Embed Size (px)
DESCRIPTION
Aakjærselskabet Sommersæson Aktiviteter og Arrangementer
Citation preview
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐
BLIV MEDLEM ‐ TRYK WWW.JENLE.DK
2
Sommersæsonen rsdag Sommersæsonen rsdag Sommersæsonen rsdag d. 1. juli startede med et d. 1. juli startede med et d. 1. juli startede med et brag. Besøgstallet var brag. Besøgstallet var brag. Besøgstallet var knap 100.knap 100.knap 100. Besøgstallet har e erfølgende været lidt flere end sidste år. Hvis vi kan komme på samme besøgstal samlet som sidste år, så vil det være rig g fint!
Antallet af forudbes lte gæster er nu på 2700 og vil l e eråret s ge l ca. 3500, hvilket er me-get flot og det næsthøjeste vi nogensinde har ha .
Jenlefesten vil igen i år blive be-søgt af Nr. Nissum Højskoles sommerkursus. De kommer om formiddagen med madkurve og skal have rundvisning. I år bliver maden desuden med under-holdning af Djursland Spille-mænd, der har en CD med Aak-jærsange med!
Danmark er et lille land Danmark er et lille land Danmark er et lille land ‐‐‐ men har vi brød l alle men har vi brød l alle men har vi brød l alle mand?mand?mand? Aakjærselskabet må konstatere, at bor man ”jenle”, så er det ik-ke sikker, at man har mobilsig-
naler nok l at drive en moder-ne turistvirksomhed.
Torsdag den 3. juli åbnede vi TROLDERUTEN omkring Jenle. Der var rig g mange mobilsel-skaber repræsenteret, men in-gen kunne få signal hele vejen rundt. En af hovedhjørnestene-ne i et demokra er, at man har samme muligheder. Men måske gælder demokra et kun urbane borgere i de e land.
Det var præcis en af de funda-mentale synspunkter Aakjær ar-bejdede for. Han tog konse-kvens og fly ede e er 20 år i København lbage l Jylland, hvorfra han fortsa e kampen for demokra et for alle sam-fundslag, men kampen var også geopoli sk.
Jeg er lhænger af priva sering, hvis man kan levere varen, og kan man ikke det, så er der kun en vej—NATIONALISERING!
De urbane siger, vi skal turisme og teknologi, men det er kun varm lu - som ikke giver brød på bordet i et udemokra sk ur-bant samfund.
Henning Linderoth
NYHEDSNYHEDSNYHEDS‐‐‐ & INFORMATIONSMAL NR. 30.& INFORMATIONSMAL NR. 30.& INFORMATIONSMAL NR. 30.
UDKOMMER DEN. 5. UDKOMMER DEN. 5. UDKOMMER DEN. 5. JULI 2014.JULI 2014.JULI 2014. Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for Ansvarshavende redaktør, Henning Linderoth, Formand for
Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev,Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev,Aakjærselskabet. Redak onens adresse: Jenlevej 6, 7870 Roslev, Ar kler, annoncer og andet materiale sendes på [email protected] kler, annoncer og andet materiale sendes på [email protected] kler, annoncer og andet materiale sendes på [email protected]
Fra Formanden s. 2
Bente & Leif s. 3
En trosbekendelse s. 8
Ulvens Søn s. 12.
Sommerak viteter s. 15
Trolderuterne s. 22
Kunstnergruppe s. 26
Bogsamlers hylde s. 18
Faktaside s. 32
Skribenter, foto mm: Henning Linderoth (H.L.) Peder Kristian Nielsen (P.K.) Vinnie Linderoth (V.L.) Knud Kramshøj (KK) Kirsten Borger (KB) Per Mouritsen (P.M.) Viggo Madsen (VM) Karla R. Pedersen (KP)
Foto: Hans Frederiksen (HF) Foto: Anton Mehlsen (AM) Foto: Henning Boller (HB) Foto: Henning Linderoth (HL) Foto: Steen Agger (SA)
3
4
Forhåndssalget l Bente Kure & Forhåndssalget l Bente Kure & Forhåndssalget l Bente Kure & Leif Ernstsen går godt! Alle num‐Leif Ernstsen går godt! Alle num‐Leif Ernstsen går godt! Alle num‐mererede pladser er for længst ud‐mererede pladser er for længst ud‐mererede pladser er for længst ud‐solgt. solgt. solgt.
Som de plejer, så kommer de di‐Som de plejer, så kommer de di‐Som de plejer, så kommer de di‐rekte fra Skagen Fes valen og l rekte fra Skagen Fes valen og l rekte fra Skagen Fes valen og l Jenle. De har al d kunnet samle et Jenle. De har al d kunnet samle et Jenle. De har al d kunnet samle et meget stort publikum l netop meget stort publikum l netop meget stort publikum l netop denne a en. I år er ingen undta‐denne a en. I år er ingen undta‐denne a en. I år er ingen undta‐gelse, da forhåndssalget går gelse, da forhåndssalget går gelse, da forhåndssalget går stærkt. stærkt. stærkt.
I forbindelse med koncerten kan man købe smørrebrød og rundvisning. Den-ne mulighed lukker på rsdag kl. 18:00
For en uge siden havde vi besøg på Jen-le af nogle nordmænd, som kunne en række Aakjærsange. De havde været l koncert i Norge med parret, og skulle derfor l Danmark og selvfølgelig forbi Jenle. I det hele taget kommer der man-ge norske turister forbi. Der er forudbe-s lt et par busser med li eraturinteres-serede, som e er besøget overna er på Skiveegnen.
Det er rygtedes i udlandet, at Aak‐jærselskabet er et af Europas helt store li eraturselskaber.
Det er to topprofessionelle folkemusi-kere, der nu gæster Jenle for 14. gang. Udover musikerne kommer TV også på besøg. Der skal laves en live-optagelse
Det er 14. gang de gæster Jenle.
5
KAN DU PUBLISHER? Vi søger en frivillig, der kan bruge Publisher
l layout på vore NYHEDSBREVE.
Layoutdelen tager 1 l 2 dage pr. nr.
KAN DU GL. HÅNDSKRIFT? Vi søger en frivillig, der kan læse håndskri fra omkring år 1900—specielt breve l og
fra Jeppe Aakjær.
med parret, som bl.a. også skal indgå i en nyudgivelse af ”Rugens Sange”, der så vil passere de 120.000 eksemplarer. Bogen er planlagt l udgivelse i 2016, hvor Aakjær kunne være blevet 150 år. Det er ganske enkelt den digtsamling, der er kommet i flest eksemplarer i Danmark.
Sam dig er mange af digtene i ”Rugens Sange” med i e-bøger og en række sangbøger så som Højskolesangbogen, hvor Aakjær har 18 sange med og næs lest e er Grundtvig. Med Aakjærs små 500 digte er der nok at gå i gang med for Bente og Leif, og derfor har vi også et krav l dem. Der skal en ny Aak-
jær-komposi on på bordet hvert år. Bente, der er komponisten, har leveret det lovede. De arbejder allerede på de-res tredje Aakjær-CD, der skal komme i 2014 med et tema omkring vinter og jul. På CD’en indlæser Aakjærselskabets fortællegruppe desuden nogle af Aak-jærs fortællinger. Denne CD bliver en del af Aakjærselskabets medlemsudgi-velse i 2015.
Med deres koncerter i Danmark og Skandinavien har de været med l at udbrede kendskabet l Aakjær og vise at han fortsat er meget spændende at læse og ly e l. Det er ikke mindst Aak-jærs evne l at male billeder med ord, så de står som lyslevende film på den indre nethinde den dag i dag, der fort-sat gør ham aktuel.
På CD "I kanten af den gule lupin" fra 2010, der indeholder både kendte og mindre kendte digte, kan man bl.a. hø-re Aakjærs meget smukke digt
Poli ken, der ellers praler af at være Danmarks kulturavis, har et par gange llagt denne ære l andre danske lyrikere. Måske har de glemt Aakjær. Måske er der for langt l Salling.
6
"Karlsvognen" om uendelighedstanken. På CD’en finder man også "Den Gud jeg beder l i løn", der behandler Aakjærs forhold l troen. Digtet bliver desuden behandlet her i bladet af forh. lektor på Skive Gymnasium og forfa er Knud Kramshøj.
Salget l Jenlefesten den 3. august går rig g godt. I år begynder vi allerede klokken 11:00 med en lille forfest, hvor Djurslands Spillemænd underholder bl.a. med stykker fra deres spritnye Aak-jær-CD.
Samme dag uddeler Landbrugets Kultur-fond en pris l Chris na von Bülow og Søren Kris ansen for CD’en ”Aakjær i toner”.
For os der har fulgt Bente og Leif’s musi-kalske udvikling, er det en kæmpe ople-velse hvert år!
Bille er købes på www.jenle.dk
DER ER BILLETTER ENDNU
7
8
Mange digtere har på et eller an‐Mange digtere har på et eller an‐Mange digtere har på et eller an‐det dspunkt i deres udvikling som det dspunkt i deres udvikling som det dspunkt i deres udvikling som kunstnere leveret et credo kunstnere leveret et credo kunstnere leveret et credo ‐‐‐ en en en trosbekendelse i kunstnerisk form. trosbekendelse i kunstnerisk form. trosbekendelse i kunstnerisk form. Det gælder naturligvis især kristne Det gælder naturligvis især kristne Det gælder naturligvis især kristne digtere med en henvisning l de digtere med en henvisning l de digtere med en henvisning l de første ord i mange trosbekendelser første ord i mange trosbekendelser første ord i mange trosbekendelser inden for den kirkelige verden inden for den kirkelige verden inden for den kirkelige verden ––– Credo: Jeg tror….Credo: Jeg tror….Credo: Jeg tror….
Men mange andre digtere uden for den kristne trosramme har valgt credo for-men l at udtrykke deres opfa else af universelle sammenhænge, også i for-bindelse med frasigelse af det kristne trosbegreb. Jeppe Aakjær formulerer et Credo ret dligt i forfa erskabet.
I november 1895 skriver han digtet Den Gud jeg beder l. Digtet gør det klart fra begyndelsen at den gud digteren skriver om ikke bor i nogen himmel, og at han er de tænken-des gud frem for de troendes: .. han elsker mere én tænkende end tusinde, som tror.
I de næste fire strofer beskrives hvordan digterens gud foragter lbedelsesformer som ofringer af dyr og dyrkelse af eksta-sen og rusen. Hvor offerrøgen ”besudler himlens klare blå", flygter han.” Også den etablerede kristendom afskrives med fortæ et foragt for en ringbesat
JEPPE AAKJÆR: DEN GUJEPPE AAKJÆR: DEN GUJEPPE AAKJÆR: DEN GUD JEG BEDER TIL.D JEG BEDER TIL.D JEG BEDER TIL.
Af Knud Kramshøj
9
præstehånd der moraliserende ”slaar ned i Prækestol”. Men i slutningen af strofe fire er af-grænsningen ovre og digteren lukker op for sit særlige gudsbegreb hvor han i modsætning l i kirken finder gud: ”………o saa t I A enens milde Sol.” Den følgende naturbeskrivelse er pante-is sk i sin opfa else af Guds eksistens og nærvær over alt i naturen. Skildrin-gen minder stærkt om en roman sk na-turopfa else som hos Oehlenschläger og Schack Staffeldt, hvor Guds ånd gen-nemstrømmer det mindste og det stør-ste, hvor evigheden er nærværende i universet såvel som i den blå viol. Ligesom både de roman ske digtere og malere i solnedgangen finder Guds l-stedeværelse særlig mærkbar, fordi sel-ve overgangssitua onen mellem lys og mørke åbenbarer det evige, udtrykker digteren en lignende tanke, når han si-ger om ”Guden” .. bag kobberrøde Skyers Rand jeg så hans kjortelflig Når han bevæger sig rundt i naturen mærker han stedse ”Gudens”nærvær. Den lune vind, der føles mod huden, er gudens åndedrag. Stenene på bunden af strømmen bærer hans ansigtstræk, i skoven under månens skær føler han hans nærvær. Han føler, han ser, han aner i de mindste ng ”at Guden var ham nær.” Og han hører i naturens eget
sprog i bækkens sang og dyrenes stem-mer selve ”Gudens” stemme. I de sidste 4 strofer beskriver digtet det guddommeliges lstedeværelse ikke blot i de små ng, men i elementer som lu en(Himmelhvælv) vandet (”den mindste Dam”, ”det vide Hav”) i væk-sterne (den tavse skov) l et sammen-fa ende: alt er det fyldt af ham. Som en parallel l den kristne Guds hus oplever digterjeget selve naturen som sin guddoms hus hvor ”den brede Jord er Nadverbord og Havet Døbefont” med det stjernebesa e himmelrum som et svar på kirkebygningens rum. I de e alnaturens eget rum kan han fal-de på knæ og bede, og styrket gå derfra ”i aldrig rokket Tro på dig, Naturens stærke Gud.” Hvor Jeppe Aakjær i begyndelsen af dig-tet bruger betegnelsen ”Gud”, bruger han i naturskildringen konsekvent for-muleringen ”Guden” for at frigøre ham fra en gængs etableret religiøs sprog-brug. At tale om ”Guden” i stedet ”Gud” bringer os tæ ere på andre former for religiøs praksis, tæ ere på naturreligio-ner og ”andet hedenskab”. Først i aller-sidste strofe, i allersidste linje og aller-sidste ord kommer ordet GUD lbage som en overordnet sammenfatning af alle de steder han har mødt ”Guden” under vejs. Gudsbegrebet bliver mere absolut, bliver alnaturen selv.
10
Således adskiller Jeppe Aakjærs panteis-me sig fra den roman ske ved at den gør det guddommelige mere materielt nærværende - naturen som den er og hviler i sig selv. Uden den åndelige di-mension. Denne naturalis ske panteisme står Jep-pe Aakjær ikke alene om at bekende sig l. Hans åndsfæller og sam dige digtere
udfolder lignende tanker i deres digt-ning. Thøger Larsen aner i sit digt ”Pan” en gud ”af Muld, over Muld, i Muld”, og Johannes V. Jensen når ved synet af bjerget Fusijama frem l en forståelse af ”at den højere Verden vi stunder imod kun kan være netop den, der er…
Jeppe Aakjærs gudsbegreb er ikke et spørgsmål om tro, men en indsigt opnå-et gennem erfaringer, sansninger og vi-den. Hans dlige erkendelse vedbliver at væ-re en fundamental del af hans livshold-ning. Men hvor de e dlige digt især baserer sig på sansninger, hvor naturen er genstand for iag agelse, udvikler dig-terens naturforståelse sig senere i for-fa erskabet mere i retning af medleven og virksomhed. Og det univers der frem for alt er Jeppe
Aakjærs.
FORTÆLLINGER PÅ JENLE!FORTÆLLINGER PÅ JENLE! HVER TIRSDAG KLOKKEN 11:00 HVER TIRSDAG KLOKKEN 11:00 HVER TIRSDAG KLOKKEN 11:00 PRÆCIS ER PRÆCIS ER PRÆCIS ER DER LIMFJORDSFORTÆLLINGER PÅ JENLE.DER LIMFJORDSFORTÆLLINGER PÅ JENLE.DER LIMFJORDSFORTÆLLINGER PÅ JENLE.
Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang l museet. Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang l museet. Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang l museet. Børn under 15 år er gra s.Børn under 15 år er gra s.Børn under 15 år er gra s.
HVER FREDAG HVER FREDAG HVER FREDAG KLOKKEN 1KLOKKEN 1KLOKKEN 13:15 3:15 3:15 OG 14OG 14OG 14:00 :00 :00 ER DER ER DER ER DER FORTÆLLINGER PÅ JENLE.FORTÆLLINGER PÅ JENLE.FORTÆLLINGER PÅ JENLE. Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang l museet. Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang l museet. Udover fortællinger får du også rundvisning og adgang l museet. Fortællearrangementet er med i indgangsprisen.Fortællearrangementet er med i indgangsprisen.Fortællearrangementet er med i indgangsprisen.
11
12
13
Alle sejl sæ es l denne d, hvor Alle sejl sæ es l denne d, hvor Alle sejl sæ es l denne d, hvor prøverne med skuespillere og selve prøverne med skuespillere og selve prøverne med skuespillere og selve scenearbejdet er godt i gang i for‐scenearbejdet er godt i gang i for‐scenearbejdet er godt i gang i for‐bindelse med opsætningen af Jep‐bindelse med opsætningen af Jep‐bindelse med opsætningen af Jep‐pe Aakjærs ”Ulvens søn ”. Stykket pe Aakjærs ”Ulvens søn ”. Stykket pe Aakjærs ”Ulvens søn ”. Stykket skal opføres d. 8., 9. og 10. august skal opføres d. 8., 9. og 10. august skal opføres d. 8., 9. og 10. august på plænen foran hovedbygningen på plænen foran hovedbygningen på plænen foran hovedbygningen på Jenle. på Jenle. på Jenle.
Projektet er et samarbejde mellem Aak-jærselskabet og Skive Amatørteaterfor-ening og ledes af instruktør Jonas Li au-er og hans professionelle stab af tekni-kere sammen med lokale hjælpere.
Jonas Li auer er uddannet som skue-spiller og instruktør i Berlin og har ha opgaver i begge funk oner der. Her-hjemme har han ind l for nylig turneret med drama seringen af Knud Romer Jørgensens roman ”Den som blinker er bange for døden”. Rollerne i ”Ulvens Søn” er besat af 30 hovedsagelig lokale amatørskuespillere, som allerede har været i gang med prø-verne i over en måned og yder en hel-hjertet og engageret indsats. Opsætningen af ”Ulvens Søn” er første skridt i planer om at udvikle de drama -ske sider af Aakjærs forfa erskab med
14
henblik på realisering af teaterprojekter såvel som film. I den sammenhæng er ”Ulvens Søn” også medvirkende l etab-leringen og udviklingen af en stab af skuespillere og scenearbejdere, der og-så i frem den har mod på at arbejde med den side af Aakjærselskabets virke. ”Ulvens Søn” er et mindre kendt drama fra Jeppe Aakjærs hånd. Det er fra 1909 og blev samme år opført i Aarhus og e erfølgende år i Aalborg. Stykket har ikke opnået samme popularitet som ”Livet på Hegnsgaard” og ”Når Bønder elsker”. Men ”Ulvens søn” er på flere måder også anderledes. Det er et drama båret af vrede over landarbejderes og tyendehusmænds elendige vilkår i den sidste del af 1800tallet. Det er en anden Jeppe Aakjær end den vi kender fra hans lyriske digtning. Stykket hører sammen med romaner som ”Bondens Søn” og ”Vredens Børn” l digterens skarpe indlæg i samfunds-
deba en i kampen for ændring af ar-bejds- og levevilkår for de socialt usselt s llede. Handlingen foregår om-kring godset Glø rup, som ejes af enkefru Pro og bestyres af hendes søn Erik Pro . Til godset er mere eller mindre fast kny et en arbejdsstyrke af landarbejdere, tyende-husmænd og polske frem-medarbejdere. Erik Pro
kører sine arbejdere som om de er liveg-ne. Til det sted vender Goj lbage fra et langt ophold i Australien, hvor han har oparbejdet en formue. Han og hans fa-milie har dligere været udsat for over-greb og svinsk behandling af Pro dyna-s et, og Goj er nu vendt hjem for at hævne sig - dels ved at ”frikøbe” landar-bejderne og sæ e en tørveproduk on i gang og dels ved at tage et opgør med Erik Pro på det personlige plan. Desu-den ønsker han at genoptage forbindel-sen med sin barndoms kæreste Dorre. Der er med andre ord lagt op l konflik-ter på meget forskellige niveauer. Hvor-dan disse konflikter udvikler sig og hvil-ke planer og håb der realiseres, kan som nævnt opleves 8., 9. og 10. august på Jenle. Der er masser af grunde l at glæde sig! I stykket indgår flere af Jeppe Aakjærs sange bl.a. Tyendesang.
15
16
Forhistorien Det er e erhånden en fast tradi ‐Det er e erhånden en fast tradi ‐Det er e erhånden en fast tradi ‐on på Jenle at der i juli måned er on på Jenle at der i juli måned er on på Jenle at der i juli måned er arbejdende værksted. Disse har arbejdende værksted. Disse har arbejdende værksted. Disse har været velbesøgte og det har været været velbesøgte og det har været været velbesøgte og det har været spændende at høre og snakke med spændende at høre og snakke med spændende at høre og snakke med de besøgende om de uds llede de besøgende om de uds llede de besøgende om de uds llede
ng og vores interesse. Jenles for‐ng og vores interesse. Jenles for‐ng og vores interesse. Jenles for‐samlingshus er et dejligt lokale, samlingshus er et dejligt lokale, samlingshus er et dejligt lokale, der egner sig l mange formål. der egner sig l mange formål. der egner sig l mange formål.
Jenle er et fantas sk sted. Der er en skøn natur, ja, der findes ikke nogen plet i Danmark som er skønnere. Stedet præges såvel ude som inde af de to mennesker, som engang havde deres daglige liv på Jenle. Det er et sted med et personligt præg af åndens som hån-dens arbejde. Nanna Aakjærs fine ud-skæringer i bl.a. reoler, stole, borde og vinduer. Hendes kyndige hånds arbej-der i metal såsom smykker og beslag, læder og keramik. Jeppe Aakjærs ar-bejdsværelse med udsigt over Lim or-den, skrivebordet med penneska er, briller, mv. samt hans store bogsamling, der vidner om en person med stor inte-resse for såvel for dens historie, filosofi og li eratur mv.
Siden 2012 har der været arbejdende uds llinger på Jenle med udgangspunkt i Nannas håndværksmæssige kunnen – teknikker og tradi oner – kunne præ-sentere arbejdende værksteder.
I 2010 var der en uge med: ‐ Stof – og Kultur ‐ Træ – og Kultur ‐ Fortælle – og Kultur
De 3 uger blev en succes. Mange be-søgte de arbejdende værksteder, ja, nogle kom endda i stof – og kulturugen udelukkende for at se, dels den uds l-ling vi lavede, men også hvad vi arbejde med. Ved evalueringen af ugen var der enighed om, at tanken om de arbejden-de værksteder var god og gerne må e gentages.
2010 succesen blev fulgt op i somme-ren 2011. Dog skete en mindre ændring i . fortælle- og kulturugen, der blev op-delt på dage i stedet for en hel uge. Desuden ønskede vi at udvide værkste-derne med billeder- og smykker. Så nu var de arbejdede værksteder:
‐ Stof ‐ Træ – Smykker ‐ Billede
SOMMERENS ARBEJDENDE SOMMERENS ARBEJDENDE VÆRKSTEDER PÅ JENLEVÆRKSTEDER PÅ JENLE
17
Fortælleugen i 2010 blev afløst – hver mandag og fredag i juli og august må-ned – af dels Lim ordsfortællinger og fredagsfortællinger
Sommeren 2012 var så værksteder-nes 3. år, og vi ændrede de 3 uger l 4 uger. Men der sker ingen ændringer uden det er med udgangspunkt og bag-grund i Nanna Aakjærs arbejde på Jenle. Ligesom vi også gerne ser, at de, der ar-bejder i ugerne, har frembragt nye ar-bejder i vinterens løb. En interesse skal hele den videreudvikles, derved kom-mer den l at leve. Vi kan ikke nøjes med ”at vende bunken”.
De arbejdende værksteder i 2012 var:
‐ Stof ‐ Træ ‐ Smykker‐ og bogbinding ‐ Billeder
Sidst år – 2013 – var der igen 4 uger og det var de samme arbejdende værkste-der der var repræsenteret. Og igen med et fint besøg.
I år – 2014 – sker en mindre ændring, idet en kunstnergruppe fra Skive gerne ville uds lle på Jenle. Derfor må e vi ændre lidt på dspunkterne for at få plads l gruppen.
Stofugen: 5. – 9. juli Træugen: 11. – 16. juli Smykke‐, bogbinding og billeder: 19. – 23. juli
Billedugen er altså slået sammen med smykke – og bogbindingsugen. Så der bliver virkelig noget at se på. nye loka-ler, som er renoveret i vinteren løb.
De enkelte uger byder på:
Stofugen Og mange ak ve værksteder. Desu-
den bliver der også mulighed for at se de Stofugen har fokus på: vævning, bro-deri, patchwork, strikning og knipling.
Vævning. Vævning har man kendt helt
fra Oldtiden. Der er mange forskellige væ-vetyper, men grundlæggende er vævning tråde, der på forskellig vis krydser hinan-
18
den og danner en flade/et stykke stof. Stoffet kan så anvendes på forskellig vis eksempelvis til brugsting, til dekoration el-ler til beklædning.
På Jenle vil der være 3 vævere, der alle anvender skaftevæve. Man vil kunne følge tilblivelsen af bl.a. viskestykker, beklæd-ning, puder, sjaler mv., og der vil være en udstilling med vævede ting – sjaler, viske-stykker, puder, løbere, beklædning mv. De 3 vævere står også bag fremstillingen af det nye divantæppe i Jeppe Aakjærs arbejdsværelse. Hvilken man kan se på rundvisningen i mindestuerne.
Broderi. Broderi er et æstetisk kunst-værk, der helt fra gammel tid har været en del af kvinders dannelse. En dannelse vi i dag næsten har glemt værdien af. Elin Bertelsen, bosiddende i Hjerm, har inspi-reret til det fine broderi en af deltagerne arbejder med på Jenle. Det vises, hvordan
man næsten kan male med nål og tråd på broderede brugsting.
Knipling. Mange forbinder knipling med de meget fine Tønderkniplinger, der i 1700-tallet var en regulær hjemmeindustri netop i Tønderområdet. Her sad omkring 12 000 kvinder og ernærede sig som kni-plersker i området. I dag er knipling især på hobbybasis.
I knipling krydses og snos tråde hen-over et kniplebræt. Der fremkommer en lang strimmel, der kan anvendes som be-sætning på beklædning og boligtekstiler. Pr. tradition har vi altid forbundet kniplin-ger med hvide eller sorte tråde, men i dag fremkommer et uhyre antal kreative møn-stre med tråde i mange farver – endda også metaltråde.
På Jenle vil knipling også være repræ-senteret, og man vil se forskellige måder
19
at anvende det kniplede til, såvel til pyn-teting som til beklædning.
Strikning. Ved strikning er der det helt fortryllende, at én lang tråd kan forvand-les til arbejder i de mest sindrige faconer. Desuden er det let at strikke. Ethvert barn kan lære det og føle glæden ved at se strikningen gro frem mellem hænderne.
I ugen bliver der vist eksempler på bl.a. trøjer strikket i uld.
Patchwork. Har man en sæk med ”gamle klude”, så har man grundbestand-delen til patchwork. Engang regnede man det for en spareforanstaltning at beskæfti-ge sig med patchwork. Sådan er det nok ikke længere, men det er stadig en fornø-jelse at ”vælte sig i kludene” og lade sig gribe af legen med farver og de tusindvis
af forskellige kombinationsmuligheder, der findes inden for patchwork-traditionen.
I patchwork-standen sidder der 2 syer-sker. Den ene syr på et sengetæppe af gamle arvede familiebroderier. Broderiet sættes ind i en patchwork ramme, der så igen sys sammen med andre til et tæppe. Den anden syr forskellige billedtæpper, hvor der også kombineres med applikati-on. Det er fantastiske skønne tæpper, der tit har den dobbeltopgave, at de både skal varme og pynte.
Træugen I træugen vil der i lighed med de andre
år blive arbejdet med trædrejning og træ-skæring med forskellige motiver. Ugen
20
sker i samarbejde med Træmuseet i Od-dense.
Nanna var bl.a. uddannet snedker og mange af møblerne på Jenle er blevet istandsatte af hende. Overalt på Jenle bærer hjemmet præg af Nannas meget fi-ne træskærerarbejder. Arbejder, der ses i vindueskarme, på trappestiger, på trappe-opgange, på kister mv. Og derfor er træ-ugen en fin forlængelse af træarbejdet fra Nannas tid til i dag.
Smykke‐ og bogbin‐dingsugen
I ugen fremstilles smykker fra bunden. Der laves smykker i sølv og guld, der ind-fattes smykker med sten eller rav. Og der
21
smedes og støbes i sølv. Desuden vil der være udstillinger med smykkearbejder.
Ugen vil også byde på en stand, hvor der vil blive arbejdet med bogbinding. I Jenles museum kan man se en udstilling med Nannas bogbinderværktøj. Og det er nu denne tradition vi i smykke- og bogbin-derugen medtager i de arbejdende værk-steder. I denne forbindelse vil der også være en udstilling, der præsenterer for-skellige færdige bogbinderarbejder.
Billeder I den sidste uge
med arbejdende værksted arbejdes med akvarel, maleri, skulptur og keramik.
Billedugen falder fint ind i traditionen med billeder på Jenle. Flere billedkunstnere har i Aakjærtiden haft
deres gang på Jenle. Jeg vil her blot næv-ne tegneren og maleren Acton Friis. Han blev uddannet på Kunstakademiet i Kø-benhavn og deltog i Danmarksekspeditio-nen 1906 – 08 til Nordøstgrønland. Her la-vede han et stort antal portrættegninger og landskabsbilleder. Desuden udgav han det store natur- og kulturhistoriske værk De danskes land i 1920’erne og 1930’erne indeholdende tegninger af Johannes Lar-sen og ham selv. På Jenle har vi en række såvel malerier som tegninger af Acton Fri-is. Disse ses på rundvisningen i mindestu-erne.
De arbejdende værksteder har åben
hver dag i de ovennævnte uger fra 11.00 – 17.00.
22
Torsdag den 3. juli var Jenle fyldt Torsdag den 3. juli var Jenle fyldt Torsdag den 3. juli var Jenle fyldt med trolde. Rundt i Jenles skove er med trolde. Rundt i Jenles skove er med trolde. Rundt i Jenles skove er det nu muligt at høre en historie det nu muligt at høre en historie det nu muligt at høre en historie om trolde og andre beboere.om trolde og andre beboere.om trolde og andre beboere.
Kirsten Borger åbnede trolderuten i sel-skab med et lille selskab, der var trop-pet op. De gik den 1,2 km lange rute og fik en fantas sk fortælling om trolde.
Fortællingen vil man fremover kunne få med sin smartphone og tablet.
I Nyhedsmailen nr. 29 kan man læse mere om de forskellige figurer og deres personlighed.
Måske er man i følge med børn eller børnebørn – af og l er man heldig at
følges med nogen, der ved noget om stedet.
Kirsten Borger er
også med i Aakjær‐selskabets drama‐gruppe. Hun sam‐arbejder med instruk‐tøren Jonas Li auer og Inger Overgaard fra Aakjærselskabet om kostumer l stykket ”Ulvens Søn”.
Er hun farlig?
Evald Tang Kristensen i 1920, da han havde modtaget Ridderkorset.
23
Fortællingerne på Jenle er alle skabt over Aakjærs egne bidrag sendt l Evald Tang Kristensen.
Aakjær var blot 17 år, da han begynder på indsamlingen af fortællinger blandt
de gamle i landsbyen Åkjær. De gamle fortalte gerne for den unge mand, der fli gt nedskrev fortællingerne.
Hans jævnaldrende så lidt skævt l ham, men de opdagede med den, at denne Jeppe Jensen havde et godt hoved.
Da de unge mennesker i Åkjær begynd-te at blive engageret i en ungdomsfor-ening, som Aakjær var skaber af, så faldt formandshvervet naturligt hos Aakjær. Andre steder i Danmark kom lignende ungdomsforeninger.
QRQRQR‐‐‐Koderne er nu opsat på Jenle. Koderne er nu opsat på Jenle. Koderne er nu opsat på Jenle. Hele ruten er afmærket med fodspor Hele ruten er afmærket med fodspor Hele ruten er afmærket med fodspor og koder. Men! Men!og koder. Men! Men!og koder. Men! Men!
Hvor o e læser vi ikke om anbefalinHvor o e læser vi ikke om anbefalinHvor o e læser vi ikke om anbefalin‐‐‐ger l landdistrikterne, at vi skal ger l landdistrikterne, at vi skal ger l landdistrikterne, at vi skal
satse på turisme og inddrage nyeste teknologi. Men ikke alle steder på satse på turisme og inddrage nyeste teknologi. Men ikke alle steder på satse på turisme og inddrage nyeste teknologi. Men ikke alle steder på ruten er signalet lstrækkelig l at QRruten er signalet lstrækkelig l at QRruten er signalet lstrækkelig l at QR‐‐‐koderne kan fange websiderne. koderne kan fange websiderne. koderne kan fange websiderne.
Så virker anbefalingerne som ”varm lu ”!! Så virker anbefalingerne som ”varm lu ”!! Så virker anbefalingerne som ”varm lu ”!! Få det nu ordnet!Få det nu ordnet!Få det nu ordnet!
24
Blandt de forfa erbekendtskaber, Blandt de forfa erbekendtskaber, Blandt de forfa erbekendtskaber, jeg slu ede i de år, skal endnu jeg slu ede i de år, skal endnu jeg slu ede i de år, skal endnu nævnes folkemindesamleren Evald nævnes folkemindesamleren Evald nævnes folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, den mest særpræ‐Tang Kristensen, den mest særpræ‐Tang Kristensen, den mest særpræ‐gede af alle jyske jyder. gede af alle jyske jyder. gede af alle jyske jyder.
Jeg havde i et brev anmodet ham om at række mig en hjælpende hånd under min sammensankning af antologien "Fræ vor Hjemmen". Det var han villig
nok til, når jeg ville gøre en rejse over til ham. Han havde allerede dengang nedsat sig i sit eget hus "Mindebo" lidt uden for Vejle. -
Jeg var kommen til Vejle jernbanestation en lysende klar måneaften i januar 1902. Jeg havde en fjerdingvej at gå op ad de høje ban-ker mod Mølholm under den mest bedårende stjernehimmel, som tænkes kunne. Der var faldet en tæt sne, der i den tyste frostnat skreg under ens støvlehæle. Granerne stod under fuldmånen højt på bankerne med fav-
25
nen fuld af sne. Røgen fra de højtliggende vil-laer uden for byen stod lige op i luften som kæmpeneg her og der, og gennemskinnet af de funklende stjerner. Jeg havde ikke set en rigtig jysk vinter i mange år. Nu var det, som om min svundne barndoms sneeventyr kom imod mig fra alle kanter og tog mig i favn med kølige rimfrostarme. Hvor kan man dog nyde sådan en aften, når man i mange år har op-holdt sig i storbyen, hvor sneen hurtigst mu-ligt fejes i dynger og kastes på skraldevognen!
Hele min slumrende kærlighed til bondelan-det var vakt til live i et nu. Mit bryst videde sig ud, så jeg måtte synge højt af glæde. Jeg syn-tes, at vejen blev alt for kort. Endnu på den høje trappe foran Tang Kristensens hus stand-sede jeg og så mig længselsfuldt tilbage. At se Vejle i månehavet fra en af dens kuplede ban-ker er en uforglemmelig oplevelse, - og var det især for mig, der ikke havde set Jyllands fjerne himmel og dens mægtige funklen gen-nem januar nattens snerige i mange år. Det var med den største overvindelse, at jeg tog i dørklokken og vendte ryggen til al den bedå-rende herlighed.
En ældre kvinde kom og lukkede op for mig og førte mig gennem en kold stue ind i et lille rum, hvor kakkelovnsvarmen øjeblikkelig fik rimkrystallerne i mine lokker til at dryppe. Ba-re en alen foran mig så jeg ind i en bøjet mands ryg, der var dækket af en fåreskinds-trøje, som løb ud over håndleddene i et par grove muffediser. Jeg anede straks, at det var manden, jeg søgte.
Han rejste sig ikke straks op, drejede sig end ikke omkring, gryntede bare: "Nu skal jeg snart være færdig," men skrev endda et styk-ke videre. Så lagde han sin pen og sagde, idet han nu drejede sig halvt om: "Det var eventyr nr. 2437." Så stod han endelig foran mig i et par vældige sivsko og med et stort busket ho-ved, der lyste af et varmt smil. Vi fik en lun
passiar om mangt og meget134; hans kone sat-te mad på bordet for mig. Jeg ville gå ned og søge et hotel; det måtte jeg ikke, jeg skulle være hans gæst for natten. Imellem alt dette kunne jeg ikke glemme den vidunderlige stjer-nenat der udenfor, men måtte gang på gang kigge ud ad vinduet og tale om den gamle na-turmagt, der havde grebet mig. Den gamle forstod godt, at det kunne være svært at und-være Jylland så længe. Vor samtale forstyrre-des dog af og til af en uopdragen hundehvalp, som syntes at have frisprog der i hjemmet. Det var komisk at se Evald Tang Kristensens hjælpeløshed over for det uvorne dyr, der hvert øjeblik kom springende ud fra en sofa-krog eller et andet sted og kastede sig ren overstadig af glæde ind imod Kristensen, sprang alenhøjt op på hans bryst og slikkede ham under næsen. Han kunne ikke nænne at slå til den, den var øjensynlig i høj grad hans kæledægge, som ikke havde taget hensyn til, at der var fremmede, og at den derfor i nogen grad skulle beherske sin glæde.
Som Tang Kristensen var allerbedst i en eller anden dybsindig udvikling, kom den kælne kø-ter farende og satte sine labber midt på hans bryst. Den gamle mand stod og strittede med armene som et hjælpeløst barn, mens han næsten grædende råbte på konen: "Så tag da den hund til jer, kan én da heller ikke få lov at snakke for den hund." Konen nærmede sig med et stort smil og tog hunden i krebsen, men kun et øjeblik, så tju! Så var den der igen med et glad hyl over, at den nu var sluppet fra kvindfolkene ude i køkkenet.
Fra Livserindringer Bind 4, s. 252—254, Forla‐get Jenle 2010.
26
27
28
29
30
BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS
Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive
Tlf. 97 52 11 44
www.skivehus.dk
AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVEAFTALE MED BEST WESTERN I SKIVEAFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.
I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående overnatnings‐steder samarbejder med Aakjærselskabet.
5 onsdage i juli måned 2014 vil der være gra s
guidet rundvisning l kulturple er i Jenles natur. Turen begynder klokken 10:00 og slu er ca. 11:00. Turen er på knap 2 km. på fug ge bakkede skovs er.
31
Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐maskine. Køkken med spiseplads l 6‐8 personer samt service l 18 pers., kaffe‐maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og junior‐seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge.
www.kirkeby‐feriehus.dk
Kontaktoplysninger [email protected] Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757 / +4561289757 (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms)
Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev
32
FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET
“Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.
OPLYSNINGER OM
NYHEDSBREVET Aakjærselskabets Nyhedsbrev er nu automa seret. Du kan abonnere når du vil ved at bruge et formark, som du ser her l venstre.
Når du udfylder felterne og trykker på [SEND] kommer der en mail i din mailboks.
Fra denne mail kan du ak vere mai‐len. Det er altså dig som ejer af mailadressen, der styrer hele pro‐cessen.
Når du modtager NYHEDSBREVET fra Aakjærselskabet, har du selv ac‐cepteret , at du er på selskabets mailliste.
Hvis du ski er mailadresse, navn eller får nyt postnummer kan du ændre oplysningerne ved at trykke på linjen:
Opdatere dine informa oner her
Hvis du gerne vil AFMELDE Aakjær‐selskabets NYHEDSMAIL—så trykker du bare på Afmeld nederst på Ny‐hedsbrevets side!
Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐mailen må gengives i overens‐stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.
Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐bet.
Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forsknin-gen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for-fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af for-fa erskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlin-gen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturvær-dier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær-pris.
h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf
Aakjærselskabets Nyhedsbrev udsendes 6 l 8 gange om året, hvor man kan hente et elektronisk skri (NI). Desuden udsender vi 2—4 forskellige Meddelelser. Vi ønsker i den forbindelse jeres postnr., så vi kan sende meddelelser ud l specielle geografiske områder, hvor
der f.eks. er foredrag eller andre ak viteter.
