Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

Slangerup Bibliotek – 2OO år

En renovering med forhindringer

Medieområdet på Tårnby Kommunebiblioteker

Mænds lystlæsning – hva’ med noget skønlitteratur?

BK – brugerundersøgelse i Gentofte

”Det er jo en helt ny verden, der åbner sig!”

Det globale i det lokale – integration og biblioteker

Læringscenter på Hillerød Bibliotek

Fælles servicedeklaration for fjernlån

Hvor nemt kan det blive? Det automatiserede lånesamarbejde Marts 2OO6

Leder ......................................................................................................... 4

Slangerup Bibliotek – 200 år ........................................................................ 6

En renovering med forhindringer ................................................................. 8

Medieområdet på Tårnby Kommunebiblioteker ............................................ 10

Mænds lystlæsning – hva’ med noget skønlitteratur? .................................... 12

BK – brugerundersøgelse i Gentofte ............................................................. 14

”Det er jo en helt ny verden, der åbner sig!” ................................................ 16

Det globale i det lokale – integration og biblioteker ....................................... 18

Læringscenter på Hillerød Bibliotek ............................................................. 20

Fælles servicedeklaration for fjernlån ........................................................... 21

Hvor nemt kan det blive? Det automatiserede lånesamarbejde ....................... 22

Indhold

4 5

Biblioteksstyrelsens strategioplæg har været

drøftet på biblioteksledermødet den 3. februar

samt ved et debatmøde afholdt af Biblioteks-

styrelsen på Gentofte Bibliotekerne for områdets

biblioteker. Der har været stor interesse og mange

deltagere til begge møder. Drøftelserne har pri-

mært handlet om, hvordan strategien udmøntes i

hverdagen – på det nationale niveau, hvor biblio-

teksstyrelsen søger indflydelse, på det kommunale

niveau, hvor biblioteket skal markere sig, og på

ledelses- og medarbejderniveau.

Jeg opfatter, at der er bred opbakning til Biblio-

teksstyrelsen strategi og ser frem til den fortsatte

dialog mellem Biblioteksstyrelsen og bibliote-

kerne, så strategien kan udmøntes.

Midtvejsevaluering af Det faglige netværk

Det faglige netværk har nu fungeret i sin nuvæ-

rende form i to år. Allerede ved etableringen af

det faglige netværk blev det aftalt, at der skulle

foretages en midtvejsevaluering. Derfor har forret-

ningsudvalgene i januar været samlet til midt-

vejsevaluering af Det faglige netværk. Ud fra

denne evaluering har lederarbejdsgruppen lavet

et oplæg til justeringer, som blev behandlet på

biblioteksledermødet den 3. marts. Den overord-

nede konklusion på midtvejsevalueringen er, at

der stadig foregår en omfattende faglig aktivitet

i netværket, samt at alle bibliotekerne i området

deltager i større eller mindre omfang. Endvidere

er det også arbejdsgruppens generelle opfat-

telse, at Det faglige Netværk – gennem net-

værks- og erfagruppemøderne, temamøderne

samt arbejdet i ad hoc-grupper inden for de

forskellige fagområder – aktivt har været

med til at præge bibliotekernes udvikling,

således som et af succeskriterierne i grup-

pernes kommissorium kræver.

Biblioteksstyrelsens strategioplæg – fra information til viden

I efteråret 2005 udgav Biblioteksstyrelsen deres

strategioplæg – fra information til viden. Strategi-

oplægget var imødeset med store forventninger.

Set fra min stol er det især vigtigt, at strategien

giver indsigt i Biblioteksstyrelsens visioner for

fremtidens biblioteker, og at der her tages udgangs-

punkt i brugernes ønsker og behov. Dialogen om

hvordan bibliotekssektoren skal og kan udvikle

sig, er for mig central i forhold til bibliotekernes

forsatte eksistens og betydning i det moderne

samfund. Derfor ser jeg Biblioteksstyrelsens stra-

tegioplæg som første skridt i den proces, der skal

kortlægge bibliotekernes fremtidige roller i sam-

fundet.

Konkret hæfter jeg mig især ved Biblioteks-

styrelsens overordnede ønske om at skabe et

sammenhængende bibliotekssystem i Danmark

– hvori både forsknings- og folkebibliotekernes

samlinger indgår. Jeg er enig i, at det i bestræbel-

serne på at give brugerne den bedst mulige service

og det bedste bibliotekstilbud giver god mening at

udvikle et tæt samarbejde mellem folke- og forsk-

ningsbibliotekerne i Danmark.

Men det er også vigtigt at huske, at andre

biblioteker blot er en af mange samarbejdspart-

nere, som folkebibliotekerne skal forholde sig til

for også at kunne give brugerne den bedste bib-

lioteksbetjening i fremtiden. Ønsker vi et virtuelt

samarbejde med f.eks. kommuner, museer, private

leverandører m.m. er det essentielt, at vi ikke kun

benytter os af standarder for dataudveksling, som

udelukkende understøtter bibliografiske data. Det

er af afgørende betydning, at der benyttes åbne

standarder for dataudveksling, som muliggør et

bredt samarbejde med mange forskellige samar-

bejdspartnere.

LederAf kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.bibnet.dk

Det faglige netværk forsætter derfor i sin

nuværende form med enkelte justeringer. Der

vil ske store ændringer i de kommende år – dels

ændres antallet af kommuner fra 1.1. 2007 og dels

ændres centralbiblioteksstrukturen pr. 1.1. 2008.

Derfor anbefaler ledelsesarbejdsgruppen, at der

foretages justering i antal udvalg og medlemmer

fra 2007 og ventes med de helt store ændringer til

2008.

Integration og biblioteker

Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket har fra 2002

til 2005 gennemført en national satsning vedrø-

rende folkebibliotekernes tilbud til flygtninge og

indvandrere. I netværksområde 1 har vi i 2003-05

kunnet disponere over en konsulent for biblioteks-

betjening af etniske minoriteter, Marianne Ellert.

Læs om dette i artiklen side 18-19.

5

De mange positive resultater i Net-værksom-

råde 1 skyldes i allerhøjeste grad det fokus og den

energi, som Marianne Ellert i samarbejde med

områdets biblioteker har lagt i opgaverne omkring

bibliotekets rolle i integrationsprocessen af flygt-

ninge og indvandrer i regionen.

På Biblioteksledermødet i februar måned blev

det besluttet, at de resterende midler fra støtten til

konsulentydelsen Den etniske konsulent bruges på

konsulentydelsen ”Vi læser avisen – sammen”

i mindst fem biblioteker i amtet, og at der afhol-

des en konference om samme emne.

”Vi læser avisen – sammen” består af

en række læringsforløb i form af dialog-

møder, hvor bibliotekarer og deltagere læser

dagens avis – sammen.

6 7

Men i årene efter var der ikke en tilsvarende

ildsjæl, bogsamlingen var i live, men på vågeblus.

Nye kræfter kom til og omkring 1836 blev

lånebogssamlingen til en vandrebogsamling, idet

bøgerne gik på omgang mellem tre udlånssteder:

Jørlunde, Skenkelsø og Sundbylille.

Der blev oprettet en læseforening i 1841. En

sådan ny forening og de nye tider krævede også

nye love, og den første paragraf lød: ”Læsefor-

eningens Hensigt skal være ved fælles Bestræbelse

at udbrede Kundskab og Sædelighed til Gavn og

Glæde for enhver rettænkende Sogneboer”.

I læseforeningen mødtes man og drøftede det

man havde læst, ja man fi k endda bestemte opga-

ver, som man skulle gennembehandle og oplæse

ved næste sammenkomst – altså nærmest det vi i

dag vil kalde en studiekreds.

At det åndelige og kulturelle liv trivedes fi nt i

sognet kan desuden ses af, at der i juni 1841 blev

oprettet Danmarks første ”Højere Bondeskole”.

Torsdag d. 19. januar 2006 kunne Slangerup Bib-

liotek fejre, at det i år er 200 år siden biblioteks-

tanken gryede i det daværende Hjørlunde Sogn,

nu en del af Slangerup Kommune.

Med Stavnsbåndets ophævelse og landborefor-

mernes gennemførelse blev mange positive kræf-

ter frigjort. Disse befordrede bl.a. tanker om mere

oplysning og dannelse, og i det 19. århundrede

fremstod Jørlunde Sogn som et åndeligt og kul-

turelt kraftcenter på egnen, hvilket ikke mindst

skyldtes pastor Peter Sølling, som med et nutidigt

ord må kaldes en ildsjæl.

Omkring år 1800 bestod sognet af ca. 600 ind-

byggere.

Den 19. januar 1806 samledes en gruppe

bønder med sognefoged Peter Andersen og pastor

Sølling i spidsen hos sognefogeden i Jørlunde.

De stiftede Hjørlunde Sogns Laanebogssamling.

Denne lånebogssamling var én af de allerførste

uden for København.

Protokollen fra stiftelsen er stadig bevaret, og

af titelbladets smukke håndskrift kan vi læse føl-

gende: ”Fortegnelse over Hjørlunde Sogns Laane-

bogssamling ved adskillige Sognemænds frivillige

Bidrag oprettet i Januarii 1806 af P. Sølling”

I samme protokol kan man også læse at bog-

samlingen, der havde til huse i præstegården, til at

begynde med bestod af 63 bind.

Det var pastor Peter Sølling der registrerede

samlingen, og som nr. 1 anbragte han Ove Mal-

ling: Store og gode Handlinger af Danske, Norske

og Holstenere. Gyldendal, 1783. – En bog som for

øvrigt stadig fi ndes på ganske mange biblioteker.

De øvrige bøger omhandlede kristendomskund-

skab, naturvidenskab, historie, agerbrugslære og

skrifter om opdragelse – og altså ikke skønlittera-

tur som f.eks. Holberg.

Da pastor Sølling forlod Hjørlunde Sogn i 1818,

var antallet af bind nået op på ca. 200.

Slangerup Bibliotek – 2OO årAf Lisanne Sørensen, Slangerup Bibliotek, liss@slangerupkomm.dk

Senere kom Hjørlunde Højskole (1880-1917) til, og

i en årrække var der både en valgmenighedskirke

og en friskole. I direkte forlængelse heraf eksiste-

rer der stadig i Jørlunde en meget aktiv Sognefor-

ening, der hvert år bl.a. arrangerer en vidt berøm-

met foredragsrække.

Hjørlunde Sogns Læseforening ændrede i 1932

navn til Jørlunde Sogns Biblioteksforening, og

i 1944 kunne biblioteket fremvise 500 bind i et

lille lokale i Jørlunde Forsamlingshus. Pengene

til indkøb kom dels gennem medlemskontingent,

dels via overskud fra f.eks. pakkefester, samt fra

statstilskud.

I begyndelsen af 1950’erne fl yttede biblioteket

ind i et dertil indrettet lokale i samme hus som

kommunekontoret og alderdomshjemmet.

Indbyggertallet var nu oppe på ca. 1.150.

I 1965 overgik biblioteket fra at være en selv-

ejende institution til at blive et kommunalt biblio-

tek.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev

denne del af Jørlunde Sogn en del af Slangerup

Kommune, og biblioteket dermed fi lial af Slange-

rup Bibliotek.

Filialen blev nedlagt i 1985, udlånstallet stod

ikke mål med tidens krav, og lokalet blev delvis

brugt til at etablere elevator på alderdomshjem-

met.

I anledning af jubilæet havde biblioteket i samar-

bejde med Slangerup Lokalhistoriske Arkiv arran-

geret en lille udstilling med gammelt biblioteks-

inventar, venligst udlånt af Biblioteksskolen, samt

diverse gamle bibliotekseffekter, venligst udlånt

af Helsingør Bibliotek. Dette blev suppleret med

protokoller og andre interessante arkivalier og tryk-

sager fra de forløbne 200 år, som heldigvis stadig

er bevaret i lokalt regi.

Vi havde valgt at jubilæet skulle fejres med

det levende ord i centrum, krydret med datidens

musik.

Selve jubilæumsaftenen indledtes med en lille

koncert i udlånet i bibliotekets åbningstid med

levende musik fra starten af 1800-tallet.

Peder Christensen, tidl. forvaltningschef i Slan-

gerup Kommune, men født, opvokset og stadig

bosiddende i Jørlunde, holdt et levende foredrag

om Jørlunde Sogn og Jørlunde Bibliotek gennem

200 år.

Derefter foredrog Karen-Lise Mynster Suzanne

Brøggers ode til bibliotekerne, og hun oplæste,

meget smukt og med stor indlevelse, uddrag af

Johs. V. Jensens bog Jørgine.

Det levende ord for børn blev formidlet et par

dage senere af storyteller Hans Laurens, der havde

børnene (og såmænd også de voksne) i sin hule

hånd, mens han fortalte ’røverhistorier’.

6

8 9

For over 1 år siden, den 30 januar 2005 genåb-

nede hovedbiblioteket i Ishøj efter en lang og

omfattende renovering med mange overraskelser

undervejs.

Forhistorie

Det havde i mange år været et stort ønske hos

brugere og personale, at der skulle ske noget med

lokalerne. Biblioteket flyttede ind i de nuværende

lokaler i 1977. Det var dengang et flot, moderne

og tidssvarende bibliotek, men de mange år havde

i høj grad sat sine præg på lokalerne.

Allerede tilbage i 1996 havde bibliote-

ket inviteret Jens Lauridsen til at lave en

anmeldelse af biblioteket og komme med

sin uforbeholdne mening. Og det gjorde

han! Anmeldelsen var, som vi til en vis

grad måske også havde forventet, mildest

talt ikke flatterende. Dårlig belysning,

uhensigtsmæssig placering af persona-

let, alt for massiv opstilling af reoler og

ikke mindst for mange materialer var

hovedkonklusionen. Anmeldelsen gav

startskuddet til den videre proces i perso-

nalegruppen som betød at vi, da der blev

givet grønt lys til renoveringen, et langt

stykke af vejen vidste, hvad vi ville med

det nye bibliotek.

Projektet

Byrådet besluttede at biblioteket skulle renoveres

og ombygges i forbindelse med ombygningen af

Ishøj Bycenter, hvor biblioteket er beliggende i

kælderetagen.

Projektet skulle i første omgang omfatte reno-

vering af lys og lofter samt etablering af nye

kontorer, således at hele personalet kunne være

i selve biblioteket. Af pladsmæssige årsager var

en del af bibliotekets kontorer placeret på etage

En renovering med forhindringerAf bibliotekschef Hans Peter Rasmussen, Ishøj Bibliotek, hpr@ishoj.dk

7 i Ishøj Rådhus (biblioteket er beliggende på

etage 0). Her holdt bibliotekarer og bibliotekschef

til. Det siger sig selv, at dette ikke var den mest

optimale løsning med den lange vej fra kontorer

til bibliotek. En forudsætning for projektet var,

at bibliotekets samlede publikumsareal ikke blev

formindsket. For at undgå dette blev bibliotekets

i forvejen meget lille magasin halveret (vi har i

Ishøj den holdning, at vi ikke skal have materialer

stående på magasin – vi har nemlig en rigtig god

kørselsordning!). Desuden blev der indvundet lidt

areal ved at flytte bibliotekets glasfacade lidt læn-

gere ud på torvet foran. Også vores sorteringsrum

blev halveret.

Da lokalerne alligevel skulle tømmes for alle

materialer og inventar blev udskiftning af gulvet

en del af projektet.

I første omgang var det planen, at projektet

skulle vare ca. 2½ måned – fra begyndelsen af

august 2004 til medio oktober. Alle materialer og

alt inventar blev pakket i containere. Der blev

etableret et nødbibliotek i centret med et lille

udvalg af materialer og vores filialbibliotek i Ishøj

Landsby fik længere åbningstid. Men da håndvær-

kerne begyndte at fjerne det gamle linoleumsgulv,

blev der konstateret omfattende svampeskader.

Fugtigheden i betongulvet var tæt på de 100 %. En

udtørring af gulvet var en umulighed og løsningen

blev derfor en epoxymembran mellem betonen

og det nye linoleumsgulv. Så allerede her skred

tidsplanen. Og før dette var sket, kunne håndvær-

kerne ikke begynde at opsætte skillerum og lave

de nye lofter.

Og så regnede ulykkerne i bogstaveligste

forstand ned over projektet. I forbindelse med

renoveringen af Ishøj Bycenter blev der foretaget

nogle indgreb i taget ovenover biblioteket med det

resultat, at vandet pjaskede ned. Og det sluttede

ikke hermed. Da lofterne næsten var færdige kom

en håndværker til at bore hul i et sprinklerrør,

hvilket bevirkede at flere tusinde liter vand fos-

sede udover de nye lofter og ned i biblioteket.

Så tidsplanen blev gang på gang væltet. Og i

mens måtte brugerne tage til takke med nødbiblio-

teket, som slet ikke kunne honorere behovet. For

næsten alle vores materialer var pakket i contai-

nere og var derfor utilgængelige. Det var meget

frustrerende for personalet gang på gang at måtte

henvise til nabobibliotekerne og ikke kunne melde

præcist ud om, hvornår vi atter kunne åbne. For

hver gang en ny åbningsdato blev fastsat, skete

der noget, så den blev rykket.

Det nye bibliotek

Omsider søndag d. 30. januar 2005 efter et ½ års

lukkeperiode kunne vi så slå dørene op for vores

nye bibliotek. Borgmester, kulturudvalgsformand

og entreprenører holdt taler og borgerne kunne

herefter tage deres nye bibliotek i besiddelse.

Her ca. 1 år efter åbningen kan brugere og

personale stadigt glæde sig over et lyst, venligt

og ikke mindst velfungerende bibliotek med god

plads til materialer og de mange funktioner, der

skal være i et moderne bibliotek. Placeringen af

reoler og materialer er blevet langt mere overskue-

lig og logisk. Personalet sidder nu i bibliotekets

indgangsparti med kort afstand mellem biblioteka-

rerne og skranken. De nye lofter har givet en rigtig

god lyddæmpning, så lokalerne er blevet rarere

at opholde sig i. Der blev arbejdet en del med

belysningen og i voksenudlånet kom der reolbelys-

ning – i øvrigt en fleksibel løsning, hvor

strømudtagene er placeret i strømskinner

i loftet, så reoler umiddelbart kan flyttes

eller helt fjernes uden de store tekniske

indgreb – alt sammen noget, der er med

til at forstærke indtrykket af et nyt og

tidssvarende bibliotek.

Chipteknologi

Da vi nu alligevel var i gang med de store

tiltag, besluttede vi i efteråret 2005, som

en slags udløber af renoveringen, at gå

over til en RFID løsning. I løbet af to uger

i november lukkede vi biblioteket, fik sat

chips i langt de fleste af vores materialer

og åbnede fra dag 1 med en fuld RFID

løsning. I forbindelse hermed blev der anskaffet

nye og langt mere brugervenlige selvbetjenings-

automater. Vi har valgt en totalløsning fra firmaet

Bibliotheca. Det er selvfølgelig lidt af en satsning

at tage en forholdsvis ny og uprøvet teknologi i

brug, men både fra brugere og personale er der

næsten kun positive reaktioner. Og det er som om,

at den nye chipteknologi passer rigtig godt til de

nye lokaler.

Før Efter

10 111O

Søndag d. 2. oktober fejrede vi vores første søn-

dagsåben på Tårnby kommunebiblioteker. Sam-

tidig havde vi også ’premiere’ på bibliotekets nye

tilbud til de unge: ’Medieområdet’.

Tilbage i oktober 2004 nedsatte ledelsen en

arbejdsgruppe, der skulle arbejde med indret-

ningen på hele hovedbiblioteket. Én af målsæt-

ningerne var at samle de to eksisterende unge-

samlinger i én. Fælles for de to ungeområder var

deres afsides placering i rummene. Den gængse

opfattelse af ’de unge’ har vel altid været (og er

det måske også til dels stadigvæk) at de gerne vil

være i fred. Dette har vi på bibliotekerne honore-

ret i stor stil. Vi havde netop gemt dem bort.

Som udløber af indretningsgruppen blev der

nedsat en gruppe, der havde det ene formål at

få etableret ét nyt fælles ungeområde. Gruppen

bestod af 3 bibliotekarer samt en biblioteksassi-

stent. Lis Müller fra Voksen-, Michael Frennesen

fra Musik- og undertegnede fra Børnebiblioteket,

samt Maria Bagge Nielsen fra hovedbibliotekets

fællesekspedition.

Oplægget fra ledelsen indeholdt et par elemen-

ter der var givet:

1. Placeringen. Børne- og musikbiblioteket var

førhen adskilt af en glasvæg. Denne skulle rives

ned og i dette mellemområde skulle det nye unge-

område etableres.

2. Budgettet. Der blev fastlagt et etableringsbudget

fordelt på hhv. materialer og indretning.

3. Deadline. Det nye område skulle stå klart

d. 1. oktober 2005.

Vi tog afsæt i rapporten Bibliotekerne og de

unge – vil de os og vil vi dem. Rapporten er ud -

arbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af biblioteks-

Medieområdet på Tårnby KommunebibliotekerAf Maria Brix, teamkoordinator for børnebibliotekerne i Tårnby, mdb.hb.uk@taarnby.dk

”Hvem i alverden gider gå hen i et hjørne og være ung?”

– Freddy Meyer, socialpædagog og konsulent

lederne i Frederiksborg og Københavns amt 2004.

Rapporten defi nerer to typer af unge biblio-

teksbrugere: Den ene gruppe består af unge ’der

tiltrækkes af bibliotekernes tilbud om gratis inter-

netadgang, og de er som regel ikke specielt vant til

at bruge biblioteket….’

En anden gruppe er ’de tjekkede unge, dem,

der har turbo på deres liv….’

Hvad kan vi så gøre for at tiltrække/fastholde de unge på bibliotekerne?

Først og fremmest, som rapporten også konklude-

rer, må vi diskutere, om vi virkelig vil de unge.

Er vi gearet til at tage imod dem og det der evt.

følger med? I oplægget fra ledelsen stod bl.a.

at vi skulle prioritere værestedfunktionen. Dette

læste vi som et positivt udtryk for at vi her på

biblioteket gerne vil de unge.

Da Helsingør bibliotek havde været igennem

nogenlunde samme proces som nu lå foran os,

tog vi på besøg dertil. Vi blev mødt velkommen

af Jakob Lærkes, idémand og udvikler på deres

medieområde. Jakob formidlede begejstret ideen

om et medieområde, og vi sugede til os af både

ideer og erfaringer de allerede har gjort sig i Hel-

singør.

Hjemme igen, begyndte en lang proces. Vi

skulle defi nere målgruppen, materialevalg, møble-

ring og en masse andre mindre beslutninger, som

tilsammen gerne skulle ende op med at defi nere

det nye område.

Målgruppe og materialer

Hvornår er man ung? Spørger vi børn i dag, føler

mange på 12 år sig som tilhørende ’de unge’. Sam-

tidigt kan vi på 40 år også glimtvis føle os unge.

Vores to gamle ungeområder henvendte sig tilsam-

men til denne brede målgruppe mellem de 15 og

30 årige. Dette var derfor de rammer vi havde som

udgangspunkt at arbejde videre med.

Vi forestiller os at kunne nå de unge via mate-

rialerne og indretningen. Vi ønsker at indrette et

område mod en materialemålgruppe frem for en

aldersmålgruppe.

Materialerne i Medieområdet er karakteriseret

ved deres aktualitet for målgruppen 15-30 år.

Det meste af samlingen vil være en udskifte-

lig samling, der afspejler trends og strømninger.

Ydermere har vi valgt at fokusere på den engelsk-

sprogede litteratur, både i bøger og tegneserier. Af

romangenrer vil vi styrke fantasy, gys, ’chicklit’ og

kærlighed.

Samlingen af tidsskrifter har vi også udvidet,

med vægten lagt på pigeblade, IT-blade og musik-

tidsskrifter. Vi har desuden fået gratisaviser og

magasiner til medieområdets brugere.

AV siden består af musik, dvd,

cdrom, x-

boks og PS2. Der

er desuden opstillet henholdsvis en Internet

pc, samt en X-boks konsol til brug på stedet.

Der har været mange interessante diskussioner

internt i huset om, hvordan de forskellige gamle

samlinger skulle splittes op. Da vi har valgt at

fokusere på aktualiteten og trends, er f.eks. ikke

alle bibliotekets dvd’er samlet i det nye medieom-

råde. De klassiske fi lm og danske serier står fortsat

i voksenbiblioteket.

Indretning

Som før nævnt ville vi gerne bort fra den gamle

ungdomsindretning i det nye medieområde.

Vi ønskede med indretningen at signalere både

værested og lærested. Samtidig med at møblerne

naturligvis, rent praktisk, skulle opfylde nogle

kriterier, skulle de også være med til at bryde lidt

med de meget institutionsprægede møbler, som

mange biblioteker er udstyret med.

Vi besluttede derfor at tage på inspirationstur

ind til byen og de mange cafeer, møbelbutikker

og trendy boghandlere. Vi sad i mange stole, høje

som lave, før end vi valgte møblerne til det nye

område.

Fremtiden

Nu står området så næsten klart og færdigindret-

tet. Men der skal forsat udvikles og ændres alt i

takt med målgruppens ændrede behov.

Arbejdet med medieområdet har været fagligt

udviklende for alle os, der har deltaget. At være

nødsaget til at sætte sig ind i detaljer i andre afde-

linger er både sundt og lærerigt og også i høj grad

med til skabe større forståelse. Ét af ledelsens mål-

sætninger for hovedbiblioteket, har netop været at

samle huset. At gøre skellene mellem afdelingerne

mindre. Det nye medieområde på førstesalen kan

ses som et godt bud på netop dette. Alle afde-

linger er involverede og kommer til at forholde

sig til det. Der er kommet et bedre ’fl ow’ i huset,

både for lånerne, men også for personalet. Både i

musik- og børnebiblioteket har vi oplevet lånere,

som aldrig tidligere ville have bevæget sig herind.

De er netop kommet via det nye medieområde.

Men hvordan får vi så formidlet det nye

område til de unge, som i dag ikke kommer læn-

gere end til bibliotekets ekspedition? Ideerne er

mange og det er en proces, vi netop har taget fat

på. Ét af ønskerne er bl.a. et virtuelt medieområde

på bibliotekets hjemmeside.

Vi håber naturligvis det fremover vil vise sig, at

vi har valgt rigtigt, og at det nye område vil blive

brugt – også af de unge.

12 13

til bøger, genrer eller forfattere, de gerne ville

læse. Vi udtrak en vinder, der blev belønnet med

en flaske whisky.

Ud fra mændenes besvarelser, egne erfaringer,

græsning hos diverse boghandlere samt søgning

i databaser købte vi i alt 645 bøger, fortrinsvis

skønlitteratur.

Vi ville formidle bøgerne på en ny og ander-

ledes måde, så vi blev enige om at præsentere

dem i to forskellige ”herreværelser” på vores store

torv i voksenudlånet. Den første udstilling blev

indviet i midten af juni og signalerede en ung fyrs

værelse. Det andet ”herreværelse”, som var i en

mere moden stil blev sat op i midten af juli.

For at markedsføre vores kampagne og få fat i

de mænd, der i forvejen ikke kom på biblioteket,

lavede vi et iøjnefaldende pr-materiale. Vi kontak-

tede 5 forskellige typer mænd fra lokalområdet.

De blev fotograferet, og i samarbejde med en

grafiker blev der fremstillet plakater, bogmærker

og go-cards, hvorpå mændene figurerede. Desuden

interviewede vi dem om deres yndlingsbøger til en

folder. Alt materialet blev distribueret i lokalområ-

det og lagt i herreværelserne.

For at få ekstra fokus på projektet afholdt vi en

reception, da det første herreværelse blev indviet.

Der blev serveret fadøl og byens borgmester, der

for øvrigt var en af vores 5 mænd, klippede en

stålkæde over til værelset.

Formål

Værløse Bibliotekerne søgte i efteråret 2004 Bib-

lioteksstyrelsen om 65.000 kr. af de midler, der

var afsat til forsøg inden for et nyt indsatsområde,

der blev kaldt Lån og læs. Et indsatsområde, der

havde det overordnede formål at få flere til at læse

bøger, men som også havde til formål at udvikle

nye formidlingsmodeller og -indsatser.

Vores idé var at lave et projekt, der skulle

skaffe læsere blandt unge/yngre mænd. En mål-

gruppe, der erfaringsmæssigt ikke hører til de flit-

tigste lånere, når det drejer sig om at læse skønlit-

teratur. Vi ville se om en målrettet indsat kunne

skabe en øget interesse for bibliotekets romaner.

Forløb

Vores projekt kom til at bestå af tre dele: Indkøb af

bøger, etablering af ”herreværelser”, hvor bøgerne

kunne præsenteres samt et pr-materiale, der skulle

”lokke” mændene ind på biblioteket.

Målgruppen blev afgrænset til mænd mellem

18-45 år. Projektperioden skulle forløbe fra maj

til sidst i august. Op til og i sommerferien, hvor

vi erfaringsmæssigt ved, at mændene læser flere

romaner. Perioden blev desværre afkortet på

grund af lukning af biblioteket og kom i stedet til

at løbe fra midt i juni til sidst i august.

Før indkøb af bøgerne lavede vi en lille for-

undersøgelse, hvor mændene via vores hjemme-

side og på forslagskort kunne komme med forslag

Mænds lystlæsning – hva’ med noget skønlitteratur?

Af Else Wehner Nordlien og Jette Landberg, Værløse Bibliotekerne, ewn@vaerloese.dk og jl@vaerloese.

Hvordan gik det så?

Et af projektets formål var at afdække, om en

meget målrettet formidlingsindsats mod en

bestemt gruppe lånere ville give et mærkbart øget

udlån.

Vi lavede statistik på udlånet af mandebøgerne

fra indvielsen i juni til midt i august. På de to

måneder havde alle bøgerne i gennemsnit to

udlån, og det må siges at være det maksimale.

Vi fik også mange positive kommentarer fra

mændene; også mange kvinder kiggede med enten

for at låne til mand eller kæreste, eller fordi de

selv syntes, at bøgerne så spændende ud.

Projektet har haft en god virkning på mange

ledder: Mændene følte, at de blev taget med på

råd, og samtalerne med de fem mænd fra folderen

gav en gensidig respons.

Vi fik en del ærgerlige bemærkninger, da vi

fjernede udstillingen. Nu havde mændene lige

vænnet sig til denne nemme mulighed for at finde

nye, spændende bøger.

Projektet har også været en god oplevelse

internt. Personalet har alle har været meget vil-

lige til at hjælpe med fx vagtdækning, klargøring

og katalogisering af bøger osv. Vi har oplevet stor

interesse for dette lidt anderledes tiltag.

Det kom dog bag på os, at vi skulle bruge langt

flere arbejdstimer, end vi havde forudset. I vores

projektansøgning havde vi beregnet, at vi skulle

bruge ca. 160 timer, men samlet brugte vi (og

vore kolleger) 320 timer.

Vores projekt har også vakt opmærksomhed

i biblioteksverdenen. Vi omtalte det overfor

Rachel van Riel selv, da hun var her i landet.

Vi er meget inspirerede af hendes tanker i

”Opening the Book”, og hun bad om lov til

at bruge vores materiale i sit arbejde. Vi har

også fået en henvendelse fra et norsk bibliotek

og naturligvis fra flere danske biblioteker.

Alt i alt var arbejdet med projektet en stor

udfordring, der har givet os nye kompetencer og

erfaringer med at arbejde på tværs både i persona-

let og med andre samarbejdspartnere. Vi har fået

mod på at kaste os ud i lignende projekter, da vi

her har erfaret, at den slags virkelig gør en forskel.

Oplysninger om projektet kan fås hos:

Værløse Bibliotekerne

Bymidten 48

3500 Værløse

tlf: 72109000

att.: Else Wehner Nordlien eller Jette Landberg

E-mail: ewn@vaerloese.dk eller jl@vaerloese.dk

Projektrapporten kan også ses på

Værløse Bibliotekernes hjemmeside:

www.vaerloesebibliotekerne.dk

14 15

BK-lånere er generelt meget taknemmelige for den

fine service, de får fra deres bibliotek. Men hvor

er BK-lånere mest tilfredse? I Farum, hvor den per-

sonlige kontakt vægtes højt, eller i Gentofte, hvor

BK-lånerne bliver ekspederet på samlebånd?

Fra marts til juni 2005 deltog Hillerød, Farum

og Gentofte bibliotekerne i benchbibprojektet:

Bogen/Biblioteket kommer. Projektet havde til

formål at sætte fokus på forholdet mellem ressour-

cer og serviceniveau for Bogen-kommer-/Hjemme-

låner funktionen med henblik på at effektivisere

arbejdsgangene.

I rapporten fra projektet beskrives udførligt,

hvordan opgaven løses af de tre biblioteker, som

alle har en lang tradition for udbringningsservice.

Den viser blandt andet, at måden denne service

udføres på, er meget forskellig de tre steder og

afspejler lokale forhold og traditioner.

På trods af dette, viser talmaterialet et ret ens

tidsforbrug pr. bruger. Samtidig viser det også

et markant højere udlån pr. BK-låner i Gentofte

end i Hillerød og Farum, hvilket reelt betyder at

Gentofte bruger mindre tid pr. udlånt enhed end

Hillerød og Farum.

At Gentofte ekspederer flere materialer pr. låner

med de samme ressourcer, betyder det i virkelig-

heden at Gentoftes BK-lånere får bragt flere mate-

rialer ud end de egentlig har behov for, fordi man

ikke har samme hyppige kontakt med lånerne som

i Farum?

Benchprojektet gav ikke noget entydigt svar

på hvilken betjeningsmetode, der gav størst kva-

litet og de mest tilfredse brugere, men Gentofte

konkluderede på projektet, at selv om de fleste

BK-lånere giver udtryk for stor tilfredshed med

ordningen og med den service de modtager, kunne

en brugerundersøgelse være med til at tilpasse ser-

vicen, så den svarer til brugernes forventninger.

Denne brugerundersøgelse er nu sat i gang og

BK – brugerundersøgelse i GentofteAf Elin Bjerregård, Gentofte Bibliotekerne, ebj@gentofte.bibnet.dk

forventes at forløbe over et halvt år fra 1. februar

til 1. august 2006.

Formålet med undersøgelsen er også at under-

søge, om der er hold i hypotesen om at Gentoftes

samlebåndsmetode betyder, at man sender flere

bøger ud end nødvendigt, og at mange BK-lånere

hellere vil beholde materialerne i to måneder, altså

gerne vil springes over en gang imellem. Endvi-

dere er formålet at finde ud af om BK-lånerne har

været tilfredse med sammensætningen og kvali-

teten af materialer, de har fået leveret hidtil, og

om det vil være mere rationelt med en personlig

kontakt til låneren forud for hver udbringning.

Gentofte har i gennemsnit 225 BK-lånere fordelt

på 12 forskellige ruter med 16-20 på hver. Én af

ruterne blev i første omgang udvalgt til at være

fokusgruppe for hele undersøgelsen, idet den så

ud til at være repræsentativ for hele gruppen.

Undersøgelsen

Den oprindelige plan gik ud på at ringe 20 lånere

fra rute D – fredag op det næste halve år forud for

hver udbringning. Bibliotekaren, der ringer op,

orienterer om undersøgelsen og stiller følgende

spørgsmål til låneren:

• Er De tilfreds med ordningen?

• Er det de rigtige bøger/materialer, De får bragt

ud?

• Er det for få eller for mange bøger/materialer

pr. gang?

• Synes De at De har tid nok til at få dem læst/

hørt?

• Vil de hellere beholde dem i 2 måneder?

• Er det i orden at vi ringer igen inden næste

udbringning?

Vi har nu foretaget den første runde af opkald i

forbindelse med undersøgelsen. Tidsforbrug: små

tre timer, som gik dels med at få kontakt til låne-

ren og dels med at gennemføre samtalerne, som

varede 3-4 minutter i gennemsnit. Hertil kommer

den efterfølgende fremfinding af materialer.

Resultat af første runde

Ud af 20 var 6 ikke hjemme eller svarede ikke

telefonen, 4 følte sig ulejliget eller blev direkte

urolige, og resten var bare supertilfredse og tak-

nemmelige for den nuværende ordning.

2 gav udtryk for, at de godt kunne bruge et

interval på 5-6 uger imellem hver levering, men

ønskede ikke at springe en hel måned over. Kun

én havde brug for at få justeret på profilen, da den

nuværende profil ikke passede længere.

Der var ingen der ønskede færre bøger end

det antal, de oprindelig havde ønsket. En enkelt

kunne godt have læst flere bøger, eftersom hun

her, en uge før næste udbringning, allerede havde

læst dem alle sammen.

Ud fra denne første sondering tillader vi os at

ændre lidt på den oprindelige plan, som gik ud på

at ringe de samme lånere op forud for hver leve-

ring hele det næste halve år.

Flere af lånerne i fokusgruppen ville efter vores

vurdering føle sig direkte forulempet af gentagne

opringninger, og vi anser det for at være nytte-

løst at ringe op igen til dem, der netop har givet

udtryk for at de var meget tilfredse.

Vi fortsætter undersøgelsen men ændrer lidt på

strategien de kommende måneder.

Den nye strategi bliver, at alle nye BK-lånere

meldt ind efter 1. januar vil blive ringet op 3 uger

efter første udbringning for at høre, om der er

noget der skal justeres umiddelbart, og så kon-

takter vi dem igen efter ½ år, når låneren har et

længere forløb at vurdere ud fra.

Sideløbende hermed vil alle BK-lånere, som

vi ikke har været i kontakt med inden for det

sidste halve år, blive ringet op og stillet de samme

spørgsmål som den oprindelige fokusgruppe.

Omkring en fjerdedel af Gentoftes BK-lånerne

er relativt aktive selv, dvs. de ringer jævnligt til

biblioteket og skriver lange lister med ønsker til

de kommende udbringninger. Denne gruppe vil

naturligvis også blive spurgt, om de har behov for

justeringer i forhold til sammensætning, antal og

interval.

Resultatet af hele undersøgelsen vil foreligge

omkring 1. september 2006.

14 15

16 171616 1717

En ordblind kvinde i 50’erne får på biblioteket

demonstreret nye muligheder med IT-programmer:

Hun ser en tekstside blive lagt i scanneren, obser-

verer samme tekst dukke frem på computerskær-

men, for i samme øjeblik at høre en stemme læse

teksten op, mens hun følger ordene, idet de bliver

fremhævet på skærmen i takt med oplæsningen.

Ved skrivning i tekstbehandlingsprogrammet hører

hun ordene løbende blive læst højt og oplever,

hvordan forslag til relevante ord dukker frem på

skærmen under skriveprocessen, hvorefter hun

udbryder: ”Det er jo en helt ny verden, der åbner

sig!”

Jeg arbejder på Frederikssund Bibliotek med

projektet Bibliotek for alle. Læs og skriv med IT,

rettet mod unge og voksne læsesvage og ord-

blinde, støttet af Biblioteksstyrelsen. Projektet

løber fra 1.4.05 – 1.4.06. Det er et meget positivt

arbejde. Jeg oplever, at bibliotekerne kan spille en

uopfyldt og central rolle for læsesvage og ord-

blinde. Der er meget at sætte sig ind i på området

og jeg forstår, hvor svært det må være for den

enkelte læsehandicappede at fi nde de rette infor-

mationer og få overblik over deres muligheder.

Betræbelsen er at gøre dét for målgruppen,

som biblioteker netop kan: samle, tilgængeliggøre

og formidle viden og mulighed for oplevelser. Mit

bud på en metode ses nedenfor, opregnet i de 5

punkter.

Til illustration af dagligdagen med projetet først

et klip fra logbogen:

... Ålborgbesøg aftalt, 4 personer kommer 16.02.06

– Anden aften i studiekreds for lydlæsere afholdt

d. 9.1 kl.19-21. – ”Ordret”, nyt ordblindestave-

program: to lånere kommer på mandag for at

afprøve programmet. – En låner fra naboamt

ønsker at søge tilskud til IT-rygsæk, fi k adresse for

at komme i kø til test. – En låner ønsker at lære

selv at bestille digitale lydbøger på E17’s hjem-

”Det er jo en helt ny verden, der åbner sig!”Af Rigmor Sejersen, Frederikssund Bibliotek rs@frederikssund-bibliotek.dk

meside i stedet for at vente i telefonkø. – Køb af

Daisy afpiller til demonstration – kontakte hjemme-

plejen. – En låner vil stille op til det kommende

lokale handicapråd for Ordblindeforeningen og

ønsker kontakt med biblioteket. – Fik demoaftale

med IT-fi rma, der er førende på folkeskoleområdet.

– Ny lærer på amtslig specialundervisning kommer

med sit hold d. 26.1 for at høre om vores service og

programmer: 4-6 voksne ordblinde elever på dag-

hold ...

Ved hjælp af de stadigt forbedrede muligheder

med IT og med E17 kan læsesvage og ordblinde

få glæde af biblioteket på linie med alle andre

borgere. Hidtil har 15-20 % af befolkningen oftest

valgt bibliotekerne fra, men vi kan i et samspil

med dem udvikle en service, der i langt højere

grad end tidligere kan tilfredsstille deres behov.

Det er en vigtig opgave, at formidle kendskab til

de mange nye muligheder, som ellers har svært

ved at nå frem til dem, der har problemet.

Vi kan i forhold til læsesvage og ordblinde leve

op til bibliotekslovens henstilling om til stadighed

at søge benytterkredsen øget og desuden påtage

os vores sektoransvar, der består i at gøre vores

tilbud tilgængeligt for alle.

Opgaven er at samle relevant materiale og

viden for målgruppen både fysisk og virtuelt:

1. Skabe et mødested i udlånet

Samle alle relevante materialer for læsesvage og

ordblinde i et fredeligt, rart hjørne eller område i

udlånet med specialiseret bibliotekarisk betjening i

et fastlagt tidsrum hver uge.

2. Computer med IT-programmer

I hjørnet placeres en computer, der er forsynet

med de for tiden bedste læse- og skriveprogram-

mer og desuden tekstbehandling og internet-

adgang.

3. Informationscentral

Oplyse og rådgive om de for den enkelte læse-

svage eller ordblinde bedste læse- og skrive-

programmer og instruere i brugen af dem for at

bane vejen for adgang til viden, uddannelse og

oplevelser. Skaffe lånerne materialer på lyd eller

som e-tekst og vejlede i den nemmeste vej for

ordblinde til trykte tekster, der ikke fi ndes på lyd.

Oplyse om IT-rygsæk for ordblinde, oplysning om

IT-støtteordningen til alle under uddannelse, SPS,

om Ordblindeforeningen, om undervisningstilbud

lokalt osv.

4. Net-biblioteket E17

Oplyse om indhold i E17 og hjælpe med indmel-

delse og brug af net-biblioteket, vise hvordan man

som indmeldt bestiller e-bøger og vælger format

og vise bestilling af digitale lydbøger og hvordan

det nødvendige afspilningsudstyr (soft- eller hard-

ware) hertil fungerer.

5. Lokal Ordblinde-guide

For at skabe nem adgang for enhver til relevant

information for unge og voksne læsesvage og

ordblinde præsenterer Frederikssund Bibliotek

ultimo marts, 2006 på bibliotekets hjemmeside et

første bud på en lokal Ordblinde-guide. Guiden vil

udgøre en lokal pendant til det centrale netbiblio-

tek E17 og kan, som alle tekster på Internet, læses

med syntetisk stemme.

I efteråret 2005 deltog jeg i konferencen Ordblinde

og IT, arrangeret af bl.a. Hjælpemiddelinstituttet.

Den mundede ud i to vigtige hovedkonklusioner:

Alle steder i det offentlige rum, hvor der infor-

meres i form af skrift, skal tale kunne vælges til.

Der er behov for at sprede nem adgang til læse-

og skriveprogrammer så bredt som muligt, både i

klasselokalet, i specialklassen, på uddannelsesste-

der og hos alle offentlige instanser (sektoransvar).

Det drejer sig ikke udelukkende om en individuel

tildeling af IT-rygsæk.

Formidlere skal kende programmerne så godt,

at de kan vejlede og rådgive i dem. F.eks. lærere

på skoler og uddannelsessteder og i det offentlige

bredt set skal kunne hjælpe de ordblinde, når de

har fået IT-rygsæk. Der følger ofte et antal under-

visningstimer med, når man får bevilget program-

mer, men derefter opstår der lokalt et behov for at

kunne konsultere nogen, et sted at gå hen hvis der

opstår problemer.

Folkebiblioteket må med på banen, som et

sted der giver nem adgang til at vælge tale til med

IT-programmer. Hvis vi skal leve op til at repræ-

sentere det vigtige og naturlige centrum for viden.

Vi skal ved hjælp af IT hele tiden tænke tale med

i formidlingen af bibliotekets tilbud. Der er brug

for at blive ved med at foretage mange forskellige

forsøg for at udvikle metoder og bruge de bedst

egnede læse- og skriveprogrammer i forhold til de

forskellige aldersklasser og til tosprogede, og de

bedste programmer skal gøres tilgængelige på så

mange af bibliotekets computere som muligt.

Desuden må målet være at kompetence til at

bruge dem spredes bredt blandt biblioteks-

personalet.

Bibliotekerne kan oplyse og vejlede i brug af IT-

programmer og parallelt henvise til og samarbejde

med lokale undervisningstilbud i at læse og skrive

bedre. At træne læsning og at beherske IT-hjælpe-

midler er to aktiviteter, der supplerer hinanden i

vejen til selvstændig informationskompetence.

I den helt nye rapport Det åbne bibliotek

målrettet biblioteksbetjening af syns- og læsehan-

dicappede gives bl.a. anbefalinger, der vil lette

bibliotekerne i processen med at løfte opgaven, at

bruge IT-hjælpemidler i forhold til delmålgruppen,

læsesvage og ordblinde. Anbefalingerne vedrører:

At vælge udstyr, at få lært at bruge programmerne

og desuden en let adgang til progammerne for de

læsesvage og ordblinde.

Ved at samarbejde på tværs af sektorer kan vi

bidrage til at nedbryde det store tabu, som det

stadig er, at være ordblinde eller læsesvag. Gør

vi biblioteket tilgængeligt med IT-hjælpemidler

og slutter op om bestræbelserne med E17, kan vi

bidrage til, at videnstab mindskes, ressourcer og

kompetencer frilægges og livskvalitet og selvværd

øges for de læsehandicappede.

Vi har et arbejde, der skal gøres: At åbne biblio-tekernes verden også for læsesvage og ordblinde!

16 17

18 19

systematisk arbejde i forhold til denne målgruppe.

Udover de fire præsentationer var der mulighed

for at gå basar i pauserne og orientere sig i for-

skellige materialer, sprogkufferter og elektroniske

tilbud.

Endelig havde Lone Hedelund, Gellerup Bib-

liotek (Århus) et oplæg om det tværfaglige samar-

bejde og netværksdannelser – én af hjørnestenene

i arbejdet med etniske minoriteter. Gellerup har i

flere år gået nye og utraditionelle veje med biblio-

teksbetjeningen af de befolkningsgrupper, der bor

i området vel vidende, at det ikke er tilstrækkeligt

med blot de mere klassiske bibliotekstilbud.

Fremlæggelse af en ny national strategi på området

Direktør Svend Larsen og områdeleder Flemming

Munch signalerede i deres oplæg viljen til foran-

dring og forbedring. Derudover blev sløret løftet

for Indvandrerbibliotekets nye navn. Det hedder

nu BiblioteksCenter for Integration. Det er endnu

ikke afklaret, hvor Centret og de fysiske samlinger

skal placeres, når de forlader lagerlokalerne i Bal-

lerup.

Nøgleordene for den fremtidige strategi var:

• Forenkling og fokusering

• Dialog og samarbejde

• Partnerskab og arbejdsdeling

• Innovation & international orientering

• Synlighed og markedsføring

Mandag d. 23. januar afholdt Biblioteksstyrelsen

og Statsbiblioteket en konference om folkebiblio-

tekernes tilbud til flygtninge og indvandrere. De

sidste tre år har det været et indsatsområde, hvor

der har været ansat fire konsulenter i hele landet

til at varetage koordineringen af det arbejde, som

mange folkebiblioteker har udført rundt omkring.

Konferencens formål var at sikre en konsolidering

af resultaterne af det arbejde, der har været udført

og inspirere til det fremtidige integrationsarbejde.

Derudover skulle den også være et startskud til

udarbejdelsen af en national strategi på området.

Målgruppen var hovedsagelig politikere, biblio-

teksledere og andre beslutningstagere.

Biblioteket har et stort potentiale i forhold til indvandrere og flygtninge, men alt for få er opmærksomme på det

Mange ledere havde fundet vej til Eigtveds Pak-

hus, mens det kneb mere med politikernes delta-

gelse. De var til gengæld pænt repræsenteret som

oplægsholdere, hvor integrationsminister Rikke

Hvilshøj lagde ud med hendes bud på, hvad

bibliotekerne kunne gøre. Hun kom blandt andet

ind på bibliotekernes unikke rolle som et neutralt

sted, hvor alle kan mødes på lige fod. Også det

radikale folketingsmedlem Naser Khader kom ind

på bibliotekets funktion som et værested, hvor

det for eksempel er legitimt for piger med anden

etnisk baggrund at opholde sig. Men han pointe-

rede, at bibliotekernes potentiale er overset, og at

vi skal være meget mere udfarende med hensyn

til at gøre opmærksom på vores tilbud. Han

mente, det var en klar ulempe, at bibliotekerne

slet ikke er nævnt i integrationsloven. Endelig

holdt forhenværende rådmand fra Odense Jørgen

Lund et oplæg om mulighed og barrierer. Det

Det globale i det lokale – integration og bibliotekerAf bibliotekar Marianne Ellert, forhenværende konsulent for Biblioteksbetjening af etniske minoriteter,

Albertslund Bibliotek mae@albertslundbib.dk

illustrerede på bedste vis, hvordan en tværfaglig

tankegang i et lokalområde har banet vejen for, at

der nu bliver oprettet et nyt spændende bibliotek/

læringscenter i Vollsmose. Ikke mindst havde det

for Jørgen Lund været en øjenåbner at få demon-

streret, hvad et engageret bibliotekspersonale kan

udrette i integrationssammenhæng.

Der er flere måder at bruge biblioteket på

Fire af de projekter, der er blevet gennemført i

forbindelse med kampagnen Biblioteket en port til

det danske samfund blev præsenteret. Alle projek-

terne vidnede netop om den nye udfarende rolle

mange biblioteker har spillet i relation til etniske

minoriteter. I projektet Vi læser avisen SAMMEN

har en gruppe kvinder hovedsagelig fra Mellem-

østen og Palæstina i en tre måneders periode

mødtes et par gange om ugen og læst avis

sammen med nogle medarbejdere på Odense

Centralbibliotek. Nogle af deltagerne havde aldrig

tidligere åbnet en avis. Efter forløbet var det blevet

en daglig vane. Flere gav også udtryk for, at deres

danskfærdigheder var blevet bedre.

I et sprogstimuleringsprojekt på Nørrebro Spro-

get – porten til det åbne samfund har en biblio-

tekar over en længere periode været opsøgende

i Mjølnerparken, hvor 88 % af beboerne er af

anden etnisk herkomst. Hvis Muhammed (don’t

mention the war) ikke kommer til bjerget, må

bjerget –

i dette tilfælde biblioteket – rykke ud i boligområ-

derne. Alle børn får et tilbud om en bog alt efter

aldersgruppe, og som sidegevinst får bibliotekaren

talt med forældrene om, hvor vigtigt det er at læse

højt for dem. Men også Den åbne dør i Helsingør

og To om sproget i Juelsminde gav et godt billede

af, hvor langt man kan komme ved at lave et

Der er desuden blevet udpeget et slags ”samar-

bejdsudvalg” med repræsentanter fra Statsbiblio-

teket, BS og de større biblioteker, Odense, Køben-

havn og Århus, som får til opgave at drøfte de

funktioner centret skal varetage nemlig: Indkøb,

udlån, udvikling og IT.

Hvordan tegner billedet sig i Københavns og Frederiksborg Amter

Konsulentfunktionen ophørte i september 2005,

hvor det tre-årige projektet blev afsluttet. En lang

række biblioteker i området har på en eller måde

været inddraget og deltaget i de aktiviteter, der

har været i projektet. Ikke mindst har det været

vigtigt gennem Erfagruppen at kunne informere og

udvikle de områder, der hører under etnisk biblio-

teksbetjening.

Der er nogle restmidler på projektkontoen, som

i 2006 er blevet foreslået anvendt til følgende:

• Igangsættelse af projektet Vi læser avisen

sammen på fem biblioteker i området

• Afholdelse af en større konference om læring,

læringscentre og netværksdannelse.

Begge dele vil kunne gennemføres i efteråret 2006.

De fleste indlæg fra konferencen kan

læses på www.bs.dk >biblioteks-

udvikling > etniske minoriteter.

20 212020

Programmet blev trykt og lagt på hjemmesiden.

Vi skrev pressemeddelelser og hver enkelt kursus

blev annonceret – ugevis – i lokalavisen.

Flere af kurserne var overtegnede, enkelte blev

afl yst (der havde vi altså ramt forkert!), men de

fl este af vores kursister udtrykte tilfredshed – og

tilmeldte sig det næste kursus!

Og vi måtte konstatere, at det var kurserne i

Internet for begyndere og i slægtsforskning på

nettet, der virkelig hit’ede

Men der viste sig også problemer. Vi havde

ikke ved tilmeldingen interviewet godt nok, så

på enkelte kurser var der deltagere, der ”var gået

forkert”. Nogen var for dygtige, andre ikke dygtige

nok – og vi kom også ud for deltagere, der ikke

vidste, hvordan en mus skulle vende, for slet ikke

at tale om, hvordan den skulle bruges.

Et andet problem var, at enkelte kursister ude-

blev – uden afbud. Og det er jo ærgerligt, når der

er venteliste. Vi har overvejet, om vi skulle tage

en eller anden form for betaling ved tilmeldingen

for at imødegå det problem. Men det er vi ikke

nået til endnu.

Ved juletid, da alle kurserne var afholdt, blev

der evalueret, og med baggrund i den enkelte

undervisers erfaringer, sammensatte vi forårets

program.

Nu ved vi jo godt, at vi ikke har opfundet

den dybe tallerken, at brugerundervisning på

det niveau har været praktiseret i en del biblio-

teker længe, men vi synes, det har været sjovt at

komme i gang.

I løbet af sommeren 2005 besluttede vi at indrette

IT-undervisningslokale i fi lmsalen med indgang

fra vandrehallen. Der blev plads til 10 gode elev-

arbejdspladser og én lærerarbejdsplads.

Undervisningslokalet står til rådighed for hele

kommunen og kan reserveres i kommunens fælles

bookingsystem.

Ideen var, som beskrevet i bibliotekets virk-

somhedsplan, at nu skulle vi i gang med mere

systematisk undervisning af lånerne i IT. Vi var

ikke længere afhængige af at kunne benytte de

IT-arbejdspladser, der var i publikumslokalerne.

Vi kunne nu tilbyde undervisning når som helst

på dagen – uafhængig af bibliotekets åbningstid.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe med 3 biblio-

tekarer, heraf 1 børnebibliotekar. Denne gruppe

skulle planlægge: Hvilke kurser, hvornår og hvem

der skulle undervise?

Spørgsmålet om hvilke kurser og hvem der

skulle undervise blev planlagt efter en brainstor-

ming blandt alle bibliotekarer.

Der blev planlagt – og afholdt – to kurser (med

i alt 32 deltagere) for alle potentielle undervisere

for at højne og ajourføre den enkeltes undervis-

ningskompetence. Line Sander fra Danmarks Bib-

lioteksskole forestod kurserne – og det gav virkelig

noget.

Og så gik arbejdsgruppen i gang med at frem-

stille program for efteråret 2005. 16 kurser blev

det til.

Emnerne var bl.a. slægtsforskning, oprettelse

og brug af e-mail, forbrugerrådgivning, ny pc

– hvordan kommer jeg i gang?, netmusik, biblio-

tek.dk, rejser på nettet, Internet for begyndere og

viderekomne.

Tilbud om undervisning i bibliotekets base

udsatte vi, da vi stod over for et versionsskift i

Aleph.

Læringscenter på Hillerød BibliotekAf Kirsten Bennekou, Hillerød Bibliotek, kib@hillerod.dk

2O

Med udgangspunkt i centralbibliotekets service-

deklaration vedrørende håndtering af fjernlåns-

bestillinger har Erfagruppen for materiale- og

dokumentlevering – i erkendelse af at kæden

aldrig er stærkere end det svageste led – arbejdet

med at formulere en fælles servicedeklaration for

hele regionen. Deklarationens aftaler skal være

med til at skabe gode normer for den service, vi

leverer indbyrdes, skabe rationelle arbejdsgange

og udnytte systemerne bedst muligt – alt sammen

med det overordnede formål at sørge for den bedst

mulige materialelevering for brugerne – en service

som stadig er den mest efterspurgte funktion på

bibliotekerne.

Alting hasterBåde i arbejds- og uddannelsessammenhæng

er det ofte helt afgørende for brugerne at få de

bestilte materialer hurtigt frem eller i det mindste

at få en pålidelig prognose for leveringssituatio-

nen. Også i den rekreative brug af biblioteket

mærkes tidsfaktoren. Folk vil gerne have fat i

tingene, medens de er omtalte og aktuelle. Mange

materialer/emner har i den henseende en meget

kort levetid.

PrioriteringskampenHvordan vil fjernlånsarbejdet så klare sig i den

daglige prioriteringskamp? Det er selvfølgelig

vores håb, at der rundt omkring i bibliotekerne

vil være opbakning til at realisere deklarationen.

Med bibliotek.dk’s eksponering af landets sam-

lede formåen på materialeområdet og med libe-

raliseringen af lånevejene er fjernlån i den grad

blevet en integreret del af et biblioteks almindelige

udlånsfunktion, og det giver ikke megen mening

at spekulere i, hvornår der ydes service til egne

lånere eller til andres lånere. Den nødvendige kraf-

tige udtynding og kassation, der i disse år fi nder

Fælles servicedeklaration for fjernlånAf bibliotekar Lene Ohlsen, Allerød Bibliotek, leoh@alleroed.dkk

sted på mange biblioteker, skaber i sig selv et øget

behov for fjernlån.

Forventninger til teknikkenDen igangværende udvikling med automatisering

af dele af fjernlånsprocesserne vil forhåbentlig

lette os for en del af rutinerne, og det kan der

være hårdt brug for. Allerede nu kan nogle bib-

lioteker have svært ved at leve op til de opstillede

normer f.eks. på grund af meget store bestillings-

mængder eller meget få personaleressourcer.

Der vil selvfølgelig være behov for en løbende

justering af deklarationen i takt med den tekniske

udvikling, og vi håber, at en fælles aftale i sig selv

kan være med til at motivere os alle sammen til at

optimere implementeringen af nye muligheder.

Hvad der ellers skal tilEn fælles norm for behandling af fjernlånsbestil-

linger er kun en af de mange komponenter, der til-

sammen kan skabe en optimal materialeforsyning.

Erfagruppen har tidligere med artiklen 10 gode råd

ved fjernlånsbestilling diskuteret bibliotekernes

eget kvalitetsniveau i bestillingsarbejdet, og hvis

vi for alvor skal luge ud i bunken af ”forgæves

arbejde” og optimere effekten af det, vi faktisk

bruger tid på, er der mange redskaber, der skal

justeres. Der kan være brug for håndfaste rutiner,

der sikrer mere ajourførte lokalkataloger renset for

bortkomne titler og falske bestandsangivelser, og

der kan arbejdes for mere troværdige indberetnin-

ger til danbib. Det afgørende at materialerne kan

genfi ndes – dvs. står det rigtige sted på hylden og

ikke tilbringer ”deres bedste tid” i sorteringsbun-

ker, på fordelingshylder osv. I et større perspektiv

kan en øget brugervenlighed i bestillingssyste-

merne udradere antallet af forgæves bestillinger,

justere forventningsniveauet og kræve færre indi-

viduelle tilbagemeldinger.

22 23

Under ovenstående titel afholdtes d. 18. november

en temadag i Gentofte arrangeret af Erfagruppen

for Materiale- og dokumentlevering i samarbejde

med netværksgrupperne for voksenbiblioteksom-

rådet og udlånsekspeditionsområdet. Anledningen

er åbenbar: Det eksplosivt voksende antal fjernlån

og øvrige onlinebestillinger indbyder til strøm-

lining af arbejdsprocesserne, hvis bibliotekerne

fortsat skal leve op til deres servicedeklarationer

uden at blive løbet over ende.

Programmet så således ud:

1. Fjernlån på skinner. Ved Lisbet Elkær,

afdelingsleder Herning Centralbibliotek

2. Automatisering med Bibliotek.dk og Danbib.

Ved Anders-Henrik Petersen og Rikke Lose,

DBC

3. Fremtidsperspektiver på automatiseringspro-

cessen. Ved EDB-chef Peter Jensen, Gentofte

Bibliotekerne

Altså en besnærende blanding af ”Hvordan tilret-

telægger vi arbejdet bedst muligt med den nuvæ-

rende teknologi?”, ”Hvilke forbedringer får vi i

den nærmeste fremtid” og ”Kun fantasien sætter

grænser”.

Lisbet Elkær lagde ud med en minutiøs gen-

nemgang af Herning Centralbiblioteks rutiner.

Hele dette indslag kom meget til at handle om

mulighederne i DDELibra, som jo også i vores

region er det alt dominerende bibliotekssystem.

I Herning har man taget alle muligheder for auto-

matisering i brug. Man har p.t. 140.000 udlån

til andre biblioteker pr. år. Alle bestillinger ledes

direkte ind i eget system, og automatiske svar

genereres og sendes til bestillende bibliotek. Et

lille hjertesuk: Mails med besked om at materialet

Hvor nemt kan det blive? Det automatiserede lånesamarbejde

Af Åge Hedley Petersen, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, ahp@fhkom.dk

sendes, vil vi altså gerne slippe for!

I Herning anvendes ”hyldekontrollister” til

fremfinding, hvilket de stærkt anbefaler. I Gen-

tofte og Fredensborg-Humlebæk foretrækkes dog

at bestillingerne udskrives separat på A5 ark. Et

resultat af benchbib-projektet fra 2004 om ”frem-

finding” var et nyudviklet udskriftsformat med

bl.a. supplerende oplysninger om tidspunkt for

sidste transaktion for materialet – en oplysning

som sparer mange skridt og baseopslag. Vi håber

at det bliver en del af version 9.6, så det kommer

alle til gode.

Når materialerne er fundet frem scannes de i

skranken, hvorefter de udlånes automatisk til det

lånsøgende bibliotek. I denne fase burde der sam-

tidig kunne udskrives en køreseddel automatisk.

For bibliotekarerne er der så også tilkommet

nye rutiner. Der skal løbende følges op på bestil-

linger i status 12 (DDELibra) og på svar fra andre

biblioteker. Samtidig skal der skabes et overblik på

om tilbagevendende fjernlån på samme materialer

giver anledning til indkøbsforslag.

Nu kom Lisbet Elkær så til listen over udvik-

lingsønsker – og den var lang! Jeg nævner i flæng:

Automatisk fornyelse (pt kun muligt fra fjernlån

afsendt og modtaget via DDELibra’s GUI).

Automatiske annulleringer. Automatisk udskriv-

ning af køreseddel. Automatisk fremfinding af

bestillinger, som har fået et negativt automatisk

svar via BOB – og meget, meget mere! Og et par

hjertesuk: Bedre kommunikationsmuligheder

mellem de forskellige bibliotekssystemer og at

forskningsbibliotekerne kommer med på ”automa-

tikvognen”.

Til sidst kom Lisbet Elkær ind på den arbejds-

fordeling mellem bibliotekarer og assistenter, de

har valgt i Herning i forbindelse med fjernlånet.

Her kan man være enig eller uenig på en række

punkter, hvor lokale forhold spiller ind; men tiden

var skredet, så en større diskussion kunne det ikke

blive til.

Konklusionen var der nok ingen, der var uenige i:

1. Udnyt eksisterende muligheder – og spar tid

– og slip for trivielle opgaver.

2. Læg pres på IT-leverandørerne, så der bliver

udviklet flere faciliteter, som kan lette fjernlåns-

arbejdet.

Næste punkt handlede om automatisering med

bibliotek.dk og Danbib. Der var besøg af Anders-

Henrik Petersen og Rikke Lose fra DBC, som gen-

nemgik udviklingsplanerne for 2006. Med henblik

på generelle anbefalinger henviste de til NVBF’s

”Checkliste til effektivisering af fjernlån”

http://inet.dpb.dpu.dk/nvbf/bestpractice.pdf. Og

PowerPoint præsentationen kan i øvrigt ses på:

http://www.danbib.dk/docs/Gentofte_temadag.ppt.

Revolutionen i 2006 bliver uden tvivl automatise-

ringen af BOB-bestillingerne! Så snart faciliteten

”Bestil på værkniveau” er implementeret, er næste

skridt automatisk videresending af de bestillinger

vi modtager fra vore lånere (sådan som mange af

dem tror det allerede foregår). Man skal opstille

nogle regler for undtagelser, f.eks. nyeste materia-

ler. Men herefter er hypotesen at der ikke vil ske

flere fejl, end før automatiseringen – og jeg tror

den holder! Tænk en gang – fjernlån urørt af men-

neskehænder indtil modtagelsen af materialet!?

Jeg vil ikke referere yderligere fra dette indlæg;

men i stedet henvise til Anders-Henrik Petersens

glimrende artikel i DF Revy 2005:8 s. 6-7, hvor han

i detaljer redegør for de muligheder det enkelte

bibliotek vil få for at individualisere ibrugtagnin-

gen ved hjælp af VIP-basen.

Sidste punkt på dagsorden var Peter Jensen EDB-

chef ved Gentofte Bibliotekerne. Han havde tænkt

tanker om en lidt fjernere fremtid, hvor fjernlånet

på grund af færre og større kommuner måske steg

knapt så meget. Han forudså fjernlånsmodulernes

afløsning i form af en fælles samling af ”skyg-

geposter” – xml-poster – som hele tiden udgjorde

den samlede mængde af fjernlånte eksemplarer

mellem de danske biblioteker. En af fordelene ved

et sådant system kunne være, at særligt efter-

spurgte materialer kunne cirkulere mellem de

lånsøgende biblioteker uden hele tiden at skulle

hjem og vende i ejerbiblioteket. Jeg tror ikke Peter

er villig til at sætte et årstal på.

En meget givende temadag på godt

og ondt. Uden at ville lege maskin-

stormer stiller jeg alligevel et par

spørgsmål: Skal alt der kan automa-

tiseres partout automatiseres? Er alt

rutinearbejde af det onde? Jeg kunne

godt tænke mig, at man på DB fik

startet et forskningsprojekt omkring

den ikke eksisterende formidlings

betydning for kvaliteten af det låne-

ren (den studerende) modtager. Efter

at have ekspederet i tusindvis af

BOB-bestillinger kan man jo se – og

også efterprøve – at mange emne-

bestillinger er blevet til ved at låneren har søgt på

det første det bedste ord, og derefter bestilt revl

og krat. På langt sigt kunne det betyde, at den

samlede kvalitet af de højere uddannelser falder

– eller man kunne måske påvise, at den bibliote-

kariske formidling stort set er uden betydning for

de studerende?

BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk

Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk

Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk

Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk

Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, suf@gentofte.bibnet.dk

Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk

Næste nummer udkommer juni 2006.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7219