Bilag 1 Interview med Sune Skovgaard Nielsen, Landsbyggefonden Landsbyggefonden

- Landsbyggefonden (LBF) fordeler sine midler til renovering af utidssvarende boliger og forestår udlån af grundkapitallån til offentligt støttet byggeri med almene boligorganisationer som bygherrer.

- Kigge på apps beskrivelsen. - Politikken er bestemt for en 4-årig periode, tværpolitisk og i enighed, - Midlerne kommer fra lejeindtægter, de rækker ikke til nye initiativer

og Landsbyggefonden låner af staten som låner videre til boligselskaberne som opkræver ekstra husleje af brugerne.

- Fokus på 15 emner bl.a. boligkvalitet,arkitektonisk kvalitet, tilgængelighed, miljøforbedring (udarealer), energibesparelser, fugt og skimmelsvamp og miljøfremmede stoffer.

Ansvar/krav

- LBF låner til ABS ( De almene Boligeselskaber). BR skal respekteres men ikke mere

- Der tales om tilgængelighed, ikke UD og det er ABS + rådgiveres ansvar at krav respekteres.

- Ikke indblandet i arkitektkonkurrencer ud over at ABS er “kunder”. - Se Sunes mail af den 29.09.2015 - Behovanalyse - Husleje skal være til at betale

Brugere

- Der tages udelukkende hensyn til kørestolbrugere - Boliger renoveres som familieboliger som er egnede for en

selvhjulpen kørestolsbrugere - Opmærksomhed på at fremtidsikre boligmassen, for at få en varieret

beboersammensætning, for at undgå ghettodannelse med resoursesvage beboere – på den måde er der tænkt på inklusion.

- Fremtidsikringen giver mere rumlige boliger. - Ombygning/sammenlægningaf små boliger. - Mange af forbedringerne er rettet mod ældre mennesker, for

eksempel udendørsarealer. - Byggeskader, undersøges og rettes – mindre allergi - Krav til taktile taster i elevatorer, mm.

Tilgængeligheden er vigtig. Det er et parameter i forbindelse med at få bedre og mere rumlige boliger for familier, men også for andre beboergrupper. Tilgængelighed forbedrer indirekte boligbyggeriet og inklusionen og er ikke kun for personer med nedsatte funktioner. En løftestang mod Universel design.

Bilag 2 Interview med Michael Nielsen Elgaard, , byggechef KAB, 19.10.2015 KAB

- Socialt ansvar er et grundlæggende princip for ABS ( De almene Boligeselskaber)

- ”Bedre boliger for alle” skal ses mere over en bred kam – klassemæssigt – ikke orienteret direkte/indirekte mod personer med nedsatte funktioner og ikke nødvendigvis i den samme bebyggelse.

- KAB har ikke egne tilgængelighedseksperter og har kun kontakt med handicaporganisationerne i konkrete tilfælde og i forbindelse med et projekt. Tilgængelighed er arkitekternes og rådgivernes område.

- Der er ikke taget initiativ udover det der skal til for at opfylde BRs lovkrav. Michael har kendskab til SBI-tjeklister med kategoriseringer A,B og C.

- KAB følger Landsbyggefondens (LBF) direktiver når deres boligbebyggelser renoveres og får økonomisk støtte. Utidssvarende boliger sammenlægges, moderniseres og tilgængeligheden opgraderes. Opgraderingsniveau vurderes fra sag til sag i forhold til økonomi og prioriteringer i renoveringsprojekterne.

- KAB arbejder med aldersmæssig integration – i projekter hvor ungdoms/studenterboliger, familieboliger og ældreboliger er blandet og hvor der er indbygget en hvis fleksibilitet og hvor badværelset har en vis størrelse for at imødekomme et minimum af handicapkrav.

- Variationen i beboersamsætning giver en mere engageret beboergruppe og man undgå ghettodannelse.

- Tilgængelighedskrav kan sidestilles med brandkrav men man er opmærksom på at undgå ”hovsa”løsninger som for eksempel etablering af lifte i nye byggerier.

- Jeg nævnte retningslinieforskelle i de 2 sidste målsætningsprogrammer fra 2015 – 2018 og 2011 – 2014. I det seneste program havde boligafdelingerne større indflydelse under redigeringen af indholdet. Det kan bl.a. ses ved en større interesse for ”lokal politk” i forhold til tidligere versioner hvor der er mere plads til visioner.

Brugere

- Der er primært kørestolsbrugere og dårligt gående personer (ældre) der er taget hensyn til.

- Retningslinjer hvor man sigter mod at blive boende eller at flytte i samme område – opgangsskifte.

- Det er LBFs retningslinjer der følges. Visioner – hvad kan man gøre anderledes

- Jeg foreslår, UD i konkurrenceprogram - Tilgængelighed tidligere i byggeprocessen

- Michael nævnte at der kunne introduceres en ”tilgængeligheds”mærkning tilsvarende den eksisterende energimærkning.

Bilag 3 Interview med Mette Thiberg, byggechef 3B, 22.10.2015

3B Mette begyndte som byggechef hos 3B i efteråret 2014. Hun har tidligere arbejdet som bygherrerådgiver i forbindelse med opførelsen af det de danske handicaporganisationshus i Høje Taastrup.

- Social ansvar er et grundlæggende princip for ABS ( De almene

Boligeselskaber) – men forstået som et ”gammeldags princip” dvs. også for dem uden mange penge og ikke specielt for personer med nedsatte funktioner.

- Der er personer med nedsatte funktioner ansat hos 3B. - 3B har ikke egne tilgængelighedseksperter – den generelle holdning

hos 3B er at tilgængeligheden er noget som ”skal med pga. lovgivningen og noget som koster ekstra penge” – det er besværligt.

- 3B har ikke nogen handicappolitk og det er ikke en prioritet. - Mettes ansættelse har ikke direkte tilknytning til hendes rådgiverrolle

i forbindelse med DHs hus og der blev ikke peget på intentioner og initiativer vedr. handicappolitik ved hendes ansættelse.

- Landsbyggefonden er en vigtig aktør i byggebranchen og giver retningslinjer for renoveringsopgaver (samme holdning som KAB)

Brugere - Der er primært kørestolsbrugere og dårligt gående personer (ældre)

der er taget hensyn til. - Retningslinjer hvori man sigter på at blive boende eller at flytte i

samme område – opgangsskifte. - Det er LBFs retningslinjer der følges.

Visioner – hvad kan man gøre anderledes

- Som byggechef har Mette ambitionen om at profilere 3B på mange områder, energi, socialt, bæredygtighed m.m. – og også handicappolitik

- Hun vil opstille retningslinjer og mål for medarbejdere men også for samarbejdspartnere og rådgivere.

- En funktionsbaseret strategi vedr. tilgængelighed hvor tiltagene forklares.

- Det kræver en mentalitetsændring og en ny firmakultur – det vil tage tid…

- Tilgængeligheden/UD kan også introduceres i konkurrenceprogrammer og i byggeprocesser

- En tilgængelighedsmærkning som den eksisterende energimærkning vil ligne DGNB systemet og vil være utidssvarende for boligprojekter. Den bedste tilgængelige løsning iflg. DGNB svarer til hospitalers tilgængelighed med plads til sygesenge i værelser osv.

Bilag 4 Interview med Klaus Lind Bentsen formand og Søren Lillevang ejendomsleder, AKB, 17.11.2015, Milestedet, Rødovre

AKB - Rødovre AKB er en boligorganisation under KAB. Mødet finder sted på ejendomskontoret Milestedet.

- Søren er som ejendomsleder tæt på beboerne og deres situation. I

nogle ejendomme hvor der ikke elevator bor beboere med specielle behov i stueetagen som er indrettet som niveaufri adgangbolig. Alle boliger kan ikke være tilgængelige.

- Når beboere bliver ældre eller svækkede vil de helst blive boende i deres bolig selvom den er ikke indrettet efter deres behov.

- Nærområdet og tryghed er vigtige, man kender sine naboer på godt og ondt.

- Samarbejdet med Landsbyggefonden. - Foreløbigt alment boligstop i Rødovre Kommune. - Som de andre boligselskaber er AKB ifølge loven forpligtet til at

øremærke 25 % af boligerne til kommunal anvisning. - Hvis en person med nedsatte fonktioner flytter i en bolig efter

kommunens henvisning betaler kommunen den nødvendige indretning for den nye beboer. Boligen reetableres som oprindeligt når personen fraflytter.

- Personer med nedsatte funktioner er personer i kørestol – ikke tilgængelighed for personer med andre handicap.

- Man følger bygningsreglement.

Trivsel og kernedrift - Klaus udtrykker tydeligvis at trivsel er en vigtig faktor i

boligselskabets politik. Det kan læses i målsætningsprogrammet for 2015-2018. Med trivsel hører trygheden, det er vigtigt for ældre mennesker.

- Klaus bekræfter at det sidste målsætningsprogram har været udarbejdet primært af afdelingerne. De har også haft fokus på kernedrift. Det øger trygheden at man kan henvende sig til boligadministrationen og ejendomskontoret og en ordentlig betjening. Man har fjernet sig fra større sociale visioner til mere konkrete målsætninger i forbindelse med direktørskiftet

- Tilgængelighed er ikke et fokuspunkt på lokalt niveau men man tager hensyn til de personer med nedsatte funktioner. Man sørger for at finde en lokal løsning, især når personen helst vil blive boende.

- Som alment boligselskab har man forpligtelser og socialt ansvar, det kan mærkes hos Søren og Klaus at det er et vigtigt element i boligselskabsfællesskabet.

Bilag 5 Debatindlæg af Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd. Indlægget er bragt på jp.dk. Oprettet: 30. sep. 2014, senest opdateret: 03. okt. 2014

Folketinget skal om kort tid indgå en ny boligaftale. For de mennesker, der har eller får et handicap, står der meget på spil i forhandlingerne. Det er nemlig afgørende, at prioriteringen af handicaptilgængelige boliger bliver videreført i den nye boligaftale. Fysisk tilgængelighed er et afgørende element, hvis vi ønsker at skabe ligebehandling af mennesker med handicap, men det er dyrt at gøre bygninger tilgængelige. Alligevel har regeringen formået at fremlægge en handicappolitisk handlingsplan, der trods en beskeden økonomisk ramme kan beskrive en positiv udvikling i den fysiske tilgængelighed. Det skyldes de 3,8 mia. kr. fra Landsbyggefonden, som den almene boligsektor i disse år anvender til blandt andet renoveringer. Midlerne fra Landsbyggefonden har gjort det muligt at gøre ekstra 7.000 boliger tilgængelige i perioden 2010 til 2013. Samtlige af Folketingets partier har indgået i forlig, der understøtter denne prioritering. I sin handicappolitiske handlingsplan tilkendegiver regeringen en ambition om at forøge midlerne i renoveringspuljen, der afsættes til at øge tilgængeligheden i almene boliger. Et godt udbud af tilgængelige almene boliger betyder, at behovet for dyre ombygninger af andre boliger falder. Langt de fleste mennesker med handicap har fået handicappet i deres voksenliv. Med flere tilgængelige boliger får de mulighed for at indrette deres tilværelse, f.eks. ved at flytte tæt på familien. Visionær eller manglende vilje Regeringen og Folketinget står altså ved en korsvej. Politikerne har et klart valg mellem at fortsætte en visionær politik, hvor staten understøtter de politiske visioner om ligebehandling. Eller de kan afmontere denne centrale komponent og reelt udstille regeringens handicappolitik som mange visioner, men manglende vilje, når det virkelig gælder. Midlerne til tilgængelighed er en god investering, men prioriteringen af tilgængelighed rummer stadig et uudnyttet potentiale. De resultater, der skabes i den almene boligsektor, bør få langt mere opmærksomhed. For de understøtter en udsat gruppe på en måde, der er økonomisk bæredygtig. Den danske model på dette område er så stærk i et internationalt perspektiv, at vi bør forfølge muligheden for at eksportere den. Jeg vil derfor opfordre til, at vi fortsætter med at prioritere tilgængelighed højt i de almene boliger, og samtidig benytter lejligheden til at promovere den danske model for bedre boligtilgængelighed i udlandet. Det fortjener den.