eU daneX 2006

NR . .6 .- .NOVEMBER .2006

HelpanSafety

Internet-butik med mulighed for betaling med betalingskort, bankoverførsel og at indtaste EAN nr. hvor faktura sendes til indscanning.

57 60 01 11

Vi tilbyder førstehjælpsudstyr, brandudstyr, træningsdukker til HLR og AED , hjertestarter,

undervisningsmaterialer,førstehjælpsbøger og hæfter,

forbindinger, og meget andet.

Se vores hjemmeside www.helpansafety.dk

Beredskab�

Nummer 6 - november 2006 - 26. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:Informationschef Mads Jakobsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:10.576Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

ISSN 0908-9594

Abonnement:2006, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, amter og kommuner, bedrift-værnspligtige virksomheder.

Forsidefoto: Michael Jørgensen

Regeringens midtvejsevaluering for det nuvæ-rende forlig om redningsberedskabet i Danmark lagde op til en styrkelse og øget nyttiggørelse af frivilligelementet i redningsberedskabet. Bered-skabsforbundet har derfor haft store forvent-ninger til beredskabsforliget efter 2006, hvor vi har set frem til, at frivilligområdet ville få en fremtrædende rolle i forliget, og at Beredskabs-forbundet som den centrale organisation derfor ville blive tilgodeset.

Det forlyder imidlertid, at dette ikke er tilfæl-det. Beredskabsforbundet stiller sig derfor ufor-stående over for den prioritering, som frivillig-området foreløbigt har fået i regeringens første udkast – så vidt forlydende – til det kommende beredskabsforlig. Godt 30 % af personellet i redningsberedskabet udgøres af kommunale og statslige frivillige, og de indgår derfor som en væsentlig ressource i beredskabet. Det viser sig desuden, at behovet for frivillige i de kommunale beredskaber vil stige efter kommunesammen-lægningerne pr. 1. januar 2007. På nuværende tidspunkt anslår de kommunale beredskabsche-fer, at de vil mangle minimum 1.500 frivillige i det nye år. Det er en væsentlig forøgelse af den nuværende ressource. Ved en styrkelse af Beredskabsforbundet vil samfundet derfor få en organisation, der i samarbejde med de kom-munale beredskabschefer vil kunne gennemføre lokale og landsdækkende hverveaktiviteter.

Der vil altid være et behov for frivillige, og regeringens udkast lægger flere steder op til en øget mandskabskapacitet på forskellige områ-der. Der er ikke lagt op til, hvordan den øgede kapacitet specifikt skal sammensættes, men der kan næsten ikke herske nogen tvivl om, at den til dels må bygge på den frivillige ressource, da det ganske enkelt vil være en for økonomisk bekostelig affære at ansætte sig ud af behovet. De seneste år har trusselsbilledet og behovet for et alsidigt beredskab nemlig ændret sig markant. Her tænkes bl.a. på terrortruslen, men også på naturkatastrofer og pandemier, som vi har oplevet på nærmeste hold i de forgangne år. Det betyder, at der er behov for et rednings-beredskab, der kan håndtere vidt forskellige indsatsområder – måske endda på samme tid. Fugleinfluenza-pandemien i 2006 er en katastro-fetype, hvis omfang man ikke tidligere har ople-vet herhjemme, og i forbindelse med indsatsen har man kunnet trække store ressourcer på de

frivillige i redningsberedskabet til registrering og opsamling af fugle. Den samme ressource har man kunnet trække på, når det har drejet sig om naturkatastrofer. Her har de frivillige også haft en stor aktie i, at følgevirkningerne af de seneste par års miljø- og naturuheld er klaret med en hurtig indsats. I disse situationer over-går arbejdsopgaverne kapaciteten af, hvad det fastansatte personel alene vil kunne klare. Der-for er det vigtigt, at redningsberedskabet råder over et supplement, som kan træde til, når der er behov for det. Men det forudsætter, at man har det nødvendige supplement og er på forkant med udviklingen, og dermed ikke halter bagefter. Desværre viser det sig sværere og sværere at rekruttere frivillige til redningsberedskabet, og en væsentlig styrkelse af hverveaktiviteter og en imagekampagne for frivillige i redningsbe-redskabet, som den hjemmeværnet i øjeblikket kører, vil efter Beredskabsforbundets vurdering være med til at sikre det frivillige supplement i fremtiden.

En økonomisk styrkelse af Beredskabsforbun-det vil give det, som samfundet efterspørger: En organisation der kan iværksætte forebyggende informationskampagner over for befolkningen, der i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer kan sikre en fortsat tilgang af frivillige til redningsberedskabet, der kan afholde og administrere befolkningskurser, og som kan sikre de frivilliges vilkår i redningsberedska-bet. Så vidt vides lægger regeringens udkast foreløbigt ikke op til denne styrkelse, da der kun er tale om en økonomisk forøgelse, der på ingen måde vil kunne modsvare de nævnte behov, som er nødvendige for at have en slagkraftig organi-sation. Det store antal frivillige stiller krav om, at der bag dem findes en organisation, der kan varetage alle deres interessefelter, og som kan foretage modtræk til fremtidens behov. Forhåbentlig vil forhandlingerne, som i skrivende stund indledes, mellem Folketingets partier vise et andet billede. Et billede der tegner lyst for de frivillige i redningsberedskabet og for Bered-skabsforbundet, og som giver vished om, at de frivillige stadig vil være en værdsat bestanddel af redningsberedskabet. De yder hvert år en uegennyttig indsats, der opgjort i kroner og ører overstiger et 3-cifret millionbeløb. Dét er, når hjælp i bedste forstand er en æressag. BEREDSKAB

Kredssammenlægninger . . . . . . . . . 4

Fondsmidler .til . . .Beredskabsforbundet . . . . . . . . . . . 5

Uddannelse .og .værdiskabende . .aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Hvervning .af .frivillige . . . . . . . . . . . 8

EU .DANEX .2006 . . . . . . . . . . . . . 10

Førstehjælpskurser .til .småøer . . . 12

Frivillige .indsat .mod . .oversvømmelser . . . . . . . . . . . . . 13

Beredskabsforbundet .til .fest . .i .Bella .Center . . . . . . . . . . . . . . . 14

DGI-hjælperfest . . . . . . . . . . . . . . 16

Forebyggelse .med .simple . .virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Beredskabet .uddanner . .hjemmeværnsfolk . . . . . . . . . . . . 19

Debat: .Skuffelse .og .glæde . . . . . . 20

Regioner .og .kredse . . . . . . . . . . . 21

Indholdde frIvIllIge I rednIngs-beredskabet svIgtes

Deadline til næste nummer den 22. december 2006 - bladet udkommer den 25. januar 2007.

Beredskab�

LEDER / INDHOLD

Kredssammenlægninger

Af .Bent .Mortensen, .landschef

Selv om der bliver færre kredse og regioner, så er der tale om en forbedring i organisationen. En kreds dækker nu en kommune, så de lokale kompetence- og samarbejdsforhold er enkle. I kommunen er der kun én kredsleder, og der er kun én beredskabschef.

Færre .kredse, .flere .vicekredsledereDet har været en vigtig del af ændringen, at alle de hidtidige grupper af frivillige, som i dag danner deres egen kreds, stadig kan komme til orde i Beredskabs-forbundet. Derfor er der blevet flere vicekredsledere. Ideen er, at hver gruppe frivillige har sin egen vicekredsleder, som er medlem af kredsledelsen, af regions-årsmødet og af landsrådet. I alt vil der blive 75 kredsledere, men 97 vicekreds-ledere.

En .vanskelig .opgaveKredssammenlægningerne har ikke været en nem opgave alle steder. Samtidig med, at de nuværende kredsledelser skulle forholde sig til et sammenlægningsudvalg, der havde alt for travlt til, at almindelige mennesker skulle kunne følge med, så måtte mange også se i øjnene, at de ikke

skulle være ledere i Beredskabsforbun-det mere. Færre kredse betyder jo færre kredsledere.Det har givet et indlysende problem. Hvis man skal arbejde for en sag, så skal man også vide, at man har en plads i det nye system. De som på grund af reformen skal træde et skridt tilbage, skal have lov til at gøre det i fred og ro. De skal ikke være frontfigurer i en organisation, der forandrer sig til skade for dem.Derfor er der i dette år gjort et betydeligt arbejde for at bringe kredsene sammen, inden sammenlægningsudvalgene var klar til at tale med os. De fleste kredse har også på forhånd besluttet sig for, hvem de vil satse på som kredsleder i den nye kreds, hvem der skal være medlem af Beredskabskommissionen, hvem der skal være vicekredsleder, osv.At den proces har været vanskelig, ses af nogle enkelte tilfælde, hvor regionsledel-serne har måttet gribe ind ved at udpege den person, der skal repræsentere Bered-skabsforbundet i overgangsperioden.

Kredsens .navnKredsenes navne har givet anledning til mange gode diskussioner. Når man smel-ter 2 eller 3 kulturer sammen, så kan det være godt at lave en fælles start. Når den

nye kreds imidlertid har samme navn som en af de gamle kredse, så kan det godt føles, som om det er den kreds, der på en eller anden måde skal dominere.Landsledelsen har diskuteret problemet og har besluttet, at der som udgangs-punkt ikke kan vælges andet navn end kommunenavnet. Det skyldes, at navnet skal holde i mange år, og om nogle få år forbindes kommunenavnet med den nye kommune i stedet for med den gamle. Landsledelsen udtrykker forståelse for de følelser, som bliver krænket ved at antage et ”fremmed” navn, men mener, at det på lidt længere sigt er det eneste rigtige.Der er dog undtagelser. Nogle kommuner har samordnet redningsberedskabet, som derved enten får et dobbelt-navn (f.eks. Rudersdal-Hørsholm brandvæsen) eller et helt nyt navn (f.eks. Nordsjællands Brandvæsen). I de tilfælde accepterer landsledelsen, at Beredskabsforbundets kreds hedder det samme som rednings-beredskabet, f.eks. Rudersdal-Hørsholm kredsen.

Beredskabsforbund .i .88 .kommunerSelv om der kun er 75 kredse i Bered-skabsforbundet, så dækker vi 88 af de 98 nye kommuner. Det skyldes, at der er kommuner, hvor redningsberedskabet

kredssammenlægninger

Beredskabsforbundet er klar med en ny struktur. 103 kredse og 8 regioner bliver til 75 kredse/klub-ber og 5 regioner.

Beredskab�

Fondsmidler

kredssammenlægninger

er samordnet, sådan at en kreds dækker 2 kommuner. Desuden er der i hele det storkøbenhavnske område 6 kredse, der tilsammen dækker 16 kommuner. Kommunerne i hovedstadsområdet er jo ikke så gode til at bruge frivillige.Af de 10 kommuner, hvor der ikke forventes at være en for-bundskreds (eller beredskabs-klub) i løbet af næste år, vil der kun være en enkelt kommune, der bruger frivillige. Når der kun er en enkelt kommune tilbage med frivillige, men uden kreds/klub, er det et resultat af, at Beredskabsforbundet har arbejdet målbevidst på at få alle med, og det ser faktisk ud til at lykkes. ú

Fond�mid��� �i� B���d��ab�fo�b�nd�� Virksomheder med interesse for det omgivende samfund vælger at støtte Beredskabsforbundet.

Af .Mads .Jakobsen

Beredskabsforbundet har ikke tidligere i samme omfang som i år ansøgt om fonds-midler. Anstrengelserne har været yderst positive. Allerede nu har en række danske virksomheder valgt at støtte forbundet, hovedsageligt til køb af førstehjælpsdukker. Fondsmidlerne har en væsentlig værdi, ikke kun for beredskabet, men også for bidrag-yderne og deres image. Derfor vil vi i stigende grad involvere virksomheder og fonde i fremtiden, som er profi lbevidste og oplever et ansvar over for samfundet.

I 2006 har vi modtaget fondsmidler fra;» Jyske Bank: kr. 25.000 » Danfoss. Fabrikant Mads Clausens Fond: kr. 7.500 » Carlsbergs Mindelegat: kr. 32.500 » JL-Fondet: 80.000 kr. » Brødrene Hartmanns Fond: kr. 32.187,50 » TrygFonden: kr. 1.610.000

I alt er det blevet til: kr. 1.787.187,50

Hertil skal lægges et samlet beløb på kr. 210.000, der stammer fra forskellige sponsor-beløb til Beredskabsforbundet. Disse beløb er ikke øremærkede til bestemte formål.Det er et godt og sundt skulderklap for det, som forbundet står og arbejder for, og den indsats redningsberedskabet yder.

Vi får fortsat brug for tilskud i form af fondsmidler og sponsorater, hvorfor vi på kort og lang sigt skal være bedre til at fremhæve betydningen af det redningsberedskab, vi er, og den forebyggende effekt, som vi kan være. ú

Beredskab5

Beredskab�

Beredskab�

Aktiviteter for frivillige

Af .Anders .Dragkilde, .Strategi- .og . .udviklingssekretariatet .samt .frivillig .i .redningsberedskabet

Foruden en arbejdsgruppe har 20 frivillige fra det kommunale redningsberedskab bidraget med deres viden og idéer til opgaver og uddannelsestiltag, der kan medvirke til, at de frivillige kan indgå i løsningen af flere operative opgaver. Undersøgelsens omdrejningspunkt har været at afprøve interessen for at med-virke i løsningen af en række udvalgte op-gaver i det kommunale redningsberedskab samt at indhente en lang række idéer og forslag til opgaver og uddannelsestiltag, som de medvirkende selv foreslår. Idéer og forslag der kan inspirere det videre strategiske arbejde for at styrke de frivil-liges position i det kommunale rednings-beredskab.

Interesse .for .yderligere .uddannelsePå baggrund af interviewspørgsmål spørges der til interessen for yderligere at uddanne sig til at løse en række bered-skabsopgaver. Dernæst spørges der til interessen for at løse værdiskabende opgaver i Beredskabsforbundets regi. De opgaver, som de medvirkende blev spurgt om at forholde til, er kendte funk-tioner i relation til eksempelvis katastrofe-førstehjælp, ventepladsfunktion, kyst- og søredningsopgaver. Desuden også sneberedskabs- og kørselstjenesteopga-ver samt opgaver ved naturkatastrofer, oversvømmelser – herunder følgeskadebe-kæmpelse, f.eks. træfældning, afdækning ved stormskader. Endvidere blev der spurgt, om der var interesse for bl.a. at uddanne sig til at løse informationsaktiviteter om brandfore-

byggelse, førstehjælp eller samariterop-gaver samt uddannelse til opsætning af hjertestartere og andet redningsudstyr for Beredskabsforbundet.

Videreudvikling .af .opgaverEt væsentligt resultat af undersøgelsen er en lang række interessante idéer til opgaver og uddannelsestiltag fra de medvirkende frivillige, der blev indhentet under og efter interviewene. Eksempelvis indkom der forslag om at revidere sama-riteruddannelsen, yderligere uddannelse

til at indgå i bådberedskab, til at løse følgeskadebekæmpelse efter brande, til at rydde træer ved stormfald, uddannelse til løsning af vagtopgaver, kørselsopgaver ved akutte indsatser eller for hjemmeple-jen mv. Forslag til tiltag, der kan skærpe uddannelseskompetencerne og på sigt bidrage til at forstærke de frivilliges posi-tion i redningsberedskabet. Undersøgelsen viser, at der er en særde-

les positiv interesse blandt de medvirken-de for yderligere at uddanne sig til at va-retage de foreslåede opgaver. Derfor kan der under forudsætning af finansiering via enhedstimebetalingssystemet med fordel igangsættes de nødvendige supplerende uddannelsestiltag for at imødekomme denne interesse. Interessen blandt de medvirkende mod-svarer en række behov, der i forskellige rapporter og analyser samtidig omtales som efterspurgte i det kommunale red-ningsberedskab. Dermed viser undersø-

gelsen, at der er et rimeligt sammenfald med efterspørgslen på opgavevaretagelse ved mange af landets kommunale red-ningsberedskaber og de frivilliges ønsker for at uddanne sig til løsningen heraf.

Anbefalinger .til .det .videre .strategiske .arbejdeAnbefalingerne til det videre strategiske udviklingsarbejde omfatter derfor, at frivil-

Uddannelse & værdiskabende aktiviteter for Beredskabsforbundets medlemmerLandskontorets strategi- og udviklingssekretariat har undersøgt, om der er mu-ligheder og ikke mindst interesse for blandt aktive medlemmer i det kommunale redningsberedskab at uddanne sig til at løse flere eller nye opgaver.

Yderligere informationRING 7080 7345

Anviser nærmeste afdeling

Det er klart!Axel Ketner A/S fører godkendte lysbroer såvel som enkeltlygter i blå.

• Både til permanent montering såvel

som magnetmontering• Mulighed for inviduel opbygning• Lysbroer kan leveres i ønsket længde• 12 eller 24V• Mulighed for synkronisering af fl ere lygter

Beredskab�

Beredskab�

lige i tilbygning til funktionsuddannelserne også uddannes til at løse mere lokalt tilpassede funktioner inden for bestemte opgavetyper. Det vedrører tilpassede ud-dannelsesmoduler i løsningen af eksem-pelvis sjældent forekommende katastro-fesituationer, som er særlig relevante for frivillige at løse i kommunerne. Hvad angår opgaver for Beredskabsforbun-det, foreslås der en eskalering af informa-tionsaktiviteter og eventuelt uddannelse

af frivillige til at løse af informationsopga-ver om eksempelvis brandforebyggelse og førstehjælp. Opgaver der ikke nødvendig-vis forudsætter en omfattende forudgå-ende funktionsuddannelse, og som derfor kan appellere til flere interesserede. Der kan også være tale om uddannelse til at opsætte og eventuelt efterse første-hjælps- og redningsudstyr i forbindelse med Beredskabsforbundets forebyggende og livreddende kampagner.

Mulighederne for at styrke frivilligelemen-tet i det kommunale redningsberedskab og samle interesse for at uddanne sig til at løse opgaver i Beredskabsforbundets regi er således til stede. Undersøgelsen viser, at der er mulighed for at styrke de frivilliges position i det kommunale redningsberedskab og i Beredskabsfor-bundets regi. ú

Uddannelse & værdiskabende aktiviteter for Beredskabsforbundets medlemmer

Ginge-Kerr

Ginge-Kerr DanmarkArgonite® Brandslukningssystem

• Miljøneutral• Sikkert at anvende i bemandede

rum• Beskadiger ikke det beskyttede

udstyr• Særdeles velegnet til slukning af

brande i elektronisk udstyr• Minimum driftsstop efter en brand• Lave genopfyldningsomkostninger

Ginge-Kerr Danmark A/S( 36 77 11 31 - Øst • ( 76 22 30 31 - Vest* ginge@ginge-kerr.dk • www.ginge-kerr.dk

Beredskab�

Beredskab�

Hvervekoncept

Af .Solveig .Andersen, . .vicedirektør

Beredskabschef Kenneth Ja-quet, kredsleder Xenia Jaquet, regional informationsassistent Irene B. Christensen samt regionsleder Else Højsager har udarbejdet første udkast til konceptet. Herefter blev

der dannet en arbejdsgruppe bestående af beredskabschef Niels Mørup, regionsleder Else Højsager, konsulent Benthe Pe-tersen, tidligere informations-chef Charlotte Damsbo samt vicedirektør Solveig Andersen. Sidstnævnte arbejdsgruppes opgave var at videreudvikle hvervekonceptet ud fra det

tidligere oplæg.Hvervekonceptet kan findes på www.beredskab.dk under fanebladet ”Beredskab i samfundet → For beredskabs-chefer”. Hvervekonceptet er punktvis og forholdsvis kronologisk opbygget og med links til relevante hjemmesi-der og oplysninger. På denne måde skulle arbejdet med en hvervekampagne være rimeligt overskueligt.

En .succesfuld .kampagneFor at en hvervekampagne kan lykkes med succes, er det af stor vigtighed, at kampagnen har opbakning både af bered-skabschefen i kommunen og i kredsledelsen og ikke mindst, at kampagnen gennemføres i et tæt samarbejde. Bered-skabschefen og kredslederen bør i fællesskab udpege relevante personer, herun-der eventuelt en kommunal tovholder, der skal planlægge, gennemføre og deltage i kam-pagnen. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan der anvendes fastansat/deltidsansat perso-nale i kampagnen, f.eks. fast-ansatte/deltidsansatte med viden om den tjenestegren, der hverves til.Inden hvervekampagnens påbegyndelse er det særdeles vigtigt at afklare en del forhold som f.eks.: » Hvor mange frivillige ønskes» Hvilke tjenesteområder skal

der hverves til

» Hvilke krav skal der stilles til de frivillige

» Hvad kan beredskabet tilbyde de frivillige

» Efterfølgende økonomi

Regional .hvervegruppeSom noget helt nyt vil Bered-skabsforbundet oprette en ”professionel” hvervegruppe i hver region. Denne hverve-gruppe har til formål at vejlede og være sparringspartner for kommunen og kredsen i forbin-delse med hvervekampagner. Denne regionale hvervegruppe skal betragtes som et tilbud til f.eks. de kommuner/kredse, der ikke pt. har den fornødne erfaring og viden omkring hver-vekampagner. Hvervegruppen kan rekvireres enten af bered-skabschefen eller kredslede-ren. Beredskabsforbundets konsulenter vil ligeledes være til rådighed i forbindelse med hvervning i kommunen.

Få .inspirationI hvervekonceptet på hjem-mesiden vil der være links til eksempler på lokalt udarbej-dede brochurer, som der kan tages udgangspunkt i. Lokalt udarbejdede brochurer vil ofte have den største effekt blandt befolkningen, da der kan in-formeres om specifikke lokale forhold og indeholde andre lokale islæt. Endvidere vil der ofte være mulighed for at ud-arbejde lokale brochurer i sam-arbejde med den kommunale informationsafdeling. Der er

Hvervning af frivillige i kommunerneBeredskabsforbundet har i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et nyt koncept til hvervning af frivillige i kommunerne.

■

■

■

■

■ Telefon 7010 6555

Fax 7010 6655112@lmrradiosystemer.dk

Beredskab�

Beredskab�

selvfølgelig også mulighed for at rekvirere plakater, brochurer mv. på Beredskabsforbundets landskontor. Der er links til Be-redskabsforbundets brochurer og plakater i hvervekonceptet. Afhængig af resultatet af beredskabsforliget efter 2006 har Beredskabsforbundet til hensigt, at udarbejde nye brochurer for flere af tjeneste-områderne. Beredskabsforbundets regioner har hver en pulje af udstillingsmateriel. Dette ma-teriel kan naturligvis benyttes i forbindelse med hvervekam-pagner.Hvervekonceptet giver endvi-dere anvisning på, hvorledes det kommunale beredskab

kan udvælge de bedst egnede frivillige. Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger om metoder til udvælgelse fra Roskilde Brandvæsen og DFI, Hedehusene, der særdeles velvilligt har stillet deres viden til rådighed for arbejdsgruppen vedr. hvervning.

Behov .for .frivilligeI samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabsche-fer udarbejdede Beredskabs-forbundet i 2005 en analyse om behovet for frivillige i Red-ningsberedskabet.Analysen viser bl.a., at det ak-tuelle behov for frivillige er på ca. 800 personer. Beredskabs-chefernes forventede behov

for frivillige stiger til minimum 1.500 frivillige i 2007 (efter kommunesammenlægning og implementering af risiko-baseret dimensionering). Der er derfor al mulig grund til at påbegynde hvervning af frivil-lige allerede på nuværende tidspunkt ikke mindst, fordi tidsfristen for gennemførelse af en veltilrettelagt kampagne skønnes at være ca. 4 måne-der.I enkelte kommuner er der mangel på deltidsansatte brandmænd. Ved at uddanne frivillige i brand og redning dannes der et grundlag for rekruttering af deltidsansatte brandmænd, hvilket bered-skabschefen ligeledes bør

have for øje. Det skal samtidig præciseres, at Beredskabs-forbundet ikke har intentioner om at overtage arbejdet fra deltidsansatte. Frivillige i red-ningsberedskabet skal kun an-vendes, når andre ressourcer er opbrugt eller til opgaver, der ellers ikke ville være udført.

Foreningen af Kommunale Be-redskabschefer, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Beredskabsforbundet skal derfor stærkt opfordre de kommunale beredskaber til iværksættelse af lokale hver-vekampagner. ú

Zodiac Hurricane De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne ellerlukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

Beredskab10

Beredskab11

EU-beredskabsøvelse

Af .Mads .Jakobsen

EU DANEX 2006 blev afholdt i dagene 18. – 22. september og er en fuldskalaøvelse beredskabsøvelse med fokus på internationalt samarbejde mellem forskellige indsatsgrupper. Øvelsen var arrange-ret af Beredskabsstyrelsen og er den største af sin art i Danmark med deltagelse af redningshold fra i alt syv lande (Litauen, Estland, Ungarn, Slovenien, Tyskland, Sverige og Danmark). Kodeordet for hele øvelsen er samarbejde.

Samarbejde .på .tværs .af .landegrænserPå baggrund af terrorangrebet i Madrid 11. marts 2004 vedtog EU-landene en erklæring om at støtte hinanden i tilfælde af terroran-greb og naturkatastrofer. Hvert år afprøver EU-landene i en øvelse beredskabernes evne til at samarbejde. Det sker med det formål at træne og forbedre eksisterende procedurer for varsling, udvælgelse, mobilisering og afsendelse af redningsstyrker. Der bliver således mulighed for at sammenligne metoder, at fremme samarbejdet mellem medlemsnationerne og at udvikle koordina-tionen mellem de nationale redningsstyrker for bl.a. at forbedre ef-fektivitet og hurtighed, hvormed der sættes ind over for katastrofe-tilfælde. EU DANEX 2006 var derfor en nødvendig øvelse, der satte fokus på at træne og forbedre eksisterende procedurer for alarme-ring, modtagelse og indsættelse af international redningsassistan-ce i tilfælde af en stor eller langvarig ulykke i et medlemsland.

Forskellige .scenarierI de 5 dage, som øvelsen varede, regnede det ned med ulykker over Danmark og Sydsverige. Øvelsen tog udgangspunkt i, at terrorister slog til flere steder på samme tid. Ulykkernes omfang oversteg derfor de to landes beredskabskapaciteter, hvilket medførte, at de

EU DANEX 2006 – i samarbejdets navnEt fly. En terrorist. En kemisk bombe. En farlig kombination der udgjorde scenariet i en af dette års EU DANEX 2006 øvelser, der blev afholdt i både Danmark og Sverige.

Beredskab10

Beredskab11

danske og svenske myndigheder måtte rekvirere hjælp fra øvrige EU-medlems-lande. Under øvelsen bliver enhederne fra de forskellige deltagerlande trænet i samarbejds- og kommunikationsprocedu-rer og herunder i at holde kontakt til EU Monitoring and Information Centre (MIC), som koordinerer samarbejdet mellem lan-dene, via det såkaldte On-Site Operations Coordination Centre (OSOCC).Der var flere forskellige former for kemiske stoffer på spil ved de fleste af scenariets ulykker. En kemisk bombe sprang under en terroristaktion i et fly i Kastrup Lufthavn, et naturgasanlæg blev af et terrorangreb i Korsør, et passagertog og godstog stødte sammen med et ke-misk udslip til følge i Storebæltstunnelen, uheld med transport af radioaktivt affald i Revinge, angreb på godstog med ammo-niak Revinge og angreb på en komman-docentral med sennepsgas Revinge. Red-ningsholdene fra udlandet var allerede på forhånd informeret om ulykkernes indhold, så de kunne have det rette udstyr med til løsning af opgaverne. De forskellige hold bestod derfor af eksperter i bekæmpelse af kemiske og nukleare uheld og rednings-hold, der er uddannet til indsats i kemisk forurenede miljøer.

Udfordrende .øvelse– Den største udfordring under øvelsen er at få landenes samarbejde til at fungere på trods af sprogbarriererne. Kommunika-tionen mellem de forskellige redningshold kan blive temmelig vanskelig. Det er jo det, som er formålet med øvelsen, og det kan vi kun forbedre ved at træne, siger Michael Elmquist, der er Beredskabssty-relsens projektleder for øvelsen. Det er yderst sjældent, det danske be-redskab har haft behov for hjælp udefra, så derfor kan øvelsen give nogle værdi-fulde erfaringer i, hvordan man indsætter

udenlandske redningshold, mener Michael Elmquist. Han tror dog ikke, at man vil se situationer, hvor hele syv lande støtter det danske redningsberedskab. – Det er lidt urealistisk, at vi inviterer så mange styrker til at komme Danmark til undsætning, men det er absolut sandsyn-ligt, at vi kommer til at skulle samarbejde et andet sted ude i verden, forklarer Elm-quist. Han mener bestemt, at øvelsen har været en succes. – Det kan der næppe være tvivl om. Det moderne samfund er sårbart, og både naturkatastrofer, tekni-ske katastrofer og terrorhandlinger får stadig større konsekvenser. Det betyder,

at vi må være forberedt på at samarbejde på tværs af landegrænserne, når katastro-fer indtræder. Danske redningshold har mange gange arbejdet i udlandet, og en dag får vi måske selv behov for at tilkalde hjælp udefra. Øvelsen viste, at vi kan kommunikere på trods af sprogforskelle, og vi kan samarbejde langt hen ad vejen på trods af forskelligt udstyr, træning og indsatsretningslinier. Men vi kan, og vi skal blive ved med at øve, øve og øve, slutter Michael Elmquist. Den næste EU-øvelse bliver afholdt i Luxembourg til næste år. ú

Ginge-Kerr

Ginge-Kerr DanmarkBrandslukningssystem medNovecTM 1230 fra 3MTM

• Miljøvenlig• Hurtig og effektiv slukning • Velegnet til serverrum, hvor pladsen

er minimal• Minimum driftsstop efter en brand• Lave installations- og vedlige-

holdelses omkostninger

Ginge-Kerr Danmark A/S( 36 77 11 31 - Øst • ( 76 22 30 31 - Vest* ginge@ginge-kerr.dk • www.ginge-kerr.dk

Brand- og Beredskabsuddannelse

www.Langvang.dk

Falcks UddannelsescenterLangvang, RandersTlf. 8642 9533

Beredskab12

Beredskab1�

F���������������������������������� �i� b�bo��n� �å �må���Som det nok er befolkningen på de danske småøer bekendt, har der siden sensommeren været mulighed for at deltage i et kursus i førstehjælp og hjertestart ganske gratis. Dette tilbud har flere øer taget til sig, men der er stadig plads til yderligere afholdelse af kurser.Beredskabsforbundet opfordrer derfor beboerne på øerne gennem deres egen organisation (Sammenslutningen af Danske Småøer) til selv at finde en passende dato og sted for afholdelse af kurset. Derefter skal øerne kontakte Peter Blichmann ved landskontoret (tlf. 35 24 00 30, e-mail: pbm@beredskab.dk), der vil sørge for, at en lokal instruktør bliver kontaktet.Kursusafholdelsen løber til udgangen af første halvår 2007. ú

Førstehjælp

tlf.: 57 600 111 www.helpansafety.dk

Førstehjælps- og brandudstyrUndervisningsmaterialer mm.

frivillige indsat modoversvømmelser

Af .Mads .Jakobsen

Den kraftige nordenvind pressede i løbet af onsdag d. 1. november vandet i Kattegat og Østersøen sydpå, og da det bevægede sig tilbage nordpå blev mange havnebyer og sommerhusområder over-svømmede. Flere diger måtte også bukke under for vandets pres. Værst gik det ud over den jyske østkyst og

Fyn, men også Sjælland og Lolland-Falster har oplevet oversvømmelse. Flere steder blev der sat nye rekorder for højvande, hvor vandstanden var oppe på omkring 1.50 – 1.90 m. over normal. Beboelseshuse, forretninger og fabrikker nær havnene i de ramte byer blev over-svømmet, og flere steder var der lokale strømafbrydelser. I bl.a. Kalundborg, Skælskør, Odense,

Korsør, Hornslet, Nyborg, Hadsund, Svendborg og på Langeland har de frivillige været indsat som assistance til det kommunale beredskab. Alene disse steder blev der indsat 161 frivillige, der tilsammen brugte mere end 1.550 timer på at få bugt med oversvømmelserne. Arbejdsopgaverne har været fyldning og udlægning af sandsække, pumpeopgaver, evakuering og forplejning. ú

Starten af november bød på store oversvømmelser. Mange steder måtte de frivillige trække i arbejds-tøjet og hjælpe til med at holde vandet ude af byg-ningerne i farezonen.

Beredskab12

Beredskab1�

Naturkatastrofe

Beredskab1�

Beredskab15

Sameritervagt

Af .Peter .Agerholm, . .kredsleder .Frederikssund

Beredskabsforbundet blev også inviteret, da Falck i forbindelse med planlægningen af festen fremsatte ønske om, at Bered-skabsforbundets frivillige skulle forestå opgaveløsningen med en samaritervagt under festen. En opgave, som forbundet gerne ville påtage sig i samarbejdets ånd, ikke mindst, fordi der er mange frivillige med netop disse kompetencer.

Henvendelsen kom fra Bella Center til Beredskabsforbundets landskontor og efter et indledende møde var samarbejds-proceduren lagt fast. Konsulent Jesper L. Fløche blev udpeget som projektansvarlig på opgaven. Kravene til førstehjælpsopga-ven indebar følgende:» Samaritter til opsætning og bemanding

af lægebetjent venteplads samt til run-dering blandt gæsterne med fremskudte førstehjælpsenheder

» Et lægehold (læge + sygeplejerske)» AmbulanceOpgavens varighed var fra klokken 16:00 lørdag, hvor gæsterne begyndte at an-komme til Bella Center i busser og frem til klokken 03:00, hvor de sidste gæster atter forlod festen.

Flere .kredse .involveretI planlægningsfasen blev der indgået aftale med et stort hold frivillige fra Frede-

Beredskabsforbundet til fest i Bella Center

Lørdag den 7. oktober 2006 fejrede Falck sin 100 års fødselsdag. Det skete ved en storslået fest for knap 10.000 medarbejderne og deres ægtefæller. Stedet var Bella Center på Amager ved København.

hjemmeværnet havde tilbudt at stille en sanitetstrailer til

rådighed, men pga. pladspro-blemer kunne det desværre

ikke lade sig gøre

Beredskab1�

Beredskab15

Beredskabsforbundet til fest i Bella Center

rikssund, der skulle stå for både vente-pladsområdets etablering og bemanding, samt stille samaritter til rådighed til før-stehjælpsenhederne. Derudover blev der indkaldt frivillige fra Solrød, København, Køge og Maribo. I alt lykkedes det at samle 25 frivillige til løsning af opgaven. Derudover var der en medarbejder med fra landskontoret foruden projektlederen, en læge samt de to behandlere i ambulan-cen, altså i alt en styrke på 30 personer.Foruden materiel til ventepladsen og en førstehjælpstrailer, som Frederikssund Kreds medbragte, stillede også Køge Kreds med deres nye førstehjælpscontai-ner, så en omfattende venteplads kunne tage sig af evt. tilskadekomne. Frederiks-sund havde desuden medbragt deres redningsvogn og lystrailer til belysning af ventepladsområdet om natten.Anæstesilæge Troels Bang fra Hillerød Sygehus påtog sig opgaven som leder af ventepladsen sammen med en frivillig sygeplejerske, mens en kontrakt med Københavns Brandvæsen sikrede en am-bulance på standby under festaftenen.

Så lange vagter kræver noget forplejning undervejs, og der diskede Frederikssund Kreds op med det store lune bord og an-dre lækkerier. Den nemme og måske også nærliggende løsning kunne selvfølgelig have været uddeling af pizzaer undervejs, men Frederikssund Kreds synes nu, at det skulle være en tand bedre, når nu så mange frivillige var kaldt ind for at ”være på” i over 12 timer. Derfor medbragte Frederikssund deres forplejningstrailer og påtog sig også at sørge for at der blev fremstillet lidt god mad til styrken, så misundelsen på festdeltagernes anretnin-

ger ikke skulle blive for omfattende. Se på nedenstående menu, så vil læseren for-mentlig kunne fornemme, at nogle gæster måske endda hellere ville have siddet til bords med de frivillige:» Eftermiddagskaffe med hjemmebagt

ananaskage » Grill steak af oksefilet med hvide

kartofler og sauce bearnaise samt grøn salatmiks m/dressing

» Aftenkaffe med hjemmelavede konditor-lagkager

Afvikling .af .samaritervagtenProjektleder Jesper L. Fløche var til stede allerede fra klokken 12 for at skabe kon-takt til Bella Center og få de sidste små-justeringer på plads. De øvrige i styrken var indkaldt til at møde ved Bella Center lørdag eftermiddag kl. 14:00 og succes-sivt frem til klokken 16:00, afhængig af den opgavetype, der skulle løses. Således var der tid til at få rekognosceret og stille op til opgaveløsningen.Den samlede opgave blev opdelt i 4 områ-der med hver sin leder:

» Ventepladsområdet (med læge og ambulance), bemandet med frivillige fra Frederikssund samt frivillige fra Køge med deres førstehjælpscontainer

» Festområdet, hvor samariterhold á to personer sørgede for en hensigtsmæs-sig rundering indenfor

» Øget bemanding ved ankomst- og afgangstidspunkterne, her var første-hjælpstraileren fra Frederikssund i fokus

» KommandopostStatistikken siger, at med godt 10.000 mennesker samlet, så kommer der om-

kring 6 alvorlige tilfælde af skader eller sygdom. Vi oplevede 2 alvorlige skader, et hjertetilfælde samt en deltager, der var så uheldig at falde og brække lårbenet, så i forhold til ulykkesstatistikken forløb arran-gementet også her rigtig godt. Der var an-

dre småskader, der blev håndteret smidigt og diskret til gæsternes tilfredshed.En mindre detalje havde vi dog forregnet os på: Forbruget af hovedpinepiller nåede uanede højder, så dem løb vi ret hurtigt tør for.Vi fik også lov til at mærke, at ingen rigtig dame går til 100 års fest uden først at have indkøbt lidt forskelligt til sin gar-derobe. Der er med sikkerhed handlet mange nye par damesko til anledningen, for forbruget af plastre til beskyttelse af gnavesår og vabler på de ømme fødder nåede hidtil usete højder.

Lærerig .opgaveEvalueringen efter festen peger på tradi-tionelle problemstillinger som kommunika-tionen og ledelsesstrukturen samt forde-ling og mængde af mandskab. Men taget i betragtning, at man med denne opgave fik flere kredse og forskellige enheder til at arbejde sammen på en opgaveløsning, kan der kun gives udtryk for tilfredshed. Ikke mindst set i lyset af, at de få skader, der var undervejs, alle blev klaret hurtigt, flot og professionelt af de frivillige. ú

vi fik også lov til at mærke, at ingen rigtig dame går til 100 års fest uden først at have indkøbt lidt forskelligt til sin garderobe.

I planlægningsfasen blev der indgået aftale med et stort hold frivillige fra frederiks-

sund

Beredskab1�

Beredskab1�

DGI-afslutning

Af .Jesper .L . .Fløche, .konsulent

Der skulle ikke mangle noget, for med ekstremt arbejdspres, lange arbejdsdage og alt for lidt søvn under landsstævnet havde de frivillige hjælpere virkelig fortjent den ypperste forkælelse, der kunne tilkomme dem. Derfor havde de frivillige fra Haderslev Kreds med kredsleder Alvin Sundbøll i spidsen arbejdet hårdt for at få en storslået festaften på benene.

Hyggelig .middagMiddagen var på et forventet højt niveau – en lækker tre retters menu med efterfølgende kaffebord med hjemmebag og en sen natmad. Talerne var underholdende, især kunne man høre på vi-

Lørdag den 28. oktober blev der sat endnu et punktum for dette års DGI-stævne i Haderslev, nærmere betegnet på Sct. Severinskolen. Den dag blev en storstilet hjælperfest for alle de mange hjælpere, der løste Beredskabsforbun-dets opgaver under sommerens store idrætsbegivenhed, afholdt.

hjælperfest fo� a��� B���d��ab�fo�b�nd��� f�ivi��ig� d���ag��� v�d DGI-���vn��

0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1

Ginge-Kerr

Ginge-Kerr DanmarkArgonite® Minisystem

• Argonite Mini består af en trykflaske, som udløses manuelt eller automatisk fra et røgdetekteringssystem.

• Argonite Mini er et standardiseret system, designet til at beskytte rum fra 20 til 45 m3.

• Minimum driftsstop efter brand• Kan anvendes i bemandede områder• Lave installations- og driftsomkostninger

Ginge-Kerr Danmark A/S( 36 77 11 31 - Øst • ( 76 22 30 31 - Vest* ginge@ginge-kerr.dk • www.ginge-kerr.dk

Beredskab1�

Beredskab1�

Kom .ind .forbi .www .beredskab .dk/dgi .og .se .billederne .fra .hjælperfesten .og .basisgruppens .eftermiddags .ar-rangement . .Det .er .i .øvrigt .også .på .denne .side, .at .man .kan .udfylde .evalueringsske-maet .og .tilmelde .sig .DGI-nyhedsbrevene .

celandschef Nina Lindhardt, at hendes personlige deltagelse un-der DGI-stævnet som frivillig hjælper havde givet hende et unikt indblik i, hvor intensivt de frivillige gik til opgaverne. Gæsterne blev ledet diskret gennem middagen af behagelig musik, der skif-tede til mere ramasjang efter kaffebordet, hvor Chili Band rigtig fi k gang i dansebenene. Gæsterne blev desuden overrasket af rengøringskonen ’Yvonne’, alias Marianne Rom, der fi k godt gang i lattermusklerne med skægge, provokerende og ikke mindst positive anekdoter fra landsstævnet. Kvintetten Finn’s Fem Fejl formåede, med musik og fortælling de fem herrers tilblivelse, at bringe selskabet på kogepunktet.Lotteri med fl otte præmier og salg af T-shirts til ren foræringspris var også blandt initiativerne. Overskuddet fra disse to tiltag gik ubeskåret til Haderslev Kreds, der havde sat alle sejl til en vel-lykket aften. Det var derfor en glad Nina Lindhardt, der hen under aftenen kunne overrække en æske med 5.075,25 kroner + €5 til kredsleder Alvin Sundbøll for det fi ne arbejde, der var lagt for dagen. For de deltagere, der havde lyst til en mere stille snak og hygge, var der mulighed for at trække sig tilbage til et hyggeligt indrettet klasselokale, hvor en jukeboks sørgede for mere stille baggrundsmusik. Og for de, der omvendt bare havde lyst til de store armbevægelser, var der nok at se til i karaoke-baren. Så der var med andre ord sørget for, at der var noget for enhver smag.

Basisgruppen .forsamletIkke nok med at hjælperfesten blev afholdt for omkring 150 deltagere, så var der også om eftermiddagen forud for festen et sanseligt arrangement for de 50 frivillige i den såkaldte basisgruppe, som var med alle dagene op til, under og efter landsstævnet. Her blev der budt på en lækker og anderledes frokostanretning i Det grønne Forsamlingshus, som ejes af Ha-derslev Statsskovsdistrikt. Det nyrenoverede forsamlingshus er beliggende i Haderslevs skønneste naturomgivelser. Derfor var der arrangeret en guidet tur i dette fl otte fjordlandskab, hvor der var tid til at nyde fortællingerne om de smukke omgivelser og se rådyrene defi lere forbi. Men holdet blev også delt op i grupper til løsning af mindre teambuildingopgaver, der krævede en del kreativitet at løse. De inderste følelser blev i øvrigt fundet frem ved de fremsatte lærreder, hvor alle blev bedt om at male og skrive noget, som de hver især kunne forbinde til landsstævnet. Det kom der selvfølgelig et helt unikt maleri ud af.De fl este valgte at overnatte på skolen, så efter indtagelse af varer fra den veldækkede morgentaffel, rejste alle hjem igen i løbet af søndag formiddag.

På .gensynTilbage er der nu for mit vedkommende kun at sige: Tak for en god fest. I fortjente den! Forhåbentlig levede den op til forvent-ningerne. Og forhåbentlig fi nder I tid og lyst til at være med igen, når dørene slås op i Holbæk til det næste store DGI Lands-stævne i 2009. ú

billederne .fra .hjælperfesten .og .basisgruppens .eftermiddags .ar-rangement . .Det .er .i .øvrigt .også .på .denne .side, .at .man .kan .

Beredskab1�

Beredskab1�

Brandkampagne

Pil .Storm .Giersing, . .Beredskabsstyrelsen

Trappeopgangene er fyldt med røg. Brandalarmen hyler. Børn og voksne myldrer ud i gården. Røgen har spredt sig til øverste etage. Det er fredag i uge 40, og Bered-skabsstyrelsen er taget på besøg på Østrigsgades skole på Amager i København. Østrigsgades skole er en af de skoler, hvor der er planlagte aktiviteter i anledning af forebyg-gelsesugen. Til stor glæde for både

børn og Beredskabsstyrelsen har mange lokale redningsberedskaber i år taget kontakt til de omkringlig-gende skoler og arrangeret brand-forebyggende aktiviteter.

En .røgmaskine, .en .sprøjte, . .en .stige .og .en .bamse .Sidst på sommeren tog brandin-spektør Mads Graversen kontakt til skoleleder Torben Vorstrup for at høre, om de i fællesskab skulle lægge lidt ekstra fokus på brand-forebyggelse i år. Ideen blev taget godt imad, og blot et par uger inden den aftalte dato gik Mads i gang med at planlægge det praktiske, som hovedsageligt handlede om at fremskaffe en røgmaskine, en sprøjte og en stige. – Det var sådan set meget enkelt at planlægge. Så snart aftalen var i hus med Østrigsgades skole, lagde jeg en plan for formiddagen med børnene. Evakueringsøvelse, bamse-redningsaktion og til sidst lidt snak

med de mindste børn. Programmet varede halvanden time. Under gen-nemførelsen fokuserede jeg især på 3 vigtige budskaber for at sikre mig, at børnene ikke er i tvivl om, hvad de bør gøre, hvis de en dag står i en virkelig situation. Mere kan børn al-ligevel ikke kapere, når der samtidig sker så meget andet omkring dem, siger Mads Graversen.

Budskabet .er .det .vigtigsteAfhængig af ressourcer og mand-skab varierer omfanget af aktivite-

terne i forebyggelsesugen meget fra kommune til kommune. Nogle be-redskaber kan tilbyde skoleeleverne øvelser i røgdykning, uddeling af pla-stikhjelme til børnene, eksplosion af gryder, rollespil og besøg af kendis-ser. Andre beredskaber nøjes med simplere midler som en røgmaskine og en megafon. Børnene er glade for besøget uanset opsætningen. Vigtigst af alt lærer de, hvordan de undgår brand, og hvad de bør gøre, hvis uheldet opstår. Typisk er børnene på skolen allerede godt klædt på, når brandvæsenet kommer på besøg i uge 40. På mange skoler har eleverne på alle klassetrin arbejdet med emnet brand og kan derfor stille relevante spørgsmål, som rækker udover skolelærerens kendskab til området. Børnene har derfor forberedt sig grundigt på brandvæsenets besøg, så vær’ indstillet på spørgsmål som fx ”hvad gør man, hvis der opstår brand på månen?” ú

Bag .kampagneugen .”Børn, .Brand .og .Sik-kerhed” .står .et .samarbejde .mellem .Be-redskabsstyrelsen, .Sikkerhedsstyrelsen, .Rigshospitalets .Klinik .for .Plastikkirurgi .og .Brandsårsbehandling, .Dansk .Brand- .og .sikringsteknisk .Institut .samt .Foreningen .af .Kommunale .Beredskabschefer . .Gruppen .udgiver .undervisningsmaterialet .Dit .Brand-blad .(0 . .- .1 . .klasse), .som .i .år .er .bestilt .og .udsendt .i .over .60 .000 .eksemplarer .til .skoler .landet .over . .Til .brug .på .skolerne .udsender .Beredskabsstyrelsen .også .”Ild .en .farlig .ven” .og .”Evakuering .af .skoler” . .

Hele uge 40 arbejder skoler rundt i landet med emnet brand. Klasselærere og rednings-beredskaber sørger i fællesskab for, at ele-verne ved, hvordan de undgår brand, og hvad de bør gøre, hvis de opdager en.

Forebyggelse med simple virkemidler

Beredskab1�

Beredskab1�

Uddannelse

beredskabet uddanner hjemmeværnsfolkBeredskabsfrivillige og brandfolk ved Brand & Redning, Skanderborg har i løbet af 2006 uddannet tre hold hjemmeværnsfolk fra det lokale politikompagni i grundlæggende brandslukning.

Anders .Enggaard, .beredskabsinspektør, .Skanderborg

Det er jo altid dejligt at arbejde med frivil-lige, som er topmotiverede på at uddanne sig og deltage i øvelsesaktivitet. Sådan har det også været ved uddannelsen af hjemmeværnsfolket. Vi har i Skanderborg hvert år et tæt samarbejde med de frivil-lige i Politikompagniet, når vi har festival i byen. Så vi kender hinanden godt og har stor respekt for hinandens arbejde og engagement.Brandkurserne har vi kørt på Brandsta-tionen som weekendkurser, hvor vi er startet fredag aften med forbrændings- og slukningsteori. Om lørdagen har vi kørt brandpraktik over middag, mens formid-dagen har stået i førstehjælpens tegn. Søndagen har været brugt på første-hjælpspraktik og førstehjælpsøvelser. Vi har nemlig i uddannelsen lagt stor vægt på førstehjælpsdelen, som også i de officielle lektionsplaner fylder meget. Faktisk har vi i brandkurset indbygget et 12-timers grundkursus i førstehjælp, så alle kursisterne efterfølgende kunne gå hjem med et kompetencegivende første-

hjælpsbevis. Selvom alle hjemmeværns-folkene på et tidspunkt har gennemgået en betydelig førstehjælpsuddannelse, er det vores indtryk, at flere af kursisterne fik løftet deres kompetenceniveau ved, at vi rettede fokus på førstehjælpsdelen i det valgte omfang. Brandmæssigt satte vi i uddannelsen turbo på det slukningsteo-retiske og brugen af små slukningsmidler, mens vi koncentrerede praktikken omkring grundlæggende slangemateriel og stråle-rørsbetjening.

Ekstra .ressourceDet er vores opfattelse, at hjemmeværns-folkenes praktiske deltagelse i sluknings-indsatser ved store, mandskabskrævende indsatser langt hen ad vejen vil være som strålerørsførere i efterslukningsfasen af en ugelang skovbrand. Faktisk er det min egen erfaring fra flere indsatser ved større plantagebrande i det vestjyske på et tidligt tidspunkt i min brandmandskar-riere, at soldaterne sagtens kan finde ud af et betjene branddaskere og brand-slanger, uden mere end 2 – 3 minutters instruktion af en kompetent og præcist formuleret brandmand. Ligeledes skal der

næppe mange minutters instruktion til, før en god soldat og hjemmeværnsmand kan betjene beredskabets opsamlingsmateriel og skovle svær olie op i strandkanten ved et tankskibsforlis.

Samarbejde .i .totalforsvaret .styrkesDerfor tror jeg også, at den grundlæg-gende beredskabsuddannelse, som alle soldater og hjemmeværnsfolk fremadret-tet vil modtage, grundlæggende er mere

end rigelig til, at det samarbejde totalfor-svar med rette kan siges at være styrkes.Heldigvis vil det aldrig være spild af res-sourcer, at folk lærer og fornyer deres førstehjælpskompetencer. Det er da også på den baggrund, at jeg som kursusleder med god samvittighed kan sige, at vi med vores tilpassede kursusaktivitet har styr-ket det samarbejdende totalforsvar. ú

det er jo altid dejligt at arbejde med frivillige

Beredskab20

I forbindelse med at jeg har læst ind-lægget vedrørende RB-stævnet i Oden-se 8. – 10. september 2006 i bladet BEREDSKAB, er jeg både skuffet og glad.

Af .Niels .Chr . .Schollert, .disciplindommer .i .Kommunikation/AC

Skuffelsen kan deles op i to: en skuffelse over at der ikke er mere end to hold til kommunikationsdisciplinen ved dette stæv-ne. Det virker lidt tomt, når man efter de to hold har konkurreret, og der er gået ca. 30 minutter fra starten til denne disciplin er slut, og man så tænker på, hvor meget arbejde der er lagt i at forberede disciplinen.Hvorfor der ikke er flere hold i KOMM/AC, kan skyldes, at der ikke i både det sidste indlæg samt tidligere er skrevet noget om, hvad denne disciplin går ud på, men bliver ”glemt”. Her kommer så den anden del af skuffelsen ind, for når man læser indlægget i det sidste blad, er det som om denne disciplin ”bare” er noget, der er der, og som man ikke behøver at spilde så meget krudt på.

Kun .to .hold .deltogDe to hold der deltog i år, Maribo og Herning, udtrykte deres til-fredshed med at denne disciplin ikke er sværere, end at alle kan deltage, hvis man bare træner lidt. Det eneste der kræves af mandskabet er, at de enkelte deltagere kan tale, læse og skrive dansk, resten kommer helt af sig selv. Jeg er overbevist om, at de to nævnte byers frivillige er villige til at give oplysninger om disciplinen videre til interesserede byer.Ser man på de fire foregående RB-stævner, er antallet af delta-gende hold i kommunikationstjeneste gået støt nedad, og jeg tror på, at dette skyldes for dårlig information eller slet ingen, da jeg ved, at der er mange kommuner, der stadig har deres kommu-nikationstjeneste intakt.Glæden opstår, når man tænker på, at et hold som Herning nu har vundet 3 år i træk og dermed kunne få pokalen til ejendom, samt at Maribo tog handsken op, og udfordrede Herning. Dette syntes jeg er lidt af en præstation af begge hold. Fra dommer-teamet i denne disciplin skal der lyde endnu et tillykke med resultatet til begge hold.

Formålet .med .RB-stævnetNår man læser fakta om formålet med RB-stævner, hvor der står: ”RB-stævnerne har til formål at samle frivillige fra hele landet til deltagelse i redningsberedskabets relevante discipliner under venskabelige former, for herved at fremme interessen for og sammenholdet om redningsberedskabet i Danmark”, kan man godt få en lidt flov smag i munden, når man ser et større antal frivillige, der ”bare” kommer til stævnet for at være publikum og deltage i stævnefesten.

Havde det ikke været på sin plads at man kun kom for at deltage i én eller flere discipliner, hvor konkurrencen kunne være en indgangsvinkel til at knytte nye venskaber. Jeg kan oplyse om, at det var det, der var tanken, da stævnerne startede. Jeg var selv med til at lave det første stævne i Korsør for ca. 30 år siden.

Stævnets .fremtidSlutteligt vil jeg råde dem, der har ansvaret for RB-stævnerne fremover, at der ikke ved de næste stævner ændres væsentligt på opgaverne i de enkelte discipliner. De store ændringer samt den kendsgerning, at der er små kommuner, der gerne vil del-tage, men ikke har det materiel til rådighed, der kræves til træ-ningen før stævner, gør, at deltagerantallet generelt går nedad. Et forslag til at kunne fremme interessen for RB-stævnerne kunne være, at man på landsrådsmødet lige før et stævne kunne lave en udstilling, hvor alle discipliner var repræsenteret, og hvor man kunne få en snak med de enkelte disciplindommere, om hvad den enkelte disciplin indeholder, og hvilken træning der er nødvendig. Det kan godt være, at de ”gamle” pakninger ikke er tidssvaren-de, men de kan dog stadig bruges, og den med, at det vil skaffe nye frivillige, hvis man bruger noget moderne materiel, tror jeg ikke på. F.eks. skal deltagere i branddisciplinen have en uddan-nelse som røgdykkere, men mange kommuner vil ikke ofre denne uddannelse på de frivillige, da den er dyr og kræver vedligehol-delse.Kendsgerningen er, at det er tiden, vi lever i, der gør, at der ikke er den store tilgang af frivillige til beredskabet. De frivillige, som man gerne vil have fat i, har nok at se til i forvejen. Derfor er det en nødvendighed, at de ”gamle” frivillige bliver taget alvorligt, og ikke bare er noget, der er der i de enkelte kommuner. ú

Debat

Skuffelse og glæde!

Ginge-Kerr

Ginge-Kerr DanmarkHART XL® Aspirationssystem

• Den eneste på markedet der ikke kræver partikelfiltre

• Ca. 1000 gange mere følsom end konventionelle detektorer

• Ingen rekalibrering i detektorens levetid

• Minimerer blinde alarmer • Kombineret med brandslukningssystemer fås en hurtig og

effektiv detektering og brandslukning

Ginge-Kerr Danmark A/S( 36 77 11 31 - Øst • ( 76 22 30 31 - Vest* ginge@ginge-kerr.dk • www.ginge-kerr.dk

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

Det er slut med navnetSurvival Training CenterEsbjerg og starten påendnu flere kompetencer,under navnet Falck Nutec.

Falck Nutec er et afEuropas mest avanceredeuddannelsescentre inden-for rednings- og sikker-hedskurser til off-shore,den maritime sektor, fly-selskaber, den kemiskeindustri og Forsvaret.

Samtidig tilbydes modernekursus-, konference- oghotelfaciliteter. Ring og få tilsendt mere om, hvor-dan du kan få tilført videnog evne til at redde liv og værdier.

SURVIVAL skifter navn til Falck Nutec

Beredskab20

regIon IIHadsund .KredsDe frivillige i Hadsund beredskab var ude i ind-sats onsdag den 1. november. Vicekredsleder Bent Sørensen blev ringet op af den vagthaven-de Erling Jensen ca. kl. 19.00. Vi fik indkaldt 5 frivillige, så vi i alt var 7 frivillige, der tog ned på Strandvejen i Hadsund. På grund af den høje vandstand i Mariager Fjord stod næsten hele Strandvejen under vand. Vi havde pakket vores bus med 5 skovle, masser af snor og 2.000 sandsække, men gudskelov blev der langtfra brug for alle sækkene. En af mine frivillige havde sin egen pumpe med, og han var rundt i nogle af husene og hjalp med at pumpe vand ud. I alt blev der brugt 16 mandetimer.

Elin Aasted

Kredsleder ú

Herning .KredsEfter en vellykket deltagelse til RB-stævnet i Odense er uddannelsen igen i gang ca. hver fjortende dag i alle tjenestegrene. Også arbejdet i kredsledelsen er i fuld gang oven på sommerpausen.

PR .i .lokale .uge- .og .dagbladVi har i år målrettet arbejdet på at komme i de uge- og dagblade, som dækker Ny Herning Kommune, der kommer til at bestå af de nuværendde Aulum/Haderup, Trehøje, Åskov og Herning Kommuner. Når vi synes, vi har en god PR historie om de frivilliges arbejde ved DGI stævne, øvelser, RB-stævnet m.m. skiver vi til bladene. Og i mange tilfælde kommer historien i nogle af bladene.

Samarbejde .med .Herning .BibliotekVi har lavet aftale med Herning Bibliotek, hvor

vi har fået en fast plads til en lokal brochure, som vi har lavet om at være frivillig ved bered-skabet i Herning.

Øvelse .i .VildbjergFrivillige fra Herning Kommunale Beredskab blev alarmeret til assistance til Falck ved en gårdbrand ved Vildbjerg den 5. oktober kl. 17. Det viste sig dog, at det var en øvelse, man var tilkaldt til. Samarbejdet mellem beredskaberne, som skal samles i Ny Herning Kommune, skulle afprøves, denne her under ledelse af Trehøje Aulum Haderup Brandvæsen.

Henning Skallebæk ú

Århus .Kreds .- .NekrologMartha Birkegård er død, 59 år. Den 11. oktober 2006 stoppede kampen mod sygdommen.Martha blev indlagt på sygehuset lige efter påske i år med, hvad hun troede, var en ondartet lungebe-tændelse, og vi ventede i kredsen,

at Martha ville vende tilbage, når sygdommen var overstået; men undersøgelser først på som-meren viste, at den lungebetændelse, man ikke kunne få bugt med, var lungekræft. Selv om hun vidste, at det var alvorligt, kæmpede hun med sin sædvanlige stædighed videre. Da den strålebehandling, som hun håbede ville sætte sygdommen i bero, begyndte, måtte hun på sygehuset igen. Det kneb med at trække vejret, der støtte en lungeinfektion til, og en onsdag i oktober sov Martha stille ind.Martha startede i Politiets Beredskabsordens-

korps i 1986 og kom hurtigt med i Beredskabs-forbundet og valgt ind i kredsledelsen i Århus Kredsen. Martha blev i 1991 udpeget som vicekredsleder og startede med stor omhu et arbejde med kredsens førstehjælpskurser. Selv om Martha ikke selv var førstehjælpsinstruktør, er der mange, som kan takke hende for, at de har lært førstehjælp og elementær brandbe-kæmpelse.Andre fik øje på det store arbejde, som Martha ydede for Beredskabsforbundet, og den omhu hun lagde i arbejdet, hvilket medførte, at hun i en 2-årig periode fungerede som vicelandschef. Men med det arbejde hun gerne ville lægge i funktionen, fandt hun det svært at forene det med det daglige arbejde ved en medici-nalgrossist, så efter 2 år valgte hun igen at stoppe som vicelandschef, og vi fik igen i Århus Kredsen mulighed for at trække på Martha som kredsens kursusansvarlige.For sit store arbejde for Beredskabsforbundet modtog Martha Birkegaard forbundets hæders-tegn i 2000.Ære være mindet om Martha Birkegaard.

Hans E. Krog Andersen

Kredsleder ú

regIon syddanmarkEfteråret 2006 vil nok blive husket for sin milde og flotte oktober måned, men så er november klar til at fortælle os, hvad efteråret også kan være.Den mørke og kolde periode er nu en realitet. Det er også den periode, hvor der mange ar-rangementer og mange uddannelser i Bered-skabsforbundet.Kredsene arbejder med informationer af forskellig art, nogle skal hverve til de lokale

Beredskab21

Beredskabsforbundet

regIoner og kredse

regIoner og kredseberedskaber, andre skal have de interne forhold på plads i forhold til dels kommune- og kredssammenlægninger.Alle skal gennem forhandlinger med indgåelse af samarbejdsaftaler.Ja, der er mange opgaver uanset kredsstør-relse.

Regionen har netop afsluttet runden i kom-munerne sammen med hjemmeværnet. Der resterer 3 kommuner, som først kunne være med næste år. Det har været en positiv oplevelse, at deltage i møderne. Hjemmevær-net og Beredskabsforbundet har lært meget om og af hinanden. De lokale politikere og beredskabschefer har lyttet interesseret til os. Alle har været åbne over for de opgaver, som Beredskabsforbundet kan assistere med. Så ja, jeg ser optimistisk på det fremtidige arbejde i de nye kommuner/kredse.

I regionen har vi et julemøde den 9. december, som er et kombineret regionsmøde og julear-rangement, og dernæst har vi fastlagt nytårs-parolen til lørdag den 13. januar. Esbjerg-kred-sen står for det praktiske i arrangementet.Regionsårsmødet er berammet til den 3. marts i Middelfart.

I løbet af perioden bliver der sat 25 hjertestar-tere op i Region Syddanmarks område. Det er mange, og det forpligter såvel region som kredse. Der skal meldes mange kurser på nu.Så opfordringen er helt klar – lav en plan for en stribe kurser i hver kreds og få dem meldt på hjemmesiden. Dette alene gør det ikke, der skal også presseomtale og annoncering til.Landskontoret har reproklare presseomtaler og annoncer

Projekt Ældresikkerhed er klar. Alle kredse kan nu indlemme denne opgave. Den er lige til at gå til, idet der foreligger en brugermanual.

Alle ønskes en god arbejdssæson med de mange opgaver, der ligger foran os. - Og alle ønskes samtidigt en glædelig jul samt et godt nytår.

Else Højsager

Regionsleder ú

Fanø .KredsDet er længe siden, vi har haft så god tid til at forberede en kommende storm. Normalt er det noget, som bare kommer brasende, og så kan/skal vi gøre noget ved det (hvis vi kan nå det). Men allerede i januar måned havde vi planlagt i vores program, at vi skulle have mødeaften tirsdag d. 24. oktober, og emnet var: Stormflodsaften. Ingen kunne jo vide, at

det var så tæt på en storm, da plan-lægningen var i gang med årets aktiviteter. Denne tirsdag gennemgik vi stormflodsplanen, og hvordan en indsats skulle ”køres”, hvis der skulle ske noget og specielt med den varsling, som vi havde fået til d. 27. oktober, hvor der var varslet storm af DMI. Vi havde gennemgang af procedurer, lister, radioer m.v. Derudover var vi ude at repetere lukning af en vejspærring (bom), hvis der skulle blive brug for at lukke af til havnen, hvis der står vand på kørebanen. Så denne aften var en god aften til at forbe-rede sig til d. 27. oktober.

Markeringøvelse .i .VamdrupTorsdag den 12. oktober 2006 var der storalarm på H. Daugaard A/S’ s lagerhotel i Vamdrup. H. Daugaard A/S er en virksomhed, der opbevarer og videreformidler farlige kemi-

kalier. Brandvæsener fra Vamdrup, Fredericia, Stepping og det frivillige beredskab fra Kolding deltog i øvelsen sammen med politi, akutlæ-ger m.m. I alt 90 personer, som alle efter en veloverstået øvelse skulle forplejes med en gang røde pølser m/ tilbehør. Denne opgave tog 2 personer fra IKV/FPL gruppen i Kolding sig af. Øvelsen var tilrettelagt af frivillige fra BRST i samarbejde med H. Daugaard A/S.

Irene B. Christensen

Informationsassistent ú

Kolding .KredsI forbindelse med branden i en meget stor skrotbunke på havnen i Kolding mandag d. 9. oktober blev frivillige fra Beredskabsfor-bundet i Kolding indkaldt ca. kl. 19.00 til at bistå med indkvartering på Ålykkeskolen af de evakuerede personer, der ikke havde mulighed for at komme hjem pga. afspær-ringer og den kraftige røg. Samtidig var der et forplejningshold, der sørgede for kaffe og mad, hvis der ville være brug for noget spiseligt. 4 personer sørgede for at ca. 15 personer blev indkvarteret, og 3 personer sørgede for den fornødne forplejning. De evakuerede personer kunne dog komme tilbage til deres hjem sent mandag aften, men endnu en gang viser det, at de frivillige er en nødvendighed

Svendborg .KredsAktiv Sommer i SvendborgWeekenden den 12 og 13. august var meget aktiv for Svendborg. I forbindelse med Svend-borg Festuge skulle der afholdes en koncert på det gamle skibsværft, og de kunne ikke selv levere det personel, der skulle bruges som sikkerhedspersonale i tilfælde af, at dokken skulle rømmes. Derfor blev BF-Svend-borg aktiveret i løbet af få timer for at stille med personel til at løse opgaven, som også indbefattede brandvagt og førstehjælp. Men allerede inden koncerten skulle gå i gang, blev personel aktiveret for at køre over i dokken for at pumpe vand ud af den, da regnvand og hav-vand var begyndt at fylde den. Det lykkes dem at få styr på det, så koncerten kunne afvikles, også uden brug af de mange der var indkaldt. Alle var glade for, at de kunne nå at komme hjem for at få et par timers søvn, inden de skulle møde næste dag på Tåsinge.En af de årligt tilbagevendende aktiviteter i Svendborg er at stille personel til ”Tåsinge Rundt på 2 hjul”. Og igen viste vejret sig fra den gode side: alle aktive 28 personer kunne indtage deres morgenkaffe i Danmarks smukkeste omgivelser ved Valdemars Slot. De 3.500 cyklister skulle have deres startkort kontrolleret inden start på de henholdsvis 20 og 40 km. Personel var fordelt på de mange kontrolposter for at hjælpe de mange cyklister, dersom der skulle opstå behov for første-hjælp.BF-Svendborg leverede også generator ude på rastepladserne, så de kunne købe kolde vand og is. Dagen sluttede med kun én person, der havde fået et bistik, så missionen fuldført. Tak til alle der var med til at hjælpe den dag. Samarbejde .på .tværs .af .grænserKredsledelsen har gennem de sidste 6 må-neder arbejdet med planerne om et nærmere samarbejde med Hærhjemmeværns Distrikt Sydfyn. Som alle ved, er det bestemt fra ministeriet, at HJV og BF skal indgå i et sam-arbejde med fælles hvervning og information. Det samarbejde er vi meget langt fremme med i Svendborg. Ved BF-Svendborgs nytårsparole havde vi inviteret chefen for distriktet til at deltage, og fortælle lidt om deres arbejde. Arrangementet blev til, da de ud fra den nye bestemmelse indkaldt kredslederen fra distriktsområdet for at finde ud af, om vi kunne begynde et samarbejde. Svendborg har sagt ja til dette samarbejde, og BF-Svendborg har besøgt Hjemmeværnet på Sydfyn for at se, hvad de kunne tilbyde. Det var et meget positiv besøg, og alle var enige om, at vi skulle mødes til et møde efter sommerferien for at planlægge et nærmere samarbejde. Kredsledelsen har udpeget 3 personer til at

Beredskab22

Beredskabsforbundet

udarbejde planer for det kommende samar-bejde. De første møder med HJV er overstået, når I læser dette indlæg. Det første møde med næstkommanderende ved Hærhjemme-værns Distriktet var meget positiv, og vi blev enige om at deltage i fælles aktiviteter, hvor BF kunne hjælpe Hjemmeværnet. Og skulle vi få brug for at skulle løfte en større transport-opgave, kan vi låne køretøjer af HJV. Kredsle-deren har deltaget i chefmøde for distriktet for at invitere alle interesserede fra HJV til at besøge BF-Svendborg den 24. okt. Lørdag den 7. okt. kunne alle møde HJV og BF-Svendborg på en fælles infoudstilling i forbindelse med, at HJV havde deres årlige øvelse i området. Vi vil bruge tiden frem til 2007 på at lære hinan-den bedre at kende, og vi regner med at kunne lave en samvirkeaftale i starten af 2007.

regIon storkøbenhavnKreds .FrederiksbergOperation .OstemadderForeningen Norden, afholdt lørdag den 7. oktober Repræsentantskabsmøde i Frederiks-berg Rådhushal. Kredsen havde fornøjelsen at fremstille og servere 300 ostemadder, som deltagerne nød til deres morgenkaffe/te. HjertestarterkursusLandskontoret har i samarbejde med TrygFonden startet en kampagne for brug af hjertestarter. I den forbindelse har kredsen

tilrettelagt 2 kurser, det er onsdag iuge 46 & 48 i kommandocentralen på Frede-riksberg Rådhus.Der bliver også afholdt kurser i de første 4 måneder af 2007, men datoerne herfor er pt. ikke fastlagt. Yderligere oplysninger vedr. kurserne kan fås påwww.brughjertestarter.dk.

regIon hovedstadenRegion .Hovedstaden .klarFredag den 3. november 2006 afholdt Be-redskabsforbundet, Region Hovedstaden stif-tende årsmøde. De tre regioner fra Bornholm, København og den nordlige del af Region VI blev slået sammen til en region, der skal virke fra 1. januar 2007.Forud for det stiftende årsmøde har der ligget en del arbejde i at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er tre meget forskellige kulturer, der nu skal samles i en region. En region, hvor der fortsat skal være plads til forskelligheder, men hvor der også skal findes nye samarbejdsformer.Landschef Bent Mortensen udpegede nuvæ-rende regionsleder fra Region VI, Carsten Lind Olsen til ny regionsleder for Region Hovedsta-den. Samtidig udpegede Bent Mortensen de to nuværende regionsledere fra København og Bornholm, Kirsten Nielsen og Hanne Buchholdt til nye viceregionsledere. Endelig udpegede Bent Mortensen Carsten W. Larsen fra Bornholm og Niels Ahrends fra København som de sidste to viceregionsledere, således at Region Hovedstaden har i alt fire viceregi-onsledere.De tre ”gamle” regioner vil senere mødes for at afslutte deres arbejde, men fra 1. januar 2007 er den nye regionsledelse klar til at tage fat på opgaven! Du kan finde meget mere om den nye Region Hovedstaden på hjemmesiden www.bfrh.dk, som vil være ”på gaden” senest 1. januar 2007.

Søren Brandt

Informationsassistent ú

Invitation .til .nytårsgudstjeneste .i .Holmens .KirkeDet vil glæde Beredskabsforbundet Region Hovedstaden at se dig og din ledsager til nyt-årsgudstjeneste tirsdag den 09. januar 2007 kl. 19.00 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 2, 1160 København K.Gudstjeneste ved Holmens Provst Ejgil Bank OlesenEndvidere medvirker Holmens Kirkens kor.Efter nytårsgudstjenesten vil der være en forfriskning i kirkens sideskibe inden aftenens hovedtaler: Forsvarsminister Søren GadeUniformeret personel anlægger store dekora-tioner.

Carsten Lind Olsen

Regionsleder ú

lej en seng I frøslevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-skabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen - for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 275 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Beredskab2�

Beredskabsforbundet

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

Ændringer vedr. abonnementetring venligst 3524 0000

Maskinel MagasinpostID-nr. 42102