BIBLIOTEK OG MEDIERN R . 3 • O K T O B E R 2 0 1 0

Danskernes Digitale Bibliotek

PARTNERSKABPallesgavebod.dk fik premiere med stormediebevågenhed

BOGENS FREMTIDERInterview med Stig Andersen,adm. direktør i Gyldendal

LEDERMØDE 2010Program og temamøder

Pallesgavebod.dk peger fremad 3

Stig Andersen: Bogens fremtider 4

Biblioteksledermøde 2010. 9.-10. november 8

Hvad skal borgeren med et digitalt bibliotek? 10

Kæmpe fødselsdagsfest for Palle 12

Folke- og forskningsbiblioteksstatistik 2009 14

Kulturstatistikken samles i Danmarks Statistik 15

Evaluering af børnebibliotekskurser 17

Rundt om fleksibel biblioteksbetjening 18

Strategiarbejdet i DEFF 21

Hvornår er brugeren godt tilfreds? 22

Nye indsatsområder under Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 23

Internationalt 25

Info 26

Publikationer 27

Personnyt 27

KOMMENTAR

INTERVIEW

LEDERMØDE 2010

BIBLIOTEKSUDVIKLING

BØRN OG UNGE

STATISTIK

BØRN OG UNGE

BIBLIOTEKSUDVIKLING

DEFF

BIBLIOTEKSUDVIKLING

UDVIKLINGSPULJEN

INDHOLD

BIBLIOTEK OG MEDIERNr. 3. 2010 • 20. årgang

Styrelsen for Bibliotek og MedierH. C. Andersens Boulevard 21553 København V

Telefon33 73 33 73

post@bibliotekogmedier.dkwww.bibliotekogmedier.dk

RedaktionJens Thorhauge (ansv.)Anna Christine Rasch (red.)Kristine Rude (red. sekr.)

Susanne MahlerJakob Heide Petersen

Grafisk produktionStæhr Grafisk

Tryk: C.S. Grafisk A/SOplag 3.000

ISSN 1903-7368Elektronisk ISSN 1903-7376

Foto: Claus Bjørn Larsen

Redaktionen er afsluttet 23.9.

Publikationen kan hentes påwww.bibliotekogmedier.dk

Gentofte Bibliotekernes hovedbibliotek i Hellerup genåbnede med ny indretning i januar 2010 efter en alvorlig vandskade i foråret 2009. Vandskaden gik især ud over børnebiblioteket, der nu har fået en ny indretning. Læs mere side 27.

BILLEDTEMA

Bliv abonnent på Bibliotek og Medier

www.bibliotekogmedier.dkBladet er gratis og

udkommer hvert kvartal

Få nyheder fra www.bibliotekogmedier.dk

som email: www.bibliotekogmedier.dk/

nyheder/abonnement/

RSS-feeds: www.bibliotekogmedier.dk/

nyheder/rss/

LEDERMØDE DEN 9.-10. NOVEMBER PÅ HOTEL NYBORG STRAND. INVITATION ER UDSENDT MEDIO SEPTEMBERHUSK:

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

Pallesgavebod.dk peger fremad

3

skulle nye boller på suppen i den digita-

le børnebiblioteksformidling. Det gjorde

vi i forlængelse af en anbefaling i rappor-

ten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn.

Det er værd at markere!

Den gode modtagelse, Palles Gavebod

har fået, er så meget desto mere glædelig,

da den som sagt peger frem mod den

næste store udfordring: Danskernes Digi-

tale Bibliotek (DDB).

Mange spørger, hvordan DDB skal udfor-

mes. De endelige svar lader vente på sig,

fordi der lige nu er en politisk beslut-

ningsproces i gang. Men med udgangs-

punkt i gaveboden tør jeg sige: Dansker-

nes Digitale Bibliotek vil bygge på samar-

bejdet mellem staten og kommunerne.

Brugerne vil opleve et sammenhængen-

de bibliotekssystem, hvor man kan

downloade alle typer digitale materialer,

chatte, tilgå onlineservices, søge, bestille,

reservere, indgå i ‘communities’. Alle dis-

se services skal fremtræde som en del af

det lokale folkebiblioteks services. Derfor

må vi arbejde mod en serviceorienteret

arkitektur og fælles åbne standarder. Tre-

lagsarkitekturen med et lokalt præsenta-

tionslag øverst vil være den mest oplagte

løsning og i overensstemmelse med sta-

tens udmeldte politik på området. DDB

vil være en portal – et ombygget biblio-

tek.dk - men samtidig en motor for man-

ge services, der er integreret i andre web-

sites. Konturerne for det fremtidige virtu-

elle bibliotek er tydelige - herunder, at de

virtuelle ydelser vil spille tæt sammen

med det lokale folkebibliotek. Det er en

vigtig forudsætning for den fremtid, vi

bygger lige nu.

Jens Thorhauge

KOMMENTAR

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/netbiblioteker

Den 16. august åbnede vi for alfaversio-

nen af pallesgavebod.dk, de danske fol-

kebibliotekers fælles børnewebsted. Det

blev nydeligt registreret og omtalt i såvel

den trykte som den æterbårne presse,

måske fordi vi i markedsføringen for en

gangs skyld tog munden fuld og annon-

cerede gaveboden som verdens første vir-

tuelle børnebibliotek. Karakteristikken

holder i princippet, fordi man nu både

kan tilgå alle de digitale medier og down-

loade dem på sitet, man kan chatte, og

man kan selv spille med på flere forskel-

lige måder. Problemet med at tale om et

virtuelt børnebibliotek er bare, at børne-

bibliotekets hovedindhold, bøgerne,

endnu kun er analoge. Men der kommer

sikkert snart gang i e-bogsproduktionen

– også af børnebøger – i Danmark. Og så

er Palle parat. Indtil da finder man nogle

flotte bogpræsentationer på sitet, og

man kan naturligvis søge og bestille ma-

terialer til afhentning på sit bibliotek.

Det er også det sammenhængende for-

midlingsunivers, der gør at Palles Gave-

bod er et meget stort skridt fremad. Og

det, at det er lykkedes at integrere de

mange funktionaliteter i webstedet. Det

er opmuntrende, for det er først og frem-

mest den sammenhængende funktiona-

litet for brugeren, der er visionen for

Danskerne Digitale Bibliotek, den næste

store udfordring for Danmarks bibliote-

ker.

Vi skal holde fast i, at Palles Gavebod er

en meget vigtig milesten, fordi det er lyk-

kedes at skabe et samarbejde mellem bib-

liotekarerne som indholdsproducenter

og rammefortælleren Anders Morgentha-

ler og produktionsselskabet Copenhagen

Bombay, der har skabt den ‘wrapping’ af

indholdet, som forhåbentlig vil få sitet

til at brænde igennem til brugergruppen

8-12 år med fortællingen om Palle og

hans medarbejdere; de seks figurer, der

har en sådan balance mellem stereotyper

og selvstændige karakterer, at de kan bæ-

re historier uden at tage luften fra det

egentlige: formidlingen af bibliotekets

fantastiske og uendelige indhold.

Den stil og det niveau, der er lagt for for-

midlingen af indholdet er også nybry-

dende og sætter ganske enkelt en ny

standard for biblioteksformidling på in-

ternettet. Brugen af trailere, billeder, om-

tale, tags osv. er realiseringen af en gam-

mel drøm, der i årevis har ytret sig i fan-

tasifulde visioner om at ændre biblio-

tek.dk fra at være katalog til at blive en

formidlingsportal. Nu begynder det at

ske, og læg mærke til, at der her er en

stor og spændende arbejdsmark for bibli-

otekarer helt i tråd med fagets bedste for-

midlingstradition.

I Palles Gavebod er der både en ny og

skelsættende formidlingspraksis og en

konsolidering og udvikling af en kendt

arbejdsmodel, nemlig samarbejdet mel-

lem stat og kommuner, som også er for-

udsætningen for Biblioteksvagten, Litte-

ratursiden og de mange andre gode bibli-

otekssites.

Det er Koordinationsgruppen for Netbib-

liotekerne, der satte arbejdet med Palles

Gavebod i gang, og jeg mener, at vi i

gruppen tog et rigtigt skridt, da vi for

mere end to år siden besluttede, at der

Bib

liote

k o

g M

ed

ier

2010

:3

- I sin tid købte 35.000 mennesker den i

fysisk form – endda før den var trykt.

Den var nærmest en folkeaktie. Så solgte

den fint som både cd-rom og dvd. Så

mistede den sin fysiske form og kom på

nettet. Først var den betalingsbelagt, så

man skulle betale et abonnement, men

det fungerede overhovedet ikke. Så for-

søgte man sig med en annoncemodel.

Det fungerede heller ikke – der var ingen

indtægt.

Nu har vi altså dette kæmpestore videns-

projekt, danskernes største vidensbase,

gratis på nettet. Det koster os mange

penge hvert år. Men vi tror på, at vi nok

skal finde en løsning, så den i det mind-

ste hviler i sig selv. Vi har bare ikke fun-

det den endnu. Det skyldes, at tanken

om forlaget som ‘gatekeeper’ – og for den

sags skyld også bibliotekerne – er proble-

matisk. For der er ikke længere nogen lå-

ge at åbne ind til, efter at Google blev

verdens største leksikon.

Vil vi se udvikling af flere af denne typekoncepter hos Gyldendal?

- Der arbejdes med det digitale område

mange steder i forlagsgruppen: E-nøgler

(uddybes senere i interviewet, red.), e-

bøger, iBøger, indhold til undervisnings-

whiteboards, onlineordbøger og applika-

tioner til mobile tjenester. Alt det her er

research og produktudvikling på noget,

som vi tror på, kommer. Det er ligesom

når en masse mennesker i Novo sidder

og udvikler ny insulin. Man kan sige, at

Gyldendal Digital er blevet vores store

forskningsafdeling, men også Systime

forlaget er langt fremme her.

Hvordan forholder Gyldendal sig tilden digitale udvikling?

- Jeg var på Island sidste år, og der var der

en meget klog mand, der sagde, at vi kan

gætte os til mange ting omkring den di-

gitale udvikling, f.eks. hvilke ‘devices’ –

altså teknologiske enheder – der bliver

udviklet. Men vi ved reelt kun én ting,

sagde han: Den digitale udvikling “kills

existing business models”. Det skrev jeg

ned, for det er sådan set det eneste, vi

ved.

Encyklopædien er jo kongeeksemplet.

Nu har Gyldendal i 120 år – og jeg mener

120 år – udgivet leksika. Men i papirud-

gave er det nu stendødt! Der kommer al-

drig mere noget, der ligner et papirbåret

nationalleksikon. Den digitale udvikling

er ligesom sådan en maskine, der går hen

over marken og brænder den af – den

ødelægger de forretningsmodeller, vi

kender til. Når det handler om leksika i

trykt form, så er marken brændt af – der

er ikke mere at komme efter. Til gengæld

åbner der sig nye muligheder, som ikke

fandtes i den gamle, analoge verden, og

dem arbejder vi på højtryk på at udnytte.

Det gælder både indholdsmæssigt og må-

den, hvorpå vi kan nå vore læsere og

kunder.

Nu nævner du selv encyklopædien,hvor Gyldendal jo har satset med onli-neudgaven Den Store Danske. Hvilkenstrategi har Gyldendal fremadrettet tilat gøre Den Store Danske økonomiskbæredygtig?

4

INTERVIEW

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/kultur

Interview med Stig Andersen

Bogens fremtider

Christina Nielsen

Den danske forlagsbranche bliver i

disse år udfordret af den digitale

udvikling: Den forandrer eksisteren-

de forretningsmodeller. Den tvinger

de forskellige led i værdikæden til

at kæmpe for deres position. Den

appellerer til platformsuafhængigt

indhold. Og den betyder satsninger

på nye digitale materialer uden vis-

hed for, hvilken kurs eller hastighed

udviklingen har.

Også bibliotekerne står over for en

række udfordringer. Bibliotekerne

har været en af forlagenes ikke kun

største, men også vigtigste kunder,

og det skal de gerne blive ved med

at være. Men der skal defineres nye

rammer for samarbejdet i den digi-

tale tidsalder.

Stig Andersen har siden 1999 været

adm. direktør for Gyldendal. Blandt

Gyldendals digitale satsninger er, at

forlaget sammen med Lindhardt og

Ringhof og DBC A/S har købt den

digitale distributionsvirksomhed Pu-

blizon. Det ser dermed ud til, at der

er ved at ske et teknologisk skred i

branchen.

5>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/kultur

Hvad betyder den uvisse fremtid for ud-viklingen af nye strategier og forret-ningsmodeller?

- Institut for fremtidsforskning bruger

begrebet ‘anarconomy’, dvs. en anarki-

stisk økonomi. Vi ser f.eks., at de funkti-

oner, som de forskellige institutioner ple-

jer at have, migrerer mod hinanden.

Man kan også se det på detailmarkedet.

Pludselig sælger posthuset cykellygter,

fordi deres traditionelle forretningsområ-

de eroderer. Det gælder også for vores

branche, hvor der er nogle led i værdi-

kæden – bl.a. forlag, trykkeri og boghan-

del – der skal kæmpe for deres position.

Bibliotekerne er også et sted i den her

værdikæde, og de er også udfordret. Hvis

ikke hvert led tillægger værdi, så dør det

på sigt, fordi bevægelsen fra afsender til

modtager i dag er så nem.

Hvad betyder det for litteraturen?

- Når forbrugeren i gamle dage købte

Gyldendals store fuglebog, så var man

nødt til at tage den struktur, som produ-

centen havde vedtaget. I dag kan man si-

ge: Jeg interesserer mig kun for fugle på

Bornholm, så det beder jeg om og vil ik-

ke betale for mere. Så salg af delmængder

vil vinde frem, ligesom man også ser det

inden for musikken. Forbrugeren behø-

ver ikke længere at købe eller låne mere,

end han har brug for eller lyst til. Så man

kan sige, at magten flytter sig fra produ-

centen til konsumenten. For den demo-

kratiske udvikling og den folkelige oplys-

ning er den digitale udvikling en kæmpe

gave. Der er bare nogen, der undervejs

har nogle udfordringer, som de må løse.

Hvis man vil sikre kvalitet og mangfol-

dighed, bliver man nødt til at finde en

ordentlig honorering for de led i værdi-

kæden, som frembringer det.

Hvordan vil Gyldendal forsøge at løsedisse udfordringer?

- For mange år siden holdt den tyske fi-

losof Hans Magnus Enzensberger et fore-

drag på Louisiana, som senere er blevet

trykt. Han kaldte det “Bøgernes fremtid

eller bogens fremtider”. Og det har be-

skæftiget mig i 20 år, for det var meget

klogt sagt. I vores verden skelner vi mel-

lem den lineære bog, f.eks. romanen, og

den non-lineære bog, f.eks. leksika, ord-

bøger, håndbøger og undervisningsbø-

ger. Den lineære bog – som offentlighe-

den og medierne er meget optagede af –

udgør kun toppen af et stort isbjerg. For-

lag over hele verden er meget fokuserede

på resten af isbjerget, fordi det som ho-

vedregel er det, der finansierer det andet.

Det er branchens ‘bread and butter’. Det,

der holder mig vågen, er, hvad der skal

ske med alt det non-lineære, det kund-

skabsbaserede, alt det, der egner sig fryg-

telig godt til nettet og derfor er truet på

sin forretningsmodel.

Jeg er optaget af at finde en forretnings-

model for, hvordan hele vores materiale

– herunder romaner, men navnlig den

anden del, har en fremtid. Og der synes

jeg, at bogens fremtider er et godt ud-

tryk. For det giver ikke mening at tale om

bogen i bestemt form.

Gyldendal, Lindhardt og Ringhof ogDBC A/S har købt distributionsvirksom-heden Publizon med ambitioner om atudgive 1.000 danske e-bogstitler i år.Hvor langt er Gyldendal med satsnin-gen på e-bøger?

- Forlag over hele verden er i gang med

det, vi også er i gang med – nemlig at di-

gitalisere backlisten. I praksis betyder

det, at alle materialer skal opmærkes i

XML, som er en standard, der muliggør

formidling i de oprindelige enheder eller

i mindre enheder. Inden man går i gang

med det, skal rettighederne indhentes,

og en betalingsmodel findes.

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

Hvad vil der ske med efterspørgslen påden trykte bog, efterhånden som flereog flere danskere køber e-bøger og fårsmag for og lettere adgang til mobileplatforme?

- Endnu er kun en mikroskopisk del af

Gyldendal-gruppens omsætning digital –

og det gælder for forlag over hele verden.

Der er altså en total disproportionalitet

mellem optagetheden af det og virkelig-

heden. Men når det så er sagt, så er der jo

ingen tvivl om, hvilken vej det går. Det,

man kan være uenige om, er hastighe-

den, og hvor det ender. Det vil gå hur-

tigst for de non-lineære boggenrer, mens

mit bud er, at de lineære i mange år frem-

over også vil findes i trykt form. Kloge

mennesker gætter på, at omkring 20 % af

alle bøger i 2015 vil være ikke-fysiske.

Det, synes jeg, lyder som en rimelig an-

tagelse.

Gyldendal har foretaget en satsningmed lanceringen af e-bogslæserenCybook Opus. Hvad viser de førstespæde erfaringer i forhold til kunder-nes efterspørgsel og forventninger –især efter lanceringen af iPad’en?

- Vi vil gerne være med til at sparke e-

bogsmarkedet i gang, ligesom vi for nog-

le år siden var med til at sparke lydbogs-

markedet i gang. Det er vores netbog-

handel, g.dk, der har lanceret dette devi-

ce. Jeg ved ikke, hvor mange e-boglæsere

vi har solgt, og det er heller ikke interes-

sant. Det er mere for at få opmærksom-

hed og skubbe markedet i gang. Hoved-

opgaven for forlag er at skabe platforms-

uafhængigt indhold. Alt vores indhold

I den digitale verden har du ikke et salg

ligesom i den analoge verden, hvor du

trykker en bog og får en indtægt ‘up

front’, når du sælger den til forhandleren

eller direkte til forbrugeren. I den digita-

le verden investerer vi som forlag i at få

et indhold over i et digitalt format, men

der er ingen initialindtjening at dele.

Derfor skal der findes en model, hvor der

afregnes efter det konstaterede salg, dvs.

når en læser har købt et digitalt indhold

og lagt det over på sin e-bogslæser eller et

andet ‘device’. I første omgang vil der

komme tusindvis af e-bøger – som egent-

lig blot er en flad tekst. Noget andet er

iBøgerne, de interaktive bøger, hvor du

kan se video, høre noget eller gøre noget

– det er et andet vigtigt spor i Gyldendal-

forlagenes digitale udvikling og på læn-

gere sigt måske det mest udfordrende.

Og hvordan laver Gyldendal forretningud af iBøgerne?

- I de kommende år vil iBøger formentlig

primært være rettet mod undervisnings-

sektoren, og i princippet skal betalingen

herfor være den samme som for de tryk-

te bøger. Vores undervisningsforlag Systi-

me har netop indgået aftale med en ræk-

ke ungdomsuddannelser om den bogløse

klasse, hvor eleverne på det gymnasiale

område ikke har bøger, men udelukken-

de arbejder med digitale læremidler. Sys-

time har også med stor succes introduce-

ret begrebet e-nøgler, hvor skoler og ele-

ver køber en begrænset adgang til et digi-

talt materiale. Jeg er overbevist om, at

det vil lykkes at finde brugbare forret-

ningsmodeller for alle parter på dette

område.

skal være platforms-uafhængigt. Dvs. at

uanset hvilken teknologi du vælger, skal

vi selvfølgelig kunne levere indhold i et

standarformat. Så vores e-bogslæser er

mest tænkt som en gimmick, der skulle

skabe opmærksomhed, og det, skal jeg da

lige love for, er lykkedes. De e-bøger, vi

udgiver i dag, kan læses på alle de kend-

te devices.

Vil Gyldendal kunne sikre den sammealsidighed og kvalitet i de digitale ma-terialer som i de fysiske materialer?

- Det skal vi kunne, for det er vores rolle

i værdikæden. Så enkelt og så svært er

det i virkeligheden. Igennem årene har

skiftende ledelser forsøgt at definere Gyl-

dendals målsætning, men hvis man skal

undgå indskrænkninger eller de værste

floskler, kan den koges ind til kvalitet og

mangfoldighed. Det har altid været van-

skeligt at tjene penge på forlagsdrift i

dette lille land – ikke mindst, hvis udgi-

velsespolitikken er så bredspektret som

Gyldendals er. Fokus og niche er nøgle-

ord for indtjening, så det skal vi have på

nøje definerede delområder. Læg mærke

til, at de dagblade, der herhjemme har

det bedst og er mindst påvirket af de di-

gitale udfordringer, er aviser som Infor-

mation, Børsen og Kristeligt Dagblad. Alle

med et klart fokus og en veldefineret

målgruppe. Men overordnet skal Gyl-

dendal have samme krav til alsidighed

og kvalitet i den nye verden, som vi har

i den gamle. Bibliotekerne har vel samme

dilemma. Hvis de kun satser på bestsel-

lerne og det sikre, kan de sagtens få folk

til at stå i kø. Men også de skal tænke

langsigtet for at sikre, at der også er no-

Bib

liote

k o

g M

ed

ier

2010

:3

6 >> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/kultur

INTERVIEW

... jeg tror, at en national branding af bibliotekerne vil styrke deres fortsatte placering i værdikæden

“”

nyt spændende tiltag fra bibliotekerne,

og det vil givet spille en central rolle i de

kommende år.

Kan man blot overføre samme modelsom for udlån af fysiske bøger?

Nej, det er indlysende, at der skal findes

nye modeller, og jeg ved også, at der ar-

bejdes med det. Essensen er, at de primæ-

re og de sekundære rettighedshavere, alt-

så forfattere og forlag, skal tilgodeses.

Hidtil er det altid lykkedes at finde en

model – det vil nok også lykkes denne

gang.

Kunne man forestille sig, at udviklingenaf e-bogsmarkedet baner vejen for nyesamarbejdsmodeller mellem forlag ogbiblioteker?

Det er jo i spil det hele. Hidtil har det jo

været sådan, at det er os, der fremstiller

og sælger, mens bibliotekerne udlåner.

Situationen ændrer sig, når materialerne

ikke skal afleveres, og jeg kan sagtens fo-

restille mig, at udviklingen på e-bogs-

markedet kan bane vejen for nye samar-

bejdsmuligheder med bibliotekerne. Bib-

liotekerne har en vigtig rolle i værdikæ-

den som et af de sidste led i kæden, der

formidler produktet til kunden. Her har

bibliotekerne en glimrende mulighed for

at bidrage til at skabe øget kundeværdi

og revitalisere sig selv i takt med udvik-

lingen af nye forretningsmodeller. Et ek-

sempel kunne være princippet om

’chunking’, dvs. at formidle eller sælge

bidder af et produkt. Man kunne måske

forestille sig en model, hvor tilbuddet

om udlån af en populær roman via bibli-

gen om tre år, der står i køen. Derfor må

man også satse og vise noget af det, som

der ikke umiddelbart er nogen, der vil

have. Så Gyldendal og andre forlag har

altid satset uden garanti for, at det ville

slå igennem og blive en forretning. Nu er

satsningen bare så meget større pga. den

digitale udvikling. Men kvalitet og

mangfoldighed er også fundamentet for

den fremtidige virksomhed.

Bibliotekerne følger udviklingen af e-bogsmarkedet på tæt hold. Hvilke mu-ligheder ser Gyldendal for at udviklesamarbejdet om udlån af e-bøgermed bibliotekerne?

- I de 30 år, jeg har været i branchen, har

bibliotekerne været en af forlagenes stør-

ste og vigtigste kunder. Det er der ikke

nogen grund til at lave om på, for biblio-

tekerne er en af de vigtigste kulturbærere

i Danmark, og sådan skal det blive ved

med at være. Men vi skal finde ud af,

hvad rammerne er for det – hvordan vi

overlever migrationen. Vi er tøvende

over for downlån – altså køb af materia-

ler til download – fordi downlån er ek-

semplarfremstilling og ikke udlån. At

fremstille eksemplarer af værker er forla-

genes opgave, ikke bibliotekernes. I øv-

rigt kan downlån af digitale tekster jo og-

så være et fremtidigt forretningsområde

for forlagene. Migrationen in mente. Og-

så på dette område var forholdene lette-

re i den analoge verden. Der er nogle

umiddelbart modsatrettede interesser

her, nogle brudflader, der ikke lige kan

tales væk, men der vil naturligvis findes

en løsning, for det er i alle parters inte-

resse. Danskernes Digitale Bibliotek er et

oteket er tidsbegrænset til to dage, men

at brugeren forud for lånet får tilbud om

at downloade et enkelt kapitel uden tids-

begrænsning eller ved udlånets udløb via

links – ligesom når man søger efter en ti-

tel på bibliotek.dk – bliver sendt videre

til et websted, hvor det fulde værk kan

købes.

Hvordan ser bibliotekernes position iværdikæden ud fremover?

- En af bibliotekernes store udfordringer

er vel, at brugerne sidder derhjemme og

henter informationer og underholdning

uden om det mellemled, der hedder bib-

lioteket, og uden om den vejledning, en

bibliotekar kan bidrage med. Biblioteket

som en bogsamling i et fysisk rum er op-

lagt under pres, og ligesom andre led skal

man på mange måder genopfinde sig

selv. Det går ikke så stærkt som teknolo-

gi-freaks forestiller sig, for man får lidt

hjælp og lidt tid af den kendsgerning, at

vi mennesker jo ikke kun er rationelle

størrelser. Biblioteksrummet dækker også

et socialt behov, og derfor vil der altid

være kunder i den fysiske butik. Men jeg

tror, bibliotekerne skal optræde mere

som én enhed. Der har jo været nogle di-

skussioner om behovet for en national

branding af biblioteksvæsnet, og jeg kan

forstå, at der også her er nogle modsat-

rettede interesser, der gør det vanskeligt.

Jeg synes, det er synd, for jeg tror, at en

national branding af bibliotekerne vil

styrke deres fortsatte placering i værdi-

kæden.

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

7>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/kultur

INTERVIEW

Biblioteker i forandring – nytænkningaf institutionsbegrebetDen digitale udvikling og borgernes for-

ventninger til – og brug af – fysiske og di-

gitale kultur- og læringstilbud vil frem-

adrettet øge kravene til de services, bibli-

otekerne udvikler samt hvor og hvordan

disse services tilbydes borgerne.

Derfor skal vi møde borgerne med rele-

vante ydelser. Det kræver, at vi tænker i

dekonstruktion og øget samarbejde med

hinanden og andre, der kan bidrage til at

kvalificere vores tilbud eller at vi bedre

når ud til bestemte segmenter.

Vi må derfor også overveje, hvilke konse-

kvenser nye services, formidlingsformer

og samarbejdsmodeller får for måden, vi

anskuer og organiserer bibliotekerne på.

Årets biblioteksledermøde har to sam-

menhængende hovedtemaer:

• Behovet for nytænkning af bibliote-

kets roller og bibliotekets organisering.

Et centralt spørgsmål er, hvordan vi

fastholder en identitet og en position i

vores egen og borgernes bevidsthed,

samtidig med at vi inkorporerer helt

nye ydelser (f.eks. borgerservice) og de-

konstruerer dele af – eller måske hele –

biblioteket.

• Bibliotekernes muligheder og udfor-

dringer ift. en stadig mere digital of-

fentlig forvaltning og dagligdag for

borgerne. Herunder input og idéer i

forhold til etableringen af Danskernes

Digitale Bibliotek.

I 2009 var det en succes at inddrage del-

tagerne på ledermødet i højere grad end

tidligere. Bl.a. fokuserede vi mere på del-

tagernes beretning og forventninger til

fremtiden end på styrelsens rolle og re-

sultater. Igen i år vil der blive holdt en

netværksøvelse, hvor deltagernes syns-

punkter og ønsker kommer i fokus. Sam-

tidig har vi sat mere tid af til temamø-

derne, så deltagerne får mulighed for at

dykke dybere ned i diskussioner af mu-

ligheder og udfordringer for biblioteker-

ne.

PROGRAMLedermødet indledes af kulturminister

Per Stig Møller, der giver sit bud på bibli-

oteket som kulturinstitution og bibliote-

kernes muligheder og udfordringer i vi-

densamfundet. Herefter vil deltagerne få

mulighed for at drøfte synspunkter og

ønsker til fremtidens bibliotek.

Hovedindlægget om bibliotekernes iden-

titet og organisering leveres af vicepræsi-

dent for OCLC Lorcan Dempsey, som

bl.a. vil komme ind på scenarier for

fremtidens biblioteker, om der er en

fremtid for det traditionelle bibliotek

samt om det fremtidige forhold mellem

folke- og forskningsbiblioteker.

I rapporten Folkebibliotekerne i vidensam-

fundet anbefales det, at der etableres et

Danskernes Digitale Bibliotek. Vi oplever

en stor interesse fra sektoren for at følge

med i – og få indflydelse på, hvordan

Danskernes Digitale Bibliotek udvikles.

Derfor har vi inviteret Minna Karvonen,

generalsekretær for det finske digitale

bibliotek, til at fortælle om deres produkt

og erfaringer med udvikling og drift af

National Digital Library, Finland. Minna

Karvonen vil bl.a. komme ind på part-

nerskaber, vægtning mellem digitalt ind-

hold og andre services (f.eks. netværk, e-

læring, sociale services m.m.), forholdet

til strategier som f.eks. livslang læring

samt erfaringer med og muligheder i

samarbejdet mellem folke- og forsk-

ningsbiblioteker.

BIBLIOTEKSLEDERMØDE 9.-10. november 2010

Erik Thorlund Jepsen

BIBLIOTEKSLEDERMØDEBi

blio

tek

og

Me

die

r 20

10:3

8 >> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/ledermode

Igen i år vil vi have en paneldebat. Te-

maet for paneldebatten vil være: Bibliote-

ket i vidensamfundet: Strategiske pejlemær-

ker. Panelet vil bestå af udviklingsdirek-

tør hos DTU, ViTiS, Annette Winkel-

Schwarz, og bibliotekschef i Roskilde,

Mogens Vestergaard, samt direktør Jens

Thorhauge fra Styrelsen for Bibliotek og

Medier. Direktør for Danmarks Biblio-

teksforening, Michel Steen-Hansen, vil

være moderator for debatten.

Som noget nyt har vi i år valgt at have en

postersession mellem første dagens pro-

gram og middagen. Posterne vil præsen-

tere nye relevante udviklingsprojekter fra

både forsknings- og folkebiblioteker.

Anden dagen af ledermødet indledes

med to-timers temamøder, hvorefter vi

har to oplæg:

Digitaliseringschef i Finansministeriet,

Lars Frelle-Petersen, vil fortælle om fæl-

les digitale løsninger til brugeren og skat-

teyderen. Herunder om visionerne for en

digital offentlig sektor, rationalet for bru-

gere og institutioner, sammenhængen

mellem vores institutionelle organise-

ring og digitale løsninger med udgangs-

punkt i borgerens behov samt udfordrin-

ger i arbejdet med en digital offentlig

sektor.

I takt med, at der skal opfindes nye for-

retningsmodeller for at imødekomme

nye markeds- og brugerkrav, er der behov

for at gentænke ledelse, læring og foran-

dring. Steen Hildebrandt, professor i or-

ganisations- og ledelsesteori ved Han-

delshøjskolen, Aarhus Universitet, vil i

sit oplæg komme med et bud på, hvilke

aktuelle ledelsesmæssige udfordringer

denne udvikling fører med sig bl.a. in-

spireret af grundtankerne i Teori U: Le-

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

9>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/ledermode

sender et bevidst budskab. Hvordan får

man i højere grad integreret de digitale

ressourcer i den daglige formidling i det

fysiske rum? Hvad virker og hvad virker

slet ikke?

E-bøger – konsekvenser for folkebiblio-tekerneE-bøger er i over ti år spået et snarligt

gennembrud. Siden Amazon lancerede

Kindlen i slutningen af 2007 er der sket

meget i udlandet, og i år har de danske

forlag også besluttet for alvor at satse på

e-bøger. Mødets formål er at drøfte

spørgsmål som: Hvad er fremtiden for e-

bøgerne? Hvad er forlagenes planer? Og

hvilken betydning kan e-bøger få for bib-

liotekerne (specielt folkebibliotekerne)?

Informationskompetence på dagsordenenGymnasiereformen peger på styrkelse af

de studerendes informationskompeten-

ce: “udvikle evne til at fungere i et studi-

emiljø, hvor kravene til selvstændighed,

samarbejde og sans for at opsøge viden er

central”. Til trods for det findes der in-

gen lovkrav om biblioteksfunktion/faci-

liteter. Gymnasierne, Sosu-skolerne og

VUC’erne er nu kommet med i DEFF-

samarbejdet, så der er rigtig gode betin-

gelser for at fortsætte det gode arbejde

med udgangspunkt i et fælles forum og

med den naturlige progression i uddan-

nelsesniveau til stede. Mødet vil bl.a.

sætte fokus på spørgsmålet om, hvorfor

informationskompetence ikke står høje-

re på dagsordenen i debatten om ung-

domsuddannelserne og universiteterne?

Nye organisations- og institutions-modellerSkal en moderne biblioteksorganisation

først og fremmest være fleksibel eller

driftssikker? Det er et af de spørgsmål,

derskab der åbner fremtiden, udviklet af

ledelses- og innovationsforskeren C. Ot-

to Scharmer.

Som sædvane afrundes ledermødet af

Jens Thorhauge, der konkluderer på mø-

dets drøftelser og kommer med et bud på

fremtidige muligheder og udfordringer

for bibliotekerne.

TEMAMØDERVi har i år seks temamøder. Vi har valgt

at lægge temamøderne som det første

programpunkt på andendagen af leder-

mødet, samtidig med at de tidsmæssigt

er udvidet til to timer.

Borgerservice – gøgeunge eller rele-vant biblioteksopgave?Borgerserviceopgaver i biblioteket breder

sig i disse år i landets kommuner. I mere

end 40 kommuner løser bibliotekerne

borgerserviceopgaver i en eller anden

form. Enten ved at påtage sig udvalgte

opgaver, ved at borgerservicepersonale er

rykket ind i biblioteket eller ved en

egentlig integration af de to kommunale

institutioner. På mødet ønskes en diskus-

sion af om det er en naturlig forlængelse

af bibliotekets kerneopgave som vejleder

i offentlig information og et relevant ra-

tionale for kommunen eller om det sæt-

ter bibliotekets status som ideologisk fri-

rum under pres.

Det digitale univers i det fysiske rum Temamødet skal give inspiration og red-

skaber til at skabe en bedre formidling af

de digitale ressourcer i det fysiske rum.

Hvordan skaber man et nyt oplevelsesde-

sign for det virtuelle bibliotek i det fysi-

ske bibliotek? Oplevelsesdesign forstået

som rumlige oplevelser, der understøtter

et brand (f.eks. en digital ressource) og

der vil blive drøftet på dette temamøde.

Bibliotekernes traditionelle organisering

er under pres. Eksisterende kerneopgaver

forandres, og bibliotekerne skal varetage

nye opgaver. På forskningsbibliotekerne

blev bibliotekets traditionelle organise-

ring omkring samlingen for alvor udfor-

dret i slutningen af 1990erne med digita-

lisering af tidsskrifter og nye opgaver i

forhold moderinstitutionen. På folkebib-

lioteksområdet opstår nye institutionsty-

per, hvor biblioteket fusionerer med

f.eks. kulturhuset. Alle folkebiblioteker

møder desuden krav om øget brugerfo-

kus og om frigørelse af ressourcer til det

digitale område samtidig med, at der sat-

ses på nye opgaver som borgerservice, in-

tegration, it-læring mv.

Open Access – bibliotekernes rolle?Formålet med mødet er at få henholdsvis

et universitets og en forskers bud på,

hvad bibliotekernes rolle, styrker og

svagheder er i forhold til Open Access.

Hvordan ser et stort dansk universitets

ledelse bibliotekernes rolle omkring Op-

en Access, og hvordan kan bibliotekerne

bidrage til udviklingen?

Yderligere oplysningerPå www.bibliotekogmedier.dk/genvej/le-

dermode finder du oplysninger om pro-

gram, deltagere, tilmelding mv.

Invitationer er udsendt til alle biblioteks-

ledere medio september. Fristen for til-

melding er den 26. oktober

BIBLIOTEKSLEDERMØDE

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Hvad skal borgeren med et digitalt bibliotek?

Jakob Heide Petersen

ture and science at everyone’s finger-

tips.” (www.kdk2011.fi/en).

Der lægges altså vægt på adgang for alle

og på, at det er nemt for brugeren. Man

kan også hæfte sig ved, at der i høj grad

fokuseres på kulturarv, der gennem digi-

talisering bliver lettere tilgængelig.

Netop kulturarv er omdrejningspunktet

for det fælles europæiske digitale biblio-

tek, Europeana. Det udvikles under over-

skriften: Think Culture eller “Indtænk

kulturarv”. Der er udarbejdet en forret-

ningsplan for Europeana, som indehol-

der en såkaldt ‘value proposition’, hvor

det bl.a. hedder:

“Europeana will enable citizens across

Europe to access this valuable material in

ways unimaginable before; through a

well designed portal but also at places

where they are already active, such as so-

cial networks. The reuse of this material

in turn will foster a true dialogue and

create new value through mash-ups and

companies able to create new business

out of the aggregation of this material,

such as semantic operators... The chal-

lenge for Europeana is to deliver the cul-

tural value it aims to represent while cre-

ating sufficient added value as a super-

aggregator” (Europeana Business Plan, No-

vember 2008, side 9).

Formålet med et digitalt bibliotekMan kan hæfte sig ved, at der også her

tales om adgang og om, at denne finder

sted både gennem en portal og andre ste-

der på internettet. Desuden lægges der

vægt på, at tilgængeliggørelsen giver an-

dre aktører mulighed for at skabe nye

Siden offentliggørelsen af rapporten om

folkebibliotekerne i vidensamfundet og

lanceringen af idéen om Danskernes Di-

gitale Bibliotek har der været en impone-

rende opbakning blandt folkebibliote-

kerne. Mange steder er man også gået i

gang med at diskutere både formålet

med og indholdet af et sådant fælles di-

gitalt initiativ.

Et fælles initiativ kan bidrage til at løse

en række konkrete udfordringer med at

synliggøre og formidle licensbelagte in-

formationsressourcer og kan forhåbent-

ligt også resultere i bedre og billigere di-

gitale tilbud. Som beskrevet i sidste num-

mer af Bibliotek og Medier giver fælles

løsninger bibliotekerne en række fordele,

men hvorfor er det så vigtigt for borger-

ne, at folkebibliotekerne udvikler et digi-

talt bibliotek?

Det umiddelbare svar er, at borgeren på

sigt får lettere adgang til de materialer,

som i dag findes i det fysiske bibliotek,

hvad enten det er musik, litteratur, film

eller spil. På internettet er der imidlertid

ikke den samme knaphed på digitale me-

dier, som borgeren oplever i det mere tra-

ditionelle medielandskab. Det er hård

konkurrence og det rejser spørgsmålet

om, hvad der er det særlige og unikke

ved bibliotekernes tilbud? Det er et

spørgsmål, som man har forsøgt at adres-

sere i både det finske og det europæiske

digitale bibliotek.

Europæiske initiativerI Finland omfatter det finske digitale bib-

liotek også arkiver og museer og her er

visionen, at: “The National Digital Libra-

ry project puts the achievements of cul-

services. Endelig er begreberne ‘semantic

operators’ og ‘super-aggregator’ værd at

lægge mærke til.

Semantik handler om at skabe mening

og kendes i denne sammenhæng bl.a. fra

betegnelsen ‘semantic web’. Det er en

slags udvidet brug af metadata, der giver

it-systemer mulighed for at tilføje yderli-

gere information til præsentation af ma-

terialer og skabe forbindelser mellem

materialer på helt nye måder. It-systemer

kan altså udnytte data til at skabe mere

meningsfyldte og relevante præsentatio-

ner af materialerne.

Begrebet super-aggregator dækker over

en form for databrønd, hvor man i kraft

af en stor mængde data skaber værdi

gennem mængden af data og koblingen

mellem dem.

Den tyske professor i informationsviden-

skab, Stefan Gradmann, har udarbejdet

et såkaldt Europeana Whitepaper med

titlen Knowledge = Information in Context,

hvor han mere detaljeret beskriver idéen

om, hvordan selve koblingen mellem da-

ta og mellem materialer kan skabe værdi

for brugeren.

Både det finske og det europæiske digita-

le bibliotek lægger i forskelligt omfang

vægt på traditionelle nøgleord inden for

internetformidling: content, context and

convenience. Det er væsentligt at give

adgang til materialer, det skal være let for

brugeren, og materialerne skal indgå i en

relevant sammenhæng.

Det er imidlertid kendetegnende for beg-

ge initiativer, at det ikke eksplicit udtryk-

Bib

liote

k o

g M

ed

ier

2010

:3

10 >> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

11

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

ter utallige meget forskellige tilbud, kan

formålet måske kun beskrives meget

overordnet eller gennem udvalgte ek-

sempler.

Man nåede en tilsvarende konklusion i

Kulturministeriets arbejde med digitali-

kes, hvordan de adskiller sig fra andre til-

bud på internettet, eller hvad tilbuddene

ønsker at tilføre slutbrugeren. Forklarin-

gen er nok i høj grad, at der er tale om in-

frastruktur, som kan udnyttes af mange

forskellige tjenester. Hvis det digitale bib-

liotek er en infrastruktur, der understøt-

sering af kulturarven. Rapporterne fra

dette arbejde indeholder eksempler på

værdien af at digitalisere udvalgte sam-

linger og på nytten af forskellige formid-

lingsaktiviteter, men der er ikke en sam-

menhængende detaljeret vision for for-

midlingen af kulturarven.

Hvis man forestiller sig en sammenhæn-

gende infrastruktur, der kan levere mate-

rialer og værdiberigende data til eksem-

pelvis Litteratursiden, Palles Gavebod, og

Danskkulturarv.dk er det måske også

vanskeligt at formulere en samlet for-

midlingsvision. Hvis man tilføjer Wiki-

pedia, Facebook og YouTube bliver det

givetvis endnu sværere at finde en for-

midlingsmæssig fællesnævner. Det ude-

lukker dog ikke, at et fælles dansk digitalt

bibliotek kan være en rigtig god idé, og

at bibliotekerne kan tilføre borgeren no-

get meget værdifuldt på internettet.

Det er meget nyttigt med en diskussion

om formålet med et fælles digitalt biblio-

tek, og det er helt afgørende at kunne

formulere et præcist formål for enkelt-

stående tjenester. Hvis mangfoldigheden

i det digitale bibliotek bliver ligeså stor

som på det fysiske bibliotek, kan borge-

rens udbytte af et digitalt biblioteksbesøg

måske blive ligeså individuelt som det er

fra et fysisk besøg, og så bliver det svært

at finde en bedre fællesnævner end bibli-

otekernes formålsparagraf.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Bib

liote

k o

g M

ed

ier

2010

:3

BØRN&UNGE

Gitte Smed

12

Kæmpe fødselsdagsfest for Palle

Graviditeten varede kun 416 dage, og da

barnet så dagens lys fulgte mere end

12.000 nysgerrige børn og unge med.

Fejringen af den lille ny blandt netbibli-

otekerne tog fart, mens lille Palle endnu

var våd bag ørene, da to nye medieind-

gange for internet og mobil samtidig

åbnede på pallesgavebod.dk

Fed fest på landets børnebibliotekerLandets børnebiblioteker havde inviteret

til fødselsdagsfest, og kreativiteten i de

mange tilbud var helt i top. I Horsens la-

vede de parkour, i Roskilde dystede bord-

tennisspilleren Finn Tugwell mod de mo-

digste, og på pallesgavebod.dk kunne

man chatte med forfatteren René Toft Si-

monsen. De mange fester landet over

trakterede børnene med smarte drinks og

lækre fødselsdagskager. Der blev spist et

hav af sjove kagevariationer over Palle-

temaet, fra røde Ophelia mazariner til

kæmpe store logopyntede chokoladeka-

ger. Lysten til at bruge det idékatalog, der

var sendt ud i forbindelse med åbningen

var meget stor og nem adgang til tryksa-

ger og brug af pressemateriale gav en

enorm effekt i pressedækningen. Hoved-

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/netbiblioteker

Åbningen af Palles Gavebod trak nysgerrige børn på biblioteket over hele landet

den 26. august, hvor et dommerpanel

havde udvalgt de ti bedste tegneserier til

afstemning bland seerne. Alle temaer i

Palles Gavebod inkluderer en række for-

slag til aktiviteter og materialer afstemt

mod målgruppen. Kunsten i brugen af

temaer og medieindgang som kobling til

det fysiske bibliotek er at fokusere skarpt

på målgruppens ønsker, behov og medi-

evaner. Sidstnævnte ændrer sig konstant

med den teknologiske udvikling, hvilket

stiller store krav til den fortsatte udvik-

ling af både universet pallesgavebod.dk

og af børnebiblioteket.

Palle året udResten af 2010 vil pallesgavebod.dk blive

testet med to kvalitative tests samt en

overdragelsesprøve, der skal sikre, at alle

krav til system og driftsmiljø er over-

holdt. Desuden skal driften af pallesgave-

bod.dk konsolideres, og der skal define-

res en række udviklingsområder, som det

fremtidige ejerskab af pallesgavebod.dk

skal arbejde videre med. Processen for

det fremtidige ejerskab er sat i gang, og

den endelige overdragelse vil finde sted

den 1. juli 2011.

parten af de landsdækkende medier brag-

te nyheden om åbningen af verden før-

ste digitale bibliotek for børn og det sam-

me gjaldt den lokale dækning af bibliote-

kernes arrangementer.

Brugerne og PalleMålgruppen på pallesgavebod.dk er de 8-

12-årige børn og unge. Dem er der ifølge

Danmarks statistik 319.000 af. Ved au-

gust måneds udgang ramte antallet af be-

søgende på pallesgavebod.dk 100.000 og

det er, sammen med en plads i top 10 på

Biblioteks Indexet, et ganske flot resultat.

Opgaven er nu at sikre en højere daglig

besøgsrate. I skrivende stund besøges pal-

lesgavebod.dk dagligt af mellem 3500 og

5000 brugere.

Bibliotekernes største udfordring er na-

turligvis at sikre koblingen mellem det

fysiske og det digitale bibliotek. Det kan

blandt andet gøres ved at bruge de for-

skellige temaer, der publiceres på sitet 6-

7 gange om året. Sommerens tema Gri-

neflip havde inkluderet en tegnekonkur-

rence som landsdækkende aktivitet. Vin-

deren blev kåret i DR Ramasjang LIVE

Åbningen af Palles Gavebod blev fejret rundt om på landets biblioteker

BILLEDTEM

A

Bib

liote

k o

g M

ed

ier

2010

:3

14 >> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksstatistik

Hovedtendensen for året 2009 er et sam-

let biblioteksvæsen i fortsat vækst og en

stabilisering i benyttelsen af både folke-

og forskningsbibliotekerne.

BesøgSyv gange i løbet af 2009. Så mange gan-

ge besøgte danskerne i gennemsnit folke-

bibliotekerne i 2009. I alt blev det til 36

millioner besøg på bibliotekerne. Der-

med er folkebibliotekerne uden sammen-

ligning den kulturinstitution, som bru-

ges hyppigst og af flest borgere. Stignin-

gen var på hele 5 % fra 2008 til 2009.

På de 16 største forskningsbiblioteker

steg besøgstallet med 2 % til 3,5 mio. be-

søg. På forskningsbibliotekerne er det

høje antal fysiske besøg imponerende,

fordi adgangen til og udvalget af elektro-

niske ressourcer i stigende omfang gør

det muligt at benytte bibliotekerne digi-

talt som alternativ til det fysiske besøg.

Folkebibliotekerne har styrket deres cen-

trale placering i kommunernes kulturliv

ved i stigende grad at have påtaget sig

nye opgaver, som giver mulighed for at

tilbyde biblioteksbrugerne nye typer

ydelser. Arrangementsvirksomheden,

samarbejdet med andre institutioner og

andre typer af samarbejde med kommu-

ner om blandt andet borgerservice spiller

en stadig større rolle i forhold til biblio-

tekernes samlede tilbud.

Denne stigning er i særdeleshed bemær-

kelsesværdig, når bibliotekerne samtidig

lancerer flere og flere onlinetjenester,

som bevirker, at man ikke behøver besø-

ge biblioteket: f.eks. netmusik, netlyd-

bog, hjemmesider og bibliotek.dk.

25,7 mio. registrerede besøg på folkebib-

liotekernes hjemmesider og bibliotek.dk

i 2009 viser således, at bibliotekerne også

bliver flittigt benyttet på nettet. Stignin-

gen er på 1,8 mio. i forhold til 2008.

Udlån og digitale medierPå folkebiblioteket er bogen stadig det

centrale medie. Bogen udgør således ca.

82,3 % af folkebibliotekernes materialer

og mere end 68 % af udlån og fornyelser.

Men den fysiske samling kan heller ikke

i folkebibliotekssammenhæng længere

betragtes uafhængigt af de digitale medi-

er. Der sker i disse år en kraftig udbyg-

ning af betalingsbelagte licensaftaler og

andre netressourcer i alle folkebibliote-

kerne. Antallet af downloads fra digitale

medier fra folkebibliotekerne er således

fordoblet i 2009 i forhold til året før.

På forskningsbibliotekerne er udlånet af

trykte bøger faldet en smule. Men det

stadigt voksende antal fornyelser, der

langt overgår antallet af førstegangslån,

viser, at der stadig er stor interesse for

disse.

Forskningsbibliotekerne har satset meget

kraftigt på at skaffe adgang til elektroni-

ske ressourcer, og bestanden og brugen af

de digitale medier udbygges således sta-

dig på både interne og eksterne servere.

Således er antallet af downloads i stadig

stigning og udgør nu 16 mio. i 2009.

BrugerundervisningI begge typer biblioteker er der de seneste

år sket en ganske stor stigning i antallet

af gennemførte undervisningssessioner,

og antallet af deltagere stiger fortsat. Det

er et meget tydeligt eksempel på en op-

gave, der i løbet af få år er vokset fra at

have en lidt marginal position til at blive

en aktivitet, der fylder meget i den sam-

lede opgaveportefølje og som også til-

trækker brugere.

Det kan konstateres, at både folkebiblio-

tekerne og forskningsbibliotekerne in-

den for uændrede økonomiske rammer

har øget porteføljen af ydelser, materialer

og kontakt med brugerne. Dette skyldes

bl.a. en række særlige træk ved det sam-

arbejdende biblioteksvæsen, f.eks. infra-

strukturen med kørselsordningen, som

betyder, at det interurbane lånesystem

fungerer mere gnidningsfrit end tidlige-

re. På samme måde bidrager de såkaldt

automatiserede bestillinger i bibliotek.dk

til en effektivisering af hele låneproces-

sen.

InterurbanlånPå trods af de mange elektroniske res-

sourcer på forskningsbibliotekerne lånes

der stadig meget fra andre biblioteker.

Samtidig er forskningsbibliotekerne stor-

leverandører til folkebibliotekernes bru-

gere, bl.a. fordi flere og flere borgere an-

vender bibliotek.dk og derved bliver op-

mærksomme på forskningsbiblioteker-

nes mange ressourcer. Tallene viser tyde-

ligt, at forskningsbibliotekernes materia-

ler indgår som et supplement til folke-

bibliotekernes bestand, hvilket indikerer,

at nogle af vigtigste mål for det sammen-

hængende biblioteksvæsen er opfyldt.

STATISTIK

Ulla Kvist

Folke- og forskningsbiblioteksstatik 2009

15

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik

Kulturstatistikken samles nu i Danmarks

Statistik efter en aftale mellem Kulturmi-

nisteriet og Danmarks Statistik. Det sker i

henhold til Mulighedernes samfund, Rege-

ringsgrundlag, november 2007, initiativ

17: “Regeringen vil i højere grad samle

den officielle statistikproduktion i Dan-

marks Statistik, herunder innovations-

og forskningsstatistikken og landbrugs-

statistikken. Formålet vil blandt andet

være forbedret statistikkvalitet, bedre til-

gængelighed og administrative besparel-

ser.”

Kulturstatistik har traditionelt været

koncentreret om befolkningens kultur-

forbrug og -aktiviteter samt udvalgte kul-

turvirksomheders ydelser som teaterfore-

stillinger, bogudlån etc. I de senere år er

der lejlighedsvis suppleret med bl.a. sta-

tistik om økonomien i visse dele af kul-

turlivet.

Fremadrettet er der brug for en bredt

dækkende kulturstatistik, som præsente-

res på en overskuelig måde. Samtidig skal

der tages højde for kulturens sammen-

sathed og foranderlighed.

Kulturministeriet og Danmarks Statistik

har sammen denne vision for kulturstati-

stikken:

Kulturstatistikken anerkendes som bredt

dækkende, troværdig og aktuel og for-

midles elektronisk på et upartisk grund-

lag. Statistikken anvendes af nationale

og internationale aktører til kvalifice-

ring, nuancering og understøttelse af den

kulturpolitiske og erhvervspolitiske de-

bat, herunder til beslutninger og plan-

lægningsformål samt forskning og ud-

vikling.

Kulturstatistik skal forstås meget bredt og

ikke som afgrænset til Kulturministeriets

institutioner, selvom denne formelle

ramme naturligvis også spiller ind. Den

kulturelle sektor består af en subsidieret

og en ikke-subsidieret del. Kulturstati-

stikken vil omfatte begge dele, og de vil

kunne adskilles.

Ved en samling af statistikken forventes

en effektivisering af dataindsamlingen

og nye muligheder for samkøring mel-

lem Kulturministeriets administrative sy-

stemer og Danmarks Statistiks registre

samt andre statistiker, f.eks. arbejdsmar-

kedsstatistik.

Den samlede formidling kommer til at

bestå af:

• En webside, der kan tjene som ind-

gangsportal til kulturstatistikken

• Tabeller i Statistikbanken

• Nyt fra Danmarks Statistik – aktuelt

om nye tal

• Publicering i tværgående publikatio-

ner.

Statistikkerne skal publiceres i Danmarks

Statistiks statistikbank på www.statistik-

banken.dk, hvortil der er gratis adgang.

Statistikbanken er fleksibel og giver mu-

lighed for download og for at se resulta-

tet direkte. Offentliggørelse vil følge

Danmarks Statistiks almindelige princip-

per, hvorefter alle interessenter får samti-

dig adgang til tallene.

For Styrelsen for Bibliotek og Medier

(BM) gælder omlægningen i første om-

gang radio/tv og biblioteksområdet, hvor

der begge steder sker en overførsel af ak-

tiviteter. Men også statistikker for f.eks.

bladområdet vil indgå i kulturstatikken

fremover.

Der har ikke tidligere været publiceret en

tilskudsstatistik fra BM i større omfang.

Det bliver tilfældet nu – efter fælles nor-

mer for alle tilskudsgivere under Kultur-

ministeriet. Som særligt punkt er der fo-

kus på belysning af ‘børnevinkler’ i alle

dele af projektet.

Biblioteksstatistikken vil allerede for

2010 blive indsamlet af Danmarks Stati-

stik. I Bibliotek og Medier 2010/4 vil der

følge en artikel med yderligere oplysnin-

ger om bl.a. den fremtidige publicering.

Der vil eksempelvis være en strammere

opdeling i stamdata (f.eks. om betje-

ningssteder), statusinformation som ind-

samles i Biblioteksbarometeret – som

fortsat varetages af BM – og af egentlig

statistik, som overtages af Danmarks Sta-

tistik. Det kan nævnes at SBS (Sammen-

lignende BiblioteksStatistik) også over-

føres og fremover vil være en del af Stati-

stikbanken.

Det samlede projekt løber 2010 og 2011

og i efteråret 2010 sker den første publi-

cering med 2009 tal for bl.a. radio/tv.

STATISTIK

Leif Andresen

Kulturstatistikken samles i Danmarks Statistik

BILLEDTEM

A

Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i

børnebiblioteket! Sådan lød det første

bud i udvalgsrapporten Fremtidens biblio-

teksbetjening af børn fra 2008. Derfor satte

Bibliotek og Medier gang i et nyt kompe-

tenceudviklingsprogram for børne- og

skolebibliotekarer. Programmet blev gen-

nemført i 2009-2010 og er nu blevet eva-

lueret.

Det modulopbyggede forløb blev udvik-

let og gennemført i samarbejde med Syd-

dansk Universitet, Det Informationsvi-

denskabelige Akademi og Center for Bør-

nelitteratur ved Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole. Syddansk Universitets

Efteruddannelse fik opgaven med at ko-

ordinere alle kurserne. De tre moduler

var:

1. Børns biblioteker med fokus på børns

biblioteker som komplekse senmoder-

ne institutioner og skabelsen af nye

fortællinger om børnebiblioteker.

2. Børnelitteratur og litteraturformidling

om aktuel børnelitteratur, ny forsk-

ning i børns læsevaner og nye formid-

lerroller.

3. Børn og digitale medier om børns me-

diebrug, medierne som uformelle lege-

og læringsredskaber og incitamenter

for den enkelte bibliotekar til at udvik-

le sin mediekompetence og styrke dia-

logen med børnene.

Facts om kurserneStyrelsen stillede krav om, at tilbuddet

skulle være geografisk spredt. Det var

derfor muligt at tage kurserne i Odense,

Kolding, København eller Aalborg. I alt

135 personer deltog i kurserne. Skolebib-

liotekarerne tegnede sig for blot fem

pladser. Deltagerne kom fra 60 forskellige

kommuner. Der var lagt op til, at kursis-

terne med fordel kunne deltage i alle tre

moduler til 2.000 kr. pr. modul. 58 per-

soner valgte alle tre moduler, mens 21

deltog i to moduler og 56 i et. Styrelsen

gav tilskud til dækning af de udgifter, der

lå ud over deltagerprisen.

Det faglige udbytteKursisterne udfyldte lige efter kurserne et

skema med spørgsmål til fagligt udbytte,

kursets form og formidling. Som et sup-

plement udsendte styrelsen i foråret et

spørgeskema, der fokuserede på kurserne

betydning for bibliotekarernes daglige

formidlingspraksis og deres forslag til ef-

teruddannelsestilbud i fremtiden. Knap

70 % af de 135 kursister besvarede ske-

maet.

Et af spørgsmålene var: Hvad har kurser-

ne betydet for din daglige formidlings-

praksis?

Kursisterne kunne vælge mellem ti ud-

sagn, og hele 45 % svarede: “Jeg bruger i

højere grad min person og mine egne er-

faringer i formidlingen”. En tredjedel

satte også kryds ved henholdsvis: “Jeg

formidler børnelitteratur på nye måder”

og “Jeg arbejder mere strategisk med at

synliggøre børnebibliotekets tilbud”.

28 % valgte også: “Jeg arbejder i højere

grad med formidling af nye medier” og

“Jeg er mere opsøgende i forhold til bør-

nebibliotekets brugere”. Kun ganske få

procent valgte svarene: “Jeg er kommet i

kontakt med andre brugergrupper”, “Jeg

laver nye typer af læringsaktiviteter” og

“Jeg laver generelt nye typer af aktivite-

ter i det fysiske rum”.

Evalueringen giver også et fingerpeg om,

hvilken slags efteruddannelse kursisterne

skønner, der er behov for fremover. 50 %

svarede, at kursusforløb fordelt på tre el-

ler fire korte moduler er en god model,

mens 27 % angav korte, enkeltstående

kurser som vejen frem. 10 % mente, at

der er behov for videregående deltidsud-

dannelser, der varer to-tre år. Blandt

kommentarerne var også gode råd til lig-

nende tiltag i fremtiden. De gik bl.a. på

at lave et opfølgningsmodul, at gøre ud-

dannelsen pointgivende og at lægge me-

re vægt på at afprøve konkrete aktivite-

ter.

Det er positivt, at så mange vurderer, at

kurserne har givet dem et fagligt udbytte

i form af inspiration og redskaber til de-

res formidling i børnebiblioteket. Det gi-

ver dog anledning til undren, at så rela-

tivt få har valgt at tilmelde sig kurserne.

Der var fra Bibliotek og Mediers side et

klart ønske om, at cirka tre gange så

mange ville deltage i kurserne. Under al-

le omstændigheder er arbejdet med nye

kompetencer i børnebiblioteket en opga-

ve, der bestemt ikke er løst én gang for

alle og som kan angribes fra mange vink-

ler. Et synspunkt, der også præger anbe-

falingerne om metakompetencer og ud-

valgte medarbejderkompetencer i rap-

porten Folkebibliotekerne i vidensamfun-

det.

BØRN & UNGE

Lisbet Vestergaard

Evaluering af børnebibliotekskurser

17

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge

18

Bib

liote

k o

g M

ed

ier

2010

:3

Kommunalreformens mål om større

og bæredygtige enheder har haft

konsekvenser for biblioteksstrukturen

rundt om i landet. Der er færre bibli-

oteker, infrastrukturen er forandret,

og flere steder er kommuner og der-

med også biblioteker presset øko-

nomisk. Det har betydet, at bibliote-

kerne har ændret det vante biblio-

tekskoncept og har skullet sikre sig

indflydelse i forandringsprocessen.

En af fremgangsmåderne er etablering af

fleksible betjeningsformer. Men hvad be-

tyder disse ændringer for de enkelte bib-

lioteker, for borgerne og lokalsamfunde-

ne?

Seminaret tog fat på disse emner med af-

sæt i tre former for fleksibel biblioteksbe-

tjening: Åbne biblioteker, booking af

bogbus samt partnerskaber, hvor biblio-

teket integreres og bliver en del af et kul-

turhus.

MF og kulturordfører fra Venstre, Troels

Christensen, indledte dagen med en ge-

nerel hyldest til bibliotekerne og til alle

de nye spændende initiativer, der sker på

området. Troels Christensens hovedpo-

inte var, at “jo mere man får ind i butik-

ken, jo flere kunder kan man få”. Eller

sagt med andre ord: Jo mere diversitet

der er i biblioteksbetjeningen, jo flere

borgere kan man nå, og jo flere tilfredse

brugere kan man få.

Netop tilfredsheden med de ændrede

bibliotekstilbud blev forelagt af professor

Gunnar Lins Haase Svendsen og forsk-

ningsassistent Dorthe Salling Kromann,

Syddansk Universitet. Haase Svendsen og

Salling Kromann har forsket i biblioteks-

service i de danske landdistrikter. En af

konklusionerne var, at både de adspurgte

biblioteksledere og borgere fandt den

nye biblioteksstruktur og de nye tilbud

endog meget tilfredsstillende. Det blev

især fremhævet, at materialeudvalget var

større, at personaleressourcerne blev ud-

nyttet bedre, og at biblioteksbetjeningen

blev mere ensartet i de respektive kom-

muner. Nødvendigheden af biblioteker

som mødesteder i lokalområderne blev

fremhævet. Særligt viste undersøgelsen

et ønske fra de unge om at kunne besøge

biblioteket i forlængelse af skoletiden.

Disse statements blev fulgt op med tre

cases.

Åbne bibliotekerFørste case omhandlede “åbne bibliote-

ker” i Sønderborg Kommune ved sous-

chef Carsten Nicolaisen, Biblioteket Søn-

derborg. I Sønderborg Kommune lukke-

de man efter kommunalreformen de

med Carsten Nicolaisens ord “selvdøde

filialer” for at genåbne fem biblioteker

som åbne biblioteker med udvidet åb-

ningstid og delvis selvbetjening. Belig-

genhed, lokaleegnethed, selvstændighed

og flest mulige åbningstimer var vigtige

kriterier i vurderingen. Udbyttet har væ-

ret øget benyttelse, øget profilering af

biblioteket, og borgerne har fået en an-

den form for ejerskab til lokalbiblioteket.

Input til dagens workshop i forbindelse

med denne case var forholdet mellem

“samling og service/formidling.

BogbusbookingBibliotekschef Bente Kristoffersen fra

Brønderslev Bibliotek fremlagde en case

om bogbusbooking. Temaet her var “liv-

stråden”, som betegner livscyklus og de

forskellige stadier i livet. Tesen var “bib-

lioteket hele livet” og dermed fokus på

brugernes behov og ikke mindst ændring

i behov, alt efter hvor man befinder sig i

livet. Brugerne har taget godt imod bog-

bussen, og bookinger fylder mere og me-

re i driften. I den forbindelse kan organi-

sering være problematisk, og workshop-

pen satte fokus på netop dette emne.

Bogbusbooking kræver stram styring og

stor fleksibilitet. Bibliotekspersonalet

skal besidde særlige kompetencer for at

kunne udføre disse opgaver.

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Eva Sønderstrup-Andersen

Rundt om fleksibel biblioteksbetjening

På et seminar i Middelfart den 24. august 2010 blev fleksibel biblioteksbetjening diskuteret

– både ud fra biblioteks- og brugervinkler

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

19

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

• Biblioteksmæssigt er det også en succes.

Man skal dog passe på med at undervur-

dere det tidsforbrug, de biblioteksansatte

bruger på at holde åbne biblioteker kø-

rende. Det kræver en anden form for sty-

ring af samlinger, bestillinger m.m.

• Bogbussen, som den har fungeret de

sidste årtier, er ikke et tidssvarende bibli-

otekstilbud. Dels er dens ‘holdetid’ en

begrænsning for brugen og indbyder ik-

ke til, at man som bruger bliver der. Dels

er internetforbindelserne ofte så dårlige

og begrænsede, at der er tekniske proble-

mer i forbindelse med anvendelsen af

pc’ere. Konceptet omkring bookning af

bogbus er derimod et tilbud, som mange

brugergrupper kan have glæde af, fordi

bogbussen indretter sortiment og holde-

plads/tid i forhold til de arrangementer,

de kører ud til.

• Fleksibel biblioteksbetjening breder sig

som en steppebrand, og rigtig mange ste-

der er den praktiske fase med planlæg-

ning og implementering overstået. Næs-

te trin er at kompetenceudvikle og facili-

tere en holdningsændring hos persona-

let. Hos nogle biblioteksansatte kan det

være svært at følge med udviklingen, og

udviklingen af nye tiltag kan afstedkom-

me en sorg over det tabte. Det er noget,

der ofte ikke tales så meget om, men

håndteringen af dette bør indgå i proces-

sen for ændringer i biblioteksbetjenin-

gen.

• At der indføres fleksible betjeningsfor-

mer betyder ikke, at markedsføring af

bibliotekstilbud kan stilles på standby.

Det er stadig vigtigt at få udbredt til be-

folkningen, præcist hvad det er, bibliote-

ket kan tilbyde, gerne gennem central

markedsføring.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der

stadig er befolkningsgrupper, der ikke af

sig selv kommer på bibliotekerne, og

som der skal tages særligt vare på.

• Ca. halvdelen af samtlige folkebibliote-

ker har erfaring med at indgå partnerska-

ber. At indgå partnerskaber er dog ikke

altid uproblematisk. Et håndgribeligt ek-

sempel er det partnerskab, der mange

steder er indgået med borgerservicecen-

tre. Bibliotekerne tilbyder pr. tradition

ofte brugerne mere end de efterspørger,

og sådan forholder det sig ikke i borger-

servicecentrene.

• Brug af frivillige er en berigelse for bib-

liotekerne. De frivillige fungerer som bib-

lioteksambassadører og styrker på den

måde bibliotekerne lokalt.

• Der findes ikke kun én måde at ændre

og tilpasse biblioteksbetjeningen i kom-

munerne på. Bibliotekstilbud skal mål-

rettes og tilpasses lokale demografiske

forhold, herunder befolkningens sam-

mensætning, alder og uddannelsesni-

veau. Desuden skal der tages hensyn til

geografiske forhold. Ligeledes gælder det,

at jo flere og forskelligartede tilbud bibli-

oteket kan tilbyde, jo flere brugere er det

muligt at nå.

Styrelsen for Bibliotek og Medier opfor-

drer bibliotekerne til at tænke over nye

idéer og initiativer, der kan styrke denne

udvikling, og som initierer projekter un-

der Udviklingspuljen for folke- og skole-

biblioteker.

Mere kultur for pengeneDen tredje case, præsenteret af Ole

Jensen, chef på Kulturstationen i Van-

løse, havde som hovedbudskab, at bibli-

otekerne skal rumme flere arrangemen-

ter, at der skal være “mere kultur for pen-

gene” og dermed mere kulturhus i bibli-

oteket og mere bibliotek i kulturhuset. På

den måde opnås en større faglig diversi-

tet, mere gennemslagskraft og større

mangfoldighed. Det store spørgsmål her

var de organisatoriske ændringer, der

uvilkårligt følger dette og de bibliotekari-

ske kompetencer.

Som borger i et mindre lokalsamfund

fortalte Hanne Marie Knudsen om bibli-

otekets betydning i Sinding og om, hvor-

ledes biblioteket og de lokale aktiviteter

styrker hinanden og dermed bliver arne-

sted for “social kapital” og om hvordan

frivillige borgere inddrages og kommer

til at fungere som lokale kulturambassa-

dører. Hovedbudskabet for Hanne Marie

Knudsen og Mette Elkjær Hede, projekt-

leder på Randers Bibliotek, som stod for

det sidste oplæg var, at det er nødven-

digt, at biblioteket kommer tæt på borge-

ren, ved dels at få biblioteket ud af det fy-

siske rum, dels at bringe biblioteksydel-

serne tæt på brugerne.

Hovedkonklusionerne fra workshoppen

er følgende:

• Fleksible betjeningsformer er et aktiv i

den lokale biblioteksbetjening, og det er

en ubetinget succes set i et brugerper-

spektiv. Biblioteker er blevet mere bor-

gernes bibliotek end bibliotekarernes

bibliotek, og biblioteket opfattes i højere

grad som et ‘socialt’ mødested set i for-

hold til andre offentlige mødesteder.

BIBLIOTEKSUDVIKLING

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

BILLEDTEM

A

Bo Öhrström

Strategiarbejdet i DEFF

21

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

Den nye DEFF-styregruppe med forman-

den Mai Buch i spidsen besluttede i 2009

at påbegynde udviklingen af en ny stra-

tegi for DEFF. Grundlaget var, at DEFF

gennem 12 år løbende har leveret gode

resultater herunder opbygget en velfun-

gerende biblioteksinfrastruktur gennem

et tæt samarbejde med fag- og forsk-

ningsbibliotekerne. Herudover blev DEFF

i 2009 udvidet til yderligere at omfatte

biblioteker på gymnasier, VUC’er og SO-

SU-skolerne, hvilket skabte mulighed for

kontakt til bibliotekernes digitale tilbud

for mere end 65 % af den fremtidige ar-

bejdsstyrke i Danmark.

Arbejdstitlen for den nye strategi blev

Biblioteker som katalysator for udviklingen

af Danmarks som innovativt samfund, og

gennemførelsen af denne strategi forud-

sætter tilførsel af nye midler til arbejdet i

DEFF. Strategien rummer overordnet, at

DEFF-bibliotekerne udvider målgruppen

med private virksomheder og yderligere

offentlige institutioner, samt at DEFF-

bibliotekerne etablerer nye services bl.a.

til disse målgrupper. Hvis det ikke lykkes

at tiltrække nye midler, vil DEFF under

alle omstændigheder fortsætte sine nor-

male kerneaktiviteter med udgangspunkt

i den kendte bevilling.

Strategiens afsætStrategien tager afsæt i en grundtanke

om, at hvis den danske velfærd skal bi-

beholdes, kræver det, at der gøres en ek-

straordinær og fokuseret indsats for at

styrke innovationen, så Danmark bliver

et højinnovativt samfund. Danske virk-

somheder skal både udvikle produkter,

produktionsmetoder og forretningskon-

cepter, der gør virksomhederne konkur-

rencedygtige på det globale marked. Den

offentlige sektor skal også være innova-

tiv og kunne udvikle velfærdsydelser, der

kan håndtere, at der bliver flere ældre og

færre borgere i den erhvervsaktive alder.

Mission og hovedindsatsområderDEFFs strategi 2011-2016 tager udgangs-

punkt i at sikre og udnytte mulighederne

for, at Danmarks kommende arbejdsstyr-

ke kommer til at arbejde innovativt med

de services og den forskningsbaserede vi-

den, som DEFF-bibliotekerne råder over.

Ambitionen er at bidrage til regeringens

Vækstforums mål om at “fastholde vores

position som et af verdens rigeste lande

med et udbygget velfærdssamfund” og

“sikre en veluddannet arbejdsstyrke og

en høj beskæftigelse, der opfylder beho-

vene i fremtidens samfund”. Det er bag-

grunden for DEFFs mission, vision og ho-

vedindsatsområder.

MissionDEFF er et digitalt mødested med en vi-

denbank, en infrastruktur og interaktive

services, som understøtter læring, forsk-

ning, videndeling og innovation i dan-

ske uddannelsesinstitutioner, offentlige

og private virksomheder i alle dele af lan-

det.

VisionDEFF skal facilitere, at unge under ud-

dannelse, forskere og medarbejderne i

private og offentlige virksomheder arbej-

der med digital viden i samarbejde med

andre i ind- og udland, så Danmark bli-

ver et højinnovativt samfund.

Med hovedmålene, at bibliotekerne skal

stille forskernes arbejde til rådighed, at

alle elever og studerende løbende skal

bruge bibliotekernes services under deres

studier, og at de studerende på sigt, når

de er færdiguddannede, bibeholder deres

adgang til bibliotekernes services, kan

følgende hovedindsatsområder opstilles:

HovedindsatsområderDEFFs målgruppe er unge under uddan-

nelse, forskere samt medarbejdere i pri-

vate virksomheder og offentlige instituti-

oner. Indsatsen vil fokusere på:

• At endnu flere får let adgang til viden

• At alle kan få gode informationskom-

petencer, så de kan finde og anvende

den relevante viden

• At alle kan anvende kompetence-

matchværktøjer, så de kan etablere

kontakt med videnspersoner

• At services til understøttelse af læring,

forskning og innovation udvikles

• At den grundlæggende infrastruktur

udbygges og udvikles løbende.

Det videre arbejdeMed udgangspunkt i ovenstående over-

ordnede strategi med mission, vision og

hovedindsatområder arbejder DEFF-pro-

gram- og licensgrupper med at konkreti-

sere og udbygge aktiviteterne i hoved-

indsatsområderne. Ligeledes vurderes be-

hovet for at udbygge infrastrukturen, så

den kan understøtte de nye hovedind-

satsområder samtidig med den normale

løbende videreudvikling og konsolide-

ring.

DEFF-styregruppen vil på et styregruppe-

møde i november konkludere på grup-

pernes input, og en opdateret strategi vil

herefter lægges til grund for en række

konferencer, seminarer og høringer. På

samme møde vil styregruppen godkende

handlingsplanen for 2011, således at de

normale kerneaktiviteter fortsættes uden

afbrydelse.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/deff

DEFF

22

Bib

liote

k o

g M

ed

ier

2010

:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

Folkebibliotekernes spørger jævnligt bru-

gerne om, hvorvidt de er tilfredse med

det lokale biblioteks tilbud. Svaret er ja

næsten i alle tilfælde, men det er allige-

vel vanskeligt at danne sig et samlet bil-

lede af, præcist hvor godt det går.

Det skyldes, at brugerundersøgelser næs-

ten udelukkende er et lokalt anliggende,

der gennemføres på forskellige tidspunk-

ter og med forskellige redskaber. Det

fremgår således af styrelsens årlige bibli-

oteksbarometer, at stort set alle folkebib-

lioteker gennemfører brugerundersøgel-

ser.

Undersøgelserne får større betydning i

takt med bibliotekernes øgede brugerfo-

kus og nye målsætninger om udvikling

af det fysiske bibliotek. Når biblioteket

anvender metoder som personas, NABC

(Need, Approach, Benefit og Competiti-

on) og antropologiske studier i udviklin-

gen af nye services bliver det endnu me-

re interessant at måle, hvorvidt indsat-

sen omsættes i større tilfredshed hos spe-

cifikke målgrupper. Det bliver også mere

interessant at sammenligne målinger af

tilfredshed med andre biblioteker, som

måske har valgt en anden serviceprofil.

Samarbejde om brugerundersøgelserDet er en del af baggrunden for, at Her-

ning Bibliotekerne i samarbejde med Bib-

liotekschefforeningen i løbet af 2009 har

gennemført et pilotprojekt om fælles

måling af brugertilfredshed på folkebibli-

otekerne. Projektet er støttet af Styrelsen

for Bibliotek og Medier. Resultatet af pi-

lotprojektet var, at man anbefalede en

fælles løsning fra Rambøll, der indebæ-

rer, at bibliotekerne anvender det samme

software til undersøgelser (SurveyXact),

bruger en fælles spørgeramme og får mu-

lighed for at få resultaterne analyseret af

Rambøll. Det er endnu ikke endeligt fast-

lagt, hvordan anbefalingen kan realise-

res. Et samarbejde vil imidlertid i mange

tilfælde være en gevinst for det enkelte

bibliotek.

Der er en række fordele ved at anvende et

spørgeskema, som allerede har været an-

vendt i en tidligere brugerundersøgelse:

Der spares tid ved udarbejdelsen af spør-

geskemaet. Der er ikke behov for at teste

skemaet med en fokusgruppe. Biblioteket

har større sikkerhed for, at de indsamle-

de data resulterer i en brugbar analyse.

En yderligere fordel høstes i analysefa-

sen, hvor samarbejdet giver mulighed for

at opbygge eller indkøbe mere erfaren el-

ler specialiseret kompetence. Der er end-

videre mulighed for at anvende mere

standardiserede metoder og dermed få

foretaget analyserne til en lavere pris. Et

samarbejde giver typisk også adgang til

bedre analyseværktøjer, så bibliotekerne

eksempelvis kan få udarbejdet priorite-

ringskort med angivelse af, hvilke indsat-

ser, der er vigtige for brugerne og dermed

har stor betydning for tilfredsheden.

Den største fordel er dog, at biblioteket

kan sammenligne brugertilfredsheden

med tilsvarende målinger på andre bibli-

oteker. Det kan være vanskeligt at vurde-

re, om biblioteket har opnået et flot re-

sultat, hvis 67 % af brugerne svarer at de

er “meget tilfredse” med bibliotekets til-

bud. Det gælder i endnu højere grad for

mere detaljerede målinger som brug af

digitale ydelser eller personalets betje-

ning. Endelig giver standardiserede

målinger større legitimitet i forhold til

omverdenen og de politiske beslutnings-

tagere, fordi biblioteket måles på en me-

re objektiv skala.

Forskningsbibliotekerne har gennem åre-

ne i flere projekter samarbejdet om fælles

brugerundersøgelser. De har bl.a. gen-

nemført fælles brugerundersøgelser med

anvendelse af European Customer Satis-

faction Index (ESCI) og en række forsk-

ningsbiblioteker anvender det standardi-

serede værktøj Libqual i deres brugerun-

dersøgelser. Erfaringen er her, at man i

mange tilfælde får mere brugbare resulta-

ter end tilfældet er med enkeltstående

undersøgelser.

Værdien af en bred vifte af tilbudNår biblioteksudvikling ikke længere er

“business as usual” bliver det endnu vig-

tigere end tidligere at anvende en syste-

matisk tilgang til udvikling af nye servi-

ces. Differentierede tilbud til særskilte

målgrupper forudsætter mere viden om

brugerne og evaluering af, hvad der vir-

ker for brugerne. Styrelsen for Bibliotek

og Medier ser derfor gerne benchmar-

king af bibliotekernes digitale tilbud i

Danmarks Biblioteksindex suppleret af et

lignende samarbejde for måling af til-

fredsheden med det enkelte biblioteks

service. Det vil næppe være relevant at

offentliggøre tilfredshedsmålinger for al-

le biblioteker, men man vil kunne ud-

nytte et samarbejde til at offentliggøre

en samlet måling af tilfredsheden med

folkebibliotekerne. Samarbejdet kan også

udgøre et væsentligt værktøj for det en-

kelte bibliotek i udviklingen af nye servi-

ces. Det er naturligvis afgørende at sup-

plere med andre metoder. Projekter som

“Brug brugerne” og “Slip brugerne løs”

har givet gode bud på relevante værk-

tøjer. Der kan desuden hentes inspirati-

on i The Guide to Researching Audiences

www.jisc.ac.uk/media/documents/the-

mes/eresources/sca_audiences_guide_v1-

03.pdf.

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Jakob Heide Petersen

Hvornår er brugeren godt tilfreds?

23

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/udviklingspuljen

Jonna Holmgaard Larsen

Nye indsatsområder under Udviklingspuljen for

folke- og skolebiblioteker

UDVIKLINGSPULJEN

Det er nu, dit bibliotek skal til at forbere-

de ansøgninger til Udviklingspuljen for

finansåret 2011. De strategiske indsats-

områder tilhørende revideret vejledning

og ansøgningsskema er nu tilgængelige

på hjemmesiden.

Indsatsområderne er primært valgt som

opfølgning på rapporten om folkebiblio-

tekerne i vidensamfundet. Nedenstående

er udpeget som indsatser. Derudover kan

der søges til Frie forsøg.

Se de fulde beskrivelser og vejledningen

på www.bibliotekogmedier.dk.

Bedre læsefærdigheder hos unge ogvoksne Folkebibliotekerne fokuserer i mange

sammenhænge på befolkningens læse-

kompetencer og gør især en stor indsats

for børn. I forhold til livslang læring sy-

nes der dog også at være behov for en

større og mere fokuseret indsats over for

voksne, idet gruppen af læsesvage dan-

skere er på cirka en million.

Formålet er at motivere læsesvage voksne

til at styrke deres læseevner, såvel i friti-

den som i arbejdsmæssige situationer.

Biblioteksbetjening af børn To år efter offentliggørelse af rapporten

Fremtidens biblioteksbetjening af børn er

anbefalingerne stadig højaktuelle, og

nogle af dem kalder i højere grad end an-

dre på endnu flere konkretiseringer og ri-

sikovillige eksperimenter.

Formålet er derfor at få afprøvet flere af

de mange gode idéer og koncepter, som

børnerapporten formulerer.

Biblioteksbetjening af unge Mange unge bruger folkebiblioteket,

mens de er under uddannelse. Betydelig

færre unge ser biblioteket som en rele-

vant fritidsarena, der styrker deres mulig-

heder for selv at udtrykke sig og samtidig

tilbyder gode rammer for interessedrev-

ne fællesskaber.

Formålet er at få udviklet modeller til at

tiltrække samt fastholde nye og forskelli-

ge typer af brugere blandt de unge.

Fleksibel biblioteksbetjening Der er i de seneste år udviklet en række

nye fleksible betjeningsformer, men der

er ønske om at fortsætte udviklingen af

endnu flere nye bibliotekstilbud.

Formålet er at udvikle nye idéer til bibli-

oteksstrukturer og bibliotekstilbud, der

kan komplementere de færre betjenings-

steder i lokalområderne og sikre, at bibli-

otekets kultur- og læringstilbud bedst

muligt når alle borgere i alle dele af lan-

det.

Ny formidling i biblioteksrummet Det er en udfordring for bibliotekerne at

sætte medierne i spil på nye måder og

udvikle formidlingsformer, som inddra-

ger og aktiverer brugerne.

Formålet med indsatsområdet er således

at udvikle og realisere koncepter/model-

ler for ny formidling af litteratur og an-

dre kultur- og kunstformer i biblioteks-

rummet.

Skolebiblioteket og ressourceteamet –en dynamo for udviklingenSkolebiblioteket ses som en del af den

samlede skoleudvikling. Alle projekter

må derfor tydeligt vise, hvordan samar-

bejdet internt i det pædagogiske service-

center mellem teamets parter og med le-

delsen i særdeleshed er med til at frem-

me lige netop deres udviklingsprojekt.

Formålet er at bidrage til udviklingen i

de pædagogiske servicecentre.

BILLEDTEM

A

25

Biblio

tek o

g M

ed

ier 2010:3

INTE

RNA

TIO

NA

LT

Bibliotek og Medier deltog i IFLA- konferencen i Göteborg Jeg bruger IFLA konferencen til at regi-

strere udviklinger. Oftest bekræfter de

sessioner, jeg deltager i, den udvikling, vi

selv er i gang med (og globalt set oftest

langt fremme med), og ind i mellem er

der signaler om nye udviklinger og inspi-

rationer, som man kan tage til sig.

Særlig tydeligt lader udviklingen sig af-

læse på det årlige heldagsmøde, der er

indlagt for verdens nationalbibliotekarer,

hvor jeg deltager som observatør i med-

før af styrelsens mange nationale biblio-

teksopgaver. Dette år deltog et nyt bibli-

otek, Boris Jeltsin Biblioteket, et russisk

digitalt nationalbibliotek. Et sådant fin-

des også i Sydkorea (med en noget hurti-

gere digital udviklingstakt end vores).

Det er et af de meget iøjnefaldende træk

i billedet af nationalbibliotekernes mobi-

lisering på den digitale front. Mest be-

mærkelsesværdigt for mig var det dog, at

nationalbibliotekarerne for første gang

(mig bekendt) diskuterede betjening af

børn og understøttelse af skolebibliote-

ker og andre literacy-fremmende biblio-

tekstiltag.

På forskningsbiblioteksområdet er den

fortsatte bestræbelse på at knæsætte Op-

en Access stærk, og en af konferencens to

resolutioner handlede om at få IFLA til at

gå stærkere ind i dette arbejde, bl.a. med

udarbejdelse af et ‘white paper’. I en glo-

bal sammenhæng spiller copyright og

betaling for adgang til biblioteksressour-

cer en enorm rolle. I mange lande står

bibliotekerne over for en lukket dør uden

penge til at åbne den. De ser den i den

analoge verden tilkæmpede ‘public len-

ding right’ som smadret og udviklingen

som et forfærdende tilbageskridt.

Innovation i folkebibliotekerne – i hvert

fald de større af slagsen i Europa – er tæt

på tænkningen i rapporten om folkebib-

liotekerne i vidensamfundet.

Jeg tog til mig, at der udover en indsats

for ‘information literacy’ blev talt om

bibliotekernes muligheder for at styrke

både ‘health literacy’ og ‘financial litera-

cy’ – altså borgernes evne til at passe på

deres eget helbred og deres penge (ledige

fra banksektoren kan måske få ansættel-

se som rådgivere i bibliotekerne?).

Endelig er der en klar trend, der handler

om samarbejde og større enheder – som

vi jo også genkender.

En case om sammenlægning af skolebib-

liotek og folkebibliotek i Chicago blev

præsenteret med det perspektiv, at de

små skolebiblioteker ikke kan håndtere

den digitale udvikling alene – og lader

deres elever i stikken, hvis de ikke gør

noget.

Og på et helt andet plan er der ikke tvivl

om, at diskussionen om samarbejde mel-

lem biblioteker, arkiver og museer på den

digitale front vokser frem mange steder.

IFLA er en meget vigtig organisation, og

dens årskonference helt central for ver-

dens biblioteker. Det er dermed også et

vigtigt sted for netværksdannelse og for

samarbejdsaftaler, ligesom der holdes

mange møder uden for programmet -

f.eks. deltog jeg i planlægningsmøder i

Eblida og Naple om europæiske tiltag.

Det, synes jeg, retfærdiggør det ressour-

ceforbrug, der er i at deltage i konferen-

cen.

Jens Thorhauge

ISO TC46 – international standard-mødeDen årlige mødeuge i ISO TC46 Informa-

tion and Documentation foregik denne

gang den 10.-14. maj 2010 i Sydkorea

med Tommy Schomacker, DBC A/S, og

undertegnede fra styrelsen som den dan-

ske delegation.

Som leder af WG11 RFID in libraries af-

lagde jeg en rapport om RFID, som blev

positivt modtaget. Der har været nogle

formelle forsinkelser pga. stil og sprog-

brug. Det blev løst bl.a. via nogle længe-

re møder med en repræsentant for ISO’s

Central Secretariat.

Undertegnede stod også for rapporter om

Dublin Core (som ISO 15836) og om den

internationale bibliotekskodestandard

ISO 15511 ISIL, hvor styrelsen er Regi-

stration Authority.

Leif Andresen

>> www.bibliotekogmedier.dk

Biblioteksafgift 2010Styrelsen for Bibliotek og Medier udbe-

talte den 30. juni 2010 biblioteksafgift, i

alt ca. 160 mio. kr., som blev fordelt til

forfattere, oversættere, illustratorer, bil-

ledkunstnere, komponister og andre, der

er repræsenteret på landets folke- og

skolebiblioteker.

Biblioteksafgiften deles i år af 8.544 per-

soner. 4 % får mere end 100.000 kr., 30 %

får mellem 10.000 og 100.000 kr., 22 %

får mellem 5.000 og 10.000 kr., og 44 %

får mindre end 5.000 kr. i biblioteksaf-

gift.

Biblioteksafgift gives til skabere af dansk-

sprogede, litterære værker i enten bog-

eller lydform. Beløbets størrelse afhæn-

ger bl.a. af, hvor mange eksemplarer af

værkerne, bibliotekerne har stående. Bib-

lioteksafgift gives både for skønlitteratur

og faglitteratur og fordeler sig med ca.

halvdelen til hver.

Henrik Bang Nielsen

bibliotek.dk udviklingsplan 2011Høringsperioden for udviklingsplanen

for 2011 strækker sig fra den 8. novem-

ber til den 29. november 2010. Der vil i

samme periode være en tilsvarende

høring om udviklingsplanen for DanBib

2011.

Leif Andresen

Deadline SpørgetidSamarbejdet med bibliotekerne om op-

stilling af kamerastationer til Deadline

Spørgetid er genoptaget efter sommerfe-

rien og løber året ud. Der vil i løbet af ef-

teråret komme en melding om, hvorvidt

samarbejdet vil fortsætte i det nye år, når

planerne for den nye Deadline-omstruk-

turering er på plads.

Anna Rasch

Ny bog: Public service – i praksis ogi fremtidenBogen formidler resultaterne af syv forsk-

ningsprojekter om public service, som de

mediepolitiske ordførere fra Venstre,

Konservative og Dansk Folkeparti afsatte

fem mio. kr. til i 2005. Bevillingen blev

administreret af Radio- og tv-nævnet ef-

ter retningslinjer fastlagt af ordførerne,

men nævnet valgte forskningsprojekter-

ne uafhængigt. Hovedvægten er på spro-

get og journalistikken i DR og TV 2, sty-

ringen af institutionerne og deres fremti-

dige vilkår på markedet. I bogen offent-

liggøres for første gang resultaterne af en

undersøgelse af danskernes syn på public

service og public service nyheder.

Bogen er redigeret af Erik Nordahl Svend-

sen fra Styrelsen for Bibliotek og Medier,

og artiklerne er skrevet af en række dan-

ske sprogforskere, journalistikforskere,

politologer, jurister og medieforskere:

Anker Brink Lund, Roger Buch, Oluf Jør-

gensen, Frands Mortensen, Henrik Søn-

dergaard, Jonas Nygaard Blom, Hans-

Henrik Holm, Kate Kartveit, Flemming

Svith, Erik Albæk, David Nicolas Hop-

mann, Claes de Vreese.

Bogens mål er at formidle relevant forsk-

ningsbaseret viden om public service

som bidrag til den offentlige debat.

Public service – i praksis og i fremtiden er

udgivet af forlaget Ajour, 245 sider, kr.

268,20. ISBN 978-87-92241-51-1. Bogen

forventes også udgivet som e-bog.

Erik Nordahl Svendsen

Kulturnat med krimi, krokodiller ogcomputereFredag den 15. oktober fra kl. 18-23 hol-

der Bibliotek og Medier sammen med

Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen

åbent hus på H.C. Andersens Boulevard

2 i København. Aftenen byder bl.a. på

krimicafé med forfatterne Elsebeth Eg-

holm og Sara Blædel, der begge har ro-

maner nomineret som årtiets krimi i DRs

krimiklub. Krimicafeen er arrangeret i

samarbejde med DR, Dansk Forfatterfor-

ening og Litteratursiden. På kulturnatten

er der også workshop med illustratoren

Hanne Bartholin, der lærer børn at tegne

krokodiller. I Palles Gavebods lounge for

tweens giver to talenter fra ungespilud-

viklere.dk tricks og tips til, hvordan man

laver sine egne computerspil. Læs hele

programmet på www.kulturnatten.dk.

Lisbet Vestergaard

Danskernes AkademiEfterårssæsonen er nu skudt i gang og

byder over 15 uger på programmer, der –

som i foråret – spænder vidt: Videnskab,

psykologi, kultur, samfund og historie.

Læs om temaerne på www.bibliotek-

ogmedier.dk og på www.dr.dk/dansker-

nesakademi.

Danskernes Akademi formidler universi-

teternes viden til danskerne gennem for-

elæsninger, reportager og interviews.

Bibliotekerne deltager i samarbejdet ved

at følge op på emnerne og udstille rele-

vant litteratur, og fra akademiets webside

linkes der til Biblioteksvagten.

Kristine Rude

DR Romanklub 2010-2011I august sendte vi indbydelser ud til

sæsonen 2010-2011, og 40 biblioteker

har nu tilmeldt sig samarbejdet mellem

bibliotekerne, DR, Litteratursiden, og

Styrelsen for Bibliotek og Medier. Se lis-

ten over tilmeldte biblioteker på dr.dk/

roman. Læsningen begynder i december

med Bombaygryde af Jens Blendstrup. De

efterfølgende romaner, der bliver offent-

liggjort i slutningen af november efter

bogmessen i Forum, læses frem til udde-

ling af DR Romanprisen 2011.

Planen er følgende:

• December 2010: Uge 49

• Januar 2011: Uge 2

• Februar 2011: Uge 6

• Marts 2011: Uge 10

• April 2011: Uge 13 og uge 17

• Maj 2011: Uge 21 afholdes FINALEN.

Alle tilmeldte biblioteker vil modtage PR

materiale, drejebog mv. primo oktober.

Læs mere på www.bibliotekogmedier.dk

/genvej/romanklub.

Anna Rasch

26

Bib

liote

k o

g M

ed

ier

2010

:3

>> www.bibliotekogmedier.dk

INFO

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2009

er publiceret ultimo juni 2010 i elektro-

nisk udgave. I tilknytning hertil er Da-

nish Library Statistics publiceret primo au-

gust 2010.

Nordic Public Libraries 2.0 er publiceret

ultimo juni i et samarbejde mellem bib-

lioteksstyrelserne i Danmark, Finland,

Norge og Sverige. Bogen præsenterer

nye udviklingstendenser i de fire nordis-

ke lande. 116 sider.

Scandinavian Public Library Quarterly nr.

3 er publiceret og udsendt ultimo juni

2010. Temaet er transformationer i de

nordiske folkebiblioteker.

www.splq.info.

PUBL

IKA

TIO

NER

Mette Bossen er fratrådt sin stilling somøkonomimedarbejder i Organisation ogressourcer med udgangen af juli 2010.

Inge Lundgrén er ansat som økonomimed-arbejder i Organisation og ressourcer iperioden fra 1. august til 31. december2010.

Christian Edelvold Berg er ansat som spe-cialkonsulent i Radio og tv fra 15. august2010.

Lena Gammelgaard Petersen er fratrådt sinstilling som student i Radio og tv medudgangen af juli 2010.

Tina Ludvigsen er ansat som sekretari-atsmedarbejder i Børnekulturens Net-værk i perioden fra 1. juni 2010 til 15.maj 2011.

Pernille Grønbech er ansat som konsulenti Børnekulturens Netværk i perioden fra19. juli 2010 til 18. januar 2011.

Michael Anker er ansat som projektledertil udvikling af Danskernes Digitale Bibli-otek i perioden fra 1. oktober 2010 til 31.december 2012.

Rikke Ranzau er ansat som webredaktør iBørnekulturens Netværk fra 1. oktober2010.

Sanne Brasch Kristensen er fratrådt sin stil-ling som konsulent (barselsvikariat) iBiblioteksudvikling med udgangen af au-gust 2010.

Cecilie Lindegaard er ansat som student iBiblioteksudvikling i perioden fra 27. au-gust 2010 til 31. marts 2011.

Kommunikationschef Anna Christine Rasch er på barselsorlov fra 27. september2010.

Pernille Bjerrum er ansat som kommuni-kationschef (barselvikariat) i perioden fra1. november 2010 til 31. august 2011.

Bibliotekskonsulent Poul Reinholdt Niel-sen er afgået ved døden 8. september2010.

PERS

ON

NYT

BILLEDTEMA

Gentofte Bibliotekernes hovedbibliotek i Hellerup er tegnet af arkitekt Henning Larsen og byggeti 1985.Hovedbiblioteket genåbnede med ny indretning i januar 2010 efter en alvorlig vandskade i for-året 2009. Vandskaden gik især ud over børnebiblioteket, der nu har fået en ny indretning i cirku-lære områder med plads til overraskelser, gemmeleg og fordybelse. Der er desuden etablereten overgangszone for børn og voksne med fælles interesser. Denne zone er sat i værk i stedetfor en ungdomsafdeling. Materialer er chippet, og en fælles betjenings-ø for personalet er ind-rettet i midten af biblioteksrummet.Det er arkitektfirmaet Thora Arkitekter A/S, der har stået for ombygningen af børnebiblioteketet.

Alle publikationer kan downloades på

www.bibliotekogmedier.dk

UDGIVERADRESSERET

MASKINEL MAGASINPOST

ID: 42658

H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V • Tlf. 33 73 33 73 • post@bibliotekogmedier.dk

Afsender: Styrelsen for Bibliotek og Medier. H. C. Andersens Boulevard 2. 1553 København V