Juni 2018 Land - BeRightThereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · 2017, 26 i 2016, og 21 i 2015. Årets kvote 2-ansøgere fordeler sig med 27 ansøgere i Aalborg

60. årgang

3

Land inspektøren

Juni 2018

Anne Mette stortrives som kommunal planlægger

Fokus Jordfordeling – målrettet, multifunktionel og helt central i ny jordreform

FIG-kongres: Solide danske aftryk i Istanbul

Fotogrammetri: De store fisk åd de små

OK18: Bedste resultat i mange år

Årets landinspektørmesterskab for golfspillere afholdes fredag d. 14. september med forventet første start kl. 13.00 og med efterfølgende fællesspisning og præmieoverrækkelse.

Matchen afvikles i år på Golfklubben Lillebælts fine bane ved Middelfart – og matchkomiteen håber på et lige så flot frem-møde som i 2017.

Turneringen afvikles som almindelig individuel stableford med fuldt handicap, en holdmatch samt indlagte spurtpræmier til nærmest flag på udvalgte par 3 huller. Der dystes som tidligere om retten til at opbevare Den Gyldne Kølle til næste match og naturligvis fornøjelsen ved at arrangere matchen det efter-følgende år. Alle medlemmer af Ddl samt personer med be-skæftigelse inden for faget kan deltage i matchen – samlevere og ægtefæller er også meget velkomne. Gyldigt DGU-kort er dog et krav.

Seneste tilmelding: Fredag d. 7. september. Tilmelding skal ske til: Søren Persson, [email protected] Oplys navn, mailadresse, evt. ønske om leje af buggy, antal spisende samt DGU-nr.Der kan forventes en greenfee på ca. 200 kr. og noget tilsvarende for menuen til fællesspisningen.

Den Gyldne

Kølle 2018

3LANDINSPEKTØREN3 2018·

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 3 / juni · 201860. årgang

5

8 Anne Mette har skrottet sine fordomme Ny serie: Næsten 400 landinspektører er ansat i det offentliges tjeneste, hvor de løser vidt forskellige opgaver. I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder Anne Mette Kjær, der stortrives som planlægger.

14 Jordfordeling er både målrettet og multifunktionel Jordfordeling er hot stuff for tiden. Artiklen gør grundigt rede for jordfordelingens alsidighed og målrettethed, og slår på tromme for, at værktøjet fortsat udvikles.

22 Jordfordeling står centralt på vej mod ny jordreform En landsdækkende jordreform er svaret på de mange politiske mål og ønsker for anvendelse af Danmarks areal. Med afsæt i tre Collectice Impact-pilotforsøg ser artiklen på perspektiverne ved brug af multifunktionel jordfordeling.

28 Indtryk fra Istanbul FIG-kongres: Solide danske aftryk på årets store, globale landinspektørtræf, som bød på hundredvis af præsentationer og netværksmuligheder på tværs af landegrænser.

35 De store fisk åd de små Kortlægning: Læs historien om, hvordan landinspektørernes initiativer inden for fotogrammetrisk kortlægning i Danmark med tiden blev overtaget af de store ingeniørfirmaer.

38 Et lille kærligt puf Nudging: Mennesker er irrationelle væsner, der mest effektivt anspores til at gøre det hensigtsmæssige, hvis vi ’nudges’ til det. En metode, som også trafik- og byplanlæggere har øje for.

42 Bedste overenskomstresultat længe OK18: Hvad kom der ud af de langvarige overenskomstforhandlinger på det offentlige område? ALF-formanden opsummerer resultaterne med særlig fokus på landinspektører.

Kort og godt4 Leder: Hvad tænker foreningen om Collective Impact?

5 Kort nyt

34 Bogomtale: Best Practices 3D Cadastres

45 Bestyrelsen Plus

46 FoFoDaLa Nyt

47 Ejendomsjura: Nye domme og afgørelser

48 Nyt job: Trine Gram Overby

50 Efteruddannelse og medlemsnyt

51 Klumme: Fra sildesalat til vindersag

28

4 LANDINSPEKTØREN 3 2018·

LeDer · TEKST: TORBEN JUULSAGER, fORmAND fOR DDL

LandinspektørenNr. 3 / juni 201860. årgang

Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.Gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070E-mail: [email protected] landinspektøren.dk

IssN nr.:ISSN 1903-5454ISSN 2246-2732 (online)

redaktør: Torben Lund Christensen

Layout: Jesper Lind Jans, 10 · Grafisk Design & forlag

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

annoncer og stillingsannoncer: DG media asTlf. [email protected]

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer: Uge 37, 2018

Deadline for artikler i 2018:Onsdag d. 15. augustOnsdag d. 26. septemberOnsdag d. 14. november

Bestillingsfrist for annoncer:Tirsdag d. 21. augustTirsdag d. 2. oktoberTirsdag d. 20. november

Oplag: 1.700 stk. medlem af Danske medier.

Forsidefoto:Landinspektør Anne mette Kjær synes, hendes job som planlægger i Ringkøbing-Skjern Kommune er både afvekslende og ansvarsfuldt. Læs mere side 8. foto: Jørn Deleuran

”kom godt i gang med Collective Impact” – sådan lyder over-skriften i Julie Hjerl Hansens artikel i Altinget den 25. april 2018.Det er en kort introduktion til arbejdsformen Collective Impact, som ”bliver anvendt til at løse komplekse samfundsproblemer i fællesskab. Med Collective Impact samarbejdes der på tværs af sektorer hen imod en række fælles, langsigtede og målbare mål.” Realdania har implementeret arbejdsmetoden inden for en række store samfundsmæssige problemfelter. I Collective Im-pact-gruppen ”Det åbne land som dobbelt ressource” sættes fokus på anvendelse og udvikling af det åbne land, hvor mål-sætningen er at sikre, ”at brugen af det åbne land gavner land-brug, natur og vandmiljø og samtidig skaber bedre muligheder for attraktive landdistrikter og friluftsliv”. Ambitionerne er store, og målsætningen er i 2022 at udrulle den største jordre-form siden landboreformerne for 200 år siden. Målrettet og multifunktionel jordfordeling indgår som et helt centralt red-skab. Selvfølgelig! Julie Hjerl Hansen peger i sin lynguide på en række nyttige spørgsmål, som man bør stille sig selv inden man kaster sig ud i en Collective Impact-indsats for at løse et komplekst sam-fundsmæssigt problem. I forhold til den konkrete nationale ud-fordring omkring flersidig og bæredygtig anvendelse af areal-ressourcerne er det relevant at spørge sig selv, om de rigtige rammebetingelser er på plads. For at opnå det rigtige ”impact” er det nødvendigt at tilpasse og udvikle:

• Lovgivningen – skal understøtte multifunktionelle formål med jordfordeling.• Økonomiske støtteordninger – national økonomisk støtte til jordopkøb og tilskud til jordfordeling.• Datagrundlaget – revitalisering af ”Det grønne Danmarks- kort”.• Forvaltningskulturen – opbygning af kommunernes forvalt- ningskultur til facilitering af Collective Impact.• Planlægningskulturen – udvikling og opbygning af en bindende planlægning for udvikling af det åbne land / landdistrikterne.

• Professionel kapacitet – opgradering og mobilisering af professionelle ressourcer til planlægningsprocessen under invol- vering af kapacitet fra både den private og offentlige sektor.

Collective Impact er en rigtig og bæredygtig tilgang til løsning af de udfordringer, der eksisterer omkring prioritering og an-vendelse af arealressourcerne i Danmark. Landinspektørpro-fessionen kender, om nogen, værdien af helhedsorienteret og dialogbaseret ejendomsudvikling. Landinspektørforeningen understøtter både den aktuelle opbygning af arbejdsmetoden og den strategiske kapacitetsopbygning på alle områder.

– vI syNEs, DET Er EN GOD IDE!

Læs mere om jordfordeling side 14-27.

Hvad tænker foreningen om Collective Impact?


JUBILÆUM

kOrt Nyt · V/ TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Stor fejring af professionens 250-års jubilæumDanmarks to første landinspektører blev udnævnt af kong Christian VII tilbage i 1768. I år kan professionen dermed fejre 250 års jubilæum, og det kvarte årtusind bliver markeret ved et stort arrangement i Aalborg fredag den 24. august. Dagen vil blandt andet byde på festtale, reception, en række udstillin-ger, workshops og havnevandring. Både energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har meldt deres ankomst til ar-rangementet. Der arbejdes lige nu med at finpudse dagens endelige program, som bliver meldt ud, så snart det er klart – men sæt allerede nu kryds i kalenderen ud for den 24. august. Det er Den danske Landinspektørforening, der i samarbejde med Aalborg Universitet, Geodatastyrelsen og Praktiserende Landinspektørers Forening står for jubilæumsarrangementet.

Byplanhåndbogen i opdateret udgaveDansk Byplanlaboratorium er ved at lægge sidste hånd på en ny, ajourført version af Byplanhåndbogen.Bogen, der udkom første gang i 2009, indeholder en oversigt over plansystemet på grundlag af planloven, samt forklaringer til en lang række ord og begreber, der bruges i kommune- og lokalplanlægning. Den er et godt redskab for både borgere, politikere og planlæggerne i kommunerne samt studerende. Da der siden bogen udkom første gang, er sket væsentlige ændringer i planloven og på en række andre områder, er den nu ved at blive ajourført. Byplanhåndbogen vil blive udgivet både som bog og i en pdf-udgave, som vil kunne hentes på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside: www.byplanlab.dk. Planen er, at den nye version af Byplanhåndbogen udgives inden sommerferien.

Ny studenterobservatør i DdL-bestyrelsen

De studerende har skiftet repræsentant i DdL’s bestyrelse. Ny på posten er Camilla Knudsen fra 4. semester i Aalborg. Hun afløser Mathias Bo Nielsen fra 8. semester i København. Camilla er 21 år, og hun for-tæller, at hun har valgt landinspektørud-dannelsen fordi hun synes, juraen inden for

pLaNLÆGNING

arealforvaltning og planlægning er spændende, og fordi faget kombinerer teori og praksis. Desuden lægger hun vægt på, at uddannelsen er alsidig, og dermed giver masser af muligheder, når man er færdiguddannet. Hun er aktiv i FoFoDaLa, fordi hun gerne vil bakke op om et godt studiemiljø, både socialt og fagligt. I DdL-bestyrelsen håber hun at kunne bidrage til et godt samarbejdet mellem studiet og landinspektørerhvervet.Læs flere nyheder fra landinspektørstudiet på side 46.

Markant flere har søgt via kvote 2Det ser positivt ud for årets optag på landinspektøruddannel-sen – i hvert fald bedømt ud fra antal ansøgere via kvote 2. Da fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2 udløb den 15. marts havde i alt 47 personer søgt om optagelse på landinspektørvidenskab. Det viser en opgørelse fra Aalborg Universitet. Tallet er væsentlig højere end de til-svarende tal for de foregående år, hvor der var 25 ansøgere i 2017, 26 i 2016, og 21 i 2015. Årets kvote 2-ansøgere fordeler sig med 27 ansøgere i Aalborg og 20 i København. Ud af årets 47 kvote 2-ansøgere har 21 søgt landinspektørvidenskab som 1. prioritet.Fristen for at søge ind på videregående uddannelser via kvote 1 er torsdag den 5. juli kl. 12.00.

’Landinspektørundersøgelse 2017’ er lige på trapperneHvilke arbejdsopgaver udfører landinspektører? Hvad er deres jobmæssige funktion? Og hvor meget efteruddannelse tager de? Det er nogle af de spørgsmål som ’Landinspektørundersøgelse 2017’ skal hjælpe med at kaste lys over. Foreningen har gen-nemført lignende undersøgelser hvert tiende år siden 1967. Nu er tiden kommet til at få dokumenteret den faglige situationen som den så ud ved udgangen af 2017. Undersøgelsens resulta-ter vil give foreningen og medlemmerne mulighed for fortsat – med disse øjebliksbilleder hvert tiende år – at følge medlem-mernes faglige udvikling på et overordnet niveau. Det er et godt redskab som foreningen kan bruge i indsatsen for profes-sionens faglige udvikling, herunder sikring af en stadig tids-svarende uddannelse og efteruddannelse. Undersøgelsen om-fatter alle erhvervsaktive medlemmer af foreningen og sættes i gang mandag den 18. juni og foreløbig et par uger frem.

FOFODaLa

UDDaNNeLse

UNDersøGeLse


kOrt Nyt

Politisk medvind til jordfordelinger”Flere dyr og planter skal overleve”. Det er overskriften på det fæl-les naturudspil som Socialdemokratiet og SF for nylig lancerede. De to partiers udspil, der lægger op til, at Danmark skal have me-re vild natur og flere urørte skove, indeholder syv hovedpunkter. Et af punkterne lyder således: ”Bedre muligheder for jordforde-linger. Bl.a. ved at afskaffe tinglysningsafgiften i forbindelse med jordbytte, en national afdækning af, hvor jordfordelinger kan gennemføres, og midler til opkøb af jord”. Udspillet er endnu et konkret eksempel på den opmærksomhed og velvilje, der fra et bredt politisk spektrum er kommet på jordfordeling som et brug-bart redskab til at opnå en lang række gevinster i landskabet.Læs mere om jordfordelinger her i bladet i formandens leder samt i artiklerne på side 14-27.

prOFILerING

JOrDFOrDeLING

Brandingkampagnen fortsætter med nye initiativerNår togrejsende i juni læser i DSB’s magasin Ud & Se, vil de støde på en annonce med landinspektør Andreas Kudsk Jensen foran Amager Bakke – den meget omtalte Bjarke Ingels-byg-ning med skibakke på taget. Annoncen er et led i Den danske Landinspektørforenings løbende brandingkampagne, som også på andre områder byder på nyt indhold. Det gælder materiale,

der er målrettet direkte til unge, potentielle stud.geom.ere, her-under nye youtube videoer. Også ”gammeldags” plakater, bl.a. af annoncen med Majbrit Juel Hammelsvang og dronen, vil blive hængt op på ungdomsuddannelser. Derudover er bro-churen ”Først kom ideen, så kom landinspektørerne” blevet opdateret med to nye opslag med landinspektørstuderende, bl.a. den her viste ”Fra shipping til AAU-CPH” med Christina Larsen fra 2. semester.

Jordfordelinger er et af de virkemidler, der skal skaffe mere vild natur i Danmark, ifølge politisk udspil.


SITECH DANMARK A/S

Tel: 7025 4414www.sitech.dk

TRIMBLE SITEWORKS LANDMÅLINGSSOFTWARE

praktiserende landinspektørers forening

Praktiserende Landinspektørers Forenings Faglig Dag og Ordinære Generalforsamling

afholdes på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Allé 7, 5500 Middelfart

ONSDAg DeN 12. SePteMBer 2018, kL. 10-16

Detaljeret program for dagen og dagsorden for

generalforsamlingen offentliggøres senere.

Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne

Søren Ladegaard Andersen

Af hensyn til mødeforplejning – tilmelding til PLf faglig Dag og Generalforsamling på www.plf.nemtilmeld.dk senest den 22. august 2018 med oplysning om deltagelse i formiddagsarrangement, frokost

og eftermiddagsarrangement. Eventuelle spørgsmål kan

mailes til [email protected]

Indkaldelse til Generalforsamling 2018


JOB I Det OFFeNtLIGe · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR fOTO: JØRN DELEURAN

n dag i det tidlige forår landede en mail i Landinspektørforenin-gens indbakke. I mailen foreslog

landinspektør Anne Mette Kjær at sætte mere fokus på de mange spændende op-gaver, der er for en landinspektør i det offentlige. ”Jeg tror, at man stadig har en meget konservativ opfattelse af, at myndighedsarbejde er meget støvet,” skrev hun blandt andet. Vi valgte at tage hende på ordet, og drog til Ringkøbing for at høre, hvilke konkrete opgaver Anne Mette Kjær som kommunalt ansat planlægger løser der – og hvordan hun

Anne Mette har skrottet sine fordommeHendes drøm var egentlig at arbejde i en landinspektørpraksis – og i hvert fald ikke på et støvet kommunekontor. I dag nyder landinspektør Anne mette Kjær de varierede udfordringer og det ansvar, hun oplever i jobbet som fysisk planlægger i Ringkøbing-Skjern Kommune.

oplever, det er at arbejde i det offentli-ges tjeneste. Støvet eller ej. Allerførst springer vi lige tilbage til Anne Mette Kjærs studietid på landin-spektøruddannelsen i Aalborg. Under-vejs på landinspektørstudiet oplevede hun nemlig, at privat ansættelse blev talt op, mens offentlig ansættelse ikke fik samme opmærksomhed. ”Og så kan man i øvrigt også blive an-sat i det offentlige var lidt det indtryk man fik,” erindrer Anne Mette Kjær. Det var nu også drømmen om at arbejde i en landinspektørpraksis, der i sin tid havde

fået hende til at vælge uddannelsen. Den klassiske forestilling om det gode, af-vekslende job med både kontorarbejde og arbejde ude i det fri. Og i første om-gang gik hendes drøm også i opfyldelse, da hun efter uddannelsen fik arbejde hos daværende Landinspektørerne Syd I/S i Vejen. ”Men året efter kom finanskrisen, og så røg jeg ud,” konstaterer hun. Hun fandt dog hurtigt fodfæste på arbejds-markedet igen hos Vejdirektoratets da-værende Vejcenter Midt- og Vestjylland i Herning. Anne Mette Kjær er dermed et

Ny serIe: I Det OFFeNtLIGes tJeNesteLandinspektørfagets DNA er historisk tæt forbundet med rollen som privatpraktiserende land-inspektør. I dag arbejder flertallet af landinspektører uden for landinspektørfirmaerne, og knap 400 – svarende til næsten 40 procent af alle erhvervsaktive landinspektører – er ansat i den offentlige sektor. Dette er første artikel i en ny serie, som sætter spot på nogle af de mange for-skellige opgaver, landinspektører løser i det offentliges tjeneste.


skoleeksempel på, at landinspektørens brede faglige profil åbner op for mange forskellige jobmuligheder, både i den private og offentlige sektor – og at det ikke er noget problem at skifte mellem de to sektorer.

FOrDOMMeNe stOD I kø

Inden hun selv fik job i først staten og si-den en kommune, var hendes egne fore-stillinger om at arbejde i det offentlige i høj grad præget af gængse fordomme. ”Jeg havde nok en eller anden idé om, at det var et ret støvet sted at arbejde – et sted, hvor der konstant blev holdt kaffe-pause,” smiler hun. De tanker passer dog slet ikke med den hverdag, hun oplever som planlægger i Ringkøbing-Skjern

Kommune med fagligt meget engagerede kolleger. Som planlægger har hun stor kontakt til mange faggrupper i kommu-nen, og et godt internt samarbejde på arbejdspladsen er derfor helt afgørende. ”Jeg føler mig privilegeret over at være omgivet af kolleger, der meget gerne vil sparre og videndele. Man kan altid tage fat i en anden planlægger eller i en fag-medarbejder, hvis man for eksempel skal vide noget om vand eller natur,” siger hun og peger ud over storrumskontoret som planfolkene deler med bl.a. de na-turfaglige medarbejdere.

stOr tILLID

Ved den ene væg i storrumskontoret, er der en stor magnettavle. Sammen med

alle planmedarbejdernes opgaver, hæng-er en Pippi Langstrømpe-figur og pynter på den hvide tavle. ”Hun er vores maskot her i afdelingen. Pippi sagde jo: Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! Og det er også vores motto,” siger Anne Mette Kjær med et smil. I det hele taget er hun begejstret for den tillid som ledelsen ud-viser til medarbejderne: ”Tilgangen fra ledelsen til den enkelte planmedarbejder er: Det kan du sagtens. Det var også den tilgang jeg mødte i Vej-center Midt- og Vestjylland, da jeg star-tede i den offentlige sektor. Det overras-kede mig for eksempel, at jeg selv skulle skrive under på de afgørelser osv. som jeg skrev, også i ret vigtige sager. Det var jeg

Anne mette Kjær ved Planafdelingens store tavle, hvor alle afdelingens 18 medarbejderne har opsat sedler med de opgaver, de arbejder med lige nu. Efter trafiklysmodellen markerer hver enkelt også med en grøn, gul eller rød brik, hvor travlt man har lige pt. Afdelingen samles hver mandag morgen kort ved tavlen. På den måde har alle et godt blik for hinandens aktuelle opgaver og arbejdspres, og man kan byde ind, hvis en kollega er gået ”i rød”. Tavlesystemet er med til at gøre medarbejderne meget selvledende og engagerede og – vigtigst af alt – man kan hjælpe hinanden der, hvor det brænder mest på, fortæller Anne mette Kjær.


JOB I Det OFFeNtLIGe

ikke vant til fra tidligere ansættelser. Man vokser, når der bliver vist tillid til én.” Anne Mette Kjærs afvekslende arbejds-opgaver skyldes ikke kun planlæggerjob-bets indbyggede variation. Hun er nem-lig ansat i en delt stilling, hvor hun, ud-over rollen som planlægger, også arbej-der med jordforsyning, dvs. kommunens strategiske opkøb og salg af arealer. ”Jeg trives rigtig godt med varierede opgaver,” understreger Anne Mette Kjær. Hun nævner i den sammenhæng, at det er kommet bag på hende, hvor stor en del af hendes job, der faktisk er udad-vendt. Meget af hendes tid går med mø-der og andre former for dialog med kom-munens borgere, bygherrer, interesseor-ganisationer som fx Danmarks Naturfred-ningsforening og andre parter. Særligt kontakten med borgerne fremhæver hun som en positiv del af jobbet: ”Det er borgerne, der ved, hvad de fede ting er i deres lokalområde, og det er fan-

tastisk i samspil med borgerne at være med til at finde gode løsninger”.

tOvHOLDer OG saGsBeHaNDLer

Vi forlader nu det alt andet end støvede kommunekontor i Ringkøbing, og rykker ud i den virkelighed, planlægningen reelt handler om. Anne Mette Kjær har ud-valgt to konkrete udviklingsprojekter, vi skal se. To projekter, som både har stor betydning for Ringkøbing, og som fylder meget på hendes skrivebord. Første stop er Ringkøbings store by-udviklingsprojekt, Naturbydelen Ring-købing K, et 80 ha stort byudviklingsom-råde i byens sydvestlige udkant, blot et ejendomsmæglerstenkast fra Ringkøbing Fjord. Her skal 1000 boliger efter planen skyde op over de næste 25-30 år. Tanken er, at naturen etableres først, derefter kom-mer boligerne. Allerede nu er der anlagt træstier så man kan gå tørskoet rundt i den lavereliggende del af området, og

hvor der før var et engområde er der nu etableret en sø. I den modsatte ende af området står de to første af etape 1’s 36 enfamiliehuse allerede færdige. Anne Mette Kjær er kommunens tov-holder på byudviklingsprojektet – som skal indeholde blandede boligformer, herunder seniorbofællesskaber – og tov-holderfunktionen betyder kontakt til en lang række forskellige parter og mange bolde i luften, når attraktioner som bl.a. trækfærge, naturbase, wood henge osv. skal udvikles. Derudover står hun også for myndighedsdelen af projektet. Fx har en del af projektet krævet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Fremover bliver hendes arbejde med Naturbydelen mere præget af traditionelt lokalplanarbejde, når området – der i sin helhed er dækket af en rammelokalplan – bid for bid skal tages i brug. Som landinspektør føler hun sig godt rustet til at være tovholder og myndig-

I den nye sø i Naturbydelen Ringkøbing K er der etableret en trækpram, og Anne mette Kjær demonstrerer her, hvordan man nemt kan trække sig over på den modsatte side. K’et i Ringkøbing K står i øvrigt for Kyst, Kant og Kvalitet, fortæller Anne mette Kjær. Selskabet Ringkøbing K er et partnerskab mellem Realdania By og Byg, som ejer 75 procent af byudviklingsprojektet, og kommunen, der ejer de sidste 25 procent.


KOrT OM ANNE METTE KJær NIELsEN36 år, kommer fra Tim lidt nord for Ringkøbing, hvor hun bor i dag. Uddannet landinspektør i 2007, herefter ansættelse hos Landinspektørerne Syd I/S i Vejen i 1½ år. Ansat i Vejdirektoratet i henholdsvis Herning og Aalborg fra 2009 til 2014, hvor hun skiftede til sin nuværende planlæggerstilling i Ringkøbing-Skjern Kommune.

hedsperson på byens store byudviklings-projekt: ”Jeg kan både trække på erfaringen med projektarbejde, på planlægningsde-len og på kendskabet til en lang række relevante lovområder. Bredden i uddan-nelsen gør, at jeg har en forforståelse, som kan bygge bro til andre fagfolk som arkitekter, biologer og ingeniører,” kon-staterer Anne Mette Kjær. Da et projekt som Naturbydelen er væsentlig mere omfattende end en tradi-tionel planopgave, er Anne Mette Kjær gået i gang med en projektlederuddan-nelse, så hun fremover bliver endnu bed-re klædt på til den type opgaver.

Har BaNet veJeN FOr NatUrkraFt

Fjorden, havet, heden og den høje him-mel i det flade landskab. Naturen er tyde-ligt til stede i Ringkøbing-området, og naturen er også centralt for det andet projekt vi besøger; Oplevelsescentret Naturkraft, som skal opføres et par kilo-meter udenfor byen i retning ud mod Søndervig. På denne dag er området stadig kun en flad mark, hvor entreprenørmaskiner er i fuld gang med at flytte jord og bygge-modne. Men i 2020 skal en arena om-kranset af en 18 meter høj cirkulær mur stå klar til at byde lokale og turister inden-for i Vestjyllands svar på Experimenta-rium eller Danfoss Universe – med den væsentlige forskel, at Naturkraft skal vise den besøgende de naturkræfter, der er i spil i netop Vestkystområdet, hvor ”vind flytter klitter, skubber vandmasser og æder huse” som der står på en planche, man kan læse på den udsigtsplatform, der er rejst på stedet, og hvor man kan følge byggeriet helt tæt på. Anne Mette Kjær er også kommunens tovholder på dette ”bette” projekt, som private investorer og fonde samt kom-munen samlet set har skudt ca. 250 mio. kroner i. Til forskel fra Naturbydelen Ringkøbing K, er kommunen ikke med-ejer, så her varetager Anne Mette Kjær udelukkende myndighedsopgaver. ”Opgaven med tilladelser og dispensa-tioner begynder at ebbe ud,” fortæller hun – men det gør nu ikke så meget, indrøm-mer hun, for hun har haft mere end travlt i en længere periode.

”Næste opgave er at få passet projektet bedre ind i den øvrige planlægning. Vi skal blandt andet have etableret stifor-bindelse herud, så det bliver nemt for Ringkøbing bys borgere at komme ud og besøge den nye attraktion,” forklarer Anne Mette Kjær. På tilbagevejen når hun også at nævne, at der er flere andre spændende planlæg-ningsopgaver i kommunen udover dem hun arbejder med, fx Udviklingsplan Ringkøbing 2050, vindmølle- og biogas-

I dag er det bare en byggeplads på en flad mark et par kilometer uden for Ringkøbing. men om to år står her efter planen et oplevelsescenter, Naturkraft, omkranset af en 18 meter høj cirkelformet mur. Anne mette Kjær har udført det myndighedsarbejde, som har banet vejen for anlægget, og nu har hun taget hul på en helheds-plan, som skal binde byen og Naturkraft bedre sammen.

planlægning, og store turismesatsninger som feriepark og Nordeuropas største badeland. Hvem sagde Udkantsdanmark? Tilbage på kontoret slår Anne Mette Kjær fast, at hun sagtens kan se sig selv i jobbet i en længere periode, inden hun følger op med denne slutreplik: ”Hvis jeg vidste, hvad jeg ved i dag, havde jeg søgt direkte til en kommune efter uddannelsen. Jeg er vild med den brede vifte af opgaver, jeg har, og jeg sy-nes, jeg lærer noget nyt hele tiden.”

”Jeg kan både trække på erfaringen med projektarbejde, på planlægningsdelen og på kendskabet til en lang række relevante lovområder. Bredden i uddannelsen gør, at jeg har en forforståelse, som kan bygge bro til andre fagfolk som arkitekter, biologer og ingeniører”

Anne Mette Kjær, landinspektør, Ringkøbing-Skjern Kommune

foto: Henning Larsen/martin Schubert

JUBILÆUMSfeStDaG I aaLBorG

freDaG Den 24. aUGUSt

Foreningens fejring af 250 året for professionens fødsel

Mød ministeren, borgmesteren, rektoren, direktøren og formanden!

Udforsk udstillingerne om landinspektørernes fortid – nutid – og fremtid.

Nyd det dejlige sommervejr fra havnemolen ved Createbygningen.

Hør talerne, møde kollegerne, nyd frokostbuffeten, få et glas og en snack.

Mere information kommer – sæt X i kalenderen ved fredag den 24. august,

kl. 11 – hvor dørene åbnes til ÅRETs oplevelse.


den plan- og landbrugsfaglige de-bat er der i disse år en nødvendig og stigende interesse for jordfor-deling. Der skal rettes op på år-

tiers strukturudvikling, der har skabt meget fragmenterede landbrugsbedrif-ter med stadig mere langsomkørende lokal landbrugstrafik på offentlig vej, og mange steder skal det landbrugsmæssigedyrkningsareal ekstensiveres eller redu-ceres. Det kan kun løses varigt på lokalt- og på ejendomsniveau via restrukture-ring af ejendomsforhold – altså ejen-domsudformning.

JOrDFOrDeLINGeNs eNkLe MetODe

Jordfordeling er forhandlingsplanlagte jordbytter og på samme vis både en en-kel og en kompliceret proces. Det enkle består i, at de deltagende lodsejere kan afstå jordstykker eller dele heraf fra deres ejendom og tilsvarende modtage til den-ne ejendom en eller flere jordstykker el-ler dele heraf fra andre ejendomme ejet af andre ejere. Den enkelte lodsejer underskriver et dokument – en jordfordelingsoverens-

JOrDFOrDeLING · TEKST: ESBEN mUNK SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET

Jordfordeling er både målrettet og multifunktionel

Jordfordelingsplanlægning har altid været både målrettet og multifunk-tionel – selvom det ikke har været ”kaldt sådan”. Drevet af et enkelt overordnet formål med ”en sag” og hvor hvert enkelt lodbytte har en funktion for proces og deltagere. Jordfordeling bør erkendes og fort-sat udvikles som en integrerende og dialogbaseret del af fysisk plan-lægning på lokalt niveau. Gennemførte forskningsprojekter peger på dette og senest helt aktuelle projekter.

komst. Heri beskrives hvilke jordstykker eller dele heraf, deres størrelse og til hvil-ken pris der henholdsvis sælges eller kø-bes for hver enkelt lodsejer. Jordstykker bytter ejer til den aftalte skæringsdag, hvorefter de nye ejere har ejerråden.

Alle disse enkelte jordfordelingsover-enskomster indskrives i en jordforde-lingskendelse, der afsiges af en jordfor-delingskommission. Kendelsen tinglyses på de involverede ejendomme inden skæringsdag. Jordfordelingskommissio-

JOrDFOrDELINGsLOvEN Er MuLTIFuNKTIONEL

Jordfordelingslovens formål er: 1) at sikre en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af landbrugsejendomme ved at forbedre struktur- og arronderingsforholdene gennem omlægning af landbrugsjord,2) medvirke til gennemførelse af projekter til bevaring og forbedring af natur- og miljøværdier i det åbne land, herunder oprettelse af rekreative områder og natur- og nationalparker, gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovplantning, drikkevandssikring og internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet m.v.,3) medvirke til udvikling i landdistrikterne ved forbedring af struktur- og arronderingsforholdene under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier,4) medvirke til jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder,5) fremskaffe erstatningsarealer til berørte landbrugsejendomme i forbindelse med gennemførelse af de i nr. 2-4 nævnte projekttyper og6) muliggøre etablering og bevarelse af havekolonier.


nen påser, at forholdet til panthaverne er afklaret forud for afståelse af jordstyk-ker eller dele heraf. Efter skæringsdato gennemfører en landinspektør den ma-trikulære berigtigelse af de involverede ejendomme med justering af arealangi-velser og matrikelkort. Dette er en meget enkel proces sammen-lignet med, at tilsvarende ejendomstrans-aktioner skulle have været gennemført med individuelle skødehandler for hver del-lod af et jordstykke mellem de respek-tive afstående og tilkøbende lodsejere. Den samlede salgssum for alle arealer kan være mindre end den samlede købs-sum. Det optræder, hvor jordstykker el-ler dele heraf efterfølgende skal eksten-siveres og jordprisen reduceres. Denne forskel benævnes ekstensiveringstabet og dækkes af den, der har formidlet jord-fordelingen igangsat og ønsket det ”mål-rettede gennemført”.

FOrDeLe veD DeLtaGeLse

Jordfordeling bliver ofte fremhævet som en god metode til at gennemføre målret-tede planmål og ønsker til ændringer i et lokalt område, og netop fordi disse æn-dringer forhandles færdige som frivillige aftaler. Centralt i jordfordelingsforhandlinger-ne er lodsejernes ønsker til fremtiden. Potentielle deltagere mødes af jordforde-lingsplanlæggerens spørgsmål: Hvad vil du gerne? Vil du købe bytte eller sælge jord? Er der særlige ønsker til udviklings-retning eller jordtyper? Bliver du berørt af det målrettede projektformål og skal eventuelt afstå jord? Hvad er da ønsker-ne til erstatningsjords størrelse, beskaf-fenhed og beliggenhed? Lodsejerens svar på disse spørgsmål er en fortætning af hans fremtidsplaner. Denne tilgang til jordfordelingsfor-handlingerne gør, at planlægningsme-toden adskiller sig fra andre. Ingen del-tager behøver at miste noget ufrivilligt, men vil derimod ofte få tilbud undervejs i processen som forbedrer fremtidsper-spektivet og med et forløb som de berørte måske ikke kunne forestille sig. Opgaven for den kreative planlægger bliver derfor at fremkomme med tilbud til lodsejer, som er attraktive for denne og reflekterer hans fremtidsønsker. Disse

tilbud er ofte så gode, at den enkelte lods-ejer har svært ved at undslå sig de mange fordele ved deltagelse fordi netop deres fremtidsønsker imødekommes. Det er vigtigt at forstå, at dette ud-gangspunkt i lodsejernes fremtidsønsker betyder, at forhandlingsrummet bliver til et ”mulighedsrum” og den gode planlæg-ger/forhandler tænker ofte kreativt og tilbyder fordele som lodsejeren aldrig selv ville have fundet på at ønske sig. Jordfordelingsforhandlingerne fordrer derfor særlige kommunikative kompe-tencer som at kunne sætte sig i modpar-tens sted og udvise empati og intuition i forhold til processen.

MåLrettet – Der skaL OverOrDNet

vÆre et lokomotiv OG et mål

Jordfordeling er i praksis altid målrettet. Det klassiske overordnede mål har været at forbedre beliggenhedsarrondering uden nødvendigvis at ændre væsentlig på størrelsen af de deltagende ejendom-me. Dette vil sige et mål om større og mere velbeliggende enkeltlodder samt mindre transportafstand. I praksis har der siden 1970 været et mål om at fore-tage en strukturtilpasning af ejendoms-forhold og ”rydde op efter strukturud-viklingen i de foregående år”, som kan have skabt meget fragmenterede bedrif-ter og ejendomme. Gennem 1990’erne har der været mange projektjordforde-linger, som hver har haft sit særlig over-ordnede mål som fx naturgenopret-ning, grundvandsbeskyttelse, forbed-ring af lavbundsområders og vand-løbs evne til tilbageholdelse af kvæl-stof og ådales evne til tilbageholdelse af fosfor. Der har været jordfordelinger som overordnet har haft som mål at er-hverve arealer til etablering af nye over-ordnede vejanlæg. Jordfordeling har altid været multifunktionel (eng: ”mul-tipurpose”). Kendetegnet for disse projektjordfor-delinger har været eksistens af en pro-jektbevilling, der som et lokomotiv med et endemål har katalyseret og finansieret projektomkostninger til planlægning.

MULtIFUNktIONeL – FOr

DeLtaGeNDe LODseJere

For de deltagende lodsejere er det ad-

gangen til fordele ved deltagelse, der trækker frivillig deltagelse frem. Den mest umiddelbare fordel er, at ”papir-omkostninger” til køb og salg af hele eller dele af jordstykker finansieres af projektet eller af det offentlige. Jorden kan overtages eller sælges uden omkost-ninger til landinspektør og advokat og uden afgifter til det offentlige. Og for heltidsproducenter kan man tilmed op-nå en ikke kapitalkrævende bedriftsfor-bedring. Motiverne for den enkelte lodsejer og dermed den funktion som jordomlæg-ningerne udgør kan være mangesidet eller drevet af mange forskellige fakto-rer. Disse mange individuelle motiver kan være ønske om at frigøre kapital, trappe ned i arbejdsomfang, omlægge til en produktion med anden profil, bedre energieffektivitet, sikre jord til udbygning af en bestemt produktion eller jord med en særlig beliggenhed i en bestemt udviklingsretning.

MULtIFUNktIONeL – FOr OFFeNtLIGe

MyNDIGHeDer

Andre typer af lodsejere som eksempelvis vejmyndigheder kan opnå en mere smidig arealerhvervelsesproces. Når aftaler om arealafståelse til vej-ejeren er frivillige aftaler, er der ikke grundlag for klage og taksationssager og processen med af-skårne arealer, der indgår i jordpulje til fordeling, bliver fra at være et erstat-ningsudløsende problem til en ressource, som kan anvendes til at forbedre berør-te ejendomme og øge tilfredsheden med vejprojektet. Der er årtiers erfaringer for at stats-skovvæsenet og kommuner optræder i jordfordelingssager, når det giver me-ning og har en funktion i den samlede udvikling af lokalområdet. Funktionen kan både være som jordsælger og aktiv bidrager til jordpuljen gennem afhæn-delse af for meget erhvervet jord. Og modsat kan det være som arealerhver-ver. Ligeledes kan lodsejere være andre end ejere af landbrugsejendomme, om end det ofte kun er med mindre jord-stykker i forhold til den samlede mæng-de omlagte jorder i sager. Helt centralt er dog det landbanking-arbejde som Miljø- og Fødevareministe-


JOrDFOrDeLING

ret gennem Jordfordelingskontoret udfø-rer med hjemmel i jordfordelingsloven. Staten har hjemmel til at opkøbe jorder og hele ejendomme til at indfri lovens formål og pålægge forkøbsret på disse. Via strategiske ejendomserhvervelser kan der erhverves jord til ny fordeling og til brug som erstatningsjorder i kon-krete jordfordelingsforhandlinger. Areal-er og ejendomme kan være både i korte-re og længere arealbeholdning. Dette danske landbanking-system har været i funktion i Danmark siden 1919, hvor det blev etableret i forbindelse med jordre-formerne dette år. Siden har det været et aktivt element i landbrugets struktur-udvikling med løsning af forskellige tids-typiske stedbestemte udviklingsopgaver i lokale landskaber. Siden 1990 har der været fokus på areal- og ejendomser-hvervelser og salg ved naturgenopret-ning og vådområdeetablering (Mouritzen, 2003 og Hartvigsen, 2014). Enkelte kommuner har oprettet jord-købsnævn, der som jordfond effektivt

kan gennemføre mageskifter og købe jord til en jordfordeling til at bevare landskabet. Endvidere kan jordkøbs-nævnene købe arealer til ikke-jordbrugs-mæssige aktiviteter til fx drikkevands-sikring, naturgenopretning, byudvik-ling og fritidsområder.

MULtIFUNktIONaLItet – FOr prIvate JOrD-

FONDe MeD FOrskeLLIGe FOrMåL

Private jordfonde med almene formål medvirker i mange jordfordelingssager hver med deres eksplicitte formål. Jord-fonde gennemfører køb og salg samtidigt med, at de har administrativ kapacitet til at forvalte ejendom og forestå drift og udlejning af jorder i såvel midlertidig som varig beholdning. Mest kendt i offentligheden er Aage V. Jensens fonde, som opkøber og driver ejendomme med det formål at erhverve arealer for at igangsætte og udføre en målrettet naturbeskyttelse og naturgen-opretning og naturformidling til gavn for nuværende og kommende generationer.

Driften og udviklingen af naturområder-ne planlægges i samarbejde med myndig-heder, grønne organisationer, faglige eksperter og lokale naturråd, og indsat-sen prioriteres omhyggeligt. Fonden ejer i dag ca. 18.000 ha i Danmark og fore-står driften af disse. Andre fonde kan opkøbe og drive arealer til eksempelvis grundvandsbeskyttelse og skovrejsning.

FOrHaNDLINGsprOces OG pLaNOpByGNING

Til trods for jordfordelingssagernes meget forskellige overordnede formål er der nogle helt afgørende fællestræk ved for-løbet af lodsejerforhandlingerne. Det kan opdeles i fire faser, der forløber iterativt: Analyse, jordpulje, forhandlinger, aftaler– jordfordelingsoverenskomster – om den nye fordeling af jordstykker. Disse faser ligger mellem den formelle rejsning af jordfordelingssagen og afslutningen af denne med afsigelse af Jordfordelings-kommissionens kendelse, der følges op af den afsluttende matrikulære berigti-gelse.

Jordfordelingsforhandlingerne består af 4 faser der forløber iterativt: Analyse, jordpulje, forhandlinger og ny-fordeling/aftaler. fra udgangspunktet PLAN 1 opbygges løbende PLAN 2 som resultat. Kilde: Sørensen, 1988.


I nogle jordfordelingssager udarbejdes der ejendomsmæssige forundersøgelser, der i hovedtræk består af analysen af den lokale landbrugsstruktur og vurde-ring af, om der kan skaffes arealer til en jordpulje. Forundersøgelsen har til for-mål at klarlægge, om der er grundlag forat rejse en jordfordelingssag. Denne prak-sis er særlig anvendt på vandmiljøområ-det og anvendes af kommuner og vand-forsyningsselskaber for at klarlægge, om der kan gennemføres en jordfordeling til at skabe grundlaget for et planlægnings-projekt, hvor større landbrugsområder ekstensiveres eller hvor der skal ske et skift i arealanvendelsen.

JOrDMOBILItet

Helt afgørende i jordfordelingsarbejdet er fænomenet jordmobilitet, hvor en stør-re mængde af jordstykker med flere eller mange forskellige ejere skifter tilhørsfor-hold til specifikke ejendomme. Denne bytteproces indebærer, at det samlede jordtilliggende fra en ejendom kan over-

føres til forskellige ejendomme afhængig af lodopdeling og beliggenhed samt, at lodder tilhørende flere forskellige ejen-domme kan sammenlægges og gives an-dre former, anvendelser og ejere og eventuelt færre ejere. Skabelsen af jordmobilitet i et område er derfor en vigtig forudsætning for at gennemføre jordfordelingssager, der netop hviler på områdevise, gennemfor-handlede omlægninger af jorder mellem en flerhed af ejendomme. Teorien om denne jordmobilitet (Sø-rensen, 1988 og Hartvigsen, 2010) be-skriver tre faktorer som påvirker jord-mobiliteten i et område: Kendskab og kapacitet, Tilgængelig jordpulje og Land-brugsstrukturelle forhold. Teorien er, at mindst to af disse tre forhold skal være tilstede for at der kan skabes jordmobili-tet i et lokalt landbrugsområde. Landbrugsstrukturelle forhold er en vigtig faktor, der påvirker jordmobilteten. Der skal være nogle ”problemer”, som kan løses ved jordomlægninger. En van-

skelig arronderingsstruktur kan være karakteriseret ved fragmenterede land-brugsejendomme og -bedrifter som kon-sekvens af den stedlige strukturudvikling gennem årtier, gennemskærende stræk-ningsanlæg eller animalske landbrug med harmoniproblemer af forskellig art, og hvor de medvirkende kan opleve forbed-ringer af deres landbrugsbedrift og ikke mindst dens udviklingsmuligheder. Herudover er den lokale markedssi-tuation og jordprisniveauet af betydning for de forhandlingsplanlagte jordomlæg-ninger. Er der et ensidigt køberpres og overefterspørgsel efter tillægsjord i et lo-kalt område eller er der slet ingen lokale købere til det aktuelle jordprisniveau, kan jordmobiliteten blive begrænset. Jordpulje er tilsvarende en faktor. Den kan både etableres via offentlig og private jordfondes medvirken, når disse kan afhænde jordstykker. Der kan lige-ledes være jordpuljer som er skabt ved nedlæggelse af landbrugsejendomme og fraskillelse af landbrugsjorder fra byg-

To ud af de tre faktorer (kendskab/kapacitet, landbrugsstrukturelle forhold og jordpulje) skal være til stede for at fremme jordmobiliteten i et lokalt landbrugslandskab. Kilde: Sørensen, 1988.


JOrDFOrDeLING

ningskomplekser. Der er i almindelighed stor forskel på størrelsen og karakteren af jordpuljen i den enkelte sag. Et studie viste i 1988, at omkring en tredjedel af de omlagte jorder i landsbysagerne kunne relateres til ”nedlagte landbrugs-ejendomme”. Hvis jordpuljen er tilstrækkelig stor og der er meget jord til fordeling, behøver der ikke at være en vanskelig arronde-ringsstruktur. I så fald kan jorden af-hændes til ren nettosupplering af eksi-sterende landbrugsbedrifters areal. kendskab og kapacitet kan beskrives som planlægningskapacitet, velfunge-rende lodsejerudvalg og lodsejernes eget kendskab. Det har gennem årtier kunnet iagttages, at dette i nogle områder af Danmark er særlig udpræget. Især i det sønderjyske område, hvor jordfordelings-arbejdet startede allerede i 1920’erne, er disse forhold tilstede og tillige i kraft af Jordfordelingskontorets placering i Tønder. I det øvrige Jylland har en række land-inspektørfirmaer siden 1960’erne haft jordfordelingssager som et særligt ar-bejdsområde. Disse var særlig aktive i 70’erne og op til omkring årtusindskiftet. I denne periode blev der gennemført mange såkaldte ”landsbysager”, hvor der var fokus på arronderingsforbedring og strukturtilpasning, hvor lodsejerne kunne medvirke vederlagsfrit uden anden deltageromkostning end den til selve jordprisen. Karakteristisk for alle disse sager var, at de var ”multifunktionelle” og kunne inddrage andre interesser i jordomlæg-ningerne, når disse var synlige og kunne optræde via en lodsejer, der ikke var land-mand. Forhandlerne var allerede den-gang reflekterende praktikere og pro-blemløsere, som var i stand til at ind-drage disse andre arealinteresser, når der var behov herfor og beslutnings-evne hertil hos relevante aktører. Disse landsbysager stoppede stort set i 2002, da den statslige støtte til planlægning og

berigtigelse blev taget ud af finansloven.

ÆNDret FOkUs på UDvIkLING OG vÆkst

Planlovens seneste ændring betyder en væsentlig udfordring til hele landzone-administrationen. Siden 1969 har land-zonebåndet generelt haft som overord-net formål at beskytte den landbrugs-mæssige arealanvendelse i landzonen. Sammen med de jordpolitiske regler i landbrugsloven skulle det sikre, at alene jordbrugserhvervene skulle kunne ud-vikle sig. Der er løbende siden 2002 og senest ved planlovsændringen sket en deregu-lering af landzonebåndet for at give an-dre end disse jordbrugserhverv vækst-muligheder i landzonen. Det vil udfor-dre kommuneplanlægningen i det åbne land, som skal bidrage til at skabe vækst for alle identificerbare vækstpotentialer i det åbne land. Dermed er situationen ændret, og det fordrer en anden kommuneplanlægning som den nuværende planlov ikke kan håndtere. For det første skal der laves områdevi-se udviklingsplaner for heltidslandbruget på de robuste landbrugsområder. Der er brug for at udvikle metoder til at klar-lægge hvor og af hvem der er investeret det sidste årti i bygninger og jordtilkøb og antagelig skabt et behov for arronde-ringsforbedring, der på grund af gælds-problemet kun kan intensivere gennem

ikke kapitalkrævende bedriftsforbedring. For det andet skal der ske en arealpri-oritering, når der er for mange interesser der melder sig med vækstbehov i land-skabet. Studier af disse arealbehov har dokumenteret teoretisk, at Danmark er for lille og burde omfatte 140 procent i forhold til det nuværende areal. Forslag til forbedring af plansystemet er efter en omfattende debatproces med borgere, organisationer og høringer i Landstings-salen formuleret og her er jordfordeling og jordpuljer et vigtigt element.

LaNDBrUG I LaNDskaBet –

OMråDevIse UDvIkLINGspLaNer

Der har været en række udviklingsprojek-ter i de senere år som alle er nået frem til, at der dels er et stort genopretnings-behov efter strukturudviklingen og dels et behov for at indpasse nye arealinte-resser i landskabet og flytte andre. Projektet ”Landbruget i landskabet” blev gennemført i 2012-2015 i et samar-bejde med AAU, DMU, SEGES og ud-valgte kommuner – Hjørring og Nord-djurs. Her udvalgtes et antal højeffektive animalske landbrug og deres udviklings-situation blev belyst. Målet var at lave en udviklingsplan, der samler den lokale viden, som landmand-en ligger inde med for sin bedrift sam-tidig med, at de mere overordnede vi-sioner på kommune- og områdeniveau bliver fremhævet og italesat. Processen

Her er illustreret et muligt scenarie for en område-plan. I projektet blev der tillige lavet en detaljeret ejendomsanalyse med angivelse af udviklingsret-ninger og jordomlægninger. Kilde: Eide, 2015.


omfattede en screening af lokalområdet, herunder ideer til udvikling og potentia-ler fra både landmand, interessenter og kommune. Der blev foretaget en priori-tering af idéer, visioner og potentialer til konkrete indsatsområder, samt en hand-lingsplan for de prioriterede indsatser. Skal planen gennemføres, skal der ske en udvikling af proaktive handlemulig-heder, der understøtter den ønskede ud-vikling. Det kan være jordfordeling, en bedre og mere fokuseret indsats for natur (nogle arealer nedprioriteres for at give mulighed for, at andre arealer kan få mere plads og bedre rammer – ”natur-fordeling”). Måske skal der være mulig-hed for at tilføre mere kvælstof på de højereliggende arealer for at kompense-re for udbyttetabet på strandengene. Det vil måske kræve et fælles virkemiddel, der kan sikre, at der ikke sker en utilsigt-et udledning til fjorden. Noget vil kunne lade sig gøre under den regulering og forvaltning, vi har i dag. Andet vil kræve en ændret tilgang hos de relevante ak-tører og lovgivningsmæssige og måske også økonomiske rammer, der i højere grad fremmer jordmobilitet.

areaLprIOrIterING

Projektet ”Arealprioritering” blev gennem-ført i 2014-17 i samarbejde mellem Tek-nologirådet, AAU og Velux-fonden. Projektet blev gennemført med Tekno-logirådets metode for offentlig debat og innovation. Metoden består i, at der i for-hold til et givet samfundsmæssigt pro-blem arrangeres en flerårig proces med forskningsbaseret udredning, debat med organisationer (NGO’ere), offentlige myn-digheder og borgertopmøde med 250 repræsentativt udvalgte danskere. Ende-lig er der debat med det relevante Folke-tingsudvalg over flere omgange, to tv-dækkede høringer på Christiansborg, hvor politikere udspørger eksperter og ende-lig deltagelse i Folkemøde på Bornholm og Naturmøde i Hirtshals. Efter denne omfattende debatperiode og erfaringsopsamling blev alle ideer sammenskrevet og søgt perspektiveret i en række anbefalinger. Problemet i projektet var, at Danmark er for lille i areal til de ønsker der er til den fremtidige arealanvendelse. Formu-

fokusområdet i projektet ”Landbruget i Landskabet” var at skabe en udviklingsplan på områdeniveau som samtidigt skal skabe mere sammenhængende natur og infrastruktur og med brug af jordfordeling som metode til at realisere disse områdevise forandringer. En bedre koordinering mellem de forskellige skalatrin kan sikre sammenhængskraft i planlægningen. Kilde: Eide, 2015.

Principskitse fra projektet ”Landbruget i landskabet” til at vise princip i at arbejde med udviklingsperspektiver og -retninger for en heltidsbedrift. Kilde: Eide, 2015.


JOrDFOrDeLING

leret lakonisk blev den første konklusion fra udredningen, at Danmark behøver et areal, der er 140 procent i forhold til de nuværende 100 procent. Hovedresultat fra processen blev fremlagt ved en af-slutningskonference og blev formuleret i ønsket om, at staten melder ud med en samlet strategi for arealanvendelsen og tager aktivt ansvar i forhold til nationale værdier som urørt natur, særlig værdi-fulde natur- og kulturlandskaber, klima-sikring, placering af vindmøller samt ud-viklings- og afviklingsområder. Lokale helhedsløsninger, der bygger på multifunktionalitet, dialog og forhand-linger, må gennemføres inden for ram-merne af kommuneplanerne. Og her må der i højere grad differentieres i det åbne land med forskellige arealprioriteringer inden for rammerne af den nationale strategi. Denne differentierede planlæg-ning for udvikling og vækst i det åbne land vil afspejle prioriteringerne af om-rådernes anvendelse med følgende kate-gorier: Udbygning, miljøtilpasning, sår-bare landskaber, udflytningsområder, ud-viklingsområder og afviklingsområder. Til at nå dette kom der 12 anbefalin-ger fra projektet Arealprioritering. Fem af disse har særlig betydning i forhold til emnet målrettet og multifunktionel jordfordeling:

pLaNLÆGNING I Det åBNe LaND

Opdelingen af Danmark i byzone, som-merhusområder og landzone er util-strækkelig. Gennem kommuneplanlæg-ningen bør det åbne land opdeles i om-råder, hvor der for hvert område sættes lokale mål og retningslinjer for arealan-vendelsen og landzoneadministrationen. Dermed får kommunen og dens borgere et fælles grundlag for at fremme en øn-sket udvikling. Kommunen får samtidig et forbedret grundlag, både når der investeres i naturpleje, friluftsliv og fler-sidig anvendelse af samme areal, og når der skal tages stilling til grundejernes ansøgninger om landzonetilladelse. Og landmænd og ejere af fast ejendom får større investeringssikkerhed. I områder, der udpeges som primære for landbrug og skovbrug, bør der også sikres miljø-rigtige placeringer til moderne produkti-onsanlæg for at undgå nabokonflikter og

unødig transport gennem landsbyer og på offentlige veje.

GrøNt DaNMarkskOrt

Udpegningen af mere sammenhængende naturområder og grønne korridorer bør ske i tæt samarbejde mellem kommuner, stat og andre interessenter. De udpegede områder bør friholdes for aktiviteter, der forringer muligheden for senere at virke-liggøre naturplanerne, og kommunerne behøver stærkere virkemidler for at rea-lisere planerne. Naturpleje som drifts-gren bør gøres mere rentabel – med ad-gang for flere aktører.

LaNDBrUG OG MILJø

Forbedrede kort over jordens evne til at optage og tilbageholde næringsstoffer kan bane vej for en bedre fordeling af landbrugsarealerne og samtidig frigøre mere marginal jord til naturprojekter og rekreative formål.

erstatNINGsNatUr

I enkelte tilfælde kan arealer med beskyt-tede naturtyper erstattes med andre om-råder, der er større og samlet set bidra-ger mere til en rig og mangfoldig natur.

JOrDFOrDeLING OG JOrDpULJer

Aftaler om jordfordeling er et velegnet

redskab til at skabe bedre balance mel-lem forskellige formål. Landmænd kan bytte sig til mere robuste og sammen-hængende marker og afhænde områder, hvor man i fremtiden ikke ønsker land-brugsudvikling. Arealer kan frigøres fx til mere skov, naturområder eller nye aktiviteter i det åbne land. Det anbefales at både staten og kommunerne opretter puljer af opkøbt jord, der kan fremme jordfordeling og tilbydes i bytte for area-ler, som ønskes anvendt til nye formål. De øvrige anbefalinger vedrører efter-syn af love og støtteordninger, energipro-duktion, klimatilpasning og skovpolitik.

kapacItetsOpByGNING er NøDveNDIG

Der er et politisk momentum lige nu, hvor der er bred interesse – måske for en landsdækkende indsats – for mere lokalt målrettet jordfordeling, der gen-nem årtier har dokumenteret sin værdi til at skabe forandringer på et frivilligt grundlag. Såvel teorien som politikken peger dog på, at den faktor der særlig skal udbygges for at fremme jordmobiliteten til multifunktionel implementering, er kendskab og kapacitet. Her er der en stor indsats at gøre for politikerne. Der skal (gen-)etableres ordninger,

Dialog og information er nøgleord i jordfordelinger, som her ved et indledende møde til en jordfordeling i forbindelse med Års omfartsvej. foto: Sophie Dige Iversen


som fremmer frivillig deltagelse uden afgifter samt ejendomstransaktioner til rene jordpriser, således at princippet om ”fordele ved deltagelse” kan fasthol-des. Helt afgørende er tillige at der bliver uddannet flere forhandlere med en bred ejendomsjuridisk kompetence, der gør dem egnede til at forhandle – på ”åsted-et” og ude i landskabet – helhedsløsnin-ger på plads med lodsejerne og deres fremtidsplaner i centrum. Landinspek-tører har traditionelt været gode til disse forhandlinger på grund af deres kompetenceprofil som samtidige eks-perter i ”RUM” (kortlægning, reference-systemer, opmåling, afsætning) og ”RET” (planjura, ejendomsret og –udformning) samt evne til at skabe løsninger i skala 1:1 med de berørte med respekt for både privatretlige og offentretlige hensyn. Kapacitetsopbygning med flere med-arbejdere til planlægning og matrikulær berigtigelse skal understøttes af en myn-dighedsudøvelse med visse frihedsgra-der til lodsejerudvalg og planlægger til at finde fleksible løsninger. Det vil dog være afgørende for udbred-else af jordfordelingsredskabet at fast-holde den enkle forhandlingsform og de understøttende virkemidler, der formid-ler helhedsløsninger. Den helt store ud-fordring bliver at få de offentlige sektor-myndigheder til at give lidt slip på de-tailstyring og sektortænkning for i stedet at fokusere mere på sammenhæng og helhed i de forhandlede og ofte kreative, men lokalt forankrede løsninger. Det vil kræve en indsats på ”jordre-form-niveau”.

Referencer:Finn Arler (og Michael Rasmussen, Esben Munk Sørensen): Prioritering af Danmarks areal i fremtiden: Afsluttende rapport fra projektet, Teknologirådet, 2017.

Trine Eide m.fl.: Landbruget i Landskabet: Et samarbejde om muligheder og udfor-dringer i fremtidens åbne land, 2015.

Niels Otto Haldrup: Agreement based land consolidation - In perspective of new modes of governance. Land use policy, årg. 46, 2015.

Udvalgte – målrettede og multifunktionelle – jordfordelingssager:

Skjern Å (1987-2003):Forbedring af vandmiljøet, naturgenopretning med genetablering af buet forløb til afløsning af udrettede vandløb samt formidling af rekreative interesser og støtte-punkter for friluftslivet.Vildsted Sø (1987-2005):Forbedring af vandmiljø, genetablering af sø, rekreative punktanlæg og stisystemer.

elmelund Skov (2001-2013):Grundvandsbeskyttelse, bynær skovrejsning og udflytning af intensiv landbrugs-virksomhed.

Års omfartsvej (2014-2017):Etablering af kommunal omfartsvej, erstatningsnatur, byudvikling, naturpleje, klimatilpasning, arronderingsforbedringer og erstatningsskov.

kastbjerg Ådal (2008-2011):Vandmiljøforbedring og Naturpleje i Natura 2000, naturgenopretning samt natur-formidling, herunder arealer og til stiforbindelser og p-pladser.

egå engsø (2002-2004):Nyanlæg af højklasset vej, erhver6else af arealer til motorvej, naturgenopretning, vådområdeetablering, vandmiljøforbedring og klimasikring af byområder. Jordfor-delingsforhandlinger og ekspropriation.

Disse sager har alle haft et samtidigt og markant element af arronderingsforbed-ring og strukturtilpasning for de berørte landbrug. I praksis er der siden 1990 rigtig mange eksempler på tilsvarende (tidsrummet omfatter hele projektets tidshorisont – afgørende jordfordelingsforhandlinger frem til kendelse var typisk et halvt år pr. sag).

Morten Hartvigsen: Land Consolidation and Land Banking in Denmark: Tradi-tion, Multi-purpose and Perspectives. Danish Journal of Geoinformatics and Land Management, 2014.

Anne Kristine Munk Mouritzen: Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab: en bæredygtig løsning for både landbrug, miljø og kulturmiljø. Aalborg Universitetsforlag, 2003.

Esben Munk Sørensen: Lokal Landbrugs-planlægning – en undersøgelse af dansk jordfordelingspraksis. Aalborg Universi-tetsforlag, 1988.

Jan Nymark Thaysen m.fl.: Struktur- og miljøtilpasning i lokale landbrugsområder: med særlig fokus

på indsatsområder for drikkevandsbe-skyttelse. Skov og Landskab, Køben-havns Universitet, 2003.

Landinspektør Esben Munk Sørensen er forsker og underviser på landinspektør-uddannelsen på Aalborg Universitet, og har i mange år beskæftiget sig indgående med jordfordeling.


cOLLectIve IMpact – Det åBNe

LaND sOM DOBBeLt ressOUrce

”Nogle samfundsproblemer er for komplek-se til, at én organisation eller person kan løse dem alene. Fælles problemer skal løses i fællesskab på tværs af interesser og ak-tører. Og de skal løses med det langsigtede mål og den varige forandring for øje. Col-lective Impact er en ny arbejdsform til at løse fælles udfordringer i fællesskab. Med Collective Impact arbejder alle, der bør og kan, sammen hen imod en række fælles, langsigtede og målbare mål. Det handler om at skabe forandring, der både kan ses og mærkes”. Sådan lyder den officielle baggrund for,

JOrDFOrDeLING · TEKST: JAN NYmARK THAYSEN OG KARSTEN L. WILLEBERG-NIELSEN

Udvikling af jordfordeling – på vej mod en ny jordreform?Centrale aktører og interesseorganisationer inden for det åbne lands udvikling har sat en ambitiøs dagsorden. Hvis de politiske mål om bæredygtig fødevareproduk-tion, vedvarende energiproduktion, øget biodiversitet, landdistriktsudvikling, bedre bosætnings- og adgangsmuligheder, drikkevands- og råstofindvinding m.m. skal realiseres, er der behov for at gennemføre en landsdækkende, rullende jord-reform, så ejerskab og brugsrettigheder til jord tilpasses de politiske ønsker og mål for den fremtidige arealanvendelse. Et af de første nødvendige skridt er at udvikle jordfordelingsinstrumentet og arealforvaltningen, så der lokalt kan planlægges og gennemføres forhandlingsprocesser med lodsejere og brugere, der kan resultere i aftaler om jordfordeling og arealanvendelse tilpasset en lokal udviklingsplan.

at 11 organisationer (Bæredygtigt Land-brug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sports-fiskerforbund, Dansk Ornitologisk Fore-ning, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Realdania) gik sammen under titlen ”det åbne land som dobbelt ressource” om i perioden 2015-2018 bl.a. at gen-nemføre tre demonstrationsprojekter om multifunktionel jordfordeling, hvor par-terne demonstrerer, hvordan jordfordeling – som gennemføres velplanlagt og ud fra brede samfundsøkonomiske interesser – kan gennemføres, så forskellige arealan-

vendelser understøtter hinanden, og der-med optimerer brugen af det åbne land.

JOrDFOrDeLING I tre

DeMONstratIONsprOJekter

Gennemførelsen af jordfordelingerne i de tre demonstrationsprojekter blev igang-sat i maj måned 2015, efter at der havde været afholdt fælles indledende lodsejer-møde i hvert af områderne, hvor lods-ejerne blev orienteret om formålet. En forudgående proces havde inden igang-sættelsen af jordfordelingerne resulteret i valget af de tre aktuelle lokaliteter, der blev Nordfjends i Skive Kommune, Klim i Jammerbugt Kommune samt Lønborg

Da der pt. pågår evaluering af de Col-lective Impact-jordfordelinger, som er nævnt i denne artikel, er artiklen ikke udtryk for evalueringsforskernes eller Collective Impact-aktørernes synspunkter, men er alene forfat-ternes, og er i øvrigt ikke kun baseret på erfaringer fra Collective Impact jordfordelingerne.


Hede i Ringkjøbing-Skjern Kommune. Således var der gennemført en indle-dende screening af de enkelte områder i forhold til deres potentialer for gennem-førelse af multifunktionel jordfordeling, hvilket var en velovervejet og fornuftig gardering mod, at jordfordelingernes om-fang skulle blive begrænset. Selvom om-råderne umiddelbart indeholdt poten-

NOrDFJENDs I sKIvE KOMMuNE

Jordfordelingen havde skæringsdag d. 1. april 2018. Der var 27 deltag-ende ejendomme, og der blev om-lagt 78,53 ha til en samlet værdi på 9.307.074 kr.

Skive Kommune har ved projektets for-mulering defineret området på Nord-fjends som fokusområde i lyset af om-rådets potentiale for landsbyudvikling, skovrejsning, øget biodiversitet og re-kreative muligheder. Det er endvidere prioriteret at optimere landbrugsbe-drifternes arrondering i det tilstøden-de landbrugsområde. Det multifunktionelle udbytte op-nås ved flere tiltag. Ved Hald by er-hverver Skive Kommune et areal på 9,1 ha med henblik på skovrejsning. Umiddelbart syd for Hald by er der indgået aftaler, som gør det muligt at etablere stiforbindelse til sikring af en rekreativ forbindelse mellem Hald by og Ørslev Kloster skov. Vest for Hald er der indgået aftaler om etablering af offentlig sti, som forbinder Fælled-vej og Majgårdsvej forbi to mindre søer. Herudover opnår en række land-brugsejendomme supplering og bedre arrondering. Yderligere blev der ved Bruddal Bakker indgået projektaftale om ekstensivering af et landbrugsare-al på ca. 2,9 ha, hvorved der kunne etableres sammenhæng med eksiste-rende naturområde.


JOrDFOrDeLING

tiale, er det ikke i sig selv nogen garanti for at kunne sikre en bred og multifunk-tionel jordfordeling, da eksempelvis jord-mobiliteten i områderne er en vigtig for-udsætning, og kan være vanskelig at vur-dere inden selve forhandlingsfasen igangsættes og konkretiseres. De arealmæssige resultater af de tre jordfordelinger er i kort form præsente-ret i faktabokse og planer nedenfor.

UDvIkLING aF JOrDFOrDeLINGsreDskaBet

Resultaterne, erfaringerne og anbefalin-

gerne fra Collective Impact-jordfordelin-gerne er i skrivende stund i gang med at blive formuleret. Et af de afgørende forhold omkring Collective Impact-jord-fordelingerne er, at disse fra start til slut er fulgt og dokumenteret af en bredt sam-mensat forskningsgruppe, således at de samfundsmæssige gevinster ved jordfor-deling i forhold til bedriftsøkonomi, na-turkvalitet, vandmiljø, rekreative værdier og landdistriktsudvikling m.m. kvantifi-ceres. Det bliver afgørende i forhold til at kunne opretholde det positive politi-

KLIM I JAMMErBuGT KOMMuNE

Jordfordelingen havde skærings-dag d. 1. februar 2018. Der var 34 deltagende ejendomme, og der blev omlagt i alt 102,90 ha til samlet værdi på 10.754.450 kr.

Jammerbugt Kommune har ved projek-tets formulering defineret området med Klim Klitplantage som fokusområde i lyset af områdets potentiale for biodi-versitet og rekreative muligheder. Yder-ligere er det prioriteret at optimere land-brugsbedrifternes arrondering i det til-stødende landbrugsområde. Jordfordel-ingsprocessen har afdækket, at områ-det i klitplantagen er kendetegnet ved betydelige arealer, der er registreret som frijord, og derfor kan ejes uden at være tillagt en landbrugsejendom. Det for-hold, samt at der er attraktiv kronvildt-jagt i området, medfører, at stort set ingen ønsker at sælge areal i klitom-rådet, og at der derfor har vist sig be-grænset jordmobilitet i dette område. Trods disse forhold lykkedes det at erhverve to parceller i klitområ-det. Den ene blev solgt som del af en projektaftale om ekstensivering af landbrugsdriften på et ca. 49 ha stort areal, mens den anden blev købt af Jammerbugt Kommune, som heref-ter etablerer stiforbindelse gennem parcellen og et udsigtspunkt. Jordfordelingens planområde om-fattede ligeledes landbrugsarealer syd for Klim Klitplantage. Her viste det sig, at en del lodsejere var motiveret for omlægninger, som forbedrer deres ejendommes udformning. I en række lokaliteter er lodsejere blevet enige om kombination af køb og salg, som tilgodeser de ønsker for ejendomsfor-andring, de hver især har. Der er såle-des opnået arronderingsforbedringer, som optimerer landbrugsdriften ved samling af areal nær bedriftens byg-ninger, hvilket reducerer landbrugs-trafik på offentlig vej. Nettosælgere har herved tilpasset deres ejendom til mindre areal – i nogle tilfælde som forberedelse til senere salg.


ske fokus, der er på jordfordelingsinstru-mentet.

taNker OM FreMtIDIG prOces

OG FOrvaLtNING

Jordfordeling er i dag et effektivt værktøj til at realisere både strukturforbedringer med fokus på at forbedre jordbrugser-hvervenes arrondering, og fx naturgen-opretnings- og vådområdeprojekter, hvor fokus er at sikre en særlig arealanvendel-se fremadrettet. Men der er behov for at udvikle anvendelsen af jordfordelings-værktøjet i forhold til at sikre en multi-funktionel arealanvendelse, hvor de sam-me arealer tjener flere samfundsbehov samtidig. For at sikre en multifunktionel jordfordeling er der – udover behovet for at udvikle selve jordfordelingsinstrumen-tet som beskrevet ovenfor – også behov

LøNBOrG HEDE I rINGKJøBING-sKJErN KOMMuNE

Jordfordelingen havde skæringsdag d. 1. marts 2018. Der var seks deltagende ejendomme, og der blev omlagt i alt 29,21 ha med samlet værdi på 3.314.516 kr.

På Lønborg Hede erhvervede Naturstyrelsen en enkelt parcel, og arealet skal inddrages i styrelsens samlede naturområde. Den sælgende lodsejer erhvervede erstatningsjord tættere på hovedejendommen, og har således opnået en forbedret arrondering. Naturstyrelsen erhvervede ligeledes ca. 18 ha landbrugsjord, der kan indgå i fremtidige forhandlinger om øvrige arealer på heden. Som det fremgår, blev det til en noget begrænset jordfordelingsindsats i Lønborg Hede-området. Det skyldes ikke, at indsatsen her har været nedprioriteret, men overordnet blev området et klassisk eksempel på, at lodsejernes tillid til proces-sen er afgørende for succes. Lønborg Hede er beliggende lidt syd for Skjern Å, og selvom det snart er 20 år siden, at vedtagelsen af en anlægslov afsluttede naturgen-opretningsprojektet i ådalen, er ”sårene” fra dengang endnu ikke helet. Eksempler på forskelsbehandling blev fremhævet af lodsejerne, hvis mistillid derfor var stor til offentligt initierede projekter, hvilket naturligvis ikke er gavnligt for en frivillig jordfordelingsproces, der er baseret på tillid mellem parterne.


JOrDFOrDeLING

for at sikre jordfordelingsplanlæggerens værktøjskasse til at omfatte de aftalety-per, der vil være aktuelle i den givne sag. Når der traditionelt gennemføres pro-jektjordfordelinger, er der som regel ét specifikt formål, som jordfordelingen skal medvirke til at realisere. Det kan eksem-pelvis være jordfordelinger til etablering af infrastrukturanlæg, vådområdeetab-lering, skovrejsning, drikkevandsbeskyt-telse samt naturgenopretning. Disse pro-jektjordfordelinger indeholder ofte en række vilkår, der tinglyses som en inte-greret del af jordfordelingskendelsen. I naturgenopretningsprojektet ved Kast-bjerg Ådal, et Naturstyrelsen-projekt under Miljømilliarden, hvor Orbicon gennem-førte en række jordfordelinger omfattende ca. 530 ha – blev der eksempelvis tinglystdeklarationer/aftaler om naturgenopret-ning og miljøvenlig drift af projektberørte arealer, og lodsejerne blev afregnet med engangserstatninger i lighed med pro-jektkonceptet for vådområderne under VMP II. Modeller for brugsretsaftaler er således velkendt og velafprøvet i Danmark. Der er med andre ord tradition for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om særlig, til-

passet arealanvendelse mod kompensa-tion (enten engangs- eller årlig). Men dyrkningsaftalerne administreres af for-skellige forvaltningsorganer på enten na-tionalt eller lokalt niveau, og efter for-skellige forvaltningsprincipper og efter forskellige finansieringsformer, hvorfor der ikke eksisterer en veludviklet praksis

for at inddrage hele spektret af mulige dyrkningsaftaler i jordfordeling. Fordelene herved forekommer ellers meget oplagte. Dels kan dyrkningsaftaler være et velegnet alternativ i de situatio-

ner, hvor den nuværende lodsejer ønsker at beholde adkomsten/ejendomsretten, men er indstillet på at tilpasse arealan-vendelsen, dels kan frivillige dyrknings-aftaler være et supplement til multifunk-tionel jordfordeling i de situationer, hvor opkøbte arealer jordfordeles til nye lods-ejere pålagt relevante rådighedsind-

skrænkninger, således at jorderne over-tages på skæringsdatoen med disse dyrk-nings- eller arealanvendelsesrestriktioner. Udover en større værktøjskasse, skal jordfordelingsplanlæggerens rolle og man-

Arealanvendelsesforhandleren skal kunne for-handle på mange forskellige niveauer og med mange forskellige interessenter og aktører for at kunne lykkes med multifunktionel jordfordeling. Kilde: Karsten L. Willeberg-Nielsen.

”For os er der ingen tvivl om, at landinspektører med de-res kompetencer og position med indgående kendskab til ejendoms- og arealforvaltning, kan få en nøglerolle både som arealanvendelsesforhandler i forhandlings- og realiseringsfasen, men også i planlægnings- og finansie-ringsprocessen som sparringspartner ved tilvejebringelse af forudgående lokale udviklingsplaner”Jan Nymark Thaysen og Karsten L. Willeberg-Nielsen


dat også udvides til at realisere den lokale udviklingsplan. Det bør således være jord-fordelingsplanlæggernes – eller mere kor-rekt arealanvendelsesforhandlerens – mål, at der gennem forhandlinger med relevante myndigheder og interesseor-ganisationer m.fl. fastlægges en lokal udviklingsplan, der er en fysisk plan, der foreskriver mål for arealanvendelsen og anviser/finansierer handlinger, og at den-ne plan og økonomi udgør forhandlings-mandatet for vedkommende ”arealan-vendelsesforhandler”, når der forhandles ved køkkenbordene hos de enkelte lods-ejere. Det afgørende i denne sammenhæng er ikke om arealanvendelsesforhandleren er ansat i kommunen, hos den privatprak-tiserende landinspektør, hos den lokale landboforening, eller som ”freelance” af det offentligt-privat partnerskab, der har til formål at realisere den lokale udvik-lingsplan. Det afgørende er, at arealan-vendelsesforhandleren har tilstrækkeligt mandat og manøvrerum til at indgå af-taler om ejerskab og driftsaftaler for arealerne i lokalområdet. Men for os er der ingen tvivl om, at landinspektører med deres kompetencer og position med indgående kendskab til ejendoms- og arealforvaltning, kan få en nøglerolle både som arealanvendelsesforhandler i forhandlings- og realiseringsfasen, men også i planlægnings- og finansieringspro-cessen som sparringspartner ved tilveje-bringelse af forudgående lokale udvik-lingsplaner. Med til udviklingen af multifunktionel jordfordeling hører således også overve-jelser om organisering, administration, facilitering, kommunernes rolle osv. De tre jordfordelingsprojekter beskrevet ovenfor, og den forskningsmæssige doku-mentation og formidling af resultaterne

fra disse, vil forhåbentlig også bidrage hertil, ligesom et kommende EU-medfi-nansieret samarbejdsprojekt i Himmer-land mellem bl.a. otte kommuner, Na-turstyrelsen og Collective Impact, hvor videreudvikling af jordfordelingspraksis også indgår, vil fokusere på anbefalinger til det administrative og forvaltnings-mæssige set-up.

perspektIver I FOrHOLD tIL Ny JOrDreFOrM

Det er afgørende vigtigt at det lykkes at udvikle jordfordeling, arealanvendelses-aftaler og arealforvaltningen på en så-dan måde, at det kan blive effektive værk-tøjer til at realisere den arealanvendelse, som den lokale udviklingsplan foreskri-ver og som der er afsat tid og ressourcer til i samme plan. Hvis vi i Danmark bl.a. skal lykkes med;• atskabenynaturderigtigesteder,så- ledes at der fx. kan dannes grønne spredningskorridorer, der forbinder eksisterende større, sammenhængende naturområder (Det grønne Danmarks- kort),• atskabeomkostningseffektiveklima- sikrings- og skybrudsløsninger (fx midlertidigt oversvømmede arealer i det åbne land som bufferzoner for regn- vand fra byerne efter skybrud, der samtidig kan bidrage til at øge biodi- versiteten), eller• atskabeinnovativeenergi-ogproduk- tionsområder og -miljøer i det åbne land, der også fungerer som videns- og forarbejdningsklynger, der samtidig giver vækst hos en lang række følge- erhverv (som vi har haft held med på vindmølle- og biogasområdet), … så er det nødvendigt med en national prioritering, finansiering og plan for udviklingen i det åbne land på lang sigt (de næste 50-100 år).

Som beskrevet i dette fagblad (nr. 1-2018, side 24-28) finder flere centrale aktører inden for det åbne lands udvik-ling, at tiden er inde til en ny jordreform, der ligesom for over 200 år siden, hvor udskiftningen blev gennemført har fokus på at tilpasse landbrugsstrukturen, ejer- og brugerforholdene samt arealanven-delsen i det åbne land for bedst muligt at kunne tilgodese samfundets behov for goder i form af fødevarer, energi, biodi-versitet, rekreation, oplevelser, bosteder osv. (i uprioriteret rækkefølge). Arealan-vendelsesforhandleren, den lokale ud-viklingsplan og jordfordelingsinstrumen-tet vil igen ligesom ved udskiftningen spille en afgørende rolle i forhold til, at vi som land igen lykkes med en gennem-gribende jordreform og bæredygtig til-pasning og omstilling af arealanvendelsen. Om 50-75 år skal historiebøgerne så-ledes gerne berette, at vi i 2020 startede på at gennemføre endnu en visionær landsdækkende jordreform, der sikrede en bæredygtig og multifunktionel areal-anvendelse, som var en væsentlig forud-sætning for, at der både lokalt, regionalt og nationalt fortsat var udvikling og vækst, og at Danmark trods sit begræn-sede areal – kunne opretholde vores po-sition som førende globalt inden for ud-vikling, forædling og innovation af bl.a. fødevarer og vedvarende energi, sam-tidig med, at der blev skabt grundlag for en forøgelse af kvaliteten af natur, miljø, klima, rekreation, landskab, lands-byer m.m.

Forfatterne er begge landinspektører. Jan Nymark Thaysen (t.v.) er markedschef hos Orbicon A/S, mens Karsten L. Wille-berg-Nielsen er afdelings- og projektchef hos Mølbak Landinspektører A/S.

”Om 50-75 år skal historiebøgerne således gerne berette, at vi i 2020 startede på at gennemføre endnu en visionær landsdækkende jordreform, der sikrede en bæredygtig og multifunktionel arealanvendelse”Jan Nymark Thaysen og Karsten L. Willeberg-Nielsen


FIG kONGres · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Indtryk fra IstanbulEt mere strømlinet program og færre internationale deltagere. Det var to af kendetegnene ved fIG’s nyligt afholdte kongres, som i stil med tidligere bød på hundredvis af præsentationer og oplagte muligheder for at netværke på tværs af landegrænser.

Som det er sædvane ved den slags internationale konferencer, bød åbnings-sessionen på et lokalt kulturelt indslag. Tyrkerne valgte dansen. foto: fIG


ed det overordnede tema ”Embracing our smart world where the conti-nents connect: enhancing

the geospatial maturity of societies” gen-nemførte den internationale landinspek-tørorganisation FIG (Fédération Interna-tionale des Géomètres) i perioden 6.-11. maj 2018 i Istanbul, Tyrkiet, sin 26. kon-gres. Deltagerne kom fra hele 96 forskellige lande, og FIG-kongressen manifesterede sig dermed endnu engang som et vaske-ægte globalt arrangement. I alt omkring 2.300 deltagere havde taget turen til Tyr-kiets store metropol for at møde fagfællerog tage del i det omfangsrige konferen-ceprogram – et deltagerantal som stort set svarer til fremmødet på den foregå-ende kongres i Kuala Lumpur, Malaysia, i 2014. Én markant forskel var der dog på dette års kongres sammenlignet med den fore-gående, nemlig fordelingen af interna-tionale kontra nationale deltagere. Blot 8-900 af de mere end 2.000 deltagere var udenlandske besøgende, mens resten var tyrkere – en kendsgerning som tydeligt kom til udtryk allerede ved åbningscere-monien, hvor værtslandets nationalme-lodi blev afsunget og højrøstet istemt af en stor del af forsamlingen. Årsagen til at der denne gang kun var cirka halvt så mange internationale del-tagere sammenlignet med 2014-kongres-sen, skal givetvis findes i valg af værts-land. Flere deltagere gav således udtryk for, at deres delegationer var omtrent halveret i forhold til tidligere, primært af politiske årsager på grund af valg af værtsland. Frygt for terror – berettiget eller ej – har givetvis også spillet ind på nogle potentielle deltageres lyst til at rej-se til Istanbul. Og derudover betød bøvl med at få godkendt indrejsepapirer til Tyrkiet, at et betydeligt antal især afri-kanske deltagere måtte blive hjemme, selvom de faktisk havde tilmeldt sig ar-rangementet. Set med danske øjne er Istanbul en noget mere overkommelig destination sammenlignet med Kuala Lumpur, både tidsmæssigt og økonomisk. Danmark gik da også imod tendensen med færre del-tagere ved at være repræsenteret med 15

personer, hvilket er tre flere end i 2014 (det københavnsk baserede FIG-sekreta-riat er ikke medregnet i disse tal).

NOGet FOr eNHver sMaG

Med mere end 400 faglige sessioner dæk-kende hele professionens brede arbejds-felt var der rigeligt at vælge imellem for videbegærlige landinspektører. Session-erne blev typisk gennemført i ti parallellespor, hvilket generelt er færre end tidlig-ere. Dermed imødekommer arrangører-ne den kritik, som har været rejst af et for stort antal parallelle sessioner, som

dels har gjort det vanskeligt for delta-gerne at vælge session, og dels har givet tyndere besatte sessioner. Indtrykket er da også, at sessionerne generelt var godt besøgte. Som det er set ved tilsvarende konfe-rencer, var det også i Istanbul ærgerligt at kunne konstatere, at påfaldende mange oplægsholdere ikke dukker op til den session, hvor de skal præsentere deres paper. Derfor måtte en del sessioner på improvisatorisk vis omarrangeres eller ganske enkelt forkortes.

Øverst: Et bredt udvalg af udstillere bidrog positivt til den samlede konference, bl.a. standen Nordic foreign Aid, hvor norske Kartverket og svenske Lantmäteriet var gået sammen om at vise, hvad de to lande kan bidrage med i udlandet af rådgivning om ejendomsregistreringssystemer m.v. Danmark var desværre ikke en del af denne nordiske branding-indsats.Nederst: Når deltagere fra næsten 100 lande er samlet, er der rig lejlighed til at netværke på tværs af grænser og kulturer. fotos: Torben Lund Christensen


FIG kONGres

ette bliver en session, hvor I bag-efter vil kunne sige: Jeg var med!” Sådan indledte ordstyre-

ren, hollandske Kees de Zeeuw den velbe-søgte session Fit-For-Purpose Land Admi-nistration, der blev arrangeret i et sam-arbejde mellem UN-Habitat/Global Land Tool Network, Kadaster (Hollands svar på Geodatastyrelsen) og FIG. Fit-For-Purpose er et begreb og en stra-tegi, som er skabt i erkendelse af, at tra-ditionel landmåling som metode vil være for langsommelig og for dyr, hvis det over-hovedet skal være realistisk at registrere store umatrikulerede arealer inden for en overskuelig periode. Samtidig er høj nøjagtighed ofte ikke afgørende, og be-grebet indebærer derfor, at registreringen af ejendomme kan ske i stor skala via fx luftfotos, alt efter behov – deraf navnet Fit-For-Purpose. I Danmark tager vi det for givet, at der er styr på ejendomsregistrering og rettig-heder til fast ejendom, men i en global

sammenhæng tilhører vi et mindretal på området. Store dele af verdens landareal er således hverken matrikuleret eller til-knyttet formelle ejendomsrettigheder. Det gælder blandt andet i Afrika og store dele af Asien, og det betyder, at million-er og atter millioner af mennesker må leve i stor uvished om deres fremtid. Med alt hvad det indebærer af mangel på ba-sal tryghed om familiens bolig, mang-lende investeringslyst og deraf følgende lavere produktivitet etc. Med eksempler fra bl.a. Sydafrika og Indonesien viste sessionen, at Fit-For-Pur-pose nu for alvor er gået fra pilotforsøgs-stadiet til fuldskalaprojekter. I Sydafrika er 30 procent af jorden uden registrering, hvilket berører 18 millioner personer. På sessionen kom det frem, at erfaringerne fra Sydafrika er, at en nøjagtighed på en halv meter er tilstrækkeligt til at identifi-cere parceller, og til at koble personer og rettigheder til de pågældende parceller. Mange interesser er forbundet med

Fit-For-Purpose tager fart

ejendomsrettigheder, og som flere del-tagere på sessionen nævnte, kræver det politisk vilje at gennemføre ejendomsre-gistrering. Den vilje er til stede i Indo-nesien, der med en kvart milliard ind-byggere har verdens fjerde største be-folkning. Ambitiøse Fit-For-Purpose pro-jekter bliver rullet ud i flere områder i det østasiatiske land, hvor blot 10 pro-cent af jorden er formelt registreret. ”Fit-For-Purpose er for alvor kommet ud af laboratoriet og ud i virkeligheden,” som en deltager formulerede det. Diskussionen på sessionen forløb helt af sig selv. Mange deltagere havde selv noget på hjerte, og da spørgelysten til panelet af eksperter også var stor, kunne Kees de Zeeuw efter den afsatte halvan-den time konstatere, at det var den nem-meste ordstyrertjans han nogensinde havde haft, inden han lukkede ned med ordene: ”Som jeg lovede jer – denne ses-sion vil I huske”.

”Because people matters,” konstaterede professor emeritus Stig Enemark og formulerede dermed med få ord det egentlige formål med fit-for-Purpo-se. Stig Enemark var endnu engang aktiv deltager på fIG-kongressen og holdt bl.a. et indledende oplæg på denne session, hvor han også udgjorde en del af ekspertpanelet.


HvOr KOM DE DANsKE DELTAGErE FrA?15 danskere deltog i FIG-kongressen i Tyrkiet. Danskerne repræsenterede følgende virksomheder og organisationer:

• PraktiserendeLandinspektørersForening:4deltagere• LandinspektørfirmaetLE34A/S:3deltagere• DendanskeLandinspektørforening:2deltagere• AalborgUniversitet:1deltager• Geodatastyrelsen:1deltager• FAO–FN’sfødevareorganisation:1deltager• Lantmäteriet/HögskolaniGävle:1deltager• StyrelsenforDataforsyningogEffektivisering:1deltager• ESRI:1deltager

Derudover var de to danskere fra FIG’s sekretariat i København – sekretariatschef Louise Friis-Hansen samt Claudia Stormoen Pedersen – naturligvis også til stede på kongressen i Istanbul, som var kulminationen på mange måneders intenst sekretariatsarbejde.

DANsKE DELTAGErEs Pr æsENTATIONEr På KONFErENCEN:

gert M. Henningsen, Le34:• ExpropriationofLandRightsforImplementationofMega Infrastructure Projects – the Case of the Fehmarn Belt Con- nection between Denmark and Germany

kenneth Norre, Le34:• TheRoleofthePrivateLand-RelatedSectorinSupporting the 2030 Global Agenda

Stig enemark, Aalborg Universitet• Introduktiontilsessionen”Fit-For-PurposeLandAdministration”

torben Juulsager, DdL:• ReportontheImpactofOpenGeographicalData– Danish Effect Studies

Morten Hartvigsen, FAO:• FAOSupportonLandConsolidationinEuropeandCentral Asia 2000-2018 – Lessons Learned and Way Forward

Jesper Paasch, Lantmäteriet/Högskolan i gävle:• Individual’sMotivationinStandardizationofGeo- graphic Information• 3DCadastresBestPractices,Chapter1:Legalfoundations

Desuden har en række andre danskere bidraget til udar-bejdelse af papers præsenteret på konferencen.

med femern Bælt-forbindelsen som eksempel forklarede Gert m. Henningsen, LE34, om den balancerede danske tilgang til ekspropriation med både respekten for lodsejere og hensynet til samfundsudviklingen.

På en pænt besøgt ”Open Data”-session fortalte DdL-formand Torben Juulsager om danske erfaringer med frie geografiske data. foto: Torben Lund Christensen


Morten Hartvigsen FAO – FN’s fødevare- og landbrugsorganisation

Hvorfor deltager du på FIG-kongressen? Jeg deltager på tre sessioner, og er både oplægsholder og ordstyrer her på konfe-rencen. FAO og FIG har indgået en aftale – et såkaldt Letter of Agreement – som bl.a. indebærer, at FAO løfter en del af programmet på konferencen, og det er her jeg kommer ind i billedet.

Hvad er du især gået efter på kongressen? Primært Land Management-emner i relation til Europa og Centralasien, som er de steder, jeg arbejder for FAO. Men jeg er også gået efter at udvide min ho-risont, og har bl.a. opsøgt oplæg om Fit For Purpose, som i høj grad er designet til brug i Afrika.

Hvad har gjort særligt indtryk? Tankerne bag Fit For Purpose. Jeg tror, vi med fordel kan overføre ideerne her-fra til ”mine” områder, for der er stigen-de problemer med at vedligeholde de kostbare, komplicerede systemer som vi i dag opbygger til registrering af rettig-heder over fast ejendom. Dermed risi-kerer vi, at indsatsen i løbet af nogle år bliver tabt på gulvet. Fit For Purpose

er derimod et ikke-omkostningstungt koncept, og det bør vi lade os inspirere af. Det kræver dog et opgør med både vanetænkning og de økonomiske inte-resser, der er forbundet med præcise, detaljerede opmålinger. Derudover gør det indtryk at se, hvor meget fokus der generelt er på byer hele verden over, mens landdistrikter ikke får den store opmærksomhed og dermed penge.

Morten Knudsen Landinspektørfirmaet kjær

Hvorfor deltager du på FIG-kongressen? Jeg sidder i PLF’s bestyrelse, som er her-nede på en inspirationstur. Det er første gang jeg deltager på en FIG-konference, og jeg må sige, at programmet er utrolig bredt. Det er faktisk ret fascinerende at se, hvor mange forskellige emner vores fag dækker.

Hvad er du især gået efter på kongressen? Det er primært de matrikulære emner, og her har jeg blandt andet fået indblik i kvalitet og informationer i relation til svenskernes arbejde med en 3D-matri-kel. Generelt er det nok mest de nordi-ske oplæg, jeg er gået efter, men jeg har også hørt en del andre indlæg fra vidt forskellige lande.

Hvad har gjort særligt indtryk? Udover de matrikulære emner, især om 3D-matrikel, har det været interessant at få et indtryk af, hvordan andre lande ud-vikler sig inden for vores brede fagom-råde. Jeg er blevet overrasket over, hvor langt fremme nogle lande er på eksem-pelvis Smart City-området med bl.a. førerløse biler. Især har det overrasket mig, at et land som fx Tyrkiet er så langt

fremme på det område, og generelt har jeg fået rokket ved mine forestillinger om, hvem der har førertrøjen på – det er ikke altid de sædvanlige rige, højtudvik-lede lande.

Jesper Paasch Lantmäteriet/Högskolan i gävle

Hvorfor deltager du på FIG-kongressen? Jeg har præsenteret to papers hernede, og derudover er det vigtigt at være til stede for mig for at opbygge mit faglige netværk og vedligeholde mine eksiste-rende kontakter. Derfor har jeg efterhån-den også deltaget i en hel del internatio-nale konferencer, også i FIG-regi.

Hvad er du især gået efter på kongressen? Jeg har fokuseret på Spatial Data Infra-structure, som er mit faglige speciale. Derudover er jeg generelt gået efter Land Management-emner. Det er interessant at se, at vi i høj grad har de samme fag-lige udfordringer på tværs af landegræn-ser, men nogle lande er længere fremme end andre, og her er en konference som denne en vigtig måde til at følge med i den faglige udvikling.

Hvad har gjort særligt indtryk? Det har været interessant at se udvik-lingen inden for indsamling af data via UAV (Unmanned Arial Vehicle, red.) sa-tellitter m.m. Der foregår helt tydeligt en udvikling, hvor dataindsamling sker i større og større skala og til en meget billigere pris end tidligere. Vi står dog fortsat tilbage med to store spørgsmål i den forbindelse: Hvad stiller vi af krav til datakvaliteten, og hvordan håndterer vi opbevaringen – også for eftertiden – af alle vores data?

Vox-Pop Danske indtryk

FIG kONGres


tysker Ny MaND I spIDseN FOr FIG»Den internationale landinspektørsamfund vil de kommende fire år blive ledet af tyske Rudolf Staiger, der fra årsskiftet afløser græske Chryssy Potsiou som FIG-præsident. Det blev afgjort på kongressens generalforsamling, hvor Staiger vandt over sin eneste modkandidat, new zealandske Brian Coutts. Den 62-årige Rudolf Staiger har siden 2011 været vice-præsi-dent i FIG, og han kender dermed organisationen indgående. Staiger er landmålingsprofessor ved Bochum Universitet og blandt hans faglige interesse-områder er opmålingsinstrumen-ter og opmålingssystemer.

syDaFrIka skaL aFHOLDe NÆste FIG-kONGres»På FIG-kongressens generalforsamling blev det også afgjort, hvem der skal være vært for den næste FIG-kongres i 2022. To byer havde lagt billet ind på arrangementet – Orlando i Flo-rida, USA, og Cape Town i Sydafrika. ”Begge byer præsentere-de sig godt, det var to meget stærke bud,” siger DdL-formand Torben Juulsager, der på Danmarks vegne valgte at stemme på Cape Town, som også løb af med flertallet af stemmer og dermed sikrede sig værtskabet. ”Jeg synes den sydafrikanske delegation virkede meget entusiastiske og dedikerede på at

FIG’s FAGLIGE KOMMIssIONErFIG har ti permanente kommissioner, som afspejler bredden i professionen globalt set. Kommissionerne fungerer som faglige arbejdsgrupper, og sammen med en række midlerti-digt nedsatte task forces, er kommissionerne der, hvor FIG’s faglige arbejde udvikles.

Overblik over kommissionerne samt danske medlemmer (og hvem de er udpeget af):

Commission 1 – Professional Standards and PracticeDansk repræsentation: Torben Juulsager (DdL), Bent Hulegaard Jensen (AAU)

Commission 2 – Professional education Dansk repræsentation: Michael Tophøj Sørensen (DdL+AAU)

Commission 3 – Spatial Information Management Dansk repræsentation: Line Hvingel (COWI)

Commission 4 – Hydrography Dansk repræsentation: -

Commission 5 – Positioning and Measurement Dansk repræsentation: Jens Peter Cederholm (AAU)

Commission 6 – engineering Surveys Dansk repræsentation: Søren Aage Nørmølle (DdL), Karsten Jensen (AAU)

Commission 7 – Cadastre and Land Management Dansk repræsentation: Christian Thellufsen (DdL), Esben Munk Sørensen (AAU)

Commission 8 – Spatial Planning and Development Dansk repræsentation: Daniel Galland (AAU)

Commission 9 – Valuation and the Management of real estate Dansk repræsentation: Søren Andersen (DdL)

Commission 10 - Construction economics and Management Dansk repræsentation: -

huse kongressen – alt peger på, at de bliver rigtig gode værter for arrangementet,” vurderer Torben Juulsager. I årene imellem kongresserne afholder FIG årlige Working Weeks, som er kon-ferencer i stil med kongresserne, men uden generalforsamling med valg af bl.a. formand og kongresby. Næste års Working Week finder sted i Hanoi, Vietnam, mens de efterfølgende Working Weeks i 2020 og 2021 afholdes i henholdsvis hol-landske Amsterdam og Ghanas hovedstad Accra.


BOGOMtaLe · TEKST: JESPER mAYNTZ PAASCH, LANDINSPEKTØR, mTm, PH.D.

ålet med bogen er at give et overblik samt eksem-pler på forskellige eksiste-rende juridiske og tekniske

løsninger i forbindelse med tredimensio-nel ejendomsdannelse, registrering og visualisering, fx ejerlejligheder. 3D-ejen-domsdannelse er et relativt nyt begreb i udlandet, men der har i de sidste 15 år været en omfattende udvikling og indfø-relse af 3D-ejendomme i form af fx ejer-lejligheder, underjordiske parkeringsan-læg og tunneller i en række lande. Tidligere løsninger har været at an-vende fx servitutter for at sikre retten til at bruge disse anlæg. Der er et øget be-hov for at kunne skabe, sikre og doku-mentere ejer- og brugsretter over og under jorden. 3D-ejendomsregistrering er en måde at administrere komplekse rettig-hedsstrukturer i tætbebyggede områder. Årsagerne er mange, men der er bl.a. et øget tryk på nationale ressourcer og ur-banisering, på grund af tilflytning fra landområderne til byerne. Ifølge FN’s World Health Organisation (WHO) boede 54 % af verdens befolkning i urbane om-råder i 2014, mod 30 % i 1960. WHO an-slår, at om 30 år vil 66 % af verdens be-folkning bo i urbane områder. Bogen, som er en lille sag på 258 sider, giver læseren et overordnet indblik i lov-

mæssige og tekniske forudsætninger for 3D-ejendomsdannelse, registrering, for-valtning og visualisering af disse. Målgruppen er landinspektører, areal- og ejendomsforvaltere, jurister, data-baseadministratorer og andre, som be-skæftiger sig med ejendomsdannelse, forvaltning eller registrering af fast ejen-dom og rettigheder. Bogen er inddelt i 5 kapitler, som be-skriver forskellige hovedområder: Kapi-tel 1, Legal foundations, beskriver forskel-lige juridiske koncepter for 3D-ejendoms-dannelse og indeholder eksempel fra 15 lande i Europa, Asien, Nord- og Sydame-rika, Australien og Mellemøsten. Kapitel 2, Initial Registration of 3D Parcels, be-skriver registrering / tinglysning / kort-lægning af 3D-ejendomme med eksem-pler fra 7 lande. Kapitel 3, 3D Cadastral Information Modelling, beskriver relatio-ner mellem rettigheder og restriktioner og den fysiske virkelighed; fx at et skel kan defineres at følge den udvendige side af en mur eller gå i midten af muren. Be-skrivelserne i kapitlet baseres på ISO-standarden Land Administration Domain Model LADM (ISO 19152:2012) for at beskrive indholdet i matriklen og ting-bogen, samt mere teknisk orienterede standarder som CityGML, IFC og Infra-GML for at beskrive bygningsinformation.

Kapitel 4, Spatial DBMS for 3D Cadastres, beskriver forskellige principper for lag-ring af 3D-geometri, som ikke findes i LADM-standarden, fx voxels og point cloud data og diskuterer karakteristika for databasesystemer for lagring af 3D-data. Kapitel 5, Visualization and New Opportunities, beskriver hvordan fx skel kan visualiseres sammen med bygnings-detaljer, generalisering og præsentation af 3D-detaljer mm. Kapitlerne har forskellige forfattere, som forsker i hver deres respektive spe-cialområder. Totalt har 36 forfattere bi-draget til indholdet. Undertegnede er medforfatter til kapitel 1 og 2. ”Best Practices 3D Cadastres” kan hen-tes gratis som pdf på FIG’s hjemmeside (fig.net). I løbet af efteråret publiceres en kortere version, som også bliver til-gængelig via hjemmesiden, eller som kan bestilles i en trykt udgave.

Best Practices 3D CadastresfIG, den internationale landinspektørorganisation, publicerede i marts en bog om forskellige aspekter ved tredimensionel ejendomsdannelse. Bogens engelske titel er ”Best Practices 3D Cadastres”. Cadastre kan her oversættes med matrikelkort/matrikelregister.


otogrammetri blev anvendt til kort-lægning i Europa fra ca. 1930. I Danmark opdagede vi først i

1960, at det også kunne betale sig at kortlægge fra luften, selv om landet jo er dejligt fladt. Derfor fik Den danske Landinspektør-forening den gode idé at stifte et aktie-selskab, som skulle starte fotogramme-trisk kortlægning i Danmark. Aktierne kunne kun ejes af foreningen og landin-spektører. Startskuddet lød den 1. maj 1961. Firmaet kom til at hedde Landin-spektørernes Luftfotoopmåling A/S (LLO).

De GyLDNe år

Uheldigvis havde landinspektør Ole An-dersen fået samme gode idé. Sammen

Fotogrammetrisk kortlægning – de store fisk åd de små

med Ditlev Valbjørn grundlagde han Aerokort tre måneder tidligere. De kaldte sig derfor Danmarks ældste fotogramme-triske kortlægningsfirma. Ole Andersen forlod snart efter Aerokort og startede et opmålingsfirma. Landinspektørforeningen ansatte Kai Holm som daglig leder af LLO, mens Erik V. Harboe fra bestyrelsen fungerede som direktør frem til 1970, hvor Kai Holm blev direktør. Kai Holm kastede sig over opgaven med ildhu. I løbet af fem år blev der indkøbt et Wild kamera og tre Wild A8 autografer til brug ved udtegning af tekniske kort. I de næste år indkøbtes yderligere en Wild A8 og en Wild A7 (til aerotriangulation) samt et ekstra Wild kamera til farveoptagelser. I 1971 ind-

købtes tilmed en Cessna fotoflyver. Der blev startet eget fotolaboratorium og an-sat fotografer. Da det toppede var der an-sat ni stereooperatører, der arbejdede på skift, og en opmålingsafdeling, der kørte landet rundt med Danmarks første Geo-dimeter. Personalet var i begyndelsen af 1970’erne oppe på i alt 36 ansatte. Men hvor kom arbejdet fra? Jo, de prak-tiserende landinspektører var i denne periode ofte kommunernes rådgivere inden for kortlægning. I 1960’erne skulle der byggemodnes enorme arealer, og når et område fx var over 10 ha, kunne det betale sig at fotografere og udtegne foto-grammetrisk. Landinspektørerne (aktio-nærerne) bestilte simpelthen kortlægning hos LLO. Vi svømmede i arbejde. Jeg kan

Her er historien om, hvordan landinspektørernes initiativer inden for fotogrammetrisk kortlægning i Danmark med tiden blev over-taget af de store ingeniørfirmaer.

kOrtLÆGNING · TEKST: ANDERS fOGHSGAARD, LANDINSPEKTØR

Scankort - LLO Gruppens fotoflyver i Kulusuk lufthavn i Østgrønland, 2000.


huske, at vi ved fotosæsonen 1972 kunne tilbyde nogle opgaver leveret ultimo 1973. Alle regnede med at modtage kortene et par måneder efter april, hvor næsten alle fotos ideelt skulle tages. I 1962 grundlagde Kampsax deres kort-lægningsafdeling under ledelse af land-inspektør Knud Boesen. Firmaet voksede lige så hurtigt som LLO og Aerokort. Da alle tre firmaer havde ”faste kunder” – og der var rigeligt med arbejde – fort-satte konkurrencen på venskabelig vis.

ULvetIDer

Landbohøjskolen havde ikke nogen foto-grammetrisk undervisning i 1960’erne. Der fandtes en uddannelse i Holland ved ITC i Delft. Her blev Kai Holm og Ole Andersen uddannet i 1950’erne og land-inspektørerne Jens Hallund og Anders Foghsgaard i perioden 1966-67. I 1967 blev Hallund ansat hos Kai Holm, i 1969 fulgte Foghsgaard efter. Og i 1970 star-tede Hallund firmaet Scankort sammen med landinspektør Erik H. Petersen, Hellerup. Det blev indledningen til en voksende

kamp om arbejdet. Den 1. april 1970 var Danmarks 1.098 kommuner ved kom-munalreformen reduceret til 278 kom-muner. Nu var mange kommuner store nok til at ansætte en landinspektør eller korttekniker som leder af kortafdelin-gen. De praktiserende landinspektører mistede herved en rådgivningsfunktion, fordi de nye kommunale chefer for kort-afdelingen selv kunne definere behovet for kort. LLO og de tre andre firmaer skulle alt-så fremover ud til kommunerne og sælge kort, og mange kommuner foretrak at indhente flere tilbud. Værst i Aarhus som startede med licitationer! Den opmærk-somme læser vil hurtigt gætte, hvad der skete med priserne.

DIGItaLe kOrt

Det var også Aarhus Kommune, der i 1979 forlangte data udleveret og ikke kun de udtegnede kort. I 1980 fulgte naturgasselskaberne efter med krav om digitalisering. Nu opstod en ny situation: Igen var der masser af arbejde, men der skulle indføres en ny teknologi. Ingen

kOrtLÆGNING

kunne vel beregne, hvad det kostede at omlægge en kortproduktion fra analog til digital. Fremtiden skulle vise, hvor dyrt det var. Ydermere kom der flere firmaer til i branchen: Geomasters fra Odense og Jydsk GDB Aps fra Idom (ved Holstebro). Geoplans nye leder, Peter Normann, havde indset, at der var for mange firma-er i kortbranchen, og pludselig en dag havde Geoplan købt Aerokort og Geo-masters, vistnok på samme dag! Des-uden overtog de Jydsk GDB, da dette gik konkurs. Men investeringerne blev stadig større. Der skulle købes Zeiss Planicomper til digitaliseringen og senere digitale ka-meraer, som kostede mange millioner kroner. I løbet af 1990’erne lagde Geo-plan sin kortproduktion i Indien. I 1992 flyttede LLO og Scankort sammen i Tås-trup Stationscenter i håb om, at stordrift kunne dække de forøgede udgifter. Det lykkedes at holde skruen i vandet indtil 2009, hvor Scankort gik konkurs. LLO var på det tidspunkt ude af billedet. Det store norske kortlægningsfirma BLOM startede i 1998 BlomInfo i Køben-havn. Næsten hele personalet kom fra Geoplan, som derefter gik trange tider i møde. Kampsax blev delt op i en entre-prenørafdeling og ingeniørfirmaet Kamp-sax. Sidstnævnte blev i 2002 opkøbt af COWI, som hermed overtog det gamle Geoplan med alle kortlægningsfacilite-terne. BLOM besluttede i 2012 at afhænde BlomInfo til det danske ingeniørfirma NIRAS. Dette firma udfører i dag vektor-kortlægning og lidt luftfoto.

stateN sOM LeveraNDør

Siden 2013 har staten i samarbejde med kommunerne stået for leverance af digi-tale kortdata til kommuner, regioner, statog andre brugere. Digitale kortdata dis-tribueres gratis til alle. Kortdatabasen bliver ajourført hvert år ved udnyttelse af en landsdækkende forårsfotografering. Derudover fotograferes hele landet efter løvspring til brug for ortofotos. Der tages ligeledes skråfotos hvert andet år. End-videre ajourføres den digitale terræn-model i etaper. Den nuværende struktur på GeoDK-produktionen startede i 2015,

Høj cigarføring. Jens Hallund (t.v.) og Anders foghsgaard studerer fotogrammetri på ITC i Holland i 1966.


ANDErs FOGHsGAArD Landinspektør, årgang 1962.ITC, Delft, Holland, 1966 – 1967.LLO, afdelingsleder, 1970 – 1986.LLO, direktør, 1986 – 2001.

Motto: ”Det går nok alt sammen”

KAI HOLMLandinspektør, årgang 1956.ITC, Delft, Holland, 1959 – 60.LLO, teknisk leder, 1961 – 70.LLO, direktør, 1970 – 85.Kai Holm var med fra starten af Land-inspektørernes Luftfotoopmåling A/S, og opbyggede på få år et effektivt firma på Kong Georgs vej, Frederiksberg. Han var en meget populær chef pga. af stor tolerance og tilsvarende generøsitet.Motto (når en medarbejder havde lavet en fejl): ”Ingen er forpligtet ud over sine evner”

hvor Styrelsen for Dataforsyning og Ef-fektivisering for første gang fik fløjet hele Danmark i en forårssæson. Der samarbejdes med private firmaer. Arbejderne udbydes i licitation efter gæld-ende lovgivning. For at få de store inter-nationale firmaer med er licitationsma-terialet udfærdiget på engelsk. COWI er den eneste store spiller på dette område i Danmark. COWI har vundet flere op-gaver, sidst i 2017 en opgave vedrørende ajourføring af digitale kort. I 2018 afven-ter COWI en ordre på ajourføring i 79 kommuner. I 2017 blev hele landet dækket med skråfotos. Der bliver således ikke taget skråfotos i 2018. Arbejderne udføres i 2018 hovedsage-lig af kortlægningsfirmaer hjemmehø-rende i Østrig, Tyskland og Tjekkiet.

aFsLUtNING

Fotogrammetribranchen har som beskre-vet været meget turbulent. Set med land-inspektør-øjne er det bemærkelsesværdigt, at landinspektør-initiativer som LLO og LESA ikke kunne overleve. LESA (Land-inspektørernes EDB-Service A/S) kunne håndtere store beregninger for de prak-tiserende landinspektører i 1970’erne. Men så blev computerne så billige, at firmaerne selv anskaffede dem. Så måtte LESA lukke. De senere års mange fusioner inden for landinspektørbranchen peger jo også på be-hovet for større enheder for at kunne dæk-ke mange bekostelige investeringer.

Tak til Peter Normann, Lars Flemming (COWI) og John Kamper m.fl. (SDFE) for råd og vejledning.

Eksempel på luftfoto, der viser området ved faldsled på Sydfyn. Kilde: COWI

såDAN GIK DET, DA DE sTOrE FIsK åD DE sMåAerokort blev opkøbt af Geoplan (Kampsax) i 1990.Geomasters blev opkøbt af Geoplan (Kampsax) i 1990.Jydsk GDB Aps gik konkurs og blev overtaget af Geoplan (Kampsax) i 1993.LLO A/S samarbejdede med Scankort fra 1992 i Scankort-LLO Gruppen.LLO A/S fusionerede i 2001 med Scankort under navnet Scankort/LLO.Kampsax blev opkøbt af COWI i 2002.Scankort /LLO gik konkurs og blev overtaget af Fugro (Holland) i 2009.BlomInfo blev opkøbt af NIRAS i 2012.


pLaNLÆGNING · TEKST: THOmAS DAVIDSEN, fREELANCEJOURNALIST

Ved indkørslen til den midtfynske landsby fjellerup mødes trafikanter af dette utraditionelle skilt. foto: Torben Lund Christensen


yndighederne har til alle ti-der styret borgerne mod det, myndighederne anser for at

være hensigtsmæssig adfærd – med bø-der, kampagner, incitamenter, advarsler, trusler, anerkendelser og information. Vi skal betale skat, tv-licens, huske at tage sikkerhedsselen på i bilen, køre den rigtige vej rundt i byen, smide affald i de grønne skraldespande og i det hele taget gøre det, samfundet har vurderet, er det mest hensigtsmæssige. Rigtig mange redskaber er med meget svingende effekt blevet taget i brug. Det er til den værktøjskasse, der nu er tilføjet det nye redskab ’nudging’, som kan noget, de klassiske redskaber ikke kan. Det kærlige lille puf, som blidt skubber os i den rigtige retning, som oftest uden vi selv er klar over det, tager højde for det, som adfærdsforsk-ningen til overflod har dokumenteret: Vi mennesker er langt mere irrationel-le og langt mindre rationelt tænkende væsner, end vi tror. Når vi evaluerer situationer, hvor vi brød en regel, har forskere noteret sig, at langt de fleste af os i bagklogskabens

klare lys har en rationel forklaring. ’Jeg kørte ned ad en ensrettet vej, fordi …’ Sandheden viser sig som regel blot at være den, at man i det øjeblik var et irra-tionelt væsen, der ikke tænkte sig om eller tænkte på noget andet. Ifølge formand for Dansk Nudging Netværk, Pelle Guld-borg Hansen, gør vi mennesker ikke i særlig grad det, der er meningen, hvis man udelukkende taler til vores fornuft. ”Vi forstår godt, at vi skal overholde hastighedsbegrænsningerne og køre med sikkerhedssele, men vi foretager først det rigtige valg, når vores irrationelle side, som bl.a. indeholder alle vores følelser, er med på den. Videnskaben har i løbet af det sidste halve århundrede udviklet evi-

densbaserede redskaber, der tager højde for dette,” siger Pelle Guldborg Hansen.

FarteLeFaNteN

Når nudging-ekspert og direktør i virk-somheden Brave, Ashley Brereton, for-lader sit hjem og kører ud af Sorø i bil, så er der en fartgrænse på 50 km/t. Der-næst kommer der et lille stykke vej, hvor grænsen er 60 km, og når man så nær-mer sig Lynge, skal man igen ned på 50. Strækningen er ca. 500 meter, og mange bilister når ikke at sætte farten ned. I den næste lille landsby er grænsen igen 60 km/t. Og her er der sat et skilt op, der blinker hvidt, hvis bilisten kører for stærkt. En løftet pegefinger, der siger:

Adfærdsforskningen har dokumenteret, at vi mennesker er irrationelle væsner, der mest effektivt anspores til at gøre det hensigtsmæssige, hvis vi ’nudges’ til det. En metode, som også trafik- og byplanlæggere har øje for.

Et lille kærligt puf

HvAD Er NuDGING?Moderne adfærdsforskning har vist, at vi mennesker ofte fejler i at omsætte vores viden og gode intentioner til handling. Forskningen tilbyder en række evidensbaserede redskaber i kommunikationen med borgerne, hvor udgangspunktet er det uperfekte menneske, som ikke af sig selv gør det mest fornuftige. Men som kan lokkes til det med små kærlige puf i den rigtige retning.


pLaNLÆGNING

’Du er helt forkert på den lige nu’. Hvis Ashley Brereton skulle have de-signet ruten, ville han have gjort det anderledes. ”I stedet for at tale ned til borgerne og gøre dem forkerte, når de ikke kan finde ud af reglerne, så ville det både være mere venligt, men samtidig også mere effektivt, at give bilisterne en eller an-den form for smiley, når de kører rigtigt. Jo tættere de kører på 50 km i timen, jo gladere en smiley får de,” siger han. Princippet er succesfuldt udført på Fyn, hvor man ved landsbyen Fjellerup har opstillet en såkaldt ’fartelefant’, som gør honnør med snablen, når bilisterne ram-mer 50 km i timen eller mindre. Ashley Brereton talte med en mor, som havde sine børn på bagsædet, da elefan-ten en dag ikke løftede snablen, fordi hun kørte for stærkt. “Børnene blev meget skuffede, og lagde dermed en form for social pression på moren, som selv mener, at hun i al frem-tid vil køre 50 km i timen, når hun pas-serer elefanten. Eksemplet er indbegre-bet af, hvad nudging er, og hvad nudging kan. Idéen har været uhyre effektiv til at få sænket hastigheden på strækningen,”

fortæller Ashley Brereton og han mener, at fartelefanten opfylder alle betingelser-ne for et vellykket nudge. “For det første henvender den sig kær-ligt til borgeren. Med en løftet snabel, men ikke med en løftet pegefinger. For det andet er timingen på plads. Nudget er placeret lige der, hvor det afgørende øje-blik er. Udfører borgeren en hensigts-mæssig eller en uhensigtsmæssig hand-ling – lige nu? Havde det været et tradi-tionelt skilt, som advarende talte til bilis-tens fornuft, typisk mindst et minut før det afgørende øjeblik, så ville langt fær-re bilister sænke farten,” siger Ashley Brereton. Der er flere måder, hvorpå man kan skubbe bilister i en bestemt retning uden at gøre dem til forkerte borgere. Slår man en krølle på vejen, så sænker alle farten. Man kan også mindske afstanden mellem striberne på vejen. Så virker farten høj-ere, end den er i virkeligheden. DR la-vede i forbindelse med tv-serien ”Vanens magt” i 2014 en vellykket lille forsøgs-måling med et nudge, da de satte en smilende pigedukke op i vejkanten, der vinkede til bilisterne. Det bevirkede, at farten blev sænket med 10 procent.

“Nudging er i essensen altid et lille uskyldigt og svagt puf, som borgeren har total frihed til ikke at følge. Der er aldrig en sanktion eller nogen form for formaning. Et nudge skubber dig blot forsigtigt i retning af den positive mulig-hed uden, at man på nogen måde taler ned til borgeren,” siger Ashley Brereton.

DIN Fart sMItter

Trafikplanlæggerne og bystrategerne er nogle af de faggrupper, som i disse år tager nudging til sig som en del af værk-tøjskassen. Fx bruger Vejdirektoratet metoden i adfærdskampagner, som skal huske bilisterne på de fælles spilleregler i trafikken, fortæller kommunikations-konsulent i Vejdirektoratet Rikke Liebst. ”Vi ved godt, at vi skal holde til højre på motorvejen, og vi synes også selv, at vi er ret gode til det. Men stadig er der alt for mange, som glemmer det. Et af de nudges, vi har anvendt, er at engagere bilisterne til selv at være ambassadører for kampagnen ved at køre rundt med en magnet-streamer med budskabet “hold til højre”. Hvis man som bilist tager bud-skabet fysisk på sig, er man også mere tilbøjelig til at huske at holde til højre. Samtidigt bliver budskabet også videre-formidlet til medbilister,” forklarer Rikke Liebst. Vejdirektoratet har også brugt nudging til at udforme skilte med sociale normer i budskaber som fx “din fart smitter”. ”Når vi kommunikerer med skilte på vejen, danner vi de perfekte rammer for at påvirke bilisterne i den konkrete situa-tion, hvor de kan ændre adfærd. Adfærds-videnskaben viser, at andres adfærd har en stærk adfærdspåvirkende effekt på os mennesker, så det benytter vi. I en kam-pagne, der skulle få bilister som kører for hurtigt til at sænke farten, appellerede vi til flokdyret i os med skiltet “80 % overhol-der farten,” fortæller Rikke Liebst. Både i ’hold til højre’- og ’sænk farten’-kampagnen kunne Vejdirektoratet doku-mentere en positiv adfærdsændring i tra-fikken. ”Der er ingen tvivl om, at nudging vir-ker bedre end at dunke folk i hovedet med regler og bøder. Men adfærdsæn-dringer sker ikke over natten. Derfor skal de gentages igen og igen,” vurderer hun.

Overholder trafikanterne fartgrænsen på 50 km/t igennem fjellerup vinker fartelefanten - kaldet Lovlise - venligt med snablen. foto: Torben Lund Christensen


røD cykeLstI

I Nordjyllands Trafikselskab har chauffør-erne selv bragt det op, at der ofte opstår problemer mellem cyklister og buspassa-ger, der stiger ud af bussen. I de værste tilfælde bliver barnevogne skubbet ud foran cyklerne. I stedet for at sætte ad-varselsskilte op har man lavet to effek-tive nudges, fortæller direktør i Nordjyl-lands Trafikselskab Thomas Øster. ”Cykelstien ved stoppestederne er ble-vet malet rød for at signalere til cyklister-ne, at der foregår noget, der kræver de-res opmærksomhed. Samtidig hører bus-passagererne en lille cykelringeklokke inde i bussen, så også de er opmærksom-me, inden de stiger ud af bussen. Der er ingen tvivl om, at nudging er et meget effektivt redskab. Men man skal være opmærksom på, at når man vil ændre på ting i det offentlige rum, så er der mange instanser og myndigheder, der skal involveres, og ultimativt give deres accept. Derfor er det ikke altid nemt at implementere alle idéerne,” siger Tho-mas Øster. I Nordjyllands Trafikselskab tror man på metoden og har flere idéer på tegne-brættet, fortæller han. ”Forbikørsler, hvor chaufføren ikke i tide opdager den ene passager, der står ved stoppestedet eller tror vedkommende ikke venter på bussen, er en udfordring vi kigger på. Vi overvejer her at prikke diskret til passagererne med cirkler og farver, så de får stillet sig et synligt sted,”fortæller Thomas Øster.

spOtLIGHt-eFFekteN

Det er i alles interesse, at man kan finde en skraldespand i det offentlige rum, når man har brug for den. Omvendt er der det æstetiske krav til bænke og skralde-spande, at de skal falde i ét med omgi-velserne – men så kan man jo ikke finde dem! Her bliver vi nudgede i flere led: Først hiver man videnskaben om far-vegenkendelse ind. Man indprenter den lysegrønne farve i folks bevidsthed. Når man står på gaden og ser sig om efter en skraldespand, så træder alle lysegrønne farver i synsfeltet frem. Man kan selv foretage eksperimentet på en bogreol. Kig efter ’rød’, og alle de røde bogrygge træder frem.

Dernæst anvender man ’spotlight-effek-ten’ – et andet almenmenneskeligt psy-kologisk fænomen, som betyder, at der er en tendens til, at det du fokuserer på, det tror du også at andre mennesker fo-kuserer på, selvom de ikke gør det, for-tæller Pelle Guldborg Hansen. ”Den, der leder efter en skraldepand, tror, at alle andre også har spottet den, der står 30 meter væk. Og vælger så den rigtige løsning, fordi man ikke vil tages i at smide affald, når spanden står lige der,” siger Pelle Guldborg Hansen.

er MåLet vIGtIGt NOk?

Der stilles store etiske krav til nudging, mener Pelle Guldborg Hansen. ”Metoden er en form for manipulation, og derfor skal nudge-designerne tænke sig om. Man skal være helt på det rene med, at man puffer til folk, uden de selv er klar over det. Det er en form for social styring. Overfor det står så, at ingen vel kan have noget imod at blive skubbet en smule i retning af at smide affald i en skraldespand. Der må man tage nuance-ret stilling, om målet er så legitimt, at det helliger midlet. Eller om midlet er så ligegyldig en handling, at målet kan forsvares,” siger Pelle Guldborg Hansen. På en metrostation i Spanien ville man gerne have folk til at gå på trapperne i

Nudging-eksperimenter har vist, at jo mere lokalt et input er, jo bedre virker det. først prøvede man ’Ren København, så ’Ren Nørrebro’. Nu står der ’Ren Skt. Hans torv’ på skraldespandene. foto: Ashley Brereton

stedet for at tage rulletrapperne. Her har man brugt det tvivlsomme nudge at pla-cere et piktogram med en tynd tænd-stiksmand, der peger over mod trappen, og et andet med en tyk tændstiksdame, der peger over mod rulletrappen, fortæl-ler Pelle Guldborg Hansen. ”Det er et stigmatiserende nudge, som kategoriserer folk, der tager rulletrappen som tykke og legitimerer, at man kan se på dem som dovne og ligeglade med sundhed,” siger Pelle Guldborg Hansen.Nudging er en form for manipulation, som kan retfærdiggøres så længe den retter sig mod områder af livet, hvor ingen kan have noget imod at blive nud-get i den rigtige retning, mener Ashley Brereton. “Når man skubber til folk, så de bruger den sti, der fører væk fra befærdet vej, venter på grønt i fodgængerovergangen, kører den hensigtsmæssige vej rundt i byen osv., er man på nogenlunde sikker grund. Jo tættere på borgerens privatliv, livsstil og jobsituation, vi bevæger os, jo mere skal vi passe på, når vi bruger nud-ging. For tag ikke fejl – det er et effektivt redskab, og det skulle meget nødig bli-ve sådan, at man manipulerer folk til at tage vigtige beslutninger om deres private liv på et manipuleret grundlag,” siger Ashley Brereton.


Ok2018 · TEKST: SØREN BREDAL HENRIKSEN, fORmAND fOR ANSATTE LANDINSPEKTØRERS fORUm


ed det indgåede forlig om for-nyelse af de offentlige over-enskomster er der nu en over-

enskomstaftale gældende for de næste tre år, og det gælder også de overens-komster, som foreningens offentlige an-satte er omfattet af. Det har holdt hårdt, men fagbevægelsen stod sammen i et hi-storisk godt sammenhold, og det har, set med ALF’s øjne, medført et rigtig godt resultat samlet set. ALF finder, at resultaterne lever op til, at de offentlige ansatte landinspektører får mærkbare forbedringer, både i forhold til lønposen men også i forhold til fleksi-bilitet og en bedre balance mellem ar-bejdsliv og fritid. Resultaterne denne gang er væsentlig bedre end ved de fore-gående tre overenskomstforhandlinger, og må betragtes som en sejr også for fore-ningens medlemmer. Outputtet er især tilfredsstillende, når man kigger på hvordan parterne stod overfor hinanden før forhandlingerne gik i gang. Der var virkelig et dårligt forhold mellem parterne, især på statens område, der også meget bemærkelsesværdigt blev lukket som det sidste område. Der er ingen tvivl om, at en stor del af årsagen til de svære forhandlinger denne gang skal findes i de offentlige ansattes mistro og frustration over mange års ned-skæringer, effektiviseringer samt forsøg på inddragelse af normale goder som spisepausen og fridage. Og det har man simpelthen ikke villet finde sig i fra fag-bevægelsens side. At man så måtte betale sig fra at få skrevet spisepausen ind i overenskomsten, er til at leve med.

Efter særdeles hårde og langvarige forhandlinger blev der som bekendt landet en overenskomstaftale i slutningen af april for hele det offentlige område. ALf-formanden opsummerer her resultaterne med særlig fokus på landinspektører.

Det er også særdeles tilfredsstillende, at reguleringsordningen er tilbage i sin gamle form, og at der nu er god forstå-else mellem parterne om fortsat at prio-ritere det psykiske arbejdsmiljø. Det hører dog også med til historien, at der er mange krav og særinteresser fra mange forbund, som er druknet i de cen-trale omdrejningspunkter omkring løn, spisepause og lærernes arbejdstid. Og det mest ærgerlige er nok, at der ikke i denne omgang blev plads til at få for-handlet nogle konkrete bedre processer igennem for den lokale løndannelse.

DeN DaNske MODeLs FreMtID?

Forhandlingerne har vist en samlet fag-bevægelse som en magtfaktor i samfun-det, og der er vundet respekt om det sammenhold, der blev vist gennem mange måneder. Samtidig er der ved at tegne sig et politisk flertal for at drøfte juste-ringer af den danske model på det offent-lige område. Senest har Socialdemokra-tiet og Dansk Folkeparti meddelt, at de er klar til at indlede drøftelser med re-geringen om hvorvidt der er behov for justeringer af den danske model, og stats-ministeren har meldt ud, at han gerne vil være med til at drøfte eventuelle juste-ringer af modellen. Jeg er overbevist om, at der kommer vigtige principielle drøftelser af, hvordanforhandlinger efter den danske model skal køre fremover, og det er også en god ide: Hvilken rolle skal Moderniseringsstyrel-sen have fremover? Hvordan skaber man et hensigtsmæssigt armslængdeprincip i forhold til, at en minister både er ar-

bejdsgiver og lovgiver? Og hvilken rolle skal Forligsinstitutionen have fremover?

resULtaterNe

Hovedelementerne i forligene på statens, kommunernes og regionernes område er sammenfattet i afsnittene herunder. For det fulde overblik over indgåede aftaler, herunder skemaer med detaljeret udmønt-ning af overenskomsten, henvises til for-ligsteksterne samt AC’s redegørelse, som alle ligger på foreningens hjemmeside.

GeNereLt FOr aLLe tre OMråDer

• En3-årigoverenskomstgældende 1. april 2018 – 31. marts 2021• Ensamletlønrammepå8,1%.Seden detaljerede udmøntning på foreningens hjemmeside.• Denbetaltespisepauseersikret–dog med en lidt anderledes formulering på statens område end i kommunerne og regionerne.• Dengamlereguleringsordningfrafør OK2015 genindføres. Privatlønsværnet, som betød at offentlige lønninger skulle stige mindre end lønninger på det private arbejdsmarked, fjernes således at der sikres en symmetrisk udmøntning fremover, uanset om det er de offentlige eller private lønninger, der stiger mest.• Forhøjelseafløntrin1og2.Beløbet er forskelligt fra område til område og forhøjelsen sker på forskellige tidspunkter.• Feriereglertilpassesnyferielov.

stateN

Der er aftalt generelle lønstigninger på 5,60 % + 0,47 % som følge af forventet regulering efter reguleringsordningen, i alt 6,07 %. Det svarer til, at akademi-kerne i gennemsnit vil have fået en løn-stigning på ca. 3.000 kr. om måneden ved udgangen af perioden. Endvidere forhøjes ATP-satsen med ca. 390 kr. år-ligt fra 1. april 2020 – indbetalingen svarer nu til det private område. Der oprettes en ny fond, der samler midlerne med fokus på individuel kom-petenceudvikling i staten. Midlerne om-fatter nu også AC’erne. Der er afsat 172 mio. kr. i overenskomstperioden, og aka-demikerne har fået tildelt 28 mio. kr. år-


ligt. Det bliver muligt selv at søge midler, men det er et krav, at ledelsen medfinan-sierer kompetenceudviklingen. Der udar-bejdes inden årets udgang en aftale, der beskriver kompetencefondens virke. Som en overgangsordning frem til dennye ferielov træder i kraft den 1. septem-ber 2020, får nyuddannede, der ansæt-tes på starttrinnet på basislønforløbet, ret til 5 feriedage i deres første ansættelses-sår. Placeringen af ferien skal aftales mellem den ansatte og ledelsen. Fra 1. oktober 2018 forbedres de fa-miliemæssige vilkår således, at der nu også bliver ret til at holde fri med løn i op til 5 dage inden for en 12 måneders periode i forbindelse med børns hospi-talsindlæggelse i hjemmet. Der findes tilsvarende regler i overenskomsten mel-lem ALF og PLF. Der er indgået aftale om forbedring af visse vilkår ved geografisk flytning, bl.a. forbedring af reglerne om flyttegodtgør-else og som noget nyt kan der nu vælges en midlertidig tillidsrepræsentant i til-fælde hvor dele af arbejdspladsen udflyt-tes i flere omgange. Finansministeriet fremsatte under for-handlingerne krav om mulighed for at kunne øge arbejdstiden op til 48 timer efter aftale med medarbejderen. Kravet blev afvist, men som kompromis blev parterne enige om, at der nu kan indgås aftale mellem ledelsen og medarbejde-ren om op til 42 timers arbejdsuge uden at tillidsrepræsentanten skal involveres. Der oprettes en ny stillingsbetegnelse i staten: ”Chefkonsulenter med persona-leledelse”. Nuværende chefkonsulenter uden personaleansvar benævnes frem-over seniorkonsulenter. Nuværende chef-konsulenter med personaleansvar over-går automatisk til den nye stillingsbetegn-else med de vilkår, der følger den nye be-tegnelse. Som noget nyt kræver indpla-cering af chef-, senior- og specialkonsu-lenter ikke længere aftale mellem ledel-sen og tillidsrepræsentanten. Af øvrige resultater af relevans for landinspektører kan nævnes:• Fællespartsudviklingafenfrivillig lederuddannelse i forebyggelse og håndtering af det psykisk arbejdsmiljø.• Pensionsindbetalingenforph.d.erefor- højes og normaliseres med øvrige

AC’ere, idet der nu indbetales pension af 100 % af basislønnen mod før 85 %.• Derindføresrettilfrihedmedløni2 timer til at søge vejledning i A-kassen ved afskedigelse.

kOMMUNerNe

Der er aftalt generelle lønstigninger på 6,10 % + 0,72 % som følge af forventet regulering efter reguleringsordningen, i alt 6,82 %. Det svarer til, at akademi-kerne i gennemsnit vil have fået en løn-stigning på ca. 3.500 kr. om måneden ved udgangen af perioden. Pensionsbidraget forhøjes med 0,33 % til i alt 18,63 % af lønnen. Forhøjelsen kan man vælge at få udbetalt som løn. Fra 1. april 2019 kan man således få op til 2,23 % af pensionsbidraget udbetalt som løn. Efter lønreguleringen 1. april 2018 fast-fryses rådighedstillægget i overenskomst-perioden hos de medarbejdere, som har tillægget. Det forlyder, at dette var en del af prisen for at skabe ro om den betalte frokostpause. Der laves en evaluering af strukturen, udbredelsen og anvendelsen af rådighedstillæg. Hidtil har ordningen med plustid i kom-munerne (op til 42 timer) været en for-søgsordning. Ordningen gøres nu per-manent. Det samme gælder ordningen med, at der lokalt mellem tillidsrepræ-sentanten og ledelsen er mulighed for at aftale individuelle lønforhandlinger. Som noget nyt er der indgået aftale om oprettelse af tre-årlige rotationsstillinger. Rotationsstillinger består af tre stillinger á 1 års varighed på tre forskellige arbejds-pladser i samme regionale nærområde. Der er indgået aftale om, at parterne arbejder videre med at udbygge mulig-hederne for digital udveksling af oplys-ninger mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen. Der igangsættes et Unikt ID-projekt, som blandt andet skal afdække hvordan udveksling af oplysninger kan ske i forhold til den nye persondatafor-ordning. Endelig er der indgået en række for-bedringer i reglerne om fravær af fami-liemæssige årsager: Retten til omsorgs-dage gælder nu også plejeforældre; der er indført bedre mulighed for frihed med løn i forbindelse med fertilitetsbehand-

ling; og endelig har begge forældre – og ikke kun moderen som hidtil – nu ret til fravær med løn i 14 uger efter barnets død eller bortadoption.

reGIONerNe

Der er tilsvarende kommunerne aftalt generelle lønstigninger på 6,10 % + 0,71 % som følge af forventet regulering efter reguleringsordningen, i alt 6,81 %. Det svarer til, at akademikerne i gen-nemsnit vil have fået en lønstigning på ca. 3.500 kr. om måneden ved udgangen af perioden. Ellers er hovedelementerne stort set de samme som på det kommunale om-råde. Udmøntningen og beløbsstørrelser en lidt forskellige, men ellers ligner for-liget i regionerne det kommunale forlig. I regionerne er der dog særskilt afsat 22 mio. kr. til videreudvikling af indsatsen om det psykiske arbejdsmiljø, herunder etablering af et arbejdsmiljøforum.

Artiklen er skrevet, mens overenskomst-aftalen var til urafstemning blandt med-lemmerne og før resultaterne heraf der-for forelå.

Søren Bredal Henriksen kom ind i Ansatte Landinspektørers Forums ledelse i 2012, og blev formand for ALF i 2016. Han er ansat i Landinspektørfirmaet LE34 A/S, tidligere ansat i Vejdirektoratet.

Ok2018

DdL’s bestyrelse ønsker åbenhedom emner, der behandles på be-styrelsesmøderne. ’Bestyrelsen

Plus’-siden her i foreningens fagblad er et udtryk for denne åbenhed. Siden skrives på skift af bestyrelsens medlemmer.

334 konfliktberørte medlemmer FOreNINGsseMINar på HINDsGavL sLOt I MIDDeLFart»Hvert år afholder DdL et foreningssemi-nar med fokus på et eller flere relevante emner. Flokken af foreningsaktive der mødes udgøres af DdL-bestyrelsen, ALF-ledelsen, Fagligt Møde-udvalg, Efterud-dannelsesudvalget samt sekretariatet. Foreningsseminaret skal sikre, at vi har den rigtige retning og fokus i vores arbej-de. Dagen skal give inspiration om de vi-sioner vi sammen skal have i vores fore-ning. På programmet i år er bl.a. synlighed og faglighed. Foreningsseminaret afhol-des onsdag den 20. juni.

saMarBeJDe MeD kart og plan»I forbindelse med redaktørskifte på det norske tidsskrift Kart og Plan (ved Tekna Samfunnsutviklerne) er der en mulighed for et samarbejde med Danmark om op-tagelse af fagfællebedømte artikler. For-manden har sammen med Bent Hule-gaard Jensen, AAU, haft en drøftelse med formanden for Tekna Samfunnsutvikler-ne, Arve Leiknes, som ser positivt på et samarbejde. Det kan komme på tale, at der skal en dansker med i redaktionsudvalget, lige-som der bliver behov for en række dan-ske fagfæller til bedømmelse af viden-skabelige artikler. Bestyrelsen ser positivt på dette samar-bejde, som kan styrke fokus på videnska-belige artikler inden for vores fagområde.

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område var denne gang som bekendt en usædvanlig hård omgang. Under hele det ualmindeligt langstrakte forhandlingsforløb har DdL holdt skarpt øje med udviklingen, og berørte med-lemmer er blevet behørigt informeret undervejs. At konflikten i sidste øjeblik blev afblæst betød, at en stor del af foreningens med-lemmer undgik en situation, hvor de en-ten skulle strejke eller var blevet lockout-et. Skemaet herunder viser, hvor mange offentligt ansatte medlemmer en konflikt ville berøre. I tilfælde af en konflikt havde forenin-gen med øvrige AC-organisationer ind-

gået aftale om, at medlemmerne ville få mulighed for at låne til konflikt i stedet for at få udbetalt understøttelse. For at medlemmerne ikke skulle bære konflik-ten på egne skuldre, ville lånet følges af en reduktion af foreningskontingentet. Dette ville også gælde for medlemmer, der valgte ikke at optage konfliktlån.Et væsentligt element i modellen er, at medlemmerne ville få reduceret for-eningskontingentet efterfølgende.

NB: Dette er skrevet inden resultatet af urafstemningen foreligger, og formelt set foreligger der i skrivende stund derfor stadig en mulighed for konflikt.

BeMaNDING aF FaGLIGt MøDeUDvaLG»To medlemmer af Fagligt Møde Udvalg har efter en kæmpeindsats valgt at træk-ke sig. Stor tak til Morten Krebs og Jens Henrik Sørensen. Bestyrelsen er nu ude efter to nye med-lemmer. Der er allerede øjne på, hvem der kan peges på. Men alle medlemmer er meget velkomne til at byde ind. Det er et særdeles spændende arbejde, hvor du er med til at præge indholdet af vores faglige mødes indhold.

For at sikre en god og tæt sammenhængmellem bestyrelsens rammer og udvalgets arbejde, ikke mindst i forbindelse med omlægningen af næste års møde, træder Torben Juulsager midlertidigt ind i Fag-ligt Møde-udvalg som bestyrelsens repræ-sentant – en rolle som Morten Krebs tid-ligere har udfyldt. På sigt skal der etab-leres et permanent og fast link mellem udvalg og bestyrelse.

Antal medlemmer Strejke Lockout I alt i procentKommunerne 213 21 168 89 %Regionerne 9 0 9 100 %Staten 154 53 83 88 %

376 74 260 89 %

BestyreLseN pLUs · V/ VIBEKE BOISEN BRANDHOf


FOFODaLa Nyt · V/NICOLAI JUULSAGER, fOfODALA KØBENHAVN

Fofodala

Nyt!

FOFODaLa Nyt» Er de landinspektørstuderendes egen side i bladet. Her har de mulig-hed for at berette om stort og småt fra uddannelsen, set fra de studerendes perspektiv. Det giver alle læsere, også dem der ikke længere har føling med uddannelsen, mulig-hed for at få et indblik i, hvad der rører sig på studiet.Indholdet skrives skiftevis af studerende fra København og Aalborg.


BeHOv FOr FLere UNDervIsere MeD Base I køBeNHavN!» Størstedelen af de studerende på landin-spektørstudiet i København undervises af lærerkræfter, der har base i Aalborg. Underviserne skal transporteres til Køben-havn for at undervise, da man ikke læng-ere må give undervisning over video. ”Live”-undervisning er virkelig at fore-trække fremfor video. Og dog. Grundet denne regel om videounder-visning, så oplever rigtig mange af de stu-derende i København undervisere, som er stressede og mangler overskud. Og det kan man sådan set ikke bebrejde dem, når de skal give den samme undervisning to gange, hvoraf den ene af kursusgangene indebærer ekstra transporttid. Derudover skal undervisere fra Aalborg også være vejledere på diverse semesterprojekter i København. Slutteligt skal de finde tid til at forske. Som det er blevet sagt af en studerende: ”Det virker til, at underviser-ne underviser mere af pligt end af lyst.” FoFoDaLa i København ser derfor et stort behov for at få ansat flere under-visere med base i København, således det kan give mere tid og overskud hos de nuværende underviserne. Dette vil måske også have den positive effekt, at flere studerende kunne få lyst til at skri-ve en ph.d., hvilket der er et stort behov for grundet det kommende generations-skifte. Yderligere vil flere undervisere og-så bidrage positivt til studiemiljøet i Kø-benhavn, som har været meget udfordret.

Ved dette års kandidatoptag har flere landinspektørstuderende på 6. semester søgt ind på Geoinformatik (GI). På den nye studieordning, som er gældende fra årgang 2014, kan man ikke søge ind på en cand. geom. med en GI-specialisering. I stedet får man titlen cand. tech. Det har dog forlydt, at de studerende, som søgte ind på GI, kunne få dispensation til allige-vel at få cand.geom.-titlen med en GI-spe-cialisering. Dette års ansøgere er de første til at søge ind på GI under den nye studie-ordning, og derfor har der ikke været nogen hidtidig praksis på området. Studienævnet kunne dog ikke give

denne dispensation, da universitetet så skulle åbne op for en ny uddannelse, hvilket man efter sigende ikke har råd til grundet besparelser. Dog er der blevet givet en dispensation for de studerende til at få en cand. geom.-titel med speciali-sering i Land Management, hvor de tager langt størstedelen af deres fag på GI. Heldigvis er vi, de studerende, på vej ind i en branche, hvor ens specialisering ikke har lige så stor betydning som i andre brancher. Dog finder vi det yderst kritisabelt, at man ikke kan få en cand. geom.-titel med GI-specialisering.

FIrMaBesøG» I løbet af foråret har studerende i Kø-benhavn været til firmabesøg/fredagsbar hos Cowi, LE34 og LIFA. Der er stor interesse for disse arrangementer blandt de studerende, da det giver en fornem-melse af, hvad der venter på den anden side af studiet. Yderligere kan det også give inspiration til et evt. 9. semesters praktikforløb. Hvis firmaer kunne have interesse i at afholde et arrangement for studerende, så kan FoFoDaLa Køben-havns formand kontaktes for koordine-ring. Kontakt: Andreas Kildebo,mail: [email protected]

Ikke LÆNGere MULIGt at BLIve caND. GeOM. vIa GeOINFOrMatIk»


ejendomsjura:

Nye domme og afgørelser

tekst:

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

Tue Trier Bing

Horten Advokatpartnerselskab

BetaLING FOr prøveGravNINGer – veJLOveNs GÆsteprINcIp»Østre Landsret afgjorde i en dom af 20. februar 2018, at en ledningsejer skulle betale for udgifterne til prøvegravninger med henblik på nøjagtig lokalisering af ledninger, der ifølge LER-oplysningerne var i konflikt med et planlagt vejarbejde. Ledningsejeren havde forinden opfyldt sine forpligtelser efter LER-loven og oplyst kommunen om pla-ceringen af selskabets nedgravede ledninger i forhold til LER-lovens tolerancegrænse. Sagen drejede sig om, hvorvidt ledningsejeren alligevel havde pligt til at betale for kommunens prøvegravninger. Formålet med prøvegravningerne var at fastlægge den præcise placering af lednin-gerne for at klarlægge om og i hvilket omfang, det var nødvendigt at ændre kommu-nens vejprojekt for at undgå at flytte ledningerne. Landsretten fandt, at gæsteprincip-pet i vejlovens § 77 (tidligere § 106) kunne udstrækkes til at omfatte udgifter til de prøvegravninger, som en vejejer foretager for at afdække mulighederne for at tilpasse vejejerens projekt af hensyn til ledninger i vejen. Begrundelsen var, at det er i led-ningsejerens interesse at undgå en dyrere omlægning eller fjernelse af ledningerne. Dommen er indbragt for Højesteret.

eksprOprIatION eLLer erstatNINGsFrI reGULerING?»Den 25. april 2018 afsagde Vestre Landsret dom i en langvarig tvist mellem Pindstrup Mosebrug og Miljøstyrelsen. Sagen blev anlagt af Pindstrup Mosebrug og gik på, om et afslag på fortsat tørveindvinding var ekspropriation eller erstatningsfri regulering. Pindstrup Mosebrug enten ejede eller havde forpagtet de arealer, hvor der blev ansøgt om indvinding. Afslaget medførte konkret, at Pindstrup Mosebrug måtte importere tørv fra udlandet, idet det ikke var muligt at erstatte tørven fra området med tørv fra andre moser i Danmark. Landsretten fandt, at der var tale om ekspropriation, og at Pindstrup Mosebrug der-for havde krav på erstatning efter grundlovens § 73 på grund af afslaget. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at Pindstrup Mosebrug havde haft en berettiget forventning om, at store dele af den tilbageværende tørv kunne indvindes, og at afslaget medførte øgede produktionsomkostninger for selskabet. Erstatningsudmålingen er interessant, fordi landsretten tager udgangspunkt i den indtægt Pindstrup Mosebrug kunne have opnået, hvis der ikke var givet afslag.

FravIGeLse aF GÆsteprINcIppet – DekLaratIONer I HeNHOLD tIL LaNDsaFtaLerNe»Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland har i flere kendelser af 9. juni 2017 taget stilling til, hvem der skulle betale for ledningsomlægninger ved anlægget af Hol-stebro-motorvejen. Sagerne omhandlede, hvorvidt gæsteprincippet var fraveget i nogle tinglyste led-ningsdeklarationer, herunder om ledningsejerne havde dokumenteret, at der var betalt erstatning for ledningsanbringelsen. Taksationskommissionen stadfæstede eks-propriationskommissionens afgørelse om, at gæsteprincippet måtte anses for at være fraveget - primært fordi der var betalt erstatning for ledningernes anbringelse i hen-hold til gældende takster herfor i landsaftalerne. Taksationskommissionens kendelser er meget konkret begrundet, men giver et godt indblik i hvilke elementer, der kan indgå i fortolkningen af, om gæsteprincippet er fraveget. Taksationskommissionens kendelser er indbragt for domstolene af Vejdirektoratet.


Du har skiftet din mangeårige arbejds-plads i Vejdirektoratet ud med en stil-ling i ingeniørfirmaet Niras. Hvad er baggrunden for det skifte? Jeg havde efterhånden arbejdet med de samme ting i rigtig mange år, så jeg tænkte, at tiden måske var inde til at prøve noget nyt og søge nye udfordrin-ger. Jeg har haft spændende opgaver i Vejdirektoratet og fantastiske kolleger, så det har været en stor beslutning for mig.

Hvad fik dig til at søge til netop Niras? De havde slået en stilling op som se-niorprojektleder i deres vejafdeling i Aalborg, og selvom min profil nok var en lille smule skæv i forhold til beskri-velsen, søgte jeg den alligevel, og Niras kunne heldigvis godt se perspektiverne i en medarbejder med min myndigheds-baggrund. I Vejdirektoratet har jeg både arbejdet med myndighedsopgaver i for-hold til vejloven, gennemgang af kom-

”Jeg har ofte været den, der har sagt nej – nu skal jeg få ting gennemført”

mune- og lokalplaner i forhold til stats-lige interesser, og været tilgængeligheds-revisor, dvs. undersøgt store infrastruk-turprojekters tilgængelighed for forskel-lige typer af trafikanter. Derudover har jeg været arbejdsmiljørepræsentant. Så hele den baggrund skal jeg trække på i Niras, hvor jeg skal arbejde med projekt-ledelse, være specialist i forhold til vej-lovgivning og myndighedsbehandling, og også arbejde med arbejdsmiljøkoordine-ring og tilgængelighed.

Dine tidligere ansættelser har alle været i det offentlige. Har det spillet ind i dit jobvalg, at det er et job i det private, du er skiftet til? Ja, jeg kunne egentlig godt tænke mig at komme over på den anden side af skri-vebordet, så det har betydet noget. Som myndighedsperson har jeg ofte været den, der har sagt nej til ting. Det bliver spænd-

ende nu at udnytte den viden jeg har om lovgivningen til at få ting gennemført.

Hvad ser du særlig frem til i dit nye job? Jeg har været ret komfortabel i mit job i mange år, så det bliver spændende at få nye opgaver, ny viden og nye vinkler på tingene. Det bliver en omvæltning at gå fra at være den i mit team i Vejdirektora-tet med den største erfaring til at være den nye, grønne kollega, der skal spørge om en masse ting. Og som rådgiver skal jeg nu til at sælge mine timer, og det er jeg da spændt på, for selvom jeg er vant til at holde møder med mange forskel-lige parter, har jeg ikke tidligere været sælger på den måde. Det har været en stor beslutning at skifte job. Man ved jo, hvad man har, ikke hvad man får, men nogle gange må man tage en chance, og jeg glæder mig helt vildt til mine nye opgaver.

Landinspektør Trine Gram Overby har skiftet Vejdirektoratet ud med Niras, og dermed også taget myndighedskasketten af for i stedet at optræde som privat konsulent. En ny rolle hun både er spændt på og glæder sig til.

trine gram overby, 39 år, opvokset og bosat i Aalborg. Gift med Lars Overby, der også er landinspektør, og sammen har de pigerne Frida på 11 år og Karla på 10 år.

Job og uddannelse:Fra 1. juni 2018: Seniorprojektleder; Niras, Aalborg.2007 - 2018: Landinspektør; Vejdirektoratet, Aalborg.2004 - 2007: Landinspektør; Sønderjyllands Amt.2003 - 2004: GIS-medarbejder; Skærbæk Kommune.2002 - 2003: Landinspektør; Ringkøbing Kommune.1997 - 2002: Landinspektørvidenskab, Aalborg Universitet – cand. geom. med specialisering i teknisk måling.

Nyt JOB · TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR


Vil du vandre i Nordby Bakker eller nyde Marielysts sandstrande?

Så lej et af ALF’s sommerhuse på Samsø eller Falster.

Tjek landinspektøren.dk under Fordele

FaLster: staDIG LeDIGe UGer I seNsOMMereN

saMsø: LeDIGe UGer I eFteråret

CK LAND søger landinspektør Byggeriet i Hovedstadsområdet er i hastig vækst, og mange af vore kunder planlægger nye bolig- og erhvervsbyggerier. Derfor har vi brug for en landinspektør mere, der kan bistå med udførelse af landinspektørrelevante opgaver i forbindelse med gennemførelse af større byggeprojekter. Din profil:

Du er landinspektør med ikke under 5 års erfaring Du har beskikkelse Du er fortrolig med alle aspekter inden for den praktiserende landinspektørs arbejdsområder, herunder opmåling,

afsætning, MIA, tinglysning, ejerlejlighedsopdelinger, arealopmåling mv Du arbejder selvstændigt og er udadvendt og proaktiv

Vores profil:

Vi er hjemmehørende i Birkerød Vi er i alt 13 medarbejdere; 8 landinspektører og 5 landmålingsteknikere Vi har fokus på ejendomsudvikling og ejendomsdannelse, primært i Hovedstadsområdet Derudover løser vi traditionelle landinspektøropgaver inden for matrikelområdet Vi har stor vægt på selvstændighed blandt medarbejderne, både i opgaveløsning og i faglig udvikling Vidensdeling og uformel omgangstone er en del af vores hverdag Vi lægger vægt på medarbejderindflydelse og socialt samvær

For yderligere oplysninger kontakt Mads Møller Madsen, [email protected] / 20492044 eller Esben Hansen, [email protected] / 28722792. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest. Ansættelsessamtaler afholdes løbende med tiltræden hurtigst muligt.

CK Land A/S CK-Landinspektørerne Praktiserende landinspektører www.ckland.dk [email protected]


eFterUDDaNNeLse OG MeDLeMsNyt

eFterUDDaNNeLseskUrser

VVM – teori og praksisHvornår: Torsdag den 15. november 2018Sted: Trinity Hotel og Konferencecenter, FredericiaPris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA(3.700 kr. + moms for øvrige deltagere)Frist for tilmelding: 16. oktober 2018Arrangementsnummer: 325701

LandzoneadministrationHvornår: Torsdag den 22. november 2018Sted: Trinity Hotel og Konferencecenter, FredericiaPris: 3.400 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA(3.700 kr. + moms for øvrige deltagere)Frist for tilmelding: 23. oktober 2018Arrangementsnummer: 325702

For alle kurser gælder, at tilmelding skal ske på www.landinspektøren.dk eller tlf. 3318 4818.Læs mere om de enkelte kurser på DdL’s hjemmeside under ’Fagligt’ og ’Efteruddannelse’.

yvonne morville petersen er pr. 1. marts 2018 ansat i Geodatastyrelsen.henriette frølund lyngberg er pr. 1. maj 2018 ansat i Landinspektørfirmaet LE34 A/S.

Nyt JOBDøDsFaLD

Den Danske LanDinspektørforening

kaLveboD brygge 31

1780 københavn v

TELEFON: 38 86 10 70 · MAiL: [email protected] · HjEMMEsiDE: LANDiNspEKTøREN.DK · CVR-NR. 15 26 89 13

sekretariat:sekretariatschef Kim ingemann Christensen: [email protected]ær Vibeke Bo: [email protected]ør Torben Lund Christensen: [email protected]

rådgivning om løn- og ansættelse, karriere, arbejdsmiljø mv.:Telefon: 3318 4848Hjemmeside: ida.dk/kontakt(Rådgivningen udføres af iDA’s konsulenter på vegne af DdL)

akademikernes a-kasse:Telefon: 3395 0395Mail: [email protected]: aka.dk

Danica pension:Telefon: 7011 2525DdL har egen portal hos Danica pension. se linket på DdL’s hjemmeside under Fordele.

Facebook: Den danske Landinspektørforening

apollonas marougas er pr. 7. maj 2018 ansat hos Spotland, Sverige.trine gram overby er pr. 1. juni 2018 ansat i Niras A/S.

60 år:Jesper Damgaard-Iversen, Aalborg Øst, 27. juliJohn Boldreel Larsen, Odense NV, 29. august

70 år:Arne Peder Øster Hjortshøj, Ringsted, 3. juli

75 år:Christian Sibbesen, Dyssegård, 10. juliErik Bernhard Aksig, Roskilde, 22. juli

80 år:Anders Foghsgaard, Humlebæk, 24. juli

85 år:Ole Brande-Lavridsen, Frederiksberg, 16. august

Den 16. maj 2018 døde landinspektør tove lense-møller, Virum.

Den 19. maj 2018 døde landinspektør regitze dalum steenfeldt, Aars.

rUNDe FøDseLsDaGe


Christian Thellufsen: Fra sildesalat til en vindersag

kLUMMe

Klummen skrives på skift af tre landinspektører; Christian Thellufsen, Anne Kristine munk mouritsen og Kim Ingemann Christensen, der har fået frie hænder til at ytre sig om emner, som på den ene eller anden måde kan relateres til faggruppen.

En lille historie om hvordan et stort problem blev løst meget enkelt ved fælles hjælp og entrepriser. Alle blev glade, lige fra borgere til direktører – og faktisk også de fleste landinspektører.

Den anden dag sad vi til morgenmøde i Ejendoms- og Jurakon-toret i Geodatastyrelsen. Ikke noget usædvanligt i det, indtil jeg opdagede, at jeg var den højest rangerende på broen. Alle an-dre, der havde bare den mindste sildesalat på skuldrene var på ferie, tjenesterejse og kursus. Så jeg sagde til min kollegaer: Nu er chancen her. De næste tre dage kan vi ændre, hvad vi vil. Ballet er åbent. Jeg tager ansvaret. Hvor skal vi starte? Hmmm, bum, bum. Vi sad og tænkte lidt. Skulle vi ikke få købt en ny kaffemaskine, var der en der foreslog? Espressoen er lidt tynd. Nahh du, sagde jeg. Nu skal der jo ikke gå Øster-bro-kaffe-latte i den, vi må altså lige hæve os lidt. Tænk på ting, der virkelig vil rykke, og måske vil få os til at se godt ud ovenikøbet! Hvad med at få sagsbehandlingstiden banket i bund, var der en anden der sagde? Yes, den tager vi, blev vi hurtige enige om. Den lange sagsbehandlingstid er en pine for borgerne, landin-spektørstanden beklager sig, departementet har det som fokus-punkt, og en væsentlig nedbringelse er sørme også på direk-tørens resultatkontrakt. En ren vindersag. Vi ville blive helte (sagsbehandlingstiden var nemlig ret høj på det tidspunkt). Hvad skal vi gøre, spurgte jeg? Med tre dage og 40 mand og 7,24 arbejdstimer havde vi ca. 870 timer til rådighed. Selv i det offentlige er det da også en slags tid! Det måtte kunne lykkes. Og nu bliver det måske lidt ømtåligt, især når det skrives i fagbladet ’Landinspektøren’. For hun sagde, der var én ting, der kunne gøre forskellen: Nedbringe antallet af hjemsendelser. Til dem der ikke sidder med matrikulær sagsbehandling til daglig, så er en hjemsendelse faktisk en lige netop som det lyder. En matrikulær sag indsendt til Geodatastyrelsen sendes retur til landinspektøren fordi, der er fejl i sagen. Det kan være der mangler en underskrift, at der mangler et dokument, at der mangler et koordinat på målebladet el.lign. Det lyder da lidt for enkelt, indvendte jeg. Man skal da ikke bare altid skyde skylden på andre. Skulle vi ikke lige se at få afsluttet det der Matriklens Udvidelse, så vi kan bruge nogle flere ressourcer på sagsbehandlingen i stedet? Jo, sagde hun, men hør alligevel lige her. Statistikken siger i dag, at ca. halvdelen af sagerne sendes retur til landinspek-tørerne, fordi der er fejl i dem. I nogle tilfælde kan det klares ved at ringe til landinspektøren og hurtigt få det afklaret, men i de fleste tilfælde sendes sagen faktisk retur. Landinspektøren skal så indsende de nødvendige oplysninger før sagen igen kan

gå videre. Hun fortsatte. Det betyder, at når vi har brugt måske en time til at sætte os ind i en sag, så er vi nødt til at sende den retur igen. 14 dage efter skal vi så til at sætte os ind i sagen igen og måske endda sende den retur igen. Vi bruger enormt meget tid på at skulle sætte os ind i sager, vi har haft i hånden en gang før, og til at skaffe de nødvendige oplysninger. Den anden dag havde jeg fem sager i træk, jeg måtte sende retur. Det var så meget spild af min tid, sagde hun forknyt og lød faktisk også lidt ked af det. Ja, men heldigvis er det vel ligesom ude i det private, sagde jeg. Der lægger man jo bare disse udgifter på sagen. Det er vel ikke os, der skal betale for at landinspektørerne har glemt noget i deres sagsarbejde? Det ville jo ikke være rimeligt. Så kunne man jo bare bruge Geodatastyrelsen som en slags gratis kollega til lige at tjekke sine sager igennem i en travl hverdag. Men her blev jeg forundret. For det er ganske gratis at få en hjemsender. Man kan faktisk få 117 af dem uden det koster ek-stra, og bruge enorme offentlige ressourcer på det. Bingo, sagde jeg højt. Her er nøglen. Vi skal have indført et gebyr, så en hjemsender koster de udgifter, vi har på det. Det kan vi sagtens klare på de 870 timer vi har til rådighed. Hvem begynder at regne ud hvad gebyret skal være? 1000 kr. lyder da ikke urimeligt? Vent nu lige lidt, lød det nervøst ovre fra juristerne. Et gebyr kræver en bekendtgørelse, og det er altså ikke sådan liiiige. Men vi har faktisk en anden ide, udbrød de begejstret. I dag betaler man først sagens omkostninger, når sagen afsluttes. Hvis man i stedet betaler, når sagen starter, så skal man jo bare betale en gang til, når den skal indsendes igen og igen og igen og igen. Så er det jo ikke gebyr, men mere en entre. Det gør vi, kommanderede jeg med al min sildesalat på skuld-rene. Sæt i gang! Vi indfører hermed entre til Geodatastyrelsen. Men huske lige, sagde jeg, det skal gå ordentlig for sig. Vi gør det kun for de sager, der ikke er i gråzonen. Vi gider ikke skullebruge tid på diskussion, og vi sætter selvfølgelig entreprisen ned for at sende en sag ind. Dem der laver deres ting ordentlig første gang skal jo ikke straffes. Det skal jo ikke være urimeligt. Og Geodatastyrelsen skal jo ikke tjene penge på, at nogen ikke gør deres arbejde ordenligt.

NYHED

Leica GS18 TOpmåling og afsætning har aldrig været nemmere!

Opnå maksimal fleksibilitet med Leica GS18 T RTK-rover• Udfør dit arbejde uden stokken skal holdes lodret• Indmåling og afsætning effektiviseres minimum 20%• Undgå tidsspild – GS18 T kalibreres automatisk

#forgetthebubbleVores professionelle supportteam hjælper

dig med oplæring og brug af GS18 T

Leica Geosystems A/SSalg & Service tlf. +45 70 23 00 32www.leica-geosystems.dk

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

Documents

Juni 2018 Land - BeRightThereddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · 2017, 26 i 2016, og 21 i 2015. Årets kvote 2-ansøgere fordeler sig med 27 ansøgere i Aalborg