BETÆNKNING

OM

FUNKTIONÆRLOVENS§§ 1,8 og10

Afgivet af det af arbejdsministerietden 20. maj 1964 nedsatte udvalg

BETÆNKNING NR. 5131968

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

IndholdsfortegnelseSide

Indledning. Udvalgets kommissorium og sammensætning 5Kapitel I. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 7Kapitel II. Udvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 1 . . . . 9Kapitel III. Udvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 8 . . . . 15Kapitel IV. Udvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 10 . . . 16Kapitel V. Lovudkast med bemærkninger 21

BILAG

Bilag 1. Skrivelse af 14. november 1963 fra Fællesrådet for danske Tjeneste-mands- og Funktionærorganisationer til folketingets udvalg angåendeforslag til love om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejds-givere og funktionærer 23

Bilag 2. Skrivelse af 22. maj 1963 fra Dansk Arbejdsgiverforening til folke-tingets udvalg angående forslag til lov om ændring af lov om retsfor-forholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer 25

Bilag 3. Skrivelse af 27. september 1963 fra Landsorganisationen i Danmarktil arbejdsministeriet 28

Bilag 4. Nogle domme vedrørende funktionærlovens § 1, stk. 1, afsagt siden1948 30

Bilag 5. Skrivelse af 9. marts 1965 fra Dansk Tandtekniker Forbund 34Bilag 6. Skrivelse af 29. juni 1965 fra Foreningen af Dental Laboratorier . . 35Bilag 7. Skrivelse af 30. juni 1965 fra finansministeriet 36Bilag 8. Skrivelse af 7. september 1965 fra arbejds- og socalministeriernes

sekretariat 37Bilag 9. Udvalgets brevveksling med handelsministeriet med tilhørende 5 un-

derbilag 40Bilag 10. Skrivelse af 20. januar 1966 fra forsvarsministeriet 46Bilag 11. Skrivelse af 10. marts 1966 fra Dansk Tandlægeforening 47Bilag 12. Skrivelse af 29. marts 1966 fra Tandteknikernes Fagforening 49Bilag 13. Skrivelse af 4. april 1966 fra undervisningsministeriet med tilhørende

7 underbilag 50Bilag 14. Skrivelse af 4. april 1966 fra Danmarks Juristforbund 55Bilag 15. Skrivelse af 13. april 1966 fra Landsforeningen af praktiserende

Tandteknikere i Danmark 56Bilag 16. Skrivelse af 25. august 1966 fra Danske Økonomers Forening . . . . 57Bilag 17. Skrivelse af 3. december 1966 fra indenrigsministeriet 58Bilag 18. Skrivelse af 16. december 1966 fra Københavns Magistrat med tilhø-

rende 3 underbilag 59Bilag 19. Skrivelse af 3. marts 1967 fra ministeriet for kulturelle anliggender

med tilhørende 7 underbilag 62Bilag 20. Skrivelse af 31. marts 1967 fra Teknisk Landsforbund 67Bilag 21. Skrivelse af 10. maj 1967 fra udvalget til Teknisk Landsforbund . . 70Bilag 22. Skrivelse af 17. august 1967 fra undervisningsministeriet med tilhø-

rende 2 underbilag 71Bilag 23. Skrivelse af 23. oktober 1967 fra Teknisk Landsforbund 76

Indledning

Udvalgets kommissorium og sammensætning.

Den 20. maj 1964 skrev arbejdsministerietsåledes til civildommer C. Ove Christensen:

»Under forhandlingerne i det af folketingeti indeværende folketingsår nedsatte udvalg tilbehandling af lovforslag om ændringer i lovom retsforholdet mellem arbejdsgivere og funk-tionærer blev blandt andet drøftet et fra forskel-lig side rejst spørgsmål om eventuel udvidelse affunktionærbegrebet i lovens § 1 tillige med for-skellige spørgsmål om de i lovens § 10 inde-holdte bestemmelser om funktionærernes orga-nisationsret og forhandlingsret.

Der opnåedes mellem folketingsudvalget ogarbejdsministeren enighed om at gøre dissespørgsmål til genstand for grundig behandling iet af arbejdsministeren nedsat sagkyndigt ud-valg bestående af repræsentanter for de inter-esserede organisationer.

I overensstemmelse hermed har arbejdsmini-steriet besluttet at nedsætte et udvalg, der vilhave til opgave at overveje, om det måtte væ-re hensigtsmæssigt at søge gennemført en æn-dret formulering af den i lovens § 1 indeholdtedefinition af »funktionærer« og af de i lovens§ 10, jfr. §§ 11-14, indeholdte bestemmelserom organisationsret og forhandlingsret, og i be-kræftende fald at fremkomme med indstillingherom.

Under henvisning til foranstående skal mananmode Dem om at ville indtræde i udvalgetog som formand lede dets forhandlinger.

Man har samtidig anmodet nedennævnte or-ganisationer om at ville udpege hver en repræ-sentant i udvalget . . .«

Udvalget fik følgende sammensætning:Civildommer C. Ove Christensen,

udvalgets formand.Direktør Jens Degerbøl,

udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.Købmand Hugo Gehrs,

udpeget af Dansk Textil Unions Principal-Afdeling for Provinsen, nu Butiks- og Kon-torvirksomhedernes Arbejdsgiverforening.

Forbundsformand Henry Gran,udpeget af Handels- og Kontorfunktionærer-nes Forbund i Danmark.

Landsformand Aage Grønvold,udpeget af Danmarks aktive Handelsrejsen-de, Foreningen af 1901.

Maskinmester H. P. Larsen,udpeget af Fællesrepræsentationen for danskeArbejdsleder- og tekniske Funktionærfore-ninger.

Forbundsformand Laust Larsen,udpeget af Dansk Funktionærforbund.

Underdirektør K. W. Linnemann,udpeget af Danmarks Rederiforening.

Direktør Jørgen Lytting,udpeget af Dansk Principalforening, nu Bu-tiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgi-verforening.

Direktør Marvin Madsen,udpeget af Fællesrådet for danske Tjeneste-mands- og Funktionærorganisationer.

Kaptajn /. Kastrup Olsen,udpeget af Danmarks Skibsførerforening.

Direktør P. Rømert Rasmussen,udpeget af Sammenslutningen af Landbru-gets Arbejdsgiverforeninger.

Højesteretssagfører C. Ricard,udpeget af Danske Bankers Forhandlingsor-ganisation, Sparekassernes Forhandlingsorga-nisation og Danske ForsikringsselskabersForhandlingsorganisation.

Direktør Victor Vilner,udpeget af Kontor- og Handelsfagenes Ar-bejdsgiverforening, nu Dansk Arbejdsgiver-forening.

Sekretær Svend Bache Vognbjerg,udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

Efter at maskinmester H. P. Larsen i juni1967 var udtrådt af udvalget, udpegede Fælles-repræsentationen for danske Arbejdsleder- ogtekniske Funktionærforeninger forretningsførerV. Høedt-Rasmussen til medlem af udvalget. Iapril 1968 udtrådte kaptajn J. Kastrup Olsen

5

af udvalget, og Danmarks Skibsførerforeningudpegede derefter kaptajn E. Udby-Hansen tilmedlem af udvalget.

Ved skrivelse af 22. november 1965 anmo-dede arbejdsministeriet udvalgets formand omat foranledige, at udvalget yderligere optog tilovervejelse spørgsmålet om at søge gennem-ført en ændring af funktionærlovens § 8, såle-

des at reglerne om efterindtægt også kommertil at omfatte en kvindelig funktionærs ægte-fælle, og at fremkomme med indstilling omdette spørgsmål.

Udvalgets sekretariat har bestået af kontor-chef K. Kampmann og fuldmægtig E. HaversAndersen, begge arbejdsministeriet.

Udvalget har afholdt 21 møder.

København, den 2. december 1968.

C. Ove Christensen(formand)

Henry Gran

Laust Larsen

Marvin Madsen

E. Udby-Hansen

Jens Degerbøl

Aage Grønvold

K. W. Linnemann

P. Rømert Rasmussen

Victor Vilner

Hugo Gehrs

V. Høedt-Rasmussen

Jørgen Lytting

C. Ricard

Sv. Bache Vognbjerg

K. Kampmann E. Havers Andersen

6

KAPITEL I

Baggrunden for udvalgets nedsættelse

Den 15. marts 1963 fremsatte partiet Ven-stre og Det konservative Folkeparti i folketin-get et forslag til lov om ændring af lov omretsforholdet mellem arbejdsgivere og funktio-nærer. Forslaget indeholdt blandt andet bestem-melser om ændringer i funkionærlovens § 10,der omhandler funktionærernes organisations-og forhandlingsret. Forslaget gik ud på følgen-de:

Tilføjelse til funktionærlovens § 10, stk. 2,af følgende punktum:

»Overordnene funktionærer, som af arbejds-giveren er særligt bemyndiget til på dennesvegne at regulere arbejdsvilkårene i forhold tildet øvrige personale, herunder eventuelt harfået meddelt ansættelses- og afskedigelsesret,kan af arbejdsgiveren dog forlanges holdt udenfor kollektive overenskomstforhandlinger ved-rørende det øvrige personale.«

Indføjelse i funktionærlovens § 10 af et nytstk. 5 af følgende indhold:

»Såfremt der inden for en funktionærgruppei virksomheden er medlemmer af forskelligefaglige organisationer, er virksomhedens ledel-se kun pligtig til at optage forhandlinger meden af disse. Såfremt den inden for den pågæl-dende funktionærgruppe i virksomheden mestomfattende organisation ønsker at føre forhand-lingerne, tilkommer forhandlingsretten denne,og andre organisationer er uberettigede til atkræve forhandlinger eller iværksætte kollektivekampskridt med henblik på opnåelse af kollek-tiv overenskomst. Spørgsmålet om, hvilken afflere organisationer der er den mest omfattende,bestemmes af organisationens medlemstal pådet tidspunkt, da kravet om forhandling omkollektiv overenskomst fremsættes.«

Indføjelse i funktionærlovens § 10 af et nytstk. 6 af følgende indhold:

»Kollektive overenskomster, der indgås mel-lem en funktionærorganisation på den ene sideog en arbejdsgiverorganisation eller arbejdsgiverpå den anden side, kan højst indgås for et tids-

rum af 3 år og bortfalder efter denne periodeuden opsigelse eller frigørelseskonflikt.«

I sin fremsættelsestale nævnte ordføreren forforslagsstillerne, at disse under en forventet ud-valgsbehandling også ønskede at drøfte blandtandet spørgsmålet om en klarere afgrænsning affunktionærbegrebet.

Det omhandlede lovforslag blev ikke færdig-behandlet i folketingsåret 1962/63. Folketin-gets udvalg angående forslaget afgav en beret-ning den 30. september 1963. I beretningenomtales en skitse til en ændret affattelse affunktionærlovens § 1, som udvalget havdedrøftet. Skitsen gik ud på at inddrage chauffø-rer, der udfører en selvstændig servicevirksom-hed (f.eks. salgschauffører), montører og tek-niske assistenter under loven og med henblikherpå foresloges følgende affattelse af funk-tionærlovens § 1, stk. 1, a) og b):

»a) Personer, beskæftiget ved køb, salg, kon-torarbejde, service, lagerekspedition eller der-med ligestillet arbejde.b) Personer, hvis arbejde består i teknisk ellerklinisk bistandsydelse, og andre, som udføreret arbejde, der kan ligestilles hermed.«

Det nævnte lovforslag blev genfremsat uæn-dret den 2. oktober 1963. Den 18. oktober1963 fremsatte arbejdsministeren i folketingetet forslag til lov om ændringer i funktionærlo-ven. De to lovforslag blev henvist til behand-ling i et af folketinget nedsat udvalg, derafgav betænkning den 26. februar 1964.

Det fremgår af betænkningen, at udvalgethavde drøftet de principielle problemer om eneventuel udvidelse af funktionærbegrebet, og atden nævnte skitse havde været forelagt i udval-get til fri drøftelse, samt at udvalget endviderehavde drøftet de principielle problemer omsikring af funktionærernes organisations- ogforhandlingsret.

Det fremgår endvidere af betænkningen, atudvalget i forbindelse med sidstnævnte spørgs-mål havde drøftet en henvendelse til udvalget

7

fra Fællesrådet for danske Tjenestemands- ogFunktionærorganisationer, i hvilken fællesrå-det på baggrund af en af Sø- og Handelsrettenden 20. januar 1964 afsagt dom i en af fælles-rådet og Danmarks Skibsførerforening modSvitzers Bjergnings-Entreprise anlagt sag havdefremsat forslag om gennemførelse af en æn-dring af funktionærlovens § 10, stk. 2. Detnævnte forslag gik ud på at fastsætte, at enfunktionærorganisation var forpligtet til på be-gæring af virksomhedens ledelse at opgive,hvilke medlemmer en forhandling om løn- ogarbejdsvilkår omfattede, og forslaget tilsigtedeat fastslå, at en arbejdsgiver ikke, således somstatueret i den nævnte dom, som betingelse foren forhandling med en funktionærorganisationkunne kræve, at organisationen fremlagde fuld-magter fra de enkelte funktionærer til at føreforhandlinger om løn- og arbejdsvilkår.

Under forhandlingerne i udvalget blev deropnået enighed mellem udvalget og arbejdsmi-nisteren om at lade de nævnte spørgsmål un-derkaste behandling i et af arbejdsministerennedsat sagkyndigt udvalg bestående af repræ-sentanter fra de interesserede organisationer.

Det af partiet Venstre og Det konservativeFolkeparti fremsatte forslag til lov om ændringaf funktionærloven blev herefter taget tilbageved forslagets anden behandling i folketinget.Det af arbejdsministeren fremsatte forslag blevgennemført som lov nr. 77 af 20. marts 1964om ændringer i lov om retsforholdet mellemarbejdsgivere og funktionærer.

I overensstemmelse med den herom trufneaftale blev nærværende udvalg herefter nedsatved arbejdsministeriets skrivelse af 20. maj1964.

8

KAPITEL II

Udvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 1

1. Funktionærlovens § 1, jfr. lovbekendtgø-relse nr. 131 af 29. april 1964, har følgendeindhold:

»§ 1. Ved funktionærer forstås i denne lovfølgende personer:

a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæf-tiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde el-ler dermed ligestillet lagerekspedition.

b) Personer, hvis arbejde består i teknisk el-ler klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks-eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere,som udfører et arbejde, der kan sidestilles her-med.

c) Personer, hvis arbejde udelukkende elleri det væsentlige består i på arbejdsgiverensvegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen afandres arbejde.

d) Personer, hvis arbejde overvejende er afden under a) og b) angivne art.

Stk. 2. Det er en betingelse for lovens an-vendelse, at den pågældende beskæftiges af ved-kommende arbejdsgiver gennemsnitlig mindst15 timer ugentlig, og at han indtager en tjene-stestilling, således at han er undergivet arbejds-giverens instruktioner.

Stk. 3. Denne lovs bestemmelser kommer ik-ke til anvendelse på tjenestemænd - eller aspi-ranter til tjenestemandsstillinger — under staten,folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, påde af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattedefunktionærer eller på de af lærlingeloven af 7.maj 1937 omfattede lærlinge. Bestemmelserne i§§ 10-14 gælder dog for de af sømandslovenomfattede funktionærer.«

Bestemmelsen har i det væsentlige fået sinudformning ved den ved lov nr. 261 af 9. juni1948 om retsforholdet mellem arbejdsgivere cgfunktionærer gennemførte revision af funktio-nærloven af 13. april 1938. Ved lov nr. 409 af3. december 1952 gennemførtes foruden en re-daktionel ændring af § 1, stk. 3, bestemmelseni stk. 3, 2. punktum, hvorefter bestemmelserne

i §§ 10-14 gælder for de af sømandsloven om-fattede funktionærer. Ved lov nr. 77 af 20.marts 1964 ændredes § 1, stk 2, således, at detsom betingelse for lovens anvendelse kræves,at den pågældende beskæftiges af vedkommen-de arbejdsgiver gennemsnitlig mindst 15 timerugentlig, medens det hidtil havde været en be-tingelse for lovens anvendelse, at den pågælden-des arbejdskraft i det væsentlige stod til dispo-sition for vedkommende virksomhed.

2. I en henvendelse af 18. december 1963 tildet af folketinget i forbindelse med den i 1964gennemførte revision af funktionærloven ned-satte udvalg har Dansk Magisterforening ogGymnasieskolernes Lærerforening fremsat for-slag om, at pædagogisk virksomhed inddragesunder funktionærloven.

Endvidere har Translatørforeningen i enhenvendelse af 12. juni 1963 til det i forbindel-se med det af partiet Venstre og Det konserva-tive Folkeparti i folketingsåret 1962/63 frem-satte forslag til lov om ændring af funktionær-loven nedsatte folketingsudvalg henstillet, at deri forbindelse med en revision af funktionærlo-ven foretages sådanne ændringer i loven, attranslatører, der er beskæftiget med undervis-ning, bliver omfattet af loven.

Det af folketinget i forbindelse med den i1948 gennemførte revision af funktionærlovennedsatte udvalg udtalte i sin betænkning, atpædagogisk arbejde alene ikke bringer et ar-bejdsforhold ind under funktionærloven, og atlærere således faldt uden for loven. I overens-stemmelse hermed antages funktionærloven ik-ke at omfatte pædagogisk virksomhed.

Udvalget har på grundlag af de ovennævntehenvendelser fra Gymnasieskolernes Lærerfore-ning og Dansk Magisterforening samt Transla-tørforeningen overvejet spørgsmålet om at ind-drage personer, der beskæftiges med undervis-ning, og som ikke er tjenestemænd eller aspi-ranter til tjenestemandsstillinger under staten,

9

folkeskolen eller kommunerne, jfr. funktionær-lovens § 1, stk. 3, under funktionærloven oghar til brug herfor indhentet udtalelser fra enrække ministerier, under hvis områder der be-skæftiges pædagogisk personale, samt fra Kø-benhavns Magistrat.

Undervisningsministeriet har som sin opfat-telse udtalt, at personer, der varigt og i fuldt(eller i hvert fald væsentligt) omfang er be-skæftiget med undervisning inden for de afundervisningsministeriet administrerede uddan-nelsesformer, bør være omfattet af funktionær-loven, hvorved undervisningsministeret dog harbemærket, at der igennem overenskomster ellerregulativer m.v. er sikret hovedparten af dissepersoner ansættelsesvilkår af omtrent sammeindhold som funktionærloven.

Undervisningsministeriet har imidlertid givetudtryk for betænkelighed med hensyn til, omfunktionærloven bør udvides til at omfatte ti-melønnede lærere, idet der for disses vedkom-mende gør sig særlige forhold gældende. Dettegælder såvel de timelønnede lærere, der er be-skæftiget inden for den folkelige oplysningsvirk-somhed, og de i seminarierne beskæftigede ti-melærere som de i folkeskolen beskæftigedetimelærere, herunder faglærere og løse vikarer.

For så vidt angår de ved folkelig oplysnings-virksomhed beskæftigede lærere, specielt aften-skole- og aftenhøjskolelærere, har undervis-ningsministeriet oplyst, at undervisningssæsonennormalt går fra ca. 1. oktober til ca. 31.marts. De pågældende ansættes af den kommu-ne eller organisation, der opretter skolen, til idette tidsrum at undervise et antal hold efteren i forvejen godkendt undervisningsplan. Sta-ten yder tilskud, såfremt undervisningen ergennemført i overensstemmelse med undervis-ningsplanen. Hvis antallet af de fremmødteelever falder under et vist nærmere fastsatgennemsnit, bortfalder statstilskuddet for heleholdet, og undervisningen vil som hovedregelophøre. Baggrunden for den omhandlede ord-ning er, at det på dette område, hvor der ertale om frivillig undervisning for voksne elever,er af afgørende betydning, at lærernes under-visning er tilstrækkelig kvalificeret og inspire-rende til at fastholde eleverne igennem hele denplanlagte undervisningsperiode. Såfremt mantillægger de omhandlede lærere funktionærsta-tus, vil der kun i de første 3 måneder af un-dervisningssæsonen være adgang til at opsigeen lærer uden varsel, jfr. herved funktionærlo-vens § 2, stk. 4, og denne opsigelsesadgang vil

kun bestå i den halvdel af undervisningssæso-nen, hvori de fleste elever stadig følger under-visningen. Der vil derfor være en nærliggenderisiko for, at aftenskolen må betale lønningerfor alle de planlagte undervisningstimer, uansetom disse ikke er læst, og uanset at der ikkevil kunne ydes statstilskud hertil. En sådan ud-vikling vil kunne medføre stærkt forøgede ud-gifter for de organisationer og kommuner, deropretter aftenskoler, eller medføre, at aften-skoler ikke oprettes, selv om der måtte værebehov herfor. Undervisningsministeriet er her-ved opmærksom på, at langt størstedelen af de20—25.000 lærere i aftenskolen har mindre end15 ugentlige undervisningstimer, men der fore-kommer i adskillige større kommuner aftensko-ler, hvor lærerne har mere end 15 ugentlige un-dervisningstimer.

For så vidt angår de i folkeskolen beskæfti-gede timelærere med mere end 15 timers ugent-lig undervisning er disses forhold reguleret ilærerlønningsloven af 7. juni 1958. Under hen-syn til de ændringer af denne lov, der må på-regnes som følge af tjenestemandskommissio-nens overvejelser, har undervisningsministerietfundet det uheldigt at lade timelærerne i folke-skolen blive omfattet af funktionærloven.

Med hensyn til de ved seminarierne ansattetimelærere er det oplyst, at det ofte beror påomstændighederne, om de pågældendes timetalfastsættes over eller under det timetal på 15,som er afgørende for henførelse under funk-tionærlovens regler. Lærernes timetal fastsættesi første række under hensyn til fagets timetal iundervisningsplanen, men også tillige underhensyn til personlige ønsker eller andre forhold,som ikke hænger sammen med den pågældendelærers stærkere eller svagere tilknytning til ved-kommende institution. Det vil derfor væreuhensigtsmæssigt på grundlag af dette krite-rium at opdele timelærerkræfterne i to grupper,der har forskellige ansættelsesvilkår. En gen-nemførelse af funktionærlovens opsigelsesreglervil endvidere vanskeliggøre en hensigtsmæssigtilrettelæggelse af undervisningen ved semina-rierne, hvortil kommer, at timelærerhvervets ka-rakter af bierhverv ikke taler for indførelse afen øget beskyttelse.

For så vidt angår folkeskolens løse vikarersamt løse vikarer i øvrigt har undervisningsmi-nisteriet anført, at der her ofte vil være tale ompersoner, der ikke er uddannede som lærere,eller som, hvis de har en sådan uddannelse, ik-ke ønsker en fast ansættelse. Da de løse vikarer

10

anvendes snart ved en skole, snart ved en an-den, kan der opstå tidsrum, i hvilke vikarerneunderviser i mere end 15 timer ugentlig og iså lang en periode, at de vil være omfattet affunktionærloven. Vikariatets længde vil ofteikke kunne forudses, hvorfor en udvidelse affunktionærloven til at omfatte løse vikarer vilmedføre meget store vanskeligheder med hen-syn til administrationen af opsigelsesvarslerneeller i givet fald medføre så store udgifter tilløse vikarer, at man i videst muligt omfang vilsøge at undgå ansættelse af sådanne vikarer,hvilket ifølge sagens natur må anses for yderstuheldigt. Undervisningsministeriet har i denneforbindelse bemærket, at den i erhvervslivet an-vendte praksis, hvorefter man for at undgåfunktionærlovens opsigelsesvarsel ikke ansættervikarer for mere end 3 måneder, ikke findeshensigtsmæssig inden for skoleområdet, idethensynet til undervisningen medfører, at derikke bør skiftes vikarer uden tvingende grunde.Mange løse vikarers personlige forhold bevir-ker desuden, at de ikke vil kunne påtage sigden forpligtelse, som et funktionærforholdmedfører også for de ansatte, hvorved man ri-sikerer, at der sættes unødvendige grænser forat løse skolernes vikarproblemer.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke udgif-ter en udvidelse af funktionærloven til at om-fatte de under undervisningsministeriet høren-de uddannelsesformer vil medføre, har under-visningsministeriet anført, at det må skønnes,at der alene for så vidt angår fuld løn undersygdom og barselsfravær vil blive tale om etbeløb på flere millioner kr., hvortil kommermerudgifterne ved indførelse af funktionærlo-vens opsigelsesregler m.v. Af disse merudgiftervil staten komme til at udrede størstedelen.Undervisningsministeriet har herefter som sinopfattelse udtalt, at undervisningsministeriet månære alvorlige betænkeligheder ved en udvidel-se af funktionærlovens § 1 som anført, medmindre der i loven indføres bestemmelser, derudtrykkelig undtager timelærere, løse vikarer ogaftenskolens lærere.

Med hensyn til antallet af personer, der vilblive omfattet af funktionærloven ved en even-tuel lovændring, har undervisningsministerietskønnet, at det drejer sig om mere end 7.000lærere, hvoraf dog en del i forvejen har en sta-tus, der er lige så god eller bedre end den efterfunktionærloven gældende.

Københavns Magistrat har for så vidt angårdet inden for Københavns kommunale skolevæ-

sen beskæftigede løst ansatte lærerpersonaleanbefalet, at sådant lærerpersonale bliver om-fattet af funktionærloven.

Forsvarsministeriet har for så vidt angår detved forsvarets civilundervisning ansatte lærer-personale, der ikke er tjenestemænd eller aspi-ranter til tjenestemandsstillinger, ikke udtalt sigimod, at dette personale bliver omfattet affunktionærloven.

Handelsministeriet har for så vidt angår detved navigationsskolerne og ved statens sømands-skoler ansatte lærerpersonale fundet det rime-ligt, at timelønnede lærere inddrages underfunktionærloven, hvorimod handelsministeriethar fundet, at lærerpersonale ved de nævnte in-stitutioner, der er ansat på tjenestemandslignen-de vilkår, ikke bør inddrages under funktionær-loven.

For så vidt angår det ved de teknologiske in-stitutter ansatte lærerpersonale har handelsmini-steriet oplyst, at hovedparten af det omhandle-de personale i henhold til ansættelsesvilkåreneer undergivet funktionærlovens bestemmelser.Herudover beskæftiger institutterne en række ti-melønnede lærere, der har deres hovederhvervandetsteds, og som det ikke findes hensigts-mæssigt at inddrage under funktionærloven.

Socialministeriet har for så vidt angår detved institutioner under socialministeriet ansattelærerpersonale ikke fundet at kunne udtale sigom, hvorvidt de pægældende lønmodtagere børinddrages under funktionærloven.

Ministeriet for kulturelle anliggender har forså vidt angår det til Danmarks Biblioteksskole,musikkonservatorierne, arkitektskolerne ogKunstakademiet knyttede lærerpersonale fun-det det særdeles ønskeligt, at sådant personalebliver omfattet af funktionærloven.

Indenrigsministeriet har for så vidt angårdet ved civilforsvaret beskæftigede lærerperso-nale oplyst, at der ikke ved civilforsvaret be-skæftiges lærere, der udøver undervisningsvirk-somhed i et større omfang end gennemsnitlig15 timer ugentlig, jfr. herved funktionærlovens§ 1, stk. 2.

Et flertal af udvalget (formanden, Degerbøl,Gehrs, Linnemann, Lytting, Rømert Rasmussen,Ricard og Vilner) har bemærket følgende:

Flertallet er med undervisningsministerietenigt i, at de i folkeskolen beskæftigede time-læreres ansættelsesforhold bør være reguleret ilærerlønningsloven. Flertallet kan endvidere til-træde de af undervisningsministeriet anførte

11

synspunkter med hensyn til de vanskelighederaf praktisk og administrativ art, der vil opstå,såfremt de ved seminarierne ansatte timelæreresamt folkeskolens løse vikarer og aftenskolenslærere ved en eventuel udvidelse af funktionær-lovens § 1 inddrages under loven. Det er i øv-rigt flertallets opfattelse, at en lovændring,hvorved funktionærloven udvides til at omfatteundervisningsvirksomhed, men hvorved denævnte grupper undtages fra loven, på afgøren-de og uheldig måde ville stride imod det ifunktionærloven fastlagte princip, hvorefter ar-bejdets art - og ikke ansættelsesstedet - er af-gørende for spørgsmålet om funktionærstatus.

Allerede af denne grund må flertallet nærebetænkelighed ved en udvidelse af funktionær-loven til at omfatte undervisningsvirksomhed.

Hertil kommer, at der efter flertallets opfat-telse ville opstå betydelige vanskeligheder veden afgrænsning af begrebet undervisning, hvor-ved flertallet har henvist til, at det ikke kan an-ses for muligt at fastlægge dette begreb i enlovtekst.

Det gælder i øvrigt om andre bestemmelseri funktionærloven, at de er møntet på forhol-dene inden for andre områder og vanskeligtlader sig anvende på undervisningsområdet.

Det er yderligere efter flertallets opfattelseaf væsentlig betydning, om der foreligger etreelt behov for at inddrage undervisningsperso-nale under funktionærloven.

Det er flertallets opfattelse, at de lønmodta-gergrupper, der typisk ville blive omfattet affunktionærloven ved en eventuel udvidelse afdenne til at omfatte undervisningsvirksomhed,er velorganiserede, og at der i vidt omfangoverenskomstmæssigt er sikret disse gruppervilkår, der ikke er ringere end efter funktionær-loven.

Flertallet finder herefter, at der ikke ergrundlag for at udvide funktionærloven til atomfatte undervisningsvirksomhed.

Et mindretal af udvalget (Gran, Grønvold,Høedt-Rasmussen, Laust Larsen, Marvin Mad-sen, Udby-Hansen og Bache Vognbjerg) harhenvist til, at undervisningsministeriet i princip-pet har kunnet gå ind for en udvidelse af funk-tionærloven til at omfatte undervisningsvirk-somhed, og at også de øvrige ministerier, hvor-under der beskæftiges undervisningspersonale,har været positivt indstillet over for forslagetherom eller i hvert tilfælde ikke har udtalt sigimod det.

Det er mindretallets opfattelse, at de af un-dervisningsministeriet anførte betænkelighedermed hensyn til at inddrage visse timelærere, fol-keskolens løse vikarer og aftenskolens lærereunder funktionærloven navnlig er begrundet ide med en lovændring forbundne økonomiskekonsekvenser for staten, et synspunkt, som min-dretallet ikke har kunnet acceptere, hvorvedmindretallet har henvist til, at der ved de ifunktionærloven fastsatte regler om opsigelses-varsler, løn under sygdom m.v. pålægges privatearbejdsgivere vidtgående økonomiske forpligtel-ser over for lønmodtagere, der omfattes af dengældende funktionærlov. Mindretallet har end-videre henvist til, at der ikke - eller i hvert faldikke i tilsvarende omfang som efter funktionær-loven — tilkommer de lønmodtagergrupper, derville blive omfattet af funktionærloven ved enudvidelse af denne til at omfatte undervisnings-virksomhed, opsigelsesvarsler, beskyttelse modusaglig opsigelse og løn under sygdom, og atdet derfor kan have reel betydning for dissegrupper at blive inddraget under funktionærlo-ven.

Tvivlsspørgsmål med hensyn til en tilpasningaf funktionærloven vil efter mindretallets op-fattelse kunne klares af domstolene.

Mindretallet erkender, at der ved en udvidelseaf funktionærloven til at omfatte undervisnings-virksomhed må antages at opstå afgrænsnings-vanskeligheder, men har henvist til, at en fast-læggelse af begrebet undervisning må foretagesaf domstolene på tilsvarende måde, som tilfæl-det har været med de øvrige arter af funktio-nærarbejde, der omhandles i funktionærlovens§ 1, hvorved mindretallet har bemærket, at kunundervisning af mere almen pædagogisk karak-ter (i modsætning til f.eks. danseundervisning ogrideundervisning) bør være omfattet af funk-tionærloven.

Mindretallet er herefter af den opfattelse, atdet må anses for rimeligt, at funktionærlovenudvides til at omfatte undervisningsvirksomhed.

3. Dansk Tandtekniker Forbund har i en hen-vendelse til udvalget fremsat forslag om, at la-boratorietandteknikere inddrages under funk-tionærloven. Udvalget har indhentet udtalelserfra Dansk Tandlægeforening, Foreningen afDental Laboratorier, Landsforeningen af prak-tiserende Tandteknikere i Danmark og Tand-teknikernes Fagforening om forslaget.

Der har i udvalget været enighed om, atlaboratorietandteknikeres arbejde er af hånd-

12

værksmæssig art, og at der som følge herafikke er grundlag for at inddrage laboratorie-tandteknikere under funktionærloven.

4. Teknisk Landsforbund har over for udval-get fremsat forslag om, at funktionærlovens §1, stk. 1, c) affattes således:

»Personer, hvis arbejde udelukkende eller idet væsentlige består i på arbejdsgiverens vegneat lede, tilrettelægge eller føre tilsyn med udfø-relsen af andres arbejde«.

Som begrundelse for dette forslag har Tek-nisk Landsforbund henvist til, at den tekniskeudvikling har medført, at der inden for indu-strien er opstået en persongruppe, der deltageri tilrettelæggelsen af produktionsarbejdet udenat have beføjelser til at lede eller føre tilsynmed de personer, der udfører selve produktio-nen, f.eks. visse tids- og metodestudieteknikere,rationaliseringsteknikere, driftsassistenter m.fl.

Der har i udvalget været enighed om, atfunktioner af den art, der omhandles i forsla-get, må anses for omfattet af den gældendefunktionærlov, og udvalget har derfor ikke fun-det anledning til at foreslå ændringer i loven pådette punkt.

5. Som anført i kapitel I har det i forbindelsemed den i 1964 gennemførte revision af funk-tionærloven nedsatte folketingsudvalg drøfteten skitse til en ændret affattelse af funktionær-lovens § 1 gående ud på, at chauffører, der ud-fører en selvstændig servicevirksomhed (f.eks.salgschauffører), montører og tekniske assisten-ter inddrages under funktionærloven.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om dissegruppers inddragelse under loven.

For så vidt angår salgschauffører er udvalgetaf den opfattelse, at de pågældende, såfremt de-res arbejde overvejende er af salgsmæssig ka-rakter, er omfattet af den gældende funktionær-lov, og at de pågældendes arbejde ellers må be-tragtes som chauffør- og arbejdsmandsarbejde.Der er efter udvalgets opfattelse ikke grundlagfor at foreslå ændringer i funktionærlovens § 1vedrørende denne gruppe.

For så vidt angår montører bemærkes, at ud-valget allerede under hensyn til den usikkerhed,der foreligger med hensyn til afgrænsningen afdette begreb, ikke har fundet grundlag for atforeslå ændringer i funktionærlovens § 1 ved-rørende denne gruppe.

For så vidt angår tekniske assistenter be-mærkes, at den såkaldte mellemteknikergrup-

pe, der foruden tekniske assistenter omfattermaskinteknikere, tegnere, laboranter og elektro-teknikere, efter udvalgets opfattelse kan om-fattes af den gældende funktionærlov, og at ud-valget derfor heller ikke for så vidt angår dennegruppe har fundet grundlag for at foreslå æn-dringer i funktionærlovens § 1.

6. Udvalget har drøftet spørgsmålet om, hvor-vidt de i henhold til overenskomster mellem fi-nansministeriet (nu ministeriet for statens løn-nings- og pensionsvæsen) og henholdsvis Dan-marks Juristforbund og Danske ØkonomersForening ansatte jurister og universitetsøkono-mer kan anses for omfattet af funktionærloven.Udvalget har indhentet udtaleiser om spørgs-målet fra finansministeriet, Danmarks Juristfor-bund og Danske Økonomers Forening.

Finansministeriet har udtalt, at spørgsmåletefter finansministeriets opfattelse ikke kan be-svares generelt, men at finansministeriet for såvidt angår en væsentlig del af den omhandledepersonalegruppe må mene, at den ikke er om-fattet af funktionærloven, hvorved finansmini-steriet har peget på, at afgørelsen i det enkeltetilfælde må bero på en nærmere vurdering afdet arbejdsområde, som bestrides af den på-gældende.

Danmarks Juristforbund har udtalt, at for-bundet er af den opfattelse, at overenskomst-ansatte jurister i offentlig tjeneste ikke kan an-ses for omfattet af funktionærloven, og at deefter forbundets formening heller ikke bør hen-føres under funktionærloven, da deres forholder reguleret ved overenskomst, ved hvis ind-gåelse det er forudsat, at funktionærloven gæl-der som minimum ifølge almindelige retsgrund-sætninger.

Danske Økonomers Forening har udtalt, atoverenskomstansatte universitetsøkonomer efterforeningens opfattelse ikke kan anses for om-fattet af funktionærloven.

Et flertal af udvalget (udvalgets medlemmermed undtagelse af Ricard) har fundet, at ud-valget bør tage de nævnte udtalelser til efter-retning.

Et mindretal af udvalget (Ricard) har be-mærket følgende:

I skrivelse af 30. juni 1965 (bilag 7) harfinansministeriet over for udvalget udtalt, atman for så vidt angår de i henhold til overens-komsterne med henholdsvis Danmarks Jurist-forbund og Danske Økonomers Forening an-

13

satte jurister og universitetsøkonomer ikke fin-der, at man generelt kan besvare spørgsmåletom, hvorvidt disse personalegrupper kan ansesfor omfattet af funktionærloven, men at mandog for så vidt angår en væsentlig del af deomhandlede grupper må mene, at de ikke eromfattet af funktionærloven, således som dennenu afgrænser personkredsen i § 1.

Danmarks Juristforbund har i skrivelse af 4.april 1966 (bilag 14) til udvalget udtalt, atJuristlorbundet er af den opfattelse, at overens-komstansatte jurister i offentlig tjeneste ikkekan anses for omfattet af funktionærloven ogej heller bør henføres under denne lov.

Da dette udvalgs kommissorium omfatterspørgsmålet om eventuel ændring i definitioneni § 1 af »funktionærer«, må de to ovennævnteudtalelser naturligt give anledning til en udta-lelse, idet udvalget, hvad enten det måtte mene,at de pågældende bør falde ind under funktio-nærbegrebet eller uden for dette, bør stræbeefter en så klar definition af »funktionærer« iS 1, at spørgsmålet var løst.

Problemets løsning må dels afhænge af ind-holdet af § 1, 1. stk., dels af undtagelsesbestem-melserne i § 1,3. stk.

Forudsat at de pågældende overenskomstan-satte udfører arbejde af den i § 1, stk. 1, om-talte art - hvilket såvel inden for offentlig tje-neste som uden for kan give anledning til for-tolkningstvivl, der kan løses ved retspraksis -må disse efter min formening være funktionæ-rer, idet § 1, stk. 3, ikke undtager overens-komtsansatte i offentlig tjeneste.

Ønsker man imidlertid disse grupper holdtuden for funktionærloven, uanset arbejdets art,bør § 1, stk. 3, ændres, hvilket der måske kun-ne være grund til, såfremt man ville mene, atoverenskomstdækkede områder naturligt falderuden for funktionærloven.

I finansministeriets fornævnte skrivelse ud-tales, at overenskomstparterne har været enigeom, at de pågældende gruppers ansættelsesvil-

kår med hensyn til opsigelsesvarsler, løn undersygdom m.v. ikke burde være ugunstigere enddem, der gælder for grupper, der klart er om-fattet af funktionærloven.

Juristforbundet har i sin fornævnte skrivelseudtalt, at det ved overenskomsternes indgåelseer forudsat, at funktionærloven gælder somminimum ifølge almindelige retsgrundsætnin-ger.

Medens det er klart, at man ved indgåelseaf en overenskomst inden for funktionærom-rådet ikke kan fravige funktionærlovens ufra-vigelige bestemmelser til ugunst for funktionæ-rerne og endog må respektere forbedrede vil-kår, hvis funktionærloven ændres inden for enoverenskomstperiode, må det omvendt væreklart, at de særlige beskyttelsesbestemmelser,som funktionærloven giver, ikke vil tilkommesådanne ansatte, der falder uden for funktio-nærloven.

Det må her alene være de i overenskomsterneindeholdte bestemmelser, der er gældende, ogkun hvis overenskomster vedtager funktionær-lovsstatus, uanset at denne i øvrigt ikke fore-ligger, vil lovens beskyttelse komme de ansattetil gode.

Da man ved indgåelse af en overenskomstinden for funktionærområdet må tage hensyntil den ved overenskomstens afslutning forelig-gende funktionærlov, var det ønskeligt, om manved fremtidige ændringer af funktionærlovensregler overvejede disses eventuelle indflydelsepå løbende overenskomster.

7. Udvalget har foretaget en gennemgang afden foreliggende domspraksis vedrørende funk-tionærlovens § 1. Det er udvalgets opfattelse,at der ikke på grundlag heraf kan konstateresnoget behov for en udvidelse af funktionærbe-grebet, og udvalget har derfor heller ikke i øv-rigt fundet anledning til at stille forslag her-om.

14

KAPITEL III

Udvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 8

Funktionærlovens § 8 har følgende indhold:

»Ved en funktionærs død i ansættelsestidentilkommer der hans efterlevende enke ellerbørn under 18 år, over for hvem han har for-sørgerpligt, henholdsvis 1, 2 eller 3 månedersløn, eftersom funktionæren ved dødsfaldet hav-de haft ansættelse i virksomheden i henholds-vis 1, 2 eller 3 år. Samme ret tilkommer børnunder 18 år efter en kvindelig funktionær, hvisfaderen er død eller ikke ved moderens dødhar forsørgerpligt.«

Bestemmelsen hidrører fra funktionærlovenaf 1938. Baggrunden for indførelsen af regleni funktionærloven var den efterlønsordning, deri henhold til den dagældende tjenestemandslov-givning var gældende for statens tjenestemænd.

Ved lov af 7. juni 1958 om lønninger ogpensioner m.v. til statens tjenestemænd § 75blev der inden for tjenestemandsområdet gen-nemført en nyordning, hvorved efterindtægts-reglerne udvidedes til at omfatte en kvindeligtjenestemands efterladte ægtefælle.

Som begrundelse herfor er det i lønnings-kommissionens betænkning anført, at kommis-sionen under hensyn til den stedfundne udvik-

ling fandt, at der var grundlag for også at ydeefterindtægt til en kvindelig tjenestemands ef-terladte ægtefælle, således at ægtefællen i denførste tid efter tjenestemandens død kan dispo-nere over familiens hidtidige indkomst til af-vikling af allerede eksisterende forpligtelser,og således at ægtefællen - uden at skulle stiftegæld - kan bestride de udgifter, der er forbun-det med et dødsfald, herunder også omkostnin-ger ved en omlægning af husførelsen.

Et flertal af udvalget (formanden, Gran,Grønvold, Høedt-Rasmussen, Laust Larsen,Marvin Madsen, Udby-Hansen og Bache Vogn-bjerg) finder, at det må anses for rimeligt, atder i overensstemmelse med den ændring afefterindtægtsreglerne, der er gennemført forstatens tjenestemænd, gennemføres en tilsva-rende ligestilling mellem mandlige og kvinde-lige funktionærer.

Udvalgets øvrige medlemmer har ikke udtaltsig imod gennemførelse af en sådan ændring affunktionærlovens efterlønsregel forudsat, at derer tale om egentlige forsørgere.

Der henvises til det af udvalget udarbejdedelovudkast med tilhørende bemærkninger. (Ka-pitel V).

15

KAPITEL IV

Udvalgets overvejelser om ændringer i funktionærlovens § 10

1. Funktionærlovenshold:

10 har følgende ind-

»§ 10. Funktionærerne har ret til at organi-sere sig til varetagelse af deres interesser oggive oplysninger til deres organisation om de-res egne løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 2. Ethvert personale har - uanset stør-relsen - ret til gennem sin organisation at kræ-ve forhandling med virksomhedens ledelse omløn- og arbejdsvilkår.

Stk. 3. Over forhandlingerne påhviler det ar-bejdsgiveren at foranledige ført en protokol,som underskrives af begge parter, og hvorafudskrift meddeles såvel arbejdsgiveren somfunktionærerne.

Stk. 4. Såfremt der under forhandlingerneikke opnås enighed mellem parterne, eller enpart unddrager sig forhandling, har enhver afparterne ret til at foranledige forhandlingernevidereført under medvirken af en mæglings-mand efter reglerne i §§ 11-13.

2. Som omtalt i kapitel I fremsatte partietVenstre og Det konservative Folkeparti i 1963lovforslag om ændringer i funktionærlovens §10. Forslaget gik som nævnt ud på at fastsætte,

a. at kun overordnede funktionærer, som af ar-bejdsgiveren er særligt bemyndiget til pådennes vegne at regulere arbejdsvilkårene iforhold til det øvrige personale, herundereventuelt har fået meddelt ansættelses- ogafskedigelsesret, kan forlanges holdt udenfor kollektive overenskomstforhandlingervedrørende det øvrige personale,

b. at en virksomheds ledelse kun har pligt tilat optage forhandlinger med den mest om-fattende af flere funktionærorganisationerog

c. at kollektive overenskomster mellem enfunktionærorganisation og en arbejdsgiver-organisation eller en arbejdsgiver højst kanindgås for et tidsrum af 3 år og derefterbortfalder automatisk.

I bemærkningerne til forslaget anførtes føl-gende:

»Hovedprincippet i § 10 er sikringen af funk-tionærens ret til at organisere sig. I den prak-sis, herunder domspraksis, som har fundet sted,er organisationsretten imidlertid blevet betyde-ligt indskrænket, især derved, at der har væretgivet arbejdsgiveren en betydelig adgang til atforlange en større del af sit personale holdtuden for de forhandlingsberettigede funktio-nærorganisationer.

Ændringsforslaget til § 10, stk. 2, tilsigter atindskrænke arbejdsgiverens ret til at forlangepersonalet holdt uden for de kollektive over-enskomster.

De foreslåede nye stk. 5 og 6 er udtryk foren lovgivningsmæssig nydannelse, hvis formåler at sikre, at de funktionærorganisationer, derpå de givne tidspunkter har den største tilslut-ning fra de interesserede funktionærer, ogsårent faktisk tillægges forhandlingsretten.«

Med hensyn til det førstnævnte forslag be-mærkes, at det ved en højesteretsdom af 19511)er fastslået, at funktionærlovens § 10 må an-tages at omfatte forhandling om kollektive over-enskomster, men at bestemmelsen ikke er tilhinder for, at en arbejdsgiverorganisation somvilkår for afslutning af kollektive overenskom-ster med en funktionærorganisation forud kræ-ver oprettet en hovedoverenskomst, der inde-holder en bestemmelse svarende til september-forligets § 5, nu § 5 i hovedaftalen af 18. no-vember 1960 mellem Dansk Arbejdsgiverfore-ning og Landsorganisationen i Danmark.

Den nævnte bestemmelse i hovedaftalen af18. november 1960 fastsætter, at arbejdsledere,formænd og personer i tilsvarende stillinger,som i forholdet over for arbejderne er arbejds-givernes tillidsmænd, af arbejdsgiveren eftersamråd med den pågældende kan kræves holdtuden for medlemsskab af en arbejderorganisa-

!) Ugeskrift for Retsvæsen 1951/517.

16

tion. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at denarbejdsgiveren tillagte ret ikke kan gøres gæl-dende, alene fordi en arbejder ansættes på funk-tionærvilkår, hvis han i øvrigt ikke opfylderbetingelserne for at blive anerkendt som for-mand i hovedaftalens forstand.

Inden for handels- og kontorområdet findesen principielt tilsvarende bestemmelse i aftalenaf 25. marts 1961 mellem Dansk Arbejdsgiver-forening for Kontor- og Handelsfagenes Ar-bejdsgiverforening og Landsorganisationen iDanmark for Handels- og Kontorfunktionærer-nes Forbund i Danmark om tiltrædelse af ho-vedaftalen af 18. november 1960 (Tiltrædelses-overenskomsten). Bestemmelsen fastsætter føl-gende:

»Over for funktionærer, der indtager ledendestillinger, eller hvis dispositionsret i udstraktgrad forpligter firmaet, eller hvis hverv, fordidet har en særlig fortrolig karakter, gør dem tilarbejdsgivernes tillidsmænd, har arbejdsgiverenret til efter samråd med de pågældende at kræ-ve, at de ikke må stå som medlemmer af Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Dan-mark, så længe de beklæder sådanne stillinger.«

Hovedaftalen af 11. januar 1963 mellemSammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-verforeninger og Landsorganisationen i Dan-mark indeholder i § 5 en bestemmelse, der erenslydende med den foran nævnte bestemmelsei § 5 i hovedaftalen af 18. november 1960. Formedlemmer af Handels- og Kontorfunktionæ-rernes Forbund i Danmark og andre, der er an-sat i henhold til bestemmelserne i funktionær-loven, gælder en med den citerede bestemmelsei Tiltrædelsesoverenskomsten enslydende be-stemmelse.

Hovedoverenskomsten af 21. december 1961mellem Danske Forsikringsselskabers Forhand-lingsorganisation (FFO) og Danske Forsikrings-funktionærers Landsforening (DFL) indeholderi § 2 følgende bestemmelse:

»§ 2. Stk. 1. FFO og DFL er enige om atfremme et godt samarbejde sig imellem og vir-ke for rolige og stabile arbejdsforhold i selska-berne, hvorfor de to organisationer og deresmedlemmer hverken direkte eller indirekte villægge hindringer i vejen for, at selskaber ogfunktionærer organiserer sig inden for de toorganisationers rammer.

Stk. 2. FFO har dog ret til at kræve, at ne-dennævnte grupper står uden for DFL, så længede pågældende beklæder disse stillinger:

a) vice- og underdirektører samt ansvarsha-vende aktuarer,

b) ansatte, der som planlægningschefer, orga-nisationschefer (akkvisitionschefer), regn-skabschefer (hovedbogholdere) og kontor-chefer eller dermed ligestillede har direkterapport til et medlem af direktionen.For så vidt der i et selskab ikke findes treansatte i disse grupper, har selskabet ret tilat forlange, at det manglende antal tagesblandt de overordnede (over fuldmægtige),der i charge og anciennitet inden for denneligger de nævnte grupper nærmest,

c) funktionærer, hvis hverv er af særlig fortro-lig karakter, såsom personalechefer, direk-tionssekretærer og direktørers personligesekretærer.«

I en tillægsprotokol til hovedoverenskomstenaf 11. november 1952 mellem Danske BankersForhandlingsorganisation og Danske Bankfunk-tionærers Landsforening udtales følgende omdet heromhandlede spørgsmål:

»Da de to parter ikke har kunnet nå til enig-hed om en bestemmelse vedrørende undtagelsefra medlemsskabet i landsforeningen, er dettepunkt udgået af selve hovedoverenskomsten,og parterne har i protokollen trukket deresmodstående synspunkter op.

Fra förhandlingsorganisationens side gøresgældende, at man principielt kunne ønske samt-lige overordnede funktionærer holdt uden formedlemsskabet i landsforeningen, men at manhar affundet sig med landsforeningens strukturog er indstillet på i nogen grad at modereredette synspunkt.

Som et absolut minimum må det imidlertidkræves, at underdirektører, personalechefer, di-rektionssekretærer og andre, der står i direktesubstitutionsforhold til direktionen, må holdesuden for medlemsskabet.

Et sådant kravs berettigelse må forekommeumiddelbart indlysende og være i god overens-stemmelse med almindelige arbejdsretlige prin-cipper, og det underbygges ydermere af denomstændighed, at landsforeningen ved oprettel-se af strejkefond og ved funktionærernes afgi-velse af forhandlingsretten til landsforeningenhar skabt en situation, der ikke er foreneligmed de højeste funktionærers förbliven i lands-foreningens rækker.

Fra landsforeningens side gøres gældende,at foreningen bygger på frivilligt medlemsskab,og at man ikke ønsker at fravige foreningens

17

fundamentale princip derhen, at ikke enhverfunktionær skulle kunne blive medlem.

Landsforeningen vil dog til protokollen ud-tale, at den ikke finder det unaturligt, at un-derdirektører og hovedbankernes personaleche-fer og direktionssekretærer ikke er medlemmeraf landsforeningen.«

Der har i udvalget været enighed om, at detaf partiet Venstre og Det konservative Folke-parti fremsatte forslag - uanset hvorledes mani øvrigt bedømmer spørgsmålet om arbejdsgive-rens adgang til at holde overordnede funktio-nærer uden for medlemsskab af en funktionær-organisation - ikke kan anses for egnet til atregulere forholdene på det heromhandlede om-råde. Udvalget skal herved fremhæve, at deti forslaget angivne kriterium for, hvilke funk-tionærer der kan holdes uden for medlemsskabaf en funktionærorganisation, må antages ipraksis at ville medføre betydelige fortolknings-vanskeligheder, idet forslaget ikke med fornø-den tydelighed afgrænser den kreds af funktio-nærer, der sigtes til.

Hvad dernæst angår det oven tor under b.nævnte forslag om, at en virksomheds ledelsekun har pligt til at optage forhandlinger medden mest omfattende af flere funktionærorgani-sationer, skal udvalget bemærke følgende:

Det antages i den arbejdsretlige litteratur,jfr. Knud Illum »Den kollektive arbejdsret«,3. udgave, s. 104, at bestemmelsen i funktio-nærlovens § 10, stk. 2, indebærer, at en ar-bejdsgiver for hver personalegruppe kun kanvære pligtig til at føre forhandlinger med énorganisation ad gangen. Er personalet eller en-kelte grupper af dette organiseret i forskelligeforeninger, synes det rimeligt at antage, at for-handlingsretten tilkommer den organisation,som har et overvejende antal medlemmer. Dogbør en forskydning, som forrykker dette for-hold, næppe have betydning, efter at arbejds-giveren har anerkendt en organisation som for-handlingsberettiget, med mindre styrkeforhol-det er afgørende forrykket. Er der indgået over-enskomst med en personaleorganisation om løn-og arbejdsvilkår, kan arbejdsgiveren formentligafslå forhandling med andre organisationer, sålænge overenskomstforholdet består, uden athan derved pådrager sig ansvar efter funktio-nærloven.

Der har i udvalget været enighed om, at engennemførelse af det heromhandlede forslagville indebære en række uheldige konsekvensersåvel for arbejdsgivere som for funktionærer.

Udvalget skal herved pege på, at forslaget villekunne bevirke, at arbejdsgivere til stadighedmåtte afslutte overenskomster med skiftendefunktionærorganisationer, hvilket ville modvirkero og stabilitet i overenskomstforholdene og påarbejdspladserne.

Forslaget ville dernæst kunne medføre enopdeling af virksomhedernes personale i grup-per, der indbyrdes ville søge at hverve medlem-mer fra hinanden med heraf følgende uheldigevirkninger for ledelse og funktionærer.

Forslaget ville endvidere gøre det nødven-digt, at arbejdsgiveren havde kendskab til deenkelte funktionærers organisationsmæssige til—knytningsforhold, hvilket blandt andet ville kun-ne give anledning til sager om organisationsfor-følgelse.

Udvalget skal endelig pege på, at sådannefunktionærorganisationer, som efter deres for-mål alene optager særlige funktionærgruppersom medlemmer, f.eks. organisationerne underFællesrepræsentationen for danske Arbejdsle-der- og tekniske Funktionærforeninger normaltaltid ville komme i mindretal, når det skulle af-gøres, hvilken organisation der var forhand-lingsberettiget. I tilfælde af, at en virksomhedhavde en kollektiv overenskomst for sit han-dels- og kontorpersonale med den mest omfat-tende organisation, ville organisationer af ar-bejdsledere blive afskåret fra forhandlingsret.

Udvalget kan herefter ikke anbefale, at detomhandlede forslag om en ændring af funk-tionærlovens § 10 gennemføres.

Hvad endelig angår det oven for under c.nævnte forslag om, at kollektive overenskom-ster med en funktionærorganisation højst kanindgås for et tidsrum af 3 år og derefter bort-falder uden opsigelse eller frigørelseskonflikt,skal udvalget bemærke, at forslaget har nøjesammenhæng med det umiddelbart foran be-handlede forslag. En gennemførelse af forslagetville være ensbetydende med, at der på funk-tionærområdet indføres regler om varighedenaf og frigørelse for kollektive overenskomster,der afgørende ville bryde med de for det øvrigearbejdsmarked gældende regler.

Der har i udvalget været enighed om, atspørgsmålet om kollektive overenskomsters va-righed bør være overladt til overenskomsternesparter, og udvalget har følgelig ikke kunnet an-befale, at det omhandlede forslag gennemføres.

3. Som omtalt i kapitel I fremsatte Fællesrå-det for danske Tjenestemands- og Funktionær-

18

organisationer over for det af folketinget i 1963nedsatte udvalg vedrørende forslag til love omændringer i funktionærloven et forslag om til-føjelse til funktionærlovens § 10, stk. 2, af enbestemmelse om, at en funktionærorganisationer forpligtet til på begæring af virksomhedensledelse at opgive, hvilke medlemmer en for-handling om løn- og arbejdsvilkår omfatter.Forslaget blev som nævnt fremsat på baggrundaf en Sø- og Handelsretsdom af 20. januar19642), der fastslog, at Svitzers Bjergnings-En-treprise havde været berettiget til at kræve, atDanmarks Skibsførerforening skulle fremlaiggefuldmagter fra de enkelte skibsførere til at op-sige de for skibsførerne gældende kontrakter el-ler ansættelsesvilkår.

Ved Højesterets dom af 4. november 19643)blev det i modsætning til Sø- og Handelsrettensdom statueret, at selskabet måtte anses for ube-rettiget til som betingelse for at forhandle medDanmarks Skibsførerforening om løn- og ar-bejdsvilkår for de af foreningens medlemmer,der var ansat som skibsførere i selskabet, atstille krav om, at foreningen skulle fremlæggefuldmagter fra skibsførerne.

Fællesrådets repræsentant i udvalget har her-efter tilkendegivet, at fællesrådets ovennævnteforslag kan betragtes som bortfaldet.

4. Fællesrådet for danske Tjenestemands- ogFunktionærorganisationer har gennem sin re-præsentant i udvalget fremsat følgende forslagtil ændring af funktionærlovens § 10:

Til § 10, stk. 2, føjes:»Det kan ikke som vilkår for afslutning af

kollektive overenskomster med en funktionær-forening kræves, at overordnede funktionalerholdes uden for medlemsskab af funktionær-foreningen. Dog kan arbejdsgiveren kræve., atsådanne overordnede funktionærer, der har enalmindelig bemyndigelse til på arbejdsgiverensvegne at træffe bindende aftaler med hensyntil ansættelse og afskedigelse af andre funk-tionærer inden for funktionærforeningen, hol-des uden for forhandlinger om kollektive over-enskomster vedrørende de øvrige funktionaleri funktionærforeningen.«

Forslaget er enslydende med et af FTF i1963 over for folketingets udvalg angående for-slag til love om ændring af funktionærlovenfremsat forslag.

2) Sø- og Handelsretstidende 1964/68.3) Ugeskrift for Retsvæsen 1965/3.

I bemærkningerne til forslaget anføres føl-gende:

»Ved højesteretsdom af 1951 er det statueret,at den nugældende funktionærlovs § 10, stk. 2,ikke er til hinder for, at arbejdsgiveren som vil-kår for afslutning af en kollektiv overenskomstmed en funktionærforening forud kræver enhovedoverenskomst, hvor visse overordnede hol-des uden for medlemsskab af funktionærfore-ningen.

Den foreslåede tilføjelse til § 10, stk. 2, sik-rer, at et sådant vilkår fremtidig ikke kan stil-les, idet dog arbejdsgiveren kan kræve, at deganske enkelte funktionærer, der har en almin-delig bemyndigelse til på arbejdsgiverens vegneat træffe bindende aftaler med hensyn tilansættelse og afskedigelse af andre funktio-nærer inden for funktionærforeningen, holdesuden for forhandlinger om kollektive overens-komster vedrørende de øvrige funktionærer.Det bemærkes, at undtagelsesbestemmelsensområde er meget snævert, idet det kræves, atder er tillagt funktionæren en almindelig be-myndigelse til at træffe bindende aftaler. Denen skibsfører ved sømandsloven tillagte speciel-le bemyndigelse til på rederens vegne at ansætteog afskedige vil f.eks. ikke kunne give arbejds-giveren ret til at kræve skibsførerne holdt udenfor eventuelle kollektive overenskomster om-fattende søfarende funktionærer.«

FTF's repræsentant i udvalget har til støttefor det omhandlede forslag anført, at funktio-nærloven efter FTF's opfattelse bør åbne mu-lighed for, at over- og underordnede kan væremedlemmer af samme organisation. Under FTFer der en række organisationer, hvor dette prin-cip ønskes gennemført. Dette gælder såledesbank-, forsikrings- og sparekassefunktionærer,og også for så vidt angår sygeplejersker er derønske om gennemførelse af sådant princip.Forslaget går alene ud på at forbyde, at en ar-bejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation somvilkår for afslutning af kollektive overenskom-ster med en funktionærforening kræver, at over-ordnede funktionærer (bortset fra de i forslagetomhandlede undtagelser) holdes uden for med-lemsskab af funktionærforeningen, hvorimodforslaget ikke tilsigter at udelukke, at der kantræffes aftale om sådanne bestemmelser, så-fremt der måtte være enighed om spørgsmåletmellem overenskomstens parter.

Danmarks Skibsførerforening har ved sin re-præsentant i udvalget tilsluttet sig forslaget.

19

Et flertal af udvalget (udvalgets medlemmermed undtagelse af Marvin Madsen og Udby-Hansen) har bemærket følgende:

Flertallet finder, at det omhandlede spørgs-mål i overensstemmelse med hidtidig praksisbør være overladt til løsning ved forhandlingmellem arbejdsmarkedets parter, og at spørgs-målet ikke kan anses for egnet som lovgivnings-anliggende.

Flertallet finder endvidere, at en gennemfø-relse af forslaget må antages at indebære risikofor, at der, hvor overordnede og underordnedestår som medlemmer af samme organisation,sker pression fra den ene gruppe over for denanden.

Det er yderligere af medlemmer af flertallet(Degerbøl, Gehrs, Linnemann, Lytting, RømertRasmussen, Ricard og Vilner) fremhævet, atretten til at holde ledende funktionærer udenfor medlemsskab af funktionærorganisationer,således som denne ret overenskomstmæssigt erafgrænset, er en forudsætning for virksomheder-nes effektivitet, idet en overordnet funktionærikke vil kunne udføre betroede opgaver på for-svarlig måde, såfremt han efter påtale fra deunderordnedes side må bøje sig for kritik fravedkommende funktionærorganisation for sinedispositioner. Hertil kommer, at det i forslagetindeholdte kriterium for, hvilke funktionærerder kan holdes uden for medlemsskab af enfunktionærorganisation, er uheldigt, idet beslut-ninger om ansættelse og afskedigelse i mindreog mellemstore virksomheder nu som oftesttræffes af virksomhedernes ledelse, medens an-tagelses- og afskedigelsesretten i større virk-somheder vil være delegeret et kortere ellerlængere stykke ud i virksomhedens stabsfunk-tioner, alt efter som det drejer sig om ansættel-

se af overordnede eller underordnede og alt ef-ter den enkelte virksomheds organisationsform.

For de større virksomheder gælder det, at detville være umuligt at formulere en lovregel,som der kunne arbejdes med i praksis, og somden enkelte virksomheds ledelse ikke kunne ro-kere med efter behag.

For mindre og mellemstore virksomheder vil-le reglen betyde en fuldstændig ophævelse afadgangen til at holde overordnede uden for deunderordnedes organisationer.

Forslaget bygger altså ikke på et kriterium,der harmonerer med moderne virksomhedsle-delse og ville, hvis det bliver gennemført, med-føre en høj grad af usikkerhed med hensyn tilretsstillingen.

Linnemann har til det af FTF anførte vedrø-rende skibsføreren specielt ønsket at bemærke,at der næppe findes nogen anden stilling, derer tillagt en så vidtrækkende almindelig be-føjelse til at binde en arbejdsgiver (rederiet)med hensyn til ansættelse og afskedigelse selvaf andre højt betroede om bord, som den enskibsfører har i medfør af blandt andet sø-mandslovens § 9. De beføjelser, der i øvrigt ertillagt skibsføreren, jfr. herved blandt andet og-så sølovens § 64, er så forpligtende for arbejds-giveren (rederiet), at der er tale om en stilling,der mindst svarer til de stillinger, som FTF i sitforslag og i praksis anerkender bør holdes udenfor forhandlinger, der omfatter andre funktio-nærer. FTF's forslag kan således ikke begrundes.

Det samlede flertal har herefter fundet, aten ændring af funktionærloven i overensstem-melse med forslaget alle forhold taget i be-tragtning ville have meget uheldige og uover-skuelige virkninger, hvorfor forslaget ikke børgennemføres.

20

KAPITEL V

Udkast til lov om ændring i lov omretsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

§ i.I lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsfor-

holdet mellem arbejdsgivere og funktionærer,jfr. lovbekendtgørelse nr. 131 af 29. april 1964,foretages følgende ændring:

§ 8 affattes således:»Dør en funktionær i ansættelsestiden, til-

kommer der funktionærens ægtefælle eller børnunder 18 år, over for hvem funktionæren harforsørgerpligt, 1, 2 eller 3 måneders løn, efter-som funktionæren ved dødsfaldet har haft an-sættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller3 år.«

§ 2.Denne lov træder i kraft den ...

Bemærkninger til lovudkastet.I henhold til den gældende funktionærlovs

§ 8 tilkommer der enken efter en funktionair 1,2 eller 3 måneders efterløn, eftersom funktio-næren ved dødsfaldet har haft ansættelse i virk-somheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år. Derimodtilkommer der ikke enkemanden efter en kvin-delig funktionær efterløn.

Efter at der ved tjenestemandsloven af 7. ju-ni 1958 er blevet gennemført en nyordning,hvorved efterlønsreglerne for statens tjeneste-mænd er blevet udvidet til at omfatte en kvin-delig tjenestemands efterladte ægtefælle, er detfundet rimeligt, at der gennemføres tilsvarendeændringer i funktionærlovens § 8.

Det bemærkes i denne forbindelse, at bag-grunden for, at der i sin tid blev indført en re-gel om efterløn i funktionærloven, var den ef-terlønsordning, der i henhold til den dagælden-de tjenestemandslovgivning var gældende forstatens tjenestemænd.

Bestemmelsen i den gældende funktionærlovs§ 8, 2. punktum, hvorefter der tilkommer børnunder 18 år efter en kvindelig funktionær ef-terløn, hvis faderen er død eller ikke ved mo-derens død har forsørgerpligt, foreslås ophævet.Reglerne vil herefter også for så vidt angår ef-terløn til børn være ens for mandlige og kvinde-lige funktionærer.

Retten til efterløn vil efter forslaget som hid-til være betinget af, at den afdøde funktionærhavde forsørgerpligt, jfr. om dette begreb Sø-og Handelsrettens dom af 15. juni 1960 (Uge-skrift for Retsvæsen 1960/947).

21

Bilag 1

FTFFÆLLESRÅDET FOR DANSKETJENESTEMANDS-OG FUNKTIONÆRORGANISATIONER,Vesterport,Trommesalen 23,København V.

Den 14. nov. 1963.

Til det af folketinget nedsatte udvalg vedrørende forslag til love om ændring af lovom retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

Vedr.: De den 2. oktober 1963 og 18. oktober 1963 fremsatte lovforslag.

I anledning af de i folketinget den 2. oktober1963 og 18. oktober 1963 fremsatte forslag tillove om ændringer i lov om retsforholdet mel-lem arbejdsgivere og funktionærer tillader Fæl-lesrådet for danske Tjenestemands- og Funk-tionærorganisationer sig herved at bemærke føl-gende:

1. Vedr. lovforslag 2. oktober 1963 nr. 6.Forslaget er identisk med nr. 6 i det den 15.

marts 1963 fremsatte lovforslag, hvortil FTFi skrivelse af 10. april 1963 til det dengangnedsatte folketingsudvalg bemærkede følgende:

»If 1g. lovforslaget nr. 6 tilføjes til § 10, stk.2, som nyt punktum følgende:

»Overordnede funktionærer, som af arbejds-giveren er særligt bemyndiget til på dennesvegne at regulere arbejdsvilkårene i forhold tildet øvrige personale, herunder eventuelt harfået meddelt ansættelses- og afskedigelsesret,kan af arbejdsgiveren dog forlanges holdt udenfor kollektive overenskomstforhandlinger ved-rørende det øvrige personale.«

Da specielt udtrykket »er særligt bemyndi-get til på dennes vegne at regulere arbejdsvilkå-rene i forhold til det øvrige personale« i prak-sis vil medføre en række fortolkningsproble-mer samt volde en række FTF-organisationerstore vanskeligheder i deres forhandlinger, måFTF tage afstand fra den foreslåede formule-ring, og man skal i stedet foreslå, at lovforsla-gets nr. 6 udformes således:

Til § 10, stk. 2, føjes følgende:»Det kan ikke som vilkår for afslutning af

kollektive overenskomster med en funktionær-

forening kræves, at overordnede funktionærerholdes uden for medlemsskab af funktionær-foreningen. Dog kan arbejdsgiveren kræve, atsådanne overordnede funktionærer, der har enalmindelig bemyndigelse til på arbejdsgiverensvegne at træffe bindende aftaler med hensyn tilansættelse og afskedigelse af andre funktionæ-rer indenfor funktionærforeningen, holdes udenfor forhandlinger om kollektive overenskomstervedrørende de øvrige funktionærer i funktio-nærforeningen .«

Under hensyn til, at det er teknisk vanske-ligt i lovtekst præcist at anføre, hvilke overord-nede funktionærer der herefter kan holdes udenfor forhandlinger om kollektive overenskomstervedrørende de øvrige funktionærer, skal mananmode om, at der i betænkningen fra udvalgetoptages følgende bemærkninger til forslaget:

»Ved højesteretsdom af 1951 er det statue-ret, at den nugældende funktionærlovs § 10,stk. 2, ikke er til hinder for, at arbejdsgiverensom vilkår for afslutning af en kollektiv over-enskomst med en funktionærforening forudkræver en hovedoverenskomst, hvor visse over-ordnede holdes uden for medlemsskab af funk-tionærforeningen .

Den foreslåede tilføjelse til § 10, stk. 2,sikrer, at et sådant vilkår fremtidig ikke kanstilles, idet dog arbejdsgiveren kan kræve, atde ganske enkelte funktionærer, der har en al-mindelig bemyndigelse til på arbejdsgiverensvegne at træffe bindende aftaler med hensyntil ansættelse og afskedigelse af andre funktio-nærer indenfor funktionærforeningen, holdesuden for forhandlinger om kollektive overens-komster vedrørende de øvrige funktionærer.

23

Det bemærkes, at undtagelsesbestemmelsensområde er meget snævert, idet det kræves, atder er tillagt funktionæren en almindelig be-myndigelse til at træffe bindende aftaler. Denen skibsfører ved sømandsloven tillagte speciel-le bemyndigelse til på rederens vegne at ansætteog afskedige vil f. eks. ikke kunne give arbejds-giveren ret til at kræve skibsførerne holdt udenfor eventuelle kollektive overenskomster om-fattende søfarende funktionærer.«

FTF kan påny henvise til ovenstående udta-lelse, men skal tilføje, at man - såfremt flertalpå nuværende tidspunkt ikke kan skabes forFTF's forslag - vil kunne tiltræde, at spørgs-målet udskydes til senere behandling under for-udsætning af, at arbejdsministeren nedsætter etudvalg med repræsentation fra blandt andetarbejdsmarkedets parter — herunder FTF - tilnærmere behandling og undersøgelse af de ar-bejdsretlige problemer, der måtte opstå ved enløsning af det af FTF rejste spørgsmål.

2. Vedr. lovforslag 2. oktober 1963 nr. 7 og 8.FTF er opmærksom på, at funktionærloven

i sin nuværende affattelse ikke klart løser deproblemer, der omhandles i forslaget nr. 7 og8. Det skal således oplyses, at det for nyligfor en FTF tilsluttet funktionærorganisation,Danske Forsikringsfunktionærers Landsfore-ning, har været nødvendigt at anlægge sag modKontor- og Handelsfagenes Arbejdsgiverfore-ning for at søge afklaring af forhandlingsretligeforhold. Nævnte sag er endnu ikke afsluttet.FTF er derfor interesseret i en løsning af de ilovforslaget nævnte problemer ved tilføjelser tilfunktionærloven.

Såfremt flertal på nuværende tidspunkt ikkekan skabes for gennemførelse af lovforslag,skal FTF foreslå, at spørgsmålene henvises tilbehandling i det ovenfor under 1 nævnte ud-valg.

3. Vedr. lovforslag 2. oktober 1963 nr. 2 og 3og lovforslag 18. oktober 1963 nr. 3.

Forslaget i lovforslag 2. oktober 1963 nr. 2og 3 er identisk med nr. 2 og 3 i det den 15.marts 1963 fremsatte lovforslag, hvortil FTF iskrivelse af 10. april 1963 til det dengang ned-satte folketingsudvalg bemærkede følgende:

»If 1g. lovforslagets nr. 2 indsættes i § 3 enbeskyttelse mod urimelige afskedigelser, derstort set svarer til de regler, der er indført vedhovedaftalen af 18. november 1960 mellemDansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisa-tionen i Danmark, De samvirkende Fagfor-bund.

FTF ser med tilfredshed, at beskyttelse modurimelige afskedigelser indføres i funktionær-loven, men er dog betænkelig ved, at den even-tuelle erstatning maksimeres til tre månedersløn, idet en sådan erstatning for en specialud-dannet funktionær med lang anciennitet ikkevil være tilfredsstillende. FTF finder, at detbør overlades til domstolene at fastsætte erstat-ningens størrelse, samt at der bør være mulig-hed for i særlige tilfælde at yde større erstat-ning end tre måneders løn. Man skal derfor fo-reslå, at »dog højst en erstatning, der svarertil tre måneders løn,« udgår af lovforslagetsnr. 2.

FTF har med tilfredshed bemærket, at lov-forslag 18. oktober 1963 nr. 3 - for funktio-nærer med betydelig anciennitet — delvis imø-dekommer FTF's ønske, men man skal henstil-le, at der ved den endelige udformning af lov-forslaget tages yderligere hensyn til FTF's be-mærkninger.

4. Vedr. øvrige forslag i lovforslag 2. oktober1963 og 18. oktober 1963.

Under hensyn til, at de omhandlede forslagindeholder en række forbedringer for funktio-nærerne, skal FTF henstille, at de gennemføres.

For Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer

N. C. Thomsen Nielsen,Formand

Marvin Madsen,Sekretær

24

Bilag 2

DANSK ARBEJDSGIVERFORENINGVester Voldgade 113,København V.

Den 22. maj 1963.

Til det af folketinget nedsatte udvalg til behandling af forslag til lov om ændring aflov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

Under henvisning til det af partiet Venstreog Det konservative Folkeparti den 15. marts iår fremsatte forslag til ændring af funktionær-loven tillader Dansk Arbejdsgiverforening sigherved at fremkomme med følgende bemærk-ninger:

Lovforslaget og de yderligere forslag til æn-dringer, som fra forskellig side blev fremdragetunder lovforslagets 1. behandling, vil få konse-kvenser af stor principiel rækkevidde, såfremtde gennemføres. Vi tillader os derfor at anmodedet ærede folketingsudvalg om at foranledige,at de interesserede organisationer får lejlighedtil under en eller anden form at udtale sig nær-mere om hele problemkomplekset.

Vi ønsker dog allerede nu at fremkommemed nogle bemærkninger ti! de fagretlige ny-dannelser, som indeholdes i ændringsforslag nr.6, 7 og 8.

Ændringsforslag nr. 6 tilsigter ifølge be-mærkningerne at gennemføre en indskrænk-ning i arbejdsgiverens ret til at holde overordne-de funktionærer uden for overenskomstforhand-linger for det øvrige personale.

Reglerne om dette spørgsmål findes i dag i§ 5, stk. 1, i Hovedaftalen af 18. november1960, hvorefter arbejdsledere, formænd ogpersoner i tilsvarende stillinger, som i forholdetover for arbejderne er arbejdsgivernes tillids-mænd, af arbejdsgiveren efter samråd med på-gældende kan holdes uden for medlemsskab afen arbejderorganisation.

En tilsvarende bestemmelse findes i tutrædel-sesoverenskomsten af 25. marts 1961 for han-dels- og kontorområdet.

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, som er hentet fraSeptemberforliget af 1899, blev i 1960 aleneunderkastet en redaktionel ændring. Den så-kaldte formandsbestemmelse blev dog indgåen-de drøftet under forhandlingerne om revision

af Septemberforliget, men der var enighed mel-lem parterne om, at fortolkningen af arbejds-lederbegrebet som hidtil burde udformes i rets-praksis. En realitetsændring i formuleringen vil-le betyde, at den gennem en righoldig retsprak-sis skete fortolkning ville miste sin værdi, ogdet ville være vanskeligt for ikke at sige umuligtat udarbejde en kortfattet ny tekst, som ville gi-ve en udtømmende beskrivelse af formands-begrebet.

Det var arbejdsgivernes krav om, at over-ordnede funktionærer ikke skulle berøres afstrejkeaktioner, som lå bag indførelsen af for-mandsbestemmelsen i 1899.

Hovedaftalens § 5 har imidlertid også storværdi uden for konfliktsituationer. En over-ordnet funktionær vil således ikke kunne udfø-re sine betroede opgaver på forsvarlig måde,såfremt han efter påtale fra de underordnedesside risikerer kritik fra fagforeningens side forsine dispositioner. Retten til at holde ledendefunktionærer uden for arbejderorganisationerneer således en forudsætning for virksomhedenseffektivitet.

Det er endvidere af betydning såvel for virk-somhederne som for de betroede funktionærer,at deres arbejdsvilkår kan fastlægges indivi-duelt under hensyn til vedkommende funktio-nærs ansvar inden for virksomheden.

Endelig kan nævnes, at medens det tidligerevar ret afgørende ved bedømmelsen af, om enfunktionær kunne holdes uden for arbejderor-ganisationerne, at han havde ansættelses- og af-skedigelsesret, er dette ikke i samme grad til-fældet i dag. Beslutninger om ansættelse og af-skedigelse træffes nu ofte af topledelsen, me-dens ledelsesfunktionen i øvrigt kan være deltop på temmelig mange led. I en række tilfældekan det være ganske afgørende for ledelsen, atf. eks. en funktionær med en stabsfunktion

25

holdes uden for arbejderorganisationerne pågrund af stabsfunktionens karakter, selv ompågældende ikke har hverken afskedigelses- el-ler ansættelsesret.

Det nu fremsatte forslag har til hensigt atgøre den gruppe mindre, som kan holdes udenfor kollektive overenskomstforhandlinger meddet almindelige personale. Som det fremgår afovenstående, bygger forslaget imidlertid på kri-terier, som ikke harmonerer med moderne virk-somhedsledelse, og såfremt det blev gennemført,ville det medføre en høj grad af usikkerhedom retsstillingen inden for et område, hvor reg-lerne i dag har nået en sådan klarhed, at sagerefterhånden er sjældne.

Vi finder derfor grund til indtrængende athenstille til folketingsudvalget ikke at foretageændring i gældende praksis på dette punkt.

Ændringsforslag nr. 7 og 8 om, at en ar-bejdsgiver kun har pligt til at forhandle medden største af flere funktionærorganisationerpå virksomheden, og om, at kollektive overens-komster med funktionærer højst kan indgås foret tidsrum af tre år og derefter automatiskbortfalder, er et forsøg på at indføre helt nyefagretlige regler.

Det fremgår af bemærkningerne og 1. be-handlingen, at formålet med disse ændringsfor-slag er at hindre monopoldannelser samt atsikre, at den mest repræsentative organisationfår tillagt forhandlingsretten.

Det er vor opfattelse, at der ikke er behovfor en nydannelse som den foreslåede, og at engennemførelse af forslagene vil kunne få enlang række uheldige konsekvenser.

Ifølge funktionærlovens § 10, stk. 2, har et-hvert personale ret til uanset størrelsen at kræ-ve forhandling gennem sin organisation medvirksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.Denne bestemmelse er særdeles klar og giver ien række situationer funktionærerne en videre-gående beskyttelse end det fremsatte lovforslag.Samtidig er den gældende lovbestemmelse sågenerelt formuleret, at den harmonerer med detgennem en årrække opbyggede fagretlige sy-stem, hvilket er grunden til, at vi ikke finderbehov for at foretage ændringer på dettepunkt.

Blandt de uheldige konsekvenser, som engennemførelse af ændringsforslag nr. 7 vil kun-ne få, kan for det første nævnes, at det vil kun-ne føre til en opdeling af personalet i grupper,der søger at hverve medlemmer fra hinanden- en udvikling, der ikke vil være til gavn hver-

ken for ledelsen eller funktionærerne på den en-kelte virksomhed.

For det andet vil eventuelt stridende funk-tionærorganisationer i deres indbyrdes kampom at afslutte kollektiv overenskomst kunne seen interesse i at kræve overenskomst oprettetselv i tilfælde, hvor kun en meget lille procent-del af det samlede antal funktionærer på virk-somheden er organiseret, hvilket ligeledes vilkunne føre til uro og vanskeligheder på den en-kelte arbejdsplads.

For det tredie vil de funktionærorganisatio-ner, som efter deres formål alene optager sær-lige funktionærgrupper som medlemmer, nor-malt altid komme i mindretal, når det skal af-gøres, hvilken organisation der er forhandlings-berettiget. Det drejer sig især om organisationerunder Fællesrepræsentationen for danske Ar-bejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger,som i dag på en lang række virksomheder harrammeaftaler eller egentlige kollektive overens-komster for deres medlemmer samtidig med, atvirksomheden har en anden kollektiv overens-komst for sit handels- og kontorpersonale. Detville være højst uheldigt, om organisationer afdenne art, med hvem arbejdsgiverne gennemårene har haft et fortrinligt samarbejde, skulleblive udelukket fra forhandlingsret i fremtiden.

For det fjerde gør forslaget det nødvendigtfor arbejdsgiveren at have oversigt over de en-kelte funktionærers organisationsmæssige til—knytningsforhold, hvilket af psykologiske ogandre grunde ofte er uheldigt og kunne give an-ledning til påstande om organisationsforfølgelseetc.

Endelige ville det medføre vanskeligheder forarbejdsgiveren, om han i en periode skal afslut-te overenskomst med én organisation og deref-ter i den næste periode med en anden organisa-tion. I praksis ville overenskomsterne med deforskellige organisatoner blwe identiske for atundgå uro på den enkelte arbejdsplads og even-tuelle sager om organisationsforfølgelse.

Forslag nr. 8 om, at en kollektiv overens-komst med en funktionærorganisation automa-tisk bortfalder efter en 3-års periode, er lige-ledes i strid med de fagretlige regler i dag, hvorspørgsmålet om overenskomsternes varighedikke er genstand for lovgivning, men er over-ladt til afgørelse af organisationerne selv. Deter efter gældende regler særdeles vanskeligt atblive frigjort for en eksisterende overenskomst,og der er igennem årene forekommet tilfælde,hvor snart en arbejdsgiverorganisation snart en

26

arbejderorganisation kunne have ønsket sig envidere adgang end den eksisterende til at frigø-re sig fra en gældende overenskomst. Der erdog næppe tilstrækkelig grund til at ændre vedprincippet om, at det er organisationerne selv,der afgør, på hvilken måde man kan frigøresig fra en overenskomst, og det foreliggendeforslag vil kunne få den højst uheldige konse-kvens, at de eksisterende overenskomster efter-hånden kommer »ud af trit«, således at der istedet for ét udløbstidspunkt vil blive tale omen række forskellige udløbstidspunkter.

Enhver ændring af funktionærlovens reglervil påvirke den på grundlag af loven opbyggederigholdige retspraksis. Det forekommer os sær-

deles betænkeligt at foretage principielle æn-dringer i denne lov uden nøje forudgåendeovervejelser over, hvilke konsekvenser sådanneændringer vil få for hele forholdet mellem ar-bejdsgiver og funktionær. Dette er vel ogsågrunden til, at tidligere ændringer har fundetsted på basis af forudgående kommissionsar-bejde og i nøje samarbejde med de interesseredeorganisationer.

Vi tillader os at gå ud fra, at dette også vilblive tilfældet, såfremt der i anledning af detforeliggende forslag skønnes at være behov fori en nærmere fremtid at foretage principielleændringer i funktionærloven.

P. F. V.

Svend Heineke.

I Arne Lund.

27

Bilag 3

LANDSORGANISATIONEN I DANMARKDe samvirkende Fagforbund,Rosenørns Allé 14,København V.

Den 27. sept. 1963.

A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

Vedrørende revision af funktionærloven.

Landsorganisationen ønsker gerne ved nær-værende at fremkomme med forskellige be-mærkninger til det af partiet Venstre og Detkonservative Folkeparti den 15. marts d. å. stil-lede forslag til ændring af lov om retsforholdetmellem arbejdsgivere og funktionærer.

Med hensyn til ændringsforslag nr. 6 tilsigterman, i henhold til lovforslagets bemærkninger,at indskrænke arbejdsgiverens ret til at forlangepersoner holdt udenfor de kollektive overens-komster.

Imidlertid er selve forslaget til § 10, stk. 2,efter vor opfattelse uklart formuleret, idet detteikke rent umiddelbart behøver at betyde enændring af hidtidig retspraksis, idet en overord-net funktionær normalt er bemyndiget til påarbejdsgiverens vegne at regulere arbejdsvilkå-rene i forhold til det øvrige personale og vilsom sådan i henhold til gældende praksis afarbejdsgiveren kunne holdes udenfor de kollek-tive overenskomstforhandlinger.

Hvis lovforslaget skulle nyde fremme, findervi, at det vil medvirke til at skabe en sand for-virring på de enkelte virksomheder, når manretlig skal definere, hvorvidt en overordnetfunktionær på arbejdsgiverens vegne er bemyn-diget til at regulere arbejdsvilkårene i forholdtil det øvrige personale, og man vil her kunneoperere med sådanne mere eller mindre eksak-te bemyndigelser og disses omfang, fuldstændigefter hvilke interesser man lægger i en aktuelsag.

Resultatet vil givetvis være en række sager,ikke mindst under hensyn til bemærkningernetil lovforslaget, hvor det udtrykkeligt er anført,hvad man tilsigter, og der vil ved sådanne sa-

gers behandling efter vor opfattelse være storrisiko for vilkårligheder.

Vi tillader os at henlede arbejdsministerietsopmærksomhed på, at reglerne om dette spørgs-mål i dag findes i § 5, stk. 1, i Hovedaftalen af18. november 1960, hvorefter arbejdsledere ogformænd og andre i tilsvarende stillinger, somi forholdet over for arbejderne er arbejdsgive-rens tillidsmænd, kan holdes uden for medlems-skab af en arbejderorganisation.

En tilsvarende bestemmelse findes i Tiltræ-delsesoverenskomsten af 25. marts 1961 forhandels- og kontorfunktionærområdet.

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, er hentet fra Sep-temberforliget af 1899, og ved revisionen afSeptemberforliget var der enighed mellem par-terne om, at fortolkningen af arbejdslederbegre-bet som hidtil burde udformes i retspraksis. Alt-så er der gennem en meget lang årrække byggeten retspraksis op, som det ikke vil være hen-sigtsmæssigt at skabe uklarhed om ved en æn-dring i funktionærloven.

Det må erkendes, at fortolkningen af Hoved-aftalens § 5 vel nok gennem retspraksis er for-tolket temmelig rigoristisk, men vi er af denformening, at der ikke for indeværende er til-strækkeligt behov for en nærmere uddybning afdet aktuelle spørgsmål i funktionærloven, og forså vidt der skal ske ændringer i overordnedefunktionærers retlige stilling på dette punkt,må det være et spørgsmål, som arbejdsmarke-dets parter naturligt må tage med under de for-handlinger, som måtte komme ved en eventuelrevision af Hovedaftalen i 1966.

Vi kan af nævnte grunde ikke anbefale enændring dette spørgsmål vedrørende.

28

Med hensyn til ændringsforslag nr. 7 vil engennemførelse af forslaget rent personalemæs-sigt kunne indebære et sandt kaos indenfor envirksomhed, og hvor man vil kunne risikere in-denfor samme arbejdsområde mere eller mindrestemningsbetonede gruppedelinger blandt per-sonalet og med tilknytning til forskellige orga-nisationer eller forbund.

Ikke alene teoretisk, men også praktisk vilformuleringen af forslaget - alt efter gruppetal-lenes svingninger — kunne medføre, at arbejds-giverne må skifte modforhandlere i én uende-lighed. En uro på virksomhederne og med enstrid grupperne imellem om at kapre medlem-mer, vil være en permanent situation, som in-gen af parterne vil kunne være tjent med.

Hertil kommer i denne forbindelse det me-get nærliggende, også i relation til punkt 6, atfor så vidt det overordnede personale i videsteforstand indgår i et fælles overenskomstsystem,vil disse meget let føle sig fristet til at øve pres-sion overfor det underordnede personale, ogsager om organisationsforfølgelse vil være et re-sultat, man må forudse.

Forslag 7 vil være aldeles i strid med de al-

mindelige gældende fagretlige bestemmelser,hvorfor det indtrængende henstilles, at man ik-ke ved en eventuel revision af funktionærlovenforetager ændringer for så vidt angår dette for-hold.

Forslag 8 om, at en kollektiv overenskomstmed en funktionærorganisation automatiskbortfalder efter en 3-års periode, er ligeledes istrid med de almindelige gældende fagretligeregler.

Overenskomsternes varighed er ikke genstandfor lovgivning, men er overladt ved forhandlingtil de respektive organisationers afgørelse, og så-ledes må det, efter vor opfattelse, have sin för-bliven, idet principperne om, at organisationer-ne selv afgør, på hvilken måde man kan frigøresig fra en overenskomst, må fastholdes.

Under hensyn til foranstående må Landsfor-ganisationen stærkt fraråde, at man foretagerde af partiet Venstre og Det konservative Fol-keparti foreslåede ændringer i § 10 i funktio-nærloven, idet vi som vor opfattelse må fast-holde, at der ikke forekommer os noget somhelst behov for en nydannelse af den karakter,som partierne har foreslået.

P. F. V.

Einar Nielsen.

I S. Bache Vognbjerg.

29

Bilag 4

Nogle domme vedrørende funktionærlovens § 1, stk. 1, afsagt siden 1948.

En person, der på fast ugeløn var beskæfti-get i et renseri, bl.a. med at sortere det til rense-riet indleverede tøj, mærke det og lægge det irensemaskinerne, føre en vis kontrol med selverensningen, pakke og udkøre det rensede tøjsamt lejlighedsvis betjene kunder i indleve-ringslokalet, fandtes ikke at have krav på opsi-gelsesvarsel efter funktionærloven. (Juristen1957/222).

En rensemester i et renseri efter de forelig-gende oplysninger om hans arbejde ikke antagetat være funktionær. (UfR 1951/1086).

En ung pige, der var antaget til uddannelsei et renseri og farveri m.h.t. kundebetjening ogpakkeekspedition, fandtes ikke at kunne ansessom funktionær i henhold til funktionærlovens§ 1, stk. 1 a). (UfR 1953/853).

En ekspeditrice i en bar ikke omfattet atfunktionærloven. (SHT 1954/168).

En ekspeditrice, som solgte kaffe, the, kager,smørrebrød, is, sodavand og pølser m.v., i over-vejende grad til fortæring ved borde i forret-ningslokalet, og hvis arbejde yderligere bestodi at lave kaffe og the og smøre smørrebrød samtrydde af bordene, ikke anset som funktionær.(UfR 1966/886).

Fru A var for fast timeløn beskæftiget veden restaurants soda-fountain-bar, hvorfra hun —idet hun modtog betaling, som hun hver gangnedskrev på notaer - udleverede varer til kun-derne, der enten nød dem ved baren eller selvuden betjening bragte dem ud til andre sidde-pladser i lokalet. Endvidere udførte hun lidtpolerings- og rengøringsarbejde ved selve baren.Hun ansås ikke som funktionær efter funktio-nærlovens § 1, stk. 1 a). (UfR 1954/505).

Fru A, der var ansat i en restaurant som to-bakssælgerske, hvis virksomhed udelukkendehavde bestået i forhandling af tobaksvarer tilrestaurantens gæster, og som ikke oppebar løn,men modtog dels fri kost og dels drikkepengefra gæsterne, fandtes nærmest at have indtageten stilling, der kunne sidestilles med det egent-

lige serveringspersonale, og ikke kunne ansessom funktionær i henhold til funktionærlovens§ 1, stk. 1, pkt. a) og d). (UfR 1954/652).

En i en hotelrestaurant ansat kvindelig buf-fist, der var oplært som sådan, dog uden lære-kontrakt eller bevis for uddannelsen, og hvisarbejde bestod i efter rekvisition at udleverebestilte mad- og drikkevarer gennem tjenernesamt i daglig renholdelse af buffetens inventar,ansås ikke som funktionær efter funktionærlo-vens § 1. (UfR 1955/152).

Frøken P's arbejde i et marketenderi måttei det væsentlige karakteriseres som serverings-arbejde og omfattedes derfor ikke af funktio-nærloven. (UfR 1948/332).

Marketenderne A og B, der var ansatte i enklubs marketenderi, således at deres hovedar-bejde bestod i betjening af klubbens medlem-mer, fandtes ikke at kunne henføres under funk-tionærloven. (UfR 1953/324).

En marketenderske, der alene passede et fa-briksmarketenderi for ca. 75 folk med et dertilknyttet kiosklignende salg, anset omfattet affunktionærloven. (UfR 1963/343).

A, der var uddannet som slagter, havde fra1956 til 1961 været ansat i en forretning tilhø-rende slagtermester S, der drev to andre forret-ninger, til en løn, der lå væsentlig over den ta-rifmæssige betaling til en slagtersvend. Eftersamtlige oplysninger om A's virksomhed i for-retningen, herunder at det i vidt omfang havdepåhvilet ham at fastsætte udsalgspriserne ogalene at varetage ekspeditionen af kunderne, så-ledes at han i væsentlig grad havde haft ind-flydelse på den forretningsmæssige drift, ansåshan som funktionær, jfr. funktionærlovens §1, stk. 1 d), jfr. a. (UfR 1964/20).

En i en forbrugsforenings kødudsalg ansat,som slagter uddannet bestyrer, der lønnedesoverenskomstmæssigt og oppebar provision afomsætningen, kunne, da indkøbene hovedsage-lig skete til faste priser, da der ikke var væsent-ligt arbejde med at lede eller føre tilsyn med

30

det øvrige personale, da der ikke førtes regn-skab i udsalget, og da der ved ansættelsen væ-sentligt var lagt vægt på hans håndværksmæs-sige uddannelse, ikke anses som funktionær.(UfR 1957/911).

En ved et skibsværft ansat portner, der tilligeudførte forskelligt regnskabsarbejde m.v., kun-ne, selv om hans beskæftigelse i ret væsentliggrad var af kontormæssig art, ikke anses somfunktionær, idet hans egentlige beskæftigelsevar som portner, og han blot - for at udfyldearbejdstiden - i forbindelse hermed havde på-taget sig kontorarbejdet. (UfR 1948/1304).

Idet den af A på et hotel i Maribo udførteportiergerning måtte anses for at være af over-vejende kontormæssig art, ansås han omfattetaf funktionærloven. (UfR 1950/203).

Frk. R, der havde ansættelse på et hotel,hvor hun med oldfruen som overordnet var be-skæftiget på linnedstuen og \ å 1 time daglighavde tilsyn med de under oldfruen hørendehusmedhjælpere, ikke antaget at være funktio-nær i funktionærlovens forstand. (UfR 1950/536).

F, der var ansat på en brugsforenings lager,og hvis beskæftigelse i alt væsentligt bestod ialmindeligt lagerarbejde, ansås ikke som funk-tionær. (UfR 1956/529).

Medhjælper, beskæftiget med indpakning afvarer og transport af disse inden for virksomhe-den og med at fremtage de rette varer på lage-ret på grundlag af indkomne ordresedler samtudfærdigelse af følgesedler på de således frem-tagne varer, ansås som funktionær. (UfR 1958/132).

En handelsuddannet lagerekspedient, hvis ar-bejde bl.a. bestod i at fremtage varer på lagerog systue på grundlag af indkomne ordrer ogat udfærdige følgesedler over varerne, fandtesomfattet af funktionærlovens § 1, stk. 1 a)(UfR 1958/130).

En kvindelig medarbejder, der var ansat pålageret i en engros-forretning for parfumeriva-rer, var i det væsentlige beskæftiget med pågrundlag af ordresedler, som hun modtog frakontoret, at fremtage og indpakke varer, ud-fylde forsendelsespapirer og sørge for afsendel-se. Idet dette måtte anses som almindeligt lager-arbejde, og idet den omstændighed, at hun der-udover kvitterede for indgåede varer, lavede

månedlige varefortegnelse og under efterkontrolnoterede visse varers stykpris på ordresedlerne,ikke kunne medføre, at hendes arbejde måtte li-gestilles med kontorarbejde, ansås hun ikke somfunktionær i funktionærlovens forstand. (UfR1964/661).

En ved en smørrebrødsfabrik F's vogn påTrianglen ansat fast smørrebrødsforhandler,hvis arbejde bestod i fra F flere gange dagligtat modtage færdigsmørrebrødspakker, at udle-vere disse til kunderne og modtage betaling,som han daglig afleverede til F, fandtes at hen-høre til de i funktionærlovens § 1, stk. 1 a)nævnte handelsmedhjælpere beskæftiget ved salgog derfor at have krav på opsigelsesvarsel efterfunktionærloven. (UfR 1952/266).

A var af B antaget til at forestå salget afpølser, sodavand m.v. fra en pølsevogn og af-lønnedes i forhold til salget, dog med en ga-ranteret minimumsløn. Pølserne leveredes afC, medens de øvrige varer blev indkøbt af A,der førte regnskab over indtægter og udgifterog aflagde regnskab over for C's forretningsfø-rer, der hver måned afregnede overskud til B.Antaget, at A var omfattet af funktionærlovens§ 1, stk. 1, a). (UfR 1962/902).

A, der en måned havde arbejdet på korn- ogfoderstofhandler B's lager, virkede herefter ide følgende Z\ måned som sælger for B, tildels på provisionsbasis, og modtog regelmæssigtpå B's kontor instruktioner i salgsarbejdet, lige-som han lejlighedsvis udførte enkelte andre ar-bejder i B's forretning. Han havde tilladelse tilat optage ordrer for andre firmaer. A modtogi de 31 måned fra B som vederlag 3.848 kr.A fandtes ikke at have indtaget en sådan selv-stændig stilling, at denne ikke omfattedes affunktionærlovens regler. (UfR 1964/409).

A havde for et selskab S, der drev virksom-hed med udlejning af automobiler, i en årræk-ke været beskæftiget på provisionsbasis med atsælge vogne, som S hvert år udskiftede i bety-deligt antal. A havde kontor og telefon hos S,der afholdt alle udgifter ved salget, og hanhavde ikke i noget omfang af betydning stilletsin arbejdskraft til rådighed for andre. A an-sås omfattet af funktionærloven. Efter at A iet par måneder ikke havde fået vogne at sælge,fandtes han ikke forpligtet til at fortsætte sitarbejde i tiden, indtil ansættelsen kunne bringestil ophør af S med lovligt varsel, og der tilkend-tes A erstatning. (UfR 1964/248).

31

Spørgsmål, om en kvindelig sælgers arbejdei et bogfirma måtte karakteriseres som selv-stændigt salgsarbejde, eller om hun var omfattetaf funktionærloven. Antaget efter en samlet be-dømmelse af hendes arbejde, at hun var om-fattet af loven. (SHT 1968/188. Lignende domaf samme dato i sideløbende sag).

En hos Horsens Taxa ansat kvindelig med-hjælper, hvis væsentligste arbejde bestod i tele-fonpasning, hvorunder hun modtog bestillingerpå køreture og videregav bestillingerne til en afholdepladserne, anset omfattet af funktionær-loven. (UfR 1953/350).

Medhjælper i vognmandsforretning, der varbeskæftiget med pasning af virksomhedens tele-fonforbindelse med kunderne . og radioforbin-delse med virksomhedens vogne samt med for-skellige regnskabsopgaver, i alt 8 timer pr. dag,anset for funktionær. (Frederiksberg Birk 25/5-1956) (utrykt).

En i en damefrisørsalon på fast ugeløn ansatuddannet fodplejer antaget at falde ind underfunktionærloven, jfr. § 1, stk. 1, b). (Juristen1958/306).

En radiotekniker, som også havde været be-skæftiget med salg, fandtes i overvejende gradat have været beskæftiget med arbejde af tek-nisk og håndværksmæssig art og omfattedes der-for ikke af funktionærloven. (SHT 1953/296).

En ikke-faguddannet fotografassistent, hvishovedarbejde bestod i kundeekspedition, anta-get at henhøre under funktionærloven uansetdet ringe omfang af arbejdsgiverens virksom-hed. (UfR 1950/433).

En i en sygeplejeforretning ansat sygeplejer-skes arbejde antaget omfattet af lovens § 1, stk.1, b). (UfR 1951/395).

Arbejdet som mannequin fandtes ikke atkunne sidestilles med den i funktionærlovens §1, b) nævnte »tekniske eller kliniske bistands-ydelse«. (UfR 1950/790).

En togfører ved en privatbane ikke anset somomfattet af funktionærloven med deraf følgen-de krav på længere opsigelsesvarsel end 3 må-neder. (UfR 1966/743).

Bestyrelsesmedlemmer i en fagforening, derfik vederlag for heldagsbeskæftigelse for fore-ningen, ikke omfattet af funktionærloven. (UfR1968/122).

Et aktieselskab erklæredes konkurs, og sam-tidig afskedigedes selskabets direktør. Efter di-rektørens ansættelsesvilkår i forbindelse medhans anmeldelse til Aktieselskabs-Registret somdirektør kunne direktøren ikke anses som funk-tionær. (UfR 1966/664).

En hos en blikkenslagermester ansat boreme-ster, der udførte boringer efter vand sammenmed en eller to arbejdsmænd, kunne ikke ansesomfattet af funktionærloven. (UfR 1951/1082).

En hos et fjernvarmeinstallationsfirma F an-sat opmåler O, hvis arbejde hovedsagelig be-stod i — efter forudgående aftale mellem F ogen kommune eller grundejerforening - at hen-vende sig til husejerne i vedkommende by ellerdistrikt og opmåle ejendommene med henblikpå beregning af udgifterne ved fjernvarmein-staliation, ikke anset som funktionær. O havdeen tid virket som F's tilsynsførende med fjern-varmeinstallation, men da han var ophørt her-med mere end 3 måneder før opsigelsen, kunnedenne virksomhed, der ansås omfattet af funk-tionærlovens § 1, b) og c), ikke begrunde, athan på opsigelsestidspunktet ansås som funk-tionær. (UfR 1967/384).

Selv om F, der ved kontrakt var ansat somforretningsleder, havde en vis ledende stillingmed tilsyn af andre glarmestersvende, fandteshan, hvis arbejde i alt overvejende grad havdeværet af egentlig håndværksmæssig art, ikkeomfattet af funktionærlovens bestemmelser.(UfR 1952/168).

Antaget, at en til demonstrations- og instruk-tionsarbejde antaget damefrisør omfattedes affunktionærloven. (UfRR 1954/923).

Antaget, at en som retouchør beskæftigetmedarbejder hos en fotograf ikke omfattedesaf funktionærloven. (UfR 1954/1049).

Kontrolassistener, ansatte ved landbrugetskontrolforeninger, fandtes at henhøre underfunktionærloven. (UfR 1959/82).

Efter beskaffenheden af sit arbejde, der i altvæsentligt havde været af håndværksmæssig art,fandtes en »forandrings-direktrice« ikke om-fattet af funktionærloven. (UfR 1959/499).

Medhjælper i en radioforretning, der for-trinsvis beskæftigedes på virksomhedens værk-sted med arbejde på højttalere og kabinetter,og som kun lejlighedsvis deltog i ekspedition isalgsafdelingen, ikke anset for funktionær. (Sø-og Handelsrettens dom af 5/10-1960) (utrykt).

32

En dyrlæge, der var assistent hos en prakti-serende dyrlæge, ikke anset for funktionær.(UfR 1961/1094).

Medhjælper på jernstøberis laboratorium an-set som funktionær. Man lagde i dommen sær-lig vægt på, at vedkommende arbejdede medforskellige analyser og målinger, hvilket rettenanså for at være en teknisk bistandsydelse afen vis kvalificeret art, der stillede krav til denpågældende i henseende til ansvarsbevidsthed,grundighed og omhu. Vedkommende var afvirksomheden anset som arbejdsmand, og hanvar overført til det pågældende arbejde udensærlig forudgående uddannelse, idet opgavernei laboratoriet kunne tilegnes på ganske kort tid.(Odense Byrets dom 5/7-1961) (utrykt).

En journalist, der redigerede et blads sports-side, fandtes efter arbejdets karakter og denuafhængige stilling, han indtog ved arbejdets til-rettelæggelse, ikke omfattet af funktionærloven.(UfR 1954/914).

En vinduesdekoratør, der var uddannet somekspedient og lejlighedsvis deltog i kundeekspe-dition, henført under funktionærloven. (UfR1955/716).

F, der i et par år havde været ansat i et au-tomobilfirma til en ugeløn af 175 kr. og meden arbejdstid fra kl. 9-17 på ugen første hver-dage og fra kl. 9-13 om lørdagen, og hvis ar-bejde bl.a. bestod i modtagelse og eftersyn afvogne, fremstilling af vogne for politiet vedindregistrering samt lejlighedsvis, når han varalene i forretningen, modtagelse af kunder ogudfærdigelse af købekontrakter på grundlag afde af salgschefen udfærdigede slutsedler, anto-ges ikke omfattet af funktionærloven. (UfR1960/748).

Antaget, at en turistfører, der følger turist-busser på udflugtsture og aflønnes pr. tur, ikkeomfattet af funktionærloven. (UfR 1964/734).

A, der i en årrække indtil sin død havde fun-geret som lønnet kasserer og arbejdsfordeler iTjenerforbundets Aarhus-afdeling, fandtes ikkeomfattet af funkionærloven. (UfR 1961/690).

A, der var eneopkøber af fjerkræ i Jyllandfor et aktieselskab, som senere gik fallit, kunneefter ansættelsesvilkårene ikke anses som funk-tionær. (UfR 1961/703).

En dame ansat ved en fiskebod i Tivoli fand-tes omfattet af funktionærloven. Vedkommen-de modtog indsatserne fra kunderne (kr. 1,-)og udleverede de gevinster, kunderne efter be-stemte regler var berettiget til efter at have »fi-sket« et antal gange. (SHT 1964/63).

Salgschauffør anset som omfattet af funktio-nærloven (§ 1, stk. 1, litra a), jfr. iitra d)), idetretten lagde vægt på, at transporten af varervar et underordnet led i forhold til hans hoved-opgave, som var at sælge varer til kunderne.(Østre Landsrets dom 16/2-1963) (utrykt).

A, født i 1937, blev i 1952 ansat som spe-cialarbejder ved kontrakt, oprettet i henholdtil § 1, stk. 7, i lov nr. 120 af 7. maj 1937om lærlingeforhold, med et gensidigt opsigelses-varsel på 14 dage. Der var enighed om, at så-fremt A ved sin ansættelse havde været over 18år, ville hun efter sit arbejdes art have væretfunktionær. Da A i 1955 blev opsagt, gjordehun krav på 3 måneders opsigelsesvarsel i hen-hold til funktionærloven, men fik ikke medholdheri. (UfR 1957/16).

33

Bilag 5

DANSK TANDTEKNIKER FORBUNDTordenskjoldsgade 13,København K.

Den 9. marts 1965.

Arbejdsministeriets udvalg vedr. evt. ændringer i funktionærlovens §§ 1 og 10.A rbejdsministeriet,Laksegade 19, K.

Dansk Tandtekniker Forbund skal hervedhenlede udvalgets opmærksomhed på laborato-rietandteknikernes specielle forhold, der eftervor opfattelse naturligt burde placere dem in-den for funktionærlovens rammer.

Laboratorietandteknikerne er en klart afgræn-set gruppe inden for fællesgruppen tandlægershjælpepersonale, og de er således helt og hol-dent bundet til denne funktion og underlagttandlægerne, så længe de ønsker at virke indenfor rammerne af deres fag.

Da dette sammen med arbejdets specielle ka-

rakter bevirker, at de uden funktionærlovensbeskyttelse er i en meget uheldig situation sam-menlignet med tilsvarende grupper i samfundeti tilfælde af opsigelse og til dels i tilfælde afsygdom og graviditet, skal man herved anmodeom udvalgets bistand med henblik på at bliveomfattet af funktionærloven.

Til orientering vedlægges 3 eksemplarer afhver af forbundets overenskomster.

Vi er i øvrigt ved et personligt fremmøde istand til at argumentere yderligere for vorestandpunkter.

På forbundets vegne

Preben Jensen.

3-4

Bilag 6

FORENINGEN AF DENTAL LABORATORIERSekretariatet,Dr. Tværgade 281,København K.

Den 29. juni 1965.

Til Arbejdsministeriet,Laksegade 19, København K.

Emne: Evt. ændringer i funktionærloven § 1 og 10.

Som svar på Deres forespørgsel angåendeDansk Tandteknikers Forbunds henvendelse tiludvalget, skal vi, efter at have behandlet emnetpå et bestyrelsesmøde, udtale følgende:

Vi står uforstående overfor forbundets øn-sker om at blive funktionær i funktionærlovensforstand, idet faget er undergivet håndværker-lovgivningen og har en uddannelse under den-ne. Efter vor mening kan en håndværker ikkevære funktionær og håndværker på samme tid.Endvidere kan vi ikke godtage henvendelsensandet afsnit, da det må være forbundet bekendt,at vi ikke er afhængig af tandlægerne som»hjælpepersonale« — idet der gives en tandtek-niker adgang til at nedsætte sig som laborato-rieindehaver såvel som praktiserende tandtek-niker.

Vi mener, at såfremt der bør ske en ændringaf tandteknikernes status, må dette gælde forhele fagets område og ikke som her ensidigt

foreslået Dansk Tandtekniker Forbunds med-lemmer. Vi skal yderligere henlede udvalgetsopmærksomhed på betænkning afgivet af in-denrigsministeriets nedsatte tandteknikerkom-mission af 1963, hvoraf det fremgår, at mansøger hele tandteknikerfagets arbejds- og ud-dannelsesområde tilrettelagt under ét.

Så længe denne betænkning ikke har værettil afsluttende behandling i folketinget, menervi ikke, at der kan tages stilling til det af DanskTandtekniker Forbund fremførte - ligeledesvil vi gerne henlede udvalgets opmærksomhedpå, at der er yderligere to faglige organisatio-ner indenfor faget — den ene under tandtekni-kerfagets svendeorganisation og den anden un-der landsforeningen af praktiserende tandtek-nikere.

Vi bemærker kun dette, da det ikke fremgåraf Deres skrivelse, at der er rettet henvendelsetil disse organisationer angående spørgsmålet.

P. B. V.

med venlig hilsen

Ruth Thygesen.

35

Bilag 7

FINANSMINISTERIETChristiansborg Slotsplads nr. 1.

København, den 30. juni 1965.

Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10.Arbejdsministeriet,Laksegade 19, København K.

Under henvisning til udvalgets skrivelse af16. marts 1965 vedrørende spørgsmålet om,hvorvidt de i henhold til overenskomsternemellem finansministeriet og henholdsvis Dan-marks Juristforbund og Danske ØkonomersForening ansatte jurister og universitetsøkono-mer efter finansministeriets opfattelse kan an-ses for omfattet af funktionærloven, skal manmeddele, at man ikke finder, at spørgsmålet kanbesvares generelt, idet man dog for så vidt an-går en væsentlig del af den omhandlede perso-nalegruppe må være mest tilbøjelig til at mene,at den ikke er omfattet af funktionærloven,således som denne nu afgrænser personkredseni § 1.

Man finder dog anledning til at pege på, atafgørelsen i det enkelte tilfælde må bero på en

nærmere vurdering af karakteren af det ar-bejdsområde, som bestrides af den pågældende,og at f.eks. afgrænsningen til de arbejdsopga-ver, som i stadig større omfang varetages afkvalificeret, kontoruddannet personale, i man-ge tilfælde vil være særdeles vanskelig.

Det tilføjes, at de nævnte overenskomstersparter ved indgåelsen af overenskomsterne harværet enige om, at de pågældende personale-gruppers ansættelsesvilkår med hensyn til opsi-gelsesvarsler, løn under sygdom m.v. ikke burdevære ugunstigere end dem, der gælder for per-sonalegrupper, som klart er omfattet af funk-tionærloven, men at selve det omhandledespørgsmål ikke ses at have været drøftet vedoverenskomstforhandlingerne.

P. M. V.

Hans C. Fedders.

I H. Myltoft.

36

Bilag 8

ARBEJpS- OG SOCIALMINISTERIERNESekretariatet,Slotsholmsgade 6.

København K., den 7. sept. 1965.

Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,adr.: Arbejdsministeriet.

I anledning af udvalgets forespørgsel af 16.marts 1965 om antallet af de inden for social-ministeriets område beskæftigede ikke-tjeneste-mandsansatte lønmodtagere, der udøver under-visningsvirksomhed, skal man oplyse følgende:

Direktoratet for børne- og ungdomsforsorgenhar oplyst, at der for sådanne lønmodtagere in-den for direktoratets område, der udøver under-visningsvirksomhed (pædagogisk arbejde), ogsom gennemsnitlig beskæftiges mindst 15 ti-mer ugentlig hos vedkommende arbejdsgiver,kun for visse grupper kan angives antallet mednøjagtighed, nemlig de persongrupper, der eransat i normerede stillinger inden for børne- ogungdomsforsorgen, enten i børne- og ungdoms-hjem eller i daginstitutioner.

Inden for børne- og ungdomshjemmene er inormeret stilling ansat 144 lærere, der undervi-ser dels efter folkeskolens undervisningsplaner,dels i overensstemmelse med de for ungdoms-undervisningen gældende retningslinier.

Endvidere er ansat ca. 150 faglærere, derdels meddeler den praktiske og delvis også denteoretiske undervisning inden for egentlige lær-lingeuddannelser, dels leder værksteder, der op-træner til forskellige sider af ufaglært virksom-hed eller til husligt arbejde og dels endelig vare-tager visse sider af skoleundervisningen somforan anført (værksteds- og formningsfag).

Endelig er der i normerede stillinger indenfor børne- og ungdomshjem ansat ca. 1.250pædagogiske medarbejdere, der er beskæftigetmed pædagogisk fritidsvirksomhed og for af-delingsledernes vedkommende med ledelse ogtilrettelæggelse af arbejdet inden for afdelingenunder forstanderens supervision.

Herudover er der ved børne- og ungdoms-hjemmene ansat et antal medhjælpere ved stør-re værksteder og landbrug samt et mindre antaltimelønnede lærere og fritidsmedarbejdere. Det

samlede antal kan skønsmæssigt anslås til ca.200/

Inden for daginstitutionernes område er an-tallet af normerede stillinger opgjort til 3.528,hvortil kommer ca. 350 honorarlønnede samtet antal timelønnede medarbejdere (i fritids- ogungdomsklubber), hvis antal skønsmæssigt kananslås til ca. 2.000.

Herudover er der i daginstitutionerne ansat etantal uuddannede medarbejdere, såsom for-praktikanter, medhjælpere og 1-årigt uddanne-de barneplejersker m.v. Antallet kan kun an-slås skønsmæssigt, men andrager formentligomkring 2.500.

Det samlede antal inden for børne- og ung-domsforsorgens institutioner andrager i hen-hold til foranstående ca. 10.000.

For så vidt angår ansættelsesforholdene op-lyser direktoratet, at det i normeret stilling an-satte personale er omfattet af arbejds- og social-ministeriets vedlagte to bekendtgørelser af 11.juli 1951 om ansættelsesforholdene for det fastansatte personale ved anerkendte opdragelses-hjem, bortset fra statshjem, og ved anerkendteinstitutioner for forebyggende børneforsorg(daginstitutioner).

Vedrørende det øvrige personale, jfr. dognedenfor, hvis arbejde består i undervisning, op-lyser direktoratet, at ansættelsesvilkårene fordet pågældende personale i praksis i så vidt om-fang som muligt er ordnet i analogi med be-stemmelserne i de 2 fornævnte bekendtgørelser.

For så vidt angår de i daginstitutionerne an-satte medarbejdere, der ej heller er omfattet affornævnte bekendtgørelse, bemærkes dog, at depågældendes ansættelsesforhold i vidt omfangbedømmes efter funktionærlovens regler.

Endelig har direktoratet i den foreliggendeforbindelse oplyst, at de fornævnte 2 bekendt-gørelser for tiden er under omarbejdelse, dog

37

således at de nye ansættelsesbekendtgørelserfremdeles i princippet vil følge reglerne i tjene-stemandslovgivningen.

For så vidt angår særforsorgens institutionerkan man oplyse følgende:

Der er ved særforsorgens institutioner, bort-set fra statens åndssvageforsorg, hvorom der ergjort bemærkninger nedenfor, ansat 156 perso-ner, der falder ind under de i udvalgets oven-nævnte skrivelse anførte kriterier. Af disse er25 lokale tale- og tunghørepædagoger, der af-lønnes med en timelønssats og for flertalletsvedkommende samtidig beklæder en stilling un-der stat eller kommune. Endvidere er 22 ansatsom musik- eller timelærere ved statens blinde-væsen og aflønnes med en månedlig løn udreg-net på grundlag af det ugentlige timetal, idet enmåned sættes til 4 uger ved denne beregning.

Af de resterende 109 personer er 100 ansatsom timelærere med hel eller delvis løn svaren-de til lønnen i 17. eventuelt 23. lønningsklasse,2 husholdningslærerinder og 1 småbørnslærerin-de, ligeledes med løn svarende til 17. lønnings-klasse, 2 håndværkslærere med løn svarende til14. lønningsklasse, 2 børnehavelærerinder og 1fritidshjemslærer med løn svarende helt ellerdelvis til 13. lønningsklasse samt 1 rytmiklærer,der aflønnes med en løn svarende til afløn-ningen for rytmikundervisningen ved børneha-veseminarier.

Af timelærerne er 37 ansat ved den privateinstitution Ordblindeinstituttet i Hellerup og 25under Samfundet og Hjemmet for Vanføre.

Ved statens åndssvageforsorg er — udoverden nedenfor nævnte gruppe på ca. 125 hono-rarlønnede lærere - beskæftiget ca. 45 læreremed et ugentligt timetal på 15 eller derover. Depågældende aflønnes, såfremt de er seminarie-uddannede, med en kvotaløn svarende til 17.lønningsklasse og i øvrigt med en nærmere fast-sat timeløn. Endvidere er ansat ca. 20 årsvika-rer med aflønning svarende til 17. lønnings-klasse. Hertil kommer andre vikarer, hvis an-sættelsestid og ugentlige timetal er så varieren-de, at man må afstå fra at angive, hvor mangeaf disse der må skønnes omfattet af udvalgetsforespørgsel.

17 værkstedslærere og 38 værkstedsassisten-ter, overvejende ansat på åndssvageforsorgenseksterne værksteder og her beskæftiget med fag-lig undervisning af patienter, aflønnes efter eni samarbejde med finansministeriet udarbejdetoverenskomstmæssig løn.

Endelig er ved forsorgen beskæftiget ca. 50

forpraktikanter (under uddannelse til børneha-velærerinder) og et mindre antal vikarer for bør-nehavelærerinder og fritidshjemslærere.

Bestyrelsen for statens åndssvageforsorg hari praksis hidtil behandlet de ovennævnte ikke-tjenestemandsansatte lærere, børnehavelærerin-der og fritidshjemslærere m.fl. efter funktionær-lovens regler. En undtagelse herfra udgør dogen gruppe honorarlønnede personer, som afforskellige årsager ikke kan ansættes som tjene-stemænd, men hvis tilknytning til åndssvagefor-sorgen har været eller forventes at blive af langvarighed, og som aflønnes med en bruttolønsvarende til lønnen i den lønningsklasse, de somtjenestemænd ville have været placeret i. Dennegruppe omfatter ca. 125 lærere. De pågældendebehandles med finansministeriets samtykke eftertjenestemandslovens regler, med mindre der ertale om pension og pensionslignende rettigheder,eller funktionærloven i det konkrete forholdgiver de pågældende en bedre retsstilling endtjenestemandsloven, f.eks. vedrørende opsigel-sesvarsel.

Hvilken praksis der følges ved de øvrige sær-forsorgsinstitutioner fremgår ikke af de modtag-ne udtalelser, men enkelte institutioner synes ihvert fald at anvende analogien af funktionær-lovens regler.

På dette grundlag ser man sig ikke i standtil at bedømme, hvorvidt de pågældende løn-modtagere bør inddrages under funktionærloveneller ej. Det skal dog nævnes, at statens insti-tutter for talelidende har udtalt, at det ikke hid-til har medført vanskeligheder for taleinstitut-terne, at funktionærloven ikke omfatter pæda-gogisk virksomhed, medens ordblindeinstituttethar anført, at det må anses for en fordel, om depågældende lønmodtageres retsstilling nærmereafklares.

Danmarks sociale Højskole har oplyst, at envæsentlig del af skolens undervisning varetagesaf timelønnede lærere, der har deres hovedbe-skæftigelse som timelærere, i centraladministra-tionen, mødrehjælpen, sundhedsstyrelsen m.v.Skolen har ikke hidtil haft vanskelighederved administrationen af den omhandlede ord-ning. Man finder derfor ikke - herunder ogsåunder hensyn til, at de pågældende lærere kunhar et meget begrænset antal ugentlige under-visningstimer, normalt ikke over 5-6 timerugentlig - at der foreligger noget behov for atinddrage de pågældende under funktionærlo-vens regler.

Skolen tilføjer, at de øvrige bskæftigede læ-

38

rere, der er ansat i normerede stillinger ved I de øvrige under socialministeriet hørendeskolen, er undergivet bestemmelserne i lov om institutioner beskæftiges ikke personale, der erlønninger og pensioner m.v. til statens tjeneste- omfattet af udvalgets forespørgsel,mænd med de modifikationer, der er en følgeaf skolens status som selvejende institution.

P. M. V.

E. B.

E. Pers Lassen.

39

Bilag 9

UDVALGET VEDR. FUNKTIONÆRLOVENS§ 1 OG § 10Adresse: Arbejdsministeriet,Laksegade 19, København K.

Den 16. marts 1965.

Handelsministeriet.

Nærværende udvalg er nedsat af arbejdsmi-nisteriet og har bl.a. til opgave at overveje, omdet måtte være hensigtsmæssigt at søge gen-nemført en ændret formulering af den i § 1 ilov om retsforholdet mellem arbejdsgivere ogfunktionærer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 131 af29. april 1964, indeholdte definition af begre-bet »funktionærer« samt i bekræftende fald atfremkomme med indstilling herom.

I henhold til funktionærlovens § 1, stk. 3,kommer lovens bestemmelser ikke til anvendel-se på tjenestemænd — eller aspiranter til tjene-stemandsstillinger - under bl.a. staten, folkesko-len eller kommunerne.

Loven omfatter således ikke lærere, der ertjenestemænd eller aspiranter til tjenestemands-stillinger. Funktionærloven omfatter heller ikkeikke-tjenestemandsansatte lærere, idet pædago-gisk virksomhed falder uden for de i lovens § 1,stk. 1, angivne arter af arbejde af funktionær-mæssig art.

Udvalget har optaget til overvejelse, hvorvidtder måtte være anledning til at foreslå gennem-ført sådanne ændringer i funktionærlovens § 1,at personer, hvis arbejde består i undervisning,

og som ikke er tjenestemænd eller aspirantertil tjenestemandsstillinger under staten, folke-skolen eller kommunerne, vil blive omfattet afloven.

Til brug for disse overvejelser ville udvalgetsætte pris på at modtage oplysninger om an-tallet af de inden for undervisning vedrørendesøfarten beskæftigede ikke-tjenestemandsansat-te lønmodtagere, der udøver undervisningsvirk-somhed. Det bemærkes herved, at i henholdtil funktionærlovens § 1, stk. 2, kommer loventil anvendelse, såfremt den pågældende beskæf-tiges gennemsnitlig mindst 15 timer ugentlig hosvedkommende arbejdsgiver, og at de nævnte op-lysninger derfor så vidt muligt bør omfatte del-tidsbeskæftigede personer med mindst denne ar-bejdstid.

Man ville endvidere sætte pris på at modtageoplysninger om de pågældende lønmodtageresansættelsesvilkår samt om handelsministerietssyn på spørgsmålet om at inddrage de pågæl-dende lønmodtagere under funktionærloven.

Af hensyn til udvalgets fortsatte arbejde an-moder man om svar snarest muligt.

P. U. V.C. Ove Christensen.

I K. Kampmann.

Navigationsdirektøren.

En udtalelse om sagen udbedes

Handelsministeriet den 25. marts 1965.

H. AndreasenEksp. sekr.

40

Tilbagesendes til handelsministeriet med be-mærkning, at der ved navigationsskolerne ogved statens sømandsskoler for tiden er beskæf-tiget nedenstående antal ikke-tjenestemandsan-satte lærere med et ugentligt timetal på mereend 15:

Ved navigationsskolerne:5 timelønnede lærere, der er antaget med

henblik på senere uddannelse til navigations-lærere i tjenestemandsstilling.

6 månedslønnede lærere, der samtidig med,at de virker som lærere ved Københavns navi-

gationsskole, er under uddannelse til naviga-tionslærere på Danmarks tekniske Højskole.

2 timelønnede lærere (ikke antaget med hen-blik på uddannelse til navigationslærere).

2 cand. mag.'er, der underviser i sprog, ogsom aflønnes i henhold til overenskomstenmellem finansministeriet og magisterforeningen.

Ved statens sømandsskoler:6 månedslønnede lærere, der aflønnes som

tjenestemænd i tilsvarende stillinger.Det samlede antal ikke-tjenestemandsansatte

lærere ved de under navigationsdirektøren hen-hørende institutioner er således 21.

Navigationsdirektoratet, den 29. marts 1965.

E. B.

H. Relster.

Tilstilles udvalget vedr. funktionærlovens § 1og § 10 under henvisning til navigationsdirek-toratets foranstående påtegning af 29. marts

1965, hvortil handelsministeriet kan henholdesig.

Handelsministeriet, den 12. april 1965.

P. M. V.E. B.

Alf Jensen.

Sendes påny til handelsministeriet, idet manskal udbede sig en udtalelse om handelsministe-riets syn på spørgsmålet om at inddrage de på-gældende lønmodtagere under funktionærloven.

Man skal samtidig udbede sig oplysning om,hvorvidt der inden for handelsministeriets om-råde findes andre grupper af ikke-tjeneste-

mandsansatte lønmodtagere, der udøver under-visningsvirksomhed, samt i bekræftende faldoplysning om antallet af sådanne lønmodtagereog om handelsministeriets syn på spørgsmåletom inddragelse af de pågældende lønmodtagereunder funktionærloven.

København, den 14. juni 1965.

P. U. V.C. Ove Christensen.

I K. Kampmann.

41

Navigationsdirektøren.

En udtalelse om sagen udbedes.

Handelsministeriet, den 22. juni 1965.

H. Andreasen,Eksp. sekr.

Tilbagesendes til handelsministeriet, idet jegmed henvisning til navigationsdirektoratets på-tegning af 29/3 1965 skal tillade mig at udtalefølgende vedrørende de i påtegningen nævntelærergrupper:

Under hensyn til, at de navigatører, der erantaget som hjælpelærere med henblik på ud-dannelse til navigationslærere, formentlig måsidestilles med aspiranter til tjenestemandsstil-linger, jfr. bl.a. handelsministeriets cirkulæreaf 3/9 1964 om aspiranttid og lønningsancienni-tet for lærere ved navigationsskolerne, menerman ikke, at disse lærere bør omfattes af funk-tionærloven, jfr. herved bemærkningerne i 4.stk. i skrivelse af 16/3 1965 fra udvalget ved-rørende funktionærlovens § 1 og § 10.

Ligeledes mener man, at de lærere, der eransat ved statens sømandsskoler på tjeneste-

mandslignende vilkår, må holdes uden for lo-ven.

Derimod er man af den opfattelse, at det vilvære rimeligt, at timelønnede lærere, der har etugentligt timetal på mere end 15 timer, og somikke er antaget med henblik på uddannelse tilnavigationslærere og ansættelse i tjenestemands-stilling, indgår under funktionærloven.

Endvidere vil man finde det rimeligt, atde ved navigationsskolerne beskæftigede cand.mag.'er bliver omfattet af loven. I denne forbin-delse gøres opmærksom på, at en række affunktionærlovens bestemmelser allerede i hen-hold til § 6 i overenskomsten af 11/10 1963mellem finansministeriet og Dansk Magisterfor-ening er gældende for de efter overenskomstenansatte lærere.

Navigationsdirektoratet, den 1. juli 1965.

Knud Hansen.

Tilbagesendes udvalget vedrørende funktio-nærlovens §§ 1 og 10 under henvisning til na-vigationsdirektoratets foranstående påtegning af14. juli 1965, hvortil handelsministeriet kanhenholde sig.

Man vedlægger endvidere fotokopier af femskrivelser modtaget fra de teknologiske institut-ter, idet bemærkes, at handelsministeriet kan til-træde de af institutterne fremførte synspunkter.

Handelsministeriet, den 23. december 1965.

P. M. V.E. B.

Alf Jensen.

42

Underbilag 1 til bilag 9

DEN TEKNOLOGISKE UNDERVISNING Horsens, den 2. juli 1965.

Handelsministeriet,S lo t s holms gade 10,København K.

Vedrørende: Deltidsbeskæftiget personale ved undervisning.

Som svar på handelsministeriets skrivelse af 29. beskæftiger deltidsansat personale, hvis arbejdstidf.m. tillader Den teknologiske Undervisning i Hor- gennemsnitlig andrager mindst 15 timer pr. uge.sens sig herved at meddele, at institutionen ikke

Underbilag 2 til bilag 9

DEN GRAFISKE HØJSKOLEJulius Thomsensgade 3 B,København V.

Den 30. juni 1965.

Handelsministeriet,Slotsholms gade 10,København K.

Med en tak for Deres brev af 29. juni 1965,journal nr. 399—10-65, vedrørende ændringerne ifunktionærloven skal vi oplyse, at de ved Højsko-len ansatte funktionærer ikke kun udøver under-visningsvirksomhed. Selvom den for nogle personerudgør en meget væsentlig del, udfører de dog ogsåandet arbejde, herunder forsknings-, udviklings- ogkonsulentarbejde. De er derfor alle direkte eller

stiltiende ansat på funktionærlovens vilkår, hvilketi øvrigt gælder alt personale ved Den grafiske Høj-skole.

Af de ansatte er 10 personer i større eller mindreomfang pålagt undervisningspligt; herudover ydesbistand ved øvelser og lignende af 3 personer.

Det bemærkes, at ingen time-lærer har en gen-nemsnitlig ugentlig undervisningstid på 15 timer.

Venlig hilsen

DEN GRAFISKE HØJSKOLE

Leif Monies.

43

Underbilag 3 ti l bilag 9

DANSK TEXTIL INSTITUTStokhusgade 5,København K.

Den 9. juli 1965.

Handelsministeriet,Slotsholmsgade 10,København K.

Handelsministeriet har ved skrivelse af 29. juni1965 anmodet instituttet om oplysninger vedrøren-de ikke-tjenestemandsansatte lønmodtagere, der ud-øver undervisningsvirksomhed.

Således foranlediget kan instituttet oplyse, at deri vor undervisningsafdeling er ansat 6 medarbej-dere, der udelukkende beskæftiger sig med tilrette-læggelse og udførelse af undervisning, nemlig 1afdelingsingeniør (civilingeniør-overenskomst) og 5faglærere (der aflønnes efter tjenestemandsregler,

men uden status og rettigheder som tjenestemænd).Det skal tilføjes, at bestyrelsen udfra det syns-

punkt, at instituttet er en selvejende institution, ogat personalet fastansættes på instituttet til arbejde,der består i teknisk bistandsydelse eller i at ledeog føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde,har været af den opfattelse, at hele personalet, medundtagelse af lærlinge og elever, er omfattet affunktionærloven, hvilket er bekræftet i ansættelses-vilkårene.

Med venlig hilsen

DANSK TEXTIL INSTITUT

Underbilag 4 t i l bilag 9

JYDSK TEKNOLOGISK INSTITUTTeknologparken,Marselis Boulevard 135,Aarhus C.

Den 14. oktober 1965.

Handelsministeriet,Slotsholmsgade 10,København K.

I besvarelse af ministeriets skrivelse af 29/6 d. å.vedrørende spørgsmålet om personer, hvis arbejdebestår i undervisning, og som ikke er tjenestemændeller aspiranter til tjenestemandsstillinger under sta-ten, folkeskolen eller kommuner, kan blive om-fattet af funktionærloven, kan vi oplyse, at de med-arbejdere, der er fast ansat ved instituttet, og hvis

44

væsentlige arbejde består i undervisning, er ansati henhold til instituttets lønregulativ, der i § 2 siger:»De i lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdetmellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionær-loven) med senere ændring indeholdte bestemmelsebringes til anvendelse for de af regulativet omfat-tede personer.«

Vi kan dog oplyse, at instituttet beskæftiger 25faglærere ansat i 14. og 20. lønningsklasse, hvisvæsentligste funktion er at undervise. Disse fag-lærere er ligeledes ansat efter instituttets ovenfornævnte regulativ, og vi regner derfor med, at deer dækket af funktionærlovens bestemmelser.

Derudover beskæftiger instituttet periodisk enrække timelærere, der for det meste er erhvervs-

folk eller lærere, der har deres hovedbeskæftigelseandetsteds, og hvis beskæftigelse på instituttet oftesker med store intervaller.

Vi er derfor af den formening, at der ikke vedinstituttet beskæftiges lærere, som det vil værerimeligt at omfatte af funktionærloven, for såvidtangår timelærerområdet.

Med venlig hilsen

JYDSK TEKNOLOGISK INSTITUTA. Chr. Knudsen

Direktør

F. W. EkensteenRegnskabschef

Underbilag 5 til bilag 9

TEKNOLOGISK INSTITUTHagemannsgade 2,København V.

Den 19. november 1965.

Handelsministeriet,Slotsholmsgade 10,København K.

I skrivelse af 29. juni 1965, jour.nr. 399-10-65,rejste Handelsministeriet overfor instituttet spørgs-målet om instituttets syn på at inddrage ikke-tjene-stemandsansatte lønmodtagere, der udøver under-visningsvirksomhed, under funktionærloven.

Således foranlediget skal det herved oplyses, atder ved instituttet er normeret 187 stillinger, deraflønnes med tjenestemandslignende lønninger.

Indehaverne af disse stillinger er alle i henholdtil § 2 i det lønregulativ, efter hvilket der admini-streres, ansat i henhold til funktionærloven. Grup-pen omfatter dels administrative medarbejdere ogdels medarbejdere, hvis arbejde er varetagelse afteknisk bistand i form af rådgivning, undervisningog forsøgsarbejde.

Dette gælder også de 55 medarbejdere, der eransat som faglærere i 14., 18. og 20. lønklasse, ogfor hvem hovedvægten i arbejdet ligger på under-visning og undervisningstilrettelægning, selvom deogså for nogles vedkommende deltager i rådgiv-ning og forsøgsarbejde.

Udover de nævnte medarbejdere benytter insti-tuttet ved sin kursusvirksomhed en række time-lønnede lærere, der har deres hovederhverv i indu-strien. Timelønnede medarbejdere vil det, idet deresmedvirken aftales fra kursus til kursus, ikke værehensigtsmæssigt at inddrage under funktionærloven.

TEKNOLOGISK INSTITUT

R. Smith Nielsen.

45

Bilag 10

FORSVARSMINISTERIETSlotsholmsgade 19,København K.Telefon Central 16.260.

Den 20. januar 1966.

Til: Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10.Emne: Oplysninger vedrørende lærerpersonale.Ref.: Udvalgets skrivelse af 16/3 1965.Bilag: 3 kontraktformularer.

Ved ref. har udvalget udbedt sig forskelligeoplysninger vedrørende ansættelsesvilkår m.v.for lærerpersonale ved Forsvarets Civilunder-visning. I den anledning skal forsvarsministe-riet herved meddele, at der ved Forsvarets Ci-vilundervisning, som er opdelt i 13 undervis-ningsdistrikter, beskæftiges følgende ikke-tjene-stemandsanstte lærerpersonale:

- 1 fagkonsulent (heltidsbeskæftiget).- 14 forstandere (heraf 13 heltidsbeskæftigede

og 1 deltidsbeskæftiget med mere end 15ugentlige timer).

- 36 viceforstandere (heltidsbeskæftigede).- 22 faste lærere (heltidsbeskæftigede).- ca. 800 timelærere med forskelligt antal

ugentlige timer, ca. 10 °/o af timelærerne erbeskæftiget i gennemsnitlig 15 ugentlige timereller derover, de øvrige timelærere er be-skæftiget i et mindre timetal.

- 19 faglærere (heltidsbeskæftigede).

Nævnte personalekategorier - med undtagelseaf faglærere - ansættes på kontraktvilkår, jfr.vedlagte 3 kontraktformularer. Faglærere an-sættes og aflønnes i henhold til Undervisnings-ministeriets bekendtgørelse af 27/6 1962 vedrø-rende lønninger for personale ved tekniske sko-ler m.v.

Timelærere ansættes af Undervisningsinspek-tionen på grundlag af skriftligt meddelte god-kendelser til de pågældende civilundervisnings-distrikter. Ansættelsen meddeles de pågældendemundtligt af distriktet, og der træffes dervedaftale om et ugentligt timetal for en skemape-riode (et halvs år) eller for en del af en skema-

periode. Timelærerne vederlægges pr. læst timemed en timeløn på- 9,00 kr. + procenttillæg + feriegodtgørelse

for undervisning i almindelige aftenskole-fag.

- 10,00 kr. + procenttillæg + feriegodtgørelsefor undervisning til teknisk forberedelseseks-amen og for ordblindeundervisning.

- 11,00 kr. + procentillæg + feriegodtgørelsefor undervisning i medborgerkundskab ogudenrigsorientering.For undervisning i særlige fag anvendes an-

dre timelønssatser, svarende til det, der ydes iandre skoleformer for undervisning i sammefag.

Eventuelle bortfaldne timer vederlægges medsamme satser, når timernes bortfald ikke ervarslet senest 24 timer før deres forekomst. Erbortfaldne timer varslet tidligere, tilkommer dertimelæreren */$ af timelønssatsen, såfremt deskematiserede timer ikke lader sig gennemføreved anden placering inden for skemaperioden.

Timelærerne henføres for såvidt angår for-hold under sygdom til funktionærlovens be-stemmelser, således at de vederlægges med fuldtimeløn for aftalte timer, indtil skemaperiodenudløber, eller indtil lovens tidsbegrænsning forantal af sygedage gøres gældende.

Forsvarsministeriet finder i øvrigt ikke an-ledning til at udtale sig imod, at der i funktio-nærloven søges foretaget sådanne ændringer, atden bringes til også at omfatte lærerpersonale,der ikke er tjenestemænd eller aspiranter til tje-nestemandsstillinger.

P. M. V.E. B.

J. C. J. R. Almar.

46

Bilag 11

DANSK TANDLÆGEFORENINGOslo Plads 14,København 0.

Den 10. marts 1966.

Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10,adr.: Arbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

Ved skrivelse af 14. juni f.å. har det æredeudvalg udbedt sig Dansk Tandlægeforeningsbemærkninger til en i afskrift medfulgt hen-vendelse af 9. marts f.å. fra Dansk Tandtekni-ker Forbund til udvalget vedrørende spørgsmå-let om inddragelse af laboratorietandteknikereunder funktionærloven.

I denne anledning skal man udtale, at tand-teknikerfaget er et rent håndværksmæssigt fagunder Landsorganisationen, De samvirkendeFagforbund. I den mellem forbundet og tand-lægeforeningen bestående overenskomst af 9.april 1965, der vedlægges i kopi tillige meddet til overenskomsten hørende protokollat, erder fastsat nærmere regler for opsigelse af ar-bejdsaftaler samt løn under sygdom og gravidi-tet, jfr. overenskomstens §§ 6-7. Som det vilses af disse bestemmelser, er der bl.a. sikrettandteknikerne løn under sygdom efter tilsva-rende regler som i funktionærloven, ligesom derunder nærmere angivne betingelser er sikretkvindelige tandteknikere halv løn i op til 4 må-neder i forbindelse med graviditet og fødsel.

Hertil kommer, at det i protokollatet om-handlede spørgsmål vedrørende eventuel anven-delse af sygeforsikringslovens regler om dag-penge til lønarbejdere i tilfælde af sygdom ogfødsel senere er blevet afklaret, idet Direktora-tet for Sygekassevæsenet (sag j.nr. Q 49E/54)har meddelt, at den mellem parterne beståe:ndeoverenskomst ikke i den foreliggende form be-rettiger til fritagelse for tilmelding til dagpenge-fonden på grundlag af sygeforsikringslovens §49, stk. 3, nr. 3, 1. led, idet overenskomstensopsigelsesregler i § 7, stk. 2, jfr. § 6, ikke sikrerde ansatte fuld løn i mindst 3 måneder indenfor 12 måneder.

Tandlægeforeningen har i denne anledninggjort sine medlemmer bekendt med, at tandtek-nikere og udlærlinge - men ikke lærlinge - ind-til videre må antages at være omfattet af dag-pengeordningen, samt at man herudover hartruffet bestemmelse om, at det jævnsides meddagp engeordningen indtil videre har sit forbli-vende ved overenskomstens § 7 om løn undersygdom og graviditet, således at disse bestem-melser fortsat er gældende i fuldt omfang.Tandteknikerforbundet har tiltrådt denne forforbundets medlemmer særdeles favorable ord-ning og har orienteret Direktoratet for Syge-kassevæsenet om ordningen.

De i forhold til funktionærlovens regler kor-tere opsigelsesvarsler for tandteknikere er be-grundet i, at opsigelsesvarsler på helt op til ethalvt år fra tandlægens side ville virke unødigtog urimeligt belastende i økonomisk henseende,når tandteknikeren må opsiges på grund aftandlægens sygdom eller død, idet klinikkensomsætning i sådanne tilfælde ofte vil standsetotalt, eftersom hovedparten af private tandlæ-geklinikker er én-mandsklinikker. Det må idenne forbindelse tilføjes, at klinikomkostnin-gerne normalt udgør ca. 50 % af omsætningen,og langt den overvejende del af omkostningerneer faste udgifter, som ikke reduceres ved inde-haverens sygdom eller død.

Under hensyn hertil og til, at de kortere op-sigelsesvarsler er kompenseret ved de øvrige vil-kår i overenskomsten, herunder den omhandle-de dobbeltdækning i tilfælde af tandteknikerenssygdom og graviditet, samt til, at tandtekniker-forbundet som repræsenterende et rent hånd-værksmæssigt fag er tilsluttet LO på lige fodmed andre fagforbund, finder man fra Dansk

47

Tandlægeforenings side ikke nogen begrundelse Tandlægeforeningen er gerne til dispositionfor inddragelse af laboratorietandteknikere un- med eventuelle yderligere oplysninger, som mander funktionærloven og skal udtale sig herimod, måtte ønske.

For hovedbestyrelsenmed højagtelse

N. U. Brams,formand

V. Stenning,direktør

48

Bilag 12

TANDTEKNIKERNES FAGFORENINGFormand: Bjørn Z. Olsen,Adelgade 50,København K.

Den 29. marts 1966.

Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

Som svar på Deres skrivelse af 12. marts1966 mener Tandteknikernes Fagforening såabsolut, at laboratorietandteknikerfaget er ethåndværksfag, og det fremtidigt må høre ind

under de love og bestemmelser, der er gældendefor et sådant.

Vi mener ikke laboratorietandteknikerne skalplaceres under funktionærlovens rammer.

På fagforeningens vegne

Bjørn Zoega Olsen.

49

Bilag 13

UNDERVISNINGSMINISTERIETFrederiksholms Kanal 21,København K.

Den 4. april 1966.

Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,c/o A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

Under henvisning til udvalgets forespørgselaf 16. marts 1965 skal man hoslagt til oriente-ring fremsende fotokopi af det fra de af mini-steriet adspurgte organisationer indkomne ma-teriale.

Samtidig skal man henlede udvalgets op-mærksomhed på, at det, som det fremgår af detnævnte materiale, for visse gruppers vedkom-mende har vist sig umuligt at opnå de af ud-valget ønskede oplysninger om antallet af deinden for ministeriets område beskæftigede, ik-ke tjenestemandsansatte lønmodtagere, der ud-øver undervisningsvirksomhed i mindst 15 ti-mer ugentlig, hvorfor ministeriet ikke har setsig i stand til at give nogen nøjagtig besva-relse af denne del af udvalgets forespørgsel.Der synes dog at være tale om et ikke ringe an-tal personer, formodentlig ikke under 7000 ogsnarere en del over dette tal.

For så vidt udvalget dernæst har rejst spørgs-mål om de pågældende gruppers ansættelsesvil-kår, skal man meddele, at en del af de oven-nævnte personer, således som det også frem-går af det vedlagte materiale, er ansat i henholdtil vilkår, der dels henviser til funktionærloven,dels i ikke ringe omfang stiller den ansatte gun-stigere, end denne lov ville stille ham. For en-kelte talmæssigt ret betydende gruppers ved-kommende er der dog tale om ansættelsesvilkåraf et sådant indhold, at de under disse grupperhørende personers stilling må betegnes som rin-gere, end hvis de pågældende var inddraget un-der funktionærloven.

Som følge heraf skal ministeriet udtale, atman er tilbøjelig til at mene, at de i udvalgetsskrivelse omhandlede personer bør inddragesunder funktionærloven.

P. M. V.E. B.

H. Kappelim.

50

DANSK MAGISTERFORENINGRosenborggade 5,København K.

Underbilag 1 til bilag 13

Den 11. maj 1965.

Undervisningsministeriet,Frederiksholms Kanal 21,København K.

Under henvisning til ministeriets skrivelse af den28. april 1965, 1. dep., 1. afd., j.nr. 05-01-09-03/64,til Gymnasieskolernes Lærerforening skal man her-med meddele, at Dansk Magisterforening og Gym-nasieskolernes Lærerforening i fællesskab den 18.-12.-1963 skrev den i kopi vedlagte skrivelse til detfolketingsudvalg, der på dette tidspunkt arbejdedemed forslag til ændringer i funktionærloven, for atanmode om, at pædagogisk virksomhed klart skulletages med ind under funktionærlovens område.

De to foreninger mener, at det på baggrund af deændringer i § 1 i funktionærloven, der blev resul-tatet af det nævnte folketingsudvalgs arbejde, nuer endnu mere påkrævet, at det slås fast, at pæda-gogisk virksomhed - bortset fra de tilfælde, hvorvirksomheden falder ind under tjenestemandsloven- falder ind under funktionærloven.

f. GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Søren Brogaard,formand

f. DANSK MAGISTERFORENINGArthur Friediger,

formand

Underbilag 2 til bilag 13

Den 18. december 1963.

Til folketingsudvalget vedrørende funktionærloven.

Dansk Magisterforening og GymnasieskolernesLærerforening har i det af arbejdsministeren frem-lagte forslag til lov om ændringer i loven om rets-forholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer be-mærket, at regeringen, hvad selve funktionærbegre-bet angår, ikke har fundet anledning til ændringer.I den anledning skal de to organisationer tilladesig at gøre opmærksom på en gruppe, der efter denhidtil gældende funktionærlov ikke har været be-skyttet, og som man finder nu bør tages med indunder funktionærloven.

Pædagogisk virksomhed har hidtil ikke været be-tragtet som arbejdsforhold, der hørte ind underfunktionærloven. Dette fremgår af folketingsudval-gets betænkning af 25.-5.-1948, i hvilken det hed-der: »Udvalget er enigt med ministeren i, at pæ-dagogisk arbejde alene ikke bringer arbejdsforhol-

det ind under funktionærloven. Lærere falder så-ledes uden for loven«.

De lærere, der er tjenestemænd eller aspirantertil tjenestemandsstillinger i folkeskolen, staten ellerkommuner, har ikke brug for funktionærlovens be-skyttelse. Et stort antal lærere hører imidlertid ikkeind under de ovennævnte kategorier. Der er herførst og fremmest tænkt på lærere ved private un-dervisningsinstitutioner (private gymnasier, privateseminarier, handelsskoler, teknika og lignende) oglærere, der er ansat efter løbende overenskomster.

Dansk Magisterforening og GymnasieskolernesLærerforening skal derfor tillade sig at foreslå ud-valget, at der foretages sådanne ændringer, at detenten af lovens tekst eller af bilag til loven vilfremgå, at pædagogisk virksomhed fremtidigt skalbetragtes som arbejdsforhold, der hører ind underfunktionærloven.

f. GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

B. Baunsgaard,formand

f. DANSK MAGISTERFORENINGArthur Friediger,

formandA. Arnheim.

51

DANMARKS LÆRERFORENINGKompagnistræde 32,København K.

Underbilag 3 til bilag 13

Den 31. maj 1965.

Undervisningsministeriet,Frederiksholms Kanal 21,København K.

Ved skrivelse af 28. april 1965, 1. dep., 1. afd.,j.nr. 05-01-09-03/64, har undervisningsministerietanmodet Danmarks Lærerforening om en udtalelseom, hvorvidt personer, hvis arbejde består i under-visning, men som ikke er tjenestemænd eller aspi-ranter til tjenestemandsstillinger, burde være om-fattet af bestemmelserne i funktionærloven.

I denne anledning skal foreningen udtale, at detefter foreningens opfattelse er uheldigt, at et stortantal lærere, som ikke er omfattet af lovgivningenom statens og folkeskolens tjenestemænd, og somheller ikke har status som kommunale tjeneste-mænd, ikke har nydt den lovmæssige beskyttelse,der må antages at være indeholdt i funktionær-lovens bestemmelser.

Inden for folkeskolens område er antallet afikke-tjenestemandsansatte for tiden ret ringe, idetder i den forbindelse kan ses bort fra aspiranter,timelærere, faste vikarer og faglærere, der entener omfattet af lovgivningen om folkeskolens tjene-

stemænd eller af generelle forskrifter, udstedt afundervisningsministeriet. Også for løse vikarer ifolkeskolen gælder det, at de er underkastet cirku-lærebestemmelser udfærdigede af undervisnings-ministeriet, men disse bestemmelser synes i vissehenseender at stille månedslønnede vikarer ringere,end de ville have været stillet, såfremt de havdeværet underkastet funktionærlovens bestemmelser.Noget lignende må antages at gælde ansatte indenfor aften- og ungdomsskolen samt lærere, der eransat ved private eller selvejende skoler og andreinstitutioner under tilsyn af undervisningsministerieteller andre styrelser, på samme vilkår, som gælderfor tjenestemænd.

Efter foreningens opfattelse bør der ikke kunneudfærdiges regulativer til fastlæggelse af ansættel-sesforhold m. v., som stiller de ansatte ringere, endde ville have været efter funktionærlovens bestem-melser.

Ærbødigst

Hans Jensen.

DANSK SEM IN ARIEFORENINGformanden.

Underbilag 4 til bilag 13

Den 18. juni 1965.

Undervisningsministeriets 1. dept. 1. afd.,Frederiksholms Kanal 21,København K.

Som svar på ministeriets skrivelse af 28. aprild. å. vedrørende udvalget for funktionærloven, spe-cielt hvad angår § 1 og § 10, skal Dansk Semi-narieforening anføre, at foreningens principiellesynspunkt er, at personer, hvis arbejde består iundervisning, og som ikke er tjenestemænd elleraspiranter til tjenestemandsstillinger i staten, folke-skolen eller kommunerne, bør omfattes af funk-tionærloven.

Dansk Seminarieforening omfatter 3 fraktioner:1) Foreningen af tjenestemænd ved statens semi-

narier.2) Privatseminarieforeningen.3) Overenskomstansatte magistre ved seminarier-

ne (såvel stats- som privatseminarier).

Kategori 1) omfatter ikke spørgsmålet, mens ka-tegorierne 2 og 3 netop udgør de omtalte personer.

52

2) består af ca. 600 medlemmer og 3) af ca. 100med stigende tendens.

Ansættelsesvilkårene for kategori 2) er omfattetaf et ansættelsesbrev noget forskelligt fra semi-narium til seminarium, men i princippet lagt så nærop af tjenestemandsstatus som gørligt, men vi ar-bejder for tiden netop med spørgsmålet, og vor

juridiske konsulent udarbejder et responsum. Daansættelsesforhold og lønninger er som ved statensseminarier, er det væsentligt kun problemerne om-kring om uansøgt afskedigelse, der resterer.

Ansættelsesvilkårene for kategori 3) er som over-enskomst mellem finansministeriet og Dansk Ma-gisterforening.

P. s. v.

Tage Kampmann.

DANSK AFTEN- OG UNGDOMSSKOLE FORENINGFormanden,Højstrupvej 1,Helsingør.

Underbilag 5 til bilag 13

Helsingør, den 3. juni 1965.

Undervisningsministeriet 1. dep. 1. afd.,Frederiksholms Kanal 21,København K.

I besvarelse af ministeriets skrivelse af 28. april1965, j.nr. 05-01-09-03/64, angående spørgsmåletom en eventuel gennemførelse af sådanne ændrin-ger i funktionærlovens § 1, at personer, hvis ar-bejde består i undervisning, og som ikke er tjeneste-mænd eller aspiranter til tjenestemandsstillinger un-der staten, folkeskolen eller kommunerne, vil bliveomfattet af loven, kan jeg, efter at sagen har været

rundsendt til hovedstyrelsen, på Dansk Aften- ogUngdomsskole Forenings vegne udtale, at vi - så-fremt det er gennemførligt - ville finde det rime-ligt, om de lærere i aften- og ungdomsskolen samtmedarbejdere ved det til disse skoler knyttede klub-og administrative arbejde, som ikke er tjeneste-mænd, kunne blive omfattet af funktionærloven.

P. f. v.

Chr. Gaardcß.

FORENINGEN FOR HØJSKOLEROG LANDBRUGSSKOLERFormand: H. Engberg-Pedersen.Kasserer og sekretær: Georg Veit.

Underbilag 6 til bilag 13

Krogerup, Humlebæk 9. juli 1965.

Underv isningsmin isterie t,Frederiksholms Kanal 21,København K.

I brev af 28. april 1965 har undervisningsmini-steriet anmodet foreningen om en principiel ud-talelse med henblik på ændring i funktionærlovens§ 1. I den fra udvalget vedr. funktionærlovens § 1og § 10 vedlagte skrivelse understreges det, at pæ-

dagogisk virksomhed falder uden for de i lovens§ 1, stk. 1, angivne arter af arbejde af funktionær-mæssig art.

Man skal hertil fra foreningens side bemærke,at der blandt foreningens medlemmer har hersket

5 3

nogen uenighed om funktionærlovens gyldighed forhøjskolelærere og landbrugsskolelærere, men at denovervejende del af medlemmerne har regnet med,at funktionærloven også var gældende vedrørendeansættelser på højskoler og landbrugsskoler. Manhenholdt sig her til § 1, stk. 1 b), hvorefter per-soner, hvis arbejde består i teknisk eller kliniskbistandsydelse af ikke-håndværks- eller fabriksmæs-sig art, betragtes som funktionærer.

Undertegnede har på styrelsens vegne haft ensamtale med fuldmægtig Havers Andersen i ar-bejdsministeriet og forespurgt denne, om det vartænkeligt, at en domstol i givet fald ville undladeat lægge funktionærloven til grund for en tvistighedvedrørende en højskolelærers arbejdsforhold. Detmente fuldmægtig Havers Andersen ikke, idet hanpåpegede, at årsagen til, at folketingsudvalget i sintid undlod at medtage pædagogisk virksomhed, varden, at man anså det for sikkert, at pædagoger varomfattet af anden lovgivning.

Vi er fra foreningens side enige i fuldmægtigensuofficielle fortolkning og mener derfor, at det ernaturligt, at vi lovmæssigt omfattes af § 1, når endomstolspraksis uden tvivl vil anbringe os samme-steds.

Inden for foreningen har man i de sidste 1|- årarbejdet på en revision af skriftet »Højskolelærer-nes Stilling«, som er et vejledende skrift vedrørendeansættelsesvilkår på de nævnte skoler. Ved revi-sionen af skriftet er man gået ud fra, at funk-tionærloven var gældende som mindstekrav for an-sættelse på skolerne. Blandt andet af denne grunder skriftet kun betegnet som vejledende, idet mangik ud fra, at funktionærlovens bestemmelser altidkunne kræves fulgt.

Styrelsen finder det derfor rimeligt, at der sikresde ansatte lærere på skolerne tryghed i ansættelsen

i lighed med de andre grupper i samfundet, ogman skal derfor kraftigt henstille, at de ansatteinden for foreningens område vil være omfattetaf § 1.

Med hensyn til funktionærlovens bestemmelserom, at den pågældende skal være beskæftigetmindst 15 timer ugentlig hos vedkommende ar-bejdsgiver, er man i styrelsen af den opfattelse, atder må fastsættes et noget lavere timetal for deansatte lærere ved højskoler og landbrugsskoler.

I funktionærloven af 9. juli 1948 krævedes det,at den pågældende arbejdskraft i det væsentligestod til disposition for vedkommende virksomhed.Dette betød i praksis omkring halvdelen af normalarbejdstid. Ved funktionærlovens ændring af 11.marts 1964 skete der en ændring heri, så at 15timers ugentlig arbejde herefter var tilstrækkeligt,jvnf. § 1, stk. 2.

For de ansatte på højskoler og landbrugsskolervil et timetal på 15 vanskeligt kunne bringes i an-vendelse, hvis der kun bliver tale om undervis-ningstimer, idet der foruden forberedelse til timer-ne også finder et omfattende pædagogisk arbejdested i forbindelse med kostskoleformen. Det ugent-lige undervisningstimetal ligger på højskoler oglandbrugsskoler på et gennemsnit af 21-22 timerfor fuldt beskæftigede lærere, og man vil derforfinde det rimeligt, om der for eksempel kunne fore-tages en halvering af mindstetallet på 15 timer,eller udtrykt på en anden måde, at man i relationtil funktionærloven lod undervisningstimer tælledobbelt.

Vedlagt følger tre eksemplarer af den af for-eningen udgivne vejledning om ansættelsesforholdfor højskolelærere og landbrugsskolelærere, løvrigter foreningen til rådighed, såfremt udvalget ellerministeriet måtte ønske yderligere oplysninger.

Med venlig hilsenp. f. v.

Georg Veit,sekretær.

FORENINGEN AF FRIE UNGDOMS-OG EFTERSKOLERFormanden.

Underbilag 7 til bilag 13

Osted, den 16. september 1965.

Til Undervisningsministeriet, 1. dept. 1. afdeling,Frederiksholms Kanal,København K.

Som svar på Deres brev af 28. april (!) d. å. skalundertegnede kort svare:

Såvidt jeg på nuværende tidspunkt kan se, skulleder ikke være noget i vejen for, at de folk, derhører under vort undervisningsområde, skulle kun-ne omfattes af funktionærlovens § 1, ej hellerkan jeg se, at § 10 skulle volde større vanskelig-heder for vore folk.

Vedrørende antallet af undervisere og disses an-

sættelsesforhold må jeg beklageligvis henvise til detmateriale, som undervisningsministeriet måtte liggeinde med vedrørende forhold ved de enkelte skoler.Foreningen af frie Ungdoms- og Efterskoler liggerikke inde med de ønskede oplysninger.

På foreningens vegne

Niels Pedersen.

54

Bilag 14

DANMARKS JURISTFORBUNDJuristernes Hus,Gothersgade 133,København K.

Den 4. april 1966.

Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

I skrivelse af 22. oktober 1965 har udvalgetanmodet Danmarks Juristforbund om en udta-lelse om, hvorvidt de i henhold til overenskomstmellem finansministeriet og Danmarks Jurist-forbund i statens tjeneste ansatte jurister efterforbundets opfattelse kan anses for omfattedeaf funktionærloven.

I anledning heraf skal man, efter at spørgs-målet har været genstand for overvejelser i Ju-ristforbundet og Akademikernes Samarbejdsud-

valg, meddele, at Juristforbundet er af den op-fattelse, at overenskomstansatte jurister i offent-lig tjeneste ikke kan anses for omfattet af funk-tionærloven, ligesom de efter forbundets for-mening heller ikke bør henføres under dennelov, da denne gruppes forhold er reguleret vedoverenskomsterne, hvorhos det ved overens-komsternes indgåelse er forudsat, at funktionær-loven gælder som minimum ifølge almindeligeretsgrundsætninger.

P. b. v.e. b.

Ove Madsen.direktør

55

Bilag 15

LANDSFORENINGENAF PRAKTISERENDE TANDTEKNIKERE1 DANMARKBørge Stenstrup,Adelgade 49,Nysted.

Den 13. april 1966.

Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

I besvarelse af brev af 12. marts d.å. fra ar-bejdsministeriet, hvori ministeriet udbeder sigLandsforeningen af praktiserende Tandteknike-res bemærkninger vedr. Dansk Tandtekniker-forbunds anmodning om placering under funk-tionærloven, skal det meddeles, at landsfore-

ningen ikke anser det arbejde, som DanskTandtekniker Forbunds medlemmer udfører fortandlæger og laboratorieindehavere, som væren-de af en sådan art, at det kan påregnes at hen-høre under funktionærloven, idet arbejdet ikkesker i forbindelse med klientbehandling.

På Landsforeningens vegne

Børge Stenstrup.

56

Bilag 16

DANSKE ØKONOMERS FORENINGForeningen af universitetsuddannede Økonomer,Skt. Peders Stræde 34-362,København K.

Den 25. august 1966.

Udvalget vedr. funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

Ved skrivelse af 22. oktober 1965 blev Dan-ske Økonomers Forening af udvalget anmodetom en udtalelse fra foreningen om, hvorvidtde i henhold til overenskomst mellem finans-ministeriet og DØF i statens tjeneste ansatteuniversitetsøkonomer efter foreningens opfat-telse kunne anses for omfattet af funktionærlo-ven.

Efter drøftelser i Akademikernes Samarbejds-udvalg samt drøftelser med Danmarks Juristfor-bund kan foreningen meddele, at man i lighed

med juristforbundet ikke finder, at ovennævn-te i statens tjeneste ansatte er omfattet af funk-tionærloven, som dog efter foreningens opfattel-se er gældende som minimumsregel i tilfælde,hvor der ikke ved de af foreningen indgåedeoverenskomster er udtrykkelige bestemmelserom ansattes forhold. I øvrigt skal man tilladesig at henvise til juristforbundets skrivelse tiludvalget af 4. april d.å., som først nu er til-sendt Danske Økonomers Forening til oriente-ring.

Med venlig hilsenDanske Økonomers Forening

Bodil Johansson Bennike,Sekretariatschef.

57

Bilag 17

INDENRIGSMINISTERIETChristiansborg Slotsplads 1, K.

København, den 3. december 1966.

Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

I skrivelse af 7. oktober 1966 har udvalget tilbrug for fortsatte overvejelser om ændringer ifunktionærlovens § 1 udbedt sig oplysninger omantallet af de inden for civilforsvaret beskæftige-de ikke-tjenestemandsansatte lønmodtagere, derudøver undervisningsvirksomhed gennemsnitligmindst 15 timer ugentlig.

I denne anledning skal man efter brevveks-ling med civilforsvarsstyrelsen meddele, at derved civilforsvaret ikke er beskæftiget ikke-tjene-stemandsansatte lønmodtagere, der udøver un-dervisningsvirksomhed i et større omfang endgennemsnitlig 15 timer ugentlig.

P.M.V.E.B.

Louis Heegaard

58

Bilag 18

KØBENHAVNS MAGISTRATOVERBORGMESTERENRådhuset, V.

Den 16. december 1966.

Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og 10,A rbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

Ved skrivelse af 7.10.1966 har udvalget an-modet magistraten om oplysning om antallet afde inden for Københavns kommunale skolevæ-sen beskæftigede ikke-tjenestemandsansatte løn-modtagere, der udøver undervisningsvirksom-hed, om de pågældende ansættelsesvilkår samtom magistratens syn på spørgsmålet om at ind-

drage de pågældende lønmodtagere under funk-tionærloven.

I anledning heraf skal man fremsende engennem magistratens 1. afdeling fra Køben-havns kommunale skolevæsen indhentet udtalel-se af 14.11.1966 (med bilag), til hvilken manherfra kan henholde sig.

Urban Hansen.

I Ringgaard Pedersen.

59

Underbilag 1 til bilag 18

DIREKTORATET FORKØBENHAVNS KOMMUNALE SKOLEVÆSENNyropsgade 21, V.Skoledirektøren.

Den 14. november 1966.

Københavns Magistrat, 1. afdeling,Rådhuset,København V.

I skrivelse af 19. oktober 1966 har magistratenved samtidig fremsendelse af en med overborg-mesterens påtegning forsynet skrivelse af 7. oktober1966 fra »udvalget vedrørende funktionærlovens§ 1 og § 10« udbedt sig visse oplysninger ved-rørende antallet af ikke-tjenestemandsansatte læreremed mindst 15 undervisningstimer ugentlig samtskoledirektørens udtalelse om udvalgets overvejelserangående tilvejebringelse af en ændring af funk-tionærloven, hvorefter de heromhandlede læreresansættelsesforhold blev undergivet lovens bestem-melser.

Man skal i den anledning oplyse, at man fraskolevæsenets side må se med velvilje på bestræ-belser, der går ud på at inddrage de løst ansattelærere under funktionærlovens regler vedrørendeopsigelse, løn under sygdom, militærtjeneste og gra-viditet, hvortil yderligere kan anføres, at skole-direktøren ved skrivelse af 25. juni 1965 forelagdemagistraten overvejelser i samme henseende.

I skrivelse af 22. november 1965 (j-nr. 109 A4-65) forelå magistratens afgørelse, efter hvilken derblev givet skolevæsenet tilladelse til for de nævnteansættelsesforhold at henholde sig til funktionær-lovens tilsvarende bestemmelser for så vidt angikikke-kontraktansatte vakancelærere, dog kun så-danne som havde fuldt timetal.

Skoledirektøren er fortsat af den opfattelse, atfunktionærlovens regler må anses som minimumfor, hvad en arbejdsgiver efter de aktuelle forholdpå arbejdsmarkedet bør yde de ansatte som be-tryggelse i ansættelsesforholdet, og vil derfor kunneanbefale, at også løst ansat lærerpersonale medned til 15 timer ugentligt undervisningsarbejde bli-ver omfattet af loven.

Antallet af løst ansatte lærere ved skolevæsenet,

som herefter måtte blive inddraget under funktio-nærloven, er opgjort til:

ikke-kontraktansatte vakancelærere . . . 210vikaraspiranter 48adjunktkvalificerede årsvikarer 2

260 lærere

hertil kommer et antal timebetalte vi-karer, anslået til 60

I alt 320

Det tilføjes, at der til den daglige dækning afpludselig sygdomsforfald blandt det faste lærer-personale rådes over ca. 400 timebetalte lærervika-rer uden seminarieuddannelse, og at sådanne vi-karer i enkelte tilfælde sættes til at vikariere i læn-gere sammenhængende perioder, f. eks. hvor enlærers sygefraværelse måtte blive af længere varig-hed eller i tilfælde, hvor man af pædagogiske hen-syn måtte ønske at gøre brug af en sådan vikarsspecielle uddannelse. I føranførte opgørelse er dissevikarer medtaget med et anslået antal af 60. Hvisherefter funktionærlovens § 1 ændres i henhold tilførnævnte udvalgs bestræbelser, bør det forudses,at timebetalte vikarers beskæftigelse i perioder ud-over 3 måneders sammenhæng i medfør af lovens§ 2, stk. 4, må medføre, at disse vikarer, som hidtilikke har haft noget egentligt opsigelsesvarsel, måhave krav på tilsvarende ansættelsesforhold sommånedslønnede. Ligeledes vil netop spørgsmålet omen fast månedlig aflønning i stedet for betaling pr.læst time formentlig blive rejst.

For så vidt angår de ønskede oplysninger om depågældende personalegruppers ansættelsesforholdskal man henvise til vedlagte typer af ansættelses-breve.

Kr. Thomsen Jensen.

I Aage Jensen.

60

DIREKTORATET FORKØBENHAVNS KOMMUNALE SKOLEVÆSENNyropsgade 21, V.Skoledirektøren.

Underbilag 2 til bilag 18

Den 25. juni 1965.

TilKøbenhavns Magistrat, 1. afdeling.

Da vakancelærerstillingen i 1952 blev institueretunder skolevæsenet, fandt man det rimeligt ud frastillingens dengang noget usikre placering at med-dele ansættelser i denne stilling for ét år ad gan-gen, men således at ansættelsen stiltiende forlænge-des fra år til år uden nyt ansættelsesbrev. Detteblev over for de ansatte meddelt skriftlig ved an-sættelsens begyndelse tillige med oplysning orin, atder for dette ansættelsesforhold gjaldt et gensidigtopsigelsesvarsel på én måned. Disse regler er her-efter fulgt gennem årene, ligesom der for så vidtangår sygdomstilfælde er forholdt således, at densygemeldte vakancelærer under fraværelsen haroppebåret sædvanlig lønning og ved fraværelserpå 1-2 måneder er opsagt til fratræden med detovenfor nævnte varsel.

På baggrund af den fortsatte lærermangel harbetragtningen om vakancelærerstillingens midler-tidige karakter efterhånden måttet opgives, en om-stændighed der har affødt de i de senere år sted-fundne bestræbelser for at skaffe vakancelærerneen fastere tilknytning til skolevæsenet. Efter at derfra 1. januar 1965 er skabt mulighed for en kon-

traktlig ansættelse med forbedrede vilkår for vissevakancelærere, er man blevet opmærksom på, atansættelsesvilkårene for de vakancelærere, som ikkekan kontraktansættes, er for ringe i forhold til denudvikling, der i årenes løb er sket inden for detløn- og personalemæssige område, såvel på detprivate arbejdsmarked som for andre personale-grupper under stat og kommune. I betragtning af,at funktionærloven i almindelighed anses som mi-nimum af, hvad en arbejdsgiver tilbyder som vil-kår under et ansættelsesforhold, må det erkendes,at vilkårene for skolevæsenets ikke-kontraktansattevakancelærere er forældede.

Man har herefter overvejet at skabe en for-bedring af ansættelsesvilkårene for denne gruppeansatte og skal derfor anmode magistraten om atafgøre, hvorvidt der kan forholdes i overensstem-melse med reglerne i »Lov om retsforholdet mel-lem arbejdsgiver og funktionærer«, herunder eta-blering af den mellem arbejdsgiveren og funktio-næren i loven nævnte aftale om opsigelse i syg-domstilfælde.

Kr. Thomsen Jensen.

I Harald Andersen.

KØBENHAVNS MAGISTRAT1. afdeling.

Underbilag 3 til bilag 18

Rådhuset, den 22. november 1965.

I skrivelse af 25. juni 1965 (j-nr. 41.153-1/63)har hr. skoledirektøren for at skabe en forbedringaf ansættelsesvilkårene for de vakancelærere, derikke kan kontraktansættes, anmodet om magistra-tens tilladelse til at tilvejebringe en ordning, hvor-efter reglerne i lov om retsforholdet mellem ar-bejdsgiver og funktionær finder direkte anvendelsefor denne gruppe vakancelærere.

I denne anledning skal man efter stedfundenbrevveksling med overborgmesteren herved med-dele, at magistraten intet har at indvende imod, atder for ikke-kontraktansatte vakancelærere medfuldt timetal tilvejebringes en ordning, således atde pågældende bliver omfattet af funktionærlovensregler vedrørende opsigelse, løn under sygdom, af-tjening af militærtjeneste og barsel.

O. Weikop.

I H.A. Colberg.

61

Bilag 19

MINISTERIET FORKULTURELLE ANLIGGENDERNybrogade 2, K.

København, den 3. marts 1967.

Udvalget vedrørende funktionærlovens §§ 1 og 10.Adr.: Arbejdsministeriet.

Under henvisning til udvalgets skrivelse af7. oktober 1966 og senere skrivelse af 16. ja-nuar 1967 vedrørende de under ministeriet forkulturelle anliggenders område beskæftigede ik-ke-tjenestemandsansatte timelærere m.v. frem-sender man vedlagt de fra Danmarks Biblio-teksskole, musikkonservatorierne samt kunsta-kademiet og arkitektskolerne modtagne besva-relser.

På grundlag heraf må ministeriet for kultu-relle anliggender finde det særdeles ønskeligt,om funktionærlovens område udvides til at om-fatte undervisningsvirksomhed ved institutionerfor videregående uddannelse m. v.

Under henvisning til det af Nordjysk Musik-konservatorium stillede forslag om en nedsæt-telse af det i loven krævede ugentlige timetalfra 15 til 12, således at det svarer til det afnærværende ministerium godkendte maksimaleugentlige timetal for timelærere ved musikkon-servatorierne, bemærkes, at ministeriet ikkeheri finder tilstrækkelig grundlag for at foreslåændringer i den bestående grænse ved gennem-snitlig 15 timers beskæftigelse ugentlig for an-vendelse af funktionærlovens regler.

P. M. V.E. B.

Kirsten Østman,fg. fm.

62

Underbilag 1 til bilag 19

NORDJYSK MUSIKKONSERVATORIUMPlanetvej 9,Aalborg.

Den 14. nov. 1966.

Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.

I besvarelse af ministeriets skrivelse af 24. okto-ber 1966 (1. kt. j.nr. 019-1-66) skal der fra Nord-jysk Musikkonservatorium fremsendes nedenståen-de bemærkninger vedrørende udkastet til lov omændringer i lov om retsforholdet mellem arbejds-givere og funktionærer.

Der er med virkning fra 1. april 1966 indførtny aflønningsordning for timelønnede lærere vedde danske konservatorier, således at ikke-akademi-ske lærere efter ministeriets godkendelse aflønnesmed akademisk timelønssats kr. 30,00 + tillæg +feriegodtgørelse 1\ pct. pr. læst time, dog således,at det ugentlige timetal principielt ikke overstiger12. På landsdelskonservatorierne i Odense, Esbjergog Aalborg beskæftiges i modsætning til statskon-servatorierne i København og Aarhus udelukkendetimelønnede lærere.

Indtil den nye aflønningsform trådte i kraft, varhonoraret kr. 14,50 + tillæg pr. time, som udbetal-tes alle årets 52 uger, og det ugentlige timetal varikke maksimeret. I lærerregulativet for NordjyskMusikkonservatorium var der anført bestemmelseraf samme karakter som funktionærlovens til beskyt-telse af lærerne i tilfælde af sygdom og graviditet,ligesom reglerne om afskedigelsesvarsel var somfunktionærlovens. Disse bestemmelser er efter dennye aflønnings indførelse blevet ophævet på mini-steriets foranledning, således at de timelønnedelærere er henvist til i tilfælde af sygdom og gra-viditet at søge sikring gennem egen sygekasse ellerforsikring.

Af Nordjysk Musikkonservatoriums ialt 35 læ-

rere har de 10 lærergerningen ved konservatorietsom hovederhverv, d.v.s. 12 ugentlige undervis-ningstimer. For de øvrige 25's vedkommende va-rierer det ugentlige timetal fra 1 til 11 timer, ogdisses stilling er at betragte som bierhverv. Da mak-simeringen af det ugentlige timetal til 12 timer erindført samtidig med, at timelærerne har fået til-delt den akademiske timeløn, må det for mig at seforstås således, at dette ugentlige maksimum gælderfor alle timelærere ved institutioner for videre-gående uddannelse.

Situationen er således den, at Nordjysk Musik-konservatorium, der efter vedtagelsen af lov nr.55 af 4. marts 1964 har fået status som anerkendtlandsdelskonservatorium, har et personale på ialt38 medarbejdere, hvor kun kassererske, bogholder-ske og direktør er omfattet af den nugældendefunktionærlovs bestemmelser. På denne baggrundskal jeg på Nordjysk Musikkonservatoriums vegneanføre det ønskelige i, at funktionærlovens § 1,stk. 2, ændres, således at »det er en betingelse forlovens anvendelse, at den pågældende beskæftigesaf vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mindst12 timer ugentlig, og at han indtager en tjeneste-stilling, således at han er undergivet arbejdsgiverensinstruktioner.«

Det skal tilføjes, at sidste afsnit af § 1, stk. 2,opfyldes derigennem, at direktøren ifølge vedtæg-terne for Nordjysk Musikkonservatorium varetagerinstitutionens daglige drift og undervisningenseffektive gennemførelse under ansvar over for be-styrelsen.

P. k. v.

Harald Krebs.

63

Underbilag 2 til bilag 19

DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLELindevangs Allé 10,København F.

Den 26. oktober 1966.

Ministeriet for kulturelle anliggender,Ny bro gade 2,København K.

I henhold til ministeriets skrivelse af 24. oktober1966 (j-nr- 019-1-66) vedrørende forespørgsel fraudvalget vedrørende funktionærlovens §§ 1 og 10kan følgende oplysninger gives for så vidt angårbiblioteksskolens lærerkræfter, som ikke har tjene-stemandsansættelse, men som har flere end 15 ti-mers arbejde pr. uge:

Overenskomstansatte lektorer:cand. jur. Karen Dela.

dr. phil. Arild Hvidtfeldt (midlertidigt uden fornummer).

mag. art. Erland Munch-Petersen.mag. art. Merete Winge.

Honorarlønnede lektorer:Viggo Bredsdorff (vikar).Inge Cramer (vikar),cand. polit. B. V. Elberling.Kirsten Krogh (vikar),cand. theol. Knud Larsen.

Med ærbødighed

Preben Kirkegaard.

Underbilag 3 til bilag 19

DET KONGELIGE AKADEMIFOR DE SKØNNE KUNSTERKongens Nytorv 1,København K.

Den 27. oktober 1966.

Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.

I anledning af ministeriets skrivelse af 24. d. m.(j.nr. 1. kt. 019-1-66) om henvendelse fra udval-get vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10 skalKunstakademiet oplyse følgende:

Ved akademiets skoler er for tiden beskæftiget35 personer med undervisningsvirksomhed af etomfang på gennemsnitlig mere end 15 timer ugent-lig.

De pågældende er ansat enten i henhold til enaf akademikeroverenskomsterne eller i henhold til

særlige lønningsregler, som imidlertid ikke er sup-pleret med bestemmelser om opsigelse - løn undersygdom, ferie eller lignende.

Akademiet anser det for meget ønskeligt, omdisse lærere kan henføres direkte under funktionær-lovens bestemmelser, som man i øvrigt vil væretilbøjelig til at anvende, også uden direkte hjem-mel i spørgsmål om opsigelse - sygdom - ferie

E. B.O. Røder.

M

ARKITEKTSKOLEN I AARHUSNørreport 20,Aarhus C.

Underbilag 4 til bilag 19

Aarhus C, den 28. oktober 1966.

Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.

Under henvisning til ministeriets skrivelse af24/10 1966 vedrørende forslag til ændring af funk-tionærlovens § 1 kan oplyses, at Arkitektskolen iAarhus ved undervisning beskæftiger 3 professorer(undervisningsledere) og 6 lektorer, der ikke ertjenestemandsansat. De er ansat i henhold til denmellem finansministeriet og Danske ArkitektersLandsforbund den 24/4 1965 indgåede overens-komst, efter hvis § 6 funktionærlovens regler omopsigelse, løn under sygdom, militærtjeneste m. v.finder anvendelse.

Skolen beskæftiger herudover en række time-lærere. Antallet forventes i 1966/67 at blive om-kring 20. Det drejer sig hovedsageligt om læreremed aflønning i henhold til den mellem finans-ministeriet og akademikernes samarbejdsudvalgindgåede aftale om timebetalt undervisning. Dader efter denne normalt ikke kan ydes betaling formere end gennemsnitlig 12 timer pr. uge, vil depågældende i deres forhold til arkitektskolen ikkevære omfattet af funktionærloven, jfr. lovens § 1,stk. 2.

Med venlig hilsen

C. F. Møller,rektor

/ Arne Sørensen.administrator

DET KGL. DANSKE MUSIK-KONSERVATORIUMH. C. Andersens Boulevard 36,København V.

Underbilag 5 til bilag 19

Den 2. november 1966.

Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.

Som svar på ministeriets skrivelse af 24. oktober1966 - 1. kt. j.nr. 019-1-66 - vedrørende det rejstespørgsmål fra udvalget vedrørende funktionær-lovens § 1 og § 10 skal konservatoriet anføre:

Ved konservatoriet beskæftiges på nuværendetidspunkt 2 lærere med over 15 timers ugentligundervisning, nemlig:

Per-Olof Johnsson 152/3Fru Margherita Flor I8V2

Fra konservatoriets side skal det dog anføres, atman efter maksimeringen af det ugentlige timeantal(for timelærere 12 timer, for docenter 14 timer)betragter dette timeantal som fuld beskæftigelse, ogat disse lærergrupper må opfattes at have fuldfunktionærstatus, selv om de ikke opfylder funk-tionærlovens § 1, stk. 2, vedrørende gennemsnitligbeskæftigelse på mindst 15 timer ugentlig for ved-kommende arbejdsgiver.

P.K.V.Leo Toldsted,

kontorchef

65

Underbilag 6 til bilag 19

DET JYDSKE MUSIKKONSERVATORIUM Den 2. november 1966.Fuglesangsallé 26,Aarhus V.

Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.

I anledning af ministeriets skrivelse af 24. d. m. timetal på 12 ugentlige timer, således at de på-(1. kt. j.nr. 019-1-66) vedrørende de ved konser- gældende efter det fremsendte udkast alligevel ikkevatoriet ansatte lærere skal man oplyse, at konser- falder ind under en eventuel lovændring. Docentervatorielærerne som timelærere har et maksimeret har maksimalt 14 ugentlige timer.

Tage Nielsen.I Kai Storm.

Underbilag 7 til bilag 19

VESTJYSK MUSIKKONSERVATORIUM Den 4. november 1966.Kunstpavillonen,Havnegade,Esbjerg.

Ministeriet for kulturelle anliggender,Nybrogade 2,København K.

Under henvisning til ministeriets skrivelse af nisteriet, hvorefter en timelærer principielt ikke må24.10.1966 (j.nr. 019-1-66) skal man herved udtale have mere end 12 ugentlige timer, medens defølgende: lærere, der forventes at blive udnævnt til docenter

Konservatoriet beskæftiger for øjeblikket 16 læ- pr. 1. september 1967, kan undervise 14 timerrere; heraf har 4 et ugentligt undervisningstimetal ugentlig. Det vil derfor i fremtiden kun undtagel-på mere end 15, medens de øvrige ligger under sesvis forekomme, at konservatorielærere under-dette timetal. viser mere end 14 timer ugentlig.

løvrigt henvises til den gældende aftale med mi-

P. k. v.Bodil Christiansen,

kontorbest.

66

Bilag 20

TEKNISK LANDSFORBUNDVesterport,København V.

Hovedkontoret, den 31. marts 1967.

Udvalget vedrørende revision af funktionærloven,cl o Arbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

Teknisk Landsforbund tillader sig hervedhøfligst at henvende sig til det af arbejdsmini-steren nedsatte udvalg vedrørende en revisionaf funktionærloven med forslag til tilføjelserog ændringer til den nugældende funktionær-lov.

Teknisk Landsforbunds godt 7.000 medlem-mer er alle tekniske funktionærer og dermedomfattet af funktionærloven, der således udgørhele baggrunden og grundlaget for samtligemedlemmers stilling og livsvilkår og for Tek-nisk Landsforbunds virksomhed. Som følge her-af er landsforbundet dybt interesseret i funk-tionærlovens udformning og dens virkninger ogdermed også levende interesseret i funktionær-lovudvalgets arbejde og de muligheder, dette ar-bejde indebærer for at bringe funktionærloveni bedre overensstemmelse med de nu herskendeforhold på funktionærområdet.

I denne anledning har Teknisk Landsforbundladet nedsætte et internt udvalg, bestående afbl.a. landsforbundets næstformand og landsfor-bundets juridiske konsulent, med det formålnærmere at præcisere de forslag til tilføjelserog ændringer til funktionærloven, som TekniskLandsforbund på sine medlemmers vegne fin-der det påkrævet og samfundsmæssigt gavnligtat få gennemført nu, således at loven kan bliveajourført og derved i højere grad blive i standtil at opfylde sin hensigt i det nutidige modernesamfund.

Teknisk Landsforbunds funktionærlovsudvalger fuldt ud klar over, at det af arbejdsministe-ren nedsatte udvalg til revision af funktionærlo-ven specielt har til opgave at revidere lovensparagraffer 1, 8 og 10, men har til trods herforment det påkrævet at gøre opmærksom på samt-

lige de forhold under funktionærlovens område,som landsforbundet finder det velbegrundet atfå ændret nu.

Teknisk Landsforbund skal derfor i det føl-gende tillade sig over for udvalget at fremsættesine forslag i håbet om, at udvalget vil gennem-gå disse med interesse og velvilje og medtageså mange af forslagene som muligt i det ende-lige forslag til revision af loven, som udvalgetskal fremkomme med til sin tid, idet man sam-tidig høfligst skal tillade sig at anmode om atmåtte blive holdt underrettet om resultatet aflandsforbundets fremsættelse af disse forslag.

Teknisk Landsforbunds forslag er følgende:ad § 1:

Stk. 1 c ændres til: Personer, hvis arbejdeudelukkende eller i det væsentligste består i påarbejdsgiverens vegne at lede, tilrettelægge ellerføre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

Motivering:For at klargøre bestemmelsen og bringe den

i samsvar med den tekniske udvikling er »til-rettelægge» indføjet.

ad § 2:

Der kunne være anledning til at søge gen-nemført en bedre beskyttelse navnlig for de æl-dre funktionærer og måske ganske særligt deældre funktionærer, der indtager chefstillingereller andre betroede stillinger. At udskille dissepersoner i en særlig gruppe efter arten af deresstilling eller omfanget af deres lederfunktionervil være meget vanskeligt. Efter forskellige over-vejelser er Teknisk Landsforbund derfor endt

5* 67

med at ville foreslå, at man i § 2, stk. 2, sidstepkt., forlænger der højeste opsigelsesvarsel fra6 måneder til 12 måneder. Dette lange opsigel-sesvarsel vil først blive opnået efter 27 års an-sættelse, men det er netop også folk i den al-dersgruppe, der vil have svært ved at finde an-den stilling. Såfremt det af politiske grundemåtte vise sig vanskeligt at få en sådan forlæn-gelse af varslet gennemført, kunne man måskesom kompensation tilbyde, at funktionærer,der har været ansat et længere åremål i sammevirksomhed, skulle give 2 måneders opsigelses-varsel. Det må formentlig erkendes, at det foren arbejdsgiver kan være ganske overordentligtvanskeligt, hvis en betroet medarbejder f.eks.i sommertiden opsiger sin stilling med kun énmåneds varsel.

ad § 2 a:

Denne bestemmelse er for funktionærerne re-lativt værdiløs som følge af, at funktionærenefter de almindelige bevisbyrderegler har bevis-byrden for, at der foreligger en usaglig afske-digelse.

Motiverne til § 2 a henviser til hovedaftalenaf 18. november 1960 mellem arbejdsgiver-foreningen og LO, hvor der er indsat regler omusaglig afskedigelse. Endvidere nævnes det imotiverne, at de 2 nævnte hovedorganisationerhar oprettet et afskedigelsesnævn til behandlingaf sådanne sager. Motiverne udtaler, at rege-ringen har overvejet, om der i funktionærlovenburde institueres et særligt organ til afgørelseaf sager om usaglig opsigelse i de tilfælde, hvorsådanne sager i kraft af overenskomstmæssigebestemmelser henhører under et af parterne op-rettet nævn. Man har imidlertid ment at måttelægge afgørende vægt på, at de uoverensstem-melser, som i øvrigt opstår indenfor funktio-nærlovens område, henhører under de alminde-lige domstole, og har derfor fundet, at ogsåsager om usaglig opsigelse bør finde deres af-gørelse på denne måde.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 77 af20. marts 1964, og i de 2-|- år, der er gået sidenlovens ikraftræden, har det for funktionærorga-nisationerne vist sig, at lovbestemmelsen kunhar ringe praktisk værdi. Teknisk Landsforbunder derfor af den opfattelse, at der bør indsættesen bestemmelse om et afskedigelsesnævn, sva-rende til reglerne om afskedigelsesnævnet i ho-vedaftalen af 18. november 1960 mellem ar-bejdsgiverforeningen og LO, der findes i § 4,stk. 3a-3.

Teknisk Landsforbund skal på baggrund her-af foreslå følgende:

1) Behandling af sager i henhold til § 2 a hen-lægges til et afskedigelsesnævn.

2) Det pålægges arbejdsgiveren at godtgøre, atafskedigelsen er saglig begrundet.

3) I stk. 3 indføjes som nyt pkt.: »I så tilfældegælder dog ikke kravet om 1 års beskæfti-gelse forud for opsigelsen.«Som begrundelse herfor skal anføres:

§ 2 a taler dels om opsigelse, som ikke kananses for rimeligt begrundet, og dels i stk. 3om uberettiget bortvisning.Da det sidstnævnte begreb dækker en situa-tion, som er en for funktionæren mere ska-delig misligholdelse fra arbejdsgiverens sideend den første, må det være naturligt, at re-aktionsmulighederne her også er bedre ud-bygget end i det førstnævnte tilfælde. Denmest nærliggende måde at foretage en skær-pelse på vil være at lade kravet om et årsforudgående ansættelse bortfalde.

4) Som nyt stykke indføjes før det nuværendestk. 4:»Godtgørelse kan tillige ydes den funktio-nær, som under urigtige forudsætninger erblevet overtalt til at forlade anden stilling ogderigennem kan sandsynliggøre at have lidtet tab.«Efter almindelige erstatningsregler vil dernormalt kunne ydes erstatning for det lidtebevislige tab, når en part forsætligt elleruagtsomt tilføjer en anden skade. Det egent-lige indhold i bestemmelsen vil herefter bli-ve, at det er tilstrækkeligt, at man kan sand-synliggøre at have lidt et tab.Bestemmelsen vil dog kunne medvirke til atbremse de ulemper, der følger af, at virk-somheder »opkøber« medarbejdere fra an-dre virksomheder, og den uro, der følgerhermed.

ad § 5:

I stk. 1 tilføjes efter sidste punktum: I syg-domstilfælde er funktionæren pligtig til udenugrundet ophold at underrette arbejdsgiveren.

Motivering:For at skaffe klarere retningslinier end nu for

såvel funktionæren som arbejdsgiveren, idet deri paragraffens nuværende formulering ikke stårnoget om underretningspligt.

68

ad § 8:

Det må nu være rimeligt, at mænd og kvin-der ligestilles.

ad § 18:

Ved lovændringen i 1964 er der gennemførtet delvis forbud mod konkurrenceklausuler in-denfor funktionærområdet. Forbud mod kon-kurrenceklausuler blev dog ikke gennemført, forså vidt angår funktionærer, der indtager en sær-lig betroet stilling.

Et betydeligt antal af Teknisk Landsforbundsmedlemmer indtager formentlig den i § 18'sforstand særlige betroede stilling.

Formentlig vil det være rimeligt, at der ogsåblev ydet disse funktionærer samme beskyttelsesom de øvrige funktionærer.

Ifølge motiverne til 1964-loven blev sa;rligtbetroede funktionærer undtaget fra beskyttelsenmed den begrundelse, at arbejdsgiveren i vissetilfælde kan have en berettiget interesse i, atfunktionæren påtager sig sådanne klausuler.Som kompensation for disse særligt betroede

funktionærer blev reglen i § 18, stk. 3, om ve-derlag indsat.

Teknisk Landsforbund foreslår på baggrundheraf, at stk. 3 ændres til:

»Forpligtelsen er kun gældende for funktio-næren i 6 måneder fra fratrædelsesdagen, oghan skal som vederlag herfor have et beløb,som mindst udgør halvdelen af den ved fratræ-delsen oppebårne gage, indtil konkurrenceklau-sulen udløber eller frafaldes af arbejdsgiveren.«

ad § 22:

Der indføjes, at loven også skal være gælden-de for Grønland.

Motivering:Med den udvikling, der foregår på Grønland,

vil der i de kommende år antagelig opstå en ræk-ke nye arbejdsgivere, og det vil da være betryg-gende, at loven også gælder her, idet mange afTeknisk Landsforbunds medlemmer søger ogfortsat vil søge arbejde i Grønland.

Med venlig hilsen

TEKNISK LANDSFORBUND

Erik Johansen,kontorchef

69

Bilag 21

UDVALGET VEDR. FUNKTIONÆRLOVENS§ 1 OG § 10Adr.: Arbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

Den 10. maj 1967.

Teknisk Landsforbund,Vesterport,København V.

I skrivelse af 31. marts 1967 (j.m. 8.00) harforbundet over for nærværende udvalg frem-sat en række forslag til ændringer i funktionær-loven.

I denne anledning skal man, efter at forbun-dets henvendelse har været behandlet på etmøde i udvalget den 27. april 1967, meddele,at udvalget under hensyn til, at dets kommisso-rium alene omfatter spørgsmål om gennemfø-relse af ændringer i funktionærlovens § 1, § 8

og § 10, jfr. §§ 11-14, ikke har fundet at kunneinddrage de af forbundet rejste spørgsmål omændringer i funktionærlovens §§ 2, 2 a, 5, 18og 22 i sine overvejelser.

For så vidt angår de af forbundet fremsatteforslag vedrørende funktionærlovens § 1 og § 8skal man meddele, at udvalget i forbindelsemed sine overvejelser vil have opmærksomhe-den henvendt på forbundets henvendelse.

P. U. V.C. Ove Christensen.

I K. Kampmann.

70

Bilag 22

UNDERVISNINGSMINISTERIETDepartementet,Frederiksholms Kanal 21,København K.

Den 17. august 1967.

Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10,c/o Arbejdsministeriet,Laksegade 19,København K.

Under henvisning til tidligere brevveksling,senest udvalgets skrivelse af 16. januar 1967vedrørende spørgsmålet om ændring af funk-tionærlovens § 1, således at denne bestemmelseogså bringes til anvendelse på ikke-tjeneste-mandsansatte lønmodtagere, der udøver under-visningsvirksomhed, skal man, efter at sagenhar været genstand for fornyet overvejelse, ogefter at der er indhentet udtalelser fra de un-der undervisningsministeriet hørende direktora-ter, meddele, at undervisningsministeriet fortsater af den opfattelse, at personer, der varigt ogi fuldt (eller i hvert fald væsentligt) omfang erbeskæftiget med undervisning inden for de afundervisningsministeriet administrerede uddan-nelsesformer, bør være omfattet af funktionær-loven. Man finder dog anledning til at bemær-ke, at der igennem overenskomster eller regula-tiver m.v. er sikret hovedparten af disse perso-ner ansættelsesvilkår af omtrent samme ind-hold som funktionærloven.

Det af udvalget udarbejdede udkast til lovom ændringer i lov om retsforholdet mellem ar-bejdsgivere og funktionærer med tilhørende be-mærkninger til lovudkastet har imidlertid givetundervisningsministeriet anledning til betænke-lighed med hensyn til, om funktionærloven børudvides til at omfatte også timelønnede la^rere,idet der for disses vedkommende gør sig sær-lige forhold gældende. Det gælder såvel de ti-melønnede lærere, der er beskæftiget inden forden folkelige oplysningsvirksomhed, og de vedseminarierne beskæftigede timelærere som dei folkeskolen beskæftigede timelærere, herunderfaglærere og løse vikarer.

For de ved folkeoplysningsvirksomheden be-skæftigede lærere, specielt aftenskole- og aften-

højskolelærere, går undervisningssæsonen nor-malt fra ca. 1. oktober til ca. 31. marts. Læ-rerne ansættes af den kommune eller organisa-tion, der opretter skolen, til i dette tidsrum atundervise et antal hold efter en i forvejen god-kendt undervisningsplan. Staten yder tilskud,såfremt undervisningen er gennemført i over-ensstemmelse med undervisningsplanen. Hvisantallet af de fremmødte elever falder under etvist nærmere fastsat gennemsnit, bortfalderstatstilskuddet for hele holdet, og undervisnin-gen vil som hovedregel ophøre. Om lærerne fårbetaling for de læste timer, afhænger af aftalenmellem lærerne og den ansættende organisationeller kommune. Der ydes normalt ikke betalingfor timer, der er aflyst på grund af lærerenssygdom eller lignende. Baggrunden for den her-omhandlede ordning er, at det på dette områ-de, hvor der er tale om en frivillig undervisningaf voksne elever, er af afgørende betydning, atlærerens undervisning er tilstrækkelig kvalifice-ret og inspirerende til at fastholde eleverne igen-nem hele den planlagte undervisningsperiode.

Undervisningsministeren har i den forløbnefolketingssamling fremsat forslag til lov om fri-tidsundervisning m.v., der afløser den hidtilgældende lov om ungdomsskoler og aftenskolerm.v. Lovforslaget, som vil blive genfremsat iden kommende folketingssamling, er udfærdigetpå grundlag af betænkning nr. 396 vedrørendefritidsundervisning for voksne, afgivet af det afundervisningsministeren under 3. november1962 nedsatte aftenskoleudvalg. I dette udvalghar man været inde på spørgsmålet om sikringaf ansættelsesforholdene for de timelønnede læ-rere, jfr. betænkningens side 62, afsnit C°,herunder om, hvorledes der skal forholdes, så-

71

fremt kursus ikke gennemføres. Udvalget næ-rer imidlertid overvejende betænkelighed vedat gøre en skriftlig aftale om vilkårene til enbetingelse for godkendelse, idet vilkårene foretablering af aftenskoler er meget forskellige ide forskellige egne af landet, og et krav som detnævnte ville muligt kunne hæmme i øvrigt værdi-fulde lokale bestræbelser. Undervisningsmini-steriet kan for sit vedkommende tilslutte sig deaf udvalget anførte synspunkter på dette om-råde. Såfremt man tillægger lærerne funktio-nærstatus, vil det medføre, at den lette opsigel-sesadgang i de første 3 måneder af undervis-ningssæsonen kun dækker halvdelen af denne,og tilmed den halvdel, hvori de fleste eleverstadig følger undervisningen. Der vil derfor væ-re en nærliggende risiko for, at aftenskolen måbetale lønninger for alle de planlagte undervis-ningstimer, uanset om disse ikke er læst, oguanset at der ikke vil kunne ydes statstilskudhertil. En sådan udvikling vil derfor kunnemedføre stærkt forøgede udgifter for de orga-nisationer og kommuner, der opretter aftensko-ler, eller medføre, at aftenskoler m.v. ikke op-rettes, uagtet der måtte være behov herfor.Man er herved opmærksom på, at langt største-delen af de 20—25.000 lærere i aftenskolen eransat med mindre end 15 ugentlige undervis-ningstimer, men der forekommer i adskilligestørre kommuner aftenskoler, hvor lærerne harmere end 15 ugentlige timer.

For folkeskolens løse vikarer såvel som forløse vikarer i øvrigt gælder det, at der her oftevil være tale om personer, der ikke er uddannetsom lærere, eller som, hvis de har en sådan ud-dannelse, ikke ønsker en fast ansættelse.

Da de løse vikarer anvendes snart ved enskole, snart ved en anden, kan der opstå tids-rum, i hvilke vikarerne underviser i mere end15 ugentlige timer og i så lang en periode, atde efter den foreslåede ændring af funktionær-loven ville falde ind under denne. Vikariatetslængde vil ofte ikke kunne forudses, hvorforændringen vil medføre meget store vanskelighe-der med hensyn til administrationen af opsigel-sesvarslerne, eller i givet fald medføre så storeudgifter til løse vikarer, at man i videst muligtomfang vil søge at undgå ansættelse af sådan-ne vikarer, hvilket ifølge sagens natur må an-ses for yderst uheldigt. Det må i denne forbin-delse bemærkes, at den i erhvervslivet anvendtepraksis, hvorefter man for at undgå funktio-nærlovens opsigelsesvarsler ikke ansætter vika-rer for mere end 3 måneder, ikke findes hen-

sigtsmæssig inden for skoleområdet, idet hen-synet til undervisningen medfører, at der ikkebør skiftes vikarer uden tvingende grunde.Mange løse vikarers personlige forhold bevir-ker desuden, at de ikke ville kunne påtage sigden forpligtelse, som et funktionærforholdmedfører også for de ansatte, hvorved man risi-kerer, at der sættes unødvendige grænser forat løse skolernes vikarproblemer.

For så vidt angår de i folkeskolen beskæfti-gede timelærere med mere end 15 timers ugent-lig undervisning, er disses forhold reguleret ilærerlønningsloven af 7. juni 1958. Under hen-syn til de ændringer af denne lov, som må på-regnes som følge af tjenestemandskommissio-nens overvejelser, finder undervisningsministe-riet det uheldigt på indeværende tidspunkt atlade timelærere i folkeskolen blive omfattet affunktionærloven. Man skal i øvrigt henvise tilden fra folkeskolekontoret i direktoratet forfolkeskolen og seminarierne indhentede erklæ-ring af 21. juli 1967, der vedlægges i fotokopi.

Med hensyn til de ved seminarierne ansattekan man i det hele henholde sig til det i denligeledes medfølgende fotokopi af ovennævntedirektorats seminariekontors skrivelse af 21.juli 1967 anførte.

Til den i sidste afsnit i udvalgets bemærk-ninger til lovudkastet anførte forudsætning om,at kun den til egentlig undervisning medgåedetid kommer i betragtning ved bedømmelsen af,hvorvidt personer, der beskæftiges med under-visning gennemsnitlig mindst 15 timer om ugen,kan opnå funktionærstatus, skal man bemærke,at undervisningsministeriet for sit vedkommen-de under hensyn til de for lærere gældende plig-tige ugentlige undervisningstimetal finder dettvivlsomt, om det kan anses for tilstrækkeligt,at forudsætningen anføres i bemærkningernetil et eventuelt lovforslag. Man har herved lagtvægt på, at det for de fleste af de nuværendeaf loven omfattede funktionærer gælder, at envirksomhed, der svarer omtrent til en trediedelaf en normal arbejdsuge, berettiger de pågæl-dende til funktionærstatus.

Undervisningsministeriet har forsøgt at opgø-re, hvor mange personer der efter udvalgetsforslag vil være omfattet af funktionærloven,men det har vist sig umuligt at få tilvejebragtmere nøjagtige oplysninger herom. Man skalderfor henholde sig til det i undervisningsmini-steriets skrivelse af 4. april 1966 angivne skøn,hvorefter mere end 7.000 personer formodesat blive omfattet af loven, hvoraf dog en del i for-

72

vejen har en status, der er lige så god som ellerbedre end den efter funktionærloven gældende.

Det vil heller ikke være muligt at angivemed blot nogenlunde sandsynlighed, hvilke ud-gifter en gennemførelse af forslaget vil medfø-re for de under undervisningsministeriet høren-de uddannelsesformer, men det skønnes, at deralene for så vidt angår fuld løn under sygdomog barselsfravær er tale om et beløb på fleremillioner kroner, hvortil kommer merudgifterneved indførelsen af funktionærlovens opsigelses-regler m.v. Af disse merudgifter vil staten kom-me til at udrede størstedelen.

Undervisningsministeriet må derfor nære al-vorlige betænkeligheder ved en gennemførelseaf et forslag som det af udvalget udarbejdede,medmindre der i loven indføres bestemmelser,der udtrykkelig undtager timelærere, løse vika-rer og aftenskolens lærere.

Man vedlægger til orientering et eksemplar afbetænkning nr. 396 vedrørende fritidsundervis-ning for voksne, forslag til lov om fritidsunder-visning m.v. og cirkulære nr. 212 af 14. sep-tember 1961 om bl.a. vederlag til folkeskolensløse vikarer.

P. M. V.

V. Hammer,afdelingschef

/ P. Bilfeldt.

73

Underbilag 1 til bilag 22

UNDERVISNINGSMINISTERIETDirektoratet for Folkeskolerne og Seminarierne,Frederiksholms Kanal 26,København K.

Den 2. juli 1967.

UndervisningsministerietDepartementet1. afdeling.

Under henvisning til departementets skrivelse af10. juli 1967, 1. afd., j.nr. 05-01-09-03/64, skaldirektoratet beklage, at den i 1965 oversendte sagvedrørende ændringer i funktionærlovens § 1 og§ 10 er bortkommet efter den indledende behand-ling, og at departementets forespørgsel således ikkeer blevet besvaret.

Direktoratet kan ganske tiltræde de i referatnoteaf 23. september 1966 udtrykte betænkelighederved, at undervisere i folkeskolen, der ikke er ansatsom tjenestemænd eller aspiranter til sådanne stil-linger, bliver omfattet af funktionærlovens regler,når de pågældendes beskæftigelse er gennemsnitligmindst 15 timer ugentlig.

Det skal oplyses, at der i folkeskolen uden forKøbenhavn foruden tjenestemænd og aspiranter eransat (pr. 1. september 1966) ca. 1100 timelærere,ca. 1200 faglærere og ca. 2200 vikarer.

Efter direktoratets opfattelse vil ændringsforsla-get til funktionærlovens § 1 efter sin ordlyd med-føre, at denne lov vil komme til at omfatte ogsåtimelærere med mere end 15 timer ugentlig. Disselæreres forhold er imidlertid reguleret ved bestem-melser i lærerlønningsloven, jfr. dennes §§ 6 og 33.Uanset at dette forhold formentlig ikke i øjeblikketvil volde vanskeligheder, da lærerlønningslovensom speciallov må antages at være gældende forudfor funktionærlovens generelle bestemmelser, må

man dog finde det uheldigt at etablere en lov-konflikt af denne art, som vil kunne få uønskedevirkninger i forbindelse med senere ændringer aflærerlønningsloven.

Det skal bemærkes, at det nævnte delingskri-terium på gennemsnitlig 15 timer ugentlig næppeer anvendeligt for en del af folkeskolens løst an-satte undervisere, således at det kan blive nødven-digt ved særlige retsregler at ligestille visse grupperaf undervisere med mindre end 15 timer ugentligmed de grupper, som umiddelbart ville omfattes affunktionærlovens bestemmelser.

Under hensyn hertil og til, at de kommendeændringer af lærerlønningsloven og af de cirku-lærer m. v., som knytter sig hertil, kan blive be-sværliggjort i høj grad, såfremt den foreslåede æn-dring til funktionærlovens § 1 gennemføres, skaldirektoratet henstille, at bestemmelser om folke-skolens løst ansatte undervisere ikke optages idenne lov, men fortsat fastsættes i særlige rets-regler.

Man vil imidlertid kunne gå ind for, at der, iforbindelse med en ændring af de i betragtningkommende bestemmelser, fastsættes samme regler,som er gældende for funktionærer, for de grupperaf de nævnte undervisere, hvis ansættelsesforholdm. v. naturligt kan sammenlignes med funktionæ-

Hans Jensen.I H. Folmer-Skov.

74

Underbilag 2 til bilag 22

UNDERVISNINGSMINISTERIETDirektoratet for Folkeskolen og Seminarierne,Frederiksholms Kanal 26,København K.

Den 21. juli 1967.

Undervisningsministeriets Departement,1. afdeling, 2. kontor.

I anledning af departementets skrivelse af 12.juni 1967 med anmodning om en udtalelse i sagenvedrørende forslag til ændring af funktionærlovens§ 1 og § 10 skal man for seminariekontorets ved-kommende udtale følgende.

Man kan tilslutte sig den i det modtagne fore-løbige koncept udtrykte opfattelse for så vidt angårlærerkræfter, der er heltidsbeskæftigede ved under-visningsvirksomhed ved de under seminariekontorethørende undervisningsinstitutioner, nemlig semina-rierne og de private, tilskudsberettigede skoleformerfor elever i den undervisningspligtige alder samt8.—10. klasse og realafdelingen, idet man er enig i,at disse lærerkræfter bør være undergivet funk-tionærloven, men for størstedelens vedkommendei forvejen er ansat efter sådanne regler og lignende,at deres ansættelsesvilkår svarer til eller er bedreend de af funktionærloven følgende.

En meget stor del af undervisningen ved samtligeseminarieformer varetages imidlertid af timelærer-kræfter, hvis pligtige timetal varierer fra 3-4 pr.uge til det for faste lærere pligtige timetal (21 vedlærer- og husholdningsseminarier, 26 ved børne-have- og fritidshjemsseminarier og øvelsesskolerne).En væsentlig del af timelærerkræfterne har aleneundervisningsvirksomheden som bierhverv.

For de private skoleformers vedkommende erantallet af timelærere forholdsmæssigt ringere, menfordelingen mellem heltidsbeskæftigede lærere ogtimelærere svarer til den i den kommunale folke-skole gældende fordeling. Man finder iøvrigt, atforholdene for timelærerkræfter ved disse institu-tioner i det væsentlige svarer til forholdene forfolkeskolens lærerkræfter, og man kan som følgeheraf tilslutte sig folkeskolekontorets bemærkningerherom.

For så vidt angår timelærerkræfterne ved de for-skellige seminarieformer bemærkes, at det ofteberor på omstændigheder, der i henseende tilspørgsmålet om de pågældende læreres arbejdsret-

lige beskyttelse må anses for irrelevante, om time-tallet fastsættes over eller under det timetal på 15,som er afgørende for henførelsen under funktionær-lovens regler. Lærernes timetal fastsættes naturligti første række under hensyntagen til fagets timetali undervisningsplanen, men ofte tillige under hen-syntagen til personlige ønsker eller andre forhold,som ikke hænger sammen med den pågældendelærers stærkere elier svagere tilknytning til ved-kommende institution.

Det vil derfor være uhensigtsmæssigt på grund-lag af dette kriterium med hensyn til timetal atopdele timelærerkræfterne i 2 grupper, der har for-skellige ansættelsesvilkår.

Idet man særligt henviser til bemærkningerne idepartementets referatnote af 23. september 1966,pg. 5, afsnittet: Ændring af løn- og arbejdsvilkår =•--opsigelse, skal man udtale, at de der fremsattesynspunkter i høj grad gør sig gældende indenforseminarieområdet med semesterordning, hvor entimelærers timetal kan ændre sig fra halvår tilhalvår over henholdsvis under det givne kriterium.

Allerede på grund af dette kriterium må mannære betænkelighed over for den foreslåede æn-dring, idet timelærergruppen efter seminariekon-torets opfattelse i alle henseender bør undergivessamme regler, men man skal i øvrigt bemærke, atindførelse af funktionærlovens opsigelsesregler vilvanskeliggøre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse afundervisningen ved de heromhandlede institutioner,hvortil kommer, at timelærerhvervets karakter afbierhverv ikke taler for indførelse af øget beskyt-telse.

Under henvisning til foranstående må man der-for udtale, at en ændring af funktionærloven i over-ensstemmelse med ændringsforslaget efter semi-nariekontorets opfattelse kun bør fremmes, såfremtde heromhandlede timelærerkræfter udtrykkeligtundtages.

P. D. V.Michael Ørnø.

75

Bilag 23

TEKNISK LANDSFORBUNDVesterport,København V.

Hovedkontoret, den 23. oktober 1967.

Udvalget vedrørende funktionærlovens § 1 og § 10.Adr.: Arbejdsministeriet,Laksegade 19,1063 København K.

I fortsættelse af Teknisk Landsforbunds skri-velse af 20. juli d.å. og under henvisning tilskrivelse af 22. juni d.å. fra udvalget vedrøren-de funktionærlovens § 1 og § 10 skal TekniskLandsforbund herved tillade sig at anføre føl-gende om baggrunden for fremsættelsen af for-slag til ændring af funktionærlovens § 1, stk. 1c.

1 funktionærlovens § 1 omtales handels- ogkontormedhjælpere, personer, hvis arbejde be-står i teknisk eller klinisk bistandsydelse, samtpersoner, der har arbejdsledende funktioner.

1 forbindelse med den vældige tekniske ud-vikling, som har fundet sted i samfundet i desenere år, er der imidlertid sket en uddifferen-tiering af en gruppe funktionærer indenfor in-dustrien, som ikke kan henføres hverken til per-soner, hvis arbejde består i teknisk eller kliniskbistandsydelse, eller til personer, hvis arbejdeudelukkende eller i det væsentlige består ipå arbejdsgiverens vegne at lede eller føre til-syn med udførelsen af andres arbejde. Dertænkes her på den gruppe personer, som del-tager i tilrettelæggelsen af produktionsarbej-det, uden at have beføjelser til at lede ellerføre tilsyn med de personer, der udfører selveproduktionen. Der er på den anden side hellerikke tale om, at den her omtalte gruppe udførerteknisk eller klinisk bistandsydelse i den for-

stand, som disse begreber normalt opfattes. Dettilrettelæggende arbejde består normalt i enøkonomisk - teknisk vurdering af de foreliggen-de muligheder til løsning af den givne opgave,baseret på bl.a. målinger, analyser og alminde-lige undersøgelser, naturligvis ofte med bag-grund i en teknisk uddannelse.

Som eksempler på personer, der udfører til-rettelæggende arbejde i ovennævnte forstand,kan eksempelvis nævnes visse tids- og metode-studieteknikere, rationaliseringsteknikere, drifts-assistenter m.fl.

Teknisk Landsforbunds forslag om at indføjeordet »tilrettelægge« skal således ses som et for-søg på at bringe funktionærloven i samsvar medden tekniske udvikling og skabe større klarhed.Der vil formentlig næppe i denne forbindelseblive tale om en udvidelse af funktionærbegre-bet i forhold til den kreds, funktionærloven om-fatter i øjeblikket.

Teknisk Landsforbund håber, at ovennævnteer tilstrækkeligt for udvalget til belysning afbaggrunden og motiveringen for fremsættelsenaf forslaget til tilføjelse i funktionærlovens § 1,stk. 1c, men er naturligvis gerne til dispositionmed yderligere oplysninger, såfremt dette måtteønskes.

Med venlig hilsen

TEKNISK LANDSFORBUND

Erik Johansen,kontorchef

76