BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

2

1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 50 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukket tablet indeholder 50 mg lacosamid. Hjælpestoffer: Hver filmovertrukket tablet indeholder 0,17 mg soyalecithin. Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Filmovertrukket tablet Lyserødlig, oval filmovertrukket tablet præget med ‘SP’ på den ene side og ‘50’ på den anden. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Vimpat er indiceret som tillægsbehandling af fokale anfald med eller uden sekundær generalisering hos patienter i alderen 16 år og ældre med epilepsi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Vimpat skal tages to gange daglig. Anbefalet startdosis er 50 mg to gange daglig, hvilket bør øges efter en uge til en initial terapeutisk dosis på 100 mg to gange daglig. Afhængig af respons og tolerabilitet kan vedligeholdelsesdosis øges med 50 mg to gange daglig med en uges mellemrum til den maksimalt anbefalede daglige dosis på 400 mg (200 mg to gange daglig). Vimpat kan indtages alene eller sammen med mad. Hvis det er påkrævet at seponere Vimpatbehandlingen, anbefales det i henhold til gældende klinisk praksis, at det sker gradvist (daglig dosis nedtrappes med f.eks. 200 mg/uge). Patienter med nedsat nyrefunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat nyrefunktion (CLCR >30 ml/min). En maksimal dosis på 250 mg/dag anbefales til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (CLCR ≤30 ml/min) og til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Til hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse. Behandling af patienter med nyresygdom i slutstadiet skal udføres med forsigtighed, da der er begrænset klinisk erfaring og akkumulation af en metabolit (med ukendt farmakologisk aktivitet). Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos alle patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Patienter med nedsat leverfunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion. Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos disse patienter, idet der skal tages højde for samtidig nedsat nyrefunktion. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

3

Ældre (over 65 år) Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Erfaringen med lacosamid hos ældre patienter er begrænset. Aldersrelateret nedsat renal clearance med en stigning i AUC-niveauerne bør overvejes hos ældre patienter (se ‘Patienter med nedsat nyrefunktion’ ovenfor og pkt. 5.2). Pædiatriske patienter Vimpat bør ikke anvendes til børn og unge under 16 år, da der ikke foreligger data om sikkerhed og virkning hos denne aldersgruppe. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for peanuts eller soja eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Kendt anden eller tredje grads atrioventrikulær (AV) blok. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Behandling med lacosamid er blevet forbundet med svimmelhed, der kan øge forekomsten af tilskadekomst eller fald. Patienterne bør derfor rådes til at udvise forsigtighed, indtil de er fortrolige med medicinens mulige virkninger (se pkt. 4.8). Der er observeret forlængelser af PR-intervallet med lacosamid i kliniske studier. Lacosamid skal anvendes med forsigtighed til patienter med overledningsforstyrrelser eller alvorlig hjertesygdom som f.eks. myokardieinfarkt eller hjertesvigt i anamnesen. Der bør især udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da ældre kan have en forøget risiko for hjertesygdomme, eller når lacosamid anvendes samtidig med produkter, som man ved er forbundet med PR-forlængelse. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Lacosamid bør anvendes med forsigtighed hos patienter i behandling med lægemidler, som man ved er forbundet med PR-forlængelse (f.eks. carbamazepin, lamotrigin, pregabalin) samt hos patienter i behandling med klasse I-antiarytmetika. Undergruppeanalyser i kliniske studier viste dog ikke forøget PR-forlængelse hos patienter ved samtidig administration af carbamazepin eller lamotrigin. Data tyder generelt på, at lacosamid har lavt potentiale for interaktion. In vitro-studier viser, at enzymerne CYP1A2, 2B6 og 2C9 ikke induceres, og at CYP1A1, 1A2, 2A6, 2B6, 2C8, 2C9, 2D6 og 2E1 ikke hæmmes af lacosamid ved plasmakoncentrationer observeret i kliniske forsøg. Et in vitro-studie har vist, at lacosamid ikke transporteres af P-glycoprotein i tarmen. Lacosamid hæmmer eller inducerer ikke enzymet CYP2C19 in vivo. In vitro-studier tyder på, at lacosamid kan være en svag hæmmer og inducer af CYP3A4. Den kliniske relevans af dette er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Et interaktionsstudie med carbamazepin tyder ikke på en markant hæmmende effekt af lacosamid på CYP3A4 katalyseret metabolisme i terapeutiske doser. Stærke enzym-inducere såsom rifampicin eller prikbladet perikon (Hypericum perforatum) kan reducere lacosamids systemiske indvirkning i moderat grad. Derfor bør opstart eller afslutning af behandlingen med disse enzym-inducere udføres med forsigtighed. Antiepileptika I interaktionsforsøg påvirkede lacosamid ikke signifikant plasmakoncentrationen af carbamazepin og valproinsyre. Plasmakoncentrationen af lacosamid blev ikke påvirket af carbamazapin eller valproinsyre. En PK-analyse i befolkningen vurderede, at samtidig behandling med andre enzym-inducerende antiepileptiske lægemidler (carbamazepin, phenytoin, phenobarbital i forskellige doser) nedsatte lacosamids samlede systemiske indvirkning med 25 %.

4

P-piller I et interaktionsforsøg sås ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og p-pillerne ethinyløstradiol og levonorgestrel. Progesteronkoncentrationerne blev ikke påvirket, når lægemidlerne blev administreret samtidigt. Andre Interaktionsforsøg viste, at lacosamid ikke havde nogen effekt på digoxins farmakokinetik. Der var ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og metformin. Omeprazol 40 mg daglig forøgede lacosamids AUC med 19 %. Denne effekt mangler muligvis klinisk relevans. Lacosamid påvirkede ikke enkeltdosisfarmakokinetikken af omeprazol. Der er ingen data tilgængelige om interaktion mellem lacosamid og alkohol. Lacosamid har en lav proteinbinding på under 15 %. Det anses derfor for usandsynligt, at der er klinisk relevante interaktioner med anden medicin ved konkurrence om proteinbindingssteder. 4.6 Graviditet og amning Graviditet Risiko relateret til epilepsi og antiepileptika generelt Det gælder for alle antiepileptika, at forekomsten af misdannelser hos børn af kvinder, der er behandlet for epilepsi, er 2-3 gange højere end for den generelle befolkning, hvor forekomsten er ca. 3 %. Hos den behandlede befolkning er en stigning i misdannelser set ved polyterapi, men i hvilket omfang behandlingen og/eller sygdommen er ansvarlig er ikke blevet belyst. Endvidere må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og fostret. Risiko relateret til lacosamid Der findes ingen adækvate data vedrørende anvendelse af lacosamid til gravide kvinder. Dyrestudier har ikke påvist teratogene virkninger hos rotter eller kaniner, men ved dosisniveauer, der er toksiske for hunnen, er der observeret embryotoksicitet hos rotter og kaniner (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke. Lacosamid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt (hvis fordelene for moderen klart opvejer de mulige risici for fosteret). Hvis kvinder beslutter sig for at blive gravide, bør anvendelsen af dette præparat nøje genovervejes. Amning Det vides ikke, om lacosamid udskilles i human modermælk. Dyrestudier har påvist udskillelse af lacosamid i modermælk. Af forsigtighedshensyn bør amning ophøre under behandling med lacosamid. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Vimpat kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Behandling med Vimpat er blevet forbundet med svimmelhed eller sløret syn. Patienterne bør derfor rådes til først at køre bil eller betjene andre potentielt farlige maskiner, når de er fortrolige med, hvilken effekt Vimpat har på deres evne til at udføre sådanne aktiviteter. 4.8 Bivirkninger Baseret på analysen af poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg, omfattende 1.308 patienter med fokale anfald, fandt man, at i alt 61,9 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med lacosamid, og 35,2 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med placebo, rapporterede mindst 1 bivirkning. De mest almindeligt rapporterede bivirkninger ved lacosamidbehandling var svimmelhed, hovedpine, kvalme og diplopi (dobbeltsyn). De var som regel milde til moderate. Nogle var dosisrelaterede og kunne lindres ved at nedsætte dosis. Incidensen og alvorligheden af bivirkninger på centralnervesystemet og mave-tarmkanalen aftog i reglen med tiden. For alle kontrollerede studier var seponeringsraten på grund af bivirkninger 12,2 % for patienter

5

randomiseret til lacosamid, og 1,6 % for patienter randomiseret til placebo. Den mest almindelige bivirkning, der medførte seponering af lacosamidbehandling, var svimmelhed. Nedenstående tabel viser hyppigheden af bivirkninger, der er rapporteret i poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Hyppigheden er defineret som følger: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100). Inden for hver enkelt frekvensgruppe opstilles bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er. System- organklasse

Meget almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Depression

Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine

Balanceforstyrrelse Abnorm koordination Svækket hukommelse Kognitiv forstyrrelse Somnolens Tremor Nystagmus

Øjne Diplopi Sløret syn Øre og labyrint Vertigo Mave- tarmkanalen

Kvalme

Opkastning Forstoppelse Flatulens

Hud og subkutane væv

Pruritus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Gangforstyrrelse Asteni Træthed

Traumer, forgiftninger og behandlings- komplikationer

Fald Hudafskrabninger

Brug af lacosamid er forbundet med en dosisrelateret forlængelse af PR-intervallet. Der kan indtræffe bivirkninger, der er forbundet med forlængelse af PR-intervallet (f.eks. atrioventrikulær blok, synkope, bradykardi). Hos epilepsipatienter er incidensraten af første grads AV-blok ikke almindelig: henholdsvis 0,7%, 0%, 0,5% og 0% for lacosamid 200 mg, 400 mg, 600 mg eller placebo. Der blev ikke observeret nogen AV-blok af anden grad eller højere hos patienter behandlet med lacosamid. Incidensraten for synkope er ikke almindelig, og der var ingen forskel mellem de epilepsipatienter, der fik lacosamid (0,1 %), og de epilepsipatienter, der fik placebo (0,3 %). 4.9 Overdosering Der er begrænset klinisk erfaring med overdosis af lacosamid hos mennesker. De kliniske symptomer (svimmelhed og kvalme) efter daglige doser på 1200 mg var hovedsagelig relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen og kunne løses med dosisjusteringer. Den højest rapporterede overdosis i det kliniske udviklingsprogram for lacosamid var 12 g, der blev taget sammen med toksiske doser af flere andre antiepileptika. Patienten var initialt komatøs, hvorefter vedkommende kom sig helt uden permanente følgetilstande. Der findes ingen specifik antidot mod overdosering med lacosamid. Behandlingen af en overdosis lacosamid bør omfatte generelle understøttende tiltag og kan om nødvendigt omfatte hæmodialyse (se pkt. 5.2).

6

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk gruppe: øvrige antiepileptika, ATC-kode: N03AX18 Det aktive stof, lacosamid (R-2-acetamid-N-benzyl-3-methoxypropionamid), er en funktionaliseret aminosyre. Virkningsmekanisme Den præcise mekanisme, hvormed lacosamid udøver en antiepileptisk effekt hos mennesker, mangler stadig at blive fuldt ud belyst. To observationer, der kan have relevans for de observerede terapeutiske effekter, er: In vitro-elektrofysiologiske studier har vist, at lacosamid selektivt øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler, der medfører en stabilisering af de hyperexcitable neuronale membraner. Lacosamid binder endvidere til 'collapsin response mediator protein-2 (CRMP-2)', et fosfoprotein, der primært udtrykkes i nervesystemet og er involveret i neuronal differentiering og kontrol af udvækst af aksoner. Farmakodynamiske effekter Lacosamid beskyttede mod anfald i en lang række dyremodeller med fokale og primært generaliserede anfald og forsinkede udviklingen af 'kindling'. I ikke-kliniske forsøg viste lacosamid i kombination med levetiracetam, carbamazepin, phenytoin, valproat, lamotrigin, topiramat eller gabapentin synergistiske eller additive antikonvulsive effekter. Klinisk erfaring Effekten af Vimpat som tillægsbehandling ved de anbefalede doser (200 mg daglig, 400 mg daglig) blev dokumenteret i 3 randomiserede, placebo-kontrollerede, multicenter-kliniske forsøg med en vedligeholdelsesperiode på 12 uger. Vimpat 600 mg viste sig også at være effektiv i kontrollerede forsøg med tillægsbehandling, selvom effekten var den sammesom ved 400 mg/dag og patienterne ofte tålte denne dosis dårligere på grund af bivirkninger relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen. Derfor bør en daglig dosis på 600 mg ikke anvendes. Den anbefalede maksimale dosis er 400 mg/dag. Disse forsøg, der omfattede 1308 patienter, som i gennemsnit havde haft fokale anfald i 23 år, blev designet til at vurdere lacosamids sikkerhed og virkning, når det blev givet samtidig med 1-3 antiepileptika til patienter med ukontrollerede fokale anfald med eller uden sekundær generalisering. Samlet var omfanget af personer med en 50 % reduktion i hyppigheden af anfald 23%, 34% og 40% for placebo, lacosamid 200 mg/dag og lacosamid 400 mg/dag. Der foreligger utilstrækkelige data vedrørende seponering af antiepileptika indtaget samtidigt til at kunne anbefale monoterapi med lacosamid. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Lacosamid absorberes hurtigt og fuldstændigt efter peroral indgift. Lacosamid-tabletters perorale biotilgængelighed er ca. 100 %. Efter peroral indgift stiger plasmakoncentrationen af intakt lacosamid hurtigt og når Cmax ca. 0,5 til 4 timer efter dosisindtagelsen. Vimpat-tabletter og oral syrup er bioækvivalente. Mad har ingen effekt på graden og omfanget af absorption. Distribution Fordelingsvolumet er ca. 0,6 l/kg. Lacosamid er bundet mindre end 15 % til plasmaproteiner. Metabolisme 95% af dosis udskilles i urinen som lacosamid og metabolitter. Lacosamids metabolisme er ikke komplet beskrevet. De vigtigste forbindelser, der udskilles i urinen, er uomdannet lacosamid (ca. 40 % af dosis) og dets O-desmethyl-metabolit mindre end 30 %. En polær fraktion, der formodes at være serin-derivater, tegnede sig for ca. 20 % i urinen, men kunne kun påvises i små mængder (0-2 %) i plasma hos visse patienter. Små mængder (0,5-2 %) af øvrige

7

metabolitter blev fundet i urinen. CYP2C19 er primært ansvarlig for dannelsen af O-desmethyl-metabolitten. Der blev imidlertid ikke observeret nogen klinisk relevant forskel i eksponeringen for lacosamid, når man sammenlignede med farmakokinetikken hos patienter med hurtig metabolisering (med et funktionelt CYP2C19 enzym) og patienter med langsom metabolisering (uden et funktionelt CYP2C19 enzym). Desuden viste et interaktionsforsøg med omeprazol (CYP2C19-hæmmer) ingen klinisk relevante ændringer i plasmakoncentrationerne af lacosamid, hvilket kunne tyde på, at denne eliminationsvej har mindre betydning. Man har ikke fundet andre enzymer involveret i lacosamid-metabolismen. Plasmakoncentrationen af O-desmethyl-lacosamid svarer til ca. 15 % af lacosamidkoncentrationen i plasma. Denne hovedmetabolit har ingen kendt farmakologisk aktivitet. Eliminering Lacosamid elimineres først og fremmest fra det systemiske kredsløb ved udskillelse gennem nyrerne og ved biotransformation. Efter peroral og intravenøs indgift af radioaktivt mærket lacosamid blev ca. 95 % af den indgivne radioaktivitet genfundet i urinen og under 0,5 % i fæces. Halveringstiden for elimination af det intakte stof er ca. 13 timer. Farmakokinetikken er proportional med dosis og konstant over tid med lav intra- og interindividuel variation. Med dosering to gange daglig nås steady-state plasmakoncentrationerne efter 3 dage. Plasmakoncentrationen stiger med en akkumulationsfaktor på ca. 2. Farmakokinetikken i særlige patientgrupper Køn Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk signifikant betydning for lacosamids plasmakoncentration. Nedsat nyrefunktion I forhold til raske personer steg lacosamids AUC med ca. 30 % hos patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion og 60 % hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion samt hæmodialyse-krævende patienter med nyresygdom i slutstadiet, mens cmax var upåvirket. Hæmodialyse fjerner effektivt lacosamid fra plasma. Efter 4 timers hæmodialysebehandling nedsættes lacosamids AUC med ca. 50 %. Dosistilskud efter hæmodialyse anbefales derfor (se pkt. 4.2). Eksponeringen af O-desmethyl-metabolitten var forhøjet adskillige gange hos patienter med moderat og alvorlig nedsat nyrefunktion. Ved fravær af hæmodialyse hos patienter med nyresygdom i slutstadiet var niveauerne forhøjet og steg uafbrudt under 24-timers prøvetagningen. Det vides ikke, om forøget eksponering for metabolitten hos personer med nyresygdom i slutstadiet kan forårsage stigning af bivirkningerne, men der er ikke identificeret nogen farmakologisk aktivitet af metabolitten. Nedsat leverfunktion Patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) viste højere koncentrationer af lacosamid i plasma (ca. 50 % højere AUCnorm). Den højere eksponering skyldtes til dels nedsat nyrefunktion hos de undersøgte patienter. Det blev vurderet, at den nedsatte ikke-renale clearance hos patienterne, der indgik i undersøgelsen, ville give en stigning på 20 % i lacosamids AUC. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt ved alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2). Ældre (over 65 år) I et studie, som omfattede 4 ældre mænd og kvinder >75 år, var AUC henholdsvis ca. 30 og 50 % forøget sammenlignet med AUC hos raske unge mænd. Dette skyldes delvist lavere kropsvægt. Forskellen i kropsvægt er henholdsvis 26 og 23 %. Der blev også observeret forøget foranderlighed i eksponering. Lacosamids renale clearance blev kun reduceret i mindre grad hos ældre i dette studie. En generel dosisreduktion anses ikke for at være påkrævet, medmindre en sådan er indiceret på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I toksicitetsstudierne var de opnåede lacosamid plasmakoncentrationer lig med eller kun en anelse

8

højere end dem, man observerede hos patienter, hvorfor marginen for human eksponering er lille eller ikke-eksisterende. Et farmakologisk sikkerhedsstudie med intravenøs indgift af lacosamid i bedøvede hunde viste kortvarige stigninger i PR-interval og QRS-kompleks og fald i blodtrykket, hvilket højst sandsynligt skyldes kardiodepression. Disse kortvarige ændringer begyndte i samme koncentrationsområde som efter den maksimale anbefalede kliniske dosering.Der blev observeret nedsat atrial- og ventrikulær ledningsevne, atrioventrikulær blok og atrioventrikulær dissociation i bedøvede hunde og Cynomolgus-aber ved intravenøse doser på 15-60 mg/kg. I toksicitetsstudier med gentagne doser blev der observeret lette reversible leverforandringer i rotter, disse leverforandringer begyndte ved ca. 3 gange den kliniske eksponering. Forandringerne omfattede øget organvægt, hypertrofi af hepatocytter, stigninger i leverenzymer i serum og stigninger i total kolesterol og triglycerider. Bortset fra hypertrofi af hepatocytter blev der ikke observeret andre histopatologiske forandringer. I reproduktionsstudier og udviklings-toksicitetsstudier med gnavere og kaniner blev der ikke observeret teratogene virkninger, men derimod en stigning i antallet af dødfødte unger og mortalitet lige omkring fødslen samt et lidt lavere antal levende unger pr. kuld og noget lavere kropsvægt hos ungerne ved maternelt toksiske doser i rotter svarende til systemiske eksponeringsniveauer, der er identiske med den forventede kliniske eksponering. Eftersom højere eksponeringsniveauer ikke kan testes i dyr på grund af maternel toksicitet, er data for utilstrækkelige til fuldstændig at beskrive lacosamids embryoføtotoksiske og teratogene potentiale. Studier med rotter viste, at lacosamid og/eller dets metabolitter nemt krydsede placentabarrieren. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose Hydroxypropylcellulose Hydroxypropylcellulose (lavsubstitueret) Silica, kolloid vandfri Crospovidon Magnesiumstearat Tabletovertræk: Polyvinylalkohol Polyethylenglycol 400, 3350 og 8000 Talkum Soya-lecithin Hypromellose Titandioxid (E171) Rød jernoxid (E172), sort jernoxid (E172), indigocarmin aluminium lake (E132) 6.2 Uforligeligheder Ikke relevant. 6.3 Opbevaringstid 3 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

9

6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser PVC/PVDC /blister med aluminiumsfolie. Pakninger med 14, 56 og 168 filmovertrukne tabletter Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Regler for destruktion og anden håndtering Ingen særlige forholdsregler. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE <{DD/MM/ÅÅÅÅ}> <{DD måned ÅÅÅÅ}> 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN {MM/ÅÅÅÅ} Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

10

1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 100 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukket tablet indeholder 100 mg lacosamid. Hjælpestoffer: Hver filmovertrukket tablet indeholder 0,34 mg soyalecithin. Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Filmovertrukket tablet Mørkegul, oval filmovertrukket tablet præget med ‘SP’ på den ene side og ‘100’ på den anden. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Vimpat er indiceret som tillægsbehandling af fokale anfald med eller uden sekundær generalisering hos patienter i alderen 16 år og ældre med epilepsi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Vimpat skal tages to gange daglig. Anbefalet startdosis er 50 mg to gange daglig, hvilket bør øges efter en uge til en initial terapeutisk dosis på 100 mg to gange daglig. Afhængig af respons og tolerabilitet kan vedligeholdelsesdosis øges med 50 mg to gange daglig med en uges mellemrum til den maksimalt anbefalede daglige dosis på 400 mg (200 mg to gange daglig). Vimpat kan indtages alene eller sammen med mad. Hvis det er påkrævet at seponere Vimpatbehandlingen, anbefales det i henhold til gældende klinisk praksis, at det sker gradvist (daglig dosis nedtrappes med f.eks. 200 mg/uge). Patienter med nedsat nyrefunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat nyrefunktion (CLCR >30 ml/min). En maksimal dosis på 250 mg/dag anbefales til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (CLCR ≤30 ml/min) og til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Til hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse. Behandling af patienter med nyresygdom i slutstadiet skal udføres med forsigtighed, da der er begrænset klinisk erfaring og akkumulation af en metabolit (med ukendt farmakologisk aktivitet). Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos alle patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Patienter med nedsat leverfunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion. Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos disse patienter, idet der skal tages højde for samtidig nedsat nyrefunktion. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

11

Ældre (over 65 år) Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Erfaringen med lacosamid hos ældre patienter er begrænset. Aldersrelateret nedsat renal clearance med en stigning i AUC-niveauerne bør overvejes hos ældre patienter (se ‘Patienter med nedsat nyrefunktion’ ovenfor og pkt. 5.2). Pædiatriske patienter Vimpat bør ikke anvendes til børn og unge under 16 år, da der ikke foreligger data om sikkerhed og virkning hos denne aldersgruppe. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for peanuts eller soja eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Kendt anden eller tredje grads atrioventrikulær (AV) blok. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Behandling med lacosamid er blevet forbundet med svimmelhed, der kan øge forekomsten af tilskadekomst eller fald. Patienterne bør derfor rådes til at udvise forsigtighed, indtil de er fortrolige med medicinens mulige virkninger (se pkt. 4.8). Der er observeret forlængelser af PR-intervallet med lacosamid i kliniske studier. Lacosamid skal anvendes med forsigtighed til patienter med overledningsforstyrrelser eller alvorlig hjertesygdom som f.eks. myokardieinfarkt eller hjertesvigt i anamnesen. Der bør især udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da ældre kan have en forøget risiko for hjertesygdomme, eller når lacosamid anvendes samtidig med produkter, som man ved er forbundet med PR-forlængelse. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Lacosamid bør anvendes med forsigtighed hos patienter i behandling med lægemidler, som man ved er forbundet med PR-forlængelse (f.eks. carbamazepin, lamotrigin, pregabalin) samt hos patienter i behandling med klasse I-antiarytmetika. Undergruppeanalyser i kliniske studier viste dog ikke forøget PR-forlængelse hos patienter ved samtidig administration af carbamazepin eller lamotrigin. Data tyder generelt på, at lacosamid har lavt potentiale for interaktion. In vitro-studier viser, at enzymerne CYP1A2, 2B6 og 2C9 ikke induceres, og at CYP1A1, 1A2, 2A6, 2B6, 2C8, 2C9, 2D6 og 2E1 ikke hæmmes af lacosamid ved plasmakoncentrationer observeret i kliniske forsøg. Et in vitro-studie har vist, at lacosamid ikke transporteres af P-glycoprotein i tarmen. Lacosamid hæmmer eller inducerer ikke enzymet CYP2C19 in vivo. In vitro-studier tyder på, at lacosamid kan være en svag hæmmer og inducer af CYP3A4. Den kliniske relevans af dette er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Et interaktionsstudie med carbamazepin tyder ikke på en markant hæmmende effekt af lacosamid på CYP3A4 katalyseret metabolisme i terapeutiske doser. Stærke enzym-inducere såsom rifampicin eller prikbladet perikon (Hypericum perforatum) kan reducere lacosamids systemiske indvirkning i moderat grad. Derfor bør opstart eller afslutning af behandlingen med disse enzym-inducere udføres med forsigtighed. Antiepileptika I interaktionsforsøg påvirkede lacosamid ikke signifikant plasmakoncentrationen af carbamazepin og valproinsyre. Plasmakoncentrationen af lacosamid blev ikke påvirket af carbamazapin eller valproinsyre. En PK-analyse i befolkningen vurderede, at samtidig behandling med andre enzym-inducerende antiepileptiske lægemidler (carbamazepin, phenytoin, phenobarbital i forskellige doser) nedsatte lacosamids samlede systemiske indvirkning med 25 %.

12

P-piller I et interaktionsforsøg sås ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og p-pillerne ethinyløstradiol og levonorgestrel. Progesteronkoncentrationerne blev ikke påvirket, når lægemidlerne blev administreret samtidigt. Andre Interaktionsforsøg viste, at lacosamid ikke havde nogen effekt på digoxins farmakokinetik. Der var ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og metformin. Omeprazol 40 mg daglig forøgede lacosamids AUC med 19 %. Denne effekt mangler muligvis klinisk relevans. Lacosamid påvirkede ikke enkeltdosisfarmakokinetikken af omeprazol. Der er ingen data tilgængelige om interaktion mellem lacosamid og alkohol. Lacosamid har en lav proteinbinding på under 15 %. Det anses derfor for usandsynligt, at der er klinisk relevante interaktioner med anden medicin ved konkurrence om proteinbindingssteder. 4.6 Graviditet og amning Graviditet Risiko relateret til epilepsi og antiepileptika generelt Det gælder for alle antiepileptika, at forekomsten af misdannelser hos børn af kvinder, der er behandlet for epilepsi, er 2-3 gange højere end for den generelle befolkning, hvor forekomsten er ca. 3 %. Hos den behandlede befolkning er en stigning i misdannelser set ved polyterapi, men i hvilket omfang behandlingen og/eller sygdommen er ansvarlig er ikke blevet belyst. Endvidere må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og fostret. Risiko relateret til lacosamid Der findes ingen adækvate data vedrørende anvendelse af lacosamid til gravide kvinder. Dyrestudier har ikke påvist teratogene virkninger hos rotter eller kaniner, men ved dosisniveauer, der er toksiske for hunnen, er der observeret embryotoksicitet hos rotter og kaniner (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke. Lacosamid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt (hvis fordelene for moderen klart opvejer de mulige risici for fosteret). Hvis kvinder beslutter sig for at blive gravide, bør anvendelsen af dette præparat nøje genovervejes. Amning Det vides ikke, om lacosamid udskilles i human modermælk. Dyrestudier har påvist udskillelse af lacosamid i modermælk. Af forsigtighedshensyn bør amning ophøre under behandling med lacosamid. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Vimpat kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Behandling med Vimpat er blevet forbundet med svimmelhed eller sløret syn. Patienterne bør derfor rådes til først at køre bil eller betjene andre potentielt farlige maskiner, når de er fortrolige med, hvilken effekt Vimpat har på deres evne til at udføre sådanne aktiviteter. 4.8 Bivirkninger Baseret på analysen af poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg, omfattende 1.308 patienter med fokale anfald, fandt man, at i alt 61,9 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med lacosamid, og 35,2 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med placebo, rapporterede mindst 1 bivirkning. De mest almindeligt rapporterede bivirkninger ved lacosamidbehandling var svimmelhed, hovedpine, kvalme og diplopi (dobbeltsyn). De var som regel milde til moderate. Nogle var dosisrelaterede og kunne lindres ved at nedsætte dosis. Incidensen og alvorligheden af bivirkninger på centralnervesystemet og mave-tarmkanalen aftog i reglen med tiden. For alle kontrollerede studier var seponeringsraten på grund af bivirkninger 12,2 % for patienter

13

randomiseret til lacosamid, og 1,6 % for patienter randomiseret til placebo. Den mest almindelige bivirkning, der medførte seponering af lacosamidbehandling, var svimmelhed. Nedenstående tabel viser hyppigheden af bivirkninger, der er rapporteret i poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Hyppigheden er defineret som følger: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100). Inden for hver enkelt frekvensgruppe opstilles bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er. System- organklasse

Meget almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Depression

Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine

Balanceforstyrrelse Abnorm koordination Svækket hukommelse Kognitiv forstyrrelse Somnolens Tremor Nystagmus

Øjne Diplopi Sløret syn Øre og labyrint Vertigo Mave- tarmkanalen

Kvalme

Opkastning Forstoppelse Flatulens

Hud og subkutane væv

Pruritus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Gangforstyrrelse Asteni Træthed

Traumer, forgiftninger og behandlings- komplikationer

Fald Hudafskrabninger

Brug af lacosamid er forbundet med en dosisrelateret forlængelse af PR-intervallet. Der kan indtræffe bivirkninger, der er forbundet med forlængelse af PR-intervallet (f.eks. atrioventrikulær blok, synkope, bradykardi). Hos epilepsipatienter er incidensraten af første grads AV-blok ikke almindelig: henholdsvis 0,7%, 0%, 0,5% og 0% for lacosamid 200 mg, 400 mg, 600 mg eller placebo. Der blev ikke observeret nogen AV-blok af anden grad eller højere hos patienter behandlet med lacosamid. Incidensraten for synkope er ikke almindelig, og der var ingen forskel mellem de epilepsipatienter, der fik lacosamid (0,1 %), og de epilepsipatienter, der fik placebo (0,3 %). 4.9 Overdosering Der er begrænset klinisk erfaring med overdosis af lacosamid hos mennesker. De kliniske symptomer (svimmelhed og kvalme) efter daglige doser på 1200 mg var hovedsagelig relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen og kunne løses med dosisjusteringer. Den højest rapporterede overdosis i det kliniske udviklingsprogram for lacosamid var 12 g, der blev taget sammen med toksiske doser af flere andre antiepileptika. Patienten var initialt komatøs, hvorefter vedkommende kom sig helt uden permanente følgetilstande. Der findes ingen specifik antidot mod overdosering med lacosamid. Behandlingen af en overdosis lacosamid bør omfatte generelle understøttende tiltag og kan om nødvendigt omfatte hæmodialyse (se pkt. 5.2).

14

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk gruppe: øvrige antiepileptika, ATC-kode: N03AX18 Det aktive stof, lacosamid (R-2-acetamid-N-benzyl-3-methoxypropionamid), er en funktionaliseret aminosyre. Virkningsmekanisme Den præcise mekanisme, hvormed lacosamid udøver en antiepileptisk effekt hos mennesker, mangler stadig at blive fuldt ud belyst. To observationer, der kan have relevans for de observerede terapeutiske effekter, er: In vitro-elektrofysiologiske studier har vist, at lacosamid selektivt øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler, der medfører en stabilisering af de hyperexcitable neuronale membraner. Lacosamid binder endvidere til 'collapsin response mediator protein-2 (CRMP-2)', et fosfoprotein, der primært udtrykkes i nervesystemet og er involveret i neuronal differentiering og kontrol af udvækst af aksoner. Farmakodynamiske effekter Lacosamid beskyttede mod anfald i en lang række dyremodeller med fokale og primært generaliserede anfald og forsinkede udviklingen af 'kindling'. I ikke-kliniske forsøg viste lacosamid i kombination med levetiracetam, carbamazepin, phenytoin, valproat, lamotrigin, topiramat eller gabapentin synergistiske eller additive antikonvulsive effekter. Klinisk erfaring Effekten af Vimpat som tillægsbehandling ved de anbefalede doser (200 mg daglig, 400 mg daglig) blev dokumenteret i 3 randomiserede, placebo-kontrollerede, multicenter-kliniske forsøg med en vedligeholdelsesperiode på 12 uger. Vimpat 600 mg viste sig også at være effektiv i kontrollerede forsøg med tillægsbehandling, selvom effekten var den sammesom ved 400 mg/dag og patienterne ofte tålte denne dosis dårligere på grund af bivirkninger relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen. Derfor bør en daglig dosis på 600 mg ikke anvendes. Den anbefalede maksimale dosis er 400 mg/dag. Disse forsøg, der omfattede 1308 patienter, som i gennemsnit havde haft fokale anfald i 23 år, blev designet til at vurdere lacosamids sikkerhed og virkning, når det blev givet samtidig med 1-3 antiepileptika til patienter med ukontrollerede fokale anfald med eller uden sekundær generalisering. Samlet var omfanget af personer med en 50 % reduktion i hyppigheden af anfald 23%, 34% og 40% for placebo, lacosamid 200 mg/dag og lacosamid 400 mg/dag. Der foreligger utilstrækkelige data vedrørende seponering af antiepileptika indtaget samtidigt til at kunne anbefale monoterapi med lacosamid. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Lacosamid absorberes hurtigt og fuldstændigt efter peroral indgift. Lacosamid-tabletters perorale biotilgængelighed er ca. 100 %. Efter peroral indgift stiger plasmakoncentrationen af intakt lacosamid hurtigt og når Cmax ca. 0,5 til 4 timer efter dosisindtagelsen. Vimpat-tabletter og oral syrup er bioækvivalente. Mad har ingen effekt på graden og omfanget af absorption. Distribution Fordelingsvolumet er ca. 0,6 l/kg. Lacosamid er bundet mindre end 15 % til plasmaproteiner. Metabolisme 95% af dosis udskilles i urinen som lacosamid og metabolitter. Lacosamids metabolisme er ikke komplet beskrevet. De vigtigste forbindelser, der udskilles i urinen, er uomdannet lacosamid (ca. 40 % af dosis) og dets O-desmethyl-metabolit mindre end 30 %. En polær fraktion, der formodes at være serin-derivater, tegnede sig for ca. 20 % i urinen, men kunne kun påvises i små mængder (0-2 %) i plasma hos visse patienter. Små mængder (0,5-2 %) af øvrige

15

metabolitter blev fundet i urinen. CYP2C19 er primært ansvarlig for dannelsen af O-desmethyl-metabolitten. Der blev imidlertid ikke observeret nogen klinisk relevant forskel i eksponeringen for lacosamid, når man sammenlignede med farmakokinetikken hos patienter med hurtig metabolisering (med et funktionelt CYP2C19 enzym) og patienter med langsom metabolisering (uden et funktionelt CYP2C19 enzym). Desuden viste et interaktionsforsøg med omeprazol (CYP2C19-hæmmer) ingen klinisk relevante ændringer i plasmakoncentrationerne af lacosamid, hvilket kunne tyde på, at denne eliminationsvej har mindre betydning. Man har ikke fundet andre enzymer involveret i lacosamid-metabolismen. Plasmakoncentrationen af O-desmethyl-lacosamid svarer til ca. 15 % af lacosamidkoncentrationen i plasma. Denne hovedmetabolit har ingen kendt farmakologisk aktivitet. Eliminering Lacosamid elimineres først og fremmest fra det systemiske kredsløb ved udskillelse gennem nyrerne og ved biotransformation. Efter peroral og intravenøs indgift af radioaktivt mærket lacosamid blev ca. 95 % af den indgivne radioaktivitet genfundet i urinen og under 0,5 % i fæces. Halveringstiden for elimination af det intakte stof er ca. 13 timer. Farmakokinetikken er proportional med dosis og konstant over tid med lav intra- og interindividuel variation. Med dosering to gange daglig nås steady-state plasmakoncentrationerne efter 3 dage. Plasmakoncentrationen stiger med en akkumulationsfaktor på ca. 2. Farmakokinetikken i særlige patientgrupper Køn Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk signifikant betydning for lacosamids plasmakoncentration. Nedsat nyrefunktion I forhold til raske personer steg lacosamids AUC med ca. 30 % hos patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion og 60 % hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion samt hæmodialyse-krævende patienter med nyresygdom i slutstadiet, mens cmax var upåvirket. Hæmodialyse fjerner effektivt lacosamid fra plasma. Efter 4 timers hæmodialysebehandling nedsættes lacosamids AUC med ca. 50 %. Dosistilskud efter hæmodialyse anbefales derfor (se pkt. 4.2). Eksponeringen af O-desmethyl-metabolitten var forhøjet adskillige gange hos patienter med moderat og alvorlig nedsat nyrefunktion. Ved fravær af hæmodialyse hos patienter med nyresygdom i slutstadiet var niveauerne forhøjet og steg uafbrudt under 24-timers prøvetagningen. Det vides ikke, om forøget eksponering for metabolitten hos personer med nyresygdom i slutstadiet kan forårsage stigning af bivirkningerne, men der er ikke identificeret nogen farmakologisk aktivitet af metabolitten. Nedsat leverfunktion Patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) viste højere koncentrationer af lacosamid i plasma (ca. 50 % højere AUCnorm). Den højere eksponering skyldtes til dels nedsat nyrefunktion hos de undersøgte patienter. Det blev vurderet, at den nedsatte ikke-renale clearance hos patienterne, der indgik i undersøgelsen, ville give en stigning på 20 % i lacosamids AUC. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt ved alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2). Ældre (over 65 år) I et studie, som omfattede 4 ældre mænd og kvinder >75 år, var AUC henholdsvis ca. 30 og 50 % forøget sammenlignet med AUC hos raske unge mænd. Dette skyldes delvist lavere kropsvægt. Forskellen i kropsvægt er henholdsvis 26 og 23 %. Der blev også observeret forøget foranderlighed i eksponering. Lacosamids renale clearance blev kun reduceret i mindre grad hos ældre i dette studie. En generel dosisreduktion anses ikke for at være påkrævet, medmindre en sådan er indiceret på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I toksicitetsstudierne var de opnåede lacosamid plasmakoncentrationer lig med eller kun en anelse

16

højere end dem, man observerede hos patienter, hvorfor marginen for human eksponering er lille eller ikke-eksisterende. Et farmakologisk sikkerhedsstudie med intravenøs indgift af lacosamid i bedøvede hunde viste kortvarige stigninger i PR-interval og QRS-kompleks og fald i blodtrykket, hvilket højst sandsynligt skyldes kardiodepression. Disse kortvarige ændringer begyndte i samme koncentrationsområde som efter den maksimale anbefalede kliniske dosering.Der blev observeret nedsat atrial- og ventrikulær ledningsevne, atrioventrikulær blok og atrioventrikulær dissociation i bedøvede hunde og Cynomolgus-aber ved intravenøse doser på 15-60 mg/kg. I toksicitetsstudier med gentagne doser blev der observeret lette reversible leverforandringer i rotter, disse leverforandringer begyndte ved ca. 3 gange den kliniske eksponering. Forandringerne omfattede øget organvægt, hypertrofi af hepatocytter, stigninger i leverenzymer i serum og stigninger i total kolesterol og triglycerider. Bortset fra hypertrofi af hepatocytter blev der ikke observeret andre histopatologiske forandringer. I reproduktionsstudier og udviklings-toksicitetsstudier med gnavere og kaniner blev der ikke observeret teratogene virkninger, men derimod en stigning i antallet af dødfødte unger og mortalitet lige omkring fødslen samt et lidt lavere antal levende unger pr. kuld og noget lavere kropsvægt hos ungerne ved maternelt toksiske doser i rotter svarende til systemiske eksponeringsniveauer, der er identiske med den forventede kliniske eksponering. Eftersom højere eksponeringsniveauer ikke kan testes i dyr på grund af maternel toksicitet, er data for utilstrækkelige til fuldstændig at beskrive lacosamids embryoføtotoksiske og teratogene potentiale. Studier med rotter viste, at lacosamid og/eller dets metabolitter nemt krydsede placentabarrieren. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose Hydroxypropylcellulose Hydroxypropylcellulose (lavsubstitueret) Silica, kolloid vandfri Crospovidon Magnesiumstearat Tabletovertræk: Polyvinylalkohol Polyethylenglycol 400, 3350 og 8000 Talkum Soya-lecithin Hypromellose Titandioxid (E171) Gul jernoxid (E 172) 6.2 Uforligeligheder Ikke relevant. 6.3 Opbevaringstid 3 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

17

6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser PVC/PVDC /blister med aluminiumsfolie. Pakninger med 14, 56 og 168 filmovertrukne tabletter Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Regler for destruktion og anden håndtering Ingen særlige forholdsregler. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE <{DD/MM/ÅÅÅÅ}> <{DD måned ÅÅÅÅ}> 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN {MM/ÅÅÅÅ} Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

18

1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukket tablet indeholder 150 mg lacosamid. Hjælpestoffer: Hver filmovertrukket tablet indeholder 0,50 mg soyalecithin. Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Filmovertrukket tablet Laksefarvet, oval filmovertrukket tablet præget med ‘SP’ på den ene side og ‘150’ på den anden. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Vimpat er indiceret som tillægsbehandling af fokale anfald med eller uden sekundær generalisering hos patienter i alderen 16 år og ældre med epilepsi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Vimpat skal tages to gange daglig. Anbefalet startdosis er 50 mg to gange daglig, hvilket bør øges efter en uge til en initial terapeutisk dosis på 100 mg to gange daglig. Afhængig af respons og tolerabilitet kan vedligeholdelsesdosis øges med 50 mg to gange daglig med en uges mellemrum til den maksimalt anbefalede daglige dosis på 400 mg (200 mg to gange daglig). Vimpat kan indtages alene eller sammen med mad. Hvis det er påkrævet at seponere Vimpatbehandlingen, anbefales det i henhold til gældende klinisk praksis, at det sker gradvist (daglig dosis nedtrappes med f.eks. 200 mg/uge). Patienter med nedsat nyrefunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat nyrefunktion (CLCR >30 ml/min). En maksimal dosis på 250 mg/dag anbefales til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (CLCR ≤30 ml/min) og til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Til hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse. Behandling af patienter med nyresygdom i slutstadiet skal udføres med forsigtighed, da der er begrænset klinisk erfaring og akkumulation af en metabolit (med ukendt farmakologisk aktivitet). Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos alle patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Patienter med nedsat leverfunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion. Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos disse patienter, idet der skal tages højde for samtidig nedsat nyrefunktion. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

19

Ældre (over 65 år) Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Erfaringen med lacosamid hos ældre patienter er begrænset. Aldersrelateret nedsat renal clearance med en stigning i AUC-niveauerne bør overvejes hos ældre patienter (se ‘Patienter med nedsat nyrefunktion’ ovenfor og pkt. 5.2). Pædiatriske patienter Vimpat bør ikke anvendes til børn og unge under 16 år, da der ikke foreligger data om sikkerhed og virkning hos denne aldersgruppe. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for peanuts eller soja eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Kendt anden eller tredje grads atrioventrikulær (AV) blok. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Behandling med lacosamid er blevet forbundet med svimmelhed, der kan øge forekomsten af tilskadekomst eller fald. Patienterne bør derfor rådes til at udvise forsigtighed, indtil de er fortrolige med medicinens mulige virkninger (se pkt. 4.8). Der er observeret forlængelser af PR-intervallet med lacosamid i kliniske studier. Lacosamid skal anvendes med forsigtighed til patienter med overledningsforstyrrelser eller alvorlig hjertesygdom som f.eks. myokardieinfarkt eller hjertesvigt i anamnesen. Der bør især udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da ældre kan have en forøget risiko for hjertesygdomme, eller når lacosamid anvendes samtidig med produkter, som man ved er forbundet med PR-forlængelse. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Lacosamid bør anvendes med forsigtighed hos patienter i behandling med lægemidler, som man ved er forbundet med PR-forlængelse (f.eks. carbamazepin, lamotrigin, pregabalin) samt hos patienter i behandling med klasse I-antiarytmetika. Undergruppeanalyser i kliniske studier viste dog ikke forøget PR-forlængelse hos patienter ved samtidig administration af carbamazepin eller lamotrigin. Data tyder generelt på, at lacosamid har lavt potentiale for interaktion. In vitro-studier viser, at enzymerne CYP1A2, 2B6 og 2C9 ikke induceres, og at CYP1A1, 1A2, 2A6, 2B6, 2C8, 2C9, 2D6 og 2E1 ikke hæmmes af lacosamid ved plasmakoncentrationer observeret i kliniske forsøg. Et in vitro-studie har vist, at lacosamid ikke transporteres af P-glycoprotein i tarmen. Lacosamid hæmmer eller inducerer ikke enzymet CYP2C19 in vivo. In vitro-studier tyder på, at lacosamid kan være en svag hæmmer og inducer af CYP3A4. Den kliniske relevans af dette er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Et interaktionsstudie med carbamazepin tyder ikke på en markant hæmmende effekt af lacosamid på CYP3A4 katalyseret metabolisme i terapeutiske doser. Stærke enzym-inducere såsom rifampicin eller prikbladet perikon (Hypericum perforatum) kan reducere lacosamids systemiske indvirkning i moderat grad. Derfor bør opstart eller afslutning af behandlingen med disse enzym-inducere udføres med forsigtighed. Antiepileptika I interaktionsforsøg påvirkede lacosamid ikke signifikant plasmakoncentrationen af carbamazepin og valproinsyre. Plasmakoncentrationen af lacosamid blev ikke påvirket af carbamazapin eller valproinsyre. En PK-analyse i befolkningen vurderede, at samtidig behandling med andre enzym-inducerende antiepileptiske lægemidler (carbamazepin, phenytoin, phenobarbital i forskellige doser) nedsatte lacosamids samlede systemiske indvirkning med 25 %.

20

P-piller I et interaktionsforsøg sås ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og p-pillerne ethinyløstradiol og levonorgestrel. Progesteronkoncentrationerne blev ikke påvirket, når lægemidlerne blev administreret samtidigt. Andre Interaktionsforsøg viste, at lacosamid ikke havde nogen effekt på digoxins farmakokinetik. Der var ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og metformin. Omeprazol 40 mg daglig forøgede lacosamids AUC med 19 %. Denne effekt mangler muligvis klinisk relevans. Lacosamid påvirkede ikke enkeltdosisfarmakokinetikken af omeprazol. Der er ingen data tilgængelige om interaktion mellem lacosamid og alkohol. Lacosamid har en lav proteinbinding på under 15 %. Det anses derfor for usandsynligt, at der er klinisk relevante interaktioner med anden medicin ved konkurrence om proteinbindingssteder. 4.6 Graviditet og amning Graviditet Risiko relateret til epilepsi og antiepileptika generelt Det gælder for alle antiepileptika, at forekomsten af misdannelser hos børn af kvinder, der er behandlet for epilepsi, er 2-3 gange højere end for den generelle befolkning, hvor forekomsten er ca. 3 %. Hos den behandlede befolkning er en stigning i misdannelser set ved polyterapi, men i hvilket omfang behandlingen og/eller sygdommen er ansvarlig er ikke blevet belyst. Endvidere må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og fostret. Risiko relateret til lacosamid Der findes ingen adækvate data vedrørende anvendelse af lacosamid til gravide kvinder. Dyrestudier har ikke påvist teratogene virkninger hos rotter eller kaniner, men ved dosisniveauer, der er toksiske for hunnen, er der observeret embryotoksicitet hos rotter og kaniner (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke. Lacosamid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt (hvis fordelene for moderen klart opvejer de mulige risici for fosteret). Hvis kvinder beslutter sig for at blive gravide, bør anvendelsen af dette præparat nøje genovervejes. Amning Det vides ikke, om lacosamid udskilles i human modermælk. Dyrestudier har påvist udskillelse af lacosamid i modermælk. Af forsigtighedshensyn bør amning ophøre under behandling med lacosamid. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Vimpat kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Behandling med Vimpat er blevet forbundet med svimmelhed eller sløret syn. Patienterne bør derfor rådes til først at køre bil eller betjene andre potentielt farlige maskiner, når de er fortrolige med, hvilken effekt Vimpat har på deres evne til at udføre sådanne aktiviteter. 4.8 Bivirkninger Baseret på analysen af poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg, omfattende 1.308 patienter med fokale anfald, fandt man, at i alt 61,9 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med lacosamid, og 35,2 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med placebo, rapporterede mindst 1 bivirkning. De mest almindeligt rapporterede bivirkninger ved lacosamidbehandling var svimmelhed, hovedpine, kvalme og diplopi (dobbeltsyn). De var som regel milde til moderate. Nogle var dosisrelaterede og kunne lindres ved at nedsætte dosis. Incidensen og alvorligheden af bivirkninger på centralnervesystemet og mave-tarmkanalen aftog i reglen med tiden. For alle kontrollerede studier var seponeringsraten på grund af bivirkninger 12,2 % for patienter

21

randomiseret til lacosamid, og 1,6 % for patienter randomiseret til placebo. Den mest almindelige bivirkning, der medførte seponering af lacosamidbehandling, var svimmelhed. Nedenstående tabel viser hyppigheden af bivirkninger, der er rapporteret i poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Hyppigheden er defineret som følger: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100). Inden for hver enkelt frekvensgruppe opstilles bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er. System- organklasse

Meget almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Depression

Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine

Balanceforstyrrelse Abnorm koordination Svækket hukommelse Kognitiv forstyrrelse Somnolens Tremor Nystagmus

Øjne Diplopi Sløret syn Øre og labyrint Vertigo Mave- tarmkanalen

Kvalme

Opkastning Forstoppelse Flatulens

Hud og subkutane væv

Pruritus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Gangforstyrrelse Asteni Træthed

Traumer, forgiftninger og behandlings- komplikationer

Fald Hudafskrabninger

Brug af lacosamid er forbundet med en dosisrelateret forlængelse af PR-intervallet. Der kan indtræffe bivirkninger, der er forbundet med forlængelse af PR-intervallet (f.eks. atrioventrikulær blok, synkope, bradykardi). Hos epilepsipatienter er incidensraten af første grads AV-blok ikke almindelig: henholdsvis 0,7%, 0%, 0,5% og 0% for lacosamid 200 mg, 400 mg, 600 mg eller placebo. Der blev ikke observeret nogen AV-blok af anden grad eller højere hos patienter behandlet med lacosamid. Incidensraten for synkope er ikke almindelig, og der var ingen forskel mellem de epilepsipatienter, der fik lacosamid (0,1 %), og de epilepsipatienter, der fik placebo (0,3 %). 4.9 Overdosering Der er begrænset klinisk erfaring med overdosis af lacosamid hos mennesker. De kliniske symptomer (svimmelhed og kvalme) efter daglige doser på 1200 mg var hovedsagelig relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen og kunne løses med dosisjusteringer. Den højest rapporterede overdosis i det kliniske udviklingsprogram for lacosamid var 12 g, der blev taget sammen med toksiske doser af flere andre antiepileptika. Patienten var initialt komatøs, hvorefter vedkommende kom sig helt uden permanente følgetilstande. Der findes ingen specifik antidot mod overdosering med lacosamid. Behandlingen af en overdosis lacosamid bør omfatte generelle understøttende tiltag og kan om nødvendigt omfatte hæmodialyse (se pkt. 5.2).

22

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk gruppe: øvrige antiepileptika, ATC-kode: N03AX18 Det aktive stof, lacosamid (R-2-acetamid-N-benzyl-3-methoxypropionamid), er en funktionaliseret aminosyre. Virkningsmekanisme Den præcise mekanisme, hvormed lacosamid udøver en antiepileptisk effekt hos mennesker, mangler stadig at blive fuldt ud belyst. To observationer, der kan have relevans for de observerede terapeutiske effekter, er: In vitro-elektrofysiologiske studier har vist, at lacosamid selektivt øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler, der medfører en stabilisering af de hyperexcitable neuronale membraner. Lacosamid binder endvidere til 'collapsin response mediator protein-2 (CRMP-2)', et fosfoprotein, der primært udtrykkes i nervesystemet og er involveret i neuronal differentiering og kontrol af udvækst af aksoner. Farmakodynamiske effekter Lacosamid beskyttede mod anfald i en lang række dyremodeller med fokale og primært generaliserede anfald og forsinkede udviklingen af 'kindling'. I ikke-kliniske forsøg viste lacosamid i kombination med levetiracetam, carbamazepin, phenytoin, valproat, lamotrigin, topiramat eller gabapentin synergistiske eller additive antikonvulsive effekter. Klinisk erfaring Effekten af Vimpat som tillægsbehandling ved de anbefalede doser (200 mg daglig, 400 mg daglig) blev dokumenteret i 3 randomiserede, placebo-kontrollerede, multicenter-kliniske forsøg med en vedligeholdelsesperiode på 12 uger. Vimpat 600 mg viste sig også at være effektiv i kontrollerede forsøg med tillægsbehandling, selvom effekten var den sammesom ved 400 mg/dag og patienterne ofte tålte denne dosis dårligere på grund af bivirkninger relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen. Derfor bør en daglig dosis på 600 mg ikke anvendes. Den anbefalede maksimale dosis er 400 mg/dag. Disse forsøg, der omfattede 1308 patienter, som i gennemsnit havde haft fokale anfald i 23 år, blev designet til at vurdere lacosamids sikkerhed og virkning, når det blev givet samtidig med 1-3 antiepileptika til patienter med ukontrollerede fokale anfald med eller uden sekundær generalisering. Samlet var omfanget af personer med en 50 % reduktion i hyppigheden af anfald 23%, 34% og 40% for placebo, lacosamid 200 mg/dag og lacosamid 400 mg/dag. Der foreligger utilstrækkelige data vedrørende seponering af antiepileptika indtaget samtidigt til at kunne anbefale monoterapi med lacosamid. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Lacosamid absorberes hurtigt og fuldstændigt efter peroral indgift. Lacosamid-tabletters perorale biotilgængelighed er ca. 100 %. Efter peroral indgift stiger plasmakoncentrationen af intakt lacosamid hurtigt og når Cmax ca. 0,5 til 4 timer efter dosisindtagelsen. Vimpat-tabletter og oral syrup er bioækvivalente. Mad har ingen effekt på graden og omfanget af absorption. Distribution Fordelingsvolumet er ca. 0,6 l/kg. Lacosamid er bundet mindre end 15 % til plasmaproteiner. Metabolisme 95% af dosis udskilles i urinen som lacosamid og metabolitter. Lacosamids metabolisme er ikke komplet beskrevet. De vigtigste forbindelser, der udskilles i urinen, er uomdannet lacosamid (ca. 40 % af dosis) og dets O-desmethyl-metabolit mindre end 30 %. En polær fraktion, der formodes at være serin-derivater, tegnede sig for ca. 20 % i urinen, men kunne kun påvises i små mængder (0-2 %) i plasma hos visse patienter. Små mængder (0,5-2 %) af øvrige

23

metabolitter blev fundet i urinen. CYP2C19 er primært ansvarlig for dannelsen af O-desmethyl-metabolitten. Der blev imidlertid ikke observeret nogen klinisk relevant forskel i eksponeringen for lacosamid, når man sammenlignede med farmakokinetikken hos patienter med hurtig metabolisering (med et funktionelt CYP2C19 enzym) og patienter med langsom metabolisering (uden et funktionelt CYP2C19 enzym). Desuden viste et interaktionsforsøg med omeprazol (CYP2C19-hæmmer) ingen klinisk relevante ændringer i plasmakoncentrationerne af lacosamid, hvilket kunne tyde på, at denne eliminationsvej har mindre betydning. Man har ikke fundet andre enzymer involveret i lacosamid-metabolismen. Plasmakoncentrationen af O-desmethyl-lacosamid svarer til ca. 15 % af lacosamidkoncentrationen i plasma. Denne hovedmetabolit har ingen kendt farmakologisk aktivitet. Eliminering Lacosamid elimineres først og fremmest fra det systemiske kredsløb ved udskillelse gennem nyrerne og ved biotransformation. Efter peroral og intravenøs indgift af radioaktivt mærket lacosamid blev ca. 95 % af den indgivne radioaktivitet genfundet i urinen og under 0,5 % i fæces. Halveringstiden for elimination af det intakte stof er ca. 13 timer. Farmakokinetikken er proportional med dosis og konstant over tid med lav intra- og interindividuel variation. Med dosering to gange daglig nås steady-state plasmakoncentrationerne efter 3 dage. Plasmakoncentrationen stiger med en akkumulationsfaktor på ca. 2. Farmakokinetikken i særlige patientgrupper Køn Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk signifikant betydning for lacosamids plasmakoncentration. Nedsat nyrefunktion I forhold til raske personer steg lacosamids AUC med ca. 30 % hos patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion og 60 % hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion samt hæmodialyse-krævende patienter med nyresygdom i slutstadiet, mens cmax var upåvirket. Hæmodialyse fjerner effektivt lacosamid fra plasma. Efter 4 timers hæmodialysebehandling nedsættes lacosamids AUC med ca. 50 %. Dosistilskud efter hæmodialyse anbefales derfor (se pkt. 4.2). Eksponeringen af O-desmethyl-metabolitten var forhøjet adskillige gange hos patienter med moderat og alvorlig nedsat nyrefunktion. Ved fravær af hæmodialyse hos patienter med nyresygdom i slutstadiet var niveauerne forhøjet og steg uafbrudt under 24-timers prøvetagningen. Det vides ikke, om forøget eksponering for metabolitten hos personer med nyresygdom i slutstadiet kan forårsage stigning af bivirkningerne, men der er ikke identificeret nogen farmakologisk aktivitet af metabolitten. Nedsat leverfunktion Patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) viste højere koncentrationer af lacosamid i plasma (ca. 50 % højere AUCnorm). Den højere eksponering skyldtes til dels nedsat nyrefunktion hos de undersøgte patienter. Det blev vurderet, at den nedsatte ikke-renale clearance hos patienterne, der indgik i undersøgelsen, ville give en stigning på 20 % i lacosamids AUC. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt ved alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2). Ældre (over 65 år) I et studie, som omfattede 4 ældre mænd og kvinder >75 år, var AUC henholdsvis ca. 30 og 50 % forøget sammenlignet med AUC hos raske unge mænd. Dette skyldes delvist lavere kropsvægt. Forskellen i kropsvægt er henholdsvis 26 og 23 %. Der blev også observeret forøget foranderlighed i eksponering. Lacosamids renale clearance blev kun reduceret i mindre grad hos ældre i dette studie. En generel dosisreduktion anses ikke for at være påkrævet, medmindre en sådan er indiceret på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I toksicitetsstudierne var de opnåede lacosamid plasmakoncentrationer lig med eller kun en anelse

24

højere end dem, man observerede hos patienter, hvorfor marginen for human eksponering er lille eller ikke-eksisterende. Et farmakologisk sikkerhedsstudie med intravenøs indgift af lacosamid i bedøvede hunde viste kortvarige stigninger i PR-interval og QRS-kompleks og fald i blodtrykket, hvilket højst sandsynligt skyldes kardiodepression. Disse kortvarige ændringer begyndte i samme koncentrationsområde som efter den maksimale anbefalede kliniske dosering.Der blev observeret nedsat atrial- og ventrikulær ledningsevne, atrioventrikulær blok og atrioventrikulær dissociation i bedøvede hunde og Cynomolgus-aber ved intravenøse doser på 15-60 mg/kg. I toksicitetsstudier med gentagne doser blev der observeret lette reversible leverforandringer i rotter, disse leverforandringer begyndte ved ca. 3 gange den kliniske eksponering. Forandringerne omfattede øget organvægt, hypertrofi af hepatocytter, stigninger i leverenzymer i serum og stigninger i total kolesterol og triglycerider. Bortset fra hypertrofi af hepatocytter blev der ikke observeret andre histopatologiske forandringer. I reproduktionsstudier og udviklings-toksicitetsstudier med gnavere og kaniner blev der ikke observeret teratogene virkninger, men derimod en stigning i antallet af dødfødte unger og mortalitet lige omkring fødslen samt et lidt lavere antal levende unger pr. kuld og noget lavere kropsvægt hos ungerne ved maternelt toksiske doser i rotter svarende til systemiske eksponeringsniveauer, der er identiske med den forventede kliniske eksponering. Eftersom højere eksponeringsniveauer ikke kan testes i dyr på grund af maternel toksicitet, er data for utilstrækkelige til fuldstændig at beskrive lacosamids embryoføtotoksiske og teratogene potentiale. Studier med rotter viste, at lacosamid og/eller dets metabolitter nemt krydsede placentabarrieren. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose Hydroxypropylcellulose Hydroxypropylcellulose (lavsubstitueret) Silica, kolloid vandfri Crospovidon Magnesiumstearat Tabletovertræk: Polyvinylalkohol Polyethylenglycol 400, 3350 og 8000 Talkum Soya-lecithin Hypromellose Titandioxid (E171) Gul jernoxid (E172), rød jernoxid (E172), sort jernoxid (E172) 6.2 Uforligeligheder Ikke relevant. 6.3 Opbevaringstid 3 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

25

6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser PVC/PVDC /blister med aluminiumsfolie. Pakninger med 14, 56 og 168 filmovertrukne tabletter (multipakninger indeholdende 3 pakninger á 56) Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Regler for destruktion og anden håndtering Ingen særlige forholdsregler. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE <{DD/MM/ÅÅÅÅ}> <{DD måned ÅÅÅÅ}> 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN {MM/ÅÅÅÅ} Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

26

1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukket tablet indeholder 200 mg lacosamid. Hjælpestoffer: Hver filmovertrukket tablet indeholder 0,67 mg soyalecithin. Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Filmovertrukket tablet Blå, oval filmovertrukket tablet præget med ‘SP’ på den ene side og ‘200’ på den anden. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Vimpat er indiceret som tillægsbehandling af fokale anfald med eller uden sekundær generalisering hos patienter i alderen 16 år og ældre med epilepsi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Vimpat skal tages to gange daglig. Anbefalet startdosis er 50 mg to gange daglig, hvilket bør øges efter en uge til en initial terapeutisk dosis på 100 mg to gange daglig. Afhængig af respons og tolerabilitet kan vedligeholdelsesdosis øges med 50 mg to gange daglig med en uges mellemrum til den maksimalt anbefalede daglige dosis på 400 mg (200 mg to gange daglig). Vimpat kan indtages alene eller sammen med mad. Hvis det er påkrævet at seponere Vimpatbehandlingen, anbefales det i henhold til gældende klinisk praksis, at det sker gradvist (daglig dosis nedtrappes med f.eks. 200 mg/uge). Patienter med nedsat nyrefunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat nyrefunktion (CLCR >30 ml/min). En maksimal dosis på 250 mg/dag anbefales til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (CLCR ≤30 ml/min) og til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Til hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse. Behandling af patienter med nyresygdom i slutstadiet skal udføres med forsigtighed, da der er begrænset klinisk erfaring og akkumulation af en metabolit (med ukendt farmakologisk aktivitet). Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos alle patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Patienter med nedsat leverfunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion. Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos disse patienter, idet der skal tages højde for samtidig nedsat nyrefunktion. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

27

Ældre (over 65 år) Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Erfaringen med lacosamid hos ældre patienter er begrænset. Aldersrelateret nedsat renal clearance med en stigning i AUC-niveauerne bør overvejes hos ældre patienter (se ‘Patienter med nedsat nyrefunktion’ ovenfor og pkt. 5.2). Pædiatriske patienter Vimpat bør ikke anvendes til børn og unge under 16 år, da der ikke foreligger data om sikkerhed og virkning hos denne aldersgruppe. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for peanuts eller soja eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Kendt anden eller tredje grads atrioventrikulær (AV) blok. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Behandling med lacosamid er blevet forbundet med svimmelhed, der kan øge forekomsten af tilskadekomst eller fald. Patienterne bør derfor rådes til at udvise forsigtighed, indtil de er fortrolige med medicinens mulige virkninger (se pkt. 4.8). Der er observeret forlængelser af PR-intervallet med lacosamid i kliniske studier. Lacosamid skal anvendes med forsigtighed til patienter med overledningsforstyrrelser eller alvorlig hjertesygdom som f.eks. myokardieinfarkt eller hjertesvigt i anamnesen. Der bør især udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da ældre kan have en forøget risiko for hjertesygdomme, eller når lacosamid anvendes samtidig med produkter, som man ved er forbundet med PR-forlængelse. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Lacosamid bør anvendes med forsigtighed hos patienter i behandling med lægemidler, som man ved er forbundet med PR-forlængelse (f.eks. carbamazepin, lamotrigin, pregabalin) samt hos patienter i behandling med klasse I-antiarytmetika. Undergruppeanalyser i kliniske studier viste dog ikke forøget PR-forlængelse hos patienter ved samtidig administration af carbamazepin eller lamotrigin. Data tyder generelt på, at lacosamid har lavt potentiale for interaktion. In vitro-studier viser, at enzymerne CYP1A2, 2B6 og 2C9 ikke induceres, og at CYP1A1, 1A2, 2A6, 2B6, 2C8, 2C9, 2D6 og 2E1 ikke hæmmes af lacosamid ved plasmakoncentrationer observeret i kliniske forsøg. Et in vitro-studie har vist, at lacosamid ikke transporteres af P-glycoprotein i tarmen. Lacosamid hæmmer eller inducerer ikke enzymet CYP2C19 in vivo. In vitro-studier tyder på, at lacosamid kan være en svag hæmmer og inducer af CYP3A4. Den kliniske relevans af dette er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Et interaktionsstudie med carbamazepin tyder ikke på en markant hæmmende effekt af lacosamid på CYP3A4 katalyseret metabolisme i terapeutiske doser. Stærke enzym-inducere såsom rifampicin eller prikbladet perikon (Hypericum perforatum) kan reducere lacosamids systemiske indvirkning i moderat grad. Derfor bør opstart eller afslutning af behandlingen med disse enzym-inducere udføres med forsigtighed. Antiepileptika I interaktionsforsøg påvirkede lacosamid ikke signifikant plasmakoncentrationen af carbamazepin og valproinsyre. Plasmakoncentrationen af lacosamid blev ikke påvirket af carbamazapin eller valproinsyre. En PK-analyse i befolkningen vurderede, at samtidig behandling med andre enzym-inducerende antiepileptiske lægemidler (carbamazepin, phenytoin, phenobarbital i forskellige doser) nedsatte lacosamids samlede systemiske indvirkning med 25 %.

28

P-piller I et interaktionsforsøg sås ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og p-pillerne ethinyløstradiol og levonorgestrel. Progesteronkoncentrationerne blev ikke påvirket, når lægemidlerne blev administreret samtidigt. Andre Interaktionsforsøg viste, at lacosamid ikke havde nogen effekt på digoxins farmakokinetik. Der var ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og metformin. Omeprazol 40 mg daglig forøgede lacosamids AUC med 19 %. Denne effekt mangler muligvis klinisk relevans. Lacosamid påvirkede ikke enkeltdosisfarmakokinetikken af omeprazol. Der er ingen data tilgængelige om interaktion mellem lacosamid og alkohol. Lacosamid har en lav proteinbinding på under 15 %. Det anses derfor for usandsynligt, at der er klinisk relevante interaktioner med anden medicin ved konkurrence om proteinbindingssteder. 4.6 Graviditet og amning Graviditet Risiko relateret til epilepsi og antiepileptika generelt Det gælder for alle antiepileptika, at forekomsten af misdannelser hos børn af kvinder, der er behandlet for epilepsi, er 2-3 gange højere end for den generelle befolkning, hvor forekomsten er ca. 3 %. Hos den behandlede befolkning er en stigning i misdannelser set ved polyterapi, men i hvilket omfang behandlingen og/eller sygdommen er ansvarlig er ikke blevet belyst. Endvidere må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og fostret. Risiko relateret til lacosamid Der findes ingen adækvate data vedrørende anvendelse af lacosamid til gravide kvinder. Dyrestudier har ikke påvist teratogene virkninger hos rotter eller kaniner, men ved dosisniveauer, der er toksiske for hunnen, er der observeret embryotoksicitet hos rotter og kaniner (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke. Lacosamid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt (hvis fordelene for moderen klart opvejer de mulige risici for fosteret). Hvis kvinder beslutter sig for at blive gravide, bør anvendelsen af dette præparat nøje genovervejes. Amning Det vides ikke, om lacosamid udskilles i human modermælk. Dyrestudier har påvist udskillelse af lacosamid i modermælk. Af forsigtighedshensyn bør amning ophøre under behandling med lacosamid. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Vimpat kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Behandling med Vimpat er blevet forbundet med svimmelhed eller sløret syn. Patienterne bør derfor rådes til først at køre bil eller betjene andre potentielt farlige maskiner, når de er fortrolige med, hvilken effekt Vimpat har på deres evne til at udføre sådanne aktiviteter. 4.8 Bivirkninger Baseret på analysen af poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg, omfattende 1.308 patienter med fokale anfald, fandt man, at i alt 61,9 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med lacosamid, og 35,2 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med placebo, rapporterede mindst 1 bivirkning. De mest almindeligt rapporterede bivirkninger ved lacosamidbehandling var svimmelhed, hovedpine, kvalme og diplopi (dobbeltsyn). De var som regel milde til moderate. Nogle var dosisrelaterede og kunne lindres ved at nedsætte dosis. Incidensen og alvorligheden af bivirkninger på centralnervesystemet og mave-tarmkanalen aftog i reglen med tiden. For alle kontrollerede studier var seponeringsraten på grund af bivirkninger 12,2 % for patienter

29

randomiseret til lacosamid, og 1,6 % for patienter randomiseret til placebo. Den mest almindelige bivirkning, der medførte seponering af lacosamidbehandling, var svimmelhed. Nedenstående tabel viser hyppigheden af bivirkninger, der er rapporteret i poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Hyppigheden er defineret som følger: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100). Inden for hver enkelt frekvensgruppe opstilles bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er. System- organklasse

Meget almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Depression

Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine

Balanceforstyrrelse Abnorm koordination Svækket hukommelse Kognitiv forstyrrelse Somnolens Tremor Nystagmus

Øjne Diplopi Sløret syn Øre og labyrint Vertigo Mave- tarmkanalen

Kvalme

Opkastning Forstoppelse Flatulens

Hud og subkutane væv

Pruritus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Gangforstyrrelse Asteni Træthed

Traumer, forgiftninger og behandlings- komplikationer

Fald Hudafskrabninger

Brug af lacosamid er forbundet med en dosisrelateret forlængelse af PR-intervallet. Der kan indtræffe bivirkninger, der er forbundet med forlængelse af PR-intervallet (f.eks. atrioventrikulær blok, synkope, bradykardi). Hos epilepsipatienter er incidensraten af første grads AV-blok ikke almindelig: henholdsvis 0,7%, 0%, 0,5% og 0% for lacosamid 200 mg, 400 mg, 600 mg eller placebo. Der blev ikke observeret nogen AV-blok af anden grad eller højere hos patienter behandlet med lacosamid. Incidensraten for synkope er ikke almindelig, og der var ingen forskel mellem de epilepsipatienter, der fik lacosamid (0,1 %), og de epilepsipatienter, der fik placebo (0,3 %). 4.9 Overdosering Der er begrænset klinisk erfaring med overdosis af lacosamid hos mennesker. De kliniske symptomer (svimmelhed og kvalme) efter daglige doser på 1200 mg var hovedsagelig relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen og kunne løses med dosisjusteringer. Den højest rapporterede overdosis i det kliniske udviklingsprogram for lacosamid var 12 g, der blev taget sammen med toksiske doser af flere andre antiepileptika. Patienten var initialt komatøs, hvorefter vedkommende kom sig helt uden permanente følgetilstande. Der findes ingen specifik antidot mod overdosering med lacosamid. Behandlingen af en overdosis lacosamid bør omfatte generelle understøttende tiltag og kan om nødvendigt omfatte hæmodialyse (se pkt. 5.2).

30

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk gruppe: øvrige antiepileptika, ATC-kode: N03AX18 Det aktive stof, lacosamid (R-2-acetamid-N-benzyl-3-methoxypropionamid), er en funktionaliseret aminosyre. Virkningsmekanisme Den præcise mekanisme, hvormed lacosamid udøver en antiepileptisk effekt hos mennesker, mangler stadig at blive fuldt ud belyst. To observationer, der kan have relevans for de observerede terapeutiske effekter, er: In vitro-elektrofysiologiske studier har vist, at lacosamid selektivt øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler, der medfører en stabilisering af de hyperexcitable neuronale membraner. Lacosamid binder endvidere til 'collapsin response mediator protein-2 (CRMP-2)', et fosfoprotein, der primært udtrykkes i nervesystemet og er involveret i neuronal differentiering og kontrol af udvækst af aksoner. Farmakodynamiske effekter Lacosamid beskyttede mod anfald i en lang række dyremodeller med fokale og primært generaliserede anfald og forsinkede udviklingen af 'kindling'. I ikke-kliniske forsøg viste lacosamid i kombination med levetiracetam, carbamazepin, phenytoin, valproat, lamotrigin, topiramat eller gabapentin synergistiske eller additive antikonvulsive effekter. Klinisk erfaring Effekten af Vimpat som tillægsbehandling ved de anbefalede doser (200 mg daglig, 400 mg daglig) blev dokumenteret i 3 randomiserede, placebo-kontrollerede, multicenter-kliniske forsøg med en vedligeholdelsesperiode på 12 uger. Vimpat 600 mg viste sig også at være effektiv i kontrollerede forsøg med tillægsbehandling, selvom effekten var den sammesom ved 400 mg/dag og patienterne ofte tålte denne dosis dårligere på grund af bivirkninger relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen. Derfor bør en daglig dosis på 600 mg ikke anvendes. Den anbefalede maksimale dosis er 400 mg/dag. Disse forsøg, der omfattede 1308 patienter, som i gennemsnit havde haft fokale anfald i 23 år, blev designet til at vurdere lacosamids sikkerhed og virkning, når det blev givet samtidig med 1-3 antiepileptika til patienter med ukontrollerede fokale anfald med eller uden sekundær generalisering. Samlet var omfanget af personer med en 50 % reduktion i hyppigheden af anfald 23%, 34% og 40% for placebo, lacosamid 200 mg/dag og lacosamid 400 mg/dag. Der foreligger utilstrækkelige data vedrørende seponering af antiepileptika indtaget samtidigt til at kunne anbefale monoterapi med lacosamid. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Lacosamid absorberes hurtigt og fuldstændigt efter peroral indgift. Lacosamid-tabletters perorale biotilgængelighed er ca. 100 %. Efter peroral indgift stiger plasmakoncentrationen af intakt lacosamid hurtigt og når Cmax ca. 0,5 til 4 timer efter dosisindtagelsen. Vimpat-tabletter og oral syrup er bioækvivalente. Mad har ingen effekt på graden og omfanget af absorption. Distribution Fordelingsvolumet er ca. 0,6 l/kg. Lacosamid er bundet mindre end 15 % til plasmaproteiner. Metabolisme 95% af dosis udskilles i urinen som lacosamid og metabolitter. Lacosamids metabolisme er ikke komplet beskrevet. De vigtigste forbindelser, der udskilles i urinen, er uomdannet lacosamid (ca. 40 % af dosis) og dets O-desmethyl-metabolit mindre end 30 %. En polær fraktion, der formodes at være serin-derivater, tegnede sig for ca. 20 % i urinen, men kunne kun påvises i små mængder (0-2 %) i plasma hos visse patienter. Små mængder (0,5-2 %) af øvrige

31

metabolitter blev fundet i urinen. CYP2C19 er primært ansvarlig for dannelsen af O-desmethyl-metabolitten. Der blev imidlertid ikke observeret nogen klinisk relevant forskel i eksponeringen for lacosamid, når man sammenlignede med farmakokinetikken hos patienter med hurtig metabolisering (med et funktionelt CYP2C19 enzym) og patienter med langsom metabolisering (uden et funktionelt CYP2C19 enzym). Desuden viste et interaktionsforsøg med omeprazol (CYP2C19-hæmmer) ingen klinisk relevante ændringer i plasmakoncentrationerne af lacosamid, hvilket kunne tyde på, at denne eliminationsvej har mindre betydning. Man har ikke fundet andre enzymer involveret i lacosamid-metabolismen. Plasmakoncentrationen af O-desmethyl-lacosamid svarer til ca. 15 % af lacosamidkoncentrationen i plasma. Denne hovedmetabolit har ingen kendt farmakologisk aktivitet. Eliminering Lacosamid elimineres først og fremmest fra det systemiske kredsløb ved udskillelse gennem nyrerne og ved biotransformation. Efter peroral og intravenøs indgift af radioaktivt mærket lacosamid blev ca. 95 % af den indgivne radioaktivitet genfundet i urinen og under 0,5 % i fæces. Halveringstiden for elimination af det intakte stof er ca. 13 timer. Farmakokinetikken er proportional med dosis og konstant over tid med lav intra- og interindividuel variation. Med dosering to gange daglig nås steady-state plasmakoncentrationerne efter 3 dage. Plasmakoncentrationen stiger med en akkumulationsfaktor på ca. 2. Farmakokinetikken i særlige patientgrupper Køn Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk signifikant betydning for lacosamids plasmakoncentration. Nedsat nyrefunktion I forhold til raske personer steg lacosamids AUC med ca. 30 % hos patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion og 60 % hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion samt hæmodialyse-krævende patienter med nyresygdom i slutstadiet, mens cmax var upåvirket. Hæmodialyse fjerner effektivt lacosamid fra plasma. Efter 4 timers hæmodialysebehandling nedsættes lacosamids AUC med ca. 50 %. Dosistilskud efter hæmodialyse anbefales derfor (se pkt. 4.2). Eksponeringen af O-desmethyl-metabolitten var forhøjet adskillige gange hos patienter med moderat og alvorlig nedsat nyrefunktion. Ved fravær af hæmodialyse hos patienter med nyresygdom i slutstadiet var niveauerne forhøjet og steg uafbrudt under 24-timers prøvetagningen. Det vides ikke, om forøget eksponering for metabolitten hos personer med nyresygdom i slutstadiet kan forårsage stigning af bivirkningerne, men der er ikke identificeret nogen farmakologisk aktivitet af metabolitten. Nedsat leverfunktion Patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) viste højere koncentrationer af lacosamid i plasma (ca. 50 % højere AUCnorm). Den højere eksponering skyldtes til dels nedsat nyrefunktion hos de undersøgte patienter. Det blev vurderet, at den nedsatte ikke-renale clearance hos patienterne, der indgik i undersøgelsen, ville give en stigning på 20 % i lacosamids AUC. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt ved alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2). Ældre (over 65 år) I et studie, som omfattede 4 ældre mænd og kvinder >75 år, var AUC henholdsvis ca. 30 og 50 % forøget sammenlignet med AUC hos raske unge mænd. Dette skyldes delvist lavere kropsvægt. Forskellen i kropsvægt er henholdsvis 26 og 23 %. Der blev også observeret forøget foranderlighed i eksponering. Lacosamids renale clearance blev kun reduceret i mindre grad hos ældre i dette studie. En generel dosisreduktion anses ikke for at være påkrævet, medmindre en sådan er indiceret på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I toksicitetsstudierne var de opnåede lacosamid plasmakoncentrationer lig med eller kun en anelse

32

højere end dem, man observerede hos patienter, hvorfor marginen for human eksponering er lille eller ikke-eksisterende. Et farmakologisk sikkerhedsstudie med intravenøs indgift af lacosamid i bedøvede hunde viste kortvarige stigninger i PR-interval og QRS-kompleks og fald i blodtrykket, hvilket højst sandsynligt skyldes kardiodepression. Disse kortvarige ændringer begyndte i samme koncentrationsområde som efter den maksimale anbefalede kliniske dosering.Der blev observeret nedsat atrial- og ventrikulær ledningsevne, atrioventrikulær blok og atrioventrikulær dissociation i bedøvede hunde og Cynomolgus-aber ved intravenøse doser på 15-60 mg/kg. I toksicitetsstudier med gentagne doser blev der observeret lette reversible leverforandringer i rotter, disse leverforandringer begyndte ved ca. 3 gange den kliniske eksponering. Forandringerne omfattede øget organvægt, hypertrofi af hepatocytter, stigninger i leverenzymer i serum og stigninger i total kolesterol og triglycerider. Bortset fra hypertrofi af hepatocytter blev der ikke observeret andre histopatologiske forandringer. I reproduktionsstudier og udviklings-toksicitetsstudier med gnavere og kaniner blev der ikke observeret teratogene virkninger, men derimod en stigning i antallet af dødfødte unger og mortalitet lige omkring fødslen samt et lidt lavere antal levende unger pr. kuld og noget lavere kropsvægt hos ungerne ved maternelt toksiske doser i rotter svarende til systemiske eksponeringsniveauer, der er identiske med den forventede kliniske eksponering. Eftersom højere eksponeringsniveauer ikke kan testes i dyr på grund af maternel toksicitet, er data for utilstrækkelige til fuldstændig at beskrive lacosamids embryoføtotoksiske og teratogene potentiale. Studier med rotter viste, at lacosamid og/eller dets metabolitter nemt krydsede placentabarrieren. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose Hydroxypropylcellulose Hydroxypropylcellulose (lavsubstitueret) Silica, kolloid vandfri Crospovidon Magnesiumstearat Tabletovertræk: Polyvinylalkohol Polyethylenglycol 400, 3350 og 8000 Talkum Soya-lecithin Hypromellose Titandioxid (E171) Indigocarmin aluminium lake (E132) 6.2 Uforligeligheder Ikke relevant. 6.3 Opbevaringstid 3 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

33

6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser PVC/PVDC /blister med aluminiumsfolie. Pakninger med 14, 56 og 168 filmovertrukne tabletter (multipakninger indeholdende 3 pakninger á 56) Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Regler for destruktion og anden håndtering Ingen særlige forholdsregler. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE <{DD/MM/ÅÅÅÅ}> <{DD måned ÅÅÅÅ}> 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN {MM/ÅÅÅÅ} Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

34

1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 50 mg filmovertrukne tabletter Vimpat 100 mg filmovertrukne tabletter Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukket tablet indeholder 50 mg lacosamid. Hver filmovertrukket tablet indeholder 100 mg lacosamid. Hver filmovertrukket tablet indeholder 150 mg lacosamid. Hver filmovertrukket tablet indeholder 200 mg lacosamid. Hjælpestoffer: Hver filmovertrukket tablet indeholder 0,17 mg soyalecithin. Hver filmovertrukket tablet indeholder 0,34 mg soyalecithin. Hver filmovertrukket tablet indeholder 0,50 mg soyalecithin. Hver filmovertrukket tablet indeholder 0,67 mg soyalecithin. Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Filmovertrukket tablet 50 mg: Lyserødlig, oval filmovertrukket tablet præget med ‘SP’ på den ene side og ‘50’ på den anden. 100 mg: Mørkegul, oval filmovertrukket tablet præget med ‘SP’ på den ene side og ‘100’ på den anden. 150 mg: Laksefarvet, oval filmovertrukket tablet præget med ‘SP’ på den ene side og ‘150’ på den anden. 200 mg: Blå, oval filmovertrukket tablet præget med ‘SP’ på den ene side og ‘200’ på den anden. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Vimpat er indiceret som tillægsbehandling af fokale anfald med eller uden sekundær generalisering hos patienter i alderen 16 år og ældre med epilepsi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Vimpat skal tages to gange daglig. Anbefalet startdosis er 50 mg to gange daglig, hvilket bør øges efter en uge til en initial terapeutisk dosis på 100 mg to gange daglig. Afhængig af respons og tolerabilitet kan vedligeholdelsesdosis øges med 50 mg to gange daglig med en uges mellemrum til den maksimalt anbefalede daglige dosis på 400 mg (200 mg to gange daglig). Vimpat kan indtages alene eller sammen med mad. Hvis det er påkrævet at seponere Vimpatbehandlingen, anbefales det i henhold til gældende klinisk praksis, at det sker gradvist (daglig dosis nedtrappes med f.eks. 200 mg/uge). Vimpat-behandlingsstartpakken indeholder 4 forskellige pakninger (én til hver tabletstyrke) med 14

35

tabletter i hver til de første 2-4 ugers behandling afhængig af virkningen og bivirkningsprofilen hos den enkelte patient. Pakningerne er mærket med ‘uge 1 (2, 3 eller 4)’. Den første behandlingsdag starter patienten med Vimpat 50 mg-tabletter to gange daglig. Den anden uge tager patienten Vimpat 100 mg-tabletter to gange daglig. Afhængigt af respons og tolerabilitet kan Vimpat 150 mg-tabletter tages to gange daglig i tredje uge og Vimpat 200 mg-tabletter to gange daglig i fjerde uge. Patienter med nedsat nyrefunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat nyrefunktion (CLCR >30 ml/min). En maksimal dosis på 250 mg/dag anbefales til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (CLCR ≤30 ml/min) og til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Til hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse. Behandling af patienter med nyresygdom i slutstadiet skal udføres med forsigtighed, da der er begrænset klinisk erfaring og akkumulation af en metabolit (med ukendt farmakologisk aktivitet). Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos alle patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Patienter med nedsat leverfunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion. Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos disse patienter, idet der skal tages højde for samtidig nedsat nyrefunktion. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2). Ældre (over 65 år) Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Erfaringen med lacosamid hos ældre patienter er begrænset. Aldersrelateret nedsat renal clearance med en stigning i AUC-niveauerne bør overvejes hos ældre patienter (se ‘Patienter med nedsat nyrefunktion’ ovenfor og pkt. 5.2). Pædiatriske patienter Vimpat bør ikke anvendes til børn og unge under 16 år, da der ikke foreligger data om sikkerhed og virkning hos denne aldersgruppe. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for peanuts eller soja eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Kendt anden eller tredje grads atrioventrikulær (AV) blok. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Behandling med lacosamid er blevet forbundet med svimmelhed, der kan øge forekomsten af tilskadekomst eller fald. Patienterne bør derfor rådes til at udvise forsigtighed, indtil de er fortrolige med medicinens mulige virkninger (se pkt. 4.8). Der er observeret forlængelser af PR-intervallet med lacosamid i kliniske studier. Lacosamid skal anvendes med forsigtighed til patienter med overledningsforstyrrelser eller alvorlig hjertesygdom som f.eks. myokardieinfarkt eller hjertesvigt i anamnesen. Der bør især udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da ældre kan have en forøget risiko for hjertesygdomme, eller når lacosamid anvendes samtidig med produkter, som man ved er forbundet med PR-forlængelse. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Lacosamid bør anvendes med forsigtighed hos patienter i behandling med lægemidler, som man ved er forbundet med PR-forlængelse (f.eks. carbamazepin, lamotrigin, pregabalin) samt hos patienter i behandling med klasse I-antiarytmetika. Undergruppeanalyser i kliniske studier viste dog ikke forøget PR-forlængelse hos patienter ved samtidig administration af carbamazepin eller lamotrigin.

36

Data tyder generelt på, at lacosamid har lavt potentiale for interaktion. In vitro-studier viser, at enzymerne CYP1A2, 2B6 og 2C9 ikke induceres, og at CYP1A1, 1A2, 2A6, 2B6, 2C8, 2C9, 2D6 og 2E1 ikke hæmmes af lacosamid ved plasmakoncentrationer observeret i kliniske forsøg. Et in vitro-studie har vist, at lacosamid ikke transporteres af P-glycoprotein i tarmen. Lacosamid hæmmer eller inducerer ikke enzymet CYP2C19 in vivo. In vitro-studier tyder på, at lacosamid kan være en svag hæmmer og inducer af CYP3A4. Den kliniske relevans af dette er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Et interaktionsstudie med carbamazepin tyder ikke på en markant hæmmende effekt af lacosamid på CYP3A4 katalyseret metabolisme i terapeutiske doser. Stærke enzym-inducere såsom rifampicin eller prikbladet perikon (Hypericum perforatum) kan reducere lacosamids systemiske indvirkning i moderat grad. Derfor bør opstart eller afslutning af behandlingen med disse enzym-inducere udføres med forsigtighed. Antiepileptika I interaktionsforsøg påvirkede lacosamid ikke signifikant plasmakoncentrationen af carbamazepin og valproinsyre. Plasmakoncentrationen af lacosamid blev ikke påvirket af carbamazapin eller valproinsyre. En PK-analyse i befolkningen vurderede, at samtidig behandling med andre enzym-inducerende antiepileptiske lægemidler (carbamazepin, phenytoin, phenobarbital i forskellige doser) nedsatte lacosamids samlede systemiske indvirkning med 25 %. P-piller I et interaktionsforsøg sås ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og p-pillerne ethinyløstradiol og levonorgestrel. Progesteronkoncentrationerne blev ikke påvirket, når lægemidlerne blev administreret samtidigt. Andre Interaktionsforsøg viste, at lacosamid ikke havde nogen effekt på digoxins farmakokinetik. Der var ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og metformin. Omeprazol 40 mg daglig forøgede lacosamids AUC med 19 %. Denne effekt mangler muligvis klinisk relevans. Lacosamid påvirkede ikke enkeltdosisfarmakokinetikken af omeprazol. Der er ingen data tilgængelige om interaktion mellem lacosamid og alkohol. Lacosamid har en lav proteinbinding på under 15 %. Det anses derfor for usandsynligt, at der er klinisk relevante interaktioner med anden medicin ved konkurrence om proteinbindingssteder. 4.6 Graviditet og amning Graviditet Risiko relateret til epilepsi og antiepileptika generelt Det gælder for alle antiepileptika, at forekomsten af misdannelser hos børn af kvinder, der er behandlet for epilepsi, er 2-3 gange højere end for den generelle befolkning, hvor forekomsten er ca. 3 %. Hos den behandlede befolkning er en stigning i misdannelser set ved polyterapi, men i hvilket omfang behandlingen og/eller sygdommen er ansvarlig er ikke blevet belyst. Endvidere må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og fostret. Risiko relateret til lacosamid Der findes ingen adækvate data vedrørende anvendelse af lacosamid til gravide kvinder. Dyrestudier har ikke påvist teratogene virkninger hos rotter eller kaniner, men ved dosisniveauer, der er toksiske for hunnen, er der observeret embryotoksicitet hos rotter og kaniner (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke. Lacosamid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt (hvis fordelene for moderen klart opvejer de mulige risici for fosteret). Hvis kvinder beslutter sig for at blive gravide, bør anvendelsen af dette præparat nøje genovervejes.

37

Amning Det vides ikke, om lacosamid udskilles i human modermælk. Dyrestudier har påvist udskillelse af lacosamid i modermælk. Af forsigtighedshensyn bør amning ophøre under behandling med lacosamid. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Vimpat kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Behandling med Vimpat er blevet forbundet med svimmelhed eller sløret syn. Patienterne bør derfor rådes til først at køre bil eller betjene andre potentielt farlige maskiner, når de er fortrolige med, hvilken effekt Vimpat har på deres evne til at udføre sådanne aktiviteter. 4.8 Bivirkninger Baseret på analysen af poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg, omfattende 1.308 patienter med fokale anfald, fandt man, at i alt 61,9 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med lacosamid, og 35,2 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med placebo, rapporterede mindst 1 bivirkning. De mest almindeligt rapporterede bivirkninger ved lacosamidbehandling var svimmelhed, hovedpine, kvalme og diplopi (dobbeltsyn). De var som regel milde til moderate. Nogle var dosisrelaterede og kunne lindres ved at nedsætte dosis. Incidensen og alvorligheden af bivirkninger på centralnervesystemet og mave-tarmkanalen aftog i reglen med tiden. For alle kontrollerede studier var seponeringsraten på grund af bivirkninger 12,2 % for patienter randomiseret til lacosamid, og 1,6 % for patienter randomiseret til placebo. Den mest almindelige bivirkning, der medførte seponering af lacosamidbehandling, var svimmelhed. Nedenstående tabel viser hyppigheden af bivirkninger, der er rapporteret i poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Hyppigheden er defineret som følger: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100). Inden for hver enkelt frekvensgruppe opstilles bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er. System- organklasse

Meget almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Depression

Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine

Balanceforstyrrelse Abnorm koordination Svækket hukommelse Kognitiv forstyrrelse Somnolens Tremor Nystagmus

Øjne Diplopi Sløret syn Øre og labyrint Vertigo Mave- tarmkanalen

Kvalme

Opkastning Forstoppelse Flatulens

Hud og subkutane væv

Pruritus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Gangforstyrrelse Asteni Træthed

Traumer, forgiftninger og behandlings- komplikationer

Fald Hudafskrabninger

38

Brug af lacosamid er forbundet med en dosisrelateret forlængelse af PR-intervallet. Der kan indtræffe bivirkninger, der er forbundet med forlængelse af PR-intervallet (f.eks. atrioventrikulær blok, synkope, bradykardi). Hos epilepsipatienter er incidensraten af første grads AV-blok ikke almindelig: henholdsvis 0,7%, 0%, 0,5% og 0% for lacosamid 200 mg, 400 mg, 600 mg eller placebo. Der blev ikke observeret nogen AV-blok af anden grad eller højere hos patienter behandlet med lacosamid. Incidensraten for synkope er ikke almindelig, og der var ingen forskel mellem de epilepsipatienter, der fik lacosamid (0,1 %), og de epilepsipatienter, der fik placebo (0,3 %). 4.9 Overdosering Der er begrænset klinisk erfaring med overdosis af lacosamid hos mennesker. De kliniske symptomer (svimmelhed og kvalme) efter daglige doser på 1200 mg var hovedsagelig relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen og kunne løses med dosisjusteringer. Den højest rapporterede overdosis i det kliniske udviklingsprogram for lacosamid var 12 g, der blev taget sammen med toksiske doser af flere andre antiepileptika. Patienten var initialt komatøs, hvorefter vedkommende kom sig helt uden permanente følgetilstande. Der findes ingen specifik antidot mod overdosering med lacosamid. Behandlingen af en overdosis lacosamid bør omfatte generelle understøttende tiltag og kan om nødvendigt omfatte hæmodialyse (se pkt. 5.2). 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk gruppe: øvrige antiepileptika, ATC-kode: N03AX18 Det aktive stof, lacosamid (R-2-acetamid-N-benzyl-3-methoxypropionamid), er en funktionaliseret aminosyre. Virkningsmekanisme Den præcise mekanisme, hvormed lacosamid udøver en antiepileptisk effekt hos mennesker, mangler stadig at blive fuldt ud belyst. To observationer, der kan have relevans for de observerede terapeutiske effekter, er: In vitro-elektrofysiologiske studier har vist, at lacosamid selektivt øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler, der medfører en stabilisering af de hyperexcitable neuronale membraner. Lacosamid binder endvidere til 'collapsin response mediator protein-2 (CRMP-2)', et fosfoprotein, der primært udtrykkes i nervesystemet og er involveret i neuronal differentiering og kontrol af udvækst af aksoner. Farmakodynamiske effekter Lacosamid beskyttede mod anfald i en lang række dyremodeller med fokale og primært generaliserede anfald og forsinkede udviklingen af 'kindling'. I ikke-kliniske forsøg viste lacosamid i kombination med levetiracetam, carbamazepin, phenytoin, valproat, lamotrigin, topiramat eller gabapentin synergistiske eller additive antikonvulsive effekter. Klinisk erfaring Effekten af Vimpat som tillægsbehandling ved de anbefalede doser (200 mg daglig, 400 mg daglig) blev dokumenteret i 3 randomiserede, placebo-kontrollerede, multicenter-kliniske forsøg med en vedligeholdelsesperiode på 12 uger. Vimpat 600 mg viste sig også at være effektiv i kontrollerede forsøg med tillægsbehandling, selvom effekten var den sammesom ved 400 mg/dag og patienterne ofte tålte denne dosis dårligere på grund af bivirkninger relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen. Derfor bør en daglig dosis på 600 mg ikke anvendes. Den anbefalede maksimale dosis er 400 mg/dag. Disse forsøg, der omfattede 1308 patienter, som i gennemsnit havde haft fokale anfald i 23 år, blev designet til at vurdere lacosamids sikkerhed og virkning, når det blev givet samtidig med 1-3 antiepileptika til patienter med ukontrollerede fokale anfald med eller uden sekundær generalisering. Samlet var omfanget af personer med en 50 % reduktion i hyppigheden af anfald 23%,

39

34% og 40% for placebo, lacosamid 200 mg/dag og lacosamid 400 mg/dag. Der foreligger utilstrækkelige data vedrørende seponering af antiepileptika indtaget samtidigt til at kunne anbefale monoterapi med lacosamid. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Lacosamid absorberes hurtigt og fuldstændigt efter peroral indgift. Lacosamid-tabletters perorale biotilgængelighed er ca. 100 %. Efter peroral indgift stiger plasmakoncentrationen af intakt lacosamid hurtigt og når Cmax ca. 0,5 til 4 timer efter dosisindtagelsen. Vimpat-tabletter og oral syrup er bioækvivalente. Mad har ingen effekt på graden og omfanget af absorption. Distribution Fordelingsvolumet er ca. 0,6 l/kg. Lacosamid er bundet mindre end 15 % til plasmaproteiner. Metabolisme 95% af dosis udskilles i urinen som lacosamid og metabolitter. Lacosamids metabolisme er ikke komplet beskrevet. De vigtigste forbindelser, der udskilles i urinen, er uomdannet lacosamid (ca. 40 % af dosis) og dets O-desmethyl-metabolit mindre end 30 %. En polær fraktion, der formodes at være serin-derivater, tegnede sig for ca. 20 % i urinen, men kunne kun påvises i små mængder (0-2 %) i plasma hos visse patienter. Små mængder (0,5-2 %) af øvrige metabolitter blev fundet i urinen. CYP2C19 er primært ansvarlig for dannelsen af O-desmethyl-metabolitten. Der blev imidlertid ikke observeret nogen klinisk relevant forskel i eksponeringen for lacosamid, når man sammenlignede med farmakokinetikken hos patienter med hurtig metabolisering (med et funktionelt CYP2C19 enzym) og patienter med langsom metabolisering (uden et funktionelt CYP2C19 enzym). Desuden viste et interaktionsforsøg med omeprazol (CYP2C19-hæmmer) ingen klinisk relevante ændringer i plasmakoncentrationerne af lacosamid, hvilket kunne tyde på, at denne eliminationsvej har mindre betydning. Man har ikke fundet andre enzymer involveret i lacosamid-metabolismen. Plasmakoncentrationen af O-desmethyl-lacosamid svarer til ca. 15 % af lacosamidkoncentrationen i plasma. Denne hovedmetabolit har ingen kendt farmakologisk aktivitet. Eliminering Lacosamid elimineres først og fremmest fra det systemiske kredsløb ved udskillelse gennem nyrerne og ved biotransformation. Efter peroral og intravenøs indgift af radioaktivt mærket lacosamid blev ca. 95 % af den indgivne radioaktivitet genfundet i urinen og under 0,5 % i fæces. Halveringstiden for elimination af det intakte stof er ca. 13 timer. Farmakokinetikken er proportional med dosis og konstant over tid med lav intra- og interindividuel variation. Med dosering to gange daglig nås steady-state plasmakoncentrationerne efter 3 dage. Plasmakoncentrationen stiger med en akkumulationsfaktor på ca. 2. Farmakokinetikken i særlige patientgrupper Køn Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk signifikant betydning for lacosamids plasmakoncentration. Nedsat nyrefunktion I forhold til raske personer steg lacosamids AUC med ca. 30 % hos patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion og 60 % hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion samt hæmodialyse-krævende patienter med nyresygdom i slutstadiet, mens cmax var upåvirket. Hæmodialyse fjerner effektivt lacosamid fra plasma. Efter 4 timers hæmodialysebehandling nedsættes lacosamids AUC med ca. 50 %. Dosistilskud efter hæmodialyse anbefales derfor (se pkt. 4.2). Eksponeringen af O-desmethyl-metabolitten var forhøjet adskillige gange hos patienter med moderat og alvorlig nedsat nyrefunktion. Ved fravær af hæmodialyse hos patienter med nyresygdom i slutstadiet var niveauerne forhøjet og steg uafbrudt under 24-timers prøvetagningen. Det vides ikke, om forøget eksponering for metabolitten hos personer med nyresygdom i slutstadiet kan forårsage

40

stigning af bivirkningerne, men der er ikke identificeret nogen farmakologisk aktivitet af metabolitten. Nedsat leverfunktion Patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) viste højere koncentrationer af lacosamid i plasma (ca. 50 % højere AUCnorm). Den højere eksponering skyldtes til dels nedsat nyrefunktion hos de undersøgte patienter. Det blev vurderet, at den nedsatte ikke-renale clearance hos patienterne, der indgik i undersøgelsen, ville give en stigning på 20 % i lacosamids AUC. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt ved alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2). Ældre (over 65 år) I et studie, som omfattede 4 ældre mænd og kvinder >75 år, var AUC henholdsvis ca. 30 og 50 % forøget sammenlignet med AUC hos raske unge mænd. Dette skyldes delvist lavere kropsvægt. Forskellen i kropsvægt er henholdsvis 26 og 23 %. Der blev også observeret forøget foranderlighed i eksponering. Lacosamids renale clearance blev kun reduceret i mindre grad hos ældre i dette studie. En generel dosisreduktion anses ikke for at være påkrævet, medmindre en sådan er indiceret på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I toksicitetsstudierne var de opnåede lacosamid plasmakoncentrationer lig med eller kun en anelse højere end dem, man observerede hos patienter, hvorfor marginen for human eksponering er lille eller ikke-eksisterende. Et farmakologisk sikkerhedsstudie med intravenøs indgift af lacosamid i bedøvede hunde viste kortvarige stigninger i PR-interval og QRS-kompleks og fald i blodtrykket, hvilket højst sandsynligt skyldes kardiodepression. Disse kortvarige ændringer begyndte i samme koncentrationsområde som efter den maksimale anbefalede kliniske dosering.Der blev observeret nedsat atrial- og ventrikulær ledningsevne, atrioventrikulær blok og atrioventrikulær dissociation i bedøvede hunde og Cynomolgus-aber ved intravenøse doser på 15-60 mg/kg. I toksicitetsstudier med gentagne doser blev der observeret lette reversible leverforandringer i rotter, disse leverforandringer begyndte ved ca. 3 gange den kliniske eksponering. Forandringerne omfattede øget organvægt, hypertrofi af hepatocytter, stigninger i leverenzymer i serum og stigninger i total kolesterol og triglycerider. Bortset fra hypertrofi af hepatocytter blev der ikke observeret andre histopatologiske forandringer. I reproduktionsstudier og udviklings-toksicitetsstudier med gnavere og kaniner blev der ikke observeret teratogene virkninger, men derimod en stigning i antallet af dødfødte unger og mortalitet lige omkring fødslen samt et lidt lavere antal levende unger pr. kuld og noget lavere kropsvægt hos ungerne ved maternelt toksiske doser i rotter svarende til systemiske eksponeringsniveauer, der er identiske med den forventede kliniske eksponering. Eftersom højere eksponeringsniveauer ikke kan testes i dyr på grund af maternel toksicitet, er data for utilstrækkelige til fuldstændig at beskrive lacosamids embryoføtotoksiske og teratogene potentiale. Studier med rotter viste, at lacosamid og/eller dets metabolitter nemt krydsede placentabarrieren. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose Hydroxypropylcellulose Hydroxypropylcellulose (lavsubstitueret) Silica, kolloid vandfri Crospovidon Magnesiumstearat

41

Tabletovertræk: Polyvinylalkohol Polyethylenglycol 400, 3350 og 8000 Talkum Soya-lecithin Hypromellose Titandioxid (E171) 50 mg tablet: Rød jernoxid (E172), sort jernoxid (E172), indigocarmin aluminium lake (E132) 100 mg tablet: Gul jernoxid (E 172) 150 mg tablet: Gul jernoxid (E172), rød jernoxid (E172), sort jernoxid (E172) 200 mg tablet: Indigocarmin aluminium lake (E132) 6.2 Uforligeligheder Ikke relevant. 6.3 Opbevaringstid 3 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser. 6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser PVC/PVDC /blister med aluminiumsfolie. Behandlingsstartpakken indeholder 4 pakninger, der hver indeholder 14 tabletter á 50 mg, 100 mg, 150 mg og 200 mg 6.6 Regler for destruktion og anden håndtering Ingen særlige forholdsregler. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE <{DD/MM/ÅÅÅÅ}> <{DD måned ÅÅÅÅ}> 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN {MM/ÅÅÅÅ} Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

42

(EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

43

1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 15 mg/ml syrup 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml syrup indeholder 15 mg lacosamid. 1 flaske med 200 ml indeholder 3000 mg lacosamid. 1 flaske med 465 ml indeholder 6975 mg lacosamid. Hjælpestoffer: Hver ml Vimpat syrup indeholder 280 mg sorbitol (E420), 0,2 mg natriumpropylparahydroxybenzoat (E217), 2,0 mg natriummethylparahydroxybenzoat (E219), 0,05 mg aspartam (E951) og 1,89 mg natrium. Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Syrup. Klar, let gullig til gulbrun opløsning. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Vimpat er indiceret som tillægsbehandling af fokale anfald med eller uden sekundær generalisering hos patienter i alderen 16 år og ældre med epilepsi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Et målebæger med målestreger samt brugsanvisning i indlægssedlen følger med Vimpat syruppen. Vimpat skal tages to gange daglig. Den anbefalede startdosis er 50 mg to gange daglig, hvilket bør øges efter en uge til en initial terapeutisk dosis på 100 mg to gange daglig. Afhængig af respons og tolerablitet kan vedligeholdelsesdosis øges hver uge med 50 mg to gange daglig med en uges mellemrum til den maksimalt anbefalede daglige dosis på 400 mg (200 mg to gange daglig). Vimpat kan indtages alene eller sammen med mad. Hvis det er påkrævet at seponere Vimpatbehandlingen, anbefales det i henhold til gældende klinisk praksis, at det sker gradvist (daglig dosis nedtrappes med f.eks. 200 mg/uge). Patienter med nedsat nyrefunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat nyrefunktion (CLCR >30 ml/min). En maksimal dosis på 250 mg/dag anbefales til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (CLCR ≤30 ml/min) og til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Til hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse. Behandling af patientermed nyresygdom i slutstadiet skal udføres med forsigtighed, da der er begrænset klinisk erfaring og akkumulation af en metabolit (med ukendt farmakologisk aktivitet). Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos alle patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Patienter med nedsat leverfunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion. Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos disse patienter, idet der skal tages højde for muligheden for samtidig nedsat nyrefunktion. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos patienter

44

med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2). Ældre (over 65 år) Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Erfaringen med lacosamid hos ældre patienter er begrænset. Aldersrelateret nedsat renal clearance med en stigning i AUC-niveauerne bør overvejes hos ældre patienter (se ‘Patienter med nedsat nyrefunktion’ ovenfor og pkt. 5.2). Pædiatriske patienter Vimpat bør ikke anvendes til børn og unge under 16 år, da der ikke foreligger data om sikkerhed og virkning hos denne aldersgruppe. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Kendt anden eller tredje grads atrioventrikulær (AV) blok. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Behandling med lacosamid er blevet forbundet med svimmelhed, der kan øge forekomsten af tilskadekomst eller fald. Patienterne bør derfor rådes til at udvise forsigtighed, indtil de er fortrolige med medicinens mulige virkninger (se pkt. 4.8). Der er observeret forlængelser af PR-intervallet med lacosamid i kliniske studier. Lacosamid skal anvendes med forsigtighed til patienter med overledningsforstyrrelser eller alvorlig hjertesygdom som f.eks. myokardieinfarkt eller hjertesvigt i anamnesen. Der bør især udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da ældre kan have en forøget risiko for hjertesygdomme, eller når lacosamid anvendes samtidig med produkter, som man ved er forbundet med PR-forlængelse. Vimpat-syrup indeholder natriumpropylhydroxybenzoat (E217) og natriummethylhydroxybenzoat (E219), der kan medføre (eventuelt forsinkede) allergiske reaktioner. Syruppen indeholder 3,7 g sorbitol (E420) pr. dosis (200 mg lacosamid), svarende til en kalorieværdi på 9,7 kcal. Patienter med sjældne arvelige problemer med fruktoseintolerance bør ikke tage denne medicin. Syruppen indeholder aspartam (E951), en phenylalaninkilde, som kan være skadelig for personer med phenylketonuria. Syruppen indeholder 1,06 mmol (eller 25,2 mg) natrium pr. dosis (200 mg lacosamid), hvilket patienter på en kontrolleret natriumfattig diæt bør tage højde for. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Lacosamid bør anvendes med forsigtighed hos patienter i behandling med lægemidler, som man ved, er forbundet med PR-forlængelse (f.eks. carbamazepin, lamitrigin, pregabalin) samt hos patienter i behandling med klasse I-antiarytmetika. Undergruppeanalyser i kliniske studier viste dog ikke forøget PR-forlængelse hos patienter ved samtidig administration af carbamazepin eller lamotrigin. Data tyder generelt på, at lacosamid har lavt potentiale for interaktion. In vitro-studier viser, at enzymerne CYP1A2, 2B6 og 2C9 ikke induceres, og at CYP1A1, 1A2, 2A6, 2B6, 2C8, 2C9, 2D6 og 2E1 ikke hæmmes af lacosamid ved plasmakoncentrationer observeret i kliniske forsøg. Et in vitro-studie har vist, at lacosamid ikke transporteres af P-glycoprotein i tarmen. Lacosamid hæmmer eller inducerer ikke enzymet CYP2C19 in vivo. In vitro-studier tyder på, at lacosamid kan være en svag hæmmer og inducer af CYP3A4. Den kliniske relevans af dette er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Et interaktionsstudie med carbamazepin tyder ikke på en markant hæmmende effekt af lacosamid på CYP3A4 katalyseret metabolisme i terapeutiske doser. Stærke enzym-inducere såsom rifampicin eller prikbladet perikon (Hypericum perforatum) kan reducere lacosamids systemiske indvirkning i moderat grad. Derfor bør opstart eller afslutning af behandlingen med disse enzym-inducere udføres med forsigtighed.

45

Antiepileptika I interaktionsforsøg påvirkede lacosamid ikke signifikant plasmakoncentrationen af carbamazepin og valproinsyre. Plasmakoncentrationen af lacosamid blev ikke påvirket af carbamazapin eller valproinsyre. En PK-analyse i befolkningen vurderede, at samtidig behandling med andre enzym-inducerende antiepileptiske lægemidler (carbamazepin, phenytoin, phenobarbital i forskellige doser) nedsatte lacosamids samlede systemiske indvirkning med 25 %. P-piller I et interaktionsforsøg sås ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og p-pillerne ethinyløstradiol og levonorgestrel. Progesteronkoncentrationerne blev ikke påvirket, når lægemidlerne blev administreret samtidigt. Andre Interaktionsforsøg viste, at lacosamid ikke havde nogen effekt på digoxins farmakokinetik. Der var ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og metformin. Omeprazol 40 mg daglig forøgede lacosamids AUC med 19 %. Denne effekt mangler muligvis klinisk relevans. Lacosamid påvirkede ikke enkeltdosis farmakokinetikken af omeprazol. Der er ingen data tilgængelige om interaktion mellem lacosamid og alkohol. Lacosamid har en lav proteinbinding på under 15 %. Det anses derfor for usandsynligt, at der er klinisk relevante interaktioner med anden medicin ved konkurrence om proteinbindingssteder. 4.6 Graviditet og amning Graviditet Risiko relateret til epilepsi og antiepileptika generelt Det gælder for alle antiepileptika, at forekomsten af misdannelser hos børn af kvinder, der er behandlet for epilepsi, er 2-3 gange højere end for den generelle befolkning, hvor forekomsten er ca. 3 %. Hos den behandlede befolkning er en stigning i misdannelser set ved polyterapi, men i hvilket omfang behandlingen og/eller sygdommen er ansvarlig er ikke blevet belyst. Endvidere må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og fostret. Risiko relateret til lacosamid Der findes ingen adækvate data vedrørende anvendelse af lacosamid til gravide kvinder. Dyrestudier har ikke påvist teratogene virkninger hos rotter eller kaniner, men ved dosisniveauer, der er toksiske for hunnen, er der observeret embryotoksicitet hos rotter og kaniner (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke. Lacosamid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt (hvis fordelene for moderen klart opvejer de mulige risici for fosteret). Hvis kvinder beslutter sig for at blive gravide, bør anvendelsen af dette præparat nøje genovervejes. Amning Det vides ikke, om lacosamid udskilles i human modermælk. Dyrestudier har påvist udskillelse af lacosamid i modermælk. Af forsigtighedshensyn bør amning ophøre under behandling med lacosamid. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Vimpat kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Behandling med Vimpat er blevet forbundet med svimmelhed eller sløret syn. Patienterne bør derfor rådes til først at køre bil eller betjene andre potentielt farlige maskiner, når de er fortrolige med, hvilken effekt Vimpat har på deres evne til at udføre sådanne aktiviteter. 4.8 Bivirkninger Baseret på analysen af poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg, omfattende 1.308 patienter med

46

fokale anfald, fandt man, at i alt 61,9 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med lacosamid, og 35,2 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med placebo, rapporterede mindst 1 bivirkning. De mest almindeligt rapporterede bivirkninger ved lacosamidbehandling var svimmelhed, hovedpine, kvalme og diplopi (dobbeltsyn). De var som regel milde til moderate. Nogle var dosisrelaterede og kunne lindres ved at nedsætte dosis. Incidensen og alvorligheden af bivirkninger på centralnervesystemet og mave-tarmkanalen aftog i reglen med tiden. For alle kontrollerede studier var seponeringsraten på grund af bivirkninger 12,2 % for patienter randomiseret til lacosamid, og 1,6% for patienter randomiseret til placebo. Den mest almindelige bivirkning, der medførte seponering af lacosamidbehandling, var svimmelhed. Nedenstående tabel viser hyppigheden af bivirkninger, der er rapporteret i poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Hyppigheden defineres som følger: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100). Inden for hver enkelt frekvensgruppe opstilles bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er. System- organklasse

Meget almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Depression

Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine

Balanceforstyrrelse Abnorm koordination Svækket hukommelse Kognitiv forstyrrelse Somnolens Tremor Nystagmus

Øjne Diplopi Sløret syn Øre og labyrint Vertigo Mave- tarmkanalen

Kvalme

Opkastning Forstoppelse Flatulens

Hud og subkutane væv

Pruritus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Gangforstyrrelse Asteni Træthed

Traumer, forgiftninger og behandlings- komplikationer

Fald Hudafskrabninger

Brug af lacosamid er forbundet med en dosisrelateret forlængelse af PR-intervallet. Der kan indtræffe bivirkninger, der er forbundet med forlængelse af PR-intervallet (f.eks. atrioventrikulær blok, synkope, bradykardi). Hos epilepsipatienter er incidensraten af første grads AV-blok ikke almindelig: henholdsvis 0,7%, 0%, 0,5% og 0% for lacosamid 200 mg, 400 mg, 600 mg eller placebo. Der blev ikke observeret nogen AV-blok af anden grad eller højere hos patienter behandlet med lacosamid. Incidensraten for synkope er ikke almindelig, og der var ingen forskel mellem de epilepsipatienter, der fik lacosamid (0,1 %), og de epilepsipatienter, der fik placebo (0,3 %). 4.9 Overdosering Der er begrænset klinisk erfaring med overdosis af lacosamid hos mennesker. De kliniske symptomer (svimmelhed og kvalme) efter daglige doser på 1200 mg var hovedsagelig relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen og kunne løses med dosisjusteringer. Den højest rapporterede overdosis i det kliniske udviklingsprogram for lacosamid var 12 g, der blev

47

taget sammen med toksiske doser af flere andre antiepileptika. Patienten var initialt komatøs, hvorefter vedkommende kom sig helt uden permanente følgetilstande. Der findes ingen specifik antidot mod overdosering med lacosamid. Behandlingen af en overdosis lacosamid bør omfatte generelle understøttende tiltag og kan om nødvendigt omfatte hæmodialyse (se pkt. 5.2). 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk gruppe: øvrige antiepileptika, ATC-kode: N03AX18 Det aktive stof, lacosamid (R-2-acetamid-N-benzyl-3-methoxypropionamid), er en funktionaliseret aminosyre. Virkningsmekanisme Den præcise mekanisme, hvormed lacosamid udøver en antiepileptisk effekt hos mennesker, mangler stadig at blive fuldt ud belyst. To observationer, der kan have relevans for de observerede terapeutiske effekter, er: In vitro-elektrofysiologiske studier har vist, at lacosamid selektivt øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler, der medfører en stabilisering af de hyperexcitable neuronale membraner. Lacosamid binder endvidere til 'collapsin response mediator protein-2 (CRMP-2)', et fosfoprotein, der primært udtrykkes i nervesystemet og er involveret i neuronal differentiering og kontrol af udvækst af aksoner. Farmakodynamiske effekter Lacosamid beskyttede mod anfald i en lang række dyremodeller med fokale og primært generaliserede anfald og forsinkede udviklingen af 'kindling'. I ikke-kliniske forsøg viste lacosamid i kombination med levetiracetam, carbamazepin, phenytoin, valproat, lamotrigin, topiramat eller gabapentin synergistiske eller additive antikonvulsive effekter. Klinisk erfaring Effekten af Vimpat som tillægsbehandling ved de anbefalede doser (200 mg daglig, 400 mg daglig) blev dokumenteret i 3 randomiserede, placebo-kontrollerede, multicenter-kliniske forsøg med en vedligeholdelsesperiode på 12 uger. Vimpat 600 mg viste sig også at være effektiv i kontrollerede forsøg med tillægsbehandling, selvom effekten var den samme som ved400 mg/dag og patienterne ofte tålte denne dosis dårligere på grund af bivirkninger relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen. Derfor bør en daglig dosis på 600 mg ikke anvendes. Den anbefalede maksimale dosis er 400 mg/dag. Disse forsøg, der omfattede 1308 patienter, som i gennemsnit havde haft fokale anfald i 23 år, blev designet til at vurdere lacosamids sikkerhed og virkning, når det blev givet samtidig med 1-3 antiepileptika til patienter med ukontrollerede fokale anfald med eller uden sekundær generalisering. Samlet var omfanget af personer med en 50 % reduktion i hyppigheden af anfald 23 %, 34 % og 40 % for placebo, lacosamid 200 mg/dag og lacosamid 400 mg/dag. Der foreligger utilstrækkelige data vedrørende seponering af antiepileptika indtaget samtidigt til at kunne anbefale monoterapi med lacosamid. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Lacosamid absorberes hurtigt og fuldstændigt efter peroral indgift. Lacosamid-tabletters perorale biotilgængelighed er ca. 100 %. Efter peroral indgift stiger plasmakoncentrationen af intakt lacosamid hurtigt og når Cmax ca. 0,5 til 4 timer efter dosisindtagelsen. Vimpat-tabletter og oral syrup er bioækvivalente. Fødevarer har ingen effekt på graden og omfanget af absorption. Distribution Fordelingsvolumet er ca. 0,6 l/kg. Lacosamid er bundet mindre end 15 % til plasmaproteiner.

48

Metabolisme 95 % af dosis udskilles i urinen som lacosamid og metabolitter. Lacosamids metabolisme er ikke komplet beskrevet. De vigtigste forbindelser, der udskilles i urinen, er uomdannet lacosamid (ca. 40 % af dosis) og dets O-desmethyl-metabolit mindre end 30 %. En polær fraktion, der formodes at være serin-derivater, tegnede sig for ca. 20 % i urinen, men kunne kun påvises i små mængder (0-2 %) i plasma hos visse patienter. Små mængder (0,5-2 %) af øvrige metabolitter blev fundet i urinen. CYP2C19 er primært ansvarlig for dannelsen af O-desmethyl-metabolitten. Der blev imidlertid ikke observeret nogen klinisk relevant forskel i eksponeringen for lacosamid, når man sammenlignede med farmakokinetikken hos patienter med hurtig metabolisering (med et funktionelt CYP2C19 enzym) og patienter med langsom metabolisering (uden et funktionelt CYP2C19 enzym). Desuden viste et interaktionsforsøg med omeprazol (CYP2C19-hæmmer) ingen klinisk relevante ændringer i plasmakoncentrationerne af lacosamid, hvilket kunne tyde på, at denne eliminationsvej har mindre betydning. Man har ikke fundet andre enzymer involveret i lacosamid-metabolismen. Plasmakoncentrationen af O-desmethyl-lacosamid svarer til ca. 15 % af lacosamidkoncentrationen i plasma. Denne hovedmetabolit har ingen kendt farmakologisk aktivitet. Eliminering Lacosamid elimineres først og fremmest fra det systemiske kredsløb ved udskillelse gennem nyrerne og ved biotransformation. Efter peroral og intravenøs indgift af radioaktivt mærket lacosamid blev ca. 95 % af den indgivne radioaktivitet genfundet i urinen og under 0,5 % i fæces. Halveringstiden for elimination af det intakte stof er ca. 13 timer. Farmakokinetikken er proportional med dosis og konstant over tid med lav intra- og interindividuel variation. Med dosering to gange daglig nås steady-state plasmakoncentrationerne efter 3 dage. Plasmakoncentrationen stiger med en akkumulationsfaktor på ca. 2. Farmakokinetikken i særlige patientgrupper Køn Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk signifikant betydning for lacosamids plasmakoncentration. Nedsat nyrefunktion I forhold til raske personer steg lacosamids AUC med ca. 30 % hos patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion og 60 % hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion samt hæmodialyse-krævende patienter med nyresygdom i slutstadiet, mens cmax var upåvirket. Hæmodialyse fjerner effektivt lacosamid fra plasma. Efter 4 timers hæmodialysebehandling nedsættes lacosamids AUC med ca. 50 %. Dosistilskud efter hæmodialyse anbefales derfor (se pkt. 4.2). Eksponeringen af O-desmethyl-metabolitten var forhøjet adskillige gange hos patienter med moderat og alvorlig nedsat nyrefunktion. Ved fravær af hæmodialyse hos patienter med nyresygdom i slutstadiet var niveauerne forhøjet og steg uafbrudt under 24-timers prøvetagningen. Det vides ikke, om forøget eksponering for metabolitten hos personer med nyresygdom i slutstadiet kan forårsage stigning af bivirkningerne, men der er ikke identificeret nogen farmakologisk aktivitet af metabolitten. Nedsat leverfunktion Patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) viste højere koncentrationer af lacosamid i plasma (ca. 50 % højere AUCnorm). Den højere eksponering skyldtes til dels nedsat nyrefunktion hos de undersøgte patienter. Det blev vurderet, at den nedsatte ikke-renale clearance hos patienterne, der indgik i undersøgelsen, ville give en stigning på 20 % i lacosamids AUC. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt ved alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2). Ældre (over 65 år) I et studie, som omfattede 4 ældre mænd og kvinder >75 år, var AUC henholdsvis ca. 30 og 50 % forøget sammenlignet med AUC hos raske unge mænd. Dette skyldes delvist lavere kropsvægt. Forskellen i kropsvægt er henholdsvis 26 og 23 %. Der blev også observeret forøget foranderlighed i

49

eksponering. Lacosamids renale clearence blev kun reduceret i mindre grad hos ældre i dette studie. En generel dosisreduktion anses ikke for at være påkrævet, medmindre en sådan er indiceret på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I toksicitetsstudierne var de opnåede lacosamid plasmakoncentrationer lig med eller kun en anelse højere end dem, man observerede hos patienter, hvorfor marginen for human eksponering er lille eller ikke-eksisterende. Et farmakologisk sikkerhedsstudie med intravenøs indgift af lacosamid i bedøvede hunde viste kortvarige stigninger i PR-interval og QRS-kompleks og fald i blodtrykket, hvilket højst sandsynligt skyldes kardiodepression. Disse kortvarige ændringer begyndte i samme koncentrationsområde som efter den maksimale anbefalede kliniske dosering. Der blev observeret nedsat atrial- og ventrikulær ledningsevne, atrioventrikulær blok og atriventrikulær dissociation i bedøvede hunde og Cynomolgus-aber ved intravenøse doser på 15-60 mg/kg. I toksicitetsstudier med gentagne doser blev der observeret lette reversible leverforandringer i rotter, disse leverforandringer begyndte ved ca. 3 gange den kliniske eksponering. Forandringerne omfattede øget organvægt, hypertrofi af hepatocytter, stigninger i leverenzymer i serum og stigninger i total kolesterol og triglycerider. Bortset fra hypertrofi af hepatocytter blev der ikke observeret andre histopatologiske forandringer. I reproduktionsstudier og udviklings-toksicitetsstudier med gnavere og kaniner blev der ikke observeret teratogene virkninger, men derimod en stigning i antallet af dødfødte unger og mortalitet lige omkring fødslen samt et lidt lavere antal levende unger pr. kuld og noget lavere kropsvægt hos ungerne ved maternelt toksiske doser i rotter svarende til systemiske eksponeringsniveauer, der er identiske med den forventede kliniske eksponering. Eftersom højere eksponeringsniveauer ikke kan testes i dyr på grund af maternel toksicitet, er data for utilstrækkelige til at beskrive lacosamids embryoføtotoksiske og teratogene potentiale. Studier med rotter viste, at lacosamid og/eller dets metabolitter nemt krydsede placentabarrieren. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Glycerol (E422) Carmellosenatrium Flydende sorbitol (krystalliseret) (E420) Polyethylenglycol 4000 Natriumchlorid Citronsyre, vandfri Acesulfamkalium (E950) Natriumpropylparahydroxybenzoat (E217) Natriummethylparahydroxybenzoat (E219) Jordbær smagsstof (indeholder propylenglycol, maltol) Maskerende aroma (indeholder propylenglycol, aspartam (E951), acesulfamkalium (E950), maltol, deioniseret vand) Renset vand 6.2 Uforligeligheder Ikke relevant. 6.3 Opbevaringstid 2 år Efter åbning: 4 uger.

50

6.4 Særlige opbevaringsforhold Må ikke opbevares over 30°C. 6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser 200 ml og 465 ml ravfarvede type III-glasflasker eller polyethylenterephthalat (PET) flasker med et skruelåg af polypropylen og et målebæger. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Regler for destruktion Ingen særlige forholdsregler. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE <{DD/MM/ÅÅÅÅ}> <{DD måned ÅÅÅÅ}> 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN {MM/ÅÅÅÅ} Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

51

1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 10 mg/ml infusionsvæske, opløsning 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml infusionsvæske, opløsning indeholder 10 mg lacosamid. 1 hætteglas med 20 ml infusionsvæske, opløsning indeholder 200 mg lacosamid. Hjælpestoffer: Hver ml infusionsvæske, opløsning indeholder 2,99 mg natrium. Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1 3. LÆGEMIDDELFORM Infusionsvæske, opløsning. Klar og farveløs opløsning. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Vimpat er indiceret som tillægsbehandling af fokale anfald med eller uden sekundær generalisering hos patienter i alderen 16 år og ældre med epilepsi. Vimpat infusionsvæske, opløsning er et alternativ til patienter, når peroral indgift midlertidigt ikke er mulig. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Vimpat skal administreres to gange daglig. Den anbefalede startdosis er 50 mg to gange daglig, hvilket bør efter øges efter en uge til en initial terapeutisk dosis på 100 mg to gange daglig. Afhængig af respons og tolerabilitet kan vedligeholdelsesdosis øges med 50 mg to gange daglig med en uges mellemrum til den maksimalt anbefalede daglige dosis på 400 mg (200 mg to gange daglig). Hvis det er påkrævet at seponere Vimpatbehandlingen, anbefales det i henhold til gældende klinisk praksis, at det sker gradvist (daglig dosis nedtrappes med f.eks. 200 mg/uge). Vimpatbehandling kan indledes med enten peroral eller intravenøs indgift. Infusionsvæsken infunderes over 15 til 60 minutter to gange daglig. Vimpat infusionsvæske, opløsning kan indgives i.v. uden yderligere fortynding. Omstilling til eller fra peroral og i.v.administration kan ske direkte uden titrering. Den totale daglige dosis og administration to gange daglig bør fastholdes. Der er erfaringer med Vimpat-infusioner to gange daglig i op til 5 dage. Patienter med nedsat nyrefunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat nyrefunktion (CLCR >30 ml/min). En maksimal dosis på 250 mg daglig anbefales til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (CLCR ≤30 ml/min) og til patienter med nyresygdom i slutstadiet. Til hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse. Behandling af patienter med nyresygdom i slutstadiet skal udføres med forsigtighed, da der er begrænset klinisk erfaring og akkumulation af en metabolit (med ukendt farmakologisk aktivitet). Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos alle patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

52

Patienter med nedsat leverfunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion. Dosistitrering bør ske med forsigtighed hos disse patienter, idet der skal tages højde for muligheden for samtidig nedsat nyrefunktion. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2). Ældre (over 65 år) Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter. Erfaringen med lacosamid hos ældre patienter er begrænset. Aldersrelateret nedsat renal clearance med en stigning i AUC-niveauerne bør overvejes hos ældre patienter (se ‘Patienter med nedsat nyrefunktion’ ovenfor og pkt. 5.2). Pædiatriske patienter Vimpat bør ikke anvendes til børn og unge under 16 år, da der ikke foreligger data om sikkerhed og virkning hos denne aldersgruppe. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Kendt anden eller tredje grads atrioventrikulær (AV) blok. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Behandling med lacosamid er blevet forbundet med svimmelhed, der kan øge forekomsten af tilskadekomst eller fald. Patienterne bør derfor rådes til at udvise forsigtighed, indtil de er fortrolige med medicinens mulige virkninger (se pkt. 4.8). Der er observeret forlængelser af PR-intervallet med lacosamid i kliniske studier. Lacosamid skal anvendes med forsigtighed til patienter med overledningsforstyrrelser eller alvorlig hjertesygdom som f.eks. myokardieinfarkt eller hjertesvigt i anamnesen. Der bør især udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter, da ældre kan have en forøget risiko for hjertesygdomme, eller når lacosamid anvendes samtidig med produkter, som man ved er forbundet med PR-forlængelse. Dette lægemiddel indeholder 2,6 mmol (eller 59,8 mg) natrium pr. hætteglas, hvilket patienter på en kontrolleret natriumfattig diæt bør tage højde for. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion Lacosamid bør anvendes med forsigtighed hos patienter i behandling med lægemidler, som man ved, er forbundet med PR-forlængelse (f.eks. carbamazepin, lamotrigin, pregabalin) samt hos patienter i behandling med klasse I-antiarytmetika. Undergruppeanalyser i kliniske studier viste dog ikke forøget PR-forlængelse hos patienter ved samtidig administration af carbamazepin eller lamotrigin. Data tyder generelt på, at lacosamid har lavt potentiale for interaktion. In vitrostudier viser, at enzymerne CYP1A2, 2B6 og 2C9 ikke induceres, og at CYP1A1, 1A2, 2A6, 2B6, 2C8, 2C9, 2D6 og 2E1 ikke hæmmes af lacosamid ved plasmakoncentrationer observeret i kliniske forsøg. Et in vitro-studie har vist, at lacosamid ikke transporteres af P-glycoprotein i tarmen. Lacosamid hæmmer eller inducerer ikke enzymet CYP2C19 in vivo. In vitro-studier tyder på, at lacosamid kan være en svag hæmmer og inducer af CYP3A4. Den kliniske relevans af dette er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Et interaktionsstudie med carbamazepin tyder ikke på en markant hæmmende effekt af lacosamid på CYP3A4 katalyseret metabolisme i terapeutiske doser. Stærke enzym-inducere såsom rifampicin eller prikbladet perikon (Hypericum perforatum) kan reducere lacosamids systemiske indvirkning i moderat grad. Derfor bør opstart eller afslutning af behandlingen med disse enzym-inducere udføres med forsigtighed.

53

Antiepileptika I interaktionsforsøg påvirkede lacosamid ikke signifikant plasmakoncentrationen af carbamazepin og valproinsyre. Plasmakoncentrationen af lacosamid blev ikke påvirket af carbamazapin eller valproinsyre. En PK-analyse i befolkningen vurderede, at samtidig behandling med andre enzym-inducerende antiepileptiske lægemidler (carbamazepin, phenytoin, phenobarbital i forskellige doser) nedsatte lacosamids samlede systemiske indvirkning med 25 %. P-piller I et interaktionsforsøg sås ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og p-pillerne ethinyløstradiol og levonorgestrel. Progesteronkoncentrationerne blev ikke påvirket, når lægemidlerne blev administreret samtidigt. Andre Interaktionsforsøg viste, at lacosamid ikke havde nogen effekt på digoxins farmakokinetik. Der var ingen klinisk relevant interaktion mellem lacosamid og metformin. Omeprazol 40 mg daglig forøgede lacosamids AUC med 19 %. Denne effekt mangler muligvis klinisk relevans. Lacosamid påvirkede ikke enkeltdosisfarmakokinetikken af omeprazol. Der er ingen data tilgængelige om interaktion mellem lacosamid og alkohol. Lacosamid har en lav proteinbinding på under 15 %. Det anses derfor for usandsynligt, at der er klinisk relevante interaktioner med anden medicin ved konkurrence om proteinbindingssteder. 4.6 Graviditet og amning Graviditet Risiko relateret til epilepsi og antiepileptika generelt Det gælder for alle antiepileptika, at forekomsten af misdannelser hos børn af kvinder, der er behandlet for epilepsi, er 2-3 gange højere end for den generelle befolkning, hvor forekomsten er ca. 3 %. Hos den behandlede befolkning er en stigning i misdannelser set ved polyterapi, men i hvilket omfang behandlingen og/eller sygdommen er ansvarlig er ikke blevet belyst. Endvidere må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og fostret. Risiko relateret til lacosamid Der findes ingen adækvate data vedrørende anvendelse af lacosamid til gravide kvinder. Dyrestudier har ikke påvist teratogene virkninger hos rotter eller kaniner, men ved dosisniveauer, der er toksiske for hunnen, er der observeret embryotoksicitet hos rotter og kaniner (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke. Lacosamid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt (hvis fordelene for moderen klart opvejer de mulige risici for fosteret). Hvis kvinder beslutter sig for at blive gravide, bør anvendelsen af dette præparat nøje genovervejes. Amning Det vides ikke, om lacosamid udskilles i human modermælk. Dyrestudier har påvist udskillelse af lacosamid i modermælk. Af forsigtighedshensyn bør amning ophøre under behandling med lacosamid. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Vimpat kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre eller moderat grad. Behandling med Vimpat er blevet forbundet med svimmelhed eller sløret syn. Patienterne bør derfor rådes til ikke at køre bil eller betjene andre potentielt farlige maskiner, før de er fortrolige med, hvilken effekt Vimpat har på deres evne til at udføre sådanne aktiviteter. 4.8 Bivirkninger Baseret på analysen af poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg, omfattende 1.308 patienter med

54

fokale anfald, fandt man, at i alt 61,9 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med lacosamid, og 35,2 % af patienterne, der blev randomiseret til behandling med placebo, rapporterede mindst 1 bivirkning. De mest almindeligt rapporterede bivirkninger ved lacosamidbehandling var svimmelhed, hovedpine, kvalme og diplopi (dobbeltsyn). De var som regel milde til moderate. Nogle var dosisrelaterede og kunne lindres ved at nedsætte dosis. Incidensen og alvorligheden af bivirkninger på centralnervesystemet og mave-tarmkanalen aftog i reglen med tiden. For alle kontrollerede studier var seponeringsraten på grund af bivirkninger 12,2 % for patienter randomiseret til lacosamid, og 1,6 % for patienter randomiseret til placebo. Den mest almindelige bivirkning, der medførte seponering af lacosamidbehandling, var svimmelhed. Nedenstående tabel viser hyppigheden af bivirkninger, der er blevet rapporteret i poolede placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Hyppigheden defineres som følger: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100). Inden for hver enkelt frekvensgruppe opstilles bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er. System- organklasse

Meget almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Depression

Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine

Balanceforstyrrelse Abnorm koordination Svækket hukommelse Kognitiv forstyrrelse Somnolens Tremor Nystagmus

Øjne Diplopi Sløret syn Øre og labyrint Vertigo Mave- tarmkanalen

Kvalme

Opkastning Forstoppelse Flatulens

Hud og subkutane væv

Pruritus

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Gangforstyrrelse Asteni Træthed

Traumer, forgiftninger og behandlings- komplikationer

Fald Hudafskrabninger

Brug af lacosamid er forbundet med en dosisrelateret forlængelse af PR-intervallet. Der kan indtræffe bivirkninger, der er forbundet med forlængelse af PR-intervallet (f.eks. atrioventrikulær blok, synkope, bradykardi). Hos epilepsipatienter er incidensraten for den rapporterede bivirkning af første grads AV-blok ikke almindelig: henholdsvis 0,7 %, 0 %, 0,5 % og 0 % for lacosamid 200 mg, 400 mg, 600 mg eller placebo. Der blev ikke observeret nogen AV-blok af anden eller højere hos patienter behandlet med lacosamid. Incidensraten for synkope er ikke almindelig, og der var ingen forskel mellem de epilepsipatienter, der fik lacosamid (0,1 %), og de epilepsipatienter, der fik placebo (0,3 %). 4.9 Overdosering Der er begrænset kliniske erfaring med overdosis af lacosamid hos mennesker. De kliniske symptomer (svimmelhed og kvalme) efter daglige doser på 1200 mg var hovedsagelig relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen og kunne løses med dosisjusteringer.

55

Den højest rapporterede overdosis i det kliniske udviklingsprogram for lacosamid var 12 g, der blev taget sammen med toksiske doser af flere andre antiepileptika. Patienten var initialt komatøs, hvorefter vedkommende kom sig helt uden permanente følgetilstande. Der findes ingen specifik antidot mod overdosering med lacosamid. Behandlingen af en overdosis lacosamid bør omfatte generelle understøttende tiltag og kan om nødvendigt omfatte hæmodialyse (se pkt. 5.2). 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk gruppe: øvrige antiepileptika, ATC-kode: N03AX18 Det aktive stof, lacosamid (R-2-acetamid-N-benzyl-3-methoxypropionamid), er en funktionaliseret aminosyre. Virkningsmekanisme Den præcise mekanisme, hvormed lacosamid udøver en antiepileptisk effekt hos mennesker, mangler stadig at blive fuldt ud belyst. To observationer, der kan have relevans for de observerede terapeutiske effekter, er: In vitro-elektrofysiologiske studier har vist, at lacosamid selektivt øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler, der medfører en stabilisering af de hyperexcitable neuronale membraner. Lacosamid binder endvidere til 'collapsin response mediator protein-2 (CRMP-2)', et fosfoprotein, der primært udtrykkes i nervesystemet og er involveret i neuronal differentiering og kontrol af udvækst af aksoner. Farmakodynamiske effekter Lacosamid beskyttede mod anfald i en lang række dyremodeller med fokale og primært generaliserede anfald og forsinkede udviklingen af 'kindling'. I ikke-kliniske forsøg viste lacosamid i kombination med levetiracetam, carbamazepin, phenytoin, valproat, lamotrigin, topiramat eller gabapentin synergistiske eller additive antikonvulsive effekter. Klinisk erfaring Effekten af Vimpat som tillægsbehandling ved de anbefalede doser (200 mg daglig, 400 mg daglig) blev dokumenteret i 3 randomiserede, placebo-kontrollerede, multicenter-kliniske forsøg med en vedligeholdelsesperiode på 12 uger. Vimpat 600 mg viste sig også at være effektiv i kontrollerede forsøg med tillægsbehandling, selvom effekten var den samme som ved 400 mg/dag og patienterne ofte tålte denne dosis dårligere på grund af bivirkninger relateret til centralnervesystemet og mave-tarmkanalen. Derfor bør en daglig dosis på 600 mg ikke anvendes. Den anbefalede maksimale dosis er 400 mg/dag. Disse forsøg, der omfattede 1308 patienter, som i gennemsnit havde haft fokale anfald i 23 år, blev designet til at vurdere lacosamids sikkerhed og virkning, når det blev givet samtidig med 1-3 antiepileptika til patienter med ukontrollerede fokale anfald med eller uden sekundær generalisering. Samlet var omfanget af personer med en 50 % reduktion i hyppigheden af anfald 23 %, 34 % og 40 % for placebo, lacosamid 200 mg/dag og lacosamid 400 mg/dag. Der foreligger utilstrækkelige data vedrørende seponering af antiepileptika indtaget samtidigt til at kunne anbefale monoterapi med lacosamid. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber Absorption Efter i.v. administration nås Cmax ved slutningen af infusionen. Plasmakoncentrationen stiger proportionalt med dosis efter peroral (100-800 mg) og i.v. (50-300 mg) administration. Distribution Fordelingsvolumet er ca. 0,6 l/kg. Lacosamid er bundet mindre end 15 % til plasmaproteiner.

56

Metabolisme 95 % af dosis udskilles i urinen som lacosamid og metabolitter. Lacosamids metabolisme er ikke komplet beskrevet. De vigtigste forbindelser, der udskilles i urinen, er uomdannet lacosamid (ca. 40 % af dosis) og dets O-desmethyl-metabolit mindre end 30 %. En polær fraktion, der formodes at være serin-derivater, tegnede sig for ca. 20 % i urinen, men kunne kun påvises i små mængder (0-2 %) i plasma hos visse patienter. Små mængder (0,5-2 %) af øvrige metabolitter blev fundet i urinen. CYP2C19 er primært ansvarlig for dannelsen af O-desmethyl-metabolitten. Der blev imidlertid ikke observeret nogen klinisk relevant forskel i eksponeringen for lacosamid, når man sammenlignede med farmakokinetikken hos patienter med hurtig metabolisering (med et funktionelt CYP2C19 enzym) og patienter med langsom metabolisering (uden et funktionelt CYP2C19 enzym). Desuden viste et interaktionsforsøg med omeprazol (CYP2C19-hæmmer) ingen klinisk relevante ændringer i plasmakoncentrationerne af lacosamid, hvilket kunne tyde på, at denne eliminationsvej har mindre betydning. Man har ikke fundet andre enzymer involveret i lacosamid-metabolismen. Plasmakoncentrationen af O-desmethyl-lacosamid svarer til ca. 15 % af lacosamidkoncentrationen i plasma. Denne hovedmetabolit har ingen kendt farmakologisk aktivitet. Eliminering Lacosamid elimineres først og fremmest fra det systemiske kredsløb ved udskillelse gennem nyrerne og ved biotransformation. Efter peroral og intravenøs indgift af radioaktivt mærket lacosamid blev ca. 95 % af den indgivne radioaktivitet genfundet i urinen og under 0,5 % i fæces. Halveringstiden for elimination af det intakte stof er ca. 13 timer. Farmakokinetikken er proportional med dosis og konstant over tid med lav intra- og interindividuel variation. Med dosering to gange daglig nås steady-state plasmakoncentrationerne efter 3 dage. Plasmakoncentrationen stiger med en akkumulationsfaktor på ca. 2. Farmakokinetikken i særlige patientgrupper Køn Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk signifikant betydning for lacosamids plasmakoncentration. Nedsat nyrefunktion I forhold til raske personer steg lacosamids AUC med ca. 30 % hos patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion og 60 % hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion samt hæmodialyse-krævende patienter med nyresygdom i slutstadiet, mens cmax var upåvirket. Hæmodialyse fjerner effektivt lacosamid fra plasma. Efter 4 timers hæmodialysebehandling nedsættes lacosamids AUC med ca. 50 %. Dosistilskud efter hæmodialyse anbefales derfor (se pkt. 4.2). Eksponeringen af O-desmethyl-metabolitten var forhøjet adskillige gange hos patienter med moderat og alvorlig nedsat nyrefunktion. Ved fravær af hæmodialyse hos patienter med nyresygdom i slutstadiet var niveauerne forhøjet og steg uafbrudt under 24-timers prøvetagningen. Det vides ikke, om forøget eksponering for metabolitten hos personer med nyresygdom i slutstadiet kan forårsage stigning af bivirkningerne, men der er ikke identificeret nogen farmakologisk aktivitet af metabolitten. Nedsat leverfunktion Patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) viste højere koncentrationer af lacosamid i plasma (ca. 50 % højere AUCnorm). Den højere eksponering skyldtes til dels nedsat nyrefunktion hos de undersøgte patienter. Det blev vurderet, at den nedsatte ikke-renale clearance hos patienterne, der indgik i undersøgelsen, ville give en stigning på 20 % i lacosamids AUC. Lacosamids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt ved alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2). Ældre (over 65 år) I et studie, som omfattede 4 ældre mænd og kvinder var AUC henholdsvis ca. 30 og 50 % forøget sammenlignet med AUC hos raske unge mænd. Dette skyldes delvist lavere kropsvægt. Forskellen i kropsvægt er henholdsvis 26 og 23 %. Der blev også observeret forøget foranderlighed i eksponering.

57

Lacosamids renale clearence blev kun reduceret i mindre grad hos ældre i dette studie. En generel dosisreduktion anses ikke for at være påkrævet, medmindre en sådan er indiceret på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I toksicitetsstudierne var de opnåede lacosamid plasmakoncentrationer lig med eller kun en anelse højere end dem, man observerede hos patienter, hvorfor marginen for human eksponering er lille eller ikke-eksisterende. Et farmakologisk sikkerhedsstudie med intravenøs indgift af lacosamid i bedøvede hunde viste kortvarige stigninger i PR-interval og QRS-kompleks og fald i blodtrykket, hvilket højst sandsynligt skyldes kardiodepression. Disse kortvarige ændringer begyndte i samme koncentrationsområde, som efter den maksimale anbefalede kliniske dosering. Der blev observeret nedsat atrial- og ventrikulær ledningsevne, atrioventrikulær blok og atriventrikulær dissociation i bedøvede hunde og Cynomolgus-aber ved intravenøse doser på 15-60 mg/kg. I toksicitetsstudier med gentagne doser blev der observeret lette reversible leverforandringer i rotter, disse leverforandringer begyndte ved ca. 3 gange den kliniske eksponering. Forandringerne omfattede øget organvægt, hypertrofi af hepatocytter, stigninger i leverenzymer i serum og stigninger i total kolesterol og triglycerider. Bortset fra hypertrofi af hepatocytter blev der ikke observeret andre histopatologiske forandringer. I reproduktionsstudier og udviklings-toksicitetsstudier med gnavere og kaniner blev der ikke observeret teratogene virkninger, men derimod en stigning i antallet af dødfødte unger og mortalitet lige omkring fødslen samt et lidt lavere antal levende unger pr. kuld og noget lavere kropsvægt hos ungerne ved maternelt toksiske doser i rotter svarende til systemiske eksponeringsniveauer, der er identiske med den forventede kliniske eksponering. Eftersom højere eksponeringsniveauer ikke kan testes i dyr på grund af maternel toksicitet, er data for utilstrækkelige til fuldstændig at beskrive lacosamids embryoføtotoksiske og teratogene. Studier med rotter viste, at lacosamid og/eller dets metabolitter nemt krydsede placentabarrieren. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Hjælpestoffer Vand til injektion Natriumchlorid Saltsyre (til justering af pH) 6.2 Uforligeligheder Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er nævnt i pkt. 6.6. 6.3 Opbevaringstid 3 år. Der er påvist kemisk og fysisk stabilitet under brug i 24 timer ved temperaturer på op til 25°C for præparat blandet med de fortyndere, der er nævnt i pkt. 6.6. Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør præparatet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er opbevaringstiden og -forholdene inden anvendelse brugerens ansvar og bør ikke være længere end 24 timer ved 2-8°C, medmindre fortyndingen er foregået under kontrollerede og validerede aseptiske forhold. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Må ikke opbevares over 25°C.

58

6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser 1x20 ml farveløs type I-hætteglas af glas lukket med en klorbutyl gummiprop overtrukket med en fluorpolymer. 6.6 Regler for destruktion og anden håndtering Dette lægemiddel er kun til engangsbrug. Al ubrugt opløsning skal kasseres. Præparat med partikelholdigt materiale eller misfarvning må ikke anvendes. Vimpat-infusionsvæske, opløsning er fysisk kompatibelt og kemisk stabilt i mindst 24 timer, når den blandes med følgende fortyndere og opbevares i glas eller PVC-poser ved temperaturer op til 25°C. Fortyndere: Natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning Glucose 50 mg/ml (5 %) injektionsvæske, opløsning Ringer’s laktat injektionsvæske, opløsning. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE <{DD/MM/ÅÅÅÅ}> <{DD måned ÅÅÅÅ}> 10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN {MM/ÅÅÅÅ} Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

59

BILAG II

A. INDEHAVER AF FREMSTILLERGODKENDELSEN ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE

B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

60

A. INDEHAVER AF FREMSTILLERGODKENDELSEN ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE

Navn og adresse på fremstilleren ansvarlig for batchfrigivelse UCB-Group, Schwarz Pharma AG Alfred-Nobel Str. 10 D-40789 Monheim Tyskland B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN • BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER PÅLAGT INDEHAVEREN AF

MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN VEDRØRENDE UDLEVERING OG BRUG Lægemidlet er receptpligtigt. • BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER MED HENSYN TIL SIKKER OG

EFFEKTIV ANVENDELSE AF LÆGEMIDLET Ikke relevant. • ANDRE BETINGELSER System for Lægemiddelovervågning Indehaveren af markedsføringstilladelsen skal garantere, at planen for lægemiddelovervågning, som det er beskrevet i version 5 præsenteret i Module 1.8.1. i ansøgningen om markedsføringstilladelse, er etableret og fungerer før produktet markedsføres og mens produktet er på markedet. Risikohåndteringsplan Indehaveren af markedsføringstilladelsen forpligter sig til at foretage studier og supplerende lægemiddelovervågningsaktiviteter, udspecificeret i planen for lægemiddelovervågning, som det er aftalt i version 5 af Risikohåndteringsplanen (RMP) præsenteret i Module 1.8.2 i ansøgningen om markedsføringstilladelse, samt alle efterfølgende opdateringer af RMP som aftalt af CHMP. I henhold til CHMPs retningslinjer “Guideline on Risk Management Systems for medicinal products for human use” bør den næste opdatering af RMP indsendes på samme tid som den næste Periodiske sikkerhedsopdatering “Periodic Safety Update Report (PSUR)”. Desuden bør en opdateret RMP fremsendes

• Når der er modtaget ny information, der kan have indflydelse på den gældende sikkerhedsspecifikation, planen for lægemiddelovervågning eller aktiviteter vedrørende risikominimalisering

• Indenfor 60 dage efter en vigtig milepæl (lægemiddelovervågning eller risikominimalisering) er nået

• På forespørgsel fra EMEA

61

BILAG III

ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

62

A. ETIKETTERING

63

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Yderkarton 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 50 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 50 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter 56 filmovertrukne tabletter 168 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

64

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 14 filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/000 56 filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/000 168 filmovertrukne tabletter 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 50 mg

65

MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS Blisteretikette 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 50 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET

66

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Yderkarton 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 100 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 100 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter 56 filmovertrukne tabletter 168 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

67

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 14 filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/000 56 filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/000 168 filmovertrukne tabletter 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 100 mg

68

MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS Blisteretikette 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 100 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET

69

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Yderkarton 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 150 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter 56 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

70

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 14 filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/000 56 filmovertrukne tabletter 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 150 mg

71

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE KUN MULTIPAKNINGER Karton med 168 filmovertrukne tabletter, der indeholder 3 kartoner á 56 filmovertrukne tabletter (med Blå Boks) 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 150 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 168 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

72

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 150 mg

73

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE KUN MULTIPAKNINGER Indre karton Pakning med 56 filmovertrukne tabletter 150 mg (uden Blå Boks) 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 150 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 56 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

74

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 150 mg

75

MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS Blisteretikette 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET

76

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Yderkarton 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 200 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter 56 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

77

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 14 filmovertrukne tabletter EU/0/00/000/000 56 filmovertrukne tabletter 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 200 mg

78

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE KUN MULTIPAKNINGER Karton med 168 filmovertrukne tabletter, der indeholder 3 kartoner á 56 filmovertrukne tabletter (med Blå Boks) 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 200 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 168 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

79

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 200 mg

80

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE KUN MULTIPAKNINGER Indre karton Pakning med 56 filmovertrukne tabletter 200 mg (uden Blå Boks) 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 200 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 56 filmovertrukne tabletter 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

81

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 200 mg

82

MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS Blisteretikette 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET

83

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE KUN BEHANDLINGSSTARTPAKKE Yderkarton - behandlingsstartpakke, der indeholder 4 kartoner á 14 filmovertrukne tabletter 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 50 mg Vimpat 100 mg Vimpat 150 mg Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Vimpat 50 mg 1 filmovertrukket tablet indeholder 50 mg lacosamid. Vimpat 100 mg 1 filmovertrukket tablet indeholder 100 mg lacosamid. Vimpat 150 mg 1 filmovertrukket tablet indeholder 150 mg lacosamid. Vimpat 200 mg 1 filmovertrukket tablet indeholder 200 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) Behandlingsstartpakke med 56 filmovertrukne tabletter til en 4 ugers behandlingsplan indeholder: 14 filmovertrukne Vimpat-tabletter 50 mg 14 filmovertrukne Vimpat-tabletter 100 mg 14 filmovertrukne Vimpat-tabletter 150 mg 14 filmovertrukne Vimpat-tabletter 200 mg 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER

84

8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 50 mg Vimpat 100 mg Vimpat 150 mg Vimpat 200 mg

85

KUN BEHANDLINGSSTARTPAKKE MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Indre karton Karton 14 tabletter – uge 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 50 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 50 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter. Uge 1 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

86

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 50 mg

87

KUN BEHANDLINGSSTARTPAKKE MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS Blisteretikette – uge 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 50 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET Uge 1

88

KUN BEHANDLINGSSTARTPAKKE MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Indre karton Karton 14 tabletter – uge 2 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 100 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 100 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter. Uge 2 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

89

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 100 mg

90

KUN BEHANDLINGSSTARTPAKKE MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS Blisteretikette – uge 2 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 100 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET Uge 2

91

KUN BEHANDLINGSSTARTPAKKE MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Indre karton Karton 14 tabletter – uge 3 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 150 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter. Uge 3 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

92

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 150 mg

93

KUN BEHANDLINGSSTARTPAKKE MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS Blisteretikette – uge 3 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET Uge 3

94

KUN BEHANDLINGSSTARTPAKKE MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Indre karton Karton 14 tabletter – uge 4 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER 1 filmovertrukket tablet indeholder 200 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder soya-lecithin. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 14 filmovertrukne tabletter. Uge 4 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

95

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 200 mg

96

KUN BEHANDLINGSSTARTPAKKE MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS Blisteretikette – uge 4 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter Lacosamid 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. 3. UDLØBSDATO EXP 4. BATCHNUMMER Lot 5. ANDET Uge 4

97

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE OG PÅ DEN INDRE EMBALLAGE Yderkarton / flaske 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 15 mg/ml syrup Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver ml syrup indeholder 15 mg lacosamid. 1 flaske á 200 ml indeholder 3000 mg lacosamid. Hver ml syrup indeholder 15 mg lacosamid. 1 flaske á 465 ml indeholder 6975 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Indeholder E420, E217, E219 og E951, natrium. Se indlægsseddel for yderligere oplysninger. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 200 ml syrup. 465 ml syrup. 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Oral anvendelse. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP Efter åbning kan flaskens indhold bruges i op til 4 uger. 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Må ikke opbevares over 30°C.

98

10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 200 ml syrup EU/0/00/000/000 465 ml syrup 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Vimpat 15 mg/ml

99

MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE Yderkarton 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 10 mg/ml infusionsvæske, opløsning Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver ml infusionsvæske, opløsning indeholder 10 mg lacosamid. 1 20 ml hætteglas indeholder 200 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: Natriumchlorid, saltsyre, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 20 ml infusionsvæske, opløsning 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Intravenøs anvendelse. Kun til engangsbrug. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Må ikke opbevares over 25°C. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF

100

UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE Al ubrugt opløsning skal kasseres. 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Fritaget fra krav om blindskrift

101

MINDSTEKRAV TIL MÆRKNING, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER Hætteglas 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vimpat 10 mg/ml infusionsvæske, opløsning Lacosamid 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver ml opløsning indeholder 10 mg lacosamid. 1 20 ml hætteglas indeholder 200 mg lacosamid. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Natriumchlorid, saltsyre, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE 20 ml infusionsvæske, opløsning 5. ANVENDELSESMÅDE OG ADMINISTRATIONSVEJ(E) Intravenøs anvendelse. Kun til engangsbrug. Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR

BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Må ikke opbevares over 25°C. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE

102

11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN UCB Pharma S.A. Allée de la Recherche 60 B-1070 Bruxelles Belgien 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/0/00/000/000 13. BATCHNUMMER Lot 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel. 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT Fritaget fra krav om blindskrift

103

B. INDLÆGSSEDDEL

104

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Vimpat 50 mg filmovertrukne tabletter Vimpat 100 mg filmovertrukne tabletter Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter

Lacosamid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge medicinen. • Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen. • Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide. • Lægen har ordineret Vimpat til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som De har. • Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Oversigt over indlægssedlen: 1. Vimpats virkning og hvad De skal bruge det til 2. Det skal De vide, før De begynder at tage Vimpat 3. Sådan skal De tage Vimpat 4. Bivirkninger 5. Sådan opbevarer De Vimpat 6. Yderligere oplysninger 1. VIMPATS VIRKNING OG HVAD DE SKAL BRUGE DET TIL Vimpat bruges til behandling af en bestemt form for epilepsi (se nedenfor) hos patienter i alderen 16 år og ældre. Vimpat bruges som supplement til anden antiepileptisk medicin. Epilepsi er en tilstand, hvor patienterne har gentagne anfald (krampeanfald). Vimpat bruges til den epilepsiform, hvor anfaldene til at begynde med kun rammer den ene side af hjernen, men som efterfølgende kan omfatte større områder i begge sider af hjernen (partielle anfald med eller uden sekundær generalisering). 2. DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE VIMPAT Tag IKKE Vimpat • hvis De er allergisk (overfølsom) over for lacosamid eller over for peanuts eller soja eller

over for et eller flere af de øvrige indholdsstoffer i Vimpat (anført i pkt. 6). Hvis De ikke er sikker på, om De er allergisk, så drøft det med lægen

• hvis De lider af en bestemt form for hjerterytmesygdom (AV-blok af anden eller tredje grad) Vær ekstra forsigtig med at tage Vimpat Oplys lægen om følgende: • hvis De tager nogen form for medicin, der kan medføre et abnormt EKG

(elektrokardiogram) kaldet forlænget PR-interval, f.eks. medicin der bruges til behandling af visse typer uregelmæssig hjerterytme eller hjertesvigt. Hvis De ikke er sikker på, om den medicin, De tager, kan have denne virkning, så drøft det med lægen.

• hvis De lider af en alvorlig hjertesygdom såsom hjerterytmesygdom, hjertesvigt eller hjerteanfald.

Vimpat kan medføre svimmelhed, der vil kunne øge risikoen for tilskadekomst eller fald. De bør derfor være forsigtig, indtil De har vænnet Dem til, hvilken virkning denne medicin har.

105

Brug af anden medicin Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Det er særlig vigtigt, hvis De tager medicin til behandling af hjerteproblemer (se også ovenfor "Vær ekstra forsigtig"). Brug af Vimpat sammen med mad og drikke De kan tage Vimpat med eller uden føde. Det frarådes at indtage alkohol, mens De er i behandling med Vimpat, da Vimpat kan få Dem til at føle Dem træt eller svimmel. Indtagelse af alkohol vil kunne forstærke denne virkning. Graviditet og amning Det frarådes, at De tager Vimpat, hvis De er gravid, da man ikke ved, hvilken virkning Vimpat har på graviditeten og det ufødte barn. Fortæl det omgående til lægen, hvis De er gravid eller planlægger at blive gravid. Lægen vil beslutte, om De bør tage Vimpat. Det frarådes, at De ammer Deres barn, mens De tager Vimpat, da man ikke ved, om Vimpat går over i modermælk. Fortæl det omgående til lægen, hvis De ammer. Lægen vil beslutte, om De bør tage Vimpat. Undersøgelser har vist en øget risiko for fødselsskader hos børn af kvinder, som har taget antieleptisk medicin. På den anden side må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og det ufødte barn. Spørg Deres læge eller apotek til råds, før De tager nogen form for medicin. Trafik- og arbejdssikkerhed Vimpat kan medføre svimmelhed eller sløret syn. Det kan påvirke Deres evne til at køre bil eller betjene værktøj og maskiner. De bør ikke køre bil eller betjene maskiner, før De ved, om medicinen påvirker Deres evne til at udføre disse aktiviteter. Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Vimpat Vimpat indeholder soya-lecithin. Tag ikke Vimpat-tabletter, hvis De er allergisk over for jordnødder eller soya (se også pkt. 2 ’Tag ikke Vimpat’). 3. SÅDAN SKAL DE TAGE VIMPAT Tag altid Vimpat nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apoteket. Dosering Vimpat skal tages to gange daglig, én gang om morgenen og én gang om aftenen, på omtrent samme tidspunkt hver dag. Vimpat bruges som langtidsbehandling. Den sædvanlige startdosis af Vimpat er 100 mg pr. dag – fordelt på to daglige doser - 50 mg om morgenen og 50 mg om aftenen. Lægen kan sætte Deres daglige dosis op med 100 mg hver uge, indtil De når en såkaldt vedligeholdelsesdosis på mellem 200 mg og 400 mg pr. dag, fordelt på to daglige doser. De skal tage denne vedligeholdelsesdosis under langtidsbehandlingen. Lægen kan ordinere en anden dosis til Dem, hvis De har problemer med nyrerne. Sådan skal De tage Vimpat-tabletterne De skal synke Vimpat-tabletten med et glas vand. De kan tage Vimpat alene eller sammen med føde. Behandlingsvarighed med Vimpat Vimpat bruges som langtidsbehandling. De bør fortsætte med at tage Vimpat, indtil lægen fortæller Dem, at De skal holde op.

106

Hvis De har taget for meget Vimpat Kontakt lægen, hvis De har taget for meget Vimpat. Hvis De har glemt at tage Vimpat Hvis De, efter få timer, opdager at De har glemt at tage en dosis, så tag den lige så snart, De kommer i tanke om det. Hvis det er tæt på tidspunktet for næste dosis, så lad være med at tage den glemte tablet. Tag blot Vimpat næste gang, De normalt ville tage det. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis De holder op med at tage Vimpat Hold ikke op med at tage Vimpat uden først at tale med lægen, da Deres symptomer kan vende tilbage eller forværres. Hvis lægen beslutter, at De skal stoppe behandlingen med Vimpat, vil lægen oplyse Dem om, hvordan De gradvist bør nedsætte dosis. Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på. 4. BIVIRKNINGER Vimpat kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Hyppigheden af mulige bivirkninger anført nedenfor er angivet i henhold til følgende konvention: meget almindelig (påvirker flere end 1 ud af 10 brugere) almindelig (påvirker mellem 1 og 10 ud af 100 brugere) ikke almindelig (påvirker mellem 1 og 10 ud af 1.000 brugere) sjælden (påvirker mellem 1 og 10 ud af 10.000 brugere) meget sjælden (påvirker færre end 1 ud af 10.000 brugere) ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) Meget almindelige: påvirker flere end 1 ud af 10 brugere • Svimmelhed, hovedpine • Kvalme • Dobbeltsyn (diplopi) Almindelige: påvirker mellem 1 og 10 ud af 100 brugere • Problemer med at holde balancen, vanskeligheder ved at koordinere Deres bevægelser,

hukommelsesbesvær, søvnighed, rysten (tremor), svært ved at tænke og finde ordene, hurtige og ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus)

• Sløret syn • Følelse af at snurre rundt (vertigo) • Opkastning, forstoppelse, for megen luft i mave eller tarm • Kløe • Fald • Træthed, gangbesvær, udmattelse og svaghed (asteni) • Depression Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 5. SÅDAN OPBEVARER DE VIMPAT Opbevares utilgængeligt for børn. Brug ikke Vimpat efter den udløbsdato, der står på æsken eller blisterpakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

107

Denne medicin kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Vimpat indeholder Aktivt stof: Lacosamid. En 50 mg Vimpat-tablet indeholder 50 mg lacosamid. En 100 mg Vimpat-tablet indeholder 100 mg lacosamid. En 150 mg Vimpat-tablet indeholder 150 mg lacosamid. En 200 mg Vimpat-tablet indeholder 200 mg lacosamid. Øvrige indholdsstoffer: Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose, hydroxypropylcellulose, hydroxypropylcellulose (lavsubstitueret), kolloid vandfri silica, crospovidon, magnesiumstearat Filmovertræk: Polyvinylalkohol, polyethylenglycol, talkum, soya-lecithin, hypromellose, titandioxid (E171), farvestoffer* * Farvestofferne er: 50 mg tablet: Rød jernoxid (E172), sort jernoxid (E172), indigocarmin aluminium lake (E132) 100 mg tablet: Gul jernoxid (E 172) 150 mg tablet: Gul jernoxid (E172), rød jernoxid (E172), sort jernoxid (E172) 200 mg tablet: Indigocarmin aluminium lake (E132) Vimpats udseende og pakningsstørrelse Vimpat 50 mg er lyserødlige, ovale filmovertrukne tabletter præget med ‘SP’ på den ene side og ‘50’ på den anden. Vimpat 100 mg er mørkegule, ovale filmovertrukne tabletter præget med ‘SP’ på den ene side og ‘100’ på den anden. Vimpat 150 mg er laksefarvede, ovale filmovertruknetabletter præget med ‘SP’ på den ene side og ‘150’ på den anden. Vimpat 200 mg er blå, ovale filmovertrukne tabletter præget med ‘SP’ på den ene side og ‘200’ på den anden. Vimpat fås i pakninger med 14, 56 og 168 filmovertrukne tabletter. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen: UCB Pharma S.A., Allée de la Recherche 60, B-1070 Bruxelles, Belgien. Fremstiller: UCB-Group, Schwarz Pharma AG., Alfred-Nobel-Str. 10, 40678 Monheim am Rhein, Tyskland. Hvis De vil have yderligere oplysninger om Vimpat, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant: België/Belgique/Belgien UCB Pharma SA /NV Tel/Tél: +32 / (0)2 559 92 00

Luxembourg/Luxemburg UCB Pharma SA/NV Tél/Tel: +32 / (0)2 559 92 00

България Ю СИ БИ Търговско представителство Teл.: + 359 (0) 2 962 99 20

Magyarország UCB Magyarország Kft. Tel.: + 36-(1) 391 0060

Česká republika UCB s.r.o. Tel: + 42 - (0) 221 773 411

Malta Pharmasud Ltd. Tel: +356 / 21 37 64 36

108

Danmark UCB Nordic A/S Tlf: + 45 / 32 46 24 00

Nederland UCB Pharma B.V. Tel.: +31 / (0)76-573 11 40

Deutschland UCB GmbH Tel: +49 (0)2173 48 4847

Norge UCB Nordic A/S Tel: +45 / 32 46 24 00

Eesti UCB Pharma Oy Finland Tel: +358-(9) 2290 100

Österreich UCB Pharma GmbH Tel: +43 / (0) 129180-0

Ελλάδα UCB Α.Ε. Τηλ: +30 / 2109974000

Polska UCB Pharma Sp. z o.o. Tel.: + 48 (022) 696 99 20

España UCB Pharma, S.A. Tel: + 34 / 936 803 400 (Barcelona) + 34 / 915 703 444 (Madrid)

Portugal UCB Pharma (Produtos Farmacêuticos), Lda Tel: + 351 / 21 302 5300

France UCB Pharma S.A. Tél: + 33 / (0)1 47 29 44 35

România UCB S.A. Reprezentanţă Tel: + 40 (21) 300 29 04

Ireland UCB (Pharma) Ireland Ltd. Tel: + 353 / (0)1-46 37 395

Slovenija Medis, d.o.o. Tel: + 386 1 589 69 00

Ísland Vistor hf. Tel: +354 535 7000

Slovenská republika UCB s.r.o. Tel: + 42 - (1) 259 202 020

Italia UCB Pharma S.p.A. Tel: + 39 / 02 30 07 91

Suomi/Finland UCB Pharma Oy Finland Puh/Tel: + 358 / (0)9-2290 100

Κύπρος Lifepharma (Z.A.M.) Ltd Τηλ: + 357 22 34 74 40

Sverige UCB Nordic A/S Tel: + 46 / (0) 40 29 49 00

Latvija UCB Pharma Oy Finland Tel: + 358-(9) 2290 100

United Kingdom UCB Pharma Ltd. Tel : +44 / (0)1753 534 655

Lietuva UCB Pharma Oy Finland Tel: +358- (9) 2290 100

Denne indlægsseddel blev senest godkendt den {MM/ÅÅÅÅ}. De kan finde yderligere information om Vimpat på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

109

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Vimpat 50 mg filmovertrukne tabletter Vimpat 100 mg filmovertrukne tabletter Vimpat 150 mg filmovertrukne tabletter Vimpat 200 mg filmovertrukne tabletter

Lacosamid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge medicinen. • Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen. • Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide. • Lægen har ordineret Vimpat til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som De har. • Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Oversigt over indlægssedlen: 1. Vimpats virkning og hvad De skal bruge det til 2. Det skal De vide, før De begynder at tage Vimpat 3. Sådan skal De tage Vimpat 4. Bivirkninger 5. Sådan opbevarer De Vimpat 6. Yderligere oplysninger 1. VIMPATS VIRKNING OG HVAD DE SKAL BRUGE DET TIL Vimpat bruges til behandling af en bestemt form for epilepsi (se nedenfor) hos patienter i alderen 16 år og ældre. Vimpat bruges som supplement til anden antiepileptisk medicin. Epilepsi er en tilstand, hvor patienterne har gentagne anfald (krampeanfald). Vimpat bruges til den epilepsiform, hvor anfaldene til at begynde med kun rammer den ene side af hjernen, men som efterfølgende kan omfatte større områder i begge sider af hjernen (partielle anfald med eller uden sekundær generalisering). 2. DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE VIMPAT Tag IKKE Vimpat, • hvis De er allergisk (overfølsom) over for lacosamid eller over for peanuts eller soja eller

over for et eller flere af de øvrige indholdsstoffer i Vimpat (anført i pkt. 6). Hvis De ikke er sikker på, om De er allergisk, så drøft det med lægen

• hvis De lider af en bestemt form for hjerterytmesygdom (AV-blok af anden eller tredje grad) Vær ekstra forsigtig med at tage Vimpat Oplys lægen om følgende: • hvis De tager nogen form for medicin, der kan medføre et abnormt EKG

(elektrokardiogram) kaldet forlænget PR-interval, f.eks. medicin der bruges til behandling af visse typer uregelmæssig hjerterytme eller hjertesvigt. Hvis De ikke er sikker på, om den medicin, De tager, kan have denne virkning, så drøft det med lægen.

• hvis De lider af en alvorlig hjertesygdom såsom hjerterytmesygdom, hjertesvigt eller hjerteanfald.

Vimpat kan medføre svimmelhed, der vil kunne øge risikoen for tilskadekomst eller fald. De bør derfor være forsigtig, indtil De har vænnet Dem til, hvilken virkning denne medicin har.

110

Brug af anden medicin Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Det er særlig vigtigt, hvis De tager medicin til behandling af hjerteproblemer (se også ovenfor "Vær ekstra forsigtig"). Brug af Vimpat sammen med mad og drikke De kan tage Vimpat med eller uden føde. Det frarådes at indtage alkohol, mens De er i behandling med Vimpat, da Vimpat kan få Dem til at føle Dem træt eller svimmel. Indtagelse af alkohol vil kunne forstærke denne virkning. Graviditet og amning Det frarådes, at De tager Vimpat, hvis De er gravid, da man ikke ved, hvilken virkning Vimpat har på graviditeten og det ufødte barn. Fortæl det omgående til lægen, hvis De er gravid eller planlægger at blive gravid. Lægen vil beslutte, om De bør tage Vimpat. Det frarådes, at De ammer Deres barn, mens De tager Vimpat, da man ikke ved, om Vimpat går over i modermælk. Fortæl det omgående til lægen, hvis De ammer. Lægen vil beslutte, om De bør tage Vimpat. Undersøgelser har vist en øget risiko for fødselsskader hos børn af kvinder, som har taget antieleptisk medicin. På den anden side må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og det ufødte barn. Spørg Deres læge eller apotek til råds, før De tager nogen form for medicin. Trafik- og arbejdssikkerhed Vimpat kan medføre svimmelhed eller sløret syn. Det kan påvirke Deres evne til at køre bil eller betjene værktøj og maskiner. De bør ikke køre bil eller betjene maskiner, før De ved, om medicinen påvirker Deres evne til at udføre disse aktiviteter. Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Vimpat Vimpat indeholder soya-lecithin. Tag ikke Vimpat-tabletter, hvis De er allergisk over for jordnødder eller soja (se også pkt. 2 ’Tag ikke Vimpat’). 3. SÅDAN SKAL DE TAGE VIMPAT Tag altid Vimpat nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apoteket. Dosering Vimpat skal tages to gange daglig, én gang om morgenen og én gang om aftenen, på omtrent samme tidspunkt hver dag. Vimpat bruges som langtidsbehandling. Behandlingsstart (de første 4 uger) Denne pakke (behandlingsstartpakken) skal bruges, når De starter på behandling med Vimpat. Pakken indeholder 4 forskellige æsker til de første 4 ugers behandling, én æske for hver uge. Hver æske indeholder 14 tabletter, hvilket svarer til 2 tabletter pr. dag i 7 dage. Hver æske indeholder en forskellig Vimpat-dosisstyrke, så Deres dosis vil stige gradvist. De starter behandlingen med en lav dosis Vimpat, almindeligvis 50 mg to gange daglig, og dosis øges uge efter uge. Den sædvanlige dosis, som kan tages pr. dag i hver af de første 4 behandlingsuger, fremgår af nedenstående tabel. Lægen vil informere Dem, om De har brug for alle 4 æsker.

111

Tabel: Behandlingsstart (de første 4 uger) Uge

Æske, der skal bruges

Første dosis (om morgenen)

Anden dosis (om aftenen)

TOTAL daglig dosis

Uge 1 Æske mærket "Uge 1"

50 mg (1 Vimpat-tablet 50 mg)

50 mg (1 Vimpat-tablet 50 mg)

100 mg

Uge 2 Æske mærket "Uge 2"

100 mg (1 Vimpat-tablet 100 mg)

100 mg (1 Vimpat-tablet 100 mg)

200 mg

Uge 3 Æske mærket "Uge 3"

150 mg (1 Vimpat-tablet 150 mg)

150 mg (1 Vimpat-tablet 150 mg)

300 mg

Uge 4 Æske mærket "Uge 4"

200 mg (1 Vimpat-tablet 200 mg)

200 mg (1 Vimpat-tablet 200 mg)

400 mg

Vedligeholdelsesbehandling (efter de første 4 uger) Efter de første 4 behandlingsuger kan lægen justere dosis til den, som de skal fortsætte Deres langtidsbehandling med. Denne dosis kaldes vedligeholdelsesdosis og vil afhænge af, hvordan De reagerer på Vimpat. For de fleste patienter ligger vedligeholdelsesdosis mellem 200 mg og 400 mg pr. dag. Lægen kan ordinere en anden dosis til Dem, hvis De har problemer med nyrerne. Sådan skal De tage Vimpat-tabletterne De skal synke Vimpat-tabletten med et glas vand. De kan tage Vimpat alene eller sammen med føde. Behandlingsvarighed med Vimpat Vimpat bruges som langtidsbehandling. De bør fortsætte med at tage Vimpat, indtil lægen fortæller Dem, at De skal holde op. Hvis De har taget for meget Vimpat Kontakt lægen, hvis De har taget for meget Vimpat. Hvis De har glemt at tage Vimpat Hvis De, efter få timer, opdager at De har glemt at tage en dosis, så tag den lige så snart, De kommer i tanke om det. Hvis det er tæt på tidspunktet for næste dosis, så lad være med at tage den glemte tablet. Tag blot Vimpat næste gang, De normalt ville tage det. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis De holder op med at tage Vimpat Hold ikke op med at tage Vimpat uden først at tale med lægen, da Deres symptomer kan vende tilbage eller forværres. Hvis lægen beslutter, at De skal stoppe behandlingen med Vimpat, vil lægen oplyse Dem om, hvordan De gradvist bør nedsætte dosis. Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på. 4. BIVIRKNINGER Vimpat kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Hyppigheden af mulige bivirkninger anført nedenfor er angivet i henhold til følgende konvention: meget almindelig (påvirker flere end 1 ud af 10 brugere) almindelig (påvirker mellem 1 og 10 ud af 100 brugere) ikke almindelig (påvirker mellem 1 og 10 ud af 1.000 brugere) sjælden (påvirker mellem 1 og 10 ud af 10.000 brugere) meget sjælden (påvirker færre end 1 ud af 10.000 brugere) ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

112

Meget almindelige: påvirker flere end 1 ud af 10 brugere • Svimmelhed, hovedpine • Kvalme • Dobbeltsyn (diplopi) Almindelige: påvirker mellem 1 og 10 ud af 100 brugere • Problemer med at holde balancen, vanskeligheder ved at koordinere Deres bevægelser,

hukommelsesbesvær, søvnighed, rysten (tremor), svært ved at tænke og finde ordene, hurtige og ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus)

• Sløret syn • Følelse af at snurre rundt (vertigo) • Opkastning, forstoppelse, for megen luft i mave eller tarm • Kløe • Fald • Træthed, gangbesvær, udmattelse og svaghed (asteni) • Depression Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 5. SÅDAN OPBEVARER DE VIMPAT Opbevares utilgængeligt for børn. Brug ikke Vimpat efter den udløbsdato, der står på æsken eller blisterpakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Denne medicin kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Vimpat indeholder: Aktivt stof: Lacosamid. En 50 mg Vimpat-tablet indeholder 50 mg lacosamid. En 100 mg Vimpat-tablet indeholder 100 mg lacosamid. En 150 mg Vimpat-tablet indeholder 150 mg lacosamid. En 200 mg Vimpat-tablet indeholder 200 mg lacosamid. Øvrige indholdsstoffer: Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose, hydroxypropylcellulose, hydroxypropylcellulose (lavsubstitueret), kolloid vandfri silica, crospovidon, magnesiumstearat Filmovertræk: Polyvinylalkohol, polyethylenglycol, talkum, soya-lecithin, hypromellose, titandioxid (E171), farvestoffer* * Farvestofferne er: 50 mg tablet: Rød jernoxid (E172), sort jernoxid (E172), indigocarmin aluminium lake (E132) 100 mg tablet: Gul jernoxid (E 172) 150 mg tablet: Gul jernoxid (E172), rød jernoxid (E172), sort jernoxid (E172) 200 mg tablet: Indigocarmin aluminium lake (E132) Vimpats udseende og pakningsstørrelse Vimpat 50 mg er lyserødlige, ovale filmovertrukne tabletter præget med ‘SP’ på den ene side og ‘50’ på den anden. Vimpat 100 mg er mørkegule, ovale filmovertrukne tabletter præget med ‘SP’ på den ene side og

113

‘100’ på den anden. Vimpat 150 mg er laksefarvede, ovale filmovertrukne tabletter præget med ‘SP’ på den ene side og ‘150’ på den anden. Vimpat 200 mg er blå, ovale filmovertrukne tabletter præget med ‘SP’ på den ene side og ‘200’ på den anden. Behandlingsstartpakken indeholder 56 filmovertrukne tabletter i 4 æsker: • æsken mærket ‘Uge 1’ indeholder 14 tabletter á 50 mg, • æsken mærket ‘Uge 2’ indeholder 14 tabletter á 100 mg, • æsken mærket ‘Uge 3’ indeholder 14 tabletter á 150 mg, • æsken mærket ‘Uge 4’ indeholder 14 tabletter á 200 mg. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen: UCB Pharma S.A., Allée de la Recherche 60, B-1070 Bruxelles, Belgien. Fremstiller: UCB-Group, Schwarz Pharma AG., Alfred-Nobel-Str. 10, 40678 Monheim am Rhein, Tyskland. Hvis De vil have yderligere oplysninger om Vimpat, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant: België/Belgique/Belgien UCB Pharma SA /NV Tel/Tél: +32 / (0)2 559 92 00

Luxembourg/Luxemburg UCB Pharma SA/NV Tél/Tel: +32 / (0)2 559 92 00

България Ю СИ БИ Търговско представителство Teл.: + 359 (0) 2 962 99 20

Magyarország UCB Magyarország Kft. Tel.: + 36-(1) 391 0060

Česká republika UCB s.r.o. Tel: + 42 - (0) 221 773 411

Malta Pharmasud Ltd. Tel: +356 / 21 37 64 36

Danmark UCB Nordic A/S Tlf: + 45 / 32 46 24 00

Nederland UCB Pharma B.V. Tel.: +31 / (0)76-573 11 40

Deutschland UCB GmbH Tel: +49 (0)2173 48 4847

Norge UCB Nordic A/S Tel: +45 / 32 46 24 00

Eesti UCB Pharma Oy Finland Tel: +358-(9) 2290 100

Österreich UCB Pharma GmbH Tel: +43 / (0) 129180-0

Ελλάδα UCB Α.Ε. Τηλ: +30 / 2109974000

Polska UCB Pharma Sp. z o.o. Tel.: + 48 (022) 696 99 20

España UCB Pharma, S.A. Tel: + 34 / 936 803 400 (Barcelona) + 34 / 915 703 444 (Madrid)

Portugal UCB Pharma (Produtos Farmacêuticos), Lda Tel: + 351 / 21 302 5300

France UCB Pharma S.A. Tél: + 33 / (0)1 47 29 44 35

România UCB S.A. Reprezentanţă Tel: + 40 (21) 300 29 04

114

Ireland UCB (Pharma) Ireland Ltd. Tel: + 353 / (0)1-46 37 395

Slovenija Medis, d.o.o. Tel: + 386 1 589 69 00

Ísland Vistor hf. Tel: +354 535 7000

Slovenská republika UCB s.r.o. Tel: + 42 - (1) 259 202 020

Italia UCB Pharma S.p.A. Tel: + 39 / 02 30 07 91

Suomi/Finland UCB Pharma Oy Finland Puh/Tel: + 358 / (0)9-2290 100

Κύπρος Lifepharma (Z.A.M.) Ltd Τηλ: + 357 22 34 74 40

Sverige UCB Nordic A/S Tel: + 46 / (0) 40 29 49 00

Latvija UCB Pharma Oy Finland Tel: + 358-(9) 2290 100

United Kingdom UCB Pharma Ltd. Tel : +44 / (0)1753 534 655

Lietuva UCB Pharma Oy Finland Tel: +358- (9) 2290 100

Denne indlægsseddel blev senest godkendt den {MM/ÅÅÅÅ}. De kan finde yderligere information om Vimpat på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

115

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Vimpat 15 mg/ml syrup Lacosamid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge medicinen. • Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen. • Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide. • Lægen har ordineret Vimpat til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som De har. • Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Oversigt over indlægssedlen: 1. Vimpats virkning og hvad De skal bruge det til 2. Det skal De vide, før De begynder at tage Vimpat 3. Sådan skal De tage Vimpat 4. Bivirkninger 5. Sådan opbevarer De Vimpat 6. Yderligere oplysninger 1. VIMPATS VIRKNING OG HVAD DE SKAL BRUGE DET TIL Vimpat bruges til behandling af en bestemt form for epilepsi (se nedenfor) hos patienter i alderen 16 år og ældre. Vimpat bruges som supplement til anden antiepileptisk medicin. Epilepsi er en tilstand, hvor patienterne har gentagne anfald (krampeanfald). Vimpat bruges til den epilepsiform, hvor anfaldene til at begynde med kun rammer den ene side af hjernen, men som efterfølgende kan omfatte større områder i begge sider af hjernen (partielle anfald med eller uden sekundær generalisering). 2. DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE VIMPAT Tag IKKE Vimpat, • hvis De er allergisk (overfølsom) over for lacosamid eller et eller flere af de øvrige

indholdsstoffer i Vimpat (anført i pkt. 6). Hvis De ikke er sikker på, om De er allergisk, så drøft det med lægen

• hvis De lider af en bestemt form for hjerterytmesygdom (AV-blok af anden eller tredje grad) Vær ekstra forsigtig med at tage Vimpat Oplys lægen om følgende: • Hvis De tager nogen form for medicin, der kan medføre et abnormt EKG

(elektrokardiogram) kaldet forlænget PR-interval, f.eks. medicin der bruges til behandling af visse typer uregelmæssig hjerterytme eller hjertesvigt. Hvis De ikke er sikker på, om den medicin, De tager, kan have denne virkning, så drøft det med lægen.

• Hvis De lider af en alvorlig hjertesygdom såsom hjerterytmesygdom, hjertesvigt eller hjerteanfald.

Vimpat kan medføre svimmelhed, der vil kunne øge risikoen for tilskadekomst eller fald. De bør derfor være forsigtig, indtil De har vænnet Dem til, hvilken virkning denne medicin har. Brug af anden medicin Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Det er særlig vigtigt, hvis De tager medicin til behandling af hjerteproblemer (se også ovenfor "Vær ekstra forsigtig").

116

Brug af Vimpat sammen med mad og drikke De kan tage Vimpat med eller uden føde. Det frarådes at indtage alkohol, mens De er i behandling med Vimpat, da Vimpat kan få Dem til at føle Dem træt eller svimmel. Indtagelse af alkohol vil kunne forstærke denne virkning. Graviditet og amning Det frarådes, at De tager Vimpat, hvis De er gravid, da man ikke ved, hvilken virkning Vimpat har på graviditeten og det ufødte barn. Fortæl det omgående til lægen, hvis De er gravid eller planlægger at blive gravid. Lægen vil beslutte, om De bør tage Vimpat. Det frarådes, at De ammer Deres barn, mens De tager Vimpat, da man ikke ved, om Vimpat går over i modermælk. Fortæl det omgående til lægen, hvis De ammer. Lægen vil beslutte, om De bør tage Vimpat. Undersøgelser har vist en øget risiko for fødselsskader hos børn af kvinder, som har taget antieleptisk medicin. På den anden side må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og det ufødte barn. Spørg Deres læge eller apotek til råds, før De tager nogen form for medicin. Trafik- og arbejdssikkerhed Vimpat kan medføre svimmelhed eller sløret syn. Det kan påvirke Deres evne til at køre bil eller betjene værktøj og maskiner. De bør ikke køre bil eller betjene maskiner, før De ved, om medicinen påvirker Deres evne til at udføre disse aktiviteter. Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Vimpat Vimpat-syrup indeholder: • sorbitol (en sukkerart). Kontakt lægen, før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem,

at De ikke tåler visse sukkerarter. • natrium. En målestreg syrup indeholder 0,27 mmol (eller 6,3 mg) natrium. Hvis De tager over

3 målestreger syrup pr. dag og er på natrium- eller saltfattig diæt, skal De tage hensyn hertil. • to indholdsstoffer kaldet natriumpropylhydroxybenzoat (E217) og

natriummethylhydroxybenzoat (E219), der kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen).

• aspartam (E951), som phenylalanin er en væsentlig bestanddel af. Kan være skadelig for patienter med phenylketonuri (PKU, Føllings sygdom).

3. SÅDAN SKAL DE TAGE VIMPAT Tag altid Vimpat nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apoteket. Dosering Vimpat skal tages to gange daglig, én gang om morgenen og én gang om aftenen, på omtrent samme tidspunkt hver dag. Vimpat bruges som langtidsbehandling. Den sædvanlige startdosis af Vimpat er 100 mg pr. dag – fordelt på to daglige doser - 50 mg om morgenen og 50 mg om aftenen. Lægen kan sætte Deres daglige dosis op med 100 mg hver uge, indtil De når en såkaldt vedligeholdelsesdosis på mellem 200 mg og 400 mg pr. dag, fordelt på to daglige doser. De skal tage denne vedligeholdelsesdosis under langtidsbehandlingen. Lægen kan ordinere en anden dosis til Dem, hvis De har problemer med nyrerne. Sådan skal De tage Vimpat syrup Fyld målebægeret til den/de målestreg/er, der svarer til den ordinerede dosis. Hver målestreg på målebægeret svarer til 50 mg (dvs 2 målestreger svarer til 100 mg). Synk syrup-dosis, og drik derefter noget vand. De kan indtage Vimpat alene eller sammen med føde.

117

Varigheden af behandlingen med Vimpat Vimpat bruges som langtidsbehandling. De bør fortsætte med at tage Vimpat, indtil lægen fortæller Dem, at De skal holde op. Når De har åbnet flasken med syrup, må De ikke bruge indholdet længere end 4 uger. Hvis De har taget for meget Vimpat Kontakt lægen, hvis De har taget for meget Vimpat. Hvis De har glemt at tage Vimpat Hvis De, efter få timer, opdager at De har glemt at tage en dosis, så tag den lige så snart, De kommer i tanke om det. Hvis det er tæt på tidspunktet for næste dosis, så lad være med at tage den glemte dosis syrup. Tag blot Vimpat næste gang, De normalt ville tage det. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis De holder op med at tage Vimpat Hold ikke op med at tage Vimpat uden først at tale med lægen, da Deres symptomer kan vende tilbage eller forværres. Hvis lægen beslutter, at De skal stoppe behandlingen med Vimpat, vil lægen oplyse Dem om, hvordan De gradvist bør nedsætte dosis. Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på. 4. BIVIRKNINGER Vimpat kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Hyppigheden af mulige bivirkninger anført nedenfor er angivet i henhold til følgende konvention: meget almindelig (påvirker flere end 1 ud af 10 brugere) almindelig (påvirker mellem 1 og 10 ud af 100 brugere) ikke almindelig (påvirker mellem 1 og 10 ud af 1.000 brugere) sjælden (påvirker mellem 1 og 10 ud af 10.000 brugere) meget sjælden (påvirker færre end 1 ud af 10.000 brugere) ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) Meget almindelige: påvirker flere end 1 ud af 10 brugere • Svimmelhed, hovedpine • Kvalme • Dobbeltsyn (diplopi) Almindelige: påvirker mellem 1 og 10 ud af 100 brugere • Problemer med at holde balancen, vanskeligheder ved at koordinere Deres bevægelser,

hukommelsesbesvær, søvnighed, rysten (tremor), svært ved at tænke og finde ordene, hurtige og ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus)

• Sløret syn • Følelse af at snurre rundt (vertigo) • Opkastning, forstoppelse, for megen luft i mave eller tarm • Kløe • Fald • Træthed, gangbesvær, udmattelse og svaghed (asteni) • Depression Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

118

5. SÅDAN OPBEVARER DE VIMPAT Opbevares utilgængeligt for børn. Brug ikke Vimpat efter den udløbsdato, der står på æsken og flasken. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Må ikke opbevares over 30°C. Når De har åbnet flasken med syrup, må De ikke bruge indholdet længere end 4 uger. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Vimpat indeholder: Aktivt stof: Lacosamid. 1 ml Vimpat syrup indeholder 15 mg lacosamid. Øvrige indholdsstoffer: glycerol (E422), carmellosenatrium, flydende sorbitol (krystalliseret) (E420), polyethylenglycol 4000, natriumchlorid, citronsyre (vandfri), acesulfamkalium (E950), natriumpropylparahydroxybenzoat (E217), natriummethylparahydroxybenzoat (E219), jordbærsmagsstof (indeholder propylenglycol, maltol), maskerende aroma (indeholder propylenglycol, aspartam (E951), acesulfamkalium (E950), maltol, deioniseret vand), renset vand. Vimpats udseende og pakningsstørrelse Vimpat-syrup 15 mg/ml er en klar opløsning med let gullig til gulbrun farve. Vimpat fås i flasker med 200 ml og 465 ml. Et målebæger med målestreger (svarende til 50 mg lacosamid) følger med syruppen. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen: UCB Pharma S.A., Allée de la Recherche 60, B-1070 Bruxelles, Belgien. Fremstiller: UCB-Group, Schwarz Pharma AG., Alfred-Nobel-Str. 10, 40678 Monheim am Rhein, Tyskland. Hvis De vil have yderligere oplysninger om Vimpat, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant: België/Belgique/Belgien UCB Pharma SA /NV Tel/Tél: +32 / (0)2 559 92 00

Luxembourg/Luxemburg UCB Pharma SA/NV Tél/Tel: +32 / (0)2 559 92 00

България Ю СИ БИ Търговско представителство Teл.: + 359 (0) 2 962 99 20

Magyarország UCB Magyarország Kft. Tel.: + 36-(1) 391 0060

Česká republika UCB s.r.o. Tel: + 42 - (0) 221 773 411

Malta Pharmasud Ltd. Tel: +356 / 21 37 64 36

Danmark UCB Nordic A/S Tlf: + 45 / 32 46 24 00

Nederland UCB Pharma B.V. Tel.: +31 / (0)76-573 11 40

Deutschland UCB GmbH Tel: +49 (0)2173 48 4847

Norge UCB Nordic A/S Tel: +45 / 32 46 24 00

119

Eesti UCB Pharma Oy Finland Tel: +358-(9) 2290 100

Österreich UCB Pharma GmbH Tel: +43 / (0) 129180-0

Ελλάδα UCB Α.Ε. Τηλ: +30 / 2109974000

Polska UCB Pharma Sp. z o.o. Tel.: + 48 (022) 696 99 20

España UCB Pharma, S.A. Tel: + 34 / 936 803 400 (Barcelona) + 34 / 915 703 444 (Madrid)

Portugal UCB Pharma (Produtos Farmacêuticos), Lda Tel: + 351 / 21 302 5300

France UCB Pharma S.A. Tél: + 33 / (0)1 47 29 44 35

România UCB S.A. Reprezentanţă Tel: + 40 (21) 300 29 04

Ireland UCB (Pharma) Ireland Ltd. Tel: + 353 / (0)1-46 37 395

Slovenija Medis, d.o.o. Tel: + 386 1 589 69 00

Ísland Vistor hf. Tel: +354 535 7000

Slovenská republika UCB s.r.o. Tel: + 42 - (1) 259 202 020

Italia UCB Pharma S.p.A. Tel: + 39 / 02 30 07 91

Suomi/Finland UCB Pharma Oy Finland Puh/Tel: + 358 / (0)9-2290 100

Κύπρος Lifepharma (Z.A.M.) Ltd Τηλ: + 357 22 34 74 40

Sverige UCB Nordic A/S Tel: + 46 / (0) 40 29 49 00

Latvija UCB Pharma Oy Finland Tel: + 358-(9) 2290 100

United Kingdom UCB Pharma Ltd. Tel : +44 / (0)1753 534 655

Lietuva UCB Pharma Oy Finland Tel: +358- (9) 2290 100

Denne indlægsseddel blev senest godkendt den {MM/ÅÅÅÅ}. De kan finde yderligere information om Vimpat på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/.

120

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Vimpat 10 mg/ml infusionsvæske, opløsning

Lacosamid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge medicinen. • Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen. • Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide. • Lægen har ordineret Vimpat til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som De har. • Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Oversigt over indlægssedlen: 1. Vimpats virkning og hvad De skal bruge det til 2. Det skal De vide, før De begynder at bruge Vimpat 3. Sådan skal De bruge Vimpat 4. Bivirkninger 5. Sådan opbevarer De Vimpat 6. Yderligere oplysninger 1. VIMPATS VIRKNING OG HVAD DE SKAL BRUGE DET TIL Vimpat bruges til behandling af en bestemt form for epilepsi (se nedenfor) hos patienter i alderen 16 år og ældre. Vimpat bruges som supplement til anden antiepileptisk medicin. Epilepsi er en tilstand, hvor patienterne har gentagne anfald (krampeanfald). Vimpat bruges til den epilepsiform, hvor anfaldene til at begynde med kun rammer den ene side af hjernen, men som efterfølgende kan omfatte større områder i begge sider af hjernen (partielle anfald med eller uden sekundær generalisering). Vimpat-infusionsvæske, opløsning, er en alternativ, kortvarig form for behandling, når det ikke er muligt at tage Vimpat peroralt (gennem munden). 2. DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT BRUGE VIMPAT Tag IKKE Vimpat, • hvis De er allergisk (overfølsom) over for lacosamid eller et eller flere af de øvrige

indholdsstoffer i Vimpat (anført i pkt. 6). Hvis De ikke er sikker på, om De er allergisk, så drøft det med lægen

• hvis De lider af en bestemt form for hjerterytmesygdom (AV-blok af anden eller tredje grad) Vær ekstra forsigtig med at bruge Vimpat Oplys lægen om følgende: • hvis De tager nogen form for medicin, der kan medføre et abnormt EKG

(elektrokardiogram) kaldet forlænget PR-interval, f.eks. medicin der bruges til behandling af visse typer uregelmæssig hjerterytme eller hjertesvigt. Hvis De ikke er sikker på, om den medicin, De tager, kan have denne virkning, så drøft det med lægen.

• hvis De lider af en alvorlig hjertesygdom såsom hjerterytmesygdom), hjertesvigt eller hjerteanfald.

Vimpat kan medføre svimmelhed, der vil kunne øge risikoen for tilskadekomst eller fald. De bør derfor være forsigtig, indtil De har vænnet Dem til, hvilken virkning denne medicin har.

121

Brug af anden medicin Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. Det er særlig vigtigt, hvis De tager medicin til behandling af hjerteproblemer (se også ovenfor "Vær ekstra forsigtig"). Brug af Vimpat sammen med mad og drikke De kan tage Vimpat med eller uden føde. Det frarådes at indtage alkohol, mens De er i behandling med Vimpat, da Vimpat kan få Dem til at føle Dem træt eller svimmel. Indtagelse af alkohol vil kunne forstærke denne virkning. Graviditet og amning Det frarådes, at De tager Vimpat, hvis De er gravid, da man ikke ved, hvilken virkning Vimpat har på graviditeten og det ufødte barn. Fortæl det omgående til lægen, hvis De er gravid eller planlægger at blive gravid. Lægen vil beslutte, om De bør tage Vimpat. Det frarådes, at De ammer Deres barn, mens De tager Vimpat, da man ikke ved, om Vimpat går over i modermælk. Fortæl det omgående til lægen, hvis De ammer. Lægen vil beslutte, om De bør tage Vimpat. Undersøgelser har vist en øget risiko for fødselsskader hos børn af kvinder, som har taget antieleptisk medicin. På den anden side må effektiv antiepileptisk behandling ikke afbrydes, da en forværring af sygdommen er skadelig for både moderen og det ufødte barn. Spørg Deres læge eller apotek til råds, før De tager nogen form for medicin. Trafik- og arbejdssikkerhed Vimpat kan medføre svimmelhed eller sløret syn. Det kan påvirke Deres evne til at køre bil eller betjene værktøj og maskiner. De bør ikke køre bil eller betjene maskiner, før De ved, om medicinen påvirker Deres evne til at udføre disse aktiviteter. Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Vimpat Denne medicin indeholder 2,6 mmol (eller 59,8 mg) natrium pr. hætteglas. Hvis De er på natrium- eller saltfattig diæt, skal De tage hensyn hertil. 3. SÅDAN SKAL DE BRUGE VIMPAT Infusionsvæsken er en alternativ, kortvarig form for behandling, når det ikke er muligt at tage Vimpat gennem munden. Den gives til Dem i en blodåre af en læge eller sygeplejerske. Det er muligt at skifte direkte over fra at give medicinen gennem munden til infusion og omvendt. Den totale daglige dosis og administrationshyppigheden er den samme. Dosering Vimpat skal gives to gange daglig, én gang om morgenen og én gang om aftenen, på omtrent samme tidspunkt hver dag. Vimpatbehandlingen starter almindeligvis med en dosis på 100 mg pr. dag - halvdelen (50 mg) gives om morgenen og halvdelen (50 mg) gives om aftenen. Den daglige vedligeholdelsesdosis ligger mellem 200 mg og 400 mg. Lægen kan anvende en anden dosis til Dem, hvis De har problemer med nyrerne. Sådan får De Vimpat Vimpat gives til Dem som infusion i en blodåre (intravenøst) af en læge eller sygeplejerske. Infusionen varer 15-60 minutter.

122

Varigheden af behandlingen med Vimpat-infusionsvæske Lægen vil beslutte, i hvor mange dage De skal have infusioner. Der er erfaringer med Vimpat-infusioner to gange daglig i op til 5 dage. Der fås Vimpat-tabletter og -syrup til langtidsbehandling. Hvis De holder op med at bruge Vimpat Hvis lægen beslutter, at De skal stoppe med Vimpatbehandlingen, vil lægen gradvist nedsætte dosis. Formålet er at forhindre, at Deres symptomer vender tilbage eller bliver værre. Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på. 4. BIVIRKNINGER Vimpat kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Hyppigheden af mulige bivirkninger anført nedenfor er angivet i henhold til følgende konvention: meget almindelig (påvirker flere end 1 ud af 10 brugere) almindelig (påvirker mellem 1 og 10 ud af 100 brugere) ikke almindelig (påvirker mellem 1 og 10 ud af 1.000 brugere) sjælden (påvirker mellem 1 og 10 ud af 10.000 brugere) meget sjælden (påvirker færre end 1 ud af 10.000 brugere) ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) Meget almindelige: påvirker flere end 1 ud af 10 brugere • Svimmelhed, hovedpine • Kvalme • Dobbeltsyn (diplopi) Almindelige: påvirker mellem 1 og 10 ud af 100 brugere • Problemer med at holde balancen, vanskeligheder ved at koordinere Deres bevægelser,

hukommelsesbesvær, søvnighed, rysten (tremor), svært ved at tænke og finde ordene, hurtige og ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus)

• Sløret syn • Følelse af at snurre rundt (vertigo) • Opkastning, forstoppelse, for megen luft i mave eller tarm • Kløe • Fald • Træthed, gangbesvær, udmattelse og svaghed (asteni) • Depression Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 5. SÅDAN OPBEVARER DE VIMPAT Opbevares utilgængeligt for børn. Brug ikke Vimpat efter den udløbsdato, der står på æsken og hætteglasset. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Må ikke opbevares over 25°C. Hvert hætteglas med Vimpat-infusionsvæske, opløsning, må kun bruges én gang (engangsbrug). Al ubrugt opløsning skal kasseres. Kun en klar opløsning uden partikler eller misfarvning må bruges. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester.

123

6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Vimpat indeholder: Aktivt stof: Lacosamid. 1 ml Vimpat-infusionsvæske, opløsning indeholder 10 mg lacosamid. 1 hætteglas indeholder 20 ml Vimpat-infusionsvæske, opløsning, hvilket svarer til 200 mg lacosamid Øvrige indholdsstoffer: Natriumchlorid, saltsyre, vand til injektionsvæsker. Vimpats udseende og pakningsstørrelse Vimpat 10 mg/ml infusionsvæske er en klar, farveløs opløsning. Vimpat infusionsvæske, opløsning fås i æsker á 1 hætteglas indeholdende 20 ml. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Indehaver af markedsføringstilladelsen: UCB Pharma S.A., Allée de la Recherche 60, B-1070 Bruxelles, Belgien. Fremstiller: UCB-Group, Schwarz Pharma AG., Alfred-Nobel-Str. 10, 40678 Monheim am Rhein, Tyskland. Hvis De vil have yderligere oplysninger om Vimpat, skal De henvende Dem til den lokale repræsentant: België/Belgique/Belgien UCB Pharma SA /NV Tel/Tél: +32 / (0)2 559 92 00

Luxembourg/Luxemburg UCB Pharma SA/NV Tél/Tel: +32 / (0)2 559 92 00

България Ю СИ БИ Търговско представителство Teл.: + 359 (0) 2 962 99 20

Magyarország UCB Magyarország Kft. Tel.: + 36-(1) 391 0060

Česká republika UCB s.r.o. Tel: + 42 - (0) 221 773 411

Malta Pharmasud Ltd. Tel: +356 / 21 37 64 36

Danmark UCB Nordic A/S Tlf: + 45 / 32 46 24 00

Nederland UCB Pharma B.V. Tel.: +31 / (0)76-573 11 40

Deutschland UCB GmbH Tel: +49 (0)2173 48 4847

Norge UCB Nordic A/S Tel: +45 / 32 46 24 00

Eesti UCB Pharma Oy Finland Tel: +358-(9) 2290 100

Österreich UCB Pharma GmbH Tel: +43 / (0) 129180-0

Ελλάδα UCB Α.Ε. Τηλ: +30 / 2109974000

Polska UCB Pharma Sp. z o.o. Tel.: + 48 (022) 696 99 20

España UCB Pharma, S.A. Tel: + 34 / 936 803 400 (Barcelona) + 34 / 915 703 444 (Madrid)

Portugal UCB Pharma (Produtos Farmacêuticos), Lda Tel: + 351 / 21 302 5300

124

France UCB Pharma S.A. Tél: + 33 / (0)1 47 29 44 35

România UCB S.A. Reprezentanţă Tel: + 40 (21) 300 29 04

Ireland UCB (Pharma) Ireland Ltd. Tel: + 353 / (0)1-46 37 395

Slovenija Medis, d.o.o. Tel: + 386 1 589 69 00

Ísland Vistor hf. Tel: +354 535 7000

Slovenská republika UCB s.r.o. Tel: + 42 - (1) 259 202 020

Italia UCB Pharma S.p.A. Tel: + 39 / 02 30 07 91

Suomi/Finland UCB Pharma Oy Finland Puh/Tel: + 358 / (0)9-2290 100

Κύπρος Lifepharma (Z.A.M.) Ltd Τηλ: + 357 22 34 74 40

Sverige UCB Nordic A/S Tel: + 46 / (0) 40 29 49 00

Latvija UCB Pharma Oy Finland Tel: + 358-(9) 2290 100

United Kingdom UCB Pharma Ltd. Tel : +44 / (0)1753 534 655

Lietuva UCB Pharma Oy Finland Tel: +358- (9) 2290 100

Denne indlægsseddel blev senest godkendt den {MM/ÅÅÅÅ}. De kan finde yderligere information om Vimpat på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside http://www.emea.europa.eu/. Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale: Vimpat-infusionsvæske, opløsning kan gives uden yderligere fortynding eller kan fortyndes med følgende opløsninger: 0,9% natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%), 5% glucose 50 mg/ml eller Ringer’s laktat opløsning. Hvert hætteglas med Vimpat-infusionsvæske, opløsning, må kun bruges én gang (engangsbrug). Al ubrugt opløsning skal kasseres (se pkt.3).