www.eesc.europa.eu1

Følg op på Riokonferencen og udnyt dens momentum

Kære læsereDer er ingen tvivl om, at den økonomiske situation i EU fortsat er skrøbelig til trods

for alle involveredes indsats for at fi nde en løsning. Uanset hvor man retter blikket, får

man øje på dårlige nyheder. Men de fremskridt, der også bliver gjort, bliver der ikke talt

særligt meget om, selvom vi i de seneste måneder har oplevet en lang række udviklinger,

der vedrører økonomisk vækst.

På G8-topmødet i Camp David i maj måned var vækst og beskæft igelse – to af EØSU’s hovedprioriteter – placeret centralt i drøft elserne. En måned senere ved G20-topmødet i Los Cabos i Mexico stod disse emner endnu engang øverst på dagsordenen.

Nogle vil måske sige, at det jo alt sammen er meget godt. Det er nemt at lade det blive ved snakken. Men hvad bliver der af handlingen? Hvad bliver der af strategierne og de konkrete tiltag, der kan underbygge alt dette? Jeg vil påstå, at vi allerede nu har en vækst- og beskæft igelsesstrategi, der kan tage udfordringerne op og skabe resultater. Strategien giver allerede nu resultater, og den kan være med til at forme fremtiden. Jeg tænker på rammestrategien Europa 2020, der skal bringe EU tilbage på sporet af fremgang.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte for nylig, at: »EU er i kraft af sin Europa 2020-strategi i besiddelse af en vækststrategi i verdensklasse« og opfordrede til, at man tager initiativet til sig som »den platform, det nye vækstinitiativ skal bygge på.« Der hersker enighed om, at Europa 2020-strategien udgør vores mest eff ektive ind-sats på fællesskabsplan, og samtidig er den indsats, der opfylder de egentlige behov på græsrodsniveau.

I EØSU er vi af den opfattelse, at Europa 2020-strategien er vigtigere end nogen-sinde før. Vi mener dog også, at Europa 2020 først bliver en succes, hvis den indgår i en beslutsom og fokuseret indsats på såvel EU som nationalt plan. På EU-plan træff es der centrale beslutninger for gennemførelsen af det indre marked inden for tjenesteydelser, energi og digitale produkter og for at investere i vigtige grænseoverskridende forbindelser.

På nationalt plan skal man have ryddet en masse hindringer af vejen for konkurrence og beskæft igelse, og der skal i større grad fokuseres på det lokale og regionale potentiale for bæredygtig udvikling, kreativitet og innovation med EU-borgernes velfærd i fokus. Men den ønskede virkning for vækst og beskæft igelse opnås kun, hvis denne indsats slås sammen og koordineres.

Kernen i EØSU’s konference om Europa 2020 den 25. september er de fi re seminarer, om hvilke værktøjer der kan tages i brug for at skabe vækst som eksempelvis ægte euro-pæisk politisk og økonomisk styring støttet af et egentligt europæisk budget, det indre marked, beskæft igelse, forskning og udvikling samt industripolitik.

Målsætningen er at bygge videre på de fremskridt, vi allerede har gjort, at fortsætte med at samarbejde, så vi sikrer, at Europa 2020 bliver en succes og sidst men ikke mindst sikre os alle en solid, fremgangsrig og fair fremtid.

Staff an Nilsson

Formand for EØSU

25. september 2012EØSU, Bruxelles: Konference om »Lad os kæmpe for et stærkere Europa – civilsamfundet: en fuldgyldig partner i Europa 2020-strategien«

11.-12. oktober 2012Nicosia, Cypern: Medieseminar for civilsamfundet – Mediefrihed i Euro-Middelhavsområdet

17.-18. oktober 2012Amman, Jordan: Euromed-topmødet 2012 

I DETTE NUMMER

2 EU-budgettet er et fremragende investeringsværktøj, interview med budgetkommissær Janusz Lewandowski

3 EØSU-gruppeformændenes syn på Europa 2020-strategien

4 Et indre marked, der er gearet til det 21. århundrede

5 Strategi rettet mod job til unge

6 Industripolitikken gør comeback

7 Hvad bringer fremtiden for medierne i Euro-Middelhavsregionen?

8 Interview med Kinga Joó, ungarsk medlem af EØSU

VIGTIGE DATOER

EØSU deltog meget aktivt i opløbet til klimakonferencen i Rio de Janeiro ved at styrke civilsamfundsdialogen under forberedelsen af og på selve konferencen. Som så mange andre er jeg ikke udelt begejstret for udkom-met af Riokonferencen. Det er godt, at vi har en aft ale, og konklusionerne fra konferencen indeholder en række elementer, som vi kan bygge videre på.

Jeg var særlig imponeret over de forskellige interessenters grad af deltagelse i sidearrangementerne og engagement i  de forskellige temai-nitiativer. Over 10.000 deltagere fra civilsamfundet i Rio+20-konferencen sikrede den største civilsamfundsdelta-gelse nogensinde. Imidlertid ser jeg en

tydelig kløft mellem civilsamfundets forventninger, ambitioner og tilsagn og selve ordlyden af det slutdokument, som statscheferne blev enige om. Slut-dokumentet afspejler ikke civilsamfun-dets følelse af, at det haster. Der savnes konkrete handlingsorienterede beslut-ninger og præcise tidsplaner.

Som rådgivende organ var EØSU ikke direkte involveret i forhandlin-gerne, men vores civilsamfundsrepræ-

sentanter bidrog med deres konkrete viden og ekspertise til EU’s input til konferencen. Vi havde et dobbelt for-mål med vores bidrag til Rio+20-top-mødet: at mobilisere og fremme den indsats, som EU’s civilsamfund kan yde inden for bæredygtig udvikling, og at indgå i en dialog med EØSU’s partnere i  tredjelande med henblik på at forklare europæiske værdier og holdninger.

Dette har ført til, at EØSU’s vigtigste prioriteter er afspej-let i  slutdokumentet: den sociale dimension, fødevaresikkerhed, mål for bæredygtig udvikling (til trods for manglen på eksplicitte temaer), det 10-årige rammeprogram for

bæredygtigt forbrug, en aftale om grøn økonomi som et vigtigt redskab til at skabe bæredygtig udvikling samt BNP’s begrænsninger. Endvidere er civilsamfundets rolle blevet bredt anerkendt (dog uden bindende insti-tutionelle mekanismer). Jeg har aktivt støttet idéen om en ombudsmand for de kommende generationer for at indføre en langsigtet strategi og sikre solidaritet mellem generationerne i  beslutninger, der vedrører vores fremtid. FN’s generalsekretær vil følge op på dette. Den anden institu-tionelle reform går ud på at etablere et nyt politisk forum på højt plan for bæredygtig udvikling, som skal erstatte Kommissionen for Bæredyg-tig Udvikling og sikre, at statscheferne deltager regelmæssigt i evalueringen af fremskridt inden for alle tilsagnsom-råder.

Vejen fra Rio er mindst lige så vigtig som vejen til Rio. Det er helt afgørende, at EØSU udnytter det momentum, der

er skabt, ved at integrere bæredygtig udvikling i stadig fl ere politikområ-der (f.eks. Europa 2020), foretage en yderligere koordinering af sit politiske arbejde og, på det eksterne plan, sam-arbejde tæt med Europa-Kommissio-nen om initiativer til at skabe et fælles grundlag, der omfatter tilsvarende organisationer i andre lande, herun-der vores vigtige handelspartnere, og opfordre Kommissionen til at fortsætte dialogen.

I efteråret vil vi afholde en interinstitutionel workshop om opfølgningen af Riokonferencen med støtte fra kommissær Janez Potočnik. Jeg vil gerne understrege det vigtige i den proces, der består i at opstille målene for en bæredygtig udvikling. EØSU er rede til, som vi gjorde det i opløbet til Riokonferencen, at yde en ihærdig indsats for at lette civilsam-fundets inddragelse i og meningsfulde bidrag til denne proces.

Hvad angår vejen fra Rio er der behov for vores støtte og for fortsat handling fra civilsamfundets side for at sikre politiske beslutninger, der frem-mer en inklusiv, grøn økonomi. ●

Staff an Nilsson, formand for EØSU

“Europa 2020: en strategi i verdensklasse, der behøver opbakning fra EU og nationalt plan for at kunne lykkes

“”Vejen fra Rio er mindst

lige så vigtig som vejen til Rio.

“

”

Ser jeg en tydelig kløft mellem civilsamfundets forventninger, ambitioner og tilsagn og selve ordlyden af det slutdokument, som statscheferne blev enige om. Slutdokumentet afspejler ikke civilsamfundets følelse af, at det haster.

September 2012/7 Særudgave DA

ISSN 1830-6314

EØSU infoDet Eu ro pæ i ske Øko no mi skeog So cia le Ud valgen bro mel lem EU og det or ga ni se re de ci vil sam fund

2

EU har brug for større budget»Budgettet er ikke kun et spørgsmål om tal. Det er et redskab til at fremme et politisk projekt«, argumenterede Jacek Krawczyk (Arbejdsgivergruppen, Polen) og Stefano Palmieri (Arbejdstagergruppen, Italien) i deres nylige udtalelse om EU’s næste fl erårige budget for perioden 2014-2020

Derfor skal EU’s budgetpolitik defi-neres ud fra det grundlæggende valg mellem føderalisme og mellemstats-ligt samarbejde og dermed også det ønskede niveau og omfang af fremtidig integration, sagde de.

På et tidspunkt, hvor EU forsøger at bevæge sig væk fra den økonomisk gyngende grund, den er kommet ud på, er der fare for, at den langsigtede udvik-ling vil blive ofret til fordel for kortsig-tethed. I en situation, hvor Europa er præget af stramninger, og visse med-lemsstater opfordrer til nedskæringer, er der risiko for, at der vil blive vedtaget et minimalistisk budget.

Kommissionen foreslår, at EU’s samlede budget bevares på de nuvæ-rende 1  % af EU’s BNP. Udvalget mener, at dette forslag i  alt for høj grad sigter mod at holde fast i status quo, hvilket betyder, at mange af de kommende udfordringer ikke vil blive taget op.

Et EU-budget for vækst

EØSU slår til lyd for, at EU-budgettet for perioden 2014-2020 forhøjes til 1,11 % og bliver sat på den europæiske vækstdagsorden.

Visse medlemsstater ønsker at skære det næste syvårsbudget med mindst 100 mia. EUR. Hvis dette tages

til følge, vil de politikker, der fremmer EU’s vækst mest, nemlig samhørig-hed, forskning og innovation, blive nedtonet. De nationale statskasser bør i højere grad betragte EU’s opgaver og tilsvarende fi nansiering som en inve-stering og i mindre grad som en udgift .

Nogle frygter måske, at et større EU-budget vil bringe den finanspolitiske konsolidering i fare. Denne frygt er helt uden grund.

EU-budgettet repræsenterer blot 2,5 % af EU’s off entlige udgift er og hjælper konkret medlemsstaterne

med fortsat at følge konsoliderings-vejen.

Til sammenligning kan nævnes, at de redningspakker, eksklusive garantier, der hidtil er tildelt fi nansinstitutter i Europa, samlet udgør ca. 4-5 % af EU’s BNP.

EU’s budget er en af de vigtigste inve-steringskræft er i mange EU-lande. I visse medlemsstater står samhørighedspolitik-ken alene for mellem en tredjedel og tre fj erdedele af alle off entlige investeringer. Samhørighedspolitikken er dog ikke kun fordelagtig for dens mest oplagte modtagere – nyere eller mindre udviklede EU-lande.

En vanskelig opgave at appellere til både følelser og forstand gennem budgettet

EU’s budget kan kun forhøjes, hvis offentlighedens opbakning vindes. Problemet er dobbeltsidet.

For det første har borgerne ofte svært ved at få øje på, hvad EU betyder for deres liv. Derfor foretager EØSU nu en evaluering af omkostningerne, hvis der ikke er noget Europa, dvs. at politikkerne gennemføres særskilt på nationalt niveau. Målet med denne indsats er at vise, hvordan tingene kan blive gjort bedre og billigere, hvis landene arbejder sammen og undgår dobbeltposteringer i de nationale bud-getter. Evalueringen vil desuden vise, hvor meget det koster EU’s borgere, at EU-integrationen, f.eks. i spørgsmålet om at nå til enighed om et fælles EU-patent eller et fælles europæisk luft -rum, trækker ud.

I denne forbindelse kan det kon-stateres, at fragmenteringen af det europæiske luftrum koster forbru-gerne dyrt. Den har kostet EU ca. 150 mia. EUR i tabt BNP og bevirket, at 150 mio. ekstra tons CO

2 er blevet

sendt op i  atmosfæren i  løbet af et årti. Med andre ord kan et reelt fæl-les europæisk luft rum give EU-bor-gerne en besparelse på 920 mio. EUR samt reducere kulstofemissionerne med 12 %. Den seneste undersøgelse af omkostningerne, hvis der ikke er noget Europa, blev foretaget i 1988.

For det andet har EU-borgerne oft e svært ved at vurdere EU-budget-tets virkninger. Procedurerne er for bureaukratiske og virker meget uklare for off entligheden. EØSU anbefaler en »reel revolution«, hurtigere procedu-rer og større gennemsigtighed, så EU’s budget bliver eksemplarisk med hen-syn til forvaltning, eff ektivitet, åben-hed og kontrol med de administrative udgift er. (mb) ●

EU-budgettet er et fremragende investeringsværktøjInterview med Janusz Lewandowski, EU-kommissær med ansvar for fi nansiel programmering og budget

EØSU-info: De fremførte for nylig i en udtalelse, at EU-budgettet ville sætte skub i væksten. Der er imidlertid mange, der er bekymrede for, at

den europæiske dagsorden for vækst i en tid med økonomiske trængsler og omfattende nedskæringer måske vil bringe den fi nanspolitiske konsolidering i fare. Er der noget om snakken?

Janusz Lewandowski: Jeg er ikke klar over, hvem de »mange«, De henviser til, er. Jeg vil blot understrege, at Det Europæiske Råd, dvs. medlemsstaterne, den 29. juni enstemmigt opfordrede til, at der blev foretaget investeringer med henblik på at styrke konkurrenceevnen. De vedtog også vækst- og beskæft igelsespagten, hvori det slås fast, at EU-budgettet bør være kata-lysator for vækst og beskæft igelse i hele Europa. Jeg synes virkelig, at flere og fl ere regeringer har fået forståelse for, at stramninger alene ikke vil få os ud af den nuværende krise. Det, vi har brug for, er en blanding af besparelser og investeringer, og EU’s budget er et fremragende investe-ringsværktøj. Inden for mange områder kan en euro anvendt på EU-niveau gene-rere 7, 10 og nogle gange så meget som 14 euro blot ved at tiltrække private inve-storer og lette adgangen til banklån. End-videre har alle 27 medlemsstater godkendt – og følger – Europa 2020-strategien, en køreplan for inklusiv og bæredygtig vækst,

hvori EU-budgettet spiller en afgørende rolle.

EØSU-info: EØSU bakker uforbeholdent op om Deres forslag om at give EU sine egne ressourcer, da EU-budgettet herigennem ville kunne komme ud over holdninger i stil med »jeg vil have mine penge tilbage« og videre til en situation med større gennemsigtighed. De foreslår, at man indfører en afgift på fi nansielle transaktioner og en ny moms. Hvilken slags moms ville der være tale om?

JL: Det er tanken at tage et procentpoint fra den normalsats for momsen, som opkræves af alle medlemsstater, og overføre indtæg-ten herfra til EU’s budget. Der er IKKE tale om at lægge 1 % til de nuværende nationale momssatser. Den nye momsindtægt ville derfor være en EU-enhedssats for alle varer og tjenesteydelser, som i øjeblikket pålæg-ges normalsatsen i alle EU’s medlemssta-ter. De nuværende momsbaserede egne indtægter er udelukkende statistiske: der er blot tale om en sammenligning mellem det enkelte medlemslands momsindtægter og dets bruttonationalindkomst, og derfor

påvirkes de enkelte medlemsstater forskel-ligt heraf. Den nye ordning vil indebære en sats på 1 % for alle medlemsstater. Der er med andre ord tale om en mere enkel, gen-nemsigtig og retfærdig ordning.

EØSU-info: EU’s borgere opfatter i mange tilfælde EU’s budget som uigennemskueligt, med tunge procedurer og kvælende bureaukrati. Hvilke er de vigtigste forenklinger i Deres forslag?

JL: Den gode nyhed er, at det fra og med 1. januar 2012 vil være enklere for virksom-heder, ngo’er, forskere, studerende, kom-muner og andre modtagere at få adgang til EU’s midler. Eft er to års forhandlinger med Rådet og Parlamentet er der nu enighed om en række foranstaltninger. Eksempelvis vil støttemodtagere ikke længere være forplig-tet til at åbne separate bankkonti, den tid, der går, før støttemodtagerne får udbetalt midlerne, forkortes (til 30, 60 eller 90 dage afh ængig af hvor komplicerede resultatkra-vene er), der vil i højere grad blive anvendt faste beløb og satser til at godtgøre mindre udgifter, behovet for at udfylde samme detaljer hver gang, man søger om EU-midler, fj ernes, der indføres øget mulighed for at indsende online-ansøgninger for blot

at nævne nogle få tiltag. Samtidig vil let-tere adgang til EU-midler ikke betyde, at der slækkes på kontrollen med skatteyder-nes penge: op til 80 % af EU’s budgetud-gift er forvaltes af medlemsstaterne under såkaldt delt forvaltning på områder såsom landbrug, vækst og beskæft igelsesstøtte til EU’s regioner (strukturfondene). Ifølge de nye regler skal de nationale forvaltere af strukturfondsmidler og andre EU-midler under delt forvaltning også udstede årlige forvaltningserklæringer, som vil blive underkastet en uafh ængig revision.  

EØSU-info: Hvornår forventer De, at der indgås en aftale om de næste fl erårige fi nansielle overslag?

JL: Det er naturligvis aldrig nogen nem sag at kigge i krystalkuglen. Imidlertid erklæ-rede de 27 medlemsstater på Det Europæi-ske Råds seneste møde i juni enstemmigt, at deres mål er at nå frem til en overordnet aftale inden udgangen af året. Det ville være rigtig gode nyheder, da vi har brug for rundt regnet et år til at forberede rets-grundlaget for hvert enkelt af de program-mer, som vedtages under EU’s overordnede fi nansielle ramme. Europa-Parlamentet er også indstiller på at nå en aft ale inden årets udgang, så det tegner lovende. (mb) ●

Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen med ansvar for fi nansiel programmering og budget

“”

At EU-budgettet for perioden 2014-2020 for-højes til 1,11 % og bliver sat på den europæiske vækstdagsorden.

“”

EU’s budget er en af de vigtigste investerings-kræfter i  mange EU-lande.

EØSU info — September 2012/7 Særudgave

3

Gruppeformændenes syn på Europa 2020-strategien

Europa 2020-strategien er vigtigere end nogensinde før

DA

ISSN 1830-6314

EØSU infoDet Eu ro pæ i ske Øko no mi skeog So cia le Ud valgen bro mel lem EU og det or ga ni se re de ci vil sam fund

Kære læsereSom vi alle ved, gennemgår Den Europæiske Union for tiden den værste økonomiske,

sociale og politiske krise i sin historie. Det er en krise, der rammer medlemsstaterne

og deres befolkninger hårdt, og som truer den fælles valuta, stabilitetspagten og det

indre marked. Under disse forhold har EU’s økonomiske initiativ med henblik på at

stimulere bæredygtig vækst og beskæft igelse – Europa 2020-strategien – fået langt

større betydning.

Gennem en omfattende dagsorden for reformer, som har til formål at skabe bære-dygtig vækst, danner Europa 2020 selve grundlaget for et sikrere og mere modstands-dygtigt Europa i fremtiden. En hel del afh ænger af, om denne strategi bliver en succes, og derfor har mange rundt omkring i Europa sat spørgsmålstegn ved, om den reelt indeholder en eff ektiv og sammenhængende ramme for vækst.

Vil alt så komme til at gå eft er planen? Eft er min mening er Europa 2020 i kraft af sin struktur og sine prioriteter det rigtige svar under de givne forhold. Den bygger på Lissabontraktaten, som defi nerede de europæiske institutioners vidtrækkende ansvar og har åbnet nye veje til yderligere integration. Men det alene er ikke nok. Det er nødvendigt at overvåge de nationale regeringers gennemførelse af EU’s beslutninger nøjere. Ligeledes er det en kendsgerning, at nogle medlemsstater i øjeblikket holder en vis afstand til Unionen, hvilket ikke fremmer de fælles europæiske interesser.

Europa 2020-strategien kan, hvis den gennemføres i henhold til de forskellige råds-konklusioner, være en pålidelig metode til at bringe medlemsstaterne og EU nærmere hinanden. Europa 2020 handler ikke om »«harmonisering«. På områder, som ikke udtrykkeligt dækkes af traktaten, såsom uddannelse, national industri og innovati-onspolitikker, skal EU’s kompetencer og de nationale kompetencer samles inden for en fælles ramme med henblik på at nå traktatens mål. For at strategien skal lykkes, er det altafgørende, at den politiske vilje er til stede, og at der er en form for kontinuitet.

Som sagerne står, er det et åbent spørgsmål, om disse to elementer er til stede i tilstrækkeligt omfang. Eft er EØSU’s mening bør Europa 2020 ses som en vigtig vej til EU’s fremtidige udvikling, navnlig via de nationale reformprogrammer, sunde off entlige fi nanser og en hårdt tiltrængt vækststrategi.

Det står eft erhånden klart, at nationale politikker ikke kan stå alene, og at det poli-tiske samarbejde på europæisk plan bør styrkes. Hvis man skal nå Europa 2020-strate-giens mål, kræver det en stringent, integreret overvågning med henblik på at håndtere vigtige makroøkonomiske udfordringer, samt anvendelse af en tematisk tilgang for at fremskynde vækstfremmende strukturreformer. Derfor er de foreslåede ændringer i sty-ringen af Europa 2020 så vigtige og nødvendige for dens succes. Gennem det europæiske semesters årlige cyklus med koordination af den økonomiske og fi nansielle politik kan den europæiske ramme styrkes, og procedurerne kan eff ektiviseres.

Med dette in mente er det vigtigt at sikre et tættere samarbejde mellem EU-insti-tutionerne og fuld inddragelse af de nationale parlamenter, arbejdsmarkedsparter, regioner og øvrige berørte parter i gennemførelsen af de nødvendige politikker, samt ikke mindst at sikre et bredt ejerskab.

Inddragelse af europæiske arbejdsmarkedsparter og det organiserede civilsamfund er afgørende for Europa 2020-strategiens succes. Hvis vi skal kunne drage fuld nytte af strategien, er det nødvendigt at fj erne barriererne for en reel dialog med arbejds-markedets parter og civilsamfundsorganisationerne og forbedre samrådet med og mobiliseringen af det organiserede civilsamfund på alle niveauer. Det organiserede civilsamfund i medlemsstaterne bør også deltage som aktive partnere i overvågningen og gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Europa 2020-processen bør være en proces med inddragelse af alle berørte parter, som ikke blot er forbeholdt beslutningstagere, lovgivere og ekspertgrupper.

Joost van Iersel

Formand for Styringsgruppen for Europa 2020

September 2012/7 Særudgave

Henri Malosse, formand for EØSU’s arbejdsgivergruppe

Georgios Dassis, formand for EØSU’s arbejdstagergruppe

Luca Jahier, formand for EØSU’s gruppe »Andre Interesser«

Henri Malosse, formand for Arbejdsgivergruppen i EØSU

Georgios Dassis, formand for Arbejdstagergruppen i EØSU

Luca Jahier, formand for Gruppen Andre Interesser i EØSU

Økonomisk styring –er EU aktiv nok?

Den økonomiske og fi nansielle krise har blotlagt en række svagheder i den økonomiske styring inden for Euro-pas Økonomiske og Monetære Union. EU og dens medlemsstater har derfor truff et en række vigtige beslutninger, som skal styrke den økonomiske og budgetmæssige koordinering i  EU i almindelighed og eurozonen i sær-deleshed.

EU’s nye bestemmelser om øko-nomisk styring og budgetprocedurer er hidtil blevet positivt modtaget af mange europæiske organisationer,

mens andre – herunder EØSU – har krævet en større indsats. I december 2011 erklærede EØSU’s formand Staf-fan Nilsson, at Europa skulle styrke den økonomiske styring for at kunne garantere budgetdisciplin og fi nans-politisk disciplin i alle medlemsstater, navnlig i eurozonen. Han opfordrede til at lade finansdisciplin og stabile nationale budgetter gå hånd i hånd med langsigtede europæiske vækst-strategier.

Det er vigtigt for gennemførelsen af Europa 2020-strategien, at man – ud over at forbedre den økonomi-ske styring – styrker deltagelsespro-cessen og inddragelsen af de berørte parter, bl.a. de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets par-ter og det organiserede civilsamfund. Flere organisationer og institutioner har opfordret EU’s institutioner og nationale regeringer til at forny det politiske engagement og inddrage

alle relevante partnere i styringen af Europa 2020-strategien.

Det fremgår tydeligt af anbefalin-gerne fra en række organisationer –  heriblandt EØSU –  at man kun kan opnå en hurtig forbedring af deltagelsesprocessen, hvis man øger engagementet og styrker kommuni-kationen mellem medlemsstaterne og EU’s institutioner. Foranstaltnin-gerne skal også være klarere og mere gennemsigtige, og der skal ikke her-ske tvivl om, hvilke organer, der har ansvaret for at gennemføre Europa 2020-strategien. Alle er enige om, at det organiserede civilsamfund på lang sigt skal have en mere aktiv rolle som en vigtig medspiller, der skal for-midle Europa 2020-strategien på alle niveauer i medlemsstaterne og deltage i  alle høringer og foranstaltninger vedrørende strategien på europæisk, nationalt og lokalt plan. ●

Europa 2020-strategien er en positiv ting, men det er nødvendigt, at den virkelig fokuserer på beskæft igelse, ungdom og iværksætterkultur og på

de europæiske borgeres interesser og problemer. EU’s håb ligger mere end før hos befolkningerne og især hos de unge, der søger ægte fremtidsperspektiver. Europa 2020-projektet kan kun lykkes, hvis det realiseres gennem konkrete projekter og med anvendelse af fællesskabsmetoden, dvs. ved at ressourcerne samles, og ved at afgørelserne træff es ved kvalifi ceret fl ertal blandt medlemsstaterne. Det er et af de vigtigste budskaber fra EØSU’s arbejde på omkostningerne ved det manglende Europa..

Som Arbejdstagergruppen ser det, er det vigtigste at føre Europa 2020-stra-tegien ud i livet med det samme og særlig gennemføre en europæisk gen-

opretningsplan til skabelse af arbejdspladser og nye programmer, der skal bringe de arbejdsløse, navnlig kvinderne og de unge, tilbage på arbejdsmarkedet i job til en anstændig løn. Derfor opfordrer vi til, at der straks skrides til handling med henblik på at sikre en reel økonomisk styring, der sætter grænser for de risici, der tages på de fi nansielle markeder, og begrænser spekulationen. Målet er at forebygge den massive arbejdsløshed og fattigdom, disse fænomener har skabt i den senere tid.

Det er bydende nødvendigt, at EU og medlemsstaterne i gennemførelsen af Europa 2020-strategien hurtigt forlader de teoretiske overvejelser og skri-

der til beslutsom handling. EU og medlemsstaterne bør navnlig i den nuværende socioøkonomiske krise, der har ført til udbredt fattigdom, gøre en betydelig større indsats og bedre samordne aktiviteterne med henblik på at styrke EU’s konkur-renceevne og bæredygtighed og stimulere innovation, vækst, beskæft igelse og den sociale og territoriale samhørighed. De vigtigste aktører i denne sammenhæng er SMV’erne, den sociale økonomi og civilsamfundet generelt, og især bør den grønne økonomi prioriteres.

“

“

“

”

”

”

1 http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.staff an-nilsson-comment.21190.EØSU info — September 2012/7 Særudgave

iiiiiiiiiiiiiiieeeeeeeeeeeeEuropa 2020-strategieer vigtigere end nogensinde før

Særudgave

Europa 2020

4

Et indre marked, der er gearet til det 21. århundrede

Da Kommissionen fremlagde Europa 2020-strategien, tegnede den samtidig et dystert billede af, hvor langt man var nået med gennemførelsen af det indre marked i EU, som skulle gøre det muligt for varer, tjenesteydelser, kapi-tal og personer at bevæge sig frit over grænserne. »Den nuværende tendens viser træthed og skepsis…«, indrøm-mede Kommissionen.

Der er da heller ingen tvivl om, at et fuldt operativt indre marked alle-

rede er to årtier forsinket, og at den økonomiske krise har øget presset på medlemsstaterne for at genopbygge de nationale barrierer. Trods dette viser forskning, at det netop er en gennemførelse af det indre marked, der er brug for, hvis man skal sætte skub i  den europæiske vækst. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bakker fuldt ud op om Kom-missionens holdning om, at »det er nødvendigt med ny fremdrift –  et egentligt politisk engagement«.

I sidste ende er målet med EU’s ambitiøse plan om det indre marked at forbedre levestandarden. EØSU ser det som »et centralt element i den euro-pæiske integration med potentiale til at skabe fordele, som vil kunne mærkes direkte af de europæiske aktører«. Med-lemmerne er derfor irriterede over, at EU’s ledere ikke formår at holde kaden-cen. »Kom nu beslutningstagere. Det er tid til at handle, ikke til at belære eller prædike!«, siger Henri Malosse, formand for Arbejdsgivergruppen. »Udnyt Europas 500 millioner borge-res potentiale – I må ikke skuff e dem!«

Nylige prognoser fra Frankrig tyder på, at hvis man fj ernede alle hindrin-ger for intern handel, ville EU’s natio-nalindkomst i 2020 være 14 % højere, end hvis barriererne bliver, hvor de er. Handelen mellem EU’s medlemslande ville næsten fordobles.

Personlige fordele

Markedsintegration ville komme euro-pæerne til gode på mange forskellige måder. For eksempel ville man ved at gøre det nemmere for arbejdstagerne at fl ytte mellem forskellige lande mindske arbejdsløsheden og udfylde huller i tje-nesteydelser.

Det kan være en både kompliceret og frustrerende oplevelse at planlægge en togtur gennem Europa. Et fælles europæisk jernbaneområde ville gøre rejser med tog mere attraktive og kon-

Et sagkyndigt syn på det indre marked Lederne af EØSU’s tre grupper, der repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interesser, siger deres mening om det indre marked

kurrencedygtige. Samtidig kunne et fælles europæisk luft rum gøre luft farten mere sikker og forenkle passagerernes rettigheder.

Det vurderes, at oprettelse af et inte-greret energinet i EU inden 2020 kunne skære 110 milliarder EUR af forbru-gernes elregninger. Desuden kunne nemmere adgang til lån på tværs af grænserne hjælpe mange små virk-somheder.

Kommissionen er i øjeblikket ved at forberede næste lovgivningsfase, nem-lig akten for det indre marked II, og EØSU har peget på, hvad der må gøres.

En topprioritet er at fremme tilliden til det digitale marked. »Dette kræver en ambitiøs handlingsplan med forbruge-ren i centrum«, udtaler EØSU’s næst-formand Anna Maria Darmanin.

Forbrugerne har behov for at vide, at deres rettigheder er beskyttet, og her kan EØSU hjælpe. Formanden for gruppen Andre Interesser, Luca Jahier, påpeger, at »med deltagelse af det orga-niserede civilsamfund har vi indblik i, hvad der reelt sker i marken.« ●

Tabel 1 – Betydningen af fuld integration: ændring i nationalindkomsten i 2020 efter område (%)

EU-27 total 14,1

Benelux 25,3

Frankrig 11,6

Tyskland 11,5

Italien 13,6

Polen 10,8

Spanien 9,5

Sverige 10,2

UK 7,1

Resten af EU-27 27,9

Kilde: V. Aussilloux, C. Emlinger, H. Guimbard & L. Fontagné (2011).

Martin Siecker, Arbejdstagergruppen

Vi er enige med Kommissionen i, at der er brug for mere integration for at få det indre marked for tjenesteydelser til at fungere bedre og frigøre hele dets potentiale, og at dette vil kræve elimi-nering af enhver hindring eller barriere i form af diskriminatoriske, uberetti-gede eller urimelige krav.

Dog er ikke alle barrierer af det onde; skønt medlemsstaternes lovgivning om visse erhverv oft e betragtes som en bar-riere, kan den meget vel være begrundet i et ønske om at opretholde kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres, og der-med være i off entlighedens interesse. At en sådan lovgivning kan opfattes som en hindring for leveringen af grænse-overskridende tjenester, er ikke uden videre ensbetydende med, at den skal ophæves. Forbrugernes og arbejdsta-gernes interesser kan veje tungere end hensynet til de økonomiske friheder.

Fri udveksling af tjenesteydelser er ikke det samme som fri bevægelighed for arbejdstagere. For eksempel kan overvågning og håndhævelse af gæl-dende arbejdsvilkår i et givet land ikke betragtes som en hindring eller bar-riere for det indre markeds funktion, medmindre det spænder ben for kon-kurrencen. De statslige eller regionale myndigheder bør have kompetence til at sikre, at deres lovgivning anvendes og gennemføres, eft ersom dette kan være med til at forhindre dumping på tværs af grænserne og unfair kon-kurrence. Tæt samarbejde mellem medlemsstaterne er afgørende for håndhævelsen af arbejdstagernes og arbejdsgivernes rettigheder.

Vi må sørge for, at initiativer til jobskabelse i et forhåbentligt stadig mere perfektioneret indre marked skaber fl ere kvalitetsjob i stedet for at øge antallet af dårligt betalte job, som fastholder folk i fattigdom.

Forbrugerne skal stå i centrum for det indre marked

Benedicte Federspiel, Gruppen »Andre Interesser«

Forbrugernes rettigheder, som følger direkte af det indre marked, er en hovedhjørnesten i markedsintegratio-nen. De er en klar fordel for den øko-

nomiske integration i EU, hvad enten der er tale om passagerers rettigheder, roamingtakster eller e-handel.

Alligevel er forbrugerbeskyttel-sen på mange områder stadig ikke tilstrækkeligt sikret. Et eksempel: Forbrugerne kan stort set stadig ikke mærke fordelene ved det indre mar-ked for fi nansielle detailtjenesteydel-ser. Selvom det er positivt, at arbejdet hen imod mere gennemsigtige bank-gebyrer og bedre beskyttelse af lånta-gerne fortsætter, må der gøres mere for at fremme adgangen til fi nansielle detailtjenesteydelser på tværs af græn-serne. Jeg mener også, at basale beta-lingskonti bør være tilgængelige for alle borgere i EU.

Hvad angår grænseoverskridende tjenesteydelser generelt, skal de være sikre, bedre og billigere. Gennemfø-relsen af servicedirektivet bør for-bedres, kvikskrankernes aktivitetsfelt udvides og informationen om græn-seoverskridende tjenesteydelser stilles til rådighed på fl ere sprog.

Muligheden for at gå til domsto-lene er afgørende for, at forbrugerne kan få tillid til det indre marked. Enhver fremtidig alternativ ordning for tvistbilæggelse bør gøre det muligt hurtigt og uden store omkostninger at få løst tvister, hvilket er mere attrak-tivt end en retssag. Kollektive søgs-mål, hvor forbrugere, som er blevet dårligt behandlet af en og samme virksomhed, kan anlægge en kollektiv retssag, bør gøres mulige og være let tilgængelige.

Ivan Voleš, Arbejdsgivergruppen

Selv om der på EU-plan er gjort bety-delige fremskridt med vedtagelsen af lovgivningsforslag om fjernelse af hindringerne for det indre marked, er der sket for lidt på det nationale plan. Der er brug for bedre styring af det indre marked. En anden udfor-dring er manglen på kommunikation og information om dets positive og negative aspekter. Uden målrettet information vil de reelle fordele ved det indre marked ikke gå op for virk-somhederne, forbrugerne eller sam-

Martin Siecker, medlem af Arbejdstagergruppen i EØSU

Benedicte Federspiel, medlem af Gruppen Andre Interesser i EØSU

Ivan Voleš, medlem af Arbejdsgivergruppen i EØSU

fundet som helhed. Det indre marked skal øge innovationspotentialet og dermed de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og hindringerne for anvendelsen af EU-patentet bør overvindes hurtigt.

For at frigøre det indre markeds fulde potentiale må vi tage fat på de sidste hindringer på tjenesteydel-sesområdet, sørge for bedre adgang til finansiering, give virksomheder fra andre medlemsstater adgang til off entlige indkøb og befri SMV’erne for administrative byrder. Der er også behov for en mere eff ektiv og bruger-venlig regulering. ●

EØSU info — September 2012/7 Særudgave

5

Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i EU

En femtedel af EU’s samlede befolk-ning er under 30 år, og de spiller en helt afgørende rolle for økonomien. Ungdomsarbejdsløsheden i EU ligger imidlertid på 20,4 %, og er dermed mere end dobbelt så høj som arbejds-løsheden blandt den erhvervsaktive befolkning som helhed, der ligger på 9,6 %. I dag er der fem millioner arbejdsløse unge under 25 i EU – en million fl ere end i 2009.

Som et led i bekæmpelsen af ung-domsarbejdsløsheden har lande som Tyskland, Østrig og Danmark ind-ført omfattende og velstrukturerede erhvervsuddannelsesordninger, som har bidraget til, at disse lande nu har den laveste ungdomsarbejdsløshed i EU.

I Tyskland tager næsten to tredje-dele af de unge, som går ud af skolen, en lærlingeuddannelse. Virksomhe-der som elektronik- og teknikgigan-ten Siemens tager imod ca. 10.000 lærlinge om året, og Mercedes Benz tilbyder lærepladser til omkring 2000 unge, hvilket svarer til ca. en tredjedel af den tyske bilproducents samlede årlige optag. Hver femte tyske lærling er en kvinde. Ni ud af ti unge praktikanter får fast arbejde,

Strategi rettet mod job til unge

Ungdomsarbejdsløshed, almen uddan-nelse og erhvervsfaglig uddannelse er vigtige elementer i Europa 2020-strate-gien for intelligent, bæredygtig og inklu-siv vækst. Flagskibsinitiativer såsom »Unge på vej« og »Dit første EURES-job« har til formål at forbedre de unges muligheder for at fi nde et arbejde ved at hjælpe dem til at samle erfaringer i andre lande og gøre de almene og erhvervsfag-lige uddannelser i hele Europa bedre og mere attraktive.

»Unge på vej« fokuserer på unges uddannelse og beskæft igelsesegnethed med det formål at øge beskæft igelses-frekvensen for unge i tråd med det mere overordnede EU-mål om en beskæft i-gelsesfrekvens på 75 % for befolkningen i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Målet er at gøre de almene og erhvervs-faglige uddannelser mere relevante i for-hold til de unges behov og opmuntre de unge til at udnytte Unionens tilskud til studier eller praktikophold i et andet land.

»Dit første EURES-job« har til formål at hjælpe unge europæere med at fi nde arbejde i andre EU-lande. Målet er at hjælpe op mod 5.000 mennesker til at

besætte ledige stillinger i hele Unionen i  perioden 2012-2013. Ordningen er åben for EU-borgere mellem 18 og 30 år, som er lovligt bosiddende i et land i Den Europæiske Union.

EØSU hilser Kommissionens ini-tiativer for at komme ungdomsarbejds-løsheden til livs velkommen og har tilkendegivet, at udvalget er villigt til at hjælpe med at fremme og gennem-føre dem. Udvalget har imidlertid også påpeget, at EU’s restriktive økonomiske politik og manglen på en klar og bredt anerkendt vækstpolitik kan risikere at bringe disse initiativers succes i fare, og det er derfor afgørende, at der etableres et passende økonomiske og fi nansielt miljø.

Kommissionens initiativer rettet mod ungdomsarbejdsløsheden kan være en kilde til nye muligheder, men vil ikke skabe nye job uden tilstrækkelig økono-misk og fi nansiel støtte, fremgår det af en udtalelse fra EØSU, som blev vedta-get i juli. Udvalget foreslår, at der som led i den fi nansielle ramme for perio-den 2014-2020 fastlægges en europæisk strategi for ungdomsbeskæft igelse for at sikre unge adgang til midler under Den Europæiske Socialfond. ●

mens resten oft e får tilbudt en kort-varig kontrakt.

I Østrig er lærlingeordningen organiseret som en del af et todelt uddannelsessystem, hvor uddan-nelse i virksomheden suppleres med obligatorisk deltidsundervisning på en erhvervsskole. Omkring 40 % af alle østrigske teenagere starter på en lærlingeuddannelse, når de er færdige med grundskolen, oft e inden for sek-torer som detailhandel, administra-tion eller bilindustri.

Danmark har et lignende todelt uddannelsessystem for lærlinge, der samtidig rummer mulighed for mel-lem et og to års praktisk i et andet land, hvis de færdigheder og den viden, der opnås i udlandet, er rele-vante for lærlingens erhverv i Dan-mark. Et sådan udlandsophold kan organiseres på en erhvervsskole eller i en udenlandsk virksomhed, der ind-

går en praktikaft ale med lærlingens moderselskab i Danmark.

Når det gælder beskæftigelse, har erhvervsuddannelsen afgørende betydning for mange erhverv. Inden 2020  vil omkring 50  % af alle job sandsynligvis kræve kvalifi kationer på mellemniveau, som erhverves gennem disse ordninger. Kommis-sionen fremmer aktivt de nuværende erhvervsuddannelsesordninger og undersøger, hvordan erhvervsud-dannelsessystemet kan moderniseres.

EØSU bifalder Kommissionens bestræbelser på at anvende nye red-skaber og søsætte nye initiativer på erhvervsuddannelsesområdet. Udval-get mener dog at der kan gøres mere, og har opfordret Kommissionen til at opmuntre medlemsstaterne til at opfylde de langsigtede og kortsigtede målsætninger, som er fastlagt i Brug-gekommunikéet om øget europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse. Ved at forbedre erhvervsuddannel-sernes kvalitet og effektivitet kan man øge deres popularitet og gøre dem mere vedkommende for både arbejdsgivere og lærlinge. ●

Muligheder og investeringer for unge skal skabes nuFormand for Det Europæiske Ungdomsforum, Peter Matjasic, har talt med EØSU info om udfordringerne for unge arbejdssøgende i dagens Europa og Europa 2020-beskæftigelsesstrategiens ungdomsaspekter

Hvad er den bedste løsning til at mindske de aktuelle arbejdsløshedstal i EU på?

Indfør en »ungdomsgaranti« i Europa. På den måde sikrer vi, at unge får til-budt et job, uddannelse eller omsko-ling senest fi re måneder eft er, at de mister deres arbejde. Endvidere ville et europæisk charter for praktikplad-ser af høj kvalitet tilskynde politikere og virksomheder til at skabe bedre ordninger for vigtige praktikplad-ser og uddannelse. Endelig skal der være fl ere investeringer i  formel og uformel uddannelse. Kort sagt er der behov for en koordineret tilgang for

at sikre, at unge fra hele Europa får de samme muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet og stå på egne fødder.

Hvor eff ektive har tidligere og nuværende EU-foranstaltninger været i kampen mod ungdomsarbejdsløshed?

De første beskæft igelsesforanstaltnin-ger for unge havde kun fokus på fær-digheder og på at få unge til at tilpasse sig et arbejdsmarked i forandring. Der var ikke lagt meget vægt på de unges rettigheder, beskyttelse af deres ret til

sociale ydelser og behovet for at skabe arbejdspladser til unge. Det er lang-somt ved at ændre sig, men generelt er sagen den, at beslutningstagerne har været langsomme til at reagere på de unges behov.

Hvad mener De om Europa 2020-fl agskibsinitiativerne for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden?

Selvom Europa 2020-strategien tager fat på arbejdsløsheden blandt unge, indeholder den ikke en anerkendelse af, at unge har samme ret til et sta-bilt arbejde af høj kvalitet som andre borgere.

Den europæiske platform mod fattigdom har anført, at unge er den gruppe, som har størst risiko for fat-tigdom og social udstødelse i Europa, og alligevel er der indført økonomiske stramninger for ungdomsorganisatio-ner og uddannelsesinstitutioner, som hjælper unge med at holde hovedet over vand. I nogle EU-lande har man fj ernet arbejdsløshedsunderstøttelsen for unge, men beholdt den for ældre borgere, mens man i andre har fast-sat en lavere minimumsløn for unge arbejdstagere.

Manglen på ordentlige og stabile job sætter unge i fare for arbejdsløs-hed, og det problem skal der gøres noget ved. Hvis unge skal være driv-kraft en for den europæiske økonomi i det næste årti, skal der skabes kon-krete investeringer og muligheder for dem nu. ●

Peter Matjašič, formand for Det Europæiske Ungdomsforum

“”

I Tyskland tager næsten to tredjedele af de unge, som går ud af skolen, en lærlingeuddannelse.

EØSU info — September 2012/7 Særudgave

6

Krisen må ikke være en undskyldning for ikke at handle

I juli vedtog EØSU en udtalelse om Kommissionens meddelelse om ini-tiativet Muligheder for Unge. EØSU Info har talt med Tomasz Jasiński, udtalelsens ordfører.

EØSU Info: Der er gået to år, siden Kommissionen lancerede initiativet Unge på vej. Har det været en succes?

Tomasz Jasiński: Ikke rigtigt. Og det skyldes primært, at medlemsstaterne ikke har satset nok på det. Unge på vej-initiativet blev off entliggjort i sep-tember 2010 med det mål at udnytte de unges fulde potentiale ved hjælp af bedre almen og faglig uddannelse, kvalitetsjob og muligheder for mobi-litet. Medlemsstaterne har imidlertid ikke satset nok på at nå disse mål. For at få medlemsstaterne tilbage på sporet vedtog Kommissionen initia-tivet »Muligheder for Unge« blot et år eft er lanceringen af Unge på vej-programmet.

EØSU Info: Har krisen stukket en kæp i hjulet på initiativet?

TJ: Vanskelighederne for de unge på arbejdsmarkedet skyldes struktu-relle problemer, som allerede fandtes før krisen, så den har blot gjort det endnu sværere for dem. Vi må ikke glemme, at arbejdsløsheden blandt de 15-24-årige er mere end dobbelt så høj som i den erhvervsaktive del af befolkningen samlet set og næsten tre gange så høj som for økonomisk aktive voksne. At hvert femte unge menneske i EU for øjeblikket ikke kan fi nde arbejde må få os til at råbe vagt i gevær. Og især er det bekymrende, at langtidsledigheden blandt de unge stiger. I gennemsnit er 28 % af de unge arbejdsløse under 25 år uden arbejde i mere end 12 måneder. For at gøre det

hele værre har det vist sig, at den øko-nomiske krise er så alvorlig, at det nu synes endnu vanskeligere at nå målene i Unge på vej-initiativet.

EØSU Info: Hvad bør medlemsstaterne gøre?

TJ: Hvis den stramme økonomiske politik, som er blevet kodeord i hele Europa, ikke ledsages af en vækst-politik, kan det gå ud over initiativet Muligheder for Unge. Dette meget vigtige initiativ vil kun give de for-ventede resultater, hvis vi skaber de rigtige økonomiske og fi nansielle ram-mer. Foranstaltninger for at bekæmpe krisen og nedbringe gælden må ikke være uforenelige med incitamenter, der skal sætte gang i eft erspørgslen og beskæft igelsen under og eft er krisen, og med tiltag for at afb øde de sociale virkninger. Sagt helt enkelt skal med-lemsstaterne være opmærksomme på, at deres stramme budgetpolitikker har konsekvenser for de unge på arbejds-markedet.

EØSU Info: Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gribe ind på fi re centrale områder: De skal nedbringe antallet af unge, der forlader skolen tidligt, fj erne misforholdet mellem behovene på arbejdsmarkedet og uddannelse, yde støtte til jobtræning og hjælpe de unge med at fi nde et første arbejde. Det lyder dyrt.

JT: Det er medlemsstaterne, der har ansvaret for beskæft igelse og uddan-nelse. Men EU kan bidrage med både ekspertise og finansiering, først og fremmest fra Den Europæiske Social-fond (ESF). I slutningen af 2011 havde ESF stadig omkring 30 mia. euro fra de fi nansielle overslag 2007-2013 til projekter i medlemsstaterne. Kom-missionen bør gøre alt, hvad den kan for at sikre, at medlemsstaterne bru-ger disse midler eff ektivt og med det samme. I modsat fald kan midlerne blive beskåret i de næste fi nansielle overslag – og det er netop det, vi må forhindre. Desuden bør der med tanke på situationens alvor, vedtages en europæisk beskæft igelsesstrategi for de unge inden for rammerne af det næste fl erårige budget. (mb) ●

Industripolitikken gør comeback

»Europa har nu mere end nogensinde brug for industri, og industrien har brug for Europa.« Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har konsekvent kæmpet for at gøre indu-stripolitikken til et centralt punkt i EU, også på tidspunkter, hvor EU’s ledere har syntes at betragte fremstilling som et levn fra fortiden. Kommissionen har således med sin beslutning om at gøre »en industripolitik for en globaliseret verden« til et af Europa 2020-strategi-ens fl agskibsinitiativer bakket op om udvalgets holdning.

Det er nu almindelig anerkendt, at Europa har brug for en stærk og bære-dygtig industribase, ikke blot for at for-blive konkurrencedygtig globalt, men også for at skabe vækst, beskæft igelse og velstand for borgerne. »Vi har presset på for at få lagt vægt på fremstillings-sektorerne, fordi det er hensigtsmæs-sigt set ud fra både et økonomisk og et socialt synspunkt«, forklarer Enrico Gibellieri, medordfører for EØSU’s udtalelse fra 2011 om industripolitik. »Vi kan ikke leve af fi nansielle trans-aktioner alene.«

Heldigvis starter EU ikke fra bunden trods virkningerne af globaliseringen og de omfattende omstruktureringer. Ordfører Joost van Iersel: »Industri-basen er stadig en dominerende øko-nomisk styrke i  Europa«. »Store og mellemstore europæiske eksportvirk-somheder gør stadig et godt stykke arbejde.« Lande som f.eks. Tyskland er stadig blandt de stærkeste industrielle aktører i verden.

Omdefi nering af industri

EØSU’s Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) er dog fuldt ud klar over, at industrien i dag ikke er det beskidte uhyre, den var tid-ligere. Industrien og servicesektoren er mere end nogensinde tæt forbundne, så industripolitikken skal omfatte en lang række sektorer. Alle sammen-hængende strategier skal desuden anerkende betydningen af værdikæder, som forekommer, når sektorerne over-lapper hinanden, og når der foretages outsourcing af produktion og logistik.

Europa skal fokusere på de nyeste teknologier og innovationer for at bevare forspringet og være i stand til at overføre forskningsmæssige fremskridt til markedet. I en situation, hvor små og mellemstore virksomheder udgør

97 % af alle virksomheder i EU og ska-ber 80 % af alle nye job, er opbakningen til SMV’erne af afgørende betydning. »SMV’erne har behov for at få mere selvtillid. Nu skal de have den støtte, de har brug for, så de kan komme ud og erobre verden,« påpeger formanden for CCMI, Jorge Pegado Liz.

Først og fremmest skal EU omdi-rigere sine industrier i retning af en mere bæredygtig økonomi, idet ener-gipriserne stiger, og råmaterialerne bliver knappe. »Støtte til omfattende ibrugtagning af nye, banebrydende lavemissionsteknologier er især vig-tig for at fremme kendskabet hertil og fremskynde udnyttelsen«, siger Richard Adams, ordfører for udtalelsen om køreplanen frem mod en lavemis-sionsøkonomi.

EØSU: Endelig bør løftet om job af god kvalitet stå i centrum for EU’s industripolitik. En vellykket overgang kræver støtte fra alle involverede par-ter, og det betyder fuld konsultation mellem de politiske beslutningstagere og repræsentanterne for arbejdsgivere, arbejdstagere og andre dele af civilsam-fundet. ●

Tomasz Jasiński, medlem af Arbejdstagergruppen i EØSU

Gå på nettet eller gå underAnna Maria Darmanin, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs næstformand om det digitale indre marked

Europa må ikke forpasse muligheden for at udnytte den aktuelle krise til at modernisere og tilpasse sig en stadig mere konkurrencepræget, multipolær verden, dog uden at sætte velfærdssta-ten over styr.

Det vil ikke kunne lade sig gøre uden et fuldt ud funktionsdygtigt og eff ektivt digitalt indre marked. Inter-netøkonomien i Europa er allerede større end Belgiens samlede økonomi og er i hurtig vækst. Vi er nødt til at fj erne hindringerne for denne vækst

og samtidig sikre, at ingen samfunds-grupper lades i stikken.

Som det allervigtigste skal alle borgere have lige adgang til nettet. En forudsætning herfor er, at der fastlægges et loft for prisen på Mbps

Anna Maria Darmanin, næstformand for EØSU

og for almindelig hardware fremstillet i Europa, og at det sælges til rimelige priser. Infrastrukturen skal dække hele Europa og opgraderes, så den sti-gende eft erspørgsel på onlinetjenester kan imødekommes.

Man går desuden kun på nettet, hvis man føler sig sikker. Kun 12 % af europæiske internetbrugere føler sig sikre, når de handler elektronisk. Skadelig soft ware og snyd på nettet er det, der primært holder folk tilbage. Et optrappet internationalt samarbejde og koordinering på europæisk plan for at bekæmpe cyberangreb og sikre persondata bedre ville øge forbruger-beskyttelsen og følelsen af sikkerhed.

Endelig kræves der de rette færdig-heder for at gå på nettet. 30 % af euro-pæerne har aldrig brugt internettet! Hver fj erde voksne har aldrig benyttet sig af onlinetjenester. De risikerer at blive marginaliseret. Denne mangel på færdigheder må udryddes. De unge må tilbydes undervisning, som hurtigt giver dem færdigheder. Der må etab-leres digitale skoler, og skræddersyede projekter målrettes de ældre genera-tioner, f.eks. via off entlige biblioteker.

Det europæiske civilsamfund bør stille sig i  spidsen for den digitale revolution i Europas lande, regioner, virksomheder, fagforeninger og ngo’er. Hvis den digitale dagsorden bliver en succes, er der ingen tvivl om, at den europæiske økonomiske og sociale model også i disse vanskelige tider vil vise, at den kan stå distancen. ●

“”

I n t e r n e t ø k o n o m i e n i Europa er allerede større end Belgiens samlede øko-nomi og er i hurtig vækst.

“”

I en situation, hvor små og mellemstore virksomheder udgør 97 % af alle virksom-heder i EU og skaber 80 % af alle nye job, er opbakningen til SMV’erne af afgørende betydning.

EØSU info — September 2012/7 Særudgave

7

Forsvarsindustrien: Har Europa et efterslæb?

En europæisk strategi for ungdomsarbejdsløshed

Den økonomiske krise, som har stået på siden 2008, har forværret de problemer, som unge står over for på det europæiske arbejds-marked. Kommissionens initiativ »Muligheder for Unge« er et nyt forsøg på at rette op på situationen.

I sin udtalelse herom, som udvalget vedtog i juli, understregede EØSU, at det vil bidrage til at fremme og gennemføre initiativet. Samtidig gjorde udvalget opmærksom på, at den øko-nomiske stramning i EU kan gå ud over forslagets succes. »Initiativet »Muligheder for Unge« – som sætter fokus på unge, der ikke er i beskæft i-

gelse eller under uddannelse – kan åbne op for nye muligheder, men vil ikke skabe nye job uden tilstrækkelig økonomisk og fi nansiel støtte,« udtalte Tomasz Jasiński (Arbejdstagergruppen, Polen), ordfører for udtalelsen. »Jeg foreslår, at der som led i det fi nansielle overslag for perioden 2014-2020 fastlægges en europæisk strategi for ungdomsbeskæft igelse for at sikre unge adgang til midler under Den Europæiske Socialfond.«

I sin udtalelse opfordrede EØSU endvidere medlemsstaterne til at sikre en konsekvent gennemførelse af ungdomsgarantien, så det sikres, at unge kommer i beskæft igelse eller under uddannelse inden for fi re måneder eft er endt skolegang. (rdr) ●

Bedre job og mere lige konkurrencevilkår til søs

I sin udtalelse om konventionen af 2006 om søfarendes arbejds-forhold, som Anna Bredima (Grækenland, Arbejdsgivergruppen) var ordfører for, opfordrede EØSU medlemsstaterne til hurtigt at ratifi cere konventionen og støtte den nye EU-lovgivning om konventionens gennemførelse med henvisning til, at den er nød-vendig for at sikre lige konkurrencevilkår.

Formålet med konventionen – chartret for søfarendes ret-tigheder – er at sikre verdensomspændende beskyttelse af søfa-rendes rettigheder og skabe lige vilkår for lande og skibsejere, der forpligter sig til at tilbyde søfarende ordentlige arbejds- og levevilkår og beskytte dem mod illoyal konkurrence fra skibe, der ikke overholder standarderne.

For at sikre håndhævelse af bestemmelserne om arbejds- og levevilkår opfordrede EØSU til, at der skal være fl ere inspektører. Udvalget foreslog endvidere, at Kommissionen gives øgede til-synsbeføjelser, og slog til lyd for en mere eff ektiv klageprocedure.

Udvalget anbefalede endvidere fuld gennemførelse af ILO’s bestemmelser vedrørende defi nitionen af »søfarende«. (mb) ●

Tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner

I februar off entliggjorde Kommissionen sin hvidbog om »En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner«.

Petru Dandea (Arbejdstagergruppen, Rumænien) var ordfører og Krzysztof Pater (Gruppen Andre Interesser,

Polen) medordfører for EØSU’s udtalelse herom, hvori udvalget beklagede den manglende fokus på de off entlige pensionssystemer, der er en vigtig bestanddel i det sociale sikkerhedsnet og må styrkes. Udvalget anerkendte den rolle, som supplerende private pensi-onsordninger spiller, for-udsat at de er garanterede og er beskyttede både mod spekulationer og mod dårlig forvaltning af opsparinger.

Udvalget udtrykte også bekymring over den politik, der i øjeblikket føres i mange EU-lande: Pensionsnedskæringer og forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder kan på længere sigt udgøre sociale risici og udsætte mange pensionister for fattig-dom. Endelig fremsatte EØSU en række forslag til forbedring af Kommissionens hvidbog, herunder en anbefaling af, at standar-der for minimumspensioner og beskyttelsesordninger for pensi-onsindkomsten inkorporeres i den fremtidige lovgivning for at beskytte pensionisterne og undgå store sociale problemer. (rdr) ●

PLENARMØDET I EN NØDDESKAL

Forsvarsbudgetterne i  hele Den Europæiske Union beskæres, samtidig med at Kina, Indien, Brasilien, Rusland og andre lande øger udgifterne til forsvaret. Hvis Europa ønsker at bevare en solid sikkerheds- og forsvarsindustri må medlemsstaterne koordinere deres forsvarsbudgetter, undgå overlapninger og styrke de fælles forskningsprogrammer. Dette  budskab fremhævede EØSU i den udtalelse, som udvalget vedtog om den europæiske forsvarsindustri på sin plenarforsamling i juli.

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)

Globale aktører som Kina, Indien og Brasilien har deres egne udenrigspo-litiske ambitioner, hvilket afspejler sig i stigende forsvarsbudgetter. I mod-sætning hertil foregår der i Europa en løbende debat om fremtiden for den fælles sikkerheds- og forsvars-politik, selvom problemstillingen sjældent beskrives så åbent. Denne debat vedrører mange aspekter, herunder brugen af kampgrupper, uoverensstemmelserne vedrørende oprettelsen af et enkelt operatio-nelt hovedkvarter, fi nansieringen af EU’s FSFP-missioner, fremskaff el-sen af ressourcer til disse missioner og opfordringerne til en revision af den europæiske sikkerhedsstrategi. Imidlertid har EU endnu ikke gen-nemført en grundig evaluering af FSFP i sin helhed. Afspejler dette en bevidst mangel på interesse?

Ifølge EØSU er medlemsstaternes isolerede handlinger helt utilstrække-lige og spild af skatteydernes penge. »Mens visse tredjelande øger deres forsvarsudgifter kan vi ikke fortsat spilde tid på særskilte forskningspro-grammer og forsvarsstrategier. EU’s mål bør stå klart: en fælles forsvars-politik, et fælles forskningsprogram og en fælles forsvarsproduktion« understregede ordfører Joost van Iersel (Arbejdsgivergruppen, Neder-landene).

Kinas forsvarsbudget forventes at øges fra de nuværende 120 mia. EUR til 250 mia. EUR i 2015. Rus-land har bebudet en stor stigning i sit forsvarsbudget i perioden indtil 2015. USA’s forsvarsudgift er er mere end dobbelt så store som Europas samlede budget: 450 mia. EUR mod 204 mia. EUR i 2007, og det euro-pæiske budget skrumper stadig mere ind. USA har gennem lang tid ytret hård kritik af den europæiske tilgang til opfyldelsen af de forsvarsmæssige forpligtelser inden for alliancen. Fra begge sider af Atlanten har der lydt gentagne opfordringer til at oprette en »europæisk« søjle i NATO, men disse anmodninger er ikke blevet imø-dekommet.

Vedvarende budgetnedskæringer, som under de nuværende omstændig-heder resulterer i væsentlige begræns-ninger, bør ses som et alarmsignal. De påvirker investeringer og indkøb, navnlig når de operationelle og ved-ligeholdelsesrelaterede omkostninger

ligger på samme niveau eller stiger som et resultat af igangværende mili-tæroperationer (Afghanistan, Libyen, aktioner mod piratvirksomhed for blot at nævne enkelte). Industrien bag de forskellige væbnede styrker – land, sø, luft – udviser betydelige forskelle fra land til land, derfor er der nu mere end nogensinde behov for en fælles forsvarspolitik med koordinerede til-tag i forsvarsindustrien. Der fi ndes en række områder, hvor opfattelsen er, at de enkelte lande ikke længere kan anses for at være i stand til at udvikle nye generationer af forsvarsmateriel på egen hånd. I fællesskab kan EU-27 fortsat bevare en førerposition inden for forsvarsteknologi samt F&U. (ail)

Forsvarsindustrien i Europa. Den aktuelle situation

EU’s forsvarsindustri er stadig en central aktør på verdensplan. Frank-rig, Tyskland og UK er de største europæiske producenter af tunge kampvogne. Mange lande udvik-ler deres »egen« skibsbygningsin-dustri og bygger marinefartøjer, der adskiller sig meget i størrelse og kompleksitet fra land til land. Frankrig, Tyskland, Italien, Spa-nien, Sverige, UK og Nederlandene er førende inden for konceptudvik-ling og komplekse forskningsfacili-teter på søfartsområdet. Militærfl y udvikles af EADS, BAE-Systems, Dassault og Saab-Aircraft . Elektro-niksektoren, herunder kommando, kontrol og kommunikation, har stigende betydning i forsvarssekto-ren med centrale industrielle aktø-rer som Th ales, »BAE Systems« og »Finmeccanica«. Det er på tide at beslutte, om vi ønsker at fastholde en førerposition i  forsvarsindu-strien, eller om vi lader os falde tilbage i feltet. ●

Efter sidste års seminar om medie-frihed i EU og de østlige nabolande tager Det Europæ-iske Økonomiske og Sociale Udvalg endnu en gang hul på sin årlige konfe-

rence for kommunikationseksperter og nationale og internationale fagfolk på medieområdet.

Dette års konference vil fi nde sted i Nicosia, Cypern, den 11.-12. oktober og vil fokusere på mediefrihed i Mid-delhavsregionen.

Protestdemonstrationer og revo-lutioner imod regeringerne har fejet hen over Nordafrika og Mellemøsten, har taget ledere med i faldet og har dannet grundlaget for nyt lederskab. Men  det har også efterladt tumult i regionen.

Medierne – gamle såvel som nye – spillede en rolle for disse revolutio-ner, idet de var med til at organisere folk og samle deres røster og således sætte gang i de socio-politiske proces-ser, som ifølge iagttagere allerede var undervejs. Andre går videre endnu og hævder dristigt, at hvis det ikke havde været for navnlig de sociale medier, ville de arabiske opstande slet ikke have kunnet fi nde sted.

Uanset hvad man måtte mene om mediernes betydning for den arabi-ske revolution, er der ingen tvivl om, at civilsamfundet og dets krav om mediefrihed, herunder også online-frihed, spillede og fortsat vil spille en rolle for omformningen af Europas og Middelhavsregionens politiske, øko-nomiske og sociale landskab.

Den form for politisk fremtid, vi vil blive vidner til, vil til en vis grad afh ænge af, hvorvidt medierne evner at udnytte deres nyvundne frihed.

Det skorter ikke på udfordrin-gerne: Journalisters sikkerhed er fortsat et problem, censur er endnu ikke helt ude af billedet, hadefulde udtalelser er omfattende, de tidli-gere statsejede medier kæmper for at fi nde sig selv i et nyt miljø, tilliden skal genopbygges, regulering og selv-regulering er vanskelig, og etiske og faglige standarder ændres … 

Europa bør ikke være en passiv tilskuer. Europa bør ikke begrænse sig selv til at yde moralsk og poli-tisk støtte, men bør også yde prak-tisk bistand mellem ligesindede og inddrage civilsamfundet og medie-organisationer på tværs af Middel-havsregionen.

Spørgsmål, der går på, hvilken slags samarbejde og bistand, der bør være tale om, besvares bedst af de aktive interessenter i regionen. Europa har ganske vist sine egne udfordringer at slås med og oplever selv mangler på mediefrihedsområdet. Derfor vil en livlig udveksling af eksempler på bedste praksis blandt aktører i Mid-delhavsregionen uden tvivl komme begge parter til gode.

Talere fra politiske kredse, medier og civilsamfundsorganisationer på begge sider af Middelhavet vil komme ind på alle de ovenfor nævnte spørgs-mål og mange fl ere.

Seminaret afh oldes i  forbindelse med det cypriotiske EU-formand-skab og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil. (mb)

De kan indhente flere oplysnin-ger på vores hjemmeside: www.eesc.europa.eu eller ved at sende os en e-mail: pressofficers@eesc.europa.eu. ●

Hvad bringer fremtiden for medierne i Euro-Middelhavsregionen?

©Je

lle v

d W

olf

© C

arto

onre

sour

ce

EØSU info — September 2012/7 Særudgave

For mere information: http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.opinions

Redaktør:Karin Füssl Tomasz Jasiński – medlem af EØSU, repræsentant i redaktionsudvalget (polsk medlem af Arbejdstagergruppen)

Bidragydere til denne udgave:Maciej Bury (mb) Coralia Catana (cc) Raff aele De Rose (rdr) Alejandro Izquierdo Lopez (ail) Antonio Santamaria Pargada (asp) Charis Xirouchakis (cx)

Overordnet koordination: Nadja Kačičnik

Adresse:Det Europæiske Økonomiske og Sociale UdvalgJacques Delors-bygningen, 99 Rue Belliard, B-1040 Bruxelles, BelgienTlf. +32 (0)2 546 93 96 eller 546 95 86Fax +32 (0)2 546 97 64E-mail: eescinfo@eesc.europa.eu Internet: http://www.eesc.europa.eu

EØSU info udkommer 9 gange om året i forbindelse med EØSU’s plenarforsamlinger.

Trykte udgaver af EØSU info på engelsk, tysk og fransk kan rekvireres gratis hos EØSU’s pressetjeneste.

EØSU info fi ndes på 22 sprog i pdf-format på EØSU’s websted:

http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.eesc-info

EØSU info er ikke offi cielt organ for EØSU. Der henvises til EU-Tidende eller andre af EØSU’s udgivelser, hvis man ønsker indblik i det offi cielle arbejde.

Gengivelse med kildehenvisning er tilladt (med kopi til redaktøren).

Oplag: 12.310 eksemplarer.

Næste nummer udkommer i november 2012.

KOLLEGAINTERVIEW

SNART I EØSU

KORT SAGT

Glæden ved at være socialt aktiv

I en ny række interviews taler Tomasz Jasiński, polsk medlem af EØSU’s Arbejdstagergruppe og medlemmernes repræsentant i EØSU info, med andre medlemmer for at fi nde ud af, hvad der interesserer dem. Han mødtes for nylig med Kinga Joó, ungarsk medlem af EØSU’s Gruppe »Andre Interesser«, der repræsenterer den nationale studenter-forening og den nationale civilfond. Her følger nogle uddrag:

Tomasz Jasiński: Hvad mener De som ung, at unge i Europa har mest brug for i øjeblikket?

Kinga Joó: De har helt sikkert brug for stabilitet, så de kan se frem til et kvali-tetsfyldt liv med karrieremuligheder,

sundhedstjenester og mulighed for at planlægge familie. På den anden side har unge brug for udfordringer. Der-for mener jeg, at EU bør danne gro-bund for innovation og kunstnerisk udfoldelse og være et sted med ægte deltagelsesdemokrati. Jeg mener, at samfundet er attraktivt for unge, hvis det både er stabilt og stimulerende.

TJ: De er et af de nyere medlemmer af EØSU. Hvad er Deres indtryk af institutionen?

KJ: Jeg farer stadig vild på gangene i EØSU’s hovedbygning. Det er ment lidt i sjov, men sandheden er, at det er yderst vanskeligt for nye med-lemmer at finde ordentligt rundt i udvalget. Håndbogen, der udleveres til nye medlemmer, kan være meget oplysende, men den mangler en for-klaring af organisationens dynamik. Alle medlemmer må selv finde ud af, hvordan de kan blive involveret i EØSU’s arbejde, og hvordan de bedst bidrager hertil.

TJ: Hvad beskæftiger De Dem med i Deres hjemland?

KJ: Jeg arbejder som rådgiver for en række ungarske statslige agenturer og private fonde, som yder støtte til civilsamfundsorganisationer. I EØSU repræsenterer jeg et par ungarske civilsamfundsorganisationer. En af disse er en forening af studenter-

repræsentanter, og den anden er en fond, der fordeler statsstøtte til ngo’er på baggrund af konkurrerende ansøg-ninger.

TJ: Hvorfor besluttede De Dem for at engagere Dem i studenterbevægelser?

KJ: Jeg har altid været socialt aktiv. Det hele begyndte i grundskolen lige eft er systemskift et i Ungarn, da hver klasse skulle vælge en repræsentant til skolerådet. Jeg blev udpeget, og det var på den måde, jeg lærte om delta-gelsesdemokrati. Da jeg gik på univer-sitetet, blev jeg valgt ind i bestyrelsen for den nationale studenterforening, som endte med at blive en af de største i Europa.

TJ: Hvad beskæftiger De Dem med i Deres fritid?

KJ: Jeg har ikke så meget fritid, som jeg gerne ville have. I weekender og ferier er jeg en glad fuldtidsmor for mine tre små børn: Linda på seks, Marcell på fi re og Helga på to år. Min mand og jeg kan godt lide at prøve nye retter, både hjemme og ude. Når jeg har lidt tid tilovers, skynder jeg mig hen til den nærmeste svømme-hal, hvor jeg nyder at svømme og gå i varm sauna. ●

Kinga Joó, medlem af Gruppen Andre Interesser i EØSU

EØSU’s rolle og arbejde

Civilsamfundets aktive indsats for Europas fremtid

Udryddelse af vold i hjemmet

EØSU afh older den 21. september en konference om vold i hjemme for at markere den internationale fredsdag.

Fysisk eller psykisk vold i hjemmet hører til de groveste krænkelser af menneskerettighe-derne: retten til livet og til fysisk og psykisk integritet.

Da den ulige magtbalance mel-lem kønnene, som stadig karakteriserer vores samfund, er den bagvedliggende årsag til vold i hjemmet, rammer den kvinder i alle samfundslag. Derfor hører det til de vigtigste opgaver for en EU-politik, der baserer sig på respekt for grundlæggende menneskerettigheder, at forhindre sådanne handlinger og at etablere eff ektive procedurer for uddannelse, forebyggelse, regelhåndhævelse og støtte.

Selv om medlemsstaterne bærer hovedansvaret for bekæmpelse af vold i hjemmet, er det nødvendigt at øge presset på europæisk og internationalt niveau for at bringe denne svøbe til ophør. ●

Mere herom på vores websted: www.eesc.europa.eu.

CIVILSAMFUNDSPRIS 2012

Den 12. december 2012 uddeler EØSU den femte civilsam-fundspris. Prisen blev oprettet for at belønne de bedste initiativer inden for det europæiske civilsamfund. 2012-pri-sens tema er Innovation for et bæredygtigt Europa! EØSU vil belønne projekter, der viser, at innovation inden for bære-dygtig produktion og forbrug kan skabe grønne job i Europa.

Prisen, der har en samlet værdi af 30 000 EUR, kan til-falde civilsamfundsorganisationer, der er hjemmehørende i Den Europæiske Union. Det er nu op til EØSU’s medlem-mer, de nationale økonomiske og sociale råd og/eller euro-pæiske civilsamfundsorganisationer eller –netværk at udpege kandidater! Fristen for indgivelse af kandidaturer er den 30. september 2012. (rdr) ●

Yderligere information kan hentes på: http://www.eesc.europa.eu/civilsocietyprize.

EESC CIVIL SOCIETY PRIZE www.eesc . eu ropa .eu/c i v i l s o c i e t yp r i z e

ww

s

I begyndelsen var markedet. Men nu EU er blevet meget mere end et marked. Det har udviklet nye politikområder og har vokset sig større de sidste 50 år. Trods disse ubestridelige resultater er Den Europæiske Union langt fra fuldt ud realiseret.

EU har ikke sørget for at have folket med sig og udvikle en fælles EU-identitet omkring et pro-jekt, som alle borgere deler, siger Henri Malosse, formand for Arbejdsgivergruppen i EØSU, og Laure Limousin, kandidat fra Institut for Stats-kundskab i Paris, i deres nyudgivne bog »Fortæl-linger om og fremtiden for folkets Europa«.

Hvad der er endnu værre er, at vi ikke har en eneste europæisk leder, hverken i medlems-

staterne eller i Bruxelles, der er rede til at udtænke en ny vision for Europa, skriver de.

Henri Malosse og Laure Limousin appellerer til det europæiske civilsamfund om at gribe stafetten for at føre den europæiske integration videre. Siden Haag-kongressen i 1948 har civilsamfundet gentagne gange vist, hvad det dur til ved at kræve større og bedre integration.

Men i den seneste tid er civilsamfundet blevet skubbet mere og mere ud af den europæiske arena af professionelle lobbyister, eksperter og teknokrater.

Den uigennemskuelighed, dette har medført, har fået folk til at miste inte-ressen og har yderligere undermineret EU’s legitimitet. Det er på høje tid, at civilsamfundet får lov til at spille sin egentlige rolle i den europæiske integration, lyder det fra forfatterne til bogen. Ingen sektor er bedre end civilsamfundet til at bringe folk tættere sammen, hvilket jo var det mål, der fra starten af var inspirationen til den europæiske integration. (mb) ●

Andreas Pavlikkas’ seneste bog – EØSU’s rolle og arbejde – udfylder et tomrum blandt græsksprogede værker om EU-institutionerne. Som medlem af EØSU i de sidste seks år trækker Andreas Pavlik-kas på sine erfaringer for at vurdere gen-nemslagskraft en af EØSU’s udtalelser om et vidt spektrum af emner med en social og økonomisk dimension.

Som fagforeningsmand anlægger Andreas Pavlikkas naturligvis en arbejds-tagerrelateret tilgang. EØSU er et rådgi-vende organ, og dets udtalelser vedtages

kun eft er lange drøft elser mellem EØSU’s tre grupper: arbejdstagergruppen, som Andreas Pavlikkas tilhører, arbejdsgivergruppen og gruppen andre interesser. Hvil-ken gennemslagskraft har EØSU’s udtalelser haft ? Hvordan bidrager udtalelserne til at styrke EU’s lovgivning ved at fremføre det organiserede civilsamfunds stand-punkt og dermed berige det repræsentative demokrati? Og hvordan når EØSU ud til de unge i Europa? Via konkrete eksempler, som f.eks. »Dit Europa, din mening«, som er ungdomsplenarforsamlinger for skoleelever, som årligt afh oldes af EØSU, pointerer Andreas Pavlikkas, at udvalgets bidrag stikker dybere, end man oft e tror.

Men han fokuserer også på sin fødeø, Cypern. Andreas Pavlikkas trækker på sine erfaringer hjemmefra eft er Cyperns optagelse i EU, når han præsenterer eksempler på, hvor EØSU’s indvirkning på civilsamfundet og dets organiserede institutioner har været gunstig. Bogen udgives på et tidspunkt, hvor Cypern i seks måneder varetager det roterende rådsformandskab. Således vil bogen være nyttig for græsksprogede læsere, som ønsker at udvide deres kendskab til en række emner og blive mere fortrolige med en lidet kendt, men meget aktiv EU-institution – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. (cx) ●

QE

-AA

-12

-00

7-D

A-N

EØSU info på 22 sprog: http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.eesc-info

EØSU info September 2012/7 SærudgaveØØ

www.w.w.e