Vi lytter til det, vi danser til det, vi brækker os tildet til fester. Elektronisk musik er endda blevet tilen workshop til kulturdagene på Campus.Men hvem gemmer sig bag ved decomputerproducerede toner, som vi alle kender sågodt? Er det nørder, der ikke har andet at tage sigtil end at sidde i et indelukket kælder lokale ogtrykke løs på tastaturet, eller er det i virkelighedenmusikalske genier, der benytter sig af maskinensmange muligheder til at producere finurlig ogdybdegående musik.Når man træder ind i lokale 10 på BornholmsGymnasium tidlig torsdag morgen, mærker manstraks den slående stilhed, der har lagt sig irummet. Alle blikke er rettet modcomputerskærmene, ingen kigger op, og der er vedførste øjekast ingen smil at spore. Dog er der ingentvivl om, at seriøsiteten er langt højere, end dennormalt er i lokalet, når det er engelskopgaver derbliver ”hygget” med.

Ingen prototyperDeltagerne af workshoppen er en god blanding afbåde piger og drenge. Der er dem, der sidder oggemmer sig i store hættetrøjer, med hørebøffer ogkasket på, så er der dem med smarte frisurer oglækkert tøj , og så er der dem lige midt i mellem.Der er endda også en enkelt, der har opgivetkampen med det svære instrument, og lagt sig til atsove hen over bordet. En generel prototype afdisse musikinteresserede er derfor svær at få øjepå.Workshoplederen Anton Twile har brugt mange

timer af sit liv foran computeren, som er hansinstrument, når han laver musik. Navnet på genrensiger nærmest sig selv. Der indgår megetelektronisk udstyr. Ud over lidt keyboardlyde,foregår processen nærmest udelukkende påcomputeren, når Anton producerer musik.”Det fede ved elektronisk musik er, at man kangøre det hele selv. Man er ikke afhængig af entrommeslager, som man ville være i et 'rigtigt'band. Her er du selv hele bandet”, siger Anton.Umiddelbart lyder det lidt ensomt at være heltalene om det, men Anton slår fast, at selvom manbruger meget tid alene, bliver man ikkenødvendigvis en indelukket person af det. Han selvlaver musik sammen med en ven, og bruger 2-3timer på det om dagen.

Nørd – men ikke fuldblods”Ja. Jeg er nok en nørd, når det kommer til musik”,indrømmer Anton, der dog hurtigt fortsætter, ”Menjeg synes absolut ikke, at det er negativt at værenørd. Det handler jo bare om, at man har noget,som man går højt op i”.En af elever kommer hen og beder Anton omhjælp, men inden han går, gør han det dog klart, athan ikke er fuldblodsnørd.”Ej , jeg er altså også sammen med mine venner, såjeg er ikke sådan en indelukket nørd, der bruger almin tid foran skærmen”, siger han.I lokale 10 er stemning efterhånden blevet meremunter. Enkelte smil er at finde på elevernes læber,og der sidder nu et par drenge, og rokker stolt itakt til musikken, de selv har lavet.

I billedkunstlokalet på Hintze mødes man af enstor smilende bamsefar. Bamsefaren er denberømte kunstner Sunny Asemota, der bl.a. harmalet nogen af de bornholmske busser. Han byderos hjertelig indenfor for at se, hvad de har gang i.Sunny, der selv godt kan lide at lave forskelligeformer for kunst, har valgt, at eleverne skal lavekunst indenfor kulturdagenes hovedtema.”Jeg har valgt, at i år skal eleverne lave kunst ibevægelse. Jeg synes, det hænger godt sammentemaet, der i år er balance”, siger han.

Hyggelig og afslappet stemningDer er en hyggelig og afslappet stemning i selskabmed Asemota. Folk fordyber sig i deres arbejde påen afslappet og behagelig måde. Slik og andetusundt er tilladt, og det har Mads Beyer Lind fra1 .t HTX benyttet sig af. Han har slået et smut forbiKnirkeline her til morges for at købe sig endagmartærte han kan tygge sig igennem.

Danmark ud af ståltrådHenne i hjørnet sidder en flok piger og knoklermed noget ståltråd, der ærligt talt ikke ligner noget.

En af dem er Nanna Landin fra 2.z. Hun er herikke af fri vilje, men er blevet tvunget af sineveninder.”Vi er i gang med at lave Danmark ud af ståltråd,men det er fandme kedeligt. Jeg tror snart, vismutter”.Men inden Nanna og de andre smutter, vil de ligelave Danmark ud af ståltråd færdigt, den er nemligtil Nannas gode veninde Dianas fætter. Nanna, dersom sagt ikke er kommet frivilligt på denworkshop, ser sig ikke som en fremtidig storkunstner.”Nej , jeg ser bestemt ikke en fremtid i dette, er sletikke kreativ nok. Hvis jeg selv havde valgt, havdejeg nok taget Body Combat. Jeg ser mig selv somret aktiv, også løber jeg tit”.

Der bliver dog ikke kun lavet bevægelseskunst.Efter frokostpausen tog hr. Asemota en snak medde unge kunstnere om livet og døden. Hvilkefarver og symbol forbinder de med livet og døden.Det blev dog ikke til den helt store debat, da mangodt kunne mærke på de unge kunstnere, at det varsent eftermiddag.

Glæder sig til at vise kunsten fremTil åbenthus arrangementet glæder de ungekunstner sig til at vise deres kunst frem. HeriblandtAndreas Ipsen fra 1 .k.”Jeg er bange for, jeg ikke for meget søvn i nat, forjeg glæder mig sindssygt meget! Synes det er fedt,at jeg kan få vist min kunst frem til folk, der erinteresseret ligesom mig”.Det er ikke kun Andreas, der glæder sig til imorgen. Rundt omkring bliver der knoklet for at fåderes bevægelseskunst klar til i morgen.

Kunst kan være altFor Asemota kan kunst være alt, og det prægerogså hans tilgang til forventninger til eleverne.”Det er svært for mig at have forventning til, hvadde laver. For mig kan selv de mindst basale tingvære kunst. Men indtil videre er jeg rigtig godttilfreds med, hvad de laver, og jeg kan jo se, debrænder for det”

Gøglermentalitet

Ny energi