Af NIKOLAJ ARVE HENNINGSEN

Der findes billeder, som næsten alle kender. Den treårige flygtning Alan Kurdi, druknet og skyllet i land på en tyrkisk strand, er ét nyere

eksempel. Islamisk Stats brutale halshugninger af orangeklædte gidsler et andet. Man kan også gå længere tilbage i tiden: Til den hætteklædte irakiske fange på en papkasse i Abu Ghraib-fængslet i 2004, til de udsultede fanger bag pigtrådshegn i Bosnien i 1992 eller til den lille vietnamesiske pige, der i 1972 flygtede skrigen-de fra et angreb med giftgassen napalm.

Alle er de ikoniske billeder, der har brændt sig fast i vores bevidsthed, og som ikke bare illustrerer, men på en måde virkeliggør begi-venhederne for os. De forandrede vores syn på verden og førte i nogle tilfælde også politiske ændringer med sig. Senest blev lille Alan Kurdi et vendepunkt i den europæiske flygtningede-bat, fordi billedet meget hurtigt blev en del af vores kollektive bevidsthed. Det lagde pres på de politiske ledere og fik blandt andre Frankrigs præsident François Hollande og den britiske premierminister David Cameron til åbent at ændre holdning. Billedet var på den måde med til at sætte skub i forhandlingerne om en fæl-leseuropæisk løsning på flygtningeproblematik-ken. Alligevel overrasker det os gang på gang, at der ofte skal et billede til, før vi for alvor forstår og reagerer på, hvad der sker omkring os.

»Når man kigger på de udtalelser, mange europæiske politikere kommer med som reak-tion på billedet af Alan Kurdi, så fremstår det som en overraskelse for dem. Men der har jo været billeder af døde børn før. Billedet fortæller os ikke noget, vi ikke allerede ved. Men fordi det bliver delt så hurtigt, får det sit eget liv,« forklarer Lene Hansen.

Hun er professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og leder af det fireårige forskningsprojekt Images and International Security, som er finansieret af Det Frie Forskningsråd. Med projektet forsøger Lene Hansen og hendes kolleger at undersøge, hvordan og ikke mindst hvorfor nogle billeder påvirker de internationale dynamikker, mens andre ikke gør.

Billederne kan have betydning for, hvor i verden vi handler, og hvor vi sætter kikkerten for det blinde øje, og en bedre forståelse for disse dynamikker kan hjælpe os med at lægge følelserne til side og forholde os mere til fakta i vores sikkerhedspolitik. Forskerne har nu været i gang i knap to år.

»Der er i hvert fald nok tilfælde interna-tionalt, hvor billeder har haft en betydning. Muhammedkrisen er et oplagt eksempel, men også billederne fra Abu Ghraib-fængslet. De førte til et skift i, hvordan udlandet så på den amerikanske krigsførelse i Irak, og de har også gentagne gange været med til at problemati-sere krigsførelsen indadtil i USA,« siger Lene Hansen.

Hun understreger, at der ikke er tale om en entydig kausalitet mellem mediernes billed-cirkulation og den politiske dagsorden: »I de fleste tilfælde har et spørgsmål haft en politisk bevågenhed, inden medierne kastede sig over det. Men billedet skaber en anden synlighed omkring spørgsmålet,« siger hun.

ET konkret eksempel er Islamisk Stats halshug-ningsvideoer. De nåede for alvor bredt ud, da terrororganisationen i august 2014 skar halsen over på den amerikanske journalist James Foley. Reaktionerne på videoen var voldsomme, og da USAs præsident Barack Obama i september 2014 fremlagde sin strategi for bekæmpelsen af Islamisk Stat, brugte han blandt andet hals-hugningen som begrundelse. Simone Molin Friis, som er ph.d.-studerende og tilknyttet forskningsprojektet, har kigget nærmere på videoerne og deres betydning for de politiske reaktioner i Vesten.

»Det er ikke første gang, vi ser halshugnings-videoer, men det er klart, at Islamisk Stat er på et helt andet niveau. De har forståelse for, hvor-dan man producerer videoer, og det er tydeligt, at mediestrategien er ekstremt central for dem. De forsøger både at provokere Vesten og skabe opmærksomhed hos nye sympatisører. Og det har de i vidt omfang held med,« forklarer hun.

Især den nye medievirkelighed har medvir-ket til at gøre cirkulationen af billeder til en vigtig sikkerhedspolitisk dimension. Under Golfkrigen i 1991 kunne den amerikanske tv-

station CNN for første gang nogensinde sende billeder direkte fra kampene. Siden dengang er udviklingen gået hurtigt. I dag er det normalt, at billeder og video spredes på de sociale medier uden nogen form for redaktionel kontrol.

»De nye medieteknologier gør det muligt at sprede billeder så hurtigt, at vi får nogle situationer, hvor politiske aktører lige pludselig er nødt til at tage stilling til en meget konkret situation som for eksempel en halshugning eller en druknet dreng på en strand. Billederne kan i dag på meget kort tid blive en del af mange menneskers bevidsthed,« siger Simone Molin Friis.

Det spiller en særlig rolle, når den individu-elle skæbne kommer tæt på os. Den afdøde sygeplejerske og nødhjælpsarbejder Moder Teresa har angiveligt engang sagt, at hun aldrig ville handle, hvis hun så på massen. Men så hun på det enkelte menneske, kunne hun ikke lade være. Når man kigger ned ad listen med ikoniske billeder – fra lille Alan Kurdi og den vietnamesiske napalmpige til udsultede fanger og halshugninger – er det nærliggende at give hende ret. De fleste af billederne stiller skarpt på bare et enkelt menneske eller nogle få. Ofte kan man se frygten malet direkte i ansigtet på dem som hos napalmpigen eller James Foley. Derudover kendetegner det billederne, at de ikke bare viser verdens grusomhed uden filter, men at man rent faktisk kan holde ud at kigge på dem.

Lene Hansen henviser til en australsk forsk-ningsartikel fra 2013 med titlen The Visual Dehumanisation of Refugees, skrevet af en række forskere fra University of Queensland. De konkluderer netop, at »billeder, der indeholder et stort antal ofre, har en tendens til at miste evnen til at vække medfølelse.« For hvert nyt offer i billedet mindskes evnen yderligere. En overfyldt flygtningebåd kan ligefrem virke som en trussel, fordi den kobles sammen med en frygt for det ukendte. Det kan måske forklare, hvorfor det blev billedet af lille Alan Kurdi og ikke billedet af en overfyldt flygtningebåd, der fik os til at reagere. Simone Molin Friis uddyber:

»Der er selvfølgelig en vis grad af tilfældig-hed involveret i det. Men billedets æstetik har

formentlig også haft en betydning. Der findes andre mere grafiske billeder af druknede børn, hvor man tydeligere kan se, at de er døde, fordi de har fråde ud af munden. De billeder ville ikke kunne få samme cirkulation, fordi de overskrider nogle socialt etablerede grænser for, hvordan det er acceptabelt at vise død og lidelse i det offentlige rum.«

NOGLE billeder opnår en så ikonisk status, at man efterfølgende vender tilbage til dem og bruger dem i nye sammenhænge. Det gælder eksempelvis billedet af den vietnamesiske napalmpige. Billedet har siden været brugt i flere kunstværker og har blandt andet været koblet sammen med billederne fra Abu Ghraib-fængslet.

»Billedet har på den måde fået en historisk placering som ikon. Det er blevet et symbol, der problematiserer den amerikanske krigsførelse,« siger Lene Hansen.

Et andet ikon kender vi fra klimadiskussio-nen, hvor klimaforandringernes ødelæggende virkninger ofte repræsenteres af en isbjørn på en isflage. Begge billeder vækker genkendelse, fordi de har opnået en historisk status i vores sociale og kulturelle fællesskab. De er blevet konkrete billeder på en mere abstrakt virke-lighed. Andre sikkerhedsproblematikker er vanskeligere at udtrykke visuelt. Det gælder eksempelvis cybersikkerhed.

»Forandringer i medielandskabet over de sid-ste 20 år betyder, at synlighed er blevet endnu mere afgørende. Hvis det er let at få billeder af et fænomen, er det lettere at skabe opmærksom-hed om det,« siger Lene Hansen.

Ifølge Simone Molin Friis er det derfor afgørende, at vi bliver bedre til at stille kritiske spørgsmål, når vi møder et ikonisk billede som eksempelvis det af Alan Kurdi eller Islamisk Stats halshugninger. I modsat fald risikerer vi at skabe et fordrejet billede af virkeligheden.

»Hvad er det, vi ikke ser? Hvorfor ser vi det her billede fremfor et andet? Hvem har taget det? Hvem har valgt det? Hvad bliver censu-reret? Vi har nogle gange lidt af en korttids-hukommelse. Vi glemmer at sætte billederne ind i en historisk kontekst, og derfor bliver vi overraskede hver gang,« siger hun.

Synlighed. Hvorfor gør nogle fotografier særligt indtryk og ender med at få ikonisk status? Og hvad betyder det for vores politiske prioriteringer? Et dansk forskningsprojekt udforsker billedets magt.

Billeder, der forandrer verden

På meget kort tid blev fotografiet af Alan Kurdi – en treårig dreng, som druknede på vej til Europa – et ikonisk billede på den syriske flygtningekrise. FOTO: SCANPIX

LAYOUT: ANDREAS PERETTI KORREKTUR: FLEMMING GERTZ

Ideer # 42 16. oktober 2015 7Weekendavisen