Bladsmutten 3 2012

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 40. ÅRGANG 3 SEPTEMBER 2012

2 BLADSMUTTEN 3/2012

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-

ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 85,- kr./år

Støttebeløb:

kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Rolf Lehrmann

Drosselvej 2 Egevangs Allé 18

4180 Sorø 4180 Sorø

Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 57 83 58 89

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Korrekturlæser: Kirsten Laursen

INDHOLD

Nyt fra formanden ....................................................................................................................... 3

Vandmiljøprojekt i Vrangstrup Enge ved Hagbards Høj får engfuglene tilbage ........................ 4

Ugler i Mosen.............................................................................................................................. 8

Vestsjællandske subrariteter VII ............................................................................................... 12

Seniortur til Sejerø .................................................................................................................... 18

Fuglepigeturen til Sejerø ........................................................................................................... 21

Digesvalekoloni ved Veddinge Strand ...................................................................................... 21

Ekskursioner og møder ............................................................................................................. 21

Ture og møder ........................................................................................................................... 22

Den Gråstrubede Lappedykker på Agersø ................................................................................ 26

Nye bestyrelsesmedlemmer ...................................................................................................... 28

Fuglejagten og DOF .................................................................................................................. 29

Skovspurv.................................................................................................................................. 30

Bestyrelsen ................................................................................................................................ 31

Forsiden: Tejster tegnet af Brian Zobbe

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X Oplag 610

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjællanden Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kilde-

angivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse

fra tegneren.

BLADSMUTTEN 3/2012 3

Nyt fra formanden

Mens dette

skrives, i slut-

ningen af juli,

er det høj-

sommer i

Danmark, med

blandet vejr og

med masser af

fugle overalt,

og kigger man

efter, er der

masser af muligheder for at få mange

gode naturoplevelser og -dramaer. Jeg

har selv besøg af en Spurvehøg fra tid til

anden. Den skal skaffe mad til ungerne,

og det sker bl.a. ved at jage Mejser i ha-

ven, hvor der da også ryger en Musvit-

unge i ny og næ. Men havens mange

fuglekasser har produceret en masse

mejseunger, som spiser flittigt af mine

ophængte foderbeholdere med jordnød-

der.

Igen i år svigtede Stærene, i hele områ-

det har jeg kun fundet et ynglende Stæ-

repar mod over 20 par for blot få år si-

den. Årsag? Men mine kasser får ikke

lov at stå tomme. Mejser og Rødstjert

har overtaget kasserne. Rødstjerten har

virkelig frydet os, idet den har indtaget

vores havemøbler, hvorfra de fløj ud på

græsplænen for at fange insekter, og så

tilbage til havestolen. Ungerne forlod

desværre redekassen uden at vi så det,

men 14 dage efter kom der pludselig hø-

je lyde fra kassen. Mens jeg stod og un-

drede mig over det, kom der et sort lyn

blæsende forbi mit øre og ind i kassen.

Mursejleren havde overtaget kassen

umiddelbart efter Rødstjerten, og det er

fantastisk at se forældrene kaste sig ind i

redekassen i fuld fart. Hvordan de får

stoppet op, inden de rammer bagvæggen

har jeg fortsat ingen anelse om. Lige nu

har ungerne så forladt redekassen og

drøner rundt sammen med forældrene og

nabomursejlerne og skriger, mens de

jagter insekter og nyder farten i sommer-

aftenen.

Om få dage starter deres rejse sydpå,

hvor de end ikke lander for at sove. Næ-

ste gang de lander er tilbage i Danmark

engang til maj.

Vi andre kan allerede nu se de store fug-

letræk fra nord, mange dejlige fugleop-

levelser ligger foran os.

Som opfølgning på DOF-Vestsjællands

kampagne for at få kigget på fuglene i

skovene vil vi endnu engang opfordre til

at få indrapporteret alle observationer,

både de specielle og de helt almindelige i

DOF-basen (www.dofbasen.dk) og i den

anledning afholder vi et kursus i anven-

delsen af DOFbasen den 21. november i

Sorø Kultur- & Fritidscenter, Sorø, hvor

man skal medbringe sin notesbog (med

fugleobservationerne) og egen bærbare

PC. Mere om dette på side 25.

Bestyrelsen og ikke mindst caretakerne i

DOF-Vestsjælland har derudover arbej-

det koncentreret med at udarbejde kom-

mentarer til de handleplaner, som de re-

spektive kommuner i DOF-Vestsjælland

har sendt i høring (frem til 13. august) og

de plejeplaner for de statsejede dele af

Natura-2000-områderne, som Natursty-

relsens sideløbende har sendt i høring. Et

kæmpearbejde, som forhåbentlig kan


hjælpe til at forbedre/konkretisere de

fremlagte planer.

Bestyrelsen i DOF-Vestsjælland har i

øvrigt vedtaget, at vi fastholder udgivel-

sen af Bladsmutten til vores kerne-, fa-

milie- og ungdomsmedlemmer samt til

øvrige, som måtte ønske at abonnere på

bladet, selvom mange af de andre lokal-

foreninger i DOF opgiver at udsende

bladet eller blot udgiver et enkelt blad

om året, fordi udgifterne til produktion

og distribution er eksploderet de senere

år samtidig med at tilskuddet til distribu-

tion er faldet.

Vi håber at I, vores læsere, sætter pris på

vores anstrengelser, vi hører gerne fra

jer.

Derudover vil jeg ønske alle en dejlig

eftersommer og efterår med masser af

gode oplevelser i naturen.

Rolf Lehrmann

Vandmiljøprojekt i Vrangstrup Enge ved

Hagbards Høj får engfuglene tilbage Af Henrik Wejdling

Som led i et større vandmiljøprojekt,

der skal give mindre udledning af næ-

ringsstoffer til Dybsø og Karrebæk

fjorde i Sydsjælland, har Naturstyrelsen

iværksat nogle vandmiljøprojekter i og

langs oplandets – og Sjællands – største

å, Susåen. Et af dem er udført hvor

Ringsted Å udmunder i Susåen, nær-

mere betegnet ved Vrangstrup og Hag-

bards Høj, lige omkring Susåens nord-

ligste forløb på dennes nærmest cirku-

lære bane rundt i det sydsjællandske.

Projektet indebærer bl.a., at åen er ble-

vet gjort en kilometer længere ved at

føre den tilbage i sit gamle, snoede for-

løb, og engene langs åen er gjort sjap-

våde vinter og forår, idet så meget vand

som muligt søges holdt tilbage med

henblik på at kvælstoffet skal dunste af

og fosforen blive optaget i jorden og

græsset. De tidligere enge ved Vrang-

strup, der med undtagelse af nogle få

parceller neden for Hagbards Høj har

henligget i brak i mange år, er hegnet

og græsses nu på ny.

Alt det har – ud over at gavne vandmil-

jøet – også haft en særdeles positiv ef-

fekt på fuglelivet. Nærmest symbolsk

indfandt to Hvide Storke sig således i

Hvid Stork tegnet af Brian Zobbe


projektområdet, da Miljøminister Ida

Auken officielt indviede projektet den

2. maj i år, men også kære gamle eng-

fugle som Gul Vipstjert, Bynkefugle,

Engpiber, Rødben, Vibe og Dobbelt-

Bekkasin yngler nu igen i området. Og

forårstrækket af Dobbeltbekkasin blev

helt forrygende, tilmed krydret med

begge de sjældne slægtninge, og en

formelig masseforekomst af Tinksmed!

Nye adgangsforhold

Området overskues vældig godt fra

Hagbards Høj, som ligger på nordsiden

af Susåen, men derudover er der også

som led i projektet etableret en P-plads

ved Vrangstrup Enge (hvor vejen mod

nord fra Vrangstrup krydser ådalen), og

der er lavet et stisystem i engene nær-

mest Vrangstrup, som opkøbtes af sta-

ten i forbindelse med projektet. Den

ene af stierne fører ud til Susåens nord-

bred lige hvor Ringsted Å løber ud i

Susåen, og via en bro er det muligt at

komme over Ringsted Å og følge Su-

såen nedstrøms til engene ud for Hag-

bards Høj, hvortil man kan komme op

via en sti over engene.

Stisystemerne oversvømmes mere eller

mindre i vinter- og forårsmånederne,

og det er sådan set ganske udmærket,

eftersom det giver mere ro til de ra-

stende rovfugle, gæs, ænder og svaner.

Gul Vipstjert genindvandret og vi-

berne tiltaget markant

Da overtegnede deltog i fugleoptællin-

gerne under det såkaldte Suså-

Vendebækprojekt tilbage i starten af

1970’erne (dengang, hvor Københavns

Vandforsyning havde planer om at ind-

vinde vand ved Susåen og derved må-

ske tørlægge såvel åen som engene)

registreredes Gul Vipstjert på mange af

Susådalens enge og i moserne omkring,

men siden da er det generelt gået meget

tilbage for arten, og den har næppe

ynglet i ådalen i en årrække.

Men i maj i år optrådte et par under

tydelig tegn på yngel på engene syd for

Hagbards Høj, og pudsigt nok har de

sjappede enge vist sig at være sande

magneter også på dens slægtning, den

Hvide Vipstjert, når arten under forårs-

trækket gør holdt på vore breddegrader.

Op til 55 Hvide Vipstjerter er set fou-

ragere på engene i starten af april, og

ved et solnedgangsbesøg afsløredes

det, at de må overnatte kollektivt et el-

ler andet sted nord for Hagbards Høj,

idet der gik et regulært overnatnings-

træk fra engene og nord på.

Bynkefugl har i år ynglet med sandsyn-

ligvis to par, begge i nærheden af vej-

dæmningen over ådalen ved Vrang-

Gul Vipstjert tegnet af Brian Zobbe


strup (men den tidligere ynglefore-

komst ved Hagbards Høj glippede i år),

og Engpiberen har vist sig med flere

syngende eksemplarer, ligesom rasten-

de Engpiberflokke nu fylder godt på

engene i det sene efterår og tidlige for-

år.

Hen over ynglesæsonen holdt i omeg-

nen af 50 yngledygtige Viber til i en-

gene, og mange flyvefærdige unger sås

i sommerens løb, så det er meget sand-

synligt, at ynglebestanden har ligget

omkring de 25 par – mod måske 3-4

par i de tidligere år.

Rødbenet ynglede med 1, måske 2 par,

og også denne art har ellers været me-

get ustabil i området over de seneste år.

Bekkasiner i hobetal – og alle tre

dæk repræsenteret

Mens der mærkværdigvis ikke synes at

have ynglet specielt mange Dobbelt-

bekkasiner i de nu ellers mere våde en-

ge (faktisk kun 1-2 territoriehævdende

fugle), så kvitterede arten i starten af

april for de da meget våde enge med ret

så mange opflyvende fugle, når man

vovede sig lidt ud ad stierne. Hvor

mange, der har været i alt, er svært at

gisne om, da bekkasinerne jo dækker

sig meget i vegetationen, men blot en

enkelt tur ud over engene den 8. april

gav 28 opflyvende fugle. Og som en

ekstra bonuspræmie lettedes derudover

også en Enkeltbekkasin! Samme art –

måske samme fugl – er noteret på

DOF-basen igen den 19. april. Hertil

kommer sågar en Tredækker, indrap-

porteret 5. maj.

Sjapenge også gode for andre ande-,

gåse- og vadefugle på træk

Projektet med at sno åen tilbage i sit

gamle leje og bryde dræn på engene

afsluttedes stort set i 2011, så også den

forgangne vinter- og forårssæson har

budt på megen sjap på engene. Og det

har gæs, svaner og ænder kvitteret fint

for med pæne rasteforekomster af Ca-

nadagås (max. 53), Blisgås (max. 20)

Bramgås (max. 22), Grågås (max. 450),

Knopsvane (max. 9), Sangsvane (max.

40), Gråand (max. 150) Krikand (max.

200), Pibeand (max. 47) Spidsand

(max. 3) og Skeand (max. 3) hen over

vinteren og foråret – med flest svøm-

meænder i marts/april.

Viberne har i træktiden også rundet 100

flere gange, og i maj har Tinksmedene

ifølge DOF-basen toppet med ikke fær-

re end 39 den 5. maj i år – tiltrukket

som de er af pytter og sjap på enge. På

tilsvarende vis har Brushøns gæstet lo-

kaliteten både sidste efterår (max. 23)

og her i foråret (max. 10). Også Svale-

og Mudderklire og selvfølgelig Strand-

skade har optrådt, men alle i beskedne

antal (1-3).

Rovfuglemagnet

Ådalen har hele tiden – også da den lå

brak – været lidt af en rovfuglemagnet,

og det synes fortsat at være tilfældet.

Bl.a. er lokaliteten ved vintertide som

oftest god for såvel Fjeldvåge som Blå

Kærhøg, og i den forgangne vinter og

forår har en Duehøg huseret flere gan-

ge.

Musvåge og Tårnfalk er fast inventar,

og derudover ses regelmæssigt Spurve-

høg og om sommeren Rørhøg, ligesom


en Havørn gæstede ådalen 26. februar,

Dværgfalken den 8. oktober sidste år

og den Røde Glente er set i ynglesæso-

nen både i foråret 2011 og foråret 2012.

Hagbards Høj er nærmest berømt for

sine Skovhornugler, som tilbringer vin-

ternætterne i skovfyrretræerne neden

for højen, og som også yngler med en-

kelte par i området (hvor de vist af og

til forveksles med Mosehornugle, som

også er indtastet i yngletiden på DOF-

basen, men hvor der meget vel kan væ-

re tale om forveksling med de i yngle-

tiden dagaktive Skovhornugler – se ar-

tiklen side 8 – 10).

Det løse

Ud over de mange spændende fore-

komster på engene, har der siden pro-

jektets gennemførelse også vist sig et

par interessante arter, som dog næppe

er kommet til på grund af projektet.

Således er noteret en Isfugl på DOF-

basen den 5. maj i år, og den 27. maj

fløj tre Traner ivrigt truttende over en-

gene.

Græshoppesangeren, der ellers har væ-

ret fast inventar ved Ringsted Å, har

været tavs i år. Det samme gælder Eng-

snarren. Begge har sandsynligvis været

mere tiltrukket af den langhårde brak,

der fandtes her tidligere. Men det er

med dette som med livets mange andre

forhold: Man kan ikke få det hele.

Projektområdet er i DOF-base-

sammenhæng opdelt på to lokaliteter,

nemlig Hagbards Høj (den vestligste

del) og Vrangstrup Enge (den østligste

del). Hertil kommer i virkeligheden en

lille lokalitet lige nord for projektom-

rådet, nemlig lokaliteten, der i DOF-

basen er betegnet ’Rørskov, Vrangstrup

Øvej’. Det er i virkeligheden det helt

gamle åløb, der forløber her, og lokali-

teten udgør derfor også den gamle

amtsgrænse mellem Vestsjælland og

Storstrøms amter – og nu kommune-

grænsen mellem Næstved og Ringsted

kommuner. Det er faktisk i denne rør-

skov, at områdets Rørhøge normalt

yngler.

Følg med i udviklingen af fuglelivet i

projektområdet ved Vrangstrup Enge

og Hagbards Høj – og husk at indtaste

dine obeservationer på DOF-basen, så

vi kan dokumentere, at det nytter noget

med mere vand på engene!

Traner tegnet af Brian Zobbe


UGLER I MOSEN

- er ikke nødvendigvis Mosehornugler!

Af Henrik Wejdling

I ungetiden jager Skovhornuglen også om dagen. Og den jager gerne i åbne mo-

ser og enge - men det gør den ikke til en Mosehornugle!

Den forløbne ynglesæson her i 2012

har budt på en del ynglende Skovhorn-

ugler. Skovhornuglen er en lidt troløs

fugl, der yngler det ene år i en gammel

kragerede, for så at være væk igen næ-

ste år og så måske dukke op et helt an-

det sted det tredje. Visse år yngler der

relativt mange af dem også i det vest-

sjællandske – og at dømme efter antal-

let af telefonopringninger med spørgs-

mål om mærkelige, grå ugleunger i ha-

ver og tilsendte billeder, så tyder meget

på, at 2012 er et af de år, hvor der har

været godt gang i Skovhornuglerne.

Det giver anledning til endnu engang at

repetere Skovhornuglens karaktertræk,

da man på DOF-basen også kan se nog-

le Mosehornugle-indrapporteringer i

yngletiden i år, som meget sandsynligt

kan have været Skovhornugler. De ja-

ger nemlig også gerne i moser og enge,

og i ungetiden også ved højlys dag –

noget vi jo ellers normalt forbinder

med Mosehornugler.

Derfor bringes denne gamle artikel fra

Bladsmutten til venlig erindring. Den-

gang var jeg nemlig netop blevet taget

med bukserne nede i en uglesag. Og det

var ikke specielt morsomt, eftersom jeg

Mosehornugle tegnet af Brian Zobbe


dels var på cykel, dels befandt mig lige

neden for små hundrede panoramavin-

duer i villaerne ned mod Ringsted Å på

strækningen mellem Ringsted og Høm

Mølle!

Jeg fik nemlig ved højlys dag øje på -

hvad jeg troede - var en Mosehornugle.

Den fløj i lav flugt over et tuet engdrag

langs åen. Med sine lange, smalle vin-

ger og karakteristiske duvende flugt var

jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var

en hornugle. Og med den lokalitet og

det tidspunkt på døgnet var der ikke

langt til Mosehornugle-konklusionen.

Da jeg desuden ikke havde nogen kik-

kert på mig, cyklede jeg glad og fro

videre i den sikre overbevisning, at

Mosehornuglen var kommet til Ring-

sted!

Da jeg senere delte min begejstring

med åndsfæller, blev jeg mødt med en

sund skepsis og en formaning om at

"passe på uglerne". Skovhornuglen ja-

ger nemlig også om dagen i ungetiden.

Og dens foretrukne jagtområde er fak-

tisk åbent land - og da gerne mose og

eng.

Lidt klogere og udstyret med kikkert

vendte jeg tilbage til å-stedet (!), og

måtte snart konkludere, at der var tale

om en Skovhornugle, der fortsat jagte-

de i området. I den følgende uge blev

jeg opmærksom på reden, der var an-

lagt i en gruppe på 5-6 skaldede gran-

træer lige op til den offentlige sti langs

åen. Og i de kommende uger fulgte jeg

på vej til og - mest - fra arbejde to un-

gers opvækst og udflyvning.

I lang tid holdt ungerne til i træerne

lige omkring redestedet, hvor de sad og

kaldte med deres karakteristiske, kla-

gende ungelyd, der lettest lader sig be-

skrive ved min tidligere genbos ople-

velse af stemmen: Hun tilbragte således

en hel forsommeraften med at søge i et

levende hegn efter hvad hun troede

måtte være en kattekilling, der var

kommet til skade i en grønthøster!

Samme år fandtes også ynglende

Skovhornugle ved Englerup Mølle,

hvor Ringsted Å-dal var den foretrukne

jagtmark, samt ved Hagbards Høj, hvor

Suså-dalen var det store tilløbsstykke.

Så ser du en hornugle jagte ved højlys

dag i et eng/moseområde - så check

den lige en ekstra gang, førend du

dømmer Mosehornugle!

De vigtigste feltkendetegn for flyvende

Skov- og Mosehornugler fremgår af

fakta-rammen.

Se næste side.

Mosehornugle tegnet af Brian Zobbe


Helhedsindtryk

Mosehornuglen er generelt meget lysere og virker mere broget end den varmtbrune Skovhornugle. Faktisk

er Mosehornuglen så lys og smalvinget, at man ved første øjekast kan forveksle den med en ung Sølvmåge.

En lighed, der understreges af de meget smalle vinger med mørke spidser, der tilmed rummer lyse, måge-

lignende pletter.

Flugtbilledet

Mosehornuglen har ekstremt lange og smalle vinger og virker mere kærhøgeagtigt. Kroppen duver voldsomt

op og ned i aktiv flugt - som om den var hængt op i en elastik! Skovhornuglens flugt er mere rolig, men dog

duvende. I svæveflugten holder Mosehornuglen armen hævet og hånden vandret (stort "V"), mens

Skovhornuglen svæver med vandrette vinger ("brædt-flugt")

Mosehornugle Skovhornugle

Farvetegninger

Både Skov- og Mosehornugle har hvide vingeundersider, men hos Skovhornugle kontrasterer de mod den

ellers mørke bug. Mosehornuglen har lys bug, der til gengæld kontrasterer mod mørk hals og hoved.

Begge arter har på vingeundersiden et tydeligt sort komma ved håndroden. Et gammelt huskeråd om, at

Mosehornugle har komma på såvel over- som underside, mens Skovhornugle kun har på undersiden af vin-

gen holder ikke helt stik! Begge arter har nemlig en stor, mørk plet på håndroden på vingeoversiden, og den

er generelt meget tydelig hos Mosehornugle dels på grund af den lysere overvinge, dels - og især - på grund

af et stort, korngult felt på det inderste af håndsvingfjerene, som sætter den sorte plet i relief. Men Skov-

hornuglen har også et stort orange-brunt felt sammesteds, som hos visse individer kan være endda

særdeles lyst!

Et tydeligt kendetegn under endog meget dårlige lysforhold er den kridhvide vingebagkant hos

Mosehornuglen, der samtidig har tydeligt tværstribet hale. Skovhornuglen mangler den hvide bag-

kant og har godt nok tværstribet hale, men på så mørkebrun bund, at det næppe bemærkes.

Mosehornugle Skovhornugle

Vingeoversider

Øjenfarven

Et af de sikreste kendetegn er selvfølgelig øjenfarven (gul hos Mose- og rød hos Skovhornugle),

men man skal godt nok tæt på for at se det!

Opførsel

Begge arter jager i åbent land på kærhøgemanér. Skovhornuglen sætter sig oftest i træer eller på

hegnspæle, sjældent direkte på jorden. Mosehornuglen sidder gerne på jorden, men også på hegns-

pæle. Dog så godt som aldrig i træer.

Tegninger i faktarammer er udført af Bo Tureby



Vestsjællandske subrariteter VII Af Lasse Braae

Efter et kvartals pause er det her i sommerheden tid til at kreere næste afsnit. Inspire-

ret af truslen om det forventede markante omslag i vejret med vindstød af stormstyr-

ke, ligger valget lige for - et par ægte havfugle. Udgivelsen af bladet passer jo også

fint tidsmæssigt. Fra småfuglefronten er der valgt en rigtig specialitet, der dels er no-

get svær feltmæssig, dels nok er overset – eller ikke er så meget i fokus – fordi det

’kun’ er en race.

Sodfarvet Skråpe

Salomonsen (1963) angiver blot 5

fund – ingen fra Vestsjælland, men

det er tæt på i et par tilfælde:

Første danske fund er fra det sydlige

Kattegat ca. 10 sømil vest for Kullen

(pr. nov 1920) og det næste er fra

Enø, Karrebæksminde Bugt (3. feb

1932).

Arten var på SU-listen indtil 1971. I

alt blev der godkendt ca.10 fund.

Allerede i næste oversigt (Dybbro 1978) var status ændret til sjælden – meget sjæl-

den, visse år dog fåtallig især ved Jyllands Vestkyst, men desuden meget sjælden,

visse år sjældent i Kattegat samt sporadisk i de indre farvande. Desværre ingen kon-

krete oplysninger om vestsjællandske forekomster.

I den seneste oversigt (Olsen 1992) er den yderligere opgraderet til sjælden – fåtallig

trækgæst i de ydre farvande og Kattegat. Meget sjælden i de indre farvande. Største

sjællandske dag 25/9 1988 36 Gilleleje.

I DOFbasen er der 397 registreringer fra Vestsjælland. Af disse er det blot 13, der

ikke er fra Rørvigområdet. Næsten samtlige observationer fra Rørvigområdet helt

tilbage til først i 90’erne ligger i DOFbasen, medens der godt kan mangle enkelte fra

det øvrige Vestsjælland. Så basen må siges at være rimelig godt dækkende for denne

art.

Sodfarvet Skråpe tegnet af Brian Zobbe


Første vestsjællandske observation er 25/8 1972 1 V Korshage.

Observationer fra Rørvigområdet er rimelig grundigt bearbejdet i Rørvig rapporterne

fra 2008 og 2009, der kan læses på nettet, så her nøjes med at fokusere på observatio-

nerne fra det øvrige Vestsjælland:

Klint: 17/10-1993 2 T, 27/10-2006 1 V, 12/10-2007 4 V + 1 Ø, 24/9-

2009 2 V,

22/10-2010 2 V, 8/10-2011 3 V og 12/10-2011 1 V

Røsnæsspidsen: 14/1-2007 1 SV, 15/9-2007 2 S og 4/10-2009 1 V

I alt 16 fugle fra Klint og 4 fra Røsnæs. Lægges dette til Rørvigtallene udgør den

vestsjællandske total 628 fugle ved indgangen til 2012 sæsonen.

Der er mulighed for sammenligning mellem Korshage og Klint (afstand 12 Km) på

følgende dage:

12/10-2007: begge lokaliteter havde 1 Ø (10:55 hhv. 10:28) og 4 V (08:46, 09:02,

10:26, 11:07 hhv. 10:06, 11:38 12:41 2). Flere af fuglene ser ud til at være de samme.

Den østgående brugte knapt en halv time (medvind), medens et par vestgående ligger

på lidt/noget over 1 time. Dagens sidste fugl ved Korshage er muligvis identisk med

den ene af de 2 ved Klint, så dagens samlede total lyder på 6 eller 7 fugle.

24/09-2009: 09:00-13:00 2 (uden tidsangivelse) Klint og ligeledes 2 af dagens 11

fugle ved Korshage indenfor dette tidsrum.

22/10-2010: Klint: 14:20 – 15:00 1 og 16:31 – 17:31 1 (16:47). Observeret ved Kors-

hage indtil 15:00 i alt 7 fugle, heraf 1 (14:27) indenfor de intervaller, hvor der var

dækning ved Klint.

8/10-2011: De 3 fugle ved Klint kom i samlet flok i regnvejret inden dagens observa-

tioner startede ved Korshage.

12/10-2011: Klint 13:24 – 16:04 1 (15:05) i samme tidsrum sås også 1 fugl på Kors-

hage (14:05) dvs. lige 1 time imellem.

Dette giver følgende gennemsnit hastigheder (km/t) for de mulige gengangere: 27

(østgående), 11, 10, 8, 6 og 12. Ikke imponerende, men man skal huske på, at typisk

skråpeflugt foregår i udpræget zik-zak endvidere er afstanden længere, hvis fuglene

slavisk følger kysten. Et andet usikkerhedsmoment er, hvornår tiderne på fuglene er


noteret. Dette kan godt betyde et +/- på op til et par kilometer for afstanden. Observa-

tørerne sidder jo og kikker i nordøstlig/østlig retning, så fuglene er ikke nødvendigvis

nået helt frem til observationsposten, når klokkeslettet noteres. Dette forhold er nok

mest udpræget på Korshage.

Dette kunne være interessant at kikke på trækhastigheder for andre havfugle, hvor

gengangere med sikkerhed kan konstateres ved mere lige kyststrækninger for at se,

om dette også giver disse noget overraskende lave trækhastigheder. Når man sidder

og kikker på havfuglene er Sodfarvet Skråpe jo typisk en af de arter, der pisker forbi

observationsposten.

Alt andet lige så kan denne viden bruges til at se, hvor lang tid man har til at lave en

panik redning, hvis der meldes et superhit ud fra Korshage. Jeg har selv gjort forsøget

med en Kuhls Skråpe – den kom dog aldrig – eller rettere jeg fandt den aldrig, så det

må hedde bedre held næste gang.

De ti største trækdage:

17/10-1993 54 5/10-1997 34 11/10-2003 19 15/9-2007 17 6/10-1983 16

14/10-1984 16 4/10-2009 14 9/10-1992 13 8/10-1998 13 3/9-2007 13

Ovenstående sammenligning mellem Korshage og Klint reducerer nok den vestsjæl-

landske total med en 7 stykker, så vi pt. har 621 fugle

Der bør kunne ses flere Sodfarvede Skråper udenfor Rørvigområdet. Især Sjællands-

Odde virker som et oplagt sted. Observationerne fra Røsnæs viser, at de også kommer

helt ind i Store Bælt, men her skal der nok lidt mere held til for at finde arten.

Den ideelle vejrsituation er en ikke alt for hurtig lavtrykspassage hen over det sydlige

Norge. Stormvejret starter med vinden i SV og blæser masser af fugle ind i Skagerrak

og Kattegat. Da vinden står vinkelret på den svenske vestkyst, bliver der set store tal

her. Fuglene pisker mod syd ned langs kysten og ender ved Sjællands nordkyst. Når

vinden drejer til NV presses fuglene ind mod denne og fortsætter nu mod de vestsjæl-

landske lokaliteter.

Også dagen lige efter et stormvejr kan være rigtig fin. Fuglene følger stadig kysten –

for igen at komme ud på åbent hav – men er nu ikke så pressede, og passerer oftest

længere ude. Observationsposten skal derfor helst være en pynt, der rager godt ud i

havet på en sådan dag. Gniben på Sjælland Odde er antagelig et optimalt sted.


Almindelig Skråpe Salomonsen (1963) angiver

ca 10 fund – og dermed me-

re almindelig end ovenstå-

ende art – heraf en maureta-

nicus. De fleste – som for-

ventet fra den jyske vest-

kyst, men også et fund fra

Hundested.

Dybbro (1978) kategoriserer

arten som sjælden, visse år

meget sjælden trækgæst,

næsten udelukkende ved Jyllands Vestkyst, meget sjælden og næppe regelmæssig i

Kattegat (enkelte iagttagelser ved Nordsjællands kyst).

I modsætning til foregående art er denne ikke tiltaget. I den seneste oversigt (Olsen

1992) benævnes arten stadig som sjælden og meget sjælden – sjælden i Kattegat.

Arten var på SU-listen indtil 1971. I alt blev der godkendt ca.30 fund, omfattende 60

individer, bl.a. en flok på 24 fugle! Kun tre af fundene er fra de indre farvande. Fra

Vestsjælland er der godkendt følgende:

25/10-1973 3 V i flok 30/6-1979 1 NV 21/8-1980 1

NV 13/6-1981 1 V 30/7-1983 2 NV 7/9-1983 1 V

20/10-1983 1 NV

alle fra Korshage.

I DOFbasen er der 41 registreringer, igen med Rørvigområdet som meget domine-

rende. Kun 2 fund fra andre lokaliteter:

23/9-2004 17:45 2 V Klint 1/11-2006 2 V Røsnæsspidsen

Ved Korhage er der i alt set 48 fugle fordelt på 38 observationsdage. Den vestsjæl-

landske total er dermed 50 fugle.

I modsætning til den Sodfarvede Skråpe forekommer den Almindelige Skråpe allere-

de fra sommermånederne. Fordeling pr. 1/3 måned af de 48 Rørvig fugle ses af tabel-

len nedenfor.

M a j J u n J u l A u g S e p O k t

2 2 4 5 1 3 3 6 1 5 3 4 2 1 3 3

Alm. Skråpe tegnet af Brian Zobbe


Den tidligste fugl er fra 22/5-1991 og den seneste er ovenstående fra Røsnæsspidsen.

Ved enkelte lejligheder er der set mere end 1 fugl på en dag ved Korshage (også ved

begge de to observationer fra andre lokaliteter – se ovenfor):

25/10-1973 3 V i flok 30/7-1983 2 NV

5/8-1998 3 V i flok 21/6-2003 3 trk

23/8-2003 3 NV, heraf 2 sammen 4/6-2006 2 trk

Optræder antagelig mere hyppigt i flok end den Sodfarvde Skråpe, hvor det nok er

mere ’tilfældigt’, når der kommer flere sammen.

De bedste år i Vestsjælland har været:

2003 1998 1983 2006 1973

7 5 4 4 3

Opskriften på find din egen Almindelige Skråpe er stort set den samme som for den

Sodfarvede, dog kan det af tabellen ses, at sommermånederne er meget mere lukrati-

ve end efterårsmånederne (færre blæsevejr dage – og dermed antagelig betydelig ’fle-

re’ fugle pr. observationstime).

Sibirisk Gransanger Dukkede op i Danmark første gang 1975. Dybbro (1978) angiver 3 fund alle ring-

mærkede fugle på Christiansø.

Olsen (1992) angiver 34 fund (samtlige ringmærkede) t.o.m 1990 og betegner den

som meget sjælden trækgæst og anfører at formen med sikkerhed kun bestemmes i

hånden.

I DOFbasen er der 117 registreringer fra Danmark fra perioden 16/10-1991 til 3/12-

2011. Et forholdsvis stort tal, men der antagelig en god del gengangere i materialet.

Den geografiske spredning ses af figuren.

Flest fund fra den jyske vestkyst – lig mange

andre sib- phyllere, men Sjælland er også

pænt repræsenteret blandt andet med flere

indlandsfund.


Som det ses er der mange feltobservationer, så det kan lade sig gøre – men nemt er

det ikke. Den Sibiriske Gransanger afviger fra de almindelige Gransangere både mht.

farve og stemme. Stemmen kan med lidt øvelse bruges som et nogenlunde sikkert

kendetegn, mens der mht. farven er en mere glidende overgang. En Gransanger der er

ovre i det gråbrune bør tjekkes grundigt, især når vi kommer ind i sidste halvdel af

efteråret.

De vestsjællandske fund ifølge DOFbasen:

22/9 1996 1 Røsnæs

24/10 2009 1 Klarskov

19/10 – 21/10 2010 1 Korshage

Dokumentationsgraden for de tre fund er meget forskellig. Jeg skal ikke gøre mig til

dommer, men hvis den en dag får ændret status til art, vil dokumentationskravene –

især for de tidligste fund – antagelig blive skærpet. Især den sidste fugl fra Korshage

er godt dokumenteret, kan ses på hjemmesiden. Det er nok noget af det tætteste man

kan komme på en sikker feltbestemt Sibirisk Gransanger.

Det er nok ’lettest’ at finde en Sibirisk Gransanger ved en af de lokaliteter, hvor der

er et rimeligt fald af småfugle. Den første forudsætning for at lykkes med projektet er

at blive fortrolig med stemmen. Der findes fine lydoptagelser på nettet. Perioden

15/10 – 30/11 er antagelig et godt tidspunkt. I denne periode bør alle phylloscopus’er

tjekkes grundigt – der er jo også mulighed for andre godter – jo mindre grønt der er i

en Gransanger, desto mere potentiel er den. Det er bare med at have øjne og ører åb-

ne. Held og lykke med jagten.

Litteratur Dybbro, Tommy 1976: De danske ynglefugles udbredelse.

Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt.

Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle.

SU rapporter 1969 – 1972.

Tegning: Brian Zobbe


Seniortur til Sejerø Af Kai Boye

Deltagere på turen til Sejerø. Kai Boye ses i forgrunden. (Foto: Henrik Baark)

Seniorerne har bevaret deres nysgerrig-

hed, deres glæde ved ø - turene, deres

glæde ved fælles oplevelser med kik-

kerten om halsen, rygsækken på nak-

ken, rugbrødsmadder og termokaffe, så

er man kampklar. - glæden og gå-på

mod kendetegnede disse tyve fuglekig-

gere, som kom først til mølle, ved den

arrangerede tur til Sejerø. Bussen der-

ovre havde plads til 20 passagerer. Vi

mødtes på havnen i Havnsø, måske

med en skjult spænding, for ville mete-

orologernes løfte holde om en god gang

blæsevejr? - Løftet holdt, men ingen

grund til ængstelse, her var en ny færge

med indbygget stabilisator, så det var

som at sejle i magsvejr, solen skinnede

lystigt, vi fik Nekselø om bagbord,

mens vi nød udsigten, dertil en nybagt

kanelsnegl og kaffe, alt så vederkvæ-

gende.

Datoen var den 31. maj, og pudsigt nok

var Johannes Larsen og Achton Friis på

øen nøjagtigt 89 år tidligere, og på

denne dato tegnede Achton Friis hus-

mand Anders Madsen Andersen, som

et led i de to kunstneres arbejde med

det store trebinds værk ”De Danskes

Øer”. - Salig Anders er for længst gået

heden, men hans og andre brave sejerø-

folk har sammen sørget for, at øen i

dag har omkring 400 indvånere. Selv

om gennemsnitsalderen angiveligt er

høj, er der stadig kvinder i den føde-

dygtige alder. Sejlerfolket, sommerhus-

folket og andre turister løfter befolk-

ningstallet op i sommerhalvåret.

Det som Kirsten Laursen og Henrik

Baark havde lokket med i Bladsmut-

tens annonce var disse herlige Tejster,

der som et af få steder yngler på Sejerø.

Fuglen er fløjls sort med hvide vinge-


felter, røde ben, rødt næb der er rødt

inden i. - Jo den er en rejse værd. Bus-

sen kørte os ud til den klint, hvor den

yngler i ler klinten. Hullerne laver den

selv, måske har den overtaget et gam-

melt digesvale bo, som den så har ud-

videt. Vi så omkring 25 Tejster, men

antallet er større, for en del hunner har

ligget på rede; den får to æg. Vi så dem

flyve, vi så dem ligge vuggende på

vandet, vi så dem ligge afslappet på

store sten neden for klinten. I ynglepe-

rioden er der spærret af på selve

strandbredden, det giver dem tryghed.

Trygheden var også til de Stormmåger,

der lå på rede mellem stenene. Yderli-

gere er det et plus, at øen er uden ræve,

så der kommer unger på vingerne.

Adskillige Ederfugle familier holdt til

der, og der var pænt mange unger. Der

var Hættemåger, Sildemåger og den

store Svartbag. Der var Skallesluger og

Gravænder. Splitterner og Havterner

var rene luftakrobater.

På traveturen mod klinten går man

langs med et krat og hegn, her sad san-

gerne og konkurrerede om vores gunst.

Droslen lod sig høre, Havesangeren

pludrede løs, der var flere Tornsangere.

Gulbug og Kærsangere sad tæt ved

hinanden, så selv de mest trænede øren

gav sig ekstra tid før dommen faldt. Og

det gør det jo blot spændende. - Henrik

fik noteret 39 arter på øen, det var flot,

vi var jo ikke overalt, øen er 11 km.

lang og op til 2 km. bred.

Madpakken nød vi i læ på den solbe-

skinnede skrænt med udsigt til Sjæl-

lands Odde med Gniben og med færge-

havnen i kikkertsigte. Ternerne under-

holdt os, strandkålen der havde mast

sig op gennem rullestenene, frydede

øjet.

Kulturen fik sit

Naturligvis måtte vi se den gamle

hvidkalkede kirke fra tolvhundredetal-

let, den er højt beliggende, og må have

været et sømærke i fjerne tider, før nu-

tidens mange elektroniske hjælpemid-

ler. Kirken har smukke gamle kalkma-

lerier, altertavlen er fra omkring år

1600, kirkeskibet er fra Christian den

Fjerdes tid, en kopi af hans skib ”Tre-

foldigheden”. Døbefonten er fra 1200 -

tallet, fremstillet på Gotland. Der er

masser af historie i denne smukke gam-

le kirke.

Havnemiljø

Naturligvis måtte vi besøge Birgit Kah-

rè i hendes galleri ”Tejsten” ved havne-

fronten. Her har hun udstillinger af de

store kendte fuglemalere, som John

Olsen, Jens Gregersen, Jon Fjeldså,

Jens Bohr samt Brian Zobbe. Så fås de

ikke bedre blandt nulevende fuglemale-

re. Birgit er vestjyde, hun har bevaret

sit jyske sprog, dertil vestjydens stæ-

dighed. Hun taler meget, gerne og læn-

ge, hun brænder for at kunsten skal ha-

ve gode betingelser på sin ø. Og så har

hun evnen til at knytte nære bånd til

Tejst tegnet af Brian Zobbe


dynamoen på Johannes Larsen Muse-

um i Kerteminde, Erland Porsmose, der

udlåner god kunst til Birgit. Hun har

evnen til at kunne knytte tætte bånd til

de nævnte kunstnere, hvilket ikke blot

glæder hende, nej det er til glæde og

gunst til alle os, der besøger øen. Myn-

dighederne og mæcener er skyld i en

smuk og alligevel diskret bygning, der

kan rumme et lokale, hvor gæster kan

sidde og nyde deres mad. Den anden

halvdel rummer plads til blandt andet

lånt kunst fra Kerteminde.

Ildsjælen, Birgit, kan lide sang og mu-

sik. Inden hjemrejsen sad vi bænket

uden for galleriet, og vi sang ”Den dan-

ske sang er en ung blond pige”. Birgit

fulgte op med sin harmonika med spil

og sange af Sigfred Petersen, samt

svenske viser.

Vel var det ej den svenske skærgård

eller Nyhavn med fadbamser, nej det

var blot 20 tilrejsende husmænd, der

nød nuet som en del af havnemiljøet.

Mætte af frisk luft, masser af spænden-

de oplevelser, entrede vi igen færgen.

Vi fik Nekselø om styrbord og kunne

sige tak til Kirsten og Henrik for en

dejlig tur.

Kaffepause foran Galleri Tejsten (Foto: Henrik Baark)


Fuglepigeturen til Sejerø Tekst og foto: Kirsten Laursen

18 fuglepiger besøgte Sejerø den 27.

juni i det fineste sommervejr. Klinterne

ved Mastrup, hvor Tejsterne yngler, blev

besøgt, og her optaltes 20 smukke Tej-

ster. Efter frokosten, som blev indtaget

på stranden med udsigt til Sjællands

Odde, gik turen videre til Sejerø Kirke.

Her blev de meget spændende kalkmale-

rier betragtet.

Fra kirken gik turen videre til Galleri

Tejsten på havnen. Her kunne turens

deltagere se tegninger og akvareller af

bl.a. Jon Fjeldså, Jens Bohr og Brian

Zobbe. Der var fællessang, og Birgit

Kahrè underholdte med harmonikaspil.

Digesvalekoloni ved Veddinge Strand For første gang i 25 år yngler en stor flok Digesvaler i

skrænten, som kan beses på stranden mellem Klydelun-

den og Hulvejen nordligst op til radioens arealer.

Så den er ikke helt uddød i Danmark.

Niels Breinholt, Slagelse

Birgit Kahré med sin harmonika

Digesvale tegnet af Brian Zobbe


Ture og møder

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 2. september. Mødested: P-pladsen over for

Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Smag på Naturen på Naturens Dag ved Tude Å. Søndag den 9. september kl.

15.30 – 18.00

Mødested: Dybendalvej 8, 4190 Munke Bjergby.

Arrangementet: Er for alle, dog ikke egnet for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Vi går en tur langs Tude Å ved det nyrestaurerede vandløb, projektet er udført i 2012.

Der er genskabt nogle slyngninger af åen, udlagt 8 gydebanker samt stenmateriale.

Formålet er at sikre bedre vilkår for smådyr og fisk, samtidigt opfyldelsen af vandlø-

bets miljømål.

Sorø kommune har stået for udførelsen i samarbejde med lodsejerne, efterfølgende

har vi kun hørt positive tilbagemeldinger.

Miljøteknikker Kim Hansen, Sorø Kommune viser hvorledes en bestandsanalyse ud-

føres ved elektrobefiskning. Turen afsluttes med grillede smagsprøver.

Arrangør: Grønt Forum, Sorø Kommune.

Guide: Sportsfisker og projektdeltager Leif Møller.

Smag på Naturen på Naturens Dag. Søndag den 9. september Kl. 10.00 – 13.00

Mødested: Kongskilde Friluftsgårds parkeringsplads, Skælskørvej 34, Sorø

Turleder: Doreen Møller Holmquist

Stenalderkost i det fri ved Kongskilde Friluftsgård På Naturens Dag, hvor temaet er ”smag på naturen” arrangerer Grønt Forum, der er et

rådgivende organ for Teknik- og Økonomiudvalget i Sorø Kommune, en tur på ca.

2,5 km rundt omkring i Danmarks ældste naturpark ved Kongskilde Friluftsgård.

Undervejs samler vilde planter og andet ind fra naturen til vores frokost, som laves

over bål.

En jæger vil fortælle om jagt i stenalderen og jagt i 2012. Stenalderkost er den kost,

vi genetisk er designet til at spise og har spist størstedelen af i menneskets historie.

Frokosten vil bestå af kød i form af rådyrkølle, grønt, frugt og bær.”


Naturens Dag på Røsnæs. Søndag den 9. september. Mødested: Naturskolen på

Røsnæs. Tid: kl. 10:00 – 15:00. Her er en lang række aktiviteter, bl.a. ringmærkning

af fugle og 4 guidede fugleture kl. 11:00, 12:00, 13:00 og 14:00.

KONGSKILDEMARKED

BYG DIN EGEN FUGLEKASSE – EN UNGDOMSAKTIVITET

Lørdag den 15. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø.

Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Mette Lauritzen, Henrik Wejdling, Søren Harding og

Rolf Lehrmann. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan du bygge din

egen fuglekasse, som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr. kasse. Du vil også kunne del-

tage i konkurrencen ”Gæt en Fugl”.

Henrik Wejdling arrangerer fugletur til Tystrup Sø for at spejde efter Fiskeørn.

Borreby Mose. Søndag den 16. september. Mødested: Borreby Gods ved laden.

Tid: kl.10.00 Turleder: Anders Jakobsen tlf. 58 19 66 41. Vi går rundt i området ved

mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og

vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn.

Seniortur til Omø. Trækfugletur. Mandag den 1. oktober. Turledere: Johannes

Bang, Henrik Baark og Kirsten Laursen. Vi mødes i Stigsnæs Færgehavn kl. 09.45.

Sejlturen til Omø varer ca. 1 time. På Omø vil Johannes Bang føre os rundt på øen

og fortælle om sine oplevelser og erfaringer med ringmærkningen gennem mange år

på øen.

Vi spiser den medbragte madpakke midt på øen i Cafe Loen, hvor der vil blive serve-

ret kaffe og kage. Vi kigger på det hyggelige miljø omkring gadekæret, inden vi går

videre ud til Fyret og langs kysten. Vi sejler retur fra Omø kl. 16.00 og er i Stigsnæs

Havn ved 17 tiden.

Pris for turen er 250 kr.

Tilmelding til Henrik og Kirsten Tlf. 57 82 02 30 / 61 30 20 53.

E-mail: [email protected]

Borreby Mose. Søndag den. 7. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

10.00 .Turleder: Anders Jakobsen tlf. 58 19 66 41. Vi ser på fuglene ved godset og i

mosen. Der er stadig mange vadefugle, ænder og gæs at iagttage under meget gunsti-

ge forhold. Der fortsættes måske til Stigsnæs for obs. af rovfugletræk.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 7. oktober. Mødested: P-pladsen over for




Trækfugledag ved Storebælt. Søndag den 14. oktober.

Tid: mellem kl. 11:00 og 14:00.

Mødested: Fugletårnet ved Flasken ved Reersø.

Mødested: Brofæstet ved Storebæltsbroen ved Halsskov Rev. Parkering kan ske ved

Revhuset.

Mødested: Stigsnæs Færgehavn på molen.

Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager

deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Hals-

skov Rev og Stigsnæs.

Kontaktperson: Henrik Wejdling, tlf.: Tlf. 51 26 90 56

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. november. Mødested: P-pladsen over for



Borreby Mose. Søndag den 4. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid:

kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen (58 19 66 41). Vi går rundt i mosen og ved

Skælskør Fjord, hvor mange gæs, ande- og vadefugle raster. Gode muligheder for Blå

Kærhøg og Fjeldvåge.

Møde i Sorø. Onsdag den 7. november Kan land- og skovbrug gå hånd i hanke med naturbeskyttelsen?

v/Cand.techn.soc. Henrik Wejdling

Det korte svar er ’Ja’. Det lange kommer på denne aften fra en foredragsholder, der

gennem et langt liv har været dybt engageret i naturbeskyttelse og værn om landska-

bernes artsmangfoldighed. Det eftervises, hvordan landskabet er et lige dele natur- og

kulturspor og at alt, hvad vi udøver af aktiviteter i landskabet, til syvende og sidst

påvirker dette i den ene eller den anden retning. Også når vi ingenting gør, påvirker

det landskabet. Enge og overdrev gror f.eks. til, hvis vi ikke græsser dem, og om-

vendt forsvinder de sjældne planter fra dem, hvis vi gøder for at skaffe mere græs.

Bevarelse af natur og artsmangfoldighed har i de sidste 100 år været praktiseret gen-

nem fredninger og generelle beskyttelser, der har skullet stå værn om de svindende

naturpletter i landskabet. Men vil vi vore medskabninger det godt, er udvejen intelli-

gent planlægning og udøvelse af et land- og skovbrug, der sideløbende med fødevarer

og træ også leverer artsmangfoldighed. Foredraget garneres med eksempler fra ind-

og udland på, at det faktisk kan lade sig gøre – til benefise for såvel jordejere som

naturen.

Arrangementet foregår den 7. november fra kl. 19.00 – 21.30 i lokale 117 (stueeta-

gen) i Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø.

Der vil være mulighed for en kop kaffe mv.

Arrangør: Grønt Forum Sorø kommune i samarbejde med DOF Vestsjælland.


DOFbase kursus i Sorø Onsdag den 21. november. Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, lokale 111,

(Stueetagen), Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Tid: 19:00 – 22:00

Bliv fortrolig med DOFbasen både til indtastning af dine egne observationer og udtræk

af informationer fra basen. Medbring din egen PC og notesbog og lær med ’hands on’

metoden.

Instruktører: Jan Kiel og Lasse Braae.

Jan Kiel gennemgår indtastningsmodulet og giver gode tips vedrørende genvejstaster og

andre fifs. Lasse Braae viser eksempler på udtræk fra basen.

Hvad har du selv set? Hvad er set på Røsnæs (eller anden lokalitet). Hvor finder jeg en

Dværgryle? Hvor mange arter er der set i Sorø kommune i 2012?

Mulighederne er mange. Kom og vi vil forsøge at hjælpe dig med at få opfyldt dine øn-

sker. Kurset er gratis for medlemmer af DOF. Tilmelding til Rolf Lehrmann, e-mail: [email protected]

Ekskursioner i Kalundborg Lokalgruppe Kontaktperson/turleder: Jens Boesen

Tlf.: 40 31 12 62

E-mail: [email protected]

Naturens Dag på Røsnæs. Søndag den 9. september. Mødested: Naturskolen på

Røsnæs. Tid: kl. 10:00 – 15:00. Her er en lang række aktiviteter, bl.a. ringmærkning

af fugle og 4 guidede fugleture kl. 11:00, 12:00, 13:00 og 14:00.

Flasken og Vejlen ved Reersø. Lørdag den 27. oktober. Vi samles ved Kalundborg

Vandrerhjem kl. 10:00, hvor vi fordeler os i bilerne for at køre ned til Flasken. Her vil

vi forhåbentlig opleve trækkende rovfugle. Når vi er trætte af det, kører vi ned til

havnen hvorfra vi går ud på Sylterne for at se på vadefugle, måger og ænder i Vejlen.

Turen slutter ca. kl. 14:00

Tissø. Lørdag den 17. november. Vi samles ved Kalundborg Vandrerhjem kl. 10:00,

hvor vi fordeler os i bilerne for at køre til sydenden af Tissø. Efter et ophold der, kø-

rer vi til Fugledegård, hvor vi går en tur i det nye „Spor i landskabet”. Begge steder

vil der forhåbentlig være masser af svaner og gæs.

Tegning Brian Zobbe

mailto:[email protected]


Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095

Medbring kaffe/te til eget brug.

Fuglefotos fra ind- og udland. Torsdag den 25. oktober. Steen E. Jensen viser bille-

der og fortæller. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid:

kl. 19.30.

Fugle på min vej. Torsdag den 8. november. Bo Tureby viser billeder og fortæller.

Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30.

Den Gråstrubede Lappedykker på Agersø Af Jane Dam, Agersø

Gråstrubet Lappedykker tegnet af Brian Zobbe

Den Gråstrubede Lappedykker er en

tilbagevendende trofast ynglefugl på

øen.

Man ser den først, når den er tilbage på

ynglepladserne fra medio marts til ul-

timo april. Så søger den vore lavvande-

de søer og små vandhuller. Jeg har

igennem en halv snes år fulgt den, i det

første lille vandhul ved Lillemadevej

og i det næste større vandhul i Rørma-

den og i søen i Enghaven.

Den 19. april i år så jeg parret ved Lil-

lemade i gang med at samle materiale

til reden, som anbringes flydende mel-

lem siv, som så kan vokse op og senere

bedre skjule reden.

Tegning Leif Tureby


Sædvanligvis holder de sig skjult i

vandkanten eller inde blandt sivene og

lader sig ikke sådan lige se, men i år

anbragte de reden i nærmest åbent vand

tæt på udsigt fra vejen. Der er så siden

groet mere siv op omkring reden.

Ellers bliver man først opmærksom på

den Gråstrubede Lappedykker via dens

stemme, som kan lyde som langtrukne

grisehyl eller hæse hurtige kek-kek-

kek. Denne dag var der også et par i

Rørmaden.

Den Gråstrubede Lappedykker er terri-

toriehævdende, men større søer kan

huse mere end et par, og i Enghaven

har jeg den 28. maj 2010 oplevet 8

Lappedykkere, heraf 3 på rede, og den

15. juli fremviste et par så 1 ælling. Der

ruges i ca. 3 uger af begge forældre.

Jeg fulgte parret i Lillemade, og den 1.

juni lå hun/han (kønnene er ens) støt på

reden, men den 4. juni skimtede jeg 1

ælling hos den redeliggende Lappe-

dykker og måske 1 hos den anden Lap-

pedykker i vandet tæt på reden.

Og den 6. juni var der med sikkerhed 2

ællinger i vandet med forældrene, gan-

ske små på størrelse med en tændstik-

æske.

Ungerne føres ofte den første tid rundt

på ryggen af forældrene. Forhåbentlig

vil der forblive vand i vandhullet, indtil

ællingerne selv kan klare sig.

Den Gråstrubede Lappedykker er en

udpræget vandfugl og en dårlig flyver.

Man ser den sjældent flyve.

Den har lysegrå kinder og strube i kon-

trast til sort isse og i sommerdragt

varmt kastanjebrun hals, der glinser

rustrød, når solens stråler rammer dens

våde fjer. Næbbet er gult ved roden og

med sort spids. Oversiden er gråbrun

og undersiden grålig hvid. Vinterdrag-

ten er en bleg udgave af sommerdrag-

ten.

Vinteren tilbringes på havet langs vore

kyster og i Vest- og Nordeuropa, hvor-

til den trækker fra august til oktober.

Her lever den af småkrebs og småfisk

m.m. Om sommeren er føden vandin-

sekter, snegle m.m.

Tegning Brian Zobbbe


Nye bestyrelsesmedlemmer

Jan Kiel Jeg kommer oprindeligt fra Nordsjæl-

land, hvor jeg begyndte at kigge på

fugle i Gilleleje (Gilbjerg) i ca. 1976,

10 år gammel, og har brugt rigtig me-

get tid på trækfugletællinger og ring-

mærkning af småfugle. I starten af

90’erne var jeg i en periode formand

for ”Foreningen Gilbjergs Venner”,

som bl.a. arbejdede for at få oprettet en

fuglestation på Gilbjerghoved. Da dette

var lykkedes, opløste vi foreningen. Jeg

har siden ca. 1980 været flittig indrap-

portør til Fups (Fugle på Sjælland) og

senere i DOF-basen. Under Atlas II

havde jeg 5 kvadrater i Nordsjælland,

og da jeg flyttede til Vestsjælland i

1993, nåede jeg også at have to kvadra-

ter ved Slagelse.

Jeg har kigget en del på fugle i udlan-

det, dels på deciderede fugleture (det

meste af Europa samt Nordafrika, Ke-

nya og USA) dels hvor mit arbejde har

ført mig til (bl.a. Uganda, Vietnam og

Kina).

Jeg er ikke hardcore twitcher, men kø-

rer da gerne efter en sjælden fugl, hvis

og når det kan passe sammen med ar-

bejde, familie osv. Min DK-liste tæller

342 arter.

Siden 2005 har jeg deltaget på de årlige

Felttræf i efterårsferien sammen med et

par gamle venner fra Gilleleje.

Jeg er gift med Kerstin og bor i Skæl-

skør. Jeg har to piger (1996 og 1999)

fra et tidligere ægteskab, som er hos os

ca. 1/3 af tiden, Kerstin har en (1998)

som bor hos os hele tiden.

Mine foretrukne fuglesteder er i øje-

blikket Borreby Mose, Sevedø og andre

lokaliteter omkring Skælskør samt Tis-

sø, Reersø og til dels Røsnæs.

Jeg har en uddannelse som Skovtekni-

ker bag mig og har i en del år boet ved

Lindebjerg mellem Sorø og Slagelse og

kender en stor del af dette skovområde

temmelig godt. Jeg glæder mig derfor

til at engagere mig i det projekt, der

blev skudt i gang i januar. Derudover

har jeg umiddelbart meget lyst til at gå

med i arbejdet omkring DOF-basen,

men er naturligvis åben for andre ud-

fordringer også.

Ole Hinz og Jørgen Madsen bringes i et

kommende nummer


Fuglejagten og DOF Af Lene Smith, Statist og bestyrelsesmedlem

Fuglejagten blev optaget på skønne

Røsnæs i sensommeren 2011. Når disse

linjer skrives har filmen haft premiere i

landets biografer og har fået gode an-

meldelser. Blandt andet for at instruk-

tøren har været modig og lade handlin-

gen foregå i et så ”virkelighedsfjernt og

utraditionelt miljø” som vores. Nogle

af os lokale doffere har været statister i

filmen og har bidraget til at dette virke-

lighedsfjerne miljø blev mere autentisk

og troværdigt. Filmens handling og re-

plikker havde vi ingen indflydelse på fx

at Lille Stormsvale skulle være almin-

delig og Stor Stormsvale sjælden. Fil-

men er en sjov og flyvsk historie. Har

du ikke set den endnu, så kan det stadig

nås.

Og, det var super sjovt at være med –

også når den samme scene skulle tages

igen og igen. For vi blev en del af livet

omkring filmen og fik et fantastisk ind-

blik i, hvordan en spillefilm bliver til

og hvor mange mennesker der skal til

for at producere en film. Det er dygtige

folk der filmer, sminker, laver lyd, sør-

ger for forplejning, instruerer, caster

osv.

Denne film har været en god mulighed

for DOF til at fortælle om DOF og gøre

et fremstød for at få flere med i DOF

og især de unge. Der har derfor været

lavet en stor indsats fra Fuglenes Hus

og lokalafdelinger for at smede mens

jernet var varmt med; flyers, små teg-

nefilm, facebookgruppe, lokale fugletu-

re, interview i aviser og Aftenshowet

og meget mere.

Resultatet skulle gerne blive FLERE

UNGE I DOF samt en større viden om

fugle og mulighederne for at se på fug-

le.

Røsnæs Fyr Lokale statister Nicolas Bro mfl. Fra optagel-

serne

Foto: Henrik Brinkløv


Skovspurv Fra DOF’hjemmeside

Beskrivelse

Skovspurven minder overfladisk om

Gråspurvehannen og forveksles ofte

med denne, men Skovspurven kan let

kendes på den sorte plet på den hvide

kind samt på den chokoladebrune kalot.

De to køn kan ikke skelnes fra hinan-

den. Skovspurven er lidt mindre end

Gråspurven. Dens flugtkald er et hur-

tigt, klangfuldt tæk, tæk, tæk. Dens

kvidren minder meget om Gråspurvens.

Levested

Skovspurven er udbredt i størstedelen

af Europa og Asien bortset fra de nord-

ligste egne, herunder det nordlige

Skandinavien, samt Indien. I Danmark

er Skovspurven også vidt udbredt. Her

minder artens udbredelse meget om

Gråspurvens, hvilket vil sige, at den er

mest talrig i det østlige Danmark. Især

på den jyske hedeslette er der ikke

mange Skovspurve. I modsætning til

Gråspurven forekommer Skovspurven

dog sjældent midt inde i de store byer,

bortset fra parker og anlæg.

Ligesom Gråspurven har Skovspurven

det såkaldte fællesspil, hvor en hun

ombejles af en række hanner. Magen

forsøger at forsvare hunnen, således at

han ikke kommer til at opfostre andre

hanners afkom. Skovspurven er mere

mobil end Gråspurven, men den er sta-

dig en udpræget standfugl. I vinter-

halvåret samles Skovspurvene i flokke,

gerne sammen med Gråspurvene. De

klumper sig mere sammen end Grå-

spurvene, når de søger hvile, forment-

lig for at nedsætte varmetabet.

Skovspurven lever af frø, insekter samt

edderkopper. Ungerne fodres hovedsa-

geligt med insekter, mens Skovspurven

om vinteren fortrinsvis lever af frø.

Den optræder gerne på foderbrættet.

Skovspurve benytter ofte redekasser

(Foto: Henrik Baark)


Bestandsudvikling

Efter ca. en fordobling af bestanden i

perioden 1976-1990 er bestanden gået

jævnt tilbage i den efterfølgende perio-

de, dog med fluktuationer. Skovspur-

ven synes særligt at være i tilbagegang

i byområderne. Den mere effektive

landbrugsproduktion spiller givetvis

også en rolle i udviklingen. I de andre

nordiske lande har skovspurvebestan-

dens udvikling til gengæld været posi-

tiv gennem 80'erne og 90'erne.

Bestyrelsen:

Rolf Lehrmann

Formand

Egevangs Allé 18

4180 Sorø

Tlf. 57 83 58 89

[email protected]

Lene Smith

Næstformand

Vedelsgade 11

4180 Sorø

Tlf. 57 83 37 35

[email protected]

Henrik Wejdling

Sekretær

Ålehusvej 20

Raunstrup

4160 Herlufmagle

Tlf. 51 26 90 56

[email protected]

Jette Reeh

Kasserer

Enghavevej 17

4593 Eskebjerg

Tlf. 40 55 87 65

[email protected]

Henrik Baark

Redaktør

Drosselvej 2

4180 Sorø

Tlf. 57 82 02 30

[email protected]

Kirsten Laursen

Korrekturlæser

Drosselvej 2

4180 Sorø

Tlf. 5782 02 30

[email protected]

Mette Lauritzen

Havrevænget 13

4220 Korsør

Tlf. 28 94 53 70

[email protected]

Lasse Braae

Sophievej 10

4581 Rørvig

Tlf. 28 90 10 82

[email protected]

Jens Boesen

Hjorthøj 15

4400 Kalundborg

Tlf. 59 50 10 30

[email protected]

Peter Ellegaard Larsen

1. suppleant

Amalievej 3

4581 Rørvig

Tlf. 46 35 46 46

[email protected]

Jan Kiel

2. suppleant

Gammeltorv 5

4230 Skælskør

Tlf. 57 84 99 97

[email protected]

Jørgen Madsen

3. suppleant

Risvangen 3, Benløse

4100 Ringsted

Tlf. 57 61 46 99

[email protected]

Ole Hinz

4. suppleant

Søbæksparken 7

4450 Jyderup

Tlf. 20 22 20 77

[email protected]

Poul Erik Bøgelund Weinreich,

Revisor

Lundsagervej 3, Benløse

4100 Ringsted

Tlf. 5761 52 88

[email protected]
















Naturens Dag

Søndag den 9. september

Se side 22 - 23

Møde i Sorø Kan land- og skovbrug gå hånd i hanke med naturbeskyttelse?

Onsdag den 7. november

Se side 24

DOFbase kursus

i Sorø Onsdag den 21. November

Se side 25

Documents

Bladsmutten 3 2012