ni spektøren - BeRightThereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/...58. årgang 5 Land ni spektøren Oktober 2016 Ny planlov skal fremme store investeringer Geodatastyrelsens

58. årgang

5

Land inspektøren

Oktober 2016

Ny planlov skal fremme store investeringer

Geodatastyrelsens nye direktør har hænderne fulde

Schyyy…! Stilleområder pibler frem

Ændringer i tinglysningsloven er et tilbageskridt

Landinspektør har stor succes som tour manager

HR-

Des

ign.

dk

Med 3D kan du have din BIM-model med i felten, og grafisk udpege og afsætte selv komplekse punkter og linjer.

Kvalitetssikringen udføres med brugervenligt og tidsbesparende grafisk overblik uden

“genbesøg” på byggepladsen.

Moderne byggeri er i 3 dimensioner

Med Leica Captivate får du det hele med alle steder

Leica Geosystems A/S

Salg & Service - Tlf 7023 0032 www.leica-geosystems.dk

Kom med på rejsen ind i 3D med Leica Captivate.



Kontakt os og få

en demonstration af

dine muligheder!

3LANDINSPEKTØREN5 2016·

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 5 / oktober · 201658. årgang28

38

8 Ny direktør med store udfordringer Når Geodatastyrelsen den 1. november rykker til Aalborg, er det med landinspektør Pia Dahl Højgaard ved rorpinden. Den ny direktør har ikke kun travlt med styrelsens flytning, men også med at håndtere de udfordringerne som den store personaleudskiftning giver.

12 Ingen dramatiske ændringer i ny planlov Flere frihedsgrader til kommunerne skaber både muligheder og begræns- ninger for planlægningen. Seks landinspektører vurderer de aktuelle ændringer af planloven.

16 Flexboliger er en del af løsningen 60.000 huse står tomme i landdistrikterne, heriblandt mange med potentiale som flexboliger, som ifølge eksperter er et tiltag med et vist potentiale. Ordningen er bare ikke for alvor slået igennem endnu. Hvad kan øge interessen for flexboliger?

20 Lydspor i kommuneplanerne Støj fra trafik, erhverv og fritidsaktiviteter skaber behov for såkaldte stilleom- råder, som flere kommuner arbejder med i planlægningen. På trods af benæv- nelsen, handler det ikke kun om stilhed, men om at planlægge lyd.

24 Ikke helt i mål Ejendomsjura: Det aktuelle lovforslag om ændring af de bestemmelser i tinglysningsloven, der angår ejendomsforandringer i forhold til tinglyste rettigheder, repræsenterer ifølge Lars Ramhøj et tilbageskridt, og er ikke godt nok gennemarbejdet.

28 Med kærlighed til musik som drivkraft Er der ligheder mellem at ekspropriere og at være tour manager i musik- branchen? Ja, mener landinspektør Søren Borkmann, der netop nu turnerer Europa rundt som tour manager for MØ.

32 Overimplementering og mærkværdigheder Danmark rammer ikke altid skiven, når EU-lovgivning på areal- og miljø- reguleringsområdet skal omsættes til nationale regler. Ole Gregor har set på, hvor reglerne halter.

Kort og godt4 Leder: Høring for døve øren?

5 Kort nyt

38 Kort nyt

40 Ulovlig hævd eller forkert dom

44 Fagligt talt: ALF ønsker dybere kendskab til medlemmerne

46 Boganmeldelse: Den italesatte planlægning

49 Nyt job: Anne Kristine Mouritsen

50 Efteruddannelse og medlemsnyt

51 Klumme: Fag, faglighed, fagforening

HR-

Des

ign.

dk


Kvalitetssikringen udføres med brugervenligt og tidsbesparende grafisk overblik uden

“genbesøg” på byggepladsen.


Med Leica Captivate får du det hele med alle steder

Leica Geosystems A/S

Salg & Service - Tlf 7023 0032 www.leica-geosystems.dk

Kom med på rejsen ind i 3D med Leica Captivate.



Kontakt os og få

en demonstration af

dine muligheder!

4 LANDINSPEKTØREN 5 2016·

LeDer · TEKST: TORBEN JUULSAGER, fORmAND fOR DDL

LandinspektørenNr. 5 / oktober 201658. årgang

Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.Gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070E-mail: [email protected] www.landinspektøren.dk

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, 10 · Grafisk Design & forlag

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 350 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454ISSN 2246-2732 (online)

annoncer og stillingsannoncer: DG media asTlf. [email protected]

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer:2. december 2016

Deadline for artikler i 2016:Nr. 6-2016: 9. november

Bestillingsfrist for annoncer:Nr. 6-2016: 15. november

Oplag: 1.700 stk. medlem af Danske medier.

Forsidefoto:It-giganten facebook har brug for store datacentraler til at huse firmaets data. Ligesom Apple skal opføre etdatacenter ved Viborg, planlægger facebook, ifølge fyens Stiftstidende, at opføre tre haller ved Odense i stil med deres nuværende datacentral i nordsven-ske Luleå (billedet). Partierne bag planlovsudspillet ønsker at gøre det nemmere at planlægge for sådan-ne store investeringer ved at give ministeren særlige beføjelser. Læs mere s. 12-15. foto: facebook

i dansk erhvervs ’Perspektiv’, 2015-16 ”Lyttes der til hørings-svar?” konkluderer politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen: ”Det samlede billede er dog, at de ministerielle svar på høringskom-mentarer i altovervejende grad er af en afvisende natur.” Og han rejser spørgsmålet, om høringen egentlig er reel, eller om den blot antager en bureaukratisk procedure, som er overflødig for alle involverede parter. Den 1. juli modtog Landinspektørforeningen et 90 siders langthøringsforslag om ”Forslag til lov om ændring af lov om udstyk-ning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)” med svarfrist den 12. august. Denne konkrete høring udstiller en række generelle problem-stillinger om den danske høringspraksis og understøtter Morten Jarlbæk Pedersens tvivl om høringens de facto værdi som kilde til kvalitetskontrol af det lovforberedende arbejde. Høringsfrist-en er mildt sagt uhensigtsmæssigt placeret hen over en sommer-ferieperiode, hvilket reducerer de eksterne aktørers mulighed for at behandle forslaget reelt. Høringen bundter flere forslag på en række forskellige lov-områder sammen i ét samlet høringsforslag, hvilket gør hørin-gen unødig besværlig og upræcis at adressere. Forslaget skal udmønte dele af grunddataprogrammets delaftale 1 om ejen-domsdataprogrammet, som i sit udgangspunkt er et it-projekt, og dermed er lovforslaget primært et forslag om it-implemen-tering. Det betyder, at de færdigudviklede systemløsninger reelt set kommer til at stå i vejen for at komme substantielle juridi-ske og politiske høringssvar i møde. Dette skulle være varetaget under det flerårige udviklingsforløb, men hvor placerer man ’politiske’ synspunkter i en sådan proces? Når Landinspektørforeningen i den gode høringsinstitutions navn alligevel satte himmel og hav i bevægelse og ”ofrede” en del af sommerferien for at underkaste forslaget et realitetstjek og få leveret et kvalificeret høringssvar, ja så skyldes det, at den danske høringsinstitution trods alt har en række fordele og har betydning. Samfundsmæssigt ideelt i forhold til en forbedring af lovgivningens faglige kvalitet. Interesseorganisationsmæssigt

Høring for døve øren? reelt i forhold til øget viden om lovgiv-ningen og andre parters interesser, bed-re mulighed for formidling og imple-mentering samt synliggørelse. Resultatet blev, at høringssvarene blev taget pænt imod, men substantielt af-vist med henvisning til, at det er et implementeringsforslag. Der er tyde-ligvis plads til forbedring og styrkelse af høringsinstitutionen, hvis den skal fungere efter hensigten. De eksterne aktører skal selvfølgelig have en fair ramme for høringen, og helt centrale eksterne aktører skal ind-drages tidligere i lovgivningsprocessen i workshops og reviewboards, så lovændringer kan konfronteres med praksis, inden færdigt udkast sendes i høring. Og der skal findes en platform for placering af interesseorganisationernes ’politiske’ synspunkter. For interesseorganisationen gælder det om at fremkomme med solide og valide tekniske og substantielle høringskommen-tarer inden for lovforslagets rammer. Dernæst skal organisatio-nen positionere sig i forhold til en tidlig inddragelse i processen. Men processen fungerer ikke ordentligt. Fagligt jo, men ikke politisk. Konsekvensen er, at hvis foreningen skal placere og synliggøre sig i det offentlige rum på specifikke områder, sker det ikke i en høringsproces, men gennem deltagelse i samfunds-debatter, fx som debattør på andres og egne konferencer og ved almindelig branding. Med den erkendelse arbejder Landinspektørforeningens be-styrelse konkret med konferencen som et formidlingsværktøj, og er aktuelt ved at udvikle en konference, som skal understøtte vores talsmandsposition og fungere som platform for dialogen mellem foreningen og politikere, fagfolk embedsfolk samt me-dier om specifikke temaer – som fx jordfordeling, planlov eller naturpakke. Sideløbende vil vi naturligvis fortsætte med at levere ordent-lige høringssvar – for døve øren eller ej.


FaGLIGt MøDe

kOrt Nyt · V/ TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Disrupt eller dø!Ovennævnte er ikke kun titlen på en aktuel bog om digitale udfordringer i erhvervslivet. Det er også en af Fagligt Møde Udvalgs ledetråde ved sammensætningen af programmet til det næste Fagligt Møde-arrangement på Hotel Nyborg Strand til februar. ”I dag er det en helt grundlæggende præmis, at man skal være klar til at lade sig udfordre, og det har vi i udvalget valgt at tænke ind i programmet,” fortæller formanden for Fagligt Møde Udvalg, Morten Krebs. Han løfter også sløret for, at del-tagerne kan forvente at blive klogere på smart cities og selvkø-rende biler; begreber der udfordrer planlæggeren og byernes indretning. Endvidere får den nye såkaldte Generation Y – også kaldet de digitale indfødte – plads i programmet. Generation Y´s indtog på arbejdsmarkedet stiller nemlig i stigende grad krav til de øvrige generationer på arbejdspladserne om at kun-ne omstille sig til en arbejdsform, hvor digitale løsninger, fx i forhold til kundekontakt, er helt selvfølgelige. Blandt flere andre emner får ejendomsret og det matrikulære område også øget fokus i programmet. ”Generelt er vi langt fremme med programmet, men vi er også indstillet på at indarbejde aktuelle emner i programmet i tiden op til Fagligt Møde, hvis der sker væsentlige ting, fx nyt om ejerskabsreglerne eller planloven,” siger Morten Krebs, der i øvrigt fortæller, at udvalget arbejder på en opgradering af vidensdelingen på det kommende Fagligt Møde-arrangement. Efter planen vil en række af oplæggene blive filmet og gjort til-gængelige for mødedeltagerne efter arrangementet. Flere del-tagere har nemlig udtrykt ærgrelse over at skulle vælge mellem flere indlæg, der bliver holdt på samme tid, og som et forsøg forventes oplæg derfor at blive optaget. Deltagerne behøver alt-så ikke at misse nogen af guldkornene på Fagligt Møde i Nyborg. Desuden arbejder Fagligt Møde-Udvalg på at gøre valget af emner og oplægsholdere mere transparente, så det forhåbent-ligt bliver enklere for potentielle deltagere at vælge sessioner

og sætte det i kontekst med det daglige ar-bejde, når kursusbudgettet skal prioriteres.

Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen ud for fredag den 3. februar og lørdag den 4. februar 2017.

Forslag lagt på is Regeringens forslag om ophævelse af ejerrestriktionerne i land-inspektørbranchen er pt. ikke aktuelt. Det har klima-, forsy-nings- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) oplyst efter et møde med DdL og PLF. Med henvisning til sin 2025-plan vil regeringen dog fortsætte med at modernisere reguleringen af de lovregulerede erhverv. Det er derfor værd at bemærke, at forslaget ikke endegyldigt er skrottet, men regeringen vil ’ikke på nuværende tidspunkt gå videre’. Det sidste ord er dermed næppe sagt i den sag.

Dronningen i sigte?Tilbage i juni lancerede vi en fotokonkurrence med temaet ’På arbejde en sommerdag’. På grund af manglende interesse måt-te vi desværre annullere konkurrencen, men efterfølgende har vi modtaget et foto, som alligevel fortjener at blive offentlig-gjort. Det er Kristian Nielsen fra Landinspektorkontoret v/Kia Nielsen, der tirsdag den 6. september tog dette billede, mens han arbejdede med en skelafsætning nord for Nykøbing Sjæl-land. Om billedet skriver han: ”Da jeg så stævnen glide frem i det fjerne bag det sommer-hus, jeg arbejdede ved, vidste jeg med det samme, at det var Kongeskibet Dannebrog – det var nemlig mit tjenestested, den-gang jeg var værnepligtig i Søværnet. Så jeg drejede totalsta-tionen ud over Kattegat, og tog billedet med kameraet i ar-bejdstelefonen.” Tillykke til Kristian med det fine langdistanceskud! Er andre blevet inspireret, tager redaktionen gerne imod fotos – send til: [email protected]

Nybegynder vinder Den Gyldne KølleDet blev Jeppe Sommer Bruun, der i år sikrede sig trofæet Den Gyldne Kølle, da der fredag den 2. september blev afholdt DM i golf for landinspektører. Jeppe Sommer Bruun er nybe-gynder udi golfsportens drilske køllesving, med han udnyttede flot, at turneringen spilles med handicap. Der deltog

19 spillere i årets turnering, som denne gang blev afviklet på Svendborg Golf Klubs baner.2016-danmarksmesteren i landinspektørgolf, Jeppe Sommer Bruun (t.h.), sammen med arrangøren af årets turnering, Jakob Uhre. Foto: Erik Brühl

eJerreGLer

kONkUrreNCe I

kONkUrreNCe II


kOrt Nyt

Nybagt mor på podietI fantastisk flot vejr deltog 11 friske landinspektører søndag den 25. september i årets MTB-Marathon i Hillerød. Ligesom tidligere år stillede de op under holdnavnet www.blivlandin-spektør.nu og takket være sponsorstøtte, havde de mountain-bike-glade landinspektører også i år mulighed for at iklæde sig cykeltøj, der reklamerede for den gode sag, nemlig at skaffe flere unge til uddannelsen. På grund af stor opbakning fra sponsorer besluttede holdet at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse, og donerede på 1.200 kroner til organisationens arbejde. Anstrengelserne ude i terrænet resulterede i øvrigt i en enkelt podieplads til landinspektørholdet, da Gunhild Aaby Holt blev tredjehurtigste dame på ”sprinterdistancen” 57 km. En flot præstation, som ikke bliver mindre imponerende i betragtning af, at det blot skete ni uger efter, at Gunhild havde født.

Kontingent holdes i roÅrets generalfor-samling i Praktise-rende Landinspek-tørers Forening fandt sted torsdag den 8. september på Hindsgavl Slot ved Middelfart, og forløb uden drama-

tik. De 23 deltagere fik præsenteret et årsregnskab for 2015, som viste et resultat på en lille halv million kroner, i minus vel at mærke. Den store joker i regnskabet har været de udgifter foreningen har haft til såkaldt politisk interessevaretagelse i forbindelse med debatten om afskaffelse af ejerskabsrestrik-tionerne i erhvervet. Budgetforslaget for 2017 opererer med uændret kontingent, i øvrigt for sjette år i træk. I 2017 afsættes der midler til fortsat politisk interessevaretagelse ligesom der er lagt op til, at egenkapitalen kan tages i brug til formålet, om nødvendigt. Både regnskab for 2015 og budget for 2017 blev vedtaget enstemmigt af forsamlingen. Bestyrelsen brugte en del tid på at fortælle om foreningens indsats vedrørende poli-

GeNeraLFOrsaMLING

kONkUrreNCe III tisk interessevaretagelse, og om de mulige udfald den ser for sig i sagen. Formand Søren Ladegaard Andersen kunne i øvrigt oplyse, at bestyrelsen mangler et femte medlem efter Anne Kristine Munk Mouritsen har trukket sig, og at der derfor vil blive indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, som bliver afviklet i Nyborg i forbindelse med Fagligt Møde 2017. Traditionen tro blev første del af dagen benyttet til et fagligt arrangement, som i år handlede om henholdsvis gæsteprincip-pet og grunddataprogrammet.

Eight more yearsEnergi-, forsynings- og klimaministeren har genudpeget land-inspektør Lars Birk Jensen som stedfortræder i Landinspektør-nævnet, oplyser Geodatastyrelsen. Udpegningen gælder for en periode på otte år gældende fra den 17. august 2016 til den 16. august 2024.

Hurtig viden om jordforureninger En ny app fra Danmarks Miljøportal gør det muligt straks at få vist, om der på en vilkårlig adresse i Danmark er registreret jordforurening af typen vidensniveau 1 eller vidensniveau 2, samt om der er foretaget en nuancering af V2. Samtidig bliver der automatisk genereret en jordforureningsattest i pdf ved hver adressesøgning. App’en hedder JordTjek og både fungerer på mobil og computer. Udover søgning via adresse kan man også søge ved at klikke direkte i kortet. Det er regionerne, der kort-lægger grunde for at holde styr på forureninger. Regionerne har derfor ansvaret for de data, der ligger til grund for app’en.

MILJøappLIkatION

LaNDINspektørNÆVNet

Modtager du fagbladet ’Landinspektøren’, men ingen nyhedsmails fra foreningen?

Så er det fordi, vi ikke har din mailadresse. Eller fordi den adresse vi har, ikke dur.

1.300 ud af foreningens 1.445 medlemmer får nyhedsmail fra foreningen.

Vi synes, at alle skal ha’ muligheden.

Opdater dine medlemsoplysninger under Mit IDA på IDAs hjemmeside:

https://service.ida.dk/loginsider/login


GeODatastyreLseN · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR · fOTO: KLAUS HOLSTING

ed Pia Dahl Højgaards ud-nævnelse til direktør pr. 1. oktober 2016 har Geodata-styrelsen fået en øverste

leder med et særdeles godt kendskab til arbejdspladsen. Siden 2005 har hun va-retaget chefstillinger i Kort- og Matrikel-styrelsen og efterfølgende Geodatasty-relsen, og det er derfor også et velkendt ansigt i mange landinspektørkredse, der nu kan gemme sin status som konstitu-eret direktør væk, og for alvor slå det lange lys til i jobbet. Og der er rigeligt at tage fat på. Omtrent to tredjedele af medarbejder-ne har siden årsskiftet valgt at forlade

Ny direktør kæmper for at genopbygge et kompetent hold

Geodatastyrelsen, der som bekendt nu flytter til Aalborg som led i regeringens store plan for udflytning af statslige ar-bejdspladser til provinsen, og den nye direktør har derfor travlt med at holde sammen på stumperne og rekruttere nye medarbejdere, der kan udfylde de mange huller som opsigelserne efterlader. Mens den store personaleudskiftning giver masser af udfordringer, kører selve flytningen til styrelsens nye domicil på Lindholm Brygge 31 i Nørresundby, helt efter planen. ”Vi er i gang med at få vores arbejds-pladser og it på plads, og i samarbejde med Aalborg Kommune, som vi skal dele

bygningen med, er vi også ved at indret-te kantine og andre fællesfaciliteter. Den praktiske side af udflytningen kører fint,” siger Pia Dahl Højgaard, der sidder i spidsen for en styrelse, som fra årsskiftet skrumpede gevaldigt, da Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering blev ”stykket fra” og opstod som ny, selvstæn-dig styrelse. Tilbage har Geodatastyrel-sen i dag to kerneopgaver; at sørge for et troværdigt ejendomsregistreringssystem og at sørge for pålidelige søkort. Områ-der som er uden egentlig sammenhæng, men som dog alligevel har en række lig-heder, påpeger direktøren: ”Samfundet efterspørger begge dele.

Når Geodatastyrelsen den 1. november rykker til Aalborg er det med landinspektør Pia Dahl Højgaard ved rorpinden. Vi har mødt den ny-udnævnte direktør til en snak om styrelsens flytning, opgaver og ikke mindst udfordringerne med massiv medarbejderflugt.


Vi er det eneste sted i landet, hvor de to opgaver løses. Det er etatsuddannede medarbejdere, der traditionelt har stået for de to områder. Vi kigger mod udlan-det efter sparring, fx hos søsterorganisa-tioner. Og så er der en lang historie for-bundet med både ejendomsregistrering og med søkort.”

HJeM tIL aaLBOrG

Som erstatning for de medarbejdere, der har valgt at sige farvel til Geodatastyrel-sen, er indtil videre 52 nye medarbejdere blevet ansat med Aalborg som arbejds-sted. Heriblandt også landinspektører. ”Der er ikke mange landinspektører fra praksis, som har søgt på vores stillinger, men et par stykker har vi da ansat. Derud-over har vi ansat en del landinspektører fra det øvrige arbejdsmarked – mange landinspektører vil åbenbart gerne til-bage til Aalborg,” smiler den 54-årige direktør, der selv kender byen tilbage fra sin tid på landinspektørstudiet i 1980’-erne. Udover rekruttering af landinspek-tører og andre højtuddannede faggrup-per har Pia Dahl Højgaard den særlige udfordring, at en stor del af styrelsens opgaver varetages af etatsuddannede specialister som matrikelteknikere og kartografer, der har siddet med special-opgaver inden for ejendomsregistrering og søkortlægning – opgaver som i reali-teten kun er blevet udført i netop Geo-datastyrelsen. ”Derfor kan vi ikke bare lige gå ud og finde nye medarbejdere, der har præcis den viden, vi skal bruge,” siger Pia Dahl Højgaard. Til at kompensere for den kerneviden, der forsvinder, når så mange medarbej-dere forlader en arbejdsplads i løbet af kort tid, har Geodatastyrelsen taget flere forskellige virkemidler i brug. De tomme stillinger bliver fyldt op med nye folk, der tilsammen dækker en pallette af kompe-tencer, der matcher opgaverne så godt som det nu er muligt, fortæller direktø-

ren. Det betyder blandt andet, at GIS-folk er blevet ansat til søkortlægningen, og at teknikere og andre med viden om ejendomsregistrering – eksempelvis med-arbejdere fra Tinglysningsretten – er an-sat til at varetage matrikulære opgaver. Udover at fylde ledige stillinger op med nye folk, går styrelsen også målrettet efter at holde på de resterende ”gamle” medarbejdere så længe som muligt. Der-for er de blevet tilbudt en såkaldt pend-lerpakke, der skal gøre det attraktivt at

følge med arbejdspladsen til Aalborg uden samtidig at være nødsaget til at rykke bo-pælen op. ”Det er vigtigt, at vi fastholder flest mu-lige medarbejdere og dermed deres viden, som så kan blive givet videre til nye kol-leger,” fastslår Pia Dahl Højgaard. Pend-lerpakken indebærer, at medarbejderne får betalt en ugentlig tur frem og tilbage mellem København og Aalborg, og at de får et funktionstillæg for at oplære nye medarbejdere samt en fastholdelsesbo-nus, hvis de stadig er ansat ved udgan-gen af juni 2017. Til gengæld forpligter de sig til at være til stede på arbejds-pladsen i Aalborg mindst tre dage om ugen ligesom overnatning skal ske for

egen regning. Ordningen udløber ved udgangen af 2017, og styrelsen kalkule-rer således med, at skaren af ugentlige pendlere blandt de ”gamle” medarbej-dere får overleveret en stor del af deres viden og oplært nye medarbejdere i lø-bet af det næste års tid. Pia Dahl Højgaard skal i øvrigt selv pendle fra sin bolig i Kastrup. Og det er ikke en midlertidig ordning. ”Min familie vil ikke flytte til Aalborg, men derfor kan jeg jo godt arbejde i Aal-

borg,” siger den nyudnævnte direktør, der tilstræber at være på arbejdspladsen i Nørresundby hver dag med mindre en mødeaftale eller lignende gør det oplagt at arbejde i København.

BrItIsk HJÆLp

Nogle områder i Geodatastyrelsen er så hårdt ramt af opsigelser, at selv en pend-lerpakke ikke bare tilnærmelsesvist kan redde det videnstab som beslutningen om udflytningen har resulteret i. I den kategori er søkortlægningen i Grønland, der har fået nogle alvorlige skud for bo-ven og som for en tid nærmest er skudt i sænk. ”Der opstod et hul allerede i årets før-

Pia Dahl Højgaard bliver boende i hovedstaden og kan derfor se frem til et travlt pendlerliv, når Geo-datastyrelsen rykker til Aalborg. Derfor er det praktisk, at hun med bopæl i Kastrup, og med styrelsens beliggenhed tæt på Aalborg Lufthavn, får minimal transport udover flyveturene.

GEODAtAstyrELsENs tO KErNEOpGAvEr:• MyndighedforejendomsregistreringeniDanmark(ansvarformatrikulærsags- behandling, drift af matrikelkort og -register).• MyndighedforsøkortlægningiDanmark,FærøerneogGrønland(ansvarforsø- opmåling og søkortkortlægning til brug for fritids- og erhvervsmæssig navigation).

Geodatastyrelsen blev etableret den 1. januar 2016 og er en del af Energi-, For-synings- og Klimaministeriet. Flytter pr. 1. november 2016 fra København NV til Nørresundby.

”Søkortlægningen for Grønland er hårdt ramt. Vi bliver ikke færdige med opgaven inden 2018, sådan som det op-rindelig blev aftalt mellem regeringen og det grønlandske hjemmestyre. Hvornår vi når i mål med opgaven er svært at sige pt. Det tager lang tid at genopbygge kompetencerne i organisationen, og at genopbygge det produktionsflow som vi havde fået op at køre”

Pia Dahl Højgaard, direktør i Geodatastyrelsen


GeODatastyreLseN

ste måneder, hvor 12 medarbejdere fra søkortlægningen forlod os. Siden fulgte to andre trop, og dermed er 14 ud af 15 medarbejdere fra området i dag forsvun-det,” konstaterer Pia Dahl Højgaard. Den sidste fagperson på området har travlt med at sidemandsoplære nye medarbej-dere, men det er en opgave, som én per-son alene umuligt kan klare. Derfor hen-ter Geodatastyrelsen konsulenter ind, også fra udlandet, hvor styrelsen især benytter sig af kontakten til sin britiske søsterorganisation, United Kingdom

Hydrographic Office (UKHO), som pt. – meget passende set med danske briller – er i gang med at reducere antallet af medarbejdere. Og det er ikke udeluk-kende konsulentbistand, der er i spil. ”Vi er faktisk i dialog med seks søkort-læggere fra UKHO om faste stillinger,” afslører direktøren, som dermed måske

får større held med at lokke søkortspe-cialister til Aalborg fra England end fra København.

GrøNLaND Må VeNte

Når stort set en hel personalegruppe for-svinder, får det naturligvis også konse-kvenser for driften. ”Søkortlægningen for Grønland er hårdt ramt. Vi bliver ikke færdige med opgaven inden 2018, sådan som det oprindelig blev aftalt mellem regeringen og det grønlandske hjemmestyre. Hvornår vi

når i mål med opgaven er svært at sige pt. Det tager lang tid at genopbygge kom-petencerne i organisationen, og at genop-bygge det produktionsflow som vi havde fået op at køre,” fastslår Pia Dahl Høj-gaard, der tilmed forklarer, at opgaven med at søkortlægge i Grønland er meget anderledes end i Danmark, hvor det pri-

mært er en ajourføringsopgave. I Grøn-land derimod skal de gamle kort både oprettes og digitaliseres, og der er der-for i praksis næsten tale om en nykort-lægning. Direktøren kan dog i det mindste glæde sig over, at ét led i produktions-kæden er intakt. Geodatastyrelsens 13 søopmålere, der er ansat i Forsvaret, men organisatorisk hører under Geoda-tastyrelsen, måler ufortrødent videre.

saGsBeHaNDLINGstIDeN MaNGeDOBLet

Den store åreladning af medarbejdere har også ramt bemandingen og dermed behandlingen af matrikulære sager, men det matrikulære område er trods alt ikke berørt i samme grad som søkortlægnin-gen. Det skyldes dels, at der ikke er helt så stor en andel af medarbejderne, der er forsvundet – 13 ud af de 18 personer, som ved årsskiftet var ansat til at be-handle matrikulære sager har forladt styrelsen – og dels, at det ret hurtigt er lykkedes at skaffe nye kompetente folk til området. Omvæltningerne i styrelsen og den store personaleudskiftning er dog gået ud over driften, og konsekvensen kan aflæses di-rekte i tallene for sagsbehandlingstiden, som er røget i vejret. ”I sommeren 2015 lå den på tre uger. Nu er sagsbehandlingstiden oppe på fire måneder, men vi forventer at kunne knæk-

GEODAtAstyrELsEN – NøGLEtAL OM pErsONALEt117 stillinger i alt.• 96stillingerflyttesfraKøbenhavntilAalborg.Dafirestillingervedårsskiftetvar ubesatte, er det 92 medarbejdere som skal flyttes.• 8medarbejderearbejdedeiforvejeniAalborgiGeodatastyrelsens”filial”ibyen.• 13søopmålere,derprimærtarbejderpåForsvaretsskibe.Ud af de 92 medarbejdere, hvis stillinger flytter til Aalborg, har 62 sagt op – de har enten allerede forladt styrelsen eller gør det pr. 1. november eller 1. december 2016.29 af disse 92 medarbejdere har sagt ja tak til at arbejde i Aalborg. Flest som pend-lere, mens omkring en håndfuld har valgt at flytte til Nordjylland.Hårdest ramte områder er søkortlægningen i Grønland, hvor 14 ud af 15 har sagt op, og støttefunktionerne til ejendomsregistreringen (jura, it m.v.) hvor ligeledes 14 ud af 15 har valgt ikke at følge med til Aalborg.52 nye medarbejdere er ansat med Aalborg som arbejdssted, 7 stillinger er pt. i op-slag, og yderligere 3-4 opslag er på vej.Tallene er opgjort pr. 10. oktober 2016

Geodatastyrelsen overtog allerede pr. 1. oktober sit nye lejemål på Lindholm Brygge 31 i Nørre-sundby – det er bygningen til højre. Dermed har styrelsen en måned til at gøre klar til medarbejder-nes rykind den 1. november. foto: PfA Pension

”Jeg har nok lettere ved at sætte mig ind i faglige pro-blemstillinger og tale med om detaljer, og – hvad der er vigtigt at kunne som topchef – lettere ved at forstå kon-sekvenserne af de beslutninger vi træffer”

Pia Dahl Højgaard, direktør i Geodatastyrelsen – om sin baggrund som landinspektør


BLå BOG pIA DAHL HøjGAArD54 år, uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet i 1987. Har i sin karriere haft ejendomsregistrering som fagligt omdrejningspunkt. Udnævnt som direktør for Geodatastyrelsen pr. 1. oktober 2016 efter at have været konstitueret direktør siden 1. januar 2016. Fra 2006-2015 kontorchef i først Kort- og Matrikelstyrelsen og siden Geodatastyrelsen, og før det fire år som fuldmægtig i Kort- og Matrikel-styrelsen. Inden sin ansættelse i Kort- og Matrikelstyrelsen arbejdede hun tre år i Kampsax Geoplan, to år på Øresundsforbindelsen, fire år som u-landsfrivillig i Afrika, tre år på Storebæltsforbindelsen, et år som assistent i landinspektørpraksis og et år som landmåler på Færøerne. Bor i Kastrup med sin mand og deres datter.

Pia Dahl Højgaard ser en vigtig opgave i at skabe relationer mellem nye og gamle medarbejdere, så der hurtigst muligt bliver skabt én fælles identitet og kultur på arbejdspladsen.

ke kurven i starten af 2017 for derefter at bringe sagsbehandlingstiden nedad igennem 2017,” siger Pia Dahl Højgaard, der understreger, at der fortsat er mulig-hed for at få hastebehandlet sager efter de kriterier, som fremgår af styrelsens hjemmeside. Værre ser det ud for det som direktø-ren under ét benævner støttefunktioner-ne i Matriklen, heriblandt jura, system- og brugersupport til bl.a. Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem (MIA) og Matrikulære Arkivalier Online (MAO). 14 ud af 15 ansatte i disse støt-tefunktioner har valgt at sige farvel til Geodatastyrelsen. Reelt betyder det, at styrelsen skal sammensætte et helt nyt juridisk team og et helt nyt team til øv-rige støttefunktioner. Til at oplære de nyansatte har Geodatastyrelsen måttet hyret konsulentbistand udefra – heri-

blandt nogle af de medarbejdere, som netop har forladt styrelsen. Et dyrere, men nødvendigt tiltag, ifølge direktøren.

syNerGIeFFekter I sIGte

Et argument som har været gennemgå-ende i debatten om at flytte Geodata-styrelsen til Nordjylland, har været land-inspektøruddannelsens placering i Aal-borg og den synergieffekt, der kunne op-stå ved at have Geodatastyrelsen og land-inspektøruddannelsen liggende tæt på hinanden. Landinspektører er ganske vist i en del år også blevet uddannet i hoved-staden. Og den udgave af Geodatastyrel-sen, der flytter til Aalborg, er også væsent-ligt reduceret sammenlignet med, hvor-dan styrelsen så ud under folketings-valgkampen i 2015. Men det er fortsat relevant at spørge direktøren, hvad hun regner med, der kommer af samarbejde

og synergieffekter mellem Geodatasty-relsen og landinspektøruddannelsen? ”Vi har taget hul på den dialog med universitetet. Vi samarbejder i forvejen, men i begrænset omfang. Det samar-bejde kunne jeg godt forestille mig ud-videt. Vores medarbejdere kunne i et vist omfang bruges i forbindelse med undervisning og vejledning, og vi kunne i fællesskab forsøge at skaffe midler til forskning,” nævner direktøren som ek-sempler på kommende berøringsflader. Selvom udgangspunktet for samarbej-det er landinspektøruddannelsen, mener Pia Dahl Højgaard at det oplagt kan ræk-ke videre til andre relevante uddannel-ser på Aalborg Universitet, men også, at styrelsens netværk bør udvides til hen ad vejen at omfatte flere lokale og regionale samarbejdsparter, offentlige såvel som private. At Geodatastyrelsen nu stiller med en landinspektør i spidsen, ser Pia Dahl Høj-gaard i øvrigt ikke selv som noget, der har en særlig betydning udadtil. Indadtil i styrelsen kan hendes grundforståelse for materien dog være en fordel, mener hun: ”Jeg har nok lettere ved at sætte mig ind i faglige problemstillinger og tale med om detaljer, og – hvad der er vigtigt at kunne som topchef – lettere ved at forstå konsekvenserne af de beslutninger vi træffer,” slutter Pia Dahl Højgaard.


pLaNLÆGNING · TEKST: CHISTIAN NICOLAISEN, fAGJOURNALIST

Flere frihedsgrader til kommunerne – en ny planlov tager form

å trods af forskellige indgangs-vinkler til stoffet så er de land-inspektører Fagbladet ’Landin-

spektøren’ har adspurgt om det aktuelle planlovsudspil, alle enige om, at udspil-let slet ikke lever op til de bebudede ændringer fra regeringens vækstudspil fra efteråret 2015. ”Udspillet revolutionerer ikke ligefrem planloven, som der ellers var lagt op til. Der er snarere tale om mindre tekniske ændringer,” siger Jacob Kloch, byplanlæg-ger i Middelfart Kommune. Landinspektør i Vejdirektoratet, Lene Stenderup, der har mange års erfaring med arealregulering fra både Odense Kommune og Fyns Amt, bemærker også, at udspillet ikke er blevet et opgør med fællesskabets behov for at regulere over for den enkeltes ret, som det ellers op-rindeligt var varslet. Hun noterer sig dog alligevel enkelte tendenser i den retning, og konstaterer generelt, at udspillet er præget af et politisk ønske om at justere i forhold til de enkeltsager, der har rumsteret ude i kommunerne, og at lovforslaget derfor stritter lidt i forskel-lige retninger.

De pÆNere BLOMster

Planlovsforslaget er altså ikke en bombe under kommunernes planlægning, og de adspurgte landinspektører har da også rosende ord over for enkelte nye tiltag. ”Man må berømme, at PlansystemDK er tænkt ind i udviklingen af et nyt digi-talt planregister til forvaltning af plan-loven. Det kan give mere fokus i planlæg-ningen,” siger tidligere landsplanchef Niels Østergård. Han synes, det er en spændende nyskabelse, der kan fastlægge en større ejendomsretlig justits, fordi kommune- og lokalplaner først får rets-virkning, når de i fuld digital form er re-gistreret i Vækst- og Erhvervsministeriets fremtidige planregister, og det kan styrke kvaliteten i planlægningen på landsplan. Et andet nyt tiltag er de foreslåede be-stemmelser om omdannelseslandsbyer. Med lovforslaget vil det blive muligt for kommunerne at udpege to omdannelses-landsbyer i kommuneplanen hvert fjerde år. Her får kommunerne særligt frie ram-

Seks adspurgte landinspektører ser både blomster og tidsler i det nye planlovudspil. De peger blandt andet på, at de generelle fri-hedsgrader til kommunerne både skaber muligheder og begræns-ninger for planlægningen.

FeM HOVeDeLeMeNter I pLaNLOVsUDspILLet Fra DeN

19. septeMBer 2016:

Nye beføjelser til miNistereN:

· erhvervs- og vækstmiNistereN kaN udpege udv

ikliNgsområder til

byudvikliNg og aNlæg i områder udeN særlige

laNdskabs-, Natur-

eller miljøiNteresser samt udlæg og omplace

riNg af kystNære

sommerhusområder.

plads til udvikliNg iNdeNfor detailhaNdeleN:

· størrelsesgræNserNe for udvalgsvarebutikke

r fjerNes helt, meNs

størrelsesgræNserNe for dagligvarebutikker

øges. derudover skabes der

mulighed for etableriNg og udvidelse af aflastN

iNgsområder i hele laNdet.

Nye regler for byvækst:

· plaNlægNiNg for byvækst: der iNdføres klare o

g fleksible regler for

kommuNerNes udlæg til byvækst.

differeNtierede og kortere høriNgsfrister:

· mere fleksibel plaNadmiNistratioN med korter

e høriNgsfrister og

mulighed for dispeNsatioN fra lokalplaNer til

midlertidige aktiviteter,

heruNder studieboliger.

Nye udvikliNgsmuligheder i laNddistrikterNe:

· borgere og virksomheder får flere umiddelba

re rettigheder til at bruge

overflødiggjorte bygNiNger og bygge større b

oliger i laNdzoNeN.

kommuNerNe kaN udpege omdaNNelseslaNdsby

er til udvikliNg.


mer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsningen af omdannelseslandsbyen. ”Forskellige udviklingsprojekter har vist, at der er behov for at foretage en helhedsorienteret og langsigtet planlæg-ning og forvaltning af landsbyer, hvor landzonereglerne kan administreres mere fleksibelt og differentieret,” siger Karsten L. Willeberg-Nielsen, afdelings-chef hos Mølbak Landinspektører A/S. Behovet for dette er blandt andet påvist gennem Dansk Byplanlaboratoriums projekt ”Vejkantsdanmarks fremtid – fire scenarier for modellandsbyen Skrumpe-lev”, og Schønherrs plan- og strategipro-jekt ”Løkkensvej – lev godt, lad det gro” om syv vejkantsbyer langs Løkkensvej i Hjørring Kommune, forklarer Karsten L. Willeberg-Nielsen, der derfor hilser nye regler på området velkomne. Generelt tyder planlovsudspillet på, at der er indgået en række politiske kom-promiser i forbindelse med forliget, som Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Fol-

keparti og Konservative står bag og som dermed er indgået ”hen over midten” af Folketinget. Liberaliseringen af planloven er således i sin helhed sat noget på stand by. ”Jeg synes, udspillet meget godt viser, at planloven trods alt ikke er en vækst-hæmmer,” siger Jacob Kloch. Han har i hvert fald svært ved at se, at de ændrin-ger som planlovsudspillet lægger op til, på noget tidspunkt har fungeret som en væksthæmmer, med de små justeringer som planloven trods alt kun får, set i det store billede. Niels Østergård noterer sig også, at det brede forlig har betydet en væsentlig ju-stering af lovudkastets indhold i forhold til regeringens oprindelige udmelding. ”Det er markant at lægge mærke til, at både Venstre og Socialdemokraterne er med i forliget. Historisk har det betydet langtidsholdbare justeringer,” siger den tidligere landsplanchef, og han glæder sig over, at der er bebudet en gennem-gang af loven i 2020.

FrIHeDsGraDer, kONFLIktrIsICI OG

eN katteLeM tIL MINIstereN

Det er åbenlyst, at partierne bag plan-lovsudspillet har villet give kommunerne større frihedsgrader i forvaltningen af deres arealer, men politikerne har også haft behov for både at give med den ene hånd og tage med den anden, vurderer Jesper Lundstrøm, planlægger i Odense Kommune. Ifølge planlovsudspillet skal byplanlæggerne arbejde med både klare og fleksible rammer, og det mener han stritter lidt i flere retninger. ”Det er en modsætning i sig selv at kalde en regel for klar og fleksibel,” siger Jesper Lundstrøm og forklarer, at man på den ene side gerne vil være fleksible over-for virksomhedernes muligheder for vækst,og på den anden side skal der være et klart regelsæt, så der er et fornuftigt skel mellem by og land, og en fornuftig planlægning af infrastrukturen. Regler-ne er klare nok, ifølge den odenseanske planlægger, men der er blandt andet gi-vet en kattelem til ministeren – og det er

Kortere høringsfrister skal gøre det hurtigere for kommunerne at gennemføre planlægning, når der er tale om ”mindre indgribende kommunale planer”.


her fleksibiliteten kommer ind. Erhvervs- og vækstministeren kan nemlig udlægge arealer til særlige virksomheder uden umiddelbar skelen til andre principper og andre hensyn. ”Hvis en kommune har en såkaldt ”Apple-sag” (reference til it-gigantens etablering af en datacentral ved Viborg – Red.), så kan de fremover bede om at få udlagt særlige arealer med ministerens samtykke til en stor og attraktiv virksom-hed, der vil placere sig i kommunen,” for-klarer Jesper Lundstrøm, der er spændt på, hvad det kommer til at betyde for offentlighedens høringsinteresser på længere sigt. Tidligere var landsplandi-rektiver af den art forbeholdt infrastruk-turprojekter eller andet af national inte-resse, som er grænseoverskridende i sin karakter eller har særlige beliggenheds-krav. Nu åbnes der op for at tilgodese andre kommercielle interesser, forklarer Jesper Lundstrøm. Frihedsgraderne til kommunerne kan i praksis også gå hen og blive benspænd for kommunernes egne muligheder for at planlægge. ”Ved at give virksomheder muligheder for at etablere sig i landzonen lige uden for byen kan man sætte begrænsninger for kommunens muligheder for at byud-vikle,” siger Lene Stenderup. Landbrugets

pLaNLÆGNING

nye udvidelsesmuligheder kan potentielt også give konflikter i forhold til naboer, både i landzonen og i byzonen, og de for-kortede høringsfrister kan potentielt også give flere konflikter. Formålet med en høring er netop at sikre, at der ikke er noget, der bliver overset, forklarer Lene Stenderup. ”Hvis høringsfristerne bliver forkortet, så er der risiko for, at der ikke bliver taget højde for alle de mulige konfliktfelter, der kan være i en sag, og så stiger risiko-en for konflikter,” siger Lene Stenderup.

eN NÆsteN GratIs OMGaNG

tIL DetaILHaNDeLeN

Detailhandelens konkurrenceevne har været diskuteret siden Produktivitetskom-missionen tilbage i april 2013 udpegede netop detailhandelen som et handelsom-råde, hvor der manglede konkurrence, og med planlovsudspillet får detailhan-delen nu lempeligere vilkår. Udspillet lægger således op til at fjerne størrelses-begrænsningerne på udvalgsvarebutik-kerne, og størrelserne for dagligvarebu-tikkerne øges generelt. Samtidig bliver reglerne for at etablere aflastningsom-råder til detailhandelen mere lempelige. Forligsparterne er altså blevet enige om at skabe gode rammer for mere effektive markeder.

”Det er lidt en gratis omgang, for der har generelt ikke vist sig behov for butik-ker større end 2.000 m2,” siger Jesper Lundstrøm. Han mener ikke, at det billede vil ændre sig væsentligt, blandt andet fordi e-handelen er i fuld gang med at æde markedsandele, så han tænker ikke, at de nye detailhandelsbestemmelser får den helt store betydning for byudviklin-gen ude i kommunerne. Niels Østergård er derimod bekymret for, at de nye detailhandelsbestemmelser kan medføre en kæmpe fordel for de større byer – fra 20.000 indbyggere og opefter. Han mener, at frihedsgraderne for detailhandelen står i modsætning til en ligelig udvikling i hele landet, og han frygter, at de store byer igen vil rende med sejren og yderligere forskubbe ba-lancen i den vægtskål, der i forvejen tip-per til de større byers fordel.

FrIHeD UNDer aNsVar

Med frihedsgrader følger ofte også et større ansvar, og det stiller store krav til planlæggerne. Det mener Torben Juuls-ager, formand for Den danske Landin-spektørforening. For med statens be-grænsede brug af landsplandirektiver og fraværet af regionplaner er der lagt et stort planlægningsansvar over på kom-munernes skuldre. DdL-formanden mener, der kan være gode grunde til et større råderum for udvikling og udform-ning af det fysiske miljø på grund af kom-munernes meget individuelle udfordrin-ger og helt lokale særegenheder både so-cialt, kulturelt og naturmæssigt. ”Frihedsgraderne stiller imidlertid store krav til planlægningen som håndværk, hvis det ikke skal udvikle sig til det rene Klondyke ude i kommunerne,” siger Tor-ben Juulsager og opfordrer planlægger-ne til i det kommende politiske vækst-kapløb mellem kommunerne at træde i karakter og hævde de klassiske plandy-der om en helhedsorienteret og afstemt udvikling af det fysiske miljø.

Detailhandelen får med planlovsudspillet mere lempelige vilkår. Lovændringerne åbner både op for større butikker og for nye arealer, der skal aflaste handelen i bymidterne.

øvrIGt INDHOLD I pLANLOvsUDspILLEt:Nationale interesser:• Fokuserestilfireinteresseområder:Vækstogerhvervsudvikling,natur-ogmiljø- beskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg.Oprydning i reservationer:• Oprydningiikkeudnyttedereservationertilferie-ogfritidsanlægogmulighed for etablering af nye forsøgsprojekter.Planlægning for produktionserhverv: • Derindføresregleromplanlægningforproduktionserhverv,somsikrerudlægaferhvervsområder, der forbeholdes produktionsvirksomheder, ligesom erhvervsare-aler langs motorveje skal forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.PlansystemDK udbygges:• PlansystemDKudbyggesforatsikrefuldtdigitaleplaner.Udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse: • Brugsperiodenforsommerhuseisommerhusområderforlængesfradenuvæ- rende 26 uger til 34 uger. Pensionisters ret til at anvende deres sommerhus til helårsbeboelse udvides til at gælde pensionister, der ejer en fritidsbolig i land- zone. Kravet til det forudgående ejerskabs varighed nedsættes fra 8 år til 1 år.

Planlovsudspillet lægger op til, at ministeren fremover kan udlægge arealer til særlige virksom-heder af kommercielle grunde. Det skal gøre det nemmere at tiltrække attraktive virksomheder som facebook, der ifølge fyens Stiftstidende planlæg-ger at placere en stor datacentral ved Odense.



pLaNLÆGNING · TEKST: CHISTIAN NICOLAISEN, fAGJOURNALIST · fOTO: SCANPIx

lexboligordningen blev til i 2013 under den daværende SR-rege-ring. Sigtet var at gøre nogle af

de mange tomme huse i landdistrikterne mere attraktive for køberne. Flexboligen skulle være et alternativ til den tradi-tionelle fritidsbolig – en fritliggende helårsbolig i naturskønne omgivelser, der kunne tages i brug som et sommer-hus. I første omgang viste reglerne sig at være for rigide. Køberne af flexboligen skulle have fornyet landzonetilladelsen efter tre år, og tilladelsen til en flexbolig fulgte køberen, så der ved salg skulle en ny tilladelse til den nye ejer af huset, og det viste sig at være mindre attraktivt. Derfor ændrede man i december 2015 reglerne, så tilladelsen fulgte boligen i stedet for ejeren, ligesom landzonetilla-delsen blev gjort varig. ”På trods af udvidelsen af flexboligord-ningen, så tror jeg ikke man skal forvente, at antallet af nye flexboliger skal tælles i tusinder – snarere i hundreder,” siger Curt Liliegreen, direktør for Boligøkono-misk Videncenter.

Der er skøNt på LOLLaND

I 2014 udarbejdede Oxford Research en

Flexboliger mangler kommunal opbakning

kortlægning af flexboligordningen med udgangspunkt i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Undersøgel-sen blev foretaget på initiativ fra de tre kommuner og finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. På det tidspunkt havde de tre kommuner til-sammen udstedt 60 procent af samtlige tilladelser til flexbolig i Danmark – eller helt præcist 81 ud af 135 tilladelser. Sam-menlignet med landets øvrige landkom-muner havde de tre kommuner altså op-levet en større interesse fra købere for ordningen, og det var kun Kalundborg Kommune, der havde modtaget et til-svarende antal forespørgsler på 25 til 30 styk. Hovedparten af boligerne lå i landzo-nen, og havde en gennemsnitlig afstand til vandet på 1,5 km. En af årsagerne til de tre kommuners relative store succes med flexboligerne er formentlig deres afstand til Københavnsområdet, hvor de potentielle købere som oftest er bosid-dende. Kortlægningen viser faktisk også, at de fleste boliger er købt som sommer-huse af personer, der er bosiddende nord for Køge – og hovedparten af disse kom-mer netop fra hovedstadsområdet. Un-

dersøgelsen viste desuden, at flexbolig-erne generelt var i en rimelig god stand, og der er på de fleste ejendomme var foretaget mindre vedligeholdelsesopga-ver i forbindelse med købet af boligen. Der er ikke foretaget en lignende undersøgelse siden udvidelsen af ord-ningen, og Erhvervsstyrelsen har ikke kunnet opgive reelle tal for udviklingen af tekniske årsager. Dels er det ikke alle kommuner, der registrerer flexboligerne, og det er kun for nylig, at det er blevet en separat registreringspraksis, der er mulig i Bygnings- og boligregisteret. En enkelt stikprøve i Lolland Kommune giver dog en indikation af en mindre be-vægelse opad. I 2014 havde Lolland Kom-mune udstedt 43 tilladelser til flexbolig. Det tal er steget til i alt 188 tilladelser til flexboliger per 1. september i år, og tyder på, at interessen er stigende i området. ”Vi ved ikke, hvad den stigende inte-resse skyldes, men det lader til, at flere får øjnene op for muligheden,” siger Rie Christiansen, teamleder i Byggeri og Ejendomme i Lolland Kommune. Hun mener heller ikke det er muligt at vur-dere, om udvidelsen af flexboligordning-en har haft den helt store effekt, da prak-

flexboligordningen anses blandt eksperter stadig for en blandt flere gode løsninger for boligmarkedet i landdistrikterne. Ordningens ud-videlse lader dog ikke til at have rykket ved det store billede. Rundt omkring i landkommunerne står der stadig 60.000 tomme huse af meget forskellig beskaffenhed, og rigtig mange af dem har potentiale til at blive flexboliger. De venter bare på, at køberne får øje på dem – og det er foreløbig uvist, hvordan det skal ske.


sis i Lolland Kommune også tidligere var meget lempelig. I Lolland Kommune håndhæver de ikke boligreguleringslo-ven, så det er kun hvis det strider imod lokalplanerne eller hvis det drejer sig om en landbrugsejendom med bopælspligt, at de har givet et afslag, fortæller Rie Christiansen. Hun mener derimod, at selve tilladelsen til flexbolig har en stor psykologisk effekt for køberen, selvom det reelt ikke har den store betydning, når boligreguleringsloven ikke hånd-hæves i praksis. ”Det giver ikke mening at have en bo-pælspligt, når Lolland Kommune har over 3.400 tomme boliger, men det betyder meget for køberne at få en tilladelse til flexbolig stukket i hånden, da boligregu-leringsloven højst sandsynligt håndhæ-ves strengt i deres bopælskommune,” siger Rie Christiansen. Det er hendes op-fattelse, at der stadig er et større poten-tiale i flexboligordningen for Lolland Kommune. Derfor er de tre kommuner – Lolland, Guldborgsund og Vordingborg – også gået sammen om et projekt, der skal skabe flere attraktive landsteder med udgangspunkt i nogle af de bedst belig-gende tomme huse. Projektet er igangsat

med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og er et samarbejde med arkitektfirmaet Norrøn. ”I sidste ende, så handler det om, at der er nogen, der skal få øje på, hvor skønt det er på Lolland. Når det sker, så skal vi nok få stykket nogle gode løsnin-ger sammen med de værktøjer vi har,” siger Rie Christiansen.

GODe prIOrIterINGer GøDer

LaNDDIstrIkterNe

Selvom Lolland Kommune er begejstret for ordningen for flexboliger, så peger eksperterne dog på, at der skal andet og mere til for at løfte boligmarkedet i landdistrikterne. ”Flexboligordningen er et udmærket supplement, men markedet kan ikke iso-leret løse en situation med så mange tomme huse,” siger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter. Han me-ner det er bekymrende, at der er så mange huse i god stand i landzonerne, der er til salg meget længe, og for mange af husenes vedkommende er den offent-lige vurdering helt værdiløs. Det er en international tendens, at landdistrikterne bliver affolket, og Curt

Liliegreen estimerer, at flexboligordning-en nok ikke får en reel betydning i løs-ningen af det problem. I stedet bør man lave prioriteringer, der rækker udover kommunegrænserne, for at få revet ned og bygget op, der hvor der er basis for det. Derudover ser han også et poten-tiale i at gøre helårsboliger til andelsbo-liger i landdistrikterne, da der knytter sig helt andre økonomiske vilkår til en boligtype af den art. Andelstanken var oprindeligt ikke en investering, der skul-le give afkast, men en boligform, der gav muligheder, også for dem med lidt rin-gere indkomster, og det mener han er en situation, man skal få skabt igen, da det er meget svært at låne til en bolig i land-distrikterne. Curt Liliegreen efterlyser politisk vilje til at foretage disse priori-teringer, selvom han fornemmer, at der er kommet mere fokus på boligpolitik på trods af, at der har manglet et boligmini-sterium i efterhånden nogle år. Ifølge Anne-Mette Hjalager, der er pro-fessor ved Center for Landdistriktsforsk-ning på Syddansk Universitet, så har Curt Liliegreen fat i den rigtige ende, når han fremhæver, at der er brug for de rette prioriteringer i landdistrikterne.

flexboligordningen blev til i 2013 for at løse proble-met med de mange tomme huse i landdistrikterne. Ved at omdanne nogle af dem til fritidshuse kunne man undgå at nedrive huse, der var i for god stand til nedrivning.


pLaNLÆGNING

”Flexboligerne skal indgå som en fæl-les handlingsplan for et område, hvis man vil tiltrække købekraft,” siger Anne-Mette Hjalager. Hun efterlyser, at kom-munerne mere aktivt gør brug af de red-skaber, der egentlig ligger i planloven. Hvis man udarbejder specifikke lokal-planer for landzonerne, så kan køberne også fornemme, at kommunen har en særlig og fornuftig plan med det område, som de planlægger at bosætte sig i, og det vil alt andet lige give flere potentielle købere. Hun fremhæver netop Lolland Kommune i den sammenhæng, der af bydende nødvendighed har måttet ar-bejde hårdt for at gøre Lolland til et at-traktivt område for købere af flexboliger. I Dansk Ejendomsmæglerforening mener man, at det meget op til de en-kelte kommuner, hvorvidt flexboligord-ningen skal være en succes eller ej. Med-

lemmerne har i hvert fald meget fokus på at promovere flexboligordningen i de kommuner, der har et ønske om at prioritere og fokusere på ordningen. Det fortæller seniorøkonom Troels Theill Eriksen i Dansk Ejendomsmæglerfor-ening. For nogle kommuner med mange sommerhuse, er flexboligordningen slet ikke interessant, så Troels Theill Eriksen mener også, der er brug for at prioritere andre redskaber. ”Ændringer af rammerne for kreditgiv-ning og fleksibilitet i forhold til rådig-hedsbeløb kan helt sikkert skabe flere handler i landdistrikterne,” siger Troels Theill Eriksen. Han mener, at folk, der igennem en længere periode har vist, at de kan leve for mindre end de alminde-lige krav til rådighedsbeløb foreskriver, skal have bedre mulighed for at låne. Det er noget af det, der efter hans vurde-

ring kan gavne boligmarkedet i landdi-strikterne. ’Landinspektøren’ har været i kon-takt med Kommunernes Landsfore-ning, der ikke har ønsket at kommen-tere kommunernes prioriteringer af flexboligordningen.

flexboligordningen tillader, at ejeren af en helårsbolig kan benytte boligen til fritidsformål med ret til senere at vende tilbage til helårsbolig. Da ordningen blev til i 2013 var tilladelsen personlig. fra december 2015 blev det bestemt, at tilladelsen følger boligen, og der skal ikke længere søges om landzonetilladelse.


et hele begyndte med en arti-kel i arkitektforeningens fag-blad. Arkitektfirmaet Norrøn

havde bemærket, at puljerne til nedriv-ning havde overordentligt svært ved at følge med til at gøre noget ved alle de tomme huse, der fylder mere og mere i landdistrikterne. Derfor skrev de en artikel til Arkitektforeningens fagblad, om hvad der skal til for at gøre en hel-årsbolig på landet til et mere attraktivt landhus i stil med de ødegårde og fjeld-hytter, som man finder i Sverige og Norge. Artiklen blev læst inde i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og så rullede hjulene under Norrøns idé om at skabe danske landsteder. Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner har alle udpeget tre gode og potentielle flexboliger i deres landzoner, som Norrøn så har udarbejdet prospek-ter for. Prospekterne for de ni huse bliver præsenteret for offentligheden den 1. januar 2017, hvor potentielle købere så kan se, hvordan de tomme huse er gen-tænkt, så de kan danne ramme for et nyt rekreativt fritidsliv for byboerne. Husene er ikke gjort færdige, men derimod pro-jekteret med istandsættelse af lokale hånd-værksmestre til en samlet pris mellem en og halvanden million kroner. ”Prospekterne skal ligge på en pris mellem én og halvanden million kroner, for så tror Nykredit på, at det appellerer til børnefamilierne i byerne som noget de kan komme i nærheden af med deres friværdi,” siger Marco Berenthz, der er partner og Arkitekt MAA hos Norrøn. I samarbejde med Nykredit har Norrøn fastsat prisniveauet for prospekterne, så de er økonomisk rentable og holdbare.

Det danske landstedCase: Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner har sat et projekt i gang, der skal gøre flexboliger på landet mere attraktive for byboere med friværdi. Projektet er et samarbejde med arkitektfirmaet Norrøn, der ved års-skiftet sætter i alt ni prospekter til salg under sloganet Det danske landsted.

Husene er udvalgt ud fra bebyggelsens kvalitet og beliggenhed, og det er så me-ningen, at markedet i sidste ende skal bestemme, hvad der er basis for. ”I stedet for at få et sommerhus, der ligger som en af 200 i rækken i et om-råde med en strand i den ene ende og en iskiosk i den anden, så får man her mulighed for at tilegne sig noget auten-tisk og unikt, der samtidigt er moderne, og til relativt få penge,” siger Marco Berenthz. Projektet har med vilje valgt at være uafhængig af midler fra fonde og puljer, da det skal kunne fungere på de mar-kedsvilkår, der nu engang er til stede. Når et prospekt er solgt, så er der øko-nomi til at igangsætte et nyt, og på den måde bliver processen naturlig og på rene markedsvilkår. I første omgang har de tre kommuner – Lolland, Guldborg-sund og Vordingborg – investeret i Det danske landsted, og til at begynde med er ambitionen at få så mange prospekter igennem i de tre kommuner som muligt. Håbet er, at succesen herefter vil sprede sig til andre kommuner, der har ladet sig inspirere af idéen. ”Der er allerede andre kommuner, der har vist interesse for at udvikle deres eget lokale brand, så de kan opføre landste-der med udgangspunkt i de værdier, som deres område repræsenterer,” siger Mar-co Berenthz, som dermed ser flere tegn på, at projektsalgsmodellen kan blive en succes i danske landdistrikter.

Det danske landsted

Transformationen

Det eksisterende

Et prospekt af en af de ni kommende flexboliger som Norrøn sætter til salg ved årsskiftet i samarbejde med Guldborgsund, Lolland og Vor-dingborg kommuner.


Lydspor i kommuneplanerne

pLaNLÆGNING · TEKST: CHISTIAN NICOLAISEN, fAGJOURNALIST

e lyde, vi omgiver os med til daglig, har en særlig værdi. Ejendomsmæglerne fastsæt-ter værdien i kroner og ører,

og mennesker udpeger selv lydenes vær-di, ved at søge hen i de områder, hvor der er de lyde, som de gerne vil omgive sig med. Urbaniseringen har skabt et areal-pres, der også har resulteret i et virvar af lyde, som flere steder efterhånden ud-vikler sig til noget, vi typisk vil betegne som støj. Det har udviklet sig så drastisk, at foreningen ”Vi elsker stilhed” er opstå-et for at udvikle miljøer, hvor der ikke er unødvendig menneskeskabt støj, og det er nok også en af forklaringerne på, at lyd har sneget sig ind i kommuneplaner-ne rundt omkring i de danske kommuner. Næstefter luftforurening peger FN’s verdenssundhedsorganisation WHO på støj som den største miljømæssige årsag til helbredsproblemer, og derfor er det meget væsentligt at inddrage lydmiljøet i planlægningen. Det mener Hanne Wie-mann Nielsen fra Københavns Universi-tet. Hun sidder lige nu og skriver på en ph.d.-afhandling om kvalitative parame-tre, hvor lyd også indgår som en væsent-lig parameter. Det handler nemlig ikke kun om at reducere støj, da lyd også kan være et aktiv i skabelsen af et positivt sti-mulerende miljø. I henhold til EU har kommuner mulighed for at udpege stille-zoner, der fastlægges ud fra dB-normer, og et af forskningsprojektets fokusom-råder er at supplere dB-værktøjet med kvalitative parametre, forklarer Hanne Wiemann Nielsen. Med byfortætning som en væsentlig bæredygtighedsstrategi er udfordringen, hvordan man får ”tæthed” til at spille sammen med ”stille”, så samspillet kan bidrage til oplevelsen af rum, sammen-hænge og kvaliteter i byen, der kan virke sundhedsfremmende, stimulerende og balancerende – og hvordan ny viden kan bidrage til udvikling af planlægningsværk-tøjer som supplement til retningslinjer og praksisser, der allerede eksisterer på områder. I Amsterdam arbejder man ek-sempelvis med på bygningsniveau at stil-le krav om etablering af soveværelser ud mod en stille side eller når man accep-terer et lidt højere dB-niveau ved at kompensere med forbedrede udsigts- og

Lyd er blevet en udfordring i planlægningen af både by- og landzoner. Arealer er under lydmæssigt pres fra trafik, erhverv, bolig- og fritids-aktiviteter, og derfor har planlægningen af lyd aldrig været et mere vigtigt hensyn i kommunernes planlægning end nu. Såkaldte stille-områder har efterhånden sneget sig ind i flere kommuneplaner, og på trods af benævnelsen, så handler det ikke kun om stilhed. Det handler om at planlægge den lyd, der bør være i et område for at gøre det attraktivt og venligt for brugerne.

På Solbjerg Plads på frederiksberg har man anlagt et lydanlæg, der spiller mozartsymfonier fra 32 højtalere, der er lagt i brønde på pladsen. Du kan høre forskellige instrumentgrupper alt efter, hvor du står på pladsen. Lydin-stallationen skal både underholde og skærme for byens øvrige lyde. foto: Karsten Klintø


lysforhold, fortæller Hanne Wiemann Nielsen. I Danmark peger udlægning af stil-lezoner også i retning af lyd som et aktiv og et væsentligt hensyn, når der skal planlægges. En udvikling man blandt andet kan se i Silkeborg Kommune. ”Vi er begyndt at tale om det, og give stilheden ord, og det gør, at vi kan for-holde os aktivt til det i planlægningen i stedet for at være ligeglade,” siger Gry Bruhn Hansen, landinspektør og plan-lægger i Silkeborg Kommune. Hun ople-ver en stigende interesse for, hvilke lyde der skal dominere i Silkeborg Kommune, og den udvikling kan man også finde i en række andre kommuner.

LyD sOM et aktIV

Frederiksberg Kommune oplever som ren-dyrket bykommune et stort pres på area-lerne, og støjhandlingsplaner er en fast bestanddel af kommuneplanen. Frede-riksberg Kommune skal nemlig, sammen med en lang række andre kommuner, ud-arbejde støjhandlingsplaner som følge af et EU-direktiv, så kommunen har særlig fokus på, hvordan støjen kan reduceres, og hvordan der kan skabes byrum, hvor andre lyde, der ikke opfattes som støj, er mere dominerende. Siden 2011 har kommunen arbejdet med at skabe stilleområder, og i dag er der inden for kommunegrænsen udlagt fem stilleområder, hvor borgere og besøg-ende kan finde fred og ro fra byens øv-rige lyde. I den kommende kommune-plan er der planlagt yderligere tre nye stilleområder, og ifølge stadsgartner og landskabsarkitekt Karsten Klintø handler stilleområderne ikke alene om at redu-cere støjen, men mere grundlæggende om byboernes livskvalitet. ”Som udgangspunkt er det et faktum, at adgang til grønne friarealer øger borg-ernes livskvalitet, og det er min påstand, at de prioriterede stilleområder mange-dobler den værdi,” konstaterer Karsten Klintø. I Frederiksberg Kommune er udgangs-punktet for at skabe stillerummene også til stede. Af en tæt befolket by at være, så har kommunen flere gamle anlæg og grønne områder, som de har kunnet tage udgangspunkt i, og tættere trafik og en

øget urbanisering har også gjort det byd-ende nødvendigt. Derfor tog forvaltning-en selv initiativ til at skabe rum for stil-hed i de eksisterende parkanlæg, og det var ikke et problem at finde politisk vilje. ”Det er forvaltningens pligt at opsøge muligheder for en fornuftig planlægning af de fysiske rammer, og kommunalbe-styrelsen har fulgt op ved at prioritere stilleområderne,” siger Karsten Klintø. Han forklarer, at stilleområderne ikke er en forbudszone, men mere et område, hvor der i kommuneplanen er fastlagt retningslinjer for, hvad der kan anlægges og ikke kan anlægges tæt op af et sted, der er forbeholdt oplevelsen af ro og na-turens egne lyde. Nogle steder er der le-gepladser og andre rekreative elementer, andre steder har man forsøgt at kanali-sere cykel- og gangstier uden om områ-derne for at skabe mest mulig plads til det enkelte parkområdes karakter og re-kreative værdi. I stilleområderne er der taget udgangspunkt i anlæggets eksiste-rende karakter, og opstillet retningslinjer for at bevare den karakter på længere

sigt, forklarer Karsten Klintø og opsum-merer formålet med indsatsen: ”Vi forsøger altså at skabe små oaser af stilhed, hvor man kan få en lille pause fra den travle, støjende by – steder til for-dybelse, hvor fuglesang ind imellem kan være en dominerende lydkilde.” I andre sammenhænge har Frederiks-berg Kommune arbejdet med lyd som en mere aktiv spiller i byrummet. Det gælder eksempelvis for vandanlægget ud til Orla Lehmanns Vej, hvor springvandets lyd-niveau og højde er styret af en måling af trafikstøjen; når trafikstøjen stiger, så stiger springvandet også – både i højde og lydniveau. Et andet eksempel er lyd-anlægget på Solbjerg Plads, der spiller Mozarts symfonier over 32 højtalere, der er lagt i brønde på pladsen. Lyden har i begge tilfælde en dobbelt rolle. Den ska-ber en oplevelse samtidig med, at den skærmer for byens øvrige lyde for at af-balancere lydene i byrummet. På trods af presset fra trafik og bebyg-gelse – eller måske netop derfor – er Frederiksberg Kommune ikke færdig

Byrummet finsensvej / Nordre fasanvej er styret af lydniveauet i trafikken. Jo mere den støjer, jo højere bliver springvandet og lydniveauet af vand. foto: Karsten Klintø


pLaNLÆGNING

med at spotte relevante stilleområder, og der er i kommunen en klar forståelse af, at muligheden for stilhed og andre oplevelser af lyd i et byområde har en særlig værdi.

eN VIDeNskaBeLIG tILGaNG

I Vejle Kommune er tilgangen til stille-områder lidt mere teknisk betonet. Rand-bøl Hede og Frederikshåb Plantage ligger ind over kommunegrænsen mellem Vejle og Billund kommuner, og op til et større erhvervsområde – Vandel Erhvervspark – der er anlagt på en gammel militær flyveplads. Det er et geologisk unikt om-råde, der har nogle rekreative værdier, der ikke rigtig findes andre steder i landet – blandt andet Syvårssøerne, der skifter

udtryk fra år til år. Derfor var det vigtigt for Vejle Kommune at indgå et samarbej-de med Billund Kommune for at bevare områdets karakter, og herunder begræn-se fremtidige støjkilder i området. Det fortæller Bjarke Klit Nielsen, biolog og sagsbehandler i afdelingen for Teknik og Miljø i Vejle Kommune. I kommuneplanen fra 2009 havde man bestemt sig for, at Randbøl Hede og Fre-derikshåb Plantage skulle være et stille-område, og i første omgang lavede man en bufferzone på 1000 meter. I forbind-else med Kommuneplan 2013 fik man undersøgt lidt nærmere, hvad et stille-område egentlig var for noget, og på den baggrund fik kommunen kortlagt om-rådets lydniveauer på forskellige tider

af døgnet med hjælp fra rådgivningsfir-maet SWECO. Kommunen fik sat seks målestandere op, der monitorerede lyd-en over seks uger, og derefter bearbej-dede de data statistisk, og skabte ud-gangspunktet for de retningslinjer, som Vejle Kommune fik lavet for områdets lydniveau. ”Et stilleområde er blandt andet karak-teriseret ved, at det er de naturlige lyde for et område, der er de fremherskende,” siger Bjarke Klit Nielsen. Derfor var det nødvendigt at få fastlagt, hvilket niveau af støj, man anså for at være acceptabelt. Et støjniveau på højde med de naturlige lyde i området ville hæmme stilleområdet, så man fastlagde et støjniveau for de tilstødende virksom-

Den ene af seks målestandere i stilleområdet ved Randbøl Hede, hvor Vejle Kommune fik kortlagt støjniveauet i området. Undersøgelsen dannede grundlag for retningslinjerne for støjniveauet i stilleområdet ved Randbøl Hede. foto: Niels Jørgen Hviid, SWECO


heder på 5 dB under den naturlige støj i området. Det blev et støjniveau, der kom til at gælde både for nyanlagte virksom-heder, og eksisterende virksomheder, der ønskede at udvide. Virksomhederne er dog ikke den eneste mulige støjkilde i området, så kommunen valgte også at vurdere, hvilke støjkilder, der kunne give de største udfordringer. Der ligger både vindmøller og en skydebane i nærheden, og der er også en del overflyvninger på grund af Billund Lufthavn. ”Oplevelsen af støj er meget psykolog-isk betinget, så vi forholdt os også til, hvilken type støj, der generer mest, og det er indgået i planlægningen og ret-ningslinjerne for området,” fortæller Bjarke Klit Nielsen. Han tilføjer, at kom-munen har et godt samarbejde med Vandel Erhvervspark, der grænser op til stilleområdet. Alt baserer sig nemlig på frivillige aftaler. Kommunens lovhjemmel er planloven og miljøbeskyttelsesloven, og ifølge Bjarke Klit Nielsen er det kom-munens fornemmeste opgave at sørge for, at rammerne er på plads, så loven ikke skal bruges som den store pege-finger. Han synes generelt, at planlæg-ningen af stilleområdet, der er foretaget ved Randbøl Hede, er godt gedigent håndværk. Det er unikt, at kommunen har kortlagt lyden i området, og gradueret de tilladte grænseværdier i faldende støj-følsomhed i stedet for at lave bufferzo-ner. Samtidig har de også taget stilling til de enkelte aktiviteters støjniveau, og hvilke tidspunkter på døgnet, området er mest følsomt. På den måde er området planlagt, så det kan forblive et stilleom-råde samtidig med, at naboerne kan ud-føre deres respektive gøremål og forblive gode naboer. Det er god planlægning på et oplyst grundlag, mener Bjarke Klit Møller.

at FøLGe UDVIkLINGeNs GaNG

I Silkeborg Kommune er der rigeligt af natur og rekreative områder at tage af, og det har også været et af byens vare-mærker gennem årene. Den nyåbnede motorvej tværs gennem byen ændrede imidlertid borgernes opfattelse af natu-ren som noget givet for området. ”Fordi motorvejen skulle køre igennem vores by, og igennem vores dyrehave, så

fik borgerne pludselig øje på, at det var noget, der havde værdi for byen, og noget, der skulle passes på,” fortæller landin-spektør Gry Bruhn Hansen, planlægger i Silkeborg Kommune. Motorvejens kom-me satte gang i kommunens planer med stilleområder, som man slet ikke havde haft fokus på tidligere. Nu kunne man se, at det var nødvendigt at synliggøre prioriteringen med fysisk planlægning, tilføjer Gry Bruhn Hansen. I dag har Silkeborg Kommune udlagt 17 procent af kommunens arealer til stilleområder fordelt på fem forskellige områder med hver deres værdi. Det har givet kommu-nens planlæggere en god erfaring med at planlægge for aktørerne i det åbne land, og med at prioritere stilhed i om-råder, hvor det har meget stor værdi. ”Vi har lært at synliggøre en ikke fysisk værdi i planlægningen, som ikke tidligere indgik i vores kriterier, og det er et væ-sentligt hensyn, hvis man skal prioritere aktørerne i det åbne land, borgernes be-

hov, og naturinteresserne,” konstater Gry Bruhn Hansen. Ligesom i Vejle Kommune, er et stille-område i Silkeborg Kommune et område, hvor naturens lyde er altdominerende. De har ikke målt støjniveauerne i stille-områderne, men derimod forholdt sig til afstanden til veje, boliger, erhverv, og andre lyd- og lysforurenende aktiviteter for at sikre, at naturens lyde får fortrin. Gry Bruhn Hansen konstaterer også, at planlægningen af lyd potentielt kan skabe konflikter med eksisterende og nye lods-ejere, så konsekvenserne ved stilleom-råder skal altid afvejes nøje i forhold til andre hensyn. Det har de lige oplevet i Silkeborg Kommune, hvor brugerne af en skydebane fra 1962 nu gerne vil ud-vide anlægget. ”Planlægning af lyd kræver, at man tænker sig om, når der planlægges ny bebyggelse. Det handler om, at man vil det, og prioriterer det,” konstaterer Gry Bruhn Hansen.

Hele 17 procent af Silkeborg Kommunes areal er ud-lagt til stilleområder. Her ses billeder fra Silkeborg Vesterskov (t.v.) og Salten Ådal – to af fem udlagte områder, der repræsenterer hver deres værdi. Salten Ådal er et stort område med en høj oplevelses-værdi, mens Silkeborg-skovene er et relativt by-nært område med mange daglige besøgende. foto: Silkeborg Kommune

atriklens udvidelse (med ejer-lejligheder og bygninger på fremmed (lejet) grund) har

ikke overraskende nødvendiggjort lov-ændringer i blandt andet tinglysningslo-ven, ejerlejlighedsloven og udstyknings-loven. I den forbindelse er der også sket ændringer i de bestemmelser i tinglys-ningslovens §§ 21-23, der angår forholdet mellem ejendomsændringer og tinglyste rettigheder. Anledningen er ifølge lovforslaget, at de nuværende regler ikke forhindrer, at der lyses rettigheder (pantehæftelser) i den ejendom, der er under forandring, efter at der er afgivet dommerattest om relaksation eller panthaveropgør. Er der lyst sådanne ”mellemkommende rettig-heder”, vil det forhindre, at de godkendte matrikulære ejendomsændringer kan ind-føres i tingbogen. Det problem opstår vel at mærke kun, såfremt der ikke i pante-vilkårene er taget højde for de påtænkte forandringer, og derfor kun ganske sjæl-dent. Så det er ikke noget stort problem, der her søges afhjulpet! Efter de nye regler skal landinspektø-ren fortsat sørge for, at de nødvendige samtykker fra panthaverne er indhentet

Ikke helt i mål

og afgive erklæring om servitutter. Men at det er sket, skal fremover ikke doku-menteres ved en dommerattest vedlagt den matrikulære sag, når den indsendes til Geodatastyrelsen. I stedet er der indført en ny ordning kaldet tinglysningssløjfen. Den går ud på følgende: Når Geodata-styrelsen har konstateret, at udstyknings-lovgivningen ikke er til hinder for regi-strering af ejendomsforandringerne – at der kan ske registrering efter reglerne i udstykningslovgivningen – underretter styrelsen Tinglysningsretten om foran-dringerne. Tinglysningsretten undersøg-er herefter, om der er foretaget den for-nødne afklaring i forhold til rettigheder-ne i ejendommen(e). Er det tilfældet, sendes underretning herom til Geodata-styrelsen, hvorefter forandringerne bliver registreret i matriklen og indføres efter-følgende i tingbogen. Hvis det ikke er til-fældet, underrettes Geodatastyrelsen, og forandringerne kan ikke registreres i ma-triklen. Herefter påhviler det landinspek-tøren at foranledige den nødvendige panthaverafklaring foretaget eller at om-arbejde sagen. De erfarne læsere vil nok opleve oven-stående som et deja-vu. For minder det

Ejendomsjura

tekst og foto:

Lars Ramhøj

Lektor emeritus


Der er just fremsat lovforslag om ændring af de helt centrale be-stemmelser i tinglysningsloven, der angår ejendomsforandringer i forhold til tinglyste rettigheder. Ifølge Lars Ramhøj repræsenterer reglerne et tilbageskridt og er ikke godt nok gennemarbejdede.


ikke om noget, vi har set før? Nemlig om foreløbig deling, som var gældende før vi fik reglerne om arealoverførsel? Jeg synes, den nye ordning er stor ståhej for ingenting! Kunne det ikke have været klaret mere enkelt ved en bestemmelse i tinglysningsloven, der forbyder tinglys-ning af rettigheder, som ikke respekterer de påtænkte forandringer, når der er sket påtegning på et pantebrev i henhold til lovens §§ 21-23?

reGLerNe

Lad os se nærmere på bestemmelserne, der er opbygget sådan, at § 21 i forslag til ændring af tinglysningsloven inde-holder et krav om Tinglysningsrettens godkendelse af, at der ikke er tinglyste rettigheder (pantehæftelser og servitut-ter) til hinder for, at ejendomsændrin-gerne kan registreres i matriklen, mens § 22 foreskriver, at det ved påtegning på det pågældende rettighedsdokument skal dokumenteres, at der er sket afklaring af de rettigheder, som er til hinder for de påtænkte forandringer. Disse bestemmelser gælder også for ejerlejlighedsændringer og ved sammen-lægning og nedlæggelse af bygningsbla-de. Det er overordnet set godt nok. Men det kniber i detaljen.

sLør I DetaLJeN

For det første gælder reglerne, som de er udformet, også ”udstykning”. Men når vi taler om pantehæftelser, indebærer ud-stykning i sig selv jo ”bare”, at en ejendom opdeles i flere dele. Er der pant i den ejendom, der udstykkes, vil udstykningen kun betyde, at pantet nu omfatter flere enheder. Udstykning nødvendiggør der-for ikke, at den/de fraskilte dele relakse-res. Det er først nødvendigt, når de fra-skilte dele afhændes, altså når der lyses skøde. For så udgår ejendommen jo af pantet al den stund, at en køber jo ikke vil overtage en behæftet ejendom. Når udstykning er nævnt i lovteksten skyldes det, at det skal påses, at udstyk-ning ikke er i strid med tinglyste servi-tutter (hvilket dog turde være påset af landinspektøren og derfor vel nærmest utænkeligt!?). Så selv om det efter lov-teksten ikke ser sådan ud, er relaksation af den pågældende parcel altså fortsat

To versioner af den nye bestemmelse om afklaringen af forholdet til tinglyste ret-tigheder i den ejendom som forandres. Øverst forslagsteksten, nederst et bud på en præcisering. Sidste punktum bør faktisk flyttes til den nye § 22, som omhandler påtegningerne.

Forslaget:§ 21. Inden Geodatastyrelsen kan registrere udstykning, matrikulering, areal-overførsel, sammenlægning eller fraskillelse af en andel i en fælleslod, skal retten godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet. Fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning. Stk. 2. ….

Mere præcist:§ 21. Inden Geodatastyrelsen kan registrere matrikulering, arealoverførsel eller fraskillelse af en andel i en fælleslod, skal Tinglysningsretten godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette. Inden registrering af udstyk-ning, skal Tinglysningsretten påse, at udstykningen ikke strider mod tinglyste servitutter. Inden registrering af sammenlægning skal Tinglysningsretten påse, at den indbyrdes prioritet af pantehæftelser er fastlagt. Fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning.Stk. 2. ….

ikke en forudsætning for udstykning. For det andet indebærer reglerne, at registrering af alle typer af matrikulære forandringer forudsætter, at prioritets-stillingen mellem rettighederne i ejen-dommen er blevet indbyrdes fastlagt! For så vidt angår pantehæftelser, turde det kun være nødvendigt for sammen-lægning. For så vidt angår servitutterne, vil det i almindelighed være meget van-

skeligt/umuligt at fastlægge deres prio-ritetsstilling indbyrdes og i forhold til andre rettigheder. Så det krav er ganske enkelt for vidtgående. For det tredje er reglerne om forholdet til servitutterne kun omtalt meget over-ordnet derved, at Tinglysningsretten kan

forlange en erklæring herom fra en be-skikket landinspektør. Der står intet i hverken lovteksten eller i bemærknin-gerne om de situationer, hvor en sådan erklæring skal afgives eller hvad den skal gå ud på. Vi må derfor vente på de opfølgende bekendtgørelsesregler, men mon ikke, at de vil svare til den nuvæ-rende ordning? Derimod er kravet om stedfæstelse af

servitutter i anledning af en matrikulær sag er opgivet. Stedfæstelse var ofte van-skelig/umulig, og de tilvejebragte sted-fæstelsesdata blev ikke efterspurgt.

UskaDeLIGHeDsattester

Som noget nyt er der i § 22, stk. 2, givet

”For så vidt angår servitutterne, vil det i almindelighed være meget vanskeligt/umuligt at fastlægge deres prio-ritetsstilling indbyrdes og i forhold til andre rettigheder. Så det krav er ganske enkelt for vidtgående.”

Lars Ramhøj, lektor emeritus


eJeNDOMsJUra

mulighed for sikkerhedsstillelse, hvis et panthaversamtykke ikke kan indhentes. Det er jo godt nok. Det samme kan man desværre ikke sige om § 21, stk. 3, der vedrører uskadelig-hedsattester. Afklaring uden panthaver-samtykke er altså fortsat en mulighed. Men det er frem over Tinglysningsretten, der skal vurdere, ”om ændringen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig for-mindskelse af ejendommens areal”. Selv om ubetydelighedskravene således er de kendte, er det efter min mening hul i hovedet at overlade vurderingen til Tinglysningsretten. Dér kan man admi-nistrere efter regler og retspraksis. Så man kan frygte, at vurderingen vil

blive baseret på helt normative kriterier (procentsatser). Men konsekvenserne for panthaverne kan ikke alene opgøres ud fra forandringens geografiske og værdi-mæssige størrelse. Et lillebitte areal, der fraskilles, kan være ødelæggende for ejen-dommen udnyttelse (fx hvis det forringer tilkørselsforholdene), mens et stort, vand-lidende areal kan fraskilles uden, at det har nogen som helst betydning for ejen-dommen brug (værdi). Pointen er, at man ikke kan vurdere uskadeligheden uden kendskab til ejendommens faktiske habi-tus! Det vil folkene i Hobro ikke have en kinamands chance for at tage i regning! Men landinspektøren kan. Efter min mening er den slags opgaver heller ikke et domstolsanliggende.

Kun sammenlægning kræver stillingtagen til pantehæftelsers indbyrdes prioritet. foto: Lars Ramhøj

Det fremgår i øvrigt ikke hvem, der kan bede Tinglysningsretten om at vurdere ubetydeligheden, hvordan en sådan an-modning kan foretages og hvordan og på hvilket grundlag det skal ske. Det frem-går dog af § 22, st. 4, at der kan fastsæt-tes nærmere regler om, hvilke ændringer rettighedshavere skal tåle, herunder om erklæringer. Så i den udstrækning disse nye regler fastholdes, vil jeg opfordre til, at bekendtgørelsesreglerne kommer til at indeholde et krav om, at Tinglysnings-rettens vurdering skal ske på grundlag af en landinspektørs erklæring (med til-hørende begrundelse, kort mv.) om for-andringens betydning for ejendom-mens værdi.

+++ CONSTRUCTION · MINING · AGRICULTURE +++

Precise aerial imaging solutions +++

www.topconpositioning.eu

Falcon 8: A rotary-wing UAS designed for inspection

and monitoring or survey and mapping applications.

DERES LOKALE AUTORISEREDE TOPCON FORHANDLER

Banegraven 2 • 3550 SlangerupTlf.: 47 199 299 • E-Mail: [email protected]

annonce topTOPO.indd 1 10/02/16 18.35

pOrtrÆt · TEKST OG fOTO: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Med kærligheden til musik som drivkraft



ør lige efter. Koncentrerer jeg lige, drenge!” Bandets tour ma-nager med den utæmmede fri-

sure klapper et par gange i hænderne for at få den fulde opmærksomhed. Vi be-finder os i back stage-lokalerne under scenen i Tivoli i København i midten af september. Det er fredag morgen, og der er endnu mange timer til aftenens kon-cert, men lydprøven skal klares nu, in-den forlystelsesparken åbner sine porte for gæsterne. Iført sort-hvidt jakkesæt ridser tour manageren dagens program op; tidsplanen, hvilke aftaler der er med pressen denne dag, hvem i bandets crew, der tager sig af hvad samt en række an-dre praktikaliteter. Og alle omkring ham ser ud til at lytte opmærksomt. Bandet, som tour manageren skal holde snor i, er The Minds of 99, der med ra-ketfart er skudt frem på den danske mu-sikscene. På få år har The Minds of 99 med den karismatiske frontfigur Niels Brandt opbygget et solidt ry som et ener-gisk og medrivende liveband, der med danske tekster og stramt komponeret postpunk-inspireret musik har en hel del ligheder med både Kliché og midt-80’er udgaven af TV-2. Som på alle andre koncertdage, er bandets tour manager med lige fra forberedelserne begynder først på dagen og til bandet er hjemme igen. Og det uanset, hvor i landet bandet optræder, hvilket ofte indebærer en ho-telovernatning et sted ude i landet. Tour manageren hedder Søren Borkmann. Han er landinspektør, og arbejder, ved siden af livet på musiklandevejen, til dag-lig i COWI. Hvordan er det egentlig gået til, at land-inspektøren også er blevet tour manager? Her skal vi nogle år tilbage. Nordjyden

Søren Borkmann, der har boet i hoved-staden siden 2008 , åbner i 2010, sam-men med en ven fra det københavnske musikmiljø, baren Musiksmag på Nørre-bro. Det giver ham efterhånden en masse kontakter i musikermiljøet, der flittigt frekventerer den vinylpladespillende bar, som også arrangerer mindre, intime kon-certer. To år senere bor Søren Borkmann i et kollektiv med blandt andre tromme-slageren i bandet The Eclectic Moniker, der pludselig står og mangler en chauf-før. Trommeslageren spørger den musik-tossede landinspektør, om han har lyst til chaufførtjansen. Svaret er ja og første tur går til Samsø Festival.

”Jeg syntes det var sjovt og tog efter-hånden ansvar for flere og flere opgaver ved koncerterne. Og på et tidspunkt spurgte bandet, om jeg kunne tænke mig at være deres tour manager,” fortæller Søren Borkmann på en kaffebar i Tivoli i en pause efter dagens lydprøve er vel-overstået. Også det job siger han ja til. Det står på et års tid, indtil The Eclectic Moniker holder en koncertpause for at koncentrere sig om et nyt album, og som tour manager har Søren Borkmann der-for ingen opgaver på den front. Men så ringer bandets booking bureau, som og-så har det fremadstormende band Th

Documents

ni spektøren - BeRightThereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/...58. årgang 5 Land ni spektøren Oktober 2016 Ny planlov skal fremme store investeringer Geodatastyrelsens