Bladsmutten 1 2009

BLADSMUTTEN 37. ÅRGANG NR. 1 MARTS 2009

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

2 BLADSMUTTEN 1/2009

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-

ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

Støttebeløb:

kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Magnus Bang Hansen

Drosselvej 2 Møllebakken 16

4180 Sorø 4400 Kalundborg

Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 59 56 57 11

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Korrekturlæser: Kirsten Laursen

INDHOLD

Referat af DOF Vestsjællands generalforsamling ............................................................................... 3

Tystrup-Bavelse i fugleperspektiv ....................................................................................................... 8

Vindkraft – ja tak ............................................................................................................................... 16

Status over Isfugleprojektet ............................................................................................................... 18

Havørnepar bygger rede i Humleore Skov ........................................................................................ 19

Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 20

Dias og gløgg i Sorø........................................................................................................................... 25

Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 26

Bestyrelsen ......................................................................................................................................... 31

Forsiden: Lille Korsnæb tegnet af Jon Fjeldså

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X OPLAG 645

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse.

Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 1/2009 3

Referat af DOF-Vestsjællands generalforsamling

den 1. februar 2009 i Sorø

Formanden, Magnus Bang Hansen bød

velkommen til de fremmødte, som

havde trodset såvel vejrlig som bronze-

kampen i verdensmesterskaberne for

herrehåndbold – to faktorer, som det

trods alt ikke havde været muligt for

lokalafdelingen at øve indflydelse på!

ad. 1) Valg af dirigent

Formanden foreslog på bestyrelsens

vegne Rolf Lehrmann valgt som diri-

gent, hvilket skete med applaus.

Dirigenten erklærede generalforsam-

lingen for lovligt indvarslet i såvel

’Fugle og Natur’ som ’Bladsmutten’ og

via DOF-Vestsjællands hjemmeside, og

konstaterede endvidere, at årsberetning

for 2008 samt forslag til handlingsplan

og et ’års-ur’ for lokalafdelingens akti-

viteter i 2009 havde været gjort tilgæn-

gelig på hjemmesiden forud for gene-

ralforsamlingen, samt tillige var omdelt

i skriftlig form til generalforsamlingens

deltagere.

Dirigenten påpegede f.s.v.a. dagsorde-

nen, at det fejlagtigt fremgik, at fristen

for indsendelse af forslag var 2 uger.

Efter de nye vedtægter er det 3 uger.

Eftersom der for det første ikke var

indkommet nogen forslag (hverken før

eller efter 2-, hhv. 3-ugersfristen), og

der for det andet udelukkende havde

været tale om en lempelse af reglerne i

f.t medlemmernes mulighed for at

fremkomme med bemærkninger, var

der dog enighed om, at fejlen var uden

betydning for generalforsamlingens

lovlighed.

ad. 2) Valg af referent

Henrik Wejdling valgtes uden mod-

kandidat.

ad. 3) Gennemgang og godkendelse

af bestyrelsens årsberetning (kan ses

på hjemmesiden)

Formanden henviste til den trykte be-

retning, og gennemgik den i hoved-

punkter, idet han opfordrede forsam-

lingen til at stille spørgsmål eller frem-

komme med bemærkninger under be-

retningens enkelte punkter.

Bemærkede selv f.s.v.a. medlemstallet,

at dette er stigende, hvilket i sær skyl-

des hovedforeningens øgede hverveak-

tiviteter, og at lokalafdelingen derfor

har besluttet sig for at følge op på de

nye medlemmer og sikre en så høj grad

af fastholdelse som muligt. Formanden

kunne endvidere oplyse, at gennem-

snitsalderen hos de nytilkomne med-

lemmer er 53 år, og at 50% er kvinder.

Under emnet caretakerprojektet fore-

spurgtes det fra medlemsside, om der

var nogen caretakere, der havde lyst til

at berette om, hvordan de hver især fø-

ler det at være caretaker. Boesen beret-

tede fra Tissø, at der synes at være me-

get forskellige tilgange i de forskellige

caretakerområder, og at man ved Tissø

i høj grad forlader sig på data fra DOF-


basen. Lene Smith, der er med i careta-

kerarbejdet omkring Stigsnæs/Borreby/

Sevedø m.v. kunne oplyse, at hun op-

levede stor opbakning fra Fuglenes Hus

m.h.t. vejledning i, hvornår hvilke arter

skulle tælles m.v., men at det selvfølge-

lig var op til en selv at lægge et ambiti-

onsniveau, der kan overkommes i

hverdagen. Kirsten Laursen, der er ca-

retaker ved Tystrup-Bavelse, berettede

om, hvordan hendes engagement er

koncentreret om fugleregistrering i

Tamosen samt i vid udstrækning mod

formidling, herunder ture og Kongskil-

demarkedet, ligesom hun også har til-

bagevendende tællinger af kolonirugere

på Nekselø – et andet caretakerområde.

På et spørgsmål om, hvorvidt det er

caretakerne eller lokalbestyrelsen, der

tager sig af ’sager’ i caretakerområder-

ne svarede Henrik Wejdling, at der ik-

ke findes noget endegyldigt svar på det,

men at det under alle omstændigheder

er godt med en snæver kontakt mellem

caretakere og lokalafdelingens naturpo-

litiske udvalg, og Kirsten Laursen for-

klarede, at der ofte kan ligge et stort

pædagogisk arbejde i at tale med lods-

ejere om fornuftige og mindre fornufti-

ge driftsmåder. Meget kan måske løses

på denne måde, hvorved egentlig sags-

rejsning kan undgås.

Magnus Bang Hansen bemærkede, at

caretakerprojektet som alle foreningens

øvrige aktiviteter jo er baseret på frivil-

lig indsats fra deltagerne, hvorfor der

også bør kunne accepteres mange for-

skellige måder at gå til opgaven på.

Beretningen godkendtes herefter med

applaus.

Formanden ønskede herefter at gå vide-

re med en præsentation og diskussion

af det forslag til handlingsplan, som

lokalbestyrelsen havde udarbejdet, og

som lå til grund for det budget, der se-

nere skulle behandles.

Formanden gennemgik herefter hand-

lingsplanen i hovedoverskrifter, og bad

forsamlingen om at kommentere eller

supplere undervejs.

Boesen påpegede, at et enkelt initiativ,

som vil finde sted til efteråret, mangle-

de i handlingsplanen, nemlig et samar-

bejdsprojekt med bl.a. jægerne i Ka-

lundborg kommune om et arrangement

for hele familien i skoven på Røsnæs.

Formanden bekræftede dette, og lovede

det indsat i handlingsplanen.

Derudover rejstes det som et ønske fra

medlemsside, at der i lokalafdelingsre-

gi gennemføres et vadefuglekursus i

2009, gerne med Klaus Malling Olsen

som instruktør. Der var bred tilslutning

hertil – også, at det måtte finansieres

ved brugerbetaling.

Endelig rejstes der et ønske om, at lo-

kalafdelingen lagde endnu større vægt

på arbejdet med Natura 2000-planerne,

end det umiddelbart fremgik af hand-

lingsplanen og budgettet (hvor arbejdet

anses for udgiftsneutralt). Forsamlin-

gen anså således de kommende forslag

til vand- og naturplaner for så historisk

vigtige, at den gerne så brugt af for-

eningens midler til f.eks. afholdelse af


workshops og besigtigelsesture med

lokale caretakere og andre med lokal-

kendskab, når lokalbestyrelsen på et

tidspunkt skal til at kommentere på de

mange planforslag.

Lasse Braae foreslog, at lokalbestyrel-

sen så snart som muligt tog sådanne

kontakter til lokale aktører – også selv

om forslagene til vand- og naturplaner

tilsyneladende lader vente på sig – for

på forhånd at få skitseret, hvad der vil

være DOF-Vestsjællands kardinalpunk-

ter i de enkelte Natura 2000-områder.

Det vil gøre det lettere at håndtere

planforslagene, når de foreligger, idet

man så kan holde lokalafdelingens ’fa-

citlister’ op mod de forelagte forslag.

Dette forslag vandt stor tilslutning i

forsamlingen.

Dirigenten udbad sig – og fik - herefter

generalforsamlingens accept af, at be-

styrelsen i 2009 kunne overskride bud-

gettet i nødvendigt omfang m.h.p. at

gennemføre workshops og møder med

caretakere m.v. for de forskellige Natu-

ra 2000-områder. Henrik Wejdling be-

nyttede lejligheden til at demonstrere

hvor på DOF-Vestsjællands hjemme-

side, man kan finde alt om basisredegø-

relserne for Natura 2000-områderne og

DOF-Vestsjællands kommentarer hertil

tilbage i december 2007 (nemlig under

’Aktiviteter’ / ’Natura 2000’ og så

klikke på sidste link på opslaget).

Herefter præsenterede formanden kort

’Årsuret for 2009’, der er lokalbestyrel-

sens værktøj til styring af aktiviteterne

hen gennem året.

ad. 4) Gennemgang og godkendelse

af det reviderede regnskab

Lokalafdelingens kasserer, Heidi Rom

Petersen præsenterede kort det revide-

rede regnskab for 2008, der var uddelt i

optrykt form. Heidi påpegede, at den

tilsyneladende meget store indtægt på

Rørviglejren skyldtes en for sen udbe-

taling af støtte fra hovedforeningen til

Rørviglejren 2007, som først kom til

udbetaling i 2008.

På et spørgsmål om, hvorvidt der fort-

sat er opsamlet midler til Isfuglekasse-

Canadagæs tegnet af Bo Tureby


projektet (nu efter at den første kasse er

opsat i Tamosen ved Tystrup-Bavelse

Sø), samt hvor disse i givet fald figure-

rer, svarede kassereren, at de akkumu-

lerede, indsamlede midler indgår i kas-

sebeholdningen og ikke umiddelbart

kan ses af regnskabet, men at der i

2006 var indsamlet i alt kr. 2337,25, i

2007 yderligere kr. 1423,- og at Fri-

luftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen i

2008 havde bidraget med hhv. kr.

5000,- og 6250,- , samt at der var ind-

samlet yderligere kr. 564,50 dette år.

2008 var også det første år med udgif-

ter, nemlig til opsætning af den første

kasse, i alt kr. 13.550,94. Derfor udgø-

res ved årets udgang kr. 2025,81 af

kassebeholdningen af båndlagte midler

til isfugleprojektet.

Der var enighed om, at ’isfuglefonden’

fremover bør nævnes i en note til regn-

skabet, så medlemmerne kan følge ud-

viklingen og evt. lade sig inspirere til at

spæde til (isfugle)kassen!

Regnskabet godkendtes herefter med

applaus.

Ad. 5) Gennemgang og godkendelse

af budget for det kommende år. Heidi Rom Petersen fremlagde budget-

tet, der dels tog afsæt i regnskabet for

2008, dels den tidligere gennemgåede

handlingsplan.

Det påpegedes fra medlemsside, at den

forhøjede indtægt på Rørviglejren for

2008 fejlagtigt indgik som forventet

indtægt også i 2009. Budgettet nedju-

steredes derfor forholdsmæssigt, og

den samlede, forventede indtægt for

Rørviglejren reduceres til kr. 17.000 og

det samlede, forventede resultat for

2009 nedjusteredes med kr. 5.300 –

men altså fortsat med et budgetteret

overskud.

Det således tilrettede budget godkend-

tes herefter med applaus.

Ad. 6) Valg af fem bestyrelsesmed-

lemmer.

Bestyrelsen indstillede følgende til valg

for en 2-årig periode:

Magnus Bang Hansen, Kalundborg

Peter Ellegaard, Rørvig

Henrik Baark, Sorø

Kirsten Laursen, Sorø

Lene Smith, Sorø

Der var ingen modkandidater, og de

valgtes alle med applaus.

Ad. 7) Valg af 2 suppleanter for 1 år.

Bestyrelsen indstillede følgende til valg

som suppleanter for en periode af 1 år:

Mette Lauritzen, Korsør

Lasse Braae, Nykøbing S

Der var ingen modkandidater, og begge

valgtes med applaus.

Endvidere valgtes under dette punkt

Poul Erik Weinreich til revisor og Al-

lan Lauritsen til revisorsuppleant, beg-

ge for 1 år.

Ad. 8) Valg til repræsentantskabet

Lokalafdelingens formand er født med-

lem af repræsentantskabet. Der ud over

råder lokalafdelingen p.t. over to plad-

ser.


Bestyrelsen indstillede Lene Smith og

Søren Harding til at repræsentere lo-

kalafdelingen i repræsentantskabet og

Torben Dyhrberg som suppleant.

Alle valgtes med applaus og uden

modkandidater.

Ad. 9) Eventuelt

Rolf Lehrmann oplyste i sin egenskab

af ’Fuglenes Dag-koordinator’, at ’Fug-

lenes Dag’ er død, men at der i stedet

gennemføres et landsdækkende arran-

gement, ’Trækfuglenes Dag’ på en for-

årsdag i maj – i år således d. 17. maj.

Arrangementet skal indgå i DOFs nye

satsning, nemlig et stort anlagt Træk-

fugleprogram, som bl.a. indebærer op-

rettelse af en fuglestation i – forhåbent-

lig – Ghana.

Fra medlemsside spurgtes til frednings-

sagen på Saltbæk Vig, som efter det

oplyste skulle give større adgang til

området. Magnus Bang Hansen be-

kræftede, at DN har rejst en frednings-

sag med påstand om bedre adgang for

offentligheden til Saltbæk Vig (med

støtte fra DOF), men at ejerne er meget

imod. Sagen voteres p.t. af Frednings-

nævnet, som næppe træffer afgørelse

før sidst på året, og stort set uanset ud-

faldet må det antages, at afgørelsen på-

klages til Overfredningsnævnet, hvor

der vil medgå mindst 2 år yderligere

alene med sagsbehandling. På et

spørgsmål om, hvorvidt lokalafdelin-

gen så med ejernes tilladelse i venteti-

den ville forsøge at arrangere en tur ind

på det lukkede område, svarede for-

manden, at det ville man se positivt på i

bestyrelsen.

Det oplystes fra Skov- og Naturstyrel-

sens lokale repræsentation, at natur-

genopretningsprojektet på Løvenborg

Enge i Odsherred nu er en realitet (fi-

nansieret af midler fra miljømilliarden),

og at det bliver spændende at følge na-

turens udvikling i området. Henrik

Wejdling kunne oplyse, at et tilsvaren-

de projekt var på vej i Suså-dalen ved

Vrangstrup/Hagbards Høj (hvor Ring-

sted Å udmunder i Susåen).

Magnus Bang Hansen pegede på åb-

ningen af såvel fyrhaverne som selve

fyret på Røsnæs som en spændende

attraktion også for fuglekiggere, som

her får langt bedre observationsforhold

ud over det Edderfuglsspækkede rev.

Da der ikke var flere, der ønskede or-

det, erklærede dirigenten generalfor-

samlingen for afsluttet og takkede for

god ro og orden.

Magnus Bang Hansen takkede herefter

dirigenten og forsamlingen som helhed,

og inviterede alle, der havde tid og lyst,

til et billedforedrag om Kinas fugle i

umiddelbar forlængelse af generalfor-

samlingen.


Tystrup-Bavelse i fugleperspektiv Af Henrik Wejdling, lokal fuglekigger og ’Caretaker’

Tystrup-Bavelsesøerne udgør i dag et af landets 113 EF-Fuglebeskyttelses-

områder, udpeget p.g.a. forekomsten af ynglende Havørn, Engsnarre og Isfugl

samt vigtige træk- og vinterforekomster af Kongeørn, Sædgås og Troldand. I alt

yngler hen ved 120 forskellige fuglearter i Tystrup-Bavelse-området, heraf man-

ge sjældne og truede. Artiklen redegør for sø-området som magnet for de mange

fugle og diskuterer, om de er der på grund eller på trods af menneskelige indgreb

i egnens natur. Konklusionen er soleklar: både og! Netop derfor skal vi tænke os

om, når vi agerer i landskabet, og landdistriktsforordningen er måske nøglen til

en ny æra.

Havørn tegnet af Brian Zobbe

Da det første Havørnepar for en halv

snes år siden genindvandrede til Ty-

strup-Bavelseområdet efter måske mere

end 100 års fravær, må vi forestille os,

at de i majestætisk kredsen begav sig

ind over det sydlige Sjælland, for i stor

højde at tage landskabet nærmere i øje-

syn. Deres hjemegn – sandsynligvis det

nordøstlige Tyskland eller nordlige Po-

len - var ved at være lidt crowded i takt

med den stigende ynglesucces blandt

Havørnene dér. Nyt land måtte derfor

nammes.

Efter nogen tid med marker i tern og

veje og huse alle vegne åbenbarede sig

et landskab, som tiltrak dem. Først og

fremmest fordi det sine steder var sjæl-

dent øde – i hvert fald efter Sjællandsk

kolonihave-målestok. Gør man sig den

øvelse at lægge et stykke madpapir

over et landkort med Tystrup-

Bavelseområdet og på det markerer alle

veje og huse, vil man tydeligt se et

kæmpe, bart område, når man igen løf-

ter papiret fri af kortet. Et område med

Rejnstrup Holme, Bavelses udstrakte


herregårdsmarker, Næsbyholm Stor-

skov og Gunderslevholm Dyrehave

som de centrale elementer.

At det, ørnene så, i virkeligheden var

en mosaik af kulturspor, lagt over hin-

anden og på kryds og tværs af hinan-

den, så det i dag knap er muligt at skel-

ne dem, og at det landskab, de indtog

og siden har beriget med deres tilstede-

værelse, således er et resultat af årtu-

sinders vekselspil mellem menneske og

natur, har sikkert raget dem en høst-

blomst. For dem var egnens mange

markante skovbryn med gode rede- og

hvilemuligheder ikke så meget et spor

af fredskovsforordningen liniedragnin-

ger mellem skov og ager som en be-

kvem indretning for et skrukt Havørne-

par. At Dyrehaven er et levn fra forti-

dens ’køleskab’, hvor godsejeren opbe-

varede kød (i levende live) til brug ved

festlige lejligheder, og at Bavelses

kæmpe marker i virkeligheden er et

levn fra noget, der må have været en

massakrelignende nedlæggelse af

landsbyen Bavelse for århundreder si-

den, mens Næsbyholm Storskov i vir-

keligheden består af overgroede jern-

og bronzealderagre, har næppe heller

interesseret ørnene – men måske nok

de jagtmuligheder, lokaliteterne i dag

opbyder.

Størst interesse har de dog nok haft for

selve søerne med deres rige forekom-

ster af ænder og Blishøns – og måske

især de dovne brasen, der udstyret med

høj ryg og finne måske nok er sikret

mod gedder og andre rovfisk, men til

gengæld er såre lette at pilke for en

adræt Havørn, når fisken søger ind på

lavt vand for med sin fredfyldte og

tandløse ormemund at gøre sig til gode

med mudderbundens myggelarver. At

brasenbestanden har kunnet vokse sig

så stor sandsynligvis på grund af men-

neskeskabt eutrofiering, har næppe pint

ørnene synderligt.

I virkeligheden er det et sandt lykke-

træf, at en kombination af en lang ræk-

ke mere eller mindre tilfældige tildra-

gelser i Tystrup-Bavelse-områdets hi-

storie har ført til et landskab, der i dag

tiltrækker denne statelige fugl, som gør

et besøg i området til en stor oplevelse

for fuglekiggere – året rundt.

På samme vis kunne man redegøre for

snart sagt alle de fuglearter, der findes i

området, og hvoraf hen ved 120 for-

skellige yngler eller i hvert fald har

gjort yngleforsøg gennem de sidste 30-

40 år, hvor forfatteren har haft sin gang

her.

Troldænder tegnet af Bo Tureby


Motiv fra Tystrup Sø tegnet af Peter Løn Sørensen

F.eks. at Lærkesangen over agerlandet

er ekkoet af bondestenaldermandens

møjsommelige flintehug mod genstri-

dige stammer og svediebrugernes knit-

rende fremfærd, og at Vibeskrig i må-

nelyse vårnætter over Rejnstrup Holme

er ekkoet af jernaldersmedens hammer

mod lebladet, der gjorde det muligt at

skabe enge – eller måske snarere et ek-

ko af de livegnes støn, da de i middel-

alderen ryddede ellesumpe og pilekrat

på holmene og skabte vore dages enge

under ridefogedens svirpende pisk!

Den sjældne Lille Flagspætte, som nu

og da huserer i Suserup Skov, er sig

næppe bevidst, at dens enestående le-

vested alene skyldes forstinspektør

G.W. Brüels modreaktion mod den i

starten af 1800-tallet ellers fremstor-

mende, rationelle skovdrift, ligesom

skovens mange Alliker, Hulduer, Stæ-

rer, Mejser og Fluesnappere næppe hel-

ler skænker Brüel en tanke, når de kry-

ber ind og ud af de mange, gamle og

døende træers overflødighedshorn af

huller og skjul.

Og når den Rødryggede Tornskade, der

bestandsmæssigt er så trængt i det gan-

ske Europa, gør sig til gode med skarn-

basserne i hjortevildtets efterladenska-

ber mellem hvidtjørnene på de fordums

agre i ’Borup Riis’, skænker næppe

heller den de bønder en tanke, som

ryddede land her og ved stadig udpi-

ning af jorden skabte basis for det

unikke overdrev, vi ser i dag.


Tystrup-Bavelse i tørre tal

Som sagt yngler – eller har inden for de

seneste ca. 30 år ynglet - op mod 120

forskellige fuglearter i Tystrup-

Bavelse-området. Mange af dem er re-

lativt ualmindelige eller decideret

sjældne og truede, og de bidrager med

deres tilstedeværelse til opretholdelse

af den biodiversitet, hvis nedgang

Danmark har lovet at bremse inden

2010 (!). Såvel i Danmark som interna-

tionalt overvåges fuglebestandene, og

der føres lister over de truede og be-

skyttelseskrævende arter. I Tabel 1 er

opført de af Tystrup-Bavelses yngle-

fugle – eller formodede ynglefugle -,

som på den ene eller anden måde er

’listet’, dvs. sjældne eller truede på in-

ternationalt, europæisk eller nationalt

niveau.

Og det er faktisk 46 ud af de små 120

arter. Hvad der måske er endnu mere

interessant er, at 17 ud af disse 46 arter

– eller mere end 1/3 - udgøres af det,

Bernt Løppenthin i sin udredning fra

1967 om ’Danske ynglefugle i fortid og

nutid’, betegner som ’kulturfølgefugle’,

dvs. arter, der i dag kan regnes for re-

gelmæssigt ynglende i Danmark, men

som formentlig ville være ude af stand

til at klare sig her gennem længere pe-

rioder, hvis kulturændringerne i land-

skabet ikke havde fundet sted.

Eller sagt med andre ord: 40% af de

sjældne eller truede ynglefugle, vi i dag

finder ved Tystrup-Bavelsesøerne, er i

virkeligheden oprindelig kommet hertil

på grund af kulturændringerne i land-

skabet. Det samme gælder selvfølgelig

en række af de ikke-truede eller sjæld-

ne arter – i alt 39 af området ynglearter

er således opført på Løppenthins kul-

turfølge-liste!

Hvad der virkelig kan forvirre er, at 17

af dem nu samtidig figurerer på lister

over arter, der er sjældne eller truede

nationalt eller internationalt. For langt

de fleste truede arters vedkommende er

den væsentligste trussel i dag – ja, rig-

tig gættet – kulturændringer i landska-

bet. Mens en række af de sjældne arter

i området altså oprindelig er kommet

her på grund af kulturændringer i land-

skabet, så findes de her i dag i vid ud-

strækning på trods af senere kulturæn-

dringer. Men der er vel at mærke tale

om vidt forskellige kulturændringer.

Mens f.eks. rydningen af Rejsnstrup

Holme i fordums tid skabte fuglerige

engarealer med græsning og høslæt, så

har senere tiders mere intensive udnyt-

telse virket ugunstig på lokaliteten. Nu,

derimod har nye MVJ-ordninger igen

skabt basis for en naturvenlig drift med

høslæt og ekstensiv græsning, som gør

lokaliteten til et unikt yngleområde for

svømme- og vadefugle, bl.a. sjældne

arter som Dværgterne (som dog næppe

har fået unger på vingerne de seneste

10 år), Atlingand, Rørhøg og sandsyn-

ligvis Rørdrum, ligesom Klyde de se-

neste år har gjort nogle yngleforsøg i

området, som i 2008 kronedes med

succes i form af flyvefærdige unger.


Fra ’Hærværk’ til ’Caretake’

Rødrygget Tornskade tegnet af Jon Fjeldså

Det, vi gør ved landskabet, vil altid på-

virke dets naturindhold og dermed det

register af fugle, vi kan opleve. Ty-

strup-Bavelse ingen undtagelse. Filo-

soffen og teologen K.E. Løgstrup var –

meget forud for sin tid – gevaldig opta-

get af den måde, vi behandler landska-

bet på. Han kaldte det slet og ret hær-

værk, og han undrer sig i essayet af

samme navn (fra ’System & Symbol’,

udgivet posthumt i 1983) såre over,

hvor forskelligt vi ser på hærværk:

”Raserer en bande en krostue, smadrer

møbler, glas og flasker, begår de hær-

værk og bliver meldt til politiet. Rase-

rer voksne et landskab, støtter de sam-

fundet,” siger han iltert. Og han skriver

videre, hvordan han ofte bliver mødt

med bemærkningen: ”Du kan da ikke

have en industriel kultur uden land-

skabsforringelse”. Det er rigtigt, siger

Løgstrup, ”men det, vi må forlange, er,

at landskabsforringelsen ikke er over-

flødig – det er den nemlig gang på

gang. Løsninger, der skåner landskabet,

viser sig at være så lidt dyrere, at det

ikke er værd at regne.”

Når så mange fuglearter i dag er træng-

te også i det Tystrup-Bavelske land-

skab, så skyldes det utvivlsomt Løg-

strups ’overflødige landskabsforringel-

ser’. Tankevækkende i en tid, hvor helt

nye perspektiver åbner sig for landska-

bernes udnyttelse qua landdistriktsfor-

ordningen, der vil allokere en stadig

større andel af den tidligere landbrugs-

støtte til natur- og miljøformål i først

og fremmest Natura-2000-områder som

Tystrup-Bavelse-området. Nu skal for-

tidens ’overflødige landskabsforringel-

ser’ konverteres til ’bevidste landskabs-

forbedringer’ og ’gunstig bevaringssta-

tus’.

Fuglekiggere organiseret i det gangske

land under DOF, står i såkaldte Careta-

ker-grupper, der er etableret i tilknyt-

ning til de fleste Natura-2000-områder

– herunder Tystrup-Bavelse – klar med

ideer og forslag til, hvordan gunstig

bevaringsstatus kan opnås for de arter

og naturtyper, som områderne er udpe-

get for. Vi er således klar til at indgå

utraditionelle alliancer med det jord-

brug, som i mange fuglevenners øjne

ellers hidtil har stået for en pæn del af

det ’hærværk’, der har fundet sted, men

som i fremtidens Danmark måske kan

gå hen og blive en vigtig brik i land-

skabsplejen.


Tilbage bliver så blot at få bedre styr på

den trussel, som den rekreative udnyt-

telse – først og fremmest kanosejladsen

– opbyder, og som utvivlsomt bidrager

direkte til den elendige ynglesucces hos

arter som Klyde og Dværgterne. Sej-

ladsfrie zoner og landgangsforbud skul-

le gerne gardere mod ’overflødige

landskabsforringelser’, men en noget

lemfældig håndhævelse (om nogen

overhovedet) har hidtil ikke givet sær-

ligt lovende resultater. Måtte glæden

ved artsrigdommen og oplevelsesvær-

dien en dag føre til en fælles forståelse

af, at fugle fordrer fred, men til gen-

gæld beriger de så vores hverdag med

deres blotte tilstedeværelse i landska-

bet.

Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte

krydrer sin kost med æg og unger fra

fuglereder.

Derfor følger der et spættebeslag med

til Naturbutikkens mejsekasser. Dette

forhindrer, at spætten hakker hullet

større, og snupper mejsens unger.

tabeller se næste side →


Tabel 1: Systematisk liste over de ved Tystrup-Bavelse forekommende ynglefugle, der er ’listede’ som

truede/beskyttelseskrævende enten internationalt, på EU-niveau eller nationalt.

Ordforklaring:

SPEC: ’Species of European Conservation Concern’. Klassificering udviklet af BirdLife International.

Opdeler truede arter i tre kategorier, hvor SPEC 1 = Arter der er globalt udryddelsestruede eller ville

være det, hvis der ikke opretholdtes en given forvaltning. Dvs. arter som er optaget på den globale rød-

liste (f.eks. Engsnarre). SPEC 2 = Arter hvis globale bestand er koncentreret i Europa og som i Europa

har en dårlig bevaringsstatus, dvs. er optaget på regionale rødlister (f.eks. Rødben). SPEC 3 = Arter hvis

globale bestand ikke er koncentreret i Europa, men som har en dårlig bevaringsstatus i Europa, dvs. er

optaget på regionale rødlister (f.eks. Rørdrum og Skeand).

Bilag I: Omfattet af EF-Fuglebeskyttelsedirektivets bilag I over arter, som medlemslandene er særligt

forpligtigede til at beskytte.

DK-Rød: Omfattet af Danmarks officielle rødliste (revideret 2007), som ud fra IUCN-kriterier klassifi-

cerer arternes status ud fra deres forekomst gennem de seneste 10 år. RE = Forsvundet, CR = Kritisk

truet, EN = Moderat truet, VU = Sårbar, NT = Næsten truet, NA = rødlistevurdering ikke mulig (f.eks.

indvandret indenfor seneste 10 år).

DATSY: Arter, der er udpegede som truede og sjældne ynglefugle i DOFs overvågningsprojekt af

samme navn, dvs, arter, der er truede i Europa, arter med en forhistorie som udbredte danske ynglefugle

samt arter, der fungerer som indikatorer for bestemte naturtyper, er under indvandring som danske yng-

lefugle eller påkalder sig særlig interesse. Her er angivet de nye klassificeringer, som benyttes fra og

med 2009 (se evt. DOFs hjemmeside)

Ugunstig bevaringsstatus: Arter, der efter DMU’s kriterier p.t. har en ugunstig bevaringsstatus i Dan-

mark (baseret på kriterier herfor i habitatdirektivet).

Kulturfølgeart: Arter, der jf. B. Løppenthin i dag kan regnes for regelmæssigt ynglende i Danmark,

men som formentlig ville være ude af stand til at klare sig her gennem længere perioder, hvis kulturæn-

dringerne i landskabet ikke havde fundet sted.

Art SPEC Bilag

1

DK

rød

Dat

sy

Bemærkninger

Rørdrum 3 *

Atlingand 3 NT

Skeand 3

Taffeland 2 Kulturfølgeart (Løppenthin)

Troldand (?) 3 Kulturfølgeart (Løppenthin), National ansvar-

sart på DK Gulliste (AT)

St. Skallesluger VU 1c

Hvepsevåge *

Rød Glente 2 * VU 1a

Havørn 1 * VU 1b

Rørhøg *


Art SPE

C

Bilag

I

DK

rød

DAT

SY

Bemærkning

Fiskeørn (?) 3 * CR 1b

Tårnfalk 3 Kulturfølgeart (Løppentin), opmærk-

somhedskrævende på DK Gulliste (X)

Lærkefalk (?) EN 1c

Agerhøne 3 Kulturfølgeart (Løppenthin)

Vagtel (?) 3 Kulturfølgeart (Løppenthin)

Engsnarre 1 * NT 1a Ugunstig bevaringsstatus (DMU),

Kulturfølgeart (Løppenthin)

Klyde * Kulturfølgeart (Løppenthin), nastional

ansvarsart på DK Gulliste (AY/AT)

Vibe 2 Kulturfølgeart (løppentin), opmærksom-

hedskrævende på DK Gulliste (X)

Dobbeltbekkasin 3

Skovsneppe 3

Rødben 2 Kulturfølgeart (Løppentin), opmærk-

somhedskrævende på DK Gulliste (X)

Mudderklire 3

Fjordterne *

Dværgterne 3 * NT Ugunstig bevaringsstatus (DMU), Kultur-

følgeart (Løppenthin)

Isfugl 3 *

Sortspætte (?) * 1)

Lille Flagspætte NT

Sanglærke 3 Kulturfølgeart (Løppenthin)

Digesvale 3

Landsvale 3 Kulturfølgeart (Løppenthin)

Bysvale 3

Gul Vipstjert Opmærksomhedskrævenede, Gullisten (X)

Vandstær EN 1c (har ynglet ved Holløse Mølle)

Rødstjert 2

Drosselrørsanger EN 1c

Gulbug Opmærksomhedskrævenede, Gullisten (X)

Skovsanger 2

Grå Fluesnapper 3

Sumpmejse 3

Pirol CR 1c (nu forsvunden)

Rødrygget Torn-

skade

3 *

Stær 3 Kulturfølgeart (Løppenthin)

Gråspurv 3 Kulturfølgeart (Løppenthin)

Skovspurv 3 Kulturfølgeart (Løppenthin)

Tornirisk 2 Kulturfølgeart (Løppenthin)

Bomlærke 2 Kulturfølgeart (Løppenthin)


Vindkraft – ja tak - men ikke hvor som helst Af Henrik Wejdling

Holbæk og Odsherred kommuner er i færd med at skabe plangrundlag for rejsning

af 22 ca. 130 meter høje kæmpevindmøller på den inddæmmede Lammefjord ved

Hagesholm. De 8 af dem er planlagt rejst midt i den foretrukne trækrute for de om-

kring 1000 Sangsvaner og gæs, der dagligt trækker ind og ud af det inddæmmede

areal for at fouragere, hhv. overnatte. De tre af møllerne står samtidig på vådbuds-

arealer, der i stedet burde indgå i et samlet naturgenopretningsprojekt for den øst-

lige Lammefjord, der nu kan blive umuliggjort af mølleprojeket.

DOF er som udgangspunkt tilhænger af

vindkraft, men finder, at opstilling af

vindmøller bør ske under hensyntagen til

fugle og natur. Derfor ser DOF helst ho-

vedparten af vindmøllerne rejst i de sær-

lige områder herfor til havs, som netop er

udlagt under inddragelse af også hensyn

til fuglelivet.

DOF-Vestsjælland var derfor helst de

kæmpe havvindmøller på Lammefjorden

foruden, men dersom de nu foreliggende

lokalplaner imidlertid ønskes opretholdt,

har DOF-Vestsjælland i en indtrængende

appel til de to kommuner anmodet om, at

de 8 møller eller som minimum de tre

mest fejlplacerede udtages.

Blandt de ofte 1000 svaner og gæs, der

dagligt passerer området, er mere end

500 Sangsvaner. Og eftersom det magi-

ske tal 590 udgør præcis 1% af den sam-

lede, nordvesteuropæiske bestand af

Sangsvaner, der trækker gennem Dan-

mark, er Lammefjordområdet at betragte

som et internationalt vigtigt fugleområde

(kaldet IBA). Samtidig er Sangsvanen

opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets

bilag I over særligt beskyttelseskrævende

arter, som EU's medlemslande – og der-

med kommunalbestyrelser (!) – i særlig

grad skal tage vare på.

Derfor har DOF-Vestsjælland skrevet til

de to kommunalbestyrelser, at vi gerne så

alle de 8 møller, der står i trækruten, ta-

get ud af planforslagene, eller i det mind-

ste de 3 østligste af dem (øst for Gislin-

gevej).

De tre østligste er nemlig samtidig fore-

slået placeret i den lavestbeliggende, vå-

deste del af den østlige Lammefjord på

randen af et i kommuneplanen udlagt be-

skyttelsesområde. Samtidig ligger place-

ringen inden for såvel kystnærhedszonen

som åbeskyttelseslinien, ligesom møller-

ne tillige foreslås placeret på eller nær

arealer, der efter lokalafdelingens opfat-

telse er omfattet af beskyttelsesreglerne

for enge efter Naturbeskyttelseslovens

§3.

Efter lokalafdelingens opfattelse burde

de pågældende arealer om nogen udpeges

som ’lavbundsarealer’ efter nogle særlige


regler i Planloven, som sigter mod at sik-

re, at lavbundsarealer, der ville kunne

naturgenoprettes, ikke tilplastres med

bygninger og anlæg, der kan forhindre en

senere genopretning.

Får vi først vindmøller her, kan vi godt

vinke farvel til en vådgjort Lammefjord

mellem Gislingevej og Audebodæmnin-

gen i uendelig mange år frem i tiden.

DOF-Vestsjælands henvendelse til de to

kommunalbestyrelser er underbygget

med indgående data om fugleforekomster

i området, som alene har været mulige at

tilvejebringe gennem den lokale ornito-

log, Peter Løns Sørensens observationer

og registreringer gennem mere end 25 år.

Et eksempel på, hvor uendeligt vigtigt

det er, at indsamle viden om fuglenes og

deres forekomster alle vegne!

Hele DOF-Vestsjællands henvendelse til

de to byråd – med udførligt bilagsmateri-

ale med angivelse af fugleforekomster

helt ned på matrikelniveau på de omfat-

tede arealer - kan ses på lokalafdelingens

hjemmeside, www.dof-vestsjaelland.dk

(søg under ’Aktiviteter’), eller rekvireres

hos forfatteren.

Audebo Pumpestation tegnet af Peter Løn Sørensen

http://www.dof-vestsjaelland.dk/


Status over Isfugleprojektet Af Kirsten Laursen

2008 blev året hvor Horst Boedler fik sat

isfuglekassen op i Tamosen ved Suse-

rupgård. Den 1. marts kom ”Isfugleman-

den” fra Flensborg med sine hjælpere og

fik sat en kasse op lige nord for fugle-

skjulet. Han trodsede det stormfulde vejr

og ankom til Suserupgård kl. 11.00,

hvorefter kassen var færdigmonteret ved

16 tiden, hvor Anders Walther Hansen

og Finn Quist fra Skov- og Naturstyrel-

sen Falsters Skovdistrikt samt Henrik

Baark og Kirsten Laursen fra DOF Vest-

sjælland fejrede det med kaffe og hjem-

mebag, mens Horst Boedler underholdt

med sin hurtige strøm af tyske strofer om

isfugleprojektet som fylder hans tid som

pensionist. Under monteringen af kassen

fløj en Havørn og en Kongeørn over

Broby Vesterskov, men det havde Isfug-

lemanden ikke tid til at fordybe sig i,

men vi andre kunne heldigvis nyde det

smukke syn over skoven.

Horst Boedler har ændret kassens kon-

struktion. Han har udviklet en grå glasfi-

ber letvægtsmodel med 2 redekamrer,

med en let skrånende indflyvningsbane

med et godt afløb for fuglenes guano.

Med den nye glasfibermodel viser det

sig, at Isfuglen på én sæson kan nå at få 4

kuld på vingerne med 7 unger hver gang.

Det betyder således, at den kan få i alt 28

unger på én sommer. Det er helt usæd-

vanligt og en enestående ynglesucces

med den nye kassemodel, som desuden

er bedre sikret mod mår og mink.

Kassen blev placeret ved nogle gamle,

høje piletræer, hvor Isfuglen plejer at op-

holde sig.

I pinsen kom Horst Boedler igen med sit

mandskab for at besigtige kassen, og han

var nu ledsaget af Klaus Dichmann fra

Sønderborg, som har været DOF Vest-

sjællands bindeled til Horst Boedler.

Horst kunne nu berette, at Isfuglen havde

været på besøg i kassen, men der var in-

gen tegn på at den yngler der endnu.

Den 18. juni blev isfuglekassen officielt

indviet med taler, stor pressedækning

samt kølig hvidvin.

Nu venter vi spændt på, at Isfuglen tager

kassen i brug i den kommende ynglesæ-

son. Ifølge logbogen i fugleskjulet er der

næsten daglige notater om Isfuglens til-

værelse i Tamosen, og 14 dage efter at

kassen blev sat op, var der ornitologer

der havde set et Isfuglepar ved kassen.


Havørnepar bygger rede i Humleore Skov

Havørn tegnet af Brian Zobbe

Et Havørnepar har valgt at bygge rede i

Humleore Skov øst for Ringsted. Nogle

af skovvejene er derfor blevet lukket for

offentlig færdsel. Skilte i skoven viser,

hvor man ikke må færdes.

Havørnen er en meget sky fugl, som ikke

tåler forstyrrelser i yngleområdet. For at

beskytte Havørnene er færdsel ikke til-

ladt nærmere end 300 meter fra området,

hvor de har rede og siddepladser.

Du kan være med til at beskytte Havør-

nene ved at respektere de opsatte skilte.

Det er stadig muligt at gå ture i hoved-

parten af Humleore Skov.

De bedste steder at se Havørnene er over

Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, når de

søger føde.

Havørnene kan blive meget gamle (25-40

år) og bliver boende samme sted i flere

år. Parret holder sammen hele livet og

opholder sig i yngleområdet hele året.

Hunnen er den største og de gamle fugle

har lyst hoved, hvid hale og gult næb.

Unge fugle er mørkere.

Havørnen har været udryddet som yngle-

fugl i Danmark i næsten hundrede år,

men er siden 1996 igen begyndt at yngle.

Adgangsforbuddet er fastsat i medfør af

Naturbeskyttelseslovens § 27 efter aftale

mellem Ringsted Kommune og Humleo-

re Skovdistrikt.


Nyt Fra Felten af Steen Flex

Redaktører af Nyt fra Felten:

Steen Flex [email protected] -

Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller

Søren Harding [email protected] –

Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757

Redaktørerne indtaster de friske observationer fra hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed for

at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer.

Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer.

Tast dine fugleoplevelser ind på DOF-Vestsjælland’s hjemmeside www.dof-vestsjaelland.dk

(kontakt redaktørerne for at få et LOG-IN)

eller send dem til en af redaktørerne af Nyt fra Felten.

Vi viderebringer det mest spændende.

Nyt fra 4. kvartal – oktober, november og december

13. december - 2 Kærnebider i haven Solen brød kortvarigt frem sidst på for-

middagen og så fløj 2 Kærnebider igen-

nem haven. Flot syn. Heldigt jeg lige

kiggede ud af vinduet, for de var væk

ganske kort tid efter og vendte ikke til-

bage senere. Kirsten Laursen, Sorø.

8. december - 2 Havørne over Sorø Sø.

Hvor heldig kan man være? Efter 11 år

uden jeg har fået øje på de største, hvor

kun andefugle, hejrer og måger har pry-

det parken ved Sorø Sø, kom to unge

Havørne i dag svævende ved 14-tiden, og

selvom dagen var grå og mild, var de nu

med til at give godt humør. Måske tager

de forskud på julemaden. Det er godt nok

lidt langt fra Tystrup Sø, men der er jo

fisk, og der er godt overblik over de ra-

stende vadefugle. Mange hilsener fra min

udkigspost i 2.sals højde. Jette Hallig.

30. november - Lille Skallesluger i

Tamosen. Så nåede vi at se den 1. Lille

Skallesluger (en han) den allersidste dag

i november. Fra fugleskjulet i Tamosen

så vi den smukke fugle med de sorte teg-

ninger á la Bjørnebanden svømme rundt

og dykke ned under vandet et par gange i

selskab med en Gråand (han)- Og nogle

Pibeænder gav lyd fra sig fra en af de

små søer, der er dannet på marken ved

Tvedegården efter de store regnmængder,

der er kommet i ugens løb. Ved Susåens

udløb hørte vi Vandriksens grisehyl fra

rørskoven ved Fiskerhuset på Næsby-

holm-siden. Også en lille Fuglekonge sås

i krattet langs Tystrup Sø. Henrik Baark

og Kirsten Laursen, Sorø.

mailto:[email protected]



24. november - Veterinærens observa-

tioner i Tissø-området 24/11: 2 Havørne (1 ad og 1 1k) raster i

det store Poppeltræ ved sydenden af Tis-

sø over mod Lundevejen.

22/11: 1 Vandstær ved Strids Mølle.

denne gang fløj den hen over broen, in-

den den landede på en sten længere nede

ad strømmen.

21/11: Rød Glente fouragerer 50 m fra

Heidis vinduer på Hallebyorevejen.

20/11: Rød Glente fouragerede ved

Hjortshøj ved Ruds Vedby. 1 Havørn 1k

trak langs søbredden af Tissø ved Sel-

chausdsal og fortsatte mod Lille Åmose,

gik ned på marken imellem bakkerne i

nærheden af Buerup.

19/11: Blå Kærhøg, hun, fouragerer ved

sydenden af Tissø. Ove Brinkmann.

15. november - Sløruglekasse op ved

Sorø. Så blev sløruglekassen sat op i la-

den på en gård ved Suserup i området

nord for Tystrup Sø. I bøgerne står der, at

en sløruglekasse bør ophænges i lader på

større gårde, helst med kreaturhold og

nær enge, levende hegn og udyrkede are-

aler og redekassen bør ophænges så højt

som mulig, hvor der er mørkest og mest

ro, bedst på en endevæg. Så derfor er det-

te den rette lokalitet for en Slørugle her

på gården med kreaturer, der går løs om-

kring i staldene og på engene i Tamosen.

Masser af mus både ude som inde. Lige

noget for en Slørugle. 3 unge fuglekig-

gere deltog i begivenheden lørdag den

18. november. Nu venter vi spændt på at

høre hvornår Sløruglen flytter ind. Jakob,

der ejer gården med sin kone Mirjam, har

set Sløruglen sidde i et træ på gården en

aften han kom kørende på sin traktor,

hvor lyskeglen faldt på uglen i træet.

"Dens karakteriske udseende med det

Slørugle tegnet af Brian Zobbe

hjerteformede ansigt, er ikke til at tage

fejl af", sagde Jakob. Henrik Baark og

Kirsten Laursen, Sorø.

8. november - Havørne på Jagt ved

Tissø. I morges var der 2 af de gamle

Havørne ved sydenden af Tissø. Den ene

sad på en bundgarnspæl, og den anden

lettede fra een af øerne. Den sidste for-

søgte lidt optimistisk at slå en måge på

vandet.

Og jeg kunne følge den hele vejen over

mod Klinteskoven, Hvor den adskillige

gange prøvede at slå et bytte, men uden

held. Senere på formiddagen så jeg en

flok Bramgæs (500-600) på en mark ved

Drøsselbjerg. Jeg synes der er rigtigt

mange Bramgæs i år. Der står også man-

ge sammen med Grågæs på Sæbygårds

marker (ses bedst fra vejen til Ruds Ved-

by). Ove Brinkmann.

6. november – Storbyørn. Havørn i

første kalenderår svævede i ret lav højde

hen over villahaverne på Bredkilde i Ka-

lundborg ved middagstid i dag. Ove

Brinkmann.

4. november - Vandstæren også ved

Høm Mølle. Eyvind Malchow-Møller

meddeler at Vandstæren var ankommet

til Høm Mølle allerede i lørdags den 25.

oktober. Søren Harding


Vandstær tegnet af Brian Zobbe

1. november - Vandstæren er an-

kommet. Så er der Vandstær ved Strids

Mølle. Jeg var heldig i dag, straks efter,

at jeg var begyndt at kigge efter en tidlig

Vandstær og/eller Bjergvipstjert ved

Strids Mølle, kom den flyvende ud under

broen og ned af åen. Jeg tror, det er det

tidligste på året, jeg har set Vandstær.

Ove Brinkmann.

27. oktober - Store vinger i Rønnekil-

de. Kl. 11.30 i dag sejlede en ung Hav-

ørn rundt i den sydlige del af Rønnekilde.

Vel ude af kikkertfeltet blev den efter-

fulgt af en lille Musvågeskrue på ca. 10

individer. Og så har vi fire larmende og

pjattende Ravne. Karen-Margrethe Niel-

sen.

26. oktober - Sen Fiskeørn ved Valsø-

lille Engsø. På trods af det lidt usle efter-

årsvejr med blæst, ledsaget af regn bød

en eftermiddagstur til Valsølille Engsø

på en sen Fiskeørn. Den viste trang til

fodbad. Første blik af fuglen fløj den lidt

rundt i skovkanten, flyveturen endte i et

af vandhullerne, den sad et stykke ude i

vandet og dyppede tæer. Derpå fløj den

stille, rolig og adstadig op, og videre til

næste vandhul, "musede" et kort øjeblik,

hvorefter den landede lige på kanten af

næste vandhul. Det var næsten dagens

bedste scoop. Inger Nielsen, Ringsted.

12. oktober - Vågetræk over Store

Bælt. Da DOF-Vestsjælland i dag holdt

mandtal over trækkende rovfugle langs

Storebæltskysten mellem kl 11 og 14 vi-

ste Stigsnæs sig atter engang som topsco-

rer med 412 udtrækkende Musvåger på

de tre timer. Faktisk skete der ikke en dyt

ved de to øvrige observationsposter,

nemlig Halsskov ved brofæstet og Fla-

sken ved Reersø i den første halvanden

time, men da så solen brød igennem og

skabte den for de store rovfugle så vigti-

ge termik, gik der hul på bylden. Ved

Reersø trak således 46 Musvåger mod

syd og sydvest i den sidste halvanden

time og 292 trak ud langs Storebæltsbro-

en efter at have skruet længe og til stor

højde i området nord for Korsør by. Og

trækket fortsatte ufortrødent ved Store-

bæltsbroen efter det officielle sluttids-

punkt for optællingerne. Således trak

yderligere 226 våger ud mellem 14 og

15, og på det tidspunkt kunne tælles

yderligere mindst 275 fugle i majestæti-

ske skruer inde over baglandet, som ty-

deligvis også pønsede på at komme af

sted. Formålet med ornitologernes tilba-

gevendende registrering af rovfugletræk-

ket over Storebælt er at få afklaret om –

og i givet fald under hvilke vejrmæssige

betingelser – Storebæltsbroen virker som

en 'træk-leder'. Ved at gentage registre-

ringen den første søndag i efterårsferien

år efter år, får fuglefolket efterhånden


opbygget data for alle tænkelige vejrsitu-

ationer. Og inden for de næste 100 år vil

man kunne sige ret præcist, hvornår 'bro-

en trækker'. Dagens observationer be-

kræftede antagelserne på baggrund af de

tidligere otte års tilsvarende observatio-

ner, nemlig at svage vestlige til nordvest-

lige vinde måske nok lokker en del Mus-

våger ud langs Storebæltsbroen – men at

det fortsat tydeligvis er Stigsnæs, der er

topscorer. Ved mere sydlige vinde fore-

trækkes stort set kun Stigsnæs.

Men hvad dagen i dag tydeliggjorde me-

re end alt andet, var betydningen af god

termik, hvis fuglene skal over Storebælt

ved broen. Således var der fra starten et

jævnt træk over Stigsnæs med rundt reg-

net 100 fugle i timen – en situation, der

holdt sig dagen igennem også uden at

solen dér for alvor brød igennem. Træk-

ket over Storebælt ved broen kom som

nævnt imidlertid først i gang med opkla-

ringen ved middagstid. De meteorologi-

ske stationer ved Flakkebjerg og Tystofte

(nær Korsør) kunne således også melde

om en tredobling af energien i solindstrå-

lingen fra formiddagens ca. 120 Watt/m2

til 250 kl. 13 og tæt ved 400 mellem 14

og 15. Og det er lige præcis disse magi-

ske Watt, der omsættes til for vågerne

brugbar energi i form af varm luft, der

stiger hastigt til vejrs – såkaldt termik –

der så at sige 'gratis' løfter de adstadige

rovfugle til vejrs, uden at de behøver ret

meget andet end at cirkle rundt på stive

vinger. Noget især observatørerne ved

brofæstet fik rig lejlighed til at studere,

eftersom man herfra kan se langt ind i

land. Det brede vand mellem Korsør og

Nyborg fordrer tydeligvis mere opdrift,

førend vågerne tør begive sig af sted på

den farefulde tur – vandskrækker som de

Tårnfalk tegnet af Brian Zobbe

er! Tæt ved 90 gæster kom i dagens løb

på besøg ved de tre observationsposter,

og ud over de mange trækkende Musvå-

ger blev der ved Stigsnæs også lejlighed

til at se to Røde Glenter, 6 Blå Kærhøge,

63 Spurvehøge, 4 Tårnfalke og en enkelt

Dværgfalk. Hertil et pænt udtræk af kra-

gefugle og duer, 203 Stære og et enkelt

eksemplar af den småsjældne Skærpiber

– og så massevis af Blåmejser var også

dominerende fra starten ved Storebælts-

broen men talrige småflokke, ofte

isprængt Musvit og Sortmejse, som asede

ud over bæltet med Storebæltsbroen som

en sikker livline. Også her en del Alliker

og Stære samt en enkelt Bjergvipstjert.

Det mest bemærkelsesværdige var dog

ikke mindre end to Store Tornskader, der

holdt til i området, og hvoraf den ene

gjorde udtræksforsøg på et tidspunkt.

Hertil kom fem Spurvehøge og to Fjeld-

våger. Ude over Lejodde kunne med mel-

lemrum ses en tusindtallig skare af Hjej-

ler, der lod sig skræmme op af jægere og

forbipasserende, som også fik sendt to

flokke af Bramgæs på vingerne samt en


større sværm af Grågæs og lidt Pibeæn-

der.

Ved Reersø trak også Hjejle forbi – 175,

for at være nøjagtig – samt 3 Spurvehøge

og godt et halvt hundrede Alliker samt

lidt Stære og Stillitser. I Flasken rastede

300 Viber, 150 Pibeænder, 2 Bramgæs

og 500 Grågæs samt ikke mindre end 50

Rødben (sene) og 25 Alm. Ryle. En me-

get, meget smuk dag med fine oplevelser

for de mange fremmødte! Det hele gen-

tages igen i 2009 på første søndag i efter-

årsferien! Henrik Wejdling.

10. oktober - Badenymfe i Tissø. Jeg

havde en sjov oplevelse i dag ved Tissø

ud for Selchausdal. Der var masser af

fugle ved søbredden, men ude midt i en

stor vandpyt stod en større fugl, som jeg

så, da jeg kørte forbi. Jeg tænkte, hvad

Søren var det? Frem med kikkerten - det

var en Fiskeørn i færd med morgenbadet

i det gode vejr. Den slog rigtigt med vin-

gerne i vandet, og da jeg havde kigget på

den et stykke tid hoppede den op på land

og gik uanfægtet i gang med at ordne

fjerdragten.

Sjov oplevelse! Ove Brinkmann.

4. oktober - Spætmejser og Musvitter

i kamp. Der var kamp ved redekassen i

vores store pæretræ ved køkkenvinduet.

Haven grænser op til Galgebakken, som

er et fredet område, der består af store

træer og tæt bevoksning. Lørdag middag

var der en del fugle omkring træet:

Spætmejse, Musvit, Rødstjert, Bogfinke,

Rødhals, Gransanger, Blåmejse, Solsort,

Ringdue og Skovspurv. Musvitterne har i

længere tid holdt til i og ved redekassen

på pæretræet, men nu dukkede der 2

Spætmejser op, der også var interessere-

de i den. Så nu blev der kamp. Spætmej-

serne vandt, men en halv time efter var

der slet ingen fugle tilbage, ikke engang

Musvitterne, der oprindelig holdt til i

kassen, vendte tilbage.

Kirsten Laursen, Sorø.

Halemejse tegnet af Brian Zobbe


Dias og gløgg i Sorø Af Kirsten Laursen

Nu sker der noget i Sorø Lokalgruppe.

Lene Smith og undertegnede Kirsten

Laursen er nye kontaktpersoner i lokal-

gruppen. Det første initiativ var et møde i

det nye Medborgerhus ved Sorø Sø, hvor

programmet stod på hyggeligt samvær

med lidt gløgg og billeder fra årets fugle

ture og kåre årets bedste billede. Vi blev

7 fremmødte, hvor af de fleste havde bil-

leder med.

Det blev Søren Harding, der løb af sted

med præmien, som var lækker chokolade

fra Emils Chokolade i Sorø.

Vinderbilledet var taget på Sørens tur til

Kina i foråret, en Skovvipstjert der span-

kulerede rundt på jorden ved et tempel og

udførte en rumba-dans med jævne mel-

lemrum ved at vippe bagpartiet fra side

til side. Søren havde lavet lidt billedma-

nipulation med 2 billeder, der var sat

sammen til en lille video-seance.

En velfortjent anerkendelse til Søren.

Tillykke.

Lene og Bent fra Sorø havde også bille-

der med fra deres tur til New Zealand.

Smukke billeder af bl.a. den smukke al-

batros.

Kirsten og Henrik fra Sorø viste billeder

fra Tamosen og Suserupgård, hvor der

blev vist billeder fra isfugleprojektet og

opsætning af en sløruglekasse.

Gunner Goddik fra Ringsted viste også

billeder fra sin tur til USA.

Det blev en meget hyggelig aften med

mange gode fuglebilleder.

I foråret planlægger vi fuglestemmeture i

området omkring Sorø. Turene annonce-

res i Fugle & Natur, Bladsmutten og na-

turligvis på lokalafdelingens hjemme-

side.

Tegning Peter Løn Sørensen


Ekskursioner og møder

Familiefugletur til Raunstrup Sø. Søndag den 1. marts

Vi går en tur gennem den spændende natur og ser på nogle af de fugle, som lever i

reservatet. Der er mulighed for at lave snobrød og bygge en fuglekasse. Se et mere

detaljeret program på Fugleværnsfondens hjemmeside www.Fugleværnsfonden.dk

Turledere: Den Frivillige Arbejdsgruppe ved Raunstrup Sø. Tid: kl. 10.30-13.00.

Mødested: P-pladsen ved Ålehusvej, 2 kilometer vest for Herlufmagle. (kør ad

Raunstrupvej).

Borreby Mose. Søndag den 15. marts. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. De første forårsbebudere

er nu ankommet til mosen. Vi kigger bl.a. efter Stor Kobbersneppe, Klyde, Præste-

krave, samt diverse ænder, gæs og svaner. - Husk varme drikke.

Rørviglejren 3.-5. april for børn & unge samt også gerne deres forældre

DOF-Vestsjællands forårslejr ved Rørvig finder i år sted i dagene 3-4-5. april på feriekolo-

nien Eriksminde.

Korshage er på denne årstid god for et flot træk af småfugle, duer og kragefugle, og – hvis

vi er heldige – et massivt rovfugletræk. Havet ud for Korshage venter med Sule og Eder-

fugle, så der er nok at se på. Som vanligt er der plads til alle – lige fra børnefamilien til bed-

steforældre med børnebørn og de hard core unge, der måske mest er til barske hav-obs.

Der vil – traditionen tro – også være udflugt til det mageløse fugleområde Hov Vig, hvor vi

bl.a. skal besøge skarvkolonien og se den sjældne Bjergand med meget mere.

Lejrledere: Anne Marie Sørensen, Anders Wiig og Henrik Wejdling.

Pris: (inkl. overnatning og fuld forplejning) kr. 350,- for børn og unge under 18. Voksne: kr.

400,-.

Tilmelding til lejrlederne. Program tilsendes efter tilmelding.

Anne Marie Sørensen, mobil: 51 50 65 41, e-mail: [email protected]

Henrik Wejdling, mobil: 51 26 90 56, e-mail: [email protected]




Forårets fugle på Omø- en ø i Storebælt. Lørdag den 4. april.

Vi mødes i Stigsnæs Færgehavn kl. 08.45 og tager Omø-færgen kl. 09.00.

Johannes Bang, der har sommerhus på øen, vil vise os Omøs fugle. Turen foregår til

fods og er omkring 4-5 kilometer og kræver god kondition. Medbring en stor mad-

pakke og rigeligt at drikke. Vi spiser den medbragte mad ved Walthersgård i nærhe-

den af gadekæret efter at have observeret fuglene ved Omø Sø. Der er ingen butikker

åbne på øen.

Johannes Bang har ringmærket på øen i adskillige år og vil fortælle om det. Vi van-

drer ud til fyret og ser, hvilke fugle der er i mosen på vej ud til fyret.

Vi tager færgen retur kl. 16.00 og er i Stigsnæs ca. kl. 16.45.

Turen koster 100,00 kr. inkl. færge. Begrænset deltagerantal. Ring og hør om ledige

pladser.

Turleder: Henrik Baark og Kirsten Laursen.

Tilmelding til Kirsten tlf. nr. 57 82 02 30

Forårets fugle ved Reersø og Tissø

Fra Fugletårn til Fugletårn. Søndag den 5. april. Mødested: Fugletårnet ved Fla-

sken ved Reersø. Tid.: kl. 10.00. Turleder: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711.

Vi mødes i Fugletårnet ved Flasken kl. 10.00. og slutter ved Fugletårnet på Besøgs-

center Fugledegård, Store Fuglede ved Tissø kl. 12.00.

Der er mulighed for at indtage madpakken inden døre.

Vi vil se: Gravand, Pibeand, Spidsand, Grågås, Sangsvane, Strandskade, Rødben og

Vibe. Rimelig god chance for Havørn.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Borreby Mose. Søndag den 19. april. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

09.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi lytter til de første fug-

lestemmer ved godset. Herfra går vi til den nærliggende mose, hvor vi kigger efter

Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Klyde, Brushane, Dobbelt Bekkasin, Atlingand, Kna-

rand, Skægmejse m.fl. – Husk varme drikke.

Fugletrækkets gåder og ringmærkning ved Raunstrup Sø. Søndag den 19. april.

Ringmærker Henning Heldbjerg vil fortælle om det ringmærkningsprojekt, der nu på

4. sæson kører ved Raunstrup Sø. Kom og se en fugl blive ringmærket og hør de

spændende historier som ringmærkningen har afsløret om fuglelivet i Raunstrup Sø.

Tid: Kl. 9.00-11.00. Mødested: P-pladsen ved Ålehusvej, 2 kilometer vest for Her-

lufmagle. (Kør ad Raunstrupvej)

Arrangør: Arbejdsgruppen ved Raunstrup Sø.


Fuglestemmeture ved Raunstrup Sø. Mandage den 27. april, 4. maj og 11. maj.

Tre mandage i træk går vi en tur gennem Fugleværnsfondens reservat ved Raunstrup

Sø og byder forårets fugle velkommen i den takt, de ankommer til landet. Turene er

for alle, som ønsker at lære mere om vores hjemlige sangfugle og det spændende dy-

re-og planteliv i reservatet. Turledere: Henrik Wejdling og Allan Gudio Nielsen.

Sted: P-pladsen ved Ålehusvej. 2 kilometer vest for Herlufmagle. (kør ad Raunstrup-

vej)

Borreby Mose. Søndag den 10. maj. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

09.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi begynder turen med at

gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Herefter går vi til den nærliggende mose,

hvor det rige fugleliv kan ses under optimale forhold. Vi forventer bl.a. Rørhøg, Stor

Kobbersneppe, Brushane, Klyde, vibeunger, mange gæslinger, Knarand, Atlingand,

måske Temmincksryle og Skægmejse. – Husk kaffe/te.

Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Onsdag den 13. maj. Mødested:

Parkeringspladsen ved Kobæk Strand.Tid: kl. 18.30. Turen varer ca. 2 timer.Turleder:

Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi lytter til fuglesangen i den afvekslende

skov og på strandengen. Der kræves ingen forkundskaber. Vil du gerne lære dine

hjemlige fugle at kende på stemmen, kan du med udbytte deltage i disse ture.

Trækfuglenes Dag

SORØ – FLOMMEN. Søndag den 17. maj. Mødested: Ved Flommen for enden af

Ingemannsvej. Tid: Kl. 03.30. Turen varer ca. 2 ½ time.

Turleder: Rolf Lehrmann, tlf. 57 83 58 89. Arrangeres i samarbejde med Danmarks

Naturfredningsforening, Sorø lokalkomite. Kom og hør nattergalen synge ved Flom-

men og nyd den dejlige morgenstemning. Turen fortsætter gennem skoven og tilbage

til udgangspunktet, og undervejs oplever vi naturens opvågnen til en ny dag.

Alle er velkomne. Dog er turen ikke egnet for kørestolsbrugere.

Evt. hunde skal føres i snor.

Husk robust fodtøj, græsset kan være meget vådt.

Medbring gerne fornødenheder til rastet ved Runde Mose.

Tilmelding ikke nødvendig.

Trækfuglenes Dag

RAUNSTRUP SØ. Søndag den 17. maj. Der er linet op til en virkelig imponerende

dag ved Raunstrup Sø. Tid: kl. 03.30 er der nattergaletur, hvor vi oplever natten blive

til dag og reservatets mere end 40 fuglearter giver lyd.

Se program for hele dagen på www.Fugleværnsfonden.dk

Turleder: Fugleværnsfondens Arbejdsgruppe ved Raunstrup Sø

Tid: Kl. 3.30-22.00

http://www.fugleværnsfonden.dk/


Trækfuglenes Dag NATTERGALETUR PÅ RØSNÆS. Søndag den 17. maj. Mødested: P-plads ved

Naturskolen på Røsnæs. Tid: kl. 04.00. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Magnus

Bang Hansen, tlf. 59 56 57 11. Efter en kort introduktion af årstidens fugle spadserer

vi igennem det smukke, bakkede landskab. De fleste danske sangere høres, hvis vejret

er godt. Nattergalen plejer vi at møde ved Vindekilde. Der er en rimelig chance for

Karmindompap.

Trækfuglenes Dag ODSHERRED – Korshage. Søndag den 17. maj. Mødested: P-pladsen ved Korsha-

ge for enden af Flyndersøvej/Korshagevej. Tid: Kl. 6.00. Turen varer ca. 3 timer.

Turleder: Lasse Braae, tlf. 28 90 10 82. Afhængig af fugletilgang, vejr og vind vil vi

gå rundt på Korshagearealerne for at finde årstidens småfugle – Med lidt held kom-

mer der også lidt træk forbi og vi finder en enkelt art eller to af de mere spændende. -

Observationer fra tidligere år kan findes i DOF-basen.

I tilfælde af ugunstige vejrforhold, tages kun en kort tur og der suppleres med et be-

søg i Hovvig.

Fuglestemmeture i Sorø. Mandag den 18. maj og mandag den 25. maj.

Lær fuglestemmerne at kende. Vi mødes for enden af Ingemannsvej ved Flommen.

Vi går langsomt gennem området og lytter til fuglesangen ved Flommen og i Akade-

mihaven. Der kan forventes at høre Munk, Havesanger, Løvsanger, Gransanger og

Nattergal. Der kræves ingen forkundskaber.

Mødested: For enden af Ingemannsvej ved Klosterhaven. Tid: kl 19.30-21.30.

Turledere: Lene Smith telf nr. 5783 3735 og Kirsten Laursen. telf nr 5782 0230

Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Onsdag den 27.maj.

Samme tur som onsdag den 13. maj.

Borreby Mose. Søndag den 7. juni. Mødested: Borreby Mose ved laden. Tid kl.

09.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi begynder turen med at

gå rundt i parken og lytte til fuglestemmerne. Derefter går vi til den nærliggende mo-

se og betragter de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor Kobbersneppe, Vibe,

Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. -Skægmejsen hører også til blandt

mosens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de end-

nu ikke udfløjne unger.- Husk kaffe/te.


Møde og ture i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095

Medbring kaffe/te til eget brug.

Friske indtryk fra Sydafrika. Torsdag den 26. februar. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser lysbilleder og fortæller om fugle og natur fra en netop foretaget rejse til Sydafrika.

Fuglestemmeture i Haslev

Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 2. april. Mødested: P-pladsen mellem kirken

og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirke-

gården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 9. april. Mødested: P-pladsen mellem kirken



Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 16. april. Mødested: P-pladsen mellem kir-

ken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via

kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.







Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 7. maj. Mødested: P-pladsen mellem kirken






Tegning Leif Tureby





Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 28. maj. Mødested: P-pladsen mellem kir-



Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 4. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken












Bestyrelsen:

Magnus Bang Hansen

Formand

Møllebakken 16

4400 Kalundborg

tlf. 59 56 57 11 [email protected]

Henrik Baark

Redaktør

Drosselvej 2

4180 Sorø


Peter Ellegaard Larsen

Amalievej 3

4581 Rørvig

Tlf. 46 35 46 46 [email protected]

Søren Harding

Næstformand

Lårupvej 20

4295 Stenlille


Henrik Wejdling

Sekretær

Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle


Torben Dyhrberg

Elme Allé 36, 2. tv.

4220 Korsør


Heidi Rom Petersen

Kasserer

Hallebyorevej 8

4450 Jyderup


Kirsten Laursen

Korrekturlæser

Drosselvej 2

4180 Sorø


Lene Smidt

Vedelsgade 11

4180 Sorø

Tlf. 57833735 [email protected]

Afsender:

BLADSMUTTEN

Drosselvej 2

4180 Sorø

Fuglestemmeture Kobæk, Haslev, Sorø og Raunstrup Sø

Se side 26 – 31

Rørviglejren 3.-5. april for børn & unge samt også gerne deres forældre

Lejrledere: Anne Marie Sørensen,

Anders Wiig og Henrik Wejdling.

Pris: (inkl. overnatning og fuld

forplejning) kr. 350,- for børn og unge

under 18 år. Voksne: kr. 400,-.

Tilmelding til:

Anne Marie Sørensen, mobil: 51 50 65 41

e-mail: [email protected]

Henrik Wejdling, mobil: 51 26 90 56

e-mail: [email protected]

Se inde i bladet side 26

Tegning: Mads Baltzer Madsen



Documents

Bladsmutten 1 2009