Leder: Digitale tendenser og fysiske rum

De nationale licenser

Licenser til masserne

Hva’ dæwlen?!! Velkommen til Palles Gavebod punktum dk

Ramasjang på biblioteket

Mandehørm på Frederiksberg

Yammer i hele regionen

Minimer antallet af løft – og få bøgerne hurtigere tilbage på hylderne!

Naudé Fernis – Berlinerundergrund i Hellerup

”Her er så dejligt højt til loftet!” Juni 2011

Bib forum FOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN

Forsidefoto: Leif Bolding

Leder: Digitale tendenser og fysiske rum ................................................................. 4

De nationale licenser ................................................................................................. 5

Licenser til masserne ................................................................................................. 9

Hva’ dæwlen?!! Velkommen til Palles Gavebod punktum dk ................................. 12

Ramasjang på biblioteket .......................................................................................... 14

Mandehørm på Frederiksberg ................................................................................... 17

Yammer i hele regionen ............................................................................................. 20

Minimer antallet af løft – og få bøgerne hurtigere tilbage på hylderne! ................ 22

Naudé Fernis – Berlinerundergrund i Hellerup ...................................................... 24

”Her er så dejligt højt til loftet!” ................................................................................ 26

Indhold

4

Kontrakter, selektion og statistik kommer der dog også en forklaring på, når I læser artiklen fra Bibliotekernes LicensGruppe. Der har i den seneste tid på forskellige online fora været nogle diskus-sioner om licenser og priser, og her får I de faktiske linjer trukket op og klarlagt.

Og så er vi tilmed begyndt at yamme sammen. I artiklen om Yammer kan I læse om det sociale værktøj, der med lidt god vilje kan kaldes for et professionelt Messenger. Ideen stammer fra et bib-lioteksledermøde i april måned, hvor Jacob Bøtter, medstifter og partner i firmaet Wemind, gav bibliotekslederne et billede af, hvordan man også kan være leder i 2011. I hans firma er de eksperter i sociale teknologier og bruger dem som et redskab til at skabe relationer og processer, hos os starter vi en anelse mere forsigtigt – men med Yammers Region Hovedstaden-netværk håber vi stadig at kunne skabe noget nyt, i hvert fald i biblioteksregi.

De resterende artikler er rettet mod det fysiske bibliotek – alt lige fra en afsked med en afholdt biblioteksleder, til en omlægning af arbejdsgange i sorteringsrummet. I redaktionsgruppen har vi et ønske om at nå ud til så mange som muligt i vores region, så brug endelig kontaktmuligheden på centralbibliotek.dk til at nå os med artikelforslag, temaer og generel ris & ros.

Mens vi går og venter på Danskernes Digitale Bibliotek, ser vi tendenserne til at samle trådene overalt i væsenet. Som I kan læse i dette nummer af Bib·forum har vi her samlet artikler, der viser hvor meget vi allerede nu stiller til rådighed på de digi-tale og virtuelle hylder, og hvor meget vi allerede nu arbejder på tværs af regionen ved hjælp af og på grund af digitale platforme.

Målrettet vores yngste brugere finder vi Palles Gavebod, og på baggrund af dette store formidlings-site har Centralbiblioteket udbudt et nyt udvik-lingsforløb. Forløbet er netop startet op her i for-året, men allerede nu kan I læse om tankerne bag og måske mere vigtigt, hvilken vej vi går i fællesskab når det gælder online formidling til børn.

Derudover griber vi fat om licenserne i dette nummer. Licenser er jo den noget mere mundrette term for det hedengangne begreb e-resurser. Det ord er vist endeligt blevet begravet – før det nogen-sinde nåede ordentligt ud til brugerne. Alt går nu under navnet licenser, og selvom nogle måske tænker på girokort fra Danmarks Radio, så er der vist ingen tvivl om at Licenser til masserne-kam-pagnen nok skal lokke nye brugere til. Netop denne kampagne har vi en artikel om i dette nummer.

Leder: Digitale tendenser og fysiske rum Af Marie Ulletved Holmgaard, udviklingskonsulent og redaktør på BibForum, Gentofte Centralbibliotek

5

Bibliotekernes LicensGruppe forhandler i dag størstedelen af tekstlicenser til danske folkebib-lioteker. LicensGruppen er finansieret af Styrelsen for Bibliotek & Medier og er organiseret med rod i centralbibliotekerne. Hvert centralbibliotek har en kontaktperson i regionerne og hér i Gentofte regio-nen er kontaktpersonen Rosa Andersen.

Her følger lidt faktuel information om Licens-Gruppens arbejde med at forhandle tekstlicenser.

LicensGruppens arbejdsområde LicensGruppen administrerer lidt over 1500 enkel-tabonnementer fordelt på 55 forskellige licenser. Omsætningen er på godt 10,2 mio. og i gennemsnit køber bibliotekerne 15 licenser pr. bibliotek.

Som udgangspunkt vil LicensGruppen gerne forhandle og administrere samtlige tekstlicenser til landets biblioteker, men på grund af områdets kompleksitet, har det endnu ikke været muligt. Fx. sælger DBC direkte til bibliotekerne, og desuden har der været flere projekter støttet af Styrelsen for Bibliotek & Medier, som gjorde, at vi ikke bevægede os ind på disse områder og i stedet overlod det til projektejerne, som eksempelvis Downlaan.dk.

Populære licenser Det enkelte biblioteks indkøb af licenser afspej-ler kommunernes forskellighed mht. både behov, efterspørgsel og økonomi. Med en ”Top 5-liste” over de mest udbredte licenser når LicensGruppen med sine forhandlede licenser ud til 80 % af bibliote-kerne. Med en ”Top 10-liste” er tallet 65 %. Det er dermed meget forskelligt, hvordan de enkelte kom-muner investerer i og bruger tekstlicenser og man kan derfor heller ikke skære alle over en kam, som det på det seneste er foreslået.

De mest udbredte licenser er:

1. Infomedia (100%) 2. Library Press Display (80 %) 3. MasterFile (78 %) 4. Europa World Plus (72 %) 5. Danske-dyr/Verdens-dyr (69 %) 6. Literature Resource Center (66 %) 7. Gyldendals Onlineordbøger (60 %) 8. Science in Context (51 %) 9. Danskhistorie (44 %) 10. Kompass (40 %)

Licensernes målgrupper og fagområder Målgruppen er både voksne og børn, og der er et varieret udbud af typer og emner fx: avis-og nyhedsdatabaser, historie, slægtsforskning, lande-information, naturvidenskab, ordbøger og uden-landske e-bøger.

Der er stort set fjernadgang til alle udenlandske licenser og gennem de sidste år er der opnået fjern-adgang til endnu flere danske produkter som fx Gyldendals Onlineordbøger og Greens Online.

Valg af licenser til forhandling De licenser som LicensGruppen forhandler bliver udvalgt i et tæt samarbejde med repræsentanter fra de seks centralbiblioteker. Igennem dette netværk kommer der også forslag til nye produkter fra bib-liotekerne, som bliver afprøvet og diskuteret i CB-gruppen inden der indledes en egentlig forhand-ling. Det er med til at sikre et udbud, der matcher bibliotekernes behov.

LicensGruppens arbejde baner vejen for, at bib-liotekerne kan få så fordelagtige tilbud på licenser, som muligt gennem konsortieaftaler. Det er imid-lertid det enkelte biblioteks egen beslutning om køb og valg af licenser, og ligesom med den øvrige materialeforsyning er det det enkelte bibliotek, der finansierer licensen.

De nationale licenserAf Benedicte Kierkegaard, Susanne Brinch og Thomas Angermann, Bibliotekernes licensgruppe, Gentofte Centralbibliotek

6

Antallet af download var i 2008 ifølge Styrelsens opgørelse 1.431.761 og i 2009 1.544.489, hvilket er en stigning på 7,8 %. Tallene for 2010 er endnu ikke tilgængelige, men fortsætter samme tendens i stigningen vil antallet af download i 2010 være 1.664.959 og i 2011 1.794.825. Styrelsens opgø-relse er inkl. DBC-produkter og danske e-bøger.

Priser Den forventede stigning i forbruget vil reducere stykprisen pr. download eftersom de fleste aftaler er abonnementsbaserede.

Gennemsnitspriserne pr. download varierer afhængigt af forbrug og produkttype – generelt betaler man mere for større artikler. Sammenligner man med ovennævnte Top 10 er gennemsnitspri-serne for download: Infomedia 16,70 kr., Library Press Display 9,50 kr., MasterFile 21,30 kr., Europa World Plus 6,07 kr., Danske-dyr/Verdens-dyr 4,30

kr., Gale/Cengage produkterne (Literature Resource Center, Science in Context etc.) 15,50 kr., Gylden-dals Onlineordbøger 1,50 kr., Danskhistorie 4,06 kr. og Kompass 3,30 kr.

Ser man på priserne for download på de uden-landske e-bøger er de 3,30 kr. for Ebrary og for Safari 6,00 kr.

Digital overbygningFolkebibliotekernes LicensGruppe har netop mod-taget støtte af Styrelsen for Bibliotek og Medier til at lave en udredning om opgaver og problemstillin-ger ifm. en eventuel fremtidig digital overbygning. Projektet er relevant for en større kreds af folkebib-lioteker, da det har karakter af en overbygningsop-gave, og da det er relevant i forhold til udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek.

Det sammenhængende biblioteksvæsen samt fri og lige adgang til information for borgere i Dan-

6

7

14 %

A

5 %

B

9 %C

11 %

D

11 %

E

7 %

F

7 %

G

13 %H

9 %

I

7 %

J

7 %

K

A Avis-, tidsskrift- og nyhedsdatabaserB Udenlandske e-bøgerC Historie og religionD Biografi og slægtsforskningE Litteratur og sprogF Kunst og musikG LandeinformationH NaturvidenskabI FirmainformationJ Hobby og fritidK Almen

7

8

mark, bliver i stigende grad udfordret af de digitale materialer. Materialeoverbygning, Overcentral-funktion og kørselsordning sikrer det fysiske mate-riales tilgængelighed for enhver i Danmark, men anderledes ser det ud på det digitale område hvor det er biblioteket og ikke brugeren med informati-onsbehovet der vurderer om materialet skal stilles til rådighed.

Fremtidige arbejdsområder Fremadrettet mener LicensGruppen, at det vil være spændende at afprøve om der er basis for at tilbyde licenspakker målrettet forskellige biblioteksstør-relser eller forskellige målgrupper. Fordelene kunne være et mere ensartet niveau på landsplan, forenk-let og bedre overblik i beslutningsprocessen for det enkelte bibliotek, mulighed for bedre central markedsføring og undervisning. Udfordringerne for bibliotekerne vil være, at de skal ”afgive suve-rænitet”, dvs. at der ikke længere er mulighed for i samme grad at tilgodese individuelle og lokale behov. En pakkeløsning er samlet set ikke nødven-digvis en billigere løsning, da der er flere leverandø-rer involveret, men selvfølgelig vil en større tilslut-ning give basis for bedre priser.

Det optimale setup ved pakkeløsninger vil være eksklusivaftaler, forenklet administration samt solid opbakning til køb af pakker. Her vil det være logisk at have DBC-produkterne med.

Med hensyn til perspektiver for fremtiden er det store spørgsmål i forhold til licenser – om de skal ud til hver eneste danskers hjemme-pc, til det nær-meste bibliotek eller til biblioteket i den nærmeste større by, hvor uddannelsesinstitutionerne, kultu-ren og handlen også er. Det er primært et spørgsmål det enkelte bibliotek skal svare på.

Yderligere spørgsmål kan rettes til Thomas Anger-mann på telefon 24241658 eller than@gentofte.dk. Mere information om licenserne kan fås på licens-guide.dk.

9

Projekt ‘Licenser til masserne’ satte i gang i starten af 2010 med deltagelse af bibliotekerne i Her-ning, Århus og Gentofte. Styrelsen for Bibliotek og Medier støtter projektet økonomisk, da det ses som et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan vi formidler bibliotekernes licenser, og dermed øger brugen af dem.

Den overordnede erkendelse var, at vi ikke når nogen, hvis vi forsøger at nå alle.

Derudover ville projektet også undersøge, om der er fordele ved at gå ud over bibliotekets rammer og finde nye samarbejdsrelationer og partnerska-ber. Ved at sætte fokus på nogle få udvalgte licenser og brugergrupper ville vi undersøge, hvordan bib-lioteket kan optræde i nye sammenhænge og være en kilde til inspiration og viden på steder, hvor brugeren ikke vidste, at biblioteket kunne bidrage. Undersøgelsen af de enkelte brugergrupper skulle ligeledes bruges til at fokusere formidlingsindsat-sen internt i biblioteket, for i højere grad at rekla-mere for bibliotekets indgang til viden og inspira-tion på nettet.

Licenser, målgrupper og PREfter at have vurderet forskellige licensers anven-delsesmuligheder og forekomst i de danske biblio-teker, havnede vi på 5 målgrupper med tilhørende licenser. Vi arbejdede dernæst videre med at ind-kredse undersøgelsesfeltet:

Hvad ved vi om målgruppen? Hvem er de? Hvordan når vi dem – i hvilke oplagte sammen-hænge kan vi vise dem bibliotekets muligheder? Hvilke eksterne samarbejdspartnere kan vi i den forbindelse kontakte? Hvilke medier skal vi anvende? Hvordan skal vi formidle til dem i det fysiske rum på biblioteket?

Licenser til masserne Af Dina Lemming Pedersen og Daniel Ackey, bibliotekarer på Gentofte Hovedbibliotek

I kort form kom PR-materialet til at se således ud:Børn og deres forældredanske-dyr.dkDanske-dyr.dk rummer en stor mængde viden, er nem at bruge og har et lækkert layout. Kan vi blot få lokket børn, pædagoger og forældre derind, sælger den nærmest sig selv.

Vi udarbejdede orienteringsløb med spørgs-mål, konkurrence og inspirationsfolder – både til institution, bibliotek og til at tage med hjem til forældrene. Præmierne blev sponsoreret af samar-bejdspartnere.

Eksterne samarbejdsrelationer: fx skolefritids-ordninger, spejdere, folke- og naturskoler.

KunstinteresseredeGrove ArtGrove Art er til den mere erfarne internetbruger, som behersker engelsk. Vi havnede på et kvadratisk postkort til gruppen 50+, som holder sig ajour med aktuelle kunstudstillinger, og som tager på kultur-rejser.

Eksterne samarbejdsrelationer: fx rejsebureauer, kunstmuseer, gallerier, aften- og højskoler.

Newcomers Library Press DisplayMuligheden for at læse hjemlandets aviser online kender de færreste til, og det er synd, fordi Library Press Display rummer et hav af udgivelser. Det er oplagt at reklamere for basen blandt udenlandsk arbejdskraft og deres ægtefæller.

Materialet blev et engelsksproget postkort, der forklarer om tilgangen til bibliotekets udenlandske elektroniske aviser.

Eksterne samarbejdsrelationer: fx internationale skoler, foreningen ’International Community’ og sprogskoler.

10

LitteraturinteresseredeForfatterweb, Literature Resource Center og littera-tursiden.dkInteressen for at fordybe sig i et værk er eksploderet og i den forbindelse har biblioteket masser af lettil-gængelig viden, som kan sætte bogen ind i en større sammenhæng.

Resultatet blev en pixiebog, der gennemgår, hvordan man bruger baserne, og hvad man kan finde.

Eksterne samarbejdsrelationer: fx læseklubber, boghandlere og aftenskoler.

Gymnasieelever og –lærereFaktalink, Student Resources in Context og Global Issues in ContextGymnasieelever efterspørger ofte materiale, der er udlånt, og de skal helst bruge det i går... De skal derfor kende til de oplagte licenser, som er tilgæn-gelige på alle tider af døgnet. Gymnasielærerne kender som oftest ikke til disse licenser og kan derfor ikke anbefale dem. I mange tilfælde tvivler de oven i købet på deres lødighed.

Vi udformede en tudekiks med kort information + notefelt til eleverne, som er nemt at udlevere i en udlånssituation. Desuden blev der trykt plakater,

der henviser til kiksen. Endelig sendte vi en pixie-bog til underviserne med beskrivelse af indhold og brug af baserne.

Eksterne samarbejdsrelationer: fx gymnasier og folkeskoler.

Et fælles element for alle kampagnerne var 5 tryk-følsomme skærme, strategisk placeret i biblioteks-rummet, med 5 forskellige slideshows, som skulle gøre lånerne nysgerrige på rette tid og sted. Et tryk på skærmen var indgangen til den relevante licens.

Resultater/erfaringerPartnerskaberArbejdet med de eksterne kontakter er et nyt felt for os – og også for nogle af de institutioner/firmaer vi har talt med. Et element vi skal lære er at pitche (kort og præcist sælge vores budskab) både via tele-fon og mail. Derudover er det tidskrævende at finde frem til de relevante kontaktpersoner og adresser, at pakke materiale samt at tjekke op på forsendel-serne.

Erfaringen efter dette forløb er, at det giver rigtig gode kontakter selv at køre rundt med PR-materia-let. Vi har på den konto fået talt med mange inte-resserede mennesker rundt omkring i Gentofte –

11

aftenskoler, boghandlere, internationale skoler mm. Der er bestemt basis for mere samarbejde fremover.Fordelene ved at udbygge disse samarbejdsrelatio-ner – trods det indledende besvær – er lette at få øje på. For det første får vi skabt opmærksomhed omkring biblioteket og dets muligheder hos bru-gere, som ellers ikke tænker over vores eksistens – eller hos biblioteksbrugere som blot ikke kender til alle mulighederne. For det andet udbygger vi samarbejdsrelationernes kendskab til bibliotekets tilbud, og de kan derfor henvise til os i mange flere sammenhænge.

PR-materialeVi har været meget glade for det professionelle PR-materiale, som blev trykt i Århus. Særligt tude-kiksen er blevet flittigt brugt af alle kolleger til de opgaveskrivende gymnasie-elever.

De trykfølsomme skærme har desuden været et godt blikfang ude i biblioteket, hvor også de rele-vante postkort og foldere er blevet placeret.

Licenser til masserne 2.0Efter et endt projekt er det evindelige spørgsmål: hvordan videndeler vi? I dette tilfælde: Kan andre få glæde af det gode PR-materiale, vi har fået udarbej-det?

I skrivende stund arbejdes der på at mangfoldiggøre materialet fra Licenser til masserne i form af filer, der kan downloades fra licensguide.dk. (Licens-guide.dk holder flyttedag i den nærmeste fremtid, og indholdet vil være at finde i en ny form på cen-tralbibliotek.dk.) Det eksisterende PR-materiale – og på længere sigt også nye materialer – lægges op i forskellige formater, så de kan tilpasses det enkelte bibliotek. På sitet vil man desuden have mulighed for at downloade bannerreklamer til hjemmesiden og slides til skærme i biblioteksrummet. Ønsker man ikke selv at tilpasse og printe det fysiske mate-riale, er der også tilbud fra og kontaktoplysninger til trykkeriet, som kan trykke og rette til. På den måde får man let professionelt PR-materiale, der er skræddersyet ens eget bibliotek.

12

”Palle har samlet alt det du går og drømmer om på et sted lige fra regndans til zombier. Så kan det brandbøsme ikke gøres lettere!”

Sådan introducerer Kuno børnene til biblio-tekernes fælles hjemmeside til Palles Gavebod. Kuno er en af Palles fiktive, men alligevel særdeles levende medarbejdere. Sammen med John John, Randi, Søge, Ophelia og Thomas guider han bør-nene rundt i et slaraffenland topspækket med megafed underholdning. Der er bøger, film og spil og som kun kan siges på Kunosk ”Fy for katten hvor har vi meget musik… og fede sager til din mobil!. Og ved du hvad? Det er gratis. Hold nu kæft mand!!”

Medarbejderne på Palles Gavebod er, som det høres, tændte og engagerede, så nu er det bare for os andre at følge trop.

Palles Gavebod er som bekendt udviklet i et sam-arbejde mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og Copenhagen Bombay, der har været den kreative kraft bag. Desuden har gode redaktionelle kræfter

bestående af børnebibliotekarer fra hele landet også her i samarbejde med Styrelsen og Copenhagen Bombay fyldt indhold i Palle.

Efter endt projektperiode overdrages gaveboden fra 1. juli 2011 til bibliotekerne. Et konsortium bestående af de seks Centralbiblioteker, Aarhus Kommunes Biblioteker, Københavns Biblioteker samt DBC overtager drifts- og udviklingsopgaven, og projektledelsen er placeret i Vejle med bibliote-kar Karin Husted som projektleder.

Budgettet for at drive Palles Gavebod er 4,5 mio. kr. årligt foreløbigt i 2012 og 2013. Finansieringen fremkommer dels ved tilskud i 2012 på 3 mio. kr. og et forhåndstilsagn for 2013 på samme beløb fra Koordinationsgruppen for netbiblioteker. Det resterende beløb hentes ind ved bibliotekernes egenbetaling efter prismodel baseret på indbygger-tal. Modellen er udsendt til bibliotekerne.

I skrivende stund mødes konsortiet for blandt andet at drøfte, hvordan parterne kan være med til at forankre Palles Gavebod i bibliotekerne. Det er klart, at der skal holdes fast i det engagement, der lægges i de nuværende redaktioner og den entusiasme der prægede det nylig afholdte Palle-årsmøde. Men det står nok lige så klart, at alle i børnebibliotekerne må gøre en indsats for, at Palle får den gennemslagskraft blandt børnene, som han fortjener.

Vi har i Region Hovedstaden taget udfordringen op i det Faglige Udviklings Forum om Palles Gave-bod. Over 7 dage i perioden marts til september arbejder 22 børnebibliotekarer fra 11 biblioteker på at blive klogere på indholdet i Palles Gavebod. Desuden arbejdes der i forløbet med realisering af Palles Gavebod i det fysiske bibliotek, med kreative processer, kompetencer og gennem en sommer-opgave konkret at forankre Palles Gavebod i eget bibliotek. Alt sammen med det formål at gøre os selv mere sikre på hvad Palle kan, og dermed gøre

Hva’ dæwlen?!! Velkommen til Palles Gavebod punktum dk

Af John Nørskov Hansen, konsulent, Gentofte Centralbibliotek

13

os til de bedste ambassadører for at få børnene på Palles Gavebod.

Vi fokuserer i hele forløbet på det Palle kan og ikke så meget på det, han efter vores mening burde kunne. Men i et udviklingsperspektiv vil det da være interessant, hvordan Kuno og hans kollegaer brin-ges mere i spil til at guide børnene. Det vil ligeledes være en overvejelse værd i et udviklingsperspektiv at drøfte, om man nogle gange bør vende perspek-tivet i Palle, således at børnene hurtigt kommer til de steder, hvor de kan dyrke egne interesser, være i dialog med hinanden, spille eller møde en trovær-dig voksen. Det lykkes i temaerne, hvor chatten med en kvindelig motorcykelbetjent i forbindelse med motortemaet er et godt eksempel.

Men hovedsagen er, at vi i bibliotekerne står sammen om at gøre Palle til den børnebiblio-teksplatform, den er tænkt som. Vi vil i Gentofte sammen med de øvrige Centralbiblioteker drøfte dels det nationale fælles netværk omkring Palles Gavebod som det redaktionelle arbejde og Palle-årsmødet, og dels vil vi tage initiativer til temadage, workshops eller netværksmøder i regionalt regi, hvor videndeling og udvikling vil være omdrej-ningspunktet.

For som John John siger, så kan ”Man også få musik, også få musik….”

14

Ramasjang på biblioteketAf Mette Sahl Larsen, Ballerup Børnebibliotek

At få besøg af Ramasjang er en enestående mulig-hed, som vi varmt kan anbefale at tage imod. Det er en sjov og givende oplevelse både for de deltagende børn, publikum og de ansatte på biblioteket.

På Ballerup bibliotek var vi så heldige at få del i snigpremieren på Ramasjang-bussens turné rundt i Danmark. I løbet af 2011 er det planen, at bussen skal besøge 40 biblioteker. Hver onsdag skal pro-grammet ”Ramasjang LIVE” sendes direkte fra et bibliotek, da projektet med Ramasjang-bussen er et samarbejde mellem DR, en række biblioteker og Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Vi inviterede Ramasjang på besøg i forbindelse med Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP, som i år blev afholdt i Ballerup. Selvom bussen endnu ikke var færdig, kontaktede Ramasjang os i starten af februar og lovede, at de ville gøre hvad de kunne for at komme forbi biblioteket i ugen op til MGP. To uger senere fik vi besøg af Katrine fra Ramasjang som undersøgte hvilke lokaler, der var bedst egnede til at filme i, hvad vi havde af strøm-stik o.lign. Nu var det for alvor en realitet, at vi snart skulle invaderes af DR Ramasjang, og vi begyndte for alvor at glæde os.

Det viste sig, at DR selv sørgede for hele pro-gramplanlægningen og allerede havde inviteret de lokale børnehold der skulle dyste i konkurrencen ”Ramachancen”. Det eneste, som vi på biblioteket skulle sørge for i ugerne op til DRS besøg, var lokal omtale af begivenheden. Det var op til os, hvor meget vi ville reklamere. Da de to store børnehold, der skulle dyste i programmet, tog masser af venner og bekendte med, besluttede vi os for at nøjes med en annonce i lokalpressen og reklamer på bibliote-ket. Og det viste sig at være alt rigeligt.

Herudover var der naturligvis også det logisti-ske arbejde med at skabe plads nok til filmhold og publikum i biblioteket samt sikre parkeringsmulig-

heder til Ramasjang-bussen og DRs to sendevogne. I Ballerup var vi nødt til at flytte boghylder, reserve-rede bøger m.m. for at få plads nok til, at der kunne filmes de bedst egnede steder i børnebiblioteket. I starten virkede det lidt uoverskueligt. Men da vi først fik lagt en overordnet plan, hvor opgaverne var uddelegeret, viste det sig at gå hurtigere og mere smertefrit end forventet at få skabt plads nok.

Den 2. marts oprandt så dagen for Ramasjangs besøg. I løbet af formiddagen ankom DRs teknikere og programplanlæggere med sendevognene og bussen. Vi var blevet bedt om så vidt muligt at stille en børnebibliotekar og teknikker til rådighed for spørgsmål i løbet af dagen. Men det viste sig hur-tigt, at DR stort set klarede alt praktisk arbejde selv.

Både lånere og ansatte fik masser af tid til at tage fotos og følge den spændende proces, hvor børnebiblioteket gradvist blev omdannet til film-studie med ledninger, kameraer og lys. Nogle af bibliotekets ansatte fik en rundvisning i bussen, der er festligt indrettet og blandt andet fungerer som rullende spillested. Vores betjent fik sågar lov til at følge processen i sendevognen både inden og under optagelserne, hvilket blev en super spændende oplevelse.

I løbet af eftermiddagen ankom værten Mikkel og børneholdene. Nu begyndte det for alvor at sitre af liv og spænding overalt. Der var hele 2 general-prøver i timerne op til showet, hvor vi kunne følge tilrettelægningen på tæt hold. Vi havde indstillet os på at skulle improvisere en masse undervejs, men DR havde styr på næsten alt. Vores improvisering begrænsede sig til at finde et barn på biblioteket, der skulle stille et spørgsmål, trylle nogle alternative ”medaljer” frem samt at hente ekstra frugt til børne-holdene.

I minutterne op til den direkte live udsendelse kl. 18 var biblioteket proppet med spændte børn.

15

16

Overalt var der varmt, tæt og koncentreret. Den næste halve time, som hele dagen havde bygget op til, fløj af sted. Efter optagelserne gav Mikkel sig god tid til at skrive autografer, blive fotograferet og snakke med alle de fremmødte børn, som gik derfra med strålende øjne.

I ugerne efter den store dag, har flere medarbej-

dere givet udtryk for, at de håber vi snart igen skal deltage i et projekt, hvor vi alle på biblioteket er med i så spændende en proces.

Vi kan kun anbefale, at alle der får muligheden, siger ja til at få besøg af Ramasjang.

17

Mandehørm på FrederiksbergAf kommunikationsmedarbejder Anette Thede, Frederiksberg Bibliotek

Mændene kan godt lokkes ind”Hvis Frederiksberg Biblioteks mandetemaer er valgt af bibliotekets mange kvindelige biblioteka-rer, ja så har de god forstand på mænd.” Det skrev en af brugerne på Facebook under bibliotekets ”Mandehørms”-kampagne. Manden havde ret. De 14 arrangementer og events, der foregik under ”Mandehørm” var på nær et enkelt udvalgt af kvin-delige bibliotekarer, og for en gangs skyld oplevede vi, at mændene var i overtal, når vi bød velkommen. Alt i alt var fremmødet flot, og kønsfordelingen var omvendt proportional ift. vanligt.

Bil, bold og bajereEmnerne spændt vidt. Johan Olsen fra Magtens Korridorer talte fx om livet på byens brune værts-huse, fodboldkommentatorerne Carsten Werge og Per Frimann sparkede til standarden hos andre kommentatorer, Euromans motorredaktør Chri-stian Grau præsenterede yndlingsbiler og filmin-struktøren Christoffer Guldbrandsen fortalte om sine film og de politiske konsekvenser, de havde haft.

MedietækkeMandehørms-konceptet slog igennem i medierne. Vi fik i alt 28 større redaktionelle artikler i aviser og blade – mod 1 i samme periode sidste år. Bl.a. kom der en trespalters artikel med billede i Politikens IByen, og en stor omtale i Danske Kommuner. Fre-deriksbergs to lokalaviser gjorde et stort nummer ud af kampagnen. Medvirkende hertil var et medie-samarbejde med den ene avis som kastede en stribe af artikler af sig.

Hvad læser mænd?Ikke overraskende læser og lytter mænd lige så forskelligt som kvinder. Det kunne man se ud af de interview, vi lavede med kendte Frederiksberg-mænd. Disse blev udmøntet i bogmærker, som publikum kunne tage på biblioteket. Således fandt vi ud af, at Simon Kvamm er til Ove Sprogøes erindringer, Brian Holms yndlingsforfatter er Leon Uris, og at Nikolaj Koppel prøver at ”overhøre al den børnemusik af tvivlsom karakter, der har sneget sig ind på hans iPod”.

Bogmærkerne var kun en kort smagsprøve. De samlede interview blev lagt på hjemmesiden og blev gengivet i Frederiksberg Bladet.

Et helt konceptFør og efter hvert arrangement kunne publikum hygge sig over en fadbamse i ”Bar’ Mandehørm”, som vi havde indrettet lige ved indgangen til Hovedbibliotekets foredragssal. Her gav høje, runde borde, kulørte lamper og Formel 1-flag atmosfære og satte stemningen.

Ud over alle arrangementerne var der en foto-udstilling om ”Mænd er også sygeplejersker”, og i Hovedbibliotekets forhal stod en funklende ny Yamaha-motorcykel, som vi havde lånt af en lokal butik. Den vakte opsigt og en quiz om motorcykler gav over 500 svar.

Intern debat om titlenPå de indre linjer var der enkelte, der var mindre begejstret for titlen ”Mandehørm”. De fandt opfat-telsen af mænd lige lovlig stereotyp og testoste-ronpumpende. Og en anden kollega indvendte, at

Under overskriften ”Mandehørm” satte Frederiksbergs biblioteker i vinter fokus på mænd og deres interesser. Målet var at få flere mænd ind på biblioteket. Det kom de.

18

kvinder lige så godt kunne finde arrangementerne interessante. Men alle involverede erkendte pro-jektets mediepotentiale og mulighed for at støve bibliotekets image lidt af.

Blandt publikum var der også en enkelt spids kommentar ”40 års kamp for ligestilling har åben-bart været forgæves”, lød det. Men det skal opvejes af langt, langt flere positive kommentarer. Fx sagde en kvinde ”Frisk gjort af biblioteket. Vi må have

åbnet mændenes øjne for kulturarrangementerne”. En anden kvinde ringede, da kampagnen var ved at være ovre: ” Det kan I da ikke mene – det har bare været så godt”.

Interesserede skal være velkomne til at kontakte mig, hvis I ønsker hele den interne evaluering af Mandehørm.

• ”Mandehørm” foregik 25. januar – 28. februar

2011

• En del af CB-projektet: Litteraturen som lokomo-

tiv for biblioteksudvikling

• 725 deltagere – heraf 527 mænd, dvs. 72 % af

alle deltagere var mænd. Efter skøn: Langt yngre

mænd end normalt

• 28 større redaktionelle artikler i aviser og blade

– mod 1 i samme periode sidste år

• Hjemmesiden: 5216 ekstra besøg på Mande-

hørmssiderne. Topscorer var arrangementsover-

sigten med 1363, som samtidig var den 10. mest

sete side i perioden

• Vi lagde videoklip fra enkelte af arrangementerne

ind på Facebook med masser af ”Synes godt om”

til følge

• Se oversigten over alle aktiviteter i Mandehørm

på hjemmesiden: (nu afpubliceret) http://www.

fkb.dk/6217/recompiled/draft

• Der var ikke afsat et særskilt beløb til projektet

19

20

Yammer i hele regionenAf Marie Ulletved Holmgaard, udviklingskonsulent, Gentofte Centralbibliotek

På biblioteksledermødet d. 1. april holdt Jakob Bøtter, partner i Wemind, et oplæg om ledelse, netværk og samarbejde, og gav her et lille glimt af hvordan han tænker og udvikler – og ikke mindst kommunikerer med kolleger, samarbejdspartnere mv.

Jakob Bøtter introducerede Yammer som en mulig måde at arbejde med videndeling blandt ledere og medarbejdere på Hovedstadsregionens biblioteker, og kort efter mødet blev netværket etableret. Rent teknisk i hvert fald.

Yammer er en social platform tiltænkt virksom-heder, og man melder sig på med sin arbejdsmail, (i modsætning til de fleste andre platforme vi arbejder med i private og arbejdsøjemed) via den invitation alle i regionen har fået fra Yammer/Thomas Anger-mann. Mange andre virksomheder bruger platfor-men med større eller mindre succes og i fx SKAT har de arbejdet med netværket siden foråret 2010. SKAT har over 8000 medarbejdere landet over, og da deres lokale netværk fyldte et halvt år, havde 400 medarbejdere oprettet en profil og knapt 2000 samtaler var startet op. Så langt er vi naturligvis ikke endnu (vi er da også lidt færre hoveder), men tal-lene ser meget pæne ud.

Her lidt over en måned efter Jakob Bøtters pep-talk har netværket fået 42 medlemmer, 11 kom-muner ud af 28 er repræsenteret, og 25 beskeder er blevet lagt ud. Langt de fleste beskeder er der blevet responderet på.

Tanken bag Yammernetværket er at skabe en mere direkte og ligetil kommunikation på tværs af kommunegrænser, afdelinger og biblioteker. Det er et sted hvor man kan få luftet en idé, spørge åbent til råds på et fagligt spørgsmål eller simpelthen skabe en debat ud fra en tanke, man har.

Som det ser ud nu, lader det også til at være et godt sted at dele en relevant artikel eller måske refe-rere til aktuelle debatter på andre platforme. Der er

som sådan ingen grænser for, hvad der kan yammes om, så længe det har en faglig karakter.

Kritiske røster har dog også været at finde på Yammer, men baggrunden for kritikken handler dybest set om, at udviklingen gerne må ske hur-tigere end den gør. Der ønskes langt flere aktive yammere og ikke mindst flere ledere repræsenteret i netværket. Et indspark – med streg under spark – fra Øjvind Harkamp, Albertslund biblioteker:” Lige pt. virker det mest som en fiks idé, der falder til jorden. Måske fordi der ikke var tænkt så grundigt over, hvorfor vi skulle yamme med hinanden, hvad vi skulle yamme om, hvad vi skulle stille op med al vores yammer osv? Jeg forestiller mig (måske naivt), at ledermødet må have haft nogle visioner for net-værket, da de vedtog at vi skulle bruge tid på det? Måske var Bøtter bare SÅ overbevisende, at man kun kunne tænke ’sådan et må vi da også have’?”

Det er en relevant kommentar og har da givet anledning til lidt debat på Yammer samt lidt snak på gangene. For når netværket nu teknisk set er muligt, skal vi da også bare se at komme i gang. Vi skal tænke Yammer ind i hverdagen og bruge det lige så naturligt, som vi tjekker mailen for Facebook-profi-len, men de ting tager som bekendt lidt tid.

Potentielt kan det skabe samarbejder, som vi ikke tidligere har set, og som Centralbibliotek håber vi da også, at vi kan reagere på nogle gode ideer eller ønsker til kurser, udviklingsforløb eller andet, som reaktion på et indlæg fra en “yam’rende”.

21

22

Minimer antallet af løft – og få bøgerne hurtigere tilbage på hylderne!

Af Bettina Hartmann, ingeniør, coach, projektleder og proceskonsulent

Det forventes at blive resultatet af et projekt på Gladsaxe Hovedbibliotek, hvor en medarbejder-gruppe har udført en værdistrøms-analyse i efter-året 2010 og nu er ved at planlægge implemente-ring af de nye processer.

”Overraskende enkelt”. ”Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før”. ”Vi har allerede fået mere energi i hverdagen, selv om de nye processer ikke er ført ud i livet endnu.” Det er nogle af udtalelserne fra medarbejdergruppen, der i løbet af efteråret har arbejdet med at indføre nye og bedre processer i afleveringsområdet på Gladsaxe Hovedbibliotek. De tre medarbejdere i arbejdsgruppen repræsenterer ca. 16 medarbejdere i hele ”Team Info”, der bl.a. har ansvaret for at sortere og opsætte afleverede bøger.

Ønsket fra medarbejdernes side var især at mini-mere antal løft, så der bliver færre slidskader i frem-tiden. Ønsket fra ledelsens side var desuden at få de afleverede bøger hurtigere tilbage på hylderne, og gerne inden for 24 timer. Derudover ville man gerne lære medarbejderne en metode til at se på deres arbejdsprocesser udefra, så man også fremover kan komme med dokumenterede forbedringsforslag. Så da Bettina Hartmann kontaktede bibliotekets udviklingschef Esben Fjord for at finde en case-virk-somhed i forbindelse med et kursus i Lean-ledelse og værdistrømsanalyser, kunne han straks se mulig-hederne. Et møde blev sat i stand mellem teamleder Lillian Kleivan Pedersen, udviklingskonsulent Heidi Jørgensen og Bettina Hartmann, for at drøfte hvor-dan et projekt kunne blive sat sammen.

For at øge chancerne for succes valgtes et fokus, der både var passende bredt og smalt. Nemlig pro-cessen ”Aflevering, sortering, opsætning og gen-udlån af hovedbibliotekets egne, ikke-reserverede voksenmaterialer.” Den repræsenterer ca. 40 % af materialemængden på biblioteket. Ifølge metoden

værdistrømsanalyse tog man udgangspunkt i kun-dens / brugerens opfattelse af værdi, i dette tilfælde at få hurtigst muligt adgang til at låne tidligere udlånt materiale. Desuden fulgte man materialets

Nuværende værdistrømBrugerne registrerer voksenbøgerne ved selvbe-

tjeningsautomater, og afleverer dem på tre store

reoler. Medarbejderne henter en tom bogvogn,

og fylder den med enten fag- eller skønlitteratur,

hvorefter bøgerne sorteres på vognen. Derefter

sættes den fyldte vogn i et ”sorteringsrum”, hvorfra

bogopsætterne henter den og sætter materialet på

plads på hylderne. Tal fra en vilkårlig uge i septem-

ber 2010 viste, at kun ca. 15 % af materialet kom

tilbage på hylden inden for 24 timer, og at 30 %

af materialet var mere end 4 dage om at komme

tilbage på hylden. Desuden bliver hver bog rørt

mindst tre gange, af to forskellige medarbejdere, og

gennemsnitligt 5-6 gange.

Fremtidig værdistrømBrugerne registrerer voksenbøgerne ved selvbetje-

ningsautomater, og afleverer dem på en af ca. 16

bogvogne, markeret med eksempelvis ”Fag: 0 – 29”,

”Fag: 30 – 39” eller ”Skøn: A – K”. Dermed grovsor-

terer brugerne materialet, så det kan køres direkte

ud til opsætning. Hver vogn køres ud til opsætning

mindst én gang i døgnet, uanset om vognen er

fyldt. Dermed opfyldes ønsket om at få materialet

på plads inden for 24 timer, ligesom de dybe buk og

løft fra nederste hylde på bogvognen minimeres.

Hver bog bliver dermed kun rørt af én medarbej-

der, minimum én gang, og gennemsnitligt måske to

gange.

23

vej igennem processen, da det er det, der skaber værdi for brugeren.

Med de to forudsætninger for øje, observerede arbejdsgruppen hinandens og kollegernes handlin-ger i forbindelse med processen – for at se hvordan man helt konkret udfører processen i hverdagen. Hvor mange løft, hvor meget transport, og hvilke delopgaver, medarbejderen udfører, før materialet er nået til vejs ende. Denne observation udførtes med stopur og blev tegnet ind i diagrammer, hvilket først virkede uvant for arbejdsgruppen. ”Vi troede, at vi vidste, hvilke opgaver vi udfører i hverdagen. Så det virkede umiddelbart lidt meget at observere os selv udefra, ved at tage tid på hver enkelt bevægelse.

Det viste sig bare, at der var masser af ting, der blev meget mere tydelige for os. Det blev virkelig en aha-oplevelse”, siger biblioteksassistent Astrid Schmidt fra arbejdsgruppen. ”Desuden kan det nu bruges som dokumentation for vores faktiske arbejde over for både kolleger og ledelse,” fortsæt-ter biblioteksassistent Lars Hauerberg. ”Så nu har vi tal for, hvor meget tid vi i dag bruger på opgaven, og dermed en idé om, hvor meget vi kan spare ved

at gøre det på en ny måde,” siger arbejdsgruppens tredje medlem, Merethe Appelquist Andersen.

Arbejdsgruppen fandt dermed ud af, at de to mål om at minimere antal løft og få materialerne hur-tigt tilbage på hylderne ikke er modstridende men tværtimod gensidigt støttende. Jo færre gange man rører materialet, jo hurtigere kommer det igennem processen. Efterhånden som billedet af den nuvæ-rende arbejdsproces stod klart, tegnede der sig også et billede af, hvordan man kan gøre det anderledes. Mere flydende og med lidt større involvering af brugerne, og til gengæld med langt større sikkerhed for, at materialet kommer hurtigt og korrekt tilbage på hylden. – Til gavn for både brugere og medarbej-dere.

”Vi bruger i dag rigtig meget tid på at lede efter reserverede bøger,” fortæller teamleder Lillian Kleivan Pedersen, ”og vi har store forventninger til, at dette vil mindskes med den nye proces. Fremover kan bøgerne som udgangspunkt kun stå to steder: Enten på én bestemt bogvogn, hvor brugeren har afleveret den, eller på sin plads på hylden. Dette vil også være en fordel for både bibliotekarer og lånere.”

Foran arbejdsgruppen og ledelsen står nu at få planlagt og implementeret den nye proces, så det bliver en positiv oplevelse for både medarbejdere og brugere. ”Vi er klar over, at der skal bruges tid på at informere og hjælpe brugerne, så de selv lærer at grovsortere materialet. Og at vi i den forbindelse også bør forklare dem, hvilken hjælp det er for os, ikke mindst arbejdsmiljømæssigt. Samt hvilken gavn den nye proces får for dem selv, idet brugerne vil få hurtigere adgang til afleveret materiale,” for-tæller udviklingskonsulent Heidi Jørgensen.

Der er ikke lagt en færdig plan for implemente-ring, men arbejdsgruppen og styregruppen forven-ter, at processen kan være i brug i løbet af efteråret 2011.

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til teamleder Lil-lian Kleivan Pedersen, Gladsaxe Hovedbibliotek, eller Bettina Hartmann, www.hartmannconsulting.dk

24

Naudé Fernis – Berlinerundergrund i Hellerup

Af ungekonsulent Annemette Krabbe, Kulturafdelingen, Gentofte Hovedbibliotek

Baggrunden for aftenen var projektet ”Unge på bib-lioteket”, hvis titel i markedsførings-sammenhæng er ”Naudé”. Projektet foregår på tre biblioteker i Gentofte Kommune, har fire medarbejdere, en projektleder og en studentermedhjælper tilknyttet. Det samlede formål er at gøre bibliotekstilbuddet vedkommende og relevant for unge i aldersgrup-pen 12-20 år. Dette sker ved en tredelt indsats som vedrører det fysiske rum, afholdelse af aktiviteter og arrangementer samt kompetenceudvikling af de biblioteksansatte. Tanken er, at arrangementerne skal organiseres af de unge selv, hvis de skal føle et ejerskab til huset og til konceptet.

Med let bæven og stor tillid havde to medarbej-dere fra Hovedbiblioteket, Mette Keinicke og Dina Lemming Pedersen overladt programlægning, mar-kedsføring og meget af det praktiske til fire lokale gymnasieelever. Mette og Dina valgte at overlade dem bibliotekets rum udenfor åbningstid, en lørdag aften i det tidlige forår. Tilliden blev imødekom-met med stor arbejdsiver og engagement, både op til arrangementet, i løbet af aftenen og ikke mindst under den grundige oprydning.

Stemningen var fantastisk, dybt koncentreret om de optrædende, og Øregårdssalen fremstod helt forandret. Visuals kørte bag den opstillede scene, en catwalk var sat op gennem rummet, og overalt på gulvet sad flokke af unge mennesker. Godt 160

unge mennesker dukkede op til dette første arran-gement i en række af flere, og markedsføringen havde de selv stået for gennem Facebook, morgen-samlinger med optræden på lokale gymnasier samt plakater og flyers. Forud for Naudé Fernis er fore-gået en række mindre og større arrangementer, hvor unge kultur-entreprenante typer har fået overladt biblioteksrummet. Netværket har gradvist udviklet sig, og de unge har fået venner med som arrangører eller optrædende. Biblioteket stiller lokaler og per-sonale til rådighed, både som praktisk hjælp, inspi-ration og til projektudvikling. Formålet er, at de tre biblioteker bliver attraktive kulturhuse for lokale unge, og at bibliotekerne virker vedkommende for målgruppen, både i den fysiske indretning og i arrangementsvirksomheden.

Som en del af det samlede projekt er der afholdt et kompetenceudviklende kursus med udgangs-punkt i det aktuelle projekt ”Unge på biblioteket”. Her har de fire medarbejdere og interesserede kolle-ger fået konkrete redskaber til at inddrage og sam-arbejde med de unge. De har lavet en række øvelser med en gruppe lokale unge og derved fået et større kendskab til målgruppen.

De unge blev spurgt, hvad de forbandt med bib-lioteket, og her lød svarene eksempelvis: fordybelse, fristed fra Facebook, en autoritet og en mulighed for at få kvalificeret hjælp, mens andre kommenta-

”…og så låner de bøger ud! De vil faktisk godt af med dem alle sammen, så hiv bare ned fra hylderne!”. Opfordringen blev givet af digteren Hermes 3000, stedet var Øregårdssalen på Hovedbiblioteket i Gentofte Kommune en sen lørdag aften i april. Denne lørdag var der ”Naudé Fernis”, et arrangement, hvor lokale unge optrådte med sang, musik, viste eget tøjdesign og læste digte op, mens fotokunst og andre visuals kørte i baggrunden. Arrange-mentet var planlagt af en gruppe unge, som sørgede for alt – fra lydudstyr og markedsføring til oprydning og scenografi.

25

rer gik på, at de ikke følte sig ligeså velkomne som andre målgrupper, at de var bange for at larme og at de ikke ville ”lefles for” i indretningen. Der er masser at bygge videre på, og en lang række net-værk og interessefællesskaber er i fuld gang på de tre biblioteker. Næste planlagte arrangementer er eksempelvis ”Naudé Grill & Chill” i læseferien, en

lokal version af et demotek er under opbygning, og et læsemarathon for den yngre del af målgruppen skydes i gang om nogle uger.

Projektet er nyt i forhold til, at det inddrager medarbejdere fra flere afdelinger på Hovedbiblio-teket (Kulturafdelingen, Publikum og Voksenbib-lioteket), at de unge selv arrangerer aktiviteterne samt ikke mindst, at de unge er dybt engagerede og faktisk dukker op! Projektet er blevet iværksat efter oplæg fra Kultur- og Fritidsudvalget i Gentofte Kommune, som har ønsket en målrettet indsats fra bibliotekernes side rettet mod de unge. Ideerne om det tætte samarbejde med lokale unge bygger på erfaringer fra ungekultur-indsatsen i kommunen, som er baseret på at lade de unge være kulturentre-prenører og selv udvikle og afvikle arrangementer. Bibliotekerne har rammerne, de har forpligtelsen til at skabe kulturel aktivitet for målgruppen, og de har medarbejdere, der formår at skabe netværk med de unge. Følg gruppen på Facebook eller henvend dig til Gentofte Bibliotekerne, hvis du ønsker at høre mere om projektet.

26

”Her er så dejligt højt til loftet!” Portræt af afgående stadsbibliotekar Anne Møller-Rasmussen

Af Christian Yssing, Kommunikation, Frederiksberg Kommunes Biblioteker

Det er nærmest umuligt at forestille sig Frederiks-berg Kommunes Biblioteker uden hende ved roret - men den 30. juni er det slut. Stadsbibliotekar Anne Møller-Rasmussen har valgt at gå på pension.

Hun har kun haft én afstikker – knap fire år som vicestadsbibliotekar i Køge – ellers har det altid været Frederiksberg for Anne Møller-Rasmussen. Her startede hun karrieren som ung bibliotekar i 1973, og her slutter hun den nu som stadsbibliote-kar.

”Jeg blev bibliotekar, fordi jeg altid har elsket at læse bøger. Så simpelt er det faktisk! For mig har biblioteket været en spændende arbejdsplads og et skønt sted til fordybelse – det rummer så meget viden og så mange oplevelser. Her er så dejligt højt til loftet på Frederiksberg Bibliotek – i flere betyd-ninger”.

Med hendes afgang mister Frederiksberg Kom-munes Biblioteker en dygtig og populær stadsbib-

liotekar, der altid har sat den fortsatte udvikling af biblioteket højt.

Hendes seneste store ledelsesudfordring var, da biblioteket i 2010 blev stillet over for store bud-getreduktioner. Løsningen var fortsatte effektivi-seringer og en omfattende organisationsændring, der krævede hårde ledelsesmæssige beslutninger, herunder personalenedskæringer.

”Det har stillet store krav til organisationen og medarbejderne. Men vi har fået det bedste ud af en svær situation og en krævende forandring, og høster fordele i form af et større helhedssyn og et mere dynamisk og tværfagligt bibliotek, der har fokus på projektarbejde og udvikling af kerneydelserne”.

Medarbejderne fremhæver ofte hendes humor, og at hun er et meget socialt menneske, og hun er hurtig til at gengælde komplimenten. ”Der er sådan en idérigdom på biblioteket. Der er ildsjæle, dygtig-hed, humor, overskud og stolthed. Min efterfølger kan glæde sig!”.

Der er tegn i horisonten, som vækker hendes bekymring på folkebibliotekernes vegne. ”Fremover handler det ikke kun om at være på forkant med udviklingen og have midlerne til det. Det vil også være en udfordring at undgå, at biblioteksopgaven nedprioriteres til fordel for udlevering af medicin, post, pas og andre mærkværdigheder, som man ser det over det ganske land. Heldigvis har Frederiks-berg altid stået for kvalitet i alle ydelser”. Hun er dog optimistisk omkring bibliotekernes overlevelse. ”Folkebibliotekerne er en hovedhjørnesten i demo-kratiet. De sikrer fri og lige adgang til oplysning, viden, uddannelse og kulturelle oplevelser. De bidrager til livslang læring, aktivt medborgerskab og sætter scenen for mødet med andre mennesker. Men vi må aldrig hvile på laurbærrene og bare gøre, som vi plejer”.

27

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo (ansvarshavende redaktør), Gentofte BibliotekerneUdviklingschef Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerneBibliotekschef Lene Jakobsen, Halsnæs BibliotekerneUdviklingskonsulent Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Udviklingschef Søren Mørk, Albertslund BibliotekAfdelingsleder Tina Pihl, Frederiksberg Kommunes BibliotekerBibliotekschef Hans Peter Rasmussen, Ishøj Bibliotek

Næste nummer udkommer september 2011.

Layout: boldings.dkTryk: NofoprintISSN 1603-7200