BEREDSKAB 03, Maj, 2011

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 03 / maj 2011

tema:Se mere på side 4

Se mere på side 5-7


Beredskabsforbundet får ny landschef

Prinsesse Marie uddannesi redningsberedskabet

sejlende Brandmænd på Øresund

synlighed på havet redder liv

Københavns Lufthavn har en søredningstje-neste, der varetager mangeartede opgaver.


TeMaSikkerhed

til søs

03 Maj 2011 BeredskaB

Indhold 3

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 0000Fax: 3524 [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Direktør Per Kjærholt

Oplag 13.059Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2009 - 30/6-2010

RedaktionKommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

AbonnementUdkommer 6 gange i 2011, pris kr. 200,-

Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kom-munale myndigheder, politi, bedriftsværns-pligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er den 27. juni 2011

Produktion og annoncerMediegruppen asPorschevej 127100 VejleTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

03maj 2011 31. årgang

04

14

20

27

Beredskabsforbundet er i sin egenskab af tovholder for kampagnen Bliv Brand-mand Nu kommet i kontakt med mange af beredskaberne og brandvæsnerne rundt omkring i landet. Der er gode dialoger i gang med dem omkring rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte og frivillige brandfolk. Der tegner sig et billede af, at manglen på brandfolk er faldende, men at problemernes omfang meget hurtigt kan ændre sig. Ikke fra dag til dag, men stadig på så kort tid, at det kan skabe store problemer for den enkelte brandstation. Samstemmende lyder det fra mange steder i landet, at det er i dagtimerne, at det kniber med at få folk til at møde ind. Om kommunalpolitikerne har set dette som en kærkommen lejlighed til at skære i bevillingerne og på serviceniveauet i kommunerne, kan vi ikke vide. Men her og der er rekrutteringsmanglen blevet brugt som begrundelse for at nedjustere normeringerne. Det vil naturligvis give en forringet kvalitet af brandslukningen ude i kommunerne, når disse besparelser rammer. Beredskabsforbundet står dog uforstående over for argumentationen om, at politikerne vælger at spare, fordi det kniber med at have det normerede antal i styrken. Det hele står i kontrast til, at vakanceopgørelserne viser, at kampagnen Bliv Brandmand Nu har hjulpet til med at nedbringe manglen på brand-folk igennem det sidste halvandet års tid. Dermed kan en kampagne være med til at gøre forskel. Når politikerne først har nedjusteret i kommunen, så er det altid sværere at opju-stere igen. Kommunens borgere kan derfor blive taget som gidsler i en spareplan, der forringer kvaliteten af den service, som de har krav på. Og som i værste tilfælde kan betyde forskellen på liv og død. Specielt når behovet for brandfolk hurtigt kan vise sig stort, så kan det i værste fald betyde lukning af brandstationer, hvis man skærer helt ind til benet. Det kan undgås, hvis der gøres en indsats for at rekruttere nye folk til styrken. Ikke før.

Undskyldning for besparelser

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 03 / maj 2011

tema:

Se mere på side 4



Beredskabsforbundet får ny landschef

Prinsesse Marie uddannesi redningsberedskabet

sejlende Brandmænd på Øresund

synlighed på havet redder liv

Københavns Lufthavn har en søredningstje-neste, der varetager mangeartede opgaver.


TeMaSikkerhed

til søs

Indhold

leder

Forsidefoto: Mads Jakobsen

04 Prinsesse Marie frivillig i redningsberedskabet

05 Landchefskifte i Beredskabsforbundet

08 For få bruger redningsvest

10 Sejlende brandmænd på Øresund

12 Synlighed redder liv

14 24 timer i branddragten

16 Brug for deltidsbrandfolk

20 Ildsjæle får Årets Frivilligpriser 2010

23 Kort Nyt

24 HAGA - Nordisk samarbejde om beredskab

25 Østbørn har stadig behov for et pusterum

27 To spændende temadage

28 Er det korrekt og rimeligt?

29 Fra ungdomskorps til brandmand

30 Gereralforsamling og reception

30 Idrætskurset i Frøslevlejren er nu et afsluttet kapitel

31 Museets fremtid er uvis

32 Frivillige akutbiler får alligevel lov til at køre

33 Hunde i international dyst i Frederikssund

35 Hør om indsatsen i verdens brændpunkter

36 Samaritter fik ilddåb

37 Nyt fra regioner og kredse

BeredskaB 03 Maj 2011

4 H.K.H. Prinsesse Marie uddannes til frivillig

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie gennemfører for tiden en introduk-tionsuddannelse i Beredskabsstyrelsen på styrelsens tekniske skole i Tinglev.

Prinsesse Marie har udtrykt interesse for redningsberedskabets opgaver med at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulyk-ker og katastrofer. Prinsessen har på den baggrund taget imod Beredskabsstyrel-sens tilbud om at deltage i en introdukti-onsuddannelse sammen med ansatte fra styrelsen.

Efter endt uddannelsesforløb tilknyttes Prinsesse Marie Den Frivillige Indsats-styrke (DFI) under Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning.

– Det er en stor glæde for Beredskabssty-relsen, at Prinsesse Marie ønsker at være tilknyttet som frivillig i redningsberedska-bet, siger underdirektør i Beredskabssty-relsen Flemming Klokager.

– Prinsesse Maries engagement er med til at skabe positiv opmærksomhed om redningsberedskabet og det vigtige ar-

bejde med at sikre det danske samfunds robusthed, som redningsberedskabet – og ikke mindst de frivillige – bidrager til, siger underdirektøren.

Fakta om uddannelsesforløbet Uddannelsesforløbet omfatter bl.a. tradi-tionelle beredskabsfaglige discipliner som ydelse af førstehjælp, slukning af brand, redning af tilskadekomne og indespær-rede samt kommunikations- og stabsar-bejde.

H.K.H. Prinsesse Marie gennemfører et uddannelsesforløb i Beredskabsstyrelsen, der blandt andet omfatter førstehjælp, brandslukning og redning.

Af MAds JAkobsen | foto: beredskAbsstyrelsen

Prinsesse Marie frivillig i redningsberedskabet


Landschefskifte i Beredskabsforbundet 5

Som et led i et generationsskifte har Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen den 2. april udpeget en ny landschef med virkning per den 19. juni 2011, hvor Bered-skabsforbundet afholder sit landsrådsmøde.

landschefskifte iberedskabsforbundet

Af MAds JAkobsen

Beredskabsforbundets kommende landschef er Per Junker Thiesgaard, der har en meget bred baggrund og indsigt i redningsberedskabet og tillige en kommerciel ballast, såvel nationalt som internationalt. Han er født i 1964 og er til daglig Netværksdirektør i Netværk Danmark. Beredskabsforbundets nuværende landschef, Else Højsager, har set det som et af sine helt overordnede mål at finde den person, der skal føre Beredskabsforbundet ind i fremtiden. Med valget af Per Junker Thiesgaard har hun opnået målet, og forbundet ser frem til en tid med styrket udvikling af de frivillige i det danske redningsberedskab.

men hvem er den nye landschef? BEREDSKAB stiller en række spørgsmål til Per Junker Thiesgaard.

din egen baggrund i redningsbered-skabet?– Jeg har været med, siden jeg var ganske ung – jeg startede som frivillig i Gråsten Civilforsvar, netop da jeg var fyldt 16 år. Som 12-13-årig havde jeg været med som figurant på en af CF-Korpsets øvelser i Tinglev. Det var Gråsten Civilforsvar, der “skaffede” figuranter blandt byens spejdere, og den oplevelse gjorde stort indtryk. Et par år senere så jeg en udstil-ling på Gråsten Skole, sikkert arrangeret af CFF (Beredskabsforbundets forløber), og så materiel og kommandocentral og hørte de frivillige fortælle om deres opgaver. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle være med til at løse den opgave – at beskytte lokalsamfundet mod krig og ulykker. Og heldigvis fik jeg lov til at være med, selvom jeg var så ung. Og jeg blev taget alvorligt. Den måde jeg blev indlem-met i “familien” af de frivillige, der selv havde været med i mange år, vil jeg aldrig

glemme. Gråsten Civilforsvar bakkede op om mine ønsker, og som 17-årig tog jeg gruppefører-uddannelsen på skolen i Tinglev og deltog i alle de øvelsesaktivite-ter, jeg kunne komme i nærheden af. Det fik mig også på min første Nijme-gen-march i 1982 – en af de andre store oplevelser, jeg har haft som frivillig. Da jeg så skulle være værnepligtig året efter, startede jeg i CF-Korpset ved Midtjyske CF-Kolonne i Herning. Her gik jeg videre på Delingsførerskolen, hvor røgdykning og indsats af brand- og redningsgrupper stod øverst på dagsordenen, og videre til Befalingsmandsskolen på Bernstorff Slot i Gentofte, hvor det var krigsindsats af brand- og redningsdelinger i udbombede storbyer, vi trænede. Det var mens den Kolde Krig var rigtig kold. Derefter skiftede jeg til varslingstjenesten og fortsatte min skolegang


6 Landschefskifte i Beredskabsforbundet

på Bernstorff Slot, til jeg blev udnævnt til Sektionsleder af reserven den 1. maj 1984. Jeg arbejdede fast i CF-Korpset i de kommende to år – først i CF Region VI i Charlottenlund og derefter i Civilfor-svarsstyrelsen – den nuværende Bered-skabsstyrelsen – i København. De år, og årene, der fulgte, kunne jeg fortælle længe om, men lad mig blot konstatere, at jeg har været så glad for mit virke i redningsberedskabet, at jeg har været aktiv reserveofficer med rådighedskon-trakt lige siden – og stadig er det i dag, hvor jeg er en del af Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen, Birkerød.

hvordan ser du på frivillige i rednings-beredskabet?– Frivillige udgør en uvurderlig ressource i det danske redningsberedskab. Det er jeg ikke alene om at mene – det er der bred enighed om, og frivillige udgør jo også imponerende 50 % af redningsbered-skabets mandskab. Men udover at være til stor nytte for samfundet her og nu, så udtrykker frivilligheden også et ønske om at værne om vores samfund som en smuk værdi. Jeg kommer fra Sønderjylland, og der er der jo en lang tradition for det frivillige arbejde – ikke mindst i brand-væsnet. Jeg husker stadig, når man som lille hørte luftværnssirenen på et andet tidspunkt end kl. 12 om onsdagen og kort efter kunne se en af naboerne – Hr. Møl-ler hed han – i fuld fart på cyklen på vej til brandstationen. I dag er det ikke luft-værnssirenerne, man bruger, og Hr. Møller er nok ikke længere frivillig brandmand. Men så er der andre, der har taget over. At være frivillig i redningsberedskabet er kendetegnende for et menneske, der ikke har nok i sig selv, men som føler et ansvar for helheden, for selve sammenhængs-kraften i vores samfund. Jeg havde for nylig glæden at være med, da forsvars-ministeren overrakte Frivilligpriserne på Frederiksberg Slot. Jeg er stolt over, at vi har så mange og så dygtige frivillige. Det er ganske enkelt imponerende, hvad der bliver lagt af frivillig energi, tid og kræfter i redningsberedskabet. Og med stor dygtighed. Jeg gik fra ceremonien med en stor glæde, og et synligt bevis for, at vi har et levedygtigt, frivilligt redningsbered-skab i Danmark, som vi kan være meget stolte af.

hvor ser du styrker og svagheder ved både Beredskabsforbundet og de frivillige?– Beredskabsforbundet har til opgave at informere og uddanne befolkningen i færdigheder, der indgår i redningsbe-redskabet. Det er for eksempel forebyg-

gelse, førstehjælp og brandbekæmpelse. Derudover er Beredskabsforbundet det foreningsmæssige ståsted for de frivillige. Og disse opgaver bliver løst af dygtige og engagerede ledere i Beredskabsforbun-dets kredse, regionsledelser og i landsle-delsen og landskontoret. Så langt så godt. Men jeg kan forstå, at mange frivillige stiller sig det spørgsmål: “Hvad laver de egentlig i Beredskabsforbundet?” for i det daglige virke som frivillig, er det ikke oplagt, at opgaverne er særligt synlige for den enkelte. Her er det den lokale ledelse, øvelserne og kammeratskabet, der tæller – og ikke et forbund, der be-skæftiger sig med de lidt større linjer. Det genkender jeg fra min tid i Herning, hvor vi, der havde vores hverdag på kasernen, ikke rigtig kunne se, hvad vi skulle med en Civilforsvarsstyrelse i København. Vi mente nærmest kun, at de var til besvær. Beredskabsforbundet er i stand til at løfte opgaver på landsplan, som ikke kan løftes lokalt. Og er gennem de frivil-lige ledere og fastansatte personale en væsentlig ressource til at løfte og støtte opgaver inden for hvervning, befolknings-uddannelse og videndeling. Og så må vi ikke glemme det store arbejde, der udføres i forbindelse med aftalerne om redningsberedskabet sammen med Be-redskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet og politikerne på Christiansborg. Det er ikke særligt synligt arbejde, men alligevel en forudsætning for alle de frivillige aktivite-ter. Også på kommunalpolitisk plan løser Beredskabsforbundet opgaver. Så styrken er klar. For vi har et Beredskabsforbund, der løser sine opgaver godt. En svaghed er så, at det ikke er lige klart for alle frivillige, hvad opgaverne er, og hvorfor de også er vigtige for den enkelte. Men det må vi arbejde med og tage på os som en udfordring.

på hvilke områder ser du forandrings-muligheder i de kommende år?– Noget af det vigtigste, før man går i gang med at tale om forandringsmulig-heder, er at være helt klar over, hvad der med fordel kan og skal forandres, og hvad der ikke skal forandres. Grundlæggende kan man vel sige, at vi hele tiden skal være klar til at sætte spørgsmålstegn ved vores eget virke, og hvis en forandring kan betyde et styrket redningsbered-skab, så er den værd at forfølge. Red-ningsberedskabets opgaver og behovet for redningsberedskabet udvikler sig i takt med, at samfundet udvikler sig. Og det er utroligt vigtigt, at vi ikke hænger fast i gamle vaner, men hele tiden ser fremad. Forandring skaber altid en vis utryghed, men det er også i forandrin-

gerne, at nye muligheder opstår, og i tider med forandringer, at vi bliver dygtigere, skarpere. Jeg synes, at det er svært at pege på konkrete områder lige nu, men jeg er ikke i tvivl om principperne for forandring: Vi vil som frivillige blive bedømt på vores faglige kunnen og vores faktiske anvendelse. Altså bedømt på, om de kompetencer og det beredskab vi kan tilbyde, også er efterspurgte. Derfor skal vi gøre os fortsat umage med at dygtiggøre os og tilbyde vores indsats i så mange sammenhænge, som vi kan. Det gælder også internationalt, og selvom de internationale indsatser helt naturligt vil udgøre en mindre del af det store frivillige arbejde, så er de af stor vigtighed i vores katalog over kompetencer og beredskab. De USAR-hold, der er opstillet ved Frivil-ligenhederne i Herning og Hedehusene er eksempler på sådanne kompetencer.

hvad er dine fokusområder og grund til at blive landschef for Beredskabs-forbundet?– Jeg glæder mig til opgaven som lands-chef. Og jeg er glad for den tillid, der er vist mig fra forbundets præsident, den nuværende landschef, landsledelsen og landskontoret. Det er et vigtigt udgangs-punkt, da jeg jo skal arbejde videre i forlængelse af deres gode arbejde. I første omgang bliver min opgave at lytte og forstå, hvor Beredskabsforbundet er i dag, og hvor vi skal sætte ind for at være ligeså relevante i fremtiden. Jeg har allerede lyttet en del, og det er klart for mig, at en af vores væsentligste opgaver er synlighed. Det gælder synlighed på alle niveauer – lige fra synlighed over for politikere på Christiansborg til synlighed over for nuværende og kommende frivil-lige. Jeg vil se på, hvordan vi kan styrke Beredskabsforbundets synlighed både internt og eksternt, og jeg vil selv være synlig i uniformen så meget som muligt og i så mange dele af landet som muligt. Heldigvis kommer jeg ofte omkring i hele landet. Et andet område er vores selvopfattelse – og andres opfattelse af os. Vi er en vigtig del af det samlede dan-ske redningsberedskab, og vi skal være stolte af vores kompetencer, den opgave vi løser, og det beredskab vi er med til at sikre. Frivillige skal ikke og kan ikke erstatte de fuldtidsansatte. Frivillige er en uvurderlig ressource, som supplerer de fastansatte. Det er ikke en konkurrence om, hvem der er bedst eller vigtigst, hvem der er “professionel”, og hvem der er “amatør.” Det drejer sig om at etablere et godt samarbejde mellem de frivillige og de fastansatte i redningsberedskabet, politiet, sundhedsmyndighederne og det


Landschefskifte i Beredskabsforbundet 7

øvrige forsvar, for sammen er vi meget stærkere end hver for sig. Alle, der har været med i en stor indsats, hvor der både var indsat fastansatte og frivillige, ved, at sådan forholder det sig. Hvis vi kan vores kram og er dygtige til vores faglige opgaver, ja, så kan vi roligt tage uniformen på og være stolte af den. Frivil-lige kan naturligvis ikke altid det samme som de professionelle, der har opgaverne som deres daglige arbejde. Det er heller ikke meningen. Men fagligheden skal være i orden, og det er blandt andet det, som Be-redskabsforbundet kan være med til at sikre. Vi kan gennem den landsdækkende organisation være med til at bidrage til, at vi får delt “best practice” for de frivillige mellem alle de kommunale og statslige enheder i redningsberedskabet. Det skønnes, at den direkte samfundsværdi af vores frivillige arbejde kan vokse til det femdobbelte, hvis vi anvender hinandens bedste metoder (best practice) over hele landet. Det er da værd at gå efter. Så lad os styrke synligheden, fagligheden og videndeling i et frivilligt redningsbered-skab, der tilbyder de efterspurgte kom-petencer og er parat med et beredskab – både i Danmark og internationalt. Det er vel min agenda sådan kort fortalt. Jeg glæder mig som sagt meget til opgaven som landschef, og jeg håber, jeg gennem mit virke også kan være med til at inspi-rere unge mennesker til at blive aktive i redningsberedskabet og få muligheder for at udvikle sig og opleve den menings-fyldte opgave og det gode kammeratskab i redningsberedskabet. Præcis ligesom jeg selv var heldig i sin tid.

FrIvILLIge sKaL IKKe og Kan IKKe erstatte de FuLdtIdsansatte. FrIvILLIge er en uvurderLIg ressource, soM suPPLerer de Fastansatte. det er IKKe en KonKurrence oM, HveM der er Bedst eLLer vIgtIgst, HveM der er “ProFessIoneL”, og HveM der er “aMatør.”

Kommende landschef Per Junker Thiesgaard overtager posten på for-bundets landsrådsmøde den 19. juni.


For Få Bruger redningsvest

8 tema: sikkerhed til søs

Kun 50,9 % sejlere i sejlbåd svarede, at de bruger redningsvest hele tiden, når de er ude at sejle. For sejlere i jolle er tallet 59,8 %, der bruger redningsvesten hele tiden.

– Det overrasker desværre negativt, at så få bruger redningsvest til søs. Netop når nu størstedelen af dem, der drukner, ikke har båret redningsvest. Foreløbige tal viser beklageligvis, at 2011 også bliver et år med mange druknede. I gennemsnit drukner en person om måneden, og langt de fleste af de druknede bærer ikke red-ningsvest. Så det viser bestemt, at der er brug for en adfærdsændring på området, fortæller Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, MF (S).

Beredskabsforbundet kører i øjeblikket med støtte fra TrygFonden en kampagne

under navnet: Husk vesten – det gjorde morfar ikke! Målet er at få flere fritids-sejlere og -fiskere til at bruge rednings-vest. Kampagnen er specielt rettet mod mænd i alderen 50+, hvor det viser sig, at fritidsfiskere i denne aldersgruppe er i den største risikozone. De bruger ikke redningsvest og sejler oftest ud alene.

– At skabe sikkerhed er en naturlig aktivi-tet for Beredskabsforbundet. Generelt har vi stor ekspertise i forebyggende kampag-ner, og med midlerne fra TrygFonden kan vi nu sætte fokus på et område, hvor der er stort behov. Vi skal have ændret adfær-den blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger. Når man er til søs, må man ikke gå på kompromis med sikkerheden, fortæller Bjarne Laustsen.

Ifølge statistik fra Søsportens Sikker-hedsråd er der i perioden 2008-2010 omkommet 42 fritidssejlere og lystfiskere til søs. I næsten alle tilfælde bar ingen af de omkomne redningsveste.

Af gode råd til sejlerne kan Beredskabs-forbundet blandt andet nævne altid at bruge redningsvest, og at der er veste nok til alle om bord på båden. Sørg for, at redningsvesten er i synlig neonfarve (fx gul, orange og rød – selvlysende eller med kraftige reflekser), så du ikke går i ét med havets mørke farver. Fortæl familie/venner, hvor længe du planlægger at være ude at fiske eller sejle, og hav altid en opladet mobiltelefon med.

Af MAds JAkobsen | foto: Colourbox.CoM

Undersøgelse lavet af WebPol for Beredskabsforbundet viser, at alt for få fritidssejlere og -fiskere bruger redningsvest, når de er til søs.

TeMaSikkerhed

til søs

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 [email protected] www.falcknutec.dk

Højderedning og faldsikring

Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og red-ningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerheds-træning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere informationLæs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Practice makes perfect – and saves lives104

05 · V

ISION

MA

RK

ETING

· 40

36 0

322

10405 FalckNutec_Ann.A4_Højderedning_v2.indd 1 10/09/10 13.41



På den anden side af hegnet ved Brandstation Øst i Københavns Lufthavn ligger redningshavnen. Statens Luftfarts-væsen har fastsat, at Københavns Lufthavn skal have en søredningstjeneste. Over 90 % af samtlige starter og landinger i lufthavnen sker over vand, og lufthavnens eget brandvæsen har derfor en fuldt udrustet søredningstjeneste. Brand & Redning har to operative fartøjer: Airport Rescue er det fartøj, der fremfører redningsflåder til det antal passagerer, der kan være ombord på det fly, som lufthavnen er kategoriseret efter. Det handler om ca. 600 passagerer. Den kan også betragtes som en flydende brandbil, da den er udstyret med skum og sluk-ningsudstyr. Rescue One, der er et mindre åbent fartøj, har blandt andet til opgave at bugsere redningsflåderne helt hen til de forulykkede passagerer, da det

ikke er muligt pga. jettubinerne på Airport Rescue, og at sejle Indsatsleder Fly til Saltholm i tilfælde af en flyulykke der.

– I Brand & Redning er der ansat 68 brandmænd fordelt på fire hold á 17, og af dem er de 20 uddannet som bådførere, hvor der er fem på hvert hold. Disse folk er i tørn som bådførere cirka halvdelen af året. Den resterende tid fungerer de som ”almindelige” brandmænd. Den nye bådfører skal erhverve sig: Duelighedsbe-vis i Sejlads, Duelighedsbevis i Motorpas-ning, VHF/SRC-radiocertifikat, Kursus i Sømandskab og Redning og Sundhedsbog for Søfarende. Når disse krav er opfyldt, begynder selve uddannelsen ombord på vore fartøjer. Det er i lighed med så meget andet i dag en krævende ting, og denne sidste del af uddannelsen afsluttes med en eksamen, hvor Søfartsstyrelsen er

Københavns Lufthavn har en søredningstjeneste, der ikke kun træder til, hvis et fly skulle styrte i Øresund.

sejlende brandmænd på Øresund

Af MAds JAkobsen

TeMaSikkerhed

til søs

censor, fortæller Theis Poul Jensen, der er Sea Rescue Coordinator.

mangeartede opgaverMen det er ikke kun ved en flyulykke på Øresund, at lufthavnens søredningstje-neste kan træde til. Lufthavnen har en aftale med SOK/JRCC (Joint Rescue Coor-dination Centre), der bliver alarmeret, når en ulykke finder sted på havet.– Vi har en bred vifte af opgaver, som vi kan assistere ved, hvis behovet er der. Eneste forudsætning er dog, at lufthav-nens eget beredskab ikke svækkes. Vores område dækker Øresund og Køge Bugt, hvor vi kan assistere ved eftersøgning, transport af syge og tilskadekomne, optagning af olieprøver og bugsering af fartøjer. Der passerer over 40.000 skibe, der vejer over 20 tons, gennem Øresund hvert år, så det er verdens tredje mest

Rescue One kan komme helt tæt på et forulykket fly og bugsere redningsflåder

rundt blandt passagerne.


tema: sikkerhed til søs 11

sejlende brandmænd på Øresund

befærdede farvand i verden. Derfor har vi netop også de andre opgaver at kunne tage os af, fortæller Theis Poul Jensen.Han kan fortælle en sjov historie om en af de opgaver på Øresund, som de har været ude på. Her var et svensk ægtepar kommet i havsnød, idet stævnrøret var knækket, og en fem meter høj vandstråle stod op gennem båden. Manden kaldte således ”Mayday” over radioen.– Da vi kom frem til sejlbåden, kunne vi se, at konen lå på alle fire og øste vand op fra bunden af båden. Vi spurgte

manden, hvor de gerne ville hen, og han svarede: Limhamn. Under hele turen lå konen og øste vandet op, uden at manden på noget tidspunkt afløste hende. Det fik os efterfølgende til at medbringe elektri-ske lænsepumper på Sea Rescue, griner Theis Poul Jensen.

Seneste flystyrt i Øresund skete i august 1971, hvor et fly fra det ungarske flysel-skab Malev styrtede ned under indflyv-ningen. 31 af de 34 ombordværende omkom.

[email protected] • www.arsima.dk

Michael Jebsens Plads 1-3 Islevdalvej 185DK-6200 Aabenraa DK-2610 RødovreTlf.: +45 74 62 73 73 +45 44 84 14 11 Fax: +45 74 62 80 27 +45 44 53 28 11

cool nyhed

Brandbandager

• Kølereffektivtogskånsomt• Lindrersmerten• Beskyttermodinfektioner• Kølerbrandskadenudenatkølepatienten• Begrænserskaden

Vi fejrer distributionen af markedets ledende brandbandager ved at give 25% rabat i introduktions periodenden 1. juni 2011 til 15. juli 2011 på alle Water Jel produkter!

Arsima byder alle kunder velkommen til at tagekontakt til os for yderligere information.



I helikopterhangaren på Flyvestation Aalborg møder et orange skær øjnene. Endevæggen er en stor kollage af redningsveste og badedyr, der hænger fra gulvet og 6-7 meter op. Et bevis på nogen af de mange redningsaktioner, som Eskadrille 722 har været ude på. Og som i langt de fleste tilfælde er endt lykkeligt. Men det er ikke altid, at det sker.

husk vesten– Væggen er en reminder om, hvad vi kan risikere at komme ud for. Hvis vi har hentet en nødstedt, får vi ofte deres veste bagefter. På alle veste står der, hvem der har været ombord på helikopteren, og hvem vi har været ude og hente. Med små initialer skrevet med sprittusch på vestene beretter hver ”souvenir” dermed sin egen historie, fortæller DES, der på denne vagt er andenpilot.

Der er ingen tvivl om, hvorfor de orange redningsveste hænger på væggen: De er nemme at se.

– Det handler om at være synlig. Den store kontrast mellem havets mørke farve og en gul/orange redningsvest gør, at vi har en chance for at se en person, der ligger i vandet. Også på afstand. Selv med vores termiske kamera monteret under helikop-teren er det oftest, at vi finder folk ved direkte øjenkontakt, fortæller DES. Helikopteren er på 15 minutters be-redskab, men oftest er den i luften 7-8 minutter, efter alarmen er gået. Besæt-ningen består af en luftfartøjschef, en 2. pilot (2P), en hoist-operatør/tekniker, en redder/tekniker, en systemoperatør og en læge. Når helikopteren sendes på en SAR-mission, har alle en opgave. Den eneste, der ikke skal kigge ud af vinduerne, er systemoperatøren, da han bl.a. anvender termisk kamera til eftersøgningen.

– Det gælder om at have den rigtige redningsvest på. Specielt når vandet har en lav temperatur. Forholdsvis hurtigt vil personen i vandet blive underafkølet, hvis vedkommende ikke har en overlevelses-

Af MAds JAkobsen

FaktaEskadrille 722 er for de fleste syno-nym med redningstjeneste, og red-ningstjenesten har da også været eskadrillens primære opgave siden oprettelsen den 8. februar 1951. Men efter 60 år må det nu siges, at eskadrillen er ved at bevæge sig ind i en ny æra. En æra, hvor Taktisk Troppetransport (TTT) og Search and Rescue (SAR) har fået lige stor del i eskadrillens opgavekompleks. Med ankomst og indfasning af Merlin Joint Supporter (EH-101), der har afløst Sikorsky S-61, vil TTT-flighten under Eskadrille 722 vokse sig større og gennem uddan-nelse og træning klargøre sig til løse taktiske transport opgaver, i såvel ind- og udland.

Det er naturligvis eskadrillens mål, at denne nye opgave skal løses med samme høje grad af professio-nalisme og fleksibilitet, som det er sket med SAR de sidste 55 år.

TeMaSikkerhed

til søs

synlighed redder liv

Lyden af rotorblade er enhver sejlers og fiskers højeste ønske, hvis de er faldet i vandet. Men kun hvis man kan blive set af helikopteren.

Redningshelikopterens besætning denne dag i Aalborg. På væggen

ses det tydelige bevis på deres redningsindsatser

til søs.

tema: sikkerhed til søs 13

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: [email protected]

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter

dragt på, og på et tidspunkt besvime. Det betyder så, at personen vil vende rundt, så vedkommende ikke længere ligger på ryggen med hovedet oven vande, men på maven med hovedet under vand. Det kan en redningsvest være med til at forhindre, fortæller DES.

vær synligFRØ, der er redder og hoistes ned i bølgerne fra helikopteren for at hente folk op, har også et par gode råd:– Hvis vi kan se vedkommende på afstand, er chancen for at blive reddet naturligvis meget større. Så synlighed og signalmidler er absolut livsvigtigt. Vi havde en sjov episode for kort tid siden, hvor vi skulle finde en kajakroer, der var kommet i problemer på Limfjorden. Han havde pakket sin mobiltelefon ind i en frysepose, så den blev holdt tør. På den måde kunne han guide helikopteren frem, så vi kunne hoiste ham op. Ellers skulle vi have brugt længere tid på at finde ham, for han var ikke umiddelbart til at se. En anden episode er en kæntringsulykke på Øresund i november sidste år. Her er tre meget erfarne sejlere fra Sejlerlands-holdet på træningstur. Desværre falder to af personerne overbord, og den sidste person vælger efter kort tids eftersøg-ning at sejle til nærmeste havn for at slå alarm. Helikopteren finder de to sejlere 50 minutter efter, at alarmen er indløbet. Og vi finder dem faktisk, fordi den ene af sejlerne hiver en hætte i synlig farver over hovedet på den anden sejler, som er bevidstløs. Dermed får vi hurtigt øje på dem, fortæller FRØ om den dramatiske redningsaktion på Øresund, der heldigvis fik en lykkelig udgang.

search and rescue (sar)Search and Rescue (SAR) dækker over det danske begreb Eftersøgning og Red-

ning. SAR har gennem hele eskadrillens levetid stået som den altoverskyggende opgave. Inden for SAR-flighten findes følgende opgaver:• Eftersøgning og Redning• MEDEVAC• Patienttransport mellem danske syge-

huse• Assistance til skibe i nød (fx pumpeas-

sistance)• Havmiljøovervågning, inklusiv opta-

gelse af vandprøver til havs• Andre transporter, herunder flyvning

for regering og kongehus

Opgaverne løses af en af de tre SAR-vag-ter, som altid står klar på Flyvestationen i Aalborg og Skrydstrup samt i Roskilde Lufthavn. Hver vagt holdes af en 5-mands besætning fra Eskadrille 722 samt en læge. En vagt varer ca. 72 timer med rul-lende udskiftning hver 3. dag.

eftersøgning og redningRedningstjeneste til søs er den opgave, som Eskadrille 722 altid har været kendt for. Dette skyldes ikke mindst den store civile omtale af missioner af denne type. I 2005 havde Eskadrille 722 ca. 200 af denne type missioner. Besætningen samler folk op både fra skibe eller direkte fra vandet.

medevaC og patienttransportMEDEVAC og transporter mellem de dan-ske sygehuse er uden tvivl SAR-flightens største opgave. MEDEVAC er typisk akutte patienter fra de mindre øer uden hospital, som skal flyttes til fastlandet med alt fra hjerteanfald, blodpropper og voldsomme forbrændinger til mindre benbrud og fødsler. Patientoverførsler er typisk fra sygehusene på Bornholm og Samsø til de større hospitalscentre på Rigshospitalet og Skejby Sygehus.

assistance til skibe i nødRedningshelikopteren bliver ofte sendt ud til skibe, som enten selv har meldt om en nødsituation, eller som andre har obser-veret, er i nød. Det kan ske, at skibet er sprunget læk og har behov har lænse-pumper for at kunne forblive flydende. Til den situation kan helikopteren medbringe komplette pumpesæt, som nedsænkes på skibet. Pumpesættet indeholder alt det nødvendige materiel og en letforståelig vejledning, så besætningen på skibet selv kan få pumpen i gang. I en sådan situation vil helikopteren typisk blive ved skibet, indtil alt meldes sikkert, eller andre redningsfartøjer er ankommet til stedet.

miljøEskadrille 722 deltager i den danske miljøovervågning ved at dokumentere og opsamle prøver af olieforurening i det danske område. Helikopteren medbringer altid kamera og olieopsamlingskit.


14 Københavns Brandvæsen

Københavns Brandvæsen har på Hovedbrandstationen, der ligger ved Rådhuspladsen, fire hold, også kaldet roder. Hver rode består af ni mand, og de kører turnus med døgnvagt hver fjerde dag.

kl. 8.00Det er mandag morgen. Mødetid i remis-sen. Alle stiller klar og hilser på hinan-den. De kender jo godt hinanden – de har været på samme hold i flere år efter-hånden – men alligevel siges der pænt godmorgen. Døgnets program gennemgås. Opgaver og pladser på køretøjer fordeles. Jeg får plads i sprøjten som observatør.

kl. 8.04Vagten er kun lige begyndt, og alarmen lyder første gang. Min branddragt, hjelm og støvler er kun lige kommet ud af posen, så det kniber med at få det på i samme hastighed som de andre. Resten må klares i sprøjten under udrykningen. Det er en ABA (Automatisk BrandAlarm) fra en restaurant på Vandkunsten, kun 300 meter fra Hovedbrandstationen. På under et minut er vi fremme sammen med stigen. Det er en morgenmadsrestau-rant, hvor alarmen er gået. Alle gæster sidder fortsat og nyder deres mad. Ingen står ude på gaden. Selv om det viser sig at være en fejlalarm, så er det lidt skræm-

mende at se, at gæsterne ikke har forladt deres pladser. Kort tid efter er alt tjekket, og køretøjerne vender tilbage til brand-stationen. Efter hjemkomst gennemgås og efterses alt udstyret på de to køretøjer. Det sikres, at alt er, som det skal være og på sin plads.

kl. 9.00Tid til morgenmad. Der snakkes lystigt under spisningen, og der berettes om, hvad weekenden er brugt på.

kl. 9.38Skriftlig gruppearbejde efter morgenma-den. Emnet er sikring, oprettelse af højt

På døgnvagt med Københavns Brandvæsen. BEREDSKABs udsendte har fulgt 2. rode på Hovedbrandstationen.

24 timer i Branddragten

Af MAds JAkobsen

Rode 2 foran sprøjten ved Hovedbrandstationen. Københavns Brandvæsen har foruden Hovedbrandstationen også stationer på Christianshavn, Fælledvej, Toms-gården (Frederikssundvej), Vesterbro, Østerbro og Dæmningen (Valby).



Københavns Brandvæsen 15

og lavt sikringsmiljø. En række spørgs-mål skal besvares. Det afsluttes med en rundbordssamtale, hvor tidligere episoder drøftes, og der trækkes på erfaringer.

kl. 10.32Der ligger en besked fra roden, der har haft vagt i weekenden, at tenderen ikke kan lave skum. Det skal testes. Vi kører derfor ud på Sydhavnen, hvor det viser sig at være korrekt. Måleren viser ellers, at tanken er fyldt helt op – men intet kom-mer ud. Tenderen er derfor på hjemvejen nødt til at køre en tur forbi værkstedet, der ligger på Enghavevej.

kl. 11.00Inden smutturen forbi værkstedet er det tid til indkøb af frokost og aftensmad. Hver brandmand står selv for frokosten, hvorimod der købes ind til fælles aftens-mad. Der diskuteres lidt, hvad menuen skal stå på. Efter et par kompromisser opnås der enighed om kyllingefileter med pasta, løg og champignon i sauce. Det skal vise sig at være en udsøgt ret. På værkstedet kan de ikke umiddelbart løse problemet med skummet, så vi skal komme igen senere og bytte køretøj.

kl. 11.45Tilbage på Hovedbrandstationen midt i hjertet af København. Tid til frokost. Der slappes af, spises og læses aviser.

kl. 13.08Alarmen går. Denne gang går det meget bedre med at få branddragten og støvler på. Vi er hurtigt af sted med udrykning, og det går mod Griffenfeldtsgade. En beboer på en institution har sat ild til sit sengetøj. Da vi efterfølgende kommer frem, er det lykkedes personalet at slukke ilden, og der

er ingen skade sket på inventar. Det hele kontrolleres for en sikkerheds skyld, inden vi forlader institutionen for at køre mod værkstedet på Enghavevej.

kl. 13.41Skift af sprøjte. Vi er forbi værkstedet på Enghavevej igen. Der er ikke mulighed for at løse problemet med det manglende skum nu og her, så derfor skal der skiftes køretøj. Det er som at gå fra en rummelig og komfortabel Audi til en klaustrofobisk og rumlende Fiat.

kl. 14.38Alarmen går igen. Denne gang på Amagerbrogade 268. Normalt vil station Christianshavn køre til denne opgave, men de er optaget af anden opgave på Kongens Nytorv. Derfor sendes vi af sted på en længere køretur. Chauffør på sprøj-ten er denne dag Per, der uden problemer får manøvreret os igennem den ellers massive eftermiddagstrafik i København. Under hele køreturen er stemningen rolig. Det er nemt at mærke, at brandfolkene kender deres opgave. Da vi når frem, viser det sig at være en blind alarm, så vi vender hurtigt næsen hjemad igen.

kl. 15.30Tilbage på stationen. De fleste bruger tiden på styrketræning og løbetræning.

kl. 16.30Aftensmad.

kl. 18.25Stigen kører til ATA (Automatisk Tyveri-Alarm).

kl. 18.46Alarm. Hotel Plaza på Bernstorffsgade har

et sprunget vandrør i køkkenet, der ligger i kælderen. Det har fået brandalarmen til at gå. En af brandfolkene er tidligere VVS’er, så han får hurtigt ordnet problemet. Der er ikke meget at gøre, så vi sætter os op på tenderen og kører om til Hovedbrandstatio-nen på den anden side af Tivoli.

kl. 20.00Afslapning med TV og computerspil.

kl. 22.35Det er tid til at sige godnat. Jeg bliver be-roliget med, at vi formentlig får en stille og rolig nat. Det kan godt være, men jeg synes, at det lyder utroligt, hvis der ikke skal ske noget i centrum af København en hel nat. Og i Nyhederne har de lige omtalt uroligheder på Christiania, så jeg forbere-der mig alligevel på en travl nat, hvor jeg ikke får lukket øjnene særlig meget.

kl. 22.55Øjnene er lige lukket. Så går alarmen, men over højttaleren lyder det, at det er en ATA, så det er kun stigen, der skal af sted. Men jeg mærker alligevel lige, at hjertet springer en enkelt gang over, for jeg var faldet til ro.

kl. 6.30Efter en ubrudt nattesøvn er det tid til morgenmad. Det blev ikke en hektisk nat med brand i gaderne. Stationen på Christianshavn havde fået til at opgave at klare eventuelle brande i forbindelse med urolighederne på Christiania.

kl. 8.00Der siges tak for denne gang – og for brandfolkenes vedkommende – på gensyn om tre dage, hvor de igen skal på døgn-vagt.

vagten er Kun LIge Begyndt, og aLarMen Lyder Første gang. MIn

Branddragt, HjeLM og støvLer er Kun LIge KoMMet ud aF Posen.


16 Hvervning af deltidsbrandfolk

Ved Falck er stationsleder Kim Iversen, der har ansvaret for stationerne i Ballerup, Farum og Allerød, i gang med en hvervekampagne for deltidsbrandfolk. – Vi har et problem i dagtimerne, hvor det kan være svært at skaffe folk nok. Det er et stigende problem, som vi tager alvorligt. Vi har en kontrakt med kommunerne omkring brand og redning, som vi skal leve op til. Derfor er vi nødt til at være præcise i vores ansættelse. Vi går derfor efter folk, som er satte. Forstået på den måde, at de formentlig har stiftet familie og købt bolig. Min erfaring siger mig, at tager vi helt unge mennesker ind, så kan de hurtigt forla-de os igen, hvis de fx skal til at studere eller får job i en anden by. Samtidig gør

vi også meget ud af at fortælle om vores forventninger til den kommende deltids-brandmand, så folk ikke falder fra, fordi de er blevet stillet noget andet i udsigt, fortæller Kim Iversen. For ham handler det om at motivere både deltidsbrand-folk og arbejdsgivere til fortsat at støtte brandvæsnet. – Fastholdelsen er også et yderst vigtigt parameter for os. Det er vigtigt, at vi kan fastholde de deltidsbrandfolk, som ønsker at være det. Og det gør vi blandt andet gennem kommunikation, ved at opbygge et stærkt socialt netværk og ved at give medindflydelse. Jeg er imponeret over de ildsjæle, som ønsker at være deltidsbrandfolk. Deres engagement skal bibeholdes og styrkes, og det ser jeg som

Brug FordeltidsBrandFolk– Beredskabsforbundet står for udmøntningen af kampagnen Bliv Brandmand Nu, der startede i 2010. Kampagnen skal rekruttere og fastholde deltidsansatte og frivillige brandfolk på landsplan. Her er indtryk fra forskellige steder i landet.

Af MAds JAkobsen

en vigtig opgave, fortæller Kim Iversen.I fremtiden ser stationslederen en række udfordringer i forbindelse med rekrut-tering. – Med lovgivningen om afgang fra brandstationen inden for 5 minutter sætter det naturligt en grænse for det område, hvorfra vi kan rekruttere folk. Her i Ballerup har vi fx store trafikale udfordringer, så det skal vi også tage med i vores betragtning, når vi skal hverve deltidsbrandfolk. Samtidig er kontakten til arbejdsgiverne i nærområdet yderst vig-tig, for det er herfra, vi fortsat skal hverve deltidsbrandfolk, slutter Kim Iversen. Der er netop iværksat en kampagne for at hverve brandfolk til stationen i Farum, hvor der mangler folk i dagtimerne.

BeredsKaBsForBundets to KonsuLenter står tIL rådIgHed

For BeredsKaBer og Brand-væsner, der ønsKer at re-

Kruttere og FastHoLde Brand-FoLK. KontaKt deM og Få gode

Idéer tIL dIn næste KaMPagne.

Beredskabschef Henrik Jørgensen (t.v.) og brandstationsleder ved Falck Stenløse Thomas Schyberg har haft et tæt samarbejde omkring rekruttering af deltidsbrandfolk og frivillige.


Hvervning af deltidsbrandfolk 17

stenløse har oplevet stor tilgangVed Falck i Stenløse har man haft en succesfuld hvervekampagne som følge af den landsdækkende kampagne Bliv Brandmand Nu. Her har man fået syv deltidsbrandmænd. – Inden kampagnen lavede vi en tretrinsraket, hvor vi fik fastlagt, i hvilke tempi vi ville køre kampagnen. I første omgang var vi aktive ved centret i Sten-løse, hvor vi var i direkte kontakt med de handlende. Vi var således proaktive og kom ud for at vække interesse i folk. Det blev efterfulgt af et arrangement på brandstationen, hvilket gav 15 ansøg-ninger. Ud af de indkomne ansøgninger udvalgte vi således syv personer, hvoraf tre af dem endda er funktionsuddannede værnepligtige, fortæller Torben Schyberg, der brandstationsleder i Stenløse. Under hele forløbet har der været et tæt samarbejde med kommunens beredskab for at få optimalt udbytte af de personer, som viser deres interesse for beredskabet. – Det er en fordel med fælles fodslag, når en hvervekampagne skal køre. I den forbindelse har vi kunnet gøre brug af kommunens kommunikationsafdeling til udarbejdelse af artikler og brochurer. For det frivillige beredskab i kommunen har det været vigtigt for os, at vi kan samle de personer op, som ikke blev ansat som deltidsbrandmænd i Falck. Vi inviterer dem derfor til at besøge os og høre om, hvilke opgaver og udfordringer vi kan tilbyde dem. I øjeblikket har vi blandt andet forplejning, kørsel med skiltevogn, opsætning af lys samt pumpeopgaver. Så jo mere vi har at tilbyde, jo nemmere er det at hverve dem, fortæller Egedal Kom-munes beredskabschef Henrik Jørgensen.Samstemmende lyder det, at der ikke er grund til at hvile på laurbærrene. Folks fritid er dyr, og samfundet ser derfor et ændret familiebillede. Kampagnens sig-naler skal ramme folk, så de føler lysten og ansvaret ved at gøre en forskel. En af de personer, som føler lysten og ansvaret, er 24-årige Stefan Biele-feldt. Han har aftjent sin værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved, hvorfra han blev færdig i 2006. Hvert år uddannes omkring 750 værnepligtige i et af Beredskabsstyrelsens centre i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge. Men Stefan har aldrig taget springet til deltidsbrandmand efter sin aftjente vær-nepligt, selv om han har fået funktionsud-dannelsen, og således de seneste år har kunnet gå direkte ind i brandvæsnet. – Jeg har gået og overvejet at blive brandmand, men jeg troede ikke, at det var så nemt efter værnepligten. Det var

Bliv Brandmand Nu-kampagnen, der fangede mig, så nu tænkte jeg, at jeg hel-lere måtte undersøge mulighederne. I mit civile arbejde er jeg skraldemand, og min arbejdsgiver har fuld forståelse for mit øn-ske om at være deltidsbrandmand. Og det har ikke været noget problem at komme ind i det sociale kammeratskab, som er på brandstationen, fortæller Stefan, der således opfordrer alle værnepligtige fra beredskabskorpset om at undersøge mu-ligheden for at blive deltidsbrandmand.Samtidig opfordrer beredskabschef Hen-rik Jørgensen flere kvinder til at søge ind: – At være brandmand er ikke kun forbeholdt mænd. Der er også brug for kvinder. Derfor ser jeg gerne, at flere kvin-der melder sig både som deltidsbrandfolk og frivillige. Der er brug for dem, og så vil det også kunne give et afbalanceret miljø.

også kvinder kommer i branddragtenSelv om der kommer flere og flere kvinder ind i beredskabet, går det langsomt. Kvin-delige deltidsbrandmænd udgør forment-lig mindre end to procent af den samlede styrke på 4.200 deltidsbrandmænd. Men en af de kvindelige brandmænd, der er kommet til, er Anja Laustsen, der er ved Næstved Brand og Redningsstation i Fuglebjerg. Og hun er bestemt glad for at være kommet ind i et hverv, der ellers præges af mænd. – I september 2009 søgte jeg egentlig ind for at blive deltidsbrandmand, men fik anbefalingen, at jeg burde starte med at blive frivillig, da der på det tidspunkt ikke manglede folk, og så kunne jeg også lige se faget lidt an først. Her fik jeg som frivillig grunduddannelsen som brand-mand, og det gav mig blot mere blod på tanden. Nu skal jeg så på funktionsud-dannelse i maj og juni, så jeg har taget orlov fra mit civile arbejde, fortæller Anja Laustsen, der siden nytår har været tilknyttet som deltidsbrandmand i Fugle-bjerg. For Anja Laustsen var det naturligt at være frivillig i redningsberedskabet og deltidsbrandmand, selv om hun ikke på forhånd havde noget kendskab til bered-skabet. – At søge ind i beredskabet var et ønske om at få udfordringer og hjælpe andre. Jeg vil gerne gøre en forskel, og det kan jeg ved at hjælpe mit lokalsam-fund. Det giver selvtillid at vide, at jeg kan klare de ting, som jeg er uddannet i, og det er jo ikke til at kende forskel på kvinde og mand, når vi først er trukket i branddragten og har fået hjelmen på. Derfor må der også sidde nogle kvin-der derhjemme, der har lyst til at blive brandfolk. Men som måske ikke tør søge

Anja Laustsen er den første kvindelige deltidsbrandmand ved Station Fuglebjerg.

Til venstre står holdleder Claus Nielsen.

Stationsleder Kim Iversen forsøger med hjælp fra kampagnen Bliv Brandmand Nu at hverve

deltidsbrandfolk primært til dagtimerne.

Stefan Bielefeldt brugte sin uddannelse som værnepligtig til at blive deltidsbrandmand ved

Falck Stenløse.


18 Hvervning af deltidsbrandfolk

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, [email protected]

SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder:

• Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skads- stedsradio med.

• Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Vil du gerne høre mere?Kontakt Lotek for en uforpligtende

demonstration på 70 13 52 00.

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE

ind i en udpræget mandeverden. Jeg tror, at det er sundt med en blanding af mænd og kvinder, idet kvinder måske kan have en anden intuition og udvise omsorg på en anden måde, end mændene er vant til at gøre. Jeg er meget nemt faldet ind i jargonen på stationen, og tingene foregår og bliver sagt lige ud ad posen, fortæller Anja Laustsen, der opfordrer flere kvinder til at søge ind til brandvæsnet. Claus Nielsen, der er holdleder og har været deltidsbrandmand i 35 år, ser yderst positivt på Anjas ankomst. – Vi har ikke bemærket nogen forskel, efter Anja er blevet en del af styrken her i Fuglebjerg. Vi er et spredt folkefærd, så der har naturligvis også været plads til hende. Hun bliver oplært, som alle andre er blevet det. Der bliver ikke taget specielle hensyn, så det er learning-by-doing. Det er den bedste måde at huske tingene og rutinerne på. Det er ikke kønnet, der afgør, om man er en god brandmand. Men det er godt, at hun en gang imellem kan komme med andre syn på tingene. Kvinder har måske nok et modergen, der også tænker på andre ting, der foregår omkring en brand, hvor mænd

måske kun er fokuseret på selve branden, fortæller Claus Nielsen. I Fuglebjerg er der i øjeblikket 15 deltidsbrandfolk, og som mange andre steder rundt omkring i landet er det også her blevet sværere at få folk, der kan møde i dagtimerne. Derfor er Anjas indtræden i brandvæsnet en kærkommen tilgang.

succes med kampagne i skanderborgKampagnen Bliv Brandmand Nu har haft succes ved Brand og Redning i Skander-borg Kommune. Med opstart af kampag-nen sidste år er det lykkedes at få hele 11 nye deltidsbrandfolk ind i styrken. De er fordelt med syv i Ry, to i Hørning og to i Skanderborg. Men deltidsbrandfolk er ifølge beredskabschef Bjarne Vinther ikke noget, man i Skanderborg er kommet sovende til: – Det gælder om løbende at holde gry-den omkring hvervekampagner i kog. Det vil sige, at vi også i de mellemliggende perioder, hvor vi ikke kører deciderede kampagner, alligevel sørger for at være synlige på den ene eller anden måde. Samtidig er det også vigtigt, at der er kvalitet i alt, hvad man foretager sig. Det

kan blandt andet være selve hvervemate-rialet, der skal skille sig ud fra mængden. Specielt i forhold til alt det andet rekla-memateriale, som borgerne får ind ad brevsprækken. Det skal vække interessen i folk, og så skal der være en rød tråd i det materiale, som man løbende produce-rer, og i de aktiviteter, som man løbende afholder. Det har for os båret frugt gen-nem mange år, fortæller Bjarne Vinther.Ved at fastholde fokus på den røde tråd er det ifølge beredskabschefen ikke blevet væsentlig sværere gennem det sidste årti at hverve deltidsbrandfolk. Men man skal ikke miste modet, hvis den første kam-pagne ikke giver succes med det samme: – Man skal ikke kun gå halvhjertet ind i en kampagne. Man skal brænde for det, men skal også huske på, at de personer, som man forsøger at gøre interesseret i brandmandsfaget, ikke på samme måde brænder for det. Det må man ikke miste modet på. Sørg for at være meget synlig i bybilledet og levér en tilfredsstillende indsats over for de kunder, foreninger og virksomheder, som man møder. Så skal man nok opleve succes med rekrutterin-gen af nye folk, siger Bjarne Vinther.


Forebyggelse for befolkningen 19

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af brand-dragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . DenmarkTel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Beredskab_H297xB210_maj2011.indd 1 09/05/11 09.08


20 Frivilligpriser 2010

Brand, øvelser, ulykke og hjælp. Det er hverdagen for landets frivillige i redningsberedskabet. Ved uddelingen blev der sagt tak for indsatsen, da forsvarsminister Gitte Lillelund Bech uddelte Årets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni på Frederiksberg Slot.

– Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknem-melig for den indsats, som de mange frivillige i samfundets beredskab yder hvert år. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats i redningsberedskabet og hjemmeværnet. På en dag som i dag er det vigtigt for mig at understege, at I som står her er frivillige, som yder en indsats, som alle – i hele samfundet - nyder godt af og kan lære af. Det handler nemlig om, at der findes rigtig mange engagerede borgere, der stiller sig til rådighed for blandt andet at sikre et trygt og sikkert samfund, sagde Gitte Lillelund Bech.

årets Frivillig inden for rednings-beredskabet Ronald Graabæk fra Frederikssund får prisen for hans arbejde som leder af Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frede-rikssund. Ronald Graabæks engagement har medført etablering af et aktivt supple-rende beredskab drevet alene af frivillige. – Du har stået for en bemærkelsesværdig udvikling af det frivillige redningsbe-redskab. Da redningsberedskaberne i Frederikssund og Halsnæs blev lagt sam-men i 2009, blev det Frivillige Beredskab ”husvild” og var i fare for at blive nedlagt.

Men med dig i spidsen fik de frivillige stillet en lade på Højagergård i Slangerup til rådighed, og så startede arbejdet med at forene to vidt forskellige frivilligkultu-rer. Du står dermed som et eksempel på en frivillig, som både driver det daglige arbejde i et tæt samarbejde med kommu-nen, og som hele tiden forsøger at forny og tilpasse de frivilliges opgaver i bered-skabet, sagde Gitte Lillelund Bech blandt andet som begrundelse for tildelingen af prisen som Årets Frivillig til Beredskabs-forbundets kredsleder i Frederikssund.

årets Frivilligberedskab inden for redningsberedskabet Fire eftersøgnings- og redningshold (USAR-hold) fra Den Frivillige Indsats-styrke ved Beredskabsstyrelsen Midtjyl-land og Beredskabsstyrelsen Hedehusene modtager denne pris. De fire hold blev den 27. maj 2010 FN-certificeret som ”heavy USAR team” efter en 36 timer lang øvelse i byen Marche-en-Famenne i Belgien. Certificeringen styrker Danmarks position som internationalt anerkendt beredskabsaktør. – Frivillige fra både kommunerne og Beredskabsstyrelsen udgør via Den Frivillige Indsatsstyrke et vigtigt ele-ment i USAR-holdene – det vil sige de tunge rednings- og eftersøgningshold. Som frivillige har I udvist imponerende ildhu i uddannelsen med henblik på at sikre certificeringen af Danmarks første tunge rednings- og eftersøgningshold.

Af MAdS JAkobSen

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech kunne sidst i april uddele Årets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet.

ildsjæle får årets Frivilligpriser 2010

Kredsleder Ronald Graabæk fik af forsvars-minister Gitte Lillelund Bech overrakt synlige

beviser på hæderen som Årets Frivillig.


Frivilligpriser 2010 21

Samlet har I brugt over 10.000 timer på uddannelse, og 50 af jer deltog i FN’s 36 timer lange certificeringsøvelse i Belgien i maj sidste år. Det viser for mig, at I har engagement og gåpåmod, og at I kan løse specialiserede og vanskelige opgaver både ude i verden og her i Danmark. For certi-ficeringen af USAR-holdene er også med til at styrke beredskabet i Danmark, sagde forsvarsministeren ved overrækkelsen af prisen.

I år har frivilligheden fået særlig fokus, da regeringen har udpeget året 2011 til at være frivillighedens år. Uddelingen af Årets Frivilligpris er med til at synliggøre frivilligheden og samtidig give anerken-delse til de frivillige, som gør en indsats rundt om i Danmark.

Frivilligpriserne tildeles både en person og en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige.

årets Frivillig inden for hjemmeværnet Tina Pedersen og Jeannette Ingemann Mathiesen fra Sanitetsgruppen i 1. Falsterske hjemmeværnskompagni, var i september 2010 vidner til en alvorlig motorcykelulykke. Tina Pedersen og Jean-nette Ingemann Mathiesen iværksatte omgående livreddende førstehjælp til motorcyklisten – en indsats, der forment-lig har betydet forskel på liv og død for motorcyklisten – og for hvilken de blandt andet modtager prisen.

årets enhed inden for hjemmeværnet Hjemmeværnseskadrille 220 Nordvest-sjælland modtager prisen på grund af eskadrillens særlige indsats i forbindelse med opstilling og vedligeholdelse af feltflyvepladser samt deres engagement og vilje, som har medvirket til en øget opmærksomhed på flyverhjemmeværnets og forsvarets opgaver.

– du Har stået For en BeMær-KeLsesværdIg udvIKLIng aF det FrIvILLIge rednIngsBeredsKaB.

Stående fra venste: Kolonnechef Ole Mæhlisen, Karina Pedersen, Daniel Folsach, Per Scmidt, Lise Maj Rasmussen, Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, Helle Seifert, Uddannelseschef Hanne Niel-sen, Ronni Rasmussen, Thomas Sylvester og Lone Lykke Hansen.


22

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG – ODENSE – VEJLE – ESJBERG HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM

SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

PCB- og SKIMMELSANERING

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE

STORSKADEBEREDSKAB

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG

HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888

Uni-Safe A/S

Telefon 3258 1615

[email protected] . www.unisafe.dk

30 års erfaring med:

• FRB & MOB både fra Zodiac

• Redningsveste fra Secumar

• Redningsdragter fra Helly Hansen, Mullion og Aquata

• Redningsfl åder fra Zodiac

• Nødblus, faldskærms- raketter og MOB signaler fra Comet

• Egne certifi cerede servicecentre

Kontakt os for at høre voresbud på en løsning til dig...

Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navntil 1272 og vi kontakter dig*.

Bliv forsikretmed din kollegaGF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub

specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2011 sendte vi

18% af bilpræmien retur.

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk

*D

et k

oste

r al

m.

sms-

taks

t


Kort nyt 23

kort nytukrudts-Brændere skyld i 200 Brande årligtFra 2007 til 2010 rykkede brandvæsnet ud til 759 brande, som opstod pga. ukrudtsbræn-dere. En kampagne skal sætte fokus på sikker brug af redskabet. Det er ikke særligt sjovt at fjerne ukrudt mellem havefliserne med håndkraft. Derfor vælger mange danskere at købe en ukrudtsbræn-der. Desværre sker det ofte, at det ikke kun er ukrudtet, der får en tur med brænderen. Fra 2007 til 2010 rykkede brandvæsnet ud til 759 brande, som opstod på grund af ukrudtsbrændere. Dertil kommer alle de brande, som brandvæsnerne ikke tilkaldes til. Desuden behandler skadestuerne i gennemsnit 15 personer om året efter forbrændinger, som de har pådraget sig efter at have anvendt en udkrudtsbrænder forkert.

Fem råd om sikker Brug aF ukrudtsBrændere Det får nu Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen til at komme med fem gode råd om sikker brug af ukrudtsbrændere:

1. Ukrudt skal koge – siger de kloge

2. Fugtig jord er bedst – det er skidt med blæst

3. Tag ikke chancen – hold di-stancen

4. Tjek for gløder – der kan vanke bøder

5. Tjek, at din ukrudtsbrænder er oppe på mærkerne

Brandmandskonkurrencer i grindstedDansk CTIF’s Brandmandskonkurrenceforening afvikler de XXI. Nationale brandmandskonkurrencer i samarbejde med Billund - Grindsted Brandkorpsforening lørdag den 18. juni 2011 på/ved Vestre Skole, Vestre Fælledvej 3, 7200 Grindsted. Kort fortalt er der træning om formiddagen. Selve konkurrencerne gennemføres om eftermiddagen. Konkurrencerne består af to elementer.• Et tørt slukningsangreb, hvor sugeslangen samles og udlægges

Parallelt hermed etableres et B/C-udlæg med to C-angreb• Et 400 m langt forhindringsstatfetløbBegge elementer udføres på tid og i nøje overensstemmelse med et internationalt konkurrencereglement, som næsten er identisk med den danske standardudlægning. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte: Poul Laustsen, e-mail: [email protected], telefon: 75 33 17 72.

Forsvarsministeren besøgte BeredskabsforbundetDer var fokus på det frivillige arbejde, da forsvarsminister Gitte Lillelund Bech mandag den 9. maj besøgte Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen Hedehusene.

Kommende landschef Per Junker Thiesgaard og direktør Per Kjærholt havde en god kontruktiv dialog med forsvarsministeren om Beredskabsforbundets opgaver, projekter og fremtid, da hun besøgte forbundets landskontor i Hedehusene. Gitte Lillelund Bech havde stor ros til det arbejde, som forbundet gør til gavn for de frivillige i redningsbe-redskabet og for samfundet. Hun udviste desuden også stor interesse for det prisvær-dige arbejde, som de frivillige ildsjæle udfører rundt omkring i landet. Besøget vidner derfor om, at frivilligelementet i redningsberedskabet ligger forsvarsministerens hjerte nært.Samtidig med besøget fik de frivillige ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene også mulig-hed for at fremvise deres nødhospital, deres medicinske støttemodul og USAR-teamet.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech blev taget godt imod af Beredskabsforbundets kommende landschef Per Junker Thiesgaard foran landskontoret i Hedehusene.


haga - nordisk samarbejde om beredskab

Den 27. april 2009 mødtes de nordiske ministre med ansvar for beredskabet på Haga Slottet i Stockholm for at lave en fælles erklæring – den såkaldte Haga-erklæring. Formålet med erklæringen er at give de nordiske lande støtte til at udvikle det eksisterende samarbejde på beredskabsområdet. Det blev desuden besluttet, at der skulle afholdes en workshop med deltagelse af de nordiske beredskabsmyndigheder og frivilligorganisationer, med henblik på udveksling af erfaringer med anvendelsen af frivillige inden for samfundets samlede beredskab.

Forskelle mellem landeneOverordnet er der naturligvis forskel på organiseringen og opgaverne inden for beredskabsområdet i de enkelte lande. En af de større forskelle er blandt andet, at der i Danmark udelukkende kan indgås kontrakt om operativ opga-veløsning mellem en privatperson og en statslig eller kommunal beredskabs-myndighed, mens de finske, svenske og norske beredskabsmyndigheder primært indgår kontrakt om operativ opgaveløs-ning med frivilligorganisationer. Denne

Et øget samarbejde på tværs af landegrænser i norden skal styrke samarbejdet på redningsberedskabsområdet og sikre udveksling af erfaringer på frivilligområdet.

Af line nielsen

forskel kan kædes sammen med, at antallet af frivilligorganisationer i de nordiske lande varierer meget. I Sve-rige, Norge og Finland findes der mange og vidt forskellige frivilligorganisationer, der som en del af deres virksomhed tilbyder assistance til redningsberedska-bet.

WorkshopWorkshoppen blev afholdt den 11.-12. november 2010 i Snekkersten. Formålet var at udveksle erfaringer på frivilligom-rådet i forhold til de opgavetyper, som kunne bruges til at styrke samarbejdet på redningsberedskabsområdet samt bidrage til at fastholde og rekruttere frivillige i landenes redningsberedskaber. Der blev nedsat en styregruppe, som består af repræsentanter fra beredskabs-myndigheder fra Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark samt en repræsentant for frivilligorganisationerne i de nordiske lande. Beredskabsstyrelsen blev valgt som overordnet ansvarlig for styregrup-pen. Alle nordiske beredskabsmyndig-heder med undtagelse af Island deltog i styregruppen og workshoppen.

temaerSom grundlag for workshoppen var der fem temaer, som indgik dels i introduce-rende oplæg fra de fire lande, dels som gruppediskussioner og slutteligt i opsam-ling i plenum. De fem temaer var:

• Udvikling af frivilligområdet i en tid med generel faldende interesse i befolkningen

• Motivation af frivillige• Synliggørelse af de frivilliges indsats

og ressourcer (herunder synliggørelse i forhold til de rekvirerende myndig-heder)

• Brugen af frivillige i forhold til det pri-vate marked, der ikke ønsker konkur-renceforvridning

• Udvikling af nye opgaver til frivillige inden for redningsberedskabet, eksem-pelvis på forebyggelsesområdet og det internationale område

hvad kom der ud af workshoppen?På workshoppen nåede man frem til en række punkter angående frivilliganven-delse, som der var bred enighed om:• At behovet for frivillige er uomgænge-

ligt i samfund med knappe ressourcer.

ForMåLet Med erKLærIngen er at gIve de nordIsKe Lande støtte tIL at udvIKLe det eKsIsterende saM-arBejde På BeredsKaBsoMrådet.

24 Haga


Haga 25

Selvom Polen er kommet med i EU, så er der stadig børn, der trænger til en pause fra hverdagens trængsler. De trænger til et par uger med sol, sommer, kærlighed, masser af mad og forkælelse. De trænger til bare at være børn igen – uden bekymringer om dagen i morgen. Derfor mener ambassadør for Projekt Østbørn, Per Bødker Andersen, at det stadig er relevant at støtte op om projektet og ikke mindst børnene:– Mange tænker måske, at fordi Polen

er kommet med i EU, og så kører det hele bare på skinner. Og det er rigtigt, at nogen i Polen har det godt, men det er jo ikke alle. Derfor er det vigtigt at blive ved med at gøre en indsats for de børn, som ikke er så heldige. Der er stadig nogen, der har et behov, og derfor har Projekt Østbørn stadig sin relevans, mener Per Bødker Andersen, der til daglig er 2. viceborgmester i Kolding og har været ambassadør for projektet i en årrække.

Til sommer er det 19. gang, at østeuropæiske børnehjemsbørn kommer til Danmark for at holde ferie fra en trængt hverdag. BEREDSKAB har talt med ambassadør for Projekt Østbørn, Per Bødker Andersen, der stadig me-ner, at projektet har sin berettigelse.

Af line nielsen

Flot at frivillige stiller op hvert årPersonligt har projektet givet Per Bødker Andersen nogle kontakter, og han forkla-rer, at det også sender et vigtigt signal til andre europæiske lande: – Vi vil gerne vise over for den nye del af Europa, at vi kan være med til at gøre forholdene bedre. Men den politiske handling er underliggende. Det fine ved det her projekt er den frivillighed, der ligger bag. At hjælperne stiller sig til rå-dighed og bruger deres sommerferie på at

• At den optimale frivilliganvendelse forudsætter, at opgaverne bliver identificeret, og at frivilliganvendelsen bliver udviklet fagligt i forhold til de identificerede opgaver.

• At de frivilliges kompetencer skal kvalitetssikres.

• At det er en forudsætning, at der er en god dialog mellem frivilligorganisatio-ner og myndigheder.

• At frivilliganvendelsen skal være lokalt forankret, hvilket imødekommer et grundvilkår for myndighedernes frivilliganvendelse, nemlig at lokale forskelle for frivilliganvendelsen ofte kan tilskrives holdninger og traditioner på lokalt niveau.

• At en national strategi for frivilligan-vendelse kan bidrage med langsigtede prioriteringer til gavn for den faglige udvikling af frivilliganvendelsen, men ambitionsniveauet for frivilliganvendel-sen må udvikles og forankres lokalt.

• At kendskabet og velviljen til frivil-lige kunne udbredes ved, at relevante myndighedschefer efteruddannes i forhold til frivilliganvendelse.

• At de frivilliges motivation kan frem-mes ved synliggørelse og anerkendelse i samfundet.

• At de frivillige kan bidrage til at styrke borgernes selvhjulpenhed under kriser.

FrivilligkontaktudvalgStyregruppen anbefalede desuden, at der bliver etableret et frivilligkontaktudvalg, som sammensættes af repræsentanter fra myndigheder og frivilligorganisationer, hvor hvert land stiller med 4-5 repræ-sentanter. Man forestiller sig, at udvalget mødes en gang om året, og at værtskabet går på skift.

Østbørn har stadig behov for et pusterum


26 Projekt østbørn

give børnene en oplevelse for livet – det er lige flot hvert år, synes jeg.

sol, sommer, mad og kærlighedPå spørgsmålet om, hvad han mener, det betyder for børnene at komme på ferie i Danmark, fortæller Per Bødker Andersen, at det er vigtigt for børnene at komme væk fra den hverdag, de lever i. – Jeg har mødt børnene, men ikke på døgnbasis som hjælperne, men jeg har mødt dem, og jeg har set, hvad der sker med dem, når de kommer og oplever sol, sommer, mad og kærlighed. Ikke, at de ikke oplever det derhjemme, men dét at de oplever, at der er andre mennesker, der også vil tage sig af dem, det er vigtigt for dem. Det at komme til et fremmed sted giver en ballast: ’Vi har været der, det er ikke alle de andre, der kommer af sted; vi kommer også af sted’. Men også det sociale samvær i flok og det at være et sted med andre normer betyder, at der bliver slebet kanter af, og børnene får en større tolerance.

skal ikke skabe medlidenhedMed hensyn til at skabe synlighed omkring projektet så synes Per Bødker Andersen, at det er svært: – Den synlighed, der skal skabes, skal fortælle, at der er en opgave, og at der er nogen, der stiller sig til rådighed og bruger deres tid på at hjælpe. Det skal ikke være synlighed, som baseres på medlidenhed. Det skal bestå i, at der er nogle ambassadører, som skaber op-mærksomhed omkring projektet. Og så skal de frivillige fortælle om deres egne oplevelser og vigtigheden af, at man gør en indsats. Det er jo tankevækkende, at der mindre end et døgns kørsel er nogen, der har brug for hjælp. Så vil nogen sige, at det er der så mange, der har, men det undskylder jo ikke, at vi lader være. Jeg synes, at vi har en pligt til at stille sig os til rådighed. Det handler ikke alene om, at man bruger sine feriedage på det her, man bliver jo psykisk påvirket af de forhold, der er i Polen. Men det er en hårfin balance, og

det er vigtigt ikke at fremstille det som: ’Nej, hvor er vi gode, fordi vi hjælper nogen, der er ringere stillet end os’, slutter Per Bødker Andersen.

kunne du tænke dig at Blive amBassadØr For projekt ØstBØrn?Projektet og lejrlederne vil meget gerne have regionale ambas-sadører, som har lyst til at støtte projektet. Er du interesseret, så kontakt landskoordinator Nina Lindhardt på 29 93 46 23 eller [email protected].

Læs mere på www.projektostborn.dk

det FIne ved det Her ProjeKt er den FrIvILLIgHed, der LIgger Bag.

Per Bødker Andersen besøgte Anemone-lejren i Kolding i 2009. Han ses som nummer to fra højre i øverste række.


temadage for instruktører 27

to spændende temadagefor førstehjælpsinstruktørerne i BFuCDen 30. april og den 7. maj 2011 var der temadage for førstehjælpsinstruktørerne i Beredskabs-forbundet Uddannelsescenter. Det blev to spændende dage med et højt fagligt indhold.

Af forMAnd for instruktørudvAlget brittA Mortensen

Fire personer fra Odense Universi-tetshospital førte holdene igennem emner som forgiftninger, Astma/Kol og Apoplek-si. 1. reservelæge Morten Stenberg, Geriatrisk Afdeling G, Overlæge Rudolf Albert Scheller Geriatrisk Afdeling, 1. reservelæge Morten Blaabjerg, Neurolo-gisk Afdeling N, og 1. reservelæge Poul Henning Madsen, Lungemedicinsk Afdeling J var foredragsholderne.

Undervisningen bar præg af, at det var engagerede og kompetente foredrags-holdere, der brænder for deres viden, og som gerne vil dele den med andre. Der blev talt i et sprog, som alle kunne forstå, og der var ikke meget ”lægelatin”, uden der også var en oversættelse med, så selv vi ”almindelige dødelige” kunne forstå, hvad der blev sagt.

På begge temadagene var der i alt ca. 40 instruktører, og deres tilbagemeldinger var, at det var to gode dage, hvor de fik noget baggrundsviden med hjem til gavn og glæde for deres egen undervisning.

Nedenfor fortæller to af lægerne lidt om deres emner:

ForgiftningAf Rudolf Albert Scheller, Overlæge Ge-riatrisk afd., Odense Universitetshospital

Instruktørerne fik undervisning i risikovur-dering ved forgiftninger. Der blev lavet en hurtig gennemgang fra Paracelsus, som fandt på ”Alt er gift, og kun den indtagne dosis afgør, om noget er giftigt eller ej”, til i dag. Risikovurderingen i forhold til jernforgiftning (fra vitaminpiller eller jerntabletter) og ved personer udsat for brandrøg blev gennemgået.

Der anbefales, at alle førstehjælpsin-struktører orienterer sig om forgiftninger på Giftinformationens hjemmeside, og at man holder sig striks til disse råd fra Giftinformationen og de udsagn i vores bøger. Der er små afvigelser i vores første-

hjælpsbøger i henhold til informationerne fra Giftinformationen. Der er aftalt, at BFUC henvender sig til Giftinformatio-nen, så at vores anbefalinger bliver 100 % ens.

apopleksi Af Morten Blaabjerg 1. reservelæge, Ph.d., Neurologisk afd., Odense Universi-tetshospital.

Apopleksi kaldes på dansk ”slagtilfælde” og er fællesbetegnelsen for blodpropper og blødninger i hjernen. Det er en meget hyppig tilstand med årligt ca. 12.000 nye tilfælde, ofte medførende betydelige handikaps for patienterne. Nogle af de vigtigste risikofaktorer for apopleksi kan behandles. Det gælder fx forhøjet blod-tryk, kolesterol, rygning og sukkersyge. Men andre såsom mandligt køn og høj alder disponerer også til sygdommen.

Symptomerne på apopleksi er mangear-tede og afhænger i høj grad af, hvilket blodkar i hjernen som rammes. Fælles er dog af symptomerne kommer pludseligt. Det drejer sig ofte om en halvsidig lammelse, føleforstyrrelser på den ene

side af kroppen og en halvsidig ansigts-lammelse. Der ses ofte også taleforstyr-relser med enten manglende evne til tale eller snøvlende tale.

Når hjernen rammes af en blodprop dør hjernecellerne meget hurtigt. Det er derfor særdeles vigtigt, at patienten kommer på hospitalet så hurtigt som muligt. Dette er blevet tiltagende vigtigt inden for de senere år, hvor man ved akut opstået blodpropper på udvalgte patienter kan tilbyde blodpropsopløsende medicin (trombolyse) eller sågar fjernelse af store blodpropper ved hjælp af et kateter ført ind gennem lysken (trombektomi). Disse behandlinger kan på nuværende tids-punkt tilbydes på landes største hospi-taler.

Den øvrige behandling af patienter med apopleksi består i opsporing og behand-ling af risikofaktorer (rygestop, behand-ling af forhøjet blodtryk osv.), forebyg-gende medicin mod fornyede blodpropper og i høj grad genoptræning med hjælp fra ergo-, fysioterapeuter og talepædagoger ofte med et glimrende resultat.


Regningen dækkede Beredskabssty-relsen Hedehusenes kursusgebyr for uddannelse af to af vores frivillige i Funtionsuddannelse Indsats.

138.792 kroner for to frivillige på kursus på hver 141 timers Funktionsuddannelse Ind-sats, svarende til en pris pr. lektionstime på 138,20 kroner. På spørgsmålet om, hvordan Beredskabsstyrelsen Hedehusene var kom-met frem til den pris, lød svaret, at det er den pris, Beredskabsstyrelsen har beregnet, at det koster at uddanne en ”kursist”. Chok-ket har ikke helt fortaget sig endnu!

Siden midten af 90’erne har frivilligbered-skabet i Frederikssund Kommune samar-bejdet med først ”Beredskab Storkøben-havn” og siden også ”DFI/Frivilligcentret” i Hedehusene om uddannelse af vores frivillige særligt til Funktionsuddannelse Brand (siden Indsats), eftersom vi ikke selv havde alle nødvendige faciliteter til at gennemføre dette. Et samarbejde, som vi altid har værdsat og være glade for. I starten var aftalen med Beredskab Storkøbenhavn sådan, at Beredskab Stor-københavn indberettede enhedstimerne for vores frivillige i deres regnskab.Vi behøvede da ikke selv gøre yderligere, og det var jo enkelt og rationelt set med administrative øjne, men det skulle jo hur-tigt vise sig, at dette jo ikke gav arbejde nok til de offentlige ansatte, så det gik der selvfølgelig ”offi-pyk” i. Iflg. Beredskabsstyrelsen måtte vi ikke

gøre således. Kommunerne måtte gerne slå sig sammen om at uddanne de frivil-lige, men de skulle så afregne enhedsti-mebetalingen internt mellem hinanden, således at den kommune, som forestod uddannelsen, sendte regninger til øvrige deltagere, og at hver enkelt indberettede enhedstimer for egne frivillige. Mellemreg-ningen var satsen på Enhedstimebetalin-gen, som Beredskabsstyrelsen havde som den kalkulerede pris, som det kostede at uddanne frivillige. Denne enhedstimesats blev i øvrigt forhøjet og fastlagt tilbage i efteråret 1996, hvor den kommunale sats blev reguleret og forhøjet, så satsen på, hvad det kostede at uddanne en værne-pligtig og en frivillig, var den samme, nu hvor uddannelseskravene var blevet ensrettet.

Disse retningslinjer har vi så arbejdet efter i over 10 år. Beredskabsstyrelsen fastsæt-ter årligt enhedstimesatsen for, hvad det beregningsmæssigt koster at uddanne frivillige. Men hvad var det så lige, der skete?

Jo, der skete det, at Beredskabsstyrel-sen Frivilligcenter Hedehusene ændrede status fra at være et frivilligcenter til nu at være et beredskabscenter, nemlig Beredskabsstyrelsen Hedehusene, på lige fod med Næstved, Haderslev, Herning, Thisted og Bornholm. At konsekvensen af dette også betød, at det blev 75 % dyrere at uddanne det frivillige personel hos

Beredskabsstyrelsen Hedehusene, havde vi ikke lige set komme. Og her er det så, at vi spørger: Er det korrekt og rimeligt, at Beredskabsstyrelsen bevilger kom-munerne en enhedstimepris (2010) på 78,95 kroner pr. time med den ene hånd og samtidig tager sig betalt med 138,20 kroner med den anden hånd, når de skal uddanne en frivillig i den uddannelse, de har beregnet, det koster en kommune at uddanne efter?

Samtidig skal vi lige huske, at Bered-skabsstyrelsen reducerer de enkelte års bevillinger til omkring 60 % af det ansøgte budget, hvilket i det regnestykke, jeg her har skitseret, bevirker en forøgelse af uddannelsesomkostningerne på 178 %, hvis et tilsvarende antal uddannelsestimer skulle gennemføres på et beredskabscen-ter.

Beredskabsstyrelsen oplyser i øvrigt på deres hjemmesider, at kurser i regi af Beredskabsstyrelsen er gratis at deltage i for frivillige. Det stemmer heller ikke helt overens med, at Frivilligcenter Hedehu-sene har skiftet status til et reelt bered-skabscenter.

Der må sidde nogle beredskabschefer og føle sig grundig snydt af Beredskabs-styrelsen og Forsvarsministeriet med de prisforskelle.

Otteogtredivetusindesyvhundredetooghalvfems kroner lød den regning på, vi fik ved juletid sidste år fra Beredskabsstyrelsen.

er det korrektog rimeligt?

Af viCekredsleder Peter AgerholM, frederikssund

28 Pris for uddannelse


Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: [email protected]

er det korrektog rimeligt?

Året var 2005, og jeg var lige fyldt 13 år, som er alderen, man skal have for at blive ungdomsbrandmand. Konceptet var helt nyt i Vesthimmerland. Ingen vidste rigtig, hvad det var for noget, men det hele lød meget spændende. Derfor besluttede nogle klassekammerater og jeg os for at se, hvad det var for noget. Jeg blev lynhurtigt fanget af kammeratskabet, som på mange måder var en lige så stor del af det. Mange af os kendte ikke hinanden i forvejen, men allerede efter to uger skulle vi alle sammen af sted på et landstræf i en hel weekend. Vi skulle mødes med de andre ungdomsbrandkorps, som der dengang var. Det var overhovedet ikke nær så mange, som der er i dag. Weekenden bød på alverdens ting, som vi ikke havde stiftet bekendtskab med de foregående to uger, men med fælles hjælp klarede vi alle opgaverne og mødte en masse nye mennesker. Det er personer, som jeg personligt selv har kontakt til i dag, og vi taler ofte sammen om, hvad der er sket, og hvordan det går med vores uddannelser inden for beredskabet. Sammenhold har også gennem hele mit forløb i ungdomsbrandkorpset været en stor del af det. Det gælder ikke bare imellem os ungdomsbrandmænd, men vi har også altid kunnet snakke med instruk-tørerne om stort og småt. Mine 3 år i ungdomsbrandkorpset gav mig kun endnu mere lyst til at blive brand-mand, og det kunne absolut ikke gå hurtigt nok. Som før nævnt lærte vi mange forskel-lige ting. Vi lærte blandt andet førstehjælp, slukning med forskellige slukningsmidler, røgdykning med gasmasker og meget mere omkring det at være brandmand. Alt dette var bare ikke nok for mig, jeg måtte vide mere. Jeg syntes, at det var så interessant, at jeg lærte mange af de ting, som vi skulle kunne, udenad. Det var med til, at jeg fik

mere ansvar, både til de ugentlige ons-dagsaftener og til de årlige landstræf, som holdet deltog i. Jeg var ofte gruppeleder, og det var helt sikkert med til, at jeg blev i ungdomsbrandkorpset. Da jeg blev 16 år, fik jeg mulighed for at skrive kontrakt med Beredskab Vesthimmerland, og jeg synes, at det var en stor ting at blive en del af de ”rigtige” brandmænds team. Sammen med de instruktører, jeg selv var blevet undervist af, begyndte jeg nu at undervise.

I takt med at jeg fik skrevet under på min kontrakt med beredskabet, begyndte der endelig at dukke muligheder op for at tage diverse kurser og uddannelser. Det første kursus, som jeg tog, skulle til for, at jeg kunne fortsætte i det videre forløb, og det var en fællesuddannelse. Efter dette kunne jeg starte på den længe ventede brandmandsuddannelse, hvilket jeg gjorde den 28. februar 2009. Det var Grunduddannelse Indsats, som jeg tog i Grenå over to weekender. Der skulle nu gå et år, inden jeg igen kunne komme af sted for at blive rigtig brandmand. Jeg deltog i diverse spændende øvelser, hvilket var meget lærerigt, da jeg som den yngste altid var i søgelyset, når der skulle udføres hårdt fysisk arbejde. Ikke bare på øvelserne var jeg en af de yngste, men også på Funktionsuddannelse Indsats stod jeg ”for skud”, når der skulle drilles eller laves sjov. Jeg startede på denne sidste del af uddannelsen, som også skulle vise sig at være den mest udfordrende. Der var mange ting, der skulle læres, selvom jeg kendte mange af tingene fra ung-domsbrandkorpset. Jeg startede i Grenå den 8. maj 2010 og fik mit bevis på, at jeg endelig var blevet brandmand efter en veloverstået eksamen den 10. oktober 2010. Vi var to fra Vesthimmerland, som begge bestod, og det gjorde den lange tur hjem fra Djursland til Vesthimmerland en

anelse sjovere, end den havde været de syv øvrige weekender.

Gennem hele min uddannelse i Beredskab Vesthimmerland har jeg samtidig gået i gymnasiet. Dette har medført, at det ikke altid har været let at afsætte hele weeken-der til at tage uddannelse for bagefter at kunne lave frivilligt arbejde. Men med lidt god vilje og en god opbakning fra de øvrige i Beredskab Vesthimmerland, klarede jeg det. Nu er mit mål, når jeg til sommer er færdig på gymnasiet, at tage mere uddan-nelse inden for beredskabet, og måske endda blive holdleder. Indtil jeg er færdig på gymnasiet, går jeg efter at forbedre mine evner som instruktør, og selvfølgelig går jeg efter at blive en sådan instruktør, som jeg selv en gang så op til. Jeg vil selv-følgelig også forbedre mig som brandmand og tage med på så mange opgaver, som jeg kan. Mange forstår ikke, at jeg gider bruge så lang tid på frivilligt arbejde, men for mig betyder det meget, at jeg kan hjælpe andre mennesker, som virkelig har brug for det. Jeg kan ud fra min egne erfaringer på det varmeste anbefale, at flere unge men-nesker prøver livet af som ungdomsbrand-mand – det er ikke bare kedelig teori, men også en masse godt sammenhold og kammeratskab.

fra ungdomsbrandkorps til brandmand

Af Christoffer MAdsen, brAndMAnd ved beredskAb vesthiMMerlAnd

Fra ungdomsbrandkorps til brandmand 29


30 Frøslevlejren

Medlemmer, der bor langt fra Frøslevlejren, kan evt. overnatte i H1 natten mellem den 4. og 5. juni. Interesserede bedes rette henvendelse til Ludvig Hollænder tlf. 74 47 40 79.

20 års jubilæum og receptionDen 15. maj fyldte BF-Barakkens Venner 20 år. Det var konsulent i Civilforsvars-For-bundet (i dag kaldet Beredskabsforbundet) Henning V. Eriksen, der i forbindelse med sit arbejde kom rundt til mange kredse i landet. I den forbindelse fik han kendskab til eksistensen af effekter og papirer, som var bevaringsværdige, men som kredsene ikke havde mulighed for at opbevare. Det gav ham idéen til etableringen af et centralt sted, hvor man kunne opbevare og fremvise historiske effekter.

Men det kræver penge at drive sådan et sted, og da fonden ikke selv måtte ansøge om midler til driften, men alene måtte modtage frivillige bidrag samt opkræve brugerafgifter, og det ikke rakte, måtte man finde andre veje. Det førte til stiftelse af støtteforeningen ”CF-Barakkens Venner” den 15. maj 1991.

Det vil vi fejre efter generalforsamlingen med en beskeden reception kl. 13.00. Beredskabsforbundets Musikkorps kommer og spiller, og derudover vil en række gæster blive indbudt, bl.a. Fondsbestyrelsen samt tidl. konsulent Henning V. Eriksen, der var med til at stifte foreningen, tidligere formænd for foreningen samt flere andre. Alle er velkomne.

Venlig hilsen På bestyrelsens vegne, Nina Lindhardt, Formand

Gennem 35 år har vi kunnet afholde idrætskursus i Frøslevlejren. Gennem de seneste mange år blev det alene til selvforsvarskursus. Vi har nydt godt af såvel kommunens som fondsbestyrelsen for Barak H1s hjælpsomhed og imøde-kommenhed, når kurserne blev afholdt.

De sidste 5- 6 år er antallet af kursister faldet drastisk på trods af mange forsøg på at få nye med. I 2010 måtte vi aflyse kurset, idet der kun var en enkelt ny tilmelding. Efter-følgende besluttede regionsledelsen i

Region Syddanmark helt at lukke for dette kursus.

Mange kursister har gennemgået kurserne. Rigtig mange har opnået flotte resultater og virker nu som instruktører rundt om i landet. Inge Rousing og Herle Nielsen har været de drivende kræfter på kurserne. Det er takket være deres indsats, at vi har kunnet opretholde standarden gennem så mange år. De sidste to år har Marianne Gandrup været instruktør, men desværre kunne vi ikke rette op på det vigende deltagerantal.

Jeg vil hermed sende en stor tak til de mange frivillige, som har hjulpet til med kurset gennem årene.

Vi fik for 5 år siden fremstillet fritids-drager til kursisterne. Der er et rimeligt restlager, som nu er til salg. Dragterne er i sort med hvidt tryk på jakkens ryg. Der er tilhørende hvide t-shirts med sort tryk. I kan købe dragterne ved henvendelse til mig på 22 51 31 19 eller [email protected].

idrætskurset i frøslevlejren er nu et afsluttet kapitel

Af lAndsChef else høJsAger

generalForsamling og reCeption i stØtteForeningen BF-Barakkens venner

der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i:

støtteforeningen BF-Barakkens venner

søndag den 5. juni 2011 kl.11.00i Barak h1 i Frøslevlejrendagsorden:• Valg af dirigent• Beretning for det forløbne år

• Forelæggelse af det reviderede regnskab

• Fastsættelse af kontingent for 2012

• Indkomne forslag• Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer

• Ludvig Hollænder (modtager genvalg)

• Lone Merete Handberg (modtager genvalg)

• Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant

• Eventuelt, herunder orientering om Fondens

virksomhed• ved næstformanden Knud Hebsgaard


æ’ sprøjt 31

De sønderjyske kommuner afvi-ser at støtte brandværnsmuseet i Gram – et museum, der fortæller om en sønderjysk specialitet.

De frivillige brandværn er et særken-de for den sønderjyske del af landet og har været det gennem mange år. De er blevet en del af den sønderjyske historie, og vel at mærke en historie, der snart kan gå tabt.– Lige nu aner vi faktisk ikke, hvad der skal ske med vores brandværnsmuseum i Gram, lyder det med beklagelse fra formanden for Sønderjysk Frivillige Brand-værnsforbund, Arne Christensen.Tidligere har de sønderjyske kommuner, der alle nyder godt af de frivillige brand-folks arbejde, støttet museet med både penge og i perioder folk til at tage mod gæsterne, men det er slut.– Ingen af kommunerne vil længere støtte museet og dets arbejde, beklager Arne

Christensen.Senest har Haderslev Kommune, hvor museet rent fysisk ligger, hængt den røde lampe ud: Der er ikke penge til den del af historien. Heller ikke Tønder, Aabenraa el-ler Sønderborg kommuner har ifølge Arne Christensen kunne finde midler til den sønderjyske historie.

sælger udI skrivende stund er museet låst af. Det er ikke muligt at komme ind og se på gamle brandkøretøjer, uniformer eller andre historiske ting fra brandværnenes historie.– Der hænger en seddel i vinduet, så der kan ringes til et nummer, hvis man ønsker at komme ind og se museet, og som det ser ud lige nu, er det ikke sikkert, museet nogensinde åbner igen, beklager Arne Christensen.Det er brandværnsforbundet, der ejer bygningerne, hvor den sønderjyske brand-værnshistorie kan ses på nærmeste hold. Det er ikke gratis at have dem stående.

Museets freMtid er uvistekst og foto: leif Christensen/lln Press

Fremtiden for brandværnsmuseet i Gram tegner dyster. De sønderjyske

kommuner har lukket kassen i, og uden støtte kan museet ikke overleve.

De skal bl.a. varmes op, og det koster penge ikke mindst i de kolde vintre.– Lige nu er vi ved at se, om vi kan få en af hallerne solgt, og jeg må erkende, at museets fremtid er alt andet end lys, desværre, fortsætter Arne Christensen, der sammen med bestyrelsen igen står for driften, der i en periode var overladt til »museets venner«.

www.bfuc.dk

køb din hjertestarter og dine førstehjælpskurser ved beredskabsforbundet uddannelsescenter


32 æ’ sprøjt

»Man har et standpunkt, til man ta’r et nyt«. Det er et begreb, vi tidligere har hørt fra politisk side, og det er netop, hvad der igen er sket – denne gang i Region Syddanmark, hvor de frivillige brandværn i Sommersted og Fjelstrup alligevel får lov at hjælpe lokalbefolknin-gen ved at rykke ud med akutbiler. – Vi er rigtig glade for, at vi nu alligevel får lov at rykke ud. Sådan lyder det fra Finn Schmidt fra foreningen Fjelstrup Nødbehandler. Som omtalt i det seneste nummer af BEREDSKAB var meldingen fra politisk hold ellers meget klar – den nyindret-tede akutbil ville ikke få lov at køre. Dermed var indsamlingen af omkring 150.000 kroner spildt, og skuffelsen var stor.

er blevet klogerePå daværende tidspunkt var meldingen

fra formanden for regionens præhospitale udvalg, Thyge Nielsen, meget utvetydig:– Vi har en overordnet plan omkring det præhospitale arbejde og har vores egen dækning og har lavet aftale med andre aktører, så Fjelstrup bliver ikke koblet på vores system. Vi vil ikke lægge navn til noget, vi ikke har med at gøre. Vi tager ikke imod gratis frivilligt arbejde på den måde, blev det fastslået. Han gjorde det samtidig klart, at Som-mersted Frivillige Brandværn heller ikke ville kunne fortsætte med at rykke ud med deres akutbil, når der blev gået over til et nyt system. Siden har tonerne ændret sig markant. Thyge Nielsen erkender, at han er vendt i spørgsmålet om de frivillige, og meldingen lyder nu på denne måde: – Jeg troede ikke, de ville kunne leve op til de uddannelseskrav, vi stiller, men når de siger, at de kan det og er klar til at

videreuddanne sig, så kan vi ikke sige nej, lyder det fra Thyge Nielsen.

Færre udrykningerDet sker efter det møde, som de frivillige havde opfordret til og fik. – Der er ikke noget, der ikke kan blive bedre. Jeg mener, vi har et godt bered-skab, men der er selvfølgelig nogle små huller, og her tager vi mod den gratis ydelse, og det ligger fast, at de ikke vil få betaling for det, påpeger Thyge Nielsen.Han fortæller samtidig, at de frivillige akutbiler ikke vil blive kaldt til alt. Er en af regionens andre samarbejdspartnere tættere på, vil de frivillige ikke blive kaldt, så der bliver med den nye ordning færre udkald til akutbilen i Sommersted. Men altså flere til Fjelstrup, der i skrivende stund ikke har været af sted på den første tur – teknikken omkring udkald skal først på plads.

Finn Schmidt glæder sig over, at det nu alligevel lykkes at få akutbilen i Fjelstrup på hjul.

Frivillige akutBilerFår alligevel lov til at kØre

En politisk kovending betyder, at Region Syddanmark nu tager mod tilbud om frivillige akutbi-ler i Fjelstrup og Sommersted.

tekst og foto: leif Christensen/lln Press


redningshunden danmark 33

Prøverne blev afholdt i Frederikssund med hjælp fra Roskilde. Ud over de danske deltagere var der besøg fra Sverige, Tyskland og Holland. Lørdagen stod i ruinsøgets navn. Den tyske dommer Alfons Fieseler gav deltagerne store udfordringer. Hundeføreren havde kun et meget begrænset område, hvor han/hun måtte være, og skulle derfra få hunden til at afsøge området. Hunden måtte ikke reagere på hverken larm eller røg. Røgen er med til at vise, hvilken vej vinden blæser. Det kan være godt at vide, når man skal udtænke sin søgetaktik. En ting, som trak point hos mange af deltagerne var, at de ikke var opmærksomme nok på, når hunden var uden for området. To teams stillede op i A-prøver og 12 i B-prøver i ruinen. I A-prøverne skulle hundene finde to figuranter, og i B-prø-verne skulle de finde tre. Hvis ikke alle

figuranterne findes inden for den angivne tid, dumper teamet. 6 ud af de 14 teams bestod ruinsøget. Redningshunde kan ikke nøjes med at være gode til at finde figuranter. Lydigheden og færdigheden skal også være i orden. Det var den tjekkiske dommer Jaroslav Sedlák, som stod for bedømmelserne i de to discipliner.

I lydighed skal teamet gå fri ved fod, lave stå, sid og dæk under gang, apportere, kravle og fremadsendelse. Der er to teams på banen ad gangen. Den ene hund ligger i dæk, mens den anden laver de førnævnte øvelser. Lydigheden laves hovedsagligt for at teste hund og førers samarbejde, samt hundens lydighed og væsen. Rednings-hunde skal være venlige hunde, og de må ikke reagere på larm. Venligheden testes ved, at teamet skal gå gennem en gruppe, hvor den ene går med en hund. Hunden

må ikke reagere på gruppehunden. Larmen testes ved skud i en af øvelserne og larm, som fx motorstøj i fri ved fod.

10 teams ud af de 14 bestod lydigheden.

Færdighed styrker hundens motorik, men hunden skal også vise lydighed i færdighe-den. De fleste hunde elsker forhindringer-ne. Det kan derfor være svært at få hunden til at stoppe de rigtige steder. Forhindrin-gerne består af en balancebom, som kan bevæge sig. En vippe, en vandret stige, et længdespring, en tunnel, samt ikke mindst et ubehageligt underlag, som kan bestå af stort set hvad som helst. Derefter kommer fjerndirigering, som nok er den øvelse, som volder hundeføreren de største problemer. Her skal hundeføreren dirigere hunden ud til en kegle, og derefter op på tre borde, før den kaldes hjem igen. Hun-

Af idA bårris, redningshunden dAnMArk

I weekenden den 9.-10. april afholdte Redningshunden Danmark sin årlige internationale prøve i disciplinerne ruinsøg og terrænrundering.

hunde i international dyst i frederikssund


34 redningshunden danmark

deføreren ved aldrig, i hvilken rækkefølge hunden skal tage bordene i. Til slut kom-mer bæreøvelsen, hvor hunden skal bæres af hundeføreren, som giver hunden videre til en figurant, som så bærer hunden 10 meter, før hunden sættes på jorden igen. Kun et team bestod ikke færdigheden.

Et team skal bestå alle tre discipliner for at bestå den samlede prøve. I B-prøverne kan man blive udtaget til VM for rednings-hunde. Det kræver, at teamet består med mindst 270 point ud af 300. Det lykkedes fem teams at bestå den samlede prøve. Dagens vinder Torben Pedersen med Rob-bie the Skywalker opnåede 270 point. Se de øvrige resultater på www.redningshun-den-danmark.dk.

Søndag var det så tid til en tur i skoven. Denne gang var det Jaroslav, som gav deltagerne store udfordringer. Det gjorde han bl.a. ved at lægge tæpper ud i arealet. Dagens vinder kom vist hjem med to tæp-per, men glemte handskerne. Men hunden fandt heldigvis også alle figuranterne. I A-prøverne skal hunden afsøge et område på 100 x 200 m, hvor der er to figuranter gemt. B-hundene skal afsøge et område på 100 x 300 m. Der var gemt tre figuranter. Området må gås igennem én gang, og

hundeføreren skal blive på den anviste midterlinje.

Kun et team ud af to A-prøver og fem B-prøver bestod runderingen. Dagens vinder Søren Schou med Lundin Loyalty Piquae Fidji fik 275 point ud af 300.

et teaM sKaL Bestå aLLe tre dIscIPLIner For at Bestå den saMLede Prøve.

Letvægtsløsningentil de tunge

nødsituationer.

Engangs beskyttelses-dragter til

ethvert tænkeligt beredskab.

STENNEVAD A/SLillebæltsvej 1-3 · 6715 Esbjerg NTelefon 75 14 40 00 · Fax 75 14 44 73E-mail: [email protected]

www.stennevad.dk

Få mere info hos:

Lej en seng i FrøsLevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig over-natning. Foruden en museums- og informations-afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefacilite-ter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]


den Internationale Personelpulje 35

hØr om indsats i verdens Brændpunkter

Af line nielsen | foto: beredskAbsstyrelsen

Beredskabsforbundet vil styrke den internationale personelpulje. Derfor sætter forbundet som led i deres resultatkontrakt fokus på muligheden for at komme ud og gøre en forskel i verden. En kampagne bliver lanceret i andet halvår af 2011 for at få flere frivillige til at melde sig til puljen.

Til Beredskabsforbundets landsråds-møde den 18. juni kan du derfor høre chefen for Internationalt Beredskab, Stig Hammerhøj, fortælle om den hjælpeind-sats, der hvert år ydes internationalt, og du kan ligeledes høre en frivillig fortælle om sine oplevelser som udsendt til verdens brændpunkter. Hvert år deltager det internationale beredskab i hjælpear-bejde i forbindelse med kriser og katastrofer ude omkring i verden. Det er alt lige fra jordskælv, orkaner, oversvøm-melser og flodbølger. Folkene, der løser disse opgaver, er frivillige, fastansatte befalingsmænd, værnepligtige eller fagspecialister med relevante uddannel-ser. Beredskabsstyrelsen har således en pulje af veluddannede og erfarne folk, der er klar til at tage af sted med meget kort varsel. I øjeblikket søger man frivillige til personelpuljen, og Bered-

skabsforbundet opfordrer interesserede beredskabsfolk, der mener, at de har, hvad der skal til, til at søge.

oplæg og informationsmaterialePå landsrådsmødet den 18. juni kan man blive klogere på, hvad det vil sige at være sendt ud. Stig Hammerhøj og frivillig Helle Seifert vil bl.a. fortælle om kravene, ud-dannelsen, og hvordan det er at være på indsats. Da ikke alle har mulighed for at deltage på landsrådsmødet, vil der være informationsmateriale i form af plakater og foldere, som kan tages med hjem og bru-ges i kredsen til at oplyse om muligheder-ne. Internationalt Beredskab deltager også gerne i møder eller andet med foredrag om det internationale beredskab og puljen.

mange internationale udsendelserBeredskabsstyrelsen råder over en række

moduler til internationale indsatser: Eftersøgnings- og redningsenhed (USAR), Vandrensningsmodul, Miljømodul, Ledelsesmodul, Kommunikationsmodul, Lejremodul, Mobilhospital, Medicinsk Støttemodul, Transportmodul, Værksteds-modul og Lagermodul. I løbet af 2010 har Beredskabsstyrelsen sendt mere end 100 personer af sted til bl.a. Haiti, Chi-le, Albanien, Pakistan, Libanon, Polen og Grækenland. I Libanon deltager man fortsat og i en årrække frem i brandbe-redskabet for FN’s fredsbevarende styrke. Her er de primære opgaver brandbekæm-pelse, redning og helikopterberedskab, og mandskabet udsendes for 3½ måned ad gangen.

Læs mere på www.brs.dk


36 Frivillige samaritter på arbejde

Samaritterne ved Ringsted Brandvæ-sen stod for førstehjælpen ved de skader, der kom i løbet af weekenden, og det var første gang, at den nye samaritertrailer med personale var i aktion. Weekenden gik stille og roligt uden de store skader, der var dog løbende noget at lave i hele weekenden. Som vicebered-skabschef Jan Lynge Bærtelsen udtaler fredag aften: – De første 3 vagttimer er nu velover-stået, og det blev heldigvis kun til et sår og en hudafskrabning.

Samaritterne havde alle glædet sig til, efter en del tid på skolebænken, endelig at få lov til at komme ud i det pulserende liv og vise, hvad de har lært. I løbet at hele weekenden blev der i alt behandlet

tæt på 30 skader. Skaderne strakte sig lige fra brandsår, forstuvninger, snitsår til solskoldninger. Alle skaderne blev be-handlet hurtigt og professionelt. Kun ved én skade blev der henvist til egen læge i forbindelse med en rift fra en flagermus.

I weekenden op til lejren havde samarit-terne gennemgået deres første øvelse med figuranter. Og her blev der bl.a. behandlet diverse sår, fald fra tag med mulighed for brud på ryg og nakke, hjertestop, kramper samt psykisk førstehjælp. Øvelsen forløb uden de videre komplikationer og var en god forberedelse til vagten ved FDFs fortræningslejr.

Ringsted Brandvæsen har i samarbejde med Beredskabsforbundet det sidste 1 ½

år uddannet 32 aktive og meget motive-rede frivillige, der til sommer kan kalde sig for samaritter efter en forhåbentlig veloverstået lægeeksamineret eksamen.

Samaritertraileren er kommet i stand ved et samarbejde mellem Ringsted Brand-væsen og Beredskabsforbundet. Traileren er placeret i Ringsted og kan benyttes til alle former for arrangementer, hvor der er behov for førstehjælpsvagter. Traileren er udstyret med moderne udstyr og et hold dygtige samaritter.

For mere information om Ringsted Brandvæsens samaritertrailer samt prisen for vores service, kan viceberedskabschef Jan Lynge Bærtelsen kontaktes på 5762 6501 eller e-mail: [email protected]

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund FDF afholdt i weekenden den 8.-10. april 2011 en fortræningslejr inden den kommende landslejr. Fortræningslejren blev afholdt i Næsbycenteret i Glumsø. Der deltog i alt 550 FDFere fra hele FDF Landsdel 7 svarende til Region Sjælland.

Af MedieAnsvArlig tAbitA hAnsen, kreds ringsted

samaritterne i ringsted

Fik deres ilddåB

sKaderne straKte sIg LIge Fra Brandsår, ForstuvnInger,

snItsår tIL soLsKoLdnInger.


regioner og kredse 37

nYT Fra reGIoner oG kredseregion nordjylland

Beredskabsdag jammerbugt

Den 16. april deltog begge viceregi-onsledere ved ”Beredskabsdag” ved Beredskab Jammerbugt. Vi havde en rigtig god dag, hvor der var mange besø-gende. De frivillige lavede frikadeller og kaffe, som blev uddelt som smagsprøve. Det var rigtig godt og meget eftertragtet. Senere på dagen lavede de så en fin lagkage lidt i anledning af dronningens fødselsdag, men det smagte forrygende godt. Af deltagende beredskaber var selvfølgelig de frivillige fra Jammerbugt og nogle fra Aalborg og Vesthimmer-land Kommune. Derudover var der en Crashtender fra flyvestationen og nogle biler fra Beredskabscenter Nordjylland, ud over det kunne der klemmes nogle biler ind fra Falck i Fjerritslev. Så alt i alt var vi mange beredskabsfolk samlet. Det er dejligt at se så mange forskellige folk samlet, og at samarbejdet virker på tværs af kommunerne. Formålet med dagen var at skaffe frivillige og brandfolk. Vi fik en god snak med mange potentielle emner, men tiden vil vise hvor mange frivillige, der kommer ud af det. Vi kunne kun nyde at se, at der var opbakning fra beboerne i Fjerritslev og omegn. Vi vil fra regionens side sige tak for en rigtig god dag, og vi håber, at I kalder igen næste gang, der er brug for hjælp.

Karin Rasmussen og Hardy WounlundViceregionsledere

Fremtidige arrangementer:• Lørdag den 28. maj deltager Aalborg

Beredskab i et arrangement på hav-nefronten i Aalborg.

• Den 19. september er der regionalt takt og tone-kursus.

• Den 7. - 8. oktober afholder regionen et seminar for alle i regionen.

• Den 9. november kursus i konfliktbe-handling.

Det var lidt af det, der sker lokalt i det sidste halvår af 2011, yderlig informa-tion kan findes på vores hjemmeside på www.bfregion1.dk.Som altid er opdate-ret. Her er der også kalender for vores førstehjælpsgruppe, som nok også kan bruge lidt frivillig hjælp.

Hardy WounlundViceregionsleder

regional ØkonomikursusRegion Nordjylland har afholdt økono-mikursus for 19 deltagere. Fortrinsvis kasserere, revisorer og kredsledere. Efter installering af økonomiprogrammet fik vi en grundig gennemgang af programmet. Der var god tid til spørgsmål, og dem var der mange af. Nu går vi så ud fra, at regnskaberne næste år alle vil være i tip top orden. Så har vi da i hvert fald opnået noget ved indsatsen.

Lene NorstUddannelsesassistent

mariagerfjordEt lille nødråb fra Mariagerfjord, den 24., 25. og 26. juni skal der afholdes DGI-stævne i vores kommune. Vi står i den situation, at vi mangler nogle frivillige til at hjælpe, så hvis der skulle være nogle frivillige i kredsene, som kunne have lyst til at hjælpe til, ville det være super godt, og jeg vil meget gerne have besked hurtigst muligt på grund af planlægning.

Elin AastedKredsleder Mariagerfjord

region midtjylland

mindeord for Christiane andersen:Fredag den 19. februar døde Christiane næsten 94 år gammel.Hvem er Christiane, vil nogen spørge?Hvis man har set en meget lille, ældre dame trækkende med en stor damecy-kel, ja, så var det Christiane, for hun ville ikke trække rundt med en rol-

lator, men foretrak sin gode cykel med cykelkurven, når hun lige skulle sikre sin stabilitet på vejen. Stabilitet, det er også betegnelsen for Christiane i relation til en af hendes fritidsinteresser. Hun var et vellidt medlem af Civil-forsvaret (Redningsberedskabet) fra omkring februar 1965 og til sin død. Om hun ikke har rekorden som beredskabets ældste medlem i Danmark, så må det være tæt på. Nu er en rekord i sig selv ikke det vigtigste, nej, nok så vigtigt er det at fortælle, at selv da hun havde passeret de 80 år, var hun fortsat aktiv i undervisning, øvelser og assistancer, som fx forplejningsopgaven ved det årlige håndboldstævne Jule-cup’en. I 14 år forplejede beredskabet i Bjer-ringbro de unge deltagere. Stævnet voksede fra ca. 900 de første år og til ca. 1.500 unge mennesker, da der var flest. Forplejningen blev fremstillet på feltkomfur opstillet på materielgården, og jeg mindes næsten altid i kulde, regn og sne, men der har sikkert også været gode dage. Forplejningen strakte sig over to hele dage. Christiane var sikker delta-ger! Hun var ellers oprindeligt uddannet inden for signaltjenesten. Passende da hendes civile erhverv var telefondame på Bjerringbros telefoncentral, da hun meldte sig til Civilforsvaret. I Civilforsva-rets kommandocentral kunne Christiane holde styr på signaler og telefoner med stor virtuositet. Bjerringbro Kommune blev udpeget til civilforsvarsområde i 1963, og som følge heraf blev der brug for mange frivillige, og Christiane lod sig indrullere. Tiderne ændrede sig, og den kolde krig blev afsluttet, Civilforsvaret ændrede navn til Redningsberedskabet, opga-verne ændrede sig, men Christiane var fortsat den stabiliserende faktor blandt de frivillige. Da man nedlagde det frivil-lige beredskab i Bjerringbro, blev de fri-villige, der ønskede det overført til andre områder og opgaver. Christiane stoppede ikke, men hvor mange assistanceopgaver det herefter blev til, ved jeg ikke, men da jeg har hørt, at hun aldrig har bedt om at udtræde, så må det forholde sig, som jeg beskrev i indledningen. Hun ville nu nok – om det havde været muligt for hende – her til sidst have bedt om at udtræde af de aktives rækker, for Christiane var meget pligtop-


38 regioner og kredse

fyldende og ordentlig i hele sin færden, men sygdom kan stoppe enhver.

Æret være Christianes minde.

Finn Gervinfhv. Civilforsvarsleder / Beredskabschef i Bjerringbro Kommune

region syddanmark

så er vi ved at finde vores plads i region syddanmark.Som I jo nok har hørt, har der været en del udskiftning i regionsledelsen, men jeg synes bestemt, at vi er kommet rigtig godt fra start. Og jeg vil hermed gerne sige tusind tak for den store opbakning, jeg har fået alle steder fra.

Vi har afholdt kredsledelseskursus og økonomikursus den 30. april med 22 deltagere. 15 af deltagerne var også på den nye forebyggelsesuddannelse, og vi var enige om, at vi varmt kunne anbefale den. Regionsledelsen er på tur rundt til vores 18 kredse, hvor vi deltager i et kredsledelsesmøde for at møde vores medlemmer. Det er vildt spændende at se og høre, om hvad der sker derude.I Region Syddanmark, er vi i fuld gang med at arrangere BF-dag. Det skal fore-gå på Stige ø ved Odense og er den 11. september. Der vil være fremvisning fra flere byer med bl.a. køretøjer, leg med vand og smagsprøver fra feltkomfuret. Og selvfølgelig en kop kaffe til dem, der ligger vejen forbi… Men der vil komme mere info senere. Så er vi ved at planlægge et seminar for alle vores kredsledelser, hvor vi vil bruge en weekend sammen, både fagligt og socialt.

Marianne Kjær Regionsleder

region sjælland

Så er det ved at være sommer og kred-sene samt regionsledelsen er trukket i arbejdstøjet til et forhåbentlig udfor-drede og spændende arbejdsår i Region Sjælland.

De veloverståede kredsårsmøder har ikke været præget af de store udskiftninger. Derimod har den nye regionsledelse

budt på ikke mindre end to nye med-lemmer, ligesom sammensætningen er blevet lidt anderledes. Den nye regions-ledelse består således af: Regionsleder Marianne Kristensen, 1. viceregionsleder Britta Mortensen, 2. viceregionsleder Erling Møller Jensen, uddannelsesas-sistent Winie Heisel, kasserer Anne Chri-stensen, infoassistent Dorthe Larsen, uniformsansvarlig Hanne Rasmussen, ansvarlig for udstillingsmateriel Knud Jørgensen og sekretær Bodil Mortensen. Regionens første arrangement i år for alle frivillige bliver et besøg på Flåde-station Korsør og Storebælt VTS. Dette besøg er blevet til med stor hjælp fra en frivillig fra Kalundborg-kredsen. Vi håber, at der bliver stor tilslutning. Regionens kredsledermøde forud for LR-mødet afholdes den 9. juni i Næstved som sædvanlig. Tilmelding til Winie Heisel. Roskilde Brandvæsen kan den 28. maj fejre 75 års jubilæum. Med håb om en god sommer til alle.

Dorthe LarsenInformationsassistent

region hovedstaden

Regionen har redesignet hjemmesiden www.bfrh.dk Hjemmesiden er en af regionens informationskilder. Den op-dateres så snart, der er nyt fra regionen eller kredsene i regionen. Bemærk, at vi-ceregionslederne har fået nye maildres-ser. Derudover finder du regionen på Facebook. Søg efter: Beredskabsforbun-det – Region Hovedstaden (officiel side). Idéen med Facebook-siden er at udvide målgruppen for vores informationer. Med hjælp fra kredsene håber vi at kunne have friske nyheder og friske beretninger fra de mange aktiviteter, der kører i Region Hovedstaden, på begge sites.

hovedBrudBeredskabets Regionale Uddannelses-Dage i Region HovedstadenLørdag den 5. november afholder re-gionen et nyt uddannelsestilbud til alle frivillige i regionen. Dagen bliver opdelt i moduler, og der bliver mange emner at vælge imellem, og der er helt sikkert også et modul eller to til dig. Vi håber at se alle frivillige fra regionen den dag. Følg med på hjemmesiden. Din kredsle-der vil i løbet af nogle måneder modtage invitationer.

årsmødeDen 19. marts afholdte regionen årsmøde hos Kreds Bornholm. Der var arrangeret fælles transport, og rejsen begyndte, før solen stod op, og klokken 10:15 åbnede årsmødet med dagsorden ifølge vedtægterne. Selve årsmødet varede to timer og bød på et nyt ansigt i regionsledelsen. Mette Meyer blev ud-peget til ny uddannelsesassistent for en 2-årig periode. Du kan kontakte Mette på [email protected].

For de frivillige, der ikke deltog, var der mulighed for at følge med på hjemme-siden, hvor der var live opdatering fra årsmødet. Efter mødet blev der budt på frokostbuffet med bornholmske specia-liteter. Efterfølgende var der rundtur på Bornholm, og turen blev sluttet af med et besøg på Segen Kasserne.

indsatser Den 22. marts kl. 22:00 alarmeres Det Supplerende Frivillige Beredskab af indsatsleder med anmodning om assistance med ASP, Lys, Kommando-vogn og Forplejning til en gårdbrand på Pagterold ved Skibby. Vi afsender M4, Kommandovogn og Mobilkøkken fra Station Højager. Kl. 23:50 anmodes om yderligere en autosprøjte fra det frivillige beredskab, så Station Nord alarmeres med sprøjten fra Hundested med hen-blik påbegyndelse af retablering af det akutte beredskab i Skibby og Jægerspris. En af udlængerne på gården med bl.a. halm bliver flammernes bytte, men de øvrige bygninger bliver reddet. Omkring kl. 03:00 er branden slukket, og vi kan returnere. ASP fra Station Nord bliver på stedet med to mand som brandvagt til kl. 08:00 næste morgen.

Lørdag den 2. april kl. 20:25 anmodes det Supplerende Frivillige Beredskab om assistance med lys-giraf og mandskab til belysning af skadested på Byvej i Fre-derikssund. Seks mand afgår fra Station Højager med M4 (sprøjten) og lys-giraf samt T3 (ladvogn) og redningstrailer. Her opsættes lys-giraf og ”sommerfugle-lamper”, og mandskabet indsættes til efterslukning. Indsatsen afsluttes kl. 23:20, og kl. 00:02 er køretøjer og materiel reetableret og klar i remissen på Station Højager til næste tur.

Lørdag den 9. april var mobil-køkkenvog-nen og kommandovognen til åbent hus og afslutningsdag for juniorbrandkorpset


regioner og kredse 39

landsPlanFaCeBook

Tilmeld dig Beredskabsforbundets offi-cielle side på Facebook – og mød andre frivillige.

aFtale med Fitness WorldBeredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

adresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskon-toret. Landskontoret modtager ikke auto-matisk meddelelser om ændringer.

nyhedsBrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.bered-skab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

musikkorpsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62www.bf-musikkorps.dk

på Frederikssund Brandstation, da der kommer en anmodning fra indsatsleder om assistance med kommandovogn i for-bindelse med en naturbrand i plantagen i Melbylejren i Liseleje. Kommandovognen afgår straks (K1) kl. 11:35 med tre mand og er fremme på skadestedet kl. 11:56. Der er indsat autosprøjter fra Hundested og Frederiksværk inkl. tankvogne samt tillige tankvogn fra Frederikssund og tankvogn fra Falck Helsinge. En tilkaldt ambulance tilser et par af de drenge, som i deres forsøg på at trampe ilden ud, har inhaleret en del røg. Der brænder et areal med lyng og græs på ca. 800-1.000 kvadratmeter, og i alt 11 køretøjer og 25 personer deltog på skadestedet.

nyhederBeredskabsstyrelsen Hedehusene deltog igen i år i Beredskabets Dag ved Christi-ansborg. Frivillige fra Beredskabsstyrel-sen Hedehusene fremviste materiel fra USAR-pakningen samt gav de besøgende københavnere mulighed for at se en redningshund i aktion og prøve et specielt søgekamera. Beredskabsforbundet har indgået en samarbejdsaftale med Albertslund Kom-mune, ligesom kommunen har tegnet kontrakt med et antal frivillige.

Jesper MarcussenInformationsassistent

kreds FrederiksBerg

radioøvelseLørdag den 12. marts afholdt vi en radio-

øvelse, der var tilrettelagt af Ole Jørgensen. Deltagerne fik rig lejlighed til at afprøve og opfriske deres viden vedr. radioerne. Og radioerne blev samtidig afprøvet.

ForedragDen 24. marts havde vi vicepolitiinspektør Ove Dahl til at holde et foredrag om sit arbejde, fra han i 1989 startede i afdelin-gen for personfarlig kriminalitet. Det var et interessant og godt foredrag.

BrandvagtLørdag den 9. april gav DGIs verdenshold opvisning i KB-Hallen. Det var en interes-sant og flot opvisning. Vi havde brandvagt ved denne lejlighed.

åbent hus for nye borgereTirsdag den 12. april afholdt kommunen sit halvårlige møde for nye borgere på råd-huset. Det var et godt besøgt møde, der var flere stande, og vi var repræsenteret med en infostand. Der var bl.a. underhold-ning ved Peter Belli med band.

Ib OtteKredsleder

virksomhedsBeredskaB

Øvelse eller alvorAt have et godt internt beredskab kan sikre mange værdier alene, fordi man er lokalkendt og er hurtigt fremme. Det stiller dog også krav til beredskabet, der ikke skal være et nydeligt ringbind med en masse planer. Det skal i høj grad være et trænet beredskab, som kan reagere hurtigt og rigtigt, hvis der bliver kaldt. Det kræver

uddannelse og øvelser, som er nøje tilpas-set det behov, den enkelte arbejdsplads har. Man kan købe sig til megen hjælp udefra, men man kan også blive inspire-ret ved at høre, hvilke erfaringer andre i samme branche har gjort. Disse inspiratio-ner kunne fx komme fra vores erfa-møder, og det kunne også være fint, hvis du har nogle erfaringer, du gerne vil dele med os andre. Skriv også gerne et par ord om det, eller kontakt Sammenslutningen, så vi kan hjælpe med at bringe erfaringerne videre.

Desværre opstår der stadig uønskede hændelser, som også er med til at give beredskabet erfaringer. Vi efterlyser derfor også små rapporter, der beretter om disse erfaringer. Kan det nytte noget? Hvad lærte vi af indsatsen? Hvor meget redede vi? osv. Sammenslutningens formål er at fremme medlemmernes viden om oprettel-se og drift af virksomhedsberedskaber, for herigennem at minimere virksomhedernes tab ved brand, tilskadekomst, naturkata-strofer og anden fysisk skade. Derfor vil vi gerne formidle erfaringsudveksling samt kontakt til foreninger og organisationer med samme formål.Både ledere og medarbejdere bør opfatte det interne beredskab som et væsentligt element i virksomhedens Risk Manage-ment-politik.

Niels Erik BøllingFormand

Sammenslutningen kan kontaktes pr. mail [email protected]. Se mere på hjem-mesiden www.virk-bered.dk

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

MM

PID

-nr.

42

10

2

I NIRAS rådgiver vi årligt hundredvis af private og offentlige, danske og internationale kunder om håndtering af specifi kke sikkerhedsmæssige udfordringer.

Hver især er vi f.eks. eksperter i at sikre mod brand, farlige stoffer, indbrud og hærværk, eks-plosioner, oversvømmelse og lignende. Men først og fremmest er vi alle eksperter i at arbej-de sammen på tværs af fag og kompetencer. Det styrker vores kunders samlede sikkerheds-mæssige situation, også når vi kun løser en enkelt opgave.

Dét er tryghed, der tæller.

NÅR TRYGHED TÆLLER

www.niras.dkNIRAS A/S

Anne Sønderskov Nielsen

Projektchef, Safety

T: 4810 4306

M: 2948 3383

E: [email protected]

210x297_FKB_7_2010.indd 1 30-06-2010 14:58:14







Projektchef, Safety

T: 4810 4306

M: 2948 3383


210x297_FKB_7_2010.indd 1 30-06-2010 14:58:14







Projektchef, Safety

T: 4810 4306

M: 2948 3383


210x297_FKB_7_2010.indd 1 30-06-2010 14:58:14







Projektchef, Safety

T: 4810 4306

M: 2948 3383


210x297_FKB_7_2010.indd 1 30-06-2010 14:58:14

Finn Buus Steffensen

Markedschef

M: 4810 4510

2948 3362


Documents

BEREDSKAB 03, Maj, 2011