Bladsmutten 4 2008

BLADSMUTTEN 36. ÅRGANG NR. 4 DECEMBER 2008

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

2 BLADSMUTTEN 4/2008

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-

ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

Støttebeløb:

kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Magnus Bang Hansen

Drosselvej 2 Møllebakken 16

4180 Sorø 4400 Kalundborg

Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 59 56 57 11

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Korrekturlæser: Kirsten Laursen

INDHOLD

Vågetræk over Store Bælt .................................................................................................................... 3

Når den ”lillle natur” forsvinder .......................................................................................................... 6

To på vej............................................................................................................................................... 8

Nyt fra felten ........................................................................................................................................ 9

Kongskildemarked ............................................................................................................................. 16

Fugleåret 2007 i Rørvig ..................................................................................................................... 18

Sanders dag på Kongskilde ................................................................................................................ 19

Og turen gik til Kina .......................................................................................................................... 20

Opsætning af Sløruglekasse i et caretakerområde ............................................................................. 28

Slørugle .............................................................................................................................................. 29

Punkttællingsprojektet ....................................................................................................................... 30

Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 31

Udvalg ................................................................................................................................................ 35

Forsiden: Gærdesmutte tegnet af Jon Fjeldså

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X OPLAG 645

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse.

Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2008 3

Vågetræk over Store Bælt

759 Musvåger lod sig notere – over halvdelen ved Stigsnæs Af Henrik Wejdling

Kredsende våger tegnet af Bo Tureby

Da DOF-Vestsjælland den 12. oktober

2008 holdt sit årlige mandtal over

trækkende rovfugle langs Storebælts-

kysten mellem kl. 11 og 14, viste

Stigsnæs sig atter engang som topsco-

rer med 412 udtrækkende Musvåger på

de tre timer.

Ikke en dyt i starten

Faktisk skete der ikke en dyt ved de to

øvrige observationsposter, nemlig

Halsskov ved brofæstet og Flasken ved

Reersø i den første halvanden time

frem til 12.30, men da så solen brød

igennem og skabte den for de store rov-

fugle så vigtige termik, gik der hul på

bylden. Ved Reersø trak således 46

Musvåger mod syd og sydvest i den

sidste halvanden time og 292 trak ud

langs Storebæltsbroen efter at have

skruet længe og til stor højde i området

nord for Korsør by.

Og trækket fortsatte ufortrødent efter

det officielle sluttidspunkt for optællin-

gerne. Således trak yderligere 226 vå-

ger ud mellem 14 og 15, og på det tids-

punkt kunne tælles yderligere mindst

275 fugle i majestætiske skruer inde

over baglandet, som tydeligvis også

pønsede på at komme af sted.

Gentagne observationer sladrer om

broens ’trækkraft’

Formålet med DOF-Vestsjællands til-

bagevendende registrering af rovfugle-

trækket over Storebælt er at få afklaret

om – og i givet fald under hvilke vejr-

mæssige betingelser – Storebæltsbroen

virker som en ’træk-leder’. Ved at gen-

tage registreringen den første søndag i

efterårsferien år efter år, får fuglefolket

efterhånden opbygget data for alle tæn-

kelige vejrsituationer. Og inden for de

næste 100 år vil man kunne sige ret

præcist, hvornår ’broen trækker’.


Observationerne fra årets tælling be-

kræftede antagelserne på baggrund af

de tidligere otte års tilsvarende obser-

vationer, nemlig at svage vestlige til

nordvestlige vinde måske nok lokker

en del Musvåger ud langs Storebælts-

broen – men at det fortsat tydeligvis er

Stigsnæs, der er topscorer. Ved mere

sydlige vinde foretrækkes stort set kun

Stigsnæs.

Termik en forudsætning i stille vejr

Men hvad dagen i dag tydeliggjorde

mere end nogen tidligere observationer,

var betydningen af god termik, hvis

fuglene skal over Storebælt ved broen –

i hvert fald i halvstille vejr som i år.

Således var der fra starten et jævnt træk

over Stigsnæs med rundt regnet 100

fugle i timen – en situation, der holdt

sig dagen igennem - også uden at solen

dér for alvor brød igennem.

Trækket over Storebælt ved broen kom

som nævnt imidlertid først i gang med

opklaringen ved middagstid. De meteo-

rologiske stationer ved Flakkebjerg og

Tystofte (nær Korsør) kunne således

også melde om en tredobling af energi-

en i solindstrålingen fra formiddagens

ca. 120 Watt/m2 til 250 kl. 13 og tæt

ved 400 mellem 14 og 15.

Figuren viser energien i solindstrålingen, time for time den 12. oktober ved Flakkebjerg (tæt ved

Storebæltsbroen) og de tre stjerner angiver antallet af udtrækkende Musvåger time for time. Indtil

kl. 12 var der ingen, der trak ud, men mellem 12 og 15 kom der flere og flere. Således flest mellem

14 og 15, hvor tællingen afsluttedes, men hvor der stadig var 275 våger i skruerne inde over land,

som antagelig har trukket ud den følgende time. Antallet af våger følger således næsten til punkt og

prikke energiindholdet i solindstrålingen.


Og det er lige præcis disse magiske

Watt, der omsættes til for vågerne

brugbar energi i form af varm luft, der

stiger hastigt til vejrs – såkaldt termik –

der så at sige ’gratis’ løfter de adstadi-

ge rovfugle til vejrs, uden at de behøver

ret meget andet end at cirkle rundt på

stive vinger. Noget især observatørerne

ved brofæstet fik rig lejlighed til at stu-

dere, eftersom man herfra kan se langt

ind i land. Det brede vand mellem Kor-

sør og Nyborg fordrer tydeligvis mere

opdrift, førend vågerne tør begive sig

af sted på den farefulde tur – vand-

skrækker som de er!

Også mange mennesker – og to Røde

Glenter

Tæt ved 90 gæster kom i dagens løb på

besøg ved de tre observationsposter, og

ud over de mange trækkende Musvåger

blev der ved Stigsnæs også lejlighed til

at se 2 Røde Glenter, 6 Blå Kærhøge,

63 Spurvehøge, 4 Tårnfalke og en en-

kelt Dværgfalk. Hertil et pænt udtræk

af kragefugle og duer, 203 Stære og et

enkelt eksemplar af den småsjældne

Skærpiber – og så massevis af Blåmej-

ser.

Store Tornskader ved broen

Blåmejserne var også dominerende fra

starten ved Storebæltsbroen men talrige

småflokke, ofte isprængt Musvit og

Sortmejse, som asede ud over bæltet

med Storebæltsbroen som en sikker

livline. Også her en del Alliker og Stæ-

re samt en enkelt Bjergvipstjert. Det

mest bemærkelsesværdige var dog ikke

mindre end to Store Tornskader, der

holdt til i området, og hvoraf den ene

gjorde udtræksforsøg på et tidspunkt.

Hertil kom fem Spurvehøge og to

Fjeldvåger. Ude over Lejodde kunne

med mellemrum ses en tusindtallig ska-

re af Hjejler, der lod sig skræmme op

af jægere og forbipasserende, som også

fik sendt to flokke af Bramgæs på vin-

gerne samt en større sværm af Grågæs

og lidt Pibeænder.

Mange sene Rødben ved Flasken

Ved Reersø trak også Hjejle forbi –

175, for at være nøjagtig – samt 3

Spurvehøge og godt et halvt hundrede

Alliker samt lidt Stære og Stillitser. I

Flasken rastede 300 Viber, 150 Pibe-

ænder, 2 Bramgæs og 500 Grågæs samt

ikke mindre end 50 Rødben (sene) og

25 Alm. Ryle.

En meget, meget smuk dag med fine

oplevelser for de mange fremmødte!

Det hele gentages igen næste år på før-

ste søndag i efterårsferien!

Musvåge tegnet af Peter Løn Sørensen


Når ’den lille natur’ forsvinder Af Henrik Wejdling

Et bestyrelsesmedlem observerede på

sin vej til og fra arbejde, at et lille

vandhul på en mark nær vejen var un-

der opfyldning. Han – og ikke mindst

et par Viber og andre af markens fugle

– havde gennem nogle år nydt dette

lille fristed i kultursteppen, men nu så

det ud til at være slut.

Opgaven var så at finde ud af, om op-

fyldningen nu også var lovlig. Og den-

ne øvelse skal hermed bringes til med-

lemmernes kendskab, da internettets

lyksageligheder nu faktisk gør det mu-

ligt for alle med internetadgang at skaf-

fe sig informationer herom.

http://kort.arealinfo.dk en guldgrube

af informationer

Forudsætningen for, at en sø er beskyt-

tet NBL's § 3 er, at den skal være

mindst 100 m2 stor, og den skulle så

også have været registreret af myndig-

hederne og indsat på de kort, man kan

finde på http://kort.arealinfo.dk.

Her skal man så klikke på emnet 'Na-

turbeskyttelse' i kolonnen til venstre

('Vælg emner på kort') - så bliver alle

§3-områder markeret - klik derefter på

selve kortet det sted, man gerne vil ha-

ve viden om. Bliv ved med at klikke

nogle gange, indtil målestoksforholdet

bliver passende.

I det pågældende tilfælde var vandhul-

let ikke afsat som §3-beskyttet.

Opmåling på luftfotos en mulighed

Hvis søen eller mosen – eller hvad man

nu søger efter – ikke er registreret som

§3-område på det officielle kort, kan

det blive meget svært at gøre ret meget

mere. Søen kan i princippet godt have

vokset sig stor nok til at være omfattet,

specielt hvis de tilgrænsende arealer

har haft karakter af mose (i NBL's for-

stand) - så skal det samlede areal af

søen og mosen blot nå op på 2500 m2.

Hvis søen i sig selv opfylder kravet på

100 m2, så er al tilgrænsende eng og

mose også omfattet – uanset om de i

sig selv udgør 2.500 m2.

Hvis man vil prøve at finde ud af, om

der har været et ’overset’ vandhul, som

myndighederne ikke har registreret,

skal man aktivere 'Baggrundskort' og

'Ortofoto 2006' ude i venstre side på

arealinfo.

Det viser de nyeste luftfotos af områ-

det, og det er muligt at foretage areal-

opmålinger på skærmen ved hjælp af

'Værktøjer' i bjælken over kortet. Søer

skal som sagt være 100 m2 og moser og

enge 2.500 m2 for at være omfattet.

Man skal også checke tidligere luft-

fotos

Samtidig skal der have indfundet sig et

naturligt plante og dyreliv i søen, mo-

sen eller engen, førend der er tale om et

område, der er omfattet af NBLs’ §3.

Det betyder, at naturområdet skal have

http://kort.arealinfo.dk/

http://kort.arealinfo.dk/


haft i det mindste nogle år på bagen.

Det kan man så checke ved at ’bladre

tilbage’ i ældre luftfotos, og se efter,

om søen eller hvad det nu er, også var

der i 2004 eller tidligere.

I det beskrevne tilfælde kunne søen

desværre kun spores nogle få år tilbage,

og den var tydeligvis kommet og gået,

afhængig af hvor fugtig de enkelte år

var, så nogen år var den måske nok

over 100 m2, men andre år var den der

slet ikke. Så her var – med statsministe-

rens ord – ikke noget at komme efter,

og vi måtte stiltiende se til, at vandhul-

let fyldtes op, og endnu et åndehul for

Viben forsvandt.

DOF vil have 10% natur i agerlandet

For at sikre åndehuller for Viben, Lær-

ken, Bomlærken og alle de andre ager-

landsarter foreslår DOF i øvrigt nu, at

alle landmænd skal drive mindst 10%

af deres dyrkningsjord med naturformål

– herunder med ’lærkepletter’ (4x4 me-

ter) og ’vibe-heller’ (10x10 meter) midt

i markerne og med sprøjte- og gød-

ningsfrie bræmmer langs vandløb og

søer.

Lille Lappedykker tegnet af Brian Zobbe


To på vej Af Jane Dam, Agersø

Lørdag formiddag den 16. august sad

jeg med noget regnskab på værelset ud

til haven og kunne gennem vinduet ik-

ke undgå at bemærke en lille fugls sær-

prægede adfærd i vores æbletræ.

Jeg fik hentet kikkerten, og fra pi-

geontræets grene lavede en lille, ca. 14

cm stor, uanseelig ensfarvet gråbrun

fugl med lyse kanter på svingfjerene

udfald. Gang efter gang kastede den sig

ud i luften efter insekter og vendte

straks efter tilbage, ofte til den samme

gren. Den havde høj oprejst pande og

små mørkere striber på issen og svage

lodretgående striber på strube og hals

mod den lyse bug. Det var den Grå

Fluesnapper. Ikke en fugl, jeg tidligere

har set, selvom det er en almindelig

ynglefugl i hele Skandinavien og Euro-

pa.

Men ikke nok med det, der var en fugl

mere med en noget lignende adfærd og

af lignende udseende, men med hvide

vingepletter og hvide halesider mod en

næsten sort hale og med svag gullig

underside. Den havde en lys øjenring i

Grå Fluesnapper tegnet af Jon Fjeldså

modsætning til den Grå Fluesnappers

helt sorte øje i det lysebrune ansigt.

Denne fugl opererede fra grenene af

flere af havens æbletræer og søgte føde

på jorden ind i mellem. Det var den

Brogede Fluesnapper, der er lidt min-

dre end den grå. Også almindelig yng-

lefugl i Skandinavien, knap så alminde-

lig i Europa. Også denne fugl var ny

for mig, så jeg havde nok at gøre med

at holde øje med dem begge, og til mit

held blev jeg træt før dem, så jeg kunne

gå fra dem efter at have studeret dem

en times tid.

Til trods for at arten omfatter talrige

fugle, bestanden af disse skandinaviske

trækgæster omfatter op til 4 millioner

par, bemærker man ikke meget disse på

deres træk fra og til deres vinterkvarter

i tropisk Afrika syd for Sahara.

Fuglene må synes om vores have med

de store, gamle frugttræer, for jeg sy-

nes, at jeg gennem årene har haft nogle

spændende oplevelser, og nogle gange

er det jo helt tilfældigt, at man er der på

det rette tidspunkt. Og så ligger vi jo på

en fin trækrute.


Nyt Fra Felten af Steen Flex

Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden:

Inger Nielsen [email protected] –

Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147

Steen Flex [email protected] -

Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller

Søren Harding [email protected] –

Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757

Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed

for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer.

Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spæn-

dende.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september

28. september - 5 Nilgæs ved Selsø.

Så har jeg igen været på søndagstur

med min kone. Jeg har ikke set nogen

reaktion på min formodede hvidøjet

and/hybrid fra Borreby Mose fra sidste

søndag. I dag havde jeg et kamera med,

da min kone og jeg var ved Selsø på

vej til og fra familiefrokost. Vi har fo-

tograferet "håndholdt" ned i teleskopet,

så godt vi kunne. På østsiden af søen,

på skråningen ved T-krydset nær vand-

linien, så vi dem både kl. 12.15 og kl.

18.30. 5 fugle, som kikkert og teleskop

samstemmende udnævnte til at være

Nilgæs. Hvor mon de kommer fra? Jet-

te og Uffe Mynster.

24. september - Gammel bekendt på

Agersø. Jeg havde besøg af en fin

Bjergvipstjert, hun, i går formiddags på

gårdspladsen, og igen om eftermid-

dagen. Jeg kunne straks bestemme den

ud fra min oplevelse samme sted sidste

år den 7. oktober. Jane Dam, Agersø.

21. september - Kender nogen denne

and? Jeg har været ved Borreby Mose i

dag. I 1 time kl. 16 - 17 observerede

jeg en and fra landevejen i Gammelsø.

Den lå i den nordlige del, nær sivene,

længst væk fra vejen. Den lignede en

Hvidøjet And: Hvidt øje, hvid (dog ik-

ke så stor nedadtil, lidt grumset grålig)

undergump, hvid bugplet, hoved, hals

mailto:[email protected]




og bryst i den "rigtige" rødlige farve,

men siderne var nærmest grålige, når

solen skinnede på dem. Den kunne lig-

ne en hybrid, Taffeland x Hvidøjet

And, han. I nærheden var hele tiden en

Troldand, også med hvid undergump.

Man kunne se Troldandens gule øjne i

forhold til "den andens" hvide øjne.

Uffe Mynster, Holbæk.

15. september - Sjælden Lille Flue-

snapper fanget. I løbet af formiddagen

har Jesper Brinkmann fanget og ring-

mærket en Lille Fluesnapper i sin have

på Urhøjvej ved Bjerge Strand. Jesper

er stolt af sin fangst, og Lille Fluesnap-

per er da også lidt af en sjældenhed.

Steen Flex.

14. september - Nyt fra Skarresø

Havørnene. Min kone og jeg har været

ved Skarresø i dag, og set begge Hav-

ørne flyve flere gange hen over søen.

Min kone er i kørestol, så vi løber ikke

så langt omkring. Hans Knudsen, Orø

14. september - Blå Kærhøg (hun) i

Tamosen. En Blå Kærhøg (hun) kom

svævende over Suserupgårdens marker

i retning mod Suserup Skov ca. kl.

12.45, mens jeg stod ved fugleskjulet i

det smukke solskinsvejr og med flot

klar septemberhimmel. Kærhøgen for-

svandt mod vest henover sko-

ven. Desværre ingen Isfugl ved kas-

sen, men der ses næsten dagligt Isfugl i

området -ifølge notesbogen i fugleskju-

let. Kirsten Laursen, Sorø.

7. september - Fiskeørn ved Tissø.

Lørdag den 6. September kørte min

kone og jeg en tur rundt om Tissø, kl.

10.30 så vi en Fiskeørn stå stille i luf-

ten for at fange fisk. Ingen fangst me-

dens vi var der på østsiden ved P-

pladsen. Senere ved den nye P-plads

ved sydsiden, så vi en del Viber, mange

Grågæs og Gråænder og en enkelt

Brushane, Fiskeørnen kunne stadig ses,

men langt væk. Jørgen Rasmussen,

Roskilde.

5. september - Ugens rovfuglehøst.

Mandag den 1/9: Fiskeørn med fisk i

fangerne kom fra Frihedslund ved Tis-

sø og trak nordpå skarpt forfulgt af en

Böringvåge. Onsdag den 3/9: Fiskeørn

forsøgte at fouragere i den stærke blæst

lidt nord for Roklubben ved Tissø.

Torsdag den 4/9: Rød Glente raster på

stubmark ved Nordruplund. En halv

time senere så jeg sikkert den samme

fugl, som en Rød Glente skal ses - med

skovbrynet som baggrund og med

skarp sol fra oven, så lever den virkelig

op til navnet! Fredag den 5/9: Rød

Glente 1k ved Kragerupgård, og lidt

senere en adult fugl ved Tåderup. Ove

Brinkmann.

3. september - Hvepsevåge i Haven.

Vores Natugleunger er blevet store, og

vi troede egentligt, at de var flyttet

hjemmefra, men nu sidder de alligevel

på deres gamle gren i haven - og det er

jo dejligt. Desuden har vi fået en ny

fugleoplevelse, idet vi i går fandt en

prægtig Hvepsevåge i haven, der var i

gang med at plyndre et hvepsebo i jor-

den. En fantastisk fugl-så vi synes jo vi

bor et herligt sted. Desværre nåede vi

ikke at tage billeder, men vi håber den

kommer igen. Mange hilsner Ulla og

Niels, Haslev

22. august - Mange Rovfugle på eg-

nen. Det vrimler med Røde Glenter i

området for tiden. Jeg ser næsten Rød

Glente dagligt, fouragerende over

stubmarkerne.


Lørdag d. 16/8: Rød Glente ved Klov-

by.

Mandag d. 18/8: ved Tåderup.

Tirsdag d. 19/8: ved Rerslev.

Onsdag d. 19/8: Tissø ved Selchausdal,

ung Havørn med bytte (Blishøne)

Fredag d.22/8: samme sted ung Hav-

ørn raster omgivet af flere hundrede

Grågæs, Ænder og Viber. Det har jeg

aldrig set før. Der plejer at være støv-

suget for andre fugle (bortset fra Kra-

ger) i nærheden. Men Havørnen må

have udsendt signaler om, at den var

mæt og ikke var på jagt. Normalt er

Havørnene mest ved østbredden om

morgenen, men for tiden ser jeg dem

faktisk mest om eftermiddagen.

Ove Brinkmann.

20. august - Havørn i Mørkøv. På af-

tenvandring inden kl. 20 passerer min

hustru og jeg under parktræerne i sy-

denden af Toftholm Park. En kraftig

raslen med grene og blade får os til at

kigge op, hvor en ung Havørn letter og

sejler ud over marken mod Mørkøv

Kirke. Undervejs drejer den mod alleen

der fører til Toftholm Gods, og sætter

sig i det højeste træ. Dette år har Toft-

holm Park huset ynglende Rød Glente,

ynglende Ravn og nu har en Havørn

slået sig ned. Vi er spændt på næste

oplevelse. Steen Flex

18. august - Kan man flytte en Gær-

desmutte. I vores sommerhus har vi på

bagsiden af huset en slags overdækket

svalegang hvorfra der er adgang til et

redskabs- og opbevaringsrum. Lige in-

den for døren har der i lang tid hængt et

par bundter tovværk. Når vi er i som-

merhuset, bruger vi rummet temmelig

meget så vi går hele tiden ud og ind, og

døren står åben det meste af tiden.

I begyndelsen af juli havde vi godt nok

set en lille fugl smutte ud ad døren når

vi kom, men vi var alligevel noget for-

bavsede over at opdage Gærdesmutte-

reden med fugl i i de øverste løkker af

tovværket. Den blev naturligvis fredet,

og fuglen lod sig tilsyneladende ikke

genere af vores færdsel i rummet. Vi

forestillede os, at den kunne blive der

til ungerne var fløjet af reden.

Den blev imidlertid ved med at være

der, i hvert fald om natten, og efterhån-

den som vores afrejsedag, torsdag,

nærmede sig, blev vi noget bekymrede.

Hvad skulle vi stille op med Gærde-

smutten, når vi nu skulle lukke døren til

rummet for vinteren? Ved siden af

rummet har vi imidlertid en bruseniche

og yderligere en niche til omklædning,

og mandag besluttede vi, at gøre et for-

søg. Ganske forsigtigt flyttede jeg alt

tovværket inkl. rede, så den kom til

at hænge nøjagtigt som i redskabs-

rummet blot forskudt et par meter hen i

omklædningsnichen. Og operationen

lykkedes! I aftes lå Smutten igen i re-

den, og i dag er den fløjet ud derfra fle-

re gange, præcis som den plejer - og nu

Gærdesmutte tegnet af Jon Fjeldså


har den en rede, som den kan benytte

til overnatning hele vinteren. Så ja,

man kan flytte en Gærdesmutte.

Jens Boesen

16. august - Natugler på sjov. Se hvor

store vi er blevet. Vi har det stadig godt

og er til stor underholdning for vores

menneskefamilie. Desuden kan vi næ-

sten skrige ligeså højt som vores foræl-

dre og vi flyver rigtig flot. Men det er

stadig godt at blive fodret i det store

træ i haven :) Ulla og Niels.

16. august - Fluesnappere på Afrika-

turné. Lørdag sad jeg med noget regn-

skab på værelset ud til haven og kunne

gennem vinduet ikke undgå at bemær-

ke en lille fugls særprægede adfærd i

vores æbletræ. Jeg fik hentet kikkerten,

og fra pigeontræets grene lavede en

lille, uanseelig, ensfarvet gråbrun fugl

med lysere kanter på svingfjerene ud-

fald. Gang efter gang kastede den sig

ud i luften efter insekter og vendte

straks tilbage, ofte til den samme gren.

Den havde høj oprejst pande og små

mørkere striber på issen og svage

lodretgående striber på strube og hals

mod den lyse bug. Det var den Grå

Fluesnapper. Ikke en fugl, jeg tidligere

har set på Agersø, selv om det er en

almindelig ynglefugl i landet. Men ikke

nok med det, der var en fugl mere med

en lignende adfærd og af lignende ud-

seende, men med hvide vingepletter og

hvide halesider mod en næsten sort ha-

le og med svag gullig underside. Denne

havde en lys øjenring i modsætning til

den Grå Fluesnappers helt sorte øje i

det lysebrune ansigt. Denne fugl opere-

rede fra grenene af flere af havens æb-

letræer og søgte også føde på jorden

ind imellem. Det var en Broget Flue-

snapper, som er lidt mindre end den

Grå, men også en almindelig ynglefugl.

Også denne fugl var ny for mig, så jeg

havde nok at gøre med at holde øje

med dem begge, og til mit held blev jeg

træt før dem, så jeg kunne gå fra dem

efter at have studeret dem en times tid.

Man bemærker ikke Fluesnapperne

særlig meget på trækket, selv om der

går 4 mio. par gennem Skandinavien på

vej til og fra vinterkvarteret i tropisk

Afrika syd for Sahara. Fuglene må sy-

nes om vores have med de store, gamle

frugttræer, for jeg synes, at jeg gennem

årene har haft nogle spændende ople-

velser. Vi ligger på en fin trækrute.

Jane Dam, Agersø.

10. august - Rørdrum i Tamosen.

Endelig fandt vi en Rørdrum i Tamo-

sen. I kanten af Susåen godt gemt i si-

vene, så vi kortvarigt en Rørdrum i

nærheden af Fiskerhuset på Næsby-

holmsiden. Det er meget længe siden,

vi har set en Rørdrum netop på denne

lokalitet med tæt rørskov langs åforlø-

bet. Og der var også Sort Sol af Stære i

nærheden af Suserupgård, og mange

By- og Landsvaler fløj lavt hen over

marker og enge. Grågæssen fouragere-

de fredsommeligt på marken ved Tve-

degården. Isfuglen lod sig desværre

ikke vise, men ifølge logbogen i fugle-

skjulet har den været set næsten hver

dag igennem sommeren. Oppe under

taget i fugleskjulet sad 3 Landsvaleun-

ger- næsten klar til at forlade reden.

Det er 2. kuld af Landsvaler i år, og der

er en kæmpeklat af ekskrementer nede

på gulvet i skjulet, der fremover vil

minde os om de søde og nuttede unger,

der engang imellem har vendt rumpen


udover redekanten for at afgive en klat.

Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø

26. juli - Gransanger har mistet me-

lodien!. Luksusproblemerne er dukket

op i min have. Min meget trofaste

Gransanger, som har optrådt blandt det

faste daglige fuglekor i haven siden

ultimo marts, har pludselig mistet me-

lodien. Mon ikke der er nogen, som har

den rigtige andet sted. Der er nærmest

gået lidt Cha- cha- cha i stroferne. Jeg

var ved at få morgenkaffen galt i halsen

første gang, da den triumferede trovær-

digt med: thif, thif-thif,- chaf- chaf, tal-

rige gange efter hinanden, så lidt thif-

thif uden thaf, flere med chaf,- chif-

chiff, herefter mange gange afbrudt

sang med kun enkelte strofer, ind imel-

lem en helt ny toneart for den, i retning

af chif- chyf- chaf. Lige i skrivende

stund kan jeg høre de sjove alternative

afvekslinger. Den har tilstrækkeligt

stort område, så den er periodisk uden

for hørebar rækkevidde, jeg kan alt-

så ikke høre den hele tiden, den har

nu trods alt været fremme med sin rig-

tige sang nogle gange, for så pludselig

at vende tilbage med sin nye version.

Det er lige før, man kan danse til den.

Man får i hvert fald et muntert øjeblik,

når den danseagtige strofe høres, men

vi må håbe, at den genvinder sin gamle

melodi. Til gengæld er min, i hvert fald

7 år gamle trofaste Solsort, der altid

sang med strofer fra mobiltelefon borte.

Den var med i fuglekoret først på

sommeren, men siden et tidspunkt pri-

mo juni, er dens sang udeblevet. Gad

vide om dens skæbne har været trafik-

ken, eller gabet på naboens katte? - Jo,

jeg har trods alt andre solsorte til at

overtage pladsen, men der mangler

mobilstroferne fra hustaget morgen og

aften. Inger Nielsen, Ringsted.

21. juli - Natugle-betragtninger. Alt

går vel i vores lille Natuglefamilie. De

sultne unger skriger på mad oppe i træ-

erne hver aften, og de stakkels ugle-

forældre knokler med at fodre dem. Det

er så sjovt at stå nede under træet og

høre, hvordan de et kort sekund holder

bøtte, mens de får stoppet mad i halsen,

kun for at forsætte deres skrigeri med

et samme igen. Fodrer begge forældre-

ne? For een kan da umuligt nå at fodre

de små skrigehalse :) Hvornår kan un-

gerne selv flyve sikkert og jage ? Vi

har endnu ikke set dem på jorden, de

bliver oppe i træet og det er vi glade

for, så sker der ikke noget med dem :)

Vi er nemlig lidt ømme over vores lille

familie....for sjovt, det er det. Ulla og

Niels Johansen, Haslev.

Hvid Stok tegnet af Brian Zobbe

19. juli - Stork på visit hen over

Ringsted by. Omkring kl. 12.00 fløj en

Stork hen over den nordlige bydel, me-

re konkret hen over Nørre Torv. Dens

kurs var i retning af Torpet mose.

Inger Nielsen, Ringsted.


13. juli - Terek - en stor sjældenhed i

Alleshave Bugt. Niels Poul Dreyer,

bestyrelsesmedlem i Fuglefonden på

arealerne Store Vrøj og Krageø meldte

Terekklire i Alleshave Bugt, som stø-

der op til Store Vrøj. Flere flotte fotos

er lagt på Netfugl.dk af NPD. Steen

Flex fik krabaten at se 200m NØ

for "Flamingo Point" den 14. juli om

morgenen kl. 08.15. SHI genfandt kli-

ren senere på dagen og JBr + 1 gen-

genfandt den sent på eftermiddagen,

også fra "Flamingo Point". NPD havde

på Netfugl.dk meddelt, at interesserede

kunne henvende sig til mig, hvis de

ville se en Terekklire. Det have 6 per-

soner, som jeg samme aften tog ud til

Alleshsave Bugt sammen med SHI, for

atter at finde sjældenheden. Denne var

dog imidlertid ikke stemt for at vise sig

endnu en gang. De 8 DOF'ere måtte

"nøjes" med 400 Klyder, Småspover og

Regnspover, Stor og Lille Præstekrave,

Kobbersnepper, Hvidklire, Sortklire,

Hjejler og Strandhjejler, foruden

Strandskader, Rødben, Havterner,

Skarv, Hættemåge, Fiskehejre Engpi-

ber, Knopsvaner, Gotlandsfår og ikke

at forglemme en uforlignelig udsigt til

"Bjergene" og Nexelø. Steen Flex

12. juli - Gode fugleoplevelser ved

Valsølille Sø. Der er næsten altid gode

fugleoplevelser ved Valsølille Sø, men

torsdag d. 10/7 var en af de me-

re mindeværdige. Jeg havde taget turen

til Skjoldenæsset med teleskop og lidt

forsyninger, for at nyde nogle timer på

bådebroen og forhåbentlig få et par go-

de fugleoplevelser. Vejret var perfekt,

med sol og lidt vind til rovfuglene.

Rørhøgene er meget aktiv flyvende for

tiden. Straks jeg kom ned til broen, så

jeg både hannen og hunnen patruljere

over øen. De passer virkelig godt på

deres territorium. Så stadigvæk ingen

unge Rørhøge på vingerne. To Fiskeør-

ne viste sig pludselig over vandet. De

var åbenbart mætte, for de var mere i

legehumør end i fiskehumør. Røghøge-

hannen skældte kraftigt ud på dem,

mens Fiskeørnene skruede sig højere

og højere op. Set ved siden af hinan-

den, var der tydelig størrelsesforskel,

hvilket gjorde at jeg formoder at der

var tale om en han og hun. Jeg synes at

det er svært at vurdere køn udfra bryst-

bånd. Begge Fiskeørne lavede luft-

akrobatik ved siden af hinanden, folde-

de vingerne og styrtdykkede en 20-30

m mens de roterede om sig selv. Impo-

nerende syn. Havde årstiden været en

anden, havde jeg helt sikkert vurderet

det til at være noget parringsflugt. Efter

et stykke tid, fløj de ned og satte sig

ved siden af hinanden i et udgået træ på

øen. Her kunne jeg i ro og mag studere

dem i teleskopet. Pludselig lettede de

og skældte ud og en Rørhøg dukke og-

så op og deltog i koret. En 3k Havørn

var dukket op, og satte sig i sit sædvan-

lige træ og det var starten på en rigtig

ballade. De to Fiskeørne og Rørhøgen,

som ellers havde haft travlt med at

skælde Fiskeørnene ud, forenedes i be-

stræbelse på at få Havørnen jaget væk.

Også i fugleverdenen opstår uhellige

alliancer. Men det var et fantastisk syn

i kikkertfeltet, bare 100m ude i søen.

Det blev for meget for Havørnen, der

hurtigt fortrak med sine forfølgere tæt

på. Det må til tider være lidt surt at væ-

re Havørn. Dagen sluttede desværre

med, at jeg et andet sted fandt en død

nyudfløjen Rød Glente, taget af en


Duehøg. Men sådan er naturen jo så

barsk. Hans Gleie.

12. juli - Flyvende oplevelser ved Ha-

raldsted. Her et par pip fra det nordlige

Haraldsted. Vores gamle Tårnfalke par

er flyttet til en kasse længere ude i

marken og har fået 3 unger på vingerne

der. Et nyt par er flyttet ind i den gamle

kasse og har 3 dunede unger der. Der er

også et par i en kasse hos en nabo, så

nu må jeg til at lave en kasse mere. Vi

ser stadig Rød Glente næsten dagligt.

Jeg har fået at vide at den sidste år yng-

lede ved Gyrstinge og fik 2 unger på

vingerne. I går var en god dag, først så

vi en gammel laset Havørn, senere så vi

Rød Glente, om aftenen var vi ved Val-

sølille sø og så fiskeørnene, den ene

med fisk i fangerne den anden sad læn-

ge i et træ og lod sig beskue. Jeg har

fået at vide at de har fået 2 unger på

vingerne. Jens Kr. Lund.

Tårnfalk tegnet af Brian Zobbe

Tårnfalk tegnet af Brian Zobbe


Kongskilde Marked

Af Henrik Wejdling

Igen i år var DOF-Vestsjælland og

DOF-Storstrøm på pletten, da der af-

holdtes Kongskildemarked på

Kongskilde Friluftsgård syd for Sorø

den 20. september 2008. Nu i øvrigt

lige på den geografiske grænse mellem

de to lokalafdelinger, efter at Fugle-

bjerg med kommunalreformen er ’af-

stået’ til Stortrøm.

Det er blevet en indgroet tradition, at

lokalafdelingerne har en DOF-stand

ved den gamle vandmølle, hvor børn

og deres familier kan samle fuglekasser

og få dem med hjem – mens vi selvføl-

gelig får en lang og god fuglesnak un-

der tilblivelsen, og ikke mindst en lang

og god snak om DOF (!). Også folk,

der bare trænger til en fuglesnak – ty-

pisk fordi de allerede har fyldt haven

op med kasser, eller bare som os andre

interesserer sig for de fjerede skabnin-

ger – dukker op, og flere medlemmer

gjorde også vejen forbi og fik en for-

eningssnak, eller kom med gode ideer

og spørgsmål.

Syvende kasse i træk!

At det virkelig er blevet en lang traditi-

on med de fuglekasser, bekræftedes af

en ung piges besøg, idet hun angiveligt

skulle lave sin 6. eller 7. fuglekasse i

træk. Den første som 3 eller 4-årig –

det var der lidt usikkerhed om! Foræl-

drene var på deres side lidt betænkelig

ved, om der efterhånden var træer nok i

haven til alle de kasser! I dagens løb

blev det til 12 kasser, alt i alt, som nu

forhåbentligvis hænger rundt omkring i

de sjællandske haver.

Vågeskrue og Grønsisken-kvidder

I år tegnede dagen sig fra sin smukke-

ste side med høj himmel og svage vin-

de, så det var en fryd at være på plad-

sen. Og det gode termik-vejr lokkede

da også på et tidspunkt ikke mindre end

22 Musvåger op i en flot skrue – der,

højt over markedspladsen. Svært er det

imidlertid at få markedsivrige publi-

kummer til at løfte blikket fra de bug-

nende tilbud, men dem, der så skruen,

var imponeret.

I træerne lige bag standen gæstede flere

Grønsisken-flokke i dagens løb de fri-

stende rødelle-rakler, og deres lidt me-

lankolske kald blandede sig med ham-

merslagene fra kasseproduktionen.

Det var ikke kun Musvåger og Grønsi-

skener, der lagde vejen forbi, og selv

om det handlede om fuglekasser, fik vi

da set en del arter i dagens løb – også

når man medtæller arterne fra den ef-

terhånden lige så traditionsbundne

fugletur ned til Tystrup Sø, der indgår i

arangementet. 33 arter blev det til, alt i

alt (i hvert fald hvis man snyder lidt, og

tæller den ivrigt jagende gamle Havørn

med, som forfatteren havde fornøjelsen

af mellem Vinstrup og Tystrup på vej

til markedet!).


En fuglekasse hamres sammen (Foto: Kirsten Laursen)

Lister løfter øjenbryn

Det giver altid kegler at føre fuglene i mandtal på en plakat på standen, eftersom

mange gæster bliver overraskede over, at det virkelig er rigtigt, at man kan stå her og

se så mange forskellige arter. Det kan man, hvis man er medlem af DOF, siger vi så!

– selvfølgelig med det glimt i øjet, der sig hør og bør.

Traditioner er gode – specielt når de kan gennemføres i smukt vej! Vel mødt til

Kongskildemarked igen næste år – og tage nogle børn med!

Fugle set på Kongskildemarked 2008:

Toppet Lappedykker

Skarv

Fiskehejre

Grågås

Gråand

Havørn

Musvåge

Blishøne

Hættemåge

Stormmåge

Sølvmåge

Ringdue

Sanglærke

Landsvale

Hvid Vipstjert

Rødhals

Gransanger

Halemejse

Sumpmejse

Sortmejse

Blåmejse

Musvit

Allike

Råge

Gråkrage

Stær

Skovspurv

Bogfinke

Grønirisk

Stillits

Grønsisken

Dompap


Fugleåret 2007 i Rørvig

Af Peter Ellegaard Larsen

Rørvig Fuglestation har nu udgivet sin

35. årsrapport. Af de 245 registrerede

arter i året var 4 nye for området. Af

disse var observationen af Ørkensten-

pikker absolut årets højdepunkt. Rap-

porten er udarbejdet på baggrund af

data indsamlet fra 35 personer og er på

i alt 82 sider. Rapporten kan frit hentes

på foreningens hjemmeside:

www.rfst.dk.

Indledningen beskriver, udover en be-

kymret indledning om småfuglekrisen,

på flot vis årets gang i Rørvig. Arts-

gennemgangen er flot krydret med en

lang række foto – hvoraf forsidebilledet

af Ørkenstenpikkeren absolut er i top.

http://www.rfst.dk/


Sanders dag på Kongskilde Af Leif Tureby

Lørdag den 20.september kørte vi til

Kongskilde, da vores reservebedstebarn

Sander på 5 år skulle lave en fuglekas-

se. Hans søster var med sidste år og de

lavede hver en fuglekasse – de har

begge været i brug i år. Den ene med

Musvit og den anden med Blåmejse!

Søren Harding skal have stor tak for en

god hjælp til Sander! Han er rigtig god

til børn – og Sander ramte ikke ved si-

den af overhovedet!

Vi gik videre og smagte bl.a. lamaspe-

gepølse – snakkede med kaniner og

høns!

Ved jægerne skulle man bestemme

lokkeænder, duer og gæs! Det var hur-

tigt overstået og Sander fik en medalje

– han var overbevist om, at det var

ham, der havde bestemt dem.

Da vi hentede ham i børnehaven om

mandagen, havde han stadig medaljen

på!

Det er en hyggelig tradition at komme

til Kongskilde hvert år – vi glæder os

allerede til næste år.

Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte

krydrer sin kost med æg og unger fra

fuglereder.

Derfor følger der et spættebeslag med

til Naturbutikkens mejsekasser. Dette

forhindrer, at spætten hakker hullet

større, og snupper mejsens unger.


Og turen gik til Kina

En beretning om en oplevelsesrig fuglerejse til det østlige Kina

Af Lene Smith og Søren Harding

Tænk dig at opleve østens mystik og en masse eksotiske fugle. Det var netop hvad vi

gik og drømte om, da vi i foråret 2008 fik muligheden for at udleve den drøm sam-

men med en håndfuld andre fugleentusiaster.

Med afgang den 26. april og hjemkomst den 18. maj var der lagt op til en 3 spænden-

de uger under den asiatiske trækperiode.

Afstanden fra København til Beijing er over 7.000 kilometer i fugleflugtslinie, og når

turen går via Stockholm, nord om kirgisersteppen og tværs gennem Rusland kan man

godt belave sig på en meget lang flyvetur.

Vel ankommet til Beijing fik vi straks indtryk af den rivende udvikling Kina er inde i.

Lufthavnsbygningen var et enormt og spektakulært bygningsværk i moderne stil med

buede linier. I Beijing skal man lede

længe efter pagoder, og dragemoti-

ver, for byen er en moderne storby

med nybyggede højhuse i stål, beton

og glas og de ældre bygninger var

enten revet ned eller gemt væk bag

nyopførte høje murstenshegn. Byen

var et virvar af mennesker, biler og

cykler og larmen var infernalsk. Ik-

ke desto mindre fungerer alt meget

strømlinet. Her var ikke den kaoti-

ske trafik som man møder i mange

ikke-europæiske kulturer. Man overholder færdselsreglerne. Det er blot antallet af

trafikanter, der er overvældende.

De første par dage benyttede vi til at udforske Beijing området. En kombination af

turistattraktioner og fugle.

På et høj i området ved Kejserens Sommerpalads kunne vi blandt andet observere

Nathejre (Nycticorax nycticorax), Blåskade (Cyanopica cyana), Broget Kærhøg (Cir-

cus melanoleucos), Brunirisk (Carduelis sinica).


Ved Den Himmelske Freds Plads lyttede vi til Fuglekongesanger (Phylloscopus pro-

regulus) og Hvidbrynet Løvsanger(Phylloscopus inornatus) mens en mængde kinese-

re på små skamler skrabede udtværet tyggegummi af fliserne - Der var jo ikke længe

til OL skulle begynde.

Lidt udenfor Beijing centrum ligger ’Wild Duck Lake’, et fantastisk naturreservat,

med et væld af forskellige fuglearter. Gåturen rundt om tog ca. 4 timer, da vi hele ti-

den måtte gøre holdt og studere de mange spændende og anderledes arter, som f.eks.

Svanegås (Anser cygnoides)

Plettet kærhøg (Circus spilonotus)

Sibirisk Rørspurv (Emberiza pallasi)

Kanelpapegøjenæb (Paradoxornis

webbianus)

Gråstær (Sturnus cineraceus)

Der var også en række af de vestpaleaktiske

arter, som ikke så ofte gæster Danmark

Dværgværlig (Emberiza pusilla)

Citronvipstjert (Motacilla citreola)

Korttået lærke (Calandrella brachydactyla)

Tajgafluesnapper (Ficedula parva)

Amurfalk (Falco amurensis)

Højdepunktet var dog en flok Sibiriske Krikænder (Anas formosa), der rastede midt

på søen.


Man kan ikke besøge det østlige Kina uden at bese

Den Kinesiske Mur, et storslået bygningsværk, der

kan ses ude fra rummet. En flok ornitologer kan jo

ikke gå på Den Kinesiske Mur uden også at kigge

efter fugle om end artsrigdommen var mere spar-

som. Her var der dog bl.a. Amurrødstjert (Phoeni-

curus auroreus), Hærfugl (Upupa epops) og Fyr-

remejse (Parus montanus) af racen songarus med

brun kappe.

En af target-arterne på denne tur var Ibisnæb (Ibi-

dorhyncha struthersii), som skulle findes på en

meget bestemt lokalitet i bjergene udenfor Beijing.

Vi havde dog hørt, at lokaliteten var under pres på

grund af meget vejarbejde. Efter ca. en times sø-

gen lykkedes det dog at finde to individer og jub-

len ville ingen ende tage.

Området var særdeles fuglerigt, og der var bl.a. mange forskellige værlinger: Eng-

værlig (Emberiza cioides), Gråhovedet Værlig (Emberiza spodocephala), Gulbrystet

Værling (Emberiza aureola) og Bjergværling (Emberiza godlewskii). Og den smukke

Citronvipstjert (Motacilla citreola) lod sig vise i sin fulde pragt.

En gigantisk isfugl – Toppet Stødfisker (Megaceryle lugubris) rastede i et nærliggen-

de træ og teleskoperne blev straks sat i stilling.

Længere oppe i bjergene overnattede vi i primitive, men rene værelser og her blev i

trakteret med kinesiske specialiteter til middagsmaden. Det er bemærkelsesværdigt, at

spiseredskaberne alle steder er pinde, og vil man have kniv og gaffel skal man spørge

efter det. Her langt fra storbyens civilisation skulle de lede længe efter et sæt til den

ene turdeltager, der havde overgivet sig efter at have nærmest sultet ved flere af de

tidligere måltider.

Næste morgen kl. 5 mødtes vi udenfor væ-

relserne og begav os op af de stejle skrånin-

ger. I dette område lever Brun Ørefasan

(Crossoptilon mantchuricum) endemisk. Det

lykkedes ikke at se den, men vi kunne høre

den kalde længere oppe i bjergene. Vi blev

beriget med Gulbuget Mejse (Parus ve-

nustulus), der tillidsfuldt rendte rundt om

benene på os. Vi havde håbet på at finde


Kinesisk spætmejse (Sitta sinensis) men heldet var ikke rigtig med os. En af deltager-

ne var dog blevet sulten efter morgenmad og var gået i forvejen mod hotellet. Vi

fandt ham halvvejs nede af skråningen, siddende og vente på os. Han var faldet over

et redehul tæt på stien med ynglende Kinesisk Spætmejse, der uanfægtet fløj til og fra

redehullet med larver og andre insekter.

Rejsen fortsatte med en fire timers bustur mod øst mod byen Baidaihe, der ligger ved

kysten ved det Gule Hav. Byen er et yndet feriemål for russiske turister, men på den-

ne årstid var det heldigvis småt med turister. Byen er ornitologisk spændende, da

mange østlige arter trækker igennem området.

I den følgende uges tid luskede vi rundt på

forskellige lokaliteter i byen – Bl.a. Light-

house point, Friendship Hotel, en nedlagt

byggegrund, Sandflader, Reservoirs mm.

Artsrigdommen var stor og mange nye arter

blev krydset af. Her ibland: Blåstjert (Tarsi-

ger cyanurus), Rubinnattergal (Luscinia cal-

liope), Vinhejre(Ardeola bacchus), Kinesisk

Pungmejse (Remiz consobrinus), Brun Løv-

sanger (Phylloscopus fuscatus), Schwartz’

Løvsanger (Phylloscopus schwarzi), Pad-

despurvehøg (Accipiter soloensis), Ørken-

præstekrave (Charadrius leschenaultii),

Mongolsk Præstekrave (Charadrius mongo-

lus), Spidshalet Ryle (Calidris acuminata),

Langtået Ryle (Calidris subminuta), Dværg-

spove (Numenius minutus), Brunbuget Flag-

spætte (Dendrocopos hyperythrus), Hvid-

halset Smyrnaisfugl (Halcyon pileata),

Gråstrubet Drossel (Turdus obscurus), Ku-

rillerdrossel (Turdus chrysolaus), Gulddros-

sel (Zoothera dauma), Rødnæbbet Kitta

(Urocissa erythrorhyncha), Reliktmåge (Larus relictus), Vegamåge (Larus vegae),

Østlig Hvepsevåge/Tophvepsevåge (Pernis ptilorhyncus) og mange mange flere.

Alt i alt nogle helt fantastiske dage.

Rejsens sidste stop var Happy Island, en lille ø på ca. 3 x 5 kilometer lidt sydøst for

Baidaihe. På vej til båden, der skulle fragte holdet til øen, gjorde vi holdt i et område


beplantet med ris. Her skulle det være muligt at se dværgspover raste. Det lykkedes

ikke at se dem, men området var fuldt af andre vadefugle. De var dog ikke helt lette

at finde i de tilgroede rismarker. I et par træer tæt ved vejen rastede et par Bleg

Dværghornugle (Otus sunia).

Efter yderligere et par stop – blandt andet en lille lund, hvor der var Blånattergal

(Luscinia cyane) og Sortnakket Pirol (Oriolus chinensis) – nåede vi frem til en falde-

færdig lille havn, med et par slet vedligeholdte træbåde. Det var tydeligt at vi nu var

langt væk fra de egne, der havde turisternes og dermed myndighedernes bevågenhed.

Vores båd var ikke i havnen, så på trods af regnvejret traskede vi rundt i havnen, hvor

flere nattrækkende arter rastede og fouragerede.

Efter en halv times tid ankom vores båd, en mindre kinesisk fiskerbåd, og bagagen

blev læsset ombord. Båden var i relativt ringe stand og vi blev usikre på om den

overhovedet ville være i stand til at fragte os til Happy Island. Vores tvivl blev gjort

til skamme, men på hjemturen gik vores profetier i opfyldelse, idet motoren satte ud

og vi blev bugseret til fastlandet af en forbipasserende båd.

Ved ankomsten til Happy Island blev vi modtaget af smilende unge kinesere, der læs-

sede os og vores bagage ind i el-biler. Det var lidt vanskeligt at kommunikere med de

venlige unge mennesker, idet de udelukkende talte kinesisk. En enkelt havde dog til-

egnet sig et stærkt begrænset engelsk ordforråd, men vi klarede os ved tegnsprog og

gestikulationer underbygget med lydeffekter, og vi kørte mod vores ’hjem’ for de næ-

ste ni dage.

Hjemmet viste sig at være en falde-

færdig hytte med 8 senge presset

ind på meget få kvadratmeter. Det

var vanskeligt at finde plads til ryg-

sække, tasker og teleskoper. Hytten

var piv-utæt og den relativt kolde

vind sneg sig ind overalt. Taget var

heldigvis ikke utæt, så regnen vi

oplevede flere gange i de følgende

dage holdt sig dog udenfor. Vi

sendte en længselsfuld tanke til

nogle lidt mere komfortable hytter,

vi havde passeret på vejen.

Fuld af gå-på-mod lod vi bagage være bagage og begav os ud for at udforske øen. I

umiddelbar nærhed af hytterne lå en lidt større lund omkring et tempel og længere

mod nord var et større åbent område omgivet af mindre lunde. I ’tempellunden’ hav-


de et hold hollandske ornitologer sat net op så de kunne fange og registrere fuglene.

Det blev for os en fast daglig rutine at besøge hollænderne tidligt om morgenen for at

høre og se, hvad der var gået i nettet.

Store dele af øen var omgivet af et dige og herfra skulle det være muligt at se vadere,

måger, terner og andre vandfugle. Rejefiskeri og andre tiltag havde dog gjort det van-

skeligt at komme tæt på fuglene. Det lykkedes dog at se bl.a. den relativ sjældne Ki-

nesiske Dværgmåge (Larus saundersi), Rødhalset Ryle (Calidris ruficollis), Terrek-

klire (Tringa cinerea) , Sandterne (Sterna nilotica) og Rovterne (Sterna caspia).

De ni dage på øen kom hurtigt ind i nogle faste rutiner: Ud af soveposen kl. 5 for at

se om natten havde tilført nye arter. Kl. 9 spiste vi morgenmad i en større fælles byg-

ning midt på øen. Om formiddagen og eftermiddagen blev alle afkroge af øen trasket

tynde, kun afbrudt af frokost ved middagstid.

Der var vel omkring 50 ornitologer på øen og i restauranten blev der udvekslet erfa-

ringer med bl.a. svenskere, hollændere, canadiere og englændere.

Vi fik set et hav af forskellige arter i de følgende dage, dog ikke så mange individer,

som vi havde håbet på. Enkelte arter var hjemmefra defineret som target-arter, som

f.eks. Sibirisk drossel (Zoothera sibirica), Tornhalesejler (Hirundapus caudacutus),

og flere forskellige sangere.

Den Sibiriske drossel var en hård nød at knække, da den fouragerer meget disket i

skovbunden og der var enkelte sporadiske meldinger fra andre, men efter forgæves

søgen i flere dage lykkedes endelig, da en engelsk ornitolog havde observeret en flot

han, der fouragerede diskret på et vanskeligt tilgængeligt sted. En sms-kæde blev sat i

gang og skjult bag en jordvold lykkedes det vist samtlige ornitologer på øen at se

kræet. Længe leve mobilteknologien.

Tornhalesejleren viste sig en enkelt gang over det åbne område foran templet. En fa-

belagtig flyver. Hvis du synes, at vores hjemlige Mursejler er en luftakrobat, så skal

du opleve Tornhalesejleren. Med et tempo, der syntes mindst dobbelt så hurtigt som

Mursejlerens skar den lynsnart gennem luften og tilføjede et par halsbrækkende akro-

batiske kunster til ære for de begejstrede tilskuere.

Inde på tempelområdet oplevede vi nok turen mest sjo-

ve indslag. Det var Skovvipstjerten (Dendronanthus

indicus). Den spankulerede relativt tillidsfuldt rundt på

jorden og udførte med jævne mellemrum en lille rum-

ba-dans, hvor den vippede bagpartiet fra side til side.

En fantastisk underholdende seance.


Flere af fluesnappe-arterne var et særligt syn for øjet – flot dekoreret med klare far-

ver. Mugimakifluesnapperen (Ficedula mugimaki) var næsten altid til stede, siddende

på de yderste grene evigt spejdende efter insekter, for hurtigt – i en lille eksplosion -

at svirre ud i luften og fange et forbipasserende insekt.

Lige udenfor hytten slog en flok Gulnæbbet Kernebi-

dere (Eophona migratoria) sig ned i et udgået træ.

Denne flok blev tilsyneladende på øen i en længere

periode, da vi genså flokken dagligt.

Lundene bød også på Skovgøg (Cuculus saturatus).

Den var tilsyneladende uanfægtet af vores tilstedevæ-

relse og kunne observeres på ganske få meters afstand.

Det var tydeligt at øen lå på en trækrute for bl.a. nattrækkere, for der var næsten dag-

lig udskiftning i arter: Grøn Ellekrage (Eurystomus orientalis), Manchurerstendrossel

(Monticola gularis), Østlig Kronsanger (Phylloscopus coronatus), Rødværling (Em-

beriza rutila) dukkede sporadisk op og forsvandt lige så hurtigt igen.

En af de sidste dage rastede en Asiatisk Natravn

(Caprimulgus indicus) i tempellunden.

De hyppigste arter på øen var nok Hvidbrynet Løv-

sanger, Fuglekongesanger, Schwartz og Brun Løv-

sanger sammen med Brun Tornskade (Lanius crista-

tus), fluesnappere og værlinger.

Det vil blive for omfangsrigt at beskrive alle de mange spændende arter vi mødte på

Happy Island. Øen bød alt i alt på mange store oplevelser, til trods for et til tider no-

get køligt og omskiftende vejr og de meget primitive overnatningsforhold. Hvis du

overvejer at besøge øen vil vi anbefale at vælge overnatning i de knapt så primitive

hytter. Det kan også overvejes om 9 dage er for lang tid (det kan blive meget ensfor-

migt). Alternativt kunne opholdet deles i to, med nogle dage på fastlandet ind i mel-

lem, for at få mulighed for at se nogle af de sene trækkere.

Mættet af fugleoplevelser vendte vi tilbage til Beijing for en overnatning i et hotel

med dejligt varmt badevand, inden vi dagen efter returnerede til Danmark.


Samlet fik vi set godt 250 arter på turen. Nogle af dem udelukkende asiatiske arter,

men der var også en række mere sjældne vestpaleaktiske arter, som det var interes-

sant at studere i rigt mål, fordi de netop er så sjældne i Danmark. Men vi måtte også

arbejde for sagen: Alt i alt har vi hver især gået ca. 341.800 skridt, hvilket svarer til

rundt regnet 240 kilometer eller ca. 11,5 kilomenter pr. dag

Hjemmeside Webmaster: Søren Harding, Inger Nielsen og Steen Flex

www.dof-vestsjaelland.dk

http://www.dof-vestsjaelland.dk/


Opsætning af Sløruglekasse i et Caretakerområde Af Henrik Baark

Lørdag den 15. november blev en Slør-

uglekasse sat op i en lade på en gård

lige nord for Tamosen ved Suserup-

gård. Det var på Klaus Dichmanns an-

befaling, at slør- uglekassen blev sat op

efter hans besigtigelse af området i pin-

sen 2008. Klaus Dichmann er koordi-

nator for Sløruglen i Danmark. Med til

opsætningen var Kirsten Laursen og

undertegnede samt tre unge fuglekigge-

re som var Emil, Nikolai og Lachlan

fra Sorø. Gårdens ejer Jakob sørgede

for, at kassen blev skruet god fast til

gavlen inde i laden. I gavlen mod vest

er der 2 store flyvehuller, så det var

nemt at beslutte, hvor kassen skulle

hænge.

I bøgerne står, at en sløruglekasse bør

ophænges på gårde i nærheden af fug-

tige enge, levende hegn og udyrkede

arealer, helst med kreaturhold. Gårde,

som er omgivet af større træer, fore-

trækker Sløruglen også, og med skoven

som nærmeste nabo, skal Tvedegården

nok tiltrække Sløruglen. Lokaliteten er

den helt rigtige for Sløruglen.

Jakob fortalte, at han havde set Slørug-

len for ca. 1 år siden siddende i et

blommetræ ved gården en aften, hvor

han kom kørende med sin traktor.

”Lyskeglen fra traktoren ramte Slørug-

len, og jeg var ikke i tvivl om, at det

var Sløruglen med dens karakteristiske

udseende med det hjerteformede an-

sigt”, fortalte Jakob.

Nu håber vi selvfølgelig, at Sløruglen

inden længe opdager, hvor kassen er

placeret.

Efter opsætningen havde Jakobs kone

Mirjam lavet kakao, og vi spiste Kir-

stens hjemmebagte boller dertil. En

meget hyggelig afslutning på en begi-

venhedsrig dag i et Caretaker-område.

Emil, Nikolai og Lachlan ved Sløruglekassen (Foto: Henrik Baark)


Slørugle Fra DOF’s hjemmeside

Beskrivelse Sløruglen er en karakteristisk mellemstor

ugle med et hvidt hjerteformet ansigt og

sorte øjne. Fjerdragten er overvejende

grålig-spættet på oversiden, mens under-

siden er rustgul med mørke pletter især

på flankerne. Hannerne har en meget

speciel revirsang, som kan beskrives

som et vildt, højt skrig - af nogle beskre-

vet som "spøgelsesagtigt"!

Levested Sløruglen er en af de mest vidt udbredte

fuglearter i verden. Den forekommer på

alle kontinenter, dog kun med en meget

begrænset udbredelse i det centrale og

nordlige Asien. Ligeledes er arten meget

udbredt i Europa, men forekommer dog,

på nær Danmark, ikke i Norden. Slørug-

len har, i tråd med den europæiske fore-

komst, en sydlig udbredelse i Danmark.

Herhjemme yngler de fleste slørugler i

Sønderjyllands og Ribe Amter.

Da sløruglen er udpræget nataktiv, lever

den en meget skjult tilværelse og ses næ-

sten ikke. Den nemmeste måde at opda-

ge artens tilstedeværelse på er, hvis man

finder dens ret store, sorte gylp. I dag

yngler over 90% af sløruglerne i opsatte

redekasser. Den massive opsætning af

redekasser er sket som et led i DOF's

projekt Red Sløruglen. De voksne fugle

er udprægede standfugle, men ungfugle-

ne strejfer op til 20 km væk.

Slørugle tegnet af Jon Fjeldså

Føde Sløruglens føde består af smågnavere,

som den jager over åbne marker, enge

og moser om morgenen og i skumrin-

gen. Sløruglen er særlig dygtig til at

fange spidsmus.

Bestandsudvikling På verdensplan er sløruglen ikke en truet

art, men i Danmark var denne ugle tidli-

gere en af vores mest truede uglearter.

Den danske bestand er gået støt tilbage

fra omkring 1930erne, især pga. den in-

tensiverede landbrugsdrift med færre

udyrkede områder og færre engarealer til

følge, og måske også som følge af en

række isvintre, der gør levemulighederne

meget vanskelige for denne sydlige

ugleart. Denne negative udvikling kul-

minerede omkring 1991 med blot ca. 20

par i Danmark. Takket være en massiv

invasion fra syd i vinteren 1990/91 og

ikke mindst Projekt Slørugle (se link ne-

derst på siden), som har foranlediget op-

sætning af redekasser på egnede lokalite-

ter, så er bestanden i de sidste 10 år ste-

get til over 200 par.

For yderligere oplysninger om Sløruglen se: www.tytoalba.dk


Punkttællingsprojektet Hvorfor tælle fugle? Fra DOF’s hjemmeside

Solsortens melodiske sang en lun aften

i maj og vibens tumlende flugt over

markerne i det tidligere forår gør livet

værd at leve. Fugle er en vigtig kilde til

oplevelser for en stor del af den danske

befolkning. Alene af den grund er det

vigtigt at vide, hvordan almindelige

danske ynglefugle som vibe, sanglærke

og stær klarer sig i det danske land-

skab.

Fugles tilstedeværelse, fravær og be-

standsudvikling kan fortælle os om de

biologiske konsekvenser af den måde,

vi forvalter vores landskab på. Ved

hjælp af fugletællinger er det muligt at

følge effekterne af menneskets påvirk-

ning af naturen og samfundets indsats

for at beskytte natur og miljø.

Fugletællinger i DOFs punkttællings-

program er en af de DOF-aktiviteter,

der har vundet størst anvendelse i na-

turforvaltningen, især er de anerkendt

som et vigtigt redskab i naturovervåg-

ningen. Tallene benyttes bl.a. i publika-

tionerne "Tal om natur og miljø" fra

Danmarks Statistik og "Miljøindikato-

rer" fra Miljø- og Energiministeriet

samt i Skov- og Naturstyrelsens "rød-

og gullister" over truede og hensyns-

krævende dyr og planter i Danmark.

Desuden indgår data fra punkttællin-

gerne i et fælles-europæisk indeks, der

udarbejdes for at beskrive og sammen-

ligne bestandsudviklingen for de enkel-

te arter i forskellige områder af Europa.

Når du fra radio, fjernsyn eller aviser

f.eks. hører, at stæren, gråspurven og

viben er gået tilbage, er det næsten hver

gang viden, der stammer fra punkttæl-

lingerne.

Baggrunden for punkttællingspro-

grammet Punkttællingsprogrammet handler om

overvågning af fuglebestande. DOF har

formuleret en overvågningsstrategi,

hvor nøgleordene er "arter", "lokalite-

ter" og "levesteder" - Punkttællingerne

indgår i de dele af strategien, der ved-

rører "arter" og "levesteder". Punkttæl-

lingsprogrammet startede i 1975 med

vinterfugletællinger, og i 1976 taltes

for første gang ynglefugle. Punkttæl-

lingerne er blandt de ældste fugletæl-

lingsprogrammer i Europa. Det bæren-

de element i punkttællings-programmet

er de frivillige optællere, der udfører

tællinger under vejledning af lokale

koordinatorer fra DOFs lokalafdelin-

ger. Punkttællingsprogrammet koordi-

neres fra Fuglenes Hus, i samarbejde

med de lokale koordinatorer og i sam-

råd med en faglig følgegruppe beståen-

de af folk fra forskningsverdenen og

myndighederne.

Formål med punkttællingspro-

grammet Formålet er at indsamle data om de

danske fuglebestande, og anvende disse

data i forbindelse med beskyttelse af

Danmarks fugle og natur og i viden-


skabelige sammenhænge. Til forskel

fra de fleste andre fugleundersøgelser,

fokuserer punkttællingerne på alminde-

lige fuglearter. Ved hjælp af punkttæl-

linger kan man følge bestandene af selv

meget talrige arter som f.eks. solsort og

bogfinke. Når fugle øges eller mind-

skes i antal, betyder det mange gange,

at noget i vores natur forandrer sig.

Ved hjælp af punkttællingerne er man

f.eks. blevet opmærksom på, at viber

og lærker i en lang årrække har haft det

svært i det danske agerland. Punkttæl-

lingsprogrammets vigtigste opgave er

at slå alarm, før det går galt!

Punkttælling - kort fortalt Ynglefuglene tælles i perioden 1. maj -

15. juni.

Vinterfuglene tælles i perioden 20. de-cember - 20. januar.

Fuglene tælles én gang om året ved

hjælp af punkttællingsmetoden. Hver

optæller fordeler ca. 10-20 punkter på

en rute i naturen og tæller alle fugle set

og hørt på hvert punkt i løbet af 5 mi-

nutter. Det hele gentages året efter. En

typisk punkttælling tager 3-4 timer,

afhængigt af hvilket transportmiddel,

man anvender. Der tælles årligt på ca.

400 ynglefugleruter landet over.

Vi har brug for flere tællere!

Vi er interesserede i nye ruter fra alle naturtyper.

Lyst til at deltage?

Kontakt DOF v/Henning Heldbjerg på

e-mail: [email protected] ,

telefon 33 28 38 00,

Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140, 1620 København V

Punkttællingskoordinator i Vestsjælland:

Søren Harding

Lårupvej 20

4295 Stenlille

telefon 39 29 67 57

e-mail: [email protected]

Dæmningen over Sidinge Fjord

Tegnet af Peter Løn sørensen



Ekskursioner og møder

Møde i Sorø Lokalgruppe Dias og Glögg - Årets bedste billede kåres. Tirsdag den 2. december. Mødested:

Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Tid: kl. 19:30. Vi mødes

til hyggeligt samvær og ser hinandens billeder fra årets naturoplevelser. Medbring 20

kroner til glögg og brune kager.

Af hensyn til indkøb er tilmelding nødvendig. Kontakt Kirsten Laursen tlf. 5782 0230

eller Lene Smith, tlf. 5783 3735

Vinterfugle i Tamosen. Søndag den 4. januar. Mødested: P-plads ved Suserupgård,

(overfor Sorø Golfklub) Suserupvej 14, Sorø. Tid: kl. 11.00. Turleder: Kirsten Laur-

sen, tlf. 5782 0230. Tamosen er en spændende lokalitet for rastende vinterfugle. Mu-

lighed for Lille Skallesluger, Sangsvane, Rørdrum, Havørn mm. Isfuglen yngler i om-

rådet og ses ofte fra fugleskjulet. Vi nyder den medbragte madpakke i fugleskjulet.

Skælskørområdet. Søndag den 11. januar kl. 10.00. Mødested: Nedkørslen til cam-

pingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på

rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres evt. til Sevedø, hvor der er mulighed

for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke.

Fugletur til Suserupgård – et Caretakerområde. Søndag den 1. februar. Mødested:

P-plads ved Suserupgård. Tid: kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik

Wejdling og optællere i Caretakerprojektet.

Inden generalforsamlingen arrangeres fugletur til Tamosen og Suserupgårds marker.

Vi går tur i området og observerer fuglene langs Susåen og i det åbne landskab ved

nordsiden af Tystrup Sø, som er en del af Caretakerområdet Tystrup-Bavelse Natur-

park. Vi håber på store vingefang som Havørn, men ellers er den smukke Lille Skal-

lesluger helt sikker i området ved Suserupgård på den tid af året. Vi nyder den med-

bragte kaffe i fugleskjulet ved Tamosen, og drager videre til Medborgerhuset i Sorø

for at spise vores medbragte frokost i forbindelse med generalforsamlingen.


Generalforsamling. Søndag den 1. februar 2009

Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø

Tid: kl. 13.00. Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning.

4. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab.

5. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år.

6. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år

8. Valg til DOF’s repræsentantskab

9. Indkomne forslag.

10. Eventuelt.

Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil Lene Smith og Søren Harding vise billeder og fortælle

om en fuglerejse til Kina i sommeren 2008

Skælskørområdet. Søndag den 8. februar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til cam-

pingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641.

Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres måske til andre lokaliteter,

hvor der mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. –

Husk varme drikke.

Borreby Mose. Søndag den 15. marts. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. De første forårsbebudere

er nu ankommet til mosen. Vi kigger bl.a. efter stor kobbersneppe, klyde, præstekra-

ve, samt diverse ænder, gæs og svaner. - Husk varme drikke.

Rørviglejr i påsken 2009 – en ungdomsaktivitet. 3. – 5. april. Vi skal bo på ferie-

kolonien Eriksminde tæt ved Korshage. Pris for voksne kr. 400,- for børn er prisen kr.

350,-.

Nærmere oplysninger og tilmelding hos Anne Marie Sørensen, tlf. 5150 6541 eller

Henrik Wejdling, tlf. 5126 9056


Møde i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095

Medbring kaffe/te til eget brug.

Friske indtryk fra Sydafrika. Torsdag den 26. februar. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser lysbilleder og fortæller om fugle og natur fra en netop foretaget rejse til Sydafrika.

Tag med på DOF-Ungdom på ørnetur til Skåne. Søndag den 7. december. Ledere:

Hans Schou Frederiksen, Mathias Lorentz Mentze og Vicky Knudsen.

Mødested: Sjælør Station. Tid: kl. 08:00 – 17:00. Pris kr. 100,- pr. person.

Tilmelding til Mathias på e-mail: [email protected] eller tlf. 2538 7524.

Turen foregår i bus til nogle af Skånes bedste fuglelokaliteter.

Begrænset deltagerantal.

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: tlf. 5761 1147 e-mail: [email protected]

Odsherred: Hans Meilstrup: tlf. 4031 9531 e-mail: [email protected]

Holbæk: Knud-Erik Andersen: tlf. 20334694 e- mail: [email protected]

Kalundborg: Magnus Bang Hansen: tlf. 5956 5711 e-mail: [email protected]

Sorø: Lene Smith: tlf. 5783 3735 e-mail: [email protected]

Slagelse: Torben Dyhrberg: tlf. 2929 2691 e-mail: [email protected]

Tegning Leif Tureby

Frimærker med fuglemotiver sælges

Mange forskellige

10 stk. 5,- kr.

Leif Tureby

Freerslevvej 31

4690 Haslev

Tlf. 56316095

Tegning Leif Tureby


Udvalg Ungdomsudvalg: Rune Tjørnløv

(kontaktperson)

Kirsten Larsen

Kirsten Laursen

Henrik Baark

Peter Løn Sørensen

Seniorudvalg: Kirsten Laursen

Kirsten Larsen

Magnus Bang Hansen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)

Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Kirsten Laursen

Revisor: Poul Erik Weinreich

Revisorsuppleant: Allan Lauritzen

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen

Henrik Baark

Fuglenes Dag- Rolf Lehrmann

Koordinator:

Caretakerkoor- Henrik Wejdling

dinatorer: Torben Dyhrberg

Naturpolitisk- Henrik Wejdling

Udvalg: Torben Dyhrberg

Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen

Inger Nielsen

Torben Dyhrberg

suppleant: Søren Harding

Friluftsrådet: Inger Nielsen

Medlems- Henrik Baark

registrering:

Punkttællings- Søren Harding

koordinator:

DOF-base: Søren Harding

Sløruglegruppe: Steen Flex

Heidi Rom Petersen

Hovedbestyrelsen: Henrik Wejdling

Suppleanter i Lene Smith

Bestyrelsen: Peter Løn Sørensen

Bestyrelsen:

Magnus Bang Hansen

Formand

Møllebakken 16

4400 Kalundborg

tlf. 59 56 57 11 [email protected]

Henrik Baark

Redaktør

Drosselvej 2

4180 Sorø


Peter Ellegaard Larsen

Amalievej 3

4581 Rørvig

Tlf. 46 35 46 46 [email protected]

Søren Harding

Næstformand

Lårupvej 20

4295 Stenlille


Henrik Wejdling

Sekretær

Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle


Torben Dyhrberg

Elme Allé 36, 2. tv.

4220 Korsør


Heidi Rom Petersen

Kasserer

Hallebyorevej 8

4450 Jyderup


Kirsten Laursen

Drosselvej 2

4180 Sorø


Inger Nielsen

Roskildevej 66, Benløse

4100 Ringsted



Afsender:

BLADSMUTTEN

Drosselvej 2

4180 Sorø

Generalforsamling Sorø søndag den 1. februar

Se side 33

Rørviglejr 3.-5. april 2009

Se side 34

Tegning: Peter Løn Sørensen

Documents

Bladsmutten 4 2008