Juni 2OO6

Kommunikationspris til Glostrup Bibliotek

Hovedbiblioteket i Gladsaxe efter ombygning

Fra nicheproduktion til service on demand…

Barndommen er ikke hvad den har været – hvad er bibliotekerne?

Børnehavebiblioteker

Børnehavebiblioteker i Fredensborg-Humlebæk

Hvor går vi hen når vi går ud?

Husk centralbibliotekets Hotline!

Tilfredshedsundersøgelsen 2OO5

Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

Leder ......................................................................................................... 4

Kommunikationspris til Glostrup Bibliotek ................................................... 6

Hovedbiblioteket i Gladsaxe efter ombygning ............................................... 8

Fra nicheproduktion til service on demand ................................................... 10

Barndommen er ikke hvad den har været – hvad er bibliotekerne? ............... 12

Børnehavebiblioteker .................................................................................. 13

Børnehavebiblioteker i Fredensborg-Humlebæk ............................................ 16

Hvor går vi hen når vi går ud? ..................................................................... 18

Husk centralbibliotekets Hotline! ................................................................. 21

Tilfredshedsundersøgelsen 2005 ................................................................... 22

Indhold

4 5

brugere. Så der er et stort behov for at etablere flere

eller andre aktiviteter, der kan supplere den tradi-

tionelle benyttelse.

Brug dette nummer af BibForum til at blive

inspireret af, men lad det ikke stoppe ved inspira-

tionen – der skal handling til.

Kommunikationspris til Glostrup

Stort tillykke til Glostrup Bibliotek, der har

modtaget kommunens kommunikationspris for

at tænke kommunikation ind i den daglige opgave-

løsning. Kommunikation og markedsføring af

bibliotekets ydelser er krumtappen, når det

drejer sig om at præsentere og formidle

bibliotekernes aktiviteter, og når vi

vil fortælle omverden, hvad det er,

som biblioteket kan tilbyde.

Centralbibliotekets tilfredshedsunder-søgelse

Tak til alle bibliotekerne som har besvaret spør-

geskemaet vedr. tilfredshed med centralbiblio-

tekets ydelser. Vi er meget glade for de

tilbagemeldinger, som vi har fået. Især

er vi meget tilfredse med tilbagemeldingen

på materialernes leveringstid, da det er om-

råde, som vi, både på Biblioteksledermødet og

i centralbiblioteket, har fokuseret på, og hvor

vi har omlagt arbejdsgange m.h.p. at effektivi-

sere fremfindingsprocessen.

Vi er endnu ikke helt færdige med behand-

ling af tilbagemeldingerne, og det er samtidig

muligt, at vi vil benytte lejligheden til at

kontakte nogle af regionens biblioteker for

en uddybende dialog, og for at sikre os, at

centralbiblioteket tilbyder de ydelser, som

regionens biblioteker efterspørger.

God sommer til alle!

Fokus på brugeren

På det nyligt afholdte dansk-svensk ledelsessemi-

nar på Frederiksdal fortalte Christian Nissen,

tidligere direktør i Danmarks Radio, at han brugte

de første mange år på at flytte fokus væk fra med-

arbejderne og i stedet sætte seerne og lytterne i

centrum for programplanlægning og beslutninger.

Initiativer og programpolitik skulle ikke længere

tage udgangspunkt i medarbejdernes ønsker og

holdninger, men i brugernes.

Jeg er enig med Christian Nissen i, at denne

”fokusforskydning” er nødvendig – også for bib-

liotekernes fortsatte overlevelse og udvikling. For

bibliotekernes vedkommende er der en tradition

for at tage udgangspunkt i biblioteket frem for i

brugeren, men artiklerne i dette nummer af Bib-

Forum viser, at Christian Nissens holdning også

har vundet indpas i mange biblioteker, og at

mange biblioteker arbejder med udfordringen om

at møde brugeren, der hvor brugeren er – både

bogstaveligt ved at flytte nogle af bibliotekets

ydelser ud af huset, men også i overført betydning

ved at være bevidst om, at der kan være en forskel

mellem det, som biblioteket tilbyder, og det som

brugeren har behov for.

Konkurrencesituationen på vidensmarkedet er

stor, og bibliotekernes monopol på området er en

saga blot. Bibliotekerne er nødt til at redefinere

sig selv, opløse eksisterende skel, arbejde med

ændrede organiserings- og formidlingsformer og at

sælge biblioteket på en anden måde. Alt sammen

med udgangspunkt i brugerens ønsker.

Ændringen er nødvendig, da vi både fra bib-

lioteksstatistikken og Kulturvaneundersøgelserne

ved, at brugerne går andre veje. De traditionelle

ydelser er fortsat de mest efterspurgte ydelser,

men det er samtidig dem, der står for den største

tilbagegang, og bibliotekernes elektroniske ydelser

er ikke slået igennem blandt en bredere kreds af

LederAf bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, pha@gentofte.bibnet.dk

5

6 7

I august 2005 fik Glostrup Bibliotek ny hjem-

meside med nyt layout, ny struktur, nyt indhold

og nye muligheder for brugerne. Hjemmesiden

spiller sammen med en informationsskærm på det

fysiske bibliotek, der blander bibliotekets egne

informationer med nyheder udefra.

I det hele taget har vi i Glostrup lagt vægt på at

anvende ny teknologi i vores kommunikation og i

måden vi servicerer publikum på – og vi har gjort

meget for at fortælle om nye muligheder for at

hente gratis artikler, musik, noder og andre gode

sager via nettet. Vores fokus på formidling og nye

løsninger skal gerne bidrage til, at Glostrup Biblio-

tek opfattes som et attraktivt og moderne informa-

tions- og inspirationshus.

Glostrup Bibliotek modtog 1. juni 2006 Glostrup

Kommunes Kommunikationspris 2005. Prisen

gives for at hædre en medarbejder, en afdeling, en

forvaltning eller en institution, som har markeret

Glostrup Kommune positivt over for omverdenen

ved at tænke kommunikationen med ind i den

daglige opgaveløsning. Det var fjerde gang, at

kommunikationsprisen blev uddelt.

Ved prisoverrækkelsen fremhævede Glostrups

borgmester Søren Enemark bibliotekets evne til at

skaffe sig positiv omtale i pressen. Glostrup Bib-

liotek var i 2005 omtalt mere end 30 gange i lokale

medier i forbindelse med arrangementer eller

andre projekter, og budskaberne fandt også vej til

regionale medier (TV2 Lorry, TV Danmark KBH)

flere gange.

Kommunikationspris til Glostrup BibliotekAf Lars Herning, Glostrup Bibliotek, Lars.Herning@glostrup.dk

Indtil videre har vores initiativer betydet, at

snart mange kolleger fra andre biblioteker har

besøgt os for at se, hvordan vi arbejder med selv-

betjening, informationsskærm m.v. Vidensdeling

er jo også kommunikation, og vi modtager fortsat

meget gerne gæster på Glostrup Bibliotek!

Efter at have modtaget prisen sagde biblioteks-

chef Anne Marie Brems i sin takketale: ”Hæderen

betyder ikke, at biblioteket vil hvile på laurbær-

rene på kommunikationsområdet – tværtimod.

Vi er i færd med at diskutere visioner og mål for

biblioteket, og kommunikation og markedsføring

er to centrale pinde i den diskussion”. Vi skal nu

til at se fremad og sætte nye mål for vores kom-

munikationsindsats. I den forbindelse er det at

modtage Glostrup Kommunes Kommunikations-

pris naturligvis en opmuntring, der giver ekstra

lyst og energi til at fastholde niveauet og komme

i gang med nye projekter.

8 9

Hovedbiblioteket i Gladsaxe fremstod indtil for 1

år siden som et lidt gammeldags bibliotek med tre

lukkede afdelinger, børn – voksne – musik, som

har været den måde vi hidtil har tænkt bibliote-

ket på, og som både vores tidligere indretning og

vores kontosystem er bygget op omkring.

Ændringer i brugeradfærd

Men så begyndte vi at kunne registrere en

ændring i brugernes adfærd, som nok først og

fremmest skyldtes, at vi fik mange nye materialer,

som henvender sig til en langt bredere målgruppe

end den traditionelle litteratur.

Vi så i børneafdelingen stadig flere voksne, som

skulle finde materialer til sig selv, og vi så stadig

flere store børn, som gik på opdagelse i voksen-

og musikafdelingen.

Hovedbiblioteket i Gladsaxe efter ombygningAf områdechef Ulla Harne, Gladsaxe Bibliotekerne, bkbuhr@gladsaxe.dk

I børneafdelingen gik de voksne på opdagelse

efter fantasy og rollespil, computerspil og spille-

film samt rockmusik og tegneserier.

I voksenafdelingerne gik de store børn på opda-

gelse efter computerspil, spillefilm og rockmusik.

I både voksen- og børneafdelinger var der en

samling af ungdomslitteratur, som stort set var

identiske.

Medieområdet

Vi besluttede derfor i forbindelse med en gen-

nemgribende ombygning af Hovedbiblioteket, som

først og fremmest skulle samle alle udlånsmateria-

ler på én etage, at oprette et egentligt medieom-

råde for unge (unge kalder vi i dag de store børn

over 10 år) og voksne.

Dette område rummer i dag spillefilm, com-

puterspil, tegneserier, rockmusik samt en stor

samling ungdomslitteratur. Det er samtidig tæt på

samlingen af faglitteratur (op til ca.16 år) i børne-

afdelingen samt bøger om rollespil og den store

samling af fantasy for unge.

Medieområdet ligger mellem de egentlige

børneafdelinger, som rummer samtlige materialer

for børn op til 10 år, og den store musikafdeling

med alle musikgenrer, lyttepladser, tidsskrifter og

noder. Der er herfra let adgang til samlingerne for

voksne.

Medieområdet betjenes fra det fælles vagtbord

for børn, unge og musikafdeling.

Samtidig med, at det er blevet lettere for pub-

likum at finde materialerne, har vi også sparet på

materialeindkøbet, da der nu kun er én samling af

ungdomslitteratur, én samling af rockmusik og én

samling af noder. Besparelserne her bliver brugt til

ekstra indkøb af de såkaldt nye medier.

I Hovedbibliotekets udlånsafdelinger er samt-

lige vægge nu revet ned og består nu af ét sam-

menhængende rum med en naturlig opstilling i

materialerne ”fra vugge til grav” og med enkel

adgang for alle til alle materialesamlinger, da der

ikke mere er vægge mellem afdelingerne.

Ekspeditionen

Ombygningen af biblioteket blev samtidig over-

gang til selvbetjening i ekspeditionsområdet. Bru-

gerne udlåner, afleverer og grovsorterer selv deres

materialer. Selv om der altid vil være nogle pro-

blemer med selvbetjening, fungerer denne løsning

faktisk godt, så vores anbefaling til andre bibliote-

ker er, at man skal overveje om den store udgift til

afleveringsrobotter er pengene værd i biblioteker

af Gladsaxes størrelse. Hovedbiblioteket udlåner

dagligt ca. 2000 enheder.

Studieområdet

På bibliotekets næste etage blev der plads til

indretning af et studieområde, hvor aviser og tids-

skrifter kan læses i fred og ro, og hvor der er rig

mulighed for at låne computerplads med tekstbe-

handling, scanner og farveprinter.

Godt ét år efter åbningen kan vi konstatere, at

publikum har taget godt imod den nye indretning,

og personalet har i langt højere grad end før glæde

af hinandens mange kompetencer.

10 111O

Dette er ikke et bibliotekshistorisk indlæg. Men

inddateringen af biblioteksmaterialerne i begyn-

delsen af 90’erne og dermed overgangen fra hånd-

notering til fotonotering og nu videre til selvbetje-

ning ved hjælp af RFID-teknologi, har i Hvidovre-

Bibliotekerne sat fokus på den bedst mulige brug

af bibliotekets personaleressourcer til den bedst

mulige servicering af borgerne.

Faggrænser

De elektroniske muligheder har unægtelig flyttet

biblioteksarbejdet frem og tilbage mellem de for-

skellige personalekategorier de senere år. I perio-

der er ekspeditionerne blevet aflastet for arbejde, i

andre perioder fik bibliotekarerne rum til at for-

dybe sig i den enkeltes faglige nicher.

Biblioteksassistenterne havde krav på mere

kvalificeret arbejde, og samtidig gik den helt

almindelige borger, der bare kom med den helt

enkle forespørgsel ofte forgæves, når køen ved

bibliotekarbordet blev blokeret af folk, der skulle

have den avancerede betjening af bibliotekarerne.

Fælles opgaver

Derfor blev ‘Biblioteksservice’, forposten lige

indenfor indgangen, etableret, bestykket med både

kontor- og bibliotekarisk personale. Læsesal, Vok-

senafdeling, Kunstafdeling og Musikafdeling var

slået sammen, og der blev foretaget et, kan man

Fra nicheproduktion til service on demand…Af bibliotekschef Kim Rømer Krogh og udviklingschef Hanne Bendtsen, HvidovreBibliotekerne,

hvbib@hvidovre.dk og hbb@hvidovre.dk

sige, vandret snit, hvor alle de enkle opgaver fra

de gamle afdelinger havnede i Biblioteksservice

- bl.a. den konkrete forespørgsel på og reservering

af titler, offentlig information, quick-reference,

servicering af avislæsesal, fotokopiering og book-

ning af pc’er. Borgerne var begejstrede, og biblio-

teksassistenterne fik brug for deres færdigheder.

Det kneb mere for bibliotekarerne at se den store

udfordring i denne model.

Biblioteksservice var den overgangsmodel,

der bragte biblioteksassistenterne i front som

formidlere, og i dag ligger opgaverne som en del

af Udlånsekspeditionens mange funktioner og er

skiltet med: ‘Informationen’.

Udvikling på tværs

Den gode servicering af borgerne sker dog ikke

bare ved at etablere afdelinger og placere opgaver.

Der skal tid til borgerbetjening, og der skal tid og

frirum til at tænke tanker og udvikle service. Hvor

det snit, der skabte Biblioteksservice, kan kaldes

et vandret snit gennem biblioteket, så blev snit-

tet i 2000 lodret, da publikumsafdelingerne blev

til rene driftsafdelinger, og der blev etableret en

fælles udviklingsafdeling for hele biblioteksvæse-

net. Fordi en projektformulering er spændende,

er der jo ingen garanti for, at den løftes bedst i en

enkelt afdeling. De medarbejdere, der har inte-

ressen og kompetencen, har ofte base i forskel-

lige afdelinger – i både hovedbibliotek og filialer.

Projektgrupperne er de senere år netop blevet

bestykket på kryds og på tværs til stor tilfredshed

og berigelse for enkeltmedarbejder, for afdelinger

og for biblioteket. Sammen har grupperne udviklet

projekterne i baglandet - i frirummet, langt fra de

daglige opgaver - for siden at sætte projekterne i

drift ude i afdelingerne. I gamle dage var det fint

at arbejde på et Hovedbibliotek. I dag er det fint

at indgå i det tværgående arbejde, dér, hvor der

bliver løftet til gavn for den fælles borger.

Hvilken model bliver så den næste?

Den danske borger er blevet netborger. Skat,

ventelister og kulturtilbud klarer borgerne selv via

nettet. Og ligesom i lufthavnen og på togstationen

klarer de den elektroniske registrering uden assi-

stance. Google og alle bibliotekernes fine portaler

kan nås med en mus, om det er hjemme fra stuen,

fra arbejdspladsen eller fra en hvilken som helst

anden pc. Vi har gjort borgerne selvhjulpne, og de

kan og vil godt selv. Men, har vi husket at for-

tælle, hvad vi også kan? Og har vi husket at lægge

mærke til, hvilke krav den moderne dansker stiller

til deres samfund, eller er vi fortsat lullet ind i

vores tornerosesøvn, i bevidstheden om, at biblio-

teket er verdens navle?

Lige nu har vi i HvidovreBibliotekerne redigeret

vores biblioteker i læringsrum, oplevelsesrum og

i den offentlige dagligstue. Så langt, så godt, men

der skal fyldes et gedigent indhold i disse rum, så

det også opdages af vores borgere.

Den næste udviklingsmodel skal vist handle

om, at få bragt biblioteket derud, hvor den

moderne borger befinder sig, fysisk og intellek-

tuelt. Vi skal fokusere på den personlige og den

individuelle betjening, lige dér, hvor modtageren

befinder sig. Dér, hvor det giver mening for den

enkelte - både i arbejdslivet, fritidslivet og familie-

livet.

Vi gør det ved at tune bibliotekets struktur, så

der skabes rammer, hvor medarbejderne både kan

og tør give den personlige og individuelle service,

der matcher den moderne borger. Hvor det ikke

er fagforstening, der sætter rammerne for, hvad

vi tror, vi skal tilbyde den moderne borger, men

derimod åbenhed og dialog med brugerne.

Det andet projekt ”Flyvende kufferter” er et mere

konkret og afgrænset projekt. En fl yvende kuf-

fert er en abonnementsordning til den travle

børnefamilie – biblioteket leveret lige til døren.

Projektgruppen skal samarbejde om idéudvikling,

planlægning og praktisk tilrettelæggelse. Projektet

starter i august.

Første runde af Fremtidens børnebibliotek

lagde også op til et netværkssamarbejde om fælles

produktion af lokal børnehjemmeside. Kun et bib-

liotek har ønsket at deltage. Derfor tages emnet op

i regionens Easysite-samarbejde.

Projektleder Rikke Lene Larsen fra Gentofte

Centralbibliotek fungerer som tovholder for pro-

jektgrupperne og koordinerer gruppernes arbejde

og resultater.

Tre biblioteksledere – Anette Aalund / Allerød,

Charlotte Plenge / Gladsaxe og Lone Terpgaard /

Rødovre - deltager i styregruppen sammen med

John Nørskov Hansen / Gentofte.

De eksterne evaluatorer er Hjarn Zernikow Bor-

berg / HZB ApS Analyse og Peder Kjøgx / Cubion

A/S.

Således er status her medio maj 2006. Så snart

projektgrupperne er i gang med arbejdet, vil der

følge fl ere informationer – her i bladet, på central-

bibliotekets hjemmeside, på biblioteksledermødet

og på regionens netværksgruppe for børne- og

ungebiblioteksområdet.

Er dit bibliotek ikke tilmeldt, og kan I tænke

jer at være med eller blot at høre mere – så kon-

takt projektleder Rikke Lene Larsen – på mail

rll@gentofte.bibnet eller på tlf. 39 48 75 36.

Titlen dækker over endnu en række netværkssam-

arbejder blandt regionens børnebiblioteker. I 2004

begyndte 1. runde af dette samarbejde. Central-

biblioteket igangsatte 3 projekter alle under over-

skriften Fremtidens børnebibliotek. Fremtidens

børnebibliotek var udviklingsprojekter, der satte

fokus på elementer af den fremtid, som børnebib-

liotekerne indgår i.

Nu er det tid til at arbejde videre, men denne

gang med fokus på resultater, som også i første

række kommer brugerne til gode. Biblioteksle-

derne har stadig stort fokus på arbejdet, og det

– sammen med Biblioteksstyrelsens bevilling på

50.000 kr. til ekstern evaluering - sikrer at projek-

terne kan trække spor i alle regionens børnebib-

lioteker også i de biblioteker, som ikke deltager

direkte i projektgrupperne.

Overskrifterne på de nye samarbejdsprojekter er:

1. projekt: ”1 - 2 løsninger der kobler det virtuelle

og det fysiske bibliotek”

2. projekt: ”Flyvende kufferter”

9 biblioteker er på deltagerlisten til

det første projekt. Den 29. maj mødes

deltagerne første gang, og på mødet skal

der udvikles ideer til det egentlige indhold.

Stikordene er

• sammenhæng for brugeren mellem

det virtuelle og det fysiske bibliotek

• inddragelse af eksterne samarbejdspartnere

• udvikling af enkle – mobile - fl eksible modeller

Barndommen er ikke hvad den har været – hvad er bibliotekerne?Af projektleder Rikke Lene Larsen, Gentofte Bibliotekerne, rll@gentofte.bibnet.dk

Børnehavebibliotekerne vinder i disse år større

og større indpas som en integreret del af den

moderne børnebiblioteksvirksomhed. Børnehave-

biblioteker indgår som en del af indsatsområderne

i Læselystkampagnerne og i mange af de strategier

som nationalt og lokalt i folkebibliotekerne sætter

fokus på bibliotekets og børnebibliotekarens rolle

som brobygger mellem borgernes – her børnefami-

liernes - forskellige verdener og som proaktiv med

det formål at nå ud til alle børn! En metode hertil

er bl.a. børnehavebiblioteket! – (Se bl.a. læselyst-

publikationen: ”Børnehavebiblioteket: Når pæda-

goger og bibliotekarer går hånd i hånd”, BS, 2004)

Forhistorien

I Helsingør har vi arbejdet med børnehavebib-

lioteker helt siden 1999. Inspireret af forsøgene i

Esbjerg besluttede vi at give tilbuddet til et antal

børneinstitutioner i Helsingør som et forsøgspro-

jekt uden ekstern fi nansiering. – Vi udvalgte tre

institutioner, beliggende i tre områder af Helsin-

BørnehavebibliotekerAf ledende børnebibliotekar Jens Hiort-Lorenzen, Helsingør Bibliotek, jhl65@helsbib.dk

gør Kommune, som demografi sk var af forskel-

lig karakter, nemlig i Espergærde, i Tikøb og i

Hornbæk. Karakteristisk ved Tikøbs situation var

at bogbusbetjeningen netop var bortfaldet og at

forsøget derfor måske kunne kompensere herfor.

Det lokale formål var at sætte fokus på bøger,

højtlæsning og samtale i småbørnsfamilierne:

Hvordan børn udvikler sprog er bl.a. afhængigt af,

hvor meget de voksne omkring dem stimulerer til

denne udvikling. Og bøger, højtlæsning, nærvær

og det at snakke om de oplevelser og indtryk

barnet får derigennem, har stor betydning for

sprogudviklingen.

Mange børnefamilier har travlt i dag. For nogle

er der langt til det nærmeste bibliotek og nogle

kender måske slet ikke børnebiblioteket. Forsøget

skulle give forældrene inspiration og lyst til at låne

bøgerne med hjem og dermed stimulere læsely-

sten i hjemmet. Den synergieffekt, vi håbede på,

var også, at forældre og børn blev inspireret til at

bruge det ”rigtige” børnebibliotek.

Børnehavebibliotekets bøger skulle heller ikke

erstatte, men supplere de bøger, som institutionen

ellers plejede at låne og der kunne naturligvis fort-

sat lånes materialer og rekvireres depoter ganske

som vanligt.

Depoterne omfattede hver ca. et par hundrede

billed- og højtlæsningsbøger og enkelte forældre-

bøger. Bøgerne blev specielt mærket og udlånt

som langtidsdepot via bibliotekssystemet. Udlånet

fra institutionen skulle forældre selv administrere

via en ”udlånsmappe”. For hvert børnehavebib-

liotek tilknyttedes en børnebibliotekar som kon-

sulent, der deltog i møder, ydede vejledning og

skiftede depoter. Det var også meningen at institu-

tionen og børnebiblioteket i projektperioden skulle

lave små projekter sammen, som efterfølgende

kunne præsenteres for forældre og udstilles.

13

14 15

Hvilke erfaringer fik vi så med projektet?

Børnehavebiblioteket har vist sig som en god og

brugbar ide: Det giver børnebiblioteket mulighed

for at profilere sig og er en målrettet PR indsats

for småbørn og deres (travle) forældre. Forældrene

får herigennem en mulighed for nem adgang til at

hjemlåne bøger og til at følge bedre med i hvilke

bøger personalet læser højt.

Modellen med manuelt selvudlån kan være

problematisk i forhold til statistik. Ikke alle

huskede at skrive sig på. – Derfor må en anden

form for registrering overvejes.

Børnehavebibliotekerne er generelt blevet posi-

tivt modtaget, vurderet som et gode og personalet

og forældre har nydt det store udbud og den lette

adgang.

En spørgeskemaundersøgelse kunne dog ikke

dokumentere et større brug af børnehavebiblio-

teket – selv ikke i Tikøb, som jo var uden lokal

biblioteksbetjening, men ”vi har gjort hvad vi

kunne for at præsentere os og håber på effekt. For

børnebibliotekaren har det været en god oplevelse

at komme ud af huset og være gæst hos nogle af

dem, vi ellers kun kender som besøgende hos os.

Det har givet os et godt indblik i dagligdagen i en

børneinstitution.”

Samarbejdet omkring små projekter har været

af skiftende succes. Nogle steder er det modtaget

med åbne arme og med efterfølgende fint arbejde

og udstillinger, andre steder mindre entusiastisk

og halvhjertet.

Forsøget har klart vist, at tilbuddet helst skal

skræddersys og at institutionernes ressourcer er

bundet op på mange andre fronter, som vi skal

konkurrere med. Derfor er det dobbelt vigtigt

inden starten, at have gode møder med lederen for

at fastlægge niveau og afstemme forventningerne.

Det er meget vigtigt, at børneinstitutionen er

aktivt interesseret og bakker op om børnehave-

biblioteket med en fast kontaktperson og med

de nødvendige fysiske rammer. Ligeledes at der

er en forankring i personalet, så de understøtter

formidlingen til forældrene og ”adopterer” det

skriftsprogs- og højtlæsningsstimulerende miljø,

som børnehavebiblioteket lægger op til at udvikle.

Det er vigtigt at bøgerne står attraktivt og frit

tilgængeligt for både børn og voksne. Meningen er

at bøgerne skal bruges aktivt både til udlån og på

stedet af både børn og personale.

Hvordan det videre gik og fremtiden

Fra 2000 og en periode frem blev børnehavebib-

liotekstilbuddet givet til interesserede institutioner

”på skift” således at vi over en årrække skulle

komme ”kommunen rundt”. – Det har dog vist sig

at denne model har haft visse skavanker. Den kan

føles udemokratisk, hvis der har været rift blandt

flere om tilbuddet og det er ikke rart at været

den tilfredse institution, som skulle give stafetten

videre.:! – (der har dog næsten aldrig været en

situation, hvor vi har skullet prioritere mellem to

interesserede institutioner)

Ideelt set ville det være hensigtsmæssigt, at kunne

give samtlige af vores ca. 50 daginstitutioner

med børn i 0-5 års alderen et ens og kontinuerligt

tilbud.

Men af ressourcemæssige grunde har vi måttet

vælge en mere fleksibel model, som tilgodeser

både de institutioner, som ønsker et egentligt bør-

nehavebibliotek og vores eget ønske om en bedre

betjening indenfor vores samlede ressourcer:

Således har Hornbæks tre børneinstitutioner

”mini” børnehavebiblioteker – suppleret med

besøg på børnebiblioteket. I Espergærde er der

både børnehavebibliotek og et flerårigt samarbejde

med en række børnehaver om et årligt kreativt

forløb som resulterer i en stor fernisering på bib-

lioteket i november – I Helsingør området er der

børnehavebibliotek samt et tilbud om at få udskif-

tet depoter fra børnebiblioteker hver 4. måned,

således at vi aktivt understøtter formidlingen af

nye og måske mindre traditionelle børnebøger.

Den periode, som ordningen har fungeret har vist,

at mange institutioner er glade for den automati-

ske leverance – som de selvfølgelig kan supplere

med materialer de selv vælger og besøg.

Vi vil i løbet af 2006 evaluere på initiativerne

og håber at udvikle betjeningsformerne yderligere

i 2007. – Vi følger naturligvis de muligheder som

bl.a. Læselyst giver for støtte til projekter og nye

initiativer. Vi arbejder også i 2006 på at kunne

tilbyde dagplejerne en mere systematisk betjening.

I forbindelse med de pædagogiske læreplaner

som daginstitutionerne skal arbejde/arbejder med,

vil det være oplagt, at børnebiblioteket kommer

på banen som det ”læringscenter, børneinstitutio-

nerne kan benytte, for at mere målrettet at udvikle

børnenes sociale og kulturelle kompetencer.

16 17

Kulturministeriets Læselyst-kampagne i 2003 gav

os inspiration og lyst til at prøve kræfter med

børnehavebiblioteker. Vores tilbud til dagplejere

og daginstitutioner var oprindeligt udbringning af

dagplejeposer med materialer 3 gange årligt. Dag-

institutionerne kunne på biblioteket låne depoter 2

måneder ad gangen uden udbringning.

Daginstitutionerne kommer – nogle af dem –

selv på biblioteket, men vi kunne mærke at antal-

let af besøg og antallet af udlånte bøger i gennem

flere år var dalende. Derfor måtte der gøres noget

for at øge interessen og for forståelsen af læsnin-

gens betydning, ikke mindst set i lyset af den store

fokus der er på børns læseindlæring i skolestarten.

Valg af model

Efter en model, som er afprøvet i en lang række

andre biblioteker, her i amtet bl.a. i Hillerød,

Espergærde og Hornbæk, forestillede vi os føl-

gende:

• Introduktion af institutionspersonale og ”book-

talks” for forældrene

• Børnebiblioteket sammensætter et bibliotek af

billedbøger og enkelte oplæsningsbøger for de 2-6

årige. Antallet skal svare til, at der er 2 bøger pr.

børn. Der kan også være et mindre antal pegebø-

ger for mindre søskende og oplæsningsbøger for

lidt større søskende.

• Bøgerne udlånes fra folkebiblioteket på et særligt

lånerkort f.eks. ”Børnehavebiblioteket Lystholm”

Bøgerne forsynes med en tydelig label ”Børneha-

vebog”, der er let at fjerne igen.

• Bøgerne stilles i en krybbe, der også kan nås af

børnene selv. Sammen med materialerne følger en

mappe med et ark papir pr. bog. På disse ark skri-

ves låners navn, udlånsdato og afleveringsdato.

Udlån og aflevering styres af en ansat på institu-

tionen.

• Materialerne udskiftes hvert ½ år.

Børnehavebiblioteker i Fredensborg-HumlebækAf bibliotekar Lisa Juhler, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, liju@fhkom.dk

Projektforløb

Det tog ca. 1 år fra idé til virkelighed. Efter en ori-

entering af daginstitutionslederne i efteråret 2003

udvalgtes 2 institutioner med børn i alderen 2-6 år.

Der blev fundet tovholdere og kontaktpersoner på

biblioteker og institutioner, som ved møder skulle

aftale de praktiske forhold omkring etableringen,

bl.a. placeringen i daginstitutionen og det fortsatte

forløb. Det blev aftalt at daginstitutionerne skulle

stille plads og inventar til rådighed f.eks. sofa,

højtlæsningsstol, krybber og reoler. Biblioteket

skulle sørge for ringmapper, barnets kort, mærka-

ter, forældrepjece, plakater, booktalks og pr – og

naturligvis bøger. De 4 deltagere i projektet deltog

i et kursus arrangeret af Kulturministeriet.

Vi besluttede at Børnehavebiblioteket skulle bestå

af bøger til børn i alderen 0-6 år. Pegebøger, billed-

bøger, fagbilledbøger – gerne fotografiske og med

dyr. Gå-på-opdagelse, hobby-bøger, forældreblade

og f.eks. Illustreret Videnskab. Senere blev det til,

at biblioteket tegnede abonnement på et forældre-

blad til de deltagende daginstitutioner. Der skulle

være 250-330 titler pr. institution og de skulle

udskiftes én gang om året – men 20-30 titler skulle

kunne udskiftes efter aftale og behov. Evaluerings-

møde blev afholdt efter et halvt år.

Hvordan anvendes det så?

Allerede på det første evalueringsmøde stod det

klart, at børnehavebiblioteker er en rigtig god idé.

Der er stor interesse og pænt udlån af bøger. Det

store titeludvalg har øget lysten og interessen for

at læse højt for børnene. Tit er det børnene, der

finder bøger, som de opfordrer forældrene til at

låne med hjem. I en af institutionerne havde nogle

børn svært ved at overtale deres forældre til at

låne bøger med hjem, men efter nogen tid er det i

stedet blevet til, at forældrene læser for børnene,

når de henter dem. Børnene er meget ivrige, men

nogle forældre kan muligvis ikke finde tid og ro

derhjemme. Så er det rart at se dem sidde med

barnet og bogen i en hyggestund på institutionen.

Forældrebladene bruges også flittigt.

Pædagogerne er også glade for at have et stort

udvalg til deres højtlæsning. Det giver også mere

læselyst.

Udvalget er efterfølgende suppleret med bøger

for tosprogede. Der har også vist sig behov for

kogebøger og der er stor efterspørgsel på Rasmus

Klump-tegneserier. Samstemmende udtrykte insti-

tutionerne stort behov for mange bøger for de 0-2

årige, lette billedbøger for tosprogede, rim, remser

og småbørnstegneserier.

Indretningen i institutionerne fungerer fint.

Der er sofaer, behagelige stole og hynder til børn

og voksne samt reoler og krybber til bøgerne.

Børnene sidder eller ligger ofte i børnehavebib-

liotekernes læsekroge, som ved hjælp af plakater,

inventar og bøger signalerer oplevelser og biblio-

tek. Nogle bøger er meget populære og læses af

børnene hver dag.

Børnene passer godt på bøgerne og pædago-

gerne taler jævnligt med dem om, hvordan man

behandler bøger.

En god idé!

Vi er meget tilfredse med ordningen, som fungerer

fint med en overskuelig arbejdsmængde både for

os og institutionspersonalet. Vi får meget positive

tilbagemeldinger fra pædagoger, børn og forældre.

Med børnehavebibliotekerne har vi opnået det vi

ville – at stimulere læselysten. Der er siden kom-

met flere institutioner med i ordningen, således at

vi nu har 5 børnehavebiblioteker i kommunen.

Vi ser den efterfølgende tilpasning af børneha-

vebibliotekernes sammensætning som et udtryk

for, at de lever ude i institutionerne. Børnene har

taget tilbuddet til sig, og de har naturligvis deres

egne ønsker og favoritter. Det var en god ide at

udskifte en mindre titelmængde efter behov. På

den måde bliver børnehavebiblioteket en mere

levende og attraktiv samling, og kan afspejle insti-

tutionens liv.

18 19

disse arrangementer i Teaterhuset, dog mødte 5

store piger/unge piger op med tørklæde og de var

meget engagerede og interesserede.

Et andet initiativ var et familiearrangement,

der blev afholdt i en beboerforenings sportshal.

I denne bebyggelse bor der rigtig mange familier

med anden etnisk baggrund end dansk og arran-

gementet blev til i et samarbejde med bokseklub-

ben, som havde øvelokale i hallen og i øvrigt

lånte bokseringen ud som scene til arrangementet.

Samarbejdspartnere var beboerforeninger, beboer-

rådgivere, Røde Kors, kommunens integrationspro-

jekt og stærke ressourcepersoner ansat i kommu-

nen. Sidstnævnte har et fantastisk netværk især til

børnene og de unge.

Denne gang valgte vi stand-up med Omar

Marzourk og så viste vi

forestillingen ”Mit

fædreland” igen.

Det var et arrangement der trak ca. 200 men-

nesker til, både børn, unge og voksne og det var

i høj grad de etniske børn og unge og en del af

vores store drenge som vi kendte i forvejen fra

biblioteket. Ikke overraskende kom en stor del af

de fremmødte fra den bebyggelse beboerforenin-

gen hører til.

I forbindelse med H.C. Andersen året ville vi

også gøre en særlig indsats.

Biblioteket arrangerede et breakdance-hip-

hop-event show med H.C. Andersen-temaet ”Den

grimme ælling”, også i tidligere omtalte beboer-

hus. Der blev råbt, der blev skreget, der blev hujet

og klappet. Det var i den grad et arrangement,

der appellerede til vores store drenge/unge. Men

også hele familier. Her mødte der ligeledes ca. 200

tilskuere frem.

I Karlebo Kommune bor der cirka 20.000 indbyg-

gere. Det er en kommune, der har rigtig mange

borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

En stor del af disse borgere bruger biblioteket

rigtig meget og låner især film, musik, cd’rom og

playstation spil eller læser aviser og tidsskrifter. En

stor del af børnene og de unge låner litteratur til

skoleopgaver på nøjagtig samme måde som andre

børn og unge. Mens andre primært blot kommer

for at spille computer, for at hygge sig og for at

hænge ud med kammeraterne.

Nivå Bibliotek er et biblioteksvæsen med

mange aktiviteter, blandt andet rigtig gode arran-

gementer for både børn og voksne. Men vores

borgerne med anden etnisk baggrund kommer

ikke til disse arrangementer, primært nok fordi

de i deres kultur ikke kender til et bibliotek, som

sørger for fælles oplevelser på denne måde, men

måske også fordi de ønsker en anden slags arran-

gementer. Men fællesskabet og familien dyrker

en stor del af disse borgere i udstrakt grad andre

steder, så derfor er det oplagt at gå derud, hvor de

allerede er.

Derfor er vores fokus i høj grad på disse med-

borgere, når vi går ”ud af huset”

Vi har flere formål med at gå ”udenfor

murene”:

1. At gøre børn, unge og deres forældre opmærk-

somme på bibliotekets eksistens og tydeliggøre

dets tilbud

2. At lave anderledes arrangementer for udvalgte

målgrupper i samarbejde med andre aktører/net-

værk

3. Arbejde med andre formidlingsstrategier end vi

plejer

4. At give oplevelser

5. At antallet af aktive brugere øges

Hvor går vi hen når vi går ud?Af ledende børnebibliotekar Hanne Ellingsen, Nivå Bibliotek, he@karlebo.dk

At være mere opsøgende end tidligere udspringer

af et ønske om at lave anderledes arrangementer

for udvalgte grupper af vores borgere primært med

anden etnisk baggrund, men også at lave nogle

fælles arrangementer, som alle uanset hårfarve,

oprindelsesland med mere har lyst til at deltage i.

Desuden vil vi gerne prøve at arbejde med en lidt

anden formidlingsstrategi end vi plejer. Vi er godt

klar over at de sædvanlige pressemeddelelser i

presse, plakater og på hjemmeside højst sandsyn-

lig vis ikke bliver læst.

Disse arrangementer laver vi i et tæt samarbejde

med andre aktører og ressourcepersoner i kom-

munen for at få det samlede netværk til at arbejde

for os, så arrangementerne bliver kendte i størst

muligt omfang.

Vi har blandt andet deltaget i et kommunalt

integrationsprojekt og har sammen med den kom-

munale projektleder arrangeret debatteater med

diskussion og debat skuespillerne og tilskuerne

imellem. Der blev afholdt 2 teaterstykker i byens

teaterhus, og de 2 hovedmålgrupper var borgere

med arabisk og tyrkisk baggrund. Der var tale om

”Godnat Gellerup” (tyrkisk-dansk) og ”Mit fædre-

land” (arabisk/dansk).

Formålene med dette projekt var dels at skabe

opmærksomhed og debat omkring integrationsind-

satsen i Karlebo Kommune, dels at gøre de forskel-

lige kulturer mere synlig og vedkommende for

alle, dels at få positive fælles oplevelser og ikke

mindst at skabe opmærksomhed på teaterformen

som et aktivt redskab til at fremme forståelse og

kommunikation mennesker imellem.

Vores samarbejdspartnere i dette projekt var

beboerrådgiver, foreningerne ”Forældre Forum” og

”Forældre på banen”, Røde Kors Karlebo Afdeling

og Konsulenten for Biblioteksbetjening af Etniske

minoriteter, netværk 1. Desværre kom der ikke

mange borgere med anden etnisk baggrund til

En anden aktivitet omkring H.C. Andersen var

hans eventyr oversat til andre sprog. Vi valgte at

bruge bøgerne aktivt og give dem til den enkelte

familie. I stedet for at udlevere dem i stor stil på

biblioteket valgte vi at dele ud til de borgere, der

ikke i forvejen kom på biblioteket

I Kokkedal området, som er et boligområde på

godt 10.000 indbyggere, er der ikke noget folkebib-

liotek. Borgerne henvises enten til at benytte bib-

lioteket i Nivå området eller tage til Hørsholm Bib-

liotek. Dette er medvirkende til at der er mange

ikke så biblioteksvante borgere i dette område. I

Kokkedal har kommunen oprettet ”Kvarterhuset”,

hvor alle forskellige nationaliteter kan mødes,

holdes arrangementer, fester, foredrag med mere.

Vi vidste, at her kom rigtig mange borgere, så

derfor valgte vi at deltage i en arabisk aften, hvor

vi læste H. C Andersen eventyr højt for børnene,

og alle 75 fremmødte familier fik udleveret en bog.

I Nivå området greb vi det lidt anderledes an.

Vi tog igen udgangspunkt i den beboerforening,

hvor vi tidligere havde vist teater med mere. Vi

vidste at der var cafeaftener for kvinder og deres

børn hver 14. dag. Så vi tog en del pegebøger, ord-

bøger, billedbøger, børnebøger på arabisk/tyrkisk

musik cd’er, Sprog & leg materialer med. Desuden

havde vi igen H.C. Andersen bogen med. Der

mødte 11 tyrkiske og 3 arabiske kvinder op, og

de blev meget glade for bøgerne, og flere af dem

havde spørgsmål omkring biblioteket.

20 2120202O

Det allervigtigste ved dette besøg var måske at

de fi k hoved og navn på os, og at vi fi k placeret

børn/unge i en familiemæssig sammenhæng, der

var nemlig masser af børn tilstede i alle aldre, og

mange af dem kendte vi. At vi mødte op og var

med til at sælge sodavand, is og slik kan virke

ganske banalt, men det sender nogle gode sig-

naler. Vi har planer om med jævne mellemrum

at vende tilbage til denne gruppe, evt. når vores

næste arrangementsfolder kommer eller når vi i

øvrigt synes, at vi har noget vi gerne vil fortælle

dem. Efterfølgende kan vi se, at nogle af kvin-

derne kommer på biblioteket, de hilser på os, og

vi får af og til en lille snak.

En af de mere traditionelle aktiviteter ude af

huset har været vores besøg hos vores mødregrup-

per, hvor vi via sundhedsplejerskerne har været

ude og præsentere bibliotekets tilbud og materia-

ler.

En anden oplagt samarbejdspartner omkring

aktiviteter ude af huset, er kommunens ungdoms-

skole. I Karlebo Kommune har vi nu fået et Unge-

center med nyansat leder. Biblioteket er netop

indgået i et netværkssamarbejde mellem Ung-

domsklub, Ungdomsskole, fritidsinstitutioner, Den

Matrikelløse Klub, Sportscenteret Karsemosegård,

SSP og Fritidsbutikken. Dette netværk vil være

oplagt at bruge i forbindelse med styrkelse af den

opsøgende ”virksomhed”

Vi har lært rigtig meget omkring PR-strategier

i forbindelse med det opsøgende arbejde. Det er

vigtigt at arbejde sig ind på om den ide, man har,

holder. En god ide er at prøve det af på nogle

af vores brugere i udlånet. Det er også en rigtig

god ide allerede fra den indledende fase, at have

kontakt med nøglepersoner/netværk, som kan

fortælle lidt om ”vindens retning” og være med til

at gøre ideen bæredygtig.

Ikke overraskende er det ikke den traditionelle

presseomtale, der får borgerne til at komme til

disse arrangementer. Plakater og arrangements-

foldere vil heller ikke have den store effekt, men

det centrale og det, der får disse arrangementer til

at blive et tilløbsstykke er: Mobil, SMS, ”Mund til

mund metoden” og nøglepersoner/netværk.

Vi har haft fantastisk stor glæde af en nøgle-

person her i kommunen. Han har været ansat som

elev på Rådhuset i afdelingen for integration, han

bor i Kokkedal og har et fantastisk stort netværk.

Han er meget aktiv på alle måder, og en rigtig god

rollemodel. Til et af vores arrangementer, hvor vi

synes det gik lige lovligt langsomt med udleve-

ring af billetter, sagde Ibrahim: ”Hvis vi skal have

beboerne i Kokkedal til at komme, så lad os hente

dem og fylde en bus”! - og det gjorde han så.

I vores verden ser vi jo helst, at der udleveres

billetter på forhånd, så vi ret præcis kan se hvor

mange der forventes til et arrangement. Den tan-

kegang holder heller ikke her. Vi havde lavet fl otte

billetter, men der var godt nok mange tilbage da vi

nåede dagen ”før”. At deltage i disse arrangemen-

ter er ofte et spontant valg, et valg man tager fordi

der bliver ringet fra en af vennerne,

en fra familien eller man lige har talt med

nogen, der kender dem der skal optræde osv.

Det har også vist sig at valg af stedet for hvor

man afholder aktiviteterne er vigtigt. Det er

bestemt ikke tilfældigt, at der kom mange fl ere

tilskuere i beboerhuset end i Teaterhuset.

Der er ingen tvivl om, at vi fremover skal være

langt mere opsøgende og meget mere systematiske

og kontinuerlige i mødet med borgerne på deres

banehalvdel, selvom det er en meget tidskrævende

måde at arbejde på og lave arrangementer på. Vi

kan heller ikke lave disse aktiviteter alene, men

skal bruge de samarbejdspartnere, netværk og

andre vi har/vi kan fi nde.

Desværre har disse aktiviteter kørt på lavt blus

et godt stykke tid, energien og kræfterne går i

høj grad til sammenlægningsprocessen og alle de

opgaver der ligger heri. Men det er helt sikkert

at vi skal ud af biblioteket og lukke døren udefra

IGEN!

Husk centralbibliotekets Hotline!Af bibliotekar Gitte Rosenø, Gentofte Bibliotekerne,

gfr@gentofte.bibnet.dk

Som det forhåbentlig er alle bekendt etablerede

Gentofte Bibliotekerne pr. 2. januar 2004 en

Hotline, således at regionens biblioteker kan få

direkte kontakt til en bibliotekar. Rent praktisk har

vi grebet sagen sådan an, at den trådløse telefon

indtil kl. 16 passes skemalagt af Voksenafdelin-

gens bibliotekarer i ”baglandet” og følger dem,

hvor de går og står. Af ressourcemæssige grunde

må vi fra kl. 16 bemande Hotlinen fra vagtbordet,

men også der har den høj prioritet. Ultimo 2005

fi k vi ny trådløs telefon med mulighed for at lægge

en telefonbesked, hvis linien er optaget.

Hvad bruges Hotlinen så til? Vi besluttede fra

første færd at føre logbog over henvendelserne.

Dels for at kunne udarbejde statistik, men nok så

meget for at kunne danne os et indtryk af henven-

delsernes karakter, om de evt. afdækkede behov

for regionale kurser og om vores hjemmeside

fungerede tilfredsstillende i forhold til regionens

behov. Det sidste fandt vi hurtigt ud af ikke var

tilfældet og der blev sat kræfter ind på at forbedre

CB-hjemmesiden, så det nu er væsentlig lettere

at fi nde den rette medarbejder på CB og kontakte

vedkommende direkte, at fi nde fortegnelsen over

titler købt i sæt til læsekredse m.v.

I 2004 og 2005 modtog vi henholdsvis 539 og

371 henvendelser; faldet forbinder vi med det

faktum, at fl ere og fl ere tager direkte kontakt til

den relevante person på CB (underbygget af en

tælling af direkte opkald, vi foretog i februar d.å.).

Ca. 1/3 af alle opkald vedrører materialer, der

haster. Disse fremfi ndes, udlånsnoteres og lægges

i de respektive kasser af den vagthavende bib-

liotekar. En procedure, der sikrer, at materialet

kommer ud med næste kørsel.

Resten af henvendelserne kan i grove træk

rubriceres i følgende kategorier: Lovspørgsmål,

incl. domme og lovforberedende arbejder (både

aktuelt og historisk). Traditionelle reference-

spørgsmål og emnebestillinger, der løses via trykte

håndbøger og bibliografi er samt div. netprodukter.

Opslag i konkrete databaser eller licensprodukter,

som det pågældende bibliotek ikke har adgang til.

Vejledning omkring fjernlån.

En håndfuld eksempler på, hvad der også

bliver spurgt om på Hotlinen:

Hvad betyder ”æ hav”?

Hvor fi nder man den polske nationalhymne på

CD?

Kan I fi nde et billede af et Cranach-hovedtøj

(hovedbeklædning fra renæssancen)?

Hvordan staves Zididada?

Hvordan binder man en sari?

Har I nogle opskrifter på hjemmelavet sennep?

Hvad hed den danske præst i Hamilton, Canada i

1965?

Hotlinen er åben fra 09.00–19.00 mandag til

fredag og 10.00–14.00 på lørdage. Uden for den

bemandede åbningstid (f.eks. på søndage) er I

selvfølgelig også velkomne til at ringe.

Vi vil godt opfordre jer til at huske at bruge Hotlinen – den er til for jer!

Nummeret er: 39 48 75 90.

22 232222 2323

Kurser, temadage og Det faglige Netværk

Centralbiblioteket havde i 2005 godt 1000 ledere

og medarbejdere som deltagere på kurser eller

temadage.

Kursus og temadagsaktiviteterne er meget

efterspurgte. I Tilfredshedsundersøgelsen gives

der udtryk for stor tilfredshed med såvel omfanget

(4,6) som kvaliteten (4,6) af de biblioteksfaglige

undervisnings- og kursussessioner. Det fremgår

endvidere af Tilfredshedsundersøgelsen at alle

områdets biblioteker benytter sig af Centralbiblio-

tekets kurser og temadage.

Centralbiblioteket gennemfører endvidere kom-

petenceudvikling i samarbejde med landets tre

øvrige netværk. I 2005 under overskifterne Infor-

mationskompetence og Projektledelse. Her var

tilfredsheden 4,0 med valget af indsatsområderne.

4,4 med omfanget af aktiviteterne og endelig 4,3

med kvaliteten af indsatsområderne.

Der gives udtryk for stor tilfredshed med Det

faglige Netværk, herunder Biblioteksledermø-

derne. Omfanget (4,3) og kvaliteten (4,2) af Det

faglige Netværk tyder på tilfredshed med ydelsen.

Centralbiblioteket har i samarbejde med Biblio-

teksledermødet evalueret Det faglige Netværk. I

den forbindelse er der bl.a. sat fokus på arbejdet

med indholdet på de enkelte møder.

• Biblioteksledermødet – 4,6

Rådgivning, projekter og konsulentydelser

Centralbiblioteket har taget fl ere forskellige initia-

tiver for samarbejdet folkebibliotekerne imellem

i centralbiblioteksområdet, bl.a. kan nævnes Det

faglige Netværk og som afkast af dette, betjenin-

gen af læsehandicappede. Af Tilfredshedsunder-

søgelsen fremgår det, at tilfredsheden med Cen-

tralbibliotekets initiativer til folkebibliotekssamar-

bejde i centralbiblioteksområdet er 4,5 i 2005 – en

stigning på 0,3 i forhold til 2004.

Centralbibliotekets rådgivningsaktiviteter vedr.

biblioteksfaglige spørgsmål (4,3), rådgivning og

vejledning i IT-spørgsmål (4,2) samt rådgivning og

vejledning i forsøgs- og udviklingsprojekter (4,5)

er endvidere steget i forhold til 2004.

Omfanget og kvaliteten af Centralbibliotekets

konsulentydelser har i 2005 bl.a. omfattet pro-

jekter vedr. kommunesammenlægning, arbejds-

gangsanalyser og projektet Den gode formidler. I

alt har 30 af de 33 biblioteker, som har svaret på

Tilfredshedsundersøgelsen, angivet, at de anven-

der disse ydelser, hvilket tyder på stor interesse for

området.

I 2005 blev der endvidere af Biblioteksledermø-

det nedsat projektet: Fremtidens Børnebibliotek.

Et projekt som forløb i hele 2005. Bibliotekerne

angiver stor tilfredshed med projektet (4,4). Pro-

jektet har medført et nyt udviklingsprojekt i 2006

under titlen: ” Barndommen er ikke hvad den har

været – hvad er bibliotekerne?”.

Særlige opmærksomhedspunkter

Centralbiblioteket har på den samlede tilfredshed

med titelspredningen oplevet en svag nedgang for

alle materialetyper.

Centralbiblioteket vil fortsat reagere hurtigt

med supplerende indkøb på materialer med

mange reserveringer. Derudover vil Centralbiblio-

teket opfordre bibliotekerne til at kontakte Cen-

tralbiblioteket, hvis der ønskes foretaget yderligere

handling på titelspredningen.

• Tilfredshed med frekvensen af kørselsord-

ningen – 4,5

• Tilfredshed med prisen på kørselsordnin-

gen – 3,9

Dette er nu anden gang, at bibliotekerne i Køben-

havns- og Frederiksborg Amt har besvaret et

samlet spørgeskema vedr. tilfredsheden med

Centralbibliotekets ydelser samt tilfredsheden med

ydelserne i den samlede overbygningsstruktur

(Tilfredshedsundersøgelsen).

Tilfredshedsundersøgelsen er som traditionen

byder en del af virksomhedsregnskabet, som

Centralbiblioteket afl everer til Biblioteksstyrelsen

senest den 1. juni 2006.

Sidste års ”øvelse” med at gennemføre tilfreds-

hedsundersøgelsen online er i år blevet afl øst af

spørgeskemaer tilsendt Centralbiblioteket.

Først og fremmest vil Centralbiblioteket gerne

takke bibliotekerne for tilbagemeldingerne. Vi har

igen i år næsten fuldt hus, når det drejer sig om

tilbagemeldingerne, til trods for at der i år er såvel

kommunesammenlægninger og mange andre akti-

viteter, som optager jeres tid.

Centralbiblioteket er glad for de besvarelser,

hvor vi får gode tilbagemeldinger, men vi er også

glade for at blive gjort opmærksom på forhold,

som giver anledning til, at vi skal ændre kurs og

styrke indsatsen på nogle områder.

Artiklen sætter fokus på, på hvilke områder

Centralbiblioteket markerer sig, udviklingen for

tilfredsheden med Centralbiblioteket i perioden

2004 til 2005 samt indsatsområder for 2006.

Hovedtallene fra Tilfredshedsundersøgelsen

i relation til Centralbibliotekskontrakten

• Materialeoverbygning - 4,0

• Informationstjeneste - 4,2

• Råd og vejledning - 4,5

• Samordning af folkebiblioteksopgaver - 4,3

• Kørselsordningen – 4,2

Tilfredshedsundersøgelsen 2OO5Af bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, pha@gentofte.bibnet.dk

Tilfredshed med leveringstiden af materia-ler samt betjening

Centralbiblioteket noterer med tilfredshed, at sva-

rerne for 2004 til 2005 for leveringstiden samt for

Centralbibliotekets ydelser generelt er steget.

Centralbiblioteket satte efter tilfredshedsunder-

søgelsen i 2004 særlig fokus på leveringstiden af

materialerne – og vi ser med glæde at dette har

afspejlet sig i tilfredsheden fra områdets bibliote-

ker. Således er tilfredsheden med leveringen af de

fysiske materialer steget med 0,6 point i forhold til

2004. Centralbiblioteket arbejder stadigvæk med

at optimere arbejdet med såvel leveringstiden som

svartiden til områdets biblioteker. Den seneste

opgørelse over leveringstiden, foretaget d. 8. og 9.

maj 2006, viser, at 86,5 % af de hjemmeværende

materialer blev udlånt fra Centralbiblioteket inden

for 48 timer. Et tal som over det seneste ¾ års

målinger har været rimelig konstant.

Centralbiblioteket har i 2005 sat særlig fokus

på betjeningen af områdets biblioteker. Der blev

i 2005 arbejdet for at synliggøre CB-fonen overfor

områdets biblioteker, så personalet kunne kon-

taktes direkte – uden om omstillingen. Således er

tilfredsheden med muligheden for at blive betjent

af personalet på Centralbiblioteket steget fra 3,8

til 4,0 og samme udvikling ses for oplevelsen af

betjeningens kvalitet som er steget fra 4,0 til 4,3.

Denne udvikling skal ses i relation til kvaliteten

og svartiden af Centralbibliotekets informations-

tjeneste. Her ser vi endvidere, at såvel kvaliteten

(4,3) som svartiden (4,4) er steget siden 2004 med

henholdsvis 0,3 og 0,4 point.

• Tilfredsheden med titelspredningen – 4,2

• Tilfredshed med leveringstiden af reser-

veret/bestilt materiale fra Centralbiblioteket

– 3,8

22 23

BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk

Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk

Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk

Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk

Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, suf@gentofte.bibnet.dk

Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk

Næste nummer udkommer september 2006.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7219