"Vi har varme i kakkelovnen, vi har etvarmt hjerte, vi elsker hinanden, og vi haren Gud deroppe, så vi skal nok klare os."

Nr 1*2014

AF BRUNO LANGDAHL

FORÅR OGOPSTANDELSE

"Bøgenes fine gennemsigtige bladeskød frem, og når Edmund og de andregik ind under dem, blev også lysetgrønt. En bi summede hen over stienforan dem. "Dette er ikke bare tøvejr",sagde dværgen, idet han pludseligstandsede. Det er forår. Hvad skal vigøre? Deres vinter er blevet spoleret!Dette er Aslans værk."

Citatet er fra C. S. Lewis' klassiker, Lø­ven, heksen og garderobeskabet, somjeg ofte genlæser i påsken. Citatetstammer fra det sted i historien, hvorheksen og dværgen, som har taget for-ræderen Edmund til fange, for alvor erved at opdage, at noget er galt. Aslan,Jesusfiguren, er på vej, og heksensmagt er ved at blive brudt.

Senere fuldbyrdes det, da Aslan giversit eget liv i bytte for Edmunds. Oggenopstår; for når det villige uskyldigeoffer dør for forræderen, bliver selvDøden besejret.

Lewis' klassiker forbinder det spirren-de forår, vi oplever nu, med de begi-venheder, vi genkalder os i påsken.Som foråret fortrænger vinteren, ogkulden må bøje sig for varmen, erdøden overvundet. Frelsen har fundetvej.

Som sneens dyner må give plads fornye spirer og friske skud, er opstan-delseskraftens håb og liv sluppet løs ivores verden.

Rigtig god påske!

2

Den 15. marts 2014 afholdt BBS gene­ralforsamling af den mere usædvanli­ge slags.

Mere end 60 af BBS’ venner havdefundet vej til FÆNGSLET i Horsens. ISnedkeriet, hvor de indsatte tidligerehar lavet borde og stole til mange dan-ske skoler og kommunale institutioner,dryppede folk fra nær og fjern lang-somt ind.

MADS GØR RUMÆNIEN NÆRVÆ-

RENDE

Efter kaffen og en indledning var dettid til, at Mads Sjælland skulle aflæggesin formandsberetning.

”Formandens beretning, drøftelse oggodkendelse” lyder ikke som overskrif-ten på en samling af fængende histori-er, der trækker Rumænien helt tæt påog giver et nært møde med fjerne ven-ner. Men sådan var det.

Inden vi var færdige, havde Mads bragtos til Botosani i det nordøstlige hjørne,Hateg, Faget, Timisoara og Vucova ivest og Oltenia i syd.

STEFAN I BOTOSANI

I Botosani bor præsten Stefan Moisuc,som BBS har støttet gennem 22 år.Stefan betjener fire kirker, som han al-le har været med til at bygge, i et afRumæniens fattigste områder. BBShjælper med løn og livsfornødenheder

AF BRUNO LANGDAHL

BBS HOLDT FEST IFÆNGSLET

3

sammen med Flavia og Tinel tænderlys for børnene i Hategs slum. Det skergennem børnearbejde, lektiehjælp ogstore sommerlejre, hvor rige og fattigebørn fra Hateg knytter bånd og får op-levelser for livet – og et glimt af Him-len.

Børnene bliver også hjulpet med livs-fornødenheder som et sted at bo, enseng at sove i, elektrisk lys, gas tilmadlavning og brænde til opvarmning.Mads fortæller om en familie i roma-kvarteret, hvor bedstemoren, som erenke, lever sammen med fem børn. Dader er blevet lukket for strømmen oggassen, er der hverken lys eller gas til

til Stefan, og julepakker til kir-kernes familier.

Mads og hans hustru Estridvar i påsken på besøg hos Ste-fan, hvor de bragte pakker tilog besøgte familierne i Stefanskirker. Det blev til besøg i me-re end 30 hjem. Ofte med tidtil at sidde ned. Få en lillesnak. Og bede en bøn om Gudsvelsignelse og fred over hjem-met. Det blev til besøg i kir-kerne i Alba og Pormala, somBBS har været med til at fi-nansiere.

På rundturen spurgte en landmand,som kommer i en af Stefans kirker, omhjælpe til at finde en malkemaskine, danye EU-regler betyder, at konsummælkskal malkes med maskine. Det er lyk-kedes, og i oktober tog Jens Åge Ni-elsen og Mads ned og installerede den.

Noget af det, der står næst for i Bo-tosani, er installation af et varmeanlæghos Stefan – og bygning af endnu enkirke i området.

”JEG KAN!”-ORGANISATIONEN I

HATEG

Fra Botosani går turen vestpå til Hateg,hvor Edi, Iulia og datteren Christa

4

madlavning. Derfor vil myn-dighederne gribe ind og viltvangsfjerne børnene frahjemmet.

Børnene får lov til at blive bo-ende, fordi en gruppe unge fraorganisationen sammen medEdi får ordnet huset. Tagetbliver tættet, og der bliver sattermovinduer i huset. Væggeog lofter bliver repareret ogmalet. BBS leverer en isoleretyderdør og køjesenge.

BBS støtter også Adi og Marius, som erde første af børnene fra Hategs slum-område, der har taget springet til HighSchool’en i Hunedoara. BBS hjælperdrengene med transportudgifter. For-håbentlig kan de vise vejen for flerebørn i deres område.

Endelig støtter BBS en madpakkeord-ning – de fattigste børn i området fårhjælp til en daglig skolesandwich.Mads introducerer os for flere af dissebørn. En af dem er Cristina.

Cristina går i 5. klasse. Hun bor islummen med sine forældrene og har 2søskende. Faderen sidder i fængsel detmeste af tiden for rufferi. Moderen ar-bejder som gadefejer. Cristina ligger

lidt over gennemsnittet i skolen.Sandwichen betyder, at hendes morsender hende i skole hver dag. Tidlige-re blev Cristina undertiden holdthjemme for at babysitte hendes søster.

CORNEL I FAGET

Fra Hateg går turen til Faget og Eme-rich Cornel. Cornel er nok BBS’ ældstekontakt – det er 24 år siden første be-søg. Cornel har otte børn, som alle nuer voksne og rejst hjemmefra.

Der bliver fragtet tonsvis af nødhjælpfra BBS’ lager i Videbæk til EmerichCornel og herfra videre til alle dele afRumænien. Gennem en god kontakt tilen hjælpemiddelcentral har vi kunnetbidrage med hospitals- og handika-pudstyr. Tusindvis af hjem i Rumænien

5

i byen, og Carla er læge og har en kon-sultation. Lægeklinikken er lavet af folki Danmark, og BBS har også hjulpetmed et varmeanlæg til kirken og dereshus. Endelig betaler BBS for driften afen vandboring, som forsyner de lokalemed landsbyens bedste drikkevand.

ET ÅR MED LIV OG GODE VENNER

Mads’ beretning tegner et billede af2013 som et begivenhedsrigt år forBBS, hvor nye døre har åbnet sig. Detvar også billedet, da Martin Sønderbypræsenterede os for årets regnskab.Der kommer nye støtter og venner afBBS til!

Flere af BBS’ venner og kontakter iRumænien havde sendt hilsner til BBS’generalforsamling. Du kan se uddrag afdem andre steder i dette nyhedsbrev.

SMØRREBRØD OG RUNDVISNING

I FÆNGSLET

Efter generalforsamlingen var der tidtil at besøge celler og andre dele af detgamle statsfængsel i Horsens. Herefterblev dagen sluttet af med smørrebrødog en afsluttende andagt, inden BBS-vennerne igen tog hver til sit - med engod smag af Rumænien i kroppen.

har i årenes løb fået hjælp til gamle,syge og handikappede mennesker.Faget er også uddelingscentral for BBS’julepakker.

Mads læste en hilsen op fra familienCornel. I brevet fortæller familien, at”når I sender tøj eller sko, så kørerCornel ud til flere områder i landet forat finde de mennesker, som har mestbrug for det. Tæpperne var meget vel­komme og flere var meget taknemligefor dem fordi de holder varmen.” Bre-vet sluttes af med de følgende linjer:

”Vi er meget taknemlige og vore hjer­ter er berørt når vi tænker på jereshjælp og støtte til de fattige i Rumæni­en. I har hjulpet mange mennesker iRumænien i næsten 25 år. Vi ønsker atfortsætte vores samarbejde med jer sålænge som muligt. Vi siger tak og vibeder Gud om at velsigne jer.”

TIMISOARA, OLTENIA OG VUCOVA

Rundrejsen sluttede i Timisoara medbesøg hos vennerne der, som bl.a. ar-bejder med menighedsopbygning i Ol-tenia i det sydlige Rumænien. Olteniavar også målet for BBS’ julepakker.

Herfra tog vi et smut til Vucova, hvorCarla og Ludovic bor. Ludovic er præst

6

I efteråret 2014 rykker Lene, Andersog deres to børn, Karla på fem og Mi­kael på to, teltpælene op for at bo iRumænien i en fireugers periode. Jeghar spurgt dem, hvad der skal ske, oghvilke tanker, de gør sig om deres op­hold.

I BOR I EN DEJLIG BY OMGIVET AF

GODE MENNESKER. HVORFOR VIL

I TIL RUMÆNIEN EFTER?

Anders: Vi har længe haft lyst til atprøve at bo i Rumænien. Nu opstod deren lille mulighed for at prøve det af, sådet blev vi hurtigt enige om at udnytte.

Lene: Som familie kan vi godt lide attage på eventyr. Vi kan godt lide Ru-

mænien og de mennesker, vi har lærtat kende der.

HVORDAN ER RUMÆNIEN KOM-

MET TIL AT BETYDE SÅ MEGET

FOR JER? HVAD ER DET FOR

NOGLE OPLEVELSER OG MENNE-

SKER, DER HAR SAT SIG SPOR?

Anders: Jeg tabte mit hjerte til Rumæ-nien da jeg var 12 år gammel. Det ersvært at forklare, hvorfor det lige blevRumænien, men det startede mednogle lysbilleder og fortællinger framin far og Mads Sjælland.

Lene: Anders introducerede mig forRumænien. Vi kørte ned med nød-hjælp. Der mødte jeg Stefan (Moisuc)og hans familie og blev betaget af deres

AF BRUNO LANGDAHL

LENE OG ANDERSSKAL TIL RUMÆNIEN

7

bare til alt være i Rumænien i en læn-gere periode.

Anders: De sidste mange gange jeg harværet i Rumænien har jeg haft travlt.Og næsten hver gang har jeg haft lyst

til at blive lidt længere. Det bliver rartat have god tid.

VED I, HVOR OG HVORDAN I SKAL

BO? OG HVAD SKAL DER SKE?

Anders: Vi regner med at bo et stedomkring Hateg. Måske kan vi bo hosEdi og Iulia. Vi har endnu ikke planlagtnoget konkret, men jeg håber, at jegkan få lov til at hænge lidt ud medbørnene som Edi og Iulia arbejder medog spille noget fodbold.

varme humor, deres gæstfrihed ogderes store passion for at hjælpe andremennesker, og at fortælle dem omJesus.

Alt det mødte jeg igen hos Edi, IuliaFlavia og Tinel (BBS' samar-bejdspartnere i Hateg). Jegtænker, at det vil jeg gernevære en del af.

I HAR TO BØRN PÅ TO OG

FEM ÅR. HVAD FORVEN-

TER I, AT DE FÅR UD AF

JERES OPHOLD I RUMÆ-

NIEN?

Lene: Jeg forstiller mig at visom familie kan få rigtig me-get tid sammen. Og som Karlasiger, så er der varmt i Rumæ-nien!

HVAD ER DET FOR EN TUR, I SKAL

PÅ? ER I TURISTER? UDSTATIO-

NEREDE? NØDHJÆLPSAR-

BEJDERE?

Anders: Det har jeg ikke tænkt så me-get over. At kalde det udstationeringeller nødhjælpsarbejdere er vist at tagemunden for fuld. Vi er bare en familiesom tager til Rumænien i et stykke tid.

Lene: Ja, vi har ikke rigtig planlagtnoget specielt, egentlig glæder vi os

8

Karla og Lene glæder sig til familiens eventyr

9Lene: Jeg satser på, at jeg kan kommemed Flavia i skole et par dage og bliveinspireret som lærer. Desuden kunnedet være sjovt, hvis vi som familiekunne være lidt med i Pot´s arbejde(Pot er BBS' samarbejdsorganisation iHateg).

HVAD GLÆDER I JER MEST TIL? -

HVAD HÅBER I MEST AT FÅ MED

HJEM?

Karla: At møde Christa (Edi og Iuliasdatter på 12 år).

Mikael: Spille fodbold.

Lene: Jeg glæder mig til at få et afbrækfra hverdagen i Danmark og tage på

eventyr sammen med min lille familie.

Anders: Jeg glæder mig til at have tidtil at hænge ud sammen med voresvenner.

TIL SIDST: I PLANLÆGGER, AT I

SKAL AF STED I FIRE UGER. KAN

VI VÆRE SIKRE PÅ, AT I KOMMER

HJEM IGEN?

Anders: Vi kommer i hvert fald ligehjem og vender. Vi skal jo trods alt ha-ve solgt vores hus osv.

Lene: Ja, vi kommer helt sikkert hjem,men vi er også ret sikre på, at vi skal afsted igen.

Anders, Karla og Mikael

Fredag den 25. oktober var min koneStinne og jeg på besøg hos min brorMartin og hans kone Lilian. Som så of-te før gik snakken efter et dejligt af-tensmåltid på BBS's arbejde iRumænien. Dels fordi det interessereros, og dels fordi Lilian og Martinbrænder efter at fortælle om det.

Snakken gik bl.a. omkring julepakkertil Rumænien. Martin gav udtryk for, athan havde lyst til at komme til Rumæ-nien for at hjælpe med at uddele jule-pakker – Lilian havde ikke den storelyst. Helt spontant sagde jeg, at jegkunne tage med – uden i øvrigt at havetænkt mig om. Jeg fik nogle dages be-tænkningstid. Godt bakket op af minkone blev resultatet, at jeg sagde ja tilat komme med til Rumænien.

Jeg lænede mig tilbage og lod Martinom planlægningen. Aftalen blev, at viskulle starte mod Rumænien fredagden 13. december om morgenen kl.08.00 og være hjemme igen lørdag den21. december om aftenen.

Vore koner havde sørget for mad ogdrikkevare i rigelige mængder. Efter athave pakket min bil med diverse gaverog kufferter gik turen til MadsSjælland, Aabenraa, hvis bil vi skullekøre i.

KURSEN MOD RUMÆNIEN

Vi fik læsset vore ting over i en alleredeoverfyldt varebil – og vi satte kursenmod Rumænien. Udstyret med ikkemindre end tre GPS’er skulle vi jo nok

AF SVEND ARNE SØNDERBY

UDDELING AF JULE-PAKKER I RUMÆNIEN

- EN KORT REJSEBESKRIVELSE,

SOM NOK BLIVER LIDT LANG...

10

ter kørte vi videre mod vort mål, Plopi,nær Hateg, hvor vi skulle overnatte hosEdi og Iulia de næste tre nætter i deresanneks.

VARME I KAKKELOVNEN

- OG HJERTET

Efter en god gang suppe hos Edi ogIulia snakkede vi om de næste dagesprogram: Mandag skulle vi købe ind til56 julepakker og dele de 33 af dem udtil de allermest fattige.

Mandag morgen udstyrede Iulia oshver især med en list over, hvad viskulle købe – 56 liter olie, 56 pakkerbønner osv. Vi blev godt hjulpet af Edi(som havde taget fri), tre store dren-ge/unge mænd og Edis svigerfar. Efterat have fået pakket 33 poser med dag-ligvarer og lidt slik (de sidste 23 poserville Edi og Iulia pakke senere), be-gyndte vi at køre rundt for at afleveredem.

Vi var rundt i de allermest fattige kvar-terer i Hateg. Det var lidt rystende atopleve – hvilken fattigdom! På 12-13kvadratmeter boede der 8-10 menne-sker. Rummet var både dagligstue,soveværelse, køkken og badeværelse.Værelserne var uden isolering – og vigår vinteren i møde!

kunne finde vej. Problemet var dog, atde ikke altid var enige.

Efter et par overnatninger i Tysklandog Ungarn var vores mål Vucova. Tu-ren forløb planmæssig. Og dog. Da viskulle betale vejafgift for at komme indi Ungarn, glemte vi (læs: jeg) vore pa-pirer vedr. bilen hos Shell. Da vi varkommet godt ind på den ungarske mo-torvej, kom jeg i tanker om papirerne.Vi måtte finde den første afkørsel påmotorvejen og så vende tilbage til Shelli Østrig. Heldigvis havde de vore papi-rer, og vi havde kørt en omvej på ”kun”ca. 65 km.

EN GENVEJ TIL VUCOVA

Da vi var kommet til Rumænien, skullevi finde Vucova. De 2 GPS’er (min varstået af) viste vej, men vi havde fundeten genvej, som dog endte i to hjulspor.Vi forsøgte en anden genvej, som dogendte som en blind vej, så vi måtte ac-ceptere, at de to ”damer” i GPS’ernehavde ret – det var lidt flov, men ladvære med at fortælle vore koner det –de vil bare bruge det imod os, for vimænd kan altid finde vej !

Vi kom frem til vores delmål Vucovaomkring kl. 16.00 søndag den 15. de-cember for at aflevere et par pakker tilpræsteparret Carla og Ludovic. Heref-

11

Et sted sagde en ældre dame: Vi harvarme i kakkelovnen, vi har et varmthjerte, vi elsker hinanden, og vi har enGud deroppe, så vi skal nok klare os.

Da vi var færdige med uddelingen,spurgte Iulia mig, om jeg havde væretbange eller utryg. Det havde jeg faktiskikke, men jeg ønskede hurtigst muligtat komme videre – at se mødre medsmå børn på armen, drenge og pigersamt ældre med bøjet hoved og mund-vigene nedad, var ikke specielt op-muntrende.

Vi havde jo ”kun” poser med til debørn, der kom til børnearbejdet i kir-

ken. De andre kunne ikke forstå, hvor-for vi ikke havde noget til dem også –havde vi da bare haft tusinder af poser!

Måske skulle jeg have været bange ellerutryg, men jeg havde sendt en stillebøn op til Gud om at passe på os. Såopgaverne var fordelt – vi skulle værehans hænder og fødder og dele poserud, og Gud skulle passe på os, og detgjorde han så.

BEDSTEMORS BØN

Om tirsdagen var planen at købe nogetind til ”bedstemor” Adolfine, som tagersig af sine syv børnebørn, mens hendesto døtre og to svigersønner er i udlan-

12

det for at tjene penge. Problemet erbare, at de ikke sender penge hjem –og i øvrigt ved man ikke, hvor de er.

Vi fik købt ind sammen med Iulia ogtog af sted for at besøge ”bedstemor”.Sikken fattigdom! De bor otte menne-sker på ca. 10 kvadratmeter – Bed-stemor, hendes syge datter, seksbørnebørn (det ældste barnebarn er påkostskole). De havde godt nok et lidtstørre værelse også, men det havde deikke råd til at varme op.

Der blev stor glæde. Dejligt at se derestaknemmelighed. Da vi skulle viderebad ”Bedstemor” en bøn for os. Her måselv et hjerte af granit blive blødt.

Klumpen i halsen var kvælende ognoget fugtigt sneg sig frem i øjen-krogene.

KONTRASTER I TIMISOARA

Onsdag morgen begav vi os på vej modTimisoara, hvor vi skulle møde Vali ogGinny. Undervejs besøgte vi Cornel oghans kone. Vi fik en snak med dem (viatolk), så alt det nødhjælp, der var an-kommet nogle dage i forvejen og fik enkop kaffe med dejlig kage til.

Sidst på eftermiddag ankom vi til Valiog Ginny. Planen var, at vi sammenskulle aflevere en pakke hos Lupo. Vikørte derud, men han var desværre ik-ke hjemme. Vali fik kontakt med ham

13

14

over mobilen, og aftalen blev, at viskulle komme senere.

Efter at have fået vores aftensmad kør-te vi derud igen. Nu var han hjemmemed sine tre børn. Den lille familiestrålede af glæde. Der var så ryddeligtog pænt i deres lejlighed, som det nukan lade sig gøre med de muligheder,de har. Min første tanke var, at de davist ikke behøvede nogen julepakke.Men at se deres glæde og taknemme-lighed gjorde min tanke til skamme.

Da vi skulle til at køre videre, begyndteet af hans dejlige børn – en pige på ca.10 år - at bede. Nok engang kom klum-

pen i halsen og lidt fugtigt i øjenkroge-ne frem.

På vejen tilbage til Vali og Ginny gik vien tur på torvet i Timisoara og besøgteet indkøbscenter – her var det svært atse fattigdommen. Torvet var pyntet tiljul med tusindvis af lys og indkøbscen-tret bugnede af modeforretninger, spe-cialbutikker og cafeer – etindkøbscenter, som jeg ikke har setflottere i Danmark. Her mødes kontra-sterne – lige omme bag ved den flottefacade kæmper mennesker for blot atoverleve.

15

Fattigt det land, der må bygge flottetorve, pladser, indkøbscentre ogidrætscentre for at aflede opmærk-somheden på den fattigdom og elen-dighed, der er lige om hjørnet.

Torsdag formiddag skulle vi afleverenoget legetøj og tøj til en børnehave iforbindelse med den kirke, hvor Vali erpræst. Her mødte vi igen Lupo, derstrålende af glæde hilste på os. Hanhjælper lidt til i børnehaven og kirken.Når vi andre syntes, at vi anstrengte osmed en pose i hver hånd, tog Lupo toflyttekasser på én gang – og han løbmed dem.

Vi blev vist rundt i børnehaven og ikirken – hvor er det flot!

UD OG HJEM IGEN

Ved middagstid besøgte vi Valis foræl-dre, og efter en god middag satte vikursen mod Danmark.

Vi ankom til Mads sidst på eftermid-dagen om lørdagen og efter en kopkaffe med kage samt lidt snak om tu-rens forløb, kørte vi mod Videbæk.Dejligt at komme hjem til konen og devante omgivelser efter de mange ople-

velser og indtryk. Det var nu lidt sværtat komme i julestemning.

Det har alt i alt været en pragtfuld op-levelse, som har sat nogle spor, som li-ge skal bearbejdes.

Jeg er noget benovet over, det arbejde,som BBS gør i Rumænien samt denrespekt, der er om BBS i Rumænien

Tak fordi jeg fik denne mulighed for atkomme med på turen.

Med kærlig hilsenSvend Arne Sønderby

NB! Jeg synes, det er lidt ærgerligt, atdet skal koste 22-23.000 kr. at fåtransporteret de ting, som er givet somgaver, og som BBS har brugt tid ogkræfter på at få gået efter og pakket tilRumænien. Penge, som skal tages af depengegaver, som gives til BBS.

Så, hvis nogen af jer – kære læsere(hvis I da ellers er nået så langt i min”korte rejsebeskrivelse”) har kendskabtil en billigere transport eller måskeselv har en lastbil, der trænger til enlille udflugt til Rumænien, så ring ligetil Martin (97 17 23 80 / 21 29 63 80) –jeg tror, det vil glæde ham.

GAVER TIL BBS’ARBEJDEIndbetaling via netbank:

Indbetalingskort, vælg kortart: 73 ogangiv kreditornummer : 81 82 21 74Fradragsret: BBS er medlem afDansk Missionsråd. Derfor er gaverfradragsberettiget. Ønsker du fradrag,skal du ved indbetaling opgive dit CPRnr. Dansk Missionsråd indberetter ditsamlede gavebidrag til Skat. (Der erfuld fradrag for gaver op til kr.14.500)Kvittering for gaver udsendes éngang årligt. Når en givers samledegavebeløb er indberettet til Skat,sendes der også en kvittering tilgiveren (ca. januar / februar).

KONTAKT &BESTYRELSEBroder til Broder Støtte

c/o Mads Sjælland, Høgelsbjerg 11,6200 AabenraaTlf. 74 62 66 11 / mobil: 30 11 46 34E-mail: mads.sjaelland@webspeed.dkBestyrelsenMads Sjælland (formand), AabenraaMartin Sønderby, VidebækAnders B. Rasmussen, HorsensKnud Enggaard Sørensen, RoskildeBruno Langdahl, Horsens

MEDLEMSKABTegn dig som medlem af BBSog vær med til at bakke op om

og leve med i BBS’ engagement i Ru-mænien. Enkeltpersoner: kr. 50,00.Ægtepar: kr. 75,00Indmeldelse online:bbsnet.dk/medlem

NYHEDSBREVVi modtager gerne adresser(mailadresser) på nye abon-

nenter, der ønsker at få tilsendt BBS’snyhedsbrev. Send gerne navn ogadresse til: bbsnyhedsbrev@gmail.comTilmelding online:bbsnet.dk/nyhedsbrev

MÅLSÆTNINGForeningen Broder til BroderStøtte ønsker, ud fra et kri-

stent livs- og menneskesyn, at rækkeen hjælpende hånd til mennesker i Ru-mænien.

BBS PÅ NETTETHjemmeside: bbsnet.dk

Facebook: facebook.com/b2bsupport