1

Er boligblokken mere agil end dens omdømme?Jeg har ønsket at afsøge potentialerne i den modernistiske bolig-

blok og aktivere disse igennem en transformation.

2

14-15 Blokken i kontekstenBlokkens placering i den nye helhedsplan for Gellerupparken

16-27 Blokkens bestanddeleAnalyse af blokkens opbygning og programmering

*Indholdsfortegnelse

4-13 Opgavens afsætOprisning af opgavens problem-stilling og faglige relevans

3

28-47 PotentialeplanOptegning af væsentlige potentialepunk-ter og iscenesættelse af disse gennem arkitektoniske interventioner

48-55 ReprogrammeringDiskussion af blokkens programma-tiske potentialer.

56-63 Blokkens transformationSyntesefase hvor betragtningerne fra tidligere faser iscenesættes i en trans-formation af blokken.

64-65 RefleksionRefleksioner om opgavens relevans og perspektivering.

4

Opgavens afsæt

Faglig relevans Regeringen vil bruge en halv milliard kroner på at rive boligblokke ned i landets ghettoområder. Dette sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale til Folketingets åbning 5. oktober 2010.

Ghettolisten (regeringens) består pt. af 33 boligområder, og senest blev 10 nye områder tilføjet listen. Fire af boligom-råderne er fra Århus. Alle eksempler på, eller efterkommere af den modernistiske planlægning.Begrebet ghetto forstås i korte træk som et sammenhængende boligområde med en homogen demografi. Ydermere tilskriver Almenloven en række kriterier omkring andele af indvandrere, studie/arbejdsløse og antal af personer med en dom jf. straf-feloven.

De modernistiske boligblokke er blevet synonym med sociale problemer, ghetto-dannelse og utryghed. Som politisk respons på denne stigmatisering er man begyndt at rive de modernis-tiske boligblokke ned over hele landet (og hele verden). Denne opgave skal ses som en diskussion af disse tiltag og som en arkitektonisk respons på de samme problemer.

Nedrivning af de modernistiske boligblokke er en manifesta-tion af arkitekturens svaghed – en betragtning af arkitekten som værende skaber af utopiske visioner med en kort tidsmæs-sig relevans. Nedrivningen er samtidig med til at stigmatisere boligblokken som type og er derved med til at forstærke den negative symbolværdi og fordomme.

En transformation af de modernistiske boligblokke er en mani-festation af arkitekturens styrke – et vidnesbyrd om arkitektens evne til at tilføje nye lag i en kompleks kontekst og iscenesætte potentielle kvaliteter ved et sted. Transformation skal forstås både arkitektonisk og programmatisk. Gellerup Parken vil over en årrække gennemgå en større byfornyelse. Brabrand Boligforening og Aarhus kommune har i 2007 udarbejdet en helhedsplan og efterfølgende en disposi-tionsplan for Gellerup Parken. Målet er at omdanne Gellerup til en attraktiv, multifunktionel bydel og en integreret del af Aarhus. Dette skal gøres gennem en flerstrenget indsats hvor hovedpunkterne er:

Etablering af en bygade fra City Vest til Bazar Vest. Etablering af en indre ringgade og nye gennemgående sidegader. Etablering af 1.000 arbejdspladser i området. Kvarterdannelser. Etablering af bypark samt område med blandning af bolig, erhverv og institution. Nedrivning, salg, ombygning og nybyggeri.

Mit fokus vil blive på det sidste hovedpunkt: nedrivning og ombygning, og kan ses som en diskussion af blokkens rolle som en central del af byfornyelsen.

*

5

6

Utopiens faldModernismens tanker blev til som en respons på samfundets boligmæssige og infrastrukturelle problemer. Et demokratisk bud på fremtiden, hvor alle blev tildelt en ligelig andel af livets goder: ren luft, grønne arealer, plads og en bil. Denne formel for det gode moderne liv skete på bekostning af diversitet, unikke rumligheder og den menneskelige skala, mangler som skulle vise sig at betyde meget for trivslen i blokken og områderne. De planlægningsmæssige og arkitektoniske mangler betragtes som medvirkende til sociale og økonomiske problemer, og som politisk respons er man begyndt at nedrive blokke verden over.

Gellerup Parkens transformationI Aarhus har man igangsat et stort udviklingsprojekt af Gellerup Parken. Også her vil man nedrive en række blokke for at give plads til ny bebyggelse. Det er et ønske, at man vha. ny stærk arkitektur kan gøre området til en attraktiv bydel i Aarhus og derved strege det fra ghettolisten.

1930 19681954 1970

La Ville RadieuseDen modernistiske planlægnings trang til at rydde op og genskabe orden og renhed i de kaotiske byer

ElementbyggerietOpførelsen af Gellerupblok-kene. 1969 -71

Pruitt Igoe Opførsel af 3000 almennyttige lejligheder i det centrale Saint Louis, USA.

Pruitt Igoe Nedrivning af bebyggelsen.

“the day Modern architecture died.”Charles Jencks, arkitekturhistoriker

7

2012 2015

Brutalitet og monumentalitetBlokkene sætter scenen i området idag og står som kæmpe monumenter som eksponerer det klare konstruktive system og repetitive rytme.

NedrivningModernistiske boligblokke nedrives idag over hele verden som led i områdetrans-formationer.

Ny GellerupMed tilføjelse af nye programmer såvel som bygninger æn-drer Gellerup karakter og de karakteristiske blokke forsvin-der i baggrunden for at give plads til ny ikonbyggeri.

8

BlokkeneBlokkene er idag med til at definere Gellerup som område og bebyggelse. Blokkene sætter scenen og rammerne for området. Der er i dag 32 blokke fra 4 til 8 etagers højde. De dikterer retningen i området med deres nord/syd placering og med deres gridinddelte facader.

Ny Rygrad Tre blokke nedrives for at give plads til en ny forbindelse i området Der introduceres en ny bygade som forbinder City Vest (shopping center) mod syd og Bazar Vest (populær bazar med grønt og specialvarer fra hele verden) mod nord. Denne Bygade bliver et nyt hovedstrøg hvor omkring nye aktiviteter og funktioner centreres.

Nyt er bedstTransformationen og opkvaliticeringen af Gellerup Parken sker i høj grad igennem introduktion af ny arkitektur. Det er et kardinalpunkt i helhedsplanen, at områdets omdømme skal ændres til det bedre vha. “ny og stærk identitetsskabendearkitektur”.

En ny start Gennem introduktion af ny arkitektur i forskellig skala, mul-tifunktionelle byrum, diverse programmer og ny infrastruktur skal Gellerup over de næste 20 år transformeres til en ny aktiv bydel, attraktivt for nye købestærke tilflyttere.

Helhedsplanen, tommelfingerreglerneDet nye Gellerup bliver en kollage af ny mangfoldig arkitektur og nye diverse programmer.

“Skab identitet gennem stærk arkitektur”

9

10

11

Hvvad med blokken?Dette spørgsmål ønsker jeg at introducere i transformationsdebatten for Gellerup. Er det muligt at tilføre den ønskede mangfoldighed og diversitet på en mere stedsspecifik måde, og rummer blokken potentialer og kvaliteter som netop kan danne ramme for en positiv udvikling af området. Inden vi river ned og bygger nyt ønsker jeg at undersøge hvad blokken kan. collage af “Eboy” med overlejring af blokken.

12

BlokkeneBlokkene er idag med til at definere Gellerup som område og bebyggelse. Blokkene sætter scenen og rammerne for området.

Nyt tilføres Ifølge helhedsplanen skal udviklingen i høj grad ske ved at introducere ny bebyggelse i området. Blokkene bliver skubbet i bag-grunden for at gøre plads til det nye.

Blokken som fyrtårnOpgavens tese er at blokken skal være en aktiv spiller i den positive udvikling af området. Trans-formationen skal ikke blot ske på masterplan og ved at tilføre nyt byggeri, men skal starte med en transformation af selve blokken. Denne iagttagelse bygger på en tese om, at arkitektur må forholde sig til en given kontekst (rumlig, landskabelig, klimatisk, samfundsmæs-sig, økonomisk osv.) I min afgangsopgave vil jeg undersøge og betragte blokken som den primære kontekst.

Blokken som katalysator for ny udviklingBoligblokken har fået en negativ symbolværdi. Blokken er blevet et symbol på homogenitet, grå kedsomhed og ghettoproblemer. Derfor, hvis man vil ændre stigmatiseringen af et boligområde som Gellerup bør man ændre opfattelsen af blokke. Blokkens monofunktionalitet og rigide opbygning er med til at fastholde fordommene. Ved at overføre intentionerne om rumlig og programmatisk diversitet som et transformationsprogram for blokken, bliver denne til fyrtårn for en ny udvikling og en ændring af den ge-nerelle opfattelse af blokken.

BOLIG BOLIG !!

!

!!

!

!

!

!

13

14

Opgavens substansEn arkitektonisk og programmatisk transformation af en mod-ernistisk boligblok i Gellerup Parken, som undersøger blokkens arkitektoniske og programmatiske agilitet.

Opgaven kan ses som et zoom i dispositionsplanen(DP) med fokus på bygningsskala. Hvor DP’ens ønske om øget diversitet i høj grad opnås vha. nye overordnede greb i stor skala, så ønsker jeg at undersøge muligheden for at øge diversiteten gennem transformation af den eksisterende blok.

Transformationen vil ske gennem en række konstruktive, rumlige og programmatiske undersøgelser, som har til formål at belyse potentialer i blokken. Til at udfordre den arkitektoniske transformation introduceres der et nyt offentligt/semi-offentligt program i bygningen.

Jeg ønsker at udfordre den rigide, homogene og forudsigelige struktur der kendetegner elementbyggeriet. Denne ensartethed kan betegnes som en arkitektonisk ghettoficering, med en monokultur af bebyggelsestyper og en klar separation af funk-tioner. Gennem arkitektoniske interventioner og et fokus på rumlige sekvenser, som dyrker forskellighed, er det ambitionen at introducere nogle steder i blokken, der kan være med til at skabe identitet. Gennem en reprogrammering af blokken, med fokus på en hybrid sammensætning af programmer, er det ambitionen at skabe en blok, der bliver inkubator for social interaktion og bidrager til nye aktiviteter i Gellerup.

Valg af blok Jeg har valgt at arbejde med blok A10 En 125 meter lang blok med 4 etager og 6 opgange. Blokken ligger i tæt kontakt med Bazar Vest som idag er et stor aktiv for Gellerup Parken og Aarhus. Blokken får en central placering i den nye helhedsplan for om-rådet. Den kommer til at ligge som et hængsel imellem Bazar pladsen, Edwin Rahs vej (eksisterende central vej) og den nye Bygade. Denne blok er foreslået transformeret i forbindelse med hel-hedsplanen, mens dens tre naboblokke (markeret med pink) skal nedrives for at gøre plads til Bygaden og ny bebyggelse. Transformationsforslaget er imidlertid begrænset til en række penthouse-lejligheder på taget.

Blokkens centrale placering og dens monumentalitet gør den spændende og relevant som case.

Ny helhedsplan 1:2500Blokkens placering i den nye masterplan for området.

15

Bazar Vest

Bazar Pladsen

Edwin Rahrs Vej Letbane

BYGADEN

Verdenspladsen

Gellerupbadet

UngdomsboligerKollegie

Pumpehus

Nyt kontorhus

Grønt

Erhverv

Kontorhus

Shopping

Shopping

Shopping

Shopping

Shopping

Shopping

Shopping

Shopping

Kontorhus

Kontorhus

Kontorhus

IkonBlok

Blok

Blok

Blok

Blok

Blok

Blok

BlokA10

?

Blok

Blok

Blok

Penthouse

Penthouse

Institution

Rækkehuse

Rækkehuse

Rækkehuse

Rækkehuse

Rækkehuse

Rækkehuse

Nyt kontorhus1000 kommunale arbejdspladser

Nyt kontorhus1000 kommunale arbejdspladser

16

Projektets første fase består af en analyse af blokkens bestand-dele. Det kan betragtes som en dissektion af blokkens konstruk-tive, programmatiske og æstetiske aspekter. Målet med denne fase er at finde frem til arkitektoniske potentialer som kan udvikles videre og bruges som afsæt i en transformation.

*Blokkens bestanddele

17

18

Vestfacade

Niveau 1.

Østfacade

Kælderplan

19

Snit i lejligheder

Snit i opgang

20

21

Repetation Blokkens klare strukturelle system skaber nogle vandringer og kig som er præget af gentagelser.

22

DækkeneDækmodulerne spænder fra skive til skive og varierer derfor i format. Etagedækket består af 10 dækmoduler i bredden.

TagetTagfladerne hælder svagt imod afløbet centralt på taget. Der er en tilbagetrukket tagkrone som løber i hele blokkens længde (140 cm høj).

TrappekernenTrappekernen er placeret centralt i blokken og derfor afskåret fra naturligt lys fra siderne. Et enkelt ovenlys bringer him-mellys ind i toppen af opgangene, men det når ikke langt ned i opgangene. Trappekernen fungerer som konstruktiv afstivning i blokkens længderetning.

Hævet gangbroI første etages højde løber en fodgænger-bro som fungerer som den primære ankomst for gående.

Sokkel Blind sokkel som rummer kælderrum og installationer. Soklen fremstår idag massiv og virker ikke imødekommende når man ankommer i bil. Soklen åbner sig i en gangtunnel som forbinder for og bagside og giver adgang til trappekernen.

SkiverneElementskiverne løber ortogonalt på facaderne og dikterer en klar retning og rytme i blokken. Skiverne klarer den vertikale last i bygningen og er derfor stab-let lodret over hinanden.

23

24

Mødet med blokken

Ankomst Billederne på modsatte side viser de forskellige rumlige oplev-elser man får når man ankommer til blokken. Lange men-nesketomme kig med en struktur som er klar og repetitiv.

Cirkulationen i blokken og ankomstforløbet er præget af det modernistiske ønske om at separere trafikken. Biler ankom-mer til niveau 0 og derfra har man, via en gangtunnel, adgang til trappekernen. Ankommer man gående bevæger man sig på et hævet dæk som servicerer alle opgangene. Ankomsten er generelt præget at lange monotone forløb

OpstigningTrappekernen er pladsoptimeret og servicerer tre lejligheder pr etage. Ovenlyset i toppen skaber et graduerende lysintensitet i takt med, at man bevæger sig op i blokken.

25

26

Hvad kan blokken?Hvor blokken idag er præget at repetition er det intentionen at afsøge og iscenesætte specifikke potentialer lokalt i blokken. Derved ønsker jeg at skabe nogle steder i blokken som adskiller sig og tilbyder nye rumlige oplevelser.

27

28

*Potentialeplan

Potentialeplanen skal ses som et katalog af rumlige under-søgelser som er med til at udfordre blokkens agilitet jævnfør intentionen om øget diversitet. Potentialerne afsøges vha. en række konstruktive, rumlige og programmæssige interventioner, som undersøges hovedsageligt i model og skitsering.

29

30

RepitationIscenesættelse af blokkens konstruktive gentagelser af skiver og dæk.

Vertikale forbindelserVed at fjerne dækmoduler skabes der vertikale forbindelser både visuelt og fysisk.

Horisontale forbindelserFjernelse af skiver skaber nye rumligheder og mulighed for forbindelser i blokkens længderetning.

InterventionspunkterInterventionspunkterne fokuserer på blokkens bestanddele, som blev optegnet i forrige kapitel, og har til formål at under-søge og udfordre blokkens monotome udtryk.

31

Den åbne sokkelSoklen er det primære møde med blokken. Ved at åbne soklen op til begge sider skabes der en dialog mellem blokken og den nære kontekst. Der er her en sondring imellem forsiden, som forbinder til Bygaden, og bagsiden som forbinder til det grønne bånd.

Mødet med gadenAnkomsten og indgangspartierne koncentreres og forstærkes for at sikre en interaktion mellem blokken og gaden.

Cirkulations principperDer åbnes op for nye cirkulations-principper imellem blokkens etagedæk.

!

32

Længdekigget Dyrkelse af gentagelsenSkivekonstruktionen og gentagelsen af de bærende skiver opleves ikke i blokken. Kun udvendigt får man fornemmelsen af det konstruktive systems gentagelse og rytme. Ved at punktere skiverne i blokkens længderetning skabes mulighed for at opleve blokkens rytme.I takt med solens vandring fra øst mod vest tegnes skiverne som lysende flader. En sådan intervention vil samtidig give mulighed for at skabe en horisontal cirkulation/bevægelse i blokken og alt efter længden af grebet, kan flere trappeopgange forbindes.

33

34

Konstruktiv substitution Model-undersøgelser som afsøger muligheder for at erstatte de bærende skiver med en ny konstruktion, for derved at opnå nye rumligheder og kig i blokkens længderetning. Der undersøges tryk og trækprincipper.

35

36

Vertikale forbindelserDæk-elementerne, som spænder fra skive til skive, er statisk problemfrie at fjerne. Ved at fjerne dækmoduler, enten delvist eller helt, skabes der vertikale forbindelser imellem de forskellige etager. De vertikale forbindelser kan både skabe nogle spændende dybe kig og samtidig åbne op for mulige fysiske forbindelser dækkene imellem. Derved kan der introduceres alternative etageforbindelser.

37

38

Den åbne sokkelDen blinde sokkel er idag en barriere for interaktion mellem blokken og den nære kontekst. Som det første element man møder, er soklen et vigtigt fokuspunkt og genstand for inter-ventioner. Ved at åbne soklen op imod gaden, skabes der en porøs grænse mellem gaden og blokken, og nogle kælderarealer transformeres om til lukrative arealer i direkte forbindelse til Bygaden.

Mod havesiden kan soklen åbnes op ved at skabe nedsænk-ninger i landskabet med en forbindende trappe. Derved får åb-ningerne en mere intim karakter som gryder i det grønne areal.

Åbninger hele vejen igennem blokken skaber en øget visuel og fysisk kontakt mellem blokkens to sider og mindsker derved blokkens blokerende effekt.

39

40

Rumlige diversitet Ved at udnytte de førnævnte potentialer kan der skabes nye rumlige sekvenser lokalt i blokken, som står i kontrast til den resterende urørte struktur. Samtidig med at tilføre interessante kig på langs og tværs af blokken, åbner interventionerne op for nye cirkulationsforløb imellem trapeopgange og imellem dæk.

41

Eksisterende rumlighed.Den eksisterende struktur domineres af en tværgående retning imod udsigten.

Længde kiggetEtablering af horisontal forbindelse i blok-kens længderetning. Blokkens rigide skive-konstruktion iscenesættes i en korridor.

Vertikale forbindelserDæk-elementer fjernes og der skabes vertikale og diagonale kig imellem blok-kens etager. Åbningerne giver mulighed for fysiske forbindelser uden for blokkens trappeopgange.

Nye rumlighederVed at fjerne enkelte elementer i den eksisterende blok og substituere skiverne med nye konstruktive systemer, skabes der en ny rumlig oplevelse, som kontrasterer den øvrige struktur.

42

Cirkulationsprincip Blokkens nuværende cirkulation består af 6 trappeopgange fordelt over blokkens længde (125 m.) Denne fordeling af blok-kens brugere og deres aktiviteter medfører idag et svagt aktiv-itetsbillede i og omkring blokken. Potentialet for liv og aktivitet er stort qua de mange beboere. Ud fra en intention om at forstærke blokkens møde med gaden og intensivere aktiviteter, ophold og liv omkring blokken og blokkens brugere imellem, introduceres en større intervention for opstigningsprincippet i blokken.

2 centralt placerede opgange opprioriteres og gøres til hovedankomst til blokken. Derved intensiveres nedslaget og mødet med gaden ligesom flere mennesker passerer ind og ud af disse to knudepunkter. Flow’et fra de resterende opgange føres på 1. etage ad en indre gang hen til de to hovedopgange og derfra ned på gaden. Denne vandring iscenesætter det horisontale kig og etablerer nye rumlige oplevelser.

velkommen velkommen velkommen velkommen velkommen velkommen

velkommen! !

velkommen

43

1/6

1/121/12

1/121/12

1/6

1/6

1/6

1/6

1/6

1/2

1/2

1/2

1/2

!

!

!

!

44

Cirkulationsprincip2 opgange forstærkes som primære ankomster og forbindes til de resterende opgange via et indre gangforløb.

45

46

47

48

*Hybrid programmeringLigesom de arkitektoniske interventioner tager afsæt i et ønske om at tilføre mere rumlig diversitet i blokken, således ønsker jeg også at udfordre programmeringen. Intentionen er at åbne blokken op for flere og andre målgrupper end blot beboerne, for derved at skabe en platform for interaktion imellem de forskellige brugere/beboere. Der er en interessant sondring i tværsnittet mellem forside og bagside af blokken. I dag er der en klar programmatisk deling mellem ankomst på forsiden og den rekreative grønne plæne på bagsiden.

Reprogrammering af blokken

49

50

rekreativtgrønt

privat offentligt

privat

offentligt

aktivtshopping/handel

En programmatisk knudepunktBlokkens centrale placering i hængselet mellem den eksister-ende Edwin Rahs vej/Bazar Vest og den nye Bygade fordrer, at blokken åbnes mere og bliver en katalysator for den nye aktiv-itet, som skal tilføres området. Det er en ambition at introducere offentlige programmer i blok-kens idag monofunktionelle program, for på den måde at skabe en udveksling mellem Bygaden og blokken.

51

52

BUTIKSLEJEMÅL

BUTIK

LEJLIGHEDER

LEJLIGHEDER

LEJLIGHEDER

BEBOERHUS

FACILITETER FACILITETER

BUTIK

KONTORLEJEMÅL

Soklen og de to søjlerReprogrammeringen sondrer imellem to typer: lejemål (lej-ligheder, kontorlejemål og butikslejemål), og offentlige facili-teter som tilbydes til både beboerne/lejerne i blokken såvel som resten af Gellerups indbyggere – et knudepunkt/beboerhus i Gellerup med mulighed for forsamlinger, lektielæsning, spisn-ing og møder.

De nye programmer koncentreres omkring blokkens to hovedsøjler (jf. det nye cirkulationsprincip) samt den åbne sokkel ved gadeplan. Beboerhusets funktioner distribueres efter graden af privat og offentlig karakter. Nederst placeres værk-stedsfaciliteter, som kan benyttes af områdets beboere samt de små kreative kontorlejemål i blokken. Disse funktioner har en rå karakter, og brugen og produktionen i disse værksteder bidrager til et aktivt gadebillede. Længere oppe i denne “søjle”(blå) møder man åbne arealer med læsepladser og mulighed for at bruge computere, få lektiehjælp eller læse i magasiner. Et tilbud som både kan benyttes af blok-kens beboere, virksomheder og folk fra andre blokke. Generelt er denne “søjle” henvendt til hele Gellerup som et knudepunkt hvor man kan mødes og inspireres. Den anden søjle (grå) tilbyder kontorarealer til små nyopstart-ede virksomheder. Blokkens specielle rumligheder tilbyder intime kontormiljøer som en del af en større arkitektonisk promenade.

Faciliteterne såsom værkstederne, mødelokalerne og kantinen i blokken kan alle benyttes som en del af kontorlejemålet, hvilket sikrer en vandring rundt i blokken og en interaktion imellem blokkens beboere og brugere.

53

BUTIKSLEJEMÅL

BUTIK

LEJLIGHEDER

LEJLIGHEDER

LEJLIGHEDER

BEBOERHUS

FACILITETER FACILITETER

BUTIK

KONTORLEJEMÅL

Kantine/restaurant_ Spisested for såvel brugere af blokken som udefra kommende. Placering øverst i blokken giver god udsigt. Forbindelse til tagorangeri

Tagorangeri_ orangeri på toppen af blokken

Beboerhus

Læringsetager_ To sammenhængende etager med mulighed for at læse en bog, lave lektier med hjælp fra en frivillig, låne en computer til at gå på internettet osv.

Mødelokaler_ Mulighed for at låne et mødelokale. Kan bruges af alle i Gellerup samt en facilitet for de små kreative virk-somheder i kontorlejemålene.

Auditorium_ 140 pers auditorium som kan lejes af handelsforening, skoler, sfoer osv. Mulighed for filmfremvisninger, foredrag og små koncerter.

* Fællesfasciliteter/værksteder

Værksteder_ minimum eksponering og maksimal privathed *

Butikslejemål

Butikslejemål_ Mindre butikslejemål i varierende størrelse og format. Mulighed for etablerede forretninger fra Bazar Vest at få eget butikslejemål men tilhørende grøntsag-shave bag blokken uden at miste forbindel-sen til Bazaren. Små købmænd, shawarma joints og kiosker.

*

+$-$

Kontorlejemål

Kontorlokaler_ Kontorarealer i åben forbindelse med hinanden. Lejemålene har køkkenfaciliteter og toilet-ter på hver etage (eksisterende køkken og badfasciliteter renoveres til opgaven)

*Lejligheder

Private lejligheder_ 44 lejligheder (28 nedlægges og transformeres) i varierende størrelse (fra 1-5 værs.)Enkelte lejligheder sammenlægges på tværs af etagerne og skaber nye 2 etages boliger.

*

Offentlig tilbud_ De offentlige funktioner ses som et tilbud for Gellerups beboere, et slags Beboerhus. Dette bliver selvfølgelig en udgift som skal dækkes enten af kommunale midler eller af huslejestigninger. Nogle af faciliteterne kan dog udlejes (mødelokaler, auditorium, kantine), og på den måde være med til at finansiere sig selv helt eller delvist.

Diverse lejemål_ Hvor blokken idag udeluk-kende består af lejligheder, ønsker jeg at in-troducere mere diverse lejemål. Ved at trans-formere nogle lejligheder til kontorlejemål og etablere butikslejemål i soklen, sikres en mere diverse programsammensætning, imens at lejeindtægterne fortsat kommer ind omend i en anden sammensætning

54

Privat aktivering af det grønne båndDet grønne areal langs blokkens vestfacade er idag plæneklip-perens domæne, og inviterer ikke til ophold. Ved at opdele arealet i mindre jordlodder og etablere beboer-haver får man aktiveret det store tomme område og skaber et tilhørsforhold og lokalt ejerskab. Enkelte steder kan butikslejemålene (eksvis. en grønthandler) ligeledes udnytte arealet til salg eller dyrkning.

55

56

*Syntese og detaljering I denne afsluttende fase sammenfattes de foregående analytiske og undersøgende øvelser i en syntese, og blokken gennemgår sin egentlige transformation. De fragmentariske undersøgelser samles nu til en sammensat potentialeplan som kan betragtes som en strategi for transfor-mationen. På den måde bliver iagttagelserne omkring rumlige interventioner brugt til at iscenesætte de programmatiske intentioner og vice versa.

Syntesefasen rummer samtidig en række detail-diskussioner omkring mødet mellem nyt og eksisterende, klimaskærm og bearbejdning af den nære kontekst.

Blokkens transformation

57

58

Blokken som urban spillerDet er en klar intention at blokkens tilstedeværelse i området artikuleres på flere skalatrin, både arkitektonisk og program-matisk. Her en aksonometri som indskriver blokken i den nære kontekst.

59

60

61

62

63

64

*Refleksion

Der har været en interessant og svær sondring imellem opgavens to niveauer: 1) den konkrete designopgave med trans-formationen af blok A10 i den nye helhedsplan for Gellerup. 2) En principiel diskussion omkring boligblokkens (som type) agilitet.

Grænsen mellem den konkrete designløsning og den prin-cipielle diskussion har ikke altid været klar, og blokkens gener-iske form gør de konkrete tiltag, som jeg præsenterer i opgavens synopse, til repræsentationer for principielle greb man kan introducere i større og mindre grad i lignende boligblokke. Jeg har arbejdet målrettet med den specifikke blok ud fra en ambition om, at gøre den til et fyrtårn for hvordan arkitektoni-ske og programmatiske transformationer kan bruges aktivt til at iscenesætte potentialer og ændre forudtagede holdninger om bygnings-typer.

Transformation betragter jeg som arkitektens primære værktøj. Som Alvaro Siza antyder: “Architects don’t invent anything; they transform reality” så handler arkitektur om at iscenesætte iboende kvaliteter igennem transformation. På denne måde har jeg prøvet at gå til denne opgave på samme måde, som jeg ville være gået til et skitseprojekt af en hytte i en skovning. Ligesom jeg ville have betragtet terrænet, træerne, vind- og sol-forholdene som potentialer, som gennem en transformation kunne iscenesættes som vigtige parametre for hytten, på samme måde har jeg anskuet blokkens bestanddele - skiverne, dækkene, retningerne, lyset osv.

65

66

feb

01

02

03

11 op

gavef

ormule

ring

4 melle

mkritik

11 melle

mkritik

10 m

ellemkrit

ik

18 pl

anch

er

Opgaveformulering

Materialeindsamling

Large: DP kontekst, site

Blokken, optegning, analyse

Potentialeplan

Programmering

Skitsering

Syntese

Redegørelse og plancher

Præsentation

mar apr maj jun jul

7. semester Morphogenetic Studio v. Claus Peder Pedersen Mophogen-eriske studier af naturfænomener (fiskestimen) med fokus på digitale metoder fra parametrisk formgivning til 1:1 produk-tion.

F2011 Orlov Studietur til Dharavi, Mumbai med fokus på den brugergener-erede by. Skitsering/projektering og ombygning af et én-familieshus

8. semester Praktik KRADS Ny Våler kirke, konkurrence. Renovering/reprogrammering af Vejle Idrætshøjskole, Herning Bilhus, skitsering og projektering af et showroom.

9. semester Redesign v. Karen Olesen Tema: Åben Plan. Bygningsskala

E2012 Orlov Skitseprojekt til almennyttigt boligområde, SkiveAnsat i Komiteen for etablering af KRAFT, konceptudvikling af et oplevelses og videnscenter for naturkræfterne ved Vester-havet (Ringkøbing)

67

Carlo Scarpa Transformation og detaljerGenerel inspirator som arkitekt

ReferencestudierHer ses et udsnit af referencematerialet som har inspireret i projektforløbet.

Trækonstruktioner studier af alternative konstruktioner for skiverne

Lacaton og Vassal plus + principielle undersøgelser af boligblokkens kvaliteter og muligheder for opkvalificering.

Historiske studier gulv, væg og loft tæpper i 70’er farver god stil!:)