Bladsmutten 4 2009

BLADSMUTTEN 37. ÅRGANG NR. 4 DECEMBER 2009

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

2 BLADSMUTTEN 4/2009

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-

ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

Støttebeløb:

kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Magnus Bang Hansen

Drosselvej 2 Møllebakken 16

4180 Sorø 4400 Kalundborg

Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 59 56 57 11

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Korrekturlæser: Kirsten Laursen

INDHOLD

Vågetræk over Storebælt ...................................................................................................................... 3

En søndag i Borreby Mose ................................................................................................................... 6

Fugle på Sevedø ................................................................................................................................... 8

Overnattende Rød Glente ................................................................................................................... 10

Redaktør fratræder ............................................................................................................................. 10

Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 11

Kongskildemarked ............................................................................................................................. 13

Kværkeby Fuglereservat .................................................................................................................... 14

Stæreflokke over Agersø .................................................................................................................... 15

Flere Glenter bliver helårsbeboere i den danske natur ....................................................................... 16

Observationer af en Solsorterede ....................................................................................................... 18

Ekskursioner....................................................................................................................................... 20

Naturdag på Røsnæs........................................................................................................................... 25

Punkttællingsprojektet ....................................................................................................................... 26

Forsiden: tegnet af Brian Zobbe

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X OPLAG 630

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse.

Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2009 3

Vågetræk over Storebælt 1626 Musvåger skrevet i mandtal – 738 valgte broen Af Henrik Wejdling

Kredsendede våger tegnet af Bo Tureby

Da DOF-Vestsjælland den 11. oktober

mellem kl. 11 og 14 holdt mandtal over

trækkende rovfugle langs Storebælts-

kysten og på Rørvighalvøen, kvitterede

Musvågerne ved at vise sig i tusindtal –

helt nøjagtigt 1626. Også den sjældne

Store Skrigeørn lod sig beskue på

Stigsnæs tillige med to Havørne og 8

Glenter. At der var tale om efterbyrden

af de seneste dages massive rovfugle-

træk over Sjælland viste tælleresultatet

fra Hov Vig på Rørvighalvøen klart og

tydeligt: 0 rovfugle trak ind i Vestsjæl-

land i dag – i hvert fald ikke ad den

rute. Til gengæld fik fuglekiggerne dér

glæde af en Odinshane – en sjælden

lille bitte svømmesneppe, der finder sin

føde svømmende på vandet, hvor den

udfører små piruetter for at hvirvle de

smådyr op, som den æder.

Overvågningen af rovfugletrækket fo-

regår dels ved Stigsnæs – det gammel-

kendte træksted på Sjællands sydvest-

pynt -, dels ved Storebæltsbroens fæste

ved Halsskov og endelig ved Flasken,

hvor Reersø hænger fast på Vestsjæl-

land. Derudover var overvågningen i år

suppleret med Hov Vig på det sydligste

af Rørvighalvøen for derfra at overvåge

indtrækket via den Nordsjællandske

kyst til Vestsjælland.


Rød Glente tegnet af Anette Sonne

Tæt ved hundrede mennesker fandt i

dagens løb vej til et eller flere af de fire

observationssteder, og de kunne der

følge den kammeratlige kappestrid

mellem observatørerne – først og

fremmest ved brofæstet og på Stigsnæs.

Dysten tegnede i dagens løb til en

uventet ’sejr’ til bro-folket. På de tre

timer, overvågningen stod på, registre-

rede de nemlig ikke færre end 738

Musvåger, der skruede op over Hals-

skov-området og lod sig glide ud langs

Storebæltbroen i deres færd mod Fyn

og siden de forjættende Kanalegne,

som er deres foretrukne vinteropholds-

sted.

Stigsnæsserne slog dog denne rekord

for Storebælt med en svingfjer, idet

758 Musvåger her havde valgt at forla-

de den sjællandske kystlinje.

Storebæltsbroen førte ellers det meste

af dysten, idet en opklaring nordfra fik

masse af våger på vingerne. Først ved

Flasken/Reersø, hvor 65 Musvåger

gled sydover langs kysten allerede i

den første halve time – fulgt af yderli-

gere 65 resten af dagen. Siden ved Sto-

rebælt, hvor tingene for alvor tog fart

da mere end 500 Musvåger krydsede

bæltet bare på den halve time mellem

kl. 12 og 12.30. På et tidspunkt hang

næsten alle 500 i en kæmpeskrue lige

ved brofæstet til de fremmødtes begej-

string.

Men efterhånden som det gode vejr

bredte sig mod syd, kom Stigsnæs altså

rigtig godt med, for så til sidst at slå

brobisserne. I tilgift havde folkene på

Stigsnæs som nævnt rigtig fornemt be-

søg af en Stor Skrigeørn – en sjælden

gæst fra det nordøstlige Europa og Rus-

land, som altså havde valgt at slå følge

med Musvågerne i deres træk mod

sydvest. Også to Havørne slog et smut

omkring Stigsnæs, idet det dog ikke

står helt klart, om de rent faktisk trak,

eller bare så sig omkring. Det gjorde

derimod de 8 Røde Glenter og den iltre

Lille Dværgfalk, der også kom forbi

observatørerne på Stigsnæs.

Formålet med ornitologernes tilbage-

vendende registrering af rovfugletræk-

ket over Storebælt er at få afklaret om –

og i givet fald under hvilke vejrmæssi-

ge betingelser – Storebæltsbroen virker

som en ’træk-leder’. Ved at gentage

registreringen den første søndag i efter-

årsferien år efter år, får fuglefolket ef-

terhånden opbygget data for alle tænke-

lige vejrsituationer. Og inden for de

næste 100 år vil man kunne sige ret

præcist, hvornår ’broen trækker’.


Dagens observationer bekræftede anta-

gelserne på baggrund af de tidligere ni

års tilsvarende observationer, nemlig at

svage vinde – i dag således 1-3 meter i

sekundet fra øst – ikke påvirker trækly-

sten og -retningen nævneværdigt. I så-

dant stille vejr er det specielt sol og

dermed termik, der er afgørende for,

om vågerne vover springet ved Store-

bælt eller venter til Stigsnæs, hvor de

stort set har landkending hele vejen

over bæltet (via Agersø, Omø og Lan-

geland). Stort set alle de godt 700

Musvågerne ved Storebæltsbroen trak

således ud i de to regulære solskinspe-

rioder der var mellem 11.30 og 12.30

og igen 13.30-14.00.

Det er ikke kun rovfugle, ornitologerne

har blik for, når de står der på deres

poster i tre stive klokketimer. Ved Hov

Vig sås som nævnt også den sjældne

Odinshane og – vistnok – årets første

12 Pibesvaner. Ved Flasken gav 1.500

Hjejler opvisning i det lave vand ne-

denfor fugletårnet tillige med 2 – meget

sene - Store Kobbersnepper, 200

Bramgæs og 1.000 Grågæs samt 200

Viber. Og så var der lejlighed til at stu-

dere såvel Pibe- som Skeand i pragt-

dragt.

Bramgæs var der også ved Storebælts-

broen, hvor mere end 500 eksemplarer

krydsede bæltet i dagens løb, ligesom

ornitologerne dér så både Stor Regn-

spove, Hjejle, Vibe og Lille Korsnæb

samt to admiralsommerfugle, der valg-

te at trække ud over bæltet i deres sø-

gen efter sydfranske ferskenlunde. På

Stigsnæs havde man ud over overflø-

dighedshornet af rovfugle også tid til at

se på bl.a. Ravn, 1000 Hjejler og ud-

strækende flokke af Stære, Alliker og

Duer.

En meget, meget smuk dag med fine

oplevelser for de fremmødte! Det hele

gentages igen næste år på første søndag

i efterårsferien – og i øvrigt de næste

100 år, står det til arrangørerne!

Bramgæs. Foto:Søren Harding

Bramgæs. Foto: Søren Harding


En søndag i Borreby Mose Af Kai Boye Hansen

Klyde tegnet af Brian Zobbe

Borreby Mose ved Skælskør er et rent

Mekka for folk, der gerne vil se fugle

på tæt hold. Man kan altid møde fugle-

folk, der gerne vil dele fugleoplevelser

med andre, man kan få en givtig snak.

En smal vej deler mosen, der er små

vigepladser, hvorfra man kan se begge

sider af mosen. Fuglene er vant til se

biler, vant til mennesker. Fuglene ved,

at vi mennesker ikke kommer ind over

tråden! Fugle som Kobbersnepper lader

sig gerne bese, Klyderne er heller ikke

så blufærdige, mens Skægmejserne har

så travlt, at de nødigt poserer ret længe.

– Rørhøgen har sit domæne i rørsko-

ven. Fiskehejren har gennem de seneste

år skabt sig en lille koloni i Borrebys

Park. Kolonien kan ses uden brug af

kikkert.

Men denne dag, der nu beskrives, er

søndag den 13. september. Hvor man

med rette kunne have sunget ”Septem-

bers himmel er så blå”, men vi valgte at

”hver fugl måtte synge med sit næb”!

”Bladsmutten” skrev, at man på denne

tur havde mulighed for at se trækfugle

der rastede på vej syd på. Mødetiden

var kl. 10 ved Borreby Gods. Lederen

var Anders Jacobsen, og så ved vi at

turen er i gode hænder. Anders bor i

området og følger fuglelivet året rundt,

forårstræk såvel som efterårstræk og

selvfølgelig de mange nordiske vinter-

fugle. – Kort sagt, så er Borreby Mose

samt Skælskør Fjord altid et besøg

værd, året rundt.

Blæsten var meget kraftig på denne

solskinsdag, så flokken af Krikænder,

der er hurtige, kom med rygvind som

en sand tornado. De mange vadefugle

havde det rart, Rylerne pilede rundt.

Hvidkliren var oppe at markere sig, de

mange Grågæs, der må jages nu, ved at

de har helle i mosen, de lader høre fra

sig. Mens vi studerer de mange ænder

og vadefugle, Stære, Viber og mange

andre arter, ser vi pludselig Fiskeørnen

solbeskinnet elegant svævende over

mosen, og begejstringen bliver ikke

mindre, da Fiskeørn nr. to dukker op.

Angivelige ungfugle der øvede sig i at

fange føde. Vi må håbe at udtrykket

”øvelse gør mester” også må gælde in-

den for fuglelivet.


Efter mosen ved landevejen gik vi ned

til dæmningen ved fjorden, hvor ænder

og gæs var dominerende. Undervejs så

vi Rørhøgen, herunder ungfugle. Vi så

sandelig også Fiskeørn, men pludselig

lød et højt begejstret råb: ”ISFUGL”, jo

den lettede hvor vi stod, fløj et godt

stykke til højre, slog et herresving, kom

tilbage, passerede os ikke mange meter

ude, solen skinnede på den, så dens

smukke farver var så flotte så flotte. Og

for nogen, deres første Isfugl, og den

pynter på listen!

Så trængte vi også til kaffe og en bid

brød, men det var svært at få ro til det,

for hvem kommer majestætisk flyvende

henover fjorden, foran os? – Godt gæt-

tet, Havørnen! – Min sjæl, hvad vil du

mer`!! – Det blev en dejlig dag, hvor vi

takkede Anders for de gode aftaler han

havde lavet med fugle og vejrguder.

Fiskeørn tegnet af Brian Zobbe


Fuglene på Sevedø

Af Lene Smith

Lene Smith på Sevedø. Foto: Bent Koluda

DOF Vestsjælland har i år medvirket

ved optælling af ynglefugle i forbindel-

se med Projekt Fugle på Øer og Holme.

Projektet ledes af Miljøcenter, Nykø-

bing F. og dækker øer og holme blandt

andet i det sydvestlige Sjælland.

De øer og holme i Sydsjælland, hvor vi

skulle foretage optælling af ynglefugle

på, var Sevedø Feddet, Sevedø Næbbet

og Sevedø Stenfed – alle ved Basnæs

Nor. En flok får græsser området, der

er karakteristisk strandeng uden buske

og træer. Adgangen til området er luk-

ket i fuglenes ynglesæson og er i øvrigt

langt fra offentlig vej og det kræver da

også en særlig tilladelse fra lodsejerne

at få lov til at tælle områdets ynglefug-

le.

Området var ved sidste tælling i 2007

uden ynglefugle på grund af ræve, så

det var med stor spænding vi nærmede

os området Grundlovsdag 2009. Alle-

rede på afstand kunne vi høre og se

Klyderne og Dværgternerne, der gjorde

deres til, at vi ikke skulle føle trang til

et længere ophold på Feddet, der er det

første område man kommer til. Det var

dejligt positivt at se at rævespærringen,

der var sat op og havde gjort sin virk-

ning og forhindret rævene i, igen at

spolere ynglemulighederne. Tællinger-

ne, der foretages, sker efter nøje fast-

satte bestemmelser så de er mulige at


gentage fra år til år. De skal kort be-

skrives her. Tællingerne foretages ved

at man optæller antallet af fx Klyder i

et område 3 gange indenfor 20 minut-

ter. Maks antallet fås ved at dividere

tallet med 2 og man har så udtrykket

for antal par i kolonien. På tilsvarende

vis tælles Dværgterne og Splitterne.

Resultatet af vore anstrengelser med at

tælle og dukke hovederne for de til ti-

der nærgående Klyder og Dværgterner

var overvældende. Der kunne i hele

området tælles over 100 Klyder og 10

Dværgterner og et stort antal ynglende

Havterner, Ederfugle, Strandskader,

Stor Præstekrave, Rødben mv.

En særlig god oplevelse var det at se

Klyde – og Havterneunger i alle stør-

relser, fra helt nyklækkede til teenage-

re. Turen gennem Feddet, Næbbet og

Stenfeddet bød på rigtig mange gode

oplevelser, af den slags som man ikke

får hver dag, men som der skal arbejdes

for at få. Vi gik 13109 skridt eller 8,25

km i dejligt dansk sommervejr og vi

nød hvert et skridt.

Strandskade tegnet af Brian Zobbe


Overnattende Rød Glente Hidtil største koncentration af Røde Glenter ved overnatningsplads i Danmark Af Magnus Bang Hansen

Rød Glente tegnet af Brian Zobbe

I regndisen sent på eftermiddagen den

8. november observerede vi i alt 28

Rlenter, der mellem kl. 15.45 og 16.30

cirkulerede i spredte formationer over

skovstykkerne omkring den store Klø-

veshøj øst for Tissø. Artens efterårs-

træk er stort set afsluttet, så det drejer

sig sandsynligvis om en stor del af

overvintringsglenterne fra Skåne, der i

de sidste år er blevet mere almindelige

især på Sjælland.

Der har i længere tid været Glenter i

dette område, der ligger op til Sjæl-

lands største ynglested for Glenter,

skovene fra Tissø op til Undløse.

Første gang vi observerede fænomenet

var lillejuleaften 2007 med 5 Glenter i

skumringen over gården Falkenhøj i

samme område.

Der er bedst mulighed for at se Glen-

terne ved at køre ad landevejen fra Sæ-

bygård over Ougtved og Herregården

Nørager til Buerup.

God tur.

Redaktør fratræder Af Henrik Baark

Steen Flex har valgt at stoppe som redaktør af Nyt Fra Felten. Steen takkes varmt for

den store indsats, som han i over 10 år har ydet på posten.

Medlemmerne opfordres til fortsat at indtaste på hjemmesiden eller sende tekst til

Bladsmuttens redaktør Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø.


Nyt Fra Felten af Steen Flex

Redaktører af Nyt fra Felten:

Steen Flex [email protected] -

Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller

Søren Harding [email protected] –

Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757

Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer.

Tast dine fugleoplevelser ind på DOF-Vestsjælland’s hjemmeside www.dof-

vestsjaelland.dk

Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september.

2. august – Rovfugletur. Det er på 5.

år, der er rovfugletur den første søndag

i måneden, og med mødested ved Bro-

mølle Kro kl. 10. Herfra kører vi så ud

til forskellige lokaliteter i området Sel-

chausdal, Tissø, Lille Åmose og Skar-

resø.

Turen i dag var som sædvanlig rigtig

godt besøgt med 21 deltagere, med

mange nye i dag, og det siger jeg fordi,

der selvfølgelig er mange, der har væ-

ret med flere gange.

Det blev en fin tur, hvor alle fik noget

på opleveren, også de garvede. Tårn-

falk, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevå-

ge, Rørhøg, Rød Glente, Havørn og

Fiskeørn. Gerth Nielsen.

17. august - Sort sol af Havørne.

Mandag d.17. fløj 4 Havørne nordpå

over Rønnekilde ved 11-tiden De to,

jeg fik i kikkerten, var unge fugle. Og i

dag kl. 17.45 var 3 Havørne i samme

retning. Det var to voksne og en hvalp.

Vi fulgte dem på vej - og så igen en

voksen i Bennebo. Næsten hjemme

igen så vi en smuk Rørhøg (tror vi nok)

i Kajemose. Karen-Margrethe N.

28. august - sen Mursejler. En Mur-

sejler viste sig på himlen over Galge-

bakken i Sorø kl. ca. 20:00. Mon det er

en af de sidste vi får set i år? Kirsten

Laursen og Henrik Baark, Sorø.

29. august. Fuglepigetur den 29. au-

gust kl. 9.30 – ca. 14.30 til Alleshave.

Vejrudsigten havde ikke været for lo-

vende: kraftig blæst og byger. Blæst

var der rigeligt af, men heldigvis var

bygerne få og meget små, så de gene-

rede ikke ret meget. Til gengæld var

der godt med fugle både på vandet, på

sandbanker og sten samt i luften, og det

lykkedes at se mindst 40 arter – mange

rigtig godt, hvilket af og til gav nogle

gode diskussioner, hvor fine detaljer

blev grundigt studeret. Et par af turens

højdepunkter var, da først Fiskeørnen

og senere Havørnen ganske langsomt

svævede næsten helt ind over os og lod

mailto:[email protected]



Fuglepiger ved Alleshave. Foto: Jette Reeh

sig betragte i ganske lang tid. Selve

turen, som for tre fjerdedeles vedkom-

mende går ganske tæt på strandkanten,

er ca 4 km lang, og vi så: Almindelig

Ryle, Bysvale, Ederfugl, Fiskehejre,

Fiskeørn, Fjordterne, Grønirisk, Grå-

and, Gråkrage, Gulspurv, Havørn, Hjej-

le, Hvid Vipstjert, Hvidklire, Hættemå-

ge, Islands Ryle, Knopsvane, Landsva-

le, Lille Kobbersneppe, Mudderklire,

Ringdue, Rødben, Rørhøg, Sandløber,

Skarv, Sortand, Splitterne, Stor Kob-

bersneppe, Stor Præstekrave, Storm-

måge, Storspove, Strandhjejle, Strand-

skade, Stær, Svartbag, Sølvmåge, Top-

pet Lappedykker, Toppet Skallesluger,

Tårnfalk og Vibe. Jette Reeh og Merete

Crone.

9. september - Den sædvanlige ROV-

FUGLETUR den første søndag i må-

neden, altså i søndags, var selvfølgelig

en oplevelse for mange. 15 mødte op

ved Bromølle Kro. Første stop var Tis-

sø syd med masser af gæs og ænder,

lidt vadere, men også en enkelt Mursej-

ler. Ellers så vi Hvepsevåge, Musvåge,

Spurvehøg og Fiskeørn. Fiskeørnen var

sandelig ny for et par stykker. Næste

stop var fugletårnet, her fik vi Fiskeørn

så tæt på, at kikkert var overflødig.

Stormen dagene inden havde blæst 1

Almindelig Kjove til Tissø, også en ny

fugl for flere. Her var også Rørhøg.

Turen gik videre til et rigtig godt rov-

fugletræksted, som ikke ret mange

kender, et højt punkt mellem Torben-

feld og Kongsdal. Her så vi Rød Glen-

te, Havørn, Hvepsevåge, Musvåge og

Spurvehøg. Gerth Nielsen.

http://fuglepigerne.dk/fuglepigerne_files_pictures/ture_billeder/000078_der_kigges.jpg


Kongskilde Marked Af Mette Lauritzen

Der bygges fuglekasser. Foto: Søren Harding

I år blev Kongskilde Marked afholdt

den 19-20. september, og som sædvan-

lig var DOF-Vestsjælland repræsente-

ret om lørdagen.

Vejret viste sig fra sin allerbedste side,

og allerede inden markedet gik i gang,

havde vi besøg af en Fiskeørn, der fou-

ragerede over Møllesøen.

Det blev dog ikke til meget fugle-

kiggeri i løbet af dagen, da der var rig-

tig mange mennesker, der valgte at

lægge vejen forbi markedet og vores

stand.

Igen i år blev der bygget fuglekasser til

stor fornøjelse for besøgende børn og

deres forældre. Og de der mener, at

fuglekasse-byggeri kun er for drenge,

kan godt tro om. I alt blev der bygget

24 kasser i løbet af dagen, og det blev

kun til enkelte skader på de frivilliges

fingre.

Vi fortsatte også traditionen med en

gættefuglekonkurrence, dog med et an-

derledes twist. I år var det nemlig en

fuglelyd, der skulle gættes, og det viste

sig at være en svær udfordring. Der var

dog en del, der godt kunne genkende

Bogfinkens sang.

Præmien var en bog om havens fugle.

Vi havde travlt i løbet af dagen, for

heldigvis var der rigtig mange, der

valgte at komme forbi vores bod for at

snakke, spørge eller fortælle om deres

oplevelser med fugle. Det var med til at

gøre dagen rigtig god og spændende.

Omkring kl. 17 begyndte vi så småt at

pakke sammen. Der blev ikke set så

mange fugle den dag, men til gengæld

kom vi hjem med en masse andre gode

oplevelser.


Kværkeby Fuglereservat Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner er i gang Af Peter Hansen

Gennem årene har rigtig mange borgere haft glæde af Kværkeby Fuglereservat – og det synes en

gruppe borgere også skal være et tilbud for kommende generationer. Derfor er der nu stiftet en

forening med det klare formål at skaffe økonomiske midler til køb af Fuglereservatet.

Mange borgere fra nær og fjern var i

slutningen af oktober 2009 samlet i

Ringsted, for at stifte foreningen

”Kværkeby Fuglereservats Venner.”

Formålet med foreningen er at skaffe

økonomiske midler til køb af Fuglere-

servatet og til vedligeholdelse og vide-

reudvikling.

I løbet af ingen tid havde 6 af de mange

medlemmer meldt sig til bestyrelsen –

og de er nu mere end parate til at

komme i gang med dette spændende

projekt. Et arbejde der forhåbentligt

resulterer i at det unikke Fuglereservat i

Kværkeby Mose, kan bevares for nu-

værende og kommende generationer.

Det færdige sæt vedtægter fremlægges

på den 1. ordinære generalforsamling

mandag den 23. november 2009.

Initiativtagerne har gennem længere tid

været i tæt dialog med ejeren Gunner

Goddik, der på grund af alder ønsker at

afhænde Fuglereservatet. I en alder af

76 år, har han et stort ønske om, at

livsværket får mulighed for at fortsætte

og meget gerne udvikles til glæde for


de mange naturinteresserede, der alle-

rede kender reservatet – og for dem,

der endnu har disse naturoplevelser til

gode.

På mødet blev det oplyst, at der allere-

de er oprettet en Facebook profil under

navnet ”Kværkeby Fuglereservats

Venner”. Her kan man positivt melde

sig som ven af foreningen, og man kan

også deltage i et debatforum og komme

med gode idéer til, hvordan foreningen

kan indsamle midler til købet.

Mere information om Fuglereservatet

og Foreningen kan ses på hjemmesi-

den: www.kvaerkebyfuglereservat.dk

eller ved henvendelse til Peter Hansen

på 20 83 60 90.

Medlemskab koster 200 kr. årligt.

Stæreflokke over Agersø Af Jane Dam

Efter en fantastisk oplevelse af Sort Sol

i Tønder Marsken den 1. oktober blev

mit billede på nethinden genopfrisket

formiddag den 6. oktober med Sort Sol

over Agersø By.

Nogen tusinde Stære bølgede frem og

tilbage i flokke, der skiltes til mindre

for igen at samle sig til mørke formati-

oner mod himlen. Indimellem slog de

ned i byens mange store asketræer, der

genlød som en hel koncertsal af livlig

musiceren.

Utroligt, at de i nedslaget hver i sær i

trængslen kunne finde en plads på gre-

nene nedefra og opefter eller omvendt.

Et stykke nyharvet mark blev flittigt

gennemsøgt af flere omgange og hyl-

debuske blev plyndret. Luften over by-

en var levende af Stære, og på vores

gårdsplads kunne vi godt se på brosten

og hvidkalkede vægge, hvad stærene

havde fået at spise.

Jeg skulle med 12.30 færgen til

Stigsnæs og iført okkergul jakke begav

jeg mig af sted lidt utryg ved situatio-

nen. Og meget rigtigt. Da jeg nærmede

mig strandalleen på vej ned til havnen,

havde en del af stærene slået sig ned i

alleens træer. Jeg var så heldig at kunne

spørge om lov til at gå igennem en

gårdsplads med adgang til vejen ved

Agersø Mølle, og via fiskeri- og lyst-

bådehavnen nåede jeg helskindet frem

til færgen. Siden erfarede jeg, at ud-

hængt vasketøj med blåsorte pletter

måtte have en ekstra tur i vaskemaski-

nen. Mindre flokke af Stære har i dag

den 11. oktober igen været på besøg

over byen.

http://www.kvaerkebyfuglereservat.dk/


Flere Glenter bliver helårsbeboere i den danske natur

De seneste efterår har et stigende antal Røde Glenter droppet deres træk mod

traditionelle vinterkvarterer i Sydeuropa og er blevet i Danmark i den mørke

tid. Nu er et nyt fænomen med glenteflokke i kollektiv overnatning ved at opstå

på Sjælland

af Jan Skriver

Den røde drage, som Glenten er blevet

kaldt, er på vej til at blive en del af den

faste danske fuglefauna i vinterhalv-

året.

Og nu er et nyt dansk fænomen – i

hvert fald i nyere tid - på vej med Røde

Glenter, der på ganske bestemte lokali-

teter hver eftermiddag i det meste af

vinterhalvåret indfinder sig til kollektiv

overnatning.

- I denne tid kan man være heldig at

opleve op imod 25 Røde Glenter i flok

sydøst for Tissø i Vestsjælland. De

smukke rovfugle stimler sammen sidst

på dagen for at finde et sted, hvor de

kan overnatte i samlet flok. At se Røde

Glenter på vej mod kollektiv overnat-

ning i den danske natur var ukendt for

ganske få år siden, siger ornitologen

Gert Hjembæk, der på vegne af Dansk

Ornitologisk Forening (DOF) holder

øje med udviklingen i bestanden af Rø-

de Glenter i Danmark.

Han er såkaldt artscaretaker for den

Røde Glente, hvis danske bestand efter

mange års tilløb nu vokser, og i år for-

mentlig tæller op imod 70-80 ynglepar.

- Vi er midt i en slags dansk gennem-

brud for Glenten i nyere tid, da vi ser

flokke af Røde Glenter blive helårsbe-

boere i Danmark, ligesom arten har væ-

ret det i stort antal i Skåne i flere årtier.

I disse år tyder alt på, at en større og

større andel af det stigende antal dan-

ske ynglefugle undlader at flyve til

Frankrig og Spanien, der traditionelt

har været rovfuglens primære vinter-

kvarterer. I stedet bliver nogle af Glen-

terne året rundt nær deres ynglelokali-

teter, siger Gert Hjembæk.

Flere steder på Sjælland er der en ten-

dens til, at bestemte lokaliteter drager

den Røde drage som tilholdssted for

natten. Ved landsbyen Undløse nord

for Store Åmose vest for Holbæk er der

set en flok af Røde Glenter formentlig

på vej mod en overnatningsplads. Også

i Grib Skov og omkring Maribo-søerne

på Lolland er der måske ved at etablere

sig overnatningspladser for den Røde

Glente.

- Flere faktorer spiller ind, hvis vi skal

forklare, hvorfor ynglebestanden af

Glenter vokser i Danmark, og hvorfor

flere af rovfuglene dropper efterårs-

trækket. De milde vintre gør det lettere

for Glenterne at finde føde, og så tror

jeg, at det spiller positivt ind på Glente-

bestanden, at flere og flere herregårds-

skytter er blevet venligere stemt over

for den ådselædende rovfugl. I stedet

for tidligere tiders efterstræbelse, bliver

der nu ligefrem levnet flere ådsler til


Glenterne, der i kraft af deres levevis

rydder op i naturen, siger Gert Hjem-

bæk.

I det varierede skånske og sydsvenske

landskab yngler cirka 1.000 par Røde

Glenter, hvilket gør den Røde Glente til

en ligeså almindelig rovfugl som mus-

vågen. Og en stor del af de svenske

Glenter bliver i Sverige om vinteren.

Det hænger blandt andet sammen med

en målrettet vinterfodring, der i en år-

række tilskyndede de svenske rovfugle

til at blive året rundt på deres hjemme-

bane. Fodringen blev indstillet for en

halv snes år siden uden dog at mindske

det store antal overvintrende sydsven-

ske Glenter.

- Det ser ud som om, vi i Danmark kan

være på vej mod skånske tilstande,

hvor en del af ynglebestanden bliver

standfugle i stedet for at flyve måske

tusind kilometer mod sydvest. I det he-

le taget ændrer den Røde Glente træk-

vaner på flere fronter. I Frankrig holder

et stigende antal Glenter vinter i Pyre-

næerne, hvor der denne vinter er note-

ret flere end 5.000 individer, siger Gert

Hjembæk.

Efter helt at have været udryddet som

dansk ynglefugl, genindvandrede den

Røde Glente i 1975. Efter en langsom

vækst stagnerede bestanden omkring år

2000 sig på et niveau omkring en snes

par. Men siden 2003 er bestanden atter

vokset.

Østjylland er med egnen omkring Vejle

og Kolding Glentens foretrukne

Rød Glente tegnet af Brian Zobbe

landskab i Danmark. Sjælland har haft

en markant fremgang fra nogle få par i

1999 til 10 par i 2006 og måske godt en

snes par i 2009.

- I Jylland spreder den Røde Glente sig

med Den jyske Højderyg som ledelinie.

Arten foretrækker et kuperet og varie-

ret landskab med uforstyrrede småsko-

ve. På Fyn er der stort potentiale for

den Røde Glente, ligesom der er på

Sjælland, som har en geografisk fordel

af at ligge meget tæt på den talstærke

bestand i Skåne. Der er næppe tvivl

om, at nogle af vinterGlenterne i Øst-

danmark er fugle fra Sydsverige, siger

Gert Hjembæk.

Yderligere oplysninger:

Gert Hjembæk,

Dansk Ornitologisk Forenings artscare-

taker for Rød Glente,

tlf. 20 73 51 70


Observationer af en Solsorterede Af Kirsten Boisen Hollesen, Holbæk

Solsort tegnet af Brian Zobbe

1. kuld

I 1993 byggede en Solsort rede i en

halv høj tjørn. Fra mit vindue på 2. sal

var der fuldstændig fri udsigt til fami-

lielivet dernede. I det første kuld var

der 2 unger. Da de var 5 dage gamle

havde de allerede små vinger på læng-

de med en halv tommelfinger, spættede

af fjerpigge. Maven var som en ægge-

blomme og blodfarvet. Tre dage efter

noterede jeg: Begge unger virker store

nu, har vingefjer, fantastisk som de

vokser og sikke et gab. Fatter sidder

vagt ved reden til mutter kommer hjem.

Da næste kuld var kommet ud af ægge-

ne, begyndt jeg dag for dag at notere,

hvad der skete dernede hos den lille

familie.

2. kuld

18. juli 1993: I dag er der sandelig 3

unger med dun i reden. Hunnen har ret

lyse brede øjenbrynsstriber og er lettere

brunprikket på brystet. Hun har lige

været der med mad. Den ene unge

vendte gumpen i vejret og jeg så den

store hvide klat vokse ud af enden. Hun

tog den straks i næbbet, der er gult med

meget brunt på og spiste det !!!

Så på reden i 2 sekunder, så fløj hun og

fatter var der med en ordentlig mund-

fuld regnorme. Hans gule næb var helt

sort af jord. (det har regnet i dag). Un-

gerne havde jo lige fået mad og var ik-

ke gammelsultne, men næbbene kom

da op, og alle 3 unger fik mad på skift.

Så var de mætte, men han havde mere i

næbbet og pirkede forsigtigt til den ene

unge, så kom næbbet op og den sidste

mad lirket ned. Én hvid bylt kom ud

igen, og han spiste den straks!! Så sad

han nok så rørende længe på redekan-

ten og kiggede på ungerne, mens han

drejede hovedet hid og did. Vips, så

kom mutter allerede med mad igen. Det

er tydeligt at ungerne ikke er gammel-

sultne.

Når det 1. kuld på 2 unger fra juni åb-

nede næbbene var det som revnede hele

hovedet, her er de mere beherskede. En

Solsort plejer ellers at lægge 4 æg i

hvert fald, og her bringes da også mad

til huse, som kunne mætte 4 unger.

Hannen, som for øvrigt har en brun

vingefjer og virker lidt meleret i det

fløj, og mutter var der straks igen. Efter

endt måltid lagde hun sig til rette igen.

Om hun snakker med ungerne, ved jeg

ikke, men hun åbner og lukker næbbet

adskillige gange. Ungerne ligger tæt

sammen i denne ende af reden, så ven-

der hun hovedet denne vej (op mod mit


vindue). Jeg blev stående 6-7 min for at

se, hvor hurtigt næste måltid kom. Men

fornuftigt kom der ikke noget. Dette er

meget bedre end TV.

Nu har hannen siddet meget længe på

en gren i træet over for og vogtet, mens

mutter er ude for sig selv for at få noget

at spise. Nu kom hun. Hun kan gøre en

drejning i luften, og vips ligger hun der

i samme sekund med udbredte vinger;

perfekt landing. Ingen mad med denne

gang.

Kl. 19.45: Mutter ligger der. Hun har

en brun ring om øjet, hvor fatter har en

sort. Nu kom han og gav hende lidt af

maden i næbbet, så fodrede først han

og til sidst hun.

19. juli: Ungerne ser fuldstændig flad-

trykte ud i dag. Jeg kunne kun se de 2.

Mutter er meget hjemme.

21. juli: Ungerne ser stadig røde og

nøgne ud, men der begynder at komme

en mørk stribe ned ad ryggen og 2 små

bitte mørke vinger ses. Der var ordent-

lige poser, fatter fik i munden denne

gang. Jeg synes ikke ungerne virker så

voldsomme og mad krævende som det

1.kuld.

22. juli kl. 18.50: Mutter ligger og so-

ver dernede. Hun flader fuldstændig ud

og nogle meget lyse fjer i begge sider

ses, hovedet sunket helt ned i kroppen.

Pludselig hørte hun noget: op med ho-

vedet, men nu sover hun igen.

Kl. 20: Du store verden. Mutter er da

ikke rigtig klog. Hun har lagt et æg til -

med de 3 allerede hastigt voksende un-

ger, hun har. Deres røde krop er næsten

skjult af brunt nu, og gabene syner be-

tydeligt, når de ligger der. Store er de

jo også blevet. Gad vide hvordan det nu

vil gå.

Fatter går besindigt dernede på græs-

plænen og haler i orm, mens 6-7 svaler

gør de mest afsindige sving og flyvnin-

ger over hans hoved. De er alle vegne

og i susende fart. Det gør en menneske-

lavet flyvemaskine dem ikke efter.

Strengt taget kan der jo nå at komme et

kuld til. Men så bliver de da ædt op af

lus eller hvad det er. Af og til har den

ene unge loppet den anden lidt. Mutter

har haft næbbet i dem. Ind imellem bo-

rede hun næbbet dybt ned i reden og

fandt åbenbart noget. Efterhånden

gjorde de unge damer (ingen af dem er

sorte) hende det efter.

30. juli kl. 16.00: Reden er tom og i

formiddags kiggede jeg flere gange og

tænkte: så bliver det altså ikke i dag, de

hopper ud. Siden har jeg ikke set så

meget som en skygge af ungerne. De 2

første dage sad forældrene af og til

`jamrende` i træerne, når en af alle vore

katte gik dernede. Grundet disse har de

nok ført ungerne et andet sted hen. En

skam for tidligere har jeg haft fornøjel-

sen at se de stumpede korthalede unger

nede på græsplænen og forældrenes

madning af dem. Reden dernede så

fuldstændig fladtrykt ud!, og sidst på

året var der ikke så meget som en pind

tilbage af den!


Ekskursioner

Rovfugletur i området ved Jyderup. Søndag den 6. december. Mødested: P-plads

ved Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.

Rovfugle i St. Åmose. Søndag den 13. december. Mødested: Brugsen i Undløse. Tid: kl.

10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Vi traver en tur ud i St. Åmose, hvor

der sædvanligvis er en del rastende rovfugle, måske er der også i år Kongeørn og selv-

følgelig Havørne.

Vinterfugle i Tamosen. Søndag den 10. januar. Mødested: P-plads ved Suserupgård,

(overfor Sorø Golfklub) Suserupvej 14, Sorø. Tid: kl. 11.00. Turleder: Henrik Baark,

tlf. 57 82 02 30. Tamosen er en spændende lokalitet for rastende vinterfugle. Mulig-

hed for Lille Skallesluger, Sangsvane, Rørdrum, Havørn mm. Isfuglen opholder sig i

området og ses ofte fra fugleskjulet. Vi nyder den medbragte madpakke i fugleskju-

let.

Skælskørområdet. Søndag den 10. januar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til cam-

pingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641.

Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der

mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk var-

me drikke.

Vinterfugletur til Røsnæs. Søndag den 17. januar. Mødested: P-plads yderst på Røs-

næs. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466. Der er fugle i skov og krat

men også ude på havet er der noget at kigge på.

Tegning: Peter Løn Sørensen


Kursus Vinterens fugle ved Klaus Malling Olsen

Fredag den 29/1-søndag den 31/1 2010

Nu afholder vi endnu et fugle-kursus med Klaus Malling Olsen. Temaet for dette kur-

sus bliver vinterens fugle, med fokus på gæs og andefugle i området omkring Tissø

og Sejerø-bugten. Under hele kurset bruger vi Fugledegård ved Tissø som vores base.

Vi har denne gang valgt at kurset skal forløbe over 3 dage, for at få gennemgået noget

mere teori.

I kurset er inkluderet:

Teori fredag aften

En hel dag i felten + teori lørdag

En tur i felten søndag formiddag.

Desuden er aftensmad lørdag samt kaffe, the og kage til teoriaftenerne også inklusiv.

For at deltagerne skal få mest muligt ud af kurset, har vi denne gang valgt at begræn-

se antallet af deltagere til 10. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Pris for hele arrangementet er 550 kr. pr. person. Tilmelding til: Mette Lauritzen

([email protected] /2894 5370)

Program

Fredag 19-ca. 21

Vi starter kurset fredag aften klokken 19 på Fugledegård, hvor Klaus vil gennemgå

havdykænder som forberedelse til ekskursionen dagen efter. Om aftenen aftales mø-

dested for næste dag.

Lørdag 9-ca. 20

Ekskursion til Sejerøbugten, hvor fokus ligger på havdykænderne. Sejerøbugten er

overvintringsplads for mange Fløjls- og Sortænder og der raster tit Nordisk Lappe-

dykker i området.

Efter Sejerøbugten vil vi, alt efter vejr, deltagerønsker og aktuelle udmeldinger, fort-

sætte kurset i området omkring Tissø, hvor der tit raster store flokke af gæs og svaner

på markerne. I sydenden af Tissø er der gode muligheder for at studere rastende ande-

fugle.

Desuden huser området ofte mange rovfugle i vinterperioden.

Efter fælles aftensmad kører vi tilbage til Fugledegård, hvor Klaus vil tegne og for-

tælle om dagens fugle.



Søndag 9-ca. 12

På kursets sidste dag vil vi samle op på det vi ikke har nået de foregående dage. Da-

gen vil foregå i felten.

Kurset slutter kl. 12.00. Herefter er der mulighed for at spise sin madpakke på Fugle-

degård indtil kl. 13.00, hvor generalforsamlingen begynder.

Vi anbefaler deltagerne at medbringe:

Kikkert

Teleskop

Fuglebog. Vi anbefaler ”Fugle i felten”

Madpakke samt drikkevarer til lørdag og søndag

Varmt tøj

Vi vil forsøge at arrangere fælleskørsel lørdag og søndag. Deltagerne sørger selv for

overnatning.

Tegning: Peter Løn Sørensen


Skælskørområdet. Søndag den 7. februar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til cam-

pingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641.

Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der

mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk var-

me drikke.

Fugletur Skarresø rundt. Søndag den 21. februar. Mødested: P-plads ved Jyderup

Camping. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. De første rovfugle og

især Havørnene er i gang med alt der skal nås. De første fuglestemmer er også at hø-

re....... Foråret er på vej!!!!! Det bliver så i øvrigt den første time i et fuglestemmekursus

i foråret.

Borreby Mose. Søndag den 14. marts. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.

10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. De første forårsbebudere

er nu ankommet til mosen. Vi kigger bl.a. efter Stor Kobbersneppe, Klyde, Præste-

krave, samt diverse ænder, gæs og svaner. - Husk varme drikke.

Generalforsamling. Søndag den 31. januar

Mødested: Fugledegård Naturcenter, Bakkendrupvej, Store Fuglede

Tid: kl. 13.00 Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning.

4. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab.

5. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år.

6. Valg til bestyrelsen.

7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år

8. Indkomne forslag. Kommunerepræsentanternes rolle.

9. Eventuelt.

Bestyrelsens beretning lægges på DOF-Vestsjællands hjemmeside.

Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil Søren Harding vise et diasshow med billeder fra sine

fuglerejser.


Møde i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095

Medbring kaffe/te til eget brug.

Fugle og landbrug. Torsdag den 25. februar.

Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Hen-

rik Wejdling viser billeder og fortæller om fugle og landbrug.

Fuglestemmeture i Haslev

Fuglestemmeture i Haslev. Hver torsdag i april maj og juni. Mødested: P-pladsen

mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095.

Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

Tegning Leif Tureby

Tegning Leif Tureby


Naturdag på Røsnæs Forskellige og dog så ens

Af Magnus Bang Hansen

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Ornitologisk Forening og Dan-

marks Jægerforbund organiserer langt

størsteparten af, hvad der kaldes grønne

holdninger. De tre organisationer har

hver deres indgang til deres synspunk-

ter, men grundlæggende samme inte-

resse, nemlig en artsrig og mangfoldig

natur.

Gennem mange år er der slået på for-

skellighederne og med held pustet til

mulige konfliktmuligheder mellem for-

eningerne.

Det sker både lokalt og udefra.

I Kalundborg har vi en noget anden

opfattelse.

Vi synes, at man skal se mere på det

fælles end på forskellighederne.

Det har resulteret i en række fællesmø-

der, hvor det er lykkedes at komme til

enighed om et fremtidigt samarbejde i

denne kant af Sjælland.

Det førte til en fælles Naturdag den 20.

september på det smukke Røsnæs.

Mellem 100 og 200 besøgte denne dag

Røsnæsgården, hvor Naturskolen har til

huse.

Kl. 10:00 startede løjerne med en rigtig

trompetfanfare fremført af 7 veloplagte

jægermusikanter.

Så gik det løs med virtuel (computer)

skydning af forskelligt fuglevildt hos

jægerne, brygning af æblemost hos na-

turfrederne og fuglekassetømring hos

ornitologerne.

Senere fulgte opvisning af jagthunde-

dressur, botaniktur, pandekagebagning,

færdsel på natur- og fuglesti, bueskyd-

ning og fugleekskursioner.

Vores to pædagogiske tømrermestre

Søren og Michael fik lært hele 50 børn

at tømre sig hver en fuglekasse.

Til slut kl. 15.00 sluttede de 7 jæger-

musikanter af med en flot retræte for

jagthorn.

Tegning Brian Zobbe


Punkttællingsprojektet

Fra DOF´s hjemmeside

Hvorfor tælle fugle?

Solsortens melodiske sang en lun aften

i maj og Vibens tumlende flugt over

markerne i det tidligere forår gør livet

værd at leve. Fugle er en vigtig kilde til

oplevelser for en stor del af den danske

befolkning. Alene af den grund er det

vigtigt at vide, hvordan almindelige

danske ynglefugle som Vibe, Sanglær-

ke og Stær klarer sig i det danske land-

skab.

Fugles tilstedeværelse, fravær og be-

standsudvikling kan fortælle os om de

biologiske konsekvenser af den måde,

vi forvalter vores landskab på. Ved

hjælp af fugletællinger er det muligt at

følge effekterne af menneskets påvirk-

ning af naturen og samfundets indsats

for at beskytte natur og miljø.

Fugletællinger i DOFs punkttællings-

program er en af de DOF-aktiviteter,

der har vundet størst anvendelse i na-

turforvaltningen, især er de anerkendt

som et vigtigt redskab i naturovervåg-

ningen. Tallene benyttes bl.a. i publika-

tionerne "Tal om natur og miljø" fra

Danmarks Statistik og "Miljøindikato-

rer" fra Miljø- og Energiministeriet

samt i Skov- og Naturstyrelsens "rød-

og gullister" over truede og hensyns-

krævende dyr og planter i Danmark.

Desuden indgår data fra punkttællin-

gerne i et fælles-europæisk indeks, der

udarbejdes for at beskrive og sammen-

ligne bestandsudviklingen for de enkel-

te arter i forskellige områder af Europa.

Når du fra radio, fjernsyn eller aviser

f.eks. hører, at Stæren, Gråspurven og

Viben er gået tilbage, er det næsten

hver gang viden, der stammer fra

punkttællingerne.

Baggrunden for punkttællingspro-

grammet Punkttællingsprogrammet handler om

overvågning af fuglebestande. DOF har

formuleret en overvågningsstrategi,

hvor nøgleordene er "arter", "lokalite-

ter" og "levesteder" - Punkttællingerne

indgår i de dele af strategien, der ved-

rører "arter" og "levesteder". Punkttæl-

lingsprogrammet startede i 1975 med

vinterfugletællinger, og i 1976 taltes

for første gang ynglefugle. Punkttæl-

lingerne er blandt de ældste fugletæl-

lingsprogrammer i Europa. Det bæren-

de element i punkttællings-programmet

er de frivillige optællere, der udfører

tællinger under vejledning af lokale

koordinatorer fra DOFs lokalafdelin-

ger. Punkttællingsprogrammet koordi-

neres fra Fuglenes Hus, i samarbejde

med de lokale amtskoordinatorer og i

samråd med en faglig følgegruppe be-

stående af folk fra forskningsverdenen

og myndighederne.


Formål med punkttællingspro-

grammet

Formålet er at indsamle data om de

danske fuglebestande, og anvende disse

data i forbindelse med beskyttelse af

Danmarks fugle og natur og i viden-

skabelige sammenhænge. Til forskel

fra de fleste andre fugleundersøgelser,

fokuserer punkttællingerne på alminde-

lige fuglearter. Ved hjælp af punkttæl-

linger kan man følge bestandene af selv

meget talrige arter som f.eks. Solsort

og Bogfinke. Når fugle øges eller

mindskes i antal, betyder det mange

gange, at noget i vores natur forandrer

sig. Ved hjælp af punkttællingerne er

man f.eks. blevet opmærksom på, at

viber og lærker i en lang årrække har

haft det svært i det danske agerland.

Punkttællingsprogrammets vigtigste

opgave er at slå alarm, før det går galt!

Punkttælling - kort fortalt Ynglefuglene tælles i perioden 1. maj -

15. juni.

Vinterfuglene tælles i perioden 20. de-

cember - 20. januar.

Fuglene tælles én gang om året ved

hjælp af punkttællingsmetoden. Hver

optæller fordeler ca. 10-20 punkter på

en rute i naturen og tæller alle fugle set

og hørt på hvert punkt i løbet af 5 mi-

nutter. Det hele gentages året efter. En

typisk punkttælling tager 3-4 timer,

afhængigt af hvilket transportmiddel,

man anvender. Der tælles årligt på ca.

400 ynglefugleruter landet over.

Hvordan kommer jeg i gang?

Læs mere om punkttællingerne på

www.dof.dk/punkt, hvor du bl.a. kan

finde en vejledning i, hvordan du skal

komme i gang med at tælle, se en over-

sigt over lokale koordinatorer samt læ-

se om resultaterne af punkttællingerne.

Materiale kan rekvireres ved underteg-

nede i Fuglenes Hus.

Vi har brug for flere tællere!

Der mangler tællere i Skælskørområ-

det, Holbækområdet og i Odsherred.

Lyst til at deltage?

Kontakt DOF v/Henning Heldbjerg på

e-mail: [email protected], te-

lefon 33 28 38 00,

Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140,

1620 København V

Troldænder tegnet af Bo Tureby

http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=204&Itemid=234



Træløber

Fra DOF´s hjemmeside

Beskrivelse

Træløberen er en lille, uanselig fugl

med lysplettet, brun ryg, lys underside

og en bred, hvid øjenstribe. Som navnet

siger, løber den på træer, hvor den fi-

sker insekter frem fra den furede bark

med sit lille, krumme næb. I modsæt-

ning til Spætmejsen løber Træløberen

dog kun opad, når den søger føde. Den

er næsten identisk i udseende med den

nærtbeslægtede Korttået Træløber, der

også findes i Danmark. Dog er den

Korttåede Træløber meget mindre al-

mindelig, og den har en mere sydlig

udbredelse. De to arter har meget ens

krav til levesteder, og derfor ser man

aldrig overlappende territorier. I foråret

kan det endog komme til heftige terri-

toriekampe mellem arterne. I felten ad-

skilles de bedst på deres stemmer. Træ-

løberens sang består af en lys strofe i

faldende tonehøjde med en brat stig-

ning til slut, mens kaldet består af sva-

ge, ensartede strofer, srri , i et højt to-

neleje.

Levested Træløberens udbredelse strækker sig

over det nordlige, østlige og centrale

Europa og østpå gennem Rusland og

Centralasien til Stillehavskysten og Ja-

pan. Desuden forekommer den i Hima-

laya. I Danmark er den udbredt over

hele landet, men mangler visse steder i

Vest- og Nordvestjylland, hvor der ikke

findes egnede levesteder. Den fore-

kommer især i løvskove og parker, men

kan også leve i ældre nåleskov, dog

med en noget lavere tæthed. Arten er

særlig talrig i gammel naturskov, hvor

der kan yngle 20-40 par pr. kvadratki-

lometer.

Træløberen er strejffugl og bliver i

Danmark om vinteren, hvor den gerne

ses i blandede flokke med Mejser. Fug-

le fra nordligere bestande ses på træk,

især på Bornholm, forår og efterår. I

kolde vintre overnatter Træløberne ofte

mange tæt sammen for at holde var-

men, og i særlig strenge vintre er døde-

ligheden høj. Overvintringen betyder,

at Træløberen allerede i slutningen af

februar påbegynder yngleadfærd, og

sangaktiviteten er på sit højeste i mid-

ten af marts. Reden, som påbegyndes

sidst i april, placeres typisk i huller i

gamle træer eller under store stykker

løs bark.

Føde Træløberen lever af insekter, insektlar-

ver og edderkopper, som den finder

under træernes bark. Da tætheden af

Træløber tegnet af Jon Fjeldså


disse er højere på ældre træer med

knudret, ujævn bark, er det især på træ-

er som eg, ask, fyr og el, at Træløberen

søger føde. Dette gør den på en meget

karakteristisk måde, idet den starter

nedefra på træet og så bevæger sig op-

ad i en spiral rundt om stammen, sam-

tidig med at den hurtigt bevæger hove-

det fra side til side for at finde insekter.

Når den er kommet til toppen, flyver

den ned igen og begynder forfra på et

nyt træ.

Bestandsudvikling Træløberen er relativt mobil og findes

derfor over det meste af landet, inklu-

sive de fleste småøer. I løbet af de sid-

ste årtier af det 20. århundrede har den

været under ekspansion, specielt i det

nordlige Jylland og på Vestlolland.

Dette kan hænge sammen med de mil-

de vintre i 1990'erne og til dels en æld-

ning af de nordjyske skove, som har

gjort dem mere velegnede for Træløbe-

ren.

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: tlf. 5761 1147 e-mail: [email protected]

Odsherred: Hans Meilstrup: tlf. 4031 9531 e-mail: [email protected]

Holbæk: Knud-Erik Andersen: tlf. 20334694 e- mail: [email protected]

Kalundborg: Magnus Bang Hansen: tlf. 5956 5711 e-mail: [email protected]

Sorø: Lene Smith: tlf. 5783 3735 e-mail: [email protected]

Slagelse: Mette Lauritzen: tlf. 2891 5370 e-mail: [email protected]

Del dine naturoplevelser med andre læsere Det er fornøjeligt at læse om dejlige naturoplevelser, som andre har haft. Ved at ind-

berette disse på DOF-Vestsjællands hjemmeside bliver oplevelserne tilgængelige for

andre. For at skrive på hjemmesiden skal du være logget ind. Hvis du ikke allerede

har et login, kan du få dette på hjemmesiden: www.dof-vestsjaelland.dk

Dine oplevelser kan straks læses på hjemmesiden, og kommer derefter i Nyt Fra Fel-

ten i Bladsmutten.

Har du ikke internetadgang, kan du skrive dine oplevelser til Henrik Baark, Drossel-

vej 2, 4180 Sorø


Bestyrelsen:

Søren Harding

Næstformand

Lårupvej 20

4295 Stenlille

Tlf. 39 29 67 57 [email protected]

Henrik Wejdling

Sekretær

Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle


Henrik Baark

Redaktør

Drosselvej 2

4180 Sorø


Peter Ellegaard Larsen

Amalievej 3

4581 Rørvig


Lasse Braae Sophievej 10

4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82

[email protected]

Magnus Bang Hansen

Formand

Møllebakken 16

4400 Kalundborg


Heidi Rom Petersen

Kasserer

Hallebyorevej 8

4450 Jyderup


Kirsten Laursen

Korrekturlæser

Drosselvej 2

4180 Sorø


Lene Smith

Vedelsgade 11

4180 Sorø


Mette Lauritzen

Havrevænget 13

4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70

[email protected]

Tegning: Anette Sonne


Udvalg

Ungdomsudvalg: Rune Tjørnløv

(kontaktperson)

Kirsten Larsen

Kirsten Laursen

Henrik Baark

Peter Løn Sørensen

Henrik Wejdling

Seniorudvalg: Kirsten Laursen

Kirsten Larsen

Magnus Bang Hansen

Redaktionsudvalg Henrik Baark (redaktør)

for Bladsmutten Rolf Lehrmann (ansv. h.)

og hjemmesiden Kirsten Laursen

Søren Harding

Mette Lauritzen

Allan Lauritzen

Lasse Braae

Revisor: Poul Erik Weinreich

Revisorsuppleant: Allan Lauritzen

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen

Henrik Baark

Trækfuglenes Dag- Rolf Lehrmann

Koordinator:

Caretakerkoor- Henrik Wejdling

dinatorer:

Naturpolitisk- Henrik Wejdling

Udvalg:

Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen

Lene Smith

Søren Harding

suppleant: Mette Lauritzen

Friluftsrådet: Inger Nielsen

Medlems- Henrik Baark

registrering:

Punkttællings- Søren Harding/

koordinator: Henning Heldbjerg

DOF-base: Allan Lauritzen

Sløruglegruppe: Steen Flex

Heidi Rom Petersen

Hovedbestyrelsen: Henrik Wejdling

Fuglepigerne: Kirsten Laursen

Kontaktpersoner i lokalgrupper:

Haslev: Leif Tureby Tlf. 5631 6095

Holbæk: Knud Nielsen Tlf. 5918 8419

Jyderup: Gerth Nielsen Tlf: 2498 3466

Ringsted: Inger Nielsen Tlf: 5761 1147

Skælskør: Anders Jakobsen Tlf: 5819 6641

Sorø: Rolf Lehrmann Tlf: 5783 5889

Lene Smidt Tlf: 5783 3735

Kirsten Laursen Tlf: 5782 0230


Afsender: BLADSMUTTEN

Drosselvej 2

4180 Sorø

Kursus med Klaus Malling Olsen Se side 21

Generalforsamling Se side 23

Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte

krydrer sin kost med æg og unger fra

fuglereder.

Derfor følger der et spættebeslag med

til Naturbutikkens mejsekasser. Dette

forhindrer, at spætten hakker hullet

større, og snupper mejsens unger.

Documents

Bladsmutten 4 2009