Betænkning fra serviceuddannelsesudvalget

Betænkning fraserviceuddannelsesudvalget

Betænkning nr. 13131996

Serviceuddannelse

Serviceuddannelse

Betænkning fra serviceuddannelsesudvalget

Betænkning nr. 1313

Udgivet af Undervisningsministeriet, 1996

ISBN 87-603-0794-3Omslag: Peter Bysted Design

Pris: 60 kr.

Bestilles (UVM 7-130) hos Undervisningsministerietsforlag, Frederiksholms Kanal 25 F, 1220 KøbenhavnK. Tlf. 3392 5220. Fax 3392 5219.

1. Indledning 5

2. Sammenfatning 10

3. Hvad er service? 14

3.1. Erhvervskategorisering 14

3.2. Servicebegrebet 15

3.3. Kendetegn ved service 17

4. Kortlægning af antallet af korttidsuddannede in-den for serviceområdet 4

5. Kortlægning af uddannelsesbehov for service-området 235.1. Generelt om betydningen af uddannelses for

arbejdskraften 23

5.2. Behovet for uddannelse inden for service-området 26

5.2.1. Udviklingen inden for service-området 26

5.2.2. Beskæftigelses- og uddannelsesforhold iserviceerhvervene 28

5.2.3.Teknologiens betydning for service-beskæftigelse 30

5.2.4 .Kvalifikationskrav til ansatte i service-virksomheder 30

5.3. Samlet vurdering af behovet for uddannelseinden for serviceområdet 31

6. Funktionsprofiler for servicearbejde 33

6.1. Fællestræk ved funktionsprofilerne 36

7. Udvalgets indstilling 39

Indhold

3

7.1. Serviceuddannelse inden for hotel- og restaurantbranchen 39

8.

9.

7.1.1. Beskrivelse af en serviceuddannelse inden for hotel- og restaurant-branchen 39

7.2. Serviceuddannelse inden for den samlede servicesektor 40

7.2.1. Beskrivelse af en bred serviseassistentuddannelse 41

Kilde- og litteraturliste 49

Bilag 51

1. Beskæftigede (RAS) ultimo 1992 fordelt på uddan-nelse og branche, Undervisningsministeriets datakontor 1995 52

2. Skitse til indhold i en ny serviceassistent-uddannelse 57

3. Erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om uddannelse på nedsat tid m.v. 62

4

1. Indledning

Regeringens målsætning om at skaffe uddannelse til alleforudsætter, at der er tilstækkeligt med attraktive uddan-nelsestilbud.

Et særligt indsatsområde i Undervisningsministerens re-degørelse om uddannelse til alle er at etablere nye uddan-nelser til vækstområder, der ikke er tilstrækkeligtuddannelsesdækket.

I henhold til formålsparagraffen i erhvervsuddannelses-loven skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges så-ledes, at det i videst muligt omfang er egnet til at motivereunge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker enerhvervsuddannelse, far reelle muligheder herfor og for atvælge inden for en større flerhed af uddannelser. Ligeledesskal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges således,at det er egnet til at imødekomme arbejdsmarkedes behovfor erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderetunder hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæs-sige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur,arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og tek-nologi.

Der eksisterer allerede en række erhvervsuddannelser,som indeholder serviceelementer. Imidlertid benyttermange virksomheder inden for serviceområdet ikke deeksisterende uddannelsestilbud, hvorfor det er relevant atoverveje, om viften af uddannelsesmuligheder bør sup-pleres inden for området.

For at give såvel unge som voksne tilbud om en kompe-tencegivende erhvervsuddannelse inden for serviceområdetsamtidig med at områdets behov for erhvervsfaglige oggenerelle kvalifikationer imødekommes, nedsatte Under-visningsministeren et udvalg, hvis opgave var at foreslå en

5

Udvalget fik følgende kommissorium :„I UTA redegørelsens indsatsområde „Nye uddannel-ser til vækstområder" fremhæves det, at „nyebeskæftigelsesområder, ny teknologi, ændret arbejds-tilrettelæggelse rn.v. gør det nødvendigt løbende attilpasse udbuddet af erhvervsrettede uddannelser".

Både den private og den offentlige servicesektor frem-hæves af mange som områder, der fremover vil få enmeget central rolle i dansk erhvervsliv som vækstom-råder såvel på det beskæftigelsesmæssige som detøkonomiske område.

Serviceområdet er et heterogent område, men der kanidentificeres nogle grundlæggende fælles vilkår forserviceproduktion. Service er ikke noget nyt. Detindgår idag i en række uddannelser som elementer vedsiden af forskellige kerneydelser. Udviklingen skaberimidlertid behov for én eller flere uddannelser, hvorservice danner rygraden i uddannelsen og giver med-arbejdere personlige og brede arbejdsmæssige forud-sætninger for at indgå i service-teams, hvor tværfaglig-hed, samarbejde og fleksibilitet er vigtige kvalifikatio-ner.

Undervisningsministeren har på den baggrund be-sluttet at nedsætte et bredt sammensat ad hoc udvalgi henhold til §37 stk. 2 i erhvervsuddannelsesloven.

Udvalget har til opgave at foretage tværgående analy-ser af kvalifikations- og uddannelsesbehovet inden forden del af serviceområdet, som omhandler turisme-fritids- samt det private og offentlige serviceområde.

Analyserne bør tage udgangspunkt i, at mange nyejobs på serviceområdet vil opstå i grænseflader mellemflere forskellige brancher og på tværs af den private ogoffentlige sektor.

eller flere brede og fleksible uddannelser på tværs afbrancher og sektorer inden for serviceområdet.

6

Forslaget skal - jf. bekendtgørelse om erhvervsuddan-nelser § 2 stk. 1 - bl.a. indeholde

• angivelse af ét eller flere faglige udvalg,

• angivelse af om den (de) foreslåede uddannelse(r) helteller delvist afløser eksisterende uddannelser,

• oplysning om afgrænsning til andre uddannelser,

• oplysning om forventede praktikplads - og beskæf-tigelses muligheder, oplysning om forventet årlig til

gang og• oplysning om eventuel foreliggende analyser og prog-

noser vedrørende kvalifikationsbehovet.

Ad hoc udvalget afgiver en indstilling til ministerenherom.

Udvalgets indstilling afleveres til ministeren inden ud-gangen af februar 1996."

7

af analysen skal udvalget stille forslag tilPå baggrund

én eller Here brede og fleksible servicerettede ung-doms- og voksenuddannelser (iht. § 2 stk. 1 i bekendt-gørelse om erhvervsuddannelser), på tværs af brancherog sektorer inden for serviceområdet.

Som formand beskikkedes direktør Svend Jakobsen.

Udvalget fik iøvrigt følgende sammensætning

Medlemmer

Konsulent Andy AndresenLandsorganisationen i Danmark

Uddannelsessekretær Harald BørstingSpecialarbejderforbundet i Danmark

Afløst pr. 1. december 1995 afUddannelsessekretær Poul HansenSpecialarbejderforbundet i Danmark

Uddannelsessekretær Lone KnudsenKvindeligt Arbejderforbund

Forretningsfører Ole Mørch ThorHandels- og KontorfunktionærernesForbund i Danmark

Forbundssekretær Lisa Dahl ChristensenForbundet af Offendige Ansatte

Gruppeformand Birgit PetersenRestaurations- og BryggeriarbejderForbundet

Uddannelseskonsulent Hanne SchouDansk Arbejdsgiverforening

Chefkonsulent Annette KaalundDansk Handel & Service

Afdelingschef Mogens FindalenArbejdsgiverforeningen for Handel,Transport og Service

Uddannelseschef Hans SandagerHotel-Restaurant og FritidserhvervenesArbejdsgiverforening

Fuldmægtig Turid EikelandKommunernes Landsforening

Kontorchef Helge Mørch JensenAmtsrådsforeningen

Turistchef Jørn Grønkjær JensenFormand for Foreningen for DanskeTuristchefer

Kontorchef Peter PlougmannDansk Teknologisk Institut

Kontorchef Roland ØsterlundUndervisningsministeriet,erhvervsskoleafdelingen

Udpeget af

Landsorganisationen i Danmark







Dansk Arbejdsgiverforening




Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen

Undervisningsministeren

Undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

8

Suppleanter

Uddannelseskonsulent Kirsten JungeKvindeligt Arbejderforbund

Sekretær Jørgen Ole LarsenHandels- og KontorfunktionærernesForbund i Danmark

Uddannelseskonsulent John SteffensenDansk Arbejdsgiverforening

Kontorchef Svend BergDansk handel & Service

Kontorchef Birgitte SlotArbejdsgiverforeningen for Handel,Transport og Service

Uddannelseskonsulent Hellen KarnovHotel-Restaurant og FritidserhvervenesArbejdsgiverforening

Kontorchef Bjarne Kaspersen HansenKommunernes Landsforneing

Fuldmægtig Pia FærchAmtsrådsforeningen

Afløst pr. 18. december 1995 afFuldmægtig Carina SvendsenAmtsrådsforeningen

Udpeget af







Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen

Amtsrådsforeningen

Sekretariat fra Undervisningsministeriet

Undervisningsinspektør Birgit Gotenborg

Fuldmægtig Lis Grønnegård Rasmussen

Fagkonsulent Ulla Bødker

Kontorfuldmægtig Kirsten Meerson

Udvalget har holdt 6 møder.

Udvalget afgiver hermed denne betænkning til undervis-ningsministeren som resultat af udvalgets arbejde.

9

2. Sammenfatning

Udvalget om nye uddannelser inden for serviceområdethar faet til opgave at analysere kvalifikations- og uddan-nelsesbehovet på tværs af turisme-, fritids- og det privateog offentlige serviceområde, og på den baggrund stilleforslag til en eller flere brede og fleksible erhvervsuddan-nelser.

Der er generelle forventninger i Danmark om, at det erinden for den samlede servicesektor, at de størstebeskæftigelsesmæssige og økonomiske ændringer vil findested. Samtidig ses en tendens til branche- og arbejds-funktionsglidning inden for serviceområdet, som medfø-rer, at service i stigende grad udføres i alle brancher ogsektorer.

Udvalget har foretaget en undersøgelse af beskæftigelses-og uddannelsesforhold inden for det samlede turisme-,fritids- og det private og offentlige serviceområde. Denviser, at mere end 100.000 personer er beskæftiget indenfor området uden erhvervskompetencegivende uddan-nelse. Selv om andelen af ansatte i servicesektoren udenkompetencegivende uddannelse op gennem 1980ernehar været faldende, er den i 1991 godt 46% og dermedhøjere end gennemsnittet i alle sektorer tilsammen.

De beskæftigede inden for serviceerhvervene har en mar-kant løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end beskæfti-gede i andre erhverv. Relativt set har serviceerhverveneden største andel af løst tilknyttet eller marginaliseretarbejdskraft og dermed den mindste andel beskæftigedesom kernearbejdskraft.

Udvalget indstiller, at der inden for erhvervsuddannelses-loven etableres en bred grundlæggende serviceassistent-uddannelse, der på den ene side tiltrækker unge ogforbedrer ansattes muligheder for at fastholde tilknytnin-gen til arbejdsmarkedet, og på den anden side medvirkertil at kvalificere arbejdet i servicesektoren som helhed.

10

Udvalget indstiller endvidere, at der etableres en branche-rettet bred serviceuddannelse inden for hotel- ogrestaurantområdet, der dækker de serviceområder, sombranchen har stillet forslag om. Uddannelsen er fagligttæt relateret til branchens øvrige uddannelser, hvorvedder opnås en bedre uddannelsesdækning på området.

For begge uddannelsers vedkommende gælder, at defaglige udvalg på baggrund af serviceuddannelsesudvalgetsindstilling udarbejder det konkrete uddannelsesforslag,herunder mål, indhold samt meritmuligheder.

En ny bred serviceassistentuddannelseDet foreslås, at en ny bred serviceassistentuddannelsetilrettelægges som en 2 1/2 årig vekseluddannelse for bådeunge og voksne.

Udvalgets skitseforslag til serviceassistentuddannelsenpeger på 4 specialer som henholdsvis hjemmeservice-assistent, hospitalserviceassistent, fritidsserviceassistentogserviceassistent i virksomheder.

Repræsentanterne udpeget af Dansk Arbejdsgiverfore-ning vurderer, at situationen på det private hjemme-serviceområde er så usikker, at det foreslåede speciale somhjemmeserviceassistent ikke bør etableres på nuværendetidspunkt, jf. indstillingen, kapitel 7.

Formanden, repræsentanterne udpeget af Landsorganisa-tionen i Danmark, Kommunernes Landsforening, PeterPlougmann, Jørn Grønkjær Jensen og repræsentanten fraUndervisningsministeriet finder det risikabelt ikke atetablere uddannelsestilbud rettet mod hjemmeservice-området, idet der i løbet af fa år kan udvikle sig enbetydelig mangel på uddannet arbejdskraft på dette om-råde. I konsekvens heraf er der en betydelig risiko for, atdele af social- og sundhedssektoren vil blive tappet foruddannet arbejdskraft.

Målet med uddannelsen er, at serviceassistenten selvstæn-digt kan planlægge, tilrettelægge og udføre varierede,grundlæggende rengørings- og vedligeholdelsesopgaver,tilberednings- og betjeningsopgaver samt sikkerheds- ogkontrolopgaver, som tilgodeser miljø- og ressourcehensyn

11

samt almindelige behov for sundhed, trivsel og sikkerhedi private hjem og i private og offentlige virksomheder.Serviceassistenten skal være i stand til at arbejde individu-elt, i grupper og i teams afpasset den konkrete arbejdssi-tuation. Inden for hvert af uddannelsens 4 specialer skalserviceassistenten med effektivitet, fleksibillitet og kvali-tet udføre de særlige funktioner, som karakteriserer spe-cialet.

Målgruppen for de nye serviceuddannelser er unge ogvoksne, der idag og fremover ønsker at arbejde med bredeservicefunktioner i hjemmene, i fritidssektoren og i insti-tutioner og virksomheder. I betragtning af målgruppensstørrelse må et niveau på ca. 500 uddannelsesaftaler årligtanses for sandsynligt i begyndelsesfasen. Under forudsæt-ning af at den nuværende arbejdsstyrke inden for service-området uden uddannelse er på 100.000, og at dengennemsnitlige udskiftning af arbejdsstyrken er på 2-3 %om året, kan det på sigt forventes det, at det årlige antaluddannelsesaftaler stiger til 2000-3000. Hertil kommeret uddannelsesefterslæb, som giver behov for særligt til-rettelagt voksenerhvervsuddannelse.

Serviceassistentuddannelsen indgår i rækken af erhvervs-uddannelser, og bygger som sådan videre på et alminde-ligt grundskoleniveau. Uddannelsen forventes at kvalifi-cere til videre uddannelse inden for merkonom-uddannelserne, visse erhvervsakademiuddannelser, øko-noma- og køkkenlederuddannelsen og de mellemlangevideregående social- og sundhedsuddannelser.

Udvalget opfordrer endvidere til, at det faglige udvalg ogUndervisningsministeriet følger uddannelsen tæt i begyn-delsesfasen, og at der foretages en evaluering af uddannel-sen efter ca. 4 år.

Serviceuddannelse inden for hotel- ogrestaurantsbranchen.Hotel- og restaurantbranchens organisationer har overfor Undervisningsministeriet stillet forslag om etableringaf en serviceuddannelse med en varighed på 2 1/2 år.

12

Den foreslåede uddannelse er specifikt rettet mod bran-chens virksomheder og har væsentlige fælles indholdsele-menter med branchens øvrige uddannelser. På dennemåde sikres en høj grad af branchekendskab og fagligmobilitet.

Efter branchens skøn vil den årlige tilgang i begyndelses-fasen være ca. 500 uddannelsesaftaler stigende til på sigt1000-2000.

13

3. Hvad er service?

3.1. ErhvervskategoriseringIndustrisamfundets erhvervskategorisering har siden1930erne været baseret på Fischers (kilde 1, Fischer 1939)begreber om de primære-, sekundære- og tertiære er-hverv. Produktionssektorerne blev af Fischer inddelt i trebrede grupper med landbrug som det centrale primær-erhverv, industrien som det centrale sekundærerhverv ogtertiærerhvervene, som en samlebetegnelse for forskelligetjenesteydende erhverv.

Denne meget brede kategorisering er ikke i sig selvanvendelig for udvalgets analyse af kvalifikations- oguddannelsesbehovet inden for den del af serviceområdet,som omhandler turisme-, fritids- samt det private ogoffentlige serviceområde. Det er nødvendigt at fokusereyderligere på serviceerhvervenes forskellige områder.

Nedenstående kategorisering af serviceområderne er in-spireret af Erhvervsministeriets (kilde 2, ErhvervsfremmeStyrelsen, 1994) og Velfærdskommisionens (kilde 3,Erhvervsministeriet 1995) inddelinger af områderne. Disseer baseret på henholdsvis nationalregnskabsstatistikkenstertiære sektor samt FN's ISICinddeling.

14

Figur 1: Kategorisering af serviceområdet

Kategorisering af serviceydelser

Erhvervs- og Finansiel Service

- Advokater- Revisorer- Rådgivende ingeniører- Forsikrings- og pengeinstitutter- Realkreditinstitutioner- Pensionsselskaber

Kategoriseringen tager ikke stilling til, hvorvidt service-ydelsen er placeret i offentligt eller privat regi. Derimoder det ydelsens karakter, der er det centrale i denneinddeling af serviceområdet.

Uddannelse til en stor del af erhvervene i de 4 kategorieri figur 1 falder uden for dette udvalgs kommissorium.Flere af erhvervene har i forvejen tilbud om uddannelser,hvor service indgår som elementer ved siden af forskelligekerneydelser.

3.2. ServicebegrebetBegrebet service er vanskeligt at definere entydigt, mendet har med tjenester at gøre. Ifølge nudansk ordbogbetyder service „gratis tjeneste (især ydet af firma over fordets kunder), kundebetjening". Ifølge Lademanns leksi-kon betyder service „betjening af andre mennesker".

I dag findes der allerede mange jobs, der indeholder størreeller mindre elementer af service forstået som opgaver,hvortil der er knyttet direkte kunde/klient-kontakt. Og

15

Velfærdsservice

- Uddannelse- Sundhedsvæsen- Offentlig forvaltning og

administration- Andre sociale ydelser

Husholdnings- ogpersonlig service

- Vedligeholdelse ogboliger, biler og hushold-ningsmaskiner

- Hotel og Restauration- Forlystelser og kultur

(biografer, video, TV,selvstændige kunstnere,museer, teatre etc.)

- Billetbureauer- Turistbureauer- Turistaktiviteter- Rekreation og under-

holdning- Lønnet hus- og havearbejde- Træningscentre- Fotografer- Solarier- Vaskerier og renserier- Personlig pleje- Frisører- Skønhedssaloner- Børnepasning og lektiehjælp

Handel-, transport-udlejningsservice

- Detailhandel- Engroshandel- Post & tele- Persontransport- Biludlejning- Flyttevirksomhed- Budvirksomhed- Sygetransport- Boligudlejning- Videoudlejning- Udlejning af edb- og kontor-

maskiner- Vikarbureauer- Vagt- og sikkerhedsbureauer- Udbringning af mad til syge,

ældre og handicappede

det er ofte ved denne kontakt, at serviceydelsens kvalitetbliver målt.

Servicearbejde kan imidlertid ikke beskrives alene vedkvaliteten i forbindelse med den direkte kunde/klient-kontakt. Servicearbejdet har netop karakter af ofte at væreusynligt og komplekst.

I servicearbejdet kan der identificeres 3 delelementer. Etservicarbejde består således teoretisk set af serviceart, dvs.typen af arbejde, der skal udføres, af servicevolumen, dvs.omfang eller tid, der er til rådighed for udførelsen afarbejdet, og endelig servicekvalitet, dvs. den standard, derfastsættes for arbejdets udførelse.

De 3 elementer udgør tilsammen en helhed, som i praksisikke kan skilles ad. Ændres på et af elementerne i service-arbejdet, far det nødvendigvis indflydelse på mindst et afde andre elementer. En serviceydelse skal derfor udføresmed forståelse af samspillet mellem de 3 elementer.

Der vil på serviceområdet i praksis være behov for etdifferentieret udbud af serviceydelser tilpasset forskelligekundesegmenter og med forskellige priser. Da det oftedrejer sig om, at samme virksomhed skal imødekommeforskellige kunders behov, stilles der krav til service-medarbejdere om, at de kan levere ydelser gradueret efterden forventede kvalitet og pris. En serviceydelse skalsåledes udføres i forståelse af samspillet mellem service-opgavens art, volumen og kvalitet, for på den måde atsikre, at kunderne får den ydelse, de betaler for. Service-medarbejdere må have en sådan grad af forståelse afbegreberne kundetilpasning og kvalitetssikring, at de ipraksis bliver i stand til at handle i overensstemmelsehermed.

Behovet for køb/brug af serviceydelser afspejler i udpræ-get grad samfundsudviklingen, herunder ændringer ifamiliestruktur og livsformer. Kvindernes erhvervsfrekvensog institutionaliserings- og omsorgsgrad i forhold til børnog ældre er med til at bestemme vores behov for service.

På den ene side viser der sig en række behov direkte sombetalingsduelig efterspørgsel på privat servicearbejde.

16

Betalingsduelighed og individuelle preferencer er her detstyrende moment.

På den anden side søges en række behov tilfredsstilletgennem serviceydelser stillet til rådighed i offentligt regi.Her er der tale om politisk styrede mål og rammer forbehovstilfredsstillelsen.

Grænsefladerne mellem privat og offentlig service-efterspørgsel udvikler sig til stadighed. Det er derfor ikkemuligt entydigt at fastsætte efterspørgslen inden for de 2sektorer.

3.3. Kendetegn ved serviceServiceaktiviteter - tjenesteydelser inden for serviceerhverv-ene - beskrives ofte negativt som de aktiviteter, der ikkefremstiller eller bearbejder fysiske genstande. Resultatet afen serviceaktivitet er et serviceprodukt eller en tjeneste-ydelse. Begrebet service anvendes således såvel om aktivi-teten som om produktet.

Der er i disse år en markant tendens til branche- ogarbejdsfunktionsglidning inden for serviceområdet. Tra-ditionelle produktionsvirksomheder antager i stadig størreomfang karakter af også at være serviceproducerende, ogservicevirksomheder medtænker også produkter og mate-rielle varer. Der udføres i stigende grad servicearbejde ialle brancher og sektorer.

Serviceproduktion er således et meget heterogent om-råde, men der gælder dog en række grundlæggende vilkårfor serviceproduktion, som bl.a. er kendetegnet ved:

• Service er immateriel

• Produktion og salg sker samtidig

• Service er personbåren

• Service produceres typisk på stedet

• Kvaliteten kan være vanskelig at checke på forhånd

Service er bl.a. karakteriseret ved:• At service i stigende grad udføres i alle brancher ogsektorer

17

• At mobilitet og jobskifte er naturlige dele af servicearbejdet

• At servicearbejdet udføres under forskellige ledelsesfor-mer og forskellige arbejdsorganisatoriske vilkår for denenkelte medarbejder

• At arbejde med service kræver bevægelighed og flexibilitet,idet arbejdet ofte udføres som deltids- og/eller sæsonar-bejde, undertiden også med forskudte eller skæve ar-bejdstider og i kombination mellem 2 eller flere arbejds-steder.

Virksomhedsstrukturen inden for serviceområdet er ge-nerelt under udvikling. I dag er det vanskeligt at skelneegentlige servicevirksomheder fra traditionelle produkti-onsvirksomheder, som tidligere hovedsageligt konkurre-rede på selve produktet. Kunder ønsker idag tilpassedeydelser - og „just in time". Service er i den forbindelseblevet en vigtig konkurrenceparameter i de fleste typervirksomheder.

Der vil sandsynligvis blive etableret mange nye virksom-heder på serviceområdet, som vil være karakteriseret vedat være små virksomheder med stor risiko for konkurs/ophør.

De serviceproducerende virksomheder har imidlertid detfælles vilkår, at kundetilpasning og kvalitetsbevidsthed iserviceydelsen er en central konkurrenceparameter. Atden rette serviceydelse gives på det rette tidspunkt, til derette mennesker, på det rette sted er afgørende for virk-somhedens fortsatte eksistens.

Det personlige aspekt og de menneskelige ressourcer bagserviceproduktionen er derfor af afgørende betydning.God service er således karakteriseret ved etablering afhensigtsmæssige relationer mellem den serviceproduceren-de og den serviceforbrugende.

Eftersom serviceydelser ikke kan lagres, må de producerespå stedet, hvor de skal forbruges. Det betyder, at interna-tional konkurrence begrænses til direkte investeringer iudlandet. Vi ser eksempler på, at store internationalekoncerner som SevenEleven og Scan-Care(ISS) udbyder

18

serviceydelser på det internationale marked, men somhovedregel kommer arbejdskraften fra det lokale arbejds-marked.

Det forhold, at service er immateriel, gør det vanskeligt atkontrollere kvaliteten af produkterne, før de købes. Mensmange varer kan inspiceres og testes på forhånd ogdesuden ofte er masseproduceret, kan køb af serviceydel-ser ofte være et chancespil præget af manglende informa-tion og af variationer i kvaliteten.

Det betyder, at et godt renommé og image er vigtigt forsalg af serviceydelser.

Kernen i service er de ovennævnte almene og personligekvalifikationer. I den professionelle serviceydelse er dissekvalifikationer kombineret med en række specifikke er-hvervsrettede kvalifikationer. De almene og personligekvalifikationer kan derfor ikke ses uafhængigt af de kon-krete faglige færdigheder, der knytter sig til konkretejobfunktioner.

19

4. Kortlægning af antalletaf korttidsuddannedeindenfor serviceområdet

På baggrund af Danmarks Statistiks registerbaserede ar-bejdsstyrke statistik fra 1992 har Undervisningsministe-riets datakontor opgjort antallet af beskæftigede fordeltpå uddannelse og branche, se tabel 1.

Tabel 1: Opgørelse af antal personer med grundskole-uddannelse som højeste uddannelse, fordelt på brancher.(Kilde 4, Undervisningsministeriets datakontor 1995, sebilag 1).

Uddannelse

7. kl. samt uoplyst

8.- 10. klassetrin

Branche

Uoplyst

5091

2253

Landbrug

47190

20810

IndustriByggev.

60631

105470

Engros-handel

13475

21150

Detail-handel

16096

38758

Transportforr.

service

34168

47190

Finans:virks.

4913

5869

Administr.Andet

18498

27118

Undervis-ning

15206

11128

Social ogsundhed

52937

53081

Forly.Rest.Hotel

13690

22068

Rep.-Vedl.

Rengøring

12297

13718

lalt

294392

368621

Opgørelsen viser, at der i alt er beskæftiget godt 60.000personer uden anden skolegang end højst 10. klasse igrundskolen inden for det private serviceområde omfat-tende forlystelse, restauration og hotel samt reparation,vedligeholdelse og rengøring.

Hertil kommer beskæftigede uden erhvervskompetence-givende uddannelse inden for andre brancher i den of-fentlige og private sektor. I vilkårlig rækkefølge kannævnes pedeller, taxachauffører, beskæftigede i vagttjene-ste og redningskorps (f.eks. falckoliner) samt beskæfti-gede inden for engros- og detailbranchen.

Opgørelsen viser endvidere, at der på det offentlige om-råde inden for social- og sundhed er beskæftiget en ganskebetydelig gruppe personer med 10. klasse i grundskolen

20

som højeste uddannelse. En del af disse arbejder imidler-tid med opgaver, som relaterer sig til bistands-, pleje- ogomsorgsopgaver og er dermed tæt relateret til social- ogsundhedsområder.

En anden del af disse er sandsynligvis beskæftiget medserviceopgaver. Ved hjælp af den fælleskommunale løn-datastatistik kan man komme lidt tættere på denne gruppeansattes beskæftigelse. Alene på det amtskommunale ogprimærkommunale område er der ansat et antal service-medarbejdere svarende til godt 47.000 fuldtidsbeskæfti-gede, der udfører servicefunktioner, hvortil der ikke idager knyttet en erhvervsuddannelse, se tabel 2.

Tabel 2: Antal ansatte omregnet til årsværk i udvalgtepersonalegrupper på det offentlige område. (Kilde 5,Overenskomststatistik 1993 for det fælleskommunale løn-datakontor).

1. Amts-/Rådhusbetj/pedeller v. ældreboliger 1498

2. Pedeller/skolebetj + medhj/afløsere 3582

3. Portører/sygehusportører 3897

4. Piccoloer/-liner 197

5. Reng-/husass/køkkenmedarb (Kbhn.og Frb) 4895

6. Rengøringsassistenter (ARF og KL) 18956

7. Husassistenter (ARF og KL) 12617

8. Vaskeripersonale 224

9. Badepersonale 558

10. Hal- og idrætsassistenter 361

11. Serviceassistenter m.fl. v. parkeringskorps 60

12. Biblioteksmedhj+bogbuschauf/biblioteksbetj 269

Ialt 47114

Herudover er der på det statslige område - tilsvarende detkommunale område - beskæftiget personer med service-jobs. Den umiddelbart tilgængelige statistik på det stats-

21

lige område viser ikke, hvorvidt de beskæftigede inden forservice har en relevant uddannelse. Udvalget har ikkefundet det nødvendigt at fremskaffe mere specifikkeoplysninger herom, da der i forhold til det allerededokumenterede antal kortuddannede er tale om margina-ler.

Derudover arbejder en del personer med en almen ellererhvervsgymnasial uddannelse inden for det private service-område. Antallet er godt 25.000 (kilde 4, Undervisnings-ministeriets datakontor 1995) med tyngden inden forforlystelse, restaurant og hotel. De er dog ikke interes-sante for udvalgets arbejde, da det må antages, at det forstørstedelen drejer sig om midlertidig beskæftigelse iforbindelse med et sabbatår fra studierne eller for at samlepoint til at begynde på en anden uddannelse.

Det væsentlige er, at der kan identificeres en målgruppepå over 100.000 personer, der arbejder inden for service-området uden en erhverskompetencegivende uddannelse.

22

5. Kortlægning afuddannelsesbehovinden for serviceområdet

5.1. Generelt om betydningen af uddannelse forarbejdskraften

Det er almindeligt erkendt, at det er nødvendigt meduddannelse ud over grundskolen. Folketingets særligeindsats overfor de korttidsuddannede kan ses i det lys.

Denne udvikling - såvel den almindelige holdning somden politiske stillingtagen til befolkningens almene ogerhvervsrettede kvalifikationer - bygger på en række ana-lyser. Velfærdskommissionens analyse (kilde 6, VelfærdsKommissionen, 1995) er en blandt disse, som dokumen-terer behovet for et generelt uddannelsesløft.

Erik Jørgen Hansen, Socialforskningsinstituttet doku-menterer i sin analyse af uddannelses omfang og betyd-ning i samfundsudviklingen, at uddannelsesniveauet isamfundet generelt er stigende. Nutidens generationerhar i gennemsnit langt mere uddannelse end deres foræl-dre. „Som voksen står mange i generationen herefter overfor den kendsgerning, at det ikke er det absolutte omfangaf uddannelsen, der er afgørende. Selv om flertallet igenerationen har mere uddannelse end deres forældre,spiller det ikke nogen rolle i 1990'erne. Om ens egenuddannelse er tilstrækkelig eller ej, skal nemlig ikke målesi forhold til ens forældres uddannelse, men derimod iforhold til uddannelsen hos alle andre i samme genera-tion. I den forstand er det således den relative placering afens uddannelse, det drejer sig om. „ (kilde 7: Social-forskningsinstituttet, 1995, p. 47)

Velfærdskommissionens analysesammenfatning (kilde 6,Velfærds Kommissionen p.31) peger på, at der vil være enfortsat tendens til en faldende andel af jobs til de kort-

23

uddannede. Dette kan medføre forstærkede mis-matchproblemer mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejds-kraft og højere ledighed blandt de kortuddannede.

At ledigheden er markant højere for personer uden enerhvervskompetencegivende uddannelse end for faglærteeller folk med en videregående uddannelse fremgår aftalfra Danmarks Statistik, som i 1994 har opgjort ledig-hedsprocenten for ufaglærte, personer med erhvervsfagligeller videregående uddannelse til henholdsvis 12,7 %, 9,6% og 4,8 %.( Kilde 8: Danmarks Statistiks statistiskeefterretninger, uddannelse og kultur, tabel 1: De 20-59åriges højeste fuldførte uddannelse, 1994).

Baseret på tal fra 1989 fandt Socialkommissionen i 1992en ledighedprocent for de tilsvarende persongrupper påhenholdsvis 14 %, 7 % og 4 %. Se tabel 3 (kilde 9,Socialkommisionen, 1992).

Tabel 3. Andel ledighedsberørte, gennemsnitlig ledigheds-grad og ledighedsprocenten fordelt på uddannelse, 1989, pct.

Ufaglærte

Erhvervsuddann

Videregåendeuddannelse

alle

Andelledighedsberø

34

22

16

26

Gns.ledighedsgra

41

34

37

37

Ledighed

14

7

10

10

Anm.: Ledighedsberørte er personer, der har været ledige i

kortere eller længere tid i løbet af 1989. Ledighedsgraden angiver,

hvor stor en del af året, de har været ledige. Ledighedsprocenten

opstår ved at gange antal ledighedsberørte med ledighedsgraden og

sætte det i forhold til personer på arbejdsmarkedet. Herved er ledige

omregnet til helårsledige. Personer på arbejdsmarkedet er afgrænset

anderledes end den officielt opgjorte arbejdsstyrken. Som tidligere

nævnt, er studerende, førtidspensionister og efterlønsmodtagere ikke

24

med blandt personer på arbejdsmarkedet, uanset om de er i beskæf-

tigelse eller ikke.

Kilde: Registersamkøring foretaget af Danmarks Sta-tistik og Dokumentation nr. 7, Socialkommissionen se-kretariat, 1992.

Tabel 3 viser endvidere, at „den højere ledighed forufaglærte dækker over, at ufaglærte er ledige i en længeredel af året, ligesom også en større del af gruppen bliverberørt af ledighed i løbet af året." „En af forklaringerne påden skæve fordeling af ledigheden er, at arbejdsgivernemed de gældende lønninger i mange tilfælde foretrækkerpersoner med en erhvervsfaglig eller videregående uddan-nelse fremfor ufaglærte. Herved opstår den såkaldte 'gø-geungeeffekt', hvor uddannet arbejdskraft ansættes i stil-linger, som tidligere blev varetaget af personer med min-dre uddannelse." (Kilde 9, Socialkommissionen 1992,side 140).

Uddannelse har også betydning for arbejdskraftens til-knytning til arbejdsmarkedet. Siden begyndelsen af 80ernehar der været en markant stigning i gruppen af marginal-iserede og permanet offentligt forsørgede. Ligeledes er deren stor gruppe personer, som har en løs tilknytning tilarbejdsmarkedet.

25

Tabel 4: Arbejdsmarkedsgrupperne fordelt på uddannelse i1991 i pct. Der sondres mellem personer uden kompetence-givende uddannelse (IKU), personer med erhvervsfaglig kom-petencegivende uddannelse (EKU) ogpersoner medvideregå-ende uddannelse (KVU), (MVU) eller (LVU). (Kilde 10,Velfærds Kommissionens Sekretariat, p. 16).

Kerne. ...

Løs til. ...

Marigi....

Off.f or....

Alt. For...

Ialt...

18-66årige

IKU

38,0(545)

53,3(13,6)

71,9(9,4)

70,6(15,5)

62,4(7,1)

(100,0)

46,5

EKU

40,5(74,3)

36,4(11,9)

22,2(37)23,6(6,6)

23,8(3,5)

(100,0)

36,3

KVU

4(76,7)

2,6(8,7)

2,5(4,4)

0,9(2,8)

4,9(7,4)

(100,0)

3,5

MVU

12,8(84,7)

5,1(6,0)

2,7(1,6)

4,4(4,4)

6,2(3,3)

(100,0)

10,1

LVU

4,7(84,1)

3,0(9,7)

0,7(1,2)

0,4(1,2)

2,7(3,9)

(100,0)

3,7

lalt

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

(100,0)

100,0

Det fremgår af tabel 4, at der er en klar overvægt afufaglærte i gruppen af marginaliserede og permanentforsørgede. Ligeledes er faglærte og videregående uddan-nede klart overrepræsenterede i kernearbejdsstyrken.

Det synes således at være veldokumenteret, at det gene-relle uddannelsesniveau i samfundet er stigende, og atuddannelse har en afgørende betydning for arbejdskraf-tens tilknytning til arbejdsmarkedet.

5.2. Behovet for uddannelse inden forserviceområdet

5.2.1. Udviklingen inden for serviceområdetI debatten om dansk erhvervslivs konkurrenceevne ogfremtidsmuligheder er serviceområdet gentagne gangeblevet trukket frem som en af de sektorer i dansk erhvervs-liv, der fremover bør tildeles større erhvervspolitisk op-mærksomhed. Der er således vedholdende forventninger

26

om, at det er inden for servicesektoren, at de størstebeskæftigelsesmæssige og økonomiske ændringer vil findested.

Beskæftigelsestilvæksten inden for den del af service-ydelserne, der er rettet mod de private husholdninger, hari Danmark, i modsætning til en lang række lande vinormalt sammenligner os med, været yderst beskedengennem de seneste 30 år (kilde 3, VelfærdskommissionensSekretariat, ECON-analysen, 1995).

At der generelt har været en lav beskæftigelsestilvækst iDanmark inden for de serviceproducerende virksomhe-der, der benytter arbejdskraft uden eller med beskedneformelle erhvervsrettede kvalifikationer, eller virksomhe-der, der konkurrerer med „sort arbejde" eller „gør det selvarbejde", kan tilsyneladende i en vis udstrækning forkla-res med stabile og moderate lønforskelle.

Konklusionerne fra rapporter fra Erhvervsministeriet (kilde2, Erhvervsfremme Styrelsen, 1994) og Velfærdskommis-ionen (kilde 3, Velfærdskommissionens sekretariat, 1995)peger på, at der er vækst- og beskæftigelsespotentialerinden for de erhverv, som producerer serviceydelser.Analysen fra Erhvervsministeriet sætter tal på, nemlig envækst svarende til 100-125.000 nye arbejdspladser fremtil år 2003 (kilde 2, Erhvervsfremme Styrelsen, 1994). Ensådan beskæftigelsesmæssig fremgang, konkluderer ana-lysen, er betinget af en politisk fokusering på samspilletmellem fremstillingsindustri og service, privat og offent-lig service samt formel og uformel økonomi.

Der har været et sådant politisk fokus på serviceområdernede seneste år. Den politiske interesse samler sig om,hvorledes det beskæftigelsesmæssige potentiale i sektorenkan udnyttes, således „at der kan skabes nye jobområder,der på en gang bremser marginaliseringen, reducerer densamlede arbejdstid for de erhvervsaktive, der ønsker merefritid, samt reducerer aktiviteten i den uformelle del aføkonomien. Sådanne jobområder findes muligvis indenfor dele af servicesektoren, der retter sig mod de privatehusholdninger."(kilde 3, Velfærdskommissionens sekre-

27

tariat, Den lokale efterspørgsel efter forbrugsservice, 1995,p16.)

5.2.2. Beskæftigelses- og uddannelsesforhold iserviceerhvervene

Det fremgår af nedestående tabel 5, at arbejdskrafteninden for serviceerhvervene har en markant løsere tilknyt-ning til arbejdsmarkedet i forhold til andre erhverv.

Relativt set har serviceerhvervene den største andel afløsttilknyttet eller marginaliseret arbejdskraft og den mindsteandel af kernearbejdsstyrken.

Tabel 5: Gruppernes seneste branchetilhørsforhold opgjort i1991 i pct. Kilde 10, Velfærdskommissionens sekretariat,1995, p. 18). Tallene i parentes angiver den relative forde-ling af gruppernes seneste branchetilhørsforhold.

Kerne....

Løs til. ...

Marigi....

Off.for....

Alt. For...

Ialt..

Offentlig

sektor

29,5(71,2)

23,8(10,3)

28,8(6,3)

24,0(8,9)

17,2(3,3)

(100,0)

Vareproerhverv

27,5(70,8)

30,5(140)

15,0(3,5)

22,8(8,9)

13,5(2,8)

(100,0)

Handelog

transport

19,6(72,2)

19,3(12,7)

10,9(3,7)

12,4(7,0)

15,4(4,5)

(100,0)

Finansiellsektor

8,9(82,6)

4,0(5,6)

2,4(1,9)

3,4(4,8)

5,6(4,1)

(100,0)

Service-erhvervi øvrigt

14,3(51,5)

21,8(16,7)

27,6(10,8)

11,2(7,3)

11,3(3,8)

(100,0)

Antal åruden job

Gns.80/91

0,06

0,86

3,78

6.49

6,40

(100,0)

Aldrighaft et

job

0,0

0,0

15,4(16,8)

26,1(47,3)

37,1(34,9)

(100,0)

lalt

100

100

100

100

100

(100)

I tabellen er der foretaget en relativ fordeling af gruppernes- dvs. kernearbejdskraften, de løst tilknyttede, de marginal-iserede og de hhv. offentligt og alternativt forsørgede -seneste branchetilhørsforhold.

„Kun godt 61 % af de, der sidst havde beskæftigelse isektoren, tilhører kernearbejdsstyrken, og hele 27,6 % af

28

Anm: Ledighedslængden er beregnet som de enkelte gruppers gennemsnitligeledighedslængde opgjort i 1991. Da UDA-databasen kun går tilbage til 1980, er oplysningerom ansættelsesforhold mv. før dette år ikke medtaget.

de marginaliserede i 1991 havde haft deres seneste job i etserviceerhverv. Den relativt høje andel af personer med enløsere tilknytning til arbejdsmarkedet på knap 17 % idenne sektor kan bl.a. skyldes en overvægt af erhverv medudpræget sæsonbeskæftigelse.", (kilde ibid., p. 17-18).

Skønt andelen af ansatte i servicesektoren uden kompe-tencegivende uddannelse er faldet med knap 7 procent-point i løbet af 80erne, udgør denne gruppe i 1991 godt46 % og er stadig højere end gennemsnittet i alle sektorertilsammen, jvf. tabel 6.

Tabel 6: Udviklingen i beskæftigelsesandele fordelt på sekto-rer, faggrupper og uddannelser, (kilde ibid., p. 42).

UfaglærteFaglærteLFHFØvr igeIalt

IKUEKUKVUMVULVUlalt

Alle sektorer

1980

26,713,327,721,510,5

100,0

53,731,62,69,03,0

100,0

1991

21,611,929,226,610,7

100,0

44,436,73,5

11,24,1

100,0

Offentlig

1980

31,52,4

31,731,62,7

100,0

47,823,23,0

20,55,5

100,0

1991

20,02,3

34,8340,9

2,0100,0

34,627,94,4

25,97,3

100,0

Varepro.

1980

34,730,611,513,010,2

100,0

59,933,52,53,21,0

100,0

1991

29,227,814,316,012,6

100,0

48,840,93,54,31,5

100,0

Service

1980

17,09,6

36,719,916,9

100,0

52,835,92,45,93,0

100,0

1991

17,97,6

35,224,614,8

100,0

46,238,73,17,84,2

100,0

Beskæftigelses- og uddannelsesforholdene på service-området er altså karakteriseret ved, at en forholdsmæssigstor del af arbejdskraften har mindre tilknytning til ar-bejdsmarkedet og mindre uddannelse end arbejdskrafteninden for andre erhverv.

29

5.2.3. Teknologiens betydning forservicebeskæftigelse

Mange typer service er idag - som tidligere - megetarbejdskraftintensive, men det er karakteristisk, at kapital-kravet generelt er stigende inden for området.

Kapitalintensivt udstyr som f.eks. IT-udstyr vinder istadig stigende grad frem - også inden for serviceområdet.Den ny teknologi rummer såvel beskæftigelsesmæssigeudviklingsmuligheder som risiko for overflødiggørelse afarbejdskraft.

På den ene side kan fortrolighed med anvendelse afteknologisk udstyr øge produktiviteten og forbedre kva-liteten f.eks. ved en højere grad af leveringsdifferentieringaf serviceydelserne.

På den anden side kan teknologi medvirke til at overflø-diggøre arbejdsfunktioner og dermed mindske behovetfor arbejdskraft i serviceerhvervene.

5.2.4. Kvalifikationskrav til ansatte iservicevirksomheder

I forbindelse med velfærdskommissionens analyser er derforetaget en kvalititativ undersøgelse af servicevirksom-heders kvalifikationskrav til de ansatte. (Kilde 11, Erhvervs-ministeriet, 1995). Undersøgelsen omfatter 6 store virk-somheder, hvorfor den ikke er repræsentativ for områdetsom helhed.

De undersøgte virksomheder er optaget af, hvorvidt det ermuligt at få personale med den rette holdning til jobbet.Det er nødvendigt, fordi mange af jobmulighederne erkunderettede, og det kræver, at de ansatte er service-orienteret, dvs. har:

• kundeorienteret indstilling, dvs. lyst til at have en venligog engageret kontakt med kunder

• evne til fleksibel og hurtig kundebetjening

• tillids- og sikkerhedsskabende adfærd

• præsentabel fremtoning

• kvalitetsorienteret indstilling, dvs. positiv og omhygge-lig holdning overfor arbejdet

30

• sans for selvstændigt ansvar for opgaveløsning

• smidighed og samarbejdsevner

• vilje til at repræsentere virksomhedens image

• interesse for at lære

• servicejobserfaring

Det er karakteristisk, at virksomhederne lægger vægt påde „personlige" kvalifikationer som forudsætningsgrundlagfor medarbejderne i servicejob, mens de peger på oplæ-ring i virksomhederne af de specifikke virksomheds-rettede kvalifikationer.

Der er endvidere tale om job, hvis primære karakteristikaer, at de er kundeorienterede og dermed kræver et højtniveau med hensyn til serviceorientering, men mindrekrav til indsigt i det specifikke produktionsområde.

Serviceopgaverne er af meget forskellig og varieret artbåde i den enkelte virksomhed og virksomhederne imel-lem. Det samlende element er, at der er tale om service-ydelser.

5.3. Samlet vurdering af behovet for uddannelseinden for serviceområdetPå baggrund af gennemgangen i afsnit 5.1., som doku-menterer betydningen af uddannelse for arbejdskraftengenerelt, og afsnit 5.2., som beskriver beskæftigelses- oguddannelsesforholdene inden for serviceområdet, kander opstilles følgende indikatorer for at supplereuddannelsestilbuddene inden for sektoren.

• Serviceområdet er karakteriseret ved at have en mindreandel af kernearbejdskraft sammenlignet med andre storebeskæftigelsesområder. Uddannelse har en direkte betyd-ning for arbejdskraftens tilknytning til arbejdsmarkedet.

• Ansatte i serviceerhvervene har i forhold til andreerhverv den største risiko for marginalisering. Margina-liseringen på arbejdsmarkedet hænger direkte sammenmed et lavt uddannelsesniveau.

• Andelen af ansatte uden uddannelse er højere i servicesektoren end gennemsnittet i alle sektorer under et.

31

• Den generelle teknologiske udvikling i samfundet stillerkrav om øget uddannelse - også inden for service-området.

• Gennem de sidste 10 år har der været en tendens til atansætte medarbejdere med højere kvalifikationer indenfor serviceområdet.

• Den øgede fokus på kvalitet inden for service stilleryderligere kvalifikationskrav til medarbejderne.

Når man sammenligner beskæftigelses- og uddannelses-forholdene på serviceområdet med andre erhverv, deruddanner faglært arbejdskraft, er der grund til at antage,at etablering af erhvervsuddannelsesmuligheder kan for-øge kernearbejdskraften inden for serviceområdet. Her-med vil en erhvervsuddannelse medvirke til at udvikle etgodt arbejdsliv for den enkelte og samtidig imødekommevirksomhedernes ønske om at udvikle konkurrenceevnengennem kvalitet og fleksibilitet.

32

6. Funktionsprofiler forservicearbejde

Det samlede turisme-, fritids- og private og offentligeserviceområde udgør et meget varieret og kompleksterhvervsområde, der dækker rengørings- og vedligehol-delsesfunktioner, turisme- og fritidsrelaterede funktionersamt opsyns-, køkken- og distributionsfunktioner.

Det er i kapitel 4 dokumenteret, at over 100.000 personermed grundskolens 10. klasse som højeste uddannelse idag er beskæftiget inden for denne del af servicesektoren.

Sammenholdes dette med, at kortuddannede generelt haren højere grad af ledighed og marginalisering end perso-ner med erhvervsuddannelse eller videregående uddan-nelse, er det ikke overraskende, at netop disse serviceer-hverv har relativt vanskeligt ved at fastholde en kerne-arbejdskraft.

Disse forhold peger i retning af, at erhvervsuddannelses-muligheder på serviceområdet kan være med til på denene side at kvalificere arbejdet i sektoren og på den andenside at forbedre de ansattes muligheder for at fastholdetilknytningen til arbejdsmarkedet.

Medarbejdere med deltidsarbejde eller sæsonarbejde for-øger gennem uddannelse alt andet lige muligheden for atopnå fast fuldtidsbeskæftigelse eventuelt ved kombina-tion af flere job.

I et forsøg på at komme tættere på beskrivelsen af enanvendelig og attraktiv uddannelsesmulighed tegnes her-efter funktionsprofiler for servicemedarbejdere.

Udgangspunktet er, at service relaterer sig til alle sfærer afvort liv i dagligdagen. Forventningerne til service er bl.a.bestemt af, hvilken sfære serviceydelsen er knyttet til og på

33

hvis initiativ, den gives. Kravene til serviceydelser ersåledes forskellige, afhængig af om ydelsen finder sted iforbindelse med hjemmelivet, fritidslivet eller arbejdsli-vet. Funktionsprofilerne har hver for sig nogle karakteri-stika, som er knyttet hertil. De har imidlertid også enrække fællestræk, som er betinget af, at serviceydelserneuanset de forskellige funktionsområder har grundlag i enfælles serviceforståelse.

Servicefunktionerne knyttet til hjemmesfæren er ka-rakteriseret af, at ydelsen udføres i den enkeltes ellerfamiliens private domæne. Serviceydelsen er derforindividualiseret og kræver en høj grad af tilpasning iforhold til de aktuelle muligheder og behov.

Funktionsprofilen er almindelig, individuel husfø-relse, herunder:

• rengøring

• vask og vedligeholdelse af tøj

• indkøb

• madlavning

• lettere havearbejde

Konkrete jobeksempler:

1. Hjemmeservicemedarbejderen hjælper den ældrevelfungerende enkemand med at holde huset Hanskone har hidtil passet hjemmet, som er møbleret medværdifulde, sarte møbler. Han har desuden brug forhjælp til forberedelse og tilberedning af mad til gæster3-4 gange om måneden.

2. Den travle udearbejdende familie med småbørn harogsåbrug for en hjemmeservicemedarbejder til at gørerent vaske, stryge og købe ind. Familien ønsker at leveØkologisk, så hjemmeservicemedarbejderen må haveviden og erfaring med økologiske produkter

34

Serviceydelserne knyttet til fritidssfæren er karakteri-seret af, at de henvender sig til personer, som optrædersom kunder i forlystelses- og motionsvirksomhedersamt hoteller og restauranter. Kunden frekventerer envirksomhed, hvor der udbydes en vifte af serviceydel-ser, der kanvælges imellem. Måske med en vis grad afindividuel tilpasningsmulighed.

Funktionsprofilen er oplysning, aktivering og almin-delig rengøring og vedligeholdelse, herunder:• vejledning

• information

• oprydning, rengøring og vedligeholdelse


1. En servicemedarbejder på banegården, i lufthavneneller i kulturhuset, der hjælper folk på rette vej oginformerer de rejsende om forskellige aktivitets-muligheder.

2. Servicemedarbejderen i vandland eller i svømme-hallen, der indgår i livredderteamet, holder opsyn,hjælper børn og andre med særlige behov og giveralmindelig vejledning. Naturligvis sørger service-assistenten også for, at omgivelserne er pæne og rene,og at de lever op til moderne hygiejnisk og sundheds-mæssig standard.

3. Servicemedarbejderen på campingpladsen hjælperfolk til rette, holder orden ved køkken- og bade-faciliteter samt informerer om lokale forhold, naturog kulturtilbud.

4. Servicemedarbejderen på hotellet hjælper gæster tilrette, klargør værelser, rengør aktivitetsfaciliteter samtforbereder og serverer lettere måltider.

35

Serviceydelserne knyttet til arbejdssfæren er karakte-riseret af, at den er rettet mod aktiviteterne i feks.skoler, institutioner, hospitaler og virksomheder.Ydelsen kan være knyttet til enkeltpersoner, gruppereller virksomheden som helhed.

Funktionsprofilen er rengøring og vedligeholdelse,distribution samt oplysning, herunder:

• rengøring

• køkken, kantine og serveringsopgaver

• intern bud, transport og kommunikation

• reception/modtagelse


1. Servicemedarbejderen holder lokaler pæne og reneog varetager mindre vedligeholdelses- og reparations-opgaver. Han/hun gør klar til og rydder ud eftermøder, forestår kopiering-, opfyldnings- ogdistributionsopgaver, betjener telefoner og varetageralmindelige vejlednings- og oplysningsopgaver bl.a.overfor husets gæster og nye medarbejdere.

2. Servicemedarbejderen forbereder konferencefacili-teter, herunder rengøring, kopiering samt lettere an-retning og servering. Servicemedarbejderen kan med-virke ved produktion og salg af fastfoodprodukter.

3. Servicemedarbejderen arbejder på en hospitals-afdeling eller en institution, hvor han/hun står forrengørings-, køkken- og serveringsopgaver. Service-medarbejderen varetager desuden opgaver i forholdtil løft og transport af patienter og kører varer til og fraafdelingen. Endvidere viser serviceassistenten patien-ter og pårørende til rette i afdelingen.

6.1. Fællestræk ved funktionsprofilerneFælles for de skitserede servicemedarbejderprofiler er engrundlæggende serviceforståelse. Den er karakteriseretved:

• parathed til at hjælpe andre

36

• opmærksomhed over for andres behov

• gode kommunikations- og samarbejdsevner

• selvstændig og flexibel praktisk/konkret problemløs-ning

• kvalitetsbevidsthed

En serviceydelse indeholder to aspekter, som i produktetog processen ikke kan adskilles. Det drejer sig dels om detkonkrete arbejde, der udføres, dels af måden arbejdetudføres på.

En professionel serviceydelse forudsætter 2 sæt af kvalifi-kationer, de almene personlige kvalifikationer og de spe-cifikke erhvervsrettede kvalifikationer.

Begge sæt af kvalifikationer udgør en servicemedarbejdersfaglighed, idet de gensidigt betinger og befordrer hinan-den.

De almene personlige kvalifikationer betegnes ofte de„bløde kvalifikationer", og de danner basis for service-medarbejderen. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed,samarbejdsevne, kreativitet og fleksibillitet er eksemplerpå personlige kvalifikationer. Sådanne kvalifikationer erfunderet i et bredt vidensgrundlag koblet til enholdningsmæssig platform.

Det er kvalifikationer, som sætter en servicemedarbejderi stand til at arbejde på tværs af den traditionelle måde atorganisere servicearbejde på. Fremover skal en service-medarbejder f.eks. både gøre rent, vedligeholde og vej-lede. Hertil kommer, at der kan blive tale om opgaver, derikke tidligere er blevet løst med den beskrevne opgave- ogmedarbejderprofil.

Servicemedarbejderen skal kunne arbejde proces- og pro-blemorienteret med en god portion konduite efter al-mene, etiske og kulturelle værdier.

Servicemedarbejderen skal have en grundlæggende for-ståelse for samspillet mellem individ, virksomhed ogsamfund.

37

De specifikke erhvervsrettede kvalifikationer kaldes ofte de„hårde kvalifikationer", og de er selvsagt vigtige og nød-vendige for servicemedarbejderen. Han/hun skal have etvidens- og færdighedsmæssigt bredt fundament indenforrengøring (midler og metoder), miljø (kendskab og -bevidsthed), kost og ernæring, hygiejne, ergonomi, sund-hed og sikkerhed, materialelære- og behandling, grund-læggende husgerning, regnskab og edb.

Servicemedarbejderen i år 2000 udvikler, registrerer oganvender viden inden for sit virkefelt ved hjælp af mo-derne elektroniske kommunikationsværktøjer. Hertilkommer, at teknikkerne i servicearbejdet fornys kon-stant, og det stiller krav til serviceassistentens fagligeforudsætninger.

38

7. Udvalgets indstilling

Udvalget har i drøftelserne om brede serviceuddannelserdiskuteret 2 former for bredde. Det drejer sig dels ombredde i forhold til den samlede servicesektor, dels ombredde i forhold til de enkelte brancher. Hotel- ogrestaurantbranchen udgør en sådan større afgrænset bran-che. Ifølge udvalgets undersøgelse af beskæftigede udenerhvervsuddannelse er netop denne branche den størsteinden for det private serviceområde.

For at tilgodese behovet for brede og fleksible uddannel-ser såvel i hotel- og restaurantbranchen, som i service-sektoren som helhed indstiller udvalget, at der etableres 2serviceuddannelser inden for erhvervsuddannelseslovensrammer.

7.1. Serviceuddannelse inden for hotel- ogrestaurantbranchen

Parterne inden for hotel- og restaurantbranchen har overfor ministeriet stillet forslag til en serviceuddannelse, somdækker de servicefunktioner, branchen har behov for.Forslaget har en væsentlig uddannelsesmæssig sammen-hæng med branchens 5 allerede etablerede uddannelser.Hermed er intentionen at skabe øget mobilitet i takt medbranchens udvikling.

Udvalget indstiller, at der etableres en brancherettet bredserviceuddannelse inden for hotel- og restaurantområdet,som dækker de serviceområder, branchen har stillet for-slag om. Udvalget foreslår i forlængelse heraf, at Under-visningsministeriet i samarbejde med det faglige udvalgpå sædvanlig vis færdiggør uddannelsesforslaget.

7.1.1. Beskrivelse af en serviceuddannelse indenforhotel- og restaurantbranchen

Efter forslaget varer uddannelsen 2 1/2 år og har fælles 2.skoleperiode med de øvrige erhvervsuddannelser inden

39

for hotel- og restaurantbranchen, dvs. uddannelse til kok-og smørrebrødsjomfru, tjener, receptionist, køkken-assistent og cafeteriaassistent.

Hensigten med en fælles 2. skoleperiode er at sikre en højgrad af branchekendskab og faglig mobilitet.

Efter forslaget er det uddannelsens mål, at hotelservice-assistenten har et grundlæggende kendskab til køkken-,restaurant- og hotelbranchen samt en grundlæggendeviden om serviceydelser. Hotelserviceassistenten skalkunne arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre.Hotelserviceassistenten skal kunne varetage grund- ogspecialrengøring inden for hotel- og restaurantområdetmed en høj hygiejnisk standard og ren- og vedligeholdeinventar, armaturer, rumbeklædning etc. korrekt. Hotel-serviceassistenten skal kunne klargøre værelser, møde- ogkonferencelokaler mv. skal kunne servere morgenmad,tilberede og sælge fastfoodprodukter samt kunne serviceregæster og turister ud fra kendskab til almindelige service-begreber og etiske regler. Hotelserviceassistenten skal iøvrigt kunne påtage sig dagligt servicearbejde på hotel- ogrestaurantområdet, gæstebetjening, salg m.v.

Efter branchens skøn vil den årlige tilgang i begyndelses-fasen være ca. 500 uddannelsesaftaler stigende til på sigt1000-2000.

7.2. Serviceuddannelse inden for den samledeservicesektor

Udvalget indstiller, at der etableres en bred grundlæg-gende serviceassistentuddannelse, der på den ene sidetiltrækker unge og forbedrer ansattes muligheder for atfastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og på denanden side medvirker til at kvalificere arbejdet i service-sektoren som helhed.

Serviceområdet er karakteriseret ved en høj grad af del-tids- og sæsonarbejde. I den forbindelse har udvalgetdiskuteret, hvorvidt det er muligt at tilrettelægge er-hvervsuddannelser på nedsat tid inden for erhvervsud-dannelseslovens rammer.

40

Loven åbner muligheder for, at der i særlige tilfælde kanske en forlængelse af uddannelsestiden som følge af nedsatarbejdstid. Loven åbner ligeledes mulighed for, at der kanindgås kombinationsaftaler med flere virksomheder.Udvalget er imidlertid bekendt med, at denne mulighedkun anvendes i begrænset omfang (se bilag 3).

Udvalget opfordrer Undervisningsministeriet til nær-mere at undersøge muligheder og eventuelle barrierer forgennemførelse af uddannelse på nedsat tid, herundereventuelle retslige eller praktiske begrundede barrierer foranvendelsen af kombinationsaftaler.

Landsorganisationen i Danmark tilkendegiver, at de ikkekan støtte erhvervsuddannelser på deltid.

Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og Service samt Kommunernes Lands-forening tilkendegiver, at eliminering af eventuelle barri-erer for erhvervsuddannelser på deltid anses for at være afbetydning for antallet af praktikpladser på serviceområdetsom helhed.

7.2.1. Beskrivelse af en bredserviceassistentuddannelse

Udvalget foreslår nedenstående skitse til rammerne for enbred serviceassistentuddannelse.

Udvalget opfordrer endvidere til, at det faglige udvalg ogUndervisningsministeriet følger uddannelsen tæt ibegyndelsesfasen, og at der foretages en evaluering afuddannelsen efter ca. 4 år.

Formålet med uddannelsen er, at eleven gennem skole-undervisning og praktikuddannelse opnår kompetencesom serviceassistent med valgt speciale som henholdsvishjemmeserviceassistent, hospitalsserviceassistent, fritids-serviceassistent eller serviceassistent i virksomheder.

Forslaget omfatter en 2 1/2 år lang uddannelse tilrettelagtsom vekseluddannelse efter følgende uddannelsesmodel:

41

Uddannelsen kan indledes enten med praktik - hviseleven har en uddannelsesaftale - eller på skole. Elevernekan vælge at indlede uddannelsen med en 1. skoleperiodemed en flexibel varighed på mellem 5-40 uger. Elevernekan ligeledes vælge at starte direkte på 2. skoleperiode.

Voksne over 25 år med relevant erhvervserfaring kangennemføre uddannelsen med afkortning af uddannelses-tiden. Et særligt voksenerhvervsuddannelsesforløb medudgangspunkt i de voksnes forudsætninger og behovforeslås beskrevet af det faglige udvalg.

Udvalget foreslår 4 specialer ?ned følgende profiler:Hjemmeserviceassistent: Iværksætteri, rengøring oghusførelse, edb, logistik og regnskab, jura og forsik-ring.

Hospitalserviceassistent: Hospitalshygiejne og -in-fektioner, hospitalsrengøring, etik og moral, sygdoms-lære, løfteteknik.

Fritidsserviceassistent: Kulturforståelse, sportsaktivitet,teknisk sprog, turistlære & markedsføring, oprydning& rengøring, overvågning.

Serviceassistent i virksomheder: Erhvervs- og institu-tionsrengøring, kantinefunktioner, distribution, sik-kerhed, edb, logistik og regnskab.

Kommunernes Landsforening kan give sin støtte til ud-valgets analyse af generelle relevans af nye uddannelses-initiativer på serviceområdet samt give sit tilsagn om atserviceassistentuddannelsen med de foreslåede specialerigangsættes.

42

Dog finder landsforeningen:• at en realistisk vurdering er, at det primære behov foruddannelsen skal findes på det private arbejdsmarked,mens behovet på det kommunale arbejdsmarked vil væremeget begrænset. Det reelle behov for serviceassistenter ikommunerne bør dog undersøges nærmere,

• at der bør ske en nærmere afklaring af, hvordan praktik-pladserne skal findes og finansieres,

• at der skal arbejdes på at finde en løsning, der indebærer,at der ikke påføres kommunerne en urimelig økonomiskbelastning som følge af eventuelle uddannelseskrav fraeksisterende personalegrupper inden for de kommunaleserviceområder,

• at det kommunale ældreområde ikke inddrages sombeskæftigelsesområde for serviceassistenterne.

Repræsentanterne for Dansk Arbejdsgiverforening, DanskHandel og Service, Arbejdsgiverforeningen for Handel,Transport og Service samt Hotel-, Restaurant- og Fritid-serhvervenes Arbejdsgiverforening kan ikke anbefale for-slaget om oprettelse af et uddannelsesspeciale som hjemme-serviceassistent inden for den private sektor i en bredgrundlæggende serviceuddannelse. Den private hjemme-service er stadig et nyetableret erhverv, der er helt afhæn-gig af en støtteordning, der i dag ikke er permanentgjort.Virksomhedsstrukturen er kendetegnet ved meget små,ofte enkeltmandsvirksomheder, der i den nuværendesituation ikke kan påtage sig en uddannelsesforpligtelse,der rækker flere år frem. Arbejdet udføres som regel alene,og der er ofte tale om deltidsarbejde, hvilket kan væreuforeneligt med erhvervsuddannelseslovens oplærings-og ansættelsesbestemmelser. Hjemmeserviceerhvervet børhave lejlighed til at udvikle sig til et permanent erhvervmed strukturmæssige og økonomisk stabile virksomhe-der, inden der etableres erhvervsuddannelse inden forområdet.

43

Formanden, repræsentanterne udpeget af Landsorganisa-tionen i Danmark, Kommunernes Landsforening, PeterPlougmann, Jørn Grønkjær Jensen og repræsentanten fraUndervisningsministeriet finder det risikabelt ikke atetablere uddannelsestilbud rettet mod hjemmeservice-området, idet der i løbet af få år kan udvikle sig enbetydelig mangel på uddannet arbejdskraft på dette om-råde. Som konsekvens heraf er der en betydelig risiko for,at dele af social- og sundhedssektoren vil blive tappet foruddannet arbejdskraft.

Målet med uddannelsen er, at serviceassistenten selvstæn-digt kan planlægge, tilrettelægge og udføre varierede,grundlæggende rengørings- og vedligeholdelsesopgaver,tilberednings- og betjeningsopgaver samt sikkerheds- ogkontrolopgaver, som tilgodeser miljø- og ressourcehensynsamt almindelige behov for sundhed, trivsel og sikkerhedi private hjem og i private og offentlige virksomheder.Serviceassistenten skal være i stand til at arbejde individu-elt, i grupper og i teams afpasset den konkrete arbejdssi-tuation. Inden for hvert af uddannelsens 4 specialer skalserviceassistenten med effektivitet, fleksibilitet og kvalitetudføre de særlige funktioner, som karakteriserer specialet.

En skitse til uddannelsens indhold er beskrevet i bilag 2.Uddannelsens konkrete indhold fastlægges af det fagligeudvalg. Ifølge §38 er det således det faglige udvalg, derbestemmer uddannelsens varighed og struktur, mål ogøvrige rammer for indhold, bedømmelsesplan og praktik-uddannelse.

Det faglige udvalg træffer endvidere afgørelse med hen-syn til valg af grundfag, godkendelse af praktik-virksomheder samt afkortning eller forlængelse afuddannelsestiden.

Der henvises i øvrigt til „Lov om erhvervsuddannelse nr.211 af 5. april 1989."

Indstillingen om en serviceassistentuddannelse konkret-iseres i følgende 10 punkter jævnfør § 2 stk. 1 i bekendt-

44

gørelse nr. 87 af 12. februar 1990 om erhvervsuddannel-ser:

1) Fagligt udvalg er Det Faglige Udvalg for Service-assistentuddannelsen. Dette udvalg er paritetisk sam-mensat med repræsentanter fra arbejdsgiver- ogarbej dstagerorganisationer.

Efter behov kan det faglige udvalg nedsætte et eller flereunderudvalg i forbindelse med uddannelsens specialer.

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skole-undervisning og praktikuddannelse opnår kompetencesom serviceassistent med valgt speciale som henholdsvishjemmeserviceassistent, hospitalsserviceassistent, fritids-serviceassistent eller serviceassistent i virksomheder.

2) Uddannelsen skal tilbydes unge og voksne, der ønskeren uddannelse for at kunne varetage brede servicefunktio-ner inden for såvel det offentlige som det private arbejds-marked. Funktionsområderne vil bestå af servicering ihjemmet, herunder rengøring, vask, indkøb, lettere mad-lavning samt lettere havearbejde, servicering i fritids-sektoren, herunder almindelig vedligeholdelse, oplys-ning og aktivering af kunder/brugere af forlystelse, rejse-og motionsvirksomhed, servicering på arbejdspladsen -institutioner og virksomheder - herunder rengøring, re-ception, intern transport og kommunikation.

Eleverne forventes efter endt uddannelse at kunne søgevidere uddannelse inden for merkonom- og teknonom-uddannelserne, visse erhvervsakademiuddannelser, øko-noma- og køkkenlederuddannelsen og de mellemlangevideregående social- og sundhedsuddannelser.

3) Den foreslåede uddannelse afløser ikke nogen nuvæ-rende erhvervsuddannelse eller andre erhvervsrettedeungdomsuddannelser. Området har hidtil alene væretdækket af en række efteruddannelseskurser for voksneunder Lov om Arbejdsmarkedsuddannelser eller andreerhversrettede ungdomuddannelser.

45

4) Udvalgets forslag tager udgangspunkt i, at uddannel-sen varer 2 1/2 år.

Voksne over 25 år med relevant erhvervserfaring kangennemføre uddannelsen med afkortning af uddannelses-tiden. Bestemmelse om særligt voksenerhvervsuddan-nelsesforløb med udgangspunkt i de voksnes forudsæt-ninger og behov vil blive indføjet i uddannelsesbekendt-gørelsen.

5) Der er ingen fravigelse af reglerne i hovedbekendt-gørelsens kapitel 3 og 4.

6) Det bør overvejes, om der i uddannelsesbekendtgørelsenskal anvises samlæsningsmuligheder med andre uddan-nelsers 2. skoleperiode.

Det forudsættes, at uddannelsesbekendtgørelsen anvisermeritmuligheder for andre beslægtede erhvervsuddan-nelser, social- og sundhedsuddannelser, gymnasiale ud-dannelser og arbejdsmarkedsuddannelsesforløb med til-knyttet relevant beskæftigelse.

Det faglige udvalg beslutter den konkrete afkortning afden samlede uddannelsestid, mens det er skolen, der afgørden konkrete fritagelse for skoleundervisning.

7) De forventede beskæftigelses- og praktikplads-muligheder findes i de virksomheder og institutioner,hvor ca. 100.000 personer med 9. eller 10. klasse fragrundskolen som højeste uddannelse, eventuelt suppleretmed kortere efteruddannelseskurser er beskæftigede medudførelsen af brede servicefunktioner med grundlæg-gende rengørings- og vedligeholdelsesopgaver, tilbered-nings- og betjeningsopgaver samt sikkerheds- og kontrol-opgaver.

46

Der kan f.eks. være tale om:

• hospitaler og institutionsområdet

• skoler

• dag- og fritidsinstitutioner for børn og unge

• rengøringsselskaber

8) Baseret på erfaringer med etablering af nye uddannel-ser, anser udvalget et niveau på ca. 500 uddannelsesaftalerårligt for at være realistisk i en begyndelsesfase. Underforudsætning af at den nuværende arbejdsstyrke inden forserviceområdet uden uddannelse er på 100.000, og at dengennemsnitlige udskiftning af arbejdsstyrken er på 2-3%om året, kan det på sigt forventes, at det årlige antaluddannelsesaftaler stiger til 2000-3000. Hertil kommeret uddannelsesefterslæb, som giver behov for særligt til-rettelagt voksenerhvervsuddannelse.

9) Udvalget har ved indsamling og bearbejdning afdokumentationsmateriale i form af statistisk materiale,rapporter fra Velfærdskommissionen, Erhvervsfremme-styrelsen o.lign nået til det resultat, at der lavt estimeretfindes 100.000 personer beskæftiget inden for turisme-,fritids- samt det private og offentlige serviceområde udenen relevant erhvervsuddannelse. Der henvises til kapitel 4.

10) Den foreslåede uddannelse bidrager til en opfyldelseaf erhvervuddannelseslovens § 1, stk. 2 ved at supplereuddannelsessystemet med en bred uddannelse, der kvali-ficerer til varetagelse af jobs i grænseflader brancherneimellem og på tværs af den offentlige og private service-sektor.

På denne måde gives unge og voksne, som ønsker atarbejde inden for serviceområdet, en reel uddannelses-mulighed rettet mod et beskæftigelsesområde, der hidtilikke har været erhvervsuddannelsesdækket.

47

• hjemmeservice

• kantiner

• distributionsvirksomheder

• rejse-, transportvirksomheder

• motionscentre og idrætsanlæg, herunder svømmehaller

• sommer-, badeland

• forlystelses-, museums-, fritidsvirksomheder

• hoteller, restauranter

• fastfoodvirksomheder

Både den private og den offentlige servicesektor fremhæ-ves af mange som områder, der fremover vil fåen megetcentral rolle i dansk erhvervsliv som vækstområder såvelpå det beskæftigelsemæssige som det økonomiske om-råde. Der er tale om en sektor, der i dag er karakteriseretved i høj grad at beskæftige uuddannet personale uden fasttilknytning til arbejdsmarkedet.

Med den foreslåede uddannelse sikres en større fleksibili-tet på arbejdsmarkedet, hvilket imødekommer udviklin-gen på området og sikrer de beskæftigede en fasteretilknytning til arbejdsmarkedet. Det har været væsentligtfor udvalget at skabe en uddannelse, hvor kvalifikations-profilen er af en sådan karakter, at de uddannede kan virkepå tværs af de forskellige områder med servicefunktioner.

Uddannelsen giver endvidere forudsætninger for videre-uddannelse.

48

8. Kilde og litteraturliste

1. Fischer, A.G.B., (1939) Production, Primary,Secundary and tertiary, The Economic Record, June.

2. Serviceydelser - en erhvervsøkonomisk analyse:Erhvervsservice, handel, finansiel service, velfærdsservice og husholdningsservice, ErhvervsfremmeStyrelsen, Marts 1994.

3. Velstand og Velfærd, Bilag 7: Efterspørgsels- ogbeskæftigelsespotentialet i forbrugsservice, Erhvervsministeriet 1995.

4. Undervisningsministeriets datakontor 1995: Beskæf-tigede (RAS) ultimo 1992 fordelt på uddannelse ogbranche, (se bilag 1)

5. Overenskomststatistik 1993 for det fælleskommu-nale løndatakontor.

6. Kommissionen om fremtidens beskæftigelses- ogerhvervsmuligheder 1995: Velstand og Velfærd - enanalysesammenfatning.

7. Hansen, Erik Jørgen, Socialforskningsinstituttet i1995: En generation blev voksen.

8. Danmarks Statistik 1995. Uddannelse og Kultur,Statistiske Efterretninger, 13. årgang 1995.

9. Socialkommissionen 1992. Uden arbejde -overførselsindkomst til midtergruppen.

10. Sekretariatet for Kommissionen om fremtidensbeskæftigelses- og erhvervsmuligheder 1995: Vel-stand og Velfærd, bilag 2: Marginalisering på ar-bejdsmarkedet.

49

11. Beskæftigelsesmuligheder for kortuddannede: seksvirksomhedsstudier, Bilag 3 til Velstand og Velfærd,kommissionen om fremtidens beskæftigelses- ogerhvervsmuligheder, Erhvervsministeriet, Køben-havn 1995.

50

9. Bilag

1. Beskæftigede (RAS) ultimo året fordelt på uddan-nelse og branche

2. Skitse til indhold i en ny serviceassistentuddannelse

3. Erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om ud-dannelse på nedsat tid m.v.

51

Bilag 1

Beskæftigede (RAS) ultimo året fordelt på uddannelse ogbranche

52

Beskæftigede (RAS) ultimo året fordelt på uddannelse og branche. 34Personer i aldersintervallet 15-69 år er medtaget. 12:54 Thursday, October 26, 1995

Optælling fra filen : d$umdata:[DATA)AU8592-BASIS-A.dat

Periode 9192AND År 92

(CONTINUED)


(CONTINUED)






Bilag 2

Skitse til indhold i en ny serviceassistentuddannelseUdvalgets forslag tager udgangspunkt i at uddannelsenvarer 2 1/2 år og har følgende indhold:

Skoleundervisning:Skoleundervisningen består af 45 uger fordelt på 1/3grundfag, 1/3 områdefag, 1/6 specialefag og 1/6 valgfag.

Grundfag ialt ca. 15 ugerDansk

Engelsk

Samfundsfag/samfundslære

Idræt

Informationsteknologi

Førstehjælp

Arbejdsmiljø

Materialeforståelse

Psykologi

Områdefag ialt ca. 15 ugerKommunikation, formidling og samarbejde• Forståelse af den personlige kontakt til kunder/klienterog af de varierende former inden for servicevirksomhed

• forståelse af samspillet mellem kunde/klient, service-medarbejderen og den øvrige virksomhed/institution

• forståelse af kommunikationens betydning i samarbejds-relationer og konfliktløsning i en virksomhed/institu-tion, herunder samarbejdets betydning for kvalitet ogtrivsel på arbejdspladsen.

57

Normer og roller• Kendskab til forskellige livsformer, kulturer og/ellerreligioners betydning for menneskers vaner, holdningerog ønsker

• forståelse af vigtigheden af at servicere personer under-hensyntagen til etniske, kulturelle og/eller religiøse for-skelle

• forståelse af egen rolle som fagperson

Behovslære• Viden om almen menneskelige behov og forskellige

måder at opfylde disse på.

Etik og moral 1• Viden om og forståelse for menneskers krav og forvent-

ninger til udførelsen af en serviceassistents arbejde.

• viden om servicefagets historiske udvikling

Sundhed, hygiejne og sikkerhed• Forståelse af faktorer af betydning for menneskers

sundhed, herunder indsigt i betydning af sundhedsfremme

• forståelse af hygiejnens betydning for den personligesundhed, i arbejdsprocesserne og på samfundsforhold

• opmærksomhed over for styrkelse af sikkerhed og forebyggelse af risikoelementer.

Rengøring og husførelse 1

• Viden om rengøringsmetoder og vask- og rengørings-midler

• viden om indkøb, forbrugslære og -økonomi

• praktisk kendskab til almindelig vask og vedligeholdelseaf tøj.

Madlavning, kost og ernæring• Viden om principper i sammensætning af ernærings-rigtig kost og forudsætninger for tilberedning af mad.

Arbejdsplanlægning og tilrettelæggelse• Viden om principper for planlægning og tilrettelæggelseaf eget arbejde samt for arbejdsinstruktion og konflikt-løsning.

58

Ergonomi, herunder løfteteknik• Kendskab til kroppens opbygning og især bevæge-

apparatets funktioner

• viden om rette arbejdsstillinger og basale teknikker til

løft.

Edb, logistik og regnskab 1• Viden om anvendelse af edb i det daglige arbejde

• indføring i principper for og betydning af logistik ogregnskabsførelse i husholdning og/eller virksomhed.

2. Specialefag for specialet hospitalsserviceassistent

Etik og moral 2• fordybelse i emnet etik og moral, herunder især i

forbindelse med kontakt med alvorligt syge og døende

Løfteteknik• Viden om løft af personer

Hospitalshygiejne og -infektioner• Forståelse af smittekilder og -veje i hospitalsmiljøet

• viden om hospitalsinfektioner samt aids, hepatitis m.v.

• viden om forebyggelse af infektioner

59

/. Specialefag for specialet hjemmeserviceassistent• Rengøring og husførelse 2

• Fordybelse i husførelse og madlavning

Iværksætteri• Viden om etablering og drift af egen virksomhed

Jura og forsikring• Viden om ansvars- og forsikringsforhold i forbindelse

med arbejdet i private hjem

Edb, logistik og regnskab 2• Målrettet anvendelse af edb i h jemmeservicevirksomhed-

ens arbejdsprocesser og styringen heraf.

Specialefag talt ca. 7.5 uge

Hospitalsrengøring• Forståelse af principper, midler og metoder i hospi-

talsrengøring

Sygdomslære

• Kendskab til de almindeligst forekommende sygdomme

3. Specialefag for specialet fritidsserviceassistentKulturforståelse

• Viden om udøvelse af service til turister under hensyn-tagen til etniske, sproglige og kulturelle forskelle

Sport & aktivitet

• igangsætte og inspirere til sports- og aktivitetsudøvelse.

Teknisk sprog

• Kendskab til de almindeligt forekommende termerinden for arbejdsområdet. Sproget er tysk og/ellerengelsk

Turistlære & markedsføring• Viden om grundlæggende danske turistprodukter oggrundlæggende principper for markedsføringen heraf

• viden om planlægning af turistture for forskellige målgrupper

• viden om reservations- og bookingssystemer

Oprydning og rengøring

• Viden om vedligeholdelse af udendørs- og indendørsfritidsarealer

Overvågning

• Viden om tilrettelæggelse og gennemførelse af opsynved fritidsaktiviteter, f.ex. sommer- og badeland ogrekreative områder

• viden om risikoelementer ved fritidsaktiviteter samtforebyggelse heraf

60

4. Specialefag for specialet serviceassistent i virksomhederErhvervs- og institutionsrengøring

• Forståelse for principper, midler og metoder i institutionsrengøring

Kantinefunktioner• viden om elementære principper for tilberedning og

servering

Distribution• Viden om intern og extern distribution

• forståelse for distributionsomkostninger herunder miljømæssige

• viden om hensigtsmæssig trykning og kopiering

Sikkerhed• Viden om sikkerhedssystemer og brugen heraf

Edb, logistik og regnskab 2• Målrettet anvendelse af edb i virksomheders arbejds

processer og styringen heraf

Valgfag ialt ca. 7.5 uger

61

Bilag 3

Erhvervsuddannelseslovens bestemmelser omuddannelse på nedsat tid m.v.Serviceassistentuddannelsen dækker et bredt service-område på tværs af såvel brancher på arbejdsmarkedetsom offentlig og privat virksomhed.

Det forventes derfor, at kommende praktiksteder vil havemeget forskellig karakter spændende fra traditionelle,store virksomheder til små, sæsonbetonede, specialise-rede virksomheder.

I den forbindelse kan det være nødvendigt med en højgrad af fleksibilitet, og der har i serviceuddannelsesudvalgetværet rejst spørgsmål om, hvorvidt der - inden for erhvervs-uddannelseslovens rammer - er mulighed for at tilrette-lægge erhvervsuddannelse på nedsat arbejdstid.

I forbindelse med uddannelse på nedsat tid giver Lov omerhvervsuddannelser § 58 stk. 1 mulighed for forlængelseaf uddannelsestiden, hvis en elev

1) på grund af sygdom er fraværende fra praktik-virksomheden i mere end 10 procent af den fastsatteuddannelsestid

2) er fraværende fra virksomheden på grund af supple-rende skoleundervisning efter §51,stk. 1

3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel elleradoption efter lovgivningen herom eller supplerendeskoleundervisning eller

4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund afsærlige forhold

62

I bemærkninger til lovforslaget står: „Der er samtidigindført mulighed for, at parterne kan aftale nedsat ar-bejdstid eller arbejdsfrihed mod tilsvarende forlængelse afuddannelsestiden for elever, som på grund af særligeomstændigheder ikke vil kunne gennemføre på normaltid. Hermed åbnes der mulighed for at tilpasse erhvervs-uddannelserne til marginale grupper af unge (handicap-pede eller eliteidrætsudøvere for at nævne et par eksem-pler), og der skabes en parallel til fleksibiliteten i degymnasiale uddannelser."

I forbindelse med kombinationsaftale med flere virksom-heder står der i lovens §31: „Praktikuddannelse foregår påen eller flere virksomheder, der er godkendt af det fagligeudvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellemeleven og virksomheden.

63

Kronologisk fortegnelse over betænkninger

1995

1282 Betænkning om arbejdsskadeforsikring m.v.1283 Fornyelse af de merkantile erhvervs-

uddannelser1284 Forslag til en national strategi for sund-

hedsvidenskab1285 Underholdsbidrag1286 Betænkning om obligatorisk individuel

måling af forbrugspost (+ bilag)1287 Forskningsrådgivningssystemet i Danmark1288 Delbetænkning III om effektivisering af

asylsagsbehandlingen1289 Straffelovrådets betænkning om juridiske

personers bødeansvar1290 Børsreform II (4 bind)1291 Betænkning om anvendelse af udlæn-

dingeattachéer mv.1292 Betænkning om administration af udlæn-

dingesager1293 Fraskiltes pensionsret

1294 Betænkning om journalistisk efter- ogvidereuddannelseMedieudvalgets betænkning nr. 1

1295 Eksportkreditgaranti og -finansiering1296 Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter1297 Konkurrencelovgivningen i Danmark

(2 bind)1298 Betænkning om fotoforevisning, konfron-

tation, efterlysning og observation1299 Betænkning om en rejsedommerordning1300 Betænkning om de elektroniske medier

(2 bind)Medieudvalgets betænkning nr. 2

1301 En samlet uddannelsesstrategi på iværk-sætterområdet

1302 Betænkning om efteruddannelse af advo-kater beskæftiget med flygtningenævns-sager

1303 Delbetænkning I vedrørende udenlandskekvinders integration og retsstilling

1996

1304 Oplæg til en ny iværksætterpolitik1305 Lægers tavshedspligt og videregivelse af

helbredsoplysninger1306 Demokrati og åbenhed om pensionsinstitut-

temes investeringsbeslutninger1307 Betænkning fra Hovedstadskommissionen

om hovedstadsområdets fremtidige struktur(betænkning + 3 bind materialesamling)

1308 Betænkning om Geocenter1309 Betænkning fra udvalget om natur, miljø

og EU's landbrugspolitik1310 Regulering af reklameadgang for sund-

hedsydelser1311 Betænkning om børn og unges brug af

massemedierMedieudvalgets betænkning nr. 3

STATENS INFORMATIONNørre Farimagsgade 65 . Postboks 1103 . 1009 København K

Telefon 33 37 92 00 . Fax 33 37 92 99

Documents

Betænkning fra serviceuddannelsesudvalget