4
Hospice Djurslands primære rolle er at sikre, at vi gør, hvad der står i vores magt for, at den indlagte får det bedst mulige ud af den tid, der måtte være tilbage. Men sam- tidig har vi en rolle, der skal tilse, at de pårørende føler sig hjemme, føler sig trygge, og derved kan væ- re til den bedst mulige støtte for den indlagte. Vi har en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan for at opfylde denne del af vores målsætning. Ud over den direkte hjælp og om- sorg for de pårørende forsøger vi også at tilgodese de ønsker, der måtte være i forbindelse med mærkedage - det kan f.eks. være ønsket om en speciel middag ved runde fødselsdage. Endvidere har vi efterhånden etableret en række traditioner, hvor vi indbyder de pårørende til at deltage. Vi gør for eksempel no- get særligt ud af sankthans, mor- tensaften, juledagene og nytåret. Desuden laves der løbende en række arrangementer - specielt in- den for musik. Og sidst, men ikke mindst vil jeg gerne fremhæve de to mindeguds- tjenester, som afholdes hvert år. Her har pårørende mulighed for at mindes den, de har mistet, ved en højtidelighed i Bregnet Kir- ke, hvorefter man samles på Ho- spice Djursland til kaffe og en uforpligtende snak med kendte ansigter. Vi oplever, at de pårøren- de sætter stor pris på at se stedet og personalet igen ved denne lej- lighed, hvor minderne om indlæg- gelsen – på godt og ondt – er kom- met lidt på afstand. Vi er godt i gang - men kan altid blive bedre. Ved et kik i vores gæ- stebog finder vi en række påskøn- nelser på de forskellige initiativer, som bekræfter, at vi er på rette vej - en vej vi vil forsøge at udbygge. Samtidigt ansporer disse tilkende- givelser alle vore medarbejdere til fortsat at udvikle og gøre denne del af vores indsats endnu bedre. Nyhedsbrev Hospice Djursland Nr. 14 . september Sådan lyder en af visionerne for Hospice Djursland. Vores opgave er altså at bidrage til en levevær- dig sidste tid for den alvorligt syge og døende. I det ligger en erken- delse af, at vi – alene - ikke kan ”det hele”. Det er her, de pårørende, eller an- dre som står den syge nær, kom- mer ind i billedet. Deres omsorg og tilstedeværelse er et væsentligt bi- drag til, at den alvorligt syge og døende oplever den sidste tid som leveværdig. Når et medlem af familien bliver alvorligt syg og har behov for at komme på hospice, så ved vi, at tiden forud for denne beslutning ofte har været belastet med usik- kerhed, utryghed og angst. ”Hvad sker der?” ”Hvad skal der ske?” ”Er der yderligere behandlingstil- bud mod sygdommen?” eller ” Er det nu, at vi skal søge om ophold på hospice?” Både den syge og de pårørende er som oftest påvirket af at komme ind på hospice for første gang, for hvad kan de forvente her? Hos begge parter er der derfor bå- de sorg, lettelse, glæde og usikker- hed at spore, når vi møder dem. Følelser, som både den syge og de pårørende vil veksle mellem gen- nem hele deres ophold her. Derfor er den omsorg, vi tilbyder her på Hospice Djursland, rettet mod både den syge og de pårøren- de. De pårørende må være her alt det, de magter. De kan overnatte og spise her. De kan få samtaler med både sygeplejerske, læge, præst og psykolog, og de kan få støtte gennem musikterapi, fysio- terapi og frivillige. Der findes ingen nem vej gen- nem sorg og adskillelse. Vi håber dog, at vi gennem vores ledsa- gelse og omsorg bidrager til, at de pårørende kan gå vejen og får en oplevelse af en leveværdig sid- ste tid sammen med det menne- ske, de holder af. De pårørende på Hospice Djursland Af Dorit Simonsen, hospiceleder Af Peter Hørsman, bestyrelsesformand Tryghed og traditioner ”Et ophold på Hospice Djursland skal bidrage til at gøre den sidste tid til en leveværdig tid”

Nyhedsbrev nr. 14 Hospice Djursland

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Nyhedsbrev nr. 14 Hospice Djursland

Hospice Djurslands primære rolle er at sikre, at vi gør, hvad der står i vores magt for, at den indlagte får det bedst mulige ud af den tid, der måtte være tilbage. Men sam-tidig har vi en rolle, der skal tilse, at de pårørende føler sig hjemme, føler sig trygge, og derved kan væ-re til den bedst mulige støtte for den indlagte.

Vi har en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan for at opfylde denne del af vores målsætning.

Ud over den direkte hjælp og om-sorg for de pårørende forsøger vi også at tilgodese de ønsker, der måtte være i forbindelse med mærkedage - det kan f.eks. være

ønsket om en speciel middag ved runde fødselsdage.

Endvidere har vi efterhånden etableret en række traditioner, hvor vi indbyder de pårørende til at deltage. Vi gør for eksempel no-get særligt ud af sankthans, mor-tensaften, juledagene og nytåret. Desuden laves der løbende en række arrangementer - specielt in-den for musik.

Og sidst, men ikke mindst vil jeg gerne fremhæve de to mindeguds-tjenester, som afholdes hvert år. Her har pårørende mulighed for at mindes den, de har mistet, ved en højtidelighed i Bregnet Kir-ke, hvorefter man samles på Ho-

spice Djursland til kaffe og en uforpligtende snak med kendte ansigter. Vi oplever, at de pårøren-de sætter stor pris på at se stedet og personalet igen ved denne lej-lighed, hvor minderne om indlæg-gelsen – på godt og ondt – er kom-met lidt på afstand.

Vi er godt i gang - men kan altid blive bedre. Ved et kik i vores gæ-stebog finder vi en række påskøn-nelser på de forskellige initiativer, som bekræfter, at vi er på rette vej - en vej vi vil forsøge at udbygge.

Samtidigt ansporer disse tilkende-givelser alle vore medarbejdere til fortsat at udvikle og gøre denne del af vores indsats endnu bedre.

Nyhedsbrev Hospice Djursland

Nr. 14 . september

Sådan lyder en af visionerne for Hospice Djursland. Vores opgave er altså at bidrage til en levevær-dig sidste tid for den alvorligt syge og døende. I det ligger en erken-delse af, at vi – alene - ikke kan ”det hele”.

Det er her, de pårørende, eller an-dre som står den syge nær, kom-mer ind i billedet. Deres omsorg og tilstedeværelse er et væsentligt bi-drag til, at den alvorligt syge og døende oplever den sidste tid som leveværdig.

Når et medlem af familien bliver alvorligt syg og har behov for at komme på hospice, så ved vi, at tiden forud for denne beslutning

ofte har været belastet med usik-kerhed, utryghed og angst. ”Hvad sker der?” ”Hvad skal der ske?” ”Er der yderligere behandlingstil-bud mod sygdommen?” eller ” Er det nu, at vi skal søge om ophold på hospice?”

Både den syge og de pårørende er som oftest påvirket af at komme ind på hospice for første gang, for hvad kan de forvente her?

Hos begge parter er der derfor bå-de sorg, lettelse, glæde og usikker-hed at spore, når vi møder dem. Følelser, som både den syge og de pårørende vil veksle mellem gen-nem hele deres ophold her.

Derfor er den omsorg, vi tilbyder her på Hospice Djursland, rettet mod både den syge og de pårøren-de. De pårørende må være her alt det, de magter. De kan overnatte og spise her. De kan få samtaler med både sygeplejerske, læge, præst og psykolog, og de kan få støtte gennem musikterapi, fysio-terapi og frivillige.

Der findes ingen nem vej gen-nem sorg og adskillelse. Vi håber dog, at vi gennem vores ledsa-gelse og omsorg bidrager til, at de pårørende kan gå vejen og får en oplevelse af en leveværdig sid-ste tid sammen med det menne-ske, de holder af.

De pårørende på Hospice Djursland Af Dorit Simonsen, hospiceleder

Af Peter Hørsman, bestyrelsesformand

Tryghed og traditioner

”Et ophold på Hospice Djursland skal bidrage til at gøre den sidste tid til en leveværdig tid”

Page 2: Nyhedsbrev nr. 14 Hospice Djursland

Side 2 Nyhedsbrev

At være gæst på Hospice Djursland Af Laila Holm og Mona Holm, pårørende

Vi er to søstre, der ofte bor på Hospice Djursland som pårørende til vores elskede mor, Anna Margrethe Holm. Baggrunden er, at mor for et år siden fik konstateret en uhelbredelig kræftsygdom. I det forløbne år har mor været inde og ude af forskellige hospitaler med alt, hvad det indebærer af behandlinger, hektisk aktivitet, ventetid, travlhed, uro, støj og mange fremmede fagfolk. Mor har lagt krop til meget, og vi har oplevet en vekslen mellem håb og frygt indtil den dag, overlægen på Onkologisk Afdeling meddelte, at mor var for svag til at modtage yderligere aktiv behandling. Der var kun lindrende behandling og pleje tilbage, og hun fik tilbudt en plads på hospice.

Den første dag på hospice

For mor var valget let i denne svære situation. Hun var ikke i tvivl om, at hun ville på Hospice Djursland. Hendes resolutte svar til overlægen var også at blive én af de 20 %, der bliver udskrevet fra hospice. På førstedagen på Hospice Djursland blev vi modtaget med åbne arme. På stuen stod der to flotte velkomstbuketter arrangeret af de frivillige. Det varmede. Mor fik at vide, at det var hendes ønsker, der var i fokus. F.eks. kunne hun til hver en tid ønske sig sine livretter. Skulle det ske, at hun som ”småtspisende” kun kunne spise maden med øjnene, så skulle hun ikke bekymre sig om det, for så havde køkkenet haft fornøjelsen af at tilberede maden.

Et værdifuldt projekt Det har betydning for os som pårørende, at mor er i centrum. Det er en stor glæde, at vi oplever, at mor har fået det bedre efter indflytning på hospice. Hun har bl.a. magtet at færdiggøre et projekt til sine børnebørn. Et projekt, som vi tror, vil blive meget værdifuldt en dag.

Livet på hospice

Vi nyder, at mor har givet sin stue et personligt præg. Hun har udnyttet muligheden for at tage udvalgte ting med hjemmefra, ting som har en særlig betydning. Vi lever livet sammen, vi sover i samme værelse, og vi taler meget, men er også stille sammen. Dagene fyldes bl.a. med ture i sansehaven, med ture rundt om søen og besøg til træet med den smukke barkstruktur. Vi drikker kaffe og spiser hjemmelavet mad af høj kvalitet, som blot hentes i køkkenet. For os er det en lettelse ikke at være til besvær. Her er rum og plads til at være gæst. Én dag havde huset haft besøg af et italiensk operakompagni, og det var en fornøjelse for os at høre mor fortælle om det.

De dage, hvor mor er sengeliggende og ikke magter så meget, har det alligevel været muligt at opleve sommerens sol, blæst og regn, idet vi har kørt sengen ud på terrassen. På den måde ved vi, at mor bekræf-tes i, at hun lever, når hun mærker solen i ansigtet og vinden i håret.

Personalets betydning

Når mor trives, som tilfældet er, og vi oplever, at mange ting går op i en højere enhed, skyldes det flere forhold.

Først og fremmest er det hele atmosfæren i huset. Personalets varme og empati er kendetegnende for opholdet for både mor og os som pårørende. Uanset om vi taler om sygeplejersker, køkkenpersonale, ledelse, den bygningsansvarlige, rengøringsassistenten, præsten, psykologen eller den frivillige, så mødes vi med engagement og en medleven i vores situation. Fysioterapeuten skal nævnes som et særligt eksempel, idet hun via sin lindrende pleje har formået at afhjælpe en stor del af mors fysiske gener.

Omgivelser og faciliteter Hertil kommer de helt uovertrufne og smukke omgivelser både ude og inde, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Vi finder, at huset er bygget i en spændende arkitektur i kvalitets-materialer, og det emmer af interes-sant kunst og imponerende interiør. Endelig skal medieadgang i form af fri telefon, netadgang og fladskær-me, der er helt i top, også nævnes. Det er en stor trøst i sorgen at kunne gå rundt og fordybe sig i de smukke ting, der inviterer til tanke og refleksion. Vi nyder sammen at studere såvel de permanente som de løbende udstillinger. Hospice Djursland er omgivet af en pragtfuld natur. Fra stuen er der en imponerende udsigt til skov og hav. Det er pragtfuldt og en lise for sjælen at vågne til rådyrenes smælen, og deres elegante spring i kløvermarken.

Samvær og omsorg i højsæde Vi er ikke et øjeblik i tvivl. Som pårørende er det en fornøjelse at være gæst på Hospice Djursland, og her nyder vi samværet med vores mor. Vores taknemmelighed gælder også den omsorg, der vises vores far, som oplever en svær periode i livet.

Af hjertet TAK.

Anna og Verner nyder en stund sammen, mens de overværer operaoptræden på gangen.

Page 3: Nyhedsbrev nr. 14 Hospice Djursland

Nr. 14 . september 2009 Side 3

Velkommen til Hospice Djursland

Af Rikke Krogager, sekretær

Sådan en lille kommentar gør os glade, da vi ”her i huset” netop for-søger at tage imod alle typer gæster med åbne arme. Og som sekretærer med arbejdsplads i receptionsområ-det er vi ofte de første, der tager imod de mange gæster, der kommer hver dag - alle med forskellige for-mål.

Mange typer gæster Nogle har deres sædvanlige gang her som ham, der skifter måtter ud, hende der opdaterer medicindepo-tet, dem fra linnedservice, posten, og diverse leverandører. Andre kom-mer her af faglig interesse. De har mulighed for at blive vist rundt og høre lidt om, hvad Hospice Djurs-land tilbyder.

Hjemmesiden

En helt anden type gæster er dem, vi aldrig ser, nemlig besøgende på

vores hjemmeside (www.hospicedjursland.dk). Her kan man finde informationer af interesse for fagpersoner, samar-bejdspartnere, frivillige, medlemmer af Støtteforeningen, patienter, pårø-rende, ansøgere til ledige stillinger og dem, der bare er nysgerrige for at se, hvad vi er for nogle. Vi forsøger at holde siden levende ved blandt andet løbende at opdatere nyheder, slå små og store arrangementer op og lægge billeder i Galleriet. Forhå-bentligt finder alle det, de søger, og forhåbentligt udstråler hjemmesiden den ro og det nærvær, som vi også forsøger at udstråle, når du møder os personligt.

Patienterne

Og så er der selvfølgelig vores pati-enter. Det er forskellige mennesker med forskellige reaktioner i forhold til det at komme på hospice og med

forskellige behov. Nogle virker åbne og har en frisk kommentar parat, når de kommer ind ad døren, og nogle virker – for-ståeligt nok - anspændte og trykke-de ved situationen. Andre patienter sover, når de kommer, så de får et forsigtigt strøg på hånden eller et klem på armen. Men fælles for dem alle er, at de bliver set og budt vel-kommen. Vi ser det nemlig som en af vores vigtigste opgaver at tage imod alle vores gæster med den ro og gæstfri-hed, som forhåbentligt kan få dem til at føle sig i gode hænder lige fra starten.

Det er aldrig til at vide, hvem der træder ind ad døren her på Hospice Djursland, og hvad den person har behov for – netop derfor ligner ikke to dage hinanden, og netop derfor er vores indsats her i huset noget værd.

Siden indvielsen i oktober 2007 har jeg haft min jævnlige gang på Ho-spice Djursland. Opgaven har for mit vedkommende ofte været at komme som gæst hos patienter, der har haft ønske om en sådan kon-takt. Formålene med kontakten er man-ge: At komme ud og opleve de nære omgivelser, hvis kræfterne og modet ikke er til en lidt længere tur. For andre er der stor glæde ved at ople-ve de smukke grønne områder med byparken og smukke haver i det bakkede byterræn. Indkøb for eller sammen med patienten er der også ofte ønske om. Livet går trods alt på så mange måder videre med de in-teresser og vaner, som det raske liv indeholdt. Tilbage fra en tur falder det naturligt at runde af over en kop kaffe og dermed få en snak. Omgivet af så mange professionelle med hver deres ekspertise omkring præparater, smertebehandling og

eksistentielle spørgsmål, så kom-mer en small talk til sin ret. Som frivillig uden nogle særlige kompe-tenceområder - bortset fra at være et medmenneske - kan den ufor-pligtende snak være en god ting og også udgangspunktet for at tage andre emner op. Det bør være overflødigt at nævne, at mødet med mennesker i den fase af livet er berigende og en øjenåb-ner. Det kan kun blive med lige dele

ydmyghed og taknemmelighed, at man går ind i det møde. ”At komme på hospice var for mig som at komme fra mørket og til ly-set.” Den bemærkning faldt under et besøg og var udtryk for såvel glæ-den ved de vidunderlige omgivelser, det smukke lys i bygningen, kun-sten, de trækkende fugle uden for vinduerne og havet sammen med den dybt professionelle omsorg og kærlige pleje. Jeg tror, at det i høj grad er vigtige sider af den måde, de fleste oplever deres tid her på Hos-pice Djursland. Gruppen af frivillige er heldigvis både stor og præget af megen tro-fasthed over for opgaverne. Måtte ovenstående linjer være til inspirati-on for kommende mandlige frivilli-ge, som fremover kunne være til stor gavn og glæde for patienterne og dermed også for personalet, der skal formidle patienternes ønsker.

Mødet med patienten Af Johs Jakobsen, frivillig

”Det er dejligt at komme her i huset - I er altid så smilende. Hilsen Jonas, Falckredder” - sådan stod der en dag på Hospice Djurslands personaletavle.

Page 4: Nyhedsbrev nr. 14 Hospice Djursland

Støtteforeningen orienterer

Af Susanne Hogrefe formand for Støtteforeningen

Det er jo en af Støtteforeningens målsætninger i samarbejde med Hospice Djurslands ledelse at støt-te de daglige aktiviteter på hospi-cet. Det følgende er en ”smagsprøve” på de senere måne-ders indsats.

Vildtremisen

Vi er mange, der hele sommeren spændt har fulgt dyrelivet i remi-sen og med glæde set, at flere grå-ænder har opholdt sig i den opren-sede dam uden dog at have ynglet – det har derimod både blåmejser og musvitter gjort i de redekasser, som er hængt op, og som oprinde-lig har været orgelpiber i Nimtofte Kirke. Præsten fra Nimtofte formid-lede, at Støtteforeningen fik de gamle orgelpiber og gav også ideen til, at de kunne blive til redekasser, hvilket en ægtefælle til en af de fri-villige hurtigt ordnede. Fodringen af vildtet fortsætter hele året, og der kommer jævnligt beret-ninger fra både patienter og perso-nale, at man fra vinduerne har set råvildt og fasaner i det åbne felt foran Hospicets sydfacade. Patien-ter og pårørende, der færdes ad sti-erne i remisen, ser også råvildt, drikkende skovduer i dammen, fa-saner og andet dyreliv.

40.000 kroner I forbindelse med lionsklubbernes kræmmermarked på Ring Djurs-land modtog Støtteforeningen en gave på 40.000 Kr. fra Lions. Det er vi utroligt glade for og vil også her sige tusind tak for. Medlems-kontingenterne og alle de pengega-ver, vi modtager, gør det muligt for Støtteforeningen at opfylde ønsker for Hospicet, støtte det frivillige ar-bejde herunder bl.a. løn til koordi-nator og fortsætte med naturplejen og oprydningen i remisen.

Musikinstrumenter og bøger På det seneste har vi opfyldt to øn-sker. Musikterapeuten havde brug for to musikinstrumenter i sit ar-bejde, og biblioteket ville gerne ha-ve nogle bogserier gjort komplette og flere opslagsbøger til brug for patienter og pårørende. Oluf Thy-gesens bog om Kaløs historie er og-så blevet indkøbt. Støtteforeningen er glad for at være i stand til at ef-terkomme ønskerne.

De frivillige

Trods ferie og mange sommerakti-viteter er de frivillige mødt tal-stærkt op hele sommeren og har på mange måder været en fanta-

stisk opbakning for Hospicet. I maj blev der på Rønde Højskole arran-geret en dag for de frivillige med præst Hanne Marie Houkjær som oplægsholder. Emnet drejede sig om at kunne rumme både sig selv, andre og alt det, der sker på Hospi-ce. De frivillige, der havde mulig-hed for at deltage, var enige om, at de havde haft en rigtig god dag.

Støtteforeningen vil også fortsat la-ve arrangementer m.v. De kom-mende arrangementer vil blive an-nonceret i den lokale presse og på Hospice Djurslands hjemmeside.

Strandbakken 1 8410 Rønde

Hospice Djursland

Telefon: 87 77 33 00

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.hospicedjursland.dk

Nyhedsbrevet udkommer 3 gange årligt

Ansvarshavende: Peter Hørsman

Layout: Rikke Krogager

Hjælp os med at spare papir og porto

Send en mail til Støtteforenin-gens kasserer Niels Rovsing på

[email protected] hvis du kan undvære den

trykte udgave af nyhedsbrevet.

Så får du i stedet sendt et link til den digitale version, så

snart nyhedsbrevet udkom-mer.

Du kan melde adresseændring på den samme mailadresse eller på tlf.nr. 8633 7024.

Ændring af mailadresse:

Husk at sende besked om ændring af din mailadres-

se til kasseren

Støtteforeningen har opnået skattefrihed for gavegivere.

I 2009 er ordningen således: Når man har ydet kr. 500 i gave til almenvelgørende foreninger og fonde, kan

efterfølgende beløb op til kr. 14.500 fratrækkes før

skatteberegningen.

Ønsker man at benytte ordningen, skal man meddele sit cpr. nr. samt navn, adresse

og gerne medlemsnr. til kasserer Niels Rovsing

Klintevej 2 8500 Grenaa

tlf.nr. 86337024 eller [email protected]