 22A holder tre landinspektører og en tek-niker til i moderne, lyse lokaler. Udover Arne Vedsted, er der på kontoret denne dag Majbrit Mortensen, der afsluttede

på kaNteN · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

En typisk opgave for Ringkøbing-kontoret: midt i Søndervigs klitlandskab er landinspektør Arne Vedsted (midt i billedet) i gang med at rådgive en kunde om sommerhusudstykning og vejadgang.


sin landinspektøruddannelse i sommeren 2012 og teknisk tegn-erKarenRanderis,somharværetansatiRingkøbing-firmaeti imponerende 35 år. Hun kan dog ikke helt hamle op med land-inspektør Jørgen Nagstrup, der i år kan fejre sit 40 års jubilæum ifirmaet.JørgenNagstruperidagansatpåenseniorordningog arbejder ikke længere på fuld tid. Og denne dag er han ikke på pinden. ”Det er rigtig rart med et lille kontor,” siger Majbrit Morten-sen. Hun fortæller, i sindigt vestjysk tempo, at hendes far var ansatifirmaetogathunselvfiksitførstejobmedrengøringaffirmaetslokalerogsidenarkiveringmv.somunggymnasie-elev.Eftergymnasietarbejdedehunetårifirmaetsommåle-medhjælper og hun vidste derfor ret præcist, hvad hun gik ind til, da hun flyttede til Aalborg og begyndte på landinspektør-uddannelsen. Ligesom Jørgen Nagstrup og Karen Randeris er hun vestjyde med stort V og derfor var det en drøm, der gik i opfyldelse, da hun blev ansat på Ringkøbing-kontoret. Hun mener, det kan være en fordel ikke bare at være stedkendt, men også at kende den særlige jargon med megen sort humor, der kan være mel-lem mennesker på egnen, ikke mindst på byggepladser. Og så er hun i det hele taget bare på hjemmebane. ”Ikke alle ved, hvem jeg er, men så ved de hvem mine forældre er,” som hun udtrykker det. Arne Vedsted, der ikke selv stammer fra det vestjyske, men erfradenlillesydjyskebyBække,komtilfirmaetiRingkøbingi 1994. Han mener det er et heldigt match, at det lykkedes at få ansat en landinspektør, der direkte søger mod det vestjyske. ”Rekrutteringsgrundlaget er ret lille for landinspektører – og

Efter mødet med sommerhusejeren gør Arne Vedsted klar til at indmåle ejen-dommens skel.

Lys og luft præger landinspektørkontoret i Ringkøbing. forrest teknisk tegner Karen Randeris, i baggrunden landinspektørerne majbrit mortensen og Arne Vedsted.

geopartner Landinspektørgårdens kontor i Ringkøbing er indrettet på førstesalen af en nyere bygning i et erhvervsområde i udkanten af byen.

særligt lille for landinspektører, som ønsker at flytte til Vestjyl-land,” konstaterer Arne Vedsted.

VIL MøDe MeNNesker

OpgavernepåRingkøbing-kontoretermegetalsidige,sådefiremedarbejdere skal fagligt kunne lidt af det hele. Og det er et stort plus, mener Arne Vedsted, for det giver ham mulighed for at gøre det, han synes er allersjovest i sit job: ”Jeg kommer ud, får frisk luft og får lov at tale med folk.


på kaNteN

ver. Det er klart, når antallet af matriku-lære opgaver falder,” fortæller Arne Vedsted og tilføjer, at de blandt andet har en del opgaver for Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S. ”Vi kan hjælpe forsyningsselskaberne på flere områder,” siger Arne Vedsted og nævner lodsejerforhandlinger, bistand ved ekspropriationer og rådgivning ved ledningsregistrering som eksempler på opgaver de udfører for forsyningsselska-ber. Telefonen ringer, og Arne Vedsted råd-giver venligt kunden i den anden ende af røret. De er ellers blevet mere påpas-selige med bare at yde gratis rådgivning over telefonen. ”Jeg er opdraget med, at rådgivning til gode kunder bare er noget, man giver væk. Men den verden eksisterer ikke længere på samme måde som før. Hvis jeg ikke ved, at jeg efterfølgende får op-gaven, kan jeg heller ikke yde gratis ser-vice,” siger Arne Vedsted.

eN UD aF Otte

Kontoret i Ringkøbing er i dag en del af firmaetGeopartnerLandinspektørgårdena/s, som breder sig tværs over Midtjylland med kontorer i otte byer, fra Ringkøbing i vest til Aarhus i øst. Da den tidligere ejerforRingkøbing-firmaetstoppede,ogden ene landinspektørassistent samtidig forlodfirmaet,sendteArneVedsteden

følerudtillandinspektørfirmaeriHol-stebroogHerningforatfindeudaf,omdehavdelysttilatgåindifirmaet,for han havde ikke mod på selv at over-tage det. Pr.1.januar2000opstodsåfirmaetGeopartner Midt-Vest og siden kom Land-inspektørgården i Silkeborg med, hvor-efterfirmaetskiftedenavntilGeopart-ner Landinspektørgården a/s. I dag er dercirka55ansatteifirmaet,heraferomtrent halvdelen landinspektører. Da de var flest ansatte, var de oppe på cirka 70 medarbejdere. Udover en nedgang i antallet af matrikulære sager, spiller den teknologiske udvikling også ind på behovet for arbejdskraft. ”I dag behøver man ikke længere at være to for at udføre måleopgaver,” siger Majbrit Mortensen og henviser til den en-mandsbetjente totalstation. De to landinspektører ser mange for-dele ved at være en del af et større land-inspektørfirma. ”Hvis vi havde været en lille selvstæn-dig landinspektørforretning havde det for eksempel været et spinkelt grundlag at ansætte en ny landinspektørassistent på,” siger Arne Vedsted med henvisning til Majbrit Mortensens tilgang til konto-ret i Ringkøbing. Han understreger også, at det med koncernen i ryggen giver mu-lighed for at gå i kast med opgaver, som det ellers næppe ville have været muligt

Hvis jeg en dag ikke længere kan få lov at komme ud at måle, er jeg her ikke længere,” siger han. Også Majbrit Mor-tensen er glad for de alsidige opgaver. Som hovedansvarlig for Geopartners Landinspektørgårdens nye dronefly kan det dog godt være, at hun kommer til at specialisere sig en del i denne nye teknik. ”Men så kommer jeg da ud,” konstate-rer hun med et stille smil. Traditionelle matrikulære opgaver fylder omtrent to tredjedele af kontorets arbejde, hvilket er noget mere, end for firmaetsomhelhed.Restenafkontoretsarbejde er et miks af forskellige typer opgaver, eksempelvis afsætning af byg-ninger og veje, visualiseringer i 3D og rådgivning i forbindelse med tinglysning. Kunderne er primært private, men kom-mune og forsyningsselskab fylder også pænt i ordrebogen. Den almindelige krise i samfundet kan de også mærke på Ringkøbings landin-spektørkontor, selvom krisen, ifølge Arne Vedsted, ikke har været helt så markant som længere østpå. ”Vi havde ikke den samme optur i de glade 00’ere som længere østpå. Det er merestabiltherovreogderforfikvihel-lerikkedensammenedtur,dafinanskri-sen satte ind,” forklarer landinspektøren. Han fornemmer, at der nu er en spiren-de optimisme i området, senest afspejlet i planerne om et stort ferieboligprojekt i Søndervig og en oplevelsespark kaldet ’Kraft’ om naturkræfterne i det barske Vesterhavsområde. Alligevel må medar-bejderne yde en ekstra indsats for at få opgaver nok. ”Vi har tidligere været vant til, at sa-gerne bare kom ind af sig selv. Nu må vi være mere opsøgende, og vi leder efter opgaver i periferien af vores kerneopga-


at gøre for et selvstændigt Ringkøbing-firma,eksempelvisindkøbafendronei 150.000 kroners klassen. Kontoret hører til blandt de mindste i firmaetogRingkøbing-folkeneharblandtandet fået hjælp fra koncernens Viborg-kontor til nogle store forsyningssager. De nyder også godt af, at Viborg-konto-ret fra tid til anden udarbejder lokalpla-ner for Ringkøbing-Skjern Kommune. Firmaet får dermed et tidligt kendskab til projekter, som måske efterfølgende kan kaste nogle matrikulære opgaver og nogle afsætningsopgaver af sig.

Dyr ’FøDseLsDaGsGaVe’

Firmaets lille drone, der blot vejer et halvt kilo, er så ny, at de stadig er ved at lære den ordentlig at kende, da ’Landinspek-tøren’ er på besøg. Vi følger med Majbrit Mortensen ud til en testflyvning på en mark uden for Ringkøbing. ”Jegfikatvidepåminfødselsdag,atfirmaethavdebesluttetatkøbedronen,og at jeg skulle være ansvarlig for den, og jeg tænkte – får alle sådan en gave af firmaet?”fortællerensmilendeMajbritMortensen, som nu har været ansat i firmaetigodtethalvtårstid. Vi vader et pænt stykke ind på en helt flad græsmark. Den unge landinspektør pakker drone og tilhørende computer ud af en stålkuffert. Hun får hurtigt gang i drone-softwaren på computeren, og mon-

terer nemt batteri og de to flamingo-vin-ger på dronens krop, mens hun spejder lidt skeptisk op til de grå skyer, som er begyndt at dryppe en anelse. Udstyret tåler nemlig ikke vand. Så er dronen klar til take off. Majbrit Mortensen holder den lille flyver lidt mel-lem sine hænder, inden hun tager nogle hurtige skridt fremad, giver slip – og så er dronen i luften. Den flyver først et par omgange for at måle vind og lave bereg-ninger.Derefterfinderdenindidenflyverute, som operatøren på forhånd hardefineret. ”Alle kan lære at håndtere dronen, for den er utrolig nem og smart at betjene,” afslører Majbrit Mortensen. Kunsten er snarereatfindeudaf,hvordanmanud-nytter, at man har sådan en flyvende op-målings- og fotomaskine. Hos Geopartner Landinspektørgården a/s er de stadig i gangmedatfindeudaf,hvaddepræcistskal anvende nyindkøbet til. Majbrit Mortensen nævner, at de regner med at bruge dronen til for eksempel mængde-beregning af deponier og råstofgrave, til opmåling af kyststrækninger og til visua-liseringer af lokalplaner. Med et andet kamera end det helt almindelige Canon kompaktkamera, der sidder i denne drone, vil dronen også kunne bruges til at opti-mere en landbrugsdrift ved at vise, hvor der mangler gødning, fortæller hun. ”I første omgang skal vi opdyrke vores

egen kundekreds for at se, hvor de kan få gavn af dronen. Derefter skal vi videre ud,” siger Majbrit Mortensen, der nu har besluttet at afslutte flyvningen før tid, da det stadig drypper lidt fra oven. Dronen cirkulerer oven over vores hoveder, mens den planmæssigt taber højde for til sidst at lande omtrent 50 meter fra hvor vi står. ”Godtatduligefiksetvoresnyedronei aktion, for selvom vi er i Udkantsdan-mark, er vi med på udviklingen,” når Majbrit Mortensen lige at sige, inden hundrønervidereifirmabilentilenanden opgave.

FÆrDIG I GOD tID

På kontoret i Ringkøbing går Arne Vedsted samme eftermiddag i gang med at lave skitseforslag for sommerhusgrunden i Søndervig. Vejadgangen til moderpar-cellen volder lidt problemer. ”I Søndervig ligger vejene på kryds og tværs. Ejendomsmæglere og advokater ringer tit og spørger os til råds,” siger Arne Vedsted og udpeger på skærmen det sommerhus vi besøgte om formiddagen. ”DeterenafSøndervigsfinestebelig-genheder,” konstaterer landinspektøren og uddyber: ”Det er lige op til klitfredningslinjen – og samtidig ikke for langt fra butikker-ne,” siger han og virker som om, han undrer sig over, hvorfor det sidstnævnte kriterium er så vigtigt, når man endelig tager ud i naturen. Han får skruet en skitse sammen, som rummer det, ejeren efterspurgte, selvom byggefelterne på de to frastykkede grunde blev lige knap så optimale som Arne Vedsted havde fore-stillet sig det ude i klitlandskabet om for-middagen. Tiden må vise, om projektet bliver rea-liseret derude i Søndervigs klitter. I før-ste omgang er den lokale landinspektør færdig med sit arbejde i sagen sådan en ganske almindelig onsdag i juni – endda i god tid, inden ejeren kigger forbi næste dag på sin vej hjem mod Sjælland.

fagre nye verden: Et, to, tre skridt – slip – og så af sted. ”Dronen er nem at betjene – nu skal vi bare i gang med at bruge den,” fortæller landinspektør majbrit mortensen om firmaets nyindkøb.

MILjøVUrDerING · TEKST og foTo: oLE gREgoR, RAmBØLL

betydelige ændringer på vej i VVM-reglerne

Reglerne om Vurdering af Virkninger på miljøet (VVm) giver ofte både myndigheder og bygherrer grå hår i hovedet. Landinspektør og chefkonsulent i Rambøll, ole gregor, stiller i denne artikel skarpt på nogle af de centrale kritikpunkter af regelsættet. Samtidig redegør han for de væsentlige ændringer, der ser ud til at komme på VVm-området som følge af dels et nyt forslag til EU-direktiv, og dels en ændring af de hjemlige VVm-regler.



VM-reglerne, der udspringer af et EU-direktiv, er nu mere end 25 år gamle, men vold-

er stadigvæk problemer og der er løbende kritik af dem fra industrien. Problemets kerne er dels vurdering af miljøpåvirk-ningerne, inden der træffes en beslutning, og dels inddragelse af offentligheden. Derfindesreglerommiljøvurderingi næsten hele verden. Det er en del af af-talerne fra Rio-konferencen om bæredyg-tig udvikling i 1992. Grundlæggende har det vist sig at være en god ide, at man på denne måde tænker sig om, inden der træffes væsentlige beslutninger. Da VVM-reglerne blev indført, forven-tede Miljøministeriet 10-12 sager om året i forhandlingerne med amterne om op-gavens omfang og at det kun var etable-ring af nye store anlæg, der ville være omfattet. Hovedparten af VVM-reglerne blev derfor placeret i planloven og gen-nemført som regionplantillæg. I modsæt-ning til langt de fleste andre lande, valgte man også, at det var VVM-myndigheden, der havde ansvaret for udarbejdelsen af miljøvurderingen. Det typiske er ellers, at bygherren har dette ansvar. Der blev ikke stillet formkrav til an-meldelserne – som ansøgninger hedder i VVM-terminologien – og der blev heller ikke stillet krav om en skriftlig scoping (beslutning om VVM-redegørel-sens indhold).

eMBeDsMÆND HaVes, pOLItIkere saVNes

Det har efterhånden vist sig, at VVM-reglerne er langt mere omfattende end den oprindelige vurdering lød på. Det skyldes særligt følgende forhold:• Deterikkefrivilligtatscreeneprojek- ter på det, der kaldes bilag 2 i VVM- direktivet. • VVM-direktivetomfatterogsåeksiste- rende virksomheder, jf. den såkaldte Delena Wells-afgørelse, hvor EU-dom- stolen slog fast, at krav om en tilladelse for at kunne forsætte en aktivitet i sig selv kan medføre VVM (se EU-dom- stolens afgørelse C-201/02).• Miljøvurderingafplanerkanmedvirke til at udløse en VVM, hvis planen og projektet er koblet tæt sammen, jf. sagen om solvarme i Dronninglund fra 2011 (se NMK-34-00078).

• KonsekvensvurderingefterHabitatdi- rektivet udløser VVM, jf. klagenævns- afgørelsen fra diget på Vestamager fra 2010 (se NKN-31-01637 og NKN-33- 03390).• Miljøvurderingenskalogsåomfatte afledte miljømæssige effekter, jf. Bio- genafgørelsen fra Hillerød, hvor klage- nævnet i 2002 fastslog, at det ikke var nok alene at miljøvurdere virksomheden – de afledte effekter med vandfor- brug og afledning af spildevand skulle også inddrages (se 97-33/200-0645). Derudover er der gennemført en kom-munalreform, hvor VVM nu gennemføres som et kommuneplantillæg og hvor Mil-jøministeriet er myndighed for en del af projekterne. Når Miljøministeriet gennemfører en VVM, overtager de kommunens planlæg-ningskompetence og det er som udgangs-punkt embedsmænd, der træffer beslut-ningerne. Embedsmænd er gode til at sikre kvaliteten i de tekniske vurderinger, men de har betydelige udfordringer med at foretage principielle planlægningsmæs-

sige valg, da disse grundlæggende hører hjemme hos politikerne. Det gælder f.eks. valg mellem flere alternative placeringer eller om man af politiske årsager ikke ønsker et anlæg, selv om det vil kunne overholde de vejledende grænseværdier for forurening. Ud over VVM-reglerne efter planloven, er der VVM-regler i flere andre love. Det gælder for eksempel lov om miljøgod-kendelse af husdyrbrug, lov om VVM på søterritoriet, lov om el-anlæg på søterri-toriet, undergrundsloven m.m. Det giver udfordringer når projekter er omfattet af flere forskellige VVM-regler. Det gælder eksempelvis udvidelse af havne, hvor både kommunen og Kystdi-rektoratet er myndighed. Og det gælder dybe boringer, der kræver tilladelse efter undergrundsloven, hvor både kommunen og Energistyrelsen er myndighed. Det gælder også de nye havvindmølleparker, hvor både Naturstyrelsen (der overtager kompetencen fra kommunerne, fordi Energinet – og dermed staten – er byg-herre) og Energistyrelsen er VVM-myn-digheder. Endvidere gælder det for store

Der vil komme en del VVm-sager i forbindelse med realisering af vandplanerne, da der er et ønske om at få belyst konsekvenserne for landbrugsdriften. Her morgenstemning fra gudenåen.


MILjøVUrDerING

jordløse husdyrbrug, hvor der for eksem-pel er slagterier. De vil både være omfat-tet af VVM-reglerne efter planloven og VVM-proceduren i lov om miljøgodken-delse af husdyrbrug. I sådanne sager skal der gennemføres en VVM-procedure efter forskellige regel-sæt og med forskellige myndigheder. Det har hidtil primært været Kystdirektoratet og kommunerne, som har været involve-ret i sager med forskellige VVM-regelsæt, nemlig i forbindelse med projekter på havnene og i de sager har Kystdirektora-tet forsøgt at få koordineret forløbene.

Nye eU-reGLer I støBeskeeN

Der har løbende været kritik af VVM-reg-lerne og de centrale punkter i kritikken har været, at:• Reglerneerforkomplekse.• Myndighederneskraveruklareog upræcise.• Derbrugeskræfterpåprojekter,hvor der reelt ikke er en væsentlig miljø- påvirkning.• DeterdyrtatgennemføreenVVM.• Detforsinkernyeprojektervæsentligt.• Hverkenvirksomhederneellersam- fundet får nok ud af de ressourcer der brugs på opgaven.

Miljøministeriet nedsatte i 2012 et ud-valg, der skulle gennemgå VVM-reglerne efter planloven og komme med forslag til effektiviseringer. Målet var at udvalget skulle have afsluttet arbejdet ved års-skiftet 2012-13, men arbejdet trak ud og det er forsat til midten af 2013. Sideløbende med udvalgsarbejdet, har EU-kommissionen fremsat et forslag til ændring af VVM-direktivet, se KOM (2012) 0628. Forslaget er nu under politisk be-handling og det lægger op til nogle grund-læggende ændringer af de danske regler.• Fremoverskaldetifølgeforslagetfra EU-kommissionen være bygherren, der udarbejder miljøvurderingen (efter

”Embedsmænd er gode til at sikre kvaliteten i de tekniske vurderinger, men de har betydelige udfordringer med at foretage principielle plan-lægningsmæssige valg, da disse grundlæggende hører hjemme hos politikerne”

Ole Gregor, landinspektør og chefkonsulent hos Rambøll

Den første store vindmølle på Det nationale test-center for store vindmøller ved Østerild. Testcen-teret er etableret via en anlægslov og er dermed ikke omfattet af VVm-bekendtgørelsen, men der er gennemført en tilsvarende proces, da dette er en forudsætning for undtagelsen (artikel 1.4 i VVm-direktivet).


forureneren betaler-princippet).• Derskalværeénmyndighed,derhar ansvaret for miljøvurderingen.• Derskalforeliggeenscoping-afgørelse (det vil sige en bestilling til bygherren om, hvad miljøvurderingen skal indeholde og hvad der skal være særlig fokus på).• Deråbnesmulighedfor”onestop shop” miljøvurdering efter både reglerne om VVM, Habitat og Miljøvur- dering af planer og programmer.• Dersættestidsfristerpåmyndig- hedernes behandling.Hvis EU-kommissionens forslag vedtages, vil det medføre betydelige ændringer af de danske VVM-regler. Det ville have været oplagt at inddrage forslagene fra Kommissionen og at have lavet et samlet regelsæt om miljøvurdering, som dæk-kede alle områder og som sikrede fokus på, at VVM er en del af den demokratiske

beslutningsproces, hvor det er de valgte politikere, der træffer afgørelserne. Det lykkedes ikke og vi kommer nok til atventetre-fireårførderforalvorbliverændret på VVM-reglerne i Danmark. Det tager tid at få ændret direktivet, da der skal forhandles mellem Kommissionen, Ministerrådet og EU-parlamentet. Deref-ter er der en frist for implementeringen på typisk to år og da det vil være en stør-re ændring af de danske regler, får vi formodentlig brug for hele fristen. I stedet har staten lavet en aftale med Kommunernes Landsforening om regel-forenkling på Miljøministeriets område. Aftalen skal resultere i besparelser på omkring 60 mio. kr. årligt og har med-ført et forslag om mindre ændringer af VVM-reglerne.

DIGItaL aNMeLDeLse I Nye raMMer

Miljøministeriet har inden sommerferien

sendt et lovforslag i høring, der lægger op til, at:• Derikkenødvendigvisskalgennem- føres et kommuneplantillæg i forbindelse med VVM.• Derkanfastsættesreglerommidler- tidig støj.• Derkanfastsættesregleromformen på anmeldelsen (anvendelsen af et digitalt skema).

Det første forslag har primært betydning for projekter, der kan gennemføres inden for den eksisterende planlægning. Det vil i første omgang kun få begrænset betyd-ning, da langt de fleste projekter kræver ændring i planlægningen. Desuden skal der forsat gennemføres inddragelse af offentligheden, der svarer til den nuvæ-rende (minimum otte ugers offentlighø-ring). Der kan være en lille tidsmæssig besparelse, hvis det bliver muligt at lade

Aalborg Portland cementfabrik. Der er i perioden 2010-2012 gennemført en VVm for råstofindvinding, brug af alternative råstoffer og udvidelse med en ny cementovn. VVm-arbejdet har givet virksomheden, myndighe-derne og naboerne et overblik over miljøpåvirkningerne og de begrænsninger, der er ved ændringer af driften.


den politiske behandling foregå i et ud-valg, frem for at det som kommuneplan-tillæg obligatorisk skal behandles af kommunalbestyrelsen. Forslaget kan betyde, at kommunernes planlægningsrolle styrkes, hvis det i for-bindelse med den nye VVM-bekendtgø-relse bliver muligt at lade kommunerne foretage planlægning parallelt med, at staten gennemfører en VVM-proces. I dag overtager staten plankompetencen i forbindelse med VVM-projekter, også hvis der ikke er en statslig interesse i at få gennemført projektet. Det andet forslag har sammenhæng med indførelsen af en fast ordning med lægehelikoptere og har som sådan ikke meget med VVM-reglerne at gøre. For-slaget har dog sammenhæng med plan-lovens forbud mod at etablere ny støjføl-som anvendelse på støjbelastede arealer. Det tredje forslag kan til gengæld få stor betydning. Der er i dag ikke krav til formen på anmeldelserne og de svinger fra det groft mangelfulde til noget der bedst kan betegnes som mini VVM-rede-gørelser. De nye krav vil på den ene side sikre et bedre oplyst grundlag for VVM-myndigheden og efterfølgende for offent-ligheden, hvis der træffes afgørelse om at der ikke er VVM-pligt (da anmeldel-sen skal offentliggøres sammen med af-gørelsen). På den anden side vil gøre det

mere klart for de forskellige virksomhe-der, hvor der er miljømæssige påvirk-ninger og hvilke emner der indgår i myn-dighedernes vurdering. Det giver mulig-hed for at tilpasse projekterne så miljø-påvirkningerne begrænses, inden der sendes en anmeldelse til myndigheder-ne. Det vil være en fordel både for miljøet og for virksomhederne, der sparer tid.

staDIG Løse eNDer

Forslagene rejser også nogle spørgsmål og de kan først besvares, når der fore-ligger en ny VVM-bekendtgørelse. Af hensyn til den offentlige debat og den

politiske behandling, burde udkastet være tilgængeligt inden Folketinget be-handler lovforslaget. Et af spørgsmålene hænger sammen med regeringens opfølgning på kommu-nalreformen, hvor det foreslås at flytte administrationen af råstofloven til regi-onerne og administrationen af affalds-anlæg til staten. Da begge typer anlæg er omfattet af VVM-reglerne, vil det i sig selv betyde ændringer, hvor den største er, at regionerne som en følge af ændrin-gen nu også skal være VVM-myndighed for råstofgravene. Staten er i forvejen VVM-myndighed for en del af de store virksomheder. Der er det en eksisterende udfordring, at Miljøstyrelsen er myndig-hed efter miljøbeskyttelsesloven og har den faglige viden, mens VVM-kompeten-cen for sager, der kræver ændring af plan-lægningen ligger i Naturstyrelsen. Et andet spørgsmål hænger sammen med, hvordan der sikres adgang til VVM-redegørelserne og afgørelserne. I dag offentliggøres kommuneplantillæggene med tilhørende VVM-redegørelser på Plansystem.dk og det er også der, man kanfindedetvedtagnekommuneplantil-læg.Hvorskalmanfindedemfremoverog vil man i den forbindelse løse proble-met med, at man ikke kan se forslagene, men kun den endeligt vedtagne plan? Endelig må man håbe, at it-løsningen bliver uden de problemer, der har præ-get løsningen til behandling af sager på husdyrbrugs-området.

Ole Gregor er uddannet landinspektør i 1984. Han har gennem sin beskæftig-else i først Viborg Amt og siden Miljø-ministeriet skabt sig et indgående kend-skab til fysisk planlægning, arealfor-valtning og kortlægning. Spillede i mange år en nøglerolle i udviklingen af amternes GIS-samarbejde og indtog siden en tilsvarende central rolle i Mil-jøministeriets VVM- og plannetværk. Er i dag ansat som chefkonsulent i Rambøll. Ole Gregor vil fremover lø-bende skrive artikler til ’Landinspek-tøren’ inden for områderne fysisk plan-lægning og arealforvaltning.

MILjøVUrDerING

Brandstrup mose ved Viborg er en højmose, hvor Naturstyrelsen har gennemført et naturgenopretningsprojekt. Projektet blev ved en VVm-screening vurderet til ikke at være VVm-pligtigt. Afgørelsen blev stadfæstet af Naturklagenævnet.


FaGLIG DaG 10.00-13.4510.00-10.30: Kvalitetssikring – matrikulære arbejder Pia Dahl Højgaard og Pia Åbo Østergaard geodatastyrelsen

10.30-12.00 matriklens udvidelse Peter Knudsen, geodatastyrelsen

12.00-13.00 frokost

13.00-13.45 frie grunddata – Danmarks digitale råstof. Kom i gang, skab værdi. Godik Godiksen, geodatastyrelsen

GeNeraLFOrsaMLING 14.00-16.001. Valg af dirigent og 2 sekretærer

2. Beretning om PLfs virksomhed Bilag: Skriftlige beretning

3. forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Bilag: Regnskab for 2012 og den politiske revisors bemærkninger

4. fastsættelse af kontingentsum Bilag: forslag til kontingentsum, bestyrelsens budget for 2014 og kontingentvedtægt for PLf

5. Behandling af indkomne forslag fra medlemmer 1. ophævelse af ”Vedtægt for Praktiserende Land- inspektørers forening – PLf” (Bestyrelsen) 2. Vedtagelse af ”Lov for Praktiserende Landinspektørers forening” (Bestyrelsen) 6. Eventuelt

FÆLLesMIDDaG 17.00-19.00Ved tilmelding og egenbetaling.Tilmelding til PLfs generalforsamling (af hensyn til forplejning) og fællesmiddag gerne senest den 29. august.Tilmelding foregår via DdLs hjemmeside.

med venlig hilsen – på bestyrelsens vegne. Torben Juulsager

praktiserende Landinspektørers Forening

Faglig Dag og Generalforsamling 2013

TorSDAg DEN 12. SEpTEMbEr 2013

hiNDSgAVL SLoT, MiDDELFArT


peeddating var startskuddet til landinspektør Bente Bundgård Jokumsens første bekendtskab

med rollen som mentor. Mentee var Anna, der ikke læste til landinspektør og matchet var derfor egentlig mere personligt end fagligt begrundet. Når Bente Bundgård Jokumsen tænker tilbage på sin studietid, kunne hun godt have brugt en mentor til støtte og spar-ring i overgangen fra studerende til ansat. Hun blev færdig med uddannelsen til-bage i 1990, og har siden arbejdet med plan– og byggesagsbehandling, kommune-planlægning, planadministration af lov-givning og udviklingsopgaver indenfor byudvikling. I dag arbejder hun fortsat som byudvikler – en funktion hun har haft siden 2001.

erFarINGsDrys

”Jeg ville gerne give noget af det, som jeg selv kunne have brugt ved afslutningen af min studietid,” forklarer Bente Bund-gård Jokumsen. Hun havde tænkt over det i flere år inden hun besluttede sig for at være mentor. Det var et nyhedsbrev på Aal-

borg Universitets kandidatnet, der satte tankerne i gang. Hun ville gerne give egne erfaringer videre til yngre nyud-dannede, der kunne have brug for det. ”Jeg var efterhånden nået dertil, hvor jeg syntes, jeg havde en vis erfaring at byde ind med,” fortæller Bente Bundgård Jokumsen. Hun var samtidig interesseret i at følge med i, hvordan uddannelserne udvikler

sig, og hvad de unge kan i dag. Hun kon-staterer, at der er sket rigtig meget siden hun blev færdig med sin uddannelse. Der-for kan hun have stor nytte af at sparre med studerende, ligesom de kan have nytte af at trække på hendes erfaring. Næste skridt var en optagelse i alumne-foreningens database over mentorer. Hunfikinformationerommentorrollen

og blev vejledt i samme på en workshop, hvor der også var speeddating med for-skellige mentees, der var på udkik efter en mentor. Det var her hun mødte Anna.

keMI aVLer saMarBejDe

Påspeeddatingvardertretilfirestude-rende ved bordene, og mentorerne ro-kerederundtforatfindeetmatch.BenteBundgård Jokumsen mødte sin mentee,

Anna, ved et af bordene. Hun studerede design og arkitektur, og på den måde var de ikke et fuldstændigt fagligt match. Derimod svingede de godt sammen per-sonligt. ”Det personlige match spiller en stor rolle for det samarbejde jeg har med men-tee. Jeg giver rigtig meget af mig selv personligt, og det er vigtigt, at mentee

UDDaNNeLse · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST

Landinspektør får ny luft under vingerne i rollen som mentorEt fagligt match er ikke afgørende for succes med et mentorforløb. Derimod betyder personlig kemi og lysten til at dele viden og erfaringer om livet på en arbejdsplads nok så meget. og når et personligt match er til stede, giver et mentorforløb stort udbytte for både mentee og mentor. Det er i hvert fald land-inspektør Bente Bundgård Poulsens første erfaringer som mentor på Aalborg Universitet.

”Jeg var efterhånden nået dertil, hvor jeg syntes, jeg havde en vis erfaring at byde ind med”

Bente Bundgård Jokumsen, landinspektør og mentor


har de behov, hvis det skal være et godt match med mig,” fortæller Bente Bund-gård Jokumsen. Derimod mener hun ikke, at det faglige er helt så afgørende for hendes rolle som mentor. Hun møder ofte et behov for sparring i forhold til de erfaringer hun har haft på arbejdsmarkedet, og de kan efter hendes mening være lige gode, uan-set hvilken baggrund mentor har. Allige-vel spiller en vis fælles faglig forståelse ind. Bente Bundgård Jokumsen har for eksempel svært ved at forestille sig at skulle være mentor for en humanist. Der ville hun føle sig på bar bund. Hendes teknisk faglige baggrund er en basisviden hun bruger, når hun sparrer med Anna, men ofte er det ikke det faglige, de drøfter.

MeNtee Har BOLDeN

Samtalerne tager altid udgangspunkt i mentees behov. Med Anna har det været

feedback på oplæg og ansøgninger, drøf-telser af netværk og i det hele taget sam-taler, der inspirerer begge veje. Anna har også været på besøg på Bente Bundgård Jokumsens arbejdsplads, og Bente var med til Annas afgangseksamen. Initiativet til et møde kommer også al-tid fra mentee og hvor ofte og hvor er op til mentee. Alumneforeningen anbefaler fem til seks møder på et år, men der er ikke nogen facitliste at gå efter. Behovet kan være større, og det kan være mindre. I dag har Anna fået fast arbejde i Ods-herred Kommune som byggesagsbe-handler, men Bente Bundgaard Jokum-sen er fortsat i kontakt med hende – dog primært på telefonen.

et spejL INDaD

Bente Bundgaard Jokumsen havde ikke kun lyst til at give sine erfaringer videre. Hun havde også brug for at stoppe op og

kigge på sig selv udefra. Hun synes, at man som mentor skal være meget bevidst om sin egen rolle i forløbet ”Det er vigtigt, at man ser på, hvordan man selv agerer i rollen som mentor, og at man er i stand til at være åben og lyt-tende. Det er ikke en skolemester de unge har brug for,” konstaterer Bente Bundga-ard Jokumsen. Hun har selv oplevet det som meget udviklende at være mentor, og det har givet hende energi, udsyn og input. For hende er inspirationen fra de unge noget hun kan leve på længe, og hun kan varmt anbefale andre landinspektører at springe ud i det. ”De unge kan få os gamle i faget til at flyve lidt,” siger hun med et smil i stemmen.

Bente Bundgård Jokumsen valgte at være mentor for at dele ud sine erfaringer, og for at lære noget nyt om sig selv og hvad de unge kan byde på. Privatfoto


UDDaNNeLse

å Aalborg Universitet har mentor-ordningen været en fast del af alum-

neforeningens program siden efteråret 2010, og ordningen har været en succes med stigende efterspørgsel. I dag er der afsat flere ressourcer til ordningen, og der er nu ansat en medarbejder på fuld tid for at sikre, at der fortsat sker match, og for at udvikle mentorordningen. ”Vi har 300 mentorer i korpset nu, og vi har efterhånden udviklet et godt pro-gram i takt med, at vi er blevet klogere på de behov, som ordningen skal imøde-komme, samt hvad mentorerne og men-tees skal bruge for at være klædt på til

Stor efterspørgsel på mentorer på Aalborg Universitet

opgaven og for at få udbytte af mentor-relationen,” siger Majken Norring-Ager-skov, der til daglig koordinerer alumne-foreningens forskellige aktiviteter. Det sidste år har alumneforeningen haft mere fokus på at lave et system, der kan sikre et bedre match mellem mentor og mentee.

kraV OM seLVreFLeksION HOs MeNtOr

Før man bliver optaget i mentorkorpset, skal man besvare nogle spørgsmål om sig selv, og hvad man kan tilbyde en mentee. ”Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvad man forventer af en mentee, og

majken Norring-Agerskov er koordinator for alumne-foreningen på Aalborg Universitet, hvor 300 mentorer har fundet vej til alumneforeningens database. Privatfoto

hvad man selv vil byde ind med, ”siger Majken Norring-Agerskov. Som mentor er erhvervserfaring vigtig for at give en optimal sparring. Majken Norring-Agerskov fortæller, at de stude-rende ofte gerne vil vide noget om, hvor-dan man gør sig attraktiv på arbejdsmar-kedet, og hvordan man bringer sig selv i spil. ”Det er blandt andet mentors opgave at få mentee til at reflektere over sin egen situation. Svarene er ikke givet på forhånd. De ligger ofte i mentee selv,” siger Majken Norring-Agerskov.

MeNtOrer Får øGet seLVINDsIGt

Samtalerne skaber ofte også selvrefleksion hos mentorerne. De bliver lidt klogere på sig selv, og opdateres med ny viden inden for mentees fagområde. Som en del af mentorprogrammet inviterer alumnefore-ningen til en række workshops, hvor for-skellige relevante temaer er på dagsorden-en. Det kunne f.eks. være inden for coach-ing, karriereudvikling eller lederrollen. ”Alumneforeningen vil gerne klæde mentorerne på til opgaven og give dem noget, som de også kan bruge profes-sionelt,” fortæller Majken Norring-Agerskov.

På Aalborg Universitet satser alumneforeningen på mentorordningen, fordi der både blandt mentorer (alumner) og mentees (studerende) er udtrykt ønske om at bruge hinanden i karrieresammenhæng. match mellem mentorer og mentees foregår både på tværs af fakulteter, regioner og landegrænser. Undervejs i mentorforløbet bliver mento-rer og mentees klædt på til workshops med faglige input og løbende erfaringsudveksling med øvrige mentorpar.


Anvend 360° gAdefotostil effektivisering AfAdministrAtion

CoWi tilbyder hurtig og effektiv billeddokumentation med et 360° kamera.

med en 360° gadefotoløsning opnås et detaljeret overblik over ejendomme, byer og landskaber – til gavn for drift og vedligehold, administration og forvaltning.

læs mere på www.cowi.dk/gadefoto

PoWering YoUr 360° solUtionsCoWi er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

Kontakt for yderligere

oplysninger og tilbud:

DG Media as

Tlf. 70271155

[email protected]

www.dgmedia.dk

54. årgang

6Land inspektøren

December 2012

Kommuner sender matrikulære opgaver i udbud

Norsk byggeboom tiltrækker danske landinspektørerFrikøb af geodata åbner nye mulighederLesotho: Papir på jord hindrer byspredningEr grøn erklæring forældet?

Poul Bentzon: Levemand og driftig landinspektør

54. årgang

Jordbrugskommissionerne lukker nedLandinspektøruddannelsen tilbage i København

Skattejagt på GrønlandTil Zanzibar med åbent sind

Kai Hendriksen: Eventyrlysten surveyor og byplanlægger

5Land inspektøren

Oktober 2012


ejeNDOMsjUra · TEKST og foTo: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

rivate fællesveje tjener som ad-gangsveje for de vejberettigede, der som udgangspunkt kan bruge vejene i den udstræk-

ning og i det omfang, det er nødvendigt for ejendommens forudsatte brug og ud-nyttelse. Med ordet ”forudsatte” marke-res, at det har betydning, hvad parterne må antages at ha-ve forudsat, da vejret-ten blev stiftet, hvorfor der er grænser for, hvor store færdselsændringer vejret-ten rummer. Det må bedømmes konkret. Det vil f.eks. næppe være berettiget, hvis en adgangsvej, der hidtil har været be-nyttet til landbrugsmæssig færdsel, æn-dres, fordi der på ejendommen påbegyn-des råstofudnyttelse, som giver anledning tilbådetungereogmereintensivtrafik. Det er imidlertid ikke det, der er fokus på i denne artikel. Men derimod hvilken færdsel andre end de vejberettigede kan udøve. Det er dog ikke så indviklet, om end der er en del krummelurer.

FIre LOVe reGULerer FÆrDsLeN

For det første gælder det, at det er inklu-deret i vejretten, at færdsel på private fæl-lesveje også må udøves i den udstræk-ning, det sker, fordi den pågældende har ærinde på ejendommen, som vareleve-randør, ansat, lejer, besøgende mv. For det andet gælder det, at private fællesveje – navnlig i København – kan henligge som offentlige veje, og de bruges

Uvedkommende færdselKan man særligt forbyde mountainbikes at køre på private fælles-veje og stier? Hvem må egentlig bruge private fællesveje ud over de vejberettigede? og hvad gælder der for skiltning på sådanne veje og stier? Landinspektør Lars Ramhøj ridser reglerne op.

fuldt lovligt af almenheden, altså af en større, ubestemt kreds ud over de vejbe-rettigede. Regelgrundlaget for almenhedens færd-sel er noget broget. For der er bestemmel-ser herom i flere forskellige love. Lad mig begynde med mark- og vej-fredsloven. Den giver vejejeren mulighed for ved skiltning at forbyde uvedkom-mende færdsel (§ 17). Kan man heraf slutte modsætningsvis, at man kan færdes frit på veje, hvor der ikke er opsat skilt? Det har jeg tidligere afvist (se U 2000B522), men jeg har ændret opfattelse (se også Holm-Jørgensen i U2000B560). Så er der ikke opsat noget skilt, kan uved-kommende (ikke-vejberettigede) bruge dem f.eks. til gennemkørsel eller til at komme til skov eller strand. Uvedkom-mende må bruge vejen til såvel gående, kørende og ridende færdsel. Uvedkom-mende færdsel er kun forbudt, hvis det fremgår af et skilt. Mark- og vejfredslo-ven gælder både i byen og på landet. I byer, hvor private fællesveje kan ud-gøre end del af det almene vejret, skal kommunen (med politiets tilslutning) god-

kende færdselsbegrænsningen (jf. privat-vejslovens § 57, der omfatter regulering af færdslen) og hvordan skiltet anbringes (privatvejslovens § 66, stk. 1), men der er i øvrigt ingen regler for skiltets udfor-mning. Ønskes der opsat egentlige færd-selstavler, må politiets tilladelse indhen-tes jf. færdselslovens § 97. Opsættes der skilt, skal det af skiltets tekst fremgå, at uvedkommende færdsel er forbudt. Det er ikke tilstrækkeligt, at der opsættes et skilt om, at vejen er en privat fællesvej. I nogle tilfælde bruges veje på landet/i landsbyer fra gammel tid af almenheden. Selv om de er vist som private veje på matrikelkortet, kan de være almene veje. I så fald udøver almenheden berettiget (vedkommende) færdsel, hvorfor en så-dan færdsel ikke kan imødegås ved at opsætte et færdselsbegrænsende skilt. Så man skal med andre ord vide, om man udøver berettiget eller uberettiget færd-sel, når man møder et skilt med færdsels-begrænsning. Så er der naturbeskyttelseslovens § 26, der giver almenheden ret til at færdes til fods og på cykel på private veje og stier.

Mark- og vejfredslovens § 17: Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjem-mel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde.


Denindeholderkunenkodificeringafdet, der gælder generelt (oven i købet kun en delmængde: færdsel til fods og på cykel). Det, bestemmelsen lægger til er, at den fastsætter nogle begrænsninger for at opsætte skilte efter mark- og vej-fredsloven. Færdsel kan nemlig kun ”helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad gene-rer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyt-telse af plante- og dyreliv.”

DEN KorTE VErSioN: Uvedkommende færdsel på privat vej er tilladt, medmindre det er forbudt ved (et lovligt opsat) skilt

Naturbeskyttelseslovens § 26: Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter be-stemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færd-slen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i sær-lig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare.Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje.

Denne bestemmelse administreres re-striktivt. På stier kan cykling forbydes, hvis en sådan færdsel giver anledning til særlige problemer (det kan f.eks. være mountainbikes), ligesom færdsel på en-kelt-mandsveje (ikke-fællesveje) kan for-bydes kortvarigt som følge af jagt eller intensivt landbrugsarbejde.

rIDNING sIDestILLet MeD BILkørseL

Men hvad så med ridning og færdsel i bil? Naturbeskyttelsesloven tillader ikke

en sådan færdsel. Så her gælder de al-mindelige regler. Færdsel i form af rid-ning eller i bil kan ske, medmindre det er forbudt ved skiltning efter mark- og vejfredsloven. Kommunen kan dog i sær-lige tilfælde tilsidesætte et forbud om ridning på gennemgående private fælles-veje i det åbne land (men altså ikke på private veje).

På stier i det åbne land kan cyklende og gående færdsel kun i særlige tilfælde forbydes efter mark- og vejfredsloven.

ejeNDOMsjUra · TEKST: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

ejadgangskravet i udstyknings-lovens § 18 kræver, at der tilveje-bringes vejadgang til nye ejen-

domme. Det fremgår udtrykkeligt af be-stemmelsen, at vejadgangen skal være permanent (den må ikke være tidsbe-grænset eller betinget). Det er jo noget, man kan forholde sig, når vejrettigheder stiftes. Det sker i matrikulær sammen-hæng normalt gennem en vejerklæring, hvor der i almindelighed bare gives ”vejret”fornærmerespecificeredeejen-domme (parceller). Her vil jeg i øvrigt gerne indskyde en lille bemærkning! Jeg synes, det er alt, alt for sparsomt kun at tilkendegive, at der stiftes en vejret. Landinspektøren har i den forbindelse en unik mulighed foratkvalificerestiftelsesgrundlaget.Jeg synes, man – navnlig i byer – ikke kun skal præcisere, hvilke ejendomme, der har vejret, men opliste de til vejen grænsende ejendomme, som ikke har vejret. Det er nemlig af vital betydning, når der efterfølgende skal foretages for-deling af udgifterne for vejarbejder. Jeg synes også, at man skal overveje, om man ønsker at fravige privatvejslovens fordelingsregler for vejarbejder. Det for-udsætter, at der foreligger andre privat-retlige regler herom. Så derfor denne opfordring: Drop standardvejerklæringen!

BeskytteLse GeNNeM tINGLysNING

Men nu tilbage til permanenskravet for vejrettigheder. For ét er stiftelsesgrund-

Vejrettigheders beskyttelseKan en vejret falde bort? I hvilken grad beskytter en gammel lov fra 1938 vejrettigheder? og hvad sker der egentlig med vejretten, når en ejendom kommer på tvangsauktion? Læs nærmere i denne artikel af landinspektør Lars Ramhøj.

laget. Noget andet, om vejretten kan falde bort. Vejretten hviler jo på en ejendom. Og bør derfor sikres i forhold til erhververe af rettigheder over ejendommen. Det kan være en erhverver eller nye panthavere. Er vejretten ikke tinglyst, vil en køber af ejendommen, der ikke har kendskab til vejretten, kunne fortrænge vejretten. Det er en følge af tinglysningslovens § 5. Det er da helt essentielt, om køberen er i den fornødne gode tro. Er han ikke det, skal køber respektere vejretten. Har ejendom-men været besigtiget i forbindelse med købet, vil det formodentlig normalt med-føre ond tro i forhold til eksisterende veje. For de kan jo ses i marken. Og så må man forvente, at der også er nogen, der har ret til bruge vejen. Ønsker man be-skyttelse mod sådanne erhververe, må man lade vejretten lyse. Så er der ikke mere nogen fare fra den side.

BOrtFaLD på tVaNGsaUktION

Lad os også lige se på vejrettens stilling i forhold til andre rettighedsshavere i ejendommen: Lyses vejretten, sker det som helt overvejende sådan, at vejretten skal respektere de rettigheder, der alle-rede er stiftet. En sådan kronologisk pri-oritetsstilling opnås, medmindre man aftaler sig til en anden prioritetsstilling. Hvilket ikke er almindeligt. Lyses der ef-terfølgende rettigheder – såvel servitut-ter som hæftelser – placeres de med en prioritetsstilling efter vejretten. Prioritetsstillingen har normalt ingen

betydning. Men den kan være vigtig, hvis ejendommen går på tvangsauktion. Så er konditionen den, at foranstående ret-tighedshavere ikke skal respektere de efterstående. For en panthaver betyder det, at långiver kan miste sit pant i ejen-dommen, hvis der ikke bydes nok på auk-tionen. Bortfaldet kan ske uden økono-misk kompensation – eller med et vist be-løb, hvis budsummen rækker ind i pantet. For servitutterne forholder det sig til-svarende. Blot er de jo ikke værdisat. Så det er noget man skal tage stilling til i forbindelse med tvangsauktionen. Det gør man dog kun, hvis der ikke kan op-nås enighed med kreditorerne om, at ejendommen overtages med respekt af servitutterne. Man kan altså sagtens komme ud for, at en servituts prioritets-stilling på den måde forbedres. Drejer det sig om byrdefulde servitutter, så som graverettigheder eller jagtrettigheder, skal man dog ikke regne med, at pant-haverne accepterer, at sådanne, tunge rettigheder flyttes frem foran pantehæf-telserne. Ovenstående betyder, at der – på trods af tinglysningen – består en minimal ri-siko for, at en vejret kan bortfalde på tvangsauktion. Sker det, er ejendommen vejløs. Så må man ud at skaffe sig en ny vejadgang. Det kan evt. ske på grundlag af vejrettighedslovens § 2.

BeskytteLseN I VejrettIGHeDsLOVeN

Men mange vejrettigheder – faktisk langt de fleste – bliver ikke lyst. Det skyldes,



Vejrettighedslovens § 1, stk. 1. Naar en Vej er eneste eller væsentligste Adgang til en Ejendom eller til nogen af dennes Lodder, og Vejen er angivet paa Matrikulskor-tet, hvis Udvisende i det væsentlige stemmer med Forholdene i Marken, kan Retten til denne Vej, selv om den ikke er tinglyst, ikke fortrænges af senere Erhververe af Rettigheder over den tjenende Ejendom ifølge Aftale eller Retsforfølgning.

Vejrettighedslovens § 4. En Panthaver, der lader en Parcel udgaa af sit Pant, skal ikke kunne fortrænge Retten til en paa Matrikulskortet vist Vej, der har været en Forudsætning for Parcellens Frastykning.

at vejrettighedsloven (1938) indeholder en bestemmelse, der også beskytter vej-rettigheder. Denne beskyttelse fremgår af lovens § 1. Beskyttelsen er betinget. Den opnås nemlig kun, 1) hvis vejen er i marken, 2) vejen er optaget på matrikelkortet, og 3) hvis beliggenheden i marken svarer til beliggenheden på kortet. I så fald er vejretten beskyttet som om den var ting-lyst. Det er i bestemmelsen udtrykt på den måde, at senere erhververe af rettig-heder over ejendommen ikke kan for-trænge vejretten. Den beskyttelse, der opnås efter denne lov, er dog samlet set lidt ringere end den, der opnås ved ting-lysning, fordi den jo afhænger af, om ovenstående tre betingelser er opfyldt. Er der ingen vej i marken og er vejretten ikke lyst, er vejen ubeskyttet. Er vejretten lyst, men bortfaldet på tvangsauktion, hjælper vejrettighedslo-ven ikke noget. For den beskytter jo ikke mod tidligere erhververe af rettigheder

over ejendommen, altså i forhold til for-anstående rettighedshavere. Vejrettighedsloven indeholder endnu en bestemmelse, der har betydning for vejrettigheders beskyttelse. Den er knyt-tet til udstykning, idet de panthavere, der relakserer de udstykkede parceller, ikke kan fortrænge en vejret, som udstykkeren har meddelt over sin ejendom for at eta-blere vejadgang til parcellerne (vejret-tighedsloven § 4). Man kan sige det på

den måde: relaksationen omfatter ikke kun parcellerne, men også vejretten til parcellerne. Denne beskyttelse er ube-tinget. Den gælder derfor også, selv om vejf.eks.ikkefindesimarken. Men denne beskyttelse omfatter altså kun den udstykkende ejendom. Stiftes der vejrettigheder over anden ejendom, er de beskyttet, som der er redegjort for foran.

Hvis der ikke er lyst vejrettigheder til vejen på matr.nr. 1r og findes vejen ikke i marken, er eventuelle vejret-tigheder stiftet i matrikulær sammenhæng ubeskyttede.


FaGLIGt taLt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR foTo: PRIVAT

”Fig-arbejdet har givet mig personlige venskaber for livet”

Interview med Søren Fauerholm Christensen, delegeret for Dan-mark i FIG’s kommission 7

Du repræsenterer Danmark på området Cadastre and Land Mannagement i det globale landinspektørsamarbejde i FIG (Fédération Internationale des Géomè-tres, red.). Hvad er baggrunden for, at du kom med i det arbejde? Allerede da jeg arbejdede i Namibia i 1990’erne blev jeg inviteret med til de årlige møder i kommission 7. Grunden var, at man i FIG var meget interesseret i at få problemstillinger fra udviklings-lande godt repræsenteret i organisation-ens arbejde. Dér kunne jeg bidrage med mine erfaringer med ejendomsregistre-ring i Namibia. I den periode arbejdede

vi i kommissionen blandt andet med stra-tegiske anbefalinger til regeringer og pri-vat praksis, et arbejde som mundede ud i publikationen ’Cadastre 2014 – A vision for a future cadastral system’ om hvordan matrikelsystemerne vil udvikle sig og herunder, hvilken rolle privat praksis kan spille. Op til valget i FIG i 2002 blev jeg af Den danske Landinspektørforening opfordret til at blive fast medlem af kom-missionen som dansk delegeret, og jeg er nu i gang med min tredje og sidste pe-riode i kommission 7.

Hvad indebærer det helt konkret at del-tage i FIG-arbejde? Det kommer lidt an på, hvilken kasket manharpå.Fra2002ogfireårfremvarjeg almindelig delegeret og det er en for-holdsvis overkommelig opgave. I min

næstefireårs-periodevarjegformandfor en arbejdsgruppe under kommis-sion 7, og i min nuværende – og sidste fireårs-periode–erjegigenalmindeligdelegeret. Som almindelig delegeret en-gagerer man sig typisk i én arbejdsgruppe og følger derudover med i kommissionens arbejde via nyhedsbreve og mail-lister og kan kommentere på det arbejde der fore-går. Man siger i princippet også ja til at deltage i FIG-kongressen, som holdes en gang hvert fjerde år, og i den årlige work-ing week – og eventuelt også i et enkelt årligt arbejdsgruppemøde. I alt fem til syv dages arbejde om året. Hvis du for alvor gerne vil være med at flytte noget og bliver formand for en arbejdsgruppe, skal du være parat til at yde en noget større indsats.

Hvilken arbejdsgruppe var du formand for? Kommission 7 har altid været meget aktivoghafttreellerfirearbejdsgrupperunder sig. Jeg havde en ide om, at FIG skulle etablere et korps af landinspektø-rer, der kunne tage rundt i verden, når der opstod katastrofer og som kunne hjælpe til med at få styr på logistik og infrastruktur, noget landinspektører er rigtigt gode til. Altså et ’Landinspektører uden grænser’ i stil med ’Læger uden grænser’ og ’Ingeniører uden grænser’. Så det var sådan en arbejdsgruppe jeg satte mig i spidsen for. Det var et mål jeg virkelig brændte for – og stadig brænder for – men desværre valgte FIG ikke at følge arbejdsgruppens anbefalinger, da organisationenhardenofficielleholdning,at man i stedet skal satse på at forebygge


Søren Fauerholm Christensen, 51 år, uddannet landinspektør i 1986. Beskikkelse i 1989. Rådgiver gennem Ibis for Ministry of Lands, Resettlement and Rehabilitation i Namibia fra 1992-98. Siden 1998 ansat i Kort- og Matrikelstyrensen/Geodatasty-relsen, hvor han i dag er områdechef for Anvendelse – Ejendom og Hav. DdL-udpe-get som dansk delegeret i FIG’s kommission 7 fra 2002–2014. Privatfoto

Den danske Landinspektørforenings repræsentanter i FIG’s kommissioner:• Kommission1,ProfessionalStandards&Practice:Torben Juulsager• Kommission2,ProfessionalEducation:Michael Tophøj Sørensen • Kommission3,SpatialInformationManagement:Mie Mølbak• Kommission4,Hydrography:Ledig• Kommission5,PositioningandMeasurement:Kristian Skak-Nielsen• Kommission6,EngineeringSurveys:Henrik Vad Jensen• Kommission7,Cadastre&LandManagement:Søren Fauerholm Christensen• Kommission8,SpatialPlanning&Development:Ledig• Kommission9,ValuationandtheManagementofRealEstate:Henning Elmstrøm

katastrofer. Og det skal man selvfølgelig også, men uanset at der allerede bliver sat ind med megen forebyggelse, så op-lever vi stadig katastrofer, og der kunne sådan et korps af landinspektører, der med dags varsel kunne pakke deres kuf-ferter og tage af sted, virkelig gøre en for-skel, er jeg helt overbevist om. Det kunnesamtidigværeenfinmådeatviseflagetpå som faggruppe.

Hvem betaler dine rejseudgifter og din arbejdstid i forbindelse med FIG-aktiviteter? Min arbejdsplads dækker udgifter til rejser og ophold. Når jeg er af sted til FIG-møder, registrerer jeg det som en almindelig arbejdsdag, selvom jeg ofte bruger mere tid, når man regner forbe-redelse og transport med. Og samtidig forsøger jeg at løse nogle af mine almin-delige arbejdsopgaver derhjemme, mens jeg er af sted. Så man må være indstillet på at skulle bruge noget af sin egen tid også, men det kommer selvfølgelig an på, hvad man kan aftale med sin arbejdsgiver.

Hvis ens arbejdsgiver ikke vil eller kan betale for udgifter i forbindelse med FIG-aktiviteter, kan FIG så gå ind og støtte de aktive i organisationen? Nej, FIG har ikke penge til den slags. De få penge FIG råder over går til at holde FIG’s sekretariat kørende og i enkelte til-fælde kan også aktive medlemmer i tredje verdenslandefåfinansielstøtte.Hvisdin arbejdsgiver ikke støtter dine FIG-aktiviteter, er der i meget begrænset om-fang mulighed for at få dækket rejseud-gifter fra Den danske Landinspektørfor-ening. Det er jo DdL man repræsenterer i FIG. Men jeg ved ikke, om der er sat til-strækkeligt med penge af til formålet.

Hvordan kan man sælge ideen overfor sin arbejdsgiver? Kort & Matrikelstyrelsen og nu Geo-datastyrelsen har efter min mening fået rigtig meget ud af mit engagement i FIG. På working weeks får man mange input fra fagligt engagerede kolleger fra hele verden og jeg kan trække på et interna-tionalt netværk, når jeg skal have løst et problem. Lad mig give et eksempel: Da vi skulle i gang med at skanne vores ma-

trikelkort var vi på bar bund fra starten, uden noget udbudsmateriale med speci-fikationer,vikunnegåudfra.Altsåsådannogetmedfarveopløsning,pixelstørrel-ser og meget mere. Men så vidste jeg fra FIG-arbejdet, at de netop havde været igennem samme øvelse i England. Så jeg spurgte den engelske delegerede, om ikke vikunnefåderesmateriale–ogdetfikjeg da. Materialet var til stor inspiration i processen og KMS sparede på den måde en hel del ressourcer, internt i arbejdstid og eksternt i konsulentkroner.

Hvad har du fået ud af at deltage i FIG-arbejdet på det personlige plan? Jeg har faktisk fået en del gode ven-skaber, primært i Europa. Når man er sammen i en uges tid ad gangen, også under mere uformelle former, så kom-mer man tæt på hinanden, og passer kemiensammenerderfinemulighederforatknyttetættebånd.Jegbrugerfxjævnligt mine FIG-venner, når jeg er i udlandet og skal bruge et sted at over-natte. På samme måde står min dør åben for dem, når de er i Danmark.

Du slutter efter 12 år som dansk delege-ret i kommission 7 ved FIG-kongressen næste sommer i Malaysia. Samtidig er der to kommissioner, som pt. er uden dansk deltagelse. Hvad vil du sige, hvis du

skal gøre reklame overfor danske land-inspektører om at blive aktive i FIG? Efter 11 års FIG-arbejde er jeg ikke i tvivl: Vil du have kontakter til det ypperste globale matrikulære miljø og få internationale personlige venskaber for livet, så skal du deltage i FIG Kom-mission 7-arbejdet. De andre kommis-sioner har jeg ikke samme kendskab til, men man skal ikke holde sig tilbage, hvis man brænder for at deltage i FIG-arbejde. Kontakt DdL og forklar, hvorfor du gerne vil repræsentere Danmark og engagere dig internationalt i landinspektørernes globale organisation.

’Fagligt talt’ er stedet, hvor DdL’s forenings-aktive medlemmer kan komme til orde og levere et indspil til den faglige debat.


Kontingent for arbejdsløse Bestyrelsen besluttede på bestyrelsesmødet den 10. april 2013, at arbejdsløse forud for hvert kvartal skal meddele sekretaria-tet, at de fortsat er arbejdsløse og tilmeldt jobcentrene ellers opkræves fuldt gruppe 2-kontingent. Så – er du arbejdsløs ved kvartalets udgang skal du dokumentere dette overfor sekreta-riatet ([email protected]) – senest den 15. marts, 15. juni, 15. sep-tember og 15. december, ellers sættes du i fuldt gruppe 2-kon-tingent fra kvartalet efter. Smutter den, så retter vi tilbage, men først fra efterfølgende kvartal. kic

Lille fald i ledighedOpgjort efter arbejdsløshedstal-lene i Akademikernes A-kasse faldt andelen af arbejdsløse land-inspektører en anelse fra marts til april – omregnet fra 2,0 til

1,9 procent, opgjort som fuldtidsledige, hvilket reelt svarer til én person. Fortsætter den udvikling (uden der kommer flere arbejdsløse), er alle landinspektører i job om 20 måneder! Dét sker bare aldrig. Desværre, for der vil altid være bevægelser medfolk, der skifter job etc. Men en ledighed på 1,9 procent er også virkeligflotogopløftende.Geografiskerhalvdelenafdeledigebosat i Nordjylland. Kønsfordelt er seks af de ledige kvinder, som dermed har en meget lille overrepræsentativitet i forhold til det samlede antal kvindelige medlemmer i foreningen. kic

Pensionsudbetaling ved fleksjobLandinspektørforeningen og Danica har aftalt enklere regler om udbetaling af pension, hvis man får fleksjob. Danica Pension supplerer det kommunale tilskud og lønnen i fleksjobbet med pension, så man får, hvad der svarer til ens hidtidige pensions-bestemmende løn. Tidligere betalte Danica til arbejdsgiveren. Nu betaler Danica direkte til fleksjobberen. Tilskuddet kan tages med, hvis man skifter job, men så vil pensionsudbeta-lingen blive beregnet på ny. Der ydes fortsat ikke tilskud til medlemmer, der ansættes direkte i fleksjob. Man skal ansættes i et fleksjob hos den arbejdsgiver, hvor man i forvejen er ansat for at få deludbetaling fra ens pension. kic

Pensionsindbetaling for offentligt ansatteI forbindelse med OK13 er der aftalt forhøjelse af pensionsind-betalingerne, og mulighed for udbetaling af forhøjelsen som løn. For regionalt ansatte er pensionsindbetalingen pr. 1. juni 2013 på 17,66 % og den stiger pr. 1. januar 2014 til 17,97 %. Pensionsindbetalingen kan reduceres til 16,4 %, hvor forskel-len så udbetales som løn. For kommunalt ansatte er pensions-indbetalingen pr. 1. juni 2013 på 17,50 % og pr. 1. januar 2014vil den komme op på 17,82 %. Pensionsindbetalingen for kom-

munalt ansatte kan ligeledes reduceres til 16,4 % mod udbe-taling af forskellen som løn. Endelig er pensionsindbetalingen for statsansatte pr. 1. juni 2013 på 17,10 %. Pensionsindbeta-lingen kan reduceres til 16,8 %, hvor forskellen så udbetales som løn. Læs mere om ændringerne i offentligt ansatte land-inspektørers pensionsindbetalinger på www.ok13.dk kic

Danica Pension ændrer Danica BalanceFra den 15. august 2013 ændrer Danica investeringsbetingel-serne i Danica Balance, så Balance-fondene kan indeholde mere og andet end aktier og obligationer. Formålet er at sikre kun-derne et bedre og mere stabilt afkast af opsparingen. Samtidig er det mere velegnet for kunder, der er gået på pension. Se www.danicabalance\BedreBalance eller ring til din sædvanlige Danica-kontaktperson. kic

Fortsat centralisering blandt landinspektørfirmaerneOverento-årigperiodeerantallandinspektørfirmaerreduce-ret fra 66 til 60, svarende til et fald på omkring ni procent. Re-duktionenerhovedsageligsketindenforenkeltmandsfirmaerudenansatte,hvorantalleterdykketfra19til13firmaer.An-tal praktiserende landinspektører (gruppe 1A’ere) er i samme periode reduceret fra 188 til 174, mens der er tilvækst i øvrige grupper - landinspektørassistenterne fra 175 til 195 personer og teknikerne fra 150 til 160 (omregnet til fuldtidsansatte). Selvomfirmaantalletaltsåerreduceretdesenestetoår,erantalbeskæftigedeifirmaerneøget.Detstørsteantalnyansæt-telser,cirka30procent,ersketifirmaermedtotilfemejere.Desværre har vi ingen informationer om ændringer i antallet af kontorsteder. Vi overvejer at få disse informationer med, når vi indsamler oplysninger til PLF-kontingentet 2014. kic

Kommenterede domme På foreningens hjemmeside (www.ddl.org\ Kommenterede domme og afgørelser) er lagt udgave nr. 2-2013 af kommen-terede og resumerede domme, samt link til afgørelser fra Vej-direktoratet, udarbejdet af Lars Ramhøj. Indholdet er blandt andet om:

Nyt Fra sekretarIatet

arBejDsLøs – se Her

BeskÆFtIGeLse

peNsION I

peNsION I I

FIrMastrUktUr

DOMMe

peNsION I I I


• Vejretvundetvedhævd• Ikkehævdpåudvidetvejretoverenjernbaneoverkørsel for lodder• Markvejikkebeskyttetafvejrettighedsloven• Ugyldigtafslagpåtilladelsetilsolcelleanlægpåtag• Højetræertætpåskelkunneikkekrævesbeskåret• Nægtetudstykningifredskov• Afslagpåopførelseafsommerhusimosekic

Frister for resten af åretDe faste nyhedsmail udsendes i resten af året efter denne plan.Uge nr. Materialefrist Udsendelse38 16. september 18. september43 21. oktober 23. oktober46 11. november 13. november50 9. december 11. december

Man kan få materiale med i foreningens nyhedsmail efter en redaktionel vurdering af aktualitet, målgruppe og valgt medie. Sekretariatet skal modtage materialet senest to døgn inden ud-sendelse, jfr. ovenstående datoer. kic

’Projekt ny hjemmeside’ er skudt i gangForeningen er (endelig) kommet i gang med etablering af ny hjemmeside. Den skal være i luften inden nytår. Udfordringen er blandt andet, at vores hidtidige platform er totalt ændret. Alt skal derfor struktureres på ny. I første omgang omlægges eksisterende indhold. I de kommende år udbygges med nye elementer. Første møde i styregruppen afklarede, at forenin-gens ’menige’ medlemmer, de politisk aktive medlemmer samt tillidsrepræsentanterne er den absolut primære målgruppe. Potentielle studerende, samfundet og omverdenen er også målgrupper – bare sekundære og tertiære. Målet er, at hjem-mesiden skal dele viden og indsigt og støtte op om det faglige og sociale fællesskab. Hjemmesiden skal gøre det nemt at være politisk aktiv, herunder understøtte mødeaktiviteter. Vi skal bidrage til rekruttering til branchen og fortælle om faget. Vi skal dele vores viden og erfaringer og indgå i relevante dialo-ger/debatter. Hjemmesiden skal understøtte dette. Arbejdet

HjeMMesIDe

NyHeDsMaILs

gennemføres i en styregruppe med Vibeke Brandhof og Søren Bredal (ALF), Poul Moesgaard (PLF), Torben Lund Christensen og Kim Ingemann Christensen (sekretariatet). Vi faciliteres af Anders Duus, Duus Communication. kic


DeN HIstOrIske VINkeL · TEKST og foTo: ASgER SoNNE KRISTENSEN, gEoPARTNER LANDINSPEKTØRgÅRDEN

Kan man vinde hævd over et udskilt vejareal med eget litra?ja... nogle gange

en omdiskuterede Silkeborg-motorvej har sammen med meget andet bragt en gammel

interessant historie for dagens lys. Den passerer på sin vej over Gudenåen også Trækstien (Pramdragerstien), der er ma-trikulært udskilt – og hvem ejer den?

VaNDVejeN Fra Det Mørke

MIDtjyLLaND tIL raNDers

Pramdragerfarten på Gudenåen startede antagelig helt tilbage i 1400-tallet, men den havde sin storhedstid i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor op til 200 pramme årligt fragtede varer mellem Randers og Silkeborg. I 1845 blev der bygget en papirfabrik i Silkeborg samt anlagt en egentlig han-delsplads. Allerede fem år efter boede 500 mennesker her, som skulle have de-res forsyninger ad vandvejen. Silkeborg er jo en ganske ung by. Pramdragerne trak de op til 25 tons tunge pramme med liner over skulderen. Fra Randers gik de langs bredden mod strømmen til Bjerringbro, hvor heste nor-malt overtog det hårde arbejde helt frem til Silkeborg, hvor Trækstien ender. Til-

bage til Randers gled prammene med strømmen næsten af sig selv. I 1871 kom jernbanen til Silkeborg (fra Skanderborg) og pramdriften stilnede af.Dødsstødetfikpramfarten,dajern-banen Silkeborg-Langå åbnede i 1908. Med Tangeværkets etablering i 1920 blev der sat en prop i åen og de allersidste pramme måtte lægges op.

eksprOprIatIONerNe 1807

Ved kongeligt reskript af 12. juni 1807 blev det bestemt, at de lodsejere, hvis jorder grænsede op til Gudenåen, skulle være pligtige til at afgive den fornødne jord til den ved siden af åen ”anlæggende trækkevej” efter ekspropriationsretlige regler. Endvidere måtte ingen nye broer anlægges over Gudenåen, som kunne hindre pramfarten. Overkrigskommissær Ingerslev (ejeren af Silkeborg Hovedgård) havde et år forinden påtaget sig at op-rense Gudenåen med henblik på besej-ling med pramme. Det blev endvidere bestemt, at der ikke måtte anlægges ålegårde i Gudenåen, som kunne være til hinder for pramfarten. I et regulativ af 11. april 1843 blev der

fastsat nærmere regler for pramfarten fra Randers til Silkeborg. Der blev nedsat en særlig å-bestyrelse, hvor pramejerne også var repræsenteret. Færdselsret over broer kunne eksproprieres, ligesom der skabtes hjemmel for ekspropriation af sten og grus til forbedring af åløbet eller Trækstien. Samtlige træer, som måtte vokse op mellem stien og åen, skulle borttages ved ejernes foranstaltning. Lodsejerne på strækningen bevarede rettigheden til at benytte de afskårne stykker mellem trækvejen og åen, så længe det ikke betød nogen hindring for trækstiens benyttelse. I årene 1851-58 blev Trækstien etable-ret som en regulær vej, ca. 3 m bred og med en højde på 2 m over sommervand-stand og Gudenåen uddybes og regule-res til en bredde på 13-15 m. Overalt var garanteret en vanddybde på 1 m selv i lavvandsperioder.

praMFarteNs eNDeLIGt

Efter Tangeværkets etablering bliver ad-ministrationen af Gudenåen og Trækstien overdraget til Vandbygningsvæsenet. Senere overtog Kystinspektoratet admi-nistrationen for i 1976 at blive tillagt Sil-

genafsætning af vejskel mod tidligere offentlig udskilt vej og sti (og af skel yngre end 20 år) har i landinspektørfirmaerne hidtil typisk været tekniker-opgaver. men vær på vagt! Verden er kompleks og ikke alle danske offentlige udskilte vej/sti-arealer er omfattet af lov om offentlige veje og derfor heller ikke om-fattet af lovens hævdsbestemmelser (§ 88, stk. 2).


Den nye motorvejsbro passerer Trækstien vest for Østre Ringvej. Trækstien er på det sidste stykke ind til Silkeborg langs Silkeborg Langsø by asfalteret på lange stræk, men for tiden delvist lukket for offentlig færdsel. man forstår hvorfor…

keborg Statsskovdistrikt. Kort efter blev det amtsvandløb. I 1936 blev strækningen (Trækstien) fra Silkeborg til Kongensbro efter anmodning fra Danmarks Naturfredningsforening åbnet for offentligheden. Denne status er generelt gældende i dag. Midt i 1930’erne besluttede Ministeriet for offentlige arbejder, at Trækstien skul-le udskilles i matriklen. Arbejdet blev iværksat som et større arbejdsløshedsprojekt. Man nåede dog kun strækningen Silkeborg-Kongensbro. Det omfattende målearbejde strakte

sig over ca. 15 år. I 1948 indsendte den ledendelandinspektørAxelMeldaliVesterVoldgade, København, en ganske omfat-tende sag til Landbrugsministeriet. Det var før MIA-tiden og med sagen fulgte et langt brev fra landinspektøren. Han skrev bl.a.: ”For Vandbygningsvæsenet tillader jeg mig herved at ansøge på følgende angående den i årene 1851-58 anlagte trækvej langs Gudenåens vestre bred på strækningen fra Silkeborg til Kongensbro.” Herefter følger et omfangsrigt, beskri-vende brev. Og så alle de 76 bilag: ”1) 20 stk. målsatte Ejendomskort

på Kalkerlærred 2) 19 stk. Matrikulskopikort hvorpå trækvejen er overført 3) én Arealberegning 4) 20 stk. Fotos af Ejendomskortene nedsat til 1:4000 5) 7 stk. Omregning af Koordinater til Brug ved Prøvekonstruktion af Polygon- punkter 6) 8 stk. Koordinatkonstruktioner på transparent Millimeterpapir 7) Afskrift af Skrivelse af 22/3-1948 fra Ministeriet for offentlige Arbejder til Landsretssagfører C.F. Bornemann.”

Broen over gudenåen i Resenbro er ikke flyttet fysisk, men matrikelkortet langs åen har sine svagheder. Vi støder stadig på gamle mV-blokke og betonskel-pæle, som er sat langs Trækstien i forbindelse med opmålingen 1934-48.


Sagen approberes i august 1950. Stien administreres i dag af Naturstyrelsen. Dog har den daværende Skov- og Natur-styrelse i 2001 indgået aftale med Silke-borg Kommune om vedligeholdelse af den bynære strækning (langs Silkeborg Langsø).

skeLFOrretNINGeN 2001

I forbindelse med undersøgelse af et spørgsmål fra Silkeborg Kommune i 2012 om, hvem der ejede stien, dukkede der interessante ting op i arkivet. I år 2000 opstod der uenighed om skelspørgs-mål mellem en lodsejer langs stien og Silkeborg Statsskovdistrikt (Naturstyrel-sen). Min tidligere kollega, som forestod sagen, undersøgte med sædvanlig grun-dighed hos Kort & Matrikelstyrelsen om ”vej-/stiskellet” var omfattet af lov om offentlige veje. KMS skød straks bolden videre til Vejdirektoratet, der var helt klar i mælet: ”Private stier, der er administreret af Skov- og Naturstyrelsen, er efter Vejdi-rektoratets opfattelse ikke omfattet af dennedefinition(lovens§96),jfr.lov-ens § 2 stk. 6, hvorefter det er kommu-nerne, amterne og Vejdirektoratet, der er vejmyndighed for de offentlige veje og stier”. Med andre ord er hævdsbestemmel-

serne sat ud af kraft, når ikke-vejbestyrel-ser (dvs. andre offentlige styrelser og/el-ler myndigheder) råder over et vej- eller stiareal. Uagtet matrikulær udskillelse og vej-litra eller ej. Så sagen endte i en skelforretning, hvor lodsejeren dog ikke var synderlig tilfreds med min kollegas fastlæggelse af sti-skellet. Men det er en biting. Af-gørelsen blev indbragt for domstolene og lodsejeren tabte sagen i en efterføl-gende retssag. Naturstyrelsen beholdt sin sti, som den blev opmålt 1934-48. Lignende sager ses flere andre steder. Se bl.a. ankesagerne VL B-0442-06 og B-0468-06 (Husoddestien, Horsens). Lodsejeren tabte dog også her sagen. Men det kunne være gået anderledes. Til slut en gentagelse af advarslen om, at selvom der er angivet et litra på ma-trikelkortet, er det ikke sikkert at hævds-bestemmelserne i lov om offentlige veje (§ 88, stk. 2) er gældende. Ikke alle og enhver kan optræde som vejmyndighed… Alt dette er måske snart bare historie. Vejloven er i sin nuværende grundform tilbage fra 1972 og siden da revideret mange gange, senest i november 2011. Men en splinterny vejlov er på trapperne og har været i høring mere end et halvt år. Det var vist meningen, at den skulle have været trådt i kraft 1. juli 2013 –

men den skal jo lige igennem folketings-salen først. Og det er næppe tænkeligt, at landspolitikerne bliver kaldt tilbage fra sommerferie for at hastebehandle en ny vejlov…. I den nye lov er indført flere nye be-greber, - og nogle er forsvundet. Bl.a. er betegnelsen vejbestyrelse helt væk i lov-teksten. Det kan undre, at Transportmi-nisteriets embedsmænd ikke har været mere skarpe i lovens kapitel 1 (formål, anvendelsesområdeogdefinitioner).Meget er tågesnak og jeg har nu sendt en skrivelse til Vejdirektoratet for at få afklaret, hvem der fremover kan lege vejmyndighed. Det svar må vi afvente til efter sommerferien. Og § 88 stk. 2 er i øvrigt blevet til § 59 stk. 2 i den nye lov.

Kilder:www.silkeborgmuseum.dk/dk/pramfart_paa_gudenaaen.htmwww.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Fol-dere/Stier/Randers_Silkeborg.htmwww.silkeborgkommune.dkwww.favrskov.dkInternt notat 16. juli 1969 fra Ministeriet for Kulturelle anliggender

Pramdragerstien ved Resenbro (samme sted som matrikelkortudsnittet ovenfor). Stien er flere steder i dag i sørgelig forfatning og på mange strækninger kun pas-sabel i vaders i efterårs-, vinter- og forårsmånederne. Lodsejere langs gudenåen har i årevis diskuteret grødeskæring med Vandløbsmyndigheden og bølgerne går højt i lokalsamfundet. men det er en helt, helt anden historie.

På det lille skilt midt i oversvømmelserne står ”Privat” – men der er vel næppe chance for at kanofarere slår teltet op her?

DeN HIstOrIske VINkeL


Vi søger et par dygtige og dedikerede Landinspektører

SPOTLAND A/S / AGERNVEJ 6 / DK-3490 KVISTGÅRD / TEL. +45 5374 6900 [email protected] / SPOTLAND.DK

Har du lyst til at blive en del af Spotland Surveyors team af højt engagerede og kompetente landinspektører og landmå-lingsteknikere, kan vi tilbyde ansættelse i et ungt fremadstormende højteknologisk landmålingsfirma, med et uformelt ar-bejdsmiljø.

Spotland Surveyors leverer landmålings-ydelser til nogle af de største anlægspro-jekter i Danmark, og tilgangen af nye, store og spændende opgaver er støt sti-gende.

Vi sætter en ære i at implementere, og bruge, den nyeste teknologi i vores dag-lige arbejde.

Vi har hovedsageligt brug for landinspek-tører på Sjælland, men har aktiviteter i hele Danmark og Sydsverige.

Du kan få mere at vide om stillingen hos Direktør Jens-Peter Lund på telefon 53 74 69 01 eller mail: [email protected]

Ansøgning og CV sendes elektronisk in-den den 1. september 2013 til [email protected]

Spotland Surveyors er en international landmålervirksomhed med base i Danmark, hvor vi er førende inden for den nyeste 3D og GPS teknologi. Vi henvender os til store entreprenører, rådgivere og bygherrer med tilbud om et kvalificeret medspil. Vi er selv udsprunget af et entreprenørfirma, så det ligger i vores DNA, hvor afgø-rende vores arbejde er, for at opnå en optimal byggeproces. Se mere på www.spotland.dk


arraNGeMeNter & eFterUDDaNNeLse

arraNGeMeNter

eFterUDDaNNeLseskUrser

Rugårdsvej 55 . 5000 Odense C . Tlf. 63 13 50 50Afdelinger i Vejle, Kolding, Give, Haderslev, Sønderborg, Rudkøbing, Svendborg, Faaborg, Nyborg, Otterup, Odense

CAD & GIS solutionsBentley kurser Vi afholder hos Hvenegaard CAD & GIS solutions, MicroStation og andre Bentley kurser ud fra vores omfattende kursus-katalog i Holte, Vejle, Esbjerg, og Odense. Nærmere information om kurserne kan du få på www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan Thinglev Olsen på mail [email protected].

Kursus Antal dage Esbjerg* Holte Vejle Odense

MicroStation V8i - Grundkursus 2D 2 11. & 12. sept. 201313. & 14. nov. 2013

18. & 19. sept. 201320. & 21. nov. 2013

MicroStation 3D grundkursus 2 23. & 24. sept. 201327. & 28. nov. 2013

2. & 3. okt. 20132. & 3. dec. 2013

MicroStation v8i - Tips og tricks/opdatering 1 9. oktober 201310. december 2013

10. oktober 201311. december 2013

Punktskyer i Descartes og BentleyPoint samt TerraScan 1 24. oktober 2013

Bentley Map grundkursus 1 29. oktober 2013

Inroads / Powercivil grundkursus terræn modellering 1 5. november 2013

MicroStation Administrator - Opsætning og vedligehold 1 12. december 2013

VBA for Microstation 1 5. december 2013

MicroStation programmering .Net C# 1 4. december 2013

SQL Script 2 25. & 26. sept. 2013

MicroStation 2D grundkursus I samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg 3 Start 19. aug. 2013

Start 28. okt. 2013

MicroStation 3D grundkursusI samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg 3 25. november 2013

GIS grundkursus I samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg 3 16. september 2013

Danmarks Højdemodel Vi tilbyder at levere hele det landsdækkende datasæt med terrænmodel (1.6m, 10m, bro) og overflademodel på disk samt opsætning af program til indlæsning i MicroStation (eller andet Bentley produkt). Data indlæses som et 3D terrænelement, hvorefter højde-kurver kan genereres automatisk ud fra brugerdefineret kurveinterval. Lav flotte 3D visualiseringer af terræn med draperet ortofoto.Engangsbeløb 10.000,- kr.

Bentley Channel Partner Hvenegaard CAD & GIS solutions er autoriserede Bentley forhandlere, vi underviser og leverer Bentley produkter til markedets laveste priser. Hvis der købes Bentley software igennem os i år 2013 er der gratis installation inkluderet.

hvenegaard.dk

Læs mere om vores Bentley løsninger på Hvenegaard.dk

Servitutter- herunder håndtering af servitutter i forhold til planlovenHvornår: Tirsdag den 12. november 2013Sted: Trinity Hotel & Konference Center, FredericiaPris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: 15. september 2013Arrangementsnummer: 301649

LandinspektørvirksomhedHvornår: Tirsdag den 12. – onsdag den 13. november 2013Sted: Byggecentrum, Middelfart

Faglig Dag og Generalforsamling 2013 i Praktiserende Landinspektørers ForeningHvornår: Torsdag den 12. september 2013• FagligDag,kl.10.00-13.45• Generalforsamling,kl.14.00-16.00• Fællesmiddag,kl.17.00-19.00Sted: Hindsgavl Slot, MiddelfartPris: Se DdL’s hjemmesideFrist for tilmelding: Gerne senest den 29. august af hensyn til forplejningTilmelding foregår på DdL’s hjemmesideSe også annonce side 29

Den gyldne kølle – DM i landinspektørgolf 2013Hvornår: Fredag den 13. september 2013, kl. 14.00Sted: Trelleborg Golfklub, SlagelseÅben for: Alle landinspektører og ansatte ilandinspektørfirmaersamtpåhængPris: ca. 550 kr. inkl. greenfee og spisningFrist for tilmelding: 3. september 2013Tilmelding til: Søren Amdi Jensen, [email protected] eller tlf. 2972 6974Husk: Navn, kontaktoplysninger, handikap, hjemmeklub og antal deltagere til spisning

Pris: 6.000 kr. + moms for medlemmer af DdL eller IDAObs! 2-dages internatkursus målrettet landinspektørassistenter uden beskikkelse, men åbent for alle.Frist for tilmelding: 14. oktober 2013Arrangementsnummer: 301656

LokalplanjuraLav lovlige og gode lokalplanerHvornår: Onsdag den 13. – torsdag den 14. november 2013Sted: Aalborg Universitet, København SVPris: 5.000 kr. + moms for medlemmer af DdL eller IDAOvernatning ikke inklusiv.Frist for tilmelding: Fredag den 11. oktober 2013Arrangementsnummer: 307306

Realkredit – belåningHvornår: Tirsdag den 26. november 2013Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: Mandag 28. oktober 2013Arrangementsnummer: 301652

3D-visualiseringHvornår: Tirsdag den 3. december 2013Sted: Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr.+ moms for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: Mandag den 4. november 2013Arrangementsnummer: 301655

Ekspropriation – i kommunalt regiHvornår: Torsdag den 5. december 2013Sted: Byggecentrum, MiddelfartPris: 3.000 kr.+ moms for medlemmer af DdL eller IDAFrist for tilmelding: Tirsdag den 5. november 2013Arrangementsnummer: 301647

Mediatoruddannelse for landinspektørerHvornår: Modul 1: 7. – 8. april 2014, modul 2: 22. – 24. maj 2014 og modul 3: 19. – 20. juni 2014Sted: Trinity Hotel & Konference Center, FredericiaPris: 42.000 kr.+ moms for medlemmer af DdLFrist for tilmelding: Den 31. januar 2014Arrangementsnummer: 307307

VejretHvornår: Onsdag den 9. april 2014Sted: Hotel Trinity Konference Center, FredericiaPris: 3.000 kr.+ moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: Den 11. februar 2014Arrangementsnummer: 301657

For alle kurser gælder, at tilmelding skal ske på www.ddl.org eller tlf. 3318 4818.Læs mere om de enkelte arrangementer på DdL’s hjemmeside under ’Efter- og videreuddannelse’.

Rugårdsvej 55 . 5000 Odense C . Tlf. 63 13 50 50Afdelinger i Vejle, Kolding, Give, Haderslev, Sønderborg, Rudkøbing, Svendborg, Faaborg, Nyborg, Otterup, Odense

CAD & GIS solutionsBentley kurser Vi afholder hos Hvenegaard CAD & GIS solutions, MicroStation og andre Bentley kurser ud fra vores omfattende kursus-katalog i Holte, Vejle, Esbjerg, og Odense. Nærmere information om kurserne kan du få på www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan Thinglev Olsen på mail [email protected].

Kursus Antal dage Esbjerg* Holte Vejle Odense

MicroStation V8i - Grundkursus 2D 2 11. & 12. sept. 201313. & 14. nov. 2013

18. & 19. sept. 201320. & 21. nov. 2013

MicroStation 3D grundkursus 2 23. & 24. sept. 201327. & 28. nov. 2013

2. & 3. okt. 20132. & 3. dec. 2013

MicroStation v8i - Tips og tricks/opdatering 1 9. oktober 201310. december 2013

10. oktober 201311. december 2013

Punktskyer i Descartes og BentleyPoint samt TerraScan 1 24. oktober 2013

Bentley Map grundkursus 1 29. oktober 2013

Inroads / Powercivil grundkursus terræn modellering 1 5. november 2013

MicroStation Administrator - Opsætning og vedligehold 1 12. december 2013

VBA for Microstation 1 5. december 2013

MicroStation programmering .Net C# 1 4. december 2013

SQL Script 2 25. & 26. sept. 2013

MicroStation 2D grundkursus I samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg 3 Start 19. aug. 2013

Start 28. okt. 2013

MicroStation 3D grundkursusI samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg 3 25. november 2013

GIS grundkursus I samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg 3 16. september 2013

Danmarks Højdemodel Vi tilbyder at levere hele det landsdækkende datasæt med terrænmodel (1.6m, 10m, bro) og overflademodel på disk samt opsætning af program til indlæsning i MicroStation (eller andet Bentley produkt). Data indlæses som et 3D terrænelement, hvorefter højde-kurver kan genereres automatisk ud fra brugerdefineret kurveinterval. Lav flotte 3D visualiseringer af terræn med draperet ortofoto.Engangsbeløb 10.000,- kr.

Bentley Channel Partner Hvenegaard CAD & GIS solutions er autoriserede Bentley forhandlere, vi underviser og leverer Bentley produkter til markedets laveste priser. Hvis der købes Bentley software igennem os i år 2013 er der gratis installation inkluderet.

hvenegaard.dk

Læs mere om vores Bentley løsninger på Hvenegaard.dk


Christian Bech Thellufsen er pr. 1. april 2013 ansat i Naturstyrelsen Aalborg.Henrik Kjærsgaard Christensen er pr. 1. april 2013 ansat hos Siemens Wind Power A/S.BrunoAlexanderHøjrizierpr.1.maj2013 ansat i Aalborg Forsyning, Varme.Morten Søe Kristensen er pr. 1. maj 2013 ansat hos Mølbak Landinspektører A/S.Eva Leenhart Nørretranders er pr. 21. maj 2013 ansat i Lejre Kommune.Kåre Qvist Lorenzen er pr. 1. juni 2013 ansat hos Tønder Kommune.Ulrik Mathiasen er pr. 1. juni 2013 ansat i Randers Kommune.Jimmy Donbæk Jensen er pr. 1. august 2013 ansatiLandinspektørfirmaetKjærI/S.

40 år:Brian Lund, København Ø, 2. augustBjarne Jul Jacobsen, Galten, 21. august

50 år:Marianne Ellersgaard, Vodskov, 7. augustPer Roed, Aarhus C, 13. september

60 år:Karin Haldrup, Greve, 7. augustSøren Nordby, Esbjerg, 23. augustBritta Storm Hjorth, Højslev, 26. augustTage Landgrebe-Nielsen, Vodskov, 16. septemberCarsten Voltzmann, Hellerup, 17. septemberJørgen Hansen, Nykøbing F., 20. septemberErik Wirring, Måløv, 28. september

70 år:Olav Schlott Nørgaard, Spanien, 11. augustKnud Krarup, Holbæk, 19. september

80 år:Ole Brande-Lavridsen, Frederiksberg, 16. augustTom Thylkjær, Aalborg, 24. september

D. 22. maj 2013 døde landinspektør Ebbe Reeh Scheibelein, Sorø

rUNDe FøDseLsDaGe

DøDsFaLD

Nyt jOB

MeDLeMsNyt


kLUMMe

Sekretariatschefen skriver:

Den danske Landinspektørforening er på Facebook. Selvfølge-lig er vi det. Og selvfølgelig også på LinkedIn, selv om det ikke er lige så enkelt at bruge i foreningssammenhænge. Twitter er vi ikke på endnu. Hvis vi kommer dét. Twitter er i den grad ret-tet mod her-og-nu beskeder (tweets) til en større kreds, og den aktualitet – eller mangel på samme – som vi arbejder med, gør ikke twitter til et helt åbenlyst og logisk medie.

Foreningens mediestrategi er blevet udviklet over en meget lang årrække. Tilbage fra foreningens start, hvor fysiske møder var det naturlige kommunikationsmedie (lidt lige som Fagligt Møde, bare mere velklædt), suppleret med en skriftlig infor-mation til foreningens medlemmer. Meget fokuseret og kort-fattet, som man kan se i de skannede udgaver af foreningstids-skrifterne. Startende med et noget skolebladsagtigt meddelel-sesblad, som blev udvidet med Tidskrift for Matrikulsvæsen, der inden for de seneste år er moderniseret til foreningens nu-værende ’Landinspektøren’.

Senere er andre medier kommet til med en hjemmeside, natur-ligvis. (Og vi får en ny, opdateret, forbedret og streamlinet inden årets udgang – regner vi med. Vi trænger til det.) I samme omgang begyndte foreningen at bruge mail, men kun internt blandt foreningens aktivister. Nu sender vi nyhedsmail til alle, og når vi får aktiveret afmeldingsordningen, så sender vi nyhedsmail til alle, der vil.

Men Facebook - ikke til at komme uden om, næsten. Selvfølgelig er foreningen på Facebook. Det giver os mulighed for at distri-buere hurtige, kortfattede informationer og nyheder. Senest har Fagligt Møde-Udvalg oprettet en særlig Facebook-gruppe om Fagligt Møde ’14, også til information og diskussion.

Udfordringen med Facebook, som er verdens mest besøgte web-side, er at det også er lukket, tidsrøvende, snerpet, diktatorisk, rethaverisk osv., og langt de fleste Facebook-sider inderligt lige-gyldige, men det er kun delvist Facebooks skyld. Respekt skal systemet dog have, for det er et fantastisk medium til social kontakt – også mellem folk, der ikke kender hinanden.

Foreningen kan og skal bare ikke bruge mediet som erstatning for andre medier. Facebookerlukket,fordimanskalhaveenprofilforatfåfuldt udbytte. Mange fravælger fuldt bevidst Facebook af lige så mange forskellige årsager. Så hvad er gennemtrængelighed-en blandt landinspektørerne? Med et hurtigt regnestykke. Den uafhængige Landinspektør-facebookgruppe har i skrivende stund 526 medlemmer. Foreningens har 202 likes, og der er

helt sikkert overlap, så hvor mange landinspektører er på Face-book? 600 – 700? Foreningen har cirka 1.400 medlemmer, så måske er halvdelen af medlemmerne ikke på Facebook? Dertil er Facebook noget vanskeligt at strukturere dokumenter i, så en stabil struktur, f.eks. med program for Fagligt Møde, tilmeld-inger etc., kommer stadig til at foregå på foreningens hjemme-side. Ikke engang med mail ’rammer’ vi alle medlemmer. Cirka 10 procent får vi ikke fat i. Enten har vi ikke mailadresserne eller også er det ’døde’ links.

Der er rettighedsproblemer til dét, der bliver lagt på Facebook, så man skal tænke sig om (Facebook er ikke underlagt dansk lovgivning). Så er det et navnløst ’væsen’ – det er stort set umu-ligt at få fat i personer. Facebook-organisationen er kønsløs, navnløs og allestedsværende – et rigtigt ’væsen’.

Snerpet er de også. Nøgenbilleder er bandlyste, så ammende kvinder er ’no go’, uden at vi lige deltager i den aktuelle dis-kussion om amning på offentlige steder. Peter Øvig Knudsen kom virkelig i maskinen, da han ville lægge historiske billeder fra sin bog ’Hippie’ på Facebook, og de var altså nøgne på Ø-lejrene. En fotodokumentarisk bog om et stykke uskyldigt dan-markshistorie censureres. Hvad værre er. Da han bragte et link til en hjemmeside, der dokumenterede facebooks censur blev han administrativt udelukket i tre døgn fra sin egen Facebook-side, som straf. Vilkårligt uden rettergang – bare fordi vi kan, ret så Nordkorea-agtigt.

Det er ganske uhyrligt i et retssamfund som Danmark, men hvem skal på anklagebænken, når organisationen er hjemme-hørende i USA?

Derfor er Facebook rethaverisk og diktatorisk som organisa-tion, men jeg tager alligevel hatten af. Smart og let er det altså at bruge i en aktualitetssituation. Hurtigt at lægge nye profilbillederpå,ogviblivervedmedatbrugedet,indtilderer noget, der er smartere. For det kommer…Facebook. Det kommer…

Facebook – pestilens, gave, demokratisk problem?

OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE

Tilbuddet er for en samlet pakke med alt hvad du har behov for at komme i gang. Instrument, landmålingscomputer, aktivt prisme, stok og stativ samt Trimble Business Center Advanced kontorsoftware indgår alt sammen. Geoteam tilbyder også brugertilpassede kurser i anvendelsen. Læs mere på www.geoteam.dk eller kontakt vores kundekonsulenter for en demonstration.

KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER

GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: [email protected]

TRIMBLE VISION ET BILLEDE SIGER MERE END 1000 PUNKTER TIL EN PRIS HVOR ALLE KAN VÆRE MED

Trimble Vision er et samlet koncept hvor du får bedre kontrol med din opmåling og reducerer faren for at lave fejl. Samtidigt kan du enkelt, billigt og præcist måle svært tilgængelige objekter i marken med DR og video eller på kontoret i Trimble Business Center.

Suveræn værdi for pengene Let at anvende

Gennemprøvet platform – Trimble Vision har været på markedet i 7 år

Trimble Vision leveres med S6, S8 eller VX modellerne

KAMPAGNEPRIS ! Pris fra kun 210.000,- kr. Spar over 70.000,- kr. ekskl. moms.

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

Documents

August 2013 Land - BeRightThereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl-files/files/...Nr. 5 / 2013 udkommer 30. september 2013 annoncer: Dg media as Tlf. 70271155 [email protected]